Hospitalsenheden Vest

Abstracts - fra sygeplejefagdagen 2009 Se i øvrigt på internettet: www.vest.rm.dk+fagpersoner+råd+det sygeplejefaglige råd www.vest.rm.dk/fagpersoner/for+ansatte/afdeling/administrationen/ ledelsessekretariat/kommunikation/værktøjskasse/posters+-+plakater

Arkivnr. HES00898 tryk/© Kommunikation. juni 2009

Fagdagen blev afholdt fredag den 20. marts 2009 i foredragssalene på Regionshospital

Holstebro.

Ca. 100 sygeplejersker fra hele Hospitalsenheden Vest deltog.

Formålet med sygeplejefagdagene er at sætte fokus på faget sygepleje.

Den “almindelige” sygeplejerskes undren og refleksion deles og udbredes mellem kolleger

og kan derved forhåbentlig inspirere andre til selv at gå i gang med små eller større projekter.

På denne fagdag i 2009 ville vi gerne sætte fokus på bachelorerne - de nye sygeplejersker.

De kan meget, som de ældre ikke kan - og de ældre kan meget, som de nye ikke kan.

Hvis vi udnytter det og arbejder sammen, kan vi udrette rigtig meget.

I år valgte vi en anden form for præsentation end tidligere.

De foregående år har formidlingen været i form af foredrag, denne gang bad vi om, at

deltagerne præsenterede deres projekt på en poster.

Det kom der rigtig mange flotte posters ud af.

Programmet for dagen så ud som følger:

kl 8.30 Velkommen

chefsygeplejerske Ida Gøtke

kl 9.00 Forskningsstrategi i HEV

forskningslektor Emmy Brandt Jørgensen

kl 9.20 Merry Sheels teorier brugt ved pt. med venøst bensår

bachelor i sygepleje Mads Andreassen

kl 10.00 Implementering af accelererede pt. forløb

udviklingssygeplejerske, master i klinisk sygepleje Ida Zerlang

kl 10.30 Udstilling af posters

10 posters kan ses her i mappen

kl 13.00 Foredrag: Praksis er ikke anvendt teori, men erfaringer over tid

Sygeplejeforsker, professor ved Bergens Universitet

Karin Anna Pedersen

kl 14.45 Farvel og tak

chefsygeplejerske Ida Gøtke

På arbejdsgruppen vegne

Thea Madsen

oversygeplejerske

Børneafdelingen

HEV

Sygeplejefagdagen 2009

1

Accelererede operationsforløb for kvinder, der indlægges til

abdominal hysterektomi - et implementeringsprojekt

Baggrund og problemstilling

På basis af personalets erfaringer og en audit gennemført i foråret 2008 på gynækologisk afd. H2 blev

det tydeligt, at indlæggelsesforløbene for abdominalt hysterektomererde kvinder var præget af moderat

til svær kvalme med opkastninger i ca. 70 % af forløbene. En problemstilling som baserer sig på

følgende:

� at postoperativ kvalme og opkastning (PONV) er en af de almindeligste bivirkninger i forbindelse

med anæstesi og kirurgi

� at kvinder, der hysterektomeres tilhører en højrisikogruppe

� at brugen af opioider postoperativt øger risikoen for PONV

Konsekvensen af ovenstående var udover generel utilpashed:

� en begrænset mobilisationsgrad på operationsdagen (75% af kvinderne blev maksimalt mobiliseret

i 15 minutter)

� insufficient føde- og væske indtag det første postoperative døgn ( 82% indtog ikke føde på

operationsdagen)

� kvinderne fravalgte smertebehandling med intravenøs morfin p.g.a bivirkninger (afsnittets

standardbehandling på det tidspunkt)

Ændring af pleje- og behandlingstiltag

På basis af litteraturen samt erfaringer fra andre gynækologiske afdelinger valgte vi i efteråret 2008 at

implementere følgende tiltag med henblik på kvalitetsforbedringer:

� 3 stofs kvalmeprofylaktisk standardbehandling

� epiduralsmertebehandling

� accelererede operationsforløb, hvor man på basis af effektiv smertebehandling, forbedret

patientinformation, tidligt fødeindtag samt øget mobilisation kan reducere den postoperative

komplikationsrisiko samtidig med at indlæggelsestiden og restitutionsperioden afkortes.

Accelererede patientforløb på afsnit H2

Processen omfattede i hovedtræk:

� Etablering af et tværfagligt team incl. repræsentanter fra anæstesiafdelingen

� Undervisning af - og diskussion i personalegruppen med fokus på:

� formål og indhold i accelererede operationsforløb

� mål for sygeplejen til kvinder, der indgår i disse operationsforløb

� krav til sygeplejersken i forhold til at skulle finde balancen mellem den standardiserede

evidensbaserede praksis - og den individuelle praksis

� Udarbejdelse af standard plejeplan baseret på kliniske vejledninger fra Enhed for Perioperativ

sygepleje

2

� Udarbejdelse af audit henholdsvis 3 mdr. og ½ år efter implementering

Resultater

En sammenligning af resultaterne (før (a) og efter (b) implementering af de nye tiltag) viser, at

kvinderne:

� er markant mindre generet af kvalme og opkastninger (henholdsvis (a) 29 % og (b) 72%)

� har en højere mobiliseringsgrad på 2 timer ( henholdsvis (a) 0% og (b) 44%)

� i højere grad spiser sufficient på operationsdagen ( henholdsvis (a) 6% og (b) 67%)

� har fået afkortet indlæggelsestiden - udskrivelse dag 1 ( henholdsvis (a) 0% og (b) 56% )

Ida Zerlang

Klinisk udviklingskoordinator

Onkologisk afdeling

Mads Andreassen <madsogbonnie@gmail.com>

19-03-2009 21:44 Til

hecthm@ringamt.dk

cc

bcc

Emne

Resume af oplæg til Sygeplejefagdagen

Hej! Et lille resume af hvad jeg har tænkt mig at tale

om:

Oplæg omkring bachelor: Kan man ved patienter med venøst betingede bensår

ved hjælp af Merry Scheels teori imødekomme patientens behov for

sygepleje? Og derigennem yde en sygepleje, der tager hånd om hele

patienten – ikke blot sårplejen?

Hvad har man brug for at vide som nyuddannet sygeplejerske - og hvordan

tilegner man sig en viden, der gør at man som nyuddannet er i stand til at

håndtere de situationer man kommer i, når man ikke har erfaringen at læne

sig op ad? Sygeplejeteori (som Merry Scheels) udgør et redskab til at

planlægge situationer på forhånd, samt til at reflektere over situationer

efterfølgende. Kom jeg godt nok rundt om hele problematikken? Fik jeg

patienten medinddraget i forløbet?

Som mit bacherlorprojekt konkluderer, så kan sygeplejeteori virke som en

støtte og hjælp til sygeplejersken i det daglige praktiske arbejde.

Med venlig hilsen

Mads Andreasse,

Afd. U Holstebro

”Fælles skolebænk” – et tværsektorielt læringskoncept

DU SKAL LÆSE D

ENNE POSTER

HVIS:

�du

vil blive

kloger

e på e

t læring

s-

koncep

t, der e

r lykke

des i p

raksis

�du stå

r overfo

r at sku

lle planl

ægge

et tvæ

rsekto

rielt kur

susforl

øb

�du

tror på

vidend

eling

�du er n

ysgerri

g

BAGGRUND FOR ”FÆLLE SKOLEBÆNK”I efteråret 2008 indfører�Hospitalsenheden Vest�Kommunerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ikast Brande

Ringkøbing- Skjern og Struer�De praktiserende lægerEt forløbsprogram for patienter med Kronisk Obstruktiv

Lungelidelse (KOL).Forløbsprogrammet skal forbedre den sundhedsfaglige

indsats ved:

•At sikre brug af evidensbaserde anbefalinger•Fokus på inddragelse af patientens egne ressourcer•Fælles forståelse for opgavefordeling•Styrkelse af koordinering og kommunikation mellem involverede parter

HVORFOR FÆLLES SKOLEBÆNK FOR KOL:

� styrke de fagprofessionelle kompetencer

indenfor KOL

� opdatering af viden inden for KOL

� indsigt i hverdagslivet for personer med KOL

� lyt til og lær af erfarne KOL patienter, der

for-tæller om det at leve med en hverdag med

KOL

etablering og udvikling af

samarbejdsrelationer på tværs af sektorer

MÅLGRUPPE FOR FÆLLESSKOLEBÆNK

• kommune: personer, der er eller skal være

nøglepersoner for borgere med KOL.

• hospital: personer, der er eller skal være

ressourcepersoner for patienter med KOL.

”FÆLLES SK

OLEBÆNK” -

HVORDAN

• Rent prakti

sk gennemfø

res ”Fælles sk

olebænk” i h

enholdsvis

den nordlige

og sydlige de

l af Hospitals

enheden Ves

t’s

optageområd

e.

• Undervisere

er sundheds

professionell

e fra egen pr

aktiske

hverdag i hen

holdsvis kom

munalt og ho

spitalsregi.

• Der undervi

ses ud fra så

vel faglig fund

eret viden so

m mere

erfaringsbase

ret viden (se

programmet)

.

• Læringsgrup

per for ”Fælle

s Skolebænk

” er hjulpet på

vej i

samarbejde

med Center f

or Folkesund

hed.

RESULTAT AF FÆLLESSKOLEBÆNK74 tilfredse hjemmesygeplejersker, hospitalssygeplejersker og terapeuter der har:

• fået viden• delt viden•Skabt gode kontakter til fremtidig samarbejde

• fået lyst til at mødes igen i et netværk

Kort sat er der skabt et positivt fundament for gode

patientforløb til KOL-patienter – både kommunalt og i

hospitalsregi.

Lungemedicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest

Afd.spl., Henny Færge, M2, Tlf. 9912 5723, rsdhfr@ringamt.dk

Resultater - kvalitative udsagn, eksempler:

Konklusion og udviklingsmulighederTeamet lever stort set op til sine succeskriterier.Der er dog sat fokus på følgende områder:• Information til patient og pårørende.• Kommunikation – yderligere inddragelse af pårørende• Organisering – flere hjemmebesøg• Samarbejde – inddragelse af egen læge

Pårørendes evaluering af Palliativt TeamHospitalsenheden Vest

Jørgen Eriksen, Birte Jønsson, Lena E Lundorff, Kirsten Olesen, Lene Frandsen, Else Hjortbak

FormålSkabe større viden om, hvordan

pårørende oplever kontakten til

Palliativt Team for at sikre

kvaliteten samt videreudvikle

teamets ydelser.

Metode og materialeUndersøgelsen er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse. Skemaet indeholdt både kvalitative og kvantitative data inden for følgende emner:• Kontakten til Palliativt Team.• Medinddragelse af pårørende.• Støtte til de pårørende fra teamet.• Samarbejde og koordinering af sygdomsforløbet.• Teamets behandling af patientens gener.• Dødsfaldet og tiden derefter.

Spørgeskemaet blev sendt til pårørende6 uger efter afdødes bortgang.

Der blev sendt 123 spørgeskemaer iperioden august 2006 til oktober 2007.86 pårørende besvarede skemaet (72%)

Resultater – kvantitative data, eksempler:

ResumèSpørgeskemaundersøgelse af pårørendes oplevelse afPalliativt Teams ydelser.Undersøgelsen indeholder 6 temaer:Kontakt, medinddragelse, støtte , samarbejde, koordinering, symptomkontrol hos afdøde samt opfølgning efter dødsfaldet.Der leves stort set op til succeskriterierne.Efterfølgende er der sat fokus på information, kommunikation,inddragelse af pårørende, hjemmebesøg samt samarbejde med kollegaer.

”Familien har haft stor glæde af den hjælpog støtte, som Palliativt Team har givet os.”

”Igen manglede kontakt i weekenden”

”Palliativt Team skulle have været indblandet lang tid før. Regionen burde afsættelangt flere penge til teamet”

”Ønskede der var blevet talt mere om døden sammen med den døende og de pårørende”

”Flere besøg i hjemmet ville være godt”

”I har gjort forløbet nemmere at komme igennem”

”Ønsker mere opfølgning efter så hårdt et forløb”

80%66%74Var du forberedt pådødsfaldet?

Døds-faldetog

tidenefter

80%82%75Var afdødesgener vel-

behandlede

Symp-tomkon-

trol

80%77%62Teamets samarbejdemed egenlæge?

Samar-bejde og koordine-ring

80%93%72Kunne du tale med teamet om tanker og følelser?

Støtte fra teamet

80%94%79Er du blevet inddraget i det omfang du ønskede?

Medind-dragelse i forløbet

80%98%80Har de i Palliativt Team været gode til at lytte til dig?

Kontakt

Palliativt Teams succeskriterier for de ønskede kategorier

Respondenternes svar i de ønskede kategorier

NEmne

Præinstruktion til patienter der skal Præinstruktion til patienter der skal have foretaget korsbåndsoperationhave foretaget korsbåndsoperation

Vi tror og fornemmer, at patienterne er glade og

tilfredse medpræinstruktionen.

Men vi ved det ikke!

Derfor

Spørg patienten!

Baggrund

• Accelererede patientforløb• Behov og krav om information og vejledning• 100 korsbåndsoperationer årligt• Præinstruktion ved sygeplejersker og fysioterapeuter• Præ – per og postoperativ sygepleje

• Telefoninterview• Interviewguide• Brev til patienterne• Tal skala• søjlediagram

MetodeKvalitativ/kvantitativ

”I hvilken grad opnåede du viden og forståelse om det

der skulle ske efter operationen?”

Undersøgelsens resultat(Uddrag)

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

Meget tilfredstillende

Tilfredsstillende

Mindre tilfredsstillende

Mindst tilfredsstillende

Fig. 1. vist i %

”I hvilken grad er du alt i alt tilfreds med den

information du modtog af sygeplejerskerne?”

0

10

20

30

40

50

60

70

Meget tilfredsstillende

Tilfredssstillende

Mindre tilfredsstillende

Mindst tilfredsstillende

Fig. 2. vist i %

Konklusion

Undersøgelsen viser, at alle patienter er meget tilfredse og tilfredse medpræinstruktionen. Den formodning vi havde, stemmer overens med

det patienterne reelt oplever.

Sygeplejerske Bodil Andersen-Møller. Dagkirurgisk Enhed, Regionshospitalet Herning bba3@ringamt.dk. Marts 2009

100%Resultat ved Kontaktperson audit

Ifølge

”Den landsdækkende undersøgelse af Patientoplevelser”

oplever 59% af

patienterne at, én eller to personer, havde særligt ansvar

for indlæggelsesforløbet?”

”Der er da ingen kontaktpersoner nu – er der?

Det bliver ikke formidlet godt nok ud. Så

svaret er nej.”

”Ja, sygeplejersken fortalte det – efter 2 måneders

indlæggelse!”

”Det ville have været dejligt at have én person at henvende

sig til – det skaber tryghed og fortrolighed.”

”Sygeplejersken har været der mest. Lægen

er der jo kun en gang imellem.”

” Læger – har vi nogen læger heroppe?”

”Der har været utrolig god kontakt. Både fra kontaktpersonen og lægen.

Man skal have fyldestgørende oplysninger om de ting, man ønsker

at få. Og det synes jeg, at man får her”

Kvalitet i kontaktperson-ordningenNeurologisk afdeling RH Holstebro

Sårplejegruppen Endokrinologisk afsnit M3

Baggrund

Plejepersonalet i M3 oplever

• flere patienter med komplicerede sår

• manglende sikkerhed i sårpleje og sårbehandling af komplicerede sår

• at det er vanskeligt at holde sig opdateret med ny viden

• at udvalget af sårprodukter er stort, og kan være vanskeligt at overskue

Kompetencer i M3

• teoretiske og praksis viden fra efteruddannelse i sårpleje

• viden og erfaring gennem deltagelse i projekt med Center for Den diabetiske Fod,

• plejepersonalets erfaringer med sårpleje og behandling

• nyuddannede sygeplejersker med interesse for sårpleje og behandling

• lægefaglig ekspertise

Med denne baggrund blev sårplejegruppen i afsnit M3 etableret i september 2008.

Formålet med etablering af sårplejegruppen:

•få samlet, systematiseret og kvalificeret viden og erfaring om forbyggelse af sår, sårpleje,

behandling og sårprodukter

• udarbejde instrukser og vejledninger som følges af plejepersonalet

�fungere som vejledere med særlig ekspertise for det øvrige personale

�være opsøgende, opdateret og kunne formidle den nyeste viden om forbyggelse af sår,

sårpleje og behandling

�ajourføre informations- og undervisningsmateriale om forebyggelse af sår, sårpleje

og behandling

•samarbejde med afsnittets læger og kost-og ernæringsansvarlige for at optimere

helhedsindsatsen til patienter med sår

•videndele med Sårambulatoriet, Regionshospitalet Ringkøbing og Center for Den

Diabetiske Fod.

Målet er at

•alle patienter, med risiko for at udvikle sår ydes forbyggende sygepleje

•alle patienter med sår ydes en specialiseret og kvalificeret sårpleje

•alle patienter med behov tilbydes avancerede former for sårbehandling ,

der baserer sig på anerkendte behandlingsprincipper

•kvaliteten af den givne sårpleje og behandling dokumenteres og vurderes mhp.

forbedring

Resultater

Gruppen har udarbejdet

�sårplejegruppens funktion og opgaver i M3 og i Diabetes og stofskifte dagafsnit

�en oversigt over sårtyper, lokalisation,udseende,produktvalg, virkning og anvendelse

�en instruks for sårpleje og produktvalg (under udarbejdelse)

�en instruks for forbyggelse af tryksår og tryksårsscreening (under udarbejdelse)

Når ”gamle” og ”nye” sygeplejersker trækker på hinandens kompetencer

Det er et stort engagement og dynamik mellem gruppedeltagerne. De nyuddannede har søgt litteratur mv. og har fremlagt for gruppen. De erfarne har bidraget med viden og erfaring fra

mange års arbejde med sårpleje. Afsnit M3´s kost- og ernæringsansvarlige deltager også i gruppen for at sikre helhedsindsatsen i pleje og behandling af patienter med sår.

Afd. Spl.

Anne Marie Vestergård

Udd. 1967

Sårplejevejleder

Majken Jensen

Udd. 2008

Sårplejeansvarlig

Nanna Thordal Pedersen

Udd. 1993

Sårpleje- og

ernæringsansvarlig

Britt Andbæk Andersen

Udd. 2004

Sårplejevejleder

Malene Hytting

Udd. 2008

Sårplejevejleder

Lone Morsing

Udd. 2002

Produktansvarlig

Ruth Bærentsen

Udd. 1990

Udviklingskonsulent

Randi Bligaard

Udd. 1978

E-mail i dagkirurgienIndførelse af mailservice til dagkirurgiske patienter

Projektets forfatter: Sygeplejerske Dorte Lindholt. hecdor@ringamt.dk

Dagkirurgisk Enhed. Regionshospitalet Herning.

.

Projektets metodiske tilgang:

kvantitativ og kvalitativ

spørgeskemaundersøgelse

om patienters behov for e-mail.

Synliggøre dagkirurgiske patienters behov

for mailservice til besvarelse af spørgsmål.

Det er mest

betryggende at tale

med en…

Vil hellere

ringe…

• Etablering af e-mail adresse.

• Information til samarbejdspartnere.

• Sygeplejerskernes kompetence

ved besvarelse af e-mail.

• Tidsperspektiv ved besvarelse af

patienternes spørgsmål.

• Orientering om e-mail i patient-

pjecen, som udleveres ved

forundersøgelsen.

• Juridiske aspekter i forbindelse

med arkivering af e-mail.

• Registrering af tidsforbrug og

kategorier af spørgsmål.

• Samarbejde med specialer om

besvarelse af spørgsmål.

Formål med undersøgelsen

Baggrund for mailservice

0

5

10

15

20

25

30

35

18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år -

Ja

Nej

Ved ikke

Fig. 2. Antallet at patienter i %, som ønsker at

kommunikere via e-mail eller telefon.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

E-mail

Telefon

Fig. 1. Antallet af dagkirurgiske patienter i %, som ønsker at

anvende e-mail ved spørgsmål til deres forløb.

Aspekter ved indførelse af e-mail

• Telefonhenvendelser fra patienter med

spørgsmål til deres forløb.

• Patientsikkerhedsundersøgelser viser

manglende tilfredshed med information.

• Den teknologiske udvikling.

• Kvalitetsudvikling.

Konklusion af undersøgelsen

Undersøgelsen viser, at

størstedelen af de dagkirurgiske

patienter, som har spørgsmål til

deres forløb, ønsker at

kontakte afdelingen telefonisk.

Resultater fra undersøgelsen

GuidelineGuidelineImplementering af nye indgreb Implementering af nye indgreb

i i DagKirurgiskDagKirurgisk EnhedEnhed

• samarbejde med gynækologer/gynækologisk afdeling• indsamling af materiale om de relevante indgreb• indsamling af erfaringer fra andre afdelinger/sygehuse • samarbejde med ambulatoriet• undervisning af personalet i præ-, per- og postoperativ sygepleje

• undervisning i operationsforløbet• sikre/indkøbe instrumenter/udstyr• introduktion til instrumenter/udstyr og lejring• udarbejdelse af skriftlig information til patienterne• udarbejdelse af fremstillingssedler• udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser• undersøge indlæggelses- og komplikationsrate• forberede og udføre patienttilfredsheds undersøgelse• forberede og udføre personaletilfredsheds-undersøgelse

Resultat• afdelingen har fået en guideline til implementering af nye indgreb• succesfuld implementering af nye indgreb • patienterne er meget tilfredse med det dagkirurgiske forløb

Specialeansvarlig sygeplejerske Kirsten Hauberg-Lund, Dagkirurgisk Enhed, Regionshospitalet Herning, Danmark. heckhl@ringamt.dk, Marts 2009

• flere indgreb konverterestil dagkirurgiske forløb

• afdelingen mangler et redskab til implementeringaf nye indgreb

Baggrund

Fig. 1. Antallet af patienter, der er tilfredsemed afdelingens behandling af deressygdom, i procent.

Fig. 2. Patienternes samlede indtryk afDagKirurgisk Enhed i procent.

Patienttilfredshedsundersøgelse 23 patienter(Uddrag af resultater fra undersøgelsen)

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Ja

Både og

Nej

0

10

20

30

40

50

60

Enestående

Godt

Godt og dårligt

Dårligt

Uacceptabelt

Ved ikke

Metode

0

50

100

150

200

250

medicinsk abort kirurgisk abort spontan abort fortrudt

North

West

East

50

100

Ø st

Opgaveglidning

En udvalgt lægeopgave er overtaget af sygeplejerskerne i

Gynækologisk Ambulatorium

Hvorfor ?•Afhjælpe lægemangel

•Nye udfordringer

•Højne kompetencerne

•Kvalitetsløft i sygeplejen

•Øget kontinuitet

Hvilke opgaver ?•Provokerede aborter

•Truende abort

•Sterilisationspatienter

•.etc.

Hvordan ?•Arbejdsgruppe

•Studiebesøg

•Teoretisk undervisning i egen afdeling

•Praktisk oplæring ved speciallæge

•Funktionsbeskrivelse udarbejdes

•Afklaring af ansvar

•Inddragelse af TR

Hvilke kriterier? •Udvælgelseskriterier fastlægges

•Alder

•Konkurrerende sygdomme

•Ikke-dansktalende

Planlægning•Fysiske rammer

•Antal patienter pr dag/uge

•Ressourcetilpasning

Hvordan er det så gået ?

•Kontinuitet i patientkontakten

•Mulighed for telefonkonsultation

•Større fleksibilitet

•Stor tilfredshed fra patientgruppen

•Øget kompetence til sygeplejerskerne

•Større arbejdsglæde

Antal aborter pr. år i Gynækologisk Ambulatorium : 450.

Til sygeplejekonsultation : 387

MetodeFokusgruppeinterview

med 6 nyansatte sygeplejersker.

Bodil Elkjær, Hospitalsenheden Vest. (hecboe@ringamt.dk)

Formål• Indsigt og viden i forhold vedrørende oplæring.

• Kvalitetsudvikle på området i form af udvikling og forbedring af oplæringsprogram,

materiale og undervisning.

KonklusionIndividuel læringsplan • Rammer og vilkår

• Undervisning i grupper • Refleksion og samarbejde med

erfaren kollega• Mentor

• Læringsmiljøet• Kompetenceprofiler

• Organisering af oplæring

Hvad har betydning?• læringstilbud og plan• læringshistorie• samarbejde• kompetenceprofiler• tryghed• interaktion og dialog• feed-back• praksisfællesskab• gensidig interesse• motivation• indflydelse og medansvar• undervisning• rollemodel• et godt arbejdsmiljø• refleksion

Handleplan• Bjørks færdighedsmodel

• Temamøder• Revidering af

kompetencematerialet• Udarbejde oplæringsprogram• Indføre mentor funktionen

•Tilrettelæggelse af undervisning

Oplæring af nyansatte sygeplejersker.

Hvorledes kan man tilrettelægge et oplæringsprogram, så den nyansatte sygeplejerske opnår de kompetencer

specialet kræver?

Akut krisehjælp- til patienter, der har været

udsat for en voldsom hændelse

3 elementer iakut krisehælp

1. Følelsesmæssig støtte:• Nærvær• Omsorg• Få fat på pårørende

2. Informativ støtte• Afklare faktiske forhold• Danne et helt billede af hændelsen

Undersøgelser viser:Det er ikke psykologer,der skal på banen i den akutte fase

Kvalitetsudvikling:• Retningslinier• Inddragelse af erfaringer/fortællingen• Debriefing

I undersøgelsen indgår:• Litteratursøgning• Kvalitative interviews • Ekspertudsagn

3. Praktisk støtte• Dække grundlæggende behov

Undersøgelser viser:Skadestuesygeplejersken har en vigtig rolle i akut krisehjælp