2 Retshistorie skema

Retshistorie Jura Bachelor

Lene Rosengaard Side 1 09-09-2009

Oldtiden kap 1 og 2 side 42

Corpus juris civilis side 34

Et naturligt udgangspunkt for besvarelse af hvad romerret er med udgangspunkt i de romerske retskilder.

Corpus juris civilis blev til i Konstantinopel i 529-534 p foranledning af kejser Justinian. Den bestr af flgende dele:

1. Institutiones (lrebog, Gaius; inddelt i personer, ting og processuelle regler)

2. Digesta (diverse vrker, bl.a. 1/3 af Ulpian, derudover Papinian, Paulus)

3. Codex (samling kejserlige forordninger, lovsamling) 4. Novellae (nyt stof)

- Ikke en kodifikation i moderne forstand eller en systematisk lovsamling (s. 34)

Forskel p dansk ret og romerret

Lovgivning spiller en begrnset rolle i romer retten, hvor er udviklet i juridisk praksis af prtor og jurister.

Romer rettens kilder br sammenlignes med retsgrundlaget i landskabslovene.

En vigtig forskel mellem dansk ret og romerretten er at lovgivningen spiller en begrnset rolle i romerretten, som er udviklet i juridisk praksis af prtorer og jurister.

Dansk ret - landskabslove - senere lovgivning og sent udviklet retsvidenskab.

Romerrettens betydning for dansk ret kan nvnes culpa, lex regia.

Den strste indflydelse p dansk ret kom igennem den tyske pandektvidenskab, der havde stor betydning for intern dansk rets udvikling og det nordiske lovsamarbejde.

Jus commune

Side 54 Vigtigt at forst hierarki. Romerretten kom frst, men kanonisk lov er verst.



Man taler om Europa og romerretten eller om jus commune for at betegne romerrettens betydning for den senere europiske retsudvikling. Udviklingen forlb dog forskelligt i den stlige og vestlige del af romerriget.

Betegnelse for den flles retsopfattelse p grundlag af studier i Romerret, Kanonisk ret og Naturret.

Corpus juris civilis (ldste romerret, der var forbeholdt borgerne i byen Rom) og Corpus juris Canonici

Blev udviklet I middelalderen p grundlag af studier i romerret og kanonisk ret ved Bologna universitetet.

Kanonisk ret var gldende i alle de ved siden af den verdslige ret. Romerretten var i flere omrder subsidir gldende ret.

En vigtig forskel mellem dansk ret og romerretten er at lovgivningen spiller en begrnset rolle i romerretten, som er udviklet i juridisk praksis af prtorer og jurister.

Dansk ret - landskabslove - senere lovgivning og sent udviklet retsvidenskab.

Romerrettens betydning for dansk ret kan nvnes culpa, lex regia. Den strste indflydelse p dansk ret kom igennem den tyske pandektvidenskab, der havde stor betydning for intern dansk rets udvikling og det nordiske lovsamarbejde.



Landskabslovene

Landskabslovene De frste skrevne danske retskilder.

Gldende i de geografiske omrder, som kan henfres under dansk jurisdiktion.

Jurisdiktionerne: Jylland (+ erne) Jyske lov (1241) Sjlland Valdemars Sjllandske Lov og Eriks Sjllandske Lov + Sjllandske og Sknske Kirkeret. Skne Sknske Lov (ca. 1200)

Landskabslovene gjaldt frem til Danske Lov (1683).

Bestod i hj grad af processuelle regler.

Tilregnelse og tilregnelighed omtales ikke Landskabslovene. Ligeledes skelnes der ikke mellem culpa og hndelighed.

Arvebog og Orbodeml

ca. 1170/84 muligvis rigsomfattende omhandler arveret og strafferet

Sknske lov ca. 1215-22 glder kun for Skne, men flere af bestemmelserne overfres senere til andre landskaber/landskabslove.

Udbygger A & O med bestemmelser om person-, familie- og ejendomsret samt om tyveri og landskabsforhold.

Oversttes ca. samtidigt til latin af rkebiskop Anders Sunesen i hans skaldte Parafrase



Valdemars Sjllandske lov

mske 1220erne bygger p A & O, men udvidet med SkL-bestemmelser om person-, familie- og ejendomsret samt om tyveri og landskabsforhold glder for Sjlland kommer i en ny sproglig redaktion i sidste halvdel af 1200-tallet

Man m ikke borttestere mere end af ens slgtsarv. Man m ikke skalpere folk da dette er rekrnkende. Man m heller ikke blnde folk, eller hugge deres re, nse eller overlbe af, sl deres tnder ud. Man m ikke mrke dem som en trl. Bden stiger jo strre rekrnkelse der er tale om. Man bder ikke pga. erhvervsevnetab.

Jyske lov 1241

mske tiltnkt rigsomfattende virkning, men kom kun til at glde i Jylland har som den eneste af lovene en fortale, hvori det fortlles, at loven er givet af kongen med sttte fra rigets fornemmeste mnd bygger strukturelt p A & O, men med udvidelser fra SkL/VSL indfrer en helt ny procesret, som bygger p den samtidige romersk-kanoniske procesret med faste, udpegede nvn mm. er udvidet med en rkke bestemmelser i perioden 1241-1276

Noget af fortalen er inspireret af kanonisk ret. (s. 101, 106-107) - + ddsstraf for tyveri. - Selve fortalen, s. 109-110.

Fortale:

Fleste stninger gengivelser af kanonisk ret.

Lov skal vise sandheden ved tvivl Loven skal passe til landets sdvane. Der skal vre lighed for loven. Kongen kan ikke bare ndre loven.



Kongen skal styre landet, og folk skal adlyde ham, til gengld vil kongen sikre freden i landet. Kongen har sin magt som fuldmagt fra Gud (To-svrds lren) En rkke centrale personer bevidner at kongen har givet loven. Overensstemmelse med Gratians dekret og dermed den kanoniske rets krav om nedskrivning af den verdslige ret. Loven:

Kun dbte brn arver. Hvis tvivl er der en formodning for at barnet er dbt. Jord skal skdes p tinget: En slags tinglysning. Tyveri fra kloster kan ddsstraffes af kongens ombudsmand uden dom. Alle andre m ikke selv ddsstraffe folk da dette er selvtgt. Man m gerne drbe sin utro kones elsker (Ogs i DL 6-12-4) Grundlag for retstilstanden helt frem til Danske Lov (1683)

Eriks

Sjllandske lov efter 1241, men fr 1320erne supplerer VSL og glder som denne ogs kun p Sjlland er lbende udvidet med nye bestemmelser, isr om kongens ret til at rejse sag og modtage bder

Mand og kone ejer alt halvt. Mht. til jorden gr den i tilflde af skilsmisse eller dd - hvis der ikke er arvinger -tilbage til manden og konens slgt sdan at hver fr s meget som der har vret indbragt.

Arv Arveretten indtog en central placering i landskabslovene, modsat var det med gteskabsloven, da denne hovedsageligt var reguleret i kanonisk ret under kirkens jurisdiktion.

Begreberne Fllig samt Hovedlod: Flliget omfattede lsre, penge og jord. Hver parts andel i flliget benvnes hovedlod. Arvejord er ikke omfattet af flliget.



Ordet testamente indgr for frste gang i dansk ret i forbindelse med sjlegaver, dvs. ddslejegaver i Jyske Lov 3-45

Sjlegaver: Der kunne disponeres over den halve hovedlod.

Dispositionen over hovedlodden kunne tilsidesttes ved partsed eller nvn.



Kanonisk ret kap 2 side 64

Oprindelse Startede i 200 tallet

Danmark I DK fik kanonisk ret strre betydning end romerret. Kanonisk ret var gldende i DK, det blev romerretten aldrig.(s. 66)

Danskere i Bologna: Anders Sunesen (som arbejdede med sknsk ret), og Knud Mikkelsen af Viborg

Betydningen i Danmark ogs efter reformationen

Corpus juris Canonici

Universelt system, der glder i alle katolske lande og som sammen med romerretten danner grundlaget for Jus commune.

Kanonisk ret anerkender ikke et skel mellem en verdslig og en gejslig retsorden.

Lovsamling fra 1582, se under retskilder, hvad den bestr af. Corpus juris canonici er Kanoniske rets lovsamlinger (alm. Betegnelse), blev aflst af Codex juris canonici i 1917 (s. 69).

Retsvidenskab studeret ved universiteterne primrt Bologna og Paris.

Var i hj grad influeret af romerretten (s. 69). For at lre kanonisk ret, mtte man studerer romerretten (s. 66-m og 71)

Har haft betydning for dansk ret p gteskabsretten, arveretten, kontraktsretten og processer se nedenfor Ses bl.a. i fortalen til Jyske lov.

Afgrelsesformer

1) Canones Beslutninger truffet p kirkelige mder 2) Decretales Pavelige retsafgrelser

verste lovgivende organ i kirken var paven.



Gratians Munk i Bologna, jf. Bolognaskolen og dens undervisning i Kanonisk ret.

Gratians dekret (1140) Gratians samling af Kanonisk ret. Gratians dekret: En af de vigtigste kirkeretlige bger. Stort set intet vides om Gratian (s. 67-68).

o Delt op i:

- 1. del: Distinctiones (alm. Bestemmelser) - 2. del: Causae (fiktive retstilflde)

o Indflydelse ses bl.a. i Jyske lovs fortale (1241)

Retskilder 1. Decretales (Pavebreve, hvor paven tog stilling) 2. Liber extra (fra 1234 - paveligt lovvrk uden for/ved siden af Gratians

dekret). 3. Gratians Dekret (1140), jf. neden for under Gratian 4. Liber sextus (1282 forsttelse af liber extra) 5. Bibelen (udvalgte steder) 6. Canones (Koncilbeslutninger et koncil er et kirkemde, hvor tros

sprgsml bliver afklaret) 7. Clement Vs dekretsamling/Clementini (1317)

Corpus juris canonici bestr af 2 + 3 + 4 + 7

Kanonisk ret dkker familieret(gteskab), arv, testamente, ger, gejstlighed og studenter

Dynamisk retssystem, der blive afgjort ved egne domstole.

Renter -

kontraktsretten

Kontraktsret: Usura (ger), man mtte oprindeligt ikke tjene penge p renter, udln osv. (s. 77)

Var som UP afvisende over for rentetagning dog med visse undtagelser.



Efter reformationen:

Den Koldingske Reces art. 77 (efter 1547) ans man ikke lngere renter som stridende mod guds lov og en rentetagning p 5 % tillades. Rentetagning: Luther oprindeligt modstander af renter. Dog blev det gradvist acceptabelt. Koldingske reces (1558) tillod 5 % rente, men udtalte at det var imod Guds bud at tage rente. (s. 171-172)

gteskabsretten Ingeborg-sagen (fransk konge ville skille fra dansk prinsesse; Paven tillod det ikke) side 74

Handling: -1193 bliver Ingeborg og Phillipe-August gift, samme r erklrer rkebispen af Reims gteskabet oplst. -1195 pave Clestin erklrer oplsningen ugyldig. -1196 Phillipe-August trodser dommen og gifter sig p ny (bigamist!). -1198 Innocens krver Ingeborg genindsat som dronning -1199 Interdikt (gudstjenesteforbud) over Frankrig. -1200 Ingeborg fngslet. -1203 Ingeborg klager til paven. -1208 Oplsningsprocessen genoptages. Phillipe-August hvder gteskabet ikke er fuldbyrdet, Ingeborg at det er fuldbyrdet. -1212 Paven ngter at oplse gteskabet. -1213 Ingeborg genindsttes som dronning (Phillipe-August anerkender gteskabets gyldighed). -1223 Phillipe-August dr. -1237 Ingeborg dr.

gteskabsret (s. 72-73): o Kanonisk ret (aftale mellem mand og hustru) o Romerret (fader arrangerede) dette udgangspunkt gjaldt ogs for sdvaneretten rundt om i Europa.

gteskabet var et sakramente



Ugyldigt / gteskabshindringer: Slgtskab (4. led) Tvang Vildfarelse Impotens Viljesmangel Ikke fuldbyrdet Kristen med vantro Med gejstlig el. nonne

Skilsmisse- Ikke mulig Separation - Ved gteskabsbrud Ophvelse - Hvis begge gik i kloster Sagerne blev frt ved gejstlige domstole, sprog latin hjemmel: kanonisk ret.

Arveretten Kanonisk ret fik testamentet fra romersk ret. (s. 76)

De 2 svrd Jesus havde bebudet, at apostlene var i besiddelse af begge svrd, og de katolske prster efterflgere af dem prsterne havde nu lnt det ene svrd til verdslige vrighed, der stadig skulle flge kirkens anvisninger K17.

Luther forkastede denne katolske lre, han nskede adskillelse af de 2 vrigheder, de havde hver deres srlige legitimitet, men var uafhngige begge afledte magt fra Gud og var forpligtet overfor Gud.

Opgaverne er forskellige og m ikke blandes, Kirken har ordet og det verdslige regimente svrdet/magten som sit vrktj. Men begge regimenter skal respekteres af den kristne.

Hvordan adskiller dansk ret FR reformationen

sig fra kanonisk

ret

Kanonisk ret opbygget med forbillede i romerretten. Kanonisk ret flerhed af retskilder, bde paven og koncilier havde lovgivningskompetence. Den danske konge skulle have samtykke fra landstingene/danehoffet/rigets bedste mnd

Dansk ret er landskabslovene



Domstole fr reformationen

Herredsting Landet var inddelt i retskredse med eget Herredsting (Herredsting virkede frst og fremmest som det, vi i dag kender som byretter).

herrederne = mindre retlige enheder inden for landskabet, hvor hvert herred havde et herredsting (der fra 1400-tallet blev ledet af en herredsfoged); i nogle tilflde kunne srligt alvorlige retstvister, der ikke fandt en afgrelse her, overflyttes til afgrelse ved landstinget

Ingen rekursadgang fra Herredsting til Landsting

Tamperretter Betegnelse for blandede domstole, der tog sig af gteskaber Tamperretterne ophvedes i 1797.

gejstlige domstole i bispebyerne (isr med srlige tamperetter om gteskaber efter reformationen)

Landstinget Situeret i Viborg, Ringsted og Lund var flles for hele landet.

landskaberne = store retlige og administrative enheder, der dkkede hhv. Skne, Sjlland (med samme lov for Lolland-Falster og Mn fra 1282) og Jylland (med samme lov for Fyn) og hvor sager kunne forelgges landstinget i hhv. Lund, Ringsted og Viborg samt indtil 1681 de mindre landsting for Lolland-Falster, Mn og Langeland (fra ca. 1300 var dommeren kgl. udpeget)

Ingen rekursadgang fra Herredsting til Landsting

Retterting i lbet af 1300-tallet fik kongen s megen magt, at han kunne oprette sit eget retterting, der med tiden kom til at fungere som sidste instans i alle sager

Stadsret - Rdstueret Side 140

Kbstderne begynder at dukke op i 1200-tallet med srlige privilegier og en strengere og mere handelsorienteret ret, der nedskrives i de skaldte stadsretter.



Den frste stadsret i Kbenhavn er i 1254

bytinget var den instans, der som udgangspunkt afgjorde retstvister, men mange steder indfrtes et byrd af srligt magtfulde, som med deres rdstueret konkurrerede med bytinget (der blev ledet af en kgl. eller biskops byfoged)

Dog kun indtil 1600

Birketing birketing p kongelige og adelige slotsomrder = havde srligt privilegium med de skaldte grdsretter (byerne var som sdan ogs undtaget landskabernes almindelige ret og kan derfor ogs opfattes som birketing ved at have en srstatus inden for herredet/landskabet)

Bytinget afholdtes p torvet. (s. 178), Birk: Omrde udenfor herreder, kongelige og adelige.

Kirken Kirken havde sine egne domstole. Biskoppen var almindeligvis dommer. (s. 66n)

Bevisret i stedet for bevisbyrde

UP: Sagsgte skal fre bevis for sin uskyld, dvs. negativ bevisfrelse.

Ingen adgang til modbevis.

Bevismidler Partsed med mededsmnd Tylvtered

Kirkelig modstand mod ovenstende, idet kanoniske bevisregler hvilede p vidner og dokumenter, f.eks. jernbyrd. Jernbyrd erstattedes omkring 1200-tallet af nvnsproceduren

Kongens sandemnds ed (som var bindende for domstolene) kunne tilsidesttes af biskoppen og 8 af byens bedste/plideligste mnd

Straffeformer Bod (hyppigst anvendte form)



Ddsstraf (tyveri) Frihedsstraf (ukendt og anvendtes flgelig ikke)



Domstolen efter reformationen

Retlige instanser Da byerne udskiltes fra Herrederne fik de egne Byting og Rdsstueretter, som var sideordnede.

landskaberne store retlige og administrative enheder, der dkkede hhv. Skne, Sjlland (med samme lov for Lolland-Falster og Mn fra 1282) og Jylland (med samme lov for Fyn) og hvor sager kunne forelgges landstinget i hhv. Lund, Ringsted og Viborg samt indtil 1681 de mindre landsting for Lolland-Falster, Mn og Langeland (fra ca. 1300 var dommeren kgl. udpeget)

herrederne mindre retlige enheder inden for landskabet, hvor hvert herred havde et herredsting (der fra 1400-tallet blev ledet af en herredsfoged); i nogle tilflde kunne srligt alvorlige retstvister, der ikke fandt en afgrelse her, overflyttes til afgrelse ved landstinget

kbstderne begynder at dukke op i 1200-tallet med srlige privilegier og en strengere og mere handelsorienteret ret, der nedskrives i de skaldte stadsretter bytinget var den instans, der som udgangspunkt afgjorde retstvister, men mange steder indfrtes et byrd af srligt magtfulde, som med deres rdstueret konkurrerede med bytinget (der blev ledet af en kgl. eller biskops byfoged)

birketing p kongelige og adelige slotsomrder havde srligt privilegium med de skaldte grdsretter (byerne var som sdan ogs undtaget landskabernes almindelige ret og kan derfor ogs opfattes som birketing ved at have en srstatus inden for herredet/landskabet)

kongens retterting

i lbet af 1300-tallet fik kongen s megen magt, at han kunne oprette sit eget retterting, der med tiden kom til at fungere som sidste instans i alle sager, se ogs nedenfor



gejstlige domstole i bispebyerne (isr med srlige tamperetter om gteskaber efter reformationen)

Vidner I lbet af det 16. rhundrede udvikledes et appelsystem i forbindelse med Vidnes bevisets stigende betydning

Krav om der p Tinget altid skulle vre et antal personer, som agerede som vidner p Tinget. Disse kaldtes Tinghrer eller Stokkemnd.

Kongens

Retterting

Kongen var hjeste domsmyndighed. Udvelsen af denne skete i fllesskab med Rigsrdet p Kongens Retterting (forlber for Hjesteret).

Hjesteret oprettedes i 1661

Arbejdet i Hjesteret foregik uafhngigt af kongen, om end der ikke var nogen formel magtfordeling mellem de to.



Middelalderen Kap 3 i DT side 88

Periode Fra 1200 til 1500 I Danmark senere middelalder end resten af verden, hvor den starter r 1000

Retskilder De primre retskilder i middelalderen er sdvane. Det at lovene nedskrives hjlper blot til med at huske pligterne, nedskrivningen muliggr en statisk ret, men retten blev ogs prget af den lokale sdvaneret tilsat lidt fra kanonisk ret og lidt fra romers ret. Der skiftes til fokusering p territoriet frem for persongrupper.

Inspirationskilder til middelalder ret

Augustins De Civitate Dei fra 400-tallet

ideologien om de to svrd, dvs. den ndelige og den verdslige fyrste, der samarbejder til den kristne menigheds bedste

Isidor af Sevillas Etymologiae fra 500-tallet om rettens og lovens vsen og karakteristika

Gratians Dekret fra 1139-59 frste autoritative samling og harmonisering af kanonisk ret

Liber Extra fra 1234 opsamling og harmonisering af pavelige dekreter udstedt siden Gratians Dekret samt almindelig offentliggrelse af de fleste bestemmelser fra Det fjerde Laterankoncil, der blev afholdt i 1215

lbende udstedte pavelige dekreter og mere indirekte den antikke romerret, som der blev undervist i ved universiteterne i Sydeuropa, og som indirekte sneg sig ind via kanonisk ret

de gamle traditioner og sdvaner

ny kongelig lovgivning eller kompromisser mellem kongen og retskyndige stormnd fra landskabet



Erik Glippings hndfstning

Baggrund: Politisk uenighed ml. ledende stormnd og kongen, kreplan for hvordan forholdet ml. konge og de verste i landet skulle vre.

Danmarks frste uofficielle grundlov

Kongemagten var strk under Valdemar tiden, men svkkedes efter. Samarbejdet ml. kongen og kirken byggede p en opfattelse fra starten af det 5. rh. (gudsstaten) (s. 111)

S kom Erik Glippings hndfstning (1282) s. 142-145

Kongen betydeligt svkket

Pligt til at indkalde Danehof. (sidst afholdt 1413), Begrnsning af kongens ret til anvendelse af kongebreve.

- Kongen havde efter kirkelig opfattelse pligt til at opretholde fred og retfrdighed (s. 106n-107).

Ad Danehoffet: Kongen forpligtedes til at indkalde Danehoffet til forsamling. De havde kompetence til at krve kongen stillet til regnskab for sin embedsfrelse, jf. MAL 5, stk. 1.

Ad Kongebreve: Kongens befaling om at rette for sig (kunne alene udstedes p grundlag af forudgende dom i en sag).

Kongen lover at holde Valdemars love, og tilbagekalder alt der er udsted i modstrid hermed (viser at stormnds privilegier var knyttet til gamle love) herefter nvnes en lang rkke tilbagekaldelser og opremsninger af hvad der nu glder: Bl.a.

Man skal ikke lngere betale skat udover sit herred (administrativ



landskabsenhed) Ikke lngere tvangsarbejde. Ikke lngere tvangsgaver.

Privilegier skal vre i kraft, og kan kun ved de periodiske stormndsforsamlinger tages tilbage.

Kbmnd beholder ogs deres privilegier. Kirkens frihed ubeskret.

Indhold 1. Hof skal holdes en gang om ret (senere danehof). 2. Ingen m fngsles uden at have vret for en dommer, med mindre man tilstr el. gribes p fersk gerning. 3. Ingen straf uden love. 4. Landskabslovene (Kong Valdemars love) skal overholdes og nyere lovgivning, der krnker dem, skal tilbagekaldes. 7-8. Bndernes afgifter og arbejdsbyrder skal nedsttes til 1241-niveauet. 13. Forbud mod konfiskation af ejendom, med mindre det sker efter en dom for majesttsforbrydelse.

Manddrabs forordning i Europa

I 1235 foreslog Frederik 2. en landefred, der satte grnserne for retten til at fre private fejder. Grundlaget var baseret p at kejseren eller kongen sammen med kirkens opbakning giver en styrkelse af rigets centralmagt.

Den ligner manddrabsforordningen i Danmark af 1200, idet krnkeren fik hele samfundet imod sig, ikke kun den krnkedes slgt.

Tidligere havde lovgivning fra kongen stdt p folkets modstand, idet loven anss at stamme fra Gud og ikke kongen, men der sker en ndring i 1200, hvor kongen har strre held med selvstndig lovgivningsmyndighed.

Manddrabs forordningen I Danmark

Kongen havde til opgave at sge at opn forlig mellem de implicerede slgter, f.eks. ved betaling af bod i stedet for hvndrab.



side 100 - 106 Selvtgt efter modtagelse af bod straffedes med fredlshed.

Den Kbenhavnske reces (1537) Kongen handler direkte p guds vegne. Ddsstraf indfres pga. manddrabsforordningens ineffektivitet.

Love i Danmark Landskabslovene: Jyske lov, Sknske lov, Valdemars og Eriks sjllandske love.

o Disse blandede ny og gammel ret (s. 96). o Danmark fik frst retsenhed i 1600-tallet (1683). (s. 94) o Jyske lov citerer bde Gratians dekret og Liber extra. o Fortalen til Jyske lov siger at loven skal vre rlig, retfrdig, nyttig, klar. o Landskabslovene indeholdte bl.a. strafferetlige bestemmelser, processuelle regler, familie- og arveret og fast ejendoms-bestemmelser.

Jyske Lov:

- Noget af fortalen er inspireret af kanonisk ret. (s. 101, 106-107) - + ddsstraf for tyveri. - Selve fortalen, s. 109-110.

Straf og erstatning side 112- 117

- Sondring ml. retsbrud beget med vilje eller vdesvrk (uden forst eller af dyr og livlse ting). Skyldes indflydelse fra den kirkelige skyldslre. (s. 112, 114) - Minus sondring mellem hndeligt og uagtsomt, altid krav p oprejsning. - Ran = benlys tilegnelse af en andens ting = bde p 3 mark. (s. 117) - Tyveri = i det hemmelige = ddsstraf, dog senere kun vrdi over mark. (s. 117)

Jernbyrd side 122 Oprindelsen til jernbyrd i Danmark kendes ikke, p de IV. Laterankoncil i 1215 blev det forbudt gejstlige at medvirke

- Valdemar afskaffede jernbyrd ved en jernbyrdsforordning. (ca.1215), efter IV. Laterankoncil



Udg. Pkt.: Partsed, med mededsmnd. - Eksisterede indtil 1500-rene (formelt indtil DL)

- 3 former for jernbyrd i Sknske Lov: Skudsjern, trugsjern og skr. (s. 120n-121)

Nvnsproceduren (trdte i kraft i stedet for jernbyrd) (s. 123n-125): - Faste nvn kun brugt i Jylland. o Ransnvninger: Valgt for et r ad gangen, og deltog ved sager om ran, tyveri

- Sandemnd: Medvirkede i visse sager. 8 i hvert herred, og afgrelse ved flertal.

- Ringe mulighed for tvangsfuldbyrdelse. o Mandhelg (=ret til at vre part i retsforhold) kunne mistes.

gteskab side 126- 140

- Landskabsloven: Kun f regler om gteskab og oplsning.

- Kanonisk gteskabsopfattelse blev den udbredte, anliggende ml. 2 som vil giftes. Fr anliggende ml. slgterne (s. 128).

Arv side 129 Arveret: o Sjlegaver kun med samtykke fra manden. o Testamente kendes fra romerretten. o I middelalderen blev de fleste bnder fstebnder (=betalte landgilde for at bo p en grd, og dyrke jord) - Stirpalgrundstningen blev anerkendt i Jyske Lov (s. 130) glder stadig i dag, jf. Arvelovens 1.

Arveretten indtog en central placering i landskabslovene, modsat var det med gteskabsloven, da denne hovedsageligt var reguleret i kanonisk ret under kirkens jurisdiktion.



Ordet testamente indgr for frste gang i dansk ret i forbindelse med sjlegaver, dvs. ddslejegaver i Jyske Lov 3-45

Sjlegaver: Der kunne disponeres over den halve hovedlod.

Dispositionen over hovedlodden kunne tilsidesttes ved partsed eller nvn.

Fllig:

Formuefllesskab inden for husholdningen, rderum: Lsre og kbejord. Ordningen ophrte 1547.

Hovedlod: Fordelingsngle ved arvedeling og donationer. Hovedregel: Mnd tog dobbelt af kvinder.

Donationer: Tilladte maksimum hovedlod. (de havde betydning for kirken Syndsforladelse gives bl.a. ved donationer kirken vokser voldsomt

Magna Carta Side 143 Blev i 1215 givet som frihedsbrev af den engelske kong Johan. Fra dette frihedsbrev sammen med Erik Glippings hndfstning gr en lige linie til sener menneskerettighedserklringer.



Reformationen kap 4 i DT side 148

Periode 1500 og 1600 tallet

Reformationen breder sig fra 1420-1530, slr igennem i DK i 1536

Corpus juris civilis efter reformationen

Under indtryk af renssancens forkrlighed for antikkens sprog og skriftlige kilder og reformationens nske om at g tilbage til de oprindelige kilder og ikke tage hensyn til alle nyere tolkninger (hvilket hos reformisterne betyder pavens udlgning af Guds ord i lbet af middelalderen) udvikles ogs en ny, tilsvarende retsvidenskabelig retning, der nsker at se bort fra de middelalderlige tolkninger af romerretten (dvs. at se bort fra glossatorernes og isr kommentatorernes arbejde) og tolke Corpus Juris Civilis ud fra dens egen tid og egne forudstninger. Denne nye retning, der overvejende har sit tyngdepunkt i Frankrig, betegnes som den galliske sdvane (mos gallicus) i fht. den italienske sdvane, som vi kender den fra middelalderens skolastik.

Grevens fejde 1533-1536 Borgerkrig mellem katolikkerne og protestanterne, der ledte op til reformationen. Herefter stod kongemagten strkt.

Grevens fejde Blodig borgerkrig i DK. Lutheranerne (Christian III) vandt & reformationen indfrtes

Domme Guldkdedommene (1590) -> Grundlaget for DL 5-8-12 og 5-7-4, om vindikation. (s. 179-180)

ldre dansk ret bygger formentligt p et vindikations princip.

I Guldkde dommen fra 1590 blev vindikation lagt til grund for afgrelsen i modstning til Rdstue retten, der anvendte ekstinktions som princip.



Danske Lov er baseret p et vindikationsprincip.

I Romerretten: Ubi rem meam invenio, ibi vindicio hvor jeg finder min ting, der vindicerer jeg.

Reformationen Reformationen (1536)

Genoplivelse af tanken om guddommelig indstiftelse af kongens embede.

Styreform er Monarchia Mixta, dvs. en dualistisk styreform, hvor monarken styrede landet men mtte dele sin magt med andre.

Ad andre: Iflge hndfstningen skulle kongen regere i samrd med rigsrdet. Parallel til nutid: GRL 3, 1. pkt. hvorefter den lovgivende magt udgres af

regeringen sammen med Folketinget.

Skilsmisser anerkendes delvist.

Mere fokus p Romerretten. Kanonisk ret er ikke lngere direkte gldende.

o Kongemagten stod strkt. Rigsrdet svkket og katolske biskopper sat ud af spillet. o Kongeembeddet blev arveligt (tidl. Valgkongedmme) (s. 152) - Monarchia Mixta: Fra 1500 . 1600-tallet, mtte kongen dele sin magt med rdet (s. 152). o Kongen udnvnte selv rd og rigsembedsmnd, den fornemste var rigshofmesteren. Derudover kansler og rigsmarsk (militr og adel) (s. 152-153) o Rigsrdet indkaldtes kun i perioder. - Hndfstninger (= principper for regeringsfrelse)



- Koldingske reces (1558) o Baggrund: Mangelfuldt administrativt system o Chr. III samlede tidligere recesser, og ville skabe tidssvarende lovgivning.

o Lovgivningsarbejde fortsatte under Frederik II

Renncancen 1536 i Danmark

Reformation i 1536 medfrer at kanonisk ret formelt mister sin gyldighed, i stedet skulle bibelen vre retskilde.

Formelt fordi rhundredes pvirkning fra romersk og kanonisk ret ikke sdan lod sig fjerne.

Reformation mindsker Europisk trosfllesskab og dermed kontakten til andre lande end dem man var i kulturel forbindelse med (dvs. frst og fremmest Tyskland)

Kongen styrkes da kirken svkkes, og som flge deraf begynder han at udstede rigslove (recesser) som skaber retsenhed i perioden frem til Danske Lov i 1683.

Christian III: Kbenhavnske reces (1547) og Dronningborgske reces (1551)

Frederik II: Ordinans om gteskabssager (1582)

get indflydelse fra tysk-romersk ret da konger var opdraget eller fdt i tyskland og da embedsmndende hovedsageligt var tyskere.

Norge bliver dansk provins i 1536.

Christian IV (1596 1648) udsteder norske lov i 1604: Der var ikke s mange adelsmnd i Norge der kunne brokke sig over at deres privilegier blev get for nr. Dette var der i Danmark og derfor var det ikke muligt



at lave en stort anlagt kodifikation her.

Christian IVs engagement i trediverskrigen gr mildest talt drligt og landet kommer svkket ud af krigen, modsat Sverige der af denne grund knyttet tttere bnd til kontinentet sdan at der her kommer en get retsvidenskabelig aktivitet (fx bliver S. Pufendorf knyttet til universitetet i Lund) Man kan p den baggrund tale om egentlig svensk reception af romerretten.

Frederik d. III (1648 1670) stiger i anseelse efter at han blev i Kbenhavn efter at svenskeren belejrede byen i 1658 1659.

Adelen var svkket efter trediverskrigen, alle kunne se at rigets overlevelse ikke skyldtes adelen.

Enevoldsarveregeringsakten 10-I-1661: Vejen banet for enevlden, i og med at stnderne giver kongen arveret og alle stnder rettigheder.

Hjesteret aflser det kongelige retterting II-1661: Kongen frer forsdet og er dermed lig med den dmmende magt.

Christian d. Vs Danske Lov: 1683 Ajourfring af de almindelige love var ndvendig for at fjerne adelige privilegier.

Processen revideret efter romerretten.

Formlet var mere at styrke kongen end at lave lovgivning., dvs. kodificere den lov der ikke er imod kongen.

Reform i og med den skabte formel retsenhed dog ikke gyldig i hertugdmmerne (Slesvig og Holsten)



Den danske stat en realitet hvis man bruger Bodins statsdefinition.

Skulle egentlig ogs glde for Norge, men dette blev afvrget.

Domstole - I middelalderen gik domsmagten fra tingsforsamlingen til en af kongen udnvnt embedsmand (oftest en adelig).

- Oprindelig dmte han med de tilstede vrende p tinge, men efter slutningen af det 16. rh., dmte han alene. Samtidig udvikles et appelsystem i det 16. rh. (s. 176)

- 1805: Landstingene erstattedes af landsoveretter. Oprindelig ikke tale om appelordning.

- 1551: Pbudt at fre tingbog ved tingene

- 1635: Forordning gjorde retsforhandlinger offentlige

- Birkene p landet havde egne birketing, der ledtes af en birkefoged. Bytinget afholdtes p torvet. (s. 178)

o Birk: Omrde udenfor herreder, kongelige og adelige.

- Den verste dommer blev kongen, som udvede domsmyndigheden sammen med rigsrdet p kongens retterting. (s. 179) - 1661: Hjesteret oprettedes

- Igen professionelle jurister i DK

- 1617: Hekseprocesser og trolddomsforordning (sidste heksebehandling i DK: 1693)

- Mange nye love under Christian 4. og kansler Christen Friis.



Fra reformationen og frem, var lovgivningen utilstrkkelig, og blev suppleret af sdvaner og retspraksis (s. 184)

Lovgivning Den danske konge svel som protestantiske fyrster savnede efter reformationen lovregler p mange omrder, idet kirkelige regler ikke lngere fandt anvendelse. Derfor benyttede man i stort omfang mosaisk ret, som man fandt udtrykt i Biblen. Biblen var efter Reformationen tilgngelig for en langt strre kreds

Christian IV som lovgiver (s. 189-194) Lovgivningen var i hans tid et vigtigt instrument. 30-40 nye love om ret (meget p dette tidspunkt). - Lov om tjenestefolk og lsgnger (1619) (s.190). - Renter sat op til 6% (fra 5) (s.190). - Gldlove, hvor romerretten var forbillede (s.191). - Ny arvelov (1632) (s.192). - Tyveri: Minus ddsstraf for frst gangs tyveri (1636). (s.192) - Frste lov om advokater (1638) Ogs andre steder end i DK: - Kong Christian IV.s Norske Lovbog (1604)

Magt hierarkiet Kongen

Ret til selv at udnvne sine rd og rigsembedsmnd, der sammen med rigsrdet bistod kongen i forvaltningen og retsplejen.

Rigshofmesteren

Kongens almindelige stedfortrder.

Kansleren

Rigsembedsmand, igennem kancelliet gik al korrespondance til hoffet.



4)Rigsmarsken Adelens reprsentant i Rigsrdet.

Den Kbenhavnske reces

Den Kbenhavnske reces (1547) Kongen handler direkte p guds vegne. Ddsstraf indfres pga. manddrabsforordningens ineffektivitet.

Man m beholde det man har hvis man har det lnge nok. Hvd over 20 r. Svarer til DL 5-6-1.

Hvis kongen ikke straffede, straffede Gud rigerne (art. 5). Kollektiv bodsbetaling ved drab tvang uskyldige slgtninge til at betale og fik folk til at beg drab for ringe rsag. Derfor for bnder og borgere skulle der bdes liv for liv, og drabsmandens hovedlod skulle deles mellem kongen og den drbtes nrmeste arving (art. 7). Ddsstraf for adelige frst anerkendt i 1500-tallets slutning.

Strafferet under reformationen

Det gamle testamente anss som Jus Divinum og Mosaisk ret fandt derfor anvendelse som lovgivningsmnster.

Strafferetten skrpedes:

Mosaisk ret

Talionsprincippet

Straffen for sdelighedsforseelser blev skrpet.

Strafferetlige begrundelser:

Pligt at adlyde vrigheden, da den var indstiftet af Gud. Guds fortrnelse, straffede man ikke dem, der brd hans bud, ville han lade det regne med ulykker over riget.



Ad Mosaisk ret: Tallionsprincippet, jf. Hamurabis Lov (1800 f.Kr.) De 10 bud frte til strafskrpelse, jf. Den Kbenhavnske reces (1537) straks oven for.

Dekalogen (= de ti bud) blev indfrt som inddelingsgrundlag af strafferetten. Mosaisk ret

havde sledes stor betydning for retsopfattelsen, og prger bde landskabslovene og nutidens strafferet. - Talionsprincippet (= je for je) fik i DK ingen indflydelse udenfor manddrabsforbrydelsen.

Genoplivelse af den teokratiske tanke om den guddommelige indstiftelse af kongens embede. (s. 165) - Ddsstraf som alm. Straf for drab. - De 10 bud inddelingsgrundlag for juridiske fremstillinger af strafferetten fra d 16. og 17. rh. (s. 165). - Mosaisk ret stor indflydelse, (s. 168-170)

Hekse Den koldingske recess fra 1558 bygger p den ldre forordning af 1547, var med til at holde antallet af trolddomssager nede. Personer der var dmt for trolddom kunne ikke vidne mod andre. En anden bestemmelse var, at tortur ikke mtte anvendes fr efter domfldelse, hvilket menes at vre blevet respekteret. Man mener at det maks. Er 1000 mennesker der er blevet brndt i Danmark.

Sondring over trolddom DT 186.

Trolddoms forordningen

Forordningen skelner mellem, sort og hvid magi. Hvid magi: Kloge koner, naturmedicin, hndsplggelse osv. Straffen: Adel: rigsrdet skulle dmme. Ikke-adel: Forbrudt hovedlod + forvisning. Sort: Djlvepagten. Straffen: Blet.



Regulering fr 1617:

En troldkvinde m I ikke lade leve. 2. Mosebog, 22.18. Jyske Lov: Den anklagede skal dmmes ved ed af kirkenvn - 15 mnd fra sognet.

Forbuddet mod tortur af anklagede fr efter domsfldelse. Forbud mod at anklage nogen efter trolddomsdmtes udsagn. Koldingske reces 1558, art. 19. Alle ddsdomme for trolddom skulle prves ved landsdommeren fordi: Det tit og ofte er blevet befunden (sket), at de, som s er blevet oversvoret (af nvnet) og rettet (henrettet), haver vret uskyldige. Kalundborgske Reces 1576, kap. 8.

Hekseprocesser. Processerne ophrte i slutningen af samme rhundrede.

s. 184-189 - Havde fundet sted i det sm siden reformationen, men kulminerede ved forordningen i 1617. (s. 185) - Trolddomssager blev afgjort at et kirkenvn (15 nvninge), men blev ndret i 1576 => Kunne ikke dmmes til dden fr prvet af en landsdommer (betd at ~ blev frifundet). (s. 184-185)

- Minus brug af tortur.

Universiteterne ndringer p universitetet (s. 155-159). Gamle universitetsdestinationer erstattet.

Renter Luther oprindelig modstander af renter. Dog blev det gradvist acceptabelt.

Koldingske reces (1558) tillod 5 % rente, men udtalte at det var imod Guds bud at tage rente. (s. 171-172)



gteskab Efter protestantisme var gteskabet intet sakramente, og skilsmisse anerkendtes i et vist omfang. Luther afviste en kirkeret. (s. 173) - gteskabsordinansen (1582) (s. 174): o Trolovelse skulle ske med vidner o Forbudt at have samleje fr vielse o Indeholdt skilsmisseregler (fx ved gteskabsbrud, impotens, landflygtighed, fngselsstraf) o Forarbejder bl.a. p Grundlag af en bog af Niels Hemmingsen. - Konsistorier: Blandede domstole der tog sig af gteskabssager. - Tamperretter: gteskabsdomstolene.

gteskabet intet sakramente, men verdsligt gteskabsstiftende kendsgerning er vielsen i kirken Skilsmisse en mulighed gteskabssager blev afgjort ved tamperretterne, 1582-1792

Kilder: Om skilmisse:

Niels Hemmingsen: Vejledning i gteskabssager 1572: Skilsmisse kun i tilflde af hor

Nyordning af gteskabsretten: Frederik IIs gteskabsordinans 1582 Trolovelse skulle ske med vidner Forbud mod samleje fr vielse

Skilsmisse i tilflde af: gteskabsbrud Impotens

Landflygtighed Fngselsstraf

Forarbejder: Niels Hemmingsens vejledning fra 1572



Sdelighed Hor 3. gang - halshugges med svrd Voldtgt halshugges Blodskam i 1. led - halshugges og brndes Blodskam i 2. el. fjernere led halshugges Omgngelse mod naturen - brndes

RETTERTINGSDOM OM HOR 1537 PERSONER:

Jens Vognfrer, gift med Anne Hansdatter.

Blasius Isfelder: Forfrer Anne, smider Jens p porten og overtager hans hus og gods.

DOMMEN: Anne druknes i en sk. Blasius mister sin hals.

HJEMMEL:

Kejserloven (Constitutio Criminalis Carolina, 1532) og Guds lov.

Kant mener:

Staffen kan alene vre begrundet i retfrdighedens vsen, og vre kvivalent til den begede forbrydelse. Han mener derfor, at i overensstemmelse med talionsprincippet, at drab kunne straffes med ddsstraf for sdelighedsforbrydelser med kastration side 358.

Christian III`s

Koldingske Reces, 1558

De vrdige og uvrdige fattige: Det fra Luther arvede skel mellem vrdige og uvrdige fattige bliver et vigtigt skel i dansk fattiglovgivning.

Med udgangspunkt i skellet mellem vrdige og uvrdige skelner recessen mellem tre typer fattige: a. Dem, der ikke kan arbejde og som



m modtage et tiggertegn. b. Dem, der ikke vil arbejde og som skal sttes til at arbejde. C. Dem, der kan komme til at arbejde dvs. unge mennesker, der skal oplres eller evt. have en skolegang.

Den fattiges stavnsbundethed: Den Koldingske Reces pointerer, at enhver kbstad skal srge for sine (vrdige) fattige.

Hertil kommer, at en vrdig fattig p landet kun m forlade det sogn, vedkommende befinder sig i, hvis dette sogn ikke kan brdfde sine fattige. Og den fattige m i givet fald kun g ud i herredet.

Fattigforsrgelsens omrdeafgrnsning er sledes en realitet ganske kort tid efter reformationens indfrelse.



Enevlden DT kap 5 side 196

Perioden 1660 og 1700 tallet

30 rs krigen rejste sprgsml ved, om der er en guddommelig styring af verden, nr begge sider i krigen kan kmpe i samme Guds navn.

Reformerte kristne mod katolikker.

delagde store dele i Europa

Religis deling af Europa Lejesoldater brugt til at delgge konomiske infrastrukturer Vestfalenfreden 1648 Medvind til absolutismen

Vestfalen freden i 1648 den moderne stats fdsel. Princip om statens suvernitet

Statsoverhovedet bestemmer religion Princip om juridisk lighed mellem stater Princip om frihed for indblanding fra andre stater

Fundamenter for enevlden

Udover 30 rs krigen get teknologisering og disciplinering af militret get handel ogs transatlantisk Strkere byer Romerretten og privat ejendom

Samtidige filosoffer Majesttsrettigheder: o Jean Bodin (1530 - 96) (s. 201-202):

Utilbagekaldelig kontrakt (= herskerpagt, jf. Thomas Hobbes) (s.205) Hv - sprgsml Enevlde/Absolutisme: Al magt i n herskers hnder.

- DK: Enevlde indfrt 1660 o rsag: Afstelse i store landarealer i 1658 til Sverige, og krise derefter.



o Indfrt efter stndermde 1660 o Jan. 1661: Enevoldsakt: Stnderne erklrede at de havde overdraget magt/majesttsrettigheder til kongen.

Domstole Hjesterets arbejde foregik uafhngigt af kongemagten (siden ca. 1746)

LANDSTING: Primrt drabssager o.lign., og adelens stridigheder. Siden 1200-tallet kgl. udnvnt landsdommer.

HERREDSTING: Mindre straffesager og civilretlige forhold. Siden 1400-tallet herredsfoged, der ledte retten.

BYTING: Domstol i byerne, byfogeden dommer.

RDSTUERETTERNE: Domstol i byerne, sideordnet med bytinget. Dommere: Byrdsmedlemmer.

BIRKETING: Ved kongens og dele af adelens grde. Dommer: Birkefogeden, udnvnt af birkets herre.

KONGENS RETTERTING: Fra 1400-tallets begyndelse blev til appeldomstol (kendtes ikke fr!), erstattes 1661 med Hjesteret.

KBENHAVNS POLITIRET: Oprettes 1701 til varetagelse af mindre sager med bde under 4 lod slv. Typisk lsgngeri, prostitution og drengestreger.

HOF- og STADSRETTEN: 1681 som vrneting for folk med tilknytning til hoffet.

TAMPERRETTERNE: Efter Reformationen. Tog sig af gteskabssager. Dommere: Lensmanden og domkapitlernes folk. Grundlag: gteskabsordinansen 1582 Ophvedes 1797.



Danske lov Christian V Danske Lov (1683) side 211-219

Danske lov skabte retsenhed i DK. o Processystemet blev forenklet. o Tilstrbte hjere lighed for loven. o En kodifikation (samlet lovbog) (som bl.a. Bentham var fortaler for) - Grundlaget: ldre/gldende ret (En slags Corpus Juris Danici) - Inddelt i 6 bger, efter emne - Norske Lov (1687) og DL er tt beslgtet (s.212, 215) - Lovarbejde pbegyndtes allerede i 1661 DLs tilblivelse: s. 216-219

DL 3-19-1 og 3-19-2 Meningen var i frste omgang at plgge tjeneren et selvstndigt ansvar. Arbejdsgiveren havde ikke fr kunnet g ls p tjeneren. Det bliver fuldstndigt omfortolket i slutningen af 1800-tallet sdan at det omfatter objektivt ansvar for arbejdsgivere. Man lavede ikke erstatningsansvars lov pga. Folketingets visepolitik. DL 3-19-3 Individualitetsprincip som var forholdsvist nyt. Dette var anderledes end det gamle herre-tjener folk. Eks. en general fik fx en guldsabel og et eller andet skt. Anna-kors fordi en tjener der reddede et barn i et brndende hus. Tjeneren tilhrte herren s det kom ud p et. Det var dette individualitetsprincippet gjorde op med. DL 5-14-56: Kvitteringens historie.

Sag fra Kbh. Man skulle kvittere bag p dokumentet, man mtte ikke give ls kvittering.

En person gav ls kvittering og solgte dokumentet videre.



Person kunne straffes for at skjule at der var betalt strre afdrag end der var kvitteret for p bagsiden.

DL 6-12-4: Hor. Mand m sl konens elsker ihjel hvis man finder ham i sengen med konen.

Dette er en undtagelse til DL 1-1-3 if. hvilken man ikke m tage sig selv til rette. 6-12-4 er en undtagelse fordi man regnede moral for meget vigtig.

Kongeloven Statshemmelighed (frst trykt i 1709)

Var Forfatning (lex fundamentalis) indtil 1848

Ikke umiddelbart publiceret. Dog noget af den i DL 1. bog og hele loven frst i 1709. (s.205)

Fra 1665 er enevldens forfatning (lex regia). Og indfrelsen af enevlden i okt. 1660 er baggrunden for Kongeloven.

I alle andre lande tager man blot magten, I Danmark nedskrives den i Kongeloven.

Lovgivningsmagten var den afgrende majesttsrettighed DT side 206

Samme princip som hos Hobbes en utilbagekaldelig og definitiv kontrakt til kongen alts en slags hersker kontrakt.

Den 10. januar 1661 overdrager stnderne mere eller mindre frivilligt Danmark som et arverige til kongen, derudover overdrages majesttsrettigheder og regeringsmagten. Kongen bemyndiges til at fastlgge regler for regeringsfrelsen og arveflgen, dette gres med Kongeloven, der kan opfattes som en herskerkontrakt ala den fra Hobbes.



Kongeloven er Enevldens forfatning og indebar at kongen blev enevldig og arvekonge.

Kongen var hvet over loven og dermed suvren.

Det vigtigste indhold i Kongeloven: art. III: kongen har lovgivningsmagten

art. IV: kongen udnvner selv sine ministre art. VI: kongen bestemmer over kirkens ydre og indre anliggender art. ?: kongefamiliens medlemmer er undtaget fra almindelige lov art. XIX: riget er udeleligt art. XXVI: kongen kan ikke overdrage sin magt til andre, og arveflgen er sikret efter primogeniturprincippet, dvs. frstefdte arver titlen (med fortrinsret for mnd)

Ophavsmand til Kongeloven er Peder Schumacher (Griffenfeldt) der er inspireret af flgende: romerrettens lex regia = siden 69 e.Kr. grundlaget for den romerske kejsers lovgivningsmagt, hvis legitimitet ligger i folkets overdragelse af magten til kejseren Thomas Hobbes (1588-1679) id om herskerkontrakten, hvor folket overdrager al magt til en fyrste til gengld for opnelse af flles bedste Jean Bodins (1530-96) id om kongen som suvern lovgiver med srlige majesttsrettigheder Henning Arnisus (1575-1638) strukturering af majesttsrettigheder i store dem, der er ndvendige for at forsvare og regere staten, dvs. lovgivnings- og udnvnelsesret samt ret til at erklre krige og indg fredsaftaler og sm dvs. retten over kirken, mntret etc.



Naturretten i 17. og 18. rhundrede DT kap 6 side 222 Oplysningstiden Startede i 1700 og sluttede med den franske revolution side 238

Naturrettens faser Klassisk (grsk og romersk ca. 400) Evig verdensfornuft (guddommelig el. ej) som mennesker skulle flge som etisk vejledning. Flere forskellige retninger.

Kristen (ca. 400 ca. 1600) Gud sttes verst i hierarkiet, al ret udspringer af hans skabervrk

Rationel (ca. 1600 ca. 1800) Gud erstattes med fornuften. Samfundspagten. Pligt og rettighedslre.

Baggrunden for naturretten

Baggrunden for udviklingen af naturretten der var den herskende teoretiske samfunds- og retsfilosofi i 1600- og 1700 var bl.a. renssancen, der satte mennesket i centrum som et rationelt vsen.

Samt de samtidige naturvidenskabelige opdagelser, som 30-rskrigen rejste sprgsml ved, om der er en guddommelig styring af verden, nr begge sider i krigen kan kmpe i samme Guds navn.

Begyndelsen Side 229 - 230

Det hele begyndte med Hugo Grotius (1625, dvs. midt under 30-rs krigen) = den rationelle naturrets fader med sit vrk om krigens og fredens ret, hvori han opstiller de generelle fornuftsprincipper om rettigheder og pligter, som er ndvendige for, at et menneskeligt samfund kan fungere:

f.eks. at aftaler skal holdes pacta sunt servanda), dvs. et samfunds- og retssystem, som er givet alene med menneskelig fornuft og derfor er uafhngigt af enhver lovgiver eller af Gud; samfundet er alene blevet til ved en pagt mellem mennesker og det er de frie menneskers fuldkomne



forening til opnelse af retssikkerhed og det flles bedste kilden til denne indsigt ligger i menneskets natur.

Resultatet var: 1) adskillelse af ret og religion, og 2) at de fleste samfunds- og retsteoretikere herefter arbejdede ud fra en opfattelse af, at samfund eksisterede vha. en kontrakt mellem individerne eller mellem fyrsten og folket f.eks. Hobbes.

Mens retsteoretikerne arbejdede videre med bde pkt. 1 og 2, beskftigede samfundsteoretikerne sig stort set alene med pkt. 2.

Filosoffer Pufendorf: Frste tyske professor i naturret: Man skal hndhve det menneskelige fllesskabs bedste(s.231). - Hans systematik blev fulgt af fx Ludvig Holdberg. - Systemet var frigjort fra ethvert religist grundlag. - Hans overvejelser over viljens frihed => medvirket til udviklingen af strafferetsvidenskab baseret p skyldslren (s.233) - Samfundspagten (= folket overdrager magt til en magthaver) (s.232-233)

Montesquieu (1689-1755) (s. 235-246): - Magtens tredeling (s. 241-245). - .Om lovens nd. 1748 - Lovene er samfundets faste fundament. Grundlaget for menneskets frihed. (s. 240) - En relativ naturret (s. 237, 324-325) - Tilhnger af konomisk liberalisme og af moderat statsstyre. (s. 238) Modstander af tyranni. - Lovene tilpasses de konkrete omstndigheder i et land (beliggenhed, klima, religion, etc.) (s. 235) - Lovene skulle vre sregne for deres folk. - Der br ikke straffes strengere end forholdene og forbrydelsens art



tilsigter (Proportionalitet i straffene) (s. 238) - Regeringsformer: Republik, Monarki, Despoti, hver med psyk. Princip. (s. 241)

Hugo Grotius side 229

I Danmark side 246-256

- Omkring 1700 nede naturretten til KBHs universitet. - Lrestol for dansk ret oprettet i 1732. (s. 255) - Ludvig Holdberg (s. 247-248): - Forbillede bl.a. Pufendorf (s. 247). - Pvirket af Hobbes.

- 1736, indfrelse af den juridiske eksamen. Indfrt af prof. Andreas Hojer.

- Lauritz Nrregaard (s. 252-256): - Forbillede, Wolff. - Afspejler det stadium hvorp DK naturret befandt sig i slutningen af det 18. rh. - Familieretten behandles ud fra kontraktsretlige synspunkter (s. 253) - gtefllerne principielt ligestillede i gteskabet. - Mosaisk rets gyldighed i det 18. rh.: s. 256.

Juridisk embedseksamen

Reform (1736) medfrte indfrsel af en juridisk eksamen ved KU.

Hjesteretsinstruks (1771)

1821 krav om at alle dommere skulle vre juridiske kandidater.

Cand. Jur - Kandidat Undervisning p latin Kopieret fra den teologiske embedseksamen.



Exam. Jur.

Den danske eksamen eksamen blev afholdt lokalt. Indfrt da det ville tage tid at f uddannet cand. Jur til besttelse af alle stillinger ved domstolene og til advokater.

Efter 1771 krves bestet cand. Jur. for ansttelse i Hjesteret og efter 1821 krves cand. Jur ved alle domstole.

Formlet At professionalisere retsplejen, da der indtil da havde vret en ringe faglig kvalitet blandt dommere og advokater ved underretterne.

Forordning om juridisk embedseksamen (1736) (Grundrids s. 94 95)

Kun folk der er uddannet jurister m bestille noget der har med jura at gre.

Eksamen er offentlig og p latin (ligesom ved teologi) Indeholder 3 karakterer: a, b og c. Man skal efter endt eksamen aflgger juristlfte: At man aldrig vil vige fra retfrdighed osv. Man kan begre privat eksamen hvis man ikke har studeret sdan at man kan bevise sin kyndighed. Disse kan, da man ikke formoder at der er nok studerede jurister, ansttes til juridisk arbejde hvis de har bestet eksamen. De studerede er dog at foretrkke. Skal man vre hjesteretsdommer skal man dog have studeret og have fet topkarakter.

To typer: Latinsk (cand.jur.) og dansk (exam.jur.)

Forordningens indhold (punkt 1-9 er om den latinske eksamen):



1) For at f embede som dommer el. prokurator m man have bestet eksamen.

2) Der eksamineres i naturret, folkeret, romerret, dansk og norsk ret. 4) Der gives tre forskellige karakterer. 5) Man skulle have studeret p Universitetet for at g til eksamen. 8) Kandidaten forpligter sig til aldrig at vige fra retfrdigheden. 10) Den danske eksamen for dem, der ikke havde kundskaber eller midler til at studere p Universitetet. De skulle eksamineres i dansk og norsk ret og naturret lst efter danske eller tyske fremstillinger.

1771: Instruks om at alle nyudnvnte dommere ved Hjesteret og

1821: Forordning om at alle dommere skulle vre juridiske kandidater.



Lov og ret i det 18. rhundrede Kap 7 side 258 Naturretlige tanker og oplysninger ndrede strafferetten. Indtil nu var

strafferetten i Europa prget af ddsstraf og lemlstende straffe udfra religise begrundelser om soning af skyld og hvn.

Tortur var mindre anvendt i Danmark end i resten af Europa, men indfrelsen af inkvisitionskommissionen i 1686 medfrte get brug heraf.

Domstolene Reformer (s. 260-270) - Dommerne blev efterhnden personer med en juridisk uddannelse i stedet for fx fattige, tilfldige, etc. (manglende kvalifikationer hos dommerne; nogle kunne ikke lse og skrive!). Se s. 261- 262 og 268-269. - Mulighed for at dommere rammes af straf hvis de dmmer forkert. - Stampers .erklringer. (s.265-266) - 1731: Christian VI sgte at forbedre dommerstanden - 1736: Forordning, juridisk eksamen indfrtes (i praksis tog det dog lang tid, jf. fx Stampe i 1759) - 1821: krav at alle dommere er juridiske kandidater. - 1771: Hof- og Stadsret (Henrik Stampe): Moderne domstol, og forlber for Kbenhavns byret. - 1796: Regel om forhr inden 24 timer (s. 269). - 1805: 2 Landsretter (Viborg og Kbh) erstattede de 4 landsting

Straf Ny kriminalpolitik - DL havde ingen alm. Strafferetlig del (kun srlig del)

- DL 6. bogs rkkeflge bestemt af de 10 bud (dekalogen). Strafferetten byggede gennem hele det 18. rh. p denne bog.

- Mildere straf er mere afskrkkende, da de oftere fuldbyrdes. (s. 270)

- DL nsten afskaffet ddsstraf for tyveri. U: Strre mark- og indbrudstyveri (1690) Og dem af 1697 (visse drab). (s.271)



- Fra 1735: Alle ddsstraffe skulle forelgges kongen, med henblik p bendning

- 1767: Henrik Stampe: Forordning om melankolske mordere (folk der myrdede for at blive henrettet): Der straffedes med fngsel i stedet.

- 1771: Under Struensee afskaffedes ddsstraf for tyveri fuldstndigt.

- 1789: Tyveriforordning. Strafnedsttelse for frstegangsforbrydere.

- 1827: Afskaffelse af landsforvisningsstraffen. Inspireret af kriminalkommissionens arbejde af 1800(s.292)

- 1866: Ny straffelov (erstattede DL.s 6. bog) - NB: Dog ddsstraf for manddrab indtil 1930(33) (s. 283)

Naturret og strafferet:

- Begrundelse for straf: Samfundspagt og den enkeltes underkastelse. Straffen skulle vre til nytte, samt tjene det almene bedste. - For proportionalitet: Ingen vil anmelde, hvis straffen er for hj

Fattigforordningen Forordningen af 24. sep. 1708

Man gr fra Almisse til tvungne bidrag

Fattigkassen finansieres af frivillige tilskud og tvungne bidrag. Et brud med det tidligere frivillighedsprincip. De vrdige fattige fr del i almissen men disciplineres til at befinde sig bestemte steder, (stk. 17-18). De unge placeres alt efter talent i uddannelse eller lrlingeplads, (stk. 7). Der sker en centralisering af fattigforsorgen, og moral bliver en del af sprgsmlet om forsorg. De arbejdsdygtige transporteres til byens manufakturer (stk. 6). De uvrdige, umoralske fattige transporteres til hovedstadens pesthus.



Melankolske mordere Er personer, der nsker at d, men i stedet for at beg selvmord begr de drab med den hensigt at blive dmt til dden.

Forordningen af 18. december 1768 ndrer straffen for melankolske mord til livsvarigt fngsel, med en rkke skrpende tillgsstraffe, af prventive rsager. Forordningen, der er udarbejdet af Stampe er inspireret af Beccaria. Det at f livsvarigt fngsel er en hrdere straf for personer, der nsker at d end ddsstraf.

I erklring fra 1768 tager Stampe stilling til om forordningen kan anvendes til at dmme to melankolske mordere, der har beget samme forbrydelser fr forordningens udstedelse. Det kan den ikke mener Stampe, da man ikke m lovgive med tilbagevirkende kraft og fordi Majestten nok har bendningsret, men ikke ret til at skrpe en straf jf. Kongeloven.

I stedet for ddsstraf idmte livsvarigt fngsel. Kagstryges og brndemrkes p panden og arbejde i jern p livstid. P rsdagen for mordet skulle de fres til gerningsstedet og kagstryges. Transporten skulle ske p bdlens vogn og i fngselsklder. Nr de dde skulle de fres til retterstedet og hoved og hnd afhugges og sttes p stage, mens kroppen blev lagt p hjul og stejle.

Forordningen viser en tydelig inspiration fra Beccarias tanker om det lange fangenskab frem for den hurtige dd.

Filosoffer Cesare Beccaria - Italiener. (1738 . 1794) - Vrk: Om forbrydelse og straf (1764) (s. 278-283) Se hertil ogs s. 283n f, om de melankolske mordere. o Afviste ddsstraf. Ved samfundspagten opgav man ikke retten til at give afkald p sit liv. o Dog ddsstraf, ved kriminalitet mod statens sikkerhed



o Fordrede tidssvarende lovgivning. Kritiserede tortur, inkvisitionsprocessen samt bevissystemet - Naturtilstand: Vedvarende krig-> Samfundspagt for tryghed/fred. Straf skal forhindre overgreb. Straffen skal vre ndvendig, ellers er den tyrannisk - Flgestninger:

o Kun loven kan faststte straffe, og myndighed hertil tilkommer kun samfundets lovgiver o Medlemmet er bundet til samfundet, og samfundet til medlemmet. Herskeren kan ikke tage stilling til om

nogen har krnket samfundspagten. o Straffens grusomhed m ikke vre .unyttig. (overfldig), da det strider mod oplyst fornuft (proportionalitetsprincip) - Straf skal vre proportionel.

Domstolene Hjesteretsdom 1766: Lse kvitteringer p betaling, der udstedtes af andre end gldsbrevets indehaver, kunne ikke gres gldende mod denne. - Hjesteret 1796: Lse kvitteringer er tilstrkkeligt til at frigre. (s. 306-308) - I begyndelsen af 1800-taller fik man trykte domssamlinger. Derved kunne domstole flge tidl. Afgrelser.

BGB Trdte i kraft r 1900. - Vanskelig at forst for ikke-jurister pga. form og sprog (s. 403n) - Er streng systematisk.

- Indeholder generalklausuler (fx 242) (s. 404) - En national lovbog. Rest af gammel flleseuropisk retskultur gik tabt med BGB (s. 404) - Fik betydning i fx: Schweiz (ZBG), Japan, (s. 405)

BGB er skrevet af retslrde for retslrde.



Kodifikationerne fra denne tid 1800 - er naturretlige hvor lovens tilgngelighed for lgmnd var et ideal.

Prtors edikter er det nrmest man kommer i retning af kodifikation i romerretten, men det rummer ingen normer bl kompedie side 74

Den tyske retstradition udspringer af ius commune.

Reichkammergericht i 1495 der er en flles appelret for det Tyske-Romerske Rige, hvor romerretten har forrang og alle dommere skulle vre uddannede jurister.

Det tysk-romerske rige blev opfattet som arvtager til Romerriget, hvilket betd at romerretten blev opfattet som tysk ret.

I 1600 og 1700 tallet blev studier af Usus Modernus Pandectum romerretten som den blev brugt i samtiden, den herskende retsvidenskabelige retning.

For at forst hvorfor BGB fr den form som den gr, er det vigtigt at forst den kodifikationsstrid der dominerer p tidspunktet. Skulle det Tyske forbund kodificere efter den franske model eller efter Savignys Vom Beruf fra 1814, der var fortaler for at de tyske jurister ikke havde evner til at skabe en fornuftig kodifikation.

Den historiske skole ans romerretten for tysk ret.



Det 19. rhundrede kap 8 i DT side 316 Fra Jus commune til

National ret side 320 - 328

- Samlet Europisk retsenhed gik tabt i 1800-tallet. Mange stater indfrte nye lovbger i stedet for Corpus juris. (s. 320) - F.eks. (s. 321n-322): o Preussisk landret (ALR), 1794 o Fransk Code civil. (1804) (cinq codes 1804-1810) o strigsk borgerlig lovbog (ABGB) 1811

- England og Norden fik aldrig en privatretslovbog, (s. 320, 321)

- Ius commune-fllesskabet faldt bort.

- Tysk ret lagde stor vgt p romerretten (fx den historiske skole).

- Ngleord (s. 324): o Liberalisme o Konservatisme

o Industrialisering (og organiseret kapitalmarked, bankvsen) o Fagforeninger

- ndring i naturretsopfattelsen (sidst i det 18. rh.) (s. 324n):

- Minus almene gyldige normer.

- + relativ, historisk naturret . Afpasset konkrete forhold

Filosoffer Jeremy Bentham side 325

Code Civil side 328 - 337

Code Civil (1804): Privatretlig lovbog

Code Civil pvirkedes i sin lovgivningsteknik af Bentham.

Forml: Retsenhed (fr var Frankrig delt med sdvaneret i nord og romerret i



syd)

nske om fornyelse og fremskridt, i princippet gennemfrelse af revolutionens principper om frihed og

Stadig gldende..

I 1804 lykkedes en kodifikation af Napoleon med Code Civil. Loven udtrykte revolutionstidens ideer og bevarede indflydelsen fra romers ret.

Med den nye code civil blev naturrettens epoke bragt til ende, der var ikke mulighed for anvendelse af naturretten som sekundr retskilde. Code Civil havde forrang som retskilde ligesom sdvane og andre retskilder kun spillede en sekundr rolle side. 334.

- Suppleret af:

o Code de commerce (1807). Fik en vigtig rolle i udviklingen af europisk selskabsret i der 19. rh. o Code de procdure civile (1806), reform af civilproces o Code pnal (1810) o Code d.instruction criminelle (1808) - Disse 5 vrker = Napolons fem lovbger (cinq codes) -

Code civil er resultat af den franske revolution: Frihed og lighed . Dog stadig ulighed for kvinder (s. 333)

- Code civil er udformet som generelle principper, og er for strstedelen en syntese af sdvaneomrdet og romerretsomrdets ret. (pays de droit coutumier og pays de droit crit) (s. 330, 331n)

- Forbillede for flere landes lovbger (Spanien, Portugal, Latinamerika, tidl. Franske kolonier, Belgien osv.) (s. 336-337)



- Renteforbudet blev ophvet (s. 333)

Domstolene:

- Bygger p et ensartet hierarkisk system: - Alm. Underinstans og en appelinstans. Disse overvges af en srlig domstol som kan ophve afgrelser truffet af appelinstansen (dog kun ved stridighed med loven) (s. 334).

Den eksegetiske skole (eksegese = fortolkning) (s. 334n-336) - Frankrig

- Kun loven var retskilde (dvs. fortolkning af loven) - Retsvidenskaben skulle ikke fremstte retskritik eller videreudvikle retten

Strafferet Special- og generalprventive teorier udvikles blandt tyske kriminalister i 1790.erne => Nyt syn ml. ret og moral (s. 337)

Immanuel Kants gengldelsesteori (ca. 1797) (s. 337- 338) - Straffens forml: Gengldelse i overensstemmelse med taljonsprincippet (=je for je) - Statslig tvang kun berettiget, hvis borgeren foretager handlinger, der er uforenelige med andres frihed. - Kategorisk imperativ (= ren pligt som et fornuftigt menneske fler) - Imod generalprvention (msk skal ikke vre et middel til andres forml) Anselm von Feuerbach (s. 338-339) - Byggede sin lre p Kant - Teori om .psykologisk tvang.

- 3 stninger: o Ingen forbrydelse uden lov o Ingen straf uden lov o Ingen forbrydelse uden straf



Strafferetten i Danmark (s. 389-391) - Ny straffelovbog i 1866 (gengldelsessynpunktet. Skyld danner grundlag for straffen) - Nye strmninger kort efter 1866: (s. 389- 392) - Frantz von Liszt:

- S forbrydelsen i sociologisk sammenhng, bestemt af ydre faktorer. - Inddeling af forbrydelser i 3 kategorier: Straffens virkning burde vre, afskrkkende, forbedrende eller uskadeliggrende. (s. 389) - Individualisering af straffen i slutningen af det 19. rh. (s. 390) Restplejeformen (s.391- 396) - 1916, retsplejeformen i DK = moderne straffeprocess.

Provisorietiden Stikord: To kamre med forskelligt flertal siden 1872. Kongen udnvner regeringen jf. GL 13, hjreregering, selvom Venstre har flertal i Folketinget.

Folketinget svarer igen ved at ngte at godkende finanslovene, der jf. GL 25 vedtages provisorisk af kongen.

Forlb:

1872 Venstre fr flertal i folketinget 1875 Estrup (hjremand) bliver statsminister 1885-93 Provisorierene 1894 Estrup trder tilbage 1901 Systemskifte, kongen udpeger et venstreministerium.

Grundloven 1848 1848, d. 21 marts: Folkeoptog til Christiansborg med krav om ny forfatning. => .Martsministerium.

Stnderforsamlinger (s. 363): - Stnderforsamlinger: 1831 og 1834 forordninger der oprettede



rdgivende forsamlinger (organiseret efter preussisk forbillede) (s.361). - Vigtig del af overgangen til parlamentarisk styre i 1848

Grundlovens tilblivelse (s. 363-364): - Martsministerium: Skulle udarbejde ny forfatning.

- Oprr i hertugdmmerne, som blev slet ned i 1848. 1850.

- Grundlovsfdre, bl.a.: o D.G. Monrad (teolog) o Orla Lehmann

- Inspiration fra Norsk og Belgisk grundlov (s. 365n) - Udkast forelagt en grundlovgivende forsamling. - Endelig grundlov i 1849.

Grundlovens indhold (s. 363-365): - Rigsdag indfrtes: Et Folketing og et landsting. - Magtfordeling gennemfrtes - Alm. Valgret (alle mnd over 30) - Frihedsrettigheder (boligret, ejendomsret, religionsfrihed, 24-timers reglen, foreningsfrihed osv.) - Lfteparagraffer (= tiltag som skulle gennemfres af lovgiver)

Bemrkninger:

- Fllesforfatning af 1863, bandt Slesvig tttere til Danmark, imod en aftale om dette. Krig, som DK tabte i 1864.

Ny Grundlov i 1866. (s. 366-367, 369) - Ministerial system (= n mand i spidsen for ministeriet) indfrt 1848. (s. 367-368)



Senere grundlove 1866: Stramning af valgregler til landstinget, der betd at kun de

1915: Valgret til kvinder og tjenestefolk. ndring af valgreglerne til landstinget.

1953: Kvindelig arveflge (dog med mandlig forrang) Landstinget afskaffes Valgretsalder 23 r Valgret til folk, der modtager socialhjlp (bistandsklienter) Parlamentarisme

Ombudsmanden (1955)

Strafferetten i Danmark (s. 389-391) - Ny straffelovbog i 1866 (gengldelsessynpunktet . skyld danner grundlag for straffen) - Nye strmninger kort efter 1866: (s. 389- 392) - Frantz von Liszt:

- S forbrydelsen i sociologisk sammenhng, bestemt af ydre faktorer. - Inddeling af forbrydelser i 3 kategorier: Straffens virkning burde vre, afskrkkende, forbedrende eller uskadeliggrende. (s. 389) - Individualisering af straffen i slutningen af det 19. rh. (s. 390) Restplejeformen (s.391- 396) - 1916, retsplejeformen i DK = moderne straffeprocess.

Fattigforsorgen i 1900 rhundrede

Reglementet af 5. juli 1803 Fattigforsorgen systematiseres fortsat mere og mere men det sker efter et decentralt princip. Byfogeden eller sogneprsten str i spidsen for fattighjlpen. Man skal vre fdt eller opvokset i et sogn eller en kbstad for at vre forsrgelsesberettiget (s. 108, stk. 4). Der glder dog undtagelser: Hvis man har bopl eller hjemsted p stedet, hvis man har ernret sig omkring tre r p stedet eller p grund af uheld er havnet i et behov for forsrgelse (s. 108, stk. 4 & 5).



Der lgges srligt vgt p forsorgen af brn og unge. Dvs. brn under forsorg plgges skolegang (s. 109, stk. 37). Brn indtinges i et hus til opfostring. Et moralsk, men ogs konomisk princip, der skulle vise sig at blive meget problemfyldt (s. 109, stk. 9).

Alderdom Fattiggrdene er kommunalt styrede. De skulle koste s lidt som muligt og tesen var, at de unge og ldre skulle klare sig selv. I den sidste del af 1800 tallet nedlgges de udskldte fattiggrde, hvor de ldre ikke har fet ordentlig pleje og den nye alderdomsunderstttelse indfres.

Den nye alderdomsunderstttelse -1891 Fattiggrdene blev udsat for massiv kritik op igennem slutningen af 1800-tallet. Kritikken gik bde p den drlige pleje af de ldre og grdenes mangel p rentabilitet. P grund af politiske uoverensstemmelser mellem srligt partierne Hjre og Venstre blev der imidlertid frst indfrt en lov om fattigdomsunderstttelse i 1891. Forslaget indebar alderdomsunderstttelse fra 60 r for den, der var ude af stand til at forsrge sig selv. Der skelnedes imidlertid fortsat mellem vrdige og uvrdige trngende. Personen mtte ikke have foretaget noget vanrende, vret dsel, vret skyldig i lsgngeri, have modtaget fattighjlp, og han skulle have haft ophold i landet de sidste ti r. Det srligt banebrydende ved loven var imidlertid bruddet med den boplsbetingede fattighjlp, idet statskassen ydede tilskud hvilket Hjre havde vret meget imod.

Steinckes

socialreformer

Begreberne sr hjlp, kommunehjlp og fattighjlp er en del af Lov om offentlig forsorg af 20. maj 1933. Hjlpen var kun rettet mod personer, der ikke kunne forsrges af gteflle eller forldre.

Sr hjlp Blev givet til personer, der ikke havde mulighed for at klare sig selv, og



hvis konomiske problemer ikke var selvforskyldte F.eks. forldrelse kronisk syge.

Kommune hjlpen Rettet mod familier i midlertidige vanskeligheder f.eks. arbejdslshed eller lngere sygdom. Denne skulle tilbagebetales. Indebar ikke tab af borgerlige rettigheder. Adskiller sig fra tidligere tiders fattighjlp, har rdder tilbage til Loven om alderdomsunderstttelse af 9. april 1891, der betd alderdoms understttelse uden tab af borgerlige rettigheder til de vrdige ldre.

Fattighjlp Blev givet til dem der var selvforskyldt i konomiske vanskeligheder f.eks. alkoholikere, prostituerede mm. Indebrer tab af borgerlige rettigheder.

Beskriv selvforsikringsprincip.

Sr hjlpen, kommune hjlpen og fattighjlpen har rdder tilbage til reformationen, hvor der skelnes imellem vrdige (uforskyldte) og uvrdige (selvforskyldte) fattige ses af den Koldingske Reces af 1558 og det bne brev fra Haderslevhus len.

Vrdige tiggere

Uvrdige tiggere



Det 20. rhundrede DT kap 9 side 400 Strafferet Strafferetten (s. 411-413):

- Strid ml. de klassiske og moderne tilhngere. - Ny straffelov i 1930 (trdte i kraft 1933). => Afskaffelse af ddsstraf (dog ikke hndhvet siden 1892) (s. 412) o Indskrnkninger i antallet af frihedsstraffe til: Hfte og fngsel (s. 412). o Straffe rammen udvidet. o Siden 70.erne er der sket vsentlige ndringer: Tilbjelig til at tale om en tilbagevenden til klassicismen.

Retsplejeloven: - Byretterne nu den anses som den alm. Kompetente instans. (fr landsretterne) (s. 414) - En del retter nedlgges (s. 414m), i stedet KBHs Byret, stre og Vestre Landsret. - Nedlggelse/sammenslutning af retskredse (s. 414): o I dag 84 retskredse.



Strafferet

I Oldtiden I ldre samfund tillagdes prsterne myndighed til at straffe, fordi hndhvelsen af lov og ret tillagdes guddommelig oprindelse.

De ldste egyptiske love dateres tilbage til 1500 tallet fr Kristus. De er kasuistiske og bygger p gengldelsesprincippet ligesom Moseloven. I moseloven kendes gengldelsesprincippet som talions princippet.

I middelalderen Straf og erstatning(s. 112-117) - Sondring ml. retsbrud beget med vilje eller vdesvrk (uden forst eller af dyr og livlse ting). Skyldes indflydelse fra den kirkelige skyldslre. (s. 112, 114) - Minus sondring mellem hndeligt og uagtsomt, altid krav p oprejsning. - Ran = benlys tilegnelse af en andens ting = bde p 3 mark. (s. 117) - Tyveri = i det hemmelige = ddsstraf, dog senere kun vrdi over mark. (s. 117)

- Manddrabsforordningen (1200): Sikre mod hvndrab. Faststter regler om bod (s. 100-106).

- Anders Sunesen skrev om: o Sikkerhedsed og lighedsed (Parafrasen) o Vdesvrk og viljesvrk (Parafrasen)

Strafferet under reformationen

Det gamle testamente anss som Jus Divinum og Mosaisk ret fandt derfor anvendelse som lovgivningsmnster, se til ill. Sharia.

Ad Mosaisk ret: Tallionsprincippet, jf. Hamurabis Lov (1800 f.Kr.) De 10 bud frte til strafskrpelse, jf. Den Kbenhavnske reces (1537) straks oven for.

Den Kbenhavnske reces (1537) Kongen handler direkte p guds vegne. Ddsstraf indfres pga.



manddrabsforordningens ineffektivitet.

Dekalogen (= de ti bud) blev indfrt som inddelingsgrundlag af strafferetten. Mosaisk ret

havde sledes stor betydning for retsopfattelsen, og prger bde landskabslovene og nutidens strafferet. - Talionsprincippet (= je for je) fik i DK ingen indflydelse udenfor manddrabsforbrydelsen.

Genoplivelse af den teokratiske tanke om den guddommelige indstiftelse af kongens embede. (s. 165) - Ddsstraf som alm. Straf for drab. - De 10 bud inddelingsgrundlag for juridiske fremstillinger af strafferetten fra d 16. og 17. rh. (s. 165). - Mosaisk ret stor indflydelse, (s. 168-170)

1700 tallet Under indflydelse af Naturretten og oplysnings ideerne (Baccaria, Thomasius og Montesquieu) pbegyndtes i anden halvdel af 1700 tallet reformer af strafferetten. Strafferetten var indeholdt i Danske Lovs 6. bog, som i stor grad byggede p den efter reformatoriske straffelovgivning og mosaisk ret.

Centrale personer i dette reformarbejde var Henrik Stampe og Colbjrnsen.

Eksempler p den nye strafferet er bl.a. forordningen om melankolske mordere og straffe for tyveri.

Det 18. rhundrede Ny kriminalpolitik - DL havde ingen alm. Strafferetlig del (kun srlig del) - DL 6. bogs rkkeflge bestemt af de 10 bud (dekalogen). Strafferetten byggede gennem hele det 18. rh. p denne bog. - Mildere straf er mere afskrkkende, da de oftere fuldbyrdes. (s. 270)



- DL nsten afskaffet ddsstraf for tyveri. U: Strre mark- og indbrudstyveri (1690) Og dem af 1697 (visse drab). (s.271) - Fra 1735: Alle ddsstraffe skulle foreligges kongen, med henblik p bendning - 1767: Henrik Stampe: Forordning om melankolske mordere (folk der myrdede for at blive henrettet): Der straffedes med fngsel i stedet. - 1771: Under Struensee afskaffedes ddsstraf for tyveri fuldstndigt. - 1789: Tyveriforordning. Strafnedsttelse for frstegangsforbrydere. - 1827: Afskaffelse af landsforvisningsstraffen. Inspireret af kriminalkommissionens arbejde af 1800(s.292) - 1866: Ny straffelov (erstattede DL.s 6. bog) - NB: Dog ddsstraf for manddrab indtil 1930(33) (s. 283)

Naturret og strafferet:

- Begrundelse for straf: Samfundspagt og den enkeltes underkastelse. Straffen skulle vre til nytte, samt tjene det almene bedste. - For proportionalitet: Ingen vil anmelde, hvis straffen er for hj

Det 19. rhundrede Special- og generalprventive teorier udvikles blandt tyske kriminalister i 1790.erne => Nyt syn ml. ret og moral (s. 337)

Immanuel Kants gengldelsesteori (ca. 1797) (s. 337- 338) - Straffens forml: Gengldelse i overensstemmelse med taljonsprincippet (=je for je) - Statslig tvang kun berettiget, hvis borgeren foretager handlinger, der er uforenelige med andres frihed. - Kategorisk imperativ (= ren pligt som et fornuftigt menneske fler) - Imod generalprvention (msk skal ikke vre et middel til andres forml) Anselm von Feuerbach (s. 338-339) - Byggede sin lre p Kant - Teori om .psykologisk tvang.



- 3 stninger: o Ingen forbrydelse uden lov o Ingen straf uden lov o Ingen forbrydelse uden straf

Anders S. rsted (f. 1778) og dansk retsvidenskab (s. 344-357) -

- rsted udviklede de grundstninger der hrer hjemme i strafferettens almindelige del (s. 351). - Modtog impulser fra tysk retsvidenskab o I vidt omfang pvirket af Feuerbachs strafferetslre (s. 350). - Straffens forml: Forbrydelser skal ikke eksistere. Straf tilvejebringer respekt for loven.

- Udg. Pkt. i Feuerbachs almenprventive teori, og afviste Kants gengldelsesteori. Dog afviste han ikke specialprvention. (s. 350). - Afviste ikke en samlet straffelovbog. (s. 352). - Faren ved kodifikation, var dog en forvanskning af folkets retstilstand. (s. 352). - Gik ind for anvendelsen af fremmed ret hvor usikkerhed om retstilstanden (s. 353).

Fire rstedske straffelove(s. 356-357).

Strafferetten i Danmark (s. 389-391) - Ny straffelovbog i 1866 (gengldelsessynpunktet . skyld danner grundlag for straffen) - Nye strmninger kort efter 1866: (s. 389- 392) - Frantz von Liszt:

- S forbrydelsen i sociologisk sammenhng, bestemt af ydre faktorer. - Inddeling af forbrydelser i 3 kategorier: Straffens virkning burde vre, afskrkkende, forbedrende eller uskadeliggrende. (s. 389)



- Individualisering af straffen i slutningen af det 19. rh. (s. 390) Restplejeformen (s.391- 396) - 1916, retsplejeformen i DK = moderne straffeproces.

Det 20. rhundrede Strafferetten (s. 411-413): - Strid ml. de klassiske og moderne tilhngere. - Ny straffelov i 1930 (trdte i kraft 1933). => Afskaffelse af ddsstraf (dog ikke hndhvet siden 1892) (s. 412) o Indskrnkninger i antallet af frihedsstraffe til: Hfte og fngsel (s. 412). o Straffe rammen udvidet. o Siden 70.erne er der sket vsentlige ndringer: Tilbjelig til at tale om en tilbagevenden til klassicismen. Retsplejeloven: - Byretterne nu den anses som den alm. Kompetente instans. (fr landsretterne) (s. 414) - En del retter nedlgges (s. 414m), i stedet KBHs Byret, stre og Vestre Landsret. - Nedlggelse/sammenslutning af retskredse (s. 414): o I dag 84 retskredse.

Filosoffer Beccaria, Kant, Feuerbach



Privat retten

Culpareglen Iht. Proculus:

DT side 39 Barberen hndeligt uheld, hvis det er et almindeligt sted, man har barberen butik et sted, hvor der spilles bold, s har bde barberen og den der bliver barberet skyld i ulykken.

I romerretten Man skulle betales erstatning ved culpa og dolus skyld og forst mht. tingsskade DT side 38-39.



Kodifikationer

strig ABGB stadfstedes i 1811.

Romerrettens regler gennemsyrer lovbogen.

Frankrig side 328 - 337 Code Civil (1804): Privatretlig lovbog

Code Civil pvirkedes i sin lovgivningsteknik af Bentham.

Forml: Retsenhed (fr var Frankrig delt med sdvaneret i nord og romerret i syd)

nske om fornyelse og fremskridt, i princippet gennemfrelse af revolutionens principper om frihed og

Stadig gldende..

I 1804 lykkedes en kodifikation af Napoleon med Code Civil. Loven udtrykte revolutionstidens ideer og bevarede indflydelsen fra romers ret.

Med den nye code civil blev naturrettens epoke bragt til ende, der var ikke mulighed for anvendelse af naturretten som sekundr retskilde. Code Civil havde forrang som retskilde ligesom sdvane og andre retskilder kun spillede en sekundr rolle side. 334.

- Suppleret af:

o Code de commerce (1807). Fik en vigtig rolle i udviklingen af europisk selskabsret i der 19. rh. o Code de procdure civile (1806), reform af civilproces o Code pnal (1810) o Code d.instruction criminelle (1808) - Disse 5 vrker = Napolons fem lovbger (cinq codes) -



Code civil er resultat af den franske revolution: Frihed og lighed . Dog stadig ulighed for kvinder (s. 333)

- Code civil er udformet som generelle principper, og er for strstedelen en syntese af sdvaneomrdet og romerretsomrdets ret. (pays de droit coutumier og pays de droit crit) (s. 330, 331n)

- Forbillede for flere landes lovbger (Spanien, Portugal, Latinamerika, tidl. Franske kolonier, Belgien osv.) (s. 336-337)

- Renteforbudet blev ophvet (s. 333)

Domstolene:

- Bygger p et ensartet hierarkisk system: - Alm. Underinstans og en appelinstans. Disse overvges af en srlig domstol som kan ophve afgrelser truffet af appelinstansen (dog kun ved stridighed med loven) (s. 334).

Den eksegetiske skole (eksegese = fortolkning) (s. 334n-336) - Frankrig

- Kun loven var retskilde (dvs. fortolkning af loven) - Retsvidenskaben skulle ikke fremstte retskritik eller videreudvikle retten

Tyskland Det tysk-romerske Rige 962-1806

Reception af romerretten:

Reichkammergericht oprettet 1495 Flles appelinstans for Det tyske Rige, romerretten (gemeines Recht) anvende, lokal ret var i praksis subsidir.

Skriftlig procedure.



Oprindelig halvdelen af dommerne jurister, senere i 1500-tallet skulle alle vre jurister.

Fungerede frem til kejserrigets oplsning i 1806, men havde da lnge lidt under dalende betydning

BGB Trdte i kraft r 1900. - Vanskelig at forst for ikke-jurister pga. form og sprog (s. 403n) - Er streng systematisk.

- Indeholder generalklausuler (fx 242) (s. 404) - En national lovbog. Rest af gammel flleseuropisk retskultur gik tabt med BGB (s. 404) - Fik betydning i fx: Schweiz (ZBG), Japan, (s. 405)

BGB er skrevet af retslrde for retslrde.

Kodifikationerne fra denne tid 1800 - er naturretlige hvor lovens tilgngelighed for lgmnd var et ideal.

Prtors edikter er det nrmest man kommer i retning af kodifikation i romerretten, men det rummer ingen normer bl kompedie side 74

Den tyske retstradition udspringer af ius commune.

Reichkammergericht i 1495 der er en flles appelret for det Tyske-Romerske Rige, hvor romerretten har forrang og alle dommere skulle vre uddannede jurister.

Det tysk-romerske rige blev opfattet som arvtager til Romerriget, hvilket betd at romerretten blev opfattet som tysk ret.

I 1600 og 1700 tallet blev studier af Usus Modernus Pandectum



romerretten som den blev brugt i samtiden, den herskende retsvidenskabelige retning.

For at forst hvorfor BGB fr den form som den gr, er det vigtigt at forst den kodifikationsstrid der dominerer p tidspunktet. Skulle det Tyske forbund kodificere efter den franske model eller efter Savignys Vom Beruf fra 1814, der var fortaler for at de tyske jurister ikke havde evner til at skabe en fornuftig kodifikation.

Den historiske skole ans romerretten for tysk ret.



gteskabsret

Kanonisk ret Liber Extra

Kanonisk gteskabsret Liber Extra, til biskoppen af Pavia, hvis man lover at gte nogen, s er man ikke blevet gift med mindre man har haft samleje, efter man har lovet at man vil giftes. Dette ligegyldigt om man har fet brn sammen fr lftet.

Ingeborg-sagen (fransk konge ville skille fra dansk prinsesse; Paven tillod det ikke) Den bermte gteskabssag i middelalderen udsprang af et ulykkeligt gteskab mellem den danske prinsesse Ingeborg, der var datter af Valdemar den store og den franske konge Phillip August. Paven fik omstdt den franske gteskabs dom om skilsmisse og Ingeborg blev efter 20 r dronning i Frankrig. Side 74

gteskabsret (s. 72-73): o Kanonisk ret (aftale mellem mand og hustru) o Romerret (fader arrangerede) dette udgangspunkt gjaldt ogs for sdvaneretten rundt om i Europa.

Middelalderen gteskabsret (s. 126-140): - Landskabsloven: Kun f regler om gteskab. - Kanonisk gteskabsopfattelse blev den udbredte, anliggende ml. 2 som vil giftes. Fr anliggende ml. slgterne (s. 128).

Under reformationen Skilsmisser anerkendes delvist.

Efter protestantisme var gteskabet intet sakramente, og skilsmisse anerkendtes i et vist omfang. Luther afviste en kirkeret. (s. 173) - gteskabsordinansen (1582) (s. 174): o Trolovelse skulle ske med vidner o Forbudt at have samleje fr vielse o Indeholdt skilsmisseregler (fx ved gteskabsbrud, impotens, landflygtighed, fngselsstraf)



o Forarbejder bl.a. p Grundlag af en bog af Niels Hemmingsen. - Konsistorier: Blandede domstole der tog sig af gteskabssager. - Tamperretter: gteskabsdomstolene.

Efter reformationen Frederik d. 2. gteskabsordinans i 1582

Usikker retstilstand om gteskabet og dets oplsning efter reformationen: Kongen vil faststte det rigtige. Skilsmissegrunde: Hor

Bortlben. Impotens: Kun hvis den var der fr gteskabet. Landsforvisning (ikke med i uddraget her)

Ligestilling i

gteskabet Verdslige model og kirkelige model DT 128

Indtil 1215 Det fjerde Laterankoncil, var det forbudt at gifte sig med beslgtede syv led tilbage, men i praksis svrt at gennemf

Documents

2 Retshistorie skema