Musik og begejstring for alle

Torsdag 26. januar 2012 kl. 19.30 · Rød serie

Carl Nielsen Salen · Odense Koncerthus

Koncertintro i Carl Nielsen Museet kl. 18.30

Schuberts STore syMFoniFelix Mendelssohn- Meeresstille und glückliche FahrtBartholdy: Ouverture opus 27 - 1834 version(1809-1847)

Adagio (Meeresstille)Molto Allegro e vivace (Glückliche Fahrt)

Varighed: 12 min.

Koncertstykke nr. 1, opus 113for klarinet, bassethorn og orkester

Allegro di molto/Andante/Allegro di molto

Varighed: 8 min.

Koncertstykke nr. 2, opus 114for klarinet, bassethorn og orkester

Presto/Andante/Allegretto grazioso

Varighed: 8 min.

P A U S E

Franz Schubert: Symfoni nr. 9, C-dur, D. 944(1797-1828) ("Den store")

I Andante/Allegro, ma non troppoII Andante con motoIII Scherzo. Allegro vivaceIV Allegro vivace

Varighed: ca. 53 min.

PROGRAM

Program 26-1:Layout 1 09/01/12 10:23 Side 1

Mendelssohns ouverture Meeresstille und glückliche Fahrtbliver sjældent spillet i koncertsalene. Men den danskedirigent, Giordano Bellincampi, har faktisk dirigeret dennogle gange, og han er begejstret for værket:"Det begynder ekstremt ekspressionistisk - smukt ogvarmt. I midten er værket en tour de force af både stor-slåethed og lethed i hurtigt tempo. Og så en pompøs afdeling som kulmination. Fascinerende værk!"

odensesymfoni.dk

MENDelssoHN ogSchubert

Virtuose koncertstykker af MendelssohnDet er en af de mørkegrå decembereftermiddage 10dage inden jul. Jeg befinder mig ved koncerthuset iOdense. Udenfor er der trist, men indenfor i et lilleprøvelokale lige over Odense Symfoniorkesters admi-nistrationsgang, er der lys, varme og en intens musi-kalsk atmosfære. Svante Wik og René Højlund Ras-mus sen har prøve på Mendelssohns koncertstykker forklarinet, bassethorn og orkester. Tilstede er også pi-anist Berit Juul Rasmussen, en af orkestrets repetitø-rer. Vi har aftalt, at jeg skal være en ’flue på væggen’,men jeg kommer flere gange til at hoppe ind i rollensom 'spørgende musikjournalist', fordi det er så spæn-dende en proces, jeg er tæt på. Det, der i første om-gang slår mig, er, at de to musikere er så aldeles sikre ideres stemmer – her halvanden måned inden koncer-ten finder sted.

Klarinetten og det dybere klingende bassethorn er si-deordnede og klinger smukt sammen. Masser af hur-tige løb, masser af virtuose steder og svære passager.Men sådan lyder det faktisk ikke i hænderne på de torutinerede musikere. I et lille pusterum mellem to sat-ser spørger jeg om, der er stor forskel på Mendels-sohns oprindelige koncertstykker med klaver led sa gel -se og hans orkesterarrangement af værket.

”Faktisk kan der være en endnu større forskel på deforskellige udgaver, der eksisterer fra forskellige for-lag, og det skal vi have talt grundigt igennem medSimon Gaudenz, når han kommer. Vi har et parmøder med ham, faktisk i prøvelokalet her, inden viskal prøve værket nede i koncertsalen. Her skal vi haveen række ting og sager på plads”, fortæller René Høj-lund Rasmussen.

Det er tydeligt, at prøven handler meget om tempi. Ogom hvornår et tempo passer bedst, både i forhold tilkomponistens intentioner, men også i forhold til,hvad der teknisk kan lade sig gøre på instrumentet.Hvis en passage er for hurtig, ”stresser” tonerne, oghvis den er for langsom, ”dør” musikken lidt. Det eren hårfin balance og spændende at overvære, at de tomusikere har nemt ved at finde sammen om, hvornårdet lyder bedst. Både Svante Wik og René Højlund Ras-mussen har spillet stykket før, men aldrig sammen –ikke før nu.

Program 26-1:Layout 1 09/01/12 10:23 Side 2

Et kort liv med stor musikFranz Peter Schubert blev bare 31 år. Han blev fødtden 31. januar 1797 i Wien, og døde allerede den 19.november 1828. Alligevel har han sat sit store præg påmusikhistorien, og han nåede imponerende nok atskrive en lang række værker. Både symfonier, klaver-musik, kammermusik og adskillige lieder for sang ogklaver. Han fremstår som skaberen af den tyske lied:Sange med vigtigt og vægtigt klaverakkompagnementog med en harmonisk, melodisk og tekstmæssigdybde. Syntesen mellem digtning, sang og klaverledsa-gelse. Hans symfonier og klavermusik står stærkt ogspilles og indspilles stadig af de største orkestre og so-lister.

Opvækst i musikalsk miljøFranz Schubert voksede op i et musikalsk miljø. Hansfar var skolelærer og underviste sønnen i violin. Hansbror Ferdinand underviste ham i klaver. Da Frantz var11 år, blev han kordreng i Wiener Sängerknaben ogblev optaget som elev i Wiens konvikt, byens mestanerkendte kostskole. Her lærte Antonio Salieri denunge Schubert at komponere. Schubert var også engod violinist og avancerede hurtigt til koncertmester iskolens orkester. Her lærte han indgående Haydns ogMozarts symfonier at kende. Lige inden han forlodskolen, komponerede han sin første symfoni. Schubertmodtog en kortvarig læreruddannelse og virkede ind-til 1818 som hjælpelærer hos sin far. I 1818 opgav handefinitivt lærergerningen, og bortset fra nogle få rej-ser i Østrig, virkede han som frit skabende komponisti Wien. Men unge Schubert var genert og slog ikkeigennem i Wiens koncertliv, og han forblev dermedukendt for det store musikpublikum.

Sim

on

Ga

ud

en

z

Program 26-1:Layout 1 09/01/12 10:23 Side 3

SchubertiaderTil gengæld fik han betydelig anerkendelse og inspira-tion fra den kreds af digtere, malere og kunstbegej-strede unge, som ofte samledes omkring ham. Veddisse sammenkomster, der snart blev betegnet somSchubertiader, opførte han selv mange af sine værker forførste gang. I efteråret 1823 måtte Schubert lade sigindlægge med en alvorlig sygdom, formentlig syfilis.Men trods det svigtende helbred og depressioner fort-satte Schubert med usvækket kraft som komponisthelt frem til dødsåret (1828). Hans død skyldtes for-mentlig kviksølvforgiftning.

I sit sidste brev til vennen Schober skriver Schubertsådan her:

”Kære Schober,Jeg er syg. Jeg har ikke spist og drukket noget i 11 dage, og jeger så træt og ryster så meget, at jeg kun kan komme fra sen-gen til stolen og tilbage. Rinna (lægen) passer mig. Hvis jegspiser noget, kaster jeg det op med det samme.”

9. symfoni - den storeDet fremtrædende og karakteristiske i Schuberts 9.symfoni er det melodiske. Symfoniens fire satser rum-mer fantastisk meget melodisk stof. Schubert er enstor melodiker, både i de helt korte værker (liederne)og her i en næsten timelang symfoni. Schuberts 9. erdog meget mere end melodier. I andensatsen arbejderhan fantastisk med instrumentationen, og der er mas-ser af kontraster i denne sats. 3. sats har en rytmiskstærk aktivitet, og 4. sats udtrykker en stor livskraft.

Re

né

Hø

jlu

nd

Ra

sm

us

se

n

Bassethornet, er klarinettens storebror. Den er udvik-let i sidste del af 1700-tallet og har siden gennemgåeten udvikling og modernisering fra et oprindeligt nær-mest halvmåneformet instrument. Bassethornet, somvi ser på scenen i dag, stammer fra begyndelsen af1800-tallet, hvor det fik sin klassiske skikkelse med deto klapstykker sammenføjet i en vinkel, nærmest som

Program 26-1:Layout 1 09/01/12 10:23 Side 4

En nulevende dansk komponist om Schuberts 9. symfoniKarsten Fundal er en markant nulevende dansk kom-ponist, der skriver filmmusik og orkestermusik tilkoncertsalen. Han beskriver sit forhold til Schubert,og især hans 9. symfoni, sådan her:

”Schubert har altid haft en speciel plads i mit musi-kalske univers. Han er nok den komponist, der i stær-keste grad har præget min tidligste musikalske op -fattelse, grundstruktur og tonalitets opfattelse. Menvel at mærke ikke på hans symfonier. Dem kendte jegdårligt nok som barn, men hans klavermusik, sangeog strygekvartetter. Det har derfor været en ganskeanden oplevelse at stifte bekendtskab med symfoni-erne som voksen”.

”De tidlige symfonier er stærkt præget af klassicisme.Men især 7. 8. og 9. har stærke tendenser, der pegerfrem mod senromantikken, og ikke mindst 9. symfoni,stikker meget ud i den retning. Dette ikke mindst pga.af den større og større brug af messing, horngruppen,som en selvstændig udtryksmæssig del af orkestret.Dette træk er meget udpræget i den 9. symfoni, fordiSchubert i vid udstrækning fordeler forskellige musi-kalske og kontrapunktiske elementer på instrument-grupperne, især i de gennemføringsagtige passager,hvor temaer og motiver bearbejdes. Og det er nok her,man især begynder at fornemme den senromantiskemusikånd virkelig stikke hovedet frem”.

Karsten Fundal slutter:”Det kunne have været fantastisk spændende, hvis denstakkels mand havde fået lov at leve længere, end han

Sim

on

Ga

ud

en

z

en mindre variant af basklarinetten med klangstykketbøjet skråt opad. Dens klang ligger da også mellemden almindelige klarinets og basklarinetten; mørk ogåben, men alligevel solistisk og syngende. Instrumen-tet forekommer ofte i værker af Mozart, men optræderdog også, måske lidt overraskende, i flere af RichardStrauss´ operaer, ikke mindst Rosenkavaleren.

Program 26-1:Layout 1 09/01/12 10:23 Side 5

odensesymfoni.dk

gjorde og høre, hvad hans symfoni musik ville haveudviklet sig til? For 9. symfoni peger i høj grad fremmod noget nyt og tiltagende hos Schubert, og i for-hold til det førhen beskrevne, spændende tendenser,der kunne have skabt andre stilistiske brudflader isenromantikken end dem, vi står med i dag, netoppga. den rene klassicistiske måde at anvende et ro-mantisk orkester på”.

Programnoter af Per Wium

Dirigent

Simon Gaudenz, dirigentOdense Symfoniorkesters 1. gæstedirigent er en interna-tionalt efterspurgt dirigent, som har modtaget en langrække priser. I 2009 vandt Simon Gaudenz ”Deutscher Dirigentenpreis”, som er den fornemste udmærkelse fordirigenter i Europa. I 2006 vandt han den internationaledirigentkonkurrence ”Gennady Rozhdestvensky”. I 2005 blev han hædret med Deutsche Banks Stipendium”Akademie Musiktheater Heute”, og fra 2004 til 2009 harhan været anerkendt medlem af ”Maestros von Morgen” i regi af Dirigentenforum des Deutschen Musikrats. Hanhar dirigeret førende orkestre, bl.a. Bayerische Staatsor-chester, Staatskapelle Dresden, Orchestre National deFrance, SWR Radiosinfonieorchester Stuttgart, og arbej-der regelmæssigt med store solistnavne som Gidon Kre-mer, Barbara Bonney, Victoria Postnikova, AndreasBrantelid m.fl. Simon Gaudenz har studeret klarinet,komposition og direktion i Luzern, Graz, Freiburg ogSalzburg. Siden 2004 har han været kunstnerisk leder ogchefdirigent for Collegium Musicum Basel.

Sv

an

te

Wik

UGENS MUSIKERe

Da Svante Wik blev ansat som soloklarinettist i 2010,var det en mærkedag for Odense Symfoniorkester. Dettog flere år at finde den helt rigtige musiker til stillin-gen, som er meget krævende. Svante er født i Göte-borg, er uddannet i Stockholm og har studeret i LosAngeles.

Program 26-1:Layout 1 09/01/12 10:23 Side 6

soliSTer

Svante Wik er soloklarinettist i Odense Symfoniorkester.Han er født i Göteborg og uddannet ved Kungliga Musik-högskolan i Stockholm hos Kjell-Inge Stevensson og Her-mann Stefansson. Sideløbende med studierne iStockholm arbejdede han fra 2002-2004 som alterne-rende solospiller i Gävle Symfoniorkester. I 2004 fik hanstillingen som klarinettist i Ensemble Midtvest, hvor hanarbejdede frem til 2009, indtil han vandt konkurrencen iOdense Symfoniorkester og efterfølgende blev ansat somsoloklarinettist i 2010. Svante Wik har ved flere lejlighe-der modtaget udlandsstipendier fra Kungliga Musika-liska Akademien og har ved siden af sit musikervirkestuderet privat hos Yehuda Gilad, både i Sverige og i LosAngeles.

René Højlund Rasmussen blev i 2010 hædret med Syd-banks Nationale Musikpris, da han blev udvalgt blandtde fem regionale vindere fra de danske landsdelsorkestre.I Odense Symfoniorkester varetager René Højlund Ras-mussen flere instrumenter, som han alle behersker medstort overskud, ligesom han uden at blinke skifter plads iklarinetgruppen efter behov. Han begyndte at spille kla-rinet som 7-årig, da han blev optaget i Tivoli-Garden.Siden blev han uddannet i København, og efter en pe-riode i Den Kgl. Livgarde, ansat som klarinettist i OdenseSymfoniorkester i 1989. René Højlund Rasmussen har op-trådt som solist med Odense Symfoniorkester ved flerelejligheder, blandt andet ved en Grøntsagskoncert i au-gust 2009 som solist i Calandrellis Solfegietto/Metamor-phosis.

Re

né

Hø

jlu

nd

Ra

sm

us

se

n

René Højlund Rasmussen varetager flere instrumen-ter i orkestret, som han alle behersker med stort over-skud. Og behov har der været, for da solopladsen igruppen var ubesat i flere år, udfyldte han i lange pe-rioder denne plads på fornemste vis. René blev i 2010hædret med Sydbanks Musikpris, først den regionale og så den nationale.

Følg portrætserien på odensesymfoni.dk

Program 26-1:Layout 1 09/01/12 10:23 Side 7

Claus Bergs Gade 9 · 5000 Odense C · odensesymfoni.dk

1. violinBjarne Hansen **Kazimierz Skowronek/Signe MadsenUlrike Salter-Kipp*Marina Skuratovskaia *Hanna Gaarn Larsen Kjetil Ravnan Qvamme *Kajetan Balaban Esther Mielewczyk *Ulf JeppesenGitana Aksionova-BalabanHana KovacStinus ChristensenValeria Stadnicki Karoliina Koivisto (kontrakt)Jette Jochimsen (kontrakt)

2. violinCarl Sjöberg *Jovana Vukusic *Jan Erik SchousboeClaus Thomsen BoeLeif BjørkInger LassenAnna Bodzon QvammeEl Bylin BundgaardStig AndersenKathrin Kollecker *Pierre Guis

BratschRafael Altino *Luminita Marin ChristensenGregory AronovichAnnelise Boe *Gertrud LudwigMartin JochimsenAnna Carolina Jensen (orlov)Dorthe Byrialsen David Rohde (kontrakt)Mette Brandt (kontrakt)

CelloMichaela Fukacová Muriset *Anna Dorothea Wolff Katarina Bundgaard * Philippe Muriset *Anna PetterssonSofie Spanget Takkula Mette Spang-Hanssen

KontrabasPeter Prehn *Toms Timofejevs Poul Jensen Find *Maria Møller-Jørgensen (orlov)Jens KrøgholtBjørn Ingemar Blöndal (kontrakt)

FløjteRune MostLucia Klonner Michael Uhlenstierne

OboHenrik Skotte LarsenVakantMats Hedelius (engelskhorn)

KlarinetSvante WikRené Højlund Rasmussen Kenneth Larsen (basklarinet)

FagotMorten ØstergaardXanthe ArthursVakant

HornTone Sundgård AnkerSteen MadsenVakantPhilip Sandholt AndersenBruno Bresler

TrompetPer Morten ByeHenrik Hou FeddersenVakantGert Hattesen (kontrakt)

BasunRobert HolmstedAlf Vestergaard Nielsen

BasbasunJesper Rosenkilde (orlov)

TubaCarl Boye Hansen

HarpeBirgit Poulsen

PaukeThomas Georgi

SlagtøjJakob WeberFinn Christensen

** Koncertmester Bjarne Hansen spiller på en violin velvilligst udlånt af AugustinusFonden.

* Musikere, der spiller på instrumenter ejet eller formidletaf Odense Symfoniorkesters Instrumentfond

odense symfoniorkeSTer

Program 26-1:Layout 1 09/01/12 10:23 Side 8