Aarsskrift 2012

N Ø R R E S U N D B Y G Y M N A S I U M & H F • Å R S S K R I F T 2 0 1 21

Juni 2012

Å R S S K R I F T 2 0 1 2 • N Ø R R E S U N D B Y G Y M N A S I U M & H F2

Af rektor Søren Hindsholm

2012 fejrer Nørre-sundby Gymnasium og Hf 50 års fødsels-dag. Vi er begyndt at fejre det, bl.a. med Ulrik Wilbeks fore-drag i februar om hvordan man bliver dygtigere. Og til efteråret holder vi fødsels-dag og fest, både for jer der går her, og for tidligere elever og medarbejdere.

I 2012 har skolen også sat ord på sine vær-dier:

Faglighed og fællesskab i klare rammer.Og værdierne forklares sådan: Med klare værdier, gode traditioner og mod på fremti-den arbejder vi for en rummelig skole, hvor alle i fællesskab bidrager til et:

Skole i 50 år• Fagligt miljø, hvor vi dygtiggør os.• Anerkendende miljø, hvor vi respekterer

hinanden.• Inspirerende miljø, hvor vi udvikler os

Det er værdier der skal vise en retning ud i fremtiden. Der skal nemlig være rum til jer unge, I holder af fællesskaber, og I skal møde krav og anerkendelse og blive inspire-rede så I kan arbejde og samarbejde godt.

I sine 50 år har skolen hjulpet unge til at bli-ve dygtigere, have en god ungdom og få en bedre fremtid end de ellers ville have fået. Værdierne fra i år fortæller at Nørresundby Gymnasium og Hf vil blive ved med at skabe og forandre fremtiden for jer.

Velkommen til årsskriftet, velkommen til Nørresundby Gymnasium og Hf.

3N Ø R R E S U N D B Y G Y M N A S I U M & H F • Å R S S K R I F T 2 0 1 2

ÅRSSKRIFT Juni 2012

Udgives af: Nørresundby Gymnasium & HF, Studievej 14, 9400 Nørresundby Tlf: 98172833, fax: 98172907E-mail: [email protected] Web: www.nghf.dk

Redaktion: Bente V. Steffensen og Kurt Jeppesen (ansv.)

Layout og tryk: Prinfo Aalborg

Oplag: Bladet udkommer i 2600 eksemplarer èn gang årligt.

Bladet henvender sig til skolens elever, medar-bejdere, forældre, bestyrelsesmedlemmer, Ven-neforeningens medlemmer og alle andre, der er interesserede i skolens hverdag.

Se i øvrigt Nyheder på www.nghf.dk

Redaktionen modtager gerne bidrag til hjemme-siden i form af billeder, tekster og forslag, der til-rettelægges redaktionelt.

Forside: Nickie Lund Nymann 1.y til 1.g intro idrætsdag

Bagside: Dansepiger til fest

IndholdEn hilsen fra bestyrelsen .................................. 4

Hus forbi .......................................................... 5

Scenen er vores ............................................... 7

Årets gallefødselsdagsfest

- nye ansigter i i kendte rammer ....................... 7

Ka’ du huske dengang ...................................... 9

”Det bølger sig i glæde, det ældgamle klæde” .. 10

Frem mod skolens 50 års jubilæum ................... 11

Papirius bragte Maiken på vinderkurs ................ 12

Paneldebat ....................................................... 14

Kemiolympiade 2012 ........................................ 15

Introguiderne hjælper de nye elever på vej........ 16

Blandt kænguruer i Australien ........................... 18

Fra de skrå brædder til medicinstudie ............... 19

3e fait du cinéma! ............................................ 20

Den bedste idrætsklasse i de seneste 17 år ....... 21

Og de sagde ja ................................................. 22

Informationer på NGHF .................................... 23

Venneforeningen ved

Nørresundby Gymnasium og HF ........................ 24

A trip ”Down Under” ........................................ 25

”Imaging Europe” Comeniusprojekt 2011-2013 .. 26

Idrætstalenter fra folkeskolen udfordrer ............ 28

Små og store naturvidenskabelige talenter ....... 29

Talenter blandt skolens elever .......................... 30

Juleafslutning.... sing-a-long ............................. 31

Sjov sidste skoledag for alle - også om aftenen 32

Ud i naturen ..................................................... 34

Geografilærerne på efteruddannelse

- Island oktober 2011 ........................................ 36

Sindrige øvelser der kræver tankekraft .............. 38

Carpe Diem ...................................................... 40

Gang i ombygningen ........................................ 43

Afgående lærere ............................................... 44

NGHFnews - skolens egen nyhedskanal ............ 46

Skolens ledelse og teknisk

administrativt personale ................................... 48

Skolens lærere.................................................. 48

Essaykonkurrence ............................................. 51

At læse og forstå.... og lære ............................. 51

Legater m.m. 2011 ............................................ 53

Dimittender Nørresundby Gymnasium

og HF, juni 2011 ................................................ 54

Årets gang ....................................................... 58

Sinathingtur til Sydafrika .................................. 60

”Hun kom, hun sang, han faldt ........................ 63


Af Peter Norrild,

bestyrelsesformand

Ved afslutningen af skoleåret vil bestyrelsen ger-

ne sige ledelse, medarbejdere og elever en stor

tak for et rigtigt godt arbejdsår. Og alle nye di-

mittender ønskes et stort tillykke med overstået

eksamen og god vind fremover både med den

videre uddannelse og med livet.

Bestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at sko-

len har arbejdet grundigt og målbevidst på de

indsatsområder, som vi i samråd med ledelsen

har afstukket. Det drejer sig bl.a. om indsatser

for forbedring af elevernes resultater i de skrift-

lige arbejder, internationalisering, talentarbejde,

nedbringelse af frafald og fravær hos elever og

medarbejdernes kompetenceudvikling.

Bestyrelsen er fortsat optaget af, hvordan vi på

nogle års sigt kommer i mål med den helt nød-

vendige modernisering og renovering af skolens

bygninger. Det allervigtigste er renovation af tag,

facader og ventilation, så energiforbruget kan re-

duceres og indeklimaet forbedres, men planerne

indbefatter jo også en modernisering af skolens

lokaler med sigte på mere fleksibel anvendelse til

de mange forskellige undervisnings- og studiefor-

mer. Og så skal det hele jo sættes ind i en æstetisk

ramme, så skolen fremover kan fremstå som en

endnu smukkere og mere attraktiv arbejdsplads.

Gymnasiet kom ud af 2011 med et overskud på

små 0,4 millioner kr. i rimelig overensstemmelse

En hilsen fra bestyrelsenmed, hvad bestyrelsen havde ønsket i budgettet.

Men økonomisk set var det faktisk et meget bed-

re år, end man umiddelbart kan læse på regnska-

bets bundlinje, idet adskillige mindre omfattende

ombygninger og renoveringer er såkaldt ”straks-

afskrevet” på regnskabet, og derfor ikke har kræ-

vet optagelse af nye lån, som kunne belaste en

fremtidig økonomi. Skolens statsautoriserede

revisor giver i forbindelse med årsrapporten for

2011 en udtalelse om den økonomiske forvaltning

på skolen som, jeg kun kan læse som ros til den

daglige ledelse og oversætte til ”forvaltning med

rettidig omhu”. Det er meget tilfredsstillende.

Vi må dog være opmærksomme på, at den økono-

miske opbremsning i den offentlige økonomi ef-

ter al sandsynlighed vil medføre strammere øko-

nomiske vilkår for skolen i årene fremover. Det

betyder formentlig, at vi skal være i stand til at

bruge de tilskud, vi får, endnu mere fleksibelt og

rationelt end nu. Vi skulle jo gerne kunne undgå

de traditionelle salami-beskæringer på udsatte

budgetposter som efteruddannelse af medarbej-

dere, undervisningsmaterialer og it-udstyr. Den

økonomiske udfordring er bestyrelsen og den

daglige ledelse klar til at tage op i dialog med

medarbejdere og elever, når den måtte vise sig.

Bestyrelsen har nogle gange haft stor glæde af

at mødes med en bredere kreds på gymnasiet

om forskellige udviklingstemaer. Så forlænger vi

bestyrelsesmødet med et par timer om aftenen.

Det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien

får denne karakter og kan formentlig sende os

på sommerferie med ny inspiration til det kom-

mende skoleår.

Alle ønskes en god sommerferie!


Hus forbi af Sille Vejlby

At dyrke talentet er det nye ”sort” på skoler og uddannelsesinstitutioner, også her på Nør-resundby Gymnasium og Hf, hvor flere af de såkaldte boglige fag arbejder med målrettet ta-lentundervisning.

Men talent er også andet end bogstaver, tal og eliteidræt: Det er selve forudsætningen for at skabe kunst, og kvalificeret kunst ikke mindst. I nærværende skoleår opstod ”Teaterkræsen”, en lille eksklusiv teatergruppe på Nørresundby Gymnasium og HF bestående af ni håndpluk-kede elever med et særligt skuespiltalent.

Vi fik fornøjelsen af at bedrive frivillig undervis-ning med denne flok skuespillerspirer og udvik-lede sammen med dem et spændende teater-koncept og en spændende teateroplevelse!

Kreativitet er, når en idé får lov at blomstre. Med forestillingen Hus forbi var det bladet af samme navn og en CD med Gorillaz’s Plastic Beach der var udløsende faktorer for vores proces, og et ønske om at sætte nogle temaer, som vi alle er berørt af - ung som gammel – til skue. Og gennem et meget alternativt procesorienteret improvisationsarbejde skabte vi manuskriptet til stykket ”Hus Forbi”…

Vi omdannede D5, vores vante dramatiklokale, til et teater med scene i begge ender og skabte med enkle virkemidler et hjem i Hasseris, en biograf, et fitnesscenter og et torv. Her kun-ne man møde den lettere autistiske Kalle, der sov på bænken med Doktoren, den fordrukne og hjemløse tidligere læge og Ajla, en flygtning fra Bosnien uden opholdstilladelse. I den anden ende af virkeligheden kunne man møde Sofie, den dygtige gymnasieelev fra Hasseris hendes


kedelige, men trofaste kæreste Alexander og hendes mor, den omsorgsfulde, men også en-somme enke. I midten og dem som bandt verd-nerne sammen var Sanne, Oliver og Mai, festkli-ken som nød rusen lidt for meget, og som alle var ramt af en eller anden form for ”hjemløs-hed”. Figurerne legede eleverne med i flere må-neder, og langsomt blev de til nogle, de kunne leve sig ind i, og som publikum kunne tro på.

…Og sådan gik det til, at Hus forbi blev til en socialrealistisk og æstetisk stiliseret forestilling, som bød på temaer som rod- og hjemløshed, identitetssøgen, social arv, fordomme og svigt – Men som også viste lys i mørket og demon-strerede håb, venskab og en ny begyndelse...


af Sille Vejlby og Gitte Christensen

Når man går i teatret, får man som regel kun mulig-hed for at opleve én forestilling. Men på dramatik-festivalen Scenen er vores får man lov til at opleve et hav af forestillinger, - brudstykker ganske vist, men et kig ind i teateruniversets mange muligheder for at udforske virkeligheden og dens vrangsider.

Når man tager på Nibe Festival, kan man gå fra scene til scene, gerne med en øl i hånden, men når man tager på dramafagets festival på Nørresundby Gymnasium og HF, er det med et glas saft og et æble i hånden rundt på hele skolen, hvor forestil-lingerne bliver spillet. I år vandrede vi blandt andet i cykelkælderen, omklædningsrummet og festsa-len. Skolen omdannes til en scene for teatereks-perimenter med titler som For enden af universet ligger der en døgnkiosk, Aske til aske – Støv til støv og Cimbertyrens nosser for blot at nævne nogle.

Det er dramatik c-niveauernes eksamensprojek-ter, der bliver spillet, sat i en sjov ramme med

en skør teaterjury bestående af fire tidligere eller nuværende dramatikelever på B niveau. I år havde vi glæde af filminstruktør Lawrence McArthur alias Anders 3e, den harmonidyrkende Karma-guru Karma (Cecilie 3f), stylist Sally Sunshine (Stine 2m) og pensioneret sexolog Kitty Kitcat (Katrine 2m). Ligesom de andre år er det teaterjuryen, der afgør, hvem der skal vinde priserne for bedste forestilling, bedste kvindelige skuespiller og bed-ste mandlige skuespiller, ligesom de kommenterer og vurderer præstationerne undervejs. Og selvom det er for sjov, er der flere kommentarer, som dramatikeleverne kan tage med sig videre til den endelig dramatikeksamen.

Efter 11 underholdende forestillinger, i år ganske velbesøgt af nysgerrige tilskuere, blev priserne fordelt til:

Kom som dyr for bedste forestilling, Mathias 1x for bedste mandlige skuespiller i stykket Kærlig-hed gør blind og Kathrine 1v for bedste kvindelige skuespiller i stykket G-strengen. Med sig hjem fik de henholdsvist et sminkehoved, en gylden her-resko og en forgyldt damesko som præmie, samt naturligvis anerkendelsen og æren for deres flotte præstationer.

af Kurt Jeppesen

Man kunne faktisk godt genbruge tekst og bille-der fra fødselsdagsfesten i 2010.

For der er ikke den store forskel på den fest og så den i 2011. Bortset fra naturligvis, at det er nye elever, der har iklædt sig festtøjet, spiser gal-lamiddag og træder lanciers dansen i hallen og i det hele taget hygger sig. Og faktisk er eleverne fra 2010 også med denne gang, nu blot som ”tid-ligere elever”.

Årets gallafødselsdagsfest – nye ansigter ikendte rammer

Scenen er vores


Men sådan er det jo med gode traditioner: De ændrer sig ikke meget.

Vi har dog valgt IKKE at genbruge billederne fra 2010! For eleverne i 2011 ser jo ligeså godt

ud og er ligeså glade og dygtige til at danse lanciers.

Så derfor præsenterer vi nye ansigter i de kendte rammer….


af Kurt Jeppesen

Der er ingen tvivl om, at sætningen ”ka’ du hu-ske” blev gentaget rigtig mange gange i løbet af årets jubilæumsarrangement for 25 og 40 års studenter- og hf-jubilarer d. 18.juni 2011.

Ca. 120 jubilarer mødtes i gymnasiets kantine kl. 12.30, og i løbet af de næste 3-4 timer spiste de, og udvekslede minder fra ”de gode gamle dage”. Heldigvis er der også mange nuværende og tidligere lærere på gymnasiet, der har lyst til at deltage for at hilse på hinanden og deres tid-ligere elever. Der er ingen tvivl om, at jubilarerne ser frem til at hilse på deres tidligere lærere.

Ka’ du huske dengang…

I løbet af eftermiddagen tilbydes en uformel rundvisning på skolen, men derudover er det unødvendigt at arrangere noget. Deltagerne vil allerhelst blot sidde og snakke med hinanden, og mange grupper benytter lejligheden til efter-følgende at spise middag sammen ude i byen.

Arrangementet er en årlig tilbageværende be-givenhed, der afvikles den næstsidste lørdag i juni. Der kan ses mere omkring arrangementet på skolens website.


af Kurt Jeppesen

Det er i år 40 år siden, at 3y-klassernes tradition med at strikke tørklæder til den komme 3y, be-gyndte. Ved 3y’s skoleårsafslutning, skal 2y give 3y lige så mange øl, som det antal alen 3y har strikket til det eksisterende tørklæde.

Med 40 år på bagen, kan man sige sig selv, at der efterhånden er strikket en hel del meter/kilome-ter tørklæde. Tørklædet opbevares i en ret stor trækvogn, men der er mig bekendt ikke foretaget en måling af halstørklædets længde. Ifølge den tilhørende overrækkelses-tekst skal traditionen ophøre, når tørklædet kan nå 20 gange rundt om skolen. Løst anslået er der ca. 600 m rundt om skolen. Så når tørklædet er 12 km langt ophører traditionen altså!

Det ku’ da være sjovt ved lejlighed at måle tørklæ-det op. Hvis en klasse har en fritime og har mod på det ,kan man jo bruge skolens 100 m bane….

”Det bølger sig i glæde, det ældgamle klæde”


Frem mod skolens 50 års jubilæumaf Kurt Jeppesen

15. november 2012 fylder vores skole 50 år. Og det skal naturligvis fejres på be-hørig vis!I foråret 2012 har et udvalg bestående af repræsentan-ter for medarbejdere og ledelse arbejdet med planlægningen af jubilæet.

Tanken er at begivenheden skal fejres på flere måder:• Fællesarrangementer på skolen for elever og

medarbejdere. I indeværende forår har der været afholdt et

fællesarrangement med håndbold landholds-træner Ulrik Wilbæk.

Det er hensigten at invitere til den slags fore-drag/arrangementer med tidligere elever, der på én eller anden måde har markeret sig i dansk politik, kultur eller i erhvervslivet. Det er også planen at afholde et par fællestimer, hvor de af skolens lærere, der har været elever på NGHF, fortæller om deres syn på skolelivet før og nu. Og måske medbringer de et par foto’s fra ”dengang”. 10 af skolens lærere er tidligere elever på skolen.

• Vi samarbejder i øjeblikket med Nordjyske Me-dier om at få udarbejdet en husstands omdelt særavis, der i ord og billeder skal tegne en skit-

se af skolen og dens udvik-ling gennem de sidste 50 år. • I efteråret udstilles foto’s

m.m. der viser glimt fra de 50 år og vi arbejder desuden på, at arrange-re en lille udstilling med værker af kunstnere, som er tidligere elever.

• Lørdag eftermiddag d. 24.11. afholdes en jubi-læumsreception for indbudte gæster og andre, der har lyst til at aflægge skolen et besøg og være med til at fejre den runde fødselsdag. Ar-rangementet krydres med små underholdende indslag med rødder tilbage i skolens historie.

• Den store jubilæumsfest holdes lørdag aften d. 24.11. på skolen.

Vi håber på mere end 1000 gæster, så derfor tages hele skolen i brug. Der bliver lejlighed til at spise og hygge sig med tidligere elever i no-genlunde samme aldersgruppe rundt omkring på skolen. Og kl. ca. 21.00 inviteres til koncert/underholdning og dans med Peter A.G. og Anna David i idrætshallen.

Se invitationen til jubilæumsfesten nederst på si-den og læs mere om jubilæumsfestlighederne på skolens website www.nghf.dk

Invitation til Nørresundby Gymnasium og hf’s 50 års jubilæum lørdag d. 24.11.12 kl. 18.00 for tidligere og nuværende elever og personale.

Aftenens program (ret til ændringer forbeholdes)• Kl. 17.00-17.30: Dørene er åbne. • Kl. 18.00-21.00: Spisning i 4 forskellige ”tids-caféer”, hvor der bliver mulighed for at

spise og udveksle minder fra skoletiden i selskab med jævnaldrende: 60’er og 70’erne • 80’erne • 90’erne • 00’erne og 10’erne.

• Kl. 21.00-0.00: Anna David, Peter A.G. og danseorkestret ”Stagebreakers” underholder og spil-ler op til dans i idrætshallen.

Deltagerpris pr. person: kr. 150,00. Drikkevarer for egen regning.Online tilmelding og betaling fra 01.09.12. Følg med på www.nghf.dk


Af Elisabeth Nedergaard

Maiken Myrrhøj, der går i 2e og har latin på c-niveau som del af sin studieretning med mange sprog, vandt 2500 kr. på en delt førsteplads i Klassikerforeningens latinkonkurrence 2012. Kon-kurrencen blev afviklet over hele landet d. 1. fe-bruar 2012. Hele 2e la deltog i konkurrencen for latinelever på c-niveau, mens klassikerholdet 2e LA deltog i konkurrencen for elever på A- og B-niveau. Eleverne havde 2 timer til at oversætte en lettere bearbejdet latinsk originaltekst, besvare en række grammatiske spørgsmål hertil og skrive en analyse af tekstens indhold.

Papirius bragte Maiken på vinderkurs

Teksten handlede om den unge Papirius, der kom med sin fader i senatet for at blive oplært til selv at tage det politiske ansvar på sig, som hans rang og stand på den tid krævede. Sena-tet behandlede den pågældende dag en me-get besværlig sag, som med alle midler skulle holdes hemmelig fra omverdenen. Da Papirius kom hjem, spurgte hans nysgerrige mor, hvad senatet havde haft på dagsordenen. Den loyale og kvikke dreng kunne jo ikke så godt fortælle, hvad der virkelig var blevet drøftet, og valgte derfor at fortælle sin mor, at senatet havde dis-kuteret, om det skulle være muligt for en mand at have to koner eller for en kone at have to


mænd! Det satte fut i Papirius’ mor, der natur-ligvis blev vildt oprørt over så uhørt et forslag. Hun får fat i alle de andre fornemme matroner og knæveren går.

Næste dag møder alle matronerne op i demon-stration foran senatsbygningen på Forum Roma-num og kræver, at hvis der skal være tale om at have flere ægtefæller, da skal en kvinde snarere have ret til to mænd end omvendt! Senatorerne bliver fuldstændigt forbløffede både over at se matronernes vrede optog og over, hvad det er for noget sludder, de rabler af sig. Papirius må så gå til bekendelse og sige, at det er ham, der har sat det hele i gang, fordi han jo ikke kunne afsløre, hvad senatet egentlig havde behandlet. Alt ender godt, matronerne bliver beroliget og Papirius rost for sin snarrådighed, omtanke og loyalitet, men senatet beslutter fremover ikke at lade drenge være til stede under forhandlingerne, Papirius dog undtaget.

14 Å R S S K R I F T 2 0 1 2 • N Ø R R E S U N D B Y G Y M N A S I U M & H F

Maiken besvarede sin opgave så godt og havde så godt fat i forståelsen af Papirius’ loyalitet (fi-des), pligtfølelse (officium) og snarrådighed (in-genium), at hun vandt konkurrencen for elever på c-niveau sammen med Manja Grønberg, Nord-sjællands Grundskole og Gymnasium. Prisover-rækkelsen fandt sted på Ny Carlsberg Glyptotek i København d. 14. april 2012, hvor alle vinderne fik overrakt præmier og certifikater og fik meget ros.

De stolte lærere og enkelte forældre var med, og alle blev indbudt til en kort reception i museets café efter prisoverrækkelsen. Det var en meget god dag!

Elisabeth Nedergaard, latinlærer for 2e la

Læs mere på http://www.klassikerforeningen.dk/?page_id=663

Den 9. december 2011 var der stillet op til panel-debat i idrætshallen, så alle kunne være der. Det hårde skyts var fundet frem hos begge sider af

den politiske scene, og spørgelysten blandt sko-lens elever var stor.

Paneldebat


af Michelle Møhlenberg, 3.y

Langt de fleste vil tænke på sport når man taler om olympiader. For langt de færreste er det kendt, at der hvert år afholdes olympiader i discipliner som fysik, datalogi, geo-

grafi, matematik, biologi og kemi. Disse olympia-der starter som nationale konkurrencer, hvor de bedst i Danmark udvælges, for så senere at skulle dyste internationalt. I årets olympiader var der samlet set 5000 gymnasieelever, der deltog.

For mig var der ingen tvivl, da min kemilærer Ja-kob Løvschall fremlagde muligheden for at prøve kræfter med Kemiolympiadens 1. runde. Så jeg endte med at sidde og svede over en bunke op-gaver i to timer i slutningen af november. To ti-mer, som føltes som alt for lidt tid i forhold til de mange opgaver.

Julen kom og gik og jeg havde egentlig halvvejs glemt min deltagelse i olympiaden, indtil der en dag lå et brev i min postkasse – uden afsender og med mit navn stavet forkert.

En anelse mistænksom åbnede jeg brevet og læ-ste: ”TILLYKKE! Din besvarelse af opgaverne i 1. runde af årets Kemiolympiade var så fin, at du er blevet udtaget til deltagelse i 2. runde.”

Således drog jeg spændt og forventningsfuldt som en af de 53 udtagne gymnasieelever til Kø-benhavns universitet sidste weekend i januar. I løbet af weekenden havde vi en praktisk og en teoretisk prøve, hvorudfra der skulle vælges 15 til videre deltagelse i kemiolympiadens 3.-5. runde, som er intensive træningsrunder.

Jeg blev udtaget blandt de 15 dygtigste kemiele-ver i Danmark, som den eneste fra Nordjylland, hvilket virkelig er en exceptionel ære. Jeg stod således foran 4 måneders intens kemilæsning med overvejende engelsk materiale. Med knap en måneds mellemrum lå de tre træningsrunder, der

Kemiolympiade 2012blev afholdt på tre forskellige universiteter; DTU, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. I hver træningsrunde blev vi introduceret for nye og spændende emner, som man normalt først un-dervises i på universitet. Men da 4 af vi 15 skulle udvælges til at dyste i Washington D.C. til som-mer, blev vi nødt til at blive indført i emner, som der undervises i på gymnasierne rundt om i ver-den, hvilket således svarer til meget af første års pensum på kemistudiet på universitet.

Ud over undervisning, forelæsninger, rundvisninger og enkelte hyggestunder, som tiden gik med i de hårdt pakkede træningsweekender, hvor formålet var at teste os og finde de fire bedste. Således måt-te vi i forbindelse med hver træningsrunde bruge ca. 5 timer på en teoretisk test uden hjælpemidler og godt og vel en halv dag i laboratoriet med at lave forsøg i forbindelse med den praktiske prøve.

Blandt de interessante forsøg kan nævnes; Syn-tese og analyse af et jernoxalatkompleks, som ret hurtig blandt os 15 tilbageværende deltagere blev døbt ”Fremstillingen af faste shots”, hvilket skyld-tes, at det var svært at sugefiltrere al ethanolen ud fra de omkrystalliserede jernoxalatkomplekser til slut i forsøget, hvorved de kom til at dufte vold-somt meget af alkohol og shots – på fast form.

Et andet forsøg var ”Analyse for kobber- og nik-kelindholdet i en amerikansk 5-cent mønt”. I dette forsøg fik vi allernådigst lov til at destruere vores udlevede 5-cent i 8 M saltpetersyre. For en god ordens skyld bør det nok siges, at det var udgå-ede 5-cent, hvorfor vi havde fået lov til at destru-ere dem, da dette ellers er ulovligt.

Som afslutning på Olympiaderne samledes vi alle på Carlsberg til reception, hvor selveste un-dervisnings ministeren Christine Antorini deltog. I den forbindelse blev de fire, der havde klaret sig bedst, udpeget. Selvom jeg ikke var blandt de fire, har de 4 måneders intensiv kemi ikke været forgæves. Jeg har fået viden, venner og oplevelser ud over det sædvanlige. Så hvis du nogensinde skulle få en sådan mulighed, synes jeg du skal gribe den med begge hænder. Hidtil ukendte døre til viden og venskaber står nemlig på klem.


af Kurt Jeppesen

Det kan være en skræmmende oplevelse at be-gynde på en ny skole og uddannelse, hvor alt er nyt og anderledes: Nye kammerater og lærere man skal forholde sig til og en fremmed bygning man ikke kan finde rundt i. Nye faglige krav, som man ikke ved, om man kan leve op til. Og hvad med arbejdsbyrden? Er den meget større end i folkeskolen? Og hvordan gør man i frikvarterer og spisefrikvarterer?

Ja, spørgsmålene er mange og usikkerheden kan være stor den første tid.

På NGHF forsøger vi at gøre de nye elevers over-gang fra folkeskole til gymnasium/hf så smertefri som muligt.

Hver ny klasse modtages den første skoledag af to ældre elever, de såkaldte INTROGUIDER og de følger de nye kammerater tæt de første 3 skole-dage.

Introguiderne hjælper

de nye eleverpå vej


Der er tilrettelagt et helt specielt introprogram for de nye elever, hvor de stifter indledende be-kendtskab med deres fag og faglærere samt an-dre personer, de senere kommer i kontakt med. Introguiderne viser rundt på skolen og følger med til de såkaldte ”icebreaking-lektioner”, hvor man kommer lidt mere ind på livet af de nye klasse-kammerater. Og så besvarer de naturligvis alle de spørgsmål, der dukker op hen ad vejen.

På den 3. introdag afholdes en aktivitetsdag for gymnasieeleverne, medens hf-klasserne sendes på en ”arbejdshyttetur” bl.a. i Hammer Bakker sammen med 3 af klassens lærere og de to intro-guider. Under begge aktiviteter er der rig lejlighed til yderligere at komme til at kende hinanden.


af Marie Lund, 2008e

Jeg hedder Marie og blev student i sommeren 2011. Jeg havde tre fantastiske år på Nørresundby med en masse dejlige mennesker, afleveringer, musicals, fester, flere afleveringer, eksaminer og alt hvad der nu hører til. Men det ved I jo nok alt om. På et tidspunkt begynder spørgsmålet om, hvad man skal stille op efter gymnasiet at dukke op. Man kan desværre ikke tilbringe resten af sit liv der. Til gengæld ligger hele verden for ens fød-der, det er bare at tage det første skridt og man er på vej. Dog kan valget, om hvad og hvor det første skridt skal tages, være en svær beslutning. Jeg valgte, efter mange overvejelser, at tage mit første skridt fra Nørresundby til Australien.

Sidst i august havde jeg sagt på gensyn til familie og venner, pakket min kuffert og stod nu overfor en 27 timers flyvetur. Alene.

Jeg ankom til Australien, og dermed begyndte mit eventyr og en helt anden hverdag end den jeg var vant til, og for første gang i mit liv var jeg helt alene. Det var skræmmende men samtidig enormt spændende! Jeg havde, inden jeg tog af sted fun-det en familie, som jeg skulle være au pair pige for. Heldigvis er familien den bedste, jeg kunne have fået! Jeg elsker mine to søde piger og forældrene er dejlige. Mere kunne jeg ikke ønske mig.

Eller jo, mit næste ønske var at finde en omgangs-kreds, hvilket jeg fandt meget hurtigt! Allerede efter mine to første uger havde jeg mødt en del mennesker. Det var bare at tage sig sammen og go for it.

Nu har jeg været her i ca. et halvt år, hvilket lyder

som lang tid, men som egentlig føles som meget kort tid. I den tid har jeg mødt en masse dejlige mennesker, sagt farvel til en del af dem igen, op-levet Sydneys natteliv, Australsk kultur og natur, svømmet med hajer, surfet, set en masse store, meget store, edderkopper og alt hvad der nu el-lers hører til.

En af grundende til at jeg valgte Australien frem for mange andre lande, var at jeg ville forbedre mit engelsk. Hvilket jeg i den grad også har gjort. Jeg havde engelsk A på Nørresundby, havde en dejlig lærer og lærte en masse. Men engelsk var bare aldrig min stærke side, men det at komme ud og blive tvunget til at bruge det hele tiden hjælper rigtig meget. Derudover fandt jeg ud af, at jeg egentlig ikke var så dårlig til det, som jeg gik og troede derhjemme.

Udover alle de gode oplevelser og alt det nye og spændende, ja så bliver det altså hverdag igen på et tidspunkt. Jeg vil indrømme, at jeg til tider kan kede mig en smule som au pair pige, og i et kort øjeblik ønsker jeg næsten, at jeg havde en afle-vering. Men kun i meget korte øjeblikke. Man kan altid vende tilbage og begynde at studere igen, men at rejse ud og opleve verden er ikke en mu-lighed man får hver dag.

Jeg har ikke fortrudt mit valg om at tage et sab-batår, eller at jeg valgte at bruge det i Australien. Jeg tror på, at et år fri fra studier har gjort, at jeg rent faktisk har lyst til at studere igen. Det virker i hvert fald ikke nær så uoverskueligt som før.

Jeg har et par måneder tilbage ved familien her i Sydney, derefter vil jeg tage ud og nyde resten af mit år her i det Australske. Jeg håber, at inden du tager et valg omkring dit liv efter Nørresundby, at du overvejer en ekstra gang at tage ud i verden og have det sjovt, inden alt det seriøse starter igen. Du vil ikke fortryde det.

Take care

Blandt kænguruer i Australien

Under titlen ”Huen på - og hva’ så” fortæller nogle af skolens tidligere elever, hvad de fik ud af deres år på NGHF og hvad de laver nu.


Af Niels Jørgen Christensen, 2008z

Da jeg startede på Nørresundby Gymnasium i år 2008 med linjen matematik-fysik-kemi var det uden viden om, at jeg skulle blive en del af en uddøende race, z’erne. Mig bekendt døde z-klas-sernes tradition med os, og det var nok også godt det samme, for et ”stripsjov” udført af halv-moto-risk-handicappede naturvidenskabelige elever var nok ikke så spændende at se på. Jeg er glad for, jeg selv fik smøget mig udenom i kraft af, at jeg havde et andet lille nummer at vise, da mine brave klassekammerater alligevel måtte om bag lærredet for at lade deres skygger tryllebinde og begej-stre tilskuerne. Jeg selv fik mulighed for at synge en sang på mit højtelskede vendelbomål uden at det på nogen måde behøvede at være skøn-sang. Uforståeligt for mange, men forhåbentligt genkendeligt for endnu flere. Disse kunstneriske udfoldelser var der rig mulighed for at få afprø-vet på gymnasiet. Jeg kan blot sidde tilbage med en ærgerlig følelse over, at jeg ikke kom i gang med det noget før. Der var jo bl.a. mulighed for at engagere sig i musicalen, men dette gjorde jeg ikke før 3.g. Gymnasietiden, en herlig tid med mu-ligheden for at skabe venskaber for livet og gøre tossede ting, man vil kunne grine af årtier efter.

Men huen kom på. Jeg afsluttede med et 10-tal i mundtlig matematik. Den første og eneste eksa-men i mundtlig matematik, jeg nogensinde har været oppe i. Fra knapt at kunne den lille tabel i 7. klasse til at gennemgå et bevis for bestemmelse af om et punkt befinder sig i en plan i rummet. Man får tærsket noget lærdom igennem på gym-nasiet. Apropos 7. klasse… det har været der jeg fik idéen om, at jeg gerne ville være praktiserende læge ude på landet. Mine karakterer muliggjorde optagelsen på medicinstudiet i Århus. Men helt som først ønsket gik det ikke. Jeg fik brev om, at jeg var optaget på studiet, men med start i fe-bruar. Så står man der uden penge og uden noget at tage sig til. Vi havde herhjemmefra været så fremsynede at skaffe mig noget at bo i for det til-fælde, at jeg skulle være startet til september. Det medførte så, at jeg låste mig fast for 6 måneder på et værelse i Århus, og jeg måtte jo så pakke sammen derhjemme og forlade varmen og tryg-

Fra de skrå brædder til medicinstudieheden, som jeg havde nydt godt af i omkring 7000 dage.

Mit værelse i Århus var belig-gende i en gammel villa. Skim-melsvampen trivedes i bedste velgående i kælderen og på ba-deværelset. Vinden passerede uhindret nedenom rudeglasset, gennem værelset og under min dør. I køleskabet opdagede jeg, at kød kan antage en ganske mørk kulør efter tilstrækkelig lang tid. Og revner i murværket vidnede om, at selve fløjen af huset, hvor mit værelse befandt sig, med konti-nentalpladetektonisk hastighed drev bort fra det øvrige hus. Men hvad der nu engang var af mang-ler ved dette hus, dét opvejedes af dets øvrige be-boeres venlighed. Det har uden tvivl været godt for mig ikke at bo alene dette første halve år uden for hjemmet. Der har altid været nogen at snakke med, og jeg vil varmt anbefale det trods vores uenighed om, hvor rent køkkenet burde være. For at have noget at leve af måtte jeg ud på arbejds-markedet. Dørene var desværre lukkede alle steder det første stykke tid, og jeg så mig nødsaget til at gå på kontanthjælp. Efter godt og vel 14 dage var jeg ved at blive tosset og fik langt om længe en af-tale om en samtale på et plejehjem. Jeg blev ansat som afløser, og jeg har arbejdet der siden. Til dette job hører en ganske fortræffelig ordning om ”pæ-dagogiske måltider”. Man må spise sammen med de gamle. Derved får jeg stadig god mad og vi hyg-ger os sammen. Det er et virkelig dejligt arbejde, der med sine intime, pædagogiske og medicinske aspekter må anses at være ganske relevant for mit studie. Jeg er nu fast ansat hver anden weekend, så jeg kan supplere min SU på denne måde.

Jeg er kommet hjem fra en rejse til Australien med min familie og har påbegyndt mit studie med faget medicinsk filosofi og videnskabsteori, som religionsundervisningens etik-snak har givet mig gode redskaber til at tackle. Jeg er flyttet over i en lejlighed, min far købte for nogle år siden, som min bror har boet i indtil vi tog af sted til Austra-lien. Der skulle være ro til at studere og plads til at invitere bl.a. mine gode venner fra den forgangne tid på stedet der ledte til alt dette, Nørresundby Gymnasium.


3e fait du cinéma !Af Jens Peder Weibrecht

I foråret 2011 fik 3.e fransk en udfordring: Lav en lille fransksproget præsentationsfilm om gymna-siet.

Klassen var straks med på ideen og lavede et par ugers projektarbejde. Først en ”remue-meninges” (= brainstorming), hvor alle gode ideer blev skre-vet på tavlen. Det gav stof til en drejebog, hvor-efter eleverne to og to skrev den franske tekst til de udvalgte lokaler.

Klassens to drenge skulle være teknikere og stod for optagelse, lyd og klipning. Alle elever skulle øve sig i at fremføre en kommentar på fransk så korrekt som muligt, og derefter gik optagelserne i gang overalt på skolen.

Meget sjovt arbejde på de forskellige udvalgte lo-kaler og god praksis af det talte fransk.

I kan se klassens film på følgende adresse: http://www.nghf.dk/index.php?id=583&no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=390&tx_ttnews%5BbackPid%5D=592


Den bedste idrætsklasse i de seneste 17 årAf Kurt Jeppesen

Der har været mange dygtige idrætsklasser og -elever på NGHF i løbet af årene. Men 2.u, som blev den samlede vinder af klasseturneringen 2012, overgår dem alle!

I år er der blevet dystet i udendørs fodbold, ba-sketball, volleyball, futsal (indefodbold), floorball, ultimate, badminton og håndbold.

Den samlede sejr til 2.u kom i hus efter 5 ud af 8 mulige førstepladser, samt 3 andenpladser. Og klassen deltog naturligvis i alle discipliner. Det gav et samlet pointtal på 11, som altså er skolerekord.I de senere år har der været afholdt en klassetur-nering både for pige og for drenge. Desværre har interessen fra pigerne været faldende og derfor var årets klasseturnering kun for et hold pr. klas-se. Det er op til klassen at sætte det stærkeste hold fra disciplin til disciplin uanset hvilket køn deltagerne har.

Øverst fra venstre: Jakob Hjorth, Kasper Sørensen, Emil Strauss, Mikkel Redder, Mathias Hald, Emil Hen-riksen, Magnus Nørmølle. Foran fra venstre: Rasmus Poulsen, Stine Brøndum, Julie Kronborg, Mathias Pehrson.


af Gitte Christensen

D. 17. november stod der i Nørre Uttrup Kirke et bryllup – et særligt et af slagsen. På skolens hjem-meside kunne man læse, at det var ”Linda og Wil-liam” – to hf-elever fra Nørresundby Gymnasium og hf, der skulle sige ja til hinanden i kirken - denne helt almindelige torsdag aften… Og snak-ken gik – Var de ik’ lidt unge?

Men Linda hed i virkeligheden Natasha - og Wil-liam hed i virkeligheden Jesper, og det hele var

et rollespil! Det var et bryllup forestået af en helt rigtig præst – iført både præstekåbe og præste-krave, jovist, men vielsen kunne han dog trække fra igen i sit regnskab med Vorherre, fordi der var tale om et skuespil – et stykke såkaldt ”total-teater”, hvor publikum, der overvejende bestod af dramaeleverne på c-niveau, deltog i festligheder-ne som bryllupsgæster. Hver gæst havde en rolle som ven eller slægtning til brud eller brudgom og blev vidne til og deltagere i et ikke helt gnidnings-løst bryllup – først i kirken og siden til middag i oppyntede festlokaler (F20-21) på skolen.

Det var første gang dramaelever på Nørresundby Gymnasium og Hf lærte om disciplinen ”rolle-spil” på denne måde. Idéen er, at man spiller et stykke, hvor kun nogle overordnede rammer og mere specifikke konflikter er bestemt. I dette kon-krete tilfælde havde 3f drama skabt en overordnet handlingstråd for forestillingen og fordelt styk-kets hovedroller på eleverne i 3g2g2hdr. 1uvxy, 1h og 2m drama medvirkede i mindre roller som bryllupsgæster og ikke mindst gospelkor. Hand-lingen i denne type forestilling skrider frem via improviseret spil, og troværdigheden skulle gerne opstå, fordi hver enkelt har sat sig ind i sin rolles karakteristika og forhistorie og derfor kan impro-visere sin vej gennem spillet, som ingen HELT kan garantere hvordan vil forløbe. Aftenen gav uden tvivl dramaeleverne en spændende oplevelse og en god indsigt i, hvad det vil sige at arbejde så indgående med en rolle, at man ikke behøver planlagte nedskrevne replikker, men blot kan ”go with the flow” ved hjælp af en stor portion indle-velse i den karakter, man spiller, og de karakterer, man spiller sammen med.

Så Linda og Williams bryllup stod altså d. 17. no-vember, mens skuespillerne, der bar rollerne, efter festlighederne kunne afklæde sig rollerne af og tage hjem hver for sig – Vielsesattest og bryllupsnat blev der ikke noget af, men 50 dra-maelever havde fået sig en total ”totalteater-oplevelse”!

Nørre Uttrup kirkes præst Henrik Busk Rasmussen siger, vi er velkomne igen – så lad os se, om der er giftelystne elever på næste års dramahold…

Og de sagde ja…


Informationer på NGHFaf Kurt Jeppesen

Kerneydelsen på en skole som vores er naturligvis undervisningen. Men for at den kan fungere op-timalt, er der mange understøttende forhold, der også skal være i orden. Blandt andet skal kommu-nikation og information gerne være klar og tydelig – en betingelse som ikke er helt let at opfylde. Ikke desto mindre er det meget vigtigt, at den side af sagen fungerer. Hvis informationsstrøm-men opleves uklar og forvirrende, kan det være stressfremkaldende, hvilket fremgår af skolens seneste APV.

Det er naturligvis vigtigt, at de relevante informa-tioner når deres modtagere. Det kræver dels, at modtagerne søger informationen, dels at der in-formeres på en klar og tydelig måde.I det forløbne år har vi forsøgt generelt at for-bedre informationsstrukturen på skolen. Både den der foregår mellem ledelse/administration og personale samt mellem ledelse/administration og elever.

I forhold til personaleinformation er der i sam-arbejde med SU lavet en omstrukturering af den måde konferencesystemet First Class bliver brugt på. Jeg skal ikke her komme ind på detaljerne, men efter en tilvænningsperiode, er de fleste glade for ændringerne.

Administrationens og lærernes elektroniske kom-munikationen med eleverne foregår nu kun via Lectio. Det er lidt tungt at kommunikere i, men det fungerer godt på den måde, at eleverne i me-

get høj grad nu læser de informationer de skal, hvilket de ikke altid gjorde tidligere. Vi arbejder fortsat på at gøre information og kommunikation med eleverne mest mulig smidig. Bl.a. arbejder vi på at etablere èn fælles skole webportal, som alle medarbejdere og elever skal omkring for at logge sig ind på de forskellige elektroniske platforme, de benytter.

Der er ingen tvivl om, at de traditionelle opslags-tavler er på vej ud i takt med at de elektroniske alternativer bliver mere udbredt. Færre elever og lærere holder sig rent faktisk orienterede på de gammeldags opslagstavler.

Men den gode gamle MORGENSAMLING vil vi ger-ne beholde!

Det er både elever og medarbejdere enige om. Der ligger en skolekulturel værdi i den ”sammen-hængskraft”, som fællessamlinger har. Her ople-ver man hinanden fra flere sider og visse informa-tioner har større gennemslagskraft, når de gives ”live”.

I øjeblikket er det et væsentligt praktisk problem, at vi ikke har plads i festsalen til alle elever. Men vi forsøger at løse det elektronisk, således at der sendes lyd og billede på storskærm fra festsalen ind til kantinen, hvor halvdelen af eleverne så op-holder sig under samlingen.

Vi håber, at teknikken er på plads, så vi kan kom-me godt i gang med morgensamlingerne fra og med det nye skoleår.


af Anita Holt, formand

Foreningen har snart en del år på bagen, da den blev stiftet i forbindelse med gymnasiets 25års ju-bilæum i 1987. Den kan derfor i år bryste sig af at have 25års jubilæum (det hænger sjovt nok sam-men med fejringen af skolens 50års jubilæum)Foreningen har til formål at være bindeled mellem skolen, tidligere elever, forældre og andre med in-teresse for skolen og dens daglige virke. Et med-lemsskab koster blot 100 kr. årligt. Dette beløb bruges blandt andet til at støtte legatuddelinger, elevernes studierejser samt mange andre fælles aktiviteter i skolens regi.

Årets generalforsamling er netop overstået, og jeg synes igen i år, at vi har fået samlet en god og kompetent bestyrelse. I år var der en smule udskiftning, og vi glæder os til, at de nye kræfter kommer med spændende input.

Igen i år uddeler Venneforeningen et rejselegat til den eller de elever, der i en velbegrundet ansøg-ning ønsker støtte til en relevant rejse efter endt skoletid. Og der gives ligeledes et mindre legat, ”Carpe Diem legatet”, til en talentfuld elev, der viser særlige evner inden for digte- eller tegne-kunsten.

Venneforeningen er ligeledes repræsenteret ved 25 og 40års jubilarernes arrangement, der nu ikke afholdes i forbindelse med dimissionen som tidligere, men på en lørdag, hvor der vil være et udvidet arrangement. Dette har vist sig at være en fordel, da jubilarerne derfor har hele skolen for sig selv og kan have en dag, hvor de nyder hinandens og gamle læreres selskab.

Venneforeningen er derfor bredt repræsenteret både i forhold til tidligere elever, nuværende, men så sandelig også kommende elever.

Venneforeningen ved Nørresundby Gymnasium og HF

En stor dag for Venneforeningen er skolens år-lige fødselsdagsfest, hvor vi inviterer medlemmer og skolens ansatte og tidligere ansatte lærere til fødselsdagsmiddag. På denne dag er foreningen også vært ved et lille arrangement, hvor forældre-ne kan komme og se deres barn danse lanciers. Dette har gennem snart en længere årrække vist sig at være en bragende succes, og mon ikke også det går sådan til efteråret.

Medlemmer af skolens Venneforening får rabat ved skolens fester og modtager hvert år ved sko-leafslutningen skolens årsskrift Lindormen. På nuværende tidspunkt har vi fundet et fornuftigt niveau for foreningens aktiviteter, men skulle der være nogen, der har en ny idé, er vi altid åbne for forslag.

Vi har i snart en årrække sendt flere ting ud med almindelig post, og som alle ved er det en efter-hånden stor udskrivning. Vi vil derfor så vidt mu-ligt i de kommende år sørge for at få mailadresser på vores medlemmer, således at vi kan sende ind-kaldelsen til generalforsamlingen osv. ud på mail.Indmeldelse samt kommentarer og forslag til for-eningens virke modtages meget gerne ved hen-vendelse til foreningens sekretær Anders Jensen på [email protected] eller til Anita Holt.


af Mai Sandgaard

Fra den 9. april til den 12. maj 2012 rejste jeg sammen med fire andre danskere til Australien som en del af Rotarys Group Study Ex-change Programme. Jeg havde længe, som engelsklæ-rer, ønsket at komme til et en-gelsktalende land for at træne mine sprogkundskaber. I decem-ber 2011 ansøgte jeg via Rotary om at blive udsendt til Australien, og en sen januar aften fik jeg en opringning fra Rotary om, at jeg var en del af dette års GSE team, og at jeg skulle være med til at repræsentere Danmark ”Down Under”.

Månederne forud gik med at udforme teamets præsentation af Danmark. Ligeledes skulle vi købe uniformer, finde gaver til vores værtsfamilier, lave visitkort, brochurer m.m. Teamets medlem-mer kendte på daværende tidspunkt ikke noget til hinanden, men efter at have rejst rundt sammen i Australien, ser jeg næsten Michael, Egon, Bertha og Gitte som en slags familie.

Endelig kom tiden for teamets afrejse og efter at have tilbragt 3 døgn i luften, landede vi i Adelaide (South Australia), hvor vores respektive værtsfa-milier, viftende med Dannebrog, stod klar til at modtage os.

Hvordan forløb måneden så i Australien? Ud over at holde oplæg for forskellige Rotary- klubber og deltage i diverse konferencer, besøgte jeg en masse skoler, både private som offentlige. Når man befinder sig i Australien, bliver man konstant mindet om de store geografiske afstande, hvilket også gør sig gældende inden for skolesystemet. Nogle elever bruger lang tid på transport hver dag. Hvad der er også er specielt for det austral-ske skolevæsen er, at nogle faglærere underviser på flere forskellige skoler.

Ud over disse ”læringsdage” var der også tid til at besøge vingårde, en svampefarm, det lokale

brandvæsen, naturreservater, tage på stranden og på en sejltur, hvor vi så flere delfiner. Ligeledes lykkedes det mig at se kænguruer og koalaer i det fri og en masse papegøjer. Tidligt hver mor-gen blev jeg vækket af flere hundrede larmende papegøjer, som befandt sig i et træ lige uden for mit vindue. Derudover deltog vi i en masse barbe-cues (= barbies på Aussie slang), hvor jeg smagte kænguru (= kanga).

I midten af 1800-tallet tog vores folkekære for-fatter H.C. Andersen på dannelsesrejse rundt i Europa, og på mange punkter har turen ”Down Under” været en slags dannelsesrejse for mig. Jeg har opnået en større indsigt og forståelse for en anden kultur. Jeg har boet hos seks forskellige familier, noget der også har givet mig et indblik i forskellige måder at leve på derude. Ligele-des har det, som engelsklærer været fantastisk at være omgivet af indfødte australiere døgnet rundt. Jeg har, som mine elever allerede har fået en forsmag på, ”picked up a bit of Aussie slang”. H.C. Andersen udtalte som bekendt: ”at rejse er at leve”, og efter at have tilbragt en måned i Australien ved seks forskellige værtsfamilie sam-men med et fantastisk udvekslingshold kan jeg kun være enig.

Følg teamets færden på http://www.fmu.dk/gse2011dk.htm

A trip ”Down Under”

”Do you want to have a chockie bikkies?” (= cho-colate biscuit).


af Malene Johansen

Nørresundby Gymnasium og Hf er i dette skoleår engageret i et multilateralt europæisk skolepro-jekt, der strækker sig over to skoleår. De delta-gende lærere er Malene Holt Johansen og Jakob K. Svendsen.

Titlen på projektet er ”Imaging Europe”, og det blev indledt med et planlægningsmøde i Græken-land d. 25.-30. oktober, 2011, hvor de involverede skoler mødte hinanden første gang. De deltagen-de lande er Belgien, Rumænien, Spanien, Polen, Tyrkiet, Kroatien, Grækenland og Danmark. Polen og Danmark skal ikke selv forestå værtsrollen, da der kun er plads til 6 rejser over de to år. På vores skole har vi udvalgt 20 elever til at deltage i pro-jektet, og alle får én rejse ud af deres deltagelse. Projektet har fokus på kulturelle forskelle og lighe-der – men i særdeleshed, at vi i Europa har mere til fælles end vi måske lige går og tror. Projektet er derfor også et udvekslingsprojekt, hvor elever bli-ver indlogeret hos lokale værtsfamilier, og derved får et unikt indblik i den kultur de besøger. Hver rejse er bygget op omkring det samme princip, hvilket vil sige, at det bl.a. inkluderer et skole-

”Imaging Europe”, Comeniusprojekt 2011-2013

besøg, hvor elever og lærere arbejder på projek-tets slutprodukt, den såkaldte ”Road movie”, som fortæller historien om det Europæiske kontinents fortid og fremtid. Derudover er der planlagte fæl-les udflugter med værterne, så man får set noget af den lokale kultur. Formidling af delprodukter, dvs. korte film, bliver løbende offentliggjort på Facebook, som er den IT-platform der er valgt for projektet. Det er også via Facebook, at eleverne kommunikerer med hinanden mellem udvekslin-gerne. Hovedsidens navn på Facebook er Imaging Europe 2011-2013.

Den anden tur til Zagreb, Kroatien, blev afviklet 22.-27. januar 2012, og her deltog fire elever: Ras-mus, 2.b, Anders, 3.e, Iliya 3.e og Daniel, 3.y.

Vi var først på sightseeing i Zagreb, og derefter var der planlagt en velkomstceremoni på værts-skolen. Derudover blev der i løbet af turen be-søgt museer, arbejdet på road movie på skolen, samt deltaget i heldagsudflugt til bl.a. en pitto-resk landsby ved navn Marija Bistrica, som er et valfartssted for pilgrimme, da det er her man har den berømte Sorte Madonna. Turen viste med ty-delighed, at der er stor forskel på de goder vi ny-der i Danmark – og tager for givet – og forholde-ne i Kroatien, bl.a. med hensyn til skoletilstand. Skolen vi besøgte var misligholdt, og penge til bøger og andre materialer var der ikke mange af. Computerlokale var der et enkelt af, og det var ikke standard for eleverne selv at have én med

Lærerne der deltog i mødet i Athen, i oktober 2011.


i skole. Klassekvotienten var på ca. 35-40 elever, og handicappede elever i kørestol blev båret op og ned ad trapperne af andre elever. Derudover fik vi et foredrag på skolen om den Jugoslaviske borgerkrig, forestået af mandstærkt opbud af mi-litærpersoner i uniform. Målet hermed var, at man ønskede ungdommen skulle huske de mange menneskeliv der gik tabt i denne borgerkrig, for at forhindre noget sådant kunne ske igen. Men det var en ret speciel oplevelse at overvære, sær-ligt da en filmsekvens på 15 minutter blev afspillet, hvor man bl.a. så krigsscener ledsaget af voldsom musik, hvoraf noget af filmmaterialet var filmet af en fotograf, der senere blev dræbt under aktion. Det frembragte følelsen af at overvære politisk propaganda, som måske ikke ligefrem bidrog til fællesskabsfølelse med de andre stater i det tid-ligere Jugoslavien. Det var heller ikke et foredrag værtsskolen var stolte af, men de havde ikke haft indsigelsesret over for militæret i den situation. Der kan læses mere om turen på skolens hjem-meside, hvor Rasmus, 2.b, har skrevet om sine oplevelser i Zagreb.

Den tredje og sidste tur i dette skoleår gik til Va-lenii De Munte i Rumænien i perioden 29. april-4. maj. De deltagende elever var: Louise, 1.v, An-dreas, 2.b, Simon, 2.b og Kathrine, 2.e. Undta-gelsesvis skulle eleverne denne gang ikke bo hos lokale værter, da vores rumænske partnere ikke havde kunnet finde nok familier hertil. Årsagen var primært skamfølelse over de forhold de kunne tilbyde vores elever, som de ikke mente, var gode nok. De danske og belgiske elever blev derfor i stedet indlogeret på hotel sammen med lærerne. Efter velkomstceremonien på skolen, hvor de ru-mænske elever sang lokale sange, og opførte små skuespil på både engelsk og fransk for gæsterne, blev der arbejdet på projektets road movie. Den del af skolen vi var på, var forholdsvis nyopført, og i god stand. Der var ca. 1600 elever i alt, som dækkede alle alderstrin og mange forskellige lin-jer, herunder bl.a. træbearbejdning og madlav-

ning. Derudover var vi på en dagsudflugt til Buka-rest, med museumsbesøg og shopping, samt en dag i den bjergrige natur omkring byerne Sinaia og Brasov, hvor vi bl.a. fik en rundvisning på kon-gepaladset. Med sneklædte bjergtoppe i bag-grunden, fik vi set mange smukke ting på denne tur. Afslutningen på turen var en festmiddag på en lokal restaurant, hvor den stod på dans fra vi kom til festen var slut. Lokal musik lokkede alle på dansegulvet allerede før maden kom på bordet, og der var kun pause fra dansen mens der blev spist. Der blev givet opvisning i folkedans, med efterfølgende fællesdans, hvor man kunne træde de svære trin med de lokale som dansepartnere, hvilket flere af vores elever benyttede sig af. Fe-sten sluttede kl. 24, efter 6 timer med dans næ-sten uafbrudt – hvem sagde, at rumænerne ikke kunne stable en god fest på benene? Der kan læ-ses mere om turen på skolens hjemmeside, hvor Andreas, 2.b, har skrevet om oplevelserne.

Næste skoleår går turene til Tyrkiet i september, Belgien i januar og Spanien i maj måned.


Idrætstalenter fra folkeskolen udfordretaf Lasse T. Jensen

Nørresundby Gymnasium og HF har gennem de seneste år haft et Talentsamarbejde med de fire Nørresundby skoler Løvvangsskolen, Skanseve-jens skole, Nørre Uttrup Skole og Gl. Lindholm-skole i idræt, sprog, natur- og mediefag. Samar-bejdet giver elever med lyst, motivaton og evner indenfor ét af fagene i denne fagrække mulighe-den for en udvidet undervisning inden for faget.

Idrætstalentsamarbejdet ledes af Helle Morten-sen fra Gl. Lindholm Skole og Lasse Taagaard Jensen fra Nørresundby Gymnasium og HF. Èt af fokuspunkterne i idrætstalentsamarbejdet er, at eleverne skal vide, at der findes andre sports-grene end de klassiske som fodbold, svømning og håndbold, sågar i deres lokalområde, og at disse sportsgrene til tider kalder på andre fysi-ske og motoriske kompetencer, end de er vant til.

Gennem et samarbejde med de lokale foreninger, som velvilligt har stillet arbejdskraft til rådighed, har eleverne prøvet idrætsgrene som eksempelvis cricket, fægtning, surfing, akrobatik, roning, kara-te, Thai-Bo, orienteringsløb, boksning og mange flere. En stor tak skal der lyde til de lokale for-eninger for deres samarbejdsvilje og ildhu

Kendetegnende har det været, at eleverne har mødt de mindre udbredte idrætter med åbent sind, omend nerverne eller motorikken af og til har været udfordret.


Små og store natur-videnskabelige talenterAf Allan Andersen

I år har over 40 elever benyttet sig af tilbuddet om talentforløb i idræt, sprog eller naturviden-skab. For dem er fritidsaktiviteten torsdag efter skoletid talentundervisning i stedet for fodbold, håndbold, ridning mm. For er man dygtig i skolen og har fagligt overskud, så er det mindst lige så fedt at mødes med andre ligesindede, som det er ved andre sportsgrene. Her er der mulighed for at fordybe sig og få flere udfordringer, end dem man støder på i skoledagen.

12 elever har i dette skoleår deltaget i det natur-videnskabelige forløb. Her har eleverne lært om rette linjer, hældningskoefficienter, aktivt henfald; alle sammen ord som de fleste gymnasieelever kan nikke genkendende til. Som afslutning på undervisningen var eleverne en tur til Göteborg, hvor vi besøgte Universeum, som er et stort na-turvidenskabs center med regnskov, rumstation, krimilaboratorium og meget mere. En stor ople-velse når man er vild med naturvidenskab.


SamfundsfagAf Martin Hove Jensen

At have talent kræver evner, men i lige grad in-teresse, engagement, vi-debegærlighed, evne til at fokusere og sidst men ikke mindst vilje. Dette års talentelever i samfunds-fag har demonstreret alle dele. Trods travlhed, be-gynderproblemer, kræven-de forhold og ukristelige tidspunkter, har de udvist imponerende entusiasme i talentforløbet om EU’s udenrigs- og sikkerheds-politik. Vil man vide, om man bor i fremtidens su-permagt, og hvad det så i øvrigt er for én – spørg da trygt samfundsfagsta-lenterne.

Fra venstre: Lærer Jacob Houkjær Jensen. Herefter eleverne Joakim Holdt Madsen 3.t, Mikkel Beyer Mogensen 3.t, Ramus Kronborg Wann 2.b, Simon Schlegel Pedersen 2.b, Anders Hammershøj Jensen 2.b, Jacob Koch 2.b, Yderst til højre, lærer Martin Hove Jensen.

Talenter blandt skolens eleverSkolen har i flere år sam-arbejdet med områdets folkeskoler for at tilbyde udfordrende undervis-ning til deres talentfulde elever. Vi har elever, der deltager i SprogCamp, i Science Talenter, i Georg Mohr, i Comenius-projek-ter – ja, i rigtigt mange forskellige forløb, som de selv synes er spændende. I år har vi så også valgt at tilbyde særlige talentfor-løb efter skoletid i fagene engelsk og samfundsfag for vores egne elever. Engelsk talentholdet, som havde et forløb med Steen Hestehave.


Juleafslutning…sing-a-longMel: Rudolf med den røde tud

….der var quizzer og hygge …den rene fandango.ALLE KALD…Rektor er klar…hvem har BANKO?Punktumfest..født på ny…..Så’ det tid til julerevy!

Husker I dén med Rudolf?Lær’ne med gevir og tudAnders på okuléleSang at Milling – han er GUD!Gitte til fest på skolenLasse-dørmand protestérHvad har hun under kjolen???Kurt han – HIK! – vil diskutér……klip…en tåget julenat..dér i BethlehemÆsel-Stick – Klaus-ko…kom frem…Jesus-Mark…som født igen!”Lidt-i-ti”-fraværskoret..….zumba..kom så…rumba’n bru’…Endelig sa’ rektoren”Juleferie…..det er NU!”


Sjov sidste skoledag for alle – også om aftenenaf Kurt Jeppesen

For nogle er ”sidste skoledag” en enestående begivenhed, som de husker resten af deres liv. Det er det naturligvis for årets afgangs-klasser.

For andre er det blot endnu en sidste skole-dag i rækken af mange forudgående. Det er det for skolens lærere og øvrige personale.

Som én fra den gruppe, der står lidt på af-stand af begivenheden, kan man ikke lade være med at sammenligne dagens forløb med tidligere. Og endnu engang må man konsta-tere, at årets afgangselever gennemførte en sjov og festlig dag, hvor alle elever og perso-nale på skolen hyggede sig i afgangselever-nes selskab. Og vejret var med! Det gør det jo ikke ringere!

Vel var ikke alle indslagene ude i klasserne lige velorganiserede! Og vel var det store show i festsalen måske lige langvarigt nok! Men man kan vel heller ikke forlange, at der ikke er én eller anden form for anarki på en ”sidste sko-ledag”. Det er vel lidt det, der er meningen.

Om aftenen spiste, hyggede og morede af-gangseleverne sig, indtil de lige efter kl. 24.00 fik afsløret eksamensplanen. Traditionen tro fremkaldte det tårer – både af glæde og af fortvivlelse! Inden da betjente ca. 30 velop-lagte lærere - som i de seneste par år - deres elever, naturligvis korrekt påklædt!

Generelt må vi rose afgangseleverne for at holde udskejelserne indenfor de rammer, der er lagt. At alle hygger sig på dagen kommer bl.a. til udtryk i, at faktisk alle fortsætterelever blev på skolen og overværede det festlige af-skedsshow, hvor i øvrigt også lærere optrådte på slap line og sagde farvel til de kommende studenter.


Sjov sidste skoledag for alle – også om aftenen


Ud i naturen

Af Mette Søby Nielsen

Biologifaget beskæftiger sig med studiet af liv. Vi kan tage både dyr og planter med ind i klas-selokalet, men mange af de levende organismer træffes bedst i naturen. Derfor stiller læreplanen i faget også krav om at gennemføre observationer i naturen og undersøge økosystemer. Alt sammen så eleverne får ”indsigt i samspillet i naturen og bidrager til forståelse af betydningen af menne-skets aktivitet, herunder principperne for bære-dygtig udvikling” samt ”forståelse af fænomener i naturen og (...) forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.”

I HF er det den naturvidenskabelige faggruppe - der består af fagene kemi, geografi og biologi - der bringer kursisterne ud i naturen. I forbindelse med et tværfagligt forløb om vand tager eleverne på feltarbejde i Østerådalen. Her undersøges åens makrofauna (de vandlevende insekter) og

Dette år viste vejret sig fra sin allerbedste side, da 1.q var i felten i Østerådalen: solskin og 20 grader. Varmt nok til, at man måtte tage et hvil under feltarbejdet. Foto: Camilla Bang Kjeldsen 1.q

Selv hønsene er så eksotiske, at de må fotograferes.


vandløbets forureningsgrad vurderes på den bag-grund.

I gymnasiet arbejder klasserne ofte med skov og regnskov og tager i den forbindelse tit til nær-meste regnskov – den i Randers. Her kan bøger-nes beskrivelser af den frodige, varme og fugtige skov mærkes på egen krop, og der er mulighed for nærkontakt med flere af regnskovens dyr.Besøgene i Randers Regnskov kombinerer un-dervisning i skoletjenesten med rundvisning. Ef-terfølgende får eleverne lov til selv at udforske regnskoven, mens de besvarer opgaver om tilpas-ninger til livet i regnskoven.

At komme ud i naturen er et uundværligt supple-ment til den almindelige undervisning. For selv-om vi kan læse om naturen, lære om de levende organismer og også tage dele af naturen ind i klasserummet, så opleves og forstås naturen nu engang bedst, når man er midt i den.

3.y BI hilser på slangen Sigurd


Geografilærerne på efteruddannelse – Island oktober 2011

Af John Warcelmann

Sammen med mange andre fra hele Danmark valgte geografilærerne at tage på efteruddan-nelseskursus over fire spændende dage i oktober 2011. På kurset deltog både gymnasiegeografer, gymnasiefysiklærere, folkeskolegeografer samt privatansatte ingeniører. Temaet var pladetekto-nik, vulkanisme og energi.

Da Island er beliggende midt på pladegrænsen Den Midtatlantiske Ryg, som er en konstruktiv pladegrænse præget af kraftig oceanbundsspred-ning, var der bestemt meget at se på inden for

de ovenfor omtalte emner. De opgående varme-strømme i den underliggende kappe opvarmer bjergarterne i undergrunden og danner magma, der på Island strømmer ud på jordoverfladen og på havbunden som mørk basaltlava, hvorved der dannes ny helt sort jordskorpe og ny helt sort oceanbundskorpe. Hvis nogen af de mørke mi-neraler når at størkne nede i magmaet, inden dette strømmer ud som lava, får lavaen en anden mineralsammensætning og danner lys trakhytisk lava. Vulkanerne, der opstår på jordoverfladen, har derfor også forskellig form og struktur.

Derved opnår man faktisk et flot farvespil på jordoverfladen, selvom Island er et goldt områ-de næsten uden træer. Nordboerne fik udryddet næsten al vegetation i tiden efter koloniseringen 870-930.

Ved den sydvestlige kant af riftvalleyen der går ned gennem Island. Man ser tydeligt, hvordan området i forgrunden er blevet forkastet ned, i forhold til kanten i baggrunden. Island brækker langsomt midt over. Den modsatte kant ses ikke, men ligger ca. 1 kilometer til højre for fotografen.

Strokkur springer og vækker begejstring – et rigtig smukt syn.

En geograf som er vældig betaget af naturkræfterne ved Gullfosvandfaldet.

Foredrag på stedet om brintteknologien. Her tanker brintbiler brint.


Geografilærerne på efteruddannelse – Island oktober 2011

På Thingvellirsletten studerede vi dannelsen af en riftvalleystruktur, idet Island på grund af den kraf-tige oceanbundsspredning er ved at blive revet midt over.

Ved Gullfosvandfaldet betragtede vi det store vandfald, der leder flodens vand via nogle forkast-ninger i klipperne fra højlandet og ned mod havet.

Ved Geysir-området så vi, hvordan den voldsom-me varme i undergrunden fik grundvand og over-fladevand til at gå i udbrud som – gejsere. Disse har navn efter den rigtige af dem, Geysir, som nu er udslukt. I stedet fornøjer den lidt mindre Strok-kur turisterne med sine smukke udbrud.

I Reykjavik studerede vi brintenergi.På grund af den voldsomme vulkanske aktivitet i undergrunden har Island næsten gratis energi,

idet grundvandet opvarmes af un-dergrundens varme og via turbineanlæg produceres der gan-ske billig strøm. Det varme vand bruges

naturligvis også til at opvarme boliger og swim-mingpools med.

Da elektriciteten på Island er så billig, arbejdes der med forskellige former for brintenergiprojek-ter – der skal nemlig bruges rigtig megen elektri-citet for at producere brint ud fra vand.

Nogle af os var endvidere på hvalsafari – uden at vi dog mødte andre hvaler end en flok delfiner – men det var også hyggeligt nok.

Der var også mange andre gode faglige inputs – men de her omtalte var nogle af de væsentligste.

Alt i alt var det et særdeles godt kursus på højt fagligt niveau.

En vulkan fra vikingetiden – altså en meget ung en af slagsen – bestiges.

Det kunne af og til blive lidt voldsomt med de svovldampe der al-tid var i de vulkansk aktive områder.

Efter en barsk, men skøn hvalsafaritur på Nordatlanten i havet ud for Reykjavik stævnes der ind mod den smukke hovedstad igen.

38

af Lasse T. Jensen

Ved skoleårets begyndelse har vi traditionen tro Idrætsdag på Nørresundby Gymnasium og hf. Skoleåret 2011/12 var ingen undtagelse. Formålet med idrætsdagen er at styrke sam-menholdet i klasserne gennem fysiske og mo-toriske prøvelser, men også gennem sindrige øvelser, der kræver tankekraft.

Klasserne mødte udklædte op og var alle kampberedte til at møde de 12 udfordrende discipliner, som de skulle igennem. Cirka 25 lærere havde meldt sig som dommer-ne og stod klar ved de forskellige discipliner, da dagen startede 08:30. Disciplinerne, der mødte eleverne, strakte sig fra rundbold over i dans til den mere abstrakte øvelse ”levende tændstikker”, som udfordrede klassenes geometriske forståelse. Klasserne greb opgaver an på meget forskellig hvis. Nogle klasser udvalgte sig èn eller flere lede-re, som styrede slagets gang. I andre klasser herskede Ragnarok under udførelsen af øvel-serne og endelig var der klasser, hvor den/de dygtigste til den enkelte disciplin fik kommandoen, når man kom til posten.

Vinderne af idræts-dagen blev 2.t.

Å R S S K R I F T 2 0 1 2 • N Ø R R E S U N D B Y G Y M N A S I U M & H F

Sindrige øvelser der kræver tankekraft

39

Sindrige øvelser der kræver tankekraft



Foto’et Train er taget af Søren Strandskov Sørensen, 2011x.

Refleksionaf Vivian Pedersen, 3.e

Verden er forunderlig. De to verdener er forun-derlige. Den ene kender vi. Den anden ser vi, men erkender den ikke. Jeg ser på mig selv. Jeg er ikke andet end et lille insekt på jorden. I den anden verden virker jeg stor. Mit spejl viser kun mit væ-relse. Den viser ikke hele verden, som mit vindue gør. Den viser kun mig eller rettere mig på den anden side. Nogle gange genkender vi ikke hin-anden og betragter bare hinanden. Andre gange blinker hun kækt til mig og smiler. Jeg vinker til-bage. Hun sætter hovedet på skrå. Hun forstår ikke. Jeg vinker mere livfuldt. Hun retter sit hoved og griner af mig.

Sådan er mine drømme altid. Når jeg ser mig selv i spejlet i vågen tilstand, er hun ikke andet end mig. Jeg prøver på at sove igen. Den her gang er det anderledes. Alt for anderledes.

Jeg vågner i drømmen. Jeg ser mig omkring og kradser mig lidt på maven. Jeg går over til spejlet.

Min refleksion er væk. I baggrunden kommer en skikkelse. Skikkelsen åbner min dør helt. Jeg ven-der mig. Der er ingen bag mig. Jeg kigger i spejlet igen. Det er en dreng. Han ser ligeså forvirret ud som mig. Der går et øjeblik. Drengen er ikke inde på mit værelse. Værelset er anderledes end mit. Større. Mindre rodet. Utroligt. Drengens ansigts-udtryk er neutrale. Men hans øjne. Melankolske, men kolde. Han vender sig om. Væk fra mig. Jeg blinker.

Min refleksion er tilbage. Hun gør, som jeg gør. Jeg rører ved spejlet og hun gør det samme. Min mor kalder og åbner døren. Hun ser forundret på mig. Hun fortæller mig, at jeg skal gøre mig klar. Jeg prøver at vågne. Jeg kniber mig selv i armen. Bider mig selv i fingren

Carpe DiemHer ses et udvalg af elevernes værker 2011-12. Se mere på www.hgnf.dk under Carpe Diem


Drømmeren og IværksætterenAf Josefine Jepsen, 1.s

”Dejlig er jorden”Forsigtigt plantede hun liljerne den tidlige mor-gen, en torsdag i marts var det, og solen havde bestemt sig for at dukke frem, til trods for at 5-døgnsprognosen havde lovet regn hele ugen.Gravstene og trækister var jo kun en fysisk ram-me, for i det store verdensbillede skulle intet for-hindre hende i at tænke hvad hun ville, og hvad de kloge hoveder ellers ikke mente, var muligt.Hun havde altid været et drømmende væsen, ikke bundet af, eller til nogen. Hun kendte ensomhe-den, men var aldrig svøbt i den, for rundt omkring hende var der alle dem der elskede hende... hun selv gad bare ikke opsøge dem.

Hun havde altid set verden ovenfra... lige siden hun som barn havde lettet på sin fars vinger... til han styrtede tilbage under den sidste krig. Hun var den eneste af sin slags, og det selvom et hav af dem der kaldte sig klogere end hende, havde fundet tonsvis af modargumenter mod det.

”Ingen er ens” det var første og sidste gang hun overhovedet havde sagt noget til dem... alt før og efter var blevet skrevet som ord…

Ord, hendes bedste ven... og nok de eneste der virkelig forstod og gav det hun altid havde mang-let.

Mor, jo hun kendte til ordet.. og derude i den sto-re, hvide, men dog malerplettede verden, var hun der også.. personen der havde givet hende livet.. og dets op-, samt nedture.

Og mens hun havde siddet og afsluttet endnu et, hvad de samme kloge mennesker, der havde kaldt hende syg, havde kaldt et mesterværk, tak-kede hun glædeligt sin højre hånd, og den der

havde givet hende muligheden for at få noget ud af sine talenter, hun var Drømmeren, bundet sammen i et ubrydeligt og alligevel så svagt bånd til sin nu eneste ven, Iværksætteren.

Og sådan var de født, skabt, og aldrig skulle de brydes, for det at sætte ord på et venskab, kunne ingen af dem.

Hun havde siddet der op til flere gange før, på den samme mahognistol, den der altid var pol-stret med morgenfruer og altid lavede den gen-kendelige knirken hver gang man satte sig på den. Normalt havde der stået en sodavand på bordet, det svingede fra Fanta til 7up og helt til Cola nog-le få gange... småkagerne var de samme, købt i brugsen ved siden af. De kostede 11,95; 11,95 for 500 gram småkager.

Det vidste hun nu også kun fordi hun havde spurgt, Iværksætteren ville gerne vide det, hun sagde at når hun så kom ud fra rummet kunne hun fortælle det videre... men hun blev ved med at spørge... for, som hun selv sagde, var Iværk-sætteren dårlig til at huske sådan nogle ting.

Iværksætteren havde hun mødt efter den sidste flyvetur med far, og den energiske Iværksætter var faldet i hak med Drømmeren, og siden dengang havde de været ubrydelige.

Det var også hendes møde med Iværksætteren der havde vakt de kloge hoveders interesse, og siden da måtte Iværksætteren finde sig i at hun blev sendt til møde, siddende i en mahognistol, polstret med morgenfruer og med småkager ved siden af sig. Hun kunne dog fortælle af Iværksæt-teren ikke havde noget imod det, men faktisk kun nød godt af det... hun kunne være en helt anden i de 20 minutter møderne normalt tog.

Men i dag var det anderledes, mødet varede nu ikke længere eller kortere end før... men da hun trådte ud fra rummet, var der noget der mang-lede. Iværksætteren var væk…

Det eneste hun så var en kvinde... og hun græd af glæde.

Foto’et Waterdrop er taget af Søren Strandskov Sørensen, 2011x.


af Casper Stoltze Jensen, Jakob Koch og Rasmus Kronborg Wann, 2.b

The door slammed behind her, as she ran for her life. ’’Everyone knows what you are’’ she thought. She heard a screaming voice, ’’You bet-ter run, you little bitch!’’ the sound of the voice was screeching, shattering her mind, like a light-ning bolt shatters the dark sky. She ran through another door, slammed it behind her. The voice was gone... Now she could only hear the sound of her hammering heart.

She remembered how it felt, when she saw the first murder. The gaze of the dying body, as the murderer tore through the body with a screwdri-ver. She heard a twig snap under her foot, as she tried to get a better look. She closed her eyes, and held her breath, whishing for the murderer not to find her. As she opened her eyes again, she stood above the dying body of a young girl, it was Tracey from biology class. Tracey looked at her with fear in her eyes, blood running out of her mouth. She cried with fear as Tracey’s body turned colder and colder. She lost her mind, as she saw the life fade from Tracey’s eyes.

She heard the door slam open, the voice screaming at her once again. It was different this time, the voice was seductive almost pulling her cold and tired body through the room. The room looked familiar, she knew she had been there be-fore. Her blood-covered clothes were heavy, her mind was blurred, as the seductive voice drew her into the bedroom. As she walked towards the door, the room behind her started to shat-ter, the walls splintered, and leaving everything in the darkness of her mind. As she walked through the door, she could remember where she was. It was her bedroom. Her boyfriend was lying in her bed. She ran towards him, crying for com-

My Favourite Worst Nightmarefort, but stopped as she saw the bloodstains on the sheet. She started to cry, hugging the lifeless body. The screeching voice now again screaming, ’’See what you did’’.

It all came back to her, she had seen them to-gether.

’’They deserved it, both of them’’ she said while getting intoxicated from her wicked laugh.

Roser i kasser

af Christian Hindsholm, 2.e

Jeg sidder på mit værelseI et husI en by

I et samfundalt sammen skabt af mennesker

til menneskerOg jeg ser:

Udenfor gror roserne røde og hvideMen i firkantede bede

Af stål og betonBlomsterne holdes fanget

Kvadratisk klaustrofobiFlora i fangenskab

En rose står alenebetragter de andre fra distance

Med dybe og stærke rødderI sødere og blødere jord

Denne rose – smukkere og vildereGudinderose.

Du ser mig fra afstandenJeg ser dig

fuld af længsel


Af Søren Borup

Det har været et travlt forår for byggeudvalget. Der skulle tages stilling til, hvordan skolens cen-trale områder skal fremstå, og det øgede behov for parkeringspladser nødvendiggør desuden, at vi skal have lavet flere parkeringspladser. Dette medfører, at vi er nødt til at ændre på udseendet af området udenfor skolen.

Processen startede med, at hele personalet og de elever, der havde lyst, deltog i en ”byggeef-termiddag”, hvor der kom en masse spændende og kreative forslag fra alle de deltagende. Ideerne blev nedfældet både som tekst og på tegninger og videregivet til skolens dygtige arkitekter. Her-efter kom arkitekterne med 5 forslag til, hvordan vi kunne ombygge Hf-garderoben, forhallen, ind-gangspartiet, fortrappen og hele det udvendige område foran skolen. Vi havde derefter en del mødeaktivitet i byggeudvalget, hvor vi gennemgik arkitekternes tegninger. Tegningerne blev sendt frem og tilbage mellem udvalget og arkitekterne for at få forslagene tilpasset vores ønsker. Det forslag, der nu foreligger, er meget tæt på at være det endelige resultat. Jeg synes, at vi har fundet

en god balance imellem ønsket om øget anven-delighed af de centrale områder og ønsket om at bevare skolens oprindelige arkitektur.

Nu kommer så arbejdet med at omsætte arkitek-ternes tegninger til egentlige arbejdstegninger og derefter indhente tilbud fra håndværkere. Alt sam-men noget der tager tid. Dette betyder, at ombyg-ningen af de centrale områder vil blive igangsat i sommerferien, men bestemt ikke færdiggjort.

Men det er ikke det eneste, der sker på bygge-fronten i sommerferien. Det store vinduesparti på 240 m² i festsalen vil blive udskiftet. Lærerværel-set vil blive renoveret, og mon ikke vi også når at renovere et klasselokale eller to. Det er jo menin-gen, at H-gangen skal stå færdigrenoveret efter sommerferien 2013, så vi har travlt.Derudover er vi ved at udarbejde udbudsmate-riale til en efterisolering af vores tag. Vi regner med, at arbejdet med dette kan igangsættes i slutningen af sommerferien.

Så ja, der er godt gang i byggeriet på NGHF, så vi sikrer en tidsvarende og flot skole til glæde for os alle.

Gang i ombygningen

De nuværende garderober fjernes fra aulaen og erstattes af behageligt inventer, der kan bruges både til arbejde og afslapning.

Foran skolen anlægges flere parkeringspladser

og indgangen gøres tydeligere.


Jens Peder WeibrechtAf alle de lærere der nu er på skolen, er du Jens Peder, den der har væ-ret her længst. Du kom i 1974 efter pædagogikum i Viborg og har altså væ-ret her i 38 år.

Med fra Viborg havde du en udtalelse hvor der stod at Jens Peder

Weibrecht har skabt et særdeles godt forhold til eleverne, og i timerne har han formået at aktivi-sere eleverne - og ja, der står ’aktivisere’.

A F G Å E N D E L Æ R E R E A F G Å E N D E L Æ R E R E

Birthe DalsgaardLige efter din studenter-eksamen i Års, Birthe, begyndte du at under-vise, som ungdomssko-lelærer 1966-67.

Så blev du kandidat fra Aarhus Universitet, du var undervisningsassi-stent og ekstern lektor ved flere universiteter,

og du arbejdede på kvindemuseet i Århus inden du tog pædagogikum i 1980.

Allerede nu var der spundet to tråde af dine ev-ner og interesser som skulle fortsætte synligt for alle siden.

Den første er din interesse for pædagogik. Du har arbejdet både praktisk og teoretisk siden slut-ningen af 70’erne med andre arbejdsformer som projektarbejde, du har taget en master-grad i pæ-dagogik, og universiteter og Undervisningsmini-steriet har brugt din store viden og erfaring hér.

Den anden er din opfattelse af undervisning som mere end formidling af dine fag. Du skrev engang i en ansøgning at ”undervisningen skal styrke eleverne socialt”, og du havde den virkelig fine pointe at klasserummet er det første offentlige rum et barn ytrer sig i. Det forpligter læreren til at uddanne eleverne til samfundsborgere i den europæiske tradition!

Du var derfor en særlig lærer da du blev ansat her i 1991. På flere måder. Du prægede dine fag historie og især samfundsfag, du blev hurtigt TR og var også i mange år medlem af SU, med en udpræget sans for samarbejde på grundlag af din personlige opfattelse af forholdene og med for-ståelse for hele skolens organisation så du nød både ledelsens og kollegernes tillid.

Mange af os der sidder her i dag, medvirkede til at NGHF fik gennemført reformerne med et godt resultat. Vores skole løftede opgaven i fællesskab. Alligevel tør jeg godt fremhæve dig specielt. Din indsigt i de nye arbejdsformer med projekter og synopsis, dine erfaringer fra specielt hf og din hurtige forståelse af at nu gik vi fra pensum- til kompetencetænkning, var af så stor betydning i Pædagogisk Udvalg, i Pædagogisk Råd og for mig i de samtaler vi to havde under hele reformpro-cessen. Både skolen og jeg skylder dig tak herfor. På den baggrund var du også det oplagte valg da jeg i 2008 skulle vælge en ny kursusleder til de nye lærere.

Ligesom du begyndte meget tidligt som lærer, vil jeg også slutte her med dit virke som lærer. Det er mødet med eleverne der er skolens og lærerjob-bets kerne. Her så dine vejledere helt rigtigt da de til dit pædagogikum skrev: ”hun har været meget dygtig til at vejlede og hjælpe de enkelte elever.” Det gentager jeg nu, tak for det Birthe, og alt det andet også!

Din undervisning, særligt i fransk, har givet ele-verne et enestående udbytte. De har vundet kon-kurrencer både nationalt og internationalt, og jeg møder jævnligt dine tidligere elever her i Nørre-sundby der med glød i blikket fortæller om hvad de fik ud af dine timer. I forlængelse heraf arran-gerede du mange rejser så vores elever selv kun-ne opleve den franske kultur, det franske sprog talt af indfødte, de franske byer og det franske landskab og de franske kyster.

Du har skrevet en række undervisningsbøger i fransk, og det var kun naturligt at den franske stat i 1999 hædrede dig med L’Ordre des Palmes Académiques, den ældste franske civile orden;


A F G Å E N D E L Æ R E R E A F G Å E N D E L Æ R E R EAf rektor Søren Hindsholm A F G Å E N D E L Æ R E R E

den gives til folk der har gjort noget særligt i un-dervisningssektoren eller for kulturarven. Og det har du.

Du var en af de første til at bruge informations-teknologi i undervisningen, i 1992 da email var nyt, og du har gjort et stort arbejde for Nordjyl-lands Amt som projektleder og Undervisnings-ministeriet som webredaktør. Et arbejde der lå i forlængelse af dit engagement i Fransklærerfor-eningen.

Du engagerede dig tidligt i skolens organisation og liv bl.a. som lærerrådsformand, inspektor, SU-

medlem og medstifter af medarbejdernes for-ening Socius Cultus.

Denne brede kreds af aktiviteter havde hele ti-den som centrum elevernes udbytte af under-visningen. I 1995 skrev du at du gik ind for krea-tivitet og nye ideer og mente at ”i arbejdet med den nye informationsteknologi bør lærerens rolle blive langt mindre autoritær og elevens ansvar for indlæring større.” Her kombinerede du moderne teknologi med en frisættende pæ-dagogik. Selvom du er læreren med størst an-ciennitet, nåede du aldrig at blive gammel som lærer. Tak!

Kjeld NielsenDet første skolen har noteret om dit arbejde efter du kom fra Fre-derikshavn htx i 1993, Kjeld, er at du ”gennem-fører sin undervisning i en behagelig og afslap-pet atmosfære” og har ”talent for stilfærdig humor.”

Vi kan alle genkende indtrykket af både atmosfæ-ren og din humor. Med den og din tydelige glæde for dine to fag, engelsk og især biologi, har du givet mange elever her en fin og personlig un-dervisning med et udbytte der ofte rakte ud over det rent faglige - de blev også glade for fagenes emner, altså den levende natur og engelsk sprog og kultur.

Du har nogle særlige talenter og interesser, som også har præget din undervisning. Du skriver hi-storiske romaner, og i dit praktiske liv hjemme på dit landsted arbejder du professionelt med hjorte og planter - skolens juletræ plejer således at komme fra din plantage. Kreativt arbejde med litteratur og professionel beskæftigelse med na-turen har gjort din undervisning i engelsk og bio-logi større.

I biologitimerne kan man godt komme ind på em-ner der går tæt på især unge mennesker. Her ved jeg dit rolige temperament og dit lune har været

godt for eleverne. Du havde i 2010 nogle folke-skoleelever på besøg, I skulle dissekere dyr for at se hvordan maven fungerer, og deres lærer skrev bagefter til mig: ”Eleverne var dybt optaget og fandt fortrolighed i Kjelds rolige måde at hånd-tere en grænseoverskridende oplevelse for flere af eleverne på.” Sådan bliver undervisning mere end fag.

Det samme skete når du samlede hold om et større projekt som da din 3.g vandt Landbo Nords konkurrence om genmodificerede afgrøder og fik 25.000 kr.

Allerede i december 2009 planlagde du din trin-vise fratræden så du kunne føre dine hold frem til eksamen, og du sluttede med at skrive at så længe du kunne, ville du gerne komme på skolen og hjælpe med at holde liv i dyr og planter for biologi, især fiskene i den naturvidenskabelige gård. Det tilbud er skolen og dine kolleger glade for, og vi bekræftede det over for hinanden for-leden da vi sammen prøvede at tælle de karper du har sat ud og passer i bassinet i gårdhaven ved kemi.

Da du endelig skrev din afskedsansøgning, stod der at du takkede for mange rigtigt dejlige og frugtbare år - skolen siger selv tak og ønsker dig held og lykke ude på hjortefarmen.


af Alice Nilsson

Skolen har fået sin egen nyhedskanal, NGHF-news.

Sidste års 2.t, der havde mediefag som stu-dieretningsfag, var i foråret 2011 på besøg på tv-stationen TVNord. Her fik klassen lov til at overvære et redaktionsmøde, hvor dagens ar-bejde med nyheder blev planlagt. Denne indsigt i tilblivelsen af nyhederne på en tv-station gav stødet til arbejdet med at lave nyheder på vores egen skole.

Der var ikke så mange mediefagslektioner tilbage for daværende 2.t, men de fik alligevel søsat pro-jektet og fik skabt logo og intro til nyhedsudsen-delserne. Det var også dem, der stod for de før-ste udsendelser, der gik i luften umiddelbart efter sommerferien 2011.

I dette skoleår har produktionen af nyhedsudsen-delser så indgået som en del af undervisningen i nuværende 2.t og 1.t, som også har mediefag som studieretningsfag. De unge nyhedsreportere og deres kameramænd har tidlig og sent været rundt på skolen for at dække forskellige begivenheder. De har også lavet mere opsøgende journalistik, lavet spørgeskemaundersøgelser og interviewet både elever og ansatte til brug for deres udsen-delser. Det hele er blevet redigeret i mediehuset, inden det er gået i æteren på hjemmesiden. Som distributør har vi valgt at bruge en youtube-kanal, som samtidig er vores nyhedsarkiv.

MålgruppeDe nyhedsudsendelser, der bliver produceret på NGHFnews, omhandler nyheder, begivenheder og temaer, der har tilknytning til skolen og dens ele-ver og ansatte. Derfor er målgruppen alle, der har interesse for, hvad der foregår på skolen f.eks.

NGHFnews – skolens egen nyhedskanal


På skolens vegne takker jegSIGURD MÜLLERVINHANDEL A/S

for bidrag til afholdelseaf dimissionsfesten 2012.

Søren Hindsholm

På skolens vegne takker jegFonden af 12. maj 1960

for legatportion til dimission 2012.Søren Hindsholm

På skolens vegne takker jeg

for legatportion og tilskud til dimission 2012. Søren Hindsholm

elever, lærere, øvrigt personale, forældre og kom-mende elever.

Undervisning og nyhederFormålet med at arbejde med nyhedsformidling er ikke udelukkende at producere nyhedsindslag til hjemmesiden – selvom det naturligvis er en ret så vigtig del af arbejdet. Formålet er også at ud-nytte muligheden for en mere anvendelsesorien-teret form for undervisning. Eleverne har fået et kortere teoretisk forløb om nyheder og nyheds-

indslag og er derefter blevet kastet ud i at or-ganisere sig i produktionsgrupper. Herefter er de så gået på jagt efter de gode historier på skolen. Produktionsgrupperne har arbejdet vidt forskelligt med mange forskellige arbejdsformer, og der har til tider været meget høj elevaktivitet og kreativ summen i mediehuset i forbindelse med færdig-redigeringen inden deadline.

Hjemmesidens nyhedsarkiv kan ses på:http://www.youtube.com/user/Nghfnews


Søren Hindsholm (SHI) rektor, la, fy, ol

Mogens Nørgaard Olesen (MOL) prorektor, id, sa

Allan Tinning (ATI) økonomichef

Allan Andersen (AAN) uddannelsesleder, ma, fy

Niels M. Christensen (NCH) uddannelsesleder, sa, ma

Kurt Jeppesen (KJE) inspektor, hi, id

Bente V. Steffensen (BST) uddannelsesleder, en, da

Lis S. Routhe (LRO) sekretariatsleder

Jytte Andersen (JAN) studiesekretær

Anne Gregers Engmann (AEN) lønsekretær

Laila Høygaard (LHO) planlægnings- og GSK-sekretær

Anna Vinther (AVI) studiesekretær

Søren Borup (SBO) driftsleder

Vagn J. Hammer (VHA) pedelmedhjælper

Kurt Davids (KDA) pedelmedhjælper

Carsten Skovsgaard Christensen (CCH) pedelmedhjælper

Dorte Nielsen (DNI) kantineleder

Tove M. Christensen (TCH) kantinemedhjælper

Susanne Christensen (SCH) kantinemedhjælper

Jesper Barløse (JBA) IT-tekniker

Ole Nielsen (ONI) IT-medhjælper

Kasper Holm (KHO) bibliotekar

Birgitte Andersen (BAN) da, id

Bo L. Andersen (BOA) ma

Torben L. Andersen (TAN) bi, ke

Marie J. Bjerre (MBJ) stud.vejl., sp, da

Marie Brandtoft (MBR) bi, id

Jeanne Ø. Broen (JBR) mu, id

Agnethe Givard Carstensen (ACA) fr, ty

Gitte Christensen (GCH) da, dr

Jytte Clausen (JYC) ty, hi

Vibeke Hølledig Cramer (VCR) ma, mu

Birthe Dalsgaard (BDA) kursusleder, sa, hi

Maria Dalsgaard (MDA) ma, hi

Thomas Danelund (TDA) sa, re

Skolens ledelseog teknisk administrativt personaleMan kan kontakte disse via telefon 98172833 eller e-mail [email protected] eller initialer efterfulgt af @nghf.dk

Skolens lærereMan kan kontakte disse via

telefon 98172833 eller

e-mail [email protected] eller initialer

efterfulgt af @nghf.dk

Kim Elstrøm (KEL) ma, fi, la

Malene Cramer Engebjerg (MEN) ma, dl


Sine T. Flarup (SFL) da, ol, ng

Lars B. Frandsen (LBR) da, bk

Allan Frendrup (AFR) mat, dl

Eva Furu (EFU) mu, sp, en

Rikke Gadensgaard (RGA) en, da

Susanne Grøn (SGR) da, ps

Maria Louise Hamborg (MHA) da, ty

Peter Hansen (PHA) ma, fy

Irene Hesselund (IHE) da, ty

Steen Hestehave (SHE) da, en

Mette Hjortlund (MHJ) da, me

Kristine Ahlmann Hjuler (KHJ) ty, en

Kim Hornbech (KHB) da, hi

Anders Hovgesen (AHO) stud.vejl., sa, hi

Ditte H. Jacobsen (DJA) en, da

Anders Jensen (AJE) gr, la, ol, re, ty

Erik Skak Jensen (ESK) stud.vejl., en, ps

Jacob Houkjær Jensen (JJE) hi, sa

Lasse T. Jensen (LJE) hi, id

Marianne Jensen (MJE) mu, ps

Martin Hove Jensen (MHO) hi, sa

Linda Ø. Jensen (LOS) ma, ng

Anne-Marie Johansen (AJO) ty, hi

Malene H. Johansen (MJO) en, ol

Kristian Kaaberbøl (KKA) sa, da, me

Martin Karlsen (MKA) hi, id

Tina Kristensen (TMY) formand for PR, sa, fi

Solveig Lauritsen (SLA)sp

Jakob Løvschall (JLO) ke, fr

Karen Margrethe Melchiorsen (KME) ke, bi

Birte Meyer (BME) en, bk

Per Krogh Mikkelsen (PMI) id

Ruth Jørgensen (RJO) re, mu, fi, ol

Christian Milling (CMI) ty, sp

Lone Milling (LMI) ty, hi

Jens R. Munch (JMU) sa, hi, ng

Peter Myhlendorph (PMY) sa, hi

Elisabeth Nedergaard (ENE) la, gr, ol




efterfulgt af @nghf.dkChristian Fisker (CFI) ma, fy (orlov)

Peter Karlsen (PKA)ma, fy


Alice Nilsson (ANL) mu, bk, me

Tove Nilsson (TNI) kursusleder, en, bk

Aleksander Nyrup (ANY) id Louise Nørby (LNO) id, ps

Klaus Nørgård (KNO) da, ps

Anders Olesen-Bakkeløk-ken (AOL) da, en

Birte Oskjær (BOS) stud.vejl., en, id, it

René Oskjær (ROS) id, en

Jens N. Paaske (JNP) fy, ma Jan K. Pedersen (JPE) ma, fy

Trine K. Pedersen (TPE) ma, fy

Karina K. Petersen (KPE) ke, bi

Morten G. Poulsen (MPO) fy, ma

Dorte Rasmussen (DRA) bi, en

Morten Rasmussen (MRA) id, ke

Jana Rye (JRY) ma Iben Skall Rønbøg (IRO) bi, ps

Grit L. Sand (GSA) da Mai Sandgaard (MSA) en, hi

Malene Jersild Sandgaard (MJS) bi

Carsten Schiøtt (CSC) tillidsrepræsentant, hi, re

Tine I. Schytte (TSC) da, hi

Carsten Skov (CSK) da, id

Jesper Stick (JST) sa, id

Jakob K. Svendsen (JSV) sa, en

Kim Sørensen (KSO) ma, fy

Rikke Thyrring (RTH) sp, da

Sille Vejlby (SVE) da, dr

Mikael A. Vesterlund (MVE) mu, re

Morten Vinther (MVI) fy, ma

Jens Peder Weibrecht (JWE) fr, da

Suzanne R. Weng (SWE) da, en

Line Wæhrens (LWA) ma, fy

Peder Vrist (PVR) sa, ma

John Warcelman (JWA) hi, ng, eø




efterfulgt af @nghf.dkMette Søby Nielsen (MSO) bi, re

Helena Tveit Nielsen (HTV) ke, re

Kjeld Nielsen (KNI) bi, en


Gymnasiet har afholdt en essaykonkurrence for alle 2g-elever. Opgaven handlede om læsevaner og eleverne skulle inddrage Georg Brandes tekst ”Om Læsning.”Opgaven lød: ”Skriv et essay om læsevaner. Du skal tage udgangspunkt i Georg Brandes’ tekst om læsevaner.”Vinder blev Mathine Ammitzbøll Andersen, 2m, med følgende essay:

Essaykonkurrence

At læse og forstå… og læreaf Mathine Ammitzbøll Andersen 2.m

Langsomt fremad det gik, ord for ord, side for side. Ganske grøn på læse-området begav jeg mig ud i bøgernes store verden, for nu havde læreren sagt, at tiden var inde til at lære at læse. Det var sen eftermiddag i mormors stue. Med solbrændte arme og skrammer på knæene sad jeg og slag-tede det ene ord efter det andet, og med stort besvær og en tålmodig mormor kæmpede jeg mig gennem Hr. Andersens fortælling om den lykke-lige familie. Stolt som en pave bar jeg rundt på bogen resten af dagen. Min første bog. Da min mor senere spurgte mig, hvad historien handlede om, slog det mig, at jeg overhovedet ikke kunne huske den! Et pinagtigt øjeblik. Jeg havde åben-bart været så optaget af at få alle de små, sorte krible-krable-bogstaver til at passe sammen, at selve historien ikke havde klistret sig fast på hu-kommelsen. Det skulle jeg siden lære. Min lærer påpegede efter nogle år vigtigheden i at læse og forstå. Aha. Så måtte jeg jo i gang. Jeg læste den samme historie igen: Om sneglefamilien, skræp-pebladene og ”lykken”. Der lå måske mere i det end blot at kunne genfortælle historien, men det bekymrede jeg mig ikke om nu.

Men hvordan lærer man at forstå? Altså forstå så-dan rigtigt? Georg Brandes skriver i ”Om læsning” fra 1899 om, hvad det er, som gør sig gældende, hvis vi skal lære noget af læsningen og forstå sammenhængen med det hele. Det er nemlig, som Brandes skriver, ikke udelukkende læsnin-gen, som gør os til vise og intellektuelle individer. Han formulerer det: ”Bøger er i reglen at betragte

som teori. Som lægen ikke kan læse sig sin viden-skab til, men må studere de syge, således kan bøgerne overhovedet ikke lære os noget, hvis vi ikke samtidig lærer af livet.” Javel. Så gik man her og troede, at det var nok bare at læse teksten, men nej, nu skal der også læres og forstås i prak-sis. Og hvordan gør man så det? Brandes skriver videre: ”Har vi ikke selvstændig menneskekund-skab, kan vi ikke engang nyde en roman. Vi er da ude af stand til at bedømme, om den giver et sandt eller falsk billede af forholdene, som de er.” En selvstændig menneskekundskab synes at være svaret. Menneskekundskaber, som man må ud og lære på egen hånd. Fra min vinkel ser jeg ting som socialisering blandt andre og rejser til fremmede kulturer som en del af denne menneskekund-skab. Og kald mig bare snæversynet, Brandes giver mig ret: ”Det er nyttigere at foretage omfat-tende rejser end at læse udførlige og omfangsrige rejsebeskrivelser.” Da jeg første gang læste Bran-des’ tekst, følte jeg lidt, at jeg i min pure ungdom allerede havde spildt rigtig meget tid på at sidde og læse i alt lige fra Kong Ødipus til økosystemer, men det var tydeligvis fordi, at jeg der ikke havde forstået tekstens egentlige budskab: At læsning ikke giver al visdom, men er en fantastisk god katalysator til processen; At lære. Så gode læse-vaner er ikke en skam overhovedet. Men måske skulle man blot have i mente, at gode læsevaner eventuelt kunne være et spørgsmål om god livs-opfattelse? Forvent nu ikke noget svar, jeg er bare en undrende sjæl.


Når jeg kigger tilbage på min erfaring med bøger og læsning, er det med blandede følelser. Der har været tider, hvor en bog har kunnet fange mig i kraft af en fantastisk fortælling, og der har været gange, hvor jeg er vågnet op med hovedet klasket ned i en bog – nærmest død af kedsomhed. Og hvad gør forskellen? Måske at jeg ikke havde nok menneskekundskaber til at forstå sidst nævnte? Næppe. Den undskyldning kan vi nok ikke bruge sådan for alvor. Her er det nok bare et spørgsmål om interesser. Men alligevel er der noget interes-sant ved tanken om, hvilken livserfaring og livsop-fattelse man har, og hvorledes den spiller ind på ens måde at læse og forstå på. Jeg fik engang an-befalet en bog af en nær ven. Efter sigende skulle denne være en ganske skelsættende bog, og jeg var nærmest lovet et bedre liv efter læsningen af samme. Og jeg læste den og følte…. Ingenting. Jeg forstod den ganske enkelt ikke. Da jeg fortalte min ven om min oplevelse med bogen, endte det i en større debat om, hvorvidt bogen var godt skre-vet eller det rene volapyk. Jeg tror ikke, at man bare kan sætte det således op: En god bog er en god bog. Bom. Nej, en god bog er god, hvis du forstår forholdene i den, som Brandes også før skrev. Kan du sætte dig ind i situationen? Så er du næsten garanteret en succes.

Tilbage til pointen omkring læsningen: At forstå både i teori og praksis, så langt er vi med. Det kan forekomme paradoksalt, men faktisk giver det mening at sige, at viden ikke giver viden. Men hvad giver så viden? Ifølge Brandes: En god blanding af oplevelser i livet og teorien bag. Mest oplevelser. Der er så meget, vi kan lære af denne verden – den er som en åben bog. Vær så god at læs! Det er en vigtig del af det at lære, at man in-volverer sig selv, sine følelser og sit sind, tror jeg. Benjamin Franklin formulerede noget lignende: ”Tell me and I forget. Teach me and I may remem-ber. Involve me and I’ll learn.” Det er altså selve denne involvering, som det hele handler om. Det er ren magi, som sker, når man bevæger sig ud af læsehjørnet og i stedet står med tingene i hæn-derne. Det bliver håndgribeligt – og det er måske dér man lærer allerbedst? Men involverer jeg mig nok? Gør du? Har man lidt en trang til at gemme sig bag bogens beskyttende sider? Og livets man-ge undskyldninger for den sags skyld?

Jeg tror, at det er så uhyre vigtigt, at man lærer at forstå ting. Jeg giver Brandes ret i hans anskuelse

af læring udelukkende gennem bøger: Den virker ikke. Vi bliver simpelthen nødt til at komme ud af hullet, for derude på den anden side lærer vi. Det er der, vi kan udfolde og udfordre os selv. Måske. Og nu, hvor jeg så konkluderende har slået hele pointen fast med syvtommersøm, står jeg tilbage. Jeg tænker, om jeg egentlig selv er så fantastisk god til at involvere mig? Næppe. For det er svært at komme i gang og alt for nemt at finde en und-skyldning. Men hvad nu, hvis det er derude, at lykken er? Bliver jeg så aldrig lykkelig? Sådan rig-tig lykkelig. Så nytter det ikke noget, at man sæt-ter sig til at læse om H.C. Andersens den lykke-lige familie. Den skal ikke læses, den skal findes. Sneglene i historien bor i en skræppeskov – en stor skræppeskov. Der er to af de ”rigtige” snegle tilbage, og de adopterer en sneglesøn. Hele de-res liv har de hørt om, hvorledes deres forfædre blev taget med op på den nærliggende herregård og kogt sorte og lagt på et sølvfad. Hvad det ville sige at blive kogt sort, vidste de ikke, hvad betød, men at komme på et sølvfad lød ikke dårligt. Der-for levede de hele deres liv i håbet om at kunne få lov til at komme derop. Den dag de dør, og deres sneglesøn må overtage skræppeskoven, le-vede sønnen videre i troen om, at skræppeskoven havde udslettet alle menneskene, og at solen kun skinnede for at behage dem. Disse snegle lærte aldrig om verdenen udenfor – de forestillede sig den udelukkende og endte derfor med et vrang-billede af den.

Ender vi med et vrangbilede af verden, hvis vi ikke involverer os? For så er det lige pludselig ikke nok at læse om lykken. Den må man lede efter selv. Se, så store tanker havde den solbrændte pige på sofaen ikke. Historien skulle bare læses. Senere skulle den forstås. Det gik der lidt tid med. Nu forstår jeg den. Og hvorfor? Først og fremmest fordi der er gået omtrent elleve år – men også fordi jeg på de elleve år har levet. Og det behøver man jo ikke noget skulderklap for, eftersom det giver sig selv, at man lever. Men det viser, at livser-faring og oplevelser faktisk giver mere forståelse end det at læse. Men for ikke at lade bøgerne stå tilbage uden betydning, vil jeg afsluttende sige, at jeg jo aldrig var kommet på sådanne tanker, hvis ikke jeg skulle lære at læse, og uden at være for konkluderende så tag mit sidste udsagn som en ny erkendelse i stedet: At læse er at få viden. At erfare er at forstå. At leve er at lære.


Forældrenes Indvielseslegat (gives kun til dimittender):3 legatportioner á 500 kr. Marie Dorthea Nygaard Lund, 3.e Jonas Sølgaard Sørensen, 3.x Randi Fuglsang Pedersen, 3.x

Jubilæumslegatet (translokationen):3 legatportioner á 1000 kr. Louise Palsgaard Madsen, 1.r Elisabeth Johanne Berg, 2.e Sofie Husted Munk, 2.e

Jubilæumslegatet (dimissionen):2 legatportioner à 1.000 kr. Malene Rosenbæk Seberg, 3.b Ramsena Allan Younan, 3.y

Nørresundby Banks Jubilæumslegat (gives kun til dimittender):2 legatportion á kr. 1.000 kr. Mai Skytte Simonsen, 3.e Rebecca Rosengaard, 3.e

Spar Nord: Fonden af 12 maj.1960 (gives til den dimittend der har opnået den højeste eksamen):1 dimittend á 1000 kr. Kasper Selmar Pedersen, 3.x

Spar Nords legat til hum. elev: 1 legatportion á 2.500 kr. Ann Cholewa Jørgensen, 3.y

Spar Nords legat til samf. elev: 1 legatportion á 2.500 kr. Lea Würtz Lauridsen, 3.e

Spar Nords legat til tek.nat. elev: 1 legatportion á 2.500 kr. Signe Risgaard Sahlertz, 3.x

Carpe Diem Prisen (fra Venneforeningen):1 dimittend 1000 kr. Katrine Jahn Knudsen, 3.z

Venneforeningens rejselegat:1 legatportion á 5.000 kr. Anne Louise Brath Severinsen, 3.e

Christian IV’s Humørlegat 2011 Anders Fuglsang Christensen, 3.e

Legater m.m. 2011


HF – 2.pCasper Brogaard Christensen, AalborgCharlotte Christiansen, SuldrupEmilie Marie Pedersen, HjallerupGitte Bach Nielsen, NørresundbyHelena Sant´Anna Lopes, NørresundbyJonas Drøscher Støvring, NørresundbyKasper Møller, NørresundbyKatrine Jensen Chor, NørresundbyKristina Kjær Larsen, AabybroLotte Damgaard Knudsen, SvenstrupLouise Hilding, AabybroLouise Lindahl Larsen, VadumLouise Thestrup Werner, AabybroMaja Ladekjær Pedersen, DronninglundMaria Vika Simonsen, NørresundbyMette Quist, SvenstrupMichelle Vittrup Andersen, SulstedMikkel Skov Rudbech, VestbjergNatascha Nygaard Nielsen, AalborgNicolai Vest Laustsen, DronninglundNina Støvring Sørensen, SvenstrupRikke Mathiesen, HalsStine Bebe Iversen, GandrupThomas Holst Koch, Svenstrup

HF – 2.qCamilla Damgaard Jensen, AalborgCaroline Bleiken Hansen, NørresundbyCasper Jonstrup Hansen, NørresundbyCharlotte Hedegaard Berg, BrovstElinborg Sunrid Nolsø, VestbjergHelene Faurholt Michaelsen, HjallerupJeanette Christiansen, AabybroKamilla Christensen, AabybroLasse Bach Pedersen, VadumLine Nysted, AalborgLine Sørensen, AalborgMads Erik Eriksen, HalsMaja Olsen, NørresundbyMaria Krabbe Johansen, AabybroMichael Andersen, AalborgMichael Hatlehol Jensen, AalborgMichelle Stellan Thykjær, Aalborg

Mikkel Bo Henrichsen, AalborgRasmus Madsen Heskjær, AabybroSarah Moelsby Eliassen, SulstedSofie Lind Jakobsen, AabybroTenna Reedtz Sørensen, Gandrup

HF – 2.rAdam Feldbæk Andersen, HjallerupAnders Sørensen, VadumAndreas Kristian Madsen, HalsAnja Hvid Bisgaard, NørresundbyAnna Sophie Nielsen, AalborgAnne Nørgaard Bøgh, VestbjergCaroline Bering Jensen, VestbjergChristian Rüdinger, HjallerupChristian Klemm Larsen, VodskovEmil Søgaard Ledet, HalsKamilla Klitgaard Nielsen, VadumKian Nørgaard Klemmensen, NørresundbyLine Wael Hansen, BrovstLinette Schardelmann Laursen, VadumLouise Wedel Storm, NørresundbyMaiken Spliid Wøhler, SulstedMia Larsen, VadumMorten Schroll Jensen, NørresundbyPeter Bødker Sørensen, AalborgRasmus Thestrup Werner, AabybroSarah Elisabeth Hirsch Menne, AalborgSimon Holm Krohn, VodskovStefan Michael Laursen, AalborgTanya Munkholm, NørresundbyThomas Jensen, Pandrup

HF – 2.sCamilla Brahe Mortensen, SæbyChristine Ehlers Yder, GandrupHenriette Kragh, NørresundbyJakob Munk Jensen, VestbjergKatja Kamilla Christensen, PandrupKlara Vanggård Hjortlund, AalborgLasse Skovgaard Christensen, NørresundbyMads Brøndum Christensen, VestbjergMagnus Stokbro Poulsen, Nørresundby

Dimittender Nørresundby Gymnasium og HF, juni 2011


Martin Krogsgaard, VodskovMichaela Øster, GandrupMichelle Riisager, VodskovMikkel Blach Sommerset, NørresundbyMorten Kjær Nielsen, StøvringNadja Lynge Holdgaard, VodskovPernille Mølgaard, VadumPhilip Sloth Christiansen, SvenstrupRasmus Søholm,AalborgRicco Bækdahl Trudslev, NørresundbySahar Hissami, VodskovSimon Sondrup Johansen, AalborgSina Said Hussaini, NørresundbySøren Ib Sander, Nørresundby

STX – 3.a Anne-Sofie Andersen, SulstedCarina Messerschmidt Hansen, VadumCaroline Meier, VestbjergCathrine Holm, NørresundbyChristina Lind Jørgensen, VodskovDaniel Rudbech Sørensen, SulstedElisabeth Normann Munk Nielsen, VadumEmil Helweg Foget, AabybroFrederik Steen Nordhagen, AalborgHeidi Gravholt Augustesen, VadumJesper Skovgaard Laugesen, TylstrupJulie Thomsen, AabybroJulie Holm Nielsen, VadumKaroline Højgaard Poulsen, VodskovLærke Arendrup Kyvsgaard, NørresundbyLærke Kox Gregersen, VadumMarianne Vad Godtberg Jensen, NørresundbyMathias Christiansen, NørresundbyMathilde Juul Andersen, VadumMette Brix Hansen, AabybroMette Louise Lilholt Hansen, PandrupMia Wodstrup Andersen, HalsMichael Nyborg¸ VadumMichelle Maria Sørensen, NørresundbyNanna Liebak Gregersen, PandrupNiclas Vollmer Jeppesen, VodskovRuaa Zamer Khalil, NørresundbySusanne Dige Nielsen, AabybroTobias Sølgaard Sørensen, Nørresundby

STX – 3.bAndreas Gasberg, VadumAnja Valsby-Koch, AabybroAnna Sofie Vestergaard Sørensen, Vadum

Bjørn Klitgaard Person, VodskovCathrine Hansen, AabybroChristine Hornemann Nielsen, NørresundbyDan Richard Pedersen, NørresundbyDitte Marie Førby Laden, NørresundbyEmilie Bendix Hansen, AalborgFiras Karim Tokhi, VodskovJacob Trolldenier Juul Jensen, NørresundbyKatia Kjærgaard Nielsen, AalborgKristoffer Brix Andersson, NørresundbyLine Thingholm, NørresundbyLouise Jensen, GandrupLouise del Rosario Jensen, NørresundbyMaiken Monique Bertelsen, AalborgMaj Hoffmann Nielsen, AalborgMalene Rosenbæk Seberg, NørresundbyMathias Sørensen, VodskovNadia Kristiansen, VodskovNynne Riis Jensen, AabybroRasmus Jensen, AabybroSimone Borup, AabybroTrine Nielsen, AalborgTrine Sylvan Ehlers, Sulsted

STX – 3.eAnne Louise Brath Severinsen, VodskovCamilla Mai Hansen, NørresundbyCecilie Winther Goul, NørresundbyChristine Manich, VodskovDitte Svendsen, BrovstEva Eriksen, VodskovJulie Oht Larsen, VodskovKamille Koch, VadumKatrena Nasir Yalda, NørresundbyKatrine Hartmann Andersen, VodskovKristina Elmo Kristensen, NørresundbyLea Würtz Lauridsen, NørresundbyLinda Jensen, AalborgMai Skytte Simonsen, VodskovMalthe Schiøtt Nielsen, NørresundbyMaria Dahl Berthelsen, GandrupMarie Dorthea Nygaard Lund, BrovstMarie-Louise Bak, PandrupMette Katrine Fredsgaard Andersen, NørresundbyMichelle Grønborg Hierzmann, NørresundbyNana Martine Persson, AalborgNicoline Kjærsgaard Møller, VadumPia Helene Kjær Jensen, AalborgRebecca Rosengaard, Aalborg


STX – 3.tAnders Fjordvald Christensen, NørresundbyCharlotte Christiansen, AabybroChristian Ruiz Witting Christensen, AabybroEmil Korsgaard Pedersen, VadumIkraan Hassan Abdillahi, NørresundbyJanne Søgaard, PandrupJanni Hostrup, SulstedJonas Althoff Bengaard, AabybroLine Sveistrup, KlarupLine Kongsbak Andersen, NørresundbyLærke Virenfeldt Korsgaard, VodskovMaiken Winther, VodskovMarie Selma Brøndsted, VestbjergMark Kristiansen, NørresundbyMichelle Strandberg, NørresundbyMichelle Werenberg Jensen, VodskovMikkel Hulgaard Posborg, SulstedNanna Elisabeth Pedersen, NørresundbyNina Sonne Svendsen, AabybroNynne Povlsen Fredborg, AabybroRikke Welander Blindbæk, AabybroSif Breivik Weinkouff, NørresundbySigne Fuglsang Nielsen, AabybroSophie Amalie Ussing, VestbjergSteffen Mariager Jensen, VestbjergThomas Magne Erlandsen, AalborgTrine Bragenholt Uttrup, Aabybro

STX – 3.uAndreas Klingberg Patinas, AalborgAnne Eske Jensen, VodskovAnne Maria Svarrer, AabybroAnnika Kjærgaard Piil,NørresundbyCasper Vestergaard Olsen, AabybroCecilie Hedegaard Bak, NørresundbyCeline Wiesmach Larsen, VodskovCharlotte Dam Antonsen, NørresundbyDitte Bentzen, AabybroIzel Bozkurt, NørresundbyJeppe Hassingboe Søndergaard, VodskovJesper Ringgren Mortensen, VadumKasper Sieker, AabybroKristina Ellerman Jensen, VestbjergMarc Brunsgaard Tang Lydersen, VodskovMarie Kyndi Holm, GistrupMartin Thy Bjerre, TylstrupMathias Andersen, VodskovNadia Michelle Stumpe Grøn, PandrupNicolai Lykke Albrechtsen, VodskovNikolaj Hofmeister Bersang, Hals

Rikke Rathmann, NørresundbySimon Asmus Ottzen, VodskovSimon Bødker Andersen, VodskovStinne Ærthøj Pedersen, NørresundbySøren Kjellerup, AabybroTim Lund Klitgaard, HalsTrine Filskov Theilgaard, Nørresundby

STX – 3.xAnders Bender, VodskovCasper Bjerrum Christensen, NørresundbyCathrine Gyldenberg Jensen, NørresundbyChristian Birk Simonsen, VestbjergEmil Selmar Pedersen, AabybroIda Juel Nordentoft, HalsJonas Sølgaard Sørensen, NørresundbyKasper Selmar Pedersen, AabybroLine Michelle Jørgensen, NørresundbyMads Underlin Østergaard, AabybroMaja Søndergaard Knudsen, NørresundbyMarcel David Eriksen, AabybroMette Hyllested Larsen, VadumMette Møller Pedersen, AabybroNanna Boholm, AalborgNicolaj Holme Sørensen, VodskovPernille Svendsen, VadumRandi Fuglsang Pedersen, VodskovSigne Risgaard Sahlertz, VodskovSimon Gregersen, VodskovSofie Harksen, AabybroStine Schrøder, VadumStine Lønbro Bertelsen, VestbjergSuganthiya Santhiapillai, NørresundbyTrine Froulund, Pandrup

STX- 3.yAnn Cholewa Jørgensen, NørresundbyCamilla Aalkjær, DronninglundEsin Severinova, VadumJulie Mortensen, NørresundbyKaroline Juul Hesthaven, NørresundbyKirstine Møller Larsen, HjallerupLene Skov Vestergaard, AalborgMalene Mølbak Andreassen, VestbjergMarc Walentin Bech, VodskovMette Brix Jensen, GandrupMia Solholt Godthaab Brath, NørresundbyNadine Louis, NørresundbyNaja Luna Elisabeth Bjerregaard Jerimiassen, Nør-resundby


Nazqa Palani, NørresundbyNicklas Søndergaard Pedersen, AabybroRamsena Allan Younan, NørresundbySigne Aaen Myhren, VodskovStine Grud, AabybroStine Kærgaard Mütze, Vodskov

STX – 3.zAnne Sofie Krogsgaard Nielsen, NørresundbyCharlotte Thodberg Jensen, HalsDaniel Dalbøge, VodskovEva Sofia Iversen, VadumGitte Abildgaard Arendt, VodskovJeppe Borchers Jensen, Vodskov

Johanne Kjærgaard, AabybroKathrine Mariager Andersen, NørresundbyKatrine Jahn Knudsen, NørresundbyKishog Kathirgamalingam Sellamanickam, AalborgLouise Randrup Nielsen, PandrupMaibritt Marie Kudahl Østergaard, PandrupMichelle Skals Weedel Jensen, NørresundbyNiels Nguyen, NørresundbyNiels Jørgen Christensen, VodskovPernille Knøsgaard, VestbjergRamanan Sriskandarajah, NørresundbyStefan Melvad Jørgensen, AabybroStephan Carlsen, AabybroStine Hougaard Andersen, NørresundbyThi Cam Hong Tran, Nørresundby


af Maoro

My name is Mauro, I am from Argenti-na, I have been in Denmark 8

months and I like it.

The city where I live is great and the people are very friendly. I only stay 3 months more and then I go back to Argentina. But of course I hope that one day I come back to Denmark.

The only problem in Denmark is the language. It is very difficult for me because Danish has a lot of different sounds from the Spanish.

af Kurt Jeppesen

Projekt Frivillig er et offentligt initiativ, hvis formål er at få ele-ver på landets kompetencegi-vende ungdomsuddannelser en-gageret i frivillige foreninger og organisationer. Det gøres gen-nem en website-baseret ”For-løbsdatabase”, hvor foreninger og organisationer kan uploade deres tilbud, aktiviteter og pro-

Frivillighedsmarked på NGHFjekter. Til gengæld sørger projek-tet for, at eleverne søger disse tilbud, og eleven har mulighed for at udskrive et ”Frivilligbevis”, der kan vedlægges elevens CV eller eksamensbevis.I marts 2012 inviterede vi om-rådets frivillige foreninger til at deltage i et FRIVILLIGHEDSMAR-KED her på skolen. Tanken var at foreningerne skulle møde de potentielle unge frivillige – og omvendt. En rigtig win-win si-tuation!

Den lokale projektleder Katja Jørgensen indledte med at ori-entere eleverne om projektet og alle fordelene ved at arbejde frivilligt – for den frivillige selv, for de enkelte foreninger og for samfundet som helhed.

Derefter kunne eleverne gå rundt på skolen og søge infor-mation i de ”stande”, som for-eningerne have stillet op rundt omkring på skolen. Og forenin-gerne havde chancen for at ”sælge” deres frivillige opgaver til eleverne.

Desværre reagerede færre for-eninger end håbet, på vores invitation. Men vi har efterføl-gende hørt, at en del foreninger fik kontakt med elever, der gerne vil være med til at yde en frivillig indsats.Selv om vi gerne havde set flere foreninger repræsenteret, vil vi gerne gøre det til en tradition at arrangere et årligt FRIVILLIG-HEDSMARKED.

En hilsen fra ArgentinaWith the weather I haven’t got problems because I live in the south of Argentina, and it is the same weather that in Denmark. But here you have more rainings.

The school is also a problem, because I can’t follow the clas-ses because the teachers talk very fast. But I like the Spanish classes, hehe.

(Mauro fulgte 1.e fra den 13.-20. marts 2012)

Sprogklassen 1e var i maj 2012 i Flensburg med deres tysk-lærer Agnethe G. Carstensen og deres samfundsfaglærer Tina Myrup Kristensen. Et af deres sprog blev her brugt i virkelig-heden og de lærte om samfundet i Grænselandet.

ÅRETS

GANG


Hvor får de energien fra?af Bo L. Andersen

Der var bølgegang i vandet, da 1e tog waders på og gjorde NV til en helkropslig oplevelse. Sam-men med 1a, 1t og 1x var de på ekskursion til Aalborg Universi-tets Laboratorium for Naturgeo-grafi, hvor der blev lavet forsøg med bølgeenergi.

Under temaet ”Energi” er der i det naturvidenskabelige grund-forløb blevet arbejdet med fy-sikkens metoder til måling og beregning af energiniveauer og energiomdannelse. Der er lavet kemiforsøg med afbrænding af kul og olie, og energiindholdet i madvarer er også blevet stude-ret i et samarbejde mellem kemi og biologi. Dagens ekskursion havde til formål at undersøge, hvordan havets bølger kan ud-nyttes til produktion af elektrisk energi og om der kunne fastlæg-ges optimale indstillinger af en

Er der økonomisk krise eller ej? Samfundsfag på AAU Af Kasper Holm

Onsdag formiddag den 21. marts besøgte en række samfundsfag-hold på A- og B-niveau AAU. Målet var et par arrangerede forelæsninger af Jørgen Goul Andersen og Anette Borchorst.

Goul Andersen forelæste over emnet: Udviklingen i dansk øko-nomisk politik og velfærdspolitik under krisen. Hans lidt provoke-rende hovedpointe, var at den akutte økonomiske krise som der i virkeligheden er tale om, er den voksende ungdomsarbejds-løshed og ikke en finanskrise.

Anette Borchorst kom ind på den gamle debat om EU: føde-ral stat eller et mellemstatsligt samarbejde? De senere år er skyttegravskrigen mellem disse to yderpositioner erstattet af en mere pragmatisk tilgang til forståelsen af de udviklingstræk som aktuelt præger samarbejdet i EU.

Som afslutning på formiddagen fik to studentervejledere fra po-litik & adm.- og samfundsfags-studiet lov til at introducere eleverne for uddannelsernes opbygning, indhold og arbejds-former.

simpel model med henblik på at maksimere energiudbyttet.

Selv om der var tale om et skala-forsøg på en model, var forhol-dene alligevel imponerende. Et kæmpebassin med en bølgema-skine var der fundet plads til in-dendørs, og havde det ikke lige været for det uopvarmede vand, kunne den dejlige strand og det krystalklare vand nok have lok-ket til en svømmetur. Nu blev det i stedet til et par spændende timer med store udfordringer og mange resultater, som senere blev bearbejdet hjemme i grup-perne og dokumenteret i en tværfaglig rapport indenfor na-turgeografi og fysik.

Og som vi siger i naturviden-skabsgruppen:

”I don’t just like science people, I NV them”

Hvad skal der til for at bli-ve rigtigt dygtig? De spørgsmål forsøgte Ulrik Wilbek at besvare - først for skolens elever og siden for skolens lærere, da han be-søgte skolen d. 27.februar 2012. Han gav klart udtryk for at dem der har mest poten-tiale – og dem der er sjovest at arbejde med – er dem der vil og måske kan. Så på med arbejdshandskerne!

Søren, Martin og Anne Ka-trine fra 1.x og Karoline og Jo-han fra 1.y har taget hul på et 3-årigt Science-talentforløb med flere spændende sam-linger på Sorø Science-cen-ter. På billederne ses et ind-tryk fra en instruktion til en øvelse på Københavns Uni-versitet og sjov på segway, som begge var dele af deres første tur her i maj 2012.


Af Christian Hindsholm 2.e og Liv Susanne Bach 1.e

At rejse til Sydafrika fordi man har lyst til sol, sommer og spændende safari er én ting. Men at rejse til Sydafrika for at besøge sin søsterskole, at besøge de elever, man i så lang tid har skrevet med, men ikke har set og at se udviklingen i et projekt, der er så langt væk, men stadig fylder så meget i vores hverdag er en helt anden ting.

Det var denne ting, denne fornemmelse, som vi, Liv Susanne Bach 1.e, Christian Hindsholm 2.e, Martin Hove Jensen og Bente Vork Steffensen stod med i maven d. 28. januar 2012 i Aalborg lufthavn.

Målet var Pietermaritzburg tæt på Durban i Syd-afrika. Målet var Alexandra High School, Sinathing Primary School og Ashdown Primary Shool. Tre

Sinathingtur til Sydafrikaskoler vi siden 2002 har støttet økonomisk gen-nem den årlige indsamlingsdag.

Efter den lange flyvetur kunne vi ikke forstille os en bedre måde at blive modtaget på, end den smilende og hoppende Andrew (rektor på Alex), som mødte os i Durban Airport. Vi blev med en lille eskorte kørt ud til et mindre ”pool party” hos Jenny og Roger - Jenny er ”mor” for vores elever på Alexandra High. Da aftenen gik på hæld, blev Liv og Bente eskorteret til deres luksuriøse logi hos Alexs viceinspektør Pam og hendes mand John. Mens Christian og Martin kørte med Andrew til Alexandra High, hvor de skulle sove i et værelse spartansk indrettet, men autentiske og hyggeligt værelse på skolens kostskoleafdeling.

Første dag i den anden ende af verden bød først på rundvisning på Alexandra High, og senere fik vi mulighed for at overvære forskellige lektioner. Vi


stiftede blandt andet bekendtskab med faget Life Orientation, som handlede om at styrke elevers selvtillid og skoleånd. Senere skulle vi i byen med ”vores” elever, altså de elever vi støtter gennem Sinathing. Dejligt at få ansigter på alle de svære navne.

Tirsdag var vi for første gang ude og se en towns-hip skole i Ashdown. Det var første gang, vi tyde-ligt så de økonomiske forskelle hernede. Skolen så ganske nydelig ud, og skolelederen, Nonhlan-hla, var ikke sen til at fortælle, hvor glad hun var for vores årlige bidrag. Dog mødte vi her elever, som kun havde en sko, og andre, som slet ikke havde nogen. Men de tog godt imod os med et fantastisk show med taler, sang, dans og drama.

Onsdag besøgte vi Slangspruit for at møde en dame, som leder et støtteprojekt i det område. Vi besøgte skolen, og det var ufatteligt at se, hvor mange elever, der kunne gå på så lille en skole. Det gav et mindre chok at gå tur i skolegården og pludselig opdage, at man havde 100 elever i hælene. Senere besøgte vi det indiske kvarter i Pi-etermaritzburg med Anusha. Hun er lærer på Ale-xandra High og har besøgt NGHF for år tilbage. Hun viste os et hinduistisk tempel og gav dejlig indisk middag.

Dagen efter besøgte vi Sinathing, hvor Thandeka driver sin skole. Skolen var i pæn stand, og Than-deka viste stolt det store soltag og sportsholde-nes fine uniformer frem - ting vores penge har bidraget til. De viste også her et show med ta-ler, sang og traditionel stammedans. Om aftenen havde Nonhlanhla arrangeret middag for os, ”vo-res” elever fra Ashdown, deres forældre, lærere fra skolen og en repræsentant fra departementet for undervisning. Her fortalte eleverne for første gang rørende, om hvor meget vores arbejde be-

tød for dem. Christian var også oppe og minde om, at de gjorde det virkeligt hårde arbejde.

Den sidste lille del af turen gik med forskellige ture, safarier og markedsbesøg.Efter en rørende, indtryksfuld og oplevelsesrig tur pakkede vi de sidste ting i kufferterne og var klar til hjemrejsen. En melankolsk stemning hang over os, da vi skulle sige farvel til de mennesker, som vi på bare ti dage havde knyttet stærke bånd til. De er mere end evigt taknemmelige over det arbejde vi gør for dem. Det arbejde, der i man-ges tilfælde skaber hele deres liv, et arbejde der kræver så lidt, men hjælper så meget, et arbejde der MÅ forsættes. Vi kan være stolte af, at netop i år er vores første to Alex studenter, Mfanelo og Nondumiso, sprunget ud og forhåbentligt på vej på sygeplejeskole og på universitetet for at læse jura. Noget de kun havde kunnet drømme om uden vores hjælp.


”Hun kom, hun sang, han faldt”Melodi

Grand Prixaf Mikael Vesterlund

Torsdag den 10. novem-ber 2011 blev der afholdt skolens årlige tilløbs-stykke, Melodi Grand Prix. (MGP).

Alle de tilmeldte 11 sange var skrevet af og udført af eleverne. Festsalen summede af god stemning, og eleverne fik velfortjent god respons på deres numre, som der var blevet lagt meget arbejde i. I år var der musik i mange forskellige genrer, idet der var lige fra rock med Oliver, Mikkel, Teis og An-ders (Late Expres) fra 1mMU, til sangen ”Christian Milling” med Anders, Sisse, Mathias og Thomas fra 3g2hMu, som blev udført med ukulele som det bærende instrument.

Også sangen ”Lykkeligst af alle mennesker, for-di….” med Christian, Nathalie, Mohamed, Jens og Mikkel fra 3fMU bør fremhæves, da den i sig selv indeholdt flere spændende skift i intensitet. Men vinderne blev Julia, Line, Mikael og David fra 2mMU med deres sang ”Now we are the Future”. Besætningen var utraditionel i forhold til et tra-ditionelt mgp-nummer: Flygel, Violin, Trommer, Kontrabas, El-guitar og solistvokal. Det vakte stor jubel, da bassisten smed el-guitaren på ryggen og pludselig skiftede instrument, hvorved nummeret helt skiftede karakter.

Se og hør nummeret på skolens hjemmeside: http://www.nghf.dk/in-dex.php?id=1268


Hvem sagde kedelige gymnasiefolk?

Af Christian 2.e - Instruktør

”Du kan mene om eventyr, hvad du vil, men jeg ved, at i stedet for at sidde hernede og læse eventyr vil jeg derop og leve et eventyr!”Det er en af de sidste replikker, den unge sang-nymfeprinsesse Ophelia siger til sin søster Re-gina, før hun drager fra det trygge Atlantis op på vores ukendte overflade.

Ophelias opgør med sin fortid, sin mor og sin sø-ster, som kommer til udtryk i hendes rejse op til vores verden og hendes store trang til at realisere sig selv var omdrejningspunktet i dette års skole-musical ”Hun kom, hun sang, han faldt”.

Efter sidste års ”Rock You”, hvor lærerne havde stået ved roret, var det i år i højere grad elevernes tur til at styre musicalskuden.Der var som så mange år før en god deltagelse fra eleverne, og der manglede ikke folk til hver-ken, rollelisten, bandet, koret, dansetruppen eller det praktiske arbejde.

Med hjælp fra et lille hold af drama- og musiklæ-rere kom vi godt i gang, op i gear og kørte derud-ad. Alle veje har sine huller, og alle processer har sine udfordringer, og der har været tidspunkter, hvor vi lige skulle trække vejret lidt dybere end andre, men vi fandt vej til scenen, hvor vi blev godt modtaget tre aftener i træk.

Til sidst skal endnu en gang lyde en tak til alle medvirkende, en tak til de deltagende 3.g’ere og 2. hf’ere, og et håb om gensyn næste år til de deltagende 1.g’ere, 2.g’ere og 1.hf’ere.

Eleverne indtog musicalscenen

”Hun kom, hun sang, han faldt”

www.prinfoaalborg.dk

Documents

Aarsskrift 2012