42
1 Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

  • Upload
    makani

  • View
    51

  • Download
    1

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden. . - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

1

Anatomi & FysiologiI

Introduktion – Grundviden

Page 2: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

2

Anatomi og Fysiologi Website for studerende:

Website information: www.asclepius.dkfølg navigationsknapper courses Anatomi & Fysiologi(i højre bjælke)Login info:

Username:elevPassword: anatogfys12

For at log-ind på chat room, skriv et selvvalgt 'Username' og tryk 'Enter

Chatroom'. Du behøver ikke at indtaste 'Profile' eller 'Password'.

Page 3: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

3

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Hvad er Anatomi ?

Hvorfor lærer vi anatomi ?

Hvad er fysiologi ?

Hvorfor lærer vi fysiologi ?

Page 4: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

4

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Tekniske måleenheder Standard enheder:

Længde: Meter (m) Vægt: Gram (g) Volume: Liter (l) Tryk: mm Merkur (mmHg) Spænding: Volt (V) Kraft: Newton (N) Koncentration: Molær (mol) Surhedsgrad: Brint-ionkoncentration (pH)

Page 5: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

5

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Tekniske måleenheder Angivelser:

1000 enheder: Kilo (K) 0,1 enheder: 10-1 Deci (d) 0,01 enheder : 10-2 Centi (c) 0,001 enheder:10-3 Milli (m) 0,000001enheder: 10-6 Micro (µ) 0,000000001 10-9 Nano (n)

Page 6: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

6

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Legemets dele

Nakke (Nucha)

Bækken (Pelvis)

Underarm (Antebrachium)

Overarm (Brachium)

Brystekasse (Thorax)Hals (Collum)

Hoved (Caput)

Ansigt (Facies)

Hånd (Manus)

Underben (Crus)

Ydre Kønsorganer (Genitalia externa)

Fod (Pes)

Page 7: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

7

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Retningsbetegnelse

Kaudal/Inferior

Medial

Lateral

Proximal

Distal

Craniel/Superior

Craniel/Superior

Caudal/Inferior

MedialLateral

Proximal

Distal

Proximal

DistalSuperficiel

Profund

Page 8: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

8

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Retningsbetegnelse

Ventral/Anterior

Palmar

Dorsal

Plantar

Dorsal/Posterior

Dorsal

Posterior

Ventral

Anterior

Palmar

Dorsal

Dorsal

Plantar

Page 9: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

9

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Nyttige fagudtrykke Findes oftest som en del af et fagord

Post – efter (f.eks. Posttraumatisk, Postviral) Ante – før (f.eks. Antebrtachium) Hyper – over (f.eks. Hypertension, hypertoni) Hypo – under (f.eks. Hypoglykæmisk, Hypotension) itis – i endelse af et ord – betyder inflammation

(f.eks. Bronkitis, Colitis, Appendicitis) Stase/is - Stillestående

Page 10: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

10

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Organsystem opdeling Nervesystemet Endokrin systemet (hormonsystemet) Kredsløbssystemet Fordøjelsessystemet Åndedrætssystem (Luftvejene) Urinorganerne (Urinvejen) Sanseorganerne (forlængelse af nervesystemet) Kønsorganerne (Forplantningssytemet) Bevægeapparat (muskler og skeleten) (Immunsystemet)

Page 11: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

11

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Nervesystemet Anatomisk opdeling

Central NS

Perifer NS

12 par hjernenerver 31 par spinalnerver

Hjernen (encephalon) Rygmarv (medulla)

Fysiologisk/funktionel opdeling Somatisk nervesystem (sensorisk & motorisk) Autonom-nervesystem (sensorisk & motorisk)

Page 12: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

12

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Nervesystemet

Page 13: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

13

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Endokrin systemet (hormonsystemet)

Page 14: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

14

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Kredsløbssystemet

Page 15: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

15

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Fordøjelsessystemet

Page 16: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

16

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Åndedrætssystem (Luftvejene)

Page 17: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

17

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Urinorganerne (Urinvejen)

Page 18: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

18

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Sanseorganerne (forlængelse af nervesystemet)

Page 19: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

19

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Kønsorganerne (Forplantningssytemet)

Page 20: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

20

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Bevægeapparat (muskler og skeletet)

Page 21: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

21

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi II Grundstoffer og atomer:

Atomer kan forstås som byggeklodser og der findes ca. 100 forskellige atomer i universet.

Grundstoffernes atomer kan arrangeres i grupper, som har lignende karakteristikker; reaktivitet, grundstoffernes form mm.

Det Periodiske system er en opstilling af grundstofferne, som anvendes almindeligvis i kemi og biokemi

Atomer der arrangerer sig i forbindelser med hinanden kaldes molekyler

Page 22: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

22

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi III Periodiske systemet:

Page 23: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

23

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi IV Grundstoffer og atomer:

CC

arbo

n

6

Seks er Carbon’s (Kulstof’s) atom nummer Atom nummeret angiver antallet af +ve

(positive) ladet enheder i atomet, som kaldes protoner

I stabil tilstand, skal et atom have et samlede ladningsniveau på nul

Det betyder at der skal være den samme antal –ve (negative) ladet enheder, som kaldes elektroner, som der er protoner

Page 24: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

24

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi V Atomets opbygning:

Grundstoffer består af atomer, som alt er opbygget af

I et atomet findes en kerne, der bestå af partiklerne: Protoner (+ve ladet) Neutroner (neutral; nul ladning)

I kredsløb om kernen findes elektronerne (-ve ladet)

Page 25: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

25

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi VI Atomets opbygning:

Elektronerne findes i en række skal omkring kærnen Antallet af elektroner der kan være i hvert skal kan forstås

således: 2 – 8 – 8 – 8 Antallet af elektroner der findes i den ydre skal dikterer

atomets karakteristikker; reaktivitet mm. Alle grundstof atomer vil forsøger på at opnå en tilstand hvor

den yderste skal indeholder de maksimale antal elektroner

2 8 8

Page 26: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

26

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi VII Atomer og valens:

For at opnå den maksimale antal elektroner i den yderste skal kan atomer indgå i en forbindelse (reaktion) med andre atomer og dele elektroner i den ydre skal

Dette kaldes for kovalent forbindelse De antal nummer elektroner der mangler i den yderste

skal kaldes for atomets valens I det periodiske system står grundstof atomer med samme

valens i kolonner

Page 27: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

27

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi III Periodiske systemet:

Page 28: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

28

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi VIII Kovalent forbindelser:

Indenfor biokemi/fysiologi er atomer angivet således at der tegnes streger for at vise atomets valens

Carbon (Kulstof)Atom nummer 6Elektron konfiguration: 2 – 4Der mangler 4 elektroner i den yderste

skalDerfor er Carbon’s valens 8 – 4 = 4

C

Page 29: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

29

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi IX Kovalent forbindelser:

I en kovalent forbundet molekyl (atomer arrangeret i forbindelser) kan der tegnes molekylernes struktur

C

H H

H H

Carbon i fire Kovalent forbindelser med fire hydrogen atomer

Kan angives som; CH4

Metan

Page 30: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

30

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi X Eksempel på molekyler med kovalent forbindelser:

Obs!

I biokemi er Carbon meget almindelig, derfor skriver man ikke C, men hvor der tegnes en vinkel mellem to eller flere streger er der altid et Carbon atom.

C-H forbindelse er også almindelig og tegnes heller ikke

Page 31: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

31

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi XI Prøve at tegne følgende molekyler:

CO2

H2O COOH (dobbelt forbindelse Carbon og en Oxygen (Ilt)) C2H5OH

Page 32: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

32

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi XII Ioner:

Indenfor biokemi/fysiologi findes nogle mineral stoffer, som er oftest i opløsning

Mineraler danner krystal strukturer i deres faste tilstand Krystalstrukturen bestå af atomer forbindelser i et evigt

gitterværk Forbindelser mellem atomerne i en krystal adskiller sig fra

de fornævnt kovalent forbindelse, idet det er tiltrækningskraft af atomernes ladning der holder atomerne sammen

Page 33: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

33

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi XIII Ion forbindelser:

NaCl – Natriumklorid (bordsalt)

Na

Nat

rium

11

Cl

Klo

r17

Na 2-8-1Vil altid giv sit sidste elektron væk og bliver derved +ve ladet

Cl2-8-7Vil altid optag en elektron og bliver derved -ve ladet

I polar væske, opløses krystallerne og atomerne eksister som ladet partikler; Na+ og Cl- . Ladet partikler kaldes ioner

Page 34: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

34

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Introduktion til kemi XIV Vigtige ioner indenfor biokemi/fysiologi

Na+ (2-8-1) Cl- (2-8-7) K+ (2-8-8-1) Ca+ (eller Ca2+) (2-8-8-2)

Ladningen angives således, som et mangel dvs. et deficit af negative ladet partikler giver en relativ positive tilstand

Page 35: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

35

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Syre og base måling (pH) Angives i enheden pH Neutralpunktet er pH 7,0 Syre < 7 Base > 7

Page 36: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

36

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Syre og base måling (pH) Definition:

pH er den invers logaritme af antallet af brint ioner [H+] i vand (pH – potentiale af Hydrogen)

Hvis et stof fremmer koncentration af brint ioner i vand når den tilsættes er det en syre

Hvis et stof hæmmer koncentration af brint ioner i vand når den tilsættes er det en base

Neutralpunktet er specificeret ved koncentration af brint ioner i destilleret vand, som er pH 7,0

Page 37: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

37

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Syre og base måling (pH)

Blodets pH er konstant på; pH = 7,41

Page 38: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

38

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Diffusion Definition:

I en opløsning eller I en blanding af luftarter vil stofpartiklerne (ioner eller molekyler) bevæger sig fra områder af høj koncentration til områder af lavt koncentration indtil stofpartiklerne er jævnt fordelt i opløsningen.

Page 39: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

39

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Molær (mol) Definition:

Mol er måleenheden for koncentration 1 molær opløsning indeholder 1 grammolekyle I 1 liter. 1 grammolekyle indeholder 6,023 x 1023 molekyler eller

atomer For at beregne koncentration bruger man molekylær vægt En mol af et stof indeholder summen af atomvægterne i

molekylet angivet i gram; dvs. at 1 mol NaCl, som har en molekylær vægt på:

Na = 23 + Cl = 35 = 58g 58g NaCl i 1liter vand giver en 1 molær opløsning

Page 40: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

40

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Osmose Definition:

Osmose beskriver vandringen af en solvent (oplysningsstof) igennem en semipermeable (halvgennemtrængelig) membran i et forsøg på at opnå en lighed af koncentrationen af opløst stoffer på begge sider af membranen

Page 41: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

41

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Osmotiske tryk Definition:

Mål af styrken af den osmose proces Det er den tryk som skal tilføres en solvent på den

modtagende side af en semipermeable membran for at forhindre osmose

Målenheden mmHg

Page 42: Anatomi & Fysiologi I Introduktion – Grundviden

42

Anatomi & Fysiologi - Lektion 1

Opgaver1. Angiv 0,0007 Volt i millivolt2. Hvad er tryk måleenheden indenfor fysiologi ?3. Hvilke ladning har:

a. Elektronerb. Protonerc. Neutroner

4. Fosfor har atom nummer 15:a. Hvad er fosfors valens ?b. Hvor mange protoner har fosfor ?

5. Hvad er diffusion ?6. Hvad er osmose ?7. Tegn følgende molekylære formel, som en struktur: C3H7OH

(Propanol)