Adaptiv Signalstyring i Aalborg – Effekt på trafikafviklingen

Niels Agerholm, Aalborg Universitet Nr. 1 of 31Vejforum 2012

Adaptiv Signalstyring i Aalborg – Effekt på trafikafviklingen

Niels AgerholmAdjunktTrafikforskningsgruppenAAU

Gustav FriisProjektlederTeknik- og MiljøforvaltningenAalborg Kommune

Jens MogensenProjektlederTeknik- og MiljøforvaltningenAalborg Kommune


Indhold

• Baggrund• Løsning• Evalueringsmetode• Resultater og effekter• Sammenfatning


Baggrund


Aalborg

• Landets 3. største kommune med 203.000 indb.

• Sammenhængende byområder: 126.000 indb.

• Særlig trafikal udfordring pga. Limfjorden

• Sårbarhed


Baggrund for etablering af Adaptiv Signalstyring

• Organisatorisk og strategisk:• En del af EU projektet ARCHIMEDES

(2008-2012)• Arbejde for en mere bæredygtig

mobilitet• Brug af ITS til at øge

fremkommeligheden

• Trafik- og byplanlægningsmæssigt:• Mindske trængslen for at fremme

kollektiv trafik• Håndtering af generelt voksende

bilejerskab• Revitalisering af den gamle havnefront• Fornuftig håndtering af den voksende og

flyttede trafik


Valgt løsning: Adaptiv Signalstyring


Løsningen på Østre Alle

• Hovedindfaldsvej fra nord• Nedbygning af trafikvejen ved havnen• Håndtering af den flyttede trafik på

ringvejen, Østre Alle• Etablering af Adaptiv Signalstyring på

Østre Alle• ÅDT>20.000• Firsporet vej med cykelstier• Tætliggende kryds• Trængselsproblemer


Ring 2, Østre Alle

Centrale Havnefront


Krydsene på Østre Alle



Adaptiv Signalstyring (SPOT) på Østre Alle

• En strategi for lokal optimering af signalstyringen• Signalvisningen i området tilpasses til trafikken hvert 3. sekund

baseret på registrering af trafikken i hvert signalanlæg • Prognose for trafikkens udvikling i området de næste 2 min. • Signaler indstilles, til optimal trafikafvikling indenfor givne rammer

fra en trafikmodel• Trafikmodellen opstilles ud fra tællinger og evt. køregistreringer• Kommunikation mellem de enkelte styreapparater, kryds og en

central server• Prioriteringen i kryds vægtes bl.a. ud fra omkostninger ved at stop

af køretøj, at have det holdende samt tilbagestuvning


Evalueringsmetode


Metode

• Med-/udenundersøgelse• Data: GPS data fra kørende biler (Floating Car Data (FCD))• FCD indsamlet af 1 studerende, der fulgte trafikken (i bil)• Data indsamlet i morgenmyldretid, midt på dagen og

eftermiddagsmyldretid• Effekterne er opgjort som:

• Hastighedsprofiler• Rejsetider igennem krydsene• Estimater på den samlede ændring i tids- og brændstofforbrug

samt samfundsøkonomiske effekter


Dataindsamling

Uden Med

6.–13. Okt. 2011 28. Feb. – 21. Mar. 2012

Morgenmyldretid Middag Eftermiddagsmyldretid

7.00-8.30 11.00-12.30 15.00-16.30

Registreringsdage

Tirsdage, onsdage, torsdage

Antal ture

Uden SPOT Med SPOT

120 129

• En studenthjælper fulgte trafikken• En GPS-logger blev anvendt • FCD blev indsamlet med 1Hz


Måling af rejsetider

• Krydset er normalt den forsinkende faktor• Rejsetiden på delstrækninger relaterer sig til kørslen frem mod

krydset• Dvs. rejsetider i samme kryds i hver sin retning relaterer sig til

forskellige strækninger


Ændring i hastighedsvariation


Hastighedsvariation i eftermiddagsmyldretid


Hastighedsvariation midt på dagen


Hastighedsvariation

• Hastighedsvariationen falder i myldretiden• Mere blandet effekt midt på dagen• Altid positiv effekt ved det mest belastede kryds: v Sønderbro


Ændring i rejsetid


Uden Med Effekt(vægtet)

Rejsetid4.25 min.

4.07 min.

-18 sek.

Gennemsnitshastighed28.5 km/t

31.4 km/t

2.9 km/t

Samlet effekt på rejsetiden


Mod Øst

Morgen Middag Eftermiddag

Med Uden Med Uden Med Uden

Samlet rejsetid (min.) 4.12 4.18 3.52 4.03 4.13 5.12

Effekt på rejsetiden


Mod Vest

Morgen Middag Eftermiddag

Med Uden Med Uden Med Uden

Samlet rejsetid (min.) 04.09 04.02 04.00 03.32 04.11 04.58

Effekt på rejsetiden


Rejsetider

• Samlet fald i rejsetiden på 18 sek./tur• Blandet effekt morgen og midt på dagen• Meget markant positiv effekt i eftermiddagsmyldretiden


Estimat på brændstofforbrug

• Standardmodeller som Tema2010 kan ikke anvendes

• Jimenez-Palacios algoritme anvendes:

Energiforbrug = v*(1,1*a+0,132)+0,000302*v3

• Endvidere:• Der antages 0-indtag af brændstof ved decelerationer• Der regnes for alle observationer på samtlige ture (249 stk.)


Total Effekt: Brændstof- og tidsforbrug

Uden Med Effekt

Energiforbrug på strækningen (l)

1.338.000

1.305.000

-33.000 (-

2.45%)

Tidsforbrug på strækningen (timer)

537.400 501.900-35.500

(-6.6%)


Total Effekt: Monitære enheder

Besparelser DKK

Energiforbrug på strækningen 393.000

CO2-udledning 15.000

Tidsforbrug på strækningen 5.790.000


Sammenfatning


Sammenfatning

• Aalborg Kommune har installeret Adaptiv Signalstyring på Østre Alle

• Det har givet en god positiv effekt på trafikafviklingen• Bedst effekt, når trængslen er højest• Aggregeret rejsetid på strækningen er faldet 6,6 %• Energiforbruget er faldet 2,5 %• Årlig samfundsøkonomisk besparelse: 6,2 mio. DKK


Centrale erfaringer

• Adaptiv Signalstyring har positiv effekt på trafikafviklingen i mellemstore byer

• Det er vitalt at der bruges nok ressourcer på at sikre optimale forbindelser til spoler osv.

• Der skal afsættes betydelig tid/ressourcer til optimering af systemet

• Evalueringsmålinger kan med fordel gennemføres under optimeringsprocessen, for at støtte op om denne


Tak for jeres opmærksomhed

Kontakt: Niels AgerholmTrafikforskningsgruppen

Aalborg Universitet+45 61780455

[email protected]

Documents

Adaptiv Signalstyring i Aalborg – Effekt på trafikafviklingen