,KONGER/TKKE"

Formænd: EGEBJERGVEJ

63 lgbs65 19es65A 19bf67 1.9cø69 19bv7L 19b173 19bu

TRANEMOSEVEJ

63 19fg65 19fr69 19bq77 19bm

68 19ft70 19fs74 lgbi16 19co78 19by

Medlemsliste for grundejerforeningen EGEBJERGLUND-NORD 1991

1941 -571957 -641964-78197 B-841984-

Kasserere:

1941 -571957 -641964-651 965 -691969-771977 -811 981 -85'1 985 -

Sekretæer:

1941-??1957 -??1962-831 983-851985-

N. ToftHe1 ge LamborgEri k Eri chsenPoul Nielsen

Sv. Aa. Knudsen

F. AnderssonHerol d Jansson

H. Kryger SchmidtSander-Hansen

[,1arvel PedersenLone Tegner Hansen

J.0. NørdingGeorg Langba11e

Inga LauridsenKai Wal.l øeKai Wal l øeTom Hanert

Hans Andersen

VED SKOVGÆRDET

66 19aq68 19ee70 19ef

SKOVBOVÆNGET

1.49 19gi

DYNDSAGERVEJ

3 19ca5 19cf7 19cl9 19ch

17 19cy13 19cz15 19fm

tsA 19fp158 19fo15C 19fn17 19cæ

4 19cq6 19cn

Tak ti I grundejerforeningens med-Iemmer for op.lysninger/bidrag,fotografier m.v.

Herudover tak til

Ba.l lerup konmune, bygningsin-spektoratet, Flenrning l.l. Johans-son og Per |,J. Johansson for lånaf fotografier,

og ikke mjndst til

Al ice Thomsen for oplysningersamt lån af fotografier, litte-ratur m.v.

Poul NielsenLise Krukov GrunwaldBenny NormindMirko TodorovicInge og Kurt ChristensenSvend Aage KnudsenJean og Poul Nielsen

Jørgen KristensenHenning BrunholmGeorg LangballeKai WaIIøe

B. Ungek og M. RimborgLeif WintherGrethe JohannessonTony JørgensenRuth Jensen

DYNDSAGERVEJ (fortsatJ

I 19cm Lise HagelBA 19fc Niels Bruun

10 19bg S. Gudman Hansen16 19dc Otto Riffensdal18 19bx Flemming Rasmussen20 lgbd Helge Madsen22 19bp Erik V. Pedersen24 19be H.P. Baltzer26 19br JØrgen Vestergaard28 19bn Hans Andersen30 lgbk/cu WiIIy Pedersen32 19bz/cr Mogens SØrensen

KASTEBJERGVEJ

3 l9ay/az He1le og Jan Kubliz5 19ax JØrgen Rantzau'l 19aæ Frank Bhrikenborg9 19aØ Kristian Keller

1L 19bc Tage P. Rosenfjeld13 19bo John Sindt15 19cb Jes Knudsen og

Lone Vuholm17 19cg Lars Magnussen17A 19ga Bodil Dreyer og

Vagn KlØve Larsen19 19ck Jesper Schytte19A 19gf J. og Birgitte Holm21, 19ci Søren Svare og

Kirsten Ehlers23 19cd Hans J. Madsen25 19cp Kai R. Truelsen27 19cc L. Naver29 19bø Kaj H. JØrgensen29A 19go --- samme ---29E} 19gp Arne JØrgensen

Ernst JØrgensenArne OlsenNiels Jensen

Jørgen Timm

Svend FrahmB.L. RasmussenRichart JespersenJørgen Baun SørensenOda Poulsen 2 L9ar/cx Erik JØrgensenJette Wodskou 2A L9em/en P. LeenhØjMerete Andersen og 4 l9eo/ep Karin og Ole Smith

Marin Kn611 6 19eg Lydia NørdingErik Bolding Christensen B 19df Søren VesterhaugeElin Leth Krishnaswamy 16 19dg Knud Møl1er NielsenPer Johannesson 18 19bæ Niets og Lise BahnUlrich Homann 20 19bt Erik Erichsen

20A 19ff/fg/ce Birgitta ogHans Hansen Hans Østergaard HansenJan Tegner Hansen 22 19ce/cs Finn Friis-Poulsen

Det meste af grundejerforeningens område set fra et sted, der vel.idag svarer til adressen Sketteholmen 13/15. I forgrunden ses ,'Ræ-

vens hu'le'r, der blev revet ned, da Egebjergvej blev rettet ud. Ibaggrunden, helt til venstre, ses "Egebjerg'lund" med "drivhustag,,på 'laden. Foto ca. 1940-45.Egebjergl und's "dåbsattest"

TITELBLAD:

FORORD

Årsag og virk-ning er vigtigebegreber, nårman vil vurdereog forstå, foreksempel hvor-for vort områdeer, som det er,og hvordan detvil forme sig ifrem tiden .

Foreningens 50-års jubilæum vi1være et natur-ligt tidspunktat foretage en

vurdering og lade tankerne dvæIe vedområdets fortid, nutid og fremtid.

Ti1 brug for dette besluttede foreningenat samle relevant stof fra vor ældstehistorie, beretninger og billeder framedlemmer, der har været med frastarten, og ikke mindst fra foreningensprotokoller.

Enhver levende organisme er under for-andring. Påvirkninger af forskellig art

bestemmer retning og form. Så1edes og-så en gnrndejerforening.

Utalllge medlemmer har gennem tiderne- gennem diskussioner, argumenter ogtil tider "knyttede næver" prØvet hin-anden af, og resultatet ser vi til dag-lig. Det er et dejligt område, som dettil enhver tid er brugernes ansvar atpasse på og udvikle på bedste måde tilg1æde og gavn for nutidige og fremtidi-ge beboere.

En tak til a1le, der har bidraget medtekst og billeder.

Tak til Erik V. Pedersen, Dyndsagervej22, der .har stået for indsamling afstof ti1 og redigering af dette jubilæ-umsskrift.

Endvidere tak tiI Ulf Holtrup (Brøns-hØj, København) for tekstbehandling ogtil Erik Hagen ( grf. Egebjerglund-Syd )

for råd og vejledning samt til sidsttrykning.

Svend Aage Knudsen,formand.

Egebjerg, Ba1lerup,maj 1991.

3

tgebje

Dyndrasrrv§j

-I ranemosevej

Eina Yej 691]

tebjergve,

§knvh§ffi( Blind vej 137-1 )

7a) turlncldal..

I den indtegnede ring kan mangenkende Furesøen og Bagsvmd Sø,medens det store område lige der-under dækker Hareskov-dalen, Søn-dersø og Vær"Iøse Flyveplads.

Vor historie tager sin begyndelse forca. 10.000 år siden, - ja egentlig tre-gynder den vel med jordens skabelse,]ivets opståen osv. , men det vil detnok fØre for vidt at komme ind på veddenne lejlighed.

Som det sikkert er de fleste bekendt,var hele Danmark i sin tid dækket afis i ialt tre omgange. Disse istider harhver på sin måde været med ti1 at sæt-te deres præg på området.

Isen, der i forskellige fremstød trængtened over landet fra såvel nordøst, østsom sydøst, medførte store mængdermateriale. Dette materiale medslæbtesover 1ængere eller kortere afstande frahovedsagelig Sverige og Østersøensbund, og blev aflejret af isen somjordlag (moræner); der alt efter karak-ter kan deles i moræneler, -sand, -gruseller moræneblokke.

I vort område er moræneleret og moræ-nesandet det fremherskende, omend defleste af os også har stiftet bekendt-skab med moræneblokkene i form af destore sten, vi jævnligt stØder på underhavearbejde eller byggeri, og somegentlig er lØsrevne stykker fra for-skellige skandinaviske fjeldområder.

Også de mange stendiger - som f.eks.dem der afgrænser vor egen skov "Ege-bjergene" - vidner om den store sten-rigdom, der fandtes på jordoverfladen,da landskabet dukkede frem af isdæk-ket ved istidens ophør.

Hovedlinierne i det nordøstsjællandskelandskab må antages at være formet islutningen af den sidste istid, hvor densidste is var under afsmeltning. Isendækkede da det meste af NordsjæIland,og af moræneaflejringerne formedes etjævnt kuperet bakkelandskab, hvorhøjdeforskellene i det væsentlige varresultatet af materialeophobningerne un-der istiden. Medens isen dækkede om-rådet, formedes landskabet i hoved-trækkene inde under isen (gletsjeren).

De store mængder smeltevand som op-samledes under isen, og som til stadig-

hed søgte ud mod isranden, mod ve:var indespærret i et "rØrsystem", -:på grund af det store tryk var var.::i stand til at grave' endog meget st.:-smeltevandstunneller I de underligger-.jordlag, de såkaldte smeltevandsc:-.eller tunneldale.

Vi bor lige på kanten af eir sådan t-:.-neldal (skråningen ned mod Haresk-,By). Denne tunneldal strækker sig os.-fra, syd om Hareskoven, gennem Sc:.-dersø, mod vest, svd om Klrke Værlos.til henholdsvis Ganløse og Knardrup.

Det er ca. 10.000 år siden, at del,=landskab dukkede frem af isen, og gan-ske langsomt invaderedes af planter.dyr og mennesker, til det vi betegne:som stenalderen.

Så vidt vides, findes der ingen berei-ninger I skriftlige ) om fund fra dennetid på grundejerforeningens område. \lskal dog ikke længere væk end ti1 Ege-bjergskolens område, hvor der i 1971-73 blev udgravet 14 hustomter og i deimindste een grav. Disse bopladser me-nes at have ligget rundt omkring entidligere sø/søbred. Ligeledes er dergjort flere fund af tilhugget sten i om-egnen, og f.eks. på skrænterne ned moiHareskov By, ved Syvendehusvej ogKastebjergvej, er der fundet spor efterdisse tidligere beboere.

Som årene gik, må området være sprun-get i skov. Således viser et kort udar-bejdet i 1765 af forstmanden Johan G.von Langen, at hele vort område - Ege-bjergområdet - er dækket af skov næ-sten helt ind til Ballerup og Hjorte-spring. På ringvej B 4, ved den nunedrevne Borupgård, ses endnu en sådan1i11e skovrest, dengang benævnt "Balle-rup Lillevangrr.

Udsigt fraFotografi etord, at vitunneldal.

4

Dyndsagervej nr. 9/11.viser-bedrå end mangåbor på kanten af en

Forår 1991.

FØr reformationen var store dele afBallerup ejet af Kirken, men efter re-formationen blev både Kirken og densejendom lagt under Kronen, og de flesteaf byens bønder og husmænd blev såle-des kongens fæstere, også kaldet "kron-bØnder".

trra 1560 tilskiftede og tilhandlede Fre-derik 1I sig næsten al jord i Nordøst-sjæIland, hemnder også Smørum Herred,hvorunder Egebjerg hØrer. Det var bådefor landbrugets og for jagtens sky1d.Siden 1537 havde der været restriktio-ner for almindelige menneskers jagt,men nu oprettede kongen vildtbaner, ihvilke at jagt var forbeholdt kongen.

Frederik I1 plejede at bo hos en be-stemt af de lokale bØnder, når han varpå jagt i området, men omkring 1575lod han opføre en jagtgård, hvorfra og-så hans sØn, Christian IV, drev jagt.

Dette fortsatte ti1 stor gene for områ-dets befolkning samtidig med, at manogså plagedes af pligtkørsIer med detnedskudte vildt, der skul1e bringes tilhoffet i København. Til plagerne komogså Svenskekrigen i 1657-60, hvorunderhele egnen led stor overlast, skoveneblev ødelagt og skamferet (forhugget),og mange landsbyer her omkring blevlagt Øde. Således blev de fleste gårdei Ballerup nedbrændt.

BØnderne havde fra ældgammel tid haftgræsningsret i skovene for deres krea-turer, og som følge heraf fandtes derforuden store mængder vildt, et megetstort antal køer, geder og svin gåendeIøs i skovene. AIle disse dyr sØgte de-res føde blandt de nedfaldne bog ogagern, ligesom de også gerne gjorde sigtilgode med skovens unge opvækst aftræer.

I 1780 blev det ved forhandlinger medbØnderne besluttet hvilke områder. derskulle "indfredesl tit blivende skov,og hvilke arealer bønderne skulle havesom erstatning for de rettigheder, demistede i indfredede skove. Skoveneomkring Hjortespring, Ballerup og Måløvvar iØvrigt så ødelagte, at de ikke

blev indfredet i perioden efter 1780,bortset fra Ballerup Præsteskov, og dendel af Egebjergene som vi kender dendag i dag. Ait hvad der ikke blevindfredet er senere, forlængst overgåettil landbrugsjord.

Omkring 17BB/1792 (begge årstaI nævnes)blev så ovennævnte Ballerup Præsteskovog Egebjergene indfredet. Ballerup-præ-sten fik 50 rigsdaler samt tre favnebrænde (om året?) fremover, for at af-stå brugsretten til sin skov ( et lilleområde af den nuværende skov tll højrefor Skovvej ved Egebjerghus, - ligeved indgangen ti1 kondibanen fra Skov-vej ) . Det blev i 17BB besluttet, atbegge skove skulle indhegnes. De hegn,stengærder og jordvolde, der nu afgræn-ser skoven, er således fra omkring dentid.

KronbØnderne i Ballerup eller "KongensbØnder", som de selv ved højtideiigelejligheder yndede at kalde sig, fik i1766 - under første del af den såkaldtestore jordreform - kongeligt skøde påderes fæstegårde, som de så blev ejereaf.

På den tid Iå alle gårdene samlet i by-en med kirken som centrum, omgivet afde indhegnede tofter og marker, og varkun forbundet med nabobyerne og om-verdenen af nogle elendige veje og sti-er. Nord for byen 1å "Vangeledet", om-trent ved den nu nedrevne BallerupKro, og herigennem blev kvæget fØrt ad"Overdrevsgangen" ( Skovvej ) ud påoverdrevet. Et tilsvarende led har væ-ret, hvor bebyggelsen Skotteparken nu1 igger .

Her i Ballerup havde man "trevangs-brug", d.v.s. et driftssystem, hvorman skiftede me1lem tre vange/vænger.Nord for byen 1å "NØrre Vang" el1er"Nordre Mark" samt "Indelukket'r, rrLil-Ie Vangenrr (v/Borupgård ) og rrSyvendes

Vænge". Udenfor disse dyrkede areal.erkom så "overdrevet", der fra megetlang tid tilbage havde tilhørt jordfæ1-lesskabet, og var blevet benyttet tilfæIles græsning for kvæg og andre hus-dyr. Kreaturerne blev fØrt ud på over-

Stengirrde v/Præstevanget.'1991.

Hulvej v/Pileagervej-1ågen- 1991.

5

tr'tu- iJ.i'

./{a/z!-\*oue";€gx61irrgsk ztt)

§ !76 /,969)J +.-,/ (+4n1uec t'/' / )

isL '§

'.'rr.z' i 2t :' I

I,.X,

-;

Z3

I.r'riry

TOndcrnas

tzlItI6

-a-.*\

,l ,

- <"4\\rH=t--r: r:--- '94J.

'\6 -

-'\,-

Sadc51.-a2,

( 34t€)

§o

_haat Taot/tp/a./t

.»-

(.g- /5./

htrn. l/tntlto/ads36 t/aa)

ana/ ,eol lan

l+.*r3r.ri/r/' /Jb

"*ø'.: '..

-..=o'^:.-(+

drevet om foråret, og her gik de såhele sommeren til hen på efteråret. Enfælles. hyrde - byhyrden - blev afløn-net for at passe dyrene, medens de varpå overdrevet.

Ved anden del af jordreformen, d.v.s.udskiftningen af jordfællesskabet og se-nere udflytningen af gårdene til de nyejordlodder, blev overdrevet dett ogudloddet i overdrevslodder, som blevtildelt byens gårde sammen med deresnu ellers samlede, nyudskiftede jord-Iodder. Ligeledes fik hver gård andeli en mose i form af en tørvelod.

Jorden blev nu ryddet for krat ogsten, og kom under plov. Hvor der førkun havde ligget små simple hytter tilhusly for fårehyrden eller kreaturrøg-teren, opstod nu små huse og mindrejordbrugsejendomme. Derudover måtteman ernære sig meci forefaldende arbej-de, bl.a. havde man en del kørsel medsten og tØrv. Skoven og tørvemoserne,der lå næsten lige udenfor døren, gavarbejde ti1 mange hænder, varme i hu-sene og måske et mindre bidrag til li-vets underhold.

Mange af disse overdrevslodder blevsenere selvstændige små husmandsstedereller landbrugsejendomme. SåIedes erjorden til landbrugsejendommen "Ege-bjerglund" - vor egen grundejerforeningsområde - da også tilsyneladende i sintid udstykket fra den nu forlængst ned-revne "Dyregaard", dengang beliggendeved Frederikssundsvej, omkring detsted hvor nurrLøvens Kemiske FabrikIer opfØrt.

MATRIKULERING

Sideløbende med udflytningen påbegynd-tes i 1804 den inddeling af jordlodder-ne - matrikulering - der afsluttedes i1,844, og er gældende den dag i dag,omend med de ændringer tiden har med-ført. Ved denne matrikulering tildeltesi almindelighed rrpræstej orden,, matrikelnummer 1, medens rrdegnejorden" ("sko-lejorden") fik matr.nr. 2. Herefterfortsatte man fØrst med byens gårde ogderefter byens huse. Ved et eventuelt

ryzot) I ,r '"'... I t5.?,'.'tgrt I -.'....1 tl

,. /ta/

9'\ ,olitt65'' -t, 2.957.)

,*--"-:--:--n JS/O

r 96 /o)

ii1l l>-- - /s9

- '49

l;,1 ;o l,y;;--f;-,zrel lou F-

lr:nfi rtgi---\r\\ .o/70) ;), \\ l-..- \9)

#"§

i)L ./54

/26

/5?

(»-

bortsalg af jord fra et matr. nr. fikden tilbageværende jord (stamparcellen)tilføjet et rrarr , medens det bortsolgte,f.eks. overdrevsjorden, fik tilfØjet etilbI.

Man får så1edes gennem matrikelnumreneet billede af den udvikling der er sketi årenes Iøb. Ser vi på den måde påvort eget område, Egebjerg, ser vi f.eks. at gården "Vasehøj" på Udbakkenmed matr.nr.9, har hØrt til "Bavne-gården" t i sin tid beliggende omtrentved den nuværende adresse Skt. Jacobs-vej 6), at gården "Pilehøj" hvorafstuehuset stadig ligger på Pilehøjvej23 , med matr. nr. 23 stammer fra rrRo-

sengården" (engang beliggende ved Fre-derikssundsvej, omtrent der hvor Spa-rekassernes Datacenter nu er beliggen-de). Gården "Aagesdal'r for enden afAagedalsvej, med matr.nr. 12, stammerfra "Taaregaarden" (engang beliggendeomtrent ved hjørnet af de nuværendeveje Taaregaardsvej/Flakhaven). Sldst,men ikke mindst, stammer "vor egenrl"Egebjerglund'r med matr. nr 19b, fraden nu forlængst nedrevne "Dyregaard".der - som tidligere nævnt - 1å der,hvor nu LØvens Kemiske Fabrikker erbeliggende, og vor jord var således isin tid overdrevs jord for I'Dyre-gaarden".

UDSTYKNING TIL SOMMERHUSGRUNDE

På et tidspunkt efter fØrste verdens-krig blev områderne svarende ti1 denuværende grundejerforeninger "Ege-bjerglund-Nord" og "Egebjerglund-Syd"samlet ved sammenlægning af henholds-vis vort område - matr.nr. 19 - og ettilsvarende område - matr.nr. 15samt et område - matr.nr. 28 - derstammede fra gartneriet rrKarensmindelbeliggende på vore dages Pæremosevejnr. 29. Det drejer sig om området, derer omkranset af Egebjergvej,uSyvende-husvej/Pæremosevej Ibegge sider af ve-jen) og en linie næsten- stik nord slut-tende langs Østsiden af skellet ved fri-sØren på Egebjergvej 72 (se kort påside 9). Denne sammenlægning blev fo-retaget af en af de såkaldte "Gullash-baroner" fra første verdenskrig. Han

opfØrte den tre-fløjede "lystejendom",vi kender som "Egebjerglund" og somsenere gav navn til vore grundejerfor-eninger. Ejendommen, den nuværendeDyndsagervej 15 A-C, der dengang varstråtækt, blev i trediverne kØbt af etkonsortium, der skulle hedde rrEgebjergPlantagehøjr'. Der blev da også planteten del frugttræer på en del af de ud-stykkede grunde omkring 1938, menkonsortiet gik konkurs.

Udstyknlngen/opmålingsarbejdet var fo-retaget af en landinspektØr J. Th. 01t-mann, og ved konsortiets konkurs, hav-de han en de1 penge tilgode. I mangelaf kontanter, måtte han i stedet forovertage en de1 jord, som han dereftersolgte. I et nyligt udsendt hæfte hvoriskorstensfejermester EmiI Nielsen for-tæ11er træk af Egebjergs historie (udgi-vet af "Kulturhistorisk forening forEgebjerg og Omegn" ) står der såIedesom Th. Oltmannrs grundsalg:"Han satte så store annoncer i søndags-aviserne, og folk steg så på Rådhus-pladsen op i en bus, som skulle køredem herud. Chaufføren på bussen fik 10kr. ekstra for at køre hurtigt herud,så de ikke opdagede, hvor langt dervar. oltmann stod så oppe ved Kærvæn-get i et lille skur oB solgte jord til 20Øre pr. kvadratalen. Det var i 1,944".

Andre nævner, at de cyklede til Olt-mann's private bopæ1 på Bispebjerg.Derfra cyklede man så sammen til Ege-bjerg for at bese jorden, og derefterretur til Bispebjerg for at skrive slut-seddel.

Kanma Fritsche og Erik V. Pedersen baderi Bøndermosen. Sormer 1944.

INOTRYK FRA DET GAMLE EGEAJERG -VED ELSE GIESSING

Naturen var dengang megetforskelfig Ira nu. D(:r voksedelyng nelfern ilgeblergvel og sko-ven, og jeg har tlt set storkespankulere omkring ved moserneu9 vandhul lerne, som der jo virflere af dengang. BøndermoseDvar f.eks" større og gik næstenheIL op L i I \'. jcn. D-r var ogsJaftid natiergafe ved søen.

Jeg elindrer også et neqetstort antal snoge, især omkringskovgærdet- Selv om skovgærdeter lavet læiqe før, vi kom her-ud, var der stadig masser afsten runalt om på markerne. Vibørn fik penge for at samle alemsdmen. I manEc år badede '/.i -iBøndermosen. Der var ligefrem en1iIle saodstrand ved den nuvæ-rende Agesdalsvej. Dengang vardet kun ei opkørsel trf Agesdal-Hovedbygningen lrgger der endnu,men den er restaureret for ny-1ig.

Huse var der Jo ikke mangeaf. Nær os havde vi dog gardenEgebjerglund. en trelænget gårdneale af Dyndsagervej. Lige bag-ved la alen to-længede gård Eqe-b)erghø), der stdd-Lg f-i99er p;"Ved Skovgærdet" og siort sethar bibeholdt sit udseende.Gårdene ejedes en overgang af tobrødre. Ejeren af Egebjergfund,Enevoldsen, udstykkede I øvrj-gtgrundene uden tiL-Iadelse, hvadder resulterede i, at nogle afkøberne måtte betaLe deres grund6n gang Li1 I En senere ejer,gartner Jørgensen. havde haftplaner om at indrette vandrehjemi Egebjerglund. Deite gik kommu-nen dog imod.

E-qEEJ-§B,Gi]LADET

0ktober 1986 'riffi§lflLa/iq

Badeliv i Bøndermosen.

På kortet på modstående s.ide ses,at det nordøstl ige hjørne af Bøn-dermosen - ved Aagesdalvej/Ege-bjergvej - i 1942 er betegnet som

"Badestrand". Det er da også enaf de ting man støder på igen ogigen i de ældre beboeres erjn-dringer. Ikke mindst fordi derdengang efter sigende var finsandbund i dette hjørne af søen,var det et 'l

i v'l i gt område i devarme soflmermåneder, når somner-hus-folket havde ho.ldt deresi ndtog .

7

GRUNDEJERFORENINGEN STIFTES

Loveior

Grundejer[oreningen »EG EBJÆR CLUN D«.

§ r.I'orcniilBens N.vn er Cruildejerlorcninscn Esel)jærsltrd.

Ders Iljenrsrcd er lJ.ille,up tly, bdlleilrp tr1dd1ov l(onrnrun€,og drrs Væroe,ing er l(obrnhavns Amrs sondre Rirl(.

§2.I llenhol(l lil Slulse(ller ellcr Skoder er euhver. der er

Iller af en ellcr nere Pdrceller solsl l16 esebiæ.glund Mar..Nr. l5b os 19c nr fl. Rallerup Byog-Sognel,erl- Aug- l9J0)'ledl€rn af Crundci€rforeilinsrn. l)esu(len kin llj?rne df lidlisere lrd Eg€biærglund solgre l)arccller blive Medl(mrner al

Til hrerr I'l.dleilr udl€veres er Medlernskorr sånr! .t Eks-e,,.r'lrr ,,' I n' eIe NleJ'enrrko lel S,\ er A,rqcrg ril og Sl.nr..e er \cd foreniildcil5 NloJer ng I'orlrdndlidE{,.

t:rlr\err MedleDr har een Sr?nrnre.Srenlnerell€n borlfdld.r tor de Medlenrrner. dcr sla,rr i

llcstnrcc xdov.r J Iid.rnederE! Il.dlenr. sonr h6r lo!liEl rorldld, kdil give et andel

l'1€dlenr eller Trediernarrd relsgyldig F!ldrndgt lil dl slemmefor sig. I)og kån cn lor en and?n nrod€nde ikke nrode rnedmere ind e?n Fuldmagl.

i'ledlemn€rn€ e. pliglis€ dr anmelde Bopælsforandring,rl I'ormand?n eller Xassereren senesr l4 Dage elrer Flylnin'

§3I'oreni,rgens l-orrraal er ,rl varc,.ge Nledlernm€rncs In'

ieresse rned llensyn lil Forsyninger trr€d Elekrriciler, C,1s ogvdn(l satnl Vej- og l(lodkonlæg, Vejbelysring o8 ondre Op'sdrcr, der i AlnrindeliBhed ldldrr ind rnderen Crundciertorc-iing os er Vejl6ugs Virkcleldr

§iI'ordcling al UdBillcr ril Anlcs og Ve(jlig.holdelse rl

Vcie sa$l disses aelysning nr. v [,rresaar i tlerrIol(l l]l Ser!irnrrern€ .lrer

^real oq I'dc.delængder

I'otulcl r'( .l lld! ft.r ,,1 \'.ild of, lllckrLicitetsk»siiliIgl).r,rTc\ ef rrr Ndtodrr.l

§5l).r .rnrli(e l(oori,iqrlr ( l(, -,Ilc(llclr'rreilrcs A,vlnser l.rlrrNdrr i Iiieil,es11c(ilcMrct.l:r IIcdlrtrr. dtr .illræD(ler sIr Ilj.ndoiI cller ILrrre]. er

rLigr( eicr Overdturr.ls.n .t iti!c Iroilr)dIdeil eller X.rssere,r.r, tlilderrcrnirr hcro,r si|,t Or\srnq o,r dcil il)e lldrl),r-\.rs N.)!D og,\d,esst

\'.(llacel p(r. Cerrer.liors.rrrL rr!(rr d l3 i!ni l9il

Tegning til det første hus påDyndsagervej 22- Pe bagsiden aftegningen er der materialebeskri-velse- Tegningen blev fundet i ethulrum i taget, - g.lemt el lerefterladt med vilje?

I

rrAar 1941, dcn 1l Juni havde ei dcfCrundejere af Egebjerslunds Jord indkafdtdc øvri8e Grunde.jcre til en oliftcnde Gcneralfor-samling ho6 Ritz, Vesterport, København.

Mødt var c. 20 Grundejere og Parcelkøbere.

Dag6orden i

1. Valg af Dirigent.2. Godkendelse af l,ove.l. ValB af Bestyrelse og Su.pleanter.4. VafB af Fornand og Kas6erer.t. ValB af Revisor og Reyisorsuppleanter.6- Iorslag tj.f Boring af Brønd ned

Pumpe midt iblandt Parccllcrnenord for Egebjergvej.

7. Marketenderi.

Til Dirigent blev valgt Landsretssagiører N. Toft.Landinslektør J.Th. 0ltmann indlededeForhandlingerne med en De1 kønnc ord.

Iorslag tif Lovene blev gennengået og vedtaget.

Ti1 Bestyrelse valgte6:

Fordand, Landsretssagfører N. Toft,Næstfornand, J Momberg-Jørgensen,Kås6erer- Revi6or F. Andersson,

n /^^- ^-,, \

Således omtaler foreningens protokolstarten af grundejerforeningen "Ege-bjerglund", idet det skal bemærkes, atdenne forening dengang omfattede grund-ejere både nord og syd for Egebjerg-vej.

Det fremsatte forslag om "Boring afBrønd og Anbringelse af fornØden Pum-pe" blev drøftet, og der opnåedesenighed om følgende betingelser:

"Halvdelen af Omkostningerne betales afLandinspektør Oltmann. Den anden Halv-deI fordeles melIem Egebjerglunds Øvri-ge Parceller - Nord for Egebjergvejefter Nettoareal.'r

(Al1erede ved dette fØrste indledendemøde ser vi anvendelsen af den forde-lingsmåde, der så mange gange sidenskulle komme tll at give anledning ti1Iange diskussioner med hensyn ti1 ret-færdigheden i, at halvdelen fordetes ih. t facadelængde ( her dog til landin-

Første side i foreningensprotokol .

spektØr Th. Oltmann) og halvdelen ih.t. grundareal.)

I september samme år drøftedes pumpenigen, denne gang på et bestyrelsesmøde,og man enedes om at antage et tilbudfra en brøndborer i Harrestrup.

1942, 25. august. Ordinær generalfor-samling hos "Ritz". 1,4 medlemmer varmødt, heraf kun eet fra den sydligede1 af "Egebjerglund".

Blandt andet omtalte næstformanden:"Pumpens sørgelige Forfatning - en lilleFugl havde forvildet sig ind af Tudenog den haarde F-rost havde sprængtJernpumpen, ...."

Ballerup sogneråd havde meddett noglenye vejnavne, og man Ønskede nu at an-skaffe vejskilte, medens "Fredningsnæv-net ønsker at 2 Tegninger indsendesnaar Huse skal byggesrr.

1943, 30. marts. Ordinær generalforsam-Iing hos "Ritz", hvor der var mødt 5

medlemmer fra Syd og 15 fra Nord.

Som et af punkterne på årets general-forsamling foresloges, I'at man tænkerover at dele Foreningen i en sydlig ogen nordlig Del, da de sydlige ikke be-taler." Der valgtes endnu en repræsen-tant for de sydlige medlemmer, og hanfik straks til opgave at foretage hen-vendelse til de medlemmer, der ikkehavde betalt. Efter en kort pause holdt"Havekonsulent Mosegaard et Foredragmed Lysbilleder om An1æg og Pasning afKØkken- og Frugthave.r'

MØdet afsluttedes med fæ1]es kaffebord.

1S46, 3. juni. ordinær generallorsam-ling i "Keglebanens Restaurant". 10medlemmer fra I'lord og 11 fra Syd del-tog. Formanden fremsatte forslag omforeningens deling, hvilket blev ved-taget med 13 stemmer for og 1 imod.

Foreningens deling var hermed en reali-tet, og protokollen indeholder herefteringen referater fØr den ordirære gene-ralforsamling i 1948. Dette er forment-lig ikke udtryk for, at der manglernoget i protokollen, men derimodsnarere udtryk for, at der ikke afhold-tes generalforsamlinger hvert år.

Pause i arbejdet hos Fritsche,Dyndsagervej 22. Sonmer 1944.

1948, 17- ju1i. Ordinær generalforsam-Iing I gartner JØrgensens lade. (Dennelade iå dengang på den nuværendeadresse Dyndsagervej 15 B, og stedetvar valgt som en praktisk foranstalt-ning, dels for at mindske foreningensudgifter tiI lokaleleje, dels i et forsØgpå at få flere medlemmer til at delta-ge, hvilket i h.t. protokollen lykke-des).

Formanden havde inden generalforsamlin-gen haft en samtale med en repræsen-tant for Ballerup kommune om vand,veje og elektricitet.

Ifølge denne samtale "havde kommunenikke til hensigt hverken at yde el}erkræve noget med hensyn til vejenesistandsættelse, medmindre grundejernetænkte på at anvende grunde tiI helårs-beboelse. I så fald skulle der ogsåan}ægges kIoak."

Der er lang vej fra en bar marktil en pæn, veldyrket have.Hos Fritsche, Dyndsagervej 22-Sonmeren'1944-

' ?.4':"-,Grundejerforeningerne Egebjerg-lund-Nord og Egebjerglund-SYd.

ffi

I

Jubilæum eller eia:r'undejerforeningerne trgebjerglund-liord og trgebjerglLrnd-Syd er nøjag-.Jlg 1j.,le gamfe. Mcn a-IIigeve] kanrnan I sidste numer af Egebjerg-bladet se, .1t Nord i år fylder 45år, medens Syd ved qelleralforsam_Lingen a maj har besluttet at hof-de 40-års jubilæun i år.

Det lyder jo mrke.ligt, nen althar en forklaring. Problemet er,at der den 13- juni 1941 blev stlf-tet en grundejerforening med nav-net "Egebjærg1und"- |1en som tldengik, blev man lidt uenige- Forsydboerne ville diskutere vedLige-holdelse af vejene, der dengangvar private grus\.eje i temleligelendig stand. og nordboerne viflediskutere, hvilkerr brønd man måttebruge, når der skulle hentes vand,for der var endnu ikke indlagtvandforsyning i k?arteret.

Grænsen for diskussionen kurlnetrækkes, hvor Egebjergvej løb. Detendte derfor med, at man den 28-ju.Ii 1946 delte Egebjærglund op i2 foreninger, og derfor har Nordret i, at det nu er 45 år siden,at der blev stiftet et vej.laug forderes med.lenmer, men syd har ogsåret i, at det nu er 40 år siden,at deres vejlaug blev selvstæn_diqt.

EGE.E-IEa,GBLADET

Juni 1986 .ffi

Kaffepause hos fami I ien Ø1by,Kastebjergvej 19. Ca. 1940-45.

SKOVEN

Fæl l es med de øvrige grundejer-foreninger havde vi, de indtiIfor få år siden, meget frie omgi-velser med skoven, "Egebjergene".

Den nærmeste del af denne skov,omkring 1ågen ved Pileagervej,var i 1980 blevet påbegyndt fæ1-det. Henved hal vdel en af detstore rpdgranområde lige indenfor1ågen var fældet, da en orkanag-tig storm, natten mellem den 24.og ?5 , november 1 98'1 ned l agde,hvad skovvæsenet i kke al I eredehavde fæl det.

Bemærk også .i dette område afskoven sporene efter de gam'1 e

hulveje fra oldtiden. Disse vejeses bl.a. umiddelbart indenfor1 ågen, 1 angs gærdet ti 1 Skovbo-vænget. Nogle tilsvarende hulvejeses I idt længere mod vest, veddet tidligere omtalte "Præstevæn-get", v/Skovvej. Begge hulvejs-forl øb går i retning ned modGi ssel fel dbroen på Skovlystvej .

(Se foto side 5).

Gl emmes må da hel I er i kke detstore egetræ, der står 1 ige in-denfor 1ågen, og som i 1990 blevnavngivet "Vogteren", på grund afdets voksested.

10

På denne - som ved så mange seneregeneralforsamlinger - udviklede det sigtil "en ret livlig diskussion, som diri-genten ikke standsede, hvilket var sær-deles fornuftigt, da kulden i lokalet iden grad havde stivnet forsamlingen, atdet var nødvendigt, at give den lejlig-hed til at sætte stofskiftet i vejret. "Det foresloges bl.a. at indfØre "en vej-dag, ved hvi lken grunde.iere med r€r*kræfter skulde bidrage til arbejdet."

rrForslaget om fæ1les arbejde på vejeneblev taget op til behandling. Diskus-sion om fremgangsmåden. Specielt dis-kussion om det vanskelige i at delta-gernes arbejdskraft er stærkt varieren-de fra 0 (navn) til 1,2 mands stvrke(navn). Dette spørgsmål søgtes Iøst vedet forslag om, at de der ikke kundeudrette noget, bare stod og stØttede sigtil spaden eller også betal.te en anden35-40 kr. om dagen for at vikariere."tAk la, - bortset fra priserne, harverden lkke ændret sig meget).

Det hele sluttede med, at fru gartnerJØrgensen foreslog, "at man skulde fyl-de lldt grus i de værste hul1er og la-de det være godt med det.rr rrDet er deførste fornuftige ord, der er sagt i densag", bemærkede en deltager.

Da afstanden mellem medlemmernes syns-punkter var meget stor, men temperatu-ren i laden meget liI1e, - og med ud-sigt til det dejlige solskin udenfor la-den - enedes man om at lade et tekniskudvalg se på sagen, men ikke handle.

1949 (ingen dato). Ordinær generalfor-samling på "Egebjerglund".

Ved lovændring indføres det dette år,at der skal afholdes ordinær general-forsamling een gang år1igt.

1950, 9. juli. Ordinær generalforsamlingpå "Egebjerglund".

Grundejerforeningens dirigent ved utal-lige generalforsamlinger i årenes 1Øb,Willy Pedersen, blev valgt tii dirigentfor første gang.

Der følger herefter nogle år, hvor derhovedsagelig er veje, vejskilte og ikkemindst vandforsyningen, der præger ge-neralforsamlingerne, indtil:

1552, 27. april. Ekstraordinær general-forsamling på r'Egebjerglund" hvor ca.25 medlemmer er tilstede.Formanden fremlægger forslag til områ-dets vandforsyning. Ballerup-Må1ør-Kommune havde fremlagt overslag, ogville påbegynde arbejdet snarest, me-dens "Sparekassen for KØbenhavn ogOmegn" ville yde et lån, max . kr.400.000 mod accept senest den 5. maj1.952.

1952, 1L. maj. Ekstraordinær general-forsamling på "Egebjerglund" . Ca. 30medlemmer var mØdt.

Dagsorden:1. F'orslag vedrØrende anlæg af fødeled-

ningsnet for vandforsyning af grund-ejerforeningerne ( oplistning af alleområdets grrndejerforeninger ) .

2. Forslag om accept af det fremlagte1ånetilbud .

Begge forslag blev vedtaget med 21stemmer for, Det vedtoges ved sammelejlighed, at fremtidige ordinære gene-ralforsamlinger - som hovedregelsku11e afholdes fØrste søndag i juni.

Igen går der nogle år uden stØrre sager/emner. Vejene rettes tilludjævnes, me-dens man alligevel er igang med jordar-bejder, en masse jord fra "trekanterne"ved Dyndsagervej s udmunding i Ege-bjergvej flyttes - efter gensidig aftaleparterne imellem - ti] et par grunde inabogrundejerforeningen "Aagesdal". Dertales om installation af elektricitet, ogefterhånden tales der meget om regn-skabet vedrØrende indlægning af vand.

Dette medfØrer således, at foreningensformand fra foreningens start, lands-retssagfører N. Toft, sammen med toandre bestyrelsesmedlemmer, ikke øn-sker genvalg på den kommende general-forsamlirtg.

1957, 2. juni. Ordinær generalforsam-ling hvor der bl.a. vælges ny formand,H. Lamborg.

1957,23. juni.Bestyrelsesmøde hvor den nye formandfremsætter en række forslag til stram-ning af foreningens og bestyrelsens, jaselv den enkelte grundejers arbejde/forhold. Llgeledes foreslog formanden,at foreningen ændrede navn til "Ege-bjerglund-Nord". Der rettedes henven-delse til NESA, som svarede foreningenmed et forslag om opsætning af 11 e}-master. Disse master skul1e kurLne dæk-ke foreningens el-installation, og villebeløbe sig til kr. 60,- pr. grund.

1957, B. september. Ekstraordinær ge-neralforsamling i KFUM-spejderhytten,Ved Skovgærdet.

På dagsordenen var dels en af besty-relsen foreslået justering af lovene, derblev vedtaget med de fremmØdte 37stemmer, dels NESATS forslag ti1 opsæt-ning af e1-master. Dette forslag blevligeledes vedtaget.

Der går nu igen en de1 år uden egent-lige "store" problemer, dog klages dernæsten hvert år over vejenes tilstand,at ukrudt ikke bliver slået eller atden store jordvold på hjørnet afDyndsagervej og Kastebjergvej ikke bli-ver fjernet. Da man imidlertid også idisse år fører forhandlinger med Balle-rup Kommune om at få kloakeret vejene,Iader man som regel disse problemerafvente udfaldet af vejforhandlingerne.Også Ønsket om vej belysnlng spøgermere og mere i disse år, og der bådetales med NESA, og indhentes tilbudderfra på 6 lampesteder, d.v.s. Z påDyndsagervej, 3 på Kastebjergvej og 1på Tranemosevej.

Det er i disse år, og måske især iårene frem til 1970, at området skifterfra sommerhusområde til beboelsesom-råde med vlllabebyggelse.

1364, 16. juni. Generalforsamling ispejderhytten, Ved Skovgærdet.

Det ovennævnte tilbud fra NESA blevvedtaget. Foreningens formand siden1957, H. Lamborg ønskede af helbreds-årsager ikke genvalg, og snedkermesterE. Erichsen blev valgt ti1 ny formand.Også foreningens kasserer gennem desamme år, H. Jansson gik af, og er-stattedes af H. Kryger Schmidt.

1965. 6. juli. Ordinær generalforsam-ling på "Lindeskolen".

F. Sander Hansen valgt til kasserer.

Herudover går årene fra 1964 til 1970med et utal af bestyrelsesmØder ogsåvel ekstraordinære som ordinære ge-neralforsamlinger om kloakering ogistandsættelse af veje, vurdering ogstillingtagen til forskellige tilbud pådiverse arbejder, om fordeling af ud-gifter på de enkelte grundejere og me-get andet. Det er i disse år man(gen-)indfører reglen om fordeling afudgifter i forhold ti1 facadelængde ogareaI, - en regel der i tidens lØb harværet megen tale om, og utilfredshedmed, på de forskellige generalforsam-linger.

1969, 20. august. Ordinær generalfor-samling på Ballerup Kro.

Fru Marvel Petersen blev valgt tilkasserer.

1970, 13. januar. (Egebjergskolen).

Ekstraordinær generalforsamling omeventuel vedtagelse af et overslag påkr. 684.000,- for færdiggøre1se af veje-ne. Med et tilbud om et banklån på kr.500.000,-, et tilskud fra Ballerup Kom-mune på kr. 44.000, - ti1 fortove ogendnu et tilbud fra Ballerup Kommuneom at overtage det resterende beløb,kr. 140.000,- som et 5-årigt 1ån, blevdet så endeligt vedtaget, at sætte vej-arbejdet igang. Vedtagelsen skete med36 stemmer for og 7 imod.

Vejarbejdet blev udført af fa. KarlNielsen, og protokollen for overdragel-sen af de færdige veje blev - af to af

Lysmast, 1 964-udførel se.

11

Forslag ti1 ny udførelse-

Pi leagervej' s forlænge1 se:

Resu l tatet af Egebjergkl ubbens/-bl adets undersøge'1 se af jnter-essen for /modvj I jen mod Pi 1 e-agervejs forlængelse I angs skoventjI Skovbovænget, blev med deti l hørende underskriftsl i stersendt ti I kommunal bestyrel sen,hvor alle partier ved dennes mø-de den .10. apri1 1972 udtrykte,at Tekni sk Forval tning nu måttelage spØrgsrnå1 et op ti 1 fornyetdrøftel se. Formanden for Tekn i skUdvalg I ovede da også, at manville mødes med Egebjergbeboerneendnu en gang, inden den ende'1 igebeslutning ville blive taget.Indti I videre kan v.i konstatere,at vore ønsker tilsyneladende erblevet hørt, idet vejen aldrig erblevet forlænqet.

Stien mellem Pileagervej ogSkovbovænget, set fra Skov-bovænget. Forår 1991.

12

g rund ej e rforeningens rep ræ sentant erunderskrevet ved et møde omkring den1. december 1971, med tak for god ogpræcis udførelse (som det fremgår afforeningens protokol ) .

Fra udretningen og asfalteringenaf Egebjergvej, 1969. Fotografietviser parkeringsarealet foranforretningerne på Egebjergvej 72,med Egebjergvej 69 i fotografietshøjre side.

Herefter føIger - nu da vejproblemerneer løst - igen nogle rolige år, med kunmindre problemer såsom eventuel opsæt-ning af nye lysarmaturer på vore eI-master, og hvor grundejerforeningerne ifællesskab foreslår een type, men kom-munen bestemmer noget andet. Der fore-går en del debat om en eventuel forlæn-gelse af Pileagervej, langs skoven tilSkovbovænget. Egebjergklubben/-bladetafholder i den anledning en veitedendeafstemning og underskriftsindsamting modprojektet, i området. BB% af de fore-spurgte beboere i områdets 6 grundejer-foreninger Ønskede ikke vejen gennem-ført, hvilket blev meddelt BatlerupKommune. Også medlemmernes forskelligesyn på evt. tilskud til hhv. Egebjerg-klubben,z-bladet og ungdomsklubben v/rrLilleskolen" giver rig anledning tildebat på generalforsamlingerne i disseår.

Der opstår i 1970, i gmndejerforeningen"Egebjerghøj"s bestyrelse, tvivl om-kring regnskabet fra entreprenØrfirmaetGrunnet E Svendsen vedrØrende den ud-førte kloakentreprise i Egebjerg-områ-det.

Sagen, der skulle komme til at strækkesig over otte år, endte med en højeste-retsdom i L97B, hvor Ballerup Kommuneblev frifundet i den, af de berØrtegrundejerforeninger, anlagte sag.

For overskuelighedens skyld er heledette sagsforløb omtalt samlet på side1.4.

4972, 2l- marts. (Egebjergskolen).

Med denne generalforsamling indføresnoget nyt, - fællesspisning med en Ø1

og "en Iille 6n" ti1. Bagefter medbragtkaffe. AlIe var enige om, at dette varen god ide, og der var fuld tilslutningtil, at dette burde gentages ved næstegeneralforsamling. Det blev så tilfældeti årene fremover.

Efter at vejene i området var kommet iorden, blev flere gmndejerforeninger iområdet enige om at stable en sneryd-ningsordning på benene. Denne ]øb fremtil 1973, hvor der afholdes ekstraordi-nær generalforsamling om iværksættelseaf en ny snerydningsordning.

1975. 15. oktober. (Egebjergskolen).

Ekstraordinær generalforsamling om ved-tagelse af Iovændringer som et nedsatlovudvalg havde arbejdet med. På grundaf for lille fremmøde må generalforsam-lingen aflyses, og der blev indkaldt tilen ny ekstraor-dinær generalforsamlingen måned senere, hvor lovene så blevvedtaget.

L977, 13. april. (Egebjergskolen).

Fru Lone Tegner Hansen blev valgt tilkasserer.

1978. 13. april. (Egebjergskolen).Da foreningens formand gennem de sidste14 år, snedkermester E. Erichsen. ikke

Ønskede genvalg, blev ingeniør poulNielsen valgt til ny formand.

1981, 13. april. (Egebjergskoten).

J.O. NØrding valgt ti1 kasserer.

Igen er der tale om nogle "rolige" år,hvor tiden på generalforsamlingerne gårmed problemer omkring 1øsgående katteog hunde samt deres efterladenskaber.Endvidere om tilskud tiI Egebjergklub-ben/-b1adet, om genoptagelse af fæ11es-spisningen efter generalforsamlingen(der blev sparet væk i 1977).

1983, 14. april. (Egebjergklubben).

Foreningens sekretær gennem 26 år (medenkelte pauser), K. WallØe ønskedeikke genvalg, og blev erstattet af TomHanert. I forbindelse med et Ønske omrevision af foreningens 1ove, havde etlovudvalg udarbejdet ændringsforslag tilIovene på 37 punkter. Hertil havde for-samlingen yderligere ændringsforslag,men,på grund af ringe fremmøde, måtteden videre behandling udsættes. Mankunne dog enes om, igen at afslutte ge-neralforsamlingen med et stykke smØr-rebrød og "en lille 6n" til maden.

1983, 13. september. (Egebjergklubben)

Foreningen formand ønskede ikke gen-va1g, og i stedet valgtes Sv. Aa. Knud-sen. Generalforsamlingen foretog endnunogle få ændringer i bestyrelsens for-slag til nye 1ove, og ved en ekstraor-dinær generalforsamling samme aften,blev disse love så vedtaget.

1985. 28. marts. IEgebjergklubben).

Ordinær generalforsamling. G. Langballevalgtes til kasserer. Øvrige emner varbl. a. "fortætning" I d. v. s. yderligerebebyggelse på i forvejen trebyggedegrunde), snerydning, hybridnet, Ege-bjergklubben og § 4O-veje (stille-veje).

Endnu en rolig periode hvor generalfor-samlingerne i almindelighed præges afdiskussion om snerydning - der af med-iemmerne skiftevis betegnes som god

nogle år og elendig andre år - og s 40-veje der måtte opgives i 1987, dels pågrund af de meget ]nøje omkostninger,dels uklarhed om fordelingen af beta-lingen på de enkelte grundejere, menogså på grLrnd af afslag fra BallerupKommune på et eventuelt titskud tilprojektets gennemfØrelse. Der tales omtrafikproblemer på Nordbuen/Egebjerg-vej, om lokalplaner for tryggeri påmarken mellem Nordbuen og Skovvej, ogom bydelsråd - de sidste i samarbejdemed de Øvrige grundejerforeninger iområdet.

Næppe en generalforsamling uden at derfremsættes klager over medlemmerneshunde og katte. Således heller ikke ge-neralforsamlingen i 1987, hvor et afmedlemmerne klager over hundenesefterladenskaber, "Formanden lovede attage dette opr', bemærkes det i proto-kollen (uden at man dog endnu har setformanden liste rundt på vejene "be-væbnet" med plasticpose, kost og feje-bakke ) .

Årene indtil 1991 har været uden destore problemer, omend vi måske nok inogen grad må takke vejrguderne fordet. De sidste 3 år har det ikke væretmuligt at få truffet en aftale om sne-rydning, men da vi som bekendt harhaft nogle af dette århundredes milde-ste vintre, er det gået godt indtil nu.Måtte det vare ved I KLin en flaskecon-tainer og en tilsvarende papiraffalds-container på hjØrnet af Dyndsagervej ogEgebjergvej har påfØrt dette områdesbeboere nogle stØjgener. Foreningen harrettet flere henvendelser til BallerupKommune, og det er nu lykkedes at fåflyttet containerne til Nordbuen, vedindkørslen til Egebjergskolen.

I fællesskab med de øvrige grundejer-foreninger i området er der rettet flerehenvendelser til kommunen om, og pro-tester mod, de af kommunen påtænktetrafikreguleringer for især vejene Nord-buen/Egebjergvej (vest), men hidtil medet for grundejerforeningerne negativtresrll tat.

Egebj erg-byfester .

I samarbejde med Egebjergkl ubbenog de øvrige af områdets grund-ejerforeninger, har vor foreningenten arrangeret e.ller været medi arrangementer omkri ng de ofteafholdte "Egebjerg-byfester".Disse fester afholdtes gerne overen week-end i slutningen af au-gust, og begyndte som regel lør-dag morgen med grati s kaffebord(evt. med underholdning). Lørdagaften afholdtes så "Bal i Hal len"(på Egebjergsko)en) med dans ti let " l evende" orkester og evt.underholdning/optræden af dertilengaqerede e.l ler loka'l e beboere.Søndag formiddag (for nogle vardet ensbetydende med søndag mor-gen) kl. 10 fortsatte festl ighe-derne med den årl i ge fodbo 1 dk ampmod kommunal bestyre l sen . Evt .

indledning og underholdning ipausen af et i ndbudt orkester .

Efter fodboldkampen fortsatteskl. i3 med si.ldebord, og igenevt. med underho l dn j ng både forbørn og voksne. Dertj I kom evt."Velforsynet bar med fornuftigepriser", isbod, børnetombola,fiskedam og meget andet.Det blev ofte sent inden de sid-ste deltagere brØd op søndag af-ten .

Disse fri1uftsarrangementer gik iårenes 1øb på skift mel lem de im-pl icerede grundejerforeninger. ogkunne evt. i ti I fæl de af dår1 i gtvejr (det var sjældent) henlæggestil skolen.

13

EGEBJERGKLUBBEN

Egebjergklubben er en forening afbeboerne i Egebjergområdet. Denhar til formå'l at fremme sammen-hol det mel I em områdets beboere.

Dette søges I øst ved, at Ege-bjergkl ubben året igennem afhol -der mange forskellige arrangemen-ter, bl . a. fastel avnsfest forbørn og voksne, Skt. Hans fest,Julefest for børn og voksne, Ban-ko (en gang årl iSt), øt & vinfe-stival (1ige årsta1) samt med fåårs mel I emrum Egebjergrevy.

Egebjergkl ubben er stiftet den?5. september 1969 og har ti 1

huse i den gamle Egebjergskole.Der afho l der man k l ubaften hvertorsdag fra'1 . september t.i I m.i dti juni måned. Her kan man hyggesig med de øvrige beboere, og mankan købe sig en øl eller vand tiIsærdel es r i me1 i ge pr i ser .

Alle beboere i de 9 qrundejerfor-en i nger i Egebj erg er med I emmerog har dermed ret ti I at I ejeEgebjergkl ubbens I okal er.

Endvidere udgiver kl ubben "Ege-bjergbl adet", der udkommer 10gange om året og fortæller om,hvad der er sket i området samtom kommunal e begi venheder, derhar områdets i nteresse. Endviderehvad der skal ske i fremtiden.

Egebjergklubben er endvidere "pa-raplyorganisation" for en de'l an-dre foreningeri området, f .eks.:Egebjerg Bi l l ardkl ub, EgebjergBridgeklub, Egebjerg og OmegnsØlbrygger og Vinmagerlav, Kultur-historisk Forening for Egebjergog 0megn, Eftermiddagsklubben forvoksne (en ti rsdag om måneden ) ,samt Egebjerg Sportskl ub - derhar tennis, badminton og fodboldfor old boys på programmet.

KLOAKSAGEN

Efter et stØrre undersØgelsesarbejde ud-fØrt af grundejerforeningen I'Egebjerg-høj"s bestyrelse, så det i 1970 ud tilat entreprenØrfirmaet Grunnet E Svend-sen, som havde stået for kloakentrepri-sen i en stor del af Egebjerg-området,havde fået udbetalt alt for meget, afBallerup Kommune, for det udførte ar-bej de.

På den sidst udførte del af arbejdet,havde man beregnet sig en prisforhø-jelse på 31% til trods for, at pristalleti den samme periode kun var stegetmed 6%. Da der endvidere i november1967 var trådt et pris- og avancestop ikraft, var man af den opfattelse, atdette prisstop måtte tilsidesætte deiøvrigt aftalte kontraktlige prisregule-ringer. Ved henvendelse til Monopoltil-synet gav dette grundejerforeningen reti, at prisstigningen skulle opgøres efteravancestoplovens bestemmelser,

Omend tøvende pålagde også Landvæ-senskommissionen herefter Ballerup Kom-mune at ændre regnskabet i overens-stemmelse med Monopoltilsynets kendel-se, dog uden at dette på1æg efterleve-des.

Entreprenøren fremsatte så i april 1973et tilbud om tilbagebetaling af kr.107.000,- til. fuld og endelig afgørelseaf sagen. Dette tilbud blev imidlertidafslået, dels fordi man fandt, at der ide opgivne prisstigninger indgik noglebe1øb fra samtidige, men uvedkommendevejarbejder i området, men ikke mindstfordi man fandt det ganske utilstrække-ligt.

Grundejerforenlngerne gjorde deres kravop til kr. 343.000,- incl. moms og ren-ter, og man forsøgte at få et forlig medentreprenØrfirmaet, men dette mislykke-des, tværtimod trak firmaet nu sit til-bagebetalingstilbud tilbage.

Ballerup Kommune, der som tilsynsfø-rende ved entreprisen, havde udbetaltpengene, var i begyndelsen meget lidtsamarbejdsvillig, men skiftede herstandpunkt. Sammen med de 5 berørtegrundejerforeninger, "Egebjerghøj " ,

" Egebj erglund -Nord " , Egebj erglund -Syd " ,

'rPilehØj" og "Aagesdalrr gik BallerupKommune med til at anlægge sag modentreprenØren ved landsretten. Imidler-tid fik kommunens advokat, inden sags-anlægget, den opfattelse, at sagen ikkekunne vindes, og at et sagsanlæg derforburde undlades.

Da entreprenØrfirmaet samtidig gik fal-lit, kølnedes kommunens interesse i sa-gen yderligere, - nu blev det pludseligi stedet en sag mod kommunen som til-synsførende.

Dagen før sagens forældelse blev denderfor indbragt af de berØrte grund-ejerforeninger alene, og den 28. aprilL977 bTev Ballerup Kommune dømt til attilbagebetale de 430 berØrte grundejerei de nævnte grundejerforeninger ialt kr.350.000,- + 2% rente fra den 17. marts1975 samL sagsomkostningerne.

Men det skulle gå anderledes.

Ballerup Kommune besluttede nemlig atanke sagen, til trods for at man måskeegentlig nok kunne affinde sig med dom-men. Det kunne man imidlertid ikke iEntreprenØrforeningen. Denne foreningsmedlemmer landet over kunne nu forven-te adskillige tilsvarende sager, og mantilbød derfor Ballerup Kommune at beta-1e sagens omkostninger ved en prØve1sefor Højesteret, hvilket kommunen togimod.

Ved denne dom, der fatdt i 1978, blevBallerup Kommune frifundet for tilbage-betaling, medens de 430 grundejere på-lagdes sagens omkostninger med kr.40.000,-. Herudover skulle grundejerneudrede et tilsvarende beløb tl] egenadvokat.

14

TRAFIKALE/POSTALE FORHOLD

Den kollektive trafik har i årenes løbværet varetaget gennem mange forskel-lige buslinier og tilsvarende forskelligekøreplaner, som det vil fØre for vidt,i detailler, at gøre rede for. Det skaldog forsøges i store træk.

Det var Herlev Ruterners linie 152, derbesørgede den kollektive trafik ved defØrste grundes udstykning. Dengang kør-te der kun bus fra Husum til Skinder-skovvej (v//Papyrotex), men ruten for-længedes senere, først til Pileagervej ,

og siden helt til Ballerup. Denne for-1ængelse skete formentlig omkring 1950-55 efter S-banens forlængelse tit Bal-lerup i 1949.

Linie 152 v/Bøndermosen. 1954

I årene omkring 1960 trafikeredes rutenmed times-drift Husum/Egebjerg/Ba]le-rup, medens der var en ekstrabus indimellem lørdag/søndag i de mest trafi-kerede dagtimer på delstrækningen Hu-sum/Egebjerg ( Pileagervej ) .

I 1963 sammenlagdes Herlev Ruterne medDe forenede Rutebiler, Gladsaxe, ogmellem efteråret 1972 og foråret 1976afkortedes linie 1,52 til kun at køreover strækningen Ballerup/Egebjetg/Ringvej B 4. Her måtte man så skiftetll linie 151, for at komme videre tilHerlev og Husum. Ti1 gengæ1d kØrte ru-ten så med 20-minutters drift i dagti-merne og halvtimes-drift i den øvrige:i.l .

Trængse1 til linie 152 i 1954.

1975 dannedes Hovedstadens Trafiksel-skab IHT), der i 1976, ved sammenlæg-ning af nogle forskellige ruter, etable-rede en ny rute, linie 160, over stræk-ningen Balierup/Egebjerg/Gladsaxe tra-fikp lads / Lyngby / KIam penborg/T årbækhavn.

Denne rute erstattedes den ZB. maj1989, endnu en gang, af en nyetableretrute, linie 64, Rådhuspladsen/Bellahøj/Gladsaxe trafikplads/Egebjerg/Ballerup,og fra samme dag omlagdes BallerupBybussers linie 152, der hidtil havdekørt over Jonstrup, tll nu at kørestræ kningen Bal lerup / Lautrupparken/E ge-bjerg/Vær1øse /Farum ( dog kun hverdagei dagtimerne).

POSTEKSPEDITION ( ER ) .

Den første postekspedition i Ege-bjergområdet indrettedes i dendaværende kiosk, Egebjergvej 58(på hjørnet al Pileagervej. nu

Nordbuen/Egebjergvej). Ved etejerski fte nedl agdes kiosken, men

den ny ejer bibeholdt postlndle-veringen. Endnu en gang blev hu-set sol gt, men også denne ei ervidereførte dog postekspeditionentil 1986/1987.

Fra dette tidspunkt flyttedesekspeditionen til "Egebjerg lvlini-marked ", Egebjergvej 90, og varbe1iggende der tiI 1990, hvor man

igen måtte skifte adresse.

9. apri I 1 990 åbnedes postekspe-ditionen i Dansemodeforretningen,Egebjergvej 72.

På denne adresse finder vi ogsåden eneste forretning, der i helesin "'levetid" fra 1963 har haftsamme funkti on, frj sørsa'l on, om-end med ski ftende ejere.

Eksempler på gamle bi.lletter.

Linie 64 ved Dyndsagervej i 1991.

15

Avlsgården, seneregård, fotograferet

Henrik Larsensca.1940.

Henrik Larsen i stalddøren ti.lstaldbygningen. Ca. .1940.

trEGEBJERGLUNDtr

Som søn af gartner JØrgensen fra gården"Egebjerglund", kan Ernst JØrgensen,Ved Skovgærdet 66, berette følgende:

Min mor og far forpagtede, og kØbtesenere, "Egebjerglundrr af landinspektørOltmann i 1942.

Det var noget af en omvæltning at kom-me fra Kgs. Lyngby til trgebjerg. Dervar ret Øde om vinteren. Under krigenvar der rationeringsmærker på mangeting, også brændsel . Da vi hørte tillandzonen, lik vi ingen koksmærker.Derfor fik vi tilladelse til at samlenedfaldne grene fra skoven ti1 opvarm-nlngen.

Der var ikke el-master i området, såbelysningen var med petroleums- ogkarbidlamper. Efter krigen sØgte viNESA om el , men vi skulle sel.v skaf fedet nØdvendige kobber til ellednin-gerne, i form af f.eks. gamle potter,kedler og andre ting.

Under krigen stod der i laden på "Ege-bjerglund" 6 personbiler, der var op-magasineret fra en køreskole i Køben-havn. En nat var der lndbrud i laden,og der blev taget I hjul med dæk. Detskete uden at vi hØrte det mindste.

Efter befrielsen Iå alle 8 hjul en dagpludselig igen på gårdspladsen. Det vi-ste sig, at det var modstandsbevægel-sen, der havde brugt dem.

Ved siden af I'Egebjergllmd " 1å der engammel avlsgård, på det stykke jordder svarer til de nuværende adresserVed Skovgærdet 66, 68 og 70, og par-cellerne på Kastebjergvej mod skoven(nr. 2-16).

Før krigen var det en fabrikant, derhavde denne avlsgård som lystejendom,med hestestald og vognport. Siden kØb-te Henrik Larsen stedet. Han gik undernavnet rrProfessorenrr. Han var en sær-præget type. meget nærsynet og rund-rygget. Af uddannelse var han cand.phi1. og forskede i egns- og s1ægtshi-

storie. Han boede sammen med en hus-bestyrerinde, der dog døde i 1943.

I en stor bog, fra 1,921", med navnet"Svendstrup, et sjællandsk gods' hi-storie", har Henrik Larsen - på opfor-dring af godsejer J. Wedell-Neergaard -skrevet et afsnit, der hed "Landgil-den", Det handler om bØnderne, sombetalte afgift til jordejerne i 1600-tallet og derefter.

Henrik Larsen var meget gru,rdig medsit arbejde. Han blev da også - eftersin død - rost meget af personalet pådet (de) bibliotek(er), hvor han komfor at gØre sine studier og samle sitstof. Desværre forstod han ikke at fådet rette Økonomiske udbytte ud af sineanstrengelser. Han gjorde arbejdet, menandre "lØb" med fortjenesten.

Hertll kom, at Henrik Larsen var enmeget upraktisk mand. Når han fik nyttØj og nye sko, gik han i dette pænenye sæt tøj og savede brænde ellerordnede have. De sidste år måtte hankØbe skoene stØrre og stØrre, da derikke blev klippet negle på tæerne.

Huset blev ikke vedligeholdt, og mankunne se, at skorstenen synede højereog højere, for hvert år der gik. Tagetskred langsomt ned, og til sidst reg-nede det ned i hele huset.

Som fø1ge heraf fik han lov ti] at bo ikarlekammeret på "Egebjerglund", og fikogså sin middagsmad hos mine forældre.

Henrik Larsen dØde i 1956. Jeg købteså - af hans to sØstre - den af hansparceller med ruinen af huset på, og i1965 byggede vi det hus, vi har boet isiden, Ved Skovgærdet 66.

I 1957 solgte mine forældre "Egebjerg-lundrr tiI en maskinfabrikant, som frem-stillede musikboxe, havemØb1er, trai-lere m.m. i bygningerne.

Senere, da fabrikanten døde, blev jor-den udstykket i I parceller. Stuehusetblev revet ned i 1968, og der er nubeboelse i Iængerne.

Den lillegamle og nye

andedam me'l I em det"Egebjergl und".

Viola og Ernst Jørgensens datterEva med hunden "Lady" på trappe-stenen ti I "Egebjerg.l und". Ca.1956.

16

Fra den nuværende ejer af en af "Ege-bjergJ-und"s tidligere bygninger, Ioen,som nu er ombygget, Per Johannesson,Dyndsagervej 15C, har vi modtaget nog-le erindringer fra en tid herude, somer de fleste af os ubekendt.

HEKSENE FRA trMUDDERMOSEN"

Min historie tager sit udspring dengang,det var ligemeget, om vejen hed Dynds-agervej og da Tranemosevej hed Hekse-bakken.

I gamle dage - dvs. sidst i 40'ernevidste alle jo hvad dynd var, og hi-storier om hekse og trolde var endnupå mode.

Som barn reflekterede jeg vist sjældentnærmere over at bo på hjørnet afDyndsagervej og Heksebakken, dog villejeg helst fortælle andre om, at adres-sen var Dyndsagervej 12. Første gangdet for alvor gik op for mig, at Hek-sebakken måske var noget uhyggeligt,var da jeg, sammen med mine foræIdre,en søndag eftermiddag, så to personerkomme ridende op ad Heksebakken fraDyndsagervej. Hestene gik i pænskridtgang, indtil de var udfor Thom-sens sommerhus (nu Tranemosevej 76).

Da var det som om de mØdte en usynligmur. Hestene var ikke til at drive vi-dere, de stejlede og vrinskede, skøntvejen, som dengang kun var et hjul-spor, var fri for anden trafik.

Da rytterne vendte hestene, var der in-gen hindring, og heste og ryttere kunnefortsætte deres sØndagsudflugt en ople-velse rigere. Vore bedsteforæIdre fralandet kan berette mange spændende hi-storier om, at heste besidder nogle ev-ner til at kunne se ting, de fleste afos andre ikke har mulighed for at op-fatte. Om det var hekseri eller blot enræv, der havde passeret hjulsporetkort forinden, kan vi overlade ti1fantasien, for der var da gået 250 årsiden den sidste heks var blevetbrændt.

Som barn var vores sommerland et pa-radis med granskoven tæt på og "Lar-sens \4ark" som en gammel eventyrhave,Jeg er fØdt i 1945, og legede på Lar-sens mark før nogen vidste, at bjØrne-klo og børneleg var uforeneligt. Lar-sens mark iå på det sydvestlige hjørneaf Dyndsagervejs udmunding i Kaste-bjergvej. Vi bØrn vidste, at der dybtinde i vildnisset, gemte sig et gammeltsammensunket bondehus, som i den eneende husede en mand, som nogle kaldteprofessor, men som aIle betragtede somen særling.

Hver sommeraften mØdtes vejens børn påhjørnet ved Larsens mark, og vores fa-vorit-Ieg var "dåseskjul". En leg fraen tid hvor konservesdåsen var hØjestemode, og almindelig skjul altså erstat-tet med det avancerede "dåseskjulrr,

Ofte kom jeg på'rGården" hvor gartnerJørgensen boede med familie, hØns, æn-der, gulerødder og hunden "Lady", somvar en bØrnevenlig schæferhund, derelskede sukkerbidder.

rrGården" var "Egebjerglund", som den-gang var trelænget og stråtækt. lnd-kørslen til gården gik ca. 1-2 m nord-Iigere end den nuværende indkørsel tilDyndsagervej 15 A, B og C. I nr. 15 Bog C kan vi endnu se resterne af går-den, som dengang var hhv. laden ogIoen. Nr.15 Brs tagkonstruktion vardesværre ikke stærk nok til at bevarehuset med hq rejsning, og det frem-træder idag med built-up tag, mens nr.15 C har bevaret den smukke højerejsning, og endnu bærer gårdens navn"Egebjerglund".

Ved gårdens indkørsel mødte man tidli-gere en smuk andedam på nordsiden.Her snadrede fede ænder og gæs rundt,og bidrog til sommerlandets landligeidyl. I den samme indkørsel fandt manbeboernes samlingssted - "Vandposten'r,hvor man måtte møde op med spande ogvandkander - for indlagt vand var enluksus, som ikke kendtes på Dyndsager-vej .

Som det fremgår, er Per Johannes-son født i 1945, med egentlig bo-pæl på Vesterbro i København.Barndommen forløb derfor, for enstor dels vedkommende, derinde,men i sommerhalvåret drog fami-'1 ien dog ud ti I det frie I iv iEgebjerg, efter at forældrene i1947 havde købt grunden Dynds -agervej 12lTranemosevej 74, somiøvrigt endnu bebos af Per Johan-nessons moder, Grethe.

Per Johannesson fremsætter 1øv-rigt nedenstående betragtning,som sikkert ganske rigtigt er defleste af vejens beboere bekendt:

Heksen er flyttet med, og bor idag på Dyndsagervej. Hvem af ve-jens beboere skal i kke jævn1 igtstave dette underlige og forhek-sede vejnavn for leverandører oqandre, for el I ers kommer vorespost med mange sære stavemåder,hvor den alminde.ligste er "Døns-agervej ".

Lad os derfor i grundejerforenin-gens 50-år ændre vejnavnet ti I

"EGEBJERGLUND" førend nogle af denye udstykn.inger og bebyggelsersyd for Egebjergvej, finder på atanvende gårdens navn i deres om-råde.

Ti I lykke fra Dyndsagervej 15C,"Egebjergl und".

Der hentes vand ved vandpumpen.Den stod på den nuvtrende grund,Dyndsagervej 17.Eigil Fritsche og Datteren Birtheca.1952.

17

Grundej er i 51 år, medl em afgrundejerforeningen i alle 50 årog foreningens formand gennem 14år, Erik Erichsen har givet osvedstående erindringer fra sintid herude; en tidsperiode somvel nok er den mest "begivenheds-rige" periode med indførel se afelektricitet ti l grundene, anlægaf først kloaker og senere veje,og sidst, men ikke mindst, opsæt-ninq af'lysarmaturer, som enddanår at blive erstattet af en nyog mere moderne type inden ErikEri chsen trækker s i g ti 1 bage i1978.

Foreningens formand i årene-1978, Erik Erichsen.

Skolelmerinde fr Inga Lauridsenssormerhus på den nuvmende adres-se Kastebjergvej 5, fotograferetca. 1939/40.

18

Da vi blev gift, boede vi på Brønshøj-vej i København. Et andet af forenin-gens senere medlemmer, fr Inga Laurid-sen ( der blev valgt ti1 foreningens se-kretær i 1941) spurgte os, om vi måskekendte nogen, der var interesseret i atleje hendes grr.nd i sommermånederne.Hun var skolelærerinde, og var derforofte bortrejst i hele skoleferien. Viblev enige om, at vi selv lejede hen-des grund. Den Iå på den adresse, dernu svarer til Kastebjergvej 5.

På den måde kom vi til Egebjerg, ogher så vi så den grund vi selv købteaf hr. Jørgensen på "Gården" ( "Ege-bjerglund") i 1940, og som vi har haftsiden.

Ligesom de andre grunde var dennegrund - Kastebjergvej 20 - een storlerknold, da vi begyndte at sætte skikpå den. Jeg fik min svigerfader til athjæ1pe mig med at grave fØrste gang.Han måtte stå på spaden med beggeben, og kunne alligevel ikke få den nedi jorden. Graves skulle jorden dog, såjeg henvendte mig på en af områdetsgårde, dvs. hos gdr. Christoffersen på"Elmehøj". Denne gård 1å på den del afEgebjergvej, der nu er nedlagt, og erbebygget med rrEgeIØvparken". Gårdeje-ren kom så en dag med sin plov og toheste, - og så gik det stærkt.

I 1941 blev der indkaldt til stiftendegeneralforsamling, hvor jeg blev valgtind i den første bestyrelse. Den tidli-gere nævnte Inga Lauridsen syntes, atbestyrelsen også skul1e have en hånd-værker blandt sine medlemmer.

Der kØrte ikke bus helt herud dengang,så når vi skulle hjem måtte vi gå medalle vore ting og vore bØrn i barnevogntil bussens endestation ved rrCarlsborg".Det var en stor villa, der stadig liggerpå hjørnet af Stamvejen og Skinderskov-vej i Herlev (v/Papyrotex). Vl havdefået Iov til at stille trarnevognen hossmeden på Carlsborg, og her stod denså parkeret til vi kom igen næste lør-dag/søndag, hvor vi så igen måtte gåderfra til Egebjerg.

Vi havde to dØtre, og de gav anledningtil en masse vask. Det er utroligemængder vand, jeg har hentet ved pum-pen på "Gården". Det var derfor enstor lettelse, da jeg fik lavet et åg.Til trods for, at jeg havde lavet detaf bøgetræ, og at det derfor var rettungt, var det alligeveI en Iettelse så-ledes at kunne bære to spande ad gan-gen på skuldrene. Vandet fra pumpenvar meget hårdt, men vi fandt ud af,at vandet i Bøndermosen var meget me-re blødt, så vi gik over ti1 at hentevores vaskevand dernede i stedet for,og så var det endnu bedre at haveåget.

I 1364 blev jeg vaigt til formand. Detgav en masse bestyrelsesmøder - derblev afholdt på skift hos de enkeltebestyrelsesmedlemmer - og såvel ordi-nære som ekstraordinære generalforsam-linger. Disse generalforsamlinger blevsom regel afholdt i sommerhatvåret på

"Gården". Hvis det var godt vejr, blevde afhotdt udendørs. Medlemmerne måtteselv medbringe stole, hvis de villesidde. Foreningen gav gerne en øl i enpause, og efter generalforsamlingen varder evt. medbragt kaffe.

1 LS57 blev "Gården" solgt til en fabri-kant, der arbejdede for firmaet BotvedBoats. Blandt meget andet, fremstilledede også nogle stole af alumjniumsrør.De blev solgt på "Gårdenrrfor en billigpris, og sås ofte medbragt ved general-forsamlingerne på "Gården".

Efter at "Gården" var blevet solgt,måtte vi afholde vore genera}forsam-linger et andet sted, og det blev i enåmække i spejderhytterne på Tranemo-sevej. Vi holdt også nogle generalfor-samlinger på Ballerup Kro, men detviste sig dog at være for dyrt for for-eningen. Alene lokalelejen var stor, oghertil kom så udgiften, hvis/når for-eningen gav en Ø1.

Det var derfor en stor lettelse for for-eningen da Egebjergskolen blev færdig,og vi kunne gå lov til at afholde voregeneralforsamlinger der.

1964

Kamma Fritsche, der sammen med sinmand Eigil, også var med herude næ-sten fra begyndelsen, erindrer b1.a.:

Min mand, Eigil Fritsche, og jeg kØbtevore grund i foråret 1944. Det var daen af de sidste, der ikke var so1gt,måske fordi den var lidt dyrere end deandre grunde, 75 øre pr. kvadratalen.Det var en grund med kun meget lidtfacade mod vejen, og vi så det som enstor fordel - med hensyn til sneryd-ning - hvis/når vi evt. engang skullebygge hus.

På det tidspunkt havde jorden liggetbrak i flere år, så der måtte lægges etstort arbejde i at få en have ud afdet. Min far og nogle nogle andre fami-liemedlemmer var med ti1 at ryddegrunden for bevoksningen. Den måtteryddes med le, og blev derefter brugtsom bunddække i de medbragte telte.Ti1 sidst måtte hele grunden gravesigennem med spade (foto side 9).

I de første år var der ikke sommerhuspå grunden. Det var jo under krigen,så byggematerialer var en mangelvare,men min mand byggede et ganske IiIIekombineret redskabsskur og aftrædel-sesrum (lokum). Skuret stod imidlertidpå så lil1e en grundflade, at det - ibegyndelsen - ofte Iå og var væltet afblæsten, når vi kom igen efter en ar-bejdsuge i byen. Det var ikke så he1-digt, fordi "tØnden" væltede sammenmed skuret, så det. var derfor absolutnødvendigt at huske, at få tØmt "tøn-den" hvergang inden man tog hjem.

Familien klar til hjemturen modKøbenhavn. Dyndsagervej 22. 1944.

Vi boede, dengang som nu - på BrØns-høj Torv, og måtte cykle frem og til-bage.

Under krigen var næsten alt rationeret- også kød -, og vi var derfor noglegrundejere, der slog os sammen om atkøbe en slagtet gris på en af de nær-meste gårde, formentlig rrVasehØj", hvorder dengang var et meget stort svine-hold. Den blev bragt til det 1ille hvi-de hus ('rBedstes hus",/"Rævens hule"der dengang 1å i svinget udfor det nu-værende Kærvænget). Her blev grisenlagt op på spisebordet, og midt i stuenblev den så parteret. Vi havde ingenordentlige knive og ikke meget begrebom hvordan den skulle parteres, menvi havde da en meget morsom aften,og så sparede vi vore rationerings-mærker.

Kanma og Eigil Fritsche's sormer-hus ved salget i 1960.

Da man ikke havde andet vand, end detman hentede ved pumpen, foregik denpersonlige vask morgen og aften, ofteved, at man tog sæbe og håndkIæde un-der armen, og gik ned til BØndermosen.Her var der et fint, lille stykke sand-strand, hvor vi kunne bade og vaskeos.

Efter krigen, da man atter kunne købebenzin, kunne vi igen benytte voresmotorcykel til at kØre frem og tilbageti1 KØlrenhavn. Området var dengang me-get åbent, og vi kunne stå på grundenog fø1ge min mand - når han om morge-nen kørte på arbejde - helt ned til da-værende kØbmand Knudsen InuværendeKai Dige Bach på Klausdalsbrovej ) , ogtilsvarende når han vendte hjem om ef-termiddagen/aftenen på motorcyklen.

Som forfatter af dette lille ju-bi 1æumsskrift, kan jeg ti 1føje,at min egen tilknytning ti1 om-rådet er gået gennem min mosterog onkel, Kamma og Eigil Frit-sche.

Mine forældre var med ti1 at ryd-de grunden straks ved overtage.l-sen i foråret 1944, og derfor varjeg også med.

Da min moster og onkel af hel-bredsårsager ønskede at ski I lesig af med grunden i 1960, meldtejeg mig som eventuel køber, ogovertog den i sommeren '1960. Jegvar denqang indkal dt som værne-pl igtig soldat. Efter hiemsendel-sen i 1961 blev jeg/vi gift, menturde - af flere forskellige år-sager - ikke på det tidspunkt gåigang med at bygge helårshus. Minmor og far, der boede i BrØnshØi,benyttede (og passede) derforgrunden som sommerhusgrund, i nd-til vi fik mulighed for at byggehe'l årshus i 1971/72.

Min far, Kaj Pedersen og naboen,H.P. Baltzer på "sladrebatken",august 1971.

19

Fra foreni ngens medl em si den1954, bestyrelsesmedlem og sekre-tær gennem næsten 25 å,r , K. t^lal -1øe, har vi modtaget følgendeerindringer i anledning af jubi-læet.

K. llalløe i sjn have, m4j 1991,siddende i en af de havestole deri sin tid blev fremstillet ogsolgt på "Egebjerglund".

IndtiI foråret 1991, stod denne"glemte" telefonmast, uden nogen-somhelst forbindelse til omver-den, i haven ti1 Dyndsagervej B.

I året 1954 købte jeg en grund på Tra-nemosevej 71, for 10. 000 , - kr. incl.hus.

Nogle af mine bekendte sagde, da dehØrte, at jeg havde købt grund i Ege-bjerg: "Det rabarberkvarter".

Det var dog med store forventninger,man nu gik ind til det, for man havdejo kun haft det jord, man havde underneglene.

Egebjerg var jo sommerhusområde, et"Nybyggerkvarter". Det var jo ikkemeget man vidste om havearbejde, menså fik man fiduser af naboerne. Derblev arbejdet i haven, gravet og plan-tet. Huse blev byg8et herude af gamlebrædder, og man kunne bruge a1t, hvadman kunne få fat på. Manglede manværktøj, sØm, skruer eller et brædt,var der altid 6n, der var behjæIpelig,og også hjalp 6n med arbejdet. Det erjo ikke for at forklejne naboerne idag, de er også hjælpsomme, men jegtror ikke, jeg skylder dem nogen tak.

Man flyttede ud i april, og transportentil arbejdet foregik på cykel. Det varjo sløjt med offentlig trafik, så vi varflere, der fulgtes om morgenen. Så blevkonerne hjemme og passede hus ogbørn.

Veje var jo ikke anlagt, så det varhullede jordveje. Fra sanerede ejendom-me fik vi kørt brokker ud. Disse blevfyldt i hullerne og tilsidst et lag grus.Dette arbejde var pligtarbejde, alleskulle mØde, og mØdte. Vi gik til den,og havde det dejiigt, - især under Ø1-pauserne, som der var flere af.

Man havde det rart herude. Gik man ihaven oB arbejdede og var tØrstig,råbte man til naboen: 'rVar det dig derkaldterr. Han vidste godt hvad dettebetød, men glemte selvfø1gelig hellerlkke at gøre gengæld.

Om søndagen kom venner og bekendtemed deres madkurve, "skotøjsæsken'r.Pinsemorgen var der fest og 1iv, tid-ligt op, flagene blafrede, ind til nabo-

er til morgenkaffe, og så kom der gæ-ster til pinsefrokost.

Højt humØr i hele området. Efter froko-sten en tur i skoven, der som regelendte på "Skovlyst", men det kunnegodt ske, at 6n og anden gik ned fØrso1en.

Generalforsamlingerne foregik på "Går-den", og var det regnvejr, sad vi iladen. Vi skulle selv have stole med.Traktement var der ikke, - nu er detjo med "Det store kolde bord". Når ge-neralforsamlingen var forbi, sad vorkasserer, Andersson, - altid med enstor stråhat - og indkasserede kontin-gent, 15 kr. Et stort beløb dengang.

Det var jo i kvarterets fødsel, og dervar meget bestyrelsen skul1e tage stil-Iing til, mange mØder med kommunalbe-styrelsen. Der skulle opstilles el-ma-ster, ordnes veje og kloaker.

Husker engang på en generalfrosamling,veje skulle omlægges, og der var flereforslag. Den og den vi1le ikke have, atvejen skulle gå forbi deres gnrnd, ogder var vild diskussion. Så rejste Ib-sen (Dyndsagervej 16) sig, - det varaltid en fornøjelse, når han var medtil generalforsamlingen, så havde videt morsomt - og sagde: "I vil allesammen have veje, de må ikke gå forbijeres grunderr. Så var den diskussionforbi, men veje har vi jo fået.

Bestyrelsen har jo i årenes IØb haftmange møder med Ballerup Kommune,der er jo sket meget herude. De storeprojekter er nu fuldført, og forhåbent-1ig tiI alles tilfredshed.

Engang deltog jeg i et møde med borg-mester Ove Hansen, der udtalte, atEgebjerg viIIe blive Ballerups "Frede-riksberg". Hertil spurgte jeg, om detogså gjaldt skatten, men fik ikke nogetSVAT.

Nu er man kommet i den alder, hvorman så småt tænker på at afhænde singrund, men jeg vil altid tænke på degode år, man havde herude.

20

Marvel og Wil1y PedersenDyndsagervej 30, fortæller:

Vi kØbte grunden i marts 1945 af enbogbinder Fr. Knudsen for en pris påkr. 3. 000, -. Grunden skulle anvendestil sommerhusbeboelse. Området vardengang - af Ballerup kommune - place-ret i yderzone, og måtte derfor ikkebenyttes til helårsbeboelse.

Der var et lille sommerhus, 3 x 4 m,på grLrnden. Huset rummede bI.a. et mi-kroskopisk køkken, men hvad der blevlavet af mad på de to primusapparater,til gæster og os selv, var helt utro-1igt. Nutidens sommerhusejere ville ry-ste på hovedet over, hvad det kunneIade sig gØre at lave på den måde. Op-vasken foregik så vidt muligt i detfri, - en kØkkenvask fandtes ikke."Det lille hus" passede til slt navn, ogvar placeret ved sommerhusets Østside.

Fra opførelsen af Marvel og l,lil lyPedersens lille sormerhus i 1946.Under og i de første år efterkrigen kunne man kun få byggetil-ladelse hvis man benyttede gen-brugsmaterialer. Det ses tyde.ligtpå brædderne, at dette er tilfæ.|-det her.

Vi boede på det tidspunkt i en moderne2 L/Z-værelsers lejlighed på StubmØIle-vej i Københavns sydvest-kvarter. Vi,og vore to piger på 7 og 12 år, cyk-Iede frem og tilbage. De fØrste år varvi kun herude om sØndagen, - man ar-bejdede om 1ørdagen.

I begyndelsen af 1950'erne anlagde Kø-benhavns Vandforsyning en hovedvand-

Nedgravn'ingen af hovedvandlednin-gen gennem Marvel og llilly Peder-sens have. Ca. 1950.

ledning fra Søndersø ti1 KØbenhavn. Denskulle bl.a. gå lige igennem vores ha-ve, og det gav os en hel del besvær.Mange mennesker Ønskede at se det sto-re gravearbejde, og lod søndagsturen gålangs med vandledningen. At de dermedskulle gå lige gennem vores have, gene-rede dem ikke. På et tidspunkt stod enaf vandvæsenets gravemaskiner og gra-vede på vores grund i flere dage. TiI-sidst blev det så s1emt, at vi måttetage på ferie i nogle dage, for at fåfred .

HOVEDVAN DL EDN I NGEN :

Som et I ed i vandforsyni ngen afKøbenhavn blev en ombygning ogmoderni ser i ng af vandværket vedSøndersø påbegyndt j '1941. I for-bindel se hermed skul le der etab-leres en vandledning fra Søndersøtj I Tinghøj i Søborg. Arbeidetblev påbegyndt som eet af de den-gang mange beskæftigelsesarbei-der. men må L Le opg i ves i gen i

1943 på grund af materialemangelsom følge af 2, verdenskr.ig.

Omkring 1947 var materialesitua-tionen bedret så meget, at man nukunne genoptage arbejdet med ned-gravn i ngen af vandl edn i ngen .

I jernarmerede betonrør med enindvendig diameter pi 125 cm kom-mer vandledningen forbi os '1angs

sydsiden af Egebjergene, løbervi dere under Ved Skovgærdet,krydser Dyndsagervej ved nr. 30og fortsætter tværs gennem fore-ningens område under nogle af vo-re grunde til Pilehøivei, hvorden gennem Egeløvparken fortsæt-Ler sin vej mod Tjnghøi.

I det daql iqe fornemmer vi kundens eksistens ved at se de blå-mal ede såkal dte "knækpæ1 e" , dermed .jævne mellemrum stikker op afjorden, og angiver, at herunderI i gger l edn i ngen , og at den herslår et knæk og fortsætter i ligelinie til næste knækpæl.

I\4ed et tryk, der af KøbenhavnsVandforsyning opgives som 50 m

vandsøjle over dagl. vande (ca. 4

ato) transport4rer denne vand'l ed-ning 75.000 m" vand i dø9net moq

København, i det de 40.000 m"

sLammer fra Søqflersø og de reste-rende 35.000 m' fra områder vestfor Søndersø.

En af de såkaldte "knækpæ1e".

21

En af Egebjerg l und 's ti dl i gereejere, formentl ig Fjcldbo foretoget eksperiment med at bygge tag-etagen på gårdens lade om til etdrivhus. Etageadski l lelsen blevforstærket og udført med beton-gu1v. Det vides ikke nøiagtigt,hvad han havde tænkt sig at dyrkederoppe, men det menes, at dermåske var ta'l e om kaktus.

Imidlertid blev det ikke benyt-tet som drivhus efter at gartnerJørgensen havde overtaget gården.De'l s var der for varmt, så plan-lerne bl ev svedet af, del s vardel enorme mængder vand, derskulle s1æbes op ti 1 vanding afpl anterne. (lYan havde endnu ikkee I ektrr cr tet ) .

Den ne v arme kun ne t j l gengæl d

udnyttes under krigen på en heltanden måde. Garlner J6rgensenhavde sål edes en aftal e med entobaksavler, der fik tørret sinetobaksbl ade deroppe. En overgang,efter krjgen, benyttedes drivhus-'Ioftet tj l hønsehold, men dag1 astaget efterhånden bl ev utæt,blev glasset taget ned og erstat-tet med brædder og en tagpapbe-1ægning.

Ved bygningens overgang ti t hel -årsbeboelse, måtte man erkende,at taget ikke ville kunne bæne enny og bedre tagbelægn i ng. Hel e

den hØje tagrejsning blev derforfjernet, og erstaltet af bygnin-gens nuværende f'1ade tag.

På fotografiet på titel bl adet sesEgebjerglund med glastaget i bi1-I edets øverste venstre hj Ørne .

Fotografiet er formentl ig fratiden omkring 1940-45.Se iøvrigt siderne 16 og 17.

Fru Oda Poulsen, Dyndsagervej 11,beretter følgende:

Min tilknytning tiL Ballerup stammeregenttlg helt tilbage til 1931, hvor jegsom 16-årig blev ansat som tjenesteplgei forvalterboligen tiI storfyrstinde OlgaKulikovsky's "Knudsminde". Mit arbejdevar egentlig i forvalterboligen, men vikom dog daglig på Knudsminde, hvor vipiger skulle gØre rent og rede senge påkarlenes værelser.

I forvatterboligen gik en stor del aftiden også med madlavning. Det var og-så vores opgave at lave mad til karle-ne, som spiste i forvalterboligen.

Det var med stor glæde jeg i 1946( igen) kom til Ballerup. Mln mand ogjeg havde købt en grund af landiltsp.

Oltmann. Min mand havde taget turenfra Nørrebro, hvor vi boede dengang,ti1 Lyngby - på cykel - for at under-skrive papirer hos Oltmann.

Efter købet tog vi straks til Egebjergfor at tage grunden i besiddelse.

En uges tid efter kØbet, dukkede O1t-mann op, og prØvede med alle sineovertalelsesevner, at få os overtalt tili stedet for at kØbe nabogrunden(Dyndsagervej 13). Der var dog ingentvivl hos os, - vi havde kØbt dengrund vi ville have, så han måtte gåmed uforrettet sag.

Ved overtagelsen var grunden beplantetmed æbletræer (et par af dem står herendnu), men der voksede også båderibsbuske og jordbær. I sæsonen pluk-kede vi ribs, som gartner Jørgensen påEgebjerglund solgte for os. Der varogså mange dejlige jordbær. De bær viikke selv kunne spise, tog jeg med indtil NØrrebro, og der solgte jeg dem tilmin grønthandler.

Ligesom de fleste andre herude, måttevi cykle frem og tilbage ti1 Københavnmed vore børn. Så snart de havde sko-lesommerferie, pakkede vi vore ting ogkØrte ti1 Egebjerg. Her nød vi nogledejlige sommerferier. Vi badede vedden lille sandstrand i BØndermosen, menogså tøjvask blev ordnet der.

Det var dog et stort ønske for os, atkomme til at bo herude hele året, mendet trak ud med at få tilladelse til atbygge. En dag var min mand træt af atvente, så han lavede et stort rrTIL

SALG"-skilt og stillede det op i haven.Så snart jeg så det, gik jeg ud og togdet ind igen, for jeg ønskede bestemtikke at forlade Egebjerg. Det varededog ikke Iænge før min mand havde satdet op igen, og lige så hurtigt fjernedejeg det igen.

Grrnden nåede aldrig at blive solgt. I1963 kunne vi begynde opførelsen afdet hus vi så længe havde drØmt om, -og hvor er jeg glad for, at det salgaldrig blev ti1 noget.

Ø

r+oo-o-o

EGEBJERGSKOLEN

I sommeren 1969 blev skolen opført somet anneks til Lindeskolen, en pavillon-barakbr-gning med få og primitive un-derr,isningsfaciliteter. Fra starten medto bornehaveklasser, en 1-. klasse ogen 2 . klasse. Nu var området blevettil villabebyggelse med ca. 500 hus-stande. Hovedparten af området bebyg-get inden for de seneste 5-6 år. I 1971blev skolen selvstændig og fik egen in-spektØr, og i 1974 kunne den ny/nuvæ-rende skole tages i brug. Skolen ind-viedes ved en fest den 77. november1979 og snart var også et specialunder-visnings-center for bevægelseshæmmedev/amtet blevet tilknyttet skolen.

Men ret som elevtallet faldt, blev derfor mange lokaler på skolen. De fØrste,der lejede sig ind og fik husrum, vararkitekterne, der skulle stå for plan-1ægningen af 1. etape på Egebjerggårdsjorder. I afdelingen, hvor specielcen-tret havde til huse, er der nu Ergo-og Fysioterapifunktion v/amtet samt"Krumtappen", en klub for handlcap-pede.

Endelig er nu hele den del, der liggertil venstre, når vi kommer til Ege-bjergskolens hovedindgang på vej til atblive "Børnehus", og også kontoret forbofællesskabet har til huse her.

Nu i maj måned 1991 er "Børnehuset"\ied at blive færdiggjort med Pergola ogmaling i fine, lyse, svenske farver.Egebjergskolen ser lidt grå og anonymud, men mon ikke der bliver mulighedfor lidt harmonisering hen ad vejen påen sådan måde, at man samtidig tyde-11gt ser', at Egebjergskolen stadig erder son en \ræsentlig de1 af det byg-ger-r, som engang var EGEBJERGSKOLEN.

Egebjergvej udfor Bøndermosen.Børn på vej hjern fra skole før-ste skol edag efter sommerferien1964. Da vi steg af bussen fraBallerup, mødte vi svanerne, dervar på vej ned ti1 Bøndermosen.

Hvad er der nu i'1991 tilbage affri areal er - i kke meget. Vedval get t 1979 prØvede jeg atvinde gehØr for, al Egebjergom-rådet veo S.ovvej rl-geojergvej gavpl ads for en kro m/krohave, somerstatnjng for Ba'l 1erup Kro, dermåtte vi ge for Rådhuset. Så kun-ne "land" og by igen m6des, måskeved søndagsskovturen - og komme

hinanden ved ved forskel 1 ige ku1 -turelle arrangementer m.v.

Nu er kun "Egebjerggård" ti 1 bage- og mit håb er, at det måskeendnu kan nås med I i dt krokul lurm.v. som alternativ til BaltoP-pen. He1 t fjernt var det i kke påborgerm6det om lokalpl anen i maji år, og fremtjden vi I vi se, om

tgebjerglund-Nord kommer lil atmedvi rke ved udnyttel sen af om-rådet ved "Egebjerggård", som viføler os ret så tilknyttet tiI,selv om der pludselig kom et ny-byggeri imellem.

Gerda Knudsen**s*ffircudsmykning, farver og smukke t]'s- .... og den nye afdel ing.skulpturer.

Sr.-,=. .::.:-: -.--t l=:qe siden 1å

I perioden fra start ti1 nu har skolen :r--: r. - )- .., -::. -ld].ts lld-:.'-:r :,i ','JSt . llar-kerværet oppe på 5 spor på enkelte klas-været oppe på 5 spor på enkelte klas- rr::, :.:= -,r:.'-:r:,i','rst. llar-ken

setrin og et elevtal på over 900. Icaq -r -' : :=-' =:='.-,. sr[ ]ar \-æret tilhar skolen ca. 500 elever oe l :. - --.- -.:.. ' : : : o----.c- oP

spon på de llesle klasselrin, os,-:.:- . : .: -. ..:- -..s\-c -r *'for bevægelseshæmmede er nedlaqt. -r--:=.,. 1:r. :r f-r ræsten.,=\

23

s"afe". l@9oq

- -12a-27/)v//).'1/2-

I

er> Iy,./ IÅ7l %,

m

m%;---:æ{- qZ)

,r"ru

.,7///)

2Or1r40 " o