Upload
trannhan
View
214
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Hovedrapport
1
A-TRÆNER HOVEDOPGAVE
Med udgangspunkt i EM-slutrunden for U21 hold i Danmark analyseres
angriberens/afslutterens bevægelse umiddelbart før den chanceskabende aflevering
falder.
Udarbejdet af Ebbe Sand 2011
Instruktør: Henrik Brandenborg
Hovedrapport
2
Indholdsfortegnelse:
Emne Side
Forside 1
Indholdsfortegnelse 2
Indledning 3
Formål 4
Emne 4
Hypotese 4
Problemformulering 4
Metode 4
Emneafgrænsning 4
Målet med opgaven 4
Definitioner 5
Teori 5
Sideline 6
Eksempel på statistik over en kamp 7
Procentuel oversigt 8
Oversigt over samtlige analyserede kampe 9
Oversigt over samtlige mål 10
Konklusion 11
Hvordan træner vi afslutteren i at bevæge sig det rigtige sted hen? 12
Trænerens 5 fokusområder omkring afslutteren 13
Øvelse 1 14
Øvelse 2 15
Øvelse 3 16
Øvelse 4 17
Øvelse 5 18
Afrunding 19
Hovedrapport
3
Indledning:
Jeg er mange gange blevet spurgt om, hvordan det kan være at nogle angribere scorer mål på samlebånd
mens andre ikke gør det? Ofte har et letkøbt svar været: ”Det handler om at have målnæsen” – men hvad
er det at have målnæse egentlig for en størrelse?
Jeg har virkelig haft svært ved meget konkret at svare på spørgsmålet, og derfor var det også nærliggende
at tage fat i den del i forbindelse med min A-træner opgave.
Jeg har naturligvis haft en ide om, hvad der gør forskellen, men det er især efter at have brugt en del tid på
denne opgave og virkelig analyseret mange kampe samt kigget tilbage på flere af mine egne mål, at jeg er
blevet meget mere bevidst omkring, hvad X-Faktoren er, for nu at bruge et moderne udtryk.
Det at score mål handler om at ”tage en chance” og søge ind i et område inden bolden spilles!
Det nytter ikke noget at afslutteren først bevæger sig efter eksempelvis indlægget er slået, for på det
tidspunkt kan alle dygtige spillere se, hvor bolden lander - også forsvarsspillerne! Nej, der skal fintes, laves
forløb og så skal afslutteren søge det frie rum inden bolden spilles!
Det ”at læse spillet” eller besidde ”målnæsen” handler i høj grad om at investere i mange ”forgæves” løb,
for der skal tages mange løb og chancer inden det lykkes at stå på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt!
I denne opgave vil jeg analysere samtlige mål og chancer fra 12 kampe under U21 EM slutrunden i Danmark
og finde frem til hvor stor en procentdel af målene, der scores af en afslutter, som er i bevægelse inden
bolden bliver spillet.
Der er videomateriale af samtlige analyserede situationer og udvalgte klip vil blive forevist til eksamen, som
dokumentation for analysen.
82 relevante situationer fra 12 forskellige kampe under U21 EM danner grundlag for analysen i denne
opgave og vurderes at være tilstrækkeligt til at tegne et godt og rigtigt billede af emnet omkring
vigtigheden af afslutterens bevægelse uden bold, inden den chanceskabende aflevering falder.
Det har været en meget spændende proces at fordybe sig i emnet omkring afslutteren og jeg håber, at jeg
med denne opgave kan være med til at gøre det mere klart, hvad ”målnæse ”og forudseenhed egentlig
handler om. Endvidere vil jeg beskrive, hvad vi som trænere skal lægge mærke til, i forbindelse med
scoutingen efter afslutteren og sidst men ikke mindst, vil jeg komme med input til, hvordan vi træner
angriberne/afslutterne i at videreudvikle målnæsen.
Hovedrapport
4
Formål:
Formålet med denne opgave er at belyse vigtigheden af at afslutteren er i bevægelse inden den målgivende
aflevering falder. Det er essensen af moderne topfodbold at afslutteren er forudseende og ”tager en
chance” og løber inden bolden spilles for at komme frem til chancerne, hvilket jeg ønsker at belyse.
Emne:
Analyse af angriberens/afslutterens bevægelse umiddelbart før den chanceskabende aflevering samt
analyse af hvordan målene scores.
Hypotese:
En meget stor procentdel af alle mål fra åbent spil scores efter den scorende spiller ”tager en chance” og
løber i position inden den målgivende/chanceskabende aflevering er spillet. Altså når spilleren agerer frem
for at reagere på situationen. De spillere som er i bevægelse inden bolden spilles er dem som scorer flest
mål! 70 % af alle mål fra åbent spil scores ved at afslutteren har bevæget sig i position inden bolden spilles.
Problemformulering:
Med udgangspunkt i U21 EM 2011 analyseres samtlige mål og store chancer fra 12 kampe med henblik på
at belyse afslutterens bevægelse uden bold inden den chanceskabende aflevering falder. Det primære er
altså bevægelsen inden afslutningen. Sekundært analyseres selve scoringen naturligvis også.
Metode:
UEFA U21 EM 2011 - afviklet i perioden 12.-25. juni 2011 - analyseres og samtlige store chancer og mål
analyseres ud fra ovenstående problemformulering.
Til analyse af kampene anvendes programmet Sideline for at kunne visualisere og argumentere for at
hypotesen holder. Som dokumentation udarbejdes en komplet database med samtlige chancer og mål
under U21 – slutrunden. Disse situationer skulle meget gerne belyse, at afslutteren i langt de fleste tilfælde
kommer frem til afslutning ved at have bevæget sig inden den målgivende aflevering falder.
Emneafgrænsning:
Opgaven beskæftiger sig ikke med forsvarsspillet og eventuelle forsvarsfejl, som fører frem til oplagte
chancer/scoringer. Der fokuseres alene på afslutterens bevægelsesmønster inden den målgivende
aflevering falder.
Målet med opgaven:
Holder hypotesen om, at målene scores efter at den scorende spiller ”har taget en chance” og løbet inden
bolden spilles, vil jeg søge svar på følgende:
Hovedrapport
5
- Hvordan udvikler vi de unge talenter til at være mere forudseende i deres spil?
- Hvordan træner vi at løbe et sted hen, hvor bolden endnu ikke er på vej hen?
- Hvad er det for en evne spilleren skal besidde?
- Hvad skal vi lægge mærke til?
Definitioner:
I opgaven opereres med følgende begreber:
• ”Afslutteren” er spilleren som kommer frem til afslutningen. Det er altså ikke nødvendigvis en
angriber, der er tale om.
• ”Tage en chance” handler om at løbe inden bolden afleveres, for på den måde at komme først på
bolden og bringe sig selv i en oplagt scoringsposition.
• ”Agere frem for at reagere”: handler om at være forudseende og løbe inden bolden spilles. Altså
evnen til at forudse spillets gang.
• ”Åbent spil” defineres som mål scoret i selve spillet og altså ikke direkte på frispark eller
straffespark.
Teori:
Det er min egen helt klare opfattelse, at det er en forudsætning for afslutteren, at han har evnen til at
forudse spillets gang og der ud fra træffe et valg og tage en chance og løbe ind i et område, hvor bolden
med stor sandsynlighed kommer. Altså hele tiden være på forkant med spillet. Afslutteren skal udnytte
muligheden i at kunne tage en chance uden det koster noget – altså at være i bevægelse inden bolden
spilles!
På højeste niveau er det i dag afgørende at kunne læse spillet som angriber/afslutter for at komme frem til
chancerne. Afslutteren har fordelen i at kunne tillade sig at løbe lidt før forsvarsspilleren, som alt andet lige
ikke kan tage de samme risici, det er forbundet med at løbe mod et område inden bolden spilles derind.
Jeg sammenligner afslutterens forudseenhed og viljen/evnen til at tage de rigtige chancer på de rigtige
tidspunkter med en skakspiller. Afslutteren skal lige som i skak besidde evnen til at kunne kigge et par træk
frem for på den måde at bringe sig selv i en fordelagtig position, hvor forsvarsspillerne er tømt for et
område, som afslutteren så kan søge ind i og komme frem til en oplagt scoringsmulighed.
Spillet afvikles hurtigere og hurtigere, hvilket stiller stadig større og større krav til angriberen. Derfor er det
en nødvendighed at læse spillet godt, være forudseende, time løbene rigtig og tage chancer for at komme
frem til afslutningerne.
Til understøttelse af denne teori kan sammenlignes med divisionsspillere, som scorer mål på samlebånd i
den næstbedste række, men ikke formår det på højeste niveau. Uden at dokumentere det i denne opgave -
da det vil blive for omfattende også at have den del med - er det min klare overbevisning, at det handler
om at spilleren ikke har den fornødne evne til at være på forkant med spillets afvikling.
I den næstbedste række er der langt mere tid til at afvikle afslutningen, hvilket giver de dygtige og effektive
afsluttere optimale betingelser for at score. På højeste niveau går spillet i alle facetter langt hurtigere,
Hovedrapport
6
hvilket minimerer tiden i afslutningsøjeblikket eller med andre ord – løber du ikke inden bolden spilles er
det forsvarsspillerne der i en stor del af situationerne kommer først på bolden eller formår at tackle
afslutteren.
Effektive afsluttere i 1. division er ikke blevet dårligere afsluttere fordi det hedder Superliga – problemet er
nu blot at de ikke længere kommer frem til lige så mange chancer! Omvendt gjorde de det ville de også
sparke dem ind. Ud over manglende forudseenhed spiller fysikken og hurtigheden naturligvis også ind i
denne sammenhæng.
Jeg bygger min teori på egne erfaringer som angriber på højeste niveau igennem mere end ti år i klubberne
Brøndby og Schalke samt på det danske landshold i perioden fra 1995-2006.
Er du ikke konstant i bevægelse som angriber, og tager du ikke hele tiden chancer og løber lidt før forsvarsspillerne, kommer du ikke frem til chancerne på højeste niveau.
Sideline:
I denne opgave er målet at dokumentere for ovenstående teori ved som sagt at analyse U21 slutrunden.
Ved hjælp af IT-programmet ”Sideline” sammenklippes samtlige relevante situationer med store chancer og
mål. Disse situationer danner således datagrundlag for om hypotesen holder eller ej.
Nedenstående ses eksempel på en sammenklippet kamp i Sideline:
Ud fra kampene - klippet sammen i Sideline - udarbejdes statistik over, hvorvidt afslutteren har bevæget sig
inden eller efter den chanceskabende afleveringen spilles.
Hovedrapport
7
Samtlige analyserede videoklip tilsvarende denne kamp ligger på en harddisk, så de relevante situationer
kan fremvises til eksamen.
Nedenstående ses skema, som udfyldes for hver enkelt sammenklippet kamp.
Oversigten over samtlige analyserede kampe findes i bilagsmappen ”Statistik”. Ligeledes er separat mappe
vedlagt med startopstillinger og resultater i de respektive kampe.
Eksempel på statistik over en kamp:
KAMP:
Spanien –
Hviderusland
(3 – 1)
Tidspunkt
i kampen
(min.)
Bevægelse
inden/efter
aflevering
Fri til
afslutning*
(ja/nej)
Afslutning
(A)/
Mål
(M)/Ingen
afslutning (I)
Kommentar
Indlæg 33.
54.
89.
105.
Inden
Inden
Inden
Inden
Ja
Ja
Ja
Ja
A
A
M
M
Klasse løb af Herrera
Super opspil og løb af Adrian
Rigtig godt opspil og løb!
Fantastisk opspil og indlæg
Aflevering i dybden 15.
27.
47.
56.
Inden
Inden
Inden
Inden
Ja
Ja
Ja
Ja
I
I
A
A
Rigtig godt dybdeløb af
Herrera
Igen rigtig godt dybdeløb
Kæmpe hovedstødschance
Stor chance til Adrian
Udfordring 1:1
Nedfaldsbolde 38. Efter Nej M Flot mål stående med ryggen
til målet efter indkast
Afslutning uden for
feltet
23.
98.
113.
Inden
Efter
Inden
Ja
Ja
Ja
A
A
M
Langskud men god bevægelse
Afslutning fra kanten af feltet
Godt aggressivt løb og
fremragende langskuds mål
Standardsituationer
* Det vurderes om afslutteren har løsrevet sig fra modstander og ikke nødvendigvis om han får bolden.
Hovedrapport
8
Ud fra hver enkelt relevant situation i kampen vurderes det om spilleren er i bevægelse inden bolden spilles
eller først bevæger sig efter bolden spilles. Her efter vurderes om spilleren er fri til afslutning eller ej. Til
sidst er det angivet om spilleren kom frem til afslutning (A), scorede (M) eller ikke kom til afslutning (I).
Ovenstående statistik laves for hver enkelt kamp, hvor der er fokus på store chancer og mål. Som det
fremgår af skemaet lægges der også vægt på situationer med rigtig gode løb, hvor afslutteren dog ikke
modtager bolden. Dette er rigtig gode eksempler på gode tidlige løb, hvor præcisionen i afleveringen blot
har manglet det sidste. Disse situationer er defineret med et ”I”, hvilket altså svarer til at spilleren ikke er
kommet til afslutning, men har befundet sig i en oplagt scoringsposition.
Endvidere ses det, at der i denne kamp ikke opstod chancer efter 1:1 situationer eller efter
standardsituationer.
Ud fra de oplistede situationer beregnes, hvor stor en procentdel af chancerne, der opstod efter afslutteren
var i bevægelse inden bolden blev spillet.
Procentuel oversigt
over, hvor mange gange afslutteren er i bevægelse inden afleveringen falder af de analyserede situationer i
kampen, hvor spilleren er kommet til afslutning i ”åbent spil”.
Antal analyserede situationer i kampen med
afslutning i ”åbent spil”.
Bevægelse inden
aflevering (1)
Procentdel
(%)
10 8 80
Her har afslutteren altså i 80 % af de analyserede situationer været i bevægelse inden bolden blev spillet og
i de resterende 20 % har der været tale om, at afslutteren først har bevæget sig efter at have modtaget
bolden.
Mål scoret direkte på frispark eller straffespark indgår ikke i statistikken, idet det udelukkende er mål og
chancer opstået i ”åbent spil”, der danner grundlag for analysen. Tilsvarende indgår situationer med ”I”
ikke i den procentuelle beregning, idet der ikke er tale om afslutninger, men udelukkende om rigtig gode
tidlige løb, som skaber en oplagt scoringsposition.
På lignende måde er i alt 12 kampe under slutrunden klippet sammen og ud fra videomaterialet er der ført
statistik over chancerne i kampene (se bilagsmappen ”Bilag 2 – Statistik”). Det har desværre ikke været
muligt at fremskaffe samtlige kampe under slutrunden, men det har dog heller ikke været nødvendigt at
analysere de sidste 4 kampe, idet det analyserede materiale fint danner grundlag for en klar tendens
omkring afslutterens bevægelse umiddelbart inden den målgivende aflevering.
Ud fra bilagsmappen ”Bilag 2 – Statistik”. over de forskellige kampe - klippet sammen i ”Sideline” - ses
nedenstående det komplette billede af, hvordan chancerne opstod under slutrunden med hensyn til om
afslutteren var i bevægelse inden den målgivende aflevering faldt eller ej.
Hovedrapport
9
Oversigt over samtlige analyserede kampe:
Kamp Antal analyserede
situationer i kampen med
afslutning i ”åbent spil”.
Bevægelse inden
aflevering
Afslutteren var i bevægelse
inden aflevering faldt Procentdel (%)
Danmark -
Hviderusland
7 4 57
Danmark - Schweiz 10 7 70
Hviderusland –
Island
7 6 86
Tjekkiet – Ukraine 4 3 75
England – Tjekkiet 8 4 50
Ukraine – England 7 5 71
Schweiz – Island 8 7 88
Schweiz –
Hviderusland
8 4 50
Spanien – England 3 3 100
Ukraine – Spanien 3 2 67
Spanien -
Hviderusland
10 8 80
Spanien - Schweiz 7 5 71
Total 82 58 72*
* Gennemsnit i forhold til procentdelen for de enkelte kampe.
Ved at have gennemgået samtlige store chancer og mål i 12 kampe fremgår det således, at afslutteren
gennemsnitlig i hele 72 % af situationerne i åbent spil var forudseende og - allerede inden bolden blev
spillet – bevægede sig i en gunstig position.
Ovenstående er som sagt en komplet oversigt over samtlige chancer og mål. Nedenstående ses lignende
oversigt, men udelukkende for de 28 mål scoret i de 12 analyserede kampe.
Hovedrapport
10
Oversigt over målene:
KAMP
Mål Bevægelse
inden/efter
aflevering
Kommentar Hvordan er målet scoret?
Danmark –
Hviderusland
0 – 1
1 – 1
2 – 1
Inden
(Efter)
Efter
Fremragende timing i
aflevering og dybdeløb.
Straffespark, Christian
Eriksen
Stor solopræstation af
Nicolaj Jørgensen
Dribling uden om målmand efter
dybdeløb
Straffespark
Enkeltmandspræstation
Danmark -
Schweiz
0 – 1 Efter Stor solopræstation af
Shaquiri
Enkeltmandspræstation
Hviderusland –
Island
1 – 0
2 – 0
(Efter)
Inden
Straffespark, Voronkov
Fremragende timing i
aflevering og dybdeløb.
Straffespark
Dybdeløb og vip over målmand
England -
Tjekkiet
1 – 0
1 – 1
1 - 2
Inden
Efter
Inden
Godt løb og godt headet
ind af Welbeck.
Lidt tilfældigt men
angriber står godt
placeret.
Lynhurtig omstilling, hvor
England fanges langt
fremme.
Headet ind i det korte hjørne
efter indlæg fra højre
Chip ind over målmanden tæt
under mål
Fladt tæt under mål efter
tværaflevering.
Tjekkiet -
Ukraine
1 – 0
2 – 0
2 – 1
Inden
Inden
Inden
Fremragende timing i
aflevering og dybdeløb.
Dockal søger godt ind i
feltet og afslutter fladt.
Godt kommet med over
højre kant.
Flot sparket ind i det lange
hjørne efter godt dybdeløb
Fladt i det korte hjørne fra
kanten af feltet.
Stikning over højre og afslutning
i langt hjørne
Schweiz -
Hviderusland
1 – 0
2 – 0
3 – 0
(Efter)
Inden
Efter
Straffespark.
Forsvarsfejl men godt
læst.
Dårligt forsvars – og
målmandsspil
Straffespark
Fra kanten af feltet fladt
Tæt under mål fra meget spids
vinkel
Schweiz -
Island
1 – 0
2 – 0
Inden
Inden
Fremragende timing i
aflevering og dybdeløb.
God timing i aflevering og
dybdeløb – tidligt løb!
Fladt i det korte hjørne efter
godt dybdeløb
Sparker fladt med venstre
efterglimrende dybdeløb.
Ukraine –
England
0 - 0
Hovedrapport
11
Spanien –
England
1 – 0
1 - 1
Inden
Inden
Søger 2. stolpe godt –
forudseende!
Første dybdeløb godt og
falder så og modtager
bolden helt fri.
Efter hjørnespark ved 2. stolpe
med hoved/arm
Modtager bolden tæt under mål
på kanten af offside – fladt med
venstre.
Ukraine –
Spanien
0 – 1
0 – 2
0 – 3
Inden
Inden
(Efter)
Godt løb – forsvarsspiller
falder
Fremragende direkte spil
og gode bevægelser.
Straffespark
Dybdeløb – modtager bold i
feltet og afslutter fladt.
Tværaflevering og scoring tæt
under mål.
Straffespark
Spanien –
Hviderusland
0 – 1
1 – 1
2 – 1
3 – 1
Efter
Inden
Inden
Inden
Nedfaldsbold sparket ind
med ryggen til mål
Rigtig godt opspil og
super løb af Adrian
Fantastisk opspil og
indlæg – godt
hovedstødsmål.
Klasse langskudsmål af
Jeffrey og godt aggressivt
løb ved bolderobring.
Tæt under mål – super godt
drejet ind.
Resolut sparket ind efter indlæg
fra højre side til 1. stolpe
Indlæg/chip fra venstre tæt
under mål – scoring med hoved.
Super mål i det ene målhjørne
fra ca. 20 m.
Schweiz -
Spanien
0 – 1
0 - 2
Inden
(Efter)
Tidligt indlæg fra venstre
side
Direkte frispark fra 40 m
Hovedstødsmål af Herrera efter
fremragende og tidligt dybdeløb
Fantastisk sparketeknik af
Thiago.
Mål
(fra ”åbent spil”)
Bevægelse inden
aflevering (1)
Procentdel
(%)
23 18 78
Konklusion
Det fremgår altså, at 78 % af målene - i åbent spil – blev scoret, efter situationer hvor afslutteren var i
bevægelse inden den målgivende aflevering faldt.
Endvidere har det vist sig, at de mål, hvor afslutteren ikke er i bevægelse inden bolden spilles primært
handler om situationer, hvor bolden modtages uden for feltet og hvor der er tale om skud fra distancen.
Eller i enkelte tilfælde, hvor der er tale om enkeltmands præstationer a la Shaqiri’s mål mod Danmark. Her
Hovedrapport
12
ud over er der mål scoret direkte på straffespark. Med andre ord scores kun ganske få mål i feltet efter at
afslutteren først bevæger sig efter afleveringen falder.
Spaniens første mål i finalen er et klasse eksempel på, hvad det betyder at tage løbet inden bolden spilles
og hvordan det derved stort set bliver umuligt for det forsvarende hold at undgå scoringen!
Timingen i det mål er simpelthen essensen af hele min opgave og det viser tydeligt, at når der investeres i
løbene og når timingen er perfekt, ja så er det utrolig svært at forsvare sig imod.
Det er vigtigt at bemærke, at Herrera havde op til flere lignende dybdeløb igennem turneringen uden dog
altid at komme til afslutning – med andre ord investerer han altså rigtig mange kræfter i at opsøge
chancerne og blev derfor også belønnet i finalen!
Det at score mål handler altså om at tage en chance og så satse 100 % på at bolden ender i det område
man som afslutter, er løbet ind i.
Afslutteren er naturligvis afhængig af det fremragende indlæg, men omvendt investerer man ikke som
angriber/afslutter i de aggressive løb – ja så kommer man sjældent frem til de store muligheder.
Eller sagt med andre ord – så misser afslutteren over 75 % af alle mål opstået i åbent spil!
Det vigtige er nu, hvordan vi skal træne disse kompetencer…
Hvordan træner vi afslutteren i at bevæge sig rigtigt?
Når nu så stor en procentdel af alle mål scores efter at afslutteren har taget en chance, hvordan skal vi så træne den egenskab at løbe et sted hen, hvor bolden endnu ikke er spillet hen?
Opgaven har ind til videre været at dokumentere ovenstående, men nu vil jeg tage det næste og vigtigste
skridt, som naturligvis er at svare på ovenstående spørgsmål og komme frem til træningsøvelser, hvorved
spillerne kan tillære sig evnen at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt!
Formålet med øvelserne er altså at udvikle ”målnæsen” og forudseenheden blandt spillerne.
Hvad er det for egenskaber spilleren skal besidde?
For det første skal vi som trænere være meget bevidste om netop at have fokus på løbene umiddelbart
inden den målgivne aflevering falder. Det nytter ikke noget blot at konstatere at angriberen kom for sent -
nej, hvorfor kom spilleren for sent?
Det er første fase at gøre afslutteren bevidst omkring betydningen af at tage en chance og løbe inden
bolden spilles. I det hele taget er det meget vigtigt i scoutingen at holde øje med de spillere, som allerede
er dygtige til at løbe inden bolden spilles. Det er ikke nødvendigvis angriberen vi kun skal have fokus på,
men måske den offensive midtbanespiller, som igen og igen tager de rigtige løb a la Herrrera fra Spanien.
Ved arbejdet med spillerne er det vigtigt at bevidstgøre dem omkring forskellen på at bevæge sig inden
bolden og ikke først efter den spilles.
Det handler i første omgang ikke nødvendigvis kun om at være forudseende men i lige så høj grad om at
afslutteren investerer i løbene – eller med andre ord ”risikerer” at løbe forgæves.
Hovedrapport
13
Det er tankevækkende at de spillere som er mest forudseende samtidig med er dem der løber flest meter
forgæves…
Jeg har i denne opgave ingen dokumentation for ovenstående, men føler mig overbevist om det er
tilfældet. Jeg har allerede nævnt Herrera og kunne også nævne Adrian fra Spanien, som ligeledes investerer
i rigtig mange løb og hele tiden ligger på kanten af offside. Inzaghi fra Italien er et andet godt eksempel på
en målsluger og en spiller, som løber rigtig mange gange ”forgæves” og ofte i offside. Det kunne være ret
interessant at vide, hvor mange gange spilleren med såkaldt ”målnæse” egentlig løber ”forgæves”…?
Med andre ord handler det at være ”det rigtige sted på det rigtige tidspunkt” om at blive ved med at tage
en chance og søge områderne, inden bolden nødvendigvis ender der. Det kræver resurser og vilje til også at
løbe ”forgæves” mange gange, men det er også alle disse løb, som på et tidspunkt gør at tingene lykkes og
forsvarsspillerne måske ikke blive ved med at følge med – derfor er løbene ikke forgæves men en
investering i - på et senere tidspunkt - at profitere af indsatsen!
Et andet vigtigt fokusområde i træningen er at have stor fokus på samarbejdet mellem de enkelte spillere!
Det er langt nemmere ”at være forudseende” og løbe de rigtige steder hen som afslutter, hvis der er en
stor spillemæssig forståelse blandt eksempelvis kantspillere og angribere. Tilsvarende gælder naturligvis
også for 10’eren og angriberen. Derfor skal spillerne også træne sammen! Det er afgørende at man som
angriber ved, hvornår kanten slår indlægget – kommer indlæggene tidligt eller mest fra baglinjen? Her er
det vigtigt at have aftalerne på plads!
Jeg kan også formulere det på en anden måde. ”Ved angriberen ikke hvornår kanten slår indlægget ved han
heller ikke, hvornår han skal løbe”!
Trænerens 5 fokusområder omkring afslutteren:
Ovenstående kan i punktform opsummeres til nedenstående, som er trænerens opgave i forbindelse med
udvikling af afslutterens ”målnæse”:
1. Ha’ fokus på afslutterens løb inden afleveringen falder
2. Bevidstgør spilleren om forskellen mellem at løbe inden og efter afleveringen falder.
3. Motiver spilleren til også at løbe forgæves … over 75 % af alle mål fra ”åbent spil” scores ved at afslutteren bevæger sig inden afleveringen falder”.
4. Træn samspillet mellem kanter og angriber samt offensiv midtbane og angriber.
5. Er spilleren i tvivl så bed ham om at tage en chance og søge de frie områder og med bevægelse inden bolden spilles.
Nedenstående ses 5 forskellige relevante træningsøvelser, som forudsætter tidlige løb og som kan være
med til at udvikle afslutterens ”målnæse”.
Hovedrapport
14
ØVELSE 1: Afslutteren skal agere på et tidligt indlæg fra kanten
Materialer: 4 ”blå mænd”, 1 mål og bolde
Spillere: 1 kantspiller, 1 angriber samt 1 målmand
Beskrivelse: Kantspilleren kommer i løb og slår et tidligt indlæg rundt om forsvarskæden
med retning mod pletten – afslutteren søger tidligt pletten, men uden at blive offside! Her
øves samspillet mellem kant og afslutter og afslutteren ”tvinges” til at løbe inden bolden
spilles.
Øvelsen laves fra begge sider og i takt med timingen bliver bedre og bedre kan
progressionen opnås ved at have passive forsvarsspillere, som mere og mere agerer som i en
kampsituation.
Øvelsen kan også udføres, hvor det er en offensiv midtbanespiller, som tager dybdeløbet (se
nedenstående).
Hovedrapport
15
ØVELSE 2: Afslutteren skal agere på et tidligt indlæg fra kanten (”Herrera-øvelsen”)
Materialer: 5 ”blå mænd”, 1 mål og bolde
Spillere: 1 kantspiller, 2 angribere, 1 midtbanespiller samt 1 målmand
Beskrivelse: Kantspilleren kommer i løb og slår et tidligt indlæg rundt om forsvarskæden
med retning mod pletten – afslutteren (her den offensive midtbanespiller) søger tidligt
pletten, men uden at blive offside! I denne øvelse er det vigtigt at angriberne ”spiller med”
forstået på den måde at de sørger for at midterforsvarerne har fokus på dem. Her øves
samspillet mellem kant og afslutter og afslutteren ”tvinges” til at løbe inden bolden spilles.
Øvelsen laves fra begge sider og i takt med timingen bliver bedre og bedre kan
progressionen opnås ved at have passive forsvarsspillere, som efterhånden agerer som i en
kampsituation.
Hovedrapport
16
ØVELSE 3: Afslutteren skal agere på direkte indlæg fra back
Materialer: 4 ”blå mænd”, 1 mål og bolde
Spillere: 1 kantspiller, 1 back, 2 angribere samt 1 målmand
Beskrivelse: Kantspilleren kommer i løb – vender om – spiller dæmpet bold bagud til back,
som slår direkte indlæg rundt om forsvarskæden med retning mod pletten – afslutteren
søger tidligt pletten, men uden at blive offside! Her øves samspillet mellem back/kant samt
back/angriber og afslutteren ”tvinges” til at løbe inden bolden spilles.
Øvelsen laves fra begge sider og i takt med timingen bliver bedre og bedre kan
progressionen opnås ved at have passive forsvarsspillere, som mere og mere agerer som i en
kampsituation.
Øvelsen kan også udføres, hvor det er en offensiv midtbanespiller, som tager dybdeløbet (jævnfør
ovenstående).
Hovedrapport
17
ØVELSE 4: Afslutteren skal agere på et skråt fladt indlæg fra baglinjen (”Bendtner - øvelsen”).
Materialer: 1 mål og bolde
Spillere: 1 kantspiller, 1 forsvarsspiller, 2 angribere samt 1 målmand
Beskrivelse: Afslutteren kommer i løb mod målet dækket op af forsvarsspiller – afslutteren
stopper op – falder tilbage i banen og modtager flad aflevering skråt bagud fra kantspiller,
som ligeledes er i bevægelse med dribling mod baglinjen. Dette sker samtidig med, at
forsvarsspilleren fortsætter sit løb ned mod eget mål.
Øvelsen laves fra begge sider og i takt med timingen bliver bedre og bedre kan
progressionen opnås ved at forsvarsspilleren mere og mere agerer som i en kampsituation.
Øvelsen kan også udføres ved at placere en ”blå mand”, som afslutteren løber op mod,
hvorefter han stopper op – tager et par skridt baglæns og får afleveringen fra kantspilleren
og afslutter første gang (se nederste figur).
Hovedrapport
18
ØVELSE 5: Afslutteren skal agere på følt indlæg til bagerste stolpe (chip til 2. stolpe)
Materialer: 2 ”blå mænd”, 1 mål og bolde
Spillere: 1 kantspiller, 1 angriber samt 1 målmand
Beskrivelse: Kantspilleren kommer i løb – stopper op og chipper bolden over til 2. stolpe
med et følt indlæg. Dette sker samtidig med at afslutteren har fintet et løb til forreste stolpe
for derefter at bevæge sig i en bue mod bagerste stolpe. Her øves samspillet mellem kant og
afslutter og igen er timingen i løb og aflevering afgørende.
Øvelsen laves fra begge sider og i takt med timingen bliver bedre og bedre kan
progressionen opnås ved at have passive forsvarsspillere, som mere og mere agerer som i en
kampsituation.
Denne form for indlæg er meget relevant i kampsituationer med mange forsvarsspillere
hjemme i eget felt.
Hovedrapport
19
Afrunding
Ovenstående er forslag til afslutningsøvelser, hvor det primære fokus er, at afslutteren er i bevægelse inden
bolden spilles. Denne form for afslutninger skal naturligvis suppleres med almindelige afslutningsøvelser,
hvor angriberne kommer frem til mange afslutningen og derved opnår en god rutine.
En god sparketeknik og gode afslutninger er selvfølgelig en forudsætning for at score mange mål, men det
handler i første omgang om at tillære sig værktøjerne til at komme frem til chancerne - det er lige meget at
være en god afslutter, hvis man alligevel ikke kommer frem til chancerne!
Det er vigtigt - i forbindelse med evaluering af kampene - at træneren har fokus på angriberens løb og
forklarer forskellen mellem at løbe før og efter afleveringen falder – det er altid nemmere at snakke om
konkrete eksempler og heldigvis har rigtig mange klubber videomateriale til rådighed i dag.
Træneren sørger med andre ord for, at skabe bevidstgørelsen om at tage de tidlige løb og giver derved
spillerne bedre forudsætninger for at lykkes og øger således sandsynligheden for at de kommer til at score
endnu flere mål.
Jeg synes, at vi i langt højere grad bør sidestille angrebstræning med målmandstræning, så vi for det første
gør det attraktivt at være angriber og for det andet sørger for at vores angribere hver eneste dag får flere
afslutninger og bliver skarpere både hvad angår afslutninger og løbemønstre.
Vi kan ikke kritisere vores angribere for ikke at score mål, hvis vi ikke samtidig giver dem muligheden for at
træne forskellige afslutninger og færdigheder hver eneste dag på træningsbanen.
Der blev ikke scoret mange spektakulære mål under U21 EM slutrunden, men det viste sig, at over 75 % af
alle målene i åbent spil blev scoret efter at afslutteren var i bevægelse inden bolden blev spillet. Derfor er
det afgørende at træneren ikke kun har fokus på selve afslutningen, men i langt højere grad på det brøkdel
af et sekund inden den målgivende aflevering falder.
Træneren skal lære spillerne at søge det frie område og så komme i fart inden bolden spilles – at tage
chancer og være villig til at investere i rigtig mange løb inden det lykkes!
Tilsvarende er det netop de egenskaber ved en spiller, som er væsentlig at lægge mærke til i forbindelse
med scoutingarbejdet.
Nogle spillere har lettere ved det end andre, men jeg føler mig overbevist om at rigtig mange spillere kan
tillære sig denne egenskab, men det kræver at vi som trænere har fokus på ovenstående…