1

”FRA BOURGOGNE TIL ÎLE-DE-FRANCE”

Rejseleder:Kunsthistoriker,lektor, mag. art..Hans Jørgen Frederiksen.

Romanske klostre og gotiske katedraler. Spændende kunst- og kulturhistorisk Frankrigsrejse, hvor vi oplever en ræk-ke af de allervæsentligste monumenter indenfor middelalderens franske arki-tektur og billedkunst: romansk stil først og fremmenst i Bourgogne og gotik i landets nordlige del.11.–19. oktober 2014 (9 dage)

Reims-katedralen og dens umiddelbare omgivelser. Tegning fra 17. årh.

På denne rejse oplever vi en række af de allervæsentligste monumenter inden for middelalderens franske arkitektur og billedkunst: Romansk stil først og fremmest i Bourgogne og gotik i landets nordlige del. Navnlig i 10.-12. århund-rede var Bourgogne hjemsted for vigtige reformer inden for det internationale klostervæsen, og kirker og klostre op-førtes i stort tal. Umiddelbart efter år-

tusindskiftet beskrev en krønikeskriver situationen med ordene: ”Hele verden kaster alderdommen af sig og iklæder sig kirkernes hvide skrud”.O. 1140 begyndte en ny stil at manife-stere sig i arkitektur og kunst. I første omgang viste de nye tendenser sig især i det område omkring Paris, der kaldes Île-de-France. Længe blev stilen først og fremmest forbundet med det

ekspanderende franske kongedømme, og samtidens betegnelse var ”opus francigenum”, altså ”frankisk arbejde”. Det var først langt senere, at italienske renæssancekunstnere og –kunstteoreti-kere fandt på at kalde stilen ”gotisk”, hvilket bestemt ikke var positivt ment. For de klassisk orienterede italienere var det nærmest synonymt med ’barba-risk’. Af indlysende grunde har ”gotik-

2

at forsyne de store kirkers midtskibe med trælofter, men i Tournus eksperimenteredes igennem 1000-tallet med forskellige metoder til overhvælving: Tøndehvælv på langs og på tværs i midtskib og narthex samt grathvælv i sideskibe og mindre rum. Saint Philibert i Tournus er et relativt rustikt og overskueligt byggeri uden en mængde dekorative og bil-ledkunstneriske detaljer; men helhedsvirk-ningen er på trods eller måske netop i kraft heraf mægtig og gribende.Hen på eftermiddagen kører vi igen langs Saône-floden lidt nordpå til vort hotel i Beaune.

3. dag. Mandag 13. oktoberHele mandagen er vi på udflugt til Bour-gognes hovedby Dijon. Først besøger vi byens hovedkirke, Saint Bénigne-katedralen. Som bygningen fremtræder i dag, er den i burgundisk gotisk stil, hvilket skyldes en totalombygning o. 1300. Af den tidligroman-ske kirke, som opførtes 1001-18, er kun en del af krypten tilbage. Resten af kirkens østparti, der udgjordes af en mægtig rotunde i tre stokværk, blev revet ned i 1792; men krypten kastedes til med jord og murbrok-ker og anvendtes som fundament for en ny bygning. I 1843 påbegyndtes udgravningen af det underjordiske kirkerum, og skønt det kun udgør en lille del af den oprindelige arkitektur, er det et både imponerende og meget stemningsfuldt bygningsværk.Fra Saint Bénigne kører vi til Champmol i udkanten af Dijon, hvor vi ser resterne af karteuserklosteret La Chartreuse de Champ-mol. Middelalderens Burgunderhertuger af Capetinger-slægten blev begravet i cister-cienserordenens moderkloster i Citeaux; men med Filip den Dristige af slægten Valois blev et nyt sted udset til at danne ramme om hertugkulten. Filip grundlagde i 1377 et kloster til munke fra den meget velrenomme-rede og strengt asketiske karteuserorden og udså den nye klosterkirkes kor til gravsted for sig selv og sine efterkommere. Det meste af klosteret er desværre for længst revet

En kongelig bygherre i samtale med sin arkitekt. Tegning fra 13. århundrede.

ken” for længst mistet denne negative klang, og for de fleste mennesker hører de katedraler, vi oplever på denne rejse, til blandt den europæiske kulturs aller-mest prægtige præstationer.

1. dag. Lørdag 11. oktober Vi mødes i Kastrup Lufthavn, hvor vort Air France fly afgår kl. 9.55. Vi lander i Paris kl. 11.55 og fortsætter - atter med Air France - kl. 13.20 vores flyvning mod Lyon. Hertil ankommer vi kl. 14.30. Efter bagageudleveringen kører vi frem til Villefranche-sur-Saône, hvor vi har vores første overnatning.

2. dag. Søndag 12. oktoberEfter morgenmad forlader vi Villefranche-sur-Saône og kører lidt nordpå langs Rhône-floden. Ved Mâcon drejer vi af mod nordvest og få kilometer fremme finder vi det berømte kloster i Cluny. Af den store romanske klo-sterkirke, der engang var kristenhedens største kirke, vil vi studere de ret beskedne rester, som skiftende tiders ødelæggelser har efterladt. Den femskibede kirke med to tværskibe påbegyndtes i 1088 og indviedes i 1130 af pave Innocens II. Dens øst-vestlige udstrækning var på ikke mindre end 187 meter!Fra dette sted udgik vigtige reformbe-stræbelser fra o. 910, og gennem 1000- og 1100-tallet var Cluny et af Europas allervæ-sentligste religiøse og kulturelle centre. Ved det 12. århundredes slutning stod således ca. 1500 klostre rundt omkring i den kristne verden under abbeden i Cluny. Klosteret spillede en central rolle i forbindelse med organiseringen af valfarter til Santiago de Compostela, og herfra blev der taget initia-tiv til anlæggelse af veje, broer, hospitaler, klostre osv. Hele vejen gennem Frankrig og Nordspanien til det fjerne Galicien.Oplysningstidens og revolutionens ånd blev dødsstødet for mange kirker og klostre i Frankrig og ikke mindst for Cluny. 1792-1825

nedreves hele den gigantiske bygning med undtagelse af den sydlige arm af det vestlige tværskib. Foruden denne bygningsrest vil der blive lejlighed til at studere en del beva-rede søjlekapitæler m.m., som til trods for deres fragmentariske tilstand vidner om den cluniacensiske kunsts høje standard.Efter frokostpause i Cluny søger vi igen mod den smukke Saône-flod, hvor vi finder den gamle og smukke by Tournus.I middelalderen var det ikke ualmindeligt, at byer opstod omkring klostre. Saint Philibert i Tournus er et eksempel herpå. Kirken, der stammer fra årene omkring det første årtu-sindskifte, er med sine mange forskellige hvælvtyper et meget vigtigt eksempel på tidlig romansk stil. Hidtil havde man brugt

St. André porten, Autun

2

3

Klosterkirken i Cluny - som den var.

ned eller bygget om og fungerer i dag som psykiatrisk hospital; men endnu kan vi på stedet se et par af den store nederlandske billedhugger Claus Sluters fineste værker. Det drejer sig dels om kirkeportalen med dens skulpturelle fremstillinger af Filip den Dristige og hans gemalinde Margrethe af Flandern med deres skytshelgener om-kring madonna med barnet og dels om den berømte Mosesbrønd, der i sin tid dannede fundament for en Kalvariegruppe midt i klosterets store fratergård. Claus Sluter har fremstillet seks af Det gamle Testamentes profeter i en bemærkelsesværdig sengotisk og meget realistisk, ja, psykologiserende stil. De gribende fremstillinger af Moses, David, Jeremias, Zakarias, Daniel og Esajas er meget velbevarede og endnu på deres originale pladser.Efter frokostpause i det centrale Dijon går vi til de burgundiske hertugers hovedresi-dens, Palais des Ducs de Bourgogne. I dag fremtræder paladset i klassisk stil skabt af den store franske arkitekt Hardouin Mansart i årene efter 1682; men i det indre rummer bygningen stadig den gamle residens fra 13-1400-årene. Her finder vi bl.a. ”La Salle des Gardes” med en del af skattene fra den hertugelige gravkirke i Champmolklosteret, f.eks. Claus Sluters berømte gravmæle for Filip den Dristige skabt mellem 1385 og 1410 samt et andet gravmæle for Filips søn, Johan den Uforfærdede. Her skal vi også studere højaltertavlen fra Champmolklosteret, malet af Melchior Broederlam mellem 1390 og -99, Flémalle-Mesterens fødselsbillede fra 1420 og Roger van der Weydens portræt af Filip den Gode fra efter 1450.Efter lidt tid på egen hånd i Dijon kører vi tilbage til hotellet i Beaune.

4. dag. Tirsdag 14. oktoberFormiddagen tilbringer vi i Beaune, der er midtpunkt i det verdensberømte vinområde Cóte d’Or og hjemsted for de årlige vinauk-tioner, der afholdes 3. søndag i november. Auktionerne finder sted i det ualmindeligt smukke og velbevarede hospital fra 1443, Hospice de Beaune. Bygherren var hertug Filip den Godes hovedrige kansler Nicolas Rolin (ca. 1376-1462), der for en betragtelig

del af sin formue grundlagde hospitaler og andre stiftelser forskellige steder i Burgund. I hospitalet i Beaune skal vi se den 72 meter lange sygesal og det dertil hørende kapel, der engang rummede Roger van der Wey-dens fantastiske Dommedagsaltertavle fra 1446-52. Tavlen opbevares i dag i et andet rum i hospitalet, hvor det er muligt at komme tæt på den og studere dens overflod af detal-jer. Roger van der Weydens ”Beaune-alter” er et markant udtryk for de nederlandske rigsdeles store billedkunstneriske betyd-ning. Kunstneren kom til verden i år 1400 i Tournai, hvor han fik sin kunstneriske ud-dannelse og arbejdede for Robert Campin. 1435 etablerede han sig som selvstændig mester i Bruxelles. Hans værker er i dag spredt rundt på et stort antal kunstmuseer i Europa og USA, og det er således noget

ganske særligt, når vi her i Beaune kan stu-dere et af hans værker i den selv samme in-stitution, som det i sin tid blev udført til. Det drejer sig om en triptykon, altså en trefløjet altertavle, der kan åbnes og lukkes alt efter den liturgiske sammenhæng. I den lukkede stand fremviser den kanslerparret Nicolas Rolin og Guigonde de Salins, der knælende ærer de to pesthelgener Sankt Sebastian og Sankt Antonius. Når tavlen åbnes, ”skilles fårene fra bukkene” i en højdramatisk frem-stilling af Dommedag. Omkring Kristus og ærkeenglen Mikael står menneskene ud af deres grave og går til enten frelse eller fortabelse.Blandt de afbildede genkendes flere historiske personer som pave Eugen IV, hertug Filip den Gode og kansler Rolin.Efter frokostpause og lidt tid på egen hånd i Beaune tager vi på udflugt til den gamle romerby Autun, der endnu i dag har bevaret store dele af den antikke bymur. Vi aflægger besøg i domkirken, der i 1130 indviedes til Den hellige Lazarus, hvis relikvier var kommet hertil i slutningen af det 11. år-hundrede. I lighed med Maria Magdalenes kirke i Vézelay er Saint Lazare-katedralen rig på fremragende romanke skulpturer. I det store tympanonfelt over hovedindgangen læses billedhuggerens navn: Gislebertus. Por talens hovedmotiv er Dommedag. Fårene skilles fra bukkene, og nogle går ind til frelse, andre til fortabelse. Latinske sentenser forklarer meningen med det højdramatiske skue, og en mængde figurer danner forbilleder for de mennesker, der gerne vil begive sig ud på frelsens vej. Også kirkens mange kapitælskulpturer udgør et omfattende billedprogram. Enkelte af disse kapitæler er i dag erstattet med kopier, og originalerne er anbragt i et mindre rum, hvor vi kan komme helt tæt på dem og studere dem nøje. Især i det indre har katedralens arkitektur et umiskendeligt klassisk, næsten antikt præg. Dette hænger sammen med,

Palais de Justice, Paris. I midten La Sainte Chapelle.

3

4

Labyrinten i Chartres-katedralens gulv.

at bygmestrene har ladet sig inspirere af bevarede romerske monumenter som f.eks. byportene i Autun. Denne brug af antikke elementer leder tankerne til apostlenes og Oldkirkens dage og må opfattes som en visu-el kommentar til tidens kirkelige/klosterlige reformbestræbelser.Efter lidt tid på egen hånd i Autun returnerer vi til hotellet i Beaune.

5. dag. Onsdag 15. oktoberEfter morgenmad forlader vi Beaune og kører mod nordvest til dagens første pro-grampunkt, Maria Magdalenes valfartskirke i Vézelay. Benediktinerklosterets historie begynder i det 10. århundrede. Grundlæg-geren, grev Girard de Roussillon, stiller klosteret direkte under pavestolen, hvorved munkene opnår uafhængighed af biskoppen i Autun og greven af Nevers. Fra midten af det 11. århundrede øges stedets betydning takket være de jordiske rester af Maria Mag-dalene, der tiltrækker pilgrimme i tusindvis. I begyndelsen af det 12. århundrede erstat-tes kirkens gamle skib af det nuværende i

romansk stil. Kort tid efter tilføjes narthex, den imponerende forhal, der står færdig o. 1150. Det smukke og lysfyldte gotiske kor stammer fra samme århundredes slutning.Mange vigtige historiske begivenheder har udspillet sig i og omkring kirken. Bernard af Clairvaux prædikede det andet korstog, og Philippe Auguste og Richard Løvehjerte samlede deres hære her, før de drog afsted til Jerusalem. Sankt Thomas Becket, Lud-vig den Hellige og mange andre kendte og ukendte har valfartet til Vézelay, der lå ved en af de vigtigste ruter til Santiago de Compostela i Spanien. I slutningen af det 13. århundrede opstod det rygte, at man i en hule i Sydfrankrig havde fundet Maria Magdalenes sande relikvier. Herefter gik det tilbage for kirken og klosteret i Vézelay. Klosteret blev næsten totalt ødelagt i 1796, men kirken fremstår endnu som et af den romanske stils væsentligste monumenter, både hvad angår arkitekturen og den skulp-turelle udsmykning. Ikke mindst vil det imponerende skulpturprogram i forbindelse med portalerne i narthex have vores inte-

resse. Hovedmotivet er Kristi udsendelse af apostlene: ”Gå ud i alverden og gør alle folkeslagene til mine disciple”. I overens-stemmelse hermed rummer relief ferne symboler for ”alverden” så som land og hav, månedsbilleder og zodiactegn, fremmede folkeslag som pygmæer, hundehoveder og folk med kæmpeører! På søjlen midt i por-talen står Johannes Døberen, da forhallen, der bl.a. anvendtes til dåbshandlinger, er hans kirke. Den skulpturelle udsmykning fortsætter inde i selve kirkerummet, idet de fleste af de mange søjler er forsynet med figurative kapitæler.Efter frokostpause i Vézelay køres til det smukt beliggende cistercienserkloster i Fontenay i det nordlige Bourgogne. Af alle de tidlige cistercienserklostre er Fontenay, der grundlagdes i 1118, det bedst bevarede. Medens mange andre klostre ødelagdes i kølvandet på den store franske revolution, blev dette reddet, da kirken og de øvrige bygninger indrettedes til papirfabrikation. Til dette formål fungerede stedet indtil 1906, da fabriksanlæggene flyttedes til andre lokaliteter, og restaureringen af det 800 år gamle kloster kunne påbegyndes. Endnu i dag er der gode muligheder for at fornemme noget af den spiritualitet, der kendetegner cistercienserordenen og dens berømteste repræsentant, Den Hellige Bernhard af Clairvaux. Herom vil vi høre, medens vi færdes i de rum, der dannede rammerne om munkelivet i Fontenay: Klosterkirken, kapi-telsalen, skrivestuen, spisesalen, sovesalen, korsgangene, værkstederne etc.Efter besøget i Fontenay kører vi til vort hotel i Reims.

6. dag. Torsdag 16. oktoberHele torsdagen tilbringes i Reims. Vi starter dagens program i et af gotikkens allervig-tigste monumenter, de franske kongers kroningskirke, Reims-katedralen.I romertiden var Reims en af Galliens vigtigste byer, og få årtier efter imperiets sammenbrud blev frankerkongen Clovis (eller Klodevig) døbt her i 496 af biskop Remigius (Saint Rémi). Dermed var grunden lagt til den tradition, at franske konger skulle krones i Reims, en tradition der blev fulgt helt frem til Karl X’s kroning i 1825. Til de berømteste episoder i denne sammenhæng hører Karls VII’s kroning i nærværelse af Jeanne d’Arc den 17. juli 1429.

"Flugten til Ægypten", domkirken i Autun.

4

5

Chartres-katedralens vestfacade med "den kongelige portal".

Forud for den nuværende katedral går Klodevigs kirke fra slutningen af 400-tallet, en karolingisk kirke fra 800-tallet og ro-mansk katedral fra 1100-tallet. Sidstnævnte ødelagde ved en brand i 1210, og allerede året efter påbegyndtes opførelsen af den nuværende højgotiske domkirke. I 1918, under 1. verdenskrig, blev kirken ramt af adskillige granater, og meget ødelagdes. Først 20 år senere kunne den igen anvendes til gudstjenester, og restaureringsarbejderne er endnu ikke afsluttet. Først beskæftiger vi os med kirkens ydre, navnlig de fremragen-de portalskulpturer, der kan fremvise flere faser af den gotiske stils udviklingsforløb. Særligt berømt er den såkaldte ”smilende engel” (L’ange au sourire). Derpå bevæger vi os ind i kirken, der strækker sig 138 meter i øst-vestlig retning, og hvis hvælvinger når op i 38 meters højde. Udover selve arkitekturen tiltrækker især glasmalerierne sig opmærk-somhed. Nogle af de middelalderlige ruder, bl.a. den pragtfulde vestrose, er intakte, og dertil kommer Marc Chagalls mosaikker fra 1974 i det østlige kapel. Så sent som i 2011 – altså ved katedralens 800 års jubilæ-um - bidrog den tyske kunstner Imi Knoebel med fornemme abstrakte mosaikruder til erstatning for dem, hans landsmænd havde ødelagt næsten 100 år tidligere.Umiddelbart ved siden af katedralen finder vi Palais du Tau. I dette tidligere ærkebiskop-pelige palads er der i dag indrettet et spæn-dende domkirkemuseum, hvor vi navnlig vil interessere os for de mange skulpturer og skulpturfragmenter, der oprindeligt havde plads på katedralens eksterieur.Efter frokostpause ser vi den store basilika Saint Rémi i den sydlige del af Reims. Den tidligere benediktinerklosterkirke, der huser Saint Rémis relikvier, påbegyndtes i 1007 og indviedes af pave Leo IX i 1049. Af denne tid-lige romanske kirke står det meste af hoved-skib og tværskib tilbage. I anden halvdel af 100-tallet moderniseredes bygningen i gotisk stil: Det oprindelige flade træloft erstattedes af ribbehvælvinger, og en ny vestfacade samt et nyt kor med koromgang (ambulatorium) og radierende kapeller tilføjedes. En del af de middelalderlige glasmosaikker er intakte.Efter besøget i Saint Rémy er resten af dagen til fri disposition i Reims.

7. dag. Fredag 17. oktoberFredagen tilbringes i katedralbyerne Laon og Amiens.Laon ligger meget smukt på toppen af en ca. 100 meter høj klippeformation i et i øvrigt fladt slettelandskab. Den gotiske katedral ses med sine fem karakteristiske tårne på mange kilometers afstand. Bispedømmet Laon oprettedes allerede i 400-tallet af den tidligere omtalte Saint Rémy fra Reims. Fra den tidlige karolingertid i 700-tallet tiltog by-ens betydning. Kong Pipin den Lille giftede sig med en datter af Grev Colbert af Laon, og i år 800 påbegyndtes opførelsen af en ny domkirke i overværelse af Pipins søn Karl den Store. Under Capetingerne, der fra 987 fik magten efter karolingerne, opførtes en ny romansk kirke, der imidlertid ødelagdes ved en brand i 1112. Endelig i 1155 påbegyndtes opførelsen af den endnu eksisterende ka-tedral, hvis hovedskib stod færdigt i 1205. Omkring 1240 var også de fem tårne færdige. Her som så mange andre steder i Frankrig

5

6

Rosenvinduerne i Chartres- og Reimskatedralen fra henholdsvis 1196-1216 og 15. årh.

ødelagdes umådeligt meget i oplysnings- og revolutionstiden, bl.a. de fleste glasmosaik-ker. Ikke desto mindre er der stadig meget at glæde sig over også i Laon, f.eks. de mange portalskulpturer og de figurer forestillende okser og andre dyr, der pryder tårnene.Efter besøget i domkirken bliver der tid til at slentre lidt omkring i byen og til at holde frokostpause, inden vi sætter kursen mod Amiens. Som så mange andre franske byer blev også Amiens stærkt beskadiget under begge ver-denskrige; men Notre Dame-katedralen, der er en af Frankrigs allerstørste kirker, står der endnu. Dens øst-vestlige længde er 145 me-ter, og dens midtskibshvælvinger når op i en højde af 42 meter! Den nuværende katedral påbegyndtes i 1220, og i 1270 var den stort set færdig. Mod sædvane startede byggeriet i vest, så hovedportalen er med sit fantastiske skulpturelle billedprogram kirkens ældste parti. Figurerne her er hovedværker inden for højgotisk billedkunst. Med deres ret naturalistiske stil adskiller de sig tydeligt fra de omtrent samtidige tværskibsskulpturer på Chartres-katedralen, som vi stadig har til gode. Den centrale figur i midtportalen hører til de berømteste i Frankrig og kendes

som ”Le Beau Dieu”, Den smukke Gud. I det indre påkalder den avancerede arkitektur sig stor interesse tillige med et rigt inventar fra forskellige perioder, bl.a. de udsøgte træskårne korstole fra 1500-tallet.Efter besøget i Amiens går turen tilbage til vort hotel i Reims.

8. dag. Lørdag 18. oktoberEfter morgenmad forlader vi Reims og kører til Chartres ca. 70 kilometer sydvest for Paris. Efter indkvartering på vort hotel og efter frokostpause begiver vi os til et af turens absolutte højdepunkter, Chartres-katedra-len, der som de fleste franske domkirker er indviet til Vor Frue – Notre Dame.Den ældste omtale af en bispekirke på dette sted er fra 743, da den sammen med en stor del af byen ødelagdes af hertug Hunald af Aquitanien. Den kirke, der derpå opførtes, og som blev indviet til Jomfru Maria, destru-eredes af vikinger i 858, hvorefter den tredje katedral opførtes og indviedes i 876. Ved den lejlighed overdrog Karl den Stores sønnesøn, Karl den Skaldede, en fornem relikvie til kirken: Sancta Camisia, et stykke klæde, som Maria skal have båret, da hun fødte Jesus. Denne relikvie, der stadig er i kirkens

varetægt, skulle gøre Chartres til et af kri-stenhedens store pilgrimsmål og katedralen til en Maria-helligdom med internationalt ry. I 911 belejrede Rollo og hans danske vikinger byen, og biskop Gantelm bar relikvien frem på forsvarsmurene. Da Rollo flygtede (og si-den blev indsat som hertug af Normandiet), fik Maria æren for sejren.Siden indtog Chartres en fremtrædende plads som lærdomscenter. Grunden hertil lagdes ved Fulberts ankomst i 990 – ”Char-tres-skolens ærværdige Sokrates”. I hans bispetid ødelagdes katedralen ved en brand i 1020. Fire år senere var en ny og meget stor krypt, som findes endnu, færdig. Derpå fulgte opførelsen af den romanske kirke med økonomisk hjælp fra bl.a. den dansk/engelske konge Knud den Store. I midten af 1100-tallet udvidedes denne bygning mod vest med to høje, slanke tårne og en pragtfuld skulptursmykket portal – ”Den kongelige portal”. 1194 ødelagdes det meste af den romanske kirke ved endnu en brand. Kun krypten og vestfacaden med tårnene stod tilbage og kom til at indgå i den gotiske bygning, der påbegyndtes kort tid efter, og som endnu står.I første omgang koncentrerer vi os om kirkens ydre, navnlig de fremragende portalskulpturer, der tillader os at følge udviklingen inden for billedhuggerkunsten fra ca. 1150 til ca. 1250: Vestportalen fra 1145-55, nordportalen efter 1205 og sydportalen efter ca. 1210. Det er en udvikling fra den romanske/gotiske overgangsstil til højgotik i fuldt flor. Det samlede billedprogram er meget omfattende og komplekst, så vi giver os god tid til studiet heraf. Derpå tager vi fat på kirkens indre – først og fremmest arkitek-turen og glasmosaikkerne. Med 4 ruder fra omkring 1150 og over 150 fra begyndelsen af 1200-tallet rummer Chartres-katedralen verdens største middelalderlige glasmosa-iksamling. Vi studerer et udvalg heraf og navnlig i sideskibene og koromgangen, hvor vi kan komme forholdsvis tæt på.

9. dag. Søndag 19. oktoberVi forlader Chartres efter morgenmad og starter rejsens sidste dag med manér ved at køre direkte ind i hjertet af Paris, hvor vi på Île-de-la-Cité skal opleve et ualmindeligt hel-støbt stykke gotisk arkitektur: kong Ludvig den Helliges hofkapel La Sainte Chapelle, opført i umiddelbar forbindelse med den kongelige residens 1242-48.Bygningen virker som et stort relikvieskrin, og det er på sin vis også, hvad den er. I 1239 havde kong Ludvig overtaget nogle særdeles kostbare relikvier fra Konstantinopel, først og fremmest Jesu tornekrone samt et stort stykke af ”det sande kors”. I første omgang opbevaredes de i Saint Nicolas-kirken i Paris; men snart skabtes La Sainte Chapelle som en mere værdig og tidssvarende ramme om de højhellige mindelser om Jesu lidelse og død. Bygningen er i to etager: Nederst en sogne-kirke for de ansatte ved hoffet og derover det egentlige hofkapel med de hellige relikvier. Næsten mirakuløst er La Sainte Chapelle sluppet godt igennem såvel religionskrigene som oplysnings- og revolutionstiden. De fleste af de pragtfulde middelalderlige glas-mosaikker er bevaret og fremviser glaskunst på allerhøjeste kongelige niveau.Efter frokostpause i hjertet af Paris kører vi

Laon-katedralen set fra nord.

6

7

Amiens-katedralens indre. Stik fra 19. århundrede.

til Saint Denis-klosteret i byens nordlige del. Den mægtige klosterkirke blev i mange år-hundreder anvendt som begravelsessted for de franske konger og dronninger. Klosterets deciderede storhedstid begyndte under den berømte abbed Suger, der lod den gamle

karolingiske kirke ombygge og udvide med et nyt to-tårnet indgangsparti mod vest i 1137 og et nyt kor med koromgang og radierende kapeller mod øst 1140-44. Dermed var en i flere henseender helt ny type arkitektur blevet til, og traditionelt regnes disse nybyg-

gerier da også for de tidligste eksempler på gotisk arkitektur.I to små bøger har Suger skrevet om sit elskede kloster og om sine omfattende byggeforetagender, og med et par citater herfra vil vi kunne danne os et indtryk af

7

8

abbedens intentioner med nybyggeriet. Det meste af Sugers vestparti samt koromgangen og kapellerne står der endnu; men 1231-88 ombyggedes det gamle hovedskib og side-skibene af arkitekten Pierre de Montereau (der formodentlig også stod for opførelsen af La Sainte Chapelle i Paris) i den modne højgotiske stil.I Saint Denis vil interessen samle sig om abbed Sugers bygningsdele og om et udvalg af de bevarede kongelige gravmonumenter, der i tid strækker sig fra 12. århundrede til slutningen af 1500-tallet. Siden Karl Martel, der døde i 761, er alle franske konger med undtagelse af tre (Ludvig VII, Filip I og Lud-vig XI) blevet begravet i Saint Denis.Efter således at have afsluttet turens faglige program, hvor gotikken startede for snart 900 år siden, begiver vi os til Charles de Gaulle-lufthavnen, hvor vort Air France fly afgår kl. 20.45 med retning mod København. Vi lander i Kastrup Lufthavn kl. 22.35.

Rejseleder:Hans Jørgen Frederiksen. Født 1950, mag.art. i kunsthistorie 1977. Er lektor i kunsthistorie ved Århus Universitet og varetager desuden en omfattende foredrags-virksomhed.Er forfatter til en lang række tidsskriftsartik-ler og bøger, bl.a. ”Troens Billeder”, bind 1 af Fogtdals ”Ny Dansk Kunst-historie”, ”Det levende lys. Billeder af Hildegards visioner”, ”Den katolske Kirke i kunstens spejl” og "Kunst og religion fra Byzans til Per Kirke-by". Desuden forfatter til et meget stort antal

artikler i ”Den Store Danske Encyklopædi”.Hans Jørgen Frederiksen har ledet rejser til mange forskellige lande og har for EIRBY * HISTORISKE REJSEMÅL været rejseleder på rejser i Italien (”Fra Latium til Lombar-diet”, Sicilien, Firenze og ”Fra Venedig til Urbino”), Frankrig (”De nordfranske Kate-draler”), Frankrig/Belgien (”Hertugernes Burgund og Flandern”), Spanien (”Madrid, Toledo, Avila og Segovia”), Grækenland

(”Det byzantinske Grækenland”), Græken-land/Tyrkiet (”Det byzantinske Rige”), USA (”Verdenskunst i New York”) samt på rejser-ne ”Santiago de Compostella”, ”Fra Lucca til Bilbao” og ”Fra Canterbury til Rom”.

Priser/Oplysninger:Pris: kr. 16.970,-

Prisen inkluderer:Flyrejse København-Paris-Lyon/Paris-Kø-benhavn.Halvpension - bestående af morgenmad og et hovedmåltid. Dog er dag 3, 4, 6, og 7 med kvartpension. Bemærk venligst at på 1. dagen serveres blot aftensmad og på 9. dagen kun morgenmad.Overnatning på 4-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse med bad/toilet.De i programmet anførte transporter.Dragerservice på hotellerne. Samtlige udflugter inkl. entreer.Dansk faglig rejseleder (Hans Jørgen Fre-deriksen).Dansk teknisk rejseleder.Drikkepenge til chaufføren.Bidrag til Rejsegarantifonden.Dansk statsafgift.Samtlige lufthavnsafgifter.Lokale afgifter og skatter.

Tillæg for enkeltværelse kr. 2.950,-

Øvrige oplysningerFor øvrige praktiske oplysninger se venligst vort „Det med småt“.

St. Jakob som pilgrim med vandrestav, taske, pilgrimshat og -kappe. Træsnit fra 1486.

12

PARK ALLÉ 5 · DK-8000 ÅRHUS C · TLF. 86 20 12 00 · EMAIL: EIRBY@EIRBY.DKRegistreret i Rejsegarantifonden

PARK ALLÉ 5 · DK-8000 ÅRHUS C · TLF. +45 86 20 12 00 · EMAIL: EIRBY@EIRBY.DKTeknisk arrangør: IIS A/S (www.iis.dk) - registreret i Rejsegarantifonden (nr. 1324)