AKKORDEN JUNI 2015 1

KUNSTEN AT LYVE

OLLERUP EFTERSKOLE SANG & MUSIK - JUNI 2015

2 AKKORDEN JUNI 2015

REDAKTION Asta Stidsen Laura Have Magdalene Boye Roost Ximena Serrano Maia Sofie Bay Leitner Sidse Bjørn Sia Klostergaard

REDAKTØR Birthe Andersen

OLLERUP EFTERSKOLE Svendborgvej 10 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6224 2419 www.ollemus.dk mail@ollemus.dk

FORSIDE Vinderbillede OE Fotomarathon

3 Sankt Hans i fællesskabets tegn?

4 Glæder, udfordringer og udvikling

7 Generation mash-up?

8 Fotomarathon

9 Kunsten at lyve

10 Er den lige vej altid den rigtige?

11 Drop kritikken

12 Årets hårtrend

AKKORDEN JUNI 2015 3

Af Jesper

Vognsgaard,

Forstander

Midsommeren er over os, hvilket

betyder, at vi er midt på sommeren –

eller et halvt år før det igen bliver jul.

Om vinteren, når det er koldt uden-

for, opholder vi os mest inden døre –

mens vi om sommeren opholder os

meget udenfor. Dette gælder også,

når der ikke er sammenhæng mel-

lem kalenderens sommer og mete-

rologernes sommerbegreb.

Godt nok bestemmer vejret meget i

Danmark - og så alligevel ikke. Dan-

skere er nemlig på mange måder et

ukueligt folkefærd, der gerne trodser

dårligt vejr og arrangerer store uden-

dørs folkemøder og udendørs festi-

val´er eller stiller partytelte op i ha-

ven for at fejre en - næsten hvilken

som helst - god anledning med en

fest. Ind i mellem hører vi, sådan lidt

lakonisk, at der ikke findes dårligt

vejr – men nok forkert påklædning.

Men danskerne er jo også lidt vikin-

ger!

Vi kan lide at forsamles – og gerne i

store mængder og gerne med

spændende aktiviteter som sam-

lingspunkt. Tænk på alle de former

for musik- eller teaterfestivaller, der

kalder til samling hen over den dan-

ske sommer?

Danmark er et festivalland. Der er

noget ganske utroligt ved, at Dan-

marks 5. største by hvert år bygges

op på en mark lidt uden for Roskilde:

Roskildefestival. Når man gør sådan

noget, skal der tænkes på alt fra

sanitet over bespisning til husly og

ikke mindst på strøm til en by på i

hvert fald 100.000 indbyggere. Om

det regner eller ej – så tropper ca.

100.000 mennesker op (nogle beta-

ler – mens andre arbejder for sa-

gen). Disse sande folkemøder har

eksisteret siden de glade hippi-dage,

hvor mere end 450.000 mennesker i

slutningen af 60´erne tilbragte en

uge på en mark lidt uden for en lille

by ved navn Woodstock i staten

New York.

Nok er musikprogrammet i Roskilde

eller andre musikfestivaller vigtigt og

for mange en (stor) del af magien og

tiltrækningskraften. Men for mange

andre er det vigtigere blot at samles

og mærke magien af at være sam-

men – under afslappede former og

nogle gange uden et bad i op til

mange dage.

Midt i en tid, hvor tempoet er højere

end nogensinde i menneskehedens

historie, er der en åbenlys trang, der

måske også er større end nogen

sinde tidligere, til at samles og lade

god stil være en by i Rusland. En

hver lille provinsby har sin egen fe-

stival (i Ollerup samlede vi mellem 5

-6.000 mennesker til den stort anlag-

te demokratifestival for et par uger

siden – i bragende solskin). Jo,

mennesker er dybest set sociale

væsener, som lever i kraft af sam-

vær og samklang. Vi har fundet

sammen i et samfund fordi det både

er praktisk og fordi det giver mening.

Vi er sociale væsener.

Sankt Hans

En af de anledninger, som ofte kan

samle mange mennesker er Sankt

Hans, som vi fejrer med bål og hek-

seafbrændinger. Rundt i det ganske

land samles mange mennesker den-

ne aften. Mens vi står ved bålet og

synger Midsommersangen, sender

nogle af os en tanke af sted til ven-

ner og familie, mens vi stirrer lidt

vemodsfyldt ind i de gnistrende flam-

mer. Det er næsten magisk!

De mange Sankt Hans bål samler

en masse mennesker på fællesarea-

ler, på en mark - eller på en strand.

På denne aften, der står i fællesska-

bets tegn, dyrker vi det gode og ta-

ger afstand fra det onde (sådan ly-

der det ofte når båltaleren forklarer,

hvorfor vi samles til den rituelle hek-

seafbrænding). Og det giver alt sam-

men god mening!

Nu brænder vi jo ikke levende hekse

af på bålet mere. Man kan dog fort-

sat brænde hinanden af, eller bræn-

de inde med såvel gode ideer uforlø-

ste gerninger. Man kan også bære

brænde til bålet eller der kan falde

brænde ned, hvis man ikke agerer

korrekt. Der er stadig udstødte i

samfundet – som nok føler sig

brændt af eller som går uforløste

rundt.

Sankt Hans aften samles vi i flok og

hylder fællesskabet. Vi skal dog hu-

ske på at være inkluderende og sik-

re, at ingen føler sig som en udstødt

heks. Der hvilker et ansvar for os

alle. Sankt Hans bålene er og skal

være en magisk manifestering af

lysets kræfter – en sand lysets fest,

en markering af at sommeren er

over os. Lad os sammen ønske hin-

anden en glædelig midsommer, en

glædelig Sankt Hans.

4 AKKORDEN JUNI 2015

- Jeg har været glad for at mø-

de en masse nye mennesker

og skabe nye stærke venska-

ber.

- Det har været en udfordring,

at man hele tiden skal være på,

man kan ikke bare tage hjem

og slappe af, når man har lyst.

- Jeg synes jeg er blevet meget

bedre til at møde mennesker

og begå mig i sociale sammen-

hænge :-)

- I år har jeg

været meget glad for friheden

ved at gå på efterskole. Jeg har

haft tid til at gå lange ture og

tænke over livet og lære mig

selv at kende. Salatbaren er

fråd.

- Jeg tror, at den største udfor-

dring for mig i år har været min

egen motivation og få mig selv i

gang og lave noget. Jeg har

været tilbøjelig til ikke rigtigt at

gide noget og hellere bare sid-

de og spille guitar.

- Jeg har lært mig selv at kende

på et dybt plan, og jeg føler at

jeg hviler godt i mig selv.

- Det bedste ved efterskolen er

de fantastiske mennesker, jeg

har mødt, og at jeg har fået

nogle venner for livet. Og så at

jeg har spillet en masse forskel-

lig musik - både kor og bands

og så alle de vilde oplevelser,

vi har fået!

- Efterskoleåret er helt klart et

af de bedste år i mit liv, men

det er også hårdt nogle gange,

fordi man er sammen med an-

dre 24/7, og der hele tiden er

noget man skal, så man skal

virkelig disponere sin

tid.

- Jeg har udviklet mig meget i

år. Jeg har helt klart lært mig

selv meget bedre at kende og

udviklet mig socialt. Jeg har

også udviklet mig musisk og

fundet ud af, hvad jeg vil, og

det er jeg rigtig glad for.

- Det jeg har været mest glad

for på OE er vennerne og sam-

menholdet, man skaber på

kryds og tværs.

- Det, der har været min største

udfordring, er at vænne sig til at

der er mennesker over det hele,

hvor end man går hen.

- Jeg synes, at jeg har udviklet

mig og blevet mere udadvendt

og åben.

Skoleåret 2014-15 er næsten slut og Akkorden har været på

rundtur i alle kontaktgrupperne for at spørge til tre ting:

Årets glæder, årets udfordringer og på hvilken måde man mon

har udviklet sig det sidste år? Af: Hele redaktionen

AKKORDEN JUNI 2015 5

- Jeg tror, det jeg har været

mest glad for, er at mine hori-

sonter har åbnet sig, og at mine

musiske og sociale præferencer

har åbnet sig.

- En stor udfordring har været at

gå ud over kanten for det socia-

le fællesskab, at sætte sin egen

personlighed til side og åbne for

omverdenen.

- Jeg synes selv, at mit mod og

min viljestyrke er noget af det,

som har ændret sig mest. Før-

hen ville jeg være utrolig nervøs

og tilbageholdende, når det kom

til, at jeg skulle fremvise mit

eget musik. Nu stoler jeg mere

på, at det jeg laver, sagtens kan

nydes, også selvom jeg selv

måske er på hegnet omkring

det.

- Noget af det bedste på OE er

alle de søde mennesker. Så er

det også mega fedt, at vi alle

elsker musik, som vi gør.

- Den største udfordring var nok

i starten af året at finde dem,

som man godt kunne lide at væ-

re sammen med. Men det var

alligevel også fedt.

- Jeg har udviklet mig selv på

det musiske, men helt klart også

på det sociale. Jeg føler også,

jeg har fundet mig selv mere

efter det her år.

- Jeg har været mest glad for

både min og skolens generelle

musikalske fremgang, og så at

jeg har lært en masse nye

mennesker at kende selvfølge-

lig.

- En udfordring for mig har helt

klart været at nå alle de ting jeg

gerne ville. Der har ofte været ti

ting man kunne lave, men kun

tid til en.

- Jeg ved jeg har udviklet mig

meget musikalsk, og så tror jeg

også jeg er blevet bedre til at

være sammen med mange

mennesker af gangen.

- Jeg har nok været gladest for

stemningen - hvordan stedet

nærmest bare summer af mu-

sik. Og så har jeg været super

glad for at alle er så åbne og

venlige!

- Det var en udfordring at lære

at give mig selv fri, og at det er

okay at være asocial en gang

imellem.

- Musikalsk har jeg udviklet mig

helt vildt meget, og jeg har fået

enormt meget mere selvtillid.

- Jeg har været mest glad for at

opleve det store fællesskab,

der er at finde på skolen.

- Det har været en udfordring at

trække sig tilbage for at være

alene.

- Jeg har udviklet mig musi-

kalsk og socialt. Jeg er blevet

bedre til at turde kaste mig ud i

nye ting.

- At møde så mange dejlige

mennesker har simpelthen væ-

ret vidunderligt og været med til

at få dette år til at være bedre

end jeg havde drømt om.

- Min største udfordring har nok

været at finde en god balance

med at være social, spille mu-

sik og skole

- I og med at jeg har fået æren

at spille musik med Jacob, Ja-

kob, Johan og Jønsson i Love

n' Lounge har jeg udviklet mig

teoretisk og haft så mange fan-

tastiske musikalske oplevelser

som jeg aldrig vil glemme.

6 AKKORDEN JUNI 2015

XIMENA

CASTRO

MADSEN

- Jeg har været glad for alle de

talentfulde mennesker, som har

hjulpet mig og min musikalske

udvikling videre. Jeg har mødt

venner, jeg ville kunne se mig

selv sammen med i fremtiden,

og det havde jeg slet ikke turdet

håbe på i starten. Jeg har været

så glad for det gode fællesskab

og den accept, der har været

hele året.

At få venner, som går op i det

samme som en selv, har været

det bedste for mig, det har væ-

ret så vildt at snakke det samme

sprog. Jeg har været glad for

rigtige mange ting, og det ville

være en lang liste at skrive ned,

men generelt den kærlighed fra

venner og lærere har været for

sindssyg på den gode måde.

- Jeg har haft mange udfordrin-

ger, og det kom specielt i vinter-

perioden, og det var lige før, at

jeg stoppede på skolen, hvilket

jeg er ekstremt glad for, at jeg

ikke gjorde. Jeg er altid depres-

siv om vinteren, og det var en

større udfordring for mig, end

det har været førhen, selvfølge-

lig fordi jeg ikke var hjemme og

aldrig kunne være alene på

samme måde. Jeg har haft

svært ved at acceptere, at jeg

ikke havde energi eller overskud

til mange ting, som jeg virkelig

havde lyst til. Jeg følte mig altid

tømt for energi efter en kort sko-

ledag, og det gav mig dårlig

samvittighed, fordi jeg bare lå

oppe på værelset og sov uden

at bidrage til noget fællesskab.

Jeg havde så mange forventnin-

ger til mig selv, jeg var jo sikker

på, at efterskolen skulle være

ekstremt nemt for mig, og at jeg

bare skulle lave min musik, væ-

re ung og produktiv.

- Jeg har udviklet mig musi-

kalsk, uden tvivl - hvilket har en

kæmpe betydning for mig, da

det primært var derfor, jeg valg-

te at gå på efterskole. Så har

jeg udviklet mig personligheds-

mæssigt, som jeg ikke regnede

med, jeg ville, inden jeg tog på

efterskole. Jeg er blevet me-

re bevidst omkring mig selv,

mine grænser og følelser. Jeg

har nydt al den overvældende

kærlighed, der er på Ollerup, og

det har styrket mig selv som

person at opleve, hvordan man

kan rykke sig ved at være i rigti-

ge omgivelser og mennesker,

der er gode for en.

MATHILDE

OSZADLIK

- Jeg har været glad for, at mø-

de alle de søde mennesker, og

at vi har kunnet bygge et fælles-

skab op, og alle vores oplevel-

ser sammen, som man kan de-

le, da man alle har været sam-

men om det. Jeg er virkelig

glad, fordi jeg har fået nogle

venner for livet.

- En udfordring har været at

skulle være på hele tiden, no-

gen gange har man bare brug

for at være sig selv, men det har

man ikke rigtig mulighed for her,

så man lærer, hvad det vil sige

ikke at tage sig af sine egne be-

hov hele tiden, men man skal

være en del af noget i stedet,

også selvom man ikke lige har

lyst.

- Jeg har udviklet mig sådan, at

jeg har lært mig selv at kende

ved at stå på egne ben, og sy-

nes jeg er blevet meget mere

moden af det.

MAJA

CARLSEN

- Fællesskabet har helt klart

været grundlaget for det unikke

år. Alle har givet af dem selv,

hvilket har været hovedingredi-

ensen i det stærke sammen-

hold. Det har været fantastisk,

at bo sammen med så mange

talentfulde unge og søde men-

nesker, det har inspireret mig.

- Jeg har følt, at det har været

svært at trække sig tilbage

uden at føle, at jeg gik glip af

for mange ting. Det at finde ro-

en og sig selv iblandt mange

mennesker, har været en udfor-

dring for mig. Øvelse gør me-

ster.

- Musikalsk har jeg helt klart

rykket mig utrolig meget. Ikke

bare individuelt men også det

at møde andre og deres talen-

ter gennem musikken.

AKKORDEN JUNI 2015 7

Af Magdalene Boye Roost

Hvad generation mash-up tæn-ker om deres fremtid blev disku-teret blandt 60 unge på Roskilde Festival 2014. På festivalen i sidste år deltog om-kring 60 unge i et ungdomsmøde for at diskutere de udfordringer, deres generation står overfor. Og mens andre drak sig fulde, kom der i sandhed noget ærligt og smukt ud af mødet mellem de unge menne-sker sidste år. Nogle ting blev sagt under mødet, andet blev skrevet ned i notesbø-ger. Jeg synes, at udtalelserne giver et unikt og meget bredt billede af, hvordan det er at være ung i dag, og hvilke muligheder og udfordrin-ger min generation står overfor. For selvom vi har uanede muligheder for at gøre lige, hvad vi vil med vo-res liv, så giver lige præcist det og-så udfordringer. Som en af de unge siger: ”Der mu-lighedsshoppes for vildt.” Og det giver jeg hende ret i. Vi har alle de her muligheder og kan købe dem alle sammen, alligevel kan vi dog kun købe en. Samtidig er der hele tiden nogen, der ånder os i nakken og siger, at vi skal skynde os at vælge, men hvordan kan vi det, når hele verden ligger for vores fødder, og vi ikke behøver at blive det, som vores forældre er? Vi er blevet beskrevet som en mash-up generation, men hvad betyder det egentligt? Og hvorfor er vi blevet på denne måde? Vores generation sammenlignes med den unge danske sanger Mø, fordi nog-le mener, at hun ”kan ses som en

repræsentant for en generation, der klipper, klistrer, stjæler og sam-mensætter for at lave sit helt eget udtryk.” Og det passer måske me-get godt, for her har vi igen luksus-problemet fra tidligere: Vi har uane-de muligheder for at leve vores liv på vores helt egen måde, så vi prø-ver alt af og zapper rundt. På den rejse er valget den unges bedste ven og værste fjende. Min generation bliver igen og igen beskyldt for at være materialistisk, og det er der helt sikkert også nog-le blandt os, der er. Men jeg synes, at denne holdning giver udtryk for alt det, som mine forældres gene-ration misforstår ved nutidens un-ge. Vi drømmer ikke alle sammen om at blive stenrige, og mange af os - specielt dem der stadig kan huske, hvordan det var før, vi hav-de en mobil – er ligeså bange som de voksne for, at vi mister nærvæ-ret og fantasien, når vi bare kan sidde og stirre på en skærm.

”Der mangler slet og ret ro. Og nærvær. Unge står sjældent stille”, siger endnu en ung fra mødet på Roskilde Festivalen. Og en anden fortsætter i samme spor: ”Det loka-le supermarked bør tilbyde mobil-opladning til smart-phones og lade folk handle ind med nærvær, bruge ventetiden i køen på at se hinan-den i øjnene, diskutere hvordan middagen laves bedst.” Nu har jeg henvist meget til, hvad mange af de unge, som repræsen-terer min generation, har sagt. Hvis jeg selv havde været til mødet og skulle have skrevet noget i en af notesbøgerne, så er jeg ikke i tvivl om, hvad jeg ville have skrevet:

”Jeg vil leve i et land, hvor gam-le og unge har tillid til hinanden. Et land hvor man kan gå på ga-den og ikke alle sammen ligne hinanden, men stadig have tillid til hinanden.”

8 AKKORDEN JUNI 2015

AKKORDEN JUNI 2015 9

Af Asta Stidsen

Essay

Slår man op i Gyldendals røde ordbøger, vil man se at

en løgn er ”en ytring, som ikke passer”. Det er et kort

og kontant svar som nemt er til at forholde til sig til.

Men vi skal ikke lade os narre så let, for i praksis er

løgnen langt mere kompliceret, og der findes mange

flere bud på hvad en løgn er.

Det, der først popper op i mit hoved, når jeg hører ordet

løgn, er den form for løgn, hvor man kender sandheden og

aktivt fortæller noget andet, eller laver om på dele af fortæl-

lingen. For eksempel at sige at jorden er flad, og at 2+2 er 5,

selvom man godt kender sandheden. Men jeg synes langt

fra, at dette er den eneste måde at lyve på. Genfortæller

man fortællingen uden at sige noget direkte usandt, men

derimod undlader noget af fortællingen, har man så fortalt

en sand historie? Man har efter min mening ikke direkte

løjet, men hvad nu hvis man undlod det allervigtigste i hi-

storien? Noget som måske ville have ændret hele stemnin-

gen og handlingen. Så har man vel fortalt en anden historie,

men har man løjet? Kunne det også være en løgn at under-

trykke en følelse eller en lyst? Dette er der mange holdnin-

ger til.

Er man et uærligt menneske, bare fordi at man er

uærlig?

Efter min mening er det ikke i orden at lyve, og jeg synes, at

man bør holde sig til sandheden, hvis det er en mulighed.

Jeg beskriver mig selv som et ærligt menneske, og det synes

jeg også, at jeg er det meste af tiden. Nu siger jeg ”det meste

af tiden”. Er den del med at være et ærligt menneske så en

løgn? Nej, det synes jeg ikke. Jeg ved godt, at jeg ikke er

ærlig i alt det, jeg siger, men hvis det gør mig til et uærligt

menneske, så er alle andre mennesker i verden også uærlige.

Jeg tror ikke på, at man kan være ærlig i alle sammenhænge.

Det kommer i hvert fald an på, hvordan man karakteriserer

en løgn.

Det er jo ikke ligefrem fordi, at vi går rundt og fortæller

den ene røverhistorie efter den anden, men i hverdagen tror

jeg at vi alle lyver lidt en gang imellem. Hvor mange gange

har man ikke siddet til bords hos en vens eller en kærestes

forældre og spist op og sagt tak for mad, selvom det smagte

forfærdeligt. Man kunne jo også sige, at man var mæt, men

det ville jo være en direkte løgn. Hvor mange gange har

man ikke sagt til sin buttede veninde, at hun ser flot ud i sin

nye kjole, selvom den foldede de helt forkerte steder. Man

ville jo så nødig fornærme hende ved at sige, at hun burde

have købt den to størrelser større. I sådan en situation kun-

ne man selvfølgelig også bare sige, at det vigtigste bare er, at

hun føler sig tilpas i den. Så har man i hvert fald ikke sagt

noget, der var uærligt, men man har samtidig ikke sagt sand-

heden. Har man så løjet?

Fristet til at ændre på virkeligheden

Men hvad er det, der er så galt ved at lyve? Nogle vil sige, at

det er etisk ukorrekt. Andre vil sige, at det er et tillidsbrud.

Jeg synes ikke, at en løgn gør en til et monster. Vi har alle

løjet, og vi gør det hver dag. Man kan let fristes til at ændre

på virkeligheden, og jeg tror, at dette kun er naturligt. Vi alle

har en trang til at beskytte os selv, og derfor kan vi let kom-

me til at fyre en løgn af i ny og næ, for at undgå at komme i

problemer eller at blive afsløret i noget. Nogle løgne er også

bare for at beskytte andre mod sandheden. Derfor kan det

for eksempel være svært at få sig selv til at fortælle andre,

hvis de har noget mellem tænderne. Det er lettere ikke at

sige noget og bare holde sin mund lukket, så man ikke kom-

mer til at ydmyge dem.

På denne måde tror jeg, at det er en del af vores hverdag

at lyve, men at det ikke nødvendigvis gør os alle til løgnere.

Så burde en lille hvid løgn ikke være i orden? Bare det ikke

tager overhånd, og bare vi husker vores værdier og morale.

Bare vi husker at tænke på os selv og andre, og bare vi ikke

kommer til at misbruge tilliden fordi vi lyver.

Nogle løgne er også bare for at

beskytte andre mod sandheden.

Derfor kan det for eksempel være svært

at få sig selv til at fortælle andre, hvis de

har noget mellem tænderne.

”

AKKORDEN JUNI 2015 10

Af Laura R. Have

Rigtig mange unge

tager ikke direkte videre

i uddannelsessystemet.

Dette er dog ikke politi-

kernes største ønske,

de ønsker nemlig, at vi unge skal gå

den lige vej fra folkeskole til ungdoms-

uddannelse. Der er mange grunde til,

at unge ikke tager direkte videre fra

folkeskole til ungdomsuddannelse, det

kunne f.eks. være, at man tager en

tiende klasse på enten efterskole, pri-

vat– eller friskole, det kunne være, man

tog ud at rejse et år, eller at man har

brug for en uddannelsespause.

Fantastisk efterskoleår

Som nævnt kunne en grund til, at man

ikke går direkte videre i gymnasiet væ-

re, at man tager en tiende klasse på

efterskole. Rigtig mange unge i dag

vælger at tage på efterskole enten i 9.

eller 10. klasse. Dem, der tager i 10.,

tager et år, som for nogen ikke nødven-

digvis er, fordi de har brug for det, men

fordi de gerne vil have et år, med det

de brænder for, f.eks. musik, kunst eller

sport, og fordi de gerne vil have et år

med fællesskab og sammenhold.

Hvis man tager 10. klasse på eftersko-

le, skal man ikke have så mange fag

som i 9., og der er nogen fag, man kan

vælge fra, hvis man ikke har brug for

dem, eller hvis man bare ikke ønsker at

have dem. Derfor har man i 10. klasse

mere fritid og mere tid til det, man

brænder for. Hvis det f.eks. er musik,

kan man have flere sammenspilshold

og øve mere på sit instrument. Man har

også mulighed for at have flere valgfag

og flere fritimer, hvor man har tid til at

slappe af eller lave lektier, hvis det er

det, man har brug for. Nogen tager

også 10. klasse som et lidt mere af-

slappende men stadig travlt år. Hvis

man sammenligner med 9. klasse, er

10. i hvert fald mere afslappende. På

en efterskole får man også et fantastisk

sammenhold og en masse nye venner,

hvilket er noget af det, der kan gøre et

efterskole år til et af de mest fantasti-

ske år i ens liv. Man bliver også klædt

godt på til at gå videre i gymnasiet.

Skoletræthed

En grund til at man måske afbryder sin

uddannelse eller holder en uddannel-

sespause kan også være, at man er

skoletræt og ikke orker mere skole. Det

er også derfor, at nogen tager på en

erhvervsuddannelse som f.eks. hånd-

værker, for ikke at skulle have så man-

ge skolefag men være mere praktiske

og komme ud at prøve tingene. Nogen

af dem der er skoletrætte tager ud at

rejse et år, inden de tager videre i sy-

stemet, eller hvis de får nok imens de

tager en ungdomsuddannelse, kan de

også holde et år fri og tage ud at rejse,

hvorefter de så kan komme tilbage på

den årgang, de nåede til, inden de tog

ud at rejse. Nogen vælger også at

droppe ud af gymnasiet, da det kan

være for meget, hvis man måske ikke

er så boglig stærk, eller hvis man bare

er skoletræt.

Dyrt for staten

Politikerne ønsker, at de unge skal gå

den lige vej gennem skole og uddan-

nelse, da det bl.a. koster flere penge

for staten, at unge holder uddannelses-

pause, afbryder deres uddannelse

m.m. Der bliver brugt 4,2% af landets

samlede udgifter til skole på, at unge

farer vild/holder uddannelsespause,

tager 10. klasse osv. De 4,2% svarer til

5,8 milliarder kroner, hvoraf de 3,7 mia.

bruges på ekstra uddannelsesudgifter

til de unge/elever, der bliver forsinket

med deres uddannelse. De 1,6 mia.

bruges på uddannelsesudgifter til de

unge, der aldrig gennemfører deres

ungdomsuddannelse, og de sidste 500

mio. bruges til de unge, der er på pro-

duktionsskoler.

Foto: Maja Lise Pyndt

AKKORDEN JUNI 2015 11

Kære alle generationer over mig...

Jeg er 15 år gammel i året 2015. Jeg er vokset op med

facebook, instagram, snapchat og alle andre sociale medi-

er, hvor vi kan sidde og stalke hinanden. Jeg skal altid

forholde mig til, hvad alle andre laver, hvordan se ser ud,

og hvad de ejer af fancy ting. Men jeg er vant til det. Jeg

er vant til, at folk godt kan lide at vise sig, hele min gene-

ration gør det. På de sociale medier handler det nærmest

kun om os, fordi vi er vokset op i en generation, hvor det

nærmest er unormalt, hvis vi ikke viser os frem hele ti-

den. F.eks.er det unormalt hvis en pige på 16 ikke har en

facebookprofil, hvor hun har et kønt profilbillede med

mange likes, som alle kan kigge på.

Men for at forsvare min generation: Det ikke os, der la-

ver samfundsbilledet af unge. Det er de voksne. Det er

de voksne, der har opdraget os til at være sådan. Det er

jo også de voksne, der laver programmer som X-factor,

Topmodel og så videre, og hvad der ellers findes af pro-

grammer, hvor man skal vise sig selv, sit udseende og

sine talenter. Det er de voksne, der kommer med alle

slankeartiklerne. Det er dem, der laver tøjet, så det passer

størrelse x-small og ikke x-large. Det er også de voksne,

der gerne vil have, at deres børn går i noget pænt tøj og

spiser det rigtige, så deres børn kan blive vist frem på den

rigtige måde.

Der skal være plads til alle - dem der gerne vil vise sig, og

dem der ikke vil. Men det er ofte voksne, der ikke giver

plads til de unge, som bare vil sidde på biblioteket og

læse, for det er i hvert fald tit dem der er noget galt med.

Forældrene bliver jo bekymrede, hvis deres lille elskling

ikke er ude og lege social og vise sig selv og sine talenter.

Forældrene presser for det meste deres børn ud i fritids-

interesser, så igen at deres børn kan vise sige selv og de-

res talenter. Forældrene vil gerne vise sig selv igennem

deres børn, for så at børnene bliver bebrejdet, at de er

for opmærksomhedskrævende.

De voksne skal næsten altid lave et ideal af, hvad vi unge

er, så vi bliver til det. I stedet synes jeg, at de skulle give

os plads til at udvikle os til dem, vi gerne vil være, og

stoppe med hele tiden at fortælle, hvad det rigtige og for-

kerte er for os.

Jeg synes, at de voksne har for travlt med at kritisere os, i

stedet for at se på alle de gode ting, vi gør. De presser os

langt ind i uddannelsessystemer, som vi med glæde følger

og endda bliver i, i for lang tid. Vi vil så gerne vise dem,

at vi godt kan, at vi næsten prøver for hårdt, og der er det

så, at alting åbenbart kommer til at handle om os. Vi vil

gerne bekræftes af de voksne. Det er min teori.

Jeg håber, at vi i fremtiden vil lade være med at kritisere

hinanden på tværs af generationerne. Vi bliver nødt til at

sætte os i hinandens sted. Forstå hinanden. Jeg vil prøve

at sætte mig i de ældre generationers sted, ligesom jeg

håber, at de vil finde forståelse i min. Det kan være rigtig

svært at være ung i 2015, ligesom det sikkert også var i

1980. Generelt er det svært at være ung og at have nok

selvtillid som ung, så at man finder bekræftelse i diverse

ting såsom tv-programmer og sociale medier, synes jeg

ikke vi skal bebrejdes. I det hele taget gider jeg ikke kriti-

seres for den måde, jeg er ung på. Vi er alle forskellige.

Vi lever i forskellige tidsaldre, med forskellige perspekti-

ver. Jeg vil leve min ungdom fuldt ud, vise mig eller ej.

På vegne af min generation,

Mathilde Oszadlik , gæsteskribent

Jeg håber, at vi i fremtiden vil lade være

med at kritisere hinanden på tværs af

generationerne. Vi bliver nødt til at sætte os

i hinandens sted. Forstå hinanden.

”

AKKORDEN JUNI 2015