Upload
others
View
3
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
1
Ansøgning om godkendelse af profilen Global Citizenship Programme – Verdensborgerskab og internationalt orienteret faglighed
I Undervisningsministeriets Udviklingsplan fremhæves som det 6. indsatsområde, at der skal arbejdes målrettet med at styrke internationale profiler i gymnasierne.
Det fremhæves på Ministeriets hjemmeside at:
Målet med dette indsatsområde er at udvikle de gymnasiale uddannelsers internationale pro- filer og at nytænke fremmedsprogsundervisningen, så flere elever/kursister bliver interesse-rede i sprog, kultur og internationale muligheder. Det kan både ske indenfor sprogfagene, og når sprogfagene samarbejder med andre fag, der i forvejen har et internationalt fokus.
Det skal både give ny dynamik til sprogfagene og give andre fag nye perspektiver for, hvordan de kan bidrage til at stimulere elevernes internationale udsyn og kompetencer.
I arbejdet med at styrke elevernes internationale kompetencer vil projektet således fokusere på
• at styrke koblingen mellem sprogfag og andre fag• at udvikle hver af de forskellige gymnasiale uddannelsers internationale profiler• at udvikle undervisningsforløb, hvor fagene samarbejder om globale problemstillinger• at styrke elevernes kommunikative kompetencer og konkrete sprogfærdigheder,
fx gennem brug af it og medier i undervisningen• at samarbejde med udenlandske skoler og institutioner.
På Rysensteen Gymnasium har vi de seneste 4 år arbejdet målrettet med en international profil gennem et Global Citizenship Programme. Et program, som til forskel fra hvordan man på andre gymnasier arbejder med internationalt fokus, dækker alle skolens elever og alle skolens fag.
Rysensteen Gymnasium tilbyder således sine elever - ikke som en del af et udviklingsprogram for enkelte elever, men som én samlet pakke - at styrke deres internationale og interkulturelle kom-petencer som en del af deres gymnasieforløb, hvor der arbejdes med alle de “pinde”, der samlet udgør ministeriets udviklingsmål vedrørende internationale kompetencer.
Ligesom man som elev kan modtage musikundervisning på adskillige, om ikke alle landets gymna-sier, eller deltage i større arrangementer som fx musicals eller big bands, kan man som elev del-tage i internationale projekter på en del af landets gymnasier. To gymnasier har en særlig ramme for musikken både indenfor og udenfor undervisningen, som adskiller sig fra andre gymnasier, hvorfor disse har en godkendelse til at optage elever med særlige musiske kompetencer udenom afstandskriteriet.
På Rysensteen Gymnasium tilbyder vi sammenligneligt vores elever en særlig ramme for arbej-det med interkulturelle og internationale kompetencer, som finder sted både indenfor og udenfor undervisningen. Derfor ønsker vi analogt med de nævnte gymnasier, at kunne optage elever, der påviseligt har opnået internationale kompetencer, og som ønsker at udbygge disse som en del af deres gymnasieforløb.
Vi ønsker desuden gennem evalueringer, at styrke og udvikle vores internationale program til ud-bredelse til andre gymnasieskoler, som måtte ønske at drage nytte af vores erfaringer og arbejde med det 6. indsatsområde i Undervisningsministeriets udviklingsplan.
2
Som det fremgår af nedenstående beskrivelse, er Global Citizenship Programme på Rysensteen Gymnasium en gennemgribende og målrettet profil med konsekvens for alle på institutionen - såvel elever, som lærere og ledelse. Det strategiske valg har stor betydning for indholdet i under-visningen, for prioriteringerne for aktiviteterne uden for undervisningen og for studierejser og ta-lentudviklingen på skolen. På Rysensteen Gymnasium er det internationale perspektiv dagligdag.
Derfor ønsker vi en godkendelse af skolens profil, så der kan optages kompetente internationalt orienterede elever også uden for Rysensteen Gymnasiums nærområde.
Indhold: 1 Introduktion og begrundelse 3
2 Global Citizenship Programme i fagene 3 2.1 Baggrunden for læreplan og progressionsplan 3 2.2 Partnerskoler i 12 forskellige lande 13 2.3 Tværfaglig toning med internationalt perspektiv jvf. lære- og progressionsplanen 14 2.4 GCP-toningen i de enkelte fag 14 2.5 Global Citizenship dagen 14
3 Global Citizenship uden for fagene 14 3.1 MEP og MUN 14 3.2 RysMUN 14 3.3 9. klasses Global Citizenship projekt 15 3.4 Global Citizenship udvekslingsprogrammer for særligt interesserede elever 15 3.5 Global Citizenship i nordisk perspektiv 15 3.6 Individuelle udlandsophold 15 3.7 Deltagelse i talentkonkurrencer med Global Citizenship perspektiv 15
4 Global Citizenship i organisationen 15 4.1 Lærer - og ledelsesudvalg 15 4.2 Kompetenceudvikling for Rysensteens lærere 16 4.3 Advisory Board 16
5 Eksterne samarbejdspartnere 18 5.1 Partnerskoler 18 5.2 Eksterne partnere i erhvervslivet, universiteter, NGOer etc. 19
6 Global Citizenship Programme i tal 20 6.1 Global Citizenship Programme forløb jvf. progressionsplanen (over tre år) 20 6.2 Dage med home stay (i Danmark og på rejserne) 20 6.3 Kompetenceudvikling i 2014-16 20 6.4 Sidste års evaluering af 3.g elevernes første gennemløb af GCP (bilag 1) 21
7 Faglige forudsætninger og krav til dokumentation 22
3
Global Citizenship Programme på Rysensteen Gymnasium– Verdensborgerskab og internationalt orienteret faglighed
1 Introduktion og begrundelsePå Rysensteen Gymnasium har vi de seneste 4 år arbejdet med en samlet og systematiseret plan for udvikling af elevernes internationale og interkulturelle kompetencer i Global Citizenship Programme (GCP). Programmet omfatter ALLE skolens elever, og er integreret i alle aspekter af skolens virke og har sin egen læreplan (se punkt 2.1) med faglige mål, som udmøntes gennem:
• international toning i fagundervisningen • tværfaglige samarbejder med internationalt perspektiv for alle klasser adskillige gange
gennem gymnasieforløbet • en lang række af faglige og almendannende aktiviteter, der ligger udenfor den almindelige
undervisning
Programmet indeholder udvekslingsture og genbesøg med home stay for alle skolens klasser til en af vores 12 partnerskoler i hhv. Argentina, Canada, Egypten, Indien, Island, Kina, Rusland, Singa-pore, Spanien, Tyrkiet og USA (2 skoler).
Global Citizenship Programme har to overordnede formål:
1. at Rysensteens elever udvikler kompetencer til at handle som ansvarlige verdensborgere med blik for kulturelle forskelligheder
2. at eleverne gennem skolens særligt internationalt orienterede faglighed bliver stimuleret til at studere i udlandet og gøre karriere i internationale og globale virksomheder.
Global Citizenship Programme er et unikt uddannelsestilbud, som giver sig udtryk såvel intracur-riculært som ekstracurriculært. Derfor bør ansøgere med særlige internationale og interkulturelle faglige forudsætninger have mulighed for at blive optaget, også uden tæt geografisk afstand til Rysensteen Gymnasium.
2 Global Citizenship Programme i fagene
2.1 Baggrunden for læreplan og progressionsplan GCP har sin egen lære- og progressionsplan. Læreplanen ekspliciterer den faglige og dannelses-mæssige ramme om arbejdet med GCP gennem en beskrivelse af det overordnede formål og de konkrete faglige mål. Progressionsplanen udmønter læreplanens formål og faglige mål i en række konkrete forløb, der både indeholder særlige GCP områdestudier med fokus på klassernes part-nerlande og integrerer AT med GCP i en række forløb, hvor de involverede fag har klart definerede roller.
Den første læreplan for GCP blev udarbejdet for 3-4 år siden. Denne læreplan udgjorde rammen om arbejdet med GCP for den første GCP årgang, årgangen 2011 - 2014. I sommeren 2014 blev GCP læreplanen revideret på basis af både lærer- og elev-evalueringer samt ikke mindst råd fra vores Advisory Board medlemmer, der repræsenterer både erhvervslivet, NGOer og uddannelses-sektoren (se punkt 4.3). I den nye og gældende læreplan er både formålet med GCP og GCPs fag-lige mål blevet konkretiseret betydeligt, bl.a. for at gøre dem mere mål-og evaluérbare. Derudover er de faglige mål i endnu højere grad end før formuleret således, at alle fag skal bidrage til ud-møntningen af GCP læreplanens mål. Idéen hermed er, at eleverne ikke kan klædes på til at være verdensborgere og internationalt orienterede medarbejdere gennem et enkelt fag, men gennem den samlede påvirkning fra både de naturvidenskabelige fag, de humanistiske fag, de samfundsvi-denskabelige og de kunstneristiske fag. Og naturligvis ikke mindst ved at bruge deres faglige viden og kompetencer i møder og samarbejder med repræsentanter fra andre lande og andre kulturer.
4
Læreplan for Global Citizenship Programme
1. Identitet og formål:Global Citizenship Programme er en ramme om en internationalt orienteret faglighed og et fornyet almendannelsesbegreb – kaldet verdensborgerskab - som skal rumme globaliseringens indflydelse på undervisningen i STX.
Internationalt orienteret faglighedDen internationalt orienterede faglighed skal, gennem anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekterende til det omgivende samfund og udvikle deres forståelse for kulturelle værdier og kulturelle forskelle, og på denne vis udvikle deres evner til at begå sig i og forholde sig kritisk og konstruktivt til egen og fremmede kulturer. Den internationalt orienterede faglighed skal også give eleverne konkret indsigt i muligheder for og krav til både uddannelse i udlandet og til at arbejde i et internationalt orienteret erhvervsliv.
Vi vil gennem GCP forberede Rysensteens elever på og motivere dem til, at læse videre på uden-landske uddannelsesinstitutioner, søge arbejde i virksomheder, som opererer på et internationalt marked og udfolde deres evner for innovation og iværksætteri på tværs af lande- og kontinent-grænser.
VerdensborgerskabMålet med det fornyede almendannelsesbegreb er, at eleverne udvikler sig til verdensborgere. Hermed menes borgere, som kan forstå sig selv som både individer og som en del af et lokalt, nationalt og et verdensomspændende fællesskab i en globaliseret tidsalder.
Verdensborgere har evnen og modet til at reflektere over både egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturers mangfoldighed. De respekterer, med en stærk forankring i egne, demo-kratiske værdier, forskelle i tradition, sprog, religion, vaner og livsform, og er indstillet på – forskel-lene til trods - at forstå og tage ansvar for løsningerne på globale problemstillinger.
Verdensborgerskabet består således af tre overordnede komponenter:
• forståelse af de komplekse sammenhænge, som ligger til grund for aktuelle globale problem-stillinger.
• evnen til at bidrage til løsningerne på disse globale problemstillinger.• evnen til at reflektere over egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturer og møde
disse kulturer med åbenhed og empati.
Forståelsen af de globale problemstillinger skabes ved, at eleverne løbende beskæftiger sig med skiftende centrale globale problemstillinger i både enkeltfaglige, tværfaglige og flerfaglige forløb. Undervisningen i både enkeltfaglige, tværfaglige og flerfaglige forløb bidrager ligeledes til elever-nes evne til at løse de globale problemstillinger. Fx gennem et stærkt fokus på viden om, hvordan man kan påvirke relevante politiske beslutningsprocesser eller indsigt i, hvordan man gennem science-innovation kan løse udfordringer som fx global opvarmning, vandmangel eller hungersnød. Evnen til at reflektere over egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturer, og møde disse med åbenhed og empati skabes i såvel den faglige undervisning, som gennem samarbejdet med bl.a. elever fra en partnerskole ude i verden. Tilegnelsen af denne kompetence er et mål i sig selv, men er også forudsætningen for, at eleverne kan bruge deres ovennævnte handlekom-petencer konstruktivt i forhold til at bidrage til løsningerne på globale problemstillinger. Globale problemstillinger løses således ikke ved viden og gode idéer alene, men i ligeså høj grad gennem evnen til at kommunikere og samarbejde på tværs af kulturelle og nationale skel.
5
2. Faglige mål og fagligt indholdNedenstående faglige mål vedrører både tilegnelse af faktuel viden og opnåelse af kompetencer. Tilsammen udgør de fundamentet for, at eleverne kan udnytte deres egne muligheder i en globali-seret verden og handle som ansvarlige verdensborgere.
Disse mål er:
• at øge elevernes viden om politiske, geografiske, naturfaglige, kulturelle og historiemæssige forhold på en sådan måde, at de ser deres eget og andre landes muligheder og begrænsnin-ger i lyset heraf.
• at forstå andre kulturer gennem disse kulturers kunstneriske og æstetiske udtryk.• at udvikle elevernes fremmedsprogkundskaber. • at øge elevernes forståelse for nutidens globale problemkomplekser. Disse
problemkomplekser vil løbende ændre sig, men udgøres lige nu af: demokratiske problemer relateret til den økonomiske globalisering, forholdet mellem kultur og nationalstat samt for-holdet mellem økonomisk vækst og miljømæssig bæredygtighed.
• udvikle elevernes innovative kompetencer med henblik på, at sætte dem i stand til at indgå i processer, der kan bidrage til at løse nutidens globale udfordringer.
• gøre eleverne i stand til at indgå i dialog på tværs af kulturelle skel, bl.a. om hvordan der ved nationalt og internationalt samarbejde kan skabes løsninger på nutidens globale problemer.
• stifte bekendtskab med, hvordan borgerskabsbegrebet har udviklet sig, for på den måde at forstå, hvordan det at være verdensborger i dag adskiller sig fra tidligere tiders borgerskabstanker og hermed også sætte eleverne i stand til at vurdere de forpligtelser, der følger med verdensborgerskabstanken.
• udvikle elevernes lokale, nationale og især internationale netværk på en sådan måde, at de kan være dem selv og deres netværk til nytte efter færdiggørelsen af STX.
•
3. Tilrettelæggelse og didaktiske principperUndervisningen i Global Citizenship Programme tilrettelægges hovedsageligt problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. Der arbejdes ud fra en laboratorietilgang med følgende faste programpunkter:
• et kort områdestudium i 1.g med udgangspunkt i partnerskolens geografiske beliggenhed• en kort præsentation gennem eksemplariske tekster af grundlæggende opfattelser af
mennesket• mindst 2 internetbaserede projekter med elever fra partnerskolen (hvis det kan lade sig gøre
med partnerskolen)• udveksling med partnerskolen• opfølgende konference i 3.g, hvor klassens global citizenship-erfaringer fremlægges for de
øvrige klasser
De valgte emner/nøgleproblemer tager udgangspunkt i studieretningen. I forbindelse med under-visningen inddrages eksterne samarbejdspartnere fx virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller forskere. Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglige problemstillinger i en interkulturel forståelsesramme.
Vejledning til Lære- og progressionsplanen i Global Citizenship Programme på Rysensteen GymnasiumMålsætningMed udgangspunkt i læreplanen for Global Citizenship-programmet og den skematiske struktur af progressionsplanen for den konkrete udformning af elevernes arbejde er der herunder beskrevet en vejledning til, hvordan man kan arbejde med læringsmålene.
Målene er at skabe en internationalt orienteret faglighed og en forståelse hos eleverne af dem selv som medborgere – på både lokalt, nationalt og globalt plan – altså et verdensborgerskab. De bærende elementer i denne faglighed og denne dannelsestanke er at oparbejde elevernes evne
6
til at begå sig i fremmede lande og kulturer samt til - både på egen hånd og i samarbejde med Rysensteen Gymnasiums partnerskoler - at kunne sætte fokus på og bidrage til at løse problem-stillinger, som vi deler som globale medborgere. Verdensborgerskabs-dannelsen skal ske som en vekselvirkning mellem elevernes gradvise større forståelse af både egen og fremmed kultur. Ingen af de to kan stå alene. Viden om egen kultur uden globalt udsyn skaber ikke kompetencer til at forholde sig til verden og indeholder faren for eurocentrisme, og viden om fremmede kulturer uden udgangspunkt i eget udgangspunkt blokerer for den refleksion omkring kulturmødet, som er fundamentet i den dannelse, vi vil nå med Citizenship-programmet.
Teoretisk/pædagogisk grundlagVores læreplan knytter sig til et dannelsesperspektiv, som skal gøre eleverne i stand til forstå deres omverden og dens udfordringer, samt begribe dem selv i denne verden.
I udmøntningen af dette er vi blevet inspireret af Peter Kemps forståelse af verdensborgerskab, hvor eleverne bliver bevidste om kulturelle og samfundsmæssige forskelligheder og lærer at forstå og navigere i disse. Uafhængigt af geografi, samfundssystemer og kulturelle forskelligheder deler alle mennesker på jorden nogle bestemte udfordringer i en stadig mere globaliseret verden. Det er på disse områder, vi kan møde vores partnerskoler og arbejde sammen i en fælles forståelses-ramme ud fra elevernes viden og metodiske kundskaber og diskutere og reflektere over forskellig-heder i opfattelse af problemer og løsninger.
For at kunne opnå disse kompetencer er vores læreplan bygget op i en progression, der er inspi-reret af Lars Qvortrups teorier om læringens ordner. Således skal eleverne i løbet af de tre år på Rysensteen først oparbejde faktuel viden om politik, religion, kultur, produktion og miljømæssige udfordringer i partnerlandene og Danmark. Derefter skal de bruge den opnåede viden som stillads til at behandle problemstillinger på et dybere niveau ved brug af teori og metode - disse problem-stillinger kan dreje sig om landespecifikke forhold, men skal også beskæftige sig med de aktuelle globale problemstillinger, som vi er konfronteret med på tværs af lande- og kontinent-grænser.I den sidste del af elevernes gymnasieforløb (primært 3.g) skal de kunne indgå i selvstændigt arbejde omkring løsning af autentiske problemstillinger – om muligt, i samarbejde med elever fra partnerskolen.
Om virtuelle projekterDa formålet med projektet er indsigt i kulturforskelle- og møder, er et direkte møde med en anden kultur det mest optimale. Det er herved, der skabes den autencitet, som ikke kan etableres i al-mindelig undervisning. Internetbaserede møder som fx videokonferencer, blogs og sociale medier reducerer afstanden i tid og rum mellem eleverne og giver en platform, hvor eleven er taget ud af sin rolle som lærling og fungerer som producent af viden. Ved denne læringsform opstår tileg-nelse af viden ikke gennem tilretninger af læreren, men kvalificeres gennem samtale, spørgsmål og problematiseringer.Et sådant projekt er altså særdeles induktivt, da læringen opstår i det virtuelle møde og den efter-følgende refleksion, diskussion og evaluering. En af pointerne med internetbaserede projekter er, at der i udgangspunktet er få regler og grundlæggende viden, der skal indlæres før mødet, men at erkendelsen af nødvendig kulturspecifik viden opstår undervejs i processen hos begge klasser. Hvis det er muligt, er det altså oplagt med fælles internetbaserede projekter allerede fra 1.g.
Rysensteen Gymnasium d. 2. juli 2014
7
Cit
izen
ship
, AT
og
To
nin
g
Pro
gre
ssio
nsp
lan
fo
r C
AT
årg
ang
20
14-2
017
RY
SE
NS
TE
EN
GY
MN
AS
IUM
20
14
>>
8
1gFA
GL
IGE M
ÅL
FOR
LØ
BFO
KU
SM
OD
UL
ER
PR
OD
UK
TK
RA
V O
G E
VA
LU
ER
ING
Fors
tåel
se a
f ce
ntr
ale
pro
ble
mat
ikke
r i d
esti
-n
atio
nsl
and
et –
pro
ble
mat
ikke
r d
er e
r va
lgt
med
stu
die
retn
ing
en f
or
øje
.
Fors
tåel
se a
f fo
rho
ldet
mel
lem
et
sam
fun
d o
g
det
s ku
ltu
relle
pro
du
kter
, og
der
med
ku
ltu
relle
p
rod
ukt
ers
mu
ligh
eder
og
beg
ræn
snin
ger
i fo
rho
ld t
il at
un
der
søg
e sa
mfu
nd
et.
Om
rådes
tudie
r og k
ult
ur-
fo
rstå
else
(S
epte
mber
)
Forl
øb
et e
r en
lille
sm
agsp
røve
p
å fa
gen
e o
g d
eres
arb
ejd
e m
ed
des
tin
atio
nen
, og
fu
ng
erer
so
m in
-tr
od
ukt
ion
til
hel
e G
loba
l Cit
izen
s-h
ip P
rog
ram
met
.E
leve
rne
skal
i d
ette
fo
rlø
b o
pn
å vi
den
om
det
lan
d/d
en r
egio
n d
e sk
al b
esø
ge
i slu
tnin
gen
af
2g
/st
arte
n a
f 3
g. D
e sk
al o
pn
å vi
den
o
m la
nd
ets
og
reg
ion
ens
kult
ur,
his
tori
e, s
amfu
nd
sfo
rho
ld, f
ysis
ke
ram
mer
, geo
gra
fisk
e fo
rho
ld e
tc.
Om
fre
dag
en e
r d
er s
ærl
igt
foku
s p
å ku
nst
og
ku
ltu
r.
7 f
agm
od
ule
r (2
dag
e)To
rsd
ag: 4
mo
du
ler
i ned
enst
åen
de
fag
.1a
: en
, fy,
sa,
ng
1b: e
n, f
y, s
a, s
p1c
: en
, fy,
sa,
ma
1d: e
n, f
y, s
a, k
i1e
: en
, fy,
sa,
fr
1s: e
n, f
y, s
a, n
g1t
: en
, fy,
sa,
ma
1u: e
n, f
y, s
a, m
a1w
: en
, fy,
sa,
ng
1x: e
n, f
y, s
a, m
a1y
: en
, fy,
sa,
ma
1z: e
n, f
y, s
a, m
aFr
edag
: 3 m
od
ule
r i f
agen
e m
usi
k o
g/
elle
r d
ram
a (a
fhæ
ng
ig a
f st
ud
iere
tnin
-g
en)
På
bag
gru
nd
af
en p
ræd
efin
eret
ska
be-
lon
ud
arb
ejd
er a
lle k
lass
er e
t w
ebsi
te,
hvo
rtil
de
up
load
er t
ekst
er d
e ar
bej
-d
er m
ed i
løb
et a
f u
gen
. Men
ing
en e
r h
eref
ter,
at d
er lø
ben
de
læg
ges
tin
g p
å kl
asse
ns
web
site
i ta
kt m
ed a
rbej
det
med
al
le n
eden
ståe
nd
e te
mae
r.Te
amlæ
rern
e er
an
svar
lige
for
at k
las-
sen
s w
ebsi
te o
pre
ttes
Fred
agen
s ar
bej
de
skal
des
ud
en m
un
de
ud
i en
lille
op
træ
den
el.
lign
., d
er v
ises
til
gir
afm
ød
e.
Ken
dsk
ab t
il d
e en
kelt
e fa
kult
eter
s t
eore
tisk
e o
g m
eto
dis
ke t
ilgan
g
Ken
dsk
ab t
il fo
rske
llen
e m
elle
m f
aku
ltet
ern
e
Vu
rder
e d
e fo
rske
llig
e fa
kult
eter
sm
eto
der
s m
ulig
hed
er o
gb
egræ
nsn
ing
er i
forh
old
til
den
kon
kret
e sa
g.
AT-
1: A
t væ
re(o
ktober
før
uge
42
)
Form
ålet
med
det
te f
orl
øb
er
at
fors
tå o
pfat
tels
er a
f, hv
ad d
er g
ør
os
til m
enn
eske
r.D
en g
loba
le u
dfo
rdri
ng
det
er
at f
ors
tå h
inan
den
på
tvæ
rs a
f ku
ltu
rer
kræ
ver
en f
ors
tåel
se a
f m
enn
eske
t.M
en e
r vi
hen
ho
ldsv
is s
amfu
nd
s-væ
sen
er, k
ult
urv
æse
ner
elle
r n
atu
rvæ
sen
er?
Det
te d
isku
tere
s p
å d
enn
e d
ag.
4 A
T-m
od
ule
r (1
dag
)3
x1 m
od
uls
op
læg
med
hhv
. hu
ma-
nis
tisk
, sam
fun
dsv
iden
skab
elig
og
n
atu
rvid
ensk
abel
igt
foku
s+
1 m
od
uls
ple
nu
m.
Ple
nu
m h
vor
de
fors
kelli
ge
po
siti
on
er
ho
ldes
op
imo
d h
inan
den
.
Ken
dsk
ab t
il fo
rske
lige
fag
lige
met
od
er.
Gru
nd
læg
gen
de
ken
dsk
ab t
il fo
rske
llen
e m
el-
lem
fak
ult
eter
ne.
Ken
dsk
ab t
il p
rob
lem
form
ule
rin
g s
om
gru
nd
-la
g f
or
pro
jekt
arb
ejd
e.
Ele
vern
e sk
al s
tift
e b
eken
dts
kab
med
AT
’s
iden
tite
t o
g d
e A
T-fa
glig
e m
ål, h
eru
nd
er o
gså
hv
ord
an m
an k
an a
rbej
de
inn
ovat
ivt
i AT-
sam
men
hæ
ng
.
AT-
2: R
obot
ter
og m
enn
eske
r(o
ktober
-dec
em-
ber
)
I det
te f
orl
øb
intr
od
uce
res
ele-
vern
e ti
l hu
man
isti
sk, i
nd
ukt
iv o
g
ded
ukt
iv m
eto
de
gen
nem
arb
ejd
et
med
ro
bo
tter
.D
e sk
al a
rbej
de
med
pro
ble
mfo
r-m
ule
rin
g o
g s
e p
å d
e in
dg
åen
de
fag
s m
ulig
hed
er o
g b
egræ
nsn
ing
er
i fo
rho
ld t
il at
bes
vare
den
ne.
Der
ska
l rel
ater
es t
il el
ever
nes
vi
den
om
nat
urv
iden
skab
elig
fag
fr
a N
V (
f.eks
. var
iab
elko
ntr
ol)
.
12 A
T-m
od
ule
rM
atem
atik
: 4Fy
sik:
4
(læ
rerd
ub
leri
ng
på
6 m
od
ule
r i m
at-
fys)
En
gel
sk: 4
mo
du
ler
Arb
ejd
sark
med
sp
ørg
smål
af
båd
e fa
glig
o
g m
eto
dem
æss
ig k
arak
ter.
Min
dst
en
af
op
gav
ern
e i f
orl
øb
et s
kal v
ære
af
inn
ova-
tiv
kara
kter
. Fre
mlæ
gg
else
af
bes
vare
lse
af p
rob
lem
form
ule
rin
g.
>
9
Anv
end
else
af
pro
ble
mfo
rmu
leri
ng
so
m g
run
d-
lag
fo
r p
roje
ktar
bej
de.
Un
der
søg
else
af
og
bes
vare
lse
på
et p
rob
lem
u
d f
ra fl
ere
fag
.
Anv
end
else
af
syn
ops
is i
pro
jekt
arb
ejd
et.
Anv
end
else
af
syn
ops
is v
ed m
un
dtl
ig p
røve
AT-
3: S
un
dh
ed(M
aj)
Ud
arb
ejd
else
af
en s
yno
psis
, d
er li
gn
er d
en d
er a
nven
des
til
eksa
men
– m
ed s
ærl
ig v
æg
t p
å u
dar
bej
del
se a
f g
od
e p
rob
lem
for-
mu
leri
ng
er
Hov
edo
mrå
der
nes
met
od
e o
g
emp
iri.
Ger
ne
med
fo
kus
på
tyd
elig
an
ven
del
se a
f fa
get
s m
eto
der
på
emp
irie
n:
Sam
f: K
van
tita
tiv
elle
r kv
alit
ativ
u
nd
ersø
gel
seId
ræt:
Fo
rsø
g i
lab
ora
tori
et
Mat
: sta
tist
iske
tes
t ov
er d
ata
fra
eksp
erim
ente
r i i
dræ
t el
ler
fra
sun
dh
edsd
atab
aser
.M
usi
k/d
ram
a: m
usi
k/d
ram
a m
ed
foku
s p
å su
nd
hed
19 A
T-m
od
ule
rR
eto
rik:
1 (
mu
nd
tlig
præ
sen
tati
on)
Stu
die
retn
ing
er m
ed S
amf
A:
Idræ
t: 4
Sam
fun
dsf
ag: 7
Mat
emat
ik: 7
Elle
r (h
vis
mat
ikke
er
med
i p
rod
uk-
tet)
Idræ
t: 9
Sam
fun
dsf
ag: 9
Sci
ence
-ret
nin
ger
:Id
ræt:
6S
amfu
nd
sfag
: 6Fy
sik:
6
Stu
die
retn
ing
er m
ed d
ram
a B
elle
r m
usi
k A
:Id
ræt:
6S
amfu
nd
sfag
: 6M
usi
k el
ler
dra
ma:
6E
ller
Idræ
t: 9
Mu
sik
elle
r d
ram
a: 9
Her
un
der
en
skr
ived
ag t
il u
dar
bej
del
se
af s
yno
psis
.
Syn
ops
is i
gru
pp
er
Mu
nd
tlig
prø
ve i
gru
pp
er p
å ba
gg
run
d a
f sy
no
psis
.
I stu
die
retn
ing
er m
ed s
amf
A o
g m
at
B/A
: De
enke
lte
klas
ser
vælg
er s
elv
om
der
ska
l lav
es t
værf
aglig
t sk
rift
ligt
pro
du
kt m
ed m
at-s
amf
(ku
n 2
fag
) i d
ette
fo
rlø
b e
ller
i Glo
bale
Ten
den
ser.
Ud
vikl
e el
ever
nes
kre
ativ
e o
g in
nov
ativ
e ev
ner
.
Arb
ejd
e m
ed in
nov
ativ
e lø
snin
gsf
ors
lag
i A
T-sa
mm
enh
æn
g.
AT-
4: Å
rsprø
ve
(in
nov
ati
on)
Den
gode
skole
.
Foku
s er
på
værk
tøje
r, d
er e
r re
le-
van
te, n
år d
er a
rbej
des
inn
ovat
ivt.
19 A
T-m
od
ule
ret
nat
urv
iden
skab
elig
t fa
g e
ller
krea
-fa
g s
amm
en m
ed e
t se
lvva
lgt
and
et
fag
.
Pla
nch
e, s
yno
psis
og
mu
nd
tlig
fre
mlæ
g-
gel
se.
>
10
2g
FAG
LIG
E M
ÅL
FOR
LØ
BFO
KU
SM
OD
UL
ER
PR
OD
UK
TK
RA
V O
G E
VA
LU
ER
ING
Pro
ble
mfo
rmu
leri
ng
.
Sel
vstæ
nd
ig u
dvæ
lgel
se o
g v
urd
erin
g a
f te
ori
o
g m
eto
de.
Syn
ops
issk
rivn
ing
Ken
dsk
ab t
il g
run
dlæ
gg
end
e vi
den
skab
steo
-re
tisk
e d
isku
ssio
ner
.
Anv
end
else
af
vid
ensk
abst
eore
tisk
e re
flek
sio
-n
er i
syn
ops
is o
g m
un
dtl
ig f
rem
læg
gel
se
Per
spek
tive
rin
g a
f en
sag
.
AT-
5: P
erio
de
– fo
r ek
sem
pel
re
næ
ssan
ce e
l-le
r det
moder
ne
gen
nem
bru
d(s
idst
e to
uger
af
dec
ember
)
Foku
s p
å vi
den
skab
elig
t, t
ekn
olo
-g
isk
og
/elle
r ku
nst
ner
isk
gen
nem
-b
rud
i p
erio
den
.
Ind
sig
t i (
mo
der
ne)
vid
ensk
abel
ig
tan
keg
ang
og
fo
rstå
else
fo
r sk
ifte
t i t
anke
mø
nst
re, c
entr
ale
fore
stil-
ling
er o
g s
amfu
nd
smæ
ssig
e,
vid
ensk
abel
ige,
tek
no
log
iske
og
ku
nst
ner
iske
gen
nem
bru
d.
AT-
eksa
men
20
10 h
ar p
rob
lem
stil-
ling
er o
g m
ater
iale
, der
evt
. kan
b
enyt
tes.
For
de
klas
ser,
hvo
r To
RS
-sam
ar-
bej
de
er e
n m
ulig
hed
, kan
det
te
ind
tæn
kes.
24 A
T-m
od
ule
r. H
isto
rie
og
/elle
r d
ansk
ska
l del
tag
e.
Der
ud
over
min
dst
ét
nat
urv
iden
skab
e-lig
t fa
g. A
nd
re f
ag k
an o
gså
del
tag
eD
elta
gen
de
fag
pla
nlæ
gg
es p
å m
ød
e i
forå
ret
i 1.g
.
Vid
ensk
abst
eori
: 4 m
od
ule
r (k
lass
evis
)
Syn
ops
is.
2 m
od
ule
r m
ed g
rup
pef
rem
læg
gel
ser
for
to læ
rere
Anv
end
else
af
ind
sig
t i d
esti
nat
ion
slan
det
til
at b
esva
re o
pg
aven
.
Fors
tå e
n lo
kal t
end
ens
i en
glo
bal s
amm
en-
hæ
ng
.
Sel
vstæ
nd
igt
valg
af
en s
ag.
Sel
vstæ
nd
ig s
øg
nin
g e
fter
em
pir
i.
Form
ule
re r
elev
ante
vid
ensk
abst
eore
tisk
e sp
ørg
smål
.
Team
et h
ar ig
enn
em d
ialo
g m
ed k
lass
ens
lære
re o
g e
leve
r an
svar
et f
or
at k
larl
æg
ge,
hv
ilke
af d
e fa
glig
e m
ål, d
er e
r st
ørs
t b
ehov
fo
r at
arb
ejd
e m
ed.
AT-
6:
Glo
bale
ten
den
-se
r(m
art
s-apri
l)
Forl
øb
et b
ør
så v
idt
mu
ligt
ton
es
i fo
rho
ld t
il st
ud
iere
tnin
gen
og
d
esti
nat
ion
en.
Ele
vern
e sk
al u
nd
ersø
ge
og
d
isku
tere
en
glo
bal u
dfo
rdri
ng
, hv
is lø
snin
g f
oru
dsæ
tter
bo
rger
es
akti
ve d
elta
gel
se.
21
AT-
mo
du
ler,
2 s
tud
iere
tnin
gsf
ag e
ller
1 st
ud
iere
t-n
ing
sfag
og
et
and
et f
ag p
å A
-niv
eau
.
Refl
eksi
on
sgru
pp
er: 1
mo
du
l (kl
asse
vis)
Vir
tuel
t sa
mar
bej
de
med
par
tner
sko
len
o
m d
et v
alg
te t
ema
for
de
des
tin
atio
-n
er, h
vor
det
er
mu
ligt.
Val
g a
f p
rod
ukt
bø
r sk
e u
nd
er h
ensy
n-
tag
en t
il d
e A
T-fa
glig
e m
ål.
I stu
die
retn
ing
er m
ed s
amf
A o
g m
at
B/A
: De
enke
lte
klas
ser
vælg
er s
elv
om
d
er s
kal l
aves
tvæ
rfag
ligt
skri
ftlig
t p
ro-
du
kt m
ed m
at-s
amf
(ku
n 2
fag
) i d
ette
fo
rlø
b e
ller
i Su
nd
hed
sfo
rlø
bet
.
3-5
sid
ers
syn
ops
is i
gru
pp
er o
g m
un
dt-
lig p
røve
i g
rup
per
.
11
3g
FAG
LIG
E M
ÅL
FOR
LØ
BFO
KU
SM
OD
UL
ER
PR
OD
UK
TK
RA
V O
G E
VA
LU
ER
ING
Pro
ble
mfo
rmu
leri
ng
med
ud
gan
gsp
un
kt i
op
ho
ldet
og
mu
ligh
eder
ne.
Met
od
iske
ove
rvej
else
r o
mkr
ing
ind
sam
ling
af
emp
iri o
g v
iden
.
Ind
sam
le e
gen
em
pir
i.
Form
idle
fag
lige
og
met
od
iske
ove
rvej
else
r ti
l an
dre
ele
ver.
AT-
8: R
ejse
pro
jekt
(Sep
tem
ber
-okt
ober
)
Stu
die
rejs
en in
dg
år s
om
en
del
af
forl
øb
et.
Ele
vern
e sk
al læ
re a
t an
ven
de
de
kom
pet
ence
r, d
e h
ar o
parb
ej-
det
i fo
rho
ld t
il at
un
der
søg
e o
g
ud
læg
ge
glo
bale
ud
ford
rin
ger
, der
re
late
rer
sig
til
des
tin
atio
nen
.
14 A
T-m
od
ule
r, h
eraf
8 p
å re
jsen
og
6
foru
d f
or
elle
r ef
ter
rejs
en.
Her
ud
over
ko
mm
er e
t an
tal f
agm
o-
du
ler.
Der
afh
old
es fi
re m
od
ule
r p
r hv
erd
ag
på
rejs
en o
g s
eks
tim
ers
skem
alag
t el
evti
d t
il u
dar
bej
del
se a
f p
rod
ukt
.
På
rejs
en p
rod
uce
res
en fi
lm, d
er a
fsp
il-le
s ve
d e
t fæ
llesa
rran
gem
ent.
Film
en o
g e
ven
tuel
le a
nd
re p
rod
ukt
er
fra
forl
øb
et læ
gg
es p
å kl
asse
ns
web
site
.
Sel
vstæ
nd
igh
ed i
forh
old
til
søg
nin
g, u
dvæ
l-g
else
og
anv
end
else
af
teo
rier
, met
od
er o
g
mat
eria
ler.
AT
9:
Prø
ve-
eksa
men
(Jan
uar)
Foku
s p
å at
sam
tlig
e A
T-fa
glig
e m
ål
er i
spil.
Det
er
esse
nti
elt
at s
yno
psis
for-
men
træ
nes
.
Del
tag
end
e fa
g: e
t st
ud
iere
tnin
gs-
fag
og
et
and
et f
ag.
Foku
s p
å at
fag
, der
ikke
har
væ
ret
rep
ræse
nte
ret
i AT-
sam
men
hæ
ng
ti
dlig
ere,
ko
mm
er i
spil.
D
e d
elta
gen
de
lære
re s
amle
r en
fæ
rdig
pak
ke a
f u
nd
erem
ner
ud
fra
et
giv
et o
vere
mn
e p
å et
ske
mal
agt
pla
nlæ
gn
ing
smø
de
i dec
emb
er.
12 A
T-m
od
ule
r.To
mo
du
ler,
hvo
r b
egg
e d
elta
gen
de
lære
re f
ore
læse
r o
mkr
ing
der
es f
aglig
e vi
nkl
ing
og
der
bra
inst
orm
es o
mkr
ing
u
nd
erem
ner
. To
mo
du
ler
med
fo
kus
på
pro
ble
m-
form
ule
rin
g o
g e
mn
er i
gru
pp
er á
tre
el
ever
, evt
. arr
ang
eret
so
m r
eflek
si-
on
sgru
pp
er.
Tre
hal
ve s
kriv
edag
e.
To m
od
ule
rs f
rem
læg
gel
se m
ed t
o
lære
re t
il st
ede.
Sek
s ti
mer
s el
evti
d t
ildel
t.
Gru
pp
efre
mlæ
gg
else
r p
å ba
gg
run
d a
f en
sy
no
psis
>
12
Tile
gn
e si
g v
iden
om
en
sag
med
anve
nd
else
af
rele
van
te f
ag o
gfa
glig
e m
eto
der
.Fo
reta
ge
valg
, afg
ræn
snin
g o
gp
ræci
seri
ng
i ar
bej
det
med
sag
eno
g p
å d
ette
gru
nd
lag
ops
tille
og
beh
and
le e
n p
rob
lem
form
ule
rin
gsa
mt
selv
stæ
nd
igt
frem
læg
ge
resu
ltat
et h
eraf
.P
ersp
ekti
vere
sag
en.
Vu
rder
e d
e fo
rske
llig
e fa
gs
og
fag
lige
met
od
ers
mu
ligh
eder
og
beg
ræn
snin
ger
i fo
rho
ld t
il d
enko
nkr
ete
sag
.D
emo
nst
rere
ind
sig
t i v
iden
skab
elig
tan
keg
ang
o
g g
øre
sig
ele
men
tære
vid
ensk
abst
eore
tisk
e ov
erve
jels
er i
forh
old
til
den
ko
nkr
ete
sag
.
AT-
eksa
men
(Jan
uar-
mart
s)P
rob
lem
form
ule
rin
g o
g s
yno
psis
o
g m
un
dtl
ig f
rem
still
ing
med
ud
-g
ang
spu
nkt
i år
ets
emn
e.Fo
kus
på
vejle
dn
ing
i g
rup
per
16 m
od
ule
r.R
eto
rik:
2
Refl
eksi
on
sgru
pp
er: 2
V
iden
skab
steo
ri: 1
De
rest
eren
de
11 m
od
ule
r g
år t
il el
evti
d
og
vej
led
nin
g
Syn
ops
is o
g m
un
dtl
ig p
røve
Forl
øb
et a
f A
T-ek
sam
en:
Em
net
fo
r A
T-ek
sam
en m
eld
es u
d a
f U
nd
ervi
snin
gsm
inis
teri
et. S
tru
ktu
ren
fo
r af
vikl
ing
af
AT-
eksa
men
se
r så
led
es u
d:
Ult
imo
jan
uar
/pri
mo
feb
ruar
præ
sen
tere
s em
net
fo
r al
le e
leve
r ve
d e
t fæ
llesa
rran
gem
ent.
Få d
age
efte
r vi
l en
sæ
rlig
tas
kfo
rce
af læ
rere
, der
er
ble
vet
bek
end
t m
ed e
mn
et li
dt
før
and
re, p
ræse
n-
tere
de
fors
kelli
ge
faku
ltet
ers
bu
d p
å vi
nkl
er p
å em
net
fo
r d
e en
kelt
e kl
asse
r. D
et f
ore
går
sål
edes
, at
en
lære
r få
r an
svar
et f
or
at p
ræse
nte
re s
it f
aku
ltet
s vi
nke
l på
emn
et o
g m
ulig
e m
ater
iale
r o
g m
eto
der
fo
r tr
e kl
asse
r –
30 m
inu
tter
til
hver
kla
sse.
Få
dag
e se
ner
e sk
al t
askf
orc
en s
tå t
il rå
dig
hed
ved
en
åb
en v
ejle
dn
ing
, hvo
r el
ever
ne
spø
rger
til
mu
lige
emn
er o
g f
aglig
e vi
nkl
er –
og
der
ved
afp
røve
r d
eres
idée
r ti
l em
ner
og
fag
.H
eref
ter
vælg
er e
leve
rne
fag
til
AT-
eksa
men
, og
der
bliv
er k
ob
let
lære
re p
å ti
l vej
led
nin
g a
f el
ever
ne.
O
ftes
t vi
l der
væ
re t
o v
ejle
der
e ti
lkny
ttet
én
ele
v, m
en m
an k
an o
gså
væ
re e
nev
ejle
der
med
beg
ge
sin
fa
g. M
an k
an m
ed f
ord
el b
ede
elev
ern
e sa
mar
bej
de
om
et
emn
e –
og
eve
ntu
elt
skri
ve s
yno
psen
sam
-m
en –
så
de
får
mer
e ti
d t
il ve
jled
nin
g. E
leve
rne
kan
og
så v
ælg
e at
gå
til m
un
dtl
ig p
røve
i g
rup
per
.E
fter
vin
terf
erie
n s
tart
er d
e fø
rste
vej
led
nin
gsr
un
der
. Det
er
op
lag
t at
anv
end
e d
ialo
gb
lom
ster
og
ve
jled
nin
gsp
apir
ern
e. D
er v
il væ
re t
o v
ejle
dn
ing
sru
nd
er f
or
elev
ern
e.M
edio
mar
ts a
flev
erer
ele
vern
e d
eres
AT-
syn
ops
er.
Eks
amen
fin
der
ste
d o
g e
n a
f d
e to
vej
led
ere
til v
ære
eks
amin
ato
r.
>
13
2.2 Partnerskoler i 12 forskellige lande – Valget af skolerKernen i Global Citizenship Programme er samarbejdet med vores 12 partnerskoler i hhv. Argen-tina, Canada, Egypten, Indien, Island, Kina, Rusland, Singapore, Spanien, Tyrkiet og USA (2 skoler) - en for alle a-klasserne (1.a, 2.a og 3. a), en for alle b-klasserne (1.b, 2.b og 3.b) og så fremdeles.
Partnerskolerne er valgt ud fra et ønske om geografisk og kulturel spredning og tildelt med tanke på klassernes studieretningsfag. Den geografiske og kulturelle spredning er således forud-sætningen for at udvikle Rysensteen elevernes verdensborgerskab og skabe internationale og interkulturelle kompetencer. Selvom en klasse kun besøger én partnerskole, sikrer en række fælles arrangementer, at elevernes erfaringer fra deres rejser, genbesøg og landestudier bliver delt med eleverne i deres parallelklasser. På denne vis kan eleverne sætte deres landespecifikke viden i globalt perspektiv - både i forhold til at forstå de globale problemstillinger, som vi er udfordret af på tværs af lande- og kontinent-grænser, og i forhold til at gøre deres erfaringer med at begå sig i én fremmed kultur til generelle internationale og interkulturelle kompetencer. Global Citizenship Programme på Rysensteen gymnasium tager således udgangspunkt i, men overskrider samtidigt, i sit læringsindhold den europæisk inspirerede kulturramme, der ligger i ministerielle ramme for STX bekendtgørelsen og er alene herved en særlig profil.
Udover den geografiske og kulturelle spredning, har vi også prioriteret samarbejde med skoler fra nogle af de fremadstormende vækstøkonomier i tidligere udviklingslande. Dette har vi gjort ud fra en betragtning om, at dansk samhandel med disse vækstøkonomier formentlig vil vokse betydeligt i de kommende år, hvorfor de vil være oplagte omdrejningspunkter i Rysensteen elevernes fremti-dige erhvervskarrierer.
I øjeblikket er partnerskolerne alene bundet sammen af Rysensteen, men vi arbejder på, at alle skolerne bliver knyttet sammen i et globalt netværk med fælles faglige projekter og afholdelse af fælles faglige og pædagogiske konferencer.
– Strukturen for samarbejdetSamarbejdet med partnerskolerne er, som før nævnt vertikalt struktureret, således at alle a-klasserne (1.a, 2.a og 3.a) alle b-klasserne (1.b, 2.b og 3.b) og så fremdeles er knyttet til den samme partnerskole.
Igennem alle tre gymnasieår holder de enkelte klasser et særligt fagligt fokus på deres partner-skole-lande i både de enkelte fag og i flere tværfaglige projekter - af hvilke flere foregår sammen med deres partnerskole-elever på virtuelle platforme.
I 3. g rejser alle klasser ud og besøger deres partnerskoler, hvor de bor hos partnerskoleeleverne, ligesom partnerskoleeleverne kommer til Danmark og bor hos Rysensteens elever. Ved genbesøg fra partnerskolerne på Rysensteen Gymnasium inddrages oftest alle klasser, der har tilknytning til den besøgende skole. Disse fysiske møder er essentielle for Global Citizenship Programme, da de skaber refleksion hos eleverne over egen og andres kulturelle værdier, og træner dem i at kommu-nikere på tværs af kulturelle forskelligheder. På rejserne møder eleverne ud over partnerskolens elever bl.a. også lokale forskere, politikere og repræsentanter for NGOer.
Alle rejser og genbesøg evalueres skriftligt på basis af målene i GCP læreplanen.
14
2.3 Tværfaglig toning med internationalt perspektiv jvf. lære- og progressionsplanenI alle klasserne og i alle fag tones der jvf. GCP læreplanen i tværfaglige forløb i retning af partner-skolelandet, partnerskolelandets region og globale problemstillinger af relevans for partnerlandet. Alt sammen med udgangspunkt i klassens særlige studieretning.
• Et indledende områdestudium, hvor udvalgte fag står for en grundlæggende introduktion til partnerlandets historie, økonomi og kultur.
• Et integreret GCP/AT projekt, At være, hvor eleverne arbejder med at forstå sig selv som menneske ud fra forskellige fakultære tilgange, hvilket ruster dem til at forstå dem selv og deres partnerskole-elever på tværs af kulturer skel.
• Et integreret GCP/AT projekt om globale problemstillinger, hvor udvalgte fag arbejder med globale problemstillinger, som de er defineret i GCP læreplanen, og hvor der tilstræbes virtu-elt samarbejde med partnerskolen. En integreret del af dette forløb er oplæg fra landeeksper-ter fra ToRS instituttet, som Rysensteen har lavet et formaliseret samarbejde med.
• Et integreret GCP/AT rejseprojekt, hvor forskellige fag forbereder og afvikler udvekslings-rejsen i 3.g ud fra en bestemt faglig problemstilling: fx. kulturens påvirkning på den frie forskning, national identitet eller kulturens æstetiske udtryk. En del af både det forberedende arbejde og arbejdet i partnerskolelandet foregår i samarbejde med partnerskolen, og udmøn-tes i en AT-dokumentarfilm (se under 2.5).
• 2.4 GCP-toningen i de enkelte fag Alle lærere i alle fag toner ligeledes til partnerlandene i enkeltfaglige forløb: fx. om Singapores demografi i matematik, Canadas mulitikuturelle samfund i samfundsfag eller deCodes genforsk-ning i Island. Den internationale toning kan også foregå gennem løbende perspektivering i forløb, der som udgangspunktet ikke har partnerskolelandet i centrum. En del af denne toning foregår i virtuelt samarbejde med partnerskolerne.
2.5 Global Citizenship dagenGlobal Citizenship Programme kulminerer hvert år i oktober på GCP-dagen, der afholdes i DGI byen og arrangeres i samarbejde med udenrigsmagasinet Ræson. På dagen fremviser alle 3.g klasser udvalgte AT-dokumentarfilm, som de har produceret som led i deres netop afviklede udvekslingsrejser til vores partnerskoler. Filmene, der i lighed med rejserne har et særligt fagligt fokus alt efter rejseland og studieretning, bliver i løbet af formiddagen diskuteret af eksperter fra Ræson og Rysensteens elever. Eftermiddagen udnyttes til erfaringsudveksling, hvor klasserne er samlet i grupper vertikalt med samme rejseland: 3.gerne orienterer om deres udbytte af GCP-pro-grammet til 1.gerne og 2.gerne,og eleverne diskuterer sammen deres faglige og praktiske erfarin-ger. Således gives “GCP-stafetten” videre fra generation til generation.
3 Global Citizenship uden for fagene
3.1 MEP og MUN I tråd med ideen i GCP-læreplanen om at styrke elevernes evne til kommunikere og argumentere på tværs af nationale og kulturelle skel sender Rysensteen hvert år mindst 60 elever ud i verden for at deltage i Model United Nations (MUN) eller Model European Parliament (MEP).
3.2 RysMUNInspireret af erfaringerne med MUN og MEP afholder Rysensteen Gymnasium selv hvert år i april sit eget RysMUN, hvor alle skolens 2.g elever deltager sammen med inviterede elever fra vores partnerskoler. Sidste år deltog elever fra Kina, USA, Spanien, Egypten, Tyrkiet og Indien. I år har vi ligeledes fået tilsagn fra Rusland og Argentina. RysMUN planlægges og gennemføres af en 3.g styregruppe, der selv har erfaringer fra deltagelse i adskillige MEP og MUN gennem deres gymna-sieår. Styregruppen afgør hvilke aktuelle politiske emner, der skal diskuteres på RysMUN. Tilste-deværelsen af de mange partnerskole-elever fra forskellige lande og kulturer gør det nødvendigt
15
at afholde RysMUN på engelsk, og gør de diplomatiske overvejelser i diskussioner af aktuelle politiske problemstillinger særdeles autentiske.
3.3 9. klasses Global Citizenship projektFra januar til marts 2015 afvikler Rysensteen for første gang et kursusforløb i Global Citizenship Programme for særligt interesserede 9. klasses elever. Lærere og 4.g elever fra Rysensteen vil stå for undervisningen, der gennem projektorienteret arbejde vil introducere folkeskoleeleverne til GCPs vision om at skabe verdensborgere og forberede vores elever på at læse i udlandet og arbejde i internationalt orienterede virksomheder. Vi har på nuværende tidspunkt stor interesse for deltagelse af elever fra hele københavnsområdet.
3.4 Global Citizenship udvekslingsprogrammer for særligt interesserede eleverUdover klassernes partnerskoler samarbejder Rysensteen også med en skole i Haag, en skole i Dublin og en skole i Dortmund i forbindelse med særlige sprog-talentprogrammer. Hvert år rejser 24 særligt interesserede 1.g elever til hhv. Haag og Dublin, hvor de bor på home stay ligesom de også senere på året modtager de hollandske og irske elever i DK. Det samme gør ca. 25 2.g elever i udvekslingen med skolen i Dortmund. Før, under og efter besøgene deltager eleverne i citizens-hipprojekter og virtuelt samarbejde på hhv. engelsk og tysk.
3.5 Global Citizenship i nordisk perspektiv Fra 2014 har Rysensteen indledt et samarbejde med 4 nordiske skoler under projektformuleringen: “Nordisk identitet i mødet med det globale”, som er finansieret af Nordplus junior. Projektet er for særligt interesserede og udvalgte 1.g elever. I år rejser 10 Rysensteen elever til Sverige og 10 til Island, hvor de mødes med elever fra de nordiske partnerskoler og samarbejder om den overord-nede tematik. Besøgene forberedes gennem ekstra-curricukulær undervisning og projektbaseret arbejde.
3.6 Individuelle udlandsopholdDa ideen om verdensborgerskab står helt centralt i Global Citizenship Programme giver vi hvert år interesserede 3.g elever mulighed for at rejse ud i verden i op til 2 måneder for typisk at deltage i NGO arbejde. Vi har de senere år haft elever i Guatemala, Equador og Indien. Denne udveksling kan også finde sted på andre tidspunkter, hvis der opstår mulighed for nogle af vores elever. Fx har vi i øjeblikket en 2.g-elev på high school ophold i 2 måneder i USA. Denne fleksibilitet er naturligvis vigtig med det fokus på internationale kompetencer, som vi har på Rysensteen Gymnasium.
3.7 Deltagelse i talentkonkurrencer med Global Citizenship perspektivHvert år deltager mange af Rysensteens elever i internationale talentkonkurrencer indenfor både science, sprog og samfundsfag. Vi har bevidst valgt at satse særligt på de talentkonkurrencer, der har et GCP perspektiv, bl.a. World School Debating Championships, Public Speaking Contest og den årlige historiekonkurrence, hvor vores elever flere år i træk har deltaget med GCP temaer.
4 Global Citizenship i organisationen
4.1 Lærer - og ledelsesudvalgGlobal Citizenship Programme er en integreret del af organisationen på Rysensteen Gymnasium. Der er ansat en leder, der med 4/5 af fuldtid har ansvar for programmet, og en sekretær, der i samarbejde med GCP lederen arbejder ca. 3/4 af fuldtid med det internationale felt på skolen. Der-udover er der nedsat to, af skolens 8 stående, udvalg med fokus på internationaliseringsopgaver. Det er CAT (udvalget for Citizenship, AT og Toning) og udvalget for Internationalisering. I begge udvalg sidder både lærere, elever og en leder repræsenteret. CAT har - som tidligere nævnt -
16
formuleret og revideret GCP-læreplanen og laver hvert år på baggrund af evalueringer en revide-ret progressionsplan, der rammesætter arbejdet med GCP og integrerer det med AT. Udvalget står ligeledes for arbejdet med at dokumentere lærings- og motivationseffekterne af GCP samt for ind-samling og strukturering af GCP-undervisningsmateriale i et fælles arkiv. Internationalisering står for at evaluere udvekslingsrejserne og besøgene i DK, og for at lette den enkelte lærers arbejde med rejser og besøg ved at indsamle erfaringer fra gennemførte udvekslinger i et fælles arkiv.
4.2 Kompetenceudvikling for Rysensteens lærere De seneste 5 år har der været arbejdet systematisk med at udvikle Rysensteen gymnasiums profil fra at omhandle demokrati og medborgerskab til at omhandle verdensborgerskab og internationa-le perspektiver i fag og tværfag. Der har været afholdt mindst 4 pædagogiske dage om året med dette perspektiv, hvor lærerne i faggrupper, studieretningsteams eller klasseteams sammen har drøftet tilgange og udviklet planer for en GCP-pædagogik.
– GCP kursusrejser til partnerskoler 2013-2014I sidste skoleår sendte Rysensteen gymnasium - på samme tid i marts - ca. 60 lærere ud til vores forskellige partnerskoler - valgt efter hvilke studieretninger de underviser på - hvor de bl.a. mødtes med ledelses- og lærerrepræsentanter for at drøfte, hvorledes samarbejdet mellem skolerne kunne styrkes. Lærerne opsøgte ligeledes de universiteter og andre samarbejdspartnere, som vi på nuværende tidspunkt har kontakt med på destinationerne. Efter hjemkomst afleverede alle lærere en kortfattet rapport, som skitserede ideer for, hvordan arbejdet med GCP og destina-tionen kunne udvikles indenfor eget fakultet.
– GCP Kompetenceudviklingsprojekt 2014-2016 I 2014-16 gennemfører Rysensteen gymnasium et GCP-kompetenceudviklingsprojekt, som er centreret omkring lærer til lærer observation. Alle lærere følger en anden lærers arbejde med GCP i undervisningen. I forbindelse med observationerne drøfter de to lærere undervisningen i GCP. Underviseren fortæller, hvad hensigten er med lektionen (hvilke af GCP-læreplanens mål, der styrkes og på hvilken måde forståelsen af GCP styrkes) samt hvordan lektionen fagligt og didak-tisk er grebet an. Lærer til lærer observationen samles senere op på to GCP-faggruppe møder, som bl.a. skal udmønte sig i min. 3 nye GCP-undervisningsforløb til GCP materialebanken, der skal implementeres fra 2015.
4.3 Advisory BoardI 2014 oprettede Rysensteen et Advisory Board for GCP, som skal hjælpe os med at realisere visionen om at skabe verdensborgere og forbedre Rysensteen Gymnasiums elevers mulighed for at klare sig på uddannelsesinstitutioner i udlandet og på et globalt arbejdsmarked. Boardets input har bl.a. været medvirkende til den skærpelse af de faglige mål i læreplanen, som fandt sted i foråret 2014. Boardet har ligeledes været medvirkende til at igangsætte arbejdet med at udvikle evalueringsredskaber for GCPs langsigtede mål, som er mere præcise, end dem vi benytter os af i øjeblikket. Et arbejde, som er undervejs i øjeblikket i samarbejde med uddannelsestænketanken DEA.
Advisory Boardet består af følgende medlemmer:
Anders Ladekarl Generalsekretær Dansk Røde Kors
Bjarne Lundager Formand for efterskoleforeningen og bestyrelsesformand på Rysensteen
Eva Melbin Forfatter, lærer ved Krebs Skole
Frans Gregersen Professor, KU
Frans-Michael Melbin EUSR ambassadør (tidligere ambassadør i Afghanistan og Japan)
17
Grethe Bertelsen Prodekan ved Science KU
Jakob Dreyer Stud.scient.pol DIIS
Jakob Skovgård Petersen Professor på KU, ToRS instituttet
Jesper Nygård Adm. direktør for Realdania
Manu Sareen Minister for Ligestilling, integration og sociale forhold
Merete Eldrup Adm. direktør for TV2
Mette Fjord Sørensen Udannelses-og forskningschef, Dansk Erhverv
Mogens Lykketoft Formand for Folketinget
Naser Khader Samfundsdebattør og Adjunct Fellow Hudson Institute
Peter Højland Bestyrelsesformand for Bikuben Fonden
Peter Thagesen Afsætningspolitisk chef, Dansk Industri
Rikke Helms Tidligere Kulturattaché i Skt. Petersborg
Simon Wandell Stud.scient.pol
Sofie Steen Bagger Stud.scient.pol
Stina Vrang Elias Direktør for DEA
Svend E. Pedersen Tidligere rektor ved SFC
Thomas Thune Andersen Chairman Lloyd`s Register
Torben Möger Petersen Adm. direktør for PensionDanmark
Ulf Hedetoft Dekan, KU
18
5 Eksterne samarbejdspartnere
5.1 PartnerskolerPartnerskoleaftalerne er skabt over en årrække og efter konkrete besøg på skolerne med repræ-sentanter for både Rysensteens ledelse og lærerkollegium samt i de fleste tilfælde genbesøg fra skolerne. Aftalerne er formaliserede således at både Rysensteen Gymnasium og partnerskolerne har bundet sig til at modtage besøg med home stay, og indgå i fagligt samarbejde før og under besøgene.
Klasse Destination Partnerskoleoplysninger
a-klasserne USA, New York Beacon High, http://www.beaconschool.org/
b-klasserne Spanien, Madrid Colegio Estudio, http://www.fundacion-estudio.es/eng/index.html
c-klasserne Egypten, Kairo Dr. Nermien Ismails Language Schools, http://nis-egypt.com/en/
d-klasserne Kina, Hangzhou Zheda Fu Zhong, http://www.hzzdfz.com/article/English/english1.html
e-klasserne Toronto, Canada North Toronto Collegiate Institutehttp://ntci.on.ca/
w-klasserne Singapore Dunman secondary High School,http://www.dunmansec.moe.edu.sg/
s-klasserne Argentina, Bahia Blanca La Escuela Normal Superior, Bahia Blanca,http://vfatone.bue.infd.edu.ar/sitio/#
t-klasserne USA, Boston South Kingstown High School, http://hs.skschools.net/
u-klasserne Rusland, Skt. Petersborg Gymnasium no. 168, ingen website
x-klasserne Island, Reykjavik Verzlunarskoli Islands, http://www.verslo.is/
y-klasserne Indien, Puna Fergusson College, http://www.fergusson.edu/index.html
z-klasserne Tyrkiet, Istanbul Cevre Coleji, http://www.cevrekoleji.k12.tr/en/index.html
19
5.2 Eksterne partnere i erhvervslivet, universiteter, NGOer etc.
• ToRS på KU. Rysensteen har et formaliseret samarbejde med ToRS på KU. ToRS forskere med speciale i Rysensteens partnerlande giver, som en integreret del af GCP forløb, foredrag og forestår undervisning for Rysensteens klasser på gymnasiet og på KU. I sommeren 2014 del-tog Rysensteen og ToRS i et fælles projekt på den store Esof konference (Science in the City) på Carlsberg, hvor 3 2.g klasser skypede med ToRS-samarbejdspartnere i partnerlandene, og på basis heraf producerede en synopsis samt et oplæg til deres 3.g AT- rejsefilm.
• DEDI (Det Danske Dialog Institut) i Kairo. DEDI finansierede den første udveksling med partnerskolen i Kairo. Efterfølgende har vi fortsat samarbejdet bl.a. i forhold til at planlægge klassebesøg i Kairo, og gennem et fælles GL/ DEDI/ Rysensteen projekt, hvor danske lærere samarbejder med den første stats-uafhængige lærerforening i Egypten.
• Ræson: Rysensteen samarbejder med Ræson om bl.a. planlægning og afholdelsen af Global Citizenship dagen, hvor interviews med eksperter bliver styret af Clement Kjærsgaard
• Musikkonservatoriet i Bahia Blanca, Argentina. s-klassen, der er en musikklasse, har ind-ledt et samarbejde med musikkonservatoriet i partnerskabsbyen, Bahia Blanca. Dette samar-bejde indbefatter bl.a., at s-klassen tager del i musikundervisning på konservatoriet over flere dage under besøget i Argentina.
• Fergusson College (universitets forskningsafdeling) i Puna, Indien Fergusson Colleges forskningsafdeling har ekstraordinært åbnet for rundvisninger og fore-drag under y-klassens besøg i Puna.
• Professor Jørgen Ørstrøm, Singapore. Har bla. formidlet kontakter til lokale ungdomspoliti-kere, journalister og forskere, som w-klassen har talt og debatteret med under deres rejse til Singapore.
• Tobias Colding, professor på MIT, Boston: Den danske professor på MIT vil byde den nystar-tede science t-klasse velkommen til besøg og forelæsning på verdens førende scienceuniver-sitet, MIT.
• Project Rousseau (NGO med fokus på uddannelse for socialt belastede unge i New York): Giver a-klasserne mulighed for at møde og lave aktiviteter med unge fra Project Rousseau og følge mange aspekter af projektets arbejde. Enkelte unge fra projektet besøger ligeledes Rysensteen i forbindelse med RysMUN.
• DeCode, Island: X-klasserne, som er biotek-klasser, har gennem en lærer på den islandske partnerskole fået adgang til besøg på DeCode og foredrag af eksperter herfra.
• Sprogskolen på Flæsketorvet: Rysensteen samarbejder med sprogskolen på Flæsketorvet om bl.a lektiecafeer, hvor Rysensteen-elever hjælper sprogskoleelever med dansk, og sprog-skoleeleverne hjælper Rysensteen-eleverne med kinesisk og spansk. Derudover har Rysens-teen og sprogskolen samarbejdet om forløb, hvor enkelte elever fra sprogskolen fortæller deres personlige historie om deres vej til Danmark eller forholdene i deres hjemlande, og på denne vis skaber et personligt perspektiv på GCP forløb.
20
6 Global Citizenship Programme i tal
6.1 Global Citizenship Programme forløb jvf. progressionsplanen (over tre år):
• Områdestudier: ............................................. 7 moduler fordelt på alle fag• At være (integreret med AT) ...................... 4 moduler• Globale tendenser (integreret med AT) .. 21 moduler• Rejseprojekt (integreret med AT) ............. 14 moduler
• I alt ................................................................... 56 moduler/84 timer
Hertil kommer den toning, der foregår på rejser, GCP dag og i forbindelse med RysMUN. Over 3 år er det estimeret til. .......................................................................... 45 moduler/67,5 timer
Her er ikke medregnet den GCP-toning, som alle lærere foretager i alle fag.
6.2 Dage med home stay (i Danmark og på rejserne)
For alle skolens elever:• På rejserne i gennemsnit ........................... 4,5 dage pr. elev• I Danmark ....................................................... 5 dage pr. elev
• I alt ................................................................... 9,5 dage pr. elev
Hertil kommer ekstra dage med home stay for elever, der melder sig til særligeGCP projekter • MEP og MUN (60 elever) ............................ 5 dage pr. elev
• Talentelever 1.g og 2.g (50 elever) ..................................................... 6 dage i DK
.......................................................................... 6 dage i udlandet .......................................................................... 12 dage pr. elev
6.3 Kompetenceudvikling i 2014-16
• GCP kompetenceudviklingsprojekt: lærer til lærer observation af GCP undervisning med op-samling i faggrupperne: ............................. 50 timer pr. skoleår
21
Antal besvaret 206 70,50%
I meget høj grad2% I høj grad
14%
I nogen grad44%
I ringe grad19%
I meget ringe grad11%
Ved ikke10%
I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at forberede dig til i fremtiden evt. at læse
videre på en uddannelsesinstitution i udlandet?
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke
Antal besvaret 206 70,50%
I meget høj grad5%
I høj grad19%
I nogen grad37%
I ringe grad17%
I meget ringe grad8%
Ved ikke14%
I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig til i fremtiden at søge arbejde internationalt?
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke
Antal besvaret 206 elever 70,50%
I meget høj grad4%
I høj grad15%
I nogen grad37%I ringe grad
13%
I meget ringe grad15%
Ved ikke16%
I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig for at tage ansvar for at bidrage
til løsningerne på aktuelle globale problemstillinger?
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke
Antal besvaret 207 70,90%
I meget høj grad5%
I høj grad14%
I nogen grad40%
I ringe grad14%
I meget ringe grad17%
Ved ikke10%
I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at motivere dig til i fremtiden at læse videre
på en uddannelsesinstitution i udlandet?
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke
Antal besvaret 206 70,50%
I meget høj grad8%
I høj grad23%
I nogen grad32%
I ringe grad15%
I meget ringe grad13%
Ved ikke9%
I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at skabe relationer i udlandet (fx.
Partnerskolelandet), som du vil fastholde i fremtiden?
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke
Antal besvaret 206 70,50%
I meget høj grad12%
I høj grad28%
I nogen grad33%
I ringe grad8%
I meget ringe grad8%
Ved ikke11%
I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til din forståelse af aktuelle globale
problemstillinger?
I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad I meget ringe grad Ved ikke
Elevernes evaluering af GCP årgang 2011-14
I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at forberede dig til i fremtiden evt. at læse videre på en uddannelsesinstitution i udlandet?
I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig til i fremtiden at søge arbejde internationalt?
I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig for at tage ansvar for at bidrage til løsnin-gerne på aktuelle globale problemstillinger?
I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at motivere dig til i fremtiden at læse videre på en uddannelsesinstitution i udlandet?
I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at skabe relationer i udlandet (fx. partner- skolelandet), som du vil fastholde i fremtiden?
I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til din forståelse af aktuelle globale problem- stillinger?
I høj grad14% I høj grad
19%
I høj grad15%
I høj grad28%
I høj grad14%
I høj grad23%
I meget høj grad2%
I meget høj grad5%
I meget høj grad4%
I meget høj grad12%
I meget høj grad8%
I meget høj grad5%
I nogen grad44%
I nogen grad37%
I nogen grad37%
I nogen grad33%
I nogen grad32%
I nogen grad40%
Ved ikke10%
Ved ikke14%
Ved ikke16%
Ved ikke11%
Ved ikke9%
Ved ikke10%
I ringe grad14%
I ringe grad19%
I ringe grad17%
I ringe grad13%
I ringe grad8%
I ringe grad8%
I meget ringe grad17%
I meget ringe grad11% I meget ringe grad
8%
I meget ringe grad15%
I meget ringe grad8%
I meget ringe grad13%
6.4 Sidste års evaluering af 3.g elevernes første gennemløb af GCP (bilag 1)
22
7 Faglige forudsætninger og krav til dokumentation
Ansøgere, der kan optages på baggrund af Rysensteen Gymnasiums GCP-profil og dermed uden om det geografiske afstandskriterium, skal være i besiddelse af særlige internationale og interkul-turelle kompetencer, defineret som: • Viden om andre kulturers normer og værdier. • Evnen til at fungere i andre kulturer i forbindelse med uddannelse eller arbejde, hvilket bl.a.
indbefatter benyttelse af fremmedsprogkundskaber.• Opnået viden om og resultater med globale problemstillinger (fx. gennem NGO arbejde), som
fx. (jvf. Rysensteens GCP læreplan) den økonomiske globalisering, forholdet mellem kultur og nationalstat eller forholdet mellem økonomisk vækst og miljømæssig bæredygtighed.
Ovenstående kvalifikationer/kompetencer kan opnås gennem følgende erfaringer og engagement:
1: Længerevarende ophold i udlandet i forbindelse med arbejde og/eller uddannelse, fx: • Ansøgere, der som en del af deres opvækst har boet og gået i skole i udlandet (vedlagt
udtalelse fra lærer eller leder fra uddannelsesinstitutionen, som dokumenterer ansøgerens internationale og interkulturelle kompetencer.)
• Ansøgere, der har været udvekslingsophold i udlandet i minimum et halvt år. (vedlagt ud- talelse fra lærer eller leder fra uddannelsesinstitutionen, som dokumenterer ansøgerens internationale og interkulturelle kompetencer.)
• Ansøgere med en afgangseksamen fra en efterskole med et internationalt orienteret ud- dannelsesprogram (vedlagt program for uddannelsens indhold samt udtalelse fra lærere eller ledelse med eksempler på opnåede interkulturelle og internationale kompetencer.)
2: Engagement i internationalt og interkulturelt arbejde, fx:
• Ansøgere, der gennem deres grundskoletid har arbejdet målrettet med internationale opga-ver i en NGO: fx CISV, Mellemfolkeligt Samvirke eller andre, der kan dokumenteres ift. indhold og resultater.
• Ansøgere med tokulturel opvækst, som påviseligt har benyttet deres interkulturelle kompe-tencer i arbejdet med at bygge bro mellem kulturer.
• Ansøgere, der har gennemført Rysensteen Gymnasiums eget 8./9. klasses GCP projekt med et efter skolens vurdering tilfredsstillende resultat.
For begge områder skal der foreligge dokumentation for såvel omfanget af det internationale en-gagement, som de opnåede kvalifikationer ansøgeren har udviklet. Dokumentationen kan være en udtalelse fra en lærer eller leder, eksamenspapirer eller standpunktskarakterer samt beskrivelser af det program, som ansøgerne har gennemført på fx efterskole, high school o.l.