Upload
doancong
View
215
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
2
Alle rettigheder forbeholdes.
Benyttelse af materialet må kun ske i sin helhed og ved kildeangivelse.
Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse eller kopiering af dele af materialet er
ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden Gigtforeningens, Danske Fysiotera-
peuter og Region Midtjyllands skriftlige samtykke.
Kontakt:
Gigtforeningen
Lene Mandrup Thomsen
Gentoftegade 118
2820 Gentofte
Tlf.: 39 77 80 00
Mail: [email protected]
Januar/2011
Den Motiverende Rygskole, 2010 er opdateret af:
Inger Qvist
Koordinerende Praksiskonsulent Region Midtjylland
Gurli Petersen
Faglig Konsulent
Danske Fysioterapeuter
Lene Mandrup Thomsen
Projektkoordinator Gigtforeningen
Inge Grundt Larsen
Forsknings- og Udviklingsenheden
Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Charlotte Weitze
Fysioterapeut Cert Mdt.
Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune
3
Indholdsfortegnelse
Indledning .................................................................................................................... 4
Undervisning ................................................................................................................. 5
Praktiske anbefalinger .................................................................................................... 7
Lektionsoversigt ............................................................................................................ 9
Lektion 1 – Velkomst og præsentation ........................................................................... 10
Lektion 3 – Smertefysiologi ........................................................................................... 13
Lektion 5 – Vaner – mål og handleplaner ........................................................................ 19
Lektion 7 – Smertefysiologi – fortsat .............................................................................. 22
Lektion 9 – Rygsøjlens anatomi og sygdomsforståelse...................................................... 26
Lektion 11 – Motion og træning ..................................................................................... 31
Lektion 13 – Ergonomi – stående stilling og løfteteknik .................................................... 35
Lektion 15 – Ergonomi – den siddende stilling ................................................................. 39
Lektion 17 – Afspænding – medicin/kost/ alternativ behandling ........................................ 43
Lektion 20 – Evaluering og afslutning ............................................................................. 49
Litteratur .................................................................................................................... 51
Materialet til Den Motiverende Rygskole består af:
Undervisningsmanual
Træningsmanual og hjemmeøvelser
Power Points
Skemaer og test
Forventningsskema (1), til udlevering
Smertehåndteringsskema (2), til udlevering
SMART-model (3), til udlevering
RMQ spørgeskema (4), til udlevering
RMQ scorevejledning (5)
Smertemålingsskema (6), til udlevering
Konditionstest (7)
Lektionsoversigt (8), til udlevering
Oversigt over hjemmesider (9), til udlevering
4
Indledning
Den Motiverende Rygskole er et afprøvet og virkningsfuldt program for holdundervisning og –
træning til personer med subakutte og/eller tilbagevendende lænderygsmerter, i risiko for at
udvikle manifeste kroniske symptomer. Det bærende i konceptet er en aktiverende strategi,
med fokus på deltagernes tiltro til egen sygdomshåndtering og motivation for at være aktive.
Den Motiverende Rygskole blev oprindelig gennemført som en randomiseret undersøgelse på
seks klinikker for fysioterapi i Århus, 2004/2005. Det er resultater herfra samt fra en 2 års
follow-up, som nærværende materiale bygger på.
Hovedantagelsen i det oprindelige projekt var, at en rollemodel som medunderviser i højere
grad ville kunne stimulere deltagernes egen indsats i forhold til aktivitet og håndtering af læn-
derygsmerter i dagligdagen end hvis undervisningen udelukkende blev varetaget af fysiotera-
peuter (fagprofessionelle). I resultatopgørelsen var der dog ingen forskel mellem de to pati-
entgrupper – begge havde haft samme positive udbytte af forløbet.
Undersøgelsen viste, at deltagerne efter gennemførelse af rygskolen havde halveret ryg- og
bensmerter samt forbrug af smertestillende medicin. Hertil kom en betydelig forbedring af
funktionsniveau og livskvalitet både 3 og 24 måneder efter rygskoledeltagelse. Ligeledes op-
nåede begge grupper forbedring af kondition og styrke. Fremmødet var højt (85 %), hvilket
tydede på deltagertilfredshed med forløbet (www.gigtforeningen.dk/rygskole). Resultaterne fra
2 års follow-up forventes at udkomme i artikelform.
Nærværende materiale, der er blevet opdateret i 2009/2010, bygger på projektresultater,
litteraturgennemgang og erfaringer fra de fysioterapiklinikker, som efter projektets afslutning
er fortsat med at udbyde Den Motiverende Rygskole. På baggrund af resultaterne fra projektet
er de overordnede programmål:
Smertereduktion
Bedre funktionsniveau
Bedre kondition
Det er vores håb, at Den Motiverende Rygskole 2010, fremover vil kunne anvendes over hele
landet, som en behandlende og forebyggende indsats for personer med lænderygproblemer.
Venlig hilsen
Gigtforeningen
Danske Fysioterapeuter
Region Midtjylland
5
Undervisning
Varetagelse af undervisning
Den Motiverende Rygskole forløber over 10 uger og består af i alt 20 lektioner. Rygskolen in-
deholder både en undervisningsdel og en træningsdel. Hver uge afholdes 2 lektioner, hvor den
ene lektion varer 1½ time fordelt på ½ times undervisning og 1 times træning. Den anden lek-
tion er 1 times holdtræning. Bemærk at der afsluttes med to træningslektioner (18 og 19) ef-
terfulgt af et undervisningsmodul (20) med afsluttende test. Af praktiske årsager er lektion 20
på 1½ time (se lektionsoversigten s. 9).
Undervisningen sigter mod at deltagerne:
Mindsker ”fear – avoidance” adfærd
Opnår viden om ryggens funktion, belastninger, forebyggelse, smertemekanismer mm.
Opnår indsigt i forskellige handlestrategier i fht. rygproblemer
Oplever at have handlemuligheder og tillid til at kunne mestre ændring af vaner
Oplever stigende kontrol over egne rygsymptomer
Træningen sigter især mod, at deltagerne opnår bedre:
Muskelstyrke og udholdenhed
Kondition
Stabilitet og koordination
Balance
Elementer fra undervisningen inddrages i træningsdelen. Teori og praksis skulle således gerne
komplementere hinanden.
Deltagerne bliver desuden instrueret i et hjemmetræningsprogram, som de støttes i at udføre
mindst 1 gang ugentligt. Hjemmeøvelserne er basisøvelserne i grundtræningen.
Undervisning
Formålet med undervisningen og træningen på Den Motiverende Rygskole er, at deltagerne i
højere grad føler sig i stand til at tage vare på egne kendte lænderyggener uden professionel
afhængighed. At den enkelte tør tro på egne evner og muligheder og aktivt kan handle deref-
ter (self-efficacy).
Et væsentligt middel er, at deltagerne erhverver viden og aktivt afprøver forskellige teknikker
både kropsligt og mentalt. Undervisning og træning er planlagt ud fra teorien om, at aktiv del-
tagelse faciliterer læring.
Undervisningen på Den Motiverende Rygskole skal give den enkelte mulighed for refleksion.
Dette anses som et væsentligt element for at kunne tilegne samt forholde sig til ny viden og
anvende det i praksis.
Det er tilstræbt, at faktuel information fylder ca. 20 - 25 min. pr. undervisningslektion. Infor-
mation skal have sammenhæng med det, som afprøves/trænes i klinikken eller afprøves
hjemme inden næste kursusgang.
6
Information og undervisning skal så vidt muligt tage udgangspunkt i deltagernes oplevede
problemstillinger, således at det bliver vedkommende og overførbart for den enkelte.
Undervisningsformen skal lægge op til, at deltagerne reflekterer over egne handlemuligheder
og sparrer med hinanden.
Undervisningsmanual
Undervisningsmanualen er bygget op, så der til hver undervisningslektion er formuleret for-
mål/mål/program samt undervisningstekst. Undervisningsteksten er skrevet i et meget let for-
ståeligt sprog, som retter sig mod ikke-fagpersoner. Dette materiale er støtte til underviseren
og tidsangivelserne skal ses som vejledende. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt
at tilpasse omfanget af det teoretiske stof i forhold til, hvor meget tid der bruges på dialog
deltagerne og underviseren imellem.
Power points og skemaer/test
Desuden findes til de enkelte lektioner, power points samt skemaer og test. Al undervisnings-
materiale kan downloades og anvendes direkte i undervisningssituationen.
Relevant materiale udleveres i første eller anden lektion og deltagerne opfordres til at med-
bringe materialet hver gang.
Træningsmanual
Træningsmanualen med øvelsesoversigt er baggrundsmateriale til underviseren og kan down-
loades. Opbygningen i de opdelte lektioner er ens. Formålet med opdelingen i lektioner er pro-
gression i sværhedsgrad.
Det anbefales, at deltagerne løbende noterer egen formåen i udførelse af cirkeltræningen. Ma-
terialet indeholder ikke noget registreringsskema til dette brug.
Det er vigtigt, at deltagerne i begyndelsen får hjælp til individuel tilpasning af øvelserne og på
sigt selv bliver i stand til at belastningsjustere.
Hjemmeøvelserne indlæres grundigt i de første træningslektioner. Gigtforeningen sælger en
DVD + hæfte – styrk din ryg - med hjemmetræningsprogrammet. Denne kan købes af delta-
gerne, eller klinikken kan købe et antal DVD’er til medlemspris med henblik på videresalg.
www.gigtforeningen.dk/butik.
Hjemmetræningsprogrammet ligger sammen med træningsmanualen. Teksten svarer til ind-
holdet i DVD-hæftet.
For at kunne vurdere graden af opfyldelse af programmålene skal deltagerne indlednings- og
afslutningsvist svare på Roland Morris spørgeskema og smertemålingsskema samt have testet
kondition med Åstrands cykeltest (Et punkttest på cykel). Skemaer og testmateriale er udfær-
diget og kan downloades.
7
Praktiske anbefalinger
Rekruttering af deltagere
Deltagerne kan henvises fra læge eller selv henvende sig. Herudover vil nogle patienter, som
er i individuel behandling hos fysioterapeut, kunne profilere af deltagelse.
Det kan anbefales, at klinikker med jævne mellemrum annoncerer med tilbuddet. Erfaring vi-
ser, at de bedste tidspunkter at udbyde rygskolen på, er med start ultimo januar og ultimo
september.
Det vil være en fordel, at patienter, der ikke allerede er udredt ved fysioterapeut, får en grun-
dig rygundersøgelse af ca. en times varighed inden deltagelse på rygskolen. Den individuelle
undersøgelse vil kunne give vigtig information om behov for vejledning og rådgivning. Erfa-
ringsmæssigt er det den individuelle tilpasning i træningen, der er med til at gøre en forskel.
Målgruppe
Målgruppen for projektet Den Motiverende Rygskole var personer med:
Subakut non-specifik low back pain og/eller tilbagevendende lænderygsmerter med el-
ler uden udstråling - i risiko for at udvikle en kronisk tilstand
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Dette udelukker ikke, at personer med kroniske lænderygsmerter og evt. uden arbejdsmar-
kedstilknytning også vil kunne profilere af deltagelse i rygskolen.
Eksklusionskriterier
Følgende patienter skal ekskluderes fra tilbuddet:
Tegn på røde flag jf. Klinisk Vejledning. Diagnostik og behandling af lændesmerter i al-
men praksis. Dansk Selskab for almen medicin – 2006.
Ved følgende patienter skal det overvejes, om de skal have tilbuddet:
Udtalt osteoporose (tilbydes evt. osteoporoseskole)
Systemisk kronisk lidelse
Graviditet
Manglende danskfærdigheder
Holdstørrelse
Erfaring viser, at 8-9 deltagere på holdet er passende. Alle møder som regel ikke op hver
gang, og der falder næsten altid en fra af forskellige årsager. Ved større hold bliver det svært
at bevare det individuelle fokus.
Faciliteter
Der skal være en træningssal, herunder gulvplads til øvelser på måtte, omklædningsrum og
badefaciliteter.
Træningsudstyr:
Træningsbolde til stabilitetstræning
Ergometercykler der kan måle watt (Åstrands cykeltest)
Trampolin og stepskamler
Bærbar computer og projektor til fremvisning af power points
8
Kompetencer
Det kan anbefales, at den undervisende fysioterapeut har minimum 2 års erfaring med be-
handling af patienter med lænderygproblemer.
Af relevante faglige kurser kan nævnes Mckenziekursus A + B, MT – kurser 1A +1B.
Erfaring med undervisning og holdtræning vil være en klar fordel.
Underviseren skal kunne skabe tryghed på holdet, kende forskellige læringsstile i fht. formid-
ling, formå at inddrage alle deltagere forskelligt og kunne trække paralleller mellem teori og
deltagernes hverdag.
Økonomi for holdtræning
For praktiserende fysioterapeuter med ydernummer skal honoraret for holdtræning (ydelse
8050) til personer, som er lægehenvist til fysioterapi, anvendes. Det er ikke muligt at opkræve
honorar forud for afholdelse af holdtræningen for lægehenviste patienter.
Bruttoomsætning for et hold med henviste deltagere (1. oktober 2010 priser): 10 deltagere (173,55 kr.x10)= 1735.50 kr. 8 deltagere (173,55 kr.x8)= 1388,40 kr. 6 deltagere (173,55 kr.x6)= 1041,30 kr. 4 deltagere (173,55 kr.x4)= 694,20 kr.
Holdtræningen tager ca. 1½ time. Bruttoomsætningen bliver hermed pr. time: 10 deltagere (2/3 af 173,55x10)= 1157,00 kr. 8 deltagere (2/3 af 173,55x8)= 925,60 kr. 6 deltagere (2/3 af 173,55x6)= 694,20 kr. 4 deltagere (2/3 af 173,55x4)= 462,80 kr.
For personer, der ikke er lægehenvist til fysioterapi, betales et honorar, som den praktiserende
fysioterapeut selv fastsætter. Ydelsen oprettes som en friydelse. Det er muligt at opkræve
honorar forud for afholdelse af holdtræningen - evt. som et klippekort. Der skal påregnes afbud og frafald ved holdtræning. Erfaringen viser, at det er optimalt at have tilmeldt minimum 8 personer til holdet. Dette af
både faglige og økonomiske grunde.
9
Lektionsoversigt
Emne
Lektio
n 1
Lektio
n 2
Lektio
n 3
Lektio
n 4
Lektio
n 5
Lektio
n 6
Lektio
n 7
Lektio
n 8
Lektio
n 9
Lektio
n 1
0
Lektio
n 1
1
Lektio
n 1
2
Lektio
n 1
3
Lektio
n 1
4
Lektio
n 1
5
Lektio
n 1
6
Lektio
n 1
7
Lektio
n 1
8
Lektio
n 1
9
Lektio
n 2
0
Timer
1
½
1 1
½
1 1
½
1 1
½
1 1
½
1 1
½
1 1
½
1 1
½
1 1
½
1 1 1
½
Træning
X X X X X X X X X X X X X X X X X X
Introduktion
-forventnings-
skema
-spørgeskemaer
-test
X
Smertefysiologi
Smertehåndtering
X
Målsætning,
SMART
X
Smertefysiologi
Smertehåndtering
– fortsat
X
Rygsøjlens ana-
tomi
X
Motion og træ-
ning
X
Ergonomi – den
stående stilling og
løfteteknik
X
Ergonomi - den
siddende stilling
X
Afspænding, me-
dicin, kost, alter-
nativ behandling
X
Afslutning
-forventnings-
skema
-spørgeskemaer
-test
X
10
Lektion 1 – Velkomst og præsentation
FORMÅL
Introduktion til rygskoleforløbet
MÅL
At deltagerne er bekendt med kursets opbygning og indhold
At der er oprettet en telefonkæde/mailliste
At test er udført og spørgeskemaer udfyldt og afleveret
MATERIALER
Power point
Skemaer og test
Forventningsskema (1) - uddeles
RMQ spørgeskema (4) - uddeles
Smertemålingsskema (6) - uddeles
Konditionstest (7)
Lektionsoversigt (8) - uddeles
Oversigt over hjemmesider (9) - uddeles
Stopur ergometercykler
Papir og skriveredskaber
PROGRAM
Præsentation af underviser (1-2 min.)
Introduktion til kurset (5-7 min.)
Præsentation af deltagerne og oprettelse af telefonkæde (10-15 min.)
Forventningsskema (5-10 min.)
Udlevering af spørgeskemaer og udførelse af test (1 time)
11
Lektion 1 – Velkomst og præsentation
Dagens program (PP 2)
Velkommen og kort præsentation af underviser.
Lektionsoversigt (PP 3)
Undervisningsemner
Aktiv deltagelse
Videndeling
Afprøvning
Tavshedspligt
Rygskolen forløber over 10 uger med 2 lektioner hver
uge. Den ene lektion indebærer 1½ times teori og
træning. Den anden 1 times træning. Al træning laver
vi sammen som holdtræning. I vil få individuel hjælp
og instruktion i træning med henblik på at udføre
øvelserne mest hensigtsmæssigt og på individuelt ni-
veau.
Kort præsentation af undervisningsemnerne.
I har alle sammen lændesmerter, så det er ok at rejse
sig og gå rundt, hvis der er behov for det i forbindelse
med undervisningen.
Rygskolen indeholder både undervisning og træning,
da videnskabelige undersøgelser har vist, at dette gi-
ver positive resultater i forhold til at bedre smerter og
funktionsevne i dagligdagen.
For at I skal få mest muligt ud af forløbet, vil under-
visningen være målrettet i forhold til jeres dagligdag.
Det er hensigten, at viden skal omsættes til handling.
Det er givtigt at udveksle erfaringer med andre som
har ondt i ryggen. Derfor er det vigtigt, at I har lyst til
at lytte til andres erfaringer og videregive jeres egne.
For at få viden omsat til handling må man forholde sig
til egne vaner, eksempelvis arbejdsstillinger, arbejds-
rutiner og hvilestillinger. Uhensigtsmæssige vaner kan
være med til at holde jer fast i et smertemønster. Del-
tagelse på rygskolen indebærer, at I afprøver udvalgte
arbejdsteknikker og aktiviteter mellem lektionerne.
I vil få materiale og henvisninger til information om de
emner, vi gennemgår. I får således mulighed for at
fordybe jer mere i emnerne. Noget materiale bliver
udleveret her – resten kan findes via hjemmesider.
En del af træningsindsatsen vil være hjemmeøvelser.
Der er tavshedspligt både for underviser og deltagere.
Det der bliver fortalt og sagt i gruppen er fortroligt.
12
Præsentationsrunde (holdes kort)
(underviser holder tiden)
(PP 4)
Fortæl kort om jer selv. I kan få hjælp af disse punk-
ter (henviser til power point). Der er ca. 2 min. til
hver.
Forventninger til kurset
(PP 5)
For blandt andet at kunne evaluere jeres udbytte, skal
I formulere jeres forventninger til kurset. Disse ske-
maer vil blive brugt igen i slutningen af forløbet.
Skriv jeres forventninger – gerne flere - til udbyttet af
kurset. (5-10 min).
Deltagerliste
Test og spørgeskemaer (RMQ og
smertemålingsskema)
I forhold til aflysning/samkørsel mm. vil det være en
god ide, at lave en telefonkæde. Skriv navn, telefon-
nummer og evt. mailadresse på listen. Denne udleve-
res næste gang.
I skal nu gennemføre en konditest og udfylde spørge-
skemaer. Spørgeskemaerne bedes afleveret inden I
går. Både test og spørgeskemaudfyldelse gentages i
slutningen af forløbet mhp. at vurdere resultatet af
deltagelse i rygskolen.
13
Lektion 3 – Smertefysiologi
FORMÅL
At deltagerne forstår principperne for hensigtsmæssig smertehåndtering, herunder be-
tydning af fear-avoidance adfærd
MÅL
At deltagerne opnår viden om smertefysiologi, vævsskade og vævsheling
At deltagerne opnår indsigt i hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig smertehåndtering
At deltagerne reflekterer over egen smertehåndtering i forbindelse med rygsmerter
MATERIALER
Power point
Skemaer og test
Smertehåndteringsskema (2) - uddeles
Relevante hjemmesider
www.kropogfysik.dk
Krop og Fysik, 2008/6 – smerter
PROGRAM
Opsamling fra sidst (5 min.)
Smerter (20-25 min.)
14
Lektion 3 – Smertefysiologi Dagens program (PP 6)
Generelt – ætiologi Ondt i ryggen er yderst almindeligt og kaldes
derfor en folkesygdom. I løbet af en 14 dages
periode oplever 1/3 af voksne personer smer-
ter fra ryggen. Langt de fleste tilfælde af ondt
i ryggen er overstået på et par uger med eller
uden sygemelding. 90 % af dem, der syge-
melder sig på grund af rygsmerter er tilbage
på arbejde inden for 8 uger.
En lille gruppe ca. 5-10 % udvikler langvarige
smerter dvs. med en varighed over 3 mdr.
Man er i den medicinske verden begyndt at
forklare rygsmerter som en tilstand med til-
bagevendende smerteepisoder afløst af smer-
tefrihed. Det har vist sig at ca. 75 % af dem,
der oplever rygsmerter, får mindst ét tilbage-
fald i løbet af det første år.
Diagnose ved rygsmerter (PP 7) Rygsmerter dækker over forskellige diagnoser
og årsager. Det er faktisk kun en mindre del
af rygsmerter, hvor man kan pege på en spe-
cifik årsag. I 60-70 % af tilfældene kan der
ikke gives en specifik diagnose - men alvorlig
sygdom er udelukket. Det kaldes uspecifikke
rygsmerter.
Længerevarende rygsmerter påvirkes af et
samspil af mange faktorer. Derfor vil det som
regel ikke give mening eller være muligt kun
at identificere én smertekilde.
Uspecifikke rygsmerter er en generende til-
stand som i høj grad påvirker dagligdagen.
Det er vigtigt at vide, at smerterne ikke er
farlige eller skyldes en farlig truende tilstand.
Man kan selv være med til at mindske smer-
terne og nedsætte hyppigheden af tilbagefald.
Hvad er smerte
Smerter er den hyppigste årsag til henven-
delser til sundhedsvæsenet. Smerter forstyr-
rer dagligdagen, koncentrations- og præstati-
onsevnen, fysisk, psykisk og socialt.
Internationalt defineres smerte som en ube-
hagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse
relateret til:
15
Virkelig eller mulig vævsskade
En oplevelse, der beskrives som om
der er vævsskade
Overordnet er der to typer af smerte.
Den akutte smerte som opstår pludse-
ligt som følge af en skade, overbelast-
ning eller sygdom.
Den kroniske som er smerte med en
varighed over 3 måneder.
Hvornår opleves smerte
Der er følesensorer over alt i kroppen i de
fleste slags væv: Hud, muskler, sener, binde-
væv, knoglehinde. Sensorerne er kroppens
beskyttelsesmekanisme. Nogle af disse sen-
sorer opfatter tryk og stræk. F.eks. når et led
bliver bragt i yderstilling eller ved tryk som
f.eks. slag, når I falder eller støder jer. Nogle
sensorer opfatter temperatur.
Andre opfatter kemiske påvirkninger - herun-
der kroppens egne kemiske stoffer som f.eks.
mælkesyre, der dannes når man træner.
Følesensorer påvirkes konstant og sender
besked gennem nervestrengene til hjernen
om tilstanden i det omliggende væv. Beske-
derne går via rygmarven.
Smertebaner (PP 8)
Smerte registreres, når hjernen mod-
tager tilstrækkelig mange signaler fra
følesensorerne i vævet om truende
skade. Signalerne er vigtige og hen-
sigtsmæssige, da det sætter os i stand
til at opfatte skaden og reagere i for-
hold til den (f.eks. man flytter hånden,
når man brænder sig på en varm ko-
geplade).
Smerte er en individuel oplevelse.
Dvs. samme stimulus kan give forskellig grad
af smerteoplevelse. Denne er bl.a. afhængig
af situationen f.eks. niveauet af stress, angst
samt tidligere erfaringer med håndtering af
smerte og skader.
Ved akutte rygsmerter har egne forventninger
til at man får det godt igen, syv gange større
indflydelse på udfaldet end det lægen kan
forudsige på baggrund af en klinisk undersø-
gelse.
16
Egne forventninger kan heldigvis påvirkes i
positiv retning bl.a. via viden og støtte.
Kroppens naturlige helingsproces
Ved enhver vævsbeskadigelse, f.eks. hvis
man skærer sig i fingeren, forstuver ankelen,
bliver opereret i maven eller får et akut hold i
lænden, starter en ensartet proces i kroppen,
nemlig kroppens egen helingsproces.
Der kommer hævelse i området pga. inflam-
mation. Inflammation er en proces der frem-
mer vævets heling. Der dannes stoffer der
heler og reparerer vævet. Under helingen,
dannes der arvæv. Senere i processen remo-
delleres arvævet, hvor arvævet bliver smidig-
gjort og forsøger at efterligne det væv der er
blevet beskadiget, (tænk på, når I får en rift
på fingeren).
Kroppen vil gøre alt for at hele og reparere
sig selv. Smerteoplevelse er en del af proces-
sen. Og smerten, der kommer fra skaden i
vævet, aftager i takt med vævshelingen.
Smerten er oftest størst, lige efter skaden er
sket. Alt efter skadens omfang og hvilket
væv, der er beskadiget, vil helingsprocessen,
hvis den får optimale betingelser, tage alt fra
et par dage til uger eller måske måneder.
Væv, der er velforsynet med blodårer, heler
hurtigst, f.eks. hud og muskler. Ledbånd og
f.eks. diskusskiverne i rygsøjlen har ikke
mange blodårer. Her er helingstiden noget
længere.
I nogle tilfælde aftager smerterne ikke som
forventet i den naturlige helingsproces. Dette
kan skyldes flere ting.
Den naturlige helingsproces kan blive
forlænget af den måde, hvorpå man
håndterer smerterne fysisk og mentalt
– f.eks. hvis man ikke får søvn nok el-
ler har få psykiske ressourcer pga. be-
kymringer, stress og overlæsset hver-
dag, eller hvis man overhører smer-
terne, når vævet skal hele, hvilket
medfører at såret gentagne gange
brydes op.
Omvendt kan man også have for stor
respekt for smerterne dvs. være ban-
ge for at bevæge sig tilstrækkeligt.
Når man er bange for smerten bevæ-
ger man sig typisk anspændt. Angsten
for smerten, og det nedsatte aktivi-
17
tetsniveau øger tendensen til led- og
muskelsmerter. Dette medvirker til, at
det helende væv bliver for kort i for-
hold til det omliggende væv, hvilket
kan udløse yderligere smerte og være
medvirkende til at forlænge smertepe-
rioden.
Fysiologisk kan en akut smerte, som
skulle være aftaget i takt med helings-
processen, ændres i nervesystemet.
Der kan opstå en overfølsomhed (sen-
sitivering) i nerverne, så de bliver
overreagerende, dvs. smertetærsklen
bliver lavere. Der dannes flere følesen-
sorer, og de sender flere beskeder.
Sensorerne i hjernen, som modtager
beskederne, kan ligeledes blive over-
reagerende. Her dannes der også flere
sensorer. Hjernen opfatter situationen
som truende og udskiller flere stress-
hormoner, cortisol og adrenalin. Disse
hormoner er medvirkende til, at føle-
sensorerne igen bliver mere følsomme,
og så er der startet en ond cirkel med
vedvarende smerte.
(Man har faktisk fået en Ferrarimotor installe-
ret i en Folkevogn…).
Hvis den sidstnævnte proces udløses, er der
ikke længere sammenhæng mellem den ople-
vede smerte og den oprindelige vævsskade.
Dette er en meget vigtig pointe.
Dette er kendetegnende for kronisk smerte.
Man ved endnu ikke hvilke faktorer, der med-
virker til, at denne overfølsomhedsproces går
i gang.
Konkluderende opleves smerter meget indivi-
duelt. Når vi oplever smerte – i dette tilfælde
akutte rygsmerter - reagerer og håndterer vi
smerterne vidt forskelligt og mere eller min-
dre hensigtsmæssigt.
Smertehåndteringsskema
(Monica Hasenbring)
Den bekymrede
Man har prøvet at skitsere 4 forskellige
person-typer i forhold til smertehåndtering.
Forsøger at undgå bevægelse af frygt
for smerte. Eller bevæger sig meget
forsigtigt og anspændt af frygt for
smerte. Er dermed unødigt inaktiv,
18
Undertrykkeren
Overhøreren
Den fornuftige
hvilket medfører bevægetab og øget
smerte. Er ofte bekymret for tilstanden
og udfaldet. Forventer det værste.
Medvirker til: Forlængelse af smerte-
tilstanden.
Undertrykker fornemmelser og smer-
teoplevelse. Bestræber sig på at klare
daglige aktiviteter og vil på den måde
opleve vekslen mellem at provokere
smerte og inaktivitet. Har ingen red-
skaber til at dæmpe smerterne og bli-
ver irriteret og tiltagende stresset. Re-
agerer med tiltagende inaktivitet som
reaktion på smerteoplevelserne. Med-
virker til: Forlængelse af smertetil-
standen.
Ignorerer smerterne og koncentrerer
sig fuldt ud om daglige aktiviteter
(Tarzan). Har ingen redskaber til at
dæmpe smerterne. Har godt humør.
Kører på fuldt blus uden hensyntagen.
Reagerer ikke med nedsat aktivitet,
men kører på uanset smerterne.
Kommer til at overbelaste systemet
(muskler, led og diskus). Medvirker til:
Forlængelse af smertetilstanden.
Passende aktivitetsniveau – dvs. skift
mellem belastning og afslapning i rela-
tion til smerten. Øger gradvist aktivi-
tetsniveauet i forhold til smerteni-
veauet. Frygter ikke smerten. Bliver
ikke bekymret ved oplevelse af smerte
og anvender sund fornuft i forhold til
smerteniveauet. Har redskaber til at
dæmpe smerterne. Er fortrøstningsfuld
i forhold til udfaldet. Medvirker til: Op-
timale forhold for heling og den hurtig-
ste helingstid.
Spørgsmål til deltagerne Hvordan håndterer I smerte? Svinger I mel-
lem alle fire modeller, eller hører I overvejen-
de til i den ene gruppe?
Ønsker I at ændre på dette? Hvad skal der
til?
19
Lektion 5 – Vaner – mål og handleplaner
FORMÅL
At understøtte deltagernes tro på egen handlekompetence i fht. håndtering af rygsmer-
ter (styrkelse af self-efficacy)
At deltagerne opnår forståelse og motivation for anvendelse af SMART-modellen, som
redskab til vane-/adfærdsændring – såvel på rygskolen som senere
MÅL
At deltagerne er bekendt med og kan bruge principperne for ændring af vaner/adfærd
At deltagerne er bekendt med og kan bruge SMART-modellen til opsætning af mål
At deltagerne skriver deres første handlingsplan (MÅL) ved hjælp af SMART-modellen
MATERIALER
Power point
Skemaer og test
SMART-model (3) - uddeles
Papir og skriveredskaber
PROGRAM
Gennemgang af teori og præsentation af SMART-model (10 min.)
Afprøvning af SMART-model mhp. egne mål for handleplan (10 min.)
Opsamling (10 min.)
20
Lektion 5 – Vaner – mål og handleplan
Dagens program (PP 9)
Fra viden til handling
På dette kursus vil I bl.a. få viden om hvilke
vaner, der kan være med til at fastholde ryg-
smerter. I vil få mulighed for at vurdere og
analysere egne vaner samt redskaber til at
ændre dem. Derudover får I viden om red-
skaber til at forebygge rygsmerter.
I har sikkert alle sammen tanker og erfarin-
ger med hvilke aktiviteter og situationer, der
er med til at forværre eller mindske jeres
rygsmerter i hverdagen.
Men viden er ofte ikke i sig selv nok til, at
man ændrer uhensigtsmæssige måder at
tænke eller handle på.
I vil i dag blive præsenteret for et målsæt-
ningsredskab der hedder SMART-model.
I kommer til at anvende SMART-modellen
gennem forløbet til at sætte større og mindre
mål bl.a. for ændring af jeres vaner.
Hvorvidt I får succes hermed afhænger bl.a.
af jeres tro på at tingene lykkes. Her vil posi-
tive erfaringer med tidligere ændring af hand-
lemåder være en fordel.
Når man har smerter, kan det ofte være
svært at få gjort både det, man skal og det,
man har lyst til. Opgaver, som I tidligere kla-
rede uden problemer kan blive vanskeligere.
Nogle gange er overskuddet så lille, at selv
små opgaver kan opleves som næsten uover-
kommelige.
Her kan det være en stor hjælp at lave planer
for sig selv – at sætte mål for, hvad man vil.
Et typisk mønster når man har rygsmerter er,
at man kommer til at veksle mellem over-
/underaktivitet, f.eks. ved rengøring. Mange
oplever smerte i fbm. at støvsuge eller vaske
gulv. Rygsmerterne er blevet provokeret ved
at støvsuge hele huset eller hele stuen. Dette
nødvendiggør længere tids hvile, før smerter-
ne er reduceret igen.
Her kan det være en stor hjælp at dele opga-
21
verne op i mindre portioner og indlægge pau-
ser.
Små succeser er bedre end én stor fiasko.
Derfor skal målene være realistiske og opnåe-
lige inden for en kortere tidsramme.
Planerne/målene kan f.eks. handle om en tur
i biografen, selv om man har svært ved at
sidde, at ville dyrke noget mere motion eller
luge i haven eller at ville ændre nogle ar-
bejdsrutiner i hjemmet eller på arbejde.
Introduktion til SMART-modellen
(PP 10) – Forklar kort om modellen
Opgave
I skal nu opsætte et mål for noget, der er
vigtigt i fht. jeres rygsmerter. Målet skal være
opnåeligt inden for den næste uge.
Forsøg at besvare spørgsmålene i SMART-
modellens forskellige bokse. Nogle kan være
lettere at besvare end andre. Nogle synes
måske irrelevante. Forsøg alligevel at besvare
dem alle.
Næste gang bruger vi lidt tid på at høre,
hvordan det er gået.
22
Lektion 7 – Smertefysiologi – fortsat
FORMÅL
At deltagerne oplever øgede handlemuligheder (styrket self-efficacy) både aktuelt og
fremadrettet i fht. ”at leve med” tilbagevendende rygsmerter
MÅL
At deltagerne opnår indsigt i faktorer der forstærker og dæmper rygsmerter
At deltagerne får viden om indikatorer på akut smerteepisode og håndtering heraf
At deltagerne anvender SMART-modellen til at løse hjemmeopgave i forhold til smerte-
håndtering
MATERIALER
Power point
Skemaer og test
SMART-model til hjemmeopgave (3) - uddeles
Relevante hjemmesider
www.kropogfysik.dk
www.jobogkrop.dk
www.gigtforeningen.dk/ryg
Eventuel udlevere pjecen ”Ondt i Ryggen” fra Krop og Fysik
Eventuel flipover eller overhead til at notere på
PROGRAM
Opsamling fra sidst (10 min.)
Smerter fortsat (15 min.)
Hjemmeopgave (5 min.)
23
Lektion 7 – Smertefysiologi – fortsat
Dagens program (PP 11)
Opfølgning fra sidst
Vi har gennemgået kroppens smertesystem
med sensorer, der sender besked til hjernen
om ændringer i vævet, den naturlige he-
lingsmekanisme samt hvordan man reagerer
og håndterer rygsmerter forskelligt.
Sidste gang gennemgik vi SMART-modellen
og I opsatte mål. Dette vil vi følge op på i
dag.
Spørgsmål til deltagerne vedr. målsæt-
ning (kort tid – få eksempler)
Hvad har været let/henholdsvis svært i for-
hold til at gennemføre jeres mål?
Dagens emne
Spørgsmål til deltagerne
I dag vil vi uddybe faktorer, som har indfly-
delse på smerteoplevelse med udgangspunkt
i jeres egne erfaringer.
Giv eksempler på jeres erfaringer med fakto-
rer, der kan forstærke smerteoplevelse og
dermed forlænge en periode med smerter.
Faktorer der forstærker smerteoplevel-
sen (PP 12)
PP anvendes til at samle op og fremhæve de
vigtigste faktorer
Stress/mange bekymringer – i den pe-
riode rygsmerterne begynder
Frygt for:
o Hvad der er sket i ryggen – og
alvoren af skaden
o Smerte i forbindelse med bevæ-
gelse – gør jeg nu skaden vær-
re
o Ikke at kunne passe sit arbejde
– og i værste fald miste det
Mangel på søvn/god hvile
Følelse af manglende kontrol over
smerterne
Omgivelsernes reaktion – f.eks. over-
beskyttelse eller helt mangel på for-
ståelse
Manglende viden om smerter og for-
ståelse af årsager hertil
Manglende viden om hensigtsmæssig
håndtering af smerter
Tab af bevægelighed
Inaktivitet
Overaktivitet
Grad af tilfredshed med sit arbejde
Manglende muligheder for variation af
arbejdsstillinger
24
Tidligere negative oplevelser med
smerter
Depression - depression forværrer
smerteoplevelse og det er svært at
komme af med smerte under en de-
pression. På den anden side kan lang-
varig smerte også være med til at ud-
løse en depression
Spørgsmål til deltagerne
Giv eksempler på jeres erfaringer med fakto-
rer der kan dæmpe jeres smerter.
Faktorer der mindsker smerte
(PP 13)
PP anvendes til at samle op og fremhæve
vigtigste faktorer
Viden og forståelse
Følelse af selv kunne reducere smer-
terne
Hensigtsmæssige øvelser og hvilestil-
linger
Bevægelse i passende mængde
Adspredelse og afledning så smerterne
ikke påvirker humøret i negativ ret-
ning
Afspænding og meditation – påvirker
direkte og indirekte smerteniveauet
ved at sænke spændingsgraden og ni-
veauet af stresshormoner i kroppen
God hvile, søvn
Humor – glæde - latter
Støtte fra omgivelserne
Positive erfaringer med smertehåndte-
ring
Smertestillende medicin
Massage, varme og kulde
Mulighed for varierende og hensigts-
mæssige arbejdsstillinger
At leve med tilbagevendende uspecifikke
rygsmerter
Som afrunding af emnet smerter, vil vi nu
komme ind på nogle praktiske råd, som I kan
bruge i fbm. tilbagevendende uspecifikke ryg-
smerter – så smerterne generer jeres hver-
dag mindst muligt.
Forebyggelse i dagligdagen
For at forebygge akutte lændesmerter er det
vigtigt at reagere på visse signaler.
Nogle af de signaler fysioterapeuter hyppigt
hører om er:
Stivhed i lænden, når man skal rejse
sig fra siddende stilling
Sværere ved at nå fødderne end van-
ligt
Øget træthed over lænden end nor-
malt
Hurtigere ondt i lænden i siddende el-
ler stående stilling.
25
Spørge deltagerne om de har eksempler
på signaler (forvarsler)
For at undgå eller dæmpe en episode med
akutte smerter, kan I sørge for, at der er me-
gen bevægelse i hverdagen.
Hvis I har redskaber eller øvelser der tidligere
har hjulpet, kan disse ofte med fordel anven-
des igen.
Derudover er det relevant at vurdere den
samlede belastning de foregående dage/uger
f.eks.:
Hvor længe I sammenlagt har siddet
på arbejde, i bilen og hjemme
Hvordan jeres vanestillinger i stående
stilling har været
Om I har lavet andre og tungere akti-
viteter, end I plejer? F.eks. gravet ha-
ve, flyttet tunge ting
Om I har været meget inaktive/fået
for lidt motion
Forebyggelse på langt sigt Forebyggelse på langt sigt kræver regelmæs-
sig træning, der opbygger den fornødne mu-
skelstyrke og -stabilitet, således at I har de
fornødne kræfter til at bruge kroppen hen-
sigtsmæssigt.
Håndtering af akutte rygsmerter
I pjecen ”Ondt i Ryggen” er det beskrevet,
hvordan man håndterer akutte rygsmerter (et
hold i lænden).
Hjemmeopgave Målsætning i forhold til håndtering af ryg-
smerter.
Brug SMART-modellen til at overveje, hvor-
dan I vil håndtere akutte rygsmerter eller
vælg en aktivitet eller episode fra jeres hver-
dag, som volder jer problemer i forhold til
jeres rygsmerter og brug SMART-modellen til
at løse det anderledes.
Vælg og beskriv opgaven her og tag SMART-
modellen med og arbejd videre hjemme.
26
Lektion 9 – Rygsøjlens anatomi og sygdomsfor-
ståelse
FORMÅL
At deltagerne på baggrund af viden om rygsøjlens anatomi og almindelig sygdomsfor-
ståelse opnår forudsætninger for at tolke, reflektere over og ændre uhensigtsmæssige
holdninger og handlemåder
MÅL
At deltagerne får viden om rygsøjlens anatomi
At deltagerne får viden om de mest almindelige rygsygdomme
At deltagerne får aflivet myter, der kan medføre passive copingstrategier
MATERIALER
Power point
Model af en rygsøjle
PROGRAM
Teori om rygsøjlens opbygning (20 min.)
Myter om rygsmerter ( 5 min.)
Slidgigtforandringer (5 min.)
Smerter og aflastning (5 min.)
27
Lektion 9 – Rygsøjlens anatomi og sygdoms-
forståelse
Dagens program (PP 14)
Ryggens opbygning (PP 15)
(PP og rygsøjle)
Rygraden består af i alt 24 hvirvler.
Den er delt op i tre regioner:
Nakke (7 hvirvler)
Brystdel (12 hvirvler)
Lænderyg (5 hvirvler), korsben/ hale-
ben og bækken
Hvirvlerne er mindst i halsen og størst i læn-
den, hvor de bærer mest vægt.
Hvirvlens opbygning (PP 16)
En ryghvirvel er en kort knogle, der forrest
består af en knoglekrop og bagtil er formet
som en bue med tvær- og torntappe.
Den forreste del bærer kroppens vægt.
Buen og tapperne bagtil er der, hvor muskler
og sener sætter sig fast.
Rygmarven og nerver
I midten af knoglen mellem krop og bue er
rygmarvskanalen, der omslutter rygmarven -
det store bundt af nervestrenge. Mellem
hvirvlerne er der små huller, hvor de enkelte
nerver løber ud til hud og muskler.
De fleste har hørt om iskiasnerven. Den løber
ud mellem de nederste hvirvler og fortsætter
helt ned til fødderne.
Diskus (PP 17)
Mellem hvirvlerne ligger den stødabsorberen-
de bruskskive, diskus.
Diskusskiven består af en geleagtig blød ker-
ne og en fastere ydre skal. Konsistensen er
lidt som en fast badesvamp. Fast og eftergi-
velig.
Diskusskiven bliver trykket sammen, når man
belaster rygsøjlen, og retter sig ud, når be-
lastningen hører op. Når ryggen er ret, er
trykket jævnt fordelt over hele skiven. Når
man bukker sig forover, vil den bløde kerne
bevæge sig bagud i sit rum. Når man bukker
sig bagover vil kernen bevæge sig fremad.
(Ren biomekanik).
28
Ernæring af diskusskiven foregår ved tryk-
ændringer. Når ryggen bøjes og strækkes,
ændres trykket, så der presses væske ud og
trækkes væske ind. Det betyder, at afveks-
lende stillinger og bevægelse af ryggen er
vigtig for at nære brusken.
Efter 8 timers søvn er kropshøjden forøget
med 1 %, diskusskiven er blevet tykkere i
løbet af natten, da aflastningen bevirker at
der trækkes væske ind i diskusskiven.
S-formen Set bagfra er rygsøjlen lige, fra siden krum-
mer den sig som et S. Det er en smart kon-
struktion der gør, at rygsøjlen kan fjedre og
derved bedre fordele trykket. På den måde
kan rygsøjlen bedre forplante stød og belast-
ninger, end hvis den var lige og ubevægelig.
Ledkapsler, ledbånd og muskler Rygsøjlen er en stærk og kompliceret kon-
struktion af knogler og bruskskiver, der aller-
inderst er beskyttet og bliver holdt sammen
af ledkapsler og mange stærke ledbånd. Der-
udover danner mave- og rygmuskler et effek-
tivt korset, som beskytter og stabiliserer ryg-
gen.
Muskler (PP 18) Muskelkorsettet består af flere lag. Et dybtlig-
gende lag af små indre mave- og rygmuskler
og alleryderst af flere lag store mave- og
rygmuskler.
Vor ryg skal både være stabil og bevægelig.
Ledbåndene og det indre muskelkorset er
ansvarlige for stabiliteten.
De ydre store muskler er dem der bevæger
ryggen.
Flere undersøgelser har vist, at når man har
haft ondt i ryggen i længere tid eller har gen-
tagne episoder med ondt i ryggen, så er et af
kendetegnene, at det indre muskelkorset ikke
fungerer særligt godt. Musklerne er blevet
slappe og dårlige til at arbejde sammen og
danne den nødvendige støtte for rygsøjlen.
Det har vist sig, at specifik træning især af
det indre korset er medvirkende til at sænke
smerteniveauet og nedbringe antallet af peri-
oder med ondt i ryggen.
29
Sammenfatning Alt i alt kan man sige, at jeres ryg er en smi-
dig og stærk konstruktion, som beskyttes af
ledbånd og muskler. Da diskusskiven næres
gennem trykændringer, er aktivitet og bevæ-
gelse af stor betydning for jeres rygs sund-
hed. Musklernes tilstand er også afhængig af
god gennemblødning. Via aktivitet og bevæ-
gelse kan I styrke ryggen og få det bedre.
Slidgigtforandringer (PP 19,20,21)
Myter om rygsmerter
Der findes en række tilstande i ryggen, som
ofte automatisk kædes sammen med smerter,
f.eks. slidgigtforandringer også kaldet diskus-
degeneration.
Slidgigtforandringer er en naturlig proces i
lighed med det at få rynker. Selv om rønt-
genbilledet viser disse forandringer, er det
ikke altid ensbetydende med, at man har
smerter. Eksempelvis kan mennesker være
helt symptomfri selvom røntgenbilledet viser
svære slidgigtforandringer. Ligeledes kan et
røntgenbillede af en smerteplaget person vise
ingen eller meget få forandringer.
Slidgigt er en tilstand, hvor bruskskiven mi-
ster sin spændstighed (svampen bliver flad),
og så bliver afstanden mellem hvirvlerne og
bueleddene mindre. Dette øger belastningen
på bueleddene, som bliver efterfølgende stør-
re, da knogler reagerer på slid ved at danne
mere knogle.
Det er som regel ikke farligt, at bevæge sig,
når det gør ondt i ryggen.
Smerter og aflastning
Når man oplever akutte smerter i lænden,
kan det være nødvendigt at skære ned på
den fysiske aktivitet et stykke tid. Det kan
være så slemt de første dage at man har
svært ved at være oppe og i gang.
Det er videnskabeligt bevist, at sengeleje ud
over et par dage kan gøre mere skade end
gavn.
Hvis I sammenholder den viden I fik om
smertefysiologi og smertehåndtering samt
holder jer for øje, at den bedste ernæring af
bruskskiver og muskler, er via bevægelse så
er det forståeligt, at man anbefaler at holde
sig i gang om det er muligt – og kun ligger
ned, når det er nødvendigt.
I den første uge efter et hold i lænden er den
bedste behandling smertestillende medicin
30
(pamol/panodil) og let aktivitet.
Ved længerevarende smerter tilrådes bevæ-
gelse og aktivitet i passende dosis. Dette er
smertelindrende i sig selv.
Rygsmerter – sygemelding og arbejde
Vigtigt at vende tilbage på arbejdsplad-
sen hurtigst muligt
Nogle med rygsmerter kan i perioder være
nødt til at sygemelde sig.
Overvejelser om I kan fortsætte med at ar-
bejde og hvordan rygproblemerne vil påvirke
jeres fremtidige forsørgelsesmuligheder er
naturlige tanker der kommer i forlængelse af
rygsmerter.
Der er klar dokumentation for, at man under
sygemelding er bedst tjent med at fortsætte
med at være aktiv og vende tilbage til sine
normale aktiviteter herunder arbejde, så hur-
tigt som muligt.
Hvis smerterne gør, at I har svært ved at
klare jeres normale opgaver i starten, er det
næstbedste at vende tilbage på arbejdsplad-
sen på en delvis sygemelding med særlige
opgaver i en periode.
Hellere slow motion på arbejdet end isoleret i
hjemmet.
31
Lektion 11 – Motion og træning
FORMÅL
At deltagerne bliver i stand til at tilrettelægge og tilpasse deres træningsindsats
At deltagerne overvejer og beslutter, hvordan de vil fortsætte med træning og motion
efter rygskolens ophør
MÅL
At deltagerne er bekendt med fordelene ved motion og træning til længerevarende/og
eller tilbagevendende rygsmerter
At deltagerne kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters moderat fysisk
aktivitet om dagen
At deltagerne har kendskab til principper for optimal træning til længerevarende/og el-
ler tilbagevendende rygsmerter
At deltagerne har udarbejdet en handlingsplan (SMART-model) for motion og træning
med udgangspunkt i aktuelle aktivitetsniveau
MATERIALER
Power point
Skemaer og test
SMART-model til hjemmeopgave (3) - uddeles
Relevante hjemmesider
Sundhedsstyrelsen anbefalinger om fysisk aktivitet – www.sst.dk
www.kropogfysik.dk
Krop og fysik, 2009/2, Marianne Nørup, Pilates er effektiv træning
Krop og fysik, 2009/2, Ib Salomon, Vigtig med stabil ryg
Krop og fysik, 2009/2, Temanummer: Ryggen
Skriveunderlag og skriveredskaber
PROGRAM
Opsamling fra sidst (5 min.)
Introduktion til motion og træning (10-15 min.)
Udarbejdelse af handlingsplan (10- 15 min.)
32
Lektion 11 – Motion og træning
Dagens Program (PP 22)
Opfølgning fra sidst
Indtil nu har vi gennemgået smerter og
håndtering heraf. I er blevet introduceret til
SMART-modellen og har arbejdet med at
sætte mål og at nå dem inden næste uges
lektion. I har hørt om rygsøjlens anatomi.
Er der spørgsmål til det I har hørt og arbejdet
med indtil nu?
Formål Formålet med dagens lektion er at I får
kendskab til fordelene ved motion og træ-
ning, samt viden om hvilke elementer, jeres
træning skal indeholde i forhold til rygsmer-
ter.
Derudover skal I finde ud af, hvordan I vil
fortsætte med motion og træning, når ryg-
skolen er afsluttet.
Fysisk aktivitet (PP 23) Fysisk aktivitet er ikke nødvendigvis længere
noget, der kommer af sig selv. Regelmæssig
motion kræver, at man træffer en beslutning
om, at motion og træning skal være en del
af ens hverdag. Man skal beslutte, hvilken
form for motion det skal være, og hvordan
man får passet det ind i sit liv. I fht. tilbage-
vendende ryggener er det især vigtigt at
fastholde træning i perioder uden/eller
med få smerter.
Sundhedsstyrelsens anbefaling (PP 24)
Der skelnes mellem motion og træning. Mo-
tion er generel fysisk aktivitet. Sundhedssty-
relsen anbefaler, at alle voksne er fysisk
aktive mindst 30 min. af moderat intensitet
alle ugens dage. De 30 min. kan opdeles i
kortere perioder, f.eks. 2 x 15 min. eller 3 x
10 min. i løbet af dagen.
Moderat intensitet vil sige, at pulsen skal op,
så kredsløbet bliver påvirket - man bliver
forpustet, men kan stadig føre en samtale.
Eksempler på fysisk aktivitet af moderat
intensitet:
Cykling
Gang
Trappegang
Havearbejde
Motionsidræt
33
Træning er planlagt og struktureret fysisk
aktivitet, der gennemføres jævnligt for at øge
den fysiske kapacitet, f.eks. muskelstyrke og
kondition.
Dette harmonerer med Sundhedsstyrelsens
anden anbefaling om, at voksne mindst to
gange om ugen skal fremme og vedligehol-
der deres kondition, muskelstyrke, bevæge-
lighed og knoglesundhed. Denne træning
skal være af høj intensitet og vare 20–30
min. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger,
så man føler sig forpustet og har svært ved
at føre en samtale.
Eksempler på sådan træning af høj intensitet
kan være:
Svømning
Løb
Fitness
Boldspil
Sundhedsstyrelsens anbefalinger er generel-
le i forhold til forebyggelse af sygdom og
tidlig død.
I det efterfølgende er det vigtigt at skelne
mellem motion og træning.
Europæiske retningslinjer for håndtering af
lænderygsmerter konkluderer, at intensiv
styrke- og udholdenhedstræning af kroppens
muskler nedbringer smerte og medvirker til et
højere funktionsniveau, når man har haft
ondt i ryggen i mere end seks på hinanden
følgende uger.
Derudover er det vist, at det er givtigt at
træne de stabiliserende muskler (det indre
korset). Specifik træning af disse muskler er
med til at forebygge hold i ryggen og fremti-
dige rygsmerter.
Der findes ikke én rigtig træningsform til
mennesker med længerevarende eller tilba-
gevendende rygsmerter. Træningen skal
være afpasset individuelt i fht. rygproblem
og den enkeltes formåen. Det er vigtigt at
træne regelmæssigt, og at det er noget,
man kan lide at lave. Dette medvirker til at
fastholde gode træningsvaner.
34
Den optimale træning (PP 25)
Det anbefales, at træning målrettet til be-
handling og forebyggelse af længerevarende
tilbagevendende rygsmerter indeholder føl-
gende elementer:
Kondition
Styrke-/udholdenhed
Stabilitet, koordination og balance –
herunder træning af det indre korset
Bevægelighed/smidighed
Cykling, stavgang eller lange gåture, påvir-
ker hovedsageligt kredsløbet. Styrkelse af
mave og rygmuskler må tilgodeses med spe-
cifik træning.
Træningen på rygskolen er bygget op, så
den indeholder alle de nævnte elementer
Opgave til deltagerne
Udarbejdelse af mål for motion og træ-
ning (10 min.)
Dagens opgave er at overveje jeres fortsatte
træning.
Hvordan kan I træne, så alle elemen-
ter bliver dækket?
Hvordan vil I fortsætte efter rygsko-
len?
Hvor meget skal I træne?
Hvordan vil I fordele motion og træ-
ning?
(Opgave PP 26)
I er alle forskellige og befinder jer på for-
skellige niveauer med hensyn til, hvor meget
og hvordan I motionerer og træner. Derfor
bliver jeres opgaver forskellige.
SMART-model - skriveredskaber
Brug SMART-modellen til at sætte mål og
kom igennem de overvejelser, som skemaet
præsenterer for jer.
Målet behøver ikke være langsigtet. Vær
meget konkret, så I kan nå målet inden for
1–3 måneder.
Vær især opmærksom på hindringerne.
Overvej dem nøje. Det er hindringerne, I
skal nedbryde for at ændre jeres hverdag og
vaner.
35
Lektion 13 – Ergonomi – stående stilling og løf-
teteknik
FORMÅL
At deltagerne opnår forudsætninger for at kunne tilpasse og variere arbejdsrutiner
mhp. at mindske ryggener herfra i dagligdagen
MÅL
At deltagerne får kendskab til hvilke elementer, der indgår i god ergonomi
At deltagerne får viden om vigtigheden af variation, kan reflektere over egne arbejdsru-
tiner og ændre dem
At deltagerne kan korrigere til hensigtsmæssig stående stilling med lumbalcolumna i
neutralzonen
At deltagerne har viden om aktive og passive stående stillinger mhp. at kunne reflekte-
re over egne vaner og ændre dem
At deltagerne har kendskab til og kan anvende hensigtsmæssig løfteteknik mhp. led-
beskyttelse og optimal anvendelse af musklerne
MATERIALER
Power Point
Skemaer og test
SMART-model til hjemmeopgave (3) - uddeles
Relevant hjemmesider
www.jobogkrop.dk
www.bar-web.dk
PROGRAM
Opsamling fra sidst (5 min.)
Teori om ergonomi og stående stilling (10 min.)
Praktik med stående stilling og løfteteknik (10 min.)
Udlevering af opgave/ SMART-model (5 min.)
36
Lektion 13 – Ergonomi, stående stilling og løf-
teteknik
Dagens program (PP 27)
Opfølgning fra sidst Sidste gang fik I til opgave at overveje, hvor-
dan I kan planlægge jeres fremtidige motion
og træning, når I slutter på rygskolen.
Er der nogen, der vil fortælle om, hvilke mål I
har sat, og hvordan I har tænkt jer af opnå
dem?
Hvad har været let og hvad har været svært?
Formål Formålet med dagens emne er, at sætte fo-
kus på ergonomi på arbejdspladsen og i
hjemmet. Dernæst at lære at bruge ryggen
mest hensigtsmæssigt, når I står og i fbm.
løft. Målet er, at I bliver mere opmærksomme
på egne vaner mhp. at kunne ændre disse,
hvis de er smerteprovokerende.
Ergonomi (PP 28) Forhold I kan overveje og analysere i fht. god
ergonomi og rygsmerter:
Hvorvidt de fysiske rammer og ar-
bejdsrutiner er optimal tilrettelagt
Hvorledes jeres egen indsats er i fht.
hensigtsmæssig brug af kroppen
Arbejdspladsens indretning Når I gennemgår indretning og arbejdsrutiner
på arbejdspladsen, er der måske brug for
hjælp fra andre, eksempelvis:
Arbejdsgiver
Arbejdsmiljørepræsentant
Evt. tilknyttet fysioterapeut eller ergo-
nomisk konsulent
I kan også hente inspiration på nettet via
hjemmesiden www.bar-web.dk hvor I kan
finde en oversigt og links til de 11 branche-
arbejdsmiljøråd. – her findes pjecer med råd
og vejledning om indretning og arbejdsmiljø.
I fht. hjemmet bør fokus være på områder,
hvor I bruger meget tid, eksempelvis PC ar-
bejdsplads, køkken, have, sofa mm.
Arbejdsrutiner – aktivitet og variation Mht. arbejdsrutiner er det vigtigt at skabe
variation af hensyn til kropsbelastning.
37
Diskusskiver, led og muskler ernæres bedst
under bevægelse. Når man forbliver i samme
stilling lang tid ad gangen, er der risiko for at
musklerne udtrættes, og det opfattes af hjer-
nen som smerter.
Så bevæg jer – skift stilling – varier arbejds-
opgaverne.
Spørgsmål til deltagerne Giv eksempler på hvordan I sørger for varia-
tion i jeres arbejdsrutiner?
Primært i situationer, hvor I opholder jer i
længere tid.
Efter deltagernes eksempler samles de vigtig-
ste faktorer op
Indret jer, så I kan veksle mellem at
sidde, stå og gå
Anvend hyppige skift ved hæve/sænke
borde
Hav f.eks. en ståstøttestol ved skran-
ke/disk
Ved tungere arbejde indarbejdes af-
veksling og variation så vidt muligt
Hold mange små pauser – gælder bå-
de tungt, let og ensformigt arbejde
Strukturer hver enkelt dag med af-
veksling
Sørg for variation i opgaverne over je-
res arbejdsuge
Når der er flere opgaver end kræfter, priorite-
res således, at de opgaver, der er vigtigst,
eller som man har mest lyst til, nås.
Brug af kroppen I forbindelse med hensigtsmæssig brug af
kroppen skal vi i dag arbejde med stående
stilling og løfteteknik.
Stående stilling
(Alle skal op og stå)
Nogle vigtige elementer i hensigtsmæssig
brug af kroppen er symmetri og belastning af
leddene i midterpositionen.
I stående stilling, skal I have vægten ligeligt
fordelt på begge fødder – dvs. ikke kun på
hæl eller forfod.
Deltagerne får demonstreret og afprøvet
den hensigtsmæssige stående stilling
Knæene er ikke 100 % strakte, bækkenet og
skuldrene står lige over hinanden i en lodlin-
je. I denne stilling er leddene i ryg og hofter i
midterposition.
Med leddene i midterposition arbejder de dy-
be mave- og rygmuskler med at opretholde
stillingen. Derfor kaldes det en aktiv stilling –
det indre muskelkorset arbejder og stabilise-
rer ryggen.
38
Deltagerne får demonstreret og afprøvet
”sway”-stilling med overstrakte knæ og
hoften skudt frem samt stående stilling
med vægten på ét ben.
Lad deltagerne afprøver dette. Spørge til om
det er en stilling de kender.
Passiv stilling.
Mange har for vane at stå med vægten på det
ene ben eller med knæene helt strakt, så hof-
ten glider frem. I disse to stillinger er de ne-
derste led i lænden og hofteleddene i yderstil-
ling. Dette giver stor belastning og mere be-
lastning på en mindre del af ledbrusken. Led-
dene er ikke bygget til at være i den position
længere tid ad gangen. De dybe stabiliseren-
de ryg- og mavemuskler samt ballerne er
inaktive og bliver slappe på længere sigt.
Løfteteknik
Formålet med løfteteknik er at beskytte sine
led bedst muligt.
Tidligere havde arbejdstilsynet nogle løftean-
befalinger med angivelse af maximale antal
kilo. De nye retningslinjer indeholder ikke
faste grænser for, hvor mange kilo man må
løfte.
Udgangsstilling til løft husk:
Tæer og næse samme vej mindsker
vrid i ryg
Brug af benmuskler skåner ryg (tænk
på en vægtløfter)
Byrden tæt til kroppen giver kort
vægtstangsarm
Ved at huske disse simple regler, bruger I
kroppen bedst muligt. Vægten fordeles ligeligt
på bruskskiverne og musklerne har gode ar-
bejdsforhold, så de kan stabilisere og beskyt-
te ryggen. I minimerer risikoen for skader.
Demonstration og afprøvning af løfte-
teknik
Deltagerne afprøver løfteteknik
Stå med vægten fordelt på begge ben
En fods bredde mellem fødderne
Bøj ned i knæ med ret ryg
Spænd bækkenbund og træk navlen
ind
Vægten på begge fødder når knæene
strækkes igen
Hjemmeopgave
Vælg en situation fra jeres hverdag, hvor I
oplever gener i forbindelse med at stå, løfte
og/eller indretning. Det kan både være på
arbejde og hjemme. Brug SMART-modellen til
at lave mål for ændringer og sæt tidshorisont
på opnåelse af mål.
39
Lektion 15 – Ergonomi – den siddende stilling
FORMÅL
At deltagerne opnår forudsætninger for at kunne tilpasse arbejdsrutiner mhp. at mind-
ske ryggener herfra i dagligdagen
MÅL
At deltagerne kan korrigere siddende stilling til neutralzonen
At deltagerne har viden om passive og aktive siddestillinger med henblik på at kunne
analysere egne siddestillinger og ændre dem
At deltagerne har viden om vigtigheden af variation med henblik på at kunne forebygge
længere tids eksponering i uhensigtsmæssig siddestilling
At deltagerne har forskellige handlemuligheder, når en siddende stilling medfører smer-
ter
At deltagerne løser hjemmeopgave (SMART-model) vedrørende den siddende stilling i
hjemmet eller på arbejde
MATERIALER
Power point
Skemaer og test
SMART-model til hjemmeopgave (3) - uddeles
Alm. stole til afprøvning af passive og aktive siddestillinger
Evt. store bolde til at arbejde med siddestilling
PROGRAM
Opsamling fra sidst (5 min.)
Gennemgang af ergonomi og siddende stilling (10 min.)
Afprøvning af aktiv siddestilling (10 min.)
Udlevering af hjemmeopgave (5 min.)
40
Lektion 15 – Den siddende stilling
Dagens Program (PP 29)
Opfølgning fra sidst
(kort)
Sidste gang skulle I vælge en situation fra jeres
hverdag, hvor I oplever gener i forbindelse med at
stå, løfte og/eller indretning i jeres hjem eller på
arbejde. I skulle bruge SMART-modellen til at lave
mål for ændringer.
Hvordan er det gået?
Er der nogen, der er stødt på forhindringer,
som I ikke forventede?
Hvad gjorde I ved dem?
Formål
Ergonomi
- den siddende stilling
I dag skal vi arbejde med den siddende stilling på
arbejde og hjemme, så I evt. kan ændre jeres va-
ner.
Introduktion En stor del af vores liv foregår siddende. Vi sidder
ned både på arbejde og når vi slapper af.
Langt de fleste, der har ondt i ryggen, har svært ved
at sidde i længere tid uden at få mere ondt. Mange
bliver bange for og undgår at sidde, fordi de oplever
flere smerter når, de sidder, eller efter de har sid-
det.
Den siddende stilling (PP 30) Den helt rigtige siddestilling findes ikke.
Alle siddestillinger bliver en belastning for kroppen,
hvis man bliver i den samme stilling i længere tid.
Ligesom ved den stående stilling gælder det om at
sørge for at bruskskiverne og musklerne får næring
gennem bevægelse. Det allervigtigste er at skifte
stilling, bevæge sig og skabe variation.
”Den bedste stilling er altid den næste”
”Den der sidder stille, sidder skidt”.
Den ”neutrale” siddestilling
I forbindelse med hensigtsmæssig brug af kroppen
skal I lære at sætte jer i ”neutral siddestilling”. En
stilling I altid kan vende tilbage til og vurdere jeres
andre siddestillinger ud fra.
Den aktive og den passive sidde-
stilling - Det indre muskelkorset
Når I skal sidde i en stilling, som er mindst bela-
stende for ryggen, anvendes en aktiv siddestilling,
hvor det indre muskelkorset opretholder stillingen.
Sidste gang afprøvede vi stående stilling med ledde-
ne i midterposition. Nu bliver I guidet til at finde
midterpositionen i ryggen i siddende stilling.
Afprøvning af slump-stilling
Først skal I sætte jer og falde helt sammen i lænden
så I runder i ryggen.
41
I denne stilling, arbejder de dybe mave- og ryg-
muskler ikke. Det kalder vi en passiv stilling, hvor
man populært sagt hænger i ledbåndene.
Rigtig mange synes, det er dejligt afslappende at
sidde i den stilling. Men stillingen er ikke hensigts-
mæssig, da led og ledbånd ikke er bygget til at være
i yderstilling længere tid ad gangen - mange gange i
træk. Når man ofte sidder i en stilling, hvor man
ikke anvender de dybe muskler, bliver de svagere
og dårligere til at yde ryggen beskyttelse.
Afprøvning af slump -
overkorrektion
For at finde midterpositionen, skal I prøve at falde
sammen og rette jer op, alt hvad I kan.
Sæt jer med fødderne i gulvet. Fald helt sammen i
lænden, så ryggen runder alt det, den kan. Bliv sid-
dende i nogle sekunder.
Ret jer nu helt op - alt hvad I kan, så maven næ-
sten kommer frem mod lårene. Bliv siddende i nogle
sekunder. I denne stilling bruger I alt for megen
muskelkraft, og I bruger nogle muskler, som ikke
kan holde stillingen i længere tid.
Afprøvning af ”neutral” siddestil-
ling
(Vær opmærksom på, at alle deltagere
kan lave korrekt bækkenkip, hvor be-
vægelsen starter fra L5 og ikke initie-
res fra erector spina (thoracalt)– så de
kommer op at sidde på sædeknuderne.
Ellers kommer de ikke i neutralstillin-
gen nederst i lænden)
Når I skal finde midterpositionen, kan det være en
hjælp først at sætte sig med ryggen i et stort svaj.
Giv nu slip på ca. 10-15 % af svajet og mærk hvor-
dan det føles?
Dette er en neutral siddestilling, hvor I aktiverer det
indre muskelkorset og dermed støtter Jeres ryg.
For at være sikker på, at I bruger de rigtige muskler
til at opretholde stillingen, skal bevægelsen med at
rette ryggen op, starte nede fra bækkenet. Læg to
fingre på rygsøjlen neden for bukselinningen. Bevæ-
gelsen skal starte herfra.
Når I retter op på denne måde, vipper I bækken
fremad og kommer til at sidde på sædeknuderne.
Spørgsmål til deltagerne Giv eksempler på, hvordan I kan bevæge og sikre
variation i siddende stilling på jeres arbejdsplads
eller hjemme. Er der nogen der har nogle gode fif i
forbindelse med at sidde?
(Eksempel: Den enkleste måde at få bevægelse og
variation er øvelsen, vi lavede, hvor I falder helt
sammen og derefter retter jer helt op. Den kan bru-
ges på alle stole - når som helst og hvor som helst.)
Hjemmeopgave
Indtil næste gang skal I være opmærksomme på,
hvordan I sidder i forskellige situationer. Vælg en
situation, som giver jer lænderygsmerter, eller hvor
I sidder i lang tid ad gangen. Vurder siddestillingen.
Analyser indretningen.
Afprøv den neutrale siddestilling i flere forskellige
42
SMART-model
situationer.
Er der brug for ændring af vaner eller af indretnin-
gen, kan SMART-modellen bruges til at konkretisere
jeres mål mm.
Vi samler op på hjemmeopgaven næste gang.
43
Lektion 17 – Afspænding – medicin/kost/ alter-
nativ behandling
FORMÅL
At deltagerne opnår forudsætninger for at kunne opsøge mere viden samt forholde sig
kritisk bl.a. til alternativ behandling og brug af naturlægemidler
At deltagerne opnår kendskab til afspænding
MÅL
At deltagerne får overordnet information om medicin
At deltagerne ved behov bliver informeret om sammenhæng mellem rygsmerter og
overvægt
At sætte fokus på nogle af de forhold man skal være opmærksom på ved anvendelse af
alternativ behandling, kosttilskud og naturlægemidler
At deltagerne har afprøvet afspænding mhp. at kunne anvende det som direkte eller in-
direkte smertelindrings metode.
MATERIALER
Power point
Relevante hjemmesider
www.gigtforeningen.dk/alternativbehandling
www.vifab.dk
www.sundhedsoplysningen.dk
www.gigtforeningen.dk/smerter
Måtter og tæpper
PROGRAM
Opsamling fra sidst (5 min.)
Information om smertestillende medicin/kost og alternativ behandling (10 min.)
Afspænding (10-15 min.)
44
Lektion 17 – Afspænding, medicin/kost/ alter-
nativ behandling
Dagens Program (PP 31)
Opfølgning fra sidst
Sidste gang afsluttede vi ergonomi temaet
med at arbejde med den siddende stilling. I
skulle være opmærksomme på siddestillinger
i den forgangne uge og arbejde på at ændre
vaner eller indretning.
Er der nogen, der er stødt ind i hin-
dringer?
Er der nogen, der har nogle gode råd?
Medicin
Smertestillende medicin kan være et redskab
til at bryde en smertecirkel og forebygge
spænding i muskulaturen, således at fysisk
aktivitet og træning muliggøres.
De lærte smertehåndteringsteknikker på kur-
set kan anvendes sideløbende med medicin.
Det vigtigste er, at smerten bliver acceptabel.
Den smertestillende medicinske behandling,
der tilbydes ved rygsmerter, vil hyppigst væ-
re bygget op over de svageste præparater
evt. i kombination med andre præparater. De
forskellige typer medicin kan nemlig have en
forstærkende virkning på hinanden.
Hvis nattesøvnen forstyrres, og smerten er en
medvirkende faktor til dette, kan ekstra
smertestillende til natten have en gavnlig
virkning.
Det er altid lægens opgave at vurdere, hvad
der er den rette medicin for den enkelte og
ordinere den rette medicin eller en kombina-
tion af flere præparater. Og så er det natur-
ligvis vigtigt at følge den anbefalede dosering
for at opnå den forventede effekt og aldrig
tage mere end anbefalet dosis. Det gælder
også for håndkøbsmedicin.
Kost
Overvægt: (Emnet berøres kun hvis det er
relevant for en eller flere af deltagerne)
Der findes ikke nogen speciel kost, som kan
bedre rygsmerter, men en sund og varieret
kost er vigtig.
Er man enten over- eller undervægtig, kan
man have gavn af at justere sine spise– og
45
Veje til vægttab: (Emnet berøres kun, hvis
det er relevant for en eller flere af deltagerne)
drikkevaner, da vægten har betydning for ens
muligheder for og lyst til bevægelse og moti-
on, som er nødvendig, når man har rygsmer-
ter.
Overvægt er en byrde for kroppens led. Fore-
komsten af ondt i ryggen kan relateres til
overvægt, og risikoen for kroniske smerter
øges, jo mere man vejer. Hvis man vejer for
meget, vil selv et mindre vægttab formentlig
mindske smerter i ryggen og øge funktionsni-
veauet.
Der findes mange forskellige veje til at opnå
vægttab. Hvilken vej, man vælger, bør af-
hænge af, hvad der passer en bedst, og hvad
man kan efterleve. En vej til at opnå et vægt-
tab, der holder, kan være guiden ’Små skridt
til vægttab, der holder’. Den kan bestilles på
www.sundhedsoplysningen.dk.
Alternativ behandling
Spørgsmål ud i gruppen
Oplysninger om fysiske behandlinger, kosttil-
skud og naturlægemidler kan indgå i dialogen
med gruppen.
Fysiske behandlinger
Der eksisterer ingen klar definition af begre-
bet alternativ behandling. Groft set dækker
begrebet alternativ behandling over en bred
vifte af forskellige fysiske behandlingsformer
og naturpræparater, som sjældent vil anven-
des inden for den konventionelle sundheds-
sektor.
Markedet af alternativ behandling er stort og
kan let blive en bekostelig affære at bevæge
sig ud på. Derfor kan det være en fordel at
søge information om den alternative behand-
ling. Uafhængig information kan bl.a. findes
på Gigtforeningens og Videnscenter for alter-
nativ behandling’s (VIFAB) hjemmesider.
Er der nogen af jer, der i forbindelse med
jeres rygsmerter har prøvet alternativ be-
handling? Hvad er jeres erfaringer hermed?
Virkningen af mange alternative fysiske be-
handlinger er ikke blevet overbevisende be-
vist i videnskabelige undersøgelser. Som al-
mindelig forbruger kan det være svært at
skelne mellem, hvad der er videnskab, og
hvad der er markedsføring.
I 2004 kom der en ny lov, der betyder, at
alternative behandlere kan blive registreret i
en brancheforening, hvis de opfylder en ræk-
ke krav til uddannelse og god klinisk praksis.
Man kan genkende en registreret alternativ
behandler ved at se efter, om de har angivet
bogstaverne RAB (Registreret Alternativ Be-
46
handler).
Hvis man både modtager behandling inden
for det etablerede system og hos en alterna-
tiv behandler, er det vigtigt at informere både
sin læge, fysioterapeut o.a. samt den alterna-
tive behandler om, hvilke behandlinger, man
benytter.
Kosttilskud
Kosttilskud er produkter, der sælges som
supplement til den almindelige kost.
Producenter af kosttilskuddene må ikke re-
klamere med, at tilskuddene kan forebygge,
kurere eller lindre en sygdom eller sympto-
mer.
Naturlægemidler
Naturlægemidler skal godkendes og registre-
res af Lægemiddelstyrelsen, før de må for-
handles. Der må anføres på pakken, hvilke
sygdomme/tilstande, man kan anvende na-
turlægemidlet mod. Der stilles visse krav om
videnskabelig dokumentation af naturlæge-
midlers virkning og om de er sikre at anven-
de, men kravene er ikke nær så høje som
dem, der stilles til almindelige lægemidler.
Det er vigtigt, at man er opmærksom på, at
alternative præparater kan være forbundet
med bivirkninger og andre risici. Der kan væ-
re interaktion mellem den medicinske be-
handling og de alternative præparater, der
enten forstærker eller modvirker den medi-
cinske behandling, eller der kan være direkte
kontraindikationer, hvor man frarådes at bru-
ge naturpræparater, hvis man f.eks. lider af
andre sygdomme eller er allergisk over for
indholdsstoffer. Det er under alle omstændig-
heder altid vigtigt, at man taler med sin læge
om brug af alternative præparater.
Introduktion til afspænding
Dagens opgave er at afprøve afspænding som
metode til smertelindring.
Ved længerevarende smerter øges dannelsen
af adrenalin og cortisol i kroppen. Dette be-
virker, at kroppen forbliver i en stressreakti-
on. Øget mængde af adrenalin og cortisol
påvirker smertesystemet og kroppen bliver
mere sensitiv for smerte.
Ved afspænding påvirker man bl.a. det para-
sympatiske nervesystem. Dette system ned-
sætter dannelsen af adrenalin og cortisol og
derved er afspænding direkte og indirekte
smertelindrende.
47
Musik kan anvendes under hele afspændingen
eller blot de sidste minutter.
(sørg for god lejring)
Gøre klar til afspænding
Afspændingsøvelse
Fødder og lægge
Lår og baller
Mave og bryst
Hænder og arme
Skuldre og nakke
Ansigt
Der findes forskellige afspændingsteknikker.
Det kan der læses mere om på Gigtforenin-
gens hjemmeside om smerter.
Man kan evt. købe DVD/CD med indtalt af-
spænding og musik samt en mindfullness CD
Den afspændingsform vi skal prøve nu vil
træne jer i at mærke, hvornår I spænder/
slipper spændingen. Vi vil gennemgå hele
kroppen, hvor aktiv muskelspænding efterføl-
ges af en afspænding.
Gør jer det behageligt – løsen stramt tøj og
lad være med at krydse ben og arme. Mærk
hvordan kroppen hviler.
Luk øjnene. Træk vejret dybt, træk luft ind
gennem næsen og lad åndedrættet gå helt
ned i maven, og pust roligt ud gennem mun-
den, mens I giver slip på spændingen, mærk
at kroppen bliver tung og slap.
I skal til at spænde musklerne en smule og
derefter slippe spændingen. Hvis det gør ondt
et sted, spænder I bare spænde en lille smule
og prøver at slippe spændingen helt bagefter.
Vær opmærksom på fødder og lægge. Vip
tæerne op mod knæene, hold og slip.
Pres foden nedad, hold og slip. Mærk at fød-
der og lægge føles varme, tunge og slappe.
Stræk knæene, hold og slip. Spænd ballerne
let, hold og slip. Mærk at ben og baller føles
tunge, varme og slappe.
Træk maven lidt ind, hold og slip, pust ud.
Svaj lidt i lænden, hold og slip. Mærk at mave
og lænd føles tunge, varme og slappe.
Stræk fingrene ud, knyt hænderne, hold og
slip. Bøj lidt i albuerne, hold og slip. Løft ar-
mene lidt fra gulvet, hold og slip. Pres arme-
ne ind mod kroppen, hold og slip. Mærk at
hænder og arme føles tunge, varme og slap-
pe.
Pres skulderbladene sammen, hold og slip.
Løft skuldrene lidt mod ørerne, hold og slip.
Pres nakken lidt ned i puden, hold og slip.
Mærk at skuldre og nakke føles tunge, varme
og slappe.
Flyt nu opmærksomheden til ansigtet, knib
48
Åndedræt
Musik
Afslutning
OBS OBS!
øjnene sammen, hold og slip. Rynk panden,
hold og slip. Bid tænderne sammen, hold og
slip. Mærk at ansigtet bliver slapt og glat,
kæberne slappe og læberne let adskilte.
Træk nu vejret dybt ind, helt ned i maven og
pust roligt luften ud. Mærk åndedrættet bølge
roligt i kroppen, hele kroppen føles varm,
tung og slap. Mærk at I hviler tungere og
tungere på underlaget hver gang I puster ud.
Nu vender I langsomt tilbage og bliver mere
og mere friske. Stræk jer og gab hvis I har
lyst.
Evt.:
Er der nogen der har lyst til at kommentere
afspændingen?
Hvornår kan I bruge afspænding?
I næste lektion får I testet konditionen.
Desuden skal I udfylde spørgeskemaer
igen, så I kan se om I er blevet bedre
siden første test.
49
Lektion 20 – Evaluering og afslutning
FORMÅL
Afslutning af rygskoleforløbet – herunder evt. aftaler vedrørende fremtidig træning
MÅL
At deltagerne har evalueret forløbet i forhold til egne forventninger fra kursusstart
At underviseren får indsamlet evaluering på forløbet
At alle har gennemført konditionstest
At alle har afleveret udfyldte spørgeskemaer
MATERIALER
Power point
Skemaer og test
Forventningsskema (1) - uddeles
RMQ spørgeskema (4) - uddeles
Smertemålingsskema (6) - uddeles
Konditionstest (7)
Stopur ergometercykler
Papir og skriveredskaber
PROGRAM
Opsamling fra sidst
Individuel evaluering vha. forventningsskema (10 min.)
Evaluering af forløbet i plenum (10 min.)
Gennemførelse af test og udfyldelse/aflevering af spørgeskemaer
50
Lektion 20 – Evaluering og afslutning
Dagens Program (PP 32)
Afslutning
Forventningsskema udfyldes
og indsamles
I er ved at være færdige med rygskoleforløbet. For-
håbentlig kan I bruge nogle af de ting, I har stiftet
bekendtskab med på kurset og fået lyst til at arbejde
videre med de ting I har lært.
I bedes finde forventningsskemaet fra den første lek-
tion frem og notere, hvilke forventninger I fik opfyldt,
hvilke I ikke fik opfyldt, og hvorvidt jeres forventnin-
ger har ændret sig undervejs.
Herefter summes lidt to og to.
Forventningsskemaet indsamles.
Evaluering
Runde efter fem minutters tid
Tag notater
Underviserne runder af og konklude-
rer
(Husk at gemme notaterne hvis de
ønskes brugt fremadrettet)
Nævn mindst to ting, I synes, har været godt ved
kurset?
Hvad kunne have været bedre?
Er der noget fra kurset, I ønsker at fortsætte med at
træne sammen - hvis ja, i hvilken form?
Konditionstest
Spørgeskema og smertemålingsskema udfyldes og
afleveres inden afgang.
Konditionstest udføres og hver deltager gives en til-
bagemelding.
51
Litteratur
1. Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen,
Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2009; 11(3).
2. Kate Lorig m.fl. Patientuddannelse – lær at leve med kronisk sygdom, Komiteen for
sundhedsoplysning, 2007 – samt instruktørmanual.
3. Prochaska JO, Norcriss JC, DiClemente CC. Changing for GOOD. New York: Avon Books
Inc; 1994.
4. Mabeck CE. Introduktion til Den motiverende samtale, Munksgaard DK, 2005.
5. The role of physiotherapy in the management of non-specific back pain and neck pain.
J. Moffett and S. McLean; Advance Access publication 6 December 2005 Rheumatology
2006; 45:371–378.
6. Preventive Interventions for Back and Neck Pain Problems: What is the Evidence? Ste-
ven J. Linton and Maurits W. van Tulder; SPINE Volume 26, Number 7, pp 778–787
©2001, Lippincott Williams & Wilkins, Inc.
7. A Review of Psychological Risk Factors in Back and Neck Pain Steven J. Linton; SPINE
Volume 25, Number 9, pp 1148–1156 © 2000, Lippincott Williams & Wilkins, Inc.
8. What is ‘‘The good back-consultation’’? A combined qualitative and quantitative study a
chronic low back pain patient’s interaction with and perceptions of consultations with
specialists. Even Lærum, Aage Indahl and Jan Sture Skouen; J Rehabil Med 2006; 38:
255-262.
9. Randomized trial of two physiotherapy interventions for primary care neck and back
pain patients: ‘McKenzie’ vs brief physiotherapy pain management J. Klaber Moffett, A.
Jackson, E. D. Gardiner, D. J. Torgerson, S. Coulton, S. Eaton, M. P. Mooney, C. Picker-
ing, A. J. Green, L. G. Walker, S. May and S. Young; Rheumatology 2006;45:1514–
1521.
10. Albert B H, Jensen A-M, Rasmusen M. Kriterievalidering af Roland Morris spørgeskemaet
2. Ugeskrift for læger, 2003; 1. april:1875-1880..
11. Måleredskaber/fysio.dk www.fysio.dk/fafo/Maleredskaber/
12. Rygsmerter, myter og kendsgerninger. Claus Manniche m.fl. 1996.
13. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering: Ondt i ryggen. Forekomst, behand-
ling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Medicinsk Teknologivurdering Serie B1 (1),
København, 1999.
14. Evaluering af udviklingen på rygområdet 1999 til 2004. Center for Evaluering og Medi-
cinsk Teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, februar 2006.
15. Statens institut for Medicinsk Teknologivurdering: Tværdisciplinær og tværsektoriel ind-
sats overfor patienter med ondt i ryggen, 2010.
16. Andreasen E, Bojsen-Møller F, Bevægeapperatet, 1988.
17. The Biomechanics of Back Pain. Adams M, Bogduk N, Burton K, Dolan P. London: Chur-
chill Livingstone, 2002.
18. The tissue origin of low back pain and sciatica. Kuslich SD, Ulstrom CL, and Michael CJ.
Orthop Clin North Am 1991; 22:2: 181-187.
19. Lumbar radicular pain. Jay Govind, MBChB, DPH (OH), MMed, FFOM (RACP), Back Pain,
Australian Physician Vol. 33, No. 6, June 2004.
20. Nomenclature and classification of lumbar disc pathology. Recommendations of the
combined task forces of the North American Spine Society, American Society of Spine
Radiology, and American Society of Neuroradiology. Fardon DF and Milette PC. Spine
2001; 26: e93-e113.
21. Sacroiliac Joint Pain. Paul Dreyfuss, Susan J. Dreyer, Andrew Cole and Keith Mayo. J
Am Acad Orthop Surg 2004; 12:255-265.
52
22. Clinical features of patients with pain stemming from the lumbar zygapophysial joints.
Is the lumbar facet syndrome a clinical entity? Schwarzer AC, Aprill CN, Derby R, Fortin
JD, Kine G, and Bogduk N. Spine 1994; 15:1132-7.
23. Lumbar spinal stenosis: A review of current concepts in evaluation, management, and
outcome measurements. Fritz JM, Delitto A, Welch WC, and Erhard RE. Arch Phys Med
Rehab 1998; 79:700-8.
24. Arbejdsfysiologi bind I og II. Gisela Sjøgaard. Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljøinstituttet.
Bar-web.dk: oversigt og links til de 11 branchearbejdsmiljøråd.
25. The effect of different standing and sitting postures on trunk muscle activity in a pain
free population. O’sullivan P, K Grahamslaw, M Kendellet et al 2002. Spine 27: 1238-
44.
26. Beyer N m. fl. Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering, Munksgaard Dk,
2008.
27. Butler D, Mosely L. Explain Pain, Noigroup Publications, 2003.
28. Staehelin Jensen T, Dahl J, Arendt-Nielsen L, Smerter – Baggrund, Evidens og Behand-
ling, Fadl’s Forlag 2009.
29. Exercise Therapy for Nonspecific Low Back Pain. Meta-Analysis. Jill A. Hayden, Maurits
W. van Tulder, Antti V. Malmivaara and Bart W. Koes. Ann Intern Med. 2005;142:765-
775.
30. Evidence-informed management of chronic low back pain with lumbar extensor streng-
thening exercises. John Mayer, Vert Mooney and Simon Dagenais. The Spine Journal 8
(2008) 96–113.
31. Lumbar segmental instability': Clinical presentation and specific stabilizing exercise
management. P. B. O'Sullivan. Manual Therapy (2000) 5(1), 2-12.
32. Low Back Pain Disorders. Evidence-Based Prevention and Rehabilitation. Stuart McGill.
Human Kinetics. ISBN-13: 978-0-7360-6692-1.
33. Back Stability. Backache treatment, prevention and excercises. Christopher M. Norris,
Human Kinetics. ISBN 0-7360-0081-X.
34. Exercise therapy for chronic nonspecific low-back pain. Van Middelkoop M, Rubinstein
SM, Verhagen AP, Ostelo RW, Koes BW, van Tulder MW. Clinical Rheumatology 2010;
24(2):193-204.