N U M M E R 2

M A J

2 0 1 7

22 APPLAUS TIL BRANCHEN

Betonens Priser 2017

32 EFTERLYSNING: ANSVAR

Flere virksomheder bør tage lærlinge

8 ARBEJDSMILJØ PÅ HJUL

Fokus på dialogen

T E M A :

ARBEJDSMILJØSikkerhed, stemmeføring og sjakkultur side 4

Aalborg Portland gentager successen og slår dørene op for beton-fagfolk til en dag med fabrikstour, faglige indlæg og festlige indslag.

Tilmelding påaalborgportland.dk/tilmeldingDet er naturligvis gratis at deltage.

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

*) Dagens emner• I hvilken grad påvirker fillerindholdet i sandet betonens

friskbetonegenskaber? / Lasse Frølich

• Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning i praksis – eksempler / Jacob Thrysøe

• Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens frisk- betonegenskaber – resultater fra forsøg / Jens Lauridsen

• Sammenhængen mellem cementstyrker og betonstyrker - teori og resultater / Søren Rasmussen

• Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimerings-værktøj i elementproduktion / Jacob Thrysøe

• Hvilke perspektiver har 3D print for betonbranchen? – og hvornår ser vi det i husbyggeri i DK? / Teknologisk Institut

8.15 – 9.45 Fabrikstour for interesserede 9.30 – 10.00 Morgenkaffe 10.00 – 12.00 Faglige indlæg* 12.00 – 13.00 Frokost, evt. 15 min. sightseeingtur til silotop 13.00 – 15.00 Faglige indlæg* 15.00 – 17.00 Small talk & kaffe

Dagens program

Portland OPEN8. juni 2017

M A J 2 0 1 7 • 3

N R . 2 | M A J 2 0 1 7 | 3 4 . Å R G A N G

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonproduk-ter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kend-skabet til betons anvendelsesmuligheder.

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

UDGIVER: Samvirket for udgivelse af bladet Beton

REDAKTION:Joan Jensen (ansvarshavende)redaktion@danskbeton.dkTlf. 27 12 13 54

ABONNEMENT OG ADMINISTRATION:Dansk ByggeriNørre Voldgade 1061358 København KThomas Uhd, thu@danskbyggeri.dkTlf.: 72 16 02 64

ANNONCER:Beyerholm MediaAnnette Beyerholmbeyerholmbeton@gmail.comTlf.: + 45 40 46 15 57

GRAFISK PRODUKTION:KLS PurePrint A/S

ABONNEMENTSPRIS:Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)Udland, kr. 260,- (4 numre)Løssalg, kr. 65,- ekskl. moms

ISSN 1903-1025

www.danskbeton.dk

FORSIDEFOTO: Ricky John Molloy

PAS PÅ HINANDENArbejdsmiljø er summen af alle de påvirkninger, du er udsat for i dit arbejde. Eftersom vi i gennemsnit tilbringer en tredjedel af døgnet på arbejdspladsen, så er arbejdsmiljø i høj grad noget, der vedkommer os alle.

Og arbejdsmiljø favner bredt. Spørgsmål som: Har vi det rette udstyr til at kunne løse opgaven sikkerhedsmæssigt forsvarligt? Er love og regler på området benspænd eller løftestænger? Tager vi godt imod vores lærlinge? Har vi tid til at spise kage, når én i sjakket har fødselsdag? – er eksempler på arbejdsmiljørelaterede emner, som påvirker arbejdsdagen.

Uanset hvor i bygge- og anlægsbranchen man befinder sig, er der faktorer, som i højere eller mindre grad er med til at gøre arbejdspladsen til et godt sted at være. Særligt ulykker spiller en stor rolle. Selvom branchen kun udgør seks procent af arbejdsstyrken, så står den for 13 procent af alle alvorlige arbejdsulykker og 20 procent af alle dødsulyk-ker. Og de seneste tal fra Arbejdstilsynet viser en stigning i antallet af arbejdsulykker.

I midten står dialogen som en afgørende faktor for et godt og sundt arbejdsmiljø. Det hører vi fra flere kilder i denne udgave af magasinet BETON, som stiller skarpt på både de bløde og hårde arbejdsmiljøfaktorer i betonbranchen.

Når dialogen bliver fremhævet så ofte, så er det sandsynligvis fordi, det er den simp-leste og letteste vej til et bedre arbejdsmiljø. Og så er den tilmed ganske gratis. I al fald så længe man ikke skal have professionel hjælp udefra til at lære at kommunikere ordentlig på arbejdspladsen.

Det er vigtigt at huske, at kommunikation favner både mundtligt såvel som skriftligt sprog, stil og tone, forståelse og den nonverbale kommunikation. Se blot på forskellen på at give en hånd og på at give fingeren.

Snak ordentligt sammen – så passer I også godt på hinanden.

J OA N J E N S E N | R E D A K TØ R

PA S PÅ H I N A N D E N 3tema: FLERE AKTØRER HAR ANSVARET FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ 4tema: OTT E V I GT I G E A R B E J D S M I L J Ø FA K TO R E R 6tema: VIDEN OG VEJLEDNING PÅ HJUL 8tema: T I L L I D O G S I K K E R H E D S K U LT U R G Å R H Å N D I H Å N D 10tema: K R A N S I K K E R H E D E N LØ F T E S T I L N Y E H Ø J D E R 12tema: B E TO N S JA K K E T PA S S E R ( PÅ ) S I G S E LV 14tema: E N RYST E N D E G O D S I D EG E V I N ST 16K L I M A S I K R I N G K A N S K A B E R A M M E N F O R D E T G O D E BY L I V 18N Å R B E TO N R E PA R AT I O N E N H Æ N G E R I E T T Y N DT TOV 20H I P H I P H U R R A F O R D E G O D E B E TO N P R O J E K T E R 22B ETO N TÆ M M E R LY D B Ø LG E R N E 26F E M S Ø ST R E , D E R K I G G E R U D M O D V E R D E N 28F R E M R AG E N D E B ETO N A R K I T E K T U R : O D EO N 30” N Å E H , D E G A M L E J O R D - O G B E TO N N E R E ” 32P O RT R Æ T: ” A R K I T E K T U R E R KU N ST . A N D E T E R P R OVO K E R E N D E ” 34nyt fra: FA B R I KS B E TO N F O R E N I N G E N 36nyt fra: B E TO N E L E M E N T- F O R E N I N G E N 38nyt fra: T E K N O LO G I S K I N ST I T U T 42nyt fra: A A L B O R G P O RT L A N D 44nyt fra: D A N S K B E TO N F O R E N I N G 48

I N D H O L D :

DANSKBETONFORENING

Aalborg Portland gentager successen og slår dørene op for beton-fagfolk til en dag med fabrikstour, faglige indlæg og festlige indslag.

Tilmelding påaalborgportland.dk/tilmeldingDet er naturligvis gratis at deltage.

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

*) Dagens emner• I hvilken grad påvirker fillerindholdet i sandet betonens

friskbetonegenskaber? / Lasse Frølich

• Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning i praksis – eksempler / Jacob Thrysøe

• Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens frisk- betonegenskaber – resultater fra forsøg / Jens Lauridsen

• Sammenhængen mellem cementstyrker og betonstyrker - teori og resultater / Søren Rasmussen

• Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimerings-værktøj i elementproduktion / Jacob Thrysøe

• Hvilke perspektiver har 3D print for betonbranchen? – og hvornår ser vi det i husbyggeri i DK? / Teknologisk Institut

8.15 – 9.45 Fabrikstour for interesserede 9.30 – 10.00 Morgenkaffe 10.00 – 12.00 Faglige indlæg* 12.00 – 13.00 Frokost, evt. 15 min. sightseeingtur til silotop 13.00 – 15.00 Faglige indlæg* 15.00 – 17.00 Small talk & kaffe

Dagens program

Portland OPEN8. juni 2017

4 • B E T O N

TEMA | ARBEJDSMILJØ

ARBEJDSMILJØUlykker på byggepladser koster ikke kun penge,

men også knubs, mén og i værste tilfælde liv. Derfor er det uhyre vigtigt, at bygge- og anlægsvirksomheder kon-

stant har fokus på arbejdsmiljøet. Magasinet BETON bidrager til fokusset ved at sætte arbejdsmiljø i betonbranchen på agendaen – Hvad er et godt

arbejdsmiljø? Hvordan får man sådan ét? Og ikke mindst: Hvem har ansvaret for at

opbygge og vedligeholde det?

FLERE AKTØRER HAR ANSVARET FOR ET GODT ARBEJDSMILJØ

Inden for de seneste fem år er der anmeldt knap 24.000 arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen til Arbejdstil-synet. Heraf 19 dødsulykker. BFA Bygge & Anlæg er en vig-tig aktør i kampen mod ulykkerne på byggepladserne.

fter Anden Ver-denskrig kom der gang i betonele-mentbyggeriet i Danmark. Op gennem særligt 1960’erne og

1970’erne buldrede byggeriet derudaf. Men boomet medførte desværre også mange arbejdsulykker på grund af risi-koen ved håndtering af de store og tunge elementer.

”I 1970’erne skete der mange fald-ulykker, når håndværkerne stod på stiger i op til otte meters højde for at anhugge elementer. Eller når elementer væltede under transport eller montering,” fortæl-ler Charlotte Martin, der er sekretariatsle-der i BFA Bygge & Anlæg (Branchefælles-skabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg), som bistår virksomheder med informati-on og vejledning om arbejdsmiljø.

Derfor tog en række virksomheder og SID (nuværende 3F) i 1990’erne initiativ til at få fastlagt sikkerhedsstandarder i for-bindelse med håndtering af betonelemen-

ter. Det har ført til, at betonbranchen i dag i højere grad følger BFA Bygge & Anlægs vejledninger om montage af elementer.

Fald, løft, støj og støvArbejdet med beton i bygge- og an-lægsbranchen kan indebære en række alvorlige risici, hvis ikke man planlægger og udfører arbejdet sikkerheds- og sund-hedsmæssigt fuldt forsvarligt.

”Støbning og montering af betonfun-damenter indebærer forskellige risici. For eksempel fald fra stiger, betonelementer der vælter, tunge løft, støv, kemiske på-virkninger, støj, vibrationer og belastende arbejdsstillinger. Derfor er det særdeles vigtigt at tage højde for sådanne risici i planlægningen og udførelsen af arbej-det,” fremhæver Charlotte Martin.

Dialogen er afgørendeFlere aktører har ansvaret for et godt og sundt arbejdsmiljø i bygge- og anlægs-branchen, pointerer Charlotte Martin:

”Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og

OM BFA BYGGE & ANLÆG

Branchefællesskabet for arbejds-miljø i Bygge og Anlæg (BFA Bygge &

Anlæg) er sammensat af otte ar-bejdsgiverforeninger, ni fagforbund og to lederorganisationer og omfat-

ter cirka 160.000 lønmodtagere.

BFA Bygge & Anlæg samarbejder med en lang række aktører så som

myndigheder, forskningsinstitutioner og Byggeriets Arbejdsmiljøbus for at sprede og sikre opdateret viden om

arbejdsmiljø og forebyggelse.

Kilde: bar-ba.dk

M A J 2 0 1 7 • 5

LINKS

Find alle BFA Bygge & Anlægs vejledninger og faktaark, herunder

publikationen MONTAGE AF BETON- ELEMENTER OG LETBETONELE-

MENTER, på bar-ba.dk

Få viden om tekniske hjælpemid-ler i bygge- og anlægsbranchen på

bygergo.dk.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?”Et godt arbejdsmiljø skal være sikkert og sundt. Kravene i arbejdet skal være passende, idet der skal være sammen-hæng mellem det arbejde, der udføres, og de ressourcer og kompetencer, der er til rådighed. Vi har i BFA Bygge & Anlæg et stort fokus på især ulykkesri-sici og belastninger på kroppen, men kemi, støv og det psykiske arbejdsmil-jø er også væsentlige områder.”

CHARLOTTE MARTIN, sekretariatsleder i BFA Bygge & Anlæg

sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Byg-herrer, projekterende og leverandører har også en række særlige pligter i forhold til arbejdsmiljøet. Hvis en byggeplads skal fungere, så er det vigtigt, at alle bi-drager for at få tingene til at fungere. I den forbindelse er dialogen mellem de forskellige aktører på byggepladsen helt afgørende for at få identificeret risici – og få dem forebygget på en hensigtsmæssige måde – inden ulykkerne sker, eller man for eksempel får løftet for tungt.”

Digitalisering understøtter arbejdsmiljø Siden 1990’ernes første arbejdsmiljø-mæssige spadestik blev taget af SID et al, har en meget værdifuld spiller meldt sig på banen i kampen om et sikkert arbejds-miljø – nemlig digitaliseringen.

”Digitaliseringen kan, hvis man ud-nytter de muligheder den giver, i høj grad understøtte arbejdsmiljøindsatsen,” me-ner Charlotte Martin.

”For eksempel kan man under digital projektering ved valg af byggekompo-nenter blive mødt af en pop-up-boks, der

fortæller én, hvad man skal være opmærk-som på ved håndtering af den pågældende komponent – for eksempel tunge løft eller ulykkesrisici. Digitaliseringen gør også, at man virtuelt kan besøge byggepladsen på forskellige stadier allerede i designfasen. Det betyder, at man kan blive bevidst om og opmærksom på, hvor der i den frem-tidige byggeproces kan opstå forskellige arbejdsmiljørisici,” forklarer hun.

Privatfoto.

6 • B E T O N

HUSK HØREVÆRN

Biiiip… Det er ikke lyden af en bakkende lastbil, men derimod sådan det lyder inde i

øret på en person, som er ramt af tinnitus. Støj fra for eksempel vibrering af beton eller affor-skallingen kan skade hørelsen i en grad, så du kan udvikle sygdommen tinnitus. Meget støj kan også nedsætte koncentrationen, og det

kan i sidste ende resultere i ulykker. Så husk høreværn, hvis støjniveau-

et er højt.BRUG

STØVMASKE

Når du blander støvende produkter eller råvarer såsom farver og glasurer, kan en del

af støvet ende i dine luftveje og give irritation. Og cementstøv er faktisk ætsende, når det kommer i kontakt med fugtig hud og slimhinder. Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade dine luftveje,

give kræft, skade evnen til at få sunde børn, give allergi, men også skade nervesyste-

met. Der er rigeligt med grunde til at bruge maske i støvende

omgivelser.

BRUG HOVEDET

Du skal spænde hjelmen, når du er på byg-gepladsen – i bogstavelig forstand, men også i

overført betydning. Du skal nemlig bruge hovedet, når kranerne fiser rundt med tonstunge byrder i tyve meters højde. Og når du kravler rundt på taget af en

ikke-færdig bygningskonstruktion uden ordentlig rækværk. Arbejdsulykker er alvorlige, og det kan have fatal konsekvens, hvis du bliver klemt af et

betonelement eller falder ned fra et tag. Så tænk dig om, og vær opmærksom

på dine omgivelser.

vigtige arbejds- miljø- faktorer

TEMA | ARBEJDSMILJØ

M A J 2 0 1 7 • 7

TAL ORDENTLIGT

I betonbranchen kalder man en spade for en spade. Punktum. Omgangstonen i

branchen kan være hård, og det kan for man-ge nyansatte godt virke ubehageligt. Mange har været en del af samme sjak i en menne-skealder, og her er indforståethed, ironi og

sarkasme måske en del af hverdagen. Men tænk, før du taler – og tal

ordentligt.

BRUG HJÆLPEMIDLER

Beton er tungt, men det er maskiner, sand-sække og europaller også. Før du ved af det,

kan du have løftet mange hundrede kilo, og det er især hårdt for ryggen. Det er derfor vigtigt

at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpemidler såsom rullevogne, sækkevogne og

palleløftere.

KEMISKE STOFFER

Syre er godt til efterbehandling af beton, men syre giver også sundhedsskadelige dampe, som du ikke

har godt af at få ind i kroppen. Og du skal også passe på med nogle af de rengøringsmidler, du bruger i arbejdet med beton. De kan nemlig indeholde syrer eller baser, der kan virke irriterende på huden. Rengøringsmidler affedter huden, og det øger risikoen for eksem og hudirritation. På affedtet hud trænger stoffer, der kan medføre allergiske

reaktioner, nemlig lettere ind. Tjek derfor fareetikken på produktets emballage, eller kig i sikker-

hedsdatabladet – måske skal produktet indkapsles eller dampende

udsuges.

UNDGÅ VIBRATIONER

Arbejder du med pladevibratoren, eller kører du i en stor maskine hele dagen, bliver du højst sandsynligt udsat for vibrationer, der kan være

skadelige for din krop. Ja, det påvirker faktisk hele kroppen, men du risikerer særligt at få

smerter i lænden. I værste fald kan du risikere diskusprolaps eller skader på rygsøjlen. Så

skaf dig et vibrationsdæmpende sæde, eller få gang i rotationsordningen, så du ikke

står og vibrerer dagen lang.

TEMA | ARBEJDSMILJØ

vigtige arbejds- miljø- faktorer

HUSK BESKYTTELSESBRILLER

Slask, siger det, og du har friske beton-stænk i ansigtet og i øjet. Beton er øjen- og hudirriterende, og den bør derfor skylles væk hurtigst muligt. Hvis

betonen får lov at sidde i øjet, kan det være ætsende og give langvarige øjenska-

der. Det kan også give rifter i øjet – så på med beskyttelsesbril-

lerne.

8 • B E T O N

Arbejdsmiljølovgivningen kan nogle gan-ge være tung som beton at tumle med. Så det er rart at kunne ringe til en ven, hvis parterne på byggepladsen er uenige om ansvarsfordelingen, eller en virksomhed har brug for råd om den bedste løsning til faldsikring eller løfteteknik. I de til-fælde står konsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus klar til at rykke ud og ”få arbejdsmiljøet til at køre”, som der står på deres mobile kontorer.

Overblik over udstyr og reglerNår en konsulent besøger en bygge-plads, er det ofte med udgangspunkt i en konkret henvendelse fra en virksomhed eller en arbejdsmiljørepræsentant. Med i værktøjskassen har konsulenterne stor vi-den om love og regler samt erfaring med tekniske hjælpemidler, fortæller kon-sulent Evald Zacho. Han dækker region Nord- og Midtjylland og har desuden til opgave at holde sig godt orienteret om ny viden på betonområdet, så han kan briefe sine kolleger som led i konsulenternes interne vidensdeling.

”Når vi er ude på byggepladserne, fo-kuserer vi på dialog og realistiske løsnin-ger. Vi kan forklare, hvilke regler og for-

VIDEN OG VEJLEDNING

PÅ HJULDen mobile konsulenttjeneste Byg-

geriets Arbejdsmiljøbus er en hyppig gæst på danske byggepladser og

virksomheder. Ofte kan hjælp med en konkret problemstilling være løfte-stang til en mere langsigtet dialog.

Evald Zacho og de øvrige konsulenter fra Byggeriets Arbejdsmarkedsbus råder over en bil indrettet med reoler til vejledninger, brochu-rer og håndbøger, diverse it-udstyr og tekniske hjælpemidler.

TEMA | ARBEJDSMILJØ

M A J 2 0 1 7 • 9

OM BYGGERIETS ARBEJDSMILJØ-

BUS

Byggeriets Arbejdsmiljøbus blev etableret i 2008 af en

række af byggebranchens par-ter. Konsulentbesøg er gratis for virksomheder omfattet af en overenskomst mellem de

organisationer, der er tilsluttet Byggeriets Arbejdsmiljøbus.

I 2016 fik 1067 byggepladser og 429 virksomheder besøg,

og der er udsigt til endnu flere besøg i de kommende år.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus fik tilført flere penge som del af den nyligt indgåede treårige overenskomst for bygge- og

anlægsområdet.

Læs mere på www.bam-bus.dk

pligtelser der gælder, men også bidrage med forslag til, hvad der praktisk kan lade sig gøre. Som regel er alle parter interes-serede i at løse problemerne i fællesskab, sammen med os,” siger Evald Zacho.

Dialog på byggepladsenSådan gik det eksempelvis, da montage-chef Rasmus Thomsen fra Fårup Beton-industri henvendte sig til Evald Zacho, fordi der var opstået uenighed om ansva-ret for belysning og adgangsveje på en byggeplads på Sjælland. Her endte en af Evald Zachos sjællandske kolleger med at besøge pladsen for at forklare reglerne og gennemgå byggeriets plan for sikkerhed og sundhed.

”Konsulenterne er gode til at henvise til de relevante steder i lovgivningen, der godt kan være tung at tumle med. Begge parter fik delvist ret, men det vigtigste var, at vi fik tingene løst. Alternativt kun-ne arbejdstilsynet være kommet med et påbud, men det er jo ikke deres opgave at fortælle, hvordan problemet skal løses. Det er fordelen ved at bruge Byggeri-ets Arbejdsmiljøbus, for konsulenten kommer med et neutralt perspektiv og bidrager med konkrete løsningsforslag,”

siger Rasmus Thomsen fra Fårup Beton-industri.

Tæt relation til virksomhederneSå vidt muligt sørger konsulenterne altid for at etablere en kontakt til de ansvar-lige for sikkerhed og arbejdsmiljø i de involverede virksomheder. Opsøgende og forebyggende indsats er nemlig også en stor del af opgaven. Derfor har Evald Zacho flere gange besøgt Fårup Betonin-dustris fabrik, hvor han blandt andet har en god dialog med værkfører Ole Lynge

om værnemidler, vibrationsdæmpende håndtag, forebyggelse af faldulykker og brug af hjelme.

”Hverdagen i virksomheden er mere ensartet end på byggepladserne. Derfor kan vi arbejde mere langsigtet med ar-bejdsmiljøindsatserne. Vi har blandt an-det arbejdet meget med oprydning som led i LEAN og på den måde reduceret snubleulykker. Hvor vi før havde en kæm-pe bunke forstuvninger, så har vi ikke haft en eneste i det sidste halvandet år,” siger Ole Lynge.

Arbejdsmiljøkonsulent Evald Zacho (tv.) snakker både udstyr og arbejdsmetoder med montagechef Rasmus Thomsen og værkfører Ole Lynge (th.) under et besøg hos Fårup Betonindustri.

Fårup Betonindustri er blandt andet begyndt at anvende palleløftere, når glittemaski-nerne skal flyttes. På den måde spares medarbejderne for tunge løft.

TEMA | ARBEJDSMILJØ

Luxol A/Swww.luxol.dk

Tel.: 97 99 51 66

I betonbranchen kan arbejdsulykker have fatale konsekvenser, da arbejdsdagen ofte er kendetegnet ved hårdt fysisk arbejde, store maskiner og tonstunge konstruk-tioner. En kombination, der gør sikker-hedskulturen i betonvirksomhederne til en vigtig faktor i et sundt arbejdsmiljø. Ifølge Pete Kines, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, begynder arbejdet med sikkerhedskulturen hos lederen.

”På en byggeplads skal lederne vise engagement. Det er ikke nok, at de bare sidder i skurvognen. De skal i stedet vise sig på pladsen og have tillid til de enkelte medarbejdere,” fortæller Pete Kines.

Øjne og ører på pladsenDen daglige snak, sjakbajsen og medar-bejderne har sammen, eksempelvis på de tidlige morgentimers toolbox-møder, er ét af de vigtigste redskaber i værktøjskas-sen for at undgå arbejdsulykker, mener Pete Kines. Men lederen skal ikke blot uddelegere opgaver − hele sjakket skal inddrages i udformningen af dagens pro-gram. De kender nemlig fareelementerne på arbejdspladsen.

”Det kunne eksempelvis være, at da-gens arbejde skulle foregå et sted på en

Tillid og sikkerheds- kultur går hånd i hånd For at undgå arbejds- ulykker skal hjelmen spændes i mere end én forstand. Sjakket skal inddrages i udformnin-gen af arbejdsdagen, og en fælles sikkerheds-kultur skal hærdes, me-ner arbejdsmiljøforsker.

HVILKEN SIKKER-HEDSKULTUR HAR I PÅ DIN ARBEJDS-

PLADS?

Nogle virksomheder har en kultur, hvor sikkerhed er en fast del af

arbejdsdagen – andre har ikke. Der findes i store træk tre niveauer inden

for sikkerhedskultur:

Den reaktive kultur: I har en opfattel-se af, at så længe det går godt, så må arbejdsmetoden også være sikker. I reagerer først, når noget er gået galt.

Den aktive kultur: Her kender I risi-ciene, men I tager nogle risici, fordi I

tror på, at det nok skal gå.

Den proaktive kultur: I er på forkant med ulykkerne. I har en ledelse og

nogle systemer, der gør, at sikkerhed er en fast del af dagligdagen.

Kilde: Pete Kines

byggeplads med meget kranaktivitet. Her er medarbejderne øjnene og ørerne på pladsen, og det er dem, der har fingeren på pulsen. Byggelederne kommer ikke altid hele vejen rundt,” påpeger Pete Ki-nes og tilføjer:

”Medarbejderne skal inddrages i ar-bejdsprocessen. De skal ikke blot opfattes som værende armene og benene derude. De skal regnes for nogen, der har hjerte og sjæl med sig og har indflydelse på tingene. Det kræver tillid fra lederne og er vigtigt for en god sikkerhedskultur.”

3D og 30 meters overblik Medarbejderne skal også have overblik og forståelse for, hvilken større sammen-hæng de er en del af. Her kan en 3D-vi-sualisering af byggeprojektet give et klart billede af, hvordan slutproduktet skal se ud. Og vejen dertil.

”Hvis vi bliver ved med at gøre tinge-ne, som vi altid har gjort det, bliver vi ved med at lave de samme fejl. Derfor skal vi tænke anderledes og innovativt. Netop her er digitaliseringsmulighederne rigtig anvendelige,” fortæller Pete Kines og fremhæver, at droner kan benyttes som et led i at give overblik på byggepladsen.

”Droner kan give her-og-nu-billeder oppefra. Det er især vigtigt i betonbran-chen, da der oftest arbejdes nedefra og opad. Dronerne viser, hvilke problemer der eventuelt er ved at opstå i bygge-processen. Og så kan de også vise, om byggepladsen er ordentlig ryddet. Det er specielt vigtigt inde i byerne, hvor det kan

være trængt med pladsen – for rod øger risi-

koen for ulyk-ker,” siger

han.

Dronebilleder kan give det store overblik og øge sikkerheden på byggepladsen. Men billederne kan også bruges til kortlægning, opmåling,

dokumentation for materiel på pladsen og byggeriets fremdrift. Genrefoto: LE34.10 • B E T O N

TEMA | ARBEJDSMILJØ

• Luxovit® er velegnet, når kravet er ensartede, hvide betonoverflader

• Luxovit® tilfører beton styrke, holdbarhed og friktion

• Stærk vedhæftning pga. den kubiske kornform og ru overflade

• Enestående høj lys- og varmereflektion og hvidere end lys granit

• Klassificeret til beton i ekstra aggressiv miljøklasse

• Leveres bulk i skib og lastbil

• Leveres tørret i 25 kg sække, bigbags samt silobiler

• Kundetilpassede fraktioner fra 0-16 mm

Luxol A/Swww.luxol.dk

Tel.: 97 99 51 66

LUXOL HAR LEVERET LUXOVIT® – KALCINERET FLINT – TIL DEN DANSKE BETONBRANCHE SIDEN 1962

12 • B E T O N

At placere tonstunge betonelementer millimeter-præcist i fire-etagers højde kræver sin kranfører. At undgå kollisioner mellem flere kraner kræver planlægning og koordinering – og det er entreprisele-derens ansvar.

Derfor sendte CRH Concrete, der er totalleverandør af betonelementer, i marts deres entrepriseledere fra EXPAN Montage på skolebænken til krankoordi-neringsskursus på AMU-centeret i Hover-dal i Vestjylland.

Et vigtigt parameter for et godt ar-bejdsmiljø er at undgå arbejdsulykker. Er der kraner indblandet i arbejdet, kan fejl få fatale konsekvenser, da kraner er lig med løft af tunge ting. Netop vigtigheden af kransikkerhed fastslog en af kursets oplægsholdere, Kim Knudsen fra kranfir-maet BMS:

”BMS alene har de sidste to år regi-streret 26 kollisioner mellem tårn- kraner og mobil- og bæltekraner. Størstedelen af kollisionerne skyldes utilstrækkelig planlægning og koordi-nering samt menneskelige fejl. I 2017 er der allerede registreret fem kollisioner,”

Kransikkerheden løftes til nye højder

En kran kan med lethed løfte et flere ton tungt betonelement. Men uden nøje planlægning og ko-ordinering stiger risikoen for kollision. Magasinet BETON tog på kursus for at blive klogere på kran-sikkerhed.

Selv ved let vind kan tunge betonelementer komme i voldsomme svingninger og dermed gøre det farligt for både anhuggeren og grejet. Det er kranførerens ansvar at vurdere, om det er forsvarligt at foretage løftet. Genrefoto: CRH Concrete.

TEMA | ARBEJDSMILJØ

M A J 2 0 1 7 • 13

Montage af to boligkarrer på Teglholmen i København bliver udført i kombination af tårnkraner og en bæltekran. Foto: CRH Concrete

fortalte Kim Knudsen, der er sikker-hedschef i BMS.

Planlægning er det halve arbejdePå en byggeplads er det typisk tårnkra-nen, der rager højest op. Og så længe der kun er tårnkraner på byggepladsen, er der ikke meget fare på færde. For med den rette opstilling bør de ikke kunne kollidere med hinanden. Risikoen for kollision stiger dog markant, så snart mobilkraner eller bæltekraner triller ind i området og løfter deres bom.

Iblandt deltagerne på AMU-kurset var Kent Helenius Mikkelsen, som til dagligt er entrepriseleder på en af de mange byggefelter i Carlsbergbyen i København. Han mener, at planlægning er det halve arbejde, og at krankoordineringsskurset har en forebyggende effekt.

”På de byggepladser, hvor vi har flere kraner, der arbejder samtidigt, er der risiko for kollision. På et kursus som det-te, hvor både BMS og NORMAS kommer ud og fortæller om deres kraner, lærer vi, hvordan vi kan forberede os ude på

byggepladsen, så vi undgår kollisioner. Derfor er sådan et kursus her rigtig godt for arbejdsmiljøet,” sagde Kent Helenius Mikkelsen.

Håndfri krankommunikationFor at undgå vildfarne kranarme og kra-ner, der uautoriseret kører ind på andre kraners arbejdsområder, er kranførerne udstyret med radioer. Der skal nemlig både holdes styr på jordfolk, svævende betonelementer og andre kraner i områ-det. Og fordi de fleste kollisioner skyldes menneskelige fejl, er kommunikationen alfa og omega.

”De radioer, vi hidtil har anvendt, er med trykknap. Det giver nogle ud-fordringer, når kranføreren skal bruge hænderne til radioen og samtidig styre kranen. Nu får kranføreren i stedet en mikrofon, der bliver styret af to fodpeda-ler, hvoraf pedal ét kontakter jordperso-nalet, og pedal to kontakter den anden kran i området,” forklarede Kent Heleni-us Mikkelsen.

Løft sikkerheden til topsPå krankoordineringskurset deltog også Jens Kristian Nielsen. Han har været i elementbranchen i 27 år og er tidligere montør, men arbejder i dag som arbejdsmiljøsupervisor hos EXPAN Montage. Han mener, at sikkerhed ge-nerelt fylder meget i hverdagen ude på byggepladsen, men for at få sikkerhe-den løftet helt til tops, skal der ske en holdningsændring.

”Jeg tror, at folk nogle gange tænker; det går nok. De tror, at de har det på rygraden, fordi de har været i element-branchen i mange år. De skal i stedet lytte lidt mere til, hvad andre folk har at sige,” fortalte Jens Kristian Nielsen.

Ifølge arbejdsmiljøsupervisoren er én af løsningerne koordineringskurser som den i Hoverdal. En anden er at gøre toolbox-møderne, der hver morgen af-holdes på byggepladsen, mere konkrete og strukturerede. Så kan alle få en forstå-else for, hvilke forbehold der skal tages i områder med meget kranaktivitet i løbet af arbejdsdagen.

TEMA | ARBEJDSMILJØ

14 • B E T O N

De tætte relationer i sjakket er en fordel, når der skal løses risikable opgaver, for eksempel montering af elementer. Samarbejdet er nøje afstemt, og hvert medlem kender sin plads og opgave. Genrefoto: Ricky John Molloy.

SÅDAN BLIVER BYGGEPLADSEN

MERE SIKKER

Involvér sjakket i beslutninger om planlægning og udførelse af arbejdet, for eksempel via regelmæs-

sige toolbox-møder.

Skab et stærkt fællesskab på pladsen, for eksem-pel via fælles kantine eller fælles aktiviteter. Det er med til at nedbryde barrierer mellem sjak og

ledelse og imellem de forskellige sjak.

Italesæt forventningerne til lærlinge, og giv dem ekstra opmærksomhed i den første tid. Giv even-

tuelt en erfaren medarbejder ansvaret for at sikre, at lærlingen kan følge med.

Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik

TEMA | ARBEJDSMILJØ

M A J 2 0 1 7 • 15

år et velfunge-rende betonsjak skal montere et element eller støbe en bund-plade, så kører samarbejdet ofte

som et fintfølende maskineri. Hvert med-lem kender sin opgave, og kommunikati-onen kører i et effektivt kommandosprog, der kan være svært for udenforstående at afkode. Det tætte sammenhold udsprin-ger af de dynamiske ansættelsesforhold i bygge- og anlægssektoren, hvor sjakket rejser fra plads til plads i takt med op-gaverne, forklarer psykolog Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning.

”Til hver ny opgave samler sjakbajsen et hold af arbejdere, der har vist, at de er fagligt dygtige og kan fungere godt i en-heden. Sjakmedlemsskabet sikrer arbejde og et socialt tilhørsforhold. Internt giver det en stærk gruppe og et godt socialt miljø. Men det gør også, at medlemmer-ne identificerer sig mere med sjakket end med byggepladsen og arbejdsgiveren,” siger Lars Peter Andersen, der har tilbragt talrige timer med at interviewe og obser-

vere jord- og betonsjak på byggepladser og over madpakker i skurvognen.

Reglerne skal give meningSjakket går med andre ord ikke så højt op i, om det er det ene eller andet firmanavn, der står på arbejdstøjet. Og det kan godt give udfordringer i forhold til samarbejdet og kommunikationen med ledelsen, for eksempel i forbindelse med indførelse af nye sikkerhedstiltag.

”Et sjak kommer let til at dele verden op i ’os’ og ’dem’, som signalerer et mod-sætningsforhold til ledelsen og andre, der ikke er med i sjakket. Det gør det sværere at komme igennem med budskaber, der strider mod sjakkets værdier, vaner og traditioner. For eksempel kan det være vanskeligt at stille skrappere krav til sik-kerheden, end reglerne foreskriver,” siger Lars Peter Andersen og fortsætter:

”De fleste sjakmedlemmer er erfarne håndværkere, der ofte mener, at de har bedre forstand på de risici, der er forbun-det med arbejdet, end akademikerne bag skrivebordet har. De kan have svært ved at se meningen med at skulle afbryde arbejdet, fordi en adgangsvej er 5-10 cen-timeter for smal. Derfor er det vigtigt, at

regler og risici er til at forstå på det kon-krete plan.”

Styr på egen sikkerhedDet kan også virke demotiverende, at sikkerhedsopgaver som regel udføres på timeløn, så sjakket oplever en nedgang i løn i forhold til deres normale akkord. Omvendt er håndværkerne udmærket klar over, at de arbejder i en branche, hvor det let kan gå galt.

”Hvis du vil være medlem af et sjak, skal du være hurtig og effektiv, men du må ikke være til fare for dig selv eller andre. De fleste sjak har stort fokus på teamsikkerhed og kommunikation, for eksempel i forbindelse med montering af elementer. Alle ved, hvad hinanden laver, og har tillid til, at makkeren har styr på sine ting,” siger Lars Peter Andersen.

Lærlinge kan let blive klemtEn gruppe, der er særligt udsatte på byggepladsen, er lærlinge og elever. De har nemlig ikke på samme måde fået ind på rygraden, hvordan de skal undgå ulykker, når de for eksempel skal gå på armering eller arbejde i højden. Det for-tæller antropolog Regine Grytnes. Hun er også tilknyttet Arbejdsmedicinsk Klinik og har forsket i, hvordan lærlinge i bygge- og anlægsbranchen lærer om sikkerhed.

”Lærlinge bliver typisk sendt rundt mellem forskellige grupper og skal ar-bejde sig ind i et fællesskab, hvor det er værdsat at kunne få noget fra hånden. Samtidig står de ofte med en følelse af, at de ikke skal spørge for meget, hvis de har fået noget at vide én gang. Derfor kan det være fristende at kaste sig ud i noget, de måske ikke helt magter,” siger Regine Grytnes.

Betonsjakket passer (på) sig selvArbejdsformen med små sammentømrede beton- sjak giver særlige forudsætninger for arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø på byggepladsen. Sjakkets medlemmer er gode til at passe på hi- nanden, men de kan være svære at påvirke udefra.

TEMA | ARBEJDSMILJØ

16 • B E T O N

Hele facaden på Rigsarkivet i Viborg er lavet som en bogreol, der giver bygningen et markant, visuelt udtryk. Foto: Martin Schubert

Selvkompakterende beton, også kaldet SCC (Self Compacting Concrete), blev udviklet i Japan i 1980’erne. Efterfølgen-de har det bredt sig til resten af verden. I Danmark tog betonbranchen det til sig starten af dette årtusinde – primært for at løfte kvaliteten og øge effektiviteten af støbningsprocessen. Men for arbejderne i betonbranchen fulgte en gave fyldt med arbejdsmiljømæssige forbedringer med.

Med den selvkompakterende betons indtog i Danmark i starten af 00’erne var det slut med rystende, lange arbejdsdage ved vibrationsma-skinerne. Arbejdsmiljøet hos jord- og betonar-bejderne blev med ét markant forbedret.

En rystenderystenderystenderystenderystendegod sidegevinst

Afretningsarbejdet på SCC-gulvstøbnin-ger foregår oprejst ved hjælp af en jutter.

Jutning foregår uden vrid i ryggen og uden tunge løft af vibrationsmaskiner.

Genrefoto: Teknologisk Institut.

TEMA | ARBEJDSMILJØ

M A J 2 0 1 7 • 17

SCC-KONSORTIET

SCC-Konsortiets mål var at fremme arbejdsmiljøet og produktiviteten ved at øge

forbruget af SCC. Deltagerne i projektet var blandt andre

forskningsinstitutioner, produ-center og entreprenører.

Et af de vigtigste resultater var udgivelsen af to håndbøger

om SCC, der giver gode råd om sammensætningen af SCC og

udførelsen af betonkonstruktio-ner med SCC.

Kilde: www.scc-konsortiet.dk

I modsætning til almindelig beton flyder SCC nemlig selv ud i støbeformen, og det skal derfor ikke vibreres. Det var godt nyt for jord- og betonarbejderne og elementproducenterne, der med ét slap for støj, vibrationspåvirkning af tungt vibreringsudstyr og ubekvemme arbejds-stillinger.

Fra 2003-2006 undersøgte SCC-Kon-sortiets parter materialet med det mål at forbedre branchens arbejdsmiljø samt produktiviteten. Der blev blandt andet foretaget forskellige målinger på, hvilken effekt SSC havde på arbejdsmiljøet, for-tæller Lars Nyholm Thrane fra Teknolo-gisk Institut.

”Det var en helt ny måde at støbe på. SCC gav markante forbedringer af arbejdsmiljøet både i produktionshal-lerne, hvor betonelementerne bliver støbt og på byggepladserne, hvor in-si-tu betonen støbes i formene,” siger Lars Nyholm Thrane, der var deltager i SCC-Konsortiet.

Godt nyt for øreneI Danmark er vi ret gode til at bruge SCC. Vi er faktisk et af de lande, der anvender mest SCC i forhold til det samlede for-brug af beton. Og det er med god grund. Foruden de økonomiske fordele ved en højere produktivitet var SCC også godt nyt for elementproducenternes ører.

”I elementproduktionen bruger de i dag næsten udelukkende SCC. Det bety-der, at der er stille, når man træder ind i en produktionshal. Tidligere var støj-niveauet markant højere, fordi betonen

skulle vibreres på vibrationsbordene,” siger Lars Nyholm Thrane og tilføjer, at der dog er nogle få steder i elementpro-duktionen, som eksempelvis ved pro-duktionen af huldæk, hvor det ikke giver mening at bruge SCC.

I højrisiko for hvide fingreManuelt og fysisk nedslidende arbejde er en fast del af den daglige rutine for jord- og betonarbejdere. Faktisk er de i højere risiko for arbejdsulykker og nedslidning end gennemsnittet af den danske ar-bejdsstyrke. Og bliver der arbejdet med traditionel beton, kan vibrationerne fra stavvibratoren eller bjælkevibratoren ved en gulvstøbning sprede sig til hænder og arme. En sundhedsskadelig påvirkning, der frafalder ved brugen af SCC.

”Når jord- og betonarbejderne vi-brerer beton en hel dag, bliver de udsat for højfrekvente bevægelser. De risikerer dermed, at nervebanerne i deres hænder tager skade, hvilket i sidste ende kan re-sultere i hvide fingre,” siger Lars Nyholm Thrane.

Rystende hårde dageSCC bliver brugt til både vægstøbninger og gulvstøbninger, men det er især ved de lodrette støbninger, den helt store ar-bejdsmiljømæssige gevinst bliver hentet. Arbejdsstillingen ved vægstøbninger med almindelig beton er nemlig ofte dårlig for ryggen og lænden. Her står jord- og beton- arbejderen foroverbøjet ind over støbe-formen og løfter manuelt stavvibratoren op og ned i formen.

HVIDE FINGRE

Hvide fingre er en syg-dom, der ses ved anfald af hvide, døde fingre, når

fingrene udsættes for kulde. Det kan ske, når jord- og betonarbejde-ren eksempelvis holder et koldt stykke værktøj. Det er særligt slemt om

vinteren.

Kilde: Arbejds- og Miljøme-

dicinsk afdeling, Bispebjerg

Hospital.

”Vi observerede under SCC-Kon-sortiet, at operatører af stavvibratorer på én time typisk laver mellem 80-90 foroverbøjede og sundhedsskadelig løft. Erfaringsmæssigt ved vi, at 20 løft i timen er grænsen for, hvornår det bliver sund-hedsskadeligt for kroppen. Ved lodrette støbninger er der altså markante forbed-ringer i arbejdsmiljøet, da man fuldstæn-dig undgår disse løft med SCC,” siger Lars Nyholm Thrane og fremhæver, at også entreprenøren opnår fordele ved brugen af SCC, da der vil forekomme færre syge-dage og en mere effektiv produktion.

Ved lodrette støbninger med traditionel beton skal stavvibratoren løftes op mellem armerin-gen. Særligt ved disse løft overføres vibrationerne med størst kraft til arbejderens arme og hæn-der. Det er med til at øge belastningen for arbejderen. Det undgås fuldstændig ved brug af SCC. Genrefoto: Teknologisk Institut

TEMA | ARBEJDSMILJØ

18 • B E T O N

Hvordan skaber vi byer med et godt liv i det offentlige rum, når klimaforandringer og storstilede renoveringsprojekter ven-der op og ned på bybilledet? Spørgsmålet hang i luften blandt de 230 deltagere til Byens Gulv 2017 på Hotel Nyborg Strand, hvor der vanen tro var fokus på de flader og belægninger, der i bogstaveligste for-stand danner grundlaget for byens liv.

”Begrebet Liveable Cities – byer, der er til at bo i – danner en rød tråd for de-batten om byens gulv. Tingene hænger sammen. Vi kan se, hvordan det skaber rammen for et godt byliv, når kajerne langs Seinen i Paris bliver revitaliseret, eller højvandsmuren Le Mur i Lemvig bliver et socialt samlingspunkt,” sagde branchedirektør i Dansk Beton, Thomas Uhd, der åbnede konferencen.

Grib mulighederne Hvis potentialet for et bedre byliv skal realiseres, så kræver det ifølge en af op-lægsholderne, at de involverede parter løfter blikket og ser mulighederne i den store sammenhæng − frem for snævert at fokusere på lappeløsninger, forhindringer og individuelle fagområder.

”Vi skal ikke bruge alle pengene på at grave vandet ned i jorden. Det vil være at spilde en historisk chance for at udnytte

Klimasikring kan skabe rammen for det gode byliv

Når byens rum skal forandres, eksempelvis for at håndtere mere regnvand, åbner det nye muligheder for at skabe byer, der er gode at bo i. Det var et af hovedbudskaber-ne til konferencen Byens Gulv 2017.

Større regnmængder kræver, at byens rum ændrer sig, som her i Middelfart. Men hvis klimatilpasningerne bliver grebet rigtigt an, skaber det mere værdi for indbyggerne, lød et af budskaberne på Byens Gulv 2017. Foto: Vandvejen.dk

BYRUM

M A J 2 0 1 7 • 19

BYRUM

den konkrete udfordring med håndtering af klimaforandringerne til at omdesigne byens gulv. Hvis vi griber det rigtigt an, kan vi få mere natur ind i byerne, løfte det boligsociale og skabe veje, der er både sik-re og smukke,” bebudede Søren Gabriel, der er udviklingsansvarlig i afdelingen for klimatilpasning og byudvikling i Orbicon og en af hovedtalerne på Byens Gulv 2017.

Vandvejen fører regnen vækEt konkret eksempel på klimahåndtering, der kombinerer økonomi, bæredygtighed og merværdi, er projektet Vandvejen. Det blev præsenteret på konferencens åbne spor, hvor publikum på forhånd var ble-vet opfordret til at byde ind med emner. Vandvejen er et Realdania-støttet projekt, som fremmer smartere klimasikring i byer gennem æstetiske, robuste og bru-gervenlige løsninger.

Konceptet bygger på en række stan-dardiserede åbne kanaler, opbygget af betonelementer, der placeres enten midt i kørebanen eller i den ene side af vejen. Elementernes bredde er baseret på gen-nemsnitlige skridtlængder for at sikre ubesværet passage fra fodgængere. Kana-lerne kan tilpasses, så de giver mulighed for forsinkelse eller nedsivning af vandet, eller de kan tildækkes med stållåg, som

kan beplantes med grønt eller fungere som en udvidelse af fortovet.

Nye løsninger kræver dialogForeløbig er vandkanalerne etableret to steder i Danmark. I Låsby i Skanderborg Kommune som del af et samlet klimatil-pasningsprojekt og i Søndergade i Mid-delfart, en smal og ensrettet gade. I begge tilfælde har inddragelse af både beboere og kommunale driftsfolk være afgørende, fortalte landskabsarkitekt Julie Bank fra Schulze + Grassov.

”Særligt Søndergade i Middelfart ændrede fuldstændig karakter, da vand-kanalerne blev etableret sammen med et regnbed, sluser og bænke, der giver mu-lighed for ophold. Beboere og bilister har skullet vænne sig til de nye forhold. De er blevet glade for det, men der var kritiske røster undervejs. Vandvejen kræver også en anden type drift, da blade og affald samler sig anderledes,” siger Julie Bank.

Deltagerne på Byens Gulv 2017 kunne hente inspiration til nye klimaløsninger i både konferencens mange oplæg og hos udstillerne på virksomhedsmessen.

20 • B E T O N

Det kræver stærke nerver og grundig forbe-redelse at reparere beton i 50 meters højde, kun fastspændt i to tynde liner. Det er ikke desto mindre sådan, Jacob Vestervang og hans 11 medarbejdere i firmaet Rebtek-nikeren ApS har arbejdet siden 2009. Ved hjælp af en særlig rebteknik, der oprinde-ligt stammer fra den britiske gassektor, kan håndværkerne klare opgaver, som ellers vil-le koste en formue, hvis der skulle etableres stillads. Og de usædvanlige arbejdsforhold er netop det tiltalende ved jobbet.

”Alle vores ansatte er uddannede håndværkere, der kedede sig i deres valg-te fag. Det kræver en uges intensivt og ekstremt hårdt kursus at lære teknikken. Vi arbejder altid minimum to mand sam-men, hvoraf én skal være certificeret su-pervisor, hvilket typisk tager 3-5 år. Når vi arbejder med beton, er det som regel vo-

res murere, der er på opgaven. Grejet, vi bruger, er fremstillet og EN-godkendt til formålet og kan ’låses’, så du kan arbejde med begge hænder,” siger Jacob Vester-vang, der er direktør og ejer af firmaet.

Beton i flødeskumssprøjtenTypiske arbejdssteder inkluderer 70 m høje skorstene, svært tilgængelige byg-ningsfacader og elevatorskakte. Blandt andet udførte Jacob Vestervang og hans folk en opgave i den 50 m dybe silograv på forbrændingsanlægget Amager Bakke.

”Vi skulle lukke en masse huller efter støbeforskallinger. Vi blandede betonen på toppen af graven og hældte den i flø-deskumssprøjter, som dem man bruger hos en bager. På den måde kunne vi arbejde meget præcist, helt uden spild,” siger Jacob Vestervang.

Når betonreparationen hænger i et tyndt tovVed hjælp af en britisk rebuddannelse kan håndvær-kere uden højdeskræk udføre betonarbejde på ste-der, hvor selv det højeste stillads må give fortabt.

Selv om det ser faretruende ud,

så viser rapporten Work and Safety

Analysis 2016 fra International

Rope Access Trade Association, at

rebteknikken er sikrere end stil-

ladser til arbejde i højden. Foto: Reb-

teknikeren Aps.

Alt værktøj sikres med snore og wirer under arbejdet. En rebtekniker kan medbringe en murerspand med op til 5 kg beton, som sikres i eget tov. Foto: Rebteknikeren Aps.

ARBEJDSLIV

22 • B E T O N

F O R D E G O D E B E TO N P R O J E K T E R

Kærligheden til verdens mest anvendte byggemateriale var til at tage og føle på, da In-Situ Prisen, Bæredygtig Beton Prisen, Betonelement-Prisen og Utzon Statuetten blev uddelt ved en prisfest i Dansk Arkitektur Center.

Lang tids spænding blev afløst af jubel, da vinderne af In-Situ Prisen og Bæredygtig Beton Prisen endelig blev afsløret. Foto: Ricky John Molloy.

Hip Hip HurraPRISVÆRDIGT

M A J 2 0 1 7 • 23

PRISVÆRDIGT

er var kort mellem lovprisningerne af beton og materialets mangfoldige egenskaber, da 140 veloplagte gæster var samlet i et tætpakket Dansk Arki-tektur Center til uddelingen af hele tre forskellige betonpriser. Den første kær-lighedserklæring kom fra TV-værten

Ane Cortzen, der var vært for arrangementet. ”Som uddannet arkitekt deler jeg kærligheden til beton, et

fantastisk alsidigt og smukt materiale, der desværre tit bliver brugt i negative sammenhænge til at beskrive lesbiske og ghet-toer,” sagde hun, inden hun overlod scenen til branchedirektør Thomas Uhd fra Dansk Beton.

”Det er svært at forestille sig et samfund uden beton. Det bruges i alt fra bygningsfundamenter til broer, men står også for fem procent af verdens samlede CO2-udledning. Det er en udfordring, som branchen tager seriøst, blandt andet ved at demonstrere, at beton også kan bruges bæredygtigt. Heldigvis holder beton jo ofte mindst 120 år, så man sparer miljøbelast-ningen på den lange bane,” sagde Thomas Uhd.

#JegElskerBetonMellem prisuddelingerne kunne gæsterne beundre plakater med de fem vinderbilleder fra fotokonkurrencen #JegElskerBe-ton, der har kørt på Instagram. De kunne også lade de til lejlig-heden udstillede sække med sand og hvid Aalborg Portland-ce-ment minde dem om, at beton er et naturmateriale, der i høj grad er Made in Denmark.

Betondesigner Anders Tofts kvadratiske figurer fra TonTon, som samtlige gæster fik et ek-semplar af i gave, tiltrak både blikke og berøringer undervejs. Foto: Ricky John Molloy.

Hele betonbranchen – fra byg-herrer til arkitekter, rådgivere, entreprenører og producenter – var repræsenteret blandt de mere end 140 gæster. Foto: Ricky John Molloy.

24 • B E T O N

Bæredygtig Beton Prisen 2017 gik til klimaparken sØnæs i Viborg, der som et klimavenligt Kinderæg indeholder både en miljøvenlig rensedam, et regnvands-bassin og et rekreativt område. ”Beton har som det eneste tænkelige materiale klaret opgaven med at omdanne en gammel boldbane til et enestående anlæg til gavn og glæde for både mennesker og miljø,” lød det fra Rie Øhlenschlæger (AplusB), da hun på vegne af dommerkomiteen motiverede vinderprojektet. Kåringen markerer et prismæssigt hattrick for sØnæs, der også har vundet Dansk Landskabspris i 2015 og DANVA og Realdanias klimapris i 2016.

SØNÆS KLIMAPARK − HATTRICK TIL VIBORG

FAKTA

Bygherrer: Viborg Kommune og Energi Viborg Vand

Arkitekt: Møller & Grønborg

Rådgiver: Orbicon

Entreprenør: Svend E. Madsen A/S

”Med Sønæs har vi gjort en ren-sedam i beton til et udflugtsmål,” sagde Lotte Kunstmann (yderst th.) fra Viborg Kommune efter modta-gelsen af Bæredygtig Beton Prisen 2017. Foto: Ricky John Molloy.

V I N D E R E A FBÆ R E DYGT I G B E TO N P R I S E N 2 0 1 7

Aftenens første pris gik til holdet bag Frihavns Tårnet, der modtog Betonele-ment-Prisen 2017. Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, motiverede prisen på vegne af priskomiteen ved at fremhæve, hvordan byg-ningen med sin hvide farve og net af altaner fremstår som en krop svøbt i lette blonder. Arkitekterne Mette Tony og Mads Bjørn Hansen fra Praksis Arkitekter fik samtidig overrakt Utzon-Statuetten for at skabe en imponerende bygning, der indkapsler stedets historie og samtidig besidder en langtidsholdbarhed, der også virker ved andet øjekast.

FRIHAVNS TÅRNET − I KRYDSFELTET MELLEM FORTID OG FREMTID

FAKTA

Bygherrer: Morten Boll og 2L Holding

Arkitekt: Praksis Arkitekter

Rådgiver: Henry Jensen A/S

Entreprenør: HHM A/S

”Det er væsentligt for os, at bygningen kigger både frem og tilbage i tiden, også om 30 år,” sagde bygherre Morten Boll (nr. 2 fra højre), da han sammen med re-sten af holdet bag Frihavns Tårnet modtog Betonelement-Prisen 2017. Foto: Ricky John Molloy.

V I N D E R E A FB E TO N E L E M E N T- P R I S E N 2 0 1 7

O G U T Z O N - STAT U E TT E N

M A J 2 0 1 7 • 25

”En befriende underspillet baggrund for menneskers ophold.” Sådan lød begrundelsen blandt andet for, hvorfor dommerne Sophus Søbye (Sophus Søbye Arkitekter) og Jesper Gottlieb (Gottlieb Paludan Architects) efter svære overvejelser valgte Kvæsthusprojektet som vinder af In-Situ Prisen 2017. De to dommere fremhævede blandt andet, hvordan den lange moles beton er udført med imponerende præcision, og hvordan dagslysets poesi spiller på p-kælderens vægge.

KVÆSTHUSPROJEKTET – KØBENHAVNS NYE, STORSLÅEDE SAMLINGSSTED

FAKTA

Bygherrer: Kvæsthusselskabet A/S

(p-anlægget) og Kulturministeriet (Ofelia Plads)

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg

Arkitekter A/S

Rådgiver: COWI A/S

Entreprenør: NCC A/S (p-anlægget) og

Per Aarsleff A/S (Ofelia Plads)

Under takketalen fra holdet bag Kvæsthusprojektet lød en særlig tak til de håndværkere, der med håndkraft har udført molens sær-lige betonbelægning, der visuelt går i ét med vandet. Foto: Ricky John Molloy.

V I N D E R E A FI N - S I T U P R I S E N 2 0 1 7

Telefon 7021 9600 · www.dkbeton.dk

26 • B E T O N

BYGGERI

december 2016 slog Dy-naudio dørene op til et nyt testcenter i udkanten af Skanderborg. Her skal virk-somheden udvikle og teste de internationalt berømte, danske hi-fi-højttalere, der både er at finde i flere

VW-modeller samt i mange redigerings-rum i både Danmarks Radio og hos den engelske pendant BBC.

Den isolerede lydDet 30 mio. kr. dyre testcenter inde-holder et særligt lytterum til test af nye højttalere. Det strækker sig over tre eta-ger og går over bygningens tag-højde. Rummet, der har fået navnet Jupiter, måler indvendigt 13 x 13 x 13 m og er opført i betonelementer. Indersiden er

beklædt med en lydabsorberende teks-tildug.

”Beton leder lyden rigtig godt, så det er et ideelt materiale til sådan et lytte-rum. Derudover er beton kompakt og robust, og det eliminerer derfor vibrati-oner fra de omkringliggende rum. Vi har anvendt en tung beton og sandwichele-menter til lytterummet for at gøre det så isoleret som muligt,” fortæller Martin Weier Christiansen, der er divisionsdirek-tør hos Raunstrup Entreprise A/S, som havde hovedentreprisen på opførelsen af testcenteret. Molekylære marginalerVidenskabeligt er lyd defineret ved at være elastiske molekylesvingninger i luften eller andre medier, som skaber en kædereaktion ved at sætte de nær-

Når en højttaler skal testes i det særlige lytterum, bliver den

bliver hejst op i en placering med nøjagtig tre m til 31 mi-krofoner, som er placeret i en

halvbue, og med mere end seks m til både gulv, loft og vægge.

Målingen af lyden sker således i en fuldstændig kugle omkring

højttaleren. Foto: Dynaudio.

Beton tæmmer lydbølgerne

Højttaler-virksomheden Dynaudio har bygget et nyt test- og udviklings-center ved Skander-borg: Et klassisk sand-wich-elementbyggeri med et særligt lytterum til test af højttalere.

M A J 2 0 1 7 • 27

meste partikler i bevægelse. Det er med andre ord marginale størrelser, som er afgørende. Det er Dynaudios raison d’être at kunne mestre disse marginaler, og derfor er det naturligvis nødvendigt for medarbejderne at kunne måle lyden så præcist som muligt.

”Vi fornemmede straks, at det var en teknisk-fokuseret virksomhed. I alle rummene i centeret skal de udvikle nye højttalere, og det sker blandt andet med fintfølende måleudstyr. Derfor skulle alle bygningsdele og installationer gen-nemgås minutiøst for at sikre, at de ikke påvirkede måleudstyret. For eksempel fandt vi ud af, at alle elinstallationer skul-le være antistatiske for ikke at påvirke testresultaterne,” fortæller Martin Weier Christiansen.

Beton uden fine fornemmelserBygningens in-situ betonarbejder, som blandt andet tæller fundamenter, ter-rændæk, støttevægge og kælderhalse, andrager sammenlagt cirka 600 m3. Den resterende del består af 1.600 ton beto-nelementer – blandt andet sandwich-, væg- og trappeelementer, huldæk, søj-

ler og bjælker. I det meste af bygningen er betonen dog væk gemt bag facade-materialer.

”Dynaudio ville gerne have et hus, der afspejler højttalere med forfinede mate-rialer og lyd. Derfor er facaderne beklædt med glas og metal, forklarer Martin Weier Christiansen, der fremhæver nem facade-montage som en væsentlig styrke ved en betonelement-konstruktion som denne i Skanderborg:

”Beton er et fleksibelt materiale at arbejde med. For eksempel er det nemt at skrue facader og solafskærmning direkte ind i forpladerne. Desuden kan man hurtigt få lukket huset og gøre plads til de andre håndværkere – male-re, elektrikere og så videre. Det gavner tidsplanen og dermed økonomien i projektet. At kunne lukke et hus hurtigt er entreprenørens livret,” siger Martin Weier Christiansen.

Det 1.580 m2 store testcenter består af kælder, stueplan og første sal og

er primært opført i betonelementer. Foto: Raunstrup Byggeri A/S.

Beton tæmmer lydbølgerne

Sika® WT-200P• Krystalliserende effekt• Reducerer vandindtrængningen i betonen• Leveres i vandopløselige poser

Sika Danmark A/SHirsemarken 53520 Farumwww.sika.dk

Kvalitet i særklasse

3000 L Haarup blander

Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontrans-portvogne, bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.

Effektivt og driftsikkert

Haarup Maskinfabrik A/SHaarupvej 20DK-8600 SilkeborgTel.: +45 86 84 62 55Fax: +45 86 84 53 77

Mail: haarup@haarup.dk

www.haarup.dk www.haarup.dewww.haarup.com

Haarup Modstrømblander, sikrer en stærk, fleksibel

løsning med optimal blandeevne og 8 års garanti

på gear og kar.

28 • B E T O N

Udsigten til skovklædte skrænter langs ådalen og til Vejle Fjord er i sig selv fanta-stisk. Men at der fra hver eneste tårnlej-lighed er kig til mindst to verdenshjørner, det, synes jeg, er helt specielt og noget sær-ligt, siger Martin Wittendorff Jensen, som er senior produktionschef i NCC – tota-lentreprenør på De Fem Søstre i Vejle.

En kantet bygning med cylinder-look De fem 13-etagers søstertårne er opført med 50-75 m mellem sig. Tårnene er byg-get op af hvide betonelementer fra første-salen og op, mens stueetagen er in-situ støbt. Tårnene syner runde, fordi buede glasværn pryder betonfacadernes man-gekantede hjørner. Glasværnene giver De Fem Søstre et let udtryk og fungerer som den ydre afslutning på altanerne, der synligt inddeler tårnene i etager.

Altanerne på samme etage hænger sammen hele vejen rundt om tårnet. De

har både vederlag på bygningsfacaden og på ti søjler per etage – og så bærer de hinanden. Altanerne stiller altså store tolerancemæssige krav til konstruktion og opbygning af søstertårnene.

Tolerance som nøglebegreb Og netop tolerance har været uhyre vig-tigt i byggeriet. Hvert af de fem tårne står på og er båret af 300 betonpæle, der er hamret ned i jorden. Pælene er 15 m lan-ge, fordi der på byggepladsen først 15 m nede fandtes bæredygtig grund. Oven på betonpælene er støbt en 1 m tyk bund-plade.

”Noget af det mest komplekse be-stod i, at hvert tårn etagemæssigt skulle bindes sammen af et system af 50 mm tykke spændstænger og støbes ned i den metertykke bundplade i undergrunden. Bundpladen er med til at sikre stabilitet i tårnet under voldsomme efterårsstorme,

fordi alle kræfterne flyttes ned i den stær-ke betonplade,” forklarer Martin Wittend-orf Jensen.

En etage om ugen En anden faglig, kompleks udfordring, som Martin Wittendorff Jensen og kom-pagnonerne på byggeprojektet i Vejle stødte på, var betonens hærdetid.

”Hærdetiden på betonen brugte vi meget tid på et planlægge os ud af,” for-tæller han.

Beton kræver hærdetid, inden man kan bygge ovenpå igen, og fordi byggea-realet var relativt lille – cirka 440 m2 – skulle der rejses én etage per uge.

”Vi skulle altså støbe hver fredag eftermiddag for at placere hærdetiden i weekenden. Så det skulle gå stærkt. Men som byggeriet skred frem, blev byggefasen og betonprocessen hele ti-den optimeret, og vi kunne efterhånden

I Vejle tårner fem cylindri-ske betonbygninger op. De danner tilsammen en lille bydel, hvis særpræg skal findes i den arkitektoniske form og i udsigten til alle verdenshjørner.

De Fem Søstre, der kigger ud mod verden

De fem cylinderformede søstertårne i Vejle giver Bølgen i samme by kamp til stregen, hvad angår elegant, ikonisk betonbyggeri. Foto: NCCBYGGERI

M A J 2 0 1 7 • 29

DE FEM SØSTRE

BYG G E STA RT/ - S LU T: Sommer 2007 – vinter 2016

A N TA L B O L I G K VA D R AT M E T E R :25.000

BYG H E R R E :Bonava Danmark A/S

– Tårn 1,2,4 & 5 har bygherren NCC Bolig A/S, og Tårn 3

har Domea Vejle

A R K I T E K T: Arkitema A/S

I N G E N I Ø R : Rambøll A/S

TOTA L E N T R E P R E N Ø R : NCC Building

– NCC Construction Danmark A/S

Søstertårnenes stueetager er in-situ støbte, mens de øvrige 12 etager er bygget op af hvide betonelementer. Etagerne er bundet sammen af spændstænger, der i højden er ført gennem rør i betonelementerne og støbt ned i en metertyk betonbundplade i under-grunden. Foto: NCC.

støbe en etage hver fredag,” siger Martin Wittendorff Jensen, der refererer til Lean Construction.

En finanskrise i vejen Det mellemste tårn er forskelligt fra sine to lille- og storesøstre – lejlighedsmæs-sigt i hvert fald. Søstertårn nummer tre indeholder nemlig 60 lejelejligheder mod de andre fire tårnes 48 ejerlejligheder.

Grunden til dét er, at finanskrisen i 2008 satte en brat og forsinkende stopper for de planlagte tårnbyggerier i Vejle og at krisen krævede, at lejlighederne i næste færdige tårn skulle kunne lejes ud.

”Efter finanskrisens afslutning afle-verede vi i gennemsnit et tårn hver 18. måned, indtil det femte og sidste søster-tårn stod færdigt i november 2016,” siger Martin Wittendorf Jensen.

www.peikko.dk

Deltabjælken

CONCRETE CONNECTIONS

• Langebjælkespændmedlavttværsnit• Godpladstilinstallationerovernedhængtloft• BrandklasseREI60&REI120udenbrandisolering• Effektivesamlingsdetaljer• Kortleveringstid

Deltabjælken – byggeriets foretrukne kompositbjælke

30 • B E T O N

F R E M R A G E N D E B E T O N A R K I T E K T U R

H.C. Andersen er Odenses vigtigste varemær-ke, men nu har den anerkendte digter fået en konkurrent. Som et pejlemærke troner Odeon, Odenses nye musik- og teaterhus, nemlig op i bymidten, og det store betonbyggeri danner fundament for byens fremtidige kulturliv.

Odeon er opført på grunden ved Odense Koncerthus og grænser op til den gamle bydel. Hele byggeriet er opført som et beton-elementhus med omtrent 5.900 ele-menter med en samlet vægt på næsten 28.000 ton. Derudover er der brugt omkring 900 ton in-situ beton til fundamentet, bundplade og terrændæk. Inde i bygningen er råhuset og dermed betonoverfladerne flere steder gemt væk bag andre materi-aler, for eksempel gips. Inde i salene fremstår betonoverfladerne malede og med spor af hensyn til akustikken. Udendørs er den fremtrædende facade et lysende eksempel på, hvordan beton er tænkt ind i byggeriets æstetiske helhed. I de hvide elementfacader, der skuer over byen, er der arbejdet med en lodret lamelstruktur i forpladen. Det giver bygningen et karakterfuldt skyggespil.

Selve byggeriet består af en række huse, hvor højden aftager i retning mod den gamle bydel. Hovedbygningen rummer tre sale, der skal huse koncerter, teater-forestillinger og konferencer, men derudover bor Syddansk Musikkonservatorium, Odense Teater samt flere studerende også i Odenses nye varemærke.

FREMRAGENDE BETONARKITEKTUR

ODEON – Odenses nye varemærke

M A J 2 0 1 7 • 31

FAKTA

BYG H E R R E :KPC Herning A/S

A R K I T E K T:C.F. Møller A/S

BYG H E R R E R Å D G I V E R :C.F. Møller A/S

I N G E N I Ø R : COWI A/S

E N T R E P R E N Ø R : KPC Herning A/S

BYG G E Å R :2014-2017

A R E A L : 32.000 m2

BYG G E S U M : Cirka 600 mio. kr.

32 • B E T O N32 • B E T O N32 • B E T O N

BETONVIDEN

elvom betonbyg-værker kan laves stærke og med lang holdbarhed, vil der ofte efter opførelse være

behov for løbende reparation og renove-ring. Det gælder ikke mindst historiske, arkitektoniske og kulturelle bygværker landet over. Derfor er det essentielt, at der fortsat uddannes bygnings-struktører, som de tidligere jord- og betonarbejdere benævnes i dag. Et forløb på uddannel-sen handler nemlig om betonrenovering.

Sidste år kunne struktør-uddannelsen, der er opdelt i en anlægs- og en byg-nings-retning, fejre 25-års jubilæum. Da uddannelsen blev født, var målet, at der samlet set skulle uddannes 1.000 struktører årligt. Sådan er det ikke gået, kunne faglærer fra AMU Fyn, Kenneth Mikael Schjøtt, berette på årets temadag om betonreparation og -renovering, som blev holdt på Hotel Scandic i Kolding 7. februar.

”I 1994 havde vi 11 udlærte byg-nings-struktører på landsplan – sidste år havde vi 73. Så der er lang vej endnu.

Men husk på, at murerfaget har haft 400 år til at komme dertil, hvor de er i dag,” sagde han.

Fra skærm til sjap Med på scenen til temadagen havde han projektleder og lærlingementor Jesper Juel Pedersen fra CG Jensen i Odense samt Kasper Jensen, der er nyudklækket bygnings-struktør fra samme entrepre-nør. Tilsammen talte de tre herrer for at tæmme branchens kæphest: at tiltrække de unge og gøre uddannelse på bygge-pladserne attraktivt.

”NÅEH, DE GAMLE JORD- OG BETONNERE”

Kasper Jensen (tv.) og Jesper Juel Pedersen (th.) fra CG Jensen samt Kenneth Mikael Schjøtt fra AMU Fyn (midt) holdt oplæg om struktør-uddannelsen og dermed fremtidens betonarbejdere.

”Bygningsstruktør er et alsidigt job, og der er mange delelementer i uddan-nelsen – blandt andet et fem-dages forløb med betonrenovering på skemaet,” fortalte Kasper Jensen, der har været bygningsstruktør-lærling hos CG Jensen og i dag er fastansat selvsamme sted. Her er han i sving på boligprojektet Ø Huset i Ørestad City. Privatfoto.

Hvem skal renovere vores betonbygværker i fremtiden? Årets temadag om betonreparation og -renovering satte uddannelse på dagsordenen, og her blev ingeniører og bygherrer opfordret til at tage mere ansvar

M A J 2 0 1 7 • 33

”Vi skal motivere lærlingene, der skal ud i kulden, når deres venner sidder indenfor med en tablet i skødet,” sagde Jesper Juel Pedersen og tilføjede:

”Derfor er det her en opfordring til ingeniører og bygherrer til at tage med-ansvar for, at vi får flere bygnings-struk-tør-lærlinge. Det er en svær uddannelse at trække de unge til. Mange ved slet ikke, hvad det er. Vi skal udbrede kendskabet til, hvad en bygnings-struktør laver. Når vi fortæller det, siger folk: nåeh, de gamle jord- og betonnere. Og så ved de jo godt, hvad det handler om.”

”Ja, og så skal vi væk fra det, som man-ge firmaer siger, nemlig: hvorfor skal vi have en ung gut og alt det bøvl med ham, når vi har en erfaren betonner på plad-sen?” pointerede Kenneth Mikael Schjøtt.

Mere effektive pit stopMed faglærerens ord handler det i bund og grund om at gøre bindeleddet mellem tegnestue og byggeplads stærkere. Det pit stop, som finder sted i skurvogne, hvor bygnings-struktører og andre fagfolk fra pladsen tilrettelægger og bliver enige om dagens arbejde, kan blive bedre. For ek-sempel hvis struktøren bliver bedre til at læse og forstå tegninger og dermed i hø-jere grad kan byde ind med kvalificerede input til arbejdet.

”Vi skal væk fra forståelsen af faget som et udelukkende praktisk fag. Teorien er lige så vigtig,” understregede Kenneth Mikael Schjøtt.

Tryk på knapperneManglen på kvalificeret dansk arbejds-kraft bragte brugen af udenlandske hånd-værkere på banen. På AMU Fyn er man klar til at undervise på et fremmedsprog, hvis det bliver nødvendigt.

”Vi mener dog, at vi har så meget dansk arbejdskraft, at vi forventer at kun-ne fortsætte med at holde kurserne på dansk,” sagde Kenneth Mikael Schjøtt.

”Det er benhårdt arbejde at gøre byg-nings-struktør-uddannelsen interessant for de unge. Der er flere her i salen, som kan trykke på nogle knapper, ved jeg. Hvis der ikke snart sker noget, så skal jeg ikke snakke fynsk på byggepladserne i fremtiden – så er det polsk eller et andet fremmedsprog,” bemærkede Jesper Juel Pedersen afslutningsvist.

Se alle præsentationerne fra temada-gen på danskbetonforening.dk.

BETONVIDEN

1 9 9 4 3 1 1 1 4

1 9 9 5 3 2 8 8 1 3 0

1 9 9 6 4 1 8 9 1 3 0

1 9 9 7 6 5 1 0 7 1 7 2

1 9 9 8 6 0 8 0 1 4 0

1 9 9 9 9 9 9 6 1 9 5

2 0 0 0 8 4 8 6 1 7 0

2 0 0 1 6 3 7 2 1 3 5

2 0 0 2 7 5 9 3 1 6 8

2 0 0 3 7 0 5 9 1 2 9

2 0 0 4 8 1 7 1 1 5 2

2 0 0 5 7 4 5 4 1 2 8

2 0 0 6 8 1 5 6 1 3 7

2 0 0 7 1 1 2 6 9 1 8 1

2 0 0 8 1 3 1 9 1 2 2 2

2 0 0 9 1 2 8 5 9 1 8 7

2 0 1 0 1 2 0 6 6 1 8 6

2 0 1 1 1 0 8 6 2 1 7 0

2 0 1 2 9 1 6 2 1 5 3

2 0 1 3 1 3 1 4 7 1 7 8

2 0 1 4 1 4 6 5 4 2 0 0

2 0 1 5 1 6 4 7 0 2 3 4

2 0 1 6 1 5 9 7 3 2 3 2

I A LT 2 . 1 1 8 1 . 6 1 5 3 . 7 3 3

Å R A N L ÆG S - BYG N I N G S - I A LT ST R U K TØ R ST R U K TØ R

Kilde: AMU Fyn.

34 • B E T O N

Karl Christiansen blev uddannet ar-kitekt fra Aarhus Arkitektskole i 1981. ”Mit professorat er arkitektur og tek-nologi. Det har jeg brugt hele mit liv på. Så emnet ligger mig ret meget på sinde.” Brillerne bevæger sig ned på næsen, fordi det brede smil ændrer ansigtsformen.

”Det her er den seneste bog, jeg har udgivet. Den hedder Tectonics – the meaning of form.” 66-årige Karl Christi-ansen er helt eller delvist forfatter af 36

publikationer. Tectonics er én af dem. Karls adgang til Aarhus Arkitektskole gik gennem uddannelsen som byggetekni-ker, og han har siden stået på alle arki-tektrangstigens trin - først adjunkt, så lektor, forskningslektor og nu professor. ”Og så regner jeg med at blive udnævnt til konge næste gang.” Ironisk selvdi-stance kan man sagtens eje, selvom man er professor.

”Æstetik kan vi mærke””Sommetider kom den praktiske arkitek-tur så langt fra fagets egentlige kerne, at det var vanskeligt at se den. Men akade-misk – i forskningen og i undervisningen – har jeg netop mulighed for at tage fat i kernen. I dét som er cremen i arkitek-tur - for mig.” Karl Christiansen taler om skiftet fra udførende arkitekt i både Nor-ge og Danmark til underviser. Og dén kerne, Karl taler om, er arkitekturens æstetiske betydning for os mennesker.

”Æstetik kan vi mærke med hele krop-pen. Om noget er pænt, det kan vi se med øjet.”

”Arkitektur er kunst. Det er en kunst-art, ligesom malerier, film og skulpturer er det. Der er nogen, som mener, at arkitek-tur er en lavere kunstart. Men det er det rene fis. For der er ikke noget, der hedder kunst næsten. Kunst er kategorisk, og arki-tektur hører i den kategori. Dét synspunkt har jeg altid haft, og det får jeg mange hug for.” At arkitektur bliver nedgraderet, det er provokerende, synes Karl.

”Det er alt for konservativt” Noget andet, der provokerer Karl Christi-ansen, er industriens manglende udnyt-telse af betons potentialer. ”Beton er det mest brugte byggemateriale, vi har, og jeg synes, beton er fantastisk. Beton er jo en fryd for en arkitekt, fordi det kan have alle former, du drømmer om. Og når man har med et materiale at gøre, som kan støbes i alle tænkelige former, hvorfor så kun udnytte én?” Karl refererer til retvinklet elementbeton i samme toneleje som en opsang.

”Beton er isotropt og et materiale uden vilje. Det former sig jo, som du vil.

”A R K I T E K T UR E R K UNST. A NDE T ER P R O V OK E R E NDE ””Beton har en lang række latente, æstetiske muligheder, der slet ikke bliver udnyttet. Det bliver brugt alt for konservativt.” Professor Karl Christiansen kigger op og ud gennem to kuglerunde brilleglas. De er markante. Brillerne. Ligesom Karls holdninger til arkitektur. Og til betonanvendelse.

PORTRÆT

”Det tager et liv at for-klare, hvad tektonik er for noget. Men kort sagt handler det om, hvordan man sætter materialer sammen for at nå frem til en arkitektonisk form.”

M A J 2 0 1 7 • 35

En arkitekts opgave er derfor at forsøge at sprænge rammerne – for eksempel ved at udfordre formen på statiske kon-struktioner. Det er dét, jeg forsker i.” Concrete elements can be customized individually, står der under fotoet af en række legende, organisk snoede og for-mudfordrende betonelementer. Fotoet er fra Karl Christiansens research-pro-jekt Industrialized Individuality, som ved hjælp af teknologi udfordrer materi-alers form.

”Jeg er en kronisk turist””Jeg kan ikke undgå at tage mit arbejde med hjem. Jeg vil heller ikke undgå det. Det fylder hele tiden. Jeg holder øje hele tiden. Med arkitektur. Jeg er på en måde

en kronisk turist.” Det brede smil dukker op igen. Karl Christiansen synes, det er synd for dem, der hungrer efter weekend og ferier væk fra jobbet. ”Jeg rigtig glad for mit arbejde, og jeg synes, det er et stort privilegium at have ét, jeg aldrig bliver træt af.”

Karl tegner stadig huse i ny og næ. Han er stadigvæk arkitekt, som han siger. ”Men man kan ikke kun arbejde med hovedet – der er også en krop. Og hvis kroppen ikke fungerer, så fungerer hovedet heller ikke.” Karl Christiansen præsenterer to passioner, der ligger langt uden for arkitektsfæren. ”Jeg vinterbader, og jeg løber. Marathon. Man skal have ambitioner. Sætte dem højt og gå efter dem. Det gør jeg.”

”A R K I T E K T UR ER K UN ST. A NDE T ER P R O V OK E R ENDE ”

Foto

: Th

oma

s Li

llev

an

g.

FAKTA

NAVN: KARL CHRISTIANSEN

ALDER: 66 ÅR

UDDANNELSE: PROFESSOR VED

AARHUS ARKITEKTSKOLE

PORTRÆT

36 • B E T O N

F O R E N I N G E N

”Holland har hacket koden for genbrug af beton.” Sådan lød en overskrift på en artikel i Ingeniøren i november sidste år. Netop de hollandske erfaringer med genanvendelse var anledningen til, at Fa-briksbetonforeningens bestyrelse valgte at lade studieturen gå til Holland.

Målet med turen var at blive kloge-re på, hvordan producenter i Holland håndterer de udfordringer, der opstår i arbejdet med beton. Derfor besøgte

bestyrelsesmedlemmerne blandt andet Theo Pouw Groep i Utrecht.

Politisk krav til genanvendelseI Holland har regeringen stort fokus på bæredygtighed. Derfor føres der en grøn politik, som blandt andet stiller krav om, at byggeprojekter skal håndtere byggeaf-fald på en særlig måde og oparbejde det til genanvendelse.

Theo Pouw Groep er en af Hollands

førende producenter af nedknust beton, og bestyrelsen fik et indblik i, hvordan virksomheden håndterer produktion og genanvendelse af tilslag bestående af nedknust beton.

Fokus på imageI naturlig forlængelse af den hollandske regerings grønne politik er det også et krav, at byggeprojekterne skal genanven-de byggematerialer − ikke blot håndtere det, de selv producerer.

Når byggematerialerne bliver bear-bejdet hos Theo Pouw Groep, er der stort fokus på, at den genanvendte beton har et positivt og bæredygtigt image. Derfor bliver byggeaffaldet vasket, sorteret og knust i et særligt anlæg. Det ene produkt kan sælges som vasket betontilslag sor-teret i fraktionen 4-32 mm, og det andet produkt indeholder så alle de uorganiske

ET STUDIE I BÆREDYGTIGHED OG GENANVENDELSE

Mens vinteren endnu havde fat i Danmark, var Fabriksbetonforeningens bestyrelse på studietur til Holland for at samle inspiration og få et indblik i den hollandske måde at håndtere og genbruge byggeaffald.

Theo Pouw Groep anvender selv cirka 40 % af produktionen af betontilslag som tilslag i betonproduktionen. De resterende 60 % sælges som CE-mærkede tilslag. På billedet bliver det færdige betontilslag transporteret til bunke.

M A J 2 0 1 7 • 37

Fabriksbetonforeningen

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland A/S

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Beton A/S

FabriksbetonforeningenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 01 91

abg@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetonforeningen.dk

Fabriksbeton foreningens medlemmer – Danmarks eksperter i beton

Theo Pouw Groep producerer op til 400.000 ton betonslag og 200.000 m3 beton om året. På billedet bliver det sorterede materiale vasket med regnvand, som bliver opsamlet på stedet og recirkuleret.

Det færdige produkt: nedknust betontilslag i størrelse 4-32 mm.

Den samlede bestyrelse − Niels Søndergaard, Henrik Johansen, Ove Skov, Søren Holm og Morten Hundborg – foran en 5-akslet betonbil med en kapacitet på 14 m3.

byggematerialer, hvis kvalitet ikke er høj nok til at kunne anvendes som betontil-slag. Det vil typisk være porøse materialer og tegl, og dette produkt bliver sorteret i fraktionerne 0-4 mm og 4-32 mm som tilslag til bærelag.

Danmark er godt på vejOgså i Danmark har stigende af-faldsmængder sat den cirkulære økonomi på den politiske dagsorden. Betonbran-chen er godt med, og 90 % af alt beto-naffald bliver genanvendt, men ikke til beton. Det bliver derimod knust og brugt som bærelag under veje og pladser. Bran-chen har dog et ønske om at være mere bæredygtig og upcycle betonaffaldet, så det kan anvendes som tilslag i bærende konstruktioner.

I de danske betonnormer er det be-skrevet, hvilke krav betonen skal opfylde for at blive genanvendt i bærende kon-struktioner. Reglerne er til for at sikre, at konstruktioners bæreevne og sikkerhed er tilstrækkelig. Blandt andet skal den nedknuste beton opdeles i sten- og sandfraktioner og i styrker op til C30/37. Grundlæggende skal det nedknuste til-slag opfylde kravene i DS/EN 206 og DS/EN 206 DK NA.

Ifølge Eurocodes for betonkonstruk-tioner må nedknust beton maksimalt udgøre 10-30 % af tilslaget, og producen-terne skal kende kilderne på betonen. Desuden må nedknust beton kun anven-des som tilslag i konstruktionsbeton til passiv miljøklasse.

38 • B E T O N

Salen var fyldt, og stemningen i top, da Betonelement-Prisen blev overrakt til Praksis Arkitekter for Frihavns Tårnet i Nordhavn, København. Samtidig fik tegnestuens indehavere, arkitekterne Mette Tony og Mads Bjørn Hansen, Utzon-statuetten, der er Danmarks arki-tektur-Oscar.

Formanden for Betonelement-For-eningens prisjury, adm. direktør Kent Martinussen fra Dansk Arkitektur Center, begrundede valget, da Dansk Beton holdt sin store prisfest den 30. marts 2017.

»I aften skal vi hædre en bygning, hvor man ikke skal lede efter betonele-menterne. Der er ingen tvivl om, at be-

tonelementerne er det, det handler om«, sagde Kent Martinussen indledningsvist og fortsatte med at rose arkitekterne: »I alle Praksis Arkitekters projekter oplever man en indgående forståelse og kompe-tence for såvel det klassiske arkitekt- og håndværksfaglige som for en radikaliseret form- og materialebevidsthed«.

Fra silo til boligerFrihavns Tårnet er en transformation af en gammel kornsilo til moderne boliger af høj kvalitet. Siloens massive beton- ydervægge har fået vinduespartier, som er åbne helt ned til gulvet.

Uden på facaden skaber betonele-

menter med en varierende søjlerytme nu en søjle/pladekonstruktion af næsten filigranagtig karakter. Det giver beboerne lyse lejligheder med 3-3,7 meter til loftet og store altaner med plads til udemøblering.

Tårnet har et samlet boligareal på cir-ka 11.000 m2 og er med i alt 12 etager fem etager højere end den oprindelige silo.

»Projektet har krævet nogle modige valg. For mig at se er det ikke indlysende, at det første man tænker er, at vi putter mere beton på. Umiddelbart havde det vel været lettere et sætte nogle stålaltaner på. I stedet valgte I at sætte betonele-menter uden på det eksisterende. Derved blev der skabt en bygning, der i hele sin

FESTLIG OVERRÆKKELSE AF BETONELEMENT-PRISEN OG UTZON-STATUETTENArkitekterne Mette Tony og Mads Bjørn Hansen fra Praksis Arkitekter hædret for Frihavns Tårnet i København

Juryformand Kent Martinussen overrakte Utzon-statuetten til Mette Tony og Mads Bjørn Hansen fra Praksis Arkitekter.

M A J 2 0 1 7 • 39

Betonelement-Foreningen

udtryksfylde pludselig bliver let, lys, imø-dekommende og alligevel med en form for krop med et blondesvøb uden om. Bygningen griber solen og lyset, så det på en måde altid er forår eller sommer. Inde i bygningen er det mageløst at opleve de store diamantgennemskårne snit i den gamle beton midt i sin stue. Samlet set er det enestående«, sagde Kent Martinussen.

Blonde eller fedtnetI sin takketale glædede Mette Tony sig over Kent Martinussens blondeanalogi.

»Under projektet kaldte vi det et fedt-net. Noget man pakker om en god bøf før stegningen for at gøre den endnu bedre. Vi omviklede bygningen med et fedtnet af betonelementer, for at gøre det inden i endnu bedre«, sagde Mette Tony.

Betonelement-Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med Betonelement-Prisen følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aal-borg Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en indrammet kopi af plaketten til arkitekt, bygherre og andre aktører i byggeriet.

Frihavns Tårnet er en gammel kornsilo ombygget med betonelementer. Foto: Jens Lindhe.

»Man kan vel egentlig sige, at det var på høje tid, for vi har leveret Luxovit, som er kalcineret flint, til elementbranchen i 55 år. Men i dag er mulighederne stør-re end nogensinde, fordi hvid beton er blevet så efterspurgt. Derfor ser vi store perspektiver i at deltage aktivt i netvær-ket, så vi sammen kan stille nye løsnin-ger til rådighed for bygherrer, arkitekter og rådgivere«, siger adm. direktør Per Aarsleff Larsen fra Luxol.

Kalcineret flint er flint, der er brændt ved høj temperatur i en højovn, hvorved den blå sten skifter krystallinsk struktur og bliver hvid. Nedknust i passende fraktioner giver det et hvidt tilslagsmateriale, der har en større ’hvidhed’ end naturlig granit, og som i mange tilfælde gør det overflødigt at bruge titandioxid til hvidpigmentering af betonen.

Flinten bevarer sin styrke ved kalci-neringen, så der er tale om et stærkt og holdbart tilslag med gode lys- og varme-reflekterende egenskaber. Hertil kom-mer, at de kantede flintkorn ved kalci-nering får en meget ru overfladestruktur som giver en skridsikker overflade.

Den første anvendelse af kalci-neret flint var til asfaltveje, hvor den hvide flint reducerer behovet for ga-debelysning og øger trafiksikkerheden på uoplyste veje. Patentet på brug af kalcineret flint i asfalt stammer helt fra 1936. Luxol flyttede i 1962 fra Næstved til Thy, hvor der er store forekomster af flint af høj kvalitet. Og netop flintkvali-teten er meget vigtig.

»Ordet flint giver nogle gange an-ledning til panderynker i betonbran-chen, fordi de historisk omfattende alkali-kisel skader bl.a. skyldtes brug af porøs, reaktiv flint. Den flint, vi an-vender, er ikke porøs og ikke reaktiv. Luxovit er godkendt til beton i ekstra aggressiv miljøklasse«, forklarer Per Aarsleff Larsen

Siden de første asfaltveje med kalcineret flint har der vist sig et stort marked for snævert afsigtede lyse tilslagsmaterialer til den lidt mere tekniske industri som hvide beto-nelementer, betonfliser, betonskulp-turer, porcelæn, vejstriber, finpuds, facadeplader, vandfiltrering og indu-strigulve m.v.

LUXOL A/S NYT INTERESSEMEDLEMMuligheden for at udvikle nye løsninger sammen med elementbranchen spiller en stor rolle, for at virksomheden Luxol A/S fra Thisted nu er blevet interessemedlem i Betonelement-Foreningen.

40 • B E T O N

Med en ny publikation, Bulletin no 5 Sam-menstøbning af betonelementer, bidrager Betonelement-Foreningen nu til yderligere at styrke kvaliteten af betonelementbyggeri.

Foreningen har hidtil primært koncen-treret sin teknisk-faglige indsats omkring de forhold, der vedrører produktionen af betonelementer. I dag er produktionen af betonelementer derfor standardiseret til mindste detalje og underlagt tredjeparts certificering – hvorimod montage og sammenstøbning i praksis har været et forholdsvis ureguleret område.

»Der findes ældre anvisninger for sam-ling af betonelementer, men udviklingen inden for såvel udførelsesmetoder som materialer har medført behov for opdate-ret viden og en fælles forståelse hos desig-nere og udførende«, siger Senior Chefspe-cialist Claus V. Nielsen fra Rambøll, som er sekretær for den arbejdsgruppe, der har udarbejdet den ny publikation.

Sammenstøbninger mellem betonele-menter er vigtige for styrke, holdbarhed og tæthed af elementbyggeri. Men hidtil har der ikke været klare krav til hverken ma-terialer eller udførelse i forbindelse med montage og sammenstøbning, hvilket harmonerer dårligt med de omfattende kvalitetskrav til selve elementerne. F.eks. er kun de færreste af de anvendte mørtel-produkter dokumenteret og deklareret i henhold til DS/EN 206-1 og DS 2426.

God praksisDen nye bulletin er rettet mod at forbed-

Den ny bulletin

tager udgangs-punkt i fem forskellige

typer sammenstøbninger i forbindelse med elementbyggeri.

Ny bulletin viser vejen til korrekte sammenstøbninger

Betonelement-Foreningen udgiver en omfattende publi-kation, der skal skabe endnu større tillid til elementbyggeri

re kvaliteten af sammenstøbninger, at ensarte materialekravene på området og at vejlede om god praksis ved elementfu-gearbejdet på byggepladsen. Overordnet har bulletinen tre fokusområder: Fuge- geometri, entreprenørens kompetencer og kontrol af det udførte fugearbejde.

»Man ser jævnligt især vægfuger, hvor der simpelthen er for lidt plads til at lave en ordentlig udfyldning med mørtel. Derfor indeholder anvisningen mindstekrav til fugegab og -geometri, som gør det muligt at opnå et godt resultat afhængig af den an-vendte metode«, uddyber Claus V. Nielsen.

Desuden indeholder bulletinen en række anvisninger på god praksis i for-bindelse med udførelse af forskellige former for sammenstøbninger fra kant-fuger til udstøbning af korrugerede rør. I den forbindelse håber Claus V. Nielsen at bulletinen kan skabe større interesse for det eksisterende AMU-kursus om sam-menstøbning af betonelementer.

KontrolKontrol af de udførte fuger er noget helt nyt på området. Bulletinen beskriver et sammenhængende system for stikprøve-kontrol, som harmonerer med kontrol-kravene, der allerede gælder for produkti-on af betonelementer generelt.

»Vi håber, at standardiseringsudvalget på området vil tage den ny bulletin til sig

sådan at forstå, at DS 2427 kan henvise til relevante dele af bulletinen, når det gælder krav til sammenstøbning. Dette er dog ikke besluttet endnu«, siger Claus V. Nielsen.

Stikprøvekontrol af vægfuger og kor-rugerede rør kan i mange tilfælde ske ved endoskopi (kikkertundersøgelse), der i praksis er en ikke-destruktiv prøvning. Bulletinen beskriver endvidere andre kontrolmetoder.

Endelig indeholder bulletinen også af-snit om omregning af mørtelprismers tryk-styrke til betonverdenens standardcylindre. Det er et område, hvor der ifølge Claus V. Nielsen hidtil har hersket en betydelig usik-kerhed, men hvor der nu er mulighed for på en veldefineret måde at fastslå, om en given fugemørtel har den krævede karakte-ristiske styrke på f.eks. 35 MPa.

Arbejdsgruppen bestod ud over Claus V. Nielsen af Henrik Storm Nielsen (for-mand) fra Norconsult A/S, Gunnar Han-sen fra Guldborgsund Elementfabrik, Lars Reimer fra CRH Concrete A/S, Per Fogh Jensen fra MT Højgaard A/S og Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.

Find ”Bulletin no 5 Sammenstøbning af betonelementer” på www.bef.dk

M A J 2 0 1 7 • 41

Betonelement-Foreningen

MEDLEMSFORTEGNELSEBetonelement-ForeningenNørre Voldgade 106, 1359 København K

Ambercon A/S, Støvring

A/S Boligbeton

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, Ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton A/S

Confac A/S

Contiga Tinglev Elementfabrik A/S

Dalton

Dan-Element A/S

DS Elcobyg A/S

EXPAN, Brørup

EXPAN, Søndersø

Fårup Betonindustri A/S

Gandrup Element A/S

Give Elementfabrik A/S

Guldborgsund Elementfabrik

Leth Beton A/S

Niss Sørensen & Søn a-s

Perstrup Beton Industri A/S

PL Beton A/S

Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S

RC Betonvarer A/S

Spæncom A/S, Hedehusene

Spæncom A/S, Kolding

Spæncom A/S, Aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

ØSB A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSEMEDLEMMERAalborg Portland A/S

BASF Construction Chemicals Denmark A/S

CERTEX A/S

Convi Aps

DANSAND A/S

Dansk Montage Supply A/S

Ecoratio bv

Fosroc A/S

Gottfred Petersen A/S

Graphic Concrete Ltd.

Haucon A/S

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Kroghs A/S

Leca A/S

Luxol A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Nordic Color Danmark ApS

Peikko Danmark

Pretec Danmark A/S

Sika Danmark A/S

StruSoft Denmark

TreeTops A/S

BETONMAGERE PÅ STUDIETURFra den 11. til den 13. januar 2017 var de nyuddannede be-tonmagere fra AMU Nordjylland på studietur til København.

Turen begyndte hos CRH Dalton i Tilst, der hovedsageligt fremstiller trapper, reposer og svingtrapper – samt sand-wichelementer og specialelementer. Fa-brikken fik ros fra betonmagerne for den gode oprydning, så der så fint og nydeligt ud. Om aftenen stod dagsordenen på ’Be-ton by night’ – en vandretur til byggerier.Næste dag begyndte med en rundvisning på Havnebryggen på Islands Brygge, hvor NCC præsenterede et færdigmonteret

råhus samt en nylig påbegyndt montage-opgave udført af Spæncom. Dernæst gik turen til Ørestad med DR-byen, VM-Bjer-get, Tietgen-Kollegiet og Royal Arena- ef-terfulgt af BLOX, som bliver et center for arkitektur, design og nye ideer. Om afte-nen var der besøg i Folketinget.

Fredag blev turen hjemad afbrudt at et besøg hos Spæncom Vemmelev med en næsten fuldautomatisk produktion af dækelementer.

Faglærer Torben Dybdahl Jensen, der på AMU Nordjylland primært har beskæftiget sig med betonmageruddannelsen og Center for Betonuddannelse, begyndte den 1. marts 2017 i et nyt job som teamkoordinator ved Aalborg Renovation.

Torben Dybdahl Jensen oplyser, at undervisningen af kommende betonma-gere været en fornøjelse, og at han har oplevet, at hele elementbranchen aktivt støtter op omkring betonmageruddannelsen. Derfor vil AMU Nordjylland også fremover være stedet, hvor betonelementbranchen uddanner sine medarbejdere.

Som ny faglærer har AMU Nordjylland ansat Oskar Bøgh, der er selv er ud-dannet som betonmager.

Faglærer skifter job

42 • B E T O N1 • B E T O N N O V E M B E R 2 0 1 6 • 2

StandarderNormer og standarder for beton og tilslag er åbne for genan-vendt tilslag – i hvert fald til beton i passiv miljøklasse. Der ligger et potentiale i blot at udnytte de muligheder som standarderne giver i dag. Standarderne sætter imidlertid en række begræns-ninger ind, som er sat for at sikre betonens holdbarhed og byg-værkernes bæreevne.

Det er klart, at standarderne skal udvikles og tilpasses nye teknologiske fremskridt vedrørende genanvendt tilslag. Bliver kildesorteringen og sporbarheden bedre af den gamle beton, får vi ny teknologi til processering af nedknust beton, som skaber bedre kvalitet af den nedknuste beton, så er det klart at normgrundlaget bør ændres i takt hermed. Men da en del af de væsentlige krav står i de europæiske standarder, vil det kræve en betydelig indsats baseret på veldokumenterede fakta.

UdviklingEn øget genanvendelse af nedknust beton til ny beton vil pri-mært kræve, at der er styr på kvaliteten af genanvendt tilslag. Der skal være styr på renheden og til nogle anvendelser også styr på den oprindelige betons egenskaber.

Det vil kræve dels en bedre styret fremgangsmåde ved ned-rivning og aflevering af beton-”affald”, dels bedre metoder til sortering og rensning.

I nogle tilfælde vil det være muligt – og nødvendigt - at sikre en fuld sporbarhed fra den oprindelige beton og dens egenska-ber til den nye beton og de egenskaber, der kræves af denne. Dette gælder særligt, hvis man fremover ønsker at anvende gen-anvendt tilslag til betoner i de ”fugtige” miljøklasser M, A og E.

FremtidPå Teknologisk Institut oplever vi en betydelig interesse for om-rådet nu og forventer en stigende interesse de kommende år.

Vi har flere igangværende aktiviteter på området, herunder en resultatkontrakt om cirkulær økonomi, hvor genanvendelse af byggematerialer i bred forstand er i fokus. Specifikt på beto-nområdet arbejder vi på et projekt om indbygning af sporbar-hed i fremstilling af ny beton og endelig ligger Sekretariatet for Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald, VHGB på Teknologisk Institut, se www.vhgb.dk

Vi har flere aktiviteter i gang – eller under udvikling – hvor vi i samarbejde med branchen vil udarbejde nye løsninger og tek-nologier. Har du eller dit firma interesse i at genanvende beton, så er du velkommen til at tage kontakt til undertegnede.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Centerchef Dorthe MathiesenE-mail: dma@teknologisk.dk, telefon 72 20 22 05

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Knus og støb

Nedknust beton kan anvendes til fremstilling af ny beton. Dette er kendt tek-nologi og veldokumenteret, men det er også klart, at egenskaberne af den nedknuste beton må påvirke egenskaberne af den nye beton.

Nedknust beton behandles i normer og standarder som tilslag, og nedknust beton er omfattet af den harmoniserede standard for tilslag til beton EN 12620. Det betyder, at nedknust beton, der bringes på markedet, kan og skal være CE-mærket som tilslag.

Nedknust beton består af korn/klumper, der ligesom tilslag har forskellige størrelser. De enkelte korn/klumper i den ned-knuste beton består generelt set af naturlige tilslag, der er helt eller delvist pakket sammen af – eller pakket ind i – cementpa-sta.

Hvis man fx knuser en belægningssten, vil man få nogle kan-tede klumper, der hver består af sand, småsten og cementpasta. Hvis man knuser en betonkonstruktion, vil man også få sådanne blandede korn, men man vil også få korn, der stort set består af en naturlig sten med lidt cementpasta på dele af overfladen.

Hvis knusningsprocessen er effektiv, kan man ende med at få skabt næsten rene, naturlige sten. I dette tilfælde udarter ned-knusningen således til en regenerering af stenene fra betonen. Og hvis man tilligemed har vaskeprocesser tilknyttet knuse-processen, som man fx ser eksempler på i Holland, så kan man fremstille rene gode tilslagsmaterialer af den nedknuste beton.

Den korrekte betegnelse er derfor: ”Genanvendt nedknust beton anvendt som tilslag i overensstemmelse med EN 12620”, og den korte betegnelse: ”Genanvendt tilslag”.

HvordanDa genanvendte tilslag i almindelighed består af både naturlige tilslag og cementpasta, er det også nødvendigt, at der i normer og standarder stilles krav til genanvendt tilslag, der både hidrø-rer fra tilslag og fra cementpasta (betonkrav).

Genanvendt tilslag kan således være frostfarligt og alkalire-aktivt (hvis det oprindelige tilslag var det), og pastadelen kan være porøs, frostfarlig, karbonatiseret og indeholde klorider. Det kan således være risikabelt at anvende genanvendt tilslag i be-ton i fugtpåvirkede konstruktionsdele, hvis der ikke fuldt styr på den oprindelige – og nu nedknuste betons – egenskaber.

Der er mange eksempler på situationer, hvor denne fuld-stændige kontrol let kan etableres. Hvis fx en producent af be-lægningssten nedknuser nogle sten, der ikke holder de krævede mål, kendes egenskaberne ved de genanvendte tilslag godt.

UdfordringerI andre tilfælde kendes egenskaberne slet ikke. Hvis man ned-knuser beton afleveret på en genbrugsplads (det vil sige usorte-ret), vil resultatet blive et genanvendt materiale, der i større eller

mindre grad er blandet op med knuste teglsten, jord, asfalt, glas, træ, isoleringsmaterialer, stumper af kakler, armering, plast, kabler (ofte med bly) og måske endda asbestcement og PCB. Et sådant materiale kan ikke anvendes til beton.

Men selv hvis materialet er ”ren beton”, kan der være forhold, der påvirker negativt. Da der er pasta både i de genanvendte tilslag og i den nye cementpasta, der skal binde de genanvendte tilslag sammen, bliver det samlede pastaindhold i beton med genanvendt tilslag typisk lidt højere end i en almindelig beton med naturlige tilslag. Det kan betyde, at beton med genanvendt tilslag kan få større svind og lavere E-modul end beton med nye, naturlige tilslag.

FormåletGenanvendelse af nedknust beton er fint i tråd med tankerne om cirkulær økonomi, hvor der ikke ”findes” affald, men i stedet genbrug af kasserede eller udtjente produkter. Brug af genan-vendt tilslag vil spare på de naturlige ressourcer, og eftersom at der er begyndende ressourcemangel – særligt i Københavnsom-rådet, så er det ud fra et ressourcemæssigt synspunkt en god ide at betragte nedknust beton som tilslag til ny beton.

Vi oplever i øjeblikket en drivkraft for genanvendt tilslag hos bygherrer og producenter, hvor man på trods af de ovenfor nævnte udfordringer ønsker at drage fordele af at agere bære-dygtigt. Særligt er der en stigende interesse fra betonproducen-terne for at udnytte spildprodukterne fra egen produktion til produktion af nye produkter.

Rheologiske målinger med 4C-mini-Rheometer til undersøgelse af, hvordan den fine fraktion fra nedknust beton påvirker betons plastiske viskositet og flydespænding i forhold til normalt referencesand.

Prøver af nedknust beton med forskellige kornkurver og under forskellige fugtbetingelser.

FØLG BETONCENTRET PÅ LINKEDIN:

WWW.LINKEDIN.COM/GROUPS/13512756

BETON_2_2017_Nedknust_beton.indd Alle sider 4/27/2017 12:54:09 PM

M A J 2 0 1 7 • 431 • B E T O N N O V E M B E R 2 0 1 6 • 2

StandarderNormer og standarder for beton og tilslag er åbne for genan-vendt tilslag – i hvert fald til beton i passiv miljøklasse. Der ligger et potentiale i blot at udnytte de muligheder som standarderne giver i dag. Standarderne sætter imidlertid en række begræns-ninger ind, som er sat for at sikre betonens holdbarhed og byg-værkernes bæreevne.

Det er klart, at standarderne skal udvikles og tilpasses nye teknologiske fremskridt vedrørende genanvendt tilslag. Bliver kildesorteringen og sporbarheden bedre af den gamle beton, får vi ny teknologi til processering af nedknust beton, som skaber bedre kvalitet af den nedknuste beton, så er det klart at normgrundlaget bør ændres i takt hermed. Men da en del af de væsentlige krav står i de europæiske standarder, vil det kræve en betydelig indsats baseret på veldokumenterede fakta.

UdviklingEn øget genanvendelse af nedknust beton til ny beton vil pri-mært kræve, at der er styr på kvaliteten af genanvendt tilslag. Der skal være styr på renheden og til nogle anvendelser også styr på den oprindelige betons egenskaber.

Det vil kræve dels en bedre styret fremgangsmåde ved ned-rivning og aflevering af beton-”affald”, dels bedre metoder til sortering og rensning.

I nogle tilfælde vil det være muligt – og nødvendigt - at sikre en fuld sporbarhed fra den oprindelige beton og dens egenska-ber til den nye beton og de egenskaber, der kræves af denne. Dette gælder særligt, hvis man fremover ønsker at anvende gen-anvendt tilslag til betoner i de ”fugtige” miljøklasser M, A og E.

FremtidPå Teknologisk Institut oplever vi en betydelig interesse for om-rådet nu og forventer en stigende interesse de kommende år.

Vi har flere igangværende aktiviteter på området, herunder en resultatkontrakt om cirkulær økonomi, hvor genanvendelse af byggematerialer i bred forstand er i fokus. Specifikt på beto-nområdet arbejder vi på et projekt om indbygning af sporbar-hed i fremstilling af ny beton og endelig ligger Sekretariatet for Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald, VHGB på Teknologisk Institut, se www.vhgb.dk

Vi har flere aktiviteter i gang – eller under udvikling – hvor vi i samarbejde med branchen vil udarbejde nye løsninger og tek-nologier. Har du eller dit firma interesse i at genanvende beton, så er du velkommen til at tage kontakt til undertegnede.

InformationFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Centerchef Dorthe MathiesenE-mail: dma@teknologisk.dk, telefon 72 20 22 05

Teknologisk Institut, Beton

Telefon 72 20 22 27

www.teknologisk.dk

Knus og støb

Nedknust beton kan anvendes til fremstilling af ny beton. Dette er kendt tek-nologi og veldokumenteret, men det er også klart, at egenskaberne af den nedknuste beton må påvirke egenskaberne af den nye beton.

Nedknust beton behandles i normer og standarder som tilslag, og nedknust beton er omfattet af den harmoniserede standard for tilslag til beton EN 12620. Det betyder, at nedknust beton, der bringes på markedet, kan og skal være CE-mærket som tilslag.

Nedknust beton består af korn/klumper, der ligesom tilslag har forskellige størrelser. De enkelte korn/klumper i den ned-knuste beton består generelt set af naturlige tilslag, der er helt eller delvist pakket sammen af – eller pakket ind i – cementpa-sta.

Hvis man fx knuser en belægningssten, vil man få nogle kan-tede klumper, der hver består af sand, småsten og cementpasta. Hvis man knuser en betonkonstruktion, vil man også få sådanne blandede korn, men man vil også få korn, der stort set består af en naturlig sten med lidt cementpasta på dele af overfladen.

Hvis knusningsprocessen er effektiv, kan man ende med at få skabt næsten rene, naturlige sten. I dette tilfælde udarter ned-knusningen således til en regenerering af stenene fra betonen. Og hvis man tilligemed har vaskeprocesser tilknyttet knuse-processen, som man fx ser eksempler på i Holland, så kan man fremstille rene gode tilslagsmaterialer af den nedknuste beton.

Den korrekte betegnelse er derfor: ”Genanvendt nedknust beton anvendt som tilslag i overensstemmelse med EN 12620”, og den korte betegnelse: ”Genanvendt tilslag”.

HvordanDa genanvendte tilslag i almindelighed består af både naturlige tilslag og cementpasta, er det også nødvendigt, at der i normer og standarder stilles krav til genanvendt tilslag, der både hidrø-rer fra tilslag og fra cementpasta (betonkrav).

Genanvendt tilslag kan således være frostfarligt og alkalire-aktivt (hvis det oprindelige tilslag var det), og pastadelen kan være porøs, frostfarlig, karbonatiseret og indeholde klorider. Det kan således være risikabelt at anvende genanvendt tilslag i be-ton i fugtpåvirkede konstruktionsdele, hvis der ikke fuldt styr på den oprindelige – og nu nedknuste betons – egenskaber.

Der er mange eksempler på situationer, hvor denne fuld-stændige kontrol let kan etableres. Hvis fx en producent af be-lægningssten nedknuser nogle sten, der ikke holder de krævede mål, kendes egenskaberne ved de genanvendte tilslag godt.

UdfordringerI andre tilfælde kendes egenskaberne slet ikke. Hvis man ned-knuser beton afleveret på en genbrugsplads (det vil sige usorte-ret), vil resultatet blive et genanvendt materiale, der i større eller

mindre grad er blandet op med knuste teglsten, jord, asfalt, glas, træ, isoleringsmaterialer, stumper af kakler, armering, plast, kabler (ofte med bly) og måske endda asbestcement og PCB. Et sådant materiale kan ikke anvendes til beton.

Men selv hvis materialet er ”ren beton”, kan der være forhold, der påvirker negativt. Da der er pasta både i de genanvendte tilslag og i den nye cementpasta, der skal binde de genanvendte tilslag sammen, bliver det samlede pastaindhold i beton med genanvendt tilslag typisk lidt højere end i en almindelig beton med naturlige tilslag. Det kan betyde, at beton med genanvendt tilslag kan få større svind og lavere E-modul end beton med nye, naturlige tilslag.

FormåletGenanvendelse af nedknust beton er fint i tråd med tankerne om cirkulær økonomi, hvor der ikke ”findes” affald, men i stedet genbrug af kasserede eller udtjente produkter. Brug af genan-vendt tilslag vil spare på de naturlige ressourcer, og eftersom at der er begyndende ressourcemangel – særligt i Københavnsom-rådet, så er det ud fra et ressourcemæssigt synspunkt en god ide at betragte nedknust beton som tilslag til ny beton.

Vi oplever i øjeblikket en drivkraft for genanvendt tilslag hos bygherrer og producenter, hvor man på trods af de ovenfor nævnte udfordringer ønsker at drage fordele af at agere bære-dygtigt. Særligt er der en stigende interesse fra betonproducen-terne for at udnytte spildprodukterne fra egen produktion til produktion af nye produkter.

Rheologiske målinger med 4C-mini-Rheometer til undersøgelse af, hvordan den fine fraktion fra nedknust beton påvirker betons plastiske viskositet og flydespænding i forhold til normalt referencesand.

Prøver af nedknust beton med forskellige kornkurver og under forskellige fugtbetingelser.

FØLG BETONCENTRET PÅ LINKEDIN:

WWW.LINKEDIN.COM/GROUPS/13512756

BETON_2_2017_Nedknust_beton.indd Alle sider 4/27/2017 12:54:09 PM

44 • B E T O N

JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: JACOB.THRYSOE@AALBORGPORTLAND.COM

BETONS TEMPERATUR EFTER BLANDING

Betons temperatur umiddelbart efter blanding har væsentlig betydning for temperaturforløbet i den hærdnende beton, men i visse tilfælde også for egenskaber som bearbejdelighed, luftind-blanding og afbinding. Særligt i sommerperioden opstår der fra tid til anden en opfattelse af, at beton med relativt høj tempera-tur kan volde problemer, selv i frisk tilstand.

Betonens temperatur umiddelbart efter blanding kan be-stemmes ud fra de forholdsmæssige bidrag fra de enkelte del-materialer, et bidrag fra den initiale varmeudvikling, samt et bidrag fra blandeprocessen:

Betontemperatur = Bidrag fra delmaterialer + Initialvarme + Blandeenergi

I skema 1 er vist en beregning af betontemperaturen i en beton med 375 kg cement per m3, hvor bidrag fra delmaterialer, initial varmeudvikling og blandeproces er medregnet.

I det følgende redegøres for, hvorledes man kan estimere betontemperaturen umiddelbart efter blanding ud fra kendskab til de enkelte delmaterialer, samt hvilke tiltag man kan anvende for at sænke betontemperaturen.

Bidrag fra delmaterialerBidrag til den samlede betontemperatur (θ

B) fra de enkelte del-

materialer kan bestemmes ud fra kendskab til delmaterialernes temperatur, varmefylde og mængde i betonblandingen:

θB =

Betonens energiindhold =

∑ (wd ∙ cd ∙ θd ) Betonens varmekapacitet ∑ (wd ∙ cd )

θB er betonens temperatur, °Cθd er delmaterialets temperatur, °Cwd er delmaterialets vægt, kgcd er delmateriales varmefylde, kJ/kg ∙ °C

I infoboksen er vist størrelsesorden for varmefylde for de del-materialer, der er af størst betydning: Tilslag, vand og cement. Varmefylden for tilsætningsstoffer er af samme størrelsesorden som for vand.

Varmefylde (specifik varmekapacitet): Den energi-mængde der skal til for at opnå en given temperatur-ændring. Typisk angivet som den mængde energi i Joule der skal til for at opvarme 1 kg af materialet med 1 °C:

Varmefylde, kJ/kg·°C

Cement 0,80

Tilslag 0,80

Vand 4,19

Varmekapaciteten: varmefylde · massen

Bidrag fra initial varmeudviklingUd over bidrag fra de enkelte delmaterialer skal der tillægges et bidrag fra den initiale varmeudvikling, som opstår inden for de første minutter efter vandtilsætning. Dette ses som et kortvarigt peak på varmeudviklingskurven, se figur 1, og stammer primært fra den tidlige ettringitdannelse, samt re-aktion mellem vand og den frie kalk. Disse processer forløber kortvarigt, ca. 10-20 minutter, før der indtræder en såkaldt ”hvilende” periode, hvor reaktionsaktiviteten er meget lav. I [1] er varmeudviklingsforløbet for en hydratiserende Port-landcement grundigt beskrevet.

M A J 2 0 1 7 • 45

Ældre målinger fra Aalborg Portlands laboratorie, foretaget på et ledningskalorimeter, viste, at den initiale varmeudvikling udgjorde ca. 21 J/g cement. Denne størrelsesorden er for nyligt eftervist ved hjælp af et semi-adiabatisk kalorimeter [2], hvor en række forsøg med Rapid og Lavalkali Sulfatbestandig cement har vist et gennemsnit på ca. 23 J/g cement. Altså i samme stør-relsesorden som for 40 år siden, usikkerheder taget i betragt-ning. Samme størrelsesorden er nævnt i [1].

Hvis bidraget fra den initiale varmeudvikling fra cementen medtages i beregning af den samlede betontemperatur, vil den-ne øge betontemperaturen med helt op til 3-4 °C. I praksis må-ler man først betontemperaturen efter nogle minutter, hvorfor bidraget fra den initiale varmeudvikling oftest indgår i denne.

Figur 1 – Skematisk gengivelse af varmeudviklingsforløbet. Efter [1].

Bidrag fra blandeprocesFor at give et bud på hvor meget selve blandeprocessen øger betontemperaturen, er der på Aalborg Portland lavet en min-dre undersøgelse, der uden at gå i detaljer viser, at dette ligger i størrelsesorden 1 °C. Vurderingen er lavet på grundlag af effekt og blandetid for kendte blandertyper og normalt anvendte blan-deprocedurer.

Cements temperaturVed vurdering af betontemperaturen er cementen ofte det mest iøjnefaldende materiale, fordi temperaturen er markant højere end for de øvrige materialer. Cement skal formales ved tempera-turer noget over 100 °C, da man ellers vil få problemer med fugt og forhydratisering af cementkornene.

Efter møllerne taber cementen noget af varmen ved trans-port i rør til cementsiloerne, hvor temperaturen typisk er faldet til omkring 100 °C. Afkølingen i de store siloer afhænger af pro-duktions- og udleveringsmønster, men er i praksis meget be-grænset. Hvis cementen ligger uberørt i siloen, vil det f.eks. vare mellem 1 og 1½ år, inden temperaturen i en af de store siloer (diameter 20 m) vil være faldet fra 90 til 50 °C.

Leveringstemperaturen fra Rørdal ligger derfor typisk i inter-vallet 70 - 90 °C om sommeren og 5 – 10 grader lavere om vin-teren. Fra vore øvrige siloanlæg vil temperaturen typisk være 10 – 15 °C lavere. Den største afkøling sker under transport i skibe, tankbiler, rørledninger samt i kundens silo.

Af og til forklares konsistensændringer i betonen med, at tilsatte plastificeringsmidler ”skoldes” på den til tider var-

Materiale Indhold kg/m3, wd

Varmefylde kJ/kg∙°C, cd

Varmekapacitet kJ/°C

Temperatur °C, θd

Energi* kJ

Cement 375 0,80 300 80 24000

Vand 120 4,19 503 12 6034

Fugt i tilslag 40 4,19 168 20 3352

Tilslag 1765 0,80 1412 20 28240

∑ (wd ∙ cd) : 2383 ∑ (wd ∙ cd ∙ θd) : 61626

*) Med reference 0 °C.

• Bidrag fra delmaterialer: 61626 kJ / 2383 kJ/°C = 25,9 °C

• Bidrag fra initial varmeudvikling: (375 kg∙ 23 J/g) / 2383 kJ/°C = 3,6 °C

• Bidrag fra blandeproces ≈ 1,0 °C

➡ Samlet betontemperatur lige efter blanding: ≈ 30,5 °C Skema 1 – Beregning af blandetemperaturen for en beton, med bidrag fra delmaterialer, initial varmeudvikling og blandeproces.

46 • B E T O N

JACOB THRYSØE | TEKNISK KONSULENT, M.SC. | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | E-MAIL: JACOB.THRYSOE@AALBORGPORTLAND.COM

me cement, og dermed mister noget af effektiviteten. Denne forklaring har ikke kunnet eftervises nogetsteds, og vurderes mindre plausibel: Hvis tilsætningsstofferne ”ødelægges” af temperaturer i omegnen af 90 °C, ville man se den samme kon-sistensændring ved anvendelse af damp, hvilket normalt ikke er tilfældet. Vil man reducere den ”opfattede risiko”, kan man fx indlægge 10 sekunders blandetid for tilslag, cement og vand, før plastificeringsmidlerne tilsættes. Herved får varmen fra cementen ekstra tid til at udligne sig i blandevand og tilslag.

Vurdering af delmaterialers betydning for temperaturenEt delmateriales betydning for temperaturen af den blandende beton afhænger af delmaterialets varmekapacitet, samt dets temperatur.

I en beton som den, der er vist i skema 1, vil en ændring af tilslagstemperaturen således have ca. 5 gange så stor betydning, som en ændring af cementtemperaturen; blandevandet vil have ca. dobbelt så stor betydning.

Dette svarer til, at en ændring i tilslagstemperaturen på ca. 4

F E B R U A R 2 0 1 7 • 47

PORTL AND OPEN 2017TID: Torsdag d. 8. juni 2017

STED: Aalborg Portland A/S

INFORMATION OG TILMELDING: www.aalborgportland.dk/tilmelding

ALLE ER VELKOMNE – OG DELTAGELSE ER GRATIS.

°C påvirker betontemperaturen i samme grad, som en ændring i cementtemperaturen på ca. 20 °C!

Hvordan reguleres betontemperaturen?Generelt er det altid nemmere, i Danmark i hvert fald, at hæve betontemperaturen end at sænke den. Der er dog visse tiltag, der kan tages i anvendelse i normal betonproduktion:

• Vanding af tilslag: Ligevægtstemperaturen for en våd over-flade på en sommerdag med 50% RF ligger fx 7-8°C under lufttemperaturen. I praksis vurderes en sænkning af tilslagets temperatur på 5°C at være opnåelig, hvilket ville sænke beton-temperaturen i skema 1 med ca. 3 °C.

• Cementopbevaring: Hvis muligt, kan man opbevare cementen i længere tid i egen silo før anvendelse. Herved vil cementtem-peraturen udligne sig en del, selv efter få døgn.

• Blandevand: Afhængig af de faktiske forhold kan man sikre sig, at vandet som udgangspunkt har lavest mulige tempera-tur. Hvis vand tages fra en buffertank, og ikke direkte fra vand-værk/boring, vil temperaturen være højere og dermed påvirke betontemperaturen.

Alternative tiltag for at nedbringe betontemperaturen omfatter is, flydende nitrogen og udvendig køling af betonkanon.

OpsamlingBetontemperaturer op til 25 °C er normalt acceptable, hvori-mod en temperatur på 30 °C godt kan give problemer i prak-sis, fx med konsistenstab og variationer i luftindhold. Dette er til tider en udfordring i forbindelse med fabriksbeton, hvor betonen efter blanding skal transporteres i relativt lang tid før udstøbning.

For at rådgive kunder i tiltag, der sikrer ensartet produktion af beton, uanset temperatur, er der på Aalborg Portlands la-boratorie igangsat en undersøgelse til belysning af hvor meget cementtemperaturen influerer på betonens egenskaber.

[1] Per Freiesleben Hansen, Hærdeteknologi 1 – Portlandcement, BKF Centralen, 1978.

[2] Thorkild Rasmussen, Cements varmeudvikling, Beton s. 44-46, August 2013.

DANSKBETONFORENING

KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V

GÅ-HJEM MØDER H E L DAG SA R R A N G E M E N T E R

8.06.2017 // 15.00-18.00BETONBYGGERI FOR MILLIARDER PÅ DTUDTU, Bygning 127, Rum 119, Lyngby

30.08.2017 // 15.00-18.00DEN NYE BETONHÅNDBOGngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København– og også som webinar med adgang fra hele landet

MØDETILMELDING

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være loggetpå hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

Mandag den 21. august til onsdag den 23. august 2017XXIII NORDIC CONCRETE RESARCH SYMPOSIUMAalborg kongres & Kultur Center

Dansk Betonforening er i 2017 vært for afholdelsen af den 23. Nor-diske Betonforskningskongres, hvis formål er at samle alle med interesse for forskning og udvikling indenfor beton fra de nordiske og baltiske lande.

Læs mere om XXIII Nordic Concrete Research Symposium på www.danskbetonforening.dk

Torsdag den 5. oktober og fredag den 6. oktober 2017DANSK BETONDAG 2017Radisson Blu Scandinavia Hotel i København

I anledning af at Dansk Betonforening fylder 70 år i år, holdes Dansk Betondag traditionen tro i København. Det tekniske pro-gram om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle ind-læg og som en særlig del af programmet vil Betonprisen 2017 blive overakt til prismodtageren. Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.Det samlede program forventes at foreligge ultimo juni. Der åbnes for tilmelding ultimo maj.Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

Foreløbige datoer i resten af 2017 for gå-hjem møder i København11.10 // 08.11 // 05.12 2017.

Sæt

allerede nu

kryds i

kalenderen!

KONKURRENCEI anledning af DBF’s 70 års jubilæum udskrives hermed en sang-konkurrence. Skriv en jubilæumssang der handler om beton. De bedste forslag vil blive trykt i DBF Sangbogen, så de kan syn-ges ved jubilæumsmiddagen den 5. oktober.Der vil være attraktive præmier til de bedste forslag. Hovedpræmien er en tur i toppen af Storebæltsbroens pyloner sammen med familie/venner. Sangforslag skal sendes til hhk@ida.dk senest 1. august 2017.