A1 - Projektgrundlag. 6 Vesterport ved AAB af... · ARBEJDERNES ANDELSBOLIGFORENING AF 1938 – HORSENS VESTERPORT A Konstruktionsdokumentation Dato : 2015-12-17 A1. Projektgrundlag

Bygherre:

ARBEJDERNES ANDELSBOLIGFORENING AF 1938 – HORSENS

Projekt navn:

VESTERPORT

Dato:

2015-12-17

STATISK DOKUMENTATION A KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1. PROJEKTGRUNDLAG

ARBEJDERNES ANDELSBOLIGFORENING AF 1938 – HORSENS VESTERPORT

A Konstruktionsdokumentation Dato : 2015-12-17

A1. Projektgrundlag Rev.dato : 2015-12-17

Rambøll Danmark A/S, Hannemanns Allé 53, DK-2300 København S, Telefon +45 5161 1000, www.ramboll.dk

Projektnavn: Vesterport

Adresse: Kongensgade 17-25, Horsens

Andreas Flensborgsgade 2–6, Horsens

Andreas Flensborgsgade 8–14, Horsens

Løvenørnsgade 44–56, Horsens

Løvenørnsgade 58–62, Horsens

Bygherre: Arbejdernes andelsboligforening af 1938 – Horsens

Projekt nr.: 1100017931

Dokument nr.: VP-F-BES-115

Rev. Version A

Dato: 2015-12-17 Rev. dato 2016-03-18

Udarbejdet af:

Henrik L. Andersen (HELA)

Ingeniør

Underskrift

Kontrolleret af:

Søren Hildur Munkedal(SHRH)

Ingeniør

Underskrift

Godkendt af:

Kent Grundell Hansen (KEGH)

Projektleder

Underskrift

A KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION

A1. PROJEKTGRUNDLAG

Status: Myndighedsprojekt

REVISIONSOVERSIGT

Revision Dato Bemærkninger

- 2015-12-17 Myndighedsprojekt

A 2016-03-18 Hovedprojekt




Indholdsfortegnelse Side : 4/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

1. INDHOLDSFORTEGNELSE Side Revision

1. Bygværket 5 1.1 Bygværkets art og anvendelse 5 1.2 Konstruktioners art og opbygning 6 1.3 Konstruktionsafsnit 8 1.4 Udførelse 8 1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger 8

2. Grundlag 9 2.1 Normer og standarder 9 2.2 Sikkerhed 13 2.3 IKT-værktøjer 14 2.4 Referencer 15

3. Forundersøgelser 16 3.1 Grunden og lokale forhold 16 3.2 Geotekniske forhold 16 3.3 Klima- og miljøtekniske forhold 16

4. Konstruktioner 17 4.1 Statisk virkemåde 17 4.2 Funktionskrav 18 4.3 Levetid 18 4.4 Robusthed 18 4.5 Brand 19

5. Konstruktionsmaterialer 20 5.1 Grund og jord 20 5.2 Beton 21 5.3 Stål 25 5.4 Glas 29 5.5 Træ 32 5.6 Murværk 35

6. Laster 36 6.1 Anvendte begreber 36 6.2 Tilstande og lastkombinationer 36 6.3 Lastkombinationsfaktorer 38 6.4 Etagereduktionsfaktor: 38 6.5 Permanente laster 39 6.6 Nyttelaster 42 6.7 Naturlaster 44 6.8 Ulykkeslaster 46 6.9 Imperfektioner 48




Bygværket Side : 5/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

1. BYGVÆRKET

1.1 Bygværkets art og anvendelse

Byggeopgaven omfatter renovering af en boligkarre beliggende i midten af Horsens

by.

Figur 1-1: Oversigtsfoto

Figur 1-2: Oversigtstegning med opgangsnummerering og bygningsnummerering





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Boligkarreen er opført i 1943 og der er løbende sket en renovering samt mindre om-

bygninger i bebyggelsen.

Kælder anvendes til depotrum og vaskeri for beboerne.

I stueetagen er der let erhverv og boliger.

Øvrige etager er boliger.

Loftrummet anvendes ikke.

Terrænniveau er forskelligt ved gadesiden og gårdsiden.

Figur 1-3: Tværsnit i bebyggelse, 1943

Renoveringen omfatter følgende konstruktive ændringer

- Ny facadeisolering mod havesiden og ny ½stensvæg mod gadesiden

- Nye betonaltaner mod gadesiden

- Nye stålaltaner mod havesiden

- Nye indvendige elevatorer

- Nye etagedæk

- Ændring af lejlighedsinddelinger

1.2 Konstruktioners art og opbygning

Tagkonstruktionen blev færdig renoveret i 2003.

Kælder

Stue

1. sal

2. sal

3. sal

4. sal

Loftrum





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Figur 1-4: Udsnit projekttegning, 2003

Figur 1-5: Udsnit projekttegning, 2003

Spærene bæres af facader/bjælker. Bjælker ligger af på indvendige skillevægge.

Tagbeklædningen er vingetegl med undertag.

Etageadskillelser er udført af træbjælkelag og baumadæk. Se understående figur.

Figur 1-6: Oversigt over dæktyper

Eksisterende altaner er udført i beton.

Indvendige vægge er udført i tegl, med varierende tykkelser.

Facade- og gavlvægge er udført i fuldmuret tegl, med varierende tykkelse.

Kældervægge er udført i pladsstøbt beton.

Kældergulve er pladsstøbte betondæk.

Bebyggelsen er oprindelig funderet på træpæle, men er i 1993-1994 blevet udskiftet

med pressede megapæle og nedvibrerede stålpæle.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

1.3 Konstruktionsafsnit

ID Konstruktionsafsnit Grænseflade ID

A2.1 Fundamenter og pæle A2.1

A2.2 Søjler og bjælker A2.2

A2.3 Altaner (Lette) A2.3

A2.4 Etageadskillelse A2.4

A2.5 Stabilitet A2.5

A2.6 Elevator og trapperum A2.6

A2.7 Vægge A2.7

A2.20 Altanelementer (Tunge) Bærende konstruktion

til altanelementer.

A2.20

Konstruktionsafsnit markeret med gråt i ovenstående tabel projekteres af den byg-

værksprojekterende, mens afsnit markeret i hvidt projekteres af de respektive leve-

randører.

1.4 Udførelse

I tegningsmaterialet er ved kritiske konstruktioner anført en rækkefølge for ned-

brydning og montage af stål, opmuring af vægge mv.

1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger

Der henvises til dokumentlisten.

Konstruktioner modelleres i 3D, ved hjælp af programmer Autodesk Revit. Herfra

udtrækkes hovedtegninger.

Detaljer og bygningstegninger optegnes ligeledes i Autodesk Revit.

Arkitektarbejdet optegnes i programmet Autodesk Revit.

Alle tegninger overholder gældende tegningsstandarder.

Mængde af information på tegningerne er tilstrækkelige til en konkret udførelse på

baggrund af disse.

Projektmaterialet udgøres af tegninger, beskrivelser og øvrige dokumenter uploadet

på fælles platform, tilgængelig via internettet.




Grundlag Side : 9/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

2. GRUNDLAG

2.1 Normer og standarder

Hvor der foretages ændringer i de bærende konstruktioner, designes nye bygnings-

dele iht. Eurocodes normsystemet, men bygningen som helhed skal overholde de

normmæssige krav, der var gældende på opførelsestidspunktet.

Det tilstræbes at overholde BR10, hvor der foretages ændringer fx i forhold til var-

meisolering og lydforhold.

Nye tilbygninger skal overholde Eurocodes, BR10

Sikkerhed:

Eurocode 0 (EC0):

DS/EN 1990:

Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

DS/EN 1990 DK NA:

Nationalt Anneks til projekteringsgrundlag for bærende konstruk-

tioner

Last:

Eurocode 1 (EC1):

DS/EN 1991-1-1:

Generelle laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger

DS/EN 1991-1-1 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle laster - Densiteter, egenlast og nyt-

telast for bygninger

DS/EN 1991-1-2:

Generelle laster - Brandlast

DS/EN 1991-1-2 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle laster – Brandlast

DS/EN 1991-1-3

Generelle laster - Snelast

DS/EN 1991-1-3 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle laster – Snelast

DS/EN 1991-1-4:

Generelle laster - Vindlast

DS/EN 1991-1-4 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle laster – Vindlast

DS/EN 1991-1-5:

Generelle laster - Termiske laster

DS/EN 1991-1-5 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle laster - Termiske laster

DS/EN 1991-1-6:

Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse

DS/EN 1991-1-6 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle laster - Last på konstruktioner un-

der udførelse





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

DS/EN 1991-1-7

Generelle laster - Ulykkeslast

DS/EN 1991-1-7 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle laster – Ulykkeslast

Betonkonstruktioner:

Eurocode 2 (EC2):

DS/EN 1992-1-1:

Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

DS/EN 1992-1-1 DK NA

Nationalt Anneks til generelle regler samt regler for bygningskon-

struktioner

DS/EN 1992-1-2:

Generelle regler - Brandteknisk dimensionering

DS/EN 1992-1-2 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle regler - Brandteknisk dimensione-

ring

DS/EN 1992-2:

Betonbroer, dimensionerings- og detaljeringsregler

EN 1992-2 DK NA

Del 2: Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler

Beton materiale

DS/EN 206-1:

Beton - Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overens-

stemmelse

DS 2426:

Beton - Materialer - Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Armering materiale

DS/INF 165:

Armeringsstål til betonkonstruktioner - identifikation og klassifice-

ring iht. DS/EN 10080 og DS/EN 10138

DS/EN 10080:

Armeringsstål til beton - Svejselige armeringsstål - Generelt

DS/EN 10138-1:

Forspændt armering - Del 1: Generelle krav

DS/EN 10138-2:

Forspændt armering - Del 2: Wire

DS/EN 10138-3:

Forspændt armering - Del 3: Spundet tråd

DS/EN 10138-4:

Forspændt armering - Del 4: Stænger

Udførelse

DS/EN 13670:

Udførelse af betonkonstruktioner

DS2427

Udførelse af betonkonstruktioner – regler for anvendelse af DS/EN

13670 i Danmark.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Betonelementer

DS/EN 13369 Dansk Standard

Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter

DS/CEN/TR 14862 Dansk Standard.

Krav til fuldskala-prøvning af produkter i standarderne for præfa-

brikerede betonelementer

DS/CEN/TR 15728 Dansk Standard.

Design og brug af indstøbningsdele til løft og håndtering af præfa-

brikerede betonelementer

DS/EN 13747 Dansk Standard

Præfabrikerede betonprodukter - Gulvplader til gulvsystemer

DS/EN 15037

Præfabrikerede betonelementer - Beam-and-block-gulvsystemer

DS/EN 12843 Dansk Standard.

Master og pæle af præfabrikeret beton


Lineære præfabrikerede konstruktionselementer af beton


Præfabrikerede betonelementer – Vægelementer


Præfabrikerede funderingspæle af beton


Elementer til fundering

DS/EN 15258 dansk Standard.

Præfabrikerede betonprodukter - Elementer til støttemure


Præfabrikerede betontrapper

Stålkonstruktioner

Eurocode 3 (EC3):

DS/EN 1993-1-1:

Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

DS/EN 1993-1-1 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle regler samt regler for bygningskon-

struktioner

DS/EN 1993-1-2:


DS/EN 1993-1-2 DK NA:


ring

DS/EN 1993-1-3:

Generelle regler - supplerende regler for koldformede elementer

og beklædning af tyndplade

DS/EN 1993-1-3 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle regler - supplerende regler for kold-

formede elementer og beklædning af tyndplade

DS/EN 1993-1-4:

Generelle regler - supplerende regler for rustfrit stål

DS/EN 1993-1-4 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle regler - supplerende regler for rust-

frit stål





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

DS/EN 1993-1-5

Pladekonstruktioner

DS/EN 1993-1-5 DK NA:

Nationalt Anneks til pladekonstruktioner

DS/EN 1993-1-6

Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner

DS/EN 1993-1-6 DK NA:

Nationalt Anneks til styrke og stabilitet af skalkonstruktioner

DS/EN 1993-1-7:

Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning

DS/EN 1993-1-7 DK NA:

Nationalt Anneks til styrke og stabilitet af pladekonstruktioner

med tværbelastning

DS/EN 1993-1-8

Samlinger

DS/EN 1993-1-8 DK NA:

Nationalt Anneks til samlinger

DS/EN 1993-1-9:

Udmattelse

DS/EN 1993-1-9 DK NA:

Nationalt Anneks til udmattelse

DS/EN 1993-1-10:

Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen

DS/EN 1993-1-10 DK NA:

Nationalt Anneks til materialesejhed og egenskaber i tykkelsesret-

ningen

DS/EN 1993-1-11:

Trækpåvirkede stålelementer

DS/EN 1993-1-12:

Tillægsregler for udvidelse af EN 1993 op til stålklasse S 700

Udførelse

DS/EN 1090-1:

Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 1: Krav til

overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter

DS/EN 1090-2:

Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 2: Tekniske

krav til stålkonstruktioner

DS/EN 1090-3:

Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 3: Tekniske

krav til aluminiumkonstruktioner





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Trækonstruktioner

Eurocode 5 (EC5):

DS/EN 1995-1-1:

Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktio-

ner

DS/EN 1995-1-1 DK NA:

Nationalt Anneks til generelt - Almindelige regler samt regler for

bygningskonstruktioner

DS/EN 1995-1-2:

Generelt - Brandteknisk dimensionering

DS/EN 1995-1-2 DK NA:

Nationalt Anneks til generelt - Brandteknisk dimensionering

Murværkskonstruktioner

Eurocode 6 (EC6):

DS/EN 1996-1-1:

Generelle regler for armeret og uarmeret murværk

DS/EN 1996-1-1 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle regler for armeret og uarmeret

murværk

DS/EN 1996-1-2:


DS/EN 1996-1-2 DK NA:


ring

DS/EN 1996-2

Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk

DS/EN 1996-2 DK NA

Nationalt Anneks til designbetragtninger, valg af materialer og ud-

førelse af murværk

DS/EN 1996-3:

Forenklede beregningsmetoder for uarmerede murværkskonstruk-

tioner

Geoteknik

Eurocode 7 (EC7):

DS/EN 1997-1:

Generelle regler

DS/EN 1997-1 DK NA:

Nationalt Anneks til generelle regler

DS/EN 1997-2:

Jordbundsundersøgelser og prøvning

2.2 Sikkerhed

Ud fra eksisterende tegningsmateriale findes afstanden fra terræn ved gade og til

øverste gulv i tagetagen til ca. 12,4 m. Fra terræn i gården til gulv i tagetagen måles

ca. 13,0. Se Figur 2-1.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Figur 2-1: Tværsnit i bebyggelsen

Ved beregning af nye/eksisterende konstruktioner vil byggeriet blive beregnet i kon-sekvens-klasse CC2, ud fra følgende betragtninger: - Ved opførelse af byggeriet blev konsekvens-/sikkerhedsklasser ikke anvendt.

- Ved renovering af tagetagen i 2001 er normal konsekvensklasse (CC2) anvendt.

- Ved anvendelse af CC3 for nye konstruktioner, øges sikkerhedsniveauet ikke for

bebyggelsen, idet eksisterende konstruktioner ikke vil opfylde kravene til CC3 kon-struktioner.

Ovenstående betragtning er godkendt af Horsens Kommune (Mail modtaget 29. ok-

tober 2015)

Konstruktionsafsnit Konsekvensklasse Kfi

Hele bebyggelsen CC2 (normal) 1,0

2.3 IKT-værktøjer

Program Navn Version Leverandør Beskrivelse

Autodesk Revit Se IKT aftale Autodesk 3D CAD tegneprogram

RamCon 2.1 Rambøll Internt Rambøll program

Mathcad 15.0 Mathsoft Matematisk regneprogram

Microsoft Excel 2010 Microsoft Opstilling af regneark

Microsoft Word 2010 Microsoft Tekstbehandlingsprogram

Ramsteel Rambøll Internt Rambøll program

Robot 2014/2015 Autodesk 3D beregningsprogram

Strusoft 3D beregningsprogram





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

For detaljerede beskrivelser henvises til IKT aftale på projektet.

2.4 Referencer

[2.4.1.] Teknisk Ståbi

Teknisk Forlag, 23. udgave, 2015

[2.4.2.] DS/INF 146

Robusthed - Baggrund og principper - Information 2

1 udgave 2003

[2.4.3.] SBi-anvisning 223

Dokumentation af bærende konstruktioner

1. udgave 2009




Forundersøgelser Side : 16/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

3. FORUNDERSØGELSER

3.1 Grunden og lokale forhold

Eksisterende bygninger er opmålt ved brug af 3D laser scanning.

3.2 Geotekniske forhold

Bebyggelsen er pælefunderet.

Geotekniske undersøgelser er udført af Franck Geoteknik. Sag: J15.1053 - Geotek-

nisk rapport nr. 2.

3.3 Klima- og miljøtekniske forhold

Ukendt




Konstruktioner Side : 17/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

4. KONSTRUKTIONER

4.1 Statisk virkemåde

Bebyggelsens facader, gavle og indvendige vægge er udført i tegl. Tykkelsen på

vægge varierer op igennem etagerne.

Etageadskillelser er udført som træbjælkelag eller Baumadæk.

Ved badeværelser, med træbjælkelag i den øvrige del af lejligheden, er der udført

armeret etagedæk i beton.

Figur 4-1: Oversigt over træbjælkelag/baumadæk

Tagkonstruktion er udført med bjælkespær.

Bebyggelsen er pælefunderet.

Der findes ingen statiske beregninger fra opførelsen af bebyggelsen.

Der har løbende været foretaget mindre ombygninger samt renoveringer i bebyggel-

sen.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Figur 4-2: Vurdering af spændretning på træbjælkelag og baumadæk

Figur 4-3: Oversigt over vurdering af vægge som indgår i stabiliteten af bebyggelsen

4.2 Funktionskrav

Hvor bærende vægge erstattes af stålbjælker udføres disse således, at der opnås en

tilfredsstillende funktion med hensyn til svingninger i anvendelsestilstanden.

For den variable last sættes den maksimale deformation for stålbjælker i etagead-

skillelser til l/400, hvor l er spændvidden ved simpelt understøttet og kontinuerte

stålbjælker.

4.3 Levetid

Bebyggelsen henføres til levetidskategori 4 jf. DS/EN 1990, med en forventet levetid

på 50 år.

4.4 Robusthed

Der var ikke krav til robusthed, da bygningerne blev opført.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

I forbindelse med renovering af bebyggelsen tilstræbes det, at man ikke forringer

robustheden.

4.5 Brand

Rambøll har udarbejdet en Brandteknisk redegørelse dateret 2015-12-17.




Konstruktionsmaterialer Side : 20/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

5. KONSTRUKTIONSMATERIALER

5.1 Grund og jord

5.2 Sikkerhed

Konstruktioner henregnes til geoteknisk kategori 2.

5.3 Forundersøgelser

Der er udført geotekniske undersøgelser jf. den vedlagte geotekniske rapport, bilag

A1.6.

5.4 Pælefundering

Spidsbærende pæle SAND:

Pæledimension Ø114 Ø159 Ø219

Længde [m] 9-14 9-14 9-14

Regningsmæssig brudbæreevne [kN] 110 150 200

Asfalt Nej Nej Nej

Spidsbærende pæle LER:

Pæledimension Ø114 Ø159 Ø219

Længde [m] 16-17 16-17 16-17

Regningsmæssig brudbæreevne [kN] 110 150 200

Asfalt Nej Nej Nej

Iht. den geotekniske rapport, vil anvendelsestilstanden ikke være dimensionsgivende

for pælene.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Beton

5.4.1 Sikkerhed

Partialkoefficienterne for armering og beton fastsættes iht. tabel 2.1a (EC2 NA.)

Bygningsdel Kontrolklasse

Alle normal

5.4.2 Forundersøgelser

Betonkonstruktionens bygningsdele henføres i overensstemmelse med NA tabel

2426-1 til følgende miljøklasser:

Bygningsdel Passiv Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv

Fundamenter X

Terrændæk, etagedæk og

øvrige indvendige konstrukti-

oner

X

Elevatorgruber X

5.4.3 Materialer

5.4.3.1 Beton

Der anvendes følgende betontyper:

Identifikation

Anvendelse

Miljø-

klasse

fck

(MPa)

c

(mm)

Dmax

(mm)

Specielle

krav

M25N32 Fundamenter M 25 25/5 32

M25N32 Terrændæk, etagedæk og

øvrige indvendige konstrukti-

oner

M 25 25/5 32

A35N32 Elevatorgruber A 35 35/5 32

4L32 Renselag og grovbeton - 4 - 32

5.4.3.2 Armering

Der anvendes følgende armeringstyper if. DS/INF 165:

Identi-

fikation

Dim.

(mm)

fyk

(MPa)

fyck

(MPa)

euk

(%)

ky

t

f

f

D

16

D

16

K 8 - 25 500 440 5,0 1,08 4 7

Dimensionerne 6 og 8, 8 og 10 samt 10 og 12 bør ikke anvendes i samme konstruk-

tionselement på grund af risikoen for forveksling.

5.4.4 Funktionskrav

5.4.4.1 Spændinger





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Spændinger i anvendelsestilstanden beregnes under hensyntagen til krybningsgiven-

de effekter. Generelt kan beregningerne som en tilnærmelse baseres på en vægtet

gennemsnitsværdi for forholdet mellem elasticitetsmodulerne = Es/Ec, svarende til

KKL

KL

KL

L

FF

F

FF

F

hvor L og K er værdierne knyttet til henholdsvis lang- og korttidspåvirkning, mens

FL og FK er påvirkningerne knyttet hertil.

Betonspændingerne må i anvendelsesgrænsetilstanden ikke overstige 0,6 fck. Beton-

spændingerne knyttet alene til langtidspåvirkningerne må ikke overstige 0,45 fck.

5.4.4.2 Revnevidder

Betonkonstruktionen dimensioneret således at nedenstående maksimale revnevidder

wk er overholdt:

Miljøklasse Slap armering Spændarmering

Ekstra aggressiv

Aggressiv

Moderat

Passiv – synlig

Passiv – ikke synlig

0,2mm

0,3 mm

0,4 mm

0,4 mm

0,4 mm

0,1 mm

0,2 mm

0,3 mm

0,4 mm

0,4 mm

Konstruktionen armeres ikke med henblik på at undgå svindrevner mm. Der må der-

for forventes enkelte større revner indenfor konstruktionens første levetid. Disse

injiceres ved fremkomsten.

5.4.4.3 Deformationer

Medmindre andet angives udstøbes bjælker med en pilhøjde på L/400 og plader med

en pilhøjde på L/300, hvor L er spændvidden – for plader dog mindste spændvidde.

Hvis nedbøjningerne knyttet til hyppig kombination overstiger pilhøjden, bør der for

det aktuelle konstruktionselement mindst foreskrives en pilhøjde svarende til den

aktuelle nedbøjning.

Nedbøjningerne – ud over pilhøjden – bør højst være L/400 og L/300 af spændvid-

den, for henholdsvis bjælker og plader, hvor L er spændvidden – for plader dog

mindste spændvidde. Nedbøjningerne bør ikke overstige 20 mm. Sidstnævnte krav

kan fraviges, hvis det sikres, at dette ikke medfører, at konstruktionselementet util-

sigtet hviler af på skillevægge, vinduer, døre mm. og/eller der opstår problemer med

installationer, procesudstyr stående på bjælker/plader, vandansamlinger, komfort

mm.

Beregning kan normalt ske på basis af en vægtet -værdi, jf. afsnit 3.1.5.1.

5.4.5 Materialebetingede påvirkninger

5.4.6 Anvisninger

Følgende litteraturreferencer anvendes i de statiske beregninger, idet der refereres

til disse via deres referencenummer.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

[5.2.6.1.] Bjarne Chr. Jensen

Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1

Nyt teknisk forlag, 2. udgave 2010

[5.2.6.2.] Jesper Frøbert Jensen

Betonelementbyggeriers statik

Betonelement-Foreningen, Polyteknisk Forlag, 2010

[5.2.6.3.] K.W. Johansen

Yield-line formulae for slabs

Cement and Concrete Association, 1972

[5.2.6.4.] Finn Bach & M.P. Nielsen

Nedreværdiløsninger for jernbetonplader

R136, ABK, DTU, 1981

[5.2.6.5.] Bent Feddersen & M.P. Nielsen

Dimensionering af betonbjælkers vederlag

Dansk Beton, Nr. 3 & 4, 1990

[5.2.6.6.] M. P. Nielsen

Beton 1, del 1, Materialer

BYG.DTU, Danmarks Tekniske højskole, 2. udgave, 2005

[5.2.6.7.] M. P. Nielsen

Beton 1, del 2, Tværsnitsundersøgelse i brugs- og brudstadiet


[5.2.6.8.] M. P. Nielsen

Beton 1, del 3, Bøjning med forskydning, toaksede spændingstilstande,

søjler og bjælkesøjler, konstruktive regler, resumesamling


[5.2.6.9.] M. P. Nielsen

Beton 2, del 1, Bjælke- og rammekonstruktioner, Skæv bøjning

1. udgave, 2000

[5.2.6.10.] M. P. Nielsen

Beton 2, del 2, Plasticitetsteori for beton

1. udgave, 2001

[5.2.6.11.] M. P. Nielsen

Beton 2, del 3, Plader, Gennemlokning

1. udgave, 2002

[5.2.6.12.] M. P. Nielsen

Beton 2, del 4, Skiver og høje bjælker

1. udgave, 2002

[5.2.6.13.] M. P. Nielsen

Beton 2, del 5, Skalkonstruktioner

1. udgave, 2001





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

[5.2.6.14.] M. P. Nielsen

Beton 2, del 6, Fuger og støbeskel, Forankring

1. udgave, 2004

[5.2.6.15.] M. P. Nielsen

Beton 2, del 7, Ikke forskydningsarmerede bjælker

1. udgave, 2005

[5.2.6.16.] M.P Nielsen & L. C. Hoang

Limit Analyses and Concrete Plasticity

CRC-Press LLC, 2010, 3. edition





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

5.5 Stål

5.5.1 Sikkerhed

Partialkoefficienterne for stål er i henhold til EN1993-1-1 DK NA:

M0 = 1,1 anvendes for bæreevne af tværsnit, fy, E,

M1 = 1,2 anvendes for instabilitet af elementer (søjlevirkning)

M2 = 1,35 anvendes for bæreevne af tværsnit mht. trækbrud, fu og fat

Stålkonstruktioner henregnes til følgende kontrolklasse:

Kontrolklasse: Normal 3 = 1,0 for fy, fu, E og fat (ej svejst)

3 = 1,0 for og fat (svejst)

Dermed er partialkoefficienterne:

m = 1,1 for fy, E

m = 1,1 for kat. C)

m = 1,2 for (glidning mulig)

m = 1,35 for fu og fat (ej svejst)

m = 1,35 for fat (svejst)

Stålkonstruktioner henregnes til følgende:

Anvendelseskategori: SC1 (iht. DS/EN 1090-2, tabel B1)

Produktionskategori PC2 (iht. DS/EN 1090-2, tabel B2)

Udførelsesklasse: EXC2 (iht. DS/EN 1090-2, tabel B3)


Særlige forundersøgelser er ikke aktuelle i forbindelse med nærværende konstrukti-

oner.

5.5.3 Materialer

5.5.3.1 Konstruktionsstål

Profiler og plader leveres iht. DS/EN 10025 med certifikat 3.1 iht DS/EN 10204 -

finkornskonstruktionsstål dog iht. DS/EN 10113.

Der anvendes følgende typer stål:

H-, I- og U-profiler samt alle plader udføres i S355J0 eller S355J2G3

Rørprofiler udføres i S355J2H

5.5.3.2 Svejsesømme

Alle svejsesømme lukkes.

Kontrol af svejsesømme udføres efter DS/EN 12062. Der udføres NDT-kontrol af

kantsømme. Kontrol af svejsesømme forestås af stålentreprenøren.

Svejsning udføres generelt iht. DS/EN ISO 3834-3.

I øvrigt henvises til DS/EN1090-2





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

5.5.3.3 Bolte

Boltesamlinger udføres som delvis forspændte boltesamlinger i kategori A-dorn-

samlinger iht. DS/EN 1993-1-8:2005, 3.4.1 og kategori D-trækboltesamlinger iht.

DS/EN 1993-1-8:2005, 3.4.2.

De anvendte bolte er varmforzinkede i kvalitet 8.8. Der anvendes kun bolte med

dimensionerne M12 M16, M20, M24, M30 og M36.

5.5.4 Funktionskrav


Der sættes grænser for stålkonstruktioners stivhed i henhold til DS/EN 1993-1-1,

DS/EN 1993-1-1 NA DK samt DS/EN 1090-2 iht. Toleranceklasse 1.

Forekommer der store nedbøjninger som følge af egenlaster, gives de pågældende

konstruktionselementer en initial pilhøjde.

5.5.4.2 Driftstemperatur

De karakteristiske værdier for udendørs minimum og maksimum lufttemperatur i

skygge er i følge EN 1991-1-5 DK NA:2012, pkt. 7.2.1(1) hhv. Tmin = -31C og Tmax

= 36C.

Referencetemperaturen, TEd, på det potentielle brudsted fastlægges iht. DS/EN

1993-1-10 afsnit 2.2(5) ved anvendelse af følgende formel:

TEd = Tmd + Tr + T + TR + T + Tcf

For valsede profiler bearbejdet med hulboring korrigeres iht. DS/EN 1993-1-10 afsnit

2.2 med et tillæg til minimum lufttemperatur på +15C. Den karakteristiske værdi

for minimum udendørs lufttemperatur udregnes hermed til:

TEd = -16C

For alle øvrige profiler er den karakteristiske værdi for minimum udendørs lufttempe-

ratur:

TEd = -31C

Den maksimale materialetykkelse under den laveste driftstemperatur fås af tabel 2.1

i DS/EN 1993-1-10. For de valgte stålkvaliteter gælder således følgende:

Maksimale tilladelige værdier for elementtykkelse [mm]

Referencetemperatur

TEd = -16C

Referencetemperatur

TEd = -31C

Ed Ed

0,75 fy(t) 0,50 fy(t) 0,25 fy(t) 0,75 fy(t) 0,50 fy(t) 0,25 fy(t)

Stålkval.

S355J0 37 59 101 24 44 79





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

S355J2 54 86 138 39 64 109

5.5.4.3 Udmattelsesberegning


5.5.6 Beregningsprincipper og -parametre

5.5.6.1 Konstruktionsstål

Flyde- og brud-spænding findes af normer for de anvendte stålkvaliteter og deres

godstykkelser

De karakteristiske materialekonstanter er:

elasticitetsmodul E = 210000 MPa

forskydningsmodul G = E/2(1+)= 81000 MPa

densitet = 7,85 * 103 kg/m3

Poissons forhold = 0,3

lineær varmeudvidelseskoefficient = 12 * 10-6 °C-1

5.5.6.2 Svejsesømme

Svejsesømme beregnes og udføres i henhold til DS/EN 1993-1-8 hhv. DS/EN 1090-2

5.5.6.3 Bolte

Boltesamlinger beregnes og udføres i henhold til DS/EN 1993-1-8 hhv. DS/EN1090-2

Boltematerialet har følgende styrker:

fub = 800 MPa

(kvalitet 8.8)

Hulrandsbæreevnen er i henhold til DS/EN 1993-1-8, tabel 3.4:

Fb,Rd =

2

1

M

ub tdfk

Overklipningsbæreevnen er i henhold til DS/EN 1993-1-8, tabel 3.4:

Fv,Rd =

2M

ubv Af

Trækbæreevnen er i henhold til DS/EN 1993-1-8, tabel 3.4:

Ft,Rd =

2

2

M

sub Afk

Der regnes med slipbolte og spændingsplan gennem gevind.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

5.5.7 Anvisninger

[5.3.7.1.] Stålkonstruktioner efter DS/EN1993

af Bent Bonnerup og Bjarne Chr. Jensen og Carsten Munk Plum

1. udgave 2009

[5.3.7.2.] Stålkonstruktioner. Beregningseksempler efter Eurocode 3

1. udgave, 1. oplag, november 2010

© Dansk Konstruktions- og Betoninstitut A/S





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

5.6 Glas

5.6.1 Sikkerhed

Med udgangspunkt i SBi-anvisning 215 Dimensionering af glas i klimaskærmen fast-

lægges de regningsmæssige styrketal for glas på følgende vis:

De regningsmæssige styrketal bestemmes af:

eforspM

forspk

floatM

floatkspd k

ffkkf

,

,

,

,mod

hvor styrken opdeles i et floatglasbidrag fk og et forspændingsbidrag fk,forsp:

Glastype [MPa] Karakteristisk bøjningsstyrke

fk

Heraf forspændingsbidrag

fk,forsp

Floatglas 45 0

Varmeforstærket glas 70 25

Hærdet glas 120 75

kmod er en reduktionsfaktor, der angiver styrkens afhængighed af lastvarigheden:

Lastgruppe Reduktionsfaktor kmod

Ø Vindlast 1,0

C Klimalast 0,5

K Snelast 0,4

P Permanent last 0,2

ke er en reduktionsfaktor der tager hensyn til bearbejdning af glaskanter:

Kantbearbejdning Reduktionsfaktor ke

Almindelig skåret kant, granet kant eller kant bear-

bejdet på tværs af glastykkelsen 0,8

Kant bearbejdet i kantens længderetning, fx ved

slibning på maskine 0,9

Poleret kant 0,9

ksp er en reduktionsfaktor der tager hensyn til overfladebearbejdning og –belægning

af glasset:

Bearbejdning eller belægning Reduktionsfaktor ksp

Energi- og solafskærmende belægninger 1,00

Emaljeret og silketrykt glas 0,75

Mønstret glas 0,75

Trådglas 0,60

Materialepartialkoeffienterne for floatglasstyrke og forspændingsbidraget sættes til

følgende værdier:

M,float = 1,5

M,forsp = 1,5





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Dette gøres på grundlag af EN 1990 DK NA:2013 anneks F hvor M = 0 1 2 3 4 ,

hvor:

0 = 0,9: Svarende til lav sikkerhedsklasse

1 = 1,1: Svarende til uvarslet brud

2 = 1,15: For usikkerhed på beregningsmodel

3 = 1,0: Svarende til normal kontrol

4 = 1,30: For usikkerhed på styrken

For glas i vinduer med polerede kanter (ke = 1,0) og energi- eller solafskærmende

belægninger (ksp = 1,00) får man følgende regningsmæssige styrker i henhold til

SBi-anvisning 215:

fd [MPa] Lastgruppe

Glastype Ø, Vindlast C, Klimalast K, Snelast P, Egenlast

Floatglas 30,0 15,0 12,0 6,0

Varmeforstærket glas 46,7 31,7 28,7 22,7

Hærdet glas 80,0 65,0 62,0 56,0


Særlige forundersøgelser er ikke aktuelle i forbindelse med nærværende konstrukti-

on.

5.6.3 Materialer

5.6.3.1 Floatglas

5.6.3.2 Varmeforstærket glas

5.6.3.3 Hærdet glas

5.6.3.4 Lamineret glas

5.6.4 Funktionskrav

Ved anvendelsen af glas vurderes de personsikkerhedsmæssige aspekter ved at tage

udgangspunkt i de retningslinjer, der er angivet i DS/INF 119 og DS/INF 106.


5.6.4.2 Sammenhæng efter brud

Ved projektering tages der hensyn til glaskonstruktionernes sammenhæng efter brud

på følgende vis:

Glas udføres lamineret.







Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

5.6.6.1 Glas

Med udgangspunkt i det udkast til en europæisk norm for glas, der foreligger, define-

res de karakteristiske materialekonstanter på følgende vis:

elasticitetsmodul E = 70.000 MPa

forskydningsmodul G = E/2(1+)= 28.688 MPa

densitet = 25 kN/m3

Poissons forhold = 0,22

lineær varmeudvidelseskoefficient = 9·10-6 °C-1

5.6.7 Anvisninger

Den beregningsmæssige eftervisning af glas som konstruktionsmateriale er ikke re-

guleret ved normer eller standarder. Følgende dokument udgør status for udviklin-

gen af et normsæt på dansk plan:

SBi-anvisning 215

Dimensionering af glas i klimaskærmen

Denne anvisning omhandler kun beregning af glas til vinduer, men anvisningens me-

tode til at fastlægge de spændinger, som glas kan udnyttes til, kan også anvendes

for andre konstruktionselementer.

Ved projektering af glaskonstruktioner der afviger fra vindueskonstruktioner tages

der udgangspunkt i følgende udkast til europæiske normer for glaskonstruktioner:

prEN 13474-1:July 2005 Draft

Glass in building - Determination of the strength of glass panes - Part 1: Glass

and glass products for fenestration

prEN 13474-3:November 2005

Glass in building - Determination of the strength of glass panes - Part 3: General

method of calculation and determination of strength of glass by testing

Beregningsmetoderne og sikkerhedsfilosofien i SBi-anvisningen og udkastet til den

europæiske norm ligger i forlængelse af hinanden.

Hvad angår personsikkerhed og nedstyrtningsfare tages der udgangspunkt i ret-

ningslinjerne i de følgende to standarder:

DS/INF 119:2007

Bygningsglas – Regningslinjer for valg og anvendelse af sikkerhedsglas – Per-

sonsikkerhed

DS/INF 106, 1. udgave 1995

Rapport vedrørende glastage

Supplement til DS 410





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

5.7 Træ

5.7.1 Anvendelsesklasser

Trækonstruktioner udformet af konstruktionstræ og limtræ henregnes til følgende

anvendelsesklasser, lastgrupper og lasttyper/bygningskategorier, hvilket giver de

anførte kmod-, kdef- og 2-faktorer:

Materiale Bygningsdel Anven-

delses-

klasse

Last-

gruppe

Lasttype/

bygnings-

kategori

kmod kdef 2

Konstruk-

tionstræ

Etagebjælker 1 M Nyttelast

kat. A

0,8 0,6 0,2

Konstruk-

tionstræ

Spær 2 K Snelast 0,9 0,8 0,0

5.7.2 Sikkerhed

Partialkoefficienter for materialeegenskaber m

I stedet for tabel 2.3 i EN 1995-1-1 anvendes følgende værdier jf. dansk nationalt

anneks:

Brudgrænsetilstande

Benyttes for brudgrænsetilstande ved vedvarende og midlertidige dimensionering-

stilstande.

m = 1,30 3 for limtræ, LVL og pladematerialer

m = 1,35 3 for konstruktionstræ

m = 1,35 3 for forbindelser fx dornforbindelser

m = 1,50 3 for forbindelser fx limede bolte og lasker

m = 1,35 3 for Tandpladeforbindelser

Hvor følgende værdier for 3 anvendes afhængig af kontrolklasse:

Kontrolklasse: Skærpet 3= 0,95

Kontrolklasse: Normal 3= 1,00

Kontrolklasse Lempet 3= 1,10

Ulykkes dimensioneringstilstande

Partialkoefficient m = 1,0 benyttes for brudgrænsetilstande ved ulykkes dimensione-

ringstilstande jf. dansk nationalt anneks.

Modifikationsfaktorer for styrke i afhængighed af anvendelsesklasse

kmod-faktoren til beregning af regningsmæssige styrkeværdier for træ, træbaserede

pladematerialer og forbindelsesmidler angives i henhold til DS/EN 1995-1-1, tabel

3.1

Modifikationsfaktorer for stivhed i afhængighed af anvendelsesklasse

kdef- og 2-faktoren til beregning af regningsmæssige stivhedsværdier for træ, træ-

baserede pladematerialer og forbindelsesmidler angives for kdef i henhold til DS/EN

1995-1-1, tabel 3.2. 2-faktoren er anført i DS/EN1990





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx


I forbindelse med nærværende konstruktion er udført følgende forundersøgelser.

5.7.4 Materialer

5.7.4.1 Konstruktionstræ/limtræ

Der anvendes i overensstemmelse med EN 1995 CE mærket konstruktionstræ og

limtræ af følgende kvaliteter:

Bygningsdel Styrkeklasse

Konstruktionstræ Min. C24

5.7.4.2 Mekaniske forbindelsesmidler

Der anvendes følgende typer af mekaniske forbindelsesmidler:

Type Dimension

Glatte søm 25/55

Bolte 12 mm

Mellemlæg Bulldog Ø48

5.7.5 Funktionskrav


Deformationer beregnes i henhold til DS/EN 1995-1-1, afsnit 2.2.3:

ufin = ufin,G + ufin,Q1 + ufin,Qi

hvor ufin,G = uinst,G (1+ kdef ) for den permanente last G

hvor ufin,Q1 = uinst,Q1 (1+ 2,1 kdef ) for den ledende variable last Q1

hvor ufin,Qi = uinst,Qi (0,i+ 2,i kdef ) for de øvrige variable laster Qi (i>1)

hvor uinst,G , uinst,Q1 , uinst,Qi er de øjeblikkelige deformationer for lasterne G, Q1 og Qi

Grænser for trækonstruktionernes stivhed ansættes i overensstemmelse med tabel

7.2 i EN 1995-1-1 DK NA:2014

For bjælkelag i etageadskillelser i boliger og lignende bør nedbøjningen for en punkt-

last (Ø-last) på 1.0 kN ikke overstige 1,7 mm.

For etageadskillelser inden for samme bolig, fx et enfamiliehus bør for jævnt fordelt

last på 1,5 kN/m2 ikke overstige l/600



5.7.7.1 Konstruktionstræ/limtræ

Karakteristiske styrker:

Der skal regnes med styrker iht. EN1995-1-1.





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Konstruktionstræ i min C24.

5.7.7.2 Mekaniske forbindelsesmidler

Styrker for de mekaniske forbindelsesmidler beregnes iht. EN 1995-1-1 kapitel 8.

5.7.8 Anvisninger





Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

5.8 Murværk

5.8.1 Nye indvendige vægge

Nye vægge udføres med: Massiv blødstrøgen (Gruppe 1)

Eksponeringsklasse: MX1 (Indvendigt murværk)

Kontrolklasse: Normal

Stenklasse: min. 20 (fb = 20 MPa) (k = 0,55 TS tabel 8.2)

Mørtel: Normalmørtel, funktionsmørtel MC3,5 (fm = 3,5 MPa)

Vedhæftningsstyrke: fm,xk1 = 0,25

Murværk henregnes til: CC2

Trykstyrke: fk = 0,55 x 200,7 x 3,50,3 = 6,52 MPa

Elasticitetsmodul: Eok = 6,52 x 20 x 20 = 2608 MPa (fk x 20 x fb)

Bøjningstrækstyrke: fxk1 = 0,20 MPa (Beregning i Murværksprojektering)

Bøjningstrykstyrke: fxk2 = 0,45 MPa (Beregning i Murværksprojektering)

Kohæsion: fvk0 = fxk1 = 0,20 MPa iht. DS/INF 167

5.8.2 Eksisterende vægge

Materialeparametrene for de eksisterende vægge kendes ikke. Parametrene fastsæt-tes forsigtigt og der skeles til vejledning fra Københavns Kommune1 samt SBI notat ”Beregning af ældre murværk”.

Byggesten : Gruppe 1

Mørtel : Kalkmørtel K100/1200

Elasticitetsmodul : E0k = 355 MPa

Basistrykstyrke : Fcnk = 2,4 MPa med γm = 1,87

Trykstyrke mørtel iht. DS/INF167: E0k = 150 x fm x fcnk

fm = E0k / (150 x fcnk)

fm = 355 / (150 x 2,4) ≈ 1 MPa

Normaliserede trykstyrke, sten : fk = 0,49 x fb0,7

2,4 MPa = 0,49 x fb0,7

fb = 9,7 MPa

Bøjningstrækstyrke, i vandret snit : fxk1 = 0 MPa

Bøjningstrækstyrke, i lodret snit : fxk2 = 0 MPa

1 Notat: Opsætning og renovering af altaner på eksisterende bygninger




Laster Side : 36/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

6. LASTER

6.1 Anvendte begreber

Medmindre andet er angivet, er lasterne lodrette og regnet positiv som nedadrettet

Anvendte begreber for last og sikkerhed er i overensstemmelse med DS/EN 1990 og

DS/EN 1991, medmindre andet er angivet. Der anvendes generelt følgende begre-

ber:

P: Permanent last

V: Variabel last

U: Ulykkeslast

%B-last: Lastens variation i rummet, angivet ved størrelsen af den del af lasten

(%B-last), der er en bunden last. Den resterende lastandel er en fri last.

%L-last: Lastens variation over tid, angivet ved størrelsen af den del af lasen (%L-

last), der er en langtidslast. Den resterende lastandel er en korttidslast.

Der benyttes følgende betegnelser for basislaster:

Ginf: Minimal permanent last

Gsup: Maksimale permanente last

W: Vindlast

S: Snelast

NA: Nyttelast på etager med Bolig (Kategori A)

NB: Nyttelast på etager med Kontor (Kategori B)

NC: Nyttelast på etager med Samlingsrum (Kategori C)

ND: Nyttelast på etager med Butik (Kategori D)

NE: Nyttelast på etager med Erhverve (Kategori E)

NF/G: Nyttelast på etager med Trafik og parkering (Kategori F/G)

NH: Nyttelast på Tagetager (Kategori H)

6.2 Tilstande og lastkombinationer

Der er i henhold til DS/EN 1990 følgende tilstande som skal tages i betragtning. Dis-

se benævnes med følgende forkortelser:

SLS Anvendelsestilstand

o KAR Karakteristisk kombination

o HYP Hyppig kombination

o KVA Kvasipermanent kombination

ULS Brudgrænsetilstand

ALS Ulykketilstand

o Brand Brandkombination

o Påkørsel/eksplosion/osv. Øvrige ulykkekombinationer

o SEIS Seismisk kombination

Lasttilfældene bestemmes iht. EN 1990 DK NA og kombinationerne er:

Tilstand Last

kombination Last Tilfælde

SLS KAR 6.14b

1. Vindlast dominerende, Permanent last til gunst

2. Nyttelast dominerende, Permanent last til ugunst

3. Snelast dominerende, Permanent last til ugunst

4. Vindlast dominerende, Permanent last til ugunst




Laster Side : 37/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

SLS HYP 6.15b





SLS KVA 6.16b





ULS

6.10a Permanent last

6.10b





ALS Brand 6.11b





ALS

Eksplosion

Påkørsel

Osv.

6.11b





ALS SEIS 6.12b





Der gøres opmærksom på, at etagereduktionsfaktoren ikke er indregnet, men kan

findes vha. afsnit 6.4.




Laster Side : 38/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

6.3 Lastkombinationsfaktorer

Lastkombinationsfaktorene er bestemt iht. EN 1990 DK NA:

Nyttelast Lastkategori Lastkombinationsfaktor

0 1 2

Bolig A 0,5 0,3 0,2

Kontor og let erhverv: B 0,6 0,4 0,2

Større forsamlingsarealer C 0,6 0,6 0,5

Butikker D 0,6 0,6 0,5

Trafikarealer F 0,6 0,6 0,5

Snelast

Ved kombination med dominerende

nyttelast kategori E 0,6 0,2 0


vindlast 0 0 0

Ellers 0,3 0,2 0

Vindlast


nyttelast kategori E0,6 0,2 0

Ellers 0,3 0,2 0

6.4 Etagereduktionsfaktor:

I lasttilfælde LAK 6.10b-2, hvor nyttelast er den dominerende last og hvor der findes

flere etager med nyttelast, der er henført til den samme kategori, må den totale nyt-

telast, jf. DS/EN 1990 anneks A.2 og DS/EN 1991-1-1 afsnit 6.3.1.2, reduceres med

en etagereduktionsfaktor jf. DS/EN 1991-1-1 punkt 6.3.1.2 (11). Det nationale valg

af etagereduktionsfaktor er angivet i DS/EN 1991-1-1 DK NA.

Iht. DS/EN 1991-1-1, punkt 3.3.1(2)P, skal den samlede nyttelast betragtes som en

”selvstændig last”, når nyttelasten kombineres med andre variable laster. Da sne og

vind er medregnet i lasttilfældet, medfører dette at al nyttelast er dominerende og

multipliceret med partialkoefficienten γ.

Beregninger af reduktionsfaktoren.

Der påføres partialkoefficienten, uden reduktionsfaktor, på nyttelast på én etage ( x

Q), mens nyttelasten på øvrige etager, der er henført til samme lastkategori påføres

partialkoefficienten og lastkombinationsfaktor, og derved reduceres til ( x ψ0 x Q).

Hvor der optræder flere lastkategorier påføres én last for hver af lastkategorierne (

x Q), mens øvrige laster fra kategorien påføres ( x ψ0 x Q).

Hvis en bygningsdel ikke er påvirket af andre variable laster end nyttelast, og den er

påvirket af flere forskellige nyttelastkategorier, vil det være tilstrækkeligt, at regne

med nyttelast fra en kategori af gangen som dominerende.




Laster Side : 39/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

6.5 Permanente laster

Densiteter

Materialer Densitet [kN/m3]

Beton 24

Højstyrke beton 27

Stål 78

Glas 27

Træ 7

6.5.1 Lette skillevægge

Indvendige vægge i boligerne udføres af tegl. Enkelte vægge omkring skakte udføres

som gipsvægge. Udstrækning af disse gipsvægge er begrænset og der ses bort fra

disse, ved fastsættelse af lodrette laste.

Tagkonstruktion

6.5.2 Tagkonstruktion (Eksist)2

6.5.2.1 Tagkonstruktion, ekskl. loft:

Bygningsdel Ginf Gsup

Tegl på længder 0,45 0,45

Undertag 0,10 0,10

Spær 0,15 0,15

0,70 kN/m2 0,70 kN/m2

6.5.2.2 Loft i tagkonstruktion (Efter renovering):


Teknik - 0,20

Isolering, 200 mm - 0,03

Forskalling - 0,13

Puds, 10 mm - 0,24

Gipsplader - 0,10

0,00 kN/m2 0,70 kN/m2

Etageadskillelser

6.5.3 Etageadskillelse, træbjælkelag (Før renovering), ekskl. badeværelser3

Opbygningen af dækkonstruktionen for etageadskillelsen fremgår af nedenstående

oversigt.


Gulvbrædder, t = 35 mm - 0,17

Bjælker pr. 0,9 m 0,17 0,17

Lerindskud, lerlag - 0,96

Spredt forskalling - 0,08

10 mm puds - 0,22

0,17 kN/m2 1,60 kN/m2

2 Byggesag: 2001-0660 3 Byggesag: 1985-30-832




Laster Side : 40/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

6.5.4 Etageadskillelse, træbjælkelag (Efter renovering) (1)


oversigt.



Bjælker pr. 0,9 m 0,17 0,17

Lerindskud - 0,96


10 mm puds - 0,22

Teknik 0,20

Lydloft (Ophæng) Selvbærende

2 lag gips, 13 mm Båret af lydloft ophæng

0,17 kN/m2 1,80 kN/m2

6.5.5 Etageadskillelse, bauma-dæk (Før renovering)


oversigt.



Bauma-dæk, t ≈ 200 mm 2,35 2,35


10 mm puds - 0,22

2,35 kN/m2 2,82 kN/m2

6.5.6 Etageadskillelse, bauma-dæk (Efter renovering) (1)


oversigt.



Strøer 0,05

Bauma-dæk, t ≈ 200 2,35 2,35

Teknik 0,20

10 mm puds 0,22

Gips, 12 mm 0,12

Lydloft (Ophæng) Selvbærende

2 lag gips, 13 mm Båret af lydloft ophæng

2,35 kN/m2 3,06 kN/m2




Laster Side : 41/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

6.5.7 Etageadskillelse (Før renovering), badeværelser4


oversigt.


Klinker - 0,10

Betondæk, t = 180 mm 4,32 4,32


10 mm puds - 0,22

0,00 kN/m2 4,73 kN/m2

6.5.8 Etageadskillelse (Efter renovering), badeværelser (2)


oversigt.


Klinker 0,15

Afretningslag, 80 mm 1,92 1,92

Gulvopbygning med C-

profiler 0,90 0,90

2,82 kN/m2 2,97 kN/m2

6.5.9 Etageadskillelse (Efter renovering), område med trægulv (3)


oversigt.


Trægulv på strøer 0,20

Gulvopbygning med C-

profiler 0,90 0,90

0,90 kN/m2 1,10 kN/m2

4 Byggesag: 1985-30-832




Laster Side : 42/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Figur 6-1: Oversigt over typer af etage dæk (Princip)

Se Figur 4-1 for oversigt over udbredelse af træbjælkelag/bauma-dæk i boligkarren.

6.5.10 Vægge (Eksist)


Ydervæg, t = 480 mm* 7,90 kN/m2 8,10 kN/m2

Ydervæg, t = 360 mm* 5,90 kN/m2 6,10 kN/m2

Indervæg, t = 160 mm** 2,90 kN/m2 3,30 kN/m2

Indervæg, t = 120 mm** 1,90 kN/m2 2,30 kN/m2

* Medregnet én gang puds indvendigt.

** Medregnet to gange puds.

Tyngde af murpuds (ca. 10 mm) = 0,20 kN/m²

6.6 Nyttelaster

Nyttelaster er bestemt iht. EN 1991-1-1 DK NA:2013.

Etageadskillelse

Kategori Beskrivelse Last

A1 Boliger Nyttelast 1,50 kN/m²

Trapper


A4 Trapper Nyttelast 3,00 kN/m²*




Laster Side : 43/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

* Last på trapper iht. gældende Eurocodes samt norm fra 1936 – ”Norm for be-

regning af husbygningskonstruktioner”, angiver sammen nyttelast på trapper

som betjener flere lejemål. OBS partialkoefficienter var ikke indført i 1936.

Altaner


A5 Altaner Nyttelast 2,50 kN/m²

Desuden skal der samtidigt indregnes en vandret last på rækværk qk = 0,5 kN/m

virkende 1,20 m over gulvet i altanen.

Terrænlast


Trafiklast, kategori G Nyttelast, gård 5,0 kN/m² eller 90 kN

Trafiklast , kategori G Nyttelast, gade 5,0 kN/m² eller 90 kN




Laster Side : 44/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

6.7 Naturlaster

6.7.1 Vind

De 2 cirkler i ovenstående billede viser henholdsvis cirklet med en radius på 1 km og

2 km fra det aktuelle byggeri.

N

Ø V

S

NNØ

ØNØ

ØSØ

SSØ SSV

VSV

VNV

NNV




Laster Side : 45/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Retning Terrænkategori Vej/bygning Hastighedstryk Bilag

N III Kongensgade 0,61 kN/m²* A1.1

V II Løvenørnsgade 56-62 0,99 kN/m²* A1.2

SSV III Løvenørnsgade 46-54 0,61 kN/m²* A1.3

Ø III Andreas Flensborgs-

gade

0,61 kN/m²* A1.4

* Vind på facade

Formfaktorer

Formfaktorene for bygningen bestemmes iht. EN 1991-1-4 DK NA:2015.

Indvendig vindlast

Bygningen betragtes som værende uden dominerende åbninger, og derved kan der

iht. DS/EN 1991-1-4 regnes med nedenstående formfaktor:

Last Formfaktor Belastning*

Overtryk 0,2 0,2 kN/m²

Undertryk -0,3 0,3 kN/m²

Skillevægge 0,4 0,4 kN/m²

* Vindlasten for Løvenørnsgade 56-62 anvendes generelt til indvendig vindlast i

bebyggelsen.

NNØ

ØNØ

ØSØ

SSØ SSV

VSV

VNV

NNV

N

Ø V

S




Laster Side : 46/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

6.7.2 Sne

Der anvendes en karakteristisk last på s = 0,80 kN/m2.

Den karakteristisk snelast på bygningen er bestemt iht. EN 1991-1-3 DK NA:2015.

Den karakteristiske snelast er bestemt ved parametrene som fremgår af Bilag A1.5:

Ved kviste, elevator som gennembryder tag mv. skal der medtages sneophobning,

idet omfang der angivet i DS/EN 1991-1-3.

6.7.3 Jordtryk

Ved opgravning tilfyldes der med sandfyld.

Der påføres ikke yderligere jordtryk, end hvad byggeriet er belastet af inden renove-

ringen.

6.7.4 Vandtryk

Primært grundvandsspejl er beliggende ca. 17-35 cm under terræn i gården.

6.7.5 Temperatur

De karakteristiske værdier for udendørs minimum og maksimum lufttemperatur i

skygge er i følge EN 1991-1-5 DK NA:2012, pkt. 7.2.1(1) hhv. Tmin = -31C og Tmax

= 36C.

De karakteristiske værdier for indendørs minimum og maksimum lufttemperatur

fastsættes i overensstemmelse med bygningens brug. For normalt opvarmede byg-

ninger bruges følgende:

Tmin = 10C og Tmax = 40C.

6.8 Ulykkeslaster

6.8.1 Påkørselslast

Der ændres ikke på de eksisterende bærende konstruktioner mod vej.

Ved altaner i gårdrummet, udformes det statiske system således, at den yderste

række søjler kan undlades i ulykkestilfældet. Se Figur 6-2 for skitse af altanløsning i

gården.




Laster Side : 47/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

Figur 6-2: Skitse af altaner i gårdrummet

Ved altaner mod gaden, anses altanerne som sekundære konstruktioner, som ikke

har en indvirkning på bygningens stabilitet og bæreevne. Bærende konstruktionsstål

for altanerne er placeret inde i hulmuren. Altanerne sikres derfor ikke mod påkørsel.

Figur 6-3: Skitse af altaner mod vej




Laster Side : 48/48

Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx

6.8.2 Eksplosionslast

Ikke aktuelt for projektet.

6.8.3 Seismisk last

Det seismiske dimensioneringstilfælde bestemmes iht. EN 1990 DK NA:2013.

6.9 Imperfektionslast

Medtages ikke i projektet, idet byggeriet var dets oprindelse ikke er dimensioneret

for imperfektionslast.

A1 – Projektgrundlag

Bilag A1.1

Sag: Vesterport

Sagsnr.: 1100017931

Projekt: Vesterport - Horsens Udarb.: HELA Dato:

Projekt nr.: 1100017931 Kontrol: SHRH Dato:

Beregning af kvasistatisk vindlast

Normgrundlag

Forudsætning

Bygningens geometri

Bygningens højde over terræn, z : z = 18,5 m

Bygningens største sidelængde, b (facade) : b = 86,0 m m

Bygningens mindste sidelængde, d (gavl) : d = 10,8 m m

Årstidsfaktor og basisvindhastighed (jf. pkt. 4.2)

Betragtet årstid: måned = Hele året

Årstidsfaktorens kvadrat cseason2 beregnet : cseason

2 = 1,0

Luftens densitet r = 1,25 kg/m³

Basisvindhastighedens grundværdi, vb,0 : vb,0 = 24,0 m/s

Bygningens orientering og omkring liggende terræn

Facade Facade Gavl Gavl

Vindretning [benævnelse] N S Ø V

Retningsfaktorens kvadrat cdir2: cdir

2 = 0,8 0,8 0,8 1,0

Basisvindhastighed, vb : vb = 21,5 m/s 21,5 m/s 21,5 m/s 24,0 m/s

Basishastighedstryk, qb : qb = 0,29 kN/m² 0,29 kN/m² 0,29 kN/m² 0,36 kN/m²

Bygningens henregnes til følgen terænkategori Kategori 1 3 3 3 3

Ruhedslængde, z0 : z0 [m]= 0,300 m 0,300 m 0,300 m 0,300 m

Minimumshøjde, zmin : zmin [m]= 5,0 m 5,0 m 5,0 m 5,0 m

Maximumshøjde, zmax : zmax [m]= 200,0 m 200,0 m 200,0 m 200,0 m

Turbulence faktor, kI : kI = 1,0 1,0 1,0 1,0

Ruhedsfaktor, cr (z) : cr (z) = 0,888 0,888 0,888 0,888

Orografifaktor co(zs) : co(zs) = 1,00 1,00 1,00 1,00

Middelvindhastighed, 10 min: vm(z) = 19,06 m/s 19,06 m/s 19,06 m/s 21,31 m/s

Turbulensintensitet, Iv(z) : Iv(z) = 0,243 0,243 0,243 0,243

Max hastighedstryk, Eksl. orografifaktor qp(z) qp(z) = 0,61 kN/m² 0,61 kN/m² 0,61 kN/m² 0,77 kN/m²

z= 18,5 m

cscd = 1,00

cscd = 1,00

Konstruktionsfaktor, cscd (jf. pkt. 6.2 & 6.3.1)

Der er ikke taget hensyn til konstruktionsfaktor,

der regnes derfor på gavlen med :


der regnes derfor på facaden med :

Lasten forudsættes at virke vinkelret på fladen af den vindpåvirkede konstruktionsdel.

Indvendige formfaktorer cpi og lokale formfaktor cpe,1 beregnes af brugeren selv hvis nødvendigt på aktuelt projekt

For konstruktioner, der er følsomme for vridning, skal påvirkningen forårsaget af vridningseffekter tages i regning. Se DS/EN1991-1-4, pkt. 7.1.2.

Forhold ved store og væsentligt højere nabobygninger (jf. pkt. A.4) eller tætstående bygninger eller forhindringer (jf. pkt. A.5)

Bygningens højde over terræn er fortsat

DS/EN1991-1-4 og EN 1991-1-4 DK NA inkl. gældende tillæg og rettelsesblade udsendt før 2007-11-12

Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

Der er taget hensyn til Nabobygninger eller tætstående bygninger

Udregn konstruktionsfaktoren

Der er taget hensyn til bygningens Orientering

Bestemmelse af udvendige formfaktor

\\cher\SAGARKIV\2011\1100017931\dok\LA00088-1-HELA\Statiske beregninger\A1.1 - Vindlast\Arbejdsområde\Bilag A1.1_Kongensgade.xlsHastighedstryk Side 1 af 5



Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

Maximalt hastighedstryk, qp(z) : qp(z) = 0,61 kN/m2

(svarende til referencehøjden ze = h)

Forekommer ved vind fra: S

Konstruktionsfaktor cscd : cscd = 1,00

Max hastighedstryk inkl. cscd : cscd*qp(z) = 0,61 kN/m2

(svarende til højden ze = h, se beregning under kvasistatisk respons)

Vindretning vinkelret på facade

Bygningens totale højde, h : h = 18,5 m

Bredde, b : b = 86,0 m

Dybde, d: d = 10,8 m

Længde, e : e = 37,0 m

Forhold h/d : h/d = 1,71

Reduktionsfaktor i zonerne D & E : red. faktor = 0,877

Påvirkningen på facaden fra vind på facade på henholdsvis tryk og sug siden:

D (ekskl. red.): cpe,10 = 0,80

wk = 0,49 kN/m2

E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,54

wk = -0,33 kN/m2

Påvirkningen på gavlen fra vind på facaden:

A: cpe,10 = -1,20

wk = -0,73 kN/m2

B: cpe,10 = -0,80 -0,73 -0,49

wk = -0,49 kN/m2

Længde, d: d= 10,8 m

Længde, e/5: e/5= 7,4 m

Længde, d-e/5 : d-e/5 = 3,40 m

Vindlast og formfaktorer for ydervægge (jf. pkt. 7.2.2)

Figur: Vindlast og formfaktorer for e ≥ d

Reduktionsfaktoren kan anvendes ved beregning af hovedstabilitet, hvor vinden i zone D og E anvendes

samtidig. Faktoren anvendes ved at gange den på de karakteristiske hastighedstryk i de 2 zoner beregnet

herunder.

Vind på facaden




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

Vind på gavlenMaximalt hastighedstryk, qp(z) : qp(z) = 0,77 kN/m

2(svarende til referencehøjden ze = h)

Forekommer ved vind fra: V




Bredde, b : b = d 10,8 m

Dybde, d: d = b 86,0 m




Påvirkningen på gavlen fra vind på gavlen på henholdsvis tryk og sug siden:


wk = 0,54 kN/m2

E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,30

wk = -0,23 kN/m2

Påvirkningen på facaden fra vind på gavl:

A: cpe,10 = -1,20

wk = -0,92 kN/m2

-0,92 -0,61 -0,38

B: cpe,10 = -0,80

wk = -0,61 kN/m2

C: cpe,10 = -0,50

wk = -0,38 kN/m2

Længde, e: e= 10,8 m

Længde, e/5: e/5= 2,16 m

Længde, 4/5e : 4/5e= 8,64 m

Længde, d-e : d-e = 75,20 m

Figur: Vindlast og formfaktorer for e < d




herunder.




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

Vind på taget

Tag type: Sadeltag

Maksimalt karakteristisk hastighedstryk, qp(z) (iht. arket "Kvasistatisk respons")

Facaden Gavlen

Maximalt hastighedstryk, qp(z) : qp(z) = 0,61 kN/m² 0,77 kN/m² (svarende til referencehøjden ze = h)

Forekommer ved vind fra: S V

Konstruktionsfaktor cscd : cscd = 1,00 1,00

Max hastighedstryk inkl. cscd : cscd*qp(z) = 0,61 kN/m² 0,77 kN/m² (svarende til højden ze = h, se beregning under kvasistatisk respons)


Bygningens største sidelængde, b (facade) : b = 86,0 m

Bygningens mindste sidelængde, d (gavl) : d = 10,8 m

Taghældning (med fortegn), a : a = 45,0 grader

Figur: Definitioner for vindretning 0 grader, positiv taghældning a

Vindretning vinkelret på facade, q = 0°

Bredde, b : b = 86,0 m Længde, e : e = 37,0 m


cpe,10,F = 0,70 cpe,10,F = 0,70

wk,F = 0,43 kN/m² wk,F = 0,43 kN/m²

cpe,10,G = 0,70 cpe,10,G = 0,70

wk,G = 0,43 kN/m² wk,G = 0,43 kN/m²

cpe,10,H = 0,60 cpe,10,H = 0,60

wk,H = 0,37 kN/m² wk,H = 0,37 kN/m²

cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,12 kN/m²

3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,18 kN/m²

Figur: Max F, G, H, I & J Figur: Max F, G & H samt min I & J

Vindlast og formfaktorer for sadeltag (hældning ≥ 5 grader) (jf. pkt. 7.2.5)

Figur: Definitioner for vindretning 0 grader, negativ taghældning a

9,25 m

86

,00

m

9,25 m

86

,00

m

9,25 m 9,25 m




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

cpe,10,F = 0,00 cpe,10,F = 0,00

wk,F = 0,00 kN/m² wk,F = 0,00 kN/m²

cpe,10,G = 0,00 cpe,10,G = 0,00

wk,G = 0,00 kN/m² wk,G = 0,00 kN/m²

cpe,10,H = 0,00 cpe,10,H = 0,00

wk,H = 0,00 kN/m² wk,H = 0,00 kN/m²

cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,12 kN/m²

3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,18 kN/m²

Vindretning vinkelret på gavl, q = 90°

Bredde, b : b = d 10,8 m Længde, e : e = 10,8 m


cpe,10,F =

wk,F =

cpe,10,G =

wk,G =

cpe,10,H =

wk,H =

1,08 m cpe,10,I =

5,40 m wk,I =

Figur: Min F, G, H & I

-0,69 kN/m²

-0,50

-0,38 kN/m²

Figur: Min F, G & H samt max I & J Figur: Min F, G, H, I & J

-1,10

2,70 m

10

,80

m

-0,84 kN/m²

-1,40

-1,07 kN/m²

-0,90

2,70 m

9,25 m

86

,00

m

9,25 m

86

,00

m

9,25 m 9,25 m



Bilag A1.2

Sag: Vesterport

Sagsnr.: 1100017931




Normgrundlag

Forudsætning

Bygningens geometri







2 = 1,0





Vindretning [benævnelse] V Ø N S


2 = 1,0 0,8 0,8 0,8













z= 18,5 m

cscd = 1,00

cscd = 1,00












Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11





\\cher\SAGARKIV\2011\1100017931\dok\LA00088-1-HELA\Statiske beregninger\A1.1 - Vindlast\Arbejdsområde\Bilag A1.2_Løvenørnsgade 56_62.xlsHastighedstryk Side 1 af 5



Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11
















wk = 0,79 kN/m2

E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,54

wk = -0,53 kN/m2


A: cpe,10 = -1,20

wk = -1,19 kN/m2

B: cpe,10 = -0,80 -1,19 -0,79

wk = -0,79 kN/m2


Længde, e/5: e/5= 7,4 m

Længde, d-e/5 : d-e/5 = 3,40 m





herunder.

Vind på facaden




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11



Forekommer ved vind fra: S











wk = 0,56 kN/m2

E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,30

wk = -0,24 kN/m2


A: cpe,10 = -1,20

wk = -0,95 kN/m2

-0,95 -0,64 -0,40

B: cpe,10 = -0,80

wk = -0,64 kN/m2

C: cpe,10 = -0,50

wk = -0,40 kN/m2


Længde, e/5: e/5= 2,16 m

Længde, 4/5e : 4/5e= 8,64 m






herunder.




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

Vind på taget

Tag type: Sadeltag


Facaden Gavlen


Forekommer ved vind fra: V S











cpe,10,F = 0,70 cpe,10,F = 0,70

wk,F = 0,69 kN/m² wk,F = 0,69 kN/m²

cpe,10,G = 0,70 cpe,10,G = 0,70

wk,G = 0,69 kN/m² wk,G = 0,69 kN/m²

cpe,10,H = 0,60 cpe,10,H = 0,60

wk,H = 0,60 kN/m² wk,H = 0,60 kN/m²

cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,20 kN/m²

3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,30 kN/m²




9,25 m

76

,00

m

9,25 m

76

,00

m

9,25 m 9,25 m




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

cpe,10,F = 0,00 cpe,10,F = 0,00

wk,F = 0,00 kN/m² wk,F = 0,00 kN/m²

cpe,10,G = 0,00 cpe,10,G = 0,00

wk,G = 0,00 kN/m² wk,G = 0,00 kN/m²

cpe,10,H = 0,00 cpe,10,H = 0,00

wk,H = 0,00 kN/m² wk,H = 0,00 kN/m²

cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,20 kN/m²

3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,30 kN/m²




cpe,10,F =

wk,F =

cpe,10,G =

wk,G =

cpe,10,H =

wk,H =

1,08 m cpe,10,I =

5,40 m wk,I =


-0,71 kN/m²

-0,50

-0,40 kN/m²


-1,10

2,70 m

10

,80

m

-0,87 kN/m²

-1,40

-1,11 kN/m²

-0,90

2,70 m

9,25 m

76

,00

m

9,25 m

76

,00

m

9,25 m 9,25 m



Bilag A1.3

Sag: Vesterport

Sagsnr.: 1100017931




Normgrundlag

Forudsætning

Bygningens geometri







2 = 1,0





Vindretning [benævnelse] SSV NNØ VNV ØSØ


2 = 0,8 0,8 1,0 0,8













z= 18,5 m

cscd = 1,00

cscd = 1,00












Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11








Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11



Forekommer ved vind fra: NNØ













wk = 0,49 kN/m2

E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,54

wk = -0,33 kN/m2


A: cpe,10 = -1,20

wk = -0,73 kN/m2

B: cpe,10 = -0,80 -0,73 -0,49

wk = -0,49 kN/m2


Længde, e/5: e/5= 7,4 m

Længde, d-e/5 : d-e/5 = 3,40 m





herunder.

Vind på facaden




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11



Forekommer ved vind fra: VNV











wk = 0,54 kN/m2

E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,32

wk = -0,24 kN/m2


A: cpe,10 = -1,20

wk = -0,92 kN/m2

-0,92 -0,61 -0,38

B: cpe,10 = -0,80

wk = -0,61 kN/m2

C: cpe,10 = -0,50

wk = -0,38 kN/m2


Længde, e/5: e/5= 2,16 m

Længde, 4/5e : 4/5e= 8,64 m






herunder.




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

Vind på taget

Tag type: Sadeltag


Facaden Gavlen


Forekommer ved vind fra: NNØ VNV











cpe,10,F = 0,70 cpe,10,F = 0,70

wk,F = 0,43 kN/m² wk,F = 0,43 kN/m²

cpe,10,G = 0,70 cpe,10,G = 0,70

wk,G = 0,43 kN/m² wk,G = 0,43 kN/m²

cpe,10,H = 0,60 cpe,10,H = 0,60

wk,H = 0,37 kN/m² wk,H = 0,37 kN/m²

cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,12 kN/m²

3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,18 kN/m²




9,25 m

60

,00

m

9,25 m

60

,00

m

9,25 m 9,25 m




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

cpe,10,F = 0,00 cpe,10,F = 0,00

wk,F = 0,00 kN/m² wk,F = 0,00 kN/m²

cpe,10,G = 0,00 cpe,10,G = 0,00

wk,G = 0,00 kN/m² wk,G = 0,00 kN/m²

cpe,10,H = 0,00 cpe,10,H = 0,00

wk,H = 0,00 kN/m² wk,H = 0,00 kN/m²

cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,12 kN/m²

3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,18 kN/m²




cpe,10,F =

wk,F =

cpe,10,G =

wk,G =

cpe,10,H =

wk,H =

1,08 m cpe,10,I =

5,40 m wk,I =


-0,69 kN/m²

-0,50

-0,38 kN/m²


-1,10

2,70 m

10

,80

m

-0,84 kN/m²

-1,40

-1,07 kN/m²

-0,90

2,70 m

9,25 m

60

,00

m

9,25 m

60

,00

m

9,25 m 9,25 m



Bilag A1.4

Sag: Vesterport

Sagsnr.: 1100017931




Normgrundlag

Forudsætning

Bygningens geometri







2 = 1,0





Vindretning [benævnelse] Ø V S N


2 = 0,8 1,0 0,8 0,8













z= 18,5 m

cscd = 1,00

cscd = 1,00












Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11





\\cher\SAGARKIV\2011\1100017931\dok\LA00088-1-HELA\Statiske beregninger\A1.1 - Vindlast\Arbejdsområde\Bilag A1.4_Andreas Flensborgsgade.xlsHastighedstryk Side 1 af 5



Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11









Bredde, b : b = 110,0 m







wk = 0,61 kN/m2

E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,54

wk = -0,41 kN/m2


A: cpe,10 = -1,20

wk = -0,92 kN/m2

B: cpe,10 = -0,80 -0,92 -0,61

wk = -0,61 kN/m2


Længde, e/5: e/5= 7,4 m

Længde, d-e/5 : d-e/5 = 3,40 m





herunder.

Vind på facaden




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11



Forekommer ved vind fra: N





Dybde, d: d = b 110,0 m






wk = 0,43 kN/m2

E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,30

wk = -0,18 kN/m2


A: cpe,10 = -1,20

wk = -0,73 kN/m2

-0,73 -0,49 -0,31

B: cpe,10 = -0,80

wk = -0,49 kN/m2

C: cpe,10 = -0,50

wk = -0,31 kN/m2


Længde, e/5: e/5= 2,16 m

Længde, 4/5e : 4/5e= 8,64 m






herunder.




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

Vind på taget

Tag type: Sadeltag


Facaden Gavlen


Forekommer ved vind fra: V N











cpe,10,F = 0,70 cpe,10,F = 0,70

wk,F = 0,54 kN/m² wk,F = 0,54 kN/m²

cpe,10,G = 0,70 cpe,10,G = 0,70

wk,G = 0,54 kN/m² wk,G = 0,54 kN/m²

cpe,10,H = 0,60 cpe,10,H = 0,60

wk,H = 0,46 kN/m² wk,H = 0,46 kN/m²

cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,15 kN/m²

3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,23 kN/m²




9,25 m

11

0,0

0 m

9,25 m

11

0,0

0 m

9,25 m 9,25 m




Version 1.01

2015-12-17

2015-12-11

cpe,10,F = 0,00 cpe,10,F = 0,00

wk,F = 0,00 kN/m² wk,F = 0,00 kN/m²

cpe,10,G = 0,00 cpe,10,G = 0,00

wk,G = 0,00 kN/m² wk,G = 0,00 kN/m²

cpe,10,H = 0,00 cpe,10,H = 0,00

wk,H = 0,00 kN/m² wk,H = 0,00 kN/m²

cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,15 kN/m²

3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,23 kN/m²



Dybde, d: d = b 110,0 m

cpe,10,F =

wk,F =

cpe,10,G =

wk,G =

cpe,10,H =

wk,H =

1,08 m cpe,10,I =

5,40 m wk,I =


-0,55 kN/m²

-0,50

-0,31 kN/m²


-1,10

2,70 m

10

,80

m

-0,67 kN/m²

-1,40

-0,86 kN/m²

-0,90

2,70 m

9,25 m

11

0,0

0 m

9,25 m

11

0,0

0 m

9,25 m 9,25 m



Bilag A1.5

Sag: Vesterport

Sagsnr.: 1100017931

Projekt Vesterport - Horsens Udarb.: HELA Dato:

Projekt nr. 1100017931 Kontrol: SHRH Dato:

Beregning af snelast på sadeltagNormgrundlag

Beregning af snelast (jf. pkt. 5.2 og 5.3.3)

Sneens karakteristiske terrænværdi: sk = 1,00 kN/m2

Topografi: Normal

Største sidelængde: l1 = 110 m

Mindste sidelængde: l2 = 10,8 m

Højde til kip: h = 5,5 m

Topografifaktor: Ctop = 1,00

Størrelsesfaktor: Cs = 1,00

Eksponeringsfaktor: Ce = 1,00

Termisk faktor: Ct = 1,00

Taghældning 1: a1 = 45,00 grader

Taghældning 2: a2 = 45,00 grader

Snefanger, brystværn og lign., ja/nej : ja/nej = Ja (Formfaktor regnes iht. 5.3.2(2) til 0,8

Snelast svarende til m1 (a1): sk,1 (a1) = 0,80 kN/m2

Formfaktor: m1 (a1) = 0,80

Snelast svarende til m1 (a2): sk,1 (a2) = 0,80 kN/m2

Formfaktor: m1 (a2) = 0,80

Snelast på sadeltag

sk,1 (a1) = 0,80 kN/m2

sk,1 (a2) = 0,80 kN/m2

sk,1 (a2) = 0,80 kN/m2

½ sk,1 (a1) = 0,40 kN/m2

sk,1 (a1) = 0,80 kN/m2

½ sk,1 (a2) = 0,40 kN/m2

Det ekstra lasttilfælde i DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012, afsnit 5.3.3(4) kan være relevant, og skal undersøges særskilt!

Figur: Snelast på sadeltag

Version 1.05

Områder, hvor vinden ikke bevirker væsentlig fjernelse af sne på

bygværker på grund af terræn, andre bygværker eller træer.

Normal topografi:

2015-12-17

2015-12-11

DS/EN 1991-1-3 inkl. gældende tillæg og rettelsesblade udsendt før 2015-02-20 samt DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015

\\cher\SAGARKIV\2011\1100017931\dok\LA00088-1-HELA\Statiske beregninger\A1.5 - Snelast\Arbejdsområde\Bilag A1.5.xlsSadeltag Side 1 af 1


Bilag A1.6

Sag: Vesterport

Sagsnr.: 1100017931

Documents

A1 - Projektgrundlag. 6 Vesterport ved AAB af... · ARBEJDERNES ANDELSBOLIGFORENING AF 1938 – HORSENS VESTERPORT A Konstruktionsdokumentation Dato : 2015-12-17 A1. Projektgrundlag