TEMAAVIS OM SUNDHEDSINDSATSEN

DenOffentligeSektor.dk#2 2012

annoncetillæg til politikenNETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK

TEMAAVIS OM SUNDHEDSINDSATSEN

Flere steder i landet er kommuner i gang med at indrette små luk-kede eller lukningstruede sygehuse som sundhedscentre. Dermed vender det lokale sygehus tilbage i nye klæder.

I Skive, Faxe og Nakskov har de et gammelt lokalt sygehus, der er lukket eller stod på randen af en lukning. Sådan er det mange steder i Danmark, og bag disse lukninger ligger en svunden tid. I årevis har kampe for at bevare det lokale sygehus trukket store overskrifter, men langsomt er de små sygehuse forsvundet fra landkortet, og med re-gionernes oprettelse for seks år siden kom der turbo på udviklingen.

– Efter strukturreformen skulle kommunerne sørge for at behandle kronikere, rehabilitering og skrue ned for indlæggelserne på syge-husene, mens regionerne trak specialområder til de større sygehuse, siger Karsten Vrangbæk.

Disse ting udløste lukninger af mange små sygehuse. I kølvandet på denne udvikling blev finansieringen af sundhedsopgaverne delt mel-lem regioner og kommuner. Det er en opgave, som kommunerne har knoklet med siden, men nu har de en plan.

I flere og flere kommuner har man opdaget, at det gamle sygehus, kan genbruges. Læs mere side 4

GRÆSRØDDER BAG TELE-MEDICINSK BEVÆGELSEKlaus Phanareth vil med sit ”Epitalet” neutralisere sund-hedsvæsenets sektoropdeling.

FREMTIDENS SUNDHEDSPERSONALE:Mental omstilling er nødvendig. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne i frem-tidens sundhedsvæsen skal have endnu større fokus på faglighed.18 22

Positiv psykologi Årtiers forskning viser, at ud-prægede optimister har ud-sigt til at leve 8–9 år længere end udprægede pessimister, lykkeligere år vel at mærke!

side 6

Vi skal bruge skepsis konstruktivt ”Uden den gode patient-oplevelse har vi fejlet,” siger direktør Jens Andersen fra Region Sjælland.

side 14

Fremtidens hospitaler Danmark er godt på vej til at være i front, når det gælder-moderne sygehusbyggeri.

Fokus på de nye syge-huse: læs side 9 – 13

Det lokale sygehus vender tilbage

NETVÆRKSAVISENDenOffentligeSektor.dk – nyheder, viden og netværk på samme sted.

DEN OFFENTLIGE SEKTOR.DK netværksavis for aktører i og omkring den offentlige sektor

2 Temaavis fra Medie- og Videnhuset DenOffentligeSektor.dk Temaavis fra Medie- og Videnhuset DenOffentligeSektor.dk 3

NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK TEMAAVIS OM SUNDHEDSINDSATSEN

Dette tema om Fremtidens sundhedssektor er udgivet af Netværksavisen DenOffentligeSektor.dk.Redaktør for OPS, udbud & indkøb:Nick Allentoft, [email protected]ør for Sundhed:Stine Helles, [email protected]ør for Ledelse:Henrik Hjortdal, [email protected]ådgivende chefredaktør:Mikael R. LindholmKommerciel partner: Anne-Marie Jonsbak [email protected]: Peter Lundegaard, [email protected], 48 44 49 29Grafik: Susanne Dehmer, FriformTryk: Trykkeriet Nordvestsjælland

Medie- & Videnhuset DenOffentligeSektor.dkSelskabet Sektor Media ApS har siden efteråret 2010 ud-givet netværksavisen denoffentligesektor.dk, som aktivt bidrager til information, videndeling og netværk for aktø-rer i og omkring den offentlige sektor. Onlineaktiviteterne suppleres med temaaviser, der giver en let tilgængelig og let læselig dækning af den viden, de dagsordener og de temaer, der dominerer i debatten på det respektive temas område i den offentlige sektor. Temaaviserne pro-duceres i samarbejde med C Media Danmark A/S. Næste temaavis udkommer i maj med Offentlig Ledelse som tema.

Sektor Media ApSNørregade 7b1165 København KEpost: [email protected]

INFORMATION OM TILLÆGi dagspressen fås hos:Peter Lundegaard, 48 44 49 29,[email protected]

2 Fremtidens platform for offentlig kommunikation DenOffentligeSektor.dk er din indgang til information og debat. Vi har skabt en unik kobling mellem videndeling og daglige nyheder, så du kun skal følge med et sted.

Vil du i kontakt med den offentlige sektor?Kontakt os for oplæg, kommunikation, analyser eller råd-givning. Send en mail til [email protected]

Regeringen investerer i telemedicinsk behandlingOMKRING 2.000 PATIENTER fordelt på fem patientgrupper skal deltage i den største demonstration af telemedicin nogen-sinde i Danmark. Patienterne bliver tilset via måleudstyr i deres egen stue.

Patienterne er fordelt på fem grupper: KOL (rygerlunger), dia-betes, inflammatoriske tarmsygdomme og gravide med og uden komplikationer.

Fire hospitaler i Region Hovedstaden og Region Midtjylland deltager i projekter sammen med op mod ti kommuner og en række praktiserende læger over hele landet.

Det offentlige vil investere knap 66 mio. kr. i at afprøve tele-medicin ved projektet.

Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Egenomsorg er garanten for bedre sundhed”PATIENTER MED KRONISKE SYGDOMME vil få stadig større medansvar for at overvåge og tage hånd om deres egen behandling. Det rummer store kvaliteter i form af større frihed og flere kompetencer for patienterne, men det forpligter også sundhedsvæsenet til at sikre, at patienterne har den viden og de evner, der skal til for at tage hånd om deres egen behandling,” siger direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith.

Kroniske sygdomme er nu den største årsag til dødsfald og in-validitet på verdensplan - herunder hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabetes, fedme og kroniske luftvejssygdomme – og tegner sig for en anslået 86 procent af alle dødsfald og 77 procent af sygdoms-byrden i Europa Region, målt ved såkaldt sygdomsjusterede leveår (WHO 2009).

Kilde: Sundhedsstyrelsen


DE TO STORE AKTØRER på sundhedsom-rådet, KL og Danske Regioner, vil gerne sætte dagsordenen. Inden for få uger er de hver for sig kommet med et udspil til, hvorfor lige netop de er krumtappen i sundhedsvæsenet.

Men uanset om retorikken handler om KL’s ’nære’ eller om regionernes ’hele’ sundhedsvæsen, så har udspillene ét til fælles: De er mere optaget af politisk og ressourcemæssig positionering, end af det, det hele i virkeligheden drejer sig om: Hvordan sikrer vi at alle borgere i Danmark får sundhedsydelser af høj kvalitet, både fagligt, forløbsmæssigt – og menneskeligt?

MANTRAET HAR I FLERE ÅR været tekno-logisk innovation. Teknologi kan i mange sammenhænge gøre behandlinger og forløb mere effektive og erstatte ’varme hænder’ hvor det giver mening. Men den teknologiske udvikling har også en bagside: Jo mere vi kan, desto større bliver behov og forventninger. Derfor kan en ensidig satsning på, at vi skal ’teknologisere’ os ud af ressourceudford-ringerne vise sig at bide sig selv i halen.

Der skal mere til, hvis vi skal lægge spo-rene til en sundhedsindsats af høj kvalitet for borgerne – og som er til at betale for samfundet.

VI VED, AT PATIENTENS OPLEVELSE af et behandlingsforløb har markant betyd-ning for helbredelsesgrad og selvhjul-penhed. Om vi kalder det ’patient em-powerment’, ’patientkommunikation’ eller ’positiv psykologi’ – der er kvalitet og ressourcer at hente i at gøre borge-ren til sundhedssystemets partner i sit eget sundhedsforløb.

Vi ved også, at mennesker er forskel-lige. Ikke alle har samme ressourcer, og samme behov. Der er derfor kvalitet og ressourcer at hente i et opgør med tradi-tionen for at ’alle skal behandles ens’.

MÅSKE HANDLER DET OM at redefinere det omsorgsbegreb, som har ført en hensygnende tilværelse i sundhedssek-toren i mange år. Tilgangen har været, at når der er knaphed på ressourcer må vi skære ind til det mest basale: Foku-sere på den snævert sundhedsfaglige indsats, på produktiviteten, og spare på det ’bløde’ – omasorgen.

Men hvad, hvis det viser sig, at netop omsorg for den enkeltes særlige situation kan være en effektiv vej til faglig kvalitet og ressourceoptimering – samtidig med at borgeren får en bedre oplevelse? For ikke at tale om de potentialer dette kan rumme for øget arbejdsglæde og produktivitet blandt medarbejderne på sundhedsområdet?

DET ER PÅ TIDE at stille krav til elefanterne på sundhedsområdet om, at de skal holde op med at slås om opgaver og ressourcer, og i stedet samarbejde om at levere hele, sektorneutrale, sundheds-forløb til hele mennesker.

Stine Helles Redaktør

STOP ELEFANTERNES SLAGSMÅL!

SOCIALT NETVÆRK FOR DET OFFENTLIGEHos os har du unikke muligheder for viden-deling, debat, netværk og daglige nyheder. Og så er det gratis! Kig ind på DenOffentligeSektor.dk og bliv en del af fremtidens netværk.


KORT NYT

ANNONCE

ANNONCE

Telemedicinsk har Nordjylland gennem mange år været helt fremme i skoene, og tendensen fortsæt-ter. Et nyt projekt, TeleCare Nord, skal i løbet af de næste tre år hjælpe KOL-patienter i eget hjem og dermed højne deres livskvalitet. Samtidig udnyttes ressourcerne bedst muligt hos sygehusene, kom-munerne og de praktiserende læger.

– Der er mange udfordringer, og de kan kun overvindes, fordi vi i Nordjylland er rigtig gode til at samarbejde på kryds og tværs. Både kommuner, Aalborg Universitet, virksomheder, patient-foreninger, praktiserende læger og Region Nordjylland er stærkt involveret, og vi samarbejder ikke alene om, men også med patien-terne. Det er det, der gør projektet unikt, siger direktør i Region Nordjylland, Dorte Stigaard, der også er formand for projektets styregruppe.

Det er også unikt, at alle KOL-patienter, der kan have gavn af løsningen, får den tilbudt. Et

pilotprojekt med IT hos borgere med KOL har vist meget gode resultater: Færre indlæggelser, sparet tid i hjemmeplejen og ikke mindst bedre livskva-litet hos patienterne. Nu er udfordringen også at få gevinsterne, når projektet går fra pilotprojekt til drift i fuld skala.

– Vi begynder med KOL-patienter i Nordjylland, men ønsker at bidrage til en national platform, der kan udbredes til også at omfatte andre borgere med

kroniske sygdomme, eksempel-vis diabetes og hjertelidelser. Vi skal tænke innovativt – både omkring teknologien, nye roller og nye måde at samarbejde på. Det er en stor ambition, og

måske derfor har it-leverandører fra ind- og udland allerede vist stor interesse, siger Dorte Stigaard.

Der skal bruges 50 mill. kr. til projektet. Den Obelske Familiefond har allerede doneret 11,4 mill. kr., og flere er på vej.

Mest sundhed for pengene og bedre liv til patienterneNordjylland er i fuld gang med at udbrede telehomecare og har allerede både national og international bevågenhed.

Dorte Stigaard: – Vi skal alle bryde med vanetænkningen. Vi skal ikke kun lære nyt, men også aflære.

”vi samarbejder ikke alene om, men også med patienterne”

Visionen er at etablere Danmarks første specialmiljø til ældre med autisme, hvor der arbejdes målrettet på at inddrage ny og kendt viden om de optimale fysiske rammer.

Vi ønsker at tilrettelægge såvel proces, planlægning, projek-tering, opførelse og efterfølgende drift af botilbuddet som et eksperimentarium, hvor nye muligheder indenfor bl.a. velfærds-teknologi og it undersøges og afprøves.

Det er tanken, at hele forløbet skal anvendes som en videns-platform til inspiration for andre byggerier til lignende målgrup-per.

Projektet udvikles i samarbejde med Realdania, som også støt-ter projektet økonomisk - og i samarbejde med Landsforeningen for Autisme og Socialstyrelsen. Region Midtjyllands innova-tionsenhed, MidtLab, er med på sidelinjen i projektet.

Projektet vil undervejs kaste ny viden og nye erfaringer af sig. De mennesker byggeriet er tiltænkt er nemlig den første gene-ration af mennesker med autisme, hvis aldringsproces, vi har mulighed for at følge.

Hinnerup Kollegiet skaber specialmiljø for ældre med autismeHvordan skal mennesker med autisme bo, når de bliver ældre? Det spørgsmål skal Hinnerup Kollegiet i Region Midtjylland forsøge at finde svaret på inden for de kommende år. Hinnerup Kollegiet er et regio-nalt specialtilbud for voksne med autisme og benyttes af 110 borgere.

Læs mere på: www. hinnerupkollegiet.rm.dk – under ”om os”.

4 Temaavis fra Medie- og Videnhuset DenOffentligeSektor.dk

Flere steder i landet er kommuner i gang med at indrette små lukkede eller lukning-struede sygehuse som sundhedscentre. Dermed vender det lokale sygehus tilbage i nye klæder.

AF: THOMAS JENSEN

I Skive, Faxe og Nakskov har de et gammelt lokalt sygehus, der er lukket eller stod på randen af en lukning. Sådan er det mange steder i Danmark, og bag disse lukninger ligger en svunden tid. I årevis har kampe for at bevare det lokale sygehus trukket store overskrifter, men langsomt er de små sygehuse forsvundet fra landkortet, og med regio-nernes oprettelse for seks år siden kom der turbo på udviklingen.

”Efter strukturreformen skulle kommunerne sørge for at behandle kronikere, rehabilitering og skrue ned for indlæggelserne på sygehusene, mens regionerne trak specialom-råder til de større sygehuse,” siger Karsten Vrangbæk, der er forsker hos AKF.

Disse ting udløste lukninger af mange små sygehuse. I kølvandet på denne udvikling blev finansieringen af sundhedsopgaverne delt mellem regioner og kommuner. Det er en opgave, som kommu-nerne har knoklet med siden, men nu har de en plan.

Sygehuset genåbner i nye klæderI flere og flere kommuner har man opdaget, at det gamle sygehus, kan genbruges. Man indretter det som sundhedscenter.

Således har Skive Kommune sammen med regionen etableret et fælles sundhedshus på det gamle lokale sygehus. Her samarbejde region og kommune om de nære sundheds-opgaver.

”Den økonomiske tankegang er parkeret uden for sundheds-huset. I Skive er det patienten, som er i centrum,” fortæller sund-

hedschef Eva Henriksen, og peger på, at særligt kommunens kroni-kere høster fordele af samarbejdet.

”Et af de områder, hvor vi har ønsket et tættere samarbejde med regionen er i forhold til kroniker-indsatsen. Her har regionen bibe-holdt lungeambulatoriet i sundhedshuset, og vi har placeret kom-munens tilbud til borgere med KOL samme sted. I forhold til KOL har vi endda taget skridtet videre og i fællesskab ansat en sygeple-jerske, der halvdelen af tiden er ansat af regionen på lungeambula-toriet og halvdelen af tiden i det kommunale sundhedscenter som forløbskoordinator,” forklarer sundhedschefen.

Ligeledes har tre praktiseren-de læger holdt til i sundheds-huset i det år, som det har eksisteret, men region og kommune arbej-der på, at der skal komme flere.

Samarbejde på tværs Erfaringerne fra Skive er, at sam-arbejdet mellem kommune, region og praktiserende læger er

en succes.”Når borgerne udskrives fra neuro-rehabiliteringen i hospitals-

regi, har de behov for tilbud fra kommunen. Det er en stor fordel, at kommunens terapeuter og hjerneskadekoordinatoren, der er borgerens/familiens primære kontaktperson, med viden om alle de eksisterende tilbud, bor under samme tag og kan koordinere indsat-sen,” forklarer Eva Henriksen.

Også på forebyggelsesområdet er det ifølge sunchedschefen en styrke, at sundhedshuset umiddelbart kan sende sine patienter videre til det kommunale sundhedscenter, hvis det viser sig, at patienten er motiveret for at stoppe med at ryge, gøre noget ved sin vægt eller på anden vis ændre livsstil.

”Hensigten er at få tilbud fra kommune og region til samme grup-pe borgere til at spille så tæt sammen som muligt, så ingen borgere ”falder ned mellem stolene”. De foreløbige erfaringer viser tydeligt, at det samarbejde i høj grad er lykkedes, og at den fælles adresse har

Det lokale sygehus vender tilbage

”Den økonomiske tanke-gang er parkeret uden for sundhedshuset. I Skive er det patienten, som er i centrum.


4 DenOffentligeSektor.dk Netværksavisen DenOffentligeSektor.dk – nyheder, viden og netværk på samme sted.

FAKTA

Flere og flere kronikereOp mod 1,8 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, og antallet er stærkt stigende. Alene de næste fem år forventes det at stige med 400.000 personer.

Kroniske sygdomme tegner sig for 87 pct. af alle dødsfald, 80 pct. af alle sengedage på sygehusene, 50–65 pct. af alle konsultationer hos de praktiserende læger, 95 pct. af alle hjemmebesøg og halv-delen af alle medicinudgifter.

Udgifter til kronikere udgør 70–80 pct. af sundhedsvæsenets sam-lede udgifter.

Tilbud i Skive SundhedshusKOMMUNALE: • Ældreservice • Visitation til ældreservice og hjælpemidle• Sygeplejeklinik• Sundhedscenter Skive

PRIVAT: • Tre praktiserende læger

REGIONALE:• Akutklinik• Neurorehabilitering• Lungeambulatorium• Hjerteambulatorium• Diabetesambulatorium• Palliativt team• Blodprøvetagning • Røntgen, ultralyd og ct-skanning• Jordemoderkonsultation• Fertilitetsklinik• Hukommelsesklinik• Regional genoptræning• Sårcenter• Regionspsykiatri

Det sundhedsnære tilbud i HolstebroØnsker at 90 % af alle tilbud kan lø-ses i lokalområdet via udbygning af akutte tilbud til borgere, som læge/vagtlæge kan visitere til.

Ønsker et udbygget samarbejde om indsatsen i det nære sund-hedsvæsen med almen praksis og hospitalet.

Projekt med udvikling af mestrings-strategier for patienter med KOL.

Projekt med fokus på diabetiske sår.

Øget brug af velfærdsteknologi og telemedicin vil være en del af løsning-en – bl.a. et ”Borgermedie-center”.

gjort samarbejdet meget lettere,’” fortæller Eva Henriksen.

Fremtidens sundhedshus på patienternes præmisserI Holstebro er man begyndt på processen med et kæmpe sundhedshus, der skal stå færdigt i 2016. Ikke meget er givet på forhånd, men der er klare holdninger fra kommunens side om ”sektorneutralitet” til fordel for borgeren.

”Det gælder om at trække civilsamfundet og borgerne ind i processen om, hvad sundhedshuset skal fokusere på. Patienten skal virkelig kunne mærke, at der sker en mærkbar ændring, når sundhedshuset står færdigt. De forskellige sektorer skal arbejde tættere sammen. Sker det ikke. Er der ingen grund til at etablere et sundhedshus,” forklarer sundhedsdirektør i Holstebro Kommune, Anders Kjærulff, og sætter dermed fokus på nogle af de centrale problemer, som primært kommunerne har kæmpet med i årene efter strukturreformen.

Kommuneres indsats med den lokale sundhed er stadig præget af store forskelle og knaster. Ting, der gør det svært at få det optimale ud af sundhedsindsatsen. Siden struktur-reformen har kommuner og regioner udviklet de såkaldte sundhedsaftaler, som indtil videre er nået til anden genera-tion i beslutningscyklus. Karsten Vrangbæk fra AKF mener, at aftalerne har stort potentiale, og anbefaler kommuner og regioner af rette mere fokus på aftalernes indhold.

”Incitamenterne i aftalerne er gode, men i den ideelle ver-den, burde der være mere fokus på kvalitet og der er risiko for kassetænkning. Desuden mangler der ordentlige evalu-eringer på, hvad der virker,” siger Karsten Vrangbæk. •

ANNONCE

BPK repræsenterer ca. 80 pct. af privathospitalerne i Danmark, og alle foreningens 34 medlemmer har sam-arbejdsaftaler med regioner eller kommuner. Sekretariats-chef Naomi Pagh Abudi hilser det nye fokus på lokale løsninger velkomment:

”Den store udfordring i det nære sundhedsarbejde er ofte, at patienterne sendes meget fra den ene til den an-den – men de private aktører har længe arbejdet med at samle flere fagligheder som læger, psykologer og fysio-terapeuter samme sted, så borgerne kan blive hurtigere udredt og behandlet,” fortæller Naomi. Af samme grund mener BPK, at de private klinikker er oplagte samar-bejdspartnere til fremtidens lokale sundhedsvæsen.

”De private hospitaler er vant til at arbejde tværfag-ligt, fordi andet simpelthen ikke kan betale sig, når man som privat klinik varetager udredningen af en patient.

Resultatet er et trygt og hurtigt forløb for patienten, uden unødig ventetid og usikkerhed, og lav pris for kommu-nen eller regionen,” pointerer Naomi Pagh Abudi.

De private hospitaler og klinikker varetager i dag bl.a. forløb for borgere på sygedagpenge: ”Eksempelvis in-den for psykiatri og lidelser i muskler og led kan vi virkelig gøre en indsats for at få flere borgere udredt og behandlet, inden sygdomsperioden bliver for lang. Vi har allerede i dag en række medlemmer, der har indgået vellykket kommunalt samarbejde om sygedagpenge-borgere.”

Kontakt BPK for mere information: [email protected] eller tlf. 33746696

Når kommuner og regioner arbejder med at etablere nære, fleksible sundhedstilbud til en lav pris, er det oplagt at styrke samarbejdet med de private hospitaler, mener Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK. En række dygtige private aktører står klar til at levere billige, tværfaglige løsninger – det er nemlig sådan de private længe har arbejdet.

Privathospitaler kan bidrage til lokal sundhed

www.arkitema.dk www.nsw.no www.aart.dk www.grontmij.dk www.moe.dk www.hospitalitet.no www.arup.com

curaVita er et Veletableret samarbejde, der siden 2007 har løst komplekse hospitalsopgaVer i norden. lige nu tegner curaVita dnV gødstrup – et af danmarks største sundhedsbyggerier og et fremtidigt Vestjysk hospital i Verdensklasse. www.curaVita.dk

hospitalsdesign i Verdensklasse – med brugerne i centrum

Naomi Pagh Abudi, Sekretariatschef

Foto

: Re

gio

n S

jælla

nd


NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DKTEMAAVIS OM SUNDHEDSINDSATSEN TEMAAVIS OM SUNDHEDSINDSATSEN

6 7”MAN VIL IKKE SE, høre og tale om realiteterne – at handicapområdet er en blivende og fælles udfordring, som vi ikke kan gemme væk – uanset hvor store kriser vi bliver ramt af”Susanne Olsen, Landsformand, Dansk Handicap Forbund – på denoffentligesektor.dk

”DET GÆLDER OM, at vi finder ud af at organisere samarbejdet på tværs af offentlige enheder og private virksomheder hele sektoren igennem, således at patienterne fra de træder ind af døren hos deres praktiserende læge til de går raske ud af syge-husets svingdøre oplever et sammenhængende sundhedssystem, der arbejder målrettet for den samme sag: patienten!” Bent Wullf Jakobsen på denoffentligesektor.dk, Formand, Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK

Køb Seligmans bog At Lykkes – en perspektiv-rig positiv psykologi om lykke og trivselMartin Seligman er en af de helt centrale figurer i positiv psykologi – studiet af trivsel, lykke, karakterstyrke, resiliens og optimisme – er ude med en ny bog i dansk oversæt-telse.

Bestil bogen hos Forlaget Mindspace: Tlf. 26 16 84 81E-post: [email protected] forlagetmindspace.dk

Efter 20 års epokegørende forskning ved vi nu, at positive følelser betyder mere og andet end belønningen i sig selv. De indvirker beviseligt på en gunstig balan-ce i immunforsvaret, udvider synsfeltet (du undgår tunnelsyn), og hvis du over tid tilstræber og får stadig flere positive følelser i forhold til negative, bliver du automatisk mere ukuelig (robust). AF: CAND.PSYCH. LARS GINNERUP, EKSTERN LEKTOR (CBS) OG DR.MED. CLAUS LUND, LEDENDE OVERLÆGE

Tærskelværdien for at blomstre – ikke bare trives – er 3 gange så mange positive som negative følelser. Til forskel fra det typiske individ, parforhold eller team, der som udgangspunkt kun klarer 2-2½ gange så mange positive som negative følel-ser i løbet af 14 dage. Den såkaldte positivitetsrate defineres som antallet af oplevede positive følelser divideret med antal-let af oplevede negative følelser, og det forhold kan blive et styresignal for menneskelig trivsel.

Optimister lever længereOptimister er kendetegnet ved at tage glæderne på forskud, mens pessimisterne tager sorgerne på forskud, og hvad mon betyder mest for en høj, dvs. gunstig positivitetsrate?

Årtiers forskning viser, at udprægede optimister har udsigt

til at leve 8-9 år længere end udprægede pessimister, lykkeli-gere år vel at mærke!

Den gode nyhed er, at man selv har indflydelse på at blive lykkeligere. Selv om pessimisme såvel som optimisme til dels er en arvelig disposition, kan man træne sig ud af sin pessi-misme og altså blive lykkeligere med vilje.

Man kan lære som optimisterne at arbejde med, at en med-gang er kommet for at blive – og brede sig – mens modgang er midlertidig, og årsagerne kan dæmmes ind. Derved bliver tilværelsen selvsagt lettere at komme igennem med overskud til de uundgåelige udfordringer.

USA’s hær bruger positiv psykologiI tilfælde af krise ved vi, at 1/3 af en typisk arbejdsstyrke vil kunne arbejde videre, ikke som om intet var hændt, men fordi de trods alt kan koncentrere sig om opgaverne; mens 1/10 vil forholde sig opgivende.

Det sidste kaldes undertiden tillært hjælpeløshed og er typisk forbundet med et pessimistisk grundsyn.

For at flytte tilfælde af posttraumatisk stress over mod posttraumatisk vækst har den amerikanske hær indført et obligatorisk kursus i Positiv Psykologi (10 dage) for alle 1,1 mio. ansatte, og noget tilsvarende er højst relevant i det danske sundheds- og socialvæsen.

Optællinger viser, at der i medierne er 17–50 gange så mange negative nyheder som positive, og når besparelser rammer de syge og svage, breder der sig let en (forståelig) opgivende holdning og adfærd blandt ansatte i omsorgssekto-ren. Det bliver let en ond cirkel eller selvopfyldende profeti.

Der kan umuligt toppræsteres, når tiltroen til egne

evner og ressourcer er begrænset af fastlåste forestillinger. Imidlertid er det aldrig for sent at få en lykkeligere arbejdssituation.

En af de lettest tilgængelige og hurtigst virkende øvelser i Positiv Psykologi kaldes Aktiv og Konstruktiv Respons på gode nyheder fortalt af andre – og går i al sin gribende enkelhed ud på at være der for de andre, når det går godt!

Tilgangen handler om at kende sin besøgstid og være hurtig ved have-lågen, når nogen frembyder positivt input, der fortjener anerkendelse. Vis fuld opmærksomhed med gode ord og smilende øjne og aktivt-konstruktivt kropssprog i øvrigt. Indspil-let skal i sagens natur være autentisk.

Effekten er til gengæld opløftende for både budbringer og aktiv lytter og jobber tælleren i positivitetsraten op på den umiddelbart mærkbare måde.

Vores påstand er således, at du med skarp træning kan gøre denne tilgang til din grundindstilling, og dermed skabe mere overskud og goodwill omkring dig og mere ukuelighed i dig selv. Vi baserer endda vores påstand på evidens- og erfaringsbaseret viden som alt sammen bekræfter, at det betaler sig at gøre sig umage med at flytte fokus et godt sted hen.

På kort tid kan der skabes indsigt i optimisme, positivitetsraten og betydningen af Aktiv og Konstruktiv Respons på gode nyheder fortalt af andre.

Det er begyndt i sundhedsvæsnetI samfundsmæssigt perspektiv er det indlysende, at kendskab til sundhedsaktiver i form af perspektiver, metoder/teknikker og interventioner fra Positiv Psykologi er en lovende investering. Mennesker bliver helt af sig selv ved, når vi mærker, at små dag-lige indsatser gør en stor forskel.

Disse betragtninger er relevante for patienter og pårørende,

klienter og ansatte i den offentlige sektor, og det er allerede i gang i den hvide verden. Eksempelvis har lægerne på Anæstesiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital taget Positiv Psykologi til sig.

Her har små indsatser – igen og igen – udvirket, at lægerne dagligt vender deres oplevelseshistorier til fremadrettet positiv læring.

Det lader sig kun gøre i erkendelsen af, at alle hele tiden skal mindes om, at det er ’redningernes verden’, og at arbejdsindsatsen kan virke voldsom, men den har masser af mening, og det nød-vendige ansvar man påtager sig, betyder at andre hjælpes.

En opgave for ledelsenNaturligvis kan en sådan korpsånd komme i modstrid med den enkeltes selvcentrering, og det kan vække undren hos nye med-lemmer af forsamlingen, når der ønskes ’en god eller ligefrem bedre dag’ som afslutning på konferencen; men her hjælper ban-nerførerne. Uden ambassadørerne går det ikke. Derfor har der fra ledelsen været stort fokus på at finde og uddanne opinionsdan-nere, som nyder respekt på arbejds-pladsen.

Opmuntrende, ’tilfældige’ personlige samtaler, styrkebaserede, formelle udviklingssamtaler, ”bloggen”, som anpriser den gode handling, eksplicit insisteren på omgangstonen båret af støttende, opmuntrende og anerkendende bemærkninger, den effekt rolle-modellerne udviser ved at agere i en opløftende optimistisk ånd, samt betydningen af tillidsfuldhed i større mødesammenhænge, er endt med at skabe et bæredygtigt fællesskab.

Blandt de konkrete og målbare resultater kan man eksempelvis fortælle om et sygefravær blandt de fastansatte medarbejdere, der er det laveste nogensinde, og om, at det er nemt at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, hvor personaleudskiftningen er i bund, og hvor kulturen gør, at man interesserer sig for, respekterer og passer på hinanden.

På trods af nedskæringer og andre hug er det lykkedes at skabe en afdeling, hvor medarbejderne relativt ubekymret passer deres opgaver med godt humør og stor flid. Vildt! •

”Den gode nyhed er, at man selv har indflydelse på at blive lykkeligere. Selv om pessimis-me såvel som optimisme til dels er en arvelig disposition, kan man træne sig ud af sin pessimisme og altså blive lyk-keligere med vilje.

Positiv Psykologi er fuld af omkostningseffektive sundhedsaktiver

DELTAG I DEBATTEN PÅ DENOFFENTLIGESEKTOR.DKBliv en del af netværket og deltag i de-batten om Lokalpolitikernes arbejdsvilkår, Offentligt-Privat-Samarbejde, Folkeskolen, Hospitalerne eller lige præcis det emne, der har din interesse.

Kig ind på DenOffentligeSektor.dk og bliv en del af fremtidens netværk.


FAKTA Professor Martin Seligman

om optimisme”Jeg konkluderer, at optimisme er stærkt for-bundet med hjerte-kar-sundhed og pessimisme med risiko for hjerte-kar-sygdomme. Jeg kon-kluderer, at en positiv sindstilstand er forbundet med beskyttelse mod forkølelse og influenza, og en negativ sindstilstand er forbundet med større risiko for forkølelse og influenza. Jeg konklude-rer, at folk med en høj grad af optimisme kan have en lavere risiko for at udvikle cancer. Jeg konkluderer, at raske mennesker med en god psykisk trivsel har mindre risiko for at dø af alle årsager.”Professor Martin Seligman, i bogen Flourish: A Visionary New Understanding of Happiness and Well-being fra 2011

dr.med. Claus Lund, ledende overlæge

ANNONCE

100 mio. kr. til støtte af nye sygehusløsninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fornyelsesfonden og de fem regioner har sammen oprettetPartnerskab for sundheds- og sygehusinnovation. Der er afsat100 mio. kr. i 2012 - 2013 til medfinansiering af projekter, der udvikler og markedsmodner innovative sygehusløsninger.

Der er nu åben for indsendelse af ansøgninger indenfor følgende områder:

• Hospitalsinfektioner/hygiejne• Logistik og sporbarhed• Udlæggelse og selvhjulpenhed

Der er ansøgningsfrist d. 12. juni 2012 kl. 12.00

Læs mere om ansøgningsrunden på www.fornyelsesfonden.dk

Fornyelsesfonden støtter vækst, beskæftigelse og eksport i virksomheder i Danmark.

Foto

: Re

gio

n S

jælla

nd


Regionerne har fået sat dialog og videns-deling om sygehusbyggeri i system Bl.a. via pejlemærker og fokusområder.

Regionerne deler løbende viden og erfaringer om sygehusbyggeri på flere forskellige måder og niveau-er. Således er der opsat 10 pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri, hvor regionerne f.eks. arbejder sammen om fælles indkøb til byggerierne og sporbarhed af udstyr og nye IT-løsninger, der skal optimere samarbejdet med patienter og pårørende.

Målet med pejlemærkerne er, at regionerne opnår en synergieffekt ved mere systematisk at lære af hinandens erfaringer og ved at gå sammen om at udvikle nye fælles løsninger.De ti pejlemærker er:

• fælles indkøb til sygehusbyggeri

• medicin • sterilgodsproduktion• totaløkonomiske sammenhænge • fælles redskaber til byggeproces • etablering af aktuel best practice på rum niveau • udvikling af dynamisk virtuelt hospital • transportteknologier • sporbarhed af apparatur • udstyr • patienter og personale • IT-understøttet interaktion med patienter og pårørende.

FokusområderPå otte fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse skal regionerne i fællesskab opsamle viden, udveksle erfaringer og udvikler idéer til, hvor-dan indholdet i de nye sygehuse kan udvikles, så det

giver et markant løft i kvalitet og effektivitet. Formålet er, at regionerne i højere grad og mere systematisk drager nytte af og lader sig inspirere af hinandens erfaringer og international viden.

De otte fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse handler om:

• organisatorisk struktur med patientens behov som centrum• nye ledelsesformer• afgrænsning og samspil med det øvrige sund- hedsvæsen• organisering af akutområdet • lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse • arbejdsgange i operationsstuer • arbejdsgange i ambulatorier • kontorer og mobile arbejdspladser


8 ”VI KAN STRØMLINE vores sundhedsvæsen mere, når det drejer sig om at stille en diagnose. Særligt hvis man som patient skal på tværs af forskellige slags læger for at få en aktions-diagnose, kan der gå meget lang tid” Jonatan Schloss, hospitalsdirektør, Frederiksberg Hospital - på denoffentligesektor.dk

Fremtidens sundhedsvæsen har brug for engagerede og deltagende patienter, hvis behandlingerne skal foregå effektivt og succesfuldt. Det er konsekvensen af en udvikling, hvor information, ny teknologi og muligheden for at behandle sta-dig flere diagnoser konstant øger presset på sundhedsvæsnet. Derfor er en historisk kulturforandring i gang i sundhedssystemet. AF: NICK ALLENTOFT

Der var engang, hvor al autoritet på et sygehus lå hos lægerne, og det øvrige personale sikrede omsorgen og trygheden. Engang, hvor en diagnose hed behandling eller restlevetid, og hvor sygehuset lugtede af sygdom.

I dag er autoritet udfordret af viden og selvstændighed, rest-levetid afløses af raskmeldinger og et sygehus er historie mens hospitalet overtager og ord som sundhedscentre, reha-bilitering, genoptræning og det nære sundhedsvæsen revitalise-res. Samtidig lever vi en tid, hvor patienterne med få klik kan dele en dårlig oplevelse med hele verden, og dermed kortslutte arbejds-dagen for enhver leder og medarbejder. For den enkelte patient betyder det, at man ikke længere er et nummer i rækken. Patienten er blevet sundhedssystemets partner.

Det sunde partnerskabMed et moderne engelsk udtryk kalder de det Patient Em-power-ment, og på godt dansk kan man kalde det patient in-volvering. Sundhedssektoren er begyndt at se patienten som borger og borge-ren som en vigtig partner for succes.

Regionsdirektør Helle Ulrichsen fra Region Hovedstaden sætter ord på.

”Patient empowerment betyder, at patienterne får undervisning i at håndtere egne ressourcer og blive aktive medspillere i behand-lingsforløbet. Det vigtigste er selvfølgelig en tilfreds, tryg og invol-veret patient, men det handler ikke kun om, at sundhedsvæsnet gør noget for patientens skyld.”

Barnet har fået et navn, og dermed kan en ny bølge af metodik skylle ind over den offentlige sektor. Det handler nemlig også om økonomi.

”Vi kan faktisk opnå både højere sikkerhed og bedre kvalitet, hvis sundhedsvæsnet ser patienten som aktiv og ligeværdig part-ner, lytter og fornemmer, hvor patienten vil hen, og har en kultur, der understøtter patient empowerment. En velinformeret patient og et velforberedt behandlerteam sparer ressourcer og giver de bedste behandlingsresultater,” påpeger Helle Ulrichsen, som for-klaring på patient empowerments popularitet i sundhedsvæsnet.

Patienten er ikke en pakkeI Region Nordjylland peger direktør Dorte Stigaard på, at netop samarbejdet med patienten er afgørende for succes. Det stiller nye krav til hver eneste sundhedsprofessionelle medarbejder.

”Der skal to til en tango, så det er ikke nok, at patienterne får en ny rolle. De sundhedsprofessionelle skal også være parat til ikke ’kun’ at samarbejde på tværs af specialer, faggrænser og sektorer om patien-ten, men også med patienten, siger Dorte Sti-gaard, som også lægger vægt på, at patienten har et privat netværk, der påvirkes og involveres, når en borger bliver syg.

”Både pårørende og patientens private netværk har i det hele taget afgørende betydning, og skal derfor tænkes ind i loop’et. Patienten er ikke en pakke, som afle-veres syg til sundhedsvæsenet, og så returneres rask til hjemme-fronten,” siger Dorte Stigaard, der således bringer behovet for god kommunikation i spil. Her har Region Sjælland har målrettet fokus.

Et samfund, hvor hver eneste borger har mulighed for at søge egen viden om egen sygdom udfordrer behandlingssystemet. Pa-tienten kommer til en behandling med en masse spørgsmål, men møder et system, der producerer diagnoser og operationer snarere end samtale. Ifølge Region Sjælland skyldes næsten 40 procent af alle klager dårlig eller mangelfuld kommunikation mellem patient og behandlingssystemet.

Det handler om kommunikation”Som udgangspunkt skal den sundhedsfaglige behandling natur-ligvis være i orden, men når patienterne vurderer deres møde med sundhedsvæsnet, forholder de sig til den samlede oplevelse, og her spiller kommunikationen en væsentlig rolle,” fortæller chefkon-sulent Louise Hørslev fra Region Sjælland, der simpelthen har udviklet et kodeks for god patientkommunikation. ”Enhver patient møder sundhedsvæsnet med nogle forventninger, og groft sagt kan selv den bedst mulige behandling ende med stor utilfredshed hos patienten, fordi han eller hun havde helt andre forventninger,” siger Louise Hørslev.

I erkendelse af, at dårlig kommunikation afføder mange klager iværksatte Region Sjælland et omfattende projekt, der involverede

alle 12.000 medarbejdere under overskrif-ten ”Klar Tale”. Fra Roskilde Universitet blev forskeren Helle Petersen, som gen-nem flere år har forsket i hospitalers kom-munikation, koblet på projektet.

”Når man taler ordentligt med hinanden og med ledelsen på arbejdspladsen, bid-rager det til trivsel, effektivitet og engage-ment og dermed også til en bedre udnyt-

telse af ressourcerne. Det overraskende er, hvor opmærksomme patienterne er på tonen personalet imellem. Den interne kom-munikation er afgørende for patienternes tryghed,” fortæller Helle Petersen. •

Patient og system er blevet partnere

FAKTA

Uddrag fra Region Sjæl-lands kodeks for god patientkommunikation* Vi er altid velforberedte* Vi taler klart og forståeligt med respekt for den enkelte patient* Vi undgår eller forklarer fagsprog* Vi sikrer, at information og aftaler er forstået* Vi lytter og taler direkte med patienten og anerkender patienten som et individ med egne ønsker, holdninger og behov* Vores kropssprog signalerer tillid og nærvær* Vi sikrer, at patienten er oplyst om sine rettigheder, herunder adgang til egen journal* Vi sikrer, at patient og pårørende altid ved, hvem de kan kontaktKilde: Region Sjælland

”Når man taler ordent-ligt med hinanden og med ledelsen på arbejdspladsen, bidrager det til trivsel, effektivitet og engagement

Dorte StigaardHelle Ulrichsen

Få et aktuelt overblik

over investeringen i

fremtidens sundhed.

Følg med i de danske

sygehusbyggerier

Aalborg

Kolding

Esbjerg

Slagelse

Nykøbing

Odense

Køge

Skt. HansHospital

(Roskilde) HvidovreHerlev

Hillerød

Hjørring

Thisted

Åbenrå

Sønderborg

Aarhus

Horsens

Middelfart

Gødstrup

Viborg

Randers

Rigshospitalet

Bispebjerg

GlostrupBallerup

Gentofte

Her er de nye sygehusbyggerier

Kvalitetsfondsbyggerier

Regionalt finansierede byggerier

Godtsygehusbyggeri.dk samler al aktuel information om sygehusbyggeri i Danmark.

Danmark investerer 41,4 milliarder kroner i nyt sygehusbyggeri over de næste 10-15 år. Dertil kommer de sygehusbyggerier, som regionerne finansierer på egen hånd.

Godtsygehusbyggeri.dk skaber overblik over nyheder, netværk, nøglepersoner og rammer for de nye sygehusbyggerier. Få overblik over byggeprojekter, se status for de enkelte byggerier og find relevant baggrundsviden om byggestyring og videndeling.

GODTSYGEHUSBYGGERI.DK

Moderne sygehus-byggeri foregår i fælles vidensdeling

FOKUS PÅ HOSPITALSBYGGERIERNE – LAVET I SAMARBEJDE MED GODTSYGEHUSBYGGERI.DK

Nyt Universitetshospital i Odense.

Foto

: Me

dic

OU

H

Foto

: Ho

lste

bro

Ko

mm

un

e


11”JA, VORES KATETRE er en smule dyrere end et produkt, som er udviklet for 20 år siden, men de kan til gengæld gøre det muligt for brugeren at opretholde en vis livskvalitet. Det er let, bekvemt og sikkert at bruge, så han kan blive på arbejds-markedet og dermed også bidrage til statskassen. Det regnestykke kan ikke laves med den nuværende kassetænkning” Lars Rasmussen, Adm. Direktør, Coloplast - på denoffentligesektor.dk 10 DET ER IKKE UDEN GRUND, at man på under 100 år er gået fra ganske få til 36 lægelige spe-

cialer. Hertil kommer et hav af fagområder, der yderligere har subspecialiseret sig i sjældne sygdomme eller procedurer, der kræver særlige færdigheder eller teknologi. Direktør Henrik Villadsen, OUH (Odense Universitetshospital) - på denoffentligesektor.dk

Fremtidens hospitaler ser meget ander-ledes ud end i dag, men i det hele taget er det svært at fremtidssikre et sygehus, fordi behov og behandling hele tiden er i forandring. Danmark er godt på vej til at være i front, når det gælder moderne sygehusbyggeri, og landets fem regioner har pt. gang i 38 byggeprojekter.AF: PER VINTHER

Regionerne ønsker at bygge fremtidssikrede og fleksible sygehuse med fokus på kvalitet og med patienten i centrum. De nye syge-huse skal give optimale rammer og vilkår for bedre tilrettelæg-gelse af sammenhængende patientforløb, øget patientsikkerhed, effektivisering af arbejdsgange via brug af ny teknologi og sund-hedsinnovation, færre transporter af patienter, personale og varer mellem sygehusene, rationa-lisering af vagtberedskaber, laboratoriefunktioner, røntgen m.v., bedre udnyttelse af teknisk udstyr, skannere m.v. samt sammenlægning af administrative funktioner og tekniske funktioner.

De fysiske rammer i dagens sygehuse er forældede i forhold til moderne sygehusdrift. Derfor bygger regionerne de næste 10–15 år en række nye sygehuse.

NNE Pharmaplan bygger og projekterer Slagelse Psykiatriske Hospital, Herlev Hospital og FAM (Fælles Akut Modtagelse) i Slagelse samt en række mindre projekter. NNE Pharmaplan er et datterselskab af Novo Nordisk og dermed en markant spiller på banen for byggeri og projektering af farmaceutiske virksomheder og hospitaler.

”Der er mange udfordringer i sygehusbyggeri. Det bliver jo bygget og besluttet i dag, men der er fem år til, de står færdige. Ud-fordringen er udviklingen i de fem år og det at være fremadskuen-de,” siger Jesper Linding Videsen, General Manager, NNE Pharma-plan, og kommer med dette eksempel:

”Sengestuer bygger man til dagens behov, men i fremtiden ope-rerer man med kortere indlæggelsestid. Derfor vil der være mange sengestuer i dag, der skal bruges til noget andet i fremtiden.

Prioritering af midlerne er essentiel16 af de nye sygehuse bliver bygget med tilskud fra staten, nær-mere bestemt fra Kvalitetsfonden. De 16 sygehusbyggerier kaldes derfor ”kvalitetsfondsbyggerier”. Regionerne har også en række store byggeprojekter på sundheds- og psykiatriområdet, som de finansierer på egen hånd.

Investeringerne i de fysiske rammer, ny teknologi og apparatur er en del af økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Re-gioner fra 2008.

Kvalitetsfonden blev etableret som led i regeringens kvalitets-reform fra 2007. Af fondens midler skal 25,5 milliarder kroner bruges til statslig medfinansiering af investeringer i en ny og for-bedret sygehusstruktur. Hertil kommer en regional egenfinansier-ing på ca. 40 procent, så den samlede investe-ringsramme beløber sig til ca. 41 milliarder kroner.

Udover regionernes medfinansiering af kvalitetsfondsbyggeri-erne, finansierer og planlægger regionerne en række byggepro-jekter på sundheds- og psykiatriområdet.

Ni har fået endeligt tilsagnRegeringen nedsatte i 2007 et ekspertpanel, der har vurderet re-gionernes ansøgninger om tilskud fra Kvalitetsfonden. Ekspert-panelet indstillede i henholdsvis 2008 og 2010 til regeringen, at i alt 16 byggeprojekter burde prioriteres med foreløbige tilsagn om tilskud. I april 2012 havde ni ud af de 16 sygehusprojekter fået endeligt tilsagn fra regeringen.

Det fastlægger anlægsrammen for byggeprojektet, hvorefter regionen skal konkretisere projektet inden for den afsatte ramme, og regionerne må ikke udvide f.eks. i form af egne midler.

Regionerne skal derefter konkretisere projektet inden for den afsatte ramme og søge om et endeligt tilsagn. Med det endelige tilsagn om tilskud fra Kvalitetsfonden godkendes projektplanen med en række betingelser, f.eks. kriterier for dimensionering, som regeringens ekspertpanel har defineret.

Regionerne skal dimensionere byggerierne med udgangspunkt i en forventet stigning i antal af ambulante behandlinger på 50 procent og en forventet sengereduktion på 20 procent i perioden fra 2007-2020 samt en kapacitetsudnyttelse af behandlingsarealer på omkring 245 dage á 7 timer. Ekspertpanelet har også fastlagt kvadratmeterprisen, så det samlede prisniveau på et nybyggeri maksimalt er 29.000 kr. pr. m2, heraf 5.800 kr. pr. m2 til IT, udstyr, apparatur og løst inventar.

Ekspertpanelets kriterier afspejler den gældende lovgivning og det gældende prisniveau på det tidspunkt, hvor processen for in-vesteringerne blev igangsat. Det betyder, at der skal bygges efter en statisk ramme, der afspejler de lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger, der var gældende i 2008. De kriterier og restriktioner, der danner rammen for kvalitetsfondsbyggerierne, indeholder derfor nogle udfordringer. De økonomiske totalram-mer, fastlåsning af antallet af kvadratmeter og de statiske kvadrat-meterpriser der forudsættes, levner f.eks. ikke plads til imødekommelse af lovændringer, der har en fordyrende effekt på byggerierne.

Regionerne henter viden og inspiration om moderne, fremtidssikrede sygehus-byggerier gennem indsam-ling af erfaringer fra andre lande, der har investeret massivt i sygehusbyggerier gennem de sidste 10 år. Regi-onerne søger derfor løbende inspiration fra sygehusbyggeri i udlandet.

Alle bygger på samme tidAt byggerierne spirer frem alle steder på samme tid, skyldes ifølge Danske Re-gioner, at samtidigheden i sygehusbyggerierne er en styrke, fordi det medfører en række positive synergi-

effekter i form af løbende vidensdeling samt optimal ressource-udnyttelse, bl.a. via fælles indkøb og udbud. Desuden ville for-skudt sygehusbyggeri medføre, at borgerne i de forskellige regi-oner var ulige stillet, fordi kvaliteten i det samlede sygehusvæsen ville være varierende.

I øvrigt ville byggerierne ifølge Danske Regioner strække sig over en periode på ca. 75 år, hvis man skulle bygge et sygehus ad gangen i de store byggeprojekter.

Brug for medarbejderne Der er stor variation i regio-nernes forudsætninger for at bygge. Nogle af byggeprojekterne er ombygninger/tilbygning, som skal integreres i den eksisterende bygningsmasse, mens andre er ny-byggerier på en bar mark. Variationerne kræver lokalt tilpassede løsninger, der ikke kan imødekommes via standardiseret modul-byggeri.

I sygehusbyggeri er det afgørende, at medarbejderne tager medejerskab i forandringerne. Standardiseret modulbyggeri kan ikke nødvendigvis imødekomme medarbejdernes behov og input, og det vanskeliggør med arbejderinvolvering, og desuden er der er en lang dansk tradition for medarbejderinvolvering, når det gælder faktorer af betydning for medarbejdernes arbejdsplads. •

Nye sygehuse for 41 mia. kr.

”Sengestuer bygger man til dagens behov, men i fremtiden opererer man med kortere indlæggelsestid.

Danmark er godt på vej til at have en unik viden om, hvordan man bygger moderne og fleksible sygehuse i takt med byggeriet og planlægningen af de 16 sygehuse, som er i gang i regionerne. Denne viden er et klart eksportpotentiale.AF: PER VINTHER

”Det er jo en kæmpe satsning med det nye sundhedssystem og byggeriet og projekteringen af de nye hospitaler. Det giver danske arkitekter og ingeniører masser af muligheder, fordi vi i Danmark virkelig bliver opgraderet. Det er en fantastisk erfaring at få, og det kan vi bruge i andre lande,” siger kommunikationschef i Arkitema Architects, Holger Dahl.

Arkitema har som en del af konsortiet CuraVita DNV, vundet konkurrencen om at bygge det nye sygehus i Gødstrup mellem Herning og Holstebro.

De er i fuld gang med projekteringen, og forventet byggestart for det 4 mia. kr. dyre projekt sker i september. Byggeriet forventes afsluttet i december 2016.

CuraVita DNV har gennem hele projektforløbet fokuseret på at lave et projekt, der på den ene side tilbyder behandlingsmæssig og driftsmæssig effektivitet i den absolutte topklasse og på den anden

side opleves som poetisk, venligt og imødekommende af både pa-tienter, pårørende og personale.

Generelt gør de mange danske hospitalsbyggerier – både de fysis-ke byggerier samt deres fremtidige indhold, funktioner, arbejds-gange, services m.v. – at de deltagende virksomheder undervejs opnår nye og specialiserede erfaringer. Det tilfører virksomhederne en ”track-record”, der vil kunne bane vej for udvikling, markeds-føring og salg/eksport af nye produkter, serviceydelser og forret-ningskoncepter.

Opbygning af videnOverordnet er de erhvervsmæssige potentiale på disse områder: offentligt-privat forskningssamarbejde på sygehusene, vidensråd-givning, udvikling af nye teknologier og løsninger (apparatur, lo-gistik, IT), energieffektiviseringer og miljø, ikke patientnære funk-tioner samt regionale spydspidsprojekter.

En af de helt store spillere på banen for byggeri og projektering af farmaceutiske virksomheder og hospitaler, er NNE Pharmaplan, som er et datterselskab af Novo Nordisk. NNE Pharmaplan bygger og projekterer Slagelse Psykiatriske Hospital, Herlev Hospital og FAM (Fælles Akut Modtagelse) i Slagelse samt en række mindre projekter.Jesper Linding Videsen er General Manager, Healthcare & Labs i NNE Pharmaplan, og han ser masser af eksportmuligheder for dansk viden på dette område:

”Vi udvikler nye projekteringsværktøjer i disse store projekter.

Noget vi kan bruge mange andre steder. Vi håber, at vi i Danmark bliver så gode til at lave hospitaler, at det bliver en eksportvare, og det er vi ikke langt fra. Om få år er der så mange rådgivere indenfor sygehusbyggeri i Danmark, at vi er så opdaterede og langt fremme, at vi kan eksportere det. Og det er allerede på vej i Kina og Indien.”

100 mio. kr. til innovationVia sygehuspartnerskabet har regionerne og Fornyelsesfonden afsat 100 millioner kroner til at udvikle innovative løsninger i forbindelse med de nye sygehusbyggerier. Nu kommer første pejling på, hvad der er fremtidens løsninger.

”Alle innovative løsninger er velkomne. Men vi vil gerne være med til at udvikle løsninger på de områder, hvor vi kan se, at vi fremtiden står med en række konkrete udfordringer. Vi skal blive bedre til at sikre, at vores patienter ikke får infektioner, mens de er indlagt. Det kan spare samfundet for masser af sygedage og unødige omkostninger. Vi ved, at bedre logistik vil kunne frigøre mange varme hænder til den direkte patientkontakt. Og vi ved med sikkerhed, at fremtidens patienter i vidt omfang vil være placeret udenfor sygehusenes mure. Det kræver nye løsninger og det vil vi gerne bidrage til at sikre,” siger Carl Holst, næstformand i Danske Regioner.

Sygehuspartnerskabet giver danske virksomheder adgang til at udvikle og modne teknologier, der matcher konkrete behov i forbindelse med regionernes nye sygehusbyggerier. •

Eksportpotentiale i moderne sygehusbyggeri

FOKUS PÅ HOSPITALSBYGGERIERNE – LAVET I SAMARBEJDE MED GODTSYGEHUSBYGGERI.DK FOKUS PÅ HOSPITALSBYGGERIERNE – LAVET I SAMARBEJDE MED GODTSYGEHUSBYGGERI.DK

Standard operationsstue, DNU.

Foto

: DN

U R

åd

giv

erg

rup

pe

n

Fællesområde, Nyt psykiatrisygehus Slagelse.

www.norconsult.dk

Nye Holmenkollen

ill.’Space G

roup Ark.

Norconsult bidrager til et bæredygtigt samfund gennem forankret og målrettetrådgivning. Vore ydelser omfatter udvikling, projektering og opfølgning afprojekter i alle kategorier og størrelser, fra ide til færdige anlæg. Vi tilbyderen komplet løsningsmodel inden for byggeri og ejendomme, energi, industri,miljø, olie & gas, trafi k, sikkerhed samt vand & afl øb.

Koncernen har med sine godt 2250 ansatte et solidt fodfæste med 66 kon-torer i hele Scandinavian. Derudover har Norconsult fl ere internationale kontorer i Asien, Afrika og Sydamerika.

Nutidens viden giver morgendagens løsninger. Med vores brede og tvær-faglige tekniske kompetence inden for alle områder, udfordrer vi hele tiden udviklingen. Vi ser efter nye veje til at løse fremtidens udfordringer.

Norges største tværfaglige rådgiver inden for

Oslo Centralstation

samfundsplanlægning og projektering

Bybanen, Bergen Vind- og pumpekraft, Færøerne

Foto: Karlsson arkitekter/VLA

Karlsson arkitekter tegner Danmarks største psykiatriske sygehuswilders plads 8e 32 15 22 15 www.karlssonark.dk


FOKUS PÅ HOSPITALSBYGGERIERNE - LAVET I SAMARBEJDE MED GODTSYGEHUSBYGGERI.DK

12 DE ENKELTE SYGEHUSBYGGERIER har en sådan størrelse, at mange af dem i sig selv har volumen til at blive et showcase for dansk medicoteknik. Direktør Henrik Villadsen, OUH (Odense Universitetshospital) - på denoffentligesektor.dk

Hvert år indlægges 1,1 millioner mennesker på danske sygehuse. 60.000 af dem er børn.

Herlev Hospital er ved at blive udvidet med blandt andet en ny fælles akutmodtagelse, en ny intensivafdeling og et ny mor-barn-center.

Nye behandlingsformer kræver avancerede hospitalerUdviklingen inden for personlig medicin stiller større og større krav til hospitalerne. Fra blot at være et behandlingssted, spiller hospitalet i stigende grad også rollen som forsker, producent og farmaceut. Det stiller krav om mere avancerede og mere fleksible bygninger.

NNE Pharmaplan er en rådgivende ingeniørvirksomhed, som i mere end 80 år har lavet anlæg til medicinsk forskning og produktion. Det har givet os en dyb indsigt i avancerede laboratorier, produktionsanlæg, logistik, tekniske installationer, automation, kvalitetssikring, hygiejnestandarder, dokumenta-tion, bæredygtighed og IT.

En række af vores kompetencer er også relevante for hospital-erne, og vi kan levere fremtidssikrede løsninger på komplekse problemstillinger.

Læs mere om os på nnepharmaplan.com

Tjek SKI for nye priser

Omsorgstelefonen

•Omsorgsopkald •Psykiske lidelser •Hjemmeplejen

Patientkufferten

•KOL •Hjertesvigt •Diabetes •Genoptræning

Odense – Ballerup: +45 70 21 60 70 www.medisat.dk

Kæmperne står i vejen for innovation”DER ER ADSKILLIGE TUSIND projekter i gang inden for blandt andet telemedicin i Europa, men de fleste projekter strander på grund af integrationen af data med eksisterende systemer. Kun to telemedicinske projekter er kommet videre end projektstadiet – KOL-kufferten og Telekat. Integrationen med de systemer, som CSC og KMD ejer er meget vanskelig,” fortæller projektleder Kasper Hallenborg fra Intellicare til DenOffentligeSektor.

Netop standarder og snitflader er et meget aktuelt problem, fordi mange kommuner er i udbud efter nye intelligente plejeløsninger.

”Mange løsninger, som eksempelvis baseres på trykfølsomme skærme i plejesektoren strander, fordi KMD og CSC ikke er åbne for integrationen til de dataløsninger, som de ejer og driver. Det blokerer for innovationen,” siger Hallenborg, der erkender, at løs-ningen snarere skal findes politisk end hos de to IT-kæmper.

Kilde: DenOffentligeSektor.dk

Telemedicin styrker behandling af kronikere”VI GÅR I GANG MED en omstilling og udvikling af borgernære sundhedstilbud, hvor sundhedspersonalet samarbejder om, at vi i højere grad kan sikre, at patienterne bliver i eget hjem”, siger sund-hedschef Grete Bækgaard Thomsen fra Lemvig Kommune.

De tre kommuner og regionen sætter i første omgang fokus på forebyggelige indlæggelser, KOL og sårbehandling af sukkersyge-patienter.

I projektet vil man arbejde med telemedicin til at sikre den rigtige behandling, uden at borgerne nødvendigvis behøver at opsøge en læge.

Projektet med udvikling af nye, borgernære sundhedstilbud bliver sat i gang i marts og skal løbe over de næste tre år. Staten støtter med 10 mio. kr.


Nye innovationsklæder i Region SyddanmarkFRA 2012 HAR Syddansk Sundhedsinnov@tion været i arbejds-tøjet med udvikling og udbredelse af de gode eksempler og med de nye idéer for øje.

Syddansk Sundhedsinnov@tion består af G10 – Center for bruger-fokuseret innovation, der blandt andet rummer et testcenter til at udvikle og teste idéer, produkter og modeller i 1:1 skala i forbin-delse med de nye sygehusbyggerier, INVIA, der er regionens enhed for velfærdsinnovation samt OPI Lab, der beskæftiger sig med Offentlig-Privat Innovation og velfærdsteknologi.

Også medarbejdere fra regionshusets sundhedsstab flytter med til Forskerparken i Odense. Syddansk Sundhedsinnov@tion tæller 35 medarbejdere under Region Syddanmark.


KORT NYT

Det første møde med et sygehus skal være indbydende men også oversku-eligt og trygt. Derfor kommer patienten i centrum i det nye sygehus i Gødstrup.AF: PER VINTHER

Med en anlægssum på knap fire mia. kr. bliver sygehuset i Gødstrup et af Danmarks største nybyggerier inden for sundhedssektoren.

Konsortiet bag projektet – CuraVita-DNV – har gennem hele projektforløbet fokuseret på at lave et projekt, der på den ene side tilbyder behandlingsmæssig og driftsmæssig effektivitet i den absolutte topklasse og på den anden side opleves som poetisk, venligt og imødekommende af både patienter, pårørende og personale.

Tæt kontakt mellem alle afdelinger og faglige specialer skal sikre effektive arbejdsgange. Patienten har således kort vej til f.eks. billeddiagnostik og ambulant behandling, men

generelt er det meningen, at specialisten kommer til patien-ten i stedet for omvendt. Ved at koncentrere transportvejene kommer patienten i centrum, og nærheden til specialerne er med til at sikre en hurtig og præcis diagnose.

Projektchef i CuraVita-DNV, Wilhelm Berner-Nielsen, forklarer:

“Det har været et langt og meget grundigt forløb, men hele vejen igennem har det overordnede fokus for os været, at lave et projekt, der på den ene side tilbyder både behand-lingsmæssig og driftsmæssig effektivitet i den absolutte top-klasse, og på den anden side opleves som poetisk, venligt og imødekommende af både patienter, pårørende og personale.

Byggestart sker i september 2012, og det forventes afslut-tet i december 2016. •Konsortiet CuraVita-DNV består af Arkitema Architects, NSW Arkitekter & Planlæggere (NO), AART architects, Grontmij, Moe & Brødsgaard, Arup (GB) og Hospitalitet (NO).

Patienten i centrum på nyt supersygehus

FAKTA

Godtsygehusbyggeri.dkPå portalen Godtsygehusbyggeri.dk kan man følge med i byggerierne og få et aktuelt overblik over investeringen i det fremtidige sundhedsvæsen.

Portalen er bl.a. målrettet regionernes med-arbejdere og ledere, der arbejder med de nye sygehusbyggerier. Her kan de dele viden,

hente inspiration fra ind- og udland, og se ny-heder fra regionernes byggeprojekter og fra Danske Regioner.

Portalen er også et redskab til at sikre trans-parens i byggeprocessen. Det skal f.eks. være nemt for virksomheder at få et overblik over byggeprojekterne, hvor langt de er, og hvornår der kommer et udbud.

Hovedindgang, Regionshospitalet Gødstrup.

Foto

: Cu

raV

ita


NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DKTEMAAVIS OM SUNDHEDSINDSATSEN TEMAAVIS OM SUNDHEDSINDSATSEN

14 15”FOR AT GØRE udredningen hurtigere, skal praktiserende læger og andre henvi-sende læger have mulighed for at henvise direkte til undersøgelser på sygehusene”Sophie Hæstorp Andersen, MF, sundhedsordfører for Socialdemokratiet – på denoffentligesektor.dk

”DEN MÅSKE ALLERSTØRSTE udfordring er den gammeldags holdning, at komplikationer som fx hos-pitalsinfektioner og tryksår er umulige at undgå... Vi ved nu, at det er muligt helt at undgå mange af de skader, som patienterne pådrager sig på hospitalerne. Vi skal have høje ambitioner”Beth Lilja, Sekretariatschef, Dansk Selskab for Patientsikkerhed - på denoffentligesektor.dk

Patienterne har fået magten over sundheds-væsnet, og udfordrer etablerede normer omkring faglighed og autoritetstro. Det kræ-ver fokus på kvalitet før, under og i lang tid efter patientens kontakt med sundheds-væsnet. ”Uden den gode patientoplevelse har vi fejlet,” siger direktør Jens Andersen fra Re-gion Sjælland i dette eksklusive interview med DenOffentligeSektor.dk.

AF: NICK ALLENTOFT

Der var engang, hvor lægens ord var lov og sygeplejerskens omsorg livsbekræftende. I dag er patientens oplevelse afgørende, mens om-sorg har fået ny indpakning og lægens autoritet er konstant udford-ret. Det offentlige sundhedsvæsen er med andre ord under historisk pres samtidig med, at regionerne er i gang med hospitalsbyggerier for tocifrede milliardbeløb.

”Vi er vidne til kolossale forandringer i sundhedsvæsnet i disse år. Det enkelte sygehus er ikke længere et sygehus, som vi kender det fra vores barndom. Dette romantiserede billede af et sygehus eksisterer kun i nostalgien, men dette lidt romantiske billede af tryghed og omsorg skal vi ikke glemme i den forandring ,der sker i vores tilgang til patientbegrebet,” siger Jens Andersen, der som regionsdirektør i Region Sjælland har forandringerne tæt inde på li-vet. Ifølge Jens Andersen er næsten alt kommet i spil i det offentlige sundhedsvæsen de senere år.

Fra omsorg til kommunikation”Med strukturreformen kickstartede man en revolution i hele sund-hedsvæsnet. Amter blev til regioner, sundhedsopgaver flyttet rundt og samtidig indledte vi omstillingen fra et forældet hospitalssystem til et moderne produktionsapparat, der behandler mennesker frem for patienter. Det er en enorm opgave for os alle sammen, at følge med hele vejen rundt,” fortæller Jens Andersen, der erkender, at omsorg og empati meget let forsvinder i denne omstilling.

”Omsorgsbegrebet er centralt, for vi har ikke råd til flere profes-sionelle timer til den enkelte patient. Så hvor omsorg før var om-drejningspunkt for medarbejdernes pleje og ”tage sig af ” en pa-tient, skal vi i dag i højere grad fokusere på kommunikation, tilret-telæggelse og vores evne til at forstå den enkelte borgers situation,” siger Jens Andersen, og efter-lyser mere fokus på målet end faglige grænser, regler og rettigheder.

”Lad os diskutere, hvad kvaliteten af omsorg er, men uden at gøre omsorg op i antallet af professionelle timer, som man nogen gange har tendens til.”

Opgør med autoritetstroen Men kommunikation er i sig selv en udfordring for et hospitalsvæ-sen, der har levet af patientens autoritetstro, og derfor hvilet meget i envejskommunikation. Det har et samfund, hvor alle har adgang til uanede informationer ændret markant på.

”Vi møder som borgere autoriteter med en vis skepsis, fordi vi kan søge en enorm information om vores situation. Det er en mar-kant forskel fra sundhedssystemet for tyve år siden. Dengang havde man mere fokus på fagligheden, og en verden, der i høj grad var præget af autoritetstro. Vi blev indlagt, behandlet og plejet, og stil-lede ikke så mange spørgsmål,” siger Jens Andersen og fortsætter:

”I dag er vi langt mere oplyste, og borgerne har ofte næsten selv stillet deres diagnose ved at søge på internettet, hente viden og information i deres netværk. Det skal vi imøde-komme gennem inddragelse, men så får patienten også en fundamentalt anden rolle,” påpeger regionsdirektøren, der erkender, at inddragelse er en kolossal udfordring, men også indebærer nogle store muligheder, der skal ses i forhold til den samlede kvalitet i sundhedssektoren.

Patient empowerment”Den samlede kvalitet kan beskrives som en trearmet stjerne med tre ligeværdige arme, den faglige, den organisatoriske, som handler om tilrettelæggelse af patientforløbet, og den oplevede kvalitet. Man møder stadig ansatte i sundhedssyste-met i dag, der underkender behovet for den oplevede kvalitet, men den er utrolig central for den samlede kvalitet,” siger Jens Andersen, der afviser at oplevelsen bare handler om glade patienter på bekostning af gode faglige resultater.

”Patientoplevelsen handler om information og inddragelse, fordi de fleste patienter kommer med et ønske om at være så selvhjulpne og involverede som muligt. Hvis vi undlader at imødekomme det ønske, så fejler vi, og bidrager til en dårlig patientoplevelse,” siger topchefen i Region Sjælland og giver sin definition af de tre kvalitetsarme. ”Mange af disse patien-ter ser sig måske oven i købet ikke som patienter, men som borgere, der får en service fra sundhedsvæsenet.”

Når jeg taler om kvalitet, er mit udgangspunkt kvaliteten i forhold til den enkelte patient, og derfor må man samtidig huske på, at hver eneste patient er forskellig. Vi skal behandle med udgangspunkt i situationen og personen. Det stiller store krav til sundhedssystemet, fordi mange patientforløb i dag er betydeligt mere komplicerede end tidligere,” mener direktøren, og erkender, at det også handler om bundlinie.

Det gode patientforløb er god økonomi”Tidligere var vi fokuseret på den faglige kvalitet alene, og selvom jeg finder ”den gode patientoplevelse” noget poppet i sit udtryk, er netop patientens oplevelse afgørende for et succesfuldt resultat. Ikke fordi oplevelsen skal stå alene, men

fordi vi har dokumentation for, at det gode patientforløb er mere effektivt for sundhedssystemet. Det koster simpelthen færre ressourcer end det dårlige patientforløb, hvor borgeren tilmed også sidder med en dårlig oplevelse,” siger Jens Ander-sen, og anerkender dermed også opråbet om mere optimisme og positiv tænkning i sundhedsystemet.

”Ingen tvivl om, at den dårlige oplevelse, den negative tilgang eller sure opførsel påvirker os negativt. Det gælder både for patienter og medarbejdere. Essensen i det her er, at jo mere vi kan sikre en tryg og god oplevelse i kontakten med sundhedssystemet, jo bedre for os,” understreger Jens Andersen, og peger på, at retorikken mellem kommuner og regioner i denne tid, hvor kommunalreformen er til evaluering er noget konkurrencepræget, og dermed bidrager til at besværliggøre det daglige samarbejde. ”Men det går nok over” siger han.

”Det ville hjælpe meget på udviklingen, hvis kommuner og regioner holdt op med at betragte hinanden som konkur-renter, og det synes jeg også vi ser en del positive tegn på lokalt,” siger Jens Andersen, og fremhæver sundhedsaftalerne mellem de enkelte kommuner og deres region.

”Sundhedsaftalerne er en rigtig god ting for samarbejdet mellem kommuner og regioner i hverdagen. Det jeg savner er, at de nu bliver forankret i den politiske styring, så vi undgår al den retorik i konkurrencen mellem kommuner og regioner. I bund og grund har vi samme interesse, nemlig borgerens ve og vel,” siger Jens Andersen. •

Regionsdirektør:

Vi skal bruge skepsis konstruktivt

BLÅ

BOG: Jens Andersen

Cand.scient.pol. med stor erfaring fra båden den offentlige og den private sektor. Jens Andersen er uddannet cand. scient. pol. og har haft en række le-dende stillinger i både den offentlige og private sektor.

Direktørstillinger• Trafikstyrelsen

• Arbejdstilsynet

• Banestyrelsen

• Dansk Arbejdsgiverforening

Andre stillinger• Statsministeriet

• Finansministeriet

• Socialministeriet

• Indenrigsministeriet

Han har en bred faglig indsigt og solid erfaring med at stå i spidsen for op-bygning og omlægning af komplekse organisationer.

DU KAN OGSÅ KOMME I TEMA-AVISERNEBook en annonce i de kommende temaaviser fra Den-OffentligeSek-tor.dk. Følgende emner er i udvik-ling:

Ledelse

Digtialisering

Arbejdsmarkedet

Fremtidens biblioteker

Rehabilitering

Send en mail til:[email protected] og kom i dialog med os.Kig ind på: DenOffentligeSektor.dk og bliv en del af fremtidens netværk.


Med strukturreformen efterfulgt af beslutning om milliardinves-teringer i nye sygehuse er sundhedssektoren i gang med histo-riske forandringer, hvor regioner og kommuner konkurrerer om frontløber positionen. Det har placeret borgeren i centrum.

ANALYSE: Med strukturreformen i 2006-07 blev der tegnet et nyt kort over sundhedssektoren. Kommunerne fik an-svar for al forebyggelse og det meste genoptræning mens de nye regioner nu skulle have moderniseret hos-pitalerne. Nu fem år senere er udfordringerne med implementering løst, og regioner og kommuner er ved at kigge på strategier og egen organisering. Først kom Kommunernes Landsforening – KL – i marts med deres udspil under overskriften ”Det Nære Sundhedsvæsen”

og siden har Danske Regioner (regionernes fælles organisation) spillet ud med deres oplæg under overskriften ”Det Hele Sundhedsvæsen”. Konkurren-cen om dagsordenen er dermed intensiveret.

Det handler nemlig om milliarder, indflydelse og borgernes anerkendelse. Måske i omvendt rækkefølge, og derfor kunne man den 12. april på Regio-nernes årsmøde høre Bent Hansen opfordre til samarbejde.

”Der er opgaver nok. Lad os dele æren og ejerskabet,” erklærede regio-nernes formand, Bent Hansen, under debatten. Samtidig meddelte han, at regionerne konkret vil invitere til en dialog om at få løst opgaverne.

Her ligger måske svaret på, hvorfor de store elefanter i sundhedssektoren – KL, Danske Regioner og Sundhedsministeriet – danser på line i øjeblikket. Udfordringerne er enorme, men prisen for at løse dem skal komme fra den fælles kasse, og fordelingen af de penge skal løses gennem forhandlinger.

Dermed er et spil, der begyndte med strukturreformen og blev forstær-ket af milliarder til spritnye hospitaler, gået ind i sin næste fase: Kampen om patienterne. •

Sundhedssystemet er blevet borgers marked

AF: NICK ALLENTOFT

Kompetencegivendeefter- og videreuddannelse

Professionshøjskolen MetropolTagensvej 182200 København Ntlf. 72 48 75 00www.phmetropol.dk

Diplom i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse er en praksisnær, kompetencegivende og anerkendt international videreuddannelse. Uddannelsen udvikler og målretter dine ledelses-evner til nye krav og udfordringer på et permanent forandrende arbejdsmarked.

Uddannelsen er for dig, der er – eller snart bliver – leder i o� entlige virksomheder og institutioner. Som den største udbyder af diplom i ledelse og med mangeårig erfaring er Metropol et oplagt valg for din videreuddannelse.

Kom og hør mere om uddannelsen på Åbent hus arrangement d. 12. juni og fi nd ud af hvad der gør forskellen for dig. Nye hold starter i uge 35, se mere på www.phmetropol.dk/dil

Forskellen er...

... at faglig integritet giver personligt overskud

”Lad os diskutere, hvad kva-liteten af omsorg er, men uden at gøre omsorg op i antallet af professionelle timer, som man nogen gange har tendens til.

Foto

: Re

gio

n S

jælla

nd



16 ”VI HAR SOM LEVERANDØR ikke noget imod, at der er fokus på pris. Men det er ikke prisen for det enkelte produkt, der er interessant. Det er derimod totalomkostningen for samfundet, der er relevant, og det er den pris, som burde være i fokus”Lars Rasmussen, Adm. Direktør, Coloplast - på denoffentligesektor.dk

Drivkraften er penge, men resultatet et bedre liv for flere hundrede tusinde kronisk syge danskere. Regioner og kommuner er ved at finde sammen om bedre løsninger for danskere med diabetes, lungesyg-domme, muskelskeletsygdomme, psykiske lidelser eller allergi. Brobyggeren for sam-arbejdet i Region Hovedstaden hedder ”Shared Care” mens andre kalder det Patient Empowerment. AF: STINE HELLES & NICK ALLENTOFT

I januar 2012 mødtes omkring 50 politikere, ledere og medarbej-dere fra Region Hovedstaden til to og en halv dags intensiv workshop med navnet Innovation Camp. Her satte man frem-tidens indretning af hovedstadsområdets sundhedssektor på dagsordenen med højt til loftet og konkrete udfordringer.

Således kan hovedstadsregionen se frem til 26 procent flere ældre, hvor en del vil tilslutte sig det i forvejen enorme antal kro-nikere, efterhånden som alderdommens forskellige konsekvenser melder dig. Således har omkring 37 procent af Region Hoved-stadens befolkning en kronisk sygdom, mens ca. 15 procent af befolkningen har flere end to kroniske sygdomme.

”At sikre, at der sker en tidlig opsporing af sygdomme, og at den enkelte kan leve så godt som muligt med sin sygdom, er en stor udfordring. Der skal sættes ind med forebyggelse, uddan-nelse og kompetenceudvikling af sundhedspersoner,” fortæller Inge Kristensen, der er udviklings- og kvalitetschef i Region Hovedstaden.

Ældre deles i to grupper Med et stærkt stigende antal ældre skal sundhedssektoren ind-rette sig smartere, men opgaven er enorm. Derfor har Region

Hovedstaden valgt at erkende forskellen på ældre fra begyndel-sen, og dermed dele gruppen op i en ”stærk” og en ”svag” gruppe – den stærke gruppe er ifølge regionen 7 ud af 10 af de ældre, som ”har betydelige ressourcer, der med få ændringer af struktu-rerne i sundhedsvæsnet og med bedre sammenhæng i sektor-overgangene kan udnyttes således, at ”de, der kan selv, skal selv – og vil selv”.”

De sidste 30 procent vil regionen udvikle en særlig model for, som man kalder Shared Care (se boks).

”Egenomsorg og ”patient empowerment” står meget højt i re-gionens prioriteringer. Det handler om at have et godt og vær-digt liv, uden indlæggelser, der kan forebygges og hvor man er herre i sit eget liv. Regionen har, i tæt samarbejde mellem almen praksis, hospitaler og kommuner, udviklet forløbsprogrammer for hjerte-kar sygdommer, type 2 diabetes, KOL, demens og lænde-ryg lidelser. Forløbsprogrammerne skal sikre, at ansvars-fordelingen er klar, og at der er de rigtige tilbud, på det rette tidspunkt,” fortæller Inge Kristensen.

Tre ud af fire patienter er kronikereKroniske sygdomme er ikke alene tunge at bære på gennem livet. De overskygger også alt andet i sundhedssektoren. Således udgør kronikere i hovedstadsområdet omkring 75 procent af alle pa-tienter, og inviterer dermed til betydelig opmærksomhed, når pengene skal bruges smartere.

”Det store antal kronikere er i høj grad en driver for ud-vik-ling af sundhedsvæsnet. Gamle løsninger duer ikke til nye pro-blemer. FN har kun to gange haft sundhed øverst på dagsordenen. Den ene gang var i forbindelse med AIDS, som fortsat udgør et knusende problem i Afrika. Anden gang var sidste år, hvor kro-niske sygdomme var øverst på dagsordenen. Det siger noget om, at der er tale om en brændende platform for mange lande,” poin-terer Inge Kristsensen, der primært ser organisationsudvikling og innovation som løsninger, fordi pengekassen er tom.

”Det her kalder på nye løsninger indenfor organisationsud-vikling, anvendelse af telemedicin, uddannelse og meget mere.

Kronikerne skal sendes hjem

Shared Care modellen30 procent af de ældre borgere er af forskellige årsager ikke i stand til at udnytte de muligheder, som sundhedsvæsnet tilbyder for at tage øget ansvar for egen behandling og liv. De bør tilbydes et forløb i en udvidet Shared Care model, så der undgås opsli-dende genindlæggelser, fejlbehandling og gensidig belastning på tværs af sektorer, og så den ældre patient i højere grad får sit gode liv tilbage. Konkret indeholder konceptideen fra Region Hovedstadens innovation camp følgende handlinger:

• Teknologipakke til monitorering af vitale parametreDer udvikles en særlig personspecifik pakke, som understøtter Em-powerment, og hvori det aftales hvilke værdier der skal reageres på. Typisk vil en sundhedsprofessionel følge og reagere på værdier, uanset om patienten opholder sig på hospitalet eller i hjemmet. Den sundhedsprofessionelle er i stand til proaktivt at overvåge den ældres værdier.

• OrganiseringDa den ældre ikke selv er i stand til at følge udviklingen og reagere på vitale parametre, skal der ske en organisering af sektorer som kompenserer for det. Der udarbejdes en Shared Care model, der sikrer at sundhedstrekantens tre dele spiller sammen om patientens situation. Det forudsættes at der arbejdes med ændring af kulturen både i kommunen hos egen læge og på hospitalerne.

• KompetenceudviklingAlle dele af Shared Care trekanten skal udfoldes, så det sikres at det mest kompetente niveau i fornødent omfang uddanner og bistår de øvrige niveauer. Der skal ske en uddannelse af borgeren til at forstå elementerne i monitorering og behandling.

VÆRDIVærdien af et sådant innovativt tiltag vil være både kvantitativt som kvalitativt målbart:• Øget produktivitet i sundhedsvæsenet (5-10 %)• Den ældre borger vil mærke en mere sammenhængende kvalitet og bedre service i sundhedsvæsenet.• De ældre får et længere liv med bedre livskvalitet.• Regionen vil opleve at antallet af genindlæggelser vil falde, da der vil ske en kompetenceudvikling af de øvrige niveauer.• Erhvervslivet får mulighed for at udnytte et stort marked for vel- færdsteknologi.• Kommunerne vil opleve reduceret økonomisk omkostning ved færre genindlæggelser og mindre

Kilde: Region Hovedstaden, ”Inspirationskatalog for innovations-indsatsen”

Vi kan ikke forvente, at der kommer mange flere penge til sund-hedsområdet, så klare ansvarsfordelinger gennem forløbsprogram-merne og udnyttelse af de teknologiske muligheder står højt på dagsordnen,” fortæller Inge Kristensen, og fremhæver bl.a. re-gionens portal ”Grib om livet” som tilbyder nydiagsnosticerede borgere hjælp og vejledning til et liv med en kronisk sygdom.

Millioner at spare Ifølge Regionen er der med andre ord en besparelse på over 380 millioner kroner alene på diabetiker-området, hvis regionen kan nedbringe antallet af indlæggelser med 25 procent. Derfor vil Region Hovedstaden invitere kommunerne til at dele ansvaret, og dermed samarbejde betydeligt tættere om behandlingen og hjælpen til kronikerne.

Innovationscampen lægger således op til, at ”der udvikles en af-tale på tværs af sektorer om et fælles ansvar for, at der bliver færre kronikere i regionen, og at de, som er kronikere, skal have et godt liv,” som man skriver i Innovationskataloget fra Campen.

Helt konkret lyder målsætningen i forslaget, at nedbringe antal-let af somatiske kronikere på hospitalerne med 25 procent gennem følgende:

• Den kommunale forebyggelsesindsats skal øges• Over tre år at flytte 25 procent af behandingsopgaven væk fra hospitalerne og over til almen praksis, kommunerne og borgernes eget hjem• Ved at investere provenu fra færre indlæggelser i telemedicinske løsninger og andre samarbejdsprojekter mellem partnerne

Region Hovedstaden lægger dermed op til et betydeligt tættere samarbejde med kommunerne. Derfor har vi forsøgt at få en kom-mentar fra Albertslunds borgmester, Steen Christiansen, der er formand for regionens KommuneKontaktRåd (KKR), som er sam-arbejdsparaply for regionens kommuner.

Her ønsker man dog ikke at udtale sig om kronikerområdet med den begrundelse ”at der er for meget politik i det.” •

ABONNÉR PÅ

DET REGIONALE OVERBLIK

Med Nyhedsbrevet Danske Regioner får du leveret det regionale overblik i form af nyheder og artikler, der stiller skarpt på regionernes opgaver og resultater, lige i din ind-bakke.

Nyhedsbrevet sendes hver 14. dag af sted til næsten 5.000 abonnenter - medarbejdere i regionerne og på landets sygehuse, politikere og jour-nalister samt folk fra kommu-ner, organisationer og den private sektor.

TILMELD DIG NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER PÅ WWW.REGIONER.DK/AKTUELT/NYHEDSBREVE ELLER VIA QR-KODEN

ANNONCE

Det er spændende, at sundhedssektoren vil sætte ’empower-ment’ i højsædet. I ulandsarbejdet har vi arbejdet med netop det begreb i rigtig mange år. Spørgsmålet er, om man kan lære af ulandserfaringerne?AF: VAGN BERTHELSEN, GENERALSEKRETÆR IBIS

Empowerment har ’ejerskab’ som udgangspunkt. I ulandsarbejdets start blev der udsendt eksperter, som kom med de gode løsninger, folk skulle bare overtales og forstå, at eksperternes løsning var

den rigtige. Det kom der en del velmente projekter ud af, men en del af disse projekter ramte helt

ved siden af, og tingene faldt hurtigt fra hinanden, når eksperterne var taget hjem igen. Læringen var, at det ikke duer at gøre en hel masse for mennesker, man skal gøre

tingene sammen med mennesker. Ejerskab handler om at forstå og respektere den virkelighed, som mennesker oplever, og den er holistisk.

Vi lever ikke i forskellige kasser, som der står ’sundhed’ eller ’uddannelse’ eller noget andet på.

Tænk hele vejen rundtIBIS arbejder med uddannelse i en række ulande. Målet har været ’alle børn i skole’, et godt mål men også et forsimplet mål.

Hvis det skal give mening skal vi sikre, at lærerne ved hvad de snakker om, at lærerne arbejder elev centreret, at børnene kan undværes til markarbejdet, at ud-dannelse faktisk kan føre til noget, f.eks. et job, at forældrene bakker op om skolen mv. Det kræver at vi ikke kun tænker i den kasse, hvor der står ’uddannelse’ på, men at vi arbejder tværfagligt. Hvis der ikke er tænkt hele vejen rundt om barnet bliver det enten nyteløst eller har kun en begrænset værdi.

Ligeværdighed og tværfaglighed er nøgleord. Det giver energi hos folk, og der-med får man også mere for pengene. •

Empowerment: Kan vi lære af ulandsarbejdet?

Vagn Berthelsen

BLIV EN DEL AF DET OFFENTLIGE NETVÆRKOpret din personlige profil på Den-OffentligeSektor.dk og bliv en del af et unikt netværk, der deler viden og daglige nyheder.

Se mere på www.denoffentligesektor.dk



17”VELFÆRDSTEKNOLOGIEN ER STADIG PÅ et meget ungt stadium, i Danmark så vel som i udlandet, og ingen har endnu fundet en bæredygtig opskrift på et offentligt/privat innovationssamarbejde”Kurt Christensen, adm.dir. Medisat – på denoffentligesektor.dk

Vagn Berthelsen

Foto

: Re

gio

n S

jælla

nd

Vilhelm Lauritzen Arkitekter Psykiatrisygehus i Slagelse Wildersgade 41 32 69 90 00 www.vla.dk



19”DET STORE SPØRGSMÅL er så, hvordan vi skaber rammer og incitamenter, der ikke resulterer i underoptimering i forhold til helheden, men tværtimod bevirker, at hver parts ”kassetænkning” tilsammen giver det optimale resultat”Jens Andersen, adm. Dir., Region Sjælland – på den offentligesektor.dk


18 ”JEG OG MINE KOLLEGER i andre organisationer så, og ser med bekymring på, hvordan mennesker i en udsat livssituation bliver spillet ud imod hinanden. Hvem har det sværest? Hvem er dyrest? Og er deres behov i virkeligheden så stort, som de påstår?”Susanne Olsen, Landsformand, Dansk Handicap Forbund – på denoffentligesektor.dk

Nu går en region fra projekt til stor skalamed udrulning af telemedicin målrettet Nordjyllands op 4000 kronikere.

AF: THOMAS JENSEN

Med en ny ambitiøs telemedicinsk strategi vil Region Nordjylland de næste tre år rulle telemedicin ud til sine kronikere. De konkrete mål er et bedre liv for borgere, færre indlæggelser og besparelser på bundlinjen. Håbet er, at mindst 1.950 patienter vil deltage.

Kommuner kan spare 20.000 per patientPilotprojekter med IT hos KOL-patienter i Nordjylland har tidli-gere vist, at indlæggelsestider kan halveres og livskvaliteten øges, men der er også penge i det. Kommunernes årlige plejeomkost-ninger faldt med 20.000 kroner per deltager.

”Telemedicin skal være med til at understøtte behandlingen og rehabiliteringen af borgeren. Fra mindre projekter ved vi, at selve kontakten igennem telemedicin er med til at berolige patienterne, når de ved, der bliver holdt øje med dem,” siger kontorchef Alice Morsbøl fra Region Nordjylland.

Udfordringen i det tre-årige projekt er at få aktører med fra både den primære og sekundære sundhedssektor og patienterne.

”Målet er at kunne gribe ind før det går galt og forebygge ind-læggelser. Men der skal findes veje til at oplære patienter i brug af dimser og udstyr, der ikke er så omkostningstunge. I de mindre projekter er nogle blevet uddannet i at bruge udstyr på sygehuset andre har fået instrukser i hjemmet. Udfordringen bliver at be-handle data fra rigtig mange mennesker,” fortæller Alice Morsbøl.

Omkostningerne skal delesRegion Nordjylland regner med at have udviklet en businesscase om to år. I TeleCare Nord er der oprettet en styregruppe af blandt andet praktiserende læger, patientforeninger og sygehusrepræsen-tanter.

I 2014 er målet at have fået fat på 95 procent af patientgruppen på 2.000. Omkostningerne, der vedrører indkøb at udstyr og tek-nologi, skal dækkes af enten kommunerne eller regionerne og i nogle tilfælde i fællesskab.

”Det er meget forskelligt, hvad der virker over for de forskellige borgergrupper, selv om mange over 65 år bruger computer, så er det vigtigt at finde den tekniske løsning, der motiverer patienten, forklarer Birthe Dinesen, der er ph.d. og forsker i telemedicin på Aalborg Universitet. Hun var en af ildsjælene bag Telekat projektet, der har leveret de forskningsresultater, som Tele Care Nord tager udgangspunkt i.

Skridttæller kan være telemedicinsk udstyrNogle gange er den mest simple løsning nemlig den bedste. Det har flere pilotprojekter i Nordjylland med KOL-patienter vist. Eksempelvis kan noget så simpelt som en skridttæller være den rigtige løsning for patienten.

De fleste af KOL-patienterne brugte dog også den Telekat, de fik stillet til rådighed i selve Telekat-projektet. Det er en sort boks, der tilsluttes et mobilt bredbånd eller fastnet. På den måde kan læger overvåge blodtryk, puls, iltmætning og lungefunktion.

Opgør med silo-tænkningEn af grundtankerne med brugen af telemedicin i Region Nordjyl-land var at skabe sammenhæng i sundhedsindsatsen på tværs af sektorer til gavn for patienterne og at skabe en ny netværkstanke-gang.

”Vi udfordrede med Telekat vanetænkningen hos sundheds-personalet og hele silo-tankegangen, men det var et nødvendigt skridt, når teknologien skabte mulighed for at dele data hos lægen på sygehuset, praktiserende læge, hjemmesygeplejersken og patienten,” fortæller Birthe Dinesen om de erfaringer, der nu skal aktiveres i Region Nordjyllands udrulning af Tele Care.”Jeg synes, at det lykkedes at udbrede mindsettet hos alle sundheds-grupper og det viste sig at gøre en væsentlig forskel i patientfor-løbet, som blev nedbragt væsentligt,” fortæller Birthe Dinesen. •

Telemedicin i stor skala

FAKTA

TELEKATTEN Telehealth monitor RTX 3370 er navnet fra leverandøren.Skal være tilsluttet strøm og fastnet telefonlinie. Appara-tet har et unikt nummer, som tildeles den enkelte patient .

Kan opsamle målinger fra enheder der måler blodtryk, puls, vægt, iltmætning, m.v. trådløst.

Har en højtlæsningsfunk-tion, så patienten har mulig-hed for at svare på spørgs-mål om, hvordan det går med træning.

Målte værdier og svar på spørgsmål blev sendt til den elektroniske omsorgsjournal CARE i hjemmesygeplejen eller på Sundhedscenteret.Kilde: Region Nordjylland / Læs mere: http://www.telekat.dk/

Om TeleCare Nord Patienter med eksempelvis KOL får udstyr i eget hjem, der kan overvåge lunge-funktion, puls, iltmætning i lungerne, blodtryk osv, mens sygehus, hjemmepleje, prak-tiserende læge, sundheds-center og patienten selv følger med og kan gribe forebyggende ind.

Projektet vil også indehol-de træningsprogrammer til patienterne.

Fremtidens sundhedsvæsen – Epitalet på Fre-deriksberg Hospital – blev skabt på en per-sonlig kontakt. I dag har borgmester Søren P. Rasmussen dannet makkerpar med manden bag Epitalet, Klaus Phanareth. Sammen har de kickstartet en græsrodsbevægelse af fri-villige, der støtter op omkring Epitalet.AF: THOMAS JENSEN

Klaus Phanareth vil med sit ”Epitalet” neutralisere sundhedsvæsenets sektoropdeling. Han er rejsende i at udbrede tanken og brugen af telemedicin i Danmark, og det er ikke en teknikken bag, han er op-taget af. Den er på plads. Det er reorganisering, et skifte i service og tankegangen hos sundhedspersonale og borgere, der er i fokus. Pa-tienten bliver til en handlekraftig borger i Epitalet for behandlingen sker telemedicinsk med udgangspunkt i eget hjem. Indlæggelse på et sygehus bliver dermed til ”udlæggelse”. Det sektoropdelte sundheds-system forvandles til det sektorneutrale.

Nej på nej på nej I 2009 søsatte Klaus Phanareth ”Det Virtuelle Hospital” på Frederiks-berg Hospital. Inden da havde han i fem år kæmpet for at skaffe støttekroner til KOL-projektet med telemedicin.

”Jeg fik igen, igen og igen et nej. Folk anså på det tidspunkt tele-medicin som fantasteri, men det vendte, da folk fik øjnene op for mulighederne med telemedicin, fordi udfordringerne med ”Silver Tsunamien” (red.: flere og flere ældre) blev tydelige og der skulle noget andet til ellers ville vores eksisterende velfærdsmodel knække over,” siger Klaus Phanareth på kontoret på 1. sal i Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital. Men i 2011 kom et gen-nembrud.

Klaus Phanareth mødte Lyngby-Taarbæks borgmester Søren P.

Rasmussen, og det blev kort efter startskuddet til en telemedicinsk græsrodsrevolution. I dag består Epitalets ”bevægelse” af et hold fri-villige, der alle arbejder gratis.

SporskifteDet første møde mellem borgmesteren og telemedicineren var på en velfærdsteknologi-konference på Christiansborg i Landstingssalen den 11. marts 2011. De holdt begge et oplæg om telemedicin og ud-fordringerne med kronikere.

”Velfærdsteknologi fylder meget, men det bliver sjældent til mere end snak om robotstøvsugere. Jeg ville gerne et spadestik dybere. Det var sådanne tanker jeg gik med under konferencen og tiden efter,” siger Søren P. Rasmussen her mere end et år senere.

Der skulle ikke gå meget mere end en måned, så havde tankerne bundfældet sig hos borgmesteren og han greb mobiltelefonen og ringede til Klaus Phanareth, der ikke længere havde et projekt at lede. Desuden var der ingen penge. Kun idéen om Epitalet levede. Uden penge og samarbejdspartnere ville Epita-let aldrig blive til noget. Men en måned efter at have forladt ABT-projektet, ringede Klaus Phanareths mobiltelefon, mens han handlede ind i den lokale Netto i Vangede.

”Jeg vil have, at Epital-projektet bliver gennemført i kommunen,” lød melding-en fra Søren P. Rasmussen.

Lyngby-Taarbæk er en kommune med 52.000 indbyggere og 1 procent af be-folkningen i landet. Dermed er tallene til at forstå, når man i Danmark kalkulerer med op mod 2,2 millioner kronikere i landet i 2016.

”Det her projekt vil skabe værdi for kommunen og dets borgere. Vi vil skaffe nødvendig og god viden om KOL- og kronikerområdet, derfor ville vi meget gerne gå ind i et samarbejde med Klaus Phana-

Græsrødder bag tele-medicinsk bevægelse

OM K

LAUS

PHAN

ARET

H: 1993 - Lægevidenskabelig embedsek-

samen, Københavns Universitet1997- 99 Faglig projektleder, Link-Medica2002 - Den medicinske ph.d. grad ved Københavns Universitet2004 - Speciallæge i Intern MedicinSiden 2006 Formand for Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin2007 - Speciallæge i Lungemedicin2007 - 09 Chef for den akutte mod-tageafdeling, Frederiksberg Hospital.2007 - 09 Centeruddannelsesansvarlig overlæge, Frederiksberg Hospitalsiden 2008 Specialeansvarlig overlæge i lungemedicin, Frederiksberg Hospitalsiden 2009 Klinisk lektor, Sundheds-videnskabelige Fakultet, Københavns Universitetsiden 2009 Forskningsleder, Telemedi-cinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital2010 - Uddannet som international certificeret ICC Coach2010 - Modtager af årets Medicoprissiden 2011 Ekstern lektor, Ingeniørhøj-skolen, Ballerup2012 - Projektleder - Epitalet

reth om Epitalet. Klaus har den nødvendige faglige kompe-tence til at udføre opgaven på en forsvarlig og god måde, forklarer Søren P. Rasmussen.

Klaus Phanareth fik garanti for, at der både var politisk og ledelsesmæssig opbakning i Lyngby-Taarbæk Kommune. Det lå ham meget på sinde, at fundamentet var skridsikkert.

Græsrødderne samlesHurtigt får han i foråret 2011 samlet et hold af frivillige og udvidet gruppen med forskere fra KU, DTU, ITU og Inge-niørhøjskolen. Gennem denne gruppe og i samarbejde med en række frivillige leverandører bliver infrastruktur, organise-ring og teknologi udviklet i løbet af et lille år. Dermed kan de første borgere i Lyngby-Taarbæk allerede i maj 2012 medvirke til at afprøve fremtidens sundhedsvæsen: Epitalet.

Hverdagen er hektisk for Klaus Phanareth. Ved siden af det frivillige arbejde med Epitalet opretholder han en indtægt

gennem klinisk arbejde, og udover ansvaret som projektleder for Epi-talet er han forskningsleder på Tele-medicinsk Forskningsenhed, for-mand for DSKT og foredragsholder i ind- og udland.

Samarbejdet mellem Epitalet og Lyngby-Taarbæk Kommune har for alvor skabt interesse omkring Phanaraths mission. Interessen er nærmest eksploderet. Dagligt er der henvendelser fra journalister, politikere, erhvervsfolk og fagfolk

som ønsker yderligere oplysninger eller tilbyder deres hjælp eller kompetence. Flere og flere ønsker at samarbejde med manden, der er klar til at revolutionere sundhedsvæsenet uden penge.

” Hvis borgeren skal på hospi-talet, vil Epitalet sikre udlæggelse i stedet for indlæggelse. Vi vender al ting på hovedet, skaber ram-merne for og afprøver fremtidens sundhedsvæsen - lige her og nu...

EPIT

ALET

Epitalet består for øjeblikket af en aktørgruppe på mere end 60 fagspeci-alister, der alle arbejder for Epitalet (se www.epital.com). Fysisk bliver Epitalet forankret i Lyngby-Taarbæk Kommune (begyndt primo maj).

6 KOL-patienter deltager. Planen er at udvide patientgruppen i etaper, så det bliver muligt at teste og tilpasse dimen-sioneringen og skaffe kapital.

Et 24-timers call-center med læge-fagligt personale står til rådighed for patienterne

Epitalet er etableret som en forening 22. marts 2012 (generalforsamling i maj)Epitalet er: Interesse- og sektorneutral, non-profit, apolitisk og tværfaglig og forsknings- og driftsorienteret.

NavnetEpitalet betyder e-sundhedsvæsenet der ligger udenpå/ovenover alt. E’et i Epitalet giver associationer til e-løsning-er og Epital klinger i retningen af ordet hospital, uden dog at have nogen sammenligning med dette.E i pi x et tal er i øvrigt synonym med Euhlers-formel, der også kaldes for ver-dens smukkeste formel, fordi den forbin-der fem af matematikkens vigtigste symboler i en simpel ligning.

GræsrødderneBag Epitalet står faglige specialister fra det offentlige og private samt private serviceleverandører: Frederiksberg Hospital, Lyngby-Taarbæk Kommune,Københavns Kommune, Danske Pa-tienter, Danmarks Lungeforening, Københavns Universitet, DTU, Teknolo-gisk Institut, Ingeniørhøjskolen Ballerup, Pallas Informatik, DM-software, KMD, SAS Institute, Sund Dialog, Epi-home og flere andre.

”Med Epitalet bliver den geografiske placering ikke afgø-rende. Patienten vil kun i få tilfælde være på et hospital. Der vil være rådgivere, hjemmesygeplejersker og fagpersonale i et call-center, der er bemandet i 24 timer i døgnet til at tage sig af borgeren. Det er borgeren, der er i centrum, og Epitalet står altid til disposition og er tilgængeligt, når behovet er der,” forklarer Phanarath, der også kan hjælpe, når borgeren oplever forværring.

”Hvis borgeren skal på hospitalet, vil Epitalet sikre udlæg-gelse i stedet for indlæggelse. Vi vender al ting på hovedet, skaber rammerne for og afprøver fremtidens sundhedsvæ-sen - lige her og nu, baseret på sektorneutralitet, intelligente og tilgængelige IT-systemer med borger-ejede transparente sundhedsdata. Den store livredder er, at borgeren føler sig tryg og man kan gribe ind, før det går galt. Det er der evidens for i engelske undersøgelser,” forklarer Klaus Phanareth.

Storskala-undersøgelser fra England (Whole System De-monstrator) viser, at dødeligheden formodentlig kan ned-bringes med 45 procent ved at bruge telemedicin mere kon-sekvent, end tilfældet har været i Danmark hidtil. Forsøg i mindre skala med op til 100 patienter har vist, at potentialet i Danmark er på samme niveau. •

Foto

: Ep

itale

t

Foto

: Te

leka

t

Foto

: Te

leka

t


Sundhedssektoren står overfor enorme udfordringer, og viden om, hvad der virker bedst er sparsom, når det handler om at styre økonomien. Professor Kjeld Møller Pedersen tegner her udfordringer og per-spektiver op.AF: KJELD MØLLER PEDERSEN, PROFESSOR ,

SYDDANSK UNIVERSITET

Det danske sundhedsvæsen får penge fra to kilder: Skatter og brugerbetaling. For hver krone der bruges på sundhedsvæsenet kommer 17-18 ører direkte op af vores egne lommer: Medicin, voksentandpleje, fysioterapi, briller osv. Resten kommer fra skat-ter. Skattefinansiering er en god måde at finansiere sundhedsvæ-senet på, men er også sårbar fordi meget afhænger af den økono-miske vækst og det samlede forbrug i den offentlige sektor.

Der er mørke skyer på himmelen. Ikke blot på grund af fi-nanskrisen, men også fordi den demografiske udvikling med

den stigende andel af ældre og en faldende erhvervsaktiv andel giver store økonomiske udfordringer. Velfærdskommissionen råbte vagt i gevær i 2006 og de økonomiske vismænd fulgte efter i 2009. Og Finansministeriets model til beregning af langsigtede prognoser, DREAM, gentager det samme budskab mindst én gang om året: Det bliver svært at finansiere fremtidens sund-hedsvæsen – men heller ikke helt umuligt.

En opbremsning i udgiftsvæksten er allerede i gang. Fra 1999-2008 voksede sygehusudgifterne med 3,3% inflationskorri-gerede kr. om året. Vi er nu ned på omkring 1,5% under indtryk af bl.a. den økonomiske krise, men også i erkendelse af 10 fede år nu erstattes af magre år.

Hvad er problemet? Jo ældre vi bliver, jo flere sundhedsydelser bruger vi. Når der bliver flere ældre, og vi samtidig i gennemsnit lever længere, er det klart, at udgifterne til social- og sundhedsvæsenet vil stige. Alene i det næste 10-år bliver der 200.000 flere over 64 år. I 2018 vil der være ca. 1 mio. over 64 år og lidt under 3,6 mio. 15-64 årige – og inden for 25 år er antallet over 80 år mere end fordoblet til 400.000. Mange i disse aldersgrupper har kroniske sygdomme, sukkersyge, osteporose, psykiske sygdomme osv. – og ofte har de mere end én sygdom Hertil kommer at vi lever længere – i gennemsnit ca. 3 måneder per år.

Udgifterne til kronikergruppen er betydelige og med et sti-gende antal i de kommende år, vil denne udgiftspost stige. I dag kommer mere end 50 procent af henvendelserne til de praksti-serende læger fra kronikergruppen. De samlede gennemsnitlige omkostninger pr. borger med diabetes eller KOL (’rygelunger’) i Københavns Kommune var i 2009 ca. 80.000 kroner, hvoraf 50 procent er meromkostninger sammenlignet med personer uden disse sygdomme.

Der er tale om udgifter til sundhedsydelser fra Region Hoved-staden og kommunale sundheds-og omsorgsydelser. For hjerte-karsygdom eller når man har mindst to af de kroniske sygdom-me (KOL, diabetes eller hjertekarsygdom) er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger 120-140.000 kroner, hvor ca. 50 pro-cent er meromkostninger.

Det er klart, at det vil sætte økonomien under pres selv om, man forventer, at en 75 årig om 10 år er mere funktionsduelig end en 75 årig i dag eller for 10 år siden og dermed sandsynlig-vis trækker mindre på sundhedsvæsenet. Hertil kommer der løbende kommer nye eller forbedrede behandlinger på banen. Normalt er nye behandlinger ikke forbundet med besparelser, men kan i nogle tilfælde yderligere presse sundhedsudgifterne op ad, fordi de gør det muligt at behandle flere end tidligere.

Løsningerne?Der er ingen lette og simple løsninger. ’Send flere penge’, vi lever i et velfærdssamfund, hvor sundhed prioriteres højt, vil

blive mødt med modspørgsmålet: Hvorfra? Èn mulighed er natur-ligvis, at sundhedssektoren får lov at vokse, medens andre sektorer har nulvækst eller endda negativ vækst. De fleste er nok ikke klar over, at det allerede er situationen – så der er nok ikke meget mere at hente her. Øget brugerbetaling er heller spiselig for ret mange. Det efterlader en to-tre andre muligheder: Skarpere prioritering, øget produktivitet og søgen efter lavthængende frugter.

Skarpere prioritering vil bl.a. sige, at man kritisk undersøger om tærsklen for behandling måske er blevet for lav. For et par år siden ændrede man kriterierne for fed-meoperationer. Effekten har været at antallet af operationer er blevet halveret. Tilsvarende begyndte man se kritisk på, om operation altid var den rigtige løsning ved diskusprolaps. Det har også redu-ceret antallet af operationer, men naturligvis øget andre former for behandling, fx fysioterapi, fordi der jo skal være en behandling i stedet for operation. EtikkenEn anden form for prioritering vil være at spørge, hvor stor be-handlingseffekten, fx øget overlevelse, af fx ny medicin skal være før man finder, at der er et rimeligt forhold mellem effekten og den ofte høje pris. Er en gennemsnitlig forøgelse af middelleve-tiden med 2-3 måneder for kræftpatiener nok til at berettige, at det koster en million? Det er denne slags ubehagelige spørgsmål der dukker op sammen med følgesætningen at de samme penge måske kunne gøre bedre gavn andre steder i sundhedsvæsenet. ProduktivitetenØget produktivitet er anden måde at få behandlet flere på for de samme penge. Det kræver, at man fortsætter med kritisk og klogt at se arbejdsgange og patientforløb igennem for at finde andre måder at gøre tingene på. Ikke ud fra devisen ’work har-der’, men i stedet ’work smarter’.

Det er muligt, men kræver både dedikerede medarbejdere og god ledelse. Her skal man blot huske, at produktiviteten i forvejen er høj på de danske sygehuse. Fra 2009 til 2010 steg den med godt 5 procent. Faktisk bedre end i det berømmede private erhvervsliv. Så mulighederne er ikke ubegrænsede.

KvalitetenMan kan også hente gevinster ved at se på kvalitetsbrist: Ca. hver 10. indlagte patient, får en infektion undervejs, der ofte forlænger indlæggelsen. Der er også mange såkaldte utilsigtede hændelser, fx medicineringsfejl, der også forlænger indlæg-gelsen. En indsats på sådanne områder, kan skabe plads til at behandle flere uden at der skal ekstra ressourcer til.

Patient involveringEndelig skal vi til i højere grad at aktivere og involvere patien-terne selv. Her er nøgleordet egenomsorg – kombineret med telemedicin, hvor man kan monitorere patienterne i deres eget hjem. Det er et område, der er under hastig udvikling, men hvor meget der kan hentes i nettobesparelser er fortsat usikkert. Hvis telemedicin skal aflaste sundhedvæsenet, skal det føre til et mindre ressourcetræk på fx sygehusene eller i kommunerne. I modsat fald vil det jo blot øge sundhedsudgifterne. Det er denne viden, der fortsat er sparsom, men dog stigende. •

Økonomiprofessorens klumme: Hvordan skaffer vi pengene i fremtiden?

” Er en gennemsnitlig forøgelse af middellevetiden med 2–3 måneder for kræftpatiener nok til at berettige, at det koster en million?


20 ”FOR MANGE PRIVATE VIRKSOMHEDER (især forholdsvis små virksomheder som Medisat) er en af de afgø-rende barrierer for et OPI-partnerskab mangel på tid og ressourcer. Og tunge og langsommelige offentlige beslutningsprocesser har desværre været med til at forsinke innovationsarbejde ganske markant. Det har derfor i vores tilfælde været nødvendigt at tilføre Medisat kapital, fra vores søsterselskab” Kurt Christensen, adm.dir. Medisat – på denoffentligesektor.dk

FAKTA

SparepotentialetTELEKAT–projektet var et forsknings-projekt fra Aalborg Universitet (www.telekat.dk). Det løb fra 2008-2011. Målgrupper var patienter med svær KOL. Udvalgte patienter blev moni-toreret hjemme, og alle tal blev auto-matisk sendt til både patientens prak-tiserende læge, til sygehuset og til hjemmeplejen.

Resultaterne af projektet var, at der opstod færre akutte tilfælde blandt patienterne, at de fik halveret deres indlæggelser og øget deres livskvali-tet. Patienterne gav samtidig udtryk for, at de fik bedre kontrol over deres sygdom og følte sig tryggere ved at være hjemme. Hertil faldt de delta-gende kommuners årlige plejeom-kostninger med 20.000 kroner pr. del-tager.

Det er denne slags mindre og lo-vende forsøgsprojekter, der skal af-prøves i fuld skala. I forsøget var der omkring 132 patienter. I Region Nord-jylland er man i gang med et fuld-skalaprojekt, hvor der sigtes mod at give et tilbud til ca. 4.500 nordjyske KOL-patiener – et potentiale på 90 millioner på årsbasis, hvis indikatio-nerne fra Telekat-projektet holder.

På DenOffentligeSektor.dk kan du blive din egen udgiver.Få din stemme hørt som blogger eller deltag i debatten samtidig med at du hver dag får de væsentligste nyheder fra aktører i og omkring den offentlige sektor. Kig ind på DenOffentligeSektor.dk og bliv en del af fremtidens netværk.

På DenOffentligeSektor.dk kan din organisation udgive jeres eget indhold. Brug muligheden for at udgive:

BLIV DIN EGEN UDGIVER


Under navnet Syddansk Sundhedsinnova-tion har Region Syddanmark samlet en række initiativer, der skal sikre en bedre og mere målrettet behandling af patienter. Praktiserende læger, sygehuse og kom-muner skal blive bedre til at udveksle data, og endemålet er, at patienterne får bedre livskvalitet og sundhedspersonalet mere tid til deres væsentligste opgaver.

– Vi arbejder på tværs af sektorerne med at skabe systemer, der sikrer at relevante data om patienterne bliver udvekslet. Det betyder også, at man i mange tilfælde kan nøjes med kortere indlæggelser, og at pa-tienter eksempelvis kan være ”indlagt” hjemme, med en opkobling til læge og sygehus i døgndrift. Patienterne udtrykker tilfredshed med de nye muligheder, un-derstreger chefkonsulent Tove Lehrmann fra Syddansk Sundhedsinnovation.

Patienten er selv aktivOgså på andre områder er Syddanmark kommet langt. Når en udskrivelse plan-lægges, kan sygehuset dele oplysninger med hjemmeplejen, rehabiliterings- eller plejecenter. På den måde har alle de par-ter, der skal samarbejde om patientbe-

handlingen de relevante oplysninger, og risikoen for fejl minimeres.

– It er ikke et mål, men et redskab til at understøtte samarbejdet om patientens be-handling på tværs af sektorerne, påpeger Tove Lehrmann.

ANNONCE

Region Syddanmark i front med telemedicinI Region Syddanmark er man kommet rigtigt langt med at integrere it i behandlingen og i samarbejdet mellem sygehus, kommuner og lægepraksis.

Tove Lehrmann

FOA: Ledelse afgørende for sygefraværetDE OFFENTLIGT ANSATTE medarbejdere i ældreplejen har dobbelt så mange sygedage som de privat ansatte med-arbejdere i ældreplejen. Det hævder Cepos i en ny under-søgelse. Men undersøgelsen bygger ifølge FOA på et meget spinkelt talgrundlag. 95 procent af de ansatte i ældreplejen er nemlig offentligt ansatte og kun 5 procent er private.

”Det undrer mig egentlig, at Cepos vil lægge navn til en undersøgelse, der baserer sig på så spinkelt et grundlag,” siger Karen Stæhr, formand for FOAs social- og sundheds-sektor.

Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og en ledelse, der baserer sig på tillid og anerkendelse, er ifølge FOA indly-sende steder at sætte ind, hvis sygefraværet skal ned.

”Det handler simpelthen om at sikre sig, at fundamentet på arbejdspladsen er i orden. De arbejdspladser, der har et godt arbejdsmiljø, har nemlig også et lavere sygefravær. Men det kræver en god og kompetent ledelse, der formår at lede ud fra tillid og anerkendelse i stedet for kontrol. Så det er her, vi skal sætte ind,” siger Karen Stæhr.


Eksperimentel kræftbehand-ling sker oftest i DanmarkPATIENTER TIL EKSPERIMENTEL BEHANDLING for en kræftsygdom bliver langt overvejende henvist til behand-ling i Danmark frem for i udlandet.

Det fremgår af den seneste årsrapport for second opi-nionordningen for eksperimentel kræftbehandling. Det rådgivende panel har i 2011 vurderet henvendelser om 451 nye patienter. Det er et fald i antallet af nye sager på 101 fra 2010 til 2011, og dermed fortsætter udviklingen fra de seneste år. Udviklingen afspejler formentlig, at kræftafde-lingerne i Danmark i dag råder over langt flere behandling-smuligheder end i ordningens første år.

Det fremgår af årsrapporten for 2011, at der for to patien-ter er givet råd om højtspecialiseret behandling i udlandet, og at der for tre patienter er givet råd om eksperimentel behandling i udlandet.

Sagsbehandlingstiden er i gennemsnit på otte arbejdsdage fra Sundhedsstyrelsen har modtaget en anmodning om vurdering, til panelet sender svar til den behandlende læge.


Demente skal hjælpes ved hjælp af mobilenSUNDHEDSPERSONALE OG PÅRØRENDE kan hente den første danske app på demensområdet, så de kan reagere hurt-igere på mulige sygdomstegn.

Små ændringer i adfærden hos ældre mennesker kan hur-tigt udvikle sig til sygdom og ulykke, hvis ikke symptomerne opdages i tide. En ny app til mobilen skal støtte medarbej-derne i hjemmeplejen, i plejeboliger og plejepersonalet på hospitalerne, så de kan handle på mulige sygdomstegn hos ældre, især demente personer.

App’en, der hedder ”Viden om demens”, sætter fokus på observationer af personer med demens, tilbyder viden om symptomer og sygdomme, udfordrer ens kendskab til demens og giver gode råd om samarbejdet om plejen med demente personer.

”Personer med demens er i særlig risiko for at udvikle andre sygdomme. Som følge af demens kan vedkommende have mistet fornemmelsen for sult og tørst, ligesom demens kan påvirke personens evne til at give udtryk for smerter og ubehag. En sådan kombination kan være farefuld, og kræver personalets fulde opmærksomhed,” siger professor Gunhild Waldemar, der også er leder af Nationalt Videnscenter for Demens.

Bag app’en står Region Hovedstaden samt Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.


KORT NYT

Er du overlæge, sygeplejerske,

socialrådgiver, projektkoordinator,

social- og sundhedsassistent eller

lægesekretær? Så er du måske en af

vores nye kolleger i Region Sjælland.

Klik dig ind på Job og Karriere på

hjemmesiden og læs mere.

På sitet kan du møde en af dine kommende

kolleger, få viden om Region Sjælland som

arbejdsplads og se vores ledige stillinger.

Region Sjælland er med over 15.000

medarbejdere regionens største arbejdsplads

med et budget på kr. 16 mia.

Vi varetager opgaver inden for sundhed, re-

gional udvikling og drift af en række sociale

institutioner for i alt 800.000 borgere.

Region Sjællands hovedopgaver er drift og

udvikling af sygehuse, drift og udvikling af

psykiatri og sociale tilbud, regional

trafi kplanlægning og bekæmpelse af

jordforurening.

Vores slogan hedder Vi er til for dig. Med

sætningen sætter Region Sjælland fokus på

den opgave, vi er sat i verden for at løse som

offentlig servicevirksomhed.

Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den

service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil

stå for. På den måde bliver det klart, hvad

du kan forvente som medarbejder, borger,

patient eller samarbejdspartner.

Sætningen forpligter, og vi forventer også

at blive målt på vores indsats. Men det er vi

klar til.

For Region Sjælland skal vores slogan være

med til at få skabt den bedst tænkelige

service og høje kvalitet for alle dem, vi er i

kontakt med.

Er du vores nye kollega i Region Sjælland

WWW.REGIONSJAELLAND.DK

Pressemeddelelser, når i har noget nyt at fortælle

Aktørhistorier, når i vil dele jeres historier

Cases, så jeres eksempel også optræder i vores landsdækkende casebibliotek.

Send en mail til [email protected] for mere information.



23DET ER TANKEVÆKKENDE, at mange universiteter i en tid med flere studerende og færre ressourcer til uddannelserne primært er optaget af organisatoriske strukturer, der sær-ligt er relevante for organiseringen af forskningen. Jesper Strandskov, Dekan, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Ishøj og Albertslund kommuner tager nu initiativ til at skabe en innovations-platform, der kan løfte fremtidens kom-munale sundhedsindsats i eksperimen-terende tværgående samarbejder. De to kommuner vil gerne have flere kom-muner og private aktører med ombord.AF: STINE HELLES

Ishøj og Albertslund er gået sammen for at sikre sunde liv og sunde byer for borgerne ved hjælp af initiativet NIPS 21, der skal blive en kraft- og innovationsplatform for ”Nye Initiativer På Sundhedsområdet i det 21. århundrede.” Am-bitionen er at øge effektiviteten og kvaliteten i den offentlige sundhedsindsats samt skabe vækst og nye markeder for private aktører i sundhedsindsatsen.

Vil være frontrunnereNiels Carsten Bluhme, der er direktør i Miljø- og Teknik-forvaltningen i Albertslund Kommune, har erfaringer med et lignende initiativ på klimaområdet, det succesfulde pro-jekthus Gate21 med kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner som partnere.

”Sundhed er det nye klima, og kommunerne spiller en væsentlig rolle som ansvarlig for det nære sundhedsvæsen. Vi skal i kommunerne være frontrunners på sundhedsom-rådet, som vi er det på klimaområdet. Det vil skabe nye produkter, smarte sundhedsløsninger og nye jobmulighe-der,” fortæller Carsten Bluhme, der mener, at kommunerne

skal drive udviklingen i sundhedssektoren. ”Kommunerne er drivere for udviklingen i det nære sundhedsvæsen, og ved at øge de offentlig-private samarbejder i NIPS 21 kan vi skabe et stærkt træk på sundhedsområdet og en lang række nye jobs,” mener Albertslund-direktøren.

Vil have flere kommuner medNIPS 21 har udgangspunkt i den kommunale sundhedsop-gave, på basis af fælles politiske og operationelle pejlemær-ker og tværsektorielt samarbejde på tværs af interesserede kommuner, regioner og praksis. NIPS 21 vil arbejde med løsninger ud fra tre vigtige udfordringer i den offentlige sundhedsindsats: De komplekse og vanskeligt styrbare sundhedsopgaver, ineffektivitet og kvalitetstab i overgange mellem aktører og vækst og velfærd, der skal skabes i offentlige-private samarbejder.

I Ishøj Kommune, der er med initiativTager til projektet, mener social- og sundhedsdirektør Tina Boesgaard, at det er nødvendigt at finde nogle nye svar på udfordringerne i samarbejderne med private aktører og på tværs af kom-muner. ”Der er en række udfordringer for den enkelte kommune med at løfte de komplekse sundhedsopgaver, både fagligt og kapacitetsmæssigt. Det skaber behov for at udvikle effektiviteten og kvaliteten i ydelserne – og det kan vi kun gøre sammen,” siger Tima Boesgaard, som inviterer flere kommuner med i projektet.”Vi vil gerne have flere kommuner med i NIPS 21, så vi kan udvikle nye og nødvendige initiativer sammen. I nye samarbejdsrelationer med private aktører kan vi endnu bedre skabe smartere løsninger, som alle kommuner kan få gavn af,” siger sund-hedsdirektøren.•

Sundhed er det nye klima

ABONNÉR PÅ

DET REGIONALE OVERBLIK

Med Nyhedsbrevet Danske Regioner får du leveret det regionale overblik i form af nyheder og artikler, der stiller skarpt på regionernes opgaver og resultater, lige i din ind-bakke.

Nyhedsbrevet sendes hver 14. dag af sted til næsten 5.000 abonnenter - medarbejdere i regionerne og på landets sygehuse, politikere og jour-nalister samt folk fra kommu-ner, organisationer og den private sektor.

TILMELD DIG NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER PÅ WWW.REGIONER.DK/AKTUELT/NYHEDSBREVE ELLER VIA QR-KODEN

ANNONCE

Regioner kan spare millioner på kronikerePATIENTER MED HJERTESYGDOMME, rygerlunger og slag-tilfælde, skal have langt mere hjælp derhjemme, når de sendes hjem fra sygehusene.

Nye undersøgelser viser, at der både kan spares mange penge samtidig med, at patienterne får det bedre og bliver mere tilfredse. DenOffentligeSektor.dk har beskrevet, hvordan kom-munerne i et forsøg i Region Nordjylland med 60 personer sparede kommunerne for 20.000 kroner per patient ved brug af telemedicin.

Region Midtjylland har lavet forsøg med opfølgende hjem-mebesøg indenfor 48 timer hos ældre medicinske patienter, som nedbragte genindlæggelser med 20 procent. Kilde: AKF

Bredbånd er lig med telemedicinFRA CHRISTIANSBORG LYDER DET, at mindst 99,8 procent af samtlige husstande, virksomheder og sommerhuse i alle om-råder af landet skal have bredbånd fra udgangen af 2015.

– Hvis man ikke har et hurtigt bredbåndsnet, så kan man ikke få telemedicin. Det vil sige, at hele udviklingen omkring teleme-dicin og ældre i eget hjem ikke kan komme på plads på landet uden forbedringer af bredbåndet. Så det betyder også meget for de ældre, siger formand for Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Carsten Abild.

Det er en planlagt auktion over 800 megahertz-frekvensbån-det, der skal sørge for, at alle danskere får bredbånd på 1. klasse. Kilde: DenOffentligeSektor.dk

KORT NYT

Fremtidens sundhedspersonale skal arbej-de på tværs af organisationer og faggrup-per med borgeren i centrum, og de skal give de nye teknologier et menneskeligt ansigt. Men det kræver et andet mindset end i dag, når borgeren skal tage ansvar for eget liv i tæt samspil med sundhedsper-sonalet i stedet for blot at være patient.

AF: PER VINTHER

Kravene til fremtidens sundhedspersonale er høje. En velkendt problemstilling i sundheds- og omsorgssektoren er, at ”borgeren i centrum” falder igennem i grænsefladerne mellem kommuners og regioners organisering og på tværs af afdelinger/virksomheder internt i en kommune eller en region. Overlevering af viden om borgeren bæres ikke konsekvent igennem på tværs af afdelinger og organisationer. Dét kalder på medarbejdere, der kan arbejde på tværs af organisationer og samtidigt har en dyb faglig viden, der kan matche borgernes forventninger til, at der bliver taget profes-sionelt hånd om dem og deres sundhed og behov for omsorg.

Der er ingen tvivl om, at medarbejderne i fremtidens sundheds-væsen skal have endnu større fokus på faglighed. Hospitalerne bliver stadig mere speciali-serede, og kun de mest syge skal indlægges.

»Det stiller store krav til, at sundhedsperso-nalet har de rette kompetencer til at tage sig af den type patienter. Og det betyder samtidig, at det nære sundhedsvæsen, helt tæt på borgerne, skal udvikles. Der vil være rigtig mange bor-gere, som har brug for sygepleje og behandling, men som sagtens kan få hjælp af en sygeplejerske hjemme hos dem selv og derved er fri for at blive transporteret helt ind til hospitalet. Derfor er der behov for, at vi får skabt mulighed for at øge fagligheden i det nære sundhedsvæsen,« siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, der repræsenterer landets omkring 70.000 sygeplejersker.

Dansk Sygeplejeråd har blandt andet været med til at skabe fundamentet for en ny specialuddannelse for sygeplejersker, som har særligt fokus på kronisk syge.

Hun pointerer, at der skal meget mere fokus på at få sat vel-færdsteknologiske løsninger i drift.

»I øjeblikket er der gode initiativer i gang lokalt, men der mang-ler en mere samlet plan for, hvordan velfærdsteknologi skal under-støtte medarbejdernes arbejde.«

Henrik Bendix er laboratorieleder i MidtLab. Fra hans synsvin-kel er den helt afgørende forandring forventningerne til sundheds-

personalet og ikke mindst deres professionelle mindset. »De skal forstå og give plads til borgeren. I dag vil de gøre det

så godt for patienten, at de kommer til at stå i vejen. Fremtiden byder på ydelser, som man ikke kan levere i dag, hvor borgeren skal sendes hjem med udstyr, som de er vejledt i, de skal have telemedicinsk kontakt, og den praktiske omgang med borgerne vil blive anderledes. Det skal alt sammen aktivere patienternes selvop-holdelsesdrift,« mener han.

Det betyder, at sundhedspersonalet skal uddannes på en anden måde.

»Uddannelserne skal indeholde de elementer i fremtiden. Det gør de ikke i dag.«

Birgitte Aagaard Bendix, oversygeplejerske på Aarhus Universi-tetshospital, har undersøgt dette aspekt i en master afhandling, og konklusionen er, at den faglige selvforståelse står i vejen.

Hul i sundhedsuddannelserneAnnette Macko er efteruddannelseschef på Københavns Erhvervs-akademi. For hende ER det uddannelsesområdet, der skal klæde fremtidens sundhedspersonale på.

»Vi arbejder allerede meget målrettet med at opdatere og ud-vikle nye erhvervsrettede videregående uddannelser, der spiller direkte ind i offentlige og private virksomheders behov for arbejdskraft.«

Steen Kildesgaard, uddannelsesdirektør på Københavns Erhvervsakademi, peger på at der skal dækkes et hul i uddannelseslandskabet på sundhedsområdet:

»Lige nu er der et hul mellem ungdomsuddan-nelserne (SOSU-assistenter), professionsbachelor (f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut),

og så KVU (Kort videregående uddannelse), hvor der ikke eksiste-rer tilbud til sundhedsprofessionelle aktuelt.«

Københavns Erhvervsakademi har netop udviklet en akademi-uddannelse i ”Velfærdsteknologi i praksis”, som fokuserer på, at sundhedspersonalet i samspil med teknologien kan løfte pleje- og sundhedsopgaver i fremtiden.

Brug for dataspecialister og telemedicin »Aktørerne på sundhedsområdet skal arbejde langt bedre sam-men, og der er en stor gevinst ved at bruge de andre faggruppers viden. Det er svært at få til at fungere i dag. En anden stor udford-ring er at håndtere data mere professionelt og effektivt. Hvordan får man borgerne inddraget og til at bidrage? I dag er der megen spildtid, fordi det ikke er samordnet. Mange fagpersoner indtaster data, men det er i hver deres søjle. Derfor er der brug for data-håndteringsspecialister, som kan se sammenhænge og få alle til at bruge systemet rigtigt,« mener Henrik Bendix, MidtLab.

Det er afgørende, at medarbejderne i sundhedsvæsenet sørger for at vejlede og hjælpe borgerne og deres pårørende , så de bliver trygge ved selv at være med til at tage ansvar for deres sundhed.

»Det er vigtigt, at medarbejderne bruger deres faglighed til vurdere, hvad der er bedst for den enkelte. Samtidig er det også her, at telemedicinske løsninger vil komme til at spille en særlig rolle. Og derfor er det nødvendigt, at regioner og kommuner tager ansvar for at få sat gang i den udvikling, og tager medarbejdere og patienter med på råd,« understreger Grete Christensen. •

Fremtidens sundhedspersonale:

Mental omstilling er nødvendig

” Hvordan får man borgerne inddraget og til at bidrage?


22 DER MÅ SNART LIGGE en hel mark for studier af fælles projekter og ledelse på tværs af styringsinitiativer. Skal der kommer noget ud af ”på tværs styringsinitiativer” indenfor velfærdsområderne, så må hele udgangspunktet være : ”Win-Win” for borgere og bru-gere og for velfærdsområdets og andre parter i form af bedre effektivitet.Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, adm. dir. Epilepsihospitalet Filadelfia

Foto

: Re

gio

n S

jælla

nd

Foto

: Re

gio

n S

jælla

nd

Knivskarp juridisk rådgivning om OPP, OPS og OPI

Documents

TEMAAVIS OM SUNDHEDSINDSATSEN