Indholdsfortegnelse · CV – SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN ... Med venlig hilsen Mette, Ida, Vibe, Anne Mette, Carina, Karina og Annette. 03-12-2014 . 6 Indledning - Arbejdet med

1

Indholdsfortegnelse

FORORD .......................................................................................................................................................................... 5

INDLEDNING - ARBEJDET MED AT UDFØRE AKKREDITERINGEN ...................................................................................... 6

KAPITEL 1 - KRITERIUM 1 - BEHANDLINGSMODEL ........................................................................................................... 7

Behandlingsmodel Søbysøgård ..................................................................................................................................... 7

RAMMERNE FOR MISBRUGSBEHANDLINGEN PÅ SØBYSØGÅRD .......................................................................................................... 8

DROPUD’S OPFATTELSE AF MISBRUG .......................................................................................................................................... 8

BEHANDLINGSMÆSSIGE MÅL .................................................................................................................................................... 9

ORGANISATORISKE MÅL ........................................................................................................................................................... 9

DROPUD’S TEORETISKE GRUNDLAG .......................................................................................................................................... 10

Kognitiv adfærdsterapi................................................................................................................................................ 10

Motivationsmodellen .................................................................................................................................................. 13

SYSTEMISK LEDELSE OG LØSNINGSFOKUSERET METODE ................................................................................................................. 15

DEN SAMLEDE BEHANDLINGSMODEL ........................................................................................................................................ 16

BEHANDLINGSMODELLENS EVIDENS .......................................................................................................................................... 16

Evidens for den kognitive adfærdsterapi .................................................................................................................... 16

Motivationsarbejdet ................................................................................................................................................... 17

Løsningsfokuseret metode .......................................................................................................................................... 17

TILPASNING AF BEHANDLINGSMODELLEN TIL FÆNGSLETS RAMMER ................................................................................................. 18

MULIGE FORBEDRINGER TIL BEHANDLINGSMODELLEN .................................................................................................................. 19

KAPITEL 2 - KRITERIUM 2 - MÅLGRUPPE OG DELTAGERGRUPPE ................................................................................... 20

MÅLGRUPPEN FOR MISBRUGSBEHANDLING VED DROPUD PÅ SØBYSØGÅRD ..................................................................................... 20

KENDETEGN VED MÅLGRUPPEN ............................................................................................................................................... 20

VISITATIONSPROCEDUREN ...................................................................................................................................................... 21

Information til de indsatte om behandlingen ............................................................................................................. 21

DELTAGERNES MOTIVATION .................................................................................................................................................... 22

HVEM ER IKKE I MÅLGRUPPEN ................................................................................................................................................. 22

SAMMENHÆNG MELLEM REEL DELTAGERGRUPPE OG DEN BESKREVNE MÅLGRUPPE ............................................................................ 22

MULIGE FORBEDRINGER ........................................................................................................................................................ 23

KAPITEL 3 - KRITERIUM 3 - BEHANDLINGSMETODER OG MOTIVATIONSARBEJDE ......................................................... 24

KOGNITIVE METODER ............................................................................................................................................................ 24

Hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige tanker .............................................................................................................. 25

Arbejdet med risikosituationer .................................................................................................................................... 25

Stof- og psykoedukationen .......................................................................................................................................... 26

Idræt og sundhedsfokus .............................................................................................................................................. 27

BEHANDLINGENS FORM ......................................................................................................................................................... 27

Indhold af første behandlingssamtale ........................................................................................................................ 27

Fastlæggelse af behandlingsplanen ............................................................................................................................ 28

LØSNINGSFOKUSERET METODE OG SYSTEMISK LEDELSE ................................................................................................................. 28

Kompetencebroen ....................................................................................................................................................... 29

MOTIVATIONSARBEJDET ........................................................................................................................................................ 30

Introduktion til behandlingen ..................................................................................................................................... 30

Klienternes motivation for at starte i behandling ....................................................................................................... 31

Opretholdelse af motivation gennem behandlingsforløbet ........................................................................................ 31

Tiltag der støtter deltagere med særlig risiko for ophør i behandlingen .................................................................... 32

METODERNES TILPASNING TIL FÆNGSLET ................................................................................................................................... 32

2

METODERNES TILPASNING TIL MÅLGRUPPEN .............................................................................................................................. 33

PRAKTISERING AF BEHANDLINGSMETODERNE ............................................................................................................................. 33

MULIGE FORBEDRINGER AF METODEN ...................................................................................................................................... 33

KAPITEL 4 - KRITERIUM 4 - VARIGHED, INTENSITET OG STRUKTUR ............................................................................... 34

OPTAGSPROCEDURE TIL BEHANDLINGEN .................................................................................................................................... 34

LÆNGDEN AF ET BEHANDLINGSFORLØB ..................................................................................................................................... 34

TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN ................................................................................................................................... 34

Opdeling af behandlingen ........................................................................................................................................... 35

Indhold af første samtale ............................................................................................................................................ 35

Skemaer mm. der udfyldes i løbet af behandlingen .................................................................................................... 35

Viderevisitation ........................................................................................................................................................... 35

SKEMALÆGNINGEN AF BEHANDLINGEN ..................................................................................................................................... 36

Intensitet af de enkelte aktiviteter .............................................................................................................................. 36

Gruppeaktiviteterne .................................................................................................................................................... 37

HVIS BEHANDLINGSFORLØBET IKKE GENNEMFØRES SOM PLANLAGT................................................................................................. 37

SANKTIONERING AF REGELBRUD .............................................................................................................................................. 38

Grund til udelukkelse eller bortvisning ........................................................................................................................ 39


KAPITEL 5 - KRITERIUM 5 - ETIK .................................................................................................................................... 40

DROPUD’S VÆRDIGRUNDLAG ................................................................................................................................................. 40

Sundhedsbevidst ......................................................................................................................................................... 40

Motivationsskabende .................................................................................................................................................. 40

Udviklingsorienteret .................................................................................................................................................... 41

Kærlig og glædesspredende ........................................................................................................................................ 41

Tillidsvækkende ........................................................................................................................................................... 41

DROPUD ÅNDEN .................................................................................................................................................................. 41

BEHANDLINGENS ETISKE GRUNDLAG ......................................................................................................................................... 43

Frivillighed/ufrivillighed .............................................................................................................................................. 43

Behandlingsrelationens asymmetri og klientens integritet ........................................................................................ 44

SIKRINGEN AF DE ETISKE OVERVEJELSER ..................................................................................................................................... 44

KAPITEL 6 - KRITERIUM 6 - BEHANDLINGSFORLØB OG STRAFFULDBYRDELSE ............................................................... 46

SAMMENHÆNG MELLEM BEHANDLING OG INDSÆTTELSE .............................................................................................................. 46

Efter behandlingens afslutning ................................................................................................................................... 46

ROLLER OG ANSVARSFORDELING .............................................................................................................................................. 47

SAMARBEJDET MED RESTEN AF FÆNGSLET ................................................................................................................................. 47


KAPITEL 7 - KRITERIUM 7 - PERSONALE ......................................................................................................................... 50

PERSONALEGRUPPENS KVALIFIKATIONER ................................................................................................................................... 50

Præsentation af de nuværende behandlere ................................................................................................................ 50

Rolle og ansvarsfordeling ............................................................................................................................................ 51

MØDEAKTIVITETER ............................................................................................................................................................... 51

NYE MEDARBEJDERES OPLÆRING ............................................................................................................................................. 51

FAGLIG OPDATERING AF PERSONALET ....................................................................................................................................... 52

DET GODE ARBEJDSMILJØ ....................................................................................................................................................... 52

HÅNDTERING AF KONFLIKTER .................................................................................................................................................. 52

KENDSKABET TIL DROPUD’S BEHANDLING ................................................................................................................................. 53

3

KAPITEL 8 - KRITERIUM 8 - DOKUMENTATION OG KVALITETSSIKRING .......................................................................... 54

DOKUMENTATIONSREDSKABER ................................................................................................................................................ 54

BAGGRUNDSOPLYSNINGER ..................................................................................................................................................... 55

DOKUMENTATION AF DELTAGERNES BEHANDLING ....................................................................................................................... 55

MÅLING OG DOKUMENTATION AF DE ØNSKEDE FORANDRINGER HOS KLIENTERNE .............................................................................. 56

Kvalitet af den indsamlede data ................................................................................................................................. 57

OPNÅELSE AF DE ORGANISATORISKE MÅL .................................................................................................................................. 58

GENNEMFØRSELS- OG FRAFALDSANALYSE .................................................................................................................................. 59

KLIENTINDFLYDELSE .............................................................................................................................................................. 60

OPBEVARING AF DATA ........................................................................................................................................................... 60

MULIGE FORBEDRINGER TIL DOKUMENTATIONEN ........................................................................................................................ 60

LITTERATURLISTE .......................................................................................................................................................... 61

BILAG 1 ......................................................................................................................................................................... 63

TILBAGEVENDENDE EFFEKTMÅLING SØBYSØGÅRD ....................................................................................................................... 63

BILAG 2 ......................................................................................................................................................................... 66

DELTAGERGRUPPEN SAMMENHOLDT MED FÆNGSLETS INDSATTE GENERELT ...................................................................................... 66

BILAG 3 ......................................................................................................................................................................... 68

GENNEMFØRSELS- OG FRAFALDSANALYSE – DROPUD PÅ SØBYSØGÅRD ........................................................................................... 68

INDHOLDSFORTEGNELSE......................................................................................................................................................... 68

DEL 1: GENNEMFØRSELSRATE ................................................................................................................................................. 69

Gennemførselsrate og misbrugstyper ......................................................................................................................... 70

Gennemførselsrate og alder........................................................................................................................................ 71

Gennemførsel og domslængde ................................................................................................................................... 72

Gennemførselsrate og etnicitet .................................................................................................................................. 72

DEL 2: ÅRSAGER TIL AFBRUDTE FORLØB .................................................................................................................................... 73

Årsag til afbrydelse og misbrugstype .......................................................................................................................... 75

Årsager til afbrydelse og alder .................................................................................................................................... 75

Årsager til afbrydelse og domslængde ........................................................................................................................ 76

Årsager til afbrydelse og oprindelse ............................................................................................................................ 77

OPSAMLING ........................................................................................................................................................................ 77

BILAG 4 ......................................................................................................................................................................... 79

VISITATIONSSKEMA: .............................................................................................................................................................. 79

BILAG 5 ......................................................................................................................................................................... 80

INFORMATIONSBREV TIL INDSATTE PÅ STATSFÆNGSLET SØBYSØGÅRD ............................................................................................. 80

BILAG 6 ......................................................................................................................................................................... 81

FØRSTEGANGSSAMTALE ......................................................................................................................................................... 81

BEHANDLINGSPLAN: .............................................................................................................................................................. 82

BILAG 7 ......................................................................................................................................................................... 83

UDFYLDT BEHANDLINGSPLAN .................................................................................................................................................. 83

BILAG 8 ......................................................................................................................................................................... 85

CV – SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN ................................................................................................................................... 85

BILAG 9 ......................................................................................................................................................................... 86

4


BILAG 10 ....................................................................................................................................................................... 87


BILAG 11 ....................................................................................................................................................................... 88


BILAG 13 ....................................................................................................................................................................... 89

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - FORBEREDELSESSKEMA -.................................................................................................... 89

BILAG 14 ....................................................................................................................................................................... 91

DROPUD’S POLITIK FOR KONFLIKT I PERSONALEGRUPPEN .............................................................................................................. 91

BILAG 15 ....................................................................................................................................................................... 96

FORANDRINGSSKEMA SØBYSØGÅRD ......................................................................................................................................... 96

5

Forord

DropUd’s misbrugsbehandling i statsfængslet på Søbysøgård modtog den fulde akkreditering i første ansøg-

ningsrunde i november 2014. Panelet have få kommentarer og rettelser, som efterfølgende er skrevet ind i

rapporten. Denne rapport er derfor 2. udgave af ansøgningen, men er ikke blevet væsentligt ændret. Visse

passager er blevet omformuleret en smule, så flere nuancer fremstår eller så meningen fremgår tydeligere.

Derudover har vi tilføjet en ny målsætning om, at 25 % af de aktivt misbrugende klienter skal være stof/alkohol

ved udskrivningen.

Arbejdet med akkrediteringen og selve akkrediteringsmødet var en fornøjelse at deltage i. DropUd’s personale

er enige om, at det har været en givtig proces, og at panelet havde mange gode spørgsmål og refleksioner, som

vi vil tage med videre i vores daglige arbejde.

Vi håber, at både os selv og andre vil få glæde af denne ansøgning fremover.

God læselyst!

Med venlig hilsen Mette, Ida, Vibe, Anne Mette, Carina, Karina og Annette.

03-12-2014

6

Indledning - Arbejdet med at udføre akkrediteringen

Følgende er DropUd’s ansøgning om akkreditering af behandlingstilbuddet på statsfængslet Søbysøgård på

Fyn. Denne rapport er således skrevet med det formål at ansøge om akkreditering ved Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen. Derudover har processen også været med til at anskueliggøre og systematisere behandlingstil-

buddet i sit hele.

I arbejdet med akkrediteringen og denne ansøgning, blev der i personalegruppen afholdt seks møder af 2-4

timer, hvor hvert enkelt akkrediteringskriterium blev diskuteret og gennemarbejdet. Herefter blev de vedtagne

beslutninger og fremgangsmåder skrevet til et sammenhængende kapitel af DropUd’s kvalitetsmedarbejder.

Kapitlet blev herefter gennemlæst og diskuteret af personalegruppen på en personaleweekend, for at sikre at

den skrevne tekst afspejlede det, personalegruppen blev enige om. Ydermere har DropUd’s udviklings- og kva-

litetssikringsmedarbejder gennemsnitligt deltaget i tre ud af fire månedlige personalemøder. På disse møder

har forskellige tiltag og diskussionspunkter ift. akkrediteringen været på dagsordenen. Denne arbejdsproces

omkring akkrediteringen har sikret, at der i personalegruppen og i behandlingen er en fælles faglighed og ho-

mogenitet i alt fra behandlingsmetoder til dokumentationsredskaber. Den fælles involvering i akkrediteringen

har derudover sørget for, at behandlerteamet sammen med ledelsen og udviklings- og kvalitetssikringsmedar-

bejderen har reflekteret over egen daglig praksis. DropUd har vurderet at denne fremgangsmåde har sikret det

bedste udgangspunkt for det arbejde med kvalitet i behandlingen, som akkrediteringsprocessen forudsætter.

Den samlede rapport er derudover blevet læst af afdelingsleder på fængslet Georg Ladegaard, som er kommet

med sine kommentarer.

Akkrediteringsrapporten er bygget op i otte kapitler omhandlende hver af Direktoratet for Kriminalforsorgens

otte kriterier. Derudover er der et appendiks bestående af bilag. Ansøgningen kan dog læses separat.

Akkrediteringsprocessen har fokus på kvalitet i udvikling, og derfor vil denne rapport også rumme overvejelser

omkring de områder i behandlingen, der rummer plads til forbedringer og de udfordringer, som behandlertea-

met gerne vil arbejde videre med.

I det følgende vil klienter være betegnelse for de indsatte, der deltager i misbrugsbehandling hos DropUd.

Indsatte vil være en generel betegnelse for alle indsatte på fængslet, og således ikke kun dem der er i behand-

ling.

DropUd – Beskæftigelse og Behandling er en privat virksomhed der forestår behandlingen på statsfængslet

Søbysøgård. DropUd har også andre andre aktiviteter i andet regi, men denne ansøgning handler specifikt om

behandlingen på Søbysøgård. Misbrugsbehandlingen har til stede i en separat bygning kaldet ”Afdeling G”,

hvorfor både dette og ”DropUd” vil betegne misbrugsbehandlingen på Søbysøgård. ”Behandlere” eller ”perso-

nale” vil betegne de ansatte i DropUd’s misbrugsbehandling på Afdeling G.

DropUd har i udfærdigelsen af denne rapport haft stor støtte i Projekt Over Murens redigerede akkrediterings-

rapport fra 2009.

7

Kapitel 1 - Kriterium 1 - Behandlingsmodel

I dette kapitel vil behandlingsmodellen for DropUd’s misbrugsbehandling på Søbysøgård blive beskrevet. Ud-

over at beskrive hvilken teori der ligger til grund for behandlingsmodellen, vil de grundlæggende mål for be-

handlingen blive beskrevet og derved opridses den forandringsmodel, DropUd arbejder efter. Nedenstående

er en illustration af DropUd’s behandlingsmodel på Søbysøgård. De forskellige punkter vil blive forklaret lø-

bende igennem hele ansøgningen.

Behandlingsmodel Søbysøgård

Langsigtede mål (uden for behandlingens rammer)

Ophør

Reduktion

Stabilisering

Tilbagefaldsforebyggelse (TBF)

Kortsigtede målsætninger (inden for behandlings rammer)

Øge forståelsen for egen misbrugsadfærd

Etablere og fastholde motivation

Forebygge tilbagefald

Forbedre sociale problemer og adfærd

Forbedre sundhedstilstand

Øge viden om misbrug og stoffer

Teoretisk grundlag

Kognitiv behandling

Motiverende samtaler (MI)

Systemisk ledelse og Løsningsfokuseret metode

Metoder:

NADA

FORM

Kognitiv metode

Motivationssamtaler (MI) og kompetencebroen

Socialtræning

Motivationsscreening

Redskaber:

Visitationsskema

1. gangssamtale

Behandlingsplan

Kontrakt

Motivationsscreening

Fordele/ulempeskema

Forandringsskema

Udskrivningsskema

Undervisningsmateriale (stof- og psykoedukation)

M.m.

Effektmåling:

Organisatoriske målsætninger

Klientregistrering

Fremmøderegistrering

Behandlingsmæssige målsætninger

Forandringsskema

Behandlingsplan

Ugentlige aktiviteter (1-3

pr/klient)

Individuelle samtaler

Gruppeaktiviteter

Idræt

Årlig ud-af-huset tur

NADA

8

Rammerne for misbrugsbehandlingen på Søbysøgård

DropUd har siden 1. januar 2013 varetaget misbrugsbehandlingen på det åbne statsfængsel Søbysøgård. Be-

handlingen hører under behandlingsgarantien på de danske statsfængsler1.

Der er tale om ambulant misbrugsbehandling bestående af individuelle samtaler og gruppeaktiviteter, der fo-

regår i en separat bygning, og som har navnet ’Afdeling G’.

Selve Søbysøgård har kun mandlige afsonere i aldersgruppen fra 18 år og opefter. Der er en bred etnisk sam-

mensætning, og det er generelt en blandet gruppe af indsatte ift. alder, afsoningslængde og kriminalitet.

DropUd har pga. behandlingsgarantien ikke et begrænset antal pladser i behandlingen, men har i gennemsnit

40-55 klienter indskrevet af gangen, hvilket svarer til ca. en tredjedel af de indsatte.

DropUd varetager misbrugsbehandlingen af alle indsatte på Søbysøgård som ønsker misbrugsbehandling, og

rummer således alle typer af stof- og alkoholmisbrug.

DropUd’s opfattelse af misbrug

Inden behandlingsmålene beskrives, kommer her en kort præsentation af DropUd’s opfattelse af misbrug, da

dette er vigtigt ift. forståelsen af, hvordan klienterne og deres misbrug gribes an i behandlingen.

I DropUd arbejder vi med misbrug ud fra en overordnet forståelse af misbrugsproblematikken som værende et

socialt og kognitivt betinget problem. Grundlæggende mener vi, at et misbrug kun kan få fodfæste, hvis det

kan tilbyde opnåelse af noget eller undgåelse af noget, som grundlæggende er så ubehageligt, at det har præ-

get hele den enkeltes tilværelse stort set siden ungdomsårene. Ofte udgør misbruget en løsning for klienten,

som støtter ham igennem ensomhed, angst eller pinefulde tilstande, som vedkommende ikke kan tackle på

anden vis (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:64). Vi anser dog også misbrug for at være en livsproblematik

der kan arbejdes med, og som på sigt helt eller delvist kan løses.

Med denne opfattelse af misbrug består størstedelen af DropUd’s arbejde med misbrugsproblematikker i; at

arbejde med klienternes motivation for et liv uden stoffer/alkohol, at ændre klienternes tanke- og handlemøn-

stre ift. misbruget og at arbejde med klienternes sociale problemer og færdigheder. I behandlingen arbejdes

der således med at ændre de personlige mønstre, der igennem årene har bundfældet sig i de enkelte klienter,

og som nu – kognitivt set – har dannet et fastlåst udsyn på tilværelsen, hvori et misbrug indgår som copingme-

kanisme i forhold til livets modstand og ubehag.

På baggrund af dette, arbejder vi med misbrug ud fra en kognitiv forståelse af de bagvedliggende mønstre,

kombineret med en motiverende og fremadrettet tilgang, hvorigennem det bliver muligt at se en tilværelse

uden misbrug for sig. Hele DropUd’s behandlingskoncept sigter altså mod at ændre de følelser, den adfærd, de

tanker og de kropslige fornemmelser der fører til og fastholder klienterne i misbruget. Vi søger at tilbyde kli-

enterne i behandling en helhedsorienteret indsats med fokus på en individuelt tilrettelagt intervention.

1 § 45 a med følgende ordlyd i straffuldbyrdelsesloven: ”En indsat har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling. Stk. 2. Behandling mod stofmisbrug skal så vidt muligt iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsor-gen.” Kilde: http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2011/skr-47-af-305-2011/ 23/09-2014

http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2011/skr-47-af-305-2011/

9

Behandlingsmæssige mål

I dette afsnit vil det blive beskrevet, hvad der ønskes opnået på kort sigt og på lang sigt for den enkelte klient i

behandlingen. Behandlingsmålene er opdelt i de overordnede, langsigtede mål for behandlingen samt de mere

kortsigtede mål.

De langsigtede, overordnede mål for behandlingen er ophør, reduktion eller stabilisering af misbrug samt

forebyggelse af recidiv til misbrug. Disse langsigtede mål er dog netop mål, der kan tage flere år at opnå, og

som dermed i de fleste tilfælde ligger uden for behandlingens rammer. Behandlingen har derfor en række

kortsigtede mål, som er målsætninger der anses som mulige at opnå inden for behandlingens rammer. De

kortsigtede mål for behandlingen er:

At øge klienternes motivation til at arbejde med deres misbrug

At øge klienternes refleksion og viden om sundhed, stoffer og misbrug

At arbejde med klienternes sociale kompetencer og problemer

Her er det dog vigtigt at bemærke, at den konkrete målsætning for de enkelte klienter ikke altid er så klart

formuleret og opdelt, eftersom klienterne er forskellige og derfor har forskellige behov. Ovenstående skal altså

ses som de målsætninger, som de fleste forløb har til fælles, og som ifølge DropUd’s opfattelse af misbrug og

misbrugsbehandling er nødvendige for at komme ud af misbruget.

Disse lang- og kortsigtede mål er de mål DropUd arbejder med i kombination med klienternes egne definerede

mål for deres behandling, som bliver beskrevet i den individuelle behandlingsplan. Klienterne vil altid have

indflydelse på, hvilke konkrete mål der bliver arbejdet med i behandlingen, så længe de kan ses som led i op-

nåelse af de kortsigtede og langsigtede mål.

De kortsigtede målsætninger er fastsat i overensstemmelse med behandlingens teoretiske grundlag som er;

kognitiv terapi, motiverende samtaler og systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode.2 De kortsigtede mål

ses som afgørende for at opnå de langsigtede, jf. bl.a. afsnittet om kognitiv terapi s. 10 og frem. Der er altså

tale om, at behandlingen sigter imod at give klienterne forudsætningerne for at arbejde med deres misbrug i

form af; mere viden om misbrugets konsekvens, flere redskaber til løsning af sociale problemer og mere moti-

vation for at arbejde med misbruget. Hvordan målene opnås og præcis hvilken forandring de skaber for klien-

terne vil de følgende afsnit forklare.

Organisatoriske mål

Ud over de lang- og kortsigtede mål har DropUd opstillet nogle organisatoriske målsætninger. De organisato-

riske mål skal danne baggrund for årlige kvalitetssikringskonferencer mellem misbrugsbehandlerne og

DropUd’s udviklings- og kvalitetssikringsmedarbejder. Derudover skal de organisatoriske mål sikre, at kriminal-

forsorgen får den ydelse de betaler for, samt danne udgangspunkt for refleksioner over behandlingens struktur

og rækkevidde. De organisatoriske målsætninger er:

Mindst 75 % af de indskrevne klienter skal fremmøde i minimum 75 % af de aftalte forløb.

2 Læs mere om dette på s. 9 og s. 14.

10

Frafald grundet ”manglende motivation/vilje” og ”efter eget ønske” skal hver især være under 10 % af

de afsluttede forløb.3

60 % af forløbene skal være gennemførte4

25 % af de aktivt misbrugende klienter skal have ophørt deres misbrug ved udskrivning

De organisatoriske målsætninger er valgt idet de kan vise noget om behandlingens struktur og rækkevidde. Er

fremmødet fx under 75 % skal vi undersøge, om de indsatte eksempelvis har brug for andre åbningstider5. Er

færre end 60 % af forløbene gennemførte skal vi måske overveje om kriterierne for om man har gennemført

behandlingen er urealistiske, eller om der er mangler i behandlingspraksissen. Er der flere end 20 % der forlader

behandlingen efter eget ønske eller pga. manglende motivation, skal vi iværksætte en undersøgelse af årsa-

gerne hertil, osv.

En oversigt over målsætninger, målepunkter, dokumentationsredskaber, hyppighed og succeskriterier findes i

bilag 1 og vil også blive gennemgået i kapitel 8 på s. 54.

DropUd’s teoretiske grundlag

I dette og følgende afsnit vil teorierne og metoderne bag DropUd’s behandlingsmodel blive præsenteret.

DropUd arbejder med den kognitive adfærdsterapi samt systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode.

I DropUd mener vi, at denne kombination af behandlingstilgange giver den bedste mulighed for at skabe for-

andring hos klienterne. Metoderne er ligeledes valgt på baggrund af deres evidens i behandlingssystemet, som

vil blive præsenteret senere i kapitlet.

Kognitiv adfærdsterapi

I dette afsnit vil det blive præsenteret, hvordan den kognitive adfærdsterapi indgår i DropUd’s behandlingsmo-

del, og skaber den teoretiske baggrund for den daglige behandling af klienterne.

Misbrugsbehandling der udføres efter den kognitive adfærdsterapi tager udgangspunkt i to centrale antagelser

(Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:58):

1. Misbrugsbehandlingen er præget af tilbagefald. Der er altid flere, som får tilbagefald efter endt be-

handling, end der er, som opnår varig afholdenhed.

2. Misbrugende mennesker i behandling er ambivalente med hensyn til forandring. De har grunde til at

ønske forandring, men de har også grunde til at ønske at fortsætte deres misbrug, og der er altid ud-

sving over tid imellem balancen mellem de to sider.

Behandlingsmodellen DropUd arbejder med, tager hermed udgangspunkt i, at misbrug er præget af ambivalens

og tilbagefald. Misbrugsbehandlingen skal hermed tilrettelægges, så den hjælper den behandlingssøgende

med at afklare ambivalens og herefter træffe et valg om at ændre stofforbruget i en retning, hvor det gør

mindst mulig skade. Ligeledes skal behandlingsmodellen tage hensyn til, at tilbagefald er meget almindeligt

3 Kriminalforsorgen har udfærdiget en liste af årsager til frafald som personalet forholder sig til. Den fulde liste kan ses på s. 53. Almin-deligvis ville vi lave en målsætning for det samlede frafald, eksempelvis at det skulle være under 20 %. Men eftersom kun to af årsa-gerne til frafald kan relatere sig til DropUd’s behandling, laver vi specifikke målsætninger for dette. De andre årsager, som ”løsla-delse” og ”overflytning til anden institution” ligger uden for DropUd’s kontrol, hvorfor vi ikke laver målsætninger for disse. 4 Et gennemført forløb registreret som sådan i det tilfælde, at klienten har opnået sine målsætninger for behandlingen, overvejende er fremmødt til de aftalte aktiviteter og idet behandlingsforløbet ikke har været afbrudt abrupt. 5 En sådan undersøgelse er netop blevet iværksat på trods af, at fremmødet på nuværende tidspunkt ikke er under 75 %. 01-10-2014

11

hos målgruppen, og således tilrettelægge en behandling, der hjælper klienterne til at undgå tilbagefald og støt-

ter dem, når det sker (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:60).

Den kognitive diamant

Grundlæggende er den kognitive adfærdsterapi bygget op omkring at følelser, adfærd, tanker og kropslige for-

nemmelser afhænger af hinanden og gensidigt påvirker hinanden. Der lægges vægt på, at tænkningen og ad-

færden har en stor betydning for følelseslivet og generelt for udviklingen af psykiske problemer og symptomer

(Rosenberg et.al. 2012:23). Denne sammenhæng mellem Tanker, Følelser, Handlinger og Kropslige fornemmel-

ser er billedgjort i den kognitive diamant (Rosenberg et.al. 2012:32):

Alle berøringsflader mellem de fire forskellige domæner giver mulighed for en gensidig påvirkning. Således vil

en ændring af tankegang påvirke oplevelsen af følelser og kropslige fornemmelser, såvel som en ændring i

vores muligheder for at handle. Ligeledes vil en følelse eller kropslig fornemmelse typisk være afsæt for tanker

og handlinger. Når der arbejdes på at løse en misbrugsproblematik, arbejdes der altså både med en ændring

af adfærd samt den tilknyttede tankegang, følelse og kropslige fornemmelse.

Det nedenstående diagram viser den kognitive forståelse af det bagvedliggende tankemæssige skelet for hvor-

ledes progressioner fra udløsende stimuli, over den kognitive aktivering af antagelser og tanker, og via trang

og lyst potentielt når til et fortsat brug af rusmidler:

12

Det illustreres hvordan der er en sammenhæng mellem tanker og trang til misbrug (Søberg Hansen & Leth

Thomsen 2014:57). I DropUd arbejder vi med måder og muligheder for at bryde denne cirkel, således at et stop

i den ellers tilsyneladende fremadskridende automatiske tankerække og efterfølgende adfærdsaktivering, bli-

ver en ny attraktiv mulighed.

I behandlingsmodellen er fokus således på, at de problemer der skal behandles, findes i adfærd og følelser i

bestemte situationer, men at nøglen til løsningen findes i tankerne.

Den kognitive misbrugsbehandling

I den kognitive misbrugsbehandling tages der udgangspunkt i, at klienter, som ovenfor nævnt, er ambivalente

om deres misbrug. Derfor er et vigtig led i problembestemmelsen, at man undersøger denne ambivalens og

kortlægger hvad den behandlingssøgendes grunde er til at ville forandre forbruget, og hvad grundene til at

fastholde forbruget er. Dette kan fx gøres ved en fordele/ulempe-analyse, hvor behandleren sammen med

klienten arbejder på at klarlægge fordele og ulemper ved henholdsvis misbrug og ophør af misbrug (Rosenberg

et.al. 2012:44, 65f.). Dernæst vil den kognitive misbrugsbehandling sætte ind forskellige steder i den kognitive

diamant, afhængigt af den enkeltes problembestemmelse og behov. Hvis klienten fx er meget generet af fysi-

ske abstinenser, vil man intervenere her og derfra arbejde på forandring i handling, tanker og følelser. Som al

kognitiv behandling, er også den kognitive misbrugsbehandling særligt optaget af at skabe refleksion og be-

vidsthed om tanke- og handlemønstre, fordi den kognitive teori antager at en refleksion og bevidsthed er første

skridt til forandring. Man vil derfor forsøge at bevidstgøre klienten om misbrugsadfærden fx igennem stofedu-

kation, refleksionsøvelser og adfærdsregulering.

Risikosituationer og tilbagefald

Da tilbagefald ses som et vilkår ved den kognitive misbrugsbehandling, vil det i behandlingen blive kortlagt,

hvornår der er risiko for tilbagefald eller særlig svær trang. Når disse risikosituationer er kortlagte, vil det jf.

den kognitive diamant blive undersøgt, hvilke tanker klienter gør sig i de situationer, og hvorfor de udløser

forbrug/misbrug.

13

For at udfordre de tanker, der udløser og fastholder den problematiske adfærd, vil klienten blive trænet i at

undersøge sine tanker og sætte tankerne i sammenhæng med adfærden og herved arbejde på, at skabe mu-

lighed for at ændre tankerne. Herefter sigtes der imod at udskifte disse tanker med tanker, der ikke fører til

misbrug. I dette arbejde er der fokus på valg vs. vane, og på at identificere den enkeltes indre mønstre, så det

tydeliggøres om det henholdsvis er vanerne eller den enkeltes valg der styrer tilværelsen i den nuværende

livsførelse. Dette er illustreret i nedenstående model:

Modellen er udarbejdet af DropUd.

Den kognitive adfærdsterapi rammesætter misbrugsbehandlingen i DropUd med sine antagelser om tilbage-

fald og ambivalens, samt den kognitive diamants billede på sammenhængen mellem tanker, krop, følelser og

handlinger. Et andet begreb fra den kognitive adfærdsterapi som udgør en af metoderne i DropUd’s behand-

lingsmodel er motivationsmodellen, som vil blive præsenteret i følgende afsnit.

Motivationsmodellen

Et vigtigt begreb der benyttes i behandlingsmodellen fra den kognitive adfærdsterapi er motivationsmodellen.

Ifølge motivationsmodellen inddeles klientens motivation for misbrugsophør eller forandring i seks faser, der

omfatter hver sin grad af parathed til at ændre tanker og adfærd. Selvom misbrug og afhængighed udefra set

er et problem, er misbrugsadfærden først og fremmest en løsning pga. rusens effekt for den misbrugende.

Afhængighed kan forstås som en forstyrrelse i motivationssystemet, som former tanker og adfærd i retning af

indtagelse af stoffer og alkohol. Dette understreger nødvendigheden af at rette fokus mod arbejdet med klien-

tens motivation i kognitiv behandling af misbrug (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:57).

Her spiller teorien om det motiverende interview (herefter kaldet motiverende samtaler eller MI) en rolle for

behandlingsmodellen, og i behandlingen tages der bl.a. udgangspunkt i Rollnick og Miller’s (2003) definition,

14

der lyder: ”Det motiverende interview er en styret klient-centreret rådgivningsstil, som har til formål at frem-

bringe adfærdsmæssige forandringer hos klienten, ved at hjælpe denne til at udforske og afklare ambivalens.”

(Rollnick&Miller 2003:50). Her er det vigtigt, at motivationen opstår hos klienten selv og ikke påtvinges af be-

handleren udefra. Motivationen skal opstå i klientens egne værdier og mål (Rollnick&Miller 2003:50f.). Det er

således vigtigt, at behandleren ikke forsøger at overbevise og overtale klienten til misbrugsophør, men lader

motivationen opstå hos klienten selv (Rollnick&Miller 2003:51). Motivationsteorien operationaliserer bl.a.

en model for de forskellige faser i motivationsprocessen. Modellen kan illustreres som nedenstående:

De seks faser er:

- Før-overvejelse – klienten overvejer ikke at stoppe misbruget. Misbruget opleves mere positivt end

negativt

- Overvejelse – klienten opfatter misbruget positivt, men konsekvenserne tynger og ambivalensen spirer

- Beslutning – klienten beslutter at misbruget må ændres og har reelle ønsker herom

- Handling – klienten handler i overensstemmelse med personlige mål gennem afholdenhed eller reduk-

tion

- Vedligeholdelse – klienten holder stabil pause fra rusmidlet og arbejder fortsat med at fastholde æn-

dringen

- Permanent ophør eller tilbagefald – klienten stopper misbruget eller genoptager misbruget og går der-

med tilbage til en af de tidligere faser (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:60).

Hvert af de forskellige stadier kræver, at behandlere griber klienten, misbruget og klientens motivation forskel-

ligt an. Dette er illustreret i nedenstående model, som viser forandringscirklens faser og de tilsvarende primære

indsatser:

Stadie Klient reaktion/ ståsted Behandler indsats

Før-overvejelses stadiet Ikke motiveret for at ændre adfærd.

Kan ikke se problemet •Dialog – rusmiddelinformation og oplysning

•Være åben og nysgerrig over for klientens

erfaringer

•Vise hvor man selv står

15

Overvejelses-stadiet Begyndende erkendelse af, at rusmid-

lerne kan være et problem, men endnu

ikke parat til at gøre noget ved det

•Undersøge ambivalens, fx ved at se på fordele

og ulemper ved at blive ved/at stoppe

• Undersøge forbrugets omfang

Beslutnings-stadiet Tager en beslutning om at der skal ske en

ændring, og begynder at forberede æn-

dringen

•Støtte til at undersøge hvordan og hvornår der

har været undtagelser

•Støtte til at opstille realistiske mål

•Dialog og opbakning

Handlings-stadiet Begynder at ændre ved forbrug •Styrke troen og bakke op

•Undersøge hvad der virker for brugeren

•Motiverende samtaler

•Beløn når det går godt

•Giv gode råd

Vedligeholdelses-sta-diet

Ønsker at fastholde ændringer •Styrke troen og bakke op

•Støtte til at identificere risici for tilbagefald - og

med at finde måder at undgå tilbagefald på

•Undersøge hvad der virker for brugeren og støt

mere i det

Tilbagefalds-stadiet Falder i vandet (tilbagefald) og har måske

svært ved at komme op igen uden hjælp.

Oplever måske tilbagefald som nederlag.

•Motivere og støtte til at starte behandling på

ny

•Støtte til at få vendt nederlag til motivation og

mod på forandring

•Sikre læring fra tilbagefald – god kilde til

information om tilbageværende

udfordringer og svagheder i

beslutningsstrukturen

Model udarbejdet af DropUd.

Det er vigtigt ikke at se motivationsmodellen som en fastlåst lineær model. En klient kan bevæge sig frem og

tilbage imellem faserne, ligesom tilbagefald er hyppigt forekommende. De fleste klienter vil således bevæge

sig gennem cirklens faser flere gange (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:64).

Systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode

Endeligt tager en del af DropUd’s behandlingsmodel afsæt i systemisk ledelse og den løsningsfokuserede me-

tode. Disse to tilgange har et fremadrettet fokus på at udvikle mennesker, i dette tilfælde misbrugende men-

nesker, til at fokusere på udvikling (Hornstrup et.al 2009:13). Der er i metoderne et fokus på at omsætte tan-

keværktøjer til konkrete handleværktøjer, hvorfor metoderne er et godt supplement til den kognitive metode

(Hornstrup et.al 2009:101). Begge kan klassificeres både som en teori og som en metode, hvorfor man kan

læse mere i kapitel 3 om behandlingsmetoder og motivationsarbejde.

Den løsningsfokuserede tilgang har som mål hurtigt at tage fat om udfordringer og forhindringer, og hele tiden

holde fokus på løsninger og fremadrettethed. Den løsningsfokuserede tilgang sikrer et fokus på ressourcer frem

for problemer og på hurtigt fremskridende forandringer for klienterne, hvilket er nødvendigt med en gennem-

snitlig indskrivningsperiode på 99,7 dage. Et konkret eksempel på løsningsfokuseret metode kan læses i kapitel

3 om behandlingsmetoder og motivationsarbejde. Se fx s. 29.

Systemisk teori rummer både narrativ terapi, socialkonstruktionistisk tilgang, anerkendende tilgang og klassisk

systemteori. DropUd er inspireret af den overordnede idé om sproget som forandringsskabende redskab i sam-

været med klienterne. Vi bekender os derfor ikke specifikt til en af ovenstående, men er inspireret af metoder

fra både anerkendende tilgang og narrativ terapi.

16

Indenfor systemisk ledelse er især sproget og det at stille spørgsmål en vigtig del af metoden (Hornstrup et.al

2009:59). Der lægges vægt på spørgsmålstyper som et vigtigt praksisredskab. Forskellige spørgsmålstyper giver

mulighed for at belyse sagen fra forskellige vinkler og dermed skabe ny indsigt for de involverede (Hornstrup

et.al 2009:59f.). Gennem spørgeteknikker udvides klientens forståelse af det komplekse system af handlinger,

tolkninger og relationer, der udgør klientens udfordringer (Hornstrup et.al 2009:65). Et eksempel på spørgsmål

kunne være: Er der eksempler på at det, som du ønsker, sker? Fortæl mere om de situationer? Hvad har du

allerede gjort, som fungerer? Hvad kræver det af dig? Således hjælpes klienten til kontinuerligt progressions-

og ressourcefokus.

Den systemiske ledelse og den løsningsfokuserede metode søger således at fastholde et praktisk og fremad-

rettet fokus på fremskridt og positive tiltag. Ved løbende at fokusere på det gjorte og opnåede, samt de mulige

ressourcer og kompetencer der kan bringes i spil, fastholdes en positiv og fremadrettet tilgang til problemstil-

lingen, i dette tilfælde misbrug.

Den samlede behandlingsmodel

Ovenstående afsnit udgør tilsammen DropUd’s teoretiske grundlag. Ved at kombinere den kognitive adfærds-

terapi, motivationsmodellen og den systemiske ledelse og løsningsfokuserede metode, fås en behandlingsmo-

del, som fokuserer på fremadrettede adfærdsændringer og fornyet fokus på indre processer som arnestedet

for beslutningsprocesser og handlinger. Med udgangspunkt i den enkelte klients motivation arbejdes der mod

behandlingens langsigtede og kortsigtede mål.

Opnåelse af de langsigtede mål (reduktion, stabilisering eller ophør af et misbrug, samt forebyggelse af recidiv

til misbrug) kræver ifølge behandlingsmodellen: At klienterne har den nødvendige viden om konsekvenserne

ved deres misbrug, at der opnås en motivation for forandring, og at der arbejdes med klienternes sociale

kompetencer og problemer. Målsætningerne stemmer overens med de antagelser, der er i den kognitive te-

rapi, altså at ændringer ét sted i den kognitive diamant giver ændringer i de andre af diamantens elementer.

Når fokus er på at give viden om processerne bag og konsekvenserne af misbrug, er det for at skabe refleksion

hos klienterne, intervenere i deres tankemønstre og derved ændre deres handlinger, følelser og kropslige for-

nemmelser. Når vi forsøger at motivere klienterne ved hjælp af en indsats målrettet den enkeltes stadie i mo-

tivationscirklen og igennem systemisk ledelse og løsningsfokuseret metode, er det for at sikre en vedvarende

progression, og for at afklare den ambivalens der er forbundet med at arbejde med sit misbrug. Når vi fokuserer

på at give klienterne sociale kompetencer og løse sociale problemer, er det fordi vi ser misbrug som noget, der

grundlæggende løser et problem for klienten, og som derfor kræver, at der bliver arbejdet med de grundlæg-

gende problemer, der har fået klienten til at misbruge stoffer eller alkohol. Herved ses sammenhængen mellem

DropUd’s forståelse af misbrug og vores teoretiske tilgang til behandlingen.

Behandlingsmodellens evidens

I dette afsnit præsenteres det, hvorfor disse behandlingsmetoder er valgt set ud fra et forskningsmæssigt og

evidensbaseret perspektiv.

Evidens for den kognitive adfærdsterapi

Den kognitive adfærdsterapi bygger på en mængde af kliniske erfaringer, teorier og forskning og er erklæret

udogmatisk og tilstræbt evidensbaseret både hvad angår teori om psykopatologi, terapiens virkningsmekanis-

mer og effekt af denne (Rosenberg et. al. 2012:23). Kognitiv adfærdsterapi er på få årtier blevet den mest

fremtrædende og internationalt anerkendte terapeutiske hovedretning (Rosenberg et. al. 2012:23).

17

I forhold til understøttende evidens for kognitiv adfærdsterapi læner vi os op af en artikel af Morten Hesse,

som omtaler evidens for misbrugsbehandlingen (Hesse 2003). I en artikel fra 2008 konkluderes det ligeledes af

en sammenfatning af en række studier af bl.a. kognitiv metodes effekt, at der findes evidens for nogen effekt

af kognitiv adfærdsterapi i misbrugsbehandling (Dutra et.al 2008). Et studie af Magill & Ray fra 2009 viser lige-

ledes, at kognitiv adfærdsterapi ved misbrug har en beskeden, men statistisk signifikant bedre effekt end en

lang række andre interventionsformer (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:77). Undersøgelser med hen-

holdsvis klienter i metadonbehandling og behandling for kokainmisbrug tyder på, at selvom kognitiv adfærds-

terapi på kort sigt ikke havde bedre effekt end uspecifik rådgivning, så kom der god forsinket effekt. Dette

sandsynligvis som et resultat af, at klienterne i terapien lærer nogle færdigheder, som de senere har glæde af

(Hesse 2003, 46f.). Også Socialstyrelsen påpeger i en undersøgelse fra 2013, at kognitiv misbrugsbehandling er

effektiv ift. at reducere stofmisbrug, og at det er en af de mest udbredte behandlingsmetoder i Danmark (Grün-

berger & Lauridsen 2013).

Den kognitive adfærdsterapi er meget veldokumenteret som generel terapeutisk retning, men når evidens for

den kognitive adfærdsterapi skal afdækkes, er det dog vigtigt at skelne mellem metoden i generel misbrugsbe-

handling og specifik for misbrugsbehandling i fængsler. Specifik evidens for effekten af kognitiv adfærdsterapi

tilpasset brug i fængselsregi, findes der ikke nær så meget af. Dog er det værd at bemærke, at metoden inden

for den danske misbrugsbehandling i de danske fængsler er en bred anerkendt metode, og at der således er

flere af Kriminalforsorgens udbydere af misbrugsbehandling, der benytter den kognitive adfærdsterapi6. Der-

udover er der forskning, der viser, at behandlingsprogrammer med kognitive elementer mindsker unges tilba-

gefald til kriminalitet i almindelighed og til grov kriminalitet i særdeleshed (Garrido 2007). Britta Kyvsgaard

konkluderer i overensstemmelse hermed, i en artikel fra 2006, at evalueringer tyder på, at kognitive færdig-

hedsprogrammer kan have en kriminalpræventiv effekt (Kyvsgaard 2006, s. 93).

Motivationsarbejdet

I forhold til underbygningen af motivationsmodellen og motivationsarbejdet, der inddrages i behandlingsmo-

dellen, peger ovennævnte artikel af Morten Hesse på de positive effekter, der er ved at kombinere kognitiv

adfærdsterapi med motiverende samtaler (MI) (Hesse 2003:46ff.). Han henviser til studier, der har fundet frem

til, at 4 timers motiverende samtale i flere tilfælde kunne være lige så effektiv som 12 timers kognitiv terapi

(Hesse 2003:46 og Cooney et al 1991).

Kombinationen mellem kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaler giver hermed god mening. Kognitiv

adfærdsterapi søger at styrke klientens evne til at tackle misbruget ved at understøtte evnen til at håndtere

svære situationer og trang til stoffer, mens motiverende samtaler søger at styrke klientens motivation for at

ændre sit misbrug (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:53). Det er således en behandlingsform med en kor-

tere interventionstid, og med samme gode resultater ift. misbrugsarbejdet. Med en kombination af den kogni-

tive adfærdsterapi, den løsningsfokuserede metode og den motiverende samtale, mener vi, at vi i behandlings-

arbejdet opnår en tilgang, som er både fleksibel ift. variationen i indskrivningslængden for klienterne, samt har

tilstrækkeligt potentiale ift. at opnå ændringer i adfærd og livsstil.

Løsningsfokuseret metode

Den løsningsfokuserede metode er blevet omfattende evalueret, og de forskellige undersøgelser der belyser

brugen af metoden viser, at det er en bred målgruppe, som profiterer af den løsningsfokuserede tilgang, især

6 Statsfængslet Horserød ”Projekt menneske”, Statsfængslet Midtjylland ”Center for Socialt Udsatte”, Statsfængslet Ringe ”Kriminal-forsorgen”, Statsfængslet Renbæk ”Sydgården”, Statsfængslet Midtjylland ”Blå Kors”, Statsfængslet Møgelkær ”Center for Socialt Udsatte” og Københavns Fængsler ”Projekt Over Muren”. Optalt på baggrund af oplysninger om akkrediterede steder på Kriminalfor-sorgens hjemmeside besøgt februar 2014.

18

inden for misbrugsbehandling og psykiatri. De forskellige undersøgelser der underbygger evidensen for den

løsningsfokuserede metode, er samlet i en oversigt på European Brief Therapy Association’s hjemmeside7.

Denne oversigt henviser til i alt 111 studier, der undersøger effekten af den løsningsfokuserede metode nær-

mere. I alt kan der herigennem henvises til 5000 sager med en succesrate på over 60 %.8 I forhold til misbrugs-

behandling specifikt findes der level-II evidens9 for den løsningsfokuserede metode. (Australian Psychological

Society 2010: 70)

Tilpasning af behandlingsmodellen til fængslets rammer

At udføre misbrugsbehandling i et fængsel er naturligvis anderledes, end hvis det blev gjort uden for fængslets

mure. Frihedsberøvelsen, miljøet og normerne, der eksisterer mellem de indsatte og i fængslet spiller en rolle

for behandlingen (Løppenthin 2008/2009:9ff.). Som behandler er man ligeledes nødt til at begå sig i to verde-

ner. På den ene side behandlingsverdenen, som bygger på tillid, empowerment og kommunikation, og på den

anden side fængselsverdenen, der bygger på kontrol, straf og strenge hierarkiske strukturer (Kolind et.al

2008/2009:6). Selve behandlingstilgangen, som DropUd’s behandlingsmodel bygger på, er i dens teoretiske

udformning ikke blevet justeret for at passe ind i fængslets rammer. Det grundsyn vi har på mennesket, mis-

bruget og forandringsskabelsen er ikke påvirket af, at behandlingen udføres i et fængsel. I forhold til selve den

udførte behandling har det dog været nødvendigt at tilpasse metoderne efter det vilkår, at behandlingen fore-

går i et fængsel, ligesom at fængslets fysiske omgivelser har indflydelse på den udførte behandling. I den for-

bindelse har vi identificeret fire udfordringer.

For det første er nogle af klienterne i behandling motiveret af disciplinære sanktioner frem for en oprigtig

motivation (Kolind et.al 2008/2009:6). Motivationsarbejdet kommer derfor til at spille en endnu større rolle i

behandlingen, og det sætter store krav til personalet.

For det andet indeholdte DropUd’s oprindelige behandlingskoncept flere gruppesessioner med terapeutisk

indhold. Det blev dog hurtigt klart, at denne behandlingsform fungerede dårligt i Søbysøgårds rammer. Grup-

perne bygger på erfaringsudveksling mellem klienterne og deres evne til at dele ønsker, drømme og mål for

fremtiden. Eftersom Afdeling G løbende modtager klienter fra alle fængslets afdelinger (og altså ikke har mu-

lighed for målrettet rekruttering), må grupperne nødvendigvis være åbne for indtag, hvilket giver en ukontrol-

lerbar gruppedynamik. Derudover følger de indsattes hierarki fra afdelingerne med over i behandlingssituatio-

nerne, og det bliver vigtigt bl.a. ikke at vise svaghed. En behandlingsform med gruppesessioner kræver ofte

også, at deltagerne har en vis tillid til hinanden. Grundet de indsattes magthierarkier og udskiftningen i hvem

der er i behandlingen, er det svært at opnå en tillid mellem deltagerne. Der er dog fællesaktiviteter på Afdeling

G, så som idræt m.m., men de terapeutiske grupper er erstattet af individuelle samtaler. Læs mere om fælles-

aktiviteterne på s. 27.

For det tredje er klienternes skriftlige kompetencer nogle gange så mangelfulde, at det sætter en begrænsning

for arbejdsmetoderne. I stedet for at arbejde skriftligt med bestemte emner, tages emnerne derfor op mundt-

ligt af behandlerne. På denne måde sikres det, at teknikkerne og refleksionsspørgsmål stadigvæk inddrages i

fællesaktiviteterne.

7 http://blog.ebta.nu/ 23-09-2014. 8 http://blog.ebta.nu/wp-content/uploads/2012/08/SFBTevaluationlist120416.pdf 23/09-2014 9 Level-II evidens betyder i denne sammenhæng studier med minimum en ordentligt designet, randomiseret, kontrolleret undersø-gelse. (Australian Psychological Society 2010: 70)

http://blog.ebta.nu/

http://blog.ebta.nu/wp-content/uploads/2012/08/SFBTevaluationlist120416.pdf

19

For det fjerde gør fængslets rammer, at der er en usikkerhed omkring hvorvidt det kan lade sig gøre at afslutte

et konkret behandlingsforløb. Nogle indsatte flyttes af disciplinære årsager fra den ene dag til den anden, uden

mulighed for at der behandlingsmæssigt kan følges op på forløbet. Andre har en så kort dom, at de tidsmæssige

grænser rammesætter et behandlingsforløb i højere grad end klientens motivation og potentiale. Her er det

relevant at nævne, at en klient gennemsnitligt er indskrevet i behandlingen i 99,7 dage. Dette forhold peger på

nødvendigheden af interventionsformer, der hurtigt giver resultater, hvilket bl.a. den systemiske ledelse, løs-

ningsfokuseret metode og MI gør. (Australian Psychological Society 2010: 70)

På den positive side er der det faktum, at behandlingen er centraliseret i organisatorisk og konkret forstand.

Det betyder bl.a. at:

Visitationsproceduren er enkel og hurtig (man skal ”igennem” få mennesker før man er i behandling).

Den fysiske afstand til behandlingsstedet er kort.

Samarbejde med fængselspersonalet er nemt tilgængeligt.

Hvis en klient udebliver fra en aftale, er det muligt for behandlere at opsøge vedkommende.

Fængslet kan tilbyde nogle faste og strukturerede rammer, der for mange klienter gør tingene mindre

kaotiske, og således støtter dem i deres behandling.

Hvis behandlingen afbrydes efter klientens ønske, før han er færdigbehandlet, kan den til enhver tid

optages igen i løbet af kort tid.

Mulige forbedringer til behandlingsmodellen

Som nævnt gør fængslets rammer, at det er en udfordring at udføre gruppebehandling, hvilket giver en udfor-

dring de steder, hvor de valgte metoder lægger op til gruppebehandling. Her kunne det derfor være interessant

at arbejde med at udforske mulighederne for, at indarbejde det udvidede gruppekoncept under andre former,

der kommer uden om de udfordringer grupperne har på nuværende tidspunkt.

Derudover var der på temadagen, hvor dette blev drøftet i personalegruppen, enighed om, at i og med at der

kommer flere indsatte med psykiske lidelser i fængslet, ville det være spændende og brugbart at arbejde med,

hvordan behandlingsmodellen bedst muligt favner disse problematikker. Dette kunne være mere undervisning

af behandlerne i disse særlige udfordringer samt brush-ups på personalets ALF-mapper, som handler om ar-

bejdet med mennesker med personlighedsforstyrrelser.

Derudover skal alle behandlere på løsningsfokuseret metodekursus to dage i januar ved Peter Petrovics. Indtil

da klarer vi os med intern undervisning ved DropUd’s psykolog Mette Fonsø, der også har erfaring med løs-

ningsfokuseret metode.

20

Kapitel 2 - Kriterium 2 - Målgruppe og deltagergruppe

I dette kapitel vil målgruppen for DropUd’s misbrugsbehandling på Søbysøgård blive nærmere beskrevet. Ud

over en beskrivelse af selve målgruppen, vil det ligeledes blive beskrevet, hvem der ikke er i målgruppen, samt

hvordan de enkelte indsatte bliver visiteret til behandlingen.

Målgruppen for misbrugsbehandling ved DropUd på Søbysøgård

Målgruppen for deltagelse i misbrugsbehandling på Søbysøgård er meget bred. Målgruppen består af indsatte,

der har eller har haft et misbrug af alkohol, euforiserende stoffer, steroider, diverse pillemisbrug eller indsatte,

som er i substitutionsbehandling. Således indbefatter DropUd’s misbrugsbehandling alle typer af misbrug og

misbrugsproblematikker der er stof- eller alkoholrelaterede. Afdelingen dækker behandlingsgarantien for alle

indsatte på Søbysøgård.

Målgruppen indbefatter indsatte, der ønsker helt at ophøre med deres misbrug, at reducere deres misbrug, at

stabilisere deres misbrug eller indsatte, som ønsker hjælp til ikke at genoptage et gammelt misbrug.

Med denne brede målgruppe er kriterierne for deltagelse i behandling ligeledes meget brede. Kriterierne for

hvem der er egnet til at deltage i behandlingen begrænser sig således kun til, at den enkelte skal have eller

have haft et stof- eller alkoholrelateret misbrug. Inden for denne målgruppe bliver alle indsatte, der ønsker

behandling, indskrevet.

Det er ikke et krav for deltagelse i behandling, at klienten på forhånd har gjort sig klart, om ønsket er helt

afholdenhed, reduktion, stabilisering eller tilbagefaldsforebyggelse. Dette afklares under indskrivningen, og er

et af de punkter i behandlingsplanen, som løbende justeres, da der under behandlingen kan opnås motivation

for mere vidtgående mål end ved indskrivningstidspunktet.

Kendetegn ved målgruppen

Med den brede målgruppe for behandlingen er der en stor variation blandt de indsatte, der deltager i behand-

lingen, og det er derfor svært at komme med generelle udtalelser om særlige kendetegn ved klienterne ud over

de overordnede registrerbare kategoritilhørsforhold.

I nedenstående tabel er det muligt at se en overordnet fordeling af de indskrevne klienters alder, etnicitet,

type af misbrug mm.*

Misbrugstype Pro-cent

Domslængde Pro-cent

Alderskate-gori

Pro-cent

Oprindelse Pro-cent

Alkohol 9,1 % 0-3 mdr. 5,1 % 18-20 år 13,1 % Dansk 77,1 %

Centralstimule-rende

22,3 % 4-6 mdr. 31,4 % 21-30 år 34,3 % Efterkom-mer

18,9 %

Hash 45,7 % 7-12 mdr. 7,4 % 31-40 år 30,9 % Indvandrer 4,0 %

Opiater 11,4 % 13-24 mdr. 28,6 % 41-50 år 14,9 %

Steroider 0,6 % Over 25 mdr. 26,9 % Over 50 år 6,9 %

Substitutionsmedi-cin

10,9 % (Tom) 0,6 %

Total 100 % Total 100 % Total 100 % Total 100 %

*Datagrundlaget bygger på 175 klienter i perioden 01-04-2013 til 24-09-2014

21

Alle indsatte på Søbysøgård er mænd over 18 år. Der er færre klienter der er over 50, end der er under 20 år,

men ellers er gruppen af 21-40årige størst. Personer med hashmisbrug er den absolut største gruppe af klien-

ter, dernæst personer med misbrug af centralstimulerende stoffer, og derefter personer med misbrug af opia-

ter – dvs. fortrinsvis heroin. Langt de fleste klienter er af dansk oprindelse. Dernæst er der også en del efter-

kommere af indvandrere. Denne demografiske gruppe er overrepræsenteret i fængslet sammenlignet med

samfundet generelt. Gruppen med helt korte domme er lille, hvorimod grupperne med 4-6 mdr. og 13-25+

mdr. er stor. Særligt gruppen af klienter med domslængde på 4-6 mdr. er stor, sammenlignet med gruppen af

indsatte med samme domslængde. Ellers stemmer fordelingen af klienter nogenlunde overens med fordelin-

gen af indsatte på fængslet generelt. Læs mere om dette i vores sammenligning med fængslets indsatte i bilag

2.

Hvad angår særlige fysiske, psykiske eller sociale problemer er spredningen på typer af klienter så bred, at der

ikke kan siges noget generelt dækkende for DropUd’s målgruppe. De enkelte fysiske, psykiske eller sociale pro-

blemer er individuelt betonet. Dog pointerer personalet, at klienter med psykiske vanskeligheder er hyppigt

forekommende, de såkaldte dobbeltdiagnoser. På nuværende tidspunkt registreres der ikke specifikt for dette,

eftersom mange klienter ikke er udredte, men behandlerne forholder sig til dette i de individuelle behandlings-

planer, hvis klienten ellers er diagnosticeret. Personalet gør også brug af de såkaldte ALF-mapper, som om-

handler arbejdet med forskellige personlighedsforstyrrelser, ligesom de også står til rådighed for sparring med

fængselsbetjentene om dette. De forandringsparametre vi måler på ved hjælp af forandringsskemaet (som vil

blive gennemgået i kapitel 8), og de kvalitetsstandarter vi sætter som mål forbehandlingen som helhed, er

derfor udvalgt netop med henblik på den store diversitet i målgruppen. Behandlingsmodellen er således noget,

vi mener, at alle klienterne burde kunne profitere af uanset individuelle målsætninger, problematikker og for-

løb.

Den gennemsnitlige indskrivningslænge er som nævnt 99,7 dage. Dette er med i behandlernes overvejelser,

når målsætningerne for den enkelte klient fastlægges. Oplysningen bruges også af DropUd ift. at fastlægge

succeskriterierne for behandlingen. Vi måler vi vores succes på en række forskellige parametre, hvilke vil blive

forklaret i kap. 8 om dokumentation og kvalitetssikring.

Visitationsproceduren

Visitationsproceduren til misbrugsbehandlingen foregår således, at de enkelte indsatte visiteres gennem deres

socialrådgiver på fængslet. Denne udfylder et visitationsskema (se bilag 4), som afleveres til DropUd via et

dueslag. De indsatte vurderes således i første omgang af fængslets socialrådgivere. På baggrund af det udfyldte

visitationsskemaet og klientens stamrulle (stamdata) bliver de enkelte indsatte fordelt internt til de enkelte

behandlere på det ugentlige personalemøde om fredagen. Læs mere om visitationsproceduren på s. 34.

Efter den interne fordeling kontakter behandleren sin nye klient i løbet af den efterfølgende uge og aftaler tid

til første samtale. Indholdet af denne indskrivningssamtale beskrives nærmere i kapitel 3.

Information til de indsatte om behandlingen

De indsatte oplyses om muligheden for misbrugsbehandling på flere måder. Ved deres ankomst til fængslet

informeres de indsatte ved deres socialrådgiver om muligheden for misbrugsbehandling. De får her udleveret

et informationsbrev (se bilag 5). Derudover hænger der opslag på afdelingernes opslagstavler. Flere af de ind-

skrevne klienter tager også andre indsatte med over til afdelingen, hvor de får mulighed for at hilse på og møde

behandlerne og se stedet. Mange klienter er blevet henvist til behandlingen af fængslets sygeplejersker, ar-

bejdsplads, betjente, skolelærer mm. Enkelte kan også være henvist fra tidligere behandlingssted inden de

ankom (enten behandling inden- eller uden for Kriminalforsorgen).

22

Endelig er afdelingens onsdagsaftenvagter på fængslet en anden effektiv måde at informere om behandlingen

på. Hver onsdag er to behandlere rundt på de enkelte afdelinger fra kl. 17 til 19. Disse aftener bliver brugt på

relationsarbejde eksempelvis ved at tjekke op på nuværende klienter, fx dem der ikke er dukket op til deres

forrige samtale. Herudover bliver der hilst på nyankomne indsatte, hvor behandlerne gør opmærksom på mu-

lighederne for behandling. Dette opsøgende arbejde fungerer rigtig godt. Disse aftener bliver der snakket med

betjentene og meget med de indsatte, som hermed også får sat ansigt på afdelingen og behandlerne. Denne

kontakt er med til at nedbryde nogle af de første barrierer, der kan være for at henvende sig i behandling. Når

behandlerne bliver til kendte ansigter, føler de indsatte sig ofte mere trygge, og det kan hermed være nemmere

at melde sig til behandlingen.

Deltagernes motivation

De indsattes motivation for at deltage i misbrugsbehandlingen kan være meget forskellig. For flere kan moti-

vationen for at deltage i behandlingen begrænse sig til udsigten til løsladelse på halv tid eller bedre mulighed

for orlov. Behandlingen er dog frivillig, så ingen tvinges i behandling. En klients type af motivation er ikke afgø-

rende for, om vedkommende kan starte i behandlingen. Ved klientens første samtale vurderer den enkelte

behandler den indsattes motivation, og hvordan der kan arbejdes videre med denne i behandlingsforløbet.

Hvis det konstateres, at den indsatte egentligt ikke er motiveret for at ændre på sit misbrug, kan det blive målet

for behandlingen at initiere motivationen, forbedre klientens sundhedstilstand/bevidsthed eller at fremme so-

ciale kompetencer/afhjælpe sociale problemer. Det er bl.a. derfor, at vi effektmåler på netop disse punkter,

hvilket der kan læses mere om i kap. 8 om dokumentation og kvalitetssikring.

Hvem er ikke i målgruppen

Målgruppen er som sagt meget bred, så der har hidtil ikke været nogen, der har ønsket at indgå i behandling,

som er faldet udenfor målgruppen. Andre former for misbrug såsom ludomani, sexafhængighed eller andet

behandles dog ikke. Derudover vil den indsatte blive afvist i behandlingen, hvis vedkommende ikke vil samtykke

til behandlingens betingelser (se bilag 6), eller hvis vedkommende er voldelig eller seksualiserende over for

personalet. Behandlingen foregår på dansk, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at klienterne forstår dette

(der kan dog godt tales en smule engelsk). DropUd har haft klienter med dårlige danskkundskaber, men har

erfaret at en behandling godt kunne gennemføres ved hjælp af tegning, tegn til tale m.m. I svære tilfælde vil

DropUd anmode fængslet om tolkebistand.

For at få maksimalt udbytte af behandlingen kræves, udover sproglig formåen, også et minimumniveau af ev-

nen til refleksion og mentalisering (evnen til mentalt at bearbejde og konsekvensberegne på handlinger). Da

de anvendte behandlingsmetoder fordrer bevidstgørelse af egne tanker, er en indsigt i disse en umiddelbar

forudsætning for at kunne profitere af behandlingen. DropUd har dog haft enkelte klienter i behandling, som

var så dårligt fungerende kognitivt, eksempelvis pga. en hjerneskade, at der ikke kunne stilles disse krav til

deres mentale og kognitive formåen. Disse tilbydes behandling der fokuserer mere på en social støtte, fysisk

træning og omsorg. Klienterne bliver altså indskrevet uanset kognitiv formåen.

Sammenhæng mellem reel deltagergruppe og den beskrevne målgruppe

I og med at DropUd’s beskrevne målgruppe er så bred, er det sjældent, at en klient ikke falder inden for den

beskrevne målgruppe. Der kan dog stadigvæk forekomme afvigelser.

Generelt oplever DropUd at få en del klienter, hvor stof- eller alkoholmisbruget opleves som det sekundære

og hvor behandlingen af selve misbruget derved også er sekundært. Her er det de fysiske, psykiske eller sociale

23

problemer, der umiddelbart er i fokus i behandlingen, såsom vredeshåndtering, sundhedstilstand eller familie-

vejledning. Jævnfør DropUd’s opfattelse af misbrug som værende netop socialt betinget, opleves det ikke som

et problem, at det ovenstående bliver udgangspunktet for behandlingen. Her er antagelsen, at ved at hjælpe

med disse problematikker, vil mulighederne for at forbedre misbrugsproblematikkerne som udgangspunkt

også forbedres.

Derudover bliver DropUd af fængslet ofte også brugt til at se til de indsatte, der sidder i isolation, samt til at

foretage misbrugsvurderinger til Kriminalforsorgen samt andre lignende ad hoc opgaver.

Ydermere er det efter aftale med fængslet gjort sådan, at det er muligt for indsatte at deltage i NADA øreaku-

punkturbehandlingen, selvom den indsatte ikke er indskrevet i behandlingen. Dette anses for at være en me-

tode til at motivere flere indsatte til at starte i misbrugsbehandling, ligesom det er en metode til at nå bredere

ud til de indsatte.

Mulige forbedringer

I DropUd er der enighed om, at den nuværende definition af målgruppen samt visitationsprocedure fungerer

godt. Det fungerer godt at være en altfavnende afdeling, som ikke efterlader typer af misbrug i en gråzone,

hvor det skal vurderes, om den enkelte er egnet til behandlingen eller ej. I forhold til DropUd’s anvendte be-

handlingsmetoder, er det heller ikke et problem at have den brede målgruppe. Sammenligner vi klienterne i

behandlingen med de indsatte generelt, stemmer de to målgrupper nogenlunde overens med hinanden, hvil-

ket tyder på, at behandlingen har et bredt tække og en stor rækkevidde. Sammenligningen kan ses som statistik

i bilag 2.

Onsdagsvagten, hvor der tages kontakt til de indsatte, fungerer også rigtig godt, både ift. at følge op på allerede

indskrevne klienter, men ligeledes også ift. at få kontakt til nye mulige klienter og gøre behandlingstilbuddet

synligt.

24

Kapitel 3 - Kriterium 3 - Behandlingsmetoder og motivationsarbejde

I dette kapitel vil behandlingsmetoderne blive beskrevet nærmere, og deres praksis i den daglige behandling i

afdelingen vil blive udfoldet. Kapitlet vil starte med at udfolde, hvordan de anvendte behandlingsmetoder ska-

ber de ønskede forandringer hos klienterne og derefter komme med en beskrivelse af, hvordan behandlingen

udmøntes i praksis samt hvordan der arbejdes med klienternes motivation.

Som beskrevet i kapitel 1, er de langsigtede mål for klienternes behandling ophør, reduktion eller stabilisering

af misbruget samt forebyggelse af recidiv til misbrug. De kortsigtede mål er at øge klientens motivation til at

arbejde mod de langsigtede mål, arbejde med klienternes sociale problemer og færdigheder, samt at øge kli-

enternes refleksion om stoffer og sundhed.

I den daglige behandling fokuseres der primært på de kortsigtede mål, da de langsigtede mål oftest vil have en

længere horisont, end hvad kan nås på et behandlingsforløb. Da behandlingen er kognitivt funderet, arbejdes

der gennem behandlingsmetoderne på at skabe refleksion og bevidsthed hos klienterne, og på at de opnår en

viden om deres misbrug og om de adfærds- og tankemønstre de har, så de får mulighed for at ændre dem

(Rosenberg et.al. 2012:35). Derudover fylder motivationsarbejdet en del i behandlingen, hvorfor det er et gen-

nemgående tema i beskrivelsen af metoderne.

De metoder der vil blive gennemgået her, er dem de fleste forløb har til fælles. De gennemgåede metoder er:

Kognitive metoder, herunder:

o Hensigtsmæssig/uhensigtsmæssig refleksion

o Arbejdet med risikosituationer

o Stof/psykoedukationen

o Idræt og sundhedsfokus (FORM-aktiviteterne)

Førstegangssamtalen

Behandlingsplanen

Løsningsfokuseret metode

o Kompetencebroen

Motivationsarbejdet herunder:

o Særlige opmærksomhedspunkter

o Fordele/ulempe refleksionen

De kommende afsnit vil først beskrive metoderne, og derefter vil metodernes tilpasning til fængslet og klien-

terne diskuteres. Dernæst vil nogle særlige opmærksomhedspunkter ift. motivation gennemgås. Flere af me-

toderne er både kognitive, løsningsfokuserede og motiverende, og opdelingen af metoderne er derfor kun

vejledende, da de i praksis kan passe ind under alle tre teoretiske tilgange.

Kognitive metoder

I det følgende vil en række af de metoder der tilhører den kognitive tilgang beskrives. Det er vigtigt at under-

strege, at disse metoder kun er få ud af flere, som personalet arbejder med i det daglige. Generelt sætter

personalet ind med netop den metode, som de bedømmer, at den enkelte klient kan profitere af netop nu. De

metoder der er udvalgt til forklaring her, er nogle personalet bruger i langt de fleste forløb, og som vi vurderer

som grundlæggende og sigende for DropUd’s behandling.

25

Enkelte af DropUd’s klienter har et så dårligt kognitivt funktionsniveau, at de ikke kan forventes at profitere af

DropUd’s almindelig behandling. Til disse klienter tilbyder DropUd et behandlingsforløb der har mere fokus på

socialomsorg og fysisk behandling (bl.a. FORM og NADA).

Hensigtsmæssige/uhensigtsmæssige tanker

En vigtig del af behandlingens udfoldelse i det daglige er arbejdet med sammenhængen mellem tanker, følel-

ser, krop og handlinger. Som beskrevet i kapitel 1, beskriver den kognitive diamant denne sammenhæng. Der

arbejdes i behandlingen især med sammenhængen mellem tanker og adfærd, og hvordan ”uhensigtsmæssige”

tanker bibeholder en misbrugsadfærd. Vores følelser og adfærd bestemmes af, hvordan vi strukturerer verden

ved hjælp af vores tankegang. Hvis klienten bliver bedre til at identificere sine uhensigtsmæssige tanke- og

adfærdsmønstre, kan han bedre erstatte disse med mere realistiske og mindre uhensigtsmæssige mønstre. For

at udfordre de tanker, der udløser og fastholder den problematiske adfærd, vil klienten i behandlingen således

blive trænet i at undersøge sine tanker, sætte tankerne i sammenhæng med adfærden, og ændre tankerne.

Ændringen af adfærden og følelserne kan ifølge den kognitive teori kun ske, hvis der kommer til at stå andre

tanker i stedet for, som klienten tror mindst lige så meget på.

Man kan derfor skelne mellem ”hensigtsmæssige” og ”uhensigtsmæssige” tanker. ”Hensigtsmæssige” tanker

er tanker, der udpeger en realistisk løsningsmulighed og som fremmer evnen til at forfølge hensigtsmæssige

handlestrategier. ”Uhensigtsmæssige” tanker er de tanker, der fastholder problematiske mønstre. For at kunne

erstatte ”uhensigtsmæssige” tanker med ”hensigtsmæssige” må klienten kende til, hvad han hellere ville gøre

i en bestemt situation, hvori det skal fungere. Da de ”hensigtsmæssige” tanker skal være hensigtsmæssige i

den enkeltes egne øjne, skal behandleren hjælpe klienten til selv at blive i stand til at ændre på uhensigtsmæs-

sige tankemønstre og formulere alternative tanker.

Denne kognitive omstrukturering kan bl.a. i behandlingen gøres ved, at man skriver de ”uhensigtsmæssige”

tanker op på en tavle, og for hver ”uhensigtsmæssig” tanke, skal der findes en ”hensigtsmæssig” tanke, som

kan bruges som alternativ i situationen. Det er vigtigt at klienten tror på de ”hensigtsmæssige” tanker, hvis det

skal virke. Det er derfor klienterne selv der udfylder indholdet i denne aktivitet. Udskiftningen af tanker vil være

gradvis, og kan tage lang tid. ”Uhensigtsmæssige” tanker tilknyttet misbruget er oftest automatiske og indar-

bejdet over mange år og vil ikke bare forsvinde som følge af fornuftige argumenter eller omsorgsfuld støtte.

Derfor vil det, at kunne forberede ”hensigtsmæssige” tanker i en samtale kun hen ad vejen smitte af på, hvor-

dan klienten tænker, når han ikke sidder i en behandlingssamtale.

Arbejdet med risikosituationer

Et andet vigtigt element i behandlingsarbejdet, er arbejdet med risikosituationer for klienten. Risikosituationer

betegner de situationer, hvor klienten er i fare for at forbruge stoffer eller alkohol. At fokusere på disse situa-

tioner er vigtigt i behandlingen af både aktivt misbrugende klienter, og dem der er i tilbagefaldsforebyggelse.

Risikosituationerne afklares for at tydeliggøre de situationer, hvor klienten er i særlig risiko for at misbruge

eller genoptage sit misbrug. Som beskrevet i kapitel 1, anses tilbagefald som et nærmest uundgåeligt vilkår ved

misbrugsbehandling. Derfor er det vigtigt at arbejde med tilbagefald og hvilke tanker, følelser og situationer,

der kendetegner risikosituationerne for de enkelte klienter, og hvad der gør bestemte situationer til udløser af

tilbagefald. Da tilbagefald er en konkret adfærdsmæssig problemstilling, antages det, at tilbagefald finder sted

i bestemte situationer og bl.a. afhænger af de tanker, klienten gør sig om situationen.

I behandlingen sigtes der derfor mod at hjælpe klienten til at identificere, undgå og/eller håndtere risikositua-

tioner. Dette gøres ved at få klienten til at beskrive den konkrete situation, de tanker situationen udløser og

26

den handling, det medfører. Ofte vil klienten ikke kunne huske nogen tanker eller følelser, og her vil der blive

arbejdet på at øge opmærksomheden i disse situationer.

Det er forskellige måder der arbejdes med risikosituationer på, alt efter hvilke risikosituationer den enkelte

klient har, samt alt efter hvor klienten befinder sig i motivationscirklen. Især op til en løsladelse vil der blive

talt om risikosituationer (Søberg Hansen & Leth Thomsen 2014:69). En udfordring ved netop behandlingen i

fængslet er dog, at disse risikosituationer uden for fængslet er hypotetiske og svære at foregribe. Der er en

masse scenarier, man ikke har mulighed for at følge op på i behandlingen efter løsladelse, hvilket gør arbejdet

med risikosituationerne efter løsladelse udfordrende for klienterne. Derudover tales der naturligvis om risiko-

situationer i klienternes hverdag, da de indsatte desværre i høj grad har adgang til stoffer og alkohol i fængslet.

Stof- og psykoedukationen

De kortsigtede og langsigtede konsekvenser ved at handle som man gør, undersøges ligeledes nærmere i be-

handlingen. Det gøres bl.a. igennem fortløbende edukation, hvor viden om stoffer, konsekvenser, psyke og

krop formidles til klienterne på et passende niveau. Jf. den kognitive tilgang forudsættes det, at øget refleksion

kan ændre tanker, følelser og derved adfærd. Et eksempel på formålet med stof- og psykoedukationen er bl.a.

den ovenstående fordele/ulempe-refleksion.

Det er vigtigt at få afdækket konsekvenserne ved en given handling, og i behandlingen reflekteres der ofte

over, at de oplevede fordele ved misbrug ofte er kortsigtede og til stadighed for nedadgående. Ulemperne er

til gengæld langsigtede og stadigt stigende. Det kan illustreres ved følgende figur:

Den grønne linje er de oplevede fordele, som kan beskrives som den første oplevede stjernestund, hvor den

første kontakt med rusmidlet/stoffet viser den maksimale nydelse. Typisk vil det oplevede udbytte svinde ind,

eftersom kroppen over for de fleste stoffer opbygger tolerans eller tilvænning til stoffet. Den orange linje er

konsekvenserne ved misbruget, og de er til gengæld støt stigende i omfang og sværhedsgrad. De små sociale

konsekvenser kan bliver til katastrofale sociale konsekvenser. Mindre økonomiske problemer kan blive til alt-

overskyggende problemer. Opstartsperiodens lille eller ikke-eksisterende kriminalitet kan blive til en livsstils-

definerende kriminalitet osv. Hyppigt vil de langsigtede konsekvenser af rusmiddelforbruget være mere nega-

tive end de kortsigtede fordele, og det ligger i misbrugets onde cirkel, at en af de langsigtede konsekvenser

udgør en øget risiko for tilbagefald.

27

Idræt og sundhedsfokus

Et andet af behandlingens kognitive metoder er idræt og fokus på sundhed. Behandlerne og klienterne har

sammen adgang til idrætsfaciliteter, hvilket bruges flittigt. I DropUd kalder vi de aktiviteter der har fokus på

fysik og sundhed for FORM (Fysisk Omsætning af Realistiske Mål). Aktiviteterne har tre formål i misbrugsbe-

handlingen:

For det første er de relationsskabende, behandlere og klienter imellem. Vi oplever nogle gange, at klienterne

indgår i behandlingen med en vis skepsis. Dette afhjælpes kun gradvist af et godt forhold og en begyndende

relation til behandlerne. Relationen mellem behandler og klient er derfor en forudsætning for at klienten kan

profitere maksimalt af behandlingen. Idrætsaktiviteter som badminton, gåture m.m. fungerer relationsopbyg-

gende, idet de er det ”fælles 3.” for klient og behandler. Ved at have fokus på det fælles 3. i stedet for direkte

på hinanden (som i en almindelige behandlingssamtale), har klienten mulighed for at opleve behandlingen som

mindre invaderende og derved mere ufarlig, hvilket kan være gavnligt i den første tid.

For det andet er fokus på krop og sundhed vigtigt for at give klienterne en følelse af forandring. Det er således

også en del af det fortløbende motivationsarbejde og af den løsningsfokuserede metode. Mange af klienterne

har mange fysiske symptomer som følge af deres misbrug; søvnløshed, dårlig hud, rastløshed osv. Derudover

har mange af klienterne over årene fået et fremmedgjort forhold til deres egen krop, som de kun mærker i

form af abstinenser (dette gælder særligt opiat- og substitutionsmisbrugerne). Fokusset på sundhed og idræts-

aktiviteterne giver dem en fornyet oplevelse af vitalitet og forandring, som jf. den kognitive diamant også giver

mulighed for at ændre deres tanker, følelser og handlinger.

For det tredje har nogle klienter særligt i starten svært ved at mærke behandlingens effekt og har derfor svært

ved at tro på, at de kan opnå forandring. Her er FORM aktiviteterne særligt vigtige, idet de giver en meget

konkret virkning i klienternes sundhedstilstand og fornemmelse af deres krop, qua udløsningen af endorfiner i

hjernen. Bl.a. oplever nogle, at deres søvnproblemer forbedres, mens andre oplever at reflektere mere over

hvilken påvirkning stoffer/alkohol har på deres krop. Mange oplever også, at det udløser positive minder fra

en fysisk aktiv fortid. FORM aktiviteterne fungerer altså også som et motiverende indslag.

Behandlingens form

Der er i udførelsen af den konkrete behandling indlagt særlige rutiner, der tjener bestemte behandlingsmæs-

sige formål. De indgår derfor her som metodebeskrivelser, idet der er tale om kalkuleret pædagogisk praksis

og redskaber. Et eksempel på redskaber er de faste skemaer, der skal gennemgås ved førstegangssamtalerne,

og som vil blive præsenteret i et senere afsnit. Derudover har behandlerne deres redskabsmapper, hvori de

finder alt det materiale, de kunne tænkes at bruge i behandlingen så som; materiale til stof- og psykoedukation,

den kognitive diamant, fordele/ulempeskemaer osv. Efter førstegangssamtalen vurderer behandlerne, hvilken

intervention der først og fremmest skal iværksættes (motivationssamtaler eksempelvis), og de sammensætter

på baggrund af dette en behandlingsplan i dialog med klienten. Således bliver der taget udgangspunkt i de

enkelte klienters forudsætninger, ønsker og motivation, når det enkelte behandlingsforløb tilrettelægges. I det

følgende vil det fremgå hvordan behandlingens form indgår som en fast metode i behandlingen.

Indhold af første behandlingssamtale

Et behandlingsforløb indledes med en samtale (førstegangssamtalen), med den behandler klinten har fået til-

delt sit behandlingsforløb (i kapitel 4 vil visitationsproceduren blive gennemgået nærmere). Ved denne første

samtale udfyldes en række dokumenter og skemaer (se bilag 6 - Førstegangssamtalen). Førstegangssamtalen

er struktureret omkring en skabelon og indeholder både misbrugsanamnese, baggrundsoplysninger, præsen-

tation af behandlingsmulighederne, behandlingsplan, behandlers vurdering og behandlingskontrakt. Hvis der

28

er tid gennemgås forandringsskemaet (læs mere om dette på s. 56), hvis ikke gennemgås skemaet næste gang

behandler og klient ses. Førstegangssamtalen er således en metode til at præsentere behandlingen og indlede

en kontakt med klienten. Vi anser den første kontakt som meget vigtig for det videre forløb, idet forventnings-

afstemning, førstehåndsindtryk, rammer og regler har betydning for hvordan klienten modtager sit kommende

forløb.

Fastlæggelse af behandlingsplanen

Behandlingsplanen udgør grundlaget for det videre behandlingsforløb. Her afklares det mellem behandler og

klient, hvad der skal arbejdes med i behandlingsforløbet, og hvilke mål klienten har for sit forløb. Disse mål

fastsættes i en kombination af klientens ønsker, motivation og evt. den tid, der er til rådighed inden klienten

skal løslades. Det er vigtigt, at de mål der bliver fastsat er attraktive for klienten samt realistiske. Sammen

nedskriver behandleren og klienten således de mål, der skal arbejdes med i behandlingen (i bilag 7 kan ses et

eksempel på en udfyldt behandlingsplan). Det er forskelligt, hvor afklaret hver enkelte klient er omkring sit mål

ved behandlingens start, og her er det behandlerens opgave at hjælpe med at få formuleret realistiske mål og

delmål. Det er vigtigt, at målsætningen er konkret, og at det er tydeligt for klienten, hvad der arbejdes hen

imod, jf. den løsningsfokuserede metode. Behandlingsplaner revideres ofte undervejs sammen med klienten,

i takt med at nye målsætninger og problematikker dukker op.

Målsætningen omhandler oftest rusmiddelsituationen, men kan også omfatte sociale og adfærdsmæssige mål-

sætninger, som er vigtige for klienten. I målsætningsarbejdet undersøges klientens ambivalens ligeledes, her-

under grundene til at ville forandre sit misbrug kontra grundene til at bibeholde misbruget. Som beskrevet i

kapitel 1, tages der i kognitiv misbrugsbehandling udgangspunkt i, at klienterne er ambivalente i deres misbrug,

og at det er heri at både kimen til motivation til at komme videre, men også faldgrupperne, eksisterer. Derfor

er det vigtigt allerede i målsætningsarbejdet at snakke om klientens ambivalens, og hvordan den påvirker kli-

entens målsætningsarbejde.

De enkelte behandlingsplaner vil således altid være individuelt udformede og tage form efter klientens mis-

brugssituation, ønsker for forandring, ressourceniveau, motivation og ambivalens samt tidshorisont for be-

handlingsforløbet. Det er på baggrund af denne behandlingsplan, at det vurderes om en klient er færdigbe-

handlet, når et behandlingsforløb afsluttes

Løsningsfokuseret metode og systemisk ledelse

Den systemiske og løsningsfokuserede metode bruges til at sikre, at der i behandlingen fokuseres på ønsker,

mål og drømme for fremtiden, samtidig med, at der arbejdes frem mod at afdække kompetencer og mulighe-

der, samt eventuelle forhindringer. Gennem de systemiske spørgeteknikker vil der i behandlingen blive foku-

seret på hvordan klienten kommer fra ”Hvad” til ”Hvorfor”. Behovet for at kende sine tre ”H’er” og herigennem

opnå kendskab til de tre ”M’er” synliggøres:

Model udarbejdet af DropUd

29

Ved længere tids indskrivning i behandlingen vil forløbet fortsætte med udvikling af personlige kompetencer

via kognitive redskaber, således at jo længere man er indskrevet, jo flere rodfæstede og afprøvede redskaber

og kompetencer vil man stå med ved udskrivning. Alt efter konkret forløbsgennemgang vil der være kompe-

tencer og redskaber som formodentligt kan underbygges yderligere. Herefter vil indsatsen blive målrettet til at

fokusere på de individuelle kompetenceområder, der på baggrund af det eksisterende forløb er afdækket.

At arbejde med at ændre misbrugsadfærd vil i langt de fleste tilfælde indebære, at der arbejdes med den livs-

stilsændring, som forandringerne vil indebære. Især de klienter der er indskrevet i et behandlingsforløb læn-

gere end 3 måneder vil ofte opleve en gennemgribende forandring af livsanskuelse og værdier. Der vil i be-

handlingen blive talt om grundlæggende værditilskrivelse, en evt. krise ift. værdier, selvtillid, selvværd etc.,

som kan ses hos mennesker, der ændrer ståsted og livsstil. Det er derfor vigtigt, at der i behandlingen støttes

op omkring en mentalforberedelse på denne identitetsforandring.

Kompetencebroen

Kompetencebroen er et begreb og en metode til forandring beskrevet af psykologen Carsten Jørgensen og

cand.mag. i spansk, dansk og religionshistorie Jørgen Danelund (Danelund & Jørgensen 2002). Begrebet er byg-

get op omkring konceptet ”kompetencen til at kompetenceudvikle” (Danelund & Jørgensen 2002:11). Det er

et redskab til at arbejde med udvikling, og til at arbejde med at komme fra nutiden til en ønsket fremtid (Da-

nelund & Jørgensen 2002:12,58). Metoden bruges i behandlingen til at arbejde imod de kortsigtede mål, da

den er god til at gøre den enkelte klient i stand til arbejde mod langsigtede mål, via kortsigtet konkret målsæt-

ning (Danelund & Jørgensen 2002:65). Ved at opdele mål i konkrete små handlinger lærer klienten at nedbryde

store uoverskuelige mål til konkrete handlinger.

I opsætningen af kompetencebroen er målet at komme fra A til B – fra nutiden til en bedre fremtid. Ved at

opremse de nødvendige udfordringer der skal overkommes for at kunne gå fra A til B, identificeres en række

delmål. Dette er illustreret ved følgende model:

Model udarbejdet af DropUd.

De delmål, der er vanskelige at overskue, kan på samme måde nedbrydes i yderlige delmål, og udfolde endnu

en kompetencebro, hvori der ligeledes identificeres en række delmål, der skal opnås. På denne måde arbejdes

der ud fra klientens nærmeste zone for udvikling (Danelund & Jørgensen 2002:72). Således kan der fortsættes,

30

indtil et mål er nedbrudt i tilstrækkeligt konkrete delmål, til at klienten kan udføre dem. På den måde ”zoomes

der ind” på alle de udfordringer, der måtte være ved at flytte sig fra A til B.

Kompetencebroen hjælper således med at strukturere problemløsningsarbejdet og kan fremadrettet bruges

fra alt til at strukturere opgaven ved at handle ind til aftensmad, som den kan bruges til at støtte forandrings-

arbejdet i at stoppe et misbrug, begynde en ny livsstil og ophøre med kriminalitet og en marginaliseret livsfø-

relse. Kompetencebroen sikrer, at det bliver muligt at synliggøre selv små fremskridt som en del af det store

mål, hvilket er en del af den løsningsfokuserede metode. Det sikrer en fremadrettet målsætning og konkret

praktisk kobling til handling. Metoden er særligt effektiv i korte forløb fordi den hurtigt giver klienten følelsen

af, at der sker noget i behandlingen. Dette forhold er meget vigtigt både for at motivere klienterne, og for at

sikre dem nogle problemløsningskompetencer de kan bruge på trods af kort tid i misbrugsbehandling.

Motivationsarbejdet

I de følgende afsnit vil motivationsarbejdet, der udføres i behandlingen, blive uddybet, herunder både hvordan

de enkelte indsatte motiveres til at starte i behandling, samt hvilken særlig motivationsindsats der gøres for de

grupper, der er meget svære at motivere. Som beskrevet i kapitel 1 udgør motivationsarbejdet en vigtig del af

behandlingsmodellen, da det uden motivation hos klienten er nærmest umuligt at arbejde med en ændring i

misbrugssituationen. Det skulle derfor gerne fremgå af det foregående, at motivationsarbejdet indgår i alle

DropUd’s aktiviteter, metoder og tilgange. Det nedenstående er derfor heller ikke fyldestgørende om DropUd’s

motivationsarbejde, men en uddybning af særlige opmærksomhedspunkter.

Introduktion til behandlingen

I arbejdet med at motivere de indsatte til at starte i misbrugsbehandling spiller samarbejdet med fængslets

øvrige ansatte en stor rolle. Fængslets betjente, socialrådgivere, sygeplejersker m.fl. spiller en vigtig rolle i at

identificere de indsatte, der kunne have behov for at starte i misbrugsbehandling. Det er dette personale på

fængslet, der står for det indledende motivationsarbejde med de indsatte, og det er ligeledes dette personale

der har mulighed for at gøre behandlerne opmærksom på mulige nye klienter, som behandlerne bør opsøge.

Et godt samarbejde mellem DropUd’s behandlere og fængsles øvrige personale er derfor vigtigt. Samarbejdet

vil blive uddybet nærmere i kapitel 6.

Det opsøgende arbejde der bliver udført af både DropUd og fængslets øvrige personale, er det indledende

tiltag til at motivere de indsatte til at starte i behandling. Hver onsdag eftermiddag og aften (fra 17-19) har to

behandlere en aftenvagt på fængslet, hvor de opsøger nuværende klienter og hilser på nyankomne indsatte

efter information fra fængslets betjente, socialrådgivere eller sygeplejersker.

I motivationsarbejdet indgår dog også informationsopslag på afdelingernes opslagstavle samt den information

de indsatte deler med hinanden. Mange bliver introduceret til behandlingen via andre indsatte, der allerede er

i behandling. De tages således med på besøg i afdelingen, hvor de ser lokalerne og hilser på behandlerne.

Afdelingen har en åbent-hus tilgang, som gør, at man altid kan komme forbi og sige hej. Nogen gange vil be-

handlerne naturligvis være optaget af samtaler og aktiviteter, men døren står som udgangspunkt altid åben.

De konkrete tiltag som onsdag aftens faste opsøgende arbejde, informationen givet til afdelingerne, og det

opsøgende arbejde der gøres over for de klienter der har svært ved at finde motivationen til at komme til sine

samtaler, beskrives ligeledes nærmere i kapitel 4.

31

Klienternes motivation for at starte i behandling

Klienternes motivation til at starte i misbrugsbehandling kommer mange forskellige steder fra. Som sagt er

nogle af klienternes motivation for at starte i behandling fæstet i mere kortsigtede mål såsom udsigten til orlov

eller løsladelse på halv tid. Med disse klienter er motivationsarbejdet ekstra vigtigt, og behandlerne vil her

arbejde med at finde yderlig motivation for at stoppe et misbrug, og således flytte klienten til en ny fase i

motivationsmodellen. Flere af klienterne i substitutionsbehandling kræver ligeledes et ekstra stykke motivati-

onsarbejde, da flere af dem på kort sigt ikke er motiveret for forandring, grundet deres ofte langvarige misbrug.

Substitutionsbrugerne har ofte flere problemer med deres langvarige misbrug, og kan i lavere grad se et liv for

sig uden et misbrug.

For begge grupper af klienter hvor motivationsarbejdet er det primære, vil metoderne til at opnå dette være i

fokus, da en ægte motivation for ophør, reduktion og livsforandring er en forudsætning for at de forandrings-

skabende tiltag og redskaber kan have en effekt.

De fleste klienters motivation kommer dog også ud fra et ønske om at ændre deres stofmisbrug eller generelle

livssituation. Begge dele er gode motivationsfaktorer at arbejde med i behandlingen, om end deres udspring

er væsensforskelligt.

Opretholdelse af motivation gennem behandlingsforløbet

Der arbejdes igennem hele behandlingsforløbet på at opretholde og øge den enkelte klientens motivation for

både de langsigtede og kortsigtede mål i behandlingen, og på at overholde den lagte behandlingsplan. Dette

gøres bl.a. ved at tale om den ambivalens, der er forbundet med misbrugsadfærden ud fra fx et fordele-ulem-

peskema (Miller & Rollnick 2004:36). Det findes som skriftligt skema, men oftest formidles det bedre til

DropUd’s målgruppe ved at materialet gennemgås på tavlen eller mundtligt. Dette skema tager udgangspunkt

i arbejdet med klientens ambivalens, og hvordan denne har indflydelse på klientens motivation. I den kognitive

misbrugsbehandling vil behandleren vide, at det er svært at træffe og fastholde en beslutning om at lægge

personlige vaner om, i særdeleshed en så omsiggribende vane som et misbrug af rusmidler. I behandlingen er

der derfor fokus på at tale åbent om klientens ambivalens på en konstruktiv måde. Det kan bl.a. gøres ved at

se på fordele og ulemper i misbruget. Da mange af fordelene ved et stort forbrug af rusmidler er kortsigtede,

men mange af ulemperne er langsigtede, deler man ofte fordele og ulemper op i kort- og langsigtede fordele

og ulemper. Sammen med klienten laver behandleren en tabel med otte felter som i følgende figur:

Kort sigt Lang sigt

Fordele Ulemper Fordele Ulemper

Gøre noget for at løse mit misbrugsproblem

Fortsætte som hidtil uden forandring

Der kan anvendes andre formuleringer end de beskrevne, og skemaet kan naturligvis bruges til en lang række

andre valgsituationer både med og uden relation til misbruget. Eksempler på hvad skemaet kan tage udgangs-

punkt i er:

- Total afholdenhed fra misbrug eller kontrolleret forbrug

- Nedtrapning fra substitutionsmedicin eller ej

- Løse misbrugsproblemet med eller uden behandling

- Bryde kontakten med misbrugende venner eller ej

32

- Tage i døgnbehandling eller ej.

Fordele- og ulempeskemaet har det formål, at det skal hjælpe klienten til at se sin ambivalens i øjnene og

samtidig understrege klientens medansvar for at træffe den rigtige beslutning samt hans muligheder for at

overveje og evaluere sine handlestrategier. Ligeledes skal processen omkring at arbejde med skemaet også

være en hjælp til klientens motivationsarbejde, ved at finde motivationen frem (og holde fast i den) til hvorfor

der skal ændres på misbrugssituationen. Derudover gør øvelsen med at opstille valgmuligheder og evaluere

dem klienten bedre i stand til at træffe beslutninger.

Motivationscirklen, som er beskrevet i afsnittet der startet på s. 13, giver et overblik over, hvilke aspekter be-

handleren tager udgangspunkt i og forholder sig til i arbejdet med de enkelte klienters motivationsarbejde. I

skemaet på s. 12 kan ses en oversigt over, hvilken interventionsform behandlerne sætter ind, afhængigt af

hvilken motivationsfase klienten befinder sig i.

Også den systemiske tilgang spiller en stor rolle i motivationsarbejdet, idet der fra behandlernes side bruges

de særlige spørgeteknikker, der sætter klienten i stand til at reflektere og selv bidrage til problemløsningen.

Her kan der bl.a. være tale om spørgsmålstyper, der forholder sig undersøgende til grundene for hvorfor en

klient ønsker at arbejde med sit misbrug, eller spørgsmål der søger at ændre klientens tilgang til hans tilværelse

generelt.

Tiltag der støtter deltagere med særlig risiko for ophør i behandlingen

Behandlerne udviser særlig opmærksomhed overfor de klienter, der har særlig brug for støtte og fastholdelse

i behandlingen, og behandlingsforløbet tilpasses så vidt muligt klientens behov. De udsatte klienter bliver of-

tere opsøgt, og kan i nogle tilfælde blive tilbudt to samtaler om ugen eller flere. Ligeledes bliver der gjort meget

for at støtte klienter i isolation. Klienter kan også tilbydes ekstra NADA behandling. Der bliver gjort en ekstra

indsats for at opbygge en relation mellem behandler og klient. Hvis der er brug for det, kan der evt. blive gået

en tur eller andet, inden for den fleksibilitet fængslets rammer tillader. Behandlerne kan ligeledes følge klien-

ten til lægen, psykiater, eller socialrådgiveren, hvis de har brug for ekstra støtte. I behandlergruppen er der

ligeledes et stærkt samarbejde omkring disse klienter, og alle behandlere kan således ”byde ind” og tage kon-

takt til klienten, så der er flere behandlere at interagere med. Således ved de andre behandlere også hvilke

klienter, der skal være en ekstra opmærksomhed omkring.

Metodernes tilpasning til fængslet

Som beskrevet i kapitel 1, har den største udfordring med metodernes implementering i hverdagen været, at

de gruppekoncepter DropUd ellers benytter sig af, ikke fungerer under fængslets rammer. Derfor er mere af

behandlingen blevet i individuelle forløb.

Som tidligere nævnt, er det ligeledes udfordrende at inkludere livet efter løsladelse og de risikosituationer, der

findes uden for murene, i behandlingen andet end i hypotetisk form. For nogen vil situationer ved frigang eller

orlov dog give en mulighed for at prøve disse situationer, selvom de ikke er en komplet afspejling af livet efter

løsladelse. Det gør arbejdet med risikosituationer i ”det virkelige liv” begrænset. Arbejdet med de risikositua-

tioner, der eksisterer for klienten under hans fængselsophold, afspejler i mange tilfælde ikke de risikosituatio-

ner, han møder efter løsladelse. Det ændrer dog ikke ved metodernes udførsel i behandlingen, men begrænser

mulighederne for at eksponere klienterne for alle slags situationer.

Derudover giver fængslet en naturlig begrænsning i forhold til ture ude af huset og andre tiltag, der ikke har-

monerer med klienternes frihedsberøvelse.

33

Metodernes tilpasning til målgruppen

Som udgangspunkt er der ikke foretaget nogle ændringer af metoderne i forhold til udførelsen af dem på den

brede målgruppe af indsatte, der kommer i behandlingen. Metoderne fordrer i sig selv ikke en bestemt mål-

gruppe og DropUd’s individuelle tilgang til klienterne og deres misbrug gør, at en specifik tilpasning ikke er

nødvendig. Behandlingssamtalerne og aktiviteterne må dog tage højde for de rammer fængslet udgør (som

beskrevet i forrige afsnit) samt det pres og stress, den enkelte klient oplever ved at være frihedsberøvet, samt

det særlige miljø der omgiver klienterne i fængslets verden.

Den største tilpasning af behandlingsmetoderne til målgruppen er i forhold til skriftlige hjemmeopgaver. Be-

handling inden for den kognitive adfærdsterapi indeholder ofte hjemmearbejde og skriftlige opgaver (Rosen-

berg et.al. 2012:35). I behandlingen er brugen af de skriftlige hjemmeopgaver begrænset for de klienter, hvor

de skriftlige og kognitive kompetencer er en hindring herfor. Vores erfaring er, at mange af klienterne har

dårlige skriftlige kompetencer. Ligeledes kan dårlig samvittighed over ikke at have lavet sine ”lektier” føre til

en udeblivelse fra samtalerne. I stedet tages øvelserne mundtligt eller skriftligt i selve samtalerne. Hjemmeop-

gaverne kan således i stedet blive til overvejelser, klienten skal gøre sig eller forsøg på at ændre adfærd.

Praktisering af behandlingsmetoderne

For at sikre at behandlingsmetoderne udføres korrekt, fokuserer DropUd fortløbende på en grundig oplæring

af personalet. Dette vil blive gennemgået i kapitel 7 om personale, på s. 51. Derudover sigter DropUd imod kun

at ansætte personale med de rette uddannelser og erfaringer med misbrugsbehandling. Fremadrettet vil nye

medarbejdere også skulle læse akkrediteringsansøgningen, idet man her kan læse grundige beskrivelser af ar-

bejdet, tilgangen og målgruppen.

DropUd har i løbet af 2014 udarbejdet en ny virksomhedsstruktur, som bl.a. indebærer faglige teams. Alle

behandlerne på Søbysøgård indgår i behandlingsfagteamet. Det indebærer, at de fremadrettet skal mødes med

de andre DropUd-ansatte (fra afdelingerne på Sjælland) med jævne mellemrum for at diskutere og sparre om

metoder, tilgange, redskaber og praksis på misbrugsbehandlingsområdet. Derudover er der i personalegruppe

et stærkt fagligt fællesskab, hvor udfordringer med klienter drøftes, og hvor der altid er mulighed for faglig

sparring. Ligeledes er der hver 6. uge afgiftning/supervision for personalet, hvor der netop er fokus på de fag-

lige udfordringer, der kan være i arbejdet, og på hvordan særligt udfordrende forløb kan tackles.

Mulige forbedringer af metoden

På akkrediteringsmødet der omhandlede dette kriterium om behandlingsmetodernes udfoldelse i den daglige

behandling, var der en enighed om, at hyppigere faglige brush-ups eller efteruddannelse ville vedligeholde

behandlernes faglige udgangspunkt samt sikre en viden om de nye rusmidler, som er kommet inden for de

seneste år. Ligeledes ville det være godt for fagligheden, hvis metodernes fordele og begrænsninger et par

gange om året blev diskuteret, så der på denne måde blev skabt et fagligt rum til at fordybe sig i metodernes

teori og praksis. Vi bedømmer, at fagmøderne i behandlingsteamet vil være et oplagt rum for ovenstående.

Teammøderne vil blive løbet i gang i løbet af vinteren 2014/15, og kommer til at imødegå behandlernes ønsker

på dette område. Et fortløbende fokuspunkt er også oplæringen af nye medarbejdere, idet vi anser det som

den vigtigste sikring af en korrekt behandling i overensstemmelse med DropUd’s særlige behandlingskoncept.

34

Kapitel 4 - Kriterium 4 - Varighed, intensitet og struktur

I dette kapitel vil varigheden, intensiteten og strukturen af misbrugsbehandlingen blive beskrevet. Her vil det

blive beskrevet hvordan behandlingen tilrettelægges, hvor lang tid et behandlingsforløb varer og rammerne

for gennemførslen af et forløb.

Optagsprocedure til behandlingen

Der er løbende optag til behandlingen. Via visitationsskemaet fra fængslets socialrådgivere (se bilag 4) fordeles

de nytilkomne klienter mellem behandlerne på det ugentlige personalemøde om fredagen. Fordelingen af kli-

enter sker på baggrund af hvem der evt. tidligere har haft kontakt til klienten, hvem der har erfaring med og

præferencer for bestemte problemkomplekser, og hvem der har tid til nye klienter.

Længden af et behandlingsforløb

Længden af et behandlingsforløb kan variere meget. Et forløb starter som regel med et udgangspunkt på tre

måneder, med mindre man på forhånd ved, at klienten løslades eller overflyttes inden da. Hvis klienten ikke er

færdigbehandlet efter de tre måneder forlænges forløbet, hvilket sker i de fleste tilfælde, hvor domslængden

gør det muligt. Når et behandlingsforløb på tre måneder afsluttes, overgår det derved oftest til et nyt behand-

lingsforløb, hvor der arbejdes videre i den nye fase, der er nået, eller med de nye problemstillinger, der er

dukket op. Dette selvfølgelig betinget af, at den indsatte ikke løslades eller overflyttes. En klient kan således

godt fortsætte i behandling, selvom det oprindelige behandlingsforløb er gennemført, med nye behandlings-

mål eller efterbehandling.

De første behandlingsmålsætninger, der blev fastlagt i det første forløb, vil der for de fleste klienters vedkom-

mende kunne arbejdes videre med, eller der vil kunne sættes nye mål som næste skridt i behandlingen. Således

fastsættes der med nogle afsluttede klienter nye mål, som der fortsættes med i et videre behandlingsforløb.

Andre bliver udskrevet med mulighed for at vende tilbage, hvis der igen opstår et behov.

De korte behandlingsforløb som varer under tre måneder, er oftest tilrettelagt efter, hvad der realistisk kan

nås på den tid, man ved man har til rådighed inden løsladelse eller overflyttelse. Således er et bestemt tidsfor-

løb ikke på forhånd dikteret ved indskrivning i behandlingen.

Tilrettelæggelsen af behandlingen

Alle behandlingsforløb er individuelt tilrettelagt. Ved første behandlingssamtale afdækker den enkelte behand-

ler, hvilke problematikker der skal arbejdes med, og hvordan der bedst muligt arbejdes med motivationen hos

den enkelte. Dette vil være elementer, der løbende revideres gennem behandlingsforløbet. Motivationscirklen

giver her et overordnet billede af, hvilke problematikker der arbejdes med, alt efter hvor den enkelte befinder

sig i sit misbrug.

DropUd’s behandlingskoncept tager på bedste vis højde for, at alle klienter opnår udbytte af behandlingen,

også i de helt korte forløb. Dette ved at arbejde løsningsfokuseret og motivationsskabende fra første visite-

rende samtale og fremadrettet. Det er klart, at jo længere klienten når at være i behandlingen, des mere kan

den enkelte opnå. Men selv en relativ kortvarig indskrivning vil give mulighed for at foretage en fokusering og

motivationsafklaring, og være et skridt i retning mod klientens langsigtede behandlingsmål. Målet i de korte

forløb kan ligeledes være at få arbejdet med at viderevisitere klienten til et misbrugscenter.

35

Som udgangspunkt er der ikke forskel på, hvordan de enkelte behandlingsforløb for forskellige typer af misbrug

tilrettelægges. Behandlingsmetoderne og de organisatoriske behandlingsmål er de samme for alle klienter. Dog

adskiller substitutionsbrugerne sig fra resten af målgruppen, da de typisk lider under flere fysiske og psykiske

bivirkninger og abstinenser end de andre misbrugsmålgrupper, ligesom deres ofte længerevarende misbrug

har gjort det sværere at vende tilbage til et liv på den anden side af et misbrug, da de bl.a. har færre relationer

uden for misbrugstilværelsen. Det samme gælder typisk indsatte, som i længere tid har været afhængige af

rusmidler, hvorfor der oftest er mere grundlæggende problemstillinger til grund for deres ønske om at slippe

for at være ”sig selv”, hvilket misbruget giver mulighed for. Til klinter under substitutionsbehandling specifikt

er der således to ugentlige gruppetilbud, hvor klienterne får noget mad, og hvor der tales om forskellige emner.

Indholdet i grupperne vil blive præsenteret nærmere i et kommende afsnit.

Opdeling af behandlingen

Når en indsat visiteres til et behandlingsforløb, ser det enkelte behandlingsforløb overordnet ud som følger:

1) Visitation (fra fængslets socialrådgivere)

2) Intern tildeling af klient til behandler

3) Opsøgende snak hvor tid til første samtale aftales

4) Første samtale (førstegangssamtalen) hvor indskrivningsskemaer udfyldes og behandlingsplan lægges

5) Forløb (bestående af individuel samtale og evt. gruppeaktiviteter)

6) Afslutning af forløb eller forlængelse af forløb, evt. viderevisitation

Indhold af første samtale

Ved den første samtale mellem behandler og klient gennemgås og udfyldes følgende skemaer:

- Misbrugsanamnese samt socialbaggrund

- Behandlingsplan

- Samtykkeerklæring

- Forandringsskema (hvis tid er, ellers ved næste samtale)

Sammen med visitationsskemaet fra socialrådgiveren udleveres også stamdata på klienten. Der arbejdes i før-

ste samtale således med målsætningsarbejdet samt at få fastlagt behandlingsplanen for forløbet. Selve be-

handlingsplanen er beskrevet i kapitel 3.

Skemaer mm. der udfyldes i løbet af behandlingen

Forandringsskemaet, som vil blive yderligere forklaret i kapitel 8 om dokumentation og kvalitetssikring, udfyl-

des ved indskrivning, hver 6. uge og ved udskrivning. I praksis vil der være klienter hvor tidsrammen for udfyl-

delse af skemaet skrider, hvis klienten fx har haft meget fravær. Her vil hovedreglen være, at klienten udfylder

skemaet 6 uger efter sidste udfyldning. Derudover vil der være nogle klienter, som aldrig får udfyldt skemaet

ved behandlingens afslutning, idet de overflyttes pludseligt. På nuværende tidspunkt er dette et grundvilkår i

fængslet. Fremadrettet vil DropUd arbejde hen imod at opnå samtykke til at kontakte klienterne efter udskriv-

ning, således at de kan udfylde skemaet på trods af en abrupt afslutning.

Viderevisitation

Ved nogle behandlingsforløbs afslutning er det relevant at hjælpe klienten videre til anden misbrugsbehand-

ling. Dette varetager fængslets socialrådgivere. DropUd’s behandlere samarbejder med disse og skriver gerne

status på klienten, kommer med forslag, eftersender behandlingsplan mm.

36

I udslusningsfasen er det vigtigt at forløbet afsluttes således, at der hos den enkelte klient er en fortsat moti-

vation til at arbejde videre mod en bedre tilværelse. Her giver DropUd’s behandlingsmodel klienten konkrete

redskaber, der kan benyttes efter endt behandling.

Skemalægningen af behandlingen

Den enkelte klients skema er individuelt. Som udgangspunkt tilbydes den enkelte dog som minimum én ugent-

lig samtale, aktivitetsgruppe eller FORM, samt NADA behandling. Ved både aktivitetsgruppe og FORM skal kli-

enten også have individuelle samtaler, for at kunne deltage. Klienter med substitutionsbrug er dog undtaget

dette, og behøver ikke deltage i individuelle samtaler for at deltage i substitutionsgruppen, FORM eller NADA.

De opfordres dog til dette alligevel.

De individuelle samtaler foregår med samme behandler hver gang, dog kan der i enkelte tilfælde skiftes be-

handler undervejs, hvis ikke samarbejdet fungerer optimalt.

Gruppeaktiviteterne varetages altid af to behandlere.

Intensitet af de enkelte aktiviteter

Nedenfor ses afdelingens ugeskema. Skemaet viser kun de aktiviteter, som er fælles for afdelingen, idet perso-

nalets resterende arbejdstid er fyldt ud med individuelle samtaler og journaltid.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

8.00-10.30: FORM/Indi-vidu-elle sam-taler

9.00-10.30: Substitutions-gruppe/Individuelle samtaler

8.00-10.30: Aktivitets-gruppe/Individuelle samtaler

9.00-10.30: Substitutionsgruppe/In-dividuelle samtaler

9.00-12.00: P-møde

11.00-14.00: Individuelle samtaler

10.30-14.00: Individu-elle samtaler


10.30-14.00: Individuelle samtaler

14.00-15.00: NADA/Indivi-duelle samtaler

14.00-15.00: NADA/Individuelle samtaler

14.00-15.00: NADA/Individuelle samtaler

14.00-15.00: NADA/Individuelle sam-taler


17.00-19.00 Aftenvagt

Som det fremgår af skemaet er intensiteten af gruppeaktiviteterne som følger:

NADA 4 gange ugentligt á 1 times varighed

FORM 1 gang ugentligt á 2,5 times varighed

Substitutionsgruppe 2 gange ugentligt á 1,5 times varighed

Aktivitetsgruppe 1 gang ugentligt á 2,5 times varighed

Opsøgende aftenvagt 1 gang ugentligt á 2 timers varighed

Individuelle samtaler flere gange om dagen, 4 dage om ugen i tidsrummet 8-15 (inklusiv 0,5 time til

frokost) + ons. 15.00-17.00. Samtalerne er á 45 min - 1 times varighed.

37

Behandlingen og ugeskemaet er sat sådan sammen, fordi der er tale om ambulant behandling. Inden for ram-

merne af et ambulant tilbud, og med de ressourcer der er til rådighed, anses dette for at være det bedst tilret-

telagte ugeskema for afdelingen. På denne måde kombineres behandlingen af individuelle behandlingssamta-

ler med gruppetilbud, der på anden vis hjælper klienterne i deres behandling.

Fordelen ved at den enkelte klient ikke har aktiviteter hver dag, er at der hermed sikres tilstrækkelig tid mellem

behandlingssessionerne, til at klienten kan arbejde selvstændigt med redskaber og metoder, og mentalt få

bearbejdet og reflekteret over den sidste behandlingssamtale.

Gruppeaktiviteterne

Ugeskemaets gruppeaktiviteter har følgende indhold:

FORM: Starter med fælles morgenmad og derefter træning i Søbysøgårds sportshal. Der kan være 10 klienter

på holdet af gangen. Der er i afdelingen en venteliste man kan blive skrevet på, hvis idrætsholdet er fyldt op.

Aktivitetsgruppe: Onsdagens aktivitetsgruppe starter med morgenmad og herefter lette fysiske aktiviteter, el-

ler edukation af forskellig karakter mm. Der er plads til 10 klienter på holdet af gangen, resten kommer på

venteliste. Gruppen byder tit på gåture, hvor der skabes rum for samtale.

Substitutionsgruppe: Tirsdagens substitutionsgruppe starter med fælles morgenmad. Gruppen omhandler pri-

mært omsorg, hvor der tales om, hvad der rør sig for klienterne. Her reflekteres der over emner som vrede,

følelser, parforhold, stofedukation, psykoedukation, det at få metadon mm. Torsdagsgruppen omhandler let

fysisk aktivitet som gåture, spille spil mm. Substitutionsgruppen er kun for substitutionsbrugere, da disse er

særligt sårbare i fængslet og derfor profiterer af deres eget forum, hvor der kan tales med ligesindede. Substi-

tutionsgruppen er således et ekstra tilbud for disse klienter.

NADA: NADA øreakupunktur hvor der samtidig lyttes til afslappende musik og arbejdes med stressnedsættelse.

Formålet med gruppeaktiviteterne er, at tilbyde de indsatte en anden måde at arbejde med misbrugsproble-

matikkerne, der supplerer de individuelle samtaler. De fysiske aktiviteter er gode til at få mærket kroppen,

skabe naturlige endorfiner, ligesom bevægelsen har en positiv effekt på humøret samt skaber en naturlig træt-

hed. Ligeledes er de fysiske aktiviteter en metode til at skabe kontakt til gamle positive oplevelser. Der er der-

udover en del socialtræning i grupperne, hvor der fokuseres på det at være i en gruppe og træne det at indgå

i sociale relationer. Gruppeaktiviteterne tager udgangspunkt i samme teoretiske behandlingsmæssige forstå-

else, men udnytter fordelene i, at de indsatte kan spejle sig i hinanden samt støtte hinanden. Gruppeaktivite-

terne tager ikke personligt følsomme emner op i forum, men har mere karakter af undervisning eller aktivitet,

af de årsager der er forklaret på s. 18 (de indsattes magthierarki).

Hvis behandlingsforløbet ikke gennemføres som planlagt

Hvis en klient udebliver fra sin behandling, bliver der gjort et stort stykke opsøgende arbejde. Klienten bliver

opsøgt enten i sin celle, på arbejdspladsen eller i skolen, for at afklare grunden til udeblivelse. Der vil herefter

blive udvist stor fleksibilitet for at imødekomme ønsker, der kunne hjælpe klienten tilbage i behandlingen,

såsom ekstra samtaler.

DropUd fordrer dog aktiv og engageret deltagelse i behandlingen. Dette vil sige, at hvis der er fravær uden

lovlig grund (lovlige grunde er fx sygdom, andre møder eller aftaler der kan verificeres), vil vi tage en samtale

med klienten om dennes motivation og ønske for fortsat behandling. Hvis udeblivelsen fortsætter, vil vi søge

at afklare om indskrivningen skal fortsætte.

38

Den hyppigste årsag til at et behandlingsforløb afbrydes er, at klienten løslades eller overføres til anden afso-

ning. I nedenstående tabel ses en oversigt over årsager til afbrudte behandlingsforløb i perioden 01-10-2013 –

01-10-2014. Se mere om dette i gennemførsels- og frafaldsanalysen i bilag 3.

Årsager til afbrydelse Antal Procent

Behandling afbrudt efter indsattes eget ønske 10 10,5 %

Behandling afbrudt pga. løsladelse 31 32,6 %

Behandling afbrudt pga. manglende motivation/deltagelse 7 7,4 %

Behandling afbrudt pga. ny kriminalitet/ny sigtelse 12 12,6 %

Behandling afbrudt pga. overførsel til anden institution 28 29,5 %

Behandling afbrudt pga. udgangsmisbrug 5 5,3 %

Behandling afbrudt pga. undvigelse 2 2,1 %

Hovedtotal 95 100,0 %

Sanktionering af regelbrud

Siden DropUd’s opstart af afdelingen 1.januar 2013 har der kun været brug for at sanktionere ét regelbrud hos

klienterne.10 Hvis det fremover måtte blive relevant, vil sanktioneringen alt efter overtrædelsens alvorlighed

fastsættes i fællesskab, ved at blive drøftet i behandlergruppen. Hvis det findes nødvendigt, vil det øvrige per-

sonale på fængslet blive inddraget. Hvis et regelbrud er meget alvorligt vil fængslet og betjentene altid blive

inddraget. Overordnet er det fængslets rammer der gælder for afdelingen, og dets sanktioneringsregler der

træder i kraft. Her kan isolation eller overflytning komme på tale. Dette vil dog aldrig blive besluttet eller for-

midlet af behandlerne, men af fængslets personale.

I forhold til den enkelte klients deltagelse i afdelingens gruppeaktiviteter er reglerne således, at deltagelse i

individuelle samtaler er forudsætningen for at blive tilmeldt grupperne. Derved vil klienter blive taget af disse

aktiviteter hvis de gentagne gange ikke dukker op til de individuelle samtaler, eller til selve gruppeaktiviteterne,

da de så optager plads for dem, der står på venteliste. Hvis en klient møder meget synligt påvirket op til en

samtale, vil vedkommende blive sendt hjem igen. Ovenstående er dog ikke udtryk for sanktionering, men blot

regler for deltagelse i behandlingen.

Fraværet af regelbrud og uro på afdelingen skyldes især de rammer, der eksisterer i den ambulante behandling.

Den ambulante behandling gør, at det ikke er i afdelingen, at de store problemer opstår med fx indtagelse af

rusmidler eller konflikter over afgørelser eller lignende. Disse opstår i højere grad på de enkelte afdelinger i

fængslet og mellem de indsatte og fængselsbetjentene. For mange af klienterne opfattes DropUd og behand-

lingen som et fristed og et pusterum grundet det store fokus på omsorg og behandlernes relationer til klien-

terne, hvorfor klienterne kun sjældent skaber konflikter.

10 To klienter kom op at slås i afdelingen under en gruppeaktivitet, hvorefter de blev udelukket fra behandlingen i 14 dage. Efterfølgende

blev der talt med klienten (den ene blev løsladt i mellemtiden), og også med resten af gruppen om adfærdsreglerne på Afdeling G.

39

Grund til udelukkelse eller bortvisning

Der er i afdelingen vedtaget regler for, hvad der vil være årsag til udelukkelse eller bortvisning af klienterne.

Dette for at sikre arbejdsmiljøet og sikkerheden for behandlere og klienter. Der er ligeledes et regelsæt, som

de indsatte underskriver ved deres opstart i behandlingen (se bilag 6). Alle nedenstående sanktioner medfører

en samtale med klienten og en dialog i personalegruppen.

- Ved indtagelse eller salg af stoffer på Afdeling G vil der blive taget en alvorlig samtale med klienten, og

ved gentagende overtrædelser vil klienten blive udelukket.

- Ved udøvelse af aktiv splitting eller modarbejdelse af DropUd, vil der blive taget en samtale med den

pågældende klient, og det vil herefter besluttes, om der stadigvæk kan tilbydes relevant behandling.

- Ved tyverier og seksualisering vil der bliver taget en alvorlig samtale med klienten om adfærden, og

hvis denne ikke ændrer sig, vil det føre til udelukkelse fra behandlingen. I grove tilfælde hvor personalet

føler sig utrygge, kan det føre til permanent udelukkelse fra behandlingen.

- Meget dårlig opførsel (trusler og vold) vil føre til øjeblikkelig hjemsendelse og udelukkelse fra behand-

lingen.

Mulige forbedringer

Der er i afdelingen enighed om, at fleksibiliteten i behandlingskonceptet gør det muligt at rumme de fleste

indsatte og forskellige typer af behandlingsforløb. Det er en stor styrke ved behandlingen, at længden af be-

handlingsforløbet kan tilrettelægges individuelt, så både de korte samt lange forløb kan rummes.

Hvis der var flere ressourcer til rådighed, kunne behandlergruppen dog godt tænke sig i højere grad at kunne

tilbyde flere aktivitetsgrupper, omsorgsgrupper og idrætshold, da disse grupper er meget populære blandt

klienterne. Generelt ville flere ressourcer kunne åbne op for nye tiltag, men inden for ressourcernes nuvæ-

rende rækkevidde er ugeskemaet og tilrettelæggelsen af de enkelte behandlingsforløb tilfredsstillende.

40

Kapitel 5 - Kriterium 5 - Etik

I dette kapitel vil de etiske overvejelser i behandlingen blive præsenteret. I det arbejde DropUd udfører, anses

de etiske retningslinjer og overvejelser som et vigtigt element i, at det behandlingsarbejde der udføres, bliver

udført på en ordentlig og forsvarlig måde, og hermed giver klienterne den bedst mulige behandling.

I kapitlet vil først DropUd’s værdigrundlag blive præsenteret og herefter de etiske overvejelser, der er i forhold

til den udførte behandling.

DropUd’s værdigrundlag

DropUd’s værdigrundlag er udarbejdet i samarbejde med DropUd’s brugere tilbage i 2009. Selvom DropUd’s

daværende tilbud og DropUd’s andre nuværende tilbud ikke er behandling i fængselsregi, arbejdes der med

samme målgruppe, og værdigrundlaget har derfor kunne overføres uden problemer. DropUd’s værdigrundlag

beskriver DropUd’s tilgang til målgruppen, samt hvordan vi ønsker at behandlerne samarbejder om og arbejder

med klienterne. Værdigrundlaget beskriver hvilken tilgang til arbejdet og DropUd’s målgruppe vi ønsker, skal

være herskende i hverdagen.

Værdigrundlaget har navnet SMUKT, som står for:

- Sundhedsbevidst

- Motivationsskabende

- Udviklingsorienteret

- Kærlig og glædesspredende

- Tillidsvækkende

Hvordan de fem værdier kommer til udtryk beskrives i de følgende afsnit, hvor hver værdi præsenteres selv-

stændigt.

Sundhedsbevidst

I DropUd er det vigtigt, at der er fokus på at være sundhedsbevidst i forhold til alle livets facetter fx:

- Fysisk sundhed i form af en opmærksomhed på kost, fysisk træning og udholdenhed

- Psykisk sundhed i form af en opmærksomhed på indre balance, værdier, psykisk helbred, stressbe-

vidsthed, vredes- og konflikthåndtering etc.

- Økonomisk sundhed i relation til nuværende økonomiske virkelighed, nuværende præmisser i forhold

til gæld (forholde sig til afdrag på samme etc.), samt en fremadrettet fokusering på at sætte ”tæring

efter næring”, budgetstyring etc.

- Relationel sundhed med fokus på familie, netværk og interesser – både fremadrettet, men også ift.

nuværende situation

Motivationsskabende

DropUd arbejder motivationsskabende i forhold til mål, midler og metode til at opnå disse. Det være sig accept

og overvindelse af nuværende udfordringer, samt opbygning af kompetencer til fremadrettet selv at kunne

overvinde udfordringer og modstand. Vi ønsker at skabe en ånd af motivation, som holder efter indskrivningen

i DropUd. Alle forsøgte mestringstiltag anerkendes uanset resultat, og der er fokus på allerede opnåede resul-

tater eller positive erfaringer. Der er ligeledes fokus på at øge indre styrke til selv at håndtere udfordringer

gennem handling.

41

Udviklingsorienteret

DropUd er udviklingsorienteret i tilgangen til klienterne. Vi vil altid sikre, at den enkelte opnår optimalt udbytte

af deltagelsen i behandlingen, således at de enkelte klienter udvikler sig mest muligt hen mod deres ønske om

livsforandring. Vi vil søge at understøtte klienterne i mødet med udfordringer, således at de på sigt opnår kom-

petencer og kvalifikationer, der kan sikre dem størst mulig chance for succes med deres mål i livet. I praksis ses

dette ved et fokus på mål, succeser, ønsker og drømme for fremtiden.

Kærlig og glædesspredende

DropUd arbejder kærligt og glædesspredende i sin mellemmenneskelige tilgang. Vi sætter pris på en empatisk

og venlig tilgang, hvor vi giver udtryk for fx gensynsglæde med et håndtryk eller et kram, alt efter grad af inti-

mitet og selvsikkerhed mellem pågældende medarbejder og klient. Hvis vi har en god relation, er det ofte med

til at sprede glæde og en følelse af menneskelig accept, hvis man mødes af et empatisk og smilende menneske.

DropUd har stor glæde af at se de ofte store forandringer, både i humør og relation, når klienter har været

”udsat” for den empatiske og respektfulde tilgang vi har i DropUd. Der bliver gjort meget for at klienterne føler

sig hjemme, og det kan mærkes på klienterne, at de har lyst til at komme i afdelingen.

Tillidsvækkende

DropUd arbejder tillidsvækkende i enhver omgang med klienterne. Vi lægger stor vægt på at sikre tillid og

gensidighed i forhold til fx overholdelse af indgåede aftaler, sikring af forståelse, samt i tilfælde af eventuelle

irettesættelser eller forandringsforslag etc. Vi bestræber os kontinuerligt på, at klienter i DropUd’s behandling

oplever, at de kan have tillid til personalet – både i behandlingsmæssig forstand, men også i menneskelig for-

stand. Tilgangen til klienterne er åben, lyttende, nysgerrig, nærværende og empatisk. Ved på denne måde at

møde dem med tillid, skaber vi de bedste betingelser for at klienterne ligeledes møder os med tillid. Klienterne

mødes i øjenhøjde med en positiv og konstruktiv indstilling til udfordringerne, og DropUd er oprigtigt interes-

seret i at forbedre klienternes liv.

DropUd Ånden

De ovenstående fem værdier udgør således værdigrundlaget for DropUd’s udførte arbejde. Udover ovenstå-

ende værdigrundlag, har DropUd også identificeret en særlig DropUd Ånd, der definerer hvorfor DropUd er et

tilbud, der er rart at komme i, og hvordan mødet mellem mennesker og behandling bliver både rart og udvik-

lende. Det er blevet til fire udsagn, der beskriver hvad der gør DropUd til et særligt sted. Disse fire udsagn er

beskrevet i nedenstående figur:

42

Vi har i Dropud gjort det til vores mål at møde mennesker i "deres eget udgangspunkt og møde dem i øjenhøjde"

•Vi er nysgerrige på, hvem de er som personer, hvilke ressourcer, styrker og eventuelle udfordringer de lever med.

•Vi vil på baggrund af en fælles snak og undersøgelse af det nuværende ståsted, identificere konkrete udfordringer, relevante og realistiske ressourcer, og herefter lave en individuelt tilrettelagt behandlingsplan. Denne opfølges løbende, og beskriver hvad der er nået og hvad der er de nuværende mål, ressourcer og udfordringer.

•Vi mener, at det er vores ansvar at tilbyde hjælp, som også opleves og føles som hjælp - ikke som kontrol eller straf.

•Det er vores ansvar at finde de bedste ressourcer i Dropud til den givne person, så forløbet bliver så godt som muligt for alle.

Vi ved af egen erfaring, ved løbende at spørge vores klienter, at følelsen af at være blevet set, hørt og forstået er utrolig vigtigt for at kunne udvikle sig

•Vi gør meget for at være imødekommende og rummelige. Dette både i praktisk forstand med en rar og hyggelig atmosfære i vores lokaler - men også som menneskelig grundindstilling.

•Vi arbejder med "rigtige mennesker" - og du bliver aldrig et nummer eller ren statistik i Dropud.

•Vi arbejder alle ud fra et anerkendende menneskesyn, og vil støtte alle i at komme tættere på deres "gode liv". Dette betyder ikke, at vi vil bestemme hvad det gode liv er - det er op til den enkelte at fylde det konkrete indhold i de generelle rammer ud.

Vi har en både faglig professionel samt personlig tilgang til mennesker - og føler det alle berigende at arbejde med mennesker i vores dagligdag

•Vi har et godt samarbejde blandt personalet i DropUd, og dette smitter af på sammenholdet mellem alle i DropUd - både ansatte, samarbejdspartnere og klienter.

•Vi oplever at glæden ved et gensyn - når det er ægte - er bedre en mange ord og løfter.

•Vi giver gerne et kram, hvis vi føler at det er i orden for modtageren. Ofte ender det i relationen med at vi både får og giver et kram - en mellemmenneskelig tillidserklæring.

•Vi tilstræber altid at overholde alle aftaler efter bedste evne - netop fordi det er så vigtigt i relationen mellem to mennesker. Særligt i en hjælper-relation, hvor den ene part skal turde - og have lyst til - at samarbejde om svære eller måske tillige umulige udfordringer og forandringer.

• Det vigtigste udgangspunkt for at kunne give og modtage hjælp er et tillidsforhold. Noget vi er gode til selv at indgå i og lære videre til andre via gensidig tillid og respekt.

Vi er stolte af vores arbejde, og tør godt dele glæden med de mennesker vi samarbejder med

•Anerkendelse og fokus på progression giver en rar stemning med fokus på udvikling, indsats og menneskelig styrke. Ofte oplever vi mennesker, som bliver overraskede over deres egen styrke - når de f.eks. formår en forandring eller udvikling, som de tidligere har prøvet at opnå uden succes.

•Hvis vi ikke lykkeds i samarbejdet med en person, er vi også villige til - og i stand til - at beskrive hvor vi oplever begrænsninger for samarbejdsmulighederne - egne, ydre eller hos personene.

•Vi ser det som vores pligt at støtte op om mennesker, selv om deres udvikling ikke længere skal foregå i vores regi. Vi bestræber os derfor altid på at levere fyldestgørende beskrivelser og faglige vurderinger af vores forløb, samt give et fremadrettet perspektiv.

43

DropUd Ånden udgør sammen med DropUd’s værdigrundlag fundamentet for det udførte arbejde i DropUd.

Det bliver heri beskrevet, hvordan vi i DropUd tilgår vores målgruppe, og hvordan sundhed, motivation, udvik-

ling, kærlig stemning og tillid er de værdier, vi udfører behandlingen på baggrund af. Vi mener at værdierne

tilsammen udgør en vigtig indgangsvinkel i behandlingsarbejdet med denne målgruppe. Tillid og en god rela-

tion mellem behandler og klient er afgørende for et godt behandlingsforløb, og gennem DropUd’s værdigrund-

lag og DropUd Ånden beskrives det, hvilken mellemmenneskelig tilgang vi mener, er afgørende for at opnå en

sådan relation. I arbejdet med socialt udsatte, som størstedelen af klienterne i misbrugsbehandlingen er, er

det DropUd’s erfaring, at denne tillidsfulde, motivationsskabende og kærlige måde at møde klienterne på, un-

derstøtter arbejdet med livsforandring bedst muligt. Dette samtidig med at der skabes en positiv og accepte-

rende atmosfære, som gør det rart for alle at være i afdelingen. Klienterne opfatter ligeledes afdelingen som

et frirum med en kærlig og rummelig stemning, og en mulighed for at få et pusterum fra deres dagligdag på

fængslet.

Behandlingens etiske grundlag

DropUd’s misbrugsbehandling på Søbysøgård varetager behandling og omsorg for nogle af de mest sårbare og

socialt udsatte borgere i landet; de indsatte misbrugende borgere. Dette kræver overvejelser om behandlings-

etik i hverdagen. DropUd har identificeret to etiske dilemmaer vedr. behandlingen, som her vil blive gennem-

gået foruden DropUd’s overvejelse og praksis i den forbindelse.

1. At behandlingen udføres i fængselsregi, hvor de indsatte som udgangspunkt sidder som straf, og som

derved i nogen grad udvisker grænsen mellem frivillighed og ufrivillighed.

2. At magterelationen mellem behandler og klient er asymmetrisk qua. Klientens udsatte position, hvilket

fordrer et særligt fokus på klientens integritet.

Frivillighed/ufrivillighed

De indsatte befinder sig i fængslet som led i en straf, de har fået tildelt for en given forbrydelse. De er der altså

ikke frivilligt. Som udgangspunkt indeholder det danske fængselssystem både elementer af straf og elementer

af hjælp/støtte til de indsatte. Heraf er misbrugsbehandlingen naturligvis en del af hjælpen. Straf og hjælp kan

for mange fremstå modsætningsfyldte, hvorfor nogle klienter udviser stor mistillid til, hvorvidt misbrugsbe-

handlingen nu også er en reel hjælp. Konkret ser vi eksempler på klienter, der mistænker behandlere for at

”sladre” til fængslet, eller vi ser klienter, der konsekvent omtaler behandlingen som ”kommunen”, ”systemet”,

”fængslet” el. lign. Det er altså ikke nødvendigvis klart for klienterne, hvor grænsen mellem fængslets straf-

fende elementer og behandlingens hjælpende elementer går.

Måden vi håndterer dilemmaet på, er ved at påpege adskillelsen mellem behandlingen og fængslet. Behand-

lingen ligger i et separat hus, hvilket hjælper til at understrege dette. Derudover gør personalet meget ud af at

forklare præcis hvad samarbejdet med fængslet indeholder, hvilke informationer der bliver delt, og præcis

hvilke regler der gælder på Afdeling G. Her er der, ud over den lovpligtige tavshedspligt, også tale om at be-

handlerne ikke ”udleverer” klienter i behandling til fængslet eller i gruppesammenhæng i behandlingen. Det

er afgørende for behandlingsarbejdet, at klienterne kan tale om deres misbrug uden at blive anmeldt til fængs-

let ved fx at fortælle om indtag af stoffer. Denne tavshedspligt overholdes så længe den ikke strider imod be-

handlernes oplysningspligt ift. bl.a. planlægning af forbrydelser som vold mm. At behandlerne ingen beføjelser

har i fængslet, opleves altså som en fordel i denne sammenhæng. Det gøres derved helt tydeligt, at misbrugs-

behandlingen ikke indgår som en del af den indsattes straf, men at den er ment som en hjælp.

Deltagelse i misbrugsbehandlingen er frivillig, men det kan for nogle klienter opleves som en nødvendighed,

hvis de ønsker nedsættelse af straf eller bedre vilkår for udgang. Derfor er frivillighed et bredt begreb, som

44

behandlerne skal have øje for i klienternes behandling. Det er netop derfor, at behandlerne allerede ved førte

samtale forsøger at danne sig et indtryk af, hvor i motivationscirklen klienten befinder sig. Målsætningerne

tilpasses altså den enkelte klient, og motivationsarbejdet er helt centralt. Dét, at nogle klienter deltager på

trods af manglende motivation, vil altid være et vilkår, som ikke kan omgås i behandlingsarbejdet i et fængsel.

Det understreger blot vigtigheden af, at arbejde aktivt med motivation. I den konkret udførte behandling indgår

der heller ikke elementer af tvang, da indholdet i behandlingsplanen samt hastigheden i behandlingen bestem-

mes af klienten. Således er der ikke bestemte elementer, som klienten skal igennem på bestemte tidspunkter

i behandlingen.

Behandlingsrelationens asymmetri og klientens integritet

I DropUd’s behandling er vi opmærksomme på det etiske dilemma, der altid er i socialt og terapeutisk arbejde.

Nemlig dét, der omhandler magtforholdet mellem klient og behandler. Som udgangspunkt udgør de to en

asymmetrisk relation, hvori behandleren ofte vil have definitionsmagten. Også i DropUd’s tilfælde gør dette sig

gældende. Særligt i den kognitive behandlings edukationsterapi, altså de elementer af behandlingen som har

karakter af undervisning, oplever vi dette. Her ligger behandlerne helt åbenlyst inde med ”sandheden”, fx om

et bestemt stofs påvirkning af hjernen. Det er derfor vigtigt at behandlerne skelner imellem, hvornår det er

hensigtsmæssigt at beholde sin definitionsmagt, og hvornår de skal være særligt opmærksomme på ikke at

”trække deres sandhed ned over hovedet” på klienten.

Det er vores holdning, at vi håndterer dette dilemma igennem DropUd’s værdigrundlag og DropUd’s ånd. Her

bliver der lagt vægt på, at alle mennesker mødes i deres eget udgangspunkt og i øjenhøjde. Dette indebærer

bl.a., at behandlerne lytter før de taler, og anerkender og accepterer før de udfordrer og udvikler. I DropUd

bliver den individuelle tilgang til behandlingsforløbene anset for at være en af de bedste metoder til at sikre,

at den enkelte klient bliver hørt, og at forløbet foregår efter dennes ønsker og behov. Kun ved at kigge på den

enkelte klient, kan der tages højde for klienternes ofte svære livsforløb og socialt udsathed.

Også den systemiske ledelses fokus på sproget som forandringsskabende ressource i behandlingen er særligt

velegnet her. Behandlerne er trænet i, hvordan der tales og spørges på måder, der dels strukturerer samtalen

på en hensigtsmæssig måde, og dels ikke overhører klientens egen stemme. Metoden forsøger bl.a. at få kli-

enten til at finde sine egne formuleringer og argumenter for forandring af deres tilværelse. Således skabes de

bedste forudsætninger for at hver enkelt klient rummes på egne præmisser, og at klienten derved oplever den

medbestemmelse og tillid, vi i DropUd ønsker at skabe i vores behandlingstilbud. Det betyder, at klienternes

motivation og ønsker er styrende for et behandlingsforløb, og at behandleren ikke dikterer en bestemt form

for behandling. Behandlingen er således aldrig konfronterende, og en behandler vil undgå at trække sin virke-

lighedsopfattelse ned over klienternes. Behandleren arbejder ud fra det udgangspunkt, at klienterne fortæller

om dét de oplever, som værende sandt for dem.

Sikringen af de etiske overvejelser

Som beskrevet i værdigrundlaget og DropUd Ånden møder vi altid klienten med respekt, ligeværd, fordomsfri-

hed og tillid. De enkelte behandlere kan dog komme ud for, i relationen til nogle klienter, at denne tilgang er

sværere at opretholde end i andre sammenhænge. Her spiller samarbejdet og sparringen mellem de enkelte

behandlere en stor rolle. Her vil det i behandlerteamet blive vurderet, hvordan den enkelte behandler evt. kan

tackle klienten og de oplevede udfordringer anderledes. Således er alle i teamet opmærksomme på de andre

teammedlemmer og deres klienters udfordringer. Supervisionen/afgiftningen der jævnligt afholdes, bruges li-

geledes på at reflektere over de klienter, som giver behandlerne ekstra udfordringer.

45

Et vedvarende fokus på det interne samarbejde i personalegruppen samt på relevante temaer til teammøder

og personaledage sikrer, at de etiske overvejelser og dilemmaer, der opstår i behandlingsarbejdet, bliver drøf-

tet og er en del af det daglige arbejde for behandlerne. Vi anser dette for, i kombination med supervisionen/af-

giftningen, at være den bedste metode til at sikre etisk bevidsthed i behandlingsarbejdet.

46

Kapitel 6 - Kriterium 6 - Behandlingsforløb og straffuldbyrdelse

I dette kapitel vil rammerne for samarbejdet mellem DropUd’s behandlingsafdeling samt fængslets øvrige an-

satte blive beskrevet, herunder den interne rollefordeling i DropUd’s behandlingsafdeling.

Sammenhæng mellem behandling og indsættelse

Da misbrugsbehandlingen på Søbysøgård er ambulant, har behandlerne som udgangspunkt ikke noget at gøre

med de indsattes sagsbehandling under deres indsættelse. Dette gælder også udarbejdelse og opfølgning af

deres handleplaner. Dette står socialrådgiverne i fængslet for. Hvis den enkelte indsatte har et opmærksom-

hedspunkt omkring misbrug, henviser socialrådgiverne dem til misbrugsbehandlingen jf. visitationsproceduren

beskrevet i kapitel 4. DropUd er hermed som udgangspunkt ikke central i forhold til udarbejdelse af klienternes

samlede handleplan, kun i forhold til at udføre de aspekter der vedrører misbrugsbehandling under indsæt-

telse. Hvis en indsat skal deltage i AA eller NA, er det ligeledes socialrådgiverne der står for henvisningen til

dette. Hermed er det fængslets socialrådgivere der overordnet står for at indtænke behandlingsforløbet i den

indsattes samlede forløb på Søbysøgård, og ligeledes lægge planer for klientens videre forløb efter endt be-

handling og løsladelse. DropUd bidrager til denne proces vedr. misbrugsaspekterne samt kontakt til anden

behandling, men det er fængslets socialrådgivere, der er tovholdere på denne koordinerede indsats.

DropUd har naturligvis en interesse i at bidrage til de enkelte klienters handleplaner bedst muligt, og bidrage

med de informationer mm., som socialrådgiverne måtte have brug for i deres arbejde med handleplanerne.

Det er vigtigt for sammenhængen i de indsattes handleplan samt behandlingsforløb, at de forskellige instanser

i fængslet samarbejder, og DropUd bidrager således bedst muligt til denne proces. På nuværende tidspunkt

afholdes der ikke systematiserede samarbejdsmøder med DropUd og fængslets socialrådgivere, sygeplejer-

sker, skolelærer m.m., medmindre der er særlig anledning til det, eksempelvis grundet en indsat med et særligt

problemkompleks. Dette er DropUd åbne overfor i fremtiden, dog vil vi lade det være op til fængslets social-

rådgivere at beslutte, om de ønsker mere eller mindre samarbejde om klienterne. DropUd er tilfredse med den

nuværende situation, idet det opleves som en fordel at være institutionelt adskilt fra fængslet. Dette skyldes,

at klienternes grad af åbenhed i behandlingen ofte hænger sammen med deres oplevelse af DropUd som en

separat institution, der ikke ”sladrer” til fængslet om den indsattes forhold til stoffer/alkohol.

Efter behandlingens afslutning

Når et behandlingsforløb afsluttes, enten planmæssigt eller pludseligt, vil det altid være den enkelte klients

ønsker, der er afgørende for, hvad DropUd foretager sig i forhold til viderevisitation. Som beskrevet er det

socialrådgiverne, der har den centrale rolle i planlægning af klienternes videre forløb. Er der dog tale om, at en

klient skal visiteres til et andet behandlingstilbud efter løsladelse, er DropUd ofte involveret i det overlap, der

måtte være.

For de klienter hvor efterfølgende behandling er et vilkår ved deres dom og løsladelse, kan det ligeledes være,

at det kun er socialrådgiveren der er inde over tilrettelæggelsen af forløbet. Omfanget af DropUd’s involvering

afhænger af klientens ønsker.

Når et behandlingsforløb afsluttes, og klienten stadigvæk er indsat på fængslet, er det ligeledes socialrådgive-

ren, der har ansvaret for at visitere den indsatte til misbrugsbehandling, hvis behovet opstår igen. DropUd vil

dog altid være i dialog med både socialrådgiverne og fængselsbetjentene om disse klienter, og om hvorvidt

DropUd’s behandlere evt. bør tage kontakt til klienterne, fx på deres opsøgende onsdagsvagt.

47

Hvis et forløb afbrydes enten i form af overflyttelse, eller hvis en klient ikke ønsker at fortsætte i sin behandling,

følger ingen form for sanktionering i klientens øvrige indsættelse og hverdag. Det kan dog have konsekvenser

for deres mulighed for løsladelse på halv tid. Nogle vil dog evt. blive henvist til et andet tilbud på fængslet, hvis

dette er mere relevant.

Roller og ansvarsfordeling

Den ambulante og centraliserede11 behandlingsform gør, at der kun er få forskellige faggrupper, der skal koor-

dinere deres indsats på selve behandlingsafdelingen. Samarbejdet med de øvrige ansatte på fængslet vil blive

præsenteret i næste afsnit. Her vil den rollefordeling, der eksisterer blandt afdelingens syv tilknyttede medar-

bejdere, blive præsenteret.

Mette Gadegaard er direktør og behandlingsansvarlig for afdelingen. Hun har det øverste ansvar og deltager i

styregruppemøder og andre koordinerende møder med fængslet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen. Så-

ledes bærer Mette det øverste ansvar for afdelingen og har det organisatoriske, økonomiske og personale-

mæssige ansvar. Mette er ikke i afdelingen til hverdag, men deltager kun i de ovennævnte møder samt det

ugentlige personalemøde i afdelingen om fredagen.

Det daglige behandlerteam består af tre fuldtidsansatte behandlere samt to behandlere ansat i fleksjob hhv.

17 og 20 timer om ugen. Behandlerteamet har ansvaret for at udføre den daglige behandling med samtaler og

gruppebehandling.12

En af de tre fuldtidsansatte behandlere er ansat til ligeledes at varetage rollen som daglig leder af afdelingen.

Rollen indbefatter at koordinere arbejdet på daglig basis, varetage månedlig afrapportering og generel infor-

mation til fængslet, daglig dokumentation, deltage i koordinerende møder med fængslet samt deltage i styre-

gruppemøderne sammen med Mette. Rollen indbefatter også koordination af opgaver fra DropUd’s ledelse fx

indføring i journalsystem, planlægning af undervisning mm.

Derudover er DropUd’s udviklings- og kvalitetsansvarlige medarbejder tilknyttet afdelingen. Denne medarbej-

der har ansvaret for at udarbejde rammerne for den udførte statistiske dataindsamling i afdelingen, samt for

at udarbejde akkrediteringsansøgningen til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Denne medarbejder er ikke i

afdelingen på daglig basis, men deltager i personalemøderne gennemsnitligt tre gange/mdr.

Samarbejdet med resten af fængslet

Samarbejdet mellem DropUd og Søbysøgårds øvrige personale er en vigtig del af hverdagen, især samarbejdet

med fængslets socialrådgivere, fængselsbetjente og sygeplejersker. Som beskrevet i tidligere kapitler, er det

vigtigt for behandlernes opsøgende arbejde, at fængslets øvrige personale er gode til at informere behandlerne

om nye indsatte og indsatte som behandlerne bør være ekstra opmærksomme på. For at fremme dette sam-

arbejde deltager behandlerne fem gange om ugen i fængslets morgenmøder. På disse møder gives der infor-

mation om hvem der sidder i isolation, hvem der er blevet overflyttet, samt om øvrige ting i hverdagen, som

fængslets ansatte skal være opmærksomme på. Desuden prioriterer de enkelte behandlere at være så meget

11 Den centralt organiserede misbrugsbehandling bl.a. karakteriseret af en fysisk nærhed, organisatorisk og behandlingsmæssig fleksi-bilitet og lav grad af bureaukrati, hvilket sammenlagt giver en nem tilgængelig og effektiv misbrugsbehandling. Se også s. 16. Kilde: Ph.d. af misbrugsforsker Lars Fynbo, formidlet ved SFI konferencen: Rusmidler - tilgange, indsatser og effekt. D. 28/8-2014. Se evt. slides her: http://www.sfi.dk/vis_arrangement-4792.aspx?Action=1&NewsId=4320&PID=9846 03/10-2014 12 Således har behandlingsteamet hidtil set ud. Det er dog muligvis på vej til at ændre sig. Til vores sorg gik en af vores behandlere meget pludseligt bort, for nyligt (22-09-2014). Behandleren var ansat i flexjob 20 timer om ugen. Fængselsinspektøren er i gang med at undersøge ved kriminalforsorgen om vi skal opnormeres i forbindelse med, at Søbysøgård udvider med et lukket afsnit. Vi afventer derfor svar fra herfra, og håber på at vi kan få ansat endnu en fuldtidsbehandler.

http://www.sfi.dk/vis_arrangement-4792.aspx?Action=1&NewsId=4320&PID=9846

48

i kontakt med fængslets øvrige personale som muligt. Det er vigtigt for samarbejdet, at fængslets øvrige per-

sonale kender behandlerne og har indsigt i hvordan behandlingen foregår, så de har mulighed for at formidle

det videre til de indsatte, og herigennem støtte op om behandlingsforløbet. Er godt behandlingsforløb kræver

opbakning fra det øvrige personale på fængslet. Selvom misbrugsbehandlingen på flere områder foregår adskilt

fra resten af fængslet, bør man ikke undervurdere betydningen af et godt samarbejde. For at sikre at betjen-

tene og de indsatte er fortrolige ved behandlingen, har behandlerne en ugentlig klumme i fængslets nyheds-

brev. Klummen består af en af to dele: En ”vidste du at…” der gennemgår faktuelle oplysninger om behandlin-

gen, stoffer el lign. eller en ”ugens solstrålehistorie”, som giver et eksempel på en positiv ting, der er sket i løbet

af ugen. På den mådes sikres det, at misbrugsbehandlingen er nærværende for indsatte og betjente, og at

indholdet i behandlingen bliver tydeligt for alle.

Samarbejdet med fængslets betjente er særligt vigtigt, da de står for en stor del af kontakten med de enkelte

indsatte, og derfor har et stort kendskab til dem. De vil tit have mulighed for at opfange problematikker, der

enten kan være relevante for klienter i behandling, eller indsatte der kunne have brug for misbrugsbehandling.

Betjentene har ligeledes en viden om, hvilke indsatte der har problemer med rusmidler på baggrund af urin-

prøverne, og kan derfor have en idé om, hvilke indsatte der kunne profitere af det opsøgende arbejde. Betjen-

tene kan også bede behandlerne om at besøge klienter eller indsatte der sidder i isolation, og som har brug for

en snak eller omsorg.

Derudover samarbejder DropUd også med fængslets øvrige personale såsom lærere og personalet tilknyttet

fængslets skole, fængslets læge og psykiater, arbejdspladserne på fængslet og deres værkmestre, samt admi-

nistrationen på fængslet herunder inspektøren, beskæftigelseslederen, ledelsesgruppen mf.

Det formelle samarbejde med fængslet går gennem afdelingsleder Georg Ladegaard samt behandlingskonsu-

lenten13, og samarbejdet er ligeledes formaliseret gennem styregruppemøder og samarbejdsmøderne14. Ud

over dette står afdelingen altid til rådighed til diverse ad hoc møder.

Fængslet stiller lokaler til rådighed for DropUd, og det er ligeledes fængslets overordnede sikkerhedsregler,

der gælder for afdelingen. DropUd er forpligtet til at følge disse retningslinjer, ligesom fængslet er forpligtet til

at informere DropUd om vigtige anliggender, der berører DropUd’s behandlingsarbejde.

Mulige forbedringer

Der er i DropUd en enighed om, at det nuværende samarbejde, både internt i afdelingen og med resten af

fængslet, fungerer godt. Det er ligeledes behandlernes opfattelse, at der er en god sammenhæng med behand-

lingsforløbene og klienternes samlede staffuldbyrdelse. I fremtiden ønsker vi dog i personalegruppen, at tale

om hvad henholdsvis fordele og ulemper er, ved at have systematiserede handleplansmøder med fængslets

socialrådgivere, sygeplejersker m.m. På den ene side opleves det som en fordel at være adskilt fra fængslet, på

den anden side vil man gerne sikre et helstøbt forløb for klienterne ved at samarbejde med socialrådgiverne

om handleplanen. Dette lader vi, som nævnt, være op til fængslet.

13 På nuværende tidspunkt er der ikke ansat en behandlingskonsulent på Søbysøgård, hvorfor samarbejdet indtil da er med afdelings-leder Georg Ladegaard. 14 På samarbejdsmøderne deltager DropUd’s behandlere, socialrådgiverne, sygeplejerskernes afdelingsleder samt souschef. På Styre-gruppemøderne deltager daglige leder, Mette Gadegaard, afdelingsleder og behandlingskonsulent.

49

Der er en enighed om, at hvis der skal ses på forbedringsmuligheder, ville det altid være gavnligt med rum for

en større vidensdeling med fængsles øvrige personale. Eksempelvis via fælles undervisningsdage eller andet15.

Derudover er fængselsinspektøren netop nu i gang med at undersøge, om der kan blive indført ”russamtaler”.

Dette er et koncept DropUd ønsker at afprøve som forsøgsordning på Søbysøgård. Konceptet er norsk og inde-

bærer at indsatte, der bliver taget med stoffer/alkohol for første gang, bliver tilbudt en russamtale i stedet for

at blive sanktioneret. Dette koncept ville fordre yderligere samarbejde mellem fængslet og Afdeling G, hvilket

behandlere og betjente er åbne overfor.16

15 I 2013 afholdt DropUd netop en fælles undervisningsdag med fængslet personale omhandlende personlighedsforstyrrelser. Det er lignende arrangementer der efterspørges flere af. 16 Læs evt. mere om konceptet her: http://russamtalen.no/om-russamtalen/ 15/10-2014.

http://russamtalen.no/om-russamtalen/

50

Kapitel 7 - Kriterium 7 - Personale

I dette kapitel vil DropUd’s behandlingspersonale blive præsenteret samt hvordan det sikres, at behandlerne

tilegner sig ny viden og opretholder deres engagement i arbejdet. Ligeledes vil afdelingens mødeaktivitet blive

præsenteret og hvordan der sikres et godt samarbejde i afdelingen.

Personalegruppens kvalifikationer

Generelt gælder det for behandlergruppen, at de skal have en social eller sundhedsfaglig uddannelse, herunder

tidligere have arbejdet med misbrugsbehandling, eller have haft anden erfaring med målgruppen. Da afdelin-

gen udfører NADA behandling, er det også en nødvendighed, at flere af behandlerne har en uddannelse i dette.

Derudover lægger vi især vægt på de personlige egenskaber. Det er vigtigt, at det ansatte personale kan arbejde

i overensstemmelse med DropUd’s værdigrundlag og indgå i et team, hvor samarbejde og faglig sparring er

grundlæggende.

Selvom man ansættes af DropUd, er ansættelsen så tæt forbundet med arbejdet på fængslet, at fængslet og

Kriminalforsorgen skal godkende alt personale, så de ikke risikerer at udgøre en sikkerhedsrisiko.

Præsentation af de nuværende behandlere

DropUd’s nuværende behandlerteam udgøres af følgende nedenstående medarbejdere. Dette vil kun være en

kort præsentation af deres uddannelses- og arbejdsmæssige kompetencer. Fuldt CV for hver behandler kan ses

i bilag 8-12.

Anne Mette

Er uddannet socialrådgiver med bl.a. efteruddannelserne kognitiv grunduddannelse, systemisk grunduddan-

nelse, NADA øre-akupunktur og kursus i konflikthåndtering og psykisk førstehjælp. Før sin ansættelse i DropUd

var hun ansat ved Odense Rusmiddelcenter, der varetog den ambulante misbrugsbehandling på Søbysøgård,

før DropUd overtog den. Anne Mette er ligeledes tilknyttet Specialenheden ved Odense Kommune, hvor hun

varetager hjemmepleje og omsorg for borgere med svære misbrug, psykiske lidelser eller afvigende adfærd.

Desuden har hun mentoropgaver for KIF.

Sanne

Sanne er uddannet socialrådgiver og har bl.a. efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, Motiverende Samtale

(MI) og håndtering af antisociale personlighedstræk. Før sin ansættelse i DropUd har Sanne bl.a. været mis-

brugskonsulent ved Odense Rusmiddelcenter og Statsfængslet Horserød samt socialrådgiver i KABS. Sanne er

på barsel indtil sommeren 2015.

Annette

Annette er Sannes barselsvikar. Annette er uddannet socialrådgiver og misbrugsbehandler. Hun har en syste-

misk efteruddannelse og en kognitiv efteruddannelse. Derudover har hun MI efteruddannelse og NADA kursus.

Annette har førhen været ansat ved Behandlingscenter Svendborg i voksenafdelingen. Derudover har hun væ-

ret ansat mange år ved Svendborg Center for Rusmidler og Forsorg.

Karina

Karina er uddannet Socialrådgiver og har en systemisk efteruddannelse samt kursus i NADA øre-akupunktur.

Før sin ansættelse i DropUd har Karina bl.a. været misbrugsbehandler på Odense Rusmiddelcenter og bostøt-

temedarbejder i SAF, samt været socialrådgiver ved Slagelse Kommune.

51

Carina

Carina er uddannet socialpædagog og har derudover misbrugskursus del 1 og 2. Før sin ansættelse i DropUd

har hun arbejdet på Forhcammervej med misbrugende, HIV-smittede og hjemløse borgere. Hun har også ar-

bejdet med kriminelle unge på Egely. Derudover har hun arbejdet som misbrugsbehandler på Nyborg Stats-

fængsel.

Vibe

Vibe er uddannet sociolog fra Københavns Universitet. Hun er ansat i DropUd som udviklings- og kvalitetssik-

ringsmedarbejder. Vibe har været i DropUd i to år. Vibe har bl.a. erfaring med kvantitativ analyse, statistik,

dokumentation og kvalitetssikring m.m. og har tidligere arbejdet i Københavns Kommune. Vibe deltager på

fredagens personalemøde og assisterer derudover afdelingen med dokumentations-, statistik- og registrerings-

opgaverne.

Ida

Ida er uddannet Cand.Mag. i psykologi og kønsstudier fra Roskilde Universitet og Københavns Universitet. Ida

er barselsvikar for Vibe indtil juli 2015. Ida har bl.a. erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge, både fra

Københavns Kommune, fra NGO’er og fra anbringelsesstedet Skodsborg observations- og behandlingshjem.

Hun har også erfaring med kvantitativ og kvalitativ analyse, formidling, undervisning, dokumentation og kvali-

tetssikring.

Rolle og ansvarsfordeling

Den interne rolle og ansvarsfordeling mellem de ansatte i afdelingen er beskrevet i kapitel 6.

Mødeaktiviteter

DropUd har personalemøde hver fredag for afdelingen, og derudover er der faste samarbejdsmøder hver 6.

uge med fængslet samt styregruppemøde hver 3. måned. Derudover kan der være en række ad hoc møder.

Det ugentlige personalemøde afholdes fra 9-12, hvor der indskrives nye klienter, udskrives ophørte klienter,

opdateres klientlister og hvor de statistiske oversigter opdateres. Derudover bruges mødet til intern koordine-

ring i afdelingen, samt drøftelse af relevante problemstillinger og emner.

Nye medarbejderes oplæring

Når nye medarbejdere skal oplæres i DropUd, afhænger deres oplæringsplan af deres kvalifikationer. Den nye

medarbejders erfaring med behandlingsarbejde, gruppebehandling etc., vil være bestemmende for, hvor lang

oplæring den nye medarbejder skal have i de forskellige aktiviteter. Ligeledes er det individuelt, hvor meget

oplæring de enkelte behandlere har brug for, for at føle sig trygge i arbejdet.

Inden opstart vil personalet skulle læse personalehåndbogen og fremadrettet også denne akkrediteringsan-

søgning, da den giver et godt overblik over behandlingen.

Der aftales en plan for den nye medarbejders første uge, hvor denne vil blive introduceret til alle afdelingens

aktiviteter samt indføring i journalsystem, registreringsark, rutiner mm. Ligeledes vil der være en rundvisning

på fængslet, hvor der hilses på fængslets øvrige personale, og fængslets faciliteter mm. vises frem. Således vil

der i starten være tale om en følordning, hvor den nye medarbejder introduceres til arbejdet ved at følges med

en kollega. Ligeledes er det vigtigt at tage nogle aftenvagter i fængslet, idet der her er muligt at hilse på fæng-

selsbetjentene samt indsatte i de forskellige afdelinger. En sådan vagt giver indblik i betjentenes arbejde samt

hvordan hverdagen i afdelingerne er.

52

I starten vil den nye medarbejders opgaver primært være at være med til gruppeaktiviteterne samt diverse ad

hoc møder i fængslet, da dette er en god måde at lære fængslets rutiner samt personale at kende på. Den nye

medarbejder vil løbende få tildelt klienter til samtale og behandling, efterhånden som der starter nye klienter

i behandling. Det aftales i personalegruppen, inden den nye medarbejders opstart, hvem der er ansvarlig for

rundvisning og oplæring i gruppeaktiviteterne og oplæring i journalsystemet.

Faglig opdatering af personalet

Siden DropUd overtog behandlingsafdelingen 1. januar 2013, har tre af behandlerne været på NADA kursus

ligesom den daglige leder har været på kursus i FIT (Feedback Informed Treatment). Derudover var der i afde-

lingens opstartsperiode indlagt en række undervisnings- og temadage, for at indføre DropUd’s måde at arbejde

på. Ligeledes blev der i løbet af 2013 og 2014 afholdt temadage med fokus på henholdsvis personlighedsfor-

styrrelser og klienter med anden etnisk baggrund end dansk. Derudover blev der i 2014 afholdt personaleweek-

end, hvor personalegruppen intensivt arbejdede med faglige og organisatoriske problemstillinger.

Behandlergruppen deltager fast i supervision/afgiftning, som afholdes hver 6. uge. Det er et krav fra ledelsen,

at alle behandlerne deltager. Her er det vigtigt, at der skabes et rum for diskussion af de svære sager, således

at der løbende i hverdagen er et fokus på behandlernes arbejdsmæssige velbefindende, da behandlingsarbej-

det med denne målgruppe til tider kan være hårdt psykisk arbejde. Derfor er der fokus på, at alle behandlerne

jævnligt deltager i supervision/afgiftning, og får den faglige støtte der er i dette. Afgiftningen/supervision af-

holdes sammen med fængsles sygeplejersker og socialrådgivere.

Derudover indgår behandlerne i DropUd’s fagteams, hvor de jævnligt mødes med andre misbrugsbehandlere

fra DropUd’s øvrige afdelinger, og modtager undervisning og sparrer om misbrugsbehandling.

Det gode arbejdsmiljø

Som beskrevet i DropUd’s værdigrundlag bliver den gode stemning vægtet højt i DropUd’s arbejde. Dette ind-

befatter i særdeleshed også arbejdsmiljøet i afdelingen. Der bliver lagt vægt på, at behandlerne generelt udvi-

ser hinanden daglig omsorg. Behandlingsarbejdet kan til tider være psykisk belastende, og derfor er det afgø-

rende for et godt arbejdsmiljø, at behandlerne som kollegaer, kan tage hånd om hinanden.

Afdelingen fungerer ligeledes i det daglige som et selvstyrende team, da leder Mette Gadegaard som udgangs-

punkt kun er i afdelingen om fredagen.

Der bliver én gang årligt afholdt MUS-samtaler mellem behandlerne og Mette Gadegaard, hvor der fokuseres

på den enkelte medarbejders kompetenceplan for opretholdelse af faglighed. Der er ligeledes et fokus på, at

de enkelte medarbejdere trives i deres arbejde. MUS-samtalerne struktureres efter DropUd’s skabelon for

MUS-samtaler, som kan ses i bilag 13.

Håndtering af konflikter

Konflikter opstår heldigvis sjældent i DropUd. Når de opstår prioriteres det dog at få taget dem op, og få løst

dem hurtigst muligt. Dette gøres til dagligt af behandlerteamet selv. Personalechef Søren Friis og direktør

Mette Gadegaard inddrages kun, hvis konflikter når et niveau, hvor de ikke kan løses på almindelig vis af be-

handlerteamet selv. Råd til konfliktforebyggelse og procedure for konflikthåndtering i personalegruppen kan

ses i bilag 14.

53

Kendskabet til DropUd’s behandling

DropUd gør et stort stykke arbejde for at fremme forståelsen af det udførte behandlingsarbejde DropUd udfø-

rer til hverdag. Ud over samarbejdet med fængslets øvrige personale, som det beskrives i kapitel 6, bliver det i

DropUd prioriteret, at fængslets øvrige personale har kendskab til behandlerne og behandlingen. Dette sker

bl.a. igennem den ugentlige klumme i nyhedsbrevet, onsdagsaftenvagterne og de førnævnte ALF-mapper om

personlighedsforstyrrelser, og undervisning heri. På aftenvagterne er det også muligt at forklare nærmere om

behandlingen, hvis nogle betjente har spørgsmål til denne. Det er DropUd’s erfaring, at jo større kendskab de

enkelte betjente og øvrige ansatte har til de enkelte behandlere, des bedre er samarbejdet og des nemmere

er det fx for de enkelte betjente at spørge behandlerne til råds, eller gøre opmærksom på indsatte, som har

brug for ekstra opmærksomhed fra behandlerne. DropUd har derfor stor fokus på åbenhed over for fængslets

øvrige personale, for at skabe et så godt miljø for vidensdeling som muligt.

54

Kapitel 8 - Kriterium 8 - Dokumentation og kvalitetssikring

I dette kapitel vil DropUd’s dokumentation af den udførte misbrugsbehandling blive præsenteret. Dette om-

fatter de forskellige typer af oplysninger om behandlingen, der indhentes og anvendes systematisk. Det er

således både de statistiske opgørelser, der bruges til at belyse DropUd’s målsætninger, men også møderefera-

ter, behandlingsplaner og journalnotater. Den indsamlede dokumentation bruges både til at vise, om DropUd

lever op til de beskrevne mål i kapitel 1 samt til den daglige udvikling og kvalitetssikring af den udførte behand-

ling.

Det indsamlede data bruges til at sikre, at behandlingsmodellen bevares samt til løbende at kvalitetsudvikle

behandlingen og dens tilpasning til målgruppen. Indsamlingen af data skal således bruges til både at vise, at

behandlingen forløber som planlagt, til at udvikle og kvalitetssikre behandlingen, samt til at belyse i hvilket

omfang de mål, der er fastsat for behandlingstilbuddet, opnås. Vi har således valgt at indsamle data, der dæk-

ker oplysningsbehovet i den nuværende og fremadrettede indsats, både på det daglige behandlingsniveau

samt på det overordnede institutionelle niveau, men samtidig haft et fokus på at holde dataindsamlingen på

et minimum, for ikke at belaste behandlerne med for meget administrativt arbejde.

Dokumentation er i sin natur ikke af det onde, men kan blive opfattet sådan af dem der udfører det, hvis det

bliver en overvældende og meningsløs opgave for den enkelte i det daglige arbejde. Derfor har vi i DropUd

gjort meget ud af kun at indsamle det nødvendige data, der skal bruges til at belyse behandlingen og dens

kvalitet, og ligeledes bruge disse informationer i afdelingens arbejde.

Dokumentationsredskaber

I alt benytter DropUd sig af følgende dokumentationsredskaber, som kan inddeles i følgende kategorier:

Data kategori Data type Brug

Oplysningsdata/Baggrundsoplysninger - Stamdata - Visitationsoplysninger - Misbrugsanamnese

Grundoplysninger om klien-terne som bruges i hele be-handlingsforløbet.

Behandlingsdata - Behandlingsplan - Journalnotater

Data om den udførte be-handling, som bruges i det daglige arbejde.

Organisatorisk data - Fremmøderegistrering - Indskrivnings- og udskriv-

ningsdata

Data til de statistiske opgø-relser og gennemførsels- og frafaldsanalysen.

Samarbejdsdata - Klientlister - Visitationsreferat - Statusskrivelser - Fremmøderegistrering

Informationer til brug i fængslet.

Forandringsskema - Spørgeskema til klienter Progressionsmåling for be-handlingens forandringsska-belse hos klienterne, målt på tre parametre.

Diverse - Klumme i Fængslets in-terne nyhedsbrev ”Vidste du at…” eller ”Ugens sol-strålehistorie”

Oplysning til fængselsbetjen-tene om behandlingen og dens gavnlige effekter

55

- Møde referater fra styre-gruppemøder, p-møder og ad-hoc møder

Referater arkiveres og gen-nemgås for at huske og doku-mentere aftaler.

Denne oversigt giver et hurtigt overblik over de forskellige typer af dokumentation der indsamles og benyttes.

Ud over klientlisterne og visitationsreferaterne, som er information fængslet skal bruge i deres arbejde, bruges

den indhentede dokumentation til at sikre, at behandlingen forløber som planlagt, og at DropUd følger sine

individuelle og organisatoriske målsætninger.

Baggrundsoplysninger

Når klienterne indskrives i behandlingen, indsamler DropUd en række baggrundsoplysninger. Disse oplysninger

bruges både i selve behandlingen samt til den statistiske frafaldsanalyse, som vil blive beskrevet i et senere

afsnit. Baggrundsoplysninger indsamles både ved at spørge klienterne og via visitationsskemaet fra socialråd-

giveren. De baggrundsoplysninger DropUd indsamler om klienterne er:

- Alder

- Misbrugstype

- Status på misbrug ved indskrivning

- Om klienten er af dansk oprindelse, indvandrer eller efterkommer af indvandrere.

- Domslængde

Det vil jævnligt blive gennemgået, om det er nødvendigt at indsamle andre baggrundsoplysninger på klien-

terne, for at kunne udføre brugbare analyser over behandlingens resultater. Indtil videre vurderes det, at disse

oplysninger er tilstrækkelige.

Dokumentation af deltagernes behandling

På det ugentlig personalemøde opgøres det, hvem der i løbet af ugen er blevet udskrevet af behandlingen. Her

opgøres det altid, hvorvidt behandlingsforløbet er gennemført, om klienten er færdigbehandlet, status på

misbruget og årsag til afslutning af behandlingen. Om klienten har gennemført behandlingen vurderes på bag-

grund af behandlingsplanen. Hvis behandlingsforløbet er blevet afbrudt før tid har Direktoratet for Kriminal-

forsorgen udarbejdet en række årsager der skal vælges imellem. Disse årsager er:

- Behandling afbrudt efter indsattes eget ønske

- Behandling afbrudt pga. indtagelse/besiddelse af rusmidler

- Behandling afbrudt pga. vold/trusler om vold

- Behandling afbrudt pga. manglende motivation/deltagelse

- Behandling afbrudt pga. et behandlingsmæssigt skøn

- Behandling afbrudt pga. ny kriminalitet/ny sigtelse

- Behandling afbrudt pga. udgangsmisbrug

- Behandling afbrudt pga. undvigelse

- Behandling afbrudt pga. dødsfald

- Behandling afbrudt pga. løsladelse

- Behandling afbrudt pga. overførsel til anden institution (ikke disciplinært)

- Andet

56

På baggrund af disse kategorier, bliver det muligt at opgøre årsagerne til klienternes afbrudte behandlingsfor-

løb. Dette er informationer der primært bruges i gennemførsels- og frafaldsanalysen samt i de statistiske op-

gørelser til fængslet.

Måling og dokumentation af de ønskede forandringer hos klienterne

Dokumentationen og målingen af de ønskede forandringer hos deltagerne opgøres på baggrund af de oplys-

ninger, der indsamles gennem de enkelte behandlingsforløb. Her bruges primært behandlingsdata og organi-

satorisk data. Dette er dokumentation, der knytter sig til at kunne belyse de mål, der er opsat for behandlingen

i kapitel 1.

Disse mål er som sagt:

- Langsigtet mål for behandlingen: Ophør, stabilisering eller reduktion af misbrug samt forebyggelse af

recidiv til misbrug.

- Kortsigtet mål for behandlingen: At øge klienternes motivation til at arbejde mod de langsigtede mål,

at øge deres bevidsthed om sundhed og stoffer, og at arbejde med deres sociale problemer og kom-

petencer.

Dette er de mål behandlingsmodellen er bygget op omkring. Til disse mål kommer klienternes individuelle mål

for deres behandling, som skrives i den enkeltes behandlingsplan. Dokumentationen for at der opnås foran-

dring igennem behandlingen som hele sikres igennem forandringsskemaet (se bilag 15). Forandringsskemaet

er et elektronisk spørgeskema der består af 18 udsagn, som klienterne vurderer deres enighed i på en vurde-

ringsskala. Skemaet udfyldes ved behandlingens start, hver sjette uge og ved behandlingens ophør. Skemaet

er det samme hver gang. Skemaet fokuserer på de tre parametre; sundhedsbevidsthed og viden om stoffer,

motivation og sociale færdigheder/problemer. Disse parametre er bestemt på baggrund af behandlingens kort-

sigtede målsætninger. 1 gang om året trækkes der data ud, og vi kan således se om behandlingen overordnet

set formår at rykke klienterne på de tre ovenstående parametre. Forandringsskemaet er lavet af DropUd’s

udviklings- og kvalitetssikringsmedarbejder (cand.mag. i psykologi og kønsstudier), og vil også blive opsamlet

af denne. Skemaet er inspireret af det forandringsskema, der er i DropUd’s andre afdelinger, og som er udviklet

i samarbejde med et eksternt konsulentbureau. Dog er det særligt tilpasset klienterne på Søbysøgård, og de

særlige målsætninger behandlingen her har. Skemaet er kun netop blevet udviklet, og er således i efteråret

2014 i testfasen.17 DropUd’s brede målgruppe gør det vigtigt, at behandlingssamtalerne indeholder stor mulig-

hed for fleksibilitet. Det er derfor aftalt med personalet at de i tilfælde af tidsnød, dårligt fremmøde eller af

hensyn til en klients blufærdighed kan udskyde udfyldelsen af skemaet til næste samtale. Det er fx ikke utæn-

keligt, at en klient har én individuel samtale om ugen, hvoraf hver fjerde bliver aflyst af klienten. I dette tilfælde

ville klienten skulle udfylde skemaet anden gang, efter kun tre samtaler. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt,

hvorfor behandlerne har ret til at udskyde. Der er således ikke tale om en helt statisk tidsramme for udfyldelse

af skemaet, men en hensigtserklæring om ca. hver 6. uge. På nuværende tidspunkt er målene for behandlin-

gens progression, at:

- Der skal være en gennemsnitlig progression på min. 0,5 på skalaen (som går fra 1 til 5), for alle tre

parametre.

17 Forandringsskemaet er pr. 01-10-2014 færdigudviklet og introduceret til personalet på Søbysøgård, ligesom de har været med inde over selve udviklingen. Pr. dags dato er der kommet besvarelser. 11/11-2014.

57

- 25 % af de aktivt misbrugende klienter skal være ophørt med misbruget ved udskrivningen18

Klienternes individuelle mål opgøres primært i behandlingsplanerne, og er således kvalitativ data. På baggrund

af behandlingsplanen opgøres det ved et forløbs afslutning, om behandlingen er gennemført, om klienten fær-

digbehandlet19 og eventuelt årsagen til frafaldet. Her har vi et mål om, at:

- Frafaldet af årsagerne ”manglende motivation” og ”efter eget ønske” skal hver især være under 10%

af de afsluttede forløb

- 60 % af forløbene skal være gennemført

Derudover har vi en målsætning om, at:

- Mindst 75 % af de indskrevne klienter skal fremmøde til minimum 75 % af deres aftaler

Dette mål er opsat, da vi mener at fremmødet i behandlingen en indikator for, at klienterne er glade og moti-

verede for behandlingen. Desuden er det DropUd’s dokumentation for, at den solgte ydelse leveres.

Vi har således opsat ovenstående tre organisatoriske mål for behandlingsindsatsen (fremmøde, gennemfør-

selsrate og frafaldsårsag) og fire kvalitetsmålsætninger (stoffrihedsmålsætningen, motivations-, sundheds- og

stofreflektions- og socialtræningsprogression).

De kvalitetsmæssige målepunkter og gennemførselsraten er gode til at belyse, om de kortsigtede mål for be-

handlingen nås, og således om der arbejdes tilfredsstillende med klienternes individuelle mål, og om der tilby-

des en behandling, som klienterne profiterer af. De øvrige organisatoriske målsætninger er gode til at belyse

om behandlingens rækkevidde og struktur er passende, og om DropUd’s ydelse leveres.

For at danne et overskueligt billede af dataindsamlingen på de opstillede mål for behandlingen, har vi benyttet

det skema som Direktoratet for Kriminalforsorgen har udviklet til akkrediteringen. Heri kan ses en oversigt over

alle de mål og dokumentationsredskaber, som DropUd arbejder med i Afdeling G. Skemaet kan ses i bilag 1.

Kvalitet af den indsamlede data

Ved al dataindsamling er det afgørende, at dataindsamlingen er valid20 og anvendelig. For at opnå dette er det

vigtigt, at ansvaret omkring processerne for dataindsamlingen og dokumentationen er klar og veldefineret, og

at der ligeledes er faste rutiner for indtastning og kvalitetssikring af data. DropUd har derfor vedtaget følgende

rutiner for arbejdet med dataindsamling:

- Afdelingsleder/behandlere opretter alle nytilkomne klienter i Bosted (journalsystemet) efter den in-

terne tildeling på det ugentlige personalemøde.

- Tildelte behandler tager 1. gangssamtalen, udfærdiger behandlingsplan samt sørger for de løbende

journalnotater og udfyldelse af forandringsskema.

- På det ugentlige personalemøde udfyldes ugens fremmøderegistrering og klientlisterne opdateres.

- Ved afslutning af behandlingsforløb, noteres på det ugentlige personalemøde, om behandlingen er

gennemført og evt. hvad årsagen til frafaldet er.

18 Dette ses ikke i forandringsskemaet, men i klientregistreringen. Ikke des mindre siger det noget om behandlingens kvalitet. Denne målsætningen kan siges både at være organisatorisk og kvalitetsmæssig. 19 Ved udskrivningen af en klient registrerer behandleren om klienten har opnået sine målsætninger, om behandlingsforløbet er af-brudt før tid (og den evt. årsag hertil) eller om det er gennemført. Derefter vurderer behandleren om klienten burde modtage mere behandling. Det er det sidstnævnte ”færdigbehandlet/ikke færdigbehandlet” dækker over. 20 At dataen faktisk måler på dét den påstår at måle, og om resultaterne er troværdige.

58

- Den faste databehandling varetages af kvalitetsmedarbejder eller den daglige leder.

Kvaliteten af dataet er så god som den kan være under de omstændigheder, der er. Datagrundlaget for de

kvantitative registreringer bliver større med tiden, i takt med at flere klienter har været igennem behandlingen.

Det relativt lille datagrundlag på nuværende tidspunkt betyder bl.a., at resultaterne ikke er statistisk signifi-

kante21. Det betyder dog ikke at vi ikke skal forholde os til resultaterne, eller at der ikke er mønstre at se. Den

største udfordring omkring kvalitet i dataindsamlingen er at opnå en balance mellem klientbaseret og behand-

lerbaseret data. Vi har bestræbt os på at have begge dele, således at det ikke kun er personalet, der vurderer

deres eget arbejde, men også klienternes vurdering, der ligger til grund for kvalitetssikringen.

Opnåelse af de organisatoriske mål

I dette afsnit vil det blive beskrevet, hvordan DropUd lever op til de ovenfor beskrevne organisatoriske mål. På

baggrund af de data der indsamles ved det ugentlige personalemøde, er det muligt at opgøre fremmødepro-

centen, frafaldsprocenten fordelt på årsager samt gennemførselsprocent. I perioden fra 28-10-2013 til dags

dato 28-10-2014 er frafaldsprocent samt gennemførselsprocent opgjort, og resultatet kan ses i nedenstående

tabel:

Frafald pga. manglende motivation

Frafald efter eget ønske Andel forløb som er gen-nemførte

Andel af klienter der kommer til minimum 75 % af behandlingen (fra-trukket det godkendte fravær)

7,4 % af alle forløb 10,5 % af alle forløb 58 % 86 %

Ovenstående viser at 17,9 % af de afsluttede forløb afbrydes af årsager, som vi kan formode at DropUd har

indflydelse på. Det er marginalt højere end vores målsætning, men ikke alarmerende højt. Det er forventeligt

at en del klienter ikke kan motiveres til behandling, og at nogle ikke ønsker at gå i misbrugsbehandling alligevel.

Dette kan skyldes det forhold, at mange klienter ikke er motiverede af et ønske om at arbejde med deres mis-

brug, men at de i stedet starter i behandling for at opnå fordele som orlov, tidligere løsladelse mm.

Ovenstående tabel viser også at 58 % af de afsluttede forløb har gennemført behandlingen. Det betyder altså,

at 58 % af klienterne har opnået de målsætninger, der står i deres behandlingsplan, at de hovedsageligt har

deltaget i aktiviteterne i den aftale periode, og at de ikke har fået deres forløb afbrudt før tid. Da målsætningen

var 60 %, ligger vi lige under vores målsætning. Tallet dækker dog også over, at vi igennem en periode ikke har

registreret korrekt i kategorierne ”gennemført” og ”færdigbehandlet”.22 Det ovenstående tal er derfor behæf-

tet med stor usikkerhed, hvorfor vi først om noget tid vil få et retvisende billede. Proceduren er rettet.

Ligeledes er der i perioden fra 1. marts 2014 til dags dato 16-10-2014 blevet opgjort fremmødeprocent, som

kan ses i nedenstående tabel:

21 Eftersom datagrundlaget kun er 175 klienter på nuværende tidspunkt, kan man ikke sige at resultaterne er signifikante, dvs. at de ikke er udtryk for tilfældigheder. 22 Vi har igennem en periode registreret klienter som ”færdigbehandlede” når de havde opnået deres målsætninger for behandlingen,

hvorfor ”gennemført” kun dækkede over et uafbrudt forløb med stabilt fremmøde. Billedet er således mudret. Medregner vi andelen

af gennemførte klienter som er færdigbehandlede, er andelen helt oppe på 84 %, hvilket må siges at være væsentligt højere end

målsætningen på 60 %. Fejlen er rettet, og fremtidigt vil vi kun forholde os til ”gennemført”, når vi vurderer om en klient har opnået

sine målsætninger.

59

Fremmødeprocent, god-kendt fravær fraregnet

Den samlede målgruppe

Antal Procent

Under 50 % 40 9%

50-59 % 24 5%

Mindst 75 % 401 86%

Total 465 100%

I ovenstående tabel ses, at vi i registreringsperioden opnår vores målsætning idet 86% af klienterne kommer

til minimum 75 % af deres planlagte aktiviteter.

I nedenstående tabel ses stoffrihedsraten ved udskrivning blandt aktivt misbrugende klienter:

Tallene er pr. 01-12-2014 og omhandler hele registreringsperioden fra 01-02-2013

Som det kan ses i tabellen opnår DropUd fint målsætningen om, at 25 % af de aktivt misbrugende klienter skal

være stoffri/alkoholfri ved udskrivning, idet hele 31 % af opnår dette. Når målsætningen og resultatet ikke er

højere skyldes det, dels at den gennemsnitlige indskrivningslænge på 99,4 dage for mange klienter ikke er nok

til at opnå stof-/alkoholfrihed, og dels at mange klienter ikke har en personlig målsætning om dette, men i

stedet ønsker at reducere eller undgå at eskalere deres forbrug (hvilket 22 % af klienterne opnår).

Gennemførsels- og frafaldsanalyse

Det er vigtigt at have et overblik over, hvem og hvor mange der henholdsvis gennemfører og frafalder behand-

lingen - den såkaldte gennemførsels- og frafaldsanalyse. Dette for at se, om der er bestemte grupper behand-

lingen er mere effektiv overfor, eller om der fx er bestemte deltagergrupper, der frafalder behandlingen. Dette

gør det muligt som organisation at evaluere på, om der er nogle grupper behandlingen skal effektiviseres over-

for. Dette års gennemførsels- og frafaldsanalyse kan ses i bilag 3.

I frafaldsanalysen indgår tal om den samlede gennemførsels- og frafaldsprocent. Derudover indgår der i fra-

faldsanalysen overvejelser om, om der er en sammenhæng mellem klienternes frafald og baggrundsoplysnin-

gerne, samt om årsagerne til frafaldet. Således bliver baggrundsoplysninger brugt til at udpege, om der er fæl-

les karaktertræk for dem, der afbryder behandlingen og evt. af bestemte årsager. På den måde er de indsam-

lede baggrundsoplysninger med til at belyse nuancerne i klienternes afbrudte behandlingsforløb. Én gang årligt

går DropUd sammen, og ser på om de indsamlede oplysninger giver de informationer der er brug for, eller om

der skal indsamles færre eller flere baggrundsoplysninger om behandlingsforløbene.

På nuværende tidspunkt analyseres resultaterne ud fra følgende del-målgrupper:

Status på misbrug ved udskriv-ning, fraregnet passivt misbrug med indskrivning

Antal klienter Procent

Aktivt 30 47%

Ophørt 20 31%

Reduceret 13 20%

Stabiliseret 1 2%

Hovedtotal 64 100%

60

- Opdeling efter alder

- Opdeling efter etnicitet

- Opdeling efter misbrugstype

- Opdeling efter domslængde

På baggrund af frafaldsanalysen foretages der i behandlingsafdelingen en evaluering af, om behandlingsind-

satsen skal justeres, eller om nogle aktiviteter skal tilrettelægges anderledes, for at rumme bestemte grupper

i behandlingen bedre. Ligeledes sendes analysen til fængslet.

Klientindflydelse

Klienternes tilbagemeldinger på behandlingen er vigtige for udviklingen og kvalitetssikringen af behandlingen.

Forandringsskemaet sikrer, at klienterne løbende inddrages i behandlingen igennem den eksplicitte spørgen til

deres subjektive vurdering af, om de oplever en forandring, og spørgen til behandlingens effekt. Derudover

bliver klienten bedt om at vurdere tilliden til DropUd’s behandlere i det sidste spørgsmål i forandringsskemaet.

Det blev for nyligt indført, at behandlerne ved udskrivning skal spørge alle klienter om de mener, at de har fået

dét ud af behandlingen, som de burde. Klientens vurdering af behandlingen fylder altså meget i DropUd’s do-

kumentationspraksis.

Derudover har vi pr. 01-10-2014 iværksat en ad hoc undersøgelse af klienternes mening om Afdeling G’s åb-

ningstider. Vi ønsker at få at vide, om åbningstiderne passer til klienternes behov. Undersøgelsen består af et

spørgeskema til uddeling i fængslet, og er på nuværende tidspunkt ikke planlagt som en tilbagevendende un-

dersøgelse.

Opbevaring af data

DropUd benytter Team Onlines Bosted System til den online journalisering og som journaliseringssystem. Heri

opbevares de personfølsomme oplysninger om klienter, som DropUd er i besiddelse af. Team Online A/S er

anmeldt og registreret hos Datatilsynet som EDB- servicebureau og overholder alle sikkerhedskrav til person-

følsomme oplysninger. De journaloplysninger der haves på skrift, opbevares i aflåste skabe på de enkelte kon-

torer. Ligeledes er de computere, som behandlerne er i besiddelse af, beskyttet med personlig kode.

Mulige forbedringer til dokumentationen

På nuværende tidspunkt bruger personalet uforholdsmæssigt meget tid på fremmøderegistreringen. Det skyl-

des at de har to forskellige systemer til at fremmøderegistrere til fængslet, og til DropUd. I fremtiden vil vi

undersøge, hvordan vi evt. kan slå de to systemer sammen. En anden mulighed er at fremmøderegistreringen

til DropUd afskaffes, eftersom outputtet udelukkende illustrerer om 75 % af klienterne kommer til 75 % af

behandlingen. DropUd’s øvrige dokumentation og dataindsamling er end ny-opstartet, og det er derfor på nu-

værende tidspunkt svært at overskue, om der er processer der skal evalueres eller omlægges.

61

Litteraturliste

Andersen, D. (2009): Den sociale stofmisbrugsbehandling. Behandlingstilbud og metoder. SFI.

Aron T. Beck, Wright F, Newman CF, Liese BS. (1993): Cognitive Therapy of Substance Abuse. Guilford Press,

New York

Australian Psychology Society (2010): Evidence-based Psychological Interventions in the Treatment of Mental

Disorders: A Literature review. 3. Udgave. Australian Psychology Society. Victoria.

Cooney NL, Kadden RM, Litt MD, Getter H. (1991): “Matching alcoholics to coping skills or interactional thera-

pies: Two-year follow-up results.” Journal of Consulting and Clinical Psychology; Vol. 59: 598-601.

Danelund, Jørgen og Carsten Jørgensen (2002): Kompetencebroen – strategisk reflekterende kompetenceud-

vikling i systemteoretisk og diskursteoretisk perspektiv. Del I, II og III. Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag,

Frederiksberg.

Dutra, L., G. Stathopoulou, S.L. Basden, T.M. Leyro, M.B. Powers, and M.W. Otto (2008). “A meta-analytic re-

view of psychosocial interventions for substance use disorders” I: American Journal of Psychiatry, 165(2): p.

179-87

Garrido, V. & Morales, L. A. (2007): Serious (violent and chronic) juvenile offenders: A systematic review of

treatment effectiveness in secure corrections. The Campbell Collaboration.

Grünberger, Pernille & Lauridsen, Mette (2013): Mennesker med stofmisbrug – Sociale indsatser, der virker.

Socialstyrelsen

Hesse, Morten (2003): ”Evidens og uddannelse: Hvad har hvem brug for at lære hvornår” i: STOF, nr.2 2003,

s.45-4923.24

Hornstrup, Carsten, Jesper Loehr-petersen, Allan Vinter Jensen, Jørgen Gjengedal Madsen & Thomas Johansen

(2009): Systemisk Ledelse – den refleksive praktiker. Psykologisk Forlag A/S, Gyllinge.

Kolind, Torsen, Vibeke Asmussen Frank & Helle Vibeke Dahl (2008/2009): ”Dilemmaer i hash-behandling i dan-

ske fængsler – behandlernes erfaringer” i STOF nr.12, vinter 2008/2009. (http://www.stofbla-

det.dk/6storage/586/38/stof.12.pdf)

Kyvsgaard, Britta (2006): Hvad virker – hvad virker ikke? Kundskabsbaseret kriminalpolitik og praksis. Jurist og

økonomforbundets Forlag.

Lipsey, Mark W., Nana A. Landenberger & Sandra J. Wilson (2007): Effects of Cognitive-Behavioral Programs

for Criminal Offenders”. The Cambell Collaboration.

Løppenthin, Niels (2008/2009): ”Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i kriminalforsorgen” i STOF

nr.12, vinter 2008/2009. (http://www.stofbladet.dk/6storage/586/38/stof12.09-13.pdf)

23 http://www.stofbladet.dk/6storage/586/10/stof2.45-49. 24 http://www.stofbladet.dk/6storage/586/10/stof2.45-49.pdf

http://www.stofbladet.dk/6storage/586/38/stof.12.pdf

http://www.stofbladet.dk/6storage/586/38/stof.12.pdf

http://www.stofbladet.dk/6storage/586/38/stof12.09-13.pdf

http://www.stofbladet.dk/6storage/586/10/stof2.45-49.pdf

62

Miller, Willian R. Miller & Stephen Rollnick 2004: Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag, København.

(http://www.stofbladet.dk/6storage/586/10/stof2._50-52_.pdf ) Besøgt 27.02.2014.

Mitchell, Ojmarrh, David B. Wilson, Doris L. MacKenzie(2005): The Effectiveness of Incarceration-Based Drug

Treatment on Criminal Behavior. The Campbell Collaboration.

Rollnick, Stephen & William R. Miller (2003): ”Det motiverende interview” I: STOF, nr.2 2003, s.50-52

http://www.stofbladet.dk/6storage/586/10/stof2._50-52_.pdf

63

Bilag 1

Tilbagevendende effektmåling Søbysøgård

Individuelt mål Målepunkt Dokumentations-

redskab

Tidspunkt(er) for

måling

Succeskriterier

At dukke op til be-

handlingen

Det samlede

fremmøde i be-

handlingen

Fremmøderegistre-

ringen (registre-

ringsark udfyldt af

personalet ugent-

ligt)

1 gang årligt i for-

bindelse med fra-

faldsanalysen

At 75 % af klienterne duk-

ker op til minimum 75 %

af de aftalte aktiviteter.

Eksklusiv det lovlige fra-

vær.

Fastholdelse i be-

handlingen

Frafaldskvotien-

ten fordelt på år-

sager til frafaldet,

samt etnicitet, al-

der og misbrug

Klientregistreringen

(registreringsark

udfyldt af persona-

let ved ind- og ud-

skrivning)


bindelse med fra-

faldsanalysen

Et frafald pga. ”eget øn-

ske” og ”manglende mo-

tivation” hver især på un-

der 10 % af de samlede

forløb.

Fuldførelse af be-

handlingen

Hvor stor en andel

af forløbene der

er gennemførte.


(registreringsark

udfyldt af persona-

let ved ind- og ud-

skrivning)


bindelse med fra-

faldsanalysen

60 % af forløbene skal

være gennemførte

Oplevelse af at have

fået noget ud af be-

handlingen

Klientens egen

vurdering af om

han har opnået

sine målsætnin-

ger i behandlin-

gen.


(registreringsark

udfyldt af persona-

let ved ind- og ud-

skrivning)


bindelse med fra-

faldsanalysen

50 % af de adspurgte op-

lever at de som minimum

”nogenlunde” har op-

nået deres målsætnin-

ger.

Klienterne oplever

motivation for at ar-

bejde med deres

stofmisbrug

Udviklingen i kli-

enternes tilken-

degivelse af moti-

vation over tid.

Forandringsspørge-

skemaet


bindelse med ef-

fektmålingsrap-

porten

Der ses en gennemsnitlig

progression hos klien-

terne på minimum 0,5

point på skalaen, for hver

gang klienterne udfylder

skemaet.

64

Klienterne bliver

klogere på hvordan

stoffer/alkohol på-

virker deres krop og

psyke

Udviklingen i kli-

enternes tilken-

degivelse af, at de

ved noget om

stoffer/alkohol og

disses effekt, over

tid.

Forandringsspørge-

skemaet


bindelse med ef-

fektmålingsrap-

porten






skemaet.

Klienterne oplever

en forbedret sociali-

sering i form af

færre konkliter og

bedre relationer til

omverden

Udviklingen i kli-

enternes tilkende-

givelse af, at de

fungerer bedre

socialt over tid.

Forandringsspørge-

skemaet


bindelse med ef-

fektmålingsrap-

porten






skemaet.

At blive stof-/alko-

holfri i løbet af be-

handlingen.

Antal af aktivt

misbrugende kli-

enter ved ind-

skrivning og ved

udskrivning.

Klientregistreringen 1 gang årligt i for-

bindelse med gen-

nemførsels- og

frafaldsanalysen

25 % af de aktivt misbru-

gende klienter er stof-

/alkoholfri ved udskriv-

ning.

65

DropUd - Statsfængslet på Søbysøgård afd. G

66

Bilag 2

Deltagergruppen sammenholdt med fængslets indsatte generelt

I dette afsnit vil gruppen af klienter i misbrugsbehandlingen blive sammenholdt med fængslets indsatte gene-

relt. Dette gøres for at undersøge, om behandlingen i højere grad tiltrækker bestemte grupper frem for andre.

Sammenligningen bygger på data over fængslets indskrevne d. 24. oktober 2014. På denne dato var der 140

indsatte på fængslet, hvoraf 88 havde et registreret misbrug. Det er disse 88 klienter, der sammenholdes med

behandlingens klientgruppe, da kun indsatte med et misbrug er i behandlingens målgruppe.

I nedenstående tabel ses en overordnet fordeling af de indsattes misbrugstype, domslængde, alder og oprin-

delse:

Datagrundlag: 88 indsatte (alle fængslets indskrevne pr. 24. oktober 2014, med et oplyst misbrug)

Overordnet set stemmer fordelingen for fængslets indsatte nogenlunde overens med fordelingen blandt del-

tagergruppen i misbrugsbehandlingen (se skema over fordeling af deltagergruppen på side 18 i akkrediterings-

ansøgningen).

I forhold til misbrugstype ses, at der er procentvis flere klienter med et opiatmisbrug indskrevet i misbrugsbe-

handlingen, end der er på fængslet generelt. 6,8 % af de indsatte på fængslet har registreret at have et opiat-

misbrug, mens 11,4 % af de indskrevne i behandlingen har et opiatmisbrug. På samme måde er andelen af

klienter med et hashmisbrug på fængslet 6,6 procentpoint større end andelen med hashmisbrug i misbrugsbe-

handlingen. Dette kan skyldes, at opiatmisbrugere i højere grad end hashmisbrugere har et synligt misbrug,

samt at de måske i højere grad ønsker og har brug for behandling. Det er dog væsentligt at pointere, at regi-

streringen af misbrugstype er et udtryk for hvad den indsatte selv har valgt at oplyse til fængselspersonalet ved

Misbrugstype Procent Domslængde Procent Alderskategori Procent Oprindelse Procent

Alkohol 12,5 % 0-3 mdr. 2,3 % 18-20 år 10,2 % Dansk 72,7 %

Centralstimulerende 22,7 % 4-6 mdr. 14,8 % 21-30 år 37,5 % Efterkom-

mere/ indvan-

drere

27,3 %

Hash 52,3 % 7-12 mdr. 15,9 % 31-40 år 28,4 %

Opiater 6,8 % 13-24 mdr. 27,3 % 41-50 år 15,9 %

Steroider 1,1 % Over 25 mdr. 39,8 % Over 50 år 8,0 %

Substitutionsmedicin 2,3 %

Andet 2,3 %

Total 100% Total 100% Total 100% Total 100%

67

indskrivningen. Dette kan forklare, at gruppen af indsatte med et hashmisbrug i fængslet generelt ser ud til at

være større end gruppen af klienter med hashmisbrug i misbrugsbehandlingen, idet hash kan opfattes som et

uskyldigt og normalt rusmiddel blandt indsatte.

I forhold til domslængde fremgår det, at 67 % af fængslets indsatte med misbrug, har en domslængde på over

12 måneder, og 33 % har en dom på under 12 måneder. I misbrugsbehandlingen har kun 56 % en domslængde

over 12 måneder og 45 % har en domslængde under 12 måneder. Behandlingen har således en større andel af

de indsatte med en dom under et år, hvilket kan være udtryk for, at behandlingen måske i højere grad tiltræk-

ker indsatte med en kortere domslængde end med en lang.

Det ses endvidere, at der er 77 % indsatte med dansk oprindelse i misbrugsbehandlingen, mod 72 % på fængslet

generelt. Dette kan tyde på, at behandlingen tiltaler denne gruppe i højere grad end gruppen af indvandrere

og efterkommere. Forskellen er dog ikke særlig stor, hvorfor man ikke kan tildele den al for stor betydning.

Generelt set svarer fordelingen over misbrugstype, domslængde, alder og oprindelse blandt fængslets indsatte

nogenlunde til fordelingen af de samme kategorier blandt klienterne som er indskrevet i behandlingen. Der er

derfor ikke umiddelbart årsag til at ændre væsentligt på behandlingens målgruppe eller rekrutteringspraksis.


68

Bilag 3

Gennemførsels- og frafaldsanalyse – DropUd på Søbysøgård

Indholdsfortegnelse

GENNEMFØRSELS- OG FRAFALDSANALYSE – DROPUD PÅ SØBYSØGÅRD ........................................................................................... 68

INDHOLDSFORTEGNELSE......................................................................................................................................................... 68

DEL 1: GENNEMFØRSELSRATE ................................................................................................................................................. 69

Gennemførselsrate og misbrugstyper ......................................................................................................................... 70

Gennemførselsrate og alder........................................................................................................................................ 71

Gennemførsel og domslængde ................................................................................................................................... 72

Gennemførselsrate og etnicitet .................................................................................................................................. 72

DEL 2: ÅRSAGER TIL AFBRUDTE FORLØB .................................................................................................................................... 73

Årsag til afbrydelse og misbrugstype .......................................................................................................................... 75

Årsager til afbrydelse og alder .................................................................................................................................... 75

Årsager til afbrydelse og domslængde ........................................................................................................................ 76

Årsager til afbrydelse og oprindelse ............................................................................................................................ 77

OPSAMLING ........................................................................................................................................................................ 77

69

Gennemførsels- og frafaldsanalyse

I analysens første del fokuseres på gennemførselsraten for behandlingsforløbene. Det vil blive undersøgt, om

der er en sammenhæng mellem gennemførselsraten og klienternes misbrugstype, alder, domslængde og op-

rindelse. Formålet hermed er at tydeliggøre, om sandsynligheden for gennemførsel er lavere for nogle grupper

end for andre.

I analysens andel del vil det blive undersøgt hvilke årsager der er til afbrudte behandlingsforløb, samt hvordan

disse årsager fordeler sig. Som i analysens første del vil det også her blive undersøgt, om der er sammenhæng

mellem de forskellige årsager til frafald og klienternes misbrugstype, alder, domslængde og oprindelse. Her-

med kan det ses om nogle grupper oftere afbryder behandlingen af bestemte årsager end andre grupper.

Analysen kan således danne baggrund for en målretning af behandlingen, idet den bidrager med viden omkring

gennemførsel og frafald i forhold til forskellige klientgrupper. Slutteligt samles op på analysens væsentlige

fund.

Del 1: Gennemførselsrate

Analysen er gennemført på baggrund af data over alle udskrevne klienter i perioden fra d. 28. oktober 2013

til d. 28. oktober 2014, hvilket tæller i alt 144 klienter. Ved hver udskrivning vurderes det, hvorvidt det en-

kelte forløb er gennemført eller ej. Et forløb er hidtil blevet registreret som ”gennemført”, når det vurderes,

at en klient er dukket op til hovedparten af samtalerne, har været der i den fulde periode eller har opnået et

afsluttet forløb. Hvis det vurderes at dette ikke er tilfældet, registreres forløbet som ”ikke gennemført”. Ud af

de 144 klienter har 83 klienter gennemført deres behandlingsforløb i den givne periode, mens 61 klienter ikke

har gennemført behandlingsforløbet.

Som det fremgår af ovenstående tabel har 58 % gennemført deres forløb, mens 42 % ikke har gennemført. I

det følgende vil vi undersøge, om der er en sammenhæng mellem gennemførselsraten og klienternes mis-

brugstype, alder, domslængde og oprindelse, for at undersøge om behandlingen fremadrettet skal målrettes

yderligere i forhold til visse klienter.

Status på behandlingsforløb

Okt. 13 – okt. 14

Antal klienter Procent

Gennemført 83 58 %

Ikke gennemført 61 42 %

Total 144 100 %

70

Gennemførselsrate og misbrugstyper

I nedenstående krydstabel vises fordelingen mellem gennemført/ikke gennemført inddelt efter misbrugstype.

Fordelingen er ydermere illustreret med procentfordeling i et pindediagram.

Alkohol Centralstimulerende Hash Opiater Substitutionsmedicin Total

Gennemført 10 16 32 12 12 82

Ikke gen-nemført

3 14 33 7 4 61

Gennemførselsraten er højest for klienter med alkoholmisbrug og klienter på substitutionsmedicin. I gennem-

snittet har omkring 75 % af denne type klienter gennemført deres behandlingsforløb i perioden fra okt. 13 til

okt. 14. Gennemførselsraten er lavest for klienter med hashmisbrug eller misbrug af centralstimulerende stof,

hvor kun omkring 50 % af klienterne har gennemført deres forløb.

For at teste om denne umiddelbare sammenhæng mellem gennemførselsrate og misbrugstype er statistisk

signifikant (dvs. ikke udtryk for en tilfældighed), udføres en teststatistik af afhængigheden mellem de to vari-

able (gennemførselsrate og misbrugstype). Hvis de to variable er afhængige, betyder det, at sandsynligheden

for at gennemføre er afhængig af udfaldet af misbrugstype. Er de to variable derimod uafhængige, er der ingen

sammenhæng mellem deres udfald. For at teste dette anvendes Chi2 testen, som er en hypotesetest. Vi opstil-

ler en hypotese om uafhængighed mellem de to variable, som vi tester ved at sammenligne den observerede

fordeling med en hypotetisk uafhængig fordeling.

Chi2-testen viser, at der er 18 % sandsynlighed for, at den sammenhæng som er observeret mellem gennem-

førselsrate og misbrugstype kan forekomme hvis det antages at de to variable er uafhængige. For at modbevise

uafhængighed mellem de to variable, kan vi kun acceptere en sandsynlighed på højest 5 % for at den observe-

rede sammenhæng kan forekomme hvis de to variable er uafhængige. Derfor betyder resultatet af testen, at

vi ikke kan bevise en statistisk afhængighed mellem de to variable.

76,9%

53,3% 49,2%63,2%

75,0%

23,1%

46,7% 50,8%36,8%

25,0%

Alkohol Centralstimulerende Hash Opiater Substitutionsmedicin

Gennemførselsrate ift misbrugstyper

Gennemført Ikke gennemført

71

De procentvise forskelle imellem misbrugsgrupperne, som fremgår af tabellen, er således ikke statistisk signi-

fikante. Forskellene kan meget vel skyldes, at alkoholmisbrugere og substitutionsbrugere (som har den højeste

gennemførselsrate) er forholdsvis små klientgrupper med kun 13 og 16 klienter, hvorfor tallene kan skyldes

tilfældigheder. Vi kan derfor ikke nødvendigvis forvente at se samme fordeling i næste års frafaldsanalyse, og

vil derfor ikke umiddelbart iværksætte tiltag i den forbindelse. Vi vil dog fremadrettet være opmærksomme på

mønstret.

Gennemførselsrate og alder

Vi vil nu se på hvordan status på behandlingsforløb fordeler sig i forhold til forskellige aldersgrupper. Nedenfor

er opstillet en krydstabel over klientens alder og status på behandlingsforløbet:

Status på be-handlings-forløb

15-20 år 21-30 år 31-40 år 41-50 år Over 50 år Hovedtotal

Gennemført 8 27 29 11 8 83

Ikke gennem-ført

11 23 18 7 2 61

Hovedtotal 19 50 47 18 10 144

Nedenfor ses hvordan de to variable fordeler sig i forhold til hinanden procentmæssigt:

Som det fremgår af diagrammet, er gennemførselsraten lavest for de yngste klienter og højest for de ældste:

Blandt de 15-20-årige er gennemførselsraten på 42 %, mens den er helt oppe på 80 % for de over 50-årige.

Behandlingen har således hidtil haft procentvist mest succes med de lidt ældre klienter og har tilsvarende haft

sværere ved at opnå gennemførte forløb med unge klienter.

Selvom sammenhængen umiddelbart ser meget tydelig ud på procentfordelingen, kan vi dog ikke bevise at der

er en statistisk afhængighed mellem de to variable. Chi2 testen giver en p-værdi på 0,178 hvilket overskrider

grænsen på 0,05. Vi må derfor acceptere vores H0 hypotese om uafhængighed mellem klienternes alder og

42%54%

62% 61%

80%

58%46%

38% 39%

20%

15-20 år 21-30 år 31-40 år 41-50 år Over 50 år

Gennemførselsrate ift alder


72

deres gennemførselsrate. Dette kan ligesom før skyldes, at yderkategorierne (de 15-20årige og de over 50årige)

er meget små kategorier, hvilket gør det usikkert at sammenligne grupperne internt. På trods af den statistiske

usikkerhed giver sammenhængen alligevel et billede over en tendens der har været gældende i behandlingen

indtil nu, og som det derfor er væsentligt at forholde sig til.

Gennemførsel og domslængde

Vi vil nu undersøge hvordan status på behandlingsforløb fordeler sig i forhold til klienternes domslængde, hvil-

ket illustreres i nedenstående krydstabel og pindediagram:

Status på be-handlingsforløb

0-3 måne-der

4-6 måne-der

7-12 må-neder

13-24 må-neder

Over 25 må-neder

Hovedtotal

Gennemført 6 8 24 27 17 82

Ikke gennemført 3 4 22 16 16 61

Hovedtotal 9 12 46 43 33 143

Tallene peger ikke på nogen entydig sammenhæng mellem klienternes domslængde og deres gennemførsels-

rate. Dog kan man se en lille tendens til, at klienter med kortere domslængde har haft en smule højere gen-

nemførselsrate end klienter med en lang domslængde. Gennemførselsraten er højest for klienter med en

domslængde på 0-6 måneder, som har en gennemførselsrate på 67 %. Klienter med en domslængde på 7-12

måneder eller over 25 måneder har den laveste gennemførselsrate på 52 %.

Teststatistikken viser med en p-værdi på 0,69 at de to variable er statistisk uafhængige.

Gennemførselsrate og etnicitet

Vi vil nu kigge på status på behandlingsforløb fordelt efter klienternes oprindelse. Fordelingen kan ses i neden-

stående krydstabel og pindediagram:

Status på behand-lingsforløb

Dansk oprin-delse

Efterkommer Indvandrer Hovedtotal

Gennemført 63 14 5 82

67% 67%

52%63%

52%

33% 33%

48%37%

48%

0-3 måneder 4-6 måneder 7-12 måneder 13-24 måneder Over 25 måneder

Gennemførselsrate ift. domslængde


73

Ikke gennemført 45 14 2 61

Hovedtotal 108 28 7 143

Tallene viser, at 1. generationsindvandrere har den højeste gennemførselsrate på 71 %, mens efterkommere

har 50 % gennemførsel og klienter med dansk oprindelse har en gennemførselsrate på 58 %. Det er dog meget

usikkert at sammenligne de tre grupper internt, idet der kun er 28 klienter i gruppen af efterkommere og kun

7 klienter i gruppen af indvandrere.

På baggrund af chi2-testen kan vi ikke påvise nogen statistisk sammenhæng. P-værdien er på 0,54. Der er altså

54 % sandsynlighed for at denne fordeling kan forekomme hvis de to variable er uafhængige af hinanden. Vi

accepterer derfor hypotesen om uafhængighed.

Del 2: Årsager til afbrudte forløb

I analysens anden del er vi interesserede i at kigge på hvilke årsager der er registreret i forbindelse med af-

brudte behandlinger i perioden oktober 2013 til oktober 2014. De forskellige årsager samt klientantal og pro-

center er listet i nedenstående tabel:

Årsager til afbrydelse Antal Procent

Behandling afbrudt efter indsattes eget ønske 10 10,5 %

Behandling afbrudt pga. løsladelse 31 32,6 %

Behandling afbrudt pga. manglende motivation/deltagelse 7 7,4 %

Behandling afbrudt pga. ny kriminalitet/ny sigtelse 12 12,6 %

Behandling afbrudt pga. overførsel til anden institution 28 29,5 %

Behandling afbrudt pga. udgangsmisbrug 5 5,3 %

58%

50%

71%

42%

50%

29%

Dansk oprindelse Efterkommer Indvandrer

Gennemførselsrate ift. oprindelse


74

Behandling afbrudt pga. undvigelse 2 2,1 %

Hovedtotal 95 100,0 %

Datagrundlag: 95 klienter25

Som det

fremgår

af oven-

stående

tabel,

sker stør-

stedelen

af afbry-

delserne

enten på

baggrund

af løsla-

delse af

klienten

eller på baggrund af en ikke-disciplinær overflyttelse af klienten til en anden fængselsinstitution. Disse to ka-

tegorier udgør 62 % af alle afbrydelser. 20 % af afbrydelserne sker på baggrund af, at klienten begår ny krimi-

nalitet, udgangsmisbrug eller undvigelse. Disse kategorier dækker over hændelser, som er sket uden for be-

handlingen, men som alligevel har medført at behandlingen er blevet afbrudt. Alle de førnævnte kategorier er

således nogle der er uden for behandlingens rækkevidde og kontrol. I forbindelse med optimering og målret-

ning af behandlingen, er det således mest interessant at se på de sidste 18 % af afbrydelserne, som sker på

grund af manglende motivation fra klientens side, eller efter klientens eget ønske. Disse kategorier er i højere

grad forbundet til behandlingen og til hvad klienten oplever i forhold til behandlingen. Af den årsag vil vi i

resten af analysen hovedsageligt fokusere på disse to kategorier, og undersøge hvilke klientgrupper der i højest

grad afbryder behandlingen af disse årsager.

25Dette tal på 95 klienter med en registreret årsag til afbrydelse er højere end de 62 klienter registreret som afbrudte forløb. Dette

skyldes at nogle af forløbene er vurderet som gennemførte men alligevel er registreret som afbrudt pga. løsladelse eller overførsel.

Differencen på 27 klienter er alle at finde i disse to kategorier.

10,5

32,6

7,4

12,6

29,5

5,32,1

Procent

Procent

75

Årsag til afbrydelse og misbrugstype

Vi vil nu se på hvordan årsagerne til afbrydelser fordeler sig i forhold til klienternes misbrugstyper. Fordelingen

er listet i nedenstående tabel:

Misbrugstype

Årsag til afbrydelse ↓

Alkohol Centralstimu-

lerende

Hash Opia-

ter

Substitutions-

medicin

SAMLET – ALLE MIS-

BRUGSTYPER

Afbrudt efter indsattes eget

ønske

14,3 % 19,0 % 9,3 % 0,0 % 10,0 % 10,5 %

Afbrudt pga. løsladelse 28,6 % 19,0 % 32,6

%

35,7

%

60,0 % 32,6 %

Afbrudt pga. manglende moti-

vation/deltagelse

0,0 % 9,5 % 9,3 % 7,1 % 0,0 % 7,4 %

Afbrudt pga. ny kriminalitet/ny

sigtelse

0,0 % 14,3 % 16,3

%

7,1 % 10,0 % 12,6 %

Afbrudt pga. overførsel til an-

den institution

57,1 % 23,8 % 25,6

%

42,9

%

20,0 % 29,5 %

Afbrudt pga. udgangsmisbrug 0,0 % 14,3 % 4,7 % 0,0 % 0,0 % 5,3 %

Afbrudt pga. undvigelse 0,0 % 0,0 % 2,3 % 7,1 % 0,0 % 2,1 %

Kolonnen længst til højre viser den samlede fordeling af årsager til afbrydelse uanset misbrugstype. Hvis vi

sammenholder resultaterne fra de enkelte grupper af klienter til det samlede gennemsnit, kan vi se hvor nogle

grupper ligger over eller under gennemsnittet. Tallene markeret med rødt, er de tal, der ligger under gennem-

snittet, og de tal der er markeret med grønt, er dem, der ligger over gennemsnittet.

Som det fremgår af skemaet, har klienter med centralstimulerende misbrug det største procentvise frafald

placeret i de to kategorier ”afbrudt pga. manglende motivation” og ”afbrudt efter klientens eget ønske”. Hele

29 % af denne type misbrugere afbryder behandlingen af disse årsager. 14 % af klienter med alkoholmisbrug

afbryder behandlingen af disse årsager, mens 19 % procent med hashmisbrug afbryder af disse årsager.

Årsager til afbrydelse og alder

Årsager til afbrydelse af behandlingen

18-20

år

21-30 år 31-40 år 41-50

år

Over 50

år

SAMLET – ALLE

Afbrudt efter indsattes eget ønske 7% 13% 6% 20% 20% 10,5 %

Afbrudt pga. løsladelse 40% 20% 40% 20% 60% 32,6 %

76

Afbrudt pga. manglende motivation/delta-

gelse

0% 13% 3% 20% 0% 7,4 %

Afbrudt pga. ny kriminalitet/ny sigtelse 13% 13% 14% 10% 0% 12,6 %

Afbrudt pga. overførsel til anden institution 20% 30% 34% 30% 20% 29,5 %

Afbrudt pga. udgangsmisbrug 13% 10% 0% 0% 0% 5,3 %

Afbrudt pga. undvigelse 7% 0% 3% 0% 0% 2,1 %

Aflæst fra skemaet kan vi se, at det særligt er de 21-30-årige, samt de 41-50-årige som afbryder pga. de to

kategorier ”afbrudt efter indsattes eget ønske” og ”afbrudt pga. manglende motivation”. Dette gælder 26 % af

de 21-30årige og 40 % af de 41-50årige.

Som tidligere nævnt er det dog forbundet med en vis usikkerhed at sammenligne de forskellige kategorier

internt, da datagrundlaget kun er på 95 klienter.

Årsager til afbrydelse og domslængde

Vi vil nu se på sammenhængen mellem årsager og klienternes domslængde. Sammenhængen ses i nedenstå-

ende tabel:

Årsager til afbrudte behandlinger

0-3 mdr. 13-24 mdr. 4-6 mdr. 7-12

mdr.

Over 25

mdr.

Hovedtotal

Afbrudt efter indsattes eget ønske 0 % 10 % 17 % 10 % 13 % 11 %

Afbrudt pga. løsladelse 67 % 27 % 67 % 43 % 9 % 33 %

Afbrudt pga. manglende motiva-

tion/deltagelse

0 % 7 % 0 % 7 % 13 % 7 %

Afbrudt pga. ny kriminalitet/ny sig-

telse

0 % 10 % 17 % 7 % 26 % 13 %

Afbrudt pga. overførsel til anden

institution

33 % 37 % 0 % 30 % 26 % 29 %

Afbrudt pga. udgangsmisbrug 0 % 7 % 0 % 3 % 9 % 5 %

Afbrudt pga. undvigelse 0 % 3 % 0 % 0 % 4 % 2 %

26 % af klienterne med en domslængde på over 25 måneder afbryder pga. af årsagerne ”afbrudt efter indsattes

eget ønske” og ”afbrudt pga. manglende motivation”. Det er klart den domslængde med den højeste placering

i disse kategorier. Klienter med mindre end 3 måneders domslængde har 0 % af deres afbrydelser placeret i

disse kategorier, mens klienter med domslængde på mellem 4-24 måneder afbryder deres behandling af disse

77

årsager i 17 % af tilfældene. Det kan dermed se ud som om, at klienter med længere domslængde oftere af-

bryder behandlingen pga. manglende motivation eller efter eget ønske. Men da kategorierne som sagt er me-

get små, kan vi ikke regne med at det vil se ud på samme måde næste gang en analyse foretages.

Årsager til afbrydelse og oprindelse

I nedenstående tabel vises fordelingen af årsager til frafald fordelt efter klienternes oprindelse:

Rækkeetiketter Dansk oprindelse Efterkommer Indvandrer Hovedtotal

Afbrudt efter indsattes eget ønske 11% 5% 33% 11%

Afbrudt pga. løsladelse 26% 50% 67% 33%

Afbrudt pga. manglende motivation/deltagelse 10% 0% 0% 7%

Afbrudt pga. ny kriminalitet/ny sigtelse 7% 35% 0% 13%

Afbrudt pga. overførsel til anden institution 38% 5% 0% 29%

Afbrudt pga. udgangsmisbrug 6% 5% 0% 5%

Afbrudt pga. undvigelse 3% 0% 0% 2%

Ovenstående tabel viser, at indvandrere har 33 % af deres afbrydelser placeret i kategorierne ”afbrudt efter

eget ønske” og ”afbrudt pga. manglende motivation”. Det er dog vigtigt at pointere, at der kun er tre klienter i

kategorien ”indvandrer”, hvorfor man ikke kan tillægge de 33 % så stor værdi. Klienter med dansk oprindelse

afbryder af disse årsager 21 % af gangene, mens kun 5 % af efterkommernes afbrydelser skyldes ”afbrudt efter

eget ønske” og ”afbrudt pga. manglende motivation”. Idet der er meget få klienter i gruppen af efterkommere

og indvandrere er det dog et meget usikkert grundlag at sammenligne grupperne internt på.

Opsamling

Gennemførsels- og frafaldsanalysen er gennemført for DropUd misbrugsbehandling på statsfængslet Søbysø-

gård over klientdata fra perioden oktober 2013 til oktober 2014. I denne periode har 58 % af klienterne gen-

nemført deres behandlingsforløb, mens 42 % har afbrudt behandlingsforløbet. For at undersøge hvem der har

de højeste gennemførsels- og frafaldsrater har vi anvendt krydstabeller over sammenhængen mellem gennem-

førselsraten og hhv. klienternes misbrugstype, alder, domslængde og oprindelse. På baggrund heraf kan vi se,

at gennemførselsraten indtil nu gennemsnitligt er lavest for klienter med hash- og centralstimulerende stof-

misbrug, samt for yngre klienter. Der er udregnet teststatistik med brug af chi2-testen over de forskellige sam-

menhænge, men ingen af dem har vist sig at være statistisk signifikante. Dette kan langt hen ad vejen skyldes,

at datagrundlaget endnu ikke er så stort. Resultaterne må fortolkes med forsigtighed, da de sammenhænge vi

umiddelbart kan se, kan være udtryk for tilfældigheder.

I analysens anden del har vi kigget på årsagerne til de afbrudte forløb. For overblikkets skyld er årsagerne her

inddelt i tre kategorier:

78

62 % af de afbrudte forløb skyldes en ikke-disciplinær overflyttelse eller løsladelse

20 % af afbrydelserne sker pga. en disciplinær straf af klienten på baggrund af ulovlige hændelser

sket uden for behandlingen

18 % af afbrydelserne sker efter klientens eget ønske og pga. manglende motivation for at gennem-

føre behandlingen.

Da det kun er de sidste 18 % af afbrydelserne, som har direkte forbindelse til selve misbrugsbehandlingen, har

vi fokuseret på at undersøge om bestemte klientgrupper i højere grad afbryder deres behandling af disse to

årsager. Da vores målsætning for disse to grunde til afbrydelse er, at de skal være på under 10 % hver og samlet

under 20 %, kan vi konstatere at vi lever op til vores egen målsætning på dette punkt.

Ved denne analyse har vi fundet, at det især er misbrugere af centralstimulerende stoffer, der afbryder deres

behandling enten pga. ”manglende motivation” eller ”efter eget ønske”. Her er tale om hele 29 % af afbrydel-

serne for denne klientgruppe. Til sammenligning afbryder 18 % af hashmisbrugerne deres forløb pga. disse

årsager, og 14 % af alkoholmisbrugerne. Vi kan desuden se, at de procentmæssige afbrydelser pga. manglende

motivation og efter eget ønske er størst blandt de 21-30-årige og de 41-50-årige.

Da datagrundlaget for de afbrudte forløb kun består af 95 klienter, er det dog usikkert at tillægge resultaterne

afgørende betydning. Det kræver et større datagrundlag, før man for alvor kan se signifikante tendenser. På

trods af den statistiske usikkerhed giver analysen alligevel et overblik over gennemførsel og frafald i behand-

lingen indtil nu, og giver en pejling af hvor man i fremtiden kan sætte lidt ekstra ind, for at forbedre gennem-

førselsraten.


79

Bilag 4

Visitationsskema:

Navn:___________________________________________________________________

CPR:___________________________________________________________________

Misbrug:

Behandlingserfaring:

Anden behandling (fx psykolog, psykiater, medicin):

Ønsker for fremtiden:

Indsattes motivation for at søge behandlingen:

Jeg giver hermed tilladelse til at kriminalforsorgens ansatte må dele oplysninger om mig med min misbrugsbe-

handler på afdeling G, i det omfang de kan være relevante for min misbrugsbehandling. (Indsattes underskrift):

Dato / Socialrådgiver: DropUd - Statsfængslet på Søbysøgård afd. G

80

Bilag 5

Informationsbrev til indsatte på Statsfængslet Søbysøgård

Frivillig misbrugsbehandling på afd. G

Hvis du har eller har haft brug eller misbrug af stoffer eller alkohol, er dette måske noget for dig?

Behandlingen på afd. G kan bestå af samtaler, grupper og forskellige aktiviteter som f.eks. NADA og fysisk

træning.

Behandlingen sammensættes ud fra dine ønsker og behov, og du får fri fra arbejde, når du går i behandling.

For at komme i behandling skal du kontakte din socialrådgiver på afdelingen, som vil sørge for henvisning til

afd. G, som så vil kontakte dig.

Der er både samtaler og forskellige aktiviteter fra mandag – fredag, og onsdag aften har vi åbent for alle,

som har lyst til at deltage og høre nærmere.

På afd. G har vi et særligt tilbud til indsatte i substitutionsbehandling - kom og hør nærmere. Den medicinske

behandling varetages af fængslets sundhedspersonale.

På gensyn

Behandlerteamet på afd. G


81

Bilag 6

Førstegangssamtale

Misbrugsanamnese:

Primærstof:

Debut:

Aktuelt misbrug:


Familie/netværk herunder opvækst, misbrug i familien… :

Skole og uddannelse:

Kriminalitet/afsoning:

Præsentation af behandlingens indhold v/behandler:

82

Behandlingsplan:

Hvad ønsker du at arbejde med i forhold til dit misbrug lige nu?:

Hvad er dit mål på langt sigt?: (ophør, reduktion, stabilisering, tilbagefaldsforebyggelse)

Hvilke fordele vil du have ved at opnå dit mål?:

Vurdering:

Behandlers vurdering af motivationsfase og interventionsform:

Kontrakt:

Behandlingsomfang (f.eks.: individuel, gruppe, idræt, NADA):

Varighed (fx: 3 mdr. med mulighed for forlængelse):

________________________________________________________________________________

Dato Klient Behandler


83

Bilag 7

Udfyldt behandlingsplan

Førstegangssamtale

Misbrugsanamnese:

Primærstof:

Amfetamin

Debut:

Ca. 15år, ved fester og weekend – Dagligt fra 28 år.

Aktuelt misbrug:

Intet siden den 20/2-14 (blev indsat den dato)


%

Familie/netværk herunder opvækst, misbrug i familien…:

Forældre: Mor, god kontakt, intet misbrug / Stedfar, god kontakt, intet misbrug / Far, ingen kontakt, %

Søskende: Lillebror med barn, fin kontakt, tager lidt indimellem.

Partner: Kæreste, går orlov der til, intet misbrug

Børn: %

Øvrig familie: ses til familiemæssige ting (fødselsdage mv.)

Venner/netværk: Både med og uden misbrug, god kontakt (hjælper kæresten med praktiske ting)

Skole og uddannelse:

Uddannet murer – Været uden arbejde 1 år inden indsættelse

Kriminalitet/afsoning:

1. Gangs afsoner

Vurdering:

Behandlers vurdering af motivationsfase og interventionsform:

84

Behandlingsplan:

Hvad ønsker du at arbejde med i forhold til dit misbrug:

TBF – Tænker dog at det vil være ok at tage stoffer et par gang om året

Hvad er dit mål: (ophør, reduktion, stabilisering, motivation)

Stabilisering

Hvordan skal du nå det:

Samtale

Hvilke fordele vil du have ved at opnå dit mål?

Orlov, kæresten vil gerne at misbruget stopper, bevise at jeg kan over for mig selv.

Kontrakt:

Behandlingsomfang (fx: individuel, gruppe, idræt, NADA):

Aktivitets gruppe, samtale

Varighed (fx: 3 mdr. med mulighed for forlængelse):

Udgangs pkt. I 3 mdr. (Skal bruge i forbindelse med ønske om løsladelse på ½ tid)

20/8-14 AMR

_______________________________________________________________________

Dato Klient Behandler


85

Bilag 8

CV – Slettet af anonymitetshensyn

86

Bilag 9


87

Bilag 10


88

Bilag 11


89

Bilag 13

Medarbejderudviklingssamtaler - Forberedelsesskema -

Medarbejder:_________________________________________

Dato for samtale:_____/_____-__________

Året der er gået:

1. Hvad har dine personlige mål været - og har du nået dem?

2. Hvilke opgaver er du gladest for på arbejdet?

3. Er der opgaver eller andre forhold, som du gerne vil ændre – set i lyset af året som er gået?

4. Er din udviklingsplan for sidste år opfyldt?

5. Hvilken kompetenceudvikling har du gennemgået i løbet af året? (kurser, uddannelse, nye opgaver, oplæ-

ring, andet)

6. Hvilke evner, viden, personlige færdigheder eller interesser har du, som du ikke har brugt i dit daglige ar-

bejde?

Næste år:

7. Hvilke mål har du sat dig for det næste år?

8. Hvilke kurser eller anden kompetenceudvikling kunne du ønske dig som en hjælpe til at opfylde dine mål?

9. Har du nogle specielle behov som følge af din nuværende fase du er i arbejdslivet? (Nyansat, småbørnsfami-

lie, senior m.v.)

90

10.Hvordan fungerer samarbejdet i din afdeling?

11. Hvad bidrager du selv med til samarbejdet?

12. Hvordan er dit forhold til lederen?

13. Hvad skulle være anderledes for at gøre din hverdag bedre?

14. Hvor vil du gerne være arbejdsmæssigt om 5 år?

Konklusion/Handlingsplan

(skal accepteres af både medarbejder og leder):

1. 2. 3. 4. 5.

Noter om mødet:


91

Bilag 14

DropUd’s politik for konflikt i personalegruppen

Senest opdateret oktober 2014

I DropUd er der fokus på at skabe et trygt og rart psykisk arbejdsmiljø, da vi tror på, at medarbejdernes trivsel

og arbejdsglæde afspejles i ydelserne. I denne forbindelse lægges der vægt på at undgå konflikter i personale-

gruppen, idet konflikter som eskalerer, kan føre til mobning og stress og medføre et dårligt arbejdsmiljø.

I denne forbindelse er der i DropUd udviklet en politik for forebyggelse af konflikter i personalegruppen samt

en beredskabsplan, hvis en eventuel konflikt skulle opstå.

Forebyggende kultur

DropUd’s værdigrundlag og anerkendende menneskesyn er ikke kun tiltænkt samværet med brugerne, men

er også centralt for personalets omgang med hinanden. I DropUd lægges der derfor vægt på, at der er en

kærlig, anerkendende og glædesspredende stemning på arbejdspladsen. En sådan stemning kan opretholdes

ved hjælp af en god omgangstone og små ting som at smile til sine kollegaer og give sig tid til at hilse ordent-

ligt på hinanden, når arbejdsdagen starter. Menneskelige egenskaber som at udvise empati og tillid over for

sine kollegaer er vigtige for at skabe en rar og tryg arbejdskultur, som virker konfliktforebyggende.

Redskaber til forebyggelse af konflikter i hverdagen

God kommunikation:

Lyt til hinanden: Hør argumenter og historier til ende i stedet for straks at være kritisk

Vær åben over for andre ideer og perspektiver: En dialog handler ikke om at ”vinde” eller om at over-

bevise, men om at finde ligheder og forskelligheder

Sæt ikke mærkater på andres personlighed og bevæggrunde

Pas på at snak ikke går over i sladder eller bagtale

Vær opmærksom på kropssprog og stemmeføring: Tænk f.eks. over ikke at hæve stemmen eller

himle med øjnene

Klar/tydelig rollefordeling på arbejdspladsen:

Vær åben omkring hvem der varetager hvad – kig i funktionsbeskrivelserne i Bosted hvis I er i tvivl om

ansvarsområder.

Klare roller og arbejdsopgaver kan være med til at forebygge konflikter – læs derfor funktionsbeskri-

velserne og giv besked til udviklingsafdelingen, hvis de skal laves om

Plads til uenigheder og uoverensstemmelser:

En god arbejdskultur giver plads til uenigheder kollegaer imellem

Uenigheder er ikke lig konflikter hvis de tackles korrekt

Uenigheder kan være produktive og føre til positive forandringer, da en uenighed betyder at en sag

anskues fra flere perspektiver

Lyt til dig selv

92

Dage hvor du er træt, småsur eller uoplagt skal du måske ikke gå ind i diskussioner om uenigheder på

arbejdspladsen

Start først en dialog når du er klar til det – ellers risikerer dialogen at udvikle sig til en konflikt

Undgå at en konflikt udvikler sig

Alle store konflikter har været små – de kan stoppes i tide. Hvis en uenighed eller en uoverensstemmelse ta-

ges op og behandles i tide, kan man undgå, at en konflikt eskalerer. For at illustrere udviklingen af en konflikt

er nedenstående model ”konflikt-trappen” anvendelig:

Kilde: Socialstyrelsen26

De syv trin på konflikttrappen er en illustration over, hvordan konflikter ofte udvikler sig. Udviklingen kan ind-

deles i tre overordnede grupper, hvilket er illustreret med de tre farver: grøn, gul og rød.

Grøn konflikt: Det første trin på trappen er en uoverensstemmelse. Her kan situationen løses hurtigt og kon-

struktivt ved at bevare fokus på sagen og nå frem til en fælles løsning via god kommunikation. Konflik-

ten/uoverensstemmelsen er således positiv, så længe den bliver på det grønne trin af trappen.

Gul konflikt: De næste tre trin på konflikttrappen kan beskrives som en ”personificering” af konflikten. Konflik-

ten handler ikke længere udelukkende om uenigheden, idet følelser begynder at blive involveret. Fokus flyttes

dermed fra sagens egentlige kerne over på de involverede personer. Konflikten begynder i højere grad at

handle om at ”vinde” frem for at løse uenigheden. Gamle problemer mellem de involverede parter begynder

at dukke op, og forståelsen af konflikten domineres af en oplevelse af, at det er ”den andens skyld… ”. Kom-

munikationsformen ændres, kropssproget bliver ikke-anerkendende

Rød konflikt: De sidste tre trin af konflikttrappen kan karakteriseres som en ”krigsførelse”, hvor den anden part

opfattes inden for rammerne af et ”fjendebillede”. Man angriber hinanden med personlige beskyldninger og

anvender ”absolutter” som: ”Du er også altid... ” og ”du kan da heller aldrig..”. På dette stadie er det oprinde-

lige problem glemt og det handler kun om at vinde den personlige krig og skade den anden part. I yderste

tilfælde kan konflikten ende i en polarisering, hvor der ikke længere er plads til begge parter i samme rum eller

i sidste ende på samme arbejdsplads.

26 (http://www.socialstyrelsen.dk/aeldre/parorendesamarbejde/hvad-er-en-konflikt-1/konflikttrappen-1)

http://www.socialstyrelsen.dk/aeldre/parorendesamarbejde/hvad-er-en-konflikt-1/konflikttrappen-1

93

Procedure hvis en konflikt er opstået

Som udgangspunkt skal medarbejderne forsøge selv at løse konflikten indbyrdes i gruppen. Hvis dette ikke er

muligt kan afdelingslederen inddrages, med mindre han/hun er part i konflikten. I sidste ende kontaktes

Mette Gadegaard.

Som indblandet i konflikten

Som indblandet i konflikten har du et stort ansvar i forbindelse med at løse konflikten

Zoom ud: Hvad handler konflikten egentlig om, og kan man genkende mønstret i konflikten fra kon-

flikttrappen?

Identificer ved hjælp af konflikttrappen hvor langt konflikten er nået

Se om du kan løse konflikten ved hjælp af nedenstående råd, som retter sig til de forskellige trin af

konflikttrappen:

94

Grøn Konflikt Gul Konflikt Rød Konflikt

Brug uenigheden kon-

struktivt til at udvikle ar-

bejdsmiljøet i en positiv

retning

Vær konkret og hold dis-

kussionen til sagen

Fokuser på den gode

kommunikation og om-

gangstone

Stræb mod at finde lighe-

der og forskelligheder –

ikke mod at trumfe egen

overbevisning igennem

Tal sammen: I får den

bedste løsning hvis I har

samme syn på konflikten

Flyt fokus tilbage på den

egentlige sag: Undersøg

om du har forstået pro-

blemet korrekt. Spørg

ind!

Hold liv i den gode dialog:

tal roligt til din modpart.

Vær ekstra opmærksom

på at kropssprog, ordvalg

og tone understreger de

gode hensigter

Eksternaliser – bevar fo-

kus på at det er proble-

met, der er problemet,

ikke personen

Husk på at det aldrig er for

sent at løse en konflikt!

Træd et skridt tilbage og

bed om hjælp fra tredje

part.

Hvis diskussionen er nået

til sidste trin hvor de in-

volverede ikke længere

kan tale sammen, kan det

være nødvendigt med en

konfliktmægler.

Konfliktmægleren må

ikke være indblandet i

konflikten. Henvend dig

til din afdelingsleder, hvis

denne er indblandet i

konflikten, så henvend

dig til Mette Gadegaard.

Lær af dine erfaringer:

hvordan kan du undgå at

en fremtidig konflikt ud-

vikler sig så vidt?

Som kollega

Som kollega kan du være med til at standse en konflikt

Hvis du opfanger at der er en konflikt på vej, så fortæl parterne at de skal tale med hinanden, i stedet

for med dig.

Du kan ikke påtage dig rollen som den der løser konflikten: Hvis konflikten eskalerer uden at parterne

formår at løse den selv, skal du først henvende dig til afdelingslederen og dernæst til Mette Gade-

gaard.

Gode råd om mægling

1. Skab kontakt mellem parterne ved at sætte nogle rammer hvor begge parter fortæller deres historie uden at blive afbrudt. Mægleren kan være til stor hjælp i denne proces, som en aktiv ordstyrer

2. Find hovedlinjerne i uenigheden, og afklar de forskellige behov og interesser. Bliv enige om, hvad par-terne er uenige om. Mægleren hjælper med at ”lukke op” med åbne spørgsmål til den enkelte

95

3. Brainstorm. Nu starter arbejdet med at foreslå løsninger på problemet. Det er vigtigt at finde mange, og at begge er kommet til orde i denne proces. Det kan være befriende at ”skyde løs” med gode idéer, inden man går over til at vælge en løsning. Mægleren skal sikre, at begge ”vinder”. Her er det vigtigt at holde øje med, at begge bliver tilfredse med løsningen, og at den er realistisk

4. Tid til at tænke over tingene. Undervejs i en konfliktløsning er det vigtigt at give hinanden tid til at

tænke situationen igennem.

5. Konkrete aftaler. De helt konkrete aftaler skrives ned. Det skal være en handlingsplan – ikke bare en hensigtserklæring.


96

Bilag 15

Forandringsskema Søbysøgård

Dette spørgeskema skal udfyldes af klienten ved opstart af behandling, derefter hver sjette uge, samt ved

behandlingens afslutning. Klienten kan udfylde skemaet selv eller sammen med behandleren. Første gang

spørgeskemaet skal udfyldes tilbyder behandleren at læse op, i tilfælde af at klientens læsefærdigheder kræver

det. Spørgeskemaet gennemgås med klienten, og det skal understreges at det er anonymt, samt at fængslet

ikke har adgang til resultaterne. Formålet er at måle på om behandlingen virker, ved hjælp af tre af behand-

lingens centrale parametre: Viden om stoffer og sundhed, social adfærd og motivation.

1. Dato (der kommer et automatisk datostempel)

2. Navn: (tast ind)

3. Behandlers navn: (tast ind)

4. Hvor gammel er du?

a. (indtast tal)

5. Hvad er din etniske baggrund?

a. Dansk

b. Indvandrer

c. Efterkommer

6. Hvilken gang er det du udfylder spørgeskemaet?

a. 1. gang

b. 2. gang

c. 3. gang

d. 4. gang

e. 5. gang

7. Er dit misbrug aktivt eller passivt lige nu?

a. Aktivt (fortsæt)

b. Passivt (tilbagefaldsforebyggelse) (spring til spørgsmål 20)

8. Mit forbrug af stoffer/alkohol er som jeg gerne vil have det, også for fremtiden

a. Vurderinsskala 1-5 med forklaring på henholdsvis 1 og 5

9. Jeg tænker på, at jeg gerne vil ændre mit forbrug af stoffer/alkohol

a. Vurderingsskala 1-5 med forklaring på henholdsvis 1 og 5

10. Jeg synes at mit forbrug at stoffer/alkohol giver mig flere dårlige ting end gode


11. Jeg vil gerne sætte mig nogle mål for misbrugsbehandlingen, og arbejde for at opnå dem


12. Jeg ved noget om hvordan stoffer/alkohol påvirker min krop


13. Jeg ved noget om hvordan stoffer/alkohol påvirker min psyke


14. Jeg ved noget om hvordan jeg skal undgå det, når trangen til stoffer/alkohol melder sig


15. Jeg gør ting i min hverdag, der er godt for min krop og min psyke


97

16. Jeg ved hvordan jeg skal opføre mig, når jeg er sammen med andre mennesker


17. Jeg kommer i konflikt med mennesker omkring mig


18. Jeg kan slappe af i selskab med folk der kender mig


19. Jeg er i stand til at udtrykke mine følelser ved at tale med andre om dem


20. Jeg har tillid til at DropUd’s behandlere kan hjælpe mig med at kontrollere mig forbrug af stoffer/al-

kohol, hvis jeg har lyst til at blive hjulpet


Tak for din hjælp!

Til tilbagefaldsforebyggelse:

21. Jeg føler jeg har kontrol over mit forbrug af alkohol/stoffer


22. Jeg er clean/ædru nu, og jeg har lyst til at forblive sådan


23. Jeg er afklaret med, at mit forbrug af alkohol/stoffer giver mig flere dårlige ting end gode


24. Jeg vil gerne stille mig nogle mål for tilbagefaldsforebyggelsen, og jeg er indstillet på at arbejde for at

nå dem.


25. Besvar nu spørgsmål 11-19

Udfyld skemaet her:

Aktivt misbrug: https://docs.google.com/forms/d/1sBvZ_nD9KH90PHJxjx7jDZweBzusRV2QlSC74aId3-s/view-

form

Tilbagefaldsforebyggelse: https://docs.google.com/forms/d/1wK5bxu8z7YM8ZqrVTBeeqjqu-

rkZCIYIIHpaEyMwpEH8/viewform


https://docs.google.com/forms/d/1sBvZ_nD9KH90PHJxjx7jDZweBzusRV2QlSC74aId3-s/viewform

https://docs.google.com/forms/d/1sBvZ_nD9KH90PHJxjx7jDZweBzusRV2QlSC74aId3-s/viewform

https://docs.google.com/forms/d/1wK5bxu8z7YM8ZqrVTBeeqjqurkZCIYIIHpaEyMwpEH8/viewform

https://docs.google.com/forms/d/1wK5bxu8z7YM8ZqrVTBeeqjqurkZCIYIIHpaEyMwpEH8/viewform

Documents

Indholdsfortegnelse · CV – SLETTET AF ANONYMITETSHENSYN ... Med venlig hilsen Mette, Ida, Vibe, Anne Mette, Carina, Karina og Annette. 03-12-2014 . 6 Indledning - Arbejdet med