FBBB 3 Forord Denne rapport er resultatet af mit afsluttende eksamensprojekt ved BYG•DTU. Projektet er gennemført fra medio november 2002 til ultimo juni 2003. Eksamensprojektet

Bygningsrenovering med økologiske tiltag Rapporten er resultatet af det afsluttende eksamensprojekt for Kristine Nykjær Kohave Færdiggjort i juni 2003 BYG•DTU Danmarks Tekniske Universitet Brovej – Bygning 118 2800 Kgs. Lyngby

2

3

Forord Denne rapport er resultatet af mit afsluttende eksamensprojekt ved BYG•DTU. Projektet er gennemført fra medio november 2002 til ultimo juni 2003. Eksamensprojektet er berammet til at give 30 ECTS-point svarende til et halvt årsværk. Gennem projektarbejdet har lektor Jesper Engelmark ved BYG•DTU været vejleder. Projektets formål er at undersøge, hvilke miljømæssige overvejelser der er relevante, for at der kan være tale om gennemførelse af økologiske tiltag i forbindelse med bygningsrenovering. Undersøgelsen består dels af en beskrivelse og vurdering af den teoretiske baggrund for de miljømæssige overvejelser, dels af en vurdering af et praktisk eksempel på en renoveringssag. Projektrapporteringen består af en hovedrapport og en bilagsmappe. Bilagsrapporten indeholder blandt andet gengivelser af samtaler og korrespondance med kontaktpersoner. Desuden indeholder den litteratur fra kildelisten, der ikke er offentligt tilgængeligt, eller er udgivet i et begrænset oplag, der gør det svært tilgængelig. Derudover indeholder bilagsmappen tegningsmateriale for det udvalgte eksempel på en renoveringssag med økologiske tiltag, Hedebygade 3 og 3A. På CD-rom er vedlagt et eksemplar af rapporten og digitale bilag. Der er ved den praktiske undersøgelse refereret til en igangværende undersøgelse af forsøgsprojekterne i Hedebygade-karréen ved By og Byg med bidrag fra Dansk Center for Byøkologi. De foreløbige resultater er derfor gengivet i fortrolighed. Undersøgelsen forventes afsluttet i år med udgivelsen af en publikation til september. Tak til Ebbe Holleris Pedersen, By og Byg, for at have stillet beregnings-programmet ‘BEAT 2002’ til rådighed for projektarbejdet, og for at have givet en introduktion til anvendelsen af programmet. Desuden rettes en tak til Ole Michael Jensen, By og Byg og Joy Alrøe Andersen fra Dansk Center for Byøkologi for at give mig indblik i den endnu ikke offentliggjorte vurdering af de økologiske tiltag i Hedebygade-karréen. Ligeledes en tak til Erik K. Jørgensen AS, Rådgivende Ingeniører, Karsten Pålssons Tegnestue, samt SBS Byfornyelse for at stille tegnings- og rapportmateriale til rådighed for projektarbejdet.

Juni 2003, Søborg

Kristine Nykjær Kohave, c971643

Indhold

4

Indhold Forord .................................................................................................. 3

Indhold ................................................................................................. 4

Resume ................................................................................................. 6

Summery .............................................................................................. 8

Indledning.......................................................................................... 10 Baggrund................................................................................................... 10 Formål.. ..................................................................................................... 10 Afgrænsning.............................................................................................. 11 Målgruppe ................................................................................................. 11

1 Baggrunden for økologiske tiltag i byggeriet .......................... 12 1.1 En bæredygtig udvikling ............................................................. 15 1.2 Økologi ........................................................................................ 17 1.3 Økologisk byggeri ....................................................................... 19

1.3.1 Landsforeningen Økologisk Byggeri .................................................22 1.4 Byøkologi .................................................................................... 23

1.4.1 Dansk Center for Byøkologi ..............................................................26 1.4.2 Byøkologiens fokus............................................................................28

1.5 Miljøpåvirkninger fra byggeriet .................................................. 29 1.5.1 Påvirkninger der giver ressourceeffekter ...........................................30 1.5.2 Påvirkninger der giver sundhedseffekter i arbejdsmiljø og indeklima...........................................................................................................31 1.5.3 Påvirkninger der giver sundheds- og ydre miljøeffekter ....................32

1.6 Effekten af økologiske tiltag........................................................ 33 1.7 Sammenfatning af de grundlæggende begreber........................... 36

2 Styringsværktøjer og vurderingsmetoder ............................... 38 2.1 Livscyklusvurdering .................................................................... 38

2.1.1 Problemstillinger ved brug af metoden ..............................................43 2.2 Miljømærkningsordninger ........................................................... 44

2.2.1 EUs miljømærkning ...........................................................................44 2.2.2 Nordisk Miljømærkning.....................................................................44 2.2.3 Miljødeklarering af byggematerialer..................................................47 2.2.4 Miljødeklarering af bygninger ...........................................................48 2.2.5 Problemstillinger ved brug af metoden ..............................................50

2.3 BEAT-programmet ...................................................................... 51 2.3.1 BEAT-programmets opbygning.........................................................51 2.3.2 Anvendelse og afgrænsning ...............................................................53 2.3.3 Problemstillinger ved brug af metoden ..............................................54

2.4 Miljørigtig projektering ............................................................... 56 2.4.1 Problemstillinger ved brug af metoden ..............................................59

2.5 Grønne regnskaber....................................................................... 60 2.5.1 Problemstillinger ved brug af metoden ..............................................62

2.6 Sammenfatning af styringsværktøjer og vurderingsmetoder....... 64

3 Økologiske tiltag ved bygningsrenovering .............................. 66 3.1 Renovering til forskel fra nybyggeri............................................ 67

3.1.1 Allokering af miljøpåvirkninger i byggeriets livscyklus....................68 3.1.2 Anvendelse af BEAT ved renovering ................................................71

3.2 Byfornyelse.................................................................................. 74 3.2.1 Lovgivningen bag byfornyelse...........................................................75

5

3.2.2 Byfornyelse i Københavns Kommune ...............................................77 3.3 Historisk baggrund for renovering ...............................................78

3.3.1 Ændring i boligareal pr. dansker........................................................78 3.3.2 Beskæftigelse inden for byggeri og anlæg.........................................79 3.3.3 Tekniske installationer.......................................................................80 3.3.4 Varmeisolering ..................................................................................82

3.4 Muligheder for økologiske tiltag ved renovering.........................83 3.4.1 Bruttoliste over miljømæssige overvejelser.......................................84

3.5 Egne krav til økologiske tiltag .....................................................90 3.5.1 Fokusområder ....................................................................................90 3.5.2 Resulterende tjekliste.........................................................................93

3.6 Sammenfatning af økologiske tiltag ved renovering....................94

4 Økologiske tiltag ved renovering i praksis...............................96 4.1 Hedebygade-karréen.....................................................................97

4.1.1 Lokalområdets historie ......................................................................99 4.1.2 De 12 delprojekter i Hedebygade-karréen .......................................100

4.2 Vurdering af Hedebygade-karréen .............................................110 4.2.1 By og Bygs evaluering.....................................................................110 4.2.2 Delprojekternes opfyldelse af tjeklistens 17 punkter .......................114

4.3 Sammenfattet vurdering af Hedebygade-karréen.......................118 4.3.1 Tjeklistens 17 punkter......................................................................118 4.3.2 De fem fokusområder ......................................................................120

5 Renovering af en ejendom med økologiske tiltag ..................122 5.1 Hedebygade 3 og 3A – den oprindelige bygning .......................123

5.1.1 Oprindelige byggematerialer ...........................................................123 5.1.2 Datidens byggeskik..........................................................................128 5.1.3 De oprindelige konstruktioner .........................................................130 5.1.4 Oprindelig konstruktions opfyldelse af tjeklistens 17 punkter.........138

5.2 Hedebygade 3 og 3A – renoveringen.........................................140 5.2.1 Generel beskrivelse af renoveringen................................................142 5.2.2 Gennemgang af renoveringen ..........................................................143 5.2.3 Det miljømæssige udviklingsprojekt tilknyttet renoveringen ..........147 5.2.4 Renoveringssagens opfyldelse af tjeklistens 17 punkter..................151

5.3 Samlet vurdering af Hedebygade 3 og 3A .................................154

Efterskrift .........................................................................................156 Generel status for økologiske tiltag i Danmark .......................................156 Muligheder for fremtidige projektarbejder ..............................................157 Konklusion på projektarbejdet.................................................................158

Litteraturliste ...................................................................................161 Kildeliste..................................................................................................161 Kildeliste i bilag.......................................................................................165 Øvrig litteratur uden kildehenvisninger...................................................166

Bilagsliste ..........................................................................................167

Resume

6

Resume Projektarbejdets formål er at afklare, hvilke muligheder der findes, for at implementere miljømæssige overvejelser i form af såkaldte ’økologiske tiltag’ ved projekteringen af renoveringer i den ældre boligmasse i den gamle bykerne i danske købstæder. På baggrund af en teoretisk gennemgang af miljømæssige betragtninger opstilles en tjekliste for, hvilke overvejelser der altid bør gøres, for at en renoveringssag kan betegnes som værende miljømæssigt gennemarbejdet. Ud fra denne tjekliste vurderes omfanget af relevante overvejelser ved et udvalgt eksempel på en renoveringssag, hvor der er gennemført økologiske tiltag. For at kunne vurdere miljømæssige tiltags relevans gives en beskrivelse af baggrunden for at gennemføre økologiske tiltag i byggeriet, og en fremstilling af forskellige indgangsvinkler til det miljømæssige arbejde inden for byggeriet. Grundlaget for at gennemføre økologiske tiltag er ønsket om at opnå en bæredygtig udvikling med henblik på ressource- og råstofforbrug og de øvrige miljøpåvirkninger, byggeriet giver anledning til. For at kunne give en vurdering af ’økologiske tiltag’, skal det afklares hvad sådanne tiltag består af. Derfor beskrives de grundlæggende begreber som økologi, byøkologi og økologisk byggeri. Disse begreber lider generelt under at mangle en tydelig definition for at kunne vinde større udbredelse i tankegangen hos de projekterende. Efter de overordnede beskrivelser af, hvad økologiske tiltag i byggeriet kan indebære, gives en beskrivelse af, hvilke virkemidler der findes til implementering af tiltagene, og hvilke metoder der findes til efterfølgende at vurdere tiltagene. Her gennemgås værktøjet ’miljørigtig projektering’, der kan anvendes under projektering og planlægning af et byggeri. Desuden beskrives grønne regnskaber, der kan bruges som vurderingsværktøj i forhold til driftsforbrugene i en bygnings levetid. Endelig opridses metoden for livscyklusvurdering, beregningsprogrammet BEAT, og muligheden for miljødeklarering af byggeri, som alle er hjælpeværktøjer, der både kan benyttes under projektering og som opfølgende evaluering af byggeri. Efter at have behandlet de miljømæssige forhold ved byggeriet som helhed, gives der en afklaring af, hvorved renovering adskiller sig fra nybyggeri. På baggrund af de foregående kapitlers gennemgang af indgangsvinkler til miljømæssige vurderinger af byggeriet, skal der opstilles en tjekliste for hvilke emner der bør være repræsenteret i en renoveringssag, for at der kan være tale om renovering med økologiske tiltag. På baggrund af teorien opstilles en tjekliste på 17 punkter, der alle bør være med i overvejelserne, for at en renovering kan karakteriseres som værende økologisk bæredygtig.

7

Den praktiske anvendelse af de teoretisk beskrevne miljøstyringsværktøjer og miljøvurderingsmetoder bliver herefter undersøgt. Det er valgt at vurdere etageboligbyggeri opført før forrige århundredeskifte. For at eksemplificere anvendelsen af den opstillede tjekliste, er det økologiske forsøgsprojekt i Hedebygade-karréen på Vesterbro i København udvalgt til nærmere undersøgelse. Karréen demonstrerer et bredt udvalg af økologiske projekter. Men det viser sig, at trods et varieret udsnit af byøkologiske tiltag, er ikke alle punkter fra den opstillede tjekliste repræsenteret. Mere dybdegående gennemgås renoveringen af Hedebygade 3 og 3A, hvor der ud fra principperne for miljørigtig projektering er opstillet miljømål for renoveringsarbejdet og efter færdiggørelsen er udarbejdet grønne regnskaber. Det sker for at undersøge, om overvejelserne af flere af tjeklistens punkter kan identificeres ved en nærmere undersøgelse af en enkelt renoveringssag. I denne nærmere undersøgelse gennemgås i øvrigt den oprindelige ejendoms miljømæssige forhold for at få et fyldestgørende billede af ejendommen i hele dens livscyklus. Det kan konkluderes, at de helhedsorienterede løsninger må være målet, i bestræbelserne på at indføre økologiske tiltag i forbindelse med renoverings-sager. I praksis viser det sig dog, at de helhedsorienterede løsninger ikke er de mest udbredte. I de fleste tilfælde vælges derimod et begrænset antal fokus-områder, i mange tilfælde kun et enkelt, hvor indsatsten er lagt. Ved vurderingen af en hel karré med 12 økologiske forsøgsprojekter er der derfor kun repræsenteret to af de 17 punkter fra den opstillede tjekliste i alle delprojekter, mens hele 7 punkter slet ikke er repræsenteret. Ved en samlet vurdering af en udvalgt ejendom i karréen, hvor både den oprindelige bygning og renoveringssagen tages i betragtning, viser det sig, at alle 17 punkter fra tjeklisten er repræsenteret på et tidspunkt i ejendommens samlede levetid.

Summery

8

Summery The intend for this project is to investigate which options there are to implement environmental thinking in terms of so-called ‘ecological initiatives’ when refurbishing old housing in the center of Danish cities. Based on a theoretical view over environmental considerations relevant in relation to refurbishment, a checklist is set up. The list consists of relevant reflections that all should be included in planning refurbishing in order to claim a refurbishing project environmentally well-considered. On the basis of this checklist the amount of relevant considerations in a chosen example of a refurbishment involving ecological initiatives are evaluated. In order to be able to evaluate the relevance and effect of ecological initiatives, a description is given of the background on why to implement ecological technologies in building as a whole. A description of different approaches to this environmental work in the building industry is given. The basis for applying ecological initiatives is to achieve a sustainable development in regard to use of fossil energy and material resources as well as other environmental effects that buildings can cause. To be able to judge ‘ecological initiatives’ the nature of such initiatives has to be delimited. To do so the basic concepts such as ecology, urban ecology and ecological buildings are described. In order to be an integrated part of the design, the execution or supervision of building constructions these concepts all suffer from a lack of evident definition. After the more overall description of the possible consistence of ecological initiatives a description is given of opportunities to implement these. Methods available to use for evaluating the effects of the initiatives are also described. For the planning process prier to building the tool ‘environmental planning’ is developed. For evaluating the use of resources in existing buildings the instrument eco-accounting can be used. In order to evaluate the environmentally effects related to any process or product lifecycleassessment is essential. In relation to lifecycleassessing buildings a PC-software called BEAT is developed. In addition the opportunity for declarations of buildings and building material is described. After having treated environmental conditions in building as a hole, a clarification is given of the differences between building renewal and new building. Based on the prior chapters a checklist is set up consisting of relevant subjects when evaluating environmental initiatives in building renewal. A list is set up containing 17 points that should all be taken into consideration in order to declare a renewal project ecologically sustainable.

9

Practical use of the theories described to evaluate and control the environmental work is now investigated. For this purpose multi-storey houses that are typical in Danish city centres build before the turn of the last century are chosen. To point out the use of the checklist an urban renewal with ecological initiatives is chosen for investigation. The renewal chosen is the Hedebygade Block located in the centre of Copenhagen. In the renewal of the block a variety of ecological renewal projects are seen. It turns out though that not all point from the checklist is represented. A more throughout evaluation of one chosen refurbishing project is carried out. The project chosen is located on Hedebygade 3 og 3A. In this refurbishing project some of the methods prior described were used in planning the refurbishment. In the projecting phase environmental goals are set up and after finishing the refurbishment an eco-account is made based on measurements of the actual use of resources in the homes. This closer look on a specific building is taken to investigate whether the points form the checklist can be identified when taking a closer look. In this evaluation the whole lifecycle of the building is taken into consideration. The main conclusion of this work is that every aspect from the checklist should be taken into consideration in every case of refurbishment in order to carry out ecological initiatives. In practise though it turns out that overall solutions are not the most widespread. In most cases a limited amount of environmental focus areas are chosen in many cases only one area is focused on. When evaluating the whole block only two of the 17 points in the checklist is represented in all projects. As much as seven of the 17 points form the checklist are not at all represented. In the evaluation of one building in the block where the original constructions are taken into consideration as well as the refurbishing project it turns out that all 17 points are represented at some point of the life cycle of the building.

Indledning

10

Indledning

Baggrund Ved tidligere projektarbejde har det været indtrykket, at der ikke bliver fulgt meget op på udførte økologiske tiltag i praksis. Der bliver opført økologisk byggeri med gode intensioner; men når først de er opført og beboet, bliver tiltagenes effekter, fordele og ulemper ikke undersøgt nærmere. Særligt i forbindelse med renoveringssager med økologiske tiltag var det indtrykket, at evalueringer, vidensopsamling, og -formidling er dårligt fungerende. Baggrunden for dette eksamensprojekt er et ønske om at undersøge, hvad det indebærer, når såkaldte ’byøkologiske tiltag’ gennemføres i forbindelse med renovering af ældre bygninger. Efter at have stødt på det såkaldte ’økologiske demonstrationsprojekt’ i Hedebygade-karréen på Vesterbro i forskellige kilder, rejste der sig en række spørgsmål, om hvad begrebet ’økologiske tiltag’ indebærer. Det er indtrykket, at evaluering, vidensopsamling, og -formidling i forbindelse med økologiske tiltag ikke bliver systematisk udført i større omfang. Særligt ved renoveringssager forventes det, at evaluering, videns-opsamling og –formidling er dårligt fungerende.

Formål.. Projektets overordnede formål er følgende

• at undersøge hvilke muligheder der findes for at implementere økologiske tiltag i forbindelse med bygningsrenovering, og

• at udarbejde en let tilgængelig miljøvurderingsmetode til brug ved projektering og efterfølgende evaluering af renoveringssager.

Undersøgelsen af implementerede økologiske tiltag ved bygningsrenovering skal omhandle de miljømæssige virkninger af forskellige praktiske tiltag. Der lægges vægt på at undersøge baggrunden for, at det er relevant at beskæftige sig med mulighederne for energi- og ressourcebesparelse inden for byggeriet. Endvidere ønskes det undersøgt, hvilke muligheder der findes, for at styre projekteringen mod mere miljørigtigt byggeri, og hvordan effekterne af forskellige tiltag kan evalueres og vurderes. Desuden skal det undersøges, om anvendelsen af forskellige virkemidler giver de ønskede resultater i praksis. Der foretages en undersøgelse af en renoveringssag med forskellige former for økologiske tiltag, hvor nogle af de beskrevne styringsværktøjer og evalueringsmetoder er anvendt i praksis. Undersøgelsen skal munde ud i en vurdering af de udvalgte økologiske tiltags relevans.

11

Afgrænsning Det er valgt kun at undersøge danske boligrenoveringsprojekter med udgangspunkt i danske styringsmetoder og vurderingsredskaber til evaluering af miljøeffekterne. Projektet har ikke til formål at vurdere tiltagenes økonomiske rentabilitet. Ligeledes har projektet ikke til formål at lave en nærmere analyse af, hvordan beboernes forbrugsvaner påvirker ressourceforbruget under driften af bygningen. Undersøgelsen er afgrænset ved ikke at gennemgå de indledende byplanlægningsmæssige faktorer, der ligger forud for projekteringen. Her tænkes på udarbejdelse af kommune- og lokalplan, ansøgninger om tilskud til byfornyelse, nedsættelse af beboerudvalg mv. Undersøgelsen koncentrerer sig om de konstruktionsmæssige forhold, altså ikke vægbeklædninger eller anden overfladebehandling, valg af hvidevarer eller affaldshåndtering. Der gås heller ikke i dybden med valg af køkkeninventar eller baderumsindretning.

Målgruppe Projektrapporten forventes at henvende sig til en bred målgruppe. Rapporten skal både kunne læses af forskere og studerende inden for området, rådgivende ingeniører og arkitekter, samt bygherrer og beboere med interesse for økologiske tiltag.

Kapitel 1 Baggrunden for økologiske tiltag i byggeriet

12

1 Baggrunden for økologiske tiltag i byggeriet

Kapitlet indeholder en beskrivelse af den generelle baggrund for at foretage miljøvurdering af byggeri. Herunder en undersøgelse af, hvad begreberne økologi, økologisk byggeri, byøkologi indebærer. Desuden gennemgås, hvilke miljømæssige påvirkninger byggeriet giver anledning til, og hvilke miljømæssige påvirkninger, der skyldes faktorer i og omkring byggeriet.

Baggrunden for overhovedet at beskæftige sig med det, der kaldes økologisk byggeri, ligger i, at der på Jorden kun er en vis mængde råstoffer og oplagret energi til stede. Mennesker har brug for en række ressourcer i form af mad, drikkevand og en mængde energitjenester for at opretholde en vis levestandard.

Figur 1-1: De tilgængelige energi- og materialeråstoffer kan opfattes som et lukket system, hvor energien tilføres fra Solen og materialeråstofferne, i form af grundstoffer, findes i en endelige mængde på Jorden.

Gennem hele Jordens historie har Solen været den væsentligste kilde til energi. Solen har over tiden medvirket til at opbygge energilagre af fossile brændsler i form af olie, kul og naturgas. Det er disse energikilder, der i industrialiseringen har været brugt i stort omfang. De fornyes stadig; men det sker langt fra i et tempo, der stemmer overens med forbruget. De oplagrede energikilder må derfor betragtes som værende af en endelig størrelse. I Figur 1-2 illustreres, hvordan olieforbruget må forventes at udvikle sig, når det tages i betragtning, at der er tale om en ikkefornyelig ressource.

Figur 1-2: Skematisk illustration af forbruget af olie over et tidsspand (2500 år) svarende til mindre end en promille af klodens hidtidige levetid. Kilde: Meyer, N.I et al. (1994) side 15

Solen

Jorden

Energi

Grund- stoffer

13

Hvis der fandtes uendelige mængder af olie, ville forbruget muligvis stige med samme hastighed som indtil nu. Men da det ikke er tilfældet, må forbruget før eller siden nedsættes eller høre helt op, når der ikke findes flere tilgængelige ressourcer. Fremstillingen af et forventet olieforbrug i Figur 1-2 antyder, at olieforbruget sker over en ganske kort periode sammenholdt med Jordens samlede levetid, hvor olieressourcerne er opbygget langsomt. Der er delte meninger om, hvor langt tidsperspektivet er. Men under alle omstændigheder er der i alle kilder angivet en endelig begrænsning. Baggrunden for at interessere sig for energiforbruget i forbindelse med byggeri er, at den altovervejende del af energiforbruget i forbindelse med byggeriet baserer sig på ikkefornyelige energikilder. Når det samtidig tages i betragtning, at op mod halvdelen af det samlede CO2-udslip i Danmark genereres af byggeriet, bliver det tydeligt, at her er tale om et ganske stort forbrug. En del af dette CO2-udslip stammer fra fremstilling, indbygning, vedligeholdelse og nedbrydning af byggematerialer samt selve byggefasen. Mens en del skyldes opvarmning og nedkøling i bygningernes driftsfase. I Figur 1-3 gengives en opgørelse af udledningen af drivhusgasser (CO2, metan, lattergas og andre) fordelt på sektorer. Her skal det bemærkes, at den overvejende del af energisektorens produktion går til opvarmning og afkøling af byggeri under driftsfasen. Energisektoren stod i år 2000 for 35 % af det samlede udslip af drivhus-gasser i Danmark. Andelen er godt nok faldet siden 1991, hvor sektorens bidrag udgjorde 41 %, men den udgør stadig den største kilde til udslip af drivhusgasser.1

Figur 1-3: Udledning af drivhusgasser fordelt procentvis på sektorer. Den overvejende del af energisektorens produktion går til opvarmning og afkøling af bygninger under driftsfasen. Kilde: Danmarks Statistik (2002), p. 8

Ud over energi bruges materielle råstoffer for at opretholde den nutidige levestandard. De materielle råstoffer bruges til fremstilling af diverse forbrugsgoder, til transport og infrastruktur og til mange forskellige bygværker. De materielle råstoffer har gennem hele Jordens historie været af en endelig mængde.

1 Danmarks Statistik (2002), p. 8


14

En opgørelse udført af miljøstyrelsen i 1996 viste, at omtrent 90% af de råstofressourcer, der årligt benyttes i Danmark, bruges i bygge- og anlægssektoren. Heraf benyttes omtrent en tredjedel i byggeriet. Der er altså tale om meget store forbrug af råstofressource ved byggeriet.2 I byggeriet er de naturligt tilgængelige råstoffer traditionelt blevet benyttet i det omfang de lokalt var til stede i tilstrækkelige mængder. Gennem det seneste århundrede er der sket en industrialisering af byggeriet. Særligt i det seneste halve århundrede er serieproduktion med færdige byggeelementer blevet meget udbredt. Det har givet anledning til en omfattende benyttelse af materialer og råstoffer, der er industrielt fremstillet og ikke nødvendigvis naturligt forekommende på lokaliteten, hvor de benyttes. Til stadighed opdages nye forekomster af både fossile brændsler og råstoffer. Selv om der samtidig udvikles nye metoder til udvinding af de fossile brændsler og råstoffer, der ikke har været tilgængelige eller rentable at få fat i med tidligere tiders udvindingsmetoder, kan der dog ikke herske tvivl om, at der er en endelig mængde af disse fossile brændsler og råstoffer, og dermed en begrænsende faktor for, hvor længe det nuværende forbrug af energi- og råstofressourcer kan fortsætte. Derfor er der gennem tiderne blevet forsket i og arbejdet med, hvordan de meget store energimængder, der kontinuerligt tilføres Jorden direkte fra Solen, kan udnyttes direkte. Den globale solindstråling i Danmark er ca. 1.000 kWh/m2 pr. år målt på vandret plan.3 Det årlige energiforbrug i Danmark i 2001 var på 815 PJ.4 Dermed tilføres der det år godt 5 gange så meget energi direkte fra solen, som der blev brugt totalt set. Der er altså et ganske stort potentiale for fremtidig udnyttelse af solenergi. Der er ligeledes arbejdet meget på, hvordan det er muligt at genanvende råstoffer, som allerede er udvundet uden at det giver for høje miljømæssige omkostninger på andre områder. Ud over de ressourcemæssige faktorer, er der en række yderligere elementer, der spiller ind i de samlede miljøbelastninger fra byggeriet. Her er tale om anvendelsen af forurenende stoffer, der kan påvirke dyr og mennesker, eller de mængder af farligt affald, der kan genereres. De forskellige miljøeffekter beskrives nærmere i afsnit 1.5 ’Miljøpåvirkninger fra byggeriet’. I Danmark bruges store mængder af byggematerialer til opførelse og vedligehold af bygninger. Det anslås, at der benyttes i alt ca. 10 mio. tons byggematerialer årligt. Som følge af renovering og nedrivning af bygninger opstår der store mængder af bygningsaffald. Det vurderes, at der i Danmark bliver til ca. 2 mio. tons byggeaffald årligt.5 Ud over de ressourcemæssige forhold ved fremstilling af byggematerialerne opstår der også miljøbelastninger ved brug af byggematerialer og ved bortskaffelse af byggeaffald.

2 Jensen, N., M. Elle og J.O. Jensen (1998) 3 Teknologisk Institut (2003) 4 Danmarks Statistik (2002) 5 Krogh, H. (1999), p. 6

1.1 En bæredygtig udvikling

15

Kemiske stoffer i byggevarer som malinger, spartelmasser, lime, fugemasser og plastprodukter kan give sundheds- og miljøeffekter. Der er derfor et behov for at undersøge forbruget af byggevarer, der indeholder uønskede stoffer, samt at kortlægge type og mængde af kemiske stoffer i disse byggevarer. De uønskede stoffer er en del af de kemiske stoffer, som miljømyndig-hederne har listet som problematiske stoffer dvs. stoffer med sundheds-skadelige og miljøfarlige egenskaber:

• Listen over uønskede stoffer indeholder stoffer med særligt betænkelige egenskaber, som globalt benyttes i mængder på over 100 tons pr. år. Stofferne på denne liste er en del af stofferne på Effektlisten.

• Effektlisten er en liste over stoffer med særligt betænkelige egenskaber. Listen indeholder både sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer.

• Listen over farlige stoffer indeholder stoffer, der i dag må anses for at være farlige. Klassificering er først og fremmest baseret på sundhedsskadelige egenskaber. Listen er fælles for EU, men der er i dag mange stoffer, som ikke kan klassificeres på grund af manglende oplysninger.

1.1 En bæredygtig udvikling Baggrunden for bestræbelserne på at bygge økologisk, er et forsøg på at opnå en bæredygtig udvikling. Begrebet bæredygtighed bruges i mange forskellige sammenhænge. Der tales om økonomisk bæredygtighed af f.eks. et lands økonomiske udvikling, social bæredygtighed i et boligområde eller miljømæssig bæredygtighed. En kort forklaring på begrebet, som det bruges i miljømæssig betydning, gengives her, som den er fremstillet i Den store danske Encyklopædi:

”Bæredygtig udvikling: en brug af Jordens ressourcer, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres.”6

En af de tidlige igangsættere for diskussionen om en bæredygtig fremtid var udgivelsen af Romklubbens Rapport, ’Grænser for Vækst’, i 1972.7 Den indeholdt et beregnet fremtidsscenario baseret på en række fremskrivninger af udviklingen i befolkningstal, fødevareproduktion, ressource- og råstofforbrug, samt forurening. Forudsætningen for fremskrivningen var, at væksten i befolkningstal, forbrug, forurening osv. ville fortsætte uændret med en eksponentielt voksende udvikling. Denne fremskrivning gav nogle meget nedslående perspektiver for fremtidig vækst. Konklusionen var, at det måtte være en absolut nødvendighed at ændre udvikling og forbrugsmønstre.

6 Danmarks Nationalleksikon (1995) 7 Medows, D.L. et al. (1972)

Note: Udgivelsen af Romklubbens Rapport, ’Grænser for Vækst’, var resultatet af det arbejde den systemdynamiske gruppe ved Massachusetts Institute of Technology havde udført på opfordring af Romklubben. Romklubben var en samling af privatpersoner fra alle dele af verden, der alle var bekymret for den voksende trussel, verden stod over for.


16

Da oliekrisen indtraf i 1973, og der opstod en omfattende fødevareknaphed i 1973-1974, blev det af mange opfattet som en bekræftelse på bogens konklusioner. Oliekrisen skyldtes godt nok OPEC-landenes forsøg på økonomisk vinding, mens den primære årsag til fødevareknapheden var omfattende braklægninger i det amerikanske landbrug. Udgivelsen af ’Grænser for Vækst’ kombineret med disse begivenheder blev grundlaget for en stor folkelig debat.8 Siden er der blevet fremsat forskellige teorier om, hvordan det kan undgås, at menneskeheden ender med at udslette sig selv, gå til i sit eget affald og bruge alle de endelige energi- og råstofressourcer på Jorden. Nøjagtig 15 år efter udgivelsen af ’Grænser for Vækst’ udkom ‘Vores fælles fremtid’, også kaldet Brundtland-rapporten9. Heri er begrebet en ‘bæredygtig udvikling’ omdrejningspunktet. Begrebet er derfor for første gang blevet defineret og benyttet.

”En bæredygtig udvikling er en mulighed som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidens generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.”10 ”Fundamentalt set er bæredygtig udvikling en ændringsproces hvorunder udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringer, den teknologiske udvikling og ændringer i institutionerne alle er i balance med hinanden og øger både de nuværende og de fremtidige muligheder for at opfylde menneskers behov og forhåbninger.”11

De forskellige definitioner af en bæredygtig udvikling kan opfattes sådan, at en bæredygtig udvikling opnås, hvis hver generation efterlader Jorden til sine efterkommere, så efterkommerne får de samme grundlæggende muligheder som tidligere generationer. For at opnå denne bæredygtige udvikling, kan der handles ud fra to indgangsvikler.

• Enten stræbes efter, at alt hvad vi gør ud fra en samlet vurdering ikke skal give nogen form for påvirkning af Jorden. Vi må dermed ikke forbruge de ufornyelige råstof- og energiressourcer, give anledning til drivhuseffekt, forsuring af miljøet, huller i ozonlaget, ophobning af unedbrydeligt eller skadeligt affald, osv.

• Eller der kan handles ud fra den overbevisning, at hvis vi anviser fremtidige generationer muligheder for at opretholde en levestandard svarende til vores, ved at sørge for at forske i alternative energikilder og mere effektiv råstofudvinding kombineret med teknologi, der generelt reducerer energi- og råstofforbrug, samt giver mindre forurening, så er der opnået en bæredygtig udvikling.

8 Vestergaard, F. (1993), vedlagt i bilag 6 9 Brundtland-kommissionen (1989) 10 Brundtland-kommissionen (1989), p.5 11 Brundtland-kommissionen (1989), p. 54

Note: Brundtland-rapporten, ’Vores fælles Fremtid’, er udgivet som resultat af et projektarbejde udført af en EF-kommission. Kommissionens formål var, at give anbefalinger til det internationale samfund om, hvilke politiske tiltag, der skal til for at opnå en bæredygtig udvikling for hele kloden. Kommissionen var sammensat af 20 medlemmer der til sammen repræsenterede hele verden. Kommissionens formand, den norske statsminister, Gro Harlem Brundtland, lagde navn til rapporten.

1.2 Økologi

17

Groft sagt kan den førstnævnte indgangsvinkel tillægges græsrods-bevægelserne inden for miljøområdet. Mens forskningen i miljøforhold, genanvendelsesmuligheder for råstofressourcer, energibesparelser og alternativ materiale- og energiudnyttelse tager udgangspunkt i den anden opfattelse af begrebet. For at opnå en bæredygtig udvikling, er det nødvendigt at arbejde ud fra begge indgangsvinkler. Der må eksempelvis stræbes efter at nedbringe alle former for forbrug af ufornyelige råstof- og energiressourcer, samtidig med at der arbejdes hen imod at overgå til brug af de fornyelige energiressourcer, der hele tiden bliver tilført Jorden direkte fra Solen, det være sig vandkraft, sol- og vindenergi. Ligeledes må der i større omfang værnes om og sørges for at genbruge de råstoffer, der allerede er udvundet. Det må dog i videst muligt omfang gøres ved hjælp af metoder, der kræver minimal tilførsel af ikkefornyelig energi. På samme måde må forbruget af miljøskadelige stoffer nedsættes kraftigt ved erstatning med andre stoffer, og mængden af farligt affald må reduceres, samtidig med at der udvikles metoder til at nedbryde eller omdanne de farlige stoffer og til at komme af med det farlige affald, der allerede er genereret. Den klode, som nuværende generationer har fået overdraget af deres forgængere, er i sig selv ikke særligt ’bæredygtig’. Der er som bekendt allerede blevet brugt mange af de ikkefornyelige råstof- og energiressourcer. Det kan derfor diskuteres, om det er tilstrækkeligt at stile mod, at efterlade en klode til vores efterkommere med de samme muligheder for levestandard som der fandtes ved de nuværende generationers fødsel. For at opnå en optimal udvikling, er definitionen på den bæredygtige udvikling derfor ikke nok, da målsætningen bør være mere vidtrækkende end denne status quo.

1.2 Økologi Ordet økologi er sammensat af de græske ord ‘oikos’, som betyder hus og ‘logos’, som betyder ord, i betydningen indsigt. Økologi betyder således ‘kunsten at holde hus’ eller ‘læren om naturens husholdning’.12 Som udgangspunkt gengives her en beskrivelse fra Den store danske Encyklopædi.

”Økologi, (af øko- og logi-), læren om forholdene mellem de levende organismer og omgivelserne. De økologiske studier strækker sig fra en enkelt art til hele Jordens levende system, biosfæren. Studierne kan omfatte de økologiske samfund i et område, dvs. populationerne af de forskellige arter og deres samspil både med egne artsfæller, med arter og med den døde omverden. De kan omfatte højere enheder, økosystemer, fx en sø eller

12 (Teknologirådet, 2000); Gengivelse af Ole Michael Jensens definition af økologi i sit oplæg ‘Hvad er byøkologi?’


18

en skov, der til en vis grad er afgrænset i forhold til omgivelserne, og de kan omfatte biosfæren, summen af alle Jordens økosystemer.”13

Mere alment handler økologibegrebet altså om, hvordan der skabes eller opretholdes et harmonisk samspil mellem de levende organismer og deres omgivelser. Økologi er i sig selv et vidt begreb, der afhænger af, i hvilken sammenhæng begrebet benyttes. Det kræver dermed en nærmere definition, før et produkt eller en proces kan betegnes som værende økologisk. Inden for landbrugsproduktionen benyttes betegnelsen ‘økologisk’ som en samlet betegnelse for to typer jordbrug, dels den ‘biodynamiske’ og dels den egentlig ‘økologiske’ produktion. De to jordbrugsformer adskiller sig væsentligst fra det konventionelle danske jordbrug ved, at der bruges organisk gødning i stedet for kunstgødning, og at kemisk fremstillede sprøjtemidler ikke benyttes. Debatten om dyrkningsmetoder med brug af kemiske hjælpemidler kom for alvor i 1962 da den amerikanske havbiolog Rachel Carsons bog ‘Silent Spring’ udkom.14 Heri beskrives for første gang pesticidernes skadelige indflydelse på miljøet. Dermed blev en hidtil ukendt bevidsthed vakt om menneskets sammenhæng med naturen og dets magt til at ødelægge den. Inden for fødevareområdet har der i Danmark siden 1980erne været defineret standarder for økologisk dyrkning og opdræt. Der er i lovgivningen fastsat en række regler for anvendelsen af Ø-mærket. Blandt andet må det kun benyttes for levnedsmidler, og det må ikke anvendes i en sammenhæng, hvor ikke-økologiske produkter kan blive opfattet som økologiske.15

Figur 1-4: Det danske Ø-mærke.

Korn, frugt og grønsager skal være produceret uden brug af industrielt fremstillet gødning, plantebeskyttelsesmidler og vækststoffer for at kunne tildeles ø-mærket. Mælk, æg og kød skal i det væsentlige være produceret på basis af foder og planteproduktion uden brug af industrielt fremstillede tilsætningsstoffer, ligesom der er restriktioner for anvendelsen af veterinære lægemidler. For at kunne sælge sin produktion som økologisk kræves en uafhængig kontrol af de økologiske landmænd mindst én gang årligt. I Danmark er det staten, der varetager kontrollen. Desuden fører myndighederne tilsyn med kontrolorganet.16

13 Danmarks Nationalleksikon (1995) 14 Carson, R. (1962) 15 Økologisk Landsforening (2002) 16 Økologisk Landsforening (2002)

1.3 Økologisk byggeri

19

De senere år har salget af økologiske fødevarer været nedadgående, på trods af, at prisforskellen mellem økologiske varer og traditionelle er blevet udlignet mere og mere. Som følge heraf er den økologiske produktion af bl.a. mælkevareprodukter blevet solgt som traditionelt produceret, til lavere pris end den økologiske produktion kan klare. Siden den første lov om økologisk landbrug blev vedtaget, har der i 2002 for første gang, været tilbagegang i antallet af landbrug, der omlægges til økologisk drift. Der har naturligvis givet anledning til forskellige overvejelser om årsagen. 17 Den mest interessante og relevante grund må være, at begrebet har et imageproblem. At købe økologisk har et skær af at være noget, som meget ideologiske mennesker gør. ’For at købe økologisk skal man gå rundt i gummistøvler i et halmhus, man selv har bygget.’ Økologibegrebet har, siden det blev defineret inden for fødevareområdet, været omdiskuteret. At en økologisk produktion ved jordbrug og husdyrhold skulle være mere etisk, mere miljøvenligt eller mere sundt at indtage produkterne fra, har været flittigt debatteret. Det kan eftervises, at der er et øget indhold af naturlige antioxidanter og nitrat i de økologisk dyrkede frugter og grønsager. Derudover er det dog vanskeligt at eftervise videnskabeligt, at der skulle være en forskel mellem økologisk og traditionelt producerede fødevarer. Alligevel har det været muligt at afsætte produkterne ud fra argumenter om, at levnedsmidler skal ‘produceres i harmoni med naturens orden’ Andre foretrækker økologiske produkter, fordi de tillægges bedre spisekvalitet, en anden smag eller mere sundhed end de traditionelt dyrkede fødevarer. Kort kan det opridses, at økologi inden for fødevareproduktion handler om følgende punkter:

• Reducerede miljøbelastninger ved produktion • Et mere ’rent produkt’ uden indhold af unaturlige tilsætningsstoffer • En lovgivning, der definerer kravene for at kunne benytte begrebet

økologi om en vare eller et produkt • En mærkningsordning af godkendte produkter • En organiseret kontrolordning

Økologibegrebet kan opfattes som et værktøj for bestræbelserne på at opnå en miljømæssigt bæredygtig udvikling på lang sigt. At fastlægge nogle definitioner og retningslinier for, hvad begrebet indebærer, er i sig selv ikke nok. Det er først på det tidspunkt, hvor retningslinierne overholdes af den overvejende del af produktionen, at der bliver grundlag for at forvente, at en ’økologisk bæredygtig’ udvikling kan sikres.

1.3 Økologisk byggeri Umiddelbart skulle det være nærliggende at tro, at for at der kan være tale om et ’økologisk byggeri’ kræves det, at byggeriet er opført af økologisk dyrkede materialer så som økologisk dyrket halm og hamp til isolering. Hvis

17 Økologisk Landsforening (2002)


20

det var tilfældet, ville økologisk byggeri svare til økologiske fødevarer, der er fremstillet som beskrevet i forgående afsnit. Men økologibegrebet benyttes i en bredere betydning i forbindelse med byggeri. Inden for byggeri er begrebet økologi blevet benyttet gennem de senere år. Her har begrebet ’økologisk byggeri’ i udpræget grad været benyttet af banebrydende enkeltpersoner og græsrodsbevægelser. Når begrebet benyttes i sammenhæng med byggeri, får mange associationer til ideologiske selvbyggere, der flytter på landet væk fra stress og jag for at opføre ’det økologiske hus’. Det skyldes i høj grad, at begrebet økologi mangler en nærmere definition, når det benyttes i relation til byggeri. Den manglende konsensus om en definition på økologisk byggeri gør, at der i høj grad er tale om individuelle vurderinger af, hvad der skal til, for at et byggeri kan betegnes som værende økologisk. Samtidig har det såkaldte økologiske byggeri været fremstillet i medierne på en meget stereotyp måde. Disse populære fremstillinger af økologisk byggeri er med til at give begrebet sit meget idealistiske image, som mange har svært ved at identificere sig med. Der har dog på det seneste også været eksempler på mindre idealistiske beskrivelser af økologisk byggeri. Eksempler herpå er vedlagt i Bilag 6.

Figur 1-5: Eksempel på økologisk byggeri i alternative materialer og yderst utraditionel udformning. Kilde: von Plein, T. (2001)

Figur 1-6: Endnu et eksempel fra reklamehjemmesiden for det økologiske iglohus. Kilde: von Plein, T. (2001)

Note: På reklamehjemmesiden for arkitekt Tommy von Plein, der står bag iglohuset fremhæves det, at iglohuset er 30-50 % billigere end et traditionelt hus. Huset er opbygget af en skal af plantefibre armeret med træ eller jern. Udvendigt beklædes huset med tegl eller glassten. Husene består af en eller flere halvkugleformer i 1 eller 1½ etage, med 30-80 eller 100 m2 grundareal.

1.3 Økologisk byggeri

21

I mange af de populære fremstillinger af det økologiske byggeri er muligheden for at bygge et meget billigt hus kraftigt fremhævet. Årsagen til at benytte genbrugsmaterialer i form af eksempelvis træ, tegl eller gamle vinduer, muslingeskaller som kapillarbrydende lag i terrændækket, eller halm og ler til ydervæggene er her, at de er meget billige eller endda gratis. Her er privatøkonomien for de, der benytter boligen af afgørende betydning for valg af materialer. Hvorvidt materialevalget foretages ud fra mere grundlæggende tanker om ressource- og energibesparelse virker ikke til at være det væsentligste. Idet mange af de såkaldte økologiske huse og økologiske landsbyer i høj grad er opført som selvbyggerier, er der ofte tale om meget eksperimenterende bygninger. Både materialevalget, konstruktionerne og selve udformningen af husene er ofte meget afvigende fra traditionelle enfamiliehuse i de fleste danske villakvarterer. Omfanget af økologiske tiltag bærer ofte stærkt præg af personlige overbevisninger om, hvilke tiltag der er væsentligst. Derfor afhænger antallet og typen af tiltag i høj grad af den enkelte bygherres baggrundsviden om miljømæssige forhold. Hvis bygherren har hørt om f.eks. multtoiletter, kan han være så overbevist om idéens fortræffeligheder, at tiltaget ikke belyses fra alle vinkler.18 Det er derfor ikke altid de mest relevante tiltag, der udvælges i det økologiske byggeri. Der er her beskrevet en række umiddelbare barrierer for, at tankerne bag det økologiske byggeri har svært ved at vinde indpas i befolkningen og i særdeleshed i den meget traditionsbundne byggebranche. Det er ærgerligt, at de mange ellers ganske fornuftige tanker ikke tages alvorligt på grund af et dårligt image. De overvejelser, der følger af ideologien om, at bygge såkaldt ’økologisk byggeri’ vil være, at der under produktionen af ’økologiske byggematerialer’ skal stilles de samme krav som for økologisk fødevareproduktion. Hvis disse krav overføres fra fødevareproduktion til byggevareproduktion, kan de formuleres som følgende:

• Reducerede miljøbelastninger ved produktion af byggematerialer. For byggeri vil det sige reduceret forbrug af energi- og materialeressourcer, samt et minimum af emissioner til jord, vand og luft

• Et mere ’rent produkt’ uden indhold af unaturlige tilsætningsstoffer. For byggeri vil det sige minimal anvendelse af miljøbelastende stoffer.

• En organiseret kontrolordning • En mærkningsordning af godkendte produkter. En sådan

mærkningsordning har By og Byg har udarbejdet et forslag til, nærmere beskrevet i 2.2 ’Miljømærkningsordninger’.

• En lovgivning, der definerer kravene for at kunne benytte begrebet økologi om en vare eller et produkt

18 Foldager, I. og S. Dyck-Madsen. (2002)


22

Disse fem punkter er dog ikke fyldestgørende for en vurdering af et samlet byggeri. Det skyldes, at det ikke udelukkende er det enkelte byggemateriale, der er afgørende for hele byggeriets samlede miljøpåvirkninger. Driften af et byggeri, selve opførelsen af en bygning, nedrivning eller genanvendelse af byggeriet giver store miljøpåvirkninger, der naturligvis skal tages med i overvejelserne.

1.3.1 Landsforeningen Økologisk Byggeri Der har gennem de senere år være forskellige initiativtagere, der har forsøgt sig med at definere det økologiske byggeri. I april 1997 blev Landsforeningen Økologisk Byggeri stiftet. På det stiftende landsmøde blev følgende 10 punkter vedtaget som handlingsplan for foreningens arbejde:

1. Så skånsom råstofudvinding som muligt. I videst mulig omfang satsning på fornyelige naturressourcer.

2. Så lidt transport som muligt. Så lokale naturressourcer som muligt. Også for at ændre den globale fordeling af ressourcer og give den 3. verdens lande en mulighed for at brødføde sig på egne lokalområder. Import skal foregå på bæredygtige handelspræmisser.

3. Så lidt forbrug af fossile brændsler som muligt. Både i materialeforarbejdningen og i byggeprocessen.

4. Så få affaldsproblemer som muligt. Så få ikke-nedbrydelige komponenter i byggeriet som muligt.

5. Så godt arbejdsmiljø som muligt. Færre arbejdsulykker. Ingen udsættelse for skadelige stoffer. Godt psykisk arbejdsmiljø. Medbestemmelse og plads til faglig stolthed. Social og personlig udvikling for de involverede.

6. Beboere og/eller brugere af byggeriet skal have mest mulig indflydelse på byggeriet. I videst mulig omfang deltage i byggeriet, med henblik på størst mulig livskvalitet. Byggeriet skal muliggøre en bæredygtig livsstil.

7. Øget æstetik. Arkitektur, former, trivsel. Hensyn til landskaber og dyrearter. Handicapvenlighed.

8. Så lille energiforbrug som muligt. Ved drift og vedligeholdelse af byggeriet.

9. Nedbringelse af allergi- og indeklimaproblemer. 10. Så stor genanvendelighed som muligt. Både i

materialevalget og i konstruktion af byggeriet, så de enkelte dele kan demonteres og genanvendes.19

Her opridses mange af de forskelligartede problemstillinger, der gør sig gældende for miljømæssige belastninger fra byggeri. Dog er der tale om en rimeligt kortfattet og oversigtlig fremstilling af de væsentligste parametre uden nærmere uddybelse af, hvordan de forskellige målsætninger opnås. I de 10 punkter er der taget hensyn til hele byggeriets livscyklus. Det vil sige alt fra indvindingen af råstoffer til brug for produktion af byggematerialer, selve fremstillingen af byggematerialerne, byggeprocessen, anvendelsen af

19 Landsforeningen Økologisk Byggeri (2003)

Note: Landsforeningen Økologisk Byggeri er en upolitisk forening. Medlemmerne kommer fra et bredt udsnit indenfor den danske byggebranche, lige fra håndværkere og producenter til arkitekter og rådgivere. Desuden har mange tegnet medlemskab i forbindelse med at skulle bygge eller renovere hus, eller simpelthen fordi de er interesserede.

1.4 Byøkologi

23

byggeriet, mulighed for genanvendelse eller udskiftning af byggematerialer og endelig muligheden for nedbrydning af materialerne efter nedrivning. Det er et problem ved handlingsplanens 10 punkter, at der anvendes ganske vage formuleringer af de opstillede punkter. Ved hvert af punkterne anvendes formuleringen ’så lidt som muligt’, eller lignende formuleringer. For at de ellers gode hensigter skal kunne anvendes som konkret rettesnor, kræver det en konkretisering. Det er med andre ord nødvendigt at afgøre, hvor meget ’så lidt som muligt’ egentligt skal dække over.

• Er det så lidt, som det overhovedet er praktisk muligt med nutidens teknikker? Hvis det er tilfældet, må det kræve en løbende revidering i målsætningerne, i takt med at mulighederne ændres.

• Eller vil en reduktion, i forhold til hvad der er gennemsnitligt, kvalificere til betegnelsen økologisk byggeri?

På trods af, at målsætningerne opstillet i handlingsplanen virker meget velovervejede, er der levnet så meget elastik i deres formulering, at målsætningernes omfang kan gradbøjes ud fra en personlig overbevisning.

1.4 Byøkologi Begrebet byøkologi har været benyttet siden begyndelsen af 1980-erne. Begrebet kom for alvor på den politiske dagsorden, efter ‘Det rådgivende udvalg om byøkologi’ havde afgivet sin betænkning i 1994. Som grundlag for udvalgets arbejde blev byøkologibegrebet afgrænset på følgende måde:

”Byøkologi betegner en særlig miljøindsats, der med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand og borgernes deltagelse søger at fremme helhedsorienterede løsninger på problemstillinger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold.”20

Som det fremgår af denne afgrænsning på begrebet byøkologi, er det stedet og dets beboere, der er i centrum for den byøkologiske indsats. Det kan fremlægges sådan, at byøkologi som strategi søger at løse alle miljøproblemer ét sted, hvor andre strategier søger at løse ét miljøproblem alle steder. Årsagen til denne strategi er, at en løsning som fører til miljøforbedringer et sted, kan være en dårlig løsning et andet sted. Derfor kan der ikke udpeges bestemte løsninger, som generelt kan betegnes byøkologiske. På de næste to sider er en historisk oversigt over anvendelsen og udviklingen af begrebet summarisk gengivet.

20 Miljøministeriet (1994), p. 27

Note: Det rådgivende udvalg om byøkologi blev nedsat af miljø-ministeren i maj 1992 med det overordnede formål at skabe større klarhed omkring byøkologibegrebet for derved at vurdere, hvordan byernes miljø i bred forstand kan forbedres.


24

1982 Begrebet byøkologi blev første gang anvendt, i den moderne

betydning, i en artikel i tidsskriftet "Blød By". Det skete som en reaktion mod den konsekvens økologidiskussionen havde haft - nemlig at alle skulle flytte på landet. Forfatterne mente, at også de eksisterende byer skulle gøres "økologiske".

1987 Miljøministeriet tager begrebet "byøkologi" op til diskussion. Ministeriet udgiver pjecen "Byøkologi", miljøminister Christian Christensen får afsat 100 mio. kr. på finansloven til fremme af byøkologi. I Miljøministeriets pjece har naturen i byen stor vægt.

1988- 1990

Byggeriets Udviklingsråd udgiver tre centrale eksempelsamlinger under temaet "Økologi og byggeri"

1989 Dansk Byplanlaboratorium starter et treårigt projekt "Byøkologiske initiativer". Projektet har tre år senere registreret mere end 150 initiativer.

1991 Danmarks Tekniske Universitet (DTU, som dengang hed DTH) udnævner "Renere teknologi og byøkologi" til at være et særligt forsknings- og undervisningsmæssigt indsatsområde. Byøkologien har indtil dette tidspunkt handlet mest om "naturen i byen", men der lægges nu en større vægt på reguleringen af de menneskeskabte stof- og energistrømme i byen.

1991 Teknologirådet (dengang Teknologi Nævnet) synes, at der har været talt længe om byøkologi uden, at der er sket noget. Derfor iværksættes projektet "Barrierer for byøkologi".

1993 Teknologirådets projekt "Barrierer for byøkologi" udmunder i en 10-punkts handlingsplan for det byøkologiske område.

1993 Miljøministeren nedsætter Det Rådgivende Udvalg om Byøkologi. 1994 Det Rådgivende Udvalg om Byøkologi afgiver sin betænkning,

Byøkologiske Anbefalinger, med tre hovedanbefalinger: • Etablering af en tilskudsordning til støtte af byøkologisk

tiltag. • Planlægning og gennemførelse af 3-5 større byøkologiske

demonstrationsprojekter. • Etablering og drift af et nationalt videns- og

formidlingscenter for byøkologi. 1994 Aalborg er vært for "Den Europæiske Konference om Bæredygtige

Byer". 80 europæiske lokalmyndigheder og byer underskriver Aalborg-charteret og forpligter sig herved til at iværksætte lokale Agenda 21-planer samt at udarbejde langsigtede handlingsplaner for bæredygtighed.

1995 Boligministeriets handlingsplan "Byøkologi - bygninger og boliger" kommer. Handlingsplanen rummer både kortsigtede og langsigtede mål for ministeriets virke inden for det byøkologiske område.

1996 Dansk Center for Byøkologi etableres i Århus, som anbefalet af Det Rådgivende Udvalg om byøkologi.

1997 Finanslovsforhandlingerne har som resultat bl.a. en aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten om at afsætte midler til "Aktionsplanen for fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning". Til 4 forskellige temaområder blev der afsat 37,5 mill. kr. over en fireårig periode.

1.4 Byøkologi

25

2000 Teknologirådet afholder en høring for Folketinget om byøkologi. Konklusionen fra høringen blev bl.a. , at der var stort potentiale i byøkologi, men at initiativet blev skubbet rundt mellem myndigheder, politikere og eksperter. Høringen anbefalede bl.a. en tværgående lovgivning og understregede behovet for, at Staten går foran som trendsætter, hvis byøkologi skal være en del af Danmarks Miljøstrategi.

2001 I forbindelse med finanslovsforhandlingerne bliver regeringen enig med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om at afsætte en pulje på 80 mill. kr. til fremme af økologisk byggeri.

2001 Den daværende SR-regering fremlægger sit forslag til en strategi for en bæredygtig udvikling for Danmark.

2002 Strategien for en bæredygtig udvikling bliver revideret af den nuværende regering. Puljen fra 2001 på 80 mill. kr. fjernes.

Figur 1-7: Byøkologiens historie i Danmark. Kilde: Dansk Center for Byøkologi (2003)

Dette historiske resumé viser, at begrebet oprindeligt er opstået som reaktion på den megen fokus på økologibegrebet i begyndelsen af 1980erne. I den historiske oversigt er det værd at lægge mærke til skiftet i 1991. Her går begrebet fra at have fokus på naturen i byen til også at lægge vægt på de menneskeskabte stof- og energistrømme. På dette tidspunkt er det stadig i et begrænset forum, at begrebet byøkologi har vundet indpas. I Den store danske Encyklopædi er givet følgende uddybende beskrivelse af byøkologi.

”Byøkologi, samspillet mellem mennesker og natur i bymæssig bebyggelse, herunder det sammenspil, der er gennem naturlige og menneskeskabte energi- og materialestrømme. Målet for byøkologi er en bæredygtig udvikling i bysamfundet. Udgangspunktet for byøkologi er det enkelte lokalområde, dvs. karréen, kvarteret, bydelen eller i princippet hele byen, samt stedets beboere og brugere. Herved adskiller byøkologi sig fra andre miljøstrategier, der tager udgangspunkt i et bestemt problem, produkt eller materiale. Midlet er helhedsorienterede løsninger, der ofte vedrører infrastrukturen: Kloaknettet, varmeforsyningen, vandforsyningen, affaldssystemet osv. Helhedsorienteringen indebærer da, at der tages hensyn til den øvrige infrastruktur og de naturmæssige forhold, herunder den samlede miljøpåvirkning, samt beboernes hverdagsliv og den lokale organisering. Blandt løsningerne inden for byøkologi er passiv solvarme og anden alternativ energiforsyning, nedsivning og anden udnyttelse af regnvand, komposteringstoiletter, grøn spildevandsrensning samt inddragelse af beboerne i opgaver som vandbesparelse, genanvendelse, parkforvaltning, lokal kompostering og naturgenopretning.”21

At opnå en ’bæredygtig udvikling i bysamfundet’ virker som et meget optimistisk mål at stile imod.

21 Danmarks Nationalleksikon (1995)


26

En bymæssig bebyggelse er i sig selv ikke et bæredygtigt indslag, da det uvægerligt vil give meget store ressourceomkostninger i opførelse og drift. At opføre bymæssig bebyggelse vil umiddelbart give store påvirkninger af lokale naturressourcer. Samtidig vil opførelsen kræve store mængder af energi og materialer til fremstilling og transport af diverse byggematerialer og etablering af infrastrukturelle anlæg. Under driften giver den bymæssige bebyggelse anledning til en stor mængde transportarbejde af både varer og personer. Derudover kræver en bymæssig bebyggelse vedligeholdelse, energi til opvarmning og afkøling, og en lang række yderligere aktiviteter, der giver miljømæssige påvirkninger. Det virker paradoksalt, at der tages udgangspunkt i stedet, hvor byggeriet er placeret og beboerne i byggeriet, når det samtidig fremhæves, at udgangspunktet for byøkologiske tiltag kan tages i ”karréen, kvarteret, bydelen eller i princippet hele byen”. Der er stor forskel på det enkelte byggeri og en hel by. Hvis der skal tages udgangspunkt i en hel by, må der være tale om væsentligt andre tiltag, end hvis det drejer sig om en enkelt bolig eller en karré. Samtidig er der meget stor forskel i omfanget af en by. Er der tale om en mindre landsby med nogle hundrede beboere, eller er der tale om hele København eller måske endda Los Angeles, hvis indbyggertal er mange gange hele Danmarks befolkning? Hvis det skal give mening, at byøkologi kan tage udgangspunkt i en hel by, må større byplanmæssige tiltag som trafikregulering, tilskudsordninger og by- og lokalplanlægning indgå på lige fod med forskellige tekniske tiltag i den enkelte bygning eller karré. Dermed bliver byøkologi et endog meget vidt begreb, der er meget svært at få hold på og ikke mindst at evaluere resultaterne af. Endnu et paradoks i den citerede beskrivelse af byøkologi er, at der skal være tale om helhedsorienterede løsninger, samtidig med at der skal tages udgangspunkt i det enkelte problem. Det handler godt nok om, at opnå de mest optimale løsninger for det enkelte geografisk afgrænsede område. Men for at kunne få en helhedsorienteret løsning, hvor ’der tages hensyn til den øvrige infrastruktur og de naturmæssige forhold’ er det nødvendigt at lægge stærkt vægt på at etablere et samarbejde på tværs af faglige og personlige begrænsninger. Hvis der ved hvert enkelt byggeprojekt skal udtænkes de mest optimale løsninger, vil det blive meget omfattende, hver gang et nyt projekt skal gennemføres. Borgerinddragelse er et af omdrejningspunkterne i byøkologien. Der vil være en lang række tiltag af teknisk karakter, der umiddelbart vil kunne nedsætte en række forbrug; men byøkologien går ud over de tekniske løsninger, og forsøger at opnå yderligere mål ved at inddrage ’stedets beboere og brugere’.

1.4.1 Dansk Center for Byøkologi I den historiske oversigt for byøkologiens udvikling i Figur 1-7 er oprettelsen af Dansk Center for Byøkologi nævnt. Oprettelsen var en naturlig

1.4 Byøkologi

27

følge af udviklingen af byøkologi som en etableret del af den offentlige byplanlægning. Oprettelsen af centeret skete i høj grad som en følge af betænkningen fra Det rådgivende udvalg om byøkologi fra 1994.22 Heri anbefales det, at der etableres et nationalt byøkologisk videns- og formidlingscenter. Centeret skal stå for erfaringsformidling, opbygning af en byøkologisk konsulenttjeneste, demonstrationer, udstillingsarrangementer, kurser og efteruddannelse samt videreformidling af viden om økologiske foranstaltninger i byerne. Et sådant center skal ikke selv stå for egentlig forskning og evaluering, men primært basere sig på indsamling og evaluering af allerede eksisterende viden og erfaring.23 I betænkningen fra Det rådgivende udvalg om byøkologi fremhæves det som en væsentlig problemstilling, at opfølgende evalueringer er noget af det første der spares væk ved forsøgs- og demonstrationsprojekter med byøkologisk sigte. Derfor går to af anbefalingerne på, at imødekomme det problem. Det anbefales dels, at der gennemføres 3-5 større byøkologiske demonstrationsprojekter baseret på en tværministeriel planlægning og støtte med sikring for en efterfølgende formidling af resultaterne. Desuden anbefales det, at demonstrationsprojekterne overvejende skal omfatte omdannelse af eksisterende bebyggelser og byområder, da andelen af større nybyggerier i de danske byer er begrænset i forhold til andelen af bebyggelser der bliver ombygget eller renoveret.24 I 1996 blev Dansk Center for Byøkologi stiftet på baggrund af en aftale mellem Miljø- og Energiministeriet, Boligministeriet og Århus Kommune, hvor centeret har til huse. Centeret er via finansloven sikret en basisfinansiering frem til 1. januar 2005. Derefter skal centeret være selvfinansierende. Arbejdet i Dansk Center for Byøkologi sker ud fra følgende idégrundlag:

• Centeret skal være en central aktør i arbejdet for en bæredygtig udvikling

• Centeret skal registrere, supplere, formidle og anvende viden om byøkologi

• Centeret skal have basis i et netværkssamarbejde • Centeret skal være let tilgængelig • Centeret skal selv være et godt eksempel.25

Som en del af formidlingsarbejdet har centret oprettet en hjemmeside med database over byggeri med økologiske tiltag, for at vise hvor og hvordan det miljørigtige byggeri udvikles. I databasen findes eksempler på nybyggeri og renovering, hvor bygherrer og rådgivere har arbejdet med at mindske miljøbelastningen fra byggeriet. Formålet med databasen er, at give inspiration og at øge erfarings-udvekslingen mellem brugere, ejere og aktører i byggebranchen.

22Miljøministeriet (1994) 23 Miljøministeriet (1994), p. 19 24 Miljøministeriet (1994), p. 17 25 Dansk Center for Byøkologi (2003)


28

Databasen har en indbygget mulighed for, at besøgende på siden selv kan tilføje et projekt. Indtastningen af projekter skal dog godkendes af Dansk Center for Byøkologi, før den kan komme med på siden.26

1.4.2 Byøkologiens fokus Fokus for de større byøkologiske projekter har ændret sig i løbet af den periode, hvor begrebet har været benyttet. Projekterne i begyndelsen kan opfattes som værende pionerprojekter. I denne periode var projekternes vigtigste formål overhovedet at sætte fokus på den byøkologiske problemstilling. Derefter flyttede fokus sig over til at være meget teknisk orienteret. Efter byøkologien var blevet et mere etableret begreb i byernes generelle fornyelse, blev en række forsøgsprojekter med fokus på energi-, vand- og ressourcebesparende løsninger igangsat. Efter disse teknologisk meget innovative tiltag opstod der en udbredt holdning til at ’byøkologien var grim’. Der var et stort behov for at sende synlige signaler til beboere og brugere om de nye tiltag, så bygherrer og andre involverede kunne profilere sig. Det var en generel opfattelse, at hvis man ikke kunne se ’økologien’, var den der nok ikke.27 Sådan er det ikke nødvendigvis længere. På grund af den større udbredelse af de bagvedliggende tankegange, ses der et stigende antal af projekter med indbyggede miljømæssige overvejelser, hvor den enkelthed og diskretion, der ofte kendetegner vellykket byarkitektur, er fremherskende. Det skyldes til dels, at der har været sat fokus på de arkitektoniske problemstillinger, dels at fokus i byøkologien er vendt mere mod kvalitet i byggeriet og i særdeleshed brugeradfærd. At tankegangene bag byøkologien er ved at vinde større indpas, ses tydeligt hos den række af projekterende ingeniørfirmaer og arkitekttegnestuer, der er blevet meget opmærksomme på, at implementer metoder som miljørigtig projektering, og anvendelse af miljøstyringsredskaber i deres arbejde. Projekters bæredygtighed vurderes ikke længere udelukkende ud fra forbrugsmålinger i en forsøgsperiode, men også ud fra grundlæggende adfærdsændringer. Dette fokus for byøkologien tyder på at blive det fremtidige vægtigste fokus for videre udvikling.

26 Dansk Center for Byøkologi (2003) 27 Jensen, N., M. Elle og J.O. Jensen (1998)

1.5 Miljøpåvirkninger fra byggeriet

29

Som afrunding på hele afsnittet om byøkologi, kan det opridses, at byøkologi er et princip, der tager udgangspunkt i et konkret byområde og søger at nedsætte områdets ressourceforbrug og miljøbelastning mens områdets naturindhold styrkes. De byøkologiske projekter skal derfor medvirke til

• at mindske ressourceforbruget i et byområde • at mindske miljøbelastningen i et byområde • at øge byområdets naturindhold • at styrke bevidstheden om miljømæssige problemstillinger og

løsningsmuligheder.

1.5 Miljøpåvirkninger fra byggeriet Hele diskussionen om økologisk, miljørigtigt eller bæredygtigt byggeri bunder i, at byggeriet er årsag til en lang række påvirkninger af forskellige miljømæssige forhold, der giver anledning til en række miljøeffekter. Ved at identificere en række af disse miljøpåvirkninger, som skyldes byggeriet, vil det blive muligt, at udvikle forskellige virkemidler, der kan reducere de effekter, som miljøpåvirkningerne giver. Dermed kan målsætningen om en bæredygtig udvikling måske på sigt opfyldes.

”Miljøpåvirkninger er enhver virkning fra et byggeris samlede livscyklus. De forskellige miljøpåvirkninger vil alle give anledning til en række miljøeffekter på ressourcer, menneskers sundhed og det ydre miljø.”28

Miljøpåvirkningerne for et byggeri er tilknyttet input og output i hele byggeriets livscyklus. Input er de forskellige ressourcer, der forbruges i hele byggeriets livsforløb. Output er alle de udledninger til det eksterne miljø og arbejdsmiljøet samt indeklimaet, som forbruget af de forskellige ressourcer giver anledning til. For at kunne gennemføre en systematisk vurdering af forskellige miljømæssige faktorer, opdeles miljøpåvirkningerne i tre typer:29

• Miljøpåvirkninger, der giver ressourceeffekter

• Miljøpåvirkninger, der giver sundheds- og ydre miljøeffekter

• Miljøpåvirkninger, der giver sundhedseffekter i arbejdsmiljøet og indeklimaet

28 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSE, miljøbegreber 29 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSE, miljøbegreber


30

Figur 1-8: Illustration af miljøpåvirkningerne fra et byggeri. Kilde: BPS (1997), figur 2.2, kapitel METODEBESKRIVELSE

1.5.1 Påvirkninger der giver ressourceeffekter Forbrug af ressourcer er en vigtig miljøpåvirkning. Særligt vigtig i forhold til arbejdet for at opnå en bæredygtig udvikling, er brugen af ikkefornyelige ressourcer, der giver begrænsninger for fremtidige forbrug af de pågældende råstoffer. Desuden har forbrug af fornyelige råstoffer også store miljømæssige konsekvenser, hvis det giver anledning til overudnyttelse eller ødelæggelse af fornyelige ressourcer, eksempelvis ødelæggelse af økosystemer.30

Energiråstoffer

Produktionen af energi baseres på energiråstoffer, der kan opdeles i ikkefornyelige brændsler (de geologiske fossile brændsler), biologiske fornyelige brændsler (biomasse) og øvrige fornyelige energikilder (sol-, vand- og vindkraft).

Materialeråstoffer

Materialeråstoffer består af forbrug af råmateriale til fremstilling af byggevarer eller byggeri.

30 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSE, miljøbegreber

1.5 Miljøpåvirkninger fra byggeriet

31

Særligt forbruget af ikkefornyelige materialeråstoffer er problematisk. Derfor er det i høj grad nødvendigt, at genanvende disse materialer i størst muligt omfang.

Vand

Forbrug af vand er i mange tilfælde forbrug af rent grundvand. Afhængig af lokalitet kan der være tale om, at vand er en knap ressource. Det kan skyldes mangel på afvandingsareal i forhold til forbruget eller forurenet grundvand. I byggeri forbruges en vis mængde vand ved fremstilling af byggevarer. Det største forbrug af vand sker dog i driftsfasen, hvor der bruges vand til vask, rengøring, madlavning og drikkevand. Den største problematik er her mængden af rent drikkevand. Det øvrige brugsvand behøver ikke nødvendigvis være renset i samme grad som drikkevandet, som tilfældet er i Danmark. Her bliver alt vandværksvand renset i en grad, så det kan benyttes direkte som drikkevand. Rensning af grundvand til brugsvand giver anledning til en række omkostninger, i form af energiforbrug og brug af rensemedier.

Fysiske omgivelser

Landskaber vil blive påvirket af opførelsen af nybyggeri, idet byggeriet ved sin tilstedeværelse vil lægge beslag på arealer i naturområder, og rekreative arealer i byerne. Ved renovering er denne påvirkning ikke af stor betydning, da arealet allerede er beslaglagt til byggeri.

1.5.2 Påvirkninger der giver sundhedseffekter i arbejdsmiljø og indeklima

En række af de output, der kommer som følge af et byggeris livscyklus vil give anledning til sundhedsmæssige påvirkninger for de mennesker, der kommer i kontakt med byggeriet. Sundhedseffekter giver dermed en ændring i menneskers helbredstilstand.31 En række sundhedseffekter i arbejdsmiljøet og indeklimaet er illustreret i Figur 1-8 på side 30.

Arbejdsmiljø

Sundhedseffekter i arbejdsmiljøet er de effekter, der påføres producerende, udførende og drivende af byggeriet samt de personer, der er involveret i nedrivning, bortskaffelse eller genanvendelse af affald fra dele af byggeriet. Miljøpåvirkninger i form af emissioner til luft i arbejdslokaler kan som eksempel udsætte medarbejderne for indånding af støv, dampe, gasser m.m. Også direkte kontakt med sundhedsskadelige kemikalier kan give sundhedseffekter. Desuden kan støj og vibrationer forekomme fra diverse støjkilder og anvendte maskiner. 32

31 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSE, miljøbegreber 32 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSE, miljøbegreber

Bulletin fra Politiken 8. maj, 2003: ’Mængden af dansk grundvand, der kan drikkes, er kun halvt så stor som antaget. Det viser nye beregninger fra Danmarks og Grønlands Geologiske Under-søgelse, GEUS. Overforbrug og sprøjtegifte er de store syndere. Den seneste opgørelse over drikkevandsreserven er 11 år gammel. Dengang antog geologerne, at der var 1,8 milliard kubikmeter vand til rådighed årligt – det tal er nu reduceret til 1 milliard kubikmeter på grund af forurening og overforbrug i dele af landet.’


32

En række sundhedsskadelige stoffer findes på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. De findes eksempelvis i fugemasse, imprægneret træ, lim, maling, lak og plastprodukter.33 Dårlig indretning af arbejdspladen kan give fysiske påvirkninger og arbejdsulykker. Dårlige lysforhold, forkerte arbejdsstillinger, og termiske påvirkninger er en række forhold, der er særligt vigtige ved renoveringer, hvor en stor del af arbejdet foregår ved håndkraft. Eksempler på arbejdsmiljøeffekter, som påvirkningerne kan give anledning til, kan være akut eller kronisk toksicitet, høreskader, skader på bevægeapparatet, træthed og stress.34

Indeklima

Sundhedseffekter i indeklimaet, er de effekter, der påvirker beboerne eller de mennesker, der arbejder i en bygning. Påvirkningerne kan både stamme fra selve byggeriet og fra de aktiviteter, der foregår i byggeriet. Påvirkningerne fra selve byggeriet kan f.eks. skyldes udformning, materialevalg og tekniske anlæg. Også i indeklimaet kan emissioner fra byggematerialerne være et problem. Påvirkninger fra aktiviteterne under driften af et boligbyggeri kunne stamme fra eksempelvis brug af PC-er, madlavning og tørring af tøj. I indeklimaet kan der også forekomme støjgener ved dårlig lydisolering mod udefra kommende støjkilder eller internt mellem boliger.35 Miljøpåvirkningerne i indeklimaet kan give anledning til eksempelvis luftvejssygdomme, allergi, slimhindeirritation og manglende komfort.36

1.5.3 Påvirkninger der giver sundheds- og ydre miljøeffekter

Sundhedseffekterne i det ydre miljø er effekter på personer, som lever ved og i nærheden af råstofudvinding, byggevareproduktion, byggepladser eller byggerier. Miljøpåvirkninger der giver sundheds- og ydre miljøeffekter skyldes primært emissioner til jord, vand og luft. Miljøpåvirkningerne på det ydre miljø kan medføre akutte eller permanente forandringer i sammensætningen af luft-, vand- eller jordmiljø. De ydre miljøeffekter kan underinddeles i globale, regionale og lokale effekter afhængig af effekternes udbredelse. 37

Globale miljøbelastninger

Den mest omtalte globale miljøeffekt er for tiden drivhuseffekten, der skyldes udledning af drivhusgasser (CO2, methan, lattergas og andre). Drivhusgasserne giver anledning til global opvarmning, der igen kan føre til omfordeling af nedbør, opvarmning af verdenshavene og dermed have omfattende konsekvenser for dyre- og planteliv overalt på kloden. Den miljøpåvirkning, der er årsag til drivhuseffekten er primært afbrænding af

33 Hald, R (2001), p. 10 34 Petersen, E.H. (1997), p.27 35 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSE, miljøbegreber 36 Petersen, E.H. (1997), p. 27 37 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSE, miljøbegreber

1.6 Effekten af økologiske tiltag

33

fossile brændsler, der giver CO2, og emissioner fra transportindustrien, der afgiver CO som hurtigt omdannes til CO2. En anden global miljøeffekt er ozonlagsnedbrydning, der skyldes brugen af ozonnedbrydende gasser. Et nedbrudt ozonlag giver ved solens skadelige stråling anledning til sundhedsskader for dyr og mennesker.38

Regionale miljøbelastninger

En meget omtalt regional miljøbelastning er næringssaltbelastning, også kaldet eutrofiering. Næringssalte ledes til vandmiljøet gennem forurenet spildevand, og forårsager iltsvind i vandmiljøet. Fra byggeriet udledes stoffer ved produktion af byggematerialer. Ved drift og vedligeholdelse benyttes ofte rengøringsmidler med et højt indhold af næringssalte. Desuden kan afgivelsen af SO2 fra afbrænding af fossile brændsler, samt affaldsafbrændings afgivelse af SO2 og NOx give anledning til forsuring af jord- og vandmiljø.39

Lokale miljøbelastninger

Økotoksicitet og toksicitet over for mennesker er de væsentligste former for lokale miljøbelastninger. Akut toksicitet forekommer, umiddelbart efter et stof er udledt, og ofte vil udsatte organismer blive øjeblikkeligt påvirkede og eventuelt dø. Ved kronisk toksicitet forekommer giftvirkningen først efter længere tids påvirkning, ved udledning over en længere periode. Stoffer der bidrager til økotoksicitet er tungmetaller, eksempelvis bly, arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og zink.40 Toksicitet over for mennesker skyldes indånding, berøring og indtagelse med vand eller fødevarer. Desuden findes der stoffer, der kan give forandringer i arveanlæg og andre stoffer, der kan give hormonforstyrrende effekter.

1.6 Effekten af økologiske tiltag Effekten af økologiske tiltag vil ikke i alle tilfælde leve op til forventningerne. Det kan skyldes en beboeradfærd, der er anderledes end forventet under projekteringen af bygningen. Desuden kan der være ydre forhold, der gør implementeringen af visse tiltag mere problematiske end påtænkt. Endelig findes der en række forhold i bygningens omgivelser, der kan påvirke de samlede miljømæssige effekter fra byggeriet. Det er ikke til at komme uden om, at beboernes forbrugsvaner i forhold til el-, vand- og varmeforbrug har en stor indflydelse på driftsforbruget ved boligbyggeri. Når der alligevel skal ombygges eller renoveres, er det derfor oplagt at indføre forskellige tekniske tiltag, der kan være medvirkende til at reducere disse forbrug, uden at beboerne skal ændre deres vaner væsentligt. Noget tyder dog på, at tekniske tiltag kan kræve større indsigt og en større mængde vedligeholdelse end de fleste nutidige boligejere er vandt til. Hvis beboerne er nødt til at ændre i deres forbrugsvaner for at få det optimale ud 38 Hald, R (2001), p. 12 39 Hald, R (2001), p. 13 40 Hald, R (2001), p. 13


34

af en tilføjet teknisk løsning, kan det give en reduktion af den forventede effekt af de tekniske løsninger, hvis beboervanerne ikke ændres. Det kan ikke ukritisk antages, at en højisoleret bolig altid giver et lavere energiforbrug til opvarmning end et ældre byggeri med fuldmurede ydervægge i tegl, eller at en bolig med omfattende installationer af vandbesparende armaturer altid har et lavere vandforbrug end andre boliger. Det afhænger meget af, hvordan der ‘leves’ i boligen. Om beboerne f.eks. er meget væk fra boligen, eller om de kan lide at have meget eller lidt lys tændt om aftenen. Ud over de forbrug til drift og brug af bygninger der forventes, er der en række brugsmæssige forhold der gør sig gældende. Her refereredes til en p.hd.-afhandling omhandlende forskellene i forbrug i ellers ens byggerier omkring Århus forsøger at give en forklaring på variationerne.41 Selv om der er tale om små lejligheder uden bad, går folk jo stadig i bad et eller andet sted. At give dem et badeværelse ved en renovering af bygningen, gør måske ikke deres samlede forbrug af varmt vand større. Det bliver blot lagt inden for bygningens vægge, og kommer på den måde med i bygningens grønne regnskab.42 Afgørende faktorer for det samlede forbrug i en bolig afhænger af, hvordan boligen benyttes, hvor stor det samlede boligareal er, hvor mange beboere der er i boligen og hvor meget de opholder sig i boligen, hvilket indeklima beboerne accepterer mht. temperaturer, lysforhold, udluftning og andet. Det vil derfor være interessant at finde ud af, om det er muligt ved hjælp af tekniske løsninger at ændre beboernes forbrug, uden de behøver at ændre adfærd, og uden det går ud over komforten. Der er en række af de mest anvendte tekniske løsninger, der vil påvirke beboernes adfærd. Her tænkes eksempelvis på uisolerede glastilbygninger, hvor beboerne får et nyt rum tilføjet til den oprindelige bolig. Her har det vist sig at give et ganske anseeligt merforbrug, når beboerne stiller varmeapparater ud i de nye glastilbygninger, for at kunne benytte dem året rundt. Når der installeres solfangeranlæg, vil det kræve en vis grad af vedligeholdelse, som enten beboerne selv eller en tekniker skal stå for. Når et sådant anlæg installeres i større omfang, stiller det endnu højere krav til daglig drift og vedligeholdelse. I et større boligbyggeri vil det typisk påhvile viceværten at udføre dette arbejde. Resultaterne af en større undersøgelse af ressourceforbrugene i en række boliger i Albertslund er blevet offentliggjort og efterfølgende omtalt i medierne i begyndelsen af maj måned i år. Undersøgelsen er koordineret af Kirsten Gram- Hansen fra By og Byg. En konklusion er, at på trods af at mange forbrugere er blevet opmærksomme på at købe hvidevarer og andre elartikler med lavest muligt energiforbrug, stiger det samlede elforbrug i de danske hjem stadig. Det skyldes primært, at selv om den enkelte elforbrugende maskine bruger mindst mulig el, stiger antallet af maskiner i den enkelte bolig. Samtidig er der et stort standbyforbrug, hvis der ikke slukkes for maskinerne på kontakten. Op mod en fjerdedel af en

41 Jensen, J.O. (2002) 42 Samtale med Ebbe Holleris Petersen (bilag 1 C)

1.6 Effekten af økologiske tiltag

35

husholdnings elforbrug kan således stamme fra standbyfunktioner i diverse elapparater.43 Infrastrukturen i forbindelse med bymæssig bebyggelse er desuden en medvirkende faktor for et byområdes samlede ressourceforbrug og øvrige miljømæssige belastning. Placeringen og kapaciteten af føringsveje (kloaker, elforsyning, vandrør, fjernvarmeforsyning, mv.) kan give begrænsninger for omfanget af tekniske tiltag. Eksempelvis er et afløbssystem baseret på en vis gennemstrømning for at kunne virke selvrensende, samtidig må der ikke være for stor en belastning, da systemet har en kapacitetsbegrænsning. I fjernvarmeområder kan der være begrænsninger i forhold til at opsætte private solfangere på baggrund af forskellige tilskudsordninger. Desuden er placeringen af boliger i forhold til arbejdspladser, indkøbsmuligheder og rekreative faciliteter af betydning for et byområdes samlede ressourceforbrug. Lokalisering af de forskellige bymæssige faciliteter er dermed afgørende i kombination med mulighederne for at benytte offentlige transportmidler.

43 Energioplysningen (2003)


36

1.7 Sammenfatning af de grundlæggende begreber

I korte træk kan hovedindholdene af de gennemgåede begreber opridses: En bæredygtig udvikling kan sikres ved, at overlade samme muligheder for fremtidige generationer. Det kan ske ud fra to forskellige indgangsvinkler

• ved at undlade at give anledning til miljømæssige problemer • ved at anvise fremtidige generationer løsninger på miljømæssige

problemerne Problemet ved definitionen er, at grundlaget er ikke bæredygtigt i sig selv, da vores forfædre gennem industrialiseringen har anvendt mange ufornyelige råstof- og energiressourcer. Økologi handler om, hvordan der skabes eller opretholdes et harmonisk samspil mellem levende organismer og deres omgivelser. Økologi kan opfattes som et middel til at opnå en bæredygtig udvikling. Inden for fødevareområdet er der vedtaget en nærmere definition af indhold og fremstillingsmetoder for at kunne blive tildelt en økologimærkning. Betegnelsen økologisk byggeri giver et meget blande billede, der mest henvender sig til græsrødder og det offentlige rum. Byøkologiens hovedbudskab er de helhedsorienterede løsninger med en tværgående indsats, der løser alle problemer et sted. Gennemgangen af miljøpåvirkninger fra byggeriet giver en mere objektiv beskrivelse af, hvilke områder der bør fokuseres på. Beboeradfærden har en stor betydning for forbruget af ressourcer under en ejendoms driftsfase, der gør at tekniske tiltag i sig selv ikke giver den endelige løsning. Desuden findes der ydre forhold, der kan virke begrænsende for implementeringen af økologisk tiltag. Efter gennemgangen af forskellige begreber, der ligger til grund for miljømæssige overvejelser i forhold til byggeriet, kan det konkluderes, at der en generel mangel på konkrete definitioner af de forskellige tilgange. Både definitionen på en bæredygtig udvikling, økologisk byggeri og byøkologi bygger på meget ukonkrete formuleringer. For at kunne benytte de refererede definitioner, kræves der en personlig fortolkning af kriterierne. Dermed bliver det muligt at gradbøje begreberne og anvende dem i den betydning, der passer bedst i en aktuel sammenhæng. Det er et problem for udbredelsen af miljømæssige overvejelser, at definitionerne er så flydende, og at anvendelse af begreber som ’økologisk byggeri’, ’bæredygtigt byggeri’ og ’byøkologi’ giver de forkerte associationer. Særligt i byggebranchen, hvor ingeniører og andre naturvidenskabeligt orienterede aktører gerne vil have nogle håndfaste retningslinier, giver det en barriere for en systematisk anvendelse af tankegangen. I den sammenhæng er det økologiske byggeri image af at handle om halmhuse og gummistøvler en barriere.

1.7 Sammenfatning af de grundlæggende begreber

37

Af samme årsag vil det ofte blive de mere håndgribelige miljøfaktorer, der bliver vægtet tungest i praksis. Derfor tillægges energibesparelser under et byggeris driftsfase en meget stor vægt, da det er en størrelse, der kan beregnes kvantitativt. Men da de fossile energikilder som beskrevet er af begrænset mængde, er det nødvendigt at lægge meget stor vægt på vedvarende energikilder, hvis der skal ske en bæredygtig udvikling. Det må forventes, at opvarmningsbehovet i byggeriet om måske et halvt århundrede slet ikke er en relevant miljømæssig faktor, da al opvarmning til den tid måske er baseret på vedvarende energikilder. Indtil udviklingen er nået så lang, vil et kridt på vejen dog være at nedsætte opvarmningsbehovet væsentligt, så de eksisterende ikkefornyelige energikilders og udvindelses-, omdannelses- og anvendelsesmetoder udnyttes optimalt.

Kapitel 2 Styringsværktøjer og vurderingsmetoder

38

2 Styringsværktøjer og vurderingsmetoder

Kapitlet indeholder en beskrivelse af forskellige værktøjer til at styre miljøindsatsen ved projektering og en gennemgang af metoder til at vurdere et eksisterende byggeris miljømæssige påvirkninger. Det drejer sig om livscyklusvurderingsmetoden, beregningsprogrammet BEAT, muligheden for miljømærkning af byggevareprodukter og bygninger, metoden miljørigtig projektering samt udarbejdelsen af grønne regnskaber. For hver at de gennemgåede metoder vurderes fordele og ulemper ved anvendelsen.

For at kunne vurdere, om et byggeri eller et byggemateriale lever op til de forskellige indgange til, hvorvidt de kan betegnes som værende økologiske, er der udviklet forskellige vurderingsmetoder. Desuden er der udviklet forskellige styringsværktøjer, der under planlægning og projektering af byggeri kan styrke miljøindsatsen. De forskellige værktøjer og metoder kan groft opdeles i to kategorier.

• En kategori hører til før opførelsen af et byggeri. Denne kategori består af værktøjer til miljøstyring under projekteringen af et byggeri. Her er bl.a. tale om styringsværktøjet ’Miljørigtig projektering’, der metodisk opstiller miljømålsætninger for et byggeri.

• En anden kategori hører til efter byggeriet er opført. Denne kategori består af metoder til vurdering af eksisterende byggeri. Disse metoder kan benyttes til opfølgende vurdering af de opstillede miljømål for bygningen i driftsfasen er grønne regnskaber. Grønne regnskaber kan desuden benyttes som indikator for, hvor fremtidige justeringer og ombygninger vil give størst virkning.

Livscyklusvurderinger, BEAT-beregninger og miljømærkning af bygninger kan desuden benyttes både som støtteværktøjer ved miljøstyringen under projekteringsarbejdet og ved en efterfølgende evaluering af eksisterende byggeri. Den grundlæggende tankegang bag livscyklusvurderingen ligger til baggrund for BEAT-beregningsprogrammet og for metoden ’Miljørigtig projektering’. Derfor beskrives livscyklusvurderingen først.

2.1 Livscyklusvurdering Livscyklusvurdering forkortes LCA for den engelske betegnelse ’Life-Cycle Assessment’. Livscyklusvurderingen kaldes også for en ’vugge-til-grav’-vurdering. Livscyklusvurdering består kort fortalt af en opgørelse og en vurdering af alle miljømæssige virkninger, et produkt eller et større afgrænset system giver anledning til i hele sin levetid. Det gælder fra udvinding og transport af råstoffer, over forarbejdning af råstoffer til materialer, transport og distribution af materialer til anvendelse og genanvendelse og endelig bortskaffelse af materialerne.

2.1 Livscyklusvurdering

39

Systemet, der vurderes behøver ikke at bestå af et enkelt slutprodukt. Der kan være tale om at gennemføre en livscyklusvurdering for større systemer eller processer, eksempelvis en produktion, et teknisk system eller en serviceydelse. Livscyklusvurderingen baseres på en samlet opgørelse af hele systemets miljøpåvirkning i form af energiforbrug, ressourceforbrug og emissioner. Opgørelsen kan omfatte hele systemet i hele dets levetid eller en begrænset del heraf.44

Figur 2-1: System og systemafgrænsning. Kilde: Petersen, E.H (1997) figur 2

Princippet for LCA er oprindeligt udviklet til anvendelse for vurdering af industrielt fremstillede produkter. På By og Byg, Statens Byggeforsknings-institut, er der gennem de seneste år forsket i, hvordan LCA-metoden kan anvendes, så det bliver muligt at gennemføre en LCA i forbindelse med byggeri. Ved en LCA for et bygværk indsamles der systematisk information om bygværket. Herudfra undersøges og vurderes bygværket eller dets bestanddeles miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i hele dets livsforløb fra råstofudvinding til bortskaffelse.45 Når LCA anvendes for et byggeri, bliver de forskellige input dog meget mere komplicerede end de vil være i en industriel produktion af f.eks. et køleskab eller et bord. Afgrænsningen af systemet, der ønskes undersøgt og vurderet, er af afgørende betydning ved en LCA. Ofte er det ikke svært at afgøre, hvor afgrænsningen skal ske. Der findes dog nogle eksempler på, hvor det kan være problematisk. Hvornår indtræder et råstof eksempelvis i et system? Sand og ler regnes normalt for at indtræde, idet de graves op af jorden. Metaller medregnes helt fra udvindingen af malm. Men skal træ medregnes fra det bliver plantet, eller fra det fældes?46 Ved energiforbrug kan spørgsmålet være, om energiforbruget til opførelse af produktionsanlæg og tilhørende administrationsbygninger skal medregnes. Desuden er det en overvejelse værd, hvordan menneskelig arbejdskraft kan inddrages i vurderingen. Som nævnt er afgrænsningen ved LCA generelt en meget central faktor.

44 Petersen, E.H. (1997), p. 13 45 BPS-centret (1997), afsnittet: VEJLEDNINGER, 10.2 46 Petersen, E.H. (1997) p. 16


40

Afgrænsningen af systemet er særligt vigtigt ved byggeri, Men det er på samme tid her den største problematik i en LCA af byggeri ligger, da der her er tale om forskellige produktioner med mange forskellige aktører, der stort set aldrig er de samme fra gang til gang. Ved produktionsvirksomheder er det mere simpelt at lave en LCA for et produkt, der fremstilles på nøjagtig samme måde i store partier.47 Eksempler på hvor afgrænsningen kan blive særligt kompliceret er, når der anvendes genanvendte materialer i et byggeri, og når nedrevne byggematerialer genanvendes i nye sammenhænge. Da en stor del af byggeaffaldet i Danmark bliver genanvendt, har denne problematik stor relevans i forbindelse med renoveringsprojekter, hvor dele af den oprindelige konstruktion udtages. Spørgsmålene er her, hvor stor en andel af miljøeffekterne fra den oprindelige produktion og anvendelse af materialet skal medregnes i vurderingen af det nye system? Skal omkostningerne til nedrivning, eventuel nedknusning eller afrensning og transport medregnes, og i hvilket omfang skal det oprindelige byggeri tilskrives denne del af processen? Hvis der indgår menneskelig arbejdskraft, kan der argumenteres for, at energiforbruget til denne arbejdskraft skal med i vurderingen. Det vil kræve en analyse af personernes indtag af vand og fødevarer, der igen vil kræve en vis mængde energi- og råstofressourcer at fremstille. Ligeledes vil en nærmere analyse af såkaldte vedvarende energikilder give anledning til forskellige miljømæssige påvirkninger. Ved anlæggelse af vandkraftværker og vindmølleanlæg vil der kræves en række ressourceforbrug ved anlæggelsen af anlæggene. De vil desuden give anledning til en betydelig påvirkning af dyre- og planteliv i lokalmiljøet. Hvis dele af et system udelades, er det vigtigt at gøre rede for hvorfor og i hvilket omfang, så det kan fremgå, om der ingen miljøbelastninger er, eller om de bare ikke er opgjort. 48 For at kunne gennemføre en vurdering af de miljøpåvirkninger, der er registreret, må oplysningerne om miljøpåvirkningerne klassificeres. Det kan gøres ud fra de tre kategorier af miljøpåvirkninger beskrevet i afsnit 1.5 ’Miljøpåvirkninger fra byggeriet’:

• Energi- og ressourceforbrug, der omfatter forbrug af knappe fornyelige og ikke fornyelige energi- og materialeråstoffer, samt forbrug af landskab og ferskvandsressourcer.

• Belastning af menneskers sundhed, der omfatter effekter i arbejdsmiljø, indeklima og det ydre miljø, som direkte påvirker menneskers sundhed.

• Belastning af det ydre miljø, der omfatter globale, regionale og lokale miljøeffekter (drivhuseffekten, forsuring, m.v.).49

Disse faktorer og deres følger skal sammenlignes, for at deres samlede miljøpåvirkninger kan opgøres. F.eks. kan de forskellige drivhusgassers samlede effekt opgøres i forhold til effekten af et referencestof. For drivhusgasser bruges CO2 normalt som ækvivalent. Der findes dog ikke

47 Samtale med Ebbe Holleris Petersen 10. februar 2003, vedlagt i Bilag 1 C 48 Petersen, E.H. (1997) pp. 16-17 49 Petersen, E.H. (1997) pp. 22


41

nogen fastlagt metode til sammenligning mange af de andre miljøfaktorer imellem, hverken nationalt eller internationalt.50 I Danmark er den såkaldte UMIP-metode dog den mest anvendte i forbindelse med LCA af industriprodukter. UMIP-metoden beskriver en standard for, hvordan de forskellige miljøpåvirkninger sammenlignes og vurderes. På basis af UMIP-metoden kan de forskellige ækvivalenter opgøres, og der kan opstilles et miljøprofil for det afgrænsede system, der vurderes. Miljøprofiler for forskellige systemer kan herefter sammenlignes som eksemplet i Figur 2-2 og Figur 2-3 viser. Her er det væsentligt at systemerne er afgrænset på samme måde, for at de kvantificerede ækvivalenter kan sammenlignes direkte.

Figur 2-2: Eksempel på miljøprofil for to forskellige systemer. Kilde: Petersen, E.H (1997), figur 10

Ved sammenligning af disse to miljøprofiler er der ingen tvivl om, hvilket produkt der er mest miljøvenligt. Men oftest vil der være tale om miljøprofiler som i nedenstående figur.

Figur 2-3: Eksempel på et typisk miljøprofil for to forskellige systemer. Kilde: Petersen, E.H (1997), figur 5

I dette eksempel er det ikke muligt umiddelbar at udpege det mindst miljøbelastende system. Det er derfor nødvendigt at gøre et forsøg på at

50 Petersen, E.H. (1997) pp. 24

Note: UMIP er en forkortelse for Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter. UMIP-metoden er udviklet i samarbejde mellem Institut for produktudvikling, DTU og Miljø- og Energiministeriet. Metoden benytter sig af person-ækvivalenter, hvor hver enkelt miljøeffekt opgøres og derefter divideres med det samlede befolkningstal, som effekten forventes at påvirke. Globale effekter normaliseres dermed i forhold til den samlede verdensbefolkning, mens lokale effekter normaliseres ud fra Danmarks befolkning.


42

vægte de forskellige miljøeffekter i forhold til hinanden, før det mindst miljøbelastende system kan identificeres.51 Eksempelvis kan et lille bidrag til ozonnedbrydning give flere problemer end et stort bidrag til eutrofiering. Desuden opgøres det ikke, hvor lang tid de forskellige udledninger strækker sig over. Det kan give meget forskellige miljøpåvirkninger, om en emission sker i store mængder over et kort tidsrum eller i meget små mængder over en lang periode. 52 Hvis det var muligt at samle de forskellige miljøeffekter i et samlet miljøindex, eller en samlet miljøkarakter, kunne forskellige systemer umiddelbart sammenlignes. Dermed ville det blive overskueligt at sammenligne flere forskellige byggerier ud fra hver deres samlede miljøkarakter. Hvis de forskellige miljøparametre skulle kunne samles til et miljøindex, skulle der gives en karakter for forsuring, en karakter for drivhuseffekt osv., og et samlet index kunne så gives som gennemsnit af disse karakterer. Det er imidlertid meget problematisk, da sammenligningen af forskellige miljøeffekter ville svare til at sammenligne ’æbler og pærer’. Et byggeri giver måske en lavere indvirkning på eksempelvis drivhuseffekten og forsuring, mens et andet giver en stor miljømæssig belastning i form af dårligt arbejdsmiljø. Her vil det være svært at overbevise fagforeninger og medarbejdere om, at det byggeri med den laveste påvirkning af drivhuseffekten er det mest miljørigtige byggeri.

Figur 2-4: Princippet for omregning af miljøpåvirkninger til et miljøindex. Kilde: Petersen, E.H. (1997), figur 12.

Problemet kunne løses ved at indføre vægtningsfaktorer for de forskellige miljøeffekter. Der findes dog ingen objektiv metode til at gennemføre en sådan vægtning i dag. Et samlet miljøindex vil derfor være et udtryk for subjektive skøn på baggrund af miljøpolitiske prioriteringer.53 En uvildig vurdering af vægtningen af forskellige miljøeffekter kunne gennemføres på baggrund af en større rundspørge i et bredt udsnit af befolkningen om, hvilke faktorer der opfattes som værende de væsentligste.

51 Petersen, E.H. (1997) pp. 26 52 Petersen, E.H. (1997) pp. 25 53 Petersen, E.H. (1997) p. 26


43

Men det svar, der her ville fremkomme, vil højst sandsynligt være stærkt præget af, hvilke emner der på det pågældende tidspunkt er mest fremme i den offentlige debat.

2.1.1 Problemstillinger ved brug af metoden LCA bør som metode danne grundlag for mere simplificerede metoder til miljøvurderinger, da alle aspekter i hele livscyklusen inddrages i vurderingen. LCA er en meget omfattende metode til miljøvurdering. Det giver metoden både fordele og ulemper. For at gennemføre en gennemgribende LCA, skal der et omfattende arbejde til. Her er afgrænsningen af største betydning. Hvis der udelades for mange enkeltfaktorer risikeres det, at LCAen bliver mangelfuld. Men hvis der medtages for mange faktorer, og dataindsamlingen bliver for omfattende, vil der opstå en økonomisk merudgift i arbejdstimer for ingeniører eller andre miljømedarbejdere. En LCA i sig selv siger ikke meget om det produkt, der ønskes vurderet. Først idet det sammenlignes med andre tilsvarende produkter, bliver resultaterne brugbare. For at flere produkter kan sammenlignes, er det altafgørende at systemafgrænsningerne er ens for de forskellige produkter for at udeladelserne ikke give et skævt billede. Sammenligningen af forskellige produkters LCA er desuden ikke lige til, da der oftest vil være behov for en subjektiv vægtning af de forskellige miljøparametre. De grundlæggende principper for LCA er dog ganske relevante ved en miljøvurdering. At hele produktets livscyklus og alle indgående materiale- og energiressourcer skal medtages er en nødvendighed, for at få et klart billede af miljøaspekterne ved produktet. Ved renovering bliver afgræsningsproblematikken yderligere forstærket, ved at der er tale om et allerede eksisterende byggeri. Skal hele den oprindelige produktion være med i vurderingen af renoveringstiltagene, eller skal kun mulighederne for kommende renoveringstiltag sammenholdes? En væsentligt faktor, der sjældent bliver gennemgribende analyseret i en LCA er de samlede miljøbelastninger fra transporten af materialer. Når transportbelastningerne opgøres, tages der som oftest udelukkende stilling til brændstofforbruget fra transporten. Det kan være fint nok, at tage med i overvejelserne, hvor langt det samlede transportarbejde er i hele levetiden, og hvilke brændstoffer der benyttes. Men det er ikke den eneste parameter, der bør være med i overvejelserne. Især mht. lastbiltransport er der en del yderligere effekter, der gør sig gældende. Transportvejene skal være i orden. Derfor bygges broer med en tilstrækkelig stor frihøjde, så de fuldt lastede biler kan komme under. Broer og selv meget små vejes konstruktion dimensioneres til at kunne modstå store akseltryk fra lastbiler, der måske kun kommer enkelte gange i vejens levetid. Selve vejbelægningen slid, og om bilerne er fuldt læsset eller kører halvtomme er også en overvejelse værd. Selve transportmidlets fremstilling og bortskaffelse kan i sig selv være et problem, der også burde indlemmes i overvejelserne.


44

2.2 Miljømærkningsordninger Der findes forskellige muligheder for at miljødeklarere produkter til brug i byggeriet. Indtil i dag har miljømærkningsordningerne populært kaldet Blomsten og Svanen vundet udbredelse. Der arbejdes desuden på en miljømærkningsordning for byggevarer og hele byggerier. Men disse er endnu ikke færdigudviklede, og ligger derfor stadig kun som forslag. Mens det danske Ø-mærke som er beskrevet i afsnit 1.2 ’Økologi’ kan tildeles fødevareprodukter, findes der miljømærkningsordninger for andre produkttyper.

2.2.1 EUs miljømærkning Der findes det europæisk anerkendte miljømærke blomsten.

Figur 2-5: Det europæiske miljømærke blomsten

I Danmark ledes arbejdet med Blomsten af Miljøstyrelsen i samarbejde med det danske Miljømærkenævn. Blomsten er EU’s officielle miljømærke. Kravene til blomstmærkede varer evalueres med jævne mellemrum. I beslutningen om f.eks. at udføre forstudier til miljømærkning af et produkt eller en serviceydelse lægger det Europæiske Miljømærkenævn vægt på om der er en reel miljøgevinst ved at indføre miljømærkning på produktområdet. Om miljømærkning er det rette instrument til at fremme mindre miljøbelastende produktion. Og om der er et marked for miljømærkede produkter inden for den pågældende branche.54

2.2.2 Nordisk Miljømærkning Desuden findes den Nordiske Miljømærkning, populært kaldet svanemærket, der har vundet stor udbredelse.

Figur 2-6: Det Nordiske svanemærke

54 Nordisk Miljømærkning (2003)

2.2 Miljømærkningsordninger

45

Nordisk Ministerråd besluttede i november 1989 at indføre en frivillig og positiv miljømærkning i Norden. Funktionen varetages i de nordisk lande af selvstændige styrelser eller nævn, som samarbejder gennem Nordisk Miljømærkenævn. Dette nævn fastsætter bl.a. valg af produktgrupper og kriteriernes endelige udformning. Hvert land har et sekretariat, som varetager arbejdet i det pågældende land. Målet med miljømærkning er at vejlede forbrugerne således, at de kan vælge de mindst miljøbelastende produkter. Nordisk Miljømærkning har vedtaget i arbejdet med miljømærkning at følge ISO standarden 14024, ”Miljømærker og miljødeklarationer – Generelle principper”. Valg af produktgruppe, miljø- og funktionskrav stemmer overens med mål, principper, praksis og krav iht. denne standard. ISO 14024 stiller blandt andet krav om, at kriterierne er objektive og forsvarlige, at der findes metoder til verificering, at interessenter har fået lejlighed til at deltage, samt at der er taget hensyn til deres synspunkter. Kriterierne er fastsat efter en gennemgang af miljøbelastningen gennem hele produktets livscyklus. Ud fra en nøje udvælgelse stilles der i kriterierne krav til en række miljøbelastende faktorer. Alle de produkter, som opfylder kravene, vil efter ansøgning kunne få tildelt licens til at anvende miljømærket. Ny viden og udvikling af produktionsmetoderne medfører, at kravene må ændres med tiden. Kriterierne har derfor en gyldighedstid på 2-3 år. Nye reviderede krav udarbejdes i god tid før gyldighedstidens udløb.55 For at en produktgruppe kan opnå en mærkning med det Nordiske Miljømærke, skal der kunne svares positivt inden for følgende tre kriterier:

• Er området relevant ud fra et miljømæssigt synspunkt og set i livscyklusperspektiv? Der skal være tale om en produktgruppe med et erkendt og målbart miljøproblem, og det skal være af en vis størrelse.

• Er der potentiale for at gøre noget ved miljøproblemet inden for produktgruppen? Der kan eksempelvis være tale om en forskel i, hvordan produkterne i gruppen fremstilles enten i sammensætning af materialer eller selve fremstillingen af produktet.

• Kan miljømærkningen af produktgruppen påvirke markedet? Hvis alle producenter inden for produktområdet køber råvarer samme sted vil styrbarheden for miljømærkningen forsvinde. Hvis anvendelsen eller afskaffelsen af en produktgruppe er styret af forbrugerne vil miljømærkningens påvirkningsmulighed reduceres, da mærket naturligvis ikke kan styre forbrugernes adfærd.56

Det er ikke alle produktgrupper, der opfylder de tre kriterier. Det afspejler sig i de produktgrupper, der er mærkede inden for ordningen. Miljømærkerne kan ses på en række dagligvarer og kommer på serviceydelser. Mærket kan også ses på kølemøbler og andre mere langtidsholdbare varer. Fødevarer, drikkevarer og medicin er ikke mærket med Svanen. I Danmark ledes arbejdet med Svanen af det Danske Miljømærkenævn. Her sidder repræsentanter for handel, industri, forbruger- og miljøorganisationer 55 Nordisk Miljømærkning (2003) 56 Møller, S. og B.H. Christensen (2002), er vedlagt i Bilag 5 C


46

og myndigheder. Den daglige administration og kontrol varetages af Miljømærkesekretariatet.57 Som det fremgår af oversigten i Figur 2-7 udgør antallet af licenser tildelt inden for et bredt område af boligrelaterede produkter kun en lille del af det samlede antal tildelte licenser. Det skal her nævnes, at en tildelt licens tildelt inden for en produktgruppe til en producent, giver producenten tilladelse til at benytte mærket på flere produkter inden for den pågældende produktgruppe. En licenstildeling kan dermed give anledning til mærkning af en række produkter fra den pågældende producent.58

*) Blomst licenser gælder for hele EU, men her er optegnet danske ansøgninger og produkter der må forventes at være på det danske marked

Figur 2-7: Oversigt over produktgrupper inden for Blomsten og Svanen med relevans for boligen. Kilde: Møller, S. og B.H. Christensen (2002)

57 Nordisk Miljømærkning (2003) 58 Møller, S. og B.H. Christensen (2002)


47

2.2.3 Miljødeklarering af byggematerialer Hos By og Byg arbejdes der i projektgruppen ’Miljøpåvirkninger for byggeri’ på en metode til miljømærkningsordning for byggematerialer. Der er udarbejdet forslag til, hvad en miljøvaredeklaration af byggevarer skal indeholde. Forslaget til miljødeklarering af byggevarer er bl.a. beskrevet i en artikel i medlemsbladet for Foreningen Dansk Byøkologi af Klaus Hansen, By og Byg.59 Formålet med miljødeklarering af byggevarer er, at sikre standardiserede og kvalitetssikrede miljøoplysninger fra byggevareproducenterne, så projekterende og udførende får en let tilgang til relevante oplysninger. For at vinde udbredelse skal deklareringen resultere i enkle og sammenlignelige miljøvaredeklarationer. Det skal være frivilligt for producenter af udarbejde deklarationerne, samtidig med at det skal være enkelt at udføre. Dermed er forventningen, at der vil blive udarbejdet et betydeligt antal miljødeklarationer. For at miljøvaredeklareringen skal kunne lødiggøres, kræver det en uvildig kontrol af deklarationen eventuelt med udstedelse af miljøcertificeringer. Forslaget til deklarationen giver et bud på, hvilke faktorer der skal indgå, og hvordan de skal sættes op. Det foreslås, at deklarationen udarbejdes som et A4-ark, der giver korte og præcise data og beskrivelser af byggevaren. På forsiden af deklarationen skal listes en række data for forbruget af knappe energiressourcer og knappe materialeressourcer, samt en målsætning for reduktion i klimapåvirkninger, luftforurening, volumenaffald og farligt affald.

Forside data Produkt: specifikation

mængde miljømærkning

Producent: identifikation miljøcertificering

Sammensætning: materialer restprodukter kemiske stoffer

Miljøprofil: 3-4 faser 5-6 indikatorer levetid

Miljødata: miljøeffekter energidata restprodukter

Certificering: attestering udløbsdato

Figur 2-8: Forside af foreslået miljøvaredeklaration. Kilde: Hansen, K. (2002)

På bagsiden af deklarationen skal der være korte beskrivelser af fremstillingen af byggevaren, væsentlige processer i anvendelsen og bortskaffelsen af byggevaren.

59 Hansen, K. (2002), vedlagt i Bilag 5 B


48

Bagside beskrivelse Fremstilling vigtigste processer

afgivelser generiske data

Anvendelse processer/miljøprofil andre processer supplerende data interval for levetid indeklimamærkning

Bortskaffelse: normal bortskaffelse affaldskategorier alternativ bortskaffelse

Figur 2-9: Bagside af foreslået miljøvaredeklaration. Kilde: Hansen, K (2002)

Ved at udarbejde en miljøvaredeklaration skal producenterne kunne opnå en markedsføringsmæssig fordel, for at deklareringen skal vinde indpas. Det kræver dog, at deklarationen bliver så overskuelig, at bygherrer, projekterende og udførende kan benytte deklarationen direkte i forsøget på at finde frem til den mest miljøvenlige konstruktion. For bygherrens vedkommende vil en miljøvaredeklaration lette arbejdet med at stille krav til og få dokumentation for miljøpåvirkningerne ved det planlagte byggeri. For de projekterende og udøvende kan miljøvaredeklarationer benyttes til støtte for miljømæssige overvejelser under planlægning, projektering og udførelse af byggeri. For at vinde udbredelse kræver det dog, at der er en stor efterspørgsel, så producenterne kan få en markedsføringsmæssig fordel ved at udføre arbejdet. En række byggevareproducenter har medvirket under udarbejdelsen til forslaget til miljøvaredeklareringen. Det drejer sig om producenter af røde mursten, plasttage, glasuld, letblokke til fundamenter, papiruld, kabler, mørtel, mineraluld, beton belægningssten og vinduer. Et eksempel på en miljødeklaration er udarbejdet af vinduesproducenten VELFAC. Her vedlagt i Bilag 3.

2.2.4 Miljødeklarering af bygninger Hos By og Byg arbejdes der i projektgruppen ’Miljøpåvirkninger for byggeri’ desuden på en metode til miljømærkningsordning for bygninger. Arbejdet er udført som et samarbejde mellem By og Byg, Rambøll og RH Arkitekter AS. Ligesom for miljødeklarering af byggevarer er der udarbejdet forslag til, hvad en miljøvaredeklaration af bygninger skal indeholde. Forslaget til miljødeklarering af bygninger er blandt andet beskrevet af Arne Hansen, By og Byg i medlemsbladet for Foreningen Dansk Byøkologi, i en udgave med miljømærkning som tema.60 Desuden har arbejdet resulteret i en dokumentationsrapport fra By og Byg.61

60 Hansen, A. (2002), vedlagt i Bilag 5 A 61 Dinesen, J., A. Hansen og J. Treldal (2001)


49

Formålet med miljødeklarering af bygninger er, at gøre det lettere for bygherrer, myndigheder og bygningsbrugere at vurdere den miljømæssige værdi af en bygning. Ordningen skal også gerne blive et redskab som arkitekter og ingeniører kan bruge undervejs i projekteringen som hjælp til at træffe mere miljørigtige valg i forbindelse med udformning og materialevalg. Den foreslåede miljødeklareringsordning opererer med tre miljøklasser, A, B og C. Her vurderes det aktuelle byggeri med et referencebyggeri ud fra en kvantitativ målestok. A står for den bedste klasse, som fordrer at der er gjort en ekstraordinær indsats for at nedsætte bygningens miljøbelastning både ved byggeriet og i driftsfasen. C står for en god indsats, og B står for en bedre indsats. På sigt kunne C stå for de generelle krav i bygningsreglementet, og alle bygninger skulle dermed kunne klarificeres inden for enten A, B eller C. En bygning tildeles en miljøklasse på baggrund af syv miljøindikatorer:

• Energiforbrug • Materialeforbrug • Affald • Klimapåvirkning • Luftforurening • Indeklima (luftkvalitet, varme, lys, støj) • Øvrige (kemikalier, vandforbrug, drift, lokalisering, samt evt.

supplerende forhold efter eget valg) Ud fra en klassifikation kan en samlet miljøvurdering af et byggeri resultere i en grafisk fremstilling som i Figur 2-10.

Figur 2-10: Eksempel på miljødeklaration for en bygning (markeret med hvid steg). Kilde: Dinesen, J., A. Hansen og J. Treldal (2001), p. 26.


50

Anvendelsen af en miljøklassificering for en bygherre kan være, at det bliver muligt at stille ganske krav til miljøspecifikationen af et planlagt byggeri uden at skulle sætte sig ind i de nærmere overvejelser af specifikke krav til de forskellige miljøfaktorer. Også i mere overordnede planlægningsmæssig sammenhæng kan en miljø-klassificering anvendes. Kommuner kan udnævne visse lokalplanområder til kun at måtte rumme bygninger af en bestemt klasse.

2.2.5 Problemstillinger ved brug af metoden Miljømærkerne, Blomsten og Svanen, er ikke særligt udbredt inden for byggevarer. Under ordningerne findes dog enkelte byggerelaterede materialer. Det er vinduer, faste gulvmaterialer, lim, lak og maling. Dette valg bærer præg af, at mærkningsordningen er henvendt til den private forbruger, der skal lægge nyt gulv, udskifte vinduer eller male træværk, og ikke en bygherre, der står for større projekter. For at en miljøvurdering af et byggeri kan blive fyldestgørende kræves det, at der foreligger miljødata for alle de anvendte byggevarer, så en miljødeklareringsordning for bygninger og byggevarer vil være oplagt at indføre som supplement for hinanden. Hvis der skal indhentes oplysninger nok til at deklarere en hel bygning, skal der ifølge den beskrevne metode indsamles oplysninger for hvert enkelt byggevareprodukt og ikke for de anvendte byggematerialer som helhed. I stedet for at se på hver enkelt byggevareprodukt ville metoden blive mere tilgængelig, hvis miljøpåvirkninger for de enkelte materialer blev vurderet som helhed. Det kunne være interessant, hvis der i stedet for en miljøvaredeklaration af hver enkel byggevare blev arbejdet på at få generelle oplysninger om byggematerialer i stedet. Problemet ved at udarbejde deklarationer for hver enkel byggevare fra hver enkel producent er, at der er en risiko for at oplysningsmængden bliver så omfattende, at budskabet drukner i mængden af information. Hvis der derimod blev lagt fokus på en sammenligning af de enkelte byggematerialer, kunne der lettere opnås et overblik over oplysningerne, så eksempelvis en betonkonstruktion kunne sammenlignes med en trækonstruktion. At sammenligne materialer med hinanden vil være mere overskueligt. Men specifikke oplysninger for enkelt byggevareprodukter, der er fremstillet væsentligt anderledes end tilsvarende materialer, kan være nødvendige. Der har under arbejdet med forslag til miljødeklareringer af byggevarer vist sig den problematik, at det for forskellige byggematerialer er forskellige faktorer, der er de mest væsentlige i forhold til hele byggeriets og dets bestanddeles levetid. For eksempelvis isoleringsmaterialer og vinduer er isoleringsevnen af væsentlig mere relevans, end energiforbruget under produktion. Derimod er energiforbruget under produktion af tegl meget tungt vægtende, da her ikke opnås en reduktion i energiforbruget under byggeriets driftsfase. Det er vigtigt at brugerne af miljøvaredeklarationer er klar over denne type af

2.3 BEAT-programmet

51

problematikker, før miljødeklarationer af byggevarer kan anvendes direkte uden forbehold.62

2.3 BEAT-programmet Ved By og Byg er udviklet et beregningsprogram kaldet BEAT til beregning af miljøprofiler for byggevarer, bygningsdele og bygninger på baggrund af principperne for livscyklusvurderingen. Navnet på programmet, BEAT, er en forkortelse for Building Environmental Assessment Tool.

2.3.1 BEAT-programmets opbygning BEAT-programmet er et software, der består af tre dele:

• En database indeholdende data for energikilder, transportmidler, produkter, bygningsdele og bygninger.

• En brugerflade som tillader brugeren at tilføje, rette og slette data i databasen.

• En beregningsdel, som tillader brugeren at gennemføre beregninger for produkter, bygningsdele og bygninger og udskrive resultaterne på forskellig vis fx som input/output tabeller eller miljøprofiler.

BEAT kan principielt anvendes til miljøvurdering af ethvert produkt. Programmet er imidlertid designet og struktureret specielt med henblik på anvendelse i byggebranchen, hvor programmet kan anvendes af bl.a. byggevareproducenter, arkitekter og ingeniører. Ligeledes indeholder databasen i BEAT primært oplysninger om energikilder, transportmidler og produkter som anvendes i byggebranchen.63

BEAT's database

Den version af BEAT-databasen, som er udsendt sammen med BEAT 2002, indeholder data som kan grupperes under følgende fem overskrifter:

• Energikilder BEAT indeholder data for et antal almindeligt anvendte brændsler eller energikilder, eksempelvis naturgas, olie, kul, elektricitet. De fleste brændsler foreligger i to versioner. Dels en version som kun inkludere råstoffer (brændsler) og emissioner knyttet til indvinding, raffinering og transport af brændslerne. Dels en version som desuden indeholder typiske emissioner som optræder ved anvendelse af brændslerne i store stationære industrianlæg.

• Transportmidler Data (energiforbrug og emissioner) relateret til transport af et ton gods en km med forskellige transportmidler, eksempelvis lastbil, tog, skib.

62 Samtale med Ebbe Holleris Petersen 10. februar 2003 63 Dinesen, J., A. Hansen og J. Treldal (2001)


52

• Produkter By og Byg har indsamlet miljødata til databasen (forbrug af energi eller brændsler, råstoffer og produkter, samt emissioner til luft, vand og jord) fra et antal danske producenter af byggematerialer. Desuden er der primært fra litteraturen indsamlet data for indvinding af råstoffer, fremstilling af halvfabrikata og hjælpestoffer samt et antal produkter som ikke fremstilles i Danmark (primært metaller og plast).

• Bygningsdele Der findes i databasen data for bygningsdele som anvendes i dansk byggeri. Disse omfatter næsten udelukkende primære bygningsdele. Det drejer sig eksempelvis om fundamenter, terrændæk, etagedæk, kældervægge, ydervægge, indervægge, tagkonstruktioner, tagbelægninger. Overflader og installationer findes endnu kun i meget begrænset omfang, primært på grund af manglende data for de materialer som indgår heri. Det er særligt maling, spartel- og fugemasse, lim, metaller, plast der er svære et få fyldestgørende oplysninger om.

• Bygninger Databasen indeholder kun to bygninger, til demonstrationsbrug. Ud over ovennævnte data kan brugeren frit tilføje egne data, ligesom der kan rettes, slettes og tilføjes i ovennævnte data. By og Byg vil jævnligt udgive opdaterede versioner af databasen, efterhånden som nye data bliver tilgængelige. Det er dog væsentligt at bemærke, at By og Byg ikke systematisk indsamler miljødata. Disse indsamles derimod, i det omfang de behøves, i forbindelse med de forskningsprojekter som pågår på By og Byg.

BEAT's brugerflade

Brugerfladen i BEAT kan groft opdeles i tre dele:

• En del, hvor brugeren har mulighed for at definere en række grundlæggende størrelser som fx enheder (t, kg, g...), emissioner. Desuden defineres herunder alle kilder, som er anvendt i databasen, eksempelvis litteratur, personlige kontakter, andre databaser. Endelig defineres alle miljøeffekter som skal beregnes (drivhuseffekt, forsuring m.v.) samt de hertil hørende effektfaktorer for emissioner, samt normaliserings- og vægtningsfaktorer for råstoffer. Den typiske bruger vil sjældent have brug for at rette eller tilføje i nogle af disse (med mulig undtagelse af kilderne), da der allerede er defineret de fleste almindeligt anvendte enheder, emissioner og råstoffer, samt alle miljøeffekter fra UMIP-metoden, med de tilhørende faktorer.

• En del, hvor data for alle energikilder, transportmidler, produkter, bygningsdele og bygninger i databasen kan ses, rettes og slettes efter behov. Den typiske bruger vil almindeligvis kun have behov for at anvende den del, hvor nye bygninger defineres, samt evt. den del hvor nye

Note: Da der fra udlandet er blevet udvist betydelig interessen for BEAT, er der i BEAT blevet indføjet en ny facilitet, som tillader brugeren at vælge sprog. Foreløbig kan der vælges mellem dansk, engelsk, fransk, spansk og tysk.

2.3 BEAT-programmet

53

bygningsdele oprettes. En ny facilitet gør, at BEAT automatisk kan definere en bygning ud fra nogle få nøgledata om bygningen som ønskes defineret, eksempelvis bygningens geometri, antal etager og sammensætningen af bygningsdele.

• En del hvor der gennemføres beregninger for produkter, bygningsdele eller bygninger i databasen.

Beregninger i BEAT

Når brugeren har gennemført en beregning for f.eks. en bygning kan resultaterne af beregningen efterfølgende vises på forskellig vis, eksempelvis som input output tabeller, dvs. tabeller indeholdende alle de råstoffer og energikilder som indgår i f.eks. en bygning over hele dennes levetid (opførelse, drift, vedligeholdelse og nedrivning), samt de emissioner til luft, vand og jord som finder sted i forbindelse hermed. Et eksempel herpå kan ses i Bilag 2 A. Alternativt kan de også vises som miljøeffekttabeller, hvor råstofforbrug og emissioner er omregnet til miljøeffekter efter UMIP-metoden. Et eksempel herpå er vedlagt i Bilag 2 B. Resultaterne kan desuden præsenteres som såkaldte miljøprofiler i form af stavdiagrammer, hvor miljøeffekternes fordeling på de enkelte bestanddele kan ses, det kunne være fordelingen på den enkelte bygningsdele i en bygning. Et eksempel herpå kan ses i Bilag 2 C. Resultaterne af flere forskellige bereginger kan vises samlet, så de let kan sammenlignes, fx hvis brugeren har modificeret en bygning og gennemført en beregning for hver variant, for at se hvilken der giver de laveste miljøpåvirkninger Et eksempel herpå er vedlagt i Bilag 2 D. Endelig kan resultaterne præsenteres som såkaldte aggregerede miljøeffekter (summerede miljøeffekter, hvilket reducerer antallet af indikatorer) i form af miljøprofiler, hvor de aggregerede miljøeffekters fordeling på de enkelte bestanddele kan ses. Et eksempel herpå kan ses i Bilag 2 E.

2.3.2 Anvendelse og afgrænsning Som det ses af beskrivelsen af programmet er det en forholdsvis enkel sag at definere en ny bygning i BEAT og herefter gennemføre en beregning. Heraf kan dels bygningens samlede miljøpåvirkninger og dels deres fordeling på bygningens bestanddele illustreres. Herefter kan bygningen ændres og en ny beregning kan gennemføres, for at se om miljøpåvirkningerne fra den modificerede bygning skulle være mindre. På denne måde kan man prøve at udskifte enkelte bygningsdele fx en type ydervæg med en anden, eller prøve at udskifte energikilden til opvarmning af bygningen i driftsfasen med en anden, eksempelvis naturgas med fjernvarme, og herefter se de miljømæssige konsekvenser af ændringen. Herved kan en bygning, en


54

bygningsdel eller et byggevareprodukt hurtigt analyseres og miljømæssigt optimeres ved brug af BEAT. I BEAT-beregningerne medregnes energiforbrug for både fremstilling, transport og drift lige fra råstofudvinding til bortskaffelse. Selv energiforbruget til driftsbygningerne medtages. Der indregnes også ressourceforbruget i form af både materiale- og energiråstoffer, og desuden medtages affaldsmængderne.64 Transport medtages fra udvindingslokalitet for råstoffer til endelig indbygning i en bygning, og det skal angives hvilke transportmidler, der anvendes undervejs.65 I forbindelse med affaldsmængder, er der en række oplysninger, som programmet har mulighed for at tage højde for. Det er muligt, at angive hvor stort et materialespild der forventes ved opførelsen af bygningen. Der kan desuden angives, om affaldsmængderne kan forventes at blive genanvendt, afbrændt eller deponeret. BEAT regner de materialer der deponeres som output til jordmiljøet enten som volumenaffald eller som farligt affald. Materialer der genanvendes regnes som negativt forbrug af råstoffer. På den måde at forstå, at hvis et materiale i en bygningsdel kan genanvendes, trækkes den genanvendelige mængde fra bygningsdelens livscyklus-regnskab.

2.3.3 Problemstillinger ved brug af metoden Ved nærmere undersøgelse af programmet og dets muligheder har der vist sig en række komplikationer ved at benytte programmet i forbindelse med renoveringer. Der ligger I nogle tilfælde et problem i omfanget af informationer, det er muligt at få for de forskellige materialer. Det er eksempelvis ikke alle relevante oplysninger om emissioner fra produktionen af et materialer, der eksisterer. Det skyldes, at det udelukkende foretages målinger for de stoffer, der foreligger grænseværdier for. Derfor er der ikke altid muligt at operere med fuldt deklarerede produkter.66 Et produkt der er dårligt deklareret, kan måske umiddelbart få nogle fine resultater, hvor det ikke ser ud til, at der er mange negative miljøpåvirkninger i forhold til et fuldt deklareret produkt. Det er der dog taget højde for i programmet, idet der er en indikation af inputtenes omfang. Der er rød, gul og grøn farve afhængigt at om produktet er fyldestgørende dokumenteret, rimeligt dokumenteret eller mangelfuldt dokumenteret. Desuden fremkommer der sammen med de beregnede resultater en liste over mangelfuldt belyste forhold for beregningerne. Listen er dog oftest så lang, at det er svært at få et overblik og dermed en entydig indikation af omfanget manglende data for en konstruktion eller et produkt. En væsentlig faktor for BEAT-programmet er, hvordan levetiden vurderes, da miljøbelastningerne opgøres pr. år. Derfor vil det være en fordel i forhold til vurdering af den samlede miljøbelastning, hvis levetiden er så høj som muligt. Levetiden af et materiale anvendes i forbindelse med byggeri som 64 Dinesen, J., A. Hansen og J. Treldal (2001) 65 Dinesen, J., A. Hansen og J. Treldal (2001) 66 Samtale med Ebbe Holleris Petersen, 10. februar, vedlagt i Bilag 1 C

Volumenaffald: Affald, der ikke indeholder miljøfarlige stoffer og derfor kan behandles på den kommunale losseplads. Farligt affald: Affald, der indeholder farlige stoffer og derfor skal behandles på særlige behandlingsanlæg eller deponeres.

2.3 BEAT-programmet

55

betegnelse for, hvor længe materialet skønnes at være til stede i et færdigt byggeri. For materialer, hvor vedligeholdelsen er af særlig betydning for den forventede levetid, bør vedligeholdelsesintervaller tages med i vurderingen. Udskiftning af bygningsdele og materialer skyldes ikke udelukkende, at de oprindelige funktionskrav ikke længere opfyldes. Der kan være tale om forskellige andre hensyn, der gør en udskiftning nødvendig eller ønsket. Når det skal skønnes, vor længe et materiale eller en bygningsdel kan være til stede i et byggeri, bør følgende overvejelser tages med i vurderingen:

• Den funktionelle levetid, er det antal år, hvori de oprindelige funktionelle krav kan opfyldes.

• Den fysiske levetid, er det antal år, hvori risikoen for svigt er under en vis grænse.

• Den økonomiske levetid, er det antal år, hvori driften er totaløkonomisk forsvarlig.

• Den æstetiske levetid, eller modelevetiden, er det antal år, hvori den æstetiske kvalitet kan opretholdes.

• Den teknologiske levetid, er det antal år hvori teknik og brug lever op til den teknologiske udvikling.

• Den faktiske eller erfarede levetid, er det antal år der rent faktisk går mellem udskiftningerne.67

Eftersom levetiden er så væsentlig en del af en LCA, bør der ved renovering eller opførelse af et byggeri tages hensyn til, om det er praktisk muligt at foretage udskiftninger af materialer eller bygningsdele med en kortere forventet levetid end resten af bygningen. Der vil inden for samme byggemateriale være forskellige fremstillingsmetoder, der kan resultere i forskellige levetider. Desuden afhænger let nedbrydelige materialers levetid af, hvor udsatte de er i konstruktionen. Her kan være tale om materialer der er modtagelig over for mekaniske påvirkninger, eksempelvis gulvbelægninger med et dagligt slid, eller materialer der er letnedbrydelige ved fugtpåvirkninger eller ved påvirkning af UV-lys. Det vil i disse tilfælde være mere relevant at tage stilling til, hvor let materialet vil være at udskifte i tilfælde af nedbrydning, end hvor lang en forventet levetid vil være. Ved indtastning af forventede levetider skal det dog angives, om materialer og bygningsdele kan forventes at have den samme levetid som resten af byggeriet. Deraf beregnes, hvor mange udskiftninger der vil blive nødvendige i løbet af bygningens forventede levetid. Der medtages udelukkende kvantitative værdier i BEAT-værktøjet, der alle har udgangspunkt i de anvendte materialer. Det er ikke indarbejdet i programmet at vurdere kvalitative faktorer. Således tages arealforbrug for byggeriet og byggeriets indflydelse på lokale miljøforhold ikke med i vurderingerne. Heller ikke materialernes indeklimapåvirkninger, bygningens orientering i forhold til solindfald og zoneinddeling eller problemer i forbindelse med arbejdsforhold ved produktion og opførelse medregnes i den nuværende udgave af beregnings-

67 BPS (1997), afsnit MILJØDATA, p. 4.13


56

programmet. Det er dog et ønske, at få disse forhold implementeret i programmet, og projekter er sat i gang for at få disse forhold bearbejdet, så de kan tilføjes på et senere tidspunkt.68 Hvis resultaterne af arbejdet med beregninger af miljøprofiler for byggerier for alvor skal finde udbredelse i dansk projektering, skal de mere kulturelle og æstetiske påvirkninger fra byggeriet med i miljøvurderingsmodellen, for at også arkitekter vil benytte sig af resultatet. Om disse effekter skal og kan implementeres direkte i et beregningsprogram, er dog en større diskussion, da det om muligt er endnu mere diffust og svært at sætte størrelser på, end det er på de fysiske forhold.

2.4 Miljørigtig projektering Miljørigtig projektering er en betegnelse for, et styringsværktøj til at styrke miljøindsatsen under projekteringsfasen. Principperne for livscyklusvurderingen, danner grundlaget for Miljørigtig projektering. Formålet er dog ikke at udføre en gennemgribende LCA, men derimod en prioritering af, hvilke miljøeffekter der under planlægning og projektering, skal sættes ind over for. Målsætningen for miljørigtig projektering er, at miljøarbejdet skal integreres som en naturlig del af projekteringsarbejdet.69

”Miljørigtig projektering er en strategi, der har til formål at sikre miljømæssigt optimale resultater inden for en given ramme. Miljørigtig projektering er en projekteringsmetode, som beskriver, hvordan der ved planlægning og projektering gennemføres kortlægning, helhedsvurderinger og prioriteringer af væsentlige, miljøpåvirkninger og –effekter samt sikrer, at de miljømæssige virkemidler er anvendt i overensstemmelse hermed.”70

Metoden er resultatet af et udviklingsprojekt gennemført for Miljøstyrelsen, med økonomisk støtte fra Rådet vedrørende Genanvendelse og mindre Forurenende Teknologi. Projektarbejdet blev afsluttet i 1997 efter en høringsrunde, der resulterede i udgivelsen af to tykke ringbind med titlen ’Håndbog i miljørigtig projektering’.71 Projektet blev udført under ledelse af Foreningen af Rådgivende ingeniører i samarbejde med Praktiserende arkitekters råd, Statens Byggeforsknings-institut, Dansk Teknologisk Institut samt en række rådgivningsfirmaer og bygherrer.72

68 Samtale med Ebbe Holleris Petersen, 10. februar, vedlagt i Bilag 1 C 69 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSER 70 BPS (1999) 71 BPS (1997) 72 BPS (1997), Forord

2.4 Miljørigtig projektering

57

Figur 2-11: Miljøstyring i projekteringen. Kilde BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSER, figur 3.2

Miljøstyringen i projekteringen består af en række aktiviteter, der gennemarbejdes i hhv. programfasen, forslagsfasen og den endelige projektfase. Som det fremgår af Figur 2-11 består metoden af følgende fire hovedaktiviteter:73

• En miljøkortlægning, der i programfasen skal give en overordnet kortlægning af relevante miljøfaktorer ved projektet. Miljøfaktorerne inddeles i de tre typer af miljøpåvirkninger. Som tidligere beskrevet er der tale om påvirkninger, der giver effekter på ressourcer, sundhed og ydre miljø. I forslags- og projektfasen kortlægges yderligere miljøeffekter.

73 BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSER


58

• På baggrund af undersøgelser og opgørelser bliver de forskellige miljøeffekter og –påvirkninger prioriteret og vurderet på baggrund af bygherrens ønsker. Det sker både i program-, forslags- og projektfasen. Naturligvis bliver arbejdet mere detaljeret, jo længere projekteringen skrider frem.

• I programfasen udarbejdes herefter et miljømål for projektet i

samarbejde med bygherren. På baggrund heraf listes en række virkemidler, der vil kunne føre til opfyldelsen af de opstillede mål. Som dokumentation for dette arbejde udarbejdes et miljøprogram for projektet. I forslags- og projektfasen bliver der gjort status for miljøarbejdet.

• Endelig planlægges det videre arbejde ved udarbejdelsen af en

miljøplan for projektet. Denne plan ajourføres i takt med at arbejdets skrider frem.

I implementeringen af miljømæssige overvejelser i projekteringen er det væsentligt at bemærke, at der er flest frihedsgrader ved et projekts begyndelse, hvor det kun er de overordnede krav til byggeriet der er fastlagt. Det samme gør sig gældende for miljømæssige frihedsgrader. I takt med at projektarbejdet skrider frem, kommer der flere bindinger, og dermed begrænsninger for at inddrage miljømæssige virkemidler.

Figur 2-12: Frihedsgrader i et projektforløb. Kilde BPS (1997), afsnit METODEBESKRIVELSER, figur 3.3

Da der ikke findes nogle lovmæssige krav om miljøhensyn, har bygherrerne en stor opgave i at opstille miljømæssige krav allerede i udbudsmaterialet, så overvejelserne kommer i spil så tidligt som muligt. Som opfølgning på ’Håndbog i Miljørigtig Projektering’ er derfor udkommet en

2.4 Miljørigtig projektering

59

bygherrevejledning i miljørigtig projektering, hvor der er listet en række eksempler på, hvordan metoden gribes an ud fra bygherrens synsvinkel.74 Selve miljøarbejdet ved den miljørigtige projektering består af to hovedopgaver, nemlig miljøstyring og miljøfagligt arbejde. Miljøstyringen består i koordineringen af miljøarbejdet og den øvrige projektering. En væsentlig del af dette arbejde består i dokumentation af det udførte miljøfaglige arbejde, og udføres typisk af projektlederen. Det miljøfaglige arbejde består i indsamling, opgørelse, analyse og vurdering af projektets miljødata. Dette arbejde vil typisk blive udført at biologer, miljøingeniører eller andre med en miljøfaglig baggrund. Dokumentationen af miljøarbejdet indeholder to elementer, nemlig miljøprogrammet og miljøplanen. Miljøprogrammet beskriver de opstillede miljømål. Den indeholder en beskrivelse af byggeriets forudsætninger, en gennemgang af den planlagte miljøkortlægning, en prioritering af de miljøeffekter, der ønskes reduceret, og forslag til virkemidler til at opfylde miljømålet. Miljøplanen er et redskab til at sikre, at de opstillede miljømål bliver opfyldt. Planen skal sikre at de opstillede miljømål omsættes til handling, og at de forslåede virkemidler bliver indarbejdet i det øvrige projekteringsarbejde.

2.4.1 Problemstillinger ved brug af metoden Et af de væsentlige problemer ved ’miljørigtig projektering’ er, at den litteratur, der er udgivet om metoden, er meget omfattende, og at miljøarbejdet som det her er fremstillet, umiddelbart kan virke uoverkommelig. Det er nok de færreste rådgivende ingeniører, der umiddelbart vil gå i krig med den to ringbind tykke ’håndbog’. ’Håndbog for miljørigtig projektering’ indeholder en række anvisninger på. hvordan indsamling og håndtering af miljødata for byggematerialer og bygningsdele kan foretages. Men en stor del af ’håndbogen’ giver et meget kompliceret billede af dette miljøarbejde. Der er desuden en generel mangel på meget håndfaste og konkrete eksempler på det foreslåede miljøarbejde. Det kan virke indlysende, at tage miljøhensyn i projekteringen. Derfor mener nogle, at ’miljørigtig projektering’ som metode er ganske overdrevet. Men ved større projekter kan det være svært for de, der sidder med projekteringen af en mindre del, at overskue de forskellige miljømæssige konsekvenser, og dermed finde ud af, hvilke virkemidler der kan anvendes for at modvirke de potentielle miljøpåvirkninger. I denne situation vil metoden være en god rettesnor, der kan sikre at forskellige mulige miljømæssige tiltag kan kombineres mest optimalt. Ved de indledende miljøkortlægninger i programfasen kunne overslags-beregningsfunktionen i BEAT-programmet, hvor en på forhånd fastlagt bygningsudformning tildeles forskellige materialer, komme til sin ret. Desuden ville en miljødeklarering af byggevarer lette arbejdet med at indsamle oplysninger og data for forskellige byggematerialer.

74 BPS (1999)


60

2.5 Grønne regnskaber Grønne regnskaber er et redskab for vurderingen af en bolig eller et boligområdes energi- og ressourceforbrug under driftsfasen. Grønne regnskaber har vundet indpas i virksomheder, kommuner og boligområder. Regnskaberne har til formål at sætte tal og ord på de miljøforhold, der skyldes brug af en given bygning eller virksomhed. Hvor et økonomisk regnskab fortæller, hvordan det er gået rent forretningsmæssigt, fortæller et grønt regnskab, hvordan det er gået rent miljø- og ressourcemæssigt. Det grønne regnskab er i lighed med et traditionelt økonomisk regnskab et dobbelt bogholderi med debit og kredit. I det grønne regnskab betegnes debit og kredit hhv. input (stof og energi, der går ind i systemet) og output (stof og energi, der forlader systemet). Hvis der løbende udarbejdes grønne regnskaber for samme byggeri, kan resultaterne give en indikation af, hvor godt eller dårligt det går med udviklingen i stof- og energistrømmene det pågældende sted. For at lette tolkningen af et grønt regnskab er der, i lighed med et traditionelt økonomisk regnskab, indført nøgletal (også kaldet byøkologisk miljøindikatorer). Nøgletallene for stof- og energistrømmene opgøres i forhold enten til arealet af byggeriet eller antallet af beboere eller lejere i byggeriet.

Figur 2-13: I et grønt regnskab registreres ideelt set samtlige inputs og outputs i boligen. Kilde: Grøn guide, Vesterbro (2003)

Når et grønt regnskab er færdiggjort, giver det i sig selv ingen samlet miljøkarakter til det undersøgte byggeri. Først idet nøgletallene sammenholdes med andre nøgletal vil de give en indikation af bygningens miljø- og ressourcebelastning. Det grønne regnskabs fem nøgletal kan sammenlignes med samme bygnings nøgletal gennem en årrække, eller bygningen kan sammenlignes med lignende bygninger, og dermed give mulighed for at afslører et eventuelt overforbrug. Der kan naturligvis også sammenlignes med gennemsnitstal for danske husholdninger, samt med tal for højt og lavt forbrug. Værdier for opgørelser over gennemsnitlige nøgletal for danske husholdninger er angivet på By og Bygs hjemmeside. Men at sammenholde

2.5 Grønne regnskaber

61

værdierne med generelle gennemsnitsværdier kan give et meget dårligt sammenligningsgrundlag. Der er meget store forskelle på forskellige boligtypers forbrug særligt af varme. Det vil derfor give mere mening at sammenligne med gennemsnitlige forbrug i samme boligtype eller at undersøge udviklingen over en periode. Regnskabet viser energi- og ressourceforbrugene i den enkelte ejendom og giver dermed et redskab til at forstå sit forbrugs påvirkning af miljøet. Ligeledes er regnskabet et let anvendeligt styringsredskab til at forstå forbruget og finde de ‘sorte huller’ og derved indføre metoder til nedsættelse af et overforbrug. Et grønt regnskab giver et styringsredskab til nedsættelse af ressource-forbruget i bygningens driftsfase. Anvendelsesmulighederne for der grønne regnskab i den forbindelse er illustrere i Figur 2-14. Ved hjælp af det grønne regnskab bliver de faktiske forbrug i bygningernes driftsfase registreret, og der kan lægges budget for de fremtidige forbrug. På baggrund heraf kan udarbejdes målsætninger for en mulig reduktion. Målsætningerne kan bruges som grundlag for praktiske handlingsplaner for forbrugsreduktioner. Ved opfølgende at gennemføre grønne regnskaber kan handlingsplanernes resultater revideres eller det kan konstateres at målsætningerne realiseres.

Figur 2-14: Anvendelsesmuligheder for et grønt regnskab. Kilde: Grøn guide, Vesterbro (2003)

Ved at anvende grønne regnskaber kan der altså skabes en synliggørelse af ressourcestrømmene i et byggeri, der kan virke som incitament for byggeriets brugere til at reducere i forbrugene. Interessen for at anvende grønne regnskaber i boligregi har fået By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut, til at udvikle et standardkoncept, der gør det let at opstille et grønt regnskab for boligejendomme og sammenligne ejendomme indbyrdes. Til konceptet hører et regneark og en bruger-vejledning der kan hentes på By og Bygs hjemmeside. De principper, der


62

ligger indbygget i regnearket, er udviklet, så regnskabet i princippet kan anvendes på alle typer af ejendomme. 75 De input og output, der opgøres i By og Bygs regneark, vedrører dog kun dele af det totale regnskab, som ses i Figur 2-13. Den medtager på input siden Brændsler, Energi og Vand og på output siden Udslip og Affald. Den begrænsede datamængde begrundes med, at indsamlingen af oplysninger ellers ville blive så omfattende, at det ikke vil være praktisk muligt at opstille regnskabet. De oplysninger det grønne regnskab kræver er derfor elimineret til, hvad ejendomsadministrationen eller ejeren af en bygning normalt vil få oplyst fra kommune og forsyningsselskaber i diverse årsopgørelser. By og Bygs opgørelsesværktøj opererer med fem nøgletal for forbrugene i en bygning, en enkelt beboelse eller et større boligområde:

• Det samlede varmeforbrug (både rumopvarmning og varmt vand) i bygningen omregnet til MWh pr. person pr. år.

• Det samlede elforbrug i hele bygningen, både til privat- og fællesformål, opgjort som kWh pr. person pr. år.

• Det samlede vandforbrug, både grundvand og regnvand, i bygningen opgjort som m3 vand pr. år, evt. omregnet til et døgnforbrug i liter pr. person.

• Den samlede mængde affald (både husholdningsaffald og storskrald, dog ekskl. genbrug) fra bygningen opgjort som kg. affald pr. person pr. år.

• Den samlede CO2-emission fra bygningen knyttet til både varme- og elproduktion opgjort som ton CO2 pr. indbygger pr. år.

2.5.1 Problemstillinger ved brug af metoden Et grønt regnskab giver udelukkende informationer om miljøeffekterne fra et byggeris driftsfase. Det grønne regnskab giver ingen information om selve bygningens opførelse, om materialeforbrug i forbindelse med selve byggeriet og senere ombygninger eller nedrivning. Ligeledes inddrages ingen af de miljøeffekter et byggeri giver anledning til for beboerne, eller arbejdsmiljøforholdene under opførelse af bygningen og produktion af byggematerialerne. Et grønt regnskab kan dog give indikatorer for, hvilke driftsforbrug det vil være relevant at forsøge at reducere ved fremtidige renoveringer. Desuden kan et grønt regnskab validere eventuelle reduktioner i ressourceforbrug efter en renovering. Endnu en mulig anvendelse for et grønt regnskab er som indikation for brugerne af bygningen til at identificere, hvor de hver især kan sætte ind med fordel for at reducere deres forbrug. Det kræver dog en individuel forbrugsmåling, så f.eks. de enkelte boliger eller opgangene imellem kan sammenligne forbrug. Et grønt regnskab ville blive komplet, hvis der ud over de umiddelbart tilgængelige forbrug blev registreret forbrug af materialer til rengøring,

75 By og Byg (2003)

2.5 Grønne regnskaber

63

vedligeholdelse og reparationer i bygningen. En sådan opgørelse kræver dog et meget stort arbejde af vicevært eller en ejendomsadministrator, der står for indkøb og reparationer. Ved at opgøre samtlige indkøb vil der sættes endnu mere fokus på forbrugsvaner.


64

2.6 Sammenfatning af styringsværktøjer og vurderingsmetoder

I dette kapitel er gennemgået tre støtteværktøjer til brug for miljø-vurderingen af byggeri. Det drejer sig om livscyklusvurdering, BEAT-programmet og muligheden for miljømærkning af byggevarer. Desuden er beskrevet et egentligt styringsværktøj og en vurderingsmetode i form af miljørigtig projektering og grønne regnskaber. Endelig er det beskrevet, hvordan en miljødeklarering af et helt byggeri kan benyttes som støtteværktøj i forbindelse med både miljøstyring og miljøvurdering. Livscyklusvurderingen danner generelt grundlaget for en fyldestgørende miljøvurdering og ligger desuden til grund for den beskrevne metode til styring af projekteringen. Hvis der skal udarbejdes en gennemgribende miljøvurdering af et byggeri på baggrund af denne metode, kræver det uendeligt mange oplysninger, for at vurderingen bliver fyldestgørende. Den væsentligste problemstilling ved at anvende denne metode ligger derfor i afgrænsningen af de indgående oplysninger til brug for vurderingen. Problemet ved at skulle gennemføre en afgrænsning er, at der vil være en risiko for at overse eller negligere en meget problematisk miljøeffekt frem for mange effekter af mindre betydning. BEAT-programmet er et software, der indeholder en database, en brugerflade med mulighed for at tilføje oplysninger til databasen og en beregningsfacilitet, der kan give kvantitative miljøvurderingen er et byggeri, en bygningsdel eller en byggevare. BEAT-programmet kunne drage fordel af at give producenter mulighed for selv at indtaste oplysninger, hvis det blev promoveret som et meget anvendt redskab, med en uvildig kontrolforanstaltning eventuelt i form af stikprøvekontrol. Dermed ville producenterne måske føle sig ’tvunget til’ at give oplysningerne, hvis kravet var der fra forbrugerne (i form af bygherrer eller lovgivning). En anden mulighed kunne være, at tildelingen af en miljødeklarering for et byggevareprodukt gav adgang til en plads i BEAT-databasen via en uvildig kontrolforanstaltning, svarende til det Danske Miljømærkenævn, der i Danmark tildeler EUs miljømærkning og den Nordiske Miljømærkning. Det ville dog kræve en større udbredelse i anvendelsen af BEAT-programmet. Men hvis databasen blev mere fyldestgørende, kunne dette måske blive en naturlig følge. Miljødeklarering af byggevarer kunne i kombination med brugen af BEAT give en let tilgængelig metode til udarbejdelse af en miljøvurdering. Miljødeklareringen af byggevarer kan, som det foreløbige forslag er udformet, ikke stå alene, da det primært er materialets ressourceforbrug under produktion, der lægges vægt på. Dermed opstår en risiko for at forholdene under brug af materialet i byggeriets driftsfase negligeres.

2.6 Sammenfatning af styringsværktøjer og vurderingsmetoder

65

Et styringsværktøj til brug forud for opførelsen af et byggeri er miljørigtig projektering. En væsentlig problemstilling i forbindelse med metoden, som den er fremstillet i ’Håndbog i miljørigtig projektering’ er, at den kan virke for omfattende i beskrivelse og omfang til at vinde stor udbredelse, da det er meget omfattende og dermed arbejdskrævende. Hvis der ikke er et direkte behov for at anvende metoden i form af et eventuelt lovkrav, er merudgiften for arbejdet for stor til at bygherrer frivilligt vil betale for den ekstra arbejdsindsats. Hvis metoden fra et bygherre synspunkt skal vide større indpas, skal der være en mere håndgribelig beskrivelse for bygherrer, der kan give en overskuelig indgang til metoden. Alternativt kunne bygherrerådgivere promovere sig selv ved at tilbyde rådgivning i anvendelsen af metoden. De kunne så give bygherren ideer til, hvor miljørigtige initiativer ikke vil koste mere end traditionelle tiltag evt. i et totaløkonomisk perspektiv. En evalueringsmetode til vurdering af eksisterende bygger er udarbejdelsen af et grønt regnskab. Metoden kan benyttes som værktøj til kontrollerende opfølgning af miljømålsætninger. Desuden kan metoden medvirke til at påvirke holdninger og brugeradfærd. I forbindelse med renovering kan metoden desuden bruges til at identificere særlige fokusområder, hvor en reduktion af forbrug kan give en særlig stor effekt. Miljødeklarering af bygninger kan benyttes både som et styringsværktøj under projekteringen af et byggeri og som en vurderingsmetode efter opførelsen af et byggeri. Miljødeklareringen af bygninger kan ydermere benyttes i større planmæssig sammenhæng, hvor kommuner kan indarbejde krav i lokalplaner eller ved salg af byggegrunde til miljøklassificeringen af kommende byggeri. Her kan være tale om en form for klausul på salg af byggegrunde som eksempelvis i Roskilde Kommune.76

76 Se avisartikel fra Roskilde Dagblad, vedlagt i bilag 6

Kapitel 3 Økologiske tiltag ved bygningsrenovering

66

3 Økologiske tiltag ved bygningsrenovering

I dette og de følgende kapitler behandles de miljømæssige forhold ved renovering af boligbygger i danske købstæders bykerner oprindeligt opført omkring det forrige århundredeskifte. I dette kapitel opdeles byggeriet, der i de foregående kapitler har være behandlet under et. Det sker, ved at forskellen mellem renovering og nybyggeri ridses op. Kapitlet indeholder en beskrivelse af den historiske udvikling i plads- og ressourceforhold i det danske byggeri gennem det sidstes århundrede. Kapitlet rundes af med en beskrivelse af, hvilke miljømæssige forhold, der kan tages i betragtning i forbindelse med renovering af etageboligbyggeri opført omkring sidste århundredeskifte. Det sker ved udarbejdelsen af en tjekliste.

På baggrund af de foregående kapitlers gennemgang af indgangsvinkler til miljømæssige vurderinger af byggeriet, skal der opstilles en tjekliste for, hvilke emner der bør være repræsenteret i en renoveringssag, for at der kan blive tale om en renovering med økologiske tiltag. I de foregående kapitler har byggeriet været beskrevet som en helhed, der dækker over både nybyggeri, vedligehold, ombygninger, delvis nedrivning og renovering. Der er ikke blevet skelnet skarpt mellem nybyggeri og renovering. Det skal her gøres klart, hvori de væsentligste forskelle ligger mellem renovering og nybyggeri. I afsnit 1.4 ’Byøkologi’ er det beskrevet, at en bred vifte af tiltag kan indgå. Derfor skal der her eksemplificeres, hvilke virkemidler, der kan anvendes for at reducere miljøpåvirkningerne fra renovering. Ved miljøvurdering i forbindelse med renovering må det være oplagt at tage både de oprindelige konstruktioner og selve renoveringen, de forventede fremtidige reparationer, vedligeholdelse og endelig nedrivning og bortskaffelse med i en samlet vurdering. Ved at gøre det, kommer hele bygningens livscyklus med i vurderingen, som det er forudsat i livscyklusvurderingsprincippet. De renoveringssager der i dette og det følgende kapitel vil blive behandlet er renoveringer af den ældre boligmasse den gamle bykerne i danske købstæder i form af etageboligbyggeri opført før sidste århundredeskifte. Det er valgt, at afgrænse undersøgelsen til selve bygningskroppen. Det vil sige yder- og indervægge, fundament, tag og etageadskillelser. For at kunne vurdere de miljømæssige påvirkninger fra driften af bygningen skal dog også gennemgås, hvilke installationer der må forventes udskiftet. Da byggelovgivningerne ved disse bygningers oprindelige opførelse var forskellige i København og de øvrige købstæder, er det her valgt at tage udgangspunkt i forholdene i København. De typiske renoveringer af denne type boligbyggeri består dels i reparationer af direkte skader på træ, tag og murværk, dels i en modernisering af de tekniske installationer såsom køkkener, bad og varmeinstallationer. Er der tale om små lejligheder, vil de ofte blive sammenlagt til større boliger. I nogle tilfælde vil der derudover blive isoleret og udskiftet vinduer eller opsat forsatsruder.

3.1 Renovering til forskel fra nybyggeri

67

For at en renoveringssag kan kvalificere som indeholdende økologiske tiltag, må der være tale om renoveringer med tiltag udover almindeligt forekommende renoveringstiltag.

3.1 Renovering til forskel fra nybyggeri Der findes mange grader af renovering. Under betegnelsen kan mange aspekter indgå. Alt fra den årlige vedligeholdelse, simple småreparationer, over mere modernisering og ombygninger, til gennemgribende renoveringer og tilbygninger. I nogle tilfælde kan ombygningerne være så omfattende, at det kan være svært at skelne fra nybyggeri. I dette projektarbejde er renoveringer principielt opfattet som alle arbejder, der udføres på eksisterende byggeri. Dog skal arbejdet have et sådant omfang, at der er behov for professionel projektering og styring. Ved renoveringer og ombygninger af eksisterende byggeri er der selvsagt en række forhold, der giver begrænsninger og udfordringer for arbejdet. Her er tale om en byggeplads i tre dimensioner til forskel fra nybyggeri, hvor der umiddelbart kun skal tages stilling til den plane byggegrund. Der er en række forhold, der skal tages hensyn til ved nybyggeri i form af lokalplaner, geotekniske forhold, og mange andre faktorer. Men arkitekt og bygherre har ikke nær så mange bindinger, som ved renovering og ombygning. Lokalplaner og geotekniske forhold er blot en lille del af de mange faktorer, der skal tages stilling til ved renovering og ombygning. Da der allerede findes en bygning på stedet, vil der være fastlagt en række geometriske, materialemæssige og eventuelt historiske forhold, som ombygningerne skal tage højde for. Der skal tages stilling til hvor stort et omfang ombygningen skal have. Skal der sammenlægges lejligheder? Hvor stort kan et nyt badeværelse blive under de eksisterende forhold? Kan en tilbygning løse pladsbehovet? - Og meget andet. I afsnittet 1.5 ’Miljøpåvirkninger fra byggeriet’ er allerede nævnt nogle af de forhold, der gør renovering forskellig fra nybyggeri med henblik på miljøpåvirkninger. Ved renovering skal der tages stilling til eksisterende bygningsdeles ydeevne, vedligeholdelsesgrad og fremtidige vedligeholdelsesbehov, restlevetid samt miljøpåvirkninger i forbindelse med den resterende levetid af bygningen. Nybyggeri derimod indebærer udelukkende stillingtagen til nye bygningsdele. Ved renovering bør effekterne fra de bygningsdele, der skal rives ned eller fjernes og bortskaffes, tages i betragtning. Desuden bør nye og supplerende bygningsdele tages med i en vurdering. Ved nybyggeri er det derimod udelukkende etableringen af nye bygningsdele, der skal tages med i vurderingen. Med hensyn til opgørelsen af miljøpåvirkninger bestemmes de normalt som de samlede miljøpåvirkninger fordelt over den forventede levetid. Opgørelsen resulterer dermed i en værdi pr. år.


68

Hvis bygningen allerede har eksisteret i omkring et århundrede før det aktuelle renoveringsarbejde påbegyndes, kan der argumenteres for, at den årlige miljøbelastning skal fordeles over den forventede fremtidige levetid samt den tid, bygningen allerede har eksisteret. Dermed bliver den samlede forventede resterende levetid for hele bygningen øget med omkring 100 år. Ved en sammenligning med miljøpåvirkningerne pr. år fra nybyggeri med samme forventede fremtidige levetid som et nyrenoveret byggeri, vil den renoverede bygning få en fordel af de år, den allerede har eksisteret. I Danmark findes der eksempler på bygninger, der allerede har eksisteret i 800 år. Danmarks ældste bindingsværkshus findes i Ribe og er fra slutningen af 1400årene. Også en række danske domkirker er eksempler på byggeri, der har stået i adskillige århundreder.

3.1.1 Allokering af miljøpåvirkninger i byggeriets livscyklus

I forhold til miljøvurderingen er allokeringen af de forskellige miljøpåvirkninger en del mere kompliceret ved renoveringsarbejder end ved nybyggeri. Det vil ofte være muligt at opgøre de samlede miljøpåvirkninger for fremstilling, genanvendelse og bortskaffelse som beskrevet i afsnittet om LCA-metoden. Det er imidlertid ikke muligt objektivt at fordele effekterne af disse miljøpåvirkninger på de enkelte faser i byggeriets samlede livscyklus. Er det den oprindelige bygherre eller de der vedtager at bygningen skal nedrives eller ombygges, der skal have taget stilling til, hvordan mulighederne for bortskaffelse af byggematerialer er på tidspunktet for endelig nedrivning og bortskaffelse af bygningen? Der er i litteraturen foreslået en række allokeringsprincipper. I det følgende er fire principielle metoder til allokering af effekterne gengivet. Med et konstrueret eksempel demonstreres principperne for, hvordan energiforbruget til produktion, genanvendelse og bortskaffelse af et byggeri kan fordeles på de forskellige brugere i bygningens livscyklus. Dermed beskrives, hvem der stilles til regnskab for ressourceforbrugene i bygningens samlede levetid. I de fire eksempler er det den samme totalenergi, der er allokeret.77 De forskellige brugere af byggeriet skal opfattes som de, der anvender byggeriet igennem hele dets livscyklus. Den første bruger er dermed den oprindelige bygherre, der står for opførelsen af bygningen. Brugere i løbet af bygningens levetid sørger for vedligeholdelse, renovering og ombygninger. Den sidste bruger skal opfattes som den, der står for byggeriets endelige nedrivning. De samme principper vil gælde for allokeringen af andre miljøpåvirkninger. Det princip, der er gengivet i Figur 3-1 allokerer energiforbruget til såvel produktion og bortskaffelse til den første bruger i bygningens livscyklus. Ved renovering eller ombygning ses her fuldstændig bort fra den oprindelige opførelse og senere bortskaffelse af byggematerialerne.

77 Petersen, E.H. (1997), p. 20


69

Denne metode er relevant ved nybyggeri, hvor den vil give et incitament til at overveje anvendelse af genanvendelige materialer og materialer med lavt energiforbrug ved fremstilling og indbygning.

Figur 3-1: Produktion og bortskaffelse allokeres til den første bruger af produktet og genanvendelse til de øvrige brugere. Kilde: Petersen, E.H (1997), figur 5.

Nedenstående allokeringsprincip giver et forsøg på at placere de forskellige forbrug, hvor de rent faktisk finder sted i bygningens livscyklus. Ved renovering eller ombygning tages hverken stilling til oprindelig opførelse eller endelig bortskaffelse. Om materialerne kan bortskaffes er udelukkende op til den sidste bruger af byggeriet.

Figur 3-2: Produktionen allokeres til den første bruger af produktet, genanvendelse til de mellemliggende brugere og genanvendelse og bortskaffelse til den sidste bruger. Kilde: Petersen, E.H (1997), figur 6.


70

Figur 3-3: Produktion, bortskaffelse og genanvendelse allokeres med 50% til henholdsvis første og sidste bruger. De mellemliggende brugere allokeres kun genanvendelsen. Kilde: Petersen, E.H (1997), figur 7.

I Figur 3-3 fordeles energiforbruget ved fremstilling og bortskaffelse på opførelses- og nedrivningsfasen af byggeriet, mens genanvendelsen er fordelt over alle perioder i livscyklusen. Her er tale om endnu en metode, hvor der ved renovering ses helt bort fra de oprindelige materialers energiforbrug og mulighed for genanvendelse.

Figur 3-4: Produktion, genanvendelse og bortskaffelse allokeres ligeligt på alle brugere Kilde: Petersen, E.H (1997), figur 8.

Endelig er her det allokeringsprincip, som må være mest relevant ved renovering og ombygning af et byggeri. Her fordeles produktion, genanvendelse og bortskaffelse ligeligt på alle faser i livscyklusen. Dermed skal der ved renovering tages hensyn til, at byggeriet allerede har eksisteret i en årrække, og de projekterende har et stærkt incitament for at anvende materialer, der vil give byggeriet en fortsat lang levetid. Det er dette princip, der i dette projektarbejde er vurderet som det mest værdifulde udgangspunkt for en miljøvurdering af renoveringssager.


71

Under alle omstændigheder er det væsentligt, at gøre sig klart, hvordan allokeringen er på de forskellige faser i livscyklusen ved en LCA. Det må være lige så relevant ved renovering som ved nybyggeri at tage hensyn til fremtidige muligheder for anvendelse af byggeriet. Ligeledes skal der både ved nybyggeri og renovering være tale om minimale miljø-påvirkninger ved fremstilling og opførelse eller indbygning og ved endelig nedrivning og bortskaffelse af materialer. Ved renovering er den store forskel fra nybyggeri, at der både bør tages hensyn til det eksisterende byggeri og de materialer og bygningsdele, der tilføres ved renoveringen.

3.1.2 Anvendelse af BEAT ved renovering Hos By og Byg er der udført to pilotprojekter, med formål at gennemføre miljø- og energivurderinger af renoveringssager.

• Det ene projekt havde til formål at undersøge mulighederne for at anvende programmet BEATs egnethed til miljøvurdering af renovering med alternative opvarmningsmetoder ved hjælp af vedvarende energikilder, sammenholdt med etablering af centralvarmeanlæg, som det traditionelt gennemføres ved renoveringssager. Desuden blev tre forskellige renoveringer af små lejligheder uden bad sammenholdt. Projektet blev gennemført under ledelse af Ebbe Holleris Petersen, og resultatet af projektet er dokumenteret i By og Byg Dokumentation 005.78

• Det andet projekts formål var, at sammenligne renovering af ældre

byggeri med nedrivning og efterfølgende nybyggeri ud fra ressourceforbrug. Projektet er gennemført under ledelse af Klaus Hansen, og resultatet af dette projekt er dokumenteret i By og Byg Resultater 007.79

Ud fra disse to pilotprojekter er det konstateret, at det kan lade sig gøre, at regne på forskellige renoveringers effekter på miljø- og energiforholdene ved hjælp af BEAT-programmet, og ved at sammenholde energiforbrug til renovering eller nedrivning og nybyggeri med ressourceforbrug under drift. Begge projekter har til formål at sammenligne forhold i tilfælde med miljømæssige overvejelser med standardiserede tilfælde uden egentlige miljømæssige overvejelser. Heri ligger en forskel til dette eksamensprojekt, der har til formål at udarbejde en let tilgængelig vurderingsmetode til brug ved projektering og efterfølgende evaluering af renoveringssager. Metoden der er anvendt til analyserne i projekterne hos By og Byg kan dog bruges som inspiration til en mulig fremgangsmåde. På Figur 3-5 er gengivet hvilke bygningsdele der er taget stilling til, ved sammenligningen af miljøpåvirkningerne fra renovering af ældre

78 Petersen, E.H. (2001) 79 Hansen, K. (2001)


72

etagebyggeri sammenholdt med nedrivning med efterfølgende nybyggeri. Her angiver de sorte felter bygningsdele der ikke tages i betragtning. De hvide felter illustrerer bygningsdele, der er medtaget i vurderingen. Den samme afgrænsning er valgt i projektet, der miljøvurderer renovering med energibesparende foranstaltninger og installering af nye baderum.

Figur 3-5: Nedrivning med efterfølgende nybyggeri sammenholdt med renovering. Kilde: Hansen, K. (1999), figur 1.

I begge projekter er det valgt at se bort fra de eksisterende bygningsdele, det hidtidige driftsforbrug i bygningerne og den endelige afskaffelse af de eksisterende byggematerialer . Det sker ud fra der to principielle begrundelser.

• Den ene årsag er, at for at kunne sammenligne forskellige mere eller mindre energi- eller materialebesparende teknikker med en reference i form af tilsvarende traditionelt anvendte løsninger, må andre påvirkninger elimineres, så resultaterne ikke forstyrres.80

Dette er en meget relevant afgrænsning, da en sammenlignende analyse principielt kun kræver, at de centrale forskelle for forskellige tilfælde sammenholdes. Andre detaljer, der kan påvirke resultatet, holdes dermed udenfor sammenligningen. Ved hjælp af afgrænsningen, der før er nævnt som en central faktor under miljøvurderinger, er parametrene der indgår i miljøvurderingen gjort ens for de sammenlignede tilfælde. 80 Petersen, E.H. (2001), p. 9


73

• Den anden årsag er, at analyserne der udføres nu handler om, hvilke effekter de tiltag, der udføres nu, vil give af konsekvenser fremover. De beslutninger, der er taget for mange år siden, kan man alligevel ikke gøre noget ved. Ligeledes kan man sige, at de eksisterende bygningsdele har tjent deres tid ud. De står godt nok stadig, men det er ud over den levetid der kan forventes. Derfor er de eksisterende bygningsdele ‘miljømæssigt gratis’. 81

Også denne indgangsvinkel kan siges at være baseret på rimelige overvejelser, at vi i dag ikke skal stå til regnskab for, hvordan de undersøgte bygninger oprindeligt er konstrueret. Det kan dog påpeges, at der kan være tale om bygninger, der allerede har stået omkring 100 år, og oprindelig er bygget af materialer, der kan betegnes som værende økologiske. At de oprindelige konstruktioner slet ikke tages med i den samlede vurdering må betegnes som en væsentlig problemstilling. Det er en fordel, når der er tale om en sammenlignende miljøvurdering, at afgrænsningen af vurderingen er ens for de sammenlignede tilfælde. Men ved en samlet evaluering af netop renovering af eksisterende byggeri, må det være væsentligt, at den tid bygningerne allerede har stået, indgår i den samlede evaluering. Resultatet af analysen af de tre badeværelsesrenoveringer var, at der under alle omstændigheder blev skabt en forøget mængde miljøbelastninger, der ikke havde været der før renoveringen. Ingen af bygningerne havde haft badeværelser før renoveringen, så forbruget af varmt og koldt brugsvand steg væsentligt som følge af renoveringen. Derudover blev der tilført bygningen en række materialer, hvilket naturligvis også giver anledning til miljøpåvirkninger. Et af de vurderede eksempler på badeværelsesetablering bestod af tilføjede elementbadeværelsestårne. I dette tilfælde blev bygningens areal ændret, og der var derfor et problem med at sammenligne de opgjorte resultater, som opgøres pr. m2, i de udarbejdede grønne regnskaber før og efter renovering. 82 Det viser sig, at der i BEATs database mangler oplysninger for en række af de materialer, der indgår i byggevareprodukter, der anvendes i forbindelse med etableringen af de undersøgte alternative energikilder. Det drejer sig blandt andet om solceller, plasttyper og en række metaller. Det giver anledning til en række antagelser med hensyn til indgående materialer, der kan påvirke resultaterne. Disse materialer bør derfor med tiden indføjes i BEATs database. De materialer der er tale om vil i øvrigt kunne indgå i oplysningerne for andre typer af installationer så som vvs-arbejde både i nybyggeri og renovering.83 Der blev også lavet en sammenligning af renovering og nedrivning, med efterfølgende nybyggeri.84 Da der også her ses helt bort fra de eksisterende

81 Samtale med Ebbe Holleris Petersen 10. februar, vedlagt i Bilag 1 C 82 Petersen, E. H. (2001), pp. 29-30 83 Petersen, E. H. (2001), p. 34 84 Af Klaus Hansen resulterede i ‘By & Byg Resultater 007. Renovering eller nybyggeri’

Note: I BEAT sættes der som default en levetid for bygninger på 60 år. Brugere af programmet kan naturligvis ændre dette manuelt, men det er standarden.


74

bygningsdele, giver renovering anledning til en forøgelse af miljø-påvirkningerne. Sammenlignet med nybyggeri, der kan give en langt større mulighed for højisolering, der vejer tungt i det samlede energiforbrug, giver det fordelagtige resultater for nedrivning med efterfølgende nybyggeri. Det er dog problematisk, at de eksisterende bygningsdele ikke medtages i den samlede vurdering. Det må give et forvrænget billede, at de oprindelige materialers fremstilling, og den hidtidige lange levetid for hele bygningen ikke medtages i vurderingen, da den er baseret på principperne for en livscyklusvurdering. På baggrund af de her beskrevne undersøgelser blev BEATs databases indhold tidligt i projektfasen undersøgt for relevante oplysninger om materialer og bygningsdele. Her viste det sig, at en del relevante materialer og bygningsdele stadig mangler. Eksempelvis findes kun ét vindue, der er så gennemdokumenteret, at det har fået ’grøn’ karakter i oplysningsoversigten. Desuden har BEAT-programmet ingen information, der kan bruges i forhold til de oprindelige konstruktioner og deres fremstillingsmetoder. Derfor vil det være behæftet med meget omfattende tilnærmelser, hvis de oprindelige konstruktioner skal inddrages i den samlede miljøvurdering af de undersøgte ejendomme. På grund af de manglende oplysninger i databasen og manglende muligheder for at inddrage de oprindelig materialer i miljøvurderingen, vil anvendelsen af BEAT give anledning til så mange tilnærmelser, at resultaterne vil blive behæftet med meget store usikkerheder. BEAT-programmet giver kun et udsnit af de mange faktorer, der bør være med i en samlet miljømæssige vurdering af et byggeri. Der er i programmet lagt stor vægt på energiforholdene i et byggeris livscyklus. Dette er en væsentlig del af det samlede billede; men det efterlader en række uafklarede faktorer, der også er vigtige at have med i en samlet miljøvurdering. Denne faktor kombineret med de beskrevne overvejelser betyder, at det er valgt ikke at benytte BEAT-programmet til det videre arbejde i dette eksamensprojekt.

3.2 Byfornyelse En beskrivelse af byfornyelse fremgår af den danske Encyklopædi.

”Byfornyelse, byomdannelse, ændring af en ældre by eller et byområde. I en mere snæver betydning er byfornyelse den offentligt støttede indsats, der gennemføres efter Byfornyelsesloven. Formålet med byfornyelseslovgivningen er at gøre utidssvarende boliger og boligområder tidssvarende. Indsatsen omfatter hovedsageligt genopretning, forbedring og nedrivning af utidssvarende boliger samt etablering af gårdanlæg i karréen.”85

I følge Danmarks Statistik fandtes der i Danmark i år 2002 ca. 150.000 boliger uden eget toilet, bad eller centralvarme. Blandt disse er manglende bad den mest udbredte, da det forekommer i 84% af boliger med

85 Danmarks Nationalleksikon (1995)

3.2 Byfornyelse

75

installationsmangler. Manglende køkken forefindes i 28% af de mangelfulde boliger, mens 22% mangler eget toilet og 22% mangler centralvarme.86 De lejligheder, der har sådanne mangler, er gennem de senere år blevet fornyet med offentlige tilskud efter lov om byfornyelse og boligforbedring, ved at indlægge bad og toilet i lejlighederne. Der er ligeledes blevet installeret centralvarmeanlæg, som gør opvarmningen nemmere for beboerne. Uden centralvarme skal der foretages individuel opvarmning i hver bolig. Det kan ske med elopvarmning eller med eksempelvis petroleum eller koks, som skal bæres op i lejlighederne. Boligstandarden i byerne er gennem de seneste årtier steget som følge af byfornyelsesindsatsen. Det anslås, at 100.000 boliger fra 1980 til 2000 er moderniseret med offentlig støtte. Trods det er andelen af utidssvarende boliger stadig høj.87 Samtidig med at boligstandarden i byerne er steget, er der sket en nuancering af begrebet en tidssvarende bolig. Ud over boligareal og sanitære forhold er det i dag også et spørgsmål om bokvalitet, ressourceforbrug, bæredygtighed og boligens nære områder. At gøre boliger tidssvarende indebærer, ud over renovering af boliger med egentlige installationsmangler, også ombygning af andre typer af boligbyggeri, der ikke længere lever op til nutidens krav. Siden slutningen af 1990erne er der igangsat en række såkaldte kvarterløftprojekter i Københavns Kommune, hvor der gennemføres en koncentreret forebyggende indsats i de pågældende kvarterer. Indsatsen er tværgående og retter sig både mod fysiske, sociale og kulturelle problemer. Der er således afsat penge til boligforbedring, friarealforbedring, til en boligsocial forbedring og til forbedring af offentlige gader, pladser og grønne friarealer.

3.2.1 Lovgivningen bag byfornyelse Byfornyelsesloven, som den er formuleret i dag, har baggrund i en række love, der strækker sig tilbage til ’Lov om Boligtilsyn og Sanering af usunde Bydele’ fra 1939. Denne lov havde som hovedmål, at bekæmpe usunde boliger og bydele ved nedrivning og efterfølgende nybebyggelse. Heraf stammer ordet sanering, der betyder ’at gøre sund’. I 1959 blev ’Lov om sanering og usunde bydele’ vedtaget. Denne lov inde-holdt bestemmelser om gennemførelse af renovering af boligejendomme. 88 I efterkrigsårene og frem til begyndelsen af 1970erne var der sket en omfattende vækst i det danske boligbyggeri. Århundredets byvækst var her kulmineret med en tredobling af byarealet, en femdobling af bilparken og en fuldstændig fokusering på livet i de nybyggede forstadsområder frem for livet i byerne. Med energikrisen og den generelle økonomiske stagnation blev denne vækst bremset. Samfundsudvikling og nybyggeri gik i stå, og fokus blev i stedet rettet mod de eksisterende byer.89 Da ’Saneringsloven’ var blevet vedtaget i 1969, kunne der på grund af denne samfundsmæssige stagnation for alvor komme gang i arbejdet med at bekæmpe usunde boliger i byerne. Ud over at bekæmpe direkte usunde

86 Danmarks Statistik (2002), p. 310 87 Nielsen, J.V. (2001), pp. 26-27 88 Danmarks Nationalleksikon (1995) 89 Nielsen, J.V. (2001), p. 11


76

boliger havde Saneringsloven til hensigt, at etablere tidssvarende boliger.

Det var første gang, denne formulering var indskrevet i loven.90 Op gennem 1970erne var saneringsplanerne oftest synonym med omfattende nedrivninger af karréer, og totale rydninger. Dette blev gennemført, uden at beboerne blev hørt, hvilket førte til omfattende beboerprotester. Protesterne kulminerede i 1980 med den planlagte rydning af en byggelejeplads, ’Byggeren’, på indre Nørrebro i København. Her medførte modstanden en af de største politiaktioner i mange år. De omfattende protester gav anledning til ændringer i Saneringsloven, der lagde vægt på beboerinddragelse og gav flere renoveringer end nedrivninger.91 I 1983 trådte ’Byfornyelsesloven’ i kraft. Lovens titel skulle markere en afstandtagen til begrebet sanering. Samtidig blev den hidtidige centraliserede styring af byfornyelsen erstattet af en decentral procedure. Her blev det op til de enkelte kommuner at fastlægge byfornyelsens indhold og niveau. Den centrale prioritering af midlerne blev alene varetaget gennem tildeling af årlige bevillingsrammer til kommunerne på grundlag af byfornyelsesbehov og byfornyelsesønsker. 92 I dag er det de enkelte kommuner, der vedtager beslutninger om byfornyelse og boligforbedringer. På baggrund af byfornyelsens historie, er beboernes medinddragelse i byfornyelsesplanerne meget væsentlig. Derfor er der fastlagt regler, som skal sikre, at beboere og andre berørte får mulighed for at diskutere og kommentere kommunernes planer. Både ejere og beboere kan efterfølgende nedlægge veto mod flere typer af forbedringer. Ved veto kan kommunen kun kræve arbejder gennemført, der vedrører tidssvarende opvarmning, afhjælpning af sundheds- og brandfarlige forhold, foranstaltninger af almen betydning eller basisinstallationer.93 Det kan give anledning til store udfordringer for projekteringen og udførelsen af renoveringerne, at beboerne har denne vetoret. Der skal en omfattende styring til, for at de forskellige beboerønsker kan opfyldes i de enkelte boliger. Et sted vil beboerne måske genbruge deres køkkenelementer på trods af, at alle andre lejligheder i ejendommen får nye elementer. Andre har måske behov for handicapvenlige dørtrin og skydedør til badeværelset, mens andre igen ikke vil have en dør mellem stue og køkken. Af samme grund kan det være problematisk at gennemføre standardiserede systemløsninger for en hel ejendom. Særligt vetoretten i forhold til nye køkkener og badeværelser kan give problemer, eksempelvis med lodrette gennemføringer af ventilationskanaler og rørføringer. Det er derfor af stor betydning, at alle beboere i en ejendom, der står over for byfornyelse, kan komme til enighed om omfanget af ombygningerne.94 De offentlige tilskud gives efter det princip, at vedligeholdelses- og genopretningsarbejder betales fuldt ud af staten og kommunen i det omfang, det ikke giver anledning til værdistigninger. Dermed bliver huslejestigningen

90 Danmarks Nationalleksikon (1995) 91 Nielsen, J.V. (2001), p. 13 92 Danmarks Nationalleksikon (1995) 93 Københavns Kommune (2003) 94 Jvf. Samtale med Finn Nielsen, EKJ, under byggepladsrundvisning, se Bilag 1 B

3.2 Byfornyelse

77

i private udlejningsejendomme højest svarende til lejen i almennyttigt boligbyggeri.95 Forbedringsarbejder, der giver anledning til en værdistigning, gives der ikke direkte tilskud til, men de kan finansieres med lån, hvor der gives tilskud til ydelserne.

3.2.2 Byfornyelse i Københavns Kommune I Københavns Kommune er byfornyelsens mål ud over at bringe boligerne til en tidssvarende standard også, at sørge for etableringen af bedre friarealer for beboerne, samt at skaffe flere gode familieboliger. Det sker ved at kommunen stiller krav om sammenlægning af små lejligheder på under 50m2, samt indretning af nye boliger i eksisterende tagetager og tidligere erhvervslejemål.96 Borgerrepræsentationen udpeger hvert år indsatsområder for bygnings-fornyelse. Områdets ejere, beboere og erhvervsdrivende informeres af et byfornyelsesselskab om planerne for byfornyelse. Selskabet oplyser om planerne for ejendommene i byfornyelsesområdet og informerer generelt om huslejeniveau, huslejetilskud, erstatningsboliger m.v. Ejerne opfordres til at udarbejde et projekt til fornyelsesarbejder inden for de rammer, Borgerrepræsentationen har fastlagt.97 Ved byfornyelse vil beboerne blive genhuset permanent, hvis

• den ejendom, de bor i skal rives ned • lejlighederne skal lægges sammen • ombygningen er så omfattende, at lejlighederne vil være ubeboelig i

mere end 6 måneder Beboerne kan også selv kræve at blive permanent genhuset, hvis byfornyelsen og andre forbedringer indenfor de sidste 3 år betyder, at der sker en gennemsnitlig huslejeforhøjelse på mere end 80 kr. pr. m2 om året. Hvis beboerne er ejerlejlighedsejer eller andelshaver gælder den samme regel ved en tilsvarende stigning i nettoboligudgiften. Som ejerlejlighedsejer eller andelshaver skal beboerne selv sørge for at sælge den "gamle" lejlighed, hvis permanent genhusning vælges. 98 Byfornyelsesselskabet vil så forsøge at finde en lejlighed, der så vidt det er muligt, opfylder beboernes ønsker. Den nye lejlighed, der permanent skal erstatte den gamle bolig, skal ifølge loven være af

• passende størrelse • passende beliggenhed • passende udstyr

Størrelsen anses for passende, når lejligheden har ét værelse mere end det antal personer, der er i husstanden. Størrelsen anses dog også for passende,

95 Københavns Kommune (2003) 96 Bygge- og Teknikforvaltningen (1999) 97 Københavns Kommune (2003) 98 Bygge- og Teknikforvaltningen (1999)


78

hvis bare erstatningslejligheden har det samme antal værelser, som der var i den gamle lejlighed. Har beboerne har fået anvist en permanent genhusningsbolig, har beboerne ret til at få anvist en anden bolig - fortrinsvis i deres tidligere kvarter - i indtil 2 år efter, beboerne fik anvist den permanente genhusningsbolig. Det kaldes fortrydelsesret. Hvis boligen ikke kan bebos under byggeperioden, og genhusningsperioden er under 6 måneder bliver beboerne tilbudt midlertidig genhusning, og der kan gives tilskud til rimelige flytteudgifter samt lån eller garanti til betaling af beboerindskud.99

3.3 Historisk baggrund for renovering I dette projektarbejde er der taget udgangspunkt i de boligkarréer der er opført efter gældende bygningslovgivning i København omkring sidste århundredeskifte. I rapportens kapitel 4 ’Økologiske tiltag ved renovering i praksis’ er renoveringen af en bygning beliggende i den såkaldte Hedebygade-karré på Ydre Vesterbro gennemgået. Som mange andre bygninger på Vesterbro er denne bygning opført i forbindelse med udbygningen af de københavnske brokvarterer. Mellem 1840 og 1901 steg befolkningstallet på Vesterbro fra 1711 til 65.564. Det er i denne periode bygningerne i Hedebygade-karréen, som nu er renoveringsmodne, er opført.100

3.3.1 Ændring i boligareal pr. dansker Over de seneste hundrede år er Danmarks befolkningstal steget fra 2,5 mio. til 5,3 mio. Over den samme tidsmæssige periode er befolkningen i bymæssig bebyggelse steget fra lidt under halvdelen af befolkningen til omkring 85%. Hermed er befolkningstallet i byerne steget fra 1,2 mio. til 4,5 mio., mens antallet uden for byerne er stort set uændret.

Gennemsnitligt etageareal pr. dansker

0

50

100

150

1900 1925 1950 1975 2000

Årstal

Eta

gea

real

(m

2)

Figur 3-6: Udviklingen i forbrug af etageareal pr dansk indbygger gennem 100 år. Kilde: DTU (2001)

99 Københavns Kommune (2003) 100 DTU (2001)

3.3 Historisk baggrund for renovering

79

Gennem den samme periode er det samlede etageareal for samtlige bygninger i Danmark steget fra 50 km2 til 640 km2 bruttoetageareal. I dette areal er indregnet både boliger, erhvervsbyggeri, institutioner, landbrugs-arealer samt industriarealer i form af produktion og lagerfaciliteter. Det gennemsnitlige etageareal pr. dansker er over et århundrede steget fra 20 m2 til 120 m2. Heraf udgør godt og vel halvdelen boligareal. Da boligkarréerne i de københavnske brokvarterer blev opført for omkring 100 år siden var de beregnet som familieboliger. Det var udbredt, at de 2-værelseslejligheder på omkring 50 m2 var beboet af familier med flere børn. Siden da, har pladsforholdene ændret sig væsentligt. Antallet af beboere pr. bolig er reduceret væsentligt i takt med ændrede familiestrukturer. Hvor en- og topersoners husstande omkring 1950 udgjorde en tredjedel af samtlige husstande, udgjorde de i 2000 tre fjerdedele.101 I de samme 2-værelseslejligheder, der tidligere rummede en hel børnefamilie, bor der i dag typisk enlige eller par uden børn. Det skyldes primært to faktorer. Dels antallet af personer pr. husstand, dels et ønske om et stort rådighedsareal pr. beboer. Det er i dag mest almindeligt at have et værelse til rådighed for hvert barn, et soveværelse til forældrene og mindst et fælles opholdsrum. Nutidens familie vil derudover gerne have mulighed for at indrette et rum til hjemmearbejdspladsen. Desuden må der også gerne være plads til en fjernsynsstue. På børneværelserne er det ikke nok at have plads til en seng og et bord til lektielæsning. Her skal være plads til musikanlæg, fjernsyn og PC. I køkkenerne skal der også helst være masser af plads til topmoderne udstyr som komfur, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og til, at hele familien kan hygge sig med madlavningen i ’samtalekøkkenet’. De nutidige pladskrav virker paradoksale ud fra den betragtning, at den moderne børnefamilie tilbringer det meste af sin vågne tid uden for hjemmet. Begge forældre har som regel fuldtidsarbejde, mens børnene er i institution.

3.3.2 Beskæftigelse inden for byggeri og anlæg Samtidig med at det bebyggede areal i Danmark er steget betydelig over de seneste 100 år, er antallet af personer, der er beskæftiget med industri og håndværk reduceret.

Danmarks befolknings erhvervsudøvelse

0%

20%

40%

60%

80%

100%

1900 1950 2000

Pro

cen

t tjenesteydelser

handel og transport

industri og håndværk

landbrug

Figur 3-7: Udviklingen i Danmarks befolknings erhvervsudøvelse gennem 100 år. Kilde: DTU (2001).

101 Engelmark, J. (1983) og DTU (2001)


80

Bygge- og anlægssektorens andel af den samlede beskæftigelse har udviklet sig parallelt med erhvervets betydning i den samlede økonomi. Af Figur 3-8 fremgår det, at beskæftigelsen inden for nybyggeriet er faldet siden 1970, mens den inden for reparation og ombygning er svagt stigende.

Figur 3-8: Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved byggeri og anlægsvirksomhed fordelt på arbejdsmarkedsaktivitet. Kilde: Danmarks Statistik (2002), p. 313

Hvis udviklingen i det danske bruttoetageareal fortsætter i samme takt som over det seneste århundrede, samtidig med at antallet af personer, der er beskæftiget med at opføre og vedligeholde byggeri og anlæg fortsat falder, vil det give denne gruppe en stigende arbejdsbelastning. Det vil derfor være vigtigt, at der fremover satses på at vedligeholde og genanvende det eksisterende byggeri, så den begrænsede arbejdskraft udnyttes bedst muligt. I den sammenhæng er det dog nødvendigt at lægge vægt på udvikling af standardiserede og effektiviserede metoder til ombygning eller renovering. Som arbejdet udføres i dag foregår en stor del af renoveringsarbejdet ved manuelt arbejde. Det vil med andre ord være nødvendigt, at udvikle helt nye og anderledes metoder til renovering og genanvendelse af det eksisterende byggeri, hvis det faldende antal personer beskæftiget med branchen skal udnyttes bedst muligt.

3.3.3 Tekniske installationer Ud over udviklingen af de arealmæssige forhold, har boligerne undergået en del forandringer i de tekniske installationer i løbet af det århundrede, de har eksisteret. Ved bygningernes opførelse var der installeret koldt rindende vand i lejlighedernes køkkener. Der var i 1850erne blevet etableret vandværk i København, der forsynede byen med koldt vand til etagerne.102 Ikke alle steder var der kloakering fra de enkelte lejligheder. Der var nogle steder udvendige nedløbsrør fra køkkenerne, som blev opsamlet i render, der førte ud til åbne afløb i gaderne. I 1871 blev en lovgivning vedtaget, der

102 Engelmark, J. (1983), p. 56

3.3 Historisk baggrund for renovering

81

opmuntrede til indvendige køkkenafløb for at hindre frostspringninger, men egentlige krav hertil blev ikke stillet.103 De samtidige toiletforhold bestod af lokummer i gården, der blev tømt af natmændene. Alternativt der blev bygget et lokumshus over et stort hul i gården. Når hullet var blevet fyldt, blev lokomshuset så flyttet til et andet hjørne af gården. Der lå en begrænsning for udbredelsen af vandinstallationer (håndvaske, bad og toilet) i de aktuelle kloakforhold. Fra ca. 1860 til 1890 blev kloaksystemet i København nedgravet. Kloaksystemet viste sig dog at være underdimensioneret og havde for lille et fald, til at der for alvor kunne ledes en tilstrækkelig mængde vand bort.104 Der blev i 1894 åbnet mulighed for at installere vandklosetter med afløb til kloaknettet, dog kun på Østerbro og for et ganske anseeligt beløb. I 1897 var kloaknettet blevet udbygget så meget, at det blev muligt i hele byen at installere vandklosetter med afløb. Det blev dermed normalt, at der i nybyggeri fra omkring 1900 og frem blev installeret wc på alle etagerne. Ikke før 1933 blev det ved lov bestemt, at der skulle være installeret et wc på alle etager inden udgangen af år 1938, altså ikke nødvendigvis et wc for hver lejlighed. 105 Egentlige badeværelser var ikke almindeligt forekommende. De steder, der havde badeværelser alligevel fandtes, var disse ikke indrettet med vandtætte gulve, afvaskelige vægge og gulvafløb som det kræves i dag. Badeværelset var oftest placeret i forbindelse med køkkenet, hvorfra det var muligt at lede varmt vand direkte fra komfuret. Det var dog mest almindeligt at vandet blev varmet, og derefter båret til badeværelsets badekar. Afløb fra badekarret blev ført over gulvet til køkkenets afløb eller i sjældne tilfælde til fælles afløb fra alle badeværelserne i ejendommen.106 Centralvarme og varmt vand blev indført omkring 1920erne. Det blev dog først almindeligt udbredt i nybyggeri fra 1930erne, mens det i eksisterende byggeri kun langsomt blev indført. Op til 1850erne var varmekilden i etageboligerne åbne ildsteder med 18x18 tommer skorstene. I 1850 blev de noget smallere såkaldte ’russiske’ skorstene tilladt i købstæderne. I 1856 blev de smallere rør tilladt i den københavnske byggelov. Her krævedes det til ét ildsted et 9x9 tomme rør, eller 18x18 tommer rør ved flere ildsteder på samme rør. Lukkede ildsteder derimod kunne sluttes på de snævre rør uden begrænsning eller yderligere krav om dimension af rørene. Det var på den tid ikke ualmindeligt at se op til 30 ovne (jernkomfurer og jernovne) tilsluttet et 9x9 tomme rør. I 1889 blev der stillet krav om, at der højst måtte tilsluttes to ovne pr. etageog højs 12 ovne i alt på et 9x9 tomme rør. Ellers måtte der tilsluttes et komfur pr. etage og højst seks komfurer i alt på et 9x9 tomme rør.107

103 Engelmark, J. (1983), p. 55 104 Engelmark, J. (1983), p. 51 105 Engelmark, J. (1983), p. 54 106 Engelmark, J. (1983), p. 51 107 Engelmark, J. (1983), p. 50


82

Omkring denne tid begyndte bygassen så småt at blive udbred til madlavning. Fra 1870erne blev gasinstallationer normen i alt nybyggeri. Oprindelig blev gassen mest anvendt til belysning, men det var forbundet med så store tekniske problemer, mht. rørføringer rundt i hele boligen, at dette formål ikke vandt stor udbredelse. Ganske tidligt begyndte gas at blive anvendt til andre formål.108 I midten af 1880erne var gaskogeapparater blevet så anvendelige og overkommelige i pris, at de begyndte at vinde indpas. Det resulterede i, at de gamle ildsteder og skorstene i køkkenerne blev sløjfet. Typisk blev der ved samme lejlighed etableret wc i lejlighederne eller på bagtrapperne som følge af lovpåbudet om wc på etagerne fra 1933. Det var mest udbredt at anvende den plads, der tidligere havde været brugt til køkkenildstedernes skorstene, til toiletterne. Her var det oplagt at anvende de lodrette føringsveje til faldstammer for klosetter. Efter århundredeskiftet blev elinstallationer almindeligt udbredte i nybyggeriet. I København var det første større elektricitetsværk produktionsklart i 1892, og på Vesterbro blev et elektricitetsværk driftsklart i 1898.109 De fleste af de oprindelige installationer er ikke længere til stede i de ældre bygninger, men der findes stadig reminiscenser af dem. Eksempelvis placeringen af køkkenvaske eller små wc’er, hvor der oprindeligt har været skorstene fra køkkenernes ildsteder før gassens indførelse. Det er relevant at kende til installationernes historiske baggrund, da det ved byfornyelse oftest er her, der sættes ind med udskiftninger og nyetableringer. Desuden giver netop ændringen af installationer anledning til meget store ændringer i resultaterne i ressourceforbruget før og efter renoveringen, hvilket vil afspejle sig i et grønt regnskab opgjort før og efter renoveringen. Af samme grund vil det give et meget skævt billede, hvis der sammenlignes vand- og varmeforbrug før og efter renovering af de ældre boliger, der før renoveringen ikke var udstyret med centralvarme og bad, da forbrugene af varme og vand må forventes at stige betydeligt med fornyelse af installationerne.

3.3.4 Varmeisolering Traditionelt har der i Danmark særligt siden 1970ernes oliekriser være fokus på at nedsætte energiforbruget til opvarmning i byggeriet. I slutningen af 1970erne udkom et landsdækkende bygningsreglement, hvori der for første gang blev stillet krav til ydervægge, lofter, tage og terrændækkets isoleringsevne. Siden 1970erne er bygningsreglementernes krav til bygningers energiforbrug blevet skærpet væsentligt. Denne udvikling har reduceret energiforbruget pr. etageareal væsentligt. Samtidig er Danmarks samlede etageareal dog steget, så det totale energiforbrug til opvarmning er forblevet omtrent det samme.

108 Engelmark, J. (1983), p. 58 109 Engelmark, J. (1983), p. 59

3.4 Muligheder for økologiske tiltag ved renovering

83

Før der blev stillet lovmæssige krav til varmeisoleringen blev husenes ydervægge dog også varmeisoleret i et begrænset omfang. Det skete ved enten at opføre bygningerne med hulmur, eller ved at udfylde denne hulmur med isolerende materialer. Det skyldtes, at det erfaringsmæssigt havde vist sig, at isoleringen af kolde ydervægge gav mindre indeklimamæssige gener i form af træk fra de kolde uisolerede vægge. For de ældre ejendomme, der er udvalgt som fokusområde for dette projektarbejde, er der dog tale om grundmurede ydervægge uden nogen form for isolering eller hulrum.


For at kunne benytte benævnelsen ’et økologisk tiltag’ må det afklares, hvad der normalt fortages af tiltag ved bygningsrenovering. For at et tiltag derefter kan defineres som værende økologisk, må det forudsættes, at tiltaget er gennemført med den formodning, at det er mindre miljøbelastende, end hvad der normalt gennemføres ved en renovering. De typiske renoveringer af ældre boligbyggeri består dels i reparationer af direkte skader på træ, tag og murværk, dels i en modernisering af de tekniske installationer såsom køkkener, bad og varmeinstallationer. Hvis lejlighederne er mindre end 50 m2 vil de i Københavns Kommune oftest blive sammenlagt til større boliger. I nogle tilfælde vil der derudover blive isoleret og udskiftet vinduer eller opsat forsatsruder. For at en renoveringssag kan kvalificere som indeholdende økologiske tiltag, må der være tale om renoveringer med tiltag udover almindeligt forekommende tiltag ved lignende renoveringer. I litteraturen benyttes der forskellige kategoriske inddelinger af de forskellige muligheder for økologiske tiltag. Tiltagene ordnes typisk under kategoriske emner som følgende:

• Energi • Vand • Affald • Naturen i byen • Byggematerialer

På trods af, at byøkologiens hovedstrategi består i den helhedsorienterede løsning, er der ved mange kortlagte og evaluerede projekter kun gennemført tiltag i en af kategorierne. Det skyldes primært, at mange af de gennemførte tiltag på forsøgsbasis har krævet økonomisk tilskud for at blive gennemført. De enkelte ministerier, der bevilger tilskuddene, har naturligvis kun afsat midler inden for deres eget område og ofte kun til snævert afgrænsede aktiviteter. Derfor kan det blive en omfattende proces at søge om støttemidler inden for mere end et felt.110

110 Jensen, N., M. Elle og J.O. Jensen (1995), p.18


84

En anden årsag til de manglende helhedsorienterede projekter kan være manglende praktiske eksempler, hvor den helhedsorienterede tilgang er demonstreret. Endelig kan det skyldes, at bygherrer, der ønsker at gennemføre projekter med økologiske tiltag, på forhånd har valgt et enkelt fokusområder, hvor der sættes ind. Dermed bliver emner uden for dette fokusområde let overset.

3.4.1 Bruttoliste over miljømæssige overvejelser For at konkretisere hvilke tiltag, der vil være relevante at overveje i forbindelse med renoveringen af en bygning opført for omkring 100 år siden, kan der tages udgangspunkt i en checkliste, der oprindeligt er opstillet for de miljømæssige overvejelser, en boligejer kan gøre ved opførelse, ombygning eller tilbygning af parcelhuset.111 Langt hovedparten af punkterne på denne liste er også relevante for renoveringssager som for alle andre typer af byggeri. Der er dog en række punkter, der er begrænset mulighed for at ændre på ved en allerede eksisterende bygning, der skal renoveres. Følgende er bruttolisten brudt op i forskellige emner, der kommenteres særskilt i forhold til renovering af det ældre etageboligbyggeri.

Hoveddisposition, grundens udnyttelse

• Udnyttes grundens terrænform på en lægivende måde? • Udnyttes grundens beplantning på en lægivende måde? • Er beplantningen disponeret, så den ikke skygger for bebyggelsens sydlige

facader? • Er bebyggelsen disponeret, så bygningernes vinduesfacader fortrinsvis

vender i sydlige retninger? Når fokus ligger på renovering af ældre etageboligbyggeri i tæt bymæssig bebyggelse er grundens udnyttelse fastlagt på forhånd. Det er ikke muligt at ændre på placeringen af bygningen i forhold til vind og sol. Der er dog ikke risiko for at bygninger i tæt bymæssig bebyggelse udsættes for store vindpåvirkninger og dermed afkøling. Beplantning er der sjældent i den indre by. Her vil det i højere grad være andre bygninger, der kan give skygge for solindfald. I karrébebyggelse vil ikke alle bygninger have facader vendende mod syd, og dermed vil der ikke være mulighed for at udnytte varmetilskuddet fra sydvendte facader. Til gengæld vil disse bygninger heller ikke have nordvendte facader med store varmetab og ingen direkte solindfald.

Hoveddisposition, husets udformning

• Er husets overflade minimeret? • Er husets disponeret, så opholdsrum vender mod syd, og soverum, birum

etc. vender mod nord? • Er der vindfang? • Er der disponeret med glasbygninger eller store glasarealer mod syd? • Er vinduer i nordfacade minimeret?

111 Robinhus (2003)

Note: Checklisten stammer fra en reklamehjemmeside for en arkitekt, der er tilknyttet som klummeskriver hos ejendoms-mæglerkæden Robinhus som formidler af økologi i boligen.


85

• Er der disponeret med passiv solvarme? • Er der disponeret med passiv varmelagring? • Er tag disponeret, så der er placeringsmulighed for solfanger? • Er tagrum disponeret, så der plads for varmegenvindingsanlæg etc.? • Er der disponeret med isolerede skodder eller lignende for vinduer og døre?

Da bygningskroppen er ganske stor i forhold til den samlede overflade for etageboliger sammenholdt med fritliggende enfamiliehuse, er varme-afgivelsen i forhold til det opvarmede volumen mindre for etageboligbyggeri og dermed bedre disponeret mod varmetab. Bygningens udformning er ved renovering bestemt på forhånd. Det kan dog i tilfælde af tilbygninger være relevant at gennemarbejde sammenbygningen af det eksisterende med det nytilførte. Det skal naturligvis ske under alle omstændigheder, men da der normalt er stor risiko for kuldebroer ved facadeknæk er det meget relevant at lægge fokus på dette problem. Placering af rummene i den tids boliger tager ikke hensyn til den optimale zoneinddeling med opholdsrum i sydvendte lokaler og soveværelser, opbevaring, køkken og bad i nordvendte lokaler. Derimod er traditionen den, at stuer vender mod gaden, mens køkkener og soverum vender mod gården. Baderum eller toiletter er (hvis de findes i boligen) ofte placeret centralt i bygningen, hvor de oprindelige skorstene fra køkkenildstederne er nedlagt. Af samme grund er der heller ikke taget hensyn til vinduesplaceringen i de oprindelige bygninger. En nærmere beskrivelse af vinduernes placering i facaderne findes i afsnit 5.1.3 ’De oprindelige konstruktioner’. Det vil dog være en mulighed at tilføje større vinduespartier i eventuelle sydvendte facader. Det gøres mest simpelt ved at udtage den murede brystning under vinduerne i de sydvendte facader og erstatte hele partiet med franske altaner. Ud over at give et øget varmetilskud, vil denne mulighed have nogle arbejdsmiljømæssige fordele, da adgangen til renoveringsarbejdet ville blive lettet. Det sker ved, at et udvendigt stillads placeret på højde med etageadskillelserne vil kunne lette adgangen til boligerne og dermed arbejdet med at transportere byggematerialer ind og ud. Ydermere vil de oprindelige trappeløb og nordvendte rum kunne efterlades uden spor at byggearbejdet, da det ikke ville være nødvendigt at komme her. Muligheden for udnyttelse af passiv solvarme er et punkt, der kan tages med i renoveringsovervejelserne. Den passive varmelagring er der allerede en begrænset mulighed for i de ganske tykke ydervægge. Opsætning af solfangeranlæg og varmegenvindingsanlæg kræver naturligvis en egnet tagflade og gode pladsforhold, der giver gode muligheder for betjening, reparation og vedligeholdelse. Det vil være mere relevant af sørge for vinduer med gode termiske egenskaber frem for opsætning af isolerende skodder, da skodder afhænger af en individuel beboerindsats eller et mekanisk styret system for at opnå en optimal virkning. De fleste erfaringer med mekanisk styrede foranstaltninger, hvad enten der er tale om ventilation, solafskærmninger eller andet viser, at mennesker foretrækker selv at kunne styre systemerne frem for en mekanisk styring. For at få en ideal effekt af et beboerstyret system, kræver det at beboere ved hvordan og hvornår de skal opsætte skodderne, og at de rent faktisk også gøre det. Muligheden for en årstidsvarierende klimaskærm er meget interessant og bør være med i overvejelserne. Det behøver dog ikke være i form af isolerende skodder, der kan virke som en uhåndterlig affære. Det vil f.eks. mere simpelt kunne udføres som opsætning af forsatsvinduer i fyringssæsonen, eller


86

ophængning af tunge vintergardiner, som det for generationer tilbage har været tradition.

Konstruktioner og materialevalg

• Er der isoleret til lavenerginiveau? • Er der valgt konstruktioner med lille materialeforbrug (minimal-

konstruktioner)? • Er der benyttet materialer med lang holdbarhed? • Er der indbygget mulighed for selektiv materialeudskiftning? • Er der benyttet genbrugsmaterialer? • Er der brugt materialer, der kan genbruges? • Er materialer og konstruktioner vurderet for miljø, arbejdsmiljø og

ressourceforhold ved fremstilling, montering og nedbrydning (livscyklusvurdering)?

• Befordrer materialerne et sundt indeklima? • Er der benyttet usammensatte materialer eller materialer, der let kan skilles

ad? • Er de anvendte materialer biologisk nedbrydelige? • Er der undgået farlige stoffer (organiske opløsningsmidler, giftige

fugemasser m.v.)? Isoleringsforholdene ved den oprindelige type bygninger, der behandles i dette projekt, lever langt fra op til nutidige krav. Oprindeligt er de ikke isoleret, men fuldmuret. Isolering af de ældre bygningers ydervægge er kompliceret på grund af den geometriske udformning, der giver anledning til mange kuldebroer, der skyldes forskellige indhug i den murede væg til aflægning af bjælkeender og vinduespartier. Der er dog god mulighed for at efterisolere frie gavle og lofter mod frie tagrum. Desuden vil en isolering af vinduesbrystningerne give anledning til et væsentligt varmetab, særligt hvis der installeres radiatorer under vinduerne. Det er derimod problematisk at isolere selve tagrummet, da taget er opbygget af træspær, der kræver en god ventilation, for ikke at risikere en kritisk stor fugtbelastning. En nærmere beskrivelse af konstruktionerne findes i afsnit 5.1.3 ’De oprindelige konstruktioner’. De oprindelige konstruktioner kan ikke beskyldes for at være minimal-konstruktioner. Netop fordi der er bygget med overdrevent store murtykkelser i ydervæggene bliver de bagvedliggende konstruktioner godt beskyttet mod vind og vejr, hvorved holdbarheden eller levetiden for konstruktionerne bliver ganske lang. I de oprindelige konstruktioner vil der være gode muligheder for selektiv udskiftning af enkelte materialer. Denne egenskab ved byggeriet bør bevares af hensyn til fremtidig vedligeholdelse, reparation og eventuel senere udskiftninger. I forbindelse med renovering er det meget relevant, at der er gode muligheder for at udskifte materialer, eventuelt at genanvende de udtagne materialer i samme byggeri eller i tilsvarende byggeri. Det vil af historiske og arkitektoniske grunde ofte være at foretrække at anvende genanvendte materialer ved udskiftninger. At vurdere miljøbelastninger fra alle de indgående materialers livscyklus er en meget essentiel tilgang til en gennemgribende miljøvurdering, der altid bør benyttes som grundlag for vurderingen af materialers miljømæssige egenskaber.


87

De miljøpåvirkninger der giver problemer i indeklimaet er vigtige at begrænse, og vil altid være væsentlige at tage højde for i den udstrækning det er muligt. I de oprindelige konstruktioner er der udelukkende benyttet materialer, der er naturligt nedbrydelige. Materialerne indeholder heller ikke farlige stoffer, der kan give sundhedsmæssige påvirkninger i indeklima, arbejdsmiljø eller det omgivende miljø. Det vil være nærliggende at viderebringe traditionen for anvendelsen af disse naturmaterialer ved renoveringen af bygningerne.

Installationer

• Er der gode servicerings- og reparationsmuligheder? • Er installationerne brugervenlige og lette at betjene?

Ved installation af nye baderum og køkkener er det meget relevant at tage højde for kortest mulige føringsveje, med let tilgængelige service- og reparationsmuligheder. Ved at etablere let tilgængelige lodrette installationsskakte til føringen af vand, afløb og ventilationskanaler opnås den bedste løsning. Installationsskaktene skal ikke have åbning mod vådrum, da disse ved etablering i eksisterende byggeri i mange tilfælde vil være så små, at der skal være vådzonebeklædning på alle vægoverflader, og derfor ikke mulighed for gennembrydning. Der skal derimod være let adgang gennem en så stor åbning, at der er tilgang til alle installationer og føringsveje i skakten. Optimalt vil det være, at der er adgang til installationsskaktene fra opgangen eller på lignende måde, så reparation og tilsyn kan ske uden der kræves adgang til de enkelte boliger. Hvad der tænkes på i relation til brugervenlige installationer vides ikke.

El

• Udnyttes dagslyset maximalt? • Er der benyttet elbesparende installationer (lavenergipærer, hvidevarer)? • Tænker elinstallationen selv (automatisk styring og tænd/sluk funktion)? • Er der alternative tøjtørringsmuligheder (tørrerum, udvendig tørreplads)? • Er der disponeret med eller forberedt lokal, alternativ elproduktion

(solceller, vindmølle)? For at dagslysudnyttelsen kan gøres optimal, vil det være oplagt at bevare lysningerne omkring vinduerne i lyse farver og anvende malinger med en høj glans, så lyset reflekteres ind i rummet. Desuden vil det i mange tilfælde være muligt at indrette lejlighederne, så der kan komme naturligt dagslys til alle rummene. Hvis der er en fordelingsentré centralt placeret i lejligheden uden naturligt dagslys, kan der indsætte en dør med glaspartier mod et rum med godt lysindfald. Baderummene vil ofte være placeret centralt i bygningen uden naturligt lysindfald. Også her kan der være mulighed for at opsætte en matteret rude på en væg mod et rum med et stort naturligt lysindfald. Det kan dog være et problem at etablere et vindue i små vådrum, hvor alle vægoverflader skal være vådrumsbehandlede, men det er en mulighed, hvis planløsningen ikke giver mulighed for at placere alle rum med vinduer mod det fri.


88

I uopvarmede trappeopgange og til udendørs belysning vil det være oplagt at anvende lavenergipærer. Her vil det ligeledes være oplagt at installere bevægelsescensorer eller automatisk slukning af belysningen. Andre elbesparende installationer vil det være oplagt at installere i forbindelse med etablering af nye køkkener og baderum. Tøjtørring i det fri eller i tørrerum er en god lavteknologisk måde at spare el på. Det kræver dog et tilstrækkeligt stort udeareal eller et kælder- eller loftsrum, der ikke skal bruges til andre formål. Desuden skal der være sikkerhed for at rummet er konstrueret, så det kan tåle den øgede fugtpåvirkning, og der skal installeres mekanisk udluftning. Hvis de udendørs fællesarealer ikke er store, vil der være tilbøjelighed til ikke at prioritere en tørreplads. Desuden vil der i nogle lokalområder være behov for at etablere aflukkelige tørrepladser på grund af utrygheden ved at lade sit tøj hænge ude uden opsyn. I Københavns Kommune er der krav om mindst 6 m2 eller 9 m3 pulterrum til hver bolig, så hvis tagetagen skal udnyttes til boliger, er der ikke meget kælderrum til overs til tørrerum i den enkelte ejendom. Muligheden for opsætning af lokale vindmøller i bymæssig bebyggelse er ikke relevant. Derimod vil etableringen af solceller være værd at overveje, hvis der er tag- eller vægflader, der egner sig til opsætningen.

Varme

• Er der anvendt lavtemperaturdesign (store varmeflader)? • Kommer tab fra varmesystemet brugsrummene til gode? • Er der disponeret med alternativ varmeproduktion (solfanger, jordvarme

eller lignende) til opvarmning af rum samt brugsvand? Ved renovering i forbindelse med byfornyelse vil der, som beskrevet i afsnit 3.2 ’Byfornyelse’, ofte være behov for etablering af et centralvarmesystem. Her vil det være nærliggende at designe systemet med lavtemperatur-udformning i tankerne. Ved udskiftning og indførelse af nye installationer vil det være naturligt at lade varmtvandsrørføringer løbe, så de kommer brugsrummene til gode. Alternativ varmeproduktion er værd at overveje i forbindelse med renovering.

Vandforbrug

• Er der disponeret med vandbesparende foranstaltninger (toilet, bruser, vandhaner, hvidevarer)?

• Anvendes opsamlet regnvand til toiletskyl, tøjvask, havevanding m.v.? Når der udskiftes vandforbrugene foranstaltninger, vil det være oplagt at installere de mindst vandforbrugende teknologier på markedet. Opsamling af regnvand er yderligere en løsning, det er værd at overveje ved renoveringssager. Det kræver dog en række tekniske tiltag, hvis vandet skal bruges til toiletskyl og tøjvask. Det skal der naturligvis være plads til. Desuden kræver det uddannet personale at vedligeholde og føre tilsyn med de tekniske installationer, hvilket skal medtages i overvejelserne.

Spildevand m.v.

• Er der disponeret med lokal rensning af spildevand?


89

• Er der disponeret med genbrug af vand fra bad og håndvask til toiletskyl? • Er der disponeret med separering af spildevand og rensning efter behov? • Er der disponeret med multtoiletter (komposteringstoiletter)?

Lokal rensning af spildevand vil sandsynligvis ikke være muligt i tæt bymæssig bebyggelse, da det vil kræve et større areal til nedsivning og rensning. Derimod vil rensning og genbrug af vand fra håndvask og toiletskyl være begrænset af de samme faktorer som regnvandsopsamling. Det kræver dog en del mere rensning at genbruge spildevande end regnvand. Mulighederne for spildevandsrensning og separering af spildevand ligger ikke inden for dette projekts fokusområde, da det ikke umiddelbart har noget med selve bygningen og dennes konstruktive udformning at gøre.

Ventilation

• Er der benyttet naturlig ventilation? • Er der benyttet mekanisk ventilation med varmegenvinding? • Er der benyttet behovsstyret ventilation (fugtighedsstyret)?

I de oprindelige boliger er der ingen mekanisk ventilation men udelukkende naturlig ventilation. Ved etablering af bad og køkkener er der i dag krav til en vis mekanisk udsugning. Her vil det være nærliggende at overveje muligheden for varmegenvinding, da infiltrationsluften, der kommer direkte udefra i fyringssæsonen vil give anledning til et ganske anseeligt opvarmningsbehov. Den mekaniske ventilation i bad vil være oplagt at etablere som behovsstyret ventilation.

Affald og genbrug

• Er der planlagt affaldsminimering og lokalkompostering? • Er der disponeret med affaldssortering i fraktioner? • Er sorteringssystemet brugernært og brugervenligt? • Kan bygningerne genanvendes senere? • Kan byggematerialerne ved selektiv nedbrydning genanvendes (gerne

lokalt)? Mulighederne for affaldssortering og -minimering ligger umiddelbart ikke i den konstruktive udformning af et byggeri eller udskiftning af installationer. Det viser sig dog, at mere omfattende kildesortering er så pladskrævende, at det er nødvendigt at disponere med plads til opbevaring af sorteret affald i køkkener eller på friarealer. Desuden kan eventuelle affaldsskakte i etagebyggeri indrettes med mulighed for sortering ved indkast af sorteret affald. Derimod er mulighederne for senere anvendelse af eksisterende byggeri meget relevant at have med i overvejelserne både ved nybyggeri og renoveringer. Materialevalg er endnu en væsentlig faktor for at give mulighed for selektiv nedrydning og genanvendelse.


90

3.5 Egne krav til økologiske tiltag Frem for at have en lang bruttoliste som den, der ovenfor er gennemgået, vil det lette tilgangen til miljømæssige overvejelser, at opstille en kortere tjekliste over relevante betragtninger, der bør være med i overvejelserne ved projekteringen af økologiske tiltag. For at opstille en tjekliste til vurderingen af økologiske tiltag ved bygningsrenovering skal der tages udgangspunkt i byggeriets påvirkninger af miljøet. De punkter, hvor byggeriet i sammenligning med samfundets øvrige miljøpåvirkninger giver et relativt stort bidrag, vil det være mest relevant at sætte ind over for.

3.5.1 Fokusområder På baggrund af de forskellige krav til økologiske tiltag beskrevet i kapitel 1 ’Baggrunden for økologiske tiltag i byggeriet’ og ud fra det grundlæggende livscyklusbegreb, kan bruttolisten fra foregående afsnit sammenfattes til fem overordnede fokusområder.

• Materialevalget med henblik på råstofforbrug, indhold af skadelige stoffer, byggeaffald ved nedrivning og bortskaffelse af bygningen eller dele af bygningen.

• Ressourceforbruget ved udvinding af materialeråstoffer, produktion af byggematerialer, samt ved opførelse af bygninger.

• Ressourceforbruget i bygningen under driftsfasen. • Påvirkninger af mennesker, i form af arbejdsmiljøforhold ved

opførelse og indeklimaforhold for beboerne under driftsperioden, samt påvirkninger af dyr og planteliv.

• De fremtidige muligheder for anvendelse af byggeriet, af de valgte materialer og fremtidige potentiale af tiltagene.

Der er en risiko for at komme til at fokusere udelukkende på en faktor, og overse de andre i bestræbelserne på at reducere påvirkningen på et felt. Hvis der f.eks. efterisoleres, vil der ske en reduktion i energiforbruget til opvarmning under driftsfasen. Samtidig vil det dog give anledning til et større ressourceforbrug ved fremstilling og opførelse, samt give mere byggeaffald ved nedrivning. På baggrund af livscyklusvurderingsmetoden skal de forskellige forhold alle med i en samlet vurdering, og desuden er det nødvendigt at sammenholde faktorerne. Hvis der skal være tale om renovering med økologiske tiltag er kravet derfor, at alle fem fokusområder skal være inddraget i projekteringen. For at benytte begrebet ’økologisk tiltag’ må kravet være, at der reduceres i miljøpåvirkningerne fra de fem fokusområder, i forhold til hvad der er normalt ved lignende projekter. Et problem ved denne formulering er at finde ud af, hvad der er ’normalt’, og hvor meget der skal reduceres i miljøpåvirkningerne, for at betegnelsen ’økologisk’ kan benyttes. At tage konkret stilling til, hvor stor en reduktion der skal være tale om, er vanskeligt. De forskellige fokusområder giver anledning til vidt forskellige miljøpåvirkninger. Derfor vil det være vigtigere, at der er taget aktivt stilling

3.5 Egne krav til økologiske tiltag

91

til reduktionsmuligheder inden for alle fokusområder, end hvor store reduktionerne rent faktisk er. Det er nødvendigt også at se på fremtidsperspektiverne af de forskellige tiltag. Det kan være at eksempelvis etableringen af solceller ikke på nuværende tidspunkt er penge- eller energiøkonomisk fordelagtig. Men på sigt vil forsøgsprojekter danne grundlag for udviklingen af rentable solceller. For at opnå en bæredygtig udvikling, er det jo forudsat, at der anvises fremtidige generationer muligheder for alternativ til ressourceforbrug og anvendelse af ressourcer, så udvikling af nye tiltag er en nødvendighed for en bæredygtig udvikling.

Materialevalg

Ved valg af materialer skal der ud over mængden af potentielt byggeaffald ved nedrivning af bygningen eller dele heraf, tages stilling til en række øvrige punkter. Forbruget af ikke fornyelige materialer og langsomt fornyelige materialer skal begrænses. Desuden skal de genanvendes i videst muligt omfang, i form af direkte genanvendelse i uforarbejdet form eller omdannet, omsmeltet eller nedknust form. Materialerne må ikke indeholde uønskede stoffer fra myndighedernes liste over uønskede og farlige stoffer. Materialerne må ikke give anledning til problematisk affald efter endt brug. For at kunne være sikker på, at disse krav bliver overholdt, vil en fuld deklaration at materialets indhold være påkrævet. Desuden bør der udvælges materialer med længst mulig holdbarhed det aktuelle sted i konstruktionen.

Ressourceforbrug under udvinding, produktion og opførelse

Ressourceforbruget ved udvinding af materialeråstoffer, produktion af byggematerialer, samt ved opførelse af bygninger kræver ligeledes en række refleksioner. Forbruget af ikkefornyelige energikilder under hele byggeriet og dets bestanddele, bør være minimeret. Af samme årsag vil en lang levetid være at foretrække i kombination med muligheden for at genanvende materialer efter endt brug. Fra udvindingen af materialeråstoffer, via produktion af byggevarer, over opførelse, nedrivning, bortskaffelse og eventuel genanvendelse af materialer vil der optræde en mængde transportarbejde. Denne transport skal samlet set være så kort som overhovedet muligt. Endvidere skal transporten baseres på miljøvenlige energikilder. Transportemballering, materialerester og spild fra byggeprocessen bør minimeres og indgår i øvrigt i den samlede livscyklusvurdering. Byggefejl, fejlkonstruktioner og materialespild giver anledning til unødige udskiftninger af materialer, og skal derfor undgås.

Ressourceforbrug under driftsfasen

Under bygningens driftsfase sker der et stort forbrug af energi. Brugen af ikkefornyelige energikilder skal så vidt muligt undgås.


92

Under driftsfasen er der behov for løbende vedligeholdelse og småreparationer. Det skal være muligt at komme til installationer og bygningsdele, der har en kortere levetid end de øvrige bygningsdele. Derfor skal der være let tilgang til at udføre udskiftningsarbejde, så unødige materialenedrivning og –udskiftning også her minimeres. Udnyttelse af passiv solvarme og solenergi er med til at reducere forbruget af ikkefornyelige energiråstoffer. Brug af vandværksvand kan minimeres ved at anvende vandbesparende armaturer, og ved at opsamle regnvand til f.eks. toiletskyl og havevanding. For at udnytte installerede tekniske løsninger bedst muligt kræves der en beboerinddragelse i valget af de tekniske løsninger for at beboeradfærden under bygningens driftsfase bliver optimal i forhold til de valgte løsninger.

Påvirkning af mennesker, dyr og planter

Påvirkninger af mennesker, i form af arbejdsmiljøforhold ved opførelse og indeklimaforhold for beboerne under driftsperioden er en væsentlig miljømæssig påvirkning. Desuden er påvirkninger af dyr og planteliv af en væsentlig faktor. Arbejdsmiljøforhold skal tages med i overvejelserne i hele byggeriet og dets bestanddeles livscyklus. Det vil sige både ved råstofudvinding, tildannelse af byggematerialer, opførelse af bygningen, muligheden for let tilgang ved vedligeholdelse og reparationer, i forbindelse med nedrivningsarbejde og endelig afskaffelse af materialer. Indeklimaforhold kan have årsag i materialevalgt, der kan give anledning til emissioner af forskellige stoffer til indeklimaet. Desuden er lys- og lyd forhold, termisk indeklima og luftfugtighed blandt andre faktorer, der spiller ind på indeklimaet. Beplantning har betydning i forbindelse med renovering, da den giver levesteder for insekter, fugle og andet dyreliv og samtidig giver mulighed for rekreativ udfoldelse. Emissioner til omgivelserne i form af emissioner til jord, vand og luft vil alle kunne give påvirkninger af dyre- og planteliv.

Fremtidig anvendelse

De fremtidige muligheder for anvendelse af byggeriet er i høj grad væsentlig, for at bygningens samlede levetid bliver udnyttet bedst muligt. Der skal være muligheder for i fremtiden at ændre på planløsninger, hvis der bliver behov for det. Igen spiller muligheden for selektiv udskiftning af bygningsdele derfor en rolle. Let tilgængelige installationer vil give mulighed for at ændre på disse ved ændrede behov for anvendelse. Ved mulig nedrivning af bygninger skal der være mulighed for genanvendelse af materialer og bygningsdele. Transportarbejdet efter nedrivning kan minimeres ved at der er mulighed for lokal genanvendelse. En væsentlig detalje omkring miljøvenligt byggeri er, at stræbe efter forsimplede tiltag. Det er en udbredt opfattelse, at der anvendes komplicerede teknologiske tiltag for at optimere bygningers fysiske forhold. Det vil dermed være en fordel at simplificere bygningerne, så uhensigtsmæssige foranstaltninger ikke giver tekniske problemer, som det kræver yderligere teknologi at afhjælpe. Det er f. eks. meget moderne at

3.5 Egne krav til økologiske tiltag

93

bygge med store glaspartier, for at signalere åbenhed, for at få et stort energitilskud til opvarmning, og for at udnytte sollysindfaldet. Her skal så i mange tilfælde bruges energi til afkøling og materialer til solafskærmning om sommeren. På trods af solafskærmning og afkøling kan det alligevel give indeklimagener for brugerne af bygningerne.

3.5.2 Resulterende tjekliste I de fem beskrevne fokusområder er der punkter, der går igen på tværs af områderne. Ud fra gennemgangen af de fem fokusområder er udarbejdet en tjekliste over 17 punkter, der alle bør tages i betragtning, for at der kan være tale om en økologisk bæredygtig renovering. Der er ikke tale om en prioriteret liste, da alle punkter skal være overvejet.

1. Forbrug af ikkefornyelige energikilder ved udvinding, produktion, nedrivning og bortskaffelse af materialer

2. Forbrug af ikkefornyelige energikilder og rent grundvand under driftsfasen

3. Genanvendelse, både ved brug af genanvendte materialer og ved mulighed for genanvendelse efter brug

4. Brug af ikkefornyelige og langsom gendannede materialeråstoffer 5. Transportarbejdet af materialer fra udvinding til endelig

bortskaffelse 6. Problematisk affald efter endt brug af materialer 7. Let tilgængelige installationer med mulighed for servicering og

reparation 8. Byggefejl, der vil give anledning til unødig udskiftning af materialer 9. Lange levetider for materialer og konstruktioner 10. Mulighed for selektiv udskiftning af materialer og bygningsdele med

kortere levetid end den øvrige bygning 11. Udnyttelse af solindfald mht. lysindfald og varmetilskud 12. Fremtidig anvendelse af bygningen 13. Materialer uden indhold af uønskede stoffer (det kræver en

fyldestgørende deklaration) 14. Arbejdsmiljøforhold under produktion, udførelse, vedligeholdelse og

nedrivning 15. Indeklima mht. lys, varme og emissioner fra materialer 16. Grundig information mht. ændringer i beboervaner, også ved

fremtidige beboeroverdragelser 17. Påvirkning af dyre- og planteliv

Nogle af punkterne såsom energiforbrug, materialeforbrug og indeklima-forhold kan vurderes kvantitativt. Andre såsom beboerinformation, påvirkning af dyr og planter, muligheden for let tilgængelige installationer og selektiv materialeudskiftning er det ikke muligt at vurdere kvantitativt. For at der kan være tale om en økologisk bæredygtig bygning, må alle 17 punkter være overvejet. Det kan være nødvendigt at gå på kompromis med et af de opstillede punkter, for at optimere et af de andre punkter. Vægtningen af de forskellige punkter må så ske på basis af en subjektiv vurdering, da punkternes vigtighed ikke kan sammenlignes indbyrdes.


94

3.6 Sammenfatning af økologiske tiltag ved renovering

I dette kapitel gives en definition på forskellen mellem renovering og nybyggeri, for senere at kunne benytte denne definition til at opstille krav til, hvori økologiske tiltag ved renovering består. For at kunne opstille et sådant krav er det nødvendigt at have defineret denne forskel, for at kunne finde ud af, om der er en forskel på de tiltag, der ved nybyggeri kan betegnes som økologiske og de tiltag, der ved renovering kan betegnes som værende økologiske. Under betegnelsen renovering kan indgå alt fra den årlige vedligeholdelse, simple småreparationer, over mere modernisering og ombygninger, til gennemgribende renoveringer og tilbygninger. I nogle tilfælde kan ombygningerne være så omfattende, at det kan være svært at skelne fra nybyggeri. I dette projektarbejde er renoveringer opfattet som alle arbejder, der udføres på eksisterende byggeri.

• Ved renovering skal der tages stilling til eksisterende bygningsdeles ydeevne, vedligeholdelsesgrad og fremtidige vedligeholdelsesbehov, restlevetid samt miljøpåvirkninger i forbindelse med den resterende levetid af bygningen.

• Nybyggeri derimod indebærer udelukkende stillingtagen til nye bygningsdele.

På baggrund af Byfornyelsesloven er der gennem de senere år foretaget en række renoveringer i de ældre bykerner, hvor boligerne er blevet ført op til nutidige standarder. Det har ofte indebåret installering af nye toiletter, køkkener og bad samt etablering af centralvarmeanlæg. I dag handler byfornyelsestiltag i lige så høj grad om bokvalitet, ressourceforbrug, bæredygtighed og boligens nære områder. Der er således afsat penge til boligforbedring, friarealforbedring, til en boligsocial forbedring og til forbedring af offentlige gader, pladser og grønne friarealer i de såkaldte kvarterløftområder. På baggrund af byfornyelsens historie, er beboernes medinddragelse i byfornyelsesplanerne meget væsentlig. Derfor er der fastlagt regler, som skal sikre, at beboere og andre berørte får mulighed for at diskutere og kommentere kommunernes planer. Både ejere og beboere kan efterfølgende nedlægge veto mod flere typer af forbedringer. Der ligger en historisk udvikling til baggrund for nutidens behov for renovering. Siden de undersøgte bygninger er opført er der sket en mangedobling i forbruget af bygningsareal pr. dansker. Samtidig er antallet af personer beskæftiget som bygningshåndværkere svagt faldende. Der må derfor tages hånd om de allerede eksisterende bygninger for at udnytte den forhåndenværende arbejdskraft mest optimalt. Der må dog samtidig lægges vægt på at planlægge renovering og vedligeholdelse med et minimum af manuelt arbejde, for at udnytte arbejdskraften bedst.

3.6 Sammenfatning af økologiske tiltag ved renovering

95

Ved bygningernes opførelse var en række af de installationer, vi i dag anser for værende nødvendige for en nutidig boligstandard slet ikke, eller kun meget lidt, udbredte. Med udgangspunkt i en bruttoliste over miljøtiltag, der kan inddrages i overvejelserne ved nybyggeri, vurderes hvilke muligheder der findes for miljøtiltag ved renovering. En lang række af de listede mulige tiltag er lavteknologiske løsninger, der uden videre foranstaltninger kan implementeres i langt de fleste renoveringer. Andre af de listede tiltagene vil dog kræve et mere omfattende arbejde, for at kunne implementeres. Bruttolisten over mulige miljømæssige overvejelser kan sammendrages til at indeholde fem fokusområder, der bør vægtes højt i den miljømæssige planlægning af renovering.

• Materialevalg med henblik på indhold af • Ressourceforbrug under udvinding, produktion og opførelse • Ressourceforbrug i driftsfasen • Påvirkninger af dyr og mennesker • Fremtidig anvendelse

Disse fem fokusområder kan igen bruges som udgangspunkt for udarbejdelsen af en tjekliste for overvejelser, der alle børe gøres forud for gennemførelsen af en renovering. For at en renovering kan betegnes som værende miljømæssigt gennembearbejdet, skal alle punkterne på tjeklisten være med i overvejelserne. Denne tjekliste kan i øvrigt også benyttes i forbindelse med nybyggeri, hvor der dog nok vil skulle tilføjes punkter for at fuldstændiggøre listen.

Kapitel 4 Økologiske tiltag ved renovering i praksis

96

4 Økologiske tiltag ved renovering i praksis

Kapitlet demonstrerer anvendelsen af de i foregående kapitel udarbejdede tjekliste for, hvilke miljømæssige forhold, der bør tages i betragtning i forbindelse med renovering. På et overordnet plan undersøges en hel karré, hvori der er udført et udbud af økologiske tiltag. Det sker ved at sammenholde de miljømæssige målsætninger og de opnåede resultater på baggrund af tjeklistens punkter.

Efter den teoretiske beskrivelse af, hvordan økologiske tiltag ved renovering kan defineres, skal teorierne afprøves i praksis. Der ses på renoveringsprojekter, hvor nogle af styringsværktøjerne og vurderingsmetoderne beskrevet i Kapitel 2 ’Styringsværktøjer og vurderingsmetoder’ er anvendt i praksis. I forhold til de udvalgte projekter vurderes resultaterne af at have implementeret økologiske tiltag i projekteringen. Det sker med udgangspunkt i den opstillede tjekliste for økologiske tiltag ved renovering fra afsnit 3.5.2 ’Resulterende tjekliste’. For undersøgelsen af praktiske eksempler på renovering med økologiske tiltag tages udgangspunkt i renovering af den type boligbyggeri, der er typiske for de ældre bykerner i større danske byer. Konkret er det valgt at tage udgangspunkt i etageboliger opført i København i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Byggeteknisk set er der tale om en temmelig homogen boligmasse, hvori indgående materialer primært er træ og murværk. Der er flere årsager til at vælge at tage udgangspunkt i renoveringen af netop den ældre bygningsmasse, der er typisk på brokvartererne i København. Efter de meget debatterede saneringer omkring 1980 på Nørrebro i København, er det blevet mest udbredt at renovere og genanvende de gamle bygninger i de gamle bymidter. Dels er der af kulturhistoriske grunde en interesse for bevaringen af disse bygninger. Dels er der arkitektoniske grunde til at bevare de gamle bygninger. Derfor er det relevant at arbejde med at optimere renoveringsformen for disse ældre bygninger. Energimæssigt er der store muligheder for at gennemføre tekniske tiltag, der vil kunne reducere forbruget af ufornyelige energikilder til opvarmning af bygningerne. De gamle bygninger er opført med grundmurede ydervægge, etageadskillelser af træbjælkelag, oftest uisolerede tagrum med tegltag, og vinduer med et enkelt lag glas. På grund af denne opbygning er der et stort potentiale for at nedbringe energitabet fra disse bygninger væsentligt. Med hensyn til råstofressourcer er der mest fornuft i at genanvende de eksisterende bygninger. Dels fordi det kræver råstofressourcer at fremstille, transportere og forarbejde nye byggematerialer. Dels fordi det giver meget store mængder af byggeaffald at nedrive eksisterende byggeri. Desuden giver det stigende bruttoetageareal kombineret med det svagt faldende antal personer, der udfører byggehåndværk, et incitament for bevarelse og vedligehold af alle eksisterende bygninger som omtalt i afsnit 3.3.2 ’Beskæftigelse inden for byggeri og anlæg’.

4.1 Hedebygade-karréen

97

Endnu en meget vægtig grund til at anvende det eksisterende byggeri er, at de oprindelige materialer, træ, tegl og i mindre grad jern og glas, for en stor del kan betegnes som værende økologiske. De oprindelige materialer er ofte fremstillet af lokale råstoffer. Når det ikke har kunnet lade sig gøre at få fat i råstofferne lokalt, er de i vid udstrækning blevet transporteret uden brug af fossile brændsler. Fremstillingen og forarbejdningen af materialerne er i høj grad sket ved muskelkraft (fra enten dyr eller mennesker) og ved brug af fornyelige brændsler. De anvendte materialers fremstilling og anvendelse er nærmere beskrevet i afsnit 5.1.1 ’Oprindelige byggematerialer’.

4.1 Hedebygade-karréen Til nærmere undersøgelse af effekten af økologiske tiltage i en renoveringssag er ombygningen af bygningerne i Hedebygade-karréen udvalgt.

Figur 4-1: Bykortudsnit med placeringen af Hedebygade-karréens placering markeret med cirkel. Kilde: Kraks Forlag AS.

I de indledende forstudier, der havde til formål at finde konkrete eksempler på renoveringssager med økologiske tiltag, er Hedebygade-karréen på Ydre Vesterbro dukket op i flere forskellige sammenhænge. Renoveringen af Hedebygade-karréen er en del af den generelle byfornyelse på Vesterbro og er i forskellige sammenhænge fremhævet som værende et byøkologisk demonstrations-projekt. I By- og Boligministeriets udgivelse ’Byfornyelsesatlas DK’ er Hedebygade-karréen nævnt i afsnittet ’Økologi og ressourceforbrug’. Her beskrives karréen som det hidtil største danske byøkologiske projekt, hvor 12


98

delprojekter udgør et sammenhængende katalog over de løsninger, der eksperimenteres med i Danmark omkring år 2000.112 Yderligere er renoveringen af Hedebygade-karréen fremhævet i en udgave af medlemsbladet for Foreningen Dansk Byøkologi med temaet ’Fremtidens bæredygtige renovering’.113 Her omtales en database over en række gode eksempler på byggeprojekter med økologisk islæt fra både Tyskland, Skotland, Frankrig og Danmark. Oversigten er tilgængelig fra adressen www.ecorenewal.com. Databasen er udviklet med støtte fra By- og Boligministeriet og Grundejernes Investeringsfond. I et tidligere nummer af medlemsbladet for Foreningen Dansk Byøkologi er Hedebygade-projektet beskrevet nærmere.114 Her beskriver en afdelingsleder i SBS Byfornyelse, der har stået som koordinator for projektet, hvordan idéen til projektet opstod som et beboerønske, da byfornyelsesprocessen i karréen blev indledt i 1994. Kopier af de omtalte artikler fra medlemsbladet for Foreningen Dansk Byøkologi er at finde i Bilag 5. Ligeledes er en række af projekterne i Hedebygade-karréen at finde i den danske database for økologiske forsøgsprojekter, der er oprettet af Dansk Center for Byøkologi på internetadressen www.danskbyokologi.dk.115 Her er det dog ikke alle delprojekterne i karréen, der er med i databasen. I lokalplanen for Hedebygade-karréen er det angivet, at der skal gennemføres ’byøkologiske tiltag’ i renoveringen af karréen. Som plangrundlag for byfornyelsesbeslutningerne på denne del af Vesterbro blev en lokalplan for Hedebygade-karréen vedtaget i 1996. Lokalplanen er vedlagt som Bilag 7. Af lokalplanens §1 fremgår det, at der ved renovering skal kunne tages ’funktions- og byøkologiske hensyn’. Det skal ske ved at der ’på gårdsiden og på fritstående gavle skal kunne påbygges installationstårne, glasinddækninger, altaner og lignende’. Endvidere skal der kunne ’etableres byøkologiske anlæg i gårdrummet’.116 Hvad der mere konkret menes med ’byøkologiske hensyn’ og ’byøkologiske anlæg’ angives ikke. At der gives mulighed for påbygninger på gårdsiden og på fritstående gavle må give en indikation af, at det er løsninger af teknisk karakter, der lægges vægt på. Som en del af det ’byøkologiske forsøgsprojekt’ i Hedebygade-karréen er der et opfølgende evalueringsarbejde i gang anført af hhv. Dansk Center for Byøkologi og By og Byg. Disse evalueringsprojekter beskrives nærmere i de senere afsnit 4.2.1 ’By og Bygs evaluering’ og Error! Reference source not found. ’Error! Reference source not found.’.

112 Nielsen, J.V. (2001), p. 33 113 Elsebeth Therkelsen (2001) Bæredygtig bygningsrenovering – ECORENEWAL 114 Snoager Sloth, L. (1999) Byøkologisk demonstrationsprojekt i Hedebygade-karréen på Vesterbro 115 Dansk Center for Byøkologi (2003) 116 Lokalplan (2003)

Note: Foreningen Dansk Byøkologi er oprettet af center for Dansk Byøkologi. Foreningen har til formål at være et forum, hvor de byøkologiske aktører samles og udveksler erfaringer. Foreningen er et netværk af kommuner og andre offentlige myndigheder samt rådgivere, forskere, boligselskaber, virk-somheder, græsrødder og andre interesserede.


99

4.1.1 Lokalområdets historie Gennem tiderne har området, der i dag er kendt som Vesterbro, udgjort en væsentlig hovedfærdselsåre for handlende med ærinde i København. Før den militære demarkationslinie blev ophævet, var Vesterbro den bydel uden for de militære volde, hvor der først blev opført blivende byggerier. Der blev dog især opført overnatningssteder og værtshuse for de handlende, der skulle til byen. Ikke før midten af 1800-tallet kom en mere omfattende udbygning for alvor i gang på Vesterbro. I 1847 åbnedes driften af jernbanen på Vesterbro. I de første år tiltrak København-Roskilde-banen mange udflugtsgæster til området. Ligeledes var Tivoli blevet opført i 1843, så området bar præg af forlystelsesliv. Da den militære demarkationslinie blev ophævet i 1852, begyndte bebyggelserne for alvor på de arealer, der i dag er kendt som de københavnske brokvarterer. Private bygherrer opkøbte jord og byggede karrébebyggelse og etagehuse til udlejning. Med den industrielle revolution i midten af 1800-tallet og det deraf opståede behov for tilflyttede arbejdere blev Vesterbro derfor boligkvarter for den nye arbejderklasse i byen.117 Det er i denne vækstperiode, bygningerne i Hedebygade-karréen er opført. Nærmere bestemt er bygningerne i karréen opført i løbet af 1880erne. Siden sin udbygning har Vesterbro generelt båret præg af sin oprindelse som værtshus- og forlystelsesområde med boliger for arbejderklassen. Dette har dog ændret sig efter de mange renoveringer sat i værk af en omfattende byfornyelse af området. På baggrund af en beslutning i Københavns Borgerrepræsentation i 1989 blev der sat gang i byfornyelsen på Vesterbro. Siden de deraf følgende byfornyelsesplaner gennem 1990erne, har bydelen udviklet sig til et meget attraktivt boligområde, som arbejderklassen dårligt har råd til at bo i længere. Oprindeligt var bebyggelsen i karréen meget koncentreret med tæt byggeri og baghuse til gårdsiden. I 1972 blev det derfor vedtaget at foretage karréudhulning, hvor baghuse og skure i gården blev revet ned. I byggesagsmappen for Hedebygade 3 og 3A er udførelsen af fælles gårdanlæg, samt nedrivning af 4 stk. 1-etagers bygninger i gården registreret.118 I 1991 blev karréen udpeget som værende bevaringsværdig, og i 1993 kom Hedebygade-karréen med i byfornyelsesplanerne for Vesterbro.119

117 Miljøministeriet og Fredningsstyrelsen (1986) 118 Byggesagsmappe (2003) 119 Jensen, O.M. (2003)

Note: Den militære demarkationslinie omkring København udgjorde en militær grænse for forsvaret af København mod militære angreb på byen. Bebyggelse uden for demarka-tionslinien skulle være at midlertidig karakter, og skulle kunne nedrives eller afbrændes i tilfælde af angreb på København.


100

4.1.2 De 12 delprojekter i Hedebygade-karréen I 1994 blev der af SBS Byfornyelse og beboerne i Hedebygade-karréen udtrykt et ønske om, at integrere økologiske tiltag i den nært forestående byfornyelse af ejendommene i karréen. På den baggrund blev en række rådgivere, entreprenører og producenter inviteret til at komme med projektforslag med økologiske løsningsforslag indarbejdet. Projekt Renovering under Bygge- og Boligstyrelsen valgte at støtte idéen om at samle flere udviklingsprojekter i en karré, og i efteråret 1995 kunne der fremlægges forskellige bud på, hvordan økologi kan indpasses i renovering af ældre ejendomme.120 Implementeringen af økologiske tiltag skete ved en række tekniske løsninger, der udføres som supplement for en generel renovering med lejlighedssammenlægninger og indbygning af tidssvarende installationer på toiletter, i bad og køkkener samt etablering af centralvarme. De overordnede formål med gennemførelse af det byøkologiske demonstrationsprojekt i Hedebygade-karréen i forbindelse med byfornyelsen var følgende:

• At etablere et større samlet demonstrationsprojekt i København for økologisk renovering.

• At bidrage til videreudvikling og designmæssig raffinering af byøkologiske installationer.

• At demonstrere den danske formåen med byøkologiske renoverings-løsninger.

• At bidrage til erhvervsøkonomisk forbedring af byøkologiske installationer.

Byfornyelsen i Hedebygade karreen på Ydre Vesterbro er Danmarks hidtil mest omfattende byøkologiske demonstrationsprojekt. Projektet viser en række forskellige byøkologiske løsninger fra rensning af indeklimaet gennem grønne planter, til en prismeskakt, hvor sollys udnyttes til forbedring af dagslys og indeklima i etageboliger. Andre løsninger viser design med solceller og solpaneler i påbygninger og udestuer. Projektet består af 11 af hinanden uafhængige delprojekter fordelt på 8 af karréens ejendomme samt fællesgården, hvori der etableres fælleshus og affaldssortering. Det var oprindeligt planlagt, at der skulle gennemføres 12 delprojekter. Men to projekter er faldet bort mens et er kommet til. Her følger en kort beskrivelse af de gennemførte delprojekter i Hedebygade-karréen. Beskrivelserne er baseret på udgivelser fra SBS Byfornyelse.121

120 Box 25 Arkitekter (1998) 121 SBS Byfornyelse (1998) og SBS Byfornyelse (2001)


101

Figur 4-2: Oversigtsskitse af karréen med placering af delprojekter. Kilde: SBS Byfornyelse (1998)

De 12 projekter i Hedebygade-karréen 1 - Prisme Box 25 arkitekter og Peter Holst Tegnestue 2 - Flora C.F. Møllers Tegnestue, Carl Bro og TransForm 3 - 4 - Grønt køkken Byens Tegnestue og Wissenberg 5 - Solvæg Cenergia og C.F Møllers Tegnestue 6 - Flexible facader Tegnestuen plan 1 og Esbensen rådgivende ingeniører 7 - Integreret økologisk byfornyelse Erik K Jørgensen A/S og Karsten Pålssons Tegnestue 8 - Sol i byfornyelsen Erik K Jørgensen A/S og Arkitektgruppen 9 - Affaldssortering R98 og Domus arkitekter a/s 10 - Økologisk indrettet fællesanlæg Domus arktekter a/s, COWI og TransForm 11 - Gavlprojekt Domus arktekter a/s og Wissenberg 12 - Elektronisk forbrugsmåling Torben Wormslev A/S og Brunata A/S


102

Delprojekt 1 - Prisme

Projektets overordnede målsætning er, at udvikle et integreret koncept til forbedring af dagslys og indeklima i etageboligerne. Dette er forsøgt ved at montere en såkaldt Heliostat på taget. Heliostaten drejer sig automatisk efter sollyset og sender det opfangede lys ned gennem en lysskakt med reflekterende spejle til køkkener og bad, der er de mørkest placerede rum i bygningen. Yderligere forsynes den øverste etage med ovenlys, og der etableres glastilbygninger som erstatning for eksisterende franske altaner mod gården.

Figur 4-3: Principskitse og billede af Heliostat og lysskakt. Kilde: BOX 25 Arkitekter (1998) og Dansk Center for Byøkologi (2003)

Ud over installationen af Heliostat og lysskakt er der i projekt Prisme arbejdet med at forbedre klimaskærmens isoleringsforhold ved at isolere og gennemføre vinduesforbedringer. Projektet demonstrerer herunder både indvendig isolering af gadefacaden og udvendig facadeisolering mod gården. Ydermere er der etableret svaleskabe i køkkenerne som en del af gårdfacadens klimaskærm.

Figur 4-4: Lejlighedsplan før og efter renoveringen. Kilde: SBS Byfornyelse (1998)

Prismeprojektet er etableret i Hedebygade 5- 7, der oprindeligt bestod af 23 lejligheder, der efter renoveringen sammenlægges til 12 stk. 3-rumsboliger.

Økologiske tiltag: - Heliostat - Lysskakt omgivet af energivæg - Ud- og indvendig isolering - Svaleskabe - Vinduesforbedring - Udestue (passiv solvarme)


103

Delprojekt 2 - Flora

Projektets hovedformål er, at recirkulere indeluften i lejlighederne og rense den ved hjælp af planter. Hermed renses luften for skadelige og allergifremkaldende stoffer. Det forventes, at luftrensning kan give en reduktion af energiforbruget til lejlighedsopvarmning på 30-40%, samtidig med at det vil give et bedre indeklima i boligerne. Oprindelig indeholdt projektet også et vandrensningselement. Det var planen at det grå spildevand fra badet skulle bruges til vanding af planterne. Denne del er dog udgået af sundhedsmæssige årsager. Projektets placering i karréen har ændret sig. Der var undervejs i forløbet ingen værtsejendom til projektet, men det blev alligevel gennemført i Sundevedsgade 32-34.

Delprojekt 3

Projektet er opgivet.

Delprojekt 4 - Grønt køkken

Formålet med dette projekt er, at skabe grundlag for en ’grøn livsstil’ ved at reducere ressourceforbruget gennem ’grønne’ køkkener. Her er lagt vægt på miljørigtige og ’sunde’ materialer i køkkeninventaret og ’miljøvenlige’ overfladebehandlinger. Desuden benyttes energi- og vandbesparende installationer. På gårdsiden foran køkkenerne opføres lodrette mistbænke til udnyttelse af passiv solvarme og lysindfald. Desuden gives der mulighed for at dyrke egne krydderurter og grøntsager. Mistbænkene består af glasinddækkede ’hylder’ i facaden. I mistbænkene benyttes den solopvarmede luft i et varmegenvindings-system, der udnytter varmen til opvarmning af opholdsrummene.

Figur 4-5: Lejlighedsplan efter renoveringen. Kilde: SBS Byfornyelse (1998)

Der introduceres en affaldsskakt til det grønne køkkenaffald. I kælderen opsamles affaldet, og en biotromle komposterer det, så det kan genanvendes i det fælles gårdanlæg. Desuden indføres der også i denne bygning svaleskabe i køkkenerne. Oprindelig var det meningen, at projektet skulle gennemføres i Hedebygade 15. Men projektet er imidlertid flyttet til Enghavevej 32A og B. Ejendommen indeholdt før byfornyelsen 23 boliger og 2 erhverv. Disse sammenlægges til 13 lejligheder af forskellig størrelse.

Økologiske tiltag: - Luftrensning gennem planter - Reduceret varmeforbrug pga. luftrensning - Svaleskabe - Gennemlyste lejligheder med plantevægge som rumdelere

Økologiske tiltag: - Fokus på materialevalg til køkkeninventar - Lodrette mistbænke - Svaleskabe - Biotromle til kompostering af grønt køkkenaffald - Krydsvarmeveksler til opvarmning af friskluft


104

Delprojekt 5 - Solvæg

Målsætningen for dette projekt er, at opnå en besparelse på 50% af energien i et nyrenoveret hus, set i forhold til et ikkerenoveret hus, ved udnyttelse af solvarme. Det er samtidig målet, at forbedre dagslysforholdene i boligerne ved at optimere lysindfaldet gennem vinduerne, samt ved at skabe gennemlyste lejligheder. Energibesparelsen skal opnås ved at introducere en solvæg med varmegenvinding (vha. varmevekslerplader), der er udviklet som en prototype til dette projekt. Der introduceres superlavenergivinduer og transparent isolering i solvæggene. Desuden opsættes der luftsolfangere på taget til supplering af fjernvarme. Projektets var oprindeligt planlagt til at skulle gennemføres i Hedebygade 9. Projektet er dog gennemført i hjørneejendommen Sundevedsgade 14 / Tøndergade 1. Ejendommen består af 20 lejligheder. Antallet af lejligheder ændres ikke i forbindelse med renoveringen

Delprojekt 6 - Flexible facader

Projektet viser et nyudviklet facadesystem primært bestående af glaspåbygningsmoduler, til udnyttelse af solenergien. Elementerne er meget fleksible og er udviklet til at kunne anvendes til mange forskelligartede bygninger. Projektets mål er en årlig besparelse i energiforbrug til opvarmning, ventilation og varmt brugsvand på 2600 kWh for hver lejlighed. Under projekteringen er det forsøgt at tilgodese både æstetik/arkitektur, produktions- og montageegnethed samt økonomisk overkommelighed både ved anlæg og drift. Mod gaden demonstreres, hvordan solceller og solpaneler kan integreres i karnapper på en eksisterende bygning. Mod gaden er placeret karnapper og på gårdsiden altaner med solceller på brystningerne.

Figur 4-6: Renoverede facader mod gade og gård. Kilde: SBS Byfornyelse (1998)

Økologiske tiltag: - Gennemlyste lejligheder - Varmevekslermodul i solvæg - Superlavenergivinduer i solvæg - Transparent isolering i solvæg - Luftsolfanger på taget

Økologiske tiltag: - Lavenergivinduer i glas-balkoner mod gaden - Facadepaneler som udvendig isolering - Ventilerede solvægspaneler - Varmluft og væskebaserede solpaneler - Solceller - Fugtkontrolleret ventilation


105

Projektet er gennemført i Enghavevej 28A-B. Her var før renovering 19 boliger og 3 erhverv. Efter renoveringen reduceres antallet af boliger til 15 med udnyttet tagetage. Erhvervslejemålene forbliver som de er.


Delprojekt 7 - Integreret økologisk byfornyelse

Projektet demonstrerer en løsning med køkkentårne i elementer monteret på gårdfacaden. Hermed bliver boligarealerne i de små 2-værelses lejligheder øget. Der lægges i projektet vægt på en høj arkitektonisk og funktionel bygningsmæssig helhed.

Figur 4-8: Perspektiv af gårdfacaden efter renovering. Kilde: SBS Byfornyelse (1998)

Målsætningen for løsningen er, at overholde en samlet energiramme svarende til Bygningsreglementets ramme for nybyggeri. Det gøres ved at

Økologiske tiltag: - Elementmontagesystem for facadetilbygning - Køkken- og badeværelsestårn i elementmontagesystem - Overholde energirammen (svarende til kravene til nybyggeri jvf. BR95) - Forsatsvinduer med lavenergiruder - Lavtemperaturvarmeanlæg - Ventilationsanlæg med varmegenvinding - Beboerinformation - Miljøprogram


106

anvende lavtemperaturvarmeanlæg, ventilationsanlæg med varmegenvinding og forsatsvinduer med lavenergiglas. Desuden er der opstillet et miljøprogram forud for projekteringen baseret på principperne for ’miljørigtig projektering’. Der stræbes efter at opnå et højt informationsniveau for beboerne ved brug af informationsteknologi og skalamodeller. Projektet er gennemført i Hedebygade 3 og 3A. Her var før renoveringen 22 små 2-værelseslejliheder. Ved renoveringen sammenlægges taglejlighederne. Køkkentrapperne nedlægges, og hovedtrappen udskiftes med en brandsikker trappe. Det giver sammen med køkkentilbygningen en forøgelse af lejlighedernes areal.

Delprojekt 8 - Sol i byfornyelsen

Projektets overordnede målsætning er, dels at integrere økologiske elementer i en arkitektonisk helhed, dels at reducere energiforbruget i en byfornyelsesejendom til samme niveau som for nybyggeri. Målet for det reducerede energiforbrug opnås ved at udnytte solenergien sideløbende med at anvende avancerede energisparetiltag. Den passive solvarme udnyttes i ventilerede solvægge på tilbyggede karnapper. På køkkentrapperne opsættes solceller og på taget anbringes solpanel.

Figur 4-9: Glasfacade mod gården. Kilde: SBS Byfornyelse (1998)

Dette projekt minder meget om Delprojekt 7, hvilket må skyldes at den rådgivende ingeniør er den samme for de to projekter. Den største forskel ligger i typen af montageelementerne til facaden. I dette projekt består elementerne af ventilerede solvægge, hvor de i Delprojekt 7 består af køkken- og badelementer. Denne forskel skyldes primært facadernes placering i forhold til verdenshjørnerne og dermed muligheden for af udnytte solindfaldet.

Økologiske tiltag: - Elementmontagesystem for glasfacadetilbygninger - Solfanger indbygget i tagfladen - Ventileret solvæg, med solceller som transparent isolering - Overholde energirammen - Forsatsvinduer med lavenergiruder - Lavtemperaturvarmeanlæg - Ventilationsanlæg med varmegenvinding - Miljøprogram - Forbedring af lysindfald


107


Der installeres som i Delprojekt 7 lavtemperaturvarmeanlæg og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Desuden udfærdiges også her et miljøprogram. Projektet er gennemført i Sundevedsgade 26-28. Der er 21 lejligheder på 2 værelser. Arealerne af lejlighederne forøges ved renoveringen ved at få tilført glasudestuer mod gården.

Delprojekt 9 - Affaldssortering

Dette projekt har ikke umiddelbart meget med renoveringstiltag at gøre. Da det indgår i rækken af beskrevne delprojekter, er her alligevel et kort oprids af indholdet. Der er opbygget et system til håndtering af basisaffald bestående af miljøhuse i gårdanlægget med mulighed for at sortere affaldet i 8 fraktioner. Desuden planlægges en genbrugscentral med mulighed for at bytte brugt tøj, møbler, bøger mv. Målsætningen er at reducere restaffaldet med ca. 40% af mængden før renoveringen. Projektet indeholder undervisning eller oplysning til beboerne og viceværter for at optimere kildesorteringen i de enkelte boliger. Projektet indeholder planlægning af indretning og dimensionering af antal af miljøhuse. Det er målet at miljøhusene skal opføres i miljøvenlige og holdbare materialer spredt i hele gårdanlægget.

Delprojekt 10 - Økologisk indrettet fællesanlæg

Dette projekt har som Delprojekt 9 heller ikke relation til renoveringstiltag i de enkelte bygninger. Her gengives derfor kun kort hovedformålet med projektet.

Økologiske tiltag: - Miljøhuse til sortering af affald - Genbrugscentral - Information til beboere og viceværter


108

Etableringen af fællesgårdanlæg og øvrige friarealer indgår som en del af byfornyelsesstrategien og er derfor indeholdt i den overordnede planlægning af hele karréens renovering på samme måde som affaldssorteringen. Indretningen af det fælles gårdrum skal baseres på økologisk tankegang. Der skal derfor stræbes efter et plantevalg ud fra ønsket om et lavt plejeniveau, så drift og vedligeholdelse kan foregå uden brug af kemi. Ligeledes skal materialevalg ske ud fra hensyntagen til miljøet. Luftkvalitet samt forholdene for plante- og dyreliv ønskes forbedret. Desuden skal der ske regnvandsopsamling fra indadgående tagflader til vandrender, sumpbed og vandskulptur. Endelig skal formuldning af bladaffald mv. ske lokalt. Midt i gårdrummet skal etableres et fælleshus med fællesrum, køkkenfaciliteter, møderum, vaskeri, kontorer med bad og teknikrum. Fælleshuset skal generelt indrettes med ressourcebesparende foranstaltninger og med enkle og miljømæssigt forsvarlige materialevalg. Ved projekteringen er benyttet styringsværktøjet ’Håndbog i miljørigtig projektering’.

Delprojekt 11 - Gavlprojekt

Den overordnede målsætning for dette projekt er, at afprøve forskellige isoleringsmaterialers effektivitet og isoleringsevne. Isoleringen skal give et bedre indeklima for beboerne, da de efter renoveringen undgår en kold ydervæg med følgende trækgener. Det er planen, at der skal foretages målinger af isoleringsevne og fugtforhold i isoleringspanelerne. Desuden skal drift, vedligeholdelse og holdbarhed af panelerne vurderes. Endvidere opsættes solceller, hvorved facadens sydvendte placering udnyttes. Energien fra solcellerne benyttes til belysningen i gårdanlægget og miljøhusene. Det er planen, at der skal foretages målinger af solcellerne ydeevne mv.

Figur 4-11: Gavlprojektet efter renovering. Kilde Dansk Center for Byøkologi (2003)

Økologiske tiltag: - Drift og vedligehold uden brug af kemi - Regnvandsopsamling - Kompostering af blade mv. - Miljørigtigt materialevalg

Økologiske tiltag: - Isolering med fire forskellige isoleringsmaterialer - Solceller til belysning i gården - Planteespalier

Økologiske tiltag: - Vaskeri med mulighed for recirkulering af skyllevand og supplement med regnvand - Vandbesparende toiletter - Højisolering. - Naturlig ventilation - Ovenlys samt el fra solceller


109

Et væsentligt element i projektet er desuden synliggørelse af økologiprojekterne. Gavlen er beliggende i et bymiljø på grænsen mellem det offentlige rum og det private rum ved den ene af hovedindgangene til karréens gårdrum, synlig fra Enghavevej. Dermed er signalværdien stor. Derfor er der ud over isoleringspaneler og solceller opsat planteespalier på endevæggen.

Figur 4-12: Opstalt, snit og plan af gavlbeklædningen. Kilde: SBS Byfornyelse (1998)

Gavlprojektet er gennemført i Hedebygade 17-17A.

Delprojekt 12 - Elektronisk forbrugsmåling

Formålet med individuel forbrugsmåling og energistyring er at sikre det lavest mulige forbrug og derved den mindst mulige miljøbelastning. Det er målet, at forbrugsmålingerne kombineret med energistyringen skal give besparelser på minimum 25% af bebyggelsens ressourceforbrug. Forbrugsmålingerne skal synliggøre forbrugene og dermed give beboerne et incitament til at reducere forbrugene yderligere.

Økologiske tiltag: - Individuel forbrugsmåling


110

Desuden skal målingerne benyttes til senere evaluering af samtlige forskellige delprojekter. Ud af karréens 282 boliger (efter renoveringen) er 180 boliger med i projektet. De bygninger, der huser forsøgsprojekter, er alle med i dette delforsøg. Som reference er der opsat forbrugsmålere i to yderligere bygninger.

4.2 Vurdering af Hedebygade-karréen Ud over de rent tekniske tiltag i Hedebygade-karréen har hver delprojekt indeholdt udarbejdelsen af en opfølgende afrapportering af arbejdet under projekteringen og af de gennemførte delprojekters resultater. Disse afrapporteringer skal ses som dokumentation for forsøgsprojekterne til efterfølgende evaluering af det omfattende demonstrationsprojekt. En del af disse rapporter er i forbindelse med dette eksamensprojekt blevet gennemset. De er venligst udlånt af SBS Byfornyelse, der som forretningsfører for karrérenoveringen har koordineret indsatserne og indsamlet de endelige afrapporteringer. Indholdet og bearbejdningen af de gennemlæste endelige rapporter for delprojekterne var dog af svingende karakter og omfang.

4.2.1 By og Bygs evaluering På baggrund af de opfølgende afrapporteringer for hvert enkelt delprojekt er en samlet evaluering af alle delprojekterne gennemført i samarbejde mellem Byg og Byg og Dansk Center for Byøkologi. Denne evaluering er endnu ikke færdiggjort; men vil udmunde i en afrapportering, der forventes at blive udgivet i september måned i indeværende år. En gengivelse af evalueringen er derfor baseret på de foreløbige udkast til evalueringsrapporten, det har været muligt at få lov at læse, samt på samtaler med Ole Michael Jensen fra Byg og Byg, der er koordinator for evalueringen. En gengivelse af samtalerne med Ole Michael Jensen og Joy Alrøe Andersen, der har stået for en beboeranalyse i forbindelse med renoveringsprojekterne, er vedlagt i Bilag 1 D og Bilag 1 E. De foreløbige rapportudkast og beskrivelse af den forventede afrapportering er vedlagt i Bilag 9. Den samlede evaluering af forsøgsprojektet i Hedebygade-karréen falder i tre dele.

• Grønne regnskaber opgjort på baggrund af forbrugsmålinger • En beboerundersøgelse • En undersøgelse af de erhvervsmæssige perspektiver

Grønne regnskaber

Ved vurderingen af grønne regnskaber for en renoveret bolig skal sammenligningsgrundlaget være velovervejet. Umiddelbart ville det være nærliggende at sammenholde forbrugene før og efter renoveringen. Det vil dog kunne sætte renoveringen i et dårligt lys, da byfornyelse med etablering

4.2 Vurdering af Hedebygade-karréen

111

af bad, toiletter, og centralvarme giver anledning til et forøget forbrug af vand og energi til varme i boligerne. Af denne årsag er der god grund til at sætte fokus på ressourceforbruget under driftsfasen og gennemføre ressourcebesparende foranstaltninger, og andre tiltag, der kan være med til at modvirke det øgede ressourceforbrug.122 I de tilfælde hvor der opføres tilbygninger eller sammenlægges lejligheder, arealet være forskelligt før og efter renoveringen. Dermed vil opgørelserne af forbrug pr. arealenhed have et ændret grundlag. Ligeledes vil der ofte være en beboerudskiftning som følge af sammenlægningerne og en øget husleje. Dermed bliver også grundlaget for opgørelsen af forbrug pr. person ændret ved renoveringen. Hvis effekten af udførte økologiske tiltag ved en renoveret bygning med økologiske tiltag skal vurderes ud fra resultaterne af grønne regnskaber, vil det derfor være mest brugbart at sammenholde dem med grønne regnskaber fra andre renoverede bygninger af samme størrelse og beboersammen-sætning. Som resultat af delprojekt 13 ’Individuelle forbrugsmålinger’ er der siden indflytningen efter renoveringerne blevet målt det faktiske forbrug af el, vand og varmt vand for de renoverede boliger. Disse målinger er benyttet som grundlag for udarbejdelsen af grønne regnskaber for de delprojekter, der indebar renovering af boliger samt af referenceboliger i karréen, hvor der ikke er gennemført økologiske tiltag. Ved at benytte ens måleudstyr i alle de sammenlignede ejendomme bliver usikkerhederne ved måleresultaterne minimeret. Når der i andre sammenhænge opgøres grønne regnskaber på baggrund af oplysninger fra forsyningsselskaber og årsopgørelser vil der være risiko for, at grundlaget er behæftet med en række fejloplysninger.

Figur 4-13: Varmeforbrug år 2002 for de renoverede boliger opgjort i MWh pr. 100m2 etageareal. Kilde: Jensen, O.M. (2003)

De registrerede forbrug i 2002 af varme er gengivet i Figur 4-13 og Figur 4-14. I disse figurer er resultaterne for de enkelte delprojekter gengivet under

122 Munkstrup, N. og J. Lindberg (1996), p. 44

Varmeforbrug pr. 100 m2

0

5

10

15

20

DP1 DP2 DP4 DP5 DP6 DP7 DP8 DP11 DP14 DP12

MWh

Opvarmning Varmt vand


112

navnet DP1 for delprojekt 1 ’Prisme’, DP2 for Delprojekt 2 ’Flora’ og så fremdeles. DP14 refererer til de ejendomme i karréen, hvor der ikke er gennemført økologiske tiltag ved renoveringen af boligerne, men der er installeret forbrugsmålere som del af delprojekt 12 ’Forbrugsmåling’. DP12 refererer til det gennemsnitlige forbrug for hele karréen. Der er en række mulige forklaringer på de store afvigelser i varmeforbrug i de forskellige ejendomme knyttet til delprojekterne. Delprojekt 1 – Prisme har et varmeforbrug en smule lavere end de traditionelt renoverede renoverede ejendomme. Her er godt nok gjort en indsats for at minimere varmetabet i den etablerede lysskakt ned gennem bygningen. Men samme lysskakt giver et øget overfladeareal til bygningen, som igen vil give anledning til et øget varmetab. Delprojekt 2 – Flora recirkulerer indeluften, og målsætningen er at opnå en reduktion i varmeforbruget på 30-40%. Dette mål stemmer meget godt overens med det opnåede resultat. Delprojekt 4 – Grønne køkkener har ingen egentlig målsætning for et reduceret varmeforbrug. Forbruget viser sig da også at være markant større end reference-renoveringerne i karréen Delprojekt 5 – Solvæg har som målsætning at nedbringe varmeforbruget til 50% af referencerenoveringen. Det er dog langt fra opnået. Af Bilag 9 fremgår det, at det primært skyldes, at planlagte lavenergivinduer og transparent isolering i solvæggene af økonomiske årsager blev udeladt. Delprojekt 6 – Flexible facader demonstrerer en god udnyttelse af de etablerede solvægge. I kombination med et ventilationsanlæg med krydsvarmeveksling giver det et ganske lavt opvarmningsbehov. Delprojekt 7 – Integreret økologisk byfornyelse viser et lige så lavt varmeforbrug. Det skyldes varmetilskuddet fra de påbyggede køkkentårne med glasfacader. Dog er forbruget af varmt vand i denne ejendom det højeste blandt de sammenlignede. Ved at sammenholde resultaterne i Figur 4-13 og Figur 4-14 ses en indikation af, at det må skyldes et større antal beboere pr. husstand i delprojekt 7 end i delprojekt 6. I disse delprojekter er opvarmningsbehovet opgjort pr. areal stort set ens, mens varmeforbruget pr. beboer er væsentligt lavere for delprojekt 7. Årsagen til at der er flere beboere pr. bolig i delprojekt 7 må skyldes, at lejlighederne her er små toværelses lejligheder, mens de i delprojekt 6 er treværelses. Delprojekt 8 – Sol i byfornyelsen har det laveste varmeforbrug af alle delprojekter. Det skyldes primært den opsatte luftsolfanger på tagfladen, der giver et stort bidrag af alternativ energi. Delprojekt 11 – Gavlprojekt er der ingen målinger for.


113

Heat consunption per person

0

2

4

6

8

DP1 DP2 DP4 DP5 DP6 DP7 DP8 DP11 DP14 DP12

MW

h

space heating hot water

Figur 4-14: Varmeforbrug år 2002 for de renoverede boliger opgjort i MWh pr. person. Kilde: Jensen, O.M. (2003)

Ved at sammenholde resultaterne i Figur 4-13 og Figur 4-14 illustreres det tydeligt, at opgørelsesenheden er af væsentlig betydning ved sammen-ligninger af resultater af grønne regnskaber. Afhængigt af de sammenlignede boligers størrelser og antallet af beboere i husstanden vil resultaterne opgjort pr. areal og pr. beboer give meget forskellige billeder. I den før omtalte p.hd.-afhandling om livsstil, forbrug og boligformer er det belyst, at varmeforbruget knytter sig tættere til boligarealet, mens forbrug af el og vand afhænger af antallet af beboere i husstanden. Her spiller familiemønstre dog en væsentlig rolle. Forbruget hos en familie med teenagebørn og to udearbejdende forældre er væsentligt højere en i en småbørnsfamilie. Det afhænger dermed også af husstandens formue.123

Beboerundersøgelser

Beboerundersøgelserne er gennemført af tre runder:

• I sensommeren 2001 blev der gennemført en spørgeskema-undersøgelse blandt beboerne i Hedebygade-karréen. På det tidspunkt var byfornyelsen stadig undervejs, og gården var fyldt med gravemaskiner.

• I februar 2002 blev der lavet to personlige interview med beboere, som havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. På det tidspunkt var gårdarealerne stadig under etablering.

• I februar 2003 blev der gennemført fire telefoninterview interview med beboere, som havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. På det tidspunkt var gårdarealerne indviet og byfornyelsen afsluttet.

Målet med spørgeskemaundersøgelsen var at få et overblik over tilfredsheden med den økologiske byfornyelse, og målet med interviewene var at få mere præcise og detaljerede udsagn fra beboerne.

123 Jensen, J.O. (2002)

Varmeforbrug pr. beboer

Opvarmning Varmt vand


114

Af den gennemførte beboerundersøgelse er følgende hovedkonklusioner fremkommet:

• Byfornyelsen har styrket interessen for byøkologi. • De faktiske, byøkologiske løsninger har ikke fuldt ud levet op til

beboernes forventninger. • Beboerne udtrykker stor tilfredshed med fælleshuset generelt og de

enkelte faciliteter, der knytter sig dertil. • Hovedparten af beboerne har erklæret sig delvis tilfredse med

mængden af information og samarbejdet med SBS. • Det interne fællesskab og samarbejde i Hedebygade-karréen er ikke

blevet styrket undervejs. • Mange beboerne har følt, at de har haft vanskeligt ved at få deres

meninger igennem i forbindelse med byfornyelsesprocessen.

Erhvervsmæssige erfaringer

De foreløbige samtaler med involverede parter i byggesagerne giver den overordnede erhvervsmæssige konklusion, at der er draget en række positive erfaringer. De fleste af de involverede firmaer har draget erfaringer, de kan benytte fremover i større omfang.124 Særligt er erfaringerne med solvægge til forvarmning af ventilationsluften meget positive. I det hele taget har de forskellige fleksible facadeløsninger givet gode erfaringer. Der fremhæves desuden meget positive erfaringer fra Hedebygade 3 og 3A. Her er anvendt en nyudviklet løsningen med nedsænkede badekabiner der indeholder to badeværelser i samme kabinemodul. Ved tidligere forsøgsprojekter med Karsten Pålssons Tegnestue som arkitekt har der været arbejdet med lignende løsninger, men med brug af enkelte kabiner for hver lejlighed.125 Det er et nyt koncept, at der er to baderum i samme færdigmodul, der kan bruges ved renoveringssager, hvor små lejligheder ikke bliver sammenlagt men alligevel skal have indført nye bad og køkkener.

4.2.2 Delprojekternes opfyldelse af tjeklistens 17 punkter

Efter denne gengivelse af evalueringsprojektet hos By og Byg med bidrag fra Dansk Center for Byøkologi skal der gennemføres en vurdering af det samlede forsøgsprojekt i Hedebygade-karréen ud fra egne opstillede kriterier for en miljøvurdering. På baggrund af tjeklisten for vurdering af økologiske tiltag, som er udarbejdet i afsnit 3.5.2 ’Resulterende tjekliste’, skal en samlet vurdering af hele det byøkologiske projekt i Hedebygade-karréen nu gennemføres. Ud fra beskrivelsen af delprojekterne, der er gennemgået i afsnit 4.1.2 ’De 12 delprojekter i Hedebygade-karréen’, fremhæves de punkter fra tjeklisten,

124 Samtale med Ole Michael Jensen, se bilag 1D 125 Se eksempler på www.paalsson.dk


115

der indgår i det enkelte delprojekt. Det er her udelukkende de egentlige renoveringsprojekter, der er gennemgået. Hermed er affaldssorteringsprojektet (delprojekt 9), etableringen af fællesarealer (delprojekt 10a) og fælleshus (delprojekt 10b) samt etableringen af individuelle forbrugsmålinger (delprojekt 12) udeladt.

Delprojekt 1 - Prisme

Projektets hovedmål er at udnytte dagslysindfaldet optimalt, samt derigennem at forbedre indeklimaet i lejlighederne. Således er punkt 11 om udnyttelse af sollys samt punkt 15 om indeklimaforhold overvejet aktivt i projekteringen. Der er lagt vægt på nedsættelse af driftsforbrug af el til belysning, idet der kan komme dagslys til alle rum. Desuden er der svaleskabe, der vil kunne resultere i et reduceret forbrug af el til nedkøling af madvarer. Der er arbejdet på at reducere opvarmningsbehovet ved at isolere og udføre vinduesforbedringer. Dermed er punkt 2 om forbrug af ufornyelige energikilder under driftsfasen indarbejdet i målsætningerne. Ingen af de yderligere punkter er umiddelbart repræsenteret i målsætningerne for dette delprojekt.

Delprojekt 2 - Flora

Her er rensning af indeluften ved hjælp af planter hovedmålet. Dermed forbedres indeklimaet samtidig med at der forventes en reduktion i energiforbruget til opvarmning på grund af recirkulation af indeluften. Dermed er punkt 2 om reduktion af forbrug af ikkefornyelige energikilder under driftsfasen og punkt 15 om indeklima repræsenteret i den overordnede beskrivelse af delprojektet.

Delprojekt 4 - Grønt køkken

Her er der lagt vægt på at skabe mulighed for ’en grøn livsstil’ i køkkenerne, hvilket kræver en beboerinddragelse for at kunne give de forventede resultater. Dermed må det forventes at der er tænkt over hvordan beboerne skal informeres om, hvordan de kan føre en ’grøn livsstil’. Altså må punkt 16 om beboerinformation formodes at være overvejet. Desuden er der i køkkenerne installeret vand- og elbesparende installationer. Dermed er punkt 2 omhandlende forbrug af vand og ufornuelige energikilder i driftsfasen med i overvejelserne. Der anvendes ’grønne materialer’ i køkkenindretningen. Hvad det mere nøjagtigt dækker over fremgår ikke af den overordnede beskrivelse; men det må formodes at der tænkes på valg af materialer uden indhold af uønskede stoffer, der kan give indeklimaproblemer. Muligheden for at benytte genanvendte materialer eller materialer med mulighed for genanvendelse efter endt brug kan også være taget med i betragtning. Det er dog ikke sandsynligt, at det er tilfældet. Desuden må der være tale om materialer, hvori der ikke indgår ikkefornyelige eller langsomt fornyelige materialeressourcer og materialer, der kan produceres uden unødige forbrug af ikkefornyelige energiråstoffer. Punkterne 1, 4 og 13 fra tjeklisten er formodentlig overvejet.

Punkt 2, brug af ufornyelige energikilder under driftsfasen Punkt 11, udnyttelse af sollys Punkt 15, indeklima

Punkt 2, brug af ufornyelige energikilder under driftsfasen Punkt 15, indeklima

Punkt 2, brug af vand og ufornyelige energikilder under driftsfasen Punkt 16, beboerinformation Formodentlig Punkt 1, forbrug af ufornyelige energiressourcer ved fremstilling Punkt 4, brug af ikkefornyelige materialer Punkt 13, materialer uden indhold af uønskede stoffer


116

Ved etablering af mistbænke med passiv udnyttelse af solenergi er tjeklistens punkt 11 repræsenteret.

Delprojekt 5 - Solvæg

Hovedformålet i dette delprojekt er en reduktion i energiforbruget til opvarmning under driftsfasen. Dermed er tjeklistens punkt 2 hovedmålet. Midlet til at nå dette mål er udnyttelse af solenergi ved etablering af varmevekslersystem i solvæggene, der virker som opsamler af passiv solvarme. Desuden opsættes luftsolfangere på tagfladen. Det er altså tjeklistens punkt 11 om udnyttelse af solenergi og solindfald, der er midlet til opnåelse af delprojektets hovedmål. Lejlighederne skal desuden være gennemlyste efter endt renovering, så også lysindfaldet forsøges udnyttet optimalt. Ved netop de gennemlyste lejligheder forventes et bedre indeklima. Det giver en positiv overvejelse af punkt 15, indeklima. Der er arbejdet på udviklingen af elementer til solvæggene, der sikrer en god montageegnethed. Hermed må det forventes, at risikoen er minimeret for byggefejl og byggesvigt, der kan give anledning til unødige udskiftninger af materialer. Altså er punkt 8 på listen overvejet.

Delprojekt 6 - Flexible facader

Ved påbygning af et facadesystem bestående af glasmoduler udnyttes solenergi til opvarmning af boligerne, og en deraf følgende reduktion i opvarmningsbehovet. Der er i facadesystemet både indbygget solceller, ventilerede solvægssystemer, og væskesolfangere. Dermed er punkt 2 og 11 repræsenteret.

Delprojekt 7 - Integreret økologisk byfornyelse

Der er ved hjælp af isolering og vinduesforbedringer kombineret med facadepåbygning med glasfacader en formodning om et reduceret varmeforbrug i bygningen efter renoveringen. Altså er punkt 2 og 11 repræsenteret. Der er desuden arbejdet aktivt med beboerinddragelse i renoveringen og beboerinformation for den følgende driftsfase. Dermed er punkt 16 aktivt overvejet i renoveringsarbejdet. Desuden er der i projekteringen arbejdet med et miljøprogram.

Delprojekt 8 - Sol i byfornyelsen

Som i delprojekt 6 er hovedindholdet af dette delprojekt etablering af solvægge ved hjælp af et nyudviklet elementmontagesystem. Desuden etableres solfangere på tagfladen og solceller i facadeelementerne. Dermed bliver punkt 2 og 11 repræsenteret i projekteringen. Ligeledes er der i projekteringen arbejdet med et miljøprogram.

Delprojekt 11 - Gavlprojekt

Her er der benyttet forskellige isoleringsmaterialer, papiruld, hamp og fåreuld. Isoleringstyper der ikke kræver tilførsel af store energimængder under produktionen som almindeligt anvendte isoleringsmaterialer som sten-

Punkt 2, brug af vand og ufornyelige energikilder under driftsfasen Punkt 11, solindfald Punkt 16, Beboerinformation

Punkt 2, brug af og ufornyelige energikilder under driftsfasen Punkt 11, solindfald Punkt 15, indeklima Formodentlig Punkt 8, byggefejl

Punkt 2, brug af vand og ufornyelige energikilder under driftsfasen Punkt 11, solindfald

Punkt 2, brug af ufornyelige energikilder under driftsfasen Punkt 11, udnyttelse af sollys

Punkt 1, brug af ufornyelige energikilder under fremstilling Punkt 2, brug af ufornyelige energikilder under driftsfasen Punkt 3, genanvendelse Punkt 11, udnyttelse af sollys Punkt 15, indeklima


117

og glasuld gør. Dermed er der taget højde for punkt 1 på tjeklisten. De samme isoleringsmaterialer er i fremstillet f genanvendte materialer. Altså er punkt 3 også repræsenteret. Isoleringen er opsat på en fri gavl, og giver dermed et reduceret opvarmningsforbrug under bygningens driftsfase. Desuden er der opsat solceller til elproduktion. Punkt 2 og 11 er dermed repræsenteret. Som følge af isoleringen forbedres det termiske indeklima mht. trækgener fra den før uisolerede frie gavl. Der er dermed taget hensyn til indeklimaet i projekteringen, punkt 15. En samlet oversigt over delprojekterne og overvejelserne af de 17 punkter på den opstillede tjekliste er gengivet på næste side. I oversigten er de nævnte aktive overvejelser gengivet i stikord. De steder der står ’formodentlig’ er punkter, der må formodes at være overvejet i forbindelse med de nærmere beskrevne.


118

4.3 Sammenfattet vurdering af Hedebygade-karréen

4.3.1 Tjeklistens 17 punkter I Figur 4-15 ses en samlet oversigt over, hvilke punkter fra den udarbejdede tjekliste, der er repræsenteret i de gennemførte delprojekter med renovering af bygninger som udgangspunkt. Ud fra denne oversigt viser det sig, at ikke alle tjeklistens 17 punkter er indarbejdet i karréens 12 delprojekter. I stort set alle projekterne er hovedvægten lagt på følgende punkter: Punkt 2, forbrug af ikkefornyelige energikilder og rent grundvand under driftsfasen Punkt 11, udnyttelse af solindfald mht. lysindfald og varmetilskud Stort set alle projekterne indeholder aspekter af besparelser på ressource-forbrug under bygningernes fremtidige driftsfase. Hvor der er tale om besparelser på varmeforbruget er der arbejdet med implementering af alternative energikilder. Resultaterne af denne type tiltag kan opgøres i grønne regnskaber og giver dermed mulighed for et let tilgængeligt kvantitativt overblik over de følgende resultater af tiltagene. At der er lagt fokus på driftsmæssige besparelser kan endvidere skyldes, at der her er mulighed for økonomiske besparelser under driftsfasen. I et totaløkonomisk perspektiv kan denne type tiltag forventes at være rentable. Desuden er der repræsenteret bevidste overvejelser af punkterne: Punkt 1, Forbrug af ikkefornyelige energikilder ved udvinding,

produktion, nedrivning og bortskaffelse af materialer Punkt 3, Genanvendelse, både ved brug af genanvendte materialer og ved

mulighed for genanvendelse efter brug Punkt 6, Problematisk affald Punkt 8, Byggefejl, der vil give anledning til unødig udskiftning af

materialer Punkt 15, Indeklima mht. lys, varme og emissioner fra materialer Punkt 16, Grundig information mht. ændringer i beboervaner, også ved

fremtidige beboeroverdragelser Når der er tale om økologiske tiltag, der ordets direkte forstand handler om samspillet mellem levende organismer og deres omgivelser, kan det undre, at der ikke i alle tiltag er lagt vægt på påvirkningerne af de mennesker, der har tilknytning til de renoverede ejendomme ved at lægge stor vægt på indeklimaforhold og beboerinformation. Ved økologiske tiltag ville det ligeledes være oplagt i høj grad at tage brugen af genanvendte materialer med i overvejelserne. Som et nedsat driftsforbrug vil også genanvendelse af materialer og beviste overvejelser der sikrer mod fejlkonstruktioner, der kan give anledning til unødige materialeudskiftninger, give en reduktion i de fremtidige udgifter.


119

Figur 4-15: Sammenfattende oversight over delprojekterne I Hedebygade-karréen og tiltagenes relevans for den udarbejdede tjekliste


120

Det må ud fra beskrivelserne af delprojekterne formodes at følgende punkter er repræsenteret: Punkt 4, Brug af ikkefornyelige og langsom gendannede materiale-

råstoffer Punkt 13, Materialer uden indhold af uønskede stoffer, kræver en

fyldestgørende deklaration Disse materialemæssige overvejelser er ikke beskrevet som værende bevidst overvejede. Det må dog formodes, at de er sådanne overvejelser, der er gjort, når der beskrives anvendelse af ’miljøvenlige materialer’. Ved betegnelsen ’økologiske tiltag’ kunne det ellers forventes, at der i højere grad ville være tale om anvendelse af materialer der netop opfylder disse krav. Det ville svare til den mere almene opfattelse af økologi, hvis der var tale om materialer med lave indhold af uønskede stoffer og langsom gendannede materialeråstoffer, som det er beskrevet i tidligere afsnit 1.3 ’Økologisk byggeri’. Endelig er en række punkter slet ikke overvejet i nogle af delprojekterne: Punkt 5, Transportarbejdet af materialer fra udvinding til endelig

bortskaffelse Punkt 7, Let tilgængelige installationer med mulighed for servicering og

reparation Punkt 9, Lange levetider for materialer og konstruktioner Punkt 10, Mulighed for selektiv udskiftning af materialer og bygningsdele

med kortere levetid end den øvrige bygning Punkt 12, Fremtidig anvendelse af bygningen Punkt 14, Arbejdsmiljøforhold under produktion, udførelse, ved lige-

holdelse og nedrivning Punkt 17, Påvirkning af dyre- og planteliv I denne liste af punkter, der ikke bevidst er inddraget i overvejelserne ved projekteringen må det undre, at der ikke er lagt større vægt på den fremtidige mulighed for anvendelse af bygningerne. Herunder burde være overvejet muligheder for selektivudskiftning, mulighederne for fremtidige vedlige-holdelse og reparationer, muligheder for ombygning, samt muligheden for genanvendelse og endelig bortskaffelse af byggematerialerne.

4.3.2 De fem fokusområder Der blev i afsnit 3.5.1 ’Fokusområder’ listet fem fokusområder, der bør være med i overvejelserne, for at der kan være tale om økologiske tiltag.

• Materialevalget med henblik på byggeaffald ved nedrivning og bortskaffelse af bygningen eller dele af bygningen

• Ressourceforbruget ved udvinding af materialeråstoffer, produktion af byggematerialer, samt ved opførelse af bygninger

• Ressourceforbruget i bygningen under driftsfasen • Påvirkninger af mennesker, i form af arbejdsmiljøforhold ved

opførelse og indeklimaforhold for beboerne under driftsperioden, samt påvirkninger af dyr og planteliv

• De fremtidige muligheder for anvendelse af byggeriet


121

Af disse fem fokusområder kan det konkluderes, at alle er repræsenteret undervejs i det samlede forsøgsprojekt i hele Hedebygade-karréen. Dog er kun et af områderne repræsenteret i alle beskrevne delprojekter. Den beskrivelse, der er taget udgangspunkt i ved denne samlede vurdering af delprojekterne i Hedebygade-karréen er dog meget overordnet. Det skal derfor undersøges, om der vil vise sig flere bevidste miljømæssige overvejelser, hvis et enkelt delprojekt gennemgås mere grundigt.

Kapitel 5 Renovering af en ejendom med økologiske tiltag

122

5 Renovering af en ejendom med økologiske tiltag

På baggrund af den foregående beskrivelse og vurdering af en hel karré er udvalgt en enkelt ejendom til nærmere undersøgelse. Den skal undersøges, for om der vil vise sig flere bevidste miljømæssige overvejelser, hvis renoveringen af en enkelt ejendom gennemgås mere dybdegående. Herunder undersøges ud fra den opstillede tjekliste de miljømæssige forhold i helle bygningens livscyklus. Det vil sige både den oprindelige konstruktion og den gennemgåede renoveringssag tages med i den samlede vurdering.

Den beskrivelse, der i foregående kapitel er taget udgangspunkt i ved den samlede vurdering af delprojekterne i Hedebygade-karréen er ganske overordnet. Det skal derfor undersøges, om der vil vise sig flere bevidste miljømæssige overvejelser, hvis et enkelt delprojekt gennemgås mere grundigt. Valget er faldet på at undersøge de nærmere overvejelser bag renoveringen af Hedebygade 3 og 3A, der indeholder forsøgsprojektet ’delprojektet 7 – Integreret økologisk byfornyelse’ fra det byøkologiske demonstrations-projekt i Hedebygade-karréen. Der er flere grunde til netop at udvælge Hedebygade 3 og 3A til nærmere undersøgelse.

• I arbejdet med den samlede evaluering hos Byg og Byg er forsøgsprojekterne med facadeelementer med udnyttelse af solvarme fremhævet som særligt interessante i et erhvervsmæssigt øjemed. Særligt blev dette projekt fremhævet som indeholdende gode perspektiver for renovering af mindre lejligheder, hvor nedlæggelsen af bagtrappen kombineret med opsætningen af elementsøjle med badeværelser og køkkener giver en effektiv byggeproces og en udvidelse af boligarealet.126

• I projekteringen er anvendt metoden ’miljørigtig projektering’. Derfor er opstillet en miljømålsætning for projektet, der vil være interessant at undersøge omfanget og konsekvenserne af.

• Endelig er der arbejdet med løbende beboerinformation og vedligeholdelsesplaner for fremtidig anvendelse af boligerne.

• Endelig er afrapportering af resultaterne og projekteringen af det udvalgte projekt omfattende gennemarbejdet.

I undersøgelsen af de miljømæssige forhold ved Hedebygade 3 og 3A tages de oprindelige konstruktioner og byggematerialer såvel som de senere tilførte konstruktioner med i den samlede vurdering. I den forbindelse begrænses undersøgelsen dog til at behandle selve bygningskroppen bestående af facader, tag, fundamenter indervægge og etageadskillelser. Der medtages dermed ikke afløb og ledningsnet, der forsyner bygningen. Desuden medtages ikke overfladebehandlinger af vægge, gulve, vinduer og lofter, ligesom indvendige apteringsarbejder og valg af elementer til bad og køkkener ikke er med i vurderingen. Det skyldes, at valg af overfladebehandlinger og indvendige apteringer som oftest varierer fra bolig til bolig afhængigt af beboerønsker. 126 Samtale med Ole Michael Jensen, se bilag 1 D

5.1 Hedebygade 3 og 3A – den oprindelige bygning

123


Ejendommen Hedebygade 3 og 3A er oprindeligt opført i 1883 i henhold til byggeloven af 1871. Bygningen er en traditionelt bygget etageejendom med to opgange. Begge opgange har 6 beboede etager, hvoraf den øverste er en loftsetage. Desuden er der kælder og spidsloft. Før renoveringen var der i opgang 3A i stueetagen butik mod gaden med gulv i terrænniveau. I øvrigt er stueetagen hævet omkring 1 m over terræn. I 1929 er køkkenskorstenene fjernet, og der er indrettet wc-rum i lejlighederne. I 1929 er der desuden fjernet en murpille i en butiksfacade i stueetagen. Murpillen er erstattet af stålbjælker over vindueshullet og de tilbageblevne murpiller er forstærket af stålsøjler.127

Figur 5-1: Snit af den oprindelige bygning registreret i byggesagsmappen år 1900. En sådan tegning indeholder udelukkende overordnede mål for bygningen, da samlingsdetaljer og konstruktioner altid blev gennemført efter standardiserede metoder. Kilde: Byggesagsmappe (2003)

5.1.1 Oprindelige byggematerialer De altovervejende byggematerialer benyttet i de oprindelige konstruktioner i Hedebygade-karréen er som for alle andre boligbyggerier fra samme periode træ og murværk til de bærende dele. Desuden er der benyttet jern og glas i et meget begrænset omfang til vinduer, beslag og fastgøring i form af søm og ankre. 127 EKJ (1997) og Byggesagsmappe (2003)


124

Derudover benyttedes naturmaterialer som rør til begipsning af lofter og vægge, naturskiffer til tagbeklædning og kit og værk til udstopning mellem vinduesrammer og murværk.

Murværk

Murværket i den oprindelige bygning består af teglsten og kalk- eller cementmørtel. Det oprindelige murværk i Hedebygade 3 og 3A og alle andre etageboligbyggerier fra samme periode er alt i alt opført af materialer, der kan betegnes som værende ’økologiske’. Ligeledes er fremstilling og transport sket med miljøvenlige metoder. Murværkets ene bestanddel, teglstenene, blev frem til midten af 1800-tallet fremstillet af ler ved manuel formning i enkle træforme, tørring under åben himmel og slutteligt brændt i periodisk virkende ovne.128 Forarbejdning af leret foregik ved håndkraft og enkle maskiner, der enten var hestetrukne eller hånddrevne. Til brændingen af leret blev der benyttet træ eller tørv. Teglstenene består dermed af ler og bundet energi, der ikke kan frigives efter endt brug. I et miljømæssigt perspektiv er det derfor væsentligt at stenen anvendes, så den opnår så lang en levetid som muligt. Da der i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet blev i installeret rundovne ved nogle af landets teglværker, blev fremstillingsmetoden mindre energikrævende end tidligere. Der blev dog samtidig indført anvendelse af kul og koks som energikilde, der ikke er CO2-neutral som tidligere anvendte energikilder. 129 Det var ikke alle de brændte teglsten, der kunne bruges til det yderste synlige lag murværk på facaderne. De øvrige brændte sten gik dog ikke til spilde, da de kunne anvendes i det indre murværk i ydermurene, i fundamenterne eller i bindingsværksindervæggene, der som oftest var pudset. Teglstenene til brug i København blev allerede længe inden denne periode hentet fra andre dele af landet. De få teglværker i umiddelbar nærhed havde aldrig kunnet klare efterspørgslen alene. Stenene transporteredes med skib til byen og kom derfor fortrinsvis fra teglværker beliggende ved vandet. Men denne situation ændredes i takt med jernbanenettets udbygning på Sjælland, hvor rigelige lerforekomster dermed kunne tages i brug.130 Murværkets anden bestanddel, mørtlen, var et produkt af mere lokal oprindelse. Kalken blev fortrinsvis brudt i Fakse, men også nærmere hovedstaden som f.eks. på Saltholm, og fragtet med skib til kalkbrænderierne nord og syd for byen. Tilslagsmaterialet var overvejende sand hentet fra Øresund. Selvom Dnamark var selvforsynende med disse materialer, foregik der dog også import af sten og kalk, særligt fra Skåne. Langt ind i 1900-tallet var bindemidlet i den almindeligt anvendte mørtel det såkaldte luftkalk. Fra midten af 1800-tallet blev den såkaldte Portlandcement

128 Engelmark, J. (1983), p. 98 129 Engelmark, J. (1983), p. 100 130 Engelmark, J. (1983), pp. 97-98


125

benyttet ved muremørtel i byggeri, hvor der var større krav til styrken af muremørtlen end den rene kalkmørtel besad.131 Energikilden til brænding af tegl- og tagsten er frem til omkring 1860erne træ, der er en CO2-neutral energikilde bestående af fornyelige energiressourcer. Derefter blev det udbredt at anvende kul og olie, der hører under de ikkefornyelige energiressourcer, de giver anledning til store CO2-udledninger. Levetiden for murværket er meget lang. Som nævnt findes der i Danmark bygninger, der er flere hundrede år gamle. At der kan opnås så lange levetider skyldes i høj grad, da der er bygget med meget store murtykkelser. Derfor er det skjulte murværk meget godt beskyttet mod fugt og mekaniske påvirkninger fra vejr og vind. Der vil dog ofte være en vis erosion af kalkmørtlen, som derfor bliver skiftet ved mange renoveringer. Der er desuden gode muligheder for genanvendelse af de oprindelige teglsten, da den benyttede mørtel ikke binder til stenene på samme måde som moderne mørtler gør. Desuden er der ingen unaturlige stoffer i materialerne, der kan give emissioner til jord, vand eller luft.

Træ

På samme måde som murværket kan også træet i Hedebygade 3 og 3A betegnes som værende et økologisk materiale, der er forarbejdet og transporteret med miljøvenlige metoder. I modsætning til murværket var træ til husbygning en ren importvare. Da det udenlandske træ fra kendte udskibningssteder var kendt for forskellig kvalitet, havde det sin specifikke anvendelse afhængigt af udskibningssted. Derimod fandtes ingen erfaret viden eller ensartethed med hensyn til dansk træ, der derfor kun blev brugt til byggeri i landdistrikter. Træ består hovedsagelig af cellulose, hemicellulose og lignin. I naturen nedbrydes træ af bakterier, svampe og insekter. De omdanner træmassen til enkelte stoffer, der kan indgå i naturens kredsløb. Men i bygningstømmer og andet gavntræ er denne nedbrydning uønsket. For at undgå den naturlige nedbrydning skal træet være tørt. I trækonstruktioner, hvor træfugten overstiger 20% gennem længere tid, er der risiko for angreb af trænedbrydende svampe. Trækonstruktioner kan i de fleste tilfælde holdes tørre ved at udforme dem, så vand ledes væk og træet ventileres – den såkaldte konstruktive træbeskyttelse.132 Træ er et vedvarende byggemateriale, som har fortrinlige egenskaber til husbyggeri, lav vægt, god styrke, elasticitet, lille varmeledningsevne, fugtregulerende og det kan næsten bruges overalt i et hus. Træ kan behandles med træbeskyttelsesmidler for at øge holdbarheden. Disse midler kan indeholde stoffer, som kan give problemer for miljøet og sundheden. Træ, der skal anvendes på en miljøvenlig måde, skal derfor være ubehandlet træ. Træ er et råstof der vokser og indgår som en naturlig del i naturens kredsløb. Som følge af fotosyntesen benytter træ solens energi, CO2 og vand som sine

131 Engelmark, J. (1983), pp. 102-104 132 Kock, A.P. og B.L. Johansen (1996)


126

byggesten. Mens træet vokser optager der dermed noget af den CO2, der ellers ville give anledning til drivhuseffekten. Den oplagrede energi kaldes feedstockenergi og bliver frigivet ved nedbrydning af træet. Hvad enten træet nedbrydes af råd eller svamp eller det afbrændes, vil den oplagrede energi og CO2 frigives fuldt ud.

Figur 5-2: Træs livscyklus. Kilde: www.skovforeningen.dk

I de oprindelige konstruktioner blev der udelukkende benyttet ubenhandlet træ. Der er i de oprindelige konstruktioner tale om fyrretræ og i et lille omfang andre nåletræer. Træet stammede fra Sverige, Norge, Finland, Rusland og Tyskland. Der importeredes træ til husbygning, i København især fra Sydsverige. Dansk (nåle)træ er først blevet alment accepteret til byggeri et godt stykke ind i det 20. århundrede. Transporten af tømmer skete langs floder gennem skovene til centrale udskibningssteder, og var derfor uden noget forbrug af ufornyelige energikilder. Derfra med skib til København. Senere med indførelsen af jernbaner blev transporten til udskibningsstederne foretaget via jernbane. Skibstransporten kan være foregået med dampskib, der som jernbane-transporten benyttede sig af kul som brændstof. Med udgangspunkt i oprindelsesland og udskibningssted vidste de byggende nøje, hvilke træmaterialer de fik - ikke bare hvad angik type og kvalitet, men også i henseende til dimensioner, behandling og udseende. Pommerks tømmer var tilgængeligt i de største dimensioner, og kunne dermed give det mest fuldkantede træ. Det havde størst indhold af kernetræ, og var dermed mest modstandsdygtigt i fugtbelastede konstruktioner. Det var dog også det dyreste konstruktionstræ, og blev derfor kun benyttet i udvalgte konstruktioner. Det blev dermed anbefalet at benytte i den nederste etage, der var mest udsat for fugtighed. 133 133 Engelmark, J. (1983), pp. 104-105

Note: Kerneved er meget holdbart på grund af et højt indhold af harpiks, der virker som træets naturlige selvimprægnering.


127

Fra Sverige blev der primært importeret tømmer fra de sydsvenske skove.134 Husdybden på omkring 15 alen blev helt enkelt bestemt af gængse handelsdimensioner på bjælketømmer. Levetiden for træværket afhænger af træets placering i konstruktionen og af dets indhold af kerneved med naturligt indhold af harpiks. Træet i de oprindelige konstruktioner har foreløbig holdt i godt 100 år, og vil ganske sandsynligt have lige så mange år tilbage. Der kan dog være dele af trækonstruktionerne der er angrebne af råd eller svamp. Derfor foretages der før renoveringen en undersøgelse for råd og svampeangreb. De steder i konstruktionen, hvor træet er mest udsat for fugtbelastning er der anvendt en bedre trækvalitet end andre steder. Det er primært i etageadskillelsen over kælderen, i tagkonstruktionen, og ved frie gavle. Til vinduesrammer og –karme er der anvendt fuldkernet træ, der er opskåret så kernevedet vender mod de ydre omgivelser. Der er gode muligheder for genanvendelse af de oprindelige trækonstruktioner, hvis huset bliver revet ned eller konstruktioner delvist udtaget, da der et tale om store trædimensioner. Ellers kan træet afbrændes, og dermed frigive den oplagrede feedstockenergi. Desuden er der ingen unaturlige stoffer i materialerne, der kan give emissioner til jord, vand eller luft.

Jern

Brug af jern var stort set begrænset til søm, ankre og diverse beslag. Til fastgørelse af etageadskillelse blev benyttet murankre for hver anden bjælke. Disse murankre bestod af smedet jern, enten i form af et såkaldt fliganker udformet af et stykke fladjern, der er skåret op i den ene ende og bøjet eller smedet ud så de står vinkelret på skaftet, eller i form af et såkaldt forskudsanker bestående af et stykke fladjern, der i den ene ende er bukket omkring et stykke rundjern. 135

Figur 5-3: Udvendige beslag benyttet for samling og montage af gamle vinduer. Kilde: Raadvad (2003), vinduer

134 Engelmark, J. (1983), p. 110 135 Engelmark, J. (1983), p. 266

1) Hjørnebånd 2) Hjørnebåndshængsel 3) Rumpestabel 4) Indstukket stabel 5) Stormkrog 6) Gaffelkrog 7) Hamborghængsel

Note: 1 alen = 0,63 meter 15 alen ˜ 9,5 meter


128

Alle vinduesbeslag og -hængsler var smedet af jern. Gamle vinduesrammer var næsten altid hængslet med hjørnebåndshængsler - og stabiliseret med hjørnebånd, fordi hjørnernes tapsamlinger kun er samlet med dyvler og ikke var limede. Omkring 1900 kom de såkaldte Hamborghængsler frem til montering af de gående rammer i karmene. 136 Først tæt op mod år 1900 kom i begrænset omfang brug af jern i de bærende konstruktioner, men dog i stigende grad.

Glas

Vinduesglas fremstilles ved at smelte forskellige krystallinske mineraler som kisel, kvarts og kalk sammen, og afkøle smeltemassen meget langsomt. Derved bliver den for det første amorf (ukrystallinsk), og for det andet klar og gennemsigtig. For at sænke smeltepunktet, fra omkring 1700°C til ca. 1200°C, og for at få glasmassen til at smelte bedre sammen, tilsættes der et såkaldt "flusmiddel" (flydemiddel), der enten kan være potaske eller soda, eller en blanding af de to. Disse stoffer indgår også i glassets kemi. I opvarmet tilstand bliver glasmassen, kaldet "mengen", sejtflydende, hvorved den kan formes. Frem til ca. år 1700 blev fremstillingen af glas udført manuelt ved blæsning. Det såkaldte kroneglas blev blæst op til en stor rund glasblære, der derefter blev roteret så kraftigt, at mengen blev slynget ud til en kraftig skive, der kunne skæres til i de mål, der skulle bruges. Ulempen ved denne metode var, at centerdelen af skiven blev tyk og uigennemsigtig, og blev derfor til et overskudsprodukt. Centerdelen blev dog i nogle tilfælde brugt, hvor gennemsigtigheden og tykkelsen var mindre afgørende, f.eks. i små vinduer i yderdøre, hvor de kendes under betegnelsen "galle" eller "flaskebundsrude". En anden metode til fremstilling af blæst glas til vinduer foregik ved, at der blev blæst en lang glasblære, der efterfølgende blev klippet op, så massen kan formes til en plan flade. Denne metode gav ikke de tykke centerpartier, og dette spildprodukt kunne derfor undgås. Metoden var dog noget mere kompliceret og dermed dyrere, så den blev ikke lige så udbredt. Omkring midt i 1800-tallet blev en trækketeknik udviklet, hvorved det blev muligt at fremstille store vinduesruder. Fra begyndelsen af 1900-tallet blev trækketeknikken enerådende og udvikledes industrielt.137

5.1.2 Datidens byggeskik En stigende anvendelse af maskiner i produktionen og erstatning af muskelkraft med andre energiformer er kendetegnende for anden halvdel af 1800-tallet, men inden for byggeriet slog denne ændring kun sporadisk igennem. Som tidligere foregik udgravning til fundamenter og kældre ved håndkraft, og selve opmuringen af bygninger var uændret, siden det murede byggeri blev introduceret. Murerne måtte nødvendigvis lægge sten på sten. Det samme gælder de øvrige murerarbejder som f.eks. pudsning. For murerarbejdet var den eneste ændring faktisk, at der midt i perioden fremkom mørtelblandemaskiner (ganske vist hånddrevne), og at det også blev muligt at købe færdigfremstillet mørtel fra fabrik.

136 Raadvad (2003), vinduer 137 Raadvad (2003), vinduer


129

Tømrernes arbejde med tildannelse af bjælkelag, bindingsværksvægge, tagværker og trapper foregik også uændret ved håndkraft. Men i modsætning til murernes arbejde var tømrerarbejdet en form for, hvad man i dag ville kalde præfabrikation. Når først bygningens hovedmål og plan var fastlagt ved fundamentlægningen, foregik afbindingen af tømmerkonstruktionerne, helt uafhængigt af byggepladsens andre arbejder, som regel på tømrer-værkstedet. Efter afbindingens afslutning blev tømmerkonstruktionerne bragt til byggepladsen og monteret. De mere pladsbestemte arbejder var således begrænset til lægning af gulve, forskalling af lofter, opstilling af bræddevægge m.v.138 På selve byggepladsen foregik transporten af byggematerialer primært ved håndkraft. Mursten og mørtel blev båret på skuldrene op af stiger, kaldet løbebroer, af murerarbejdsmænd. Så sent som i 1950erne var det ikke ualmindeligt stadig at se denne lodrette transport af murermaterialer på løbebroer. Tømrernes materialer blev på byggepladsen transporteret lidt anderledes. De tunge tømmerstykker, der var for store og uhåndterlige til at tage på skuldrene, blev ved hjælp af enkle kraner, kaldet hejsebomme, ført op til etageadskillelserne. Mindre enheder som brædder til lofter, vægge og gulve blev langet op fra mand til mand.139

Konstruktiv opbygning

Med hensyn til den konstruktive udformning af københavnsk etageboligbyggeri fra denne periode gælder det, at den er karakteriseret ved at være opbygget med bærende og længdeafstivende facader og hovedskillevægge samt sideafstivende gavle og tværskillevægge. Alligevel fremstår denne bygningsmasse konstruktionsmæssigt set opdelt i to grundtyper bestemt ved de indvendige vægges opbygning. Ydervæggene er under alle forhold grundmurede, dvs. opført fra grunden af massivt murværk. Den ene types indvendige vægge er altovervejende opført af udmuret bindingsværk i alle normaletager og af grundmur i kælderetagen. Dog kan en mindre del af ikke bærende vægge være udført af brædder. Den anden types indvendige, bærende vægge og vægge omkring trapper er i alle etager udført af grundmur. Alle resterende ikke bærende vægge er af brædder. Senere er også benyttet koksvægge. Den første type er et ommuret bindingsværkshus, der kan beskrives som et rør af murværk omsluttende og til dels afstivet af et tredimensionalt netværk af trækonstruktioner, som udgøres af bindingsværksvæggene og træbjælkelagene i fællesskab. Den anden type - det fuldt murede hus - har med sine murede skillevægge den fornødne stivhed, hvori etageadskillelserne ikke har samme konstruktionsmæssige betydning.

138 Engelmark, J. (1983), pp. 92-93 139 Engelmark, J. (1983), p. 93


130

Figur 5-4: Bygning med indvendige vægge af hhv. bindingsværk og indvendige vægge af grundmur og lette, ikke-bærende konstruktioner. Kilde: Engelmark, J. figur 1. 26 og 1. 27.

Forekomsten af de to typer er tidsmæssigt velafgrænset ved byggelovgivningens krav til udførelse af indvendige vægge: Frem til 1890 var den første type næsten eneherskende, fordi der ikke i byggelovgivningen var opstillet særlige krav til opbygning af indervægge med forskellig funktion. Med byggeloven af 1889 blev det krævet, at hovedskillevægge skulle være grundmurede i alle etager. Samtidig blev der stillet krav til vægge, der omgiver trapper om, at de mest hensigtsmæssigt blev grundmurede.140

5.1.3 De oprindelige konstruktioner Ejendommen Hedebygade 3 og 3A er opført i 1883 i henhold til byggeloven af 1871. Bygningen er en traditionelt bygget etageejendom med to opgange. Begge opgange har 6 beboede etager, hvoraf den øverste er en loftsetage. Desuden er der kælder og spidsloft. Oprindeligt var der i opgang 3A i stueetagen butik mod gaden med gulv i terrænniveau. I øvrigt er stueetagen hævet omkring 1 m over terræn.

140 Engelmark, J. (1983), p. 47


131

Figur 5-5: Lodret snit og opstalt af formur med trimpelvæg mod gade efter byggelov af 1871. Opbygningen stemmer overens med Hedebygade 3 og 3A Kilde: Engelmark, J. (1983), forside og figur 3.06.

Ydervægge

Facaden mod gaden er taktfast komponeret med nogenlunde lige brede murpiller og ens store vinduer. Den øvre del af facaden fremtræder som blank mur inddelt vandret ved gesimsbånd. Fugerne i murværket er efterbehandlet, så de er glatte og som det ofte ses for gadefacaden er fugerne udført skrå eller med en profil. Den nedre del er givet synsmæssig tyngde ved refendpudsning. Se i øvrigt Bilag 11.


132

Gårdfacaden er derimod mere varieret. Pillernes bredde har større variation i bredden, og vinduernes størrelse er bestemt af de bagvedliggende rum. Hele denne facade fremstår i blank mur af gule eller flammede sten, med skrabefuge og uden nogen form for dekoration. Se i øvrigt Bilag 11. Bag de forskellige facadeudformninger findes imidlertid samme konstruktion, nemlig massivt murværk i blok eller krydsforbandt, med tykkelser som i øverste etage er 1 1/2 sten, i de næste to etagepar 2, henholdsvis 2 1/2 sten, og i kælderen 3 sten.141 Men det er kun murpartierne mellem vinduerne, kaldet murpillerne, der har disse tykkelser. Partier under vinduer, brystninger, er 1 sten tykke, og de bæres over vindueshullerne af stik (murbuer), som spænder mellem pillerne. Med den givne rumhøjde, vinduernes størrelse og deres placering kan stikkene ikke føres igennem til fuld pilletykkelse, og det bagved liggende murværk bæres derfor på traditionel vis af to tommer tykke træplanker - såkaldte vinduesoverliggere.

Figur 5-6: Overlukning af vindueshul i normaletage med murbue og –planker i 2-stens mur. Kilde: Engelmark, J. (1983), figur 3.26.

Således er facaderne i konstruktionsmæssig henseende nærmest at betragte som søjlerækker, afstivet mod hinanden af de tyndere brystningspartier. Også når det gælder selve murværket, er facaderne ens. Det er kun den yderste sten, fugningen eller pudsbeklædningen, der kan være forskellig. Murværket bagved består i alle tilfælde af de fuldbrændte sten, som ved afvigende farve, størrelse eller form ikke har kunnet finde anvendelse i den ydre skal.142 Gavlene er ligeledes opført af massivt murværk med tykkelser fra 1 1/2 sten i de øverste til 2 sten i de nederste etager. De er i øvrigt som oftest opbygget med blændinger, sparenicher (tyndere murværk) i den udstrækning,

141 Engelmark, J. (1983), pp. 136-137 142 Engelmark, J. (1983), pp. 139-140


133

lovgivningen tillod det. Det er rent praktisk begrundet i materialeøkonomiske hensyn. Da gavle ikke eller kun i begrænset omfang bidrager til at bære bjælkelaget er de styrkemæssige krav mindre. Hertil kommer, at gavle, i modsætning til facader, er ubrudte murskiver.143 Gavlene i Hedebygade 3 og 3A udgør brandmure mod naboejendommene. I ejendommens byggesagsmappe findes et oprindelig dokument, hvori der gives tilladelse til, at der ved opførelsen af ejendommen ’spares’ en brandmur mod den allerede eksisterende naboejendom.144

Indervægge

Frem til 1889 var indervægge enten opbygget som bindingsværksvægge eller som tynde bræddeskillevægge. Med den københavnske byggelov af 1889 blev det krævet, at dels bjælkebærende vægge, og dels vægge omkring de lovbefalede to trapper skulle være udført som grundmurede vægge.145 I Hedebygade 3 og 3A er derfor benyttet bindingsværksindervægge.146 Indvendige vægge af bindingsværk er i princippet opbygget på samme måde som i de rene bindingsværkshuse rundt om i landet. Stolperne spænder mellem en fod- og en toprem, og med skråbånd (skråtstillet tømmerstykke) sikres væggens stabilitet. I etageboligbyggeriet er den nærmere konstruktion bestemt af væggens placering. Tværgående skillevægge er placeret i forbindelse med etageadskillelsernes bjælker, idet disse gør det ud for både fod- og toprem etagevis i de hushøje vægskiver.147 Langsgående vægge, hovedskillevægge, kan være opbygget af rumhøje vægskiver stillet ovenpå hinanden med både fod- og toprem i hvert etageafsnit. Etageadskillelsernes bjælker er således placeret mellem remmene. Hovedskillevæggen kan også være opført som én hushøj væg. I dette tilfælde hviler bjælkerne på remmen ud for hver etageadskillelse. Til udmuring af bindingsværksvægge har man i almindelighed anvendt blegsten, dvs. sten, som ikke er fuldbrændte, og som derfor ikke var egnede til brug i mere fugtige omgivelser eller i egentlig belastet murværk.148 I byggeriet fra denne periode er bindingsværksvægge altid opført på vægge af 1 stens grundmur i kælderen, fordi de uanset deres placering altid i en eller anden udstrækning er bærende, og de samtidig skulle beskyttes bedst muligt mod fugt.149 En mindre del af de indvendige vægge kan også være udført som bræddevægge, der endog kan forekomme som lejlighedsadskillende. De er opbygget af to lag 1 tomme tykke brædder, som er krydsstillet, sammensømmet, beklædt med rørvæv og pudsede. De spænder fra gulv til loft. Sådanne vægge er aldrig ført til kælder.150

143 Engelmark, J. (1983), pp. 148-149 144 Byggesagsmappe (2003) 145 Engelmark, J. (1983), p. 180 146 EKJ (1997) 147 Engelmark, J. (1983), pp. 176-177 148 Engelmark, J. (1983), p. 172 149 Engelmark, J. (1983), p. 184 150 Engelmark, J. (1983), pp. 186-188


134

Etageadskillelser

Etageadskillelser var i denne periode ensbetydende med træbjælkelag, og med rod i traditionel udførelse var de nøje beskrevet lovgivningsmæssigt. Bjælkerne er fuldtømmer med kvadratisk tværsnit og dimensionsbestemt efter enkle regler, afhængig af spændvidde og indbyrdes afstand. Med de normalt forekommende husdybder er bjælkerne sædvanligvis 7-8 tommer i kvadrat. Bjælkerne oplagt spændende i ét stykke fra facade til facade og mellemunderstøttet på den langsgående indervæg. I facader er bjælkerne aflagt på langsgående tømmerstykker, kaldet murlægter, som hviler på de hylder, der fremkommer i murene ved den stigende tykkelse nedefter. Ellers ligger de indmuret i de etager, hvor der intet tykkelsesspring er. Afstand mellem bjælker var lovgivningsmæssigt fastlagt til 1 1/2 alen, forstået sådan at tre bjælkeafstande tilsammen højst måtte være 4 1/2 alen. I etageboligbyggeriet, hvor bjælkerne ikke er synlige, men indesluttet mellem gulvbrædder og den underliggende loftflade, udgjorde træbjælkelaget en homogen konstruktion. Ved udvekslinger, der gjorde plads til skorstenes og trappers gennemføring, blev konstruktionen i vid udstrækning tilpasset den af andre grunde fastlagte planløsning. Udover krav til gennemsnitlig bjælkeafstand var den eneste anden begrænsning, at hver tredje bjælke skulle være gennemgående fra facade til facade og forankres for at sikre murenes stabilitet. 151

Figur 5-7: Sædvanlig udførelse af træbjælkelag i etageadskillelser. Øverst træbjælkelag i normaletage. Nederst træbjælkelag over kælder. Kilde: Engelmark, J. (1983) ,figur 6.01.

Indskud i træbjælkelag som brandhæmmende foranstaltning havde været lovkrav i københavnsk byggeri siden den store brand i 1795. Det sædvanligt anvendte indskud i denne periode består af 1 tomme tykke, som regel vankantede (ikke fuldkantede), brædder, stødt sammen så tæt som muligt og belagt med et 2 tommer tykt lerlag, som næsten altid stammer fra byggegrubens udgravning. Bræddelaget kan enten være oplagt i noter i bjælkesiderne eller på lægter.152 Opsætning af brædder med pudslag på undersiden af bjælkerne, kaldet gipsede lofter, var ligeledes begrundet i brandsikring, og med byggeloven

151 Engelmark, J. (1983), pp. 220-257 152 Engelmark, J. (1983), pp. 268-274


135

blev det fastsat som krav til alle rum indeholdende ildsted såvel åbne som lukkede, hvilket i praksis betød alle beboelseslejligheder.153

Tag

Ejendommen Hedebygade 3 og 3A har i sin oprindelige konstruktion et sadeltag udført med hanebånd. Hanebåndene i konstruktionen ligger som etageadskillelse over tagetagen. Mod gaden er der trempelkonstruktion, mens der mod gården er rem på murkronen.154

Figur 5-8: Principsnit af tagkonstruktionens samling ved mødet med murkronen, samlingen af spær og hanebånd, samt samlingen af spær. Kilde: Engelmark, J. figur 7.20 og 7.21.

Taget i Hedebygade 3 og 3A er oprindeligt belagt med naturskifer.155 Den mest udbredte beklædning på sadeltagskonstruktionen i perioden var ellers tegl. Det vil på dette tidspunkt sige vingetagsten, hvor tagfladen er gjort tæt ved understrygning og med forskalling langs tagryg og tagfod samt de steder, hvor arbejdet ikke lader sig udføre indefra. Sadeltage dækket med skifersten forekommer slet ikke i samme omfang. Derimod er københavnertagets skrå sider som oftest skiferdækkede og de næsten vandrette flader belagt med zinkplader på bræddeunderlag.156

153 Engelmark, J. (1983), pp. 274-290 154 EKJ (1997) 155 EKJ (1997) 156 Engelmark, J. (1983), p. 360


136

Uanset at skifer- og zinkdækningers vægt er mindre end tegldækningens, var lovgivningens styrkekrav til tagværker ens. Reglerne for spærafstand fulgte reglerne for bjælkeafstand. Sadeltagskonstruktioner er traditionelt opbygget af hanebåndsspærfag, hvor spærene kan være sat direkte i tagbjælkelagets bjælkeender, i opklodsninger eller være sadlet over langsgående remme (tømmerstykker) fastgjort til bjælkeenderne. Den sidste metode giver større frihed til at foretage en inddeling af spærene, der i videst muligt omfang tager hensyn til gennemføring af skorstene og placering af kviste med så få udvekslinger som muligt. Denne metode er i øvrigt den almindeligt anvendte, hvor facaden er forhøjet med trempelmur, og tagværket derfor bæres af en stolvæg.157 Sadeltagskonstruktioner er i deres princip stive, alene ved de trekantforbindelser tømmeret indgår, men når sadeltage udformes asymmetriske som i dette tilfælde, må stabiliteten yderligere sikres med skråbånd i en del af spærfagene. Med hensyn til stabiliteten er de indvendige vægge i tagetagen også medvirkende. Der vil ofte være problemer med fugtpåvirkninger af træværket i tagkonstruktionerne. Særligt i tilfælde som denne ejendom, hvor tagetagen er udnyttet til beboelse. Fordi der i tagetagen benyttedes mindre tømmerdimensioner end i etageadskillelserne var træet oftest mindre kærnefyldt, og dermed mindre modstandsdygtigt over for råd og svamp. Det er dog ikke udelukkende på grund af træets kvalitet, der oftere forekommer fugtproblemer i tagenes trækonstruktioner. Det skyldes i højere grad en øget risiko for fugtpåvirkning kombineret med manglende mulighed for tilsyn og vedligeholdelse af de skjulte konstruktioner i tagene over de udnyttede tagetager. For de uudnyttede tagrum var problemerne som oftest langt mindre, da konstruktionerne her var ventilerede, og der var god mulighed for at opdage huller med nedsivende vand eller snefygning og begyndende skader på træværket.158

Fundamenter

I modsætning til den store ensartethed, der præger udførelsen af de enkelte bygningsdele over jord i denne periodes byggeri, er fundamenterne mere varierende. Det har den begrundelse, at de naturligt må følge jordbundens aktuelle bæreevne, der varierer fra sted til sted. På Vesterbro løb Rosenåen, der gav anledning til fugtbelastede byggegrunde med behov for en anden type fundament end områderne med tør fast grund.159 Også den gamle kystlinie har betydning for valget af funderingstype på Vesterbro. Desuden giver de gamle oversvømmede områder anledning til optrængning af salte i fundamenterne, der kan resultere i forvitrede konstruktioner med deraf følgende reduceret bærerevne. På grund af de varierende geotekniske forhold var der lovgivningsmæssigt ikke opstillet direkte krav til materialer eller målmæssigt betingede krav til udførelsen. Ud fra en grov opdeling i blød og fast bund blev der valgt mellem forskellige funderingsformer. Ved anvendelse af pæle var det muligt at nå ned til fast

157 Engelmark, J. (1983), pp. 340-342 158 Engelmark, J. (1983), pp. 235-337 159 Vesterbro – Miljøministeriet og Fredningsstyrelsen (1986)


137

bund, eller trykket fra bygningen kunne fordeles over en større flade med slyngværker, det vil sige en tømmerforbinding der er bredere end bygningens mure, eller jordbuer, som er omvendte hvælvinger mellem murene.160

Figur 5-9: Fundering på pæle, på slyngværker og med jordbuer. Kilde: Engelmark, J. (1983), figur 5.06, 5.04 og 5.05.

Figur 5-10: Fundering på murede banketter og på grundsten. Kilde: Engelmark, J. (1983), figur 5.02 og 5.03.

I andre tilfælde var det muligt at fundere direkte på det faste lag. I så fald blev der anvendt murværk af natursten eller teglsten. Der var dog kun begrænset mulighed for at anvende natursten, da der sjældent fandtes tilstrækkeligt store sten på grunden og transporten af tilstrækkeligt mange store sten ville blive for omkostningsfuld. De teglsten, der blev brugt til fundamenter var sten med fejl og akavede størrelse, der allerede var transporteret til byggepladsen, hvor teglstenene blev sorteret. Af denne grund var det mest udbredt at anvende teglsten i byerne. 161 Brug af beton til fundering forekom også, men var ikke særlig anvendt. På grund af Københavns størrelse og beliggenhed vil alle de skitserede varianter kunne træffes rundt om i byen. Jordbundsforholdene i størstedelen af byen er dog i normal funderingsdybde ler eller fast sand i så tilpas en 160 Engelmark, J. (1983), pp. 198-199 161 Engelmark, J. (1983), p. 210


138

tykkelse, at det har kunnet betegnes som fast bund. Det almindeligt forekommende fundament er derfor udført af teglsten i 5-6 skifters højde og med en bredde, der er 1 sten større end den mur, det bærer. Således er fundamentet i Hedebygade 3 og 3A med fundament af murværk.162

5.1.4 Oprindelig konstruktions opfyldelse af tjeklistens 17 punkter

Den opstillede tjekliste fra afsnit 3.5.2 ’Resulterende tjekliste’ gennemgås nu i forhold til den oprindelige konstruktion af ejendommen. Det må ikke forventes, at de 17 punkter på tjeklisten ved opførelsen af den oprindelige bygning blev bevidst overvejet. Gennemgangen af tjeklisten sker derfor ikke i forhold til, hvorvidt de enkelte punkter er bevidst overvejet i projekteringen.


Dette punkt kan få en positiv bemærkning i det overordnede billede, da der ved fremstilling og tildannelse af træ og murværk i høj grad blev benyttet vedvarende energikilder og menneskelig arbejdskraft.


Forbruget af energi til opvarmning var ganske stort i forhold til nutidige krav, da der var tale om fuldmurede ydervægge og generelt ingen form for isolering. Derimod var vandforbruget ganske lavt, da der oprindeligt var et meget begrænset omfang af vandinstallationer i ejendommen.


Med hensyn til mulighederne for genanvendelse, er der gode muligheder for alle de anvendte materialer. Der var tradition for at genanvende materialer i stort omfang, da ejendommen blev opført.

4. Brug af ikkefornyelige og langsom gendannede materialeråstoffer

Alle de oprindeligt anvendte materialer fandtes i rigelige mængder og findes stadig i rigelige mængder.

5. Transportarbejdet af materialer fra udvinding til endelig bortskaffelse

Transportafstandene var så korte som det lod sig gøre, da det var forbundet med ganske store omkostninger at fragte byggematerialer langt. Transportarbejdet blev udført i stort omfang af mennesker og dyr. Efter dampmaskinens indførelse blev en del af materialerne dog transporteret med tog og dampskib under anvendelse af kul til fyring. Transporten på selve byggepladsen blev udført ved menneskehånd og enkle hejseværker til større dimensioner.

162 EKJ (1997), p. 10


139

6. Problematisk affald efter endt brug af materialer Der fandtes ikke materialer, der i dag kan give anledning til problematisk affald. Ved nedrivning kan alt byggeaffald principielt genanvendes, omsmeltes, nedknuses til genvinding eller afbrændes.

7. Let tilgængelige installationer med mulighed for servicering og reparation

Alle installationer der oprindeligt findes i bygningen er ført som synlige installationer. Der er dermed ingen skjulte samlinger eller svært tilgængelige installationer.

8. Byggefejl, der vil give anledning til unødig udskiftning af materialer Da byggerierne blev udført på stort set samme måde, var der sandsynligvis ikke noget større omfang af fejlkonstruktioner og byggefejl, som ved mere eksperimenterende konstruktioner, hvor der afprøves nye materialer og konstruktionstyper.

9. Lange levetider for materialer og konstruktioner Eftersom ejendommen stadig står i dag, har der været anvendt materialer med ganske lange levetider. Det handler dog meget om, hvor i konstruktionen de forskellige materialer er anvendt.

10. Mulighed for selektiv udskiftning af materialer og bygningsdele med kortere levetid end den øvrige bygning

Der er god mulighed for eksempelvis at udtage vinduer ved reparation.

11. Udnyttelse af solindfald mht. lysindfald og varmetilskud Dette punkt er der ikke taget højde for i den oprindelige konstruktion, hvor vinduesplaceringen ikke afhænger af muligheden for lysindfald og varmetilskud.

12. Fremtidig anvendelse af bygningen Der er ikke taget særlige hensyn i denne henseende. Men idet bygningerne stadig står i dag og de renoveres til nutidige boligstandarder, bliver de i høj grad anvendt.

13. Materialer uden indhold af uønskede stoffer, kræver en fyldestgørende deklaration

Stoffer fra myndighedernes lister over sundhedsskadelige og farlige stoffer er ikke anvendt i den oprindelige konstruktion, da de ikke fandtes eller blev anvendt på opførelsestidspunktet.

14. Arbejdsmiljøforhold under produktion, udførelse, vedligeholdelse og nedrivning

Under fremstillingen af byggematerialerne og opførelsen af bygningen har der været meget fysisk hård manuelt arbejde. Mange af de nutidige krav til sikkerhed og øvrige arbejdsmiljøforhold på byggepladsen blev ikke efterlevet på opførelsestidspunktet.

15. Indeklima mht. lys, varme og emissioner fra materialer Da der ikke er nogen form for isolering er der mulighed for ganske betragtelige trækgener fra ydervægge og vinduer. Desuden har der


140

oprindeligt været dårlige dagslysforhold særligt i de nederste lejligheder, hvor sollyset næppe nåede ned, da der var baghuse i gården.

16. Grundig information mht. ændringer i beboervaner, også ved fremtidige beboeroverdragelser

Ikke relevant i denne sammenhæng.

17. Påvirkning af dyre- og planteliv Ved den generelle udbygning af Vesterbro blev dyre- og planteliv i høj grad påvirket af opførelsen af byggeriet.

5.2 Hedebygade 3 og 3A – renoveringen Siden ejendommen Hedebygade 3 og 3A blev opført er der foretaget en række mindre ombygninger og reparationer. En del af disse er registreret i ejendommens byggesagsmappe.163

• Det drejer sig blandt andet om nedlæggelsen af skorstensrør fra køkkener i forbindelse med installering af wc-rum i 1929.

• I 1977 blev der etableret fælles gårdanlæg med flere ejendomme i karréen, hvilket for matriklen indebar nedrivning af fire 1-etagers bygninger i gården.

• I 1979 blev der gennemført en påbudt brandsikring af ejendommen efter samtidens lovkrav.

• Desuden er der foretaget forskellige ændringer i facaden af flere omgange i forbindelse med etablering af butikker i stueetagen.

Det renoveringsarbejder der er planlagt i forbindelse med byfornyelse af hele Hedebygade-karréen skal nu undersøges for konkrete økologiske tiltag på baggrund af den udarbejdede tjekliste fra afsnit 3.5.2 ’Resulterende tjekliste’. Renoveringsprojektets omfang fremgår af Bilag 10, der indeholder en gennemgang af ejendommen før renoveringen samt en udførlig gennemgang af, hvilke arbejder der forventedes udført. Tegningsmateriale fra renoveringen er derforuden vedlagt i Bilag 11.

163 Byggesagsmappe (2003)

Figur 5-11: Plantegning fra 1929 vedrørende ansøgning om tilladelse til etablering af wc-rum. Kilde: Byggesags-mappe (2003).

5.2 Hedebygade 3 og 3A – renoveringen

141

Figur 5-12: Øverst etageplan før renoveringen med markering af konstruktioner og delkonstruktioner der nedrives. Nederst etageplan efter renoveringen. Kilde : Tegningsmateriale for ejendommen, vedlagt i Bilag 12.


142

Når en bygning er del af byfornyelsen, skal der, som det er nævnt i afsnit 3.2 ’Byfornyelse’, som minimum udføres arbejder så ejendommen får udført følgende arbejder:

• Ejendommen brandsikres og der sikres en sundhedsmæssig minimumsstandard (f.eks. eget toilet i boligen)

• Tag, facader, vinduer og døre skal være tætte, i god stand og ikke skæmmende for omgivelserne

• Ejendommen skal have tidssvarende opvarmning i form af central- eller fjernvarme164

Udover disse tvungne arbejder kan der gennemføres en lang række tiltag af større eller mindre omfang. Dog afhænger det offentlige tilskud af, om der er tale om vedligeholdelsesarbejder eller forbedringsarbejder. Ved vedligeholdelsesarbejder gives tilskud til arbejdet, hvorimod forbedringer, der kan give ejendommen en værditilvækst, ikke giver anledning til tilskud.

5.2.1 Generel beskrivelse af renoveringen Renoveringen af Hedebygade 3 og 3A kan karakteriseres ved etableringen af tårntilbygninger med nedhejsning af betondobbeltkabiner med fuldt færdigapterede badeværelser, der indgår som bærende element i det nye køkkentårn. Køkkentårnet fremstår som glaskarnapper med et mindre fremspring i forhold til gårdfacaden. Denne konstruktion er tidligere afprøvet af Karsten Pålssons Tegnestue i lignende forsøgsprojekter, dog uden indslag af økologisk karakter.

Figur 5-13: Aftenbillede af ejendommens gårdfacade efter færdiggørelse af renoveringssagen. Kilde: www.paalsson.dk

Opførelsen af tårnpåbygningerne foregår efter nedrivning af de eksisterende konstruktioner i de oprindelige køkkener, wc-rum og køkkentrapper samt nedtagning af hele tagkonstruktionen.

164 SBS Byfornyelse (1994), p. 5


143

Tårnpåbygningerne består af tre dele

• Et præfabrikeret badeværelsesmodul bestående af en dobbeltkabine med fuldt installerede badeværelser for to lejligheder.

• En lejlighedsadskillelse fra badeværelsesmodulet ud mod gårdsiden bestående af en betonskillevæg.

• Etagedæk fra badeværelsesmodulet ud mod gården, der ligger af på badekabinernes skillevæg og den eksisterende facademur.

Figur 5-14: Principskitse for de såkaldte ‘køkkentårne’ etableret mod gårdfacaden. Kilde : EKJ (2000)

5.2.2 Gennemgang af renoveringen I det følgende listes de tiltag der er udført opdelt i punkter svarende til Bygge- og Boligstyrelsens nummerering af byfornyelsesarbejder. Ved sammenligning med en vejledning i anvendelsen af Byfornyelses-kataloget udarbejdet af Bygge- og Boligstyrelsen i samarbejde med SBS Byfornyelse vurderes det, hvilke dele af renoveringen, der ikke i alle byfornyelsessager vil blive gennemført.165 De dele af tiltagene, der vurderes at have særlig relation for den samlede miljøvurdering af renoveringen af ejendommen fremhæves med fed tekst.

01 Tag

• Tagkonstruktionen udskiftes grundet statiske hensyn, nævnt i førregistreringen (se Bilag 10).

• Tagbeklædningen udskiftes med en ny skiferbeklædning på hele tagfladen.

• Der etableres undertag og isolering af skråvægge. • Kviste nedrives og genetableres. Mod gaden med samme udvendige

mål som de nedrevne. Mod gården i hele køkkentårnenes bredde. • Kvistvinduer mod gaden genanvendes. • Tagvinduer i skråvægge udskiftes til ovenlysvinduer med

energiruder. • Der etableres tagterrasser over køkkentårnene.

165 Boligministeriet (1994)


144

02 Kælder

• Kælderen udgraves. • Der støbes nyt betongulv. • Der etableres omfangsdræn. • Fundamenter understøbes og behandles forebyggende mod

opstigende grundfugt. • Vægge oprettes og berappes. • Der foretages brandsikring af loft og rum under hovedtrappe. • Udvendige trapper ved kældergennemgangsrum fornyes. • Der indrettes fjernvarmecentral samt rum til cykelopbevaring.

03 Facader

Gadefacade: • Puds på sokkel og underste del af facade nedbankes og genoppudses. • Øverste del af facade afrenses, fuger udkradses og repareres. • Gesimser og sålbænke udskiftes med skifer.

Gårdfacade: • Sokkel nedbankes for puds og genoppudses. • Eksisterende vinduer og døre udtages for etablering af køkkentårne • Det meste af facademuren fjernes for etablering af køkkentårne. • Stålrammer indbygges i den tilbageblevne mur for bæring af lodret

last. • Facaden afrenses og overfladebehandles. • Der etableres ny udvendig trappe fra fælleslokale til gårdareal.

04 Vinduer

• Vinduer og dør til erhverv opmures til øvrige vindueshøjde, der indsættes nye vinduer med energiglas og friskluftventiler.

• Kældervinduer genetableres med nye vinduer i trærammer. • Der opsættes forsatsrammesystem med lavemissionsglas på

eksisterende vinduer. • Øvrige vinduer bibeholdes, idet de eftergås og repareres.

05 Udvendige døre

• Dørparti til hovedtrapper udskiftes. • Døre til køkkentrappe udtages i forbindelse med etablering af

køkkentårne. • Døre fra kælder til gårdrum udskiftes.

06 Trapper

Hovedtrapper: • Trapper nedrives og ny ståltrappe udføres. • Vægoverflader repareres efterfølgende. • Døre og træværk eftergås og males. • Døre udskiftes til BD-30 døre. • Der etableres adgang til kælder fra gårdsiden.


145

Bitrapper: • Nedrives i forbindelse med etableringen af køkkentårn.

07 Portrum

Der findes ingen port i ejendommen.

08 Etageadskillelse

• Der etableres ny etageadskillelse fra hovedskillevæg til gårdfacade i forbindelse med påbygning af køkkentårne.

• Etageadskillelse mellem beboelse og spidsloft efterisoleres. • Etagedæk over kælder udføres i af uorganiske materialer. • Der isoleres i etagedæk mellem kælder og beboelse.

09 Wc/bad

• Der nyindrettes bad i nye præfabrikerede elementer. • Der installeres vandbesparende toilet og armaturer.

10 Køkkener

• Der indrettes nye køkkener i nye præfabrikerede elementer. • Der installeres vandbesparende armaturer. • Der installeres energibesparende komfurer. • Der installeres CCF-frie lavenergi køle/fryseskabe.

11 Varmeanlæg

• Eksisterende varmekilder afmonteres. • Der etableres centralvarmeanlæg tilsluttet fjernvarmenettet. • Varmecentralen etableres i kælderen. • Varmeanlægget udføres med lavtemperaturanlæg med centralt

placerede radiatorer. • Radiatorer forsynes med termostatventiler med forindstillinger og

varmefordelingsmålere. • Der etableres forenklede installationssystemer med henblik på

reduceret ledningstab. • Fordelingsrør i kælderen isoleres.

12 Afløb

• Eksisterende faldstammer nedtages. • Der udføres nye faldstammer fælles for bad og køkkener.

13 Kloak

• Kloak og nedløbsbrønde oprettes, udskiftes og omlægges grundet køkkentårnenes placering.

• Der forberedes installation af vaskeri i fællesrum i stueetagen.


146

14 Vandinstallationer

• Der etableres ny fælles fjernvarmeforsynet varmtvandsbeholder i boilerrummet i kælderen.

• Der installeres fordelingsrør for koldt- og varmtvandsfordeling med isolering.

• Der installeres individuelle forbrugsmålere. • Der forberedes installation af vaskeri i fællesrum i stueetagen.

15 Gasinstallationer

• Der etableres nye forsyninger i nyetablerede køkkener.

16 Ventilation

• Der etableres mekanisk udsugning fra køkkener og bad med teknikrum på spidsloft.

• Der installeres emhætter med elbesparende ventilatorer.

17 El/svagstrøm

• Der opsættes nye HFI-relæ i alle lejligheder. • Elinstallationer i lejlighederne suppleres og fornyes til ’dagens

standard’. • I loft, kælder, på trapper, i køkkener og bad opsættes nye

lysarmaturer. • Ved udgangsdøre etableres lysarmaturer, der tænder automatisk

ved mørkets frembrud. • Der forberedes installation af vaskeri i fællesrum i stueetagen.

18 Øvrige bygningsdele

• Taglejligheder sammenlægges fra to til fire boliger. • Erhvervslejemål i stueetagen omdannes til to boliger samt et fælles

lokale for ejendommens beboere. • Vinduesbrystninger isoleres. • Samtlige rum fra hovedskillevæggen til gårdfacaden

overfladebehandles som følge af de omfattende ombygninger. • Lejlighedsskel (oprindelig bræddeskillevæg) i entréer udskiftes af

hensyn til lyd- og brandforhold.

19 Friarealer

Det fælles gårdanlæg omdannes i forbindelse med byfornyelse af hele karréen, og indgår derfor ikke i byggesagen.

20 Byggeplads

• På grund af byggesagens omfang genhuses alle beboere under arbejdet.

• Der opføres stillads både på ejendommens gård- og gadesiden. • Ejendommen overdækkes i den periode, hvor taget udskiftes.


147

Opsamling på de 20 punkter

De fremhævede tiltag kan sammenfattes til at give effekter i forhold til fremtidigt driftsforbrug, risiko for byggefejl som følge af udførelse, emissioner til indeklima og genanvendelse. Effekter for det fremtidige driftsforbrug drejer sig om følgende:

• Tiltag til minimering af varmetab. Det indbefatter indsætning af energiruder ved udskiftninger og forsatstrammesystem ved bevaring af vinduer. Desuden isolering af fordelingsrør for vandforsyninger, isolering mod skråvægge i tagkonstruktionen, isolering af vinduesbrystninger samt isolering mod spidsloft og kælder.

• Tiltag til reduktion af elforbrug. Disse tiltag er energibesparende komfurer i køkkener, ved etablering af mekanisk ventilation er anvendt elbesparende ventilatorer, udendørs belysning med automatisk tænding og lavenergi køle/fryseskabe.

• Tiltag til reduktion af vandforbrug. Det drejer sig om installation af vandbesparende toiletter og armaturer i køkken og bad

Der er tale om nedsat emission af CCF til indeklimaet fra køle/fryseskabe. Med hensyn til risikoen for byggefejl er den fulde overdækning af ejendommen under tagudskiftningen af en afgørende faktor. Ved etapevis tagudskiftning, der er laternativet, er der risoko for fugtskader på trækonstruktioner, da en overdækning med presninger ikke er lige så stabil som en total overdækning. Der er endvidere tale om genanvendelse af de oprindelige vinduer i kviste.

5.2.3 Det miljømæssige udviklingsprojekt tilknyttet renoveringen

De overordnede målsætninger for udviklingsprojektet, ’Delprojekt 7 – Integreret økologisk byfornyelse’ er

• At overholde en samlet energiramme, svarende til energirammen i henhold til BR 95 for nybyggeri med tillæg for mekanisk udsugning (dvs. 95 kWh/m2 pr. år).

• At demonstrere privatøkonomisk rentabilitet ved integration af økologiske præfabrikerede komponenter.

• At demonstrere en samlet bygningsmæssige helhed af både arkitektonisk og funktionel kvalitet

• At styrke beboersamarbejdet under processen herunder udarbejdelse af drift- og vedligeholdelsesvejledninger der sikrer at projektets mål fastholdes i driftsfasen.


148

Miljørigtig projektering

I den generelle beskrivelse af udviklingsprojektet Delprojekt 7 i de kilder der er benyttet i det foregående afsnit 4.1.2 ’De 12 delprojekter i Hedebygade-karréen’ er det angivet, at projektet har anvendt metoden miljørigtig projektering. Som det er beskrevet i afsnit 2.4 ’Miljørigtig projektering’ består metoden af udarbejdelsen af et miljøprogram og en miljøplan. I Bilag 12 er resultatet af udviklingen af et miljøprogram for renoveringssagen i Hedebygade 3 og 3A gengivet på side 15 til 20. Miljøprogrammet er det dokument, hvori miljøpåvirkningerne ved byggeriet er identificeret, vurderet og prioriteret med henblik på at minimere disse påvirkninger. Miljøprogrammet indeholder en række generelle beskrivelser af miljømæssige overvejelser og faktorer, der spiller ind i miljømæssige valg. En række målsætninger, der er indeholdt i det udarbejdede miljøprogram, stemmer overens med en række af de punkter, der er indeholdt i dette eksamensprojekts udarbejdede tjekliste for relevante miljømæssige perspektiver. Der er tale om meget generelle betragtninger, som eksemplerne herunder viser.

’Det er vigtigt at man i forbindelse med renovering inddrager miljøhensyn ved valg af byggematerialer og –processer. Dette gøres bl.a. ved at vurdere miljødata for de enkle byggematerialer og vælge de materialer, der giver færrest mulige miljøpåvirkninger i hele livscyklussen. En anden vigtig faktor med hensyn til inddragelse af miljøhensyn i både udførelsesfasen og driftsfasen er at vælge byggematerialer og –processer, der sikrer et godt arbejdsmiljø samt et godt indeklima.’166

Generelt efterlader miljøprogrammet det indtryk, at der udelukkende er tale om generelle vendinger og ingen individuel stillingtagen til punkterne. Ved gennemlæsning af miljøprogrammet i den endelige afrapportering for ’Delprojekt 8 – Sol i byfornyelsen’ udført i Hedebygade-karréen, der har haft den samme rådgivende ingeniørfirma som totalrådgiver, viser det sig da også, at miljøprogrammerne for de to projekter er nøjagtigt enslydende. Der er altså ikke tale om et miljøprogram udarbejdet specielt med henblik på den aktuelle renoveringssag, men en generel tilgang til miljøvurderingen af renoveringssager. På baggrund af miljøprogrammet skal der efter fremgangsmetoden i ’Miljørigtig projektering’ udarbejdes en miljøplan, der skal sikre at målene i miljøprogrammet bliver opnået. I denne plan skal midlerne til opnåelse af de opstillede mål beskrives. Heraf skal det sikres at målene bliver opnået. Ud fra gennemlæsningen af den endelige afrapportering af renoverings-projektet viser det sig, at denne del af den miljørigtige projektering synes

166 EKJ (2000), pp. 17-18


149

udeladt. Der er ingen gennemgang af en miljøplan i afrapporteringen, som der er for miljøplanen. I skema 1 på side 14 i Bilag 12 er udviklingsprojektets finansieringsplan gengivet. Heraf fremgår udviklingen af miljøprogrammet som post nummer to. Men intet sted fremgår udvikling af miljøplan på finansieringsplanen. Der er dog listet en række virkemidler til gennemførelse af de opstillede miljømål fra miljøprogrammet. Ud over en række konkrete virkemidler for reduktion af driftsforbrug af el, vand og varme, er der opstillet virkemidler for byggematerialer og byggeprocesser. 167

• Der er anvendt materiale med lange vedligeholdelsesintervaller. • Der er anvendt materialer, der bygger på fornyelige rigelige

ressourcer. • Der er fravalgt overfladebehandlinger, der indeholder organiske

opløsningsmidler. • Anvendelse af PVC er søgt undgået. • Så vidt muligt er anvendt indeklimamærkede produkter.

Elementmontagesystem for facadetilbygninger

Glasarealet i tilbygningen er opbygget af to lag glas med argonfyldning. Hvor der før renoveringen var uensartede ydervægstykkelser op gennem etagerne, giver glastilbygningen på gårdfacaden en ensartet klimaskærm for hele ejendomme. Det giver anledning til et mere ensartet varmetab gennem gårdfacaden for alle lejlighederne på de forskellige etager. På grund af de nye velisolerede glastilbygning er varmetabet reduceret i forhold til før renoveringen med knapt 20% gennem gårdfacaden.168 Ud over varmetabet fra transmission gav de udskiftede facader på grund af utætheder omkring vinduerne anledning til et stort varmetab i form af infiltration. Dette varmetab er reduceret væsentligt ved opførelsen af de nye glastilbygninger.

Forsatsruder med lavemissionsglas

Der er indsat forsatsrammekonstruktioner ved alle bevarede vinduer i bygningen. Dette har ført til en reduktion af transmissionsvarmetabet på 75% af det tidligere varmetab gennem vinduerne mod gaden. 169 Hertil skal lægges varmetabet fra infiltration.

Lavtemperaturvarmeanlæg

Det etablerede varmeanlæg er et lavtemperaturanlæg. Her er fremløbs-temperaturen i sekundærkredsen reduceret reduceret fra temperaturen i primærkredsen Dermed giver temperaturforskellen mellem vandet i sekundærkredsen og omgivelserne ikke anledning til nær så store varmetab, som hvis der blev benyttet vand med temperaturer som i primærsystemet170

167 EKJ (2000), p. 20 168 EKJ (2000), p. 20 169 EKJ (2000), p. 22

Primærkredse: fjernvareforsyningen Sekundærkredsen: radiatorkredsløbet


150

Miljøstyret CAD-baseret bygningsdrift

Der er gennemført forsøg med et CAD-baseret system til udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesplaner på både ejendoms- og brugerniveau. Det skal give en optimeret udnyttelse af de implementerede tekniske tiltag, der er gennemført i renoveringen. Drifts- og vedligeholdelsesplanerne indeholder primært informationer om køkkener og baderum. Planerne skal blandt andet være medvirkende til, at eventuelle skader ved 5-års eftersyn ikke afvises på grund af manglende vedligeholdelse. Planerne er tilgængelige for alle beboere på andelsboligforeningens hjemmeside. Desuden har beboerne undervejs i projekteringen være inddraget i opstillingen af miljømæssige målsætninger. Så alt i alt er der undervejs i projekteringen lagt stor vægt på beboerinformation.

Udviklingsprojektets resultater

Som for alle ejendommene med økologiske forsøgsprojekter i Hedebygade-karréen er der i denne ejendom gennemført et omfattende måleprogram til registrering af driftsforbrugene af el, vand og varme. Resultatet af driftsforbruget i ejendommen efter et års forbrug i bygningen er her skitseret.

Målsætning Registreret årligt forbrug Graddøgnkorrigeret varmeforbrug

Fjernvarme Rumopvarmning Varmt vand

85,0 MWh 30,1 MWh

79,3 kWh/m2 28,1 kWh/m2

101,2 MWh 28,3 MWh

94,4 kWh/m2 26,4 kWh/m2

113,3 MWh

105,7 kWh/m2

Fjernvarme i alt 115,1 MWh 107,4 kWh/m2 129,5 MWh 120,8 kWh/m2 141,6 MWh 132,1 kWh/m2 El 50 MWh 20 MWh Vand 1260 m3 1161 m3

Figur 5-15: Målsætning sammenholdt med reelt forbrug under det første års drift af ejendommen efter renoveringen. Kilde EKJ (2000), Skema 2.

Som det ses, ligger forbruget af fjernvarme omtrent 33% højere end det forventede forbrug. Det skyldes højst sandsynligt, at ventilationsvarmetab er en del højere end beregnet i varmetabsberegningerne. Elforbruget er væsentligt lavere end forventet. Årsagen hertil kan skyldes, at der er installeret energibesparende hårde hvidevarer, der ikke var taget højde for i fastsættelsen af det forventede forbrug. Målingen er dog behæftet med en stor usikkerhed, da den er estimeret ud fra en enkelt lejligheds forbrug. Det skyldes meget mangelfulde måleresultater fra Delprojekt 12 ’Elektronisk forbrugsmåling’ i Hedebygade-karréen. Vandforbruget ligger meget tæt på det forventede forbrug. Ved at udføre de færdige badeværelser på fabrik opnås en kortere byggetid på selve byggepladsen, og en højere kvalitet af finish-arbejderne i badeværelserne kan sikres.

170 EKJ (2000), p. 23


151

Badeværelsestårne vurderes at have et stort fremtidigt perspektiv, idet tårnene kombineret med et arealtilskud fra glastilbygninger giver et alternativ til sammenlægning af 2-2½ værelses lejligheder.

5.2.4 Renoveringssagens opfyldelse af tjeklistens 17 punkter

I forhold til renoveringen af ejendommen gennemgås summarisk, hvilke af de 17 punkter på den opstillede tjekliste fra afsnit 3.5.2 ’Resulterende tjekliste’, der er med i overvejelserne ved projekteringen.


I de opstillede miljømål og virkemidler indikeres en stillingtagen til dette aspekt.


Dette punkt er i høj grad implementeret i renoveringssagen. Der er gennemført en lang række tiltag til reduktion af varmetab gennem klimaskærmen. Ligeledes er der installeret elbesparende installationer. Endvidere er der etableret vandbesparende foranstaltninger.


Der er ingen indikation af en stillingtagen til dette punkt. Der er således ikke benyttet genanvendte materialer i renoveringen eller nærmere beskrivelse af, hvorledes de nedrevne bygningsdele kan anvendes.

4. Brug af ikkefornyelige og langsom gendannede materialeråstoffer I de beskrevne miljømål og opstillede virkemidler fremgår det, at der er anvendt materialer, der bygger på fornyelige rigelige ressourcer.

5. Transportarbejdet af materialer fra udvinding til endelig bortskaffelse

Mængden af transportarbejde er hverken overvejet i forbindelse med de nedrevne bygningsdele eller anvendte bygningsmaterialer. Ved at anvende færdige elementer bliver der et større transportbehov, end hvis der udelukkende blev transporteret byggematerialer.

6. Problematisk affald efter endt brug af materialer Ved så vidt muligt at undgå anvendelse af PVC og overfladebehandlinger med indhold af organiske opløsningsmidler er en del af det problematiske affald minimeret. Det skyldes opstillingen af miljømål og dertil hørende virkemidler.

7. Let tilgængelige installationer med mulighed for servicering og reparation

Ved nærmere syn på plantegninger viser det sig, at der er etableret installationsskakte med lodrette føringer i hele bygningens højde. Der er ikke adgang til skaktene fra vådrummene men derimod fra de tilstødende


152

værelser. Dermed er en god tilgængelighed af installationerne i føringsvejene sikret.

8. Byggefejl, der vil give anledning til unødig udskiftning af materialer Ved at overdække tagkonstruktionen under udskiftningen sikres arbejdet mod risiko for vandskader ved regnvejr under byggeperioden med efterfølgende udskiftninger af beskadiget byggemateriale til følge. Ved at udføre de færdige badeværelser på fabrik opnås en højere kvalitet af finish-arbejderne i badeværelserne. Det er medvirkende til at sikre mod byggeskader som følge af fejl i udførelsen af vådrum, der ellers kan give omfattende byggeskader.

9. Lange levetider for materialer og konstruktioner Der er anvendt materialer med lange vedligeholdelsesintervaller. Det skyldes de opstillede miljømål og virkemidler.

10. Mulighed for selektiv udskiftning af materialer og bygningsdele med kortere levetid end den øvrige bygning

I de opstillede miljømål og virkemidler indikeres en stillingtagen til dette aspekt.

11. Udnyttelse af solindfald mht. lysindfald og varmetilskud I de tilbyggede køkkentårne med glasfacader udnyttes solindfald både i form af en energikilde og i form af et stort dagslysindfald. Facaden er dog ikke optimal for denne type af tiltag, da den vender mod øst og derfor kun vil kunne få direkte solindfald omkring halvdelen af dagen.

12. Fremtidig anvendelse af bygningen Dette aspekt er der ikke taget bevidst stilling til.

13. Materialer uden indhold af uønskede stoffer, kræver en fyldestgørende deklaration

Ved så vidt muligt at undgå anvendelse af overfladebehandlinger med indhold af organiske opløsningsmidler er der taget stilling til dette punkt. Det skyldes opstillingen af miljømål og dertil hørende virkemidler.

14. Arbejdsmiljøforhold under produktion, udførelse, vedligeholdelse og nedrivning

Ved at vælge montagesystemet lettes transporten af byggematerialer under renoveringsarbejdet, idet kraner i perioden mellem ophejsning af montageelementer kan udnyttes til lodret flytning af byggematerialer. Dermed lettes det ellers tunge manuelle arbejde med flytning af byggematerialer. Arbejdsmiljøforhold er nævnt blandt de opstillede miljømål.

15. Indeklima mht. lys, varme og emissioner fra materialer Indeklimamæssige overvejelser er der gjort i miljøplanen. Så vidt det er muligt anvendes der derfor indeklimamærkede produkter.



153

Der er gennem projektet arbejdet meget med beboerinddragelse gennem renoveringsprocessen og opfølgende beboerinformation om drift og vedligeholdelse af ejendommens køkkener og bad.

17. Påvirkning af dyre- og planteliv Dette punkt har ikke megen relevans i forhold til selve renoveringsarbejdet. Det kan dog nævnes, at et gammelt kastanjetræ i gården har været ’fredet’ gennem hele renoveringsprocessen, hvor gårdarealet ellers var en stor byggeplads.


154

5.3 Samlet vurdering af Hedebygade 3 og 3A I Figur 5-16 ses en samlet oversigt over, hvilke punkter fra den udarbejdede tjekliste, der er repræsenteret i bygningens levetid. Det vil sige både i den oprindelige konstruktion og i den vurderede renoveringssag. Ud fra denne oversigt viser det sig, at alle punkterne er repræsenteret på et tidspunkt i bygningens livscyklus. Ved den oprindelige bygnings opførelse er der ikke gjort bevidste miljømæssige overvejelser, men på grund af produktionsmetoderne i tiden er langt de fleste punkter dog alligevel repræsenteret i gennemgangen. Ved renoveringen er der kun fire punkter, der ikke er taget bevidst med i overvejelserne ved projekteringen. Af de overvejede punkter er 7 ikke taget under nærmere behandling. Disse punkter er dog er nævnt i det udarbejdede miljøprogram, og dermed repræsenteret i overvejelserne.

5.3 Samlet vurdering af Hedebygade 3 og 3A

155

Hedebygade 3 og 3A Oprindelig

konstruktion Renoveringen

1 Energiforbrug til materialer

Tegl og træ Nævnt i miljømålsætning

2 Energi og vand i driftsfasen

Ingen isolering (højt energiforbrug), ingen bad (lavt vandforbrug)

Gennemførte besparelser på el, varme og vand

3 Genanvendelse Gode potentielle muligheder for alle materialer

4 Materialer, ressourcer

Rigelige mængder af alle anvendte materialer

Materialer baseret på fornyelige ressourcer

5 Transport Begrænsede afstande pga. store omkostninger

Transporten af færdige elementer er ikke effektiv

6 Problematisk affald

Fandtes der intet af Ingen anvendt PVC og opløsningsmidler

7 Installationer Alle installationer med synlige føringsveje

Installationsskakte med god adgangsmulighed

8 Byggefejl Total overdækning af tag Færdigmonterede vådrum

9 Levetid God, pga. store dimensioner

Materialer med lange vedligeholdelsesintervaller

10 Udskiftning Gode Nævnt i miljømålsætning 11 Solenergi Køkkentårne, dog ikke

optimal placering 12 Fremtidig

anvendelse Ikke direkte overvejet oprindeligt, men idet der renoveres bliver de jo anvendt

13 Uønskede stoffer, deklaration

Fandtes ikke Ingen anvendte opløsningsmidler

14 Arbejdsmiljø Meget fysiks hårdt manuelt arbejde

Ingen manuel flytning af byggevarer

15 Indeklima Mulige trækgener fra uisolerede ydervægge og vinduer

Indeklimamærkede produkter

16 Information I høj grad information både under og efter

17 Dyr og planter Stor påvirkning fra den generelle udbygning

Figur 5-16: Samlet oversigt over miljømæssige faktorer i forbindelse med den oprindelige konstruktion og den gennemførte renoveringssag i ejendommen Hedebygade 3 og 3A.

Efterskrift

156

Efterskrift

Generel status for økologiske tiltag i Danmark Der er stadig en udbredt holdning i byggebranchen om, at nye tiltag eller nye måder at udføre arbejdet på vil give en økonomisk merudgift. I mange tilfælde vil der dog ved en totaløkonomisk betragtning være ræson i at gennemføre driftsbesparende løsninger.171 Der tages dog en række initiativer til styrkelse og udbredelse af at indarbejde miljørigtige overvejelser i forbindelse med byggeriet i Danmark. I Københavns Kommune blev der af Borgerrepræsentationen vedtaget et sæt miljøorienterede retningslinier for byggeriet i kommunen. Retningslinierne er siden blevet revideret. Retningslinierne er forpligtende for alt byggeri, der støttes af Københavns Kommune. Det gælder byfornyelse, alment byggeri, støttet andelsbyggeri og byggeri, hvor kommunen selv står som bygherre. Kontrollen af om retningslinerne overholdes, udføres i forbindelse med tilsagn om støtte og ved tildeling af byggetilladelser.172 Der findes ligeledes en række kommuner, der gør forsøg med at indføre miljømæssige klausuler for salg af byggegrunde. Eksempelvis i Roskilde Kommune hvor der er udarbejdet en tjekliste, som vægter en lang række forhold, der giver miljømæssige effekter. Listen giver samtidig grundlaget for tildelingen af point, som de planlagte byggerier tildeles. For at kunne købe en grund i udvalgte områder af de kommunalt udbudte grunde, kræves der en vis mængde point.173 For at vinde større udbredelse vil det være nødvendigt at opstille lovmæssige krav til miljøhensyn i forbindelse med renovering og byggeri i det hele taget. Da alle bygninger før eller seneres skal renoveres i et eller andet omfang, vil der i fremtiden blive behov for en omfattende renoveringsindsats. Særligt de store mængder af boligbyggeri fra 1960erne og 1970erne står over for omfattende renoveringer. På trods af at disse betonbygninger er af meget svingende kvalitet, vil de formegentlig have en mulig restlevetid på endnu et århundrede, hvis de bliver vedligeholdt. Disse boligområder står dog ud over de rent byggetekniske problemer over for en række sociale problemstillinger, der bunder i nutidens opfattelse, af hvad der er ’godt’ boligbyggeri. Her ligger derfor en stor udfordring for fremtiden. Det har vist sig, at den forventede mangel på evaluering af større økologiske forsøgsprojekter ikke har været udpræget. Der har været en stor mængde tilgængelig litteratur om emnet.

171 Øhleschlæger, R. (2001) 172 Plan og Arkitektur (2003) 173 Se avisartikel fra Roskilde Dagblad, vedlagt i bilag 6

157

Det meste dog uden en gennemgribende evaluering af de opnåede miljømæssige forhold. I de fleste tilfælde, har de opfølgende evalueringer handlet meget om beboerundersøgelser af tilfredshed med tiltagene, om arkitektoniske forhold og om konkrete besparelser i forbrug. I litteraturstudierne er der ikke fundet eksempler på udgivelser, der både indeholdt generelle opfattelser af relevansen af miljømæssige overvejelser i kombination med en vurdering af praktiske eksempler. I forbindelse med renoveringsprojekter med økologiske tiltag er der en række rapporter tilgængelige med forslag til konkrete økologiske tiltag. Der findes dog en meget begrænset mængde opfølgende analyser af gennemførte renoveringsprojekter.

Muligheder for fremtidige projektarbejder Der har gennem projektarbejdet vist sig flere uafklarede områder, der kunne danne grundlag for fremtidige projektarbejder for andre studerende. Det kunne være interessant på baggrund af den opstillede tjekliste, at sammenholde en renovering, der netop opfylder de lovmæssige og eventuelle kommunale krav til renovering (krav for tildeling af byfornyelsesmidler) med renoveringer med forskellige økologiske tiltag. For at kunne udføre en sådan sammenligning kræves der en form for pointtildeling af de forskellige punkter på listen, eller en anden form for vægtning af de enkelte punkter. Det kunne være et projekt i sig selv, at undersøge hvor objektiv en sådan vægtningsmetode kan blive. Ved en relativ sammenligning af flere forskellige renoverede bygninger kunne det desuden være interessant, at undersøge hvilken forskel der kan være på renovering under byfornyelsen med renovering gennemført af private bygherrer. Et andet aspekt, der kunne ligge til grund for en sammenligning kunne være bygherrens (og andre involverede parter) indflydelse på graden af økologiske relevante tiltag. Der findes som bekendt mange økologiske selvbyggere, så der må også findes eksempler på renoveringer med økologiske tiltag i privat regi. Findes der private bygherrer uden for den støttede byfornyelse, der gennemfører renoveringer med økologiske tiltag? – Og giver det i så fald anledning til de samme tiltag som ved støttede renoveringer. Et andet områder, der kunne undersøges nærmere er de forskellig anvendte byggematerialer. I BEATs database er de materialer, der traditionelt anvendes ved renoveringer og særligt ved økologiske tiltag som vedvarende energikilder ganske mangelfuldt repræsenteret. For at programmets database vil blive vedkommende i forhold til renoveringssager, vil det være nødvendigt at udbygge databasens oplysninger på området. Desuden ville det være relevant at undersøge de oprindelige byggematerialers energiforhold under produktion og råstofudvinding, samt eventuelle indhold af skadelige stoffer nærmere. Det bliver interessant at følge udviklingen af muligheden for udarbejdelse af miljødeklarering af bygninger fremover.

Efterskrift

158

For at denne metode skal blive relevant, må den give bud på, hvordan alle aspekter af miljømæssige forhold ved byggeri kan vurderes objektivt. De tanker der hos By & Byg gøres omkring denne metode stemmer meget godt overens med de overvejelser, der er gjort i dette eksamensprojekt. Betragtningerne om, at både energi- og ressourceforbrug, indeklima, arbejdsmiljø og andre forhold skal drages ind i en samlet vurdering er de samme. Der mangler dog aspekter som muligheden for selektiv udskiftning af materialer af kortere levetid, let tilgængelige installationer mht. reparation og vedligeholdelse og beboerinddragelse og –information om anvendelsen af bygningen. Disse faktorer hører alle under de kvalitative faktorer, der er svære at sætte mål og vægt på. Derfor er de svære at integrere i en objektiv vurdering, men de spiller dog en ikke uvæsentlig rolle i det samlede billede.

Konklusion på projektarbejdet Projektets overordnede konklusioner er

• at det ud fra en udarbejdet tjekliste på 17 punkter er muligt at inddrage alle relevante miljømæssige overvejelser ved projektering af en renoveringssag og efterfølgende at evaluere projektet

• at en renoveringssag skal indeholde helhedsorienterede løsninger for at kunne betragtes som værende økologisk

Ved at indarbejde alle 17 punkter fra tjeklisten i overvejelserne, vil den helhedsorienterede løsning være sikret. Der er en generel mangel på konkrete definitioner af de grundliggende indgangsvinkler til emnet. Både definitionen på en bæredygtig udvikling, økologisk byggeri og byøkologi bygger alle på vage formuleringer. Det giver anledning til en personlig vurdering af kriterierne. Dermed bliver det muligt at gradbøje begreberne og anvende dem i den betydning, der passer bedst ind i en aktuel sammenhæng. Det er et stort problem for udbredelsen af de bagvedliggende tanker, at definitionerne er så flydende. Særligt i byggebranchen, giver det en barriere for en systematisk anvendelse af tankegangen, da der er mange naturvidenskabeligt orienterede aktører involveret, der gerne vil have nogle håndfaste retningslinier. Af samme årsag vil det ofte blive de mere håndgribelige miljøfaktorer, der bliver vægtet tungest i praksis. Energibesparelser under et byggeris driftsfase tillægges en meget stor vægt, da det er en størrelse, der kan beregnes kvantitativt. Det vil oftest være de umiddelbart målbare miljøeffekter, der sættes ind over for, når der opstilles miljømålsætninger. Det er derfor typisk energiforbrugene og øvrige ressourceforbrug særligt i byggeriets driftsfase, der lægges vægt på. Livscyklusvurderingsmetoden er fundamentet for den grundlæggende tankegang, som miljøvurderinger bygger på. Den helt store problemstilling i at arbejde med miljøvurderinger i forbindelse med byggeri baseret på livscyklusvurderingsmetoden er, at ’hele verden’ burde tages med i en samlet miljøvurdering, men det er ikke praktisk muligt.

159

Derfor må der vælges et eller flere fokusområder, der kan opstilles målsætninger for. Det store dilemma ved at vælge et eller flere fokusområder er, at der altid vil optræde en række fravalg, når der arbejdes med et eller flere miljømål. At vælge et indsatsområde, vil naturligvis fjerne fokus fra andre nok så væsentlige områder. Hvis målsætninger eksempelvis er at nedsætte forbrugene af energi og vand i driftsfasen, og dermed opnå nogle pæne grønne regnskaber, sker det måske på bekostning af et reduceret indhold af miljøbelastende stoffer i de valgte byggematerialer. De mange kvalitative faktorer, der også spiller en væsentlig rolle for beboerne, de der arbejder med materialerne og for det omgivende miljø, er meget sværere at forholde sig objektivt til. Derfor vægtes de sjældent højt i den samlede vurdering. De forskellige vurderingsmetoder og styringsværktøjer har hver sine fordele og ulemper. For at de miljømæssige overvejelser skal kunne vinde større udbredelse bør information om anvendte byggematerialers miljøbelastning være lettere tilgængelig. Her vil et krav om en miljødeklarering være et godt udspil, hvad enten det udspringer af en efterspørgsel af miljødeklareringer fra bygherrer eller bygherrerådgivere eller det indføres ved hjælp af lovgivning. Det kan konkluderes, at de helhedsorienterede løsninger i bestræbelserne på at indføre økologiske tiltag i forbindelse med renoveringssager, må være målet, når beskrivelserne af byøkologi og livscyklusbegrebet tages med i betragtning. For at opnå en helhedsorienteret løsning er den opstillede tjekliste udarbejdet. Hvis der er taget aktiv stilling til alle punkter på listen ved projekteringen af en renoveringssag, er en helhedsorienteret løsning opnået.




4. Brug af ikkefornyelige og langsom gendannede materialeråstoffer 5. Transportarbejdet af materialer fra udvinding til endelig

bortskaffelse 6. Problematisk affald efter endt brug af materialer 7. Let tilgængelige installationer med mulighed for servicering og

reparation 8. Byggefejl, der vil give anledning til unødig udskiftning af materialer 9. Lange levetider for materialer og konstruktioner 10. Mulighed for selektiv udskiftning af materialer og bygningsdele

med kortere levetid end den øvrige bygning 11. Udnyttelse af solindfald mht. lysindfald og varmetilskud 12. Fremtidig anvendelse af bygningen 13. Materialer uden indhold af uønskede stoffer (kræver en

fyldestgørende deklaration) 14. Arbejdsmiljøforhold under produktion, udførelse, vedligeholdelse

og nedrivning 15. Indeklima mht. lys, varme og emissioner fra materialer

Efterskrift

160


17. Påvirkning af dyre- og planteliv I praksis viser det sig dog, at de helhedsorienterede løsninger ikke er de mest udbredte. Ved gennemgangen af en hel karré med 12 forskellige økologiske forsøgsprojekter viser det sig, at kun to af de 17 punkter fra den opstillede tjekliste er repræsenteret i alle delprojekter. Det drejer sig om punkter, der fokuserer på nedsættelse af driftsforbruget af varme primært ved udnyttelse af solenergi. Desuden er hele 7 punkter ikke repræsenteret. Det drejer sig om punkter der omhandler den fremtidige anvendelse af ejendommene. Det kan skyldes, at der umiddelbart er penge at spare ved nedsættelse af driftsforbrug, hvilket gør denne type tiltag attraktive. Set i et totaløkonomisk perspektiv vil der dog også være penge at spare under den fremtidige drift, hvis der fokuseres på den fremtidige anvendelse af bygningerne. Det kan dog være, at tidshorisonten her er for lang til at give det tilstrækkelige incitament. Men den primære årsag må være, at der ikke er tradition for at have denne type overvejelser med i de miljømæssige overvejelser ved byggeri. Det kan i øvrigt undre, at der ikke lægges mere fokus på påvirkningerne af mennesker i og omkring bygningerne i form af indeklima og arbejdsmiljø. Her kan årsagen være, at disse faktorer er svære at kvantificere og derfor vanskelige at opstille klare målsætninger for. Når der gås i dybden med de bagvedliggende overvejelser for en enkelt af forsøgsprojekterne i karréen viser det sig at en række af de listede punkter på tjeklisten alligevel er overvejet under projekteringen af renoveringssagen. Ved den oprindelige bygnings opførelse er der ikke gjort bevidste miljømæssige overvejelser, men på grund af produktionsmetoderne i tiden er langt de fleste punkter dog alligevel repræsenteret i gennemgangen. Ved renoveringen er der kun fire punkter, der ikke er taget bevidst med i overvejelserne ved projekteringen. Af de overvejede punkter er 7 ikke taget under nærmere behandling. Disse punkter er dog er nævnt i det udarbejdede miljøprogram, og dermed repræsenteret i overvejelserne. Det viser sig heraf, at anvendelsen af et miljøprogram giver anledning til bevidste overvejelser af en række relevante miljømæssige faktorer. Når den oprindelige bygning tages med i betragtningen, så det ikke udelukkende er der aktuelle renovering af bygningen, der vurderes, viser det sig, at alle 17 punkter på tjeklisten er repræsenteret på et tidspunkt i ejendommens samlede levetid.

161

Litteraturliste

Kildeliste Box 25 Arkitekter (1998) PRISME, Økologisk forsøgsprojekt Foreløbig rapport nr. 2 Boligministeriet (1994) Byfornyelseskatalog - En vejledning Boligministeriet, Bygge- og boligudvalget og SBS Byfornyelse, Hørsholm BPS (1997) Håndbog i miljørigtig projektering; BPS-centret, Høringsudgave, publikation 121, Bind 1 og 2, Taastrup BPS (1999) Miljørigtig projektering - bygherrevejledning; BPS-centret, publikation 129, Taastrup Brundtland-kommissionen (1989) Vores fælles fremtid, Bruntland-kommissionens rapport om miljø og udvikling; 1. udgave, 6. oplag, FN-forbundet og Mellemfolkeligt Samvirke Byggesagsmappe (2003) Hedebygade 3-3A ’Byggesagsmappen’ for matrikel 472 Udenbys Vester kvarter, tilgængelig ved henvendelse på Stadskonduktørembedets Servicekontor beliggende på Otilliavej i Valby By og Byg (2003) PC-programmer med relation til By og Byg [Internet], Tilgængelig via: <http://www.by-og-byg.dk/udgivelser/pc-programmer/> [Besøgt marts 2003] Carson, R. (1962) Silent Spring, Boston, Houghton-Mifflin Danmarks Nationalleksikon (1995) Den Store Danske Encyklopædi; København, Gyldendal Danmarks Statistik (2002) Statistisk årbog Danmarks Statistik, København Dansk Center for Byøkologi (2003 a) Dansk byøkologi (database) [Internet], Tilgængelig via: <http://www.byokologi.dk> [Besøgt april 2003] Dansk Center for Byøkologi (2003 b) Byøkologiens historie i Danmark

Litteraturliste

162

[Internet], Tilgængeig via: <http://www.dcue.dk/Default.asp?ID=388> [Besøgt januar 2003] Dinesen, J., A. Hansen og J. Treldal (2001) Miljødeklarering og –klassificering af bygninger, Forslag til fremgangsmåde By og Byg Dokumentation 014, Hørsholm, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut DTU (2001) Kompendium for ’Bygningers renovering og ombygning’, kursusnummer 11005; samlet af Jesper Engelmark Energioplysningen (2003) Det dynamiske hus [Internet], Tilgængelig via: <http://www.energioplysningen.dk/spar/Det%20dynamiske%20hus/hus /default.htm> [Besøgt marts 2003] Engelmark, J. (1983) Københavnske etageboligbyggeri 1850-1900. En byggeteknisk undersøgelse, SBI-rapport 142, Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut Foldager, I. og S. Dyck-Madsen. (2002) Munkesøgård – erfaringer og anbefalinger. København, Det Økologiske Råd Grøn guide, Vesterbro (2003) Grønne regnskaber på Vesterbro [Internet], Tilgængelig via: <http://www.vbcenter.dk/groenguide/gr.html> [Besøgt februar 2003] Hald, R. (2001) Miljørigtige enfamiliehuse; Eksamensprojekt, Lyngby, BYG•DTU Hansen, K. (2001) Renovering eller nybyggeri – Energi- og miljøvurdering. By og Byg Resultater 007, Hørsholm, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Jensen, J.O. (2002) Livsstil, boform og ressourceforbrug Hørsholm, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Jensen, N., M. Elle og J.O. Jensen (1998) Byøkologiske løsninger – status for viden og erfaringer Boligministeriet, København Kock, A.P. og B.L. Johansen (1996) Skadet træværk – Reparation, imprægnering og overfladebehandling, TRÆ 40 Træbranchens Oplysningsråd, Herning Krogh, H. (1999) Problematiske stoffer i byggevarer SBI-meddelelse 122, Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut Københavns Kommune (2003) Plan og arkitektur

163

[Internet], Tilgængelig via: <http://www.planogarkitektur.kk.dk.html> [Besøgt januar 2003] Landsforeningen Økologisk Byggeri (2003) Overvejelser ved økologisk byggeri [Internet], Tilgængelig via: <http://www.lob.dk/Profil.html> [Besøgt januar, 2003] Medows, D.L. et al. (1972) Grænser for vækst. En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation; Gyldendal Meyer, N.I et al. (1994) ENERGI OG RESSOURCER – for en bæredygtig fremtid; (2. udgave, 1. oplag). Lyngby, Polyteknisk Forlag Miljøministeriet (1994) Byøkologiske anbefalinger. Betænkning fra Det rådgivende udvalg om byøkologi; København, Miljøministeriet, Departementet, Landsplanafdelingen Miljøministeriet og Fredningsstyrelsen (1986) Vesterbro – En forstadsbebyggelse i København København, Miljøministeriet og Fredningsstyrelsen Munkstrup, N. og J. Lindberg (1996) Byøkologisk guide- København & omegn Dansk Byplanlaboratorium, København Nielsen, J.V. (2001) Byfornyelsesatlas DK By- og Boligministeriet, København Nordisk Miljømærkning (2003) Miljømærker – fremtidens varer, til nutidens kunder [Internet], Tilgængelig via: <www.ecolabel.dk> [Besøgt april 2003] von Plein, T. (2001) Minitegl [Internet], Tilgængelig via: <http://www.minitegl.dk/igloo.htm>, [Besøgt marts, 2003] Petersen, E.H. (1997) Livscyklusvurdering af bygningsdele. (SBI-rapport 272). Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut Petersen, E.H. (2001) Energi- og miljøvurdering ved renovering. (By og Byg Dokumentation 005). Hørsholm, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Raadvad (2003) Raadvad Anvisningsblade, Vinduer, [Internet] Raadvad, Nordisk Center til bevarelse af Håndværk. Tilgængelig via: <http://www.raadvad.dk/index.asp?id=113> [Besøgt februar 2003] Robinhus (2003) Den økologiske bolig

Litteraturliste

164

[Internet] Robinhus. Tilgængelig via: <http://www.robinhus.dk/omrobinhus/nyheder/oekologi/default2.asp> [Besøgt marts 2003] SBS Byfornyelse (1994) Byfornyelseskatalog, en vejledning SBS Byfornyelse med bidrag fra Karsten Pålssons Tegnestue, for Bygge- og Boligstyrelsen Skov- og naturstyrelsen (2001) Information om bygningsbevaring [Internet] Skov- og naturstyrelsen. Tilgængelig via: <http://www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/dorevinduer/251191-11/teksten.html> [Besøgt februar 2003] Teknologisk Institut (2003) SolenergiCenteret [Internet], Tilgængelig via: < http://www.solenergi.dk/default.asp> [Besøgt marts 2003] Teknologirådet (2000) Byøkologi, Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget den 29. maj 2000. Teknologirådet Økologisk Landsforening (2002) Alt om økologi [Internet], Tilgængelig via: <http://www.alt-om-okologi.dk/>, [Besøgt marts, 2003]

165

Kildeliste i bilag EKJ (1997) Prissat Projektforslag med førregistrering Erik K. Jørgensen, Rådgivende Ingeniører A/S, København Bygge- og Teknikforvaltningen (1999) Byfornyelse, Serviceinformation Informationsbrochure fra Københavns Kommune, København Hansen, K. (2002) Miljøvaredeklarering til afprøvning Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi, nr.4, december, pp. 6-8 Jensen, O.M. (2003) Urban Ecological renewal of the Hedebygade Block Notat om det foreløbige evalueringsarbejde med Hedebygade-karréen Københavns Kommune (1995) Lokalplan 273 Københavns Kommune, Overborgmesterens afdeling, Plan- og ejendomsdirektoratet, København Møller, S. og B.H. Christensen (2002) Det miljømærkede hus – fantasi eller virkelighed Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi, nr.4, december, pp. 15-17 Samtale med Ebbe Holleris Petersen 10. februar 2003 (Referat vedlagt som Bilag 1 A) Samtale med Ole Michael Jensen (Referat vedlagt som Bilag 1 B) SBS Byfornyelse (1998) Byøkologiprojektet i Hedebygadekarreen, København SBS Byfornyelse, By- og Boligministeriet og Københavns Kommune SBS Byfornyelse (2001) Tolv byøkologiske forsøg i Hedebygade – Ydre Vesterbro - København SBS Byfornyelse, København Snoager Sloth, L. (1999) Byøkologisk demonstrationsprojekt i Hedebygade-karréen på Vesterbro Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi, nr.4, november, pp. 14-15 Therkelsen, E. (2001) Bæredygtig bygningsrenovering – ECORENEWAL Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi, nr.3, september, pp. 14-15 Vestergaard, F. (1993) Dommedag på en ny måde Weekendavisen, Bøger, 12.-18. marts 1993, p. 8

Litteraturliste

166

Øvrig litteratur uden kildehenvisninger Andersen, S.Ø., J. Dinesen, H.H. Knudsen og A. Willendrup (1993) Livscyklus-baseret bygningsprojektering SBI-rapport 224, Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut Bech-Danielsen, C. (1998) Økologien tager form København, Christian Ejler´s Forlag Dansk Byplanlaboratorium (1995) 21 gode eksempler på byøkologi – i byfornyelse, renovering, nybyggeri, lokalplaner, kommuneplaner og temaplaner København, Dansk Byplanlaboratorium Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003) 12 Byøkologiske forsøgsprojekter – Erfaringer og anbefalinger Erhvervs- og boligstyrelsen Honoré, C. (1993) Evaluering af byøkologiprojekter 1. udgave, 1. oplag, Taastrup, DTI Energiteknologi, Dansk Teknologisk Institut Lauritzen, E.K. og J.B. Jakobsen (1991) Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner SBI-anvisning 171, Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut Olsen, I.C.K. og K.N. Kohave (2001) Bæredygtige enfamiliehuse; Polyteknisk midtvejsprojekt, Lyngby, BYG•DTU Petersen, E.H. (2001) Energi- og miljøanalyse af tre udvalgte bygninger By og Byg Resultater 008, Hørsholm, By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut PlanEnergi og Byfornyelsesselskabet Danmark (1991) Katalog om økologiske elementer i byfornyelsen PlanEnergi og Byfornyelsesselskabet Danmark Scheldon, E. og C. Honoré (1996) Økologisk byggeri, praktiske erfaringer 1. udgave, 2. oplag, Taastrup, DTI Energi, Dansk Teknologisk Institut Svensson, O. og K.B. Wittchen (1998) Nye glastilbygninger i ældre etagebyggeri SBI-rapport 286, Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut Traberg-Borup, S. og J. Dinesen (1999) Livscyklusbaseret bygningsprojektering SBI-rapport 313, Hørsholm, Statens Byggeforskningsinstitut

167

Bilagsliste Bilag 1 Korrespondance og samtaler med kontaktpersoner

A. Indledende kontakt til Erik K. Jørgensen AS, Rådgivende Ingeniører B. Beskrivelse af kontakten til Erik K. Jørgensen AS og Karsten Pålssons

Tegnestue forud for projektstart C. Referat af møde med Ebbe Holleris Petersen, By og Byg, mandag 10.

februar 2003 D. Referat af samtaler med Ole Michael Jensen, By og Byg. E. Referat af samtaler med Joy Alrøe Andersen, Dansk Center for Byøkologi

Bilag 2 Eksempler på resultater af BEAT-beregninger

A. Input og outputtabeller i et standardeksempel B. Råstofforbrug og emissioner omregnet til miljøeffekter jvf. UMIP-metoden. C. Miljøprofiler med miljøeffekternes fordeling på de enkelte bestanddele i to

eksempler på parcelhuse D. Samlet visning af miljøprofiler E. Aggregerede miljøeffekter i et standardeksempel

Bilag 3 Miljødeklaration for VELFAC 200 vinduessystem

Bilag 4 Brochure fra Københavns Kommune

A. Bygge- og Teknikforvaltningen (1999)

Bilag 5 Artikler fra medlemsbladet for Foreningen Dansk Byøkologi

A. Hansen, A. (2002) B. Hansen, K. (2002) C. Møller, S. og B.H. Christensen (2002) D. Therkelsen, E. (2001) E. Snoager Slot, L. (1999) F. Øhlenschlæger, R. (2001)

Bilag 6 Avisartikler med relation til projektarbejdet

Bilag 7 Lokalplan nr. 273

Bilag 8 Beskrivelse af forsøgsprojekterne i Hedebygade-karréen

A. Ole Michael Jensen (2003) ‘Urban Renewal of the Hedebygade Block’ B. SBS Byfornyelse (1998) C. SBS Byfornyelse (2001)

Bilag 9 Foreløbige tekster i forbindelse med evalueringsrapport om Hedebygade-karréen

A. Beskrivelse af indholdet af den planlagte udgivelse B. Udkast til opslag om delprojekt 5 C. Udkast til opslag om delprojekt 6 D. Beboerundersøgelse af Joy Alrøe Andersen, Dansk Center for Byøkologi

Bilag 10 Prissat forprojekt for Hedebygade 3 og 3A

Bilag 11 Tegningsmateriale fra Hedebygade 3 og 3A

Bilag 12 Endelig afrapportering af forsøgsprojektet i Hedebygade 3 og 3A

Documents

FBBB 3 Forord Denne rapport er resultatet af mit afsluttende eksamensprojekt ved BYG•DTU. Projektet er gennemført fra medio november 2002 til ultimo juni 2003. Eksamensprojektet