AKTIVITETSCENTRET

SUNDHOLM

DOKUMENTATIONSRAPPORT

Cafédelen

Udført og skrevet af Pia Schertiger, cand.mag. & ph.d.Redigeret af Lotte Walther Skyt, cand.mag.December 2010Redigeret sommeren 2011

Aktivitetscentret SundholmCenter for Opsøgende ArbejdeSocialforvaltningen Københavns KommuneSundholmsvej 362300 København S.Web: www.acsu.dk

Foto: Stock.XCHNGLayout og grafik: Jacob Bruun, TryKKeriet.

indhold1. Indledning ..........................................................................................................04

1.1. Introduktion ved Aktivitetscentret Sundholms leder June Baasch-Larsen ..................06

1.1.1. Opbygning og Fokus ...............................................................................................................07

1.1.2. Baggrund for dataindsamling ................................................................................................08

2. Caféen ................................................................................................................09

2.1. Karakteristik af Caféens brugergruppe ................................................................................09

2.1.1. Kønsfordelingen, Statistik og tabel fra SFIs Hjemløserapport 2009,

Nøgletal fra Aktivitetscentrets dag- og nat Café 2010 .............................................................12

2.1.2. Aldersfordeling og køn ..........................................................................................................12

2.1.3. Andelen af hjemløse, andre bo-former og egen lejlighed .............................................13

2.1.4. Varigheden af hjemløseperiode, Caféens målsætning ....................................................13

2.1.5. Årsagen til at komme i Caféen ............................................................................................14

2.1.6. Antal af misbrugere og typen af misbrug ..........................................................................14

2.1.7. Brugerens aktiviteter udenfor Caféen ..............................................................................15

2.2. Caféen som værested ...............................................................................................................15

2.2.1. Caféen som spisested: Behov og kvalitet .........................................................................16

2.2.2. Caféen som sovested: Soveforhold & nattero ................................................................ 17

2.2.3. Caféen som socialt samlingssted ........................................................................................18

2.3. Caféen som socialpædagogisk redskab til afklaring og integration ...............................18

2.3.1. Hvem, der anbefaler Caféen ...............................................................................................19

2.3.2. Caféens evne til at engagere brugere i dialog ................................................................20

2.3.3. Caféens faglige kompetencer .............................................................................................21

3. Konklusion .........................................................................................................22

4. Kildehenvisninger .............................................................................................25

Indledning1. Indledning

Forord

Nærværende rapport baserer sig på brugerundersøgelsen som gennemførtes i efteråret 2010, på baggrund af et ønske om at tage temperaturen og vurdere kvaliteten af Caféen, et tilbud under Akti-vitetscentret Sundholm.

Caféen er et værested med nødovernatning. Caféen fungerer både som alternativ til at sove på ga-den, som netværkssted og som tilbud med råd, vejledning og fokus på brobygning og kontakt med det øvrige hjælpesystem.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af individuelle samtaler med 30 personer, som ved samtaler-nes gennemførelse var brugere af Caféen under Aktivitetscentret Sundholm.

4

Samtalerne har været gennemført som karakter af kvalitative interviews og omkring spørgsmål, som kan belyse og danne grundlag for at vurdere kvaliteten af Caféens tilbud.

Der er ikke tale om akademisk undersøgelse efter kriterier for videnskabelig redelighed. Rap-porten kan således ikke tages til indtægt som forskning og indebærer betydelig usikkerhed om den faktiske effekt. Rapporten bygger på brugernes udsagn og egenoplevelse af Caféen, Aktivi-tetscentret Sundholm.

Rapporten er udarbejdet til intern brug for at vurdere og udvikle kvaliteten af Caféen, med udgangs-punkt i brugernes erfaringer og udtalelser.

Alligevel synes resultaterne at indikere resultater, som er særdeles interessante og som kan danne grundlag for egentlig forskning. Aktivitetscentret Sundholm mener, at rapporten således kan være af interesse for andre og vælger derfor at mangfoldiggøre rapporten til ekstern brug også – dog med førnævnte forbehold om validiteten.

Aktivitetscentret Sundholm håber at rapporten kan inspirere og danne grundlag for samarbejde om mere grundig forskning til gavn for udviklingen og kvalificeringen af væresteder generelt.

God læselyst

5

6

1.1. Introduktion

Målgruppe: Aktivitetscentret Sundholms målgruppe er særligt udsatte voksne, som har svært ved at magte livet. Livet har budt på mange svigt af andre, inklusiv én selv – i perioder af livet har mange været præget af hjemløshed, og mange har kæmpet og kæmper med afhængighed af forskellige rusmidler, som kan omfatte alt fra alkohol til injektion af heroin og kokain.

Samtidig er der flere, som er psykisk sårbare eller sindslidende. Målgruppen er således kendetegnet ved svære og omfattende problemstillinger, som også betyder at løsninger er omfattende og ofte komplicerede.

Beskæftigelsen i Aktivitetscentret henvender sig dog primært til mennesker i målgruppen, som sam-tidig benytter Caféens nødovernatning, Sundholms øvrige botilbud eller personer, som inden for det sidste års tid har benyttet botilbuddene

10 år på bagen!

Denne undersøgelse er lavet på Caféens 10 års jubilæum. Den viser en Café, som arbejder mod kon-krete mål – og opnår dem. Caféens primære opgaver – vejledning og rådgivning er der stor tilfreds-hed omkring og brugerne er også meget tilfredse med de medarbejdere, som de møder. Det tillids-skabende arbejde er i centrum virker og der skabes derfor mulighed for forandring.

De fysiske rammer har ikke ændret sig synderligt på de 10 år og det er også her, at brugerne udtryk-ker stor utilfredshed – samarbejdet med forvaltningen omkring projekt ”Trygge Natcaféer” giver her rigtig god mening, da det giver os mulighed for at optimere de fysiske forhold, så vi også kan opnå brugernes tilfredshed på dette punkt.

Der er med stolthed, at denne rapport sendes ud og jeg håber, at alle medarbejdere kan se deres egen indsats i resultaterne samt i udtalelserne fra brugerne.

June Baasch-LarsenInsititutionslederAktivitetscentret SundholmSocialforvaltningenKøbenhavns kommune September 2011

7

1.1.1. Opbygning og FokusDer er udarbejdet to rapporter, én for hver af Aktivitetscentret Sundholms kerneområder:

Caféen:Det ene kerneområde er den daglige sociale cafédrift. Her er udgangspunktet indledning, etablering og vedligeholdelse af kontakt og tillid, omsorg, samt brobygning til det øvrige hjælpesystem. Caféen har ligeledes en net-værksfunktion, dvs. det er et sted, hvor folk kan mødes socialt over et billigt måltid mad. I nattetimerne udvides Caféens tilbud ved, at man kan få en gratis soveplads for natten i lavtærskelform. Caféen er i den forbindelse normeret til 30 overnattende.

Beskæftigelsen:Det andet kerneområde er daglige beskæfti-gelsestilbud på de forskellige værksteder. Her er udgangspunktet, at man igennem forskellige beskæftigelsestilbud bidrager og udvikler kom-petencer til livet, stabilitet, fællesskab og et indhold i livet.

Caféen er som regel det sted folk i første om-gang møder personalet på Aktivitetscentret Sundholm og for senere i visse tilfælde at blive ’sluset’ ind på værkstedsafdelingerne.

Da rapportens materiale (brugerundersøgel-serne) blev indsamlet var Aktivitetscentret normeret til 48 sociale beskæftigelsespladser og 5 varierende vejlednings- og afklaringsplad-ser via projekt FA II. Pladserne fordelte sig på 6 værksteder: Cykel-værkstedet, Terrænvedligehold, Multiværkste-det (kreativt), Grundlæggerne (Håndværk), Rengøringen og i Caféen (Køkkenet).

8

Budget 2011 forårsagede imidlertid en besparelse som gjorde det nødvendigt at Aktivitetscentret fik en ny struktur. Strukturen beskrives sidst i rapporten.

Den største forskel mellem de to forskellige sæt skemaer til brugerundersøgelserne af Cafédelen på den ene side og værkstedsdelen på den anden side, er:• MerefokuspåboligsituationenibrugerundersøgelsentilCaféen• MerefokuspåsoveforholdeneibrugerundersøgelsentilCaféen• MerefokuspåmadenibrugerundersøgelseniCaféen• Merefokuspåmiljø(arbejdsmiljø&fællesskab)ibrugerundersøgelsentilværkstedsdelen• Merefokusindirektepåpersonaletibrugerundersøgelsentilværkstedsdelen• Merefokuspåogudviklingiforholdtilmisbrugogboligsituationibrugerundersøgelsentilværk-

stedsdelen

Grunden til disse forskelle skal findes i, at Caféens brugere er mindre stabile og deres ophold ikke er af samme varighed som brugerne af værkstedsdelen. Dertil kommer det forhold, at brugerne af Ca-féen ofte er hjemløse og derfor ikke har adgang til en seng og et køkken i eget regi og derfor spiser og sover i Caféen.

1.1.2. Baggrund for dataindsamling:Undersøgelsen af Caféen er blevet til ved, at caféens forskellige medarbejdere har gennemgået ved-lagte spørgeskema med et bredt udsnit af de brugere, Caféen har haft i et tidsrum på ca. 1 måned fra september 2010 til oktober 2010. Det er der kommet 30 besvarelser ud af.

Samtidig bygger rapporten på det statistiske materiale, som Caféen kontinuerligt producerer ved forskellige dokumentationsformer, f.eks. opgørelse af antal overnattende, flow og så videre. Denne del præsenteres indledningsvis som nøgletal fra Caféen, sammen med en præsentation af Caféens målsætninger.

Hvor det findes relevant foretages kobling mellem de gennemførte samtaler og Caféens øvrige stati-stik. Det fremgår dog tydeligt når resultater fra de 30 samtaler, sammenlignes eller på anden vis kob-les til Aktivitetscentret Sundholm øvrige dokumentationsmateriale

For hurtigt at opridse resultaterne er det statistiske materiale præsenteret som grafiske ’lagkager’ dér, hvor det har været muligt.

Caféen9

2. Caféen

2.1. Cafeens målsætning i forbindelse med ophold i Caféen:

• NårmaniCaféenmødernyebrugere,såskalCaféenspersonalepræsenteresigogfortælleomde handlemuligheder Caféen har, allerede den første aften

• Hvisbrugerneønskerhjælpskalmanindenfordeførste7dagehavetagetenafklarendesamtale,omkring hvilken form for hjælp der efterlyses, samt en eventuel tid med socialrådgiverfunktionen som er i Caféen

• Indenfor14dage,skalCaféenhavetagetkontaktudafhusetidesagerderønskes/erpåkrævet.

Størstedelen af de brugere som kommer i Caféen i Aktivitetscentret på Sundholm har været hjem-løse i gennemsnit mellem 1-10 år af deres liv. Når brugerne kommer til Caféen får de, hvis de ønsker det, hjælp til at bygge deres liv op igen på en sober og konstruktiv måde, via en professionel faglig tilgang fra personalegruppen i Caféen, som samtidig yder nærhed og omsorg for den enkelte bruger i situationen.

Det vil dermed sige, at det arbejde Caféen udfører, bidrager til, at brugerne hurtigt kommer videre med deres liv, får styr på deres økonomi og boligsituation. Derfra kan der gøres tiltag til at brugerne tilbydes en plads i den sociale beskæftigelse, hvis den enkelte bruger måtte ønske dette.

Nøgletal for Aktivitetscentrets Natcafé 2010Antal besøgende hele 2010: 30.660 personer på 365 nætterAntal overnattende hele 2010: 10.778 personerBesøgende pr. nat 2010: 84 personerOvernattende pr. nat 2010: 29,5 personerAntallet er rimelig konstant for start og slut for året, hvilket giver et flow på 390 personer eller at omkring 1068 personer pr. døgn kommer igennem og videre fra caféen.Natcaféens normerede antal personer på 30 overnattende skiftes dermed 13 gange pr. år, hvilket giver en gennemsnitlig opholdstid i caféen på under en måned.

10

Nøgletal for Aktivitetscentrets Dagcafé 2010Antal besøgende hele 2010:19.500 personer på 260 dageBesøgende pr. dag hele 2010: 75 personerVed optællinger tælles en person kun én gang pr. nat eller pr. dag. Det vil sige at antallet af totale besøg væsentligt overstiger ovenstående tal, da det er normalt at den samme bruger besøger caféen flere/mangegangeiløbetafetdøgn.Ifølge den interne statistik som Caféen selv udfører, har det gennemsnitlige antal cafébesøg været på 11 % kvinder og 89 % mænd pr. nat inklusiv overnattende igennem hele 2010.

Gennemsnitligt antal cafebesøg i natcafé pr. nat inkl. overnattende i 2010

Mænd

Kvinder

11

Statistik fra SFIs HjemløserapportSFI s Hjemløserapport fra 2009 viser at hovedparten af de, der befinder sig i en hjemløshedssitua-tion, er mænd. 78 % er således mænd, mens kun 22 % er kvinder. I 2007 var andelen af kvinder 20 % Særligt blandt dem, som overnatter på gaden eller på en natvarmestue, er langt hovedparten mænd, med henholdsvis 86 % og 83 %. Andelen af kvinder blandt gadesoverne er steget fra 10 % til 14 % fra 2007 til 2009.

Hjemløse fordelt på efter køn, særskilt for hjemløshedssituation. Procent og antal.

Hjemløshedssituation Mænd Kvinder I alt procent I alt antal

Gaden 86 14 100 501

Natvarmestue 83 17 100 350

Herberg 80 20 100 1.938

Hotel 72 28 100 88

Familie/venner 76 24 100 1.084

Udslusning 86 14 100 163

Kriminalforsorg 94 6 100 86

Hospital 70 30 100 172

Andet 58 43 100 313

Uoplyst 82 18 100 258

I alt 78 22 100 4.953

Anm.: Internt bortfald: 451

1 Tallene og tabellen er fra SFIs Hjemløserapport 2009 s. 37.

12

Spørgeskemaundersøgelse i Caféen

2.1.1. Karakteristik af Caféens brugergruppe og aldersfordeling af denneDen størst repræsenterede aldersgruppe af de adspurgte udgøres af personer mellem 30-40 år. Den anden næststørste gruppe er aldersgruppen mellem 20-30 år. Ud af de adspurgte er der kun 60 % der ville oplyse deres alder. Det var alle mænd, der ikke ville svare.

2.1.2. Andelen af hjemløse, andre bo-former og egen lejlighedIkke overraskende er hovedparten af de mennesker, der kommer i Cafeen hjemløse og hovedformå-let med at komme i caféen er, at overnatte dér. Men der er også en forholdsvis stor andel som har egen lejlighed og kommer i Caféen af andre årsager for eksempel det sociale netværk og for at spise et måltid mad.

Bocenter/herberg

Hjemløse

Egen lejlighed

Boform

Spo/rgeskema

40 - 50 år

30 - 40 år

20 - 30 år

50 - 60 år

Mænd

13

2.1.3. Varigheden af hjemløseperiodeSom det fremgår af modellen har en overraskende høj andel (knap 65 %) været hjemløse i mellem 3 - 10 år. Ca. 25 % har været hjemløse i 1- 3 år og de resterende 10 % har været hjemløse i perioder under et år. Caféen har altså en overvejende andel af hjemløse, som er meget ressourcekrævende i form af behandling, indslusning og integration.Det interessante i denne forbindelse er at, ifølge nøgletallene fra 2010 står der, at en bruger gen-nemsnitligt opholder sig i Caféen i en måned, for så at blive sluset ud til andre instanser, såsom her-berg eller bosted. Caféen synes således, at være forbundet med markant og hurtig forandring af livs-vilkår, når man benytter Caféen.

2.1.4. Årsagen til at komme i CaféenStørstedelen kommer i Caféen for at sove og spise, hvilket ikke er overraskende, eftersom samme pro-centdel oplyste, at de var hjemløse. Men der er også andre årsager, der vejer noget. For eksempel kommer den lille andel, der har egen lejlighed, blandt andet for det sociale samvær. Andre kommer for at få hjælp af personalet (til f.eks. at læse og besvare breve fra kommunen), bruge computeren, se tv eller læse avisen.

3 - 5 år

1 - 3 år

1/2-1år

0-1/2år

5 - 10 år

Hjemløseperiode

For at bruge faciliteter

For socialt samvær

For at sove og spise

For at få vejledning af personale

Årsager

14

2.1.5. Antal af misbrugere og typen af misbrugHalvdelenafdeadspurgteharetalkohol-oghashrelateretmisbrug.Næsten1/3haretnarkotikare-lateret stofmisbrug. Resten (ca. 20 %) erklærer sig afhængighedsfrie. Til et følgespørgsmål om man selvmener,atensmisbrugeretproblem,svarer1/3atdeterdetikke.Halvdelenafdeadspurgtemed et misbrug mener, at det er et problem for dem at være misbrugere. De resterende svarer, at det ved de ikke.

2.1.6. Brugerens aktiviteter udenfor CaféenNæsten1/3afCaféensbrugerebenyttersigafmulighedenafatsælge’HusForbi’,somCaféendistri-buerer. Næsten halvdelen begår kriminalitet af én eller anden art, når de ikke opholder sig i Caféen. Den resterende andel tigger, opholder sig på biblioteket eller har fået arbejde på en af værkstedsaf-delingerne.Afdenandel,derbegårkriminalitet(tyveriogulovligtsalg)svarerlidtover2/3,atdegørdet fordi, de skal skaffe penge til deres misbrug. De der begår kriminalitet af voldelig art, svarer, at det er fordi ’de keder sig’ eller fordi, ’de er påvirkede’.

Stoffer mm.

Blandingsmisbrug

Kun hash

Kun alkohol

Uoplyst

Misbrug

Afhængighedsfri

Kriminalitet, vold

Kriminalitet, tyveri

Salg af ‘Hus Forbi’

Livet uden for kontoret

Kriminalitet, ulovligt salg

Biblioteket

Gaden/landevejen

Tiggeri

Arbejde på værkstederne

15

2.2. Caféen som værested

2.2.1. Caféen som spisested: Behov og kvalitetMedundtagelseafdenmegetlilleandelafbrugere,derfår3måltideromdagen,fårdefleste(2/3del)brugereicaféenétmåltidigennemsnitomdagen.Densidste1/3erligeligtfordeltmellemdebrugere, der kun får mad 2-3 gange om ugen og de, der får 2 måltider mad om dagen. Det giver det ene måltid mad om dagen stor betydning i forhold til næring.

3 gange om ugen

2 gange om ugen

1 gang om ugen

2-3 gange om ugen

Antal måltider pr. dag/uge

16

Næsten3/4afCaféensbrugereerentenmegettilfredse(defleste)ellertilfredsemedmaden.Denævner for eksempel, at der er meget variation og flere mener, at maden er det bedste ved Caféen. Densidste1/4fordelersigpåflereposter.Noglemener,atmadenkunneværebedre,andreatdener dårlig og andre igen har ikke prøvet maden. De, der mener den kunne være bedre, nævner at der skal være mere ’grøn salat, flere vitaminer, proteiner og større portioner’. De, der mener maden er dårlig, mener, at maden er for dyr, portionerne er for små og, at der skulle være gratis kaffe eller ’refill’. Personalet roses flere gange af alle grupper for at være ’søde og servicemindede’.

2.2.2. Caféen som sovested: Soveforhold & natteroCirka lidt over halvdelen mener at, natteroen svinger fra ro og orden til mindre uro i løbet af natten. Det er forventeligt, at der vil være en del uro eftersom sovesituationen befordrer, at man ligger ri-meligt tæt, side om side, på madrasser på gulvet. Der er dog også lidt under halvdelen af brugerne, der udtrykker stor beklagelse omkring manglende nattero. De nævner sang, råben skænderier og slagsmål, som elementer, der gør det svært at sove. 8 af dem udtaler direkte, at man skal være me-get påvirket for at kunne sove.

Larm

Mindre uro

Ro og orden

Umuligt at sove

Nattero

Dårlig

Kunne være bedre

God

Meget god

Ved ikke

Madens kvalitet

17

1/4mener,atsoveforholdeneerok.Restenmener,atsoveforholdeneerdårligeogdirekteelendige.Begrundelserne for denne kritik er, at madrasserne er i meget dårlig stand, at de lugter af urin og alkohol og, at man ligger for tæt. Ét forslag, der går igen, er at man laver en form for køjesenge med nye eller vaskede madrasser. Desuden er der et flertal, der mener, at man skal tvinge overnattende brugere i bad inden de kan få en madras udleveret.

2.2.3. Caféen som socialt samlingssted Næsten3/4afbrugernemener,atmiljøetermegetgodtellergodt.Nårdebliverbedtomatuddybeeller begrunde dette, svarer de fleste, at det er, fordi personalet er meget positivt indstillet og hjælp-somme.Knap1/4mener,atmiljøeterdårligt.Nårdebliverbedtom,atuddybedette,svarerhalv-delen af dem, at det er på grund af klientellet. Den anden halvdel svarer, at det er, fordi der er larm (råben), ballade (slagsmål) og ildelugtende mennesker.

Elendige

Dårlige

Ok

Soveforhold

Kunne være bedre

Godt

Meget godt

Dårligt

Miljøet i Caféen

18

Lidt over halvdelen af brugerne mener ikke, at have oplevet vold eller hørt trusler om vold. Flere giver som begrundelse, at de holder sig for sig selv, så derfor skal svaret altså ses i det lys, at de per-sonligt ikke selv har oplevet at blive truet eller at blive involveret i et voldeligt optrin. Resten forde-ler sig nogenlunde ligeligt på enten at have oplevet at blive truet eller direkte have været involveret i et voldeligt optrin.

Det er bemærkelsesværdigt, at så stor en procentdel (ca. 40 %) af brugerne ikke mener, at vold kan undgås. De begrunder det med, at klientellet generelt er af en sådan art, at vold konstant vil opstå – enten fordi folk er så mentalt skadet, at de har en ’kort lunte’ og et paranoidt udsyn eller fordi de er så påvirkede, at de hurtigt bliver vrede og aggressive. Den mindre andel, der mener, at man rent faktiskgodtkanundgåvoldog/ellertrusleromvoldnævner,atderskulleværeovervågningogmerepoliti rundt om præmisserne udenfor Caféen, da det er her volden først og fremmest sker. De vol-delige optrin, der foregår indenfor Caféens vægge kan undgås mener de fleste, hvis der gøres brug af flere sanktioner og afvisninger af tydeligvis påvirkede og aggressive mennesker.

Oplevet vold

Trusler om vold

Ingen vold

Vold i Caféen

Ved ikke

Nej

Ja, måske

Kan vold undgås

19

2.3. Caféen som socialpædagogisk redskab til afklaring og integration

2.3.1. Hvem, der anbefaler Caféen Det er meget udtalt, at Caféens brugere har kendskab til Caféen og at de kommer fra konkrete an-befalingerhjemløseimellem(2/3afCaféensklientel).DeresterendeharhørtomCaféenfraandrenatsteder i København og Døgnvagten. Der er altså tale om, at kendskabet til Caféen især er base-ret på et førstehåndskendskab. De, der overvejende anbefaler stedet, er ikke fra kommunale tiltag, men fra mennesker, der selv har været fysiske brugere af Caféen.

Gaden

Andre natsteder

Døgnvagten

Nettet

Typen af kendskab

20

2.3.2. Caféens evne til at engagere brugere i dialogHalvdelen af brugerne svarer, at deerblevettilbudthjælp.1/4sva-rer, at de ikke har behov for hjælp. Det betyder dog ikke, at denne gruppe ikke har fået tilbudt hjælp, men fordi de ikke har oplevelsen af at have brug for hjælp, svarer de således.Denanden1/4fordelesligeligt på de, der selv aktivt har spurgt om hjælp og de, der ikke har spurgt om hjælp, men som heller ikke er blevet spurgt af per-sonalet. De supplerer med be-grundelsen, at ’de føler sig over-set’. Dette kan der være mange grunde til. Efter et opfølgende tjek på én af de adspurgte, viste det sig, at man fra personalets side, har forsøgt at hjælpe ham, men at hans krav og behov, er uden for Caféens rækkevidde. Blandt andet havde han mistet et barn i sit hjemland i Afrika, og dette var én af de ting, han gerne ville have hjælp til – udover penge til en ef-tersøgning i Afrika.

Nej, kan selv

Er blevet tilbudt hjælp

Har selv spurgt om hjælp

Nej, føler mig overset

Typen af dialog

BILLEDE

21

2.3.3. Caféens faglige kompetencer Vejledning og råd givet i forbindelse med boligsituation og økonomi fylder – ikke særligt overrasken-de – meget. Afvænning og psykiatrisk hjælp fylder mindre. Dette har at gøre med, at de fleste bru-gereikkekanoverskueatstartepåafvænningog/elleretpsykiatriskforløbføreftermanharfåetenafklaring på bolig og økonomi. En besvarelse har flere steder nævnt mere end én type råd. Flere af besvarelserne har således nævnt, at de har fået råd og vejledning i mere end én kategori. Modellen oven for giver derfor blot et omrids af de typer spørgsmål, der mest tynger de enkelte brugere.

Halvdelenermegettilfredsmedderådogvejledning,somdeharfået.Yderligereeren1/4tilfredsemedderådogvejledning,deharfået.Densidste1/4fordelersigpåde,dermener,atdeerdirektedårlig, og de, der mener den kunne være bedre. Det skal nævnes, at de adspurgte primært er i star-ten af et forløb i Caféen, og det er derfor ikke muligt at vide med sikkerhed, hvad resultatet af de råd og den vejledning Caféens personale har været behjælpelige med. Dette er til gengæld muligt i forbindelse med værkstedsafdelingerne, og der skal derfor henvises til rap-porten om disse, da brugerne af værkstedsafdelingerne som regel først har været brugere af Caféen.

Afvænning

Økonomi

Beskæftigelse

Boligsituation

Andet

Typen af råd og vejledning

Psykiatrisk hjælp

Kunne være bedre

God

Meget god

Dårlig

Kvaliteten af råd og vejledning

RESUMé22

3. Resumé og Konklusion

Hvem kommer i Caféen:Ud af de adspurgte brugere i Caféen var den størst repræsenterede aldersgruppe mellem 30-40 år. Den anden næststørste gruppe er aldersgruppen mellem 20-30 år. Ca. 80 % af dem, der kommer i caféen er hjemløse. De resterende bor i bocenter, herberg eller lejlighed. Af den del, der svarede, at de var hjemløse havde 65 % været hjemløse i mellem 3 - 10 år. Ca. 25 % har været hjemløse i 1- 3 år og de resterende 10 % har været hjemløse i perioder under et år.

Størstedelen, dvs. 80 % kommer i Caféen for at sove og spise. Men der er også andre årsager, f.eks. socialt samvær og personalets vejledning.

Misbrug:Ca. 50 % af de adspurgte har et alkohol og hash relateret misbrug. Ca. 30 % har et narkotikarelate-ret stofmisbrug. Resten (20 %) erklærer sig afhængighedsfrie.

Beskæftigelse: Ca. 30 % af de adspurgte benytter sig af muligheden for at sælge ’Hus Forbi’, som Caféen distribu-erer. Ca. 50 % begår kriminalitet af én eller anden art, når de ikke opholder sig i Caféen. De reste-rende (20 %) tigger, opholder sig på biblioteket eller har fået arbejde på værkstederne.

Maden:Med undtagelse af den meget lille andel af brugere, der får 3 måltider om dagen, får ca. 70 % af bru-gere i caféen ét måltid i gennemsnit om dagen. Næsten 75 % af de adspurgte er enten meget tilfred-se (de fleste) eller tilfredse med maden. De resterende 25 % er knapt så tilfredse.

Soveforhold:Ca. lidt over 50 % mener at, natteroen svinger fra ro og orden til mindre uro i løbet af natten. De resterende mener, at der er for lidt nattero. 25 % mener, at soveforholdene er ok. Resten mener, at soveforholdene er dårlige og direkte elendige.

Miljøet:Næsten 75 % af de adspurgte mener, at miljøet er meget godt eller godt. Knap 25 % mener, at mil-jøet er dårligt. Når de bliver bedt om, at uddybe dette, svarer halvdelen af det er på grund af klien-tellet (f.eks. larm, ballade og slagsmål).

RESUMé 23

Vold:Ca. 55 % af de adspurgte har ikke oplevet vold eller lignende i Caféen, men de resterende 45 % har oplevet vold eller trusler om vold. Ca. 40 % af brugerne ikke mener, at vold på Sundholms præmisser kan undgås. 35 % svarer ’ved ikke’, mens ca. 25 % mener, at det vold godt kan undgås.

Kendskab til Caféen:Ca. 70 % af de adspurgtes kendskab til Caféen kommer fra konkrete anbefalinger hjemløse i mellem. De resterende har hørt om Caféen fra andre natsteder i København og Døgnvagten.

Hjælpen i Caféen: Ca. 50 % af de adspurgte svarer, at Caféens medarbejdere har henvendt sig direkte til dem og tilbudt dem hjælp, som de har taget imod. De re-sterende fordeler sig på de, der ikke vil have hjælp (ca. 25 %), de der selv har spurgt om hjælp (13 %) og de (ca.12 %), der føler sig overset.

Størstedelen af den hjælp, der bliver ydet er rådgivning og vejledning i forbindelse med bolig og økonomi. Næst herefter er det råd om af-vænning og psykiatrisk hjælp.

Ca. 75 % er meget tilfredse til tilfredse med de råd og den vejledning, som de har fået. De resterende mener, det kunne være bedre.

De lange linjer:De adspurgte kommer i Caféen for at sove og for at får et måltid mad. Mange kommer også for at møde fællesskabet og være en del af det sociale samvær i Caféen.

Køkkenet og maden har et stort fokuspunkt. Køkkenet i Caféen står for hovedernæringen for de fleste af brugerne – da mange kun spiser det ene måltid om dagen, som de køber dér.

24

Derudover beskrives det, at 50 % af de adspurgte af Caféen begår kriminalitet, hvilket er mange, men sammenholdes det med brugerne af Værkstedsafdelingerne falder kriminaliteten, når de arbej-der hver dag. Det sammen gør sig gældende for misbruget.

Det synes derfor muligt at trække en positiv linje på flere aspekter i brugernes liv, når de starter i Caféen og derefter vælger, at arbejde på Værkstedsafdelingerne.

Størstedelen af de brugere som kommer i Caféen i Aktivitetscentret på Sundholm har været hjem-løse i gennemsnit mellem 1-10 år af deres liv, og når brugerne kommer til Caféen får de, hvis de øn-sker det, hjælp til at bygge deres liv op igen på en sober og konstruktiv måde, via en professionel fag-lig tilgang fra personalegruppen i Caféen, som samtidig yder nærhed og omsorg for den enkelte borger i situationen. På den baggrund synes det arbejde som Caféen udfører at bidrage til, at bruger-ne relativt hurtigt kommer videre med deres liv, får styr på deres økonomi og boligsituation. Derfra kan der gøres tiltag for at brugerne tilbydes en plads i den sociale beskæftigelse, hvis den enkelte bruger måtte ønske dette.

Kobling til rapport om Aktivitetscentret Sundholms værkstedsafdelingerKøkkenet fremstilles i begge rapporter som væsentlig, i det køkkenet står for hovedernæringen for de fleste af brugerne.

Hovedparten af brugerne af både Café og Værksteder har hørt om tilbuddene fra deres eget net-værk. De fleste af brugerne fra Værkstedsafdelingerne har hørt om tilbuddet, da de overnattede i Caféen.

50 % af brugerne af Caféen begår kriminalitet, hvilket er mange, men sammenholdes det med bru-gerne af Værkstedsafdelingerne falder kriminaliteten, når de arbejder hver dag. Det sammen gør sig gældende for misbruget.

Der kan derfor trækkes en positiv linje på flere aspekter i brugernes liv, når de starter i Caféen og derefter vælger, at arbejde på Værkstedsafdelingerne.

Det viser en kontinuerlig sammenhæng i Aktivitetscentret Sundholm, som ikke altid er synlig. Det viser også, at det først er muligt for hovedparten af brugerne at indgå forløb på værkstedsafdelinger-ne, når de har fået et akut boligtilbud. I begge kerneområder er det gennemgående, at der er stor tilfredshed blandt brugerne med tilbuddene. Trivselsundersøgelsen for medarbejderne i 2010 havde samme udfald og det er nærliggende, at kæde de to ting sammen. En god og sund institution skal vise positivt udfald på både brugersiden samt hos medarbejderne – det skal tilføjes, at året for undersø-gelserne, er det år, hvor institutionen var underlagt den største besparelse hidtil.

KILDER4. Kildehenvisninger:

Internt Kildemateriale:Caféen, 30 brugerinterviews, 2010Værkstederne, 50 brugerinterviews, 2010

Eksternt kildemateriale:Grundlæggerne: Erfaringer og resultater med et aktiveringsprojekt for de mest socialt udsatte voksne i København, Malene Lind, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, 2009.

Et holdepunkt i hverdagen – og noget at tage sig til, Dorrit Pedersen, Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Projektkontoret, 2006

Billeder fra Hverdagen, Preben Brandt og Mette Kirk, AFK Forlaget, 2003.

Tiggeri i København – En sociologisk undersøgelse, Lotte Sangstad, Projekt Udenfor, 2002.

Udelukkende Velfærd, Preben Brandt, Gyldendal, 1999.

25

Tak til:En stor tak skal lyde til alle de brugere som har deltaget i undersøgelsen og som har mulig-gjort tilblivelsen af denne.

Derefter skal siges en stor tak til cand. mag. og ph.d. Pia Schertiger som er den bærende kraft i tilblivelsen af undersøgelsen, samt til cand. mag. Lotte Walther Skyt som med snilde har redigeret undersøgelsen til den form den har i dag.

skriftefter26

Efterskrift:

Aktivitetscentret Sundholms organisering anno 2011

Budgetaftalen i Københavns kommune 2011 medførte betydelige besparelser i Aktivitetscentret, hvilket også medførte organisatoriske ændringer i Aktivitetscentret.

Aktivitetscentret har nu 3 afdelinger som er Caféen, Cykelværkstedet og Den Flexible Beskæftigelse. Caféen og Cykelværkstedet er forblevet intakte, men man har valgt at sammenlægge 4 værksteder til én enhed, det drejer sig om værkstederne terræn, rengøringen, grundlæggerne og multiværkste-det som nu er blevet til Den Flexible Beskæftigelse. Et beskæftigelsestilbud som har til formål at få medarbejderne og brugerne til at arbejde tættere sammen, samt at øge fleksibiliteten og mangfoldig-heden i beskæftigelsestilbuddene.

Efter omstruktureringen er Aktivitetscentret blevet beskåret til 33 beskæftigelsespladser, hvoraf Cafeen har 2 beskæftigelsespladser i køkkenet og Cykelværkstedet har 5 pladser. Den Flexible Be-skæftigelse er normeret til 26 beskæftigelsespladser.

KØBENHAVNS KOMMUNESocialforvaltningenDecember 2011