100% SIKKER...TM

Opgør med den fragmen-

terede byggebrancheVejen til et bedre byggeri forudsætter

en fælles forståelse hos arkitekter, råd-

givere og håndværkere. Det er filosofien

bag et nyt projekt om samarbejde og læring

i byggeriet

Side 6

Parcelhus på

toppen af byenFå en spændende bolig oppe under

taget. Flere loftsrum omdannes til

luksuslejlighede

Side 9

Flere østeuropæere på vej

til danske byggepladserFlere polske håndværkere er på vej til

Danmark. Beskæftigelsesministeren

lægger op til at lempe de nuværende

regler

Side 10

Boligsalg frigør millioner

Boligpriserne vil fortsætte med at stige i

2006, forudser regeringen

Side 13

Sådan tegner fremtidens

boliger sigDet urbane laboratorium. Arkitekt Bjarke

Ingels fortæller om den arkitektoniske

filosofi bag flere af de utraditionelle

boligløsninger i Ørestaden på Amager

Side 14

A N N O N C E H E L E D E N N E T E M A AV I S E R E N A N N O N C E F R A M E D I A P L A N E T A N N O N C E

▼ ANNONCE

DECEMBER 2005

ARKITEKTUR & EJENDOMSUDVIKLING

ANNONCE ▼

Byggeriet udnytter de gode tider til at tænke fremad Side 8

Succes med samarbejde på byggepladsernePartnering eller trimmet byggeri. Nye samarbejdsformer vinder frem på byggepladserne,

og de positive resultater er overvældende. Byggerierne bliver både bedre og billigere,

og tidsfristerne kan også overholdes langt bedre end normalt Side 4

2 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE

AF DIREKTØR LONE MØLLER SØRENSEN

STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT (SBI)

Den danske bygge- og anlægssektor tegner sig for ca. 10 pct. af bruttonational-

produktet og 300.000 arbejdspladser fordelt på 30.000 virksomheder. Men

sektoren kunne formentlig stå for en endnu større del af samfundsøkonomien i et

globaliseret marked.

For at sektoren kan udnytte mulighederne og imødegå udfordringerne fra glo-

baliseringen, er der behov for en bevidst satsning på at udvikle dansk byggeri i en

mere innovativ og videnintensiv retning. Der ligger et klart potentiale i at bygge

videre på de kompetencer, den danske bygge- og anlægssektor har indenfor bl.a.

energi, indeklima og design samt planlægning, ledelse og organisation.

Omvendt er det lige så klart, at sektoren i de kommende år vil møde hård priskon-

kurrence fra udenlandske leverandører, specielt på arbejdskraftintensive opgaver.

Bygge- og anlægssektoren er karakteriseret ved at bestå af mange små og mel-

lemstore virksomheder, som hver for sig ligger under den kritiske masse, der skal

til for selv at kunne drive forskning.

I det omfang virksomhederne efterspørger forskningsbaseret viden, er de

afhængige af offentlige forskningsinstitutioner. Samtidig spiller forskningsinsti-

tutionerne ikke sjældent en rolle som katalysatorer for innovation i erhvervet. Ved

at virksomheder deltager i forskningsprojekter skubbes der til innovationen i byg-

gesektoren. Denne form for brugerdrevet forskning bygger bro mellem forsk-

ningsverden og praksisverden.

Senest er dette kommet til udtryk gennem etableringen af en dansk sektion af

European Construction Technology Platform, der er et partnerskab mellem forsk-

nings- og vidensinstitutioner, interesseorganisationer og erhvervsvirksomheder.

Formålet er gennem en styrket forskningsindsats at skabe et bedre og billigere

byggeri og en bedre position og konkurrenceevne på det europæiske marked for

den danske byggeindustri.

For at den danske byggesektor kan klare sig godt i globaliseringen, må vi prioritere

den brugerdrevne forskning. Dette gælder både i virksomhederne og på forsk-

ningsinstitutionerne.

Arkitektur & EjendomsudviklingEN UDGIVELSE FRA MEDIAPLANET

Med dagsavisens

rækkevidde

og fagbladets fokus

www.mediaplanet.dk

Meninger om vores aviser synspunkter@mediaplanet.dk

Projektleder: Jacob Lumby, Mediaplanet +45 33 18 68 44

Produktion: Tobias Kristiansson, Mediaplanet +45 33 18 68 45

Tekster: DeadlinePress

Grafisk design: Andreas Lundin • Repro: Ordbild +46 8 545 412 90

Tryk: Trykcentralen

For information om annoncering i pressen kontakt venligst:Staffan Gustavsson på Mediaplanet +46 33 15 55 60 Distribueres med Børsen, september 2005

Indhold:

Succes med samarbejde på byggepladserne . . . . . . . . . . . . .Side 4

Opgør med den fragmenterede byggebranche . . . . . . . . . . .Side 6

Byggeriet udnytter de gode tider til at tænke fremad . . . . . . .Side 8

Parcelhus på toppen af byen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Side 9

Flere østeuropæere på vej til danske byggepladser . . . . . . .Side 10

Digitalt byggeri om et år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Side 11

Danskerne gider ikke spare på varmeregningen . . . . . . . .Side 12

Boligsalg frigør millioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Side 13

Sådan tegner fremtidens boliger sig . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Side 14

Hent din fribillet på: www.nordbygg.se Angiv koden: 0546

Nordbygg i Stockholm – et inspirerende mødested for alle inden for byggeri, VVS og fast ejendom. Her finder du alt, hvad du har brug for at vide og se, og alle de personer, du ønsker at møde.

Nordens vigtigste byggemesse!

Foto

: Ulf

Cela

nder

24.–27. januar 2006Stockholmsmässan

WWW.EBK.DK

5538

Vi kan ikke garantere dig en hvid jul, men vi kan love dig masser afEBK nyheder i spændende indpakning. Vi har bl.a. et godt hånd-værkertilbud til dig - Vores udstillingshus Lyngholm 78 i Slagelse ertil salg. Få en salgsopstilling så du kan se hvad der er at spare. Sevores nye udstillingshus Søholm 110 ved Bella Center, som er et lystog luftigt vinkelhus, eller besøg det stilsikre fritidshus Sort Søholm123 med en åben arkitektur og planløsning. Du kan også besøgevores nye udstilling ved Messecenter Herning, hvor vi har premierepå to nye huse: Sort Søholm 125 og ny Lyngholm 107 med masseraf charme og hygge. I Skødstrup holder vi premiere i luksushusetSort Søholm 123 – så her er ideén måske til den ultimative julegave.

Vi holder åbent mellem jul og nytår, hvor du kan besøge voresudstillinger. Slagelse: Åbent tirsdag-fredag den. 27-30. dec. kl. 8-16.30.Bella Center: Åbent tirsdag og onsdag den 27-28. dec. kl. 13-17.Skødstrup: Åbent tirsdag-torsdag den. 27-29. dec. kl. 13-16.30.Herning: Åbent tirsdag og onsdag den 27-28. dec. kl. 13-17.

EBK’s udstillinger af flotte træhuse finder du her:

SLAGELSE 58 56 04 00 BELLA CENTER 32 52 46 54Skovsøvej 15, Slagelse C.F. Møllers Allé, KøbenhavnHverdage 8-16.30 Man-onsdag og lørdag 13-17 Søn- og helligdage 13-17 Søn- og helligdage 11-17

SKØDSTRUP 86 99 29 01 HERNING 97 26 91 60Grenåvej 633, Skødstrup Vardevej 12, HerningMan-torsdag 13-16.30 Man-onsdag og lørdag 13-17Søn- og helligdage 11-17 Søn- og helligdage 11-17

VI HAR PAKKET DIT NYEFRITIDSHUS PÆNT IND TIL DIG

Hør om vores håndværkertilbud på udstillingshus Lyngholm 78

4 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE

Succes med samarbejde på byggepladserne

Det færdige byggeri har færre fejl,tidsfristerne overholdes og budgetterne

lever i vidt omfang op til de fastsatte målsæt-ninger. Det drejer sig om byggerier, der eropført med en såkaldt partneringsaftale.

I korte træk kan partnering defineres somen samarbejdsmodel, der går ud på, at alleparter i et byggeri skal koordinere og samar-bejde om den konkrete byggeopgave.

Ideen med partnering kommer fra detamerikanske militærs indkøbstjeneste. Herundrede man sig over, at der aldrig var nogeti vejen, når man købte nye produkter medhøjt avancerede teknologi, hvorimod detaltid gik galt, når man skulle have et nytbyggeri, selv om det kun drejede sig om etsimpelt lille kasernebyggeri.

Militærets undren gav anledning til, atman undersøgte produktionsforholdene ibyggeriet og her nåede man frem til, at byg-gesektoren var dårligt organiseret, fordi deinvolverede parter ikke talte sammen ellerprøvede at få et samarbejde i stand. I stedetrendte murere, tømrere og blikkenslagere ivejen for hinanden, fordi ingen havde et sam-let overblik over, hvor langt man var henne ibyggeprocessen. Resultatet var, at byggerierneikke blev færdige til tiden og den forsinkedeproces førte igen til, at budgetterne hellerikke kunne holde.

Det amerikanske militær tog derforinitiativ til at udvikle partnering-modellen,der hurtigt bredte sig til Storbritannien ogvidere til Europa. I Danmark blev partneringintroduceret ved årtusindskiftet, og på få årer det blevet særdeles udbredt på landets

byggepladser. Det skyldes ikke mindst, at destatslige bygherrer har pligt til at overvejepartnering ved alle større byggesager.

Klare resultater

Byggeriets Evaluerings Center har i en størrespørgeskemaundersøgelse forsøgt at finde udaf, hvilke praktiske erfaringer man har medpartnering. I undersøgelsen har man spurgten række af landets største bygherrer, herib-landt flere kommuner, boligselskaber, pri-vate bygherrer og en del offentlige myndig-heder. Svarene fra bygherrerne viser ganskeentydige resultater:

• Hele 77 procent sagde ja til at partnering sikrede,at alle de involverede parter i et byggeri fik ettilfredsstillende økonomisk resultat, og 59 procentvurderede, at partnering også var bedst til atgarantere, at den aftalte pris kunne overholdes.

• Når det drejede sig om at sikre byggeriets kvalitet,mente 68 procent, at partnering var et fremskridt,mens 3 procent havde den modsatte opfattelse.

• Et af de tilbagevendende problemer i byggeriet,nemlig at blive færdig til tiden, kan tilsynela-dende også håndteres bedre med partnering. 45procent af bygherrerne mente, at de fastsattetidsfrister bedst kunne overholdes, hvis der varindgået en partneringaftale, mens 6 procenthavde den modsatte opfattelse.

DIREKTØR i Byggeriets Evaluerings Center,Curt Liliegreen, siger, at resultaterne er såentydigt positive, at byggefirmaerne efter-hånden ikke kan komme med i et nyt byggeri,hvis ikke de arbejder med partnering eller

andre former for samarbejde f.eks. trimmetbyggeri eller offentligt-privat partnerskab.

DE NYE SAMARBEJDSFORMER er blevet fælleseje.Om få år vil byggefirmaerne sige, at sådanhar man altid gjort, men i virkeligheden erdet noget relativt nyt og de er interessant atdet er noget, der er kommet til os udefra. Vihar blot været gode til at tage de nye ideer tilos, siger Curt Liliegreen.

MTHØJGAARD, NCC, SKANSKA og andre tonean-givende entreprenørvirksomheder i Dan-mark har allerede gjort sig positive erfaringermed partnering.

Kristian Kongstad fra MT Højgaard udtryk-ker sine forventninger til partnering således:

”Vi er som den førende virksomhed indenfor partnering naturligvis meget interessereti, at udviklingen fortsætter. Der er helt klartet behov i branchen for at finde veje, der kaneffektivisere byggeprocesserne og sikre til-fredse kunder. Det er tydeligt for de projek-ter, vi gennemfører, som partneringprojekterog OPP projekter, at vi opnår mere tilfredsekunder og bedre byggerier, hvor forvent-ningerne er indfriet. Byggeriet får helt klartet kvalitativt løft, når driften tænkes ind iprojekteringen og opførelsen af byggeriet.OPP (Offentligt-Privat-Partnerskab) er ennaturlig forlængelse af partnering i forholdtil de offentlige virksomheder, hvor vi i dager den eneste entreprenør med praktisk erfar-ing. Vi ser positivt på den videre udvikling.”

På baggrund af de forskellige parters hidtidi-ge erfaringer med partnering og OPP, er dersåledes næppe nogen tvivl om, at partering erkommet for at blive.’

Partnering i hverdagen

Et byggeri kan betragtes som en produktions-

proces. Det stiller strenge krav til organiseringog logistik

EN ARBEJDSGRUPPE under Byggeriets EvalueringsCenter brugte i en rapport fra 2003 udtrykket”partnering i hverdagen”, da de skullebeskrive det såkaldt trimmede byggeri.

Inspirationen til trimmet byggeri er hen-tet i industrien, blandt andet hos Toyota iJapan. En fabriksproduktion forudsætter, atde nødvendige materialer er til stede, og detforegående arbejde ved samlebåndet skalvære færdigt, så arbejderne kan komme igang med deres arbejde. På samme måde kanet byggeri i princippet organiseres.

Med det trimmede byggeri sætter manind overfor den dårlige organisering, der oftehar bevirket, at et byggeri ikke blev færdigttil tiden. Dårlig organisering betød, at hånd-værkerne skulle bruge tiden på meget andetend at passe deres arbejde. F.eks. har ensvensk undersøgelse vist, at VVSerne kunbruger cirka en tredjedel af deres arbejdsdagpå egentligt VVS-arbejde. 28 procent aftiden går med forberedelse, se på tegningerog den slags, mens 16 procent bruges på atfremskaffe materialer og 13 procent er spild-tid. Hvis arbejdspladsen var trimmet, villeVVSerne være effektive det meste af arbejds-dagen på samme måde som industriarbejde-ren ved samlebåndet.

DR bygger trimmet

Den nye DR By i Ørestaden er det hidtilmest ambitiøse projekt herhjemme, derarbejder med trimmet byggeri, og resultater-ne har indtil videre været lovende. Procesfa-cilitator i DR Byens segment 1, Birgitte Vil-lefrance Ludvigsen, understreger, at en højproduktivitet forudsætter, at planlægningener i orden.

- Håndværkere, der ikke kan kommer i

Partnering er den nye samarbejdsmodel, der vinder frem på byg-gepladserne. Resultaterne har indtil videre været overvældende.Byggeriet bliver både billigere og bedre

AF CLAUS MIDJORD

5Arkitektur & EjendomsudviklingANNONCE

Partnering ABC er en praktisk håndbog for be-slutningstagere og deltagere i partneringproces-sen. Bogen indeholder en introduktion til part-nering og beskriver de positive og negative siderved samarbejdsmodellen, som de opleves fra byg-herrens, rådgiverens og entreprenørens side. For den offentlige bygherre indeholder partnering ABC

endvidere information om OPP (Offentlig Privat Partnerskab), som er en naturlig forlængelse af part-nering i relation til offentlige byggeprojekter, idet driften tænkes ind i projekteringen og opførelsen af byggeriet.

Partnering ABC kan rekvireres på partnerskab.dk

Partnering ABC

– håndbog i partnering

gang med deres arbejde, f.eks. fordi det fore-gående arbejde ikke er færdigt, koster mangepenge. Den gode byggeproces handler omeffektiv planlægning og godt samarbejde, såspildtid og fejl minimeres.

Jesper Jerslund, der er projektleder forBravida Danmark i DR Byen, understreger,at et byggeri ikke er masseproduktion, og atder derfor altid vil være en vis usikkerhed.

I DR Byen arbejdes der med enhovedplan, en mere detaljeret procesplan ogen periodeplan på seks uger, samt en plan forden enkelte uge, der fastlægger, hvad der skalske de forskellige dage.

- Men det er netop her, at trimmet byggeriviser sin styrke. Den rullende planlægning gørdet nemmere at tage højde for ændringer i godtid og justere planen, siger Jesper Jerslund.

ET TRIMMET BYGGERI kan kun realiseres, hvis enrække forudsætninger er opfyldt:

• De nødvendige myndighedsgodkendelser ogandre formaliteter skal være i orden.

• Alle ansatte skal have information om, hvadderes arbejde går ud på.

• Byggematerialer og maskiner skal være til stede.• Det foregående arbejde skal være afsluttet.

Optimisme i byggeriet

Byggevirksomhederne forventer fremgang i2006. Allerede i dag er nybyggeriet på rekord-kurs med en stigning på 85 procent over fem år.

BESKÆFTIGELSEN i byggeriet runder nu 163.000,og sektoren er dermed tæt på fuld beskæftigelse,men aktiviteten går dog lidt ned i 2006, vurdererHåndværksrådet i en ny konjunkturoversigt.

- Vi forventer, at byggeaktiviteten topperi 2005, og at der i 2006 bliver et lidt mindrepres på sektoren. Det betyder, at byggesekto-ren i denne omgang rider stormen af udenmærkbare tegn på overophedning, siger øko-nom Jesper Brandt, Håndværksrådet.

Blandt de mindre byggevirksomhederforventer hele 70 procent, at 2005 vil vise sigat have været bedre end 2004, og sammen-ligner man med andre brancher, er det demindre byggevirksomheder, der har de mestoptimistiske forventninger.

Jacob Brandt siger, at optimismen isærskyldes det stigende behov for reparationerog vedligeholdelse af bygninger.

- Januarstormen og boligejernes storefriværdier har fået dette marked til at eksplo-dere med en stigning på syv milliarder kr. i2005. Dermed har reparation og vedligehol-delse nu rundet den magiske grænse på 100milliarder kr. Det svarer til, at hver enestekvadratmeter i kongeriget – fra bolig til svi-nestald - er blevet vedligeholdt for 170 kr.,og det er et meget højt niveau, understregerJacob Brandt.

Byggeriet af nye boliger er også på rekord-kurs. Med en vækst på 85 procent siden 2000er det den aktivitet, der har haft den størstevækst over de sidste fem år. 30.000 nye boli-ger blev påbegyndt i 2005. Det skal man til-bage til 1980erne for at kunne matche, og viforventer at stigningen vil fortsætte i 2006.

Kommuner forsømmer bygninger

En del kunne tyde på, at byggefirmaerne harnoget at have optimismen i. Der bliver bådebehov for reparationer og nybyggeri i dekommende år.

F.eks. viser en undersøgelse, som ingeniørfir-maet COWI har gennemført for Dansk Byg-geri, at kommunerne har et massivt efter-slæb, når det gælder vedligeholdelse af byg-ninger. Plejehjem, skoler og andre kommu-nale bygninger får lov til at forfalde, og jolængere vedligeholdelsen udsættes, jo mereskal der investeres til genopretning. COWIhar regnet ud, at regningen til vedligeholdel-se vil vokse fra 1,8 milliarder kr. i 2005 til3,4 milliarder kr. i 2009.

Samtidig kan der dokumenteres et stigen-de behov for boligbyggeri, ikke mindst ihovedstaden. Ifølge en analyse fra DanskByggeri er der i de seneste 15 år bygget godt12.000 nye boliger i Københavns Kommu-ne, men samtidig er 9.000 andre boliger ble-vet lagt sammen med andre boliger eller ergået over til at blive brugt til andre formål.Resultatet er altså, at der kun er blevet 3.000flere boliger til københavnerne, selv ombefolkningen er vokset med 40,000.

DR

By

en

Lu

ftfo

to

6 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE

Opgør med den fragmenterede byggebrancheVejen frem til et bedre byggeri hedder fælles forståelse blandt alle involverede parter. Nøgleordene er læring på arbejdspladsen og størreansvar til den enkelte

AF CLAUS MIDJORD

Rapporter og kostbare analyser i stakke-vis har i de senere år beskæftiget sig

med, hvordan man kan hæve produktivitetenog kvaliteten i dansk byggeri. Det står nem-lig skralt til med begge dele.

Et af de mere utraditionelle initiativer harfået betegnelsen BygSol, hvor sidste halvdelaf ordet står for samarbejde og læring.

Bag projektet står en står en række virk-somheder, faglige organisationer samt forsk-nings- og uddannelsesinstitutioner, der vilforsøge at udstikke retningslinjerne for detfremtidige byggeri herhjemme.

BygSol er et opgør med den opdelte byg-gebranche, hvor bygherre, arkitekt, rådgiver,entreprenør, håndværkere og materielleve-randører nærmest har siddet på hver deres øuden at se de store sammenhænge.

- Men vi er ikke et studieprojekt. Det drejersig om praktisk læring ude på byggepladserne.Vi har gang i omkring 15 byggerier, hvor deprincipper, vi er blevet enige om, skal afprø-ves i den virkelige verden, siger projektlederPernille Walløe fra Teknologisk Institut.Hun understreger, at ændringer på byggeom-rådet tager udgangspunkt i logistikken.

- Men det er en anden logistik end de sæd-vanlige logistiske opgaver, vi kender fratransportområdet. I byggeriet handler detikke blot om at få byggematerialerne frem tiltiden. Opgaven er nok så meget at få plan-lægning, styring og information til at gå op ien højere enhed.

BygSol bygger på en række visioner for detfremtidige byggeri:

• Kundens behov skal i centrum, ikke byggefir-maernes omkostninger eller avancer.

• Alle parter skal stå sammen om at løfte opgavenmed det konkrete byggeri. Det drejer sig om byg-herrer, arkitekt, leverandører af byggemateria-ler, entreprenør og håndværkere.

• Der skal arbejdes tværfagligt. Det opdelte byg-geri med de mange faggrænser hører fortiden til.

• Alle medarbejdere skal indgå i en løbende proces,der skal styrke de faglige og personlige færdighe-der. Der lægges særligt vægt på, at formænd,byggeledere, entrepriseledere og konduktører ståri spidsen for den nye kultur.

• Uddannelse og udvikling skal foregå på arbejds-pladsen, hvad enten det er en virksomhed eller enbyggeplads.

- Dybest set handler det om, at hvis bygge-pladserne skal blive bedre, er det nødvendigtmed en holdningsændring, og det gælder hosalle, der arbejder med det pågældende byggeri.Folk skal ansvarliggøres, og det sker først ogfremmest ved at alle blive inddraget i bygge-riets forskellige faser, siger Pernille Walløe.

Hun understreger, at det endnu er for tidligtat drage konklusioner om projektets betydning,men de foreløbige resultater tyder på, at bygge-arbejderne føler, at deres viden bliver brugtbedre end det normalt er tilfældet, og at derer mere åbenhed på byggepladsen.´BygSol

støttes af EU-kommissionen med 30 millio-ner kr., og projektet skal køre over tre år.

Sikkerhed i fokus

Arbejdsmiljø og sikkerhed er i top på Byg-Sols byggeprojekter. Det giver sig udslag inul ulykker og meget få fejl. Det er denforeløbige konklusion på en undersøgelse,som Arbejdsmiljøinstituttet er i gang med.

FORSKERNE fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)vidste ikke noget om, at de besøgte en byg-geplads, der var med i BygSol projektet. Mende fandt hurtigt ud af, at sikkerheden på byg-gepladsen BB20 på Bispebjerg Bakke varbetydelig bedre, end de havde forventet. Dervar faktisk tre gange så meget fokus på sik-kerheden, som de havde regnet med.

- I starten var vi meget forundrede overdet høje niveau, de havde på byggepladsen,forklarer ingeniør Søren Spangenberg fraAMI. Men senere forstod vi, hvor stor en ind-sats, der var gjort.

I undersøgelsen går AMI ud fra en tese,der er udtænkt af den amerikanske forskerDov Zohar fra Institute of Technology i Israel.

- Zohar har påvist, at når ledelsen på enarbejdsplads i ord og handling viser, at sikker-hed har høj prioritet, så vil antallet af farligeulykker også falde, siger Søren Spangenberg.

- Vi ville undersøge, om det også gælderfor arbejdspladser i byggeriet, hvor der tradi-tionelt ikke er så meget opmærksomhed på

sikkerhed, og som derfor er en branche medmange ulykker.

Test på to niveauer

Efter Zohars metode kan sikkerheden på enbyggeplads testes på to niveauer. Dels ved atmåle antallet af samtaler om sikkerhed mel-lem sjakbajs eller formand og resten af sjak-ket, og dels ved at måle håndteringen af sik-kerhed på pladsen ved sikkerhedsrunder.

- Vi går simpelthen hen til en tilfældigarbejder på byggepladsen og spørger, om hanhar talt med sin mester inden for de sidste totimer. Hvad talte i om? Indgik sikkerhed isamtalen? Hvordan indgik det? Så måler viogså sikkerheden ved at kigge på de personli-ge værnemidler, stiger, stilladser osv.

På BB20 på Bispebjerg Bakke mødte fors-kerne dog en uventet situation. Forholdenevar langt bedre end forventet. Allerede vedde indledende målinger fandt de ud af, atbåde kommunikationen på pladsen og sik-kerhedsniveauet var i top.

- Det viste sig, at 60 procent af samtalernedrejede sig om sikkerhed. Normalt er detkun 20 procent. Desuden var der en meget lavfejlrate, og byggepladsen havde kørt et heltår uden ulykker, siger Søren Spangenberg.

Byggeriet på Bispebjerg Bakke blev måltsammen med en anden byggeplads i Jylland,der ikke var med i BygSol, og på den jyskebyggeplads stod det lige så galt til, som fors-kerne havde forventet.

Optimér din hverdag ned FUSION®

FUSION loftet giver dig en unik mulighed for at kunne optimere din næste

loftløsning. I en FUSION løsning er elementer som lys og ventilation en

integreret del af udtrykket. Det er arkitektonisk stramt, og der arbejdes

med linier, lys og luft.

www.fusion-loft.dk

En tung branche med et stort potentiale

Byggebranchen omsætter i dag for over 400mia. kroner årligt og beskæftiger hver fjerdeprivatansatte dansker. Men trods stigendepriser er overskuddet i byggebranchen uac-ceptabelt lavt, og mange mennesker oplevermødet med byggebranchen som uoversku-eligt. På den baggrund har DAC bedt etteam af branchens største aktører om atudvikle et konkret bud på, hvordan marke-det kan gentænkes, og forbrugere kan fåadgang til billigere og bedre byggeri.

Bygningsforbrugeren i centrum

Står det til erhvervspartnerne bag DIN, vilman i fremtiden kunne slå dørene op for heltnye typer virksomheder, der gør det let atkøbe, producere og forbruge bygninger.Logikken bag DIN er, at forbrugeren sættes icentrum, kompetencerne samles under ettag, og at 80% af fremtidens byggeri beståraf masseproducerede udskiftelige byggeele-menter – fra radiatorer, vinduer, betonele-

menter og døre. ”Sammenligner man medbilindustrien, ville det være absurd, hviskunden skulle gå til seks forskellige led forselv at samle en bil og dernæst selv udføreløbende service. Med DIN er alle ydelser ogfaglige kompetencer fra arkitekten til elekt-rikeren, og vedligeholdelse samlet i én pakke,og udstillingen viser, hvordan forbrugeren,virksomheden og samfundet på sigt kan opnåbåde bedre økonomi og byggeri, ” forklarerKent Martinussen, adm. dir. i DAC.

Morgendagens vindere

Tankerækken på udstillingen er inspirerendeog udfordrende særligt i en tid med vækst ogoptimisme i byggeriet. Men budskabet erklart. ”Vinderne i morgendagens byggeri bli-ver de virksomheder, som formår at udnyttede gode tider til at tænke fremad, som tørtage et opgør med de traditionelle faggræn-ser, og som gør forbrugernes behov tilomdrejningspunkt for udviklingen,” afslut-ter Kent Martinussen.

8 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE

PERSPEKTIVER MED HØJT TIL LOFTET

Byggeriets store udfordringDer er store samfundsmæssige værdier i at effektivisere byggebranchen gennem partnerskaber og strategiske samarbejder, men vejen er lang og kræver, at aktørerne har større fokus på at tilføre værdi i hele kæden frem til et byg-geri står færdigt. I dag bruges der mere energi på at afgøre hvordan man deler et projekt end på at udvikle det til gavn for alle. Flere partnerskaber kan bidrage til at løfte dansk byggeri ind i fremtiden og skabe grobund for større innova-tion, når nye byggesystemer, design- og produktionsformer udvikles på tværs af virksomheder og faggrænser.

Undersøgelser viser, at der er behov for et øget samarbej-de mellem virksomhederne – både inden for og på tværs af branchens forskellige aktører. Der skal tilføres ny viden og erfaringer om industrialisering, byggesystemer og design-metoder.

Stort tidsspilde i udbudsprocessen.Ser man på processerne i branchen, er der et stort tidsspil-de i forbindelse med udbudsproceduren, hvor mange entre-prenører, underentreprenører, forhandlere og leverandører bruger meget tid på at opmåle og prissætte en byggesag. I sidste ende er det kun én, som får den endelige leverance. I andre brancher taler man om “produktkonfigurering”, hvilket betyder, at produktet/konceptet er færdigdesignet (eks. bilindustrien). Konceptet kan leveres i utallige vari-anter indenfor det afgrænsede koncept. I byggebranchen

projekterer man i stedet for at konfigurere. Det betyder, at hvert byggeprojekt designes fra bunden og dermed er unikt - hvilket desværre i høj grad forhindrer erfaringsopsamling og videndeling fra tidligere lignende projekter.

Fra loftplade til systemleveranceLoftproducenten Rockfon A/S har indgået et alliancesam-arbejde med lysproducenten Louis Poulsen Lighting og ven-tilationsvirksomheden Lindab A/S med det formål at skabe den optimale loftløsning hvor der er tænkt i helheden og ikke blot de enkelte komponenter. Resultatet er blevet det højteknologiske loftkoncept Fusion® som integrerer mål-sætninger om fuld arkitektonisk frihed med integrationen af alle nødvendige installationer som belysning, ventilation, højttalere, sprinklersystemer og så videre.

Den designmæssige side af konceptet står tegnestuen Vilhelm Lauritzen Arkitekter for og ved at samle ekspertisen fra nogle af landets førende producenter indenfor de enkelte fagområder er man i stand til at drage nogle synergier på en række områder som gør leverings- og installationsfasen betydeligt mere hurtig og effektiv - og bidrager dermed til en øget værdiskabelse i byggefasen.

Inddrager hele værdikæden - og giver mening for brugerne og byggeprocesenVed at skabe en platform for samarbejde på tværs af fag-grænserne virksomhederne imellem, kan

slutresultatet - det færdige produkt - blive løftet fra blot at være endnu en variation af et kendt produkt til at være et helt nyt, selvstændigt koncept som giver mening for brugerne og byggeprocesen. Konceptet er udviklet til at tilgodese langsigtede driftsfordele med god økonomi og fleksibilitet for driftsherren.

Loftkonceptet Fusion blev således skabt ved at lade R&D-funktionerne samt salgs- og marketingafdelingerne hos alliancepartnerne arbejde tæt sammen i udviklingsfasen - både omkring produktet men også omkring den markeds-kommunikationsmæssige side af konceptet.

Investeringen i projektet har været stor og derfor er produktkonceptet tilegnet det europæiske marked og ikke blot Danmark og Sverige hvor systemet indtil videre er blevet markedsført og solgt.

Kontakt Rockfon på 46 56 21 22 og hør om vores erfaringer med partnerskaber.

Ventilationsarmaturer fra Lindab A/S Belysning fra Louis Poulsen Lighting A/S

De seneste års kritik af dansk byggeri har drejet sig om lav produktivitet, høje omkostninger og utilstrækkelig kvalitet, og der er fra flere sider blevet peget på, at løsningen forudsætter en markant forandring af hele branchen med nye samarbejds- og produktionsformer. Fra centralt hold er der sat flere initiativer i gang.

Byggeriet udnytter de gode

tider til at tænke fremad

Dansk Arkitektur Center (DAC) viser i øjeblikket en debatskabendeudstilling, der udfordrer byggebranchen til at gentænke sig selv iforhold til fremtidens marked. Udstillingen præsenterer en samletvision for fremtidens byggeri i form af bygningsvirksomheden DIN -som er skabt af innovationsfolk fra Nykredit, Realdania, NCC, CarlBro Gruppen, Arkitema og Montana DJOB i samarbejde med DAC.

Udstillingen ”DIN - en udstilling om fremtidens bygningsvirksomhed” vises til 17.

april 2006 i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 27B, 1401 Kbh. Åbent alle

ugens dage kl. 10 – 17. Entré 40 kr.

Virksomheder kan få særomvisninger i DIN. Læs mere på www.dac.dk

9Arkitektur & EjendomsudviklingANNONCE

Sådan lyder det i den blåstempling af tag-materialet DERBIGUM, som ETA Dan-mark* netop har fornyet. Derbigum for-handles af Eurotag DK A/S.

’Vi er utroligt glade for denne blås-templing’, konstaterer Peter Kranz fraEurotag Danmark A/S, der betragterDERBIGUM’s lange levetid som Eurotag’sbedste salgsargument. Tagpappen påDERBIGUM-tage i Danmark fra 1977 erstadig spændstig, og der er masser aflevetid tilbage i produktet. Derfor kan ETADanmark dokumentere, at produktet haren levetid på mindst 30 år.

Et tag skal ses som en investering.Prisen på en tagløsning skal sammenhol-des med levetiden på det leverede tag.Med sin længere levetid er DERBIGUMuovertruffen, når det gælder totaløkonomi.

Derfor har Eurotag mange "andengangs-købere", altså virksomheder der har haft pro-blemer med for billige løsninger og dermed

forstyrrelser af produktion osv. De kan seværdien i at vælge den gode og problemfriløsning, som på langt sigt også er den bil-ligste, fortsætter Peter Kranz. Også arkitekterog ingeniører foreskriver i stigende gradDERBIGUM som tagmateriale.

Moderne teknologi taget i brugEurotag har de seneste år benyttet sig afen ny amerikansk-udviklet udlægnings-metode, en såkaldt spraygun, der giverbedre resultater og totaløkonomi.

Egen tagdækkerskole samt kontrol sikrer kvalitetFor at sikre kvalitet og kundetilfredsheduddannes alle DERBIGUM-tagdækkerepå skolen i Belgien, hvor Derbigum-pro-dukterne fremstilles, og på vor egen tag-dækkerskole i Århus. Ligeledes inspicererEurotag’s kvalitetskontrollører alle nylagtetage og en 10- eller 15-årig forsikringsga-ranti udstedes.

Derbigum blåstemplet "DERBIGUM SP4 har været anvendt i Skandinavien i mange år og har fungeret tilfredsstillende. Accelererede ældningsforsøg og feltundersøgelseraf gamle tage bekræfter, at DERBIGUM SP4 korrekt anvendt har en levetidpå mindst 30 år."

Alle Eurotag’s tagmembraner er flyvbrandgodkendte og under løbende kontrol af Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut.Testresultaterne lægges med stolthed ud på nettet. Typegodkendelse, brandtests og yderligere info kan rekvireres på tlf. 70151517 eller på internetadressen: www.derbigum.dk

Et sjak på 6-8 mand kan med en spraygun udlægge mellem 1600 – 2000 m2 færdigt tag på en arbejdsdag.

* ETA-Danmark A/S er udpeget til at udstede Europæiske Tekniske Godkendelser samt at deltage i udarbejdelsen af Guidelinesfor Europæiske Tekniske Godkendelser i henhold til Byggevaredirektivet.

TÆT TAGDERBIGUM

København og Frederiksberg vil få fleretaglejligheder. Mange flere. Med de

stigende boligpriser i de seneste år er der foralvor skabt interesse for at udnytte de eksiste-rende loftarealer i den ældre boligmasse iKøbenhavn og på Frederiksberg.

At ombygge de gamle tørrelofter og opbe-varingsrum i de ældre etageejendomme er ofteen dyr affære, men den høje kvadratmeterpris ihovedstaden gør nu ombygningerne rentable.

En fornuftig anledning til at gå i gangmed arbejdet er, når det gamle tegl- eller ski-fertag på en større etageejendom alligevelskal skiftes.

Det typiske tag på ejendomme på Frede-riksberg kaldes saddeltag, og her er der godloftshøjde. I Københavns kommune har defleste huse skrå sider og er flade ovenpå.

– Det betyder, at man bliver nødt til atforhøje taget med en halv meter, men det erikke noget problem, siger arkitekt KarstenPålsson fra tegnestuen af samme navn, somhar stået for flere tagrenovationer i den senes-te tid, blandt andet Malthe Bruuns Gård påFrederiksberg.

Her blev der lagt en helhedsplan for reno-veringen, så ejendommen blev moderniseretmed nye badeværelser, køkkener og altaner.

Desuden kom der fire ”glas-elevatorer” i bag-gården.

– Vi har nedlagt de gamle bagtrapper oganvendt pladsen til køkkener. Ved andremoderniseringer er det badeværelset, somkan opføres her, mens hovedtrappen har fåetsprinkleranlæg for at overholde de nyebrandsikkerhedsregler. Og på toppen har 4.sals-boligerne fået tillagt loftrummene, så denu er i to etager, forklarer Karsten Pålsson.

De nye tagboliger på 110-140 kvm i todæk er uhyre populære, selv om de i sagensnatur også er blevet dyrere end gennemsnit-tet af ejendommens lejligheder. Tre af lejlig-hederne bliver endda 161-182 kvm – allige-vel er de blevet revet væk.

– Tagboligerne opfylder generelt ønskernetil fremtidens bolig. Nye typer vindues-nicher kan skabe et ekstra stort lysindfald.Hvis de er opført i to etager, får man et ander-ledes rum end i de traditionelle lejligheder,og i de store tagboliger er der plads til bådekviste med sidevinduer og terrasser, sigerKarsten Pålsson.

Han mener, at de mange nye taglejlighederkan betyde, at flere børnefamilier får lyst tilat blive boende i byen i stedet for at flytte ud.

– Det er faktisk som at få et parcelhus påtoppen af byen med masser af udsigt, mensom samtidig tilbyder den plads i boligen,som en børnefamilie har brug for. I de storeto-etagers lejligheder på Malthe Bruuns Vejer der f.eks. indrettet nye køkken-alrum –præcis som trenden foreskriver i dag. Disselejelejligheder, der har indvendig trappemellem etagerne, blev udlejet med detsamme.

I de tilfælde, hvor f.eks. en udlejningse-jendom har en lejer boende på den øversteetage, men som ikke er interesseret i en størresammenlagt lejlighed med udnyttet loftetage– ja, der kan man så etablere en forsegletombygning. Den dag den pågældende beboerså flytter, kan man hurtigt og nemt etablereden oprindeligt planlagte tagbolig.

Parcelhus på toppen af byenTagboliger er spændende boliger med flotte udsigter, skæve vinklerog helt nye måder at indrette sig på. Tagboliger er genbrug af byenog bidrager til at skabe attraktive bymiljøer. I de kommende år vil vise en stigende udnyttelse af de tomme loftarealer i ældre ejendomme.

AF FLEMMING THOMSEN

10 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE

Den danske byggesektor er inde i et kraf-tigt og tilsyneladende også langvarigt

opsving. Ledigheden i byggefagene er rasletned, og en lang række byggefirmaer har iflere måneder klaget, at de ikke kan få denarbejdskraft, de har behov for.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Fre-deriksen (V) har på den baggrund meddelt,at partierne bag den såkaldte østaftale skal

bruge de kommende måneder til at vurdere,om der skal lempes på reglerne for at lukkeflere arbejdere fra Østeuropa ind i Danmark.

Alle Folketingets partier med undtagelseaf Enhedslisten står bag østaftalen, der som enovergangsordning begrænser østeuropæeresadgang til det danske arbejdsmarked. Østaf-talen gælder frem til den 1. maj 2006, menkan efterfølgende forlænges i to til tre år.

Til brug for de politiske overvejelser harkonsulentfirmaet Rambøll Managementudarbejdet en analyse om de konsekvenser,EU's udvidelse med de østeuropæiske landehar fået for det danske arbejdsmarked. I ana-lysen konkluderer Rambøll blandt andet, atde østeuropæere, der er kommet til Danmarksiden EU's udvidelse, har været med til atmodvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Konsulentfirmaet anbefaler derfor, at manundersøger mulighederne for at letteadgangen til det danske arbejdsmarked.

”Det anbefales at undersøge muligheder-ne for at lempe overgangsordningerne eller atgøre de administrative procedurer mereenkle”, skriver Rambøll, og videre

”Det anbefales at overveje konkrete initia-tiver, der kan styrke mulighederne for attiltrække såvel højtuddannede specialister ogforskere som faglært arbejdskraft inden forbygge- og anlægsområdet.”

Claus Hjort Frederiksen hæfter sig ved, atøstaftalen først og fremmest har været medtil at modvirke flaskehalse på det danskearbejdsmarked.

- Det er der grund til at glæde sig over. Ien situation med mangel på arbejdskraft erdet kun positivt, at der er kvalificeret arbej-dskraft, som vi kan trække på, siger ClausHjort Frederiksen.

Han vil endnu ikke lægge sig fast på,hvordan eller hvor meget, reglerne bør lem-pes.

- På den ene side skal virksomhedernehave den nødvendige arbejdskraft, og på denanden side skal vi undgå, at østeuropæere gårind og tilbyder deres arbejde til langt underoverenskomsterne, siger beskæftigelsesmi-nisteren.

Opsvinget i dansk økonomi betyder, atder i det seneste år er kommet 7.000 flereansatte i byggeerhvervene. Dermed nærmerman sig det høje beskæftigelsesniveau fra2000-2001 efter at have været nede i en bøl-gedal i cirka to og et halvt år.

Når flere byggevirksomheder i dag harsvært ved at finde arbejdskraft, kan det ogsåforklares med, at byggesektoren mistede5.000 mand i de lidt sløje år 2002-2004,hvor ledigheden var stigende. En del byg-ningsarbejdere gik på efterløn, mens andresøgte over i andre fag, hvor beskæftigelses-mulighederne var bedre.

Flere østeuropæere på vej til danske byggepladser

Beskæftigelsesministeren overvejer et politisk initiativ, der vil gør det lettere at få udenlandsk arbejdskrafttil Danmark. Det sker efter, at en konsulentrapport har anbefalet at genoverveje de nuværende regler

AF CLAUS MIDJORD

Risikoen for at blive slået ihjel på arbej-det, er tre gange større for de ansatte i

bygge- og anlægssektoren end på resten afarbejdsmarkedet. Mindre alvorlige arbejds-ulykker, der ikke har dødelig udgang, erdobbelt så udbredte i byggeriet som lands-gennemsnittet. Det viser Arbejdstilsynetsopgørelse over antallet af arbejdsulykkernepå de danske arbejdspladser.

Ifølge Arbejdstilsynet skete der, 2004 ottedødsulykker i byggesektoren, men i 2005 erdet faktisk blevet langt værre. Indtil videreer der registreret 14 ulykker med dødeligudgang på de danske byggepladser. De flesteulykker sker i den tunge del af byggeriet, påentreprenørområdet, og færrest i det der kal-des færdiggørelsen og som eksempelvisomfatter malere og gulvlæggere.

Bygge- og anlægssektoren har omkringseks procent af de beskæftigede, og i fjor teg-nede den sig for 13 procent af de alvorligeulykker på arbejdsmarkedet. Med de nyeulykkestal er der i sektoren en udbredt frygtfor, at det samlede antal ulykker vil stigemærkbart.

- Vi har endnu ikke set tallene for de ikke-dødelige arbejdsulykker, men stigningen idødsulykkerne indikerer unægtelig, at derogså er en stigning i de andre ulykker i 2005.Og de er ofte dybt alvorlige med invalideren-de kvæstelser og brud på arme og ben, sigermiljøkonsulent Ulrik Spannov fra Bygge-,Anlægs- og Trækartellet (BAT).

Mange ulykker i højden

I BAT hæfter man sig ved, at næsten alledødsulykkerne sker ved arbejde i højden.

Dårlige stilladser og lifter, der kollapser, erårsag til, at mange byggearbejdere styrterflere meter ned og kommer slemt til skade

eller ligefrem mister livet.- Selvfølgelig skal der arbejdes i højden,

når der bygges, men det er foruroligende,hvor mange alvorlige ulykker med dødeligudgang, der er ved at arbejde i de højere luft-lag, siger Jørn Erik Nielsen, der er formandfor BATs arbejdsmiljøudvalg.

- Vi kan se, at arbejde på lifte skiller signegativt ud. Liftene udgør en særlig risikofor bygningsarbejderne.

I BAT undrer man sig over, at der ikkestilles særlige uddannelsesmæssige krav forat kunne arbejde med lifte.

- Hvis du skal køre truck, skal du have ettruck-certifikat. Og hvis du skal betjene enkran, skal du have et kran-certfikat. Så er detda helt grotesk, at Arbejdstilsynet ikke kræ-ver, at arbejde med lifte kun må udføres affolk, der har et lift-certifikat, siger Jørn ErikNielsen.

I fagforbundet 3F konstaterer miljøkon-sulent Peter Kierkegaard, at byggeriet er påvej til en fordobling af ulykkestallet i forholdtil de foregående år. I de sidste fire år harantallet af dødsulykker i byggebranchenværet under ti.

- Vi kan konstatere, at der generelt er taleer tale om manglende eller mangelfuldt sik-kerhedsudstyr, dårlige stilladser, uforsvarligemandskabslifte, manglende instruktion og ienkelte tilfælde manglende overholdelse afelementære sikkerhedsforanstaltninger, sigerPeter Kirkegaard.

Fortsat mange ulykker på

de danske byggepladserByggeriet har langt flere arbejdsulykker end resten af arbejdsmar-kedet, og særligt de alvorlige ulykker er i overtal

AF CLAUS MIDJORD

Alle oplysninger om et byggeriskal fremover kunne hentes på

nettet. Det drejer sig f.eks. om udbud,tilbudsgivning, offentlige godkendel-ser, arkitektens tegninger, valg af byg-gematerialer, beskrivelser af projektet,tidsplaner, referater fra byggemøderneog andre oplysninger.

De nye regler, der har fået betegnel-sen ”Det digitale byggeri”, træder ikraft den 1. januar 2007. Det betyder,at de statslige bygherrer vil kræve, atsamtlige data ved de statslige byggerier,

skal håndteres og udveksles digitalt.Byggefirmaer, der vil byde ind på destatslige byggeprojekter, skal doku-mentere, at de kan håndtere byggepro-cessen over nettet.

Også underleverandører, fabrikanteraf byggematerialer og dem, der efter-følgende skal vedligeholde byggeriet,skal indberette alle oplysninger digi-talt.

Visionen om en digital byggeprocesopstod allerede i 1980erne, hvor deførste PC-baserede CAD tegnepro-

grammer blev introduceret hos arkitek-ter og ingeniørfirmaer. Med den nyeteknologi blev det muligt at opbevare,kopiere, genbruge og sende data, ogdet vil staten nu tage konsekvensen af.

Staten bygger hvert år for milliarderaf kr., og ved at stille krav om en digitalbyggeproces, vil staten tvinge firmaer-ne til at øge anvendelsen af it-teknologiog på den måde forbedre virksomhe-dernes konkurrenceevne og produkti-vitet.

11Arkitektur & EjendomsudviklingANNONCE

WWW.BENTLEY.DK

BUILD AS ONE

BUILD AS ONESM

Tænk hvis arkitekter, ingeniører, konstruk-

tører, ejendomsforvaltere og -ejere kunne

samarbejde og dele information igennem

hele livsforløbet for en ejendom eller et

anlæg?

Tænk hvis de kunne øge kvalitet, reducere

tidsforbrug, minimere omkostninger for

projekterne og derigennem skabe bedre

byggeri?

Det kan de også !

Building Information Mo-

deling (BIM) løsninger fra

Bentley kan netop nu - i en

begrænset periode - anskaffes

til særlige kampagnepriser.

Og for at gøre det nemmere for dig at

opgradere til en BIM løsning, har vi også

inkluderet uddannelse og konsulenthjælp i

vores tilbudspriser.

For yderligere information

www.bentley.dk

KAMPAGNE-PRISER

BEGRÆNSETPERIODE

Bentley, the “B” logo and Build As One are either registered or unregistered trademarks or service marks of Bentley Systems, Incorporated or one of its direct or indirect wholly-owned subsidiaries.

Digitalt byggeri om et årFirmaer, der vil bygge for staten, skal kunne levere alle oplysninger om et byggeri overnettet. Den digitale sagsbehandling skal øge virksomhedernes effektivitet

AF CLAUS MIDJORD

ROTERENDE LEJLIGHEDER

Verdens første boligblok medroterende lejligheder er opførti Brasilien. Den 11 etager højeboligejendom Suite Vollard ibyen Curitiba har en lejlighedpå hver etage. Suite Vollard erdermed den første bygning iverden, hvor lejlighederneroterer uafhængigt af hinan-den. Lejlighederne er på 287m2 og cirkelformede, så dekan rotere 360 grader. Det erden enkelte beboer, derbestemmer hvilken vej, lejlig-heden skal rotere. Retningenkan indstilles i forhold til tem-peratur og belysning og kanstyres via voice-control.

OPFORDRING TIL AT BYGGEMERE OM VINTEREN

Erhvervs- og byggestyrelsenopfordrer kommunerne til atsatse mere på at bygge omvinteren. Traditionelt er byg-geriet på et lavpunkt i vinter-månederne, blandt andet fordivinterbyggeri ofte kræversærlige foranstaltninger, f.eks.at byggepladserne tildækkes.Den ujævne byggerytme medhøj aktivitet om sommeren oglav aktivitet om vinteren erimidlertid yderst uhensigts-mæssig, når byggefirmaerneskal planlægge deres opgaver.

Opvarmning af danskernes boliger tegnersig for næsten halvdelen af det samlede

energiforbrug og koster over 50 milliarderkr. om året. Mindst en tredjedel af pengenekan spares, hvis danske boligejere villeudskifte deres vinduer og efterisolere de dår-ligste ydervægge samt gulve og tage. Hvisboligejerne også tog fat på at installere vin-duer med særligt lavt energiforbrug samtekstra facadeisolering og andre initiativer,som kan nedbringe energiforbruget, kunneop mod halvdelen af varmeregningen spares.Det viser beregninger fra Statens Bygge-forskningsinstitut (SBI).

MEN DANSKERNE er tilsyneladende ikke interes-serede i at spare på varmen, og det har undretseniorforsker Ole Michael Jensen fra SBI.Han har derfor undersøgt, hvad der er årsa-gen til den manglende interesse for at spareenergi og dermed penge.

- Husejerne er udmærket klar over, hvormange penge, der kan spares ved at ofre lidtpå at isolere huset. Udgifterne er tjent hjem iløbet af et par år, men alligevel lader de flestevære med at foretage sig noget, og det er jo nogetaf et mysterium, siger Ole Michael Jensen.

Hans undersøgelse viser, at det ikke ermangel på viden eller interesse for energibe-sparelser, der er problemet. Det drejer sigsnarere om den livsstil, vi har fået herhjemme.

- I vores forbrugskultur giver det status,hvis vi kan vise, at man er ved muffen. Ingenvil investere mellem to og fem millioner kr. iet nyt hus, hvis ikke man kan vise det frem,og det er den samme tankegang, der er årsagtil, at vi ikke vil investere i energibesparelser

- Der er ganske enkelt mere prestige i atinvestere i et nyt prangende køkken eller et nytbadeværelse end i hulmursisolering eller lav-energivinduer, som ingen alligevel kan få øje på.

- Jeg har hørt folk sige, at de ikke kan levemed et køkken fra 1960erne, og man afviserat skifte gamle vinduer ud, hvis det betyder,at man bryder med den gamle stil. Hvis manderimod kan få nye vinduer i gammeltdesign, er det lettere at få folk til at købe demere energirigtige vinduer.

Gør energiforbruget synligt

Skal der effektivt sættes ind over for energi-forbruget, er det nødvendigt, at de økono-miske konsekvenser bliver mere synlige forden enkelte boligejer, mener Ole MichaelJensen. Mange af de boligejere, han har taltmed i forbindelse med undersøgelsen, trorfejlagtigt, at deres eget energiforbrug er lavt,selv om de faktisk bor i en ejendom med etsærdeles højt forbrug.

- Hvis energiregningen var mere informa-tiv, så der udover forbrug og pris også varoplysninger om det gennemsnitlige forbrug ien tilsvarende bolig, ville husejerne kunne se,hvor meget der kunne spares, hvis forbrugetkom ned på gennemsnittet eller blandt denbedste tredjedel.

- Desuden er der også en række administrativestopklodser, der stiller sig i vejen for at nedsætteenergiforbruget, mener Ole Michael Jensen.

- F.eks. kan fjernvarmeværkerne ændrederes tarifpolitik, så den faste tilslutningsaf-gift sættes ned, mens det løbende forbrugbliver tilsvarende dyrere. Ejendomsbeskat-ningen kan også ændres. Huse med et lavtenergiforbrug kunne beskattes lavere end destore energislugende ejendomme, og derkunne samtidig indføres et skattefradrag forinvesteringer til energibesparelser.

Ole Michael Jensens undersøgelse er udar-bejdet som optakt til regeringens energi-handlingsplan, der har mundet ud i, at der fraårsskiftet stilles nye energikrav til nybygge-riet, men ikke til den eksisterende boligmasse,og det er en stor fejl mener han.

- Det er udmærket at stille skærpede ener-gikrav til nybyggeriet, men hvis der virkeligskal sættes ind over for energiforbruget, nytterdet ikke at se bort fra de boliger, vi allerede har.

12 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE

Danskerne gider ikke spare på varmeregningenDer er mere prestige i at have et stort flot køkken end at isolere hulmuren. De manglende energibesparelser koster boligejernemilliarder kr. hvert år

AF CLAUS MIDJORD

“Desuden er der også en række administrative stopklodser, der stiller sig i vejen for at nedsætte

energiforbruget”, mener Ole Michael Jensen.

13Arkitektur & EjendomsudviklingANNONCE

Boligprisernes himmelflugt har gjort tus-inder af danskere til millionærer. Alene

i de sidste fem år er boligejernes formue blevet660 milliarder kr. mere værd. En ny under-søgelse fra EDC viser, at en boligejer, der sæl-ger sin villa i København eller på Frederiksbergfår mere end to millioner kr. i overskud efter salg.

Den samlede boligformue har i dag passeret1.100 milliarder kr. og nærmer sig dermeddet danske bruttonationalprodukt på 1.400milliarder kr.

Der er store forskelle på boligprisernes

udvikling i de enkelte landsdele. De størstegevinster ved et boligsalg opnås i Nordsjællandog København, mens provinsen må nøjes medlidt mindre. I gennemsnit vil en villaejer, dersælger huset, stå tilbage med 800.000 kr. Deter en stigning på 31 procent på bare et enkelt år.

Når det gælder ejerlejligheder eroverskuddet ved et salg i Københavns amt på1,7 millioner kr. i gennemsnit, mens sælgerei Århus Amt har næsten 900.000 kr. tilrådighed efter salget.

Det kan indvendes, at såfremt en boligejer

skal ud og købe en ny bolig, kan prisstig-ningerne være ligegyldige, eftersom den nyebolig er steget lige så meget i pris. Men hvisman flytter fra københavnsområdet og tilprovinsen, vil mange kunne købe en ny boliguden at skulle ud og låne penge.

Priserne fortsat op

De voldsomme prisstigninger på boligmar-kedet er tilsyneladende ikke ved at nå et ven-depunkt. I hvert fald ikke hvis man spørgerfinansministeren. I en ny økonomisk rede-

gørelse forventer Finansministeriet, at kon-tantpriserne på enfamiliehuse vil vise sig atvære steget med 15 procent, når året eromme, og i 2006 forventer ministeriet yder-ligere prisstigninger på 10 procent. Til geng-æld ventes en mere moderat prisudvikling påsyv procent i 2007 som følge af en forventetstigning i renten.

Med ejendomsprisernes himmelflugt erantallet af rige danskere i hastig vækst, ogdet mærker man i bankerne. Tilgangen afrige kunder er vokset med 10 procent i løbetaf det sidste års tid, oplyser storbankerne.Dermed er rådgivning om formueforvaltningblevet et hastigt ekspanderende forret-ningsområde, og bankerne har derfor udvik-let nye it-programmer, der gør det lettere atfå et overblik over privatøkonomien. Med etpar anslag på tastaturet kan de nye program-mer f.eks. vise, hvornår de velhavende kun-der har råd til at gå på pension, og hvor megetde skal indbetale på pensionsordningen, hvisde vil opretholde deres levestandard den dagde forlader arbejdsmarkedet. Boligsalg frigør millioner

Danskerne står ofte tilbage som mangemillionærer, når de sælger deres huse AF CLAUS MIDJORD Huspriserne får danskerne

til at flytte til Sverige

Flere end 10.000 danskere har valgt

at bosætte sig i Malmø-området, siden

Øresundsbroen blev indviet i 2000.

Årsagen er enkel: Man får mere hus for

pengene på den anden side af Sundet, og

boligerne er ofte i bedre stand. Samtidig

er afstanden til København til at overse.

De fleste kan pendle til arbejde på under

45 minutter.

14 Arkitektur & Ejendomsudvikling ANNONCE

Sådan tegner fremtidens boliger sigDen prisbelønnede tegnestue ”Plot” har fået stor opmærksomhed for deres visionære og fremtidsorienterede boligløsninger i Ørestaden på Amager. Bjarke Ingels fra Plot løfter her lidt pålåget for sin arkitektoniske alkymisme, hvor boliger, biler og byggematerialer blandes for at skabenytænkning i det urbane laboratorium

AF FLEMMING THOMSEN

Hvis man vil have et fingerpeg om, hvorfremtidens bolig bevæger sig hen – så

kommer man næppe udenom at kaste et blikpå byggeriet i Ørestaden. Her har den pris-belønnede tegnestue ”Plot” fået nærmest friehænder til at virkeliggøre nogle af tegnestu-ens ambitioner om at skabe boliger, der lig-ger i tråd med det moderne menneskes liv-sstil og ønsker til sin bolig.De spektakulære lejligheder i VM Huseneblev revet væk, så snart salget gik i gang.Efter de to første uger var kun 36 af i alt 180boliger tilbage. Prismæssigt har lejligheder-ne da også været til at komme i nærheden af:De billigste lejligheder på 52 kvm kosterf.eks. 1,2 mio., mens de dyreste penthouse på130 kvm ligger på ca. 3,5 mio. kr. ”VM Husene” er kendetegnet ved, at lejlig-hederne har store glasfacader, som giver mas-ser af lys i lejlighederne og frit udsyn ud overØrestaden. Typisk er lejlighederne i to planmed overvældende højt til loftet og medmange skæve vinkler og fællesarealer, derogså spiller med i måden at bo på.Vi har med udgangspunkt i dette spændendebyggeri givet arkitekt og medejer hos Plot,Bjarke Ingels, fem spørgsmål om, hvordanhan mener, fremtidens bolig vil tegne sig.

Hvilke elementer eller sider af

byggeriet i Ørestaden vil vi se

mere af i fremtiden?

”Ørestaden er ved at være for os, hvad Belle-vue var for Arne Jacobsen. Et urbant labora-torium, hvor vi kan teste forskellige formerfor eksperimenter med byggeri og boliger.Hvor VM var et eksperiment i boligdiversi-tet: 86 forskellige lejligheder i op til tre planog dobbelthøje rum og glas fra gulv til loft.Så er den nye generation af vores projektereksperimenter med funktionel forskellighed.

Første skridt bliver Boligbjerget lige vedsiden af VM husene. Det er et bjerg af boli-ger, der er opført som en sydvendt skråningfra 1. til 11. etage oven på et grundfjeld afparkeringsdæk, kontorer og butikker. Kom-binationen gør, at samtlige boliger får mini-mum 100 kvm. sydvendt taghave medudsigt over Vestamagers flade parcel-huslandskab. I M huset var der seks boligermed store taghaver – i Boligbjerget er der 80!Det er kun muligt, fordi vi kombinerer fors-kellige funktioner, som har radikalt forskel-lige behov – boligerne øverst i solen medudsigt, P-huset nederst med dybe etager ogdirekte adgang til gaden – butikker ud tilkanalen og kontorer mod nord. Hver aktivi-tet søger derhen, hvor den helst vil være ogunderstøtter hinanden gennem deres kom-plementerende preferencer.”

På hvilke punkter vil fremtidig

arkitektur forlade den måde man

hidtil har bygget på?

”Fremtidens huse vil grundlæggende bliveopført på samme måde som i dag – ligesomen byggeplads i dag ikke er så forskellig fra,hvordan den så ud for hundrede år siden. Mensom sagt oplever jeg i Danmark og andre ste-

der i verden en større nysgerrighed efter atblande funktioner, som man hidtil har holdtadskilt. Der er en tendens til, at folk gerne vilhave forskellige ting på deres bolig-CV: Atman har boet et par år i forskellige byer i ver-den, at man har boet i kollektiv, i en kvistlej-lighed, prøvet en loftlejlighed, et rækkehus,et penthouse, en herskabslejlighed, en VMlejlighed etc. Den form for oplevelseslyst vilsætte pres på opfindsomheden. Folk giderikke gå forkert hele tiden, fordi de ikke kanse forskel på deres eget hus eller naboens ellernaboens nabos.”

Vil parcelhuset overleve,

som vi kender det i dag?

”Uden tvivl. Halvdelen af landets boliger erenfamiliehuse. Der bliver opført over 20.000om året i Danmark alene. Et ubegribeligtantal i et land uden befolkningstilvækst.Men derfor kan der godt ske nytænkning påområdet. Sammen med Jesper Øhlen-schlæger fra M2 og tre andre tegnestuer harvi været med til at udvikle en kollektion afenfamiliehuse, som forsøger at unddrage sigparcelhus-arkitekturens spændetrøje.

Vi har forsøgt at lave huse, som skaber etsærligt sted, uanset hvordan naboerne ser ud.Et hus, hvor hele taget er forvandlet til en100 kvadratmeter stor tagterrasse medudsigt over labyrinten af ligusterhække. Ethus, som svøber en svungen mur rundt omfamiliens intimsfære – både ude og inde.

Parcelhusets største mangel har været, atdet har forsøgt at henvende sig til alle – ogdermed ingen. Laveste fællesnævner er denmængde, som ingen hader og ingen elsker –og dér har parcelhuset bevæget sig hen indtilnu. Med M2s kollektion af huse vil Danmarkse en hel stribe huse, som forsøger at talemere direkte til dem, som ikke kan se deres

drømme opfyldt af en muret kasse med kuk-kasse huller og sadeltag.”

Folk søger ind til byerne i øjeblikket –

vil de på et tidspunkt søge ud igen?

”Det er svært at spå – især om fremtiden.Men den store globale bevægelse er modmere og mere urbanisering. Over halvdelenaf Jordens befolkning bor i byer. Og i kraft afat der er ved at blive åbnet op for en mangfol-dighed i byboligens muligheder, som fxBoligbjerget, som kombinerer haveboligensherligheder med en bymæssig beliggenhed,tror jeg, at der fortsat vil være flere, der væl-ger at blive i byerne.”

Hvad styrer udviklingen – hvad skaber

trenden for, hvordan vores boliger

skal se ud?

”Jeg beskæftiger mig ikke så meget medtrends. Derimod prøver vi at arbejde medmuligheder. Vi udforsker gerne, hvilke fobierog lyster vi selv, vores venner, kærester ogfamilier har. Vi forsøger så at gøre de diskus-sioner til grundlaget for en alternativ visionom noget, som vi hele tiden har længtes efter,vi vidste bare endnu ikke, hvordan det så ud.”

Bjarke Ingels,fra Plot.

”Jeg beskæftiger mig

ikke så meget med trends.

Derimod prøver vi at arbejde

med muligheder. Vi udforsker

gerne, hvilke fobier og lyster

vi selv, vores venner, kærester

og familier har.”

” En arkitektonisk

komposition som er formet

af Adam Smiths usynlige hånd.

Jeg kalder det programmatisk

alkymi: Kunsten at lave guld ved

at blande almindelige boliger,

biler og byggematerialer.”

www.datea.dk

SØGER DIN VIRKSOMHED NYE LOKALER? DATEA er Danmarks førende full-service selskab inden for ejendomsforvaltning. Vi administrerer Danmarks største portefølje af erhvervsejendomme og har lejemål i alle størrelser og prislag.

Et selskab i DADES-koncernen. DATEA ASLyngby Hovedgade 4

2800 Kgs. LyngbyTlf 45 26 01 02

Fax 45 26 01 23

KBH. ØLyngbyvej

Ejendommen er fra Lyngbyvej kendt for sit imponerende springvand og hovedindgangsparti, sidstnævnte er opbygget i glas og stål med panoramaelevator og spindeltrappe, der leder op til de respektive etager i forhuset. I mellembygningen på 3. sal er der indrettet dejlig fælles kantine og mødelokaler til brug for ejendommens lejere. Lejemålene fremstår i god stand. P-kælder under ejendommen.Kontakt: Niels-Peter Edvardsen

En ejendom af international klasse

Areal 220 m2 – 2.406 m2

Sagsnr. 35502

HELLERUPStrandvejen

På øverste etage i pragtfuld rødstensejendom, udbydes enestående kontorlokaler med fantastisk udsigt over Øresund. Der er adgang fra Strandvejen via smuk hall, beklædt med travertin og udsmykket med kunstfærdige dekorationer. 2 personelevatorer giver adgang til lejemålet på 5. sal. Der er om sommeren adgang til skøn fælles tag-terrasse. Gode parkeringsforhold på grunden.Kontakt: Anne-Mette Thorsager

Byens bedst beliggende penthouse

Areal 683 m2

Sagsnr. 35527

KØBENHAVN – LEJE

KØBENHAVN – LEJE

100% SIKKER...TM