Upload
duongnhi
View
223
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
•
•4.
•
a'Ci•
•
•
Til
deu kongelige norske regjerings 1andbrugsdeparternern.
I henhold til stortingets beslutninger afl3de og 16cle april 1901, ta,gne tilfelge vedkongelig resolution af 14de mai næstefter.nedsatte det kongelige landbrugsdeparternentunder 9de juli samme aar en komite, be-staaende af skoginspekter Solem som formandsamt statsadvokat rrbye og handelamand owresom medlemmer med det opdrag :
At afgive forslag om, hvilke strækningeraf statens furuskoge i Finmarkens amtder ber seges fredede for renbeite.At argive udtalelse om udstrækningen ogbetydningen af den ved renbekningen ifarnskogen forvoldte skade, samt hvor-vidt beitningen i furnskogen er tiltageti den senere tid, eller den kun udeves isamme omfang som fra gammel UtI den udstrækning, som forholdene til-lader det, at afgive udtalelse om, hvor-vidt der er lovlig adgang til at forbydebehning i de til fredning foreslaaedestrækninger, samt paa hvilken maade be-stemmelse om fredning i tilfælde maaafgives.At afgive forslag om, hvilke foranstalt.ninger der ber træffes for at modarbeiderenmosens tilbagegang ved for sterktforbrug i enkelte distrikter.Til opfyldelsen af dette hverv sammen-
traadte komiteens med:emmer skoginspekter
Solem og handelsmand owre den 21de august1901 i Kolvik i Porsanger for at paabegyndebefaringen af de i Laxefvdalen staaende furn-skoge. idet statsadvokat Urbye - - hvis :ad-traedelse i komiteen var betinget af, at hankan for en mindre del skulde deltage i be-faringen, men derimod udrede de komiteenvedrerende juridiske spersmaal forhindretved embedsforretninger. havde rneldt forthld
tiden fra 21de august til 27de septemberbefor man furuskogene i Laxelvdalen og Alten.hvorefter den samlede komite efter nogen tidssamvær i Tromse skiltes den 12te okreber1901.
Den 23de juli 1902 &tmmentraadle densamlede komite i Earasjok for at paabegyndebefaringen af funiskogene sammesteds, hvorikomiteens medlem statsadvokat Urbye deltogtil den 27de jali, da han vendte tilbage tilTromse, medens komiteens 2 evrige medlemmerfortsatte befaringen af Karasjoks og Syd-varangers farnskoge og tilendebragte sammeden 30te august 1902.
Samtidig med befaringerne har komiteen,dels gjennem skriftlig henvendelse til de i debetræffende rendistrikter ansatte lensmænd.dels under mondtlig konferenee med dissesant med lokalkjendte mænd, indbentet oplys-ninger saavel om renbestaudens nanærendesterrelse som dens bevmgelighed i de sidste
1
2
20 aar og endelig om forbruget af optagetrenmose saavel til renerne s0111 til de fast-boendes kreaturer.
Med hensyn til de under befanagernegjorte lagttagelser tillader man sig at henvisetil den som bilag t vedlagte adskrift af denunder befaringerne ferte protokol.
Forinden komiteen gaar over til at rede-gjere for de den til bvarelse forelagte spers-maal, skal den til lettere forstaaelse af deforhold. som det her gjælder. tillade sig atgive en skildring af renens naturel samt frem-komme med en del almindelige bemerkningerangaaende aarsagen til og formen for denskade, som tamrenen anretter under beitningeni furnskogen.
Som det er fælles for alle de art,r, somherer til hjortefamilien. at de hver vaar fældernornene, der i lebet at 4 maaneder atter vokserud til fuld sterrelse, saaledes er dette ogsaatilfældet med renen. Den adskiller sig dogvæsentlig grad fra de to evrige her i landethjemmeherende arter af samme familie —elgen og hjorten - derved, at medens lum-dyrene hos de sidste er hornlese ;kollen, bærerhundyret hos renen (simlen) horn. Disse erdog, som ogsaa selve dyret, mindre end hoshandyrene. En undtagelse herfra danner deenkeltvis blandt renerne forekommende sterilehundyr, der Imade med heusyn til krop-sterrelse eg horndannelse nænner sie okse-renen.
Til beskyttelse at renens under frem-veksten bruskagtige horn er disse bedækkedemed en merkegraa laadden bud. Xaar horneneer fuldt adviklede og bar erholdt tilstnekkeligfasthed, har dette hodoverdrag udtyldt sin be-stemmelse og bliver lidt efter lidt fjernetMed andre ord : da begynder dyrene den saa-kaldte hornfeining.
I enhver tamrenhjord lindes der 3 slagsindivider. De egentlige okser og siraler, derer beregnede paa hjordens vedligeholdehm, ogen starre del kastrerede dyr, der dels tærnmesog bruges som arbeidedyr, dels ndelukkendeanvendes som slagtedyr. Og disse kastraterer det der forholdsvis anretter den stersteskade paa furnskogene.
Samtlige okseren og simler begyuder horn-feiningen i slutningen augnst og tilende.bringer samme i forholdsvis kort tid, ligesomde voksne okseren allerede som regel fælderhornene efter udlebet at branstiden i no-vember maaned. De ange okseren indtil 3aars alderen beholder derimod bornene til adi mars maaned.
Kastraterne begynder horn.feiningen nogetsenere — i september og oktober — og fælderhornene temmelig snart, hvis kastreHngen erforetaget etter hornfeiningen. Er denne deri-mod udfert, forinden hornfeiningen har fandetsted, vil i de deste tilfælde dyret beholdehornene til langt ad paa vinteren. Hos dissesidste forekommer imidlertid en tlerhed af til-fælde. hvor dyrene kun delvis opaaar at faafjernet hornhuden, der i saa fald hænger somfiller paa hornene lige til horntældningeo.Ihvorvel dette visselig staar i forbindelse medden abnonne tilstand, hvori dyret ved kastra-tionen bringes over, foreligger der fra tjeld-lapperne forskjellige antagelser herfor, udenat der fra disse kan opstilles bestemte eglerfor den mere eller mindre fuldkomne horn-feining.
For komiteen er jo dette ogsaa uden be-tydning, medens det, efter det foran anferte,ikke er tvilsomt, at den skade, som tilfeiesfuraskogen,absolut maa blive sterre, naar endel af renhjorden fortsætter hornfeiningenhele vinteren igjenneni.
Hunrenen (simlen), der, som fer nævnt,feier hornene temmelig tidlig, beholder disse,til kalvningstiden er over i slatningen af maimaaned.
Det er imidlertid ikke alene hornover-draget, der medferer at renen heskadigeruogfuruen. Det er vistnok saa, at edelæg-gelsen i denne periode er starst ; men renerafortsætter denne horngnidning mod de ungefnrastammer hele vinteren igjennem saalænge,indtil den karter hornene.
Fjeldlapperne, der har den ngmne anled-ning til at felge denne foreteelse, paastaar, atdet imer er under vekslende temperatur frakoldt til mildt veir, at renen er tilbeielig tilat gnide hornene. Dette tar være muligt.
3
tr borntilende.ligmmm
fælderi no-
ndtil 3til ud
nogetfielder
men erle deri-fundet
mholdedisse
af til-at taaer 50111
Le med[astra-fjeld-ticlen
reglerhorn-
m be-
ferte,
ar eningen
lisse, r mai
over-digereheg-unenungemge,
atfra
g tildigt
Men den vmsentligste aarsag til, at renenfortsmuer sit edelmggende arbeide paa ung-fornen i mars og april skriver sig derfra, atder, forinden hornfældningen, foregaar envmdskeafsondring mellem det nye og gamlehorn, der paa denne maade leses fra pande-benet og denne, otn man vil kalde det, vedmmeration i forening med dannelsen at nyhom fremkaldte klee ved hornroden, der ved-varer saalænge, indtil de gamle horn entenved ydre vold eller ved sin egen tyngde falder,er det, renen seger at tilfredsstille ved atgoide langs de unge furustammer.
Af den givue fremstilling fremgaar det,at den skade, som renen anretter i furuskogen,vmsentlig er en felge af, at den er bragtover fra sin vilde naturtilstand til a blive etfor nomadens hestaaen nedvendigt halvuæmmetdyr.
Der skal da heller ikke fra vhdrenen.der udelukkende holder til paa hatjeldet,kunne hentes nogen analogi til statte fur denpaastand, at det. er en nedvendighed for tam•renen at have unge furustammer at friehornene mod.
Efter disse almindelige bemerkninger an-gaaende renens naturel, skal man gaa over tilat omtale de forskjellige former for den skade.som trunrenen anretter i furuskogen.
Den almindeligste form for renskaden er,at furutrmr fra mandshoide og nedover entenhelt eller delvis afgrenes og afbarkes underhomfeiningen. Graden for denne odelæggelseer afhmngig dels af trmets heide og dels afsuenuengden. Det almindelige er, at tramtder efter denne mishandling; men bliver dernederst paa stammen tilbage nogle grene, derhar været skjulte af sneen. vii en af dissesage at danne stamme og ny top, og man taari bedste fald en misdannelse af et furutne.Thi ligesaa emtaalig som furuen er, naar detgjælder dens top, ligesaa naanifer og ud.holdende er den i kampen for tilværelsen,hvor kummerlig den end bliver, saahenge dertindes en gron sidegren. Bliver derintodtramt fuldstmudig atkvistek der det sommerenefter og falder i lebet ai 3 til 4 aar ned.
Dette forklarer, at man, ved at gaaigjamem en al tamren bajet faruakog.
sjelden finder stmende dede smaatrær fralængere tid tilbage end de sidste aar.
Men renskaden er ikke alene indskrænkettil de trmr, der rager op over sneen. Undersit arheide for at naa ned til beitesmarkenedehegger renen i stor udstrmkning de smaafreplanter, der netop er kommet saa langy atde rager ep over mosedækket. Og dette eren edelmggelse, som det er umuligt at kunnefelge i hele dens omfang, hvis man ei harhavt anledning til neie at undersage skog•granden, forinden renen slap ind; thi naarde frosne smaaplanter rammer al renensskarpe klover. vil de feres bort med den sne.som renen kaster tilside for at naa ned tilbeitesmarken.
En tredje form for edelmggelsen er detat sneen, hvor tamren beiter i stort antal og
lmngere tid under vekslende veirforhuld.traakkes saa haardt sammen, at de mindre atsneen helt skjulte trmr tager skade deraf.Man skulde ikke tro, at et saa lidet dyrsom renen skulde kunne Intakke sneen saalast sammen, at den, som ulfmldet ofte er.ikke alene bærer manden men ogsaa hesten.
Disse forskjellige former af renskade harda komiteen havt rig anleduing til at gjere sighekjendt med under dens befaringer af furu•skogene i Fiumarken.
Etter dette fraustiller sig da det spers-.maal :
Er beitning med ren i Finmarkens furu-skoge nogen nadvendig betingelse for renenstrivsel og for fjeldlappernes eksistenee?
ber man hen til, paa hvilke lukalitetervildrenen fmrdes og lever, skal der ikke her-fra kunne bentes nuget forsvar for taturenensindtrmngen i furuskogen. Tvertom! Dennessky naturel tilsiger den at sege op paa hei-fjeldet baade sommer og vinter. Dens i heigrad udvikiede mumer gjer. at den undgaarat opholde sig paa steder, hvor den ikke harfri udsigt. og hvor den kan risikere overumpling. Neutr derfor tanwenen er kommenited i furuskogen Og har anrettet saa store
adelærtelser, da er den tvunget dertil af densvogtere, og det er saa iangt in nogen ned-vendighed for den.
•
Man kan i saa henseende benvise dl saa•vel Kantokeino som en sterre del af Næsseby(Polmaks) fjeldlapper, hvis ren omtrent ikkekommer i furuskogen, og hvor dog renantalleter sterre end i Karasjok og Sydvarange-, hvorrenen delvis beiter i furaskogen.
Komiteen skal nu gaa over til behand-lingen af de den til besvarelse forelagtespersmaal. idet den vil finde det fitigstferst at udtale sig om renskadens omfang ogbetydning og dernrast fremkomme med for-slag til fredning.
I. Om udalrantMagen og betydzIngpn af den - ved renbeltifing I furuskogen fervoldle akade
samt om, hvorvidt denue i de sidste ur er tiltaget
Til lettere forstaselse af dette spersmaalskal komiteen tillade sig at meddele en over-sigt over renbestandens fordeting paa de for-skjellige herreder i Finmarkens amt efter deofficielle opgaver for 1875 og 1891 samtefter specielle indhentede oplysninger for1901 og over antallet af reneiere i 1891og 1901.
Arcal.
Kro!
Folke-
maxagde
1901.
Antal rentiert.
1901.
Antal tra.
1891. 1875. 1891. 1901.
7 527 879 168 163 30 713 44 245 40 000
7 539 536
66 15 307 18 675 15 510
3 240 1 441 45 38 II 000 21 560 18 (00
4 988 1 961 26, 8 7 000 9 771 4 400
23 294 4 817 279 275 64 020 94 251 77 910
Herred.
Kautokein o
Karasjok
Næsseby
Sydvaranger
Tilsammen
Til delvis forklaring af denne bevrage-fighed saavel blandt reneierne som renantalletskal det oplyses. at der i tidsnimmet fra1882-1888 udfiyttede fra Karasjok til Poltnak(Namseby hened) 14 reneiere med tilsammen4 350 ren otr i 90-aarene til Finland 4 ren-eiere med 580 ren. I tiden fra 1886 - 1900indtede der Era Kautokeino til Karasjok22 reneiere med tilsammen 7 150 ren ; mensamtidig indllyttede der til Kantokeino fraKansuanda noget over G 0(X) ren, som eiedesaf Kautokeinolapper. hvis fædre for lang tidulbage tlyttede over til Karesuanda.
Den store hevregelighed i renantallet iNæssebv og Sydvaranger skriver sig dels traden foran nævnte imlyandring rrn. Karasjok,dels derfra, at en sterre del af de i Naesaeby
om sommeren beitende fjeldlapper, der i tid-ligere aar havde betalt skat tft Sydvarangerog var optaget i dettes znandtal, ved heieste-,retadom af 14de december 1892 blev kjendtskattepligtige til Namsetty.
Efter disse oplysninger angaaende ren-bestanden skal komiteen gaa over til atomtale adstnekningen og betydningen af denaf reuen under beitning i furaskogen anret-tede skade.
Idet komiteen til bolysning af dette spersmaal tillader sig at henvise til den sombilag I vedlagte udskrift af den under befa-ringen ferte pmtekol, skal den for at letteoversigten, tillade sig at behandle hven tnra-skugdistrikt for sig.
I Altens herred mationerer der ikke i
•
almindelighed ran . tat. fnraskogen derinInd •ntIhri• tlyth•ved •kr benytuts
briter ddr paa ;;Inrænsncid Kdati kspner. dor dn: nnarnn In'tnr
::: Srf‘c th; : :nrdn.kdndn. dn.son: ed. ds-dnd, : \ n-ndsnn.: ntaar
heddier ds Kauteknuledappernt-n ten nn.itn pae rnivddirli Transidi-
tlytniug ned til storn 11;band kdmmer ned daLnn.
f uruskonnn. Fl,..an d• iar
dindviden- konunrr dni ;›n :uanne ddn ndd hs-ppnd rdid d:
niruskozrn mdef ;Jeld'eppernns meden Hridddrd .dt Konsnd.:
rid.rnrs r-innr L)n fdd darhnt: T !k snn •dy':er ;:FrPp."7-•-
Rosekop marn .dndrndo-n •
divad lyt:inznn Annaer :•• .. • fr:tandantains
Ivnt. a: de rnweer sotcer ned . der anignrc d.d. namme .•/
pjel1M-111 A t ens hterro(i. har 2 almindolign tddrilint med ntfrukninner der linttnr
idyttevtge. d;;;:nasverre Sterndvddtirn ontrd
1.:rn v.•stbst- ..l.vttrd;;; dk-!. t-.
Kantoi:d;:pdaptn-r •:•::- d•npnn dr.E1--:-
nettrn•uktrknrt).- ;Iaa Saint dr paAvrnzu
omkring Oxfjoni, rurnr dels eltnr Hav tdsvai re . Inoldnr og
med dvrnann averst tddbyrialnn -dInt P--FP:La drrnn. -nd sKVi
tdyttdr ;appedue ;ndr: nedddn ke:n2,
.lif;er :urbrnrjokH,irn. ..vrn dnid PU-.1Skur!".. K /21:: -tP nkal nraidn
i')llrhflIeVar!t ILg lLiilriiairIlrh- nt.[11-1 • :„.mprk, landler np:dird
rendvrr didder nin ser. reo-L dd,:ain[tdn •nd ron. •nt. ‘nd mdn. ar 1,
t'ter d'dddene, medrnn dd• ndn •sdr :Prrkt r :drunk,
nekr kold nrn disar. :r-cddme nonrr A: indgrIbendd art er ;211
ned furuskognno dehyd:Uefi, hvor skadE,. .tarntten aLt •Id marlddsndnendrn ren
kvintode afberkedn unnfurutrur dIrn,k f-nn .n.kninn 1-;-nnkod
tydeent merker ofted etediTgnr.nrr
.1P;dy,Lsid-d ddendt- ;"' edr •
manit. ier nar v:Frer skugan,tidur .L: markddn;naiikrn Itckrkopden offentline toinnwrdrift i Altnn ffinkring ;-;41ru for nant imf er le mai keder
40 der teinr tra rtaider,•;; fl :Par" •PP -tt r din
nammektetts. .nan :nntrn nk n.b; .n audik, d.nlaptnr
Andeldt• n4ddln lar :htv; ttdrIennn
skaik, ni renrn dne,
ved rdide dtrnr:In :nn(1 de• .1P1•'
ndatrent r, han dmanor ar d,:enveknt,
uugskon paa Ije ;nidsh; hugstunne I Eidy
dalen vildn tneret ganske anderpnies kernin•
hvan ikkr renen var neippnt :11-1 nkt;; .o.
sd:nd.tnt., drrmed n.en-r
.apprrne: . :ura.,;•E
gtn e sniste 1.0 iddr va•rid
Ii]taei uh
)er statpeler, r AdeVIS: nakrind.
pde ddirs:dr :11;ivddd
dt.sse •int. som kommnr nen I :tilu
skonnn deln vintentifirn under thnnin-
gerne vaar ug aøst.
af den
e skade
e aar
e-smsdi
fl Jvd."
de for
fttn- lt
stunt
LJ
ngftn-
endt
at
den
r r -
, t11111
t'd-
P11
Lidpin . kommer Evnr sk.stlin. nrd
tenkogen Cargla HnIdstan flerfra li!
:; nek ma: k• s: ;.. did ••: Int Ca JP:
\ n no : ier ::nru r
r ‘-n-nutlitts d; •,1 17.
:eige ,endentinn ler p44 mil st.ra:lnung
,IPP:iltr :n:d
mkrInn
I1r
:k vo2ndun
epH.-LV'
I Vebakk,,n ett BTI>. kop
I -; k -:E .app. r
fC.
rver e k krudd.
ndtte: nnte
fut uskilv» ne.
•
km forer gjennem foruskag. hvar fp•freies gult renhabe rstre'd. :
r: bbenIhe; hgn:Inr ggign.
markedssorende ender nedretseo stanserpaa denne stnakrung det dreEre aufald kuu ant nodle liter Inen
relere ned •;] Bosekup. nkornaet 5Nppys autpent samrlude reo hrs
germrs:. jri rnarkedephaisee aggende
funwkoge. t: var der rirldee athe ernabde ligefrem Maa hetragres som dyrplager;
at tore renen derlwn M Pn dette forhindrer:kka. at nmen paa o'dvanig Mitadv :sadham aen faarbunder •ietaarger
ande furntrar. som dea kan faafat i flerna'nte fs:z f itt.rint• subefrdnng td:ver la
al nekilapperne. swasnart kammer
et skogparti, hvor der findes renmose, er nødtledde rast med sine bdhungreae aye :
,angrre rbt :adarden •rade rtdrra.V.:gbeden :f :4.t.trr rph.L1 er no Iflated:gbaada renens arts,idsevne u if farrt:natrt2er der :ned eren erald darr nortmihit veir. hvad Ikkr er uaasivanligt imars nmaned. kan lapperne blive rovit til at
ihrde daddevis fgrodargen og hva i renrrneoaredger tf ungr dar. dr! '4-s4.r2v:-
lapperna seiv ved at nedhugga aradmar far
ekaffe eig et slags harhytre at: beskyttelsemod verret. For mIngs; at hin Ire .iettemrsbrag har skogforvalteren Vestrinmarken
forsagt etahlere et eatrwordinært ,Ipsyn vedjr s:edvanlida: rastesteder. dIen at ier drghar væra: muahr. stans, :eore mak dereaa ritragende den emi har vts: sw: at vade
sidstt 10 aar. deg <inr ixiggr ;gr :nra-
skognn :kke er saa adebaggenae sumskade. •te fra markeaspiadsen hoehipne renanrettrr paa skiirnne .nnkring Idusekrp.
Dts.o skoge der bous vdemordnhodgebe :•,:v:: taa grwar sal voi
eroen der af befoiknindrn szadtd her : •ravmh: rapser: F blavne :ernned:g dhsoe be-
SZ m-re det af tratMe drr
:kke bande: b:g7nr rq.innti)gtigt fro. samtidig
nggi.aii.r :kke gretes saagodtdon, •'nestaraskadr kraethef ,:narra
Itp‘are:sen drss; sh-ge
7ragt.c sow vernskage, ritaa era :drso:
eakke. og le kan iii upbbalpes ved kunktnawg •g derfor gjaddrr bei
:kw rultSiro
ar::: !: besabarreiser. tar dtaras ,,grg.
rearong.I he sel vsage. ar kulturerne hvad
enreo der nr anvendes plantning ellrr saa-ning mat indlimnes rr at fredes ngxi havnekvagets indtrungen Men et grzerde, der antsommeren holder dissP horte 41' 0111 sanderenpaa airmar: strfakkelma at fredefar :en, ag, la :laves Lier :ngen anden odv-iend ved eorbud hoIde renerme borte fradisse skage Og dette er med lidt god vilteroubsrl Formanden. der i :575: ,, ifa7e;
onder lettighed i Alten bestyrede attre ai-strikt, havde da rtg anledning ttl at se. hvordan beireforholdene amkring Bosekop dangang
artede sigMan paatraf vistnek ilgsaa da nogle faa
Iøsret1 skogene ved markedspladsen, men
hovedggis:znn af rgn biev dotr drevet
CeidS, rn!en Skocirlegarge eller Raipas ogder Mab: Inder hevegtntue indtri markedemslutning. I hbfr rnaa fremdeies vare mul:g;mai den :tere masse af ren, samt brig med.at. M:r bor være anledning for de saakaldteleskjorere :ter :kke medforer raide, til at erdeado ggn:g f r rrn beLding for n't kunng
sine rrn bundne ; marheden af markeda-;dadsrn kunnin:en, under behand-
ting, af musespommaaler. senem;tillatte eig atfrem kumme med fonelag.
I Laxrd vens furuskegt, kom aer udenfor
ardin rre rlyttelider elelden ren for t
.L%: z itrE bettesmarker paa furugmernefrtsbaie fredilappeene li iii paa vintsdenhangere rdl :u bagge sig f r der. Forholdattdeb :nardnetet af tensmamien. ler rdlige varekegepsynsbetrent. mien at det :ykkedes atnimire den fortaatte begning, der medforteadrauggptse af I ingfekod paa de i frostilling
Fl!r mder, et:groneror mgen renbyer faetders fordi mosemarkerne
afheitede, dels fordi ved in're LAXe
vand inir drg vet rgurn byrt for at bevar,for sig selv
Lazelv daar Ller 2 reuttyrtevme.daf 1,•!: ane. drr forer fra fjetler
" Lt111-111 1,,V-V.I.SVarre ned gjennem faronskogea ral
øvre Laxevand, har nogen egentlig betydning.forsassidt som det er oplyst, at de renbyer.som fiytter efter denne vei, til skade forskogen udstrækker opholdet i denne langt mlover. hvad der maa ansees nedvendigt. Denanden ilyttevet, der gaar paa vastsiden afevre Laxerand, gaar vistnok delvis gjennemfuruskogen, der imidlertid her er saa glisen,at den ikke særlig beskadiges under fiytningen.
Til yderligere belysning af. hvordan ren-skaden har artet sig saavel i Alten som iLaxelv i tiden fra 1806-1900, tillader komi-teen sig at benvise til det som bilag 2vedlagte uddrag af skogforvalteren i Vest-finmarkens indberetninger for de nmvnte aar,idet det skal oplyses, at Laxelvskogene indtil1885 sorterede under Tanens forvaltnings-distrikt
Naar renskaden i Vestfinmarken ikkesees st have v:pret gjort til gjenstand for
særlig ommle i tidligere indberetninger, synesdette at tyde paa at den ikke. udenfor denærmest ved Bosekop liggende skoge, harvakt særlig opmerksomhed.
Karasjoks distrikt er det, hvis furuskogei sterst udstrmkning har været herjet af renen.
Efter hvad komiteen under befaringen afdette distrikt har seet, findes der neppe enfuraskog, som ikke i mere og mindre gradhar været udsat for Manrenens edelaggelser,hvilke kan felges tilbage gjennem saringerfra de ved elven liggende moer til de everstpaa dalskraaningen staaende faruer. Der,hvor renen gjennem lmngere tid har evet sitedelæggende arbeide, skal der forgjmves segesefter nogen gjenvekst: thi efterhvert som dener vokset til, er den bleven edelagt, og medden stigende alder og delvis henterren af deældre trær, der forlængst har ophert at bærespiredygtigt fre, er furuskogen bleven glisenog har lettet levskogens indtrængen Pasdenne maade forsvinder lidt efter lidt furu-skogen i Karasjok, og paa samme vis har delevklædte lier indsprængt med et og andetgammelt forutræ faaet sin tilblivelse. I furu-skoge, hvor en sterre indtamngen af ren ferstbar fundet sted i de sidste 20-30 aar. vilman knnne felge skogeos sukeessive tilbage-geag dels ved de edelagte endun tilbage-
staaende ungtrer, dels gjennem en fuldstmndigmangel paa aldersklassen fra 20--t0 aar.
Komiteen har til lettere forstaselse atdette forhold havt anledning til ved detsmedlem statsadvokat Urbye at tage en delfotografier saavel af natnren som af skog.partier, der viser forskjellige former af ren-skade, og som den tillader sig at vedlæggesom bilag 3.
Naar forholdet imidlertid ikke er værre,end at der endnn i Karasjok findes furaskog-strmkninger, hvor man kan haabe paa sko-gens foryngelse, da skyldes dette i ferstenekke, at beitesmarkerue har været gode ogvidtstrakte, dernæst at enkelte strækninger,hvorpaa der smar furnskog, i lang tid vedkongelig plakat har været fredede mod beit-ning, og endelig at udstrakt beitning i furu-skogen tilherer en senere tid.
Renskaden er imidlertid ved indflytnin-gerne fra Kautokeino tiltaget paa en saadanmaade i de sidste 10-15 aar, at den truermed at edehegge en sterre del at furnakogeni Karasjoks distrikt.
Allerede i 1876 bley det sf Kautokeino-lapperne med styrke fremholdt at grmnsenmellem vinterbeitesmarkerne tbr Karasjok og
Kantokeino enten helt burde ophævtm ellerialfald rykkes længere rnod est Som stettefor denne paastand blev der fra Kautokeinoanfert, at beitesmarkerne dels var titilstrække-lige, dels manglede skog og havde en ube-skyttet beliggenhed. Ved ihærdig modstandfra Karasjoks fjeldlappers side og under hen-syn til at disse sidste i heiere grad endKautokeino harde lidt under reuses rringeni 1852 fandt den da i virksomhed væren e
-L-
fjeldfl n kom m Lis i on ikke nt kunne tilraade ensaadan forandring. Der er imidlertid grundtil at tro, at denne modstand tra Karasjok-lappernes side mere var begrundet i frygtenfor at ligge under i kampen om beitesmar-kerne med de talrigere og i akonomisk hen-
seende bedre stillede Kautokeinolapper, lige-overfor bvilke forholdet altid bar været mereog mindre flendsk, end i beitesmarkenes util-strækkelighed.
Men da denne grænseudvidelse af vinter-beitesmarkerne ikke lykkedes, sere Katzto.
kunstigdder deti denne
hvadler saa-
havne-der om
lillterenat fredeo advei)rte fraDel vilje; 1876Ate di-e. hvor-engang
gte faaL men
op til-pas, ogrkedetsmuligt
g med,akaldte
at er-ktume
arkeds->ehand-sig at
mlenforr i 80-zoerneeren irholdettge vardes at
l.ferteitilling
fastrne erLaxe-
bevare
teveie, fjeldet gen til
keine fjehilapper at naa l• iatIlir
Vr•!iSrfllt. kdragendsr •:1 Kanasatks
titrrtsiskty-reise •osa at faa tke .ver tti atete
Etrerat itsge andragender dtreatt
tavtie været deitandbe .4; !"KS hererds
styreise: hvor fjetWapperne har eatret
mindrilet og ofte ogsaa ved fravær vtret
forhimiret fra afgive madr. tig th:r ener
antsmheldizhederth• fame sin aulatfaling eller
afvtsninz. v andragt-ndet fervia.21' uvrr
dfd..dre:se :hd ndda,d,
knur ,•p[rzetirn .tf Kal.:sjok: :;t.rr,dssryr.•:sy,
zfiod i Itabenhar strid med titærsegne fjedi-
laupers mteresser ir deres Idevriehe beites-
markernes ntilstrekktdighed. taattr
skjadmrsvanger, .tg• fra den tei taudyndte •nsaa
tjeldtappernes dnitnedgen furnskonen E stor
adstnekifing. San for atevnt indtlytttsle der
fra Itseed J900 tUa Kautokeino tti Karagede
thd renriere med 7 150 ren der, spredtes over
destrikied me:: dor væseetlig.
furusktarene s:k lerm.
ubdrits renaj te ten drent dtk atrv-u-pda att-
krtne t4ontet
Angaaemid dette tMrandrede Hrheld aar
den i værende k)L opsvn bet i el, L Karasjok.
der er Jap. fedt tig opvokset i Karasjok. oplest.
Karastdks t aarent: tatteste fjeldlapper.yns k•:,, .Adak
Nttsee A ett r nr.
Perste: .tax. den .1-7eire jen 1Crt,, '• •
d•hannesen A btj•tg. Anders :..trsen Ttetri.
Pv: ike santtligr havde I, I a utti:
:e:: hver ranteent adenikkende be:P rie "T:r1;
renririte r paa f:ride I4earatt. N;.13-
if:cerru A:mevarre :rneeerra. Sa:I ut
SktIgam mellem Karagjek, Ihautimok :has-
jok h.r mentit sidstmevnte dIv og Anarjek
paa fjeidend, ialmat. G his Gollevarre
sjehien koln hungent rittt'ltd : det holeste
siet.gbaandet i ternsk.esten I tt egendhce.
turask g hverken stattondrede tt ære. tær
tede t• ettede ated stur :'r: J .angs Aur-
jok k:Ut skagepynsberjent. en kun erindre paa
fen tid at have paritrutd red • rorukkaater
ved laottas oa. anie Anarjoks muu-
ding Nagtr fttatthapperne Pdtlighp• leddr sed
paa fjeldet mea sIne reM0order m vinteren
la var det ter hitere ti kuppe htthie btehien
samiet kwane væreat dem beere med u:v
tyrehaand. ider der altid var voztere vdd
sammd Nfed denne paapasselighed ligeoverha-
rrnil;nrin sydes ier i de senere ur at være
gaata: tdhaude, vtattenthg paa zrnmi a: iiiven-
skab tar iigegyldurheti. der har fundet det
Itekvemmere at ligge med telterne i fura
skogen, tah dette er grunden at disse i de
stelste 20 aar er saa sterkt herjede af renen.
I let :k:d endvidere aplyses, at medens det
hrdinatre under lythingerne udlizem var artjeidhspberne eutzte txj trdeu ttavde attn
undtr smeng aeveztrung .tet adatmar-
iigt jr le fteldlapper der har mitet og
tatiter i furuskonene ved Anarjok, under e.yt-
u:ngen htngs sidsinfevnte elv holder til med
s:n hasstand dels hos heboene paa nersk, dels
paa ansk Side, samtidig som renhjordene gaar
uhevontet i furuskegen, 02' ferst da, naar der
deke :aeutere rr auledning til ti ho i hu s .
.tpglatar i sine tdtd i patrheden at- elven.
Kdnateen anser the. trfter the foran ap-
:'eete tam; efter, hvad ien selv har havt anIeti-
mpg .t; se auder behatungerne. :kke tvilsomt.
de:: furkskogene Karagjok tdal rephen
tungen tHetketitt skade vtesemlig er at fare
tilbage til de Senere aar.
Til støtte for deune paastand tinader
komiteen sIg at envise. foruden til den foran
tterede adskrift af attn under befaringen
fttrte protokci . tidire tit en som biiag 4
vedjaar ty--1.1(Zudskr:ft arfomtassistenten
Tanens indberetninger fra 1=6,5 I900. for-
saavidt renskaden Mosemarken delvis an-
datt: Ikke thindre skadelig ter Juruskogen
.Lr ddr:Æ.zs»nde fdr dirnvekdren er een maade.
hverpaa endel Ideldiapper og euthoende
Karagjok med hjemmei af plakat af 2Gde ok
mher Igng i Itennere ted holder ren inden de
ved na:vnte plakat redede stnekninger,
hstrstaaeIsen af jilakaten kan ikke være
anderkaszet mti Naar det. efter .pregutngen
tf sthekrinzer. der er fredede, hrder, at
t,rhux.1. kk det:: være
reasav hvemetai jer skydses. anderveis
konne bete paa de fredede stratkpingerg da
er mheinnen selvfelerbg den at det er an-
ledmug for lapoerni rU ander Ita vIderr-
rrIS '!I ii mivendigt ophuld at beite med deren. der benyttes paa wisen teiler eder deunes
rilendehringelke. eftertrom samme er paa-
..ctlivt-t.11 ..!aa ••li INZ a'ner
dgtnre ned :,tt
-kvdsretit ne neades rciteddyen NOIrkal.1.,.ZP Sverf.ortz Vairkantat
:.ntektra.ku.sger .at' deven-•
:e dedar ged tekenk :v•
rur. t t-
' te ftirt
deKarr-Jek atnit hviikr
, ttSS.e lar v rtera ranaier .ta 2 -arli.a.t. vtlitart
edcfls
t: rantell
de: Ltr hat'; a
var2:2•Isk. 2••!..• trat.; .kt
. tat.- nt. .t: :• -ItT V.trtrafl,r7tirt
. r:
e.2:an,n1,-•.Lr -anue, .ar Iret flålG.tt ant e nicta'.!•:41 irin tat4builrInt..
ttattar :dat
rned da, :1.. nnalferer ti den Ittittkag der:r .mirn t.rrtrknin.i. fast(Jr,K
"R-var pitt ••- ..r•harr-tdere gaar
"nustaa :1,'..” •en 2and. t 1•• •• 11 •••
nSr.1.112's ,iagia2; ania lyns. S".] slisS
alerldku -p! I Infw•kogan Ogtvt
denne tra.dk ute t hrtitalrit atr -torrert• ytisearg.
renbeit1:tt ti :ttst-an int ..intre,:g :-
rurn,kegenk adent K tr•tk!ek
k:rk.sted
Kentak.ett derter koilime 1:11)saa. t :1
.10114, sporainaal, naal ilan rrtankcataller rntal
, oh•Lag til fredning:..bektemmeiker
-z ydvar:flurerk dedrk: er tet •
idet anral r ern Innt•n•n
antenat.en , Iler horer h'enunt. nydvarang. r
I ovednel ngdon 111111N1 ren httna'
lijarnnia Nagseby Ingred, Ilvor LtriiIiis ende
er skatskrevne.nighvnrli nu better fra
.101e aprta til ste paa Vmaitganitta".
Iniitil grenset.perz ingeu ined Handand
Farntnd tandt kted kettlt
!at n tit ;•11.•sisk,oganSkt at-111 ittarkt
fl:ette torklarer deivis :kkt. tenskaddn
Irads de ntl inti›kl•enkedt, Inges
ularker Svdvarantrer ,tt .tattct,
-1.1fr niegra kning r ,ale:skog
r 53.2. •• r r •an Kaa
:g .trIt t Ithitrt-
e. rr at :t,tt. i.rtauk. r! ,Htt• kti a<ty
krItT t!,-;taktf-Sperl-tilti •1
a; 1 var ittudiUf P.ar : eintialtt r7e :tt
' tatto,..r •r. .tata] 'ktk len alont ,ten
J'l:tllSi u,r Is.11.V Lr ndkat i• !'ttadtCatra: rrttnset~rria :)t-tte
tt• it .t-t"
.Nt3r, -narta
t-r.te fra :n-: Na-ssebv •,v-r
Set katre:d nk:nagerre .ed l'anaeiven. nr
:Orelyttga, .1tt anprrri, ved grwukt--, perrIngen :atydeng :nd:-kr.enkede rn se
marker :kke skidde renert, tzatr.
paa sa"—t," ,n.rlinten :n trk-n
anet. :et ved :eakat tn Tde a<2.iorr
s'e alr VarAISS"Pral
naskere gjennem gdurdet den
n.,vetnber Man FiaAbpde paa denne tna4de
hekkytre ‘Htiterhtitesrinirkerne au•
kdone tde renet 'tearresmrtsaa
vere :14.0 andrr parr nztal
:Attier ”attar alsartat
.tt -prerie "ur iver :jeldent. I tet elanntommt-
;Ige ved i Sydvaranger nedende tjeld-
:apper vgret. at forinden de dr•kg ever
vinterbtnn't.markerne :kkd har utikk:It
ed-sk:rtlige renewrek :vr .1:er :tat hyer. Ten
Irrtttpat -ttin;r1. 1a111,,,raSuli tarr drda k•
paa amknng rpnia .Hn ren air Ineci
draea•t iten n i det tnellem Nasseby. Paanak
og Sydvaranger liggende tjeld Inrkeduuddar
Etter negen nds ephold ‘ler Irog t•aa tt-gge
22kker ever eaten trad inta vadernettek
rib•-
I )1`11 anlunnfr." arngt It• deginge
smarker iuitil il Sattnekjavre, MrlitalS
saarre tluk Ifrog syddver og btallaia paa dra.k
ningen Inalban grensa Oa PaS
yiZs.S.+11 Fatatit,n lisse Irli bettede ter .
n.-Ikketrant a atkgrende den ::ts•
.
:•.tt:dtd,:aiatt• latrtrfHrtldairil t• •ni
Sanmu,try: Knalirnant inn paa itritazzniarkarn
draz.,r lii Cmlfilapperaws hina iter
aatinrngig voirterna alnklang, aftertIonn rar
Hailsrle slaner sag ut I-tog nandre ttittl..tartt
:ur "alttlIngan •Idrra riiurnt. .ter inede;-
gaa •-t stradudngIveaa nide
• • ai ::g gtat-lizte. .2vtu,Oaidel
ferkk;eilige ttder denue aden Iet aning,
tHt ,1111• :drhindre ttet i kat
annare hjord rennernan ing hens,Inarkerne
uzta nistde ajunlyr r
tinader
den furan
riatiHn(yen
Hag 4
nenten101!. for-
lalvis an-
ruskogen
11 maade.
dtendt:.2ndr ek-
:ndeu de
er
:ke v:ere
egnangen
teder. ;It
zer • da
g'giere-
nted de
r iennes
paa-
•
•
10
slutningen af april drager tilbage til dre del af disse holdt til paa den vestlige
Varangermesseh sule af Fasartgelven. Det er vistnok sa at
Det er klart, at denne begning stetter de norske fjeldlappers ren endnu delvis seger
sine merker i furuskogen. men mtar skaden over gmensen. men dette er et forhold. som
ikke er sterre. end tillærdet er. og ikke med visselig inden kort Lid vil reguleres. og da
hensyn til intensitet tmar op til. hvad Karasjoks er det at befrygte, at haruskogene i Sydvar-
distrikt har at opvise, da er dette begrundet anger vii lide endnu mere.
i forskjellige omsteendigheder. Sammenfatter man nu, hvad der toran
For det ferste er beitesmarkerue i starre er oplyst aegaaende ndstrækningen og betyd•
ndstrækning — vel temmelig ater til den ningen af den furuskogene i Finmarken ved
halve del bevokset med furuskog i Sydvaran• renbeitniug tilfeiede skade, og er man fuldt
ger, og hornfeiningen fordeles saaledes paa et paa det rene med, at denne i den senere tid
sterre termen; derntest medferer den friere paa grand af forskjellige omstændigheder har
maade, som beitningen udeves paa, at skaden tiltaget i betydelig grad og truer furnakogenes
bliver mindre. Det er foruden varieheden trivsel og gjenvekst, er komiteen ikke i tvil
ugsaa den sammentrængte ttg- under bevugt- om, at det er paskrævet, at der fra det offent-
ning holdte masse af ren, der betinger ad- liges side skrides regulerende ind i dette for-
strækningen af den skade, som tilfoies furu. hold.
skogen. Denne foreteelse er da ikke vanskelig
at felge i skogene paa vestsiden at Langtjord-
dalen, hvor de fastboende reneiere aarlig i lauge 2. Anguende forslag til fredning af visse
tider har beitet med en hjord paa tankring 20 straikninger af statens furuskoge i
dyr — væsentlig kjereren. 1 en udtdaækning af Finmarkan mod renbeitning.omkring 3 km omkring gaardene findes der
endnn tildels ganake god omend ternmetig Ved lesningen at dette spersmaal ælder
glisen furnskog, derimod lidet af ungskog og det for komiteen at veirf de interesser som
neppe et ungfurutne, medmindre teL er be- det her gjtelder, skogens bevarelse ng rjeld
skadiget af reuen. Ott denne tenskade er lappernes existense
udelukkenae at tilskrive de fastbuends ren, I Fitunarken - - hvor en barsk natur har
der hele vinteren holdes her for at kunne he- lagt age yderdistrikter ede samtrdig meg at
nyttes sum trækdyr den har klædt det indre af iandet med en rig
Med de nu bestaaende forbulde i Syd- vegetation, der ikke pmnger ved arternes
varanger. de renen i saa stor udstrik Ling nuengde, men som i yppighed kappes med en
anvendes som trækdyr, har det sin vanskelig- sydligere bredde — ejælder der at bevare.
hed at begrænse den heraf ilydende skade for hvad utuuren med gavmild haand har bygget
funtskogen. op. Den indre del af Finmarken er, udenfor
Man faar haabe. at gden, eftersom tnere de stene skogklædte dale, !idet skikket fnr
eividserede forholde indtraaler, vi; regulere bebyggelse. Det meste af landet ligger saa
forholdet derhen. at renen kun bliver benyttet heit. at det enten er blottet for alt phanerto
af nomaderne. Sperges der nu om. hvorvidt gang planteliv eller kun delvis bevokset med
den skade, som fjeldlappernes ren anretter i fjeld- og dvergbirk, samtidig som renmosen
fatruskogen i Sydvaraeger. i den sidste tid breder sit lysegule teppe over milevide stræk.
har været i gltagende. saa maa dette be- ninger Dette er nomadens land og vil aldrig
svares bejaende. Denne gilagende skade kunne blive noget andet. Her har de faerdes,
stear da nærmeet i forbindelse med grænse- længe for historien ved noget at fortælle:
sperringen. De udstrakte og rtge af de am- men de gamle offersteder og nu mestendels
siske skoltelapper og nybyggere Itinlændere) gjenvoksede dyregrave fortæller om, at noma
lidet udnyttede beitesmarker afgav indtg den i aarbundreder har draget om paa disse
grænsesperringen et saa sturt fei for de vidder pea samme vis som den dag idag. Iuurske ilyttelappers ren, at selveagt en ban- aluttungeu at det Ihde aarhundiede begyudte
vastlina
lok saa. at
aivr: • -rai
V.
laran
ir r:12.
:
uskaa,
kkaI '.raa
irt !tranr-
at vissege
. I
-• "II, I
r ••••••••
; .1.•11 f:11.Str :.hvgg.ji i el narr sOM bar fely udviklingnn Finmarken, vU
ranan Prr.•n aaa id• Pal •U•)2: ,:,./ ,rnha
13.b1„ Ipdr fi>j<111;1!: • Ii •1 :ndrit al ritImar- uanventialia sola hynninzryirka
kan 11 1141V.I.n, Lik /I /eU .1(i •••• larr“r Ikka naaar !lar ninu eagle Jonhaammer men sani-
: unkalin tt nfirdan :ik b :• 2 I. ter ariafl Faliatrt jak •-aa i
tr p. n a -tra r inytnnir \aan • ...:. tana r-F.zrnda rr,ra
ian s .kk:pna ra.a :Arprza :rke r -kraf -aar:
I •i• th • r li•(-1, arfar nzar
vaarkan k.ta !1;“••• .1. • vslen• utIrn ,t14- , !it”.. 111-1 rnrtmistlite 1tt
ft twy !,,!.•aavult !!pr ik,e I a" t nonvandighaa maat :iiIir tI ,ittirjt ba:a.rrt nirli-
i inna..r. II •ntl.iti l.thut•:!! .rr
' ' •
:1:•;;V:•••It ••• 1.;•'. [:..1 Lt paral !a-rkyass -aa in
jen ,corte taturt. .•111,1' :iti; pa.a • :I ,nadd•',•11 ;1.e rk kr•
n rala krr rnivl rana ar III 111 kan amsh.
iL vandenr m :!•! ::!! butiLt•- ••..111 [ .1 It'nut• he'r:utt:wItt •• ' t tt
:? !It.t!Iti ; isa -, na • •:. Pal nyn‘a -an
. ;.• :r rak ama : .• Ira ar
) -• -r vncnrk ra ' :akr rIrlaK t_t-!!:Itren!titt- ! tIttr
1••F ga r la ". n
ttlt f!,:(11,:tputg tIr•: vt:nrx :;..uti 1,1 i b' hariktar hvar : 11:>T1 ;.kk,
t aata saa pirt aaa ' :.• nar rfl Virt”rult 5t1 nyar ler Plif tia kka
:ka lapp • r a,“: • 15>Ir, naavandin nal for aanat komme nta:
kar: ran ai rnir lytninnarairrna vaar
V V.P2arke.. - .!
ap; r :r. sats arksaa F'. arang4. vanske. z-
::aPdk:ppa • • ra-sani •!:- nai .r. ru uskagan la fjelillappt=rm.
1 rks gan k‘kalar is.an a rav tlikarakt fradnun: :kka
skra. Ina »mr r pst !!. t!tt".<1:1 ktun2yr. • V r :•••• '.!:" I s aom•Trt ;,:$11;;K-tilttr fahler Irt ,Irrnnod
:•
•
tr Prna k: • nz.:•:I r haard •.: :1< trarjuk :a azr
.rkt t' arakra.a varp •maatter strrknni
kraazur - :.- ana :1:,1T 11 aar I:nart ..1.a:•11k• jr ranan
vaanrk •L1 Y.T at !!pilia ••11 mrsT aiigt atralt:v
kw-a. -..-t ,r,“.amak ,:nr aj.a ir ba it alva narIningria:teru:
ard: 4 • kar. in' r paraan 4.• aistr knnar ra ranvidt ajeran,
kiaras 11iirl :•t•:1‘ ttt' n.lturlige ;.rri,nrar
,pf ar•r .z •iinFIrnaisarra: 141-.1.,.•L Lt•l Li‘ r 111 i•• 1 ,'11
11.4nd,:n lar lan 1. kular- aladt . ita .1, nrj id int ci 1.1
:.3?•-•:•• . :•,,r • ' -: • ': ;••• !:!rl fl trta tultn. slr:Fkr'nizer kar være
ir r -ann rn.Inn pra aapi nrKr r: • :iza sra dar nuit
mark z Man .:,an inhaun skaiii • i' V!I' iFTTI j LSt ti man
12
ligefrem forbed al beitning med ren i faru-skugen. Komiteen tror licke, at der paa dennemaade vilde unddrages tjeldlapperne en sterrebeiteestrækning, end der efter arealberegningmaatte kanne forlanges fredet. Men det eromtrent selvsagt, at en ssadan fredning, hvadenten den omfattede hele dalen eller afgrren-sede dele al samme. vilde blive ilge ugjesaem-ferlig basde for fjeldlapperne og for opsynet,naar den mellemliggende birkeskog skuldeligge aaben for beitning.
Udstnekningen af fredningsfeltet langshovedvasdraget maa derfor i sterre draguanseet birkeskogen givas en fast og mestmuligt naturlig begrænsning, ug da er man imangel af heideptmkter anvist til at benyttebielve og bmkke som grænsebetegnelser, underbensyn til, at der, uagtet der kan findesfuruskog langs hele vasdraget og paa beggesider af samme. lmgges saa store strækningeraaben for beitning, at fieldlappernes for be-driften nedvendige bevægelighed for renhjor-den ikke vaaskeliggjeres.
Spersmaslet om fredningsfelternes lmngde-begramsning synes derfor let at kunne lesesHvad derimod fredningsfelternes bredde fraelven og op tilf,elds angsar, da stiller for-holdet sig adskillig vanskeligere. Det ret-færcligste, men samtidig prattisk umuligevilde ogsaa her være, at man bestemte. atmellem de og de bielve skal al f u r us k o gvære fredet mod beitning med ren. Der vildepaa denne maade ikke blive unddraget field-lapperne nogen birkeskogstradusing, der vartjenlig som beitesmark ; men det vilde paaden anden side være en umulighed at holderenen udenfor turaskogen.
Saa lidet heldigt, som komiteen maa er-kjende, at det er at begrænse fredningsfel-terne op mod heiden ved at give dem enbentemt bredde, som i mange tilfælde kanvære vanskelig at overholde, er man dogbleven staaende ved samme som den enestemalige maade at leee spersmaalet paa i Karasjoks distrikt Komiteen, der under befarin-gerne antog, at et 3 km. brudt helte burdeforealases for furuskogene langs Karasjok,Jegjok og delvis Azatjok, bar ved nærmereoverveielse traet at kunne indskrænke tred-ningastrækningernes bredde laags Karasjok
og Jesjok til 2 km. paa hver side, idet manpaa denne maade har troet at faa undtagetden mente og under enhver omstendighedværtlifuldeste del af den inden fredningsfeltetstaaende furaskog, samtidig med at eldlap-pernes beitesmark ikke indskrænkes ud overdet Mest nedvendige. Langs Anarjok kankomiteen ogsaa forealaa nogen reduktion atfredningsfelternes bredde, undtagen for Basse-vouvdes vedkommende, hvor man for bevarel-sen af et sterre sammenhængende skog-kompleks har troet at burde fastholde densamme fredning som under befaringen fore-slaaet.
I Sydvaranger. hvor furuskogbeltet paagrand af landskabets beskaftenhed har enbredde fra 15-20 km. og paa strmkaingentra Vagatim baade i sydlig og vestlig retningbreder sig lige bl rigsermasen vil der intetvæsentligt opnaaes ved at foreslas et paa vissestrmkniuger afbrudt fredaingsbelte langsPasvigelven. Dette vilde medde indskrænkedebeitesmarker være lige utjenligt baade for detoffentlige og for fjeldlapperne Komiteen harderfor her troet forelobig st barde foreslaafredet to bestemte strætninger, inden hvftkeder for tiden staar god og reprodaktioesdygtigfurnstrog, for at vinde erfaring for mulighedenog resultaterne af en saadan fredning baadeligeoverfor flytteJapperne og ligeoverfor skogen.
Naar komiteen nedenfor tillader sig atfremkomme med foralag om, hvilke stræknin-ger den tor tiden vil anbefale fredet modbeitning med ren, er det en selvfelge, at dissefredningsbestemmelser kun bliver at betragtesom gjældende indtil videre eller saaindtil gjenvekst er sitret og denne har op-naaet den heide, at reneu ikke længere kanedelægge samme.
Der ber derfor være anledning for ad-ministrationen til efter et vist antal aar atkunne henbegge tredningan til andre sumk-ninger. hvor dette kan ake uden skade forfjeldlapperne-
Efter dette vil komiteens forslag til fred-nieg komme til at omfatte 8 forskjellige slagsskoge :
I. Funiakoge, der til alle tider er trededemod enhver slaga beitning mel ren.
:3
idet man
. andtaget
ramdighed
lingsfeltet
fjeldiajo
u:I nynr
rok kau
uktion if
for Basso
skoz-
mide den
:.11re-
eltet paa
har
okningen
retnine
ier Mtgt
paa mase
? langs
trænkede
lor det
iteeu har
foreslaa
n hvilke
nsdygtig
ligheden
Imadu
skogen.
sig at
nknin.
let mod
at disse
betragte
henge,
har op.
ere kan
for ul-
I aar at
strank-
tade for
fred-
ge ktags
fredetie
2. Furuskor. hvori der ikke :naa ta
tianertes nne, eiirr inatrz.. fot reebv hvgr
tet nose ::d mankekerren beat
fgr kemere tid ,12
Pl. Euras‘mm, Pimorennem drt- amer
damie tvtteveie. sorn det MemdeMs ander vaat-
oe: hostfivtumgen skal vame adgaue iltt be-
nytte uden ti opholde spg der for plt oette
Err .; vrdkommende vPl kompteen
t3lade -id frresitt negende skogvtra-krin
ernr ,n,d.at•
F-T• len prrekropd.•1:- ipt.::: tarete
tider ï:v;r tt trede mmi •nhver b,..11:1111C med
ren figesiaars saadanne grenker
Fra Kjentrueluft daar dramsen under den
athaddning at Ski d.varn '
Kkestene herma •ver ":1 mma-
uge evn; l'eskavarm: kfter under den
estlige haldnind af fjeld
sbikelmah.ekken der kat faides indtil denk
udlel: Altenelv. lanner onse
til :lens wilol i kjeen. saa fahres
dangspunkter IlMumielitft. IJesudrn blinm at
andergive alePolut fredning fununoen iitIltnietore RauPas Altennly sam! Tralklarninnn.
For dmp straPlumng. Plvari fjeldPap-
perne :kke maa :igge med sin• renhjrnier.
men vel beite med reisetou samt„ nvis rlet
absolut melvendigt, t.ilije fltute med ajorden,
aden dog at opholde sig her i lamgere end
den for ilytningen molvendim- e,i. irreetaaes
folgende granser
Fra Kvamvigelvens kjeen miges
elven imover til Storvandet. hvis vestlige og
sydlige bred derefter danner gratise ; herfra
gaar gramsen over il urhmejokdalen,
furtmkomb sunr fmnskogene i Gurnmevouuma,
Garajokdalen :1g Einydalen inItTi Vesterelvenk
sammenad: nbal Eihveiven freates. Fghodalen
faMeS dkl UtKiliver med flgen I i furukkgg un-
der Rafluevano off 1>pskavaiTn under bviiket
sidele linjen beier i dat I g relning medtagende aLtMruskog i torelvdalen (Valma.laten
EastaI Storolvdalen Iler gaar dmensen mert
odm dal lii ute.:etter 11.11
jant- ti: :vd:nden Gosiiauks
hvorefinn r?ra,nsial i hrer ve,Lsiden41 NaNmeas
ruml: earmer :Irjetineni Tverel‘daien
mdtil den forste tek j Tvern11.1 n Her gaar
krærmen •ver iviii rititimnr k:N;
der eita .-fter len kvorate kant flt:skavaem
Kribdd niti lete aktlige aMæidnind hvor-
jra goonsga kaar •vm- listoreiven ogr: :g
retnnte :t: krere 43rmaerjel.i. .nvis
pubætdning foiges indui Itantmm: drr
felges, hverefter terænsen gnar over Neilladom- a
(Naalbugt. til den ntrdvektlige ende ;df
Nmesorvarn- pog herra tvers pt:Pr Fransfar
isemr. I tianmelskares PIV irEf*.er
SO:,ku..t,varn- t:i Itaftsaie
n h:reslaaee dranseem f::r
:urusk9ire ler .Indergavek fredning mod
ning med pon, adenfor "ets y:ranspnre-nn.
Sal Saal 'des :
Fra len nedre :1: -:pdjed rbn:
m ensen orntrent ; N.N. V m: Skodan
varre-L.,vv “"arn.- S dstLyn aflaeidn:ng Namtlinn,
.accn :,tenras lE herma saMnin relnatJ
edallgeokka. li er hmer ::tveu og: gazar en-
trent N.0 mod :-Pkoteulvarre fjeidstue. Pg,ni
kfter urtnsen :aarer lang:+ len astre hred at
evre Laarvand indth Magjr litanUsalarg
bv.a- ,,zrnnsnn fartader vande;
mtar riter ilrflrit9inteP! ;1T 1{,)utravarr,- .frz der-
:taer :angs Dahlre kjavreenkka til norire ende
Gaggalavre. der san forst dauner (Crtffisrn. (n!
derefter Gaggaluohal og Ilaugajavre indal
dettes sendre ende. hvorefter grænsen gaar
astlig rettung over Gaimlgejavreenk kat g
StaarlInhinvvaSyarni, til udrangsnunkte; ved
Cadiegordee
I K arasjo ks distrilem hver reneu
senere aar har l,ei et i kaa sew udstrekniug,
at furuskomme trues med edelægges, vil
komiteen under hensyn livad den herem
har eplyst, mllade stg itt rrirelM foiernM:
strek-ninger videre medePle mod beuning
sted re ileg kaaledek at relee v, mansporlro
underveis har adzang tit at belte samt
rillige rennyer har adgang ;:l at Ilvme gjenneni
1-retlmle ntrafkinnam dpikaavell.
attiviselig nedvendigt. aden log at knholde sig
raa• irn lar rlmouunon nodvelotigt til
Å L'Aa mirdMUr11 ti aftemk
tredt beile regnet int den ut.:,tenit 'Kant
op unal
14
Fra Betsecielgijok til Doibiljok. indtil samme skjærer den fra SkjælvandetFra Notrojok til store Galdojok. lebende bæk, der saa danner gnenee.Fra Raavvejogas til Karasjok og indtil den leber ud i Hasetjernet og
Jecjoks sammenleb og 2 Galgonjarg begnenset mod vest al en retFra Jecjoks munding langs sydsiden linje fra dybeste bugt i Baskrjarre til
af sidstmevnte elv op til Loddevarrejogat hvor Giekkajoks udleb i Pasvigelven.grænsen gaar over Jecjok til Sadejok, derdanner gramsen mod nordvest. Derpfter nedlangs .Jecjok og videre langs Karasjok ogTanaelv Ut Hoarcerjok
Paa sydsiden af Karasjok i samme Til bjælp ved besparelsen af det i departsbredde felgende su ækninger : mentets skrivelse under punkt 3 umvnte spers-
I. Fra Betsecielgijoks ndleb i Karasjok maal har komiteens medlem statsadvokatfølges sidstnævnte eiv indtil nedre ende at Urbye udarbeidet en betmnkning um de fore-Hanasperloubal. Ilertra gaar grmnsen i ret kommende retsspersmaal. I samme betenk-linje over det af Karasjok og Baatejok dannede ning er tillige behandlet de relatige sider vednes til Aamotpergoika i sidstnævnte elv og mosetagningsspersmaalet, og endelig indeboldesvidere i samme retning 2 km. tilfjelds. i betuenkniogens 3dje afsnit et forslag til lovhvorefter den paa estsiden af Bautejok og om de emner. som er overdraget komiteensydsiden af Karasjok staaende furuskog fredes til behandling.indtil Dabmokjok. Idet komiteens 2 evrige medlemmer slatter
2. Fra Cuoigajok til Jecjuks og Karasjoks sig til den af statsadvokat Urbye givne be-sammenleb og videre langs sydsiden af sidst- tænkning, forsaavidt angaar de faktiske grund-nævnte elv og Bidalfere til heiden Ajoeokka i lag, hvorpaa den er bygget, og heller intetest for kirkestedet Karasjok. har at bemerke ved de i samme indeholdte
Langs grænseelven Anarjok og Gors- retslige synsmaader. skal den med hensyn tiljok foreslaaes fredet felgende strmkninger : den lovlige adgang til at indfere en fredning
Fra en nedenfor Iskorasjok lebende som foran foreslaaet bemerke:bmk Suppejogas til en nedenfor Jergastak Hvad fredningen af de syd for Alten-lebende bæk Njalagas fredes et 3 km. bredt fjord og Porsangefflord liggende furuskoge belte og fra sidatnævnte bæk fent langs angsar, saa kan der om dennes lovlighed ikkeA narjok og senere langs Gorsjok et 5 km. reises tvil. forsaavidt de i stataadvokat Ur-bredt belte til bækken Codnjagalib. byes betsenkning fremholdte retslige syns-
Fra Cokkomjogas ved Anarjok inaader holder stikArrmrgi et 5 km. bredt belte og endelig Der handles her dels om fredming for
Fra Gorasjok langs Anarjok til tlyttende renbjorder, aden at denne fredning Tsaskimjoks udleb i samme et 3 km. bredt paa nogen maade vil lmgge hindringer i veienbelte og videre langs sidstnævnte elv 10 km., for lappernes flytninger eller nedvendiggjerhvorfra en ret linje dnges til et 3 km. oppe nogen ændring i de tilvante flytteveie, dels omfra Bassevoutcos adlsb i Anarjok liggende fiedning for reiseren.punkt. Bassevonteo danner saa grmnse indtil Efter komiteens forslag vil der nanseetA uarjok. denne sidste fredning blive tilstrmkkelige mose
I Syd vara n ger foreslaaes felgende marker tilbage, paa hvilke lapperne kanstnekninger helt fredede mod renbeitning, da slippe sine ren, og da disses mose emie vildet nu neppe er paaknevet. at flytningen fore- egas ved de samtidtg foredaaede intisknenk-gear gjennem de fredede strmkninger. ninger i den fantboende befolknings mose-
I. Fra Sametjoks udleb i Pasvigelven felges tagning, antages hverken ret eller billitchedførstnævnte elv indfil Malbrekkens udleb at tale imod, at denne fredning gjennemteres.i samme; herfra i ret linje over heieste lhm i Karasjok foreslaaede fredning om-Malbmkfteld og videre i samme rette linje, fatter, som det vil tremgaa af befalingen,
ejælvadet
r granse.et og
t af en ret
djavre til
i departe,rnte spørs-
dsadvokatde fore-
, betænk.-
sider ved
mdeholdes
ig til lovkomiteen
ter slutter
Hvbe be-
ke gnmd-
dler intet
ndeholdte
mosyn ulfredning
fl Aken-
bruskoge
;11ed ikke
okat 1.1r.
re syns-
ning for
fredning
i veien
mdiggjør
, dels om
uanseet
ge mose-
rne kan
evue vilInnenk
5 00813-odlighedemføres.
ting
ikke ubetydelige strækninger. Efter kurni
teens skjen udgjør de strækninger, som fore-
sleaes freder. antagelig 330 km: Komiteen
skal bemerke. at den i Heilands Skogarnler
i hvert herred i Norge. trykt som manuskript
i 1892, givne opgave over adstrækningen af
skogarealerne i Karasjok er væsentlig ung-
tig. Alene i Karasjokdalen med bidale er deretter et noksaa enkelt regnestykke om daiens
længde og skogbeltets bredde langt mere skogend det. som Helland nævner. og hertil kom-
mer saa skogeue ved Anarjok og Tana. ffele
Karasjoks sterrelse er opgivet til 7 b39 km.2,og heraf antages ca. '/1 eller ca. 01X) km.3
at være beitesmark. Det er altsaa en ikke
saa ubetydelig del at det hele beitesdistrikt,som foff531a1C5 fredet, antagelig mindst
Komiteen antager imidlertid, at der unseet
dette vil være lovlig adgang til at gjennem-
føre fredning i den udstnkning som af ku-
mileen foreslaaet, idet den nar ud fra at der
vil være fuldt tilstrnikelig mosemark igjen
til samtlige i Karasjok nu hjemtnehørende
ren. seiv om de til fredning foreslande stræk-
ninger fratrækkes Det maa ogsaa bemerket
at disse for største delen er saa atheitede. atde for riden spiller en anderordnet rolle ved
undersøgelsen af det hele distrikts moseevne.
Idet derfor komiteen kommer Ul det re-
sultat at den foreslaaede fredning ikke gMr
Karasjoks beitesmorker utdstrekkelige til atafgive tode for samtlige der ett hjemme-
herende ren, og at suiedes tredoingen mgen
økonomisk skade tilføier Ijrldlapperne, antager
den, at der er lovlig adgang til at gjennem-fore fredning af Karasjoks furuskoge i den
udstrækning som af komiteen tbreshutet.
Vistook freder man uoget mere end den
som er nævnt i skoglovens §49, men dadenne bestemmelse — som ogsaa nævnt i
statadvokatens hettenkning ikke direkte
her er anvendelig, staar den ikke i veien foren fredning sum tore:4laaet. near denne iiketilføier tjeldlapperne nogeu okonomisk faude.
Den i skoglovens 13; 49 nævote fredning gaartbrsaavidt viderr aom den tilsteder fredning,sely om derved økonomisk skade voides. VOI-des derimod ikke saadau, og man Pr Ilbandenat positive lovbestemmelser, akjennes ikke an-
det end. at man maa være fuldt berettiget til
at frede i saa vid udstrækning som foreslaaet,
navnlig naar hensenUl. at ogsaa tjeldlapperne
opnaar ikke nvaæentlige fordele ved frednin-
gen. idet mosemarken vil komme sig op,eftersom skogen vokser til, og muliggjøre
forandring eller veksel at de tredede arealer.livad den i Sydvaranger foreslaaede fred-
ning angaar, merkes, at paa grand af mose-
markernes ringe udsunkning i dette distrikt
vil enhver fredning blive foledg. Komiteen
har sum følge beraf kun foreslaaet fredning i
ringe udatrækning — ca. 65 km.2 —, men an-tager paa den anden side, at der maa være
fuld lov!ig adgang til at gjennemføre denne
tredning, der ikke omfatter det nele
heitesdistrikt.Ogsaa her gjælder det, at fredningen vil
medfore vmsentlige fordele for fieldlapperne,
ikke mindst fordi de fredede strækninger med
tiden antages at blive gode beitesmarker.
ligesom ;:niskrænkuingen i de futboendes
musetagning vil gjøre tjeldlappernes nytte af
beitesmarkerue større.
4. Angaaende renmeseforbroget af de fast-
beende i en del distrikter inden Finmrkens anit og ferslag til regulering af samme.
De uplysninger, sum komiteen har anseet
nødvendige til besvarelsen af teL spørsmaal.
som her er forelagt den den kun delvis
persenlig kunnet erhverve sig ved befaring.
Forndsætningen ved deus nedsættelse var, at
dens arbeide skulde ulendebringes i lobet af2 sornre; men sktilde befaring have fundetsted i den ndstnekning, som var nødvendigt,forat den skulde erhverve sig udtømmende
personlig erfaHng om mosetagningsspørsmaalet.
vilde erbeidet taget langt starre tid. Den
har imidlertid saavidt som muligt sagt ledig-
hed dl ogsaa at gjøre personlige erfaringer
om denne sag. Forenigt har den bygget paade med det kongeLlge departereents sbtvelseat 9de juli 1901 oversendte 17 btlag samt
desuden mdhentet oplysninger hos de i moseSpOr51115alet mest interesserede distrikters leas-
mænd Utr. formandens rundskrivelse til lens-mendene i Hautokeino, Karasjok, Polmak og
16
Sydvaranger af 19de november 1901 medclissee besvarelse til pania 6. 7 og 8) og ende-lig konfereret med flere i spersmaalet inter.esserede og prtesumuvt kyndige totend
Indsamlingen eller uptagningen af ren-mose finder sted om hesten i fugtigt veir. daden i tert veir vil smuldre hen Den ældsteog almindeligst bragelige nmade ved indsam-lingen har raret at mosen delvis optagesmed luenderne og efter omatændighederneenten blev sammenlagt i mindre klumper paaca. 0,040 m.3 eller i hestelms paa 1,6-2 m.3.Paa denne maade er al deu lesnede massebleven nyttiggjort, samtidig med at en del dot-vis er bleven susende tilbage, hvilket an-tages at have væsendig betydning for gjen-veksten.
I de senere aar, og da navulig i de di-strikter, hvor optagningen af mose til kreatnr-foder har været almindelig, har derimod entung jernrive været anvendt ved moseind-samlingen. Dette redskab har selvfelgelighafi sine store fordelt idet arbeidet harkunnet udferes i langt kortere tid og medmindre besvær. men det bar medfert, at sterreflader er blevet thldstmudig blottede. samt atikke ubetydelig lesreven masse er bleven lig-gende tilbage og har raadnet paa marken.
Der haves ingen bestemte opgaver over,hvor lang tid der medgaar, forinden en af-beitet eller ved optagning blottet mark atterbliver mosedækket. Dette er formentlig athængigt af forskjellige omstændigheder. Deoplysuiuger, komiteen i saa henseende harkunnet erhverve. stetter sig til brandflader,hvis ælde med sikkerhed kjendes, og hvor dettidligere mosedække har været fuldshendigtedelagt af ilden, og paa disse fiader synes detat ville tnedgaa ca. ôO aar for renmosensgjenvekst. Pna afbeitede eller paa andenmaade benyttede mosemarker synes gjeu-veksten at gaa hurtigere for sig. Man au-
tager derfor, at der som regel vil medgaa fra30-50 aar, fer en edelagt renmosemark attervokcer dl. Imidlertid er meningene ikkedelte om, at den maade, hvorpaa mosen. op-tages, har en væsentlig indllydelse paa detforan nævnte tidsrums hengde, og at saalednen fuldstændig blotlæggelse af marken i gan-ske berydelig grad vil forsinke gjenveksten.
1 saa henseende kan man henvise dl.hvad en paalidelig nu 76 aan munmel mandi Alten berettede. Han havde for cs. 50 aarsiden optaget remnose paa Peskavarre og derander blottet stane strækninger fuldshendigfor mose, uden at disse eudnu var helt til-vonede.
Komiteen har paa sine reiser i Karasjoksdistrikt havt anledning til at undersege enpaa fiask side i en farnmo liggende brand-flade, hvor al mose opbrændte i 1869, og hvorgjenveksten endnu var mangelfuld.
Med disse erfaringer for •ie tror manderfor at kunne udtale, at gjenveksten af ren-mosen for en væsentlig del er betinget af, atmosen ikke fjernes paa sterre flader, og dakan man trygt gaa ud fra, at anvendelse afjernrive eller lignende redakaber ved optagel-sen af renmose maa ansees sotu absolut ska-delig og ber forbydes.
Moseforbruget til kreaturfoder er des-værre, saa lidet forenligt det end er med etordnet fjesstel, sterkt ndbredt i de dele afFinmarken, hvor mosseindsamling er mulig, iforbold tiL hvad der indsamles og bruges tilfoder tbr de ren, der anvendes til skyds- ogtrækdyr forevrigt og i saadant siemed havesfastbundet eller i hegn ved gaardene.
Nedenstaaende sammenstilling vil vise.hvordan forholdet i saa henteende stiller sigi de herreder, hvor iudsamling al mose ersterst, idet et hesteltes er antaget at være ligla-2 tas, et renlres lig 0,4 og I klumplig 0,04 ra3.
medgaa framark atter
;erne ikkemosen op -
se paa detat saaledesten i gan.jenveksten.envisetil, unel mandat. 50 aarTe og der-uldstmndigIr helt til-
Kanajoks lersege en de brand-
og hvor
Harred.Porbrugt moee til
fen.nhamin
m.3
'
•
m.'•
trootuttoder.
4 992
3 363
667
750
130
100
100
102
•
I. Sydvaranger..
Karasjok...
Kautokteino..
Alten ..
Kistrand.. !
Ntesseby (Polmak)
Tanen...
Tilsammen '10
208
177
333
50
30
m.3 5 200
3 540
1 000
800
164)
100
100
Ifelge lensmandens opgaver.
Do.do.do.
Do.do.do.
I henhold til ander befaringerne Md-hentede opgaver.
Do.do.
Ifelge lensmandens opgave, men for-mentlig aJtfor lav.
Skjensmmssig ansat.
m.3 798 m.370 900
tror manen af ren-get at. atler, Og damdelse af
oPtagel-solut ska-
er des-med et
e dele afmulig,
umges til3kyds- oged haves
vil vise.niller sigmose ervære lig1 klump
Af ovenstaaende sammenstilling vil detfrernmaa, at at det aarlige. temmelig betyde-lige moseforbrag, der visselig for enkeltedistrikters vedkommende er for lavt ansat,forbruges der kun 7,3 pct. som renfoder, medensresten anvendes til kreatnrene.
Mosespersmaalet sees ferst at være vakti 1895 i Sydvaranger, da formanden i nær-værende komite som forsanester i Tromse ogFinmarken, for at hindre udfersel at renmose.foreslog at belggge saadan udfersel medafgift. Under behandlingen af denne vag frem"kom lensmanden i Sydvaranger med oplysnin-ger om det enorme forbrug af mose til krea.turene i forhold til, hvad der udferes og mek-gik til renerie. Dette fonmledigede. at amt-manden i Fiumarkens amt begjærede de irenmosesperamaalet interesserede herrederstldtalelse om nedvendigheden af, at dettemasseforbrug indskrænkedes
Uagtet Sydvaranger herredsstyre imededen 12te august 1896 indremmer, •at detstore forbrug af ramose inden herredet aelv
den vasenthgate aamag til reamosens sterkeaftagen og denne mindn• skyldes udferselenaf her samlet mose, kunde herredsstyret afbensyn særlig til den i de ydre fjelddistnkter boende befolkning, hvis smaa jordlapperikke under nogen omstsndighed kan yde til-
stnekkeligt foder. selv til en liden besætning,og til den avilje, en indskrænkning i rettentil at samle mose vil viekke bos den overveiende del at herredets indvaanere, ikkeanbefale uogen fredning af mosemarkernehgeoverfor de fastboendes benyttelse af diasetil vinterfoder for sine kreaturer.,
Karasjoks herredastyre bar i mede unde.22de februar 189)3 enstemmig udtalt, at detantager. at cder for Karaajoks berreds ved-kommende for tiden ikke tiltrænges noget for-bud (helt eller delvis) mod bortsalg eller op-tagning af renmose til kreaturfoder>, og mo-tiveret denne beslutning derved, at optagnin.gen af renmose til kreaturfoder i nogen nerremaalestok kun foregaar paa fjeldet evreDafteroavvi omtrent 10 km. fra kirkestedet,hvilket fjeld ved plakat af 31te august 1892er unddraget fjeldlappernes eller reneiernesdispositionsret.
Kautokæinos herredsstyre har i made den29de december 1898 havt mosespersmaaJetunder behtuadling og ensteminig udtalt, at-mcsetagningen af berredets indvaanere •ikkeer af saadan betydning, at det antagesvendlgt at skride ind mod samme. •
Altens herredestyre har paa anlednmei mede den 21de januar 0‘99 angaaende md-4crwnkoiog i benyttelse af renaose til kreatar•
•
3
foder enstematig bealuttet udtalt: «Spenmaalet
har for tiden ingen praktisk betydning for
Altens herred. hvorfor intet saadant paabud
onskes eller flades paakrævet..
Ntesseby herredsstyre har : mode den
10cle november 1897 med 6 stemmer mod 3
afgivet saadan udtalelse
siferredsstyret tilraader. at brug af ren•
mose til bofæ helt forbydes», medens minori-
teten udtaler. at sudfersel at toose ber for-
brdes. men maa som hidtil kunne henyttes af
distriktets befolkning saavel for bofm som
ren.,
Kistrand og Tanens htrredsstyrer har i
meder under henholdsvis 6te oktober og 22de
juni 1898 udtalt, at mosespersmealet ikke har
nogen praktisk betvdning for disse herreder.
Naar komiteen sammenholder. hvad her-
redsstyrerne i Sydvaranger. Karasjok, Kauto-
kmino og Alten har udtalt om mosespersmaalet,
med de opgaver, som forenigt foreligger om
moseforbruget i de forskjellige herreder, synes
man at være berettiget til at stille sig noksaa
tvilende overfor den enstemmighed. som i
disse herredsstyrer raader om at :ngen ind-
skrænknine er paakrævet. Sydvaranger her-
redsstyre fremholder jo seiv med styrke mose-
markernes tilbagegang ved det naværende
forbrug. men kommer alligevel til det resoltat.
at det fremdeles ber tillades de fastboende at
udnytte mosemarkente til det vderste
resaltat. der overfor fjeidlapperne synes lige
uretfmrdigt som kortsynt: overfor den fuat-
hnende befolkning.
Naar Karasjoks herredsstyre vistnok pea
andre præmisser vil oprethoide dette enorme
moseforbrug til kreaturfoder og til stette
herfor anferer, at fieldlapperne ingensombelst
adkomst har til at beite paa det for field.
lappernes renbeitning fredede evre Datteroavvi,
og heraf vil uddrage den slutning, at samme
skulde være reserveret Karasjoks fastboende
befolkning sout mosemark til sine kresdurer.
svæver den visselig i en betydelig vildfarelse.
Dafteroavvis fredning er jo bestemt ved
piakaten af 20de oktober 1898, j fr dp tidligere
plakater sf 1Mle september 1871 og 3Ite
august 1S92. hvis hensigt det er at skade gode beitesmarker for de reisende I oterlattlea
af le steder, hvor disse raster, jr det skjennes
ikke, med hvilken berettigelse man yll stiile
denne stnekning i en smrstilling og under-
lægge fredningen at den et andet eiemed end
af de evrige stnekninger. som fredes ved disse
plakater.
Lkke mindre stridende mod de foran-
nævnte plakater er da ogsaa den af de fast-
boende i Karasjok delvis evede optagning af
mose i furuskogene omkring kirkestedeL
Naar Kantokmino henedsstyre har op-
naset en enstemmig beslatanng for, at det
ikke er paakrævet at skride mnd mod de fast-
boendes anvendelse af renmose som kreatur-
foder, synes herredastyret ikke at have tillagt
hensynet til distriktets fjeld:apper tilberlig
vegt.
Komiteen skal i denne forbindelse minde
om. at det af Kantokminos fieldlapper allerede
i 1876 stillede forlangende om, enten helt
ophævelse af beitesmarkgrmnsen mod Kara-
sjok eller dennes flytning Lengere mod est,
var bygget paa Kautokmino vinterbeites-
markers udIstrækkelighed. Men under saa-
danne omstændigheder synes det at være lidet
stemmende med det hele distrikts tars. oaar
herredsstyret vil opretholde et forhold. der
dog i væsentlig grad bidnger til rnose-
markernes stadige forringelse.
At Altens herredsstyre ikke har kunnet
se nogen fare i det store moseforbrug Ut
kreaturfoder. kan lettere forklares. idet en
indskrænkning i herredets mosetagning vilde
komme fieldlapperne og ikke herredets egen
befolkning nlgode. Men komiteen, der har
han anledning til personlig at gjere sig
bekjendt med, i hvor stor udstrækning de
fastboendes l stadighed evede moseoptagning
har odelagt beitesmarkerne paa fieldene om-
kring Alten, ser heri en fare for fjeldlapperne.
der paakræver det offentliges indskriden
For Kistrands og Tanens vedkommende
kan man med herredsstyrerne were enig
at de fastboendes optagning at renmose er af
mindre betydning.
Ntsseby herredsstyres onder dissens fat.
tede beslatoing, der visselig har faaet tort
fordi majonteden ikke har havt
interesse af at udnytte mosemarkerne — om
de ievrigt lindes — til fordel for kreatarene.
kan komiteen give sin tilalutning sannidig
som den tkke kan andlade at bege paa, at
minoriteten i berredsstyret visselid har vauet
reprmsenterm tra hyOr smaespdrs-
marget aktaeltVed ant4J:r:
brugere : PaImak nr ed de -Mannder. edm
haves angaaende moseforbrugm til le fast-
boendes kreaturer, er komiteen sterk: Mbeieng
ul at tro, at tie fotmliggende nogaver Inzaa-
ende samme :kke midt har truffet ierehm
torboldEfter det frernstillede torekommer de:
konuteen klart, at en fortsat og saa ube-
grænset adnytning af reumosemarkerne til
fordel for de famboende i sine felzer ael væro
tardz hir f;eldlapperne der aderede ved ten
af komiteen forealaaede delvise fredning af
furaskogene maa maIe negen indskrenkning
af beuesmarkerne. Den synes ogssaa
overfor de fastboende selv at vame bettenkeng
Kommer uaar, og foderned trner. $aa har
det for den fastboeude betblkning betydeng
mteresse. at der tindes renmose : nærhedeu af
deres bopladse. aaa man kan enbe til deune
som en nodhjadp. Men skal mosetagumgen
fortemues i den tutstratkning, som den nn
drives, vil man I naar heller ikke have denne
nedhjtelp at gribe
Efter den af statsadvokat Urbye grvne
adredning angaaende den fastImende hefidk-
nings ret til at optage mose ul brng som
kreaturfoder fremgaar det, at denne brug ikke
kan betragtes som en udsveise if en befelk
ningen tilkommende ret og saaledes at det
oftentlige maa kunue forbodes. Ved afges
relsen at. om der er foie til at forbyde den.
maa man have tor uje, at det ber gjadder at
beskytte fjeldlappernes interesser og deres
brug af de strlekninger, hvor de gjennem
aduMundreder og lamge. for jr tandtes nogen
fastbamende befulkning i det Endre af
marken, har ,evet: thi skai det nuv:erende
forhuld bestaa. eg skal le fastboende frem-
deles have dbegrrenset adgang til at akane
med mosemarkerne efter eget gotitykke oe
skaI det fremdeles vat, adgang for alle ---
uanseet om ban er mendomsbesidder eller aake
til at :ndsamm renmose drd. endog g;enueln
ealg skatle sig en threkte indurgt derad lavii dette i forste Bekke raInnle fieidlapperne,
aa samme rid som der ikke v:, ansgore je
faatbimende hø fot k n n rr tozet arbeide paa
ame oddmendumme
er vstn:k tet v:: bave
vadskendhei ned -d tt forbv faarfnehdd
enhver :ndsa:nitng if 71•)sr ti, kreatuff der
KmMteen tror derfor, at dette spersmaa, kan
sukeessivt ber Ioses •log sardedes. at det
ffentlIge har tdeang til uaorsienhe:st vpaa-
I•yde le ndsknenkn:ug-r, anm det masztd
bude fornodedt
Skai derlor den fastbnende befoltring
fremdeies nistedes t-11 ).gr.enset benettelse li
renmbse, ber der til tbrebyggelse if misbrig
udtertitges regder f•r muligt ot verte
:tiGSCUlarker Ut
djom saadanne reg:er vt. ta komitam
miade sig at henpege paa
Forbud 1110i1
redskab til eptagniug af renmose
Bestemmelse af vIsse av d-
ennver moseoptagnme ..tusuitg ska: ,ern, 5,1"
2,ud!. Det er k,oniteens dmodsattnng at
plakat :?Ode ktober1S. hah rved .11 dei
strarkninger er fredet lor renbeitning. freln-
deles bliver gjmideode. De ved denne piakat
fredede strjekumger annages uince at burde
Sredes tor dnhver :nosetagrung saavei
kreatur- aom t:1 renfoder V:dere antages. at
et belte omkring de store, atunnderige vulter-
terdselaveie totsli ber Itedes. Endelig tindes
en del etrtekninger i AIten totalt at burde
fredes tor mosetagning, forat Iapperne der
kan tinde beite for sine ren under markeds-
tUrene, nemng fjeldene <koddevalre, hlitt OR
store RAlpiLS. LusvarrO, bilferget SaSult SMkkei-
Maffloell.
Bestemmelse om Indsamling co v
mose rentoder.
Renmose maa som l,dti i seivfeigeIhr vddh-
at erholde paa fjeidstuerne g kirkestoderne
dm de reisende
Endvidere har konoteen trenkt sig, der
Alten a,r vrere letvanit adgang dl at faa
paa fonekjdInge etedef fol det
offentli fastsar 0-etahug.
Srinl tcl r ;:v,Ir htLe vren,
at. cier ,,prettedes mosedepoter. nder
komiteen at Imrde tevne Husekim. Blve-
ag. under-
Mmed end
ved iss
de foran-le fast,
agning af
edet.har
az •et
d
kreatur-
ave tillagt
tilbarlig
ranlde
B:eretie
nten bett
od Rara-
mod ost.
nterb:dtes-
nder saa-
anere lidet
aurv. naar
hold, der
mose-
ar kunnet
mbrur tilIdet en
ing viale
aiets egen
der har
gjere sigkning de
optagning
Idene om-
Bapperne,
iden
tommende
mlig i.loSe er af
ssens fat-
taaet sre.
jdar havt
nm neattlrelle
samtadig
•
bakken. Tangen ST urri ta:en ort RomardaiTverelvdaien.
Endehg nyttes. sr,rr. for natont, ren ikke
nortsdedg udntrukning som decklyr enkertedrstrukter Irrt mger sets at Inaadudes ikke uberydrItz •ptagnIng at en
sted blot for at tiMadswille det hernavnte hohov Ognaa denne mosetwzmng berantagelig kentraleres. navnlig farsaadt angaarde paivate reneteres doisamimr Etters vtideUlan mnrkerr. at dsr amrk r'r :111iSanl1ingat æ :471m : zavnct ekrmir brug 'farrenerne. men som : vdkedgked en agtednyttet til kreaturene. Denne kantrol antagesaz nurde udoves paa samme maade som kon-:rolert med mosenagning til kresturfoder
H vad irrirsed jeldn utaraddernes ruesenagnum angaar saa antages dsrmed yderbgere
kontrdl Marnoden end den, rdin reiger si.tstde ei ttiTus iprage mosen med rive — ikke patsfredet stnekning og bba salge 1en til brugfor de reisende
H vad endebg augaar .,ptagningen if
runradm, t I afhandeise part kdsostedirrnepaa •Ie narynte nteder Aden. CI4 vil i teusea:handelne rrod kautimens formag ske vedoffentlig toranstagnIng. statleden at let fornedge ern masens optagnmg kan oestemrnrsved averenskainst med ,tt n. drr skal forennu.afnændelnen
Hvad drplidig anguar :radetagnragkreaturfadra saa dntateer kon.romn. a: der berstilles som maal, ar lenrite hed farhydes Ide distrikter imidlertid, hvor dette vilde vareen ubdlig foranstattning ifahl (Idn med et,slag skukie gjennendores, mita log tlhedlig"ett»,setnningen undergivas kmur
K ,muren bar mukt nig. at derm vilde,rrdnes nast betryggende saairden. st•ten. dernmide amirage aut tilladeine ti at aptage musepaa statens mrund_ derem havde at benvendrs:g nvem aar irstnkrets skeg tad jeut oltar
.and mmt tgavd v -r- avor mangr krea-- tmer g ren han •gtab t vermezet renm se han ansaa AUS.hit nd,"*,.ndjg.
andragender skaide da afejores sf bersredets ordbrer. :ens=and og vedkommendetrstrikta skegiatiend der t higr l'altede hertemunosi, ,,:n. bvor musen skulde •htages.l'aa forlangende .LI MIJ;;!>11 :11CereSSI.rFi
disse beslutninger fortiatesgen ant:nandengalkemdelse r:emiteen er dunlIermi
merksem paa, drtre vilde blive en basade ar de fastboende -te et attembr brydsom
tremgungsmaade Den bar denr "denk1 som rn retvindtere mg nare praktink drdning,at man gav mere almindelige regier og f. eks.foreslog, at hver eier ad brug for hvert kreaturog ver ren, der anydudes som trakdyr.raden optage' rr. bestemt Svanzum mene. rdri. g skai grdskrmnkes med aareur
De zoget uirge Mrheide forsktedrgeiistatkter vfl runitartid medfore. st nkftenetbr benytteisen af mosemarkerue bilver usgatbrskjeilige
I Sydvaranger. h vrn" Sarn tor oavntmdsedorbruget til de fastimendes kreaturerufurholdsmæssig stort ttaade : fJTIIOiLI ul br-forkrUngens smrretse og mosemarkens rakkarbteuned. vii de rilvanm Mrhoid, eitar Ienekildring, der nea,ligger i den Mrao mteredeherredsstyrebeslutning, visselig i Itor gradvansktliggjere speremaalers losning. Man erdnidIrmid her stiget ligeovemer mrhadie, nomradrligen kun kau htsw paa dcii maadr.
mu:zef.nbrug kreaturer maa Mrbydes. Der vii ellers engang komme derrir, at der hverkennmien mose til kreaturene eller renerne, bmikesraste. efter kamiteens mening har den Stdrsteret ii monemarkerne. Her bor derfor den sug-asstve rudakrmuktng ,rg det encedge apner
:nosesamiing ti reaturfdder 5k.korrestInung trd.
1 Karasjok og Kautakaino, hvor mose-markerne haade er surrtm dg beare kan dermuligens være fwe i at tdIstede aptagnung
rt begrænser k v autum mose bil sreaturtodm-indul videre. Dog Msr det ver )gsad hrrkornme uneer •ververelse enderig ennestdermmi.
I Arten synes det 41 være irden ap-mrdrmg t:: at eprethaide mosefordruger z:krraturrne Jordbruget har her smrre tatingemer for az kunne imves renhende drottjeiddL4 rik!rrir .5g 3a maa
huurverstra nemp a steder, hvor irusptagning •r til dkade : • fteldlapperne, raler
deme end mere 101 st tundre den formatte at,tagging Li mose tulenfor hvad der ultrangesVed dr 41 kornileen :nagte
baudyz :11
n bazdysrys.bdr.
ni- fl sbr
uzz;
sr-ktur
zkdvr. -.11-
- rskjzilduz.
.ver uzzer
r
•
devid
-alzrz. r
dzn
de:y
dtz. zrasi
Man •
r nverk, t:
ne
zu -tun-te
drz sure
..r
d,t,talubg
zsz.z.
LL .pnzi
, Lar.1.1
til
rre ,et.ta
Ur
hentzs
ysr dtns
rnz 1aIrr
tarasnzys
tepoter N1,1,11 arrtgrr.r. az,...sttak
IV-vsszby 11y; rzd .arsaa arzattzr
ddiak: u dzzyr 1..: k.d.str.z.z:ky
saagn.itsarn 1kk.. >2 val
tindes : I'dmak hvar ier allzrzzle nu sr.d.
adsz. zazzli azzsy :ra Z.Zusk -21
;:d; zrad ;:aak rrtzet it asservezz
: K dzsb ry .11 rf : .1
rkazilzar :1: rzatar: .dyr der
ydva.rilig,•1' korted
::
I KIstraza 1.kaz Y
1,,rdf -t '1,:rrlfur jr
--a .". : •4 r- :I tz sanzi..•
zden skad.: kaz : z-bsz. s i)rt
aa
:1.La '
: pfyrid is. ndizz
kan
rne 1.,
Erskozz
raz.; vzik Iranyzdy :1‘ yr z sr
opta,rningru, <aaVrnt klilliltern bar
-zuthz -r :::dskrzszazt 'd .1 bzstemt strzz
- M.L%-key:irry . ,Kat,
grund til ;engery .1.' pret bulur alnine
zdzseoptazzunzt L1 f .rp.g:tur paa .t zvdr
idlappyruz eiler mbi:vintyn
Sammenhu:der maz z:1 :;zad man raz
!c mas:
I le buz.kjr:::dz ib.dr:kb sitri
a• 11 rzsps Zziv, hdrtztsstz....r ranit-de
s at
vpi :11 sul
zait
•
razda .111 iradzi inrzr
rszer nr :;: dr. ka::: s
trirlzker zst draa 1.11ver U0111-
lapperaz r lizzrkrz bst:a nna•
le zar • knr.
turekoinuier der Lunitr Ti. it,1u aleer kattat. zaar yrna... r s -n
,:autd:1,1 at rinz
1.1z- .binizitsczttiztlyz :nyn « :, nny -.1 yi;11 ..•-1•1 Fy azzanleaulnd sk• trle ••!.!
refil.er •±:r ren rZeise zizsynzs: hdr.b.sak:find;:.: wr I•le: J11,1, .1, ,`„! 21:ig
1wdyr. ssm S. to;yrnwi :ruer z:vzs
dinznanden an1ed:11:-..; ..:szyns.sry
Eterac kzranyten fdraz bar an,t
:::nz •:1at redt.2:1,44re saand tor adstraekain,i.../1
dyn st rznyn farkarkazele skady
-k:igene snm nd.ivsmdiehzde.. rtf At..".td-nmelSn rar sk zens brvan•Isz
sam. •111:zz zdtalt s:z sm zzdvyndiehryien v
mdszfort.rnan rU krzaturzr indskrazik•zr zazdss datlisr s:z hvad
-1zifsmaals rztalizz szly azzadr, ril dez t:
-sat,adv ..kkt I rhvz
samt 1et i tzrhindyis.
ander Lasrur 'drzs.a.azd..
kad2 v szt tredninz af jeIj taren di
;issr. mir dirusik.zstr bkn.nz 7
2:vil mssolakz:nz paa statztb.
r Fibm.-irken
har soul in ardaker
fbn.slaardz trzzln:nz i rendrunzzz azz
zz.-niznz..arbs ud-n at der foretages en for
izz af a.trti V
indtorzu Iwstemmelszr shrtyndz til at rezajrn
tz'aZ,leby:::Ksi:strkr.
Urn rtt benklle ,.p.
k›,iinhedt.(1 paa
.int.:egur at avn'z b.razdaltumzer • n
kb . 1yrn Irzroud vi zdsz s.;zved :
li4ndIin vtlaz dzt fzrmentlzr vady aradsk ..1Z
. 1: Tly
:appi:r hal rt ,Lar :n,
.;v : is ,1 su:u4,2:
titt rnaakke adrr. de ku pszala-zgzs 14,11SnIttlikur
lappLO.H..'1:k'yrne hvcr lar
I vilde (uil vrr r,r, !!•!..t;,
digeS. Y.11 .tenn, OluillW
nog sentlig grad skyldes erhvervelse af
rinskd •fier svenske ren eller fricbtlytaing fradisse lande. E hvor iverforelse til ndrsk-
terribjrium af ren fra SveMze eller Finiano.enten det sker ved kjob. giftermaal er bdi-
tlytning, burde iin ruartske derfor paaltegges
lensmæridene straks at indberette til amtmanden.
Ogsaa Andet forhold finder komiteen
ar burde heniede opmerk:somheden paa. Naar
tbke ren kommer paa dusk territorium. bfiver
hver lOde ren konfiskeret. I Norge har man
inzen tilsvarende regier. Det er visselig saa
at et ikke ubetydehgt antal finake ren ejor
azikiUig skade paa de norske mosemarker.navnlig ved somrneren at nedtraakke disse
Mtnizens kunde denne skade fonnindskes noget,
hvis man i Norge dk hestemmelser, som tillod
at gribe mere energisk ind overfor de dhske
ren. som antrtires her i landet.
Tronso ilen 22de oktober 1902.
Andr. Solan. Andreas Urbye. N. ghere.
•
-Skng&irtk.tartz
7P3
c2q ,47.
72anted
tdvi. 4t61
iatar f , dt,kvir1fl*
Zzia
c7Z-2.-4„ . ,
/