12358_søtorvet silkeborg Booklet

storvet silkeborg - byens have s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8

2s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8

midtbyen

papirfabrikken

rhusbakken

det store landskab

den grnne flod

3

s t o r v e ts i l keborg1 2 3 5 8

byens have

Omdannelsen af Storvet fra gold trafikre

til rekreativ urban oase str over for en udfordrende ligning hvor trafik, kommunal

anlgskonomi og privat projektudvikling skal g op i en vrdiskabende helhed.

Nr Storvet skal finde sin nye karakter

skal trafikken favnes og anerkendes for

hvad den er: En dynamisk spiller i byen. Et vrktj til at skabe byliv. Trafik har de

sidste mange r formet at tilnrme sig bylivets vilkr. Mindre stj, mindre foruren-ing og lavere fart er introduceret men vil i fremtiden n tekniske niveauer der mulig-gr positiv sameksistens mellem 25.000

biler og et byliv i jenhjde. Bilen er byens ven!

Og byen er borgerens ven nr den fun-gerer som en geners ramme med mang-foldige tilbud man kan vlge frit imellem. Silkeborg har i dag kvarterer med strke identiteter: Byens centrum med den mar-kante karrestruktur fyldt med detailhan-del og Papirfabrikkens collage af lnge-bygninger der summer af kreative erhverv. Begge kvarterer fremstr med en strk urban karakter.

Ved at give Storvet en unik karakter

fremhves kvaliteterne i centrum og p Papirfabrikken. Og de kvaliteter der skal findes og implementeres ligger lige for

fdderne af os. Kvaliteterne finder vi langs

Remstrup hvor en ben grn bebyg-gelsesstruktur skaber maksimal kontakt til det rekreative blgrnne rum. Den ro og sknhed der findes her i spillet mellem

den storslede natur og bygninger afstemt i skala er vores udgangspunkt for byens have.

Denne grnne flod der flger Rem-strup med en spredt bebyggelse har et enormt oplevelsesmssigt og konomisk

potentiale som antydes i bebyggelsen op til Havnepladsen, med Museet og andre

strre bygninger, frit placeret i bne haver.

Dette forslag bygger videre p den myl-drende, uforudsigelige, levende atmosfre

der findes i dag omkring Havnepladsen.

En identitet der kan fre til en bredygtig bydel i jenhjde med alle: Sm brn,

ldre, besgende, erhvervsdrivende,

kultursgende idrtsdyrkende borgere,

politikere, investorer og andre godtfolk.

Her blandes funktioner til en bydel der le-ver 24 timer i dgnet. En bydel der byder p sm intime byhaver svel som store flader til events. En bydel der taler skalaen

fra Slotsholmen og rummet om den kom-mende Havneplads samt arealerne der knytter sig til Silkeborg museum. En bydel der sammenbinder nord med syd og som lader kvartererne mod st og vest trde endnu mere i karakter.

byens have styrker det fllesskab mellem by og borger der skal gre begge parter strke og smukke. Det forhold der skal styrke Silkeborgs position som en perle man gerne bor i, arbejder i og ikke mindst

gerne besger.


kort 1736 (omtrent nordvendt) kort start 1900-tallet

den rekreative skant

den grnne flod

sjle 1 - den grnne flade

de brende sjler

Udviklingen af byens have skal baseres p en rkke brende sjler:

sjle 1: den grnne flade

sjle 2: labyrintensjle 3: ryggensjle 4: byens rumsjle 5: pavillonernesjle 6: hellerne de brende sjler hviler p to fundamenter:

base 1: bredygtighedbase 2: proces

Side 1 af 1

10-10-2010http://kort.arealinfo.dk/cbkort?profile=landsdaekkende&fd=r0.1503814075072153&...

sjle 1: den grnne flade

Den grnne flade tilbyder sig som en re-kreativ have langs Gudenen. En have hvor der dufter grnt. Hvor morgenduggen opleves. Hvor tgen og rimfrosten fejrer naturens storslede sknhed. Hvor fren og sangfuglen hres. Haven og det grnne er det fremherskende indtryk. En struktur hvor man mrker under fodslerne at man er uden for bycentret og ikke p Papirfab-rikken men i byens have. Haven er for alle. Her findes ingen hegnede private ar-ealer, men myriader af tilbud i alle skala fra

de smfligede rum mod en til den store

platform mod Silkeborg Langs. Havens kontur og kant er vigtig. Vi foreslr at byens have str rligt frem som en halv lader land vre land og lader vej-forbindelse vre kunstig. Det vil krve lidt korrektioner og tilbagefringer af halvens afslutning op mod Slotsholmen. Tilbagefringer eller genopretninger som man med held og dygtighed har gennem-frt i Randers med anseelige gevinster hvad angr biodiversitet, oplevelse og

sknhed.

eksisterende kontur

ny kontur


ryg

fliget kant mod en

sjle 2 - labyrinten

sjle 2: labyrinten

Labyrinten kalder vi den bne struktur af fritstende bygninger som fletter fingre

med det grnne landskab. Strukturen findes allerede syd for stergade hvor

enkeltstende bygninger str i strk og vrdiskabende forhold til grnne haver og store lvtrer. Remstrup rolige bev-gelse gr stedet magisk! I konkurrencepro-grammet str der anfrt at dette kvarter endnu ikke har fundet sin form, hvilket vi

er helt enige i. Men ved at fokusere p kvarterets slende kvaliteter og skabe planmssige rammer

herfor, vil ikke alene det nye kvarter nord

for stergade tage afst i den ttte og

myldrende grnne bydels DNA. Ogs syd for stergade kan man skabe en transfor-mation. Dette vil resultere i en nord-syd gende helhed fra baneterrnet til Slotsh-olmen.

Labyrinten bestr af en rolig strm af frit-stende bygninger, der ligger sig parallelt

med Remstrup med bne rekreative haverum. Bygningerne samler sig til en ryg mod Christian d. 8. Vej. Bygningerne

str i flertal i 4 etager med undtagelser i 3

og 5 etager. Deres fodaftryk og maksimale etageareal giver plads til naturen: Facad-erne er relativt korte og brydes af trer mellem bygningerne. Den myldrende,

labyrintiske bygningningsstruktur skaber oplevelsesmssig mangfoldighed. Her findes ingen domiciler p 20.000 m2, men

en rkke mindre bygninger p maks 3.000 m2, der i overtal er flerfunktionelle med

udadvendte stueetager, der skaber et ak-tivt gadeliv kronet af bolig og/eller erhverv.

midtbyen

labyrintenpapirfabrikken


stor skala - store flader og volumner - store begivenheder

kroppens skala - intime rum

hjde

ryg

skab

er ru

m til

beg

ge si

der

sens rum

ens rum

sjle 3: ryggen

Ryggen flger Chr. d. 8. Vej over byens have. Vejen fres ind midt p halven,

hvor vejen hves ca. 1.5 meter over ek-sisterende terrn. Derved opstr der to rum p hver side af ryggen.

Mod Remstrup styrkes ens rum. Ter-rnet hlder svagt men mrkbart ned mod en. en bliver centrum. Her findes

den lille skala i by- og haverum. Sm in-time lommer, hvor man kan lse en avis,

nyde en picnic, lade de mindste lege.

Mod Silkeborg Langs understreger ryg-gen det store rum sens rum. Her tegnes

de store linjer, med eventplads, blger p

sen, vind i hret og mske et museum.

En stor have vender her mod vest og aften-solen. Haven supplerer Lunden mod vest ved at tilbyde en mere intensiv detaljering og artsanvendelse. Havens flade er tileg-net borgere og besgende og kan st som have eller intensiveres ved bygningen af et museum hvis stueplan str meget bent.

P ryggen str en vestvendt facaderkke. Her kan man nyde et mltid med udsigt over sen i aftensolen. Eller man kan finde

vej ned mod Remstrup s sm rum. Men det hvede vejplan betyder ogs at strre

biler kan komme ned i parkeringsklderen uden at lgge denne uhensigtsmssigt lavt. Oplevelse og konomi gr hnd i hnd.

sjle 3 - ryggen

ens rum sens rum

terrnnet hves


sjle 4: byens rum

Byens rum skal danne en geners palet. Det er derfor vigtigt, at de nye byrum har

fysiske, stetiske og funktionelle program-mer som man ikke finder i Silkeborg i dag.

Derved undgs indbyrdes konkurrence. Store Torv og pladsdannelsen p Papir-fabrikken har klare rumlige og funktionelle opgaver ligesom den kommende Havne-plads er en vigtig spiller p banen. Hvad mangler? En stor ben og multifunktionel flade i en byhave. Denne plads findes mod

Silkeborg Langs. Men der mangler ogs en rkke mikro-byrum med et gunstigt mikroklima, hvor f mennesker kan fylde

rammen med liv. De findes i labyrinten og

ud til en.

det fleksible byrum

byhaven

papirfabrikken

havnentorvet

det specifikke byrum

sjle 4 - byens rum


nyt museum

pavilloner

rdhus

musik- og teaterhus

sjle 5 - pavillonerne

sjle 5: pavillonerne

Pavillonerne er stret ud i byens have for at skabe nrvr og intensitet. De findes

allerede i dag syd for stergade i form af

Hjejlekiosken og Slusekiosken og en ny pavillon er allerede indskrevet i program-met: Besgscentret for Slotsholmen. Ideen er at skabe en rkke sm bygninger af hj arkitektonisk kvalitet. Bygningerne skal st som resultat af en borgerinddragelsespro-ces ls mere herom under base 2. Pavillonerne udgr et oplevelsesmssigt krydderi. Vi kender dem fra pavillonerne rundt om Kongens Have i Kbenhavn eller de gamle aviskiosker p byernes torve. En mere eksotisk men traditionsrig reference er den dynamik der opstr hvert r i Lon-dons Hyde Park nr den nyopfrte Ser-pentine Gallery indvies. Her bygger man

nyt hvert r! Vores tanke er at der bygges en pavillon hvert andet r. Nr mtning-spunktet er net (er det 5 eller 15 pavillon-er ved vi ikke endnu) river man den frste ned for at bygge en ny. Ved fem pavilloner betyder det 10 rs levetid. Pavillonerne skal have karakter af det sregne frem for det pragmatiske. Pavillonerne er rettens eksotiske krydderi. Pavillonerne vil med sm midler stte Silkeborg p archi-turis-mens verdenskort. Ved at bruge de bedste arkitekter p planeten vil arkitekter fra hele verden strmme til som turister. Det kalder vi konomisk bredygtighed.

Et lille fodaftryk p maksimum 30 m2 et kmpe indtryk p de borgere og bes-gende. Her kan man kbe sandwich, kaffe.

Man kan kbe brugte vinylplader. Man kan kbe juveler og smykkekunst. Man kan danse salsa. Man kan leje sig ind som selvstndig og bidrage til byens trivsel for en billig husleje. Resultatet af et privat-offentligt partnerskab i mikroskala. Det pri-vate sponserer pavillonerne. Det offentlige faciliterer borgerinddragelsen der frer til placering og program.


en plads forbinder byhaven med labyrinten

zebrastriber sikrer god og tilgngelig forbindelse mel-lem storvet og bymidten

sjle 6 - hellerne

sjle 6: hellerne

Hellerne skal sikre fri bevgelighed p tvrs af halven og de store gader sr-ligt ved stergade og den nye plads p

Ryggen. Opgaven er relevant og lsning-en altafgrende for oplevelsen. At tvinge fodgngere og cyklister over eller under biltrafikken hrer sidste rhundrede til og

det marginaliserer handicappede og forl-dre med barnevogn. Man sls nu med disse tiltag i Ballerup, Albertslund, Gjelle-rup og andre forstder hvor man mente at gre alle en tjeneste ved at separere de hrde trafikanter fra de blde. Men det var

en bjrnetjeneste, der skaber utryghed og

fysiske udfordringer ud over rimeligheden.

Nglen til lsningen ligger i trafikforstel-

sen. Trafik er ikke i dag, hvad den var for

20 r siden. Og trafikken er ikke om 10 r,

hvad den er i dag. Bedre og mere lydlse motorer vil med garanti komme. Strkt reducerede gasser hvis nogen overho-vedet - liges. Akustisk dmpende asfalt. Det findes allerede i dag, og vi kommer kun

til at se mere til det. Silkeborg er Bilernes by og skal st ved det ved at vise frede-lig sameksistens mellem biler og borgere. Trafikken skal ned i hastighed ved at:

bilerne krer op p en plads, der skifter

belgning. store trer tt p vejbanen og kig ind i

byens have dominerer det visuelle udtryk. fodgngere og cyklister synliggres.

Byliv og byens tilbud synliggres. Hvad

har de i vinduet hos den og den? Sidder der venner p cafeen i dag?

Alle punkter formulerer bilerne p fodgngerne og cyklisternes prmis p bylivets prmis. Hvad mister man? Intet. Man kan i dag ikke kre hurtigt. Der er for mange biler, men anlgget er dimensio-neret til hastighed. Der sendes forkerte sig-naler. Nr trafik og trafikanter kommuniker-er med byen og bylivet, snkes hastighed,

og en civiliseret symbiose kan opst, hvor

bilerne bliver et aktiv for bylivet.

Fremtidsscenariet er slende men enkelt. Bilerne larmer ikke i fremtiden. De foru-rener ikke i fremtiden. De er intelligente og informeret via satellit og censorer. De kender vejen. De registrerer andre biler,

cyklister og gende. Vk er trafiklysene,

skiltningen, striberne p vejene og forbud-dene skiltene! Byen gives i sin enkle

vision fra audis konkurrenceaudi urban future award - illustration af vinder Jrgen Mayer H

sknhed tilbage til byens borgere. Mske ikke i morgen men om 10 eller 15 eller 20 r. Byens have kan blive et skridt ind i fremtiden for Silkeborg.

Hellerne er derfor ikke store konstruktioner i bro eller tunnel. Hellerne er ndringer i belgning, i lys og i rum. Enkle greb der

let driftes..og s er det den ndrede motorkultur p stedet, der gr det muligt at

skabe en fredelig samaksistens.

blik fra storvet mod kirken

10


base 1 - bredygtighed

i nye bygninger vil vre begrnset i kraft af de skrpede energibestemmelser, vil varme-forsyningen stadig vre en vigtig faktor i det samlede energiregnskab. Bygningernes tag-flader br udnyttes til solpaneler i det omfang

de ikke anvendes til ophold. Resten af ret leveres varmen som fjernvarme, der samtidig

kber overskudsproduktionen af solvarme p de mest solrige dage i sommerhalvret. Fjernvarmeproduktionen bliver i lbet af de kommende rtier mere og mere CO2 neu-tral.

bredygtig kling

Behovet for kling er stigende, srligt i forb-indelse med erhvervsbyggerier. Bde til kom-fortkling og kling af serverrum kan det ud-nyttes at byens have ligger omsluttet af vand. Svandskling giver mulighed for meget ef-fektivt at levere kling og mindsker samtidig elforbruget til komfortkling om sommeren. Energiforbruget til kling kan yderligere mindskes ved at stille krav til bygningernes kleinstallationer.

bredygtige materialer

Et bevidst valgt af materialer kan reduce-re produktionsenergien ved fremstilling af byggematerialer betragteligt. Fx. kan anven-delse af genbrugstegl bidrage vsentligt til

en forbedret livstidscyklus p bygningerne og samtidig skabe smukke, rustikke overflader,

der fortller en historie.

bredygtig transport

Energieffektive transportlsninger kan udover det i forvejen store fokus p cyklisme,

gang og bustrafik fremmes ved at opstte

intelligente ladestandere til elbiler i parker-ingsklderen. Forsg med at sammenbinde dele-elbiler med attraktive designbiler giver overvldende resultater. Den der krer i den eldrevne grsgrnne audi a5 kommer fra byens have og folk vil misunde bilens frer. Som et ekstra spin-off kan omfang af park-eringsklder minimeres med positiv resultat p anlg og drift.

Silkeborg Kommune kunne indfre en el-dreven minibus der krer hjfrekvent rundt i byen, med holdeplads ved Store Torv, det

kommende Sbad og byens have. En el-dreven hjfrekvent minibus, der krer lige til

dren uden larm og til tiden mindsker erfa-ringsmssigt omfanget af privatbilisme.

Cykling som transport er bredygtigt bde for miljet og for helbreddet. Ved at optimere cykelruter gennem byens have og tilbyde by-ens bedste cykleparkering opfordres byens borgere til en sundere livsstil.

bredygtighed

bredygtig energiforsyning i byens have

Som en bydel, der starter nsten uden no-get eksisterende byggeri, har byens have

mulighed for at blive et udstillingsvindue for konomisk og miljmssig bredygtige lsninger. Forudstningen er at lsningerne lavt energiforbrug og vedvarende energi indtnkes fra starten i planlgningen af den nye bydel. Flles lsninger og grnne lsninger er nglen til at levere bredygtig varme, kling, elektricitet og transport.

Det er essentielt at man ikke betragter by-ens have som et lukket kvarter hvad angr bredygtighed, men derimod udnytter at

den ligger i hjertet af Silkeborg. De foreslede lsninger vil ikke blot medfre en reduceret CO2 udledning, men samlet set

ogs lavere investerings- og driftsomkost-ninger.

bredygtig elektricitet

Forbruget af elektricitet er den strste post p CO2 budgettet for nye bydele, og derfor

er elforbrug og elproduktion af stor betydning for, hvordan visionen om en bredygtig by

opfyldes.Den grnneste energi er den, der ikke bru-ges, og derfor br der tages initiativer til at

sikre lavt energiforbrug. Dette kan f.eks.

gres ved at tilfje klausuler ved grundsalg,

hvor bygherrerne plgges at ind-tnke energiforbrug i bde arkitektonisk udformn-ing og materialevalg samt apparater i hus-standene.Ved at integrere informationsteknologi til styr-ing af elforbruget samt at minimere forbruget af el, kan vi sikre en bredygtig elforsyning

af byens have.Ved grundsalg kan det endvidere plgges kberne at indtrde i et vindmllelaug, der

sikrer investeringer i grn elproduktion svar-ende til forbruget i byens have. Der er markant hjere afkast ved at investere en krone i en (hav)vindmlle i forhold til solceller p vores breddegrader. Driftsudgifterne er ogs mere gunstige. I frste omgang kan det derfor kun anbefales at basere en grn elproduktion p placering uden for byens have. P lngere sigt kan solceller ogs komme p tale.

bredygtig varme

En bredygtig varmeforsyning er en vigtig del af visionen for den bredygtige bydel. Opvarmningsbehovet kan reduceres ved at stille krav til minimalt varmetab fra bygninger i forbindelse med grundsalg, fx. kan byg-

ningsreglementets lavenergibygning klasse 2015 vre et ml. Desuden kan der indfres tilslutningspligt til det flles effektive forsyn-ingssystem. Selvom behovet for opvarmning

bevidsthedsskabelse

For at sikre en bevidsthed om energiforbru-get og produktionen i byens have og skabe en ejerskabsflelse til anlggene, anbe-fales det at vise online mlinger af den totale produktion og forbrug af el, varme og kling.

Dette gres p en infostander i et af bydel-ens byrum. Informationstavlen udfres som et kort over byelen med de relevante ener-gistrmme vist med LED lys.En get bevidsthed om ressourceforbrug kan i sig selv bidrage til reduktion af forbruget. strukturplan

P strukturplanniveau placeres en varmeveklsercentral til solfangeranlg og svandskling i p-klderen. Fra vekslercen-tralen lber en varmeledning til udveksling af varme med fjernvarmens vrige system.

organisationsformer

Nr visionen for byens have som en bredygtig bydel skal fres ud i livet, krver

det at der skabes en eller flere organisation-er, der kan hndtere udviklingen, implemen-teringen og driften af en bredygtig energi-forsyning. Aktiviteterne samles, koordineres

og udstilles i en af pavillonerne. Mlet er en C02 neutral bydel.

blik over silkeborg langs til storvet

11


base 2 - proces

pavilloner

den store event i den lille skala. Pavillon-erne i byens have vil forme et integrerende element i den nye byel. De er bydelens kry-dderi og vil have tiltrkningskrft p bde de lokale beboere og p byens gster. I en borgerinddragende proces sprges silkeborgenserne om ideer til hvad den nste pavillon skal huse, hvem, der skal

tegne den o.l. Ls mere om pavillonerne og deres be-tydninig for byens have under sjle 5.

storvets venner

En gruppe af aktive borgere, foreninger og

kommunen udgr et netvrk der udbreder kendskab til bydelens profil, opbygning og

events. Blandingen af privat og offentlig ska-ber et dynamisk og entreprenant fo-rum.

byrum, borgerhringer og borgerindflydelse

Som en del af opgavebesvarelsen skitseres relevante temaer for Storvets forskellige offentlige rum. Men besvarelsen er for

muleret af jne udefra, der kan savne en

mere tt kontakt med Silkeborgenserne,

deres nuvrende tilbud i offentlige rum og

deres nsker og drmme. Vi foreslr der-for at rummene programmeres i en proces hvor borgere og interessenter inddrages,

og at dette sker i forbindelse med plan-arbejdet, sledes at byrummenes program

og design fastlgges i forbindelse med planarbejdet.

Byens rum, deres fysik svel som deres

identitet er afhngig af hvilke funktioner der knytter sig til de bygninger der om-kranser rummet. En livlig folkelig plads kan med rette have en caf eller to, et museum

og mske detailhandel. En rolig byhave kan derimod trives bedre med et lokal-bibliotek et spa eller et galleri. Forholdet mellem de offentlige rum og de tilstdende funktioner i stueplan kan med rette udlg-ges til diskussion og inspiration i en ben offentlig proces.

midlertidige byrum

De endelige byrum kan ikke anlgges fr bygninger og veje er p plads uden om-fattende og hjst sandsynlige urealistisk omkostninger til flge. Men midlertidige byrum kan skabes med midlertidige ko-nomier og midlertidige funktioner og stte folkelig fokus p den kommende identitet for byens have. Lignende initiativer er gen-nemfrt p Carlsberg, i restad og i Nord-havnen i Kbenhavn med succes.

events

De midlertidige byrum kan danne ramme om events, ssom beach volley, street fod-bold, folkekkken, store vinterbadedag,

halloween, oktoberfest, startsted for feel

good familiemotionslb eller race med solcelledrevne biler.

den parallelle investorkreds

base 2: borgerinddragelse og proces

Det er afgrende for udbygningens succes at processen sikrer ejerskab for hele byen. Det er basal psykologi, at vi sger det, vi

har bidraget til det vi er stolte over. Og byens have er tnkt som et folkeligt sted. Et sted man sger til for at opleve nyt og for at mde dem, man kender.

Hvordan dette tilhrsforhold skabes gives der ikke et enkelt svar p ikke en strate-gi. Men det er sikkert, at det betaler sig at

investere i dette arbejde p forhnd. Hvis ikke m man som i restaden i Kben-havn efterflgende anstte hele taskfor-ces for at blse liv i byen med spontane sbekasse billb, sndags jazz etz. Den

sene erkendelse er dyr, den klinger hult og

har ringe folkelig appeal.

De mange strenge, man br spille p, skal

diskutteres grundigt med kommunen, in-teressenterne, organisationer der kunne

bidrage og naboer. De kan vre som flger:

formidlings hot spots

Pavillonen ved Slotsholmen opfres som den frste. Under udbygningsfasen skal pavillonen foruden at oplyse om Slotshol-men ogs tjene som Infoboks: Et udstill-ings- og mdested for byens have. Her skal der st en fysisk model. Her skal vre en lille caf, hvor man kan tegne og

skrive sine indlg. Her kan holdes debat,

eller simple mder. Pavillonen er det frste reelle fysiske billede p, hvad der kommer.

Her skal arbejdes med omhu, for det frste

indtryk er afgrende.

Internettet er det andet naturlige kommu-nikationsforum. Det er allerede godt imple-menteret i det Silkeborgske debatforum,

og der er et godt fundament at bygge vi-dere p.

bredygtighed i lokalplan

Bde pavillonen og nettet skal skabe vi-sioner for en bredygtighedsstrategi der indarbejdes i lokalplan. Bredygtighed er ikke kun et sprgsml for specialister. Gennem forstelse kommer accept af de sm adfrdsndringer, der kan gre en

forskel. Derfor skal alle inviteres til at de-battere, forst og brnde for en holistisk

bredygtighedsstrategi.

bredygtighed i proces

byens have skal i fremtiden vre stedet man cykler til. Hvor bilerne prger billedet entydigt i dag, skal cyklisterne kendetegne

bybilledet om 5 r. Det krver et velud-bygget cykelnetvrk og gode cykelpark-eringsmuligheder. Men det krver ogs at Silkeborgenserne fr afstanden til byens have ind i benene, og det gres ved at

lukke en rkke veje for biltrafik den frste

sndag i hver mned. Det blev effektivt gjort i Bogota hvor bilen var alt herskende. En by som om nogen var bilernes by for 10 r siden. I dag er det cyklisternes by p baggrund af den her foreslede proces: Netvrk og events. I sidste ende er for-holdet cyklist / bilist en politisk beslutning.

Byens borgere kan bidrage indirekte til bygningernes funktioner ved skabel-sen af en idbank. Erfaringen fra andre byudviklingsprocesser viser at idrigdom-men, faktuelle behov og reel konomi

knyttet hertil (lejepriser som institutioner,

foreninger, borgere eller erhverv kan og

vil betale) langt overstiger hvad en pro-jektudvikler kan forestille sig. En idbank kan derfor vre en reel skattekiste for projektudviklere. Alternativt kan det vise sig at eksterne uden for projektudviklernes profession kan udvikle bygninger selv. En rkke familier kan bygge en etageejen-dom. En rkke lger, kiropraktorer, yo-galrere, hudspecialister, tandlger kan

bygge et lgehus. Kreative sm firmaer

kan bygge et rt flles vrksted. Kun fan-tasien stter grnser. I Freiburg er et nyt kvarter opstet hvor byggeret opkbes af foreninger af kommende indbyggere og erhvervsdrivende. Det vil sige at man ejer det hus man bor eller arbejder i. Resultatet er en stor sammensathed i funktioner og en tilknytning og omsorg for stedet som er usdvanlig. Resultatet er et intensivt byliv. Se mere p: http://www.freiburg.de/servlet/PB/menu/1179601_l1/index.html Vi mener ikke at Storvet par tout skal bygges af kommende indbyggere frem for projektudviklere og pensionskasser, men

en bning overfor denne parallelle inves-torkreds kan tilfre omrdet et liv fra start-en af og p lngere sigt, som m under-

sges nrmere.

den dynamiske plan

Som det fremgr af afsnittet omkring flek-sibilitet er den endelige plan ikke fastlagt i projektet og br heller ikke blive det i forb-indelse med planarbejdet. Bygningerne bygges oven p en klder der er 100%

12


optimeret og rationel, ud fra tesen om at

en optimeret klder skaber overblik og sikkerhed, og..(ikke mindst) skaber

konomisk overskud til bygningerne oven-p. Hvorfor brnde pengene af p kost-bare udvekslinger i en p-klder hvis de kan bruges p et smuk belysningsanlg i terrn eller bladguld med indgangsdren til butikken?

Den rationelle plan resulterer i en fast ryt-misk sjlestruktur der skal tage de lodrette krfter. Trappekerner frer fra klder til terrn og tager de vandrette krfter. Planen er derved 100% fleksibel og kan

opst efterhnden som byggeretterne opkbes af de klassiske investorer eller af den parallelle investorkreds beskrevet ovenfor.

Det er dog vigtigt at pointere at denne dy-namik ogs kan blive et vilkr for omrdet syd for stergade. Hvis de planmssige

bestemmelser ndres for dette areal og tilnrmes de planbestemmeler der bliver besluttet for byens have vil kvarteret syd for stergade langsomt mutere over tid og

i lbet af 10-20 r vil kvarteret ndre kara-kter i den kvalitative retning der indirekte eftersprges i konkurrenceprogrammet.

billige lejeml

En rkke byudviklingsprojekter har frem-provokeret det nskede byliv med en konomisk saltvandsindsprjtning for vkstlagets indrykning. Det kan vre

midlertidige lave lejeml, der brander by-ens have. Dette kan vre en bred invita-tion til at styrke hele byens ejerskab over-for udviklingen af byens have.

volumenstudier

Den fysiske bymodel. I Schweiz skal bygningers volumen afsttes p stedet medens sagen behandles for byggetill-adelse. Det gres ved at stte teleskop-stnger i bygningens hjrner i bygningens fulde hjde. P den mde kan alle (borgere,

rdgivere, bygherrer og evt. slutbrugere)

forholde sig til bygningens kommende p-virkning af det offentlige rum. velsen er

relativt billig at gennemfre men meget fortllende og derved meget inkluderende for alle borgere. Det br undersges om ideen kan udvides til at volumenerne kan st endnu mere tydeligt frem ved hjlp af stilladser der pakkes ind i reklameban-nere. Indtgt fra reklame-pladsen kan be-tale stilladser. Byen og dens borgere profiterer ved den

indsigt de fr i det endelige resultat. Salget af byggegrunde vil accelerere og prisen vil kunne hves. Den gede pris kan bidrage til et get materialemssigt og arkitekto-nisk niveau for de offentlige anlg.

Den digitale bymodel kan parallelt bidrage til en bred indsigt i den kommende bys fysiske realitet. Andre erkendelser vil her trde frem.

base 2 - procesremstrup papirfabrikken

13


snit ved storvet 1:500levering til supermarked

p-klder nedkrsler til p-klder

labyrinten

chr 8.s vej

taghave

pavillon/ byrumbyhus med hvet grdrum storvet

silkeborg langs

museum

byens have set fra luften

14


1. 3.2.

skridt for skridt- en hierarkisk fortlling 1. Omlgning af veje - der opstr brug-bare arealer med adgang til s og

Trafikken p chr 8s vej kan fortstte

uforstyrret af omlgning

terrnnet reguleres - halvens ryg dan-nes

2. Byens have er i udgangspunktet en park omgivet af vand. Eksisterende trer bevares i videst om-fang og der plantes nye, der skal vokse

sig store og skyggefulde og lgivende.

3. Der anlgges en p-klder, der kan bre

en ny bydel og rumme en dagligvarebutik.

Udsparinger i klderens vre plan sikrer gode vkstbetingelser for parkens trer.

4 Der bygges en by i klderens modul.Gaderum og bygningsdybder genereres af klderes konstruktive princip.

Langs sbredden p hjderyggens mod-satte side anlgges en byhave.

P tvrs af trafikken en plads, der binder

det hele sammen

struktur

15


4.fredningsafstand slotsholmen

5.

5. situationsplan 1:4000En by i parken - labyrinten.Generelt 4 etager - enkelte p 5, enkelte

p 3. Moderate volumner og hjder styrker kon-trasten til bymidtens traditionelle urbanitet og papirfabrikkens industrielle islt.

Nr tiden er moden bygges en strre of-fentlig institution - mske en museum - i byhaven ved sens bred.

P hjrnet af Svej og Chr 8s Vej afslut-tes bymidtens struktur med en karr i 4-5 etager. Opfres uafhngigt af resten af labyrinten.

Ogs hullet vest for rdhuset (uden for konkurrenceomrdet) kalder p at blive lukket af en bygning i bymidtens syntaks.

situationsplan

kunstmuseum

ny karr

museumscaf

labyrinten

sharedspace

stryget

havnehu-sene

indgang til kvickly

papirfabrikkensti langs en

storvet

ovenlys

grnt rekreativt omrde

slotsholmen

informati-onspavillon, slotsholmen

ny bro

promenadebro langs sbredden

skulturpark/museumshave

ramper til p

ramper til ppavillon

busstop

remstrup

16


offentlige rum i byens have side 14

Kvarteret skal finde sin identitet via de

offentlige rum byrum og haver. Det er afgrende at give hvert rum sin identitet. Skal rummet vre aktivt? Skal det vre stille? Skal det vre en ben og fleksibel

ramme om spontane aktiviteter eller skal det trde i karakter gennem at vre pr-cist funktionsbestemt? Disse sprgsml skal stilles i forbindelse med en borger-inddragelsesproces nr lokalplanen udar-bejdes, og med de givne svar bliver det

meningsfuldt at tnke specifikke funktion-er i bygningerne. Byrum og bygning skal styrke hinandens identitet!

Byens rum skal danne en geners palet. Det er derfor vigtigt at de nye byrum har fy-siske, stetiske og funktionelle program-mer som man ikke finder i Silkeborg i dag.

Derved undgs indbyrdes konkurrence. Store Torv og pladsdannelsen p Papir-fabrikken har klare rumlige og funktionelle opgaver ligesom den kommende Havne-plads er en vigtig spiller p banen. Hvad mangler? En stor ben og multifunktionel flade i en byhave. En urban sbred. En

smuk skulpturhave. Sm lommer langs Gudenen. Sm byrum i Labyrinten.

Her er vores forslag til en kodning af s-torvets nye byrum.

byrum

storvet

biler p byens prmis aktiviteter trer p pladsen

skjtebane, byens samlingssted om vinteren

semantisk kodningprivat

social

lokal

uformel

fleksibel

rolig

r

bld

specifik

ben

fornet

hurtig

formel

hrd

historisk

ertydig

tung

labyrintisk

global

landskab

energisk

permanent

r

langsom

uformel

bld

ny

specik

let

perspektivisk

lokal

by

rolig

foranderlig

offentlig

introvert

regional

formel

permanent

energisk

forfinet

hrd

mangfoldig

omsluttet

sbredden

aktiviteter p en trbro langs sbredden

lbetur i solnedgang

en spontan svmmetur

picnic en oplevelsesrig gtur

tt p elementerne


social

lokal

uformel

fleksibel

rolig

r

bld

specifik

ben

fornet

hurtig

formel

hrd

historisk

ertydig

tung

labyrintisk

global

landskab

energisk

permanent

r

langsom

uformel

bld

ny

specik

let

perspektivisk

lokal

by

rolig

foranderlig

offentlig

introvert

regional

formel

permanent

energisk

forfinet

hrd

mangfoldig

omsluttet

byhaven

skulpturpark i museumshave

folkeligthavens kant mod vejen


social

lokal

uformel

fleksibel

rolig

r

bld

specifik

ben

fornet

hurtig

formel

hrd

historisk

ertydig

tung

labyrintisk

global

landskab

energisk

permanent

r

langsom

uformel

bld

ny

specik

let

perspektivisk

lokal

by

rolig

foranderlig

offentlig

introvert

regional

formel

permanent

energisk

forfinet

hrd

mangfoldig

omsluttet

storvet

byhaven

byhaven(museumshave)

17


redskaber til borgerinddragende proces

Vi foreslr at borgere, mske en srlig

gruppe storvets venner, bidrager til

den endelige kodning af byrummene. P en workshop arbejdes med nedenstende redskaber og workshoppen munder ud i et program til de arkitekter, landskabsarkitek-ter og andre planlggere, der skal tegne,

projektere og udfre de enkelte byrum:

referencefotos: borgerne finder og ud-vlger fotos, der reprsenterer kvaliteter,

de forestiller sig i det specifikke byrum. I

en billedtekst beskrives, hvad det er p fo-toet, de nsker at genfinde i det fremtidige

byrum: materialer, overflader, beplantning,

stemning, dagslys, belysning, funktioner,

aktiviteter osv.

semantiske koder: et redskab, der kan prcisere den oplevelsesmssige,

funktionelle og stetiske kodning af by-rummene. Med den semantiske kodning,

kan der skrues op og ned for begreber,

stemninger og materialitet osv.

tekst: korte tekster kan supplere fotos og semantiske koder til at beskrive fx. om-givende bygninger/facader, funktioner i

husene og i byrummet, og hvordan byrum-met spiller sammen med andre by- og ha-verum i bydelen.

Ogs ideer til byrummenes navne kan ind-g i workshoppen, eller der udskrives en

konkurrence p www.voressilkeborg.dk

byrum

langs en


social

lokal

uformel

fleksibel

rolig

r

bld

specifik

ben

fornet

hurtig

formel

hrd

historisk

ertydig

tung

labyrintisk

global

landskab

energisk

permanent

r

langsom

uformel

bld

ny

specik

let

perspektivisk

lokal

by

rolig

foranderlig

offentlig

introvert

regional

formel

permanent

energisk

forfinet

hrd

mangfoldig

omsluttetleg og bevgelse

den hemmelige sti

et srligt sted - et lille ophold

sm byrum i labyrinten


social

lokal

uformel

fleksibel

rolig

r

bld

specifik

ben

fornet

hurtig

formel

hrd

historisk

ertydig

tung

labyrintisk

global

landskab

energisk

permanent

r

langsom

uformel

bld

ny

specik

let

perspektivisk

lokal

by

rolig

foranderlig

offentlig

introvert

regional

formel

permanent

energisk

forfinet

hrd

mangfoldig

omsluttet

vandelementer

et fredfyldt jebliket omsluttet rum

et mdested

aftensstemning - et godt tip

leg med vand

18


rummet mellem bygningerne gaderne

Labyrinten bestr af fritstende bygninger i en have. Det er vigtigt at det grnne og det bl element er markant til stede mel-lem bygningerne. Vi forestiller os derfor en belgning i Labyrinten som frembringer denne havekarakter: Grus, grs, skrver.

En flade der kan holde p morgen dug-gens klighed. Men samtidig skal der sikres gode gang- og cykellinjer hvor ogs en bil kan komme til i en shared space situ-ation. Her krves en fast belgning som kan udfres i beton eller i natursten. Gan-glinjerne kan fejes og driftes helt normalt selv om vinteren hvor sneen kan ryddes traditionelt med fejemaskine. Systemet skal betragtes som bent for input, forstet

sledes at hvis der med tid og borgernes uforudseelige bevgelsesmnstre trdes

en ganglinje i gruset som krver en fast belgning s kan denne belgning tilfres enkelt og funktionelt.

Forslaget er utraditionelt i Danmark og krver omhyggelig bearbejdning. Udfrt og realiseret vil det vre unikt identitets-brende for byens have og for Silkeborg som helhed.

labyrinten - mellem bygningerne

shuset chr 8s vej

stryget

byrum - labyrintens velkomst havnehusene p papirfabrikken

dagligvarebutik

gade i labyrinten

tvrsnit nord for stergade 1:500

eksempler p belgninger med blandning af hrde og blde materialer

19


blik

til s

en/

nyt

mus

eum

blik

til s

ilkeb

org

mus

eum

blik t

il kirk

etrn

visuel forbindelse mellem papirfabrikken og storvets bebyggelse

visuel forbindelse mellem papirfabrikken og silkeborg langs

histor

isk aft

ryk af

jernban

en/ vis

uel sa

mmenk

nytnin

g

moriyama house, tokyo, SANAA

fra arkitekturbiennalen i venedig 08labyrinten i byens haveskala, tthed og funktion

En bys egentlige genersitet vurderes p kvaliteten af de byrum som byen har. Jo flere forskellige og jo flere tilbud des bedre.

Valget mellem byrum gr byen dynamisk. Byrummenes lille skala er en forudstning for at man vil anvende dem. Kun nr man fler at man bidrager til bylivet vil man kom-me tilbage og bruge rummet igen og igen og igen..I en bykerne lever man tt sammen i by-ens rum mellem bygningerne. Et korrekt skaleret rum er tilpasset byens srlige by-liv og menneskemngde. Man kan ikke mle Barcelonas Placa Re-ial p 80x40 meter og Ramblaen med 35 meter bredde op og tro at samme byliv vil udspille sig i byens have. Det har man

forsgt andre steder uden held. Mennes-ketomt bliver der, for man finder ingen

aktivitet i store rum. Man forsvinder. Der skal et befolkningsgrundlag p mange mil-lioner borgere og turister bag disse byrum. Den svenske bybygger Klas Tham (BO01 i Malm) anfrer at menneskelig kontakt sker via jenkontakt, og at den begrnses

til en afstand p maks. 15 meter. byens have er designet til menneskelig kontakt det strkest tnkelige bindemiddel for en by.

labyrintenEn myldrende labyrintisk bygningsstruktur skaber ttte, intime rum, hvor mennesker

mdes. Srlige steder bner labyrinten

labyrinten

sig og inviterer byen inden for: kirketrnet,

Silkeborg Museum, sen, Papirfabrikken.

Andre steder lukker labyrinten sig for at skabe intensitet og ro. Den ttte bygningsstruktur skaber l for vinden fra sen og sikrer et godt mirkoklima for planter og mennesker i labyrintens rum. Ttheden vil reducere vindens afkling af byningerne - noget der vil give et positivt udslag p energiregnskabet.

forskudte bygningsvolumner gr det muligt for lyset at trnge ned i gadeplan

erhverv i stueplan - boliger oppe i lyset

bolig/erhverv

bolig/erhverv

bolig/erhverv

erhverv

1:1

20


funktioner i bygningerne

Bygningernes stueplan skal rumme funk-tioner der er relevante for alle de borgere der vil finde vej til og gennem labyrinten.

Der kan naturligvis ikke placeres en caf i hver stueplan men andre funktioner kan ogs implementeres med den nskede interaktion som flge: butikker, leisure,

receptioner til designerhoteller eller kon-torfllesskaber, idrt, kultur eller arbejds-

pladser der gerne vil vise deres aktiviteter med spontane udstillinger (grafiske desig-nere, arkitekter, hndvrk etc. I den fligede

kant mod Remstrup kan boliger enkelte steder trkkes ned i stueplan.

Over stueplan kan der placeres bde bo-lig, erhverv, uddannelse, kultur m.m. P-

klderens sjlestruktur kan fres videre op i etagerne og skabe maksimal fleksibi-litet. I den sammenhng kan kommunen skabe en konomisk, kulturel og social

dynamik ved at bne for at arealerne let kan skifte anvendelse fra bolig til erhverv og tilbage igen. Regler om at erhverv ikke m placeres over boliger ses ofte i lokal-planer men frardes. Med bne rammer planmssige svel som konstruktive kan byens have blive konjunkturflsom p en ny og positivt vrdiskabende mde til

glde for borgere svel som for ejerne af bygningerne.

24/7/12

Resultatet af den funktionelle fleksibilitet

i bygningerne vil blive en aktiv by med blandede funktioner. En by der ikke sluk-ker og lukker efter fyraften, men den by

som alle nsker sig byen der lever i dgnets mange timer ret rundt. Byen der kendetegnes ved tryghed og fllesskab.

funktioner

bne, aktive stueetager nrer og sammenbinder byens liv

21


uderum det frie valg

byens have vil appellere til en anseelig mngde boliger hvis der tilvejebringes gode og varierende muligheder for ude-ophold. Her varieres mellem:

1. det private uderum altanen

2. det halvprivate uderum taghaven og det hvede grdgrum, som deles med

bygningens vrige beboere1.2.

2.

3.4.

3. det halvoffentlige uderum kantzoner hvor bygning mder landskab en plint hvor der er plads til et lille bord, en plante

etc.

4. det offentlige uderum de sm veldefi-nerede rum mellem bygningerne og langs en

det super offentlige uderum prome-naden langs ryggen, pladsen der overruler

vejen og haven mod Silkeborg Langs.Med denne pallet af valgmuligheder tilfredsstilles alles behov.

uderum

22


arkitektur og materialer

Mdet med byens have bliver mdet med et sanseligt og rustikt samspil mellem natur og bygningskultur. Naboskabet til Papirfabrikken skal ikke ngtes. Tilsam-men kan byens have og Papirfabrikken skabe en helhed som de to sider af en mnt hvor hver er vsentlig forskellig fra den anden og alligevel hrer de sam-men. Vi foreslr at bygningerne anvender Papirfabrikkens fremherskende materiale teglstenen. Teglstenen som der er store traditioner for i Silkeborg. Dog nsker vi en markant rusticitet for at styrke natu-rens tilstedevrelse. Genbrugsteglen er i denne sammenhng et fantastisk materi-

ale der fs i alle farver og som kan lase-res. Teglen er billig, og s er den i hj grad

bredygtig. Bydelens vugge til grav profil

vil blive kickstartet positivt.

Som eneste alternativ til teglstenen kan facaderne st begrnnede, hvilket vil

styrke karakteren af have og oase.

Bygningernes stueplan skal st overve-jende ben med visuel kontakt mellem inde og ude. Bygningerne str ned p en betonplint der vokser op af terrnet. Plint-en i beton fortller rligt om p-klderen nedenunder.


23



genbrugstegl - milj

besparelse p produktionsenergien 1000 nye gule facadesten koster ca. 600 kg CO2 sammenlignet med 1000 rensede genbrugssten, der kun koster

ca. 11 kg CO2. afrensning kan udfres lokalt med mobil afrensningsmaskine eller trans-porteres til afrensningsvirksomhedrstofudvinding til produktion af nye sten rydder landskabeligt terrn, ca.

2-4km om ret.rmaterialet findes i nrheden.

mursten kan genanvendes 3-4 gange med kun 20% spild

stetik

patina vidner om liv og historie.gamle sten er kulbrndte, nye gas-brndte, de modtager farve forskel-ligt ved evt. overfladebehandling. (Af-rensningsprocedure af selv nye billige maskinsten giver flot patinering af

overfladen)

overfladebehandling (lasering i farve)

af hver sten eller frdigt murvrker muligt - kan evt. ske fr opmuringen.

24


fleksibelt museum

At f opfrt et nyt museum i Silkeborg for-drer vilje, krfter og tid. Med placeringen

af et museum (eller anden strre, offentlig

institution) i byhaven ved sbredden fr Silkeborg den elastik i tidsrammen, der

skal til for at gennemfre projekter af stort tilsnit. Museumsbygningen kan planlg-ges og opfres uafhngigt af resten af byens have.Ogs helt uden en bygning vil planen fun-gere. Med byhaven fr silkeborgenserne en ny rekreativ have ved Langsens bred.

Med den solitre museumsbygning i by-

fleksibilitet - museum

ens have har Silkeborg mulighed for at skabe en attraktion - bde som funktion og som arkitektur, der rkker langt ud

over byens grnser. Der er uendelige muligheder for placering, volumen, orien-tering, samspil med omgivelser, arkitektur,

udtryk osv. For at f belyst alle aspekter af museums-byggeriet foresles en international arki-tektkonkurrence, der inddrager dele af -

eller hele - byhaven.

Bygningen i forslaget er i tre etager: en un-der og to over terrn - ialt ca. 6.000 m2.

sanaa i emscher park, DE

eksempler p solitre (museums)bygninger

frank gehry i denver, USA Erick van Egeraat i Breda, NL

Morger und Degelo m. Kerez i Vaduz, ATBaumschlager Eberle v. Bodensen, AT

Peter Zumthor i Bregenz, AT Ben van Berkel i Stuttgart, DE

25


robusthed

En fleksibel planlgning er en robust plan-lgning. P samme mde som byens have er robust i forhold til museum eller ej, er

selve bebyggelsen labyrinten fleksibel.

Sjlestrukturen fra p-klderen stter tak-ten, reglen om byhuse p max. 3000 m2

stter overliggeren. Inden for disse ram-mer vil der vise sig mange muligheder i planen, der kan justeres efter behov og

eftersprgsel.

variant

36.000 m223 byhusebyhus-gn.snit 1565 m2

forslag


variant


fleksibilitet - labyrinten

byens have set fra Jysk Musik & Teaterhus

Det enkelte byhus bliver med en mini-mumshjde p 4 m i stueetagen og 3 m i de vrige etager tilpasningsdygtigt over for skiftende tiders behov og forskellige funktioner. Et fleksibelt byhus har en lang

levetid og er dermed bredygtigt bde i forhold til milj og konomi.

Som museet kan karreen p hjrnet af Svej og Chr. 8s Vej opfres uafhngigt af resten af byens have.

26


regnvand p vejarealer

tagvand i bne kanaler

regnvand p tage

tagvand i rr

mulig placering af regnbed eller vandelement

regnvand p terrnoverflader

overfladevand p belgning

omrid

s p-

kld

er

overfladevand nedsiver/ renses af muldlag p p-klder eller i ens kant

mulighed for rekrativt element

overfladevand

27


vand p vejarealer

Ikke rent regnvand, der falder p vejareal-er opsamles separat, ledes direkte til kloak

eller kan alternativt renses med dobbelt-pors filtrering, inden det ledes til s eller

.

vand p tage

Regnvand, der falder p tage opsamles

i delvist bne kanaler og ledes til regn-bede eller andre rekreative elementer i byrummene, inden det ledes til s eller .

Et regnbed er et beplantet bed med plads til at regnvand kortvarigt kan opholde sig,

inden det siver ned i jorden. Kanaler og vandelementer kan i trre pe-

midlertidige rekreative vandelementer

bne render vandskulpturer der fyldes i regnvejr

regnvandsbassin/ regnbed

rioder f vand opstrms fra Gundenen eller vandet lftes op fra en med en arki-medessnegl, som et skulpturelt element.

vand p errn

Regnvand, der falder p belgninger

lber pga. terrnnets hldning mod ens kanter, hvor muldlaget i ens periferi (del-vis oven p p-klder) renser vandet inden det siver til s eller .P pladsen storvet kan der etableres et rekreativt forsinkelsesbassin, der samler

regnvand i en periode efter regnskyl, inden

det ledes til sen.

overfladevand

28


omlgning af eksisterende vejfringer

nuvrende vejfring

bilfrit omrde

papirfabrikken

storvet

svej

chr 8.s vej

trafikken p chr 8s vej kan fortstte

uhindret mens vejen omlgges4 spor/ 2 i hver retningpladsen storvet gr p tvrs af vejen og binder byens have sam-men. Pladsen fungerer som n stor forgngerpassage.vejbaner ud for labyrinten (ogs hen over storvet udfres med akustisk asfalthastigheden nedsttes til 40 km/t hen over storvetp storvet omdannes det inderste spor i hver retning til parallel-p uden for myldretiden. Parkering med dirkte adgang til byens have vil styrke by-

livet. vejens detaljering (vejbanebredde,

skiltning, beplantning osv.) skal sig-nalere vej p byens prmisser enkelte, fritstende trer langs vejen

og i rabatten styrker indtrykket af havened-/opkrselsramper til p-klder og kvickly parallelt med vejen p hver side af storvet

stergade vest for chr 8s vej

vejbredden minimeres og fortovsbred-den ges - det giver et signal om en fodgngevenlig forbindelse til Storv-et og Papirfabrikken.

papirfabrikken

vejen fres gennem labyrinten som shared space gade og munder ud i chr 8s vej med en lysregulering

labyrinten

labyrinten er grundlggende bilfrivarekrsel o.l. er tilladt, evt. i tidsbe-grnsede perioderind-/udkrsel fra vejen papirfabrikken i nord og stergade i syd

lysreguleringer

En overordnet styring af Storvets lysreg-uleringer vil sikre et kontinuerligt flow.

bus

det planlagte busstoppested til bymidten p godthbsvej vil ogs ser-vicere storvetnyt busstoppested p chr 8.s vej ved krydset med vejen papirfabrikken

cykel

Silkeborggenserne tilbydes flere mulighed-er for cykelture gennem byens have:

den hurtige tur p cykelstierne langs chr 8.s vejden hyggelige og magelige tur gen-nem labyrintenbyens bedste cykel-p-pladser findes

langs cykelstien p storvet

lysregulering / fodgngerovergange

den hurtige cykelvej

den hyggelige cykelvej

busstop

cykel-p langs krespor

cykler og bus

flow

29


flow

strre byrum

bylivsforbindelser - flow, der forbinder storvet med den omgivende by

rekreative forbindelser - flow, der forbinder storvet med den omgivende by

bde rekreative og kommercielle oplev-elser undervejs.

Tilgngelighed er i hjsdet, nr vejene

i byens have skal krydses. Det forgr overalt p terrn, sikkert og trygt med

zebrastriber og lysreguleringer. Tunneller og gangbroer ville vre ekskluderende og hrer en anden tid til.

Nye regulerede fodgngerovergange findes p tvrs af stergade i forlngelse

af Hovedgrdsvej og den nye plads S-torvet p tvrs af Chr 8.s Vej.

fodgngere

byens have er for fodgngere: en grussti langs en, en ny bro til slotsholmen st-ter denne i spil, en trbro til at promenere

og opholde sig p langs sbredden, laby-rinten man kan fortabe sig i, akser og kig

til den omgivende by og meget mere.....alt sammen indbyder til en tur i trave- eller lbesko.

Forslaget er disponeret ud fra at byens have p optimal vis forbinder bymidten med Papirfabrikken, havnen med Stor-vet, lbet med sbredden og labyrinten

med den grnne by i syd. Ikke blot som de korteste og tryggeste ruter, men med

30


p-klder

Der er samlet p-klder under hele laby-rinten. Mange beboere og arbejdende i byens have vil have sin daglige gang i p-klderen. Her skal vre trygt at komme - og det skal vre en positiv og sgar beri-gende oplevelse at parkere sin bil.Enkle midler som farve og belgninger p vgge, gulv og loft kan suppleres af sr-lige belysninger og enkelte dagslysind-fald. Det kunne vre oplagt at invitere kunstnere til at arbejde med overflader og

belysning.Klderen kan ogs aktiveres med ak-tiviteter som lokaler til bordtennisklubben,

velokaler og mske et galleri. Ogs dag-ligvarebutikken i det vre plans sydlige ende vil srge for et liv i klderen. Indgang

til butikken sker gennem p-klderen eller fra gadeplan i et af byhusene i labyrintens sydlige ende, hvor man mske ogs finder

butikkens bager og kiosk. Levering af varer sker gennem p-klderen hvor lofthjden pga. halvens hjderyg er ekstra hj.

I klderens vre plan indrettes ogs de-pot- og teknikrum til bolig og erhverv oven-over.Udsparinger i klderens vre plan til by-ens haves trer sikrer gode vkstvilkr.Trapper fra p-klderen frer beboeren til terrn og en tur gennem byrummet og in-den nglen sttes i hoveddren har man mske mdt genboen eller vret forbi bu-tikken p hjrnet.

parkering

P-klderens konstruktionsmodul er valgt ud fra en optimering af de bygningsdybder og gadebredder det afstter over jord.P-klderens primre ind- og udkrsel findes p Chr 8.s vej, mens en mindre

rampe i den nordlige ende af labyrinten servicerer biler fra papirfabrikken.

Et overslag over p-behovet i byens have beregnet iht. Silkeborgs p-norm viser:

museum 200 pboliger 475 perhverv 250 peksist. off. p 272 peksist. priv. p 100 pialt 1300 p

svarende til knap 40.000 m2

Forslagets p-klder under labyrinten og under karreen p Svej, udfrt i to plan in-deholder ialt godt 43.000 m2, hvoraf 5000

m2 optages af dagligvarebutikken. Det vrige areal skal ogs indeholde depot- og teknikrum.

P grund af de store mngder vand, der

omgiver storvet forekommer det ud fra et cost-benefit-sysnpunkt ikke rimeligt at ud-fre p-klderen i mere end to plan. Der skal alts tnkes i dobbeltudnyttelse af (en del af) p-pladserne, hvor pladserne

belgges af forskellige brugere i lbet af dagen. Med de mange forskellige typer af

brugere (beboere, arbejdende, museums-gngere, handlende m.fl.) br det vre

uproblematisk. Og jo mere dobbeltudnyt-telse - desto flere penge er der at spare p

anlgsbudgettet.

parkering p terrn

Ud over p-klderen er der uden for myl-dretiden mulighed for at kanstensparkere p storvet.

dagligva-rebutik

31


arealer

Arealudlg- brutto etagemeter opgrelse - Storvet - Silkeborg

Bebyggede arealer Brutto etagemeterBoligforml 30.000Kultur/fritids forml 7.500 heraf 6000 m2 museum, hvoraf 1500 m2 ligger under terrnServiceforml - kontorforml inkl. 8.750Detailhandel 9.000 inkl. 5000 m2 kvickly, under terrnParkering i konstruktion 38.000 inkl. depot og teknikrum til overliggende bebyggelse Pavilloner 10 x 25 m2 250

Sum 93.500

Ubebyggede arealer Grundareal Vejarealer, befstede 16.500Befstede arealer - pladser, byrum 8.400 alle arealer i "labyrinten" samt "storvet", eksl. VejarealerGang- og cykelstiarealer 1.830 gang- og cykelsti i labyrinten inkluderet i "befstede arealer"Grnne omrder - grsarealer, beplantedearealer - grnne sportsarealer 13.000Vandarealer - lb, vandflader o.a. 8.200Srlige konstruktioner - broer, overdkning af vejarealer o.a -Trbro ved sbred 870

Sum 48.800

B%i henhold til Bygningsreglementet = 74% beregnet ift. konkurrenceafgrnsning inkl. Vandflader 65.550 m2(hele omrdet under t)

Documents

12358_søtorvet silkeborg Booklet