Arbejdsmiljøredegørelse 2017 Børne- og ... · Redegørelsens hovedkonklusioner findes i kapitel 3. I kapitlerne 4 til 10 bliver tilgængelige data og cen-trale arbejdsmiljøindsatser

Arbejdsmiljøredegørelse 2017

Børne- og Ungdomsforvaltningen

Københavns Kommune

MED-sekretariatet

2

Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017

Indhold

1. Indledning ....................................................................................................................................................................... 4

2. Læsevejledning ............................................................................................................................................................... 4

3. Hovedkonklusioner ......................................................................................................................................................... 5

3.1 Sygefravær ................................................................................................................................................................ 5

3.2 Trivselsundersøgelsen 2017 ...................................................................................................................................... 5

3.3 Arbejdsulykker .......................................................................................................................................................... 5

3.4 Tilsyn og påbud fra arbejdstilsynet ........................................................................................................................... 5

3.5 Arbejdsmiljørådgivning ............................................................................................................................................. 5

3.6 Tidlig Indsats ............................................................................................................................................................. 5

3.7 Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare ................................................................................................................ 5

4. Sygefravær ...................................................................................................................................................................... 6

4.1 Udviklingen i sygefravær på faggrupper ................................................................................................................... 6

5. Trivselsundersøgelse 2017 .............................................................................................................................................. 7

6. Arbejdsulykker ................................................................................................................................................................ 7

6.1 Arbejdsulykker og vold ............................................................................................................................................. 9

6.2 Anciennitet og arbejdsulykker ................................................................................................................................ 10

7. Tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet på skoler og dagtilbud .......................................................................................... 11

7.1 Skoler ...................................................................................................................................................................... 11

7.2 Dagtilbud ................................................................................................................................................................. 12

8. Arbejdsmiljørådgivning ................................................................................................................................................. 13

8.1 Kvalitative observationer i AMK ............................................................................................................................. 14

8.1.2 Skoler ............................................................................................................................................................... 15

8.1.3 Daginstitutioner ............................................................................................................................................... 15

8.1.4 Klubber og fritidshjem ..................................................................................................................................... 15

8.1.5 Administration og bydækkende enheder ........................................................................................................ 15

8.2 Tidlig Indsats............................................................................................................................................................ 15

8.2.1 Udvikling i TI-forløb efter årsag ....................................................................................................................... 16

9. Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare .................................................................................................................... 18

10. Arbejdsmiljøindsatser i BUF 2017 ................................................................................................................................ 19

10.1 Arbejdspladsen i Fokus .......................................................................................................................................... 19

10.1.1 Stærkere arbejdsfællesskaber ....................................................................................................................... 19

10.1.2 Forebyggelse af vold og trusler ...................................................................................................................... 19

10.1.3 Forebyggelse af generende støj ..................................................................................................................... 20

10.1.4 Hygiejneindsatsen .......................................................................................................................................... 20

3


10.2 MED-uddannelsen og MED-support ..................................................................................................................... 20

10.3 Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED-organisationen ............................................................................... 21

10.4 Stresshåndtering – psykisk sundhed ..................................................................................................................... 21

10.5 Task Force og lignende indsatser ved højt sygefravær .......................................................................................... 21

10.6 Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’ ....................................................... 21

10.7 Styrket Borgerkontakt ........................................................................................................................................... 22

10.8 Fraværslinjen (hotline om trivsel og fravær) ......................................................................................................... 22

10.9 Arbejdsmiljøuddannelsen ..................................................................................................................................... 22

10.10 Forebyggelse af muskel/skelet belastninger i vuggestuer - Kroppen i Kerneopgaven ....................................... 22

10.11 Arbejdsmiljø og Byggeri ...................................................................................................................................... 22

10.12 Håndtering af faremærkede produkter på BUFs arbejdspladser........................................................................ 23

4


1. Indledning Hvordan står det til med arbejdsmiljøet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København? Hvor går det

godt og hvor er der rum til forbedringer? Det er nogle af de svar, som denne arbejdsmiljøredegørelse

giver.

Arbejdsmiljø er de fysiske, psykiske og sociale faktorer, der påvirker ansatte i forbindelse med jobbet.

Det er med andre ord de relationer og vilkår, som alle på en arbejdsplads er en del af, og som alle derfor

også har et ansvar for.

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for, at vi kan udfolde os bedst muligt og bidrage til at børn og unge i byen

får de bedste kort på hånden.

Arbejdsmiljøredegørelsen giver en samlet status på arbejdsmiljøet i forvaltningen og rummer viden, som

Hoved-MED har brug for, når det skal prioritere, hvilke fremtidige forebyggelses- og arbejdsmiljøindsat-

ser, der skal sættes i gang.

Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data, der belyser tilstanden i arbejdsmiljøet for

2017, og ligger til grund for Hoved-MEDs arbejdsmiljødrøftelse i maj 2018. Redegørelsen kan dog læses

af alle i og omkring BUF, der interesserer sig for medarbejdernes aktuelle arbejdsmiljø.

2. Læsevejledning Redegørelsens hovedkonklusioner findes i kapitel 3. I kapitlerne 4 til 10 bliver tilgængelige data og cen-

trale arbejdsmiljøindsatser opsummeret og kommenteret.

Rapporten er opbygget således, at hvert kapitel redegør for udviklingen af et givent område de seneste

tre år. I kapitlerne 8,9 og 10 redegøres for de arbejdsmiljøindsatser, der er afviklet i BUF i 2017.

Der er så vidt muligt sammenligningstal for tre år. I læsningen af rapportens tabeller og figurer, skal der

tages forbehold for variationer i organisationssammensætning, eksempelvis Fremtidens Fritidstilbud

(2016), udvidelse af skoler med specialklassespor, ændring i klyngestruktur (2015) samt varierende fokus-

områder fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg.

Derudover skal det nævnes, at særligt ulykker og sygefravær indtastes i dynamiske systemer, hvor der

foretages løbende registreringer. Det betyder, at der efter publicering af denne arbejdsmiljøredegørelse

kan forekomme marginale ændringer i ulykkesopgørelser og sygefraværsopgørelser for 2017.

I bilagsmaterialet findes 1) AMK’s Rapport over samlede indsatser i 2017, 2) Sygefravær årsrapport

2017, 3) Aflæggerbordsnotat om Trivselsundersøgelsen 2017 af 18.5.2017

5


3. Hovedkonklusioner 3.1 Sygefravær Sygefraværet har været stødt faldende i BUF siden 2007. I 2017 er sygefraværet fortsat faldet for de

fleste personalegrupper i BUF, bortset fra kontor- og IT-personale samt pædagogmedhjælpere, som er

steget en smule. Lærernes sygefravær er faldet for tredje år i træk og det største fald ses i dagplejen,

som dog fortsat er den faggruppe med størst sygefravær i BUF.

3.2 Trivselsundersøgelsen 2017 Trivselsundersøgelsen 2017 blev behandlet i arbejdsmiljøredegørelsen for 2016. Undersøgelsen viste en

fremgang på stort set alle trivselsparametre. Den største fremgang ses i temaet ’indflydelse’ og spørgs-

målet om ’støj og uro’ scorede lavest. Derudover ses en stigning i omfanget af vold og trusler.

Trivselsundersøgelsen 2017 var med til at danne grundlag for arbejdsmiljødrøftelsen 2017 afholdt i Ho-

ved-MED 17. maj 2017

3.3 Arbejdsulykker Der er sket en væsentlig stigning af indberettede arbejdsulykker i 2017. Det er hovedsageligt inden for

kategorien ’vold og trusler’ på kommunens specialskoler/KKFO stigningen ses. Øget fokus gennem Triv-

selsundersøgelsen 2017, Hoved-MEDs arbejdsmiljødrøftelse 2017 og øget support gennem Arbejdsplad-

sen i Fokus, vurderes at forklare en del af stigningen på området. 9 % af det samlede antal ulykkesindbe-

retninger er forbundet med fravær. Det er især i kategorien ’faldulykker’ på 0-6 års institutionerne, hvor

der er fravær forbundet med ulykkerne. Det er fortsat ansatte med lav anciennitet, der står for den stør-

ste andel af ulykkesindberetningerne.

3.4 Tilsyn og påbud fra arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har i 2017 gennemført flere tilsyn på skoler og dagtilbud, uden at det har medført flere

påbud. Tendensen fra 2016 med flere påbud på de enkelte arbejdspladser fortsætter i 2017. På skolerne

er der givet flest påbud vedrørende ’indeklima’ og ’psykisk arbejdsmiljø’. På dagtilbudsområdet vedrører

påbuddene ’ergonomi’ og ’indeklima’.

3.5 Arbejdsmiljørådgivning Forbruget af Arbejdsmiljø Københavns organisationspsykologiske ydelser stemmer nogenlunde overens

med billedet fra sidste år. I 2017 er der sket en lille stigning af opgaver, der handler om ’systematisk ar-

bejdsmiljø’, ’ergonomi’ og ’fysisk arbejdsmiljø’. Størstedelen af de samlede opgaver omhandler fortsat

psykisk arbejdsmiljø og fordeler sig hovedsageligt i kategorierne ’kommunikation og samarbejde’ samt

’forandringsprocesser og ledelsesudvikling/-coaching’.

3.6 Tidlig Indsats Brugen af Arbejdsmiljø Københavns individuelle rådgivning, Tidlig Indsats, er fortsat stigende i BUF. Som

de foregående år er ’stress, udbrændthed og depression’ de hyppigste årsager til henvendelserne i Tidlig

Indsats. Blandt de fysiske henvendelser er det ’ryg- og nakkelidelser’, der er de hyppigste henvendelses-

årsager. Stigningen er ligeligt fordelt mellem fysiske og psykosociale problematikker.

3.7 Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare Der har været et lille fald i antallet af sager i forhold til 2015 og 2016. Antallet af anvendte timer pr. sag

er stabilt og den hyppigste årsag til behovet for anonym psykologhjælp er som de foregående år

’stress/udbrændthed’. I 2017 har Falck Healthcare henvist 61 sager til Tidlig Indsats, i Arbejdsmiljø Kø-

benhavn.

6


4. Sygefravær Sygefraværet fortsætter på ellevte år i træk med at falde i BUF (se figur 1). I 2017 lå sygefraværet på 11,9

dage1, hvilket er et fald på 0,4 dage i forhold til 2016. BUF var dog 0,4 dage fra at nå det fastlagte måltal på

11,5 dage. Økonomiudvalget har fastsat et mål om, at sygefraværet i BUF skal nedbringes til 11,2 dage i

2018.

Figur 1: Sygefraværsudviklingen i BUF for årene 2007-2017.

4.1 Udviklingen i sygefravær på faggrupper Sygefraværet er faldet for de fleste faggrupper i BUF. Lærernes sygefravær er faldet for tredje år i træk.

Det største fald i sygefraværet i 2017 er for dagplejen, som er faldet med 2,2 dage. Dog er dagplejen

stadig den faggruppe i BUF, som har det højeste sygefravær. Derudover er sygefraværet i 2017 faldet

pænt for akademikere, køkken/rengøring, pædagoger samt pædagogiske assistenter. Kontor og IT er

omvendt steget med 1,1 dag og pædagogmedhjælpere med 0,1 dag (tabel 1).

Største faggrupper /Årstal 2015 2016 2017 Udvikling

2016-2017

Årsværk 2017

Folkeskolelærere 12,6 11,6 11,0 -0,6 3.675

Pædagoger 14,4 14,4 14,0 -0,4 3.993

Pædagogmedhjælpere 13,3 13,7 13,8 0,1 1.796

Pædagogiske assistenter 14,4 15,8 15,4 -0,4 337

Pædagogisk ledere 7,1 7,2 7,2 0,0 342

Dagplejen 15,9 18,7 16,5 -2,2 235

Akademikere 7,7 7,3 6,3 -1,0 396

Kontor og IT 9,3 7,8 8,9 1,1 401

Køkken/rengøring 13,2 12,1 11,4 -0,7 1.014

Sygefravær total i BUF 12,6 12,3 11,9 -0,4 13.844 Tabel 1. Sygefravær fordelt på de største faggrupper.

1 Betegnelsen ”dage” henviser til det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder. pr. år.

7


5. Trivselsundersøgelse 2017 Trivselsundersøgelsen 2017 blev behandlet i Arbejdsmiljøredegørelsen 2016 for derved at være med til at

danne grundlag for arbejdsmiljødrøftelsen allerede i 2017. I denne redegørelse fremhæves de vigtigste

resultater fra trivselsundersøgelsen. For mere detaljeret gennemgang henvises til Arbejdsmiljøredegørelse

2016 og Arbejdsmiljødrøftelse 2017.

I BUF steg svarprocenten fra 69 % i 2015 til 80 % i 2017. Trivsel og motivation ligger rimeligt i BUF med en

score på 5,5, og der ses en fremgang på stort set alle trivselsparametre blandt de forskellige sektorer og

faggrupper i BUF. Generelt havde skoler og lærergruppen den største fremgang ift. de øvrige faggrupper.

Den største fremgang på 0,3 sås på temaet ’indflydelse’. Derudover var der en fremgang (på 0,2) på føl-

gende tre temaer:

Samarbejde om fælles opgave

læring og udvikling

sundhedsfremme

Det spørgsmål, der fik den højeste score er: ”Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kolleger”,

hvilket ligger på 5,9. Laveste score er på spørgsmålet: ”Kan du udføre dit arbejde uden at være generet af

støj og uro” med en score på 4,1. Sidstnævnte var dog steget med 0,3 fra 2015, hvilket er en forholdsvis

stor stigning, som sandsynligvis hænger sammen med en forbedring af akustikken på en række arbejds-

pladser. Slutteligt ses desuden en stigning i krænkende adfærd, hvor omfanget af vold og trusler er steget

(Kilde: Overordnet rapport for BUF 2017).

Trivselsundersøgelsen har fungeret som vigtigt arbejdsredskab for indsatser i Arbejdsmiljø København,

Arbejdspladsen i Fokus og MED sekretariatet.

6. Arbejdsulykker

I 2017 blev der anmeldt 3.684 arbejdsulykker i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 2

Jævnfør tabel 2 er antallet af arbejdsulykker i BUF steget med 46 % alene det seneste år og 63 % siden

2015. MED-sekretariatet vurderer, at denne markante udvikling skal tilskrives et betydeligt fokus på ar-

bejdsulykker i BUF, særligt vold og trusler, og en øget registreringspraksis af arbejdsulykkerne.

Ud af de 3.684 anmeldte arbejdsulykker var 337 arbejdsulykker forbundet med fravær på én dag eller mere

ud over tilskadekomstdagen (tabel 2). Antallet af arbejdsulykker med fravær er dermed faldet ca. 7 % siden

2016.

2 Ulykkesstatistikken er udarbejdet af MED-sekretariatet på baggrund af data fra Københavns Kommunes fælles elek-

troniske ulykkesregistreringssystem, SafetyNet. Data er trukket 31.12.2017. Anmeldte arbejdsulykker er inddelt i fem

AMK-ulykkestyper, som tager sit afsæt i de officielle EASY-kategorier: (1) Faldulykker, (2) Muskel/skelet overbelast-

ning, (3) Stik og skæreskader, (4) Vold, (5) Andre Ulykker.

8


Tabel 2: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter fravær og ulykkesår.

Hovedparten af de anmeldte arbejdsulykker i 2017 er uden fravær (3.347) svarende til ca. 91 % af det sam-

lede antal anmeldte arbejdsulykker. Sammenlignes antallet af arbejdsulykker uden fravær med antallet af

anmeldelser i 2016 ses en stigning svarende til ca. 56 %.

Tabel 3: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter fravær og ulykkestype

Som det fremgår af tabel 3 (og tabel 4) skal en stor del af årsagen til stigningen af anmeldte arbejdsulykker

findes i ulykkeskategorien ’vold’, og langt størstedelen af disse er uden fravær. Tabel 3 viser, at antallet af

arbejdsulykker vedrørende ’vold’ uden fravær udgør 2.218 ud af i alt 3.347, hvilket svarer til ca. 66 % af alle

arbejdsulykker uden fravær i 2017. Fra 2015 til 2017 ses en stigning svarende til ca. 80 %. MED-sekretariatet

vurderer, at et øget fokus på indberetningspraksis i forbindelse med vold gennem Trivselsundersøgelsen

2017, Hoved-MEDs arbejdsmiljøredegørelse 2017 samt indsatser i Arbejdspladsen i fokus i 2017 er medvir-

kende faktorer til stigningen.

Tallene for arbejdsulykker relateret til ’vold’ understøttes desuden af landsdækkende analyser udført af Det

Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsulykker (NFA), som bekræfter, at vold udgør en stigende udfordring

på landsplan for medarbejdere, som er beskæftiget i brancherne undervisning og daginstitutioner. I BUF er

det specialområdet, der står for flest indberetninger på vold, hvorimod udviklingen ligger på et stabilt ni-

veau i almenskolerne.

Ulykkestypen ’andre ulykker’3 står for den næststørste andel af anmeldte arbejdsulykker i 2017 med en

andel svarende til ca. 25 %. I forhold til antal anmeldte arbejdsulykker i 2015 er der her tale om en fordob-

ling, jf. tabel 3.

3 I ulykkestypen andre ulykker indgår bl.a. hændelseskategorierne: akut overbelastning pga. lyde og tryk; ramt af fal-

dende, roterende, svingende eller udslynget genstand; kollidere med genstand eller person i bevægelse; klemt/mast.

9


Tabel 4: Antal arbejdsulykker i BUF i 2017 fordelt efter fravær, enhedstype og ulykkestype

Tabel 4 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i 2017 fordelt på enhedstype og ulykkestype. Tabellen

viser, at særligt specialområdet rammes af arbejdsulykker relateret til vold, idet specialområdet står for ca.

84 % af alle arbejdsulykker anmeldt som vold (tabel 4). Hændelser relateret til vold dominerer ligeledes på

kommunens almenskoler, idet der er sket 287 hændelser svarende til ca. 71 % af alle arbejdsulykker på

kommunens skoler i 2017.

I det hele taget er arbejdsulykker uden fravær, særligt centreret omkring medarbejdere, som arbejder på

specialområdet (ca. 77 % af alle arbejdsulykker forekommer her), skoler (ca. 12 %) og 0-6 års institutioner

(ca. 6 %).

Arbejdsulykker med fravær sker primært i forvaltningens 0-6 års-institutioner, inden for kategorierne ’fald-

ulykker og muskel/skelet overbelastninger’. På kommunens skoler og specialinstitutioner er arbejdsulykker

med fravær primært relateret til vold.

6.1 Arbejdsulykker og vold I tabel 5 fremgår udviklingen i arbejdsulykker anmeldt som ’vold’ i perioden 2015 til 2017 samt andelen af

de respektive enhedstypers samlede antal indberettede arbejdsulykker indenfor perioden.

Her er anvendt Arbejdsmiljø Københavns gruppering af enhedstyperne fra ulykkesstatistikken i 2015 og

2016, så tallene for anmeldelser i henholdsvis skoler og KKFO er lagt sammen og tal relateret til specialsko-

ler og specialfritidsinstitutioner er ligeledes er lagt sammen. Dette for at gøre udviklingen sammenlignelig.

Tabel 5: Antal arbejdsulykker anmeldt som ’vold’ i BUF i 2017 fordelt efter enhedstype og ulykkesår

10


6.2 Anciennitet og arbejdsulykker Antallet af anmeldte arbejdsulykker kommer fortrinsvis fra medarbejdere med en anciennitet på 0-5 år,

idet denne medarbejdergruppe står for ca. 70 % (2.579) af alle anmeldte arbejdsulykker i BUF i 2017, jf.

tabel 6.

Medarbejdere med en anciennitet på 1-2 år står for størsteparten af ulykkesindberetningerne, idet ca. 30 %

(1.863) af alle arbejdsulykker sker for denne medarbejdergruppe. Sammenlignes antallet af arbejdsulykker

for denne medarbejdergruppe med antallet af indberetninger i 2015, ses en stigning svarende til knap 200

%.

Tabel 6: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter anciennitet og ulykkesår.

I figur 2 nedenfor ses fordelingen af forvaltningens medarbejdere (17.115 årsværk) pr. anciennitetsgruppe.

I figur 3 ses anciennitetsgruppernes andel af anmeldte arbejdsulykker i 2017.

Det fremgår, at medarbejdere med en anciennitet på 0-5 år og som udgør ca. 44 % af forvaltningens sam-

lede antal medarbejdere står for ca. 70 % af alle anmeldte arbejdsulykker i BUF i 2017.

Figur 2: Fordelingen af BUFs medarbejdere

pr. anciennitetsgruppe (%)

Figur 3: Anciennitetsgruppernes andel af anmeld-

te arbejdsulykker i BUF i 2017(%)

11


I figur 4 vises andelen af medarbejdere i de respektive anciennitetsgrupper, som har indberettet en ar-

bejdsulykke i 2017.

Figur 4: Andel af medarbejdere pr. anciennitetsgruppe, som er blevet ramt af en arbejdsulykke i 2017 (%)

7. Tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet på skoler og dagtilbud Arbejdstilsynet er myndigheden på arbejdsmiljøområdet. Påbuddene afhænger af det fokus Arbejdstil-

synet har det pågældende år, hvorfor der ikke ar tale om en decideret udvikling i graferne fra 2015-2017,

men nærmere en sammenligning. I 2016 havde Arbejdstilsynet en specialindsats med fokus på psykisk

arbejdsmiljø på undervisningsområdet. I 2015 og 2017 var der tale om almindelige risikobaserede tilsyn,

hvor der er et bredt fokus på hele arbejdsmiljøområdet.

7.1 Skoler I 2017 har Arbejdstilsynet gennemført lidt flere tilsyn på skoler end i årene 2015 og 2016 uden at det har

medført flere påbud på skolerne.

Der er afgivet flest påbud vedrørende indeklima og psykisk arbejdsmiljø på skolerne (figur 5)

Andelen af skoler med påbud er faldet fra omkring 50 % i 2015 og 2016 til 42 % i 2017 (tabel 7). Andelen

af skoler med en grøn smiley er i 2017 kun lidt højere end 2016 (29 %), nemlig 31 %. (tabel 7).

12


Fordeling af skoler med påbud i procent

Figur 5: Forklaring af kategorier: Formelle overtrædelser: omfatter påbud om fx APV, arbejdspladsbrugsanvisinger, samt arbejdsmiljøorganisati-

on

Indeklima: omfatter påbud om fx ventilation, fugt og svamp, samt indeklima Andet: omfatter påbud om fx ulykkesrisiko, såsom stikskader,

kemiske forhold, påbud om kontorindretning.

Skoler

og år

Antal skoler

med tilsyn

Samlet antal

påbud på skoler

Samlet antal

skoler med

påbud

Procentdel af

skoler med

påbud

Samlet antal

skoler med

grønne smileys

Procentdel af

smileys på

skoler

2015 39 26 20 51 % 19 49 %

2016 31 36 15 48 % 9 29 %

2017 45 31 19 42 % 14 31 %

Tabel 7: Antal tilsyn, påbud og smileys på skoler, samt fordelingen af antal skoler med påbud og med smileys. Fx i 2017 fik 42 % af de besøgte skoler

et påbud, og 31 % af de besøgte skoler fik en smiley. Bemærk: nogle skoler har flere påbud

7.2 Dagtilbud Arbejdstilsynet har i 2017 besøgt lidt flere dagtilbud end i 2016, men færre end i 2015. På dagtilbudsom-

rådet er der afgivet flest påbud vedrørende ergonomi og indeklima (figur 6). Andelen af dagtilbud med

påbud er i 2016 og 2017 på samme niveau, nemlig 34 %, mens antallet af dagtilbud med en grøn smiley

er steget fra 43 % til 47% (tabel 8).

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

10%

5% 5%

26%

13%

0%

8%

19%

13%

3%

13%

45%

6%

32%

14%

2% 4%

18%

14%

2%

11% 2015

2016

2017

13


Fordeling af dagtilbud med påbud i procent

Figur 6: Forklaring af kategorier: Formelle overtrædelser: omfatter påbud om fx APV, arbejdspladsbrugsanvisinger, samt arbejdsmiljøorganisati-

on

Indeklima: omfatter påbud om fx ventilation, fugt og svamp, samt indeklima Andet: omfatter påbud om fx ulykkesrisiko, såsom stikskader,

kemiske forhold, påbud om kontorindretning

Institutioner

og år

Antal dagtilbud

med tilsyn

Samlet antal

påbud på insti-

tutioner

Samlet antal

dagtilbud med

påbud

Procentdel af

dagtilbud med

påbud

Samlet antal

grønne smileys

i dagtilbud

Procentdel af

smileys i dagtil-

bud

2015 131 41 29 22 % 94 71 %

2016 73 46 25 34 % 32 43 %

2017 89 45 31 34 % 42 47 %

Tabel 8: Antal tilsyn, påbud og smileys på dagtilbud, samt fordelingen af antal dagtilbud med påbud og smileys. Bemærk: nogle dagtilbud har flere

påbud.

I 2017 har 45 skoler og 89 dagtilbud i BUF haft besøg af Arbejdstilsynet. Grøn smiley er udtryk for, at

arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, hvorimod Arbejdstilsynet reagerer med

påbud i varierende grader, hvis arbejdspladsen ikke lever op til arbejdsmiljølovgivningen4.

8. Arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljørådgivning omfatter de opgaver som Arbejdsmiljø København (AMK) rekvireres til af ar-

bejds- pladserne i BUF. I 2017 har BUF forbrugt 5.213,5 timer fordelt på 290 opgaver i AMK’s arbejdsmil-

4 Gradering af påbud: strakspåbud, påbud med frist, undersøgelsespåbud og rådgivningspåbud mm. Se mere på Ar-

bejdstilsynets hjemmeside: https://arbejdstilsynet.dk

0%

5%

10%

15%

20%

25%

8%

1% 2%

10%

5%

2%

5%

14%

3% 4%

21%

8% 10%

3%

12%

8%

4%

24%

1% 3%

7% 2015

2016

2017

https://arbejdstilsynet.dk/

14


jørådgivning med følgende fordeling: 66 % af timerne er brugt på rådgivning inden for psykisk arbejds-

miljø (167 opgaver). 34 % af timerne er brugt på det systematiske, fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø

(123 opgaver). Andelen af rådgivning på det fysiske arbejdsmiljøområde – ergonomi, fysisk arbejdsmiljø

og systematisk arbejdsmiljø - tegner sig for en større andel af den samlede timebanks opgaver end i 2016

(46 opgaver i 2017 og 31 opgaver i 2016) (figur 7).

Daginstitutioner, inklusive klubber og fritidshjem, tegner sig for hovedparten af opgaverne med i alt 133

opgaver. På skolerne har der været 83 opgaver. Hertil kommer 72 opgaver for administration og bydæk-

kende enheder samt 31 opgaver for de selvejende institutioner.

Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017

Figur 7: Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017 (% timer). Hovedkategorien ”Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø” er her

opdelt i 13 underkategorier, mens de øvrige 3 hovedkategorier er bibeholdt.

8.1 Kvalitative observationer i AMK

I sin årsrapport for 2017, supplerer AMK de kvantitative data med en række kvalitative observationer, der

beskriver hvilke problematikker, der har været centrale i opgaveløsningen 2017. Det er væsentligt at under-

strege, at disse observationer indkredser de behandlede problematikker og derfor ikke tegner et generelt

billede for hele BUF. De kvalitative observationer er defineret af AMKs organisationspsykologiske rådgivning,

baseret på timebankens opgaver samt de AiF-opgaver AMK har løst (1.800 timer).

Systematisk arbejdsmiljø 13%

Fysisk arbejdsmiljø 13%

Ergonomi 8%

Kommunikation og samarbejde

28%

Forandringsprocesser 10%

Ledelsesudvikling/-coaching

7%

Stress og arbejdsbelastning

5%

Konflikter 5%

Fravær, nærvær 2%

Påbudsopgaver - Psykisk arbejdsmiljø

2%

Vanskelig borger-/brugerkontakt

1%

Social kapital 1%

Mobning 1% Andet

1%

Vold og trusler

1% Ej angivet

0%

15


8.1.2 Skoler

AMK har haft opgaver på 52 arbejdspladser (83 opgaver). Temaer der har fyldt: Teamsamarbejde og konflik-

ter samt stress og sygefravær. Forældresamarbejde. Påbud, vold og trusler om vold samt høje følelsesmæs-

sige krav.

8.1.3 Daginstitutioner

AMK har haft opgaver på 83 arbejdspladser (100 opgaver). Temaer der har fyldt: Professionalisering af ledel-

ser. Professionalisering af Trio/MED, Pædagogiske lederes arbejdsmiljø, ergonomi i vuggestuer.

8.1.4 Klubber og fritidshjem

AMK har haft opgaver på 24 arbejdspladser (31 opgaver). Temaer der har fyldt: Skolepædagogers arbejds-

forhold, etablering af fælles kultur og professionalisme i ledelser og Trio/MED, ledelse på flere matrikler,

vold og trusler.

8.1.5 Administration og bydækkende enheder

AMK har haft opgaver på 45 arbejdspladser (72 opgaver). Temaer der har fyldt: Ombygning og ergonomi i

HNG og Dagplejen, Fysisk- og systematisk arbejdsmiljø i EAT køkkenerne, Arbejdsfællesskaber og fraværsind-

sats i Tandplejen, Halvårsmøder i MED organisationen.

8.2 Tidlig Indsats Tidlig Indsats er Arbejdsmiljø Københavns individuelle rådgivning og er et tilbud til medarbejdere og le-

dere i Københavns Kommune ved fravær og mistrivsel. Tidlig Indsats er afklarende og korttidsbehand-

lende forløb ved både fysiske og psykosociale problemstillinger, der har betydning for arbejdet. I BUF

har der været en stigning på 10 % i tilmeldingerne til individuelle forløb fra 2016 til 2017 – en tendens,

der er fortsat fra 2015. I alt har BUF haft 988 forløb i 2017 mod 899 i 2016 og 775 i 2015 (figur 8). Stig-

ningen er ligeligt fordelt mellem fysiske og psykosociale problematikker.

Effekten af Tidlig Indsats, opgjort i sygdomsstatus, viser at 24 % af medarbejderne er sygemeldte ved

opstart af Tidlig Indsats, mens sygemeldingerne er faldet til 8 % ved forløbenes afslutning. Det skal dog

understreges at ¾ af alle medarbejdere i forløb i Tidlig Indsats er raskmeldte ved opstart.

Tidlig Indsats fik i 2016 udvidet sin kapacitet pga. af stigende arbejdspladsefterspørgsel. En udvidelse som

BUF har gjort god brug af. Stigningen i antal tilmeldinger fra BUF er fortsat i 2017

16


Antallet af henholdsvis fysiske og psykosociale forløb modtaget i 2015-2017

Figur 8. Udvikling i antallet af TI-forløb i BUF fra 2015-2017

8.2.1 Udvikling i TI-forløb efter årsag

Der kan for hvert forløb anføres én primær årsag til henvendelse. Særlige fraværsproblemer eller proble-

mer pga. af organisationsændringer kan dog registreres som en supplerende årsag og disse registreringer

indgår i opgørelsen. Indtil 2017 var det muligt at angive op til to primære henvendelsesårsager, og tallene

fra de tre år kan derfor ikke direkte sammenlignes. Forskellene i opgørelsesmetode er imidlertid små og

figuren giver stadig et tilnærmet billede af udviklingstendenser i henvendelsesårsagerne. Anonyme forløb

indgår i opgørelsen.

I figur 9 og 10 illustreres årsagerne til henvendelse til et TI-forløb. I de fysiske forløb, som fremgår af figur 9,

er ryg- og nakkelidelser den hyppigst nævnte henvisningsårsag.

I fordelingen af de psykosociale henvendelsesårsager (figur 10) Stress, udbrændthed og depression er i lig-

hed med 2016 klart den største henvendelsesårsag og tegner sig for lidt over 50 % af henvendelserne. Kon-

flikter på arbejdspladsen er næststørste henvendelsesårsag i BUF (fravær og organisationsændringer er,

som tidligere nævnt, begge supplerende årsager)

17


Udvikling i TI forløb efter årsag – fysiske forløb

Figur 9: Udvikling i TI forløb efter årsager. Fysiske forløb 2015-2017.

Udvikling i TI-forløb efter årsag - psykosociale forløb

Figur 10: Udvikling i TI forløb efter årsager. Psykosociale forløb 2015-2017.

18


9. Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare

BUFs anonyme psykologhjælp blev i 2017 varetaget af Falck Healthcare. Den anonyme psykologhjælp har

til formål at alle ansatte kan henvende sig, hvis de har brug for akut psykolog- eller krisehjælp i relation

til deres arbejde.

Antallet af sager har været nogenlunde stabilt i 2015 og 2016 med ca. 1.000 igangsatte sager om året. I

2017 er der sket et lille fald til 935 igangsatte sager. Derudover er 61 henvist til Tidlig Indsats og 57 er

henvist til ’andet’. Der er anvendt 4,2 timer pr. sag mod 4,3 timer pr. sag i 2016. Som i 2015 og 2016 har

behandlingstypen i langt de fleste sager i 2017 (906) bestået af psykologbistand (ansigt til ansigt), og 39

har modtaget akut krisehjælp.

Den hyppigste årsag til behovet for psykolog- og krisehjælp er fortsat ’stress/udbrændthed’ (figur 11), dog

er der sket et fald fra 502 sager i 2015 til 377 sager i 2017, i denne kategori. Herudover er årsagerne ty-

pisk ’funktionsproblemer, andre voldsomme hændelser og samarbejdsproblemer’.

Figur 11. Sager fordelt på problemområde 2015-2017

19


10. Arbejdsmiljøindsatser i BUF 2017 I det følgende beskrives centrale forebyggelses indsatser på arbejdsmiljøområdet i 2017. Nogle indsatser

er rene BUF indsatser og nogle er Københavns Kommunes indsatser med angivelse af antallet af deltage-

re fra BUF.

10.1 Arbejdspladsen i Fokus Programmet Arbejdspladsen i Fokus er igangsat som en vigtig del af effektiviseringsstrategien for BUF, og

udspringer af investeringscasen i forbindelse med budget 2016. Formålet er at sænke sygefraværet og øge

nærværet omkring kerneopgaven. Programmets tilgang er helhedsorienteret, hvor fokus er at finde og

implementere løsninger, der styrker og udbygger stærke arbejdsfællesskaber, så det samtidig kan medvir-

ke til effektiv arbejdstilrettelæggelse og bedre arbejdsmiljø. I forhold til arbejdsmiljøet, er der særligt fokus

på at nedsætte smitterisikoen og styrke hygiejneindsatsen (0-6 års området), reducere generende støj og

forebygge vold og trusler.

I 2017 var 40 skoler, 24 klynger, 51 institutioner i klynger, 18 institutioner i netværk og 16 Klub-

ber/Fritidscentre i gang med indsatser i Arbejdspladsen i Fokus. Stærkere arbejdsfællesskaber, forebyggel-

se af vold og trusler, reduktion af gerende støj samt bedre hygiejne, er den type projekter, der kan søges

om i regi af Arbejdspladsen i Fokus. Projekterne beskrives separat nedenfor.

10.1.1 Stærkere arbejdsfællesskaber

Midlerne til styrkelse af arbejdsfællesskaber er primært prioriteret til arbejdspladser med højt fravær,

udfordringer med trivsels- og/eller arbejdsforhold og dernæst til arbejdspladser, der ønsker støtte til ud-

vikling af metoder, der kan bidrage til stærke arbejdsfællesskaber. Indsatserne tager afsæt i den enkelte

Arbejdsplads’ vilkår og behov og forløbene har derfor ret forskellig karakter.

Overordnet set fordeler indsatserne sig i følgende fire kategorier:

1. Enheder, der arbejder med tilpasning af strukturelle forhold, som fx ’fra stue til team’, ændret mø-

destruktur og mødeform

2. Enheder, der arbejder med udvikling af arbejdskulturen, som fx uhensigtsmæssige uformelle ’spille-

regler’ og ’aftaler, der kan spænde ben for kerneopgaven og faglige kvalitet

3. Enheder, der arbejder med ledelsesteamets opgave og rolle ift. udvikling af stærke arbejdsfælles-

skaber

4. Enheder, der arbejder med at styrke den fælles forståelse af kerneopgaven. Dette foregår hovedsa-

ligt ved udvikling af Lokal-MED og Trio

10.1.2 Forebyggelse af vold og trusler

I 2017 har Arbejdspladsen i Fokus haft forløb på tre specialskoler og fire skoler relateret til konfliktfor-

ståelse og konflikthåndtering. Nogle forløb var påbegyndt i 2016, og andre er startet 2017 og fortsætter i

20


2018. Indsatserne har fokus på blandt andet teamsamarbejde, klasseledelse og konflikthåndtering med

henblik på forebyggelse af vold og trusler om vold.

På klubområdet, er der igangsat en bydækkende indsats, som indebærer et kompetenceløft i forhold til

konfliktforståelse og konflikthåndtering været fokus på at styrke organiseringen af forebyggelsen, her-

under udvikling af lokale voldsberedskaber, fælles retningslinjer og målrettet support til Lokal-MED og

Trio.

10.1.3 Forebyggelse af generende støj

Støjindsatsen har kørt hele 2017 og fortsætter ind i 2018. Der deltager fem skoler og seksten daginstitu-

tioner. Støjindsatsen går på tre ben, et pædagogisk/didaktisk ben, et ben omhandlende måden at orga-

nisere og tilrettelægge arbejdet på og et byggeteknisk/akustisk ben. Navnlig på daginstitutionsområdet

har denne tilgang vist sig at være konstruktiv, og der skabes god symbiose mellem udviklingen af kerne-

opgaven og børne- og arbejdsmiljøet. Indsatsen afsluttes medio 2018.

10.1.4 Hygiejneindsatsen

35 institutioner har deltaget i hygiejneindsatsen. Der er afprøvet forskellige metoder til at tænke hygiej-

ne ind i den pædagogiske praksis. Ud fra disse erfaringer er der lavet følgende tiltag: Ændret digitaliseret

tilsynskoncept for sundhedsplejersker, herunder et egenvurderingsskema, som udfyldes sammen med

Trio/Lokal-MED. Desuden er der, til de arbejdspladser der ønsker vejledning til, at styrke hygiejneindsat-

sen lavet to tiltag: 1. Udvikling af et hygiejnekit som understøtter kobling af pædagogik og hygiejne. 2.

Hygiejnekursus igennem BUF-akademi.

10.2 MED-uddannelsen og MED-support Der har i 2017 været 10 hold på MED-grunduddannelsen og afholdt 34 forløb på den praksisnære kom-

petenceudvikling (support). Til sammenligning var der i 2016 15 hold på MED-grunduddannelsen og 27

support forløb. Dertil kommer halvårsmøder forår og efterår, hvor Hoved-MED inviterede arbejdsplad-

sernes Lokal-MED (Trioer for de selvejende netværk) til arbejdsmøder med udvalgte temaer. Forårets

tema handlede om Trivselsundersøgelsen 2017 og arbejdsfællesskaber og blev afholdt sektorvis – skoler,

klynger, selvejende og administration & bydækkende. Efterårets tema handlede om introduktion af nye

medarbejdere og repræsentation i MED og blev afholdt områdevis.

De 34 supportforløb i 2017 har, efter aftale med den enkelte arbejdsplads, varieret fra en times møder til

temadage eller forløb over flere dage og har omhandlet:

Orientering af personalet om rammen for MED-arbejdet

Lokal-MEDs opgaver, roller og ansvar

Trioens roller, opgaver og ansvar

Specialrekvirerede MED-uddannelser

Leder APV; Årlig arbejdsmiljø drøftelse

21


Udfordringer i samarbejdet i Trio

Forløbet ’Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED’

Trivselsundersøgelse 2017

Udvikling af MED hos selvejende

Opfølgning på bekymringsskrivelser

10.3 Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED-organisationen Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED organisationen indeholder en konkret metode, der med af-

sæt i kerneopgaven fokuserer på at styrke samarbejdet i MED- og Trio gennem fælles bidrag til styrkede

arbejdsfællesskaber. Forløbet på tre workshopdage og en opfølgningsdag er i 2016 afprøvet i to klynger

i BUF og i 2017 i yderligere fem klynger og tre skoler, som alle har givet positive tilbagemeldinger i form

af et styrket samarbejde i MED og på hele arbejdspladsen. MED-sekretariatet forventer at afvikle yderli-

gere syv forløb i 2018 – fordelt mellem skoler og daginstitutioner i BUF. Fem konsulenter fra MED-

sekretariatet er uddannet til at facilitere forløbet.

10.4 Stresshåndtering – psykisk sundhed For at reducere stress på arbejdspladserne tilbydes ledere og ledelsesteam kurser og workshop i forebyg-

gelse og håndtering af stress. Kurserne udbydes af Arbejdsmiljø København og går under navnet Psykisk

Sundhed. Alle kursusdeltagere får samtidig tilbudt mulighed for et opfølgende ledelsesparringsforløb på

særlige udfordringer. I 2017 deltog 125 ansatte i BUF på disse kurser og workshops. Derudover er der i

område Valby/Vesterbro/Kongens Enghave igangsat en mere strategisk indsats på udvalgte skoler og

klynger, som involverer både hele ledelsesstreng og MED-system.

10.5 Task Force og lignende indsatser ved højt sygefravær Task Forcen er et tilbud via Arbejdsmiljø København om konsulentbistand til arbejdspladser med højt

sygefravær. Task Force blev, i første omgang, etableret som et projekt i perioden 2013-2016. I denne pe-

riode deltog 130 arbejdspladser i BUF. Evalueringen af Task Force projektet viste, at sygefraværet for

deltagende BUF arbejdspladser blev reduceret med 4,4 dage et år efter afslutning af forløb og med 8,6

dage tre år efter afslutning af forløb. Således viser evalueringen, at Task Force på både kort og langt sigt

har haft en markant afsmittende effekt på sygefraværet. I 2017 fortsatte Task Force indsatsen som en

del af programmet Arbejdspladsen i Fokus. I 2017 gennemførte 13 arbejdspladser Task Force eller syge-

fraværslignende forløb. I 2018 vil Task Force indsatsen fortsat være en del af programmet Arbejdsplad-

sen i Fokus og tilbydes arbejdspladser med højt sygefravær.

10.6 Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’ Bounce-kampagnen havde i 2017 særligt fokus på at give arbejdspladser i Københavns Kommune inspira-

tion og redskaber til at udvikle og bevare robustheden i en forandringstid. 119 ansatte i BUF deltog på

22


morgenmøder om organisatorisk robusthed (47 deltagere), Kurset, Ledelse af robuste forandringer (37

ledere deltog), Kursus for at styrke arbejdet med robuste forandringer for Trio/MED (35 deltagere).

10.7 Styrket Borgerkontakt Arbejdsmiljø København udbyder kursus i Styrket borgerkontakt, som er et tværgående projekt i Køben-

havns Kommune, som har til formål at udvikle medarbejdernes kompetencer til at forbygge og håndtere

konflikter med borgere. I BUF har tre skoler deltaget i kurset, som i denne sammenhæng skifter navn til- og

er målrettet Styrket forældre kontakt i 2017.

10.8 Fraværslinjen (hotline om trivsel og fravær) Fraværslinjen i Arbejdsmiljø København er en ydelse under Tidlig Indsats. I 2017 har der været 440 hen-

vendelser fra ansatte i BUF til fraværslinjen (2015 - 463 henvendelser og 2016 - 460 henvendelser). Det

er fortsat primært ledere, der kontakter fraværslinjen for sparring i forhold til konkrete medarbejderfor-

løb og tilbagevendelsesplaner. I de tilfælde hvor det er medarbejdere, der ringer, er henvendelsesårsa-

gen typisk problemstillinger omkring sygefravær, trivsel og samarbejde.

10.9 Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljø København har igen i 2017 stået for BUFs arbejdsmiljøuddannelser i tæt samarbejde med

MED-sekretariatet. Der er afholdt 10 lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser, 173 deltagere har gennemført.

Evalueringerne fra kurserne er meget tilfredsstillende. Supplerende arbejdsmiljøuddannelser findes i

AMKs generelle kursusudbud. Mange enheder vælger også at deltage i eksterne (og interne) temadage med

aktuelle arbejdsmiljøemner på dagsordenen.

10.10 Forebyggelse af muskel/skelet belastninger i vuggestuer - Kroppen i Kerneopgaven BUF har sagt ja til at deltage i et ergonomiprojekt, Kroppen i Kerneopgaven, forestået af AMK og NFA

(Nationalt forskningscenter for Arbejdsmiljø). Projektet er startet i 2017 og løber ind i 2018. Projektets

målgruppe er vuggestuepersonale og indeholder kortlægning, afdækning og forebyggelse af bevægeap-

paratsbelastninger. Kerneværdien i projektet er forebyggelse gennem udvikling af børnenes selvhjulpen-

hed. Baggrunden er bekymrende data om daginstitutionspersonalets muskelskeletbelastninger og deraf

følgende gener. Projektet har lovende perspektiver på arbejdsfastholdelsen på området. 16 institutioner

deltager i projektet.

10.11 Arbejdsmiljø og Byggeri Den proaktive indsats omkring byggeri og arbejdsmiljø har i 2017 bestået af to kurser for arbejdsmiljø-

grupper og tekniske ejendomsledere fra skoler, som står overfor renovering, til- eller ombygning. Otte

skoler har deltaget. Kurserne har været afholdt af Arbejdsmiljø København, som har undervist sammen

med folk fra Byggeri i BUF. Kurserne bliver generelt evalueret fint og vil blive fortsat i 2018.

23


10.12 Håndtering af faremærkede produkter på BUFs arbejdspladser Københavns Kommunes Miljøcertificerings årlige stikprøve viste både i 2015 og 2016, at arbejdsmiljølo-

ven mange steder ikke overholdes, hvad angår arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade. I

2017 har der været en øget kommunikationsindsats omkring korrekt håndtering af faremærkede pro-

dukter på BUFs arbejdspladser. Dette er foregået via Ugepakken, på arbejdsmiljøuddannelsen, på MED-

uddannelsen og der har været afholdt fire kurser specielt målrettet skolernes kemilokaler.

37 skoler og i alt 67 deltagere var tilmeldte Styr på kemilokalet – et arbejdsmiljøkursus og evalueringerne

viste en generel tilfredshed med kurset. Derudover var der udbredt tilfredshed med fokus på området og

det faktum, at der ligger et færdigt hjælperedskab – Chemicontrol – som er lige til at anvende. Der er

planlagt yderligere tre kurser i 2018.

24


Documents

Arbejdsmiljøredegørelse 2017 Børne- og ... · Redegørelsens hovedkonklusioner findes i kapitel 3. I kapitlerne 4 til 10 bliver tilgængelige data og cen-trale arbejdsmiljøindsatser