2019-2020 MATEMATIK 4. KLASSE · 2019-2020 MATEMATIK 4. KLASSE stykkerne stilles pænt og ordentligt op, så det også bliver tydeligt med mellemregninger. Der kan også forekomme

2019-2020 MATEMATIK 4. KLASSE

Lærer: Jannie Dohn

Forord til faget i matematik i 4. klasse

________________________________________________________________________________________________________

Defriegrundskolerskalståmålmed,hvadderalmindeligviskrævesifolkeskolen,jf.Lovomfriskolerogprivategrundskoler,lovbekendtgørelsenr.786af15/06-2015.

UndervisningsplanerherunderslutmålogtrinmålforfagpåDenNyeFriskoletagerudgangspunktiFællesMålunderUndervisningsministeriet.Derhenvisesiøvrigttilnedenståendelink(findfagsamtklasse):

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal/Alfabetisk

Iallefaginddragesskolensværdigrundlagmeddenstemaersamtmålsætningenom”Why”-tilgangeniallemeningsfuldesammenhænge.

Fagformål for faget matematik:

Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv.

Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og

gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.

Stk. 3. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Undervisningen generelt:

Materialer:

Matematikundervisningen i 4. klasse bygger både på klasseundervisning og enkeltmands- og makker- og gruppearbejde og lægger meget op til, at der differentieres mellem eleverne.

Undervisningen bygger videre på de matematiske erfaringer og færdigheder, eleverne har med sig fra de tidligere klassetrin. I fjerde klasse kommer vi til at arbejde primært ud fra Matematrixs grundbogssystem. I starten af skoleåret vil vi bruge meget tid på at indarbejde gode vaner med tydelige udregninger, orden osv. Dette vil der ligeledes være stor fokus på i forbindelse med afleveringsopgaver.

Matematrix suppleres med opgaver fra Matematikfessor. Ud over de daglige emner og opgaver vil eleverne også sideløbende få afleveringsopgaver. Afleveringsopgaverne kan være i form af ”Ta´kegler” og/eller kopiark med færdigheds- og problemløsningsopgaver, der løses direkte på kopiarket eller skrives ind i et afleveringshæfte. Udover at regne opgaverne rigtigt, gælder det også om, at eleverne får øvet, hvordan

2019-2020 MATEMATIK 4. KLASSEstykkerne stilles pænt og ordentligt op, så det også bliver tydeligt med mellemregninger.

Der kan også forekomme dag-dag lektier.

Evaluering

Gennem den daglige dialog mellem eleven og jeg, foregår en løbende formativ evaluering, der giver indblik i elevernes styrker og potentialer, samt hvor der er brug for ekstra hjælp eller udfordringer. Derudover giver afleveringsopgaver og løbende små tests efter hvert emne i matematrix. Sidst på året skal eleverne lave en matematikprøve Mat4. Resultatet vil udgøre en del af den faglige udtalelse ved skole-hjemsamtalen før sommerferien.

OBS: Jeg bruger ikke rækkefølgen i bogen, men har tilrettelagt kapitlerne, så det giver mening og en god progression i undervisningen.

Uger Indhold/emne Mål Metode Matrialer

33-37

Multiplikation Kapitlet udbygger elevernes forståelse af begrebet multiplikation ved at arbejde med forskellige strategier og multiplikationsmetoder. Der er fokus på udvikling af forståelsesbaserede begrebsteknikker, herunder den distributive lov for multiplikation: (a + b) · c = a · c + b · c, som gør det muligt foretage omskrivninger ved multiplikation med flercifrede tal.

Jeg bliver sikker i at bruge gangetabellerne (1-10) som et nyttigt hjælpemiddel, når jeg regner multiplikationsopgaver. Jeg lærer at udnytte titalssystemets opbygning til at effektivisere multiplikation med tier tal (10, 20, 30 osv.). TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg kan opremse alle tabellerne med tallene fra 1-10. Jeg kan svare sikkert, når jeg bliver spurgt om en multiplikation med encifrede tal. Jeg kan opdele tocifrede tal i tiere og enere og bruge den lille tabel, når jeg skal gange tocifrede tal.

Klasseundervisning og enkeltmands- og makkerarbejde.

Matematrix grundbog side 62-75

Kopiark 18-23

Lommeregner

Evaluering – arbejdsbog side 29-30

38-40

Geometriske navne

I dette kapitel introduceres eleverne for flere geometriske begreber og deres egenskaber. Parallelle og vinkelrette linjer, højde, grundlinje og diagonal. Desuden vises eksempler på den geometriske navngivning af vinkler og sider i trekanter. I et fagligt opslag defineres og navngives firkanter i forskellige kategorier. I et andet opslag præsenteres eleverne for de centrale geometriske navne, der

Jeg lærer at tegne, genkende og tale med andre om grundlinjer og højder. Jeg kan genkende og tegne parallelle og vinkelrette linjer. Jeg kan tegne de geometriske figurer ud fra forskellige forudsætninger. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg ved, hvad en højde og en grundlinje er. Jeg kan finde højder og grundlinjer i polygoner.

Klasseundervisning og enkeltmands- og makkerarbejde


Kopiark 15-17+53

Computer - geogebra



anvendes i forbindelse med cirkler: Centrum, radius, diameter og cirkelperiferi. I begge opslag lægges der op til at benytte GeoGebra.

Jeg kan forklare, hvordan man finder højder og grundlinjer i polygoner.

41 FEATUREUGE

42 Efterårsferie

43–44

Brøker

Dette kapitel udvikler elevernes forståelse af brøker og deres forskellige repræsentationsformer. En brøk beskrives som en måde at skrive et tal på. Forholdet mellem to tal, a og b, definerer et tredje tal, som kaldes ”a b’endedele” og symbolsk skrives a/b. Eleverne arbejder med en række forskellige typer af brøker – stambrøker, ægte og uægte brøker, blandede tal mm.

Jeg ved, hvad en brøk er. Jeg ved, hvad en tæller og en nævner er og jeg ved også, hvad de betyder for størrelsen af en brøk. Jeg kan skrive brøker op efter størrelse. Jeg kan aflæse og afsætte brøker på tallinjer. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg kan skrive brøkdele som brøker. Jeg ved, at en brøk består af en brøkstreg, hvor tælleren er øverst, og nævneren er nederst. Jeg ved, at en brøk er en måde at skrive et tal på.

Klasseundervisningogenkeltmads-ogmakkerarbejde

Matematrixgrundbogside34-47

Kopiark11-14+50

Computer–regneark6-7

Evaluering–arbejdsbogside17-18

45 PROJEKTUGE

46 Brøker fortsat

47-49

Arealberegning

Kapitlet bygger videre på arealkapitlet i 3. klasse. Eleverne arbejder med genkendelige problemstillinger om arealer. Det nye stof på dette trin er at beregne arealer ved hjælp af formler. Med udgangspunkt i kapitlet Geometriske navne introduceres arealformlerne for rektangler og trekanter. Stoffet præsenteres i gennemgangen på en måde, så eleverne forstår sammenhængen mellem en figur og dens arealformel. I opslaget Ukendte størrelser lærer eleverne at beregne en ukendt størrelse

Jeg ved, at areal er et mål for størrelsen af en flade. Jeg kender flere arealenheder fx cm2 og m2. Jeg kan finde arealet af rektangler, trekanter og parallelogrammer ved hjælp af formler. Jeg kan beregne arealet af rektangler og trekanter ved brug af arealformler. Hvis jeg kender værdien af to ud af de tre størrelser i en arealformel, kan jeg beregne den sidste. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg ved, at et areal er størrelsen af en flade. Jeg kender forskellen på længde og areal.



Kopiark 35-37+46-48

Computer



i en trekant eller en firkant, når arealet og en størrelse er kendt. I kapitlets sidste opslag introduceres arealformlen for et parallelogram.

Jeg kan finde arealet af simple figurer.

50-51

Division

I dette kapitel introduceres division som deling, hvor resten også deles. Med udgangspunkt i brøkkapitlet bliver det nu muligt for eleverne at angive et præcist resultat af en division. I gennemgangen vises divisioner på tallinjer. Sidst i kapitlet anvendes positionssystemet som en genvej til division med 10 og 100.

Jeg forstår, at division er deling, hvor resten også deles. Jeg kan dividere et naturligt med et andet naturligt tal. Jeg ved nogenlunde størrelsen på resultatet af en division inden jeg dividerer. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg ved, at division er en regningsart. Jeg forstår, at en division ikke altid går op. Jeg ved, at resultatet af en division kan angives som et helt tal plus en brøk.



Kopiark31-34+50

Computer–regneark13-15


52-1 Juleferie

2 – 3

Division fortsat

4-5 Decimaltal

Decimaltal er tal skrevet i titalssystemet, hvor der efter kommaet står cifre, som angiver antallet af tiendedele, hundrededele osv. Kommaet adskiller hele og dele. Dette kapitel skal dels samle op på og videreudvikle elevernes forståelse af titalssystemet, og dels skal det introducere decimaltallene. Hermed får eleverne et nyt værktøj, som de fremover blandt andet kan bruge i udviklingen af deres regnefærdigheder.

Jeg forstår decimaltal som en del af titalssystemet, der kan vise ikke-hele tal. Jeg forstår og bruger de decimaltal, som jeg møder i hverdagen. Jeg kan omregne mellem simple brøker og decimaltal (tiendedele og hundrededele). Jeg kan lægge to decimaltal sammen og trække et decimaltal fra et andet decimaltal. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg kan læse og skrive decimaltal. Jeg forstår kommaets placering. Jeg kender titalssystemets betydning for decimaltal.



Kopiark42-46

Lommeregner


6 FeatureugeLEGOHOUSE

2019-2020 MATEMATIK 4. KLASSE7 Vinterferie

8-9 Decimaltal fortsat

10- 12

Hele tal – negative tal

I dette kapitel udvides elevernes talbegreb til også at omfatte de negative hele tal. De fleste elever har nok allerede mødt begrebet i deres hverdag som tal på termometre mv. Her gennemgås begrebet negative tal dels med særligt fokus på deres placering på tallinjen og dels som praktisk anvendelse til gengivelse af bl.a. temperaturer og gæld.

Jeg skal lære, hvad negative hele tal er, nemlig hele tal, der er mindre end 0. Jeg skal forstå, at der findes et modsat tal til alle naturlige tal. Fx 5 og –5. Jeg skal kunne vise forholdet mellem et naturligt tal og det tilsvarende hele negative tal på tallinjen. Jeg skal lære at regne plus- og minusopgaver med negative tal. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg ved, at et negativt tal har et minustegn foran. Jeg forstår, at et negativt tal er mindre end nul. Jeg ved, at der findes uendelig mange negative tal.

Klasseundervisning og makkerarbejde

Matematrix side 7-19

Kopiark 1-6


Computer – regneark 1-3

13-14

Koordinatsystemet

Her i 4. klasse udvides talområdet til også at omfatte de negative tal. Dette indebærer, at arbejdet med koordinatsystemet kommer til at vedrøre alle fire kvadranter. På mellemtrinnet bliver koordinatsystemet et værktøj til at beskrivelse og analyse af geometriske figurer og grafisk afbildning af talpar. Der lægges samtidig op til, at eleverne får erfaringer med brugen af talpar til afbildning af konkrete observationer.

Jeg skal forstå, at koordinatsystemet kan vise talpar, der indeholder negative hele tal. Jeg kan aflæse og afsætte punkter i hele koordinatsystemet. Jeg kan bruge koordinatsystemet til at indsamle og vise sammenhænge fra dagligdagen med hele tal. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg ved, hvordan koordinatsystemet er opbygget. Jeg ved, at negative tal også kan vises i koordinatsystemet. Jeg ved, at et koordinatsystem består af fire kvadranter.

Matematrix grundbog s. 20-31

Kopisider 1, 4, 7-10+51-52

Computer regneark nr. 4+5


15 PÅSKEFERIE

16-19

Tabeller og diagrammer - statistik

I dette kapitel fortsætter eleverne med at sortere, systematisere og tolke data

Jeg forstår, at statistik handler om at skabe overblik over en større mængde observationer. Jeg lærer at aflæse og vise hyppigheder i tabeller og

Klasseundervisning og enkeltmands- og makkerarbejde.


Kopiark 1, 24-


fra hverdagen i tabeller og pindediagrammer. Arbejdet med statistik bygger videre på de optællingsmetoder, eleverne lærte i 3. klasse. Arbejdet med statistik foregår i høj grad i GeoGebra og regneark, der her introduceres som værktøjer, der kan anvendes, når man skal sortere og vise data i forskellige diagramtyper.

pindediagrammer. Jeg kan også finde gennemsnittet ud fra hyppighedstabeller og pindediagrammer. Jeg skal lære at arbejde undersøgende og eksperimenterende. Jeg kan bruge statistik til at bestemme sandsynlighed. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg kan sortere resultaterne af simple undersøgelser. Jeg kan vise resultatet af simple undersøgelser i tabeller. Jeg kan vise resultatet af simple undersøgelser i tabeller og pindediagrammer.

30 + 51

Computer – regneark 10-12


20-21

FeatureugeMINISAMFUND

22-26

Valg af regningsart

Valg af regningsart er et elevvenligt navn for matematisk modellering, som jo handler om at bearbejde problemstillinger ved hjælp af matematik. Kapitlet træner elevernes modelleringskompetence til at kunne oversætte mellem praktiske problemstillinger og matematiksprog samt fortolkning af de matematiske svar. Eleverne arbejder med genkendelige problemstillinger fra dagligdagen. I dette kapitel er der i den forbindelse særligt fokus på, at eleverne skal lære at vælge, hvilken regningsart, der er mest hensigtsmæssig at bruge i de specifikke situationer.

Jeg ved, hvordan jeg skal anvende de fire regningsarter til at løse virkelige problemer. Jeg skal kunne regne med plus, minus, gange og division. Jeg skal også kunne vælge den regningsart, der kan løse problemet. TEGN PÅ LÆRING KAN VÆRE Jeg kan bruge plus, minus, gange og division. Jeg ved, hvornår jeg skal bruge hver regningsart. Jeg kan løse virkelige problemer ved hjælp af de fire regningsarter.



Kopiark 47-49


Medforbeholdforændringeriløbetafskoleåret(fxgrundetspændendetilbudifaget/tilklassen,aktualitet/nyhederoglign.)


Documents

2019-2020 MATEMATIK 4. KLASSE · 2019-2020 MATEMATIK 4. KLASSE stykkerne stilles pænt og ordentligt op, så det også bliver tydeligt med mellemregninger. Der kan også forekomme