ABC for mental sundhed - Dansk Oplysnings Forbund · Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder Nº-11 TEMA OM NETVÆRK Udvid dit eget netværk og bliv klogere, rigere og

DOF er gået med i et samarbejde med kommuner og organisationer om at udbrede kendskabet til ”ABC for mental sundhed”.

ABC for mental sundhed

DEC. 2016 ÅRGANG 03

Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder

Nº11-

TEMA OM NETVÆRK Udvid dit eget netværk og bliv klogere, rigere og gladere.Side 06

FREMTIDENS ÆLDRE En fremtidsforsker giver sit bud på, hvad fremtiden 'seenagere' vil have.Side 04

2 DOF SPEKTRUM l DECEMBER 2016

FOKUS PÅ NETVÆRK

Når nettet er tæt

DANSK OPLYSNINGS FORBUND

VI VED ALLE sammen, hvor vigtigt det er, at have alle antenner ude for at være på udkig efter de næste tendenser og områder, så skolens tilbud er med helt fremme, og hvor vigtigt det er, at spotte den næste underviser, der bare får englene til at synge, når holdet kommer i gang.

MEN VI ER måske ikke altid fuldstændig klar over, hvor afgørende det er at være åben og sørge for hele tiden at have de rigtige men-nesker omkring sig. Til at snakke med; til at diskutere med; til at more sig med; til at stemme strategi af med; til at stå bi, når aftaler skal lukkes, og når nye projekter skal sættes i gang.Nu hedder det workshop, seminar, konference, teamwork, partner-skaber, konsulent, human ressource og så videre. Men i virke-ligheden har det alt sammen været der hele tiden, og med et lidt nyere ord kan vi vel bare samle det i: Netværk.

VI HAR OFTE tilbøjelighed til at lave netværk med dem, der mener præcis det samme som os selv. Så ved vi, hvad der sker; så har vi nogenlunde de samme politiske holdninger, og så griner vi af de samme vittigheder. Faren er selvfølgelig, at det ikke flytter os en centimeter!

DET ER VIGTIGT, at komme ud af osteklokken; at møde menne-sker med andre måder at gøre tingene på; at blive lidt provokeret i forhold til den hverdag, der ellers fungerer fint; at turde blive udfor-dret også selv om det ind imellem giver sved på panden.På alle fronter er det godt ind imellem at blive udfordret, men selvfølgelig skal man tænke sig om, og selvfølgelig skal man vælge sine kampe med omhu. Vi kan ikke holde til, at alting står i flammer omkring os, og hvis der er problemer på et område, så koncentrer dig om denne ene ting og brug dine forbindelser til at få styr på det, der gav sved på panden og måske søvnløse nætter.

ET HELT AFGØRENDE råd når vi snakker udvikling og prob-lemløsning: Sørg altid for at gå ærligt og åbent ind til snakken i netværket. Både når det er en succes og en fantastisk oplevelse, du står med. Men også i lige så høj grad, når du er kommet i tvivl og har brug for et godt råd for at komme videre. Når du viser, at du giver, får du med garanti helt sikkert også noget tilbage, når du har brug for det. Selvfølgelig skal man altid i forhold til den aktuelle situation vælge sit netværk med omhu.

NÅR NETTET ER tæt, falder man ikke igennem! Så … pøj pøj! Fremtiden venter på os, og vi er klar!!

Ingolf ChristensenFormand

... vi har ofte

tilbøjelighed til at lave

netværk med dem, der mener præcis det

samme som os selv.

KOLOFON:UdgiverDansk Oplysnings ForbundNy Østergade 7, 1. sal4000 RoskildeTelefon: 70 20 60 [email protected]

AnsvarshavendeHenrik Christensen

RedaktørMartin Thirstrup Hansen

LayoutKathrine Egemar

TegningerBob Katzenelson

Grafisk designFritfald/Mai-Britt Bernt Jensen

Oplag 2.000 eksemplarer

TrykClausen Grafisk, Odense

SpektrumSpektrum er medlemsblad for Dansk Oplysnings Forbund. Bladet sendes til skoleledere og bestyrelser i DOF's medlemsskoler - samt til kommun-er, samarbejdspartnere og andre interesserede.

Synspunkter udtrykt i Spektrum er ikke nødvendigvis DOF's holdning.

Eftertryk er tilladt med tydelig kilde-gengivelse.

Næste deadline6. februar 2017

Forsidefoto:Tigertræning er yoga, familieakrobatik, kamplege og musik for børn og vok-sne, og er et eksempel på en aktivitet, der lever op til ABC. Foto: Henrik Sorensen


08

DECEMBER 2016 ÅRGANG 03

22

28

INDHOLD

04 Fremtidens deltagereFremtidens ældre vil ud og opleve verden.

06 Bliv netværksguldgraver Opbyg og udnyt dit netværk bedst muligt.

08 Netværk i DOFOm netværk i DOF's egen rækker.

09 Samarbejde om EU-debat Lav debatter om EU og europæisk politik.

10 Voxpoop om netværkErfaringer om netværk fra DOF's egne folk.

11 TilfredshedsundersøgelseSe de væsentligste konlusioner.

12 Portræt af IA SprogLandets største sprogcenter – og DOF’s ubetin-get største medlemsskole.

16 ABC for Mental SundhedSamarbejde med kommuner og organisationer.

18 Af lungernes fulde kraftNyt samarbejde med lungeforeningen.

20 Aftenskolernes PrisÅrets prisoverrækkelse med glade vindere.

22 Velkomstfest for flygtningeKulturMix var en helt naturlig deltager i Køben-havns store velkomstfest for flygtninge.

24 Kurser i kunstens tjenesteNye kurser til undervisere i billedkunstfag.

25 Spørg DOFBrevkasse om administration, lov og meget mere.

28 JulequizVær med i Spektrums store julequiz.

22

16

12

18 04

06


Fremtidens deltagere

F lere mennesker vil leve længere! Det er nok den hårdeste trend, der findes omkring fremtidens pensionister.

Fremtidsforsker Mette Sillesen, der i november kom og for-talte til DOF Region Sjælland, arbejder med hårde og bløde

trends. De hårde trends er fremtidsscenarier, der med meget stor sandsynlighed kommer til at ske – næsten lige meget hvad. De bløde trends er scenarier, der måske vil ske – måske ikke. De hårde trends er med andre ord noget, vi bør forberede os på, hvis de beskriver noget, der vil påvirke os. Og de bløde kan vi skele til og måske ændre til egen fordel, hvis vi vil.

Husker du Kodak?Et klassik eksempel er det gamle fotofirma, Kodak. De tøvede, da en meget hård trend i deres verden holdt sit indtog – nemlig digital foto-grafering. I den analoge verden med film i kameraet og papirbilleder var Kodak fuldstændig dominerende på markedet. I dag med digitale

billeder huskes man dem knapt, og andre har taget over. Med andre ord overså Kodak fuldstændigt noget, der bur-de have stået klart som en hård trend for dem.

Men altså: Flere vil leve længere i fremtiden. Hertil kom-mer, at de fleste ældre ikke vil opfatte sig selv eller opføre sig som ældre. Alder vil i højere grad være et valg end et tal. Altså at alder i højere grad handler om, hvordan man opfatter sig og mindre noget, der defineres af fødselsda-toen.

”Er du på alder med dine jævnaldrende?” spurgte Mette Sillesen lidt provokerende forsamlingen – og det gav an-ledning til interessante og sjove refleksioner. Prøv bare at stille samme spørgsmål til dig selv.

Fremtidens seenagereMette Sillesen fortalte om et nyt begreb, der beskriver fremtidens ældre: seenagere. Det er en kombination af se-nior og teenager. Seenagere kendetegnes ved, at de har næsten alt det, de drømte om, da de var teenagere: selv-bestemmelse, penge, ingen lektier, kørekort, ingen risiko

for graviditet og ingen bumser. De nye ældre vil nedbryde barrierer og revolutionere alderdommen. De vil være aktive, rejse og opleve verden. De vil have penge og være selvstændige – omkring 40 pro-cent vil bo alene.

Mette Sillesen beskrev det med et citat fra en ældre kvinde:”Jeg vil ikke da have, at folk skal tænke: sikke en sød gammel dame,

når de ser mig. De skal sige: For pokker! Hvad har hun nu gang i?!”

Der er altså god grund til at nytænke sine tilbud som aftenskole, hvis man fortsat vil appellere til pensionisterne. De vil kræve mere. Og de vil bevæge sig sammen med en lang række andre trends, der også synes at komme. Mette Sillesen gennemgik en række af disse, som er kort beskrevet i boksene på denne side. Samtidig er der tilfø-jet en kort oversættelse og ideer, der blandt andet stammer fra den spændende snak, som udspandt sig på regionsmødet, da aftensko-lefolk begyndte at reflektere over Mettes input.

For pokker! Hvad har hun nu gang i?! Fremtidens ældre bliver ikke nødvendigvis bare søde, gamle mennesker, der tusser rundt. De vil ud og opleve verden og sætte ting i gang. Det var nogle af konklusionerne, da DOF Region Sjælland havde besøg af en fremtidsforsker.

Af Martin Tirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

Fremtidsforsker Mette Sillesen. (Foto: Mark Thyrring)


TRENDS

Følgende trends vil med stor sandsynlighed blive stærke i nærmeste fremtid. Nogle af dem er allerede ved at udfolde sig – og hvis aftenskolen tænker dem ind i sine tilbud, er der god chance for at indfange fremtidens pensionister.

FRA EJE TIL LEJE Vi vil i højere grad leje ting, vi skal bruge, når vi skal bruge dem – i stedet for som i dag at eje dem, og lade dem stå ubrugte hen det meste af tiden. Det gælder eksempelvis musik, biler, havemaskiner, huse og så videre. Kan aftenskolen blive center for noget af dette?

FRA PASSIVT TIL INTERAKTIVT Moderne teknologi giver nye muligheder for, at man hver især får indflydelse på indhold og forløb. Inden for læring vil forskellige spil blive mere og mere almindelige. Det gør læringen sjovere og mere udfordrende. Undervisere, der forstår at bruge digitale værktøjer, vil blive værdifulde.

FRA INDUSTRIEL TIL SPIRITUEL Efter en årrække med fokus på det materielle, vil der komme meget mere fokus på det spirituelle – og energi, relationer, mening og samhørighed. Mindfullness, yoga og lignende fag vil vokse.

FRA HIGH TECH TIL HIGH TOUCH I takt med et teknologien vinder mere og mere indpas bliver der også behov for at opsøge det nære, det sanselige og det fysiske. Det vil give vind i sejlene til gamle håndværksfag, dyrkning af naturen og andre håndgribelige ting.

FRA DIAGNOSE TIL SELVHJÆLP Vi kommer til at interessere os for at vide mere om os selv – og om hvad vi selv kan gøre for at få det bedre fysisk og psykisk. Kurser der hjælper til dette kunne være en del af vejen.


D er er så meget guld at finde i netværk! Måske får du ad-gang til spændende ny viden; venskaber; perspektiver, der

rykker din verden; andres erfaringer; samar-bejdspartnere; personlig udvikling; inspirati-on; fremtidige ansatte; store visioner; kærlig-hed; åndelige fællesskaber; større forståelse og rummelighed; ny kunder; karriereveje el-ler noget helt andet.

Netværk er relationer mellem mennesker og kan opstå alle steder, så hver gang, du møder nye mennesker, har du mulighed for at udbygge dit netværk.

Eventyr eller strategi? Nu kan vi jo ikke have en uendelig mæng-de mennesker i vores netværk, for netværk er relationer, og de kræver som bekendt tid. Derfor er der mange, der vælger en strate-gisk tilgang til opbygning af deres netværk. Det er såmænd også fornuftigt nok at fylde sit netværk op med dejlige og dygtige men-nesker, som komplementerer dine kompe-tencer ... vi skal jo ikke spilde tiden, er sam-tidens motto!

Men jeg ser en fare i den meget rationelle tilgang til netværk – for dybest set – kan du

Bliv netværks-guldgraver! Du ved aldrig, hvem der sidder med guldkortet. Sådan siger Marina Hjørdie, der skriver om og underviser i netværksdannelse.

Af Marina Hjørdie, Inspirator, forfatter og underviser

så på forhånd vide, hvilke relationer der vil berige dig allermest i dit netværk? Du ved aldrig, hvem det er, der sidder inde med det netværksguld, som kan rykke din verden. Pointen er, at du ikke på forhånd kan vide, hvad guldet er, før der er en, der kommer med guldkortet, som får dine kabaler til at gå op. Det interessante er, at personen, som har guldkortet, heller ikke ved, de har det. Du vil heller ikke logisk kunne ræsonnere dig frem til det, for det kan jo være, at en faglig relation viser sig, at kunne give dig det bed-ste personlige råd, du nogensinde har fået, eller at en venskabelig relation bliver den mest afgørende brik for din karriere? Guldet kan kun findes ved en fælles udforskning!

Derfor kan der være meget stor værdi i at blive mere eventyrlysten ud i netværk. Hvis man vælger at blive guldgraver i sit netværk, vil man få en sjovere og mere spændende måde at agere i netværk på, og jeg vil love dig, at du vil blive positivt overrasket, for de fleste mennesker har så meget mere at byde på, end vi umiddelbart forventer!

Det lyder meget tidskrævende, tænker du måske? At opbygge gode relationer tager altid tid. Guldgraveri er mere et spørgsmål om at åbne perspektivet over for, hvem du

TEMA Netværk

bruger tid på, og du kan jo vælge kun at tage din guldgraverkasket på i det omfang, som dit liv kan rumme.

Sådan graver du netværksguldNetværksguldgraveren har selvfølgelig nogle redskaber til at grave guld med. Prøv disse redskaber af i din hverdag og se, hvordan din verden åbner sig, og guld dukker op ste-der, du aldrig ville have drømt at lede efter det.

Nysgerrigt, åbent sindSom guldgraver skal du prøve at holde dig åben over for alle de mennesker, du møder på din vej; vær nysgerrig på den anden per-son og prøv at sætte dine fordomme til side og møde personen med et åbent sind. For-domme fungerer som et filter, der filtrerer vigtige informationer fra. Selv folk, som vi er voldsomt uenige med, kan have guld at give, hvis vi lytter med et åbent hjerte!

Personlig gavmildhedFor at kunne skabe en tillidsfyldt relation er du nødt til at give noget af dig selv! Jo mere du personligt åbner op og viser noget af dig selv, desto større sandsynlighed er der for, at


den anden vil få tillid til dig og kunne relatere til dig. Jo mere åbenhed og hjælpsomhed du udviser, desto lettere er det at finde områder, hvor I har fælles interesser, værdier, faglighe-der, udfordringer, drømme og så videre. Når vi finder noget fælles at spejle os i, er det langt nemmere at rumme alle forskelligheder og være nysgerrige på en respektfuld måde. Prøv at gøre det til en vane at sætte ord på alle de ting, du oprigtig er blevet inspireret af, er taknemmelig for eller er blevet glad af. Ofte tænker vi det, men får ikke sagt det højt. Så gør det til din udfordring at fokusere på alle de ting, du modtager og anerkende det. Oprigti-ge anerkendelser skaber tillid, som er grund-laget for alle gode netværksrelationer.

Gode dybe spørgsmålVær en eventyrer med dine spørgsmål og stil gode dybe HV spørgsmål: hvordan, hvem, hvad, hvor, hvilke og hvornår. Prøv dog at undgå at bruge ordet ”Hvorfor”, da det kan få folk til at gå i forsvar … omformuler til “hvad” – som for eksempel: ”Hvad er det, der er dejligt ved lige netop den type ferie?”

Hvis du er introvert af natur, så synes du måske, det er rarest at tale med dem, du ken-der. Her kan du udfordre dig selv ved at lege

med at tage små skridt, hvor du åbner dig for fremmede. Du kan indlede en samtale med en, du ikke taler meget med på arbejdet el-ler med en helt fremmed person, du møder i supermarkedet eller ved busstopstedet. Prøv også at sætte dig et andet sted, end du plejer.

Lyt dybt!Mindst lige så vigtig som at stille de gode spørgsmål er det at lytte til de gode svar. For at være en god lytter, skal du være nærvæ-rende og til stede. Hav en intention om at lyt-te dybt, så lad være med at tænke på næste gode spørgsmål eller på de fem andre, du også gerne vil tale med. Vær tilstede i nuet! Er du en meget talende person, kan din udfor-dring være at prøve at have mere fokus på din samtalepartner. Prøv at holde dig nysgerrig og åben, og mærk efter, hvordan det føles at spørge mere ind og virkelig lytte ind til, hvad personen siger. Prøv at lytte med alle dine sanser og fornem, at du får information ind gennem mange kanaler.

GODE DYBE SPØRGSMÅL

Hvis du ikke er vant til at spørge dybt, så er der her en række gode dybe spørgsmål som du kan bruge som inspiration. Bare øv dig, det bliver hurtigt lettere!

Hvad er vigtigt for dig? Hvad drømmer du om karrieremæssigt eller privat? Hvad tænker du om…? Hvilken type ferie er den bedste for dig? Hvad er du mest glad for i dit arbejde? Hvad kunne holde dig vågen om natten? Hvilken ny viden eller erfaring ville gøre en forskel for dig i dit job lige nu Hvis du vandt i Lotto, hvad ville du så bruge pengene til? Hvordan ville du prioritere, hvis der var frit valg på alle hylder? Hvad betyder frihed for dig? Hvad inspirerer dig?

Marina Hjørdie mener, at alle kan finde guld i deres forskellige netværk – hvis de leder efter det. (Foto: Martin Thirstrup Hansen)


Tre til fire gange årligt mødes en flok bestyrelsesmedlem-mer fra DOF-skoler i bestyrelsesnetværket i Region Midt-jylland. Der er altid en livlig snak om løst og fast, men også om de aktuelle emner, som er sat på dagsordenen.

Det første og ofte også det største punkt er ”Bordet rundt – hvad er aktuelt lige nu?”, hvor alt kan drøftes og bruges til inspiration i forhold til, hvad man selv synes, man har brug for. Emnerne kan være rekruttering, samarbejde og arbejdsfordeling i bestyrelsen og mel-lem bestyrelse og leder. Eller det kan være problemer i den lokale folkeoplysningspolitik i kommunen. Det kan handle om aftenskolens strategiske arbejde, og hvor man gerne vil hen med aftenskolen, eller om hvordan der sikres en god økonomi. Alle kan sætte de punkter på dagsordenen, som man ønsker.

Rammerne for netværksmøder er, at det, der bliver sagt, som udgangspunkt er fortroligt og bliver mellem netværksdeltagerne. Der skrives ikke referatet, men måske noter til internt brug i netværket. Alle bestyrelsesmedlemmer fra DOF skoler i regionen er velkomne til at delta-ge i møderne, uanset om man har være med før eller ej. Stemningen er faglig og saglig, og der er også plads til hygge. Således starter alle møder med kaffe og slutter af med fæl-lesspisning. Møderne i bestyrelsesnetværket holdes forskellige steder i regionen, hvor de enkelte skoler skiftes til at være værter. På den måde kommer man rundt og ser de forskellige skolers lokaliteter.

Bestyrelsesnetværket i Region Midt består både af en fast kerne af mennesker, som næsten altid deltager, og en anden gruppe mennesker, som af og til møder op, når det er muligt for dem. Netværket tager gerne imod nye ansigter, og du er som bestyrelsesmedlem meget velkommen til at tilmelde dig møderne for at se, om det er noget for dig.

Værdien i netværkMen hvad får man ud af at deltage i sådan et netværk? Ja, en sætning, man ofte hører er, at man altid får et eller andet med hjem, også selvom dagsorden kan se tynd ud, så bliver timerne altid fyldt ud med gode og relevante snakke. Alene det, at man mødes med andre kolleger enten som bestyrelsesmedlem eller

som skoleleder, kan være meget givtigt. Kendetegnende for aften-skoler er, at det kan være et meget ensomt hverv, og at mange sid-der meget alene med forskellige store eller små problemstillinger. På et netværksmøde møder man andre i samme situation og med de samme små og store sager, der skal tages stilling til. Det vigtigste er, at dem, man er i netværk med, er ”i samme båd”, som en selv.

Andre netværk i DOFI DOF findes der fungerende netværk for bestyrelser i Region Midtjylland, netværk for skoleledere i Region Midtjylland, netværk for skoleledere i Nordsjælland, netværk for skoler, der arbejder med folkeoplysning for flygtninge og netværk for fuldtidsskolele-dere. Dertil kommer, at både landsmøder, regionsmøder,

Netværk i DOFI DOF er vi meget bevidste om værdien af at indgå i netværk. Derfor opfordrer vi med-lemsskolerne til at indgå i forskellige netværk og vi hjælper med at holde dem i gang.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

TEMA Netværk


I REGION MIDTJYLLAND

FORMÅL Et kollegialt forum for skolebestyrelser til inspiration og udveksling af erfaringer.

DELTAGERE Bestyrelsesmedlemmer fra DOF skoler beliggende i Region Midtjylland.

INDHOLD Møderne afholdes efter behov og indholdet fastlægges af deltagerne. Du kan byde ind med det, du ønsker at drøfte på mødet. Det kan være alt fra- erfaringer fra det daglige bestyrelsesarbejde- opklaring af spørgsmål- idéer og nye udfordringer

STED Møderne afholdes på skift mellem de skoler, der tilbyder sig som værter.

PRIS Mødeudgifter afholdes af landsorganisa-tionen. Transport er for egen/skolens regning.

TEMA Netværk

Lad os samarbejde om folkelig EU-debatVil I gerne lave debatter om EU og europæisk politik, men er det en stor mundfuld? Så lad os samarbejde om at lave debatter, der er skræddersyet til jer og jeres lokale målgruppe.

Af Sarah Hyldahl Dieckmann, Projektleder i DEO

Selvom EU af mange opfattes som fjernt, bureaukratisk og uden for de-mokratisk rækkevidde, er der masser af højaktuelle EU-temaer, som dan-

skerne går op i, og som har stor indflydelse på os.

Danmark er en del af EU, og EU er en del af vores hverdag. I kraft af EU kan vi frit rejse og handle på tværs af Europas grænser, men den frihed betyder også, at vores arbejdsmar-ked udfordres af billig

arbejdskraft. Det er gennem EU, vi indgår i den globale klima-aftale, men EU har svigtet i løsningen af flygtningekrisen og finanskrisen. Brexit er et tydeligt eksempel på en voksende EU-skepsis blandt EU’s befolkninger, lige-som danskernes nej til mere europæisk po-litisamarbejde er det.

Det kan være svært at overskue EU’s rolle, mulighederne for demokratisk indflydelse og de eksperter, der kan gøre os klogere på det, men der er et stort potentiale for god gam-meldags folkeoplysning, hvor folk mødes, snakker, debatterer og bliver klogere.

Deo er eksperter i at lave EU-debatDEO står får Demokrati i Europa – Oplys-ningsforbundet, og vi er et oplysningsforbund om EU. Vi er ikke partipolitiske og hverken for eller imod EU, men vi stiller politiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi holder årligt omkring 50 debatarrangementer om EU og europæisk politik. Med et stærkt netværk af oplægsholdere, der tæller både

politikere, forskere og meningsdannere, la-ver vi arrangementer, der er vedkommende, oplysende og inddragende. Vi ved, hvad der er på dagsordenen i EU og Europa, og hvad det betyder for Danmark og resten af verden.

Lokalt kendskab er en forudsætningDet, vi ikke har i DEO, er det lokale kendskab. Hvad er medlemmerne i jeres oplysningsfor-bund optaget af? Social dumping, klima-ud-fordringer eller flygtningestrømme? Finder de deres oplysningstilbud i lokalavisen eller via en Facebook-gruppe? Hvilket mødeformat er bedst – en vinsmagning med vine fra EU-lan-de eller en skarpladt debat mellem politike-re? Er der interesse for en række sammen-hængende arrangementer med mulighed for fordybelse? Det lokale kendskab er afgøren-de for, at tilrettelægge arrangementer, der trækker folk op af sofaen og afsted for at blive klogere på et EU, der for mange virker fjernt og kompliceret.

Måske har I allerede forsøgt jer med EU-de-batter uden det store held? Lad os i fælles-skab udveksle ideer og erfaringer og udvikle arrangementer, der trænger igennem til jer og jeres målgruppe. DOF’s landsforbund hjælper gerne til med sparring.

KONTAKT SARAH

Sarah Dieckmann er projektleder i DEO med fokus på debatarrangementer i hele landet. Mail: [email protected] Tlf.: 20 92 90 02

sommerkurser, studieture, temadage og så videre også er med til at opbygge netværk på kryds og tværs.

Der er principielt ingen begrænsninger i, hvilket netværk der kan opstå, når blot det er åbent for den målgruppe, det er tiltænkt. Har du en idé til et netværk, som du gerne vil være en del af, så kontakt foreningskon-sulent Anne Refsgaard på tlf. 27 12 09 39 eller [email protected] og hør nærme-re om dine muligheder.


Voxpop om netværkTEMA Netværk

SUKA Vibeke Jessen

Netværk for mig betyder sparring, nogle at mødes med og diskutere emner ud fra en fælles platform. Netværk er også at have kon-takter rundt omkring, man kan benytte sig af, når man skal have hjælp – og man vil kunne hjælpe andre. For mit vedkommende har mit netværk i Københavns socialforvaltning en stor betyd-

ning for Suka.Man kan i sit nære netværk få sparring til svære ting, og derved få øje på blinde vinkler.

DOF RØDOVRE KULTURELLE AFTENSKOLE Jan Howy Rasmussen

Netværksdannelsen i DOF har afgørende betydning for Rødovre Kulturelle Aftenskolen og mit lederskab.For 11 år siden blev jeg heltidsle-der for RKA og efterfølgende blev jeg, på en enestående måde, blev budt velkommen i fællesska-bet på DOF`s studietur det år.

I det for mig nye netværk, fik jeg muligheden for at udveksle og sparre med andre ledere og DOF`s konsulenter. Det har betydet, at jeg i dag har givet mig lysten til at bidrage i DOF Regionsbestyrelse, Formandsskabet i DOF Kultur og Musik-udvalg og i DOF Landsstyrelse.

ÅRHUS KUNSTAKADEMI Marianne Gasbjerg

Jeg har deltaget i forskellige ledernetværk inden for DOF og er her kommet i kontakt med mange spændende og inspirerende mennesker, som jeg kan sparre med omkring den specielle situa-tion, det er at drive en aftenskole. Jeg bruger disse relationer i min hverdag, når jeg står over for et konkret problem eller har brug for nye øjne på udviklingsideer. Samtidig har der på netværksmø-derne i DOF ofte været et fagligt emne, som har været givende i arbejdet med at udvikle Århus Kunstakademi i nye retninger – men også som i dagligdagen styrker min tilgang til ledelse af de mange undervisere, som findes her i huset.

SUNDHEDSTEAMET KURSET OG PROJEKTER, HORSENSMarianne Christensen

Efter mange år med folkeop-lysningsarbejde kender jeg værdien af at drøfte opgaver med de kolleger, som vi ikke ser til daglig, men som vi møder til netværksmøderne. Den helt enkle, men også vigtigste del af netværket er INSPIRATION og erfaringsudveksling. Det gælder både nye tilbud og administrativt. På netværksmøderne er der sat punkter på dagsordenen, men også god tid til at lytte! Problemløsninger for en, kan være øjenåbner for en anden! Skoleledere netværker – gamle med gamle, nye med nye, gamle med nye, og på forskellig vis – men det er uvurderligt! I DOF skabes der også netværk, når vi mødes til konferencer, møder og temadage. Det er et godt arrangement, når der er rummelige pauser, hvor netværket arbejder på kryds og tværs.


Tilfredse medlemmer i DOFStor ros, berettiget kritik og behov for fortsat at kommunikere om DOF’s tilbud. Det er de væsentligste konklusioner på den tilfredshedsundersøgelse, som DOF foretog blandt skolelederne i efteråret.

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

I DOF er det som en medlemsforening vigtigt, at med-lemmerne føler, de får noget for deres kontingent. I det daglige kommunikerer vi naturligvis med rigtig mange af vores medlemsskoler i mange forskellige sammen-

hænge – og her lytter vi medarbejdere altid efter, om der er noget vi kan blive bedre til. Vi evaluerer også løbende vores kurser og andre aktiviteter. Men en gang imellem er det også sundt at stoppe op og undersøge lidt nærmere, om alt er, som det gerne skulle være. Det er baggrunden for den tilfredshedsundersøgelse, som vi har sendt ud til alle med-lemsskolernes ledere

her i efteråret.Og vi må sige, at den overordnede kon-

klusion er, at medlemmerne er godt tilfred-se! Ja, faktisk helt, så vi rødmer. På det det helt overordnede udsagn: ”I DOF bliver man behandlet godt”, svarer samtlige ’Enig’ eller ’Meget enig’. Næsten samme positive tilbagemelding er der på, om DOF’s med-lemstilbud passer til skolens behov samt om tilbuddene er af god kvalitet, hvor hen-holdsvis 88 og 91 procent er ’Enig’ eller ’Meget enig’. I den forbindelse bør det nævnes, at for begge udsagn skriver henholdsvis 7 og 8 procent ’Ved ikke’.

Den vigtige ITSelv om undersøgelsen vidner om stor tilfredshed, viser den også steder, hvor vi kan blive bedre. IT-området er et af de områder, hvor vi vil prøve at forbedre nogle ting. Selvom til-fredsheden med DOF Pro, VuptiWeb – samt supporten til disse – er på mellem 86 og 93 procent, så er det et område, vi vil forsøge at blive endnu bedre. Vi ved, at disse værktøjer er vigtige for mange af skolerne – og derfor skal de også fun-gere. Teknologien gør, at vi ikke altid selv kan løse udfordrin-gerne, men så kan vi blive bedre til at kommunikere omkring disse udfordringer – og om hvad vi gør for at løse dem. Og det vil vi lægge os i selen for at gøre.

KursusvirksomhedenDer er også overvejende tilfredshed med DOF’s kursustilbud. Men her er der bemærkelsesvis mange, der ikke benytter kurserne – mellem 32 til 44 procent. I spørgeskemaet kunne man give kommentarer til sine besvarelser, og her viser det sig, at vi skal blive bedre til at kommunikere vores mange for-skellige kurser ud. Der efterspørges nemlig kurser, som vi al-lerede udbyder. Samtidig skal vi også blive bedre til at fortæl-le om muligheden for enten selv at arrangere kurser eller at deltage i kurser uden for DOF. Begge dele kan nemlig gøres med økonomisk støtte fra DOF – og det er det tydeligvis ikke alle, der ved. Specielt tilbuddet om, at man kan få støtte til

kurser uden for DOF, er skabt i erkendelse af, at nogle kurser er for smalle til, at vi kan samle nok deltagere til det i blandt DOF’s medlemsskoler.

Dejligt mange svarEn anden positiv ting ved denne seneste til-fredshedsundersøgelse er, at rigtig mange valgte at svare. Hele 114 skoleledere fandt tid, og det er en markant stigning i forhold til sidste års 77 besvarelser. Måske var der mere tid til den slags i efteråret end foråret, hvor undersøgelsen blev sendt ud i 2015?

Måske trak det lidt, at der i år blev trukket lod blandt alle besvarelser om en lækker vingave og ikke en boggave som sidste år? GOK Skjern-Tarm vandt lodtrækningen, og der er stor sandsynlighed for, at vi næste gang igen vil præmiere en skole for jeres tid. Det er kun fair, når I i en travl hverdag gider at svare på vores mange spørgsmål.

Så selv om vi er utroligt glade for, at så mange er tilfredse med DOF, så arbejder vi videre med se, om vi ikke kan gøre det en tand bedre – til næste gang vi spørger. Men indtil da skal I alle huske, at I ikke behøver at vente til næste undersø-gelse, hvis I har ideer, kritik eller andet. Ring eller skriv blot til en af medarbejderne.

... den over-ordnede kon-klusion er, at medlemmerne er godt tilfredse! Ja, faktisk helt, så vi rødmer.

Tilfredshedsundersøgelse


Portræt af IA Sprog

DOF’s skjulte kæmpe

Af Martin Thirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent

IA Sprog begyndte som en beskeden aftenskole, men har i dag vokset sig til landets største sprogcenter – og DOF’s ubetinget største medlemsskole. En skole, der i øvrigt har kunder – og ikke deltagere.


K øbenhavns Nordvestkvarter er en smeltedigel af forskellige indtryk. Oprindeligt var området en socialdemokratisk drøm om at blande boliger og arbejdspladser, men efterhånden er den industri, der gav arbejdspladserne, flyttet ud af byen.

I slutningen af 1900-tallet fremstod bydelen slidt – men senere års by-fornyelse har givet nyt liv. I dag har området en befolkning med bred etnisk sammensætning, og butikkerne og menneskene på gaden afspejler dette.

Et tydeligt eksempel ses på Vibevej, hvor en smuk, nybygget mo-skes blå kuppel og minareter strækker sig mod himlen mellem indu-strielle etageejendomme. I den ene af disse etageejendomme holder IA Sprog til. Ved første øjekast har skolen svært ved at tiltrække sig opmærksomhed, da bygningen ligner de omkringliggende. Men man skal ikke opholde sig på Vibevej længe for at se, at der er livlig trafik ud og ind af skolen. Og når man kommer tættere på, er det tydeligt, at her ikke længere bor en industrivirksomhed. Indgangspartiets store vinduer skaber en indbydende reception, hvor to medarbejdere byder velkommen. I forhallen, der er præget af grønne planter, fortæller en storskærm om kommende arrangementer og eventuel ventetid kan tilbringes med en af to iPads, der er bygget ind i et højt bord.

Som besøgende får man straks indtryk af, at være landet i en pro-fessionel virksomhed. Huset summer af lavmeldt aktivitet. Ligefremme ligger kantinen, der er velbesøgt først på formiddagen, hvor jeg kom-mer forbi. På de tre øvre etager fordeler 65 undervisningslokaler sig. Og bag receptionen holder administrationen til. Her sidder 15 ansatte og sørger for, at skolen fungerer i det daglige.

Cyklende undervisere Den professionelle opbygning lå ikke skrevet i kortene, da skolen tilbage i 70’erne så dagens lys. Behovet for sprogundervisning til indvandrere var nyt, da den økonomiske udvikling gjorde mange af de tidlige ’fremmedarbejdere’ arbejdsløse. For en række undervisere begyndte det som en græsrodsbevægelse, da de cyklede rundt på Vestegnen og underviste i dansk. Med det voksende behov kom der også mere styring og flere krav fra kommunerne, og det førte til dan-nelsen af Indvandrernes Aftenskole.

I dag er aftenskolen blot bevaret som A’et i IA Sprog, der nu primært er et sprogcenter, der fungerer efter ’Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge’. Dertil kommer FVU-kurser (Forberedende voksenundervisning) i dansk og matematik, der både er en relevant fortsættelse af sprogundervisningen, men som også tiltrækker andre målgrupper.

En stor del af skolens sprogkurser laves i samarbejde med forskel-lige samarbejdspartnere. Eksempelvis afholdes en række kurser på CBS (Copenhagen Business School), Aalborg Universitet i Køben-havn og Musikkonservatoriet for udenlandske elever. Virksomheder kan også få målrettede kurser til deres medarbejdere.

Helt egen undervisningSkolens forstander, Jørgen Jespersen, fortæller, at undervisningen tilbage ved skolens start i bedste fald var kedsommelig og kunne karakteriseres som en slags ’Søren og Mette’ for voksne. Derfor blev det hurtigt et fokusområde at lave gode undervisningsmaterialer – og it blev allerede dengang tænkt ind. I dag bruger IA Sprog sine helt egne, specialudviklede materialer, hvor meget stadig er it-baseret. Blandt andet har skolen produceret mere end 100 små film, der danner baggrund for en lang række opgaver. En del af disse film er

erhvervsrettede og målrettet specifikke arbejdspladser og den sprog-brug, der er tilknyttet disse.

Da undervisningsmaterialet er helt specielt og centralt for IA Sprog kræver det også, at underviserne – ud over deres sproglæreruddan-nelse – deltager i et særligt internt to-ugers introduktionsforløb. Her indføres de kommende undervisere både i selve materialet og de forskellige it-værktøjer, men også i den didaktik, der bruges i under-visningen.

Kunder - ikke eleverIA Sprog omtaler konsekvent deres brugere som kunder – og ikke eksempelvis elever eller deltagere. Jørgen Jespersen forklarer, at skolens ansatte hermed behandler deltagerne mere professionelt og tager udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov og ønsker. Det er ikke den enkelte, der skal tilpasse sig skolen, men skolen, der tilpasser sig den enkelte.

Som ny på skolen bliver man først mødt af en vejleder, der på et in-dividuelt møde afklarer niveau. Dermed sikres, at man kommer på det rette kursus. Undervejs evaluerer underviserne løbende hver kunde og flytter til et andet hold, hvis det er nødvendigt.

Alle hold har en masse it-ressourcer tilknyttet, som kunderne frit kan benytte. Enten hjemme eller på en af adskillige computerstuer, der er på hver af skolens fire etager. Desuden sørger et hold af 25 frivillige lektiehjælpere for, at man altid kan få støtte og sparring – eller blot en samtaleven – mellem lektionerne. I samarbejde med Røde Kors har skolen også uddannelsesguider, der kan vejlede kursisterne omkring mulighederne i Danmark.

Derudover fokuserer IA Sprog også på at skabe et godt miljø og net-værk for kunderne. De fysiske rammer med arbejds- og computerrum er med til at skabe disse rammer. Kantinens priser er bevidst holdt nede, så alle har råd til at bruge den. Og et par gange om måneden er kaffen gratis.

Der laves forskellige arrangementer, som skolens kunder gratis kan deltage i. Det er eksempelvis gadefester, hvor de omkringboende også inviteres med. Eller en tur i en af Nørrebros teatre. Skolen invi-terer også politikere, relevante organisationer som for eksempel


Portræt af IA Sprog

Jørgen Jespersen har altid været fascineret af Irma-hønen, der med lysstofrør lagde æg ved søerne i København. Det inspirerede ham til IA Sprogs skilt på skolens facade, hvor prikken over i’et på samme måde hopper hen over logoet. (Foto: Martin Thirstrup Hansen) fagforeninger og andre til at komme og fortælle.

Vil behandle folk godtEt helt specielt tilbud er, at kunderne kan blive en del af skolens Kursistråd, der har sit eget budget til at lave arrangementer og tiltag i forbindelse med skolen.

”Vi prøver at give kunderne forståelse for de muligheder, der findes her i landet,” fortæller Jørgen Jespersen. Her kommer han ind på det tema, der tydeligvis betyder noget for ham. Jørgen Jespersen vil ikke tale om integration: ”Det bliver let moraliserende, når talen falder på integration. Det vil vi ikke. Vi ønsker at behandle vores kursister som ligeværdige borgere!”

Hans pointe er, at hvis man lærer folk dansk – og fortæller dem om mulighederne i landet og i øvrigt behandler dem godt, så kommer integrationen helt af sig selv. Og Jørgen mener, vi har brug for dem alle – både højt- og lavtuddannede.

”Det er vigtigt, for det er fremtiden, vi investerer i!”

Skiftende rammerFremtiden ser fornuftig ud, om end sprogcentrene oplever samme udfordringer omkring tilskud og rammer som aftenskolerne. Det er en


stadig kamp for at kommunikere sin værdi og eksistensberettigelse. Det er vigtigt for Jørgen Jespersen at fortælle de ansvarlige, at det ikke kun handler om at lære en masse indvandrere at tale dansk. Det er kombinationen af god sprogundervisning og alt det andet ekstra, der skaber de gode resultater. For nogle beslutningstagere er det blot et spørgsmål om at få nye borgere i arbejde ud fra en idé om, at de lærer sproget på arbejdspladsen.

”Det er en skidt idé,” mener Jørgen Jespersen. ”Det du lærer på en arbejdsplads bliver et meget specialiseret og mangelfuldt dansk. Hvis indvandrende skal falde ordentligt til i Danmark skal de lære sproget fra bunden.”

Det er også vigtigt for Jørgen, at sprogcentrene er frie og uafhængi-ge. Det giver kortere vej fra tanke til handling – og det er ikke mindst billigere end kommunale eller statslige tilbud.

Men med mere end 30 år på bagen har både forstanderen og sko-len stor erfaring i at navigere i skiftende rammer. Så selv om jungle-trommerne igen melder om besparelser, er Jørgen Jespersen klar til at tage kampen op og sikre, at indvandrere i København fortsat kan blive klædt på til at blive gode samfundsborgere i Danmark. Det er til gavn for både Danmark og for den enkelte indvandrer. Det sidste har Jørgen Jespersen adskillige eksempler på. Dels evalueres kurserne

løbende, men ind imellem støder Jørgen også på tidligere kunder:”Jeg har prøvet at sætte mig ind i en taxa, hvor chaufføren vendte sig

og spurgte, om jeg kom fra IA Sprog. Da jeg svarede ja, begyndte han af sig selv at fortælle om sin gode tid på skolen og om, hvordan han har nydt at kunne tale dansk. Det fortæller mig, at vi gør noget rigtigt!” afslutter Jørgen Jespersen.

INFO

IA Sprog Vibevej 9-11, 2400 København NV. www.iasprog.dk

Nøgletal 2015 91.615 undervisningstimer 220 undervisere 15 medarbejdere i administrationen 8.651 deltagere

(Foto: Marie-Louise Baes)


HØR NÆRMERE

Hvis du vil høre nærmere, drøfte muligheder eller have hjælp til kontakten til din kommune, kan du kontakte forening-skonsulent Anne Refsgaard, mail: [email protected].

Uppercut danseteater (Foto: Henrik Sorensen).


D u kender ganske givet kam-pagner som ”6 om dagen” eller ”30 minutter om dagen”,

som henholdsvis handler om at spise mere frugt og grønt og om at motionere mere. Det er noget, vi alle sammen – uanset om vi er raske eller syge, sunde eller usunde – bør

gøre, hvis vi vil være mere fysisk sunde.De nævnte kampagner er som bekendt målrettet

hele Danmarks befolkning, og det er ”ABC for mental sundhed” også. Uanset om du føler dig helt rask og mentalt ovenpå, eller om du har fysiske eller psykiske problemer, så er det vigtigt at gøre noget for din men-tale sundhed. Og uanset hvor du er på din mentale skala, så kan du selv gøre noget for at blive mere mentalt sund.

Aktivt, sammen, meningsfuldtHar du redskaberne, kan du bedre klare dig igennem de små eller store kriser, der måtte komme i dit liv. Og her har australske erfaringer vist, at måden du blandt andet gør det på, er ved at gøre noget aktivt, gøre noget sammen og gøre noget meningsfuldt. De kalder det Act, Belong, Commit – ABC. Afsættet er således, at vi alle kan blive lidt mere mentalt sunde, hvis vi gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt. Da vi som mennesker er en hel organisme, viser forskningen også, at hvis vi hæver niveauet for vores mentale sundhed, så er risikoen

for at blive ramt af fysisk eller psykisk sygdom også mindre. Et overordnet formål med projektet er således at bidrage til danskernes folkesundhed, et formål DOF gerne bidrager til.

Statens Institut for Folkesundhed har med projekt-finansiering fra Nordeafonden taget initiativet til, at ABC for mental sundhed bliver et udbredt begreb i Danmark. Seks kommuner er med i projektet og gør en særlig indsats for at synliggøre, at aktiviteter i blandt andet foreninger og aftenskoler bidrager til befolkningens mentale sundhed. Det er Aalborg, Frederiksberg, Gribskov, Jammerbugt, Læsø, Odense og Slagelse.

ABC i aftenskolerneVi har i DOF valgt at være med til at synliggøre, at det at gå i aftenskole også er at styrke sin mentale sund-hed. Og vi håber, at flere DOF-skoler rundt omkring i landet dels kan bruge ABC som en mulighed for op-mærksomhed og markedsføring og dels har lyst til at bidrage til aktiviteter og tiltag – eventuelt i samarbejde med kommunen!

Vi ser aftenskolernes aktiviteter som en mulighed for, at den enkelte kan gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og gøre noget meningsfuldt, derfor behøver der ikke være tale om, at man som skole skal sætte nye tiltag i værk, men ABC for mental sundhed og en dialog med kommunen kan måske give anledning til, at der opstår nye muligheder? .

Nyt sundhedstiltag

ABC for mental sundhedGør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt. Lyder det som et slogan for en aftenskole? Det synes vi, at det gør, og derfor er DOF gået med i et samarbejde med kommuner og organisationer om at udbrede kendskabet til det, der også hedder ”ABC for mental sundhed”.

Af Henrik Christensen, Sekretariatsleder


Samarbejde

Af lungernes fulde kraftDOF vil i samarbejde med Lungeforeningen ordinere aftenskole til mennesker med vejr-trækningsproblemer. For disse mennesker kan det betyde bivirkninger i form af velvære og større socialt netværk.

Af Anne Refsgaard, Foreningskonsulent

E n vejrtrækning er både det første og det sidste vi gør i vores liv. Det er samtidig noget af det mest naturlige, som vi gør mange gange hver eneste dag helt uden at tænke over det. Måske bort set fra, når vi bruger vores vejrtrækning aktivt til for eksempel at lære at synge, til at lave yogaøvelser eller at få ilt nok

til fysiske anstrengelser. Her får vi brug for vores lungers fulde kraft. Men hvad nu, når lungernes fulde kraft kun er det halve eller måske endnu mindre af,

hvad der er normalt? Har man en sygdom i lungerne som eksempelvis astma eller KOL, kan det være svært at være en del af et almindeligt aftenskoleliv i et sangkor eller på et bevægelses- eller afspændingshold. Derfor har DOF indgået et samarbejde med Lun-geforeningen om at uddanne undervisere i aftenskolen, så der kan oprettes lungehold målrettet mennesker med lungeproblemer. Vi skal hverken behandle eller helbrede disse


INFO

Mere at vide Vil du vide mere om lungekurser og samarbejdet med Lungefore-ningen kan du kontakte foreningskonsulent Anne Refsgaard på tlf. 27 12 09 39 eller [email protected].

mennesker endsige tage stilling til deres diagnoser, men de får et tilbud på lige fod med alle andre mennesker i Danmark om at gå i aftenskole, og dermed tage del i et aktivt og meningsfyldt fritidsliv. Bivirknin-gerne kan være, at man får et større socialt netværk, og at man ved at bruge lungerne aktivt kan komme til at trække vejret bedre, men det er en helt anden historie.

Et pilotkursusI weekenden 29. til 30. oktober 2016 var 21 erfarne undervisere fra seks forskelli-ge DOF-skoler på det første lungekursus ”Det bedste liv lungerne kan trække!”. Kur-sets indhold var primært lungefagligt, hvor blandt andet en læge og en fysioterapeut fortalte om lungernes anatomi, og hvad der sker i kroppen, når mennesker ikke kan trække vejret så godt, og hvad man kan gøre i sin undervisning. Men også om den sociale stigmatisering og den psyki-ske belastning, der kan være ved at være lungesyg. Alt i alt kom vi godt rundt om de mange problemstillinger, der ligger for den, som har lungeproblemer. Desuden var der inspiration fra både en korleder og en be-vægelsesunderviser, som begge har erfa-ringer med at undervise mennesker med lungeproblemer. Efter kurset er de 21 un-dervisere godt klædt på til at undervise på lungekurser i aftenskolen.

Lokale lungekurserDe skoler, som har haft undervisere på lun-gekursus, vil fra foråret 2017 udbyde kurser for mennesker med lungeproblemer. Det kan være både lungekor og afspænding- og bevægelseshold. Målgruppen til kurser-ne lokalt er alle mennesker med lungepro-blemer, men i særdeleshed de mennesker, som har afsluttet kommunens tilbud om rehabilitering. Der er ingen tvivl om, at det kan være svært for mennesker med lungeproblemer både at komme ud af døren og afsted, men også at bevare deres aktive brug af lun-gerne, fordi det kan være en enorm fysisk og mental belastning og kan føles som at bestige et bjerg. Motivationen til at blive ved findes i et godt tilbud sammen med andre i den lokale aftenskole, hvad enten man vil synge, bevæge sig eller begge dele. Det skal være trygt at gå på holdet, og der skal være forståelse for de problemer, man kan have. For eksempel at man hoster meget, eller at man har brug for hvile. Og de øvelser der undervises i, skal være tilrettelagt for dem, hvor lungernes fulde kraft er mindre end normalt.

FremtidenFormålet med samarbejdet mellem Lungeforeningen og DOF er at lave flere kurser for undervisere i DOF-aftenskolerne rundt om i hele landet, så der kan komme kvalificerede og målrettede tilbud i hele landet til mennesker med lungeproblemer. Det er også et mål, at af-

tenskolen laver samarbejder med Lungeforeningen lokalt, kommuner og sundhedscentre, så mennesker med lungeproblemer får mulig-hed for selv at tage ansvar for deres liv, efter at de har afsluttet kom-munens rehabiliteringstilbud. De skal vide, at de kan få et kvalificeret fritidstilbud ligesom alle andre, men som er tilrettet deres formåen.


ALLE NOMINEREDE

Vinderne står øverst. HandicapprisenDalgas Skolen (DOF)Gallo Skolen (DOF)SIND-skolerne Aalborg (DOF) DebatprisenAftenskolernes Samråd i Helsingør KommuneMari-Ann Blok, FOF GentofteFOF Herning Kulturhøjskole PartnerskabsprisenAOF Odense Ullerslev Husflidsforening (Fora)Fokus Folkeoplysning, FO-Aarhus og Brabrand Boligforening (Fora) SundhedsprisenAftenskolen Pas På Hovedet (ikke tilknyttet landsorganisation)AOF MidtFokus-Fitness (Fora) Den Innovative PrisSeismogrAAfen v/FOKUS Folkeoplysning (Fora)AOF AarhusAOF-Østfyn IntegrationsprisenFOF-VendsysselKulturMix (DOF)AOF Silkeborg UnderviserprisenDoris Vestergaard, AOF HerningElena Vas Andersen, MOF Aalborg (ikke tilknyttet landsorganisation)Helene Rojas Nagel, FOF Djursland Aftenskolens IldsjælHans Moss, FOF Midtvest Beate Strandberg, AOF SilkeborgUlla Bundgaard, DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole Årets aftenskoleFOF Odense-Fredericia-Middelfart LOF Mariager Fjord/RebildDOF Rødovre Kulturelle Aftenskole Årets AftenskolekommuneGladsaxe KommuneVarde KommuneFrederikshavn Kommune


Aftenskolernes Pris

D en forventningsfulde stemning var ikke til at tage fejl af, da forhallen til Kulturhuset Hermans i Aarhus langsomt fyldtes med aftenskolefolk. Nogle var spændte på, om de skulle have en pris med hjem; andre glædede sig til en

festlig dag – og nogle få af os krydsede fingre for, at alt ville gå som planlagt.

Aftenskolernes Pris er en stor begivenhed, der kræver en del forarbejde, men dagen er det hele værd. Gode folkeoplysere mødes og både giver og modtager inspiration. Vi kaster lys på aftenskoler-nes fantastiske og mangfoldige tilbud. Og vi giver en masse fortjente klap på skulderen.

Ildsjæle og mangfoldighed”Voksenundervisningen er fyldt med ildsjæle og mangfoldighed.” sagde undervisningsminister Bertel Haarder til salen og han fortsat-te: ”Der skabes nye debatfora, og der udvikles nye sociale færdig-heder, og så er der de knaldgode undervisere, de gode kommuner og de mange frivillige. Der er ikke nogen undskyldning for ikke at ville være klogere på sig selv og på fællesskabet. Kultur er først og fremmest det fælles. Folk vil gerne gøre noget sammen med andre, og det bliver vigtigt for jeres virksomhed i fremtiden”.

DOF var repræsenteret med hele seks nomineringer, og årets Handicappris gik til Dalgas Skolen i Aarhus for at forene faglighed, fordybelse og fællesskab i undervisningen af voksne med psykiske problemer og sindslidelser.

”Jeg er meget overvældet over at modtage denne fine pris og siger tusind tak på alles vegne. Vi er taknemmelige for alle vores fanta-stiske kursusdeltagere og for vores undervisere og medarbejdere, der har gjort det muligt for os at skabe det, vi har,” udtalte en rørt skoleleder for Dalgas Skolen, Kirsten S. Knudsen fra scenen.

Udnyttede nomineringMange af de nominerede forstod at bruge nomineringen til at skabe lidt ekstra opmærksomhed og positiv omtale. DOF Rødovre Kulturel-le Aftenskole, der var nomineret til den fornemmeste pris som Årets Aftenskole, lavede sin egen fest i den anledning. Dagen efter den

store prisfest, havde skolen inviteret deltagere, ansatte, samarbejds-partnere, politikere og så videre til en fejring – og det selv om prisen desværre ikke endte med at gå deres vej. Men helt forståeligt var de glade for blot at blive nomineret.

Alt i al gav årets uddeling af Aftenskolernes Pris rigtig fin omtale i mange af landets medier – specielt ude i de lokale aviser. Dertil kommer, at begivenheden sætter aftenskolerne på landkortet hos de deltagende politikere og andre centrale personligheder. I år fik alle prisfestens deltagere et lille festhæfte med hjem, hvor de efterføl-gende kunne læse om alle de nominerede. Det danner alt sammen små positive ringe i vandet.

Et fortjent klap på skulderen Uddelingen af Aftenskolernes Pris er et klap på skulderen – ikke blot til vinderne og de nominerede, men til alle aftenskoler for deres ihærdighed, iderigdom og engagement.

Af Martin Tirstrup Hansen, Kommunikationskonsulent


Folkeoplysning for Flygtninge

Velkomstfest for flygtningeKulturMix var en helt naturlig deltager i Københavns store velkomstfest for flygtninge – også selv om skolen mindre end en uge forinden egentlig ikke havde planlagt andet end at dele lidt foldere ud.

Af Rune Riismøller, KulturMix

D er var mindre end en uge til Velkomstfesten, da Kul-turMix fik kontakt til arrangørerne. Vi henvendte os egentlig bare med en forespørgsel om at få lov til at dele flyers ud, men fik med det samme tilbudt egen

stand i netværksområdet. Vi tog en rask beslutning og takkede ja, og DOF var lige så hurtig til at bakke op om initiativet med et mindre økonomisk tilskud. På de resterende blot fire dage lykkedes det at få lavet banner, flyers, foldere og hvad der ellers skulle bruges til at præsentere KulturMix. Og ikke mindst lykkedes det at få trommet be-styrelsesmedlemmer og undervisere sammen til at bemande vores stand dagen igennem. Det er utroligt, så hurtigt, tingene kan sættes i værk, når alle involverede er engagerede og fleksible.

Deltagelse næsten obligatoriskDer var flere årsager til, at KulturMix var interesseret i at vise flaget på Velkomstfesten. Vi har helt naturligt været en del af processen

med at forsøge at finde berøringspunkter mellem folkeoplysningen og indsatsen for integration af flygtninge. Denne proces har som bekendt haft flere bump på vejen end jævne strækninger, men vi fø-ler os stadig forpligtede på grundideen, og så er tilstedeværelse på Velkomstfesten nærmest obligatorisk. Vi ville gerne bruge Velkomst-festen til at udbygge vores netværk af potentielle samarbejdspartne-re. Røde Kors, Venligboerne og Bedsteforældre for Asyl var nogle af dem, vi på forhånd havde i tankerne, og som det lykkedes at få talt med i løbet af dagen.

Derudover forventede vi, at arrangementet ville tiltrække deltagere, der også kunne være interesserede i de kurser vi udbyder, hvor un-dervisere med udenlandsk baggrund deler deres hjemlandes kultur. Ikke mindst så vi frem til at komme i direkte samtale med denne potentielle målgruppe, at lære mere om deres behov og forventnin-ger, modtage nye inputs og ideer til kurser.

Huda Al-Kazwine på Velkomstfesten (Foto: Ole V. Wagner).


VELKOMSTFESTEN

Blev afholdt i Forum i København den 10. september. Velkomstfesten er et folkeligt og nonprofit initiativ, der har fokus på at få flygtninge integreret i samfundet. Velkomstfesten skabes i samarbejde med en lang række partnere såsom: ISS, Foreningen Nydansker, Mellemfolkeligt Samvirke, reklamebureuaet Advice, BC Hospitality Group, Syntese Media, NCC, Onboarding Group, Red Barnet, Living Institue, Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, LO, DA, Microsoft, IBM, Arriva og Deloitte. Europas største integrationsevent med over 73 workshops og oplæg, musik, kunst og meget mere. KulturMix havde egen stand på arrangementet som eneste repræsentant for aftenskoleverdenen.

Forpligtende succesEn af de undervisere, der valgte at bruge en dag på at søge direkte kontakt og dialog med potentielle deltagere, var Huda El-Kazwine. Med et kursus i arabisk hverdagskultur havde hun et oplagt tilbud til frivillige og andre nysgerrige, der gerne vil have en introduktion til den kulturelle bagage, som mange flygtninge bringer med sig. Huda viste sig da også at være vores tilskuermagnet, både blandt de tilstedeværende og i forhold til medierne, hvor hun blev interviewet til de landsdækkende nyheder på TV2.

Også vores bestyrelsesformand Julia Gubareva Faustino havde afsat sin lørdag til at være på skolens stand. Hun fortryder ikke, at hun brugte tid og kræfter på det:

”Det mest konkrete, vi fik med os hjem, var over 70 tilmeldinger til vores nyhedsbrev. 70 personer, der ikke hører til det umiddelbare netværk omkring skolens stiftere, men som kan se behovet for en skole som KulturMix, og som hver især har et netværk, der kan være vigtigt for udviklingen af skolen. Det ser jeg som en succes, men en succes der forpligter. Nu er vi tvunget til at levere reelle nyheder på regelmæssig basis, præsenteret professionelt, fordi det ikke kun henvender sig til vennernes venner med den overbæren-hed, det fører med sig. Det har hele tiden været vores styrke som skole, at vi har et stærkt bagland, men skal vi virkelig slå igennem, så er vi selvfølgelig nødt til at nå længere ud.”

Med til næste årKulturMix har endnu til gode at høste de første egentlige tilmeldin-ger fra kursister som resultat af deltagelsen, men det var heller ikke

det, der var hovedformålet. Vi mødte en masse interesserede og interessante mennesker i øjenhøjde. Hvis vi har efterladt et indtryk hos dem i samme grad, som de har hos os, så har det været hele indsatsen værd. Under alle omstændigheder er vi ikke i tvivl om, at KulturMix vil være at finde, når Velkomstfesten løber af stablen igen i 2017, og vi kan kun opfordre andre aftenskolefolk til at lægge vejen forbi arrangementet. Der er inspiration og stof til eftertanke at hente, også for aftenskoler, der ikke har flygtninge som en specifik del af deres profil.

Huda Al-Kazwine på Velkomstfesten (Foto: Ole V. Wagner).

(Foto: Jakob Bekker-Hansen).


Nyt samarbejde

Kurser i kunstens tjeneste

Af Pernille Marstrand, Musik- og kulturkonsulent

F or at gøre det lettere for ansatte i DOF-med-lemsskoler at finde kvalitetskurser til egen efteruddannelse, arbejder vi i DOF’s sekreta-riat på at etablere kontakter med forskellige

kursusudbydere, og vi har allerede en fin række af sådanne uformelle partnerskaber. Det seneste skud på denne stamme er Billedkunsternes Forbund, BKF, som vi har indledt et samarbejde med, og det er en relation, vi glæder os til at udbygge.

Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige or-ganisation for professionelle billedkunstnere, og for-bundet har cirka 1.400 medlemmer. Hovedformålet er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økono-miske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Til dette arbej-de har BKF blandt andet et sekretariat og fagbladet ’Billedkunstneren’, der udkommer fire gange årligt.

Ud over de traditionelle kunstformer maleri, skulp-tur og grafik, repræsenterer BKF udøvere inden for de nyere billedkunstformer som multimedie, fotografi og installation. Forbundet har optagelseskriterier, der skal sikre, at medlemmerne har et professionelt virke inden for billedkunsten.

Billedkunstnernes Forbund udbyder desuden for kurser, studierejser og efteruddannelse for billed-kunstnere, ofte sammen med eksterne aktører. Der udbydes et bredt udvalg af kurser hvert år til med-lemmerne til medlemspris, men det er også muligt at deltage som ikke-medlem, forudsat at man er billed-kunstner.

BKF er blandt andet repræsenteret i Statens Kunst-fonds repræsentantskab, Dansk Kunstnerråd, kom-munale billedkunstråd, Danske Billedautorer, Copyd-an, Biblioteksstyrelsen samt i flere internationale samråd, herunder Nordisk Kunstforbund.

I det lidt længere perspektiv vil vi her i DOF kunne udbyde efteruddannelseskurser tilrettelagt ud fra øn-

sker fra billedkunst-undervisere i DOF’s skoler, men allerede nu er BKF’s kurser tilgængelige for DOF-sko-lers undervisere, som kan komme på kurserne med støtte fra DOF’s kursusmidler.

DOF har indledt et nyt samarbejde, om kurser til DOF’s undervisere i billedkunst-fag. Deltagelse kan støttes af DOF’s pulje til efteruddannelse.

INFO

Se mere om forbundet, medlemmerne og find kurserne på Billedkunstnernes Forbund på www.bkf.dk – og se, hvad du kan få med af støtte fra DOF på www.danskoplysning.dk under DOF Underviser/Kurser og efteruddannelse.


BOPÆLSPLIGTKan en kommune kræve, at et af bestyrel-sesmedlemmerne i en aftenskoleforening skal bo i hjemkommunen?

Nej, det var i gamle dage, da der kun skulle være en kreds på mindst fem perso-ner bag aftenskolen. Heraf skulle én med ansvar for økonomi og lokaler have bopæl i kommunen.Da loven blev lavet om, så der skulle en forening bag aftenskolen, forsvandt dette krav, for nu er det foreningen, der er ”den jurudiske person” bag aftenskolen, og for-eningen skal naturligvis have hjemsted i kommunen, hvilket skal stå i vedtægterne. Kommunen kan ikke kræve, at nogle med-lemmer hverken af forening eller bestyrel-se skal bor i hjemstedskommunen, for iføl-ge ministeriet må der ikke stilles yderligere krav til en skoles vedtægt end der er mu-lighed med hjemmel i folkeoplysningsbe-kendtgørelsen, og her står der ikke noget om den mulighed. Robin Kristiansen ([email protected])

HJEMSTEDSKOMMUNE(R)Må en aftenskole have hjemsted i flere kommuner?

Nej, en aftenskoleforening kan kun have hjemsted i én kommune. Men en aftenskole kan søge om lov til at lave virksomhed, låne lokaler og få tilskud i en ’fremmed’ kommune, hvis den giver tilladelse til det jf. Folkeoplysningslovens § 5 stk. 7:

”Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfæl-de yde tilskud og anvise ledige lokaler til en forening, der ikke er hjemmehørende i kommunen.” Heraf kan man slutte, at en forening ikke bare kan udvide sit hjemsted med flere kommuner. At mange større aftenskoler laver virksomhed i flere kommuner kræver altså, at skolerne har en forening i hver af de kommuner, hvor aftenskolen har aktivi-tet. Disse foreninger samarbejder så om at stå bag aftenskolen, der dermed i praksis kan dække flere kommuner. Da loven er helt klar på dette punkt, er det altså ikke noget kommunen selv kan bestemme, hvordan de vil forvalte.Hvis der var frihed til selv at bestemme, om skolen kunne have flere hjemsted-skommuner, kunne alle aftenskoler jo lave virksomhed i hele kongeriget. For en kom-mune kan ikke nægte godkendelse til at give tilskud, hvis en aftenskoleforening er oprettet i overensstemmelse med reglerne. Dette understøtter, at en aftenskole kun kan have én hjemsteds kommune.

Robin Kristiansen ([email protected])

KRAV TIL MEDLEMMEREn kommune nægter godkendelse af en aftenskolevedtægt, fordi der i medlemspara-graffen står, at kun personer, der er indstillet af en bestemt forening, kan blive medlem-mer. Kommunen hævder, at det ikke kan lade sig gøre af hensyn til Folkeoplysningslovens åbenhedskriterium. Er det rigtigt??

Nej, det er ikke rigtigt, for en aftenskole-forening skal ikke være åben for alle. Det gælder kun for aftenskolens aktiviteter. Men foreninger i lovens andet hovedom-råde – det frivillige folkeoplysende foren-ingsarbejde, som eksempelvis sports-foreninger – skal være åben for alle i det omfang, det kan praktiseres. Da dette ikke

DOF’s medarbejdere modtager mange henvendelser om lovfortolkning, administrativ praksis og meget andet. På denne side gengives nogle af disse spørgsmål, så andre også kan få glæde af oplysningerne.

gælder aftenskolers medlemskreds, kan man i aftenskoler opstille særlige krav til medlemsbetingelser.


LÆRERFORSIKRINGDækker DOF’s erhvervsansvarsforsikring og arbejdsskadesforsikring også for lærere, der er ansat uden tilskud, for eksempel ved indtægtsdækket virksomhed?

Ja, forsikringen dækker, selv om der ikke er tale om tilskudsberettiget undervisning i henhold til Folkeoplysningsloven.

Lars Refsing ([email protected])

SKOLELEDER OG BESTYRELSES-FORMANDMå samme person være skoleleder og bestyrelsesformand eller -medlem i samme skole/forening?

Det er der ikke noget juridisk i vejen for, men fra DOF’s side fraråder vi det. Det kan give problemer fordi personen så vil komme i en rollekonflikt i bestyrelsesar-bejdet, da personen både er leder og ans-varlig for ansættelse af leder.Det bliver af omgivelserne betragtet som uprofessionelt, at samme person er både ’direktør’ og bestyrelsesformand, så alene derfor er det godt at undgå. Bestyrelsesfor-manden er sammen med resten af besty-relsen ansvarlig for hele økonomien i aften-skolen. Aftenskolelederen er kun ansvarlig over for bestyrelsen.


SPØRGDOF


SKOLENYT

Husk at sende besked til DOF, hvis I har nye navne, jubilæer eller andet.

NYE SKOLER I DOF

Yoga Being er en ny skole, der, som navnet antyder, har yoga på programmet, hører hjem-me i Frederiksberg Kommune og har Maj-Britt Zielke som skoleleder.

Ullerslevkoret har Pernille Schreiner som leder og er hjemmehørende i Nyborg kommu-ne.

Lille Skole for Voksne har psykisk sårbare som målgruppe og 6 nyoprettede skoler i Hjørring, Brønderslev, Mariagerfjord, Vesthim-merland, Rebild og Jammerbugt er netop blevet medlem af DOF. Alle har Knud Birk Pedersen som skoleleder.

NYT NAVN

GOK Gedved har skiftet navn til GOK Østbirk.

NY LEDER

DOF Brande/Nr. Snede Aftenskole har fået Morten D. Colbert som ny skole-leder.

I Tistrup FTF vil Helle B. Brun fremover være skoleleder.

Ulla Posselt N har overtaget hvervet som skoleleder i Det Grå Guld i Tønder.

KAREN JENSEN 80 ÅR Karen Jensen fyldte 80 år den 5. oktober, og hun fortsætter med uformindsket styrke som skoleleder for Odsherreds Dag- og Af-tenskole, DOF Holbæk Kulturelt Oplysnings-forbund, DOF Gørlev Aftenskoleforening og har netop også overtaget ledelsen af den nystartede DOF Lumsås Aftenskole. Det er med andre ord en meget aktiv 80-årig, men som hun fortæller: ”Mine børn mener, jeg er et ubehandlet dampbarn …”Dagen blev fejret med åbent hus i landstedet og med over 200 besøgende.Alt i alt en god og oplevelsesrig dag.

STIG NIELSEN 70 ÅR Skoleleder Stig Nielsen hos Rosa i Ros-kilde blev 70 år den 17. november, og det blev fejret i aftenskolens nye lokaler. Stig Nielsen startede selv Rosa for 24 år siden, og den har nu udviklet sig til en aftenskole med mange forskellige fag ligesom Rosa har også en dagskole, hvor mennesker med indlæringsvanskeligheder kan deltage.”Nærvær og kvalitet i undervisning og aktiviteter er nøgleord i hverdagen på dag-skolen, hvor musik og sang har en betyd-ningsfuld plads. Dette skyldes ikke mindst Stigs baggrund som musiker,” fortæller en af medarbejderne i Rosa, der samtidig roser ham for et helt menneskesyn og en stor rigdom af ideer.

LØFT DE KUNSTNERISKE AKTIVITETER DOF’s Kunstpulje er målrettet kunstom-rådet, altså ’de manuelle fag’, og puljen kommer også i 2017 til at kunne understøtte medlemsskolernes initiativer for at synlig-gøre og formidle skolens aktiviteter inden for de manuelle fag.

KORTNYT

Med bevilling fra Kunstpuljen følger, at skolen skal bruge DOF’s logo med videre i forbindelse med markedsføring af det arrangement, puljen støtter. På denne måde bidrager Kunstpuljen til at synliggøre DOF og skolens tilhørsforhold til landsorgan-isationen, og derfor kommer de penge, som puljen uddeler, til at gavne alle DOF’s medlemsskoler.DOF’s Kunstpulje yder støtte i portioner af op til 5.000 kroner, og støtten gives til honorar til en eller flere medvirkende ved et offentligt arrangement, hvor kursister på skolens hold inden for de manuelle fag udstiller eller på anden vis præsenterer, hvad der arbejdes med. Der kan for eksempel hentes støtte til en fernisering på en ’elev-udstilling’, som åbnes med et foredrag eller en debat med en kendt kunstner eller artist, men der kunne være mange andre muligheder. Læs vilkårene for DOF’s Kunstpulje og find ansøgningsske-ma på www.danskoplysning.dk.

KRAGE SØGER MAGE ... Er du eller I interesseret i at knytte kontakt til et kor fra et andet sted i landet, så skriv en kort mail med oplysninger om jeres kor og om, hvad I ønsker jer af et venskabskor – og send mailen til DOF’s musik- og kul-turkonsulent, Pernille Marstrand på [email protected]

HVAD HAR I GANG I? Har du lyst til at fortælle, hvad din aftenskole har fundet på af nye, anderledes kurser eller arrangementer, så kan du nu gøre det via det nye sted, På Plakaten, på DOF’s hjemmeside.Her kan andre skoler se, hvad din skole har gang i – og du kan blive inspireret af, hvad andre finder på ude omkring i aftenskole-landet. Kriteriet for at få et arrangement vist På Plakaten er derfor også, at kurset eller arrangementet skal være anderledes og interessant – også for dem, der ikke kan deltage selv.Du finder På Plakaten på forsiden af hjem-mesiden, i nederste højre hjørne – og med et enkelt klik ser du også, hvordan du nemt indsender en mail om dine egne bedste ’nyskabelser’.


BESTYRELSESMØDE – REGIONKREDS NORDJYLLAND

22. marts Aalborg

MOVE BETTER/Z-HEALTH WEEKENDKURSUS

24-26. marts Odense

BESTYRELSESMØDE – REGIONKREDS SJÆLLAND

19. april kl. 14.30-15.30

ÅRSMØDE – REGION SJÆLLAND19. april kl. 16-21.45

ÅRSMØDE – REGIONKREDS NORDJYLLAND

20. april kl. 17-20 Aalborg

LOV OG LEDELSE AJOUR 21-23. april 2017 Fredericia

Opfølgning af kurset Lov og ledelse, men henvender sig også til dem, der ikke for nylig har deltaget i dette.

BESTYRELSESMØDE – REGIONSKREDS SYDDANMARK

24. april kl. 15.30-16.30 Kolding

ÅRSMØDE – REGIONKREDS SYDDANMARK

24. april kl. 17-21 Kolding

DOF LANDSMØDE 20-21. maj Vejle

SOMMERKURSUS 18.-21. juni Ribe

HALLIWICK VIDEREGÅENDE KURSUS

21-22. januar 2017 Snedsted

Dette kursus er til alle, som har et Halliwick Grundkursus og anvender Halliwick i undervisningen.

INSPIRATION TIL BASSINUNDERVIS-NING - WEEKENDKURSUS

4.-5. februar Vejen

KNOGLESKØRHED – FOREBYG-GENDE BEVÆGELSE

4. februar kl. 10-14 København Vil du inspireres til at gøre din under-visning spændende og legende?

NAKKE-SKULDERKURSUS 25. februar kl. 10-16 København Vi arbejdeer med bevægelser, der skaber flow fra kroppen og ud gennem skuldre, nakke, arme og hænder.

LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE MED MAILCHIMP

3. marts kl. 10-16 Roskilde

QI GONG 10. marts kl. 10-15 København

BESTYRELSESMØDE – REGION-KREDS MIDTJYLLAND

15. marts kl. 16-18 Odder

BESTYRELSESMØDE – REGION-KREDS SYDDANMARK

15. marts kl. 10-12

BESTYRELSESMØDE – REGIONKREDS SJÆLLAND

20. marts kl. 10.15-12.30

PRÆSENTATION AF VUPTIWEB14. december 2016 kl. 9-15 Roskilde

Gennemgang af de grundlæggende mulig-heder og værktøjer, så deltagerne bagefter er i stand til selv at betjene systemet.

LÆR AT LAVE NYHEDSBREVE MED MAILCHIMP

5. januar 2017 kl. 10-16 Aalborg

BESTYRELSESMØDE – REGIONKREDS SYDDANMARK

11. januar 2017 10-12 Odense

BESTYRELSESMØDE – REGIONKREDS MIDTJYLLAND

11. januar 2017 16-18 Brædstrup

FACEBOOK WORKSHOP 113. januar kl. 10-16 Roskilde

Vi fokuserer både på oprettelse, opbygning og administration af Facebooksiden.

MEDLEMSMØDE – REGION NORDJYLLAND

14. januar kl. 9-16 Aalborg

BESTYRELSESMØDE – REGION-KREDS SJÆLLAND

16. januar kl. 10.15-12.30

BESTYRELSESMØDE – REGION-KREDS NORDJYLLAND

18. januar Aalborg

UDVIKLINGSDAG PÅ SUNDHEDS- OG BEVÆGELSESOMRÅDET

20. januar kl. 10-16 Odense

KALENDER

Læs mere om og tilmeld dig kurser og møder på www.danskoplysning.dk

L

L

L

L

L

L

U

U L M P

P

P

P

P

P

P

P

P

P

P

P

P

P

Underviserkurser Lederkurser Medlemsmøder Politiske møder

M

P

U

U

U

U

U

U


SPEKTRUMS STORE JULEQUIZ

Returneres ved vedvarende adresseændring: DOF - Ny Østergade 7, 1. sal - 4000 Roskilde

ID-nr. 46791

Foto: Stine Heilmann

Fik du læst årets fire udgivelser af Spektrum? Hvis ja, har du gode chancer i den store julequiz. Hvis nej, kan du heldigvis stadig nå at indhente det i december – eventuelt ved at finde alle numrene af Spektrum på www.danskoplysning.dk

Send dine svar til redaktør Martin Thirstrup Hansen [email protected] senest 31. december 2016.

Vi trækker lod blandt dem med flest korrekte svar tirsdag den 3. januar om en vingave. Vinderen får direkte besked – og bliver offentliggjort på Facebook og i Medlemsnyt.

1. Ved en fejl udkom hele to nummer 9 i

2016. Hvilke måneder udkom de i?

2. Hvem prydede forsiden af nummer 10?

5. Hvilket land gik årets studietur i DOF til?

6. Hvem skrev lederen i juni-nummeret?

7. Hvad hedder fremtids-forskeren, der fortalte om

trends i nummer 11?

8. Hvem blev kåret til æresmedlem af DOF på

årets landsmøde?

9. Hvilken klummeskriver ville omgive sig med blom-ster og umage, hvis hun var

aftenskoleleder?

10. Hvad er ABC en forkortelse af?

4. I hvilken by holder Sundheds-Teamet Kurser & Projekter med Mari-anne Christensen som skoleleder til?

3. Hvad hedder Spektrums faste tegner?

Documents

ABC for mental sundhed - Dansk Oplysnings Forbund · Dansk Oplysnings Forbund - ny viden, nye muligheder Nº-11 TEMA OM NETVÆRK Udvid dit eget netværk og bliv klogere, rigere og