31.årg. Dec. 2010 KREDSBLADET KREDSBLADET · Helsingør, Bo Stampe Rasmussen og næstformand i Helsingør Lærer-forening, Henning Jensen deltog den 15. november i konferen-ce i

Vi ø

nske

r læ

sern

e gl

æde

lig

jul

og g

odt

nytå

r. F

orsi

de:

Kur

t C

hris

tian

sen

Nr.5

. D

ec. 2

010

. 31.

årg

.

KRED

SBLA

DET

KRED

SBLA

DET

UD

GIV

ET A

F D

AN

MA

RK

S L

ÆR

ER

FO

RE

NIN

G K

RE

DS

35 O

G 3

6.

LÆ

RE

RE

I H

ELS

ING

ØR

OG

FR

ED

EN

SB

OR

G K

OM

MU

NE

R

3Kredsbladet 5/20102 Kredsbladet 5/2010

Ledelse, undervisning og læring-Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Helsingør kommune og Helsin-gør Lærerforening indgik forhalvandet år siden aftale om Ar-

bejdstidsaftale 2008. I daglig tale kal-det Lokalaftalen.Aftalen er indgået med afsæt i Aftaleom arbejdstid for lærere i folkesko-len 2008 - indgået mellem Kommu-nernes Landsforening og LærernesCentralorganisation.I de indledende bemærkninger til afta-len beskrives intentionerne med afta-len (her i stikordsform):• Gode rammer for folkeskolens ud-

vikling• Attraktiv arbejdsplads• Lærerne gives ansvaret for selvstæn-

digt og professionelt at løse densamlede undervisningsopgave

• Skoleledelsen gives ansvaret for atudvise klar og tydelig ledelse

• Skabelse af den optimale undervis-ning for eleverne

• Ledelse og lærere i løbende dialog• Afskaffelse af bureaukrati• Godt arbejdsmiljø• Engagerede og kompetente lærere

og ledere• Tillid, dialog og samarbejde mellem

skoleledelse og lærere

Lokalaftalen har skabt rammerne, ud-møntningen ligger på de enkelte sko-ler. Selvfølgelig med mulighed for dia-log med forvaltningen og HelsingørLærerforening.Aftalen krævede og kræver en radikaltanderledes måde at tænke ledelse, un-dervisning og læring. Bilag 1 (Skole-årets planlægning) til den centrale afta-le gav og giver inspiration til planlæg-ningsprocessen, der har til formål atskabe overblik og synlighed, og sombygger på dialog og gensidig tillid.Denne dialog er essentiel i det lokalearbejde med at optimere planlægnin-gen og udvikle samarbejdet på skoler-

ne. Det skaber løbende dilemmaer ogudfordringer for ledelsen, tillidsrepræ-sentant og lærerne (og de enkelteteam).Skolelederforeningen og DanmarksLærerforening har i fællesskab tagetinitiativ til at sætte fokus på skoleledel-se og lærerrollen for at styrke den fæl-les opfattelse af, hvad god ledelse er.Under overskriften som også er over-skrift på dette indlæg.Skolelederforeningen i Helsingør ogHelsingør Lærerforening skal i dennærmeste fremtid tage stilling til, hvor-

Nyt medlem til KredsstyrelsenPr. 1. januar har Thomas Ringbro (Mør-drupskolen) fået orlov. Thomas harderfor ønsket at stoppe i kredsstyrel-sen.Elisabeth Bühring, der er ansat i Bør-ne- og Ungerådgivningen er 1. supple-ant. Elisabeth deltager i sit førstekredsstyrelsesmøde den 15.dec.Tak for indsatsen gennem 5 år til Tho-mas og velkommen til Elisabeth.

Ingen diæter for ture uden overnat-ningFra den 1. oktober 2010 udbetales derikke mere diæter, hvis arbejdsopgavenkræver, at man skal uden for kommu-nen..Altså ingen diæter til ekskursionen tilEksperimentariet eller Zoologisk Ha-ve.Den kommunale aftale blev opsagt,fordi den blev for dyr for visse kom-munale afdelinger.Hvis man kan se, at der er ekstra ud-gifter forbundet med sådan en dagstur,skal man aftale med skolens ledelse,hvordan sådanne udgifter godtgøres.Det kan altså lade sig gøre at rejse påregning. Fx kan det aftales, at det ertilladt at købe en kop kaffe… ellerhvor man nu vil lægge niveauet.Diæter for ture med overnatning erstadig gældende.

BeskæftigelsessituationenDen kommunale fyringsrunde i no-vember berørte ikke os lærere. Dervar dog enkelte opsigelser af lærere

m. særlige kvalifikationer, der stadigvar ansatte som lærere, men reelt va-retog andre opgaver, hvorfor de ogsåkunne genansættes inden for den rig-tige overenskomst.MEN om vi undgår fyringer til foråretkan være svært at sige. Det er med be-kymring, at det kommunale budget al-lerede vil blive genåbnet i januar2011!

KredskontoretHvis du vil besøge os, så ring indendu bevæger dig ud til os. Vi må kon-statere, at vi ikke kan dække hinan-dens vagter, ved sygdom eller delta-gelse i kurser, konferencer m.v. Viopfordrer til, at man henvender sig viamail. [email protected]

ledes og hvordan denne proces skydes igang lokalt.

Nyt fra Helsingør Lærerforening ved formanden

ElisabethBühring, der eransat i Børne- ogUngerådgivnin-gen, er 1. supple-ant og afløserThomas Ringbro iKredsstyrelsen

Mette Sigfusson af-løser Thomas Ring-bro som TR påMørdrupskolen

Henning Jensen:Skolelederfor-eningen og Dan-marks Lærerfor-ening har i fælles-skab taget initia-tiv til at sætte fo-kus på skoleledel-se og lærerrollen

Centrifugens angreb på enhedsskolen er gået for vidt, ogder er skabt god grobund for udviklingen af A- og B-hol-det. Folkeskolen er en alt for vigtig samfundsinstitution tilat blive brugt som ideologisk kampplads, advarer VeraSandby Hansen, formand for Helsingør Lærerforening

Den liberalistiske centri-fuge kører i højeste gear

Mit juleønske for folkeskolen skulle være et ønske om et bredt politisk skole-forlig - et forlig, der også kunne tåle et regeringsskifte…

Der sorteres, og mere sortering er åbenbart også svaret på finanskrise. ”Så kan delære det, kan de”, synes at være piskens smældende budskab. Studiestøtten sættesned, besparelser på produktionsskolerne og egenbetaling på VUC-erne er desværreypperlige eksempler på, at uddannelse skal forbeholdes de, der i forvejen befindersig på den grønne gren. Den sociale bagage skal der ikke tages hensyn til: ´”Du ku´jo bare ha’ taget dig sammen”, er det gældende mantra.Centrifugen er også godt i gang i folkeskolen. På trods af viden om ulemperne vedat rangliste skolerne, skal karaktererne offentliggøres i troen på, at det frie valg ermotiverende for kvaliteten. Besparelser på specialundervisningen, oprettelse af eli-teklasser og misbrug af holddeling sikrer en tidligere sortering af børnene. Centrifu-gens angreb på enhedsskolen er gået for vidt, og der er skabt god grobund for ud-viklingen af A- og B-holdet. Folkeskolen er en alt for vigtig samfundsinstitution tilat blive brugt som ideologisk kampplads.

- og så skal lærerne selvfølgelig med på råd

Det er snart et år siden, vi blev præsenteret for 360-graders eftersynet, et nogetpudsigt eftersyn af regeringens egen minister, hvorfor undersøgelsens konklusio-ner kun bekræftede anelsen om den politiske mission.Indbydelsen til partnerskabet var også et stort brød, der kun tålte et par timers be-søg for at klaske sammen. På trods af en stor overensstemmelse mellem regerin-gens og lærernes forslag var der ikke plads til en reel drøftelse, og det er ikkeholdbart at byde ind til samarbejde, hvis det ikke er med reelle hensigter.60.000 læreres faglige viden skal man ikke se bort fra. Denne enorme viden ogerfaring skal udnyttes. Hver gang jeg kører over Storebæltsbroen, er jeg da megetglad for, at det er fagfolk, der har stået for byggeriet.Lærerne ønsker selvfølgelig at levere den bedste kvalitet for undervisningen. For-målet med nye tiltag bør vel netop være at udvikle og kvalificere løsningen af dedaglige opgaver.Det arbejder lærerne for.

Vera Sandby Hansen:Besparelser på specialundervisnin-gen, oprettelse af eliteklasser, ogmisbrug af holddeling sikrer en tid-ligere sortering af børnene

Helsingør LærerforeningDanmarks Lærerforening Kreds 35

Ole Rømersvej 11, 3000 HelsingørTlf.49202977-giro 2100118FAX 4976 5374Mail: [email protected]

Kontortider:Mandag 10 - 15 Merete KnuhtsenTirsdag 8 - 9.50 Birger Lund

11 -13 Thomas Ringbro 13 -16 Henning Jensen

Onsdag 10 -12 Helle SchackingerTorsdag 9 - 11 Liselotte Bak

11 - 15 Vera Sandby HansenFredag 9 - 12 Henning Jensen

10 - 13 Vera Sandby Hansen

Formand:Vera Sandby Hansen tlf 49226332Løntoften 23, 3070 Snekkersten

Næstformand:Henning JensenEnighedsvej 6, 3000 Helsingør

Kasserer:Merete Svalgaard Knuthsen tlf.49221149Jollen 89, 3070 Snekkersten

Lise Lotte Bak tlf. 49201709Snerlevej 6, 3000 Helsingør

Thomas Ringbro tlf. 33257768Stampesgade 5 st.th.m 1702 Kbhn. V

Birger Lund tlf. 56955785

Løntoften 37B, 3070 Snekkersten

Fredensborg LærerkredsDanmarksLærerforening Kreds 36

Jernbanegade 36, st.mf.3480 FredensborgTlf.48482455 - giro 5722160FAX 48485255Mail: [email protected]

Kontortider:Mandag 10,30 -16 Jørgen CsehTirsdag 10,30 -16 Lars LindstrømOnsdag 10,30 -16 Pille PoulsenTorsdag 10,30 -16 Nils WulffFredag 09,00 -12 Jørgen CsehFormanden træffes efter aftale

Formand:Jørgen CsehSænkesøvej 3, 2970 Hørsholm

Næstformand:Pille PoulsenStrynøgade 6,1 tv. 2100 København Ø

Kasserer:Nils WulffVilhelmsro 427 3480 Fredensborg

Lars LindstrømFlorahøj 1 3480 Fredensborg

Annette Hansen-JacobsenArresøvej 6, 3310 Ølsted

tlf. 49203556

Helle Schackinger tlf. 49170099Kløvermarken 35, 3060 Espergærde

Bjørn Helstrup, pensionisternes årsmøderep.Svanevej 4 2990 NivåTlf. 51789099 [email protected]

Formand for Skolelederforeningen iHelsingør, Bo Stampe Rasmussenog næstformand i Helsingør Lærer-forening, Henning Jensendeltog den 15. november i konferen-ce i Fredericia, arrangeret af Skole-lederforeningen og Danmarks Læ-rerforening. Emne:Ledelse, undervisning og læring –ledere og lærere i dialog.


Maja Gottlieb Rahner blev i foråret valgt somTR på Nygård Skole uden at ane, at byrådet ioktober ville træffe beslutning om at lukke sko-len ved dette skoleårs afslutning, og at hun der-med ville få en ilddåb.Hun var lærer i Nærum i 9 år, inden hun sammenmed familien for 5 år siden flyttede til Ålsgårde.Hendes mand er uddannet biolog, men da stillin-gerne ikke hænger på træerne i den branche, arbej-der han som fotograf. Sammen har de to børn: Ma-lie på 5, som går i børnehave, og Zelma, som er 9år og går i 3.klasse på Apperupskolen.Da hun kendte lidt til Nygård Skoles daværende le-der, Irene Hækkerup, forhørte hun sig hos hende, om skolen ikke manglede enlærer, og så blev hun ansat der, for der var langt til skolen i Nærum.Hun er klasselærer for en 3. klasse, som hun har i dansk og musik, er skolebib-liotekar og har et morgenhold fire dage om ugen, hvor hun underviser elevermed læse/stavevanskeligheder med systemet ”Vaks”, et forskningsbaseret un-dervisningssystem, som er så populært, at eleverne møder en halv time om mor-genen før ordinær skolestart. Og så blev hun som nævnt nyvalgt TR uden atane, hvad hun og kollegerne har været - og kommer til at gå - igennem.Som det fremgår af hosstående artikel føler hun som TR sit ansvar for kolle-gerne så stort, at hun ikke har planer om at sive i ”utide”, men vil medvirke til atNygård Skole bliver lukket med værdighed og med ansvar for børn og forældre.Danmarks Lærerforening uddanner nyvalgte TR’er på 4 kurser hvert à 3-4 dagesvarighed, og Maja når at komme på de tre, inden skolen lukker, men kommer til atmangle det sidste, der afholdes i august 2011, hvor Nygård skole ikke eksisterermere. Ironisk nok hedder sidste kursus ”Konflikthåndtering”, hvor hun ellersnok kunne lære de andre kursusdeltagere et og andet. Hun er ikke helt tilfredsmed, at hun ikke får lov at afslutte uddannelsen, idet foreningen hævder, at „pen-gene følger funktionen”, så hvis hun som fhv. TR skulle med på det afsluttendekursus, ville det angiveligt gå ud over en anden. Men der er jo ingen „anden“,for ud over landet nedlægges de små skoler i hobetal, så der bliver færre og færreTR’er i foreningen og også på det TR-uddannelseshold, hun startede på sammenmed 25 andre nyvalgte TR’er.

At finde udvikling i afvikling eren menneskelig udfordringNygård Skole lukker, når skoleåret slutter. Vi har talt med lærernes tillidsrepræsentant,Maja Gottlieb Rahner, om hvordan skolen kommer igennem den sidste hårde tid

Tekst og fotos: Ole Sejer

Det er svært at frigøre sig fra tankenom, at Nygård Skole nok havde overle-vet, hvis Henrik Møller havde fået borg-mesterposten, som det så ud til på valg-natten, men hvis, og hvis, og hvis…I stedet fik Johannes Hecht-Nielsenhængt borgmesterkæden om halsen.Han havde tidligere plæderet for at luk-ke Nygård Skole, og nu fik han magt,som han havde agt. Alligevel forlød detden 27. august, at han næppe ville fåflertal for at lukke skolen, men det fikhan alligevel den 11. oktober, idet 13byrådsmedlemmer støttede hans for-slag, mens 12 var imod. Syv mio. villedet efter hans beregninger give i årlig be-sparelse fra 2012, et tal som bl.a.skolebestyrelsesformand Jørn Willer-slev var mere end skeptisk overfor ogargumenterede overbevisende imod.Andre er endda så skeptiske, at bespa-relsen efter deres mening bliver for-svindende lille, hvis der da overhovedetbliver nogen. Lærerne på skolen havdeda også helst set, at man i stedet for atblive lukket, administrativt var blevetunderlagt en større skole, som det ersket med Snekkersten Skole og Appe-rupskolen.

Skolebestyrelsens indædte kamp somudtryk for opbakning til lærerneOp til afgørelsen havde skolebestyrel-sen kæmpet indædt imod planerne omen lukning: Elever og forældre marke-rede sig eksempelvist stærkt både iHelsingørløbet og ved Kulturværftetsåbning, en stor skolefest blev afholdtmed kaffe, kage og underholdning ogmed fokus på skolens betydning i lokal-samfundet. Der blev demonstreret foranrådhuset og arrangeret protestmarch, ogbørnene havde sendt en avis til politiker-ne for at fortælle, hvor glade de var forderes skole, og talrige læserbreve og ar-tikler i dagspressen fremhævede skolensmange kvaliteter.- Vi oplevede det alt sammen som enkæmpe opbakning til os som lærer-gruppe, for der blev jo kæmpet for atbevare den indsats, vi leverer, sigerden nyvalgte TR, Maja Gottlieb Rahner,der ligesom skolens øvrige lærere erdybt berørt af beslutningen om, at bør-nenes og deres skole snart forsvinder.- Vi var som lærergruppe meget kon-centrerede om at få hverdagen til atfungere på et højt fagligt niveau oghavde mange samtaler med bekymre-de, usikre forældre, der søgte råd ogvejledning og børn, der skulle trø-stes. Lige da beslutningen var taget

var vi først vrede, men nu er vi nær-mest i en regulær sorgproces, hvor visørger over at skulle skilles fra bør-nene og kollegerne, men vi er ogsåder, hvor vi er trukket i arbejdstøjetfor at få afviklet Nygård Skole bedstmuligt, vurderer tillidsrepræsentanten.

Børnenes reaktionMen kan skolens mange små eleverforstå situationen og kapere den?- I starten, før beslutningen var truf-fet, gjaldt det jo om at holde modetog håbet oppe, og vi snakkede løben-de med børene om risikoen for enlukning, og klasselærerne stak finge-ren i jorden for at vurdere, hvor tætman kunne gå på problemerne udenat sovse børnene ind i skolelukning.Og vigtigt var det, at børnene kunneføle sig trygge i en almindelig skole-hverdag.Dagen efter byrådets beslutningsamlede vi børnene i musiklokalet ogfortalte, hvad der var sket, og lagdestor vægt på at fremhæve, at de voks-ne nu ville passe rigtig godt på dem,og at de ikke skulle være bange forfremtiden, for de ville få det godt og-så på en anden skole. Børnene fryg-tede især at miste kammerater ogvenner, men det lykkedes os at beroli-

ge dem med, at man godt kan fortsæt-te med at være venner og ses, selvomman ikke går på samme skole.Vi havde frygtet, at vi efter efterårs-ferien ville miste mange børn, forforældrene vidste godt, på hvilken nyskole deres børn ikke skulle gå, ogden der kommer først til mølle osv.Men indtil nu er der kun sivet enhåndfuld elever, men bevægende erdet for både dem og os at tage af-sked..Alle forælde har afleveret deres øn-ske om ny skole til forvaltningen,som nu prøver at få kabalen til at gåop uden dog på forhånd at turde lovefor meget, for modtagerskolerne kanjo ikke tvinges til at tage imod flereelever eller begynde at dele klasser,hvis der ikke er plads. Endnu har ele-ver og forældre ikke modtaget be-sked, men forvaltningen har klart til-kendegivet, at man rigtig gerne vilhjælpe både forældre og lærere, menvi kan mærke, de har rigtig travlt,konstaterer Maja.

Hvad bliver der af lærerne?Lærerne ved heller ikke, hvor de kom-mer hen. De skal ikke til at skrive an-søgninger, for de er jo ansat i kommu-nen, og skolechef Bjarne Caspersenhar forsikret, at der nok skal blive

plads til alle og begrunder bl.a. opti-mismen med, at rigtig mange alders-stegne overlærere vil få aldersredukti-on i skoleåret 2011/12.- Men usikkerheden dukker alligevel

op, hver gang man læser nye artikleri lokalpressen om, at nu skal der spa-res igen, og den varslede åbning afbudget 2011 og de dystre budgetud-meldinger for de følgende år øger

Nygård Skole blev opført af den da-værende Tikøb Kommune i 1939,hvor den afløste de tre landbyskoler:Gurre, Holmene og Borsholm. Densidste var en af de 240 rytterskoler,som blev opført af Frederik den Fjer-de, og herfra stammer sandstenstav-len, som stadig hænger på Nygårdskole. Folk kom fra nær og fjern ogudland for at se de imposante byg-ninger og det nye pædagogiskeMekka. Det gjorde dog også indtrykpå samtiden, at der var ikke mindreend 70 håndvaske på skolen

Når nu galt skulle være, ville bådeforældre, lærere og formodentlig og-så den sammenbidte dreng her, derløber for sin skole, have foretrukket,at Nygård Skole administrativt varblevet underlagt en anden skole, somdet har være tilfældet med Snekker-sten Skole, Apperupskolen og Karle-bo Skole i nabokommunen

Nygård Skole har nogle hårde måneder foran sig, men humøret i Majas 3.klasse fejler ingenting, for lærerne vil gøre alt, for at elevernes sidste tid påskolen bliver så god som overhovedet muligt Forældre og børn løb og løb og løb stærkt, men lige meget hjalp det


just ikke optimismen, for hvordan skalman nå sparemålene uden personale-reduktioner?Det kan da godt være, at jeg er ansati Helsingør Kommune ligesom lærerepå fx Nordvest- eller Byskolen. Menvi har bare ingen skole, og derfor erdet selvfølgelig nemmere at fyre osfrem for andre lærere, der har en sko-le, frygter Maja.Hun har i høj grad støttet sig til Hel-singør Lærerforening og især til for-manden Vera Sandby Hansen, som hunnærer stor tillid til. Vera har været tilmøde på skolen og har sammen medMaja være til møder i forvaltningen,ligesom lærerne har været indbudt tilorienteringsmøde på kredskontoretmed kaffe og kage.- Vi har haft et enormt behov for atblive lyttet til og har haft bunker afspørgsmål om fremtiden:Hvad vil der ske med mig, og hvad nuhvis jeg ikke får mine ønsker op-fyldt? for blot at nævne et par af demange spørgsmål.Helsingør Lærerforening har væretog er stadig en god støtte for mig ogkollegerne, og vi har på egen krop op-levet, hvor vigtigt det er at have engod fagforening, der sikrer, at alt fore-går korrekt. På det personlige planhar det naturligvis været helt afgøren-de for mig som ny TR, for jeg har haftmeget mere med foreningen at gøre,end jeg ville have haft under normaleforhold, siger Maja.Internt har lærerne på Nygård besluttetat hjælpe hinanden med at komme godtvidere, så får de kendskab til en ledigstilling, der ville passe en Nygård-kol-lega vil de henlede vedkommendes op-mærksomhed på den.Men Maja mener alligevel, det vilkomme til at gøre ondt, når kollegerneogså begynder at sive. Det har ingendog hidtil gjort måske, fordi de somMaja pt. ikke har lyst eller er motive-rede for at finde noget andet.

En menneskelig udfordringMen hvordan skal Nygård kollegernekomme igennem en lang, mør vinter,forår og forsommer?- Ledelsen har kontaktet en proces-konsulent, som skal prøve at hjælpeos igennem, til vi ser lys for enden aftunnellen. Han har haft samtaler medde kolleger, der tog imod tilbuddet forat finde frem til deres ønsker og for-håbninger til den sidste tid på skolen.Der er også nedsat arbejdsgrupper, derskal komme med konkrete forslag tilalle nødvendige tiltag i afviklingsfa-sen.

Ungepakken ogUU-ØresundNu skal alle unge efter „Ungepakken“ (se side 9) have enuddannelsesplan, som også skal indbefatte elevplanen, ogdermed kan den gamle diskussion om elevplanernes ud-formning blusse op igen. For UU-Øresund har udmeldt tilskolerne, at når nu elevplanerne skal integreres i uddan-nelsplanen, må de udformes elektronisk i en fast skabelon

Den 23. november og den 30. november havde UU-Øresund inviteret foræl-dre til elever i 9. og 10. klasse til informationsmøde om uddannelserneefter folkeskolen på henholdsvis Nivå Centralskole og Borupgårdskolen.Begge steder var der stuvende fuldt.

Ungepakken blev vedtaget i Fol-ketinget i 2009 og træder i kraftmed fuld virkning den 1. januar

2011. Den kan ifølge Jens Christy, le-der af UU Øresund, få diskussionen omelevplanerne i folkeskolen til at blusseop igen. Ifølge Ungepakken skal alle15-17-årige nu have en uddannelses-

plan, og det skal vurderes om de unge eruddannelsesparate, idet de opdeles i de4 kategorier, der fremgår af skemaet påside 9.Hidtil har det været lærerne og vejleder-ne der i fællesskab vurderede, om enelev var egnet til en gymnasial uddan-nelse, og det var skolen, der stod for pa-

Opstilling af kravene til OK-11 erselvfølgelig helt central i kongressenfør en OK. Et grundigt forarbejde sam-ler de fleste holdninger op, og vedta-gelsen af kravene gik forholdsvis hur-tigt. Kravene ligner tidligere krav, menden økonomiske situation er tilgen-gæld noget anderledes end for 3 år si-den. Denne gang skal der nok arbejdesekstra for blot at bevare reallønnen.Trods den forholdsvis matte stemningforventes det selvfølgelig, at nogle afkravene kommer igennem., og lad osse, hvad det kan blive til.Af resolutionerne kan fremhæves ”Vi-den frem for hovsaløsninger”, ”Æn-dringer i specialuv. kræver langsigtedetiltag”, ” Invester i folkeskolen”, ”Ar-bejdstidsaftalerne under økonomiskpres”. Disse udtalelser er udtryk for atregeringen gennem flere år ikke hartaget reelle initiativer til at leve op tilegne intentioner. Det er så dybt fru-strerende igen og igen at høre om,hvordan den danske folkeskole skalligge øverst i verden, når der så ikkeinvesteres i tilstrækkeligt omfang.Og lærerne skal ikke betale prisen.”Man skal ikke blive syg af at gå påarbejde”: Rigtig mange lærere rammesaf stress og ender på førtidspension.Arbejdsgiveren har også ansvar for ar-bejdsmiljøet. Derfor var der også godgrund til at pålægge hovedstyrelsen, atden skal støtte kredsene i at fastholderesurseneutraliteten i arbejdstidsafta-lerne. Dette var som bekendt forud-sætningen for 08-aftalen. KL skrev i08 under på, at samarbejde, dialog ogtillid skal være omdrejningspunktet iarbejdstidsaftalen. Dette harmonererikke med, at KL nu har gjort kommu-nerne opmærksom på muligheden forbesparelser ved at øge lærernes under-visningstid. Lærerne i Vordingborgved, hvad det handler om, så fuld støt-te til dem!Kongressen er vigtig. Selv om vi erenige om det meste, bliver der allige-vel ryddet op i nogle interne misforstå-elser eller fejlinformationer. De storelinier bliver lagt, og formanden får kon-gressens opbakning. Det er en godting inden overenskomstforhandlin-gerne….

Vera SandbyHansen inspireretaf kongressen:Denne gang skalder nok arbejdesekstra for at be-vare reallønnen

Mette Schmidt er vejleder på Byskolen og Lilleskolen. Her drøfter hunerhvervspraktik med Isabella, Line Marie og Frederik. Mette har væ-ret vejleder siden 2002 og fuldtids fra 2003. Hun er pt. i gang medbørne-unge rådgiveruddannelsen på Den sociale Højskole.


Pædagogisk IT-vejleder LoneRasmussen skriver om, hvordan det går med at fågang i de nye interaktive tavler eller Smartboards på Skolen ved Gurrevej.Fokus på specialundervisning er der også, og derfor er det bl.a. på program-met på Helsingør Lærerforenings TR-kursus i januar.I februarnummeret fremhæver KS medlem i Fredensborg Lærerkreds, Annet-te Hansen Jacobsen, også, hvad vi skal være opmærksomme på, når det gælderspecialundervisning

Læs i næste nummer

Det bliver interessant, men også kræ-vende. Som lærer er man jo gearet tiludvikling hele tiden, men nu drejerdet sig pludselig om afvikling, og deter noget af en menneskelig udfor-dring.Der er ingen tvivl om at den sidste ju-leafslutning bliver rigtig hyggelig ogbevægende, selvom følelserne sidderuden på tøjet, og der ikke er langt fralatter til gråd. Man rykker sammen ikrisesituationer. Men vi må erkende,at vi går den sværeste tid i møde. Detvar rigtig hårdt at vente på beskeden,hårdt at få den, og hårdt at opleve atvære politisk kastebold i et spil, vi in-gen indflydelse havde på og ikke kun-ne begå os i. Men at finde udvikling iafvikling er altså en udfordring, ogfor mig betyder det enormt meget, atvi kan gøre det med værdighed, og jegvil gøre alt, hvad jeg kan for at fåbørn og kolleger sendt godt af sted,lover Maja.

Ros til kollegerneDerfor arbejder lærerne også fagligt påat opdatere børnene maximalt, så dekan begår sig på de nye skoler, og påskolens hjemmeside skal man kiggelangt efter indlæg om skolelukningenssørgelige konsekvenser. Nu kiggerman fremad ikke bare fagligt, men og-så oplevelsesmæssigt og socialt medgode positive tiltag for børnene.- Jeg er stolt af mine kolleger. De harhaft styr på tingene og har taget for-ældre og børn i hånden og hjulpetdem gennem denne svære tid. De harpåtaget sig et stort ekstraarbejde,som politikerne har påført os, og valgtat være positive udadtil. De fortjenerstor ros og anerkendelse for deres ind-sats, lyder Maja Gottlieb Rahmers ufor-beholdne ros til kollegerne og mener, atder nok også er andre i systemet, derskylder noget på den led.

Borgmesteren, Jo-hannes Hecht-Niel-sen (V), som var op-havsmanden til luk-ningen af skolen,var på besøg. Menend ikke børnenesbønner, appeller,skilte, bannere ogplakater fik ham tilat ændre mening.„Gode miner til sletspil“, kunne manfristes til at kaldebilledet


Initiativer fra Ungepakken på Undervisningsministeriets område• Alle 15-17-årige skal følge deres uddannelsesplan. Kommunen skal sikre,

at den efterleves. Den unge skal naturligvis kunne ændre sine fremtidspla-ner, og uddannelsesplanen kan løbende tilpasses og justeres. Men det skalvære et bevidst valg.

• Uddannelsesplanen kan indeholde andre udviklende aktiviteter end egent-lig uddannelse, eksempelvis beskæftigelse, virksomhedspraktik, højskoleeller udlandsophold, frivilligt arbejde, særlige talentudviklingsforløb (herunder elitesport, musik mv.) eller alternative undervisnings- eller beskæf-tigelsesforløb, der efter en konkret drøftelse er aftalt mellem den unge,forældrene og kommunen i uddannelsesplanen.

• Børnefamilieydelsen omlægges til en ungeydelse for de 15-17-årige.Kommunen kan stoppe udbetalingen af ungeydelsen, hvis den unge ikkefølger uddannelsesplanen, og hvis forældrene og den unge ikke samarbej-der om udarbejdelsen af uddannelsesplanen. Børnefamilieydelsen udgør2.558 kr. pr. kvartal i 2009. Ungeydelsen vil være på samme niveau.

• Unge skal kunne få vejledning døgnet rundt: De kan ringe til en vejleder-hotline, som er åben hver dag fra kl. 8.00 til 22.00, og de kan få hjælpgennem chat, sms eller andre virtuelle redskaber.

• Hver ung skal følges tæt, så en lampe blinker rødt, hvis en elev falder fraen uddannelse. Administrative databaser skal kunne samkøres i en unge-database.

• Fremover vurderes alle unges uddannelsesparathed før optagelse på enungdomsuddannelse. Nogle unge har behov for afklaring af, om de vil kun-ne gennemføre en ønsket uddannelse. De unge skal have mulighed for ensådan afklaring, allerede mens de endnu går i skole.

• Kommunen skal støtte op om unge, der er i risiko for at falde fra deresuddannelse, bl.a. med mentorstøtte.

• 10. klasse som begyndelsen på en erhvervsuddannelse.

(Der er i alt 25 initiativer på Undervisningsministeriets område og 13 påBeskæftigelsesministeriets område)

Jens ChristyJens Christy blev leder af UU Øresund i 2009,hvor han afløste Peter Arhnung, der netop ervendt tilbage til Helsingør, nu som leder på Bo-rupgårdskolen.Jens Christy var en del år lærer på Tikøb Skole,hvor han også var TR.Senere var han med til - også som lærer og TR -at starte 10.kl. skolen, men blev i 2000 skolele-der på Røde Kors’ skole i asylcenteret i Sand-holmlejren. Det kunne han dog kun holde ud i 13måneder, fordi han på flere måder fandt forhol-dene for eleverne uacceptable. I stedet blev hanafdelingsleder på Ungdomsskolen i Helsingørmed ansvar for undervisningsafdelingen. Aften-arbejdet kom dog til at fylde vel rigeligt, og han savnede også at undervise, såhan fandt en ideel kombination på den Helsinge Skole, hvor han som vicerkunne kombinere ledelsesfunktion med undervisning i fem år, indtil han altsåafløste Peter Arhnung på UU Øresund for 1½ år siden

UU-Øresund”Ungdommens Uddannelsesvejled-ning Øresund”, i daglig tale blot kaldtUU-Øresund, er et af de 47 eksiste-rende UU-centre i landet. Det blev tili 2004 i samarbejde med Helsingør,Karlebo og Fredensborg-Humlebækog fungerer nu efter kommunesam-menlægningen som et fællesprojektmellem Helsingør og Fredensborgmed det erklærede formål at styrkeuddannelsesvejledningen generelt ogisær styrke arbejdet for, at flere ungefår en uddannelse. Organisationen hartil huse samme sted som 10.kl.skolenpå Rasmus Knudsensvej i Helsingør,hvor lederen; Jens Christy, admini-strationen og 6-7 af de 27 fuldtidsan-satte vejledere, hvoraf kun 3 ermænd, har kontorer. Vejlederne betje-ner typisk et par skoler, hvor de allesteder har eget kontor arvet fra degamle skolevejledere. De fleste afvejlederne har stadig en lærerbag-grund, men andre faggrupper, bl.a. so-cialrådgivere er også repræsenteret.Det kræver en diplomuddannelse fraen professionshøjskole at blive vejle-der, men da det kniber med at få besatstillingerne, giver UU-Øresund tid tiluddannelsen sideløbende med vejled-ningsarbejdet. De er lønnede somkonsulenter og budgetudgiften pr. an-sat vejleder ligger på ca. 483.00 incl.pensionsindbetalinger o.a., hvor dettilsvarende tal for almindelige lærereer kr.423.000.Vejledningen i grundskolen gives på7.-10. klasse efter de seneste lovæn-dringer i august 2010. Men UU’smålgruppe rækker op til det fyldte25. år. Unge der ikke har gennemførten ungdomsuddannelse, kan få indivi-

duel vejledning. Fokus lægges i sær-lig grad på unge der har svært ved atkomme i gang, eller på anden mådehar særligt behov for vejledning. Medungepakkerne følger fra 1.1.2011 nyeopgaver omkring uddannelsesparat-hedsvurdering i 9. og 10. klasse, ogpligt til at følge en uddannelsesplanfor alle 15-17 årige. UU-Øresund va-retager samtidig vejledningen af alleelever i specialklasser og specialsko-ler. Som en særlig aftale står vejle-derne i UU-Øresund for UEA-under-visningen i folkeskolerne. Dennestarter med 12 lektioner i 6. klasse.

Pt. arbejdes der på UU-Øresund på atoprette vejlederteam organiseret geo-grafisk efter skoledistrikter for atklæde vejlederne bedre på fagligt bl.a.til at implementere den omfattende”Ungepakke” (se hosstående), hvoref-ter indsatsen især skal koncentreresomkring den gruppe af unge, ca. 30 %af en årgang, der skal støttes og moti-veres for at komme i gang med en ud-dannelse.De nøjagtige tal kendes ikke endnu,men er på vej. Jens Christy vurdererat antallet af unge der i vores områdefår en uddannelse er ca. 83% i Hel-singør og 85% i Fredensborg. Måletmed ungepakken og den halve mia.,der over en årrække bruges til formå-let er at øge procenten på landsbasistil 95.En udfordring der også står skrevetmed flammeskift over UU-Øresundsarbejde, hvor man ifølge Jens Christyer helt klar over, at det ikke er de før-ste 5%, der er de sværeste at nå, mende sidste fra 90 til 95%.

pirarbejdet. I dag hedder det ikke mere„egnet“, men „uddannelsesparat“, hvadenten man skal have en gymnasial elleren erhvervsuddannelse. Det er nu bleveten opgave for vejlederne, der - selvfølge-lig efter at have lyttet til skolen og lærer-ne – foretager vurderingen og sender af-gørelsen videre i systemet. Det kræverressourcer og lidt ekstra har man fåetoven i hatten, men størsteparten af dennødvendige tid findes ved, at vejlednin-gen på 6. klassetrin er fjernet som kom-pensation for vejledernes nye opgave.- Problemet er, at uddannelsesplanenifølge lov og bekendtgørelse skal ind-befatte elevplanen, som skal integre-res i uddannelsesplanen, men nårman på nogle af Helsingørs skolerstadig skriver elevplanerne på papir,hvem skal så skrive dem ind i uddan-nelsesplanen? spørger Jens Christy.Vejlederne skal i hvert fald ikke, og detbliver heller næppe lærerne. Det er dernogle fagpolitiske vinkler på, men sko-lerne bliver nødt til at acceptere etformkrav ril elevplanerne, så de kan ind-passes i en fast skabelon. Dermed erden gamle diskussion blusset op igen.Skolerne måtte selv finde ud af, hvordanman ville tackle problemet. Der har væ-ret frit slag, men det kan der ikke væremere, nu hvor det skal integreres i enstandardiseret landsdækkende uddannel-sesplan. Der foreligger ingen udmeldin-ger fra Ministeriet om, hvordan man hartænkt sig at løse problemet.,-Fra UU Øresund har vi udmeldt tilskolelederne i begge kommuner, atskal vi opfylde loven, hvorefter elev-planerne altså skal indgå i uddannel-sesplanerne, må de udformes elektro-nisk i en fast skabelon, er Jens Christysbud på løsningen af det lidt spegedeproblem.Bortset fra denne detalje hilser han un-gepakken velkommen, for den sætterfokus på området, og man skal gøre alt,hvad man kan for at skaffe de unge enuddannelse. Der var da også bred poli-tisk opbakning til Ungepakken i Folke-tinget. Kun at de unge risikerede unge-ydelsen, hvis de ikke overholdt deresuddannelsesplan blev kun vedtaget medregeringens og Dansk Folkepartis stem-mer. For at 95% af de unge får en ud-dannelse er ambitionen og målet bådepå landsplan og for UU-Øresund.- 95% er vores High Light og står somflammende overskrift for alt vores arbej-de. Det er en samfundsmæssig dagsor-den, men vejledernes motivation ud-springer ikke af, om der bliver nogen tilat betale vores pension.Deres engagement bunder i et oprig-tigt ønske om at give de unge et bedre

liv med de mange flere muligheder detgiver at have en uddannelse. Det erdet, der tænder dem, lyder det medoverbevisning fra Jens Christy.Bølgerne gik højt blandt de game skole-vejledere, da UU Øresund blev etable-ret. De måtte efter en kortvarig over-gangsordning vælge lærer eller vejle-der-jobbet på fuld tid, og ikke så sjæl-dent giver kolleger den dag i dag udtrykfor, hvor godt det var i de gode, gamledage, hvor skolevejlederen altid var enkollega på skolen.Efter Jens Christys bedste vurdering harprofessionaliseringen med fuldtids vej-ledere givet et kvalitetsløft, og vejleder-nes popularitet på skolerne er efter hansvurdering et spørgsmål om, hvor godtman matcher hinanden.- Hvor glade og tilfredse skolerne erfor de prof. vejledere er i høj gradpersonafhængigt både på modtager-og vejleder siden, mener han, menmedgiver, at bagsiden af medaljen kanvære, at den enkelte vejleders tilknyt-ning til den enkelte skole er knap såstærk som tidligere.Det er ingen overdrivelse at påstå, atetableringen af UU Øresund var et afBjarne Pedersens hjertebørn, og redak-tøren mindes næsten rørt hans superop-timistiske tale ved indvielsen. Karakte-ristisk er det da også, at Bjarne Peder-sen fortsat kommer til bestyrelsesmø-derne i UU-Øresund, selvom han nu erblevet kommunaldirektør.Redaktøren spørger naturligvis som alleandre reportere, om optimismen harvist sig berettiget: Er der flere i UUØresunds område, der får en uddannelsenu end tidligere?Jens Christy vurderer som nævnt, at bå-de Bjarne Pedersen og ikke mindst deunge har fået valuta for pengene, menkan ikke henvise til noget statistisk be-vis. For han har ganske enkelt ikke talle-ne og nævner som eksempel, at Endrup-skolen i Fredensborg havde opgivet, at46 elever fra en årgang havde afgang fraskole. Jens kunne kun nå frem til 44,men mere overraskende var det, at hanvia det central system fik oplyst at 52 fraårgangen havde tilmeldt sig en ung-domsuddannelse.- Så hvilke tal skal jeg bruge? spørgerhan.Samme usikkerhed har politikerne påChristiansborg haft og håber med unge-pakken at få bedre styr på tallene.- Det bliver alt sammen meget bedreden 1. januar. De nye statistiske op-lysninger kommer til marts, og så vedvi det hele, både i kommunerne og pålandsplan, lyder Jens Christys optimi-stiske håb.

Det drejer sig om at være uddannelsesparat

Bo Foldager er en af de kun tre mænd i UU-Øresund. Han er vejleder påHumlebæk Lilleskole, Baunebjergskolen og Langebjergskolen, hvor han herdrøfter fremtidsudsigterne med Jeppe fra 8. klasse. Bo blev vejleder i som-mers, fordi han havde lyst at prøve noget nyt efter at have været lærer i 10år. Han betegner vejlederjobbet som „fedt“ og har allerede taget det førsteaf de i alt 6 moduler, som uddannelsen består af


De fleste af vores læsere ved, atChristian Saggau er byrådsmedlemi Helsingør for SF, og at han i forri-ge byrådsperiode sad i Børne- Un-geudvalget. Hvad færre nok ved er,at han for tre år siden blev forstan-der på Produktionsskolen Sundet. Ide unge dage studerede han historieog filmvidenskab, men stiftede ogsået par år som vikar på københavn-ske skoler bekendtskab med folke-skolen. I 25 år har han arbejdet ifagbevægelsen, men fik for tre år si-den lyst til at prøve noget nyt ogsøgte så stillingen som forstanderpå Sundet, da den blev opslået.

Produktionsskolen Sundet- Vort mål er at forberede eleven til den helt nødvendige boglige undervisning,der foregår på erhvervsskolerne. Derudover ønsker vi, at vores elever bliverbedre til at bruge sproget på en konstruktiv måde samtidig med, at der sker enøget fortrolighed med det at kunne læse, kommunikere og regne. (citat frahjemmesiden)Skolens målgruppe er unge mellem 16 og 25 år, som ikke er i uddannelse el-ler har et arbejde.Visitationen foretages af UU-Øresund. Elever under 18 år får 616 kr. om ugeni løn. Mens man får 1475 kr. når man er 18 eller derover. Skolen er en selv-ejende institution, hvor byrådsmedlem Erling Hansen er formand, og også Git-te Kondrup sidder i bestyrelsen. Undervisningsministeriet giver ud over ethuslejetilskud kr. 80.000 pr. elev om året, ligesom Helsingør Kommune giveret tilskud til driften på ca. 450.000 årligt. Regeringen har planer om også atspare på landets produktionsskoler25% af eleverne på Sundet kommer fra andre kommuner heraf en del fra Fre-densborg Kommune, som dog uoplyst af hvilken grund ikke har ønsket at støtteskolen trods gentagne henvendelser fra bestyrelsen. Skolen hjælper mellem totredjedele og tre fjerdedele af eleverne i gang med en uddannelse eller et job.

– det er det allervigtigste for Produktionsskolen Sundet at lære eleverne, for som forstan-der Christian Saggau siger:– Hvad hjælper det, at man lærer at skifte bremserne på en bil, hvis man ikke kan omgåsarbejdskammerater og kunder

Opfør Jer ordentligt

Produktionsskolen Sundet liggerpå Fabriksvej i Helsingør somet tilbud til unge mellem 16 og

24 år og har ifølge forstanderen Chri-stian Saggau som sit allervigtigsteformål at lære de unge at opføre sigordentligt, for som han siger:- Hvad hjælper det, at man lærer atskifte bremserne på en bil, hvis manikke kan omgås arbejdskammeraterog kunder.Derfor lægger han og skolens øvrigepersonale stor vægt på faste rammerog få, men vigtige regler, der skaloverholdes. Eksempelvis skal manmøde til tiden, så hvis man som elev

på hjørnet af Klostermosevej og Fa-briksvej indser, at man ikke kan nåfrem til kl. 8.15, kan man lige så godtvende om og indkassere en fraværs-dag, som man ikke må have for mangeaf, hvis man vil undgå at blive smidt udaf vagten. Og hatten af i klassen foreller kommer……og mobilen er kun til udendørsbrug.

Mobning forbudt med stort FMobning er forbudt med stort F, oguden at Chr. Saggau kan give nogenegentlig forklaring på det, så virkermobbeforbudet på produktionsskolen,selvom det kan være et problem i endel klasser i folkeskolen og i samfun-det i øvrigt.- Det er ikke, fordi vi er mere genialeend folkeskolen til at tackle proble-met, men ingen mobber her, og er deroptræk til det, griber kammeratereller værkstedslærerne omgåendeind, fortæller forstanderen ikke udenstolthed, for det er vigtigt, at Produkti-onsskolen er et rart sted at være.Den har plads til 80 elever, men har pt.kun 65, og det er med fuldt overlæg,selvom skolen derved kan siges at gåglip af tilskuddet fra Undervisningsmi-nisteriet på kr. 80.000 pr. elev svaren-de til i alt 1.2 mio.

- Vi vil gerne have plads til de elever,der kommer her i efteråret, og somerfaringsmæssigt er med til at højneniveauet, og vi tillader os også atvære lidt selektive, for der er grænserfor, hvor mange af de rigtig svage, vikan tage os af. Har man et hold med5 ADHD-elever, går det helt i kage,og det er for så vidt mærkeligt, at vikun har ca. 10 elever med indvan-drerbaggrund, men vi vil meget nø-digt have mere end to på sammehold, også for vi har den regel, at derkun bliver talt dansk på skolen, for-klarer Chr. Saggau.Vejledning er naturligvis helt centralt,og det er UU Øresund, hvor Chr. Sag-gau sidder i bestyrelsen, der står forvisiteringen. Det er skolens fremmesteformål, at hjælpe unge ind på arbejds-markedet ved enten at få et arbejdeeller komme ind i et uddannelsesfor-løb, og det gør mellem 2/3 og ¾ afskolens elever. Nogle kommer direktefra a-klasserne og fra 9. og 10. klasse,men de fleste elever er omkring 20 årog går typisk på skolen 7-8 måneder.Når de forlader stedet, skyldes det ikkeulyst ved Produktionsskolen, men at deer kommet i gang med noget andet.

Værkstederne i centrumArbejdet på værkstederne er i cen-

trum, men eleverne kan også efter egetønske eller et direkte pålæg deltage idansk- og matematikkurser, så de bed-re kan begå sig i erhvervsskolernesteoretiske undervisning.Størst søgning har for øjeblikket detpædagogiske værksted, som tiltrækkerde elever, der populært sagt ønsker atarbejde med mennesker herunder ikkemindst børn og unge. På smedeværk-stedet kan man – også du kære læser-få sin bil klargjort til syn og repareretom nødvendigt. Blot må man væreparat til om nødvendigt at undværebilen flere dage. Man står også for atistandsætte 150 cykler som enten skalsælges eller måske køre som bycyk-ler i Helsingør. Skal man have et hegneller stakit op i sin have, kan man ogsåfå et tilbud på det, og træværkstedethar bl.a. også opført scenen til Kron-borg Sommer og lavet mange ting forHelsingør Teater. Køkkenet laver dag-ligt morgenmad og varm middagsmadtil alle elever, men sælger også ud afhuset til private fester og møder oghar fx leveret 250 madpakker tilKronborgløbet. Opgaverne er mangeog varierede. Kuriøst er et hold i gangmed at rense statuen ved MarienlystSlot for grønalger med tandbørster,for arkitekten og statuerne de er sarte.I alt omsætter værkstederne samletfor en lille mio. om året. Man rekla-merer ikke. Alle ordrer, det være sigbåde varer og tjenesteydelser, sælgesvon hörensagen.

Mange har problemer i hjemmeSpørger man Christian Saggau, omårsagen til at for mange unge står istampe, hvad angår arbejds- og uddan-

nelsesmarkedet, henviser han desvær-re ofte til dårlige forhold og mangelpå opbakning i hjemmet. Han kan påstående fod opremse en lang rækkegruopvækkende historier om, hvadforældre kan finde på at udsætte deresbørn for. Det kan folkeskolen ikkegøre meget ved, men helt frifinde den,kan han dog ikke og henviser eksem-pelvis til en dreng på skolen, der godtkunne stave til sit fornavn på to bog-staver, men ikke sit efternavn.- Hvordan kan det gå til, at han hargået 9 år i folkeskolen og kommerud så dårligt funderet?Saggau undrer sig som borger, politi-ker og forstander. Selvom det er ble-vet bedre bl.a. med læseklasser, O-hus, læsevejledere på skolerne, så erder åbenbart et stykke vej endnu.(Herkan redaktøren oplyse, at eleverne iHelsingør faktisk er dygtige læsere -

Lejrskole indgår iprogrammet hvert år

Tekst:Ole Sejer - Fotos: Produktionsskolen Sundet

Køkkenet tilbereder det daglige var-me måltid til alle elever, men påta-ger sig også opgaver ud af huset

herom i et senere nummer)Han kunne også ønske, at folkeskoler-ne var mere opmærksomme på destille elever og deres problemer.

Hash er et problemHash anser han pt. som Produktions-skolens største problem. Omkringhalvdelen af eleverne har røget hashen eller flere gange i ugens løb, og detundrer ham, at det ikke kun er rødder-ne, men også de pæne piger. Proble-mets omfang gik op for han på en nyligafholdt lejrskole, hvor man kommertættere på hinanden end til daglig. Nuarbejder man på skolen på at få depågældende elever til at erkende, at dehar et misbrug, og man har indledt ettæt samarbejde med Misbrugscenteretpå Kongevejen og kommunens sund-hedskoordinator.

Legedag på pædagogisk værksted,som er meget populær


Børne- og kulturdirektør LinaThiden var den 3. og 4. novem-ber sammen med skolechef

Steen Søborg og konsulenterne KimScharff-Olsen og Lone Steensig tilmedarbejdermøder om den nye skole-struktur forårsaget af det faldendebørnetal og den pressede økonomi påde nye sammenlagte skoler: Fredens-borg Skole (AS og FB), HumlebækSkole (BS og HU), Nivå Skole (NC,NØ og KA) og Kokkedal Skole (EGog HO).- Vi vil bl.a. beskrive de rammer, derer sat for videre arbejde med at op-bygge en ny skole, og vi kommerkort ind på baggrunden for beslut-ningen, målsætningerne og en rækkeprincipper, som politikerne har ved-taget for fusionsprocessen, og deref-ter får jeres nye skoleleder lejlighedtil at præsentere sig, sagde Lina Thie-den indledningsvis.Derefter benyttede hun lejligheden tilat takke lærerne for samarbejdet i densvære proces frem mod beslutningenom den nye skolestruktur:

- Trods den til tider ophedede skole-debat med mange modsatrettede in-teresser, påstande og synspunkter,har I forstået at holde jer uden fordebatten. I har ikke været part i densag. I har holdt hovedet koldt i pro-cessen, og det vil komme jer til gode iden fusionsproces, vi nu skal i gangmed, lovede direktøren.I byrådets udstukne principper for fu-sionen (se hosstående) uddybede Lina

Thieden den ligeværdige funktion så-ledes:- Der skal skabes en ny kultur, pæda-gogik, struktur og organisering afskolen på baggrund af det bedstefra de involverede skoler. Der skalvære tale om en reel funktion og ikkeen ”overtagelse” fra den ene skolesside. Skolerne skal altså gøre redefor, hvordan de vil sikre dette, blevdet pointeret.

Enhver udvikling eller ændringrummer en mulighed for konfliktFinn Øland, den nye leder på den fusionerede NivåSkole, var forhindret i at deltage i orienteringsmødepå Niverødgårdskolen, da han for lang, lang tid sidenhavde fået lov til at rejse til USA for at forny et fly-vercertifikat. Steen Søborg var stand in og oplæsteFinns tale for forsamlingen.Finn forudså mange udfordringer, ikke kun pædagogi-ske, men også den opgave, der bestod i at få tre skolertil at føle sig som en, og det var måske det sværeste,fordi der lige nu var tre skoler med hver sit kende-tegn.Omkring valg af skolemodel konstaterede Finn, at derlå mange følelser gemt i den problematik.- Vi er os alle bevidste omkring, at enhver udvikling eller ændring også rum-mer en mulighed for konflikt – af den gode fremadrettede slags. Jeg kan ikkeforestille mig, at vi alle er fuldstændig enige om, hvordan den fremtidige sko-le skal se ud. Vi har jo alle vores pædagogiske kæpheste, og vi vil alle gerne for-fægte vores synspunkter, men vi er også professionelle i den forstand, at når be-slutningerne er taget, så fører vi dem ud i livet på en måde, som spejler de stærkekompetencer og den energi, som vil allerede har vist, vi besidder. Uanset hvil-ken organisationsform, vi bekender os til, sker der ændringer af den markanteslags. Opgaven er sammen at arbejde på, at det er de rigtige ændringer i forholdtil opgaven, og at det sker på en kvalificeret måde, konkluderede Finn Øland.

Finn Øland (NC) bliver leder på Nivå Skole, mellemledere bliver Anne-ToveJepsen (KA), Hanne Nyhegn (NØ), John Aagaard Sørensen (KA) Lars Rasmu-sen (NC), Lene Christensen (FB) souschef, Lisbet Foged (NC) og Ulla Berg(NØ). En ledelse på ialt 8 personer: 3 fra NC, 2 fra NØ, 2 fra KA og 1 fra FB

11 skoler bliver til 6 Om den nye skolestruktur i Fredensborg

Fremover bliver der kun en skole i Kokkedal, en i Nivå og to i henholdsvis Fredensborgog Humlebæk

Børne- og kulturdirektør LinaThieden: I har holdt hovedet koldt iprocessen, og det vil komme jer tilgode i den fusionsproces, vi nu skal igang med

- De nuv. skolebestyrelser kan i øvrigtfortsætte perioden ud. Kun på NivåSkole skal der være nyvalg, idet der joher er tale om tre skolebestyrelser, deri givet fald skulle samarbejde, og omlærerteam, der skal organiseres om-kring en årgang, sagde Lina, at det al-lerede var praksis på mange skoler ogfortsatte:- Når lærerteamet samarbejder omårgangen giver det gode mulighederfor deling, dvs. bedre udnyttelse aflærertimerne, så den enkelte elev fårstørst mulig læring. Når der er flerelærere med samme fag omkring sam-me årgang giver det de bedste mulig-heder for faglig sparring og udvik-ling.Omkring kravet om inklusion af elevermed særlige behov, som volder mange

Disse principper er udstukket for rejsen mod de fire nyeskoler

Bobler risikerer at sprænges,så man kan kun håbe, boblen hert.h. holder

Finn Ølands tale blev læst op af sko-lechef Steen Søborg, da Finn varforhindret i at møde op på Niverød-gårdskolen den 4. november, og somdet fremgår af fotoet herunder fra entidligere forside består der ogsået nært, venskabeligt forhold mellemSteen og Finn

Jeg vil gå ydmygt, men beslutsomttil opgavenSelvom nogle tror det, går ikke alt efter Jens Bern-hardts hoved. Han er faktisk til at flytte. I hvert faldfik konen ham overtalt til at gå i Operaen, selvom hanhavde sikret sig billetter til kampen i Parken mellem FCKøbenhavn og Barcelona.Den indledning i velkomsttalen faldt i god jord hosden samlede lærergruppe på den nye FredensborgSkole ved introduktionsmødet med forvaltningen, hvorhan som nyudpeget leder selvsagt fik ordet.For ham var den ultimative udfordring fusionen mellemAsminderød Skole og Fredensborg Skole og at få dennye skole ved Vilhelmsro, hvor første spadestik netop er taget, opført. En stor op-gave, som alle måtte stå sammen om, og Jens Bernhardt lovede at inddrage alle be-rørte og lytte til alle, men alle ville ikke få deres vilje.Han stillede mange initiativer i udsigt, når den samlede ledelse var på plads ognævnte bl.a. cafe-invitation til Asminderød Skole, fællesmøder, visionsmøder,nedsættelse af fusionsudvalg og inddragelse af med-udvalg, elever og skolebesty-relse.- Jeg vil gå ydmygt til opgaven, men også beslutsomt og der vil være plads tilalle synspunkter, men ikke til alle beslutninger. Det bliver en spændende, in-volverende og udfordrende opgave. Lad os tænke stort og lave Danmarksbedste skole og Danmarks bedste arbejdsplads, lød den afsluttende opfordring iJens Bernhardts første tale til det samlede lærerkollegium.

Leder på Fredensborg Skole bliver Jens Bernhardt (FB), Gitte Graatang (HU)souschef, Charlotte Høhenhaug (AS), Helle Funch (FB) og Kim Rammussen(AS). En ledelse på i alt 5 personer: 2 fra FB, 2 fra AS og 1 fra HU



Brug Lokaludvalget og faglig klub idiskussionen om fusionsplanenDet gælder om at involvere flest mulig lærere i processen, hvis de skal føle ejerskab ogmedansvar for deres nye skole påpeger Jørgen Cseh, formand for Fredensborg Lærerkreds

Tidsplan for fusionsproces

Den nye skolestruktur i Fredensborg Kommune er besluttet,og spørgsmålet er nu, hvordan de nye skoler vil organisere sig.Jørgen Cseh, formand for Fredensborg Lærerkreds, mener -som DLF i øvrigt - at 0. til 9. klasseskoler er at foretrække,bl.a. fordi eleverne undgår et eller flere skift, som erfarings-mæssigt især går ud over de svage elever, ligesom det sikrergod faglig sammenhæng. Endvidere har den gode danske tradi-tion med eleverne samlet fra 0.-9. klasse været med til at fremmeet nært forhold medarbejdere, elever og forældre imellem. Derfindes ikke forskningsmæssige begrundelser for, at denne opde-ling giver bedre kvalitet i undervisningen. Flere lande er pågrund af dårlige erfaringer på vej væk fra denne opdeling – bl.a.Finland og England. Han medgiver dog, at en opdeling af ele-verne i eksempelvis en ind- og udskoling kan være medvirkendetil at fremme en socialt afvejet elevsammensætning på skolerne(matriklerne).Han fremhæver især to måder for lærerne at få indflydelse påden fusionsplan, der skal være færdig til politisk godkendelsemidt i februar: Via lokaludvalget og faglig klub. Men det gæl-der også om at få lærerrepræsentanterne i skolebestyrelsengodt klædt på, idet de sammenbragte skolebestyrelser vil ståstærkt, hvis de kan fremsende et enigt forslag til en fusions-plan.Lokaludvalget, som i andrekommuner benævnes som A-MED, består af en A-side medledelsen og en B-side med med-arbejderne. Sikkerhedsrepræ-sentant og tillidsrepræsentant erfødte medlemmer af Lokalud-valget, og derudover kan medar-bejderne på skolerne efter lokalafgørelse vælge flere medlem-mer til B-siden. Lokaludvalgeter altså et formelt organ, derved hjælp af fælles aftalte ret-ningslinjer kan få stor indflydel-se på skolens hverdag.Det er naturligvis også oplagt atdrøfte fusionsplanen i fagligklub, og Kredsstyrelsen vil i denkommende tid deltage i fagligklubs fællesmøder på de fire,

nye skoler og har positive erfaringer med fremmødet, når fu-sionen har været på dagsordenen.Fusionsudvalgene er i øjeblikket ved at blive nedsat, og herpeger Jørgen Cseh på betydningen af, at det er lærerne, dervælger de lærere, der skal sidde i fusionsudvalgene. Informa-tion og diskussion kan også ske i Pædagogisk Råd, for detgælder om at involvere flest mulig lærere i processen, hvisde skal føle ejerskab og medansvar for deres nye skole,Det allervigtigste er åbenhed i fusionsprocessen, og det eralfa og omega for Jørgen Cseh, som da også roser kommu-nen for, at åbenhed netop hidtil har kendetegnet skoledebat-ten i Fredensborg, og han fremhæver referencegruppen, hvorhan som kredsformand sammen med skolechef Steen Sø-borg kan følge processen på allernærmeste hold som et ek-sempel på kommunens gode vilje til åbenhed omkring dennye skolestruktur.For ikke at belaste lærerne yderligere i forbindelse med dekommende fusioner, er det vigtigt, at lærerne ikke oveni skalfrygte for deres job. Derfor har Fredensborg Lærerkreds enjobgaranti på ønskesedlen og har netop afholdt møde medborgmester Thomas Lykke Pedersen om muligheden for atfå en sådan garanti. Kredsen er overbevist om, at de midlerman ønsker at spare i forbindelse med fusionerne, kan findesved naturlig afgang. Man skal desuden være opmærksom på,at der skal bruges en del tid til møder og arrangementer iforbindelse med fusionerne. Opgaver der ikke er afsat tid tili opgaveoversigterne for indeværende skoleår. Den tid kunneafspadseres i forbindelse med næste skoleår og være med tilat skabe jobs.Endelig har kommunen en målsætning om at komme tilbagepå det vejledende timetal senest i 2013, hvilket også vil kræ-ve flere lærerkræfter.Som det fremgår af interviewet side 18 er borgmesteren po-sitiv over for ønsket, men vil have tallene nøje gransket, førhan giver sit tilsagn.

Jørgen Cseh tv. udgør sammenmed skolechef Steen Søborg th. re-ferencegruppen. Her til møde pårådhuset med samtlige TR

Skolen skal ikke skabes efter min,men vores planKokkedalsskolens nyudnævnte leder, Kirsten Birk-ving, indrømmede, at hun var noget nervøs i situatio-nen, men gjorde det nu heller ikke nemmere for sigselv ved at improvisere uden talepapir.Hun havde arbejdet i området i stort set hele sit ar-bejdsliv, men havde aldrig haft nogen forestilling omat Egedalsskolen og Holmegårdsskolen skulle blive enskole, selvom der mange gange havde været optræk tildet.- Men nu er vi her. Jeg er spændt og ydmyg, men vedat vi har en flok meget dedikerede medarbejdere iden nye skole, som ikke skal skabes efter min, men vores plan og for elever-nes skyld skal vi ned i detaljen, hvor kvaliteten findes.Fusionen er en proces, jeg skal stå i spidsen for, men de af jer, der kendermig, ved, at jeg aldrig gør det alene. Jeg har dyb respekt for alt det, I alle levererhver eneste dag og vil medtænke det i processen, lovede hun.Og i gang ville Kirsten Birkving med det samme og kunne fortælle, at hun allere-de havde aftalt møder med lokaludvalgene på begge de gamle skoler ugen efter,for det var samarbejdsorganer, der så absolut skulle inddrages, og der skulle ned-sættes projektgrupper til at planlægge fusioneringen.- Vi har kun et mål, og det er, at vi her i Kokkedal skal lave en superskole, derkan lægge alle de andre end. Det tror de ikke, vi kan, men jeg ved, vi kan, ogmed åbenhed og ærlighed kommer man langt. Lidt nervøs foran så mange erjeg som sagt, men I ser da meget søde ud, sluttede hun, hvortil det fra salen i alfredsommelighed lød: man skal ikke skue hunden på hårene.

Kirsten Birkving (EG) bliver leder af Kokkedal Skole. Mellemledere bliverAnn-Mette Ryge (HO), Helle B. Jensen (EG) souschef, Lisbeth K. Jensen (EG),Niklas Winstén (EG) og Susanne Kiær Katz (HO). En ledelse på i alt 6 perso-ner, 4 fra EG og 2 fra HO

elever, forældre og lærere store proble-mer, blev teksten udlagt således:- Princippet understøtter målet om,at færre elever skal ekskluderes tildyre specialskoletilbud. Det er no-get skolerne i forvejen er rigtig dyg-tige til, hvilket også underbygges afde uddannelsestiltag der er omkringAKT-området, lød de rosende ord.De fire skolers fusionsplaner skal fore-lægges til godkendelse i Børne- ogskoleudvalget medio februar, og direk-tøren kunne love lærerne på de 4 sko-ler, at de på forskellig vis ville bliveinddraget i tilblivelsen. Hvordan blevbl.a. Drøftet på ”Kickoff arrangemen-tet“ for de nye ledelsesteam den 22.-23. nov. Nogle ting ville blive afklaretlokalt, mens andre ting skulle afklarescentralt.Inden lærerne blev sat til gruppearbej-det om en prioritering af det vigtigsteved skolefusionen, udbad Lina Thie-den sig på samtlige fire skoler til storforbløffelse spørgsmål gentagne gan-ge. Forbløffelsen skyldtes, at der påforhånd via skolernes ledelse var ble-vet udmeldt, at det drejede sig om etorienteringsmøde og ikke et diskussi-onsmøde. Så spørgelysten var ikkestor blandt lærerne, der ellers ikke ple-jer at være mundlamme. Kun på Baune-bjergskolen var der en del spørgsmål,som direktøren svarede udmærket på, idet omfang hun kunne. Lærerne bekla-gede bl.a., at man på mødedatoen kunkendte den kommende leder, men ikkehele ledelsen. Når man betænker, atskuffelsen på Baunebjergskolen, daden samlede ledelse blev offentlig-gjort, var så stor, at man overvejede atnedlægge arbejdet, var det nok strate-gisk klogt, at man ventede en goduges tid med den offentliggørelse.

Opgaven er at skabe noget, allebliver glade forPå orienteringsmødet på Baunebjergskolen, satte nyHumlebæk Skoles leder, Frank Jensen, ord på, hvadder kunne karakterisere ham selv. Han lagde vægt pååbenhed og imødekommenhed og på at skabe en godarbejdsplads med godt kollegaskab, og så var det vig-tigt for ham, at der var stor kvalitet i det, man lavede,og at man var ambitiøs på elevernes vegne og sam-men skabte gode resultater, som alle kunne værestolte af.Han var helt på det rene med, at det var en stor om-væltning at skulle forholde sig til en ny leder, somkollegerne på Baunebjergskolen jo skulle, men lovede at de ville få både tidog rum til at finde sig til rette med ham som leder.Med en ny struktur ville mange nok komme til at savne noget, de havde mistet,så opgaven var at skabe noget alle blev glade for og for at nå målet, måtte manforsøge at løfte sig op over de personlige konsekvenser.- Hver især må vi fokusere på, hvordan vi laver den bedste skole for allevores elever. Det er ikke nemt, men nødvendigt, for at vi sammen kan lave no-get nyt og godt. Når det lykkes for mig selv at fastholde det fokus og et øje-blik tillader mig at slippe, hvad jeg mister, glæder jeg mig oprigtigt til denspændende opgave, det er at skabe en ny skole på de præmisser, der er os gi-vet, sluttede Frank Jensen forventningsfuld af.

Frank Jensen (HU) bliver leder på Humlebæk Skole. Mellemledere bliverMette Herdel (HU), Henrik Schmidt (HU), Jan Niemeier (HU) souschef, PeterJannerup (BS). En ledelse på 5 personer i alt: 4 fra HU og 1 fra BS

Der er blevet plads til alle mellemle-dere, også de her tre glade fra HU:Henrik Schmidt, Jan Niemeier ogMette Herdel.Jens Raahauge (HO) fratræder, An-ne Lollike (NC)går på pension, ogLars Kyndesen (AS) bliver seniorkon-sulent i Skoleafdelingen

Tekst og foto: Ole Sejer


Hvad er det vigtigste i fusionsprocessenVi har spurgt tillidsrepræsentanterne på de 9 berørte skoler, som nu bliver til 4

Implementeringnen af den nye skolestruuktur i Fredensbog Kommune: 11 skoler bliver til 6

Lars Lindstrøm, TR på Nivå Centralskole:Set ud fra et medarbejdersyn er det vig-tigste, at medarbejderne høres og tagesmed på råd gennem hele fusionsproces-sen. Flere medarbejdere er af den opfat-telse, at beslutningen om en faseopdeltskole frem for en enhedsskole fra 0.-9.klasse allerede er besluttet i den nye le-delse. Hvis denne holdning skal gøres tilskamme, er det nødvendigt, at medarbej-derne reelt tages med på råd.

Steffen Kjær Petersen, TR på Holmegårdsskolen:Åbenhed/kommunikation, involvering -alle ved hvornår, hvad foregår på et klartog entydigt grundlag - alle høres, delta-ger og føler ‘ejerskab’ (dødssygt udtryk).Accept af at ‘Fusion ikke er overtagelse’og ‘Ting tager tid’, altså fusionsproces-sen er ikke afsluttet 1.8.2011.

Nogle af de vigtigste betragtninger i fusi-onsprocessen set fra Humlebæk Skole:- Medarbejderindflydelse- Der skal afsættes de fornødne res-

sourcer i form af tid og økonomi- Der skal være åbenhed og et højt in-

formationsniveau- Alle beholder sit job- Strukturen skal være gennemtænkt og

Torben Florin, TR på Humlebæk Skole:

velovervejet. Med stor grad af medar-bejderindflydelse

Nils Wulf, TR på Asminderød Skole:Det vigtigste for mig er:Jobgaranti-sikkerhed i ansættelsen, ikkenødvendigvis på matriklen.At medarbejderne informeres og høres iog om alt der er muligt.At merarbejdet bliver honoreret på for-nuftig vis, f.eks. som afspadsering næsteår.

Simon Smidt Jensen, TR på Fredensborg Skole:Vi er indstillet på, at fusionen skal bliveen succes. Vi kan se nye og positive mu-ligheder i fusionen. Vores mål er, at dennye Fredensborg Skole skal være en fan-tastisk arbejdsplads.

Annette Hansen-Jacobsen, TR på Egedalsskolen:”Ro på!” Rom blev ikke bygget på endag. Der skal være tid for alle til at lytte,tale og føle medansvar. Alle medarbej-dere på HO og EG er blevet pålagt opga-ven at bygge en ny skole på et funda-ment af alle de ting, som vi hver især troreller ved vil skabe den bedste skole til deelever, som vi har her i området. Det ervigtigt, at man ved uenighed ikke står istampe, ej heller dikterer ovenfra, men i

stedet forsøger sig frem, til enhver tid åben for at gå andreveje, hvis de beslutninger man har taget, viser sig uhen-sigtsmæssige.

Merete Roest, som deler TR-posten på Asminderød Skolemed Nils Wulf:

Det er vigtigt, at medarbejderne bliverinddraget i fusionsprocessen, og at derarbejdes i en ramme af åbenhed og ær-lighed. Det er ligeledes vigtigt at sikre,at der bliver ægte medarbejderindflydel-se på de nye matrikler.

Utrygheden og usikkerheden skal elimi-neres eller i hvert fald minimeres, og detopnås bedst ved, at den enkelte medar-bejder får indflydelse på ”Hvad skal derske med mig?” Det skal sikres, at Humle-bæk Skoles nye kultur bliver EN NYEGEN KULTUR , som grundlægges i fæl-lesskab med lærere, forældre, skolebesty-relser, ledelse og elever.

Anne Nielsen, TR på Baunebjergskolen:

Kirsten Steen, TR på Niverødgårdskolen:• Det allervigtigste for mine kollegerer, at alle beholder deres job. Vi var udei en fyringsrunde sidste år, og den sledhårdt på alle, så det ønsker vi ikke at op-leve igen. (Vi føler også, at vi den gangblev lovet, at nu klarede man det hele engang for alle, så vi ikke hvert år skullefrygte for nye runder.)• Det er selvfølgelig også vigtigt, at be-slutningen om faseopdelt - eller lodret-

opdelt-skole tages så hurtigt som muligt, så vi kan komme igang med det praktiske arbejde omkring skolefusionerne.• Det er vigtigt at få afklaret, hvordan tingene skal fungerepå Karlebo Skole fremover. Hvor meget skal der samarbej-des mellem de tre matrikler osv. Kan man overhovedet kal-de tre delskoler, som er beliggende med så stor fysisk af-stand for én skole? Hvor skal den nye leder og souschefbefinde sig til daglig?• Hvis der skal ske klassesammenlægninger, er det vigtigtat få taget hul på det snarest, så det kan blive gjort ordent-ligt.Og hvor ville det hele være meget enklere, hvis alle lærere,elever og ledelse kunne placeres på den samme matrikel. -Det andet er noget rod!

Den længe ventede beslutning om-kring skolestrukturen og udnævnelseaf de nye skolers øverste ledelse iFredensborg Kommune blev endeligvedtaget og udmeldt den 2. november.Der var ingen overraskelser i den for-bindelse.

Intro/præsentationsmøderDer blev afholdt intro/præsentations-møder på de 4 nye bydelsskoler 3.-4.november. Alle medarbejdere kunneher møde deres nye skoleleder og fåmulighed for at gå i dialog med dereskommende kollegaer.Der var dog nogen forvirring om ud-meldingen på de enkelte skoler:Man kunne/måtte ikke stille spørgs-mål på møderne, men skulle sendedem til skolechefen.Men sandelig om ikke skoledirektø-ren på selve mødet spurgte efterspørgsmål? Det var en anelse pinligtfor os medarbejdere med den larmen-de stilhed, der fulgte. Som om vi ikkehavde interesse eller begavelse nok tilat stille spørgsmål. I Nivå ville de rigtig gerne have haftfornøjelsen af deres nye skolelederstilstedeværelse.Som ventet gik dialogen mellem med-arbejderne godt på alle møder. Alledeltagende forsøgte at kaste sig ud idet nye med stor iver.

TR til dialogmøde medforvaltningenAlle skolernes tillidsmænd og damerblev indkaldt til dialogmøde med for-valtningen den 9.november. Mødetsformål var en forventningsafstemningog drøftelse af tillidsrepræsentanter-nes (TR) rolle i fusionsprocessernepå skolerne. Vi fik her mulighed for atmøde Kim Scharff-Olsen, som er envæsentlig og fusionserfaren (!) delta-ger i Projektgruppen. Han orienteredeom det overordnede projektforløb samtorganiseringen af projektets forskelligegrupper.Det var afgjort et ønske fra forvaltnin-gens side, at TR blev bevidstgjort omderes opgave som ressource i forholdtil at arbejde for sagen – dvs. deresrolle som ”katalysator over for dereskollegaer i at se perspektiverne i dennye skole.”Ønsket om rettidig og fyldestgørendeinformation og kommunikation varstort i TR gruppen.Mellem skoler og forvaltning, mel-lem skolerne indbyrdes og mellem deforskellige aktører på den enkelteskole. Ønsket om jobgaranti kom na-turligvis også frem.Mange ønsker, tanker, bekymringer ogopgaver blev nedskrevet i usorteretorden. Der blev talt meget og bestemtlyttet lige så meget. Der var lidt til os

alle at tænke over efter mødet.Mødet var interessant og havde en godsignalværdi.

Et par kaniner i hattenDen 12. november var vi alle til fredagsmorgenmøde for at få informationer omnæste ledelseslag på skolerne, indenoffentliggørelsen ude på lærerværelset.Der var et par kaniner i hatten til enkel-te skoler i den forbindelse, og det vak-te en del undren, at så mange fik mulig-hed for at blive i lederstillinger trodsde ønskede besparelser. Men naturlig-vis godt for dem. Så må vi jo se, hvorder så kan spares.Og nu har vi travlt med at sammenhol-de de forskellige fusionstiltag på sko-lerne.Fusions/sammenlægnings/proces-grupper er blevet nedsat på de 4 nyeskoler efter forskellige modeller.Fælles LU/SU møder afholdes, ogmon ikke også skolebestyrelserne harhaft travlt.

Vi vil gerne have løbende responsPå kredskontoret samler vi informati-onerne forhåbentlig til umiddelbarfordel for vores TR, og på sigt forskolerne, således at gode initiativergenbruges på tværs af kommunen.Husk, at både vi i Kreds 36 og StenSøborg (skolechef) meget gerne vilhave løbende respons, reaktioner, be-kymringer og stemningsbilleder frade enkelte skoler tilsendt – direkteeller gennem jeres TR.

Fusionsprocessenskydes i gang

Nyt fra Fredensborg Lærerkreds

Af kredsstyrelsesmedlem Annette Hansen Jacobsen

Fra forvaltningens møde med TR på rådhuset.Tv. proceskonsulent Kim Scharff-Olsen og th.Lone Steensig. De sidder begge i styregruppen

Annette HansenJacobsen:Det vakte en delundren, at såmange fik mulig-hed for at blive ilederstillingertrods de ønskedebesparelser

Fra præsentationmøderne den 3. og4. november. Kolleger fra HumlebækSkole og Baunebjergskolen drøfterderes fælles fremtid


- Det spændende bliver under imple-menteringsprocessen, hvordan man or-ganiser sig på de nye skoler. Om manlaver enhedsskole fra 0.-9. klasse ellerorganiserer sig med fx indskoling,mellemtrin og udskoling. Det har vi fraskoleforligspartierne fuldstændigoverladt til skolernes bestyrelser, le-delse og lærere at drøfte.Overordnet kunne vi have valgt en an-den strategi, så vi i stedet for at sam-menlægge skoler nedlagde nogle, mendet ville give pladsproblemer i nogle afvores bysamfund, vurderer borgmesterThomas Lykke Pedersen og bekræfterpå vores spørgsmål, at årsagen til ved-tagelsen af en ny skolestruktur i kom-munen skal ses på baggrund af, at manfra politisk hold ønsker en stærk folke-skole, som kræver den bedste udnyttel-se af ressourcerne ikke mindst medudsigten til et faldende elevtal i dekommende år. Med den nye strukturhåber man at have sikret, hvad ThomasLykke Pedersen benævner som ”bære-dygtige” skoler, hvor man får mere forpengene, end man får i dag ved at opti-mere skole- og klassestørrelser. Ek-sempelvis har man på Baunebjergsko-len i dag en klasse med kun 11 elever.Det vil vi ikke få i fremtiden, forsikrerThomas Lykke.

Det kan I da ifølge prognoserne godtrisikere på Karlebo Skole, som I harvalgt at beholde med egen daglig le-der, men overordnet underlagt NivåSkole. I Helsingør har man oven i kø-bet med en venstreborgmester beslut-tet at nedlægge Nygård skole, som eraf nogenlunde samme størrelse som

Folkeskolen skal tiltrækkeflere forældreDet er et af motiverne bag den nye skolestruktur i Fredensborg Kommune, og borgme-ster Thomas Lykke Pedersen (A), forstår godt enhedsskolens betydning, men er ikke såbange for den faseopdelte skole med deling på tværs, som han var for 10 år siden


Karlebo Skole, fordi det var for dyrt.- Det kan siges at være en af omkost-ningerne ved at lave brede forlig, mende har dygtige lærere derude, og sko-len er meget afholdt blandt forældrene.Man kan også vende det om og sigesom en forældre gjorde, da jeg var der-ude til et forældremøde, at den enestemåde Karlebo Skole kunne overleve påvar faktisk ved at lægge sig sammenmed Nivå skolerne. Hvis man ikke fusio-nerede nu, ville der om nogle år ikkevære elever nok til en skole i Karlebo,og så ville risikoen for at blive nedlagtblive rigtig stor.

Traditionelt har politikerne ikke vil-let eller turdet udfordre de magtfuldeforældre i Karlebo. Er bevarelsen afskolen en fjer i hatten for dem?- Nej det er ingen velvillig gestus. Deter et politisk valg, for vi syntes, derfortsat skal være en skole derude, oghvis vi frygtede forældrene efter allede ændringer, vi har vedtaget i skole-strukturen, skulle vi slet ikke ændrenoget, og da slet ikke her i Humlebæk,hvor nogle forældre på HumlebækSkole virkelig har været oppe på barri-kaderne for at undgå at blive lagt sam-men med Baunebjergskolen.På et møde på Humlebæk Skole blevjeg beskyldt for ikke at ane, hvad derforegik på skolen, men jeg kunne så for-tælle dem, at jeg i flere omgange varvikar på skolen, mens jeg læste, at minmor havde været skolesekretær i enmenneskealder på skolen, som faktisker en af de skoler, jeg kender aller-bedst, fra mine 25 år i skoleudvalget. Iøvrigt frygter jeg ikke, at flere elever iHumlebæk Skoles distrikt vil skifte tilprivatskolen. Tværtimod, for det indgåri vores erklærede målsætning at få flereforældre i kommunen til at foretrækkefolkeskolen.

Skulle politikerne ikke have ladet etpar ord falde på rette tid og sted om,hvordan de nye ledelser skulle sam-mensættes. I pressen kan man jo læseom de fortørnede lærere på Baune-

bjergskolen, der mister både navn, enafholdt skoleleder og i øvrigt føler sigunderrepræsenteret i den nye ledelse.Temperaturen blandt lærerne på Hol-megårdsskolen er heller ikke så høj?- Vi synes, det lover godt med de ledere,forvaltningen har udpeget, og vi har haftfuldstændig tillid til, at forvaltningen harsammensat de bedste ledelser på sko-lerne, og jeg har forstået, at alle lederepå alle skolerne har været til interviewmed forvaltningens ledelse. Man kunneselvfølgelig også have taget de 4 nye le-dere udefra, men det ville have været endyr løsning.Alt tyder på, at forvaltningen er gået ef-ter at få sammensat de stærkeste ogbedste ledelser på skolerne, også nårdet gælder souscheferne. Det vigtigstefor mig er, at man er udpeget på grund-lag af kvalifikationer og på den baggrunder det i orden, at fx Baunebjergskolenikke har haft nogen præferencestillingfx. ved udpegning af souschef, selvomFrank Jensen jo kommer fra HumlebækSkole.

Erfaringsmæssigt giver det ikke debedste resultater, når en skoleleder erleder på 2 matrikler, som det nu blivertilfældet på en skole i hvert af vores 4bysamfund.- Jamen vi kender da alt til, at det kanvære problematisk at arbejde på 1. sal,mens lederen sidder på 4. sal, så en ty-delig og veldefineret kompetencefor-deling mellem leder og souschef erjeg sikker på, der vil blive taget højdefor på de nye skoler, og ledelsen be-slutter også, hvor skolens hovedkontorskal placeres. Det vil fremgå af fusi-onsplanerne (se side 12), som skalforeligge til politisk behandling midt ifebruar, som også vil beskrive hvilkeklassetrin, der skal undervises på ma-triklerne. Det er nogle af de parametre,vi som politikere vil vurdere under denpolitiske behandling i Børne-skoleud-valget og lur mig, om der ikke vil blivepolitisk diskussion omkring det, selv-om vi har lagt det ud til skolernes afgø-relse.

Lærerforeningen og de kloge siger, atenhedsskolen med ubrudt forløb fra0.-9. klasse er bedst, og det mener so-cialdemokratiet jo også?- Jo, jeg har sådan set også hidtil væretimod den faseopdelte skole med ind-skoling, mellemtrin og udskoling, mentiden er anderledes nu. I pressen harjeg læst om spændende forsøg medforskellige linier i udskolingen, og dethar i den grad øget motivationen hoseleverne, at de selv kan vælge fx.idrætslinie, naturvidenskabelig linie,innovativ linie osv. Vi kunne lave nogettilsvarende. Det ligger skolerne fritfor. Jeg er ikke så bange for en opde-ling på tværs, som jeg var for 10 år si-den.

Lærerteams organiseres omkring enårgang for at få pædagogisk, fagligtog økonomisk rationale.Sådan lyder et af jeres udmeldteprincipper, der kan tolkes som en di-rekte anbefaling af den faseopdelteskole?- Faseopdeling er også et grimt ord,men der kan for mig at se faktisk værenogle positive gevinster ved det. Jegforstår også betydningen af enhedssko-le med et ubrudt forløb fra 0.-9. kl., menhvis skolebestyrelse, ledelse og lærerefx på den nye Humlebæk Skole går foren faseopdelt skole, så vil jeg bakke detop.

I nævner som et princip, at lærerne „ividest muligt omfang“ skal inddra-ges i udarbejdelsen af fusionsplanen.„I videst muligt omfang“ kan jo godtvære ret småt. Burde det ikke værepræciseret?- Det kunne det godt, men vi ville ikkekrænge en procesplan ned over hove-det på de nye skoleledelser. Det måskolerne selv finde ud af, men vi – poli-tikerne – bliver selvfølgelig informeretom, hvordan og i hvilket omfang medar-bejderne har haft mulighed for at med-virke til fusionsplanen, når den bliver

fremlagt og behandlet i Børne-skoleud-valget.

Kan lærerne risikere at få timer påflere matrikler?- Det er op til skolens ledelse at tilret-telægge lærernes timer. Det blanderpolitikerne sig ikke i, men jeg håber daselvfølgelig, at lærernes arbejde bliverplanlagt tilfredsstillende for dem, menjeg vil ikke udelukke, at man som lærerkan komme til at undervise på to ma-trikler. En garanti for, at det ikke vilske, kan man ikke give, når man læggerskoler sammen.

Mange lærere på de berørte skoler erusikre på, hvilke konsekvenser sam-menlægninger får for dem. Noglefrygter ligefrem for deres job, så deter ikke så underligt, at FredensborgLærerkreds gerne vil have en jobga-ranti. Meget tyder på, at det bliver engratis omgang.- Jeg vil ikke love noget, jeg ikke kanholde, men jeg vil gerne citeres for, atjeg er parat til at diskutere en jobgaran-ti med lærerforeningen. På mit initiativskal jeg faktisk drøfte det på et møde imorgen (17. nov. red.). Som sagt viljeg ikke love noget, men umiddelbarter jeg positiv over for sådan en garanti,men jeg vil se tallene først.

Hvad er det allervigtigste i fusions-processen?- At man er tryg ved den proces, vi nuhar sat åbent og ærligt i gang uden bag-tanker. Der er ingen skjulte dagsorde-ner, og jeg synes også vi på god og rig-tig måde har argumenteret for de for-skellige løsninger. Enkelte steder kande måske forekomme lidt specielle,men når så mange politikere skal bliveenige, så bliver det forskelligartedeløsninger, som vi jo også har fået i vo-res fire bysamfund, Jeg ville slet ikkeændre på skolestrukturen, hvis jeg ikketroede på, vi fik et bedre skolevæsen -ikke bare for eleverne, men også for

Mulighed for at genåbne foræl-drebladet „Børn og Unge“Thomas LykkePedersen har haft25 års jubilæum ibyrådet og hansinteresse for fol-keskolen har bl.a.afspejlet sig ved,at han alle årenehar siddet i skole-udvalget.Interessen mani-festerede sig ogsåi, at han var poli-tisk initiativtagertil forældrebladet”Vores Skole”.Det blev til, mens Ole Bergmann varskoledirektør med din udsendte somredaktionel gulvmand.Bladet kom senere til at dække helebørneområdet under navnet ”Børn ogUnge”, som desværre blev sparet væksidste år.- Jeg er ked af, det blev nedlagt, ogjeg håber, vi kan få økonomi til atgenetablere bladet måske i 2012.Det må du gerne citere mig for. Detvar et vigtigt kommunikationsmid-del og et stærkt medie, udtaler borg-mester Thomas Lykke Pedersen

Det politiske forlig om skolestrukturen bygger på disse fem konkrete mål-sætninger:• Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på Undervisningsministeri-

ets vejledende timetal for alle klassetrin senest i 2013.• Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linje-

fagslærere eller lærere med tilsvarende kvalifikationer.• Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere el-

ler lærere med tilsvarende kvalifikationer fra 2013.• 95% af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført

en ungdomsuddannelse.• Folkeskolerne skal have en kvalitet, så flere elever vælger Fredensborg

Kommunes folkeskoler.

Thomas LykkePedersen:Alt tyder på, at for-valtningen er gåetefter at få sammen-sat de stærkeste ogbedste ledelser påskolerne,

Thomas Lykke skrev autografer tileleverne, mens de ventede på, atførste spadestik blev taget til dennye Asminderød Skole, som altsåbliver en del af Fredensborg Skole

Forældrebladetvar et vigtigtkommunikati-onsmiddel og etstært medie

lærerne. Jeg vil benytte lejligheden til atrose både Fredensborg Lærerkreds oglærerne ude på skolerne, som aktivt ogkonstruktivt har været med i processen.Vi har et godt ry udenbys og har ikkesvært ved at få lærere, og at Fredens-borgs skolevæsen fortsat skal være engod arbejdsplads, prioriterer jeg højt.


Ingen ved, hvad der skal ske med Holmegårdssko-len og dens pædagogiske principper nu den bliverunderlagt Egedalsskolen og dennes inspektør, menhvad fremtiden end bringer, så skal du have enkæmpetak.TAK fordi du kender alle Holmegårdsskolens børnved navn.TAK for at du tør tage nogle pædagogiske sværd-slag for at støtte de børn i vores lokalsamfund, derhar brug for ekstra hjælp, så vi alle kan være lige-værdige borgere.TAK for at du ser alle vores børn som menneskerog ikke bare tal og procentfordelinger i kommuna-le regneark.TAK for at du giver de yngste klasser mulighed for at få udeundervisning påKrogerup Avlsgård i Humlebæk, så de både lærer om økologisk dyrkning, mad-lavning og får trænet deres motorik.TAK for at du selv har påtaget dig undervisningstimer, så der på Holmegårdssko-len er råd til en kantine oven i købet med økologisk udbud og til rimelige priser.TAK for at du lærer vores børn at passe på deres skoler og omgivelser, så hær-værk ikke ses på Holmegårdsskolen.Tak for at du med din fysiske tilstedeværelse hos børnene lærer dem glæden vedlæsning og historiefortælling.TAK for at du ser børnene som den vigtigste ressource og hjælper din dygtigelærerstab med at værdiforøge denne ressource hver eneste dag.Tak for at vores børn oplever at have en inspektør, der viser omtanke, indlevelse,forståelse, respekt, empati, lydhørhed, storsind og nærvær nok til, at ungernehar lyst til art give dig et knus, når de møder ind om morgenen.Du er en sjælden gave til vores børn.Tak Jens.

Pernille N. ThomsenPernille er forældre på Holmegårdsskolen, og hendes tak til Jens Raahauge, somredaktøren kan bekræfte i enhver henseende, har været bragt i lokalavisen„Uge-Nyt“ den 9. nov.Jens har med vanlig (galgen) humor takket Pernille for „nekrologen“.

Medlemstallet for pensionerede lære-re er stigende, vi er nu knap 18.000.Til gengæld er antallet af aktive, isærlærerstuderende og nyuddannede kraf-tigt faldende. Tankevækkende.Pensionisterne har egen fraktion,fraktion 4, og er i DLF organiseretmed et medlem af Hovedstyrelsen,Greta Jørgensen, 10 kongresdelege-rede og 4 årsmøderepræsentanter frahver af de 11 ”Forpligtende kredssam-arbejder, FKS”. Én gang om året mø-des alle disse repræsentanter til ori-entering om foreningsarbejdet oggensidig erfaringsudveksling.Hjemme i kredsene er det vidt for-skelligt, hvordan pensionistarbejdetgribes an. I vor kreds har den traditi-onsrige pensionistudflugt én gang omåret, suppleret af vort fortrinlige or-gan, ”Kredsbladet”, været det enkeltemedlems forbindelse til foreningen.Det kunne jeg godt tænke mig at gørenoget ved, så der bliver bedre kontakttil kredsstyrelsen og flere tilbud tilfraktion 4-medlemmerne. Jeg har og-så tænkt mig løbende her i bladet atorientere om, hvad der rører sig påpensionistområdet.Vær opmærksom på de fire seniorkur-ser i 2011:11.-13. juli og 13.-15. juli på Gl.Avernæs18.-20. juli og 20.-22. juli på Skar-rildhusTemaerne kan findes på DLF’s hjem-meside, hvor man også tilmelder sig ifebruar 2011.På samme hjemmeside finder manoplysninger om Nordisk Pensionist-træf, der finder sted 27. juni – 1. juli2011 i Sigtuna, Sverige.Min holdning er den, at man også sompensionist bør ytre sig om, hvad derforegår i folkeskolen - og der er isandhed nok at mene noget om for ti-den! Alle er således meget velkom-men til at henvende sig til mig medideer, spørgsmål og kommentarer.Kontaktoplysninger i kolofonen på si-de 2 i bladet.

Siden strukturdebatten startede i ef-teråret 2009 har Baunebjergskolenværet udsat for en del ubehagelighe-der, fordomme og beskyldninger, bl.a.i pressen og på borgermøde. Vi villenemt kunne tilbagevise dette, især dader er sket så mange positive ændrin-ger, siden Gitte Graatang blev skolensleder i august 2006: klare retningslinjerog konsekvens omkring elevers ad-færd, samtaler med elever, forældre oglærere, fokus på faglighed og trivselmed det til følge, at eksamens- og læse-resultater blev højnet, de resursestær-ke forældre vendte tilbage, og leder-evaluering samt trivselsundersøgelserkom helt i top – bare for at vælge nog-le. Vi valgte at holde frustrationerneinternt , idet vi talte meget om det sam-men. Men da det kommende ledelses-team blev udmeldt, var reaktionernemeget kraftige: Ud over sit navn beva-rer Humlebæk Skole alle sine 4 ledere,mens Baunebjergskolens leder, GitteGraatang, flyttes til Fredensborg Skolefor dér at være souschef, og voressouschef, Peter Jannerup, bliver mel-lemleder. Talen var klar: Hvordan kandet være ligeværdigt med den forde-ling? Et ligestillingsudvalg med 8mænd og 2 kvinder ville man vel næp-pe kalde ligeværdigt?Hvad vil der skemed vores kultur? Spiser den storefisk den lille?Artiklerne i hhv. FAA d. 13/11 og Hel-singør Dagblad d. 16/11 taler derestydelige sprog.Det skal understreges, at BS og HSflere gange har haft et fantastisk sam-arbejde, og det ser vi frem til at ud-bygge. Et fælles skolebestyrelsesmø-de foregik i en særdeles positiv ånd,og alle gav udtryk for, at nu gælder detom at samle kræfterne for at skabeEN GOD SKOLE. Der er nedsat ensammenlægningsgruppe, bestående afden kommende ledelse samt TR og 3lærere fra hver skole, ligesom derholdes fællesmøde i Faglig Klub, såsamarbejdet er godt i gang.

Dynamisk, engageret og handlekraftige leder

Kære Gitte!I mere end fire år har du været vores dynamiske,engagerede og handlekraftige leder, der har kæm-pet for os og for skolen. Elleve skoler skal sam-menlægges til seks i Fredensborg Kommune - ogvi håbede til det sidste, at det var dig, der ogsåfremover skulle være vores leder.Sådan blev det desværre ikke. Du er som skolele-der på Baunebjergskolen i flere omgange løbetmed kommunens bedste skudsmål i APV-undersø-gelser om medarbejdertrivsel og lederevaluerin-ger. Dette er ikke stedet at lufte vores undren over,hvorfor du alligevel blev en af de skoleledere, derikke skulle fortsætte, så vi vil her koncentrere osom at give dig vores største tak for det store arbej-de, du har lagt her.Vi er utroligt kede af at miste dig, men også glade for, at du har været her – forvi har lært utrolig meget af dig og din anerkendende ledelsesstrategi.Først og fremmest var det dig, der lærte os at holde fokus på glæden og stolt-heden over vores arbejde og arbejdsplads. Den ros og anerkendelse, som duhar indført, gør os glade og stolte, og vi har fået et frit og afslappet arbejds-miljø. Hele skolen er som organisation i dag gennemsyret af positive holdnin-ger til hinanden og det, vi laver – og vores psykiske arbejdsmiljø findes næppebedre ret mange andre steder.Du er en ledertype, som man kan hygge sig med og grine sammen med. Ogsamtidig være helt tryg ved, at du også er der, hvis man får problemer. En le-dertype, som altid kan finde tid til en hurtig snak, selv om du har rigtig travlt.Du har formået at opbygge en fællesskabsfølelse på vores skole, og du harskabt energi og fået arbejdsglæden til at vokse hos den enkelte medarbejder.Konceptet ”syv minutter i den syvende himmel” indførte du – og med det blevdet legitimt at rose hinanden og sig selv. Du så nødvendigheden af at profilereskolen og fortælle den gode historie for at komme dens alvorlige imagepro-blem til livs. Hvor var vi stolte, da vi så dig debattere trivsel i TV-Lorry, og davi læste artiklen i Fagbladet Folkeskolen om vores skole.Vi kender dig som et ordentligt og tolerant menneske, der er i stand til at ska-be tryghed omkring sig. Du er tydelig, klar og samtidig ydmyg og lyttende.Din fornemmelse for den enkelte lærers styrkesider er meget fin - og medden har du tilgodeset os hver især, når arbejdsopgaverne skulle fordeles. Dia-logen med dig er åben og ærlig, og du er supergod til at italesætte tvivl, usik-kerhed og uvidenhed, så man kan arbejde med det. Du viger aldrig tilbage forat tage de svære samtaler med kolleger, og vi respekterer din måde at løsekonflikter på. Dit overblik er forbløffende, din stresstærskel høj, og din ar-bejdsevne kolossal. Vi tænker bl.a. på dengang, hvor Baunebjergskolen måttehuse hele mellemtrinnet fra den skimmelsvamp-ramte Asminderød Skole. Duvar suveræn, da du knoklede i døgndrift og i løbet af et par dage fik installeretklasserne til alles tilfredshed. Vi har også sat stor pris på din evne til at få allenye kolleger til at føle sig meget velkomne på skolen fra start. Desuden hardin legendariske økonomiske sans sikret os en moderne rummelig skole - shi-net op overalt med børnekunst og ”voksenkunst” i en smagfuld blanding.Din evne til at strukturere, gennemføre og afslutte de tungere samtaler har iden grad medvirket til at disciplinen er blevet forbedret år for år. Du har delta-get i mange, mange samtaler med elever og forældrene og mødt dem med åben-hed og overskud uden at give køb på de besluttede retningslinjer og principper.Du har sat en ære i at deltage i forældremøderne på de forskellige klassetrin forat vise din interesse for elevernes hverdag, men også for at forældre kunne læ-re dig at kende som skoleleder. Alt det takker vi dig for.Du kan være stolt af at efterlade en velfungerende skole, f.eks. i forhold tileleverne og ikke mindst vores tosprogede elever. Stolt af alt, hvad vi her harnævnt og en hel masse andet, som vi ikke har fået med her. Vi kommer til atsavne dit nærvær og glade smil i vores dagligdag. Du har sat rigtig mange sporog sået lige så mange frø på denne skole, og det er vi dig meget taknemmeligefor. De fodaftryk, du efterlader, bliver svære at udfylde.

De varmeste hilsener fra lærerne på Baunebjergskolen

Gitte Graatang, Baunebjergskolens leder, bliver souchef på Fredensborg Skole

Om Skolefusion Baunebjerg-skolen/Humlebæk Skole

TR Anne Nielsen:Der er nedsat ensammenlægnings-gruppe beståendeaf den kommendeledelse samt TR og3 lærere fra hverskole, så samarbej-det er godt i gang

Pensionisterne elskerderes fagforening

Bjørn Helstrup,årsmøderepræsen-tant, fraktion 4:Også pensionisterbør ytre sig omfolkeskolen, ogder er i sandhednok at mene nogetom for tiden

Kære Jens Raahauge!

Kredsbladet fortsætter, menredaktøren kun til sommerferien

Fra vores helt egen verden:

Et historisk møde. F.v. Annette Hansen-Jacobsen, Nils Wulff, Pille Poulsen,Vera Sandby Hansen og Henning JensenGeneralforsamlingen i Fredensborg Lærerkreds vedtog efter indstillingfra kredsstyrelsen at spare kr. 30.000 på bladets budget 2011. Besparelsenslår igennem med over dobbelt styrke, fordi Helsingør betaler mere end bro-derparten af driften. De nævnte repræsentanter for de to KS’er indstiller atfortsætte samarbejdet om bladet, men kun med 4 årlige numre, hvoraf de tre i2011 udgives i 1. termin, idet redaktøren efter 31 år med skrivemaskine, pcog kamera stopper med indeværende skoleårs udgang, for nu kan det værenok, og man skal kende sin besøgelsestid.


Det var en søndag, hvor vi sadOg skulle spise aftensmad,En flæskesteg med sprøde svær,Kartofler, sovs og tyttebær.Kort sagt, min livret stod på bordet,I hvert fald indtil far tog ordet,

Han sagde stolt: Værsgo’ og spisSæt gaflen i et stykke gris,Og Kalle, du må vælge først,Tag du det stykke, som er størst,Med rigtig mange svær på toppen,Du trænger til lidt sul på kroppen.

Men jeg var blevet bleg og stum,For jeg er fem og langt fra dum,Hvad mente far med ordet gris?Mit blod frøs pludselig til is,Er stegen, tænkte jeg bestyrtet,En stakkels gris, som far har myrdet?

Med skræk i stemmen spurgte jeg:- Far, sig mig, den der flæskesteg,som står på vores middagsbord,Er den et resultat af mord?Så meld dig selv til politiet,Man æder ikke bare liget.

Far råbte, ude af sig selv:- En anden slog det dyr ihjel!Jeg køber aldrig grisekød.Hvis ikke grisen først er død.Jeg burde nok for længst have sagt det:Man spiser grise, som er slagtet.

Gris på gaflen ved juletid?En opfordring, mens julesneen falder hvid: Spis tarteletter juleaften i stedet for flæskesteg

SvinerierJeg skreg: Det er en svinestregAt kalde den en flæskesteg,Hvis det er et uskyldigt dyr,Som har sat livet over styr.Og man har sat dens døde lemmertil salg i Brugsen for en femmer

Far sagde: Ja, det er en skam,Jeg føler med den svinekam,Så lad os ikke spise bøfFra dyr, som godt kan sige øf.Der findes andre lækre retter,Jeg laver hønsetarteletter!

Tekst og illustrationer er lånt fra Anna Libaksnye bog:„Poesi for papfamilier“,som vi varmt kan anbefale som madelgave forvoksne.Udgivet af forlaget Bianco LunoPris kr. 150,-

.Hvad er differentiering?Ifølge Helle Bjerresgård er det vigtigtmed en definition af dette svære be-greb, som ingen helt forstår. Differen-ce betyder forskel, mens at differen-tiere betyder at opdele, tilpasse ellervariere. Når vi taler om undervisning,er der mange muligheder for differen-tiering. Læreren skal differentieresig, undervisningen skal differentieresog eleverne kan differentieres.Differentiering kan ikke stå alene somundervisningsbegreb, og derfor be-skæftiger Helle Bjerresgård sig selv-følgelig med mange sider af læring. Atarbejde med læring, læringslyst og læ-ringsresultater er også at arbejde medbetingelserne for læringsfællesskaber.

LærerpersonlighedenDet er efterhånden anerkendt viden, atden enkeltfaktor, som har størst betyd-ning for læring, er lærerpersonlighe-den. Når eleverne bliver spurgt om,hvad en god lærerpersonlighed er,nævnes disse fire egenskaber:• faglighed og evne til at kommunike-

re sit fag• troværdighed, - man skal være én,

eleverne kan stole på• humor – selvironi• engagementLærerpersonligheden har størst betyd-ning for de svageste elever, som i højgrad klarer sig ved ”at hægte sig” pålærerens energi.

Hvornår er jeg ”mig”, og hvornårer jeg ”læreren”?Helle Bjerresgård mener, at det er me-get vigtigt, at en lærer kan skille sinprivate personlighed fra i undervis-ningssituationen, så man bevidst mø-der eleverne med sin lærerpersonlig-

En spændende og meget engageret inspiratorKirsten Steen, TR på Niverødgårdskolen, skriver om Helle Bjerresgårds foredrag på Sto-re Kursus ”Undervisningsdifferentiering og 29 i klassen!”Hun gav - med baggrund i aktuelle forskningsresultater og egne erfaringer - en spæn-dende vifte af gode ideer til forholdsvis nemme måder at differentiere på

Undervisningsdifferentiering ved Helle Bjerresgård

hed, ellers bliver lærere alt for sårba-re. Det betyder ikke, at man ikke kaninddrage sider af sin private person-lighed som bidrag til undervisningen,hvis det er hensigtsmæssigt. Men detbetyder, at man f.eks. ikke skal starteen time med at sige.: ”Jeg har migræ-ne, så I må altså arbejde selv i denneher time.” eller ”Jeg gider simpelthenikke noget fis i dag!”Man kan meget nemt komme til atdræne en undervisningssituation forenergi uden at ville det alene med sitkropssprog eller en enkelt uheldig be-mærkning, så det gælder om at væreutrolig bevidst om de signaler, mansender til sine elever. Specielt dennonverbale kommunikation, som stårfor omkring 80% af vores kommuni-kation. Det nytter ikke at bilde sineelever ind, at man skal i gang med etspændende emne, hvis man indledermed at falde tungt ned på stolen medet hørligt suk! Kommunikation er ivirkeligheden en hel række valg, somkan være med til at fremme ellermindske forståelsen af det, vi siger.

En god elevEleverne skal selvfølgelig opdrageshjemmefra, men det er vigtigt at gøresig klart, at opdragelsen til at væreskoleelev sker i skolen. Det har der-for også stor betydning, at lærerenklart markerer, at han/hun er den, somstyrer det, der sker i klassen i under-visningen. Det er læreren, som sættergrænserne for, hvad der er acceptabelti klasserummet og for hvilken adfærd,

der fremmer læringen.

Gode læringssituationerDet meste af foredraget handlede om,hvordan man skaber gode læringssitu-ationer, hvor alle elever får mulighedfor at få udbytte af det, som sker. Dif-ferentiering er meget mere end, at læ-reren sørger for forskellige tilgangetil et emne og forskellige niveauer atarbejde på. Differentiering er bl.a., ateleverne indbyrdes lærer at bruge hin-andens evner og samarbejde om detbedst mulige resultat. En meget vigtigpointe er, at forskningen viser, at in-gen dygtige elever, bliver mindre dyg-tige af at arbejde i fællesskaber.Al god undervisning starter ifølgeHelle Bjerresgård med en klar mål-sætning og en tydelig instruktion. Påden måde har lærerens overblik og re-fleksion den allerstørste betydningfor et godt resultat. Hvad er hensigtenmed det, jeg vælger at lade elevernearbejde med, og på hvilken måde kanjeg bedst tilrettelægge forløbet, såmålet nås?

Og hvad så…Efter en indledning med solid teore-tisk baggrundsviden kom Helle Bjer-resgård med rigtig mange eksemplerpå praktiske ideer, som var lige til attage med hjem og bruge. Det er dej-ligt, når teoretisk viden munder ud ipraktiske værktøjer, som alle kan bru-ge og videreudvikle, så de passer tilegen lærerpersonlighed og egen elev-gruppe.

Kirsten Steen:Det er dejligt, nårteoretisk videnmunder ud i prak-tiske værktøjer,som alle kan bru-ge og videreudvik-le

Helle Bjerresgård:Al god undervisning startermed en klar målsætning og entydelig instruktion.

Kredsbladet 5/201024

Jens Raahauge ønsker os glædelig jul med et citat af JeppeÅkjær: Af levende Menneskers døde Tale lærte jeg intet; afdøde Mænds levende Værker lærte jeg alt

Leve de dødeSenilt (jule)budskabHvad laver julenissen, når juleaften eroverstået? Det vitale spørgsmål tagergudbenådede Kim Fupz Aakeson op ien ny julebog, En julehistorie – og såalligevel ikke: Nissen er yt, og han erdet allerede inden juleaften rigtig erbegyndt. Så resten af året må han levesom en slags hjemløs, rodende iskraldespande efter madrester, soven-de på gulve rundt om, tagende altforefaldende arbejde, fx som havenis-sevikar der tramper i folks bede, sombagerekspedient der ikke kan nå opover disken, supermarkedreklameskil-teholder der ikke kan holde menings-løsheden ud og dværgegrotteannoncørder får pip af at sloganråbe 488 gange.Han finder først mening i galskaben,da han møder en senil herre som trorat det her midt i januar allerede er juligen, og som derfor inviterer nissenpå julemiddag. Og det gentager sig såhver aften, året rundt.Lige som julens fødselar, Jesus, for-midlede sit budskab blandt de udstød-te, farisæerne, luderne, tolderne og defremmede, sådan knytter håbet om atfinde en menneskelig mening sig hertil de senile.I en tid hvor den offentlige sektor,som skal yde omsorg og udvikling tilmennesker, i højere og højere gradbliver betragtet som en virksomhedmed gold bundlinjefilosofi, er dette ettankevækkende budskab.

Kontraktpolitik i mørkeForleden kunne jeg, da jeg kørte påarbejde i mørke og dagen derpå kørtehjem fra arbejde i mørke, høre densamme udsendelse i P1, en udsendel-se om New Public Management-filo-sofien i offentlig ledelse. Og herbragte de en historie om en hjemme-hjælper der drog omsorg for en gam-mel dame, som inderligt ønskede atkomme over græsrabatten for at besø-ge et aktivitetscenter med både so-cialt samvær, oplevelser og lidt til ga-nen. Men hjemmehjælperen måtte ik-ke følge hende derover. Denne hand-ling var ikke omfattet af hendes kon-trakt. Hun skulle udøve omsorg ihjemmet. Den gamle kunne sagtens få

sit ønske opfyldt. Hjemmehjælperenskulle blot ringe efter en taxa som såville køre langs græsrabatten til enrundkørsel og tilbage til aktivitetscen-teret, hvor damen så ville blive sat afover for sit hjem. Men hun var fra entid hvor taxakørsel blev forbundetmed ødselhed, så hun valgte ensomhe-den i sin lejlighed.Der er grund til at rette en tak til lilleLars fra Græsted som i sin tid i sin

Kredsbladet udgives af Danmarks Lærer-forenings Kreds 35 og 36:Lærere i Helsingør og FredensborgOplag: 1850 ex.

Ansvh. redaktør: Ole Sejer JørgensenBakken 7, 3050 Humlebæk (Bladets adresse)

Tlf. 49 19 40 52Fax: 49 19 40 52 (efter aftale)E-mail adresse:[email protected]

Deadline nr. /2010:Fredag den 26. novemberUdkommer i uge 8

KREDSBLADET

kommune var pioner i at give folk fritvalg og sætte dem på kontrakt. Og derer grund til at rette en endnu størretak til Anders fra Skjals, som havde enhård barndom i stalden derhjemme ogblev mobbet på gymnasiet i Viborg,for at have raffineret kontraktsyste-met til perfektion.

Glædelig julDette vrangbillede af menneskelig-hed, som end ikke Socialdemokratieti sine grummeste betondage formåe-de, er gennemført af landets friheds-parti. Men de har selvfølgelig ogsåhaft erfaringer at trække på fra den-gang landbruget gik fra at være et dy-reempatisk erhverv til at være kødin-dustri. Det skete da svinene kom påkontrakt.Der er rigtig mange store danske tæn-kere, der har tænkt tanker om menne-skelighed, om sammenhængen mel-lem individets udvikling og fællesska-bets fundamentale betydning for osalle. De to, der kan stå som søjler foren skole der bærer fremtiden i sig, erN.F.S. Grundtvig og Georg Brandes,disse to uforenelige størrelser, somer forenet i folkeskolens tænkning,som forliger elite og folkelighed.Når jeg ser den juhu-filosofi som bre-der sig i den offentlige sektor lige nu,vil jeg derfor ønske en rigtig glædeligjul med et citat af Jeppe Aakjær: Aflevende Menneskers døde Tale lærtejeg intet; af døde Mænds levendeVærker lærte jeg alt. Leve de døde!Hav en glædelig jul!

Senil og kærlig hilsenJens Raahauge

Læs en varm tak til Jens på side 21Jens Raahauge: Tak til lille Lars fraGræsted som i sin tid i sin kommunevar pioner i at give folk frit valg ogsætte dem på kontrakt. Og en endnustørre tak til Anders fra Skjals, somhavde en hård barndom i staldenderhjemme og blev mobbet på gym-nasiet i Viborg, for at have raffineretkontraktsystemet til perfektion.

Jens Raahauge er skoleleder på Holmegårdsskolen, næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion,formand for Dansklærerforeningens Hus A/S og Kredsbladets klummeskriver

Documents

31.årg. Dec. 2010 KREDSBLADET KREDSBLADET · Helsingør, Bo Stampe Rasmussen og næstformand i Helsingør Lærer-forening, Henning Jensen deltog den 15. november i konferen-ce i