MB 1

Nr. 60 februar 2016

Mllemarkedet byder p nye oplevelser Side 26

GL. RYE

Det man

siger er man selv - fo

r det str i...

Sikker skolevej indviet i Gl. Rye

Ole Andersen.Manden bag Sille AwtenSide 2

Side 38

Verden samles i Gl. RyeSide 6

Ny skiltning p FlyvepladsenSide 26

2 3

Nste nummer af Aktuelt i Gl. Rye udkommer senest 17. maj. Deadline sndag den 24. april.Indlevering af materiale til: pt@ptgrafisk.dk

I GL. RYE

Redaktion

Ansvarshavende redaktr Iben Johanne Thomsen Sogneprst ijt@km.dk

Peter Hald Borgerforeningen peter.hald@glrye.dk

Marianne Fjerbk GRIF mfjerbaek@dadlnet.dk

Henrik Olsen FDF h.b.olsen@gefiberpost.dk

Helene Franck Mortensen Skribent franckly@ofir.dk

Ole Jeppesen Skribent mail@olejeppesen.dk

Ove Krogse Formand ove@krogsoe.dk

Tove Olsen Kasserer Tove.Hogh.Olsen@itelligence.dk

John Jensen Annoncer mv. elseogjohnjensen@gefiber.dk

Peer Thgersen pt grafisk.dk pt@ptgrafisk.dk

ProduktionLayout: ptgrafisk.dkOplag: 1.200 stk.

Forsidefoto:Indvielse af lysregulering 1. dec. 2015

Tekst og foto: Peter Hald

De fleste indbyggere i Gl. Rye kender nok Sille Awten. Til orientering for dem, der ikke lige er bekendt med udtrykket, s har det alts ikke noget med sild at gre. Det er blot et gam-melt jysk udtryk for sen aften. Og i Gl. Rye har det fet en ganske srlig betydning.

Der er nemlig tale om betegnelsen p et populrt arrangement, hvor by-ens foreninger og virksomheder gr sammen om at vise, hvad byen har at byde p. Andre steder kaldes det Late Night - men her i Gl. Rye bruger man modersmlet... og ikke engelsk. I august 2011 fandt den frste Sille Awten sted, og det blev en stor suc-ces. Ikke mindst takket vre den ihr-

dige Ole Andersen, der havde vret drivkraften bag arrangementet i tt samarbejde med borgerforeningen og flere andre lokale foreninger.Nu er Ole Andersen p banen igen og er ved at varme op til en ny Sille Awten. Han har allieret sig med den ligeledes meget kreative Jens-Erik Dengse, og de to vil i den nrmeste fremtid begynde at tnke tanker om, hvordan den kommende sen-aften skal se ud. Forelbig kan man kon-statere, at arrangementet ligesom de foregende skal finde sted en aften i august - og gerne i godt vejr!

- Jens-Erik og jeg skal mdes til en om-gang brainstorming, og s skal vi se, om vi kan f det hele til at g op i en

hjere enhed, siger Ole Andersen.Sille Awten s som nvnt dagens lys frste gang i 2011. I 2012 blev det ogs holdt, mens der var pause i 2013 og 2014.

I 2015 vendte Sille Awten strkt til-bage, og nu er det s i stbeskeen igen. Og ligesom sidst bliver byens for-eninger og virksomheder indbudt til at vre med.

Kendt i tjbranchenMen hvem er han egentlig, denne dynamo bag Sille Awten? Frst og fremmest er Ole Andersen en erfaren forretningsmand. Han er uddannet ekspedient, og han er blevet et kendt ansigt i tjbranchen. Den 51-rige Ole Andersen er fdt og opvokset i lands-

byen Gudum i nrheden af Struer og den lille by Paris (ja, det hedder den alts!), og han kom til Gl. Rye i 1998 omtrent samtidig med, at han overtog Butik Mie i Rye. Det blev til en hel lille kde med dametjbutikker, hvor Ole Andersen en overgang stod i spidsen for tre Butik Mieer. Ud over den i Ry var der to tilsvarende butikker i hen-holdsvis Brdstrup og Bjerringbro. Bu-tikkerne var i vrigt opkaldt efter den oprindelige Mie - Mie Bergman fra Ry.

Ole Andersen solgte siden Mie-butik-kerne - senest den i Brdstrup i 2010, og i dag er kan omrejsende slger for koncernen B&C Textiler, der har base i Snderborg. Ole Andersen har ansva-

Energibundtet Ole Andersen er klar til at g i gang med en ny Sille Awten

Ole Andersen str ogs i centrum, nr der afvikles Sille Awten.

Ole er drivkraften bag Sille Awten

2 3

Gl. Rye portrt

ret for at levere til 85 butikker i Jyl-land og p Fyn.

Men han er ogs selv blevet butik-sejer - igen - og denne gang sammen med sin kone Yvonne. De to har sam-men et sommerhus p Ls, og de holder s meget af den smukke i Kattegat, at de i fjor overtog special-forretningen Ls Shoppen i Byrum, som de driver sammen med to lokale ansatte.- Ls Shoppen har skam ben hele ret, s Yvonne og jeg kommer til Ls et par gange om mneden, si-ger Ole Andersen.

Naturen klarer hjernenOle Andersen har ogs tabt sit hjerte til Gl. Rye, som han mener byder p store muligheder:

- Gl. Rye har et helt utroligt aktivt foreningsliv. Der er ikke mange byer af samme strrelse, der kan byde p noget lignende. Der er mange ufat-teligt kreative og aktive mennesker her i Gl. Rye - og mske har det no-get med naturen at gre. Det klarer jo hjernen at tage en tur ud i naturen - det giver ny inspiration, siger han.

- Vi har ogs tryghed og ro, vi har en god skole og Brugsen, vi har fak-tisk det meste. Det eneste problem er transporten. De fleste familier er ndt til at have to biler, men det tror jeg, at de fleste har vret klar over p forhnd, tilfjer han.

Som erfaren forretningsmand er Ole Andersen glad for at se, at der igen er kommet gang i tilflytningen til Gl. Rye, og han er ogs begejstret over, at Brugsen har skruen i vandet:Det er alt sammen med til at bevare et levende og aktivt landsbymilj - og skabe nye muligheder:

- Det skulle da ikke undre mig, hvis der opstr flere sm nye virksomhe-der her hos os. Potentialet er der, si-ger Ole Andersen.Et arrangement som Sille Awten er i hj grad med til at give Gl. Rye en

profil, som andre ogs lgger mr-ke til. Flere gange er der blevet hyret kendte musikere og sportsfolk. Sidste r var der sledes arrangeret cykellb med halv- og hel-professionelle ryt-tere, og noget lignende vil sandsyn-ligvis gentage sig i r.Ole Andersen overvejer ogs en spin-ning-konkurrence, hvor mere eller mindre kendte ansigter fra byen kan kappes om at spinne penge ind til et godt forml.

- Sille Awten skal vre folkeligt, og der skal vre noget for alle. Jeg syn-tes, at det krte rigtig godt sidste r, hvor der var masser af aktivitet hele tre steder - p pladsen foran kroen, i skolegrden og ved Brugsen, siger Ole Andersen.

Brndeskuret er godt fyldt op hos Ole Andersen. Han elsker at hugge brnde, og det er en af hans mder at stresse af p.

Ole Andersen trives i Gl. Rye, hvor der efter hans mening er mas-ser af energi, kreativitet og g-p-mod. Det har mske noget med omrdets flotte natur at gre, ppeger han: - Det klarer jo hjernen at tage en tur ud i naturen - det giver ny inspiration, siger han.

Ole er drivkraften bag Sille Awten

3

4 54

Af Ejnar Jakobsen, bestyrelsesformand, Rye Brugsforening

Udgangspunktet for butikkens drift er bde strkt og skrbeligt: Med en be-folkning p omkring 1500 kbedygtige sjle i Gl. Rye og lbende nybyggerier - er der rigeligt med grundlag for en dag-ligvarebutik p lang sigt. Helt faktuelt kber Gl. Rye-borgerne r-ligt dagligvarer for ca. 50 mio. kr. Om-kring 80 % af dette belb anvendes uden for Gl. Rye, hvor DagliBrugsen sledes str for de resterende 20 %. PLUSSIDEN: Der er mange loyale ind-byggere i Gl. Rye, som bakker fantastisk op omkring Byens Egen Butik. Brugsen er for mange ikke bare en butik, men ogs et hyggeligt samlingssted. DagliBrugsen har i 2014 og 2015 opnet en pn vkst, og indtjeningen er igen positiv efter nogle r med underskud. konomien er sledes i bedring, men fortsat skrbelig.

MINUSSIDEN: Der skal ikke meget mod-gang til, fr vi er i rde tal - og med en egenkapital p 1,5 mio. kr. er der ikke meget at st imod med. Konkurrencen fra bde discountbutikker og supermarkeder i kort afstand fra Gl.

Rye er benhrd. Og med markante nye udvidelser i blandt andet Kvickly, er der risiko for, at vi mister omstning og der-med indtjening.DagliBrugsens indretning og vedligehol-delsesmssige stand er efter en rkke r med drlig konomi utidssvarende og mangelfuld.DagliBrugsens butiksareal er p omtrent 300 kvadratmeter, medens normen for en DagliBrugsen-butik er ca. 50 % strre.

Fremtidssikring af Byens Egen ButikVi mener fra bestyrelsens og ledelsens side, at der umiddelbart er tre princi-pielle udviklingsscenarier, som er vrd at diskutere:

1. Vi fortstter med den nuvrende bu-tik og vedligeholdelse/modernisering i takt med, at inventaret bliver slidt ned, og konomien tillader udskiftning. En strategi, hvor vi ikke umiddelbart lber konomiske risici. Vil butikken kunne bevare nuvrende omstning, eller vil kunderne langsomt sive til andre butik-ker?

2. Det andet scenarie omfatter en udvi-delse af butiksarealet med 50 % (op til DagliBrugsen-normen) - samtidig med, at den gamle butik og udearealerne bli-ver moderniseret til 2020-niveau. En inve-

stering p op mod 5 mio. kr. - og dermed et behov for en betydelig lnefinansie-ring. Kan vi f lnefinansieret dette pro-jekt? Vil byens egne borgere deltage i finansieringen? Vil det give tilstrkkeligt mersalg?

3. Det tredje scenarie fokuserer primrt p en modernisering/renovering af de eksisterende rammer, s de kommer op p 2020-niveau. Alts ingen udbygning af butiksarealet. Ogs dette scenarie om-fatter lnefinansiering. Vil dette scenarie give et mersalg, og vil konomien kunne udvikle sig bredygtigt?

Vi har vret p studietur til den nyop-frte DagliBrugsen Glejbjerg og vi har bedt forskellige eksperter fra Coop om at hjlpe os med at tegne, regne og rd-give os, s vi SAMMEN - forhbentligt in-den sommerferien - kan f afklaret, hvil-ken vej vi skal vlge.

P vores generalforsamling den 25. april arbejder vi p at kunne prsentere vores ideer for jer allesammen. Vi hber derfor, at rigtig mange vil komme og lytte samt ikke mindst bidrage med gode ideer og synspunkter.

Skal Byens Egen Butik stadig eksistere i 2020 og fremefter?DagliBrugsens bestyrelse og uddeler arbejder for tiden med forskellige fremtidsscenarier for Byens Egen Butik. Mlstningen er klar: I 2020 og fremefter har Gl. Rye fortsat en velfungerende dagligvarebutik, ejet af by-ens borgere - og med en solid konomi som bredygtigt fundament for fremtidens udfordringer.

Mandag d. 25. april er der generalforsamling i DagliBrugsen Gl. Rye! Udover den ordinre generalforsamling skal vi ogs drfte udviklingsplaner frem mod 2020. Endelig byder vi natur-ligvis ogs p noget lkkert at spise og drikke - vi er jo byens frende fdevarebutik. Hvad dette omfatter, holder vi som en hemmelighed indtil videre. Tid og sted flger ligeledes.

Alle medlemmer er velkomne. Af hensyn til bespisningen beder vi om tilmelding i butikken. Her kan du ogs blive medlem af Rye Brugsforening, hvis du ikke allerede er det.

Har du interesse i at deltage i udviklingen af Byens Egen Butik eller nogle af de spndende aktiviteter, som vi arbejder med (vare-demonstration, sommerarrangement, julehygge m.m.), vil vi gerne hre fra dig. Det kan enten vre som bestyrelses-medlem eller som ad hoc-aktivitetshjlper.

Venligst kontakt enten Henrik i butikken eller Ejnar M. Jakob-sen, formand, p telefon 89 38 15 75.

Generalforsamling!

4 5

Erhvervsportrt

Brug en flad tyver mere i DagliBrugsen om ugen...

Gr en forskel:

Gode ider fra kunderne er blevet til virkelighed

ST X I KALENDEREN:

Den store pskeggejagt i Byens Egen Butik!Lrdag d. 26/3 fra kl. 13:00 inviteres byens brn til pskeggejagt i DagliBrugsen Gl. Rye. Pskeharen har vret p spil og har sledes gemt lkre pskeg rundt omkring i butikken. Kan du finde t, er det dit! Tag en voksen med p jagt efter lkkerierne. God fornjelse!

I efterret 2015 deltog godt 100 Gl. Rye-borgere i en sprgeskemaunder-sgelse vedr. driften af DagliBrug-sen Gl. Rye. Det resulterede i gode, konstruktive forslag, som nu bliver realiseret.

Af Ole Jeppesen

Besvarelserne fra kunderne blev efterfl-gende kogt ned til tre klokkeklare kerne-budskaber, beretter uddeleren:

Kunderne vil have endnu mere kologi, bedre rengring af butiksarealet og altid fyldte hylder, opremser Henrik V. Rasmussen.

Da kunden som bekendt altid har ret, har Henrik udarbejdet en plan, der opfylder alle tre nsker.

Vi har ryddet nogle hylder for varer, som nsten ikke slger i vores butik.

Nonfood-varer ssom motorolie. Ind er i stedet kommet en masse kologiske va-rer fra Urtekram. Vi har nu mere kologi i butikken, end DagliBrugsens koncept lgger op til. Vi vil gerne have endnu mere, s sig til, hvis der mangler noget, opfordrer Henrik.

Dernst har Byens Egen Butik hyret et prisfornuftigt og top-effektivt reng-ringshold til at gre rent i hele huset tre gange om ugen. Det virker efter hensig-ten, og personalet kan nu koncentrere sig om at drive DagliBrugsen.

Sidst, men ikke mindst har vi ved at fjerne upopulre varer - fet plads til flere enheder af de mest populre va-regrupper, vores fyrtrne alts brd, kd, vin, frugt og grnt. Her er det vores mission, at kunderne allerhelst aldrig skal opleve tomme hylder, slutter Henrik.

Nste sprgeskemaundersgelse kom-mer til april.

Henrik sammen med det nye rengrings- team.

6 76

Verden samles i Gl. Rye Beboerne p Skovfyrvej er s smt ved at finde sig til rette i de nye lejligheder i det smukt beliggende boligomrde i den sydvestlige del af byen.

Beboersammenstningen er en skn blanding nogle kommer langvejs fra, mens andre er flyttet til fra en anden bopl i Gl.Rye. Der er singler, par og brnefamilier - danskere, rumnere, syrere m.fl.

Aktuelt har snakket med et lille udpluk af de nye beboere for at f et frstehndsindtryk af, hvordan det er at bo p Skovfyrvej

TRINE HANSEN I NR. 8:

Jeg flyttede til Gl. Rye i 2012, da det lig-

ger bde geografisk og strategisk smart

i forhold til min kundegruppe, indleder

Trine. Jeg greb muligheden for at flytte i

nyt p Skovfyrvej, og det er super lkkert.

Jeg stter stor pris p, at her er mange vin-

duer, som giver masser af lys, og den gode

ventilation i alle rummene giver et godt in-

deklima. Desuden har min lejlighed en god

beliggenhed med udsigt til skoven, og jeg

glder mig til forret, s jeg kan komme i

gang med at plante i haven. Naturen om-

kring Gl. Rye er et kmpe plus, og ogs det

meget aktive foreningsliv og de mange ak-

tiviteter, der foregr. Man kan nemt vlge

fllesskabet til og fra, som det passer en.

MOUTHANA OG R

UDENA RAFIK AL

HUSSEINY

I NR. 27:

Jeg kom til Da

nmark for 1 r

og 3 mneder si

den, og min

kone og brn ko

m for 5 mnede

r siden, berette

r Mouthana.

Kommunen be

stemte, at vi sku

lle bo her i Gl. R

ye, og det er

vi meget glade

for. Men det er e

n stor omvltni

ng at bo i en

landsby, nr vi k

ommer fra Hasa

keh, som er en m

illionby i Sy-

rien. Her er meg

et stille og rolig

t. Rudena forts

tter: Alle

mennesker er m

eget sde og hj

lpsomme.

Vi har gode nab

oer, brnehaven

er fin, huset er d

ejligt, og det

er sknt at brn

ene kan lege fri

t udenfor. Her e

r koldt men

rart. Det eneste

minus er transp

ort til og fra Gl

. Rye. Det gr

dagligdagen bes

vrlig, nr min m

and arbejder i S

kanderborg,

brnene gr i in

stitution i Gl. Rye

og skole i Ry, o

g jeg selv gr

p sprogskole i H

rning. Og vore

s dagsprogram

ndrer sig tit,

hvilket gr, at tra

nsport tager lan

gt tid for os.

6

6 77

SREN OG JEANETTE HEDEGAARD MARTINSEN I NR 16:

Vi er tilflyttere fra Langeland, hvor vi begge har arbejdet som efterskolelrere de sidste 13 r, fortller Jeanette.Da efter-skolen, hvor Sren arbejdede, gik konkurs forrige sommer, ville vi gerne gre alvor af drmmen om en dag at vende retur til Jyl-land. Sren fik arbejde p efterskolen i Gdvad og pendlede det frste r. Flere af hans nye kolleger bor her i omrdet, og Gl. Rye blev hurtigt anbefalet. Og for et halvt r siden tog vi springet.Vi kiggede frst p bolig i Ry, da det pludselig skulle g strkt med at finde noget at bo i, og stjysk Bolig havde ledige boliger her i rkkehusene. Efter at have besgt Gl. Rye var vi meget be-gejstrede og syntes, det var et dejligt sted.

Vi havde fet en stak Aktuelt-blade med hjem fra boligselskabet, og derefter var vi ikke i tvivl, fortstter hun. Vi er rigtig glade for at bo i Gl. Rye. Vi har fet en fantastisk modtagelse alle vegne fra - ikke mindst gennem skolen, hvor vores dreng, Sebastian, p 10 r er startet i 3. klasse. En s stor benhed og oprigtig interesse har vi sjldent mdt. S vi er fortsat i et stadie, hvor vi ikke kan f armene ned. Der er mange nye ting, der skal p plads ved en flytning, s vi har ikke helt haft overskud endnu til at engagere os i fritidslivet - udover Sebastians fodbold - men det virker som en fantastisk aktiv, lille by, hvor man ogs fr lyst til at bidrage og bakke op om de mange, mange spndende tiltag. Derudover nyder vi omrdet og den smukke natur, s vi fler, vi er dumpet ned i et rigtig lille paradis.

Jeanette beretter: Det gik hurtigt med flytningen, og i frste omgang var rkkehusene p Skovfyrvej tnkt som en midler-tidig lsning. Men allerede i lbet af sensommeren blev vi klar over, at det er et rigtig dejligt sted for os at bo. Vi kan lide det trygge naboskab - jeg tror, alle herude har snakket med naboen over hkken, og vi er blevet godt modtaget alle vegne. Sren er blevet en del af afdelingens bestyrelse herude, og der er mange spndende ideer p vej til et endnu bedre sted at vre. S vi er simpelthen s glade for stedet og glder os meget til en hygge-lig fremtid - bde i Gl. Rye, men ogs p Skovfyrvej.

DOTT OVESEN I NR 3:

Jeg har tidligere boet i Gl. Rye i mange r, og efter et par r i Aarhus er jeg nu vendt tilbage til byen, fortller Dott. Gl. Rye er hjem for mig. Her har jeg mit netvrk, og jeg elsker naturen i omrdet. Det er noget af det bed-ste ved at bo i Gl. Rye. Og s vrdstter jeg projektet omkring Flleshuset og det, at vi har indkbsmulighed i DagliBrugsen.

Det er privilegeret at kunne flytte ind i noget helt nyt. Jeg bor, s jeg har udsigt og kan sidde og kigge ud p skoven. Jeg er virkelig glad for at bo p Skovfyrvej.

MB 1

Nr. 59 november 2015

Mllemarkedet byder p nye oplevelser Side 26

GL. RYE

Det man

siger er man selv - fo

r det str i...

Ny ramme om fllesskabeti Gl. Rye

Hr om nissernes liv i Lyngbakkerne - hvad gr de og laver?Side 28

Flleshuset i Gl. Rye giver nye muligheder for alle i byenSide 15

Gl. Rye-omrdet tiltrkker en stor gruppe unge, fysisk aktive familierSide 2

7

8 9

GRIF

Hej alle Griffere. Vi er godt inde i 2016 men alligevel skal I alle nskes et godt nytr.

Og som tidligere r skal der lyde en stor tak til alle afdelinger og deres frivillige for deres store indsats og dedikation til GRIF gennem hele 2015.Igen i 2015 skal der selvflgelig ogs lyde en stor tak til alle, som mske ikke er faste aktive i en afdeling, men som alligevel vl-ger at involverer sig i enkeltstende arrange-menter og andre ting som sportsfest, antik cup, kiosk, julekalender, sponsorarbejde mv.

GRIF ville ikke kunne gre sit arbejde hvis ikke i alle sluttede op som i gr r efter r.En stor tak skal selvflgelig ogs lyde til alle vores mange sponsorer som er en uundvr-lig del i GRIFs arbejde.

P vores Generalforsamling i 2014 havde vi en lille workshop omkring frivillighed i GRIF, resultatet er ikke glemt og vi er lige nu i gang med at ivrkstte et projekt med DGI hvor udkommet af workshoppen vil vre en vigtig del.

Vores generalforsamling i r vil vre d. 30. marts og vi vil gentage succesen og starte lidt tidligere med en gang gullaschsuppe, s forhbentligt vil rigtig mange mde op ikke bare til generalforsamlingen men ogs til en gang suppe. Husk at det er vores allesam-mens GRIF.

Til slut igen en tak til alle. Vi ser frem til fan-tastisk 2016 i GRIF

Vi ses i klubbenVenlig hilsen Flemming Hansen, formand

Denne besked er til alle jer der har vret s sde at kbe Grif julekalender som sttte til idrtsforeningen. Efter vi havde solgt julekalen-derne, og alle var begyndt at skrabe, opdagede vi, at der var sket en fejl under fremstillin-gen. Der skulle ikke som de an-dre r tlles juletrer - som det fremgik af bagsiden men der var gevinster hvis man skrabede et felt med 1., 2., 3. eller 4. premie.

Trykkeriet har ptaget sig det fulde ansvar og beklager dybt og det samme gr vi i GRIF vi er rigtig rgerlige over det er sket.

Heldigvis har vi fet beskeden ud til de fleste og stort set alle premier er afhentet.

Vi er utrolige glade for den opbakning vi fr nr vi kommer rundt og slger julekalende-re og hber I vil sttte os igen nste r.

Generalforsamling i GRIF onsdag d. 30. martsVi starter kl. 18.30 hvor GRIF er vrt ved en gang suppe og en l eller vand.

Generalforsamlingen starter kl. 19.30.

Dagsorden iflge vedtgterne:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning

3. Beretning fra udvalgene

4. Forelggelse og godkendelse af rsregnskab

5. Indkomne forslag forslag der nskes forelagt generalfor-

samlingen til vedtagelse skal vre formanden i hnde senest

14 dage fr generalforsamlingen.

6. Valg af formand til bestyrelsen + 1 suppleant

7. Valg af bestyrelse + 1 suppleant

8. Valg af udvalg + minimum 1 suppleant

9. Valg af revisor + suppleant

10. Evt.

Brn i hopla p gymnastikturen i januar til

Gymnastik og Idrtshjskolen ved Viborg

8 99

GymnastikopvisningKom og vr med nr gymnasterne gr p gulvet med koncentration i blikket og smil p lben.

Lrdag d. 12. marts kl. 14-17 i hallen ved Gl. Rye skole.

Indgang ved klubhuset for gymnaster og publikum

Gratis adgang for alle gymnaster. Voksne 25 kr.

Vi glder os til at se jer, og vise hvad vi har lrt i denne sson!

GRIF hovedbestyrelseFormand: Flemming Hansen Hedelundsvej 19 29 69 36 68 flh@gefiberpost.dk

Nstformand: Henrik Wang Lille Vangsvej 11 3055 2486 wangkjaer@hotmail.com

Kasserer: Kristian Bollerup Skovsbjergvej 9 21 91 32 63 kristian.bollerup@danfoss.com

Sekretr: Marianne Fjerbk Gyden 3 86 89 83 89 mfjerbaek@dadlnet.dk

Formand Badminton: Kim Rundell Ryesgade 36 86 25 80 36 kimrundell@gefiberpost.dk

Formand Gymnastik: Rikke Pilgaard Gertz Engvej 3 51 50 51 91 pilgaardgertz@hotmail.com

Formand Fodbold: Henrik Larsson Skovstedvej 18 30 65 30 53 Henrik@epix.dk

Formand motionister: Jens Erik Fischer Gerstedvej 12 86 89 84 23 gerstedvej@fischerweb.dk

Formand tennis: Jens-Erik Dengse Galgebakken 8 2272 7128 jenserik123@gmail.com

Formand karate: Preben Frost bodukanglrye@gmail.com

www.glryeif.dk

9

Brn i hopla p gymnastikturen i januar til

Gymnastik og Idrtshjskolen ved Viborg

10 11

Skrevet af Anna Frost, leder for brneafdelingen i karate.

Nr jeg tnker tilbage p mine egne gra-duereringer, mindes jeg forlbene op til hvert eneste nye blte som en blanding af nervsitet og spnding. Men det der str allertydeligst frem er den stolthed, der flger af at bre et nyt blte om maven. Fordi jeg vidste, at det sad der takket vre min egen indsats og min egen mlrettethed.

Selvom karate er en kampsport og man-ge af de teknikker, vi lrer, er beregnet til selvforsvar, s er der i vores trning ingen strre modstander end os selv. Det har for vores klub altid vret grundlg-gende, at der ingen konkurrence er imel-lem medlemmerne, men at vi i stedet arbejder sammen og hjlper hinanden med at opn det nste ml. For der er ingen sejr bedre at vinde end i en kon-kurrence mod sig selv. Og et nyt blte

om maven er netop beviset p at den sejr er vundet. Ikke alene som udver oplever man denne glde, men ogs som trner. Siden jeg startede som hjlpetrner for omkring 10 r siden, har jeg vret til utallige graduereringer, og jeg kan r-ligt sige at det hver eneste gang er en stor glde at se stoltheden p medlem-mernes ansigter, brn svel som voksne, nr de endelig brer det nye blte, de har strbet efter - nr de har besejret endnu en modstander i dem selv og ind-ser, hvor meget de egentlig kan. Hvor seje de er. Selvom det er os som trnere, der underviser og retter p eleven, er det stadig eleven alene, der vinder slaget og dermed har gjort sig fortjent til det nye blte.

Den 10. december fik 27 medlemmer af klubben hver deres velfortjente nye bl-te. Som en af de frstegangsgraduerede udtrykte det: Tnk at man kan vre s stolt over et nyt blte!. Enhver der har

oplevet en graduering kan nikke genken-dende til den flelse for uanset om det er frste, anden eller tiende gang, man graduerer, er der al mulig grund til at vre stolt over at vre blevet bedre. Et stort tillykke til dem alle fra trnere og hjlpetrnere.

Nye blter til karateholdet

Motionisterne byder velkommen MOTIONIST TRF LRDAG D.5 MARTS14.00-17.00: BADMINTON/DART18.30: FORRS FEST. SPISNING 100 KR.20.00: FLLESSANG/DANS. DE SM SYNGERKOMMER, DET BLIVER STORT.TILMELDING SENEST 2. MARTS 6168 8423.

KRYDS ALLEREDE DEN 1 JULI AF NU,DER AFHOLDER VI GRILL FEST. DER KOMMER OPSLAG VED BRUGSEN.

KLUBAFTEN 24 FEBR. 23 MARTS. GRIFS KLUBHUS KL. 19.00.DART KORT SAMVR HYGGE IDEER.

SOMMERSSONEN STARTER ONSDAG D.27 APRIL.19.00: PETANQUE19.00: FODBOLD

MOTIONISTERNE/ KLUB 506168 8423 JENS ERIK FISCHER.

10 11

Udgangsgreb, forhnd, baghnd, benarbejde, clear og andre badmin-tonbegreber er kendt for badmin-tonbrnene i Gl. Rye. Kendskabet til spillet vokser stt og roligt fra at ramme bolden mange gange i trk til at f fjerbolden spillet rundt p banen, s det bliver svrere for modstanderen i kampene.

Spillertruppen har haft flot tilgang i r og er nu p 18 ungdomsspillere fra 0. Til 6. Klasse. Godt get Gl. Rye!!Gl. Rye vil de kommende par mneder opleve badminton i forskellige sammen-hnge: GRIF, GL. Rye skole og DGI samarbejder omkring 3., 4., 5. Og 6. Klasses badminto-nundervisning i skoletiden i februar m-ned. I vinterferien deltager 26 badmin-tonbrn p badmintonskole i 3 dage og i slutningen af ssonen d. 1.-2. April tager vi p klubtur til Alhede hallerne.

Men ogs andre rgange har fundet ket-cheren frem - torsdag aften mdes en gruppe voksne, unge, og strre brn til flles trning med opvarmning, sm-spil og kampe p kryds og tvrs. Her er alle velkomne, uanset niveau - der vil bli-ve taget hensyn til den enkelte, og For-manden for badminton kan til enhver tid udfordres!!

Motionisterne i GL. Rye har i denne s-son arrangeret kampe mod Ry. De mdes og spiller p tid, og efter sved p panden, er der hygge i klubhuset. Godt initiativ!

Badminton i GRIF vil meget gerne hre fra dig, hvis du kunne tnke dig at vre forldrehjlper om tirsdagen (binde snrebnd, opmuntre, praktiske ting - du behver ikke at kunne spille selv), vi sger ogs 2-3 personer til bestyrelsen, her kan vi bruge dig, som har lyst til at hjlpe med mindre praktiske opgaver, det krver ikke at du spiller selv.

Er der noget der vkker en fjerbold i dig og har du sprgsml, kontakt:

Formand Kim RundellMobil: 40763201 / rundellkim@gmail.com

Fjer-hilsner

Badminton i GRIFKim Rundell

Medlemstilgang i Badminton i GRIF

12 13

FDF

I dagene 7. til 15. juli skabes der for 10. gang en by p FDFs arealer p Sletten. I alt er det 18. gang, der af-holdes landslejr i FDF.

Der forventes omkring 10.000 fastbo-ende i de 9 dage mens der kommer endnu flere i lbet af lejren p kortere vi-sitter. Heriblandt kommer H.M. Dronning Margrethe og bner lejren den 7. juli.En landslejr er et af hjdepunkterne i FDF, hvor FDFere fra hele landet mdes til det bedste FDF kan levere inden for bde lejrliv og aktiviteter, musik og un-derholdning, og suset af et stort flles-skab. Det er en oplevelse, som mange ser tilbage p som noget helt srligt!Det er noget ganske srligt at ankom-me til en stor grsmark sammen med FDFere fra alle dele af landet og opleve, hvordan landslejren p f dage bygges op og alle fr indrettet en hyggelig, krea-tiv og funktionel lejrplads. Landslejren er et helt lille samfund med torv med cafer og kiosker, sygehus, brandstation, egen avis, teknisk servicecenter, kirketelt og meget mere.Landslejren er delt op i mindre landsbyer med 200-300 beboere og her er der ak-tiviteter, morgenandagt og underhold-ning. FDF Gl. Rye skal bo i landsby med FDF-kredsene fra Silkeborg, Kragelund, Balle, Galten, Skanderborg-Stilling, Hr-ning, Virring, Odder og rting-Falling. Planlgningen har allerede vret i gang lnge, og der arrangeres fortrning den 15. 17. april p sletten, hvor kred-sene fr afprvet nogen af de flles ak-tiviteter, der skal bruges p landslejren.Hver FDF-kreds har deres egen lejrplads,

hvor man sover, laver mad og spiser sam-men med de ledere og kammerater, man kender hjemmefra. Kredsens lejrplads er en god og tryg base, der giver brnene mod p at bevge sig rundt p lejren sammen med ledere og kammerater hjemmefra.Men man oplever ogs suset af det store fllesskab, nr alle samles p den store lejrblsplads og synger, griner og leger sammen.FDF Gl. Rye har den store fordel, at Slet-ten ligger s tt p, og der arrangeres jvnligt aktiviteter p omrdet. Derfor vil vores deltagere have ret let ved at finde rundt, selv om alting ser meget an-derledes ud med store teltbyer i stedet for grsarealer.Seniorer fra 15-18 r bor i et lejromrde for sig selv, hvor der er koncerter og an-den underholdning for unge.

Dagligdagen p en landslejrP landslejren sover man i telt og bygger kkken og spisebord af rafter. Maden laves p bl eller gas, og brn og ledere hjlpes med opgaverne, s hverdagen fungerer og spisetider overholdes. Der er p forhnd planlagt en sund og varieret menu med retter, de fleste brn kan lide. Friske rvarer udleveres centralt hver dag. Der er toiletvogne tt p alle kreds-pladser og mulighed for bad og svm-ning i lejrens badebassiner og vandland under opsyn.Hver dag er der fastlagt et program, hvor der er sat tid af til aktiviteter. Det kan vre friluftsaktiviteter, lege, opgavelb eller udflugter i omrdet.

Temaet for 2016 er legTemaet for FDF Landslejr 2016 er Leg. Fordi legen er noget af det vigtigste i FDF og i livet. Du vil mde temaet p mange mder. Bde i programmet, nr vi mdes til store lejrbl og i forkyndelsen. Men ogs i de skre og skve elemen-ter, som popper op undervejs p lejren, som prikker til os og gr, at vi fr lyst til at lege, lre hinanden at kende og grine sammen.Der er planlagt og udsendt en flles grundhistorie om Kong Risus, Dronning Cordelia, Grinebidere og Ddbidere. Hvis Ddbiderne fr overtaget, risikerer vi, at leg og glde forsvinder.Derfor er det op til landslejrdeltagerne at skabe og tilrettelgge lege, s der bliver mulighed for at afprve alverdens sjove pfund og skabe grobund for, at Grine-bidderne igen fr overtaget og alle er glade.

FDF Landslejr 2016 Kong RisusDdbidere

Grinebidere

HUSK OGS:

Forrsmarked30. april..!

FDF Gl. Rye inviterer til Forrsmarked

Lrdag d. 25. april 2015 kl. 10-14.30

ved FDFs Krshus, Horsensvej 33, Gl. Rye

Lopper: Mange lopper, samlet igennem et helt r.

Cafeteria: Hele dagen byder vi p hjemmebagte lkkerier, sodavand, is, pizzasnegle mm.

Tombola: Flotte gevinster, sknket af butikker i Gl. Rye og Ry.

Musik: FDFs bands viser hvad de kan.

Brneaktiviteter: Hele dagen vil der vre gang i blmad, svvebane mm.

12 13

FDF Kredsleder: Kjeld Christensen Ryesgade 39 6168 8231 kjeldc54@gmail.com

Tumlinge: Lene Leth Skovstedvej 19 8798 5100 / 3012 5117

Pilte:

Anja Kjrgaard Skovstedvej 21 5156 4619 anjakjaergaard@live.dk

Vbnere: Jesper Madsen Vesterled 14 2285 5218 gartnermadsen@gmail.com

Seniorvbnere: Gitte Eriksen Mllestien 7 87880610 / 24220692 rysgaard@post.tele.dk

FDF Musik:

Esben Nyholm Hedevej 3 2257 5609 esben.nyholm@gmail.com

Kasserer: Ren Rokkjr Hedevej 4

Bestyrelsesforkvinde: Tina G. Madsen Vesterled 16 2965 3646 tinagmadsen@gmail.com

Udleje af Krshus: Lisa Brask Lyngdal 18 6180 5745 lisabrask@live.dk

Forrs- og loppemarked: Susanne Kann Ryesgade 62 B 3046 3710 suskann@mail.dk

Se vores hjemmeside:http://www.fdf.dk/gl-rye

Ddbidere

14 15

Gl. Rye Branddaskerlaugindbyder alle til festlig

generalforsamlinglrdag d. 19. marts kl. 18.30 i Krshytten.

En brandskg aften fyldt med traditioner!Ikke medlemmer er naturligvis ogs varmt velkomne,- Dog er det kun laugsbrdre/-sstre, der har stemmeret.

Dagsorden iflge laugsbestemmelserneForslag, der nskes behandlet p generalforsamlingen, skal vre formanden i hnde senest 8 dage fr generalforsamlingen.

Traditionen tro er menuen: Brandgoe gule rter med tilbehr samt kaffe og hjemmebrndt kringle. Mod forudbestilling kan der i stedet for gule rter serveres klar suppe m/boller eller vegetarsuppe.

Tilmelding ved aflevering af 135,- kr. for medlemmer og 165,- kr. for ikke medlemmer til: Formand Anders Pilgaard, Rimmersvej 17, tlf. 86 89 86 81 eller Nstformand/sekretr Birthe Jensen, Ryesgade 11, tlf. 86 89 83 51 eller Kasserer Frankie Jensen, Hedelundvej 38, tlf. 21 65 30 50

Senest sndag den 13. marts.

Bestyrelsen for Gl. Rye Branddaskerlaug

Gl. Rye Flagallsgeneralforsamling afholdes p Hotel Lyngdal

fredag den 11. marts kl. 18.00.

Dagsorden iflge vedtgterne.

Bestyrelsen

Gl. Rye FlagallBestilling af flagallRing til:l Birthe Jensen, flagudlejer tlf. 8689 8351 eller tlf. 5131 8074 og hvis Birthe ikke kan trffes, til et af de vrige bestyrelsesmedlemmer:l Jrgen Pedersen, Formand tlf. 4075 1471 l Frankie Jensen, kasserer tlf. 2165 3050l Leif Jahns, bestyrelsesmedlem tlf. 4241 6192 eller l Per Ro Andersen , bestyrelsesmedlem tlf. 5072 7146

14 15

Gl. Rye MTB

Flg Gl. Rye Mtb p Facebookog www.glryemtb.dk

Velkommen til 20162015 var et godt r i Gl Rye MTB med rekordmange til ungdomstrning og flotte resultater i ungdomslbene bde motions- og elitelbene.Klubben har sledes haft deltagere til svel Europamesterskabet som Verdensmesterskabet.

Vi glder os til gode og dejlige oplevelser i skoven.

Opstart 2016Ungdomstrningen starter i begyndelsen af april. Der er seniortrning hver sndag alle er velkomne.

Generalforsamling d. 10. marts

P generalforsamlingen vil vi udover de formelle ting gern

e foresl, at vi drfter

oprettelsen af en rkke arbejdsgrupper, der gerne skulle

formalisere klubbens

aktiviteter.

Grupperne kunne for eksempel vre:

- Ungdomstrning

- Voksenaktiviteter - herunder ture onsdag og snda

g, planlgning/indkb

af teknikundervisning og klubtur

- Spinning og motionsrum - organisering og vedligeh

old

- Sporbygning og veskoven

- 1000 hjdemeter

- vrige lb - herunder brnelb, kvindecup og wee-

bike

Vel mdt.

15

16 17

Pleje af lyngbakkerne i 2015Vi har rykket gyvel op. Vi har fldet bir-ketrer. Vi har lagt gyvel i stakke. Vi har lagt birk i stakke. Vi har krt stakkene sammen med ATVen. Vi har fjernet gam-le hegn. Vi har brugt buskryddere. Vi har brugt extractigators (srlige redskaber til at trkke mindre trer og buske op med rod). Vi har brugt hgenb. Vi har brugt grensakse. Kommunen har skret rnebregner ned. En monstermaskine har massakreret birketrer og fjernet gammel lyng. Vi har arbejdet i regn. Vi har arbejdet i solskin. Vi har vret nogle f. Vi har vret mange. Lyngdal har sr-get for forplejning. Vi har hyggesnakket under arbejdet. Nogle har taget bille-der. Vi har nydt pauserne. Vi har vret trtte i flere dage bagefter. Vi har lrt nye mennesker at kende. Det har vret dejligt at vre med til.

Nu er det godt og vel et r siden Na-turfonden overtog lyngbakkerne. Der-med overtog vi ogs ansvaret for plejen af bakkerne. Hvordan er det s get? Plejen er blevet udfrt i et rigtigt godt samarbejde imellem de frivillige fra Gl. Rye, Naturfonden, Sttteforeningen for Lyngbakkerne, og Skanderborg Kom-mune, og opremsningen ovenfor fortl-ler noget om, hvad vi har gjort i lbet af 2015. Nu er der get et r, og det er vrd at se p, hvad vi fik ud af indsatsen, og hvor stor indsatsen har vret i 2015.

Der har til plejedagene vret i gennem-snit ca. 15 deltagere, og da der har vret 6 plejedage 3 timer betyder det at der er blevet lagt rundt regnet 270 frivillige arbejdstimer i plejen af bakkerne, hvilket svarer til mellem 1 og 2 mnedsvrk.

Selv om vi naturligvis altid gerne vil have flere med til plejedagene, er det faktisk ret flot. Hvad er der s komme ud af indsatsen? Svaret er: rigtigt meget. Vi nedsatte i forret en plejegruppe, som besluttede at frste prioritet i 2015 var at sikre at den nordlige del af arealet ikke skulle springe i birke- og gyvelkrat, mens vi koncentrerede os om Musebakken. Der-for har en stor del af plejeindsatsen lig-get i hestefolden, og det er helt klart lyk-kedes at holde den under kontrol. Vi har endda haft krfter til bde at holde de spredte birke- og fyrretrer fra at vokse op og srge for at fjerne de eksisterende gyvelkrat. Vi mener at plejegruppens 1. prioritet i 2015 er blevet opfyldt, og vi er meget tilfredse med resultatet af pleje-indsatsen i den nordlige del af bakkerne. Vi synes derfor at plejen i 2015 har vret en succes. Dejligt, ikke? Vi vil fra Natur-fond Gl. Rye benytte lejligheden til at takke de frivillige for indsatsen.

P Musebakken havde monstermaskinen srget for rydning af birketrerne og noget af den gamle lyng. Plejeindsatsen har siden rydningen get ud p at flde birketrer, der hvor monstermaskinen ikke kunne kre. Det er blevet gjort med buskryddere, og der er blevet skret s lavt som muligt for at reducere mulighe-den for genvkst s meget som muligt. Musebakken er nu, i modstning til da vi overtog bakkerne, holdt lysben, som den skal iflge fredningsbestemmelser-ne. Der er derfor klare fremskridt p Mu-sebakken, selvom der er problemer med genvkst fra birkestubbene. Dem m vi tage bedre fat p i 2016. Det er planen at gre det ved at etablere afgrsning

af geder p musebakken. Geder vil vre velegnede p Musebakken, da de gerne der birkegrene, hvorved de kan hjlpe med at holde genvksten fra stubbene nede.

Overvgning af naturen i lyngbakkerne i 2015Vi er en gruppe biologer og andre na-turkyndige, der har dannet en overvg-ningsgruppe. Overvgningen har ikke noget med PET og spionage at gre, men gruppen arbejder med at overvge isr floraen i lyngbakkerne. Ideen med over-vgningen er at flge med i, hvad plejen af lyngbakkerne betyder for bde flora og fauna. Der har i 2015 vret lagt strst vgt p floraen, men det er tanken ogs at koble skovfirben og udvalgte insekter og edderkopper p i den udstrkning gruppen har krfter og ekspertise til det.Vi har udlagt 40 cirkelrunde overvg-ningsfelter med en radius p 5 m. Cen-trum af felterne har i 2015 vret mar-keret med tynde, hvide plasticpinde, men de vil fremover blive markeret med egetrsple, hvis vi kan f tilladelse til det fra Skanderborg Kommune. Det er ndvendigt med tilladelse, da omrdet er fredet. Floraen i disse felter er blevet undersgt iflge den vejledning Natur-styrelsen anvender for overvgning af hedeomrder, hvilket betyder at vi kan analysere resultaterne efter de samme retningslinjer som kommunerne og Na-turstyrelsen, samt at vores resultater kan sammenlignes med resultater fra hede-omrder andre steder i Danmark.

Pleje og overvgning af lyngbakkernes natur

Blomstrende Blhat er en vigtig nektarkilde for som-merfugle og bier.NatureEyes/Keld Mortensen

Blomstrende prikbladet perikon. NatureEyes/Keld Mortensen

Almindelig skovstjerne fin-des i mindre antal udbredt i bakkerne, ogs hvor hede-lyngen er dominerende.NatureEyes/Keld Mortensen

Almindelig guldblomme ogs kaldet volverlej, er en sjlden hede- og overdrev-splante. Den findes ikke i fondens areal, men tt herved i en lille bestand. nskeligt om denne smuk-ke plante ogs fandt vej til vores areal.NatureEyes/Keld Mortensen16

16 17

17

Pleje og overvgning af lyngbakkernes naturHvad er der s kommet ud af overvg-ningen i 2015? Resultaterne fra 2015 skal ses som en slags basislinje, som vi kan relatere de kommende rs resultater til, men vi kan allerede konkludere en hel del ud fra rets overvgning af flo-raen. Vi fandt i alt 122 plantearter og 26 mosarter, hvilket er ret mange for et hedeomrde. Den store diversitet skyldes at lyngbakkerne ogs indeholder andre vegetationstyper end blot hede. Der fin-des sledes et grskldt overdrev i det nordstlige hjrne, og noget overdrev/fugtig eng i det stligste hjrne af den nordlige indhegning.

En analyse af forekomsten af arter i de 40 overvgningsfelter viste at blget

bunke var den art, der blev fundet i flest af felterne, mens blbr og hedelyng kom ind p 2. og 3. pladsen. Se hvilke 30 arter, der blev fundet mest i 2015 i figur 1. Der er nogle af arterne p figur 1, som vi hber p at finde sjldnere i 2016. Det drejer sig isr om vortebirk, dun-birk, bvreasp og skovfyr, som vi aktivt bekmper p plejedagene. Derudover bekmper vi jo ogs ihrdigt gyvel, som komme ind p en 33. plads. Vi hber og forventer, at den rykker lngere ned i rkken i de kommende r.

Naturstyrelsen har udpeget nogle arter, som indikatorarter for god naturtilstand p heder, og hvis der findes mere end en indikatorart i et overvgningsfelt an-

ses det for tegn p god naturtilstand. Vi kan med glde konstatere, at vi i gen-nemsnit har 1.9 indikatorarter for god naturkvalitet i overvgningsfelterne. De hyppigst forekommende af indikatorar-terne er almindelig kongepen, tormentil og almindelig gyldenris. Derudover har Naturstyrelsen inddelt plantearterne i problemarter, positive arter, og srlig vrdifulde positive arter. Af problemar-ter har vi 1.4 pr overvgningsfelt i gen-nemsnit, hvilket overvejende skyldes grsarten bltop. Vi har ogs henholds-vis 7,4 og 0,5 positive og srlig vrd-fulde positive arter i gennemsnit i vore felter. De mest betydende af de positive arter er blbr, hedelyng, lyngsnerre, revling, almindelig gyldenris og tytte-br. Den mest hyppige af de srlig vr-difulde positive arter er tormentil, og af srlig vrdifulde arter har vi ogs dj-velsbid i et par af vore felter.

Alt i alt viser vore undersgelser, at vi har et botanisk set ganske varieret hedeom-rde, og de kommende rs overvgning vil vise, hvad plejen af heden betyder for floraen. Vi har ikke net ret meget m.h.t. fugle, insekter, edderkopper, osv., men det forventer vi at gre noget ved i 2016. Hvor meget vi kan gre afhnger af, hvor mange vi er til det. Send en e-mail til Jrgen Axelsen (jaa@bios.au.dk), hvis du har lyst til at vre med. Du kan ogs bidrage til overvgningen af lyngbakker-ne ved at blive lyngbakke-observatr

se artikel p nste side.

De 30 mest hyppigt forekommende plantearter. Diagrammet viser, hvor mange overvg-ningsfelter arterne er fundet i.

Klokkelyng er karakter-plante for den vde hede. Den findes rundt omkring p de lave partier af area-let.NatureEyes/Keld Mortensen

Trst er et almindelig lille tr visse steder i bakkerne. Citronsommerfugl lgger ogs g p bl.a. trst.NatureEyes/Keld Mortensen

Almindelig kohvede er ud-bredt i den stlige del af omrdet. Den er foderplan-te for sommerfuglen brun pletvinge, som er sjlden i Danmark. NatureEyes/Keld Mortensen

Den sjldne sommerfugl brun pletvinge, som lokalt er almindelig i lyngbak-kerne.NatureEyes/Keld Mortensen

18 19

Som Lyngbakke-observatr er du med til at samle infor-mation om naturen i byens lyngbakker, nr du alligevel er en tur derovre. Grib din smartphone, download appen Naturbasen og bliv hurtigt kreklar som Lyngbakke-observatr.

Inddragelse af almindeligt naturinteresserede i overvgningen af naturen vinder i disse r hurtigt frem verden over, og er p godt dansk kendt som citizen science, der kan oversttes til medborger-forskning. Som Lyngbakke-observatr kan du f din debut som medborger-forsker, nste gang du ser et rdyr, en musvit, en skovsnegl, en nldens takvinge, en hvepseedder-kop, en Karl-Johan svamp, et blbrris, et tyttebrris, osv. i lyngbakkerne. Hvorfor ikke starte i morgen? Registrer hvad du ser i lyngbakkerne p Naturbasen p din telefon og hjlp os med at overvge effekten af vore plejetiltag.

Hvis du kan kende nogle af de planter, dyr og fugle, der findes i lyngbakkerne, og du er den lykkelige ejer af en smartphone, kan du bidrage til vores samlede viden om naturen i lyngbak-kerne. Det gr du ved frst at blive registreret som bruger af Fugleognatur.dk, hvilket ikke koster noget ud over de par mi-nutter det tager at oprette en profil p hjemmesiden www.fugleognatur.dk. Herefter kan du downloade appen Natur-basen til din telefon og medbringe telefonen p dine ture i bakkerne. Nr du ser et dyr, en svamp, en plante eller en fugl, som du kender, bner du naturbase-appen p din telefon. P Naturbasen kan du indberette, hvad du har set, og din obser-vation bliver gemt p en central database (www.fugleognatur.dk) sammen med de geografiske koordinater for observations-stedet.

P Fugleognatur-databasen lgges dine observationer sammen med en stor mngde andre observationer fra hele Danmark.

Her er de med til at give et overblik over:

1) hvilke arter, der findes i den danske natur,

2) hvor de findes i landet,

3) hvor mange der ses af dem, og

4) hvornr p ret de kan observeres. P hjemmesiden www.fugleognatur.dk kan du se, hvor i landet de samme arter er set, hvornr de ses, samt for mange arters vedkommende lse en beskrivelse af deres udseende og naturhistorie.

Hvis vi er mange fra byen, der vnner os til at indberette vo-res observationer i Naturbasen, nr vi gr ture i lyngbakkerne, kan vi efterhnden f en helt fantastisk oversigt over de arter der er, og hvor i lyngbakkerne de findes. Fidusen er nemlig, at observationerne registreres med meget prcise koordinater,

hvilket giver os mulighed for at flge udviklingen i forekom-sten af arter, i de omrder vi er interesserede i blot vi kender koordinaterne for omrdet. Vi er naturligvis deltagerne i Overvgningsgruppen, men inkluderer ogs alle andre in-teresserede aktive brugere af Fugleognatur. Alle registre-rede brugere p fugleognatur.dk kan nemlig finde en over-sigt over deres egne observa-tioner, og aktive brugere kan udtrkke alle indberetninger for bestemte lokaliteter. Det betyder, at man kan udtrkke alle observationer fra lyngbak-kerne, nr man er blevet aktiv bruger. Man er defineret som aktiv bruger p fugleognatur.dk, nr man har lavet 150 ind-beretninger.

Mske fler du dig ikke sikker nok til at bestemme dyrene og planterne? Det findes der en lsning p, hvis du kan komme til at fotografere dem med din mobiltelefons kamera. Natur-basen har nemlig faciliteten Hvad er det, der giver mulighed for at tage et billede af dyret/planten/svampen og lgge det op p Fugleognatur, hvor fagkyndige folk vil prve at identifi-cere din observation. Hvis billedet er godt nok, fr du at vide, hvilken art du har fundet, og din observation gr direkte ind p Fugleognatur. Hermed kommer der en observation ind p databasen, og du er samtidig blevet klogere en win-win si-tuation.

Prv det! Det er med til at gre en tur i bakkerne endnu mere indholdsrig, end du er vant til. Men husk at du skal gre det for din egen skyld, og ikke blot for at bidrage til overvgningen af lyngbakkernes natur. Hvis du synes, at det her er interessant og gerne vil lre mere om naturen i bakkerne, f.eks. om de mindre kendte arter, m du gerne sende en e-mail til Jrgen Axelsen (jaa@bios.au.dk). Hvis der er mange interesserede, vil vi prve p at arrangere kurser i at kende lyngbakkernes arter i lbet af forret.

Bliv Lyngbakke-observatr og deltag i naturovervgning af byens lyngbakker

Plettet ggeurt, som fand-tes I mindst 15 eksemplarer I lyngbakkerne I 2015. Plet-tet ggeurt er ligesom alle andre danske orkideer fre-det og m derfor ikke pluk-kes. Foto: Lars Borch

Tormentil, som er alminde-ligt forekommende i lyng-bakkerne, og som er en af de arter naturstyrelsen an-ser for indikator p god na-turkvalitet og som en sr-lig vrdifuld art p heder. Foto: Line Aagaard

18

18 19

Tekst: Martin Skaar JacobsenFoto: Peer Thgersen

Nok skal huset have den rigtige pris og den rigtige indretning til den nye familie, der flytter til Gl. Rye, men nr man sprger EDC Ry, er det ofte omrdet og byen Gl. Rye, der slger huset. Ejendomsmgler Morten An-dersen hos EDC Ry forventer get in-teresse for Gl. Rye i den kommende tid, da flytning fra land mod by nu er vendt til en tendens, der gr den anden vej.

Gl. Rye kan noget srligt, som handler om en unik natur, skole, en masse kreati-ve foreninger, flleshus, borgerforening, sportstilbud, en velassorteret brugs og meget mere. Et trygt, lille samfund med godt sammenhold og masser af ildsjle, der vil fllesskabet. Det er ofte det, der fremhves ved Gl. Rye og som slger hu-set, fortller Morten Andersen, den ene af de to indehavere hos EDC Ry.

Gl. Rye er kommet igennem finanskri-sen med stabile priser, som generelt kendetegner omrdet, fortstter Mor-ten Andersen. Vi oplever ogs, at vores kunder er glade for byen. Det er som om, det gode rygte spreder sig - srligt br-nefamilier fra Aarhus viser stor interesse for at komme p landet, fortller ejen-domsmgleren. Morten Andersen bemrker ogs, at Gl. Rye er inde i en god udvikling med bl.a. nye rkkehuse, trafiksikring, nyt flles-hus og faldende varmepriser, hvilket vir-ker selvforstrkende.

EDC Ry bakker op om Gl. RyeDe to indehavere af EDC Ry - Morten An-dersen og Kennith Broberg - er begge naturmennesker, der har let ved at tale godt om herlighederne i Gl. Rye. Ejen-domsmglerne sttter jvnligt Gl. Rye med sponsorater, og bladet Gl. Rye Aktu-elt er en fast bestanddel af tryksagerne i forretningen p Kyhnsvej 7 i Ry.

Vi er et god miks af ungdom og rutine, og da vi er et lille team, kender vi til alle sager og kan give en god, personlig ser-vice til alle vore kunder hver gang, slut-ter Morten Andersen.

Erhvervsportrt

Interessen for at bo i Gl. Rye vokser

Start med et vrditjek - bent Hus i PskenGr I med tanker om at slge jeres bolig i Gl. Rye, kan I starte med et uforpligtende og gratis vrditjek. nsker I at g videre, klargr vi sa-gen, s I kan n at kickstarte salget ved bent Hus arrangement i p-sken i Gl. Rye. Og I taber intet ved at prve - hos EDC Ry arbejder vi nemlig med Solgt eller gratis.

Ruth og Steen p Ryesgade solgte p en mnedVi valgte EDC efter nje gennemgang af provenu og salgsomkostninger. Der-efter gik det hurtigt med salgsmateriale, tilstandsrapport, foto etc. Via bl.a. bent Hus havde vi 7-8 fremvisninger. Efter hver fremvisning fik vi en tilbagemelding fra mgleren om forlbet af besget m.v. Efter ganske f uger accepterede vi en handel, hvor prisen l knapt 3 % under den udbudte pris. Det efterflgende papirarbejde blev hurtigt udarbejdet af mgler, og efter diverse srdeles grun-dige mder, blev handlen effektueret. Hele forlbet har fungeret upklage-ligt, og vi oplevede EDC-mglerne som trovrdige handelspartnere. Vores hus overtages til sommer af et yngre gte-par (skolelrer og sygeplejerske) med et barn og t i vente.

Ruth Hindhede og Steen Jrgensen

EDC-mglerne i Ry, Morten Andersenog Kennith Broberg.

Gl. Rye Aktuelt er en fast bestandel af EDC i Ry og er med til at slge byen til poten-tielle kbere.

20 21

Sndag d. 21. februar 2. s. i Fasten Ingen

Sndag d. 28. februar 3. s. i Fasten 11.00

Sndag d. 6. marts Midfaste 9.30 Pia Husted Blok

Torsdag d. 10. marts 20.00 Stillegudstjeneste

Sndag d. 13. marts Mari Bebudelse 11.00

Sndag d. 20. marts Palmesndag Ingen

Torsdag d. 24. marts Skrtorsdag 11.00

Fredag d. 25. marts Langfredag 15.00 Musikgudstjeneste

Sndag d. 27. marts Pskedag 11.00

Mandag d. 28. marts 2. pskedag Ingen

Sndag d. 3. april 1. s. e. Pske 9.30

Sndag d. 10. april 2. s. e. Pske 11.00

Sndag d. 17. april 3. s. e. Pske 11.00

Fredag d. 22. april Bededag Ingen

Sndag d. 24. april 4. s. e. Pske 9.30

Sndag d. 1. maj 5. s. e. Pske 11.00

Torsdag d. 5. maj Kr. Himmelfartsdag 9.00 Konfirmation

11.00 Konfirmation

Sndag d. 8. maj 6. s. e. Pske Ingen

Sndag d. 15. maj Pinsedag 11.00

Mandag d. 16. maj 2. Pinsedag Ingen

Sndag d. 22. maj Trinitatis sndag 9.30

Sndag d. 29. maj 1. s. e. Trinitatis 14.30 Gudstjeneste ved Kloster Mlle

(med Voerladegaard)

Gl. Rye sogn og kirke

Gudstjenester

For drligt gende er der kirkebil til alle gudstjenester. Kontakt Skanderborg Taxa p tlf. 8651 0000

Gudstjenester p

Dalbogaard 1. marts aflyst pga prstens kursus

5. april ......................... kl. 14.00

3. maj .......................... kl. 14.00

Stillegudstjeneste

Torsdag d. 10. marts kl. 20

Stillegudstjenesten er en an-dagtsstund i kirken med plads til stilhed og eftertanke.

Der uddeles nadver. Gudstje-nesten begynder kl. 20 og fra kl. ca. 19.45 er der musik i kir-kerummet. Taiz-sang er en del af gudstjenesten og har man lyst til at ve sangene inden, er man velkommen i sognehuset kl. 19.25.

Det er dog ingen forudst-ning for at tage del i gudstje-nesten.

Alle er meget velkomne!

20 21

Sndag d. 21. februar 2. s. i Fasten Ingen

Sndag d. 28. februar 3. s. i Fasten 11.00

Sndag d. 6. marts Midfaste 9.30 Pia Husted Blok

Torsdag d. 10. marts 20.00 Stillegudstjeneste

Sndag d. 13. marts Mari Bebudelse 11.00

Sndag d. 20. marts Palmesndag Ingen

Torsdag d. 24. marts Skrtorsdag 11.00

Fredag d. 25. marts Langfredag 15.00 Musikgudstjeneste

Sndag d. 27. marts Pskedag 11.00

Mandag d. 28. marts 2. pskedag Ingen

Sndag d. 3. april 1. s. e. Pske 9.30

Sndag d. 10. april 2. s. e. Pske 11.00

Sndag d. 17. april 3. s. e. Pske 11.00

Fredag d. 22. april Bededag Ingen

Sndag d. 24. april 4. s. e. Pske 9.30

Sndag d. 1. maj 5. s. e. Pske 11.00

Torsdag d. 5. maj Kr. Himmelfartsdag 9.00 Konfirmation

11.00 Konfirmation

Sndag d. 8. maj 6. s. e. Pske Ingen

Sndag d. 15. maj Pinsedag 11.00

Mandag d. 16. maj 2. Pinsedag Ingen

Sndag d. 22. maj Trinitatis sndag 9.30

Sndag d. 29. maj 1. s. e. Trinitatis 14.30 Gudstjeneste ved Kloster Mlle

(med Voerladegaard)

Musikgudstjeneste med Mira-Kvartetten

Langfredag kl. 15 i Skt. Srens kirke

Musikgudstjeneste med opfrelse af Haydns strygekvartet opus 51: Jesu syv ord p korset Gudstjenesten bliver en vekslen mellem bibellsninger, fl-lessalmer og musik. Jesu syv ord p korset er en samling fra de 4 evangelier af syv korte fraser ytret af Jesus under korsfstelsen. Fraserne indgr i en form for kristen meditation som srligt bruges i fastetiden og p langfredag.Joseph Haydn skrev sit vrk i 1786 p opfordring fra domkir-ken i Cadiz i Spanien. Vrket skulle spilles til en oplsning af og en efterflgende meditation over Jesu syv korsord. Haydn, som var strkt tro-ende katolik, fandt iden god og skrev herefter et af de mest originale vrker fra den wienerklassiske periode. I sagens natur mtte vrket have syv satser. Dertil supplerede Haydn med et dystert forspil og en afsluttende sats, der hed-der Jordsklvet, fordi der efter sigende udbrd jordsklv, da Jesus udndede. Mira-Kvartetten, der blev dannet i 1999, bestr af Signe Mad-sen, Birgitte Brentzen Pihl, Mina Fred og Vincent Stadlmair. De fire erfarne kammermusikere inspirerer og supplerer hin-anden, og har hver isr et stort engagement og en utrttelig vilje til at forfine samspillet og n ind til musikkens inderste kerne. De har spillet et utal af koncerter i ind-og udland.

Alle er meget velkomne til en smuk gudstjeneste

Kirkesanger Lene Madsen har valgt at prioritere sit andet arbej-de frem for arbejdet som kirkesanger. Vi har derfor mttet sige farvel til Lene, som i de forgangne r har vret en berigelse for sang- og musikarbejdet i kirken. Tak til Lene!Vi har vret s heldige, at Michelle Pedersen, som ogs leder gospelkoret, er trdt til som vikar, indtil vi kan f stillingen slet op og genbesat. Det er vi meget glade for.

I slutningen af 2015 valgte Peter Jhnk og Sren Frandsen at trde ud af menighedsrdet. Der kan lses mere herom i refe-ratet p hjemmesiden.Det betyder, at vi nu er fire tilbage, som af biskoppen har fet tilladelse til at fortstte perioden ud. Vi har dog ikke kunnet bestte alle poster og derfor er det godt at mrke velvilje fra byen i forhold til at trde til og hjlpe. Det bliver taget vel imod. Vi arbejder i jeblikket p at bestte posten som kirke-vrge.

Der skal vre valg til menighedsrdet i efterret og det nye

menighedsrd tiltrder i begyndelsen af december.Hvis du allerede nu er nysgerrig p, hvad et menighedsrd laver og om det kunne vre noget for dig, s er du velkommen til at kontakte medlemmer af rdet eller komme til vores mder, som er offentlige.

I menighedsrdet arbejder vi p at kunne lgge vores rshjul med bde gudstjenester, Udsyn og koncertarrangementer ud p hjemmesiden inden for kort tid. Det kan give anledning til, at man fr plottet interessante arrangementer ind i sin ka-lender allerede nu. Der vil vre bde kendte og nye tiltag p programmet i 2016 og vi glder os til at se jer bde i og uden for kirken.

P gensyn!

Menighedsrdet i Gl. Rye Anne Vinther, formand

Nyt fra Menighedsrdet

Er du glad for at synge?

S er det mske noget for dig nogle sndage i forret at synge til gudstjenesten i Skt. Srens kirke sammen med kirkesangeren og andre sangglade.

Vi mdes sndag umiddelbart fr gudstjenesten og ver sal-merne og synger sammen for under gudstjenesten. Det kan vre en mulighed for at lre nye salmer eller synge dem, man i forvejen holder af og vi hber, at det vil give den i forvejen gode salmesang i kirken fylde.

Gudstjenestekoret mdes i Skt. Srens kirkeSndag den 13. marts kl. 10.15Sndag den 10. april kl. 10.15Sndag den 1. maj kl. 10.15

Det er muligt at deltage alle gange eller en enkelt gang alt efter tid og lyst.

Vi glder os til at se jer!

Med venlig hilsen kirkesanger Kirstin Sander Jacobsen, organist Dorota Biernacka og sogneprst Iben Thomsen

21

22 23

Af Sogneprst Iben Johanne Thomsen

Jesus gjorde mirakler, siges det. Og det er vel netop et af de mirakler, vi lige har hrt om, nr det fortlles, at Jesus gav en dv mand hrelsen igen ved at stikke sine fingre ind i rerne p ham, spytte p jorden og sige en trylleformular p et ukendt sprog. Men er det egentlig et mirakel, der sker? Det er vel ikke ander-ledes, end nr lger i dag kan indope-rere en elektrode i ret, der kan modtage signaler fra et apparat fstnet p huden bag ret og sledes skaffe en dv hrel-sen igen. Ja okay, det er mske s ogs en slags mirakel, men vi kunne jo sprge, hvorfor vi skal mdes her i kirken sndag formiddag for at hre om en mand, der fik hrelsen igen for 2000 r siden, nr det sker hver eneste dag p hospitaler rundt om i verden.

S mske er det slet ikke et mirakel, vi har hrt om. Men der findes ogs et andet ord for det, Jesus gjorde. Undere. Ger-ninger der fik mennesker til at undre sig. Over sig selv og over Gud. S vi kunne jo undre os og ogs passende sprge, om den historie kan gre os klogere p os selv og p Gud. Og det mener jeg faktisk, at den kan, hvis vi har tid og mod til at sprge lidt bag om den.

For hvis vi bare hrer historien som en fortlling om, hvordan en tilfldig dv mand fik sin hrelse igen, ved at Jesus stak sine fingre i rerne p ham og sagde Effatha, ja s kommer den os vel i grun-den ikke srligt ved. Vi kan tnke ved os selv, at det var da godt for den dve. Vi kan spekulere os lidt over, hvordan det i grunden kunne g til. Men meget mere er der vel ikke at sige.

Men hvis vi nu siger, at dv kan man vre p s mange mder, s ser tingene noget anderledes ud. Vi kan sagtens vre dve, ogs selvom vi hrer udmrket. Nr man for tiende gang har bedt sine brn rydde op p vrelset og de s ikke gr det, ja s sprger man sig selv, om ungerne er blevet dve. Og vi kender nok ogs det, at vi nogen gange selv lukker rerne og lader, som om vi ikke kan hre, hvad et andet menneske siger til os. Enten fordi vi ikke gider hre det, vi hrer, fordi det

krver noget af os, som vi ikke orker at yde. Eller fordi vi har lukket os s meget inde i os selv, at vi ikke tr hre eller tro det, et andet menneske siger til os.

Det sidste er det vrste. For at vi kun hrer det, vi vil hre, det er vel en form for dvhed, som skyldes dovenskab eller ugidelighed og den slags kan man faktisk klare ved at tage sig selv i nakken og se at f gjort noget ved det.

Men nr et menneske lukker sig inde i sig selv og ikke tr hre eller tr tro det, han eller hun hrer, ja s handler det om noget helt andet. S er det fordi vi tviv-ler p, om vi nu ogs er gode nok. Om vi virkelig er noget vrd og har det, der skal til, for at vi kan svare p det, vi har hrt. Og vi kan blive mistroiske eller di-rekte fjendtlige, nr nogen kommer til os og vil os noget. Eller ogs skammer vi os, husker noget, vi har gjort forkert, s vi ikke lngere synes, at vi har ret til at vre med. Eller ogs er vi s bange, at vi slet ikke tr gre noget som helst, s vi lader, som om vi er dve, nr nogen kom-mer til os for at bede om vores hjlp.

Og hvad vrre er: nr vi er bange, skam-mer os, er mistroiske eller fjendtlige og tvivler p, om vi overhovedet er noget vrd og om nogen da virkelig vil have med os at gre, ja s kan vi ikke bare komme ud af det ved at tage os selv i nakken. Det handler ikke om at tage sig sammen lige som det ikke hjlper, at no-gen taler med store bogstaver og sklder os ud. Det bliver det mske bare vrre af.

Der skal noget helt andet til. Eller en helt anden. En der vil sige, at vi er gode nok, at vi er det hele vrd, at de vil have med os at gre som dem vi er. At vi ikke har grund til at tvivle, men at vi roligt kan komme ud af vores indelukkethed og bli-ve en del af verden uden for os selv igen.Det er det, Jesus gr med den dve mand. Det at han stikker fingrene i hans

rer, det er lidt voldsomt, men det er et ganske godt billede p, at nogle gange m der alts nogle ord til, som borer sig vej ind i os, for at vi kan hre dem rigtigt.Og det er, hvad der sker ved enhver guds-tjeneste. Her taler Gud til os gennem fortllingerne om sin sn; her taler han ved dbefonten og hver gang vi holder altergang. Vi kan godt blive rusket lidt i i vores dovenskab og ugidelighed. Men det er ikke det vigtigste. Det afgrende er det ord, han taler til os. Ordet om, at vi for hans krligheds skyld ikke er alene. At vi i hans jne er gode nok, at vi for ham er, som vi skal vre, at han har slet en streg over alt det, vi mtte have grund til at skamme os over. At vi ikke skal vre bange for det, vi ikke kender. At vi ikke skal fortvivle over dden.

Meget godt kan vi mennesker og skal vi mennesker sige til hinanden. Vi skal pr-ve. Om det nu bare er et forsg, aldrig s tvende, s m vi aldrig lade et andet menneske vre, nr vi ser deres indeslut-tethed og mrker deres fortvivlelse. Det kan g godt, men det kan ogs g galt. Og trsten for os alle er, at det er alene Gud, der i sidste ende kan sige det afg-rende ord, som befrier os fra vores inde-lukkethed og dd. Han er den eneste, der har magt til at give de ord trovrdighed, s sandt som et menneske ikke har magt over dden. Det har kun Gud.Derfor blev det sagt til os i vores db og vi hrte det fr, da blev dbt, at Gud er med os alle dage indtil verdens ende. Vi er hans elskede brn og derfor kan vi g hjem herfra, befriede fra det, der er vores indelukkethed og vores dvhed, ud af kirken og hjem til det liv, der er vores, med glde og mod.

Sdan bner Gud vores rer. Og munden jo for resten ogs. S vi kan fortlle an-dre, hvad vi i dag har hrt om hans god-hed og krlighed. Fordi han gr os til nye mennesker og hinandens nste.

Et mirakel?Prdiken til 12. s. e. Trinitatis

22 23

22 23

Sct. Srens Kirkewww.glryekirke.dk

Sogneprst: Iben Johanne Thomsen Prstegrdsvej 1 Tlf. 8689 8037 ijt@km.dk

Organist: Dorota Biernacka Horsensvej 9 Tlf. 7136 3117 dorbie54@wp.pl

Kirkesangere: Kirstin Sander Jacobsen Klostervej 2, 8680 Ry Tlf. 2217 9021 glrye@yahoo.com

Michelle Elmhj Pedersen Fyrreskrnten 1 Tlf. 6078 9391 elmhoej@me.com

Graver: Jesper Mejlbro Christensen Kirkegrdskontoret, tlf. 8689 8712 graver@glryekirke.dk

Menighedsrdet:Formand: Anne Vinther Lyngdal 16, Gl. Rye 2986 3013 vinther.familien@gmail.com

Nstformand & Kasserer Henrik Braderup Olsen Gerstedvej 5 , Gl. Rye Tlf. 8788 0286 h.b.olsen@gefiberpost.dk

Kirkevrge: Vakant

Sekretr & Kontaktperson: Lene Kjr Skovstedvej 17, Gl. Rye Tlf. 2174 0274 kjaer.lene@gmail.com

Joan Thgersen Rodelundvej 24 Tlf. 40 54 7649 Ryjenle@dlgmail.dk

Kordegn: Mette Lai Kildebakken 1, 8680 Ry Tlf. 8689 1350 metla@km.dk

Hjemmeside www.glryekirke.dk

I Gl. Rye sogn indbydes alle brn i 3. klasse til at vre minikonfirmander. Som minikonfirmand lrer man om kristen-dommen p en sjov og oplysende mde. Vi synger, lytter og fortller! Hrer om, hvorfor vi holder db, nadver, jul, pske og pinse og meget mere. Og der er akti-viteter over dagens emne i form af lb, lege, tegning eller konkurrencer.

Minikonfirmandforlbet i forret 2016 begynder torsdag den 7. april og finder sted torsdage fra 14.30 til 16 i Skt. Srens hus og i kirken. Vi henter brnene ved skolen efter skoletid.

Afslutningen bliver lrdag den 4. juni, hvor vi holder Brnelrdag i kirken og fr besg af en hemmelig gst.

Undervisningen varetages af kirkesanger Michelle Elmhj Pedersen og sogneprst Iben Johanne Thomsen i samarbejde med kirkens personale. Det koster ikke noget at deltage. Der sendes indbydelser og nrmere information om tilmelding ud med posten. Eller hold je med www.glryekirke.dk

Minikonfirmand

Kirkehjskole i efterret 2016St X i kalenderen!

I samarbejde med sognene i Ry-omrdet afholdes i efterret 2016 kirkehjskole for alle interesserede p flgende dage:

Fredag den 7.10Fredag den 14.10Fredag den 28.10Fredag den 4.11Fredag den 11.11Alle gange fra kl. 9 ca. 12.

Reformationstemaet fortstter. Denne gang skal vi ad fontes tilbage til kilderne og kigge nrmere p Bibelen!Der inviteres gode foredragsholdere og indbydes til debat. Nrmere program flger flg ogs med p www.glryekirke.dk

Med venlig hilsen sogneprst Iben Johanne Thomsen

23

24 2525

Vi gr fra Gl. Rye kirke kl. 13.00 gennem byen og skoven til Klo-ster Mlle, hvor vi mdes med menigheden fra Voerladegrd, der ligeledes er vandret hertil. P de dejlige arealer omkring Mllen holder vi flles gudstjeneste, hvor bla. Gl. Rye gospel-kor synger. Efterflgende drikker vi vor medbragte kaffe, syn-ger og tager os ogs tid til en lille dyst de to sogne imellem.Kridt vandrestvlerne og vr med til en eftermiddag med plads til bde eftertanke og hyggeligt samvr!

Vandringen er p ca. 6-7 km en del p skovstier og smveje gennem terrnet. Det er naturligvis ogs muligt at kre til Klo-ster Mlle og deltage i gudstjenesten.

Medbring: Kaffe og kage samt vand og evt. forfriskninger til turen. Gode vandresko og tj efter vejret.Med venlig hilsen Gl. Rye menighedsrd

Friluftsgudstjeneste ved Kloster MlleSndag den 29. maj kl. 14.30 (med vandring fra Gl. Rye kl. 13.00)

Babysalmesang er for babyer i alderen 2 - 12 mneder og deres forldre. Vi syn-ger brnevenlige salmer og brnesange og laver babyrytmik med fagter, rasleg, klokkespil og klassisk musik. Forlbet er nogenlunde det samme hver gang for at skabe genkendelse. Alle kan flge med og hoppe p.Vi synger i kirken i ca. 30 min. Efter sal-mesangen vil der vre te/kaffe i sogne-huset.Kom og vr med fem torsdage. Vi begynder torsdag d. 3. marts kl. 10.00 i Gl. Rye Kirke. Forlbet er gratis, men tilmelding er nd-vendig. Ring eller skriv til organist Dorota Biernacka 7136 3117/dorbie54@wp.pl se-nest mandag d. 29. februar 2016Mange hilsnerDorota BiernackaNB. Medbring gerne et tppe og en dyne som jeres baby kan ligge p.

Arr.: Gl. Rye Menighedsrd

Babysalmesang - marts 2016 i Gl. Rye Kirke

24 25

HIMMELBJERGEGNENSDEBATFORENING

Alle foredragene foregr i Sct. Srens Hus Prstegrdsvej 3

Bestyrelsen:

Formand: Inge Laursen Tlf.: 3511 6533

Sekretr: Jacob Leth-Espensen Tlf.: 6160 2666

Kasserer: Liselotte Johansson Tlf.: 8788 3006

Anne Olesen Tlf.: 8689 8401

Iben Johanne Thomsen Tlf.: 8689 8037

Flg Udsyn p www.udsyn.dk og p Facebook

25

Onsdag den 9. marts 2016 kl. 19.30

Marathon des Sables 250 kilo-meters ekstremlb gennem Sahara

Foredrag ved gymnasielrer, Silkeborg Gymnasium John Dybkjr

John Dybkjr vil med sit foredrag invitere dig med p en spn-dende rejse til den marokkanske del af Sahara rkenen, hvor han i 2013 deltog i ekstremlbet Marathon des Sables.Foredraget er baseret p billeder og videoklip taget af John Dybkjr undervejs og er en sand historie om at investere i og tro p sig selv, om de store op- og nedture undervejs, om at holde sandet ude af skoene og om at gennemfre det, som af mange betragtes som The Toughest Footrace on Earth.

Tirsdag d. 19. april 2016 kl. 19.30

En aften om Jorn

Foredrag ved kunstformidler Kirsten Jordahn Kirketerp

Kirsten Jordahn Kirketerp, som igennem mange r har beskf-tiget sig med Asger Jorns vrk i sit virke som kunstformidler p Silkeborg Museum (nu Museum Jorn), byder p en aften om Jorn, hvor hun blandt andet viser og kommenterer vrker og ogs kommer ind p Asger Jorns musiske side. Kirsten Kirketerp holder mange foredrag om kunsthistoriske emner og er des-uden redaktr og medforfatter til bogen Om at se p Jorn.

En a

ften

om

Jorn

UDSYN er Himmelbjergegnens foredrags- og debatforening, som srger for, at der holdes aktuelle og interessante foredrag i Gl. Rye. I sson 2016 fr vi besg af den nye biskop i Aarhus, vi stter fokus p verden 15 r efter 11. september, ekstremsport og Asger Jorns kunst! Et alsidigt og spndende program, som vi glder os til at prsentere.Alle foredrag arrangeres i samarbejde med Gl. Rye menighedsrd. Der er fri entr kaffe og kage koster kr. 20,- (gratis for med-lemmer)TEGN MEDLEMSKAB: Kr. 50,- for en hel sson. Medlemmer af Udsyn fr gratis kaffe og kage ved aftenforedrag. Desuden ydes medlemsservice i form af pmindelser om foredrag og hvad der foregr i UDSYN.

Joh

n D

ybkj

r

Efterret 2016 byder bla. p:

Tirsdag den 13. september kl. 19.30 2016:

Foredrag ved lic. scient, pens. lektor, Kemisk Institut, Kbh. Univ. Niels Harrit:

Det syvende trn - om 9/11

Torsdag den 24. november 2016

Foredrag ved biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus: om Jakob Knudsens digtning

Oktober 2016 fr vi besg af en endnu ukendt foredragshol-der. Men det bliver helt sikkert en spndende aften! Tjek vores folder eller www.udsyn.dkVel mdt til en veloplagt sson 2016!

26 27

Af Peter Hald

For 80 r siden var lyden af brum-mende flymotorer ikke ualmindelig i luftrummet over Gl. Rye. Et par kilo-meter uden for byen var der anlagt en flyveplads af den driftige Gunnar Larsen, direktr for cementkoncer-nen F.L. Schmidt. Flyvepladsen blev anlagt i 1935 og var i begyndelsen en privat flyveplads, som Gunnar Lar-sen benyttede, nr han skulle flyve fra sit gods Hjkol til mder i Kben-havn. Han var selv pilot og interes-seret i luftfart, og i de kommende r blev flyvepladsen udvidet, s den blev til en lille lufthavn med ruter til blandt andet Kbenhavn, lborg, Es-bjerg og Hamborg.

S kom 2. verdenskrig, og tyskerne be-satte flyvepladsen for at benytte den mi-litrt. Den blev dog - heldigvis for Gl. Rye - ikke brugt srligt intensivt, og bortset fra et engelsk luftangreb den 2. maj 1940 blev det ikke til de store krigshandlinger. Men i 1945 begyndte et nyt kapitel. Ty-ske civile flygtninge flygtede i stort tal til Danmark, og der blev indrettet en enorm flygtningelejr i omrdet. Op mod 10.500 tyske flygtninge levede og boede her frem til 1948. De var isoleret fra det danske samfund og boede i barakker og havde egen skole og vrksteder. Men der er stort set ingen spor efter lejren mere. Alle barakkerne er vk.

Engang l der ogs en kirkegrd i tilknyt-ning til flygtningelejren, men ogs den er forlngst forsvundet. I 1966 blev grave-ne sljfet og flyttet til en stor fllesgrav i Gedhus ved Karup.

Flyvepladsen er der ikke noget tilbage af, og de mest markante rester fra krigens tid er nogle f tyske betonbunkere og en stump betonvej. Derfor er der den dag i dag stadig mange, der ikke er klar over, hvad der engang er sket i det skovom-kransede landskab tt p Blids og Sal-ten Langs.

Nye skilteFlyvepladsen og flygtningelejren er dog ikke blevet glemt. Den lokale forfatter Annette Jakobsen, der selv er af tysk af-stamning, udgav i 2011 bogen Hvis suk var luftballoner. Den handler netop om livet i flygtningelejren og er baseret p interviews og brevveksling med tyskere, som boede i lejren, og danskere der ar-bejdede der eller boede i nrheden.

P internettet kan man ogs finde en hjemmeside om flyvepladsen - www.ry-eflyveplads.dk - og den bliver lbende udbygget med nye informationer

Og for nylig kom der endnu mere fo-kus p stedets historie. I et samarbejde mellem Museum Skanderborg, Horsens Kommune og Salten Langs Skovadmini-stration A/S blev der sat gang i et stykke oplysningsarbejde. I efterret blev der opsat et informationsskilt i det tidligere flyvepladsomrde. Skiltet str nr re-sterne af en gammel kontrolpost, hvor grusvejen mod Addit deler sig i to, og skiltet bliver allerede studeret flittigt af de gster, der ynder at frdes i naturen omkring Gl. Rye.

Mere information er p vej. To ple er sat op langs vejene i omrdet, og disse ple vil snart blive forsynet med skald-te QR-koder. Ved hjlp af QR-koder kan man med en smartphone downloade fortllinger og oplysninger af historisk interesse. Den ene pl str langs Femve-jen, grusvejen, der frer hen mod Blids, og den er placeret ud for det sted, hvor flygtningekirkegrden l. Den anden pl str ikke langt derfra langs grusve-jen mod Addit, og den markerer indgan-gen til en enorm bunker fra krigens tid.

Det tidligere flyvepladsomrde er privat og administreres af Salten Langs Skov-administration (SLS A/S), et selskab som er ejet af 63 skovejere og juletrsprodu-center. SLS A/S er ikke interesseret i en voldsom tilstrmning af turister, blandt andet af hensyn til naturen og dyrelivet og de private lodsejere, der bor i omr-det. Men da stedet har en stor historisk betydning er der nu etableret en aftale om de fornvnte info-skilte.

Teksten p skiltene er forfattet af en mand, der har stor erfaring med formid-ling af lokalhistorie. Det er nemlig land-skabsarkitekt Bendt Nielsen fra Alken. Han er efterspurgt, nr der skal fortlles og laves informationsmateriale om ste-der med historisk betydning, og blandt andet har han medvirket til at informere

om lyngbakkerne i Gl. Rye. I 2002 skrev Bendt Nielsen bogen Historier i Shj-landet, der beskftiger til med Shj-landets udvikling lige fra stenalderen til nutiden. Den kan nu om dage vre lidt svr at opstve, fordi den ikke blev trykt i et stort oplag, men Bendt Nielsen over-vejer at opdatere bogen og f lagt den ud p internettet.

Historiens vingesus mrkes p den gamle flyveplads

Landskabsarkitekt Bendt Nielsen har lavet tekstmaterialet til de nye skilte p den gamle flyveplads. Han er glad for, at det er blevet muligt at opstte informationsskilte i selve det omrde hvor flyvepladsen engang l. - Der er mange, der gerne vil vide mere om Gl. Rye, siger han. Foto: Peter Hald

Bendt Nielsen ved skiltet, der str tt p en af de gamle kontrolposter. Museum Skander-borg. Horsens Kommune og Salten Langs Skovadministration har samarbejdet om skiltet. Foto: Peter Hald

26

26 27

get interesse for historienBendt Nielsen har bemrket, at der i de senere r er opstet en get interesse for historieformidling - ogs nr det glder de mere kontroversielle begivenheder. Sdan har det ikke altid vret:- Jeg kan huske, at da jeg som ung ar-kitekt i slutningen af 80erne arbejdede p Ry Rdhus var beretninger om flygt-ningelejren i Gl. Rye ikke ukendte blandt medarbejderne - men det var ikke fort-llinger, man overvejede at formidle ud til publikum dengang. Men nu er der get mere tid, og begivenhederne er kommet endnu mere p afstand, s det er nok blevet lettere at fortlle tingene, siger Bendt Nielsen.Han er opmrksom p, at netop efter-krigstidens flygtningelejre stadig har re-levans og aktualitet den dag i dag - ikke mindst set i lyset af, at Danmark nu igen modtager mange flygtninge.

- I 90erne havde vi ogs en flygtninge-tilstrmning, og jeg var p Ry Hjskole for at holde foredrag om dansk historie for en gruppe flygtninge. Og jeg bed mrke i, at de pludselig begyndte at stille mange sprgsml, da vi kom ind p flygtningelejren i Gl. Rye, fortller Bendt Nielsen.

Den rige fortidGl. Rye er et sted, hvor meget vigtige be-givenheder i Danmarkshistorien har ud-spillet sig. For eksempel kongevalget af den lutheranske Christian den 3. i Sankt Srens Kirke i 1534 - en begivenhed, der var med til at udlse reformationen her-hjemme. Netop opgret med den katol-ske kirke slog ekstra hrdt her p egnen, hvor de store klostre, blandt andet m Kloster og Voer Kloster (Klostermlle), ejede det meste af landbrugsjorden. Langt senere fik egnen ogs en rolle at

spille, da demokratiet kom til landet. Blandt andet var de store folkemder p Himmelbjerget i 1800-tallet med til at gde jorden for demokratibevgelsen. Og i nyere tid satte 2. verdenskrig og be-sttelsen ogs sit prg p omrdet.

Alt i alt er det muligt at vandre gennem et landskab, som har vret vidne til me-get. Og netop de gode vandreruter og de mange historiske steder kan vre med til at tegne Gl. Ryes fremtid, ppeger Bendt Nielsen:- Som lokalsamfund er vi jo interesseret i at bevare vores bredygtighed. Noget af det, som vi skal leve af fremover, bli-

ver de gster, der kommer hertil. Der er mange, der gerne vil vide mere om Gl. Rye, siger Bendt Nielsen.

Han tror dog ikke, at de private skoveje-re, der str bag Salten Langs Skovadmi-nistration, behver at frygte masseturis-me p den gamle flyveplads.

- Der er som regel tale om stille og for-nuftige gster, der sger viden i landska-bet, ppeger landskabsarkitekten.

Historiens vingesus mrkes p den gamle flyveplads

Flyvepladsen blev oprettet i 1935, og en overgang var der ruteflyv-ning. Men kort efter krigens afslutning blev flyvepladsen nedlagt. Foto: Ry Lokalarkiv

Kirkegrden ved flygtningelejren eksisterer heller ikke lngere. Gravene blev sljfet i 1966 og flyttet til en fllesgrav i Gedhus ved Karup. Foto: Ry Lokalarkiv

Frem til 1948 l der en stor flygtningelejr uden for Gl. Rye. Den var beboet af civile tyske flygtninge, og da der var flest, boede der 10.500 i lejren. Flygtningene havde nrmest et mini-samfund, og der var flere vrksteder. Her er det en gruppe kvinder, der arbejdede som syersker. Foto: Ry Lokalarkiv

27

28 2928

Flleshuset

Invitation til BORGERMDEom fremtiden for det Gamle Mejeri.

Sndag den 13. marts kl. 15-17

Som bekendt nsker Kirsten Hull at slge ejendommen der pt. huser Gl. Rye Antik ultimo 2016.

Sidste r blev projekt Gl. Rye Fl-leshus ivrksat med ambitionen om, at det Gamle Mejeri p sigt skul-le overtages, istandsttes og drives af frivillige i foreningen.

Flleshuset har de seneste mneder be-vist sit vrd som et mdested for borgere i Gl. Rye. Men ambitionen om at ivrk-stte et s omfattende projekt som at omdanne det gamle Mejeri til centrum for ivrkstteri, Flleshus og Forsam-lingshus er imidlertid en for stor mund-fuld for en forening udelukkende drevet af frivillige hnder.

Samtidig mister Gl. Rye om f mneder en butik i byen, som trkker kunder til for de andre erhvervsdrivende samt for mange lokale er en institution i sig selv.

Derfor holder vi et borgermde, med det forml at:

fremlgge de nuvrende tanker om at skabe et centrum i byen, der forener byens borgere og erhvers- drivende.

bringe tanken om private investorer p banen.

bygge bro imellem initiativtagere og investorer.

skabe en platform for nye tanker og ideer om, hvordan det Gamle Mejeri bliver bevaret og renoveret.

Vi hber p et mde, hvor byens borgere vil diskutere behovet og mulighederne for at skabe et centrum i byen p tvrs af foreninger, erhversdrivende og borgere i byen.

Borgermdet er ben for alle, og vi h-ber p en saglig, ben og vrdiskabende dialog. Mdet vil blive faciliteret af Fl-leshusets bestyrelse.

Mdet er uden brn.

P vegne afBestyrelsen Gl. Rye FlleshusGRIFBestyrelsen, Gl. Rye Brugsforening Bestyrelsen BorgerforeningenMenighedsrdet, Gl. RyeGl. Rye Skole, Bison og dagplejerneLyng Dal Hotel & Restaurant

Foto: Dott Ovesen

28 29

Heinrich Birk Johansen Formand 4068 5034 hj@heinrichjohansen.dk

Bettina Skindstad Ebert Nstformand 2537 4002 bettina@skindstad.dk

Charlotte Klejs Vagner Kasserer 4057 0711 ckv@mailreal.dk

Karin Engsig Barasinski Sekretr 2712 0210 karinbarasinski@hotmail.com

Dott Ovesen Bestyrelsesmedlem 2028 0110 dott@dotts.dk

Carina M. Mlgaard Bestyrelsesmedlem 3124 4517 carinamaria@gmail.com

Ann Louise Slot Bestyrelsesmedlem 60152878 annlouise@connectio.dk

Marie Zeuthen Andersen Bestyrelsesmedlem 2728 3582 zeuthen.marie@gmail.com

Kontaktpersoner fra bestyrelsen:

Aktivitetsudvalg: Charlotte

Fondsudvalg: Ann Louise

Cafeudvalg: Dott

Inventar: Marie

Frivilligkorps: Carina

Kommunikation: Bettina

Medlemsadministration: Carina

Erhvervsudvalg: Ann Louise

29

Flleshuset Version 1.0 krer sta-dig for fuld damp, og listen er allere-de lang over de ting, der er foreget p de 152 m2, siden Flleshusets op-start i oktober 2015.

Ud over de hyggelige, ugentlige cafe-eftermiddage har der bl.a. vret fl-lesspisning bde spontant med pizza og lkker middag doneret af Lyng Dal, fredagsbar med vinylpladevending, LE-GO-dag og hjtlsning for brn, Hallo-ween med udkldning og Lysfest med fakkeloptog, stttearrangementer med Mindfulness og Yoga, stttekoncerter med et overfldighedshorn af folkpop og -rock, folkemusik og musical hits, portrtfotosessioner samt juledekorati-onsaften og flles juleklip.

P nuvrende tidspunkt er der ogs kommet faste ting i Flleshusets kalen-der. Nrklegruppen mdes hver tirsdag over strikketj, hklerier og cykelslan-gefletning m.m.. Byens IT-nrder har nu mdtes 3 gange for at diskutere nye gad-gets, opfindelser og elektronisk udstyr. P sigt forstiller gruppen sig at kunne realisere nogle af ideerne til gavn for hele byen.

Blandt de nye tiltag i forret 2016 ses Krea-gruppen, som er en mulighed for byens kreative sjle for at mdes, blive inspireret, samt dele eller udvikle krea-tive ideer og projekter. Krea-gruppen har opstart d. 11. februar. Et andet spndende tiltag kaldes Samtaler i Sofaen, hvor forskellige gster invite-res ind til en samtale med Dott Ovesen i Flleshusets sofa. Gsterne fortller og svarer p sprgsml, som tilskuerne har mulighed for at stille. Gsten den 10. februar er Anna Prip, som er familie-terapeut og specialist i brn og sorg. D. 31. marts gster Anette Kristine Poulsen bedre kendt som Beautyspace-Anette fra bloggen beautyspace.dk sofaen, og den 20. maj 2016 stter en af Danmarks dygtigste hndlsere, Malene Kraft, sig i sofaen. Ved hvert arrangement slges 50 billetter 100 kr, hvoraf 50 % gr til Flleshuset og 50 % gr til sofa-gsten.

Et brndende nske nemlig en hjem-meside (www.glryefaelleshus.dk) bl.a. med generel info, en arrangementska-lender, aktivitetsoversigt m.m. er netop blevet en realitet. Andre nsker omfat-ter en slags Velkomstgruppe, som kan byde nye beboere velkommen til Gl. Rye. Det er srligt i vintermnederne, at be-hovet for en Velkomstgruppe melder sig, da byens nuvrende beboere opholder sig mest inden dre, og der ingen brn er p legepladser og torve. S kan kon-takt vre svr at skabe, isr for nye be-boere uden brn, da de ikke kommer ud

i de netvrk, hvor brnefamilier frdes.

Flleshuset er oprindeligt tiltnkt som et sted for arbejdsfllesskaber, men lige nu egner lokalet sig ikke til det, bl.a. for-di der er for koldt og der intet internet er. Men lykkes det at kbe og renovere hele mejeribygningen, s vil det bne op for muligheden for arbejdsfllesskab p en ny mde. Og mske kunne der ogs blive plads til kreative projekter, vrk-steder eller udstillingslokaler for lokale virksomheder og kunstnere?

Dott Ovesen, der er med i Flleshusets bestyrelse, fortller, at det er en l-bende udfordring at samle midler nok til at betale for husleje og forbrug. For nylig modtog Flleshuset 32.200 kr fra folkeoplysningsudvalgets udviklingspul-je til kb af div. inventar. Carina Maria Mlgaard informerer om, at det p sigt er meningen, at man kan blive medlem af Flleshuset og sttte via et mneds-kontingent bde som privat husstand og som erhvervsdrivende. Indtil da er oprbet til byens borgere at fortstte med at byde ind med og sttte op om arrangementer, de ugentlige cafe-dage og baren samt med frivillige donationer. Det er p disse omrder, at midlerne til driften af Flleshuset skal komme ind, indtil knoklearbejdet med fondsansg-

ningerne forhbentlig begynder at give gevinst. Udfordringen for fondsudvalget p.t. er, at Flleshuset ikke ejer de bygnin-ger, som der sges penge til at renovere og have aktiviteter i, fortller fondsud-valgets Ann Louise Slot. Derfor afholdes der i d. 13. marts et strre borgermde, hvor disse problematikker bl.a. tages op.

Fra hele bestyrelsen lyder naturligvis en kmpe stor tak til de mange, der har sponsoreret husleje, mad, gaver, mbler, arbejdskraft, lavet digital julekalender, holdt arrangementer osv. Og tusind tak til alle frivillige, som der altid kan bruges flere af. Det er den samlede indsats, der gr, at byens levende gadekr kan fres videre i fremtiden.

Gl. Ryes levende gadekr

30 31

Borgerforeningen

Vi vil gerne invitere alle interesserede til at deltage p borgerforeningens generalforsamling.

Hvorfor skal jeg komme?Fordi der i r er der lagt op til den helt store banko fest med flotte prmier fra lokale sponsorer!

Men ogs fordi du synes at Gl. Rye fortsat skal vre et sted med et strkt sammenhold, drivkraft og gerne vil bakke op og hre nyt om hvad der sker i borgerforeningsregi. Der str meget p spil.

Hvordan ville 2015 havde vret, hvis ikke borgerforeningen havde medvirket til at der er blevet afholdt fastelavnsfest, Allan Olsen kon-cert, skt. Hans fest ved Mllen, Sille awten (vores lokale udgave af late night), udgivet en turist brochure om byen i 3500 eksemplarer og ar-rangeret en velkomstpakke til nye tilflyttere til byen?

Pt. bliver der arbejdet p en forbedring og optimering af vores allerede velfungerende www. gl.rye.dk hjemmeside. Dette er med til at skabe forbindelse mellem de lokaleforeninger og borgerne.

Alt dette kommer ikke af sig selv og vi har brug for endnu flere krfter ogs i bestyrelsen. Derfor vil vi opfordre alle til at overveje at lade sig opstille til en bestyrelsespost, s kan du vre med til at beslutte retnin-gen for borgerforeningens videre arbejde. Vi vil ogs gerne opfordre pensionister til at stille op, da vi gerne vil have s bred en bestyrelse som muligt.

Med venlig hilsen Borgerforeningen.

Indkaldelse til

generalforsamling i borgerforeningen d. 25 Februar kl.19:00.Klubben ved skolen.

Hjemmesiden www.glrye.dksamt en brochure om Gl. Rye

Allan Olsen koncert

Sct. Hans p Mllen

Sille Awten

30 31

Sren Blaabjerg Poulsen Formand 26 27 72 27 soeren.poulsen@glrye.dk

Stig Autzen Nstformand 28 59 13 00 stig.autzen@glrye.dk

Liselotte Johansson Kasserer Skovsbjergvej 12 8788 3006 3095 8781 liselotte.johansson@glrye.dk

Helen Grubbe Sekretr Jgergrdsvej 14 8687 1767 4061 1555 helen.grubbe@glrye.dk

Susanne Tougaard 2674 8689 susanne.tougaard@glrye.dk

Charlotte Vagner 40 57 07 11 charlotte.vagner@glrye.dk

Vibeke Lauridsen 30 56 31 10 vibeke.lauridsen@glrye.dk

Bjarke Nrgaard 26 24 04 69 bjarke.norgaard@glrye.dk

SuppleanterOve Krogse86 89 83 01

Peter Hald2857 8560

31

Naturfond Gl. Rye afholdt i 2015 en fotokonkurrence med temaet Lyng-bakkerne. Vi bragte det flotte vinderbillede i sidste nummer af Aktuelt og fortstter suc-cesen med fotokonkurrence igen i 2016. Dommerudvalget bestende af Keld Mortensen, Bendt Nielsen og Preben Frost har valgt temaet for nste r.

Det bliver ARBEJDSDAG I BAKKERNE. Dermed er der lagt op til deltagelse p plejedagene fra en ny vinkel. Konkurren-cen lber til efterret og vinderen afsl-res p rets sidste plejedag. De nrmere detaljer flger.

Vr