4.4 Bogføringsregler

4.4 Bogføringsregler

3. Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails.

2. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen.

1. Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”.

Dato

Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K

’At debitere’ og ’at kreditere’

Hvad er en saldo?

Debetsaldo og kreditsaldo

Beregning af ny saldo & Dobbelt bogholderi

5 bogføringseksempler

Lærebogens farvesystem

Afslut præsentation & Link til video



År: Kontonavn:

Dato

Bilag

Tekst Debet Kredit Saldo D/K

Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres.

900

600

Her anvendes et kontokort

År: Kontonavn:

Dato

Bilag


Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres.

900

600

200

700

1.000

300


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


Hvad er en saldo?

År: Kontonavn:

Dato

Bilag


900Forskellen mellem det beløb,der er bogført i debet og detbeløb, der er bogført i kredit,kaldes kontoens saldo.

900

Hvad er en saldo?

År: Kontonavn:

Dato

Bilag



900

1.500600

Hvad er en saldo?

År: Kontonavn:

Dato

Bilag



900

1.500600

200 1.300

Hvad er en saldo?

År: Kontonavn:

Dato

Bilag



900

1.500600

200 1.300

700 600

Hvad er en saldo?

År: Kontonavn:

Dato

Bilag



900

1.500600

200 1.300

700 600

1.000 400

Hvad er en saldo?

År: Kontonavn:

Dato

Bilag



900

1.500600

200 1.300

700 600

1.000 400

300 700

Hvad er en saldo?

År: Kontonavn:

Dato

Bilag



År: Kontonavn:

Dato

Bilag


Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo.

D900 900


År: Kontonavn:

Dato

Bilag



D

D

900

600

900

1.500


År: Kontonavn:

Dato

Bilag



D

D

D

900

600

900

1.500

200 1.300


År: Kontonavn:

Dato

Bilag



D

D

D

D

900

600

900

1.500

200 1.300

700 600


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


D

D

D

D

KHvis summen i kredit er størst, har kontoen en kreditsaldo.

900

600

900

1.500

200 1.300

700 600

1.000 400


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


D

D

D

D

K

K

Hvis summen i kredit er størst, har kontoen en kreditsaldo.

900

600

900

1.500

200 1.300

700 600

1.000 400

300 700


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


Beregning af ny saldo

År: Kontonavn:

Dato

Bilag


En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.

D

D

Saldoen udgør nu 900 + 600 =1.500 kr. i debet.

600

900

1.500


År: Kontonavn:

Dato

Bilag



D

D

D

Saldoen udgør nu 1.500 + 200 =1.700 kr. i debet.

600

900

1.500

200 1.700


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.

D

D

D

DSaldoen udgør nu 1.700 – 100 =1.600 kr. i debet.

600

900

1.500

200 1.700

100 1.600


År: Kontonavn:

Dato

Bilag



D

D

D

D

D

Saldoen udgør nu 1.600 – 600 =1.000 kr. i debet.

600

900

1.500

200 1.700

100 1.600

600 1.000


År: Kontonavn:

Dato

Bilag



D

D

D

D

D

Saldoen udgør nu 1.000 – 1.000 = 0 kr.(Lad D/K-kolonnen være tom).

600

900

1.500

200 1.700

100 1.600

600 1.000

1.000 0


År: Kontonavn:

Dato

Bilag



År: Kontonavn:

Dato

Bilag


En kreditsaldo bliver størreved at kreditere kontoen.

K

K

Saldoen udgør nu 1.350 + 150 =1.500 kr. i kredit.

150

1.350

1.500


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


En kreditsaldo bliver størreved at kreditere kontoen.

K

K

K

Saldoen udgør nu 1.500 + 400 =1.900 kr. i kredit.

150

1.350

1.500

400 1.900


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


En kreditsaldo bliver mindre ved at debitere kontoen.

K

K

K

Saldoen udgør nu 1.900 – 200 =1.700 i kredit.

150

1.350

1.500

400 1.900

K200 1.700


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


En kreditsaldo bliver mindre ved at debitere kontoen.

K

K

K

Saldoen udgør nu 1.700 – 1.400 =300 kr. i kredit.

150

1.350

1.500

400 1.900

K200 1.700

K1.400 300


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


K

K

K

Saldoen udgør nu 500 – 300 =200 kr. i debet.

150

1.350

1.500

400 1.900

K200 1.700

K1.400 300

D500 200

Læg mærke til at en saldopludselig kan ’skifte side’.


Vigtige regler for bogføring

De fire regler for debitering og kreditering

En konto med debetsaldo:

Saldoen bliver større ved at debitere kontoen.

Saldoen bliver mindre ved at kreditere kontoen.

En konto med kreditsaldo:

Saldoen bliver større ved at kreditere kontoen.

Saldoen bliver mindre ved at debitere kontoen.

Det dobbelte bogholderis princip

Der skal altid være ligevægt i bogføringen

Når virksomheden bogfører et bilag, påvirker det mindst to konti.

Der skal altid bogføres lige meget i debet og kredit.

Det kaldes det dobbelte bogholderis princip.

HUSK

Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.

Det dobbelte bogholderis princip


Rød

Årsregnskab

Omkostnings-konto

(Debetsaldo)

Resultatopgørelse

Debet Kredit

Balance

Debet Kredit

Lokaleomkostninger

Debet Kredit

(Saldo)

Omkostnings-

konti er røde

For eksempel


Grøn

Årsregnskab

Indtægts-konto

(Kreditsaldo)

Resultatopgørelse

Debet Kredit

Balance

Debet Kredit

Indtægtskonti

er grønne

Nettoomsætning

Debet Kredit

(Saldo)

For eksempel


Blå

Årsregnskab

Aktiv-konto

(Debetsaldo)

Resultatopgørelse

Debet Kredit

Balance

Debet Kredit

Inventar

Debet Kredit

(Saldo)

Aktivkonti

er blå

For eksempel


Gul

Årsregnskab

Passiv-konto

(Kreditsaldo)

Resultatopgørelse

Debet Kredit

Balance

Debet Kredit

Egenkapital

Debet Kredit

(Saldo)

Passivkonti

er gule

For eksempel

Rød Grøn Blå Gul

Årsregnskab

Omkostnings-konto

(Debetsaldo)

Indtægts-konto

(Kreditsaldo)

Aktiv-konto

(Debetsaldo)

Passiv-konto

(Kreditsaldo)

Resultatopgørelse

Debet Kredit

Balance

Debet Kredit

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver


År: Kontonavn:

Dato

Bilag


Bogføringseksempler

4. Betaling af husleje

3. Indsat i banken

2. Varesalg

1. Varekøb

5. Køb af computer til kontoret

Afslut præsentationen & Link til video

Eksempel 1


01-09-2011

Eksempel 1

Bankindestående

Debet Kredit

(Saldo)

Bilag 1: Fashion Shoe køber handelsvarer for kr. 15.000 og betaler kontant ved overførsel fra bankkontoen.

Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo.

Bankindeståendet bliver mindre, da der hæves penge på kontoen.


15.000


Se bilaget igen

Bankindestående

Debet Kredit

(Saldo)

Varelageret er også et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har varelagerkontoen en debetsaldo.

Varelageret bliver større, da der købes varer hjem.


15.000

Varelager

Debet Kredit

(Saldo)

15.000

Eksempel 1


Bilag 1: Fashion Shoe køber handelsvarer for kr. 15.000 og betaler kontant ved overførsel fra bankkontoen.

Se bilaget igen

Eksempel 2


01-09-2011

Nettoomsætning

Debet Kredit

(Saldo)

Bilag: Fashion Shoe sælger varer for kr. 25.000 kontant.

Nettoomsætning (varesalg) er en indtægt (en ’grøn’ konto). Derfor har konto for nettoomsætning en kreditsaldo.

Fashion Shoes omsætning større.

En kreditsaldo bliver større ved at kreditere kontoen.

25.000

Eksempel 2


Se bilaget igen

Kassebeholdningen er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kassekontoen en debetsaldo.

Kassebeholdningen bliver større, da der lægges penge i kassen.


Kasse

Debet Kredit

(Saldo)

25.000

Bilag: Fashion Shoe sælger varer for kr. 25.000 kontant.

Nettoomsætning

Debet Kredit

(Saldo)

25.000

Eksempel 2


Se bilaget igen

Eksempel 3


01-09-2011

Kasse

Debet Kredit

(Saldo)

Kassebeholdningen er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kassekontoen en debetsaldo.

Kassebeholdningen bliver mindre, da beløbet tages i kassen.


18.000

Bilag: Fashion Shoe indsætter kr. 18.000 på bankkontoen.Beløbet tages i kassen.

Eksempel 3


Se bilaget igen


Bankindeståendet bliver større, da pengene indsættes i banken.


Bankindestående

Debet Kredit

(Saldo)

18.000

Kasse

Debet Kredit

(Saldo)

18.000

Eksempel 3


Bilag: Fashion Shoe indsætter kr. 18.000 på bankkontoen.Beløbet tages i kassen.

Se bilaget igen

Eksempel 4


01-09-2011

Bankindestående

Debet Kredit

(Saldo)


Bankindeståendet bliver mindre, da beløbet hæves i banken.


12.000

Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 12.000 i husleje.

Eksempel 4


Se bilaget igen

Lokaleomkostninger er en omkostning (en ’rød’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo.

Fashion Shoes lokaleomkostninger bliver større.


Lokaleomkostninger

Debet Kredit

(Saldo)

12.000

Bankindestående

Debet Kredit

(Saldo)

12.000

Eksempel 4


Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 12.000 i husleje.

Se bilaget igen

Eksempel 5


01-09-2011

Bankindestående

Debet Kredit

(Saldo)


Bankindeståendet bliver mindre, da beløbet hæves i banken.


10.000

Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 10.000 for en bærbar computer.

Eksempel 5


Se bilaget igen

Inventar er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har inventarkontoen en debetsaldo.

Inventarbeholdningen bliver større, da der indkøbes en computer.


Inventar

Debet Kredit

(Saldo)

10.000

Bankindestående

Debet Kredit

(Saldo)

10.000

Eksempel 5


Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 10.000 for en bærbar computer.

Se bilaget igen

Video:

Bogføringsreglerne Det dobbelte bogholderis princip


Selvrettende opgaver:

Simulering af resultatopgørelsen Debet og kredit (saldoberegning)

Beregn den nye saldo 50 bilag - vælg selv.

http://fed-eo.systime.dk/index.php?id=411

http://fed-eo.systime.dk/index.php?id=430

Documents

4.4 Bogføringsregler