20150311 Underviservejledning Vågetjenesten

Indholdsfortegnelse

Baggrund for kurset "medmenneskelighed i praksis"................................................................3Kursets målgruppe: Frivillige i Røde Kors' sociale aktiviteter.............................................3Kursets formål.....................................................................................................................4Kursets struktur og praktiske organisering.........................................................................4At få Røde Kors og aktiviteterne under huden....................................................................4Bistand fra og kommunikation med landskontoret.............................................................5

Modul 1: Kriser og reaktioner...............................................................................7Velkomst og introduktion (PP1-5)...........................................................................8Psykosocial støtte (PP6).......................................................................................11Hvad er kriser og traumer (PP7-11).....................................................................12Reaktioner hos døende og pårørende (PP13-17).................................................18Reaktioner hos døende og pårørende (PP19-25).................................................25Afslutning, opsummering og evaluering (PP26-27)..............................................30

Modul 2: Psykisk førstehjælp..............................................................................32Velkomst og indledning (PP1-3)...........................................................................32Psykisk førstehjælp (PP4-7)..................................................................................34Støttende samtaler (PP9-12)................................................................................38Begrænsninger i opgaven som frivillig (PP14-17)................................................42Opsamling og tak for i aften! (PP18)....................................................................45

Modul 3: AT TAGE HÅND OM SIG SELV OG HINANDEN..........................................47Velkomst og indledning modul 3 (PP1-3).............................................................48Erfaringsudveksling – metoder og formål (PP4-9)................................................50Metoden ”Bordet rundt” (PP11-23)......................................................................56Evaluering af ”Bordet rundt” (PP25-28)...............................................................68Opsamling og evaluering (PP29-30).....................................................................73

Kildehenvisninger....................................................................................................................75

Gør en verden til forskel rødekors.dk 76

BAGGRUND FOR KURSET "MEDMENNESKELIGHED I PRAKSIS"

Røde Kors’ styrelse besluttede i december 2010, at den psykosociale metode fremover skal anvendes så vidt muligt i det frivillige sociale arbejde i Røde Kors. I efteråret 2011 udviklede vi derfor denne underviservejledning og rekrutterede frivillige undervisere, der skal være med til at afholde kurser for aktive frivillige i Røde Kors’ sociale aktiviteter. Første hold af frivilligundervisere blev uddannet i januar 2012 og der er årligt uddannet nye frivilligundervisere som løbende tilbyder kurser i ”Medmenneskelig i Praksis” (MIP).

Kursets målgruppe: Frivillige i Røde Kors' sociale aktiviteter

Røde Kors’ psykosociale arbejde består af indsatser til støtte for: Qnet: Støtte til tidligere voldsramte kvinder og børn (146 frivillige) Aktiviteter inden for integration: Støtte til flygtningefamilier (ca. 600 frivillige) Familienetværket: Støtte til socialt udsatte familier (260 frivillige) Fængselsbesøgstjenesten: Besøg af indsatte (155 frivillige) Patientstøtterne: 26 hospitaler og sygehuse har tilknyttet patientstøtter fra Røde Kors (805 frivillige) Besøgstjenesten: 7.450 får hvert år besøg af frivillige fra Røde Kors (5.100 frivillige) Vågetjenesten: Frivillige vågede ved 947 døende (886 frivillige)(Tallene er fra statusrapporter udarbejdet i slutningen af 2014)

Formålet med de sociale aktiviteter er typisk at modvirke social isolation og tilbyde sårbare et netværk, der kan styrke deltagernes handlefærdigheder for at løse op for deres udfordringer. I praksis varetager de frivillige forskellige roller og funktioner i forhold til de sårbare, f.eks. som mentor, støtteperson, som bisidder og/eller fortaler.

I alle de sociale aktiviteter er der retningslinjer og huskelister, der overordnet beskriver rammerne for støtten til den sårbare. De frivillige har imidlertid efterspurgt en øget bevidsthed om og færdigheder i at anvende konkrete arbejdsmetoder i støtten til brugerne af de sociale aktiviteter.

Spørgsmålene drejer sig blandt andet om én-til-én-støtten, f.eks.: ”Hvordan håndterer jeg kulturmødet?”, ”Hvordan siger jeg fra?”, ”Hvordan kan jeg hjælpe uden løftede pegefingre?" eller "Hvor kan jeg henvise videre til, når min hjælp ikke slår til?”.

Sidst men ikke mindst er arbejdet med den de sårbare givende, men kan også være krævende og udfordrende for de frivillige. Her er spørgsmål om hjælperens rolle, grænsesætning og egenomsorg vigtige – eksempelvis: ”Hvordan passer jeg på mig selv og de andre frivillige?”, ”Hvordan kan jeg sige fra uden at få dårlig samvittighed?”, ”Hvem kan jeg tale med, hvis det er svært at være hjælper?"

De sårbare, vi møder i aktiviteterne, er forskellige og står over for vidt forskellige problemstillinger i deres liv. Støtten skal derfor tilpasses, og der kan være særskilte opmærksomhedspunkter i forhold til f.eks. støtte til unge mødre, støtte til nyankommne flygtningefamilier og når der våges hos døende.

Da undervisningen i høj grad er baseret på deltagernes indsigt og kendskab til den sårbare, skal disse opmærksomhedspunkter være på dagsordenen i hvert enkelt modul.

For Vågetjenesten er vilkårene på en række punkter helt anderledes end for de øvrige sociale aktiviteter. Derfor er kurset "Medmenneskelighed i praksis" for Vågetjenesten tilpasset disse vilkår.

Hovedparten af de frivillige i Vågetjenesten har flere års indgående kendskab til de komplekse problemstillinger, den døende står i, imens andre lige har meldt sig som frivillige. Dette kursus retter sig mod både garvede og nye frivillige i Vågetjenesten.


Kursets formål

Deltagerne skal opnå: Grundlæggende kendskab til og forståelse af den psykosociale tilgang Kendskab til påvirkninger og reaktioner hos døende og pårørende Færdigheder i aktiv lytning og psykisk førstehjælp Indblik i og øget refleksion over egen rolle Øget opmærksomhed på egne reaktioner og hensigtsmæssig egenomsorg Færdigheder i at anvende struktureret kollegial erfaringsudveksling som metode

Kursets struktur og praktiske organisering

Kurset består af 3 moduler á 4 timer inklusiv pauser. Kurset tilrettelægges som enkeltmoduler, der gennemføres på hverdagsaftner fra ca. kl. 17:00-21:00, eller samlet over to dage – som det passer bedst.

Kurset rekvireres af frivillige, hvor aktiviteten er i opstart, eller hvor aktiviteten har været i gang i et stykke tid. Nogle ser kurset som en god anledning til at planlægge og videreudvikle den sociale aktivitet samt lære hinanden at kende. Andre foretrækker, at de som frivilliggruppe skal have gjort sig nogle erfaringer med målgruppen, før de rekvirerer kurset.

Kurset tilrettelægges og gennemføres lokalt i den enkelte Røde Kors-afdeling for den enkelte aktivitetsgruppe. Den praktiske gennemførelse af modulerne aftales imellem den enkelte aktivitetsleder og underviser. Der kan også organiseres kurser på tværs af afdelinger, f.eks. som tilbud til nye frivillige en gang årligt.

Det er vigtigt at afstemme forventninger og deltagerforudsætninger med aktivitetslederen, og der er udarbejdet en tjekliste, ”Aftale mellem underviser og aktivitetsleder – underviserversion”, der angiver ansvarsopgaver hos hhv. underviser og aktivitetsleder. Tjeklisten finder du i mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”.

Denne underviservejledning er et værktøj til dig som underviser. Udover instruktioner til gennemførelse af øvelser indeholder underviservejledningen også faktabokse og noter til underviseren. Disse er baggrundsviden til brug for dig som underviser. Med udgangspunkt i vejledningen kan du variere øvelserne, som du føler, det passer dig som underviser samt målrette øvelserne efter den gruppe af frivillige, du skal undervise. Du er også velkommen til at skifte de foreslåede icebreakers ud med andre icebreakers og indlægge flere energizers, hvis du finder det passende. Kravet er blot, at de angivne mål nås undervejs, og at der er en tydelig sammenhæng – en rød tråd – i din undervisning.

At få Røde Kors og aktiviteterne under huden

At få viden om aktiviteterneNår du skal i gang med at undervise, er det en rigtig god idé at sætte sig ind i den aktivitet, de frivillige er engageret i. Det kan du enten gøre ved at få en snak med aktivitetslederen eller ved at besøge aktiviteten. Du vil som underviser også blive inviteret til årlige Temadage i den sociale aktivitet du underviser i. Temadagene har forskellige temaer fra gang til gang inspireret af de frivilliges dilemmaer og udfordringer i den pågældende frivilliges aktivitet. Den viden du kan hente her giver dig en bedre forståelse af dine kursisters virkelighed, og du kan bruge dine egne oplevede erfaringer som eksempler i undervisningen.

I mappen har vi lagt et præsentationsark for Vågetjenesten. Derudover opfordrer vi dig til enten at ”komme i praktik” – f.eks. hos de frivillige, som du skal til at undervise, eller hos en aktivitetsgruppe i nærheden af dig selv. Kontakt enten aktivitetslederen eller konsulenten på landskontoret.


”Forankring” i en lokalafdelingSom frivilligunderviser er du tilknyttet landskontoret og er i nationalt netværk med de andre undervisere. Men du bor jo også et sted, hvor der med stor sandsynlighed er en Røde Kors-lokalafdeling. Vi hjælper dig med at blive introduceret til dit lokale Røde Kors, hvis du gerne vil udvide dit netværk lokalt.

Bistand fra og kommunikation med landskontoret

Videndeling blandt undervisere og opkvalificeringSom underviser indgår du i et større nationalt korps af undervisere, og fra landskontorets side koordinerer vi videndeling og erfaringsudveksling. Blandt andet bliver du medlem af vores internetbaserede frivilligunivers, Mit Røde Kors, hvor frivilligunderviserne er samlet i gruppen ”Formidling”, som du finder under ”Aktiviteter”. Her kan du kommunikere med alle de andre frivilligundervisere. Derudover inviterer vi til både temadage og opfølgningsmøder løbende – dette bliver annonceret på Mit Røde Kors. Kopier og andet papir til uddelingDu kan bestille deltagerpakker til uddeling til dine kursister i vores frivilligshop http://frivilligshop.rodekors.dk/ under ”Aktiviteter” og dernæst ”Vågetjenesten”.

Registrering af kursus og kursisterNår du som underviser har aftalt at holde et MIP-kursus skal i aftale følgende:

Kursets art (fx MIP- Vågetjenesten – Haslev) Hvem kan deltage (er det åbent for alle, få udvalgte lokalafdelinger eller kun den lokale aktivitet) Hvor afholdes kurset (eksakt adresse) Hvornår og i hvilket tidsrum (præcist klokkeslæt) Max. Antal deltagere (fx 16) Deadline for tilmelding (gerne min 3 uger før) E-mail på aktivitetsleder (til brug for udsendelse af deltagerliste) E-mail på underviser (til brug for udsendelse af deltagerliste)

Når dette er aftalt skal du som underviser sende disse oplysninger til kursusadministrationen på landskontoret via [email protected]. Derefter vil der kurset blive oprette under ”Kurser” på mitrødekors.dk, hvor deltagerne skal tilmelde sig.Du vil efter deadline for tilmelding få tilsendt deltagerliste fra kursusadministrationen over de tilmeldte deltagere. Du skal derefter drøfte deltagerlisten med aktivitetslederen, så I sikre at alle relevante deltagere er tilmeldt.

EvalueringEvaluering skal ske efter hvert modul og som afslutning på hele forløbet. Vi har udviklet skemaer, du kan anvende, men du er også velkommen til at benytte metoder, du selv er vant til at bruge i din undervisning. I underviservejledningen har vi også skrevet et par andre alternativer, hvis du vil variere evalueringsmetode fra gang til gang. ”Evalueringsskema (MIP) findes i mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere”. I visse tilfælde vil der også blive anvendte elektroniske spørgeskemaer, men i de tilfælde vil du blive kontaktet i hvert tilfælde, så du kan oplyse deltagerne om dette på forhånd.

Grej som underviserHvis du gerne vil have remedier, der gør din formidling lettere (store flipover-blokke, tuscher, post-its, mv.), så send en mail til [email protected].

Hotline til ekspertOg endelig kan du altid få faglig sparring og svar på eventuelle spørgsmål fra dig og/eller dine kursister, da vi har psykologer ansat, der alle arbejder inden for det psykosociale felt.


mailto:[email protected]


http://frivilligshop.rodekors.dk/

PressemeddelelseNår du har afholdt et MIP-kursus vil vi meget gerne opfordre dig til at være aktivitetslederen behjælpelig med at lave en pressemeddelelse til den lokale avis og til Mit Røde Kors. I mappen og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere” finder du ”Pressemeddelelse – eksempel (MIP)” og ”Pressemeddelelse – skabelon (MIP)” som dels kan være til inspiration og bruges som skabelon for redigering og tilpasse en pressemeddelelse for det afholdte kursus. På Mit Røde Kors er det bl.a. relevant at lægge pressemeddelesen op på ”Det sker” og under Vågetjenesten.

Tage foto af deltagerne med kursusbevisHusk at tage et kamera med og tag et digitalt billede af kursisterne med deres kursusbevis, f.eks. som det der ligger i ”Eksempel på pressemeddelelse”. Fotoet skal indsendes til Rasmus Egeskjold, til brug for nyheder på Mit Røde Kors.

Hvis du har spørgsmål til underviservejledningen, er du velkommen til at kontakte konsulent Rasmus Egeskjold på landskontoret på [email protected] eller tlf. 3169 6178. Anvend gerne Mit Røde Kors til at afklare tvivl og spørgsmål – eller til at dele dine gode ideer eller erfaringer!

God fornøjelse med kurset!



MODUL 1: KRISER OG REAKTIONER

Tidsplan Temaer i modulet

17.00-17.30 Indledning og ”spilleregler”

17.30-17.45 Hvad er psykosocial støtte?

17.45-18.00 Kriser og traumer

18.00-18.30 Pause

18.30-19.30 Reaktioner hos døende og pårørende

19.30-19.45 Pause

19.45-20.40 Reaktioner hos døende

20.40-21.00 Afslutning og tak for i dag


Velkomst og introduktion (PP1-5)

Tid17.00-17.30 (30 min.)

MålAt skabe en behagelig stemning med motivation for aktiv deltagelse og læringAt vedtage ”spilleregler” for undervisningen i fællesskabAt gøre deltagerne bekendte med kursets tre moduler samt indholdet i dagens undervisning

MetodePowerPoint-præsentationSidemandsrefleksion PlenumdrøftelseEvt. icebreaker

PP1: Medmenneskelighed i praksis

Velkomst og præsentationLad aktivitetslederen byde velkommen (efter aftale). Præsentér dig selv og lav derefter en kort præsentationsrunde med deltagerne. (Husk at deltagerne i mange tilfælde kender hinanden. Hvis det er en ny gruppe, kan det være givtigt at bruge lidt længere tid på præsentationen. Afklar dette med aktivitetslederen inden).

Indlæg icebreaker – f.eks.: ”Hvad øjet ikke ser".Alle deltagere siger deres navn, tilknytning til Røde Kors samt én oplysning eller sjov ting om sig selv, som ingen andre i rummet kender til (f.eks. ”jeg elsker rødbeder”, ”jeg samler på tændstikker”, ”jeg kan danse breakdance”).

Afrunding: 1 minut til refleksion over, hvordan det var at lave øvelsen.


PP3: Overblik over kurset

Forklar kort om baggrunden for kurset i psykisk førstehjælp i Vågetjenesten, som den er beskrevet i forordet til underviservejledningen. Gennemgå herefter opbygningen af de tre moduler i overskrifter.

PP4: Overblik over dagens program

Forklar hvilke temaer og begreber dagens undervisnings rummer – uden at gå i detaljer – og gør opmærksom på pauser m.m.


PP5: Undervisningens spilleregler (10 min.)

Formålet er, at deltagere og underviser bliver enige om spilleregler, der er med til at danne rammerne for et positivt og trygt læringsmiljø – f.eks. ingen brug af mobiler, vi overholder pauser, vi taler én ad gangen, vi har et fortroligt rum, vi skal have det sjovt, aktivitetsledelsen er deltagere på lige fod med andre osv.

Bed deltagerne om at skrive forslag på post-its sammen med sidemanden – så mange som muligt på 2 minutter. Hvert makkerpar sætter forslag op på flipover. Ingen forslag må afvises i første omgang. Når alle forslag er på plads, så gennemgå dem for at sikre, at alle er enige.

Bed evt. én i gruppen om at have ansvar for at medbringe denne flipover med post-its til næste modul.

Denne PP kan muligvis springes over, da det er deltagerne, der definerer spillereglerne. Brug derfor kun denne PP, hvis deltagerne ikke rigtig kan komme i gang.


Psykosocial støtte (PP6)

Tid 17.30-17.45 (25 min.)

Mål At introducere deltagerne til grundbegreber og teori i det psykosociale arbejde

Metode PowerPoint-præsentationPlenumrefleksion

PP6: Øvelse (10 min.)

Beskriv kort de behov den døende typisk står overfor og som kan være af både af psykologisk og social karakter. Forklar også at de psykologiske og sociale behov påvirker hinanden og at de derfor er i konstant forandring. Vi skal ikke her diskutere, hvilke der har størst betydning, da det er meget individuelt.

De sociale behov kan bl.a. vedrører relationer til andre, familie, netværk, mulighed for at kunne udtrykke og efterleve sociale værdier og opretholdelse af kulturelle praksisser, mm.

De psykologiske behov er bl.a. indre følelser, tanker og reaktioner, mm.

Spørg evt. deltagerne om bud på både psykologiske og sociale behov som den døende typisk står overfor? Bed evt. deltagerne om eksempler på, hvordan det psykologiske påvirker det sociale og omvendt. Skriv op på flipoveren. Saml diskussionen med at fortælle at det på grund af den gensidige påvirkning er vigtigt at have begge områder med i overvejelserne, når man planlægger psykosociale aktiviteter.


Hvad er kriser og traumer (PP7-11)

Tid17.45-18.00 (15 min.)

Mål At deltagerne får kendskab til definitionen på en krise samt typer af kriserAt deltagerne får kendskab til krisers typiske forløbAt deltagerne får kendskab til normale reaktioner på kriserAt deltagerne får kendskab til den traumatiske krise At deltagerne får kendskab til reaktioner på en traumatisk krise

MetodePowerPoint-præsentationSamtaleundervisning i plenumRefleksionsøvelse i par

PP7: Definitioner på kriser

Gennemgå definitionen af kriser ved hjælp af følgende: Ordet krise betyder oprindeligt "afgørende forandring" og blev tidligere brugt i medicinsk sammenhæng til at betegne omslag til det værre eller det bedre i et sygdomsforløb. I dag bruges ordet krise om en reaktion på en hændelse, der ryster vores grundforståelse og antagelser om verden. Man befinder sig altså i en psykisk krisetilstand, når man er kommet i en livssituation, hvor ens tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder ikke er tilstrækkelige til at beherske den aktuelle situation. I mange tilfælde vil man tillige opleve en grad af meningstab. En krise kan således sammenlignes med et jordskælv, der ryster huset og flytter inventaret væk fra dets oprindelige plads. For at få inventaret sat på plads igen er der behov for tid og hjælp til at løfte opgaven.


PP8: Vis og gennemgå typer af kriser

Der skelnes mellem to slags kriser: den traumatiske krise og udviklingskrisen.En traumatisk krise opstår, når en ydre hændelse opleves som en alvorlig trussel imod ens eksistens, sociale identitet og tryghed.

Den traumatiske krise kan udløses af tre slags overordnede begivenheder: At blive udsat for tab (eller trussel om tab) Krænkelse (eller trussel om krænkelse) At gennemleve en katastrofe

Udviklingskrisen kan udløses af store omvæltninger – positive såvel som negative – eksempelvis: Pubertet Overgangsalder Nyt job At blive forældre At påbegynde uddannelse At blive gift

Den krise døende og deres pårørende står overfor vil derfor karakteriseres som en traumatisk krise.

Gældende for begge typer af kriser er, at de er forbundet med tab. I forhold til dødsfald spiller alder en vigtig rolle for vores forståelse af et tab. Alderen hjælper os med at forstå og forholde os til tabet: Er personen død i en (for) ung alder, anser vi det som unaturligt og uretfærdigt. Er personen derimod død i en sen (dvs. passende) alder, giver tabet mening, og vi anser det som naturligt. Vores opfattelse af tabet har betydning for, hvilken støtte den efterladte får fra sine nærmeste (familie, venner og evt. plejepersonale).


PP8: Reaktioner under kriser

Fortæl, at det er normalt og sundt at reagere – og at vi alle reagerer forskelligt. Det, vi gennemgår her, er typiske reaktioner og forløb. Husk at pointere over for deltagerne, at kriseforløb ikke nødvendigvis er et lineært forløb. Det er almindeligt, at folk bevæger sig mellem de forskellige reaktioner.

Yderligere er det vigtigt at pointere, at en krisereaktion og/eller stress er en normal reaktion på en unormal hændelse.

Et naturligt kriseforløb består typisk af:1. Chokket, hvor personen må bruge al sin energi på at orientere sig i tilværelsen. Udadtil kan man

virke upåvirket, men bag facaden er alt imidlertid kaos, og det kan være svært at forstå eller se en mening i noget som helst. Voldsomme reaktioner er også almindelige, f.eks. at skrige, fare omkring eller at klynge sig panikslagent til andre mennesker.

2. Den første reaktion kommer umiddelbart efter chokket og er en mindre kaotisk tilstand, hvor den smerte, hændelsen har forårsaget, bryder frem med fuld styrke. Efter noget tid begynder en bearbejdning at finde sted og giver plads til konstruktivt arbejde.

3. Bearbejdning varierer i længde og kan vare fra måneder til år.

4. Nyorientering indebærer, at smerten er forsvundet eller er helt under kontrol.


PP10: Reaktioner på kriser

Pointér over for deltagerne, at kriser udløses af stressorer. Stressorer er altså de forskellige omstændigheder, der skaber stressreaktionerne. Bed deltagerne komme med eksempler på stressorer.

Forklar deltagerne modellen: En person i en krise vil i mange tilfælde opleve forvirring, grundet manglende erfaring og mulighed for at løse problemet. Herudover er det også almindeligt, at man føler sig oversvømmet af følelser – at man har mange samtidige, voldsomme og ukendte følelser. Reaktionerne på de stressorer, der udløser krisen, kan være skyld/skam, sorg og angst. Hvis stressoren for eksempel er en oplevelse af ikke at slå til/leve op til sit ansvar, kan det udløse en skyld-/skamreaktion og isolation. Ligeledes kan trusler udløse angst og vrede, mens tab i højere grad vil medføre sorg, der kan munde ud i depression.


Faktaboks: Definition på skyld, skam, sorg, angst

Skyld: Er forbundet med ”at gøre". Noget man gør, har gjort og/eller burde gøre. Man kan f.eks. have skyldfølelse over for sine børn fordi man som forælder foretog et valg, der fik konsekvenser for børnene. Det kan være skilsmisse, til- eller fravalg af partner, flugt/emigrering til en anden kultur, medfødt handicap hos barn pga. misbrug af alkohol eller stoffer eller pga. ordineret medicin, hvor man senere finder ud af, at det kan give misdannelser.

Skam: Er forbundet med ”at være". Noget man er eller har været og helst vil skjule. Skam er en svær følelse at håndtere, fordi det netop har med noget at gøre, som man helst vil skjule. Det er derfor svært at åbne op for denne følelse over for andre. Man kan skamme sig over at være i en situation og derfor: ikke være i stand til at give sine børn den tryghed og forudsigelighed, som man egentlig gerne ville

give dem (f.eks. i forbindelse med misbrug) ikke at give sine børn det som andre børn har (f.eks. tøj, rejser, deltagelse i aktiviteter) ikke magter opgaven med børn, som græder meget eller om natten ikke er renlige) ikke være i stand til at kontrollere sin trang til mad søge at skjule sin krop (f.eks. pga. fedme, ar, handicap eller mærker efter vold)

Skyld og skam hænger ofte sammen og kan være svære at adskille. Det er vigtig at fortælle, at alle mennesker kan opleve at føle både skyld og skam.

Sorg: Et uigenkaldeligt tab af noget betydningsfuldt f.eks.: et nærtstående menneske helbred land social identitet

Sorg bearbejdes i en langvarig sorgproces, som kan gennemleves, så det åbne smertende sår omdannes til et pænt ar, som er med til at definere personen og tilværelsen fremover. En ubearbejdet sorg kan føre til depression og formindsket livskvalitet. Sorg behøver ikke at betyde, at man er i krise. Man kan føle en intens smerte ved f.eks. ens gamle forældres død, uden at man kommer i krise. Krisen vil dog altid indeholde et sorgelement, da krisen altid er forbundet med et tab.

Angst: Følelsen af angst er en uspecificeret følelse af bekymring, ængstelse og uro. Følelser i forbindelse med angst er derfor ofte svære at forstå. Man skelner mellem angst og frygt, hvor angst er uden egentlig fokus, mens frygten siges at have et fokus, hvilket gør det lettere at tale om. Når personer er angste, kan det være vigtigt at finde ind til det, der skaber angsten, så det bliver mere konkret for personen selv at fortælle om det. Angsten kan udløses af situationer, der alle er kendetegnet ved, at de opleves som en trussel: overfald, røveri katastrofer ulykker krigEr man som barn eller voksen blevet mødt med negative holdninger, har man ikke følt sig værdsat som den person, man er, men måske følt, at man ikke var god nok, kan man ligeledes opbygge angst for at være sammen med andre og for at møde nye mennesker. Angsten kan vise sig på mange måder – fx ved lukkethed, hvor man trækker sig fra socialt samvær eller som et skjold af uforståelig hårdhed. I en krisesituation er flere af ovenstående følelser ofte til stede. Stress er desuden indeholdt i alle ovenstående følelser.


PP11: Stressdefinition

Det gælder generelt, at jo tættere en voldsom oplevelse går på os selv, des stærkerevil vi reagere. Specifikt for emnet vil det sige, at den døende rammes på selvet,pårørende rammes primært på deres tilknytning og den frivillige kan blive ramt på sinidentifikation.

Pause: 18.00-18.30 (PP12)


Reaktioner hos døende og pårørende (PP13-17)

Tid18.30-19.30 (1 time)

MålAt deltagerne opnår grundlæggende forståelse for reaktioner hos døende og deres pårørendeAt deltagerne får kendskab til eksistentiel angstAt deltagerne får kendskab til sorg og sorgprocesser

MetodePowerPoint-præsentationSamtale-undervisning i plenumRefleksionsøvelse i par

PP13: Reaktioner hos døende og pårørende

Som udgangspunkt omtales døende og pårørende ikke adskilt, men alle delemner belyses hele tiden fra begge synsvinkler. Dette gøres bevidst for at rette lige meget fokus på begge og på den dynamik, der konstant udspiller sig imellem dem. Enkelte delemner er dog specifikt knyttet til henholdsvis den døende og den pårørende.

Bed deltagerne se på billedet og spørg: ”På maleriet ser vi ikke den døende/døde. Hvad er det så, vi ser?" (Stemningen i rummet, erkendelsen af døden som realitet eller nært forestående, relationerne mellem personerne, sorg, fortvivlelse, afmagt mv.).


PP14: Den eksistentielle angst

Forklar at mennesker gennem hele livet konstant må forholde sig til fire eksistentielle grundvilkår: Døden Aleneheden Meningsløsheden Friheden

Når det lykkes, kan vi opnå vækst som mennesker. Når det ikke lykkes, sættes vores eksistentielle forståelse på en prøve, og vi bliver angst for livet.


PP15: Sorg

Gennemgå begrebet sorg ved hjælp af PP15. Bed deltagerne om flere eksempler, men vær opmærksom på, at deres eksempler ikke kommer til at fylde for meget. Opsummer diskussionen ved at minde deltagerne om at sorg varierer fra person til person.

Man kan ikke forudsige, hvor stort et tab af en ægtefælle vil være. Oplevelsen af tab afhænger af personlige forhold. Herudover er der visse livsomstændigheder, der gør at tabet af en ægtefælle, når man er ung, er anderledes, end når man som gammel mister sin ægtefælle.

Fortæl deltagerne at sorgen formes af uskrevne sociale regler for, hvordan det er normalt og passende at sørge. Når vi taler med andre mennesker om sorg, oplæres og mindes vi om vores kulturs uskrevne sociale regler. De uskrevne regler udgør tilsammen en sorgkultur. Sorgkulturen er en uundværlig del af samfundet, da den lærer os, hvordan vi bør føle og handle, når f.eks. en person dør. Bed deltagerne om at komme med et par eksempler på disse uskrevne regler.

Opsummer ved at forklare at denne form for sorgkultur kan være både positiv og negativ – positiv fordi den giver os nogle retningslinjer for, hvordan vi skal opføre os, for at andre mennesker kan forstå os, negativ fordi den på én og samme tid begrænser os, idet vi er nødt til at overholde de uskrevne regler. Gør vi ikke det, risikerer vi at føle os anderledes, eller at andre synes, vi er anderledes.

Eksempel: Når ældre mennesker accepterer tabet af en ægtefælle ved at sige: ”Det jo er den vej, vi alle skal”, og udviser taknemmelighed for årene sammen. Ved at fokusere på det positive undgår den efterladte at føle sig forkert i forhold til de uskrevne regler, der foreskriver, at tab af et gammelt liv er naturligt, og at man derfor ikke bør sørge (for meget) over det. Faren ved at ældre undertrykker deres sorg og følger de socialt uskrevne regler er, at man som pårørende og frivillig let kan komme til at konkludere, at ældre mennesker ikke sørger så meget.

I modul 2 vil vi komme ind på centrale elementer, når man taler med ældre, der har mistet.

Noter til underviser: Ældre mennesker beskriver ofte tabet af en ægtefælle som et voldsomt livsbrud: Et brud med ægteskabets trygge fællesskab, rutiner og fortrolighed. Samtidig beskriver de imidlertid også tabet som forventeligt, acceptabelt og meningsfuldt. Derfor forventer vi måske ikke, at ældre mennesker, der mister en ægtefælle, oplever så stor en sorg over tabet. Imidlertid ved vi, at det at miste sin ægtefælle er så stort et tab, at det regnes for en af de mest sorgfyldte forandringer, et menneske kan opleve. Når ens livsledsager dør, kan det påvirke hele livet – både fysisk, psykisk og socialt.


Tegn på, hvor voldsomt et tab det er for nogle efterladte, når ægtefællen dør, er depression, ensomhed og en forøget risiko for selvmord. De fleste selvmord i Danmark sker blandt ældre mennesker og tab af ægtefælle udgør en særlig risiko.

PP16: Sorgprocessens to spor

Forklar deltagerne at man inden for psykologien i de senere år er begyndt at opfatte sorg som en proces, der ikke følger en bestemt rækkefølge eller skabelon. Man anser sorgen som forskellig fra person til person, og den, der har mistet, skal løse flere opgaver på én gang. Den efterladte veksler mellem disse opgaver hele tiden. F.eks. vil den efterladte være meget ked af det og føle et stort savn det meste af tiden – men samtidig vil der være så mange andre opgaver at løse, at sorgen indimellem glemmes. Det betyder, at den efterladte i de fleste tilfælde vil skifte mellem at arbejde med sorgen og at løse de problemer, der er forbundet med at kigge fremad. Man kan sige, at sorgprocessen forløber i to spor, og den efterladte skifter hele tiden mellem det ene og det andet spor. Det er netop denne vekselvirkning mellem de to spor, der gør det muligt for den efterladte at komme igennem sorgen, fordi sorgen tages ”bid for bid". At arbejde med sorgens følelser og de nye opgaver i livet er en måde, den efterladte kan håndtere sorgen på.

I denne to-sporsmodel opfattes sorg derfor ikke som noget, der skal overstås eller nødvendigvis forsvinde, og det anses som helt normalt at blive overvældet af sorgens følelser – også mange år efter tabet. F.eks. på ægtefællens fødselsdag, hen over jul eller ved nye tab i den nærmeste familie, hvor den efterladte kan genopleve den store sorg over at have mistet sin ægtefælle. For mange efterladte kan det være nødvendigt med en følelse af, at kontakten med den afdøde bevares. Hvor man tidligere troede, at det var vigtigt at adskille sig fra den, man havde mistet, mener man i dag, at følelsen af tæt kontakt med den afdøde kan være en støtte for de efterladte. Dog er det vigtigt at huske, at det er forskelligt fra person til person, hvor meget man har brug for at bevare følelsen af tæt kontakt til den afdøde.

Sorgprocessen bliver unaturlig eller kompliceret, hvis den/de efterladte af den ene eller den anden grund ikke er i stand til at veksle mellem de to spor. Det kan være, hvis den/de efterladte slet ikke er i stand til at løse nye opgaver, men sidder fast i den tunge følelse af dyb sorg. Eller omvendt – hvis den/de efterladte bruger så mange kræfter på at fokusere på at undgå sorgen, at han/hun ikke kan leve et tilfredsstillende liv.


Noter til underviser: Den efterladte vil skulle forholde sig til helt grundlæggende forandringer i sit liv. Manden, der har mistet sin kone, skal indse, at hun ikke kommer tilbage. Han har måske været vant til at gøre alt sammen med sin ægtefælle, og skal pludselig vænne sig til, at hun ikke er der – f.eks. når han vågner om morgenen, eller når han går i seng om aftenen. Den tæthed, han har haft med sin kone, er blevet brudt, og han vil mærke et stort savn. Han vil have brug for at mindes sin kone, og for at være i sorgen. Han skal prøve at finde en måde, hvorpå han bevarer et tæt bånd til sin afdøde kone, samtidig med at han accepterer, at deres forhold har ændret sig for altid, og at hun aldrig kommer tilbage. På den måde arbejder han med sorgens følelser. Samtidigt skal den efterladte vænne sig til alle de ændringer, tabet har ført med sig og lære at gøre en masse nye ting.

For kvinden, der lige har mistet sin mand, har det måske altid været manden, der har ordnet pengesagerne og kørt bilen, og nu skal hun så klare det alene. Hun skal kort sagt vænne sig til sin nye rolle som enlig. Nogle gange vil hun føle, at et nyt liv åbner sig med nye muligheder. Andre gange vil den nye verden være skræmmende. Hun skal altså løse en række nye opgaver og problemer, der er forbundet med at leve videre.

FaktaboksTo-sporsmodellen fremhæver, at den efterladte i sorgarbejdet skal erkende tabet og acceptere at verden er ændret opleve sorgens smerter og acceptere, at det er nødvendigt med pauser fra

sorgen tilpasse sig livet uden den døde og håndtere de nye udfordringer omforme følelser til den døde og udvikle nye roller og relationer i det nye liv


Faktaboks: Kompliceret sorg

Når sorgen bliver kompliceret, vil den efterladte opleve savnet og forløbet efter ægtefællens død anderledes, end når sorgen forløber naturligt. Det kan være svært at vide, hvornår sorgen er kompliceret, fordi symptomerne er de samme som ved den naturlige sorg. Ofte vil symptomerne dog være stærkere og blive kroniske – de mindskes altså ikke med tiden. Tit vil den efterladte i et kompliceret sorgforløb ”sidde fast” i det ene af sorgens to spor. Nogle vil sidde fast i det ene spor, hvor de ikke anerkender tabet og bruger så mange kræfter på at undgå sorgen, at der ikke er energi til at leve det liv, der er tilbage at leve. Nogle vil sidde fast i det andet spor, hvor de ikke kan vænne sig til alle de ændringer, tabet har ført med sig. For dem fylder sorgen det hele. Sorgen bliver altså kompliceret, når skiftet mellem de to spor, der ses i den naturlige sorg, forsvinder.

Den efterladte, der oplever kompliceret sorg, vil ofte trække sig helt tilbage fra venner og familie og bruge meget tid alene.

Følgende oversigt beskriver faresignaler og opmærksomhedspunkter ift. den komplicerede sorg: Er den efterladte meget trist? Har den efterladte ingen energi, svært ved at komme ud af sengen? Har den efterladte mistet lysten til at lave noget? til at leve? Taler den efterladte om død og selvmord? Fortæller den efterladte, at han/hun ikke kan sove om natten? Fortæller den efterladte, at han/hun ikke længere har nogen appetit? Er den efterladte tit irritabel? Snerrer den efterladte af dig eller sine omgivelser? Er alle ovennævnte opmærksomhedspunkter mere til stede end før tabet? – dvs. fungerer

den efterladte væsentligt dårligere nu, end han/hun gjorde før? Giver den efterladte udtryk for, at han/hun ikke kan ”være i fred” for de stærke minder om

sin ægtefælle og dennes død? Er den efterladte meget alene? Savner den efterladte selskab? Undgår den efterladte at komme på kirkegården eller andre steder, der minder ham/hende

om sin afdøde ægtefælle?

Hvis du møder efterladte, der taler om selvmord, er det vigtigt, at du tager dem alvorligt. Især blandt ældre efterladte mænd vil der være en del, der ikke synes, livet er værd at leve, efter de har mistet deres ægtefælle. Mange tror, at personer, der taler om selvmord, ikke gør alvor af det – men det er en myte. Personer, der snakker om selvmord, overvejer rent faktisk at begå selvmord, og derfor skal du være opmærksom på det i dit arbejde.

Den komplicerede sorg er pinefuld for ham eller hende, der er midt i den. Hvor mange med et naturligt sorgforløb ikke har brug for professionel hjælp, vil det for de fleste med et kompliceret sorgforløb være nødvendigt med professionel hjælp og støtte. Med den rette hjælp er det nemlig muligt at afhjælpe den komplicerede sorg.


PP17: Ældre og sorg

Benyt PP17 til at introducere deltagerne til forskellen på sorg hos yngre og ældre voksne. Ældre mennesker udsættes for mange forskellige tab – med alderen stiger risikoen for tab af førlighed og sanser, af arbejde, børn, familie, venner, bolig, økonomi og ægtefælle.

Mange ældre beskriver tab af ægtefælle som et af de vanskeligste tab, de har oplevet trods flere andre store tab. Når ens ægtefælle igennem mange år dør, ændres ens liv på rigtig mange måder. Hvordan et sorgforløb bliver, afhænger af det enkelte menneske. Den relation der har været mellem ægtefællerne får også betydning for sorgforløbet, og endelig også hvornår og hvordan ægtefællen dør.

Uanset hvor tæt forholdet har været, sætter mange års ægteskab dybe spor og forandrer livet for den, der bliver tilbage. Nogle ældre føler ægtefællens død som uvirkelig og ubegribeligt trist. Inden for en kort årrække kan et ældre menneske opleve, at mange familiemedlemmer og venner dør. Tidligere tab har man kunnet dele med sin ægtefælle – tab af ægtefællen skal man bære alene. På nogle områder adskiller tab af en ægtefælle hos ældre mennesker sig fra tab af en ægtefælle hos yngre voksne.

Faktaboks: Efter et tab er ensomhed den største psykiske belastning for ældre. Herudover oplever nogle ældre en tristhed i forbindelse med sorgforløbet, der kan gå over i en behandlingskrævende depression. Hos nogle forsvinder madlysten eller kræfterne til at få handlet ind og lave mad. Det kan blive en ond cirkel, hvor for lidt mad og drikke øger risikoen for sygdom og formindsker overskuddet til det nye liv. Enkemænd er specielt udsat. Det kan eksempelvis skyldes at:

Mænd, der mister deres ægtefælle, står mere alene med deres sorg (dobbelt så mange kvinder som mænd mister deres ægtefælle). Mænds mulighed for at møde andre efterladte mænd er derfor væsentlig mindre end for kvinder.

Mænd er psykologisk mere belastet af tabet af ægtefællen, end kvinder er. Mænd har generelt et mindre socialt netværk og er ofte mere følelsesmæssigt afhængige af støtte fra

ægtefællen, end kvinder er. Enkemænd har betydelig flere somatiske lidelser og højere dødelighed de første måneder efter tabet

end ældre efterladte kvinder. ”Knust hjerte”-syndromet giver en større overdødelighed blandt enkemænd.


Pause: 19.30-19.45 (PP18)

Reaktioner hos døende og pårørende (PP19-25)

Tid19.45-20.40 (55 min.)

MålAt deltagerne får kendskab til stadier i forsvarsmekanismerne hos døende menneskerAt deltagerne får redskaber til at håndtere en situation, hvor der er børn til stede

MetodePowerPoint-præsentationSamtaleundervisning i plenumRefleksionsøvelse i par

PP19: Stadier i forsvarsmekanismer hos døende mennesker

Nævn kort stadierne i forsvarsmekanismer hos døende og forklar deltagerne, at I nu vil gå i dybden med hver at stadierne.

Noter til underviser: Inddrag gerne deltagernes egne erfaringer, men tilpas om nødvendigt tidsforbruget på den enkelte deltagers eksempler. Bemærk at der flere steder optræder konkrete spørgsmål til deltagerne, hvilket bør skabe dialog i plenum.


PP20: Første stadium – fornægtelse og isolation

Forklar deltagerne at fornægtelse er en almindelig forsvarsmekanisme, der letter, når/hvis den døende er klar til det. Den døendes behov for fornægtelse er direkte proportional med omgivelsernes behov for fornægtelse. I visse tilfælde kan hjælperen derfor komme til at bidrage til fornægtelsen pga. angsten for sin egen død.

Husk at en ”vanskelig” eller ”umulig” døende ofte ikke er blevet mødt på den rigtige måde. Det bidrager til isolationen. Ligeledes kan en ”ulydig” døende være i gang med selvdestruktion, fordi lidelsen er værre end døden.


PP21: Andet stadium – vrede

Forklar deltagerne at fornægtelsen afløses af vrede, raseri, misundelse mv. rettet mod alt og alle. Vrede tolkes nemt som fjendtlighed, hvilket øger problemet. Årsagen til vrede kan være grundlagt tidligere, og kan komme til udtryk som reaktion på, at andre ikke får opfyldt deres behov – f.eks. pårørende.

Bed deltagerne om at komme med eksempler på, hvordan man kan håndtere den vrede døende?

PP22: Tredje stadium – købslåen

Forklar deltagerne at den døende ofte slår handler af med Gud. Man lover ”god opførsel” i bytte for længere levetid eller helbredelse. Man lover f.eks. at bede mere eller at blive troende. På samme måde som børn lover at gøre noget bestemt for at opnå noget andet.


Mange døende bruger købslåen til at forlænge livet indtil en mærkedag – for så at finde en ny mærkedag. Købslåen holdes ofte som noget privat, der ikke deles med andre.

PP23: Fjerde stadium – depression

Forklar deltagerne at der skelnes mellem den reaktive depression og forberedelsesdepressionen.

Den reaktive depression skyldes en problematisk bearbejdning af faktiske tab relateret til sygdommen eller den terminale situation.

Forberedelsesdepressionen er knyttet til det, man står foran at miste. Her hjælper trøst sjældent, og ord er ofte overflødige. Det forestående tab må accepteres – også af pårørende. Forberedelsesdepressionen er altså et skridt på vejen til ro og forsoning med døden. Den er en del af afskedsprocessen.


PP24: Femte stadium – acceptering

Forklar deltagerne at det femte og sidste stadie kan nås med tid og støtte. I dette stadium imødeser den døende sin forestående død med en vis grad af rolig forventning. Med andre ord kan man kalde det den sidste hvile før den lange rejse. Som oftest er den døende på dette stadie tom for følelser, og det er altså ikke et lykkeligt stadium. Den bedste støtte til den døende gives som regel i tavshed. Samtidigt vil den døende ofte ønske få stimuli samt færre og kortere besøg. Dette kan være et udtryk for et behov for at frigøre sig fra livet og kan opfattes som afvisning af familien. Behovet for støtte og forståelse er derfor størst hos familien.


PP25: Hvis der er børn til stede

Gennemgå pointerne på PP25. Bed herefter deltagerne diskutere følgende spørgsmål parvis: Skal sandheden altid frem? Skal børn med til begravelsen? Saml op i plenum.

Afslutning, opsummering og evaluering (PP26-27)

Tid20.40-21.00 (20 min.)

MålAt deltagerne får samlet op på dagens temaAt deltagerne får lejlighed til at reflektere for sig selv og samletAt deltagerne får aftalt næste undervisningsgang


Evaluering af modul 1Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte

ord på deres oplevelse, er denne afsluttende refleksion med til at ”det lærte” huskes lidt bedre. at I som undervisere får en tilbagemelding på både indhold og form – hvad skal I eventuelt justere til

næste gang?

1.”Evalueringsskema”Vi vil gerne have, at du evaluerer modulerne løbende samt kurset som helhed, når alle modulerne er færdiggjort.Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt, med inspiration fra det evalueringsskema som er lavet til MIP-kurset. Evalueringsskemaet findes desuden i din mappe og på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".På landskontoret vil vi også gerne se og høre om evalueringen, så skriv gerne til konsulent RasmusEgeskjold, hvorledes kurset er gået og om der er noget der med fordel kunne ændres.Send også gerne evalueringsskemaerne fra kurset til konsulent Rasmus Egeskjold på [email protected] eller til Røde Kors, Att. Rasmus Egeskjold, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø nåralle moduler er afholdt.Du kan evt. kombinere evalueringsskemaerne med en af de to nedenstående metoder.

2.”Plenumfeedback”Bed deltagerne komme ud på gulvet. Fortæl om popcorn-metoden: Deltagere popper og siger noget, når de er klar. Stil spørgsmålene, og inviter til pop-op-svar: Hvad har været særligt interessant ved i aften? Hvad kunne have gjort aftenen endnu bedre? Har der været nogle aha-oplevelser?

3.”4 evalueringsrum”Hæng fire plancher op med hver af de 4 evalueringsrums titler. Bed dine deltagere om individuelt at skrive en eller flere post-it pr. rum. Hver deltager bedes hænge post-its op – samtidig kan de kigge, hvad de andre har skrevet. Tag en fælles snak om alle 4 rum – særligt det rum, deltagerne har medvirket i.”4 evalueringsrum” findes på bagsiden af evalueringsskemaet, som du finder på Mit Røde Kors under ”Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere".

PP26: Tak for i aften – Emnet for næste gangEmnet for næste gang er ”psykisk førstehjælp”.



MODUL 2: PSYKISK FØRSTEHJÆLP


17.00-17.30 Velkomst og indledning til modul 2

17.30-18.00 Psykisk førstehjælp

18.00-18.30 Pause

18.30-19.30 Støttende samtaler

19.30-19.45 Pause

19.45-20.40 Begrænsninger i opgaven som frivillig

20.40-21.00 Afrunding og hjemmearbejde

Velkomst og indledning (PP1-3)

Tid 17.00-17.30 (30 min.)

MålAt skabe en god stemning blandt deltagerne, så de er motiverede for læring og for at deltage aktivt i undervisningenAt genopfriske hvad vi lærte sidstAt genopfriske grundreglerneAt samle op på hjemmearbejdet

Metode PowerPoint-præsentationPlenumfeedback


PP2: Introduktion til dagens temaer

Forklar hvilke temaer og begreber modul 2 rummer – uden at gå i detaljer. Vis flipover med gruppens vedtagne ”spilleregler”, som blev fastlagt på modul 1. Spørg om de stadig gælder – om de skal ændres, eller nye skal til?

PP3: Dagens program

Præsentér dagens program.


Psykisk førstehjælp (PP4-7)

Tid17.30-18.00 (30 min.)

MålAt deltagerne får kendskab til de fire grundregler i psykisk førstehjælpAt deltagerne bliver fortrolige med aktiv lytning

MetodePowerPoint-præsentationPraktisk øvelse i aktiv lytning

PP15: De fire grundregler

Gennemgå kort hvad psykisk førstehjælp er (med udgangspunkt i noterne nedenfor). Forklar herefter de 4 grundregler skrevet på denne PP. Bed deltagerne om at komme med eksempler for hver af grundreglerne.

Noter til underviseren: Psykisk førstehjælp er ikke terapi eller nogen anden form for behandling. Det er ikke nogen videnskab og skal aldrig være det. Alle mennesker kan hjælpe hinanden til et godt liv. I dagligdagen og i Røde Kors-aktiviteterne yder vi ofte støtte i samtaler uden at tænke nærmere over det. Nogle gange står man dog over for nogle dilemmaer eller situationer, der kræver nogle andre redskaber end dem, vi benytter i almindelige samtaler og støttefunktioner. Disse redskaber finder vi i psykisk førstehjælp.

Man kan sammenligne psykisk førstehjælp med den fysiske førstehjælp ved for eksempel en forbrænding. Her er førstehjælpen utrolig vigtig. Hvis der ikke straks hældes koldt vand på forbrændingen, bliver den senere behandling af brandsåret mere langvarig, og det endelige resultat dårligere. På samme måde er det med psykisk førstehjælp. Hvis ikke hjælpen gives her og nu, står det kriseramte menneske alene med sine mange ukendte følelser, og et eventuelt senere behov for professionel hjælp kan blive større. Selv en lille hjælp er bedre end ingen hjælp. Der er alene tale om, at mennesker hjælper andre mennesker til at overkomme svære perioder i livet – perioder, vi alle møder. For at gøre hjælpen så effektiv som muligt, kan man med fordel huske de fire grundregler for, hvordan man opnår det bedste resultat.


PP16: Principper i aktiv lytning

Gennemgå principperne i aktiv lytning ud fra ovenstående PP.Forklar deltagerne, at aktiv lytning medvirker til at etablere en udforskende stemning. Det er vigtigt, at hjælperen (den, der stiller spørgsmål) er opmærksom på, at man ikke ved noget, før man har fået det at vide. Altså, at man skal respektere det, ”den ramte” fortæller, uden at drage konklusioner. Spørg i stedet ind til det, der bliver sagt, og afprøv din forståelse for eksempel ved at sige: ”Det jeg hører dig sige…”, ”er det rigtigt forstået, at..?”

For at vise, at man lytter aktivt, er det endvidere en god idé at benytte og gentage de ord, som bruges af den, man snakker med: At man forsøger at finde det centrale i samtalen og sætte ord på dette, eventuelt ved at sammenfatte det, den ramte siger – f.eks. ”du siger, at...”Forsøg så vidt muligt at stille spørgsmål, der ikke kan besvares med ja/nej, og undgå ”hvorfor”. Hvorfor kan let blive opfattet som en bebrejdelse. Brug i stedet ord som hvad, hvem, hvor, hvordan og hvilke/hvilken.

Noter til underviseren: Det kan være en god idé at gøre deltagerne opmærksomme på, at kropssproget er mindst lige så vigtigt ved støttende samtaler, som det talte sprog. Igennem kropslige reaktioner, såsom fagter/gestikuleren, bevægelser, ansigtsudtryk og lyde (gisp, suk osv.), kommunikerer vi mindst lige så meget, som vi gør gennem ord.

I støttende samtaler er det en god ide, så vidt muligt, at have ansigtet vendt mod den, man taler med og have øjenkontakt – uden at være for stirrende. Det er ligeledes vigtigt at have en åben, afslappet og naturlig kropsholdning, for eksempel ikke sidde med krydsede arme, og at holde en passende afstand til den, man taler med. Fysisk nærhed afspejler interesse, men kan for nogen også virke intimiderende eller påtrængende.

PP17: Øvelse i aktiv lytning


Fortæl dernæst om øvelsen, og fordel deltagerne i grupper à 3 personer. Deltagerne kan selv fordele rollerne – eller underviserne kan tælle 1-3 i hver gruppe for at fordele rollerne. Emnet for den ”ramte” er ikke så vigtigt, men gør det klart, at det ikke skal være aktuelle personlige problemstillinger, da underviseren vil afbryde øvelsen efter noget tid. Vælg så hellere et fiktivt eksempel. Igangsæt deltagerne.

Noter til underviseren: For nogen kan det være svært at komme med/finde på en historie. I det tilfælde kan det være en fordel som underviser at komme med forslag til scenarier/problemstillinger. Du kan bruge et af nedenstående eksempler eller finde på dit eget:

”Forestil dig, at du er en far eller mor med massive økonomiske problemer. Når du henvender dig til kommunen for at få den nødvendige hjælp, bliver du afvist eller får afslag med meget søgte eller ingen begrundelser."

”Forestil dig, at du er en kvinde, der har boet væk fra din kæreste et stykke tid. Umiddelbart før I skal mødes i xx(aktiviteten)xx til fællesspisning, er du stødt på ham i byen. Han har truet dig fysisk og verbalt. Samtidig har han truet med at bortføre jeres fælles barn til udlandet."

”Forestil dig, at du er i en gruppe, hvor et af medlemmerne altid kommer for sent, ikke overholder aftaler, ikke gør som I har aftalt, lyver og finder på historier. Du vil gerne, at aftaler overholdes, og for dig er planlægning såvel som tid vigtigt.”

”Forestil dig, at du har lånt din yndlingsbog ud til en ven. Da du får bogen tilbage, er nogle af siderne gået løs, der er blevet lavet æselører, og den er blevet plettet af kaffe. Din ven bemærker ikke slitagen på bogen, men siger blot tak for lån. Du passer selv godt på dine ting og går særligt op i at passe på dine bøger, så de ser ud, som da du købte dem.”


PP18: Feedback på øvelse

Gennemgå eventuelt kort feedback-øvelsen, kaldet feedback-sandwichen.Metoden inkluderer, at deltagerne nævner, hvad der var:a. Specielt godt b. Specifikke forbedringspunkterc. Generelt godt

Noter til underviseren: Feedback-sandwichen er en effektiv måde at give og modtage kritik – konstruktiv kritik. Feedback-sandwichen udmærker sig ved en struktur, som er let at forholde sig konkret til, og så har den fokus på positive aspekter.

Brug 10 minutter på feedback-sandwichen i grupperne.

Herefter afrundes, og øvelsen vurderes i plenum – f.eks. ved at spørge ”hvad blev der talt om i grupperne?”

Pause: 18.00-18.30 (PP8)


Støttende samtaler (PP9-12)

Tid18.30-19.30 (1 time)

MålAt deltagerne reflekterer over håndteringen af samtaler med døende og pårørende At deltagerne får styrket deres evner til at være i og arbejde med kontakten til døende og pårørendeAt deltagerne bliver fortrolige med støttende samtaler At deltagerne bliver fortrolige med samtaleemner i Vågetjenesten

MetodePowerPoint-præsentation

PP9: Samtaleemner med den døende

Ofte er den døende ikke ved bevidsthed, når vågepersonen sidder ved den døendes side. I andre tilfælde kan den døende have lyst til at tale med vågepersonen. Den døende vil ofte være høflig og tale lidt om vind og vejr og vil andre gange betro sig til vågepersonen og sige ting, der er meget fortrolige og som ikke skal formidles videre til andre.

Bed deltagerne om at komme med eksempler på, hvilke samtaler de har haft med døende. Henled deltagernes opmærksomhed på principper i aktiv lytning og bed dem drøfte, hvilke elementer, de kan bruge i samtalen med en døende.

Afrund diskussionen og understreg at vi som frivillige i Vågetjenesten rummer den døende i dennes situation.


PP10: At tale om sorg

Mind deltagerne om hvad I talte om i modul 1 vedrørende sorg: Sorgkulturens uskrevne sociale regler.Det er vigtigt, at have i baghovedet, at afdødes alder ikke er afgørende for sorgen, og at sørge for at ældre mennesker får den nødvendige støtte og omsorg, når de mister. Selvom afdøde er gammel og/eller har været syg en periode op til døden, kan tabet alligevel være et chok, og det efterfølgende savn ubærligt for den efterladte. Det er i den forbindelse vigtigt at anerkende sorgen hos den ældre efterladtes. Føler han eller hun savn, kan du støtte ham/hende i, at det er helt forståeligt. Herved viser du, at hans/hendes følelser er berettigede.

Spørg deltagerne om, i hvilke tilfælde de taler med pårørende, og bed dem tale om, hvordan de rummer de pårørende og evt. henviser dem til andre ressourcepersoner, de kan tale med, når de er dybt tynget af sorg, vrede og frustration.


PP11: En værdig død

Bed deltagerne om at diskutere spørgsmålene på PP.

Noter til underviser: Afhængigt af, hvor lang tid, I har til rådighed, kan der arbejdes med dette delemne ud fra to forskellige metoder:

Metode 1 (god tid til rådighed): Dan grupper med 7-8 personer i hver og del disse grupper i to dele. Den ene halvdel af gruppen sætter sig samlet og reflekterer over og diskuterer de tre spørgsmål. Spørgsmålene skal ikke nødvendigvis besvares enkeltvis i kronologisk rækkefølge, og svarene må gerne dække over flere spørgsmål. Den anden halvdel af gruppen observerer diskussionen uden at indgå i den. Efter 15-20 min. giver observatørerne feedback på diskussionens form og indhold: Hvordan var de enkelte gruppemedlemmer opmærksomme på hinanden? Respekterede de hinandens synspunkter og gav plads til dem? Hvordan blev eventuel uenighed håndteret? Efter feedbackrunden modtager observatørerne selv feedback på, hvorledes deres tilbagemeldinger blev modtaget af diskussionsgruppen. Afslutningsvis giver hver enkelt gruppe (bestående af 7-8 deltagere) tilbagemelding i plenum om, hvordan de oplevede processen og hvilken læring de opnåede.

Metode 2 (kort tid til rådighed): Dan grupper med 3-4 deltagere i hver. Grupperne skal nu reflektere over spørgsmålene og forsøge at finde svar på dem. Spørgsmålene skal ikke nødvendigvis besvares enkeltvis i kronologisk rækkefølge, og svarene må gerne dække over flere spørgsmål. Efter 20-30 min. giver grupperne tilbagemelding i plenum, og der gives plads til en kort, underviserstyret diskussion.


PP12: Humor – lethed i tyngden

Gennemgå kort de holdninger, der ligger i overskrifterne og lad emnet blive behandlet som samtaleundervisning. Gør plads til enkelte eksempler fra deltagerne og bidrag selv til en let og munter stemning. Når denne stemning er skabt henledes alles opmærksomhed på følelsen af at befinde sig i denne tilstand efter at have arbejdet med de alvorligere sider af samtalen med døende og pårørende. Dette skulle gerne understrege, hvordan letheden i tyngden opleves at være i. Brug 10 min. på diskussion.

Pause: 19.30-19.45 (PP13)


Begrænsninger i opgaven som frivillig (PP14-17)

Tid19.45-20.40 (55 min.)

MålAt deltagerne reflekterer over begrænsninger i deres rolle At fremme bevidsthed om de frivilliges rolle

MetodePowerPoint-præsentationGruppediskussion

PP14: Din rolle som frivillig

Facilitér en diskussion om, hvilke roller de frivillige typisk har i relationen til de døende og de pårørende. Hvilken rolle indtager de typisk i samtaler? – f.eks. vejleder (guide), rådgiver (ekspert), sparringspartner, coach, mentor, den, der stiller diagnoser, eller den, der kommer med anbefalinger.


PP15: Hvad skal kendetegne samtaler med døende og deres familie og venner?

Bed deltagerne om at danne grupper med 3-4 deltagere i hver. Grupperne skal nu reflektere over spørgsmålene på denne PP og danne deres egen forståelse af, hvad der kendetegner samtaler med døende og deres pårørende. Grupperne skal ikke komme med konkrete svar på de enkelte spørgsmål, men skal anvende spørgsmålene som en hjælp i processen. Efter 20-30 min. giver grupperne tilbagemelding i plenum, og der tages højde for de to tidsperioder, der er angivet.

PP22: Hvornår frivillige kan tilbyde hjælp og støtte; hjælp-trekanten

Gennemgå hjælpetrekanten. Trekanten symboliserer, at gruppen af sårbare har forskellige behov og derfor skal imødekommes forskelligt.


Hjælpetrekanten viser at størstedelen af de sårbare der er ramt af en krise kan hjælpes ved at der skabes forudsætninger for opfyldelsen af basale behov (adgang til husly, sikkerhed, mad, retten til at blive hørt og lyttet til, inddraget og blive respekteret) og at det ofte kun er en relativ mindre andel af de sårbare der har behov for specialiserede interventioner som derfor er placeret i toppen af trekanten. Hjælpetrekanten viser, at det er vigtigt at en psykosocial aktivitet har fokus på og forholder sig til alle de sårbares tilstedeværende behov fra bunden til toppen. Det er vigtigt at der i den sociale aktivitet er opsat klare rammer og mulighedsrum for hvilke behov der søges dækket gennem den psykosociale aktivitet gennem frivilligarbejdet.

Som det fremgår af trekanten kan langt de fleste sårbare klare sig ved at få de basale behov opfyldt som beskrevet ovenfor.

Dernæst viser trekanten at en stor del af de sårbare kan hjælpes gennem oplysning om og fokus på fx de henvisningsmuligheder, der er til rådighed, ved at aktivere og fokusere på den sårbares eget netværk er andre eksempler på mobiliseringer af støtte fra familie og venner mm.

Trekanten viser også at der for en gruppe er behov for målrettede psykosociale aktiviteter, som arrangeres med hensyntagen til deres særlige vilkår og behov. Her kan psykoedukation målrettet den sårbare, fx viden om stress, kriser og følelser relatere til den sårbares situation, være en del af den målrettede psykosociale aktivitet.

Dog vil der være en lille del af sårbare, der har brug for mere hjælp. For dem er hjælpen fra de første tre trin i pyramiden ikke tilstrækkelig, fordi traumet og/eller de ubehagelige oplevelser har bidt sig godt fast. De skal derfor henvises til professionelle hjælpere: Lægen, psykiateren og psykologen.

Overordet kan man sige at det er vigtigt at der er støtte at finde for de sårbare på alle niveauer i hjælpetrekanten, og at den frivillige sociale aktivitet kan målrettes til at dække flere at trekantens områder, dog ikke toppen, hvortil vil kun henviser.

Trekanten viser også at der ved at sætte ind med støtte i de tre nederste trin, skabes forudsætninger for at sårbare ikke vandre fra den nederest gruppe og op gennem trekanten til toppen (jf. forklaringen om psykisk vs. fysisk førstehjælp).


PP17: Rammer for frivillige

Gennemgå "Rammer for frivillige i Vågetjenesten i Røde Kors". Spørg deltagerne, om de har en sådan ”huskeliste” eller andre regler i frivilliggruppen.

Gennemgå ”Notat om tavshedspligt” – og procedurerne omkring denne.

Gennemgå ”Røde Kors 7 principper”, og spørg hvorledes principperne harmonere med ”Notat om tavshedspligt” og "Rammer for frivillige i Vågetjenesten i Røde Kors"

Noter til underviseren: "Rammer for frivillige i Vågetjenesten i Røde Kors", ”Notat om tavshedspligt”, og ”Røde Kors 7 principper” findes i underviservejledningen og på Mit Røde Kors under "Aktiviteter” ”Formidling” ”Dokumenter” ”Frivilligundervisere". Røde Kors’ notat om tavshedspligt ligger i deltagermappen.

Opsamling og tak for i aften! (PP18)


Evaluering af modul 2Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte


næste gang?




PP27: Tak for i aften – Emnet for næste gang

”Næste gang handler det om, hvordan I passer på jer selv og hinanden som frivillige. I skal blandt andet høre om metoden ”Bordet rundt”."Tænk over et emne/udfordring/problematik, som du gerne vil have sparring på fra dine medfrivillige!”



MODUL 3: AT TAGE HÅND OM SIG SELV OG HINANDEN


17.00-17.30 Velkomst og indledning til modul 3

17.30-18.10 Erfaringsudveksling – metoder og formål

18.10-18.40 Pause

18.40-19.50 Metoden ”Bordet rundt” – teori og praksis

19.50-20.00 Pause

20.00-20.15 Evaluering af ”Bordet rundt”

20.15-20.40 Tips til støtte og egenomsorg

20.40-21.00 Sammenfatning, feedback og afslutning

Til modulet skal bruges følgende materiale:Talepind, post-its, klokke eller telefon, flipover og tuscher til flipover.

Forberedelsesnote til underviser:Til øvelsen "Bordet rundt" er det en fordel, hvis du som underviser forinden har talt med aktivitetslederen om metoden. Her kan du bl.a. præsentere, at aktivitetslederen skal være indstillet på at være tovholder for metoden. Hvis aktivitetslederen ved, at der er en anden i gruppen, som egner sig til facilitatorrollen, eller hvis du som underviser har andre overvejelser, er det fint, at en anden frivillig får opgaven. Som udgangspunkt er det dog aktivitetslederens rolle. Ret PP23 til, når aftalen er på plads, da der på PP’en står, at der skal ”udvælges en ordstyrer (aktivitetslederen)” – hvis aktivitetslederen er ordstyrer, kan du slette den første linje.Ret PP7 og PP16 så den rette aktivitet er nævnt.

Lav følgende flips på forhånd: Parkeringspladsen Programmet


Velkomst og indledning modul 3 (PP1-3)

Tid 17.00-17.30 (30 min.) MålAt der skabes en rar stemning med motivation for fortsat aktiv deltagelse og læring

MetodePowerPoint-præsentationCheck-in-rundePlenumdrøftelse

PP1: Medmenneskelighed i praksis

Byd velkommen tilbage på kurset.

Tag en ”check-in-runde". Hver deltager har max. 1 minut til at fortælle, hvordan tiden siden sidste modul har været:

Hvordan har I reflekteret over sidste modul? Har I haft opgaver eller andre oplevelser, der er relevante at nævne?

PP2: Modul 3 – At tage hånd om sig selv og hinanden

Fortæl at temaet i dag er ”at tage hånd om sig selv og hinanden". I Røde Kors har vi et princip om, at vi jævnligt skal drøfte både de frivillige opgaver samt situationer eller dilemmaer, som vi har stået i som frivillige. Formålet er, at ens medfrivillige kan give støtte og konkret sparring i forhold til opgaver og dilemmaer.I dag vil vi gennemgå forskellige former for erfaringsudveksling, som vi anbefaler i Røde Kors-regi.


PP3: Dagens program

Gennemgå dagens program for deltagerne og spørg om der er spørgsmål.

Fortæl, at I særligt vil gå i dybden med en af metoderne indenfor erfaringsudveksling – metoden ”Bordet rundt”.

Dog først en interviewøvelse, som lægger op til temaet for dette modul.


Erfaringsudveksling – metoder og formål (PP4-9)

Tid 17.30-18.10 (40 min.)

Mål At deltagerne bliver bevidste om formålet med at erfaringsudveksle At deltagerne får idéer til og konkret erfaring med, hvordan de kan erfaringsudveksle med deres medfrivillige

MetodePowerPoint-præsentation, flipoverInterviewøvelse, summeøvelse, plenumdrøftelse

PP4: Hvordan tager I hånd om hinanden som frivillige?

Vis PP. Fortæl at de nu skal lave en interviewøvelse om deres erfaringer med at erfaringsudveksle. Fortæl at du med denne øvelse gerne vil blive klogere på, hvad de gør i forvejen. De har sikkert mange ”ubeskrevne” metoder, som de gør brug af.

Sæt dem sammen to og to, for eksempel med sidemand/kvinde. Fortæl, at de skal interviewe hinanden. De har 5 minutter til hver person – 10 minutter i alt til øvelsen. Informer om, at du holder øje med tiden og siger, når det er tid til at bytte.

Når de 10 minutter er gået, samler I op i plenum ved at spørge ind til: Hvordan de deler deres tanker og overvejelser Hvad de godt kunne tænke sig mere af (jf. spm. 4 og 5)

Skriv deres vigtigste pointer på flipover. Anerkend dem for det, de allerede gør.

Noter til underviser: Med denne øvelse får du som underviser en fornemmelse af, hvordan gruppen udveksler erfaringer med hinanden. Når du har den viden, kan du senere i undervisningen tale ind i deres praksis ved for eksempel at sige: ”Det her minder jo meget om det, I gør i forvejen.”


Samtidig skal denne øvelse gerne give de frivillige en fornemmelse af fordelene ved erfaringsudveksling.

PP5: Summeøvelse

Inden I går videre med de metoder, som Røde Kors anbefaler, drøfter du med dem, hvorfor det over-hovedet er en god idé at lave erfaringsudveksling. Bed dem om parvis at tale om, hvad de tænker, erfaringsudveksling kan bidrage positivt med.Fortæl at de har et par minutter til at tale sammen. Bed dem derefter om at poppe op med deres bud. Skriv deres forslag op på flipover.

Forslag du kan supplere med: At dele viden At give og få støtte, når der er behov At give og få opmuntring og opbakning At give og få gode idéer At få lettet hjertet At få ny energi At tage hånd om svære situationer At give og få sparring At lære nyt om opgaverne At lære om os selv og hinanden At komme væk fra tanken: ”Det er nok bare mig, der har det sådan” At opleve gruppemæssigt sammenhold i forhold til opgaverne At være ansvarsfulde medfrivillige

Fortæl at det at arbejde psykosocialt til tider er et krævende arbejde. Som frivillig i sociale aktiviteter kan man være vidne til historier og skæbner, der ryster ens værdisæt eller billede af, hvordan verden burde være. I nogle tilfælde vil man som frivillig også blive konfronteret med sin egen frygt eller på anden vis blive berørt gennem disse historier og skæbner. Man kan også føle, man ikke lever op til egne eller andres forventninger om hjælp. Herudover kan vi som frivillige til tider stå i situationer, hvor vi skal træffe hurtige beslutninger. Vi kan også stå i dilemmaer, hvor vi er i tvivl om den rigtige løsning. Derfor kan det være brugbart for en selv – men også for de andre frivillige – at vende disse situationer med hinanden. Som frivillige er vi hinandens vigtigste læremestre, det skal vi drage nytte af. Når vi vender


dilemmafyldte eller svære situationer med hinanden, sikrer vi, at vi lærer af oplevelserne, og at oplevelserne ikke kommer til at sætte sig negativt på vores arbejdsglæde.

PP6: Fordelingen af de forskellige former for erfaringsudveksling

I Røde Kors anbefaler vi forskellige former for erfaringsudveksling afhængigt af tid og behov. Som trekanten viser, er det bl.a.: Daglig erfaringsudveksling Makkersystemer Struktureret erfaringsudveksling Møder med konsulent udefra Krisepsykologiske samtaler

Fortæl at du i resten af undervisningen vil gennemgå de forskellige former for erfaringsudveksling.

Fordeling af de forskellige former for erfaringsudveksling er illustreret i denne trekant. Som det ses, er der mest daglig sparring og mindst krisepsykologiske samtaler.

Krisepsykologiske samtaler er en mulighed, hvis en frivillig har været udsat for en særdeles ubehagelig oplevelse, f.eks. et overfald, et røveri eller andet. I disse tilfælde tilbyder Røde Kors tre krisepsykolo-giske samtaler. Vores psykolognetværk har tlf. 7027 9200. Dette hører heldigvis til sjældenhederne.

Som vist ved trekanten er det også muligt at have møder med en ekstern konsulent, hvis man som gruppe ønsker undervisning eller ekstra supervision. Det er gruppen selv, der betaler og inviterer.

Der foregår mest daglig sparring (referer til PP). "I gør det formentlig ganske ofte med hinanden, givetvis uden I egentlig tænker over det" (træk på din viden fra øvelsen i PP5).

Hvis det er relevant, kan du bede dem komme med et par eksempler på, hvordan de laver daglig sparring, hvad de kan sige til hinanden eller spørge hinanden om?

PP7: Daglig erfaringsudveksling – spørgsmål til inspiration


Denne PP viser, hvordan man yderligere kan strukturere den daglige sparring med faste spørgsmål.

Nogle frivillige organisationer bruger denne form for struktur, inden de for eksempel afslutter en vagt eller et møde. Man sætter sig sammen 10 minutter i slutningen af en vagt/møde og bruger spørgsmålene som guide for en kort samtale.

Læs spørgsmålene højt og peg på pilen for at vise, hvordan det foregår.

Formålet er, at man på denne måde får taget hånd om hinanden og samtidig får delt viden og erfaring.

Husk dem på, at de i den daglige sparring kan trække på principperne for aktiv lytning, som de lærte om i modul 2:

Stil åbne spørgsmål Stil et spørgsmål ad gangen Stil enkle spørgsmål Accepter pauser Hold igen med gode råd og lange udsagn Vær tålmodig Undgå at tolke personens udsagn Vær empatisk

Spørg deltagerne, hvordan de slutter en vagt af – kunne de forestille sig at bruge nogle af disse spørgsmål?


PP8: Makkersystemer – trekløver

Som fordelingstrekanten viser, (vend evt. tilbage til PP6), så anbefaler Røde Kors også makkersystemer.

I denne metode har man som frivillig en fast makker – også kaldet buddy. Denne makker kan have forskellige funktioner afhængigt af behov.

En makkers primære funktion er at være en hjælpende hånd eller et ekstra omsorgsfuldt blik. Makkerne kan for eksempel:

Ringe til én, hvis man har været fraværende og skal opdateres på et møde Ringe sammen, hvis man har brug for at tale om en dilemmasituation Ringe sammen for et godt råd eller opbakning Ringe sammen, hvis man bliver bekymret for hinanden Hjælpe hinanden med at bringe emner videre til gruppen

Gør opmærksom på, at deltagerne formentlig allerede har en medfrivillig, som de ringer mere til end andre – det sker ofte ganske naturligt. Fordelen ved dette makkersystem er, at man sikrer, at alle har en makker, som følger op på deres trivsel i gruppen. På den måde kan man tage hånd om situationer, inden de vokser sig større.Man kan vælge at fordele makkersystemet tilfældigt eller ved at fordele ud fra allerede dannede makkerpar.

I dette system er man tre i en gruppe. Det er mindre sårbart, hvis nogen bliver syge. Man kan også lave konstellationer med to makkere.

Gennemgå PPs forslag til guidelines og læg vægt på, at det er forslag.


PP9: Summeøvelse

Inden du går videre til den sidste metode, "Bordet rundt", skal deltagerne have tid til at summe over de metoder, du indtil videre har præsenteret, dvs. primært makkersystemer og daglig sparring. Lav grupper á tre personer, læs spørgsmålene højt og sig, at de har ca. 5 minutter til at svare på spørgsmålene på PP10.

Du samler op på øvelsen ved at bede dem om at poppe op og fortælle om deres hovedpointer. Hør evt. 3-5 grupper. Hold fokus på, hvad de kan lade sig inspirere af, og hvordan det kan bruges i deres gruppe?

Skriv op på flipover og giv aktivitetslederen papiret med pointerne med hjem, så denne har mulighed for at implementere deres ideer i praksis.

Pause: 18.10-18.40 (PP10)

Giv deltagerne 30 minutters pause. Informer om, hvad tid de skal være tilbage.


Metoden ”Bordet rundt” (PP11-23)

Tid 18.40-19.50 (1 time og 10 min.)

MålAt introducere deltagerne til metoden ”Bordet rundt”At deltagerne forstår formål samt rammer og indhold i ”Bordet rundt”At deltagerne føler sig fortrolige med metoden

MetodePowerPoint-præsentation, flipoverPræsentation af metoden, øvelse i praksis

PP11: Struktureret erfaringsudveksling – ”Bordet rundt”

Byd deltagerne velkommen tilbage fra pause.

Opsummer at du før pausen fortalte om forskellige metoder til erfaringsudveksling (vis evt. PP7 igen og peg). Du har bl.a. nævnt:

- krisesamtaler, - møder med ekstern konsulent, - daglig erfaringsudveksling og - makkersystemet.

Nu vil du fortælle om metoden "Bordet rundt". Det er en metode, som strukturerer erfaringsudveksling i en gruppe - peg på PP7.

Spørg om de nogle gange tænker: ”Det er nok bare mig, der tænker over det” eller ”det er nok bare mig, der har det sådan med den familie”? I er højst sandsynligvis ikke de eneste, som har tænkt denne tanke, men det ved vi ikke, før vi får delt vores tanker med hinanden. Når vi deler vores tanker, opdager vi måske, at andre har det på samme måde.


I vores frivillige arbejde kan vi ofte bruge meget af vores fælles tid på at planlægge og arrangere – og måske bruger vi mindre tid på at tale om de emner, man til tider tager med sig hjem – både positive og negative. Vores erfaring siger os, at det er brugbart med et rum, hvori man som frivillige har mulighed for at tale om arbejdet med xx(brugerne)xx. Det psykosociale arbejde i Røde Kors er både sjovt og givende, lige såvel som det kan vække for eksempel magtesløshed hos os frivillige, når vi er vidne til de komplekse problemstillinger, som xx(brugerne)xx kan stå over for. Eller det kan vække frustration, hvis en aktivitet ikke forløber som planlagt.

"Bordet rundt" kan være en metode, hvor vi udveksler erfaringer om en svær episode, en problemfyldt konflikt, eller hvor vi sammen udforsker, hvad der går godt og brainstormer på nye ideer. Metoden kan være med til, at I som gruppe får mulighed for at lære mere om jeres opgaver, jer selv og hinanden på en struktureret måde.Selve metoden indeholder en indledende runde og en runde med 5 trin. Dette kommer vi ind på senere.

Noter til underviser: For nogen kan denne metode synes fremmed og deltagerne skal som oftest først vænne sig til, at deres erfaringsudveksling bliver struktureret. Nogen kan også synes, det er overflødigt at tale om arbejdet. Forsøg at holde en stemning af lethed og begejstring. Hvis du fornemmer en modvilje, så sig til dem, at det måske er mærkeligt i starten, men at man lige skal vænne sig til metoden. Forsøg evt. at nedtone metoden som en metode til at tale om svære følelser – forstør i stedet at det er en metode til at dele erfaringer.Sig til deltagerne, at de i første omgang bare skal høre om metoden, og senere skal de øve den. Til slut taler I om, hvordan den giver mening for dem. Sig, at du håber, at de vil give det en chance og være med til at kaste sig ud i det.


PP12: ”Bordet rundt” – hvem og hvor?

Fortæl deltagerne, at ”Bordet rundt” er en metode, hvor de frivillige og aktivitetslederen er til stede. Når man skal gøre noget nyt, er det vigtigt, at man gør rummet anderledes end normalt – ellers kommer man til at gøre det, man plejer at gøre, når man holder møde. Man skal derfor holde ”Bordet rundt” adskilt fra andre møder. Denne metode kan for eksempel bruges før eller efter deltagernes andre møder. Understreg at det er vigtigt at skabe de rette omstændigheder for metoden, når de skal lave den efterfølgende – det vil f.eks. sige at kage og kaffe spises enten før eller efter, så de frivillige har deres fulde opmærksomhed på det, der bliver fortalt. En fuld opmærksomhed og ro gør, at rummet har en atmosfære af tillid og respekt. Det er vigtigt, når man deler ud af erfaringer og tanker.

Gør det også tydeligt for deltagerne, at der under "Bordet rundt" gerne skal være samme stemning som i aktiv lytning fra modul 2. Her er der som nævnt fokus på:

- Stil åbne spørgsmål- Stil et spørgsmål ad gangen- Stil enkle spørgsmål- Accepter pauser- Hold igen med gode råd og lange udsagn- Vær tålmodig- Undgå at tolke personens udsagn- Vær empatisk

Du kan evt. skrive dem på en flipover.Hvis de er mange i en gruppe, kan det være en god idé at dele op i to hold og sætte sig i to forskellige lokaler med to ordstyrere.


PP13: Metoden – ”Bordet rundt”

Røde Kors har opstillet et par gode spilleregler, når man laver ”Bordet rundt”. Spillereglerne er med til at gøre runden nemmere, for så ved vi alle, hvad vi går ind til.

Når vi laver ”Bordet rundt”, er det vigtigt, at det, vi taler om, bliver i rummet – det vil sige, at vi alle har tavshedspligt. Det betyder også, at vi heller ikke taler om indholdet af mødet, når mødet er slut.

Det er ligeledes vigtigt, at alle bliver i rummet under hele mødet: Sluk mobiltelefoner, gå på toilettet inden osv. Så undgår man forstyrrelser og afbrydelser. Man har nemlig ikke lyst til at fortælle om noget vigtigt, hvis folk er væk eller går undervejs.

Det er også rart og fremmende for en god dialog, når vi alle forholder os nysgerrigt og åbent til hinanden. Det indebærer, at vi lader hinanden tale ud, lader ordstyreren styre proces, tid og hvem der taler. Så har man mere lyst til at dele sine tanker.

Hvis de frivillige skriver noter undervejs, skal de anonymisere papiret eller smide noterne ud bagefter. Det sikrer, at alle føler sig mest mulig trygge.


PP14: Metoden – ”Bordet rundt”

Når man rent praktisk udfører ”Bordet rundt”, sætter man sig – som navnet lyder – rundt om et bord. Inden I går i gang, skal I beslutte, hvor lang tid I har, og hvornår I slutter. Der anbefales ca. 1 time. Det kan være godt at bruge et æggeur eller mobiltelefon, som hjælper jer med at holde tiden i de forskellige runder. Som udgangspunkt vil det være aktivitetslederen, der er ordstyrer. Ordstyrerens opgaver er netop at holde øje med tiden, styre de forskellige runder, holde talerrække osv. Når I skal udvælge et emne, kan I alle stemme om det, eller ordstyreren kan træffe en beslutning.


PP15: ”Bordet rundt”

Denne PP viser de forskellige runder i ”Bordet rundt". Der er en indledende runde og derefter 5 trin. Fortæl at du nu vil gennemgå de forskellige runder.

PP16: ”Bordet rundt” – Den indledende runde

Første runde i ”Bordet rundt” er ”den indledende runde". Peg oppe i højre hjørne – sig at de her kan se, hvilken runde I taler om. (Runden er markeret med gråt).

Den indledende runde er en runde, hvor alle fortæller om deres seneste vagt, og hvilket emne de har lyst til at tage op.


For at sætte associationerne i gang, starter ordstyreren den indledende runde ved at spørge sin sidemand/kvinde om: ”Hvordan har din sidste vagt været i forhold til

den døende de pårørende Andet

Den frivillige fortæller et par minutter. Derefter spørger ordstyreren: ”Er der et emne herfra, du gerne vil vende med dine medfrivillige?" Ordstyreren skriver det eventuelle emne ned. Derefter stiller ordstyreren den næste frivillige i runden samme spørgsmål.

Sådan forsættes runden, til alle har fortalt om deres seneste vagt og om et eventuelt emne, de vil have op. Ordstyreren skriver undervejs emnerne ned, og når runden er slut, vælger ordstyreren sammen med gruppen, hvilke(t) emne(r) der kan nås samt rækkefølge og tid til hvert emne.

Ordstyreren kan evt. skrive de to spørgsmål op på en flip over: 1) Hvordan har din sidste vagt været? 2) Hvilket emne vil du gerne have op?

Så kan alle se, hvad de skal svare på i runden. Ordstyreren kan også gøre brug af en talepind. Den der har talepinden taler. Det er to gode måder, man kan bruge til at strukturere processen.

PP17: ”Bordet rundt” – Trin 1

Denne PP viser det første trin efter den indledende runde – Trin 1, ”fremlæggelse af emnet". Peg på figuren i højre hjørne.

Når ordstyreren har udvalgt et emne, får ”sagens ejer” mulighed for at fremlægge emnet, mens de andre lytter. ”Sagens ejer” kan her fortælle, hvad der er vigtigt for de andre at vide, hvad der optager ejeren, og hvad denne gerne vil have sparring på. Peg eventuelt på PP og vis, hvem der er ejer, og hvem der er ordstyrer.



I trin 2, ”punkter til sparring”, skal ordstyreren sørge for, at ”sagens ejer” får klargjort, hvilke punkter vedkommende specielt vil have sparring på fra sine medfrivillige. Så kan de andre frivillige nemlig langt nemmere give en god feedback. Ordstyrens rolle er her aktiv.


I det tredje trin, ”afklarende spørgsmål”, må de andre frivillige stille ”sagens ejer” afklarende og enkle spørgsmål. Dvs. at det er konkrete spørgsmål, som er vigtige for at forstå de punkter, som ”sagens ejer” gerne vil have sparring på.Endnu er der ingen sparring eller refleksion fra gruppen.PP20: ”Bordet rundt” – Trin 4


Næste trin er trin 4, ”sparring og støtte". Nu har de medfrivillige forstået, hvad emnet handler om, og hvad ”sagens ejer” gerne vil have sparring på. Det er således de medfrivilliges tur til at udveksle egne erfaringer, idéer eller refleksioner over emnet. Ordstyreren sikrer, at alle bliver hørt og får mulighed for at byde ind, så der ikke tales i munden på hinanden. Ordstyreren kan eventuelt bruge en talepind.

”Sagens ejer” skal i denne runde ikke svare på spørgsmål eller være med i runden, men hun/han skal bare lytte og kan eventuelt tage noter. Hvis ”sagens ejer” får lyst til at svare eller kommentere, så kan ”sagens ejer” skrive spørgsmålene ned og stille dem i den næste runde, runde 5.

Peg på PP mens du fortæller.

Mind deltagerne om at benytte principperne fra aktiv lytning, som de lærte i modul 2. Det er blandt andet:

At bruge åbne spørgsmål, som ”sagens ejer” kan tænke videre over At holde igen med konklusioner, fortolkninger og formaninger om ”sagens ejer” At tale ud fra egen erfaring At blive på egen banehalvdel



I trin 5, ”tilbagemelding og afslutning”, kan ”sagens ejer” dele sine tanker om den erfaringsudveksling, der lige har fundet sted. ”Sagens ejer” kan for eksempel fortælle, om han/hun fik nye idéer eller mod på andre handlinger i forhold til de punkter, vedkommende ønskede sparring på.

Sagens ejer skal ikke forholde sig til alt hun/han har hørt. Egentligt kan sagens ejer blot kvittere med ”tak for jeres overvejelser, de har hjulpet mig videre.” Sagens ejer skal hverken forklare eller forsvare sig.

Her er det vigtigt, at ordstyreren holder tiden og afslutter som planlagt. Hvis der er mere tid, vurderes det, om der kan nås en runde til. Ordstyreren kan eventuelt gemme de resterende emner til næste møde.


PP22: Metoden – ”Bordet rundt”-øvelse

Fortæl at de nu skal prøve at lave øvelsen ”Bordet rundt” i praksis. Det er vigtigt at have prøvet metoden af, så er det nemmere selv at bruge metoden.

Spørg om der er nogle forståelsesspørgsmål, inden I går videre.

Hvis der kommer mange forståelsesspørgsmål, så sig at nogen af spørgsmålene vil give sig selv, når I prøver øvelsen. Hvis de har spørgsmål bagefter, som ikke blev besvaret, må de endelig sige til.

Du kan eventuelt skrive spørgsmålene op på parkeringspladsen og vende tilbage til dem efter øvelsen.

Til underviser:Erfaringerne har vist os, at mange frivillige oplever, at metoden "Bordet rundt" kan skabe en følelse af at skulle præstere. Nogen kan også opleve, at metoden handler for meget om følelser. Det er derfor vigtigt, at du som underviser forsøger at skabe en uformel stemning omkring metoden, fx ved at fremhæve metoden som erfaringsudveksling. Ligeledes anbefaler Røde Kors, at deltagerne bruger deres egne spørgsmål og ordvalg undervejs, udover de spørgsmål som allerede står i bilaget. På denne måde forsøger vi at minimere kravene til at bruge metoden. Formålet med at øve metoden er nemlig ikke, at de frivillige skal kunne den perfekt, men at de får lyst til at bruge den og kan se relevansen af den – også i hverdagen når I som underviserer ikke er til stede og hjælper dem.

Derudover har nogen frivillige været glade for at vende ryggen til gruppen, når de fik feedback, mens andre oplevede dette som ”for anderledes”. Røde Kors anbefaler derfor, at dette ikke bruges. Det gør vi for at sikre, at flest mulige kan forestille sig at bruge metoden i deres hverdag, uden at det kræver for meget af dem eller bliver ”for anderledes”.


PP23: Øvelse i praksis

Fortæl deltagerne, at de nu skal i gang med selve øvelsen, det vil sige den indledende runde og de 5 trin. Aktivitetslederen er ordstyreren.

Forklar at da det er metoden, I øver, er det vigtigt, der er fokus på metoden frem for indholdet. Du har derfor valgt, at deltagerne skal tale om det, de holder af at lave i deres fritid. Det vil sige, at ordstyreren i den indledende runde skal spørge den første person: ”Fortæl om det, du holder af at lave i din fritid." Efter et par minutter spørger ordstyreren: ”Er der et emne, du gerne vil have sparring på?” Ordstyreren skriver emnet ned. Sådan forsættes til alle har fortalt – inkl. ordstyreren selv.

Uddel de to bilag. Fortæl at det ene bilag gennemgår metoden i detaljer, og det andet bilag er en kortere version, som kan bruges som guide.

Gør opmærksom på at det altid er lidt komisk og kunstigt at lave øvelser over et andet tema, men det er nemmere, ellers kommer man til at forholde sig for meget til indholdet. Sig, at du håber, at de har mod på at kaste sig ud i det, og at de vil tage det med et smil. Du vil også bede dem om at finde på et emne, de vil tage op, selvom der måske ikke umiddelbart er noget.

Lad aktivitetslederen tage sig af processen og deltag gerne selv i runden. Sig at du gerne svarer på spørgsmål, som bremser processen, hvis de har tvivl undervejs. Husk dem på, at dette er øvelse, så det er ikke meningen, at de skal lave metoden perfekt.

Når I er færdige med øvelsen, informér da om, at de har en pause på 10 minutter. Derefter vender vi tilbage og evaluerer øvelsen samt forsætter med næste tema.

Pause: 19.50-20.00 (PP24)

Pause i 10 minutter – informér om, hvornår de skal være tilbage (19.50-20.00).


OBS: Ret PP’en til, efter du har talt med aktivitetslederen

Evaluering af ”Bordet rundt” (PP25-28)

Tid 20.00-20.40

FormålEvaluering af øvelsen "Bordet rundt" – at de forholder sig til, hvordan den kan bruges i deres praksisAt de bliver bevidste om hvilke handlinger, der er gode støttetiltag overfor medfrivilligeAt de får kendskab til tips til egenomsorg

MetodePowerPoint-præsentationRefleksionPlenumdiskussionFlipoverØvelse

PP25: Evaluering af øvelsen ”Bordet rundt”

Byd deltagerne velkommen tilbage fra pausen.Fortæl deltagerne at "Bordet rundt" er en metode, som Røde Kors opfordrer alle grupper til at bruge. For at få metoden til at give mest mulig mening for de aktuelle frivillige, skal de nu evaluere øvelsen. Så kan I tage hånd om evt. udfordringer og være på forkant, når de skal bruge metoden selv.Sæt deltagerne sammen tre og tre. Deltagerne skal gerne tale sammen med nogle, de ikke har talt med tidligere. Sig de skal tale sammen om de 7 spørgsmål. Giv dem 10 min. i alt.

Bagefter samler du op i max. 5 minutter. Bed hver gruppe om at fortælle om de tre vigtigste ting, de talte om. Den næste gruppe skal tilføje noget, der endnu ikke er blevet sagt – altså: Undgå gentagelser. Hvis der er spørgsmål, så forsøg at svare så godt som muligt – ellers kan du skrive spørgsmålene på ”parkeringspladsen”. Husk også at tjekke efter, om deres spørgsmål fra før øvelsen er blevet besvaret.Afslut opsamlingen ved at pointere at I nu har været inde på situationer, som man taler om bagefter, de er sket – f.eks. til møder vha. "Bordet rundt". Som frivillige kan vi dog også komme ud for oplevelser,


som er ud over det sædvanlige, og som ryster os i selve situationen. Her kan vi ikke vente med at tale om det til et efterfølgende møde. I stedet kan vi have brug for, at nogen taler med os med det samme. Det vil sige, at ens medfrivillige er til rådighed i situationen.

PP26: Interviewøvelse – tips til støtte

De frivillige skal nu lave en øvelse, hvor de skal brainstorme over, hvad der kan være god støtte i mere eller mindre akutte situationer. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er voldsomt akutte situationer, som kræver krisepsykologiske samtaler.

Referer indholdet i PP27 og sig at deltagerne har 10 minutter til at tale sammen om dette. Sæt dem sammen parvis med deres sidemand/kvinde. Den ene skal interviewe den anden ud fra de tre punkter. Den der bliver interviewet skal tænke på en situation, hvor han/hun blev rystet over noget – situationen behøver ikke være fra Røde Kors-regi. Hvis de kan nå det, så skal de begge nå at interviewe hinanden. De sidste par minutter skal de nå at skrive deres ideer ned på post-its, som de hænger op på væggen. Én ide på hver post-it. Hvis folk har skrevet lignende sedler, så kan de hænge dem i grupperinger. Du kan også påtage dig løbende at gruppere dem på væggen.

Formålet med summeøvelsen er, at de skal blive bevidste om, hvad der er god ”akut” støtte og sparring.

Saml op ved at læse deres forslag op og anerkend dem for, at de har mange tips til, hvad der kan være god medfrivillig støtte i mindre akutte situationer. Hvis der er nogen, du eller andre er i tvivl om, kan I evt. bruge tid på at diskutere dem. Ellers forsøg at fremhæve de vigtigste forslag og suppler gerne med de bud Røde Kors har. Se nedenstående.

I situationer der kræver ekstra støtte:

1. Vær til rådighed2. Håndter situationen og tildel ressourcer3. Giv information


4. Hjælp en berørt person med at tage personlig kontrol5. Giv opmuntring6. Oprethold tavshedspligt7. Følg op

Fremhæv særligt nr. 4: At hjælpe en berørt person med at tage personlig kontrol – vi må ikke overtage situationen. Vi hjælper bedst ved at give personen en følelse af, at han/hun kan klare det. Det ligger i tråd med den psykosociale støtte beskrevet i den psykosociale metode, som blev gennemgået tidligere i kurset. Se faktaark: Psykosocial støtte

PP27: Tips til egenomsorg

Fortæl at I har nu talt om, hvordan man kan tale om emner bagefter, de er oplevet, og hvordan man kan tale med sine medfrivillige undervejs i mindre akutte situationer.

Det er også brugbart at have fokus på, hvad man kan gøre generelt i sin hverdag for at holde stress og psykisk overbelastning stangen. Derfor skal I nu lave en “førstehjælpskasse”, som indeholder tips til egenomsorg. Det kan fx være “ at dyrke sport”, at “få søvn”, at “tale med en veninde” osv.

Bed deltagerne om at komme op på gulvet sammen med dig. Stil jer omkring en tavle/flip over. På tavlen tegner du en cirkel, hvori du skriver “egenomsorg”. De frivillige skal nu finde på tips, som kan holde stressen for døren og være eksempler på, hvordan man kan drage omsorg for sig selv. De skal forsætte med at lave pinde og cirkler ud fra den cirkel, du har startet med at tegne. Dvs. at de skal lave et stort mindmap sammen. Hvis du har nok tuscher, så giv alle en tusch. Hvis du ikke har nok, så del tuscher ud, så der er et par stykker i gruppen, der har en tusch. Bed dem om at tegne en cirkel og skrive “tips til egenomsorg” indeni, når de kommer på en ide – de skal ikke vente på tur.

Du er velkommen til at tilføje de punkter, som Røde Kors foreslår. Men forsøg dog at give de frivilige mest plads. I kan evt. renskrive tavlen eller give aktivitetslederen flipoveren med hjem, så gruppen kan huske deres ideer.

Fortæl, at det er godt at følge disse tips generelt og ikke kun i akutte situationer. Det er tips, der hjælper en til at være omsorgsfuld overfor sig selv. Nogle af punkterne bliver særlig vigtige, hvis man mærker, at man for en tid er mere sårbar, stresset eller har overværet en ubehagelig oplevelse.


Ideer til egenomsorg:1. Tal med andre2. Tag imod støtte og omsorg3. Accepter dine følelser4. Brug din makker 5. Tag emnet op til "Bordet rundt"6. Accepter at det er ok at være ramt af f.eks. stress for en tid7. Lav fysisk aktivitet8. Skriv, tegn, mal9. Hør musik, der gør dig glad10. Husk søvn og sund kost11. Pas på medicin og alkohol 12. Meditation og mindfulness

Eksempel på mindmap:


PP28: Opmærksomhedspunkter – i særlige situationer

Fortæl at denne PP handler om situationer, hvor man i lang tid har været ramt af stress, travlhed eller tristhed. Læs PP højt.

Disse reaktioner kan sagtens være en kombination af ens frivillige arbejde og ens private liv. Lige meget hvad årsagen er, er det godt at være opmærksom på disse reaktioner, fordi de kan være alarmklokker, som viser, at man pt. ikke har det godt. Hvis du efter en længere periode oplever disse symptomer, anbefaler Røde Kors, at du kontakter din læge.

Hvis vi ser det hos en medfrivillig, kan vi ligeledes prøve at opmuntre denne til at søge hjælp.


Opsamling og evaluering (PP29-30)

Tid 20.40-21.00 (20 min.)

Formål At evaluere hele moduletAt deltagerne er forberedte på næste gang At der afsluttes med god stemning og anerkendelse

MetodePowerPoint-præsentation, flipover, post-itsEvalueringsøvelse, plenumdiskussion

PP29: Opsamling modul 3

Fortæl at I er ved at være ved vejs ende med modul 3. Temaet for i dag har været, hvordan man som frivillig tager hånd om hinanden og sig selv. De metoder, I har været igennem, kan sikre kontinuerlig læring blandt frivillige, og at dilemmasituationer eller ubehagelige oplevelser ikke vokser sig unødigt større. I har gennemgået metoderne:

Makkersystemer Daglig sparring Bordet rundt

Her til slut kom I ind på, hvordan man støtter en medfrivillig, hvis der er behov for støtte i en akut situation, og hvordan man bedst tager hånd om sig selv. I skal nu til at evaluere modulet.


Evaluering af modul 3:Det vigtigste ved at evaluere er At give deltagerne lejlighed til at opsummere det lærte. Ved at samle op til sidst og bede dem sætte


næste gang?




PP30: Tak for nu

Tak dem for deres feedback.

Afslut med at sige tak for i dag.

Giv deltagerne er stor hånd!



KILDEHENVISNINGER

Davidsen-Nielsen, Marianne:Blandt løver – At leve med en livstruende sygdomHans Reitzels Forlag 2001ISBN 87-412-0318-6

Dibbern Andersen, Ole og Petersson, Erling:Kollegial supervision – en håndbogUndervisningsministeriet 1995ISBN 87-603-0688-2

Ku ̈bler-Ross, Elisabeth:Døden og den døendeGyldendal 1995ISBN 87-00-20976-7

Lyng, Henrik:Psykisk førstehjælpBeredskabsstyrelsen 2000ISBN 87-89121-94-5

O’Connor, Maja: Sorg som en tosporet procesOmsorg, 2006, 23 (1): 3-8.

Palliativt VidenscenterNår to bliver til en – Omsorg til ældre efterladte www.pavi.dk

Wiedemann, Nana – Mertz, Anne – Amundsen, Claes – Engell Friis, Mette:Vejen ud af krisen – en håndbog i psykisk førstehjælpDansk Røde Kors 2001Intet ISBN

Anden relevant litteratur

Knudsen, Lise – Berliner, Peter – Høgsted, Rikke:Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtteDansk Røde Kors 1998ISBN 87-85026-32-8

Sørby, Liv Wergeland: Sorg hos gamle – å leve videre alene Omsorg 2006 (1): 13-22

Tellervo, Jorit: Selvmord blandt gamle mennesker – myter, viden og forebyggelseNyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, København 2004


Elklit, Ask og Maja O’Connor: Ældre der sørger Psykolognyt 2003 (21): 3-11

Thomsen, Jørgen L.:Om dødenFadl, 2011

Dalgaard, Karen Marie:Humanistisk palliation: teori, metode, etik og praktikHans Reitzel Forlag, 2011

Due Jensen Kock, Birgitte:Døden på tredje klasse, den palliative indsats for ældre socialt udsatteEn masterafhandling fra Aalborg Universitet, 2012


Documents

20150311 Underviservejledning Vågetjenesten