4
Israel - Pilgrimsrejse til Israel 1. – 10. maj 2015 Med dansk rejseleder 1501633 d. 9. juli 2014 / 1

1501633 Israel Lene Højholt 1maj2015 - unitasrejser.dk · Genesaret Sø og nyde vores aftensmad der med udsigt over søen. (M/-/A) Dag 6: Nazaret og Tabor Bjerg Temaet for alle dagene

  • Upload
    lehuong

  • View
    216

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: 1501633 Israel Lene Højholt 1maj2015 - unitasrejser.dk · Genesaret Sø og nyde vores aftensmad der med udsigt over søen. (M/-/A) Dag 6: Nazaret og Tabor Bjerg Temaet for alle dagene

Israel - Pilgrimsrejse til Israel

1. – 10. maj 2015

Med dansk rejseleder

1501633 d. 9. juli 2014 / 1

Page 2: 1501633 Israel Lene Højholt 1maj2015 - unitasrejser.dk · Genesaret Sø og nyde vores aftensmad der med udsigt over søen. (M/-/A) Dag 6: Nazaret og Tabor Bjerg Temaet for alle dagene

Pilgrimsrejse til Israel”Landet, hvor kilderne sprang”! Sådan er titlen på en gammel rejsebeskrivelse fra Israel, og dette land skal vi besøge! Herfra sprang kilderne til tre store verdensreligioner - til jødedommen, kristendommen og islam, og herfra springer de stadig!

Denne rejse er først og fremmest rettet mod de kristne kilder. Områderne i IsraelPalæstina spiller hele tiden med, når vi læser de bibelske tekster, og når vi forholder os til det kristne trosunivers. Som vi selv er præget af den natur og de omgivelser, vi er vokset op i, af lys og farver, af synsindtryk, lyde og dufte, - sådan har de bibelske personer også været det, og det har præget de hændelser og stemninger, vi læser om. Når vi vil leve os ind i teksternes virkelighed og forbinde den med vores eget liv og sanser, er det derfor en stor hjælp at kende til de fysiske omgivelser, som teksternes liv udspiller sig i.

”Stormen på søen” bliver mere virkelig for den, der har stået ved bredden af Genesaret Sø og set, hvor stor søen egentlig er, og hvor høje bølgerne der kan blive. Oplevelsen af Forklarelsens Bjerg og betagel-sen ved udsigten derfra giver nye aspekter til fortællingen om Jesu forklarelse. I Jerusalem er det på samme måde – at gå ad Via Dolorosa, smertens vej, hvor Jesus gik med korset, er gribende, også selv om vejen i dag ligger i et højere niveau end på Jesu tid, og selvom turister og handlende hele tiden prøver at aflede pilgrimmens opmærksomhed. For den, der giver sig tid til at dvæle ved de bibelske steder, er det muligt at opleve stemninger og følelser, der gør de gamle hændelser nærværende og konkrete.

I Jerusalem skal vi bo lige uden for den gamle bydel tæt på stederne, hvorfra ”kilderne sprang”. I Galilæa bor vi på et kibbutzhotel ved bredden af Genesaret Sø, - det giver os tæt kontakt med stemningen der. Vi besøger også Betlehem, Nazaret, Forklarelsens Bjerg og mange andre steder. Undervejs fra Jerusalem til Galilæa vandrer vi et stykke ud i ørkenen til et ortodokst kloster, St. Georgs Kloster, grundlagt i år 420 af syriske eremitter. Det er bygget over stedet, hvor profeten Elias ifølge overleveringen skjulte sig og morgen og aften blev fodret af ravne, og hvor Marias far, Joakim, sørgede over, at han var barnløs.

Hver dag vil der blive holdt andagt med refleksion og meditation, og på de hellige steder vil der være stilhed og fordybelse. Undervejs vil der være fælles ”samlinger” med samtaler og mulighed for spørgsmål og for at dele det, vi har oplevet.

Deltagelse kræver kun lyst – og nogenlunde gode gåben!

Dag 1: AfrejseVi flyver fra Københavns Lufthavn om morgenen. Vi flyver direkte til Tel Aviv, hvor vi lander ved middagstid. Når alle formaliteter er på plads, og vi har fået vores bagage, mødes vi med vores guide og kører derefter til Jerusalem. Her skal vi bo lige uden for den gamle bydel.

Inden aftensmaden på hotellet er der tid til en lille gåtur i byen. Det er fredag aften og sabbat-tens begyndelse, og vores gåtur går til Græde-muren for at se på det folkeliv, som udspiller sig der. Efter aftensmaden mødes vi til nærmere information om rejsen og dens indhold. (-/-/A)

Dag 2: Betlehem og Bethesda DamDagens tema: Jesu fødsel og steder i Jerusalem, der er relateret til Jesu liv.

Efter morgenmaden og morgenandagten kører vi til Betlehem for at besøge Fødselskirken og Hyr-dernes Mark. Frokost spiser vi i et beduintelt (ikke inklusiv).

For foden af Oliebjerget ligger Marias Gravkirke, hvor der også er et lille kapel for hendes foræl-dre, Joakim og Anna. Efter et besøg i kirken fortsætter vi ind gennem Løveporten – eller Stefanusporten - og ind i den gamle bydel, hvor vi besøger St. Annas Kirke og Bethesda Dam. St.

Annas Kirke er dedikeret til Anna, Marias mor, og den er bygget over hulerne, hvor Maria ifølge traditionen blev født.

Herfra går vi samlet - eller frit, som man ønsker det - gennem den gamle bydel til hotellet og aftensmaden. Efter maden er der en fælles sam-ling. (M/-/A)

Dag 3: Nadversalen, Hanegalskirken, Get-semane og Via DolorosaDagens tema: Jesu lidelse og død.

Dagen begynder med morgenmad og andagt. Derefter går vi til Zionporten, som ligger tæt ved ypperstepræsten Kajfas’ hus. Her besøger vi Nadversalen, hvor Jesus spiste det sidste måltid med sine disciple, og Hanegalskirken, som ifølge traditionen er bygget over stedet, hvor Peter fornægtede Jesus. Herfra går vi i stilhed til Get-semane Have for at fordybe os i stemningen der og for at besøge Alle Nationers Kirke.

Efter frokost skal vi gå korsvejsvandring ad Via Dolorosa. Vi skal følge Jesu lidelsesvej og gøre stop i de små kapeller, der er bygget over stederne, hvor Jesus standsede undervejs. Van-dringen slutter på Golgata i Gravkirken.

Derefter er der formodentlig lidt tid på egen hånd, inden vi mødes på hotellet til aftensmad og samling. (M/-/A)

Program

Pilgimsrejsen Denne pilgrimsrejse har som mål at skabe et møde med den bibelske virkelighed. På rejsen vil vi besøge de væsentligste kristne kilder såvel i Jerusalem som i Galilæa, og rejsen vil være centreret om den kristne baggrund. Det betyder, at der er mange spændende ting i landet, vi ikke får at se – til gengæld får vi fordybelsen på de bibelske steder. Der vil være pilgrimsvandringer undervejs – vi vil således komme gående til de fleste af de hellige steder, og i Galilæa vil flere af van-dringerne føre os gennem natur langs med Genesaret Sø. Ad Via Dolorosa vil vi gå korsvejsvandring, en pilgrimsvandring med stop i de små kapeller, der er indrettet over ”stationer” – steder hvor Jesus standsede.

For de, som ikke er godt gående, vil der være mulighed for at køre i bus til de fleste af pilgrimsstederne – dog ikke i Jerusalem.

Rejseleder Lene Højholt

Lene er sognepræst i Grenaa. Hun er cand. mag. i kristendomskundskab, kunsthistorie og psykologi og var gennem en årrække, før hun blev præst, adjunkt ved VUC i Aarhus. Hun har også i en periode ernæret sig som kursus- og foredragsholder inden for teologiske emner og i kri-sten fordybelse og meditation.

Lene har arrangeret mange pil-grimsrejser til Assisi og også rejser "I Paulus' fodspor" gennem Græken-land.

Page 3: 1501633 Israel Lene Højholt 1maj2015 - unitasrejser.dk · Genesaret Sø og nyde vores aftensmad der med udsigt over søen. (M/-/A) Dag 6: Nazaret og Tabor Bjerg Temaet for alle dagene

S e m e r e o m d e m a n g e m u l i g h e d e r p å w w w . u n i t a s r e j s e r . d k

Dag 4: Gravkirken, Gordons Gravhave og OliebjergetDagens tema: Jesu opstandelse og Himmel-fart.

Tidligt om morgenen vil vi – som kvinderne i evangeliernes opstandelsesberetninger – gå til gravkirken og ind i graven. Efter-følgende er der morgenmad på hotellet.

Vi går til Gordons Gravhave, opkaldt efter den britiske general, der i slutningen af 1800-tallet udgravede haven. Her findes en gravhule, som er hugget ind i klippen, og som af nogle betragtes som Jesu grav. Den store sten, der har dækket indgangen til graven, er rullet fra, og det er muligt at komme ind i graven. Besøget giver billeder fra evangeliernes fremstilling af Jesu kors-fæstelse og opstandelse. I Gravhaven hol-der vi nadvergudstjeneste, og bagefter taler vi sammen om opstandelsens virkelighed!

Fra Gravhaven vandrer vi op ad Oliebjerget og besøger undervejs kapellet Dominus Flevit og Pater Noster-kirken for at slutte ved Himmelfartshelligdommen - stedet, hvorfra Jesus ifølge traditionen for til him-mels.

Aftensmad på hotellet og dernæst tid til en lille aften vandretur. (M/-/A)

Dag 5: Fra Jerusalem til Galilæa. Kufferterne skal pakkes, og vi skal forlade Jerusalem.

Lidt uden for Jerusalem gør vi holdt i Bet-hania. Her boede Martha, Maria og Lazarus, og her opvækkede Jesus Lazarus fra de døde. Vi besøger kirken, der er bygget over de tre søskendes hus, samt Lazarus’ grav.

Bussen kører derefter gennem Judæas ørken mod Jeriko. Vi kører fra cirka 700 meter over havet til cirka 300 meter under havet gennem en gold stenørken, som kun befolkes af nomader, der bor langs med vejen og passer deres dyr. Undervejs besøges St. Georgs Kloster, der er hugget ind i bjerget.

Klostret blev først grundlagt i år 420, senere forladt og derefter i 1901 taget i brug igen og restaureret. I dag bebos klo-stret af græsk-ortodokse munke, der ven-ligt tager imod besøgende. Vi skal vandre ud til klostret, hvor vi besøger stedets to kirker og mediterer i Elias’ hule. For de, der ikke har stærke ben, er det muligt at blive transporteret på æselryg (ikke inkluderet i prisen).

I Jeriko passerer vi Sakæus-træet på vej til

udgravningerne af Jerikos mure.

Efter frokost fortsætter vi til stedet ved Jor-danfloden, hvor Johannes Døber virkede – og døbte, inden vi kører mod nord gennem Jordandalen.

Vi skal bo på et kibbutzhotel tæt ved Genesaret Sø og nyde vores aftensmad der med udsigt over søen. (M/-/A)

Dag 6: Nazaret og Tabor BjergTemaet for alle dagene i Galilæa er mødet med Jesu liv og hans samvær med disciplene.

Efter morgenmad og andagt besøger vi Nazaret, byen ”hvor det hele begyndte”, og her går vi en pilgrimsvandring gennem byen. Vi skal besøge Bebudelseskirken, hvor vi fordyber os i det under, at ”en jom-fru blev frugtsommelig”. Her ser vi også igennem utallige billedfremstillinger af Maria, hvordan alle folkeslag afbilleder hende som en spejling af deres egen fysi-ske natur, så hun ligner dem! Undervejs til Nazaret passerer vi Kana, hvor Jesus for-vandlede vand til vin.

Derefter kører vi til Tabor Bjerg, hvor Jesus viste sig i forklaret skikkelse for Peter, Jakob og Johannes. Vi går det sidste stykke til helligdommene på bjergets tinde, og undervejs holder vi andagt med udsigt over dalen.

Sidst på eftermiddagen kører bussen tilba-ge til vores hotel. (M/-/A)

Dag 7: Betsajda, Tabgha, Magdala og sejltur Denne dag begynder efter morgenmad og andagt med en køretur langs østsiden af Genesaret Sø til Betsajda, en lille fisker-landsby ved søens nordlige bred. Fra den-ne by kom apostlene Peter, Andreas og Filip, og i byen og omegnen udførte Jesus flere af sine mirakler, blandt andet hel-bredte han en blind mand. Betsajda er i dag ved at blive udgravet, og det er muligt at vandre ad de gamle gader. Udgravnin-gen af byen begyndte i 1990 og fortsætter stadig.

Efter besøget i Betsajda går turen til Tabgha, hvor Jesus mættede 500 mænd med to fisk og fem brød. Vi fortsætter til Magdala, byen, hvor Maria Magdalena kom fra. Her besøger vi en nyopført og meget smuk kirke. Der spises også frokost i dette område (ikke inklusiv).

Inden vi kører tilbage til vores hotel, er der tid til en sejltur på søen. (M/-/A)

Dag 8: Kapernaum, Saligprisninger-nes Bjerg og TabghaEfter morgenmaden kører vi igen til nord-siden af Genesaret Sø til De Hellige Apost-les Kirke, hvor vi holder vores morgen-andagt i de smukke omgivelser uden for kirken. Kirken er græsk ortodoks, den er simpel men betagende, og efter andagten vil vi se kirken. Fra kirken udgår en sti, som vi vil vandre ad til Kapernaum. En vigtig by i Jesu liv. Her boede han en tid, og her underviste og helbredte han. I byen findes der mange ruiner fra Jesu tid, blandt andet et fattigmandshus, fremstillet af forhånden-værende materialer. Over huset er der byg-get en oktogonal, byzantinsk kirke, og det har affødt formodninger om, at det oprinde-lige hus var Peters. I 1990 blev der over hus og kirke opført en moderne kirke.

Fra Kapernaum vandrer vi videre op ad Saligprisningernes Bjerg, hvor vi nyder den smukke udsigt over søen og spiser indkøbt frokost. Derefter skal vi se kirken og holde en andagt, hvor saligprisningerne bliver læst. Vi vandrer herfra til St. Peters Kirke, som i 1934 blev opført på ruinerne af en tidligere kirke fra 300-tallet. Her åben-barede Kristus sig ifølge Johannesevange-liet for sidste gang for disciplene, holdt måltid med dem og forløste Peter fra svigtet ved fornægtelsen. Herfra kører bussen os tilbage til hotellet. (M/-/A)

Dag 9: Vandring fra Tiberias til YardenitDagen begynder med morgenmad og andagt.

Det vigtigste programpunkt på denne dag er besøget ved dåbsstedet Yardenit, hvor mange lader sig døbe. Med bussen kører vi til Tiberias for at gå pilgrimsvandring gen-nem landskabet oven over Genesaret Sø til dåbsstedet. De, der ikke ønsker at gå, kan blive kørt direkte til dåbsstedet.

Eftermiddagen er fri til afslapning på hotel-let eller til at tage ud på egen hånd. Efter aftensmaden er der samling og fælles sam-vær. (M/-/A)

Dag 10: Hjemrejse Dette er rejsens sidste dag, og vi skal snart flyve tilbage til Danmark. Vi kører mod vest fra Galilæa og ud mod Middelhavet. Her kan vi se de mange byer og høje huse, som er vokset frem siden den jødiske stats fød-sel i 1948. I lufthavnen er der igen forma-liteter, som kan tage tid, inden vi sætter os i flyet til København, hvor vi lander først på aftenen. (M/-/-)

Page 4: 1501633 Israel Lene Højholt 1maj2015 - unitasrejser.dk · Genesaret Sø og nyde vores aftensmad der med udsigt over søen. (M/-/A) Dag 6: Nazaret og Tabor Bjerg Temaet for alle dagene

Tlf. 87 231 240 • Fax 86 803 100 • [email protected] • www.unitasrejser.dkMedlem af Rejsegarantifonden reg. nr. 128.

PrisPr. person ......................................................................................kr. 15.495,-Rejsen gennemføres ved minimum 20 deltagere.Tilmelding senest d. 25. januar 2015

Prisen inkluderer• Dansk rejseleder• Dansktalende guide• Flytransport København– Tel Aviv t/r• Pt. kendte flyskatter og afgifter• Bustransport• 9 overnatninger i delt dobbeltværelse med bad og toilet• 9 x morgenmad og 9 x aftensmad• Udflugter og entréer ifølge programmet• Drikkepenge• Bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke• Drikkevarer, frokoster og øvrige måltider• Entréer og transport til aftens- og fritidsprogram• Forsikringer

Eventuelle tillæg• Enkeltværelse (begrænset antal) .......................................kr. 4.000,-• Afbestillingsforsikring ved sygdom, 6% ...........................kr. 930,- • Gouda Rejseforsikring, super (u/70 år) .............................kr. 382,-• Gouda Rejseforsikring, super (o/70 år) .............................kr. 404,-• Årsrejseforsikring (enkelt person) .....................................kr. 299,-• Årsrejseforsikring (enkeltperson o/70 år) ........................kr. 450,-• Årsrejseforsikring (hel husstand) .......................................kr. 703,-Forsikring for afbestilling ved sygdom skal tegnes, når rejsen bestilles.Helbredserklæring skal sendes til Gouda for rejsende over 70 år. Der tages forbehold for ændringer i forsikringspriserne.

MåltiderDe inkluderede måltider er hver dag markeret med M = morgenmad, F = frokost og A = aftensmad. Er måltidet ikke inkluderet, markeres dette med -.

TransportTransporten på destinationen foregår med bus. Generelt er hovedvejene i fin stand.

OvernatningPå turistklasse hoteller med bad og toilet på værelset. De fleste hoteller har egen swimmingpool.

Klima og påklædningDer kan forventes temperaturer på cirka 21-25 °C om dagen. Nattempe-raturer omkring 13-18 °C. Vi anbefaler at medbringe godt fodtøj, badetøj, let sommertøj og en jakke eller lignende til aftenerne. Eventuelt en sol-hat og badesko.

ValutaVi anbefaler, at man medbringer danske kroner og/eller små dollarsed-ler, gerne en del af dem som en-dollarsedler. Veksling kan ske enten på hotellerne eller på vekselkontorer. Israelsk valuta hedder Shekel (NIS=New Israeli Shekel). Det anbefales, at man ikke beregner at hæve penge på kreditkort, da det ofte ikke kan lade sig gøre.

VaccinationerVi anbefaler at kontakte egen læge, Seruminstituttet eller Rejsemedi-cinsk Klinik i Aarhus eller Odense cirka 30-40 dage inden afrejse.

Pas, visum og rejseforsikringPasset skal være gyldigt seks måneder efter hjemkomstdagen. Der kræ-ves ikke visum til Israel for danske statsborgere på turistrejse i op til 90 dage. Det anbefales at tegne en rejseforsikring.

DrikkepengeI mange lande er der en kultur for at betale drikkepenge til lokale guider og chauffører i løbet af rejsen. Der kan også være en kultur for at betale drikkepenge på for eksempel restauranter, som man bør følge og respek-tere. Hvis måltiderne er inkluderet i prisen og på forhånd betalt af Unitas Rejser, er drikkepenge herfor indregnet. Drikkepenge i forbindelse med køb af drikkevarer er ikke inkluderet. Spørg gerne rejselederen om det enkelte lands skikke.

ForbeholdDer tages forbehold for ændringer i programmet. Alle vore rejser evalu-eres og forbedres løbende på baggrund af vore rejselederes og deltage-res tilbagemeldinger. Af denne årsag kan der være ændringer i program-met, fra rejsen blev købt, til den finder sted. Lokale forhold kan medføre, at vi under rejsen er nødt til at ændre indholdet eller rækkefølgen herpå. Vores mål er, at deltagerne får den bedst mulige rejse.

Generelle betingelserRejsen er underlagt Unitas Rejsers generelle betingelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Betingelserne fremgår af vores hjemmeside www.unitasrejser.dk.

Praktiske oplysninger

raptim network

member of

®