Genrer skaber ulighed1. Præsentation af den australske genrepædagogik2. Gruppearbejde3. Opsamling på gruppearbejdet

Af: Mette Vennerstrøm: vennerstroem@hotmail.com

- Dansk og dramatik, master i dansk som andetsprog- Undervist i gymnasium (stx + hf) og på VUC (hf)- Skolebesøg i Adelaide, South Australia

Oversigt over powerpoint Kunstige genrer skaber ulighed Læsning af eksamensopgavesæt

– Hvorfor er det svært at forstå, hvordan opgaven skal løses? Forståelse af genrer

– Hvorfor er eksamensafleveringer volapyk for mange? Genrepædagogik:

1.) Et sprog til at tale om sprog og tekster– Field, tenor, mode

2.) Sprog og genre kobles

– Field building, dekonstruktion, dialogisk konstruktion og selvstændig konstruktion

Kunstige genrer skaber ulighed Flere elever fra uddannelsesfremmede miljøer

Eksamen er en kunstig situation – test af viden.

Eksamensgenrerne findes ikke i kursisternes ”virkelige” verden. Var det nok reduktion i 2009?4 ekspliciterede hovedkriterier som kursistbesvarelserne bedømmes ud fra:- Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression- Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed- Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans- Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber”Der må altid foretages en samlet afvejning af alle fire kriterier, en helhedsvurdering af besvarelsen” (s. 7)

Læsning af eksamensopgavesæt 1Dansk HF maj 2008 (2HF071-DAA

TemaHæfte 1 og 2 handler om, hvordan man kan bruge sproget til at påvirke, herunder til atoverbevise eller manipulere. Materialet giver eksempler på og diskuterer sprogbrug og retoriske virkemidler, bl.a. i politisk sprog.OpgaveformuleringerDu skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse.Opgave 1Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om, hvordan taler kan påvirke modtagerne. Som endel af besvarelsen skal du analysere og fortolke uddraget af Hans Kirks roman (tekst 4). Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om retoriske virkemidler. Som en del af besvarelsen skal du redegøre for centrale virkemidler i Ulla Dahlerups tale (tekst 5). Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.Opgave 3Skriv en argumenterende artikel til avisen om sproglig manipulation.Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for de centrale synspunkter i Jens Lenlers artikel (tekst 6). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.

Læsning af eksamensopgavesæt 2 Førfaglige ord, meget (svært) læsestof og

omfattende opgaveformuleringer:

”Skriv en argumenterende artikel til avisen om sproglig manipulation. Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for de centrale synspunkter i Jens Lenlers artikel (tekst 6). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1.”

Læsning af eksamensopgavesæt 3 Flydende ord og begreber:

(Indefinitte) Deiktiske markører (tid, sted og person) ”Man”

Modificerende modale adverbier (biord) fx: mest, mindst, forholdsvis, størst sandsynlighed osv.

”en del”, ”centrale synspunkter”, ”dele af”

Læsning af opgavesæt 4

Censorvejledningen: ”Det forventes, at arbejdet med særteksten

indgår med vægt i alle opgavetyper.” og ”er det tilstrækkeligt, hvis kursisten nævner og inddrager én tekst eller ét billede. Det er ikke omfanget, der tæller, men om inddragelsen begrundes og bidrager væsentligt til emnebehandlingen.”

Forståelse af genrer 1

De 3 genrer i skriftligt dansk på HF: Analyserende oplæg til HF-hold. Introducerende artikel til almenkulturelt tidsskrift Argumenterende artikel til avis

=> Fra mundtlig samtale (1. del) til skriftsprog (2. del)

Forståelse af genrer 2

Problemer:

- Oplæg => mundtligt

- HF-hold => Den stærke eller svage kursist?

- Hvad er et almenkulturelt tidsskrift? Hvem læser det? Læser kursisterne det?

- Hvilken avis?

Forståelse af genrer 3

Censorvejledningens svar:

”Helt centralt er det, at afsenderen i begge tilfælde er en HF-kursist. Derfor bliver spørgsmålet om, hvilken konkret avis man skal have i tankerne også uvæsentlig.”

- ???

Genrepædagogik 1

Opstod i Australien i 80’erne Mange elever fra uddannelsesfremmede miljøer

havde problemer Traditionelle redskaber virker ikke fx

procesorienteret skrivepædagogik – svage elever En opgave for alle fag!!! Læreren skal have redskaber til at give konkret

respons – ikke ”godt skrevet” eller ”uklar formulering”

Genrepædagogik 2

Sammensat af forskellige elementer: En sprogteori, den funktionelle grammatik udviklet af

Halliday En genreteori udviklet på baggrund af sprogteorien af

Martin og Rothery En pædagogisk komponent inspireret af bl.a. Bruner og

Vygotsky omkring udvikling af elevernes sproglige færdigheder. ”Stilladsering”.

Vægt evt. specielt brugbare sider af traditionel grammatik, procesorienteret skrivning og retorik. Deiksis, tema-rema, sproghandling, samarbejds-/høflighedsprincipper, modalitet, styrkemarkører.

Genrepædagogik 3

- Sproget er ikke et system, som man skal lære at bruge korrekt, men et system af muligheder til i enhver forskellig kommunikationssituation at finde det bedst egnede sproglige udtryk. (Halliday)=>Ikke fejlfinding

- Genrer er ikke skemaer, som skal kopieres, men sociokulturelle ressourcer, som vælges efter hensigt og funktion.

Et sprog til at tale om sprog og tekster 1 Field: Bestemmer hvad teksten handler om, eller

hvilke ’områder’ af virkeligheden, den fremstiller. Tenor: Har at gøre med forholdet mellem tekstens

deltagere, både ’i’ og ’udenfor’ teksten. Mode: Har at gøre med den rolle sproget spiller i

situationskonteksten. Sprogets rolle bestemmes af tekstens funktion. Mundtligt-skriftligt. Sammenhæng.- Field, Tenor og Mode er kontekstvariable og arbejder samtidig. I den funktionelle grammatik kaldes denne sociale kontekst for REGISTER.

Polias og Hedeboe: Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 201

Text

Context of situation

Field

Tenor Mode

Context of culture

Genre

Et sprog til at tale om sprog og tekster 2

Polias og Hedeboe: Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 201

Sprog og sociale kontekster – genre og register

Et sprog til at tale om sprog og tekster 3

- Til kursisterne

Polias og Hedeboe:Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000, s. 210.

Sprog og genre kobles 1

Field building: Viden om emnet og fagudtryk samles.

Dekonstruktionsfasen: En god opgave skilles ad, sprog og genre undersøges i fællesskab. Hvad gør sig sprogligt gældende for netop denne genre?

Dialogisk konstruktion: En opgave (dele af) skrives sammen – læreren (professionelle) taler højt om overvejelser. Del-stjæl! Eleverne lærer at ’pakke’ mundtlig information i skriftlige sætninger.

Selvstændige konstruktion: Respons på baggrund af de øvrige faser evt. undersøges sprog og genre af en makker.

- Svage kursister kan reproducere, dygtige være kreative inden for rammer.

Teaching and learning cycle

Eks. på spørgsmål til dekonstruktionsfasen:

- Hvad er karakteristisk for denne genre? - Hvad er formålet med genren?- Hvordan henvender skribenten sig til sin læser (overvejende personlig/subjektivt eller

upersonligt/objektivt)?- Skriver skribenten i et overvejende mundtligt eller skriftsprogligt sprog?- Indeholder teksten mest dialog, fortælling og afrapportering eller refleksion?- Trækker skribenten mest på vores:

almene viden (fx indkøb) viden inden for et specialområde (fx biler) eller uddannelsesmæssig viden (fagfaglig)? Hvordan ses det sprogligt?

- Hvad fortælles og i hvilken rækkefølge? Hvad er tekstens struktur?- Hvilke ord/sætninger bruger skribenten til at markere, at hun introducerer noget nyt?- Hvilke forbinderord bruges i afsnittene til at kæde sætningernes indhold sammen?- Bruges der overvejende være- og handleverber eller føle- og sanseverber?

Sprog og genre kobles 2

Sprog og genre kobles 3

Find selv på flere spørgsmål, der viser eleverne/kursisterne, hvad der er vigtigt for eksamensgenrerne i netop faget dansk…

Tag udgangspunkt i Field, tenor, mode og de fagtermer eleverne har lært i løbet af året.

Litteratur

Om Field, Tenor, Mode: http://www.tc.columbia.edu/faculty/kleifgen/tech_n_lit/notes_ftm_halliday.htm

Hedeboe, Bodil: Grammatik uden røde streger: http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=8095

Polias, John og Bodil Hedeboe: Et sprog til at tale om sprog, Dansk i dialog, 2000.

Wulff, Lone: ”Skrivepædagogik for tosprogede elever” in Sprogforum nr. 42, marts 2008.