35
JUBILÆUMS MAGASIN KIF HÅNDBOLD ELITE 30 ÅR PÅ TOPPEN GENNEM SAMMENHOLD, VILJE OG STYRKE, SKABER VI ET UNIVERS AF OPLEVELSER

30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

  • Upload
    kifkbh

  • View
    237

  • Download
    8

Embed Size (px)

DESCRIPTION

32 finaler, 22 guldmedaljer og 10 sølvmedaljer på 30 år. KIF Kolding og i dag KIF Kolding København er dansk klubhåndbolds fyrtårn nr. 1 på alle parametre. I dette magasin kan du læse om håndboldhistorien, vigtige medspillere/partnere, der har været med på sidelinien og fremtiden hos KIF Kolding København. God fornøjelse!

Citation preview

Page 1: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

JUBILÆUMSMAGASIN

KIF HÅNDBOLD ELITE 30 ÅR PÅ TOPPEN

GENNEM SAMMENHOLD, VILJE OG STYRKE, SKABER VI ET UNIVERS AF OPLEVELSER

Page 2: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

1

KIF Håndbold og nu KIF Kolding København har ligget i den bedste danske håndbold række siden 1984. Det har været tre helt fantastiske årtier med masser af sejre, titler og medaljer. Det har vi kun formået ved hjælp af hårdt arbejde og den store opbakning fra erhvervslivet, partnernetværk, frivillige og passionerede fans. I marts måned i år kunne foreningen KIF Kolding fejre 75 års jubilæum. Og en måned senere d.1 april var det præcis 32 år siden, at klubbens herrer trådte ind i landets bed-ste håndboldrække. Det skal vi fejre med dette jubilæumsmagasin. I de 30 år har KIF Kolding og nu KIF Kolding København formået at markere sig som et stærkt hold i ligaen. I alt er det blevet til 14 Danske mesterskaber, 8 pokaltitler og adskillige europæiske sejre både i Europa cup´en og Champions League turneringen. Det har for alvor sat klubben, holdet, byerne, Kolding og København, på europakortet.KIF Kolding Københavns store succes i de seneste 30 år skyldes den store opbakning fra erhvervslivet i øst og vest. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vores partnere, der hver især har haft en stor rolle i klubbens udvikling og fremgang. Uden disse dedikerede samarbejdspartnere ville det være umuligt at drive en eliteklub, og det er vi yderst taknemmelig for. Med vores succes både nationalt og internationalt er jeg sikker på, at vores partnere får noget igen både eksternt og internt.  Til slut vil jeg blot slå fast, at klubben vil arbejde hårdt og målrettet de kommende år for at sikre, at vores position i toppen af dansk og europæiske håndbold fastholdes. Og med endnu større opbakning fra både Kolding og København er jeg sikker på, at vi sammen, når nye højder i fremtiden både på og udenfor banen. 

 Jens BoesenAdm. Direktør KIF Håndbold Elite A/S 

30 ÅR PÅ TOPPEN

Udgivet af:KIF Kolding-København Oplag:5.500 Ansvarshavende redaktør:Pernille Frost

Journalistik:Ole Maass, Niels Juhl, Mona Østerlund, Claudia Bisconti og Pernille Frost Design LayoutAdtention Reklamebureau Redigering og layout:GraphicCo. Tryk:GraphicCo.

Page 3: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

2 3

TREFOR gør nu en øget indsats for at energioptimere hos de små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som typisk har et årligt forbrug af el og varme for mellem 150.000-800.000 kroner. TREFORs Energiråd- givning tilbyder at pege på det unødvendige energiforbrug. Det koster nogle få tusinde kroner samt en tidsmæssig meget beskeden indsats af virksomheden.

- De store virksomheder har populært sagt egen ”energiminister” og har fokus og styr på energiforbruget. Det kniber derimod ude hos mange SMV’er. Her drukner fokus på energiforbruget ofte i en travl hverdag. Det er en skam, for der er mange penge at spare, og hos TREFOR tror vi på energioptimering baseret på fakta og viden som den bedste vej til en styrket bundlinje, siger afdelingschef Lars Ole Andersson, TREFOR Energirådgivning.

De fleste kan finde besparelser- Energiforbruget kan optimeres på langt de fleste SMV’er. Besparelser på 10-15 procent er nemme at finde de fleste steder, og nogle virksom-heder vil opnå væsentligt større besparelser på udgifter til el og varme. Det er imidlertid en udfordring for mange at få taget hul på energiopti-meringen. Mange skyder det hen med, at energiregningen for sidste år var på samme niveau som forrige år, og så er alt vel i orden. Men der vil næsten altid være penge at spare, siger Lars Ole Andersson.TREFOR analyserer SMV’ers energiforbrug og udarbejder en energi- oversigt for 2.495 kroner plus moms. Energioversigten udarbejdes på baggrund af cirka et kvarters telefoninterview med virksomheden og med baggrund i energidata. TREFOR benchmarker forbruget med til- svarende virksomheder, og det giver et kvalificeret overblik over, om virksomhedens energiforbrug er for højt. I en opfølgende telefonisk dia-log gennemgås rapporten.

Dialog om udsving- Vi sammenligner energiforbruget for de enkelte ugedage og uger hen over året. Der kan være udsving, som skal forklares. Vi vil for eksempel spørge ind til, om det giver mening, at 40 procent af energiforbruget sker udenfor virksomhedens åbningstid. Det kan måske skyldes, at man glemmer at slukke for ventilation og kompressor om natten. Nogle virk-somheder har et højt energiforbrug allerede fra klokken 5 om morgenen, selvom man først åbner kl. 7. En typisk forklaring er, at man har ændret på åbningstiderne uden at informere el- og varme-styrestystemerne. Vi stiller de opklarende spørgsmål ud fra data. Fakta, viden, ressourcer og fokus stikker alt, siger Lars Ole Andersson. TREFOR tilbyder et opfølgende besøg til 3.500 kroner eller en online videovervågning af problemet for 1495 for yderligere at afdække bag-grunden for et stort energiforbrug. Herefter kan virksomheden vælge at bruge TREFOR som uvildig rådgiver, og man kan vælge egen elektriker eller andre for at få løst problemerne.

TREFOR SÆTTER ENERGIRIGTIGT FOKUSPÅ SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

MANGE SMV’ER HAR IKKE OPTIMALT STYR PÅ ENERGIFORBRUGET

Vigtigt netværk via KIF Kolding-København

TREFOR er sponsor for flere idrætsklubber, og der står TREFOR på brystet af KIF Kolding-Københavns ligaspillere. Sponsoraterne er kommercielt fundere-de, og TREFOR ser sponsoraterne som en mulighed for at styrke virksom- hedens forretningsmæssige netværk.

SPONSORFOKUS

Page 4: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

4 5

Telefonopkaldet”Det hele gik så hurtigt. Det tog kun 5 dage og så var vi i gang med KIF Kolding København.” fortæller Adm. Jens Boesen.I kølevandet efter AG Københavns konkurs kontaktede dengang KIF Kolding´s og nu KIF Kolding København´s Adm. direktør Jens Boesen Kasper Hvidt d. 15 august 2013. Som mange nok kan regne ud havde opkaldet kun et mål, nemlig at skabe et nyt storhold i national og inter-national håndbold. Tankerne og idéerne blev vendt med Kasper Hvidt, Joachim Boldsen, Lars Jørgensen og Lasse Boesen på utallige møde og efter 5 intense dage i mødelokalerne, blev der givet håndslag mellem spillerne, sponsorerne og ledelsen. KIF Kolding København var nu en realitet, hvor konstellationen vakte stor opsigt.Konstellationen gjorde op med den traditionelle måde at tænke sports-klub på både ift. rekruttering af spillere, ansatte, sponsorer, netværk og markedsmuligheder.

Når følelserne sættes i kogSport handler om følelser - ligegyldigt om man er spiller og hedder Kas-per Hvidt, er medlem af vores fanklubber, sæsonkortholder eller partner. Når kampen fløjtes i gang er alle lige og alle mærker intensiteten og stemningen på lægterne. Sporten samler og skaber oplevelser, som bli-ver til fortællinger mellem mennesker. Alle er vi passionerede, for den sport vi elsker og følger i både medgang og modgang. Derfor var det ekstra hårdt for det lokale nærmiljø, da den historiske og traditionsrige klub blev KIF Kolding København, da følelser, identitet, historie mm. blev udfordret. Der var megen opstand imod konceptet, der udmundede i de-monstrationer på Adm. direktør Jens Boesens matrikel. Folk var usikre på det nye hold og på hvad fremtiden ville bringe.

”Verden forandrer sig hele tiden og derfor skal vi, som klub også for-andrer os i takt med den omverden vi til dagligt agerer i.” udtaler Adm. direktør Jens Boesen.

Logoet og værdierneEt logo er en visuel markør, der er med til at fortælle om en virksomhed. Da konstellationen var på plads, skulle der skabes en ny fælles identi-tet, der både fortalte flere årtiers succesfuld håndboldhistorie og som samtidigt skulle signalere fremdrift og udvikling. Man valgte at beholde bolden og hånden fra tidligere, som en reference til håndboldsporten og til klubbens 5 værdier: Klub før hold før den enkelte, Troværdighed og høj moral, Alle skal være deres rolle bevidst, Udvise glæde og begejstring og Skabe hele mennesker.Over KIF bogstaverne er der placeret to stjerner, som hver især symboli-serer 5 DM titler. Stjernerne tildeles hold hver gang de har vundet 5 DM titler. I skrivende stund har KIF Kolding København mulighed for at tilføje endnu én stjerne. Farverne; rød og hvid, underbygger igen KIF´s kultur, identitet og natio-nalitet. Guldfarven og bolden med hånden former tilsammen en guld-medalje, som inspiration og motivation for spillere, ansatte og overfor omverdenen.Når man sætter alle elementerne sammen former de en pokal med refe-rence til historikken og vinderkultur. Pokalen har en buet form, der peger opad, som skal motivere spillere, ansatte og vores interessenter til hele tiden at sigte opad og være de bedste.

Hverdagen Da KIF Kolding København så dagens lys, var der en masse praktika-liteter, som man skulle forholde sig til. Hvor skal vi spille? Hvor skal vi træne? Hvor skal administrationen være? osv. KIF Kolding København er anderledes lokaliseret end traditionelle sportsklubber, hvor man ofte ser at en klub enten har et kontor i byen eller lokaler i den lokale hal, hvor kampene spilles. Ligesom andre er-hvervsvirksomheder med flere afdelinger, har vi både kontorer i vores to arenaer, Sydbank arena Kolding og TREFOR arena Brøndby, samt et kontor i det nye havneområde på Kolding Havn.

Både spillere og ansatte i Trekantområdet og i København. Når spillerne møder ind til træning i løbet af ugen skifter træningslokalerne adres-se. Fællestræningerne tager form på Fyn i Ullerslev og de individuelle træning- og fysiske pas klares i Kolding og Brøndby alt efter spillernes bopæl.

Samme landekode – to forskellige kulturerDer er altid udfordringer ved at arbejde på tværs af bælterne især for en håndboldklub, når det gælder at tilgodese tilskuere, sponsorer, fans og det lokale miljø. KIF Kolding kom fra en håndboldby med en stærk forankret KIF kultur modsat København, hvor man før havde haft elite håndboldhold, men som måtte lukke. Hovedstadsområdet er et marked, hvor man ikke kun konkurrerer mod andre sportsklubber men mod an-dre gratis kulturevents. Gennem hårdt arbejde og vedholdenhed har KIF Kolding København formået at agerer på to markeder og igennem sporten skabe relationer mellem øst og vest.

Branding og arbejdspladser Det handler ikke kun om sport, men om branding og arbejdspladser. Ingen sportsklub indenfor indendørssporten har præsteret over lang tid, at brande sig med Danmarks stærkeste brand nemlig København via tre små bogstaver: K I F. Vores historie og base er rodfæstet i Kolding by i Trekantområdet, der er et stort attraktivt og centralt erhvervsområde med kort afstand til Europa. I dag er tilflytningen til København stor og derfor var det også en nød-vendighed og naturlig årsag at vi tog skridtet og udfordrede os selv til at ”byggede bro” mellem Danmarks to stærkeste erhvervsområder. KIF Kolding København er platformen, der kan samle de enorme res-sourcer og kvaliteter, som Danmarks to stærkeste erhvervsområder rummer og skabe nye forretninger eller tiltrække arbejdskraft på tværs af landet.

Proof of actions Resultaterne taler for sig selv med 2 DM titler, 1 pokalmestertitel og 1 DM sølv siden opkøbet. Vi formår at fylde vores haller til hver kamp, som vi og vores partnere nyder godt af i et medieøjemed. Vi er det brand in-denfor indendørssporten, der er mest eksponeret både i tv og i de skrev-ne medier. Trods manges skepsis er vi her stadig og kæmper videre.

HVIS MAN SKAL OVERLEVE OVER MANGE ÅR SOM INTERNATIONALT SPORTSBRAND, BLIVER MAN NØDT TIL AT INVESTERE I FREMTIDEN. HISTORISK SET ER DER MANGE SPORTS- KLUBBER, DER IKKE ER HER I DAG GRUNDET, AT DE IKKE HAR FORMÅET AT UDVIKLE SIG I TAKT MED SAMFUNDET. SIGER ADM. DIREKTØR JENS BOESEN

THE BIG WHY

Page 5: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

6

Siden etableringen af KIF Kolding København har 3F været en af de store partnere.

For os er det vigtigt, at holdet har national appel. Det er derfor, vi er med! Var det kun et udvidet Kolding-projekt, ville det være for smalt for Danmarks største og stærkeste fagforening.

Kolding som by må træffe et valg. Vil man være en central del af Dan-marks mest spændende og attraktive håndbold-brand, eller vil man sat-se på et rent regionalt brand? Jeg anerkender fuldt ud de fantastiske resultater, KIF Kolding har haft de sidste 30 år. Jeg har som holdleder for HIK engang haft ”fornøjelsen” af at komme bagud 10-0! i en turne- ringskamp i 1992 i Kolding. Det er en historisk force – men der er ingen automatik i, at det fortsætter, hvis alle ikke støtter op.

Årsagen til at 3F har co-brandet sig med KIF Kolding København er, at vi gerne vil være ”med” på Danmarks stærkeste håndboldhold. Kol-ding København rummer en stribe profiler, både på og udenfor banen. Spil-lerne bidrager til den store opmærksomhed, der er om herrehånd-bold i disse år, og så er det et stort plus for 3F, at holdet spiller både i Øst- og Vestdanmark.

Vi er også rigtig glade for, at holdet - som det hidtil eneste i Danmark - har lavet overenskomst. Det er et stærkt signal, fordi det viser, at man også i håndbold kan have ordnede vilkår mellem spillere og ledelse. I 3F er vi glade for at være en del af noget, vores medlemmer kan lide og at der er god stemning omkring kampene.

Håndbold er lig med følelser og følelser kan være svære at tranformere om til tal, men hvad giver det egentligt en virksomhed at være partner hos KIF Kolding København? Hos 3F kan vi se en positiv udvikling som et resultat af et godt partnerskab med KIF Kolding København.

Vi følger løbende den eksponering, der ligger i tv-visning. Udover logo på trøjen skaber vi opmærksomhed om 3Fs budskaber på gulv- og LED reklamer. Det giver en fornuftig værdi set i forhold til investering i mar-kedsføring bredt set.

Vi håber og tror, at Kolding København som brobygger og vejviser for top-håndbold vil bide sig fast som en institution i dansk topsport. Der er masser af gode kræfter i gang.

Tillykke fra alle i 3F med de første 30 år på toppen!

3F ER DIT FAG – KIF ER DIT HOLD

SPONSORFOKUS

Page 6: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

8 9

Han var landsholdsspiller og datidens helt store talent. Holdet havde dengang Karsten Holm på mål, Kim G. Jacobsen i topform, Bjarne Jep-pesen på fløjen, Mikael Kold i bagkæden, John Winter i forsvaret og på stregen samt en ung kanin i Hans Peter Munk Andersen, der tog fusen på alt og alle i finalen. Holdet stod som underdog mod Helsingør, der var DM favoritter. KIF vandt det samlede opgør, hvor DM trofæet velfortjent kunne løftes højt op og fejres til den lyse morgen.

Sæsonen efter blev det til endnu en DM guldmedalje, som var en stor bedrift eftersom KIF kun havde spillet i landets bedste række i 3 sæso-ner. DM guldet blev vundet over ærkerivalerne fra det sydfynske - GOG. Sæsonen bød endnu på en ny oplevelse for drengene, da man for første gang spillede Europa cup. Her mødte KIF norske Stavanger IF med dan-ske Morten Stig Christensen på holdet, som dengang blev regnet for at være nordens bedste herrehåndboldhold. KIF overraskede og vandt begge kampe, hvor man efterfølgende skulle møde de islandske mestre Vikingur Reykjavik i ottendelsfinalen. KIF tabte slaget til vikingerne, men fik til gengæld taget hul på det europæiske håndboldeventyr.

90´er guldalder Med stjerner som Karsten Holm, Hans Peter Munk-Andersen, Otto Mertz mfl. på holdet var der god grobund for Per Frederiksen og Bjarne Jeppe-sen, at fortsættes det hårde arbejde op igennem 90´erne. Den tredje DM titel blev vundet efter finale sejr på 29-18 over ærkerivalerne fra GOG i sæsonen 90/91. I 92 nåede holdet helt frem til en semifinale mod RK Zagreb i Champions League og tabte 17-26.

De fleste kender ham eller kan i hvert fald huske ham fra landsholdet, men inden Lars Christiansen for alvor blev kendt var han med til at sættes dansk rekord i 1994 med 19 turneringssejre i træk og kunne sammen med Flemming Pedersen og Henning Dons stolt fejre endnu et dansk mesterskab for sjette gang på otte år.

I slutning af 90´erne tog man afsked med to store profiler nemlig Karsten Holm, der efter 11 sæsoner takkede af og det samme galt for Hans Peter Munk-Andersen efter 15 sæsoner i KIF trøjen. Per Frederiksen takkede også af og bød svenske Ingemar Linéll velkommen.

Det blev til 4 DM titler, 2 Pokalmesterskaber, 2 DM sølv, en Europa Cup finale og en semifinale i Champions League i perioden 1990 til 2000.

Svensken og dansken i ren synergiI perioden fra slut 90´erne og op til 2004 fik holdet et international stjer-nebesat holdkort, med profiler som svenske Frederik Ohlander, norske Sindre Walstad, finske Patrick Westerholm, svenske Pelle Linders, sven-ske Sebastian Seifert og ligatopscorer i sæsonen 2000/01 - nu assi-stenttræner for KIF Kolding København, bosniske Bilal Sumann. Efter seks års guldtørke kunne han, Boris Schnuchel, Lasse Boesen, Claus Flensborg og co. fejre endnu et dansk mesterskab.

Ligeledes var det perioden, hvor en meget ung Bo Spellerberg kom på holdkortet og sammen med en ung talentfuld gruppe i Anders Petersen, Lasse Boesen, Mads Forslund, Kim Nielsen, Henrik Knudsen mfl. kom-plementerede de unge drenge de rutinerede kræfter.

Efter tre sæsoner i spidsen for herrerne overladte Ingemar Linéll chef-trænerposten til sin svenske kollega Ulf Sivertsson, der sammen med sin bror Thomas Sivertsson høstede flere medaljer hjem til KIF Kolding både som spiller og efter sit stop i 2004 fra trænerbænken.

Det blev til 3 DM titler, 2 Pokalmesterskaber, en 1/8 finale og kvartfinale i Champions League i perioden 2000 til 2004

Per Frederiksen indgik i 1980 en aftale med KIF om at træne klubbens 1. og 2. herrehold, der dengang spillede i 3 division og serie 2. Han ville supplere holdets primære defensive 6-0 opdækning og bruge kon-traangreb som angrebsvåben med mange spillere. Den gang trænede holdet en gang om ugen plus kamp og derfor var der rører i truppen, da træner Frederiksen optrappede med en ugentlig løbetræning og lør-dagstræning. Flere spillere gav udtryk for deres tvivl, om de var medlem af en håndboldforening eller en atletikforening. Per fik højnet niveauet og i kølevandet af de gode resultater, kom der flere spillere til fra nær og fjern, der gerne ville trække i KIF trøjen. Efter at have genvundet DM titlen i sæsonen 87/88 blev der sendt et brev rundt til alle spillerne for at motivere dem. I brevet stod der: at det kun engang de sidste 10 år var lykkes et mesterhold at vinde en medalje, og ikke siden Fredericia KFUM´s guldalder var det lykkes for noget andet hold at genvinde et DM. Herefter blev der tilføjet en eftermiddagstræning om onsdagen og spillerne fik eventuel tabt arbejdsløn betalt af klubben. Som den første håndboldklub var KIF Kolding med til at tegne de før-ste spillerkontrakter herhjemme, for at holde på de rutinerede og unge kræfter.

Med inspiration fra fodboldverdenen etablerede Jens Boesen og øvrige et erhvervsnetværk, som både gav grobund for et fremadrettet kommer-cielt og professionelt håndbold-setup og fik det lokale erhvervsliv til at samles via sporten. Det blev til 2 DM titler, 1 Pokalmesterskab og deltagelse i Europa cup´en fra perioden 1984 til 1990.

Det første spadestik til noget stort…D. 1 april 1984 blev året, hvor Jens Boesen, Bo Sørensen, Teddy He-degaard, Mikael Kold, Hans Peter Munk Andersen, John Winter, Flem-

ming Madsen, Hans Flemming Jensen, Verner Møller, Thomas Lyng, John Jensen, Michael Lunderskov og Ole Godtfredsen med holdleder Kell Jørgensen og cheftræner Per Frederiksen ved roret vandt over Nr. Nissum på udebane og rykkede op i Danmarks bedste række dengang kaldet 1 division efter 23 års fravær fra landets bedste håndboldrække. Samme år blev KIF Centret indviet efter et større renoveringsarbejde. Førhen var centret en svømmehal, som KIF købte i 1983 for og forvand-lede badebassinet til en håndboldbane efter internationale standarder med plads til godt 2000 tilskuere. Under byggeprocessen var håndbold-spillerne nødsaget til at træne i Boblen, som var en overdækket bane, hvor de blev udfordret på deres koncentrationsevne og vilje, når hallen om sommeren blev til tropiske varmegrader og modsat om vinteren var banen frosset til.

Første kamp i det nye KIF Center og debut i landets bedste række blev indviet med en sejr på 22-17 over et halvt landshold fra HIK, der den-gang var guldfavoritter. Sejren var en sensation og gav genlyd i hele håndbold-Danmark. Det var en hård sæson for oprykkerne, som endte med at skulle spille om overlevelse mod byens andet 1 divisionshold fra KH. Her vandt KIF efter returkampen og fik endnu en sæson i landets bedste række.

Sæsonen efter endte det også med en nedrykningsgyser i kampen mod Nyborg. Første kamp i Nyborg endte 20-18 og modsat endte returkam-pen 27-25, hvor den stod på forlænget spilletid. Kampen varede godt tre timer grundet diverse spilstop, hvor banen skulle tørres pga. konden-svand fra en tætpakket KIF hal. Kampen endte 40-34 til KIF, som igen sikrede sig endnu en sæson i 1. division.

KIF hev sin første DM titel hjem i sæsonen 86/87 i Helsingør. Kim G. Jacobsen havde inden sæsonen skiftet til KIF fra fynske Verninge G&IF.

DE FØRSTE 20 ÅR PÅ TOPPEN BØD PÅ 9 DM TITLER, 3 DM SØLVMEDALJER, 5 POKALMESTERSKABER, 1 EUROPA CUP FINALE OG 2 SEMIFINALER I CHAMPIONS LEAGUE. 80´ERNES BEDSTE HÅNDBOLDHOLD – PER, PROF OG PERFORMANCE

1984-2004HISTORIEN SKRIVER IKKE SIG SELV

Page 7: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

10 11

Beliggenheden er central. På Kokholm i Koldings nordlige industrikvar-ter har den danske importør af det japanske bilmærke Honda til huse. Når firmaets fire distrikskonsulenter skal ud for at besøge en af landets Honda-forhandlere, er der højst 2 ½ times kørsel, uanset, om de skal til Nordsjælland eller Nordjylland. – Det er en strategisk god beliggenhed for os, selv om det ville være mere naturligt at have hovedsæde på Sjælland ligesom de fleste andre bilimportører, siger Mikael Larsen, der er administrerende direktør i Hon-da Motor Europe Danmark.

Faktisk har det historiske årsager, at Honda har hovedsæde i Kolding. Det hænger sammen med, at bilmærket for år tilbage var en del af Nic. Christiansen Gruppen i Kolding – og at de nye biler fra fabrikken i Japan førhen landede med skib i havnen i Fredericia.Men for 15 år siden valgte Honda-koncernen, at alle importører skul-le høre direkte under fabrikken og være ejet af den. I Danmark blev Mikael Larsen administrerende direktør i den nye konstruktion fra 1. januar 2002. Forinden havde han i 15 år arbejdet med Honda hos Nic. Christiansen, så han havde allerede bilmærket godt og grundigt inde under huden, og det har han stadig i dag efter 30 år.

Loyale kunderSom trofast Honda-mand passer den administrerende direktør godt til bilmærket.– Honda er en bil, hvor det handler lidt om følelser. Det er meget typisk, at hvis man først har haft en Honda, holder man ved. Vores kunder er meget loyale og trofaste, og når nogle prøver et andet bilmærke, vender de typisk tilbage til Honda igen bagefter, siger Mikael Larsen, som også selv har et passioneret forhold til det mærke, han har arbejdet med og for i 30 år.

Honda-fabrikken står ikke bare bag biler, men også motorcykler, have-maskiner, bådmotorer og flere andre maskiner og motorer.

– Vi oplever virkelig, at folk altid forbinder Honda med noget positivt, så selv om vi kun har med biler og reservedele at gøre, møder vi også ofte folk, der roser andre Honda-produkter, siger Mikael Larsen.

Salg når måleneHonda blev grundlagt i 1948 af japaneren Soichiro Honda og har siden 1959 været verdens største producent af motorcykler og er med en placering som verdens syvendestørste bilproducent også med i toppen her. Især i Asien er mærket stort.

– Hvert år er Honda i berøring med 27 millioner nye mennesker, så det siger lidt om størrelsen, siger Mikael Larsen.

I Danmark har Honda en markedsandel på halvanden procent.– Det svarer til forventningerne, og vi klarer os ganske fortrinligt i forhold til målene. Selvfølgelig vil vi altid gerne sælge flere biler, men vi når vores budgetter og er godt tilfredse, lyder det fra direktøren.Blandt de populære og almindelige modeller er Civic og Jazz, men der er også store firehjulstrukne modeller og de mere racerbilsagtige Type R. – Danmark er et marked, hvor der er meget fokus på pris, og der kører konstant kampagner med tilbud. Det ræs om at være billigst er vi ikke med i, og det er da også sjovere at sælge biler, som folk gerne vil have, synes Mikael Larsen.

KOLDING ER CENTRUM FOR SALG AF HONDA I DANMARK

SPONSORFOKUS

Honda og KIF Kolding KøbenhavnHar været samarbejdspartnere de seneste fem år.

Hvorfor samarbejder I med KIF?– Det er et fantastisk brand for Kolding, og med vores lokale tilknytning passer det godt for os at være sponsor. At KIF altid ligger i toppen, sikrer stor mediebevågenhed om klubben og spillerne, og det er selvfølgelig en fordel for os som sponsor. I et større perspektiv kan man sige, at KIF på mange måder er landsdækkende – ligesom vi er. Spillerne optræder altid professionelt og topmoti-verede og er bare nogle herlige gutter, som gerne stiller op for sponsorerne.

Dit KIF-øjeblik?– Jeg har egentlig altid været KIF-fan, men er først begyndt at komme til kampe-ne, da vi blev sponsor. Og når man kommer i hallen, forstår man virkelig alt det arbejde, der ligger bag, så det i sig selv er stort. Derudover er det altid fantastisk at være til en finale, men også til Champions League-kampe, hvor KIF møder et af de mægtige, europæiske hold, og hallen koger. Det er stort.

Selvfølgelig er Mikael Larsen også passioneret Honda-bilist, og når vejret tillader det, er det sportsvognen S2000, han kører på arbejde i.

Modeller fra Honda er flere gange kåret som Årets Brugtbil, og udmærkelserne pryder væggen i foyeren hos Honda-importøren på Kokholm.

HONDAS DANSKE HOVEDSÆDE LIGGER I KOLDING. HER HAR MIKAEL LARSEN GENNEM 30 ÅR ARBEJDET MED DET JAPANSKE BILMÆRKE.

Page 8: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

12

Sæsonen 2004/2005 blev én af de helt store sæsoner for KIF, som end-nu engang vandt ”The Double” – både pokalturneringen og DM-titlen.

KIF havde stort set truppen intakt fra året før, hvor det efter to tætte DM-finaler mod GOG ”kun” blev til sølv, men forud for starten af den nye sæson i august 2004 var den største nyhed i KIF-truppen tilgangen af det dengang unge stregtalent Jesper Nøddesbo fra Team Tvis Holstebro. Han skulle komme til at få stor betydning rent angrebsmæssigt i de tre sæsoner han spillede i KIF.

I Champions League sluttede KIF i den sæson på andenpladsen i en stærk indledende pulje med det spanske storhold Ciudad Real på første-pladsen. Dermed skulle KIF’erne i 1/8-finalen møde et andet storhold, de tidligere Champions League-vindere fra Montpellier med storspillere som Nikola Karabatic og målmand Thierry Ohmeyer på holdet.

Den 5. december 2004 spillede KIF’erne sin måske bedste internati-onale kamp nogensinde, da holdet i Kolding Hallen pulveriserede det franske storhold med hele 38-29 efter en fantastisk kamp, hvor Anders Oechsler med otte og Sebastian Seifert og Bo Spellerberg med hver seks mål var de flittigst scorende spillere hos KIF.

Ugen efter tog KIF’erne så ned i en fransk heksekedel, hvor holdet ikke kun var oppe mod Montpellier og 3000 heftige franske tilskuere, men også mod et par tjekkiske hjemmedommere – og så tabte KIF med 36-25 og missede dermed kvartfinalen i Champions League.

Storspil i finaleGodt et par uger senere. Den 29. december 2004 spillede KIF’erne sig så i klubbens niende pokalfinale. Modstanderen var Skjern, og KIF’erne viste storspil i finalen, som blev vundet så sikkert som 41-33. Bo Spel- lerberg blev kåret som årets pokalfighter, og KIF’erne kunne fejre nytår 2004 i bevidstheden om, at sæsonens første titel var i hus.

Det blev så ikke den sidste. I foråret 2005 sikrede KIF’erne sig første- pladsen i grundspillet. I DM-semifinalerne ventede Viborg HK, og dem eliminerede KIF’erne samlet over to kampe, og KIF’erne var dermed klar til klubbens DM-finale nummer 13.

Her var modstanderen Århus GF, som spillede sig DM-finalerne for første gang i klubbens historie. Den første kamp i Kolding Hallen blev til de flestes overraskelse vundet af århusianerne med 38-34 – efter storspil af Jan ”Tromle” Nielsen i målet.

Dermed var KIF’erne presset til at vinde returkampen, som blev spillet den 18. maj 2005 i Atletion i Århus. KIF’erne viste endnu engang, at de er bedst, når presset er størst. Med en storspillende Sindre Walstad i KIF-målet vandt KIF’erne den anden DM-finale med 32-27. 500 ellevilde KIF-fans kunne drage tilbage til Kolding i bevidstheden om, at KIF’erne nu havde matchbold i den tredje og afgørende finale på hjemmebane.

Her lod KIF’erne ingen tvivl tilbage om, at klubben skulle have sit DM-guld nummer ti. KIF vandt den tredje finale med 31-27 efter en kamp, hvor holdet undervejs førte stort og så slappede af mod slutningen, så cifrene på 31-27 ikke gav et reelt billede af styrkeforholdet.

Herefter brød jublen og festen løs i Kolding Hallen, og KIF sagde efter denne gyldne sæson med ”The Doube” farvel til fire store profiler. Sindre Walstad tog hjem til Norge. Pelle Linders rejste til THW Kiel, mens Claus Flensborg efter seks sæsoner hos KIF tog til GOG og en anden stor KIF-profil, Patrick Westerholm rejste efter ni KIF-sæsoner til Skjern.

EN FORGYLDT SÆSON MED BÅDE DM- OG POKALGULD TIL KIF

KIF nummer 1 i grundspillet. DM-guld nummer ti til KIF efter finaler mod Århus GF, som sluttede 34-38 og sejre til KIF på 32-27 og 31-27.

KIF pokalmester for femte gang efter finalesejr på 41-33 over Skjern.

Champions League: nederlag i 1/8-finalen mod Montpellier, Frankrig med samlet 63-65.

KIF’s trup:Sindre Walstad, Anders Petersen, Martin Weisbjerg, Sebastian Seifert, Pelle Linders, Simon Kristiansen, Anders Oechsler, Jesper Nøddesbo, Claus Flensborg, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Patrick Westerholm, Christian Hjermind, Søren Stoklund, Mads Overgaard, Mads Forslund, Tho-mas Munk-Andersen, Mads Jepsen, Jimmi Jørgensen og Lars Nielsen.Trænere Ulf og Thomas Sivertsson

SÆSONSTATUS 2004/2005:

2004/2005:

Vi har vi et mål og det er at vinde hver gang både på og udenfor banen. Alle vil gerne vinde, men vi skal vinde. Vi vil være hele Danmarks hånd-boldfyrtårn herhjemme såvel som internationalt. Én ambition udspringer fra vores historie og flyder i vores blod. Og ikke mindst ambitionen vi ikke kun forventer af os selv, men som vi også ved, vores omgivelser forventer af os.

For at nå vores mål skal vi fighte, arbejde hårdt og koncentrere os hver eneste dag. Det gør vi med afsæt i en dybt forankret passion for at vinde, udvikle vores sport og bidrage positivt til det samfund, vi er en del af. Vi gør det med respekt og forståelse for vores omgivelsers motivation for at være end del af os.

At fighte, arbejde hårdt, udvise passion, respekt og forståelse skal gennemsyre vores hverdag. Vi skal gå til den i træningslokalerne, til kamp og i administrationen. Vi skal ansætte mennesker på og udenfor håndboldbanen, der har passionen i sig. Og som har forståelse for at vi både skal have plads til individuel frihed og fælles mål. Mennesker, som tager ansvar og skaber begejstring og oplevelser for vores fans og samarbejdspartnere.

Sammen med jer; partnere, fans, tilskuere og frivillige kommer vi i mål og når nye mål. Sammen vinder vi.

VI, KIF KOLDING KØBENHAVN GIK MOD STRØMMEN OG SKUBBEDE TIL HELE HÅNDBOLD DANMARK. UDEN VORES HISTORIE VILLE VI OGSÅ BLIVE SKUBBET TIL. VI TRODSER BÆL-TERNE MED STOR BEVIDSTHED OM HVEM VI ER OG HVOR VI KOMMER FRA. GAMLE TIDER OG NYE TIDER SKABER GROBUNDE FOR NYE PERSPEKTIVER OG RETNINGER. VI ER EN KLUB, EN VIRKSOMHED, ET HOLD, EN SAMARBEJDS-PARTNER OG ET NETVÆRK AF PASSIONEREDE MENNESKER, DER ALLE VIL VINDE HVER GANG.

KIF KOLDING KØBENHAVN

Page 9: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

15

Selv om det måske ikke altid syner sådan i forbifarten, er Kolding Havn en travl trafikhavn. Cirka 600 skibe anløber havnen hvert år, og omkring 350 af dem er skibe, som den lokale virksomhed Svane Shipping står for at losse og laste. Fra administrationen i de to tvillingebindingsværks- huse på nordsiden af inderhavnen styres håndteringen af alle former for shippingydelser, sådan som det er sket siden 1926, da virksomheden blev grundlagt.

I dag er Svane Shipping en af de store virksomheder på havnen og rå-der over hele 63.000 kvadratmeter lager og pakhuse på både nord- og sydsiden af Kolding Havn.– Konkurrencen i vores branche er blevet hårdere de senere år, men det er lykkedes os at udvikle os og udvide de seneste 10 år, så vi har fået flere medarbejdere og flere pakhuse, siger administrerende direktør i Svane Shipping Jesper Hansson.

Ikke mindst overtagelsen af Havneterminalen har givet Svane Shipping betydelig mere lagerkapacitet på havnen. I alt er der i runde tal plads til 100.000 tons i lagerhallerne.Virksomheden har i dag omkring 40 ansatte fordelt mellem administra-tion og lager.

Ny niche i økologiSvane Shipping er især specialiseret inden for løse varer som gødning og foderstoffer, men håndterer blandt meget andet også stykgods, korn og biobrændsel. En af de større kunder er Dong, og træpiller og træflis fra hele verden er en tur forbi Svane Shippings pakhuse på havnen i Kolding. Desuden kommer der jævnligt nye typer produkter til.– Som noget forholdsvist nyt har vi nu også meget inden for økologiske produkter, som jo skal håndteres på en speciel måde for at leve op til kravene for økologi, fortæller Jesper Hansson, der kom ind i firmaet for 17 år siden og er anden generation Hansson i huset.Efter et glidende generationsskifte er hans far, Svend Erik Hansson, i dag bestyrelsesformand i virksomheden, der også har en afdeling på havnen i Køge samt datterselskaber i England, Polen og Letland.

Gensidig respektFor nogle år siden var der debat om fremtiden for Kolding Havn. Nogle slog til lyd for, at erhvervsdelen på havnen skulle vige til fordel for boliger, sådan som det er sket i for eksempel Haderslev. Det er der ingen planer om i Kolding, som fortsat er en af de 10 største havne i Danmark – med Fredericia som nærmeste og største konkur-rent. Sidste år var godsomsætningen i Kolding Havn på 1,2 millioner tons. Førhen kom der flere mindre skibe, men da skibene i dag kan fragte mere, er godsmængden alligevel steget.

– Jeg synes, vi på havnen lever i et godt samarbejde og gensidig respekt med byen. Vi er som virksomhed selvfølgelig meget opmærksomme på støj- og lugtgener, men vi har nu engang brug for kajpladserne til vores aktiviteter og kan ikke bare flytte. Samtidig er der jo også en masse arbejdspladser og dermed skatteindtægter i erhvervshavnen, siger Jes-per Hansson, som glæder sig til det nye liv, der snart kommer i Svane Shippings gamle bornholmerpakhus på sydsiden af havnen, hvor blandt andet Syddanske Forskerparker, Syddansk Universitet samt Business Kolding får til huse.

SVANE SHIPPING HÅNDTERER 350 SKIBE I KOLDING HAVN HVERT ÅR

SPONSORFOKUS

Jesper Hansson er anden generation i familiefirmaet Svane Shipping.

I 90 ÅR HAR SVANE SHIPPING VÆRET EN DEL AF KOLDING HAVN. TRODS HÅRD KONKURRENCE I BRANCHEN ER VIRKSOMHEDEN VOKSET DE SENESTE ÅR.

Kolding Havn hører til blandt de 10 største erhvervshavne i Danmark og trækker masser af aktivitet til byen.Svane Shipping og KIF Kolding København:

Sponsor gennem de seneste 10 år, har en skyboks og er desuden personlig sponsor for Bo Spellerberg

Hvad har Svane Shipping og KIF til fælles?- Vindermentaliteten. KIF er også et lille setup i den

store håndboldverden, men formår alligevel at spille op mod de store klubber, og det er en parallel til os i shippingverdenen. Bo Spellerberg har i høj grad også vindermentaliteten, og vi er meget glade for at have ham tilknyttet. Han er utrolig imødekommende og spiser altid sammen med os efter kampene og giver autografer og svarer på spørgsmål. Det er meget populært, når vi har kunder med til kamp, især hvis der er børn med.

Dit KIF-øjeblik:- Det må være, da de i 2014 spillede uafgjort mod

Barcelona i Champions Legue-kampen i Brøndby. I det hele taget er det fedt at se de store kampe, og selvfølgelig er det også altid noget særligt, når de vinder DM-guldet. Og så er det også bare fantastisk at være med og føle sig som en del af det.

Page 10: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

16

Dankemi A/S på Industrivej 5 i Kolding er i høj grad med til at give bili-sterne klart udsyn i trafikken. Godt halvdelen af den mængde sprinkler-væske, danske bilister spuler ud over for- og bagruder, er nemlig blevet blandet og fyldt på flasker og dunke hos Dankemi. Men der skiltes ikke ret meget med sprinklervæskens oprindelse på emballagerne:

– Cirka 98 procent at de godt 10 millioner liter spinklervæske, vi blander her i virksomheden, sælges som private label produkter. Vi producerer private label til blandt andet alle olieselskaber – Q8, Statoil, Shell med flere. Desuden er private label sprinklervæsken hos Rema 1000, Dansk Supermarked og thansen produceret hos os, og med en markedsandel på cirka 50 procent er vi klart Danmarks største producent af sprink-lervæske, fortæller Kent Staub, som ejer virksomheden sammen med Henny og Finn Ravn.

Henny og Finn grundlagde Dankemi A/S på Smedegade i Kolding i 1987. Dankemi voksede, og i 2006 flyttede man til Jernet 35, hvor der blev udvidet med en hal. Ti år senere – i april i år – måtte man atter flytte for at få plads til den voksende produktion. Dankemi overtog Industrivej 5, hvor tidligere Beierholms væverier havde til huse. 8.000 kvadratmeter – blandt andet en stor hal der er som skabt til, at Dankemi kan vokse yderligere de kommende år – burde være rigeligt med plads til yderligere vokseværk.

Lovende fremtidKent Staub – svigersøn til Henny og Finn – blev medejer af Dankemi i forbindelse med flytningen, og hermed er et glidende generationsskifte indledt. Og fremtiden for virksomheden tegner lovende, for produktionen er stadig støt stigende.– Vi begyndte sidste år at påfylde AdBlue på dunke. AdBlue er en op-løsning af urea i vand. Opløsningen er ikke giftig og bruges kemisk til at reducere NOx-emissionen fra dieseldrevne lastbiler og busser. AdBlue opbevares i en separat tank og sprøjtes ind i udstødningsgassen, og da alle diesel-personvogne med motorer over 2,0 liter fra og med septem-ber i år skal være med AdBlue teknologi, er markedet for AdBlue i vækst. Vi forventer at skulle fylde i omegnen af 5 til 5,5 millioner liter AdBlue på dunke det næste år, siger Kent Staub.

Dankemi har naturligvis andre strenge end sprinklervæske og AdBlue at spille på. Virksomheden er producent af en lang række kemiske produk-ter til automobil- og industrisektoren – blandt andet fire forskellige slags kølervæske samt motorrens, autoshampoo, og fælgrens m.m. Dan- kemi råder over et moderne og hurtigt produktionsanlæg, hvor fylde- linjerne kører fuldautomatisk, og blandekarrene er udstyret med digitale flow-computere. Der skal ageres hurtigt i branchen, og Dankemi sætter pris på at kunne levere sine produkter med kort varsel.

Travl vintersæson– Vi er fem mand i produktion udenfor sæsonen og 18-20 medarbejde-re, når produktion kører på højtryk om vinteren. Om vinteren kan der op-stå pludselig stor efterspørgsel på sprinklervæske, og her er vi stand til at producere og levere en kvart million liter i døgnet oplyser Kent Staub.Sprinklervæsken står for 60-65 procent af omsætningen på Industrivej 5. Og vi skal naturligvis have opskriften på en god sprinklervæske:– Det er i princippet ganske enkelt at lave sprinklervæske, som er en blanding af blødgjort og afkalket vand, farve, sæbe og fuldt nedbrydelig bioalkohol. Vi kan producere 10.000 liter blødgjort og afkalket vand i timen, og produktionen af sprinklervæske tjekkes løbende af vores in-terne kontrolsystem. Vi tjekker for eksempel frysepunktet. En sprinkel-væske frostsikret ned til minus 21 grader skal først begynde at danne iskrystaller ved minus 14-15 grader, siger Kent Staub.Dankemi har støttet op om elitehåndbolden i Kolding i en snes år, og det begrunder Kent svigerfar, Finn Ravn, med følgende ord, sagt med et lunt glimt i øjet:– Håndbold er den eneste sportsgren, vi kan finde ud af her i Kolding. Håndbolden har gjort Kolding vidt berygtet i hele Europa, så selvfølgelig skal vi bakke op om KIF Kolding København.

HVER ANDEN LITER SPRINKLERVÆSKEER PRODUCERET HOS DANKEMI A/S

SPONSORFOKUS

Kent Staub glæder sig over, at Dankemi nu er flyttet i disse store lokaler på Industrivej 5, hvor tidligere Beierholms væverier havde til huse.

Kent Staub (t.h.) er her i foråret blevet medejer af Dankemi. Her viser han nogle af virksomhedens produkter frem sammen med Finn Ravn.

Pantone 032

Page 11: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

19

Hvorfor ikke producere maling til hvalfangerskibene i stedet for at leve det hårde liv som hvalfanger? Sådan tænkte den norske hvalfanger Odd Gleditsch for nu mere end 90 år siden. Han gjorde tanke til hand-ling, og begyndte at producere skibsmaling af højeste kvalitet. I dag er Jotun koncernen - med hovedsæde i Sandefjord, Norge - en verdens- omspændende succes med næsten 10.00 ansatte og 70 selskaber og 37 produktionsanlæg fordelt på alle kontinenter. Jotun er Skandinavi-ens største producent af maling og er stadig familieejet af den norske Gleditsch-familie.

Et halvt hundrede af medarbejderne har hjemme i Jotun Danmark A/S, der udover hovedkontoret i Kolding og en afdeling for marine maling i Søborg består af syv grossistsalg i Søborg, Kbh. V, Odense, Kolding, Esbjerg, Aarhus og Aalborg.

Den rigtige ”pingvin-ånd”- Jotun har succes. Både internationalt og lokalt her i Danmark, fastslår direktøren for Jotun Danmark, Dorthe Lund. Hun har været i virksom- heden i 19 år, hendes marketingchef Hans Munkholm har været hos Jotun i 23 år, og sådan kunne man blive ved. Jotun er nemlig en virk-somhed, hvor man har det godt og, hvor man holder godt på sine med-arbejdere.

”Det er vores medarbejdere, der gør hele forskellen – vi brænder nemlig alle for at gøre vores bedste og for at give vores kunder den bedste service og den bedste oplevelse når de handler med os. Vi går ligeledes aldrig på kompromis med kvaliteten – høj kvalitet kombineret med høj

service og dygtige og entusiastiske medarbejdere er opskriften på den succes som vi oplever”. Vores fire værdier - som er: loyalitet, omsorg, respekt og mod - er ligeledes en af årsagerne til vores succes, det er nemlig ikke kun noget, vi siger, men noget vi efterlever, hvilket gen-nemsyrer den måde, vi driver forretning på og den måde, som vi agerer overfor hinanden, overfor kunder og overfor samfundet. Jotun har valgt pingvinen som logo og jeg kan helt sikkert sige, at vi har den rigtige “pingvin-ånd”, siger Dorthe Lund.

Berømte bygningsværkerDet kan lyde som en kliché, når en virksomhed proklamerer ”vi vil lave markedets bedste produkter”. Men hos Jotun ER det ganske enkelt virksomhedens grundlag at producere de bedste produkter af højeste kvalitet. Og sådan har det været i 90 år.

I dag er virksomheden stadig båret oppe af den ånd, der siger ”hvor godt kan vi gøre det?” Jotun rykker barrieren for, hvad maling kan, og et lille studie af kundeporteføljen indgyder virkelig respekt: Jotun har leve-ret maling til store bygningsværker som Eiffeltårnet og verdens højeste byg-ning, Burj Al Khalifa i Dubai, samt til verdenskendte virksomheder som Vestas og Mærsk.

Foruden dekorative malinger, som er kendt under mærkerne ”Lady” til indendørs brug og ”Demidekk” til udendørs brug, samt ”Jotaproff” serien til de professionelle malere, leverer Jotun til pulverlakering, til industriel overfladebeskyttelse og til marinesektoren. Kort sagt - Maling til næsten alt!

JOTUN TIL BERØMTEBYGNINGSVÆRKER OG DIT HJEM!

SPONSORFOKUS

Direktør Dorthe Lund og marketingchef Hans Munkholm blandt nogle af de mange produkter på lageret hos Jotuns grossistsalg i Kolding.

Jotun har leveret maling til store bygningsværker som Eiffeltår-net (billedet) og verdens højeste bygning, Burj Al Khalifa i Dubai.

Page 12: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

På OPLEVKOLDING.DK finder du masser af inspiration til oplevelser for alle inden for blandt andet kultur og design. Ta’ på kunstmuseum, i teatret, til koncert, på designvandring og meget andet. Start dine oplevelser her.

KULTUR OG DESIGNI KOLDING

GR

AF

ISK

DE

SIG

N K

OM

MU

NIK

ATION

, KO

LDIN

G K

OM

MU

NE

Efter KIF’s gyldne sæson 2004/2005, som sluttede med både DM- og pokalguld, skete der en større udskiftning på KIF-holdet, som sagde farvel til profiler som Patrick Westerholm, Claus Flensborg, Pelle Linders og Sindre Walstad.

Men i sommeren 2005 fik KIF kompetent tilgang i form af den stærke svenske keeper Fredrik Ohlander, som vendte tilbage til KIF efter to sæ-soner i FC Barcelona og én sæson i tyske Minden. Stortalentet Henrik Møllgaard kom til KIF fra Ribe HK, og så kom den stærke svenske streg-spiller Patrik Olsson til KIF som den tredje nye spiller.

For KIF’erne startede sæsonen imidlertid rigtig skidt. Godt nok endte den første ligakamp hjemme i Kolding Hallen med en sejr over Århus GF, som KIF’erne tre måneder tidligere havde slået i DM-finalerne. Men i premi-erekampen fik to af KIF’s bærende spillere meget alvorlige skader. Boris Schnuchel sprængte den ene akillessene, mens Sebastian Seifert rev det ene korsbånd over. Dermed var en stor del af deres sæson ødelagt – og KIF’s trup alvorligt decimeret. Og for at det ikke skulle være løgn – ja, så brækkede en anden stamspiller, Anders Oechsler, hen på efteråret hånden. Oechsler vendte dog tilbage senere på sæsonen.

Det var altså en smal KIF-trup, som skulle klare paragrafferne i sæsonen 2005/2006. Det betød så også, at Thomas Sivertsson igen trak i den spillertrøje, han havde sagt farvel til efter DM-sølvet i 2004. Og dermed blev KIF’s forsvar klart forstærket med den spillende assistenttræner.

I Champions League spillede KIF’erne sig igen videre til ottendedelsfina-lerne efter en andenplads i puljen. Kun overgået af storholdet THW Kiel, som KIF’erne pressede ud i to yderst tætte puljekampe.

I ottendedelsfinalerne ventede det daværende slovenske storhold, Cejle. Det blev to uhyre tætte kampe, som KIF’erne begge tabte med et enkelt mål.

I ligaen kørte det godt for KIF’erne – smal trup eller ej. For første gang i seks år sluttede KIF’erne dog ikke på førstepladsen i grundspillet. KIF blev nummer to – overgået af de gamle rivaler fra GOG.

Efterfølgende skulle KIF’erne i DM-semifinalerne op imod Skjern, og her sikrede KIF’erne sig DM-finalebilletten i kraft af en sejr i Koldinghallen og en uafgjort kamp i Skjern.

Dermed var KIF’erne klar til igen at møde GOG i DM-finalerne. Ottende gang siden 1988 KIF og GOG skulle mødes i DM-finalerne.

Vanen tro blev det et par tætte og yderst dramatiske kampe. Lørdag den 20. maj 2006 var de to klubber klar til den første DM-finale i Gudme. GOG’erne førte med 26-25 indtil ti sekunder før tid. I et sidste forsøg på at få uafgjort tog KIF målmand Fredrik Ohlander ud og satte en eks-tra markspiller ind. Satsningen lykkedes, og Anders Oechsler udlignede til 26-26. Og KIF’erne kunne dermed afgøre det hele på hjemmebane i returkampen. Havde Oechsler ikke udlignet ville GOG’erne have haft hjemmebane i tilfælde af en tredje kamp.

Nu endte det med en KIF-sejr på 26-23 i den anden DM-finale i Kolding-hallen og dermed kunne knap 3000 ekstatiske KIF-fans juble over KIF’s 11. DM-titel – i øvrigt efter en fantastisk DM-finale af Jesper Nøddesbo, som boltrede sig på stregen og bankede 12 mål i kassen – en stor del af dem efter fantastiske indspil fra en sprudlende Bo Spellerberg.

KIF havde dermed vundet sin femte DM-titel på seks år og bekræftede, at klubben var – næsten – urørlig på den danske håndboldtrone i årene fra 2000 til 2006.

DM-GULD NUMMER 11 EFTER TÆTTE FINALER MOD GOG

KIF sluttede som nummer to i grund-spillet, og blev så efterfølgende dansk mester for 11. gang efter finaler mod GOG. Første finale sluttede 26-26 i Gudme, og så sikrede KIF sig DM-titlen i den anden finale i Kolding Hallen, som endte med en KIF-sejr på 26-23.Pokalturneringen: KIF tabte 1/8-finalen på udebane med 32-33 til Århus GF.Champions League: nederlag i 1/8-finalen mod Celje, Slovenien med samlet 63-65.

KIF’s trup:Fredrik Ohlander, Anders Petersen, Martin Weisbjerg, Sebastian Seifert, Simon Kristiansen, Anders Oechsler, Jesper Nøddesbo, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Henrik Møllgaard, Christian Hjermind, Patrik Olsson, Thomas Sivertsson, Søren Stoklund, Mads Forslund, Jesper Scott, Troels Finnemann og Kristian Jansson.Trænere Ulf og Thomas Sivertsson

SÆSONSTATUS 2005/2006:

2005/2006:

Page 13: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

22

Bankdata skilter kun beskedent med sin tilstedeværelse i Erritsø ved Fredericia. Men bag murene i de ret anonymt udseende bygninger arbejdes der ihærdigt og med stort fokus på drift og udvikling af it-løs-ninger samt sikkerhed for de 11 pengeinstitutter, som i fællesskab ejer Bankdata.Med cirka 400 medarbejdere på hovedadressen i Erritsø er Bank- data Trekantområdets største it-virksomhed. Der er yderligere cirka 250 medarbejdere hos Bankdata i Silkeborg og cirka 50 i Gurgaon i Indien, og samlet udvikler de it-systemer til hver tredje danske bankkunde.

Populær arbejdsplads- Bankdata er en af Trekantområdets helt store vidensarbejdspladser, men det er ikke så mange udenfor bankverdenen, som kender vores opgaver, siger Ole Laugesen, kundechef hos Bankdata.

- Men ”indenfor murene” både i Erritsø, Silkeborg og i Indien knokler en stor stab af it-folk med udvikling af al det it, en moderne finansiel

virksomhed har brug for, lige fra mobil- og netbank, kredit- og råd- givningsværktøjer til interne systemer til bankerne. 7.300 bankmedar-bejdere og 1,5 mio. bankkunder betjenes af Bankdatas produkter, og Bankdata er en meget søgt arbejdsplads for folk med eksempelvis en kandidat i it, master i it/ledelse, diplom i it og bachelor i it som baggrund. Vi har flere end 800 ansøgninger hvert år, så jeg kan roligt betegne Bankdata som en populær arbejdsplads, siger Ole Laugesen.

Nogle af de største banker er medBankdata er en af Danmarks største virksomheder inden for finans-it, og der leveres totale it-løsninger til Bankdatas 11 ejere, der samtidig også er kunder. Driften varetages af JN Data. De største kunder er samtidig nogle af landets største pengeinstitutter, nemlig Jyske Bank og Sydbank, som er henholdsvis landets 3. og 4. største banker. Bankdata er som forening et veludviklet fællesskab, der er helt unikt for branchen. I dette fællesskab skabes synergi mellem bank og it, og både de største kunder og de mindre som eksempelvis Nordfyns Bank og Skjern Bank bruger samme teknologi og software fra Bankdata.

Bankdata, som i dag er den største af tre bankdatacentraler i Danmark, har udviklet sig voldsomt gennem årene. For 50 år siden begyndte fire medarbejdere i ”Bogføringsforeningen Bankdata” i små lokaler i Fyns-gade i Fredericia. Deres mission var at lave smartere bogføring for med-lems-bankerne: Et hurtigt overstået projekt – troede de. Men vi var på vej ind i edb-alderen med stormskridt, og efter 40 år havde Bankdata 400 medarbejdere og efter 50 år nu 700 medarbejdere.

Arbejdsplads i bevægelseBankdata er én af KIF Kolding Københavns uundværlige støtter:- Vi bakker op om idrætten flere steder, og det er vigtigt, at vi får et tæt forhold til dem, vi er sponsor for. Hos KIF Kolding København har vi et aktivt sponsorat, der giver mulighed for at give både medarbejdere og kunder en oplevelse i håndboldhallen. Og så hører det med til histori-en, at medarbejderne i Bankdata er super aktive i vores egen sports- forening, og vi har tradition for at stille med ét af de helt store hold på godt 100 løbere til Lillebælt Halvmaraton, siger Ole Laugesen.

TREKANTOMRÅDETSSTØRSTE IT-VIRKSOMHED

SPONSORFOKUS

- Hos KIF Kolding København har vi et aktivt sponsorat, der giver mulighed for at give både medarbejdere og kunder en oplevelse i håndboldhallen, siger Ole Laugesen.

Bankdata er en af Trekantområdets helt store vidensarbejdspladser.

Page 14: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

25

Efter at have været i DM-finalen de foregående seks sæsoner måtte KIF’erne nøjes med at være nærved og næsten i sæsonen 2006/2007.

KIF-holdet stod ellers godt rustet inden sæsonstart. Holdets anfører, Anders Oechsler, tog til Tyskland og TV Grosswaldstadt i Bundesligaen. Han blev afløst af den svenske playmaker Joachim Ernstsson, som skul-le supplere Sebastian Seifert på pladsen som spilstyrer. Men umiddel-bart før sæsonstart vendte KIF’s gamle bomber, Lasse Boesen, hjem til KIF, da han skiltes i utide fra spanske Portland San Antonio. Det betød et forstærket KIF-hold i forhold til sæsonen før.

I ligaen gik det dog noget op og ned for KIF’erne, som måtte ”nøjes” med en fjerdeplads i grundspillet – også på trods af, at én af landets stærke-ste højre backs, Kasper Søndergaard, i anden halvdel af sæsonen trådte til i KIF. Søndergaard kom til KIF fra Århus GF, men han skulle tydeligvis bruge noget ekstra tid til at blive spillet ind på holdet.

Inden Søndergaard kom til KIF, fejrede KIF’erne, at de i denne sæson for tiende gang havde spillet sig i pokalfinalen. Den blev spillet den 30. december 2006 i Atletion i Århus, og efter en glimrende holdindsats kunne KIF’erne hæve pokalen efter en sikker sejr på 37-33 mod Viborg HK. KIF’s sjette pokalguld siden det første i 1989. Lasse Boesen bombe-de ti mål ind i pokalfinalen og blev kåret til årets pokalfighter.

Stærkt i Champions LeagueI Champions League leverede KIF’erne en glimrende indsats med 11 af 12 mulige point i den indledende pulje, som blev vundet sikkert. En pulje med franske Chambery, polske Wisla Plock og serbiske Røde Stjerne.

At KIF’erne var suveræne i den indledende pulje hjalp dog ikke i 1/8- finalen, hvor KIF’erne blev sendt ud af holdets ”onde ånd”, det ungarske storhold, Veszprem. Ungarerne vandt hjemme i heksekedlen i Veszprem med 32-22, og så hjalp det ikke, at det blev en 31-28 sejr i returkampen i Kolding ugen efter.

I foråret 2007 måtte KIF’erne sande, at hverken kræfter eller spillet helt rakte til at komme til tops i ligaen. KIF’erne sluttede som nævnt på fjerde- pladsen i grundspillet og skulle så ud i tre DM-semifinaler mod GOG. Her trak fynboerne det længste strå, og GOG endte senere med at vinde DM-guldet efter samlet finalesejr over Viborg HK. Det daværende FCK Håndbold snuppede bronzen, mens KIF’erne for en gangs skyld ikke fik medaljer, men den fjerdeplads holdet sluttede på i grundspillet.

POKALGULD LYSTE OP I SÆSON UDEN DM-FINALE

KIF sluttede som nummer fire i grundspillet. I DM-semifinalerne tabte KIF efter tre tætte og dramatiske semifinaler til GOG, som efterfølgende blev dansk mester i den sæson.Pokalturneringen: KIF vandt pokalturneringen efter finalesejr, lørdag den 30. december 2006. KIF slog Viborg HK med 37-33.Champions League: KIF tabte i 1/8-finalen mod ungarske Veszprem. KIF tabte 22-32 i Ungarn og vandt efterfølgende returkampen i Kolding med 31-28.

KIF’s trup:Fredrik Ohlander, Anders Petersen, Lasse Boesen, Sebastian Seifert, Simon Kristiansen, Jesper Nøddesbo, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Henrik Møllgaard, Christian Hjermind, Joachim Ernstsson, Patrik Olsson, Thomas Sivertsson, Kasper Søndergaard, Søren Stoklund, Mads Forslund og Jesper Scott. Trænere Ulf og Thomas Sivertsson

SÆSONSTATUS 2006/2007:

2006/2007:

KIF FashionI sportens verden er logoet og trøjen to vigtige identitetsmarkører og derfor har KIF Kolding København indgået et stærkt samarbejde med H2O sportswear. H2O har før i tiden været tøjsponsor for KIF Kolding og sammen vundet 6 DM titler og 3 Pokaltitler. Spilletøjet er specialdesig-net, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Hjemmebanetrøjerne ska-ber wauw-effekt med iøjnefaldende harlekin-tern og med flammende ærmer. Som et personligt præg har alle sæsonkortholdere deres navne printet i trøjerne sammen med klubbens værdier. Udebanetrøjen er in-spireret af tidens trend i form af mønstre. Begge skaber de opmærk-somhed blandt store og små. Vores fashion-linie er vi eneforhandler på og derfor kan tøjet kun købes via vores online shop eller i butikken til kamp. Som et nyt skud på stammen udvider vi sortimentet med team-sport som eneforhandler af alt H2O teamsport til håndbold, fodbold og fitness.

Sport & SundhedOm du er sportsmand eller ej, så har du hos KIF Sport & Sundhed mulig- heden for at blive behandlet som én. Lige nu holder klinikken til i Syd-bank arena Kolding, hvor ligaspillerne får deres daglige behandlinger efter dagens hårde træning. Efter sommerferien udvider klinikken kon-ceptet og indgår partnerskaber med andre behandlere rundt omkring i landet, der får et kvalitetsstempel af KIF Sport & Sundhed. Årsagen til at vi arbejder med en satellitmodel, er fordi vi ønsker at tilbyde behandling, der hvor brugerne er. Om du kommer som privat eller som virksomhed er ligegyldigt. Hver behandling og forløb bliver skræddersyet til dit behov og vi har stor succes med firmaordninger, der højner arbejdsmiljøet.

Fokusset er på sports-og idrætsskader og igennem partnerskaberne øn-sker vi at opbygge et stærkt team af forskellige specialiseret fagligheder, der kan byde ind på flere niveauer og som kan hjælpe dig/ jer med et sundt og aktivt liv.

Socialt ansvar Det er vigtigt, at man løfter i flok og skaber oplevelser for store og små. I samarbejde med Dansk Folkehjælp er KIF Kolding København involveret i mange forskellige sociale projekter til gavn for nærområdet og hele Danmark. Lige nu står den på Livsmester projektet, hvor KIF Kolding Kø-benhavn er tovholder på at samle lokale idrætsforeninger, der skiftevis hver mandag udfordrer og begejstrer børn i forskellige idrætsdiscipliner. Her ønsker vi og Dansk Folkehjælp at få flere børn til at være mere fysi-ske aktive og aktive i foreningerne.

Når det bliver juletid står den på indsamling til Julehjælpen fx ved do-nationer af billetter, VIP oplevelser og spillerartefakter til onlineauktion. Derudover står den også på God Jul Til Alle i samarbejde med Jyske Vestkysten, hvor spillerne bringer mad og gaver ud til familier i de lokale, der ikke selv har råd til at fejre jul som os andre.

Hand the Ball er et andet socialt projekt med international karaktér, som KIF Kolding København bakker op om. Hand The Ball er en ikke- erhvervsdrivende fond, der har til formål at højne børn og unges livskva-litet i udviklingslande og katastrofeområder verden over gennem fysiske, konkurrencefri gruppeaktiviteter med den unikke, punkterfri Hand The Ball bold

SPORT ER MERE END BARE EN KAMP HVER SØNDAG FOR EN FYLDT ARENA. I VORES UNIVERS ØNSKER VI AT SKABE OPLEVELSER PÅ TVÆRS AF TID, STEDER OG BLANDT MENNESKER.

GENNEM SAMMENHOLD, VILJE OG STYRKE SKABER VI ET UNIVERS AF OPLEVELSER

Page 15: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

27

Den højeste koncentration af rustfri stålindustri i hele Europa; en stri-be af hoteller, der tilsammen kan huse store konferencer og et Kolding Storcenter, der trækker kunder langvejs fra. Det er blot nogle af eksem-plerne på, hvordan erhvervslivet i Kolding har udviklet sig de seneste 30 år inden for produktion, service og handel. Med udviklingen i virk-somhederne er fulgt flere arbejdspladser, sådan at kommunen i dag er hjemsted for knap 50.000 arbejdspladser mod godt 30.000 i 1985.

Noget af væksten i antallet af job bunder i kommunesammenlægningen, men der er også etableret mange nye arbejdspladser.Gunstig beliggenhed og motorveje mod både nord, syd, øst og vest lige uden for døren har hjulpet på væksten.– Det er klart, at Koldings placering i Danmarks største vejkryds har været med til at sikre udviklingen her, siger Erling Winther, der var er-hvervsdirektør i Kolding gennem 30 år fra 1976 til 2006.

Kolding var også blandt de kommuner, der var tidligt ude med at ar-bejde målrettet for et godt erhvervsklima, og endelig spiller tilfældig-heder ifølge den tidligere erhvervsdirektør også ind. For eksempel har den tilfældighed, at en fabrik med mejeriudstyr blev grundlagt i Kolding, været med til at give Kolding og Trekantområdet en betydelig klynge af metalindustri, fordi den oprindelige fabrik er knopskudt i flere retninger og har givet grobund for underleverandører og nye produktioner. Samlet har Trekantområdet i dag flere industriarbejdspladser end landets tre største byer tilsammen.

Vækst giver vækstDet var også op igennem 1980’erne og 90’erne, at Kolding blev en konferenceby, der har trukket kongresser og endda EU-topmøder til. Før da var der stort set kun et enkelt hotel i byen. Først gik lokale investorer sammen om at finansiere byggeriet af Scan-ticon, der nu hedder Comwell og blev en hel kæde. Kort efter åbningen af Scanticon i 1986 kom Scandic og Hotel Koldingfjord til og siden First Hotel på Banegårdspladsen.Hotellerne er ifølge Erling Winther et godt eksempel på, hvordan der kan komme vækst.– Nogle var bange for, at hotellerne ville udkonkurrere hinanden, men det gik jo modsat, og Kolding kunne nu pludselig trække store begiven-heder til, siger han.

På samme måde har også Kolding Storcenter, der blev indviet i 1993, givet arbejdspladser og et handelsliv der trækker kunder til langvejs fra. Centrets besøgende skal tælles i millioner og omsætningen i milliarder om året, og det er med til at gøre Kolding til Jyllands største handelsby i

forhold til indbyggertallet. Det såkaldte handelsindeks er på 176, og det vil sige, at for hver gang kommunens indbyggere handler for 100 kroner, kommer der 76 kroner oveni fra kunder uden for kommunen.

Ideer fra KoldingKommunen er siden 1980’erne blevet beriget med en række kulturelle fyrtårne: Det færdigrestaurerede Koldinghus, kunstmuseet Trapholt, kul-turkomplekset Nicolai, spillestedet Godset, teatret Mungo Park.– Jeg er sikker på, at kulturen betyder meget for erhvervsudviklingen, fordi det er med til at skabe liv i byen og gøre den til et sted, hvor folk gerne vil bo. På samme måde er det også vigtigt med uddannelsesinsti-tutioner, og det glæder mig at se, hvordan uddannelserne i dag er blevet meget åbne over for erhvervslivet, siger Erling Winther.

Netop samarbejde, netværk og åbenhed har været et nøgleord for er-hvervsudviklingen i området de seneste mange år. I hvert fald var Kol-dings erhvervsråd ifølge Winther bannerfører for at få lokale virksom-heder til at dele viden og lære af hinanden, og det var tilbage i 1981 medvirkende til at give Kolding titlen som Årets By på grund af arbejdet med ”forbedring af erhvervsvilkår og etablering af nye virksomheder”. Kolding var også den første kommune i landet til at samle erhvervs-, handels- og turistråd i det, der nu hedder Business Kolding, og det sam-arbejde har dannet skole i andre kommuner. Og så var det også her, ideen om et formaliseret samarbejde mellem kommunerne i Trekant-området opstod.

I 2009 vankede der igen en førsteplads, da Børsen Vækstdanmark ud-pegede Kolding som Årets Erhvervskommune, og også i de kommende år vil Kolding forsøge at være i toppen. Et af målene frem mod 2022 er at være i top 10 i Danmark på vækst og dermed skabe over 3000 nye arbejdspladser.

KOLDING I TOPPEN PÅ FLERE FRONTER

SPONSORFOKUS

ERHVERVSLIVET I KOLDING HAR UDVIKLET SIG MARKANT DE SENESTE 30 ÅR. I 1985 VAR DER GODT 30.000 ARBEJDSPLADSER, I DAG ER DER KNAP 50.000, OG MÅLET ER ENDNU FLERE.

Page 16: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

29

Sæsonen 2007/2008 blev én af de mere usædvanlige for KIF Koldings mandlige ligahold. Det blev nemlig sæsonen, hvor holdet for første gang i otte år ikke nåede med i DM-slutspillet, som på daværende tidspunkt kun bestod af fire hold.

KIF’erne havde chancen helt frem til sidste spilledag, men da holdet var afhængig af, at andre hold satte point til lykkedes det altså ikke for KIF’erne at komme i slutspillet i den sæson.

Forud for sæsonen havde holdet sagt farvel til tre store profiler. Lasse Boesen tog til tyske Lemgo, Jesper Nøddesbo til FC Barcelona og Chris- tian Hjermind tog endnu en tørn i den daværende spanske storklub, Ciudad Real, hvor Hjermind før havde fejret store triumfer.

Mens KIF’erne i den hjemlige liga ikke helt levede op til egne forvent-ninger tog holdet til gengæld endnu en titel, da KIF’erne spillede sig i pokalfinale nummer 11 i klubbens historie. En finale, som endte med pokaltitel nummer syv i de 11 finaler.

Pokalfinalen blev spillet lørdag den 29. december 2007 i Århus, og modstanderen var den gamle arvefjende fra GOG. Blandt fynboernes profiler var den dengang unge og yderst talentfulde venstre back, Mikkel Hansen.

Men end ikke en hårdtskydende Mikkel Hansen kunne ændre på den kendsgerning, at KIF’erne havde overhånden i den finale. Det skyld-tes blandt andet en storspillende Kasper Søndergaard, som med ti mål fra venstrehånden havde sin store andel i en sikker KIF-sejr på 28-23. Efterfølgende blev Søndergaard også valgt til årets pokalfighter, og 700-800 medrejsende KIF-fans kunne endnu engang fejre en gylden triumf med pokal og medaljer til KIF’erne.

I den sæson spillede KIF i pokalvindernes Europa Cup, og her blev det til en Tour de Østeuropa for KIF’erne, som i den indledende runde mødte et hold fra Montenegro og efterfølgende var både i Ukraine og Bosnien, inden ungarske Veszprem endnu engang var stopklods for KIF’erne, da ungarerne vandt kvartfinalerne mod KIF med sammenlagt 62-56.

EN SÆSON UDEN SLUTSPIL – MEN MED MERE POKALGULD

2007/2008:

KIF sluttede som nummer fem i grundspillet. Det betød – helt usædvanligt – at KIF’erne lige præcis ikke nåede med i slutspillet, som i den sæson kun omfattede fire hold. Det var første gang i otte sæsoner KIF ikke var med i et DM-slutspil.Pokalturneringen: KIF vandt pokalturneringen efter finalesejr, lørdag den 29. december 2007. KIF slog GOG med 28-23 i pokalfinalen.Pokalvindernes Europa Cup: KIF’s håndboldherrer spillede i den sæson i pokalvindernes Europa Cup, hvor holdet nåede til kvartfinalen og her tabte med 29-31 på hjemmebane og med 27-31 i Ungarn.

KIF’s trup:Fredrik Ohlander, Anders Petersen, Lasse Kornum, Sebastian Seifert, Simon Kristiansen, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Henrik Møllgaard, Joachim Ernstsson, René Toft Hansen, Patrik Olsson, Kasper Søndergaard, Simon Jensen, Søren Stoklund, Mads Forslund, Mads Overgaard og Jesper Scott. Trænere Ulf og Thomas Sivertsson

SÆSONSTATUS 2007/2008:

VenskabsklubberVi har et stærkt venskabsklub koncept med 144 venskabsklubber fordelt over hele landet. Når man er venskabsklub hos os får man visse fordele. Man sikrer sig 50 invitationsbilletter fra sæsonstart og får derudover rabat på billetter og sponsorgaver til egne arrangementer. Derudover kan U14 børn og nedefter få en oplevelse for livet, ved at løbe ind med spillerne i hånden til vores hjemmebanekampe. Til kamp er der rig mu-lighed for at tjene et par ekstra skillinger til egen klub, der fx kan bruges på stævner eller udstyr. Venskabsklubberne har også mulighed for at få en træner eller spiller ud til foredrag. Flere gange igennem sæsonen modtager venskabsklubberne nyhedsmails med historier fra KIF Kolding København lejren.

Træn som en vinderLigegyldigt om man er venskabsklub eller ej, så har klubber altid mulig-heden for at leje en spiller eller en træner ud til enten et foredrag eller til en træningssession, hvor spillerne fokuseret går ind dygtiggøre de unge talenter både som hold og som individ. Man skal holde tungen lige i munden som spiller, når ligadrengene deler guldkorn ud. Konceptet er ideelt for klubber, der ønsker at tilbyde sine medlemmer en postionsspe-cifik træning med en af vores mange specialister.

Hip hurraaaaDet er en helt særlig dag, når man fylder år og derfor vil KIF Kolding København gerne gøre dagen ekstra speciel for store og små. Vi afhol-der børnefødselsdage inden kamp, hvor den står på aktiviteter i Faxe Kondi Funzonen, autografskrivning med ligaspillere, fællesfotografering, maskotten Buster kigger forbi og underholder sammen med en spiller, gaveoverrækkelse og byg-selv-burger på menuen mm. Bagefter flytter fødselsdagen ind i hallen, hvor den står på kamp og autografskrivning med resten af KIF Kolding København.

DET ER I BØRNEHØJDE, DET VIRKELIG SJOVE SKER

Page 17: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

30 31

– Vi er blevet mange flere medarbejdere, men grundlæggende arbejder vi på samme måde, som vi altid har gjort: Fokus er rettet mod kunderne. Vi ved, hvor vi har dem, og de kender os – ja vi har nærmest et helt familiært forhold til vores dejlige kunder, og det skal der ikke ændres på, blot fordi vi vokser, fastslår Anders Lindskov Jensen, som er adm. dir. for Tegllund A/S og VW Kolding.

40 år med autohandelVirksomheden ejes foruden Anders og hans bror Palle af deres forældre Karen og Knud, som begyndte at handle med brugte biler i Kolding for 40 år siden. Siden har virksomheden vokset sig stor og er i dag en af branchens største aktører. Tegllund A/S har bilhuse i Haderslev, Vejen, Kolding, Fredericia og Vejle, og hertil kommer Autocentralen i Kolding plus VW i Kolding og VW og Skoda i Esbjerg. Sidstnævnte overtages af Autocentralen/Tegllund pr. 1. juli, og vi kan roligt konstatere, at virk-somheden kører med speederen i bund. De otte bilhuse er arbejdsplads for cirka 350 medarbejdere, og årsomsætninger er i omegnen af 1,5 milliarder kroner.

– Vi har bestemt formået at bevare jordforbindelsen. Vi arbejder stadig på gulvniveau, og vi gør en dyd ud af at bevare stor fleksibilitet trods størrelsen. Men vi må konstatere, at markedet er til store aktører, og der følger mange stordriftsfordele med, når man vokser. Tiden går mod færre og større bilhuse, og det handler om at samle så meget volumen som muligt hvert sted, siger Anders Lindskov Jensen, som løfter sløret en smule for planerne om et kommende fælles navn for alle afdelinger.– Vi har et ønske om at samle alt under ét fælles navn. Blandt andet af hensyn til markedsføring og genkendelighed af os som autoforhandler, siger han.

Brugte biler er vores DNAKaren og Knud Jensen lagde ud med Autocentralen på Hylkedalsvej i Kolding 1. april 1976. Man handlede med brugte biler og blev første gang autoriseret forhandler (Nissan) i 1985. Der var virkelig gang i sal-get, og de første 10-15 år annoncerede man ikke. Der var nok at gøre med at betjene de kunder, der kom af sig selv.– Vores DNA er brugte biler. Det var brugte biler, det hele startede med, og i dag tager vi – modsat mange andre forhandlere – meget gerne

brugte biler i bytte. Vi har lige nu cirka 1200 brugte biler på lager, og ud af vores samlede årlige salg på godt 9.500 biler er halvdelen brugte.

Listen over bilmærker, som Autocentralen/Tegllund er autoriseret for-handler af, er omfattende: VW, Skoda, Opel Fiat, Citroën, Honda, Nissan, Hyundai og Mitsubishi. Desuden er man autoriseret servicepartner på Audi. Her er altså nogle af markedets bedst sælgende bilmærker som VW, Skoda og Citroën. VW kom med i folden, da Autocentralen/Tegllund overtog VW Kolding for tre år siden. Med de nye ejere i førersædet er omsætningen siden steget fra 120 til 260 millioner kroner, og kunde-tilfredsheden er løftet fra en bundplacering til top 5 indenfor VW i Dan-mark.

Håndbolden løfter KoldingDer har i mange år været nære relationer mellem elitehåndbolden i Kolding IF og autoforhandleren. KIF Kolding Københavns direktør, Jens Boesen, var i midten af 1980’erne en flittig sælger hos Autocentralen på Hylkedalsvej. Jens Boesen var allerede dengang dybt involveret i KIF Håndbold, og han og Anders Lindskov Jensen har kendt hinanden i mange år.

– Vi er engageret i klubben som sponsor, og jeg bruger en del tid på at mobilisere netværk for KIF, som er et kæmpestort brand for Kolding. Økonomisk er det ikke specielt dyrt at være i top 30 i europæisk hånd-bold. Vi taler om budgetter, der slet ikke tåler sammenligning med, hvad der opereres med i international fodbold. Men KIF Kolding København

har brug for økonomisk opbakning fra alle fronter. Jeg har ikke noget imod Koldings store, kendte turistattraktioner, men der er altså noget mere power i håndbolden i Kolding, siger Anders Lindskov Jensen.

VI HAR BEVARET JORDFORBINDELSEN

SPONSORFOKUS

AUTOCENTRALEN/TEGLLUND OG VW KOLDING HAR SPEEDEREN I BUND:

Page 18: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

33

Sæsonen 2008-2009 blev én af de mest forrygende og vanvittige i KIF’s håndboldhistorie. Og ikke mindst sæson-afslutningen – den tredje og afgørende DM-finale, som blev spillet på en tropevarm 2. pinsedag i en kogende Frederiksberghal mellem hjemmeholdet, FCK Håndbold og KIF Kolding. Kampen endte med en fantastisk KIF-sejr på 31-27, og KIF-spillerne kunne dermed for 12. gang i klubbens historie – og 12. gang på 22 år løfte DM-trofæet.

Men inden vi går i detaljer med den forrygende DM-finale kunne vi kon-statere, at der ved sæsonopstarten i 2008 var sket en del udskiftninger i KIF-truppen. Norske Ole Erevik afløste i målet svenske Fredrik Ohlander. Simon Kristiansen blev afløst af den spanske legende Mateo Garralda, mens den bosniske landsholdsspiller Muhamed Toromanovic og span-ske Miguel Guiterrez kom til som supplement på stregen, hvor René Toft Hansen var førstevalg.Som noget nyt ansatte KIF i den sæson også den spanske kapacitet José Luis Hernandez som fysisk træner.I den hjemlige turnering gik det lidt op og ned for KIF’erne. KIF’erne slut-tede på en fjerdeplads, og det gav 1 point med over i slutspillet.hvor KIF kom i pulje med Viborg HK, GOG og Aab Håndbold. Kun puljevinderen kom i DM-finalen – på det tidspunkt var der ikke indført DM-semifinaler.De seks slutspilskampe blev en heftig affære for KIF’erne, som i den tredjesidste kamp i Gudme spillede 34-34 mod GOG – efter at KIF’erne havde ført med 34-31 knap to minutter før tid. Efterfølgende var følel-serne i kog, og de fik KIF’s Bo Spellerberg til for åben tv-mikrofon at sige noget mindre pænt om kampens dommere. I kølvandet på det blev Spellerberg tildelt to dages karantæne af DHF’s disciplinærudvalg.Dermed var Spellerberg ikke med i den næstsidste slutspilskamp, som KIF’erne vandt knebent hjemme mod Viborg HK med 29-28. Han skulle heller ikke have været med i den sidste slutspilskamp i Aalborg, som skulle afgøre om KIF eller Aab skulle i DM-finalen.Men på grund af en procedurefejl suspenderede DHF’s appeludvalg ka-rantænen, og så var Spellerberg med på banen i Aalborg – og med til at

sikre den 29-26 sejr over nordjyderne, som sikrede KIF’erne en plads i DM-finalen – KIF’s DM-finale nr. 15 siden 1987.Da KIF så skulle spille den første DM-finale mod FCK Håndbold på ude-bane på Frederiksberg skulle Spellerberg alligevel afsone den anden ka-rantænedag. KIF’erne tabte den tætte kamp med 32-34, men leverede en indsats, som gav håb om, at holdet kunne vende billedet og alligevel samlet blive dansk mester.

Pinselørdag 2009 var der fuldt hus i Koldinghallen. 3000 tilskuere, som så et stærkt spillende KIF-mandskab – med Spellerberg i en fremtræ-dende rolle – vinde med 37-32 over FCK. Dermed var den tredje og afgørende finale en realitet. 400 KIF-fans tog med til Frederiksberg og sikrede, at KIF’erne de facto var på hjemmebane i en propfyldt Frederiksberghal.Spillemæssigt havde FCK’erne teten de første 43 minutter af kampen. 17 minutter før tid førte FCK med 21-17 – og holdet havde bolden og chancen for at øge føringen til fem mål.Men storspil i målet af Ole Erevik, en forrygende Henrik Møllgaard og en stærkt spillende Kasper Søndergaard var sammen med resten af KIF-mandskabet hovedpersonerne i en helt fantastisk vending i den kamp. KIF’erne vandt således de sidste 17 minutter med otte mål og hentede det, der på papiret lignede en sikker sejr. I FCK-lejren var der bistre miner over, at det der lignede et sikkert mesterskab blev forvand-let til en KIF-sejr, som blev fejret på halgulvet med champagne og jyske jubelscener, som ikke er set før eller siden i den hal, som i gamle dage var højborg for én af de store traditionsklubber i dansk håndbold, FIF.Den 2. pinsedag på Frederiksberg blev der skrevet et jysk håndbold- eventyr af de store – og dermed sat punktum for en 2008-2009 sæson, som sluttede helt fantastisk for KIF Håndbold.

12. DM GULD TIL KIF EFTER EN HELT VANVITTIG FINALE

Ligaen: KIF nr. 4 i grundspillet. KIF spillede sig i DM-finalen ved at vinde slutspilspulje A med 10 point for seks kampe. KIF dansk mester efter tre finaler mod FCK Håndbold: nederlag i første finale: 32-34. Sejr i finale to med 37-32 og sejr i finale tre med 31-27.Pokalturneringen: KIF blev slået ud i én af de indledende runder inden 1/8-finalen.Europa Cup: KIF tabte i 1/8-finalen i pokalvindernes Europa Cup med sam-menlagt 63-62 mod Amicitia Zürich.

KIF’s trup:Ole Erevik, Anders Petersen, Henrik Møllgaard, Mateo Garralda, Muhamed Toromanovic, René Toft Hansen, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Mads Forslund, Jesper Scott, Kasper Søn-dergaard, Sebastian Seifert, Joachim Enggaard, Miguel Guiterrez, Simon Jensen og Kim Nielsen. Trænere: Thomas Sivertsson og Ulf Sivertsson.

SÆSONSTATUS 2008/2009:

2008/2009:

Når man køber ind hos KIF Kolding København bliver man en del af et større netværk af interessenter i form af potentielle kunder indenfor B2B og B2C. Som partner få man meget andet end blot håndbold, nemlig en vinderkultur med et stærkt værdiset rodfæstet i en succesfuld hånd-boldhistorik.

Igennem vores historie har vi erhvervet mange trofaste og loyale til-hængere, der gang på gang fylder vores haller og er med til at gøre dét at se en håndboldkamp til noget helt unikt, som man ikke kan mærke hjemme i sofaen bag skærmen. I fællesskab har vi udviklet klubben og håndbolden.

Vi tilbyder en stor palette af eksponeringsmuligheder i form af nationale og internationale stjerne spillere, fyldte arenaer, tv eksponering, leads-generering, erhvervsnetværk og en digital markedsplads. Vi lever af at sælge følelser til store og små. I vores univers er der uendelig mange måder at aktivere og sælge på – kun fantasien sætter grænser. I samar-bejde med os skaber vi nye former for awareness på og udenfor banen igennem spillere, sport og erhverv både lokalt, nationalt og internationalt.

Vi spiller på flere positioner Mulighederne er mange og sammen springer vi rammerne for, hvad der kan lade sig gøre, når det gælder aktivering og salg.

Før i tiden bestod et sponsorat ofte af en stor del eksponering af bander og reklameskilte. Det er stadig aktuelt og højest effektivt, når tv filmer vores kampe. Men vi ser nu en udvikling i partnere, der ønsker noget helt andet end tvtid. Eksempelvis ville Flügger bruge Lars Jørgensen som trækplaster til den årlige malermester messe. Flügger oplevede en stor tilslutning af folk, som ville konkurrere i standen for at vinde VIP billetter til en kamp. Med stor succes fik Flügger åbent døre hos kunder ved at bruge Lars Jørgensen som ice-breaker. Efterfølgende til to kampe afholdte Flügger kundearrangementer for vinderne/ malermestrene, der kom langvejs fra for at få én på opleveren og gøre forretning.

Qua vores europæiske deltagelse i Europa cup og Champions League har vi været vidt omkring og besøgt steder, som for vores partnere er oplagte eksport- og samhandelsmuligheder.

Med udgangspunkt i vores Rent A friend koncept har vores partnere mulighed tilkøbe en spiller, som kan bruges i kampagner og i marketing-søjemed, til foredrag både internt og eksternt samt messer eller events.

Det skal være FUNInden hver kamp fløjtes i gang rulles vores Faxe Kondi Funzone ud, så børn og barnlige sjæle kan dyste i forskellige discipliner mod Lasse An-derssons og Lukas Karlssons banerekorder. Vinderen får lov til at løbe ind med bolden til domerne. Funzonen er opstået i samarbejde med Faxe Kondi og er en anderledes måde at aktivere, brande og interagere med sin målgruppe på.

Derudover har samarbejdet også udmundet i Faxe Kondi Talentet, hvor vi og Faxe Kondi på bedste X-factor vis afholdte en talentkonkurrence for håbefulde unge håndboldspillere. Spillerne skulle imitere ligaspillerne på forskellige positioner og optage dem selv på video. Der blev trukket lod blandt de mange spillere af ligaspillerne selv og efterfølgende stod den på audition på træningsbanen. Hovedpræmien var træningssessioner med ligatruppen.

Det digitale spillestedDe sociale medier er kommet for at blive og hos os er det en platform og salgskanal, som vi holder nøje øje med. Udover vores hjemmeside har vi valgt at være på Facebook, hvor største delen af vores tilhængere og fans er aktive følgere. Dernæst er vores instagram stærkt voksen-de sammen Tvitter og Linkedin. På disse medier bringer vi nyheder og historier i både tekst og via video samt afholder konkurrencer med for-skelligt indhold. For vores partnere er det en oplagt salgskanal til både at afsætte produkter og storytelling. TREFOR, Honda, Sydbank, 3F og Faxe Kondi er alle partnere, som enten via film eller konkurrencer har brugt vores sociale medier til at opnå større awareness.

SAMMEN SKABER VI AWARENESSB2B, B2C OG MEGET ANDET

Page 19: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

35

Deloitte er kendt som en af verdens største revisions- og rådgivnings-virksomheder og er i Danmark repræsenteret med 19 kontorer landet over, heraf et på Egtved Allé i Kolding med ca. 100 engagerede med- arbejdere.

- Vores styrke er, at vi kombinerer den lokale indsigt og ekspertise og derudover samarbejder tæt med vores nationale og internationale kol-leger om løsning af opgaverne. Det giver os mulighed for at bistå med løsninger, der er tilpasset ethvert behov og vi betjener derfor både små, mellemstore og større kunder. Man kan sige det således, at Deloitte er lokale løsninger med internationalt perspektiv, siger Johnny Krogh, partner hos Deloitte i Kolding.

Synlig i lokalområdetDeloitte gør en dyd ud af at være synlig og tilgængelig i lokalområ-det. Blandt andet som samarbejdspartner gennem mange år med KIF Kolding-København og også andre af landets elitehåndboldklubber. Der er et meget tæt samarbejde med pengeinstitutter og advokater i lokal- området, og det bidrager til, at rådgivningen af kunderne opleves endnu mere sammenhængende og personlig.

Fremadrettet rådgivning- Vi skiller os lidt ud blandt de øvrige store i branchen ved at 85 % af vore kunder er små og mellemstore virksomheder, men vi arbejder na-turligvis også med de større og helt store virksomheder. Deloitte er vant til at skabe værdi og rådgive for alle kundetyper. Vi har stort fokus på rådgivning ”på toppen af regnskabet” – altså den fremadrettede rådgiv-ning - og via værdiskabende regnskabsmøder giver vi vores vurdering af, hvad kunden bør satse på fremadrettet, fortæller Johnny Krogh.

Revisionsdelen udgør cirka halvdelen af forretningen hos Deloitte. Res-ten er ikke mindst rådgivning af forskellig karakter, og Johnny Krogh tilføjer med et glimt i øjet, at ”vi kan hjælpe med alt indenfor økonomisk rådgivning – dog låner vi ikke penge ud!”

Pensionsrådgivning og cyber sikkerhedTo ydelser, man måske ikke lige forbinder med Deloitte, er pensionsråd-givning og cybersikkerhed. Ikke desto mindre begyndte Deloitte sidste år at tilbyde pensionsrådgivning, og det har vist sig at være en succes.- Vi tager udgangspunkt i kundens nuværende ordninger og forsøger at gøre dem bedre, inden vi kigger på andre muligheder. Det er rådgivning, der er stor efterspørgsel på, siger Johnny Krogh. Cyber sikkerhed er et andet forretningsområde i vækst, og her yder Deloitte teknisk sik-kerhedsrådgivning og test samt vurdering af sikkerhedsmæssig robust- hedsstyring af virksomhedens informationssikkerhed, cybersikkerhed og persondatabeskyttelse.

LOKALE LØSNINGER MEDINTERNATIONALT PERSPEKTIV

SPONSORFOKUS

DELOITTE I TAL- Målt blandt the big 4 på revisionsandele har Deloitte

en markedsandel på 40,8 i Danmark.

- 28.000 kunder i Danmark.

- 19 kontorer i Danmark – heraf 6 i Region Syd (Kolding, Vejen, Esbjerg, Sønderborg, Svendborg og Odense) med i alt 2454 medarbejdere

- Omsatte i 2014/15 for knap 2,7 mia. kroner i Danmark.

- Deloitte er den syvende mest søgte arbejdsplads på nettet blandt studerende her i landet.

- 225.000 ansatte i flere end 150 lande.

- Omsætning på verdensplan: 248 mia. kroner.

DELOITTE I KOLDING

Page 20: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

37

Da KIF Kolding gik ind til sæsonen 2009/2010 var holdet forsvarende danske mestre, og selvom der skete en markant udskiftning i truppen, da den ny sæson gik i gang var der stor tro på, at KIF’erne kunne for-svare DM-trofæet.Det var da heller ikke meget galt – men det vender vi tilbage til. På trænerposten blev der sagt farvel til brødrene Thomas og Ulf Siverts-son, som i deres otte sæsoner i klubben havde været med til at føre KIF i seks DM-finaler med fem titler til følge.Ny mand som cheftræner var den tidligere guldtræner og sportschef i KIF, Ingemar Linnéll, som efter at have været svensk landstræner i fire år fra 2004 til 2008 nu igen stod i spidsen for KIF – som han gjorde i årene fra 1998 til 2001. I 2001 sagde Linnéll farvel til KIF, da han stod i spidsen for holdet, som vandt DM-titel nummer syv til KIF.

I spillerstaben var der også markante udskiftninger. Playmaker Seba-stian Seifert, som gennem otte sæsoner var én af de bærende profiler, vendte hjem til Sverige. Henrik Møllgaard tog til det nordjyske og Aab Håndbold, mens KIF til gengæld fik tilgang af et par andre klare profiler. Svenske Lukas Karlsson kom til som ny playmaker fra Viborg HK. Anders Oechsler vendte tilbage til KIF efter tre sæsoner i den tyske Bundesliga, mens unge Lasse Mikkelsen kom til KIF fra Aab Håndbold.I ligaens grundspil var der store udsving i holdets præstationer. KIF’er-ne præsterede således nogle rekordstore nederlag: 24-35 på udebane mod GOG og senere hjemme mod Aab et nederlag på 26-38. Det var unægtelig ikke hverdagskost.

I grundspillet sluttede KIF’erne på fjerdepladsen, men som så mange gange tidligere skærpede KIF’erne profilen, da tingene skulle afgøres. Så KIF’erne vandt i sikker stil slutspilspulje A, hvor modstanderne var BSV – som havde vundet grundspillet – Team Tvis Holstebro og Nord-sjælland Håndbold. Det betød så, at KIF’erne spillede sig i endnu en DM-finale. KIF’s DM-finale nummer 16, hvor modstanderen var Aab Håndbold, som var i DM-finalen for første gang.

Aab Håndbold var sluttet på andenpladsen i grundspillet og havde fordel af hjemmebane i en eventuel tredje finale.Den første finale blev en tæt og dramatisk affære. Nordjyderne vandt 25-24 efter, at deres hårde hund i forsvaret, Mathias Gustafsson i kam-pens sidste sekunder fik direkte rødt kort for at hive Boris Schnuchel ned. KIF’erne ville have straffekast, men det afviste dommerne.I den anden finale i Tre-For Arena i Kolding lod KIF’erne ikke nogen tvivl om, at de var det bedste af de to hold. KIF vandt en knusende 34-26 sejr i finalen – blandt andet efter 12 mål fra en ustyrlig Simon Jensen på højre fløj.

Så skulle der spilles en tredje DM-finale ugen efter i Aalborg, og den var lige så dramatisk som finale 1. KIF’erne var i teten og førte med 28-27 med få sekunder igen. Så slog Aab’s norske stjerne, Kristian Kjelling til og udlignede med sit 14. mål til 28-28. Og så skulle det hele afgøres i straffekast. Her var nordjyderne et mulehår bedre end KIF. De vandt 5-4 i straffe og dermed samlet 33-32, og bagefter sad man med en noget flad fornemmelse tilbage. At en hel sæson og et dansk mesterskab skul-le afgøres i en straffekastkonkurrence!

Mens det altså blev til DM-sølv var der i den sæson flere andre højde-punkter. I Champions Leagues indledende gruppespil leverede KIF’erne nogle af de bedste resultater nogensinde. Uafgjort 31-31 hjemme mod THW Kiel og 25-25 på hjemmebane mod FC Barcelona. I begge kampe var KIF’erne tættest på sejren. På udebane i Leon i Spanien spillede KIF’erne ligeledes uafgjort mod Ademar Leon, som på det tidspunkt var en magtfaktor i europæisk klubhåndbold.

DM-GULDET BLEV TABT I STRAFFEKAST-KONKURRENCE

Ligaen: Nummer 4 i grundspillet med 34 point for 24 kampe og en målscore på 745-685. Vinder af slutspilspulje A og i DM-finalen, hvor det blev til DM-sølv efter 24-25 nederlag, sejr på 34-26 og nederlag på 32-33 efter straffekast (28-28 i ordinær kamp)Pokalturneringen: 21-33 nederlag til FCK Håndbold i semifinalen.Champions League: KIF blev nummer fire i den indledende pulje efter FC Barce- lona, THW Kiel og Ademar Leon. Nederlag i 1/8-finalen på sammenlagt 49-54 mod Montpellier HB.

KIF’s trup:Ole Erevik, Anders Petersen, Anders Oechsler, Mateo Garralda, Lukas Karlsson, Lasse Mikkelsen, Muhamed Toromanovic, René Toft Hansen, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Mads Forslund, Jesper Scott, Kasper Søndergaard, Joachim Enggaard, Simon Jensen, Kim Nielsen og Max Nicolaisen. Træner: Ingemar Linnéll.

SÆSONSTATUS 2009/2010:

2009/2010:

Employer branding Som repræsentant for holdsport er KIF Kolding København partnernes medspiller, når det gælder employer branding. Vi kan være en aktiv del af virksomhedens interne og eksterne profil, når det kommer til at skulle tiltrække og fastholde medarbejdere. Sammen styrker vi organisationen via vidensdeling og oplevelser i arenaerne. Ofte er lønnen alene ikke nok til at tiltrække specialiseret arbejdskraft og herved oplever vi, at partnere bruger os som medspiller og personalegode til både gavn for medarbej-derne og deres familier.

Prøv kræfter med spillerneHvem vil ikke gerne score på Kasper Hvidt eller finte forbi Lars Jør-gensen? Det vil de fleste og derfor har du mulighed for netop at prøve kræfter med spillerne på deres hjemmebane i deres yndlings sportsdi-sciplin. Vi oplever at få flere og flere henvendelser fra HR afdelinger om teambuilding sessioner, temadage eller workshop sammen med spil-lerne. Dette vil vi gerne imødekomme sammen med spillerne og derfor skræddersyer drengene en hel dag i håndboldens tegn, hvor fx en grup-pe af ledere, afdelinger eller virksomheder bliver rystet godt sammen og udfordret på teknikken samt boldøjet. Dagen er ideelt for virksomheder med afdelinger i øst og vest og som ønsker at give sine ledere, medar-bejdere, kunder etc. en anderledes oplevelse.

Som eksempel på førnævnte kan nævnes vores partner, First Hotel Copenhagen, der afholdte en konference for en stor svensk koncern, der havde inviteret 80 direktører fra hele verden. De 80 direktører blev iført spillersæt og så stod den ellers på træning styret af spillerne og bagefter turnering.

Brug bolden og udvikl dig og dine medarbejdereVi ser en stor synergi mellem sporten og erhvervslivet og derfor vil virk-somheder fra den nye sæson have mulighed for at uddanne ledere og medarbejde via vores uddannelsesprogram.

Igennem uddannelsen bygger vi bro fra sportsverdenen og giver hånd-gribelige værktøjer indenfor ledelse, motivation, kommunikation, strategi og målsætning. Vi har designet et uddannelsesprogram, der tager afsæt i din virksomhed og de udfordringer, som i dribler rundt med i hverda-gen.

Deltagerne vil modtage undervisning af KIF Kolding Københavns træ-nerteam, spillere og eksperter, der sammen med dig og din virksomhed bruger bolden til at nå nye mål.

Når personaleforeningen skal luftes Ligesom teambuilding og temadage, så oplever vi også en stor efter-spørgsel fra personaleforeninger om kamparrangementer skræddersyet til både store og små grupper. Disse arrangementer tager ofte form i en aften med spisning, optakt fra en spiller/sportschef og kamp i arenaen for fulde drøn, hvor man sidder med på lægterne og mærker stemnin-gen helt tæt på kroppen. Ledere vil gerne give deres medarbejdere en oplevelse, som samler og styrker organisationen.

SAMMEN UDVIKLER OG MOTIVERER VI DIN ORGANISATION

Page 21: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

38 39

Frøs Sparekasse med rødder i det syd- og sønderjyske leverede i 2015 et årsregnskab med høj solvens og en positiv udvikling i kundetilstrøm-ningen. Sparekassen er vokset til i dag 11 afdelinger i takt med, at kunderne er strømmet til. På blot to år har Sparekassen budt 7.200 nye kunder velkommen, så vi kan roligt konstatere, at Frøs Sparekasse lever sundt og har det godt. Og som lokalt fast forankret sparekasse har Frøs Sparekasse tradition for at involvere sig i idræts-, forenings- og kulturliv, og Frøs Sparekasses sponsorater støtter både bredde- og eliteidrætten.

– Vi etablerede en afdeling i Kolding i 2002, men vi blev allerede året før hovedsponsor for KIF’s piger i landets bedste række. Senere var vi i flere år hovedsponsor for KIF’s herreligahold, og vi har bevaret de gode rela-tioner til klubben nu med et mindre erhvervssponsorat for KIF Kolding København, fortæller adm. direktør i Frøs Sparekasse, Kurt Jensen. Frøs

Sparekasse bliver via KIF Kolding København eksponeret af Danmarks historiske set mest succesrige håndboldhold, men Frøs Sparekasse har også ramt rigtigt ”på banen” som hovedsponsor for blandt andet Søn-derjyskE’s Superligahold, som er denne sæsons absolut største positive overraskelse i Superligaen. Dertil kommer rigtig mange sponsorater på alle plan. De omfatter eksempelvis også førsteholdshåndbold i Ribe og Esbjerg.

Vil skabe udvikling i Syd- og Sønderjylland– Der findes intet andet pengeinstitut i Danmark, som sponsorerer og engagerer sig så meget i idrætslivet som Frøs Sparekasse. Vi har en visi-on om at skabe udvikling i Syd- og Sønderjylland. Det er vigtigt at bakke op om elitehåndbolden i Kolding, fordi KIF med en helt fantastisk indsats placerer Kolding på landkortet. Når jeg taler med direktør Anders Dam

hos Jyske Bank i Silkeborg, jamen så taler vi naturligvis også håndbold, for Kolding er kendt af alle som håndboldby, siger Kurt Jensen, som står i spidsen for en virksomhed, der har mange idrætsaktive medarbejdere.

– Jeg har for eksempel mange kolleger, som løber maraton, og i al beskedenhed har jeg selv gennemført 13 maratonløb. I øvrigt er der ”Frøs-løb” i mange syd- og sønderjyske byer, siger Kurt Jensen.Frøs Sparekasse er fulgt med tiden og har i løbet af de sidste 10-15 år gennemlevet en rivende udvikling og er nu blandt landets ti største sparekasser.– Vi oplever dagligt en rigtig god og positiv stemning blandt vores kunder i de forskellige afdelinger. Det er vi glade for, men én ting er vores egen fornemmelse, noget andet er, hvad vores kunder i virkeligheden mener. Derfor er det meget positivt, at den seneste tilfredshedsundersøgelse baseret på over 1.600 besvarelser dokumenterer, at Frøs Sparekasse har nogle af banksektorens mest tilfredse og loyale kunder - både for private og erhverv, siger Kurt Jensen.

Europas bedste arbejdspladsFrøs Sparekasse har p.t.144 medarbejdere, og de kan være ikke så lidt stolte over, at deres arbejdsplads i 2011 blev kåret til at være Euro-pas Bedste Arbejdsplads. Frøs Sparekasse plejer at være bedst kendt i Syd- og Sønderjylland, men navnet nåede Europa rundt, da sparekassen vandt prisen i konkurrence med 800 andre virksomheder.

Alle 800 deltagende virksomheder blev målt af deres medarbejdere på spørgsmål om troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fælles-skab, og bag prisen står den verdensomspændende organisation Great Place to Work.

– Vi er bevidste om, at glade og dygtige medarbejdere er forudsætnin-gen for at betjene kunderne bedst muligt, og prisen er beviset på, at det arbejde, vi gør med hensyn til medarbejdertilfredshed, er lykkedes, siger Kurt Jensen.

FRØS SPAREKASSE HAR SUCCESBÅDE PÅ OG UDENFOR BANEN

SPONSORFOKUS

– Der findes intet andet pengeinstitut i Danmark, som sponsorerer og engagerer sig så meget i idrætslivet som Frøs Sparekasse, siger adm. direktør Kurt Jensen.

Medarbejderne i Kolding-afdelingen er klar til tage imod. Frøs Sparekasse etablerede en afdeling i Kolding allerede i 2002.

Page 22: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

41

Sæsonen 2010/2011 blev en noget blandet affære set med KIF-bril-ler. Forud for sæsonen var der store forhåbninger til KIF-truppen, som blandt andet fik tilgang af den tidligere KIF-legende, Lars Christiansen, som efter 14 år med store triumfer i Flensborg vendte tilbage til KIF, hvor han i starten af 90’erne var med til at vinde flere DM-titler.

En anden profil, som kom til KIF var Lars Krogh Jeppesen, som skiftede fra BSV og var tiltænkt en afgørende rolle i KIF-forsvaret, men som blev sat ud af spillet allerede inden sæsonstart med en alvorlig knæskade.

Det var en slem streg i regningen for et relativt smalt besat KIF-mand-skab, som også fik tilgang af den serbiske landsholdsspiller Ratko Nikolic på stregen. Han afløste René Toft Hansen, som var draget østpå til AGK Håndbold.

I løbet af sæsonen var resultaterne meget svingende, og det betød at KIF’erne endte på en syvendeplads i grundspillet – noget usædvanligt for et KIF-mandskab, som har for vane stort set altid at være i top fire. Men otte hold kom med i slutspillet, og det gjorde KIF’erne også – men måtte her nøjes med en tredjeplads i slutspilspuljen. Og dermed blev det ikke til nogen semifinale i den sæson, hvor der både på og uden for banen var en del uro i kulissen.

I pokalturneringen blev det heller ikke til nogen triumf i sæsonen 2010/2011, da KIF’erne tabte på udebane i kvartfinalen til Team Tvis Holstebro – efter en kamp, hvor KIF’erne havde været i front indtil de sidste par minutter.

På den internationale håndboldscene var KIF’erne endnu engang med i Champions League, hvor holdet var i en meget stærk pulje med blandt andet HSV Hamburg, Veszprem og Montpellier. KIF’erne sluttede på en fjerdeplads i puljen og var dermed igen blandt de 16 bedste hold i Euro-pa. 1/8-finalen blev så til gengæld også igen endestationen for KIF’erne, som tabte de to kampe mod den tyske stormagt, THW Kiel, uden at KIF’erne var i nærheden af at gå videre.

Men det var nok alligevel i gruppespillet i Champions League, at KIF’er-ne leverede sæsonens bedste kamp, da holdet på hjemmebane den 9. oktober 2010 besejrede det daværende storhold HSV Hamborg med 32-30. HSV mødte med profiler som Blazenko Lackovic, Pascal Hens, Igor Vori, Hans Lindberg, Domagoj Dunjak og Johannes Bitter i den kamp i Tre-For Arena Kolding. Siden er HSV Hamborg som bekendt gået konkurs, og klubben skal efter sommerferien genstarte tilværelsen i 3. Bundesliga. Men det er en helt anden historie….

COMEBACK TIL LARS CHRISTIANSENI EN UROLIG KIF-SÆSON

Ligaen: KIF nummer 7 i grundspillet med 31 point for 26 kampe og en målscore på 828-774. Holdet blev nummer 3 i slutspilspulje 2 – og kom dermed ikke i semifinalen.Pokalturneringen: Nederlag i kvartfinalen på udebane med 32-33 mod Team Tvis Holstebro.Champions League: Nummer fire i puljen. Nederlag i 1/8-finalen med sammenlagt 72-53 mod THW Kiel.

KIF’s trup:Ole Erevik, Anders Petersen, Anders Oechsler, Mateo Garralda, Lars Krogh Jeppesen, Lukas Karlsson, Lasse Mikkelsen, Muhamed Toromanovic, Ratko Nikolic, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Lars Christiansen, Mads Forslund, Kasper Søndergaard, Joachim Enggaard, Simon Jensen. Træner: Ingemar Linnéll.

SÆSONSTATUS 2010/2011:

2010/2011:

Produktudvikling Med en hverdag i træningslokalerne er vores trup specialister i grej, udstyr og produkter, der kan optimere formen. Alt er nøje udvalgt lige fra harpiksen, skoene, undertøj, hårprodukter, føde- og drikkevarer mm. for at optimere alt omkring det at være en professionel sportsmand. Derfor skal spillerne og trænerstaben betragtes som testpersoner og eksperter, som tidligt i produktudviklingsprocessen kan tilfører idéer og koncepter nyttig og brugbar viden. Sammen med vores tøjsponsor og samarbejdspartner H2O Sporstwear sidder spillerne med ved skitseblokken, når der skal designes nyt spil-lersæt til hver sæson. Her er der både fokus på pasform, udseende og materiale, så det endelig spilleroutfit tilgodeser spillernes brugssituatio-ner til kamp og træning.

Arenaerne som laboratorier Det er ikke hverdag, at man som virksomhed har 4500 testpersoner samlet under et tag. Men det har vi i vores to arenaer en til to gange om ugen, når drengene spille kampe. Arenaerne er oplagte laboratorier for enhver virksomhed, der ønsker at teste nye produkter og kampagner af hos forskellige målgrupper såsom familier, børn, unge, seniorer mfl. Vi kan samle folk både inden, under og efter kamp, som er ideelle tidsrum for virksomheder til at få en hurtig feedback på nye tiltag.

Når en idé bliver til flereDet er svært at komme uden om netværk og relationer i dagens Dan-mark, og derfor har KIF Kolding København fra start etableret netværk i både øst og i vest. Vi ønsker, at vores partnere skaber relationer og busi-ness på tværs af bælterne og bruger os som døråbner til nye markeder. Vi oplever stor synergi mellem deltagerne fra øst og vest, der mødes til morgenmøder, hvor den står på videndeling, foredrag, salg og selvfølge-lig snak om holdets præstationer.

Når man er en del af vores netværk i øst og vest har man adgang til mange forskellige brancher, hvor der er rig mulighed for at innovere og co-create nye produkter og services.

Et godt eksempel er vores partner Datasign i Kolding, der har udnyttet netværkets rækkevidde og har i dag samarbejdspartnere og kunder i hele københavnsområdet.

Langdistance leadership At drive en håndboldklub med en administration og et hold lokaliseret i én by er en ting, men at drive en klub med en administration og et hold, der er er lokaliseret i to byer, er en helt anden sag. Udfordringen med at være spredt ud over et større geografisk område og stadig bevare kulturen samt få organisationen til at arbejde efter en fælles strategi og målsætning kan mange af vores partnere nok genkende.

Flere af spillerne holder ofte foredrag for virksomheder og ledergrupper om øst/vest udfordringen og om hvordan man løser denne, når hver- dagen spiser hverdagen blandt målsætninger, emails og KPI´ere.

SAMMEN DELER VI VIDEN OG SKABER NYE LØSNINGER

Page 23: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

42 43

Advokatfirmaet Andersen Partners med hovedsæde i Kolding har været med ”på sidelinjen” som støtte for elitehåndbolden i KIF gennem mange år. Dels som sponsor for KIF Kolding København og dels som KIF Kolding Københavns faste advokatforbindelse.

- Jeg mener, at KIF er Koldings største brand og et af de største brands i Danmark. Elitehåndbolden er et monument i byen. KIF er byens ”fyr-tårn”, og det bør man som erhvervsvirksomhed naturligvis støtte op om, siger Jon Stefansson, partner i Andersen Partners.

Han var i perioden 2003-2012 i bestyrelsen – heraf tre år som formand - for KIF Håndbold Elite A/S og har fået meget tætte relationer til folkene i KIF. Det har været hårdt men givende at arbejde sammen – ofte under pres – med ildsjælene i KIF, lyder det fra Jon Stefansson, som ikke et sekund fortryder det tætte samarbejde.

- Man finder byens klart bedste erhvervsnetværk i elitehåndbolden i KIF. Her mødes erhvervslivet i en uhøjtidelig atmosfære rammet ind af den fantastiske sportslige kulisse, elitehåndbolden skaber. Hos Andersen Partners har vi skabt langvarige forretningsrelationer via netværket i KIF. Vi bruger også forbindelsen til KIF, når vi arbejder i udlandet. Det er ikke sikkert, at din tyske forretningsforbindelse kender byen Kolding. Men siger du ”KIF Kolding”, får du ofte svaret ”ah, Handball Kolding”.

Som advokatfirma bistår Andersen Partners med alt omkring juridiske aftaler i KIF Kolding København, og der har også været bud efter Ander-sen Partners i tilfælde, hvor sager af mere sportslig karakter skulle be-handles. Her nævner Jon Stefansson for eksempel ”Spellerberg-sagen” fra 2009 og ”Ortega-sagen” fra dette forår.

Bo Spellerberg blev til en ”sag”, da han i et TV-interview kaldte dom-merne i en slutspilskamp for ”idioter” og efterfølgende blev idømt to spilledages karantæne af DHF’s disciplinærudvalg. Kort før den afgøren-de slutspilskamp mod AaB blev afgørelsen underkendt af DHF’s disci-plinærudvalg, og med en voldsomt tændt Spellerberg på holdet spiller KIF sig i DM-finalen.

I Ortega-sagen blev KIF Kolding København her i foråret først tilkendt en bøde på 100.000 kroner og derefter fratrukket fem point for ulovlig brug af den spanske træner Carlos Ortega.

- Men i DIF-idrættens højeste appelinstans fik vi medhold i vores vurde-ring, og klubben blev frifundet i sagen. Det viser, at KIF spiller ”indenfor stregerne”, siger Jon Stefansson.

ANDERSEN PARTNERS ER MED PÅ SIDELINJEN

OM ANDERSEN PARTNERS ADVOKATFIRMA– Andersen Partners er et erhvervsorienteret advokatfirma, der leverer juridisk

rådgivning af høj kvalitet inden for alle specialer.

– Andersen Partners blev etableret i 2012 af en erfaren partnerkreds med en fælles ambition om at drive et moderne, kommercielt og internationalt oriente-ret advokatfirma.

– Andersen Partners er drevet af et entydigt mål om at have de mest tilfredse klienter.

– Andersen Partners har hovedsæde i Kolding og kontorer i København, Odense og Hamborg.

– Andersen Partners beskæftiger cirka 100 medarbejdere, hvoraf omkring halvdelen er jurister.

VORES FOKUSVi har fokus på at rådgive løsningsori-enteret og værdiskabende og helst på grundlag af et indgående kendskab til klientens forhold og virksomhed, siger Jon Stefansson, advokat og partner i Andersen Partners Advokatfirma.

VIDSTE DU…At Andersen Partners Advokatfirma i februar 2016 overtog Majbritt Birch Ejendomsadministration i Odense?

Det betyder, at vi nu kan tilbyde vores klienter professionel juridisk rådgivning og effektiv håndtering af alle ydelser i relation til køb, salg og administration af ejendomme.

Læs mere på www.andersen-partners.dk

SPONSORFOKUS

Page 24: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

44 45

Tranberg er et kendt navn i Kolding, når det handler om biler. Førhen var forretningen på Fynsvej forhandler af BMW og Fiat, men i dag kan man støde på alle bilmærker i butikken, der nu hedder Tranberg Bilsalg og har speciale i nyere, brugte biler og også sælger en del nye biler.

– Jeg syntes, der manglede en bilbutik i Kolding med nyere, brugte biler, og det viste sig at være rigtigt, for fra dag ét har vi solgt godt her, siger indehaver Per Johansen.Han har helt siden 1985 haft sin hverdag i bygningerne. I 1998 blev han medejer af Tranberg, som blev solgt for 10 år siden, og det gav muligheden for at åbne med det nye koncept med nyere, brugte biler. Efterhånden sælger Tranberg Bilsalg også ofte nye biler, fordi kunderne efterspørger det.– Mange kan godt lide, at det altid er den samme mand, de møder, når de kommer herind, siger Per Johansen, som klarer forretningen alene bortset fra et par ansatte, som står for klargøring af bilerne.

Hurtig omstillingHos Tranberg Bilsalg finder kunderne nyere brugte biler af alle slags. I øjeblikket er det især mellemklassebiler, der er efterspørgsel på. Fordelen for det lille firma er, at det hurtigt kan ændre sig med markedet.

I firmaets første år, der faldt sammen med finanskrisen, var der mest efterspørgsel på minibilerne, mens kunderne nu er rykket tilbage til de lidt større biler, og så rykker Tranberg Bilsalg med. Uanset, om det gæl-der en mindre bil til 50.000 eller en større og mere luksuriøs udgave til en halv million, har Per Johansen det samme mål for, hvordan oplevel-sen skal være for kunderne:

– Det er meget vigtigt, at det er problemfrit at købe bil, siger han.Tranberg Bilsalg har en lang række samarbejdspartnere, som kan stå for reparation, pladearbejde og lakering, og de mange eksterne samar-bejdspartnere er også med til at gøre forretningen fleksibel.

Tilbage til benzinLigesom der i dag er større efterspørgsel på mellemklassebiler igen efter nogle år, hvor der var stor fokus på minibilerne, mærker Per Jo-hansen også på andre måder, at markedet for biler ændrer sig over år.– Mange vender også tilbage til benzinbiler igen efter at have kørt die-sel. Det hænger sammen med de udligningsafgifter, der er kommet på diesel, og i dag kører benzinbilerne også langt på literen og er billigere i drift end dieselbilerne.

Selv om det ikke var tanken fra starten, at Tranberg Bilsalg skulle for-handle nye biler, udgør salget af dem i dag også en pæn del af forret-ningen. – Jeg har et fint samarbejde med flere af byens bilforhandlere, og det fungerer fint, siger Per Johansen.Helt siden, han var lille, har han været vild med at handle, og nu efter godt 30 år i bilbranchen er han stadig glad for at sælge biler.– Man kommer lidt mere ind på livet af folk, når man skal handle bil med dem, end hvis man bare skal sælge T-shirts, og det kan jeg godt lide. Jeg har altid godt kunnet lide mennesker, og jeg kan godt lide at handle, så det er en perfekt kombination for mig her.

TRANBERG BILSALG HAR RAMT RIGTIGTTRANBERG BILSALG SÆLGER I DAG BÅDE NYE OG NYERE BRUGTE BILER. INDEHAVER PER JOHANSEN LÆGGER VÆGT PÅ, AT DET SKAL VÆRE PROBLEMFRIT AT HANDLE BIL

Der står stadig Tranberg på bilerne på Fynsvej, og det er stadig Per Johansen, som kunderne møder.

Tranberg Bilsalg og KIF Kolding København:Har været sponsor i cirka 20 år. Desuden har Per Johansen næste år 40 års jubilæum med KIF, hvor han begyndte at spille håndbold som niårig og har spillet indtil for få år siden.

Fællesnævnere for Tranberg Bilsalg og KIF?– Ligesom på håndboldbanen skal man have tålmodighed til at opnå resultater, når man bygger et firma op, som jeg har gjort. Man skal også have en god arbejdsdisciplin og holde de aftaler, man laver.

Mit KIF-øjeblik:– Der er virkelig mange, men for mig personligt må det blive dengang i 2004, da jeg som spiller på oldboysholdet var med til at vinde europamesterskabet første gang. I finalen spillede vi mod Tyskland, og på holdet var der nogle af de tidligere stjernespillere fra den tyske liga, som vi kendte fra tv. Det var altså stort at slå dem i finalen.

SPONSORFOKUS

Hos Tranberg Bilsalg er det nyere, brugte biler, der er til salg, og forretningen kan hurtigt tilpasse sig markedet i takt med efterspørgslen.

Page 25: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

46 47

Sydbank Arena/Koldinghallerne er et sportsligt hotspot, når KIF Kolding København disker op med håndbold i absolut topklasse. Men denne sportsarenas i alt fem idrætshaller er ikke mindst base for træning og konkurrencer for 11 afdelinger af Kolding Idræts Forening, og når det kan passes ind i programmet, er stedet også vært for møder, koncerter og messer. Med andre ord: En multiarena med rum til både sport og events.

– Mange forbinder kun Sydbank Arena/Koldinghallerne med liga-hånd-boldkampe med flere tusinde tilskuere på lægterne. Arenaen kan rumme op til 5.200 tilskuere til håndbold og har nogle af de bedste rammer her i landet til tophåndbold. Men Sydbank Arena/Koldinghallerne er mere og andet. Vi kan for eksempel snildt rumme større firmaarrangementer, og vi har blandt andet været vært for et HK-møde med 1000 deltagere, fortæller Ole Madsen, adm. dir. for Sydbank Arena/Koldinghallerne.

Event KoldingHer i foråret er Event Kolding blevet etableret af KIF Hovedforeningen og Kolding Elite, der er den kommunale organisation, der varetager Kolding Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark. Event Kolding med direktør Michael Jepsen i spidsen har til formål at trække events til byen – til Amfiscenen med plads til 4.500 gæster eller eksempelvis Sydbank Arena/Koldinghallerne. Michael Jepsen, som mange måske husker som tidligere direktør for Hotel Koldingfjord, oplyser, at han er på jagt efter koncerter, shows og andre events til hele Kolding. Han har som mål at få to store shows til Sydbank Arena/Koldinghallerne i år. Her er plads til 4.500 siddende eller 5.900 stående gæster.

– Når Event Kolding kommer med events, vil vi foreningsmæssigt for-søge at passe ind, så større begivenhed belaster de daglige brugere fra 11 KIF-afdelinger så lidt som muligt. Det er primært for os at kunne give KIF-afdelingerne de bedste vilkår med færres mulige flytninger. Vi er her

for foreningen på halvgulvet, men der er også en interesse i at kunne rumme store events for på den måde at kunne generere en økonomisk balance, som også kommer foreningerne til gode. siger Ole Madsen.

2015 var et lidt besværligt år for brugerne af hallerne. Udvidelsen af arenaen fra 3.000 til 5.200 tilskuerpladser samt pigernes håndbold-VM i december berørte mange af de daglige brugere. Til gengæld er Syd-

bank Arena/Koldinghallerne nu fremtidssikret, og først på sommeren vil hallerne lave en brugerundersøgelse over afdelingernes status og behov på materialer, lys, lokaler etc. for de næste fem år.

26 mødelokaler- Sydbank Arena/Koldinghallerne byder på virkelig mange muligheder. Vi har blandt andet 55 hotelværelser, vi har 26 mødelokaler, og vi er blandt de få steder i Kolding, der er i stand til både rumme og bespise 600-2000 mennesker på én gang, siger Ole Madsen.– Vi har café med uddannede kokke, og vi har med succes prøvet at være ramme om heldagsmøder med 1000 deltagere. Hallerne rummer også et holdfitnesscenter samt Fitness 2, der er en afdeling af Fitness 1 med 6000 medlemmer i Kolding, og vi har byens bedste bowlingbaner, hvor nogle af verdens skrappeste bowlingspillere træner. Mulighederne er mange, og vi byder ikke kun idrætten men også erhvervslivet og an-dre med brug for rummelige møde- og arrangementsfaciliteter velkom-men, lyder det fra Ole Madsen.

MULTIARENA MED RUMTIL BÅDE SPORT OG EVENTS

SPONSORFOKUS

Page 26: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

49

Der var nye ansigter i trænerstaben og der var mange nye spillere, da KIF Kolding indledte forberedelserne til sæson 2011/2012.Den nye trænerduo i KIF hed Peter Bredsdorff Larsen og Henrik Kron-borg, som tog over efter Ingemar Linnéll, som vendte hjem til Sverige.I spillertruppen skete der også store udskiftninger. Lasse Boesen vend-te tilbage til KIF efter tre sæsoner i Flensborg. På pladsen som højre back var én af ligaens store profiler, Kasper Irming ny i KIF efter sit skifte fra Århus. Irming afløste Kasper Søndergaard, som tog til Skjern og den spanske veteran Mateo Garalda, som tog tilbage til sit hjemland.

Og ikke færre end tre nye stregspillere, franske Cyril Viudes, Frederik Børm og Rasmus Jensen trådte til i KIF, hvor de afløste serbiske Ratko Nikolic og bosniske Muhamed Toromanovic. Unge Lasse Mikkelsen skif-tede til Skjern, mens højre fløj Mads Forslund efter mange år i KIF-trup-pen stillede håndboldskoene på hylden. Og så fik KIF også sidst – men ikke mindst – to nye målmænd. Svenske Fredrik Ohlander vendte tilba-ge til KIF i sin tredje periode i klubben, hvor han blev suppleret af unge Patrick Bols. De to afløste Ole Erevik og Anders Petersen i KIF-målet.

Der var altså mange nye navne, som skulle integreres på KIF-mand-skabet i den anden sæson, hvor AG København var med i ligaen – og her spillede førsteviolin med en meget stærk trup og en meget selvbevidst Jesper ”Kasi” Nielsen, som ikke forsømte nogen lejlighed til at fortælle, at AG København ville vinde det hele – og så måtte de andre slås om resterne.

Spille- og resultatmæssigt fik KIF’erne rettet op på den syvendeplads i grundspillet holdet sluttede på sæsonen før. KIF sluttede således på andenpladsen i grundspillet – efter AG København, som ganske rigtigt vandt grundspillet sikkert.I det efterfølgende slutspil endte KIF’erne på en andenplads i puljen, og da AGK vandt den anden slutspilspulje skulle KIF’erne op imod netop AG København i DM-semifinalerne. Den første semifinale i Kolding var en helt

tæt kamp, som endte 26-26, men i returkampen i Brøndby kunne KIF’erne ikke rigtig stille noget op, og så endte det med en AG-sejr på 28-23.Det betød, at KIF’erne skulle ud i to bronzekampe mod Team Tvis Hol-stebro, og de to kampe endte noget skuffende med uafgjort i Holstebro og et efterfølgende et måls nederlag i Kolding. Og så sluttede KIF’erne på en noget ”sur” fjerdeplads uden medaljer i den sæson. Dagen efter den bronzekamp holdt én af KIF’s store profiler, Lars Christiansen, så i øvrigt pressemøde, hvor han offentliggjorde, at han nu sluttede sin glorværdige håndboldkarriere. Lars nåede samlet seks sæsoner i KIF og ikke færre end 14 sæsoner i Flensburg-Handewitt, så det var dansk herrehåndbolds allerstørste profil, som den forårsdag i 2012 sluttede sin glorværdige karriere.

I sæson 2011-2012 spillede KIF’erne for en gangs skyld ikke europæisk håndbold – hverken Champions League eller EHF Cup. Det var en følge af, at holdet ikke nåede semifinalerne året forinden.

Modsat var det med den nye ”stærke dreng i klassen”, AG København, som udover at vinde sin anden DM-titel i den sæson også spillede sig til Final Four-stævnet i Champions League og her sluttede på en flot tredjeplads.

Et par måneder efter den bedrift gik klubben konkurs, og så skete der ting og sager i dansk håndbold. KIF Kolding København så dagens lys og store profiler som Kasper Hvidt, Lars Jørgensen, Joachim Boldsen og Stefan Hundstrup kom med i det nye KIF-projekt på tværs af lands- delene, som blev en realitet i starten af august 2012.

KIF TILBAGE I TOP FIRE – MEN EN SÆSON UDEN MEDALJER

2011/2012:

I sommeren 2012 så et nyt projekt dagens lys. Danmarks mest vinden-de klub, med en lang historie og stolte traditioner, var truet, og alle mand rykkede derfor sammen i bussen for, at skabe et fundament, der skulle bærer flagskibet videre. I samråd med organisation, sponsorer, spillere og nye kræfter fandt man en vej. Der skulle knokles og kæmpes, en stor forandring skulle søsættes på kort tid, men det lykkedes – KIF Kolding København var en realitet.Med tilgangen af Stefan Hundstrup, kroaterne Venio Losert og Luka So-kolic, landsholdskendingene Kasper Hvidt, Lars Jørgensen og Joachim Boldsen, samt den svenske storskytte Kim Andersson, var holdet sat til begyndelsen på en ny æra.

Comeback til assistenttrænerenKIF Kolding København havde, grundet AG Københavns konkurs, fået tildelt en EHF Cup-billet forud for sæsonen, og klubben havde i sinde, at gøre sig bemærket på den europæiske scene. Derfor var det også noget af en mavepuster, da forsvarets krumtap, Joachim Boldsen, måtte udgå med en skade. Der blev ledt med lys og lygte efter en stedfortræder – men faktisk sad denne allerede på bænken, dog iført trænertøj; Lars Krogh Jeppesen, som endte med at vikarierer i forsvaret i fem Champi-ons League-kampe.”Dybest set kan man sige, at det var et heldigt sammentræf, jeg ar-bejdede i KIF på det tidspunkt, og da holdet blev ramt af skade, var kroppen stadig i en forfatning, hvor jeg kunne hjælpe. At det så skete i en periode, hvor vi skulle op imod Rhein-Neckar Löwen og andre hold i Europa, gjorde det selvfølgelig til en større oplevelse. Vi vandt tilmed den kamp (RNL red.), over et hold som var på toppen af Bundesligaen på det tidspunkt, og jeg bidrog så godt jeg kunne. Man kan sige det var det endelige punktum for min karriere, og det var en stor oplevelse for mig” – fortalte Lars Krogh Jeppesen.

Sølvmedaljer og blod på tandenEfter en hård medfart på sæsonen og kritiske meninger om det nye koncept, der skulle binde Danmark sammen på tværs af bælterne, lyk-kedes det KIF Kolding København, at spille sig i DM-semifinalerne og slå ærkerivalerne fra Skjern Håndbold. Derpå fulgte en genstridig finaleserie mod Aalborg Håndbold, som nordjyderne slap bedst fra med en samlet målforskel på 11 mål set over to kampe.Ikke desto mindre tog KIF et vigtigt skridt op ad stigen, fra den forgangne sæsons 4. plads til at stå med sølvmedaljerne om halsen og kunne kalde sig Vice-Danmarksmestre efter mindre end ét år med den nye konstel-lation. Scenen og ambitionerne, der skulle bane vejen, var dermed sat, og klubben var på rette kurs mod nye storhedstider.

KIF TILBAGE I TOP FIRE – MEN EN SÆSON UDEN MEDALJER

EN NY BEGYNDELSE FOR KIF’S ELITEHERRE

2011/2012: 2012/2013:

Ligaen: KIF blev nr. 1 i grundspillet med 47 point, hvorved man sikrede sig en plads i næste sæsons Champions League-turnering. I slutspillet blev KIF nr. 2 med 11 point. Derved mødte KIF Skjern Håndbold i semifinalen, som man slog med samlet 45-43. I DM-finalen måtte KIF se sig besejret af Aalborg Håndbold med samlet 58-47, og nøjes med en sølvmedalje.Pokalturneringen: KIF tabte i 1/16-finalen mod Århus GFEHF Cup: KIF Kolding København vandt de tre indledende runder og blev nr. 2 i gruppespillet. I kvartfinalen måtte KIF, efter at have spillet uafgjort 24-24 på hjemmebane, se sig slået af Team Tvis Holstebro med 27-26 i returopgøret.

KIF’s trup:Kasper Hvidt, Venio Losert, Søren Westphal, Lukas Karlsson, Lasse Boesen, Luka Sokolic, Kim Andersson, Lars Jørgensen, Jacob Pedersen, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Stefan Hundstrup, Thomas Theilgaard, Anders Munch, Frederik Børm, Mikkel Nielsen, Rasmus Jensen, Kasper Irming, Cyril Viudes, Simon Jensen, Joachim Boldsen, Lars Krogh JeppesenTrænere: Peter Bredsdorff-Larsen og Lars Krogh Jeppesen.

SÆSONSTATUS 2012/2013:

Ligaen: KIF sluttede på andenpladsen i grundspillet med 36 point for 26 kampe og en målscore på 735-706. Holdet blev nummer to i slutspilspuljen og mødte så AG København i DM-semifinalerne. De to kampe endte 26-26 og et nederlag på 23-28. KIF spillede to bronzekampe mod Team Tvis Holstebro, som endte uafgjort i Holstebro og med et ét måls nederlag til KIF i Kolding. KIF sluttede således som nummer fire.Pokalturneringen: nederlag i 1/16-finalen på 23-30 mod BSV.Europa Cup: ingen kampe i den sæson

KIF’s trup:Fredrik Ohlander, Patrick Bols, Lasse Boesen, Anders Oechsler, Lukas Karlsson, Cyril Viudes, Frederik Børm, Rasmus Jensen, Bo Spellerberg, Boris Schnuchel, Lars Christiansen, Kasper Irming, Simon Jensen og Anders Munch. Trænere: Peter Bredsdorff-Larsen og Henrik Kronborg.

SÆSONSTATUS 2011/2012:

Page 27: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

50 51

En revisor kan meget mere end at kontrollere, om bilagene og tallene i regnskabet stemmer, og rådgivning om økonomi er en vigtig del af arbejdet for revisorerne i BDO Kolding, der er et af de største revisions-firmaer i byen. Hos BDO har man både fokus på større virksomheder samt på rådgivning af små og mellemstore virksomheder, som der er mange af i Kolding-området. Rådgivningen og hjælpen kan handle om alle aspekter af økonomien.

– Vi arbejder meget med at komme hele vejen rundt om vores kunders økonomi og rådgiver for eksempel også ofte om generationsskifte og driftsøkonomi og om, hvordan vores kunder kan optimere deres øko-nomi gennem opsparing i for eksempel pension eller holdingselskab, fortæller statsautoriseret revisor Jørgen Kjer, der er seniorpartner i BDO Kolding.

En del af kunderne hos BDO er små firmaer, som måske blot drives af et ægtepar i fællesskab, og her ser revisoren både på firmaets og parrets private økonomi. – Når vi har alle data, kan vi meget bedre hjælpe dem til at sammen-sætte deres økonomi bedst muligt i forhold til for eksempel opsparing og pension, siger Jørgen Kjer.Blandt de typiske kunder hos BDO er håndværksmestre, forretninger, skoler, læger og handelsvirksomheder, og firmaets tilgang om at rådgive bredt er populært.– Vi får mange nye kunder på at tænke hele vejen rundt, fortæller Jørgen Kjer.

Sparer tidRådgivningen fra BDO kan også gå ud på at hjælpe med at forenkle virksomhedens økonomistyringssystem.

– Vi vil gerne sætte strøm til vores kunders bogholderi, som Jørgen Kjer udtrykker det.Det handler om, at virksomhederne får nogle bedre systemer, så de for eksempel kan scanne deres bilag direkte ind til revisionsfirmaet i stedet for at bruge tid på bogføring.

Outsourcing af opgaver er også en stor trend i erhvervslivet i de her år, og den trend har BDO også grebet. Derfor tilbyder revisionsfirmaet helt eller delvist at stå for bogholderi eller andre administrative opgaver i en virksomhed.

Som et stort firma kan BDO desuden følge med kunderne hele vejen. Mange kunder er startet som iværksættere i enkeltmandsfirmaer, men når de vokser og bliver til store virksomheder, er det ikke noget problem for revisionsfirmaet at følge med. BDO har en bred vifte af specialist-kompetencer at trække på og kan sammensætte et team af den lokale revisor sammen med fx skatte- og momseksperter.

Del af stort netværkBDO Kolding er del af BDO Danmark, som er landets fjerdestørste revi- sionsvirksomhed med 31 kontorer i 30 byer og samlet set flere end 1000 medarbejdere. Dansk BDO er samtidig del af et internationalt net-værk med kontorer i 154 lande og mere end 64.000 medarbejdere på verdensplan.Det kan også komme kunderne i Kolding til gode.

– Når vores kunder vokser ud af landet, kan vi følge med dem ved at finde rådgivere til dem i udlandet, forklarer Jørgen Kjer.På samme måde kan der være et stort udenlandsk firma, som får et datterselskab i Kolding, og her kan det lokale BDO så som del af det store netværk være firmaets lokale revisionsrådgivning.

BDO RÅDGIVER OM HELE KUNDENS ØKONOMI

SPONSORFOKUS

BDO og KIF Kolding KøbenhavnHar været samarbejdspartnere i 20-25 år.

Hvorfor samarbejder I med KIF?– Det er et vigtigt brand for Kolding, og jeg synes faktisk, de generelt får for lidt credit for den indsats, de har gjort for byen. Som revisionsvirksomhed bruger vi også vores engagement i KIF til netværk, men det er samtidig også en stor fornøjelse at følge holdet. Vores medarbejderne står da også i kø for at få de billetter, vi har, og her i huset kan vi godt stadig være hæse to dage efter en kamp i Kolding Hallen.

Dit KIF-øjeblik?– Det er svært at pege på kun ét, for der har været så mange gode oplevelser på udlandsturene og både i Kolding og på ture til Brøndby. Vi er bare rigtig stolte af KIF og føler os på de gode dage som en del af holdet.

DET STORE REVISIONSFIRMA BDO I KOLDING HAR EN BRED PALET AF SPECIALISTER, DER KAN YDE BISTAND I ALLE ASPEKTER AF VIRKSOMHEDERS ØKONOMISKE FORHOLD.

Den markante bygning på Birkemose Allé huser de 75 ansatte i BDO Kolding, der er en af de største revisionsfirmaer i byen.

Det er populært hos kunderne, at revisionsfirmaet kommer hele vejen rundt om økonomien, siger statsautoriseret revisor Jørgen Kjer, BDO.

Page 28: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

52 53

Både ved en fredelig fusion mellem to virksomheder og en stridsom skilsmisse mellem to ægtefæller kan der være brug for advokatbistand. Men selv om det i begge tilfælde er jura, det handler om, er sagerne meget forskellige, og én advokat kan ikke være ekspert på alle juridiske områder.

– Hos os har det altid været en kongstanke, at vi skal specialisere os, så hver advokat har nogle få spidskompetencer, forklarer advokat Niels Anker Michaelsen, der er en af de fire indehavere i advokatfirmaet Trolle.De 16 jurister i firmaet har typisk to-tre specialer og kan tilsammen dække alle relevante juridiske områder ind, sådan at kunderne altid kan få eksperthjælp. Ofte er der brug for rådgivning inden for flere specialer i en sag, og derfor arbejder Trolle med teams.

– Det betyder, at vi altid kan sætte et hold af eksperter til de sager, vi arbejder med, og det sikrer, at vi kan give vores kunder den bedste service, siger Niels Anker Michaelsen.

Hvis firmaet for eksempel skal give juridisk rådgivning i en sag om virk-somhedsoverdragelse, sammensætter Trolle et hold af advokater, så der er eksperter inden for fast ejendom, miljø, ansættelsesret – eller hvad der nu er brug for i den konkrete sag. Kunden får én advokat som kon-taktperson, for et godt kundeforhold handler også om personlige relatio-ner og netværk, men bagved arbejder hele holdet sammen om opgaven.– Ud over at vi på den måde sikrer, at vores kunder får den bedste rådgivning, giver det også større arbejdsglæde hos os, fordi vi bliver dygtigere inden for vores specialer, siger Niels Anker Michaelsen, som er leder af Team Erhverv hos advokatfirmaet.

Både privat og erhvervFirmaet, der er et resultat af fem fusioner af selvstændige advokat- virksomheder i Trekantområdet, og i dag har 40 ansatte fordelt mellem hovedkontoret i Fredericia og de tre mindre kontorer i Kolding, Vejle og Middelfart, henvender sig både til erhvervs- og privatkunder. I en del sager er der også brug for advokater fra begge områder. For eksempel vil der typisk også være et testamente i forbindelse med generations-skifte eller virksomhedsoverdragelse.

Som advokatfirma er navnet Trolle blevet kendt langt uden for lokal-området og har også kunder uden for Trekantområdet. Det store røde firmaskilt på hovedsædet ved Snoghøj betyder, at alle dem, der passerer forbi på motorvejen, ved, at her holder Trolle til. I Kolding har Trolle adresse på øverste etage i Kolding Åpark 2. Det ligger meget praktisk for de af husets advokater, som har deres hyppige gang i retten, der ligger lidt længere ude ad samme vej.

Opruster i presset markedAdvokatbranchen er presset fra flere fronter, blandt andet fordi digita-lisering vil overtage en del af opgaverne. Desuden har sager om over-betaling for advokatydelser, som det for eksempel er sket hos større advokatkontorer, generelt smittet af på branchen og har givet øget pres på prisen.

Som Niels Anker Michaelsen ser det, er det ikke dårligt med mere opmærksomhed fra kundernes side på at få værdi for pengene. Her kan specialiseringen også være en gevinst.– Vi sælger jo tid, og en advokat, der er specialist på et område, skal måske bruge mindre tid på en sag, siger han.Trods pres på branchen har Trolle netop ansat to de unge advokater Birgitte H. Frederiksen og Michael Duelund.– Vi opruster på erhverv, for vi kan mærke, at der nu virkelig er ved at komme gang i erhvervslivet igen efter finanskrisen. Der er en meget positiv stemning, siger Niels Anker Michaelsen.

HOS TROLLE FÅR KUNDERNEET HELT HOLD AF EKSPERTER

SPONSORFOKUS

Trolle og KIF Kolding KøbenhavnSponsor gennem mange år. Niels Anker Michaelsen har desuden været formand for sponsorselskabet, indtil bestyrelsen blev nedlagt. Han og hans hustru har fulgt holdet tæt og har også ofte været af sted for at se kampe i udlandet. Som sponsor har Trolle jævnligt kunder med til håndboldkamp i Kolding eller Brøndby.

Fælles værdier mellem Trolle og KIF?– Vi har samme værdisæt. Det handler om holdånd og om at tænke virksomhe-den før den enkelte.

Dit KIF-øjeblik?– Finalerne er selvfølgelig altid stort, men det fedeste er de situationer, hvor vi kommer virkelig tæt på holdet og de største stjerner i håndboldsporten. Som dengang, vi var i byen hele natten med holdet ”The King og Handball” – Olafur Steffanson med flere – efter Champions League-kampen i Ciudad Real eller med Mikkel Hansen og co. i Barcelona.

HVER ADVOKAT HOS TROLLE ER SPECIALIST PÅ NOGLE FÅ JURIDISKE OMRÅDER FOR AT SIKRE DEN BEDSTE EKSPERTISE.

Page 29: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

54

Kunderne kommer af sig selv til Peter Bjerre Knudsen på Uldkjærgård i Dons. Ved et tilfælde kom den tidligere landmand i slutningen af 1990’erne i kontakt med en konsulent i Kolding, der søgte et lagerrum på 25 kvadratmeter til vareprøver. Det fik han på gården i Dons. I dag er der 60-70 lejere, som hver har et isoleret lagerrum i en af de bygninger, som førhen var kostald, maskinhus eller lade.

Peter Bjerre Knudsen har aldrig reklameret for sin lagerudlejning. Lejer-ne kommer af sig selv, fordi de hører om stedet fra andre konsulenter og sælgere, de møder ude i butikkerne rundt i landet. – De er glade for, at vi ligger så centralt i forhold til motorvejsnettet i alle retninger, siger Peter Bjerre Knudsen.Og så er lejerne nok også godt tilfredse med den udstrakte service, han yder dem. Peter Bjerre Knudsens kone, Else, tilføjer i hvert fald, at lejer-ne har en rigtig god pedel, som er på pletten hver morgen, når de vender ind omkring gården for at hente dagens ration af vareprøver, displays og andre ting, de skal have med ud på dagens opgaver.

– Peter gør alverdens ting for dem og behandler dem som sine egne børn, siger Else Knudsen.For egentlig skal lejerne selv holde rent, men de har ofte meget travlt om morgenen med at få pakket varer ud og stablet ind i bilen, så de får ikke altid fjernet emballage og andet affald. Det sørger Peter Bjerre Knudsen så for.

JobformidlingSå meget service er der på gården, at når Else og Peter Bjerre Knudsen er ude at rejse, må de have en nabo til at agere ”vicepedel” imens.Af og til sker det, at en sælger mister sit job, og det er Peter Bjerre Knudsen gerne den første til at vide. Han hører også, hvis andre firmaer mangler en sælger, og det er flere gange sket, at han har kunnet formid-le kontakt mellem sådan to parter.Lejerne på gården kommer også til at kende hinanden, når de en gang om året bliver inviteret til ”lagerfest”. Så bestiller Else og Peter Bjerre Knudsen mad udefra, dækker op og fester med deres lejere.

Mange om buddetPeter Bjerre Knudsen har boet på gården hele sit liv – det vil sige i 70 år – og da han overtog gården i 1970’erne, havde han malkekvæg og drev jorden. Efter få år måtte han dog stoppe med køerne på grund af flere diskusprolapser og har siden haft blandt andet juletræsproduktion.I dag er alle avlsbygningerne lavet om til lukkede lagerrum, nogle af dem endda opvarmede. Stedet er også godkendt af Fødevarestyrelsen, som kommer på årlige besøg. Men selv om det er en tjekket virksomhed, er der fortsat plads til det mere uformelle: I stedet for numre på de forskellige bygninger er der skilte med husdyr, så på ordresedlerne til fragtmænd og kurerfirmaer, der skal levere varer til lejerne, står der, om det er porten med en ko, kanin, gris eller hest, de skal køre hen til for at læsse forsendelser af.

At der de senere år er der kommet flere firmaer med udlejning af små lagerrum, har ikke betydet noget på gården i Dons.– Vi kan ikke mærke, at vi er flere om buddet, siger Peter Bjerre Knud-sen.

LAGERUDLEJNING MED UDSTRAKT SERVICEPETER BJERRE KNUDSEN PUSLER OM SINE LEJERE. HAN RYDDER OP FOR DEM, OG HAN OG HANS KONE HOLDER FEST FOR DEM HVERT ÅR.

SPONSORFOKUS

Tidligere landmand Peter Bjerre Knudsen behandler sine lejere på gården i Dons som sine egne børn og rydder gladelig op efter dem hver dag.

Helt siden midten af 1960’erne har Peter Bjerre Knudsen fulgt KIF, og det bliver han ved med.

Lagerudlejning og KIF Kolding København:Peter Bjerre Knudsen har fulgt klubben siden midten af 1960’erne og været sponsor siden 2009, da han og hans kone Else stoppede som frivillige for KIF.

Hvorfor er du sponsor?– For at støtte KIF og ikke mindst Jens Boesens store arbejde for klubben. Der er sket en kæmpe udvikling i KIF med ham ved roret. Vores to sønner støtter også klubben gennem deres firma-er, MindZet i Kolding og Integ Development i Vallensbæk.

Dit KIF-øjeblik?– Det var i 1987, da KIF herrehåndbold vandt den første DM-titel. Siden da har min kone og jeg været fans af liga-herrerne og været med til både hjemme- og udekampe. Det giver gode oplevelser, ikke mindst, når kendte hold fra Barcelona, Flensborg eller Kiel er på besøg. Men KIF spiller jo kun i Champions League, hvis de er i toppen af ligaen, så det er vigtigt at støtte op om KIF Kolding- København.

Page 30: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

Forud for hver sæson havde det længe været kutyme, at afvikle et of-ficielt pressemøde i Kolding, hvorpå man tog afsked med spillere, der skulle fortsætte karrieren andetsteds, og samtidig bød man velkommen til nye ansigter. Dette år var ingen undtagelse, dog valgte man meget symbolsk, at afvikle det første officielle KIF Kolding København-presse-møde ”under broen” – eller så godt som. På den idylliske plet omkring Isbådsmuseet ved Halsskov Odde (Korsør), med en bedre udsigt til Store- bælt end den findes nogen andre steder, opstillede man en stor lukket pavillon og lagde rammerne for pressemødet.KIF Kolding København annonce i juni tre nye navne, der skulle slå sine folder i klubben efter ferien – Torsten Laen drog hjem fra Füchse Berlin, Albert Rocas kom til KIF fra FC Barcelona, og så var der Lasse Anders-son fra TMS Ringsted, som de færreste kendte meget til, men som trods alt lige var blevet kåret til Årets Talent i Danmark.

En ny stjerne ser lysetLasse Andersson skulle vise sig, at være en sprudlende kanonkugle, der bare ventede på, at blive fyret af. Og da Kim Andersson måtte bænkes med en skulderskade, skete det noget tidligere end forventet. Billetten som stedfortræder blev nemlig i en vis grad tildelt den svenske storskyt-tes navnebror, Lasse Andersson.Det unge stjernefrø greb chancen og gav alt hvad han havde i sig gen-nem hele sæsonen til alles store begejstring. Endnu en gang blev han kåret til Årets Talent i Danmark, og med sine imponerende netbaskere på den internationale scene, kastede det også en kåring af sig som ”Rookie of the season” i Champions League. Et hav af kampe og 130 scoringer i sin debutsæson for KIF – kometkarrieren var begyndt!

2x Guld om halsenPå trods af skader og et særdeles hårdt program, klarede en viljestærk og fightende trup sig forrygende stærkt igennem grundspillet med 21 sejre, blot 4 nederlag og 1 uafgjort kamp, hvorved man landede på toppen af ligaen. Tidligere var Pokalmesterskabet kommet i hus med en 28-24 sejr over BSV, og i slutspillet var der heller ingen, der kunne

standse det Kolding-Københavnske tog. I semifinalen slog man Team Tvis Holstebro såvel ude som hjemme – og så gjaldt det finalen.Sidste sæsons nemesis, Aalborg Håndbold, stod endnu en gang på den modsatte banehalvdel. Der var lagt op til intern håndboldkrig. KIF Kolding København vandt det første opgør 23-18 i Gigantium og cementerede derefter den overordnede sejr på hjemmebane i Kolding med cifrene 19-17. Guldet var langt om længe tilbage i KIF-hænder, så Danmarks- og Pokalmestrene kunne holde en guldfest de sent glemmer.

Schnuchel og Boldsen takkede afMed de to titler blev det således også den perfekte afslutning for to profiler, der valgte at sætte punktum for håndbold-karrieren efter denne sæson. Boris Schnuchel og Joachim Boldsen, der på hver deres måde havde bidraget enormt til dansk håndbold og KIF Kolding/KIF Kolding København, fik hver deres mindeværdige afsked og tog hul på nye spændende kapitler i deres liv.Boris Schnuchel nåede at spille hele 586 kampe i KIF-trøjen gennem 17 sæsoner. Han holdt dermed rekorden for flest spillede kampe i klubben, men også flest mål scoret i én kamp (19 mod London i EHF Cuppen), og med bl.a. syv DM-guldmedaljer og seks pokaltitler, kunne han tilmed bryste sig af, at være den mest vindende spiller i dansk klubhåndbold.Joachim Bolden var med til at søsætte projektet Kolding-København og nåede at spille to sæsoner i KIF-trøjen inden han tog endegyldigt afsked med sporten. Forinden havde han bl.a. spillet i de europæiske storklubber SG Flensburg-Handewitt og FC Barcelona, samt på det dan-ske herrelandshold, med hvem han spillede 186 landskampe og vandt EM-guld i 2008.

”THE DOUBLE” OG LEGENDE-AFSKED

2013/2014:

Ligaen: KIF blev nr. 1 i grundspillet med 43 point. I semifinalen gjaldt det Team Tvis Holstebro, som KIF slog i begge opgør med samlet 49-46. Igen i denne sæson stod KIF overfor Aalborg Håndbold i DM-finalen, men denne gang blev det til en samlet sejr på 42-35,Pokalturneringen: KIF vandt pokalturneringen for ottende gang i klubbens historie. I klubbens 12. pokalfinale blev BSV besejret med 28-24.Champions League: KIF Kolding København blev nr. 2 i deres gruppe med 14 point, men tabte 1/8-finalen til makedonske HC Metalurg med samlet 53-43 i score.

KIF’s trup:Truppen: Kasper Hvidt, Søren Westphal, Lukas Karlsson, Lasse Boesen, Torsten Laen, Kim Andersson, Lars Jørgensen, Lasse Andersson, Bo Spellerberg, Jacob Pedersen, Boris Schnuchel, Stefan Hundstrup, Thomas Theilgaard, Rolf Ravn, Kristian Stoklund Larsen, Thorsten Fries, Rasmus Jensen, Kasper Irming, Cyril Viudes, Simon Jensen, Joachim Boldsen, Albert Rocas, Lars Krogh Jeppesen.Trænere: Henrik Kronborg, Bilal Suman og Aron Kristjansson.

SÆSONSTATUS 2013/2014:

En ny sæson, nye spillere, nye trøjer – men de samme mål og høje ambitioner, der altid har kendetegnet klubben. På et pressemøde på Danmarks Nationalmuseum forud for sæsonen blev det afsløret, at trup-pen ville få tilgang af Marcus Cleverly, der skulle afløse Westphal i målet, samt svenske Martin Dolk og talentet Magnus Landin, der skulle udgøre den nye venstrefløjs-duo efter Hundstrup og Schnuchel. Samtidig præ-senterede de danske mestre en ny samarbejds- og tøjpartner – H2O skulle de kommende 5 år klæde drengene på til kamp, og det kom der mere eksponering ud af end de fleste havde regnet med. Rød/hvide og blå harlekin-tern til den hjemlige turnering og camouflage-flammer på den internationale scene.

Når alt kommer til alt, er det vigtigste de mål, der sættes for dagen, samt indfrielsen af disse – og det blev endnu en fin sæson for KIF Kolding København. Aron Kristjansson, den islandske landstræner, der havde overtaget tøjlerne fra en sygemeldt Henrik Kronborg siden foråret 2014, ledte klubben til endnu et dansk mesterskab og en ottendedelsfinale i Champions League. KIF blev suveræn grundspilsvinder med 45 point og 1’er i slutspilspuljen med 10 point, besejrede Aalborg Håndbold med samlet tre mål i semifinalerne og kronede værket med en afgørende finalesejr over Skjern på 30-24 hjemme i TREFOR arena Brøndby.

Islandsk legende til undsætningEn af KIF Kolding Københavns helt store målsætninger er, at man vil kun-ne begå sig i Europa. Det første store skridt på vejen er, at kvalificerer sig fra gruppespillet i Champions League, og det var nøjagtig hvad de danske mestre formåede denne sæson. Men da ottendedelsfinalerne lurede rundt om hjørnet, og Kim Andersson atter sad bænket med sin skade, måtte der endnu en gang indhentes vikarierende forstærkning til truppen – og det banede vejen for endnu et opsigtsvækkende comeback i dansk herrehåndbold.

Den islandske legende og tidligere landsholdsprofil, Olafur Stefansson, der ellers havde indstillet karrieren, hoppede på flyet til Danmark, hev KIF-trøjen over hovedet og trak i arbejdsskoene.

”Jeg er utrolig glad for at være her, og for at få denne mulighed. Det er et super godt hold, som jeg træner sammen med i øjeblikket, så hvis jeg kan bidrage med noget, så er jeg meget stolt over det” – fortalte Olafur dengang på førstedagen af sit ophold i KIF.

KIF Kolding København gik ganske vidst ikke videre til kvartfinalerne, men ingen kan sige, at man ikke forsøgte, og Olafur fik udfoldet sit håndboldtalent en sidste gang i de to ottendedelsfinaler i marts 2015.

Lasse Boesen hyldet med All-Star kampEndnu et dansk håndbold-ikon tog afsked med sporten, da Lasse Bo-esen indstillede karrieren efter 366 kampe i KIF-trøjen, 159 kampe i landsholdstrøjen og med såvel DM- som EM-guld på CV’et. Det blev anerkendt med en testimonial kamp i midten af juni, hvor en parade af håndboldstjerner fra det forgangne EM-guldhold og Lasses tidligere klubkammerater mødte op fra nær og fjern, for at give ham en afsked der var hans håndboldstatus værdig. En aften fuld af smil og finesser satte punktum for en imponerende og respekteret karriere, som kun få kan bryste sig af, hvorefter et nyt kapitel blev begyndt, som sportschef i KIF Kolding København.

DM-GULD OG HARLEKIN-TERN

2014/2015:

Ligaen: KIF vandt suverænt grundspillet med 45 point. I semifinalen mødte KIF Aalborg Håndbold, og trods en sejr til hvert hold, var det KIF der gik videre med den samlede score 52-49. DM-finalerne 2014-2015 endte med DM-guld til KIF (klubbens 14. DM-titel) med cifrene 50-45 sammenlagt efter KIF-sejr på udebane 30-24 og nederlag i finale to i Brøndby med 20-21.Pokalturneringen: KIF blev slået i Final4 i semifinalen af Skjern Håndbold med resultatet 23-26Champions League: KIF Kolding København blev nr. 2 i deres gruppe med 14 point, men tabte 1/8-finalen knebent til kroatiske Zagreb med samlet 43-40 i score.

KIF’s trup:Truppen: Kasper Hvidt, Marcus Cleverly, Lukas Karlsson, Lasse Boesen, Torsten Laen, Kim Andersson, Lars Jørgensen, Lasse Andersson, Bo Spellerberg, Jacob Pedersen, Martin Dolk, Thomas Theilgaard, Rolf Ravn, Kristian Stoklund Larsen, Magnus Landin, Kasper Irming, Cyril Viudes, Simon Jensen, Sebastian Augusti-nussen, Olafur Stefansson.Trænere: Henrik Kronborg, Bilal Suman, Aron Kristjansson.

SÆSONSTATUS 2014/2015:

Page 31: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

58 59

De blev advaret på forhånd, de to unge mænd, der i 1995 grundlagde maskinfabrikken Tora i Kolding. Jan Elsner og Jesper W. Jensen var kun midt i 20’erne, og advarslen lød på, at der allerede var en del maskin- fabrikker i området i forvejen, og at hele jern- og metalindustrien i øvrigt snart ville flytte til Østeuropa.

Men med et stærkt ønske om at blive selvstændige og mod på at tage udfordringen op, gik de to i gang med at realisere deres drøm. Trods advarslerne gik det rigtig godt. Ret hurtigt efter starten begyndte virk-somheden at vokse, og væksten er fortsat lige siden.

I dag har Tora A/S 8000 kvadratmeter under tag på Birkedam og beskæftiger 70 ansatte. Fabrikken kører i døgndrift, og blandt kunderne er store aktører i energisektoren. Det professionelle parløb mellem Els-ner og Jensen, der mødte hinanden som maskinarbejderlærlinge, kører fortsat. – Og vi synes stadig, det er sjovt, siger Jesper W. Jensen.Efter at være udlært som maskinarbejder videreuddannede han sig til produktionsingeniør og har i Tora A/S titel af administrerende direktør og står for salg, mens Jan Elsner er teknisk direktør.

Arbejd i arbejdstidenAt Tora A/S er blevet en succes som underleverandør af metalvarer og har kunnet tjene penge i alle årene, bunder naturligvis i flere faktorer. Blandt de vigtigste parametre er at levere til tiden, levere varer uden fejl og til en rimelig pris samt at have en god service.– Ingen kan slå os på service, slår direktøren fast.

Desuden er effektivitet en hel grundlæggende forudsætning for succes for virksomheden.– Lige fra starten har jeg haft en tro på, at hvis bare vi alle sammen arbejder i arbejdstiden og er effektive, kan vi godt klare os i konkurren-cen. Så her er ikke noget med at sende sms’er til kæresten eller være på Facebook. Det virker enkelt og banalt, at man skal arbejde effektivt i arbejdstiden, men det betyder rent faktisk, at vi med mindre arbejdskraft kan omsætte mere end vores konkurrenter, og det er med til at gøre os konkurrencedygtige, lyder opskriften fra Jesper W. Jensen.

Mangler medarbejdereTora A/S startede med drejning og fræsning og har gennem årene koblet flere og flere funktioner på paletten af produkter i takt med, at kunderne har efterspurgt det. Blandt kerneområderne i dag er laserskæring og stansning af tyndplader samt kobberskinner til strømførende anlæg. Virksomheden har lige fra starten tilbudt helhedsløsninger.– Hvis bare hovedbestanddelen er noget, vi kan producere, tilbyder vi at levere det hele, og det har også været med til at give os kunder, at vi gør det nemt for dem at få produceret, fordi vi sørger for en samlet løsning, siger Jesper W. Jensen. Produktionen bliver mere og mere automatiseret. Alligevel får det ikke antallet af ansatte til at falde. Tværtimod har virksomheden brug for flere medarbejdere, end der er i dag.– Vi har svært ved at finde arbejdskraft lige nu. Faglærte smede og indu-striteknikere har der altid været mangel på, men nu mangler vi også dyg-tige ufaglærte og er nødt til at køre med overarbejde. Så vi kunne sagtens bruge tre-fem flere ansatte i produktionen, siger Jesper W. Jensen.

I seks omgange er virksomheden udbygget, og med de 8000 kvadrat-meter er der rimelig god plads. Der er heller ikke plads til flere udvidelser på Birkedam. Vækst i produktionen er det dog ikke slut med af den grund, forsikrer den administrerende direktør.– Vi skal ikke være store bare for at være store, men vi skal vokse gen-nem investeringer i nye maskiner, der kan automatisere produktionen endnu mere. Ellers er vi ikke attraktive nok.

ENKEL OPSKRIFT HAR GIVET SUCCES

SPONSORFOKUS

Tora A/S og KIF Kolding-KøbenhavnVirksomheden har været sponsor de seneste 10 år.

Hvorfor er I sponsor?– Vi er gamle Kolding-drenge og synes, at når man har et fyrtårn som KIF, der kommer ud over kommunegrænsen, skal man også støtte op om det. Desuden er det med til at give mig et godt netværk at komme i hallen til alle hjemmekam-pene, hvor jeg får talt med mange forskellige mennesker. Endelig tror jeg også, det betyder noget for vores ansatte, at deres arbejdsplads støtter op om KIF.

Dit KIF-øjeblik?Det er svært at pege på, men det var da rigtig sjovt, da de vandt mesterskabet i Kolding Hallerne forrige år.

TORA A/S I KOLDING HAR HAFT VÆKST SIDEN STARTEN FOR GODT 20 ÅR SIDEN. NU ER DER 70 ANSATTE, OG MASKINFABRIKKEN HAR BRUG FOR FLERE.

TORA

A/S

TM

Page 32: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

61

En russer i bagkæden og en veteran på kassen, så var sæsonen skudt i gang! Konstantin Igropulo blev præsenteret på det indledende presse- møde, og efter ganske få kampe fik truppen også tilgang af Kristian ”Nøller” Asmussen fra Nordsjælland Håndbold, der blev hentet til de danske mestre, da Marcus Cleverly måtte langtidssygemeldes og ope-reres for en diskusprolaps i ryggen. KIF Kolding København havnede denne sæson, der i skrivende stund endnu ikke er færdigspillet, på en andenplads i grundspillet – efter pointpostyr af større kaliber – og efter seks intense slutspilskampe ven-ter der nu KIF-mandskabet to hårde semifinalekampe mod Bjerringbro- Silkeborg.

Kamp nr. 200 som Kolding-KøbenhavnHer små fire sæsoner efter at KIF Kolding blev til KIF Kolding Køben-havn, cementerede man tidligere på året, at flagskibet er kommet for at blive, da kamp nr. 200 som Kolding-København blev spillet. Milepælen blev nået i første slutspilskamp den 14. april på udebane mod Aalborg Håndbold. Milepælen udgøres af 131 ligakampe, 52 europæiske kampe og 17 pokalkampe, hvoraf det er blevet til 2x DM-guld, 1x DM-sølv, en Pokaltitel og to Super Cup-titler.Præstationerne taler for sig selv, men det har langt fra været uden bump på vejen, at klubben er nået dertil, hvor den er i dag. Det tager man dog gerne med i KIF Kolding København og bruger konstruktivt som motivation i jagten på, at opfylde de høje ambitioner, der er grundstenen i klubben.”Vi er kommet i den situation, at der er rigtig mange, der elsker at hade os, og det er helt okay, for det betyder også, at man anerkender konstel-lationen KIF Kolding København. Det er vi meget stolte af og det betyder, at vi er nået rigtig langt. Vi lader os ikke slå ud, når nogen langer ud efter os som klub, det har vi også bevist gennem de fire sæsoner som Kolding-København, tværtimod motiverer det os kun endnu mere til, at fortsætte det hårde arbejde, og når man så har stået med en guldme-dalje om halsen til sidst, er det jo bare ekstra fedt. Derfor bestræber vi os også på, at hente mange flere medaljer og titler til klubben – 200

kampe er kun lige begyndelsen” – fortalte Lasse Boesen, sportschef i KIF Kolding København.

Bo Spellerberg satte kamprekordTidligere på sæsonen blev en mere personlig milepæl også markeret, da Bo Spellerberg satte rekord for flest kampe i KIF-trøjen. Rekorden havde indtil da tilhørt klublegenden Boris Schnuchel, men den 12. marts overhalede Bomber Bo indenom, da han spillede sin kamp nr. 589 på blot 14 år.”Den er kommet hurtigt, jeg har ikke rigtig nået at tænke så meget over det. Det er selvfølgelig en fed ting, og nok ikke noget jeg lige havde regnet med den gang jeg drog til Jylland” – fortæller Spellerberg med et skævt smil.Når KIF Kolding København onsdag den 18. maj spiller første semifinale mod BSV, runder Spellerberg således imponerende 600 kampe med de danske mestre – og den kløgtige spilfordeler, har på intet tidspunkt fortrudt, at han er blevet i klubben så længe:”Jeg har hele tiden fået mine ambitioner opfyldt. Mere eller mindre siden jeg kom til KIF har jeg spillet på landsholdet, hvor jeg har fået omkring 13 slutrunder, og jeg tror vi har spillet 10 sæsoner i Champions League i den tid jeg har været i klubben, så jeg har fået de store kampe og ople-velser jeg havde brug for – jeg har måske bare kørt knap så meget i bus som fx dem i Tyskland. Jeg har aldrig fortrudt det eller haft en længsel efter at komme til udlandet. Vi har spillet med i toppen hele min tid og været med i kampen om medaljer de fleste år også.”

MILEPÆLENES OG REKORDERNES SÆSON

2015/2016:

Ligaen: KIF landede på en andenplads i grundspillet med 35 point. Til gengæld vandt KIF slutspilsgruppen med 10 point, og står i skrivende stund overfor Bjerringbro-Silkeborg i semifinalen, hvor første opgør endte med en kneben sejr på 24-23 til BSV. Returopgøret er endnu ikke blevet afviklet.Pokalturneringen: KIF Kolding København blev slået ud i kvartfinalen mod HC Midtjylland, der vandt kampen 29-28 på hjemmebanen i Herning.Champions League: Forud for sæsonen var strukturen i gruppespillet blevet æn-dret således, at der i Gruppe A og B var 8 hold, mens der i Gruppe C og D var de sædvanlige 6 hold. KIF Kolding København blev seedet som et af de bedre hold og havnede derfor i en stærk Gruppe B. Men efter hård medfart i turneringen landede KIF på sidstepladsen i gruppen og gik derfor ikke videre til 1/8-finalerne.

KIF’s trup:Truppen: Kasper Hvidt, Marcus Cleverly, Kristian Nøller Asmussen, Lukas Karlsson, Torsten Laen, Lars Jørgensen, Lasse Andersson, Bo Spellerberg, Peter Beuschau, Martin Dolk, Jens Svane Peschardt, Magnus Landin, Kasper Irming, Cyril Viudes, Simon Jensen, Sebastian Augustinussen, Jakob Stork, Nikolaj Enderleit, Jacob Kühne, Konstantin Igropulo.Trænere: Henrik Kronborg, Bilal Suman, Carlos Ortega.

SÆSONSTATUS 2015/2016:

Få dagens friske nyheder i 1 måned for kr 49 kr.

1 MÅNED FOR 49,-

Send JV JATAK til 1239 (det koster kun alm. sms-takst)

*Tilbuddet gælder kun for husstande, der ikke har haft abonnement på avisen de seneste 6 måneder. Er dubosiddende uden for vores primære dækningsområde, bliver du oprettet med digital adgang i 30 dage.

*

Page 33: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

62 63

God kemi er afgørende vigtigt for, at et samarbejde fungerer godt. Det er indehaver Jens Felthaus fra Felthaus Arkitekter og områdechef Torben Lorentzen fra Ingeniør’ne enige om. I øjeblikket arbejder de to firmaer sammen om et nyt domicil til Kemp og Lauritzen. Installationsvirksom-heden samler flere afdelinger på Albuen 60 i Kolding. – Både som ingeniører og arkitekter arbejder vi jo sammen på kryds og tværs alt efter byggeprojekterne, men når vi først indleder et samarbejde med et firma om et projekt, ser vi os som et hold og en enhed, der i fællesskab skal ende med et godt resultat, siger Torben Lorentzen.Ingeniør’ne er oprindeligt et Esbjerg-firma, der for knap tre år siden etablerede sig i Kolding, og siden da har de allerede flere gange arbejdet sammen med Felthaus Arkitekter om byggeprojekter.

– Jo oftere, man arbejder sammen, des bedre kender man hinanden og kan give hinanden det gode modspil, der gør, at vi udvikler os, siger ingeniøren.Det voksende ingeniørfirma åbnede 1. maj også kontor i Odense og har i dag 31 medarbejdere i Kolding, som i efteråret flyttede i nye, større lokaler på Kokholm 1. Det afgørende er dog ikke at være store, men at gå efter spændende og fagligt udfordrende opgaver.

Lidt kan gøre stor forskelI arkitekt Jens Felthaus’ tegninger til det nye domicil for Kemp og Lau-ritzen er der da også udfordringer til ingeniørerne. Frontpartiet brydes af en stor, markant karnap i overetagen. Karnappen svæver ud over ind-

gangspartiet i den nye 1500 kvadratmeter store administrationsbygning, der bliver arbejdsplads for 50-60 funktionærer i Kemp og Lauritzen.Det er nu ikke for at give ingeniørerne spændende tekniske beregninger at arbejde med, at arkitekten har lavet konstruktionen med den svæven-de karnap i orange, men fordi det tilføjer bygningen karakter.– Der skal ikke meget til, før en firkantet kasse kan blive til et spæn-dende byggeri med de rigtige detaljer, og en af vores fornemste opgaver som arkitekter er at overbevise bygherrerne om, at det kan have stor betydning for byggeriet, siger Jens Felthaus, der har været arkitekt i Kolding i 30 år og sammen med de fire medarbejdere fra august flytter adressen fra Låsbygade til Hospitalsgade 18.

Et godt navnBåde Ingeniør’ne og Felthaus Arkitekter arbejder meget i Kolding-om-rådet, selv om de også begge har løst opgaver andre steder i landet. Felthaus Arkitekter har tegnet en udvidelse af Alminde-Viuf Hallen og skal på det projekt også arbejde sammen med Ingeniør’ne. I 2010 stod Felthaus bag om- og tilbygningen af skolen i Alminde-Viuf. – Vi er lokalt forankret som tegnestue, og vi lever i høj grad af de kunder, der kommer mere end én gang, siger Jens Felthaus, som også har tegnet blandt andet Funkisparken på Merkurvej, Skare Byg på Nordager og Brunebjerg Børnehave samt boliger i området. For Ingeniør’ne er ikke bare projektering, men også bygherrerådgivning et stort felt, og Torben Lorentzen har i øjeblikket flere store opgaver

som bygherrerådgiver for Kolding Kommune, blandt andet etape 2 af Sundhedscentret, ombygning af Låsbyhøj samt det store projekt på Skamlingsbanken.Siden Ingeniør’ne etablerede sig i Kolding for knap tre år siden, har der været travlt, og der er ansat mange nye medarbejdere. En af de seneste er byggetekniker Karsten Holm, der i Kolding er et kendt navn på grund af sin glorværdige fortid som KIF-målmand fra 1984-98 – og derefter som den driftssikre veteran, der blev hentet ind af og til gennem en lang årrække. Fra 1981-92 var han desuden på landsholdet og var for tre år siden med til at vinde Europamesterskabet i Barcelona for oldboys.Karsten Holm og Torben Lorentzen har tidligere arbejdet sammen, og derfor var Torben Lorentzen ikke i tvivl om, at han gerne ville have Holm med på holdet hos Ingeniør’ne.– Hans tilgang til sporten om, at det er fællesskabet og holdånden, der skaber succes, passer præcist til vores firmas strategi, siger område-chefen.

GODT SAMARBEJDE LØFTER BYGGEPROJEKTER

SPONSORFOKUS

Ingeniør’ne og KIF Kolding KøbenhavnSponsor siden firmaet etablerede sig i Kolding

Hvorfor er I sponsor?Torben Lorentzen: - Vi vil være en del af lokalsamfundet og støtter både sport og kultur. Vi gør det også for at give vores medarbejdere nogle attraktive tilbud i fritiden.

Dit KIF-øjeblik?Karsten Holm: - Fællesskabet og opbakningen til klubben er det største, men selvfølgelig har det også været stort for mig at have været med til at vinde seks DM-titler og lige så mange pokalfinaler. Helt særligt har det også været, når vi som et lille dansk hold spillede lige op med store europæiske hold. Det var David mod Goliat.

INGENIØR’NE OG FELTHAUS ARKITEKTER ARBEJDER SAMMEN OM NYT DOMICIL FOR INSTALLATIONSVIRKSOMHEDEN KEMP OG LAURITZEN I KOLDING. GENNEM FÆLLESSKAB OG MODSPIL UDVIKLER PARTERNE HINANDEN.

Felthaus Arkitekter og Ingeniør’ne arbejder sammen om Kemp og Lauritzens kommende firmadomicil på Albuen 60, hvor Auto-Centralen Ejendomme A/S er bygherre. Efter planen er det klar til indflytning i marts næste år.

Fra venstre Karsten Holm, Torben Lorentzen og Jens Felthaus. Den tidligere KIF- og lands-holdsmålmand Karsten Holm er netop blevet ansat hos Ingeniør’ne som byggetekniker.

Page 34: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

64 65

Der er store udfordringer og masser af hårdt arbejde forude – men også store oplevelser. Vi er stolte af vores historie, der er dybt forankret i os, som er med til at give styrke, energi og troen på at vi skal lykkes. Vi er også bevidste om at historien kan blive vores achilleus, hvis vi bliver for tilbagelænet. Med visionen om at være et af Danmarks fyrtårne indenfor internationalt sport, går vi en spændende fremtid i møde.

Ingen kan spå om fremtiden, men én ting er helt sikker, at hvis vi KIF Kolding København i fremtiden skal opnå flere sejre og resultater på stamme niveau, som vores historie og omverden forventer af os, skal vi tænke innovativt og være et skridt foran vores konkurrenter både for-retningsmæssigt og sportsligt. Kun gennem hårdt arbejde, vilje, sam-menhold og en god portion forandringsparathed kan vi sætte nye mål og nå i mål.

Sandheden er, at man indenfor de næste ti år vil opleve en stor tilflytning til hovedstadsområdet og økonomien vil flytte med de godt 100.000 mennesker. For KIF Kolding København drejer det sig i høj grad om branding og arbejdspladser. I takt med tilflytningen til Storkøbenhavn vil priser på bolig og forbrug stige. På et tidspunkt bliver folk nød til at udflytte til andre steder i landet, da arbejdskraften i hovedstadsområdet bliver for dyr. Dette gør sig også gældende for virksomheder og deres placering. Det er her, hvor vi som Trekantområde, sammen skal byde folk og virksomheder velkomne. Vi er attraktive for mange mennesker at flytte til, da logistikken er ideel og området centralt beliggende i landet – kun to timer til København, Aalborg og Hamborg og en time til Århus.

Områdets største sportsbrand har evnet at brande sig med et internatio-nalt by-brand og vartegn, København/Copenhagen, via tre bogstaver: K I F. På langsigt kan det vise sig, at være en kæmpegevinst for Trekant- området, hvis man fra hver af de otte kommuner, Middelfart, Fredericia, Børkop, Vejle, Lunderskov, Vejen Vamdrup og Kolding, ser og opsøger mulighederne.

I al beskedenhed skal det nævnes, at selvom mange var skeptiske over konstellationen KIF Kolding København tilbage i 2013, kan vi blot understrege, at vi det hold i indendørssporten, der suverænt trækker mest mediebevågenhed – mest sendetid i TV, flest spaltemillimeter i de skrevne medier og blander os i toppen med nationale og internationale håndbold- og fodboldhold, når det handler om flest likes og følgere på de sociale medier.

Organisatorisk udvikler vi os hele tiden og byde unge kræfter velkom-men, der kan tilfører ny energi og viden til forretningen, så vi er i takt med samfundet omkring os.

Vi ser lyst på fremtiden, hvor vi allerede nu oplever et stort behov fra virksomheder om at co-brande sig med os og herigennem skabe værdi eksternt samt internt via forskellige former for aktivering såsom social, CSR, employer branding, hospitality, digital, celebrity endorsement mm. Vi har platformen og sammen med jer, skaber vi et univers af oplevelser, der bevæger mennesker.

KIF KOLDING KØBENHAVN HAR VÆRET PÅ TOPPEN I 30 FANTASTISKE ÅR OG NU SER VI FREMAD MOD NYE UDFORDRINGER OG OPLEVELSER I DE NÆSTE 30 ÅR. MED ET STÆRK SPORTSLIGT FUNDA-MENT OG ET STÆRKT NETVÆRK AF ENTUSIASTISKE PARTNERE I RYGGEN, ER VI GODT RUSTEDE TIL FREMTIDENS KAMPE OG SEJRE.

NYE VEJE, NYE MULIGHEDER

Page 35: 30 år på toppen - Jubilæumsmagasin

SINCE 1984