REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 14. december 2010 Sag nr. 2 Emne: 4. Økonomirapport 2010 bilag 2

Koncern Økonomi

Finans og Support Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

Direkte 48205023 Journal nr.: 10000255 Dato: 6. december 2010

Til: Forretningsudvalget

Likviditeten pr. 30. november 2010 samt prognose for årene 2011-2014. På baggrund af 4. økonomirapport 2010 og det forventede regnskab 2010 sam-menholdt med budget 2011- 2014 er der udarbejdet et samlet nyt likviditets-skøn for de kommende 4 år. Hvis der ses bort fra genbevillinger af mer- og mindreforbrug og tidsforskyd-ninger mellem årene er der samlet set et likviditetsmerforbrug på 91mio. kr., der især kan henføres til den forventede overskridelse vedrørende praksisområ-det og sundhedsområdets fællesudgifter, delvist modgået af øget kommunal medfinansiering. Disse merudgifter og - indtægter er ikke videreført i årene 2011-2014. På investeringsområdet er der taget udgangspunkt i budget 2011-2014, samlet set er der kun indregnet tidsforskydninger fra 2010 til 2011. Dog er der taget højde for, at hensættelser til kvalitetsfondsprojekter skal deponeres. I det vedtagne budget 2011-2014 er der forudsat en primo kassebeholdning på -464,5 mio.kr. og en ultimo kassebeholdning på -1.005,3 mio.kr. i 2011. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen er beregnet til 1.423 mio. kr. for 2011 i det vedtagne budget 2011. Budget 2011-2014 inde-holder et samlet likviditetstræk på 972 mio. kr. i hele, den 4 årige budgetperio-de. Den tekniske forudsætning for beregningen af gennemsnitslikviditeten er, at samtlige bevillinger bruges fuldt ud, herunder at der ikke er merforbrug på drif-ten samt af de øvrige forudsætninger i budgettet holder inklusive de forudsatte låneoptag. Det er forudsat, at regionen i hele flerårsperioden kan foretage en fuld refinan-siering af årets afdrag. Der er ikke indregnet likviditetsmæssigt forbrug af kassebeholdning i forbin-delse med tilsagnet af 19. november 2010 om sygehusinvesteringer til Bispe-bjerg Hospital og Hillerød Hospital.

lenfrePlaced Image

Side 2

Med de anvendte forudsætninger bliver likviditetsudviklingen som vist i figu-ren nedenfor.

Likviditetsudvikling 2007- 2014

-2.000

-1.000

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

Jan

Ma

Jun

Se Dec

Ma

Jun

Se Dec

Jan

Jun

Se Dec

Ma

Jun

Se Dec

Ma

Jun

Se Dec

Ma

Jun

Se Dec

Ma

Jun

Se Dec

Ma

Jun

Se Dec

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Mio

. kr.

Månedlig gennemsnit Ultimokassebeholdning Kassekreditreglen

Månedlig gennemsnit (prognose) Ultimokassebeholdning Kassekreditreglen (prognose) I vedlagte bilag 1 fremgår de talmæssige forudsætninger for likviditetsprognosen.

Side 3

BILAG 1

Budget 2010 sammenholdt med bevillingssituationen i 4. økonomirapport 2010 og det vedtagne budget 2011- 2014 inkl. indregning af tidsforskydningerne fra 2010 til 2011.

Mio.kr.

Vedtaget Budget 2010

KB 2010 4. ØR

Vedtaget Budget 2011

Korrigeret Budget 2011 BO 2012 BO 2013 BO 2014

Sundhed 29.471 29.645 30.336 30.631 30.246 30.403 30.403Socialområdet -50 -39 -41 -36 -41 -41 -41Regionaludvikling 847 849 883 1.100 879 871 871I alt drift 30.268 30.456 31.178 31.696 31.084 31.233 31.233I alt investering 1.401 1.209 1.434 2.495 1.034 725 781

Nettodrift- og investeringsbudget 31.669 31.664 32.612 34.191 32.118 31.958 32.014 Finansiering Renter 57 28 88 88 117 136 157Finansforskydninger (NESA-frigivelse) -147 -115 -172 -172 -146 -79 0Hensættelse til kvalitetsfondsprojekter, depo-nering 312 319 319 319 319 319lån og afdrag -102 -31 26 -106 0 0 0Finansiering sundhed -30.329 -30.620 -31.451 -31.451 -31.395 -31.395 -31.395Finansiering, regional udvikling -845 -845 -881 -881 -877 -869 -869Forskydninger i ordinær kassebeholdning -303 -393 -541 -1.989 -136 -69 -225I alt -31.669 -31.664 -32.612 -34.191 -32.118 -31.958 -32.014 (-) = forbrug af likvide aktiver (+) = kassehenlæggelse Faktisk/forventet Primo kassebeholdning* 307 -464 731 -1.258 -1.394 -1.464Ultimo kassebeholdning 4 730,7 -1005 -1.258,0 -1.394 -1.464 -1.689

Opsparing til kvalitetsfondsprojekter akkumuleret* 312 631 631 950 1.269 1.588Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) ** 2.170 3.241 1.427 1.956 707 550 390

Ultimo gæld langfristet 5.159 5.063 5.169 5.169 5.169 5.169 5.169*Primo kassebeholdningen 2011 i det vedtagne budget 2011 er udfra 2. økonomirapport 10 ** Ekskl. budget til kvalitetsfondsprojekter. I 2010 budgetteres kvalitetsfondsmidlerne under likvide midler i kassekreditreglen og i 2011 og fremover er beløbet afsat som deponerede beløb.

REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 14. december 2010 Sag nr. 4 Emne: Godkendelse af sundhedsaftaler for 2011 - 2014 mellem de 29 kommuner og Region Hovedstaden bilag 3

Koncern

Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205415

Web www.regionh.dk Ref.: Winnie Brandt Dato: 13. december 2010

Til: Regionsrådet

Vedrørende kommunernes tilslutning til Følge-op ordningen. Forretningsudvalget har, i forbindelse med behandling af sagen vedrørende godken-delse af sundhedsaftalerne for 2011-2014 mellem de 29 kommuner og Region Hoved-staden, ønsket at få oplyst hvor mange kommuner, der ikke er med i Følge-op ordnin-gen. Det kan oplyses, at 17 kommuner positivt har tilkendegivet at de forventer at deltage i Følge-op ordningen, når der er indgået en §2-aftale med almen praksis. Der er 7 kommuner, der har tilkendegivet at de først vil tage stilling til deltagelse i Følge-op ordningen, når der er indgået en §2-aftale med almen praksis. Endelig er der 5 kommuner som har tilkendegivet, at de ikke ønsker at indgå i Følge-op ordningen. De fem kommuner er Frederiksberg Kommune, Frederikssund Kom-mune, Furesø Kommune, Halsnæs Kommune og Hillerød Kommune. En samlet oversigt over kommunernes tilslutning til Følge-op ordningen er vedlagt som bilag.

lenfrePlaced Image

Kommune Forventer at indgå følge-op Aftaletekst

Albertslund Ja Albertslund Kommune forventer at indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når der er indgået §2-aftale med almen praksis.

Allerød Ja Allerød Kommune ønsker at deltage/indgå i følge-opordning på et indsatsniveau og ressourceforbrug svarende til det eksisterende tilbud i Allerød Kommune.

Ballerup JaBallerup Kommune forventer at indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når der er indgået §2-aftale med almen praksis. Vilkår, målgruppe og forventet volumen for ordningen skal aftales mellem Ballerup Kommune og Herlev Hospital.

Bornholm Ja Bornholms Regionskommune tilslutter sig brug af følge-op ordningen og starter implementeringen primo 2011. Implementeringen forventes tilendebragt i løbet af 2011.

Brøndby Ikke taget stilling Brøndby Kommune tilkendegiver, at kommunen træffer beslutning om deltagelse i følge-op-ordningen, når der er indgået en § 2-aftale med almen praksis.

Dragør Ikke taget stilling Dragør Kommune tilkendegiver, at kommunen træffer beslutning om deltagelse i følge-op-ordningen, når der er indgået en § 2-sftale med almen praksis.

Egedal Ikke taget stilling Egedal Kommune har endnu ikke besluttet, om kommunen vil indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når der er indgået §2-aftale med almen praksis

Fredensborg JaFredensborg Kommune tilslutter sig følge-opordningen ud fra den model, som er politisk vedtaget 1. juni 2009. Deltagelse af egen læge i de opfølgende besøg afventer § 2 aftale mellem Region Hovedstaden og Praksisudvalget

Frederiksberg Nej Frederiksberg Kommune finder ikke behov for at indgå i en følge-op ordning.

Frederikssund NejDet er kommunens egen vurdering, hvilke borgere de skønner, der har behov for at blive fulgt op. Frederikssund Kommune følger op på udvalgte borgere efter behov. Det er visitator, sagsbehandlende terapeut eller hjemmesygeplejerske, der følger op.

Furesø NejFuresø Kommune forventer ikke, at kommunen vil indgå i Følge-op ordningen på nuværende tidspunkt.

Gentofte Ja Gentofte Kommune forventer at indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når Region Hovedstaden har indgået § 2-aftale med almen praksis.

Oversigt over kommunernes tilslutning til Følge-op ordningen

lenfrePlaced Image

Kommune Forventer at indgå følge-op Aftaletekst

Gladsaxe Ja Gladsaxe Kommune forventer at indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når der er indgået § 2-aftale med almen praksis.

Glostrup Ikke taget stilling Når der er indgået §2-aftale med almen praksis om Følge-op ordningen, tager Kommunalbestyrelsen i Glostrup Kommune stilling til, om man vil indgå i ordningen

Gribskov Ja Gribskov Kommune ønsker at deltage/indgå i følge-opordning på et indsatsniveau og ressourceforbrug svarende til det eksisterende tilbud i Gribskov Kommune.

Halsnæs Nej Halsnæs Kommune ønsker ikke at indgå i den foreslåede følge-opordning. Kommunen følger op på udvalgte borgere.

Helsingør Ja Helsingør Kommune vil deltage/indgå i følge-opordning på samme indsatsniveau og ressourceforbrug som i Helsingør Kommune eksisterende tilbud.

Herlev Ikke taget stilling Herlev Kommune har endnu ikke besluttet ,om kommunen vil indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når der er indgået §2-aftale med almen praksis.

Hillerød Nej Hillerød Kommune ønsker ikke at indgå i den foreslåede følge-opordning. Kommunen følger op på udvalgte borgere efter behov

Hvidovre Ikke taget stilling Hvidovre Kommune tilkendegiver, at kommunen træffer beslutning om deltagelse i Følge-op-ordningen, når der er indgået en § 2-aftale med almen praksis.

Høje-Tåstrup Ja Høje-Tåstrup Kommune forventer at indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når der er indgået § 2-aftale med almen praksis.

Hørsholm JaHørsholm Kommune ønsker at deltage/indgå i følge-opordning på samme indsatsniveau og ressourceforbrug som Hørsholm Kommunes eksisterende tilbud. Deltagelsen sker med deltagelse af visitator eller hjemmesygeplejerske alt efter konkret vurdering af behovet.

Ishøj Ja Ishøj Kommune forventer at indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når der er indgået §2-aftale med almen praksis.

København JA

Der pågår i øjeblikket, med udgangspunkt i en lokal §2-aftale, et pilot projekt mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital vedr. afprøvning af en følge-op ordning. Projektet evalueres i 2011 og det forventes at Københavns Kommune på baggrund af de indhøstede erfaringer generelt vil indgå i Følge-op ordningen.*

Lyngby-TaarbækJa Lyngby-Taarbæk Kommune har implementeret Følge-op ordningen og forventer fortsat at indgå i denne når Region Hovedstaden har indgået § 2 aftale med almen praksis.

Kommune Forventer at indgå følge-op Aftaletekst

Rudersdal Ja Rudersdal Kommune forventer at indgå ifølge-op ordningen i 2011, når Region Hovedstanden har indgået § 2-aftale med almen praksis.

Rødovre JaRødovre Kommune forventer at indgå i Følge-op ordningen fra 2011, når der er indgået § 2-aftale med almen praksis. Vilkår, målgruppe og forventet volumen for ordningen skal aftales mellem Rødovre Kommune og Herlev Hospital.

Tårnby Ikke taget stilling Tårnby Kommune tilkendegiver, at kommunen træffer beslutning om deltagelse i følge-op-ordningen, når der er indgået en § 2-aftale med almen praksis.

Vallensbæk Ja Vallensbæk Kommune forventer at indgå i Følge-ordningen fra 2011, når der er indgået §2-aftale med almen praksis.

* Aftaleteksten i tillægsaftalen for Københavns Kommune er i forhold til følge-op ordningen meget omfattende - ovenstående er derfor regionsadministrationens formulering.

REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 14. december 2010 Sag nr. 5 Emne: Høringsudkast til regional kræftplan bilag 2

Koncern

Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 54 27

Web www.regionh.dk Ref.: rikoer Dato: 7. december 2010

Til: Koncerndirektionen

Oversigt over høringsparter Statslige myndigheder Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Lægemiddelstyrelsen Sundhedsstyrelsen Københavns Universitet Professionshøjskolen Metropol Regioner Danske Regioner (til orientering) Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kommuner Kommunernes Landsforening (til orientering) Halsnæs Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Frederikssund Kommune Hillerød Kommune Fredensborg Kommune Allerød Kommune Hørsholm Kommune Egedal Kommune Furesø Kommune Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Ballerup Kommune Herlev Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Rødovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Albertslund Kommune Glostrup Kommune

lenfrePlaced Image

Side 2

Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Brøndby Kommune Hvidovre Kommune Tårnby Kommune Dragør Kommune Bornholms Regionskommune Frederiksberg Kommune Københavns Kommune Videnskabelige selskaber Dansk Selskab for Klinisk Onkologi Dansk Medicinsk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Selskab for Folkesundhed Dansk Selskab for Palliativ Medicin Faglige organisationer Dansk Sygepleje Råd Lægeforeningen Hovedstaden Praksisudvalget - Hovedstadsregionens praktiserende læger Dansk Psykolog Forening Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Danske Bioanalytikere Dansk Socialrådgiverforening Dansk Radiografforening Foreningen af Offentligt Ansatte Fag og Arbejde (FOA) Tandlægeforeningen Dansk Tandplejeforening Foreningen af specialtandlæger i tand-mund-kæbekirurgi Dansk Farmaceutforening Farmakonomforeningen Foreningen af Kliniske Diætister Patientforeninger Kræftens Bekæmpelse Danske Patienter Danske Handicaporganisationer Andre sammenslutninger Danske Multidisciplinære Cancer Grupper Dansk Sygepleje Selskab Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hospice Forum Danmark Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Institut for Folkesundhedsvidenskab Palliativt Videncenter Forskningscenter for Kræftrehabilitering, Syddansk Universitet National kræftstyregruppe (til orientering) Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet (til

Side 3

orientering) De syv regionale arbejdsgrupper (til orientering) Hospicer Arresødal Diakonissestiftelsen Sankt Lukas Søndergård Interne parter Hospitalsdirektionerne Region Hovedstadens Psykiatri Sundhedsfagligt Råd for Kl. Onkologi Sundhedsfagligt Råd for Dermatologi-venerologi Sundhedsfagligt Råd for Diagnostisk radiologi Sundhedsfagligt Råd for Gastroenterologi Sundhedsfagligt Råd for Gynækologi og obstetrik Sundhedsfagligt Råd for Hæmatologi Sundhedsfagligt Råd for Kirurgi Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Genetik Sundhedsfagligt Råd for Lungesygdomme Sundhedsfagligt Råd for Mammakirurgi Sundhedsfagligt Råd for Neurokirurgi Sundhedsfagligt Råd for Neurologi og Klinisk Neurofysiologi Sundhedsfagligt Råd for Oftalmologi Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi Sundhedsfagligt Råd for Oto-rhino-laryngologi Sundhedsfagligt Råd for Palliativ behandling Sundhedsfagligt Råd for Patologisk Anatomi Sundhedsfagligt Råd for Psykiatri Sundhedsfagligt Råd for Plastikkirurgi Sundhedsfagligt Råd for Pædiatri Sundhedsfagligt Råd for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Sundhedsfagligt Råd for Thoraxkirurgi Sundhedsfagligt Råd for Urologi

REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 14. december 2010 Sag nr. 6 Emne: Fødeplan for Region Hovedstaden bilag 5

Koncern

Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5419

Web www.regionh.dk Journal nr.: 10004193 Ref.: Hanne Susan Rasmussen Dato: 8. december 2010

Oversigt over anbefalinger i fødeplan for Region Hovedstaden Anbefalinger der er gennemført: Kvinderne i regionen tilbydes en differentieret indsats afhængig af behov Kvinderne tilbydes kontinuitet i graviditeten Der tilbydes 5 til 7 jordemoderkonsultationer i graviditeten Der tilbydes fødselsforberedelse i grupper samt enkeltstående temaeftermiddage

for flergangsfødende Der er tilbud om ambulant fødsel, hvor kvinden udskrives 4-6 timer efter fødslen,

og ambulant fødsel er standard for flergangsfødende uden komplikationer Førstegangsfødende får tilbud om to overnatninger, hvis der ikke ønskes ambulant

fødsel Efter ambulant fødsel og hjemmefødsel er der to jordemoderkontakter. Den ene

kontakt foregår 2 til 3 dage efter fødslen, og den anden kontakt foregår efter behov i barselambulatoriet

Fødestedet tager telefonisk kontakt inden for det første døgn efter fødslen ved am-bulant fødsel og hjemmefødsel

Der tages hælblodprøve i hjemmet/på afdelingen ved ambulant fødsel og hjemme-fødsel, og hørescreening foregår efter aftale

Der er barselsambulatorier på alle fødesteder, hvor kvinderne selv kan henvende sig

Fødestederne anvender ensartet terminologi, og ambulatorier for amning m.v. be-nævnes barselambulatorium

Det enkelte fødested skaber overblik over de relevante kommunale henvisnings-muligheder i fødestedets optageområde

Anbefalinger der skal gennemføres indenfor eksisterede budget: Hvert fødested etablerer en brugervenlig hjemmeside med råd og vejledning Der er tilbud om hjemmefødsel, hvor hvert fødested varetager hjemmefødsler for

eget optageområde Fødestederne udpeger koordinerende jordemødre, som tager sig af kvinder fra ni-

veau 2, 3 og 4 og sørger for sammenhæng i indsatsen Sundhedsfagligt råd for gynækologi og obstetrik følger, opgør og sammenligner

kliniske data i regionen

lenfrePlaced Image

Side 2

Data til overvågning af krav fra Den Danske Kvalitets Model til det obstetriske forløb samles i Enhed for Klinisk Kvalitet

Anbefalinger der kræver yderligere analysearbejde, forhandlinger eller lignende inden en implementering er mulig: Alle elektroniske henvendelser til kommunerne sendes til kommunernes hoved-

postkasse. Det skal tydeligt fremgå af henvendelsen, hvem den skal videresendes til, og om det er til sundhedsplejen, sagsbehandlerne i socialforvaltningen eller begge funktioner

Med udgangspunkt i et passende befolkningsunderlag og fødestedernes optageom-råder planlægger regionen, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere jordemo-derkonsultationerne uden for fødestedet

Regionen understøtter udviklingen af en elektronisk vandrejournal, som kan tilgås af almen praksis og fødestedet, og som gøres tilgængelig for alle involverede

Via sundhedsaftalerne arbejdes der videre med at fastlægge en klar arbejdsforde-ling mellem fødestedet og fødestedets optagekommuner for hjemmefødsler og ambulante fødsler

Efter aftale med regionen indtænker kommunerne jordemoderkonsultationer ved planlægning af sundhedscentre, hvor der også er sundhedspleje

Kommunerne indgår i dialog med kommunens praktiserende læger om snitfladen i relation til svangreomsorg, eventuelt via de kommunale praksiskonsulenter eller tilsvarende ordning

Det aftales med kommunerne, hvordan MedCom standarderne for svangreomsorg skal anvendes til kommunikation mellem hospital og kommune

På sigt gennemføres kvalitetsovervågningen i tæt samarbejde mellem hospitaler, praksissektor og kommuner, og der udarbejdes fælles journaldokumentation i både hospitalets journal og i sundhedsplejerskernes journalsystem. Imidlertid er der be-hov for en præcis afdækning, og derfor nedsættes en arbejdsgruppe under det permanente fødeplanudvalg, som ser nærmere herpå

Der gennemføres en analyse af, hvilke behov et it-system, som understøtter det obstetriske speciale skal dække, herunder udarbejdelse af kravspecifikation for en specialespecifik obstetrisk journal

Det permanente fødeplanudvalg udformer en strategi for, hvordan der kan følges op på resultaterne i undersøgelsen af fødende kvinders oplevelser

Udarbejdelse af regionalt og kommunalt informationsmateriale til gravide. Anbefalinger der implementeres i takt med de økonomiske muligheder: Fødestederne tilbyder særlig målrettet fødselsforberedelse for kvinder fra niveau 3

og 4 Fødestederne tilbyder fast tilstedeværelse af jordemoder ved aktiv fødsel Efter ambulant fødsel og hjemmefødsel er der to jordemoderkontakter. Den første

kontakt foregår 2 til 3 dage efter fødslen som hjemmebesøg Fødestederne tilbyder ved behov efterfødselsamtale inden for en måned Der indføres perinatal audit (gennemgang af udvalgte fødselsforløb) Der iværksættes obstetrisk færdighedstræning (øvelser i livstruende situationer).

REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 14. december 2010 Sag nr. 7 Emne: Afrapportering fra Psykiatri - og handicapudvalget om visioner for fremtidens psykiatri bilag 2 (revideret udgave af bilag 1)

1

(10. december 2010) Visioner for fremtidens psykiatri Mere præcis diagnosticering, ny medicin, nye behandlingsformer og et ændret syn på behand-ling har gjort det muligt for psykiatrien at behandle patienterne hurtigere og mere effektivt end tidligere. Samtidig er der fokus på, at en hurtig indsats har afgørende betydning for hel-bredelsen, og at lange indlæggelser kan have negative konsekvenser for patienternes selvop-fattelse og kompetencer. Konkret har det betydet, at den ambulante og opsøgende behandling styrkes. Et væsentligt formål er at sikre, at behandlingen griber så lidt ind i patientens liv som muligt, og at patientens egne ressourcer og recovery-proces står i centrum for forløbet. Visionen Det er regionens opgave at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Psykisk sygdom kan i mange tilfælde helbredes helt eller delvist, og med nye be-handlingsmetoder, både medicinske, terapeutiske og psykosociale, kan livskvaliteten for mennesker med psykisk sygdom øges. I Region Hovedstaden skal flere helbredes, og livskvaliteten skal forbedres. Der skal forskes i og udvikles nye behandlingsmetoder, som kan bruges i den medicinske og terapeutiske be-handling. Psykiatrien er eksperter i at behandle psykisk sygdom, og patienterne er som udgangspunkt eksperter i eget liv. Behandlingsmetoderne i fremtidens psykiatri skal været baseret på forsk-ning, og patienternes og de ansattes egne erfaringer skal indgå. Psykiatrien skal i langt højere grad end i dag inddrage netværket og tage afsæt i patientens ønsker. Behandlingen skal under-støtte patientens egen recovery-proces i respekt for det enkelte menneskes ret til selvbestem-melse. Alle patienter i Region Hovedstaden skal altid tilbydes den behandling, der har bedst effekt. Der skal tilbydes medicinsk og terapeutisk behandling samt psykosociale interventioner eller en kombination heraf, og behandlingen skal være åben og anerkendende. Region Hovedstaden vil bidrage til at åbne og afstigmatisere psykiatrien og styrke samarbej-det med patienter og netværket, der bl.a. omfatter pårørende og samarbejdsparter. Psykiatrien skal informere og kommunikere åbent om sygdom og behandling. Et øget kendskab kan styr-ke forståelsen for psykisk sygdom og dermed mindske den stigmatisering, som mennesker med psykisk sygdom ofte udsættes for. Visionen for fremtidens psykiatri i Region Hovedstaden kan sammenfattes i følgende punkter:

Formateret: Skrifttype: 10 pkt

Slettet: modtage

lenfrePlaced Image

2

En psykiatri med patienten i centrum En psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering En psykiatri med en bred vifte af behandlingstilbud En psykiatri med let adgang til udredning og behandling En psykiatri med fokus på forebyggelse, ambulant og opsøgende indsats En psykiatri med sammenhængende forløb og samarbejde på tværs En psykiatri hvor tvang minimeres En psykiatri med kompetente og engagerede medarbejdere En psykiatri i stimulerende fysiske rammer En psykiatri med fokus på forskning, udvikling og fornyelse

1. En psykiatri med patienten i centrum Udgangspunktet er altid, at patienten er beslutningstager i hele behandlingsforløbet og skal have mulighed for at deltage i behandlingen og beslutninger om behandlingen. Psykiatrien skal informere grundigt og hjælpe patienten til at træffe de nødvendige beslutninger. Patienten skal have den nødvendige og mindst indgribende behandling. Psykiatrien skal tilbyde patien-ten hjælp til at opsætte og nå individuelle og meningsfulde mål for tilværelsen og til selv at kunne udvikle metoder til, hvordan livet med en psykisk sygdom bedst kan mestres. 2. En psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabili-tering Psykiatrien skal understøtte patientens egen recovery proces. Recovery er en dybt personlig og unik proces, der muliggør det at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og et nyt formål i ens liv. Behandlingen, der tager afsæt i patientens ønsker, skal understøtte patientens egen recovery proces, og indsatsen skal være baseret på inddragelse af patientens pårørende og netværk, som ofte har en unik baggrundsviden, når udredning og be-handling planlægges. Psykiatrien skal styrke dialogen og samarbejdet med hele netværket bå-de de pårørende, sociale myndigheder, skoler, politi m.fl. Rehabiliteringen skal styrkes og være en naturlig indfaldsvinkel for al aktivitet i behandlingen og for tilrettelæggelsen af overgangen mellem tilbuddene. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funk-tionsevne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutningerne består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 3. En psykiatri med en bred vifte af behandlingstilbud Patienten tilbydes en kombination af medicinsk og terapeutisk behandling og psykosociale in-terventioner, og behandlingen skal være åben og anerkendende. Der skal være adgang til den nyeste og mest effektive behandling, og alle patienter skal altid tilbydes den behandling, der har bedst effekt. Der skal endvidere fokuseres på mental sundhed, aktiviteter, motion, kost, rygning og rusmid-ler samt generel livsstil i psykiatrien, og samarbejdet med kommunerne indenfor området skal styrkes.

Slettet: P

Slettet: modtage

3

4. En psykiatri med let adgang til udredning og behandling Alle med behov for hjælp fra psykiatrien skal have let og hurtig adgang til behandling uanset om de har behov for akut hjælp eller planlagt udredning og behandling. Alle skal komme i behandling hurtigt og indsatsen skal være målrettet den enkeltes situation. De akutte tilbud skal samles og udvikles, så alle patienter i regionen kan få en mere speciali-seret og effektiv akutindsats i alle døgnets timer. Samtidig skal kapaciteten på områder med stigende efterspørgsel øges, så ventetider minimeres. Der er især pres på børne- og ungdoms-psykiatrien, på retspsykiatrien, på tilbud til mennesker med angst, depression, spiseforstyrrel-ser og OCD samt på personlighedsforstyrrelser. 5. En psykiatri med fokus på forebyggende, ambulant og opsøgende indsats Tidlig udredning og efterfølgende intensiv behandling kan mindske risikoen for langvarige behandlingsforløb, tvangsindlæggelser og udvikling af kronisk psykisk sygdom. Derfor skal tidlig opsporing, tidlig indsats og forebyggelse styrkes. Psykiatrien skal være til rådighed for patienter, pårørende, praktiserende læger og speciallæger, kommuner og andre samarbejds-parter med råd og vejledning om forebyggelse, opsporing og behandling af psykisk sygdom. Det er sygdommens sværhedsgrad, der har betydning for, hvor patienten skal behandles. Der skal være adgang til den nyeste og mest effektive behandling, som omfatter almindelig og højt specialiseret behandling. Udgangspunktet er derfor, at de patienter, der kan behandles ambulant, skal behandles ambulant. Den ambulante behandling styrkes ved udbygning af di-striktspsykiatrien samt udbygning af den opsøgende indsats (OP- og OPUS-team m.fl.). Psykiatrien skal aktivt tilbyde behandling til de patienter, der ikke formår at tage hånd om de-res egen sygdom. Derfor skal de forebyggende, opsøgende og udgående tilbud til såvel udsat-te som andre patientgrupper styrkes og videreudvikles. Der må ikke være ventetid til de opsø-gende og udgående tilbud. 6. En psykiatri med sammenhængende forløb og samarbejde på tværs Patienterne skal opleve effektive, sammenhængende og velkoordinerede forløb, hvor behand-ling, rehabilitering og social indsats fungerer i en helhed og uden slip. Psykiatrien skal benyt-te de redskaber, som findes i lovgivningen, til at fastholde patienterne i behandling og sikre gode indskrivnings-, udskrivnings- og udslusningsforløb. Dialogen og samarbejdet med andre sektorer som kommuner og praksissektor skal udvikles gennem Sundhedsaftalerne, og samarbejdsfora som PSP (psykiatri/social/politi) skal styrkes. Sektorerne skal samarbejde om behandlingen ud fra fælles mål, metoder og kvalitetsstandar-der og med gensidig respekt for de forskellige opgaver og fagligheder. Samarbejdsformerne skal løbende videreudvikles, så de stemmer overens med patienternes behov og de generelle forventninger til psykiatrien.

4

7. En psykiatri hvor tvang minimeres Det vil være nødvendigt at anvende tvang over for nogle patienter, som er til fare for sig selv eller sine omgivelser. Tvang opleves som et overgreb, og brugen af tvang skal minimeres gennem bedre behandlingsmetoder og samarbejde med patienten. Der skal udvikles og an-vendes metoder til at begrænse brugen af tvang, og der skal ske en målrettet uddannelse af personalet i at forebygge konflikter. Patienterne skal involveres i arbejdet. Når tvang anven-des, skal det ske så nænsomt som muligt, og patienternes rettigheder skal til hver en tid sikres. 8. En psykiatri med kompetente og engagerede medarbejdere Psykiatrien er i gang med større omstillings- og forandringsproces, bl.a. med mere vægt på forebyggelse, ambulant og opsøgende behandling, og hvor patientens situation og behov defi-nerer personalets funktioner. Personalets kompetencer skal således matche såvel kerneopga-verne som de mere specialiserede opgaver og nye behandlingsformer. En indsats af høj kvalitet og omsorg for patienterne i psykiatrien forudsætter kompetente og engagerede medarbejdere. Efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø er blandt de faktorer, der skal bidrage til den nødvendige kvalitetsudvikling i psykiatrien. Psykiatriens medarbejdere skal løbende kunne udvikle deres kompetencer i relation til holdninger, indsatsområder, op-gaver og funktioner. Derfor er der behov for en fælles udviklingsproces med fokus på et indi-viduelt og kollektivt kompetenceløft af personalet Gode arbejdsforhold og udviklingsmuligheder skal styrke rekruttering og fastholdelse af per-sonalet. Det er derfor helt centralt, at organisationen er præget af god personaleledelse og god kommunikation i omstillings- og forandringsprocessen. 9. En psykiatri i stimulerende fysiske rammer Tidssvarende og tilstrækkelige fysiske rammer har betydning for patienternes velvære og be-handling og for sikkerheden for patienter og personale. En stor del af de nuværende fysiske rammer i psykiatrien i Region Hovedstaden lever ikke op til moderne standarder for byggeri og skal derfor moderniseres i de kommende år. Der skal være enestuer til alle patienter og go-de muligheder for aktivitet og motion. Patienterne skal inddrages i byggeprojekterne. 10. En psykiatri med fokus på forskning, udvikling og fornyelse Forskningen i psykiatrien skal styrkes. Region Hovedstaden skal være førende i forskning i Danmark og indgå aktivt i international forskning. Forskningsresultater skal hurtigt omsættes til en forbedret behandling. En psykiatri af høj kvalitet er ambitionen. Derfor skal der udvik-les kvalitetsstandarder for psykiatrien. Der skal systematisk høstes viden om effekt og resulta-ter – til gavn for patienterne. Region Hovedstaden skal gå forrest i udviklingen af psykiatrien og skal have mod til at gå nye veje og søge nye løsninger i samarbejde med patienter, pårø-rende og samarbejdsparter. Psykiatrien skal tilpasse sig samfundets forventninger og aktivt udvikle og omsætte kravene til nye tiltag til gavn for patienterne. Samtidig skal psykiatrien selv være proaktiv i forhold til udvikling af nye metoder, arbejdsformer, organisering, kompe-tencecentre, og teknologi.

Slettet: til

REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 14. december 2010 Sag nr. 22 Emne: Investeringbevilling til to mindre byggeprojekter med statslig medfinansiering i finansloven 2010 1 bilag

Koncern Økonomi

Budgetenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød

Opgang Blok A Afsnit 1. sal

Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 50 11

Fax 48 20 57 99 Mail oekonomi@regionh.dk

Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721 Dato: 13. december 2010

Investeringsbevillinger til mindre byggeprojekter med statslig medfinansiering i Finansloven På mødet i forretningsudvalget den 7. december 2010 blev det i forbindelse med sag om mindre byggeprojekter med statslig medfinansiering besluttet, at der udarbejdes et notat, der beskriver processen for hvilke projekter der er indstillet gennemført med statslig medfinansiering, kassetrækkets størrelse og hvem provenuet tilfalder. Som led i finanslovsaftalen for 2010 er afsat en pulje på 500 mio. kr. på landsplan til igangsættelse af regionale byggeprojekter på hospitaler med et højt indhold af elemen-ter, der vedrører energibesparende foranstaltninger samt understøtter og befordrer ef-fektive arbejdsgange. Efter aftalen skal investeringerne have karakter af en reel fremrykning af ”vedligehol-delsesarbejder med anlægskarakter”, som kan forudsættes realiseret i 2010 (med afløb i 2011), og som ikke er budgetteret til afholdelse i 2009 og 2010. Det forudsættes, at regionerne tilvejebringer 50 pct. af egenfinansieringen til puljen svarende til 250 mio. kr. Forretningsudvalget tiltrådte den 26. januar 2010 administrationens forslag til proce-dure for ansøgning og godkendelse af mindre byggeprojekter, herunder at administra-tionen på baggrund af indkomne forslag fra hospitalerne bemyndiges til at udvælge projekter, der fremsendes med henblik på godkendelse i Indenrigs – og Sundhedsmini-steriet og efterfølgende investeringsbevilling til godkendelse i regionsrådet. I procedureforslaget fordeles halvdelen af puljen til energibesparende foranstaltninger mens den resterende halvdel af puljen som udgangspunkt fordeles forholdsmæssigt mellem virksomhederne med henblik på en lokal prioritering af projekter, der kan un-derstøtte effektivitet. For den halvdel, der er målrettet energibesparende initiativer, er søgt fremmet en ræk-ke projekter, der med den nærmere afgrænsning af den eksisterende låneordning ikke opfylder kriterierne for lånefinansiering, dvs. hvor energimærkning ikke foreligger.

lenfrePlaced Image

Side 2

En del af de valgte energiprojekter indeholder tillige en kombination af indeklimafor-bedringer, effektivisering af lokalernes anvendelse, samt energibesparelser. Herudover har de valgte projekter med vinduesudskiftninger betydet udskiftning af vinduer, som under alle omstændigheder skulle udskiftes inden for en kortere årrække. Vinduespro-jekter med meget lille eller ingen energibesparelser er blevet fravalgt. Ved udvælgelsen af projekterne med energibesparende indhold er der blevet lagt vægt på, hvor stor en del af projektet, der var energibesparende. Projekterne er herefter rangordnet ud fra den interne forrentning af selve energibesparelsen, hvorved der tages hensyn til investeringens levetid. Til sidst er der set på den simple tilbagebetalingstid for den energibesparende del af projektet. Disse kriterier har vist sig at være tilstrækkelige for projekternes godkendelse i Inden-rigs- og Sundhedsministeriet. For den halvdel der er målrettet effektivisering anførte administrationen følgende kri-terier i procedurebeskrivelsen: A. Bedre kapacitetsudnyttelse, f.eks. ved inddragelse af eksisterende arealer, som på

grund af indretningen ikke udnyttes hensigtsmæssigt og som efter ombygning kan give mere effektive arbejdsgange eller bedre logistiske forhold for personale og patienter.

B. Forbedringer af tekniske installationer, hvor nuværende indretning er utidssvaren-de eller mangelfuld i forhold til den aktuelle behovsvurdering,

C. Klimaskærm, f.eks. gennem forbedring af forhold, der medvirker til bedre inde-klima og dermed bedre kvalitet/effektivitet i form af et forbedret arbejdsmiljø for personale og bedre patientoplevet miljø.

Administrationen havde ikke mulighed for forud for sagen om procedurebeskrivelse at forelægge de anførte tildelingskriterier for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og det er i forbindelse med dialogen med ministeriet blevet klart, at man kun har kunnet imø-dekomme ansøgninger, der opfylder kriteriet A, og kun hvis det kunne godtgøres, at projektet gør det muligt at realisere egentlige besparelser. De godkendte energiprojekter indebærer, at der realiseres årlige energibesparelser på 6,7 mio. kr., der indarbejdes i virksomhedernes budget som rammereduktioner, når projekterne er gennemført. For så vidt angår de øvrige effektiviseringer, der muliggøres af projekterne, forudsæt-tes disse realiseret af virksomhederne inden for budgetrammen som led i den løbende tilpasning til nye udgiftsbehov eller ændring i budgetrammen. Der foreligger ikke en samlet opgørelse af besparelserne i den forbindelse.

Side 3

Med forelæggelsen af de to sager vedr. mindre byggeprojekter med statslig medfinan-siering er der samlet set imødekommet ansøgninger for 141,5 mio. kr., der har udløst et kassetræk på 70,8 mio. kr., svarende til den forudsatte 50 pct. egenfinansiering til regionen. Disse beløb skal ses i forhold til den til regionen oprindelig tildelte ansøgningsramme på i alt 156 mio. kr. (med 78 mio. kr. i egenfinansiering), og der har med de projekter, som er afvist af ministeriet, ikke foreligget tilstrækkelige projekter til fuld udnyttelse af regionens ansøgningsramme. De to projekter på Frederiksberg Hospital har dermed været de eneste, der forelå, som har kunnet godkendes.

REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 14. december 2010 Sag nr. 31 Emne: Orientering om lægevagten på Frederiksberg bilag 4

Koncern Praksis

Driftsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok D Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 52 42

Fax 48 20 54 99 Dato: 14. december 2010

Lægevagten i Region Hovedstaden Oversigt over lægevagtskonsultationer og visitationer: (Lægevagtskonsultationerne følger områder og ikke alene kommunegrænser) Lægevagtskonsultationer: Dækker følgende område Helsingør Hospital Helsingør, Hørsholm og Gribskov Hillerød Hospital Hillerød, Helsinge og Fredensborg Frederikssund Hospital Frederikssund, Halsnæs og Egedal Herlev Hospital Herlev, Ballerup, Furesø, Gladsaxe og Dyssegård (bydel

af Gentofte) Gentofte Hospital Ydre Østerbro (bydel af København), Gentofte (undtaget

bydel Dyssegård), Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Alle-rød

Glostrup Hospital Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk, Glostrup, Albertslund, Rødovre

Hvidovre Hospital Kongens Enghave, Vesterbro, Valby, Vanløse (bydele af København), Hvidovre og Brøndby

Bispebjerg Hospital Frederiksberg og København (undtagen følgende bydele: Kongens Enghave, Vesterbro, Valby, Vanløse, ydre Østerbro og Amager)

Amager Hospital Amager (bydel af København), Dragør og Tårnby Bornholms Hospital Bornholm Telefonvisitationer: Bispebjerg Hospital Hospitalsplansområde: Byen Herlev Hospital Hospitalsplansområde: Midt og Syd Hillerød Hospital Hospitalsplansområde: Nord Bornholms Hospital Bornholm (fra kl. 22 til 08 varetages visitationen fra Her-

lev) Det har været vigtigt at sikre, at der er lægevagtskonsultationer på alle områdehospita-ler. Derudover er der fortsat på en række nærhospitaler en lægevagtskonsultation, med henblik på at sikre en geografisk fordelingen, der tilgodeser nærhed for regionens bor-gere.

lenfrePlaced Image

REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 14. december 2010 Sag nr. 32 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om thoraxkirurgi bilag 2

Koncern

Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 48 20 53 74

Web www.regionh.dk Journal nr.: 10008247 Dato: 14. december 2010

Sag nr. 32: Henvendelse fra regionrådsmedlem Lene Kaspersen (C) om thoraxki-rurgi. På forretningsudvalgsmødet den 7. december 2010 blev der stillet spørgsmål vedrø-rende konsekvenser for ventetider. Det kan oplyses: Hjertekirurgien fra Gentofte flyttes til Rigshospitalet fra 1. juni 2011. Lungekirurgien har været samlet på Rigshospitalet siden 1. januar 2009.

Det er ikke forventningen, at indflytningen af hjertekirurgien vil påvirke ventetiderne til hverken hjerte- eller lungekirurgi. Som konsekvens af beslutningen om at flytte hjertekirurgien sammen, er der i budget 2011 afsat ressourcer til nødvendige ombyg-ninger på Rigshospitalet. Dette betyder bl.a., at der etableres to nye operationsstuer og et nyt sengeafsnit i Hjertecentret, således at den fysiske kapacitet til indflytningen er sikret.

Hjertecentret på Rigshospitalet oplyser, at ventetiden til Hjertekirurgi i øjeblikket er 4 uger. Ventetiden til Lungekirurgi er i øjeblikket 12 dage.

lenfrePlaced Image

Sag nr. 2 - Bilag 2 Sag nr. 4 - Bilag 3Sag nr. 5 - Bilag 2Sag nr. 6 - Bilag 5Sag nr. 7 - Bilag 2Sag nr. 22 - Bilag 1Sag nr. 31 - Bilag 4Sag nr. 32 - Bilag 2