Embed Size (px)
Citation preview
KK R
HOVEDSTADEN
Afrapportering fra arbejdsgruppe under DAS vedrørende palliativ fysioterapi
April 2017
1
Afrapportering fra arbejdsgruppe under DAS vedrørende palliativ fysioterapi
DAS besluttede på møde den 2. september 2016 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal
komme med forslag til principper om palliativ fysioterapi, med inddragelse af relevante
parter.
Arbejdsgruppen har afholdt 2 møder og indeværende er arbejdsgruppens samlede
afrapportering.
Arbejdsgruppen har haft som overordnet formål at udarbejde principper for samarbejdet
om palliativ fysioterapi mellem hospitaler, praktiserende læger, praktiserende
fysioterapeuter, og kommunerne i Region Hovedstaden. Principperne skal omfatte basal og
specialiseret palliativ fysioterapi, herunder palliativ fysioterapi til terminale patienter.
Arbejdsgruppen har jf. kommissoriet skulle afgrænse patientgruppen, beskrive det
lovmæssige ophæng, samt beskrive patienternes forløb. Arbejdsgruppens fokus har været
på opgavens placering og henvisningsveje. Derudover har arbejdsgruppen drøftet forslag til
implementering og formidling.
Arbejdsgruppen har valgt ikke at inddrage eksisterende forløbsprogrammer som fx for
rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (2012) samt genoptræningstilbud, idet
de er veldefinerede og afgrænsede, og ligger udenfor arbejdsgruppens formål.
Sideløbende med arbejdsgruppens arbejde pågår der i regi af Landssamarbejdsudvalget for
fysioterapi (LSU) en afklaring af, hvorvidt overenskomsten for almen fysioterapi omfatter
både den basale og den specialiserede palliative fysioterapi..
Sammenfatning af arbejdsgruppens drøftelser
Der har været en praksis i nogle kommuner, hvor palliativ fysioterapi er blevet opfattet som
vederlagsfri behandling og dækket af kommunerne efter servicelovens § 122. Nogle
kommuner har hidtil finansieret hele ydelsen efter § 122 i serviceloven. Palliativ fysioterapi
er imidlertid en ydelse omfattet af tilskud efter sundhedslovens § 67, og der kan kun ydes
hjælp efter servicelovens § 122 til udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning.
Arbejdsgruppen er enige om, at specialiseret palliativ fysioterapi er en regional opgave. Det
er hospitalslægen der tager stilling til, om patienters palliative behov kan varetages på basalt
niveau eller om der er behov for en specialiseret palliativ indsats.
Arbejdsgruppen anbefaler, at nye patienter fra 1. juli 2017 henvises efter den beskrevne
henvisningsprocedure i afrapporteringen.
2
Sammensætning af arbejdsgruppen
Merete Røn Christensen, Centerchef, Københavns Kommune (medformand)
Jesper Lihn, Enhedschef, Region H, Enhed for tværsektoriel udvikling
(medformand)
Kirsten Stougaard, Udviklingskonsulent, Fredensborg Kommune
Andreas Højring Praktiserende læge og specialepraksiskonsulent i
planområde Nord (onkologi og palliation) KAP-H
Inger Højvig, praktiserende læge, PLO
Jette Christensen, ledende terapeut, Amager Hvidovre Hospital
Henrik Larsen, næstformand i SFR-palliation, Overlæge, Onkologisk
Klinik, Rigshospitalet
Sarah Lauritzen, fysioterapeut, Afdeling for Ergoterapi og Fysioterapi
Herlev og Gentofte hospital, samt ansat i Palliationsenheden på Herlev
og Gentofte Hospital.
Tine Nielsen, Regionsformand i Danske Fysioterapeuter, medlem af
SU som observatør
Louise Tscherning Jonassen, praktiserende fysioterapeut
Bettina Skovgaard, Enhedschef, Region H, Enhed for praksisoverenskomster
Sekretariat:
Lise Walther Jørgensen, Sundhedsfaglig konsulent, Københavns Kommune
Charlotte Bork Wedell-Neergaard, Specialkonsulent, Frederiksberg Kommune
Karina Frost, Specialkonsulent, Region H
Heidi Mortensen Chefkonsulent, Enhed for tværsektoriel udvikling
3
Afgrænsning af patientgruppen
Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i WHO’s definition af palliativ indsat fra 20021:
”Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten
hos patienter og familier der står overfor de problemer, der er
forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre
lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering
og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk,
psykisk, psykosocial og åndelig art.”
Arbejdsgruppen tager ligeledes udgangspunkt i at målgruppen for palliativ fysioterapi er alle
patienter med en livstruende sygdom uanset diagnose2.
Det har ikke med det foreliggende datagrundlag og inden for den afsatte tidsramme været
muligt at frembringe information om, hvor mange patienter det drejer sig om hverken fra
kommunal eller regional side.
Basal og specialiseret palliativ fysioterapi
Der findes ikke, i Sundhedsstyrelsens udgivelser, en klar definition og afgrænsning af
begreberne palliativ fysioterapi på henholdsvis basalt og specialiseret niveau.
Arbejdsgruppen henholder sig derfor til de overordnede specialiseringsniveauer, som
Sundhedsstyrelsen definerer for palliativ indsats, og benytter dette til at definere palliativ
fysioterapi på henholdsvis basalt og specialiseret niveau.
Begrebsafklaring af basal og specialiseret palliativ indsats
I Sundhedsstyrelsens definition af palliativ indsats, skelnes der mellem to
specialiseringsniveauer: Basal og specialiseret3.
1 Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2011. Side 11
2 Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2011. Side 13
3 Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2011. Side 7
”Den basale palliative indsats foregår i den del af
sundhedsvæsenet, som ikke har palliation som hovedopgave
(herunder almen praksis, kommuner og sygehusafdelinger),
mens den specialiserede palliative indsats varetages i den del
af sundhedsvæsenet, som har palliation som hovedopgave
(herunder palliative teams, palliative afdelinger på sygehuse
og hospice)”
4
Indsatser på basalt og specialiseret niveau er kendetegnede ved forskelle i placering og i
indhold45
.
Basal palliativ indsats Specialiseret palliativ indsats Placering
”Den basale palliative indsats
foregår (…) i almen praksis og
den øvrige praksissektor (fx
fysioterapeuter og psykologer),
i kommunalt regi (fx den
kommunale hjemmesygepleje,
plejecentre og den kommunale
social- rådgivning) samt på
sygehusafdelinger, herunder
blandt andet medicinske,
kirurgiske, onkologiske og
intensive afdelinger”
blandt andet medicin- ske,
kirurgiske, onkologiske og
intensive afdelinger”
”Den specialiserede
palliative ind- sats kan foregå
under indlæggelse (på
palliative afdelinger og
hospice), ambulant eller i
patientens eget
hjem/plejebolig eller en
sygehusafdeling (via et
palliativt team)”
Indhold
”Basal palliativ indsats indgår
ofte allerede som led i anden
pleje og behandling”
”Specialiseret palliativ
indsats vare- tages i et
tværfagligt samarbejde
mellem mindst fire
forskellige fag- grupper:
læger, sygeplejersker og
yderligere mindst to
fagprofessionelle fx
psykologer, fysioterapeuter”
Lovgrundlag
Sundhedslovens § 67
Regionernes Lønnings- og Takstnævns (RLTN) fortolkning er, at palliativ fysioterapi hører
under tilskudsberettiget fysioterapi efter sundhedslovens § 676. Efter sundhedslovens § 67
skal regionen yde tilskud på 40 % af udgiften til behandling hos privatpraktiserende
fysioterapeut efter lægehenvisning, mens borgeren har en egenbetaling på 60 % af udgiften.
Taksterne for fysioterapi, efter sundhedslovens § 67, herunder det regionale tilskud og
4 Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. 2011. Side 43, 46, 15
5 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. 2012. Side 45.
6 Danske Fysioterapeuter har fremsendt brev til RLTN om RLTNs fortolkning. Brevet er vedlagt som bilag.
5
borgerens egen udgift, er efter sundhedsloven reguleret i overenskomsten for fysioterapi.
Servicelovens § 122
Servicelovens § 122 har til formål at sikre, at døende personer, som ønsker at blive plejet i
hjemmet, ikke påføres udgifter til sygeplejeartikler og lignende, som de ikke ville have haft
under en indlæggelse på sygehus7.
Servicelovens § 122 kan anvendes til at dække borgerens
egen udgift til palliativ fysioterapi, hvis borgerens situation opfylder kriterierne for en
bevilling af § 122.
I vejledning til serviceloven, Afsnit IX, kapitel 46, angives det, at reglerne i servicelovens
kapitel 23 (herunder § 122) alene omfatter hjælp i tilknytning til pleje af døende i eget hjem.
Det karakteristiske ved pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende
sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et
kortere tidsrum. Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomskategorier.
Bevilling af § 122 bør, ifølge loven, blandt andet bero på en lægelig vurdering af at borgeren
vurderes kun at have kort levetid tilbage (oftest mellem 2-6 mdr.) samt at fortsat
hospitalsbehandling med et kurativt sigte er udsigtsløs. Dette kriterium fortolkes i praksis
således, at der fra hospitalslæge eller egen læge skal foreligge en terminalerklæring eller
anden lægefaglig dokumentation for dette.
Bevilling af § 122 forudsætter yderligere, at et af de følgende kriterier er opfyldt;
Ad 1) § 119 drejer sig om, at der er etableret en plejeordning, hvor en nærtstående passer en
person, der ønsker at dø i eget hjem. Det er i dette tilfælde uden betydning om plejeren
modtager plejevederlag fra kommunen, der lægges vægt på etableringen af plejeforholdet.
7 VEJ nr 9341 af 08/05/2015 (Gældende), Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven
§ 122. Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes
på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når
1)nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. §
119, passer en døende,
2)kommunen varetager plejen helt eller delvis eller
kommunalbestyrelsen
yder tilskud efter § 95 til hjælp, som familien
selv antager, eller
3)et hospice varetager plejen.
Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller
familiens økonomiske forhold.
1) (når) nærtstående i forbindelse
med et etableret plejeforhold, jf.
§ 119, passer en døende.
6
Ad 2) Denne betingelse vurderes at være opfyldt, hvis den døende modtager hjemmesygepleje
efter sundhedsloven, eller personlig / praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven, eller der er
etableret en aftale om hjælp efter § 95 i serviceloven.
Det angives i den gældende vejledning til serviceloven, at der kun kan ydes hjælp efter
servicelovens § 122 til udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning. Det betyder, ifølge
vejledningen, at der kun kan ydes hjælp efter § 122 til den pågældendes egen andel af udgiften
til sygeplejeartikler og lignende (herunder palliativ fysioterapi).
Der kan, ifølge vejledningen, således kun ydes tilskud efter § 122 til den del af udgiften, som
ikke kan dækkes efter f.eks. sundhedsloven eller fra Sygeforsikringen Danmark. Det vurderes,
at sidstnævnte forbehold ligeledes gælder for andre former for private sygeforsikringer.8
Udtrykket ”kan yde hjælp” i lovteksten til § 122 skal, ifølge vejledningen, ikke forstås sådan,
at kommunalbestyrelsen frit kan vælge, om den vil yde hjælp til nogen af de ydelser, som er
omfattet af § 122. Udtrykket ”kan yde hjælp” skal forstås således, at hjælpen skal ydes efter en
konkret, individuel vurdering af, om betingelserne er opfyldt, herunder om hjælpen er sagligt
begrundet sammenholdt med bestemmelsens formål. Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens
afgørelse C 51-03.
Overenskomst for fysioterapi
I henhold til Sundhedsloven yder regionen tilskud til fysioterapeutisk behandling ved
praktiserende fysioterapeut. Tilskud ydes i henhold til overenskomsten, som er indgået
mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter. Ifølge denne er overenskomstområdet defineret
som følger:
§ 3. Overenskomstens område
Fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og derved
hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt, f.eks. ved at mindske / fjerne smerter og
hævelser, øge bevægelighed i led, løsne fastlåste muskler og styrke svage muskler, øge
kropsbevidsthed og kropsfunktion.
I fysioterapi indgår en række forskellige behandlingsteknikker med eller uden brug af
apparatur. De fysioterapeutiske behandlinger bygger på viden om de neuromuskulære,
biomekaniske og psykomotoriske sammenhænge i kroppen.
Fysioterapeuten foretager en relevant fysioterapeutisk undersøgelse. Herudfra
tilrettelægges behandlingen individuelt efter den enkelte patients tilstand, problemer og
8 Juridisk Afdeling, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns kommune.
2) (når) kommunen varetager plejen helt
eller delvis eller kommunalbestyrelsen
yder tilskud efter § 95 til hjælp, som
familien selv antager,
7
behov i samarbejde med patienten og den henvisende læge.
Behandlinger kan alene udføres af autoriserede fysioterapeuter efter lægehenvisning
som led i sygdomsbehandling. Overenskomsten omfatter ikke udøvelse af de såkaldte
alternative specielle behandlingsformer som f.eks. zoneterapi, kinesiologi og healing.
Særligt om palliativ fysioterapi
RLTN udsendte den 10. juni 2016 en fortolkning af overenskomsten, hvoraf det fremgår, at
palliativ fysioterapi kan foretages under overenskomsten for almen fysioterapi. RLTN
fastslår endvidere, at det for personer i sygesikringsgruppe 1 er en betingelse for at modtage
tilskud til palliativ fysioterapi, at behandlingen udføres af en fysioterapeut, der har tilsluttet
sig overenskomst mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter. Afregning af palliativ
behandling hos en fysioterapeut, som er tilsluttet overenskomsten, skal ske i henhold til de
fastsatte honorarer i overenskomsten.
I RLTNs fortolkning tages der ikke stilling til, hvorvidt overenskomsten for almen
fysioterapi gælder både basal og specialiseret palliativ fysioterapi. Samarbejdsudvalget for
fysioterapi i Region Hovedstaden har på den baggrund fremsendt en henvendelse den 2.
marts 2017 til Landssamarbejdsudvalget for fysioterapi og bedt dem tage stilling til,
hvorvidt overenskomsten for almen fysioterapi både omfatter basal og specialiseret palliativ
fysioterapi. Landssamarbejdsudvalget afholder møde 2. maj 2017 hvorefter der forventes en
afklaring på fortolkningsspørgsmålet.
Lymfødembehandling
Lymfødembehandling indgår som element i mange palliative behandlingsforløb inden for
kræftområdet. Lymfødembehandling opdeles i henholdsvis primær, som er medfødt
lymfødem og sekundær, som er erhvervet lymfødem.
Behandling af medfødt lymfødem varetages af praktiserende fysioterapeuter under
overenskomsten for vederlagsfri fysioterapi. Sekundær lymfødembehandling er ifølge
Sundhedsstyrelsen et regionalt ansvar.
Visitation og henvisning
Patienterne kan henvises til palliativ fysioterapi enten af deres praktiserende læge eller af
hospitalet.
Patienter med livstruende sygdom skal vurderes af egen læge/hospitalslæge, med henblik på
at afklare, om der er behov for palliative indsatser, herunder palliativ fysioterapi, såvel som
lægen tager stilling til, om der skal gives en terminalerklæring
Indlagte patienter med livstruende sygdom skal, i forbindelse med udskrivelse, vurderes af
en hospitalslæge med henblik på at afklare behov for palliative indsatser, herunder palliativ
fysioterapi. Hospitalslægen tager stilling til, om der er indikation for en terminalerklæring
samt stilling til, hvorvidt patientens palliative behov kan varetages på basalt niveau, eller om
8
der er behov for en specialiseret palliativ indsats. Det er en regional opgave at vurdere
behovet for specialiseret palliativ fysioterapi, og det kan kun ske efter henvisning fra
hospitalet.
Patienten kan samtidig være henvist til tilbud i regi af forløbsprogram for rehabilitering og
palliation i forbindelse med kræft eller til et genoptræningsforløb.
Fremadrettede arbejdsgange ved palliativ fysioterapi
Hospitals læge Genoptræning efter
sundhedsloven GOP
Kommune eller region
tilbyder genoptræning,
afhængigt af
specialiseringsniveau
Praktiserende læge
Hospitals læge
Forløbsprogram for
rehabilitering og
palliation i forbindelse
med kræft (2012)
Ref. 01 Basal Kommune
Patient
Praktiserende
læge Basal
Specialiseret
Ikke terminal
Ikke terminal
60 % egenbetaling for patienten
finansieres af kommune (§ 122),
40 % regionsudgift
100 % regionsudgift
Hospitalslæge
Terminal
Terminal
60 % egenbetaling for patienten
40 % regionsudgift
Henvisning Vurdering Økonomi
9
Patientens mulighed for tilskud til egenbetaling
Patienter/borgere med terminal erklæring, og behov for palliativ fysioterapi på basalt niveau,
skal af egen læge eller hospitals læge henvises til tilskudsberettiget fysioterapi.
Der kan desuden rettes henvendelse til hjemkommunen, med henblik på at borgeren
bevilliges tilskud efter § 122 i Serviceloven, til dækning af egenbetaling af palliativ
fysioterapi. Dette kan gøres af den faggruppe som identificerer borgerens behov, f.eks. læge
eller hjemmesygeplejerske.
Implementering og formidling
Ikrafttræden
Arbejdsgruppen anbefaler, at den beskrevne henvisningsprocedure træder i kraft for nye
patienter den 1.7.2017.
Arbejdsgruppen anbefaler en overgangsordning for de patienter, der er henvist før 1.7.2017.
Disse patienter bliver omfattet af en overgangsordning mellem den hidtidige praksis og den
fremadrettede praksis, der sikrer, at patienterne i deres sidste levemåneder kan fortsætte den
igangværende palliative fysioterapi.
Hjemmeboende borgere med behov for basal palliativ fysioterapi kan ved henvisning få
behandling af en praktiserende fysioterapeut i hjemmet, jf. overenskomsten for fysioterapi.
Arbejdsgruppen peger på, at der er en udfordring for de terminale patienter som ønsker at dø
hjemme, og som har behov for specialiseret palliativ fysioterapi.
Patienter, der bliver henvist til specialiseret palliativ fysioterapi skal, hvis det afgøres at
specialiseret fysioterapi skal varetages under overenskomsten, følge de samme procedure for
henvisning for palliativ fysioterapi på basalt niveau ovenfor.
Implementering
Forud for implementering den 1.7.2017 skal der udarbejdes informationsmateriale til borger.
Praktiserende læger, hospitaler (og hospice) skal informeres om henvisningspraksis.
Praktiserende fysioterapeuter med overenskomst og uden overenskomst skal orienteres om
ændret praksis. Ligesom kommunerne skal informeres om den ændrede praksis og have
tilrettelagt nye procedurer i kommunerne.
Implementering sker ved, at der udarbejdes materiale til relevante parter med en beskrivelse
af henvisningsprocedure, af hensyn til at kunne vejlede patienterne.
Formidling af information om ændret praksis for palliativ fysioterapi
Samtlige interessenter skal orienteres om den ændrede praksis, samt hvilken konsekvens det
konkret har for den enkelte interessent og for patienten som helhed.
10
Modtagere af
information –
Interessenter
Informationen formidles via: Der informeres om: Ansvarlig
for
formidling:
Hvornår
informeres
der:
Patient
Brev fra kommune i
forbindelse med § 122
bevilling
Patientinfo om
gældende (ny)
praksis for palliativ
Fysioterapi
Region +
kommune
kommuner
(efter
skabelon)
Efter DAS
har
godkendt
sagen den
21.4.2017
Almen Praktiserende
læge Praksisnyt
Lægernes e-Boks
Kommunal
praksiskonsulent
Specifik-
henvisningen
Region +
kommuner
Regionen
Hospitaler
Hospice og
andre
selvejende
institutioner
med aftale med
regionen
DAS
Samordningsudvalg
Specifik-
henvisningen
Patientinfomation
om gældende (ny)
praksis for pall.
Fys.
Regionen
Praktiserende
fysioterapeuter:
Med overenskomst
Regional
Praksiskonsulent
SU for fysioterapi
Fysioterapeuternes e-
Boks
Ændret praksis for
adm. forløb og
honorering af
palliativ fysioterapi
Patientinformation
om gældende (ny)
praksis for pall.
Fys.
Regionen
Praktiserende
fysioterapeuter:
Uden overenskomst og
med medlemskab af DF
Danske Fysioterapeuter
Fysioterapeuternes e-
Boks
Vil ikke længere kunne yde
palliativ fysioterapi med
betaling fra kommunen -
§122
Danske
Fysioterapeu
ter
Praktiserende
fysioterapeuter:
Uden overenskomst og
Uden medlemskab af DF
Henvisende Hospitals-afdelinger
og hospice kan oplyse navn og
cvr. nr. på fysioterapeuter, der er
anbefalet. Formidlet via
Fysioterapeuternes e-Boks
Vil ikke længere kunne yde
palliativ fysioterapi med
betaling fra kommunen -
§122
(en service meddelelse)
Regionen /
Kommune
Kommunerne
-Hjemmesygeplejen
-De der bevilliger § 122
-De der afregner
fysioterapeut faktura
DAS
Embedsmandsudvalget
for sundhed
KKR sundhed
Evt. kommuneklynge
regi
Patientinfomation
om gældende (ny)
praksis for pall.
Fys.
Adm. forløb vedr.:
§122
Afregning
Kommune
Der skal udarbejdes fælles patientinformationsmateriale, samt skabelon til
informationsbreve der udsendes fra hhv. region og kommuner.
Evaluering/opfølgning
Der skal følges op på ordningen 1 år efter ikrafttrædelse og afrapporteres herom til hhv.
Samarbejdsudvalget for fysioterapi og til DAS.
11
Bilag:
1. Kommissorium for arbejdsgruppen
2. Svar fra RLTN
3. Fremsendelsesbrev til LSU
4. Brev fra Danske Fysioterapeuter til RLTN
