6

Årets Billedbøger

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Årets billedbøger

Citation preview

Page 1: Årets Billedbøger
Page 2: Årets Billedbøger

A, B, kom og C af Marianne Iben Hansen Illustreret af Bo Odgaard IversenSjove vrøvlevers - et om hvert bogstav og med de herligste il-lustrationer. Alfabetet bliver husket med lyde og latter, - og man kan nok aldrig få nok bogstavsrim, navnlig ikke når illustrationerne er rigtig gode.

Asp og bjørnen af Benedict BlathwaytHandlingen er her henlagt til stenalderen. Asp er for lille til at komme med på jagt og skal blive på bopladsen. Men han går sine egne veje og forvilder sig væk i skovene. Heldigvis møder han en bjørneunge, og sammen klarer de sig gennem sommeren. Asp og bjørnen finder tilbage til bopladsen, de har både kød og ild og redder stammen fra sultedød, i vinteren der kommer...

Babyen der ikke ville ud af Kim Fupz Aakeson Illustreret af Lilian BrøggerMeget fin historie om at komme til verden, - her fortalt ud fra babyens synsvinkel. Det ekstra sjove er, at alle aspekter samtidig er med. Glæden, bekymringen og befrielsen over, at det alligevel ikke er så slemt at blive født, er beskrevet, - og det på en helt egen måde.

Bamse Lise og Bjørn bygger en drage af Kajsa LindströmDyk ned i en miniatureverden med de fineste kikkasser og sirlige udstillinger. Nyd en dejlig bamsehistorie og vær med til at bygge en helt klassisk drage. Jeg fik bare lyst til at lege og bygge med de fireårige - eller kaste mig over et kikkasse-projekt helt alene.

Velkommen til billedbøgernes verden. Dyk ned i denne folder og nyd årets bedste udgivelser, der er helt sikkert noget, der passer perfekt hjemme hos jer.

Page 3: Årets Billedbøger

Betty bestemmer det hele af Alberte Winding Illustreret af Rasmus BregnhøiBetty bestemmer, at hun ikke har tid til at spise, når hun leger så godt. Hun vil forresten selv bestemme, hvornår og hvad hun skal spise. Far vil også bestemme, - heldigvis finder Betty ud af, at det kan være rart at bestemme sammen.

Bogen om livet af Pernilla StalfeltCharmerende billedbog, der bare myldrer med svar på alle tænkelige spørgsmål om, hvad livet kan byde på. Lige fra de yderst filosofiske overordnede som “hvad livet indeholder”, til de helt enkle som “om man kan kysse med luciakroner på”.

De grimme børn af Kim Fupz Aakeson Illustreret af Rasmus BregnhøiManden havde ikke flere penge og blev nødt til at finde et arbejde. Heldigvis finder han et rigtig vigtigt et, - et hvor han skal passe og trøste børn. “Grimme” og udstødte børn vel at mærke. Historien om de grimme børn fortæller varmt og smukt om et meget svært emne - og det i børnehøjde.

De tre Bukke Bruse i Badeland af Bjørn F. RørvikIllustreret af Gry MoursundBedst som de tre Bukke Bruse er på vej til sæteren, får de øje på et skilt, der viser af til Badeland. Kun 200 meter skal de gå, de slip-per for trolden - og der er sjovt i badeland. Beslutningen er nem at tage, det bliver badeland i år! - men trolden vil nu også med.Sjov fortolkning af et klassisk eventyr.

Den flade kanin af Bárdur OskarssonEn kanin ligger helt fladt på vejen. Den er helt flad. Det kan kaniner da ikke, - eller hvad? Men hvad gør man egentlig, spørger Hund og Rotte sig selv. Det er jo klart, at kaninen er død, når den er så flad, - så der er meget at tage hensyn til.Alt sammen i en dejlig bog med gode pointer og en overraskende slutning.

Den lille krokodille, der var bange for prinsesseraf Malik HyltoftIllustreret af Palle SchmidtDen lille krokodille Alfred er den mindste og yngste af alle i kroko-dillefamilien på farmen, hvor de bor. Og han er skrækkelig bange for prinsesser. Som når en prinsesse finder ud af, at krokodillen under hendes seng ikke er der, - eller under alle omstændigheder ikke er så farlig, - finder Alfred ud af, at han heller ikke behøver være så bange.Sjov idé i en charmerende bog

Derfor kom dyrene ind til byen af Michael ForemanDet larmer og tramper vildt i gaderne. En lille dreng vågner, og opdager der er dyr fra hele verden. De fortæller ham vigtige ting om fremtiden, - om hvordan det måske kan gå, hvis vi ikke passer på forurening og klimaet.Meget fin billedbog, som bygger på en smuk og oprigtig balance i formidlingen af et ellers tungt emne.

Page 4: Årets Billedbøger

Det var ikke mig! af Alex LatimerTim får skylden for mangt og meget, synes han. Og for mangt og meget han ikke kender noget til. Derfor siger han altid, at det ikke var ham, men en fremmed Ninja! Han bliver nu beskyldt for at lyve, og beslutter sig for at sige at alt er hans skyld, men det bliver det ikke bedre af - tværtimod.Heldigvis tager tingene en noget anderledes drejning.

Drengen der hele tiden tabte sit ansigt af Kathrine AsselsIllustreret af Cato Thau-JensenEn særlig, smuk og anmelderrost billedbog, om en dreng der taber ansigt konstant. Bogstaveligt talt, - og en dag midt på gaden! Heldigvis samler en pige det op og bringer det til drengen. Det passer dog ikke helt mere, men det, at pigen vil hjælpe ham, drejer en super fin slutning.

En gul hund ved navn Bob af Mats LeténIllustreret af Hanne BartholinUimodståelig historie om hunden Bob, der elsker at gå ture sam-men med manden. Ture der inkluderer alle de herligste dufte og nye ting! Og Manden elsker sin kæreste og at gå ture med Bob. På den fineste lidt underspillede måde bliver ture og hverdage til noget særligt.

En tur med hunden af Bente Olesen NyströmFølg en lille hvid hund rundt i en anderledes og tempofyldt myld-rebilledbog. Og oplev nye fantastiske verdener, andre planeter, årstidernes skiften - alt sammen skildret med en herlig fantasi, der pirrer nysgerrigheden og skærper sanser og kreativitet.

Erling Erling af Jacob RieweIllustreret af Rasmus BregnhøiMorsom og charmerende billedbog om Erling, der hedder Erling to gange: Erling Erling. Han bor alene, men har to af alt. Han elsker sit spejlbillede, og derved er der jo faktisk to af ham. Men på forun-derligste vis opdager han glæden ved at dele med andre, at være en del af et fællesskab - og ikke at være ensom.

Familien von Hansen holder ferie af Dorte RoholteIllustreret af Susanna HartmannFamilien von Hansen er en ganske almindelig familie med far, mor og tre børn på 1, 4 og 5 år. Men hvad er en almindelig familie? I det 3. bind i serien skal familien på ferie sydpå og glæder sig, så det står efter! Men da de står i lufthavnen, viser det sig, at farens pas er udløbet for længst, - ingen kommer af sted, og ferien tager en uventet drejning. Kan det ske i en ganske almindelig familie?

Følelser af Anthony BrowneBilledbog for de mindste om følelser. En lille chimpanse viser forskellige følelser: Den viser, hvordan den ser ud, når den keder sig, når den er ked af det, ensom og glad. Den viser, hvordan det er at være ulykkelig, vred, flov, genert og fjolle rundt. Den fine bog er typisk for Anthony Brownes særlige udtryk.

Glimfyr og Klumtøs af Peter AdolphsenIllustreret af Mette MarcussenEn billedbog for større børn, som vil række ud over, hvad de ellers normalt ser. Plottet tager udgangspunkt i det at være anderledes, det at mødes med andre anderledes - og heldigvis i, at det at være noget særligt og unikt kan redde andre mennesker fra undergang!

Page 5: Årets Billedbøger

I de allerældste dage af Tina Bisgaard NorupIllustreret af Lilian BrøggerFantastiske rytmiske og stramt komponerede historier, som får sproget til at flyde og udvikle sig. Legen med sproget fortsætter i ens hoved længe efter, man har lagt bogen fra sig. Og det med de fineste historier og billeder i tilgift.

Jætternes kamp af Lotte SallingIllustreret af Flemming B. JeppesenDe mest forrygende nordiske sagn og myter, her på fine rim og remser. Mød jætter, trolde, nisser, Agnethe og Havmanden for blot at nævne nogle. Dramatiske billeder og de gode rim gør tilsammen mytologien ekstra levende.

Lasse-Leif er alene hjemme af Mette FinderupIllustreret af Annette CarlsenLasse-Leif og Luske-Lise er venner og har hygget sig med at være alene hjemme, - selv da mor smækkede døren i efter sig og smæk-kede sig ude. Det bliver lidt uhyggeligt, men heldigvis kommer der en låsesmed, - og alle kan forenes igen.

Lisa venter på bussen af Sven NordqvistNy billedbog af forfatteren og tegneren til historierne om Pedersen og katten Findus. Bussen er forsinket, den dag Lisa skal ind og se børneteater, - men der sker så meget sjovt, mens de venter. Lisa når at lege så dejligt, at hun helt glemmer, hvad hun skal. Det er kun de voksne, der bliver stressede over det med bussen...

Når lillebror er lille indtil det er stort at være stor af Mette Egelund OlsenIllustreret af Lea LeténNy billedbog om pigen Rose, der nu er blevet storesøster. Man er ikke tvivl om, hvordan hun føler det, når hun skal ligge helt alene i sin seng, medens lillebror må sove i mors seng og lege med maden! Men lillebror bliver større, og der er hele tiden mange gode nye oplevelser.

Paradis af Kim Fupz AakesonIllustreret af Kamila SlocinskaDet er Paradisets Have, bedemanden lever tæt på. Men først skal han gøre de døde klar. Det er trist, når nogen dør - og mange er ulykkelige. Når unge dør, sætter det alt i perspektiv, - der er noget så særligt ved dette liv, som skal leves, medens man har det.Fint og smukt vinklet billedbog om et tabu.

Pelle i rummet af Jan LööfPelle går over på skrotpladsen, for at sige hej til sine venner. Han keder sig ved sin computer, og det bliver meget sjovere, da de nu har bygget en raket. Pelle får en super flyvetur og møder ude i rummet det mest utrolige på bittesmå planeter. Stenalderfolk, robotter, mærkelige opfindere og underlige skurke.Fin billedbog i Jan Lööfs kendte udtryk.

Picassos bukser af Nicholas AllanKunstformidling for børnehavebørn! Se udvalgte værker og hør om Picasso, - om hans liv og kunst, - og ikke mindst glæden ved striber! Se på billeder fra tiden i Paris under Picassos blå periode og videre frem i kunstnerens udvikling.Det hele bliver fortalt levende og sjovt i en vellykket bog for de mindste.

Page 6: Årets Billedbøger

www.bibliotek.dkUdarbejder: Laura Balslev Mortensen · Illustration: Charlotte Pardi

Udgiver: © Biblioteksmedier as, Ballerup 2012 · Tryk: Nofoprint, Helsingør · Varenr.: 47211203

Plet, Langøre og et bjerg af kaninlortaf Christina HesselholdtIllustreret af Kirsten RaagaardHerlig billedbog om at have kæledyr. Om at have kaninlorte overalt, om at have et vigtigt projekt sammen og om at skulle tage sig af noget levende og dejligt blødt. Men også om, at det er lidt hårdt og surt ind imellem. Heldigvis er det nu mest rart.

Pote bliver væk af Tom PercivalDen lille herreløse kat Pote bliver venner med en dreng. Men dårlig er de blevet venner, før Pote bliver væk! Drengen leder efter katten, - som samtidig er skræmt fra vid og sans og helt alene i en skov. Meget smuk og lidt anderledes bog om venskab.

Rejsen til Gud af Louis JensenIllustreret af Otto DickmeissDejlig, poetisk og dyb billedbog, som det er spændende at læse op for de store billedbogsbørn. Med klare eventyrreferencer følger vi en dreng, der får besøg af noget så specielt som et talende græsstrå! Og selvfølgelig vil han og græsstrået sige tak, fordi de har mødt hinanden.Filosoferende og eventyrlig med en slutning, der gerne må tales mere om.

Ringen af Ida JessenIllustreret af Cato Thau-JensenOm den smukke storesøster Astrid og hendes beundrende lillesø-ster Inga. I Ingas univers er der ingen smukkere end søsteren - og så har hun oven i købet den fineste ring! Astrid forærer lillesøsteren ringen - men den bliver væk...Hvad gør man så, hvis man måske ikke er stor nok til at passe på noget fantastisk? Bliver man endnu mindre, hvis det bliver opdaget? Eller...

Søndag af Kim Fupz AakesonIllustreret af Eva EriksonTorsten skal være storebror. Han ved godt, at babyer er enormt nuttede, de lugter godt og man elsker dem helt automatisk. Det, der bekymrer ham, er, hvad hans forældre nu vil synes om ham med sådan en nuttet konkurrent i huset! En stjerne af en billedbog, nyd den!

Året rundt af Lilja ScherfigIllustreret af Otto Dickmeiss“Sjove rim for børn” lyder underteksten. Og de er sjove, - alle kædet sammen ved hver især at have månederne som titler. Otto Dickmeiss illustrationer underbygger flot kalenderen med årstidernes skiften og giver grobund for mange timers samtale og sprogleg.