Embed Size (px)
Citation preview
PÅCYKELTIL
FREGATTER, UBÅDE OG SØHELTE
FREGATTEN PEDER SKRAMFregatten Peder Skram var fl ådens stolthed under den kolde krig. Fregatten var bygget til at lede en kampgruppe af krigsskibe og var en del af den danske fl åde mellem 1966 og 1988. Peder Skram blev kendt, da den ved et uheld kom til at affyre et missil mod et sommerhusområde i 1982.
SØHELTEN PEDER SKRAMPeder Skram (1502-1581) blev som 20-årig udnævnt til admiral. Han ledede fl ere store togter mod Sverige og Hansestæderne. Peder Skram gik altid forrest i kamp, var såret fl ere gange, og blev kaldt Danmarks Vovehals.
UBÅDEN SÆLENUbåden Sælen var den sidste danske ubåd i aktiv tjeneste. Ubåden blev bygget i 1965. Efter terrorangrebet den 11. september 2001, deltog Sælen i NATO’s overvågning af Middelhavet, og under krigen mod Irak i 2003 foretog Sælen overvågnings- og patruljeopgaver. Det danske ubådsvåben blev nedlagt i 2004, og dermed var 95 års dansk ubådshistorie forbi.
TORPEDOMISSILBÅDEN SEHESTEDSehested var en del af grundstammen i Danmarks koldkrigsforsvar. Sehested var derfor pakket til randen med forskellige våbensystemer som missiler, torpedoer, en maskinkanon og udstyr til at kaste miner ud. I 2000 kom skibet på museum, og dermed var det slut med en lang tradition for små hurtige både, der kunne levere et solidt anslag mod fjendtlige skibe.
Fregatten Peder Skram og ubåden Sælen fungerer som museum i dag.
HOLMEN, FLÅDENS LEJE
Den første del af Holmen er anlagt i 1690 som supplement til fl ådens gamle værft Bremerholm. Området består af fem kunstige øer – Nyholm, Margretheholm, Frederiksholm, Dokøen og Arsenaløen.
Fra 1690 til 1990 var Holmen hovedbase for den danske fl åde og i fl ere århundreder rigets største arbejdsplads, hvor skibe blev bygget, repareret og udrustet til krig. Her lå fl ådens vigtigste anlæg med byggepladser, magasin- og arsenalbygninger, kraner og hovedvagt. I 1990 blev store dele af Holmen solgt, og Søværnets skibe ligger nu i Korsør og Frederikshavn.
I 1801 var der et søslag, Slaget på Reden, der foregik lige ud for København mellem den britiske og den danske fl åde. På et tidspunkt signalerede den britiske øverstbefalende til sin admiral, Nelson, at han skulle trække fl åden tilbage. Men Nelson, der var fast indstillet på at sejre, satte efter sigende kikkerten for sit blinde øje og sagde, at han ikke kunne se signalet. I løbet af slaget ødelagde Nelson en stor del af den danske fl åde, inden Danmark accepterede en våbenhvile.
Flere gange har Holmen været skueplads for større historiske begivenheder. I 1807, da englænderne tog alle fl ådens skibe og tømte magasinerne for indhold; og i 1943, under 2. Verdenskrig, da fl åden efter ordre fra viceadmiral A.H.Vedel sænkede sig selv for ikke at falde i tyske hænder.
FRISTAD OG KREATIV BYDEL
Samtidig med, at fl åden forlod Holmen, fl yttede kunstnere og kreative personer ind. I dag er Holmen hjemsted for Operahuset samt skoler for teater, fi lm, kunst, musik, arkitektur og design.
Nord for Holmen, på Refshaleøen, er der god plads til industrivirksomheder. Her lagde Burmeister & Wain (B&W) i 1872 et skibsværft, der byggede nogle af verdens største skibe og blev hele verdens skibsbyggeri. Efter skibsværftet B&W’s lukning er der kommet nye aktiviteter og virksomheder til området og i de gamle bygninger. Byudviklingen er dog stadig ikke gennemført, og det er uvist, hvad der i fremtiden skal være i området.
Længere mod øst ligger renseanlægget Lynetten, Amager-forbrænding og Amagerværket, der laver varme og el til København.
Længst inde mod Christianshavn ligger Christiania, der i 1971 blev udnævnt til fristad af en fl ok hippier og frisindede, der besatte de tomme kasernebygninger. Christiania har siden starten været kendt for sine sociale eksperimenter, frisindethed, sammenhold, de sjove selvbyggerhuse og for Pusher Street. I januar 2011 vedtog christianitterne at købe en del af området af staten. Der bor 700 mennesker på Christiania.
KØBENHAVN– CYKLERNES BY
1,2 millioner kilometer. Så langt cykler københavnerne hver dag.Vi cykler, når vi skal til og fra arbejde og skole, når vi skal ud med vennerne, på picnic i parken eller på udfl ugt med familien. Cyklen er med andre ord en fast del af hverdagen i København.
84 pct. af københavnerne har en cykel68 pct. af københavnerne cykler mindst en gang om ugen
Københavns Kommune arbejder hele tiden med at gøre det endnu rarere at bruge den tohjulede i byen. De næste to år får københavnerne for eksempel fl ere nye og bredere cykelstier, tre nye cykelbroer over havnen og lov til at cykle mod ensretningen fl ere steder.
VERDEN ”COPENHAGENIZER”For københavnere er de mange cykler på cykelstierne et helt normalt syn, men i resten af verden gør cyklerne København berømt. Besøgende fra andre lande taber pusten, når de ser antallet af cyklister på Dronning Louises Bro, som er verdens mest cykelbefærdede gade med over 30.000 cyklister om dagen.
Byplanlæggere fra hele verden henter inspiration i København og ’copenhagenizer’ deres egne byer. I New York kalder de cykelstierne Copenhagen Lanes (københavnerbaner), og i London har de malet cykelstierne blå – for det har de set i København.
PLADS TIL ALLEDer er mange forskellige slags cyklister i København, og der er plads til alle: Bedstemorcykler, racercykler, ladcykler og børnecykler. På facebook.com/ibikecph kan du se en masse cykelbilleder fra København – og du kan også dele dine egne billeder fra cykelstierne med alle os andre, der er glade for at cykle i byen.
Store Kongensgade
Grønningen
Øster V
oldgade
Classensgade
Oslo Plads
Øster Voldgade
Torveg
Torvegade
Torvegade
Stor
e K
onge
nsga
de
Oslo Plads
BastionUlriks
DronningensBastion
GrevensBastion
PrinsessensBastion
PrinsensBastion
Peuklers
Bastion
BornholmsRavelin
RavelinFyens
Idrætsanlæg
Kløvermarkens
Gothersgade
Bred
gade
Bred
gade
Østban
egade
Kristia
niagad
e
Kalkbrænderihavnsgade
KONGENS HAVE
Sixtus
Quintus
Hf. Strandhøj
Sofie HedevigsBastion
holmsgade
Kongens Nytorv
Kraftv
ærk
svej K-
vejForlandet
Borg
erga
de
Bred
gade
Holmens Kanal
Amal
iega
de
Sankt Annæplads
CharlotteAmaliesBastion
Hf. Prøvestenen
Hf. Rosen
FrederiksBastion
CarlsBastion
VilhelmsBastion
Dag Hammarskjölds Allé
Folke
Bernad
ottes A
llé
Blå Karamel
3. Redan
2. Redan
4. Redan
1. Redan
Kløvermarksvej
Refshalevej
Vindmøllevej
Vindm
ølleve
j
Lang
elin
ie
Langelinie
BroNyhavns-
BroenNyholms-
BroenFrd. Holms-
BroenChr. Holms-
Ved Volden
V. Sixtus-
Batt
erie
t
Rigets Flag
Snorre-
Børnehus-
Børs-
Minørvej
Ved Søminegraven
NytorvKongens
Strandgang
Rosengang
Syrengang
Lupingang
Torden-
Kastanjegang
Lindegang
Forb
inde
lses
vej
Amal
iega
de
William Wains Gade
Pakhusvej
Churchill-parken
5 Redan
Margretheholm Havn
al
Johan Sem
VejHolm
s
Grethe
Mar
-
Station
Station
Station Østerport
Lystbåde-
Havn
Arse
nalg
r.
Takk
elof
tsgr
.
Snedkergraven
Port
enVe
d Ko
nge
Porten
Ved Norges-
Bolig
erne
Vold
-
Skjoldsgade
Tinghuset
Psyak
Sydområdet
Fredens Ark
Fabriksområdet
Mælkevejen Løvehuset
Mælkebøtten
Syddyssen
Nordområdet
Midtdyssen
Norddyssen
Brygge
Christians
Hf. Sommerly
Hf. Kløverblomsten
Hf. Kløvermarken
Hf. Strandlyst
Søminegraven
Proviantmagasingr.
Hvd
. Mag
asin
gr.
Forlandet
Forlandet
Kløvermarksvej
gge
Holm
Bremer-
GravenTømmer-
Østhavnen
Wilders Kanal
Trangraven
Christia
nshav
ns Kan
al
Christianshavn
Bernikows G
adeKristen
Ix's Gade
Christian
Havnegade
gade
Børsgade
Holm
ens Kanal
Niels Juels G
ade
vnen
Børsgraven
Slotsholmskanalen
Børsgraven
iksholms Kanal
Lars
ens
Lang
elin
ie A
llé
Lang
elin
ie
Mid
term
olen
K-vej
K-ve
jP-
vej
NordreToldbod
Plads
Ræve-
Smedelinien
Smed
elin
ien
Gl. Dok
GernersPlads
Henrik
Leo Mathisens Vej
Nicolai
Eigtveds G
ade
X
Proviantpassagen
Asge
r Hol
ms V
ej
HjemsTrond-
Bådsmandsstræde
Bjørnekloen
PassageBournonvilles
August
Oliehav
nsbro
en
TheodorChristensens Pl.
Philip De Langes Allé
G.
en Vandet
Prins
Jørgens Gård
Børskaj
Broen
Broen
Broen
Refshalevej
d Bal-
Frederiksholm
Plad
s
Refs
hale
vej
Raffinaderivej
Slotsholmsgade
H-vej
ToldbodNordre
PladsA. H. VedelsElefanten
AlléH. C. Sneedorffs
Brad
bænk
en
Spanteloftvej
Krudtløbsvej
Takkeladsvej
Kongebrovej
Henrik Spans Vej
Eska
drev
ej
P. Løwenørns Vej
Judichærs Plads
Plads
Eik Skaløes
KvarterKrabbes
KvarterJudichærs
Per Knutzons Vej
Asiatisk
Plads
Islands
WildersPlads
PladsKierkegaards
Søren
Fabrikmestervej
Orlo
gsvæ
rftv
ej
Dokøvej
KvarterBenstrups
KvarterStibolts
KvarterHohlenbergs
Ekvi
page
mes
terv
ej
Kano
nbåd
svej
Takk
ello
ftvej
Schifters Kvarter
Dan
nesk
iold
-sam
søes
Allé
Galionsvej
Bohlendachvej
Masteskursvej
Halvtolv
Kuglegården
Trangravsvej
Plads
Bodenhoffs Værft
sbro
en Arsenalvej
IndiakajIndiakaj
GadeGefions-
Holsteinsgade
abyesv.Sorøg.dalsg.
Ringstedg.
ergade
Visbygade
de
Indi
avej
Willemoesgade
Arendalsgade
Trondhjem
sgad
e
Fridtjof
BergensgadeLivjæ
gergade
Dam
pfæ
Am
erik
akaj
PladsNansens
Rosen
Boderne
æle
-
Stræde TergadeØ
sNy
Gneg
.
Re
GadeVagts-Hoved-
Ny Adelg.
Grøn
neg.
Grønneg.
Str.Pistol
St.
Sværteg.
Antonig.nsensg.-
Bryghus-yghusg
.
Lipkesgade
ggersborggade
Classensgade
Classensgade
Kastelsvej
Nordborggade
Lipkesgade
Parken
Chur
chill
Toldbodg.
Andeg.Vild-
Frydsgade
Hjertens-
Gade
Bornholms-
Hammerensg.GadeKofodsJensGade AnkersPoul
Tigerg.
Krusemynteg.
Pauls Skt.
Pl.
Borgg.Sønder-
GergadeHardan-
LangeliniebroStavangerg.
Mandalsg.
Plads
Gade
Olof Palmes
PladsBrantingsHjalmar
Willemoesgade
Fischers Gade
Olfert
Gl. Vagt
Gade
St. Kirkestr.
Li. Kongensg.
Vingårdstr.PladsNikolaj
KirkeStr.
Li.
PladsHøjbro
Asylg.
Tunstr.For-
Husg.
Bold-
Li.
Strandstr.St.
Stra
ndst
r.
Holb
ergs
g.
Cort Adelers G.
HeiberGs
Gad
eBroIv's
Chr.
Slotsplads
eorg
Andreas
Bjørn
s G.
Plads
sbro
HandelsGrønlandske
Chr. HavnsTorv
Vibes G.
Mikkel
Knippelsbrog.
Refs
hale
vej
Vandet
Overg
aden Ove
n Vandet
RefshalevejPrin
sess
egad
e
Burm
eist
ersg
ade
Refshalevej
Borg
erga
de
Svanegade
Kron
prin
sess
egad
e
Timiansgade
Gernersgade
KrokodillegadeDelfingadeElsdyrsgadeSuensonsgadeHaregade
Stokhusgade
Sankt Pauls Gade
Borg
erga
deAdel
gade
Palægade
Dronningens Tværgade
Sølvgade
Adel
gade
Landgreven
Kron
prin
sess
egad
e
Hindegade
Sankt Pauls Gade
Rige
nsga
de
Sølvgade
Fredericiagade
Rosengade
Klerkegade
Købmagergade
Pilestræde
Østergade
Mønte
rgad
e
Østergade
v
deGammel Mønt
Refshalevej
Pladskaj
Pramkaj
Refs
hale
vej
Refshalevej
Kraftv
ærk
svej
Knippelsbro
Christianshavns Kanal
Strandgade
Prinse
ssegad
eStra
ndgade
Bådsmandsstræde
Wild
ersgad
e
Krøyers Plads
Brobergsgade
Skt. Annæ Gade
Wild
ersgad
eStra
ndgade
V ldgade
Dronningensg
adePrin
sesse
gade
Sankt Annæ Gade
Refs
hale
vej
Refsh
aleve
j
Overg
aden N
eden Vandet
Esplanaden
Silkegade
Laksegade
Ved Stranden
Holmen
sbro
Nikolajgade
Dybensgade
Havnegade
Holbergsgade
Peder Skrams G
ade
Havnegade
Nyhavn
Nyhavn
Told
bodg
ade
Amal
iega
deTo
ldbo
dgad
e
Herluf Trolles Gade
Rigsdagsgården
Fredericiagade
Admiralgade
Høj
bro
Kvæ
sthu
sgad
e
Kvæ
sthu
sbro
en
Frederiksgade
Told
bodg
ade
trand
alederiksholm
s Kanal
Tøjhusgade
Langelinie-parken
Den lillehavfrue
VEST
BASS
IN
LYNETTEHAVNEN
LANGELINIELYSTBÅDEHAVN
NORDREREFSHALEBASSIN
YDERHAVNEN
LYNETTELØBET
BÅDEHAVNTOLDBODENS
SØNDREREFSHALEBASSIN
ELEF
AN
TLØ
BET
BOMLØBET
KRUDTLØBET
ØST
BASS
IN
CHRISTIANIA
INDERHAVNEN
LYNETTEN
DOKØEN
HOLMEN
ARSENALØEN
CHRISTIANS-HOLM
ENBORG SLOTSHAVE
ØSTRE ANLÆG
AMALIENBORGSLOTSPLADS
AMALIEHAVEN
HØN
SEBR
OLØ
BET
KVÆ
STHU
SGRA
VEN
FLÅDENS LEJE
NYHAVN
STADSGRAVEN
LABORATO
RIEGRAVEN
ERD
KEH
LGRA
VEN
STAD
SGRA
VEN
MARINESTATIONKØBENHAVN
KLØVERMARKEN
MARGRETHEHOLM
GRAVENMINEBÅDS-
ENSÅRD
GARNISONS KIRKEGÅRD
CLASSENSHAVE
KASTELLET
NYHOLM
CHRISTIANSHAVN
REFSHALEØEN
VÆRD AT VIDE
HAVNEBUSDet er gratis at tage cykler med ombord på havnebussen. Spørg skipperen, hvor mange cykler der kan være ombord, og kontakt gerne Movia på forhånd, så de ved I kommer.
METROFra 1. juni til 1. september kan man have cykler med i metroen hele døgnet. I årets øvrige måneder må man ikke tage cykler med i metroen i myldretiden. Husk cykelbillet.
PARKER CYKLENDet er ikke alle steder i København, man må cykle. Hold øje med ”cykling forbudt” skiltene.
TOILETTERPå Holmen er der adgang til toiletter ved caféen i Marinekasernen og billetsalget ved Fregatten Peder Skram.
3 TEMAER PÅ HOLMEN FOR DE SIKRE CYKLISTER
Gå i dybden med tre temaer på Holmen og området omkring.Undervisningsmaterialet kan bruges til inspiration til undervisnings-forløb i blandt andet dansk, historie, idræt og samfundsfag.
ENERGI OG AFFALDBesøg og bliv vist rundt på Amagerforbrænding og se, hvordan byens affald bliver til el og fjernvarme. Du kan også besøge Lynetten, der renser spildevand, og køre forbi Amagerværket, der laver strøm og varme til København.Se mere på: www.groen-skole.kk.dk/besoegs-kat.pdf
BYUDVIKLINGI takt med, at fl åden og den gamle industri forlader Holmen og Refshaleøen, åbner området op for skoler, nye virksomheder, boliger og fritidsområder. Området er godt egnet til en cykeltur.Se mere på: www.groen-skole.kk.dk/cykelskole
ØRESUNDI middelalderen var fi skeriet efter sild i Øresund af meget stor betydning. Man sagde, at silden stod så tæt, at fi sken lod sig øse af havet med de bare næver. De årlige Sildemarkeder bragte megen handel til regionen og har i høj grad været med til at gøre København til den storby, den er i dag. I dag er Øresund og Havnen igen blevet en vigtig del af København, og vandet er rent nok til at bade og fi ske i.På Øresundsmiljøskolen kan man få mere at vide om Øresunds natur, miljø og historiske betydning.Se mere på: www.groen-skole.kk.dk/mskole/mskole
ORLOGSMUSEETBesøg desuden Orlogsmuseet og få mere at vide om den danske fl ådes historie og den skibstekniske udvikling fra 1600-tallet til i dag. Orlogsmuseets Skoletjeneste har en række tilbud specielt til skoleklasser, inklusiv byvandringer på Holmen, blandt andet med besøg i Mastekranen.Læs om Orlogsmuseet på: www.groen-skole.kk.dk/cykelskole
KØBENHAVNS KOMMUNE
CYKELSKOLE – SKOLEN PÅ CYKEL
VERDENS BEDSTE CYKELBY
Københavns Kommune vil være verdens bedste cykelby med sikre cykelveje og masser af sunde og grønne oplevelser på den tohjulede. Derfor har vi lavet dette kort, så elever sammen med deres lærer kan opleve naturen, kulturen, historien og arkitekturen. Vi håber, du vil blive endnu gladere for din cykel, så du bruger den hver dag og får masser af frisk luft, motion og sjove oplevelser.
Med dette kort i hånden kan du selvfølgelig også tage dine forældre med på cykeltur og vise dem noget af alt det, du har set med klassen.
FLERE KORT”På cykel til Holmen” er et af fl ere kort med forslag til cykelruter, som viser nogle af de spændende, sjove og nogle gange overraskende oplevelser, København byder på. På de to andre kort, kan du fi nde forslag til cykelruter på Langelinie og Kalveod Fælled på Vestamager.
HJEMMESIDELæs mere om ”Cykelskole – skolen på cykel” på:www.groen-skole.kk.dk/cykelskole
GOD TUR!
Programmet ”Cykelskole – skolen på cykel” henvender sig til børn fra
6.-10. klasse og har ud over gratis udlån af cykler også turforslag,
cykelkort og undervisningsmateriale til en dag på cykel.
Kortet er lavet i samarbejde mellem program Sikre Skoleveje i Teknik- og
Miljøforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Skoletjenesten.
Vejdirektoratet har støttet udgivelsen af de tre cykelkort.
SEPT
EMBE
R 20
11 ©
KØ
BEN
HA
VN
S KO
MM
UN
E ·
TE
KST
OG
RED
AKT
ION
: KØ
BEN
HA
VN
S KO
MM
UN
E / L
ISE
BOBE
K D
ESIG
N
· IL
LUST
RATI
ON
: MO
RTEN
NO
ER A
ND
ERSE
N
· F
OTO
: FO
RSVA
RETS
BIB
LIO
TEK
/ LIS
E BO
BEK
·
GEO
GRA
FISK
KO
RTD
ATA
: KØ
BEN
HA
VN
S KO
MM
UN
E ·
TR
YK:
CO
OL
GRA
Y
· D
ESIG
N O
G L
AYO
UT:
LIS
E BO
BEK
DES
IGN
(13) GALIONSFIGURERDer er tre galionsfi gurer på Holmen, hvoraf den ene står ved indgangen til området. Galionsfi gurerne er kopier af de originale fi gurer fra orlogsskibene. De sad på skibets front (stævn) og symboliserede skibets styrke.
(14) ORLOGSFLAGETSplitfl aget, der blandt andet står ved indgangen til Holmen, er Danmarks offi cielle fl ag. Det må kun bruges af statsmyndigheder, hæren, kongehuset og andre, som har særlig tilladelse. Et splitfl ag har en mørkere rød farve end det normale fl ag.
(21) TAKKELADSBYGNINGERNEGamle Østre og Gamle Vestre Takkeladshus er de ældste tilbageværende bygninger på Holmen. De blev bygget i 1725 til at rumme udstyr til master og sejl. Gamle Vestre Takkeladshus blev på et tidspunkt delt på midten for at gøre plads til en sporvogn.
(17) ARRESTENArresten er bygget i 1890. Hvis man kom for sent, skulle man sidde en dag i arresten. Pjækkede man en hel dag, gav det 3 dages arrest. I en af cellerne har nogen skrevet: ”Amanda, du var alle 3 dage værd!”
(18) TØJMAGASINETTidligere beklædningsbygning og tøjmagasin og nu Arkitektskole. Her fi k alle marinesoldater taget mål til deres uniform. Mens de ventede på tøjet, har mange soldater skrevet deres navn på bygningen. Under et navn står der ”Hævnens time kommer”. Samme person har senere tilføjet ”Hævnens time er kommet”.
(19) SPANTELOFTETHer blev tegninger til skibenes spante-konstruktion (skibets skelet) udført i 1:1. Man brugte gulvet som et stort tegneark, der kunne tegnes direkte på.
(20) MARSMARKENMarsmarken er i dag idrætsplads, men tidligere var det her skibene blev bygget. Når de var færdige, blev de mange tons trillet i vandet. For at forhindre, at skibene fortsatte bevægelsen ude i vandet og ramte ind i molen på den modsatte side af havnen, blev de fortøjret til en ”stopbom”.
(22) HALVTOLVDer er to forklaringer på områdets navn. Den første er, at dette område lå så langt væk fra Orlogsværftets kantine på Frederiksholm, at arbejderne her holdt frokostpause klokken halv tolv i stedet for klokken tolv, så de kunne nå at spise. En mere sandsynlig forklaring er, at området er opkaldt efter kanonbådsskurene. Disse lå i 11 nummererede grupper af seks og én gruppe med kun tre. Den sidste blev kaldt ”Halv tolv”, fordi det ikke var en hel gruppe.
(11) DANNEBROGDen 4. oktober 1710 angreb svenskerne den danske fl åde i Køge Bugt. Orlogsskibet Dannebrog blev ramt, og der gik ild i skibet. Ivar Huitfeldt valgte at lade skibet blive, hvor det var, så det kunne beskytte de andre danske skibe. Da ilden nåede til krudtmagasinet, sprang hele skibet i luften. Ankeret fra Dannebrog er opsat til minde om Ivar Huitfeldt og hans mænd.
(10) MARINEKASERNENPå marinekasernen boede søværnets mænd, når de var i havn. Før kasernen blev bygget, brugte man gamle, udtjente træfregatter som kaserner. På græsplænen foran kasernen står et mindesmærke for Slaget på Reden. Skulpturen er lavet af Thorvald Bindesbøll og symboliserer fortøjningspælene, som fastholdt blokskibene under søslaget. I folkemunde blev den hurtigt døbt ”Peberbøssen”.
(6) MASTEKRANENDen spektakulære mastekran fra 1749 er bygget helt i træ. Kranen blev brugt til isætning af master og kølhaling af skibe. En kølhaling er, når man trækker et skib på land, så man kan rengøre og reparere skibets køl.
(9) RADIOSTATIONENSøværnets radiostation OXA er Danmarks ældste radiostation og blev brugt fra 1908 og indtil slutningen af 1940’erne. Den er bygget af træ, fordi man dengang var bange for, at sten ville skade radiobølgerne. OXA var radiostationens kaldesignal.
(12) HAVNEBUSMovias havnebus sejler herfra 3 gange i timen til Toldboden (Langelinie) og Nyhavn.
(7) HUSBÅDEI Holmens kanal og i bassinet bag fl ådestationen ligger en række husbåde. En del af dem er gamle ø-færger, der er bygget om til boliger.
(8) KRANER PÅ DOKØENDe to kraner på nittede jernbroer fra 1927 og 1935 var en del af Holmens skibsværft.
(5) GEORG STAGEGeorg Stage er verdens ældste sejlende søfartsskole. Uddannelsen varer fem måneder, og undervejs sejler man til Sydeuropa. Drenge og piger, der er fyldt 17 ½ år og har gennemført 9. klasse, kan søge om at blive elever på Georg Stage.
(15) KONGESKIBET DANNEBROGKongeskibet Dannebrog er bygget på Orlogsværftet i 1931. Skibet er nu offi ciel og privat bolig for regentparret samt medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i Danmark eller udlandet. Ombord er der 35 værnepligtige. Når Dannebrog ikke er på togt, ligger det opankret ved bøje nr. 1 i Københavns Havn.
(16) SØVÆRNETS OFFICERSSKOLESøværnets Offi cersskole fra 1701 er Danmarks næstældste skole. Kun Københavns Universitet er ældre. Skolen rangordner deres elever, så man altid ved, hvem der er den bedste offi cer og dermed har førsteret til et job.
Det var den danske søoffi cer Ulrich C. Gyldenløve, der grundlagde skolen i 1701 efter fransk forbillede. En af de første elever på skolen var søhelten Peter Wessel Tordenskiold (1690-1720), som blev optaget på Søkadetskolen i 1709.
(4) HOVEDVAGTEN ”UNDER KRONEN”Den lille bygning med det store tårn med ur og krone er Nyholms Hovedvagt fra 1744. Bygningen blev oprindeligt brugt som vagtbygning, men senere lavet om til chefkontorer.
(1) BATTERIET SIXTUSKanonbatteriet Sixtus er en del af Københavns befæstning. På voldanlægget står der nogle salutkanoner, der bliver skudt af ved statsbesøg, hejsning og strygning af Rigets Flag og andre offi cielle lejligheder. Salutskydning er et symbol på fredelige hensigter. Når orlogsskibe mødtes til søs, skød de deres kanoner tomme for at vise, at de ikke ville slås.De sorte kanoner på voldene er typisk søartilleri.
(2) RIGETS FLAGRigets Flag er Danmarks offi cielle suverænitetsfl ag, som har vajet her siden 1788. Flaget sættes kun på halv stang Langfredag og ved kongens eller dronningens død.
Rigets Flag vajede oprindeligt fra toppen af Hovedvagtsbygningen, men Kong Frederik 6. fi k det fl yttet. Da han under et besøg på Holmen så splitfl aget over kronen på toppen af bygningen, meddelte han, at ”Kronen er symbolet på Rigets højeste magt. Der står intet over den, end ikke fl aget”. Rigets Flag blev derefter fl yttet til Batteriet Sixtus.
(3) ELEPHANTENUdtjente skibe blev brugt som konstruktion til nye havneanlæg. Under molen med navnet Elefanten ligger det 90 kanoner store linjeskib ”Elephanten”, der blev sænket i 1728.
2
3
1 4
5
6
7
8
9
1011
12
1314
15 16
18
1920
21
22
17
HOLMEN – ORLOGSVÆRFT, FLÅDEBASE OG KREATIVITET
