3 centrale begreber i forst å elsen af ungdomslivet :

Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering

3 nøglebegreber i forståelsen af ungdomslivetIndividualisering

KommercialiseringStandardisering

Paneloplæg og -debat med deltagelse af: Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen &

Noemi Katznelson Panelet styres og interviewes af:

Jes Stein Pedersen


3 centrale begreber i forståelsen af ungdomslivet:

IndividualiseringKommercialisering

Standardisering


Danmark er forandret til et mere liberalt samfund, hvor den enkelte borger tager et større ansvar for sit eget liv. Der er taget en værdikamp, der gør op med centralistiske standardløsninger. I dag er det alment accepteret, at man kan vælge mellem private og offentlige løsninger, når man skal modtage en ydelse fra det offentlige. På samme måde accepterer befolkningen, at hvis man får en offentlig ydelse, er det også rimeligt, at der følger en række krav med. Man kan ikke bare udbetale penge til unge mennesker – man må sige, at hvis ikke du vil arbejde, hvis ikke du vil uddanne dig, så smækker man kassen i. Man kan ikke bare sige, at det er ligegyldigt, om du gør en indsats eller ikke gør en indsats – den holdning er det samme som at sige, at alle er ligegyldige, og dig kan vi ikke forvente noget af.

Anders Fogh Rasmussens status over sine 7 ½ år i StatsministerietPolitiken den 12. maj 2009


Sagen i en nøddeskal er, at 'individualisering' handler om at omformulere menneskets 'identitet' fra noget 'givet' til et 'projekt' - og om at give aktørerne ansvar, både for at gennemføre det projekt, og for konsekvenserne - og sideeffekterne - af det.

Zygmunt Bauman


Individualisering er det samfundsmæssige forhold der mere end noget andet kulturelt, socialt og personligt præger vilkårene for ungdomsfasen

For unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv.MEN

Nødvendigt at komme bag forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihedFor individualisering er både en samfundsmæssig og en bevidsthedsmæssig proces


FOR

Individualiseringen er også et vilkår for unge, der skal vælgeDen enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv

Det skaber

Et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstillingPotentielt øget polarisering mellemsucceserne og fiaskoerne


Der er jo mange jobs man kan være i dag. Jeg er helt blank. Der er så mange fag, kreative fag. Tømrer, snedker, murer, du kan bare blive ved derudaf. Tegner. FUCK

Niklas 17 år

Hvad er den største udfordring i dit liv?Skolen og tanken om at jeg i en alder af 16 år skal bestemme hvad jeg vil resten af mit liv.

Fie 16 år


• Uddannelse og arbejde presser sig påsom individuelle valgarenaer– Du skal vælge

• Der fordres en refleksiv tænkemådeDu skal kunne begrunde dit valg, både overfor dig selv og ikke mindst overfor andre og institutionernes repræsentanter

• Der fordres aktiv selvforvaltningDu er selv ansvarlig for at vælge, begrunde og kunne mestre dit valg - for konsekvenserne

Individualiseringen er (også) institutionelt forankret


SÅLEDESMedfører individualiseringen af ungdomslivet en, ikke uproblematisk, opskrivning af individet som (identitets)projekt Tydeligt i traditionelle institutionelle arenaersom uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet

MEN OGSÅ

I kommercielt definerede arenaer & i fritidslivetOG Hos de unge selvog i deres syn på krop, identitet og fremtid




Standardisering


”Generation Diva”• Foretrækker skønhedscentret frem for

legepladsen

• Bruger 500 mio. $ på skønhedsprodukter om året

• Kan ikke vente med at blive unge


”Generation Diva”

En særlig opfattelse af ungdomslivet:

– Forbrug– Selviscenesættelse– Selvfremvisning


Kommercialisering

• Stammer ikke fra de unge

• Rammer de unge

• Et vilkår, de unge ikke kan vælge fra


Kommercialisering

• Markedet er vokset

• Varerne rummer identitetsløfter

• De individualiserede unge er på jagt efter byggesten til gør-det-selv identiteten


KommercialiseringDe unge har tagetmarkedets identitetstilbud til sig

• Kommercielle fritidstilbud udbredes

• Fællesskaber kobles til forbrug


KommercialiseringPå den ene side:– De unge er ikke passive ofre for markedet– De unge er aktive subjekter

På den anden side:– Der er indbygget ulighed på markedet– Markedet fylder meget, hvad med alternativer?


Har markedslogikken spredt sig til staten?


Naturlige forbrugere

eller…?




Standardisering


Fra et projekt for unge ledige og marginaliserede”Det overordnede målMålgruppe: Kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere,

marginaliserede ungeAldersmålgruppe: 18-25 år

Projektdeltagerne får mulighed for, at træffe beslutninger om deres fremtidige livs udformning, baseret på øget kendskab til sig selv og egne ressourcer.

Projektdeltagerne tilbydes undervisning i personlig udvikling og procesorienteret målsætning, der her og nu, samt på sigt, udmunder i tilrettelæggelse af mål og handleplan for egne problemstillinger, egen fremtid og tilværelse, med særlig henblik på at tage ansvar for egen situation, udarbejde personlig handleplan for indtrædelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet.”


Standardisering - individualiseringen og

kommercialiseringens paradoksSignalet fra marked og stat er på overfladen frit

valg og muligheden for at udvikle os efter vores egne ønsker

Men det er i høj grad også en standardisering af krav og en indsnævring af muligheder for unge


Vi befinder os i et ideologisk vadested mellem ’frit valg’ og øget styring og kontrol, der udmønter sig i uigennemskueligheder og dobbelte signaler


Inklusions- og eksklusionsmekanismer

• I praksis fører individualiseringen, kommercialiseringen og standardiseringen til en voldsom sortering og udgrænsning


Behov for en sammenhængende

ungdomspolitik• Den ensidige vægtning af det økonomiske

perspektiv er forfejlet både ift de unge og ift sit eget mål

• Hvad der synes umiddelbart økonomisk hensigtsmæssigt – at stramme op – fører til at de unge, der i forvejen kan fortsat kan, men også til at mange unge kommer ud på psykisk, adfærdsmæssigt og praktisk dybt vand

Documents

3 centrale begreber i forst å elsen af ungdomslivet :