Introduktion - Basal anatomi

Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

Danseuddannelsen - Introduktion - pt. 1 & pt. 2 basal anatomi

Introduktion - Basal anatomi

Philip Brainin Medicinstuderende – Københavns Universitet


Forventninger

•  Litteratur: “Anatomi og bevægelseslære i idræt” af Rolf Wirhed

•  Læsning og læseplan •  Mål:

- Forstå grundlæggende human anatomi - Benytte den korrekte anatomiske xxnomenklatur og terminologi - Udføre basale kliniske test

•  Jeres forventninger?



Hvad er anatomi?

Ordet anatomi kommer af gr. anatomia, 'skære op’

Studie af indre og

ydre form Makroskopisk &

mikroskopisk anatomi



Anatomisk normalstilling



Terminologi

Anterior – Posterior Superior – Inferior Medialt – Lateralt Kranialt – Kaudalt Proximalt – Distalt Højre: Dexter Venstre: Sinister



Skelettet og knogler


Inddeling •  Rørknogler •  Korte •  Flade •  Irregulære


Hvilken type knogle?



Knoglefunktion


Support Beskyttelse Bevægelse Mineraldepot Blodceller


Knogler

Opdeling: Skaftet = Diafysen

Substantia compacta Gul knoglemarv

Enderne = Epifyser

(+epifyseskiver) Substantia spongiosa m. lille lag af subst.

compacta omkring



Knogler

Substantia compacta: - Cirkulære osteoner - Diameter: 0,5mm - 6-8 lameller Haversk system Volkmanns kanaler

Substantia spongiosa: Osteoner i trabekler



Knogler

Yderst: Periost (m. kar og nerver) Sharpeyske tråde Ledbrusk Knoglemarv (rød/gul)



Udvikling

Endochondral - Indirekte forbening - Grundmodel af brusk -  Ossifikationscentre -  Ex: os femoris Desmal - Direkte forbening -  Ex: os cranii


1. center

2. center


Epifyseskiver



Knogleegenskaber

Mekaniske: •  Inhomogene •  Ansiotrope •  Viskoelastiske •  Trætbart Mikrofrakturer Remodellering

- Osterblastre (opbygger) - Osteoclastre (nedbryder) - Osteocytter (vedligehold)



Palpation



Ledlære

Hvad bruger vi led til? Led kan opdeles i to kategorier, hvilke?



Led: Uægte led

Uægte led

Fibrøse (Syndesmoser)

- Suturer - Interossøse ligamenter - Ex: lig. tibiofibulare lig. radioulnare

Kartilaginøse (Synkrondroser)

Primære (Hyalin brusk +

bindevævskapsel)

- Ribbensbrusk - Epifyseskiver

Sekundære (Symfyse)

Fibrocartilago: hårdt ydre, central blød

masse

- Discus xxintervertebralis - Symphysis pubis



Ledlære: Ægte led

Et ægte led består af: - Ledhoved - Ledskål - Ledbrusk - Ledkapsel (2 lag) - Ledhule - Ledvæske



Ledbrusk (cartilago articularis) •  Hyalinbrusk; glat og nedbundet til knogle •  Tykkelse afhængig af belastning (0,2-6mm) •  Mindsker friktion •  Fungerer som en stødpude •  Lav regenerationskapacitet

•  Ledlæbe – ”Labrum” (skulder + hofte) •  Ledskive – ”Discus articularis” (meniskerne)


Ledlære: Ægte led


Ledlære: Ægte led Ledkapslen (capsula articularis) •  Indre lag: Synovialismembran, omslagsfold, villi synoviales •  Ydre lag: Fibrøs kapsel, begrænser bevægelighed, bestemmer

omslagsfold, forbinder led til omkringliggende strukturer

Ledhulen (cavitas articularis) •  Palperbar ledlinie •  Meget lille mængde ledvæske

Ledvæsken (synovia) •  Æggehvideholdig pga. indhold af hyaluronsyre •  Smøreolie •  Viskositet afhængig af temperatur

Kar og Nerver •  Arterier: Ernæring, temp. regulering, danne synovialis •  Nerver: Mekanoreception, smerte



Ægte led: Inddeling





Ledbeskrivelse

1)  Navn

2)  Ægte eller uægte. Enkelt/kombineret/sammensat

3)  Type

4)  Strukturer beskrives (indefra og ud)

a. Ledhovedet: form, retning/orientering

b. Ledskål: form, retning/orientering, evt. labrum

f. Akser, bevægelser og bevægeomfang



Bevægelser



Muskler



Muskeltyper


Skeletmuskelatur Glatmuskelatur Hjertemuskulatur Koncentrisk kontraktion Isometrisk kontraktion Ekcentrisk kontraktion


Muskelopbygning


Bindevæv •  Perimysium externum - Hele musklen •  Perimysium internum - muskelbundt •  Endomysium - muskelfiber

Dele: Muskel -> Muskelbundt-> muskelfiber (celle)

Endomysium Perimysium ext.

Perimysium int.


Muskelopbygning

Dele fortsat: Muskelfiber -> myofibriller -> actin og myosinfilamenter



Muskelopbygning





Fibertyper

Max kraft 50 N/cm2 Pennat Semipennat Multipennat Anatomisk tværsnit Fysiologisk tværsnit



Længde-spændingsforholdet



Motorisk enhed Definition: “Alfa-motorisk

forhornsneuron plus alle de muskelfibre det innerverer”



Motorisk enhed

Motorisk enhed aktiverer SAMTLIGE fibre Summation og rekruttering Fibertyper: I, IIa, IIb Muskelbiopsi



Muskelfibre


Type I Type II Kontraktionshastighed Langsom Hurtig

Udtrætningstid Lang Kort

Energitilførsel Aerob Primært anaerob

Maksimal anvendelse Timer <1 minut

Kraftproduktion Lav Høj


Muskeltene (muskelspindel)



Senetene



Næste gang

Vi ses mandag d. 29/9: Overekstremiteten Uddeling af OE muskler – elevpræsentation www.brainin.dk/Anatomy.html


Documents

Introduktion - Basal anatomi