DANSK VEJTIDSSKRIFTProfessor ved den pålytekniske Læreanstalt A. R. Christensen (ansv.).

REDAkTfO: Amtmand P. Chr. u. Stemann.Kontorchef I Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde.

Februar Redaktion: Ostervoidgade 6 C, Opg. G., Kjøbenhavn K. Palæ 6670.

1939. Ekspedition: Ktosterstræde 23, KØbenhavn IC. Ctr. 6245. Nr. 1.

AIS Jens Villadsens Fabriker. Korebane gennem

Charlottenlund Skov. Belægningen udien med Kvarsit Stahias.

16. AARGANG

FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG Af5

KØBENHAVN K.

-

— -

-.-- 4 f - -

-.

cci. 11.000 ?&Bitugranit & Phønix Staalslagger

c4. 11.500 ?crnMexas, Special Mexas, Phønix Vejtjære

Phønix Olieasfalt

11937

leveret fra

A/s Phønix, Vejen, Telf. 1 & 222

Dansk Vejznatcrialef brik, Frederikssund,Telf. Kbhvn. C. 2150

Fyns Vejmatezialefabrik, Odense, Telf. 683

Dansk Vejrnaterialefabrik, Herlev, Telf. Yrsa 101

Tilbud - Overslag - Forevisning - Service

Ii,

DANSK\7EJT1DSSKR1FTJProfesslr (‘(‘cl den pat q tekcc is In’ I. æreans Ialt .1. R CIc risten sen (ansv.)

I? 1DAk11O’\ : Ainlrnccncl P. Chr. v. Slencaccn.

I Koictoc’rlcc’f i Ministeriet for offentlige .Irbejder S. Garde.

etrccar 1eda1tiozc: Østervoidgade C, Opg. G., KjØbenhavn IC Palæ fl670.

1939. Ekspedition: l{]oslerstræde 23, København K. C. 6245 Nr. 1.

(lNEI{,\1D1ltIKF(4H (k 5i\L5I

l”orinand for Søensku 1øqføreiiinqeit, der den 26.—27. Januar fejrede sit 25—Aars

Jubilæum ved et festligt Møde i Stockholm. Foreningens Protektor Kong Gustaf

beærede Festen med sin Nærværelse, I Forhindelse med Jubilæumsfesten holdt

Renhøliningsehefen A. Bjørkman Foredrag om Snerydning, og (ler blev foretaget

en Udflugt med Demonstration af Snervdning i Stockholm og Stockholms Len.

DANSK VEJTIDSSKHIV’I’

NOGLE OPLYSNiNGER OM BEVOGTEDE NIVEAUSKÆRINGER MELLEM JERNBANER OG VEJE

Ved Direktør C. 1’. Jensen.

i Forbindelse med em Undersøgelse at, hvilke Foranstaltningerder maatte kunne træffes til Forøgelse af Sikkerheden og til Undgaaelse af de ret hyppige Paakorsler af Lukningsindretningerne ved hevogtede Niveauoverkorsler, har jeg lejlighedsvis indhentet Oplysninger om tilsvarende Forhold i Udlandet til Sammenligning med deher i Landet anvendte, og jeg skal herefter fremsætte følgeide, idetjeg kun har haft Lejlighed til at undersøge Lukningsindretninger iSydfrankrig, Schweiz, Tyskland og Sverrig.

Fælles for de 4 nævnte Lande gælder, at Bomnmene med enkelteUndtagelser nær holdtes særdeles godt malede, saaledes at Farvernefremstod klart. Hvor dette ikke var Tilfældet, blev det oplyst, atMaling var nær forestaaende. Endvidere var der ved Overkorsleruden offentlig Karakter og uden Betydning for Automobiltrafikken ikke truffet andre Foranstaltninger end Maling. Forøvrigt betjenes saadanne Bomme (Led) saa godt sôm udelukkende af del)aagældende Lodsejere.

Led i den Form, hvori de anvendes herhjemme, altsaa drejeligepaa Hængsler ved Vejsiden, anvendes praktisk talt ikke ved offentlige Veje. 1)erimod anvendes enkelte Steder i Sydfrankrig Skydeled, d. v. s. Barrierer af Profiljern med Hjul løbende paa Skinnerparallclle mccl Banen.

Boinmnelle var i de fleste Tilfælde forsynet med et neclhængendeGitter (Hængeva’rk), og saavel i Frankrig som i Tyskland var detBestræbelser fremme for at fremhæve Hængeværkerne.

I Frankrig havde jeg kun Lejlighed til at bese et mindre AntalBomme, delvis pan Paris—Lyon- -Mécliterranée’s Strækninger, del—is paa mindre Privathaner.

Bommene var malet som almindeligvis her i Landet. d. v. s. mcci/4—1 m lange Bælter, afvekslende rode og hvide. Midt paa Bom—mene, i en Bredde af i ‘!2—2 m, var anbragt en Række store Katte—øjne i en. m Afstand. Desuden var den midterste Del af Hænge-værket ændret saaledes, at nogle af .Jerntraadene var erstattet medLameller af flade Profiler, formentlig Letmetal, der, naar Bommener nede, omtrent danner en sammenhængende Flade, hvidmaletmed en ii to rode Tværstriber, medens de, naar Bommnen var oppe.gled bag hinanden som Følge af, at de var svagt skraat stillet. Vedbrede Veje mod Dobbeltbomme var de nævnte Foranstaltningerbragt [ii Udførelse paa begge Bomme ret nær Midten af den lukkede Bom. Belysning af Bomumene forefandtes ikke, undtagen hvor

D.NSk \EJTIDSShHIF’l 3

der tilfældigt var en Vejlanterne i Nærheden. Forsignal forelandtes

overensstemmende med den internationale Overenskomst af 24.

Àpril 1926 (Trekant med rod Rand: indenfor Randen Billede af et

Gitter).I Schweiz var Forholdene omtrent som i Frankrig, naar bortses

fra, at det’ ikke var gjort noget for at fremhæve Hængeværket. I

Stedet for en Række Katteojne langs Bommen var disse fastgjort i

Randen af en ligesidet Trekant med SideLinie 70 cm, anbragt midt

paa Bommen -—— eventuelt paa et for Synligheden gunstigere Sted

— med Spidsen opad. Antal Katteojne: 15. Randen var 7 cm bred

og sortmalel. Ved mere befærdede Veje var i Stedet for Katteojne

anvendt enten en rød Lanterne i Trekantens Midte, eller (nyere

Konstruktion) hele Feltet indenfor Randen bestod af rødt Signal-

glas, der helystes af 2 bagved anbragte elektriske Lamper. Lamperne

tændtes, hvad enten den ene eller den anden Konstruktion anvend

tes, ved særlige Kontakter, der sattes i Virksomhed ‘ecl Bommenes

Bevægelse allerede ved en Drejning af ca 10° fra den lodrette Stil

ling, og de slukkedes paa samme Sted under Loftningen. Lyset

var saaledes tændt ikke alene, medens Bommene var lukket, men

ogsaa under Størstedelen af deres Bevægelse.

Som Forsignal anvendtes ogsaa her det internationale Trekant-

signal, og mellem dette og Banen var paa Vejens højre Side an

bragt Afstandspæle, 1—--1 Stk. 1,6 m høje Pæle af Tykkelse 16—18

cm, hvidmalede foroven i 85 cm Højde mccl 1—4 Tværstriber.

Pælene var anbragt saalecles, at den første — -— I Stribe —- stod 50 m

fra Overkorslen, den næste — 2 Striber 100 in fra denne, o. s. v.

Det var —- Myndighedernes Samtykke forudsat ——- tilladt at er

statte Bomme med automatiske Lys- eller Lyd- og Lyssignaler.

I)et er værd at lægge Mærke til, at det var politimæssig forbudt,

at Køretøjer holdt nærmere foran lukkede I3omme eller Lyssignaler

i Funktion end 10 m. Overholdelse al (lenne Bestemmelse er af

Hensyn til det kørende Personale af støj’ Betydning, idet dette da

el’ klar over, om Vej fa’rdslen vil standse, og det vil endog i nogle

Tilfælde være i Stand til at afbøde en Ulykke. Herved tvinges og

saa Vejfærdslen til i Tide at formindske Farten, hvorved Sikker

heden øges.Fra Banernes Side fandt man Forholdene ganske tiLfredsstiL

lende. Antallet af paakorte Bomme var ringe til Trods for, at Vej-

færd slen i et saa udpræget Turistland, som Schweiz er, er af meget

international Karakter.

I 7’yskland var Ordningen af Sporgsmaalet stærkt afvigende fra

de foran beskrevne, saavel som fra vore hjemlige Forhold.

Principielt undlod man rod Belysning paa selve Bommnen, det

være sig ved m’ode Lamper eller indirekte ved Reflektorer. I Stedet

4 DNSK VE.JTIDSNl11I”T 1939

sørgede man for Belysning af Bommen ved direkte Bestraaliiig eftervarierende Principper, alt efter Vejens Vigtighed, idet man dog tilstræbte efterhaanclen at forbedre den mindre gode Belysning afBommen for Veje af ringere Betydning.

Bommene var malet røde og hvide, dog saaledes at (le 2 ydersteTredjedele var hvide. Den midterste Trediedel var atter dielt i 3Dele, hvoraf den midterste var hvid, de to andre røde. Bominenehavde saaledes 2 røde Bælter, medens de iøvrigt var hvide. Den tidligere anvendte, skrueliniede Inddeling med rødt, hvidt og sort ellerhvidt og sort var ganske forladt, og Dagbilledet var saaledes i Princippet ikke væsentligt forskelligt fra de tidligere beskrevne eller fraFlertallet af Bomme her i Landet.

Den store Forskel indtræder derimod ved Natbilledet. 1)er paahviler de tyske Baner en lovmæssig Forpligtelse til at belyse Overkørsler, og dette sker i Almindelighed ved en Gadelanterne paa hverSide af Banen, der belyser en Plet af Vejen foran Sporet paa ensaadan Maade, at Bommene under Sænkningen og i nedlukket Tilstand kommer ind i Lyskeglen. Som Lyskilde kan anvendes Gaseller Petroleum, mcii dette sker kun undtagelsesvis; almindelig benyttes Elektricitet, og Lamperne har en Størrelse paa 40 \Vatt.1)enne Form er dog kun anvendt ved de mere primitive Forhold,ved de mindre vigtige offentlige Overkorsler. Ved større Færdselhar hurtig meldt sig Kravet om stærkere Belysning, og der er dafulgt forskellige Principper, d. v. s. at man tildels befinder sig paaFn rsogs s lad jet.

En af disse Former gaar ud paa, at der i Vejlanternen anbringesto Lamper, nemlig foruden den foreskrevne 40 Vatts Lampe tilligeen 100 Watts Lampe. Denne sidste tændes først, naar Bommensættes i Bevægelse, eller rettere, naar Bevægelsen andrager 150 fiaden lodrette Stilling, og slukkes under Tilbagegangen paa sammePunkt. En anden Form er, at der paa Lampestanderen i ca. halvHøjde eller noget højere anbringes særlige Lamper, som tændes ogslukkes paa lignende Maade, men hvis Anbringelse ci’ gunstigere.idet de er placeret saaledes, at de paa bedst mulig Maade kan l)elyse Bommen.

Endvidere gives der en endnu mere effektiv Form, nemlig densaakaldte Ellmann-Belysning, der bestaar af Projektorer, anbragt ifast Forbindelse med Boinmen, altsaa drejende sig med den. Projek[øren sidder i en efter Forholdene afpasset Afstand fra Bommen,indtil Ca. i m. Projektørens Lysaabning er, naar Bommen er oppeeller omtrent oppe, lukket med et Dæksel, der automatisk gliderbort, naar Bevægelsen indledes. Dækslet tjener til at forhindreSne eller Smuds i at lægge sig paa Projektøren, naar den venderAahningen opad.

1939 1)\NSI’ VEJTIDSSKIIIFT

-

Ekscïnjiler pui E ii n (I n ti—B I !J S ti i ti Çj lUlu Cli Bom (IzzkIet oq underLukninq) ni cii nim indt’iiqI Trnndha’ngevwrlc. SiØrre Effekt kun nw,s

Komiiinuf ion med Buunuhiwnqe,nrk.

D.\NSk VETTLDSSkH1’T 19;39

For at hindre den Ulempe, (ler fremkommer ved, at Personerstiller sig op mod den lukkede Bom og derved afskærer Projektørlyset, er der fra Bommens Ende til Projektoren og udenom denneanbragt en \Vire i Bommens Højde.

Denne Form for Belysning er særdeles effektiv som Natbelys

ning, men man er dog kommet ind paa endnu tydeligere Formerfor Kendetegning af Bommene, idet man ligesom i Frankrig læggerVægt paa en Tydeliggørelse af Hængeværket. Dette er i enkelte Tilfælde sket derved, at Hængeværkets lodrette Stænger udføres somflade Profiler af Letmetal, drejet op mod Projektørlyset, saaledes atde reflekterer Lyset mod de vejfarende og med stor Tydelighedviser en Hindring tværs over Vejen.

I alle de nævnte Tilfælde tændes det særlige Lys ved Kvægsolvskontakter, anbragt i Forbindelse med Bommene (eller en af dem).saaledes at blot en mindre Drejning er i Stand til at slutte Strom—men.

Saa vidt muligt anbringes Særbelysningen og ofte ogsaa de panbudte Belysningsindretninger saaledes, at den Ende af Bommen,der f. Eks. ved krumme Veje først ses af de vejfarende, bliverstærkest belyst.

Som Forsignaler anvendes de internationale Mærker og ved vigtigere Veje tillige Afstandsmærker med Reflektorer anbragt i Skranstriber 1, 2 eller 3 i AfstaHde henholdsvis 80, 160 og 240 mn fraOverkorslen. Paa de fjernest stillede Mærker er tillige det internationale Kendetegn anbragt. Disse Afstandsmærker er anbragt panbegge Sider af Vejen, altsaa ialt 12 Stk. pr. Overkorsel, og Bekostningen for dem i emailleret Udførelse angaves til Ca. 500 RM = en.900 Kr. pr. 12 Stk, færdig opstillet. De Forsøgssignaler af denneArt, der er opstillet her, har, saa vidt det har kunnet oplyses, kostet5—600 Kr. p1’. Sæt 5 12 Stk. Desuden var ved Overkørslen anbragtKrvdsma’rker med de nederste Arme forkortet.

Der er ingen Tvivl om, at Overkorsler, afmærket efter de tyskeForskr’ter, afgiver en særdeles god Kendetegning ved Nat, menBekostningen vil ogsaa være ganske betydelig, og navnlig vil Tilførselsledninger for Elektricitet kunne andrage store Summer. Hvorstore lader sig ikke afgøre uden en detailleret Undersøgelse i hvertenkelt Tilfælde og Forhandling med den paagældende Elektricitetsleverandør, idet Værkerne hyppigt forbeholder sig selv at etablereLeclningerne.

Af de faldne Udtalelser fremgik det, at man selv med disse vidtgaaende Foranstaltninger ikke undgik Paakorsler og Ulykker, mennogen Statistik over, om Foranstaltningerne havde øget Sikkerheden, fandtes ikke. Dels var Foranstaltningerne gennemført lidtefter lidt, og dels var der i samme Tid sket en saa stor Udvikling i

I).SSl. VEJI’IDSSKI-tIFl’

Vejtrafikken. at iu)gen Rettesnor ikke turde uddrages at de fore

liggende Opgørelser over Antallet af Ulykker. Jeg havde Indtryk

ket af, at Banerne naturligvis søgte at øge Sikkerheden, men at

Hovedmomentet var at undgaa Paatale i Retssager for utilstrække

lig Afmærkning.I Sverriq har jeg haft Lejlighed til at se Bomme og Led ved

Varberg—Borås——Flerljunga og Götehorg—Borâs Jernbaner. Led an

vendtes kun ved private Veje; de var fortrinsvis hvidmalede, men

led ofte under mindre god Vedligeholdelse. Bomme var malet røde

og gule i vekslende Felter uden Hængeærk, men undertiden pan

Midten forsynet med en rund, gulinalet Træplade, som ikke er for—

skriftsmæssig krævet.Ved alle offentlige Overkorsler ei anl)ragl Krydsmærker mccl

Paaskrift »Varning [ör Tâg<.Kencletegningen om Natten s ker ude! uk kende med rodt Lys mod

Vejen. Hvor der er Adgang til Elektricitet, er Lyset anbragt pan en

Arm ud fra Stolpcn for Krydsmærket og lige under dette. Hvor

Elektricitet ikke var for Haanden, anvendtes Olielygter pan selve

Bommen. Det røde Lys vises kun ved Togtid.

Forskrifterne for Statsbaner og Privatbaner er enslydende.

Efter denne Redegørelse skal jeg gaa over til en Beskrivelse a/

Forholdene her i Landet, for saa vidt angaar Privatbanerrze.

Ved disse forefandtes, indtil Foranstaltninger i Henhold til Lov

Nr. 28/1934) blev iværksat, ialt 325 Bevogtninger, hvoraf med Hjem-

incl i nævnte Lov 37 alt er afløst at Lyssignaler, Viaciukter eller

Udsigt, og 64) i en nærmere Fremtid ventes afløst, medens 23 er

nyoprettet, saaledes at der kun vil kunne blive Tale om Sikrings

foranstaltninger ved 251 Overkørsi er.Af disse er 209 forsynet med Bomme og 42 med Led.

Forøvrigt fordeler de sig saaledes

l-Iovedvj I.(IU(.I(%j Iiiveje I’rIvu Veje

Bomme 21 126 8

Led 31 2

Efter Færd selsin tensitet:

Starki IiddeLstaerkI Svagt

hefærde hefærd ( hefarde i

Bomme 76 85 48

Led 6 30

At Bevogtiingerne er 65 Bomme og 42 Led betjent fra Station

eller sa rlig Post, medens 144 Bomme er fjernbetjent.

D.\SI VEJTII)SSKI{l1’T 1939

Af l3evogtninger lukker 200 for al legitim Færdsel, medens dci’ved 117 findes tilladt eller utilladt Fodgængerfærdsel udenom Luk—ningsinclretningerne, naar disse er lukket for Kørebanen.

Af Bevogtningerne er 58 Ul)etjent ved visse Morgen- og Aftentogog nogle af dem tillige ved Søndagstug. Ialt lades Lukniiigsindret—ningerne Ul)etjent i Henhold til Sikkerhedsreglcmentets 14 ved527 Togpassager ugentlig.

For 43 llevogtninger finder jævnlig liangering Sted med tilsvarende længere Lukningstid.

For (le vejfarende er Overkorslernes Tilstedeværelse kendetegnetsaaledes paa Vejen:

53 har internationale Tavle r (2 har Polititavl er)6 Overkorsler er forsynet med andre Kendingsinærker. hvoraf

skal nævnes forsøgsvis Opstil ling al’ Afstandsnuerker, de snakaldte3—2——l Mærker.

195 har ingen Kendingsmarker. Ved ca. 43 af disse sidste vilifl [ernationale Tavler snarest 1)1 ive anbragt.

Hvad selve Lukningsindretningernes Udstyr angaar, skal følgendeoplyses

Af de nævnte 209 l3omine er ill forsynet med Hængeværk, og 23er forsynet med runde Plader e. 1. for at forøge Synligheden, medensResten kun kendetegnes ved selve i3ornbjalken.

15 Led og 185 Bomme er malet rode og hvide.27 Led og 24 Bomme er udelukkende hvidmalet.Hvad Ken cietegningen om Natten an gaar, stiller F )rholdet sig

saaledes:36 Led og 150 l3omnmne er forsynet med Trelyslygter (ved 18 Bomme

er Trelyslygterne under Opstilling),5 Led og 61 Bomme er forsynet med Katteojne,5 Led og 47 Bomme er forsynet med Lanterner,4 Led og 95 Bomme er forsynet med tilfældig eller særlig an

bragt, direkte Belysning.Naai’ ikke alle Bonimne og Led el’ forsynet med Trelyslygter, skyl

des det med enkelte Undtagelser Dispensationer. som er meddeltmed Henblik pan deres Afløsning med andre Foranstaltninger.

Naai’ dl erefter Sporgsmaalet er, hvor stor Fare Lukningsin dret—ningerne frembyder, da har jeg for at kunne bedømme Sporgs—maalet foretaget en Optalling af Paakorslernes Antal i Tiden fra 1.April 1933 til i. Sept. d. A. At søge længere tilbage vil næppe have\Tærdj, da Vej færdslen har været under stadig Udvikling. Ligeledeshar jeg ment det rettest at regne med Antallet at Paakørsler og ikkemed Antallet at tilskadekomne Personer, da det ved en Paakorselmaa regnes for en Tilfældighed, om (ler sker Ulykker eller kunmateriel Skade.

1939 D..NSK VEJTJDSSKRIIT 9

Jeg har anset det for forinaalstjenligt at skelne mellem, omLukningsindretningerne har hestaaet af Led eller Bomme. De førstegør sig sikkert mere 1)emærket, men de er hovedsagelig anbragt‘ccl mindre betydelige Veje. Endvidere om Paakorslerne er sket vedDag eller ved Nat, og om de er foraarsaget af lokalkendte Folk elleraf fremmede. Endvidere oplyses, om Paakørsler har fundet Sted,naar (ler har været udvist Forsommelser fra BevogtningspersonaletsSide, og om Paakoislcr i Tilfælde, hvor Bommene har været ube—Ijent under Iagttagelse al’ de l’orskriftsmæssige Sikkerhedsforan—stol [finger.

Resultaterne stiller sig herefter saaledes, idet det i Parenthes ved—loedc Tal angiver Tallene pr. I Million Togj)assager. 1)e her angivne statistiske Oplysninger omfatter alle Lukningsindretninger,alisan de afloste for Tidsrummet fra I April 1933 til Tidspunktetlur Aflosningen.

Paakorslei’ ialt i Perioden: 230 (18,8); heraf ved Bomme: 21(1(21.7 og ved Led: 20 (8,0).

Det maa herved, som foran anført, 1)emærkes. at Le’d i Al minde—lighed anvendes ved mindre befærdede Veje.

Iøvrigt fordeler Paakorslerne sig som følger:

SLcrkt MikicIstærk Svagt

bcfw Id cd da i1 cd be færd C(I(’

Bom nme l)tig 5 (8,8) 27 ç2, 9 (0,93)Nat 65 (6,9) 18 (1.85 6 (0,62)

I ed J Da 11 (1,4) 2 (0,8) 2 (0,80)1. Nat 4 (1,6) I tO,4) (1 ( 1)

At Paakorslerne skyldesLokalkeiict ) ‘ I’r(’IniII(’d

115 (11,9) 95 (9,8)Led 12 ( 4,8) 8 (3,2)

Af Bomme er 46 24 14 3 2 (1 3 i Ivaakort henholdsvis I 2 3 4 5 (i 7 8 23 Gange.

Af Led er 3 5 1paakørt henholdsvis I 2 7 Gange.

(Oven staaencle omfatter kun Paakørsler paa Led og Bomme)

Der er desuden forekommet

ved forsømt Betjening Bomme 6Paakorscl at I ogved ubetjente Bomme 1

10 DÀNSK VE.JTIDSSKRIFT 1939

hvorefter det samlede Antal Paakorsler bliver:

Bomme 217Led 20

Ialt 237

eller 19,4 pr. Million Togpassager.

Til Sammenligning med Sikkerheden ved Overkørsler, sikret med

Lyssignaler, skal anføres:Pr. 1. Sept. 1938 var 532 Signaler i Drift ved Privatbaner. De

indtil denne Dato forekomne Togpassager var 4 Millioner (4,001).

l)er er indtil nævnte Dato forekommet ialt 43 Paakørsler eller:

10,75 pi. Million Togpassager.

Ved 42 Paakørsler fungerede Lyssignalet ilormalt, medens det

ved I Paakøsel var ude af Funktion paa Grund af en af Snevejr

foraarsaget Strømafbrydelse paa Høj spændingsnettet, hvor sam

tidig Lokomotivføreren oversaa det udeblevne Kontrollys.

Af disse Tal ses det, at Sammenstød ved Overkørsler riiecl Lys-

signaler kun udgør ca Halvdelen af Paakorsler af Bomme bereg

net efter Antallet af Togpassager. Dette Forhold vil kunne blive

gunstigere, efterhaanden som Kendskabet til Signalerne udbredes,

ved politimæssig Indgriben og ved voksende Færdselskultur. Det

kan dog i denne Forbindelse ikke lades ude af Betragtning, at et

Sammenstød med selve Toget, hvad enten det sker ved bevogtede

OverkørsLer eller ved Overkørsler sikret ved Lyssignaler eller Over

sigt, næsten altid medfører større Ulykke end Paakørsel af en Bom

eller et Led. Dog kan nogen absolut Regel ikke udlecles heraf, idet

der haves Eksempler paa, at Sammenstød med Tog kun har med

ført materiel Skade, medens paa den anden Side Paakørsler af

Bomme og Led ved Knusning af Vindskærme o. I. har haft Ulykker

til Følge.Af foranstaaende Paakørselsstatistik fremgaar det, at Paakørsels

hyppigheden ved Led ligger langt under det tilsvarende Antal ved

Bomme. Man tør dog ikke heraf slutte, at Leddene er ensbetydende

med en bedre Sikring. Det maa nemlig erindres, at 3/4 af Leddene

er anbragt ved svagt befærdede Veje, medens det tilsvarende For

hold for Bomme er under 1f8 og Paakørslernes Antal ved Dag ved

saadanne Veje viser da ej heller nogen større Forskel, nemlig ved

Led 0,8 og ved Bomme 0,93 pr. Million Togpassager, og da An

tallet af Led er ret ringe, vil en enkelt Paakørsel mere eller mindre

væsentlig forrykke Tallene.Ved Nat er intet Led for svagt befærdede Veje paakørt, og for

de øvrige Vej-Kategoriers Vedkommende synes der ogsaa at være

1939 DANSk \‘EJTIDSSKRIFT 11

gunstigere Forhold til Stede for Leddenc end for Bommene, og derer vel næppe heller Tvivl om, at den større Masse i Leddene medderes ret fyldige Træraminer og Diagonaler er ensbetydende meden navnlig om Natten tydeligere Kendetegning.

Jeg mener dog ikke herved at ville fremhæve Led paa Bom-menes Bekostning, da de lider af følelige Mangler. Saaledes erderes Betjening vanskeligere, Lukningen og Oplukningen tager til

Ulempe for de vejfarende længere Tid end Bommene, og selv vedAnvendelse af Dobbeltied naar man hurtigt en Grænse for Spænd-

vidden, som ikke er forenelig med Vejtrafikkens voksende Krav

til Vejudvidelser. Man maa af Forholdet snarere udlede Trangen

til en Tydeliggorelse af Bommene, mulig i Forbindelse med en

Keridetegning paa Vejen at Overkørslen Nærhed.TjI man tilstræbe en Ensartethed, som efter mit Skøn af færd

selsmæssige Hensyn i høj Grad er ønskelig, bør Valget falde ud til

Fordel for Bomme.

Talmæssigt kan forøvrigt Forholdet belyses derigennem, at

at 42 Overkørsler med Led er sket 20 Paakørsler ved 9 Overko rsle r,

» 111 » » Bomme med Hængeværk er sket 111Paakorsler ved 42 Overkorsle r,

» 23 » » » » runde Plader er sket 11Paakorsler ved 8 Overkø rsler,

» 7 » » » kun bestaaende af Bornbjælke ersket 86 Paakørsler ved 44 Overkor sl er.

Det ses heraf, at Bommene i deres simpleste Form staar ringest,

derefter Bomme med Hængeværk, medens Bomme med runde Pla

der og Led staar omtrent ens, hvad det forholdsmæssige Antal

Paakørsler angaar.Hængeværkerne paa Bommene er i Hovedsagen anbragt for at

hindre Børn og Dyr i at løbe ind paa Banen foran et kommende

Tog, og der er sjældent lagt Vægt paa Maling paa fremtrædende

Maade, hvad næppe heller har nogen væsentlig Betydning, da Hæn

geværkerne for det meste kun bestaar at tynde Jerntraade, for

neden forbundne med et lille Profiljern. I enkelte Tilfælde bestaar

Hængeværket kun af ganske faa Traade, som forneden bærer en

Trælægte.Tydeliggorelsen af Bomme og Led deler sig i 2 Opgaver, nemlig

en for Dag og en for Nat, og til Bedømmelse af Betydningen af

hver at disse skal jeg anføre, at det samlede Antal Paakorsler ved

12 DANSK VEJTIDSSKttIF’T 19.19

Dag har været 138 og ved Nat 94. Imidlertid maa man ved disseTal tage Fairdselsintensiteten saavel paa Bane som paa Vej I BeIragtning. Efter Optæuing af Antallet af Togpassager Aaret rundtved bestemte Overkersler paa en Række Baner viser det sig, at84 49 pCt. deraf falder om Dagen og henholdsvis 38- 31 pCt. omNatten, altaaa ca. dobbelt saa mange om Dagen som om Natten.I Henhold til en Opgørelse i Dansk Vejildsskrift Nr. 3, 1930, kanefter en Række Tællinger Intensiteten af Natfærdslen paa Veje paaLandet anslaas til % af Dagfærdslens. Tages Hensyn til disse Forhold, maa Natpaakørslernes Antal multipliceres med 8, for atman kan Ian et Grundlag for Sanunenligning af Usikkerhedsinomentet ved Dag og ved Nat. Tallet maa altsaa forstaas saaledes, at snafremt der i Nattiden var lige saa stor Færdsel panVejen og Banen som om Dagen, vilde der til Sammenligning medde stedfundne 138 Dagpaakørsler svare 752 Natpaakersler, et Forhold, som forekommer mig umiskendeligt at tyde pan, at Trangentil en Forbedring af Forholdene er størst ved Natkendetegningen.

For Bomudstyrelse om Dagen er der i de foran omtalte Lande- naar bortses fra enkelte Forswgsindretnlnger• - ikke store Prin

cipielle Forskelle. l)et er vel muligt, at man ved Anvendelse armere eller mindre massive Skydeled udstyret pan iøjnefaldendeMaader kunde opnaa en betydelig Effekt, men jeg mener dog.at saadanne maa lades ude af Betragtning her i Landet af Hensyntil den vanskeligere Betjening, Uanvendelighed ved Fjernbetjening.Krav til velegnede Terrænforhold umiddelbart ved Overkcmrslenog fremfor alt til deres Upaalidelighed under Sne- og Isforhold.

BEMÆRKNINGER VEDRØRENDE TiLSKUD AFVEJFONDENE OG DE NORMALE MOTORAFGIFTER

Af Amtsvejinspektør I’. Houmand Madsen.

Som bekendt udføres de fleste nye Vejanlæg og større UdvidelsernI bestaaende Veje m. v. her i Landet med Tilskud af de saakaldteVejfonde, som udgør en I Lov Nr. 135 af 28. April 1931, som ændretved Lov af 23. Marts 1932 bestemt Del at de samlede Motorafgifter.Saadanne Arbejder finaneleres i Reglen pan den Maade, at der fans50 Procent Tilskud at Vejfondene, medens de andre 50 Procent maatilskydes af de lokale kommunale Vejmyndigheder enten af dissesnormale Motortilskud eller at Skatteyderne ved Udskrivning afSkat.

193 DANSK VEJT1DSSKRIFT 13

Jeg vil nu i det folgeucie forsøge at yde et Bidrag til Klarlæggelseaf Vejfondstilskiidenes Indflydelse paa Tildelingen af den normaleMotorafgift, særlig for Amts- og Sognekoinmunernes Vedkommende,idet det er min Opfattelse, at der i dette Forhold gør sig store Misforstaaelser gældende i vide Kredse.

Som bekendt faar en Amtskommune Del i de normale Motorafgifter efter Forholdet mellem Amtets regnskabsmæssige Udgifter ide sidste 6 Aar og Amternes samlede regnskabsmæssige Udgifter ide sidste 6 Aar. Det samme gælder Sognekommunerne, kun at Perioden er 3 Aar i Stedet for 6 Aar. Da Loven tillader, at Tilskud afVejfonden medregnes i de regnskabsmæssige Udgifter, er det klart,

at Vej fonstilskudene til de enkelte Koimnuner spiller en Rolle, naar

de normale Motortilskud skal beregnes. Jeg har ofte hørt Regnestykket opstillet saaledes, naar Talen er om et Vejfondsarbejde, somudføres af et Amt: Først faas 50 Procent dækket af Vejfonden.

Dernæst maa hele Udgiftsbeløbet (ogsaa Tilskudet) medregnes i de

regnskabsmæssige Udgifter, og da Amtet faar 60 Procent dækket

af alle sine Vejudgifter af den normale Motorafgift, faas altsaa 60Procent dækket af hele Vejfondsarbejdet paa denne Maade og dette

sammenlagt med de første 50 Procent giver ialt 110 Procent, hvilket

altsaa skulde betyde, at Vejfondsarbejder, der financieres paa

nævnte Maadc, skulde kunne dækkes helt af Vejfonden og Merind

komsten af normal Motorafgift. Regnestykket er imidlertid ikke

rigtigt, hvilket følgende Beregninger vil vise:

Sættes a = Amternes regnskabsmæssige Udgifter i en 6-aarig Periode excl. Udgifter til Vejfondsarbejder.

= Amtets æ regnskabsmæssige Udgifter i en 6-aarig Periode excl. Udgifter til Vejfondsarbejder.

v = Amnternes Vejfondstilskud i fornævnte Periode.Amtet x9 Vej fondstilskud i fornævnte Periode.

ni = den normale Motorafgift, der skal fordeles efter førnævnte 6-aarig Periode.

faar Amtet a i normal Motorafgift:

(lz + 2 l.r

a±2v

Dersom der ikke havde været uddelt Vej fondstilskud og Amter-nes egne Bidrag til Vejfondsarbejderne ikke var blevet anvendt tilandre Vejformaal, havde Amtet x faaet:

—m.a

Dersom Amtet x skulde have lige meget i normal Motorafgift,

enten der var uddelt Vejfondstilskud eller ikke, faas:

14 DANSK VEJTl1)SSKflhL’T 19.19

a±2v Oxifl = iii eller i’ = —a2i a ø

1)ette vil altsaa sige, at hvis et Amt i Vejfondstilskud faar enl)el af det samlede Vejfondshiclrag, der svarer til vedkommendeAmts samlede regnskahsmæssige Udgifter i Forhold til alle Amter-nes samlede regnskabsmæssige Udgifter, alt for en 6-aarig Periode,faar Amtet 5() Procent Tilskud af Vej fonden og ikke mere. Naarhertil kommer, at Amterne i Reglen forlods maa betale en vis Delal Kørehan ebelægningerne og Vej fon dsrnidlerne ucldel es nogenlunde efter Ainternes rcgnskabsmæssige Udgifter, betyder (let, atDækningsprocen ten for Vej fondsarbej derne som Regel er under 50.Faar Amtet en mindre Del i Vejfondsmidlerne end foran nævnt.bliver Dækningsprocenten endnu mindre. Al Tale om at faa dækket 100 Procent eller mere ved Vejfonclsarhejder er derfor helt gal.

Foranstaaende Beregninger passer godt med de Erfa ringer, derer gjort i Maribo Amt, idet vi ikke har kunnet mærke na’vnevær(lig Stigning i den normale Motorafgift Som Følge af u(lførte Vej—fondsarbej der.

Faar et Amt en større Andel i Vejfondsmidlerne end foran nævnt.faar Amtet naturligvis ogsaa noget mere i normal Motorafgift paade andre Amters Bekostning, men (lette sker vist ikke i ret mangeTilfælde.

Det kan let beregnes, hvor stor en Part Amtet ,u skal have afVejfondsmidlerne for at Forøgelsen i normal Motorafgift kan bevirke, at der bliver dækket 100 Procent af Vejfondsarbejdet, nemlig af følgende Ligning, idet Forøgelsen af den normale Motorafgift skal stige med D hvert Aar i 6 Aar, fordi Vejfondsarbejdeter virksomt i en 6—aarig Periode.

Iiii— iiI-

a1-2v (i b

12Dr

— (I (12 m — ø — 2 v)

sættes v.1 fans

1200 . . (Ja

= (i . (12 ni — ø — 2i’)

Tages nu 1lgende Eksempel(Jr — 8,9 Millioner(i =171,4 —

in = 19,2i’ = 8,0 -— faas y 27,8 Procent eller

z. 2,2 Millioner.

1939 J)SSk VEJTLDSSKRIIT 15

Da Eksemplet er taget fra Maribo Amt, vil det altsaa sige, atdette Amt skal udføre et Vejfondsarbejde til 4,4 Millioner Kroner,hvoraf 2,2 Millioner skal dækkes af Vejfonden og det selv skal yde2,2 Millioner, for at hele Arbejdet kan dækkes af Vejfonden og Merindkomst af normal Motorafgift, altsaa at 1)ækningsprocenten kanl)live 100.

Hvad der her er sagt om Amtskommunerne gælder ogsaa forSognekommunerne, kun er Forholdet her saadant, at de flesteSognekommuner aldrig faar noget Vejfondstilskud, hvorfor denstore Part af disse taber i normal Motorafgift, hver Gang en Vejfondsuddeling til Sognekommunerne finder Sted. l)ette passermeget godt med Sognekoinmunernes Klager over, at de normaleMotorafgifter daler Aar for Aar.

For at imødegaa (lette Forhold, har alle de Sognekommuner, somingen Vejfondstilskud faar, ikke andet at gøre end at forøge deresVejbudgetter ved Udskrivning af Skat, hver (iang en Vejfondsud—deling finder Sted, og hvor meget Kommunerne skal forøge deres\Tejl)udgetter for at beholde deres normale Motorafgift freingaar afnedenstaaende Beregning, idet (ler l)enyttes samme Betegnelser somAmterne og y er lig med det Beløb en Kommune skal forøge sitBud get.

ar —j— ij (læ-— ni — —-——, iii i, 2 — - vo (1+21, a

l)ette vil sige, at en Sognekommune skal forøge sit \Tejbudgetmed et Beløb, der svare til det (lobl)elte af det Beløb, som Forholdet mellem Kommunens regnskabsmæssige Udgifter og samtligeKommuners regnskabsmæssige Udgifter udgør af Vej fondsuddelingen til Sognekommunerne.

I foranstaaende Beregninger er ikke taget Hensyn til Rentetabunder Arbejdernes Udførelse, men dette forværrer Forholdet forKommunerne, idet det gør Dækningsproccnten endnu mindre.

Nykøbing F., i Januar 1939.

8. INTERNATIONALE VEJKONGRES I HAAG 1938GENERALRAPPORT

Af Dr. F.J. IVellensteyn, Direktør for Statens \Tejlaboratoriuin.

1. Sektion: konstruktion og Vedligeholdelse.2. Forhandlingsemne.

Fremskridt siden Münchenkongressen med Hensyn til Tilberedning og Anvendelse i Vejbygning af følgende Stoffer:

16 DÀNSK \‘EJTII)SSIKIIIFT 1939

A. Tjære

B. l3itumen (Asfalt)

C. Emulsioner.

18 Lande har fremsendt Rapport angaaende dette Emne, og dissegiver et godt Indtryk af det Standpunkt, paa hvilket Konstruktionen af Vejbaner af Tjære og Asfalt i Øjeblikket befinder sig. DeProblemer, der under Mhnchenkongressen stod i fØrste Række,har nu tabt deres Aktualitet. Nye UdfØrelsesmaader er fundet, ogandre er blevet fuldkommengjort, hvilket har givet nye Mulighederfor Anvendelsen af bituminØse Bindemidler. Den Antagelse, at en

rolig Udviklingsperiode maatte følge efter den foregaaende Periode,der var præget af intens Aktivitet, og at en Art Konsolidering maattefinde Sted, har ikke vist sig rigtig. Tværtimod viser Rapporterne,at man overalt bestræher sig for radikalt at forbedre (le Arbejdsmetoder, (ler anvendes ved Konstruktionen af \Tejbanerne, og paa(lette Omraade spiller (le bituminøse Bindemidler, ligesom tidligere,en fremtrædende Rolle. Det drejer sig ikke alene om at fuldkom—

mengøre de gamle Metoder, der har bestaaet deres Prøve, men ogsaa, og navnligt, om Anvendelsen af fuldkommen nye Metoder, MeI oder der stammer fra Nordamerika, og som med nogen Modifika—tion er blevet anvendt ogsaa i andre Lande.

Den ahuindelige Anvendelse af bituminøse Produkter for Udførelsen af Veje er i høj Grad tiltaget i Omfang ved den større Udbredelse af tidligere Metoder, lige saa vel som ved de Anvendelsesmuligheder, (ler er skabt af nye Udførelsesmaader siden den sidsteRon gre s.

Kvaliteten af l3indemidlerne har ikke ændret sig synderligt. Manlægger nu mere Vægt paa Homogeniteten end pan Forbedringer il3indemidlernes Natur. l)ette gælder navnligt de forskellige ArterBitumen. Men i flere Lande, f. Eks. i Ungarn, hvor man kun raa—(ler over en Raaolie, (ler er lidet egnet til Fabrikation af Bitumen,har (ler været udført omfattende Undersøgelser vedrørende sidstnævnte Stoffer. Ligeledes i Holland bar (le allerede paabegndleForsg været fortsat med stor Iver.

I Alinindehghed anvendes som Asfaltbitumen Destillationsresteraf Raaolie. Undertiden anvendes blæste Asfalter, medens (le naturlige Asfalter vedblivende anven(les paa (le Omraader, hvor de harfundet Indpas.

Hvad angaar Cutbackbitumen har der været udført omfattende

Undersøgelser og Forsøg i De forenede Stater, Argentina og Algier.I Danmark har Undersøgelser over Tjærens Beskaffenhed bevir

ket, at der er givet Forskri fler angaaende AntLdlet af Mikroner, me—(lens man i Frankrig har sØgt at opnaa en Forbedring ved Tilsætning af Filter, uden dog at negligere Antallet af Mikroner.

193i1 D .‘.. \ K V E .1 i’ I Ii S S K B I I” i 17

Hvad Einulsionerne angaar, er man overalt naaet til Enighed an—gaaende SpØ rgsmaalet om Prøvemetod erne, idet kun SpØrgsinaaletvedrorencle (len saakaldte >la1)ility—testr endnu ikke er Inst.

Der er ikke lreiiikoniinet noget nyt Synspunkt med Hensyn tillilantli ngs [orhol(ie 1 tor llelægni nger af A s hill og Tjære. PrØverne—

todenie tor Sand og Skærver er i væsentlig (had blevet fuldkoni—iuengjort. Frank rig, Sverige og Holland u(lfprer Forsdg, (ler gnartid N» al Ii mie Metoder til lleslem incl se at Adhesionen , et Spørgs—inaal , tier end iiii ikke har fundet si ii Lpsn ing.

Hvad angaar den Hulied, en Belægning maa have, maa (let speciel t omtales, at der i England har lHfl(iet ei stoi Udvikling Stedi Anvendelsen al Sigterester. (ler i Forvejen er tilsat Aslalt. Man gurotte Brug at disse M eto(ier, naa r det (1 rej er sig om al a nl)ri nge enllelægn ing al’ ringe Tyk k else i »»i ga nile Vejban et.

SkØnt Beha mlii ugen at’ (le Overfi adet’, (ler er bestemt for stærk‘l’ral’i k, otte erstattes med Udlægning a I’ tynde Overfladelag, er ensaatlan Behandling ikke desto mindre meget vigtigt ve(l UtlfØrelseiial Veje. l)er er Grund til at nævne (le Forbed ringer, som paa (letteOm made har fundet Sted i forskel lige La mie, bla tidt andet i Frankrig, Hollandsk Indien og i Australien.

Maskinelle Ud forelsesnlaa(ler er taget i A nventielse i (le HesteLande, naar (let drejer sig om vigtige Vej strækninger, og naar ina ii

skal ud føre Vejl)aner til smi lav Pris smii inul igi . l)og anvendes derogsaa nuisk incl le F reingangsinaade r, naa 1 (let (I lej t’i sig o ill lielæg—ninger at høj Kvalitet, navnligt i Tysk land ved t’d lorelsen at Higs—aulol)aiierne, og i .\ mcii ka.

l)et drel et’ sig her i fØrste B æl ke om Freingangsmaader, der harbestaae[ (Jeres PrØve ved Udførelsen al’ Betonvej e, (let vil sige om. nveml el sen af Ud lægn i ugsinas k mci’ og 0111 51 ainpeiiia ski ner, derer specielt egn e le for Ud fØrel sen al’ bi [ti minpse Bel ægni uger.

Na ar det d i’e,j er sig o in billige Veje, kom mer en nv Faktor i Belagt ii ing, nem lig den Opgave, der bestaar i en b ti rtig [d fØrelse al’

Veje ved Hjælp at tie Mal eria ler, (ler findes paa Stedet, ell er (lekendte og prøele Meh)der. Paa denne Maade kan tleii >Vejhunger.Som el’ vor Ti(IS Kendetegn, lettere tilfredsstilles end ved tie gamleMetoder, der ganske vist er paa lide] ige, men hvis r rivende] se altidkræver lang rFi(1

l)en Anskuelse, at Varigheden at’ Veje al’ Asfalt eller Tjære i væsentlig Grad afhænger at Vejens Underbygning, har i tie flesteLande tØrt til, at man skænk er SpØrgsiiiaalet om Fu ndamentet storInteresse.

I 1)e forenede Stater i Nordamerika har de »bundne « Fundamen—ler naaet en betydelig Udvikling, og i dette Land har navnlig An—veiidelscn al’ Ler givet Anledning til en helt nv Kons[ruktionsme—

D.\NSR VEJTIDSSK1IIFT 1939

tode. Japan angiver paalidelige Metoder til Maaling af Fundamen

ternes Bæreevne.Nogle Rapporter behandler specielle Problemer, og en af dem

nemlig den belgiske, behandler SpØrgsmaalet om Ødelæggelsen af

en Slags Ukrudt, der er meget skadelig for hituminØse Belægninger.

Sverige og Belgien omtaler Metoder til Fyldning af Fugerne mellem

store Brosten.

FØlgende Konklusioner kan som Resumé uddrages af de frem

komne Rapporter og forelægges Kongressens Medlemmer til Dis

kussion:1. Sidell sidste Kongres er der Grund til at omtale (le vigtige

Fremskridt, der er gjort vedrørende Udførelsen af Vejbaner af As

falt eller Tjære, men den Rolle, som Automobilerne i stadig højere

Grad spiller i Trafikken, nødvendiggør en yderligere dybtgaaende

Undersøgelse af alle de, saavel teoretiske som praktiske Faktorer,

(ler kommer i Betragtning pan dette Omraade.2. Fra et teoretisk Synspunkt maa fremhæves følgende Proble

mer:a. Undersøgelsen af Beskaffenheden og de fysiske Egenskaber af

de bituminøse Bindemidler.b. Forholdet mellem Mæiigden af Bindemidle[ og den mineralske

Bestanddel, specielt med Hensyn til Mulighederne for Forhindring af Vandgennemtrængning.

3. Ud fra et praktisk Synspunkt kræver Udførelsen af Vejbaner

af Asfalt eller Tjære Løsningen af følgeilde Problemer:

a. Udførelsen af Fundamenter til lav Fremstillingspris, særlig vedAnvendelse af de pan Stedet disponible Materialer.

b. Udbedring af ældre Belægnillger af Asfalt eller Tjære, blandi

andet ved Paalægning af tynde Lag.c. Forbedring og Standardisering af Forsøgsmetoderne for bitu

minØse Bindemidler og Tilslagsstofferne.d. Udvikling af de maskinelle Arbejdsmetoder, ikke aleie med

Henblik pan Forbedring af Vejbanernes Kvalitet, men navnlig

med Henblik pan en forøget UdfØrelseshastighed og en lavereFremstillingspris.

4. Hvad angaar Kvaliteten af Belægninger af Asfalt eller Tjære

maa følgende bemærkes:a. Glathed: Dette Problem maa i Praksis siges at være løst.b. BØlgedannelser: Betydningsfulde Forbedringer er opnaaet. De

maskinelle UdfØrelsesmaader kan pan dette Omraade være

meget formaalstj enlige.c. Lysets Absorbering og Refleks: Dette Problem er, ligesom tid

ligere, det svage Punkt ved Vejbaner af Asfalt eller Tjære.

1939 D.\NSK VEJTIDSSKHJFT 19

BYERNES BELYSNING

Foredrag holdt af Charles Malégarit’,Formand for Société française desEleetriens, Bestyrelsesmedlem og Direktør for Compagnie parisienne deDistrubition cl’Électricité.

Ved sin Tiltræden som Formand for Société française des Elec

triciens den 5. Februar 1938 holdt Charles Malégarie et Fore

drag om Belysning, som levende interesserede Tilhørerne. I detefterfølgende vil vi give et Uddrag af dette Foredrag.’)

Belqs,zingens Udviklingshistorie.

Efter at have omtalt de primitive Midler, saasoin OldtidensOlielamper, Vokslys og Moderatørlamper, ved Hjælp af hvilke Menneskene forhen skaffede sig Belysning, og efter at have omtalt Fremkomsten af Stearinlyset i 1830, gik Herr Malégarie over til en nær-mere Omtale af Opfindelsen af Belysningsgas, der i sin Tid blevhilst som et stort Fremskridt, I 1819 oplyste fire Lygter Karrusel-pladsen.

De første Gasapparater var forsynet med Fladbrændere, hvis

Lysevne er meget ringe. Doktor Auers Opfindelse af Glødenetteti 1885 var et stort Fremskridt. Imprægneringen med en Blandingaf 99 pCt. Thoriurnilte og i pCt. Cériumilte gav den nye Brænderen Lysevne, der var ti Gange saa stor som Fladbrænderens.

De første Forsøg pan elektrisk Belysning gaar tilbage til Midtenaf forrige Aarhundrede. I 1813 fremstillede Davy sin Kulbuelampe.l)en franske Fysiker Foucault fremstillede omkring 1835 et Apparat, der muliggjorde dens Anvendelse.

I 1844, under Borgerkongen, der var Teknikens og Kunstens Beskytter, og pan dette Omraade en Foregangsmand, oplyste de tørsteBuelamper Concordepladsen. Dette var imidlertid et umodent Forsøg, idet Strømkilden, der bestod af Bunsenelementer, ofte svigtede.Der maatte hengaa 30 Aar, for det lykkedes ved Hjælp af Dynamoen at omforme den mekaniske Energi til elektrisk Energi.

Der kommer nu en Tidsperiode af ekstraordinær Karakter meddens eksplosionsagtige Udvikling af den nye Teknik efter denhundredaarige, hæderlose Indledning. 500 Aar, det vil sige et halvtAarhundrede. adskiller Obeliskens nuværende Lvsstanderc fra den

1) Foredrageds fuldstændige Tekst findes i Aprilnummeret af Bulletin de laSociét fi’ançaisc des Élektriciens.

DANSK VEJTIDSSKIIIF’i 1939

kapetingiske Lygte. I et færre Antal Uger har vi nu set en Omvæltning større eil(l den, der fandt Sted under hele denne lange Ud—vi kl iflgSperiO(le.

1)ette Træk er san karakteristisk, at (let inarkes overalt i vortaanclelige og sociale Liv. Ingen Teknik har nogen Sinde været mdcfordringsfuld, 0)4 ingen Teknik har nogen Sinde stillet større Kravtil saavcl Aandens som Haandens Arbejde. Belysningstekniken be—nytter Laboratoriernes nyeste Resultater, sum Kvanteteorien og deendiiu næppe fastslaaede Resultater al Atoin forskningen .Af Elek—trivitetsværkern e kræver den en Sikkerhed, der medfører Sam men —

knytning Lif Ledningsnet, udstrakt over hele Landsomraader, et indviklet Maskineri, og et Driftsanlæg, der fungerer med en Præcisionog med en hidtil ukendt Ydeevne, samt nøjagtigt Sammenspil alen Mængde forskel lige Funktion er. Af Arkitekten kræver den nye,dekorative Idéer. 1)en genopretter endvidere Haundvarkets zEre ogVærdighed: den skaber nye Former, ne Materialer samt Love foren ny Æstetik.

Glodelaimipen blev om kring I 8i8 foresi aa et if en Fransk ina oilde Changy, der dog maatte opgive sine Forsøg laa Grund af Umu—ligheden at pan overkoin inelig Maade at fremstille den dertil nødvendige elektriske Strøm. Det var Iørst i 188(1. at Edison kundefremstille et praktisk brugeligt Eksemplar.

Traaden var i Begyndelsen at Platin, (lelefter al Kul, Osinium,Tantal og endelig af WTolfrani, Stoffer, (ler tillod at opnaa højereog højere Temperatur og derved Spektre, (ler i højere og højereGrad inclehol d t synlige Straalcr.

Forøgelsen af Temperaturen maa altsaa siges at være en Faktor at Betydning for Nyttevirkningen. Man fik saa den Idé at fyldeLampen med en Luftart, nemlig Kvælstof, hvorved Traadens Fordampning i høj Grad formindskedes.

Luftarten red ucerer 1)i ffusionen iTraadcns W’ol fraindamnpe modVæggene. I Nærheden af Traaden skabes der et højt partielt Trykaf W’olframdampen, hvilket medfører Formindskelse at Fordanip—ningen, idet denne navnlig afhænger af Forskellen mellem Maksi—imimtrykket ved Traadens Tein pera tur og Partialtrykket omkring‘[randen. Men Tilstedeværelsen al en Luftart medfører Tal) vedKonvektionen, som ikke findes ved den lufttomine Lampe.

Dog er det saaledcs, at hvis man foretager en Sammenligningmel lem disse forskellige Lainpetvpers Ydeevne, konstaterer mmm.at den 1 uftfyldte Lampe har Fordelen pan sin Side. Regner man,at en bestemt Energimængde forbruges Lif Tranden. er den udstraa—lede Energi mindre som Følge al Konvektionstabene, men en større

1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 21

Procentdel af denne udstraalede Energi findes i Form af synligeStraaler som Følge af Traadens høje Temperatur, det vil sige, atfor et vist Energiforbrug i Lampen er den nyttige Lysenergi højere.

Et nyt Fremskridt er fremkommet ved at spiralvinde Traaden.Herved reducerer man for den samme Traadlængde den nyttige Berøringsfiade med den omgivende Luft. Konvektionen og Fordampningen af Metallet formindskes. Den matematiske Analyse af deto Fænomener viser, at de er nær beslægtede, idet de begge afhænger af de samme Differentialligninger. Naar Lampen indeholderen Luftart under et vist Tryk, vil enhver Forholdsregel, der gaartid paa at reducere Wolframtraadens Fordampningshurtighed, isamme Forhold reducere Konvektionstabet.

Efter den enkle Spiralvinding af Traaden er man, ud fra disseSynspunkter, gaaet over til en dobbelt Spiralvinding, idet Spiraler-nes Hovedvindinger selv bestaar af en spiralvunden Traad.

Man blev endvidere klar over, at en Forøgelse af den anvendteLuftarts Molekylarvægt staar i ligefremt Forhold til dens Værdi somBeskyttelsesmiddel. Man erstattede derfor Kvælstoffet med Argon,der desuden er en i kemisk Henseende ganske uvirksom Luftart.Derefter gik man over til at anvende de tungeste, sjældne Luft-arter, men ogsaa de vanskeligste at uddrage af Atmosfæren, saasom Krypton og Xenon. Disse Luftarter udgør henholdsvis Tog -- af Atmosfæren.

Den Omstændighed, at man er kommet ind paa til Belysningslegemer at anvende en Luftart, der er saa vanskelig at uddragesom Krypton, og et Metal, der er saa vanskeligt at arbejde med somWolfram, som det i lange Tider kun var muligt at fremstille i Pulverform, giver en Idé om Karakteren og Dybden af de videnskabelige Undersøgelser og af Omfanget af de Midler, der er taget i Anvendelse paa dette Omraade, der stiller saavel videnskabelige oghaandværksmæssige som industrielle Krav.

Disse Undersøgelser havde i Begyndelsen en empirisk Karakter,men blev hurtigt tvunget ind paa en Anvendelse af Laboratorier-nes Resultater og en videnskabelig Analyse af Straalings-, Konvektions- og Fordampningsfænomenerne. Men en lige saa stor Deli den opnaaede Succes maa tilskrives det taalmodige Arbejde medFuldkommengørelsen af Fabrikationstekniken, hvorved den moderne Lampe har erhvervet sine bedste Egenskaber, nemlig denkonstante Karakter af dens Ydelse.

I vore Dage betragtes Lampen som en Maskine, der transformerer Energi, og man er nu i Stand til nøjagtigt at fastslaa densNyttevirkning. Dens Ydeevne maales i Lumen pr. Watt. — Tabel I,der skyldes Herr A. C. Atherton, viser for visse Typer disse fundamentale Egenskaber:

22 DANSK VEJTIDSSK1IIFT 1939

TABEL I. Energigdelse og Effekt of elektriske Lamper.

... Lampelype Energifordeling i pCt. —

Traad ‘Ial Nyttig2< —— Luftart — —— -————-—-----—-

synligUd© Art Form Tarnie Udstnaiing

stranting —

1910 Kul Lige Tom 3,5

1920 Woifram Lige Argon 7 86 7 7,8

1930 Woifram Enkelt Spi- Argoit 22 68 10 11,11

ralvinding

1936 Wolfram Dobbelt Spi- Argon 14 74 12 13,2ralvinding

19:17 Woifram Enkelt Spi- Krypton 11 711 13 14,3ralvinding

Den første Kultraadslampe, der blev fabrikeret til 40 Watt og110 Volt Spænding, gav 140 Lumen; en moderne Kryptonlampesvarende til det samme Antal elektriske Enheder, giver i vore Dage570 Lumen. Foruden den egentlige Nyttevirkning bør man iøvrigtogsaa se paa en væsentlig fysiologisk Faktor, idet de moderne Lam-pers Lys er mere hvidt end de tidligere Lampers.

Endelig har man fornylig opnaaet et meget vigtigt Fremskridtmed Hensyn til Lampernes Kvalitet, idet den Procentdel af Lamperne, der bliver ubrugelig paa kortere Tid end Halvdelen af Middellevetiden, er gaaet ned fra 21 pCt. i 1935 til 3,4 pCt. i 1937.

Man har iøvrigt i kendelig Grad forøget Lampernes Nyttevirkning i den sidste Del af deres Levetid.

Der eksisterer paa Markedet et stort Antal forskellige Modeller. Den mindste Lampes Energiforbrug er kun paa en Brøkdel af en \Vatt, medens den største er paa 100 Kilowatt. Mellemdisse Yderpunkter har man opstillet visse Standarder og Klassermed passende Spring.

Der sælges aarligt i hele Verden 1,5 Milliarder Glødelamper.Af denne Totalsum udgør de almindelige Lamper 37 pCt., Lamperaf Middelstørrelse 59 pCt., og Speciallamper eller Lamper med storYdeevne 1 pCt.

Det ligger udenfor dette Foredrags Rammer at beskrive de forskellige Operationer ved Fabrikationen af Lamperne. Jeg skal kunnævne, at Hovedkarakteren ved denne Fabrikation er en til detyderste dreven Automatik og, paa et hvert Fabrikationsstadium, enstreng og indgaaende Kontrol. De anvendte Maskiner deles i Grupper, saakaldte Enheder, der udfører de forskellige Operationer i Serier. Efter Fabrikationen underkastes Lamperne Forsøg, der navnligt tager Sigte paa deres Lysevne og Varighed.

1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 23

Udlczdnirzgslarnpei’.

De stærkeste Glødelamper kan til Trods for deres Fuldkommenhed ikke yde en Lyseffekt, der ligger over 20 Lumen pr.Watt. Forat naa denne Ydelse maa Temperaturen af WTolframtraaden sættesop til 2700 Grader, hvilket er ret nær ved dens Smeltepunkt, derer paa 3385 Grader. Det synes altsaa at være umuligt ved Hjælpaf Glødetraad at opnaa nogen synderlig Forbedring i denne Henseende.

I de senere Aar har Undersøgelserne nærmest taget Sigte paaUdladningslamper, der udnytter Luftarternes elektriske Lysevne.

Princippet for lysende Udladninger i stærkt fortyndede Luftartervar kendt i det l8de Aarhundrede, og i 1890 fik Cooper-Hewitt denIdé at lade en elektrisk Strøm passere et i Meter langt Rør, derindeholdt Kviksølvdampe. Idéens praktiske Udnyttelse gaar ikkelængere tilbage end til Begyndelsen af det 2Ode Aarhundrede.

Georges Claude fremstillede i 1908 Neonrør, der nu udgør denvæsentligste Del af vore Lysreklamer. Disse Rørs Anvendelse tilBelysning opnaaedes ikke uden Vanskeligheder, idet det udsendteLys var meget farvet. Spektralanalysell viser, at det bestaar af etvist Antal monochromatiske Udstraalinger (Stribe-Spektre), medensSolens hvide Lys og Glødelampeils Lys giver et kontinuerligt Spektrum i hele deres Straalingsomraade.

En ny Lampe af denne Type er fornylig kommet til, nemlig Natriumlampen. Saminell med Kviksølvlampen, hvis Lyseffekt naarop til 60 Luinen pr. Watt, allerede har gjort sig stærkt gældendetil speciel Anvendelse, saasom Belysning af Veje, Arbejdspladser ogFabrikker.

Men Anvendelsen af disse nye Lampetyper kræver en Reguleringaf deres Straalespektre.

Man fik først den Idé samtidig at anvende to Lysrør, hvis Udstraalinger kompletterede hiianden (Neon og Kviksølv f. Eks.). DenOmstændighed, at Kviksølvlampens Spektrum er meget diskontinuerligt, medfører, at denne Løsning af Sporgsmaalet ei ret ufuldstændig.

Man har saa forsøgt en samtidig Anvendelse af et Kviksølvrørog en Glødelainpe, idet denne sidste til Overmaal yder Udstraalinger af røde Straaler, og i ret tilfredsstillende Grad boder paa Kviksølvdampspektrets Ufuldkommenheder. Men Nyttevirkningen liderselvfølgelig ved Anvendelsen af en Gløcielampe i en saadan Lampekombination, idet denne sidstnævnte Lampes Lysevne bør være afsamme Størrelsesorden som Udladningslampen. Andre Veje synesat love mere Held.

Man har f. Eks. fabrikeret Kviksølvlamper med meget højt Tryk.Herved gøres Spektrets Striber bredere, og man faar et kontinuer

24 D A N S K V E J T I D S S ii B I B T 1939

ligt Spektrum for hele den synlige Udstraalings Vedkommende.Lyset er dog stadig lidt blaaligt, men Lyseffekten er udmærket, nemlig 60 Lumen pr. Watt.

Med Hensyn til Lysets Kvalitet venter man sig meget af en nyFremgangsmaade, nemlig Anvendelsen af Fluorescens. Et fluoreseerende Legeme, der udsættes for en bestemt Udstraaling, faar denEgenskab at udsende Lysstraaler med større Bølgelængde, fordeltover et kontinuerligt Spektrum.

Dette Fænomen finder som bekendt sin Forklaring i Kvanteteorien. Da Kviksølvlamperne udsender en betydelig Del af deresLys som ultraviolette Straaler, har man fundet paa at anvende denneUdstraaling til Paavirkning af en fluorescerende Substans, hvilketgiver den tredobbelte Fordel at forøge Nyttevirkningen, at give etmere hvidt Lys og at give et kontinuerligt Spektrum.

Vanskeligheden bestaar her i at finde og udnytte de stabile fInorescerende Stoffer, der giver den ønskede Udstraaling, samt i Fastgørelsen af dette Stof paa Overfladen af eller indblandet i Glasmassen, der danner Rørenes Vægge. Men man har allerede opnaaet tilfredsstillende Resultater, hvilket man har kunnet konstatere paaVerdensudstillingen i Paris 1937. Det er nu muligt at opnaa et hvilket som helst Spektrum indenfor de synlige Straalers Omraade meden Ydeevne af 30—-50 Lumen pr. Watt. Navnlig er man i Standtil meget nøjagtigt at fremstille Lys af Dagslysets Karakter, og atfremstille Rør med meget forskellige Farvetoner, hvilket er af megetstor Interesse for Lysreklamer.

Andre Forsøg har været gjort. Herr André Claude har ved højfrekvent Paavirkning af en Blanding af Neon, Krypton og Xenonfremstillet et næsten hvidt Lys.

Det maa indrømmes, at de forskellige Principper, som vi ovenfor har omtalt, ikke endnu gør det muligt at fremstille tilstrækkeligt simple Apparater, der overalt kan erstatte vore nu anvendteLamper. Udladningslamperne kræver endnu specielle Forholdsregler for deres Tænding og Regulering. Men i mange Tilfælde vildisse Ulemper utvivlsomt meget mere end opvejes af de Fordele,som de nye Rør med høj Ydeevne giver.

Lyse ts Frenistillirzgsornkos t’zingei.

En Lysgiver er, som ovenfor sagt, en Energitransformator. Vigiver nedenfor nogle Tal vedrørende forskellige Lyskilders Energiforbrug:

Stearinlys forbruger 86 Watt pr. LysenhedFladbrænder » 80 » » »Olielampe » 56 » » »Petroleumslampe » 43 » » »Auerbrænder » 8 » » »Lufttom elektrisk Lampe 1 » » »

1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 25

I Historien og Romanerne har vi læst om Klagen over Lysets

Kostbarhed, hvilket jo maa opfattes som en indirekte, sikker, alvorlig og spontan Hyldest. Dioclétian og Valentinian maatte fast

sætte Prisen pan Olien for at begrænse Lysets Pris. De er Udstedere af de første Forordninger vedrørende dette Sporgsinaal.

I Virkeligheden maatte Belysningen forhen anses for en Luksus.De store Lyseffekter var ikke destornindre meget værdsatte. I 1745,i Anledning af Kronprins Louis af Frankrigs Bryllup, blev Spejlgalleriet i Versailles oplyst med 2—3 Stearinlys pr. m2 Gulvflade.

Man har regnet ud, at Udgiften pr. Time derved androg 3 af vore

Dages Francs pr. 1112, altsaa ialt 2250 Francs pr. Time for en Belys

ning svarende til 10 Lux. 2 Stk. 300 Watt Lamper vil i vore Dagegive den gamme Belysning for en Udgift pr. Time paa i Franc.Iøvrigt maatte man nutildags kræve en Belysning pan 100 Lux, svarende til et Energiforbrug pan 6 Kilowatt, og en Udgift pr. Time

paa 10 Francs.

En Kryptonlampe paa 91 Watt, som udsender 1500 Lumen, er

i Stand til at oplyse et Værelse af Middelstørrelse for en Udgift pr.Time af 18 Centimer, det vil sige Prisen for en Cigaret. Belysningen

af en Lejlighed pan en Aften, hvor man har Selskab, kræver 2 Kilowattimer, det vil sige Prisen for et Glas Portvin.

Man regner i en parisisk Husholdning, at Udgiften til Belysning

er 5 pCt. af Huslejen og repræsenterer 0,6 pCt. af Totalindtægten,medens for 30 Aar siden Udgifterne til Belysning, skønt denne varaf ringere Kvalitet, androg 2 pCt. af Indtægten. I det l7de Aarhundrede var Udgiften 5 pCt.

Herr Malégarie angiver, at Prisen for 1000 Lumentimer er gaaet

ned fra 40 Centirner i 1890—1895 til 2 Centimer i 1925—1935.

Den lave Strompris i Byerne har medført et stærkt Opsving for

de forskellige Anvendelser af Belysning. I en Dagligstue af 5 X 6Meters Størrelse gav en gammeldags Lysekrone med en Snes Stearinlys en Micldelbelysning pan Gulvet paa 1 Lux. Udgiften pr. Timehertil var 5 af vore Dages Francs. 2 Lamper pan 300 Watt giver75 Lux med en Omkostning pan i Franc pr. Time. Der er altsaapaa dette Punkt sket en Forbedring i Forholdet i til 375.

Mere end 25.000 elektriske Lamper oplyser 700 km Gader i Parismed et Energiforbrug af 8000 Kilowatt og et aarligt Forbrug af 29Millioner Kilowattimer. Hvis man ved Hjælp af Stearinlys vildeopnaa den samme Belysning, maatte man anvende 70 Millioner Lys(700 foran hvert Hus), og de aarlige Udgifter hertil vilde være 50Milliarder Francs, hvilket Udgiftsbeløb ikke vilde gøre det let atskaffe Balance pan det kommunale Budget.

De ovenfor nævnte Tal viser, at Belysningskunsten er af temmelig ny Dato. Den var i tidligere Tider en Undtagelse og en Luksus.

26 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939

Tidligere Tiders Mennesker levede deres Liv udelukkende i Dagslyset, og vore Bønder har bevaret denne fra F’’lrene nedarvedeVane. Det moderne Bymenneske har set et nyt Livskrav fremkomme.hvis Tilstedeværelse er gjort mulig ved Formindskelse af Prisenfor det elektriske Lys.

Den moderne Belysning.

Den parisiske Befoiknings Forbrug af Belysning andrager aarligt 560 Millioner Kilowattimer, det vil sige de to Trediedele af detsamlede Aarsforbrug af elektrisk Energi. Af dette samlede Tal anvendes 200 Millioner til Privatboligbelysning, 335 Millioner til industriel og kommerciel Belysning (Værksteder, Kontorer, Butiksvinduer) og Ca. 30 Millioner til offentlig Belysning. For hver af denævnte Kategorier er der i Løbet af de senere Aar sket en stærkUdvikling, som angivet i Tabel II.

TABEL II. — Udviklingen af Belysningselektricitetsforbrugeti Paris fra 1924—1937.

Aar ‘l’otalforbrug Bolig- Inmmereiel Oflenllfgtil Belysning belysning Belysning Belysning

Millioner Millioner Millioner MillionerKilowatliiner Kilowaltimer lUIovallirner Kilowattinier

1911 54 12 41 i1920 85 21 63 I1926 272 62 204 61930 372 88 273 111934 438 121 293 211937 561 196 336 29

Boligbelysning.

Vore tidligere Lyskilder, der virkede ved deres lysende Punktersom diskrete Livgivere i Lysekroner og Lysestager, var kostbareOrnamenter med dekorative Former i Ensemblet. Deres nuancerede Lys, der varierede med Afstanden, virkede som et Komplement til den Virkning, som Dagslyset øvede paa Kostumer ogMøblementer af monumental Karakter.

Det moderne Menneske, der er mere fordringsfuldt med Hensyntil Kvantiteten, men mindre fintfølende med Hensyn til de estetiskeVærdier, opfatter Boligbelysningens Problem som en Reaktion modVirkningerne af den Afhængighed, som Lysgivernes faste Plads ogForm giver. Tendensen mod ensartet Belysning af de forskelligeFelter ved Hjælp af indii’ekte Belysning er det mest karakteristiskeTræk i denne Henseende.

Skal Glødelyset vige Pladsen for Udladningslyset? Det er sandsynligt og maaske endda ønskeligt af Hensyn til øjets Beskyttelse.

1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 27

Vore Krav med Hensyn til Kvantiteten og Ensartetheden vil hervedblive tilfredsstillet. Og hertil kan føjes Virkningen af Farvebelysningen, hvis umaadelige Muligheder vor Fantasi i Dag kun tilladeros at ane.

Nedenfor gives forskellige Tal vedrørende den Belysning, sommaa anses for ønskelig i de forskellige Lokaler:

Værksted 80— 200 LuxHandebkontorer 80 -

BiiDkker i indvendig 100 -

udvendig 300—5000 -

Spisestue 50 -

Dagligstue 60 -

Musæum 80— 150 -

Interiør 100 -

Disse Tal ligger langt under, hvad Dagslyset i Paris giver panen klar Junidag:

Klart Solskin 100 000 LuxI et Træs Skygge 10 000 —

I et Værelse i en Lejlighed i en Afstand af 1 l\Ieter fraet Vindue 2 000 ——

I vore Dage oplyser man endog Sportspladser. 300 Lux er nødvendigt paa en Tennisbane, hvor der benyttes Bolde af smaa Dimensioner, der gaar med en Hastighed af 20 Meter i Sekundet. Fodboldbaner, der kræver 80—100 Lux, forsynes med stærke Projektører, ophængt i Standere af 15—20 Meters Højde. Banen ved »Nat-løbene i Longchamp< oplyses med 150 Lux, hvilket kræver 600Kilowatt.

Kommerciel Belysning.

Belysningen af et Butiksvindue er et Reklamespørgsmaal, derhver Dag vokser i Vigtighed. Ved sin Form, sin Farve, sin Intensitetviser den selve Byens Ansigt og giver hvert af dens Kvarterer detssæregne, natlige Fysiognomi. Man nærmer sig stærkt til den Belysning, man om Dagen har i en Beboelseslejlighed, idet man hyppigtanvender Belysning paa 2000 Lux. Glødelamperne synes paa Vejtil at blive opgivet til Fordel for Kviksølvlarnper.

Det indre af en Butik bør ikke forsømmes, idet Graden og Kvaliteten af Belysningen bidrager til Følelsen af Behag og virker dekorativt og spiller herved en vigtig reklamemæssig Rolle.

Lysreklamerne bidrager sammen med Butiksvinduernes Belysning til at give Gaden dens natlige Ansigt. I Paris findes ialt 20.000

28 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939

saadanne, men desværre lægger en stærk Beskatning en Hindringi Vejen for en yderligere heldig Udvikling heraf.

En ny og virksom Industri er blevet skabt ved Udladningsbelysningens Teknik. Vi er Vidner til Skabelsen af en Kunst, som endnuikke er kommet ind i et fast Leje. Det synes nemlig, at skont Bu—tiksvinduernes Belysning kan bevare en individuel Karakter, er detsamme ikke Tilfældet med en Facadevirkning, der maa ses underen anden Synsvinkel end en almindelig Lysreklame. Paa dette Punkter Helhedsvirkninger ønskeligt. Det vil da forstaas, at der maaskabes en særlig Natarkitektur, som maa gengive enhver Bygnings,enhver Husrækkes og enhver Karrés særlige Tone og estetiske Værdi.Gadens Belysning kan freuigaa som Resultat af dette Sammenspilaf det individuelle og Helheden. Et endnu meget begrænset Forsøg herpaa er gjort i Nr. 76, Rue de Rennes i Paris.

Offentlig Belysning.

Gadehelysningen, der er uløseligt sammenknyttet med Udviklingen af vør Levevis, er langfra endnu kommet ind i noget fast Leje.To Ting maa her paakalde Opmærksomheden, nemlig Størrelsen afde nødvendige Energimængder og Utilstrækkeligheden af de opnaaede Resultater.

I en By som Paris kræver denne Belysning et Energiforbrug paa8000 Kilowatt med et Forbrug af 29 Millioner Kilowattimer, det vilsige 2,5 pCt. af det totale Forbrug i Byen. Det maa her erindres, atGasbelysningen endnu er bibeholdt i 30 pCt. af Gaderne. Den maxi-male Belysning er 15 Lux. Intensiteten af Nattelivet gør en videreUdvikling paakrævet. Hvis man ønsker, at Automobilerne skalkunne køre uden Gene for Publikum, er det nødvendigt at fremskaffe en Belysning paa mindst 15—20 Lux paa Gadens Overflade.

Antallet af Ulykker om Natten formindskes ved Oplysning afGaderne. Herr Malégarie angiver, hvad dette Sporgsmaal angaar,nogle Forsøgsresultater, navnlig vedrørende Vejen fra Paris til Versailles, hvor Belysningen har nedsat Antallet af natlige Ulykker fra9 i 1932 til 2 i 1934.

Det synes altsaa uomgængeligt nødvendigt at tage Facadebelysningen og Butiksvinduernes Belysning til Hjælp. Den blændende,ulogiske øg trafikhindrende Lygtepæl synes i vore Dage at endesin hæderløse Livsbane.

Herr Malégarie viser, hvor indviklet Problemet vedrørende Gadebelysningen er, og omtaler, at man er blevet ført ind paa en nærmere Undersøgelse af Lysets Genskin fra Gadebelægningerne.

Hvad selve LyskiLderne angaar, er man blevet ført ind paa atgøre disse usynlige, hvilket ogsaa er nødvendigt ud fra andre Be

1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 29

tragtninger, som vi lige har omtalt, saa vel som for at formindskederes blændende Lys. Udladningslyset trænger sig altsaa paa nypaa. Ved at gaa over til denne Art Belysning vilde man iøvrigt opnaabetydelige Besparelser i Energiforbrug, og disse maa anses for nødvendige ved det stærkt voksende Omfang af Belysningskravene. Natrium- og Kviksølvlyset er allerede taget i Anvendelse paa vore Veje,hvilket har medført en vis Forbedring, men der tiltrænges dog paadette Punkt yderligere Fremskridt.

Belysning af nionumentale Bygninger og Monumenter.

I den natlige Symfoni, som karakteriserer en By, spiller de offentlige Bygninger og Monumenter en fremtrædende Rolle1). Tidligerehar man taget sin Tilflugt til det altfor simple Middel at druknederes Facader i Lys.

Herved opnaar man kun en tilfældig Natvirkning uden Forbindelse med Bygningens egentlige Liv. Det synes imidlertid, atdet undertiden er muligt, om man saa maa sige, at forlænge Dagslysets Virkning. En simpel og energisk Fremhæven af de estetiskeVærdier støder os mindre end disse Værdiers totale Omkalfatring.Paa denne Maade vil Arkitektens Idé, fremhævet og uddybet, væresom forlænget ind i Natten.

Overfladernes Tilstand spiller iøvrigt den allerstørste Rolle forVirkningen af det tilstræbte Refleks. Denne Virkning er undertidensaa svag eller saa uens, at Karakteren af den Tuchering, som Belysniagen giver, bliver alvorligt forvansket. Skulde det være nødvendigt, saaledes som man har foreslaaet det, at rense de Facader, somPatinaen i Dagslys giver en vis estetisk Værdi? Det vilde sikkertvære urigtigt, for at opnaa en usikker og midlertidig Virkning, atgive Afkald paa det Udseende, som i Forvejen har været tilstræbt,og som Tiden derefter langsomt har frembragt.

Forestillingen om Dybde bør iøvrigt ikke forsvinde. I denneHenseende er de Midler, der er taget i Anvendelse til ydre Belysning, i lovlig høj Grad baseret paa de mere simple Midler, der eranvendelige ved indre Belysning, hvor »Drukning i Lysr er tilladt.

Lyseffekter.

Endelig maa vi, som et af de mange Udtryk for Nattelivet, omtale Lyseffekterne. Disse kræver stort Energiforbrug. Nedenfor givesnogle Tal fra Udstillingen i Paris 1937:

1) I Paris er det totale Energiforbrug, der er nødvendigt til Belysning af demonumentale Bygningers Facader, 1400 Kilowatt, nemlig 400 Kilowatt paa Concordepladsen, 270 Kilowatt ved Triumfbnen, 236 Kilowatt ved Notre Dame Kirken,og 54 Kilowatt ved Operaen.

30 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939

Installeret EnerqiinænqdeLqseffektens Natu,

Belysning Andet BrugKilowalt li1owatt

Vandfester paa Seinen 2 300 2 500

Trocadéro-Springvandet 670 930

Kong Georg-Springvandet 1 100 1 900

Eifl’eltaarnet 950

Ialt .. 5020 5030

Hvad den offentlige Belysning af Udstillingen angaar, krævededen alene et Energiforbrug paa 4900 Kilowatt, det vil sige Halvdelenaf det Energiforbrug, der i vore Dage kræves til den offentlige elektriske Belysning i Paris.

Den fremtidige offentlige Belysning.

I al Almindelighed maa man sige, at det karakteristiske, hvadden offentlige Belysning angaar, er Installationernes voksende Omfang. For at opnaa en ensartet Belysning paa omkring 10 Lux ialle Gader i Paris, maatte man anvende en Energi paa 100 Kilowattpr. Kilometer. Dette vilde give 120.000 Kilowatt for Byen som Hel-hed, hvilket vil sige femten Gange det nuværende Energiforbrug2).

Man ledes herved hen paa Tanken om en dekorativ Belysning,kombineret med en Projektørbelysning af mere direkte Karakter.Den dekorative Belysning vilde skabe Livlighed i Omgivelserne. Belysningen af en Gade er nemlig ikke udeLukkende et teknisk Spørgsmaal, og der kan være Spørgsmaal om, hvorvidt man for at give

2) Totallængden af Gaderne i Paris 1,141 kmTotallængden af Gader oplyst ved Elektricitet 800 kroInstalleret Energi 8,000 kwAntal Lysgivcre installeret med dette Formaal 25,700

Rue de Rennes har 500 Meters Længde og 21 Meters Bredde. Energiforbruget til dens offentlige Belysning er paa 20 Kilowatt, og dens Middelbelysning erpaa 3 Lux. Skulde man op paa 10 Lux, vilde hertil udkræves et Energiforbrugpaa 66 Kilowatt, altsaa 133 Kilowatt Pr. Kilometer. Da Middeibredden af Gadernei Paris er mindre end Bredden af Rue de Rennes, kan man regne 100 Rilowattpr. Kilometer, hvHket giver omtrent 120,000 Kilowatt for hele Paris.

Nedenfor anføres Belysningen af forskellige af de bedst oplyste Gader iParis:

Rue Royal (brede Del) 15 LuxRue Royal (snevre Del) 7 LuxStore Boulevarder 7 LuxAvenue de l’Opéra 6 LuxRue de Rivoli 5 Lux

1939 DANS I( \7 EJ T ID SS K 11 JET 31

Gaden et muntert og livligt Udseende ikke burde stræbe hen imodden livlige Karakter, som rigtigt fordelte Reflekser giver.

Mellem mange forskellige Muligheder vil Valget af de Midler,der skal anvendes, fremgaa af de lokale Omstændigheder. Til syvende og sidst vil det være Kunstneren, der i højere Grad end Ingeniøren vil være Herre over l3yens natlige Skæbne.

FRA MINISTERIERNE

Statsministeriets Bekendtgørelseaf 13. December 1938:

»Pan given Foranledning skalman herved henlede (le nedenfornævnte Mvndlighed ers Opmærksomhed pan Bestemmelserne i Naturfredaingsloven af 7. Maj 1937 § 9.1. Stk., der lyder saaledes:

Bygningskom taissioner, Sund—hedskonimissioner og Polititnestre,der kommer til Kundskah om etpaatænkt Byggeforetagende elleranden Foranstaltning, som skønnesat ville gribe forstyrrende ind iden bestaaende Tilstand paa de i§ i og 2 nævnte Omraader, skaluopboldelig give Formanden forFreiningsnævnet Meddelelse herom. Kan saadanne Indgrebbefrygtes som Følge afpaatænkte Vejarbejder eller Anlæg af elektriskeLedninger, lJaahviler detveclkomm ende kommunale11 a a d (Amts-, By- eller Sogneraad)eller i sidste Tilfælde vedkommen(le Elektricitetsselskab i n d e nArbejdets Begyndelse atgøre Indberetning tilFr e d ni n g sv æ s en et.

Man undlader ikke tited særligthenblik paa V e j ø i b e j cl e r ogandre san danne Arbejder af større

Omfang at fremhæve Betyclningenaf, at de, der repræsenterer Naturfredningsinteresserne, paa et saatidligt Tidspunkt som muligt incl-drages i Overvej elserne, saaledesat der ilclce spildes Tidl og Arbejdepan Planer, der senere maa ændresii f Naturfredningshensvn.

14 e f u s i o n a f U d g i f t e r v e clSnekastning paa Biveje,hvis Vedligeholdelse erovertaget af Amtskommun en. Min. f. off. Arb.s 5kr. af 3.November 1938:

Ved at meddele, at A. Amtsraadefler derom med de paagældendeSognekommnner afsluttet Overenskomst har overtaget Vedligeholdelsen af de Biveje, der er optaget i1. Klasse A. paa Bivejsfortegnelsenimod, at Sognekommunerne retunderer Amtsfonden -O pCt. af de dertil medgaaende Udgifter, har Hr.Amtmanden i Skrivelse af 3. Septeniber d. A. forespurgt, hvorvidtAmtsraadet i Tilfælde af en eventuel Overtagelse paa tilsvarendeVilkaar af Snekastningen paa denævnte Biveje kan faa refunderetforlods efter § 19, Stk. 1, i Lov Nr.158 af 13. April d. A. om Snekastning halvdelen af Udgiften til den

32 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939

til Snekastning paa disse Veje le

jede Arbejdskraft og derefter med-

regne Flalvdelen saavel af den Del

af de omhandlede Udgifter, der

ikke refunderes efter nævnte Lov

bestemmelse, som af andre Udgif

ter til Snekastningsforanstaltninger

paa oftnævnte Veje blandt Amts-

kommunens regnskabsmæssige Ud

gifter, idet den anden Halvdel for

udsættes medtaget af de respektive

Sognekommuner ved Opgørelsen af

deres regnskabsmæssige Vejudgif

ter.I denne Anledning skal man til

Efterretning tj enstlig meddele, at

Spørgsmaalet maa besvares benæg

tende, idet Amtskommunen i Hen

hold til Snekastningslovens § 19

kun kan erholde Refusion med

Flensyn til Snekastningsudgifter

paa Landeveje. Forsaavidt angaar

Snekastningen paa de ommeldte

Biveje, vil kun Sognekommunernes

Udgifter til lejet Arbejdskraft til

Snekastning kunne anmeldes til

Refusion i Henhold til nævnte Lov

bestemmelse, men der vil intet væ

re til Hinder for, at Amtskommu

nen efter Overenskomst udfører

Arbejdet for vedkommende Sog

nekommunes Regning. Saafremt

Amtskommunen maatte yde et Bi

drag til Snekastningen paa de oft

nævnte Biveje, vil den kunne med-

regne Bidraget til sine regnskabs

mæssige Vejudgifter, i Forhold til

hvilke Amtskommunens Andel be

regnes ved Fordelingen af Motor

afgifterne, medens de Udgifter, der

dækkes gennem et saadant Bidrag,

i saa Fald ikke kan medregnes i

de respektive Sognekommuners

-regnskabsmæssige Vejudgifter.

Ministeriet for offentlige Arbejders Skrivelse af 10. November 1938til Amtsmanden over N. N. Amt:

»I Skrivelse af 29. August d. A.har Hr. Amtmanden paa N. N.Amtsraads Vegne forespurgt, hvorvidt Amtsraadet i Medfør af § 16,2. Stk., 2. Punktum, i Lov Nr. 158

af 13. April d. A. om Snekastning

kan træffe Bestemmelse om, i hvil

ken Bredde Snekastningen skal fin

de Sted paa de Landevejsstræknin

gre og Biveje, som er beliggende iAmtets Købstæder.

I denne Anledning skal man til

Efterretning tjenstlig meddele, at

Spørgsmaalet maa besva res benæg

tende, idet ommeldte Lovbestem

melse ligesom den tilsvarende tid

ligere gældende Bestemmelse i § 17,Stk. 2, i Lov Nr. 96 af 22. April 1904

maa forstaas som kun gældende for

Snekastningen i Landkommunerne.

Det tilkommer derimod de respek

tive Byraad, som i Flenhold til Sne

kastningslovens § 1, 4. Stk., er plig

tige at sørge for Snekastningen paa

de forannævnte Veje, at fastsætte

Kastningens Bredde paa disse.

Skrivelse af 6. December 1938 fra

Ministeriet for offentlige Arbej der.

I et hertil indsendt Andragende

af 13. Oktober d. A. (J. Nr. A. 746

— 38) har FIr. Amtmanden paa Fla

dersl ev Amtsraads Vegne anholdt

om, at der i Medfør af § 18 i Lov

Nr. 158 af 13. April d. A. om Sne

kastning maa blive meddelt Raa

det Bemyndigelse til ved Ekspro

priation at erhverve forskellige

nærmere angivne Rettigheder til

Sikring af visse varige Foranstalt

ninger, som Raadet agter at bringe

1939 1) A N 5 K V E J I I D 5 5 1( II I F T 33

til Udførelse ved Amtets Landevej

Nr. 8, Langkær—Oksgaa rci, po aSt akningen fra Neder Jerstol til)ksga ord for at hindre Snelaig paa

Vejen.1 denne Anledning skal man ef

ler stedfunden Brevveksling medlivervejinspekteren tjenstlig med(lele, at Ministeriet ikke for Tidenhar ment at kunne give den an—sagte Fkspropriationshemvndigelse,idet Tinglysning af Servitutter angaa ende (le paagældende Iteitigbeler, hvorom der efter tiet oplyste

maa antages at være Enighed medLodsejerne, formentlig vil kunnetinde Sted med Prioritet forud forPanlegælden i vedkommende Ej en(lomme paa Grundlag af Uskade—I ighedsa ttester.

A ii t a g e i 5 e a f i ej e t M a 11(1-skab til Snekastningsar—hej de samt Betaling for(le t t e. Min. f. off. Arh.s 5kr. af 8.November 1938:

»Ved at meddele, at adskilligeSogneraad i indeværende Efteraa i

har fremlagt Lister, paa hvilke (leArbej tIere, der maa tie ønske atkmnme i Betragtning vei I eventueltSnekasiningsarbejde, (ler ttclfaresfor Kommunens Regni iig, kan tegnesig, har Forbundet i Skrivelse af14. f. M. forespurgt, hvorvidt delleSnekastnhgsarbejde lervecl forheholdes (le Arbejdere, som tegner sigpaa Listerne.

I denne Anledning skal man her—ved meddele, at den i § 19 i LovNr. 158 af 13. April 1938 omhandledeRefusion af Halvdelen af tie medAnvendelsen af lejet Arbejdskrafttil Sneka stning forbundne Udgifterer betinget af, at de Arbejdere, som

bai’ været til Ha a digli e I pa a (letTidspunkt (la Arbejdet skulde udfores, er blevet a ni igel i ii eden—St i a ende Hækkefal ge:

1. Fani il ieforsargere, (lej er hana rbej cl ere,

2. Amlre Famil ieforsargere,3. i ‘gifte Lenarbejdere og4. An I en Arbejdskraft.

Derimod vil der int et være tilI huder for, at man i (Idi i I Eei i—

seende til Adgang til it opiiaa lie—skæftigelse i ovrigl ligestilledeGruppe ;\ rbe jd ere faret ækker saa—danne, der bai’ tegnet sig pa (lefremlagte Lister.

l’orsaavidt l’arhuiidet samtidighar forespurgt. hvilken Betaling(ler skal ydes 101 Udførelsen i f Sne—kastningsarhejde, saafrenit Refusion skal kuun e e rb ol des, skal ina n(lernæst bemærke, at (lenne maafastsættes ved Overenskomst mellem ved kommende Kommune ogDansk Arbejdsniandls — lorhund,event uelt dennes lokale .\ t I ding.Saa frem t en saa cia n Overenskomst

ikke inaatte opnaas. skal (ler )desden Betaling, som ei fastsat vedLandsoverenskomsten mellem EnI reprenarforeningen og Dansk Arbejdsinands Forbund. Spergsmaaletom, hvorvi clt bestaa ende Overenskomst er i elle I Kommuner ogI )a nsk A rbe dsa ian ds — Forbund,

eventuelt (lennes lokale Afdelinger,ainfa ttei’ Udførelsen a f Sneka st -

ningsa rhej (i e, maa be 0 pat Ind —

holdet af hver enkelt Overenskomst,hvorfor kl inisteriet ikke ser sig iStand til at udtale sig i Almindelighed om dette Spergsmaal. MedJlenblik pa a Overenskomster, derfastsætte forskellig Betaling for

4

31: 13 A N 5 N V E i T 1 B 5 5 K 11 I F T 1939

al niindeligt kontin ana Ii Arbejde og

Arbejde, hvortil der ydes Vejfonds

tilskud eller lignende Tilskud, fin-

(ler Ministeriet dog Anledning til

I ud to le som sin Formening, at

Senka stningsarbejd e med I lensyn

b Sporgsma a ] et om, hvilken Beta -

ung der skal ydes, maa sidestilles

ii ed Arbejde, hvortil (ler yul es Vej -

tot 1(1 stil sku cl.

Cirkulære at 12. Januar 1939 fra

Ministeriet for offentlige Arbejdet’

til samtlige And mænd:

» Umlei’ I lensvn til den for Tiden

herskende betydelige Ai’bejdslos—

bed blandt den b o i n b o 1 ni s k e

5 t e n i n cl u s ti’ is Arbejdere skal

man under I lenvisning til Minisi e

i’iets Cirkulære at 1. December 193tt

og 20Januar 1931 tjenstlig anmodeI I’ II errer Amtmæncl om paa ny at

ville henstille til Amts-, By- og

Sogneraailene t videst mnltgt (liii—

tang at starte den inden—

lanilske Slenindustri vel

Indkøb at St enniat erialem’ til Vej—

ai’hejder.e

Cirkulære til samtlige Byraad

fin Ministeriet for offentlige Arbej

der at 12. Maj 1938.Som et Led i Bestræbelserne for

at tilvejebringe en rationel Be—

handling af (le indkomne Andra

gender om Tilskud at Vejtondene

til særlige Vejarbejder og derved

bidrage til en mere ensartet Ud—

bygning at Lanclets Vejner vil frem

ttcltge Anclragender være at incl—

sende pan særlige, at Ministeriet

tidfærdige Skemaer, at hvilke nogle

Eksemplarer vedlægges. Samtlige

til Ministeriet for offentlige Arbej

der indkomne, ikke bevilgede An.

dragender om Tilskud at bemeldt e

1”onds anaulleres herved, og de An

clragencier. som maa tte onskes to i’—

nyet, vil ligeledes være at inilst’acb’

paa de uævnte Skemaer, hvoraf

yderligere Eksemplarer kan erliol

des i A/S 1. 11. Schultz Bogtrykkeri.

Niels Juels Gade 12, kobenbavn k.

Det liltojes, at Andragender, der

onskes taget i Betragtning ved en

konnnende Fordeling at Vejtonde

nes Midler, at Hensyn til Ministe

riets Behandling at Andragenderne

bor indsendes efter Omstæncliglie

derne snarest belejligt og senest

inden den 15. August d. A.

)pmærksomheden henledes sam—

idig paa, at der at 1 tensyn til de

i Forlialcl til de foreliggende (3pga-

vers Storrelse ret begrænsede Mut

ler fortrinsvis vil blive ydet Til

sktid til sterre særlige Vejarhejdem.

der har Betyclning for den gennem

gaaende Færdsel og ikke urleln l—

kende har lokal Betydning.

Skrivelse fra Indenrigsminist e

tiet at 22. Marts 1938 til Ministeriet

for offentlige Arbejder.

Under D. B. har man tilskrevet

Landsretssagtorer 1-1., Skælskei’,

sa aledes:»I en til Ministeriet tor oftent

I ige Arbejder indsendt, at samnæ

hertil oversendt Skrivelse at 20.

Oktober f. A. har FIr. Landsretssag

trim’eren som Sagterer tom Ska’lskni’

liyraacl anholdt om en Udtalelse

om, hvorvidt et Tilskud, cl er i Hen

hold til l3estemmelserne i Lov Ni’.

1939 I) A N 5 1K \T F I I i) 5 5 1K B I F T 35

123 at 23. Marts 1932 er bevilgetSkælskør Kobstadkornmune at (Idisærlige Fond til Vejarhejder tilDækning at indtil Halvdelen at dened Omlægning iii. v. at »Skovvej<

i Skælskør forbundne Udgitter, vilvære at fradrage Bruttoudgiften vedilenne Omlægning, saaledes at kunNettoudgiften kommer i l3etragt-ning ved Paaligning pea Grund—ejerne at Bidrag til (let o,nhand—lede Arbejde i Henhold til i3estem—inelsen i § i den for købstaden

gældende Vejvedtægt.

Det fremgaar at Sagen, at [Komi nunen ved den ombancilede Paaligning bai lagt l3ruttoudgitten tilGrund, og at der af cii Række

Grundejere under en mod IKommunen anlagt Retssag er trernfort denIndsigelse, at det ovennævnte Vejfondstilskud skulde have været tradraget, forinden Udgift cm e ved\Tejanlagget reparteredes. Pan Foranledning at Ostre Landsret er St,,—gen blevet udsat paEt Indbeni elsefra Ministeriet af en Udtalelse ciaindsigelsens Berettigelse.

denne Anledning skal ina nefter stedfundeii Brevveksling bl. n.med Amtmanden over Sorø Amteg med Københavns Magistratmeddele, at Indenrigsministeriet‘ned Ministeriet for offentlige Arbejder maa være enigt i, at (letpt, agieldende Tilskud maa ansessom et Tilskud til Dækning at1< o m m u n e n s Udgifter vedreende det pa agældende Arbejde, og

at Tilskuddet som Følge heraf ikkevil være at fi.ad,.tierc, forinden (le

samlede Udgitter ved Arbejdet mcparteres paa Grundejemne.*

hvilket herved meddeles underII envisning til Skrivelse at 2. d. M.(.1. Nr. D. 1603) fra Ministeriet forotten (lige Arbejder.

Skrivelse fra .Tustitsministerielet 11. Februar 1938 til Ministerietfor offentlige Arbejder.

Justitsministeriet har i Dag til-skrevet Amtmanden over R. Amtsan ledes:

»I den med Amtets paategaedeErklæring at 21. August 1937 (Amts,aadets J. Nr. B. 26 — 1937) hertiltilhagesendte Sag har Politimesteren i G. TKehstad m. v. rejst Spergsmaal om, hvem det paahviler albetale den hoslagt tilbogetelgendeRegning, stor 303 1Kr. 45 Ore, forReparation at en at Politimesterenden 27. Marts 1937 uden Fører lejetMotorvogn, som henyttedes underUdovelsen at Politiets Tilsyn ifølgeSnekastningsloven, og som blev beskadiget under Kørslen.

Foranlediget herat skal manefter Brevveksling med Ministeriettor offentlige Arbejder og Foreningen at Politimestre i Danmark tilvidere Bekendtgørelse meddele, alJustitsministeriet herved efter Ori ista’ndighedemne tillader, at Udgif(en afholdes at G. Købstads ogNørre og Sender ITerreds Politi-kasse. «

[-Tvilket herved meddeles under1 [envisning til Ministeriet tor offentlige Arbejdems Skrivelse at 22.December 1937 (6001 d).

4*

DASl VEJTIDSSKII1FT 1939

OVERSIGT OVER LANDEVEJENES KØREBANEBEFÆSTELSE1RDEN i

.—

- • —

Amtsraadskreds .8 8 ‘! 1?

±‘

km km km km km km km km kn

Bornholm :KøbenhavnRoskildeFrederiksborgHolbivkSorøPrastøMariboOdenseAssensSvendborgHjørringAalborgRandersAarliusSkanderborgVejleViborgThistedRingkøbingRibeHaderslevAabenraaSønderborgTønder

Danmark pr. 1/4 1938

24,756 5,349 8,044

0.370 I 51,303 12,818 7,859 0,915 1.542 0,3

21,354 16,650 5,5190.641 31,148 2,653 6,919 0,552 1,321 39.074

0,624 19,637 0,515 0,081 0,6

0,173 11,680 3,391 1,2

0,949 12,176 6,000 12,6740,072a 20,689 4,656 0,726 1.692 3,524 42,780 14,5

5,603 10,113 1,681 I

2,204 0.450 1,9940,231 12,181 4,337 26.027 1,100 1.2

33,740 31,24942,784

0,573 14,882 0,500 5,19670,796 5,955 16,982 I 1,100

30,501 1,100 7,038 13,737

14,259 5,903 3,851) 1,925

0,262 28,25429,286 0,365 0,800

244,648 4.258

1,188 25,092 3,660 4,0126,191 20,796 0,761 0,8951)

2,706 82,552 4,223 46,775

33,716

0,Q2536,257 8,587

5,384 773.114 l11,256231,S10 3.240 62,768 146,363 1,100 19.1

5,967 767,66681,253203 641 3,066 60,748

6.528 768,525 66,953177,490 3,630 125,702Danmark pr. 1/4 1937

,, ,, 1936,, 19351934

,, ,, 19331932

,, ,, 1931

,, ,,1930,,1929,, 1928

19271926

,, 19251924

,, ,1923

83,53042,42825,08122,08114,53S

2,7070,383

7,212 749,899 48,145 154,198 3,478

8,181 706,000 23,305 139,119 3,993

8,638 664,889 7,611 135,246 3,028

9,585 642,715 6,319 ‘124,267 6,559

9,661 584,113 3,238 108.926 1,581

10,219 525,821 3,238 99,489 1.381

11,822 461,658 3,238 81,566

11,960 384,375 3,238 73,74011,998 324,463 3,238 61,04612,814 269,957 2,637 46.37318,465 221,187 2,637 24,17713,183 190,450 0,548 2,50012,602 144,214 0,340

146,484 1.100 19,

141,464 1,100’ 18.1129,236 1,100 IS,104,608 1,700 26/88,161 1,700 28;65,121 2,458 28;47,459 2,458 43,40,535 2,458 37,.28,557 2,458 17;23,336 10;20,933 2,20,503 0,21,356 0,18,475 0,16,933 0,

i 939 DANSl’ VEJTIDSSK1{IF’T

198,89110.96727,464

115,81988,78675,174

374,232911 186,740618 66,242288 24,107,957 308,088079 7,2.23082623 269,702.320 19,641014 110,327305 217,218S30 581,092274 44,275194 62,093978 248,396266 130.504856635758

,461e)3166,981 d

6S62 243.90290,429

128,128307,972344,420332.688

0,371 406,402327,402809.257196,043

2,020 463,1860.098 299,389

0,845 . 411,7110.066 355,542

138,7940,805 316,522

412,4693,178 6426161,200 4,912 322,112

30,061) 17,769 440,0315,017 457,343

14,186 294,59932,322 183,404

7,142 111,96341,560 297,087

148.577 22,845 7833,411

252,491417,303576,591811,065

1043,8261418,3882001,0042672,4463302,2793939,7324506,1814895,7875232,7685235,1205236,837

1045,390 7594,737 12,1421217,377 7584,118 15,1421377,3077572,898 12,1421650,981 7582,946 12,6921892,431 7600,620 13,676

243,90291,141 2,515

129,095 h 20,388307.972 23,402344,420 47,046332,688 2,940406,466 54,927327,402 76.507309,257 14,924197.154 9,200463,770 8,835299,389 6,735411,711 2,587355,542 36,568138,794 2,492317,762412,469 1,854642,616 7,844322,112 0,60(440.031458,260 34,188294,599 24,276183,404 38,624111,963 65,193297,087

7842,008 481 ,645e)

7828,8007784,8827729,1867690,9357622,5517580.9617553,0117571,8197595,6927599,5657606,8797596,2607585,0407595,6387614,296

G LÆNGDEN AF LANDEVEJE OG LANI)EVEJSGADERPHIL 1938.

,

rLængde af:

- . - .

— ,.,

Lander . - I mde Ialt ‘, edtegning., — —— ,

> ... < gader

n km km km km km km km

:115

141815.102070

2.7121.967

0,066

1,1 110.584

1.240

0,917

a) Heruiniri jO n.-\ sin I throst cii.

6) 1jercrnnka(lam.

e) 1-leral 32,448 kmStromacadam

I’æppchelægning.

d) Heral 5,662 ‘Çy

kalit og 18,905l)itum i neredeSkærver.

e) Heraf udført medAsfaltbitumeneller Cuthaek—asfa Ithitumen226,867 km, ud-lort med Asfalteniulsion 40,2114km, Carpave,Ainiesitc m. v.9,834 km og udenAngivelse204,68(1 km.

746962859250833,903,529,079,155,258756‘753

64,42592,407

108,167204,695259,147315,537477,250602,930771,610915,891

3280,6563395,9073468,6133814,3443793,3093665,8893334,0192904,0902462,6122028,8261569,2751116.420673,657470,345295,939

359,085199,668165,61382,39237,241

7818,675 10,1257774,286 10,5967718,590 10,5967679,037 11,8987610,401 12,1507568,015 12,9467540,065 12,94675 56,873 12,9467582,746 12,9467587,423 12,142

38 DANSK VEJTIDSSKHIFT 1939

FRA DOMSTOLENE

11. Ii. 1. November 1938 i Sag74/1938. og 75/1938.

S e i’ v i t u t e i’.

I Anledning at et at cii Jernbanekon i ifl issi on fie ni sat P roj ekt til enSti’andve,j København—Kage blev i1926 et 30 ni bredt Bælte ovei’ (leilK tilhørende Beringgaar(Is Jorclei’,som var planlagt udstykket, belagtiii ed Servitut om at være udlagtsom Vejareal, idet Staten samtidigeksproprierede nogle allerede bort-solgte Parceller, der helt eller delvis ian i Bæltet. Under Paaberaa—

heise at at l’ærdslen nu var førtad den nv Gi. Køgelandevej, paastod E Staten dømt til, at ophæveVejservituten, men dø det havdeværet kencieligt for alle interesserede, at der var Tale om et svævende Vejpi’ojekt, og det ikke vat’godtgjort, at Projektet vn i’ opgivet,blev Staten frifundet.

Københavns Kommune antogesikke, skønt faktisk interesseret, athave noget selvstændigt Krav pan,at Vejsei’vituten bevai’erles.

\T4CJPRE VÄGAR

er Titlen pan et F’oi’edi’ag, som Sekretæren i den svenske F ö i’ e n l Ii g e iiför Denclrologi och Iarkvård, Friherre Sven A. 1-lermelinhar holdt ved Foreningens Aarsmøde i Stockholm i 1937 og som el’ gengivet iii extenso i Foreningens Aarsskrift L u s t g å i’ cl e n for 1937—38,og som burde læses at enhver, som bai’ med Bygning af Veje at gate.

Dej’ ligger et stort Arbejde forud, idet Foreningen allerede for enhalv Snes Aaj’ siden tog Spørgsmaalet op i en 1-lenvendelse til de svenske Sagkyndige i Vejhygning og fremholdt Nøclvendiglieden af ved Vej-bygning at tage Hensyn til tilstedeværende Vegetation og til i (letteSpøi’gsrriaal at benytte sig at Sagkundskaben paa dette Ottirnade,

Priliej’re l-[ermnelin fik til Opgave at studere disse Forhold næi’inei’eog meddelte sine Resultater i det afholdte Foredrag, til hvilket va i’

indbudt et Antal Repræsentanter for Vejbygning, og som efterfulgt esaf en livlig og saglig Diskussion, som ogsaa referes i Lustgåi’clen.

llefej’aterne et’ ledsaget at en Række gode Billeder, som paa udmærketMande illusti’erer Forholdene.

Int eressei’ecle vil kunne laane Lustgårdlen paa l3ihliotekerne; nienforøvrigt kan den vist fans ved ilenvendelse til Fdi’eningen iör Denhi’ologi och Parkvårcl, Villa Deoramna, Stockholm Dj. 51. G i’ a ni.

MOTORAFGIFTERNE I APRIL OG JULI KVARTAL 1938

Vugtal’gifl Benzinal’gilI ()IiIswtis—

al gø i

I 6153.743— .. .

. 4,079.011

I alt.. . 20.232.754

April Kvartal

Juli

I ali

6.356.005 3 036.860 25.516.608

7.397.035 3.171.654 14.637.700

13.743.040 (1.208.414 40.184.308

Aktieselskabet

De Danske GranitbrudNr. Voldgade 54. Tlf. 2620

KØB EN HAVN

Skærve- og ChaussebrostensfabrikStenhuggerier.

Vang — Bornho1m.

=

HOLM & STR0YBERGNr. Voldgade 54, København.

•H.FOULSEN&CO.%

KALVEBOD BRYGGE

GASVÆRKSHAVNEN KØBENHAVN

TElEFON: CENT. 4729 & 8636

Grus og Sand,Granitskærver,

Kaisten, Singels,Brosten og Kantsten.

Leverandør til Kommuner Landet over.

i lllllllltllllLlLlllflllllllllIllhLlHllllllllIllllIlLllIllllh1llllllIll1llillh1ll i

[2

Jt? J1OvPNaERosxK 1AHL. J<HVN.

809