1

Gl. Rye portræt Side 2

Nyt fra BorgerforeningenSide 5

Nyt fra ValgmenighedenSide12

Nyt fra SognemenighedenSide 24

Nyt fra GRIFSide 28

Nyt fra FDFSide 33

Nr. 16 · Februar · 2005

Gl. Rye portrætFastelavn er mit navn

2

BjarneJensen

Birthe Pedersen droppede jobbet som tandlæge og fulgte sit hjerte

Hvis man har fat i en lille tråd afInternettets store verdensomspænendegarnnøgle, kan man til enhver tidfølge med i, hvad Birthe Pedersen fraGammelRyeharpåpindene.Lige nu er den ærmeløse Zillah-top,isblomstsjalet og en ribtrøje af mohairpåvej.Blandtmeget andet.På rokkensnurrertrådeafmerino,silkeogango-rauld.Alt det kan man læse om i Birthesweblog, som er en slags dagbog, hunfører på Internettet eller bare ”nettet”,somerfarnebrugerekalderdet.- Så vidt jeg ved, var jeg den førstedansker,derhavdeenweblogomhånd-arbejde,sigerhun.Weblogeretafdenyerefænomenerpå

Internettet. Ved hjælp af bloggen kanmenneskermedeninteressekommuni-keremedhinanden.-Viernoglestrikkenørder,derharfun-dethinandenpånettet,sigerBirthe.InteressefællesskabetforegårikkekunpåInternettet.- Ind i mellem mødes vi til eftermid-dage,hvorviholderstrikkeklub.

Nettet skaber kontaktDenandenlørdagihvermånedlæggerGarngalleriet i Ry lokaler til klubben.Birthe har butikken sammen med toandre.- Så kommer folk fra det meste afJyllandogFynforatstrikkeogudveks-leopskrifter.Deterdesammemenne-sker,somjegharkontaktmedpånettet.Engangimellem–nårjeghartid–erjegogsåselvafsted.Birthe hører ikke til dem, der mener,atInternettetnødvendigvisgørmenne-skermereensomme.Detmodsattekantværtimodværetilfældet.- Det skaber faktisk nogle personlige

kontakter. Tidligere var håndarbejdenokmegetnoget,mansadmedforsigselv.Idagerderlangtstørremulighedfor at finde ligesindede. Mennesker,somellers ikkevillehavemødthinan-den,findersammenpånettet.I princippet kan man læse BirthePedersens weblog over hele verden,hvis man har adgang til Internettet,men på grund af sproget begrænserlæserskarensigformentlig tildanskereogfolkfradenordiskelande.-Jegskriveromdet,jegerigangmed,om det jeg får færdigt, og jeg læggerbilleder ind af det, jeg laver. Hvis jeggårmednyeideerihovedet,ogjegharet problem, så kan jeg også bede omhjælp til at løse det. Selvom det er enoffentligdagbog,såprøverjegatskrivedet lidt som om, det kun var til migselv.Titskriver jegogsånogleperson-ligeting.Detfaldernaturligt,fordivi,derlæserhinandensblogs,efterhåndenlærerhinandenatkende.BirthePedersen tilføjer, atder selvføl-geligerengrænsefor,hvorprivatman

Gl. Rye portrætFoto: Aage Augustinus

Strikkenørden blev fanget af nettet Garngalleriet finder nyt garn på Internettet og henter det hjem fra fjerne steder som Japan og Chile

3

bliverietoffentligtrum,somInternetteter.-Omvendterjegretsikkerpå,atdem,dergiderlæseenstrikkeblog,ogsåhørermedtilgruppen.

SammenstrikningBirthe Pedersen følger selv med i enrække weblogs om håndarbejde, bådedanskeogudenlandske.-Jegfindergodetips,strikkeopskrifterog læser om spændende garner. Noglegangeser jegnogetgarn,somjeg tæn-ker:Detmåvibarehaveibutikken,også prøver jeg at finde ud af, hvordanmanskafferdethjem.Birthe viser nogle nøgler frem af detjapanskeluksusgarnnoro,somerspun-detafsilkeogmohair.-Deterenafdegarner,jegfiknysompånettet.Et andet sted i butikken ligger nogetbomuldsgarn fra et kvindekooperativ iChile,somBirtheogsåfandtfremtilpåInternettet.Nogle gange arrangerer indehaveren afenweblogen”sammenstrikning”.-Deterenslagssynkronstrikning,hvorallebegynderpådensammeopskriftpåsamme tid. Undervejs kan man så for-tællehinandenom,hvordandetgårogtilsidstsendermanbillederrundtafdetfærdigeresultat.Birthe Pedersen afviser, at strikkernekonkurerer om at blive først færdige,mensåtilføjerhunmedetsmil.-Ikkeofficieltihvertfald,menselvføl-geligerderenvisprestigeidet.Internetteterogsåetbedstestedatholde

sig orienteret om de nye trends, der erpåvej.-Ligenuerdergenereltenbølgeigang,hvor mange, som ellers ikke har strik-ket, er begyndt på det. Som så megetandetkommertrendenfraUSA,hvordesomregeleretårstidforanos.

Hækling er på vejGarngallerietåbnedefortreårsiden,førbølgenforalvorvarbegyndtatrulle.-Detharheltsikkertværetpositivtforos,athåndarbejdeerkommetpåmode,siger Birthe Pedersen, der ikke tror, attrendendørudligemeddetsamme.- I USA er hækling ved at blive detheltstore,ogseneretrorjeg,atmanvilbegynde at udforske nogle mere spe-cielleteknikker.Selvom modebølgen skulle lægge sig,er Birthe ikke i tvivl om, at hun selvoghendesgodebekendtefraInternettetvil forsætte medat strikke, spinde,væveogfilte.- Mange af os ersålangtindeidet,atdeterblevetenlivsstil.I modsætning til,hvad man kunnetro,erBirthe ikkeuddannet indenforhåndarbejde.- Nej, jeg er fak-tisk tandlæge,men allerede dajeg fik mit førstejob, lige efter jegvar færdig medu d d a n n e l s e n ,kunne jeg mærke,atdetslet ikkevarmig.Jegskullenokhave valgt med hjertet, i stedet for attage den ”fornuftige” uddannelse. Jegharaltidstrikket,minfarmorlærtemigat hækle, og jeg har selv lært mig at

filte,spinde,oghvadjegellerslaver.

Istedtforatbrugesinuddannelse,havdeBirtheen række forskelligejobs, indtil hun fik tvillingerneAsbjørnogTone.-Såholdtjegorlovietparår.Endagvarjegilegestuemedbørneneogderkomjegtilatsnakkemedenafdeandremødre.Hunvillegernehaveetsted,hvorhunkunnevæve,og jeg havde jo en gammel drømomat fåenbutikmedarbejdendeværksted.Sammenmedentredjefandtdeto

butikkeniRy.-Viharhaftdenitreår,Ibegyndelsenhavde vi deltidsarbejde ved siden af,mendetsidsteårharvisatseshundredeprocent på butikken, og det går bedreogbedre,blandtandet takketværedentrend,dererigang.

Selvlært hjemmesidemagerLigesom Birthe selv, har Garngallerietsinegenhjemmeside.Hunstårselvfordesignet,ogdettekniskebagbeggeto.- Der er jeg også selvlært. Jeg lavedeminførstehjemmesidei1996.Dengangskrev man html koder ind i notebook.Jegtrorikkeengang,mankunnelæggebaggrundsfarver på, fortæller BirthePedersen.Idagerdehjemmesider,hunlaver,mereavancerede.MankansedemoglæseomBirte,

Garngalleriet og strikning på følgendeadresser:

www.garngalleriet.dkhttp://birthep.homepage.dk

Hvis man vil direkte ind på Birthesweblogeradressen:

birthep.homepage.dk/blog/blog.html

Endelig har Birthe lavet en side omsvampe.Denfinderdupåadressen:

http://home6.inet.tele.dk/pedjuhl/index.html

Hvis du har lyst til at deltage i en afGarngallerietsstrikkeeftermiddage,kandumeldedigtilpåtelefon:86891151

Sjaler i netmønstre er højeste mode netop nu

Birthe Pedersen har boet i Gl. Rye siden 1996. Butikken i Ry har hun haft de seneste tre år

4

JegharboetiGl.Ryeinæsten20år.JegerfødtiSilkeborgi1953menopvok-set på Sjælland, i Korsør og Slagelse.JegflyttedeforalvortilJyllandibegyn-delsenaf20’erne(minealtså!),efterathave været på Skals håndarbejdsskoleogpåAskovhøjskoleforinden.

Jeg havde en uddannelsesom socialpædagog ogsom maler fra AarhusKunstakademi,dajegkomhertil. Desuden havde jegIda i maven og nogle årsenereblevTheofødt.

BørnefamilieheriGl.Ryesomsåmange–arbejdedeendelmedH.C.Andersenformigselvogseneremedudsmykningibørnehaver,på biblioteket i Ry og på Mølleskolen– fra mit værksted hjemme. Senerefik jeg værksted hos Karen og VillySchjødt,mennesker,somjegergladforathavekendt.Arbejdedestadigvækmedeventyrtekster, bl.a. Selma Lagerlöf og”Højsangen”.

I1993flyttedevitilNyvejogfikværk-stedher.JegfikarbejdepåKunstskoleniSilkeborgogsenerepåBilledværkstedet–ogsåiSilkeborg,hvorjegundervisteimaleri,farvekridtogportræt/model.

I forbindelse med skilsmisse fik jegbrugforminuddannelsesomsocialpæ-dagog og startede på Sølund, hvor jeghavde meget glæde af at arbejde medudviklingshæmmede.Jeghavdeikkerotil at arbejde med maleri og besluttedeat afprøve en gammel tiltrækning modkeramik–ler,form,stoflighed,fysik.

Jeg startede på fagskolen på AarhusKunstakademii1999oggikderi21/2årogarbejdedesamtidig.Dettagertidatopbyggeenfaglighed,nogetbringerjegmed framaleriet– jegglædermigvedarbejdetmedmaterialerne.

Jegudstilleri”Silkaden”iSilkeborgermedi”Kiroo”og desuden er det en endejlig tradition at udstillei”Drejeriet”her iGl.Ryesom medlem at Gl. RyeKunst-ogKulturgruppe.

Jeg sælger mime ting–hovedsagelig fliser – fraenkunsthåndværkerbutik i

Brande”ByHeart”Desenesteårharjeggenoptagetunder-visning af udviklingshæmmede påSølund.Jegerdesudenblevethandicap-hjælper,menvilderudoverkoncentrerekræfterne på matriklen – om mit egetarbejde og om undervisning – i højeregradfraværkstedet.Jeghåberatkunnebrugemitstedmereudadvendt.

”at arbejde at sanse og reflektereat åbneigen og igen”imensharjeggåetogkørtopognedafRyesgade–numedgråthår–ogdesmåerblevetSTORE.

”en kopen blå kopmed lysebrun kaffedrikker –rosa, gult og orangedrikker jeg med øjnenestadig”

HilsenCharlotte.

Gl. Rye Kunst- og Kulturgruppe

Portræt af Charlotte Overgaard Christensen

5

Generalforsamling i Gl Rye Borgerforening.Borgerforeningens bestyrelse

Den 27. februar kl. 16.00 holderBorgerforeningen i Gl. Rye (BOF)generalforsamlingiFDFKræshuset.Viprøver igen i år at lavedet til enhyg-gelig søndag eftermiddag med under-holdningforbørnene,medensviholdermødet og med efterfølgende fælles-spisning.AfpraktiskeårsagerskalmankøbemadbilletiBrugsen(pris40krforvoksneog20kr forbørn)Seannonceandetstedsibladet.

Der er specielt 2 overskrifter, som viønsker taget op på generalforsamlin-gen.

For det første skal vi blive bedre tilat bruge vores hjælperkorps. Mangehar meldt sig som hjælpere, og vi harda også benyttet os af jer flere gange,mennogenharsikkertaldrigfåetnogenopfordringerfraos.Detvilviprøveatråde bod på, bl.a. ved at komme til atlære jer bedre at kende - for at kunnekontaktejertilderigtigeopgaver.Vi håber derfor, at I vil møde op tilgeneralforsamlingen og opfriske jerestilmelding og møde medlemmerne afbestyrelsenfacetoface.Derermangeopgaversomviharbehovforhjælptil.Enafdestoreopgaver,somviløbersurihvertår,erjuletræet.Detkrævermandenæveratstilleop,fålysi,vedligeholdeheledecemberogendeligfældeefternytår.Hvisnogenhargodeideer til, hvordandet kangøresbedre,ellernemmere,ervimegetlydhøre.

Det andet punkt, som skal behandlesnærmere på generalforsamlingen eret forslagomat etablere et bådelaug iGl.Rye.Borgerforeningensnyindkøbtealumini-umskanoforsvandtfraEmborg-havneniseptembermåned.Vivedikkeomdener blevet stjålet, eller bare ikke blevetlåstordentligtefterbrug.SystemetmedatallemedlemmerafBorgerforeningengratiskanlånebådeneogblothenteennøglepåGalgebakkenerbrugervenligt,mengiverogsåvisseproblemer.Viharikke100%styrpåudlån,ogdereringenløbende kontrol med bådene fra voresside.Derforkanbådenegodtværevæketstykketid,førviopdagerdet.Detheleerbaseretpåfællestillid,egenkontrol og opsyn, specielt da bådeneliggerpåetudsat stedud tilvejen.Påtreårharvimistetenbåd,enkanoogto årer, og med et meget lille budget,er det ikke en holdbar situation. Viharderforovervejet,hvadvi skalgørefremover.Vierkommetfremtil,atdetbedstevilleværeatudskillebådenefra

BOF og lave et selvstændigt ”Gl. RyeBådelaug”. Derved er det brugerne ogikkeallemedlemmerafBOF,somkom-mertilatbetaleudgifternevedathavebådene.Detteerf.eks.lavetiSilkeborg,hvor bådene ligger aflåst ude i vandetmedårer,ankerosv.-klartilbrug.Alle medlemmer registreres, beta-ler kontingent og har egen nøgle,Galgebakken skal ikke have besværetmedbookingenogmanundgåratkørederop først. Man kunne evt. lægge enbookinglisteindpåBOFportalenellerbarehaveenansvarlig,sommanringertilogbooker.Vihåber,atderernoglefrivillige, som har lyst til at starte etsådantbådelaugopmedstøttefraBOF.Alternativeter,atviikkeharmulighedfor at tilbyde denne service, hvilketvilleværeærgerligt,nårviharsåmegetnaturogvandligeherrundtomos.

Håbervisespågeneralforsamlingen.

Generalforsamling i Borgerforeningen i Gl. RyeVivilgernealleredenu invitere tildenkommendegeneralforsamling,dersomsidsteårafviklesensøndagmedbørneaktiveringogefterfølgendefæl-lesspisning.Sætalleredenukrydsikalenderenden27.februar2005,såvikanmødesihyggeligtogfestligtsamvær.Nærmeredetaljerfølgersenere.

6

JesperSchrøder

ViharefterhåndenilængeretidværetigangmeddetvikalderVisionsprocessenforGl.Rye–ogduharkunnetlæseheriAktuelt, hvad vi har arbejdet med oghvadvorefællessynspunkterer.

Kort fortalt - var vi en mindre gruppeder udarbejdede ’Vision 2015’, som vifremlagdeforRyKommuneiseptember2003. Mange af ideerne iVision 2015ersenere,gennemdiskussionmedbl.a.teknisk forvaltning, blevet til afsnittetom Gl. Rye i Planstrategi 2004 (note1).I maj sidste år blev der afholdt et bor-germøde.Ideenvaratviskulleforsøgeat inddrage flere beboere i viderebear-bejdningen af visionen for Gl. Rye.Vilagde på mødet grunden til en rækkearbejdsgrupper, der i den mellemlig-gende periode har formuleret sig. Defire grupper har arbejdet med trafik,natur,byudviklingogkulturhus.Pået fællesmødeher i september,blevvienigeom,atdeterenforstormund-fuldforamatørersomosatkommemedetbudpådenoverordnedevision, somvisiddermedallesammen.

Lige op til jul holdt vi et møde medkonsulentfirmaet Sven Allan JensenAS(SVAJ)vedNielsHuruppåGl.RyeSkole. Her fremlagde Niels Hurup enrækkeeksemplerpådeplanværksteder,somhanogSVAJharmedvirketved.Vihavde en god og frugtbar dialog, hvorvibl.a.talteendelomalledetankervialleredehargjortosomGl.Rye-byensfysiske og indholdsmæssige udvikling.Statusmaterialetfradefirearbejdsgrup-per og Vision 2015 fik Niels Hurup

medhjem–såhankunneudarbejdeetoplægtiletrelevantplanværkstedher iGl.Rye.

PlanværkstedetPlanværkstedet gennemføres over tredagemedfølgendearbejdsproces:

Den første dag–enlørdageftermiddagimartsmåned

De fire visionsgrupper mødes med toplanlæggerefraSVAJ.Visionsgruppernefremlægger deres status-dokumentermv. – byens problemer og mulighedergennemgås–ønskerogudsagnenened-fældespåkortoglister.Herefter besigtiges byen – der tagesfotosmv.

Den anden dag–følgendemandagSvenAllanJensensammenfatterresulta-ternepåkortoglaverentematiseringafproblemer/udfordringerneogdeførsteudkasttilindretningafbyen–ikkekunfysisk,menogsårumligtogsocialt.Omaftenenervisionsgrupperneigenpåbanenforatgivederesbesyvmedsåderkanskeensorteringilistenmedproble-mer, udfordringer og ønsker. Herefterfremlæggesdeførsteskitser,somsam-men med listerne danner grundlag forendebatomløsninger.

Den tredje dag – tirsdagSVAJ-planlæggerne færdiggør forsla-genemedtekst,illustrationerogopsæt-ningafA3-hæfteOm aftenen afholdes borgermøde ellerendnu et møde med visionsgruppernefra om mandagen. Her gennemgåsudfordringer og planforslag – og derlæggesoptilenåbendebatomforslagtilændringer–konkretiseringerafvisio-nenforGl.Rye.

UdoverselveprocessenfårviheriGl.RyeviaPlanværkstedetogsåproduceretet hæfte på 12-16 A3 sider i 4 farvermed sammenfatningaf forudsætninger,herunderenvurderingafdebyarkitekto-niskeogbevaringsmæssigeforhold2 forslag til helhedsplan for Gl. Rye,herunder nybyggeri, grøn struktur, tra-fiksaneringsforslag, retningslinjer fordesign og indretning af det offentligerum–f.eks.pladseroggrønneåndehul-lerm.m.

Ovenstående plan er ikke i skrivendestund helt på plads endnu, men plan-værkstedet vil ca. komme til at for-løbe som beskrevet. Vi forventer iBorgerforeningen, at der afholdes etborgermøde–entennævntetirsdagellerumiddelbarefter.Detvilduselvfølgelighøre nærmere om, men check lige Gl.RyePortalenafogtil.

Borgerforeningen har søgt om midlertilafholdelseafPlanværkstedetvedRyKommune – og en positiv tilkendegi-velse herfra er en forudsætning for, atplanværkstedet – som skitseret – kanblivetilnoget.

Note 1:Alle i Gl. Rye skulle have modtaget Planstrategi 2004. Du kan også læse Planstrategi 2004 på nettet – besøg Ry Kommune – i søgefeltet skrives Planstrategi.

Visionsprocessen foråret 2005

7

Opgravning af Ryesgade i Gl. Rye fra Hjarsbækvej tilGalgebakken i perioden framandagden17. januar2005 tilonsdagden23.marts2005. KloakforsyningenønskerisamarbejdemedGl.RyeVandværkatfornyledningsnettet,derliggeriRyesgade.For atkunne separere spildevandog regnvand, erdetderfornødvendigt med opgravning og dermed afspærring af vejenforatudføresaneringen.Projektet udføres i samarbejde med Ry KommunesEntreprenørafdelingenogKM-Maskinerogdelesopi4eta-per:

Etape 1: FraHjarsbækvejtilEmborgvej.Startuge3.Slutuge5.OmkørselviaEngvejogEmborgvej.

Etape 2: FraEmborgvejtilStoresand.Startuge6.Slutuge7.OmkørselviaEmborgvejogKlostervej(Ry). Etape 3: FraStoresandtilJægergårdsvej.Startuge8.Slutuge10. Omkørsel via Storesand ogKastanieallesamtNyvejogPræstegårdsvej.

Etape 4: FraJægergårdsvejtilGalgebakken.Startuge11.Slutuge12. Omkørsel via Nyvej ogPræstegårdsvej. Dervilunderheleopgravningsperiodenværemuligtforpas-sageafgåendeogcyklister.Dedirekteberørtehusstandevilløbendebliveholdtorienteretomprojektetsforløb.

Kloaksanering af Ryesgade

En kold og mørk aften tæt på jul komenbusfuldungemennesker tilGl.Rye–nærmerebetegnet 18stk.entusiasti-skemusikstuderende fraÅlborg– slæ-bendemedbunkerafgrej.Samtidiggiken håndfuld borgerforenings-medlem-merog satte stoleopoggjordeklar tildenlidtdristigedecember-satsning:BigBandjazzkoncertiGl.RyemedÅlborgUniversitetsBigBand.

Dervarpludseligtopstået enmulighedforatfådettetalentfuldeogsprudlendeorkester til byen – og juleræs til trodsgreb Borgerforeningens bestyrelsechancen og fik stablet et arrangementpåbenene.Nårmantageribetragning,at datoen var den 14. december, er detforståeligt, at kun 30-40 menneskerfandttidtilatkommetilarrangementet–mensikkenenoplevelse forde, somvarder!

OrkesteretdirigeresafPeterBrem,somogså har arrangeretflere af numrenepå repertoirelisten.Orkesteret har destore Jazz-mestreCount Basie ogThad Jones påreportoiret, samten række andrek o m p o n i s t e r /arrangører fra heleverden. Repertoiret denne aften varswing, blues, pop, latin og modernefunk/rock arrangementer, der inde-holdt både rent instrumentale numreog vokale arrangementer – og hvilkenvokal!Enkvindeligtrompetistmestredeogsåsangen.Tilhørernefikbl.a.etswingendegenhørmediørefaldendenumresom”Foronceinmylife”afStevieWonder,”Isawher

standing there” af Paul McCartney ogstandards som ”Sentimental journey”m.m.fl.

Både publikum og musikere var megetbegejstrede, så hvis muligheden bydersig,måviprøveatfåBigBandettilGl.Ryeigeni2005–oggernelidttidligere–indenjuleræsettarover!

It was a cold and dark night – and suddenly JAZZ came in…..

8

På Borgerforeningens generalforsam-lingifebruarmånedplejerviatudnæv-neÅretshus.Viharvalgtatprøvenogetandetiår-viholderenfotokonkurrencefordigitalebillederomGl.Rye.

Der er to temaer og to aldersgrupper: Mennesker i Gl. Rye - fra 0 til 19 år Mennesker i Gl. Rye - fra 20 til ?? år Natur, bygninger mv i Gl. Rye - fra 0 til 19 år Natur, bygninger mv i Gl. Rye - fra 20 til ?? år

Derertaleomenløbendekonkurrence-derstarternuidetteøjeblikogslutteren uge før generalforsamlingen - medandre ord den 20. februar 2005. Indtilgeneralforsamlingen den 27. februar-holder Borgerforeningens bestyrelsestatus over konkurrencen og udnævnervinderne.Vinderenihvergruppevilpågeneralforsamlingen modtage 3 fl. Gl.Ryerødvinellerettilsvarendebeløbogfå en fotomontage iAktuelt i GammelRye.

Betingelser for at deltage Du skal e-maile dine digitale billedertil Jesper Schrøder - js@glrye.dk. Dererikkenogengrænseforantalbilleder,menduskalikkesendehelesamlingen-kundemdusyneserbedst.PåPortalenbliver der oprettet sider specielt tildenne fotokonkurrence og billederne

blivervistpåportalenidenrækkefølgedemodtages.Detervigtigt,atdukanværebilledernebekendt.Erderpersonerpåbillederne,må du være sikker på, at de synes deter OK at de vises på web’en. Hvis vier usikre på, at begge betingelser eropfyldt, forbeholder vi os retten tilikke at vise det pågældende billede påPortalen.Kortoggodt-deterdigsomfotograf,derskalsørgefortilladelsetilpubliceringpåweb’en.

Sådan gør du Send en e-mail til Jesper Schrøder -js@glrye.dk - med følgende indhold:deltagergruppe, navn, alder, adresse,telefonnummer,titelpåbillede,lidtombilledets indhold, hvem er personerneosv.,hvisduharefterbehandletbilledet

påpc’envilviogsågernevidelidtomdet - og så naturligvis billedet / bille-dernevedlagte-mailen.Billeder kan kun afleveres pr e-mail,hvis du tager analoge billeder kan duf.eks. ved fremkaldelse få lavet en cd.Diasersværere,dermådukendeenderkanscanneditbilledeind.

Fotokonkurrence i Gl. Rye

9

NårmanserpåRyesgade31idag,erdetumiddelbartsværtatforstillesig,atderfrahusetharværetdrevetpensionat,cafe,mælke-ogbrødudsalgsamtpølsevogn!

Detfortælles,atRyesgade31blevbyggeti1910sandsynligvisafMarius”Murer”,dersammenmedhustruenMarieboedeihusetfremtilsidsti1940’erne.MariusvarselvstændigmurerogMariedrevinogleårpensionatfrastueetagen.Underkri-genvarderendelafdetilrejsendearbejderepåflyvepladsen,derspisehosMarie.

Sidsti40’erneblevhusetkøbtafHansBachHansen(enbrortil tidligeresmedemesterogsognerådsformandSørenBach).Hans og hustuen Anne byggede tilbygningen ved husetsnordligegavl.Herindrettededebutik,hvorfradesolgtebrød.Stuenblevindrettetsomcafé,hvormankunnekøbesigenkopkaffem/brødogkage.Caféenblevtilligebrugttilforenings-møderogmindesammenkomsterefterbegravelser.

AnneogHanshavdeiøvrigtkioskpåHimmelbjergetogivin-

terhalvåretblevhusetskælderbrugttilproduktionafdiversetræsouvenirs.Hansvar tilmed indehaverafenduplikatorogfabrikeredefestsangemedmereforbyensborgere.EfterHansBachHansensaltfortidligeredødi1953helligedeAnnesigpasningafkioskenpåHimmelbjergetoglejedestue-etagenudtilNannaogErikSørensenfremtil1958,hvordeovertogEmborgKlosterkro.

Fra1958blevstueetagenlejetudtilFridaogPederNørregaard,derdrevmælke-ogbrødudsalgfrabutikslokaletfremtil1961,hvorparretkøbteRyesgade20ogflyttedebutikogprivatbe-boelsedertil.

AnneHansenudlejedeherefterstuetagenalenetilprivatbebo-else.Inoglefåårførsti60’erneblevindkørselenforanhusetlejetudtil”PedersenfraRingholm”,deropstilledeenkiosk-vognitræ(-pådetsted,hvorderidagercarport).Herfrablevdersolgtpølser,isogsodavandogideneneendeafkioskvog-nenvarderenafdelingmedspilleautomater.

”Dengang og nu” - ny artikelserie John Jensen

Fraogmeddettebladstarterviennyartikelserie,hvorivivilberetteomudvalgtehuseiGl.Rye.Fortællehuseneshistorieeller udpluk heraf, – ikke nødvendigvis 100% historisk kor-rekt,mensomdehuskesogerblevetfortaltgennemtiden.

Endelafbyenshuse,deridagfungerersomganskealminde-lige beboelseshuse, rummer mange historier om tidligeretiders håndværks- og forretningsaktiviteter, beboernes virke-lyst og arbejdsomhed for at tjene til dagen og vejen. Det erdissehistorier,vilviforsøgeatgravefrem.Hvisbladetslæsereskulleliggeindemedgamlefotosog/ellerengodhistorieometafbyenshuse, erdevelkommen til atkontakteAageAugustinusellerJohnJensen.

Foto fra sidst i 50’erne. Ryesgade 31 med mælke- og brødudsalg i tilbygningen.

Foto fra januar 2005. Ryesgade 31 og husets beboere siden 1992, Anita Frank med børnene Ida og Rasmus.

10

Borgerforeningen

Ove Krogsøe Formand

Lyngdal 15 8680 Ry, 86 89 83 01 ove@krogsoe.dk

Susanne Matthiesen Næstformand Jægergårdsvej 7 8680 Ry, 87 98 50 00 susannemunkm@hotmail.com

Ebbe Munk Kasserer

Møllestien 12 8680 Ry, 86 89 84 39 mail@ebbemunk.dk

Kirsten Madsen Sekretær Nyvej 15 8680 Ry, 86 89 89 96 kirsten.madsen@ry.mail.telia.com

Jesper Schrøder Portalbestyrer Rimmersvej 52 8680 Ry, 86 89 84 77 js@glrye.dk

Anne Vinther Ryesgade 36 8680 Ry, 86 88 30 08 vinther1@image.dk

Johannes Haubjerg Skovstedvej 12 8680 Ry, 86 89 87 20 johannes.haubjerg@mail.dk

Søren Hammerich Skovstedvej 25 8680 Ry, 87 98 50 40 st.hammerich@adr.dk

Heidi Overgaard Rimmersvej 8 8680 Ry, w86 74 00 35 famovergaard@get2net.dk

Af Henning Lewandowski

I de seneste måneder har Renosyd gjorten ihærdig indsats for at få borgere i Gl.Rye tilat løseendelafderesopgaver, såderes entreprenør slipper nemmere medhensyn til afhentning af Gl. Rye-borger-nes dagrenovation. Renosyd’s krav tilborgerne har grundlag i deres Regulativ,som efter Renosyd’s udsagn er lavet medbaggrund i gældende arbejdsmiljøregler.Borgerforeningen har modtaget flereeksempler på, at borgere er blevet bedtomatbærederesaffaldssæknedtilvejen,enten fordideharen lang indkørsel,ellerindkørslen er for stejl, eller belagt medgrus,ellerendnuværre - flereafdelene iforening.Nuerdetsådan,ataffaldssækkenifølge Renosyd skal opbevares i et dertilgodkendt stativ, og borgeren har ansvaretfor sækken indtil den bliver afhentet afRenosyd’s entreprenør – det vil sige, atRenosydopfordrerborgernetil”ulovlighe-der”setirelationtilderesegetregulativ!!ForosserdetudsomomatRegulativetskal

overholdes, når det er til entreprenørensfordelogdetkanfraviges,hvisRegulativetertilulempeforentreprenøren.Regulativeter efter vor mening ikke egnet til brug ilandsbyer af Gl. Ryes statur, hvor rigtigmangeboligerliggeropadskråningermedlange indkørsler,derermåskegrusbelagt.I stedet for at løse den konkrete opgaveprofessioneltmeddertilegnetmateriel,såvælgerRenosydatlæggeopgavenoverpåborgerne, vel at mærke uden økonomiskkompensation for eget arbejde.Vi betaleralle for at få afhentet vor dagrenovationvia skattebilletten. Borgerforeningen vilgernepåvegneafborgerneiGl.Ryetageet møde med Ry Kommune, som betalerRenosyd for deres dagrenovation, omrimelighedeniatRenosydlæggerarbejds-opgaveroverpåborgene(herundermangeældre mennesker), i stedet for at anvendedet nødvendige materiel. Vi hører gerneframedborgerneomdereserfaringermedaffaldshåndteringen,så ringelleremail tilen af Borgerforeningens bestyrelsesmed-lemmer.

Renosyd opfordrer til ”ulovligheder”

En dag i januar skød et hus op på Jærgergårdsvej takket være denne kran.

11

Dagli`nytEsben Bohøj, formand for Rye Brugsforening

Detigangværendestoregravearbejde,påvirkerividtomfangvoresmulighederforatkommerundtibyen.Dereringentvivlom,atdetogsåkanfåbetydningfor,hvormegetvivilhandleiDagli`Brugsen.Jeghåberatmanviltrodsedeekstrabesvær-lighederdetgiver,forfortsatatkommetilvoreslokaleBrugs.Det vil i denne periode være en oplagt tanke for mange atparkerepåBrugsen`sparkeringsplads.Detkandesværreikkeladesiggøre,dadelastbilerderkommermedvarer,såikke

kan komme til at vende rundt og bakke hen til Brugsen.Vihenstillerderfortil,atderfindesandreløsningerpå,atmanienperiodeikkekanfåbilenhelthjemtilhuset.

Derermangegodegrundetilathandlelokalt.Nuerderkom-met endnu et godt argument. Brugsen er netop startet medat sælge godt håndværksbagerbrød. Vi får nu leveret brødfraKernebageriet i Skanderborg.Brødet er helt fra grundenhåndlavet,ogikkeproduceretaffærdigemelblandinger.

Rye Brugsforening afholder den årlige generalforsamlingmandagden14.marts.Denærmeredetaljeromdagsordenogsted,vilfremgåafannonceogopslagiBrugsen.

Hvor ikke andet er angivet foregår detpåmuseet.

Tirsdag d. 22. februar kl. 19 EnvikingeborgpåSukkertoppenForedragv/AndersHorsbølNielsen

Tirsdag d. 8. marts kl. 19 Senmiddelalderlige valfartskirker ogkapelleriDanmarkForedragv/LarsPagh

Tirsdag d. 26. april kl. 19. MødestedTorvetvedGl.RyeKroI abbed Peders fodspor - middelalder-byenGl.RyeByvandringv/LarsPagh

Søndag d. 1. maj kl. 14Sæsonåbning af Gl. Rye Mølle ogTræskomuseum

Onsdag d. 18. maj kl. 19. MødestedTorvetvedGl.RyeKroSkt.SørensKirkeogKilde -middelal-derbyenGl.RyeVandretur v/Poul Nielsen og IngeJørgensen

Søndag d. 29. maj kl. 14. Mødested Rodelundvej ved indgangentilHejnæsvej.OBS:SlutstedGl.Rye.I vikingernes fodspor fra Faldgårde tilGl.RyeVandreturv/LarsPaghogBendtNielsen

Søndag d. 5. juni kl. 14. MødestedTorvetvedGl.RyeKroTræskomændenesby-Gl.Ryefra1700til1900Byvandring v/Poul Nielsen og LiseBune

Søndag d. 19. juni kl. 10-16Mølledag

Arrangementsoversigt for Gl. Rye Mølle og Træskomuseum

Opråb I sidste nummer af Gl. Rye Nyt for-talte de to aktivitetsmedarbejdere påDalbogårdomderesarbejdeogaktivite-terne i aktivitetscentret..Der sker, somman kunne læse, mange spændendeting,ogderermange,dergiverenhjæl-pende hånd med til praktiske opgaversåsom kaffebrygning, oprydning, pas-ningafblomster,opstilningafbordetilarrangementero.s.v.Detkommerrigtigmangetilgode,atderermennesker,dervilydeenindsats.

MENviharjoogsånoglebeboereindepå Dalbogård, som ikke kommer såmegetiaktivitetscentret,måskefordideikke har lyst eller ikke magter at væresammen med så mange mennesker.Men disse beboere har også brug for

nogle oplevelser. Det kan være oplæs-ning, sang,ellerblothyggeligt samværoverenkopkaffe.Erdernogenderkanspillepåvoresklaveridagligstuen,villedet også være rigtig godt. Desværre erdet nogle af de opgaver, som der ikkeerafsattidtilblandtpersonalet.Derforsøgervietantalfrivillige,somkanværeos behjælpelige med disse opgaver.Titgårsnakkenbedre,nårdererenperson,der kan samle trådene. Det er derforopgaver af social karakter og ikkenogenformforplejeopgaver,viharbrugforhjælperetil.Skulle der være nogle, der er interes-seredeiyderligereoplysningeromdettefrivillige arbejde, er man meget vel-kommen til at ringe tilDalbogårdellerkommeforbiogfåensnak.

Henvendelse kan ske til gruppelederAgneteKehlet,86898012.

12

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn

Gudstjenester i Gl. Rye Kirke

KIRKEBILEr det svært for dig at komme i kirke, så brug kirkebilen.Ring senest en time før til JB-Taxi 86 89 09 39Kirkebilen betales af Valgmenigheden.

Februar

Søndag, den 6.februar – kl.16.00Fastelavn, Matt.3,13-17Jesu dåb

Søndag, den 13.februar – kl.10.301.søndag i fasten, Matt.4,1-11Jesus fristes i ørkenen

Søndag, den 20.februar – ingen

Mandag, den 21.februar – kl.17.30Fyraftensgudstjeneste med efterfølgende spisning på Gl.Rye Skole

Søndag, den 27.februar – kl.10.303.søndag i fasten, Luk.11,14-28Jesus uddriver en ond ånd

MartsSøndag, den 6.marts – Ingen

Tirsdag, den 8.marts – kl.19.00Ungdomsgudstjeneste

Søndag, den 13.marts – kl.10.30Mariae Bebudelse, Luk. 1,26-38Englen Gabriel bebuder Jesu fødsel

Søndag, den 20.marts – kl.16.00Palmesøndag, Matt. 21,1-9Jesu indtog i Jesrusalem

Torsdag, den 24.marts – kl.19.30Skærtorsdag, Matt. 26,17-30Den sidste nadver

Fredag, den 25.marts – ingen

Søndag, den 27.marts – kl.9.00Påskemorgen, Mark. 16,1-8Kristi opstandelse

Mandag, den 28.marts – kl.10.302.påskedag, Luk. 24,13-35Vandringen til Emmaus

AprilSøndag, den 3.april – ingen

Mandag, den 4.april – kl. 20.00 Stillegudstjeneste

Søndag, den 10.april – kl.10.302.søn. efter påske, Joh.10,11-16Den gode hyrde

Søndag, den 17.april - ingen

Mandag, den 18.april – kl.17.30 Fyraftensgudstjeneste

Søndag, den 24.april – kl.10,304.søn. efter påske, Joh.16,5-15Sandhedens Ånd

MajSøndag, den 1.maj – Ingen

Mandag, den 2.maj kl.20.00Stillegudstjeneste

Søndag, den 8.maj – kl. 9.30 og 11.30 Konfirmation

Søndag, den 15.maj – kl.9.00Pinsedag, Joh.14,22-31Kirkens fødselsdag

Mandag, den 16.maj – kl. 10.302.pinsedag, Joh.3,16-21”Således elskede Gud verden”

Søndag, den 22.maj – kl. 16.00Trinitatis Søndag, Joh.3,1-15Jesus og Nikodemus

Søndag, den 29.maj - Ingen

JuniSøndag, den 5.juni – kl.16.002.søndag efter Trinitatis, Luk.14,16-24Det store festmåltid

Søndag, den 12.juni – kl.10.303.søndag efter Trinitatis, Luk.15,1-10Det tabte får

Søndag, den 19.juni – ingen

Søndag, den 26.juni – kl. 10.305.søndag efter Trinitatis, Luk.5,1-11Peters fiskefangst

13

Skolen for hvilket liv?

Aage Augustinus

Det fortælles, at da den tyske filosofHegel så Napoleon ride ind i Jena ispidsen for sin sejrrige hær blev hanmeget opstemt, for som han sagde:”Jeg har set verdensånden til hest”.Hanhavdepokker,havdehan.Menviseraltforofteglimtafden,ogdenermildtsagtikketilhest.Man behøver ikke at have ret stærkebrillerpåforatkunneseattidsånden,for ikke at sige verdensånden, er tilstandardisering, effektivisering ogmålinger.

Ogdetserjodaogsåudtil,atvitræn-ger til mere af den slags. Det står joganskeforfærdeligttilmedvorebørn.Skal man tro de seneste års undersø-gelser,såkandestortsethverkenlæse,skrive eller regne! ja, de befinder sigstortsetpåu-landsniveau.Detergodtstof i medierne. Det hele ender med,at en meget bekymret undervisnings-ministerloveratgørenogetvedsagenallerede i morgen: mere faglighed,flere tests. Måling og kontrol. Det er,hvad fantasien rækker til. Alt imensknokler arbejdsomme lærerederudad.Enfolkeskolepågrundlagafenleven-desamtaleom,hvordanvivilindrettesamfundetnuogifremtiden,erganskefraværende.

Oprigtig talt!Hvadermeningenmed,at børn skal testes fra de allerførsteskoleåroghave læreplaner ibørneha-venoghavekontrolleretkarriereplan-lægning fra 6.klasse. Alting synes atskullegøresopimålbarekompetencerog kvalifikationer, som skal sikrefremtidigsuccesogvelstand.Skalbørnenevirkeligskolesmed,atdekun er ”måske egnede” til livet i denglobaliseredekonkurrence?Nu skulle man jo være et skarn, hvismanikkeansererhvervelseafkompe-tence,derkangiveenetjobpåarbejds-markedet, forengodting.Det,derergalt,er,atdetgroftsagterdeteneste,detsynesatdrejesigom.Detharbety-

detenforvridningafdetværdisæt,derhardannetgrundlagfordanskskolepo-litikindtilforfåårsiden.Det,viervidnetilidisseår,erenfor-snævring af undervisningen omkringden faglige kompetence. Fra børne-haveklasserne og frem bliver det heleistigendegradprioriteretefterogind-rettet på den markedsgørelse af sam-fundet,somregnesforuafvendelig.Margrethe Vestager slog tonen antilbage i 1998, da huntrådte til som under-visningsminister. I etinterview blev hunspurgt, hvad hendesmål med folkeskolenvar. Hun svarede:”Succes-kriteriet måvel være, at varen kanafsættes”.Ogsådanharden herskende filosofiuansetpolitisk farve joværet lige siden. Derer ikke forskel på enforretningsmand og enundervisningsminister.

Bekymringsindustriens mundlam-mendeargument ”vi skalkunneklareosikonkurrencen”liggersomentungdyne af angst over hele sceneriet, enangst, som så let kan blive årsag tilåndeligforkrøbling.Børnreducerettilførst og fremmest at være fremtidigeproduktionsfaktorer.Menbarndommener ikkeenforbere-delsetiletkommendeliv.Nårmaner6-7år,erlivetikkeunderforberedelse,men i fuld gang. Det forekommer atværeetovergrebpåbørnenes liv.Deterbesynderligt,mendereridisseårentendenstilatreduceredetnærværendeliv til fordel for det kommende. Somomlivetersådanenslagsventesal.HergikmaniGrundtvigsfædrelandogtro-ede,at’dengamle’énganghavdegjortop med pilgrimstanken, altså tankenom, at livet her på jorden kun er enforberedelse til det kommende egent-ligeliv.Grundtvig gjorde ellers godt oggrundigt op med denne opfattelse.Han var vokset op i et miljø prægetaf en luthersk bodskristendom. Ifølge

dette kristendomssyn er mennesket isin jordiske tilværelse i en tilstand afudlændighed – en slags midlertidigeksil. Målet for mennesket er frelsen,dvs.udfrielsen fradette jordeliv til etliv i paradis. Grundtvig vender imid-lertid denne opfattelse ryggen. Deter ikke kristendommens anliggendeat udfri mennesket af denne verden.Tværtimod drejede det sig om atbefrimennesket til at levedet liv,der

leves her på jorden.Kris tendommensopgave er ikke atbefri mennesket frajordelivets trængs-ler, men tværtimodat frisætte men-nesket til at tageimod livet og hen-give sig tildet–pågodt og ondt. Det,Grundtvig når fremtil,er,atmenneske-livet – dette yderstkonkreteliv,vilevermedosselvoghin-

anden–erenbetydningsfuldogdyre-bargave,somerudleverettilbrug.

Eller for nu at sige det med BennyAndersen livskraftige Morgenhymnefra1974:”Thikendesforret:duerdømttilatleve!Dumåikkekasseredinskæbnetværtimodtagdenpådig!Fylddenudsomdinhud!BidlivetilåretFindfremtidenfremRutmedplanerogvisdomsordforidagskaldersørmeleves!

Der er noget ved livet, som manikke finder andre steder. Og er livetbetydningsfuldt, er naturligvis alt dét,manstilleropmedlivetafbetydning.Derfor er der grund til at fremmelivsudfoldelsenvedatblande sig i altmellem himmel og jord. Livet er envedkommendeaffære,ogvi skal ikkeforsøgeatundgådetvedatspillegæstivoresegenvirkelighed.DetteblevsåatsigedenåndeligeaffyringsrampeforGrundtvigs omfattende virke og der-

- ”Succes-kriteriet må vel være, at varen kan afsættes”

14

medogsåforhanspædagogisketanker.

Der er mange forskelle på den sorteskole, Grundtvig bekæmpede, og voredages faglige uddannelsesfeber. Menpåétpunktlignerdehinanden:Detagerbeggesigtepåmedkompetencegivendeeksaminer og prøver at uddanne denenkeltevækfradeandre,tilenkarriere,dersvarertileksamenspapirerne.Ogderegner det begge for overflødigt tids-spilde at oplyse om menneskelivet ogsamfundslivet.På Grundtvigs tid gik forandringernefra bondesamfund til industrisamfundog fra enevælde til folkestyre. De varligesådybtgåendesomdeforandringer,vi er vidne til, fra industrisamfund tilvidenssamfundog ind iennyformforverdenshistorie. Folkelighedkaldte Grundtvig det sam-fundssind og den sammen-hængskraft, der dengang varnødvendig for at gøre foran-dringernetilægtefremskridt.

Grundtvigogmedhamprakti-kerenChristenKoldrepræsen-terer et forløsende opgør medden antagelse, at viden i sigselvskaberlivsindholdogper-sonligvækst.Derepræsentereret kompromisløst opgør med den blotog bar instrumentalistiske forståelse afviden,indsigtogfærdigheder.Depegerkompromisløst og ubestikkeligt på,at mennesket er andet og mere end etomvandrende funktionsaggregat, og atdette må få dybtgående konsekvenserfor forståelsen af, hvad skolegang gårudpå.Inspirationen fra Grundtvig og Koldkunne medvirke til en pædagogiskbesindelse på den åndelige dimension.De vil kunne minde os om, at det, dergør vort liv rigt og betydningsfuldt,er alle de ting, som vi er i stand til aterklærevoreskærlighed til. Jomerevihar at føleoshengivneoverforog tak-nemmelige for, jo større fylde har detliv,vilever.Kærlighedentildetskabte,somomgiveros,skaberenmedvidendeforbundethed med det forunderlige liv,vierblevetbegavetmed.Livetersatpåspil. Intet mindre. Skolens fornemsteopgavemåværeatindsætteelevensomaktør i sin egen virkelighed. Det komder bl.a. ud af Grundtvigs opgør meddenkristnepilgrimstanke.

Nuviserdennepilgrimstankesigimid-lertid sprællevende i en verdslig form,

som vi tilsyneladende ikke er nær såmodstandsdygtige overfor. Forskellenemellem den ene eller anden pilgrims-tankeer ivirkeligheden ikkesåmangeogstore. Ibegge tilfældeses livet somenprøvelse,derskalforsages til fordelforetfremtidigtliv.Livetforskydessåatsige.Nuetmistersinværdi.Denverdsligepilgrimstankeerindlejreti en række af de forskellige manage-mentteorier og økonomiske teorier,somvi idagbenytterosaf.Detkunnedersigesmegetom,mendetafgørendespørgsmål er: hvorfor i alverden ladervi os tyrannisere af denne mangel pårespektfordetnærværendeliv?

Vi ved jo godt, at livet ikke lader sigreducere på den måde. Vi erfarer det

hver gang, vi ser et selvforglemmendebarnilegelleretbarn,somsnubleroverordene, når det ivrigt fortæller om enoplevelseelleropdagelse.Vived,atbar-netikkedrivesafetønskeomaterhver-ve sig kompetencer eller en karriere iOECD.Barneterjoheltudentankeforetsåsmaltperspektiv.Ogselvforglem-melsenkansåmændgodtindfindesigiløsningen af en matematikopgave ellerstileskrivning. Det er optagetheden afdetfaktiske,nærværendeliv,derdriverværket.Vikan,hvisvihuskergodtefter,måskehuskedet fravort eget liv.Mensom forfatteren Peter Høeg skriver iromanen”Demåskeegnede”:”Atblivevoksen er måske først og fremmest atglemmeog siden fornægtedet,dervarrigtigt,damanvarbarn.”Dybest set er det en grundlæggendemistillidtillivetselvogegneerfaringer,derliggerbagmålerietogkontrollen.Mistillid til livet er en dødelig fare,fordi mistillid kræver, at livet læggesdødt for ellers kan det ikke fastholdesog kontrolleres. Det er dybt ironisk, atmannetopfradéthold,hvorbekymrin-gen er størst, taler om omstillings- ogforandringsparathed, samtidig med, atmanvilkontrollereogmåleogensretteindholdetiskolen.

De mulige konsekvenser er ikke beha-gelige at tænke på, for hvad sker der,hvis alt dét, der ikke umiddelbart harkarrieremæssige fremtidsperspektivernedvurderes, ja måske ligefrem redu-ceres til fejludviklinger? Hvad bliverdersåafaltdet,somviikkepåforhåndkan gøre nyttigt til fremtidige målsopnåelse? Det kasseres. På overfladenserdetheleansvarligtogpæntud.Menivirkelighedenerdetumenneskeligtogudtrykformangelpåtro.

Denverdsliggjortepilgrimsmytetalertilbekymringen og angsten for fremtidenog lover at gøre noget ved det. Sørgerfor at vore børn er ligeså ferme til atstave som finske børn. Lover en frem-tidiglykkepådetglobalemarked.Hvad

den i virkeligheden fortæller er,at vi aldrig bliver gode nok.Vibliverlivslangt”måskeegnede”.Der vil uafladeligt være nogetat kontrollere, forbedre ogrette til. Det næste bliver vel,at den bekymrede ansvarlighedtager hånd om den moralskeopdragelse af vore børn. Så deallerede fra barns ben bliverordentlig skolet i at opgive denøjeblikkeligeglædetilfordelforen måske kommende. Devisen

synesatvære,atallemåklaresigselvikonkurrencenmedhinanden.Denher-skendetankeganger,atmanskalreddesigselv.Ermankritisk,visersolidaritetmed andre og står op imod magten,opnår man ikke selv succes. Frygt erden stærkeste drivkraft, der findes, ogfårosalletilatmakkeret.Der er tale om en udvikling, der harkonkurrenceevne og økonomiske målsom gud. Og det går hurtigt, fordi derikkeernogen,dertræderopimodden.Oghvadskalmanogsågøre.Detsynesatværeenovervældendemagt,somalleforsøgeratståsiggodtmed.På den baggrund opfordrede valgme-nighedspræst Kurt Andersen for nyligiDanskKirketidende - et tidsskrift forgrundtvigsk livssynogdebat, tilendnuet opgør med pilgrimstanken - dennegang med den verdslige pilgrimstanke.Hanfrygterdog,atvifolkeligtsetersåsvage, at vi dukker os, indtil vi indenlængeskaludietopgørmeddengamlefjende – den religiøse pilgrimstanke,dernuharfåetenallieretidenverdsligeditto.Det er ikke nogen tilfældighed, at debibelfundamentalistiske friskoler gårind for eksamen på alle niveauer. Det

NFS Grundtvig og Cristen Kold

15

Valgmenigheden for Gl. Rye og omegn inviterer alle sine medlemmer til:

Årsmødet 2005 Onsdag den 30. marts kl. 18.00 til 22.00.

Tag dig selv eller din mand/kone/kæreste/familie under armen og kom til en hyggelig aften på Gl. Rye Skole.

Aftenenerdeltopitredele.Determuligtat”stigeafogpå”somdeterbedstfordenenkelte.Familiermedbørnskalvide,atderundergeneralforsamlingenvilblivevistenbørnefilmimusiklokalet.

Husk at forslag til dagsorden skal være formanden i hændesenestden9.marts.

Huskogsåtilmeldingtilspisningsenestden18.martstilAageAugustinustlf.86898612, ellerTomasVilstrup86845759,Naturvejleder@FDF.dk

Programforaftenen:Kl.18.00 Spisning Pris:voksne40.00kr.-børnunder12år20.00kr.Kl.19.00 SkumringKl.20.00 Generalforsamling Valgafdirigent Valgafprotokolfører Beretningfrabestyrelsen Fremlæggelseafregnskabogbudgettil godkendelse

Kaffepause

BehandlingafindkomneforslagValgafmedlemmertilbestyrelsenog2suppleanterValgafrevisorerog1revisorsuppleantEvt.Kl.22.00 Aftensang

Spisning – skumring – generalforsamling

hører ligesom med til deres livssyn ogsynpå,hvadkristendomer.KurtAndersenopfordreridenneforbin-delse til, atmanbegyndermedatgen-opfriskeHostrupssangtilRyHøjskolesindvielse i 1892 ”Det trænger ud tilhvertetsted”.Kanvære,noglevilfindeden lidt patineret i stemmeføringen,menmeningenergodnok.Førsteverslydersådanher:

Det trænger ud til hvert et sted, den hårde strid herhjemme, og den, som ej vil være med, får svært ved sig at gemme; men vi vil gerne tage en tørn, så snart vi tør os melde, og få vor plads blandt tidens børn og ikke blandt dens trælle.

Og i sidstevershedderdet, atkampenikkeerførttilende,Før selv den mindste af de små får del i livets glæde

Det er nr. 415 i Højskolesangbogen.Syngden–læsden.

Forårskoncert i Gl. Rye Kirke 9.marts kl.19.30 Crazy be Lazy

9. marts kl.19.30 er der forårskoncert i Gl. Rye Kirke medefterfølgendekaffebordpåGl.RyeSkole.DetrytmiskekorCrazybeLazyvilsyngedelsikirken,delsvedefterfølgendekaffebordpåskolen.Koretbestårafca.25mændogkvinderiallealdreogvisyn-gergospel,viser,blødrock,sangefrafilmogmusicals,godeørehængere med svingende klaverakkompagnement. Somnavnetantyderlæggervivægtpåenuhøjtideligogafslappetomgangsform og glæden ved at synge. Koret ledes afThuede Cros Dich, som foruden at være korleder for to kor erorganistvedFøvling,NimogUnderupkirker.Haneruddan-net cand.mag og tidligere gymnasielærer i musik og sprog.Viglæderostilatsyngeforjerogogsålidtsammenmedjervedkaffebordet.Frientre.Alleervelkomne.

16

Konfirmander forår 2005Valgmenigheden for Gl.Rye & omegn. Søndag, den 8.maj kl.9.30 og 11.30

i Gl.Rye Kirke

Kl. 9.30Andrea Nicolaisen,LilleVangsVej3,Gl.Rye,8680RyBenjamin Jakobsen, LilleVangsVej6,Gl.Rye,8680RyHelene Jørgensen, Skovsbergvej3B,Gl.Rye,8680RyJanni Winther Kristensen, Gyden11,Gl.Rye,8680RyLea K. Thing, Lyngdal18,Gl.Rye,8680RyMartine Bjønness, Skovsbjergvej6,Gl.Rye,8680RyMartin Oliver Molbech, Rodelundvej11,8680RyMartin Wegener,Jægergårdsvej15B,Gl.Rye,8680RyMathilde T. Hansen, Himmelbjergvej7,8680RyMikkel Sander Johansen, Kastaniealle8A,Gl.Rye,8680RyRasmus Matthiesen, Skolebakken7,Gl.Rye,8680RySofie Skov, Skolebakken14,Gl.Rye,8680RySøren B. Kirkegaard, Gerstedvej4,Gl.Rye,8680RyTobias Dam, Horsensvej15B,Gl.Rye,8680Ry

Kl.11.30Anne Rohde, Melbjergvej3,Glarbo,8680RyAnne Sofie Munch Bach, NyHimmelbjergvej4,Glarbo,8680RyAstrid Nielsen, Emborgvej7,Gl.Rye,8680RyJulie Wedel, Gerstedvej8,Gl.Rye,86980RyKasper Lauritsen, Horsensvej21B,Gl.Rye,8680RyLasse Sivertsen, Fyrreskrænten5,Gl.Rye,8680RyMette Hasager, 1590N.FieldingDr.Glenview,Illinois60025,USANicoline Rykind-Eriksen, Hostrupsvej10,8680RyNatacha Bækgaard Nielsen, Nyvej33,Gl.Rye,8680RyNynne Utoft, Gerstedvej2C,Gl.Rye,8680RyRasmus Frank, Ryesgade31,Gl.Rye,8680RyRune Kjær, Skovstedvej17,Gl.Rye,8680RySigne Lyng Østergaard Jensen,Rimmersvej3,Gl.Rye,8680RySissel Pedersen, Lindholmvej41,8680Ry

17

Som et led i Islandsturen fra den 4.juli til den 11.juli er der forberedelsesaftner på Gl.Rye Skole.

Onsdag den 6. april, kl. 19.30Vores rejseleder i dagene på Island, Torben Rasmussen vilholdeetforedragmedtitlen:

Hvad kan danskerne lære af det islandske folk? Et foredrag om det moderne Island og nogle af landetsmange mysterier, bl.a. hvordan en befolkning på 293.000mennesker,400.000får,65.000hesteogenheldel fiskkanopretholdeenfuldtmodernestatmedalledensinstitutionerogkaraktertræk.Hængerdetsammenmedenusædvanligarbejd-somhedogfleksibilitetellermåskemed,atderogsåboralfer,nisser,gnomerogandresmåfolkiIsland?Foredragetsuppleresmedlysbilleder.Efterkaffepausengennemgåssommerensturnøjerevedhjælpafkortetc.

Onsdag, den 27. april, kl. 19.30Aage Augustinus vil fortælle om

Islands historie Enbeskrivelseafdetislandskefolksudviklingfrabosættelsenformereendellevehundredeårsidentilidag.Islanderikkealeneetungtlandrentgeologisk,menogsådetlandiEuropa,derhardenkortestebebyggelseshistorie.I græske og romerske skrifter omtales Ultima Thule somverdensnordligstbeliggendeø,derliggerseksdagessejladsmod nord fra De britiske Øer i nærheden af ishavet. Disseoplysninger stammer fra en opdagelsesrejsende ved navnPytheas fra Marseille, fra år 300 f.Kr. Formentlig er dennenordligstbeliggendeøIsland.UnderalleomstændighedenerThuledetældstenavnforIslandogblevanvendtienperiodeimiddelalderen.De første beboelser på Island fandt sted i det 9.århundrede.Denislandskerepublikblevstifteti930,daAltinget,verdensældsteparlamentariske forsamling, trådte sammen for førstegangpåTingvalla-sletten.

VivildesudenseenfilmfraSagaøen

Onsdag den 18.maj, kl.19.30Torben Rasmussen vil fortælle om

Islands moderne litteraturGunnar Gunnarsson og Halldor Kiljan Laxness gjorde foralvormoderne islandske litteratur internationaltkendt. Idagvedligeholder forfattere som bl.a. Thor Vilhjalmson, EinarMár Guðmundsson, Steinunn Sigurðardóttir, HallgrímurHelgasonogSjóndenstoltelitteræretradition,dermåskesta-

digharforbindelsertilsagaerne?Foredragetvilpræsentere

dissepersonerogderesbøgergennemoplæsningerogkarak-teristik,ogendvideresøgeatforklare,hvorforislandsklittera-turharsåstorgennemslagskraftudenforIslandidag.

Onsdag den 1.juni, kl.19.30AageAugustinusvilfortælleomdeislandskesagaer–enafverdensmestforbløffendelitterærebedrifter.Deanonymefor-fatterefra1200-talletboedepåentyndtbefolketøidethøjenordogmidtienforfærdeligborgerkrig.AlligevelvardedeførsteiEuropa,derskrevpåderesegetsprogogikkepådetvidenskabeligelatin.Hvorforsagaerneblevskrevet,omhisto-rierneoverhovedetharfundetstedivirkelighedenoghvemderskrevdem,erderingen,derved.MensomfortællingerkandebedsteafdemgøresigmellemdebedsteiperiodenfraHomertilShakespeare.

HelleArnfredvilgenfortælleGunløgOrmstungesSaga.

DenstoreNjalsSagavilvifåfortaltibrudstykker,nårvideførstedagepåIslandsturenbegiverosrundtiNjalsSaga-land

Det er ikke nogen betingelse for deltagelse i aftenerne, at man har meldt sig til turen til Island. Alle er velkomne!

Island 2005 4 aftner om Island

18

Foredrag om

H.C.AndersenVedforfatteroghøjskoleforstanderBjarne Nielsen Brovst

H.C.Andersenhavdeenlivsglæde,somfåvikender.BjarneNielsenBrovstfor-tælleromdrengenfraOdense,derpåfåårnårelitenstop.H.C.Andersen var replikkens mester. Fra de første tekster i ungdommen til demodne,skarpeteksterfraberømmelsensår,hvorhanvarpåalleslæber.Etforedragfyldtmedhumorogdenvitalitet,somkendetegnedeH.C.Andersensliv.

Torsdag den 21.april kl. 19.30 på Gl.Rye Skole. IforbindelsemedforedragetbyderValgmenighedenpåkaffeogvarmehveder.

Alleervelkomne.

ForårsudflugtLørdag den 28.maj

ValgmenighedenforGl.Ryeogomegnarrangererlørdagden28.majfrakl.12.30tilca.kl.18.00forårsudflugt.

TurengårfraGl.RyetilVejleÅdalogTørskindGrusgravvedEgtved,hvorvivilseogfåfortaltomRobertJacobsensskulpturer.DernæstgårturentildensmukkeEngelsholmHøjskole,hvorvivildrikkekaffe.HøjskoleforstanderJesperVognsgaardvilfortælleomEngelsholmSlotogomatværeskoleforkunstogkunsthåndværk.Dereftervilviblivevistrundtpåslottetogidespændendeværksteder.VidrageraffraparkeringspladsenvedGl.RyeKrokl.12.30ogerhjemmeigenomkringkl.18.00.

Udflugtenkosterkr.100,-

Tilmeldingsenestmandagden23.majtilBirgitLewandowski86898671ellerAageAugustinus86898612

Fyraftensgudstjeneste mandag den 21. februar og mandag den 18. april kl. 17.30

Valgmenigheden inviterer dig og din familie til fyraftensgudstjeneste i Gl.Rye Kirke med efterfølgende fællesspisning på skolen.

Gudstjenestenvarerca.40minutter.HereftererLarsKorshøjklarmedmadenogdererspisningfrakl.18.30til20.00.Tilmelding til spisninghhv.den15.februarogden12.apriltilAageAugustinus86898612ogBirgitLewandowski86898671.Pris:voksne40,00kr.–børnunder12.år20,00kr.Dadetjoeriulvetimenognoglesikkertersultne,vilderværeetpølsehornogenjuiceatfåivåbenhuset.

VelmødtValgmenighedenforGl.Ryeogomegn.

Engelsholm Højskole

Robert Jacobsens skulptur Tycho Brahe

19

Valgmenigheden forGl. Rye og omegn

Præst: Aage Augustinus Gyden 7, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 12Organist: Katrine Bruno Hansen, Tippehøj 16 8680 Ry Tlf. 86 57 73 12Bestyrelse:Formand: Birgit Lewandowski Jægergårdsvej 10. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 71Næstformand: Mogens Egholm Lille Vangs Vej 17, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 8741Kasserer: Claus Riber Jægergårdsvej 10. A, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 56Sekretær: Tomas B. Vilstrup Rodelundvej 73, Glarbo, 8680 Ry Tlf. 86 89 80 01

Henrik Brunsø Emborgvej 23, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 86 89

Bent Nielsen Jægergårdsvej 8. B, Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 88 53

Karen Thomsen Gerstedvej 2C Gl. Rye, 8680 Ry Tlf. 86 89 87 57

Lisbet Marschner Alkenvej 11, Svejstrup, 8660 Skanderborg. Tlf. 86 57 73 70

Bodil Appolo Kildebakken 10, Ry, 8680 Ry Tlf. 86 89 32 68

Årsmøde i de grundtvigske Valg- og Frimenigheder i Ryslinge

RyslingeValgmenighedogRyslingeFrimenighedskalværeværterforårsmødetfordeGrundtvigskeValg-ogFrimenighederi2005.Årsmødet finder sted lørdag den 4. og søndag den 5.juni på Ryslinge Højskole.Årsmøderne er et givende og livsbekræftende mødested, der henvender sig til allemedlemmerafgrundtvigskevalg-ogfrimenigheder.Prisforatdeltageiheleårsmø-deterkr.450.Børndeltagergratis.DerskalmedbringesdynerogsengelinnedogommuligtHøjskolesangbogen.

Program for årsmødet:LørdagKl.12-13 AnkomsttilRyslingeHøjskole Beskedomindkvartering.Kaffe/theKl.13.30 Velkomst

ForedragvedforfatterenJensAndersen:HCAndersen–livogværkKaffe

Kl.16.00 GeneralforsamlingiForeningenafgrundtvigskevalg-ogfrimenighederKl.18.30 MiddagKl.20.00 Festaften RyslingeSangkor OperasangerHenrietteBonde-Hansen Folkedansognatmad

Søndagkl.8-9.30 MorgenmadKl.10.00 MorgensamlingvedhøjskoleforstanderPederHedegaardKl.10.30 ForedragvedvalgmenighedspræstMichaelNielsen,Ryslinge: Kristendom oggudstjeneste–Grundtvigsomudfordringfor grundtvigianere?Kl.12.30 FrokostiRyslingeForsamlingshusKl.14.00 GudstjenesteiNazarethkirkenvedfrimenighedspræst MikkelCroneNielsen,RyslingeKl.15.30 Kaffe/the

VivilsøgeatorganiseretransportentilRyslinge.Tilmeldingsenest1.majtilAageAugustinus86898612

20

Landskabsarkitekt Bendt Nielsen

Gl. Rye er kendt som en gammelog stor landsby - nærmest købstad- der havde sin storhedsperiode imiddelalderen, da det nærliggendeØm Kloster var Søhøjlandets størsteherrekloster.Manvalfartedetilområ-detshelligekilderoghandledepådetilbagevendende markeder. I denneperiode dyrkedes den lokale helgenSct.Søren,tilhvemkirkenogenhel-ligkildevarviet.

Sct.Sørenskildeerbeskrevet i flereældreskrifter,derermegetupræciseomkring kildernes placering. Der erudført et lille anlæg omkring kildeni Sønderskoven vest for Gl. Rye, ogskilte påstår, at dette er Sct. SørensKilde.Mendeterdetnunæppe.

En troværdig fortællerI 1890´erne berejste og beskrev J.V.Nissen-Ramten mange jyske hel-ligkilder. Bl.a. Sct. Sørens kilde ogHelligkildeniRyesogn.

Nissen-RamtenbeskriverSct.SørensKildesåledes:

Sct. Søren, der blev biskop i Køln, var en bondesøn fra Ry, siger sag-net, men nu ved man ikke at påvise hans fødested. For kirken i Ry blev han skytshelgen og den kilde, der i middelalderen og til midten af dette århundrede var så berømt, bærer hans navn. Den findes i Sønderskoven sydligt højt oppe på en tør (?) lyng-bakke i det Korsskifte, som hører under den gamle kro i Ry. Nu står den som et vældhul i 4´ fra nord til syd og 3´ fra øst til vest med en vand-stand af 1 1/4´. Vandet svinder aldrig bort i hvor tørt vejret end er, men det løber heller aldrig fra den, dog kan man høre snart mindre snart mere fugtighed ... for den, thi når vandet i kilden når op til et vandførende lag så forsvinder det ... Nedenfor kilden i den høje lyng har et tykt lag vand-mose og nogle kærplanter. Vandet er klart og blødt ... Nu er der ingen dage til kildebesøg, men for vildtet og bær-samlere i skoven er kilden ikke uden betydning. Der er ingen vej til den og når de unge nåletræer vokser op vil den næppe kunne findes.

Sct. Søren, valfart, marke-der og helligkilderArkæologiske fund i tilknytningtil helligkilder viser, at ofringer tilkilderne fandt sted i hvert fald ijernalderen og fik en opblomstringefter indførelsen af kristendommen.I 1100- og 1200-årene anerkenderden katolske kirke en række danskehelgener,ogkildermedlægendevirk-ningviestilflereafdissehelgener.

Skt. Severin omtales som biskop afKølnvedslutningenaf300-årene.Enlegende om denne helgen blev førstnedskrevet i 900-årene og var base-ret på en fransk legende om biskopSeverin af Bordeaux. At Skt. Sørenskulle stamme fra Rye må tilskrivesen “folkeliggørelse” af religionen,hvor en ”lokal helgen” var hensigts-mæssig.

Rye nævnes første gang i skriftligekilder som valfartssted i 1405, da 9mændsombodforetdrabsendespåpilgrimsfærd til hellige steder i denordiskelande-herunderRye.Fleregange i 1400- og 1500-tallet findesberetningomgaverogoverdragelsertil kirken. F.eks. i 1440, hvor denLaxmanske familie stifter et kapel.I 1456 skænkedeHr.NielsPedersenGyldenstjærne penge til “sancteSeurin i Ridhe”, og i 1495 skæn-kedeHolgerRosenkrantzenokse til“SanteSewreniRyæ”.I1622gikderbeskedud tildedan-ske biskopper om at indsamle mate-rialetilbelysningafDanmarksældstehistorie. Indberetningerne fra ÅrhusStift er udarbejdet i årene 1623-25,og der foreligger bl.a. en beretningfra præsten ved Sct. Sørens kirke iGl.Rye,hvordetbl.a.fremgår:

Fordumstrømmedealle slags svage-ligemenneskertilkilden,somliggersåtætvedRye,ogsomvarviettilS.Søren,ogallesomentengikudidenforatvaskesigderielleroverhældtesigmedvand,blevsundeoghelbredteafderessvagelighed.

Emil Resen berejste i 1600-talletlandets købstæder og udarbejdedeResensAtlas(“BidragtilFremstillingaf det danske Kiøbstadsvæsen underKongerne Christian III og Frederik

II”). Resen beretter bl.a. om sagnetomSct.Søren:

“Forhen dyrkedes sct. Søren af Ry meget overtroisk, så endnu er ord-sproget tilbage om “Vor Frue i Karup og sct. Søren i Ry”, d.v.s. “Den hel-lige Jomfru i Karup og den hellige Severinus i Ry”. Om denne Søren for-tæller de gamle på stedet, at de har hørt af deres forfædre, at han under pløjningen af en mark i Ry ved en pludselig indskydelse blev bevæget til

Sct. Søren og kilden

21

at forlade ploven og begive sig til Køln, hvor han blev biskop. Hvorledes det nu end kan forholde sig, blev han efter almindelig opfattelse dyrket med stor ærbødighed, hvorfor en lægekilde, som findes samme sted på en bakke, forhen blev holdt i stor ære og blev besøgt af mange syge, der her blev helbredt for deres sygdomme, og blev kaldt Sct. Sørens kilde.”

IPontoppidansAtlasfra1768berettesogsåomkildedyrkelsenogdensøkono-miskebetydning:

“Byen har vel og for sin Fremtarv

nogetattakkedenudraabteSt.SørensHelligdom, som var der ved Kirkenog den hellige Kilde derhos, hvilkebegge bare Navn af St. Søren og vareindviede denne Helgen til Ære. DettedrogmegetFolkderhen,deels atgøreAndagts-Offere i Kirken, deels atblive helbredede ved Kilden, hvorvedKirken fik Indkomst og IndbyggernemereNæring.”

Kilden, vi kalder Sct. Sørens kildeKildeanlægget, der i dag kaldesSct. Sørens kilde, ligger i bundenog siden af en erosionkløft, der harværet benyttet til færdsel fra Gl.Rye ind i Sønderskoven mod vest- Skovsbjergvejs forlængelse. Kløftenbredersigensmuleudvedselvekilde-anlægget,oghererderetpartydelige,gamlehulveje.

At kilden nok ikke kan være den“oprindelige” Sct. Sørens Kilde frem-gårafResensbeskrivelsefra1670´erneidetdervartaleom “en lægekilde, som findes samme sted på en bakke” – ogaltsåikkepåbundenafenkløft.

Påstandenom,atkildeanlæggetnæppekanværeSct.SørensKildeunderbyg-gesafNissen-Ramtensoplysningerfra1890´erneom,atder ikkeførernogenvejtilkildenogatdenliggerhøjtoppepå en lyngbakke. Endvidere beretterNissen-Ramten,atvandetiSct.SørensKilde “aldrig svinder bort i hvor tørt vejret end er, men det løber heller aldrig fra den.”

Ifølge Nissen-Ramten findes Sct.Sørens Kilde “i Sønderskoven sydligt højt oppe på en tør (?) lyngbakke i det Korsskifte, som hører under den gamle kro i Ry”.

Dennuværendekroblevopførti1872,ogdentidligerekrolåiKrogården,derblevtilskole.Krogårdenerendnuidagendelafskolen.Idenstoreerosionsdalmellem kildeanlægget og Gl. Rye låKorsagrene. Gamle matrikelkort giveren indikation af, at Sct. Sørens kildenok lå lidt sydligere, end det kildean-læg,deridagbærernavnetSct.Sørenskilde.

Kilden, som Nissen-Ramten kaldte HelligkildenNissen-Ramten giver følgende anvis-ning på helligkildens beliggenhed:

“Nordlig i Ry og tildels bag om byen går en vej hen under bakkerne i vestlig retning. Følger man denne vej over et lille bækkeløb og gennem en oldgam-mel færdselsdal omtrent 60 alen ind i Sønderskoven, da ser man kilden lidt sydlig for vejen omtrent 6 alen højt oppe på bakkesiden og 15 alen fra vejen”. DenvejNissen-Ramtennævnerivest-ligretningkanværeSkovsbjergvejogisåfaldpasserbeskrivelsenfintpåkilde-anlægget,derkaldesSct.Sørenskilde-menhvorder,somovenforbeskrevet,endnuikkeergjortfund,sompegerpådyrkelseafhelligkilder.NissenRamtenfortæller også om vandet og omgivel-serne: “At det er jernholdigt fremgår af en metalhinde på det stillestående vand nedenfor kilden og af den farve som vand og jord har. ... Det er ikke nemt at komme tørskoet til helligkilden og dens omgivelser er i dårlig stand (?)”. Ogsådisseoplysningerkanpassepå kildeanlægget, som vi kalder Sct.SørensKilde–uanset, atbeskrivelsenermereend100årgammel.

Hvad nu – mister Gl. Rye sin stolthed?Det ser altså ud til, at kildeanlæg-get i Sønderskoven er den kilde, somoprindeligt blev kaldt Helligkilden.Sct. Sørens Kilde lå lidt sydligere iSønderskoven.

Den bedste og mest sikre måde atfinde kilden vil være at medtage ensyg person og lade ham/hende drikkeafdeforskelligekilder,indtilsygdom-menforsvinder.Problemetermåskesåblot, at trærødder og andet kan brydegennemdevandførendelagibakkerne,såkildernefindernyeudspring.OgdaSønderskovener fyldtmedkilder skaldensygepersonnokværeindstilletpåvirkeligatfåstilletsintørst.

Derfindespådenandensidenæppeenperson iGl.Rye,somikkeharetbudpå, hvor den rigtige kilde ligger. Såmankunneogsåigangsætteenafstem-ningisognet.

Mendeterspændende,hvemderførstfinder og dokumenterer Sct. SørensKilde.Godjagt!

22

Marie Pedersen Karen Thomsen

Hvorfor er der så vigtigt at læse højt for børn?

Alle undersøgelser viser, at det er sundt for børn at få læsthøjt.Førstogfremmestpågrundafhyggen,nydelsenogdesjoveoplevelser.Mendetgiverogsåmangesidegevinster.Atfålæsthøjtudviderderesbegrebsverdenogordforråd,ogdetgiverdemetrigeretankesprogogetbedretalesprog,somgørdetletterefordematmestreskriftsproget.

Læselystenundfanges i barnet længe, førdet selvkan læse,hvisdeteromgivetafgodevoksnerollemodellerogformid-lereaflæsningogsnakombøgerneogdekonkreteoplevelser,de giver. Det er via det lange seje træk, man fanges ind aflæsningen.

Derforerdetvigtigt,atdevoksneibarnetsdagligelivstartertidligtmedatlæsehøjtellersamtaleombøgerneogblivevedlængeefter,atbarnetselvkanlæse.Alleredefrabarneteretår,kandetfåoplevelserviabøgerne.

Påbiblioteketfindesetrigtudvalgafsolidepegebøger,somkantålesmåbarnehænder.Ogsåmangebilledbøgertilsamtaleogoplæsningkanmanlånetilsamtaleogoplæsning.

Som noget nyt får biblioteket snart et par spændende H.C.Andersen – sprogkufferter, som indeholder bøger, handske-dukker,lydbåndm.m.tilsprogligstimulering.

H. C. Andersen på Gl. Rye Skole.

Ianledningenaf200-åretforH.C.Andersensfødselvilele-verneiløbetafforåretbeskæftigesigmeddenberømtedigteroghansforfattrskab.

Deyngsteelever(0.-3.klasse)viliuge6udvidekendskabettil nogle af H. C.Andersens liv og eventyr og dykke med ienkelteafeventyreneoggivedemenandenudtryksform,somf.eks.skuespil,dukketeater,skyggespil,tegneseriem.m.

Deældsteelever(4.-6.klasse)vil tilsvarendesættefokuspåH.C.Andersen,hanssamtidoghansforfatterskabiuge21.

Teatergruppen ”Madam Bach”

Fredag, d. 4. februar om formiddagen får skole- og folke-biblioteket besøg af en teatergruppe, som laver et par H.C.Andersen-forestillingerforbørnialderen4–10år.

Højtlæsning giver bonus.

23

Gl. Rye Branddaskerlaugindbyderalletilfestlig

20 års jubilæums-generalforsamlingLørdag den 9. april 2005 kl. 18.30i Kræshuset (FDF hytten)

Enbrandskægaftenfyldtmedoverraskelser!Ikkemedlemmerernaturligvisogsåvarmtvelkomne,-dogerdetkunlaugsbrødre/-søstre,derharstemmeret. Dagsordenifølgevedtægterne.

Traditionen tro er menuen:Brandgo’e gule ærter med tilbehør samt kaffe og hjemmebrændt kringlefor 75,- dask pr. deltager.

Modforudbestillingkanderserveressuppeistedetforguleærter. Tilmeldingtil:JohnJensen,Fyrreskrænten7,tlf.86898474BirtheJensen,Ryesgade11,tlf.86898351HansKobæk,Rimmersvej60,tlf.86898719Senestmandagden4.april2004

BestyrelsenforGl.RyeBranddaskerlaug

Den lille by hvor det høres trindt når barnet græder... Julius Paulsen: Fra Rye By 1886. Hirchssprungs Museum

24

Sognemenigheden

Gudstjenesteliste_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Dato Gl.Rye 6-2 1030 13-2 900 Bredmose 20-2 1030 27-2 1600 6-3 1030 13-3 900 20-3 1030 Palmesøndag 24-3 1030 Skærtorsdag 25-3 1030 Langfredag 27-3 1030 Påskedag 28-3 Ingen 3-4 1030 10-4 900 17-4 1030 22-4 1030 24-4 900 1-5 1030 5-5 1000 Konfirmation 8-5 1930 15-5 1030 16-5 Ingen 22-5 1030

Koncert i Sct. Sørens KirkePalmesøndag d. 20. marts, kl. 19.30Midtjysk Pigekor

I hjertet af Jylland, i den smukkeste del af Danmark, erder opstået et nyt Pigekor. Navnet er naturligvis ”MidtjyskPigekor”,oghjemstedeterSilkeborg.DirigenterorganistvedMariehøj Kirke, Inger Budde. Midtjysk Pigekor består af 13pigerialderen15-27år.Deharetrepertoire,derfavnerbredt,hvilket også afspejles ved koncerten i Gl. Rye Kirke.Vi skalbl.a. høre lovsangen ”O come, let us sing” af Egil Hovland,fastetidenmarkeresvedPergolesis”Stabatmater”og”Tantumergo”,ogkoretsyngersalmerne”Sorrigogglæde”og”Tunge,mørkenatteskyer”.Koncertenbliverafvekslende,dakoretharetnærtsamarbejdemedguitaristen,OleDusgård.OleDusgårdakkompagnererkoret,hansyngersammenmedkoret, ligesomhansolovilspilleAlbinéz”Asturias”.

Alleervelkomneogderersomfriéntre.

25

HCGrosbøll-Poulsen

Enskriftligbearbejdelseafdenmundt-ligeprædikenholdtiSct.Søren

De,afjer,derharværetikirkeherinden-fordesidsteuger,véd,atjegietstykkettidharlangetudefteretbestemtkætteri,som bærer et græsk navn; det hedder‘doketisme’. Ordets grundbetydning er‘at komme tilsyne’ og tankegangen er,at alt det, der skete i og med Jesus, erentilsynekomstafdet‘himmelske’eller‘det evige’, eller ’sandheden’; det kanudtrykkespåmangfoldigemåder.

Tankegangen er altså, at der findessådanneevigeværdier;ellerevigesand-heder og Kristus var det fuldendte bil-ledepådet.Hanvarentilsynekomstafdet.Detlydersådansetmegetsmuktaltsammen - det gør kætterier ofte - mendetholder ikke,deter ikke rigtigt.Deterikkesådandethængersammen–ogsigermandet,forrådermanKristus!

Hvor galt det kan gå, når man bliverkættersk – i dette tilfælde doketiker–gavJyllandspostenmigmedsinlederjuleaften et fortrinligt eksempel på, ogdermedenanledning til at tale lidtomdettesomindledningtildennejulepræ-diken.

Jegerblevetopmærksompå,atutroligmegetafdenkristendom,derforkyndesi Den danske Folkekirke er doketisk–erkættersk.Nuskal Ihørehvorgaltdetgår:IJP´slederigård.24kommermanindpåjulen,ogdeterderjoikkenogetuna-turligtved;lederskribentenharåbenbartogså følt sig foranlediget til at nævnekristendommen,hvadderhellerikkeernogetmærkeligti–jeghargodtnoktilgodepåJPslederplads,atsenogetsomhelstfornuftigtomkristendommen.Det hænder nemlig af og til, at JP´sleder kommer ind på kristne forhold,men det er faktisk aldrig rigtigt klogt,fornuatsigedet!

Omjulenskriverskribenten:‘Julenerendrømomfredpåjorden–idenenkeltes lilleverdenog idenstoreverden,hvis lidelserersåforfærdelige,

at vi bliver hårdhudede af ustandseligtat fådempræsenteret. Julenskristeligebudskabersomengave,derpakkesopog overstråler alle andre. For den ernoget så banalt og dog så underfuldt,som et barn, der fødes under kummer-lige forhold af fattige forældre, mensomvinugårmodlyseretidererdettebarn,somethvertandetbarn,sometlysdertændes,ethåbogetløfteometnytliv og et rigere liv – et fredens liv ogglædenslivmidtialsorgogensomhed;ufredogvold,kuldeogligegyldighed.’

Og så lidt længere nede kommer kon-klusionen:‘Nårjulenafdetrestorehøjtidererden,selvukirkeligemenneskervilfejre,såerdetvelfordidensåelementærtbekræf-ter,atlysetogglædenvinderfremselvimørkeogondetider.’

Detvar,hvaddervaratsigeomkristen-dommen. At den bekræfter en almenregel om, at lyset og glæden vinderfrem i mørke og onde tider. Jesus oghansgerningeraltsåentilsynekomstafenalmindelig,enbagvedliggendesand-hed.Eller:en’højere’sandhedkommertilsyneiKristusoghansliv.

Altsåbortsetfraatdeterenyderstpro-blematiskpåstand–‘at lysetogglædervinderfremselvimørkeogondetider’– det vil jeg da ikke stå og sige til etmenneske,dererdødsygafkræft,lige-som jeg heller ikke vil sige det til enjødeiKZlejren–deterdaenhånmodvedkommende. Dette jordeliv ender igraven, det er der da ingen undtagelsefra;endikkeKristuserundtagen–ogsåHan døde! At han igen opstod fra dedøde,erenandensag.Såaltsåbortsetfradettvivlsomme,menmeget fromme snik-snak, så kan I nokse, at her er kristendommen blevet tilen bekræftelse på en almen gældenderegel, denne lederskribent mener altså,at det sådan i al almindelighed gårfremad.DeterKristuset eksempelpå,entilsynekomstaf.‘julens kristelige budskab, er noget såbanaltogdogsåunderfuldtsometbarnderfødes…..’–skulledetvirkeligvære,hvaddereratsigeomkristendommen?Atdethandlerometbarnderfødesogsåbliverderminsandtensagtat‘somvinu går mod lysere tider, er dette barnsom ethvert andet barn’ – der er ikke

engangforskelpådettebarn,Kristusogsåethvertbarn.Detvarentyndkopthe!!

Detteeretgodteksempelpå,hvadderkommerudafkristeligtfarvetsnik-snakog fraser, når man ikke tager ved læreafkirkehistorieogdogmehistorieogserpå,hvadkristendommenegentligerfornoget, for den dér fejltagelse er altsåældgammel; at Kristus i virkelighedenbare skulle være en bekræftelse ellertilsynekomst af noget alment, som viligeså godt kunne hente et andet sted.Ikkeunderligt,atdettekætteriermegetudbredt i vore dage: det drejer sig omforallemodernefarisæereattænkeallegodeogpositivetanker–ogKristuserbareetudtrykforogentilsynekomstafdegodeogpositivetanker,somviselvkantænke.

Hvis Kristus bare er en tilsynekomstaf noget andet, hvorfor i himlens navnskulle vi så beskæftige os med dettebarn,denneKristus?Såkunnevijobarebeskæftigeosdirektemeddetteandet!Hvorfor skulle vi læse i Bibelen? Denville trods alt kun være en bekræftelsepå noget alment, som vi kunne henteandrestederfra;f.eksiJP´sleder,elleriandregodeogfrommesnakkehovedersudgydelser.

Såerderingenmeningiatholdekirke;alt er reduceret til almene sandheder.Det er sjældent, man ser det skrevetsådan, så direkte. Det er jo ikke enteolog, der har skrevet det, for sådanén har jo gået på universitetet og harlært at pakke sit sludder ind i et merebegavet sprog. Men tankegangen, denfindes langt, langt ind i folkekirkeligforkyndelse, selvom enhver prædikanterforpligtetpåenlære,derudtrykkeligtsigernogetandet.Menmangekristneertilfredsebareprædikantenhældernoget,der lyder fromt ud af hovedet! Blæsevære med sandhed! Bare vi kommerhinandenved!

Dereringengrundtilatbeskæftigesigmed Kristus, hvis han ikke bragte ogbringernogeteneståendetilverden!Deter enmoderne tanke, at til syvendeogsidstvilallereligionerdetsamme–dethelereligiøsecirkusersåmændenstorhatfulddethele–detpasserbareikke!

Prædiken til Juledag 2004

26

Vihar igårog idag sungetnogle for-trinlige salmerog lægmærke til,hvor-dan de går helt anderledes konkret tilværks – ind til barnet – ind til Kristus– forHanharnoget til os, somerheltenestående.Igårsangvi‘Detkimernutiljulefest’–hvoridethedde:‘Menver-densære,magtogguld/fordigerikkunstøv og muld;/ i krybben lagt, i kludesvøbt, / et himmelsk liv du har migkøbt’.Dethimmelske livkanmankunfåvedKristus.Ogdeterderfor,deterafgørende at beskæftige sig med Ham,nejmereenddet:atlevemedHam.

Hvordanfårmandetliv?FordetførsteharHanviljeogmagttilatgivedet tilenhver,somdet‘efterhige’,somviligesangdeti’Velkommenigen,Guds engle små’. Kun den, som higerefterdet,kanfådet.DetgivesiogmedoggennemHansord;detgivesmedindsigti,hvadHansagdeoggjorde.DenmådeHanvarmenneskepå-somerGudsmådeatværemenneskepå-vilHandelemedosi jævnemen-neskeord–forGud–deterdendybestehemmelighed i kristendommen – GuderiJesusKristusblevetmenneske.Haneriklædtkødogblod,ennyvirkelighed–han er ikke en tilsynekomst af noglemereellermindrefikseideer,vimenne-skeralleredeerfællesomathave.Hanernogetheltenestående,derkommerogvildelesitlivmeddig.EthimmelsklivHanhardigkøbt!

Det himmelske liv skal ikke erstattevort jordeliv;detskalviblivevedmedat leveogdethimmelske livgørhellerikke vort jordeliv ligegyldigt. Det erfarenveddetatgåikloster–selvomdetkunne være fristende en gang imellemat forladedenneverden, for sødog rarerdenikke,menmanmåikkeglemme,atjordelivetbliverderikkesetnedpåikristendommen. Det hedder jo udtryk-keligtat‘Gudharskabtaltogsåatdetvar såre godt’. I begyndelsen skabteGud himmel og jord, så det, der er til,ergodt!Vikansige,atvoresjordeliver‘godt nok’, men det ender i graven ogdeterunderlagtnoglefrygteligemagter;sygdom,død, krigog løgn,undertryk-kelse,vold,uretfærdighed,ogmanskalefterminopfattelseværemerenaivendpolitiet tillader, for at tro, at det går‘mod lysere tider’. At det onde skullekunneforsvindeframenneskeverdenen.Aldrigilivet!DeterhellerikkeDetnyeTestamentesopfattelse - jorden skalgåunder.

Vortjordeliv,detalmindeligesamfunds-liv,ersådansetgodtnok,ogviskaldaendelig bruge kræfter og energi på, atdet bliver et godt liv; det er der sådansetikkenogetondti!Men der er noget der er mere betyd-ningsfuldt.Det er at lære Kristus at kende, fordihanharethimmelskliv,derikkesådansvajerhidogdidogladersigrokkeaf,omdetnugårgodtheriverdenellerej– et liv hvor man hviler, ikke på ensegen evne til at holde neglene fast iklippeafgrundenskanter,menhvormanhvilerpåHansord;detsomholderhelevejengennemmenneskelivetogsåindidødensensomhed,bitterhedog forladt-hed.Deterdétliv,detdrejersigom.

Og det liv får vi begyndt med ved athøreomHam,læseomHam,gåikirke,syngeomHam.Ogdetlivvokser,nårvigribesafHam.Viharmegenhjælpatfå:viharf.eks.såmangestorefremragendekunstnere,derharlavetordogmusik,derkanhjælpeoshen tilkrybben– ind tilKristusogdeterdetviskalgøre.Meditere,fordybeos,ikkeforathalealmenesandhederopafvores egen fantastiske sjæl, men for atbruge Kristus, synke ind i Kristus, forHanharethimmelskliv–et livdersåatsigeliggerpåenandendimensionenddetjordeliv,viharfået,mensomspillerdenafgørenderolle,ogogsåvirker indpå jordelivet, det ganske almindelige,medmenneskeligeliv.

For det er klart, at det menneske, derstårpåklippegrunden,påKristus-Haner den eneste klippegrund der er lagt,somPaulussiger-detmenneskebliverikkepanikramtnår’livskonjunkturerne’svingerlidt,hvaddejoaltidgøridenneverden, hvor alt ‘vokser og aftager ogvekslesomkring’,somKingosiger.

Så det himmelske liv Kristus køber tilos, har også betydning for vort jorde-liv, forvoresmådeatværeherpå,denstundvierher.Såderskalikkesesnedpå jordelivet; det skal ikke afskediges,mendetskalsigesatdérhvorvihørerhjemme,deteridethimmelskeliv,somKristus vil dele med os. Og forudsæt-ningenforatfådelidet,ja,detharjegalleredesagt.SomPaulusmedforbløf-fende enkelhed siger: ‘Troen kommerafdetsomhøres’oghvordanskalmanhørenoget,hvisdetikkeforkyndes.Deterder ikkenogetovernaturligt i,deterjævntogligetil.

Dererogsånogetandet,manmåforståog blive moden nok til og det vil jegillustreremedenhændelsefraNT,hvoren ung mand kommer hen til Jesus ogspørger‘Mester,hvadskaljeggøreforatarveevigtliv?’At‘arveevigtliv’eretandetudtrykforatgåindtillivet,gåindiGudsrige,fåethimmelskliv.Hvadskaljeggøreforvirkeligatkommetiletliv,derduer?Etliv, der holder, noget autentisk, nogetægte?

Denungemanderløbetnogettrætisitjordeliv – det har ikke givet ham det,han drømte om. Og så siger Jesus detoverraskende til ham: ‘Hold budene’.Demkunneenhverjødiskdreng;Det er det, Jesus hentyder til; det heltalmene,banale,somenhverjødekendteogsomvisådansetogsåkender,fordeterjostortsetdetibud.‘Hold budene’, siger Jesus til ham– ‘Dethar jegholdtalt sammen.Hvadmanglerjegså?’,svarer han, men han står jo altså dérmismodigt og manglende og spørgerJesus,sådetmedatholdebudenehavdeikkehjulpetham.

SåsigerJesustilham‘hvisduvilværefuldkommen, så sælg det du ejer oggivdet tildefattigeogkomsåogfølgmig’.Ogsåhedderdetfantastisk:‘atdenungemand gik bedrøvet bort, thi han havdemegetgods’.Deterjoenfantastiskfor-tælling,mesterligialsinenkelhed.

Tænk,atJesusmedsåfåordformåratafslørefordenneungerigemand,athanikkeanedehvadhansnakkedeom.Hanpåstod jo frejdigt at han havde holdtbudene.Det1.buderjoatduskalelskedinGudafheledithjerteogafheledinsjælogheledinstyrke.Mendetvar joikkedetbud,hanholdtogsomhanbyg-gede sit liv på. Han gik bedrøvet bort,forhanhavdemegetgods.Detvargodshan byggede sit liv på – og det kan vida godt følge ham i, for vi gør da altforatskrabegodstilosforatsikrevortliv. Der er ikke noget uforståeligt veddet, den unge mand gør; men hvor erdet afslørende. Han kom frejdigt; detreligiøsevarpåplads–‘budeneharjegholdt’–altvidstehan,havdeallederig-tigemeningerogholdninger-ogmedetenkeltordåbenbarerJesusfordenungemand, at han end ikke havde så megetsomsnusttilbetydningenafdet1.bud!

27

Sognepræst: HC Grosbøll-Poulsen, Præstegårdsvej1, tlf.86898037

Organist: Katrine Bruno Hansen, Tippethøj16,8680Ry Tlf.86577312

Kirkesanger: Kirstin Sander Jacobsen Ryesgade18 Tlf.86898822

Graver: Torkild Jensen, Kirkegårdskontoret, tlf.86898712

Gravermedhjælper: Joan Thøgersen, Rodelundvej24, tlf.86898637

Menighedsrådet:Formand: Jens Barfoed Lyngdal23,Gl.Rye Tlf.86898648 jensbarfoed@mail.tele.dkNæstformand: Eva Jensen Fæstibakke9,Gl.Rye, Tlf.86898216

Kirkeværge: Frode Agger Lyngdal17,Gl.Rye Tlf.86898371 Kasserer: Grete Christensen Rimmersvej58,Gl.Rye, Tlf.86898800 hansoggrete@email.dkSekretær: Erna Jøhnk Rodelundvej33,Gl.Rye Tlf.86898068 ebjoehnk@ofir.dkKontaktperson: Inger Brønholt Rimmersvej14,Gl.Rye Tlf.86898453 ingerbroenholt@hotmail.com

Menighedsrådsmedlem: Annette Haagerup Lindholmvej9,8680Ry 86898688 ah@humgen.au.dk

Så han går bedrøvet bort, den ungemand, fordi han ikke vil slippe sinrigdom.DereftervenderJesussigtildiscipleneog siger ‘Sandelig siger jeg jer: Deter vanskeligt for en rig at komme indi Himmeriget. Ja, jeg siger jer, det erlettereforenkamelatkommeigennemetnåleøjeendforenrigatkommeindiGudsrige.’Ogsåbliverdeforfærdede.

Forhvisdet ikkeervores rigdom,derskal frelse os; hvad i alverden skal så? Disciplene blev virkelig forfærdede.Nu var disciplene jo sådan set fattigefolk, men de var selvfølgelig ikke såvulgæreihovedet,atdetroededetvar‘penge-rigdom’ alene, Jesus talte om.Nej, der er jo meget mere raffinerederigdomme; vore evner, vort intellekt,vorfinemoral,vorsikrereligion,vortstoreengagementpåfredensogmenne-skelighedensvegne;derer tusindting,som vi kan gøre os ‘rige’ med: voresrigtighed,vorerigtigeholdninger,vorerigtigemeningeromaltdetrigtige:fredogmiljøogtrivsel.MenJesussiger;dethindrerdigiatkommetilmig;dethin-drerdigiatgåindtildethimmelskeliv,fordubyggerpådig selvogdinegenrigdom – din egen stolthed, din egensikkerhed. Den der gør det, kan altsåkunkommeienvisnærhedafKristus–helevejen–dethimmelske liv, somKristus har købt os – det indebærer,hvisviskalhavedetfuldtud,atvihol-deropmedatbyggepåvorteget.

Det kræver megen indøvelse. MenKristus betaler med evigt liv, him-melske liv -et livsomer langt rigere,omendafenandenartenddettejorde-liv–ogganskeforagtetaf:derige!

Det Kristus kommer med er helt ene-ståendeogkanikkereduceres,somdenvulgærelederIJPgørdet,tillidtopti-mismeoglivsbekræftelseietbarneøje.Imangekirkerreducereskristendomtilideligsnakomkærlighed,afmaletmedsammesentimentalitet,somomKristuser en tilsynekomst af den kærlighed,som vi jo alle sammen godt kender,hvisviligedykkerlidtnediosselv.Eller Kristus skal absolut være poli-tisk korrekt, være en tilsynekomstaf de samlede menneskerettigheder.Sagen er, at hvis man går dette kæt-teris veje, doketismens veje, kan mankomme til at bruge kristendommentilpolitik; tilmagt, til atgøre sig selvrig – og det egner Kristus sig ikke til– det har han afslået en gang for alle.Johannesevangeliet fortæller: ’Jesusforstodnu,atdevillekommeogtvingehammedsigforatgørehamtilkonge,oghantraksigattertilbagetilbjerget,heltalene.’DetvilHanikkebrugestil,detskalHanikkebrugestil.Han vil overhovedet ikke sikre os idenne verden, men Han vil give osnogetaldrigførset:himmelskliv.

AMEN

28

Paulus Vinterens Paulus-læsning fortsætter torsdagene 10. og 24 februar samt 10. marts, alle dage 19.30. MøderneafholdespåDalbogårdogalleervelkomne!

Grosbøll-Poulsen

Inger Brønholt

Hvorfor skal koncerter med store vær-ker af store mestre fortrinsvis foregåi storbyer og domkirker ? J. S. Bachhar skrevet noget af detmest guddom-melige kirkeligemusik, der findes.Bl.a.passionerogoratorier.Gl.Ryekirkehar plads - og akustiske forhold, derkan honorere denne musik, og derforarrangerer sognemenigheden i samar-bejdemedRykirkeenstorstiletkoncerti lighed med Händels “ Messias “, derforfåårsiden“trakfuldehuse“iGl.Rye kirke. Søndag d. 8. maj kl.15 fårvi mulighed for at opleve Bachs “ h -molmesse“medca.40professionellemusikereogsangere.KildevældskirkensKammerkor / orkester fra Kbhn. underledelse af Gunnar Brønholt opførerdetteværk,somharenvarighedafca.2timer .Billetpris :50kr.Nedenståendeerenbeskrivelseafværketstilblivelse.

J. S. Bach: Messe i h-molBachs “h-mol messe”, som den almin-deligviskaldes,ansesforBachsstørsteværk; mange anser endda messen somdet største kirkemusikalske værk afalle.Messenerkomponeretfor4-stem-migtkor,somundervejsdelersigtil to4-stemmige kor, 5 sangsolister samt etorkestersats,somprægesafdenfestligeklang fra 3 trompeter og pauker, mensom også rummer smukke, inderligeinstrumentalsoliforviolin,obooghorn.Værkets satser er de sædvanlige i ensåkaldt ordinarie-messe; dvs. de mes-seled, som i den katolske gudstjenestefindes hver søndag.Vi har bevaret detmeste af det i vores højmesse, somjo i høj grad er afledt af den katolskemesse.“Sanctus”erordene“Hellig,hel-lig, hellig er Herren...”, som lyder vednadveren; “AgnusDei” er “OduGudslam”;“Gloria”er“ÆreværeGudidethøjeste”, som er englenes budskab til

hyrdernejulenat.Deternaturligt,atenkatolskmesses tekst er på latin;Bachsøvrige værker er i overensstemmelsemedreformationenkomponeret til tysktekst.Tyskland var på Bachs tid ligesomi dag delt mellem et protestantiskNordtysklandogetkatolskSydtyskland.Bachshavdesitstørstekirkemusikalskevirke i det protestantiske Leipzig; menhanhavdeendrømomatbliveansatsomhofkomponist hos kurfyrst FriedrichAugust II, der residerede i Dresden,som var katolsk. Hankomponerede derfor“Kyrie”og“Gloria”-sat-serne og sendte dem tilkurfyrstensammenmeden stillingsansøgning.Bachfikikkestillingen;menhanmåhave fattetså megen interesse forden katolske messe, athan færdiggjordeh-molmessenog lodden ind-binde i 1748. MessenblevikkeopførtiBachslevetid, og efter hansdødblevdenglemtligesomhansværkeriøvrigt.ManansåvedBachsdød,athanvarengammeldagskomponist,hvisstilburdelæggesigraven.Der gik næsten 100 år; så opstod der,førstogfremmesttakketværekomponi-stenMendelssohnBartholdy,enfornyetinteresse for Bachs musik. Den førsteopførelse af h-mol messen fandt sted iBerlini1835;ogsidendaharinteressenfor Bachs værker været konstant sti-gende.Idagbeundrerallemusikereogmusikelskere Bach som en komponist,hvisgenialitetnæppenogenkanfatte.

Titlen“h-molmesse”kunne tydepåetdystert værk. Men udover første sats“Kyrie eleison” står kun enkelte andresatser i tonearten h-mol; værket er ilangthøjeregradprægetafh-molslyseog festlige paralleltoneart D-dur, entoneart,Bachoftebenytter,nårdermed-

virkertrompeter,idetdenerbekvemforbaroktidens trompeter, der ikke havdeventilersomvoredagestrompeter,menalenebenyttede“naturtoner”.Ved førsteopførelsen i BerlinerSingakademiei1834nægtedeadskilligekorsangere at medvirke under henvis-ning til værkets høje sværhedsgrad, ogh-molmessenersidenofteblevetregnetfordetsværesteafallekirkemusikvær-ker. Ensemblet var på 160 sangere ogmusikere, en ensemblestørrelse, sompasser til romantikkens store kor- og

orkesterværker, og somman hidtil almindeligvisharbenyttetvedopførel-serafmessen.I vore dage bliver detdogvedopførelserstadigmere almindeligt at tageudgangspunkt i de vil-kår, Bach selv arbejdedeunder i sit embede somkantorvedThomaskirkeniLeipzig.Herhavdehanet kor på mindre end 20sangere til disposition;dygtige medlemmer af

koretvaretogpåskiftsolistiskeopgaver,ogorkestretvartilsvarendetyndtbesat.Bachudtryktefratidtilandenisindag-bog hjertesuk over et utilfredsstillendeniveau i sit ensemble, som altså hellerikke kom til at udføre h-mol messen.Hvilke udførelsesmuligheder, han harforestillet sig, kan vi ikke vide; det eri hvert fald en udfordrende opgave atsyngeh-molmessenmedsåfåsangere,somBachplejedeatbenytte;detstillerstorekrav tildemedvirkendeskoncen-tration,viljestyrkeogikkemindstfysik.Deterformentligmerefysiskkrævendeendatspilleensuperliga-fodboldkamp!Det er ikke desto mindre det, vi agteratgøremeden forventningom,atdenkoncentration og viljestyrke, vi somudøvende skal præstere, vil engageretilhørereneoggivedemenmedrivendeoplevelse.

Stor musik til små kirker

29

En gammel børnesang afkræfter even-tuelle forlydender om, at julen skullevare lige til påske: “Nej, det er ikkesandt. Nej, det er ikke sandt. For derimellemkommerfasten.”Netopnustårfastetidenfordøren.Ihvertfaldnårdetgælder kirkeåret. Her er fasten de henvedseksugeroptilpåskehelligdagene.Etlevnfrasvundnetider,vilmangenokmene.Fradengangmanidettetidsrumforsagedekødmadforistedetaternæresig med fisk og melpriser. Måske densaltmad, man således måtte undvære,alligevel var ved at nå sit yderste,hvad angår den mere appetitlige side.Kødetvar trodsalt slagtetomefteråretog havde således tilbragt en rum tid isaltkarrene. Men det var dengang! I nutiden erdet mestendels børnenes forlystelseromkring fastelavn, der minder om tid-ligeretidersskikkepådennetidafåret.Karnevalet,somligefremordretbetyder“farvel-til-kødet”harmanhertillands,formodentligt af hensyn til vejrliget,henlagt til pinsen. Det giver ingenmening, og er vel blot et blandt fleretegnpådetraditionstab,derharprægetdesenestegenerationer. Ellers er det, man i almindelighedforbinder med faste, vist for det mestenoget med slankemad. Dette kan værenok så tiltrængt for os med lidt formangekilofordelt rundtomkring.Denform for faste er dog næppe årstidsbe-stemt. Om end noget tyder på, at detisær er sæson herfor i tiden lige efterjulens madmæssige udskejelser og såforøvrigtnårbade-ogstrandlivetsglæ-der nærmer sig. Det kan givetvis væresundt ind imellem at få pundene deva-luerede.Selvomdethersomidetheletagetervigtigtikkeatforfaldetilover-

drivelser.Spiseforstyrrelserhosbørnogungekanbestemthavenoksåalvorligekonsekvenser.Fasteiegentligforstand,altsåsomenreligiøst bestemt handling, er hos os idet store og hele gået i glemmebogen.Skullenogenfådentanke,atdetmåskevilleværeværdatgenovervejedenreli-giøsesideaffasten,villedetutvivlsomtværetilnytteatlæseetparversfraDetgamle Testamente. Nærmere bestemtEsajas58,5-9: “Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens læn-ker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg; ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke ven-

der ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig. Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!” Dette falder iøvrigtgodt i trådmeddenvejledning,Bjergprædikenengiver.Her hedder det bl.a. om faste: “Når I faster, må I ikke gå med dyster mine som hyklerne!” Og Jesus fortsættermedatsige:“Men når du faster, så salv dit hoved og vask dit ansigt, så du ikke faster synligt for mennesker, men for din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig” (Matt.6.16og6.17-18). Ikirkenssammenhængergudstjene-sterneifastetidenmenighedensforbere-delsetildenkommendepåskehøjtid.

Fastetidaf Holger Knudsen, emeritus

Gl. Rye FlagalléBestilling af flagalléRing til:• BerwaldJensentlf.86898349eller21650913,oghvisBerwald ikkekantræffestiletafdeøvrigebestyrelsesmedlemmer:• PoulBrandttlf.86898279• AndersBendsentlf.86898317• JohnJensentlf.86898474• PederSørensentlf.86898380

30

Frode Agger

Gl.Ryekirke -Sct.Søren - erutroligtspændende, dels har kirken dannetramme om historiske begivenheder afstor betydning, og dels er selve byg-ningenetvidneommangeomskiftelsergennemtiderne.

Overskriften“Kirkensomarbejdsplads”er valgt, fordi der omkring kirken, påkirkegården og inde i kirken arbejdermennesker.Deharhverenopgave,somer blevet udført gennem århundrederaf andre personer, stort set på sammemåde.Præstensforkyndelse,salmesang,orgelspil,barnedåb,konfirmation,bryl-lupper og begravelser. Nogle går tit ikirke,andrelidtsjældnereognoglesletikke,menalleisognetogbyenGl.Rye,som har boet her blot nogle få år, harkirken som pejlemærke, den kan sesvidtomkring.

Det er tanken, gennem flere indlæg i“AktueltiGl.Rye”,atladedepersoner,der har med kirken at gøre, fortælleomdetatudføredehverv,hverisæreransat til.Vedsidstemenighedsrådsvalgblev jeg tilknyttet kirken; jeg bad omat blive kirkeværge. Efter at have boeti Gl. Rye i næsten 30 år, har kirkenfået stor betydning for mig. Og da jegjo ikkekunneblivepræst-vihar jo toiforvejen,derkæmperomsjælene-såforekomdetmig,atkirkeværgevartæt-testpå,hvadjegkunneønskemig.Min opvækst i Vestjylland på en gårdhar lagt grunden til min hang til detkirkelige. Gården lå lige op ad sogne-kirken. Vi kunne som børn følge allebegravelser fra loftsvinduerne i gavlenmed strenge påbud om ikke at trykkenæsernemodvinduet.Graverenvarvorven, og vi fulgte ham i arbejdet. Nårvi kom ind i kirken, var vi af en ellerandengrundstille,vi satte træskoene ivåbenhuset.

Da jeg jo ikke er helt ung mere, kanovenståendetolkesiretningaf,atbarn-dommensoplevelserblivernærværende,nårmanældes.Dajegskulleiskoleden

første dag, kom det ret på tværs, jeghavde iklædtmig enpræstekjole frem-stilletafavispapirogknappenåleogvari gangmed en langprædiken, jeg stodpåenspisestuestol.Tilbage til nutiden: Efter at have over-stået valget til kirkeværge, så dukkerderringbindop.Loveogbekendtgørel-ser, reglerog forordninger,ogopgavener jo, at kirken skal vedligeholdes; derskal være styr på inventar, og tingeneskal fungere. Kirkeværgen skal ogsåføre tilsynmedkirkegården.Alledisseopgaver er nedfældet i “Vedtægt forkirkeværgen”. Heldigvis er derTorkildJensen og Joan Thøgersen, graver oggravermedhjælper; de ved, hvad detdrejersigom.Viharoptalt inventarogajourført inventarlisterne. Vi er ved atændre nøglesystemet i henhold til DetkriminalpræventiveRådsvejledningforatforbedresikkerhedenmodtyveri.Henpå vinteren skal kirkegården opmålessom grundlag for Stiftets beregning afarbejdstimer.Såkommerdetårligesynafkirkeogkirkegårdosv.

Ved gennemlæsning af de papirer, dererovergåettilmig,dukkergamleognyeberetninger op, f.eks. omkring kirkensistandsættelseframarts1994tiloktober1995. De daværende menighedsråds-medlemmerharudførtetkæmpearbejdesammen med arkitekter og håndvær-kere.

Til belysning af omfanget tillader jegmigatnævneforskelligepersonersind-sats,foratdekanfåentakfraos,dernuprøver at tage over. I arbejdsrapportenudarbejdet af arkitektfirmaet BrøggerA/S nævnes følgende under punktetbyggemøder: “I arbejdsperioden harder været afholdt 20 referatførte byg-gemøder. Menighedsrådet har væretrepræsenteretsomfølger:

AndersBentsen................................9møderHansChristianGrosbøll-Poulsen...14møderEvaJensen......................................12møderRagnhildJeppesen.........................17møderNinnaBuusKristensen..................19møderSonjaKruse....................................16møderJytteSiggaard...................................4møder

Istandsættelsen, der også omfattedeanskaffelsen af et nyt stort orgel, ræk-

kerlangtudifremtiden.Detstillerstorekrav til de mennesker, der fremoverpåtager sig ansvaret for kirkens vedli-geholdelse.

Minberetningharikkeundgåetatfåetret personligt præg, men det er hellerikkeutilsigtet.

I de efterfølgende udgaver af “AktueltiGl.Rye”vilgraverTorkildJensenogmedhjælper Joan Thøgersen fortælleomderes arbejde i kirkenogpåkirke-gården.Hvadskerderfør,underogefterengudstjeneste?Hvordangennemføresenbegravelse?Åretsgangpåkirkegår-den.Administration og vedligeholdelseafgravene.Hvemtrækkeruretoposv.?Deterheltukendtfordefleste.

Ligeledes har organist Katrine BrunoHansen og kirkesanger Kirstin SanderJacobsen lovet at fortælle om deresmedvirkeniogomkringGl.Ryekirke.Alle læsere af bladet kan glæde sig tilatfåindblikidet,visomkirkegængerebetragter som selvfølgelige aktiviteter,mensomogsåerukendtefordefleste.

Ogsåvoressognepræst,HansChristianGrosbøll-Poulsen, har givet tilsagn omatfortælleos,hvaddetvilsigeatværepræstiGl.Rye.VikenderGrosbøllsomen fremragendeprædikant,menprædi-kener og mange andre opgaver krævertankerogarbejde,somviikkevednogetom.Detglæderviostilatfåindbliki.

Artikelserie: »Kirken som arbejdsplads«

Kirkeværge

31

Jens Barfoed

I Kristeligt Dagblad kunne man for et par dage siden læsedenne overskrift: “Kirkepolitik er blevet politisk stuerent”Formuleringenvarmåskeikkeheltgennemtænkt,fordererdavistingen,dernogensindehaftdenopfattelse,atkirkepolitikikkeerstueren.Problemetharværet,atdenvaruinteressant.Mendetharændretsigidesenereår.Kirkepolitikkenerkom-metpåavisernesforsiderogpådenpolitiskedagsorden.Ogdeterdenselvfølgeligkun,forditemmeligmangemenneskeridagerinteresseretikirken.

Udfradebattenkanmanfådetindtryk,atinteressenerover-vejendenegativ.Manerutilfredsmedkirken.Denleverikkeop til tidens forventninger. Synspunktet er, at kirken skaleksperimentere noget mere i et forsøg på at opfange tidensreligiøsestrømninger,somiøjeblikketløberudenomkirken,netopfordidenikkeharværetistandtilatfornysig.

Andremener,atensådanmoderniseringafkirkenrisikereratgøredenmereoverfladisk.Denbliverganskerigtigtlettereatforstå,mendetendermåskemed,atder ikkeersåmegetatforstå.Kirkenskalnaturligvis tale ind i sin samtid,mendeterikkesikkert,atdenskaltaletidenssprog.Hviskirkenskalfåendyberebetydningfordenenkelte,skaldenmåskenetoptaleietlidtandetsprog,endtidenselvgør.

Menighedsrådet i Gl. Rye ønsker med foredragsrækken

“Kirken idag”at læggeoptildebatomkirkens identitetogkirkensrolleidetmodernesamfund.

Foredragsrækkenvil strækkesiggennemhele2005.De føl-gendetreforedragerkunenbegyndelse:

Tirsdag den 15. februar kl. 19.30PoulE.Andersen,tidl.seminarierektorogdomprovst:KirkenogtidsåndenPåGl.RyeKro

Kirkedag søndag den 6. marts Kl.10.30HøjmessevedsognepræstGrosbøll-PoulsenKl.12.00FællesspisningpåGl.RyeKroKl.13.30Foredrag:

HolgerKnudsen, tidl.højskoleforstanderogvalgmenigheds-præst:Hvadskalvimedkirkeoggudstjeneste?

Torsdag den 17. marts kl. 19.30AndersKingo,sognepræst,dr.theol.:KirkenogtraditionstabetPåGl.RyeKro

Alle tre arrangementer vil senere blive omtalt i Annonce-BladetogMidtjyllandsAvis.

Kirken i dag Foredragsrække i 2005

32

GRIF

33

GRIF hovedbestyrelseFormand: Anders Pilgaard Rimmersvej 17 86 89 86 81 mail: abp@kamstrup.dk

Næstformand: Noah Chipeta Jægergårdsvej 11 86 89 88 30 mail: noah@privat.dk

Kasserer: Susanne Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 mail: Suf@ry.dk

Sekretær: Susanne Bohøj Gyden 13 86 89 86 49 mail: fam.bohoej@get2net.dk

Formand Gymnastik: Birgitte Nicolaisen Lille Vangsvej 3 87 88 32 31 mail: c.langergaard@mail.dk

Formand Håndbold: Hanne Voss Galgebakken 10 86 89 89 10 mail: Hanne.Voss@skolekom.dk

Formand fodbold: Max Hvarregaard Kastaniealle 17 86 89 89 17 mail: maxhvar@vanadoo.dkFormand badminton: Bodil Nielsen Horsensvej 26 86 89 83 79 mai: mobp@nielsen.tdcadsl.dk

Formand bordtennis: Jørgen Axelsen Rimmersvej 7 86 89 84 46 mail:jaa@dmu.dk

Formand Volleybold: Jens Overgaard Rimmersvej 8 86 74 00 34 mail: famovergaard@get2net.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 mail:gerstedvej@fischerweb.dk

Over 100 aktive børnNanna Rømer Haubjerg.

”Vi har sunget, vi har grædt, vi har grintI flere timer har vi haft det smadderfint…….” skriverBennyAndersen.Detkanmedlethedomskrivestil:Vi har hoppet, vi har svedt, vi hargrint.og mere end 100 børn havdedet med vished smadderfint denlørdagijanuar.

Sometnyt tiltagiGymnastik-afde-lingeniGl.RyeIdrætsforeninghavdeforeningens gymnastikinstruktørerinviteret allebyensbørn fra3år tilenAktivitetsdagihallen.

Dagen fik navnet ”Gymnastik påtværs”.

Der blev leget på tværs af alder,der blev hoppet på tværs af hallen,noglefiket”følpåtværs”dadeblevudfordretinyedansetrinmensandreblot fik arbejdet kroppen igennempåkrydsogtværs.

I samarbejde med Gl. Rye Skolehavde Idrætsforeningen lejet enairtrack (se billede) i en uge – ogtankenvaratflestmuligskullehaveglædeafdet.

Hosdeyngstevardermulighedforat afprøve fire stationer: Balance,redskabsbane, airtrack samt musikogbevægelse.

Enstorflokafbyensyngsteidræts-udøvereafsluttedefællesdagenmedsangenomAramsasa.

Hos de ældre børn (fra 1. kl. og->) blev der tilbudt tre stationer:Redskabsbane, airtrack og ryt-meserie. Her endte dagen meden fællesserie/dans om en vis”Chocolate”.Detsåflotud!

Uden mad og drikke…………går det bare ikke.

Dagen igennem blev der serveretvand,ogallekunnefåblodsukkeretpåhøjkant igenmedetstykkefriskfrugt.

Detvarenaktivdag,hvorbådenyeog gamle børn i foreningen fandtfællespuls...og”ifleretimerharvihaftdetsmadderfint”!

Såmonikkedetkunnebliveen til-bagevendende tradition. Gymnastikpå tværs er en åben paraply, somkanrummemangeidéer.

34

Aktiv betjening i klubhuset.

Jublende hjemmepublikum

Puslingedrenge

Pigerne

GRIF HÅNDBOLD – SÅ ER VI HALVVEJS PÅ SÆSON 2004/2005

Hanne Voss

Førstehjemmestævneefter julbleven”kanon”-dagmedspændendeog velspillede kampe. Alle hold tilmeldt JHF-turneringen spilledehjemme samme dag. Det var første gang, at vi skulle prøve det, ogdesværreenestegangiår.Detpassedeligemed,atklubhusetnæstenvarheltfærdigt–såfærdigt,atvikunnebenyttedet…..Herligetilfredsespillereogforældre,derkunnefåstillettørstogsultveddenvenligebetjening,derbestodafforældreogungespillere.Vifikendejligfornemmelseafvoresnyeklubhus.Enkæmpetaktilalle,derhjalptil,atdagenblevsåvellykket.Forhåbentligfårviflerestæv-nernæsteår,hvorsåmangehjemmeholdskalspillesammedag.Holdoversigt,aktuellekampeogstillingerkansespåfølgendehjem-mesidehttp://infos7.infosport.dkDererhjemmestævneiGl.RyeAktivitetshal:

Søndagd.20.02.05Lilleputdrenge,PigerogSerie3Damer.

Søndagd.06.03.05Puslingedrenge,Lilleputpiger,PigerogSerie3Damer.

Søndagd.20.03.05PuslingedrengeogSerie3Damer.

Sidstetræningsafteneriuge11.

Vivilgernesigetusindtakfordennesæsontilspillere,trænere,for-ældre og sponsorer.Vi ser frem til en sæson 2005/2006 med GRIFhåndbold.

Lilleputdrenge

Serie 3 damer

35

Morten Bohøj

Så er foråret ved at indfinde sigigen. Eller i hvert fald næsten.Fodboldsæsonen starter igen for byensto hold, serie 4 og serie 6, og det heleforegårlørdagd.5.februarkl.13.00påbanernebagskolen.Vistartersomsæd-vanligmedathejseflaget,hvorefterdetbliver til en let omgang bold. Bagefter

vilderværeklarsuppeogguleærtertilatslutteen,forhåbentlig,godopstartafpå.

Iårharvifåetnytræner.DeterFrandsFischer, som overtaget jobbet efter atKeld Pedersen, som har været trænerdesidste3år.Hanhåberselvfølgeligatse så mange så muligt til opstarten ogopfordreralle,derkanlideatspillefod-bold,tilatmødeopogfårørtsiglidt.Vi

håberatdetblivergodtvejr,såvi ikkeskalløberundtienmetersne.

Så vil jeg bare lige slutte med at sige,at jegglædermigtilatsæsonenstarterigenogjegviligeniår,forsøgeatholdevores hjemmeside, www.glrye-if.dk,opdateret med nyt om alt lige fra træ-ningskampetilsejreiturneringen.

Cykelklubben

GRIF inviterer til

GeneralforsamlingTORSDAG d. 24. februar 2005.

Kl. 19.30 i klubhuset.

Lørdag d. 5 marts. 2005

Fælles indmarch kl. 13.30.Derefter viser holdene lidt af vinte-rens aktiviteter:

Komogse:Forældre/barnPuslingeTarzandrengeSpirrevippigerBl.Springpiger/drenge1.kl.-4.kl.Spring4kl.ogopefter.Aerobic/Pilates

Motionsholdet.GÆSTEHOLDBryrupJuniorSpringhold.

EntrévedindgangDesudensælgesderAmerikansklotteri.

Gymnastikafd.GRIF.

P:SAlleholdfortsættermedattræne2gangeefteropvisningen.(Tilogmeduge11)

GYMNASTIK-OPVISNING

Fodboldopstart

Opstart på cykelklub den 6. april kl. 18,30.MødestedvedBrugsen.

Klub 50 Klubaftner:2. og 16. februar2. - 16. og 30 martsAfslutning den 13. april.

Opstart på udesæsonen, fodbold og petanque den 26. april kl. 19,00.

36

Stavgang.Gymnastikafd. tilbyder 3 træningsformiddage med stav-gang her i foråret.

Lørdag d. 2 april. kl. 9.30-10.45Lørdag d. 9 april kl. 9.30-10.45Søndag d. 17 april kl. 9.30-10.45

Mødested:Veddetnyeklubhus.

Instruktør:FysioterapeutMarianneWestphall.

I træningenvilderværerådogvejledningomteknikog til-pasningafstavem.v.Duvilikkepådisselørdagekommetilatgålangeture,idetderfokuserespåatsvingestavene”kor-rekt”. Men vi håber at du med den viden du får har mangetureforandig.Viglæderostilatsedig?

VelmødtGymnastikafd.GRIF

Klubhuset i GRIF

Af Susanne Bohøj.

”En stor frivillig indsats, krydret medkommunal opbakning. Det er historienbag Gl. Rye Idrætsforenings nye klub-hus, somblevofficielt indviet forledeniforbindelsemed,atklubbeninviteredetiljulehyggeidenyeomgivelser”.SådanskrevMidtjyllandsavisefterindvielsensøndagd.12dec.

DervarbesøgafMagnaSøndergårdfraRykommuneogJørgenLarsenfrafol-keoplysningudvalget, som begge holdttaler.GRIF´s formandholdt åbningsta-len, hvor han takkede sponsorer, kom-

munen,ogdenfrivil-lige arbejdskraft.Tilslutklippedehandetrødesilkebåndover.

Avisen skrev ogsåat klubhuset udentvivl bliver omdrej-ningspunktetforfor-

eningslivetiGl.Rye.Dethåbervialle,sådetkanbliveetstedmanmødes,nårman har været til sport, set forskelligekampeellerbloterudeatgåentur.Derforskalvinu igangmed atholdeåbent iklubhuset,såfolkkankomme,når de har lyst. Det kan være, at manligevilse,omderskulleværenogenatsnakkemed,seTVellerlign.Køkkenetskal så være åbent med salg af div.drikke,frugt,slikoglign.

Vivilgernehaveåbentmandag- tors-dag fra kl. 18 – 22. Der skal være 2personer hver aften. Man vil få nøjeinstruks om hvordan og hvorledes detskalforegå.Weekendarrangementernevildeenkelte

afdelinger sørge for at bemande. Visøgerkortsagtenfaststabaffolk,dervilpasseklubhuset1gangpr.måned.Viregnermed, at det er sandsynligt, at vikanfådetopfyldt.Vi vil nu gerne have nogle henvendel-ser frabyensborgere.Ring tilSusanneBohøj tlf. 86 89 86 49. Hvis du harønskeomenbestemtdagsåsigdet.Vistartermedat holde åbent efter vinter-ferien.

37

Klubhuset i GRIF

I FDF er der vedtaget en nyhandlings-plan for 2004 – 2006. Læs her nogleuddrag af planen, og bliv klogere påFDFnuogifremtiden.

Fremtidens FDF står og falder med, atunge og voksne stadigvæk gerne vilpåtagesigetlederhverv.Forerderingenledere,erderintetFDF…!

Det er netop i dette frivillige leder-engagement,atFDFblivertil.Deterdefrivillige ledere, som skaber rammerneog indholdet iFDF.Deterdefrivilligeledere,sommøderbørneneogdeunge,med alt hvad FDF indebærer. Derforer de frivillige lederes tilstedeværelse,derestilgangeogholdningertilarbejdetaltafgørendeformorgendagensFDF.

Somfrivilliglederskalmanpåengangbåde være krumtap og tusindkunstner.Man skal nemlig både leve op til for-mål, værdigrundlag & lederideal – også samtidig planlægge de gode børne-møder, turene og alle sommerlejrene.Ogdetkræversinmandm/k..

Handlingsplanen zoomer ind på treområder, som har betydning for det atværelederiFDFidag.Lederen og formåletLederen, børnene og de ungeLederen og de andre ledere

Lederen og formåletFDF er rundet af det kristne livs-ogmenneske-syn – men hvad betyder detegentlig i dag? Hvad vil det sige ”atmøde børn og unge med evangelietom Jesus Kristus”? Hvordan formidlervi FDFs værdigrundlag, så det givermeningiverdenafidag?- Landsforbundet skal udarbejde etmateriale, der henvender sig direkte tilalle ledere, og som handler om tros-spørgsmål og kristendom netop nu.Materialet skal lægge op til fællesledersamtaler,om”det,vitrorpå”,samtgivekonkreteforslagtilhvordanderkanarbejdesmedforkyndelseniFDF.

Lederen, børnene og de ungeSkalFDFværesynligibørnenesogdeunges verden må vi de næste år sættefokuspåkredse,netværk, landsdeleoglandsforbund med henblik på at sættegang i en fornyelse, der mærkes ogsåude hos den enkelte leder og klasse.Vi skal udvikle et FDF, der matchermoderne børn og unges interesser oghver-dag.Viskalafprøveaktiviteterogformer,derkan tiltrække flerebørnogungeendvigøridag.Påsammemådemåvioverveje,hvaddetvilsigeatværebørneleder?Erder fleremåderatværelederpå?Harviderigtigelederuddan-nelsestilbud?

Landsforbundettagerisamarbejdemedlandsdele initiativer og udarbejder heltnye tiltag til brug i kredsene. Der skalvære særlige forløb for børn og unge,som både tilgodeser vore nuværendemedlemmer og appellerer til nye med-lemmer.Dette skal give alle medlemmerneen stolthed ved at være FDFer.Landsforbundetsamlerdisse forsøg, såbæredygtige ideer kan komme ud tilallekredse.Lederen og de andre ledere Fordenaktivebørnelederersamarbejdetogsammenholdetmeddeandreledereikredsen afgørende for et fortsat enga-gementiFDF.Somlederharmanbrugforstøtteogopbakningfraandreledere-ogetgodtlederfællesskabmedfællesoplevelser og udfordringer giver pladstilnye idéerogmod til atgånyeveje.Det er en stor udfordring at skabe etgodtlederfællesskabmedpladstilsåvel“nyesomgamle”ledere,mender,hvordet lykkes, blomstrer FDF- arbejdet tilgavnogsåforbørneneogdeunge.

God fornøjelse med at sætte fokus pålederen!

Ny handlingsplanFDF – ud over det sædvanlige.

ForårsmarkedKl.10.30 Loppemarked starterMangeeffekterindsamletoveretheltår.

Cafeteria under hele loppemarkedetDersælgeskaffeogrundstykkertildemorgenfriske.Heledagenvildetværemuligtatforfriskesigmedletfrokost,kaffe,kage,sodavandogis.

TombolaFlottegevinsterindsamlethosGl.RyeogRy´sbutiksliv.

Børneaktiviteter for alle.FDF aktiviteter pionerarbejder bagning i primi ovn, snobrød,flødeboldekastemaskinem.m.PrøvatværeFDFerforendag.

LØRDAG DEN 16. APRIL kl. 10.30 -15.00Ved FDF Kræshuset Horsensvej 33. Gl. Rye

FDF Gammel Rye

38

Vær med til at stoppe den stilfærdige katastrofe, der koster 14.400 små børn livet – hver dag.

FDF og konfirmanderne i Gl. Rye samler søndag den 6. marts 2005 ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande

Ligesom mange andre sogne overhele landet har Gl. Rye valgt atdeltage i Folkekirkens NødhjælpsSogneindsamling 2005, som foregårsøndagden6.marts.

I 2005 stiller Folkekirkens Nødhjælpskarpt på sulten. Ikke på den sult, viserbillederfraitvelleriaviserne,menpådenstille,dagligesult.800millionermennesker må leve med sulten. Hverdag.Hvert sjette sekunddøretbarnafdenstillesult.

Det sker i enverdenhvor vi for første

gangharressourcernetilatstoppevan-viddet.Oghvorverdens rige landeharlovetathalvereantalletafsultendeiår2015. Men indtil nu har de ikke holdtderes løfter. Og da slet ikke i Afrika,hvor200millionermenneskeraldrigfårnokatspise.

”Vi kan ikke hjælpe dem alle,” sigerKarinBerg.”Menhverindsamlerskaf-fer i snit900kr.vedatgåen turpåetpartimer.”Folkekirkens Nødhjælp vil bruge pen-gene til projekter for at bekæmpe denstille sult over hele verden, men især iMalawiidetsydligeAfrika.

Indsamlere:FDFiGl.RyevedKarinBergstårigensom indsamlingsansvarlig og det ervæbnere,seniorvæbnereogkonfirman-deriGl.Ryedervilværeindsamlere.Vi står også for indsamlingen i Låsby,sånogleafindsamlernevilblivekørttilLåsbymedenvoksenogbragtretur tilGl.Ryenårindsamlingenerslut.Møde- og slutsted for indsamlerne vilværeGl.RyeSkole,skolekøkken.

Indsamlingen foregår den 6. marts mellem kl. 13.00 og kl. 16.00.

Vi håber at rigtig mange vil støtte op om indsamlingen og hjælpe vore indsamlere med at hjælpe andre.

Stop den stille sult Folkekirkens NødhjælpFolkekirkens Nødhjælp går ind medhjælpisamarbejdemedkirkeligeorgani-sationeroglokalegræsrodsgrupperforatnådeallerfattigstemenneskeriverdenogdermedskabehåb.Hvertårgennemføressogneindsamlingen, som organiseres iet bredt samarbejde mellem engageredefrivillige, folkekirkens sogne, frikirkerog kirkelige børne- og ungdomsorgani-sationer over hele landet. Overskuddetfra indsamlingen går til projekter, somgennemføres for og i samarbejde medmennesker,derliderunderdenstillesult.Hjælpen gives til alle, der har brug forden,uansetderestro,politiskeoverbevis-ningelleretniskebaggrund.

Invitation

Fjeldtur i JotunheimenTilsommererdervæbnerlejrogfjeldturtilNorge

PrisSelvfølgeligerdetdyrereattagetilNorgeendatværepålejriDanmark.Trodsprisenpåfærge,busogdendyrefjeldmad,regnervimedatgennemføreturenfor990kr.pr.deltager.Vihåberatbliveca.150ivæbnerlejren,ogca.150påfjeld-turen.Et laveredeltagerantalkanbetydeenmindreprisstig-ning.Snak med din leder om at spare op. 500 kr. betales ved til-meldingenogdesidste490kr.betalessenestd.1.majtildinleder.UdstyrDetkangodtværekoldtatovernatteiteltifjeldet,selvomdetersommer.Duskalderformedbringeenvarmsovepose.Duskal også være forberedt på regnvejr. Derfor er 100% regn-tætte bukser og jakke nødvendigt. Rygsæk og vandrestøvlerkan ej heller undværes, da vi skal vandre med telt, mad og

personligtudstyr.Detbehøverikkeværedyremærkevarer,ogendelkandumåskelånedigfremtil.Talevt.meddinlederometgodtråd.

DeltagerbrevIjunifårduetbrevmeddesidstenødvendigeoplysninger.For seniorvæbnere, seniorer og alle ledere: Påfortrænings-weekendenlørdag2.april -søndagd.3.aprilgennemgårvialtvedrørendefjeldudstyr.ViserfremtilenfantastiskNorgestur2005

HilsenfjeldfolketfraFDFGl.Rye

39

KontaktpersonerKredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 46 b, 86 89 82 31

Tumlinge: (1. og 2. Klasse) Lisbeth Lundberg Horsensvej 21B 86898887

1. pilte (3. klasse) Lene Sørensen Skovsbjergvej 19 87 98 51 00

2. Pilte:(4.klasse) Steen Egholm Jørgensen Ryhule 15 8740 Brædstrup 75 75 45 711. + 2. væbnere: (5. & 6. klasse) Karin Berg Rimmersvej28, Gl.Rye 86898365

1. seniorvæbnere: Solveig Lohmann Horsensvej 48 8689 84002. seniorvæbnere + seniorer Birgit Lewandowski Jægergårdsvej, 10B 86 89 86 71

Kredsbestyrelses formand: Henning Kjærskov (formand) Lille Vangs vej 18, 86 89 85 52

Kasserer/Mini FDF butikken Frantz Sivertsen Fyrreskrænten 5 86898540

Loppemarkeds-indsamling: Kresten Højvang Lausen Rodelundvej 41, 86 89 86 09

Udleje af Kræshus: Lene Skifter Lyngdal 3, tlf. 86 89 89 36

Kræshuset Horsensvej 33, 86 89 82 46

Leder og vejleder

Tomas Vilstrup som er leder i FDF Gl. Rye, er netop blevet ansat som naturvejleder på FDFs skønne naturområde v. Ry – Sletten.

Sletten har altid været åben forbesøgende, men Tomas skal væremed til at skabe mere tilgængelig-hedog flereoplevelserpåområdet.Detbetyderblandtandet,atderskaletableres skovtursbaser med bordeog bænke. Endvidere skal Slettensstisystem afmærkes og udbygges,således at andre end blot FDFerekan finde rundt. I det hele tagetskal Tomas være med til at givebesøgendestørrenaturoplevelser.Viønsker Tomas tillykke med jobbet,ogglæderos til flere storeoplevel-serpåSletten

Sommerlejr på ”Store Ø”Møgelø som betyder ”Store Ø”, er i år rammen om FDF Gl. Ryes sommer-lejr for Tumlinge og Pilte

Badetøjet bør ligge øverst i rygsæk-ken når FDF Gl. Rye i år tager påsommerlejr. Turen går nemlig til enø – Møgelø, så mon ikke der bliverrig mulighed for at dyppe tæerne.Møgelø ligger i Julsø nedenforHimmelbjerget. I gamle dage varder landbrug på Møgelø, men siden1912 har øen udelukkende været

benyttet til lejre. Øen er derfor vanttilmangegladebørn,ogheltparattilatTumlingeogPiltefraFDFGl.Ryeskaludforskedetspændendested.

Sommerlejren er i år: Fra tirsdag d. 26. juli – fredag d. 29. juli.

Vi skal bo på Juulsborg, som er enselvejende institution stiftet af FDFSilkeborg

Juulsborg

40

Næste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer maj 2005. Deadline mandag 25. april (skal overholdes)Indlevering af materiale til Aage Augustinus, Gyden 7, tlf. 86 89 86 12. Mail: aage-augustinus@mail.dk

Ansvarshavende redaktør: Aage Augustinus Valgmenigheds- præst,

Bjarne Jensen Journalist

Benedicte Thorseth Journalist Jesper Schrøder Borgerforeningen

Susanne Bohøj Grif

Lars Bitsch FDF

Inger Brønholt Menighedsrådet

Peer Thøgersen pt grafisk.dk

Redaktionsgruppen:

Aktivitetskalender for Gl. RyeDato Aktivitet Sted Arrangør Februar 16. Studiekreds: Jesus på film Gl.Rye Skole Valgmenigheden 15. Foredrag ved Poul E.Andersen – kl.19.30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet 21. ”Spil på 6’eren” – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 22. Gudstjeneste – kl.14.00 – Aage Augustinus Dalbogård Aktivitetsrådet 22. Foredrag ved Anders Horsbøl Nielsen – kl.19.00 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle 24. Generalforsamling GRIF – kl.19.30 Klubhuset GRIF 24. Studiekreds: Jesus på film Gl.Rye Skole Valgmenigheden 24. Paulus-læsning – kl.19,30 Dalbogård Menighedsrådet 26.-27. Kræsweekend Ravnsøhytten FDF 27. Generalforsamling i Borgerforeningen – kl.16.00 Kræshuset Borgerforeningen

Marts 5. Gymnastikopvisning – kl.13.30 Aktivitetshallen GRIF 6. Foredrag ved Holger Knudsen – kl.13.30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet 6. Sogneindsamling Gl.Rye FDF 7. Banko . kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 8. Foredrag ved Lars Pagh – kl.19.00 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle 9. Forårskoncert – kl.19.30 Gl.Rye Kirke Valgmenigheden 10. Paulus-læsning – kl.19,30 Dalbogård Menighedsrådet 14. Generalforsamling i Brugsen se opslag i Brugsen Brugsen 15. Gudstjeneste – kl.14.00 – HC Grosbøll-Poulsen Dalbogård Aktivitetsrådet 17. Foredrag ved Anders Kingo – kl.19,30 Gl.Rye Kro Menighedsrådet 20. Koncert: Midtjysk Pigekor – kl.19.30 Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet 21. ”Spil på 6’eren” – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 30. Pasgårds Tøjservice – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 30. Årsmøde i Valgmenigheden for Gl.Rye & omegn Gl.Rye Skole Valgmenigheden

April 2. Stavgang starter – kl.9.30 Klubhuset GRIF 2.-3. Fortræning til Norgesturen Kræshuset FDF 4. Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 6. Cykelklubben starter – kl.18.30 Ved Brugsen GRIF 6. Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 12. Gudstjeneste – kl.14.00 – Aage Augustinus Dalbogård Aktivitetsrådet 16. Forårsmarked og FDF Gl.Ryes fødselsdag Kræshuset FDF 18. Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 21. Foredrag med Bjarne Nielsen Brovst – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 26. Byvandring ved Lars Pagh – kl.19.00 Torvet – Gl.Rye Kro Gl.Rye Mølle 27. Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 29. – 1.maj Julsø-netværks-weekend Sletten FDF

Maj 1. Sæsonåbning Gl.Rye Mølle & Træskomuseum Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle 2. Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 4. Lysfest – Danmarks befrielse – kl.19.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 8. Koncert: Bachs “ h - mol messe “ – kl.15.00 Sct.Sørens Kirke Menighedsrådet 17. Gudstjeneste – kl.14.00 – HC Grosbøll-Poulsen Dalbogård Aktivitetsrådet 18. Vandretur ved Poul Nielsen /Inge Jørgensen Torvet – Gl.Rye Kro Gl.Rye Mølle 18. Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 23. Banko – kl.14.00 Dalbogård Aktivitetsrådet 28. Forårsudflugt Engelsholm Højskole Valgmenigheden 29. Vandretur Lars Pagh og Bendt Nielsen – kl.14.00 Gl.Rye Mølle

Juni 1. Islandsaften – kl.19.30 Gl.Rye Skole Valgmenigheden 4.-5. Årsmøde i de grundtvigske valg- og frimenigheder Ryslinge Højskole Valgmenigheden 5. Byvandring ved Poul Nielsen/Lise Bune – kl.14 Torvet – Gl.Rye Kro Gl.Rye Mølle 19. Mølledag kl.10-16 Gl.Rye Mølle Gl.Rye Mølle