6242068&filename=Afmærk… · Web viewAktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, ... Ved portaltavler med en tavlehøjde ≤ 3,0 m, ... Eurocode 3: Stålkonstruktioner

PARADIGME FOR UDBUDSPARADIGMER – ENTREPRISEUDBUD ”AFMÆRKNINGSMATERIEL

Vejledning i udarbejdelse af et paradigme (til paradigmeansvarlig)For at gøre det nemmere og hurtigere for den enkelte at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører. Nærværende dokument er et paradigme, der skal danne baggrund for paradigmer til entrepriseudbud.

Opbygning og typografiForrest i hvert udbudsparadigme findes en vejledning i brugen af et paradigme, som det også er vigtigt at kende som paradigmeansvarlig (se næste side).

Et udbudsmateriale består af en række udbudsdokumenter, der samles i ét dokument – SBB – og derfor skal de enkelte dokumenter har samme opbygning og typografi. På den baggrund er udarbejdet dette paradigme, som skal anvendes som udgangspunkt for alle udbudsparadigmer.

Sammenhæng til øvrige paradigmerHvert enkelt paradigme tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder, de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere. Som paradigme-ansvarlig er det vigtigt, at du også forholder dig til de øvrige dokumenter i udbudsmaterialet, da hele rækken af dokumenter skal hænge sammen på tværs.

ÆndringslogForrest i hvert paradigme findes en ændringslog, hvor ændringer og dato for ændringer anføres. Denne log skal også vedligeholdes ved at gamle ændringer slettes, når de forventes at være fuldt implementeret. Som udgangspunkt slettes ændringer, der er mere end to år gamle.

Vær opmærksom på, at hvis paradigmet også findes i en engelsk version, skal der tages stilling til, om denne også skal revideres.

Hvad skal mit paradigme indeholde/ikke indeholdeNærværende paradigme for udbudsparadigmer består af et paradigme for hver type af dokument, der er indeholdt i et udbudsmateriale – og er placeret i den korrekte rækkefølge.

De enkelte paradigmer skal således ikke indeholde hverken forside eller indholdsfortegnelse – disse er kun hæftet på det forreste paradigme – BUT.

Vejledning og ændringslog findes derimod i alle paradigmer, og skal slettes i forbindelse med udarbejdelse af et udbudsmateriale.

DokumentstyringDet røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx SAB - Afvanding) skal skemaet udfyldes af

den paradigmeansvarlige.

Skemaet slettes i forbindelse med udarbejdelse af et projektspecifikt udbud.

Vejledning i brug af paradigmet (til skribent af et udbudsmateriale)

For at gøre det nemmere og hurtigere for dig at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører.

Hele vejledningen er en hjælp til dig og skal naturligvis fjernes, så den ikke optræder i det færdige dokument.

Det er afgørende, at vi meget præcist beskriver vores bestillinger, så det er klart og entydigt, hvad vi ønsker leveret. Ved at opbygge udbudsmaterialet efter en ensartet og genkendelig struktur gør vi hele udbuds-processen lettere både for dig som VD-medarbejder og for vores leverandører.

Paradigmerne tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder samt de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere.

DERFOR SKAL DU ALTID BRUGE PARADIGMER, NÅR DU UDARBEJDER UDBUD!

Du må IKKE hente et tidligere udbud og ”blot” tilpasse det, da det kan være blevet forældet i mellemtiden.For at gøre skriveprocessen lettest mulig for dig, er vejledningen en del af selve paradigmetekstens udseende. De forskellige farver, markeringer og parenteser betyder følgende:

Rød tekst er vejledning til dig. Den kan slettes, når du er klar til det. Den røde tekst SKAL senest fjernes i forbindelse med dokumentets færdiggørelse.

Sort tekst på hvid baggrund er standardtekst, der er gældende for alle entrepriser.Denne tekst må som udgangspunkt IKKE ændres eller slettes. Du skal dog fjerne den, hvis et afsnit eller en tekst overhovedet ikke er relevant for dit udbud.

Sort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt.

Teksten skal ENTEN medtages uændret hhv. fjernes ELLER konkretiseres for den konkrete opgave – se nedenstående forklaring af de to typer parenteser.

Det er vigtigt, at det er hele afsnit, der tildeles den turkis skyggefarve, for at lette redigeringen til sidst. Skyggen skal fremstå som en samlet blok og ikke som i dette afsnit, hvor det kun er linjerne, der er markeret. Hvis man kun giver enkelte ord eller sætninger skyggefarve, virker vejledningen i at fjerne skyggefarven ikke.

Det sikres, at man benytter den rigtige turkis farve ved at vælge typografien ”Turkis skyggefarve” – eller vælge præcis denne farve:

Den turkis skyggefarve beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Al skyggefarve fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> væltet malebøtte (skygge) -> vælg ”ingen farve”.

[En hel tekstblok indrammet af firkantet parentes] betyder, at du udelukkende skal tage stilling til, om teksten skal med eller ej. Ordlyden indenfor parentesen må som udgangspunkt ikke ændres.

Den firkantede parentes beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Alle parenteser fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter [ -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter ] -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

En tekstblok <hvor en del af teksten er indrammet af en kantet parentes> betyder, at du SKAL skrive en opgavespecifik tekst her – fx et tidsrum.

Den kantede parentes benyttes også i links til internettet og kan derfor ikke fjernes som beskrevet ovenfor. De skal fjernes enkeltvis.

Hvis der er behov for at tilføje tekst, der ikke fremgår af paradigmet, SKAL denne tekst markeres med gul fremhævning i udkast til udbudsmateriale.

For at gøre arbejdet så let som muligt for dig og sikre et færdigt dokument uden fejl, bør du gå frem i denne rækkefølge:

1. Læs denne vejledning igennem hver gang, også selvom du mener, du kan huske, hvad der står. Skriv den eventuelt ud.

2. Lav ét samlet dokument – SBB – for alle dokumenter.

3. Aktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, så du ikke ser ændringerne, men kun det færdige dokument. Ændringerne kan altid kaldes frem, hvis du får brug for det.

4. Fjern de afsnit i dokumentet, der ikke er relevante for dit udbud.

5. Tag stilling til tekst med turkis skyggefarve – med enten [firkantede] eller <kantede> parenteser.

6. Tilføj tekst, hvis det er påkrævet. Marker den med gul tekstfremhævningsfarve.

7. Slet rød tekst, når du er sikker på, at vejledningen er forstået. Du kan kalde teksten frem igen, så længe du ikke har ”accepteret” ændringerne i Word.

8. Læs dokumentet omhyggeligt igennem. Hænger det hele sammen?

9. Først NÅR BÅDE DU OG DEN DOKUMENTANSVARLIGE er sikre på, at alt er korrekt og kan forstås entydigt af leverandøren, må du gå videre til punkt 9.

10. ”Accepter alle ændringer”, fjern de blå og gule markeringer og gør al tekst sort. Slå ændrings-funktionen fra.

Det røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx Afvanding) skal skemaet udfyldes af den

paradigmeansvarlige.

Skemaet slettes, når du har udarbejdet et projektspecifikt dokument.

Opdager du fejl i paradigmet eller har du forslag til forbedringer, så skal du kontakte den paradigme-ansvarlige enhed eller netværk. Ændringer skal godkendes iht.” Proceduren for Drift af udbudsparadigmer

Ændringslog for paradigmeDer vises kun ændringer, der går op til 5 år tilbage. Alle tidligere ændringer må forventes at være implementeret. Ændringslog kan med fordel fjernes inden du går i gang med at udarbejde SBB.

Vær opmærksom på, at hvis paradigmet også findes i en engelsk version, skal der tages stilling til, om denne også skal revideres.

Såfremt ændringslog for tidligere revisioner ønskes til gennemsyn kontaktes <link til paradigmeansvarliges mailadresse indsættes>.

I teksten er anvendt forkortelsen VRG = Vejreglernes paradigmer.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Dato Ændring Baggrund28.08.2017 Foreløbig udgave til anvendelse i udbud, men der vil løbende

komme ændringer, idet VD er ved at omlægge til 3D mv./CSLP

21.09.2017 Uploadet på leverandørportalen. Der vil løbende ske opdatering.

/CSLP

Side 5 af 51

SAB - Afmærkningsmateriale <Entreprisenummer>

AfmærkningsmaterielIndtil der foreligger en ny AAB under vejreglerne anføres nedennævnte:Særlig arbejdsbeskrivelse er supplerende bestemmelser til Fælles for vejudstyr – AAB, og erstatter Afmærkningsmateriel – AAB, dateret den 01.05.2011.

Tekst med grå baggrund er revideret AAB tekst fra vejreglernes ”Afmærkningsmateriel – AAB”. Når den nugældende AAB på vejreglerne (som er aflyst i dette udbud) erstattes med den reviderede version, skal tekst på grå baggrund efterkontrolleres (at vejreglerne ikke har slettet eller ændret noget). Grå farve fjernes inden udbud.

Specifikke forudsætninger for entreprisen, må kun skrives under kapitel 1, der må ikke tilføjes krav under de andre kapitler.

Nærværende SAB er gældende for både TE, HE og FE og tekst skal ikke tilrettes efter entrepriseform idet afmærkningsmateriel udbydes på samme måde uanset entrepriseform.

Ved en TE skal YB-projektering anvendes (YB er ikke offentlig tilgængelig på leverandørportalen, hvorfor det skal rekvireres hos bygherre).

Ved HE, FE skal YB-Rådgiver anvendes (YB er ikke offentlig tilgængelig på leverandørportalen, hvorfor det skal rekvireres hos bygherre).

1. AlmentArbejdsbeskrivelsen indeholder specifikke beskrivelser for fremstilling, levering og opsætning af afmærkningsmateriel, herunder tavlemateriel, ophængningsmateriel og fundamenter.

Specifikationer af materialer, der indgår i flere typer af vejudstyr, fremgår af AAB - Fælles for vejudstyr.

1.1 Omfang

Arbejdsbeskrivelsen gælder for alt materiale og materiel, der anvendes i forbindelse med lodretstående afmærkning på vejnettet.

GenereltNår der fremadrettet står projektering, er ordet dimensionering også indeholdt. Når der står dimensionering, er ordet projektering også indeholdt.

Entreprisen omfatter følgende:

Færdselstavler skal i en TE projekteres af TE og krav til ydelsen står beskrevet i YB-Projektering, i en HE/FE skal de projekteres af VD eller rådgiver forud for udbud. Krav til ydelsen står beskrevet i YB-Rådgiverudbud.

Side 6 af 51


<Projektering, dimensionering, levering og opsætning af afmærkningsmateriel mv for:

Færdselstavler

Vejvisningstavler

Portaltavler>

For en definition af afmærkningsmateriel generelt, herunder hvad der er en færdselstavle, en vejvisningstavle og en portaltavle, henvises til ”Håndbog Afmærkningsmateriel”.

Der gøres specielt opmærksom på, at: - der ikke længere er udarbejdet detailtegninger for hver enkelt tavleplacering, dog

undtaget ved portaltavler – i stedet skal der anvendes et inddateringsskema, som omtales andetsteds i nærværende SAB;

- at det som udgangspunkt er producenten der projekterer samlinger og afstivninger på tavlemateriellet, dog undtaget hvis bygherre har en teknisk specifikation;

- at det som udgangspunkt, er entreprenøren der vælger udførselsmetode for tavlemateriellet, dog undtaget hvis bygherre har en teknisk specifikation;

- at det, som udgangspunkt, er entreprenøren der projekterer (vælger type) og dimensionerer ophængningsmateriel og fundamenter, dog undtaget hvis bygherre har en teknisk specifikation.

1.1.2 Bygherrens leverancer

Bygherren leverer nedenstående til entreprenørens videre anvendelse:

1) Specifikke projekteringsforudsætninger, jf. nærværende SABFx tekniske specifikationer (krav), hvilket vil fremgå af de forskellige dokumenter, som der henvises til i nærværende SAB.

Tavleoversigt er et pdf print af modelfilen, som bygherren selv har udarbejdet visende tavlens budskab inkl. egenskabsdata. Alle de modeller fra bygherrens interne modelfil, som bygherren har anvendt i fagmodellen, for at kunne udarbejde en oversigtsplan. Pt. indsætter bygherren ikke cellen for den aktuelle færdselstavle i fagmodellen, og derfor heller ikke i tavleoversigten. Bygherren har derfor ikke givet en anvisning på bygbarhed, som entreprenøren selv skal stå for. På sigt, vil bygherren også skulle indføre færdselstavler i fagmodellen.

Hvis der kun forefindes færdselstavler i entreprisen, og hvis tavler og/eller fundamenter ikke fremgår af fagmodellen, slettes nedenstående afsnit vedrørende tavleoversigt:

2) Tavleoversigt til total- hoved- eller fagentreprise[Tavleoversigt, indeholdende <vejvisningstavler><portaltavler>, udleveret i filformatet pdf.

Af tavleoversigten fremgår:Tavlens højde x bredde, tekst og symboler og type af refleksion.

Tavleoversigten er for hver tavle suppleret med en note om tavlens placering, herunder cirka stationering, eller kilometrering og en beskrivelse af, hvad der skal ske med hver enkelt tavle.

Side 7 af 51


Kommentar: idet færdselstavler generelt er beskrevet i vejreglerne, fremgår de ikke af tavleoversigten. De fremgår derfor kun på oversigtsplanen.]

2) Oversigtsplan(er) store anlægOversigtsplaner er inkl. ramme og tegningshoved og tegningsnummer. (Taget fra fagmodellen) og udarbejdes i mål 1:1000 / 1:2000 afhængig af mængde af data. [Oversigtsplan(er) – Afmærkningsmateriel visende alle i entreprisen anvendte tavletyper.

Af oversigtsplanen fremgår ca. placering af afmærkningsmateriellet.

Eventuelt eksisterende afmærkningsmateriel, der allerede forefindes på strækningen, som ikke berøres af projektet, er medtaget på oversigtsplanen(erne), med forkortelsen E.T.B. (eksisterende tavle bibeholdes).]

Kommentar: der gøres opmærksom på, at entreprenøren ved selve udførslen i marken, upåagtet denne har fået udleveret kilometrering/stationering/koordinater, stadig er forventet, at foretage en visuel vurdering af placeringen og evt. ændre den, set i forhold til terræn/område/oversigt/udsigt mv. iht. vejreglernes håndbøger]

3) Oversigtsplan(er) mindre anlægOversigtsplaner er inkl. ramme og tegningshoved og tegningsnummer. (Taget fra bygherrens interne fagmodel) og udarbejdes i mål 1:500 / 1:1000, afhængig af mængde af data.[Oversigtsplan(er) – Afmærkningsmateriel, visende alle i entreprisen anvendte tavletyper.

Af oversigtsplanen fremgår ca. placering af tavlemateriellet.

Eventuelt eksisterende afmærkningsmateriel, der allerede forefindes på strækningen, som ikke berøres af projektet, er medtaget på oversigtsplanen(erne), med forkortelsen E.T.B. (eksisterende tavle bibeholdes).]

Kommentar: der gøres opmærksom på, at entreprenøren ved selve udførslen i marken, upåagtet denne har fået udleveret kilometrering/stationering/koordinater, stadig er forventet, at foretage en visuel vurdering af placeringen og evt. ændre den, set i forhold til terræn/område/oversigt/udsigt mv.]

4) Detailtegning(er) for portal(er)Hvis der ikke forefindes portaltavler i projektet slettes aktiviteten ”detailtegning(er)”Detailtegninger er inkl. ramme og tegningshoved og tegningsnummer. (Det er kun ved portaltavler (ikke vejvisningstavler), at bygherre udarbejder en detailtegning)[Af detailtegning fremgår:Tavlens højde x bredde, tekst og symboler og type af refleksion.

Detailtegningen er for hver tavle suppleret med et projekteret tværsnit, herunder en foreløbig søjle- og bjælkelængde samt en cirka stationering, eller kilometrering.

Side 8 af 51


Kommentar: at søjle- og bjælkelængde kun er foreløbig, er begrundet i, at entreprenøren først efter den endelige placering i marken er fundet og fundamenter og boltegrupper er støbt, kan indmåle søjle- og bjælkelængde helt nøjagtigt.]

1.1.3 Entreprenørens ydelser

Ydelsen består overordnet af nedenstående aktiviteter:

Entreprenørens overvejelser i forbindelse med projektering og dimensionering forud for bestilling og montering af afmærkningsmaterielDet er en forudsætning, at entreprenøren, medtager overvejelser omkring type (udførselsmetode) af tavlemateriel, type af ophængningsmateriel (mast/stander), type af beslag og type af fundament mv., så disse kan monteres indbyrdes.

Særligt opmærksomhedspunktDet er vigtigt, at entreprenøren har sin opmærksomhed rettet mod, at de byggevarer der anvendes, har en ydeevnedeklaration, iht. krav i nærværende SAB.

<Fundament i km/st. placeres i nærheden af <fx højspændingsledning>.>

Færdselstavler (tavlemateriel)<Entreprenøren har fået leveret de ydre krav for færdselstavler, fx B11, Sidekant 90 cm mv., men har ikke fået udleveret en specifik udførselsmetode for tavlemateriellet (fx plan plade, kantprofil, bukket kant mv). Valg af udførselsmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren.

Der henvises til kapitel om specifikke projekteringsforudsætninger i nærværende SAB.>

Færdselstavler, ophængningsmateriel (stander/mast)<Entreprenøren har, som udgangspunkt, ikke fået leveret en specifik udførselsmetode for ophængningsmateriellet (fx materialevalg, dimensionering mv.). Valg af udførselsmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren.

Der henvises til kapitel om specifikke projekteringsforudsætninger i nærværende SAB.>

Vejvisningstavler (tavlemateriel)<Entreprenøren har fået leveret de ydre krav for vejvisningstavler, fx den geografiske vejvisning ”Helgenæs” samt højde x bredde og type af refleksfolie, men har ikke fået udleveret en specifik udførselsmetode for tavlemateriellet (fx plan plade, kantprofil, bukket kant mv). Valg af udførselsmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren.

Der henvises til kapitel om specifikke projekteringsforudsætninger i nærværende SAB.

Side 9 af 51


Vejvisningstavler, ophængningsmateriel (stander/mast)<Entreprenøren har, som udgangspunkt, ikke fået leveret en specifik udførselsmetode for ophængningsmateriellet (fx materialevalg, dimensionering mv.). Valg af udførselsmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren.


Portaltavler (tavlemateriel)<Entreprenøren har fået leveret de ydre krav for portaltavlerne, fx den geografiske vejvisning ”Aarhus” samt højde x bredde og type af refleksfolie, men har ikke fået udleveret en specifik udførselsmetode for tavlemateriellet (fx plan plade, kantprofil, bukket kant mv). Valg af udførselsmetode mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren.


Portaltavler, ophængningsmateriel (portalen)Ved portaltavler med en tavlehøjde ≤ 3,0 m, skal bestilleren, som eksempel og inspiration og til anvendelse ved beregning af en foreløbig bjælke- og søjlelængde så entreprenørerne ifbm. prisafgivelse afgiver bud på lige vilkår, anvende 9.10.14 -serien under vejreglerne. Ved portaltavler med en tavlehøjde > 3,0 m, kan vejreglernes materiale ikke finde anvendelse, som eksempler og inspiration, her skal bestilleren enten i sine interne arkiver finde en lignende situation og anvende den som grundlag, eller forud for udbud kontakte en statiker og få en foreløbig dimensionering. 9.10.14 -serien findes her: www.vejregler.lovportaler.dk > Anlæg og planlægning > Vejudstyr <Entreprenøren har fået leveret en foreløbig projektering af bjælke- og søjlelængder, beslag/scepter mv. Valg af udførselsmetode, herunder projektering af endelig bjælke- og søjlelængde (som er afhængig af placering af fundament) mv. er en ydelse, som varetages af entreprenøren.


1.1.4 Specifikke projekteringsforudsætninger

Det er et krav, at entreprenøren ifbm. projektering/dimensionering og forud for bestilling og montering, har orienteret sig i nedenstående, listet i alfabetisk rækkefølge:

AAB Fælles for vejudstyr

AAB findes her: www.vejregler.dk;

Kommentar: i tilfælde af uoverensstemmelse mellem ”Fælles for vejudstyr” og DS/EN12899-serien er DS/EN12899-serien gældende;

http://www.vejregler.dk/

Side 10 af 51


Autoværn

Husk i SAB-Autoværn, at få bestilt den rigtige klassificering, så bagvedstående udstyr ikke rammes ved en evt. påkørsel af autoværnet.

Ved opsætning af vejudstyr bagved autoværn, er det et krav, at udstyret opstilles udenfor autoværnets arbejdsbredde (W).

Bassintavler

Spørgsmål til bassintavler generelt, rettes til Team Færdsels- og vejvisningstavler.I forbindelse med tilbudsafgivelse, skal entreprenørerne afgive en pris på et fiktivt antal af bassintavler og udløbstavler Det fiktive antal er 3 stk., hvilket skal foruddefineres i TBL] [Bestilleren vil projektere modelfiler til bassintavler (typetegning 24072). ud fra følgende oplysninger, der leveres af entreprenøren:

- Kilometreringen hvor tavlen placeres- Dimensionen i mm på afløbet- Navnet på recipienten

Herefter udarbejder bestilleren en tavleoversigt, der indeholder bassintavler.

Kommentar: i TBL er der indsat et fiktivt antal på 3 stk.

Dimensioneringsforudsætninger

Ved dimensionering, skal forudsætningerne i kapitel 1.4 i nærværende SAB med tilhørende underafsnit anvendes – det betyder, at man kun kan anvende det der står i vejreglernes 9.10.10- og 9.10.14-serie som eksempler og som inspiration.

9.10.10 -serien findes her: www.vejregler.lovportaler.dk > Anlæg og planlægning > Vejudstyr > Afmærkningsmateriel.

9.10.14 -serien findes her: www.vejregler.lovportaler.dk > Anlæg og planlægning > Vejudstyr

Håndbog, Afmærkningsmateriel (Vejdirektoratets) anlæg og planlægning, juni 2017

Håndbog findes her: www.leverandørportal.dk>kvalitetsledelsessystem>Projektering og teknik>Vejudstyr>Afmærkningsmateriel;

Håndbog i anvendelse af eftergivelige master, marts 2008

Håndbog findes her: www.vejregler.dk;

Kommentar: i tilfælde af uoverensstemmelse mellem ”Håndbog i anvendelse af eftergivelige master” og DS/EN12767 er DS/EN12767 gældende.

Side 11 af 51


Håndbog, Tavleoversigt Anlæg og planlægning, februar 2013

Håndbog findes her: www.vejregler.dk;

Inddateringsskema

Inddateringsskema findes her: www.leverandørportal.dk>kvalitetsledelsessystem>Projektering og teknik>Vejudstyr>Afmærkningsmateriel;

Instruktioner

Foreløbig retningslinje for udbud og indkøb af afmærkningsmateriel.

Paradigme findes her: www.leverandørportal.dk>kvalitetsledelsessystem>Projektering og teknik>Vejudstyr>Afmærkningsmateriel;

Monterings- og tilsynsvejledning, november 2001

Vejledning findes her: www.vejregler.dk;

Nærværende SAB

Typetegninger

Spørgsmål til typetegninger rettes til Team Vejudstyr eller Team Færdsels og vejvisningstavler – De situationer, som bygherren med sikkerhed ved, ikke vil forekomme i totalentreprisen, slettes, alle andre medtages, ved tvivl, medtages de.

- [A31 På motorvej som glatførevarsel på broer 24001,] - [E43 og E44 Hvor motorvej bliver til motortrafikvej 24046,]- [E33.1 med undertavler På sideanlæg – serviceanlæg/rasteplads 24047;] - [N43 på motorvej ved frakørsel til almindelig vej og i motorvejskryds 24061;]- [Bassin og udløbstavler 24072;] - [Spøgelsesforanstaltninger på ramper i normalsituation ved vigepligtskryds og

signalanlæg B11, C19 og pile 24074;] - [Spøgelsesforanstaltning på ramper i normalsituation ved rundkørsel,

eksisterende anlæg og B-anlæg, placering af B11, C19 og pile 24075;] - [H51 Landegrænsetavle 24084.]

Typetegninger findes her: ts.vd.dk

1.1.5 Dokumentation

InddateringsskemaTidligere udarbejdede bygherren detailtegninger, det gør vi ikke mere, i stedet skal egenskabsdata for afmærkningsmateriel fremgå af inddateringsskemaet, som anvendes i overgangsperioden, indtil der er udarbejdet en APP.

Side 12 af 51


GenereltIdet Entreprenøren forestår valg af udførselsmetoder, dimensionering mv. skal denne til bestillerens modtagekontrol udfylde et inddateringsskema som ligger i formatet excel. Der skal udfyldes en besvarelse for hver stationering/kilometrering med afmærkningsmateriel. Hvis flere stationeringer/kilometreringer er 100% ens i valget, accepteres angivelse af flere stationeringer/kilometreringer i det samme skema.

Før bestilling og montering af afmærkningsmaterielEntreprenøren skal i inddateringsskemaet, redegøre for valget af det afmærkningsmateriel, han agter at anvende i entreprisen.

Senest <xx dage før produktion> af afmærkningsmateriel, skal entreprenøren fremsende inddateringsskema(er) til bestillerens tekniske gennemgang.

Kommentar: Entreprenøren bør før bestilling og produktion af afmærkningsmateriel sikre sig, at leverandøren kan levere den iflg. lovgivningen krævede dokumentation, herunder fx en ydeevnedeklaration mv. Der henvises til krav til dokumentation i nærværende SAB.

Efter udførsel af opgavenEntreprenøren skal til anvendelse til ”som udført” i inddateringsskemaet opdatere de tidligere indmeldte oplysninger.

1.2 Definitioner og Standarder/Anvisninger

DefinitionerDer henvises til Håndbog Afmærkningsmateriel.

Standarder/AnvisningerDS/EN 1090 Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktionerDS/EN 1990 Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktionerDS/EN 1991 Eurocode 1: Last på bygværkerDS/EN 1993 Eurocode 3: StålkonstruktionerDS/EN 1997 Eurocode 7: GeoteknikDS/EN 12767 Passiv sikkerhed af standere til vejudstyr - Krav, klassifikation og

prøvningsmetoderDS/EN 12899 Stationære, vertikale vejtrafikskilteDS/EN 14991 Præfabrikerede betonelementer – Elementer til funderingDS/ ISO 965 ISO-metrisk gevind. TolerancerDS/EN ISO 1461 Varmforzinkning. Belægninger på emner af jern og stål påført

ved varmforzinkning. Specifikationer og prøvningsmetoderDS/EN ISO 4759 Befæstelseselementer - Tolerancer - Del 1: Bolte, skruer,

tapskruer og møtrikker - Produktgraderne A, B og CDS/EN ISO 5817 Svejsning - Smeltesvejste samlinger i stål, nikkel, titanium og

legeringer heraf (undtagen strålesvejsning) - Kvalitetsniveauer for svejsefejl

DS/EN ISO 8501 Forbehandling af ståloverflader før påføring af maling og lignende produkter - Visuel vurdering af overfladens renhed

DS/EN ISO 10511 Befæstelseselementer - Tynde låsemøtrikker med ikke-metallisk indlæg

DS/EN ISO 10684 Befæstelseselementer - Varmforzinkede belægninger

Side 13 af 51


DS/EN ISO 12944-2 Maling og lakker. Korrosionsbeskyttelse med malingssystemer. Del 2: Miljøklassificering

1.3 Levetid

Fremgår af Fælles for vejudstyr – AAB kapitel 1.5.

1.4 CE-mærkning og dimensionering

CE-mærkningSe fælles for vejudstyr kapitel 1.4 ”CE-mærkning” og nærværende SAB, kapitel 4.23 ”Komponenter med CE-mærkning”.

DimensioneringAfmærkningsmateriel skal dimensioneres i overensstemmelse med anførte standarder og anvisninger. Afvigelser herfra må kun foretages efter accept af bygherren.

Enhver konstruktion og/eller konstruktionsdel skal være dokumenteret ved enten beregning eller prøvning.

GenereltHvis der ikke forefindes portaler i udbuddet, slettes nedenstående.<Portaler (uanset type) skal dimensioneres, så den frie højde over kørebanen til underkant tavle er min. 5,2 m.>

1.4.1 Sikkerhed

CC2 i ”Fundering bevægelig last” er besluttet af- og indsat af Team vejudstyr.Som sikkerhedsfaktorer (partialkoefficienter) skal anvendes følgende:

Vindlast CC1 1,35

Dynamisk snelast CC1 1,35

Punktlast 1,0

Egenvægt 1,1

Fundering (bevægelig last) CC2 1,5

Som partialkoefficienter på materialer skal benyttes følgende:

Stål (tavler placeret uden for kørebaneareal) 1,05

Stål (tavler placeret over kørebaneareal) 1,10

Aluminium 1,15

Træ 1,35

Kompositmaterialer 1,50

Plastic 1,80

Som formfaktorer for vindlast skal benyttes følgende:

Tavleflader opsat uden for kørebaneareal 1,2

Side 14 af 51


Tavleflader opsat over kørebaneareal 1,6

Formfaktorer for øvrige konstruktionsdele bestemmes iht. anvisningerne i DS/EN 1991-1-4.

Der dimensioneres efter DS/EN 1990.

Rustfrit stål dimensioneres som stål.

1.4.2 Belastninger

VindlastVindlasten skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN 1991-1-4. Som referencevindhastighed skal anvendes 24 m/s. I områder i Jylland med lokaliteter, der ligger mindre end 25 km fra Vesterhavet og Ringkøbing fjord skal anvendes 27 m/s som referencevindhastighed.Normalt anvendes 24 m/s. [Referencevindhastighed for nærværende entreprise = 24 m/s.]

I områder i Jylland med lokaliteter, der ligger mindre end 25 km fra Vesterhavet og Ringkøbing fjord skal anvendes 27 m/s som referencevindhastighed.[Referencevindhastighed for nærværende entreprise = 27 m/s.

Normalt anvendes terrænkategori II som designgrundlag. På hedesletter, ved søer og andre lignende flade strækninger skal der anvendes terrænkategori I, og nær ved hav og kystområder eksponeret fra åbent hav skal der anvendes terrænkategori 0 som designgrundlag.

I området, hvor der skiftes fra den ene terrænkategori til den anden, kan der ved dimensionering interpoleres, som beskrevet i DS/EN 1991-1-4.

Normalt anvendes der terrænkategori II. [For nærværende entreprise anvendes terrænkategori II.]

På hede-sletter, ved søer og andre lignende flade strækninger skal der anvendes terrænkategori I. [For nærværende entreprise anvendes terrænkategori I.]

Nær ved hav og kystområder eksponeret fra åbent hav skal der anvendes terrænkategori 0. [For nærværende entreprise anvendes terrænkategori 0.]

Afmærkningsmateriel eksklusive portaler skal dimensioneres for 25 års designperiode.

Portaler inkl. tavler skal dimensioneres for 50 års designperiode.

Hvis der ønskes dimensioneret efter klasserne angivet i DS/EN 12899-1:2007, tabel 8, kan værdierne i Figur 1.1 og Figur 1.2 anvendes som vejledende. Vindklasserne i Figur 1.1 og Figur 1.2 gælder ikke for portaltavler.

Side 15 af 51


Vindlasten i de enkelte klasser i Figur 1.1 og Figur 1.2 er uden partialkoefficienter og formfaktorer.

Ved vridningspåvirkede konstruktioner skal der regnes med en vandret excentricitet af vindlasten på minimum 10 %.

Påkørselslast stopportalerHvis der ikke opstilles stopportaler foran fx en bro der bygges hen over vejen, slettes afsnit om stopportaler.[Ved design af stopportaler, skal de angivne værdier for ækvivalent statisk designkraft i figur 1.4.2 anvendes.

Figur 1.4.2. Anbefalede værdier for ækvivalent statisk designkraft.]

Fundering af stopportalerHvis der ikke opstilles stopportaler foran fx en bro der bygges hen over vejen, slettes afsnit om stopportaler – HB- Afmærkningsmateriel er endnu ikke udgivet på vejregler.dk.[Funderingen af en stopportal skal udføres således, at stopportalen ikke løsrives fra fundamentet ved en påkørsel af stopportalens bjælke. Bygherre kontaktes for en udlevering af dimensioneringsforudsætningerne. Alternativt kan disse læses i ”Håndbog Afmærkningsmateriel”.]

SnelastDer dimensioneres ikke for snelast.

PunktlastDer dimensioneres ikke for punktast.

Side 16 af 51


1.4.3 Deformationer

Ved beregning af deformationer skal der anvendes karakteristiske laste dvs. uden sikkerhedsfaktorer.

Ved beregning af deformationer skal der anvendes 1 års designperiode for vindlast (gælder ikke for portaler og tavler til portaler).

Midlertidige deformationer, bøjningOrdet ”Minimum” foran klasserne er valgt af- og indsat af Team vejudstyr.Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for ophængningsmateriel og tavler placeret uden for kørebaneareal udsat for bøjning og beregnet ud fra vindlast fastsættes iht. DS/EN 12899-1:2007, tabel 11 til følgende:

Stålkonstruktioner: minimum klasse TDB3

Tavleplader: minimum klasse TDB6

Øvrige konstruktioner: minimum klasse TDB4.

For ophængningsmateriel placeret over kørebaneareal beregnes udbøjningen ud fra 50 års designperiode for vindlast.

Ved beregning af deformationer af tavler placeret over kørebaneareal skal der anvendes 25 års designperiode for vindlast.

Midlertidige deformationer, torsionOrdet ”Minimum” foran klasserne er valgt af- og indsat af Team vejudstyr.Den maksimale tilladelige midlertidige deformation for ophængningsmateriel og tavler placeret uden for kørebaneareal udsat for torsion og beregnet ud fra 1 års designperiode for vindlast fastsættes iht. DS/EN 12899-1:2007, tabel 12 til følgende:

Stålkonstruktioner: minimum klasse TDT3

Øvrige konstruktioner: minimum klasse TDT4.

For ophængningsmateriel placeret over kørebaneareal beregnes torsionen ud fra 50 års designperiode for vindlast.

Ved beregning af torsion af tavler placeret over kørebaneareal skal der anvendes 25 års designperiode for vindlast.

Permanente deformationerDer tillades ingen permanente deformationer af afmærkningsmateriel.

1.4.4 Beregning

GenereltStationære, vertikale vejtrafikskilte placeret uden for kørebaneareal skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN 12899-1.

Beregninger af øvrige konstruktioner skal foretages efter elasticitetsteorien og dokumenteres ved en beregningsrapport, der mindst skal indeholde følgende:

Beregningsforudsætninger

Beskrivelse inkl. tegninger af samtlige konstruktionsdele

Side 17 af 51


Beregningsmodel

Beregning af kritiske snit og samlinger

Beregning af udbøjning

Sammenligning af beregningsresultater med krav/specifikationer.

StålStålkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN 1993-1-1 og DS/EN 1993-1-5 for pladekonstruktioner.

AluminiumAluminiumkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN 1999-1-1.

PlastmaterialeBeregninger skal udføres efter elasticitets- eller plasticitetsteorien afhængig af anvendelsesområdet for plastmaterialet med henvisning til relevante standarder.

BetonBetonkonstruktioner skal beregnes efter DS/EN 1992-1-1.

FunderingFundamenter skal beregnes efter DS/EN 1997-1.

Det tillades, at fundamenter til eller fundering af afmærkningsmateriel dimensioneres efter retningslinjerne i Bulletin No. 12 fra Geoteknisk Institut udgivet i 1963 eller tilsvarende litteratur.

Ved dimensionering af fundamenter til afmærkningsmateriel, der opsættes over vejareal og ved anvendelse af retningslinjerne i Bulletin No. 12, skal der tages højde for, at fundamenterne og dermed masterne kan få en mindre vinkeldrejning, førend jordtrykket udvikles.

Ved beregning af fundering skal der tages udgangspunkt i jordbunds- og grundvandsforhold på opstillingsstedet.

Som udgangspunkt skal antages, at grundvandet står under funderingsniveau.

1.4.5 Dokumentation.

På forlangende skal beregninger og/eller prøvningsrapporter fremsendes til bygherren.

Bygherren forbeholder sig ret til accept af beregnings- og prøvningsrapporter samt ydeevnedeklarationer (DoP), inden leverancen accepteres som konditionsmæssig.

Side 18 af 51


Før levering af materialer eller montering i marken påbegyndes, skal dokumentation fremsendes til bygherren, og eventuelle bemærkninger skal være afklaret før levering eller montering påbegyndes.

Bagvedliggende materiale anvendt til udarbejdelse af ydeevnedeklarationer (DoP) skal også kunne dokumenteres på forlangende.

2. Materialer

TavleTavle kan fremstilles af aluminium eller andet materiale.

OphængningsmaterielOphængningsmateriel skal fremstilles af stål eller aluminium.

BeslagBeslag skal udføres af samme materiale, som det ophængningsmateriel det skal anvendes sammen med.

2.1 Stål

Generelt om forskel på stålkvalitet:S235 og S355 er lagervarer. S235 eller S355 angiver styrken af stålet (DS/EN 10027-1).

På historisk tegning nr. 203 i vejregelhæfte 9.10.10.4, består galgestanderen udelukkende af firkantrør og et T-profil eller IPE-profil til bærejern mellem udliggerne. Her skal alt fremstilles i S355 inkl. alle plader. I 9.10.10.4 er der en generel bemærkning om at alle rør med firkantet tværsnit skal være af stål S275. Det er nu i HB S355. Det samme gælder for øvrige profiler (T-, IPE-profiler og HE-profiler). Stålplader skal i dag være af samme stålstyrke som er gældende for den øvrige konstruktion.

Hvis en leverandør har et CE-mærke for S355, og vi iht. Fælles for vejudstyr – AAB, har krævet min. S235, får vi en bedre styrke af den konstruktion, vi får leveret. Udbøjninger vil derimod være de samme, uanset om man vælger S235 eller S355, da de er styret af elasticitetsmodulet for stålet.

I princippet har det ingen betydning, om vi modtager stålrør i kvalitet S235 eller S355, da vi kun bekriver funktionen af det materiel, vi gerne vil have leveret, dvs. krav til hvad konstruktionen skal kunne holde til (vindlast), og hvor meget konstruktionen må have lov til at udbøje eller vride.Stålplader udsat for træk såsom flanger, fodplader og lignende skal undersøges for lagdeling. Lagdeling ud over DS/EN 10160:2000 klasse S2 og E2, og DS/EN 10306:2002 klasse 1.2 (endeprøvning) og klasse 2.4 (fladekontrol) må ikke forekomme.

2.2 Aluminium

Se Fælles for vejudstyr – AAB.

2.3 Træ


Side 19 af 51


GenereltLeverance iht. tømmerforordningen betyder, at det er fx FPC, altså bæredygtigt.Træ skal leveres i henhold til Tømmerforordningen.

2.4 Fiberforstærket polymerkomposit

Ikke aktuel for nærværende entreprise.

2.5 Plast

Hvis der anvendes en selvstændig SAB-Kantpæle skal tekst på grå baggrund slettes og der skal i stedet skrives ”udgår”.Kantpæle skal fremstilles af en plasttype, der med de angivne dimensioner giver kantpælen tilstrækkelig styrke og holdbarhed til at kunne:

Opfylde WL 2 (6.4.1.1) i DS/EN 12899-3:2007

Bestå Dynamic impact (6.4.1.3) i DS/EN 12899-3:2007

Bestå Natural weathering test (6.4.2.4) i DS/EN 12899-3:2007.

Kantpæle kan fremstilles af polyethylen e.l. plastmaterialer i farven hvid svarende til RAL 9003 og have en minimumvægt på 1,2 kg

Samme krav til styrke og holdbarhed er også gældende for steler og pullerter fremstillet af polyethylen e.l. plastmaterialer.

2.6 Beton


2.6.1 Understøbningsmørtel


2.7 Bolte mv.

Boltehoveder til fladjernsbeslag skal ikke indfarves.

Gevind på fundamentbolte, der skal varmforzinkes, skal underskæres, som angivet i DS/EN ISO 10684, af hensyn til varmforzinkning.

Møtrikker til samling af tavler skal leveres som DS/EN ISO 10511 med nylonring.

Tolerancer på boltevarer må ikke overskride klasse ”middel” efter DS/ISO 965 og produktgrad A eller B efter DS/EN ISO 4759.

Popnitter til samling af tavler skal være af aluminiumlegering med aluminiumstift eller rustfri stålstift.

2.8 Overfladebehandling


Side 20 af 51


2.8.1 Varmforzinkning

Nedgravede master/standere til montage af mindre færdselstavler såsom lige rørstandere og galgestandere udført i dimensioner op til og med Ø 88,9 x 3,2 mm tillades udført uden forøget zinklagtykkelse eller anden supplerende korrosionsbeskyttelse.

Varmforzinkning skal udføres iht. til DS/EN 1461.

Se i øvrigt til ”Fælles for vejudstyr – AAB”.

2.8.2 Anodisering


2.8.3 Bejdsning


2.8.4 Maling


2.8.5 Pulverlakering


2.9 Tolerancer

2.9.1 Stål


2.9.2 Aluminium


2.9.3 Træ


2.9.4 Fiberforstærket polymerkomposit

Ikke aktuel for nærværende entreprise.

2.9.5 Plast


2.9.6 Beton


3. Udførelse

Side 21 af 51


3.1 Stål

Alle lukkede hulrum skal udføres med drænhuller, således at der ikke kommer til at stå vand i konstruktionen efter montage uden mulighed for afdræning.

Se i øvrigt Fælles for vejudstyr – AAB.

Friafstand fra belægning til underpart brudledDet er et krav, at areal under brudled er friholdt for belægning og at der i stedet påfyldes fx fugelim, at der er plads til vejmandens hånd under brudled til efterspænding af møtrik og at brudleddet holder sig indenfor vejreglernes maks. højde på 10 cm, så brudmekanismen ved en påkørsel fungerer efter hensigten.

3.2 Aluminium



3.3 Træ




3.5 Plast

Hvis der ikke er kantpæle med i udbuddet, skrives der UDGÅR under kapitel 3.5 og teksten med den grå baggrund slettes. Hvis der er kantpæle med i udbuddet, fastholdes den sorte tekst på grå baggrund.Kantpæle (N 41) skal fremstilles af plastmateriale.



3.6 Beton


3.7 Varmforzinkning


3.7.1 Skader i varmforzinkning


3.8 Anodisering


Side 22 af 51


3.9 Bejdsning


3.10 Maling


3.10.1 Malingpåføring


3.10.2 Udbedring af mangler mv. før aflevering


3.10.3 Omgøringer


3.10.4 Garantikrav til malingssystem


3.10.5 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden


3.11 Pulverlakering


3.11.1 Forbehandling ved blæsning


3.11.2 Forbehandling, kemisk


3.11.3 Pulverlakpåføring


3.11.4 Udbedring af mangler mv. før aflevering


3.11.5 Omgøringer


3.11.6 Garantikrav til pulverlaksystem


3.11.7 Udfaldskrav i afhjælpningsperioden


Side 23 af 51


3.12 Tilspændingsmomenter

Leverandøren skal som en del af leverancen medsende forskrifter for tilspænding af bolte inklusiv oplysning om tilspændingsmoment og smøremiddel.

GenereltForud for montering i marken, skal entreprenøren have gjort sig bekendt med indholdet i monteringsvejledningen for det pågældende udstyr, herunder krav til tilspænding af moment mv.

3.13 Eftergivelige master

Master skal være klassificeret enten som LE eller NE.

Masten skal minimum have sikkerhedsklasse 2, hvor 3 er den bedste. Master med sikkerhedsklasse 1 tillades ikke.

Hvor der foreskrives anvendt eftergivelige master, skal de opfylde de i SAB stillede krav jf. DS/EN 12767.

3.14 Tavler

Tavlernes farve, tekst og symboler skal udføres, som angivet i vejregler for færdselstavler og vejvisningstavler.

FarveforskelleI situationen, hvor der enten kun er en eller flere deltavler monteret på det samme ophængningsmateriel, må disse ikke afvige i foliefarven.

I forbindelse med deludskiftning på eksisterende ophængningsmateriel, accepteres en farveforskel.

Midlertidig opbevaringMidlertidig opbevaring af tavler skal ske på en sådan måde, at tavlerne ikke tager skade.

3.14.1 Tavleforsider

Farvekoordinater og luminansfaktorerFarvekoordinater af tavlefolier type 1 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i tabel 18 i DS/EN 12899-1:2008 med anvendelse af klasse B1 for luminansfaktorer.

Farvekoordinater af tavlefolier type 2 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i tabel 18 i DS/EN 12899-1:2008 med anvendelse af klasse B2 for luminansfaktorer.

Farvekoordinater af tavlefolier type 3, 4 og 5 skal ligge inden for det område, som angives af de hjørnepunkter, der er specificeret i Figur 3.1, og luminansfaktorer skal være minimum henholdsvis maksimum de værdier, som er angivet i Figur 3.2.

Farvekoordinater af tavlefolier type 3, 4 og 5 er lig med de farvekoordinater, der er angivet i klasse CR1 i DS/EN 12899-1:2008. Krav til luminansfaktorer for tavlefolier type 3

Side 24 af 51


er lig med de krav, som er angivet for tavlefolier af klasse CR1, tabel 3 i DS/EN 12899-1:2008, mens krav til luminansfaktorer for tavlefolier type 4 og 5 er lig med de krav, som er angivet for tavlefolier af klasse CR1, tabel 4 i DS/EN 12899-1:2008. Undtaget herfra er krav til farven sort, som ikke findes i de omtalte krav i DS/EN 12899-1:2008 se Figur 3.1 og Figur 3.2.

Koefficient for retrorefleksion, materialetyper 3, 4 og 5Tavlefoliens koefficient for retrorefleksion skal mindst opfylde de i Figur 3.3 til Figur 3.5 angivne værdier. Dette krav gælder også for tavler forsynet med overlayfolie.

For silketrykte dele af tavlen skal koefficienten for retrorefleksion være mindst 70 % af de i Figur 3.3 til Figur 3.5 angivne værdier.

Side 25 af 51


Side 26 af 51


3.14.2 Indefra belyste tavler

Idet vi ikke anvender indefra belyste tavler, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes.Indefra belyste tavler skal opfylde de nedenstående krav angående middelluminans,luminanskontrast og regelmæssighed.

Middelluminansen skal være mindst 40, 30, 8, 6 og 4 cd/m2 for farverne henholdsvis hvid, gul, grøn,rød og blå. Luminanskontrasten måles for mørke farver ved forholdet mellem luminansen af kontrastfarven (hvid eller gul) og luminansen af den pågældende mørke farve (grøn, rød eller blå) og skal ligge i intervallet 5 til 15. Regelmæssigheden måles ved forholdet mellem den laveste og den højeste luminans af tavlens baggrundsfarve og skal være mindst 1/6.

Kravene modsvarer de, som er angivet i DS/EN 12899-1:2007, tabel 19 klasse L1 og tabel 20 samt tabel 21 klasse U2.

Lyskilden skal have en god farvegengivelse med et farvegengivelsesindeks på mindst 50.

3.14.3 Udefra belyste tavler

Hvis der ikke er portaltavler med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes.Lyskilder til udefra belyste tavler skal opfylde kravene i afsnit 7.1.12 i DS/EN 12899-1:2008.

Side 27 af 51


Udefra belyste tavler belyses til klasse E3 iht. tabel 22 i DS/EN 12899-1:2008.

Hvor belysningen kun tjener til at sikre tavlens læselighed, benyttes en middelbelysningsstyrke svarende til minimum klasse E1 iht. tabel 22 i DS/EN 12899-1:2008.

Færdselstavler, små vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkning med små dimensionerbelyses med en regelmæssighed svarende til klasse UE3 iht. tabel 23 i DS/EN 12899-1:2008.

Tavler med store dimensioner belyses med en regelmæssighed svarende til klasse UE2 iht. tabel 23 i DS/EN 12899-1:2008.

Ved bestemmelse af den minimale belysningsstyrke kan der ses bort fra punkter på tavlefladen, som er mere end 0,25 m fra nærmeste tekst.

Middelbelysningsstyrke og regelmæssighed kan beregnes og måles ved de metoder, der fremgår af afsnit 7.4.1.4 i DS/EN 12899-1:2008.

Der skal anvendes en lyskilde med et farvegengivelsesindeks på mindst 80.

Udefra belyste tavler skal være klasse E3 iht. tabel 22 i DS/EN 12899-1:2007.

Hvor belysningen kun tjener til at sikre tavlens læselighed, skal der benyttes en middelbelysningsstyrke mindst svarende til klasse E1 iht. tabel 22 i DS/EN 12899-1:2007.

For færdselstavler, små vejvisningstavler samt kant- og baggrundsafmærkning med smådimensioner skal belysningen have en regelmæssighed svarende til klasse UE3 iht. tabel 23 i DS/EN12899-1:2007.

For tavler med store dimensioner skal belysningen have en regelmæssighed svarende til klasse UE2 iht. tabel 23 i DS/EN 12899-1:2007.

Ved bestemmelse af den minimale belysningsstyrke kan der ses bort fra punkter på tavlefladen, som er mere end 0,25 m fra nærmeste tekst.

Middelbelysningsstyrke og regelmæssighed kan beregnes og måles ved de metoder, der fremgår af afsnit 7.4.1.4 i DS/EN 12899-1:2007.

Lyskilden skal have et farvegengivelsesindeks Ra på mindst 50.

Armaturer til belysning af vejtavler skal være totalt afskærmede nær vandret i retninger parallelt med vejen eller nærliggende vej- eller banestrækninger.

Side 28 af 51


3.14.3.1 Portaltavler

Afsnit 3.14.3.1 er indsat af Team vejudstyr og slettes, hvis der ikke forefindes portal tavler i udbuddet. Som udgangspunkt er det besluttet, ikke at belyse portaler. For konkret vurdering, henvises til THOH, alternativt CSLP.[Belysningen udformes, så den ikke blænder eller på anden måde generer trafikanter eller retter generende lys mod private grunde eller bygninger.

Ved udefra belyste portaltavler anvendes en middelbelysningsstyrke svarende til klasse E3 og en regelmæssighed svarende til klasse UE2 i DS/EN 12889-1:2008.

Lysstyrken fra hvert armatur (projektør) i retning mod trafikanter bør ikke overstige 200 cd (svarende til oplevelsen af nærlyset fra en bil).

Lysstyrken fra ethvert armatur (projektør) i retning mod private grunde og beboelse må ikke overstige 40 cd.

Det gælder navnlig lysstyrken mod vinduer, altaner, terrasser og andre private opholdsarealer.]

3.14.4 Tavlebagsider

Til tavlebagsider (uden tekst eller symboler) anvendes lysegrå belægning, svarende til RAL nr. 7000. Hvis tavlen er opbygget af flere tavlesektioner, må der ikke forekomme farveforskelle mellem de disse. Belægningen kan være folie eller lak. Tavlebagsiden skal være diffust reflekterende.

3.14.5 Foliesamlinger

Folie på enkelttavler eller tavlesektioner med højde indtil 1,20 m skal udføres uden samlinger.

Der må ikke udføres samlinger i folien til bogstaver, tal og piktogrammer ud over, hvad der er nødvendigt af hensyn til en hensigtsmæssig placering af sektionssamlinger.

Ved rammer udført i folie kan der kun tillades samling i folien ved rammens hjørner.

3.14.6 Overfladebehandling

Folie, farver og lakker skal anvendes i overensstemmelse med leverandørens forskrifter.

3.14.7 Reparation af folieskader

Eventuelle reparationer må ikke være synlige betragtet fra en afstand på 10 m fra tavlenormalen.

Skader i trykMindre skader i trykket dvs. ridser eller andre skrabemærker fra transportskader eller håndtering mindre end 50 mm2 eller en ridsebredde mindre end 1 mm og en maks. længde på 100 mm udbedres ved påføring af samme type lak samt farve på de beskadigede områder.

Side 29 af 51


LuftlommerLuftlommer i overlayfolie og antidugfolie punkteres og trykkes på plads med en gummihåndrulle. Luftlommer mindre end 4 mm2 skal ikke punkteres. Hvis der konstateres luftlommer mellem bundfolie og tavleplade, kasseres tavlen.

DelamineringDelamineringen må ikke have større omfang end vist med lysegrå farve på Figur 3.7.

3.14.8 Nittehoveder

AAB kræver en indfarvning af nittehoveder. Det er en ekstra arbejdsgang, herunder en ekstra omkostning for bygherre, hvorfor vi forsøgsvis prøver at fjerne kravet fsva. færdselstavler. Hvis nittehoveder går gennem tavleforsiden, indfarves de i samme farve, som tavlen har det pågældende sted.

GenereltNittehoveder ved færdselstavler kræves ikke indfarvet.

3.14.9 Bolte- og skruehoveder

Bolte- og skruehoveder indfarves ikke, hvis de anvendes til montage af tavler til monteringsbeslag.

3.14.10 Tavleopdeling

Opdeling af store tavler i sektioner og/eller placering af laskesamlinger skal fremgå af de udarbejdede tegninger af de enkelte tavler. Ved opdelingen af tavlerne i sektioner skal det – så vidt det er muligt – undgås, at samlinger gennemskærer tekst eller symboler.

3.14.11 Drænhuller

Ved tavler monteret med en beskyttelseskant eller andre afstivninger, hvori der kan stå vand, skal der bores drænhuller i et sådant omfang, at vandet kan drænes af, således at

Side 30 af 51


der ikke står frit vand i beskyttelseskanten efter et regnskyl. Huldiameteren af drænhullerne skal minimum være 6 mm, og afstanden mellem de enkelte drænhuller skal være ≤ 1,00 m.

3.14.12 Dækplader

Inden fremstilling af dækplader til montering på eksisterende tavler påbegyndes, skal der foretages en opmåling af den eksisterende tavle, hvad angår placering af tekst, symboler mv.

Efter opmålingen er foretaget, fastlægges den/de endelige pladestørrelse(r) under hensyntagen til tavlesektionering.

Dækplader til opsætning på eksisterende tavler udføres med en pladetykkelse på minimum 2 mm uanset størrelse af pladefelt.

Sammen med dækplader leveres minimum det antal nitter med minimum 5 mm diameter og med en klemlængde svarende til samlet pladetykkelse + 2 folietykkelse, således at pladernes kanter kan fastgøres pr. 250 mm. Nitterne placeres i en afstand af 10 mm målt fra pladekant til center af nittehoved.

Ligeledes leveres minimum det antal indfarvede 6 mm nitter, der svarer til det antal nitter, som dækpladerne afdækker på den eksisterende tavle fx ved afstivnings- og sektionsprofiler. Disse nitter skal have en klemlængde svarende til samlet pladetykkelse + 2 folietykkelse + tykkelse af flange på afstivnings- eller sektionsprofil.

3.15 Kantpæle

Hvis der ikke er kantpæle med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes.Kantpæle skal opfylde kravene i DS/EN 12899-3:2007 til type D2, D3, D4 og klasse WL2. Reflektor skal være type R1.

Kantpæle skal fremstilles med ydre mål og udseende som beskrevet i Bekendtgørelse om anvendelse af Vejafmærkning BEK nr 1194 af 21/09/2016 § 153, stk. 3 (se også Figur 3.8).

§ 153. N 41 Kantpæle må ikke frembyde fare ved påkørsel, og materialet må ikke splintre ved brud under almindeligt forekommende temperaturer.Stk. 2. Kantpælene må ikke veje over 4 kg og skal kunne knække eller lægges ned ved en vandret kraft på højst 1 kN i 0,5 meters højde.Stk. 3. Kantpælene skal udføres som vist på figur 1.Stk. 4. Der kan dog anvendes afkortede kantpæle på autoværn opsat tæt på kørebanen. Reflekspladen og eventuel kilometerplade skal da placeres i samme højde over kørebanen som angivet i figur 1.Stk. 5. På ensrettede strækninger må kun opsættes refleks på siden, der vender mod kørselsretningen.Kilde: BEK nr 1194 af 21/09/2016. Se også Figur 3.8.

Kommentar:Kravet i § 153 stk. 2 til at ”kunne knække eller lægges ned ved en vandret kraft på højst 1 kN i 0,5 meters højde er ikke gældende, da det er i modstrid med DS/EN 12899-3. Heri er

Side 31 af 51


der til gengæld anført en vægtgrænse på maks. 6 kg. Hvis kantpælen vejer mere end de 6 kg, skal der udføres en påkørselstest efter DS/EN 12767.

Kantpælene skal udføres med udsparinger til fluorescerende bånd, refleksplader og kilometerplade, således at overfladen af de enkelte emner ligger plan med eller lige under kantpælens sider efter montage.

Hvis refleksmateriale og fluorescerende bånd klæbes direkte på plastmaterialet, skal det kunne dokumenteres, at der ikke udvikles luftlommer mellem folie og plast pga. afgasning inden for en testperiode på mindst 2 år.

Der kan i stedet anvendes en tynd aluminiumplade (ca. 0,5 mm) som baggrundsplade for refleksmaterialet, som efterfølgende fastgøres på kantpælen. Plader med hvid og gult refleksmateriale samt kilometerplade fastgøres til kantpælen i pladernes hjørner.

Hvis der anvendes plastnitter til fastgørelsen, skal disse kunne opfylde kravene til den i DS/EN 12899-3:2007 anførte 2 års test for ”Natural weathering”, da der stilles samme krav til plastnitter vedrørende holdbarhed som for selve kantpælen.

De ydre mål af kantpælen må maksimalt afvige 2 % fra de på Figur 3.8 angivne, hvilket tilnærmelsesvis svarer til tolerance ± 2,0 mm på hovedlængderne og ± 0,5 mm på de øvrige mål. Afstanden målt fra en kantpæls overflade til en retskede anbragt i kantpælens længderetning må ikke overstige 3 mm.

Side 32 af 51


3.16 Hellefyr

Hvis der ikke er hellefyr med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes.Hellefyr skal have ydre mål og udseende som beskrevet i Bekendtgørelse om anvendelse af Vejafmærkning BEK nr 1194 af 21/09/2016 § 158, stk. 2 (se også Figur 3.9). For indvendigt belyste hellefyr svarer dette til type 2 TTB i DS/EN 12899-2:2007.

§ 158. P 11 Hellefyr skal være udført af et sådant materiale, at de ikke ved påkørsel giver anledning til særlig risiko for trafikanter.Stk. 2. Hellefyr skal udføres med de dimensioner, der er angivet på figur 4.Stk. 3. Hellefyrene skal være ensartet oplyste eller reflekterende med reflekstype 4 hele vejen rundt fra soklen op til en højde, der ikke må ligge mere end 10 cm under den øverste top af hellefyret.Kilde: BEK nr 1194 af 21/09/2016.

Hvis refleksmateriale eller andet klæbes direkte på hellefyr fremstillet af plastmateriale, skal det dokumenteres, at der ikke udvikles luftlommer mellem folie og plast pga. afgasning inden for en testperiode på mindst 2 år. Hellefyr med indesluttede luftlommer mellem hellefyr og folie skal udskiftes inden for garantiperioden.

Indvendigt belyste hellefyr skal opfylde kravene i DS/EN 12899-2.

3.17 Steler

Hvis der ikke er steler med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes. Al tekst på turkis baggrund slettes også.[<Steler skal udføres som demonterbare>, <Steler skal udføres som overkørbare>, <Steler skal udføres som påkørselsvenlige.]

Side 33 af 51


[Ved levering af steler, skal der anvendes en type, som er udført med udsparinger til fluorescerende bånd, således at overfladen af de enkelte emner ligger plan med eller lige under pullertens sider efter montage.

Der kan i stedet anvendes en tynd aluminiumplade (ca. 0,5 mm) som baggrundsplade for refleksmaterialet, som efterfølgende fastgøres på pullerten.

Der skal anvendes plastnitter til fastgørelsen, som skal kunne opfylde kravene til den i DS/EN 12899-3:2007 anførte 2 års test for ”Natural weathering”.

Limning eller påklæbning af refleksbånd tillades således ikke.]

Steler skal have ydre mål og udseende, som kan rummes inden for målene vist på Figur 3.10. Stelen må ikke have skarpe kanter eller andre fremspring, der kan udgøre en fare ved nærkontakt.

Steler skal fremstilles af materialer, der i deres opbygning og virkemåde er egnet til formålet, og udføres på en sådan måde, at de ved påkørsel ikke giver anledning til særlig risiko for trafikanter jf. klassificeringen i DS/EN 12767.

Refleksmateriale eller andet må ikke klæbes direkte på steler af plastmateriale, det skal fastgøres med en not el., alternativt skal der være en form for udkragning som gør, at folien placeres derimellem. Det skal på forlangende kunne dokumenteres, at der ikke udvikles luftlommer mellem folie og plast pga. afgasning inden for en testperiode på mindst 2 år.

Side 34 af 51


3.18 Pullerter

Hvis der ikke er pullerter med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes. Al tekst på turkis baggrund slettes også.[<Pullerter skal udføres som demonterbare>, <Pullerter skal udføres som en hæve/sænke type, der kan nedfælles fuldstændigt i terræn>, <Pullerter skal udføres som påkørselsvenlige.]

[Ved levering af pullerter, skal der anvendes en type, som er udført med udsparinger til fluorescerende bånd, således at overfladen af de enkelte emner ligger plan med eller lige under pullertens sider efter montage.

Der kan i stedet anvendes en tynd aluminiumplade (ca. 0,5 mm) som baggrundsplade for refleksmaterialet, som efterfølgende fastgøres på pullerten.

Der skal anvendes plastnitter til fastgørelsen, som skal kunne opfylde kravene til den i DS/EN 12899-3:2007 anførte 2 års test for ”Natural weathering”.

Limning eller påklæbning af refleksbånd tillades således ikke.]

Pullerter skal have ydre mål og udseende, som kan rummes inden for målene vist på Figur 3.11. Pullerter må ikke have skarpe kanter eller andre fremspring, der kan udgøre en fare ved nærkontakt.

Pullerter skal fremstilles af materialer, der i deres opbygning og virkemåde er egnet til formålet.

Side 35 af 51


Refleksmateriale eller andet, må ikke klæbes direkte på pullerter af plastmateriale, det skal fastgøres med en not el., alternativt skal der være en form for udkragning som gør, at folien placeres derimellem. Det skal på forlangende kunne dokumenteres, at der ikke udvikles luftlommer mellem folie og plast pga. afgasning inden for en testperiode på mindst 2 år.

3.19 Mærkning

3.19.1 Tavler

Alle tavler skal være mærket med en synlig mærkning, der enten er trykt på en transparent folie og klistret på tavlen eller printet på tavlefacaden i tavlekanten, således at mærkningen også er læselig efter montage. For firkantede tavler gælder, at mærkningen skal placeres i tavlernes nederste venstre hjørne.

Mærkningens udseende bør udformes som det viste eksempel i Figur 3.12.

Mærkningen CE 1234 NN Y5678 0915 indbefatter følgende:

CE er CE symbolet

1234 er identifikationsnummeret på Notified Body

NN er virksomhedens navn/logo

Y5678 er nummeret på ydeevnedeklarationen (DoP’en)

09 er nummeret på måneden for produktionen

15 er nummeret på året for produktionen.

Hvis der anvendes mærkat, skal den være trykt på transparent folie.

Eksempler på placering af mærkningen er vist i Håndbog Afmærkningsmateriel.

3.19.2 Kantpæle

Hvis der ikke er kantpæle med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes. Kantpæle skal være mærket med årstal og måned for fremstilling sammen med logo for produktionsvirksomheden.

Side 36 af 51


3.19.3 Hellefyr

Hvis der ikke er hellefyr med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes. Hellefyr skal være mærket med årstal og måned for fremstilling sammen med logo for produktionsvirksomheden.

3.19.4 Steler

Hvis der ikke er steler med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes. Steler skal være mærket med årstal og måned for fremstilling sammen med logo for produktionsvirksomheden.

3.19.5 Pullerter

Hvis der ikke er pullerter med i udbuddet, slettes den sorte tekst på den grå baggrund og der skrives i stedet UDGÅR, således afsnitsnummereringen bibeholdes. Pullerter skal være mærket med årstal og måned for fremstilling sammen med logo for produktionsvirksomheden.

3.20 Svejsning

3.20.1 Stål

Svejsninger udføres efter bestemmelserne i DS/EN 1090-1 og DS/EN 1090-2.

Følgende udførelsesklasser er gældende:

EXC 1. Ikke bærende svejsesømme.

EXC 2. Alt afmærkningsmateriel opstillet uden for kørebaneareal.

EXC 3. Alt afmærkningsmateriel opstillet over kørebaneareal.

Kontrolomfanget af svejsninger skal udføres efter de viste kvalitetskrav,

3.20.2 Aluminium

Svejsninger udføres efter bestemmelserne i DS/EN 1090-1 og DS/EN 1090-3.

3.21 Fundering

Fundering omfatter jordarbejde vedrørende etablering af fundamenter til opsætning af afmærkningsmateriel.

Side 37 af 51


Fundamenter til tavleportaler, master/standere samt master med sideforskydning skal være etableret før fremstilling af konstruktionerne påbegyndes, da eventuelle justeringer af hensyn til terrænvariationer, kabler, rørledninger mv. kan medføre en ændret fundamentplacering, og dermed en justering af konstruktionernes mål.

Fundamentets placering i planen må højst afvige ±10 mm.

Fundamenter i befæstede arealer må højst afvige -0/+10 mm i højden.

Fundamenter uden for befæstede arealer må højst afvige ±10 mm i højden.

Fundamenter skal udføres til frostfri dybde.

TerrænreguleringVed placering af fundament ved fx vej i afgravning el., skal der terrænreguleres. Der kan fx anvendes græsarmeringsnet el. Der henvises i øvrigt til Vejreglernes ”Monterings- og tilsynsvejledning”.

3.21.1 Placering af fundamenter

Efter påvisning af ledninger og kabler ved og omkring udgravningsstedet foretages der eventuelt en justering af placeringen af fundamentet i vejtværsnittet eller vejens længderetning, hvis placeringen ikke skønnes at kunne foretages uden at beskadige de påviste ledninger. Justering eller eventuel flytning af ledninger skal aftales med bygherren.

Hvis der ved etablering af fundament viser sig uforudselige genstande eller dårlige jordbundsforhold som fx gytje, tørv, postglacialt ler, muld, rent løst sand, eller at grundvandsspejlet ligger over fundamentets underkant, skal bygherren straks underrettes og forholdsregler aftales.

Opgravede materialer af forskellig beskaffenhed skal holdes adskilte med henblik på den senere tilbagefyldning.

Ved optagning af fliser eller brosten skal der udvises særlig omhu, såfremt disse materialer skal genanvendes.

På steder, hvor der ligger kabler eller ledninger, skal udgravningen foretages med håndkraft, indtil disse er sikret på forsvarlig vis.

3.21.2 Midlertidig grundvandssænkning

Er grundvandsspejlet beliggende over funderingsniveau for fundamenterne, skal der efter aftale med bygherren udføres en midlertidig grundvandssænkning, således at funderingsarbejderne kan udføres tørt.

Grundvandssænkning kan udføres ved hjælp af pumpesumpe eller sugespidsanlæg.

Oppumpet vand, der bortledes, må ikke indeholde opslæmmede materialer.

Side 38 af 51


Man ikke kan oppumpe uden at der er opslæmmede materialer.Mindre mængde opslæmmede materialer tillades, forudsat udledningskravene er overholdt.

3.21.3 In situ støbte betonfundamenter

FormStøbeforme skal være så stive, at kvalitetskravene til geometri og overflader overholdes.

Ved oliering af form må armeringsjern og indstøbningsdele ikke forurenes.

Alle synlige kanter skal affases. Affasningen udføres trekantformet med kateten 20 mm.

Alle formflader af ubehandlet træ skal vandes grundigt før støbningen, så kvældning af træ under støbningen ikke medfører forringelse af betonens overfladelag.

Umiddelbart før støbningen skal formen rengøres, og frit vand skal fjernes.

Før støbning skal entreprenøren visuelt inspicere formene. Den visuelle inspektion skal mindst omfatte formgeometri, slipmiddelpåføring, udsparinger, formtæthed, oprensning og vanding.

Minimum 0,20 m af den øverste del af selve fundamentet skal altid støbes mod form.Hvis jorden ikke har tilstrækkeligt med styrke eller sammenhængskraft til at stå med lodrette sider under udgravning og efterfølgende udstøbning, støbes fundamentets sider imod form.

Fundamentsokkel (plint) skal altid støbes imod form, og der skal udføres overforskalling omkring fundamentsokkel (plint) for at hindre opskydning af beton under støbningen.

Er en udgravning blevet større, end det projekterede fundament kræver, skal fundamentet efter nærmere samråd med bygherren forøges tilsvarende, eller der skal støbes mod form.

Armering, indstøbningsdele mv.Entreprenøren skal ved modtagelsen kontrollere, at type og dimension af leveret armering er korrekt og skal efter montage af armering og indstøbningsdele kontrollere, at dimensioner, mål og tolerancer mv. er overholdt.

Armering med rustangreb D eller værre efter DS/EN ISO 8501-1 må ikke anvendes.

Eventuel løs rust på armering skal fjernes ved mekanisk afrensning eller tilsvarende inden udstøbning.

Armering, som er forurenet med mørtel eller betonslam, skal renses, så forkamningen står tydeligt før støbningen. Armeringsjern forurenet af olie eller formolie må ikke anvendes, før affedtning er foretaget.

Entreprenøren skal sikre, at den korrekte placering af armering og indstøbningsdele opnås inden for de givne tolerancer.

Side 39 af 51


Armeringens og fundamentboltenes placering, herunder dæklagets tykkelse, skal kontrolleres før støbning. Der må ikke være elektrisk kontakt mellem armering og indstøbningsbolte.

Til fastholdelse af fundamentboltene skal anvendes en bolteskabelon under støbning. Boltegevind, der ikke skal indstøbes, beskyttes mod beton med tape e.l. Skabelonen skal fastholdes, indtil betonen er afhærdet, således at angivne tolerancer overholdes. Efter fjernelse af skabelon forsynes boltene med de foreskrevne skiver og møtrikker.

Fundamentbolte, hylser og skabelonerFundamentbolte og hylser forankres på en sådan måde og i tilstrækkelig dybde, således at der opstår flydning i bolt førend bolte eller hylser trækkes ud af fundamentet. Under støbningen fastholdes fundamentbolte eller hylser i toppen med en skabelon for at sikre den korrekte indbyrdes afstand.

Huldiameter i forankringsrammer, forankringsskinner og støbeskabeloner må ikke være større end boltediameter +1,0 mm. Hulafstand mellem bolte må ikke variere mere end ±1,0 mm.

StøbningUdstøbningen skal foretages snarest muligt efter, at udgravning med tilhørende oprensning af løs jord, vand mv. er afsluttet.

Betonen må ikke forurenes af nedfaldende jord under udstøbningen.

Dæklag skal overalt være min. 50 mm.

Støbeskel tillades ikke.

Betonen udstøbes i lag på 300 - 400 mm og komprimeres ved vibrering.

Fundamentoversiden ekskl. plint afsluttes ca. 0,20 m under terræn og afrettes med fald på ca. 50 mm pr. m. Oversiden glittes til plan og jævn flade fri for lunker, grater, skarpkantede huller og slamansamlinger.

Plint skal støbes mod glat form med indlagte trekantslister langs alle frie kanter. Plinten overflade skal afrettes med fald på ca. 50 mm på alle sider udgående fra plintens midte.

Efter afformningen skal alle synlige betonflader gås efter, idet alle grater afhugges, og alle støbesår og stenreder repareres. Støbegrater på synlige fundamenter afmejsles omhyggeligt.

Alle synlige overflader glittes til en plan og jævn flade.

Reparationer af ikke konditionsmæssige overflader må kun ske efter bygherrens accept.

3.21.4 Præfabrikerede fundamenter

Præfabrikerede fundamenter kan anvendes på følgende betingelser:

Fundamenter skal sættes i jordfugtigt beton eller et afrettet og komprimeret sandlag

Side 40 af 51


Hvis der indstøbes særskilte løftebøjler må disse ikke være i kontakt med armeringen i fundamentet

Udgravninger til fundamenter skal have en sådan bredde, at komprimeringen af tilbagefyld kan foretages maskinelt

Komprimering af tilbagefyld skal overholde komprimeringskrav til jordarbejde dvs. hhv. 98 % og 100 % standard proctor.

3.21.5 Stålfundamenter

Stålfundamenter kan udføres som vingefundamenter eller som pælefundamenter.

Hvis der anvendes vingefundamenter, skal det dokumenteres, at bæreevnen af vingerne er tilstrækkelig, når disse udsættes for det dimensionerende jordtryk, og at der ikke forekommer deformationer større end 1/100 målt fra vingerod til vingespids.

Stålfundamenter skal altid varmforzinkes, se afsnit 2.8.1.

GenereltBæreevnen af stålfundmenterne skal dokumenteres iht. instruktionen ”Anvendelse af stålfundamenter”, som findes her: www.vd.dk > Leverandørportal > Kvalitetsledelsessystem > Projektering og teknik > Vejudstyr > Fundamenter

3.21.6 Tilfyldning og retablering

Tilfyldning kan ske med opgravet friktionsmateriale.

Jord, der ikke er egnet som tilfyldningsmateriale, skal bortskaffes/udsættes.

Tilfyldning skal ske i lag af højst 0,20 m tykkelse, og hvert lag skal komprimeres omhyggeligt med maskinkomprimering e.l.

Retablering af græsbesåede arealer skal ske med en græsfrøblanding. Der forud er forelagt bygherren til accept.

Befæstede arealer, så som fliser, brosten og asfalt, samt ubefæstede arealer, så som græs, skal overalt retableres til samme stand, som de blev modtaget, inden arbejdet blev påbegyndt.

Team vejudstyr har indsat 25 mm, så der er overensstemmelse med SAB-jordarbejder og driftens krav, modsat vejreglernes 30 mm.Muldbeklædte arealer skal være renset for sten med større diameter end 25 mm og planeres.

Alle berørte arealer, herunder befæstede arealer, skal retableres til mindst samme udseende og stand, som før arbejdets påbegyndelse.

3.21.7 Overskudsjord

I medfør af Lov om forurenet jord, gældende fra 1. januar 2000, betragtes alt jord fra offentlige veje som forurenet. Der henvises til At-vejledning D.2.23, Oktober 2008.

Forurenet jord skal håndteres efter bestemmelserne i LBK nr 1190 af 27/09/2016.

Side 41 af 51


Overskudsjord fra opgravning til fundamenter er at betragte som vejjord. Vejjord er defineret som vejunderbygning samt jord og fyldmaterialer beliggende mellem vejkant og vejskel.

3.22 Montering

3.22.1 Opstilling af master/standere

Master/standere, der boltes på et fundament, skal være forsynet med en fodplade.

Master/standere justeres i lod. Er der mere end én mast, skal de ligeledes flugte vandret, inden møtrikker spændes til det foreskrevne moment.

Masters/standeres afvigelse fra lodlinjen må ikke overstige h x 0,002, hvor h er mastens højde over terræn.

Ved anvendelse af 3 eller flere master/standere til samme tavle må forskelle i disses afvigelser i tavleplanet ikke overstige 2,0 ‰ af afstanden mellem de yderste master/standere.

Ved anvendelse af to eller flere master/standere må afvigelsen fra det vandrette plan, som udgøres af standernes/ masternes top, højest fraviges med ± 10 mm efter indregulering af standernes/masternes indbyrdes højde.

3.22.2 Understøbning af fodplader

Hvis der skal fortages en understøbning af fodplader, skal denne foretages som angivet på tegninger eller efter masteleverandørens anvisninger.

3.22.3 Placering af tavler

Tavlerne placeres vinkelret på kørselsretningen.

For små og mindre tavler opsat på samme stander placeres tavlerne med et mellemrum på ca. 20 mm, se Figur 3.15. For små og mindre tavler opsat i rammekonstruktioner som fx buet rørstander, mast med sideforskydning (galgestander) eller rørgalge gælder de for konstruktionstypen angivne mål.

Hvor der opsættes flere store tavler på samme konstruktion, placeres de normalt med en afstand på ca. 50 mm, se Figur 3.16. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at forøge afstanden mellem tavlerne af hensyn til placering af monteringsbeslag. Afstanden må dog aldrig være større end 100 mm.

Side 42 af 51


Tavlernes normale placering i tværprofilet er angivet i de respektive afmærkningsregler. Der skal tages fornødent hensyn til særlige forhold på opstillingsstedet, fx oversigtsforhold og kravene til afstande til faste genstande.

Overkant af tavler skal altid være vandret uanset hældning af terræn og kørebane.

Side 43 af 51


3.22.4 Tavleportalbelysning

Der anvendes som udgangspunkt ikke belysning. THOH kan kontaktes. Hvis belysning ikke skal anvendes, slettes al tekst på grå og turkis baggrund og der skrives UDGÅR, således afsnitsnummerering bibeholdes.Tavleportalbelysning omfatter montering og indstilling af lyskilder evt. inkl. afskærmning, hvis der er blændingsproblemer ved den pågældende lyskilde.

Placering af projektørmaster til portalbelysning[Hvis der anvendes projektørmaster, placeres disse generelt i samme afstand fra belægningskant, som den nærmeste portalsøjle ved den aktuelle portal.

Hvor intet andet er opgivet, skal projektørmaster med armaturer opstilles vinkelret på vejens centerlinje.

Nøjagtig placering af projektørmast skal fremsendes til bygherres tekniske gennemgang, inden fremstilling af mast påbegyndes.]

3.22.5 Ændring af eksisterende tavler

Se afsnit 3.14.12.

3.22.6 Tildækning af tavler

Ved en evt. midlertidig tildækning af tavler må der ikke anvendes tape eller andet, der kan beskadige refleksfolien. Helt eller delvis dækning af tavler skal foretages med et materiale, der er ugennemsigtigt.

TRA-TAO har igangsat en undersøgelse af, hvilken metode der skal anvendes. Afsnit revideres når resultat er fremkommet.[På trafikerede veje kan tavler, som først er relevante ved åbningen af <indsæt vejbetegnelse>, opsættes forinden, under forudsætning af, at tavlerne tildækkes. Tildækning skal fjernes af entreprenøren i løbet af 2 timer i forbindelse med åbningen af vejen.]

[Midlertidig tildækning kan evt. foretages med et kryds bestående af lægter i træ eller plastik. Krydset kan fx monteres med skruetvinger, eller spændes fast med ståltråd. På dette kryds kan monteres et rødt kryds, der dækker hele tavlen eller netop den tekst, der midlertidig skal fjernes.]

3.22.6 Transport og oplagring

Ved transport og oplagring af afmærkningsmateriel skal dette behandles, så det ikke beskadiges. Dette er specielt vigtigt for refleksfolien samt for standernes/masternes overfladebehandling.

Ved samlet transport, skal det sikres, at de enkelte dele oplægges og/eller indpakkes på en sådan måde, at de ikke kan beskadige hinanden under transporten.

Hvis der i forbindelse med transport og montering af afmærkningsmateriel konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning af afmærkningsmateriellet eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit 3.14.7 vedrørende reparation af folieskader.

Side 44 af 51


3.22.7 Demontering og genmontering

Ved demontering og genmontering af eksisterende afmærkningsmateriel skal dette behandles, så det ikke beskadiges.

Hvis der i forbindelse med demontering og genmontering af afmærkningsmateriellet konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit 3.14.7 vedrørende reparation af folieskader.

4. Kontrol

4.1 Stål


4.2 Aluminium


4.3 Træ




4.5 Plast


4.6 Beton


4.7 Varmforzinkning


4.7.1 Kontrol udført under og efter montagen


4.8 Anodisering


4.9 Bejdsning


4.10 Maling

4.10.1 Kontrolområde


Side 45 af 51


4.10.2 Måleprocedure


4.10.3 Acceptkriterium for malinglagtykelse (stål)


4.11 Pulverlakering

4.11.1 Kontrolområde


4.11.2 Måleprocedure (stål)


4.11.3 Acceptkriterium for puverlaklagtykkelse (stål)


4.12 Tilspændingsmomenter


4.13 Svejsning og eftergivelige master

SvejsningSe Fælles for vejudstyr – AAB.

Eftergivelige masterVed modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, om de eftergivelige master opfylder de stillede krav til kategori, hastighedsklasse og klassificering.

4.14 Tavler

4.14.1 Farver og folier

Der må ikke inden for samme tavlekonstruktion, fx deltavler på samme ophængningsmateriel, eller portaltavler på samme overligger, forekomme farveforskelle, der er synlige, når tavlerne betragtes i klart sollys eller i mørke, når tavlerne er belyst og observeret fra en afstand på 10 m. Refleksfolier skal matches.

4.14.2 Visuel inspektion ved produktion

Hvis der i forbindelse med pålægning af folie(r) eller en eventuel efterfølgende lakering af tavlefacaden konstateres ridser, luftlommer, rynker eller anden utilsigtet skade på folie eller lakering, skal disse skader registreres med henblik på eventuel kassation eller reparation afhængig af skadernes omfang og art, se også afsnit 3.14.7 vedrørende reparation.

4.14.6 Visuel Inspektion i marken

Når det ikke ved en visuel inspektion kan afgøres, om garantien for en tavle er overholdt, skal der foretages en måling af koefficient for retrorefleksion, farvekoordinater og kontrast mellem symbol og baggrund. Det skal herved kunne dokumenteres:

Side 46 af 51


at koefficienten for retrorefleksion ved observationsvinklen α = 0,33° og indfaldsvinklen β = 5° er på mindst 80 % af nyværdi kravene i Figur 3.3, Figur 3.4 og Figur 3.5. Herved opfyldes de i Figur 4.1 angivne værdier, således:

at forholdet mellem den mindste og den største koefficient for retrorefleksion ved observationsvinklen α = 0,33° og indfaldsvinklen β = 5° inden for et ensfarvet område ikke er mindre end 0,6

at farvekoordinater ved dagslys ligger inden for de i afsnit 3.14.1 specificerede områder

at kontrastforholdet ved dagslys mellem symboler, påskrift og lignende i forhold til baggrunden er mindst 1:2.

4.15 Kantpæle

Sort tekst på grå baggrund slettes, hvis der ikke forekommer kantpæle i udbuddet. Det skrives i stedet UDGÅR for en fastholdelse af nummereringEntreprenøren skal kontrollere, at refleksbånd, refleksmateriale, refleksplader og kilometerplader er fastgjort til kantpælen, som foreskrevet. Fejlbehæftede kantpæle skal udskiftes.

4.16 Hellefyr

Sort tekst på grå baggrund slettes, hvis der ikke forekommer hellefyr i udbuddet. Det skrives i stedet UDGÅR for en fastholdelse af nummereringEntreprenøren skal kontrollere, at refleksbånd og refleksmateriale, er fastgjort til hellefyret, som foreskrevet.

Derudover skal entreprenøren kontrollere, at der ikke er indesluttede luftlommer mellem hellefyr og folie.

Fejlbehæftede hellefyr skal udskiftes.

4.17 Steler

Sort tekst på grå baggrund slettes, hvis der ikke forekommer steler i udbuddet. Det skrives i stedet UDGÅR for en fastholdelse af nummereringEntreprenøren skal kontrollere, at refleksbånd og refleksmateriale, er fastgjort til stelen, som foreskrevet.

Derudover skal entreprenøren kontrollere, at der ikke er indesluttede luftlommer mellem stele og folie.

Hvis stelen er demonterbar, skal det kontrolleres, at funktionen fungerer som foreskrevet.

Side 47 af 51


Fejlbehæftede steler skal udskiftes.

4.18 Pullerter

Sort tekst på grå baggrund slettes, hvis der ikke forekommer pullerter i udbuddet. Det skrives i stedet UDGÅR for en fastholdelse af nummereringEntreprenøren skal kontrollere, at refleksbånd og refleksmateriale, er fastgjort til pullerten, som foreskrevet.

Derudover skal entreprenøren kontrollere, at der ikke er indesluttede luftlommer mellem pullert og folie.

Hvis pullerten er demonterbar eller af hæve/sænke typen skal det kontrolleres, at funktionen fungerer som foreskrevet.

Fejlbehæftede pullerter skal udskiftes.

4.19 Mærkning

Entreprenøren skal kontrollere, at den krævede mærkning er opfyldt.

4.20 Svejsning

4.20.1 Stål

Kontrolomfang af svejsninger skal udføres, som angivet i DS/EN 1090-2:2008.

4.20.2 Aluminium

Kontrolomfang af svejsninger skal udføres, som angivet i DS/EN 1090-3:2008.

4.21 Fundering

For hvert fundament skal entreprenøren kontrollere, at kravene til tolerancer for placering er opfyldt jf. afsnit 3.21. For in situ støbte fundamenter gælder kravet til kontrol af tolerancer ligeledes placering af armeringsjern og indstøbningsdele.

De endelig koter til fundamenttoppe og eventuelle afstande mellem fundamenter skal indmåles, og afvigelser fra projekttegninger skal forelægges for bygherren, således at maste/stander-, søjle- og bjælkelængder eventuelt kan justeres, inden fremstillingen af disse påbegyndes.

Det skal kontrolleres om komprimeringsgraden af tilfyldningsmaterialet er mindst lige så god som den omgivende jordmasse, således at der ikke på et senere tidspunkt optræder sætninger af tilfyldningsmaterialet. Det skal kontrolleres om retableringen af arealer svarer til mindst samme stand som de omgivende arealer.

4.22 Montering

Placering af master/standere skal kontrolleres jf. afsnit 3.22.1.

Hvis der i forbindelse med montering konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning af de beskadigede dele eller reparation afhængig af skadernes omfang og art.

Side 48 af 51


4.23 Komponenter med CE-mærkning

CE-mærkning af afmærkningsmateriel skal være udført, som angivet i de respektive standarders Annex ZA.

Afmærkningsmateriel skal være CE-mærket efter DS/EN 12899.

Præfabrikerede betonfundamenter skal være CE-mærket efter DS/EN 14991.

Stål- og aluminiumkonstruktioner skal være CE-mærket efter DS/EN 1090-1.

Dokumentation for CE-mærkning af de enkelte komponenter af afmærkningsmateriellet skal afleveres til bygherren i form af en ydeevnedeklaration (DoP) for hver delkomponent eller en samlet ydeevnedeklaration for hele komponenten, hvis den leveres samlet.

5. DokumentationEntreprenøren skal løbende levere (krav til dokumentation for ydelser der ikke leveres udgår):

1. Beregningsdokumentation på, at de delkomponenter (tavle og mast), der er leveret til et opstillingspunkt, bæreevnemæssigt kan holde. Forudsætningerne for beregningen, fremgår af nærværende SAB, herunder krav til fx terrænkategori og vindhastighed. Det skal også fremgå af beregningen for den samlede opstilling, at det anvendte fundament er dimensioneret til, at kunne bære det der er monteret over terræn;

Kommentar: beregningsdokumentation skal afleveres til bygherres tekniske gennemgang før bestilling af afmærkningsmateriel;

2. *Monteringsvejledning, ophængningsmateriel affattet på sproget dansk eller engelsk;

3. *Monteringsvejledning, tavlemateriel affattet på sproget dansk eller engelsk;

4. *Monteringsvejledning, ophængningsmateriel og tavlemateriel affattet på sproget dansk eller engelsk

5. Inddateringsskema jf. krav i nærværende SABKommentar: inddateringsskema følger afmærkningsmateriellets opstillingspunkt fra før bestilling, til færdig montering og skal derfor udfyldes af flere omgange til bygherrens tekniske gennemgang:- før bestilling af afmærkningsmateriel;- efter montering af afmærkningsmateriel.

6. **Ydeevnedeklaration, ophængningsmateriel (stander/mast);

Kommentar: af ydeevnedeklarationen skal fx fremgå information om de forskellige aluminiumlegeringstyper der er anvendt. Der skal også fremgå hvilken vindlast ophængningsmateriellet kan udsættes for mv.

Side 49 af 51


7. **Ydeevnedeklaration, tavlemateriel (færdselstavle, vejvisningstavle);

Kommentar: af ydeevnedeklarationen skal fx fremgå information om de anvendte folietyper. Der skal også angives de forskellige aluminiumlegeringstyper der er anvendt til, alt efter udførselsmetode, tavleplade og kant- og afstivningsprofiler mv. Der skal også fremgå hvilken vindlast tavlen kan udsættes for, samt en oplysning om tavlens udbøjning for 1 års vind mv.

8. **Ydeevnedeklaration, ophængningsmateriel og tavlemateriel, som et samlet skilt (kit) – herved udgår krav i pkt. 6 og 7;

Kommentar: Hvis tavleproducenten også har monteret tavlen på ophængningsmateriellet, er der tale om en leverance af et skilt, og det indebærer, at der skal anvendes et andet afsnit af Anneks ZA i forbindelse med CE-mærkningen og udarbejdelse af ydeevnedeklarationen.

9. **Ydeevnedeklaration, præfabrikeret fundament;

10. **Ydeevnedeklaration, kantpæl;

11. **Ydeevnedeklaration, stele;

12. **Ydeevnedeklaration, pullert;

13. Svejsning, EXC 1, 2 eller 3 - dokumentation for, at krav til udførselsklasse ved svejsning af stål er overholdt;

14. Stålfundamenter, bæreevneberegning – dokumentation på, at krav i den foreløbige retningslinje for udbud og indkøb af afmærkningsmateriel er overholdt;

15. Drift- og vedligeholdelsesvejledning Kommentar: det er et krav, at drift- og vedligeholdelsesvejledningen (D&V) affattes på sproget dansk eller engelsk. Af vejledningen skal der, foruden krav i Fælles for vejudstyr – AAB, også fremgå leverandørens anvisning på rengøring af tavlemateriel, fjernelse af graffiti mv.

Krav til bygherres accept af opbygning og indhold, jf. Fælles for vejudstyr – AAB, udgår.

*Monteringsvejledning: disse skal afleveres til bygherres tekniske gennemgang før montering i marken.

Hvis ophængningsmateriel og tavlemateriel leveres fra den samme leverandør, skal der i stedet afleveres en samlet monteringsvejledning, for ophængningsmateriel og tavlemateriel;

Af monteringsvejledningen skal fx fremgå, hvilke tilspændingsmomenter der skal anvendes for bolte, og hvor beslag skal placeres for at den beregnede bæreevne for tavlerne er opfyldt. Det er ikke uvæsenligt, hvor beslagene placeres, og hvordan de er

Side 50 af 51


udformet. Der skal i princippet foreligge en dokumentation af bæreevnen af de enkelte beslag til de enkelte standertyper, da beslagene er forskellige. CE-mærkningen af tavlerne (ydeevnedeklarationen) skal derfor også omfatte de anvendte beslag til tavlemontagen, så der er en sammenhæng mellem monteringsvejledning og ydeevnedeklaration.

** Ydevnedeklaration: Det er et krav, at entreprenøren afleverer en ydeevnedeklaration (DoP = Declaration of performance) for det anvendte afmærkningsmateriel. DoP skal udarbejdes iht. Byggevareforordningens artikel 6, bilag lll samt kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 574/2014 af 21. februar 2014 om ændring af bilag lll til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 305/2011 for så vidt angår den model, der skal anvendes til udarbejdelse af ydeevnedeklarationer for byggevarer.

Der henvises også til Trafik- Bolig- og Erhvervsstyrelsens vejledning om, hvordan en ydeevnedeklaration skal udarbejdes.

Kommentar: Hvis ydevnedeklarationer fremgår af producentens hjemmeside, er en henvisning til selve hjemmesiden ikke nok, bygherre skal have konkret information om, hvilken ydeevnedeklaration der er bragt i anvendelse.

Uddrag fra Europa Kommissionens hjemmeside:Declaration of Performance (DoP) and CE markingThe Declaration of Performance is a key part of the Construction Products Regula-tion. It provides information on the performance of a product. Each construction prod-uct covered by a European harmonised standard or for which a European Technical Assessment has been issued needs this Declaration and has to be CE marked. This helps increase transparency and improves the functioning of the Single Market.Steps that enable manufacturers to draw up the Declaration of Performance- harmonised European standards- European Assessment Documents- European Technical Assessments- Technical Assessment Bodies (TAB)- assessment and verification of constancy of performance(AVCP)- notified bodies

CE Marking for construction productsThe CE marking indicates that a construction product is in conformity with its declared performance and that it has been assessed according to a harmonised European standard or a European Technical Assessment has been issued for it.

5.1 Komponenter med CE-mærkning

Se krav andetsteds i nærværende SAB.

5.2 Komponenter uden CE-mærkning


Side 51 af 51


5.3 Drift og vedligehold

Se krav andetsteds i nærværende SAB.