FØRSTEHJÆLP VED EPILEPTISKE ANFALD PÅ BAGSIDEN

GODE RÅD TIL DIT ARBEJDE I HVERDAGEN

ARBEJD TRYGT- MED EPILEPSI OG UDVIKLINGSHÆMNING

Du kan finde flere oplysninger på ...

www.epilepsi.dkwww.epilepsiforeningen.dk

Det er ikke alle anfald, der er kramper. Når der er tale om anfald, som ikke er kram-per, kan personen opleve, at bevidstheden påvirkes i større eller mindre grad ved fx sort tale, angst, fjernhed, smasken eller tilsyneladende formålsløse hand linger. Her er nogle ting, der er gode at huske, hvis du oplever et anfald:

Ved mindre anfald... forholder man sig afventende, men bør selvfølgelig være i nærheden, indtil personen er kommet helt til sig selv. Du kan ikke tale vedkommende til rette under anfaldet.

Ved krampeanfald... skal du forsøge at beskytte personens hoved mod stød og slag, fx ved at placere en pude eller lignende under hovedet. Løsn evt. stramtsiddende tøj. Når kramperne er ophørt, lægger du personen i sideleje, så luftvejene er frie. Bliv ved personen til bevidstheden er vendt tilbage. Personen kan have brug for at sove/hvile sig efter anfaldet.

Put aldrig noget i munden på den, der har anfald.

Langt de fleste anfald varer mindre end to minutter og ophører af sig selv. I de tilfælde skal man selvfølgelig ikke give akut behandling. Hvis anfaldene ikke stopper af sig selv indenfor tre til fem minutter, kan der være behov for akut medicinsk behandling (Stesolid eller lignende). I så fald er det vigtigt at have en præcis aftale med lægen om hvornår og hvor meget anfaldsbrydende medicin, man skal give netop denne person.

FØRSTEHJÆLP VED EPILEPTISKE ANFALD

ARBEJD TRYGT ...

Vidste du at ...

Man regner med at i alt 10-12.000 danskere med udviklingshæmning har epilepsi. Det vil sige at sandsynligheden er ret stor for, at du i dit arbejde med udviklingshæmmede mennesker vil støde på epilepsi.

”Det er vigtigt, der er en præcis beskrivelse af, hvad der er den enkelte persons epileptiske anfald”.

Anne Sabers, overlæge dr. med. Epilepsiklinikken Rigshospitalet.

Praktiske råd i hverdagen

Lad epilepsien indgå i handleplanen og sørg for:

• En klar plan for hvad der skal gøres i en akut situation, herunder hvor-når/hvordan der skal gives medicin ved anfald.

• Aftaler om hvornår og hvordan på-rørende skal kontaktes, når der har været anfald, samt at pårørende informerer jer ved anfald hjemme.

• Aftale om brug af anfaldskalender til registrering af anfald.

Alle i personalegruppen – også nyt personale – bør være informerede og vide, hvor de aktuelle planer er.

Overvej en ”epilepsiansvarlig per-son” i personalegruppen, der holder sig ajour og videregiver ny viden om epilepsi.

Denne folder hører sammen med filmen ”Arbejd trygt – med epilepsi og udviklingshæmning”. Ved at gøre brug af de praktiske råd, vi har samlet her, kan du som fagperson gøre en forskel og være med til at give personer med udviklingshæmning positive oplevelser og livsindhold. Samtidig er du med til at skabe mere tryghed for dig og dine kol-leger i jeres arbejdsdag.

”Jeg gjorde mig nogle tanker om, hvad det egentlig var, jeg kunne forvente mig”

Anja Pedersen, lærer Nørrebjergskolen i Odense.

• Hvilken slags epilepsi har personen?

• Hvornår og hvor tit har personen anfald?

• Hvordan ser anfaldene ud og hvor længe varer de?

• Er der forhold, der kan fremprovo-kere anfald?

• Skal der tages særlige forholdsregler i forbindelse med anfald? (Har personen for eksempel brug for at hvile efter anfald, i så fald hvor længe?)

• Hvilken behandling får personen med epilepsi? Er der særlige forhold omkring medicin du bør kende til?

• Kan personen mærke, når anfaldet kommer?

• Skal bostedet/institutionen tage særlige hensyn til personen på grund af epilepsien?

• Hvordan reagerer personen selv på at have epilepsi og deraf følgende anfald?

Når du skal vide noget om den enkelte persons epilepsi, er her nogle spørgsmål, der kan give dig den viden, du har brug for: