A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 PROJEKTGRUNDLAG …dvqlxo2m2q99q.cloudfront.net/000_clients/1116613/file/i... · 2018. 8. 12. · A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION - A1 PROJEKTGRUNDLAG

A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION - A1 PROJEKTGRUNDLAG - A2.2 STATISKE BEREGNINGER-

KONSTUKTIONSAFSNIT

Projektnavn: Grejs Kulturcenter

Gruppe nr: 20

Dato: 21-09-2017

Udført af: Lasse Eeg Møller

Underskrift

Kontrolleret af:

Underskrift:

Indhold A1. Projektgrundlag ........................................................................................................................................... 1

Bygværket ...................................................................................................................................................... 1

Grundlag ............................................................................................................................................................ 2

Normer .......................................................................................................................................................... 2

Andet ............................................................................................................................................................. 2

Forundersøgelser ............................................................................................................................................... 2

Klima .............................................................................................................................................................. 2

Konstruktioner ................................................................................................................................................... 3

Laster på betonbygning ................................................................................................................................. 3

Lodrette laster betonbygning (se bilag 2 for analysetegning) ................................................................... 3

Vandrette laster på betonbygningen (se bilag 3 for analysetegning) ....................................................... 4

Laster på sidebygningerne (se bilag 4 for analysetegning) ........................................................................... 4

Lodrette laster for sidebygning 1 (se bilag 4 for analysetegning) ............................................................. 4

Lodrette laster for sidebygning 2 (se bilag 4 for analysetegning) ............................................................. 5

Vandret laster på sidebygning 1 (se bilag 5 for analysetegning) ............................................................... 5

Vandret laster på sidebygning 2 (se bilag 6 for analysetegning) ............................................................... 6

Konstruktionsmaterialer .................................................................................................................................... 6

Laster ................................................................................................................................................................. 7

Egenlast ......................................................................................................................................................... 7

Nyttelast ........................................................................................................................................................ 8

Naturlast ........................................................................................................................................................ 9

Snelasten er opgivet fra ingeniør beregninger(casen) .............................................................................. 9

Beregning på forsamling venstre side: Type 3 .......................................................................................... 9

Skraveret med grå er beregnet forkert, og rigtig beregning følger efter. ................................................. 9

Vindlaster er opgivet af ingeniøren beregninger(casen). ........................................................................ 12

A2. Statiske beregninger.................................................................................................................................. 13

A2.2 Statiske beregninger-konstruktionsafsnit ........................................................................................... 13

Tagkonstruktion ....................................................................................................................................... 13

Bjælker og søjler ...................................................................................................................................... 14

Facader .................................................................................................................................................... 16

Fundamenter ........................................................................................................................................... 22

OBS: ................................................................................................................................................................. 25

Bilag 1 .............................................................................................................................................................. 26

Boreprofil ..................................................................................................................................................... 26

Bilag 2 .............................................................................................................................................................. 27

Lodret statisk analyse for halbygningen ...................................................................................................... 27

Bilag 3 .............................................................................................................................................................. 28

Bilag 4 .............................................................................................................................................................. 29

Lodret statisk analyse for sidebygning 1 og 2. ............................................................................................ 29

Bilag 5 .............................................................................................................................................................. 30

Vandret statisk analyse – vind på gavl sidebygning 1 ................................................................................. 30

Bilag 6 .............................................................................................................................................................. 31

Vandret statisk analyse – vind på gavl sidebygning 2 ................................................................................. 31

Gruppe 20 Via University College Aarhus 19-09-2017

1

A1. Projektgrundlag

Bygværket

Denne rapport omhandler statik vedrørende nybyggeriet, kulturcenteret i Grejs. Beliggenheden på

byggeriet er Vestermarksvej 13A, Grejs 7100 Vejle. Matrikel 5g, Grejs by, Grejs. Området er omfattet af

lokalplan 1086, byggefelt 1. Bygningen består af en beton kerne, som benyttes til sportshal. Her vil der

være et stort spænd på omkring 24 m. Højden på beton delen, må højst være 8,5 m fra eksisterende terræn

ifølge lokalplan 1086. På betonkernens nord- og sydside, vil der blive bygget to tilbygninger, som vil bestå af

præfabrikeret træ elementer. 80% af facade konstruktionen, skal være præfabrikeret, og de resterende

20% må udføres på byggepladsen.

Hele den stabiliserende del af konstruktionen, er bygget op i væg/plade system, og derved

stribefundament.

Denne rapport tager udgangspunkt i at haldelen og træ delen behandles/analyseres hver for sig, men med

konklusion hvor man inddrager den anden bygning. Et eks. kunne være ”vindlasten på trædelen gør at vi

skal have mange flere stabiliserende vægge, men med betonhallen som stabiliserende kan vi konkludere

denne stabilisere nok for vindlasten” OBS. dette er kun et hypotetisk eksempel.

I denne rapport vil de 3 bygninger blive benævnt som sidebygning 1, betonbygning og sidebygning 2.

Sidebygning 1 Betonbygning Sidebygning 2

2

Grundlag

Normer

Eurocode 1 tabel 6.2

Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-4: Generelle laster – Vindlast side 93

Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del. 1-3: Generelle laster - Snelast tabel 5.3.2

Spæncom.com - har hentet oplysninger om bærevne, vægt og beregning af facade størrelse.

Litteratur

Teknisk Ståbi 3.2.2

Case udleveret med ingeniørberegninger omkring vind og snelaster samt terrænkategorier.

Andet

Forundersøgelser

Området ligger naturskønt i nærheden af Grejsdalen. Området anvendes som landbrugsareal.

Lokalplanområdet ligger på grænsen mellem Grejs By og det åbne land. Mod øst ligger Grejs by med sin

traditionelle landsbystruktur. Området rummer ikke de store terrænmæssige variationer. Grejs by er et

velfungerende bysamfund med børnehave ved Sønder Bygade lige syd for området. Der er også en

sportsplads, spejderklub, ride klub med baner og tennisbaner. Fra byen er der busforbindelser til Vejle og få

minutters kørsel til motorvejen.

Geotekniske forhold (boreprofil) – se bilag 1. Der er moræneler fra omkring 0,6 m nede.

Klima

Vi har vurderet at bygningen vil have beliggenhed i Terrænkategori II1. Ingeniøren har opgivet

terrænkategori III, dette mener jeg dog ikke at Grejs kulturcenter kan komme under, da der er ikke er

forhindringer indenfor maks. 20 meter.

1 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-4: Generelle laster – Vindlast side 93

3

Konstruktioner

Laster på betonbygning

Vi vil først kigge på lasterne på betonbygningen.

Lodrette laster betonbygning (se bilag 2 for analysetegning)

Vi har valgt et væg-plade system, til opbygningen af betonbygningen. Kravet hertil er, at der er et

stribefundament under hele bygningen.

De lodrette laster (egenlast og snelast) fra taget fordeles ned i gavlene (grænser op mod sidebygningerne).

Gavlene hviler af på et stribefundament, som leder lasten ned i jorden.

4

Vandrette laster på betonbygningen (se bilag 3 for analysetegning)

Der er tryk/vind på facaden som derved opnår en pladefunktion. Facaden fordeler sine laster videre til

gavlene som opnår en skivefunktion, videre til tag som også opnår en skivefunktion og til fundamentet

under facaden. Taget fordeler sine opnåede laster videre til gavlene som fordeler videre til fundament. Dvs.

alle vores laster havner i fundamentet.

Laster på sidebygningerne (se bilag 4 for analysetegning)

Vi har valgt et væg-plade system, til opbygningen af sidebygningerne. Kravet hertil er, at der er et

stribefundament under hele bygningen.

De lodrette laster fra taget hviler ned i gavlene (grænser op mod hallen). Gavlene hviler af på et

stribefundament, som leder lasten ned i jorden. Taget fra sidebygningerne hviler af på betonbygningen som

har stribefundament under.

Lodrette laster for sidebygning 1 (se bilag 4 for analysetegning)

Lasten bevæger sig fra taget og ned i de to gavle og i en bærende skillevæg, de opnår alle en søjlefunktion.

Derefter går laster videre ned hver deres fundament. Derved havner alle laster nede i jorden.

PLF = Pladefunktion

SØF = Søjlefunktion

5

Lodrette laster for sidebygning 2 (se bilag 4 for analysetegning)

Lasterne fra taget går ned i de to gavle på betonbygningen og på gavl af sidebygning 2. Disse opnår begge

en søjlefunktion. Derefter bevæger lasterne sig ved begge gavle direkte i fundamentet fra væggen. Taget

laster bevæger sig også til to bjælke som opnår en bjælkefunktion. Lasterne bevæger sig fra bjælkerne

videre ned i skillevægge, der opnår en søjlefunktion. Herfra bevæger lasterne sig videre ned i fundament

under skillevæggene.

PLF = Pladefunktion

SØF = Søjlefunktion

BJF = Bjælkefunktion

Vandret laster på sidebygning 1 (se bilag 5 for analysetegning)

Der er vind ind på gavlen som opnår en pladefunktion. Herfra bevæger lasterne sig videre til Tag, de to

facader og til tre forskellige skillevægge, disse opnår alle en skivefunktion. Laster fra taget bliver ført ned i

facaderne og skillevæggene. Facaderne og skillevæggene går direkte til fundament.

6

SKF = Skivefunktion

PLF = Pladefunktion

Vandret laster på sidebygning 2 (se bilag 6 for analysetegning)

Konstruktionsmaterialer

Betonfacade elementer

- 200 mm bagplade

- 150 mm isolering

- 70 mm forplade

Materiale parameter for beton ≥ 30 MPa

TT varmt tag

- TT plader

- Vaffelplader

- 300 mm Isolering

- Tagpap

Trykstyrke ≥ 45 MPa

Træelementer sidebygning

- Klasse 1 beklædning

7

- 15 mm krydsfiner

- 95 mm påforing m. mineraluld imellem

- Dampspærre

- 295 mm ribber m. mineraluld imellem

- 8 mm vindplade

- 25 mm ventilationsspalte

- Regnskærm

Tagelementer sidebygning

- 25 mm træbeton

- 95 mm Indvendig isolering (mineraluld) ml. ribber

- 295 mm ribber pr. max 0,6 m

- 15 mm tagkrydsfiner

- Dampspærre

- 245 mm trykfast isolering

- Tagpap

Fundament

- 300X550 mm beton in situ

- 250X500 mm beton

Laster

Egenlast

Materialer tag Beregninger Tyngde kN/m2

Isolering og pap Opgivet fra Spæncom 1,05

Div. Ophæng Opgivet fra Spæncom 0,30

TTS Opgivet fra Spæncom 1,47

Egenvægt af ståltrapez Opgivet fra Spæncom 0,40

Vaffel plader Opgivet fra Spæncom 0,37

I alt 3,59

Materialer væg (øverst) Beregninger kN/m3*tykkelse i m

Tyngde kN/m2

Bagplade m. ribber 24*0,225 5,40

Isolering 0,3*0,250 0,08

Forplade 24*0,07 1,68

7,16

Materialer væg (nederst) Beregninger

Tyngde kN/m2

8

Bagplade m. ribber 24*0,225 5,40

5,40

Materialer fundament Beregninger Tyngde kN/m2

Beton 24*0,5 12,00

12,00

Materialer tag påsidebygning 1 og 2 Beregninger

Tyngde kN/m2

Tagdækning på udvendig trædefast isolering (in situ) Opgivet hos Taasinge

Damspærre af tagpap Opgivet hos Taasinge

15 mm krydsfiner Opgivet hos Taasinge

295 mm ribber, pr. max 0,6 m Opgivet hos Taasinge

indvendig isolering Opgivet hos Taasinge

25 mm træbeton Opgivet hos Taasinge

0,56

Materialer ydervæg sidebygning 1 og 2. Beregninger

Tyngde kN/m2

Træbeklædning regnskærm Opgivet hos Taasinge

8 mm vindspærre Opgivet hos Taasinge

Træskelet med mineraluld Opgivet hos Taasinge

Dampspærre Opgivet hos Taasinge

Træskelet med mineraluld Opgivet hos Taasinge

Gipsplade Opgivet hos Taasinge

0,49

Nyttelast

I betonbygningen henføres til CC3 høj konsekvensklasse og dermed er nyttelasten 5 kN/m22.

I de to sidebygninger henføres til CC2 middel konsekvensklasse og dermed er nyttelasten 4 kN/m23.

2 Eurocode 1 tabel 6.2 3 Eurocode 1 tabel 6.2

9

Naturlast

Snelasten er opgivet fra ingeniør beregninger(casen)

Beregning af snereaktioner.

Der vil kun blive beregnet snelast i forsamling venstre side, da det er her at snelasten sammen med

egenlast vil være størst. Der hvor vi har størst lodret last skal vi have det største fundament. Vi har

valgt i vores bygning at dette vil være udslagsgivende for de resterende fundamenter, da vi laver dem

ens uanset last.

Beregning på forsamling venstre side: Type 3

Skraveret med grå er beregnet forkert, og rigtig beregning følger efter.

Vi har en formel som hedder: 𝑹𝒄 (𝒌𝑵/𝒎) =𝟏

𝟐∗ 𝒒𝟏 ∗ 𝑳 ∗ 𝑸 ∗

𝒃

𝑳 og 𝑹𝒅 (𝒌𝑵/𝒎) =

𝟏

𝟐∗ 𝒒𝟏 ∗ 𝑳 ∗ 𝑸 ∗

𝒂

𝑳

Vi vil starte med at finde frem til de ukendte værdier for derfor at indsætte dem i formlen.

𝑞𝑠,𝑘 = 𝟒, 𝟏 𝒌𝑵/𝒎𝟐 𝑜𝑝𝑔𝑖𝑣𝑒𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛𝑖ø𝑟𝑏𝑒𝑟𝑒𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑒𝑟

Rc Rd

10

𝑞1 = 𝟎, 𝟖 𝒌𝑵/𝒎𝟐 𝑠𝑛𝑒𝑙𝑎𝑠𝑡 𝑝å 𝑡𝑎𝑔 𝑢𝑛𝑑𝑒𝑟 30𝑜 𝑜𝑝𝑙𝑦𝑠𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛𝑖ø𝑟 𝑜𝑔 𝑠𝑡𝑒𝑚𝑚𝑒𝑟 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑚𝑒𝑑 𝑛𝑒𝑑𝑒𝑛𝑠𝑡å𝑒𝑛𝑒 𝑘𝑖𝑙𝑑𝑒 4

𝑞2 = 𝑞𝑠,𝑘 − 𝑞1 𝑘𝑁

𝑚

2= 4,1

𝑘𝑁

𝑚

2− 0,8

𝑘𝑁

𝑚

2= 𝟑, 𝟑 ·

𝒌𝑵

𝒎𝟐

𝐿𝑠 = 2 · ℎ (ℎ = ℎø𝑗𝑑𝑒𝑓𝑜𝑟𝑠𝑘𝑒𝑙 𝑝å 𝑡𝑎𝑔𝑒𝑛𝑒) = 2 · 5,618 = 𝟏𝟏, 𝟐𝟑𝟔

𝑄 =1

2∗ 𝑞1 ∗ 𝐿𝑠 =

1

2∗ 0,8 · 11,236 = 𝟒, 𝟒𝟗𝟒𝟒

𝑎 =1

3∗ 𝐿𝑠 =

1

3· 11,236 = 𝟑, 𝟕𝟒

𝐿 = 𝟏𝟔, 𝟓𝟐𝟏

𝑏 = 𝐿 − 𝑎 = 16,521 − 3,74 = 12,781

Nu har vi fundet alle de ukendte og kan indsætte dem i ovenstående formler:

𝑅𝑐 (𝑘𝑁

𝑚) =

1

2· 𝑞1 · 𝐿 · 𝑄 ·

𝑏

𝐿=

1

2· 0,8 · 16,521 · 4,49 ·

12,781

16,521≈ 22,95468

𝑅𝑑 (𝑘𝑁

𝑚) =

1

2∗ 𝑞1 ∗ 𝐿 ∗ 𝑄 ∗

𝑎

𝐿=

1

2· 0,8 · 16,521 · 4,49 ·

3,74

16,521≈ 6,71704

Dvs. at vi får en snereaktion på 22,95 kN/m i siden ind på betonbygningen og en snereaktion på 6,71 kN/m i

gavlen på sidebygning 2. OBS: man burde have taget højde for at vi har en bjælke. Dette vil have betydet

at tallet havde været mindre.

Beregning af forsamling venstre side ny - Type 2 - denne bliver beregnet da der ikke var taget højde for

bjælke i første beregning.

Vi har nedenstående to formler hvor vi skal finde de ukendte.

𝑹𝒃 =𝟏

𝟐∗ 𝒒𝟏 ∗ 𝑳 +

𝟏

𝟑∗ 𝒒𝟐 ∗ 𝑳 (kN/m) Last ved side bjælke

𝑹𝒄 =𝟏

𝟐∗ 𝒒𝟏 ∗ 𝑳 +

𝟏

𝟔∗ 𝒒𝟐 ∗ 𝑳 (kN/m) Last ved bygning beton

𝑞´1 = 0,8 𝑘𝑁/𝑚2 𝑠𝑛𝑒𝑙𝑎𝑠𝑡 𝑝å 𝑡𝑎𝑔 𝑢𝑛𝑑𝑒𝑟 30𝑜 𝑜𝑝𝑙𝑦𝑠𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛𝑖ø𝑟 𝑜𝑔 𝑠𝑡𝑒𝑚𝑚𝑒𝑟 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑚𝑒𝑑 𝑛𝑒𝑑𝑒𝑛𝑠𝑡å𝑒𝑛𝑒 𝑘𝑖𝑙𝑑𝑒 5

Dette vil normalt være q1, men da vi har en snedrive som ikke stopper præcist hvor q1 ”tager over”, så skal

vi beregne denne. Se tegning nedenfor:

4 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del. 1-3: Generelle laster - Snelast tabel 5.3.2 5 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del. 1-3: Generelle laster - Snelast tabel 5.3.2

11

Dvs. at vi har en last på 3,3 ved q2 da 4,1 (oplyst fra ingeniør) minus 0,8 (oplyst fra ingeniør) giver 3,3. De

3,3 forholder sig til 11,25 som er længde snedrive og er beregnet tidligere. Derfor skal q’’1 forholde sig til

11,25-9,52. De 11,25 er længde er snedrive minus længde hvor bjælke starter. Dette giver os følgende

formel:

3,3

11,25=

𝑥

11,25 − 9,52

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = 0,5074667

Dette skal vi lægge til de 0,8 kn/m2 og derfor får vi: 𝑞1 = 0,51 + 0,8 = 1,31 kN/m2

𝑞2 = 𝑞𝑠,𝑘 − 𝑞1 𝑘𝑁

𝑚

2= 4,1

𝑘𝑁

𝑚

2− 1,31

𝑘𝑁

𝑚

2= 2,79

𝑘𝑁

𝑚2

𝐿𝑠 = 2 · ℎ (ℎ = ℎø𝑗𝑑𝑒𝑓𝑜𝑟𝑠𝑘𝑒𝑙 𝑝å 𝑡𝑎𝑔𝑒𝑛𝑒) = 2 · 5,618 = 11,236

𝐿 = 9,52 𝑚 𝑚å𝑙𝑡 𝑝å 𝑡𝑒𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔

Nu kan vi indsætte dem i vores formel ovenfor

𝑅𝑏 =1

2∗ 𝑞1 ∗ 𝐿 +

1

3∗ 𝑞2 ∗ 𝐿 =

1

2∗ 1,31 ∗ 9,52 +

1

3∗ 2,79 ∗ 9,52 ≈ 𝟏𝟓, 𝟎𝟖𝟗𝟐 kN/m

𝑅𝑐 =1

2∗ 𝑞1 ∗ 𝐿 +

1

6∗ 𝑞2 ∗ 𝐿 =

1

2· 1,31 · 9,52 +

1

6∗ 2,79 · 9,52 ≈ 𝟏𝟎, 𝟔𝟔𝟐𝟒 kN/m

Nu skal vi så beregne bjælke sne lasten og til højre for at finde den samlede snelast som bjælken kan bære.

Dette gør at vi skal beregne en type 3.

Vi har en formel som hedder: 𝑹𝒄 (𝒌𝑵/𝒎) =𝟏

𝟐∗ 𝒒𝟏 ∗ 𝑳 ∗ 𝑸 ∗

𝒃

𝑳 og 𝑹𝒅 (𝒌𝑵/𝒎) =

𝟏

𝟐∗ 𝒒𝟏 ∗ 𝑳 ∗ 𝑸 ∗

𝒃

𝑳

12

Vi vil starte med at finde alle de ukendte.

𝑞1 = 𝟎, 𝟖 𝒌𝑵/𝒎𝟐 𝑠𝑛𝑒𝑙𝑎𝑠𝑡 𝑝å 𝑡𝑎𝑔 𝑢𝑛𝑑𝑒𝑟 30𝑜 𝑜𝑝𝑙𝑦𝑠𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛𝑖ø𝑟 𝑜𝑔 𝑠𝑡𝑒𝑚𝑚𝑒𝑟 𝑜𝑣𝑒𝑟𝑛𝑒𝑠 𝑚𝑒𝑑 𝑛𝑒𝑑𝑒𝑛𝑠𝑡å𝑒𝑛𝑒 𝑘𝑖𝑙𝑑𝑒 6

𝑞2 = 1,31 𝑘𝑁

𝑚2 𝑏𝑒𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑡 𝑡𝑖𝑑𝑙𝑖𝑔𝑒𝑟𝑒 𝑜𝑔 𝑏𝑙𝑒𝑣 𝑓ø𝑟ℎ𝑒𝑛 𝑘𝑎𝑙𝑑𝑡 𝑞1

𝐿 = 16,52 − 7 = 9,52

𝐿𝑠 = 𝑙æ𝑛𝑔𝑑𝑒 𝑠𝑛𝑒𝑑𝑟𝑖𝑣𝑒 𝑏𝑒𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑓ø𝑟 𝑚𝑖𝑛𝑢𝑠 𝑙æ𝑛𝑔𝑑𝑒 𝑎𝑓 𝑑𝑒𝑛 𝑏𝑒𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑑𝑒 𝑡𝑦𝑝𝑒 2 𝑑𝑣𝑠. 𝑣𝑖 𝑓å𝑟 𝑓ø𝑙𝑔𝑒𝑛𝑑𝑒:

𝐿𝑠 = 11,24 − 9,52 = 1,72

𝑄 =1

2∗ 𝑞2 · 𝐿𝑠 =

1

2∗ 1,31 · 1,71 = 1,12

𝑎 =1

3∗ 1,72 = 0,57

𝑏 = 𝐿 − 𝑎 = 9,52 − 0,57 = 8,95

Nu har vi alle informationerne og kan indsætte dem i vores formler fra tidligere.

𝑅𝑐 (𝑘𝑁

𝑚) =

1

2∗ 𝑞1 ∗ 𝐿 + 𝑄 ∗

𝑏

𝐿=

1

2∗ 0,8 · 9,52 + 1,12 ·

8,95

9,52=≈ 4,860941 kN/m

og 𝑅𝑑 (𝑘𝑁

𝑚) =

1

2∗ 𝑞1 ∗ 𝐿 + 𝑄 ∗

𝑎

𝐿=

1

2· 0,8 · 9,52 + 1,12 ·

0,57

9,52≈ 3,875059 kN/m

Dvs. at vi får en snelast på bjælken fra vores type 3 beregning på 4 kN/m dette skal vi lægge til vores type 2

beregning. Derfor får vi en snelast på bjælken som er: 3,86 + 15,08 = 18,94. Dette tal skal vi senere bruge

til at beregne bjælkens demiensioner.

Vindlaster er opgivet af ingeniøren beregninger(casen).

Det væltende moment er beregnet med visse usikkerheder, da der er blevet ændret på konstruktionen

siden da. Konklusionen var og er, at betonbygningen sagtens kan holde. Sidebygningerne skal have nogle

stabiliserende vægge og sammen med betonbygningen som stabiliserende kan det være nok. Dette skal

ingenøren beregne nærmere. Dette betyder at vi evt. skal have taget funderet på anden vis for at

stabilisere nok. Se bilag 7 for beregning.

6 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del. 1-3: Generelle laster - Snelast tabel 5.3.2

13

A2. Statiske beregninger

A2.2 Statiske beregninger-konstruktionsafsnit

Tagkonstruktion

I dette afsnit vil der blive beregnet på om taget på sidebygningerne skal forankres.

Vi vil finde vindlasten og sammenligne den med egenvægten af taget. Er vindlasten større end egenvægten

skal taget forankres.

Vindlast på tag sidebygning 2:

𝑊𝑒 = 𝑞𝑝(𝑧𝑒) · 𝑐𝑝𝑒 [𝑘𝑀

𝑚

2]

Hvor:

𝑊𝑒 = 𝑣𝑖𝑛𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 (𝑡𝑟𝑦𝑘 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑠𝑢𝑔)𝑖𝑘𝑁

𝑚2

𝑞𝑝 = 𝑝𝑒𝑎𝑘ℎ𝑎𝑠𝑡𝑖𝑔ℎ𝑒𝑑 (𝐺𝑙. 𝑘𝑢𝑟𝑣𝑒𝑟)

𝐶𝑝𝑒 = 𝑓𝑜𝑟𝑚𝑓𝑎𝑘𝑡𝑜𝑟𝑒𝑛 𝑓𝑜𝑟 𝑡𝑟𝑦𝑘 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑠𝑢𝑔.

𝑍𝑒 = 𝑟𝑒𝑓𝑒𝑟𝑒𝑛𝑐𝑒ℎø𝑗𝑑𝑒𝑛 𝑖 𝑚. 𝑍𝑒 = ℎ, 𝑛å𝑟 ℎ ≤ 𝑏

Beregnings informationer

Sidebygningen er 4,5 meter højt.

Terrænkategori III

qp = 0,45 kN/m2

Tagets egenvægt = 0,56 kN/m2

Areal af taget = 16,5 · 18,5 + 9,3 · 12,8 = 424,29 𝑚2

Vindlast:

𝑊𝑒 = 0,68𝑘𝑁

𝑚2 (𝑜𝑝𝑙𝑦𝑠𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛𝑖ø𝑟)

Check om taget skal forankres

Bygningsdel

Karakteristisk last (uden

sikkerhed)

kN/m² lastbredde

m

Last pr.

meter

kN/m

Kombinations-

faktor

Sikkerheds-

faktor

Areal af tag

14

gtag 0,56 0,9

qVind 0,68 0,3 1,5

𝑊𝑒,𝑑 = 𝑦𝑣𝑖𝑛𝑑 · 𝑞𝑣𝑖𝑛𝑑 = 1,5 · 0,68 = 1,02 𝑘𝑁/𝑚2

Regningsmæssige egenvægt for taget

𝐹𝑑 = 𝑦𝐺𝑗,𝑖𝑛𝑓 · 𝑔𝑒𝑔𝑒𝑛𝑣æ𝑔𝑡 𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 0,9 · 0,56 ≈ 0,50 𝑘𝑁/𝑚2

Da vindlasten 1,02 er større end tagets egenvægt 0,5 skal der forankring til.

Forankring - Forskellen mellem tagets egenvægt og suget på taget.

Samlet sug på hele taget

𝑊𝑒,𝑑 · 𝑎𝑟𝑒𝑎𝑙𝑒𝑡 = 1,02 · 424,29 = 432,7758 𝑘𝑁

Samlet vægt af taget

𝐹𝑑 · 𝑎𝑟𝑒𝑎𝑙𝑒𝑡 = 0,5 · 429,29 = 214,645 𝑘𝑁

Der skal forankres for forskellen mellem Fd og We,d. Dvs. der skal forankres for 𝟒𝟑𝟐, 𝟕𝟕 − 𝟐𝟏𝟒, 𝟔𝟒 =

𝟐𝟏𝟖, 𝟏𝟑 kN. Da det ikke er muligt at forankre med vindtræksbånd i de præfabrikerede træelementer skal

vi finde en anden måde dette gøres på. Kan man evt. bruge reglerne som forankring?

Bjælker og søjler

Vi har valgt at beregne bjælken som er vist nedenfor. Denne bjælke vil være den med størst belastning og

derfor vil den være dimensionsgivende for de resterende bjælker.

15

Lastkombination på bjælke

Bygningsdel

Karakteristisk last (uden

sikkerhed)

kN/m² lastbredde

m

Last pr.

meter

kN/m

Kombinations-

faktor

Sikkerheds-

faktor

gtag 0,56 8,26 4,62

gbjælke B2 I 200 26,2 kg/m 0,26

gTOTAL 4,88 1

q(sne) 19,08(18,947) 0,3 1,5

7 Den skal være 18,44. Fundet efter granskning. Ikke ændret da det ikke har den store betydning)

16

Snelast dominerende

𝑔 · + qsne · · Kfi = 4,88 · 1 · 1 + 19,08 · 1,5 · 1 = 33,5

Dvs. vores bjælke skal dimensioneres efter 33,5 kN/m

Forudsætninger ved stålbjælke (husk disse skal skrives under konstruktionsmaterialer)

Normal sikkerhedsklasse

Normal kontrolklasse

Stålkvalitet DS/EN 10025-2 S235

}

Styrke- og stivhedstal

fy, = 225 N/mm2 (16< t ≤16)s (199)

E= 0,21*106 N/mm2 s(198)- 201

M0 = 1,10*1 (3 = 1,0) s(198)-201

𝑊𝑒𝑙,𝑦

1

8·𝑞·𝐿2·106

𝑓𝑦

𝑦𝑀0

=1

8·33,5·9,62·106

225

1,1

≈ 1886720 𝑚3 = 1886 · 103𝑚𝑚3

Hvis vi aflæser i teknisk ståbi side 205-207. Kan vi f.eks. vælge en af disse 5 bjælker.

INP 450: 𝑾𝒆𝒍,𝒚 = 𝟐𝟎𝟒𝟎 · 𝟏𝟎𝟑

IPE 500: 𝑾𝒆𝒍,𝒚 = 𝟏𝟗𝟑𝟎 · 𝟏𝟎𝟑

HEA 400: 𝑾𝒆𝒍,𝒚 = 𝟐𝟑𝟏𝟎 · 𝟏𝟎𝟑 𝐷𝑒𝑛𝑛𝑒 𝑒𝑟 𝑟𝑢𝑛𝑑𝑒𝑡 𝑜𝑝 𝑑𝑎 𝐻𝐸𝐴 360: ℎ𝑎𝑟 𝑊𝑒𝑙,𝑦 =

1890 ℎ𝑣𝑖𝑙𝑘𝑒𝑡 𝑚å𝑠𝑘𝑒 𝑒𝑟 𝑙𝑖𝑔𝑒 𝑡æ𝑡 𝑛𝑜𝑘 𝑝å.

HEB 320: 𝑾𝒆𝒍,𝒚 = 𝟏𝟗𝟑𝟎 · 𝟏𝟎^𝟑

Hem 260: 𝑾𝒆𝒍,𝒚 = 𝟐𝟏𝟔𝟎 · 𝟏𝟎^𝟑

Undersøgelse af bjælkens nedbøjning.

𝑈𝑚𝑎𝑥 =9600

400= 24

𝐼𝑦 =5·𝑞·𝐿4

384·𝐸·𝑈𝑚𝑎𝑥=

(5·19,08·96004)

(384·0,21·106·24)≈ 1607,692 · 106

Dvs. at vi skal bruge en HEM 500 med en Iy på 1619 * 10^6 mm^4. Denne har dimensionerne h=524 mm,

b=306 mm og d=21 mm.

Facader

Betonfacader

I denne rapport er der beregnet beton tykkelse på facaden efter Spæncom’s formel. Dette er ikke

betydende med at der bruges Spæncom facader i bygningen.

Spæncom skriver følgende:

17

Da vores beton bygning er over 7 meter høj og bærende bruger vi denne formel for pladetykkelse Ls/45

(min 120 mm) og denne formel for ribbetykkelse Ls/40. Hvis vi regner disse to ud får vi følgende tykkelser:

𝑃𝑙𝑎𝑑𝑒𝑡𝑦𝑘𝑘𝑒𝑙𝑠𝑒 =10300

45= 228,8889 𝑚𝑚 𝑜𝑔 𝑃𝑙𝑎𝑑𝑒𝑡𝑦𝑘𝑘𝑒𝑙𝑠𝑒 =

10300

40= 257,5 𝑚𝑚

Beregning af vind på facade beton

10,3 m højt, 24 m bredt og dybde på 32,27 m

Peakhastighed er 𝑞𝑝 = 0,55 𝑘𝑁/𝑚2 oplyst af ingeniør

Vind last:

ℎ

𝑑=

10,3

24≈ 0,4291667

Dvs. formfaktor 𝐶𝑝𝑒,10 =𝐸 0,5 𝑣æ𝑟𝑠𝑡𝑒 𝑠𝑢𝑔𝐷 0,8 𝑣æ𝑟𝑠𝑡𝑒 𝑡𝑟𝑦𝑘

𝑇𝑟𝑦𝑘 𝑠𝑢𝑔: 𝑊𝑒 = 𝑞𝑝(𝑧𝑒) · 𝐶𝑝𝑒,10 = 0,55 · (0,5 + 0,8) = 0,715𝑘𝑁

𝑚2

𝑅𝑒𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑚æ𝑠𝑠𝑖𝑔 𝑣𝑖𝑛𝑑: 𝑊𝑒,𝑑 = 𝑊𝑒 · 𝑦 · 𝐾𝐹𝐼 = 0,715 · 1,5 · 1,1 = 1,179𝑘𝑁

𝑚2

18

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑣𝑖𝑛𝑑 𝑝å 𝑓𝑎𝑐𝑎𝑑𝑒 = 1,179 · 24 · 10,3 = 291,4488 𝑘𝑁

Vinden vil i betonbygningen fordele sig til tag og fundament. Vi regner ikke gavlene med da det er minimalt

hvad facaden overfører af kræfter hertil. Vi regner derimod gavlene med når taget skal af med sine laster.

Dvs. 𝑉𝑖𝑛𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡𝑒𝑛 𝑡𝑖𝑙 𝑡𝑎𝑔 =291,45

2= 145,725 𝑘𝑁

Dvs. der går 145,73 kN i taget fra facaden. Taget skal af med sine laster i de to gavle. Derfor får vi:

𝑉𝑖𝑛𝑑𝑙𝑎𝑠𝑡 𝑝𝑟. 𝑔𝑎𝑣𝑙 =145,725

2= 72,8625 𝑘𝑁

Det væltende moment:

𝐷𝑒𝑡 𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 = 72,86 · 10 = 728,6 𝑘𝑁𝑚

Dvs. at gavlen skal stabilisere for 728,6 kN

Nu regnes det stabiliserende moment for et modul. Er det væltende moment større end det stabiliserende

moment for et modul, skal vi have flere moduler på.

Det stabiliserende moment:

For at beregne det stabiliserende moment, skal vi kende tyngden af et

element. Det gør vha. denne formel: 𝑔𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 𝑔 · ℎø𝑗𝑑𝑒 · 𝑏𝑟𝑒𝑑𝑑𝑒 ·

𝑦, ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑔 = 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑣æ𝑔𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑏𝑒𝑟𝑒𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔 𝑡𝑖𝑑𝑙𝑖𝑔𝑒𝑟𝑒. 𝐷𝑒𝑟𝑓𝑜𝑟 𝑓å𝑟 𝑣𝑖:

𝑔𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 5,40𝑘𝑁

𝑚2· 10,3 · 2,4 · 0,9 = 120,14 𝑘𝑁𝑚

𝐷𝑒𝑡 𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 120,14 · (2,4 · 0,5) =

144,168

Dette betyder er 𝑀𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 > 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 728,6 𝑘𝑁𝑚 > 120,14 𝑘𝑁𝑚

Nu skal vi beregne hvor mange elementer der skal til at stabilisere for det væltende moment. Det gør vi ved

at dividere det væltende moment med det stabiliserende moment, derfor får vi:

𝑀𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒

𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒=

728,7

120,14≈ 6,07

Dvs. der skal være mindst 7 enkeltstående elementer for at stabilisere for vind på facaden. Det er meget

tæt på at 6 kan gøre det, men man runder op for at være sikker. Dvs. at vores elementer skal sammenlagt

være 2,4 𝑚 · 7 = 16,8 𝑚. Nu vil vi beregne, hvor mange gavlelementer vi skal bruge, hvis de bygges

sammen. Først gætter vi på hvor mange elementer der skal bruges, her gætter vi på 2.

Gæt: 2 sammenbyggede elementer.

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑣æ𝑔𝑡 = 120,14 · 2 = 240,28 𝑘𝑁

𝐷𝑒𝑡 𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 240,28 · ((2,4 + 2,4) · 0,5) = 576,672

Det stabiliserende moment er ikke større end det væltende moment, så derfor prøver ved med 3

sammenbyggede elementer.


19


𝐷𝑒𝑡 𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 360,42 · ((2,4 · 3) · 0,5) = 1297,512.

Nu er 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 > 𝑀𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 = 1297,51 𝑘𝑁𝑚 > 728 𝑘𝑁𝑚.

Konklusion

Dvs. at tre sammenbyggede elementer er nok til at stabiliserer for de vandrette

kræfter på facaden.

Beregning af vind på gavl sidebygning 2:

Nu vil vi beregne vind lasten ind på sidebygning 2’s galv. Der er blevet valgt at

beregne bygningen som en store firkant. Så vi tager ikke højde for at der er et

indhug i bygningen og der bliver ikke taget højde for at betonbygningen fungere

som stabiliserende. Derfor vil resultatet i sidste ende være overdimensioneret. Med dette som

udgangspunkt får vi følgende tegning og informationer.

4,5 m højt, 32,3 m bredt og dybde på 17,3 m


Vind last:

ℎ

𝑑=

4,5

17,3= 0,26

Vi slår igen op under zone 1 og får følgende tal:


𝑇𝑟𝑦𝑘 𝑠𝑢𝑔: 𝑊𝑒 = 𝑞𝑝(𝑧𝑒) · 𝐶𝑝𝑒,10 = 0,45 · (0,5 + 0,8) ≈ 0,585 𝑘𝑁/𝑚2

𝑅𝑒𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑚æ𝑠𝑠𝑖𝑔 𝑣𝑖𝑛𝑑: 𝑊𝑒,𝑑 = 𝑊𝑒 · 𝑦 · 𝐾𝐹𝐼 = 0,585 · 1,5 · 1,1 = 0,96525 𝑘𝑁/𝑚2

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑣𝑖𝑛𝑑 𝑝å 𝑓𝑎𝑐𝑎𝑑𝑒 = 1,179 · 32,3 · 4,5 = 171,36 𝑘𝑁

Vinden vil i sidebygning 2 fordele sig til tag og fundament. Vi regner ikke facaden med da det er minimalt

hvad gavlen overfører af kræfter hertil. Vi regner derimod facaderne med, når taget skal af med sine laster.


2= 85,68 𝑘𝑁

20

Dvs. der går 85,68 kN i taget fra gavlen. Taget skal af med sine laster i de to facader og i tre forskellige

skillevægge som også stabilisere. Derfor får vi:


5= 17,136 𝑘𝑁


𝐷𝑒𝑡 𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 = 17,136 · 4,5 = 77,112 𝑘𝑁𝑚

Dvs. at facaden skal stabilisere for 77,112 kNm




For at beregne det stabiliserende moment, skal vi kende tyngden af et element. Det gør vha. denne formel:

𝑔𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 𝑔 · ℎø𝑗𝑑𝑒 · 𝑏𝑟𝑒𝑑𝑑𝑒 · 𝑦, ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑔 = 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑣æ𝑔𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑏𝑒𝑟𝑒𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔 𝑡𝑖𝑑𝑙𝑖𝑔𝑒𝑟𝑒. 𝐷𝑒𝑟𝑓𝑜𝑟 𝑓å𝑟 𝑣𝑖:

𝑔𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 0,49 𝑘𝑁/𝑚2 · 4,5 · 8,4 · 0,9 = 16,67 𝑘𝑁𝑚

𝐷𝑒𝑡 𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 16,67 · (8,5 · 0,5) = 70,85 𝑘𝑁𝑚






77,112

70,85≈ 1,09

Konklusion

Dvs. der skal være mindst 2 enkeltstående elementer for at stabilisere for vind på facaden. Dvs. at vores

elementer skal sammenlagt være 8,5 𝑚 · 2 = 17 𝑚. Det er ikke nødvendigt at beregne hvor mange vi skal

bruge sammenbygget, da to enkeltstående elementer er nok.

Beregning af vind på gavl sidebygning 1:

Nu vil vi beregne vind lasten ind på sidebygning 1’s galv. Der er blevet valgt at beregne bygningen som en

store firkant. Så vi tager ikke højde for at der er et indhug i bygningen og der bliver ikke taget højde for at

betonbygningen fungere som stabiliserende. Derfor vil resultatet i sidste ende være overdimensioneret.

Med dette som udgangspunkt får vi følgende tegning og

informationer.

4,5 m højt, 26,9 m bredt og dybde på 11,8 m.


Vind last:

ℎ

𝑑=

4,5

11,8= 0,38

Vi slår igen op under zone 1 og får følgende tal:

21


𝑇𝑟𝑦𝑘 𝑠𝑢𝑔: 𝑊𝑒 = 𝑞𝑝(𝑧𝑒) · 𝐶𝑝𝑒,10 = 0,45 · (0,5 + 0,8) ≈ 0,585 𝑘𝑁/𝑚2

𝑅𝑒𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑚æ𝑠𝑠𝑖𝑔 𝑣𝑖𝑛𝑑: 𝑊𝑒,𝑑 = 𝑊𝑒 · 𝑦 · 𝐾𝐹𝐼 = 0,585 · 1,5 · 1,1 = 0,96525 𝑘𝑁/𝑚2

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑣𝑖𝑛𝑑 𝑝å 𝑓𝑎𝑐𝑎𝑑𝑒 = 1,179 · 26,9 · 4,5 = 142,718 𝑘𝑁

Vinden vil i sidebygning 1 fordele sig til tag og fundament. Vi regner ikke facaden med da det er minimalt

hvad gavlen overfører af kræfter hertil. Vi regner derimod facaderne med, når taget skal af med sine laster.


2= 71,35 𝑘𝑁

Dvs. der går 71,35 kN i taget fra gavlen. Taget skal af med sine laster i de to facader og i to forskellige

skillevægge som også stabilisere. Derfor får vi:


4= 17,84 𝑘𝑁


𝐷𝑒𝑡 𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 = 17,84 · 4,5 = 80,28 𝑘𝑁𝑚

Dvs. at facaden skal stabilisere for 80,28 kNm




For at beregne det stabiliserende moment, skal vi kende tyngden af et element. Det gør vha. denne formel:

𝑔𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 𝑔 · ℎø𝑗𝑑𝑒 · 𝑏𝑟𝑒𝑑𝑑𝑒 · 𝑦, ℎ𝑣𝑜𝑟 𝑔 = 𝑒𝑔𝑒𝑛𝑣æ𝑔𝑡 𝑓𝑟𝑎 𝑏𝑒𝑟𝑒𝑔𝑛𝑖𝑛𝑔 𝑡𝑖𝑑𝑙𝑖𝑔𝑒𝑟𝑒. 𝐷𝑒𝑟𝑓𝑜𝑟 𝑓å𝑟 𝑣𝑖:

𝑔𝑡𝑜𝑡𝑎𝑙 = 0,49 𝑘𝑁/𝑚2 · 4,5 · 5,7 · 0,9 = 11,31 𝑘𝑁𝑚

𝐷𝑒𝑡 𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 11,31 · (5,7 · 0,5) = 32,23 𝑘𝑁𝑚






80,28

32,23≈ 2,49

Dvs. der skal være mindst 3 enkeltstående elementer for at stabilisere for vind på facaden. Dvs. at vores

22

elementer skal sammenlagt være 5,7 𝑚 · 3 = 17,1 𝑚. Nu vil vi beregne hvor mange der skal til hvis vi har

sammenbyggede elementer. Først gætter vi på hvor mange elementer der skal bruges, her gætter vi på 2.



𝐷𝑒𝑡 𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 𝑚𝑜𝑚𝑒𝑛𝑡: 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 22,62 · ((5,7 + 5,7) · 0,5) = 128,93 𝑘𝑁𝑚

Konklusion

Da 𝑀𝑣æ𝑙𝑡𝑒𝑛𝑑𝑒 < 𝑀𝑠𝑡𝑎𝑏𝑖𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑒𝑛𝑑𝑒 = 80,28 𝑘𝑁𝑚 < 128,93 𝑘𝑁𝑚 Dvs. at to sammenbyggede elementer er

nok til at stabiliserer for de vandrette kræfter på facaden.

Fundamenter

Der er beregnet lastkombination på nedenstående placering.

23

Lastkombinationsskema

Bygningsdel Karakteristisk last Ψ γ KFI Bemærkninger

Fladelast Bredde/højde Linielast Bredde Punktlast Komb. faktor Sikkerheds Konsekvens

kN/m2 (Lastopland)

m kN/m (Lastopland) kN (Eurocode 0) faktor Klasse

m (Eurocode 0) (Eurocode 0)

Gtag 3,59 12,00 43,02

Gtag træ 0,56 3,40(4,76) 1,90(2,66)

Gvæg øverst 7,16 5,60 40,07

Gvæg nederst 5,40 4,70 25,38

Gfundament sokkel 6,00 0,50 3,00

Gfundament 1,20 0,30 0,36

gTotal 113,73 1,00 1,10

Qs Snelast Beton 0,80 12,00 9,60 0,30 1,50 1,10

Q Snelast Sidebygning 2 15,08 0,30 1,50 1,00

𝐸𝑑 = 113,73 ∗ 1,1 ∗ 1 + (9,6 ∗ 1,5 ∗ 1,1 + 15,08 ∗ 1,5 ∗ 1) ≈ 163,563

I dette lastkombinationsskema er lasten beregnet til 163,563 kN/m . Snelasten er begge beregnet som dominerende da, der er taget udgangspunkt i at de begge er der på

samme tid. Når det sner på det ene tag må det også sne på det andet. Der er en bjælke 6,8(dette er lavet om til 9,52) meter inde og derfor er gtag træ kun 3,4(dette er lavet

om til 4,76) og det samme med Q snelast sidebygning 2. Der er ikke beregnet nyttelast da dette ikke går i fundamentet men direkte i terrændækket og så videre i jorden.

Obs: Rettelser er kun vist og ikke beregnet i endelig Ed, da det ikke vil have den store betydning for resultatet.

24

Beregning af stribefundamentsstørrelse

Gæt en bredde på 0,6 m

Længden af fundamentet er 34,6 meter

Linielast fra fundament fd = 161,86 kN/m

Cv = 100 kN/m2 (Se bilag 1 boreprofil)

Beregning af q (effektive overlejringstryk)

Der er kun beregnet en q da man hurtigt kan konkludere at vores konstruktion er lettest på den side hvor vi

har mindst moræneler. Se nedenfor:

Last dæk på betonbygning.

Materiale m kN/m3 kN/m2

Beton 0,10 25,00 2,50

EPS iso 0,30 0,30 0,09

Letklinker 0,20 2,30 0,46

Moræneler 0,30 20,00 6,00

q' = 9,05

Summen af alle disse materialer er 9,05 kN/m2.

𝑌𝑒𝑢 = 1,8 𝑃𝑎𝑟𝑡𝑖𝑒𝑙𝑘𝑜𝑒𝑓𝑓𝑖𝑐𝑖𝑒𝑛𝑡

Her må det veje mindst,

da de to terrændæk er

ens men der er mindre

moræneler her.

25

𝐶𝑢𝑑 =𝐶𝑣

𝑌𝑒𝑢=

100

1,8≈ 55,55556

𝑆𝑐 = 1 + 0,2 ·𝑏𝑓

𝑙𝑓= 1 + 0,2 ·

0,6

34,6≈ 1,003468

𝑅′𝑑 = (𝐶𝑢𝑑 · 𝑁𝑐 · 𝑆𝑐 · 𝑖𝑐 + 𝑞′) · 𝑏 = (55,55 · 5,14 · 1,0035 · 1 + 9,05) · 0,6 = 177,3458 𝑘𝑁/𝑚

Dvs. jorden bæreevne R´d er 177,35 kN/m med fundaments bredde på 0,6 meter.

Lasten fra stribefundamentet er 161,86 kN/m, så jorden kan fint bærer fundamentet.

OBS:

Der er siden denne rapport kommet en etage ovenpå teknik rum. Derfor på dette sted nu betegnes som

det kritiske sted, da det er et betondæk, som det er lavet af. Derfor skal der regnes ny laskombination på

et nyt punkt, og derefter beregning om fundamentet er stort nok!

Bilag 1

Boreprofil

Bilag 2

Lodret statisk analyse for halbygningen

Bilag 3

Vandret statisk analyse for vind på betonbygning facae

Bilag 4

Lodret statisk analyse for sidebygning 1 og 2.

Bilag 5

Vandret statisk analyse – vind på gavl sidebygning 1

Bilag 6

Vandret statisk analyse – vind på gavl sidebygning 2

Documents

A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 PROJEKTGRUNDLAG …dvqlxo2m2q99q.cloudfront.net/000_clients/1116613/file/i... · 2018. 8. 12. · A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION - A1 PROJEKTGRUNDLAG