Aarsberetning 2013

Årsberetning 2013DANSKE HANDICAPORGANISATIONER

LIGEVÆRD OG MANGFOLDIGHED

2

Beretningen 2013Høje Taastrup 2014

Ansv. RedaktørElizabeth B. Burns

Layout, Huset VentureOplag 1000

Civilsamfundsrapporten er organisationernes bud på, hvordan Danmark efterlever FN’s handicapkonvention. Det handler om at nedbryde barrierer og skabe ligeværd for alle. Et eksempel er lige adgang til idrætsfaciliteter: Her er det Vandhalla, som er Egmont Højskolens nye tilgængelige svømmehal – et inspirerende foregangsprojekt på området.

3

4 Formandens beretning

6 Velkommen til DH’s beretning 2013/14

6 DH’s politikkatalog

7 Regeringens handlingsplan

9 Få skridt nærmere det inkluderende arbejdsmarked

9 Reform af FØP og Fleks – de unge i klemme

10 Kontanthjælpsreform – pisk frem for gulerod

10 Sygedagpengereform – både godt og skidt

11 Evaluering af kommunalreformen

12 Tak til lokalafdelingerne landet over for kæmpe indsats!

13 Inklusion – overhalet af virkeligheden?

15 Skolens fællesskab er for alle – inklusion i grundskolen

16 Er der ulighed i sundhed i Danmark?

17 Civilsamfundsrapporten til FN

18 DH Globalt set

18 Europa-Parlamentet har lyttet til handicaporganisationerne

19 DH’s næstformand holdt unik FN-tale

20 Det første år som ramme- og puljeorganisation

21 Projekt dobbeltminoriteter – det handler om at skabe netværk

22 DH aktiviteter i 2013/14

24 Halvandet år er gået i Handicaporganisationernes Hus

26 DH i medierne

Indholdsfortegnelse

4 DANSKE HANDICAPORGANISATIONER • ÅRSBERETNING 2013

2013 har bestemt været et år med mange udfordringer for handicapbevægelsen. Der er næppe nogen handicaporganisation eller DH afdeling, som vil tænke tilbage på 2013 og sige, at det var det år, hvor de store landvin-dinger blev nået. De fl este vil nok mene, at 2013 har været et par skridt tilbage i forhold til de landvindinger, der er blevet opnået gennem de seneste 20 år. Det er trist at tæn-ke på, når man betænker holdningen om, at man skal måle et samfund på, hvordan det tager omsorg for de mest sårbare grupper i befolkningen!

2013 og starten af 2014 har været præget af store politiske reformer med stor betydning for personer med handicap – uanset alder, køn, etnisk oprindelse, religiøs baggrund m.v. Der er sket store forandringer, når vi fx taler om sygedagpenge, arbejdsløsheds-

understøttelse, kontanthjælp og inklusion i grundskolen. Og det er kun inden for gan-ske få områder, at vi må sige, at tingene er blevet bedre i retningen af det acceptable, når udviklingen skal måles ud fra princippet om lige muligheder og ligeværdighed. Det er trist, særligt set i lyset af et positivt rege-ringsgrundlag, som slet ikke er blevet efter-levet.

2011, 2012 og 2013 har desværre været præ-get af store besparelser på handicapområ-det i de fl este af de 98 kommuner, samtidig med at kommunerne har anvendt adskillige færre milliarder kroner end forventet. Det er trist at se handicapområdet bløde, mens kommunekasserne fyldes til randen. Det er svært at sige, at glasset er mere end halvt fyldt – langt fra, selvom der også er positive meldinger fra 2013 og starten af 2014.

Der er fremsat et beslutningsforslag i Folke-tinget om ratifi kation af den frivillige tillægs-protokol til handicapkonventionen. Det er noget, som handicaporganisationerne har kæmpet for siden 2009, hvor Folketinget ra-tifi cerede handicapkonventionen. Når dette beslutningsforslag er vedtaget, vil Danmark have tilsluttet sig hele handicapkonventio-nen. Hermed er staten forpligtet til at imple-mentere denne, og borgerne får mulighed for at rette henvendelse til komitéen under handicapkonventionen, hvis menneskerettig-hederne krænkes.

Regeringen har lavet en handlingsplan på handicapområdet. Der er tale om en plan, som, hvis den implementeres i overensstem-melse med de ord og budskaber, som den indeholder, vil bringe handicappolitikken nogle skridt i den rigtige retning. Handlings-planen kunne godt være mere ambitiøs, men i en tid, hvor der er en tendens til fl ere bespa-relser end investeringer, må man glæde sig

Formandens beretning

Stig Langvad, Formand for DH

5DANSKE HANDICAPORGANISATIONER • ÅRSBERETNING 2013

over de positive elementer, der trods alt er fundet plads til.

DH gør en forskel på det internationale niveau. Det kan man se på vores arbejde med 2015 målene og vores resultater af arbejdet i EDF – Der lyttes til os.

Handicapbevægelsen har fået større autono-mi, når det gælder arbejdet indenfor udvik-lingsbistanden. Vi har fået en handicappulje på 50 mio. kroner (uden egenfi nansiering) og en DH-pulje på 10 mio. kroner (med et abso-lut krav om en egenfi nansiering på 500.000 kroner gældende fra 2016).

Handicaporganisationernes indsats har væ-ret afgørende i forhold til at sikre et vist ni-veau for handicappolitikken. Vi har trods alt ikke oplevet de samme dramatiske beskærin-ger, som vi har set i en række andre EU-lande som fx England, Irland eller Spanien. Det er glædeligt, at selvom ”krybben er tom”, er det lykkedes at holde handicapbevægelsen ret godt samlet omkring kampen til beva-relse af velfærdssamfundet. Det værste, der kan ske er, at handicapbevægelsen splittes og kommer til at kæmpe imod hinanden frem for ”fj enderne” udenfor.

Selvom det en gang imellem synes vanskeligt at rekruttere de tilstrækkelige ressourcer til at kæmpe kampen, må vi erkende, at vi sand-synligvis har nogle af de stærkeste og mest stabile tillidsrepræsentanter i organisatio-nerne på alle områder og alle niveauer. Det er fantastisk opmuntrende.

Denne beretning er ikke udtryk for alt, hvad der er sket i 2013. Der er foretaget nogle valg, som har til formål at beskrive nogle af de vig-tigste indsatser, som er sket i 2013. Det er ikke fravalg, fordi det er uinteressant, men for at give plads til mere uddybende beskri-

velser på et antal sider, der er overkomme-lige at læse. Men der er ingen tvivl om, at den lokale indsats er allestedsnærværende i den-ne beretning. Vi har haft et kommunalvalg, hvor det i høj grad er lykkedes vore lokalaf-delinger at påvirke dagsordenen. Vi ser også en utrolig eff ektiv og positiv indsats i forhold til vores projekter.

Beretningen er også altid en anledning til at se fremad. Vores fokus nu og i årene fremover må være, at bruge vores ressour-cer rigtigt. Vi må stille os selv spørgsmålet, hvilke strategier, vi skal arbejde efter for at nå størst mulig indfl ydelse på den politiske dagsorden. Vi står midt i en brydningstid, hvor det eneste, som står klart er, at menne-sker med handicap mister mere, end de får. Derfor har vi i DH gennem 2013 haft stort fo-kus på udviklingen af vores handlingsplan. Vi arbejder med ord som prioritering og strate-gi hver dag. Og derfor var det også naturligt at indkalde alle medlemsorganisationerne til et politisk topmøde, hvor netop prioritering af politikområder var et omdrejningspunkt. Også Formandsmøderne blev et værdifuldt bidrag til dette arbejde. Jeg vil gerne sige tak til alle, der har ydet en indsats – stor eller lille – til fordel for fælles-skabet. Jeg vil også gerne give udtryk for, at der fort-sat er behov for jeres indsats til kamp for at bevare og udvikle handicappolitikken i kom-munerne, regionerne, landet, EU og i den globale verden.

God kamp!

Stig Langvad, formand for DH


DH arbejder lokalt, regionalt, nationalt og globalt. Det globale arbejde er kommet til at fylde en del gennem de senere år både i form af arbejdet i EU og i særdeleshed i for-bindelse med, at DH er blevet forvalter af Handicappuljen og rammeorganisation. Men uanset om vi taler nationalt eller internatio-nalt, så er det på alle fronter medlemsorgani-sationernes store engagement og den store lokale indsats, der bærer DH’s arbejde frem.

På de følgende sider ser vi på nogle af de vigtigste politiske områder, som DH har be-skæftiget sig med gennem året, der er gået.

Vi starter beretningen på det nationale om-råde, men kommer også omkring det inter-nationale område og de vigtigste begivenhe-der her.

DH består af 97 lokalafdelinger og er der-med repræsenteret af mere end 2000 aktive tillidsfolk landet over. De mange aktive til-lidsrepræsentanter repræsenterer DH i råd og nævn og udgør en vigtig kilde til politisk indfl ydelse. Det er umuligt at nævne alle til-tag på disse sider, men der skal herfra lyde en stor tak til de mange, der yder en indsats for handicapsagen ude i landet.

Med så mange aktive og så mange politiske emner på dagsordenen, har det længe væ-ret et stort ønske at have et samlet opslags-værk, hvor man kunne fi nde DH’s holdninger og svar på diverse spørgsmål. Det ønske blev indfriet i 2013, hvor DH udarbejdede et poli-tikkatalog.

Formålet med DH’s politikkatalog er at skabe overblik over DH’s politiske holdninger, og forslag til handling, inden for det enkelte om-råde. Kataloget rummer overordnede politi-ske standpunkter. Læseren kan så dykke ned i enkelte områder af interesse og fi nde mere dybdegående information.

Politikkataloget ligger på DH’s hjemmeside www.handicap.dk

Velkommen til DH’s beretning 2013/14

DH’s politikkatalog

Illustration med ordet rettigheder i fokus: Postkort brugt til lancering af DH’s Politikkatalog.


Visioner for dansk handicappolitik 1

Handicappolitisk handlingsplan 2013

Et samfundfor alle

Oktober 2013

I efteråret 2013 gik regeringen omsider ud med sin handlingsplan på handicapområdet. Handlingsplanen giver mange lovende pejle-mærker i forhold til, hvor den danske handi-cappolitik skal bevæge sig hen. Det er især det overordnede fokus på øget inklusion, respekt for befolkningens mangfoldighed og løfter om større personlig autonomi og selv-bestemmelse, der rummer muligheder for nye alliancer og indsatser.

Men det er ikke alle udfordringer på det han-dicappolitiske område, som imødekommes i handlingsplanen. Handicaporganisationerne kunne godt have tænkt sig en lovgivning, der forbyder diskrimination, det fi k vi ikke. Vi fi k en anerkendelse af, at diskrimination mod mennesker med handicap fremadrettet skal være et fokusområde for den danske handi-cappolitik. I forhold til regeringens kommen-de indsatsområde på beskæftigelse, kunne vi også godt have brugt mere end genfrem-sættelser af tidligere beslutninger. Især når vi ved, at erhvervsfrekvensen blandt men-nesker med nogle handicap er helt nede på 44%. Men vi kan glæde os over, at der endelig kommer fokus på kommunernes ansvar over for mennesker med handicap. Forhåbentlig kan vi med mere fokus på dialog undgå nog-le af de ulykkelige sagsforløb i kommunerne, som mennesker med handicap kan blive ud-sat for.

Det lyder også godt med regeringens plan om, at fremtidens tog og letbaner bliver til-gængelige i overensstemmelse med gælden-de europæiske standarder. Det ser vi frem til og håber samtidig, at der også snart kommer en plan for, hvordan den eksisterende kol-lektive trafi k bliver gjort tilgængelig. Særligt tilfredse er vi også med handlingsplanens mange analyser og undersøgelser. Det har længe været vores ønske, at der kom mere fokus på viden om handicapområdet.

Men også her er det vigtigt, at der sikres op-følgning på initiativerne sådan, at undersø-gelserne ikke kun giver et øjebliksbillede.

Der kunne godt have været plads til fl ere ind-rømmelser og løfter i regeringens handlings-plan. Men alt i alt ser vi de nye tiltag som et friskt pust i en tid, hvor besparelser snarere end investeringer har præget det handicap-politiske billede.

Regeringens handlingsplan

”Det er godt at se, at der er en lang række konstruktive bidrag til en større inklusion i lokalsamfundet og respekt for befolkningens mangfoldighed, lige-som der er løfter om en større person-lig autonomi og selvbestemmelse.” Stig Langvad på dr.dk, oktober 2013.

Forsiden af regeringens handlingsplan 2013: Barn i kørestol med legekammerater.

8

Foto: Fodspor i sne

”Der er rigtig mange, som er endt på kontanthjælp og ikke førtidspension, som de rettelig skulle”, Stig Langvad i DR TV AVISEN den 13. marts 2014


I Danmark er kun 44 procent af personer med handicap i den erhvervsdygtige alder i arbejde mod 77 procent generelt i den er-hvervsaktive, del af befolkningen. Det er for lidt. Handicaporganisationerne har kæmpet for at skabe et mangfoldigt arbejdsmarked med plads til fl ere. Gennem de seneste år har der været en del modvind. Det har været reformernes tid, og her har det været DH’s primære opgave at sikre, at selve implemen-teringen af reformerne reelt giver plads til de

positive elementer. Samtidigt har der været behov for at synliggøre de negative elemen-ter i reformerne. Reformen af førtidspension og fl eksjob, kontanthjælpsreformen og re-formen af sygedagpenge har det til fælles, at de varsler nye tider, med mærkbare konse-kvenser for mennesker med handicap. Des-værre peger udviklingen på trods af enkelte lyspunkter på, at de svageste er ringere stil-let end før.

Få skridt nærmere det inkluderende arbejdsmarked

”Mange personer med handicap har et brændende ønske om at bidrage på ar-bejdsmarkedet, men ønsket bliver alt for sjældent forløst i et beskæftigelses-system, hvor sanktioner og kontrol er det foretrukne værktøj. Det er nødven-digt med tværgående og konkrete mål for handicapindsatsen på nationalt ni-veau, hvis handicap ikke skal glemmes i beskæftigelsessystemet” Stig Langvad i Altinget Oktober 2013

I forhold til førtidspension og fl eksjob mel-der handicaporganisationerne om kaotiske sagsforløb med stor utryghed til følge. Dette gælder i særlig høj grad de unge, som skal fra uddannelse og over i fl eksjob og førtidspen-sion. Der er blandt medlemmerne en stærk følelse af afmagt over for et system, hvor retssikkerheden pludseligt bliver sat over styr, og hvor grundig faglighed bliver afl øst af uklare og diff use fortolkninger af den nye reform. Der er ingen tvivl om, at hensigten med 40 års grænsen er positiv – alle som kan arbejde skal have mulighed for det. Men bl.a. kommunernes rolle er blevet en barriere for denne hensigt. Der meldes om fl ere tilfælde, hvor kommunerne sender unge, som burde have fået førtidspension, i ressourceforløb med stor usikkerhed og lange perioder på kontanthjælp, til følge.Dertil har vi desværre både fra vores egne repræsentanter i LBR og gennem medierne kunnet konstatere, at kommunerne har en tilbøjelighed til at oprette fl eksjob med få ti-mer, selv om borgerne kunne arbejde mere. Denne praksis er meget langt fra intentio-nerne i loven om at skabe mulighed for, at den enkelte - dvs. også borgere med en me-

get begrænset arbejdsevne - kan udnytte sin fulde arbejdsevne. DH har løbende gennem året via læserbreve, og direkte henvendelser til ministeren, markeret at vi fi nder kommu-nernes evne til strategisk - og i stor scala - at udnytte huller i lovgivningen på svage borge-res bekostning, dybt forkasteligt.

Reform af FØP og Fleks – de unge i klemme


Med kontanthjælpsreformen så vi igen, at regeringens entydige fokus på ydelser og be-sparelser spænder ben for de positive hensig-ter. DH har derfor været ude med en skarp kritik, som understreger, at lave ydelser IKKE er vejen frem for udsatte borgere. DHs fokus har været at fremhæve det klare budskab; at hvis det skal lykkes at fl ytte fl ere unge mennesker med handicap fra kontanthjælp til enten uddannelse eller beskæftigelse, så kræver det, at både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet er gearet til at tage imod og fastholde unge. Mange kontanthjælpsmod-tagere har brug for job på meget fl eksible vilkår, og helst på det ordinære arbejdsmar-ked. Men fakta er, at der er behov for meget konkrete og omfattende initiativer for reelt

at skaff e de nødvendige jobs. Men mens re-geringen skruede på ydelser og skærpede rådighedspligten, så glemte den igen at stille klare krav til virksomheder og kommuner om at skabe de nødvendige forudsætninger for et inkluderende arbejdsmarked.

”Handicaporganisationerne vil på det kraftigste opfordre regeringen til på dette års finanslov også at finde en løsning for den relativt lille gruppe af sygedagpengemodtagere, der hvert år rammes af varighedsgrænsen” Fælles indlæg i Politiken ved: DH, sammen med PTU - livet efter ulykken, Landsforeningen SIND, Gigtforeningen og Hjernesagen i 2012

”Det vigtigste, i den aftale vi nu indgår, er, at vi nu afskaff er varighedsbegrænsningen”, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til DR Nyheder 2013

Historien syntes at gentage sig, da regerin-gen fremlagde sit forslag til en reform af sy-gedagpenge. En diagnoseliste betød ulige adgang til forlængelse af sygedagpengepe-rioden. Det var derfor en sejr i arbejdet med reformen af sygedagpengene, da regeringen opgav at arbejde videre med diagnoselisten. Fjernelse af varighedsgrænsen har været en af DH’s mærkesager gennem fl ere år, og det var derfor godt det skete. Til gengæld skyg-

ger det for tilfredsheden, at sygemeldte bor-gere allerede efter 22 uger kan risikere at havne på kontanthjælp, hvis de ikke er hel-bredsmæssigt udredt og afk laret.

DH er meget tilfredse med, at aftalen retter op på det urimelige i, at borgere kan blive tvunget til at følge en behandling eller tage medicin, fordi det ellers kan få konsekvenser for udbetalingen af sygedagpenge.

Sygedagpengereform – både godt og skidt

Kontanthjælpsreform – pisk frem for gulerod

R E T S S I K K E R H E D U N D E R P R E S

”Regeringen bør huske på, at når det gælder personer med handicap, så er de ofte på kontanthjælp, fordi de er faldet mellem to stole i et system, som ikke har kunnet tilbyde den rette helhedsori-enterede indsats”. Nyhed på DH’s hjem-meside i forbindelse med regeringens lancering af kontanthjælpsreformen


Kommunerne er fortsat meget pressede på økonomien. De senere års krav om nedskæ-ringer og serviceforringelser har skabt en udvikling, som har mærkbare konsekvenser for mennesker med handicap. Der er alt for mange eksempler på, at levevilkår og livskva-litet er blevet mærkbart forringede, og at retssikkerheden er sat under voldsomt pres. Det er uacceptabelt. Men betyder det, at DH er på kollisionskurs med kommunerne? Nej, DH samarbejder med kommunerne på mange områder. Særligt må man fremhæve DH’s lokalafdelinger, som mange steder har et godt samarbejde bl.a. gennem handi-caprådene. Men når det er sagt, så må det konstateres, at den ændring, der er sket med serviceloven, som fremhæver, at kommu-nerne nu kan fastsætte serviceniveauer og har lov til at skele til økonomiske hensyn ved vurdering af enkeltsager, har skabt en lavine af problematiske afgørelser. Udviklingen går mod, at fokus ikke længere er på borgerens behov, og kompensationsprincippet er for længst blevet historie.

DH har arbejdet målrettet for at få konse-kvenserne gjort synlige. Medlemsorganisati-onerne har alle oplevet talrige eksempler på, hvor og hvorfor mennesker med handicap rammes. Frustrationerne har været store. Og derfor var det med stor forventning, at DH så frem til off entliggørelsen af evalueringen af kommunalreformen. Evalueringen var dog afgrænset til kun at omhandle den speciali-serede indsats og ikke de mange nedskærin-ger eller problemerne med retssikkerheden. Efter intenst arbejde med høringssvar og analyser, som skulle sikre, at de rigtige per-spektiver blev taget med i evalueringen, var det håbet, at evalueringen utvetydigt ville påpege behov for ændringer. Men resultatet var noget nedslående. DH skrev på sin hjem-meside: ”Diagnosen er rigtig – men behand-lingen utilstrækkelig”, og det er en meget

rammende analyse: Evalueringen bekræfter nemlig de massive problemer, der er opstået efter kommunalreformen, og som handicap-organisationerne har peget på i årevis. Den viser bl.a., at kommunerne ikke har formået at samarbejde om den nødvendige viden og de rette tilbud - og mange borgere med han-dicap er blevet ladt i stikken og får ikke de rette specialiserede tilbud. Men på fl ere cen-trale områder tager evalueringen desværre ikke de tilstrækkelige skridt til at løse udfor-dringerne.

DH og KL valgte at understrege vigtigheden af samarbejde i fremtiden og gik sammen om at pege på enkelte principielle områder som f.eks vigtigheden af national styring af det specialiserede socialområde. Det blev til en række fælles pejlemærker, som blev off ent-liggjort med henblik på at påvirke det videre arbejde og efterspillet efter evalueringen af kommunalreformen. DH og KL er generelt enige om, at kommuner, organisationer og borgere med handicap og deres pårørende i langt højere grad, skal skabe nye løsninger i fællesskab.

”Der er samlet set be-hov for, at der træff es mere ambitiøse beslut-ninger, end evalueringen lægger op til. Den manglende sammenhæng mellem politiske ønsker og den konkrete ind-sats for borgerne er nødt til at blive løst ved politiske beslutninger, som sætter borgerne i centrum.” Thorkild Olesen på Altinget.dk marts 2013

Evaluering af kommunalreformen

R E T S S I K K E R H E D U N D E R P R E S


Der er ingen tvivl om, at de politiske kampe også kæmpes ude i landet – lokalt – dér hvor politikken bliver implementeret, og dér, hvor mennesker med handicap på egen krop mær-ker resultaterne af den politiske udvikling. Derfor har det været et mål for DH løbende at styrke og udvikle arbejdet lokalt.

Et af tiltagene i 2013 var at nedsætte en ar-bejdsgruppe, som havde til formål at styrke den politiske påvirkning gennem handlinger og aktiviteter i forhold til de tre prioriterede temaer i 2013 (Inklusion i grundskolen, Kom-munalvalg for alle og Retssikkerhed) og den aktuelle politiske situation i kommunerne (Halsnæsinitiativet).

Det blev et givende stykke arbejde, som bl.a. mundede ud i et idekatalog til lokalafdelin-gerne til brug i forbindelse med kommunal-valget, hvor arbejdsgruppen havde opstillet en række konkrete forslag til tiltag. Arbejds-gruppen medvirkede også til en evaluering af arbejdet med de tre politiske temaer i 2013.

Evalueringen blev gen-nemført som en spørge-skemaundersøgelse til af-delingerne med mulighed for at give konkrete kom-mentarer. Evalueringen viste, at det havde været en succes at arbejde med de politiske temaer. Især var der stor tilfredshed med idekataloget. Mange gjorde brug af de kon-krete aktivitetsforslag. Selvom der har været stor fokus på kommunalval-

get, så viste evalueringen også, at det tema, som fl est afdelinger har arbejdet med, er in-klusion. Blandt de 45 afdelinger, som deltog i evalueringen, har 29 afdelinger haft fokus på temaet inklusion i 2013. Læs mere om dette arbejde på de kommende sider.

Tak til lokalafdelingerne landet over for kæmpe indsats!

Udvalgte citater fra evalueringsundersøgelsen:

”Vi afh oldt et vælgermøde med en fastlagt dagsorden: inklusion, tilgængelighed og retssik-kerhed. Der kom 75 personer, og politikerne siger efterfølgende, at det var en succes og en øjenåbner”.

”Vi havde forberedt os grundigt, vi fi k stillet de 3 spørgsmål, vi havde planlagt og i pausen blev vi interviewet til regional TV og P4”.

”Vi kendte ikke meget til en borgerrådgiver, før vi læste det her, men vi spurgte ind til det, og har på et valgmøde fået løfte om det”.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

79% har deltaget i politiske valgmøder

79% har stillet spørgsmål til politikerne

24% har anvendt gode råd til synliggørelse i medierne

21% har stillet forslag om en borgerrådgiver

21% har anvendt kommunale nøgletal eller tal fra Ankestyrelsen

18% har benyttet Retssikerhedens ABC

16% har benyttet forslag til læserbreve

79% har deltaget i politiske valgmøder

79% har stillet spørgsmål til politikerne

24% har anvendt gode råd til synliggørelse i medierne

21% har stillet forslag om en borgerrådgiver

21% har anvendt kommunale nøgletal eller tal fra Ankestyrelsen

18% har benyttet Retssikerhedens ABC

16% har benyttet forslag til læserbreve


DH arbejder for, at børn, unge og voksne med handicap kan virkeliggøre retten til inklusion på ethvert niveau i uddannelsessystemet. For handicaporganisationerne er det en helt grundlæggende præmis at tænke i mangfol-dighed, lige muligheder og inklusion.

Med regeringens indførelse af inklusion i grundskolen, nærmest fra den ene dag til den anden, er denne grundpræmis blevet sat på en hård prøve. DH’s helt konkrete bud-skab har været, at inklusion ikke må blive en spareøvelse, fordi inklusion uden de rigtige ressourcer i mandetimer og efteruddannelse vil være dømt til at mislykkes. Desværre ser det i skrivende stund ud til, at det netop er det, der er ved at ske. Meldingerne om fejl-

slagen inklusion og hjerteskærende skæbner synes at blive fl ere og fl ere, og de får god plads i medierne.

”Det kræver rigtig hårdt arbejde over en længere periode. Vi holder bl.a. jævn-ligt møder med skolechefen, skriver læserbreve til lokalpressen, bidrager til høringssvar og så har vi afh oldt et større arrangement med Klagenævnet for spe-cialundervisning”, Stella Steengaard, tovholder for Børne/Unge-netværket i DH-Vordingborg

Inklusion – overhalet af virkeligheden?

Leg på streg. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

DANSKE HANDICAPORGANISATIONER • ÅRSBERETNING 2013

Alt for mange steder har arbejdet med in-klusion været enten forhastet eller en spa-reøvelse i forklædning. Nu begynder både lærere, forældre og børn at reagere. På den måde kan man tale om, at idealet inklusion er blevet overhalet af virkeligheden i form af økonomisk krise og sparetider.

Men er det grund nok til at forkaste inklusion som målet for arbejdet med handicap og ud-dannelse? Nej, for selvom der er mange triste skæbner i de dyrtkøbte erfaringer, som kom-munerne nu gør sig, så er der kommet noget godt ud af denne proces. Det er, at inklusion er sat til debat. Politikerne er på banen og diskuterer ivrigt. Skolerne er på banen, fami-lierne er på banen. For ganske få år siden, var der ingen, der talte om inklusion, nu er det et ord, som alle kender.

Derfor er det så vigtigt, at DH sørger for at være synlig i debatten og vise de mange nu-ancer og tilgange, der kan føre til en vellyk-ket inklusion. En af de helt centrale opgaver i den forbindelse er projektet ”Skolens fæl-

lesskab er for alle – Inklusion i Grundskolen”, hvor DH’s rolle er at sætte fokus på dialogen og vigtigheden af børnenes stemme i inklusi-onsdebatten.

Både DH afdelinger og medlemsorganisatio-ner har sat gang i mange aktiviteter i forbin-delse med projektet.

”Der er en tendens til, at de voksne glemmer at inddrage dem, det hele handler om, nemlig eleverne. De er en kæmpe ressource, når det handler om inklusion og trivsel. Derfor har vi sat fo-kus på elevernes stemme. Og her er det interessant, at de i vores undersøgelse peger på, at det er vigtigt at have noget at være fælles om, hvis inklusionen skal lykkes. Eleverne vil gerne være gode kammerater, og de er nysgerrige på hin-andens forskelligheder.” Stig Langvad i lokalavisen Norddjurs

14

Børn på Langhøjskolen sidder og tegner ved Skolernes Fællesskabsdag. Foto fra Norddjurs Lokalavis


Hvis inklusion i skolen skal blive en succes, og alle børn skal trives i klassen, er det essentielt, at der er plads til at være forskellige. Både mht. styrker, svagheder og præferencer. Det er vigtigt ikke at usynliggøre eller tabuisere handicap og børn med særlige behov. Børn med handicap er først og fremmest børn og ikke ”deres handicap”. De er børn med inte-resser og styrker ligesom alle andre børn. På FN’s Internationale Handicapdag den 3. de-cember opfordrede DH skolerne til at sætte fokus på fællesskab, kammeratskab og plads til forskellighed i klassen. For børn i 0. og 1. klasse blev skoleskemaer i hele landet ryddet til fordel for ”Skolernes Fællesskabsdag”, og over 1000 skolebørn talte om, hvordan man er en god ven og giver plads til alle.

I 1. klasse på Vivild Skole i Norddjurs begynd-te dagen med, at klassen så fi lmen om pigen Isabella, der har svært ved at sidde stille og om de reaktioner, hun møder fra sine klasse-kammerater. Klasselærer Mari anne Holleu-fer fortæller, at fi lmen gjorde indtryk: ”Der var helt stille, og det var tydeligt, at nogle kunne genkende sig selv. Børnene var meget optagede af fi lmen og kunne selv byde ind med nogle af de udfordringer, de har.”

Eleverne satte selv ord på venskab og ud-førte fl ere af øvelserne fra DH’s inspirations-katalog, hvor de blandt andet skulle rose hinanden og også prøve at være blinde og føre hinanden rundt for at fi nde ud af, hvad

der kan være svært. Det var en øjenåbner for eleverne. Marianne Holleufer er sikker på, at dagen var vigtig for klassen: ”Det er godt at have en dag, hvor man kan være bevidst om, hvad der kan være svært for andre. Og det er vigtigt, at børn lærer at være tolerante over for hinanden,” fastslår hun.

En pige som Pippi Langstrømpe har sær lige udfordringer, og i klasserne har de også talt om, hvordan det kunne være at have Pippi i en klasse. Hun kunne måske være svær at rumme i den danske folkeskole. Herudfra blev der talt om børnenes egne udfordringer og om, at vi kan være forskellige på mange måder.

– inklusion i grundskolen

Reportage fra ”Skolernes fællesskabsdag” den 3. december 2013

Projektet ”Skolernes Fællesskab er for alle” har bl.a. udarbejdet en inklusions-guide og to fi lm, som kan inspirere til at tale om venskaber og forskelligheder. Læs mere på www.handicap.dk/inklu-sion. Projektet kører i to år og er en del af en større kampagne fi nansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning.


Det spørgsmål har været til debat fl ere gan-ge i det forgangne år. Mange tænker, at sva-ret er nej, fordi vi i Danmark bryster os af at have et veludviklet sundhedsvæsen, hvor ens sociale status og uddannelsesniveau ikke er afgørende for, hvorvidt man har adgang til sundhedsvæsenet. Den danske sundhedslov slår fast, at der skal være let og lige adgang til sundhedsvæsenet. Desværre er det ikke tilfældet. Der er en række – helt ægte – pro-blemer med lige adgang for en række sår-bare grupper af mennesker med handicap. Flere undersøgelser og erfaringer fra bruger-organisationerne viser, at personer med en betydelig intellektuel eller psykisk funktions-nedsættelse oplever ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

En af de væsentligste årsager til denne ulig-hed er, at sundhedssystemet i Danmark for-udsætter, at den enkelte borger selv søger læge, når vedkommende opdager, at der er noget galt med helbredet. Har borgeren be-hov for behandling, skal borgeren selv kunne ”fi nde vej” mellem de forskellige tilbud, be-handlingssteder etc. Det er en udfordring for mange mennesker – og særligt for personer med udviklingshæmning eller en sindslidel-se. DH har gennem det seneste år haft me-get fokus på at bringe denne problemstilling frem i lyset.

En del af løsningen kan være sundhedstjek Erfaringer fra udlandet viser, at eksempelvis borgere med udviklingshæmning har stor

gavn af et systematisk sundhedscheck hos den praktiserende læge, bl.a. fordi, det giver både læge, borgere og eventuelle støtteper-soner gode muligheder for at forberede sig på besøget.

I et samarbejde mellem Danske Handicapor-ganisationer, Landsforeningen SIND, Lands-foreningen LEV, Københavns Kommune og Region Hovedstaden er der søsat et projekt, der skal afdække årsager til ulighed i ad-gang til og gavn af det primære sundheds-væsen for personer med en intellektuel el-ler psykisk funktionsnedsættelse. Projektet skal samtidig undersøge, om et systematisk sundhedscheck kan bidrage til at nedbringe ulighederne.

Primo 2014 kører de første forsøg med egentlige sundhedstjek. Projektet har ud-viklet dreje bog for sundhedstjek og infor-mationspjecer til borgere og pårørende.

Er der ulighed i sundhed i Danmark?

”Ulige adgang til sundsvæsenet – og hvad deraf følger af ulighed i forhold til livskvalitet, sundhedstilstand og levealder - er ikke noget, de ansvarlige for sundhedsvæsenet i Danmark kan sidde overhørig. Både sundhedsloven og FN’s handicapkonvention forpligter dem til at handle og rette op på skævhederne.” Stig Langvad på Altinget.dk marts 2014

Forsidebillede af pjecen: Sundhedstjek hos din læge.


I December 2013 gik Civilsamfundsrapporten til FN’s Komité for Konventionen om rettig-heder for personer med handicap i trykken. Rapporten indeholder civilsamfundsorga-nisationernes bud på, hvordan Danmark ef-terlever FN’s Handicapkonvention. Her præ-senteres også de spørgsmål og anbefalinger, som organisationerne opfordrer komitéen til at stille eller give den danske regering i for-hold til de forskellige problemstillinger.

Rapporten er blevet til i et samarbejde mellem de 32 medlemsorganisationer i Danske Handi-caporganisationer, og en række organisatio-ner, der står uden for, men som fuldt eller på delområder beskæftiger sig med problemstil-linger af relevans for personer med handicap. Den skal læses som en fællesrapport, repræ-sentativ for de deltagende organisationer. DH har været koordinator af rapporten, og har lagt vægt på, at alle har haft mulighed for at byde ind med problemstillinger for at sikre en så god

afspejling af hele området som muligt. Der er blevet gjort en stor indsats fra alle organisatio-nernes side. Processen har været et samarbej-de på kryds og tværs af organisationerne og der er blevet diskuteret vidt og bredt. Det har været en meget givtig og lærerig proces for os alle, som har givet nyt indblik i både ligheder og forskelle på tværs af organisationerne.

Særligt positivt er det i disse tider med de nye toner på det handicappolitiske område. Det er nu, vi virkelig skal gøre brug af vores fælles gennemslagskraft. Regeringens løfter om opfyldelse af rettigheder for mennesker med handicap batter ikke meget, hvis de ikke efterfølges af konkrete forandringsskaben-de handlinger. Det er vores opgave stadigt at insistere på, at regeringens handlingsplan konkretiseres og implementeres inden for en overskuelig tidshorisont. Lykkes vi med det, så er der håb om at bringe handicappoli-tikken nogle skridt i den rigtige retning.

Civilsamfundsrapporten til FN

Et af de temaer, som rapporten berører retten til at stemme. Mennesker med handicap har ifølge FN’s Handicap-konventions artikel 29 ret til at nyde deres politiske rettigheder med samme udbytte som alle andre. Artiklen beskriver bl.a. deltagerstaternes forpligtelser til at sikre, at personer med handicap har mulighed for at afgive deres stemme, modtage valg og deltage i samfundslivet på alle niveauer.


Direktivet om tilgængelighed til off entlige hjemmesider er et godt eksempel på, at man kan få Europa-Parlamentet til at tage handi-caporganisationernes synspunkter med i de-res arbejde. Og hermed et indirekte eksem-pel på, at DH’s kræfter til samarbejdet med EDF er godt givet ud. Europa-Parlamentet har lyttet til EDF, og har taget mange af han-dicaporganisationernes kommentarer med i deres kommentarer til EU-kommissionens forslag til direktivet om tilgængelighed til off entlige hjemmesider. Dette har resulte-ret i, at Europa-Parlamentet har stemt for EU-kommissionens udkast og i samme om-bæring har tilføjet ændringer, der er af afgø-rende betydning for personer med handicap, som f.eks. at direktiver får et bredere an-

vendelsesområde end først foreslået. ”Jeg synes, at megen handicappolitik i Danmark bestemmes gennem EU. Derfor er det vig-tigt at være med til at påvirke den europæi-ske handicappolitik, som EDF gør på bedste vis,” sagde Stig Langvad, der i maj 2012 blev genvalgt til EDF’s bestyrelse og forretnings-udvalg. ”Kommissionen, Europaparlamentet og ikke mindst de nationale regeringer har behov for et kvalifi ceret mod- og medspil fra en forenet europæisk handicapbevæ-gelse,” sagde Stig Langvad. Næste skridt i føljetonen om direktivet om tilgængelighed til off entlige hjemmesider, er så at omsætte denne store opbakning til et stærkt pres på Ministerrådet, som i sidste ende skal vedtage direktivet.

Europa-Parlamentet har lyttet til handicaporganisationerne

DH’s internationale arbejde spænder vidt, og kampen for at forbedre vilkår for mennesker med handicap er aktuel i hele verden. Og det nytter: Målrettede indsatser på EU-niveau gennem DH’s tilstedeværelse i EDF (European Dissability Forum) har båret frugt. DH har markeret sig i FN-sammenhæng og er en vigtig spiller i det meget vigtige arbejde, som udføres her. Den helt store og nye udfordring har været DH’s rolle som rammeorganisation og forvalter af Handicappuljen. På de kommende sider handler det om DH i globalt perspektiv – det internationale arbejde.

DH Globalt set

DH’s formand Stig Langvad sammen med EDF’s bestyrelse


DH’s næstformand holdt unik FN-taleDaværende udviklingsminister Christian Friis-Bach brød med traditionerne, da han ved FN’s generalforsamling i New York, i september 2013, overlod en del af sin tale-tid til DH’s næstformand Thorkild Olesen. Ministeren brugte kun halvandet minut ved højniveaumødet om de globale udvik-lingsmål kaldet 2015 målene, før han over-lod den sidste halvdel af Danmarks ind-læg til DH’s næstformand Thorkild Olesen.Det er ikke almindelig praksis, at NGO’ere repræsenterer Udenrigsministeriet – og slet ikke i FN-regi. Det var derfor et positivt sig-nal fra regeringen om at have blik for per-soner med handicap og deres berettigelse i FN-samarbejdet. Højniveaumødets fokus var at modernisere de eksisterende 2015-ud-

viklingsmål. Det er DH’s ambition, at disse mål også kommer til at gavne personer med handicap verden over. Derfor havde Thor-kild Olesens tale fokus på vigtigheden af, at man har fokus på mennesker med handicap som individer, og at de forskellige handicap møder forskellige barrierer. Thorkild Olesen slog fast, at det fortsat er meget nødvendigt at se på køn og handicap fordi handicapor-ganisationerne gennem mange års interna-tionalt arbejde kan konstatere, at kvinder og unge piger med handicap stadig er langt mere udsatte end mænd og drenge, når det gælder lighed. Endelig opfordrede han til, at man fortsat verden over støtter handicapor-ganisationerne, fordi de gør en forskel.

Thorkild Olesen, Næstformand i DH, Fotograf: Anders Clausen.

20

Det første år som ramme og puljeorganisation

DH har nu været pulje og rammeorganisation i lidt over et år. Den nye rolle som forvalter af Handicappuljen på 50 millioner og en ramme på 10 millioner har været fuld af udfordringer. AIS, som er DH’s afdeling for internationalt samarbejde er vokset – både med opgaver og i antal personer. Arbejdet med at bygge den nødvendige organisation op har været omfattende, men er ved at være på plads.

I konsekvens af de nye aftaler med Udenrigs-ministeriet har DH fået to nye organer, som hver spiller en stor rolle i styringen af området.

Der er etableret et Udviklingsstrategisk Fo-rum, hvor alle de aktive medlemsorganisatio-ner har plads, og der er nedsat et selvstæn-digt Bevillingsudvalg.

Udviklingsstrategisk Forum formulerer fæl-les værdigrundlag og strategier for det inter-nationale arbejde og fi k som første opgave at skrive retningslinjer for Handicappuljen. Bevillingsudvalget tager stilling til de indkom-ne ansøgninger på baggrund af en faglig vur-dering hos eksterne konsulenter. Udvalget

har heldigvis haft travlt i 2013. Siden det første møde, som fandt sted 15. maj 2013, er der givet 28 bevillinger til medlems-organisationernes internatio-nale arbejde.

Spændvidden er stor - iderig-dommen ligeså. De mindste bevillinger er på 20.000 kroner, mens de største bevillinger er på mange millioner kroner. Den største enkelte bevilling, som blev givet i år, var på 13 millio-ner kroner.

Det har været en rigtig god start.

Forside af pjecen Handicappuljen - Retningslinjer 2013


Mennesker med handicap og mennesker med anden etnisk oprindelse end dansk er to minoritetsgrupper, der er fælles om at være udsat for fordomsfuld behandling i samfun-det. Hvis man har en anden etnisk minori-tetsbaggrund og samtidig har et handicap, er man som dobbeltminoritet ekstra udsat for at blive marginaliseret og isoleret i samfun-det. Manglende kontakt med eller kendskab til både personer med handicap og personer med etnisk minoritetsbaggrund, kan føre til fordrejede og nedværdigende forestillinger, som vi er nødt til at gøre op med, fordi de ska-ber holdningsmæssige barrierer for inklusion.

I et forsøg på at gøre op med fordommene og skabe mere synlighed om dobbeltminori-teter har DH siden sommer 2012 haft gang i det satspuljefi nansierede treårige udviklings-projekt Dobbeltminoriteter. Projektet gen-nemføres bl.a. i samarbejde med Frivillignet og det etniske minoritetsnetværk Marhaba og foregår i to projektkommuner, Aalborg og Roskilde.

Projekt Dobbeltminoriteter arbejder med at skabe møder og samarbejde mellem handi-

caporganisationer, lokale etniske minoritets-foreninger og frivilliggrupper i Frivillignet og andre frivillige foreninger. Det gør vi, fordi vi mener, at det er nødvendigt at gå i dialog og ligeværdigt samarbejde med foreninger, som allerede kender og har kontakt til målgruppen.

DH ønsker, at fl ere mennesker med etnisk minoritetsbaggrund og handicap inkluderes i foreningslivet, fordi netværk, adgang til rådgivning, viden og oplevelsen af at bidrage til et fællesskab kan fremme målgruppens muligheder for at forbedre deres egen livssi-tuation og muligheder for samfundsmæssig deltagelse.

Gennem workshops, mangfoldighedstræ-ning, dialogmøder og holdningsbearbej-dende aktiviteter forsøger Projekt Dobbelt-minoriteter at få foreningerne til at tænke i mangfoldighed i egne rækker. At skabe tillid mellem forskellige mennesker, at synliggøre og at vidensdele på tværs. Det at danne net-værk, at gå ud og møde andre og at være åben over for nye idéer og tanker er me-ningsfuldt i forhold til at skabe tillid mellem forskellige mennesker.

Projekt dobbeltminoriteter – det handler om at skabe netværk

Frivillige fra lokale handicaporganisationer, Muslimer i Dialog og Marhaba til fælles Eid fest, 2013, Roskilde.


SommerskoleDH holdt sin første ”Sommerskole” i Fredericia den 6.-7. september 2013, hvor DH’s lokale frivillige fik ny viden. Deltagerne kunne hver af de to dage vælge imellem 9 kurser. Der var kurser så som ”Hold det gode møde”, ”Brug lokalavisen aktivt” og ”Lær at forstå kommunernes budgetter”. Flere end 100 aktive DH-repræsentanter deltog i sommerskolen, som forløb over 2 dage. De aktive deltagere trodsede det smukke varme sommervejr og forblev indendøre til mange timers spændende undervisning, som blev varetaget af både DH-konsulenter og eksterne undervisere.

Nyt fra DH”Torsdagsposten” var efter mange gode år blevet

forældet, og derfor lancerede DH lige efter årsskiftet

et nyt elektronisk nyhedsbrev, som går til alle

medlemsorganisationer og afdelinger. Det vil sige, at

det er et internt nyhedsbrev. ”Nyt fra DH” er et

digitalt nyhedsbrev, som sendes ud på mail.

Nyt fra DH

Politisk topmøde og formandsmøderFormandsmøderne løb som vanligt af stablen først på året i 2014. Her var et af temaerne DH’s handlingsplan. Som noget nyt blev der også afholdt et politisk topmøde for medlemsorganisationerne, hvor handlingsplanen også var det centrale tema. Det har været en meget spændende proces med gode bidrag fra alle sider, som leder op til dette års repræsentantskabsmøde.

FolkemødeDH var som noget nyt med på Folkemødet i juni 2013 med det formål at fremme medlemsorganisa-tionernes synlighed og synligheden af de handi-cap, som organisationerne beskæftiger sig med for offentligheden og politikerne. DH Bornholm stod for DH’s telt og gjorde et fantastisk stykke arbejde. Stig Langvad og Kirsten Plambech var på plads ved flere spændende arrangementer, og der opstod flere spontane møder. I alt en positiv oplevelse, som gentages i 2014, hvor flere konsu-lenter skal repræsentere DH på Folkemødet.

SommerskoleFolkemødeDH var som noget nyt med på Folkemødet i juni

DH holdt sin første ”Sommerskole” i Fredericia den 6.-7. september 2013, hvor DH’s lokale frivillige fik ny viden. Deltagerne kunne hver af de to dage vælge imellem 9 kurser. Der var kurser så som ”Hold det gode møde”, ”Brug lokalavisen aktivt” og ”Lær at forstå kommunernes budgetter”. Flere end 100 aktive DH-repræsentanter deltog i sommerskolen, som forløb over 2 dage. De aktive deltagere trodsede




Sundhedspolitisk speed-debating på Folkemødet

Deltagere fra LEV på Handicappolitisk topmøde 2014.

Find inspiration til høringssvar om ny folkeskole

Rundt om i landets kommuner er byrådet i fuld gang med at gøre klar til, at en ny og anderledes skoledag venter elever og ansatte på skolerne efter sommerferien. Du kan læse DH's høringssvar til lovgivningen, og �nde inspiration hvis DH afdelingen skal afgive høringssvar. "De politiske beslutninger om folkeskolen er omfattende, og det er vigtigt, at DH bliver hørt. Materialet var en god hjælp til udarbejdelse af vores lokale høringssvar", siger Bjarke Juul, formand for DH Albertslund, som er en af de DH afdelinger, som har gjort brug af høringssvaret.

Nyt fra DH uge 14

DH’s nye digitale nyhedsbrev

Aktiviteter i 2013/14Aktiviteter i 2013/14

DH søger studentermedhjælper

Danske Handicaporganisationer (DH) søger en studerende til at bistå den politiske interessevaretagelse i Afdelingen for Politik og Udvikling. Opgaverne ligger indenfor tilgængelighed i bred forstand. DH arbejder for et fuldt tilgængeligt samfund og arbejder politisk med


SommerskoleDH holdt sin første ”Sommerskole” i Fredericia den 6.-7. september 2013, hvor DH’s lokale frivillige fik ny viden. Deltagerne kunne hver af de to dage vælge imellem 9 kurser. Der var kurser så som ”Hold det gode møde”, ”Brug lokalavisen aktivt” og ”Lær at forstå kommunernes budgetter”. Flere end 100 aktive DH-repræsentanter deltog i sommerskolen, som forløb over 2 dage. De aktive deltagere trodsede det smukke varme sommervejr og forblev indendøre til mange timers spændende undervisning, som blev varetaget af både DH-konsulenter og eksterne undervisere.

Nyt fra DH”Torsdagsposten” var efter mange gode år blevet

forældet, og derfor lancerede DH lige efter årsskiftet

et nyt elektronisk nyhedsbrev, som går til alle




Nyt fra DH

Politisk topmøde og formandsmøderFormandsmøderne løb som vanligt af stablen først på året i 2014. Her var et af temaerne DH’s handlingsplan. Som noget nyt blev der også afholdt et politisk topmøde for medlemsorganisationerne, hvor handlingsplanen også var det centrale tema. Det har været en meget spændende proces med gode bidrag fra alle sider, som leder op til dette års repræsentantskabsmøde.

FolkemødeDH var som noget nyt med på Folkemødet i juni 2013 med det formål at fremme medlemsorganisa-tionernes synlighed og synligheden af de handi-cap, som organisationerne beskæftiger sig med for offentligheden og politikerne. DH Bornholm stod for DH’s telt og gjorde et fantastisk stykke arbejde. Stig Langvad og Kirsten Plambech var på plads ved flere spændende arrangementer, og der opstod flere spontane møder. I alt en positiv oplevelse, som gentages i 2014, hvor flere konsu-lenter skal repræsentere DH på Folkemødet.

SommerskoleFolkemødeDH var som noget nyt med på Folkemødet i juni

DH holdt sin første ”Sommerskole” i Fredericia den 6.-7. september 2013, hvor DH’s lokale frivillige fik ny viden. Deltagerne kunne hver af de to dage vælge imellem 9 kurser. Der var kurser så som ”Hold det gode møde”, ”Brug lokalavisen aktivt” og ”Lær at forstå kommunernes budgetter”. Flere end 100 aktive DH-repræsentanter deltog i sommerskolen, som forløb over 2 dage. De aktive deltagere trodsede




Sundhedspolitisk speed-debating på Folkemødet

Deltagere fra LEV på Handicappolitisk topmøde 2014.

Find inspiration til høringssvar om ny folkeskole

Rundt om i landets kommuner er byrådet i fuld gang med at gøre klar til, at en ny og anderledes skoledag venter elever og ansatte på skolerne efter sommerferien. Du kan læse DH's høringssvar til lovgivningen, og �nde inspiration hvis DH afdelingen skal afgive høringssvar. "De politiske beslutninger om folkeskolen er omfattende, og det er vigtigt, at DH bliver hørt. Materialet var en god hjælp til udarbejdelse af vores lokale høringssvar", siger Bjarke Juul, formand for DH Albertslund, som er en af de DH afdelinger, som har gjort brug af høringssvaret.

Nyt fra DH uge 14

DH’s nye digitale nyhedsbrev

Aktiviteter i 2013/14Aktiviteter i 2013/14

DH søger studentermedhjælper

Danske Handicaporganisationer (DH) søger en studerende til at bistå den politiske interessevaretagelse i Afdelingen for Politik og Udvikling. Opgaverne ligger indenfor tilgængelighed i bred forstand. DH arbejder for et fuldt tilgængeligt samfund og arbejder politisk med

Halvandet år er gået i Handicaporganisationernes HusSom altid i et nyt hus, så er der udfordringer og ting, som man skal lære at kende i starten. I Handicaporganisationernes hus har persiennerne drillet, og huset har måttet stå sin prøve over for både Allan, Bodil og senest lille Carl. Heldigvis er det gået godt. Og selv med de ganske få indflytter-udfordringer, så må det konstateres, at huset på alle måder lever op til forventnin-gerne og ambitionen om at skabe gode rammer og at styrke samarbejdet på tværs.

I skrivende stund er der 26 organisationer, der har til huse i Handicaporganisationernes Hus, heraf 19 DH organisationer.

Detalje i tilgængelighed: knop på gelænder angiver etage

25

Huset summer dagligt af liv og planlagte så-vel som uformelle møder mellem kollegaer på tværs af organisationer. De smukke lyse rammer medvirker til et godt fysisk arbejds-miljø, og motionscenteret i kælderen er fl it-tigt besøgt i morgen- og aftentimerne.

Omverdenens interesse for huset er fortsat stigende. Der kommer besøg fra nær og fj ern i små og store grupper. Byggebranchen er rigt repræsenteret i den lange række af gæ-ster. Husets renomme som et byggeri i sær-klasse, der sætter standarder for fremtidens byggeri, bliver stadig stærkere. Det blev sær-ligt markeret på årsdagen for indfl ytningen den 12.12.2013, hvor Handicaporganisationer-nes Hus blev kåret som Årets Byggeri 2013 i kategorien Erhverv. En pris, som uddeles af Magasinet Byggeri.

”Verdens mest tilgængelige kontorhus har nået mindst tre af de store mål i 2013: Det er en fremragende arbejds-plads i det daglige, huset formidler for-ståelse for tilgængelighed til et utal af besøgende, og så blev huset sidst i 2013 udnævnt til ”Årets erhvervsbyggeri i Danmark”. Hvor meget mere kunne vi egentlig drømme om det første år!”. Poul Erik Petersen, Direktør i DH

DANSKE HANDICAPORGANISATIONER • ÅRSBERETNING 2013

”Flytningen fra egne lokaler til de fælles rammer i Høje Taastrup har været en stor fordel for Dansk Blin-desamfund, både for mig som leder i forhold til kontakten til andre ledere indenfor DH-organisationer og de so-ciale aktiviteter for alle medarbejde-re i huset”. Mogens Sandahl, Direktør i Dansk Blindesamfund og medlem af HH Drifts bestyrelse

”HH er et fantastisk projekt, som vi først lige er begyndt at folde ud. Vi har brugt det første år på at fi nde os til-rette ved siden af hinanden. Nu skal vi i højere grad bruge tiden på at komme til at bo sammen og udnytte de mange muligheder, der ligger i, at alle er lige rundt om hjørnet”. Mogens Wieder-holt, Direktør i Spastikerforeningen og bestyrelsesformand for HH Drifts be-styrelse.

Aktivitet i Loungeområdet i Handicaporganisationernes hus 2014.


0

20

40

60

80

100

53

33

59

71

94

75

16

54

40

91

62

29

month

hits

Grafen viser, hvor mange gange DH og/eller Stig Langvad eller næstformand Thorkild Olesen er nævnt i de søg-ninger, som ligger til grund for DH’s medieovervågning ”Handiklip”, som hver dag går ud til ca. 1600 abonnenter.

DH i mediernePå siderne i denne beretning fi nder man fl ere citater fra medierne. Vi har taget et overordnet blik på DH’s synlig-hed i mediebilledet, som viser, at vi er pænt med. Figuren ovenfor viser, hvor ofte DH er nævnt i bred forstand. Det vil sige i alle medier både trykte og digi-tale og både landsdækkende og lokale. Her kan man tydeligt se, at ved særlige mærkesager, som f.eks. da regeringen lancerede kontanthjælpsreformen og reform af førtidspension og kontant-hjælp hen over foråret 2013, da steg antallet af pressehits. Igen ser man en stigning i oktober og november 2013, som bl.a. skyldes DH’s mange lokale aktiviteter i forbindelse med kommu-nalvalget.

DH på FacebookDH har sin egen Facebook side. Og vi glæder os over, at vi kan se, at antallet af følgere sti-ger stille og roligt til lidt over 400 i dag. Der er fl ere af DH’s lokalafdelinger, der også er på Facebook – bl.a. Vejle, Ringsted og Tåstrup. Som princip bringer vi kun egne nyheder, som også kan læses på vores hjemmeside. Dette for at sikre, at nyhederne er tilgænge-lige for alle. Ud over disse deler vi nyheder og indslag fra medlemsorganisationer og andre som f.eks. Det Centrale Handicapråd, som kan have nyheder, der er af almen interesse for handicapområdet.

DH’s Facebookside.

Danske Handicaporganisationer statistik

2013-12013-2

2013-3

2013-42013-5

2013-62013-7

2013-8

2013-92013-10

2013-11

2013-12

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Foreningen Danske DøvBlinde • Dansk Epilepsi forening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for hals- og mundhuleopererede • Danske Døves Landsforbund • Diabetes-foreningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme • Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Cystisk Fibrose Foreningen • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkin-sonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

Danske Handicaporganisationer (DH) · Blekinge Boulevard 2 · 2630 Taastrup · Tlf.: +45 36 75 17 77 · Fax:+45 36 75 14 03Direkte: +45 36 38 85 10 · Mobil: +45 30 89 85 10 · Email: [email protected] · www.handicap.dk

Documents

Aarsberetning 2013