HÅNDTERING AF GENERELLE ARBEJDSMILJØFORHOLD

I HOTEL- OG RESTAURANTERHVERVET

APVARBEJDSPLADSVURDERING

Dette hæfte er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser i samarbejde med HORESTA og RBF,juni 2000. Genoptryk feb. 2001. Design: Michael V. Madsen. Tryk: Clichéfa Grafisk AS. Branchearbejdsmiljørådet for

Service- og Tjenesteydelser, tlf. 77 33 47 11. Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, tlf. 35 24 80 80, www.horesta.dk, horesta@horesta.dk. RestaurationsBranchens Forbund, tlf. 38 33 89 00, www.rbf.dk, faglig@rbf.dk

1

HHHHåååånnnnddddtttteeeerrrriiiinnnngggg aaaaffff ggggeeeennnneeeerrrreeeelllllllleeee aaaarrrrbbbbeeeejjjjddddssssmmmmiiiilllljjjjøøøøffffoooorrrrhhhhoooolllldddd

Dette hæfte indeholder forslag til, hvordan man kan håndtere nogle af de typiske arbejds-miljøproblemer i hotel- og restaurantvirksomheder. Disse er relateret til:

1. Belastende arbejdsstillinger2. Tunge løft3. Belysning4. Støj5. Udsugning/ventilation6. Brug af rengøringsmidler7. Trivsel

1111.... BBBBeeeellllaaaasssstttteeeennnnddddeeee aaaarrrrbbbbeeeejjjjddddssssssssttttiiiilllllllliiiinnnnggggeeeerrrr

Belastende arbejdsstillinger kan forekomme i forbindelse med:

• Opfyldning/afhentning af varer i køle- og lagerrum• Håndtering af større colli (enheder)• Rengøring af dybe kipstegere og faste gryder• Opfyldning af kølediske i bar• Servering, hvor der er trange pladsforhold• Længerevarende ensidigt gentaget arbejde - ved f.eks. tilberedning af grøntsager eller udskæring af kød• Sengeredning• Rengøring

Der kan opstå en fare for medarbejdernes sundhed ved følgende symptomer og tilstande:

• Ømhed, smerte, stivhed og træthed i muskler og led• Snurren i fingrene og forandringer i følesansen, så fingre, fødder og ben føles

anderledes• Smerter, ømhed og hævelse, som skyldes irritation (betændelsestilstand) omkring

senerne• Skader som tennisalbue og seneskedehindebetændelse. Betændelsestilstande kan

optræde såvel i håndled og albueled som i skulderen. Det er skader, som kan vare i flere uger og ende med at blive kroniske, hvis man bliver ved med at være udsat for den samme belastning

• Nedslidning af diskusskiver og ledstrukturer• Diskusprolaps

2

FFFFoooorrrreeeebbbbyyyyggggggggeeeellllsssseeee::::

Belastende arbejdsstillinger kan som regel forebygges ved at tilrettelægge arbejdet medmest mulig variation i arbejdsstillingerne. Hvor det ikke er muligt at undgå belastende ar-bejdsstillinger (f.eks. knæ/hugsiddende i forbindelse med rengøring), bør dette kun foregåkortvarigt.

2222.... TTTTuuuunnnnggggeeee lllløøøøfffftttt

Tunge løft kan forekomme i forbindelse med:

• Håndtering af fyldte ølkasser• Løft af større gryder• Løft af mel, sukker, kartofler, ris og lignende varer, der er pakket i større sække• Håndtering af kasser med præfabrikerede varer• Servering med tunge fade• Store tallerkenstabler• Flytning af møbler ved rengøring• Håndtering af sække med linned

FFFFoooorrrreeeebbbbyyyyggggggggeeeellllsssseeee::::

• Forsøg at indrette arbejdspladsen, så der forekommer så få tunge løft som muligt,f.eks. er det en god idé at have lagerrum i et lokale, der er placeret, så varerne ikkebehøver at blive flyttet særlig mange gange

• Forlang, at varer leveres i en håndterbar størrelse og vægt• Anskaf hjælpemidler, hvor det er praktisk muligt og nødvendigt• Instrúer i god løfteteknik, så medarbejderne ved, hvordan man bør løfte, når man skal

løfte tunge ting, løfte mange gange efter hinanden, eller skal udføre et fysiskbelastende løft.

PPPPllllaaaannnnllllææææggggnnnniiiinnnngggg::::

Manuel håndtering/løft bør undgås i følgende tilfælde, når:

• Der kan anvendes rulleborde• Byrden er for tung• Byrden er for uhåndterlig• Byrden kun kan håndteres i afstand fra kroppen• Byrden kan forvolde skade på personen

3

• Belastningen på personen bliver for stor på grund af dårlig eller ustabil arbejds-stilling

• Der er risiko for, at byrdens tyngdepunkt pludselig forskydes, så belastningen på personen ændres• Omgivelserne hindrer brug af god og sikker løfteteknik, f.eks. ved trang plads, glat eller fedtet gulv, manglende lys, rod eller underlag, der er ustabilt eller med niveauforskelle. Kulde og træk kan ligeledes øge risikoen for skader ved løft• Der er tale om transport over store afstande• Belastningen er stor på grund af mange gentagelser eller lang varighed

Nedenstående skema kan anvendes til at vurdere byrdens vægt i forhold til række-afstand:

Tæt ved krop Underarmsafstandca. 30 cm

3/4 armsafstandca. 45 cm

50 kg

30 kg

15 kg

11 kg

7 kg

3 kgKilde: Arbejdstilsynet

Sort område: Jo tungere genstand, des kortere rækkevidde. Hvis et løft medfører en be-lastning, der i størrelsesorden befinder sig inden for det sorte område, anses det for sund-hedsskadeligt.

Lysegråt område: Hvis løftet medfører en belastning, svarende til det lysegrå område, måder foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer for at afgøre, om de forværrerbelastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt. I den øverste del af det lysegråområde er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. Det vil sige, atløftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet tilat kunne løftes på og bæres, at der er mindst to minutter mellem løftene, at der ikke bærespå byrden over længere tid, og at fodfæstet er stabilt og klimaet passende.

I den midterste del af det lysegrå område er antallet og graden af forværrende faktorer af-gørende for, om et løft kan være sundhedsskadeligt. Er belastningen ved løftet i nærhedenaf det mørkegrå område, skal der normalt altid være flere forværrende faktorer til stede, for

4

at løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor, f.eks. ar-bejdsstillingen, være så belastende, at løft i en størrelsesorden som nederst i det lysegråfelt kan medføre sundhedsskade.

Mørkegråt område: Hvis belastningen ved løftet er inden for det mørkegrå område, vil løf-tet normalt ikke være forbundet med sundhedsrisiko. Der kan dog samtidig foreligge andreog i sig selv så belastende faktorer, f.eks. dårlige arbejdsstillinger, høj løftefrekvens og storsamlet belastning, at arbejdet må anses for sundhedsskadeligt. Dette må afgøres ud fraen helhedsvurdering af arbejdet, hvor alle faktorer tages i betragtning.

Da belastningen ved løftet hænger sammen med, hvordan man løfter, kan det anbefalesat anvende følgende løfteteknik:

1. Gå tæt hen til det, du skal løfte2. Stå stabilt med let adskilte ben, gerne én fod lidt foran den anden3. Stå altid med front mod byrden, næse og skosnude peger samme vej4. Bedøm byrdens vægt5. Bøj i knæ og hofte, hold ryggen rank6. Fat byrden og løft ved at strække knæ og hofte med rank ryg7. Når genstanden sættes, bøjes igen i knæ og hofte. Ryggen holdes rank, og genstanden

sættes roligt8. Brug kroppens stærke muskler (ben- og sædemuskler), og skån ryggen ved altid at løfte

med rank ryg og brug af benenes muskler

Endelig belaster det kroppen yderligere at løfte:

• Fra siden eller med én hånd• Med ryggen vredet, bøjet forover eller til siden

3333.... BBBBeeeellllyyyyssssnnnniiiinnnngggg

Uhensigtsmæssig belysning kan forekomme i forbindelse med:

• Spejlinger og reflekser i stålborde• Placering af belysning, så det bevirker, at man skygger for sig selv• For kraftig overgang mellem lys og mørke• Refleksion og blænding fra sollys

Uhensigtsmæssig belysning kan medføre:

• Træthed i øjnene• Hovedpine• Fare for ulykker

5

Forebyggelse:

Umiddelbart kunne man forestille sig, at stærk belysning er bedre end svag belysning,men faktisk kan for stærk belysning være lige så generende for øjnene som for svag be-lysning. Stærk belysning kan give problemer med blænding.

Ved valg af belysning skal man være opmærksom på, at der er forskel på lyskilder. Gløde-lamper og halogenglødelamper giver det mest behagelige lys med optimal farvegen-givelse. Lysstofrør forbruger mindre energi og afgiver mindre varme, men til gengæld gen-gives farver dårligere end ved glødelamper. Det gælder også for lavenergipærer, der ipricippet er det samme som lysstofrør. Det er vigtigt, at lysets evne til at gengive farver,former og detaljer er god, og at lysfordelingen er god. Og endelig må lyset ikke flimre.

Kravet til belysningsstyrken er ved tilberedning af råvarer og ved opvask 200 lux, mensarbejdet i koldt og varmt køkken kræver 500 lux. Man skal ved nyindretning og ombygningvælge belysning med god farvegengivelse, det vil sige som minimum den bedste type lys-stofrør (5-pulver rør) eller glødelamper. Flimmer fra lysstofrør og energisparepærer kanman undgå ved såkaldt HF-forkobling (High frequent-forkobling, der ved ændring af fre-kvensen nedsætter risikoen for, at øjet opfatter lyset som flimrende).

I køkkenet bør armaturer placeres lige over bordets forkant. Derved undgås eller redu-ceres spejling og genskin i bordpladerne. Armaturer skal helst være blændfri og gernevære indbygget i loftet. Armaturerne skal være lette at rengøre.

I gangarealer bør belysningen være placeret under øjenhøjde eller indbygget i loftet for athindre blænding. Såfremt belysningen placeres i loftet, opnår man den mest hensigtsmæs-sige belysning ved at placere lamper/armaturer i den ene side af gangen.

4444.... SSSSttttøøøøjjjj

Støj kan forekomme i forbindelse med:

• Klirrende afryddervogne• Støj ved håndtering af tallerkener og bestik i opvasken• Støj fra opvaskemaskine• Forkert udformede og indstillede ventilationsanlæg• Kompressorer til køleskabe og lignende• Musik i restaurant, diskotek og bar

Støj kan skade arbejdsmiljøet ved at:

• Vanskeliggøre kommunikation• Virke generende og i værste fald give anledning til høreskader

6

Efter Arbejdstilsynets regler er grænsen for påvirkning af støj under arbejde lig med 85 de-cibel (dB) målt over en otte timers arbejdsdag. Er støjen kraftigere end det, skal der an-vendes høreværn. Enhver unødig støjbelastning skal i øvrigt begrænses mest muligt. Virk-somheden kan selv måle støjen med en støjmåler eller lade f.eks. bedriftssundheds-tjenesten foretage målingen og på den baggrund komme med forslag til reduktion afstøjen.

FFFFoooorrrreeeebbbbyyyyggggggggeeeellllsssseeee::::

• Afryddervogne forsynes med hjul med luftringe• Akustisk regulering af lokalerne, f.eks. ved rumopdeling og opsætning af

støjabsorbenter• Støjen i opvasken kan reduceres gennem ændrede arbejdsmetoder• Ventilationsanlægget gennemgås og indblæsningsdyser ændres• Kompressorer støjafskærmes eller flyttes uden for arbejdslokalet• Højttalere i restauranter og diskoteker mv. rettes væk fra serveringsområdet, og der

indføres automatisk støjreduktion på musikanlæg• Høreværn tilbydes personer, hvis støjbelastningen er over 80dB. Der bør instrueres i

korrekt brug

5555.... VVVVeeeennnnttttiiiillllaaaattttiiiioooonnnn

I køkkener, hvor der laves varm mad, stilles der store krav til ventilation. Ventilation skalsikre et godt indeklima med behagelig arbejdstemperatur og skal desuden sikre, at for-urening med vanddamp og stegeos ventileres væk. Dermed kan man forebygge risikoenfor kræft fra friture- og stegeos.

I køkkenet er det muligt at opnå et behageligt indeklima ved:

• At tilrettelægge produktionen, så der forbruges mindst mulig varme. Ved nyindkøb kan dette blandt andet ske ved udskiftning til induktionsplader

• At forurening og overskudsvarme fjernes fra kilden med effektiv punktudsugning, f.eks. emhætte over komfur, ovne og kipstegere mv. samt ved direkte udsugning fra opvaskemaskinen suppleret med emhætte over opvaskemaskinen og over fra- sætningsbordet, hvor det varme porcelæn står til afdampning. Ligeledes bør man etablere punktudsugninger ved f.eks. kaffemaskine, varmeborde og fra kølekom- pressorer

• At ventilationen er støjsvag• At tilstræbe at køleudstyr monteres med en fælles, central kølekompressor, placeret i

det fri eller i et birum, hvorved varme- og støjbelastningen fjernes fra arbejdsområdet.Dette minimerer desuden kravene til udsugningen.

• At forvarmet ″frisk luft″ blæses ind i personalets opholdszone, så den passerer forbi

7

medarbejderne hen imod punktudsugene. Ventilationen skal være konstrueret, så denikke giver problemer med træk

• At den mængde luft, der blæses ind, svarer til den mængde luft, der suges ud. Dogskal luftbalancen i køkkenet tilpasses de omkringliggende rum, så madlugten ikkespreder sig.

• At der er etableret mulighed for lokal afkøling i tilfælde, hvor personalet er udsat for højvarmestråling (komfurer, stegeplader, grill). Dette etableres ved, at den luft, der sugesind, rettes direkte mod arbejdspladserne

• At der i rummet - ud over punktudsugning - også etableres almen udsugning, som børudgøre mindst 10 procent af punktudsugningsmængderne

FFFFoooorrrreeeebbbbyyyyggggggggeeeellllsssseeee::::

Det er af afgørende betydning for effekten af ventilationen, at filtre og ventilationskanalenumiddelbart over filtret ofte bliver gjort rent. Fedtrester ophobes typisk over filtret og kanhæmme ventilationen. Samtidig er der ved ophobning af fedtrester i ventilationskanalerforstærket risiko for, at en eventuel brand kan udvikle sig alvorligt.

Ved nyindkøb bør man vælge køkkenudstyr, der afgiver den mindste overfladevarme, ef-tersom det ikke på nogen måde er muligt at mindske strålevarme ved hjælp af ventilation.

Ved valg af opvaskemaskine anbefales det, at der vælges en type, hvor udsugning kankobles direkte på maskinen. Udsugningen bør forbindes med opvaskemaskinens automa-tik, så den automatisk tilpasses maskinens vaskeprogram.

I større køkkener vil det ofte være hensigtsmæssigt at kunne regulere mængden af ud-sugningsluft, så der er fuld luftmængde på ventilationsanlægget, når køkkenmaskinerne eri brug, og udelukkende grundventilation, når maskinerne er ude af drift. Arbejdstilsynetkræver, at udsugningen forsynes med en kontrolanordning, der ved hjælp af lys eller lydangiver utilstrækkelig funktion i udsugningen. Denne kontrolanordning giver dog ikkealarm, hvis filtrene i emhætter er tilsmudsede/tilstoppede. Disse filtre skal derfor kontrol-leres jævnligt.

Der findes forskellige typer af ventilationsanlæg til køkkener. Derfor bør det aktuelle køk-kens udformning, pladsforhold samt produktionsforhold nøje overvejes ved valg af ventila-tionsanlæg. Bedriftssundhedstjenesten (BST) kan eventuelt inddrages i forbindelse medvalg af ventilationsanlæg.

6666.... RRRReeeennnnggggøøøørrrriiiinnnnggggssssmmmmiiiiddddlllleeeerrrr

Forkert omgang med rengøringsmidler eller brug af for stærke rengøringsmidler kan med-føre risiko for at udvikle eksem eller allergi. Som udgangspunkt skal man bruge det mil-deste rengøringsmiddel til at løse en rengøringsopgave - eller helt undgå at bruge

8

rengøringsmidler og i stedet finde alternative metoder, f.eks. brug af pimpsten til grillren-gøring, brug af damprengøring til ovne og andre overflader og brug af mikrofiberklude tilrengøring af mindre beskidte overflader.

Såfremt der bliver brugt rengøringsmiddel, bør der foretrækkes midler uden faremærkning,dvs. midler, der ikke er klassificeret som skadelige. Ved anvendelse af rengøringsmidler,der er forsynet med en orange faremærkning, gælder en række særlige beskyttelsesfor-anstaltninger:

• Produktet skal leveres i emballage med fareetiket• Alle faremærkede rengøringsmidler skal leveres med en leverandørbrugsanvisning• Før midlet tages i brug, skal der i virksomheden udarbejdes en såkaldt

arbejdspladsbrugsanvisning, som skal indeholde oplysninger om:- Hvilke opgaver, rengøringsmidlet må bruges til- Hvilke koncentrationer, der skal anvendes- Hvordan det påføres- Hvilke beskyttelsesmidler, der skal anvendes- Rengøringsmidlets farlighed i henhold til den pågældende faremærkning

• En brugsanvisning kan være:- En brugsanvisning udarbejdet specielt til den pågældende arbejdsplads, eller- En leverandørbrugsanvisning, hvor der er plads til tilføjelser under de enkelte

punkter, beregnet til den aktuelle arbejdssituation, eller- Et tillæg til en leverandørbrugsanvisning, som beskriver forholdene på virksomheden

• Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være tilgængelig sammen med rengøringsmidlet• Den enkelte ansatte skal nøje instrueres i brugen af rengøringsmidlet ud fra

arbejdspladsbrugsanvisningen, og virksomheden skal sikre sig, at anvisningerne ogsåfølges i praksis

Rengøringsmidler har størst effekt i den angivne koncentration. Det kan derfor anbefales,at der anvendes et doseringsapparat, så det kan sikres, at brugskoncentrationen til enhvertid er korrekt.

Faremærkede rengøringsmidler skal opbevares i deres orginalemballage, som skal væreforsynet med de vigtigste oplysninger om produktet og dets farlighed.

Bedriftssundhedstjenesten (BST) kan eventuelt inddrages i valget af rengøringsprodukterog –metode samt til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisningen.

7777.... TTTTrrrriiiivvvvsssseeeellll

″Takt og tone på arbejdspladsen″ er et overordnet princip i hotel-, restaurant- og turist-erhvervet – såvel over for kunder som medarbejdere. En venlig, kompetent behandling af

9

kunderne er af afgørende betydning for den enkelte forretning, men ligeså vigtig er det atvære opmærksom på omgangstonen mellem personalet indbyrdes og mellem ansatte ogledelse. Uden en sådan opmærksomhed kan der opstå problemer med arbejdsklimaet (detpsykiske arbejdsmiljø, samarbejdet mv.).

Ringe trivsel på arbejdspladsen er et fælles problem for ledelsen og de ansatte, og det erledelsens ansvar, at der gribes ind, når og hvis der konstateres problemer. Dårlig trivselkan forringe helbredet og give sig udslag i en række symptomer, såsom:

• Et stort sygefravær• Et stort personalegennemtræk• Elever søger anden praktikplads• Små, dagligdags problemer vokser sig store• Svigtende kommunikation• Klikedannelse• Nedsættende tone• Chikane og mobning• Fysiske overgreb

For den enkelte medarbejder kan ringe trivsel desuden give sig udslag i:

• Træthed• Hovedpine• Manglende energi• Søvnbesvær• Kronisk stress• Udbrændthed• Depression• Mavesår• Hjerte-kar lidelser• Dette kan blandt andet resultere i, at velkvalificerede medarbejdere forlader erhvervet, el-ler at servicen over for kunderne bliver forringet.

Dårlig trivsel på arbejdspladsen kan forbedres ved, at der bliver talt åbent om problem-erne. En samtale om arbejdssituationen kan tage udgangspunkt i følgende forhold:

• Arbejdsopgavernes art og sværhedsgrad• Særlige kvalifikationer til arbejdet• Kontakt og støtte til den enkelte• Indflydelse på tilrettelæggelse og indholdet af arbejdet• Tidspres• Ensformigt arbejde

10

• Alenearbejde• Omgangstone• Samarbejdet med kolleger

FFFFoooorrrreeeebbbbyyyyggggggggeeeellllsssseeee::::

Et godt redskab til at sikre et godt arbejdsklima er desuden at udarbejde og indføre en per-sonalepolitik. En god personalepolitik kan sammenfattes i følgende punkter:

• Gensidig respekt kombineret med fornuftig og gensidig kommunikation• Klare og forståelige regler for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke accepteres• Klart definerede og effektive metoder til at sikre kommunikationen mellem alle dele af

virksomheden• Omsorg for hinanden• Fælles forståelse for virksomhedens mål og midler• Klare regler for, hvordan man løser uoverensstemmelser på arbejdspladsen

I vejledningen ″Takt og tone på arbejdspladsen″ er det beskrevet, hvordan man kan udar-bejde og indføre en målrettet personalepolitik. Vejledningen kan rekvireres ved henven-delse til HORESTA eller RBF, der tillige tilbyder hjælp i forbindelse med udvikling af enpersonalepolitik i virksomheden.

LLLLææææssss eeeennnnddddvvvviiiiddddeeeerrrreeee

Der er udarbejdet et bredt udvalg af materiale, som kan være relevant for hoteller og re-stauranter mv., der står over for at skulle gennemføre en arbejdspladsvurdering (APV).

Dette materiale er:

AAAArrrrbbbbeeeejjjjddddssssttttiiiillllssssyyyynnnneeeettttssss bbbbeeeekkkkeeeennnnddddttttggggøøøørrrreeeellllsssseeeerrrr::::

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, nr. 867 af 13. oktober 1994Bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, nr. 10 af 6. januar2000Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, nr. 1163 af 16. december 1992Bekendtgørelse om manuel håndtering, nr. 1164 af 16. december 1992Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, nr. 1109 af 15. december 1992

AAAArrrrbbbbeeeejjjjddddssssttttiiiillllssssyyyynnnneeeettttssss mmmmeeeeddddddddeeeelllleeeellllsssseeeerrrr::::

Nr. 1.01.7, Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdsstederNr. 1.01.8, Ventilation på faste arbejdssteder

11

Nr. 1.01.9, IndeklimaNr. 1.01.14, Inventar på faste arbejdspladserNr. 1.01.16, Kunstig belysning på faste arbejdspladserNr. 3.02.2, Brugsanvisninger for stoffer og materialerNr. 4.00.1, ArbejdspladsvurderingNr. 4.05.1, Manuel håndteringNr. 4.05.2, Vurdering af løftNr. 4.05.3, Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelserNr. 4.06.1, Bekæmpelse af støj på arbejdspladsenNr. 4.08.4, Voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelseNr. 4.09.6, Værnefodtøj (Fodværn)Nr. 4.10.3, Ryg-, nakke- og skulderbesvær

IIIInnnnffffoooorrrrmmmmaaaattttiiiioooonnnnssssmmmmaaaatttteeeerrrriiiiaaaalllleeee ffffrrrraaaa AAAArrrrbbbbeeeejjjjddddssssttttiiiillllssssyyyynnnneeeetttt::::

″Arbejdsmiljøvejviser, nr. 35. Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer - Hotel ogRestauration″″Tilpasset tilsyn, trin for trin″″Dørmænd og vold, en vejledning om dørmænds sikkerhed″

Materialet kan rekvireres ved henvendelse til Arbejdstilsynet, tlf. 39 15 20 00, og er des-uden at finde på Arbejdstilsynets hjemmeside www.arbejdstilsynet.dk.

BBBBrrrraaaannnncccchhhheeeevvvveeeejjjjlllleeeeddddnnnniiiinnnnggggeeeerrrr ffffrrrraaaa BBBBrrrraaaannnncccchhhheeeeaaaarrrrbbbbeeeejjjjddddssssmmmmiiiilllljjjjøøøørrrrååååddddeeeetttt::::

″Hotelrengøring - en vejledning for rengøringsassistenter og stuepiger″, BSR 8 1996″Vold og trusler om vold i restaurationsbranchen″, BSR 8 1994″Stegeos og ventilation i restaurationskøkkener″, BSR 8 1992″Vejledning om arbejdspladsvurdering på kontor″, BSR 6, 1998

Diverse branchevejledninger kan rekvireres ved henvendelse til Arbejdsmiljørådets Ser-vice Center, tlf. 36 14 31 00.

ØØØØvvvvrrrriiiiggggeeee vvvveeeejjjjlllleeeeddddnnnniiiinnnnggggeeeerrrr::::

Pjecen ″Takt og tone på arbejdspladsen″, der er en vejledning i at udarbejde en målrettetpersonalepolitik og implementere den i virksomheden. Vejledningen kan rekvireres vedhenvendelse til HORESTA eller RBF.

HÅNDTERING AF GENERELLE ARBEJDSMILJØFORHOLD

I HOTEL- OG RESTAURANTERHVERVET

APVARBEJDSPLADSVURDERING

Dette hæfte er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Service- og Tjenesteydelser i samarbejde med HORESTA og RBF,juni 2000. Genoptryk feb. 2001. Design: Michael V. Madsen. Tryk: Clichéfa Grafisk AS. Branchearbejdsmiljørådet for

Service- og Tjenesteydelser, tlf. 77 33 47 11. Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, tlf. 35 24 80 80, www.horesta.dk, horesta@horesta.dk. RestaurationsBranchens Forbund, tlf. 38 33 89 00, www.rbf.dk, faglig@rbf.dk