Årsberetning 2 0 0 2 - econ.ku.dk file3 INDHOLD Indledning .....5 1 Tema .....8

Årsberetning

2 0 0 2

Økonomisk InstitutØkonomisk InstitutØkonomisk InstitutØkonomisk InstitutØkonomisk Institut

K K K K KØBENHAØBENHAØBENHAØBENHAØBENHAVNS UNIVERSITETVNS UNIVERSITETVNS UNIVERSITETVNS UNIVERSITETVNS UNIVERSITET

3

INDHOLDINDHOLDINDHOLDINDHOLDINDHOLD

Indledning .................................................................................... 5

1 Tema .................................................................................... 8

2 Forskning .................................................................................. 222.1 Forskningsårsværk............................................................... 222.2 Forskningsprofil ................................................................... 252.3 Eksternt finansierede forskningsprojekter1 .............................252.4 Forskningsrelaterede aktiviteter ............................................. 30

2.4.1 Publikationer ............................................................... 302.4.2 Seminarer ................................................................... 472.4.3 Nationalt og internationalt forskningssamarbejde .......... 572.4.4 Zeuthen Lectures ......................................................... 642.4.5 Workshops og konferencer afholdt ved ØI ....................652.4.6 Konferencer og symposier ............................................672.4.7 Redaktionsvirksomhed ................................................. 682.4.8 Refereevirksomhed ...................................................... 692.4.9 Foredragsvirksomhed................................................... 722.4.10 Faglige og administrative hverv m.m. ............................ 762.4.11 Eksternt bedømmelsesarbejde ....................................... 782.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer ........................................ 80

3. Bachelor og kandidatuddannelse ................................................ 823.1 Økonomistudiet .................................................................. 82

3.1.1 Studienævnsforbrug af DVIP- samt TAP-ressourcer ......... 853.1.2 Studiestatistik............................................................... 863.1.3 ISPU Seminar ..............................................................863.1.4 Afsluttede specialer ...................................................... 863.1.5 Translokationsfester for kandidater ................................983.1.6 Studenterpriser ............................................................ 98

3.2 Matematik-økonomi-studiet ................................................. 993.2.1 Afsluttede specialer ved matematik-økonomi-studiet .....100

4 Forskeruddannelse ...................................................................1014.1 Indskrevne ph.d.-studerende over året ................................1014.2 Ph.d.-forsvar .....................................................................107

4

4.3 Oversigt over ph.d.-studerendes udlandsophold ..................1094.4 Ph.d.-kurser ......................................................................1104.5 Priser til ph.d.-studerende ...................................................1104.6 Andet ...............................................................................110

5 Stillinger, personale og personalepolitik ......................................1125.1 Stillinger og medarbejdere..................................................1125.2 Personalepolitik .................................................................119

6 Biblioteket................................................................................121

7 Administration ..........................................................................1227.1 Administration...................................................................1227.2 EDB ................................................................................1237.3 Lokaler .............................................................................124

8 Fagets økonomiske rammer ......................................................125

5

IndledningIndledningIndledningIndledningIndledning

2002 har været præget af et højt aktivitetsniveau både i relation til forskning

og undervisning. Der er igangsat flere nye initiativer, og der har været arbej-

det ihærdigt med at konsolidere igangværende tiltag.

På forskningssiden er det de enkelte medarbejderes daglige arbejde med

mange forskellige forskningsprojekter, som er grundlaget for publikationer i

tidsskrifter og bøger. Det har i 2002 været muligt, gennemsnitligt set, at allo-

kere knap 45 % af de fastansatte videnskabelige medarbejderes arbejdstid til

forskning inklusiv den forskningstid, der muliggøres via frikøb til forskning fra

eksterne bevillinger. En betydelig del af forskningen finansieres fortsat af eks-

terne bevillinger, herunder af bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond

til to veletablerede forskningscentre, EPRU og CAM. I 2002 blev der ved

Instituttet og de tilknyttede centre fremskaffet eksterne bevillinger på i alt ca.

14,5 mio. kr. til 7 nye flerårige projekter.

Det er glædeligt, at det i 2002 har været muligt at besætte flere faste viden-

skabelige stillinger, herunder et eksternt finansieret forskningsprofessorat. Sidst-

nævnte er et 5-årigt rådsprofessorat i udviklingsøkonomi, som finansieres af

Udenrigsministeriet og varetages af Finn Tarp. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

og Jakob Brøchner Madsen er hver tiltrådt et 5-årigt professorat med den

særlige opgave at styrke de anvendelsesorienterede sider af forskningen og

undervisningen ved Instituttet. Der er endvidere besat to lektorater (Mette

Ejrnæs og Klaus Reiner Schenk-Hoppé) samt to adjunkturer (Henrik Jacob-

sen Kleven og Henning Tarp Jensen), hvoraf det ene er relateret til udviklings-

økonomi.

Professor Ernst Fehr, University of Zürich, var årets “Zeuthen Lecturer“. Han

afholdt i december tre meget vellykkede og velbesøgte forelæsninger om:

“The Behavioral Economics of Incentives“. Ud over Zeuthen Lectures har

der været afviklet et betydeligt antal seminarer og workshops, og Instituttet

har fortsat mange udenlandske gæster, der er på kortere ophold og holder

seminarer eller er på længerevarende ophold for at samarbejde med Instituttets

forskere. Instituttet arbejder intensivt på en øget international synliggørelse

og har i den sammenhæng med glæde noteret sig, at professor Birgit Gro-

dal er blevet valgt som præsident for European Economic Association i 2005.


6

Studiesiden er fortsat præget af arbejdet med at implementere studierefor-

men, herunder indkøring af nye fag på BA-studiet. I 2002 blev der optaget

240 studerende på BA-studiet mod 234 året før, og der var i alt indskrevet

1720 studerende på Økonomistudiet. 164 studerende afsluttede kandidat-

studiet mod 203 året før. Arbejdsmarkedet for færdige kandidater var i star-

ten af året præget af lav ledighed og særdeles gode jobmuligheder, men

cand.polit.’er er også blevet påvirket af det noget strammere akademiske

arbejdsmarked i slutningen af året, om end i noget mindre grad end kandi-

dater fra andre uddannelser. Som led i studiets indsats mod frafald, er der

igangsat et projekt, hvor SFI-Survey følger den årgang, der startede 1. sep-

tember 2002 og gennemfører interviews med jævne mellemrum for at belyse

studietilfredshed og frafald.

IT i undervisningen har været et særligt indsatsområde i 2002. Der har været

afholdt en temadag om emnet, og der har været afviklet en større intern

evaluering af lærernes brug af IT i undervisningen og af behov for fremtidige

indsatser på dette område. På temadagen blev årets undervisningspriser ud-

delt. De gik til professor Christian Schultz, lektor Claus Thustrup Kreiner og

undervisningsassistent, cand.polit. Michael Andersen. Lektor Henrik Hansen

er blevet tildelt Socialøkonomisk Samfunds særlige undervisningspris, “Den

Usynlige Hånd“.

Den øgede internationalisering viser sig nu tydeligt på studiet. Rigtigt mange

fag udbydes på engelsk, og antallet af udenlandske studerende på studiet er

i kraftig vækst. Mange polit.-studerende læser et eller flere semestre i udlan-

det. Instituttet disponerer via eksterne midler over et antal ganske store rejse-

stipendier, der giver mulighed for, at de dygtigste studerende kan komme ind

på de bedste udenlandske universiteter, men der er fortsat behov for flere

midler til rejsestipendier.

Instituttet samarbejder fortsat med Institut for Matematiske Fag om matema-

tik-økonomi-uddannelsen. Uddannelsen har hidtil haft status som forsøgs-

uddannelse, men er nu blevet gjort permanent, og i 2003 skal der foretages

en række tilpasninger af studiet som led i et studiereformarbejde på Det Na-

turvidenskabelige Fakultet. Samarbejdet på både forsknings- og undervisnings-

siden med Institut for Folkesundhed er ligeledes fortsat i 2002.

På initiativ af en gruppe yngre kandidater blev der med Instituttets støtte i

2002 etableret en alumneforening - Politforeningen - for cand.polit.’er.


7

Foreningen har afviklet et par arrangementer i det forløbne år, og Instituttet

håber, at Politforeningen kan styrke relationerne mellem Instituttet og de fær-

dige kandidater.

Arbejdet med at effektivisere institutadministrationen er fortsat i 2002, her-

under har der været gennemført en række initiativer i relation til at forbedre

Instituttets EDB- og IT service. Arbejdsmiljøprojektet i institutadministrationen

er afsluttet. Projektet er løbet over flere år sideløbende med de daglige opga-

ver og har krævet en særlig indsats og fleksibilitet fra de involverede medar-

bejdere. Bibliotekets hjemmeside udvikles løbende og indeholder nu en om-

fattende online-adgang til tidsskrifter og datakilder til stor glæde for forskere

og studerende. Biblioteket varetager nu også al publikationsindberetning og

administration af arbejdspapirer.

Der afholdes årlige medarbejdersamtaler med alle fastansatte VIP’ere og

TAP’ere, og der er lavet lokale principper for løntillæg til det videnskabelige

personale. Lokale principper for tillæg til administrative medarbejdere afven-

ter implementering af “ny løn“ for denne gruppe.

Instituttet skal i 2003 lave en ny udviklingsplan, da den nuværende “Udvik-

lingsplan 1998-2003“ udløber. Samtidig forventes, at der vedtages en ny

universitetslov, som vil få indflydelse på planlægningen i de kommende år.

Emnet for årsberetningens temaartikel er: Økonomisk Institut 1993-2003

med særlig fokus på forskning og forsknings planlægning. Ud over at be-

skrive forskningen og forskningsplanlægningen de seneste 10 år lægger tema-

artiklen op til arbejdet med en ny udviklingsplan i 2003.

2002 har været et travlt og spændende år med mange gode resultater og

indsatser båret frem af Instituttets dygtige medarbejdere. 2003 åbner op for

mange nye udfordringer, herunder specielt den nye universitetslov.

København, maj 2003

Troels Østergaard Sørensen

Institutleder

8

11111 TTTTTemaemaemaemaema

Økonomisk Institut 1993 – 2003 medØkonomisk Institut 1993 – 2003 medØkonomisk Institut 1993 – 2003 medØkonomisk Institut 1993 – 2003 medØkonomisk Institut 1993 – 2003 medsærlig fokus på forskning ogsærlig fokus på forskning ogsærlig fokus på forskning ogsærlig fokus på forskning ogsærlig fokus på forskning og

forskningsplanlægningforskningsplanlægningforskningsplanlægningforskningsplanlægningforskningsplanlægning

Af institutleder Troels Østergaard Sørensen

Studiet i Økonomi/Statsvidenskab ved Københavns Universitet kan daterestilbage til 1848 og er således mere end 150 år gammelt. Økonomisk Instituter som selvstændigt institut langt yngre, da Instituttet først formelt blev opret-tet i 1958. Fagets historie frem til 1980’erne behandles grundigt i værket omKøbenhavns Universitet 1479-1979 (Davidsen og Kærgaard, 2001). Nær-værende artikel koncentrerer sig om udviklingen de seneste 10 år og om deudfordringer, faget og Instituttet står over for i de kommende år. Der fokuserespå forskningen – ikke fordi forskning er vigtigere end undervisning, menfordi udviklingen på Økonomistudiet over det seneste årti er grundigt be-skrevet i en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift (Nielsen, 2001). Dog berø-res enkelte af de udfordringer, som Økonomistudiet står over for i de kom-mende år, da der er - og tilstræbes - en nær sammenhæng mellem forsknin-gen og undervisningen.

Faglig planlægning og evalueringFaglig planlægning og evalueringFaglig planlægning og evalueringFaglig planlægning og evalueringFaglig planlægning og evaluering

Frem til starten af 1990’erne kan man næppe tale om en egentlig samletfaglig planlægning for forskning, undervisning og øvrige aktiviteter. Planlæg-ningen var primært rettet mod undervisningssiden i form af studieordninger,studieplaner osv., og en mere kortsigtet planlægning i relation til konkretestillingsopslag m.v. Den nye universitetslov i 1993 lagde op til en mere lang-sigtet planlægning, der sigtede mod alle Instituttets aktiviteter. Instituttets over-ordnede faglige planlægning i 90’erne er beskrevet i Instituttets baggrunds-materiale til Undervisningsministeriets besøgsrunde ved Det Samfundsviden-skabelige Fakultet i september 1992 (herefter benævnt Besøgsrundenotatet)og i fagets to udviklingsplaner fra henholdsvis 1994 og 1998. Endviderefremgår uddannelsesplanlægningen af de forskellige studieordninger, der erblevet vedtaget i perioden, jf. Nielsen (2001).

TTTTTemaemaemaemaema

9

På evalueringssiden blev der i 1996 gennemført en stor forskningsevaluering

af alle økonomiske institutter i Danmark (Forskningsministeriet, 1997). I 1997

blev der gennemført en samlet evaluering af økonomiuddannelserne i Dan-

mark (Evalueringscenteret, 1998). Ph.d. uddannelserne i Danmark blev samlet

evalueret i 1999 (Danmarks Forskningsråd, 2000). Grundforskningsfondens

centre ved Instituttet bliver jævnligt internationalt evalueret. Alle Instituttets

faglige aktiviteter er således blevet eksternt evalueret i perioden.

I sammenhæng med Udviklingsplan 1998-2003 blev det vedtaget at udar-

bejde omfattende årsberetninger, som dokumenterer alle centrale aktiviteter

ved Instituttet. Årsberetningerne supplerer og udbygger Instituttets bidrag til

Universitetets årbog.

FFFFForskningsprofilorskningsprofilorskningsprofilorskningsprofilorskningsprofil

Ved Økonomisk Institut har der i de seneste 10-15 år været forsket i en lang

række områder inden for økonomi samt – i væsentlig mindre omfang - in-

den for statistik, demografi og matematik. Der forskes i rent abstrakt økono-

misk og statistisk teori og metode og i mere anvendelsesorienterede emner

med henblik på historiske og aktuelle samfundsøkonomiske problemstillin-

ger.

Forskningsaktiviteterne kan klassificeres i følgende hovedområder:

1. Økonometri og empirisk økonomi

2. Teoretisk og anvendt statistik og demografi

3. Mikroteori og generel ligevægtsteori

4. Makroøkonomi, herunder pengeteori og international økonomi

5. Offentlig økonomi og regulering

6. Driftsøkonomi og erhvervsøkonomi /-politik

7. Økonomisk historie og teorihistorie

8. Udviklingsøkonomi og komparativ økonomi

Denne opdeling har med mindre tilpasninger afspejlet de hovedområder, der

har været forsket inden for de seneste 10-15 år. Instituttets forskningsprofil

kan også illustreres med en fordeling af medarbejdernes forskningstid (base-

ret på medarbejdernes egne oplysninger om fordeling af forskningstid) på

hovedkategorierne i Journal of Economic Literature’s (JEL) klassifikations-


10

system for artikler. En sådan opdeling har i de seneste år været udarbejdet tilInstituttets årsberetning, og der foreligger en tilsvarende opdeling fra 1992.Opgørelsen fra 2001 viser, at mikroøkonomi, makroøkonomi, empiriskemetoder (økonometri/statistik) hver udgør ca. 15 % og tilsammen dækkermere end 50 % af forskningsaktiviteterne. Sammenligner man med 1992, erder sket en relativ styrkelse af områderne makro og økonometri. Målt påpublikationsomfang (publikationer med referee-ordning fordelt på JEL-kate-gorier) er bidrag inden for mikro (fortsat) dominerende. Der er i løbet af1990’erne også sket en kraftig udvikling af forskningen og publicerings-aktiviteterne inden for andre områder, herunder mere anvendelsesorienteredeområder som f.eks. udviklingsøkonomi og økonomisk politik.

Der er taget en række nye forskningsområder op igennem de sidste 10-15år som f.eks. spilteori, teori om ufuldkommen konkurrence, tidsserie økono-metri (co-integration), mikroøkonometri, nyere erhvervsøkonomi, energi-økonomi, miljøøkonomi, kulturøkonomi og politisk økonomi. Udviklingenaf nye områder har primært været styret af de enkelte videnskabelige medar-bejderes forskningsinitiativer og kun i mindre omfang været resultatet af egen-tlige prioriteringsområder, jf. afsnittet om prioritering.

Forskningen ved Instituttet kan også karakteriseres ved de større forsknings-centre, der er etableret via ekstern finansiering. I starten af 90’erne var der étenkelt større center inden for offentlig økonomi tilknyttet Instituttet. I startenaf det nye årtusinde var der følgende større eksternt finansierede centre (tal-lene i parentes refererer til ovennævnte forskningsområder).

a. Economic Policy Research Unit, EPRU; (4) og (5)b. Centre for Applied Microeconometrics, CAM; (1) og (2)c. Development Economic Research Group, DERG; (8)d. Centre for Industrial Economics, CIE; (3) og (6).

EPRU og CAM er store forskningscentre, der er finansieret af DanmarksGrundforskningsfond. Generelt har der været en betydelig vækst i den eks-ternt finansierede forskning specielt i de seneste 5 år. I 2001 var 45-50 % afforskningsårsværkene eksternt finansierede enten via frikøb af fastansattemedarbejdere eller via ansættelse af eksternt finansierede medarbejdere i tids-begrænsede stillinger, herunder et eksternt finansieret professorat; DanskeBank Professoratet.


11

Samlet kan man konkludere, at Instituttets forskning i de sidste 10 år (fortsat)dækker bredt inden for økonomi og redskabsfag relateret til økonomi. Mikro-teori, makroteori og økonometri er de tre største forskningsområder, og disseområder udgør også hovedstammen i bacheloruddannelsen i økonomi. Der-udover foregår en omfattende anvendelsesorienteret forskning, f.eks. indenfor udviklingsøkonomi og økonomisk politik. Set i et internationalt perspek-tiv minder Instituttets forskningsprofil om den forskningsprofil, man genfin-der ved mange større internationalt anerkendte “Economics Departments“ iEuropa og USA.

FFFFForskningsplanlægning og –prioriteringorskningsplanlægning og –prioriteringorskningsplanlægning og –prioriteringorskningsplanlægning og –prioriteringorskningsplanlægning og –prioritering

I Udviklingsplan 1998-2003, blev det fremhævet, at Instituttets grundlæg-gende målsætninger er:

• at producere forskning på et højt internationalt niveau• at levere forskningsbaseret undervisning og vejledning af bache-

lor-, kandidat- og ph.d.-studerende• at producere og formidle økonomisk viden til samfundet og del-

tage i/kvalificere den nationale og internationale samfundsviden-skabelige (økonomiske) debat.

Grundlæggende principperDe grundlæggende principper for forskningsplanlægningen og -prioriterin-gen kan for 10 års perioden opsummeres i 4 overskrifter:

- “Bottom up“ planlægning og prioritering af forskningsområder og emner

- Forskningsbaseret undervisning- Grundforskning og anvendelsesorienteret forskning- Kvalitet og kvalitetssikring.

Det har varieret over perioden, hvilke af overskrifterne der har været i fokusog hvilke konkrete initiativer og tiltag, der har været i spil. I sidste halvdel afperioden har kvalitetssikring og styrkelse af anvendelsesorienteret forskningværet mere i fokus, end i starten af perioden.


12

“Bottom up“Bottom up“Bottom up“Bottom up“Bottom up“ forskning“ forskning“ forskning“ forskning“ forskning

Der foregår ved Økonomisk Institut ikke nogen stram og eksplicit “top-down“forskningsprioritering, hvor Instituttet fastlægger delområder og emner - hver-ken på institutniveau eller i relation til den enkelte forsker. I henhold tiluniversitetsloven fra 1993 kan institutlederen pålægge den enkelte medar-bejder at forske i et bestemt emne, men ikke pålægge valg af metode. Dennemulighed for direkte forskningsstyring i relation til den enkelte medarbejderhar hidtil ikke været anvendt ved Økonomisk Institut. De videnskabelige med-arbejdere har selv prioriteret forskningsområder og emner i deres individuelttildelte forskningstid. Forskningen har i den forstand været udbudsstyret.

Der er flere årsager til, at Instituttet hidtil har tillagt denne prioriteringsformstor vægt. For det første anses de enkelte forskere for at have en betydeligkompetence til at opdyrke nye og væsentlige forskningsområder. Det har daogså vist sig, at der er blevet taget mange nye centrale forskningsområder opved Instituttet, uden at der har foreligget en “top-down“ planlægning. Fordet andet er det en internationalt anerkendt prioriteringsform inden for øko-nomisk forskning. Internationalt banebrydende forskning inden for økonomihar som regel ikke været “top-down“ planlagt. For det tredje har det i praksisvist sig, at den decentrale model ikke er en hindring for et udbredt samar-bejde i form af netværk, forskningscentre, fælles forskning/publicering m.v.For det fjerde indebærer forskning i Økonomi (samfundsvidenskab og hu-maniora generelt) ikke investeringer i stort apparatur, laboratorierne osv. -og afledte store faste omkostninger - som inden for andre fag kan nødven-diggøre en mere central prioritering og langsigtet planlægning af forsknings-temaer.

Denne “bottom up“ planlægning af forskningsemner er dog ikke ensbety-dende med en anarkistisk, individualiseret forskning uden samarbejde, koor-dination og planlægning - tværtimod er forskningssamarbejde blevet styrketvæsentligt ved Instituttet over 10-års perioden. Instituttet støtter aktivt center-dannelser og andre former for forskningssamarbejde, men forsknings-planlægningen har fokuseret mere på rammebetingelser, forskningsfinansiering,forskningskvalitet og forskningsincitamenter end på en prioritering af emner.En rendyrket udbudsstyret prioritering af forskningen har der dog ikke værettale om. Der er to centrale efterspørgselsorienterede målsætninger, som ogsåhar været styrende for planlægningen: - dels et ønske om at sikre forsknings-baseret undervisning i de basale fag på Økonomistudiet og på andre studier,


13

hvor Instituttet udbyder undervisning – dels et ønske om at sikre både grund-forskning og anvendelsesorienteret forskning ved Instituttet.

FFFFForskningsbaseret undervisningorskningsbaseret undervisningorskningsbaseret undervisningorskningsbaseret undervisningorskningsbaseret undervisning

Målsætningen om forskningsbaseret undervisning har påvirket prioriteringenaf forskningsområder på institutniveau. Når Instituttet i udviklingsplaner haropprioriteret særlige delområder, har det som regel været med udgangs-punkt i undervisningssiden. I Besøgsrundenotatet nævnes eksplicit, at “ho-vedvægten i planlægningen er lagt på undervisningssiden, hvilket betyder, atforskningen især berøres i det omfang, den er relevant for undervisningen“.For den enkelte medarbejder er der som regel en tæt sammenhæng mellemforsknings- og undervisningsområder. Prioritering af særlige undervisnings-områder har derfor også påvirket forskningssiden enten ved nyansættelse afmedarbejdere, der både har forsket og undervist inden for et prioritering-sområde, eller ved at eksisterende medarbejdere har skiftet forskningsom-råde samtidig med, at de (frivilligt) har skiftet undervisningsområde.

I fagets planlægning af undervisningen i sidste halvdel af 1980’erne blev derlagt vægt på udviklingen af en række nye tilbud inden for de driftsøkonomi-ske fagområder, bl.a. for at sikre en øget kompetence til ansættelse i denprivate sektor. Dette indebar en opprioritering/udbygning af fag som drifts-økonomi, operationsanalyse og regnskabsanalyse. I 1986 blev matematik-økonomi-uddannelsen etableret ved Det Naturvidenskabelige Fakultet medØkonomisk Institut som udbyder af den væsentligste del af økonomi-undervisningen. Denne aftale indebar økonomiske midler til ansættelse afflere videnskabelige medarbejdere ved Økonomisk Institut. Instituttet besad iforvejen en betydelig forsknings- og undervisningskompetence inden for defagområder, som Matematik-økonomi-uddannelsen dækkede. Undervisnin-gen er derfor i et væsentligt omfang blevet dækket ved, at eksisterende med-arbejdere påtog sig undervisning ved den nye uddannelse, og midlerne frauddannelsen blev brugt til generelle stillingsopslag, så den forskningsbaseredeundervisning på Økonomistudiet ikke blev forfordelt ved denne omallokering.

I 1992 (jf. Besøgsrundenotatet) prioriterede Instituttet at arbejde for en styr-kelse og konsolidering af: miljøøkonomi, offentlig økonomi, driftsøkonomi,kvantitative og empiriske metoder samt pris- og konkurrenceteori. Baggrun-den for prioriteringen var ifølge Besøgsrundenotatet dels et ønske om atstyrke områder, hvor der forventedes gode ansættelsesmuligheder for fær-


14

dige kandidater, dels et ønske om at sikre både bredde og dybde i uddannel-sen og endelig et ønske om at udnytte Instituttets opnåede specialiserings-fordele, hvor der i forvejen var et højt niveau. Det var tanken, at prioriterings-områderne både skulle styrkes via tilknytning af nye fastansatte videnskabe-lige medarbejdere, men også via eksisterende medarbejdere, hvis disse sam-tidig blev aflastet på andre områder.

I den første egentlige udviklingsplan fra 1994 nævnes områderne erhvervs-økonomi, international økonomi og makroøkonomi som særlige prioritering-sområder, og man ville overveje mulige prioriteringsområder inden for: øko-nomisk historie, udviklingsøkonomi, empirisk økonomi, herunder empiriskindustriøkonomi samt grænseområdet mellem politologi og økonomisk teori.I udviklingsplan 98-03 blev områderne finansiering og anvendt mikro frem-hævet som særlige prioriteringsområder.

Nogle af de sidste 10 års prioriteringsområder har været understøttet af op-slag af nye stillinger, med specificerede krav til undervisnings- og forskning-sområde. Inden for flere af prioriteringsområderne – specielt de drifts-ogerhvervsøkonomiske områder - har det dog været meget vanskeligt at fåstillinger besat grundet mangel på kvalificerede ansøgere eller forventningerherom, og undervisningen er blevet dækket af eksterne lærere eller via (mereeller mindre frivillige) omrokeringer af interne lærere.....

I relation til enkelte af de nævnte prioriteringsområder har det også været etselvstændigt ønske at styrke forskningen inden for et nøgleområde. Fagom-råder med markant styrkeposition og en høj international forskningskvaliteter dog primært blevet understøttet via andre initiativer som f.eks. støtte tiletablering af centre, netværk, gæster, konferencer, seminarer osv., end viaspecifikke stillingsopslag. Det har været et gennemgående princip, at de “stærkeforskningsområder“ ved Instituttet “konkurrerer indbyrdes om stillinger“, ph.d.-stipendier m.v., med det formål at sikre den bedste forskningskvalitet. Derforhar de fleste stillinger og alle stipendier været opslået meget generelt.

Man kan konkludere, at opslag af faste videnskabelige stillinger primært harværet styret af et ønske om at ansætte de bedst kvalificerede forskere og af etmål om at sikre forskningsbaseret undervisning i fagets centrale områder.Kun i et meget begrænset omfang har ansættelser været styret af et ønskeom at prioritere forskningsemner inden for bestemte delområder af øko-nomi. Når der har været prioriteret specifikke delområder i udviklingsplaner


15

eller ved stillingsopslag, har det primært været med udgangspunkt iundervisningssiden. Dog har det også været en central målsætning at sikreen “rimelig“ balance mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forsk-ning.

Grundforskning og anvendelsesorienteret forskningGrundforskning og anvendelsesorienteret forskningGrundforskning og anvendelsesorienteret forskningGrundforskning og anvendelsesorienteret forskningGrundforskning og anvendelsesorienteret forskning

Af Instituttets forskningsplaner i 90’erne fremgår det, at Instituttet ønsker forsk-ning både i rent abstrakt økonomisk og statistisk teori og metode (grund-forskning) og i mere anvendelsesorienterede emner med henblik på histori-ske og aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger. Denne prioriteringpå institutniveau er begrundet i flere forhold. Grundforskning og anvendelses-orienteret forskning kan/bør styrke hinanden gensidigt. Et væsentligtforskningspolitisk argument for, at et lille land som Danmark bør varetagegrundforskning, er en positiv “spill-over“ effekt til den anvendelsesorienteredeforskning - det gælder både hvad angår resultater, metoder, arbejdsformerog internationalt samarbejde. En solid grundforskning er ofte også en forud-sætning for et højt niveau i de teoretiske dele af økonomiuddannelsen. Deleaf den anvendelsesorienterede forskning inden for økonomi er empirisk. Derhar inden for økonomi – også ved Økonomisk Institut – været en uhensigts-mæssig opdeling mellem teoretisk og empirisk forskning. Denne opdeling erunder nedbrydning, hvilket Instituttet finder hensigtsmæssigt og gerne under-støtter strategisk. Det har endvidere i 90’erne, og specielt i de seneste 4-5 årværet en eksplicit målsætning at styrke “anvendelsesorienteringen“ påundervisningssiden, dvs. at øge evnen hos de studerende til at anvende denøkonomiske metode og analyse på konkrete økonomiske problemstillinger.Derved stilles også implicit krav om overvejelser omkring anvendelses-orientering i den bagvedliggende forskning. Endelig er det som nævntInstituttets målsætning at producere og formidle økonomisk viden til sam-fundet og deltage i og kvalificere den nationale og internationale samfunds-videnskabelige (økonomiske) debat. Denne målsætning kan ikke nås udenanvendelsesorienteret forskning.

Målsætningen om både at prioritere grundforskning og anvendelsesorienteretforskning er i mange år kommet til udtryk ved, at de generelle stillinger harværet opslået i “Økonomisk teori eller dennes anvendelser“ (Economic Theoryor Applied Economics) – undertiden med en yderligere tilføjelse om “ellerstatistik med samfundsvidenskabeligt sigte“. Målsætningen de seneste år omen styrkelse af anvendelsesorientering har ført til en prioritering og besæt-


16

telse af to 5-årige professorater med den særlige opgave at styrke anvendelses-orienteringen inden for såvel forskning som undervisning. De anvendelses-orienterede sider af forskningen er også blevet væsentligt styrket via de størreeksternt finansierede centre/netværk, der er blevet etableret i de seneste år.Styrkelsen af den anvendelsesorienterede forskning har ikke medført en (ab-solut) svækkelse af den mere teoretiske grundforskning. Der er en lang tradi-tion for grundforskning ved Instituttet, og denne forskning har været konkur-rencedygtig i relation til stillingsbesættelser, ph.d.-stipendiater og tiltrækningaf eksterne forskningsmidler.

Tilstedeværelsen af både anvendelsesorienteret forskning og grundforskninger en målsætning på institutniveau og ikke et krav til den enkelte forsker, omend både undervisnings- og formidlingssiden i stigende omfang skaber for-ventninger om, at den enkelte forsker behersker begge sider inden for etemneområde, jf. senere.

Kvalitet og kvalitetssikring af forskningenKvalitet og kvalitetssikring af forskningenKvalitet og kvalitetssikring af forskningenKvalitet og kvalitetssikring af forskningenKvalitet og kvalitetssikring af forskningen

Denne problemstilling er kommet mere i fokus i relation til Instituttetsforskningsplanlægning i slutningen af perioden 1993-2003 end i starten afperioden. Den første egentlige eksterne forskningsevaluering af Instituttet blevgennemført i midten af 90’erne, hvor der på Forskningspolitisk Råds og Sta-tens Samfundsvidenskabelige Forskningsråds initiativ blev gennemført en in-ternational evaluering af den danske økonomiske forskning. Slutrapportenudkom i januar 1997 (Videnskabsministeriet, 1997). Den tegnede et positivtbillede af den danske økonomiske forskning generelt og af forskningen vedØkonomisk Institut specifikt. Instituttet fik karakteristikken: “The Institute ofEconomics is first rate by international standards“. Man fremhævede bl.a., atInstituttet har en lang tradition for forskning af høj international standardinden for økonomisk teori, herunder specielt generel ligevægtsteori og spil-teori. Endvidere blev tidsserie-økonometri, industriøkonomi, arbejdsmarkeds-økonomi og økonomisk historie fremhævet som nyere områder med en ty-delig international forskningsprofil. Endelig blev der noteret en positiv udviklingi form af øget forskning i mere anvendelsesorienteret økonomi i forbindelsemed oprettelse af diverse eksternt finansierede projekter og centre med delta-gelse af medarbejdere fra Instituttet.

Evalueringen var positiv, men efterlod også (mellem liniererne) det megetklare budskab, at forskning skal kunne dokumenteres via publikationer i in-


17

ternationalt højt estimerede tidsskifter eller bogudgivelser, før det tæller inter-nationalt som kvalitetsforskning. Tilsvarende klare signaler er der blevet sendtfra hidtidige evalueringer af centre ved Instituttet, som er finansieret af Dan-marks Grundforskningsfond.

Publikationer, herunder specielt fremmedsprogede refereeede publikationer,blev tillagt en betydelig rolle omkring kvalitetssikring i Udviklingsplan 1998-2003, hvor det eksplicit som led i kvalitetssikringen blev prioriteret:

- at tiltrække flere forskningsressourcer til Instituttet - såvel ordinæresom eksterne bevillinger

- at basere tildeling af ekstra forskningstid til de enkelte medarbej-dere - ud over en “basis forskningstid“ - på frikøb forbundet medeksterne midler, der ofte opnås i åben konkurrence

- at opslå hovedparten af faste videnskabelige stillinger meget gene-relt med henblik på at kunne ansætte de personer, der har de bed-ste forskningskvalifikationer

- at fokusere på fremmedsprogede refereeede publikationer- at udbygge publikationsregistreringen- at informere systematisk om publikationer via Internettet og overgå

til elektronisk publicering af working papers- at drøfte forsknings- og publikationsaktiviteter ved systematiske

medarbejdersamtaler- at indsamle relevante data om forskning og forskningsrelaterede

aktiviteter og publicere dem løbende i Instituttets årsberetninger.

Primo 2003 er alle de planlagte tiltag blevet fuldt realiserede. Publikations-politikken har været drøftet indgående, jf. Sørensen (2000). Der er vedtageten publikationspolitik, og der har i sidste 4 år været uddelt resultatløn relate-ret til målene i publikationspolitikken.

Internationale forsknings-rating af universitetsinstitutter er udbredt inden forøkonomi. Økonomisk Instituts rating er vokset ganske pænt i de seneste år.F.eks. indplaceres Instituttet som nummer 21 i nyere rating af 120 europæi-ske økonomiske institutter (Kalaitzidakis et al., 2001). I en tilsvarende ratingfra 1996 lå Instituttet midt i feltet. Det har været tillagt stor vægt at udbyggeinstituttets status som et internationalt velrenommeret institut, og betydningheraf forventes at vokse i takt med internationaliseringen af såvel forsknin-gen som uddannelserne.


18

Den enkelte forsker ved Instituttet udarbejder hvert år omkring årsskiftet enforskningsredegørelse for det forløbne år og en forskningsplan for det kom-mende år til institutlederen. Fakultetets regler vedrørende “forskningsvogtning“er blevet revideret ultimo 2002. Det indebærer bl.a., at forventninger tilpubliceringsaktiviteter også skal indgå eksplicit i forskningsplanlægningenhos den enkelte medarbejder. De enkelte medarbejdere afrapporterer ogsåhvert år et eller flere forskningsprojekter i Universitetets årbog. I 2000 blevder indført systematiske medarbejdersamtaler mellem institutlederen og defastansatte videnskabelige medarbejdere. Forskningsaktiviteter, forsknings-planer og publikationsaktiviteter drøftes indgående ved disse samtaler.

UdfordringerUdfordringerUdfordringerUdfordringerUdfordringer

Forskningen ved Økonomisk Institut har udviklet sig ganske positivt over desidste 10 år, men man kan ikke hvile på laurbærrene. Den nuværende plan-periode i Udviklingsplan 1998-2003 er ved at udløbe, og instituttet skaludarbejde en ny plan for de kommende år. Der er mange udfordringer irelation til både forskning, undervisning og formidling, og der skal træffes enrække valg. Det må fortsat være en hovedmålsætning at producere forsk-ning på et højt internationalt niveau. Afslutningsvis skal der fremhæves treproblemstillinger af betydning for forskningsplanlægningen i en kommendeudviklingsplan.

Universitetets og forskernes selvforståelseUniversitetets og forskernes selvforståelseUniversitetets og forskernes selvforståelseUniversitetets og forskernes selvforståelseUniversitetets og forskernes selvforståelse

Universitetet står i disse år over for store udfordringer i relation til spændings-feltet mellem egen selvforståelse og samfundets forventninger til universite-tets opgaver og rolle. Selvforståelsen hos mange forskere er ofte, at det vig-tigste er at producere kvalitetsforskning målt som anerkendt internationaltpubliceret forskning. Selvbestemmelse, forskningsfrihed og forskningsbaseretundervisning indgår også i selvforståelsen. Samfundets forventninger kom-mer ofte til udtryk i et stærkt ønske om, at forskning skal kunne anvendes, oguniversiteterne skal kunne levere kandidater, der kan bidrage til samfundetsvækst og udvikling. Mange uden for universiteterne opfatter nok et universitets-institut som primært en undervisningsinstitution, hvor de ansatte har det pri-vilegium at have (fri) forskningstid. En af årsagerne til den nye universitetslover uden tvivl en ubalance mellem universitetets/forskernes egen selvforståelseog samfundets forventninger. Ubalancen har sin rod i flere forhold. Et for-


19

hold er, at forskerne/universiteterne har været for dårlige til at forklareforskningsprocesser og betydning på langt sigt af forskning på internationaltniveau - enten fordi man ikke har betragtet det som en forpligtigelse at for-klare sig, ikke har evnet det eller har fejlvurderet betydningen heraf. Et andetvæsentligt forhold er, at politikerne ofte har et kortsigtet perspektiv, medensuniversitetet og forskerne har et længere tidsperspektiv for øje.

Med den nye universitetslov må det forventes, at såvel Instituttet som de en-kelte forskere i væsentlig højere grad end tidligere skal kunne redegøre formotiverne til forskningen, begrunde forskningsprioriteringer, deltage iforskningsevalueringer, indgå i en løbende “bottom up“ – “top-down“ dia-log om forskningsemner, samt deltage aktivt i synliggørelse af forskningen,også af grundforskningen.

Arbejdsdeling og kvalitetssikringArbejdsdeling og kvalitetssikringArbejdsdeling og kvalitetssikringArbejdsdeling og kvalitetssikringArbejdsdeling og kvalitetssikring

En fortsættelse af målsætning om at fastholde og udbygge Instituttets statussom et internationalt højt rangeret forskningsinstitut kræver løbende nye ini-tiativer og rejser en række prioriteringsspørgsmål. Kan den nuværende situa-tion, hvor alle videnskabelige medarbejdere hver som udgangspunkt kananvende 40 % af tiden til egen forskning opretholdes, eller bliver det nød-vendigt at differentiere forskningstiden mere end i dag og sigte mod en bedreudnyttelse af komparative fordele? Kan den decentrale model, hvor den en-kelte forsker selv vælger emne, opretholdes, eller vil det være optimalt atsatse på færre større forskningsområder og -centre og derved prioritereforskningsemnerne? Udnyttes stordriftsfordele og samarbejdspotentialer i re-lation til forskning optimalt i den nuværende struktur, og kan Instituttet del-tage i konkurrencen om ressourcer på et fremtidigt europæisk forsknings-marked med den nuværende forskningsstruktur og -profil? Skal Instituttetsatse mere intensivt på at blive en del af et internationalt eliteforsknings- oguddannelsesmiljø med en øget specialisering, eller skal der satses på at væreet “regionalt“ universitetsinstitut med en måske bredere opgaveportefølje?Det er næppe optimalt at lave dramatiske ændringer på kort sigt, men det ervigtigt at have et langsigtet mål for de løbende prioriteringer.

UndervisningsrelevansUndervisningsrelevansUndervisningsrelevansUndervisningsrelevansUndervisningsrelevans

Forskningsbaseret undervisning er en af hjørnestenene i en universitets-uddannelse i forhold til andre uddannelser. Der er ved Instituttet tegn på enøget divergens mellem de forskningsområder, som de fastansatte videnska-


20

belige medarbejdere forsker i, og de områder som efterspørges blandt destuderende. Det viser sig i deltagerantallet til de forskellige typer undervisningog i valget af specialevejledning. Det bliver en stor udfordring de kommendeår at sikre sammenhæng mellem forsknings- og undervisningssiden. Der erendvidere en klar tendens til forskningsspecialisering. De enkelte forskereskompetence vokser i dybden mere end i bredden. Denne specialisering erofte nødvendig for at kunne gøre sig gældende i den internationale forsknings-verden, men betyder samtidig, at den forskningsbaserede undervisnings-kompetence specialiseres. Det bliver en udfordring at sikre en relevantforskningsbaseret undervisning i alle centrale fag i takt med specialiseringen.

Når man skal inddrage anvendelser i undervisningen og formidle økonomiskviden til samfundet, er det som regel nødvendigt, at man ud over en “viden-skabelig kompetence“ også har en “praktisk fagkompetence“ dvs. et vist“rygmarvs-kendskab“ til institutionelle forhold, empiriske nøgletal og økono-miske/politiske forhold (jf. Sørensen, 2000). Opbygning og vedligeholdelseaf en “praktisk fagkompetence“ eller “specialistviden“ er tidskrævende ogkonkurrerer sammen med undervisning, forskning og administration ommedarbejdernes knappe tid, men der er ikke tvivl om, at denne “praktiskefagkompetence“ i høj grad efterspørges i undervisningen og af samfundet.

Samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsfags legitimitet hos po-litikere og “samfundsopinion“ er som tidligere nævnt nok i højere grad rela-teret til undervisningssiden end til forskningssiden. Det er derfor nødvendigt,at et fagområde kan legitimere sin eksistens via uddannelsessiden. Det erurealistisk at forestille sig, at et universitetsinstitut i Danmark inden for Sam-fundsvidenskab kan legitimere sig primært via forskning. Derfor er det ogsåvigtigt fremover at sikre, at forskningen og undervisningen ved ØkonomiskInstitut kan samspille!

LitteraturLitteraturLitteraturLitteraturLitteratur

Danmarks Forskningsråd, 2000. Godt begyndt – forskeruddannelse i Dan-mark. Videnskabsministeriet, 2000.

Davidsen, Thorkild og Niels Kærgaard, 2001. Statsvidenskab. I Ditlev Tammog Ejvind Slotved red.: Københavns Universitet 1479-1979, bind VI.2. DetRets- og Statsvidenskabelige Fakultet, 2. del. København.


21

Evalueringscenteret, 1998. Økonomiuddannelserne. Evalueringsrapport.København.

Forskningsministeriet, 1997. International evaluering af dansk samfundsvi-denskabelig forskning, - evalueringsrapport. København.

Kalaitzidakis, Pantelis, Theofanis P. Mamuneas og Thanasis Stengos, 2001.Rankings of Academic Journals and Institutions in Economics. Departmentof Economics University of Cyprus, Discussion paper 2001-10. (Forthcomingin Journal of the European Economic Association).

Nielsen, Peter Erling, 2001. Reform af Økonomistudiet i København. Natio-naløkonomisk Tidsskrift, bind 139, nr. 2, november, s. 223-230.

Sørensen, Troels Østergaard, 2000. . . . . Forskningskvalitetssikring og publikations-politik ved Økonomisk Institut. Årsberetning 2000, Økonomisk Institut.

Økonomisk Institut, 1992. Baggrundsnotat til Besøgsrunde ved Det Sam-fundsvidenskabelige fakultet: Statsvidenskab (upubliceret).

Økonomisk Institut, 1994. Udviklingsplan for Statsvidenskab.

Økonomisk Institut, 1998. Udviklingsplan 1998-2003.

Økonomisk Institut. Årsberetning 1998, 1999, 2000, 2001.

22

22222 FFFFForskningorskningorskningorskningorskning

Forskningen og forskningsrelaterede aktiviteter ved Instituttet har et betyde-ligt omfang og er beskrevet fra såvel input- som outputsiden nedenfor. Input-siden illustreres med opgørelser af forskningsårsværk og fordeling af disse påfagområder samt opgørelser over eksternt finansierede aktiviteter. Output-siden illustreres med publikationsaktiviteterne, redaktionsvirksomhed, referee-virksomhed, foredragsvirksomhed, deltagelse i eksternt bedømmelsesarbejde,deltagelse i eksterne faglige og administrative erhverv, deltagelse i netværkog centre samt formidlingsvirksomhed. Endvidere beskrives seminaraktiviteter,workshops, konferencer, særlige lectures og gæsteophold ved Instituttet. Deenkelte medarbejderes forskningsprojekter er ikke beskrevet her, men frem-går af Københavns Universitetet Årbog 2002 – www.econ.ku.dk/inf. Da forsk-ning ved Instituttet beskrives indgående i dette års temaartikel, vil tabellerm.v. kun blive summarisk kommenteret nedenfor.

2.12.12.12.12.1 FFFFForskningsårsværkorskningsårsværkorskningsårsværkorskningsårsværkorskningsårsværk

De ressourcer, der reelt har været til rådighed til forskning målt i årsværk, ervist i tabel 2.a.tabel 2.a.tabel 2.a.tabel 2.a.tabel 2.a. Opgørelsen er baseret på de samlede årsværk, som der harværet til rådighed, korrigeret for tidsanvendelse til undervisning, administra-tion m.v., som opgøres i Instituttets “normregnskab“.

I 2002 blev der anvendt i alt 27,3 årsværk til forskning ved Instituttet inklu-sive centre, fordelt på 14,3 internt finansierede årsværk (52 %) og 13,0 eks-ternt finansierede årsværk (48 %). Af de eksternt finansierede årsværk udgørfrikøb af interne medarbejdere ca. 40 %. Andelen af forskningsaktiviteterne,der i 2002 finansieres via eksterne midler, svarer til andelen i 2001, medensandelen i de foregående år har været voksende.

Opgjort med udgangspunkt i “normregnskabet“ har professorer, lektorer ogadjunkter gennemsnitligt i 2002 haft mulighed for at bruge 44 % af deresnormerede arbejdstid til forskning, hvilket svarer til niveauet i 2001. Som detfremgår af noterne til tabel 2.atabel 2.atabel 2.atabel 2.atabel 2.a, beregnes forskningstiden residualt. Denresidualt opgjorte forskningstid er selvfølgelig ikke et helt præcist mål for denfaktiske forskningstid. Der tages f.eks. ikke højde for, at noget forskning fore-går i fritiden, at den enkelte medarbejder ikke præcist anvender den tids-ressource til undervisning og administration, som de enkelte normsatser for-

Tabel 2.a Fordeling af internt og eksternt finansierede VIP- årsværk (ÅV) på "arbejdsopgaver" 2002.

Undervis-

ning3

Forsker-

uddannelse4 Forskning

5 Admini-

stration6 Andet

7

i alt

ekskl.

orlovorlov

8 i alt inkl.

orlov

A. Internt finansierede ÅV:

A1. Professorer, lektorer, adjunkter (P,L,A)1

17,04 0,99 12,39 3,89 0,90 35,21 2,98 38,19

A2. Gæste-professorer, -lektorer,

forskningsassistenter og -adjunkter2

0,98 0,25 1,94 - - 3,17 - 3,17

Internt finansierede ÅV i alt 18,02 1,24 14,33 3,89 0,90 38,38 2,98 41,36

B. Eksternt finansierede ÅV:

B1. Forskningsfrikøb (P,L,A)9

- - 5,37 - - 5,37 - 5,37

B2. Eksternt finansierede medarbejdere10

- - 7,57 - - 7,57 - 7,57

Eksternt finansierede ÅV i alt 0,00 0,00 12,94 0,00 0,00 12,94 - 12,94

I alt A + B 18,02 1,24 27,27 3,89 0,90 51,32 2,98 54,30

I alt interne medarbejdere A1+A2+B1 18,02 1,24 19,70 3,89 0,90 43,75 2,98 46,73

I alt A1+B1 17,04 0,99 17,76 3,89 0,90 40,58 2,98 43,56

I alt A1+B1 i % af ÅV (ekskl. orlov) 42% 2% 44% 10% 2% 100% - -

1 Fordelingen af professorers, lektorers og adjunkters tidsanvendelse, herunder frikøb, er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet).2 Fordelingen af gæsters, forskningsadjunkters og forskningsassistenters tidsanvendelse er baseret på de konkrete ansættelsesvilkår og skønnet tidsfordeling

under hensyn til konkrete undervisningsopgaver.3 Undervisning indeholder alle undervisningsrelaterede opgaver.4 Forskeruddannelse indeholder de ÅV, der benyttes til undervisning, vejledning, bedømmelse m.v. samt eventuelle forskningsassistent-ÅV, der har været

brugt i forbindelse med rekruttering af stipendiater.5 Forskning beregnes residualt ved at fratrække de ÅV, der benyttes til andre formål fra de samlede ÅV (ekskl. orlov), der er til rådighed.6 Administrativt arbejde på Instituttet : summen af administrativt arbejde opgjort i normregnskab (3,09 ÅV)+ledelsesadministration, der ikke normkrediteres (0,8 ÅV). 7 "Andet" dækker eksterne administrative opgaver dvs. udenfor Instituttet samt længerevarende sygdom. Før 1998 blev administrative opgaver som dekan/

prodekan indregnet som frikøb og fratrukket interne ÅV.8 Orlov dækker evt. barselsorlov, fædreorlov m.v. (0,04 ÅV) samt orlov uden løn (2,94 ÅV).9 Af de samlede forskningsfrikøb, udgør frikøb finansieret af centre 2,30 ÅV.10 Af de samlede eksternt finansierede ÅV ekskl. frikøb, udgør eksternt finansierede ÅV finansieret af centre ved Økonomisk Institut 4,70 ÅV.

Tabel 2.b Forskningsområder 2002 : "Journal of Economic Literature" klassifikation1.

Område Professorer Lektorer Adjunkter I alt Professorer Lektorer Adjunkter I alt

A. General Economics and Teaching 0,00 2,31 0,00 1,28 0,00 0,46 0,00 0,24

B. Methodology and History of Economic Thought 6,67 1,15 0,00 2,77 6,46 2,24 0,00 3,68

Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory 12,47 5,38 0,00 6,96 11,66 5,40 0,00 7,35

Ce.Mathematical and Quantitative Methods: empirics 13,33 13,08 16,67 13,62 17,65 17,25 31,41 18,63

D. Microeconomics 12,00 12,58 35,00 15,26 9,64 13,30 29,81 13,31

E. Macroeconomics and Monetary Economics 19,33 5,96 0,00 9,47 21,00 3,91 0,00 10,18

F. International Economics 8,20 4,62 1,67 5,38 9,26 4,29 0,00 5,84

G. Financial Economics 2,67 4,81 0,00 3,51 1,89 3,24 0,00 2,44

H. Public Economics 5,33 6,73 18,33 7,77 6,31 7,52 13,78 7,59

I. Health, Education and Welfare 0,00 6,65 0,00 3,68 0,00 6,59 0,00 3,47

J. Labor and Demographic Economics 2,00 13,08 6,67 8,72 2,98 12,21 0,00 7,59

K. Law and Economics 0,00 0,77 0,00 0,43 0,00 0,93 0,00 0,49

L. Industrial Organization 1,33 1,92 0,00 1,49 0,26 0,76 0,00 0,50

M. Business Administration and Business Economics:

Marketing; Accounting 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

N. Economic History 9,33 3,85 0,00 5,11 5,05 6,20 0,00 5,22

O. Economic Development, Technological Change

and Growth 0,00 11,35 21,67 9,04 0,00 8,24 25,00 6,50

P. Economic Systems 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00

Q. Agricultural and Natural Resource Economics 0,00 3,08 0,00 1,70 0,00 3,75 0,00 1,98

R. Urban, Rural and Regional Economics 0,67 2,69 0,00 1,70 0,52 3,71 0,00 2,16

Z. Other Special Topics 6,67 0,00 0,00 2,13 7,32 0,00 0,00 2,83

I alt pct. 100,00 100,01 100,01 100,02 100,00 100,00 100,00 100,00

I alt årsværk 3,70 7,51 1,17 12,38 6,97 9,27 1,52 17,761 Opgørelse er baseret på de enkelte medarbejderes (professorer (15), lektorer (27) og adjunkter (6)) egne fordelinger af deres forskning på Journal of Economic Literatures grupper.2 Uvægtet angiver fordelingen af ÅV såfremt alle medarbejdere havde 0.4 ÅV til rådighed til forskning. Vægtet korrigerer for, at nogle medarbejdere havde mere forskningstid til rådighed end andre i 2002, bl.a. grundet forskelle i frikøb til forskning og i faktisk tidsanvendelse til undervisning og administration. Korrektionen

er baseret på Instituttets interne arbejdstidsopgørelse (normregnskabet) og viser fordelingen af de ÅV, der reelt har været anvendt til forskning.

Kilde: Medarbejdernes egne indberetninger

Uvægtet 2

Vægtet 2

% %

FFFFForskningorskningorskningorskningorskning

25

udsætter som en gennemsnitlig tidsanvendelse. Der er heller ikke taget højdefor, at enkelte medarbejdere i relation til større eksternt finansierede projekteranvender nogen tid til forskningsadministration i stedet for til egentlig forsk-ning. Trods disse forbehold viser tabellen, at det gennemsnitligt set har væretmuligt at allokere tidsressourcer til forskningen i et pænt omfang.

2.22.22.22.22.2 FFFFForskningsprofilorskningsprofilorskningsprofilorskningsprofilorskningsprofil

Instituttets overordnende forskningsprofil er beskrevet i temaartiklen i denneårsberetning, hvortil der henvises. Til yderligere belysning af forskningsprofilener der for professorer, lektorer og adjunkter udarbejdet en oversigt over for-delingen af forskningstid på hovedkategorier i Journal of Economic Litera-ture (JEL) klassifikationssystemet for artikler (tabel 2.btabel 2.btabel 2.btabel 2.btabel 2.b). Tabellen viser, atområderne mikroøkonomi, makroøkonomi og empiriske metoder (økono-metri/statistik) er de tre største områder. Sammenlignet med tilsvarende op-gørelse for 2001, er området empiriske metoder (økonometri og statistik)vokset, hvilket hænger sammen med etableringen af Centre for AppliedMicroeconometrics (CAM).

2.32.32.32.32.3 Eksternt finansierede forskningsprojekterEksternt finansierede forskningsprojekterEksternt finansierede forskningsprojekterEksternt finansierede forskningsprojekterEksternt finansierede forskningsprojekter11111

Nye eksternt finansierede projekter ved Instituttet i 2002.

Titel: Titel: Titel: Titel: Titel: Rådsprofessor - Development Economics Research GroupRådsprofessor - Development Economics Research GroupRådsprofessor - Development Economics Research GroupRådsprofessor - Development Economics Research GroupRådsprofessor - Development Economics Research Group (DERG – fase 2)(DERG – fase 2)(DERG – fase 2)(DERG – fase 2)(DERG – fase 2)

Projektperiode: 2002-2007Projektleder: professor Finn TarpBevillingsgiver: DanidaBevilling: kr. 6.668.977

1 I det følgende anvendes forkortelserne:CAM: Centre for Applied MicroeconometricsCIE: Centre for Industrial EconomicsDERG: Development Economics Research GroupEPRU: Economic Policy Research UnitIFPRI: The International Food Policy Research InstituteTRIP: Centre for Transport Research on Environmental and Health Impacts and PolicyØI: Økonomisk Institut


26

Formål: Rådet for Udviklingsforskning (RUF) støttede i en femårig periodefra 1996 etableringen af DERG gennem en rammebevilling. Danidas støttetil videreudvikling af et dansk udviklingsøkonomisk miljø bliver fra 2002 vi-dereført gennem et femårigt rådsprofessorat i udviklingsøkonomi med tilhø-rende budget for løbende udgifter. Hertil kommer en særskilt bevilling til entoårig post.doc. stilling.

Titel: Titel: Titel: Titel: Titel: FFFFForskerskole: Danish Graduate Porskerskole: Danish Graduate Porskerskole: Danish Graduate Porskerskole: Danish Graduate Porskerskole: Danish Graduate Programme in Economicsrogramme in Economicsrogramme in Economicsrogramme in Economicsrogramme in EconomicsProjektperiode: 2002-2005Projektleder: professor Christian SchultzBevillingsgiver: ForskeruddannelsesrådetBevilling: kr. 3.300.000Formål: Økonomisk Institut har sammen med Økonomisk Institut, AarhusUniversitet, i 2002 modtaget en bevilling for årene 2002-05 til DanishGraduate Programme in Economics fra Forskeruddannelsesrådet. DGPE eret forskningsnetværk for ph.d.-studerende i økonomi i Danmark. DGPE vilafholde specialiserede kurser inden for hovedområderne mikro, makro ogøkonometri samt workshops. I 2002 blev der afholdt tre kurser og en storworkshop, hvor alle danske ph.d.-studerende i økonomi var indbudt, lige-som en række vejledere deltog. Deltagende ph.d.-studerende præsenteredepapirer og diskuterede disse.

Titel: Titel: Titel: Titel: Titel: Economics of Ageing in Europe (AGE)Economics of Ageing in Europe (AGE)Economics of Ageing in Europe (AGE)Economics of Ageing in Europe (AGE)Economics of Ageing in Europe (AGE)Projektperiode: 2002-2006Projektleder: professor Martin BrowningBevillingsgiver: EUBevilling: kr. 1.373.939Formål: At forbedre forståelsen af ældres økonomiske beslutninger, især hvadangår opsparing, porteføljevalg, fratrædelse, medicinudgifter og overførselaf penge mellem generationer. Det er et forskningsnetværk for anvendelses-orienteret forskning, der er etableret. Det undersøges f.eks., hvad det betyderfor menneskers socioøkonomiske forhold, når de aldres, hvad virkningen er,når aldersfordelingen i samfundet forskydes i retning af at blive ældre, oghvad politiske tiltag betyder for beslutninger på individniveau.

Titel: Uddannelse, evner og helbred på arbejdsmarkedetTitel: Uddannelse, evner og helbred på arbejdsmarkedetTitel: Uddannelse, evner og helbred på arbejdsmarkedetTitel: Uddannelse, evner og helbred på arbejdsmarkedetTitel: Uddannelse, evner og helbred på arbejdsmarkedetProjektperiode: 2002-2004Projektleder: lektor Karsten Albæk


27

Bevillingsgiver: Statens Samfundsvidenskabelige ForskningsrådBevilling: kr. 1.030.000Formål: Projektet er en analyse af konsekvenserne af uddannelse på fremti-dig indkomst, hvor der tages højde for de enkelte personers evner. Projektetvil undersøge, om personer med en høj testscore har lange uddannelses-forløb, og om de har en høj aflønning, givet uddannelsesniveau. Projektetomfatter endvidere en undersøgelse af effekterne på arbejdsmarkedet af etalvorligt helbredsproblem, nemlig overvægt.

Titel: Titel: Titel: Titel: Titel: PPPPPost.Doc. -ost.Doc. -ost.Doc. -ost.Doc. -ost.Doc. - Development Economics Research GroupDevelopment Economics Research GroupDevelopment Economics Research GroupDevelopment Economics Research GroupDevelopment Economics Research Group (DERG – fase 2) (DERG – fase 2) (DERG – fase 2) (DERG – fase 2) (DERG – fase 2)

Projektperiode: 2002-2004Projektleder: professor Finn TarpBevillingsgiver: DanidaBevilling: kr. 999.968Formål: Som en del af videreførelsen af det femårige rammeprogramDevelopment Economics Research Programme (DERG) har Danida bevilgeten toårig post.doc.-stilling indenfor området økonomisk analyse af HIV/AIDSi ulandene. Der lægges særlig vægt på at fremskaffe viden, som kan bidragetil at forbedre den offentlige sundhedspolitik og donorfinansierede program-mer rettet mod HIV/Aids forebyggelse.

Titel: Titel: Titel: Titel: Titel: Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE)Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE)Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE)Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE)Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe (SHARE)Projektperiode: 2002-2004Projektleder: professor Martin BrowningBevillingsgiver: EUBevilling: kr. 923.823Formål: Der udarbejdes en spørgeundersøgelse om sundhed, aldring og fra-trædelse i Europa. Det resulterer i et paneuropæisk tværvidenskabeligt panel-datasæt, der følger mennesker, fra de er fyldt 50 år. Der deltager bl.a. for-skere for epidemiologi, sociologi, statistik, psykologi, demografi og øko-nomi. Herved skabes der mulighed for at få ny indsigt i komplekse sammen-hænge for økonomi, helbred, psykologi og sociale forhold, der er afgø-rende for livskvaliteten blandt ældre.

Titel: Titel: Titel: Titel: Titel: Landespecifikke analyser af alternative handelspolitiskeLandespecifikke analyser af alternative handelspolitiskeLandespecifikke analyser af alternative handelspolitiskeLandespecifikke analyser af alternative handelspolitiskeLandespecifikke analyser af alternative handelspolitiske tiltag tiltag tiltag tiltag tiltag

Projektperiode: 2002-2003Projektleder: professor Finn Tarp


28

Bevillingsgiver: Fødevareøkonomisk InstitutBevilling: kr. 175.000Formål: Som en integreret del af et internationalt WTO forskningsprojekt omkonsekvenserne af de igangværende ændringer i den internationale land-brugs- og handelspolitik, er der indgået aftale mellem DERG, ØkonomiskInstitut, og Fødevareøkonomisk Institut om udførelse af landespecifikke analyseraf effekterne af alternative handelspolitiske tiltag i to ulande, et i Afrika (Mo-zambique) og et i Asien (Vietnam).

Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igang-Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igang-Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igang-Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igang-Eksternt finansierede forskningsprojekter ved Instituttet igang-sat før 2002sat før 2002sat før 2002sat før 2002sat før 2002

Projekterne er nøjere beskrevet i Instituttets Årsberetninger for tidligere år.Yderligere information kan fås ved henvendelse til projektlederne.

Eksternt finansierede centreEksternt finansierede centreEksternt finansierede centreEksternt finansierede centreEksternt finansierede centre

Centre for Applied Microeconometrics (CAM)Centre for Applied Microeconometrics (CAM)Centre for Applied Microeconometrics (CAM)Centre for Applied Microeconometrics (CAM)Centre for Applied Microeconometrics (CAM)Projektperiode: 2001-2006Projektleder: centerdirektør, professor Martin BrowningBevillingsgiver: Danmarks Grundforskningsfond

Economic PEconomic PEconomic PEconomic PEconomic Policy Research Unitolicy Research Unitolicy Research Unitolicy Research Unitolicy Research UnitProjektperiode: 1998-2005Projektleder: centerdirektør, professor Peter Birch SørensenBevillingsgiver: Danmarks GrundforskningsfondDeltagende institutioner: Handelshøjskolen i København.

Centre for Industrial Economics (CIE)Centre for Industrial Economics (CIE)Centre for Industrial Economics (CIE)Centre for Industrial Economics (CIE)Centre for Industrial Economics (CIE)Projektperiode: 2001-2005Projektleder: centerkoordinator, professor Christian SchultzBevillingsgiver: Statens Samfundsvidenskabelige ForskningsrådDeltagende institutioner: Aarhus Universitet, Handelshøjskolerne i Køben-havn og Aarhus, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Development Economics Research Group (DERG)Development Economics Research Group (DERG)Development Economics Research Group (DERG)Development Economics Research Group (DERG)Development Economics Research Group (DERG)Projektperiode: 2002-2007Projektleder: centerleder, lektor Finn Tarp


29

Bevillingsgiver: DanidaDeltagende institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og StatensJordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.

Øvrige eksternt finansierede projekterØvrige eksternt finansierede projekterØvrige eksternt finansierede projekterØvrige eksternt finansierede projekterØvrige eksternt finansierede projekter

Titel: Dynamik i husstandsindkomster og husstandsforbrug (CAM)Titel: Dynamik i husstandsindkomster og husstandsforbrug (CAM)Titel: Dynamik i husstandsindkomster og husstandsforbrug (CAM)Titel: Dynamik i husstandsindkomster og husstandsforbrug (CAM)Titel: Dynamik i husstandsindkomster og husstandsforbrug (CAM)Projektperiode: 1998-2002 (forlænget 1 år)Projektleder: professor Martin Browning

Titel: Matematisk økonomiTitel: Matematisk økonomiTitel: Matematisk økonomiTitel: Matematisk økonomiTitel: Matematisk økonomiProjektperiode: 1998-2002 (forlænget 1 år)Projektleder: lektor Mich Palle Tvede

Titel: Makroøkonomiske transmissionsmekanismerTitel: Makroøkonomiske transmissionsmekanismerTitel: Makroøkonomiske transmissionsmekanismerTitel: Makroøkonomiske transmissionsmekanismerTitel: Makroøkonomiske transmissionsmekanismer. Empiriske an-. Empiriske an-. Empiriske an-. Empiriske an-. Empiriske an-vendelser og økonometriske metodervendelser og økonometriske metodervendelser og økonometriske metodervendelser og økonometriske metodervendelser og økonometriske metoderProjektperiode: 1998-2002Projektleder: professor Katarina Juselius

Titel: Danske Bank ProfessoratTitel: Danske Bank ProfessoratTitel: Danske Bank ProfessoratTitel: Danske Bank ProfessoratTitel: Danske Bank ProfessoratProjektperiode: 1998-2003Bevillingshaver: Økonomisk Institut. Stillingen varetages af professor NielsThygesen.

Titel: Dynamisk Økonomisk TTitel: Dynamisk Økonomisk TTitel: Dynamisk Økonomisk TTitel: Dynamisk Økonomisk TTitel: Dynamisk Økonomisk Teori (DET)eori (DET)eori (DET)eori (DET)eori (DET)Projektperiode: 1999-2004Projektleder: professor Karl Vind

Titel: The Analysis of International Capital Markets: Understan-Titel: The Analysis of International Capital Markets: Understan-Titel: The Analysis of International Capital Markets: Understan-Titel: The Analysis of International Capital Markets: Understan-Titel: The Analysis of International Capital Markets: Understan-ding Europe’s Role in the Global Economyding Europe’s Role in the Global Economyding Europe’s Role in the Global Economyding Europe’s Role in the Global Economyding Europe’s Role in the Global EconomyProjektperiode: 2000-2003Projektleder: professor Peter Birch Sørensen

Titel: Efficiency of Cooperative Creameries, Agency ProblemsTitel: Efficiency of Cooperative Creameries, Agency ProblemsTitel: Efficiency of Cooperative Creameries, Agency ProblemsTitel: Efficiency of Cooperative Creameries, Agency ProblemsTitel: Efficiency of Cooperative Creameries, Agency Problemsand Incentive Pand Incentive Pand Incentive Pand Incentive Pand Incentive Pay for Managers, 1882-1925ay for Managers, 1882-1925ay for Managers, 1882-1925ay for Managers, 1882-1925ay for Managers, 1882-1925Projektperiode: 2000-2003 (forlænget 1 år)Projektleder: lektor Ingrid Henriksen


30

Titel: PTitel: PTitel: PTitel: PTitel: Procurement and Regulation of Public Trocurement and Regulation of Public Trocurement and Regulation of Public Trocurement and Regulation of Public Trocurement and Regulation of Public Transport (TRIP)ransport (TRIP)ransport (TRIP)ransport (TRIP)ransport (TRIP)Projektperiode: 2000-2003Projektleder: lektor Birgitte Sloth

Titel: Improving Human Research PTitel: Improving Human Research PTitel: Improving Human Research PTitel: Improving Human Research PTitel: Improving Human Research Potential (Marie Curie Totential (Marie Curie Totential (Marie Curie Totential (Marie Curie Totential (Marie Curie TrainingrainingrainingrainingrainingSite)Site)Site)Site)Site)Projektperiode: 2000-2004Projektledere: institutleder Troels Østergaard Sørensen og professor ChristianSchultz

Titel: TTitel: TTitel: TTitel: TTitel: TrængselrængselrængselrængselrængselProjektperiode: 2001-2002 (forlænget 1 år)Projektleder: lektor Birgitte Sloth

Titel: ESF Network: Market Integration, Market PTitel: ESF Network: Market Integration, Market PTitel: ESF Network: Market Integration, Market PTitel: ESF Network: Market Integration, Market PTitel: ESF Network: Market Integration, Market Performance anderformance anderformance anderformance anderformance andWWWWWelfareelfareelfareelfareelfareProjektperiode: 2001-2004Projektleder: professor Karl Gunnar Persson

Titel: Centre for Industrial Economics: Research on the Firm andTitel: Centre for Industrial Economics: Research on the Firm andTitel: Centre for Industrial Economics: Research on the Firm andTitel: Centre for Industrial Economics: Research on the Firm andTitel: Centre for Industrial Economics: Research on the Firm andCompetition – New perspectives and empirical evidence (CIE)Competition – New perspectives and empirical evidence (CIE)Competition – New perspectives and empirical evidence (CIE)Competition – New perspectives and empirical evidence (CIE)Competition – New perspectives and empirical evidence (CIE)Projektperiode: 2001-2005Projektleder: professor Christian Schultz

Titel: EPRUTitel: EPRUTitel: EPRUTitel: EPRUTitel: EPRU-Netværket (Economic P-Netværket (Economic P-Netværket (Economic P-Netværket (Economic P-Netværket (Economic Policy Research Unit)olicy Research Unit)olicy Research Unit)olicy Research Unit)olicy Research Unit)Projektperiode: 2001-2006Projektleder: professor Peter Birch Sørensen

2.42.42.42.42.4 FFFFForskningsrelaterede aktiviteterorskningsrelaterede aktiviteterorskningsrelaterede aktiviteterorskningsrelaterede aktiviteterorskningsrelaterede aktiviteter

2.4.12.4.12.4.12.4.12.4.1 PublikationerPublikationerPublikationerPublikationerPublikationer

TTTTTabel 2.cabel 2.cabel 2.cabel 2.cabel 2.c viser udviklingen i antallet af publikationer fordelt på hovedkate-gorier. Det bemærkes specielt, at antallet af fremmedsprogede refereeedetidsskriftsartikler er vokset med 40 %. Dette er særdeles tilfredsstillende set ilyset af målsætningen i den publikationspolitik for forskningspublikationer,som Instituttet har vedtaget, jf. www.econ.ku.dk/inf.


31

Tabel 2.c Antal ØI-publikationer fordelt på kategorier 1999-20021.

Type 1999 2000 2001 2002

Bog fremmed sprog 4 4 3 3nordisk sprog 6 5 2 6

Bidrag bog/antologi fremmed sprog 25 17 18 10nordisk sprog 4 7 4 4

Redigerede værker fremmed sprog - 1 0 0nordisk sprog - 1 2 0

Zeuthen Lectures 1 1 0 0Tidsskriftsartikler

fremmed sprog ref2 24 37 34 48ej ref 7 1 2 2

nordisk sprog ref 0 0 1 0ej ref 4 0 2 1

Nationaløkonomisk Tidsskrift 9 5 5 2

Discussion papers 24 20 11 23CAM discussion papers4 - - - 6CIE discussion papers4 10 8 2 2EPRU working papers4 9 11 8 11Blåt memo 0 1 0 3Undervisningsnoter/Lecture notes 4 4 0 2Ph.d.-afhandlinger og Disputatser5 4 15 5 9

Andre Working Papers6 15 21 24 20I alt 150 159 123 152Formidlende bidrag:

Bidrag til Leksika7 80 34 63 19Avisartikler m.v. 9 22 21 22

I alt inklusive formidlende bidrag 239 215 207 193

1 Opgørelsen er baseret på KU's PUF (Publikations- og forskningsregistrering).Tabellen viser antal publikationer uanset antallet af medforfattere på den enkelte publikation. Publikationslisten (ekskl. formidlende bidrag) findes i diverse numre af Københavns Universitet Årbog og i årsberetninger fra og med 1999.2 Tidsskriftsartiklerne er opdelt i artikler der er anonymt refereeede (ref), og artikler der ikke er det (ej ref).3 I ØI's publikationer indgår Instituttets egne serier samt serier ved forskningscentre.4 Der er i tabellen kun opregnet de arbejdspapirer fra centre, hvor mindst én af forfatterne er ansat ved ØI. CAM har i alt udgivet 9 working papers i 2002. EPRU har i alt udgivet 22 working papers i 1998, heraf 13 siden september 98, hvor EPRU blev knyttet til ØI, 25 i 1999, 23 i 2000, 17 i 2001 og 17 i 2002. CIE har i alt udgivet 20 discussion papers i 1998, 15 i 1999, 13 i 2000, 6 i 2001 og 12 i 2002.5 Ph.d.-afhandlinger angiver afhandlingerne som er publiceret, og ikke antallet af forsvarede afhandlinger.6 Arbejdspapirer udgivet i andre institutioners discussions papers serier, samt redigerede værker til og med 1999.7 Hovedsageligt bidrag til Nationalencyklopædien. Indgår i PUF fra 1998.

ØI-publikationer3

Tabel. 2.d Publikationer 2002: "Journal of Economic Literature" klassifikation1.

Område Professorer Lektorer Adjunkter Phd.-afh. I alt

A. General Economics and Teaching 0,0 3,7 0,0 0,0 1,5

B. Methodology and History of Economic Thought 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Ct. Mathematical and Quantitative Methods: theory 1,9 5,0 0,0 4,2 3,3

Ce Mathematical and Quantitative Methods: empirics 9,7 20,5 23,1 6,3 14,6

D. Microeconomics 26,5 15,5 30,8 10,4 20,3

E. Macroeconomics and Monetary Economics 11,6 9,6 5,8 0,0 9,0

F. International Economics 3,9 1,9 0,0 0,0 2,3

G. Financial Economics 7,7 0,0 0,0 25,0 6,2

H. Public Economics 7,7 11,2 23,1 4,2 9,7

I. Health, Education and Welfare 11,9 8,4 0,0 6,3 9,0

J. Labor and Demographic Economics 5,2 6,5 5,8 0,0 5,1

K. Law and Economics 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

L. Industrial Organization 3,9 0,0 0,0 0,0 1,5

M. Business Administration and Business Economics:

Marketing; Accounting 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

N. Economic History 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

O. Economic Development, Technological Change and

Growth 8,4 7,5 7,7 6,3 7,7

P. Economic Systems 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Q. Agricultural and Natural Resource Economics 1,6 2,8 3,8 37,5 6,7

R. Urban, Rural and Regional Economics 0,0 7,5 0,0 0,0 3,1

Z. Other Special Topics 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

I alt pct. 100 100 100 100 100

1 Opgørelsen er baseret på de interne medarbejderes publikationer i bøger og tidsskiftsartikler. Der er ikke medregnet arbejdspapirer, undervisningsnoter eller formidlende bidrag.


33

TTTTTabel 2.dabel 2.dabel 2.dabel 2.dabel 2.d, der viser fordelingen af de fremmedsprogede publikationer påJEL-områder for de samme personer, som indgår i tabel 2.c tabel 2.c tabel 2.c tabel 2.c tabel 2.c samt for ph.d.-afhandlinger. Denne tabel illustrerer således Instituttets forskningsprofil måltfra outputsiden. . . . . Sammenholder man tabel 2.btabel 2.btabel 2.btabel 2.btabel 2.b og 2.d2.d2.d2.d2.d, finder man, at derikke er et snævert sammenfald mellem input- og outputsiden. Det kan manheller ikke forvente, da der typisk kan gå 2-3 år fra et forskningsprojektafsluttes, til det publiceres endeligt. En mere direkte sammenkædning af in-put- og outputtiden kræver flere års observationer. I forhold til 2001 bemær-kes specielt, at der fortsat er en betydelig publikationsaktivitet inden for om-rådet Microeconomics, og at områder “Financial Economics“ og “Health,Education and Welfare“ er blevet mere synlige i form af publikationer. Bevæ-gelser fra år til år kan dog afspejle tilfældigheder og kan ikke tolkes som entrend.

PublikationslistePublikationslistePublikationslistePublikationslistePublikationsliste

Albæk K.: Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregåendeuddannelser. Samfundsøkonomen, 5, s. 20-27. 2002.

Albæk K.: Hvem består på politstudiet? Blå memoserie. Økonomisk Institut,204, 15 s. 2002.

Albæk K., Browning M., Van Audenrode M.: Employment Protection and theConsequences for Displaced Workers: A Comparison of Belgium andDenmark. i: Losing Work, Moving On. International Perspectives onWorker Displacement, s. 471-511. Peter Kuhn (ed.). W. E. UpjohnInstitute, Kalamazoo, Mich. 2002.

Alvarez J., Browning M., Ejrnæs M.: Modelling Income Processes with Lots ofHeterogeneity. CAM Working papers, 2002-01, 59 s. 2002.

Andersen A.T., Bedsted T., Feilberg M., Jacobsen R.B., Milhøj A.: Elementærindføring i SAS. 128 s. Akademisk Forlag Kbh. 2002.

Andersen A.T., Feilberg M., Jacobsen R.B., Milhøj A.: Statistik med SAS. 128 s.Akademisk Forlag Kbh. 2002.


34

Andersen E.B.: Residual diagrams based on a remarkably simple resultconcerning the variances of Maximum likelihood estimators. Journal ofEducational and Behavioral Statistics, 27(1), s. 19-30. 2002.

Andersen E.B.: The Law and the Citizen. i: Statistics, Science and Public Policy.VI. Science and Responsibility: proceedings of the Conference onStatistics, Science and Public Policy, Herstmonceux Castle, Hailsham,U.K., April 18-21, 2001 s. 247-251. A.M. Herzberg, R.W. Oldford (eds.).Queen’s University, Kingston, Ont. 2002.

Arendt J.N.: Essays in Applied Micro-Econometrics: Socio-EconomicDifferences in Health. 124 s. Økonomisk Institut, Københavns Universi-tet Kbh. 2002.

Arnberg S.: Empirical Studies of Agricultural Land Allocation. [Fl. pag.] Øko-nomisk Institut, Københavns Universitet Kbh. 2002.

Baron R., Durieu J., Haller H., Solal P.: Finding a Nash Equilibrium in SpatialGames is an NP-Complete Problem. Discussion papers. ØkonomiskInstitut 02-19, 9 s. 2002.

Blundell R., Browning M., Crawford I.: Nonparametric Engel Curves andRevealed Preference. CAM Working papers, 2002-04, 51 s. 2002.

Browning M., Crossley T.F., Weber G.: Asking Consumption Questions inGeneral Purpose Surveys. CAM Working papers, 2002-05, 42 s. 2002.

Browning M., Crossley T.F., Weber G.: Asking Consumption Questions inGeneral Purpose Surveys. Research Papers. SEDAP, McMaster University,77, s. 1-46. 2002.

Browning M., Ejrnæs M.: Consumption and Children. CAM Working papers,2002-06, 40 s. 2002.

Browning M., Leth-Petersen S.: Imputing Consumption from Income Tax Regis-ters. CAM Working papers, 2002-07, 35 s. 2002.

Castelli M., Gros D., Jimeno J., Mayer T., Thygesen N.: The Euro at 25:


35

Special Report on Enlargement. 144 s. CEPS Macroeconomic PolicyGroup. Centre for European Policy Studies (CEPS), Brussels 2002.

Dalgaard C-J.L.: Idle Capital and Long-Run Productivity. EPRU Working paperseries, 2002-06, 33 s. 2002.

Dalgaard C-J.L., Hansen H., Tarp F.: On the Empirics of Foreign Aid andGrowth. CREDIT Research papers. University of Nottingham, 02/08,40 s. 2002.

Dalgaard C-J.L., Kreiner C.T.: Endogenous Growth: A Knife-Edge or theRazor’s Edge? EPRU Working paper series, 2002-02, 15 s. 2002.

Eggert W., Goerke L.: Fiscal Policy, Economic Integration and Unemployment.EPRU Working paper series 2002-05, 29 s. 2002.

Eggert W., Kolmar M.: Information Sharing, Multiple Nash Equilibria, andAsymmetric Capital-Tax Competition. EPRU Working paper series 2002-01, 23 s. 2002.

Eggert W., Kolmar M.: Contests with Size Effects. EPRU Working paper series2002-04, 24 s. 2002.

Ejarque J.M.: Do Financial Market Imperfections Affect the Cyclicality ofEmployment? Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-10, 15 s. 2002.

Ejrnæs M., Pörtner C.C.: Birth Order and the Intrahousehold Allocation ofTime and Education. CAM Working papers, 2002-09, 52 s. 2002.

Frydman R., Goldberg M.D.: Imperfect Knowledge, Temporal Instability andan Uncertainty Premium: Towards a Resolution of the Excess-ReturnsPuzzle in the Foreign Exchange Market. Discussion papers. ØkonomiskInstitut, 02-17, 33 s. 2002.

Gersbach H., Haller H.: Competitive Markets, Collective Decisions and GroupFormation. Discussion papers. Økonomisk Institut 02-11, 54 s. 2002.

Grodal B.: The Equivalence Principle. i: Encyclopedia of Life Support Sys-


36

tems (EOLSS) s. 707-723. Ulrich Derigs et al. (ed.). UNESCO-EOLSSSecretariat, Paris 2002.

Grodal B., Barberà S.: Preference for Flexibility and the Opportunities ofChoice. Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-22, 14 s. 2002.

Grodal B., Dierker E., Dierker H.: Nonexistence of constrained efficientequilibria when markets are incomplete. Econometrica, 70(3), s. 1245-1251. 2002.

Grodal B., Dierker E., Dierker H.: Are Incomplete Markets Able to AchieveMinimal Efficiency?. Working papers. Dept. of Economics, University ofVienna, 0212, 14 s. 2002.

Groth C., Alvarez-Pelaez M.J.: Too Little or Too Much R&D? Discussion papers.Økonomisk Institut, 02-01, 29 s. 2002.

Groth C., Schou P.: Can non-renewable resources alleviate the knife-edgecharacter of endogenous growth? Oxford Economic Papers, 54(3),s. 386-411. 2002.

Gunnarsson J.: Communication between Public and Private Interests andthe Europeanisation at the Regional Level. Discussion papers. Økono-misk Institut, 02-14, 33 s. 2002.

Haller H., Chakrabarti S.: An Analysis of Advertising Wars. CIE Discussionpapers 2002-03, 31 s. 2002.

Hansen F.: Convex matrix functions. Cubo Matemática Educacional, 4,s. 163-182. 2002.

Hansen F.: Convex trace functions of several variables. Linear Algebra and itsApplications, 341, s. 309-315. 2002.

Hansen H.: The Impact of Aid and External Debt on Growth and Investment.CREDIT Research papers. University of Nottingham, 02/28, 28 s. 2002.

Hansen H., Rahbek A.: Approximate Conditional Unit Root Inference. Jour-nal of Time Series Analysis 23(1), s. 1-28. 2002.


37

Hansen H.O.: Issues of population dynamics and heterogeneity in a demo-graphic multistate model focused on the Oresund region. i: Symposiumi anvendt statistik 2002 s. 167-184. Esben Høg, Viggo Høst (red.). Han-delshøjskolen i Århus. Institut for Informationsbehandling, Århus 2002.

Heltberg R., Johannesen N.: How Parental Education Affects Child HumanCapital: Evidence from Mozambique. Discussion papers. ØkonomiskInstitut, 02-04, 35 s. 2002.

Heltberg R., Tarp F.: Agricultural supply response and poverty in Mozam-bique. Food Policy, 27(2), s. 103-124. 2002.

Hougaard J.L., Keiding H., Hansen B.O., Østerdal L.P.: On the possibility ofa bridge between CBA and CEA: Comments on a paper by Dolan andEdlin. Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-21, 12 s. 2002.

Hougaard J.L., Lindeneg K., Tvede M.: Selling Digital Goods on the Internet.Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-09, 21 s. 2002.

Hougaard J.L., Tvede M.: Benchmark selection: An axiomatic approach.European Journal of Operational Research, 137(1), s. 218-228. 2002.

Jain N.: Debt, Managerial Incentives and Learning. Discussion papers. Øko-nomisk Institut 02-03, 33 s. 2002.

Jensen H.: Targeting Nominal Income Growth or Inflation? AmericanEconomic Review, 92(4), s. 928-956. 2002.

Jensen H.: Optimal Degrees of Transparency in Monetary Policymaking.Scandinavian Journal of Economics, 104(3), s. 399-422. 2002.

Jensen H., Beetsma R.M.W.J.: Monetary and fiscal policy interactions in amicro-founded model of a monetary union. European Central BankWorking Paper Series, 166, 42 s. 2002.

Jensen H.T., Robinson S., Tarp F.: General Equilibrium Measures of AgriculturalPolicy Bias in Fifteen Developing Countries. TMD Discussion Papers.International Food Policy Research Institute (IFPRI), 105, 55 s. 2002.


38

Jensen H.T., Tarp F.: CGE Modelling and Trade Policy: Reassessing theAgricultural Bias. Journal of Agricultural Economics, 53(2), s. 383-405.2002.

Jensen S.G.: Green Certificates and Emisssion Permits in the Context of aLiberalised Electricity Market. IAEE Newsletter, 1st Quarter, s. 24-29.2002.

Jensen S.G., Lemming J., Morthorst P.E., Olsen O.J., Skytte K.: ExperienceCurves, Renewable Energy Technologies and Energy Policy in Denmark.i: Innovation and Maturity in Energy Markets: Experience and Prospects.25th Annual IAEE International Conference, Aberdeen, June 26 - 29,2002, 10 s. (CD-ROM). IAEE. International Association for EnergyEconomics, Cleveland, OH 2002.

Jensen S.G., Skytte K.: Interactions between the power and green certificatemarkets. Energy Policy, 30(5), s. 425-435. 2002.

Juselius K., Mladenovic Z.: High Inflation, Hyperinflation and Explosive Roots.The Case of Yugoslavia. Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-23,32 s. 2002.

Keiding H.: Dynamic Implementation of Competitive Equilibria in Rene-gotiation Proof Equilibrium. i: Equilibrium, Markets and Dynamics: Es-says in Honour of Claus Weddepohl s. 77-90. Cars H. Hommes, RoaldRamer, Cees A. Withagen (eds.). Springer, Berlin 2002.

Keiding H.: Kronisk hepatitis C. Kombinationsbehandling med alfa-interfe-ron og ribavirin. 144 s. Udarb. af en arbejdsgruppe med støtte fra Cen-ter for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Hans Keiding et al.Sundhedsstyrelsen. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivur-dering Kbh. 2002.

Keiding H., Borglin A.: Stochastic Dominance and Conditional Expectation -An Insurance Theoretical Approach. The GENEVA Papers on Risk andInsurance Theory, 27(1), s. 31-48. 2002.

Keiding H., Hansen B.O.: Alternative health insurance schemes: a welfarecomparison. Journal of Health Economics, 21(5), s. 739-756. 2002.


39

Keiding H., Knudsen M.J.: The Small Mexican Farmer and the World Market:a Model of International Trade with Uncertainty. i: Exchange Rate Volatilityand International Agricultural Trade s. 123-149. Suchada V. Langley,Samarendu Mohanty, Marcelo Giugale, William H. Myers (eds.). Captus,Concord, Ont. 2002.

Keiding H., Olsen N.A.: Sundhed og økonomi. i: Hjertestatistik s. 251-271.Mette Madsen, Jørgen Videbæk (red.). Hjerteforeningen, Kbh. 2002.

Keiding H., Peleg B.: Representation of effectivity functions in coalition proofNash equilibrium: A complete characterization. Social Choice andWelfare, 19(2), s. 241-263. 2002.

Kleven H.J., Kreiner C.T.: The Taxation of Married Couples in OECD Countries:A Need for Reform? EPRU Working paper series, 2002-13, 23 s. 2002.

Kleven H.J., Kreiner C.T., Dixon H.D.: Dual labour markets and nominal rigidity.Oxford Economic Papers, 54(4), s. 561-583. 2002.

Kongsted H.C.: Testing the Nominal-to-Real Transformation. Discussionpapers. Økonomisk Institut, 02-06, s. 26 s. 2002.

Kongsted H.C., Nielsen H.B.: Analyzing I(2) Systems by Transformed VectorAutore-gressions. Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-20, 20 s.2002.

Koutsougeras L.C.: Convergence to No Arbitrage Equilibria in Market Games.Discussion papers. Økonomisk Institut 02-12, 23 s. 2002.

Kovsted J.A., Pörtner C.C., Tarp F.: Child Health and Mortality in Guinea-Bissau: Does Health Knowledge Matter? Journal of African Economies,11(4), s. 542-560. 2002.

Krarup S.: Voluntary Agreements in Energy Regulation. 105 s. ØkonomiskInstitut, Københavns Universitet Kbh. 2002.

Krarup S.: Collective Agreements: Incentive Contracts with Group Punish-ments. SØM Publication. AKF, 48, s. 48 s. 2002.


40

Krarup S., Ramesohl S.: Voluntary Agreements - Key to Higher Energy Efficiencyin Industry. i: Voluntary Environmental Agreements: Process, Practiceand Future Use s. 297-312. Patrick ten Brink (ed.). Greenleaf, Sheffield,UK 2002.

Krarup S., Ramesohl S.: Voluntary agreements on energy efficiency in industry- not a golden key, but another contribution to improve climate policymixes. Journal of Cleaner Production, 10(2), s. 109-120. 2002.

Kreiner C.T.: Do the New Keynesian microfoundations rationalise stabilisat-ion policy? Economic Journal, 112(479), s. 384-401. 2002.

Kreiner C.T., Danziger L.: Fixed production capacity, menu cost and the out-put-inflation relationship. Economica, 69(275), s. 433-444. 2002.

Kreiner C.T., Whitta-Jacobsen H.J.: Duration dependent unemploymentbenefits in Trade Union theory. European Economic Review, 46(7), s.1229-1251. 2002.

Lassen A.T.: Essays in finance: an international term structure model andoptimal choice and asset prices in a monetary economy. 121 s. Øko-nomisk Institut, Københavns Universitet Kbh. 2002.

Lassen D.D.: Essays in the Political Economy of Public Finance. [Fl. pag].Økonomisk Institut, Københavns Universitet Kbh. 2002.

Lassen D.D., Alt J.E.: The Political Economy of Institutions and Corruption inAmerican States. EPRU Working paper series, 2002-16, 40 s. 2002.

Lassen D.D., Alt J.E., Skilling D.: Fiscal Transparency, Gubernatorial Approval,and the Scale of Government: Evidence from the States. State Politics &Policy Quarterly, 2(3), s. 230-250. 2002.

Leth-Petersen S.: Micro Econometric Modelling of Household Energy Use:Testing for Dependence between Demand for Electricity and NaturalGas. The Energy Journal, 23(4), s. 57-84. 2002.

Linaa J.: Idiosyncrasy of Business Cycles Across EU Countries. EPRU Workingpaper series, 2002-08, 36 s. 2002.


41

Madsen J.B.: The causality between investment and economic growth.Economics Letters, 74(2), s. 157-163. 2002.

Madsen J.B.: The share market boom and the recent disinflation in the OECDcountries: the tax-effects, the inflation-illusion, and the risk-aversionhypotheses reconsidered. The Quarterly Review of Economics andFinance, 42(1), s. 115-141. 2002.

Madsen J.B.: Share returns and the Fisher hypothesis reconsidered. AppliedFinancial Economics, 12(8), s. 565-574. 2002.

Mirman L.J., Ruble R.: Lattice-Theoretic Foundations of the Consumer’s Pro-blem. Discussion papers. Økonomisk Institut 02-07, 40 s. 2002.

Mortensen J.B., Andersen P.: Bæredygtighed, økonomi og kommende gene-rationer. Miljøforskning, 51, s. 7-8. 2002.

Mortensen J.B., Andersen T.M., Nielsen S.B.: Dansk økonomi, forår 2002.323 s. Formandskabet Det Økonomiske Råd Kbh. 2002.

Mortensen J.B., Andersen T.M., Nielsen S.B.: Dansk økonomi, efterår 2002.362 s. Formandskabet Det Økonomiske Råd Kbh. 2002.

Mortensen J.B., Andersen T.M., Nielsen S.B.: Vismænd svarer på kritik af analyseraf dansk miljø- og energipolitik. Naturlig Energi, september, s. 14-20.2002.

Mossin A.: Socialpolitikkens og velfærdssamfundets teori. (Undervisnings-noter; 86). 458 s. Københavns Universitet. Økonomisk Institut, Kbh.2002.

Mossin A.: “Borgerløn“ i forskellige udgaver som redskab til ændringer afvelfærdssamfundet. i: Oprør fra bredden: fra velfærdsstat til borgerløns. 57-70. Rune Engelbreth Larsen (red.). Tiderne Skifter, Kbh. 2002.

Nielsen C.P.: Social Accounting Matrices for Vietnam 1996 and 1997. TMDDiscussion Papers. International Food Policy Research Institute (IFPRI),86, 65 s. 2002.


42

Nielsen C.P.: Vietnam in the International Rice Market: a Review and Evaluationof Domestic and Foreign Rice Policies. 136 s. Fødevareøkonomisk In-stitut Kbh. 2002.

Nielsen C.P.: Vietnam’s Rice Policy. Working papers. Danish Research Instituteof Food Economics, 8/02, 54 s. 2002.

Nielsen H.B.: An I(2)Cointegration Analysis of Price and Quantity Formationin Danish Manufactured Exports. Oxford Bulletin of Economics andStatistics, 64(5), s. 449-472. 2002.

Nielsen H.B., Knudsen D.: Robust estimation of the expected inflation. Dan-marks Nationalbanks working papers, 1/2002, 18 s. 2002.

Nielsen K., Bennedsen M.: Bestyrelser i unoterede danske virksomheder. Na-tionaløkonomisk tidsskrift, 140(2), s. 129-151. 2002.

Nielsen K., Bennedsen M.: The Impact of a Break-Through Rule on Euro-pean Firms. CEBR Discussion Papers. Centre for Economic and Busi-ness Research, 2002-10, 45 s. 2002.

Nielsen K., Bennedsen M.: Svensk selskabsstyring under pres: Effekter af atharmonisere selskabslovgivningen i EU. CEF arbejdspapir. Centre forEconomic and Business Research, 2002-2, 26 s. 2002.

Nielsen K., Bennedsen M.: Investorbeskyttelse og virksomhedsovertagelser iDanmark: samfundsøkonomisk analyse af anbefalingerne i “Report ofthe High Level Group of Company Law Experts on Issues Related toTakeover Bids“ (Winter-rapporten). 70 s. Økonomi- og ErhvervsministerietKbh. 2002.

Nielsen M.U.J.: Competition and irreversible investments. International Jour-nal of Industrial Organization, 20(5), s. 731-743. 2002.

Nielsen M.U.J.: Five Essays on Commodity Pricing, Irreversible Investments,Convertible Bonds, and the Liquidation of Bad Loans. 114 s. Økono-misk Institut, Københavns Universitet Kbh. 2002.

Nielsen P.E.: Reformen af økonomistudiet i København. Blå memoserie. Øko-nomisk Institut, 205, 8 s. 2002.


43

Nielsen U.: Essays in Environment and Development Economics. [Fl. pag.]Økonomisk Institut, Københavns Universitet Kbh. 2002.

Olsen K.R., Painuly J.P.: The Clean Development Mechanism: a bane or aboon for developing countries. International Environmental Agreements:Politics, Law and Economics, 2(3), s. 237-260. 2002.

Persson K.G.: “Mind the Gap!“: Transport Costs and Price Convergence inthe 19th Century Atlantic Economy. Discussion papers. Økonomisk In-stitut, 02-02, 24 s. 2002.

Persson K.G.: A short outline of European economic history from the post-Roman recovery to the Industrial Revolution. (Undervisningsnoter; 87).63 s. Københavns Universitet. Økonomisk Institut, Kbh. 2002.

Petersen T.W.: Uncertainty, Indivisibility and Hyperbolic Preferences inComputable General Equilibrium Models. 169 s. Økonomisk Institut,Københavns Universitet Kbh. 2002.

Pörtner C.C.: Children and Household Behaviour in Developing Countries.153 s. Økonomisk Institut, Københavns Universitet Kbh. 2002.

Raimondos-Møller P., Keen M., Lahiri S.: Tax principles and tax harmonizationunder imperfect competition: a cautionary example. European EconomicReview, 46(8), s. 1559-1568. 2002.

Raimondos-Møller P., Lahiri S.: Coordinated and Uncoordinated Foreign Aid.i: New Perspectives on Foreign Aid and Economic Development, s. 125-138. Arvin, B. Mak (ed.). Praeger, Westport, CT 2002.

Raimondos-Møller P., Lahiri S., Wong K-y., Woodland A.D.: Optimal foreignaid and tariffs. Journal of Development Economics, 67(1), s. 79-99.2002.

Raimondos-Møller P., Scharf K.: Transfer pricing rules when governmentscompete. Oxford Economic Papers, 54(2), s. 230-246. 2002.

Raimondos-Møller P., Woodland A.D.: Non-Preferential Trading Clubs. EPRUWorking paper series, 2002-14, 33 s. 2002.


44

Raimondos-Møller P., Woodland A.D.: Non-preferential trading clubs. CEPRDiscussion Papers, DP3572, 20 s. 2002.

Rand J., Tarp F.: Business Cycles in Developing Countries: Are They Different?World Development, 30(12), s. 2071-2088. 2002.

Roland-Holst D., Tarp F., An D.V., Thanh V.T., Huong P.L., Minh D.H.: Viet-nam’s Accession to the World Trade Organization: Economic Projectionsto 2020. CIEM-NIAS Discussion Papers, DP0204, 43 s. 2002.

Schenk-Hoppé K.R.: Poverty Traps and Business Cycles in a Stochastic Overlap-ping Generations Economy with S-shaped Law of Motion. Discussionpapers. Økonomisk Institut, 02-13, 15 s. 2002.

Schenk-Hoppé K.R.: Is there a Golden Rule for the Stochastic Solow Model?Macroeconomic Dynamics, 6(4), s. 457-475. 2002.

Schenk-Hoppé K.R.: Sample-Path Stability of Non-Stationary DynamicEconomic Systems. Annals of Operations Research, 114(1-4), s. 263-280. 2002.

Schenk-Hoppé K.R., Amir R., Evstigneev I.V., Hens T.: Market Selection andSurvival of Investment Strategies. Discussion papers. Økonomisk Insti-tut, 02-16, 22 s. 2002.

Schenk-Hoppé K.R., Evstigneev I.V.: From Rags to Riches: On Constant Pro-portions Investment Strategies. International Journal of Theoretical andApplied Finance, 5(6), s. 563-674. 2002.

Schenk-Hoppé K.R., Evstigneev I.V., Hens T.: Market Selection of FinancialTrading Strategies: Global Stability. Mathematical Finance, 12(4), s. 329-339. 2002.

Schenk-Hoppé K.R., Hens T.: Markets Do Not Select For a Liquidity Preferenceas Behavior Towards Risk. Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-18, 10 s. 2002.

Schenk-Hoppé K.R., Hens T., Stalder M.: An Application of Evolutionary Financeto Firms Listed in the Swiss Market Index. Swiss Journal of Economicsand Statistics, 138, s. 465-488. 2002.


45

Schultz C.: Market Transparency and Product Differentiation. CIE Discussionpapers, 2002-02, 10 s. 2002.

Schultz C.: Policy biases with voters’ uncertainty about the economy and thegovernment. European Economic Review, 46(3), s. 487-506. 2002.

Schultz C.: Export Cartels and Domestic Markets. Journal of Industry, Com-petition and Trade, 2(3), s. 233-246. 2002.

Schultz C.: Transparency and Tacit Collusion in a Differentiated Market. CESifoWorking Papers, 730, 40 s. 2002.

Sloth B.: Økonomididaktik - problemer og muligheder for undervisning inationaløkonomi. Nationaløkonomisk tidsskrift, 140(2), s. 91-111.2002.

Sloth B., Brems C.R., Kristensen N.B.: Trængselsomkostninger. i: Trafikdagepå Aalborg Universitet, 2002: konferencerapport, s. 405-414. HarryLahrmann, Johan Nielsen (red.). Transportrådet, Kbh. 2002.

Sloth B., Brems C.R., Kristensen N.B.: Congestion Costs. i: Proceedings ofthe European Transport Conference, 2002. 4.-9. September, HomertonCollege, Cambridge, UK, 10 s. (CD-ROM). AET. Association for Euro-pean Transport, London 2002.

Sørensen H.: Estimation of diffusion parameters for discretely observed diffu-sion processes. Bernoulli, 8(4), s. 491-508. 2002.

Sørensen H.: Parametric Inference for Diffusion Processes Observed at DiscretePoints in Time: a Survey. Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-08,18 s. 2002.

Sørensen P.B.: Tax coordination in the European Union: what are the issues?Swedish Economic Policy Review, 8(2), 2001, s. 143-195. 2002.

Sørensen P.B.: The German Business Tax Reform of 2000: A General Equi-librium Analysis. German Economic Review, 3(4), s. 347-378. 2002.

Sørensen P.B.: To harmonise or not to harmonise?. CESifo Forum, 3(1), s.31-35. 2002.


46

Sørensen P.N., Ottaviani M.: Professional Advice: The Theory of ReputationalCheap Talk. Discussion papers. Økonomisk Institut, 02-05, 42 s. 2002.

Tarp F., Arndt C., Jensen H.T., Robinson S., Heltberg R.: Facing theDevelopment Challenge in Mozambique: An Economywide Perspective.189 s. International Food Policy Research Institute (IFPRI) Washington,D.C. 2002.

Tarp F., Arndt C., Robinson S.: Parameter estimation for a computable gene-ral equilibrium model: a maximum entropy approach. Economic Mod-elling, 19(3), s. 375-398. 2002.

Tarp F., Roland-Holst D.: Household Income Determination in Vietnam: AStructual Analysis with Implications for Market Reform. CIEM-NIASDiscussion Papers, DP0203, 38 s. 2002.

Tarp F., Roland-Holst D., Rand J.: Trade and Income Growth in Vietnam:Estimates from a New Social Accounting Matrix. Economic Systems Re-search, 14(2), s. 157-184. 2002.

Tarp F., Roland-Holst D., Rand J.: Trade and Income Growth in Vietnam:Estimates from a New Social Accounting Matrix. CIEM-NIAS DiscussionPapers, DP0201, 37 s. 2002.

Tarp F., Roland-Holst D., Rand J.: Economic Structure and Development inan Emergent Asian Economy: Evidence from a Social Accounting Ma-trix for Vietnam. CIEM-NIAS Discussion Papers, DP0202, 27 s. 2002.

Tarp F., Simler K., Matusse C., Heltberg R., Dava G.: The Robustness of PovertyProfiles Reconsidered. Economic Development and Cultural Change,51(1), s. 77-108. 2002.

Tranæs T., Krishna K.: Allocating multiple units. Economic Theory, 20(4), s.733-750. 2002.

Weisdorf J.: Fra malthusiansk stagnation til moderne vækst. Blå memoserie.Økonomisk Institut, 206, 25 s. 2002.

Whitta-Jacobsen H.J.: Endogenous Keynesian Business Cycles. Discussionpapers. Økonomisk Institut, 02-15, 26 s. 2002.


47

Whitta-Jacobsen H.J., Aloi M., Lloyd-Braga T.: Endogenous Business Cyclesand Systematic Stabilization Policy. EPRU Working paper series, 2002-03, 34 s. 2002.

Whitta-Jacobsen H.J., Aloi M., Lloyd-Braga T.: Endogenous Business Cyclesand Systematic Stabilization Policy. EPRU Working paper series, 2002-15, 34 s. 2002.

2.4.22.4.22.4.22.4.22.4.2 SeminarerSeminarerSeminarerSeminarerSeminarer

En oversigt over udvikling i seminaraktiviteter de sidste 6 år fremgår af tabeltabeltabeltabeltabel2.e.2.e.2.e.2.e.2.e.

Der arrangeres både seminarer i egentligt institutregi samt af medarbejdere irelation til eksternt finansierede centre og større forskningsbevillinger på In-stituttet.

Tabel 2.e Seminarer 1997-2002.

1997 1998 1999 2000 2001 2002

Institutseminarer1:

ØI-seminarer 58 49 30 31 25 2 30 2

EPRU-seminarer - 8 35 29 26 25CAM-seminarer3 - - - - 12 26CIE-seminarer 16 5 23 14 7 9DERG-seminarer 2 3 4 3 4 1KAMS-seminarer4 - 3 8 2 - -TEAM-seminarer4 - 3 4 1 1 -TRIP-seminarer3 - - - - 3 1Sound-seminarer5 - - - - - 2

Seminarer i alt 76 71 104 80 77 94

1 Seminarerne arrangeres af institutmedarbejdere med tilknytning til forskellige centre/forskningsprojekter.2 Heraf 25 seminarer i serien "Institute Seminars", 2 seminar i serien "Econometric Seminars" og 3 seminarer under Zeuthen Lectures 2002.3 Nye seminar serier fra 2001: CAM og TRIP seminarer.4 Udgåede seminar serier fra 2001: KAMS & TEAM seminarer.5 Ny seminar serie i 2002: Sound Economic History seminarer.


48

ØI-SeminarerØI-SeminarerØI-SeminarerØI-SeminarerØI-Seminarer

1. februar: Benn Steil(Council on Foreign Relations (CFR), New York): “Changes in theOwnership and Governance of Securities Exchanges: Causes andConsequences“

18. februar: Peter Bohm(University of Stockholm): “Do the Preference Reversals Observed in theLab Pose a Fundamental Threat to Microeconomic Theory?”

20. marts: João Ejarque(Københavns Universitet): “The Poverty of Linear Nations”

3. april: Axel Ockenfels(University of Magdeburg): “Last-Minute Bidding and the Rules for EndingSecond-Price Auctions: Evidence from eBay and Amazon Auctions onthe Internet”

8. april: Kevin Reffett(Arizona State University): “A Qualitative Approach to MarkovianEquilibrium in Infinite Horizon Economies”

22. april: Lars-Gunnar Svensson(Lund University): “Strategy - Proof and Pareto Efficient Sequential Trade”

13. maj: Juan de D. Moreno-Ternero(University of Alicante): “The TAL-family of Rules for Bankruptcy Pro-blems”

15. maj: Jaideep Roy(Suny at Stony Brook): “Plyandrous Tenancy and Equilibrium andInefficiency Properties of Interlinked Contracts”

27. maj: John E. Roemer(Yale University): “Racism and Redistribution in the United States”

10. juni: Neelam Jain(Rice University): “Financial Intermediation and Entry Deterrence”


49

11. juni: Leonard J. Mirman(University of Virginia): “Financial Contracting, Signal-Jamming and EntryDeterrence”

17. juni: Francoise Forges(Université de Cergy-Pontoise): “The ex ante Incentive Compatible Coreof the Assignment Game”

26.juni: Bryan Ellickson(Department of Economics, UCLA): “The Organization of Production,Consumption, and Learning”

7. august: Piero Gottardi(Universitá di Venezia): “Market Power and Information Revelation inDynamic Trading”

28. august: Christian Ghiglino(University of London): “Indeterminacy with Many Countries”

30. september: William A. Barnett(University of Kansas): “New Phenomena Identified in a StochasticDynamic Macroeconometric Model: A Bifurcation Perspective”

21. oktober: William Zame(University of California, Los Angeles): “Prices and Portfolio Choices inFinancial Markets”

28. oktober: Hans Haller(Københavns Universitet og University of Virginia): “Competitive Markets,Collective Decisions and Group Formation”

4. november: Leonidas C. Koutsougeras(Københavns Universitet og University of Manchester): “Coalitional Inter-action in Exchange Economies with Institutional Structure”

11. november: Henrik Tulkens(CORE) “Stable International Agreements on Transfrontier Pollution withRatification Constraints”


50

18. november: Robert M. Anderson(University of California, Berkeley): “Market Clearing and Price Proces-ses with Many Agents”

25. november: John E. Roemer(Yale University): “Does Democracy Engender Equality?”

2. december: Shlomo Weber(Southern Methodist University, Dallas): “Voluntary Formation of Commu-nities for the Provision of Public Goods”

3. december: David Schmeidler(Tel-Aviv University): “Accuracy vs. Simplicity: A Complex Trade”

16. december: Frank Hansen(Københavns Universitet): “Modelling Risk and Uncertainty”

ØI-Econometrics SeminarerØI-Econometrics SeminarerØI-Econometrics SeminarerØI-Econometrics SeminarerØI-Econometrics Seminarer

5. september: Andreas Beyer(European Central Bank): “Natural Rate Doubts“

28. november: Jerôme Henry(European Central Bank): “Labour Market Dynamics in the Euro Area:A Model-Based Sensitivity Analysis”

EPRU SeminarerEPRU SeminarerEPRU SeminarerEPRU SeminarerEPRU Seminarer

8. februar: Toke Ward Petersen(Novo Nordisk A/S): “General Equilibrium Tax Policy with HyperbolicConsumers”

15. februar: Wolf Wagner(CentER, University of Tilburg): “Taxation if Capital is not Perfectly Mo-bile: Tax Competition Versus Tax Exportation”

22. februar: Pascalis Raimondos-Møller(Københavns Universitet): “A Note on Two Elementary Propositions onCustoms Unions”


51

1. marts: Jeffrey G. Williamson(Harvard University): “A Tariff Growth Paradox? Protection’s Impact onthe World 1875-1997"

15. marts: Eric W. Bond(The Pennsylvania State University): “Antitrust Policy in Open Economies:Price Fixing and International Cartels”

22. marts: Michael P. Devereux(University of Warwick): “Do Countries Compete over Corporate TaxRates?”

5. april: Ronald Davies(University of Oregon): “State Tax Competition for Foreign Direct Invest-ment: A Winnable War”

12. april: Martin Kaae Jensen(Københavns Universitet): “Long-Run Frontiers: A Unifying Approach toGrowth Modelling”

19. april: Svend E. Hougaard Jensen(CEBR, Økonomi- og Erhvervsministeriet): “On the Role of Labour MarketReform for the Enlargement of a Monetary Union”

3. maj: Harry Grubert(U.S. Treasury): “Intangible Income, Intercompany Transactions, IncomeShifting, and the Choice of Location”

17. maj: Carl-Johan Dalgaard(Københavns Universitet): “Idle Capital and Long-run Productivity“

31. maj: Henrik Hansen(Københavns Universitet): “On the Empirics of Foreign Aid and Growth”

7. juni: Martin Kolmar(University of Konstanz): “Federalism and the Optimal Degree of Cen-tralization of Public Goods”


52

14. juni: Lars Haagen Pedersen(DREAM): “Ageing, Fiscal Sustainability and Occupational Pensions”

21. juni: Kar-Yiu Wong(University of Washington, Seattle): “On the Optimal Timing of ForeignTrade”

4. oktober: Hans Gersbach(University of Heidelberg): “Flexible Majority Rules for Central Banks”

18. oktober: Alan Deardorff(University of Michigan): “EU Expansion and EU Growth”

25. oktober: Peter Birch Sørensen(Københavns Universitet): “Social Insurance Based on Individual SavingsAccounts”

1. november: Eytan Sheshinski(The Hebrew University, Jerusalem): “Bounded Rationality and SociallyOptimal Limits on Choice”

8. november: Niels Thygesen(Københavns Universitet): “Stagnation in Japan: Liquidity Trap and/orStructural Crisis?“

15. november: Claus Thustrup Kreiner(Københavns Universitet): “The Marginal Cost of Public Funds in OECDCountries: Hours of Work versus Labor Force Particiaption”

22. november: Vidar Christiansen(University of Oslo): “Cross-border Shopping and the Choice ofCommodity Tax Structure”

27. november: James Markusen(University of Colorado, Boulder): “Developing Domestic Entrepre-neurship and Growth through Imported Expertise”

29. november: Sören Blomquist(Uppsala University): “Age Related Optimal Income Taxation”


53

13. december: Richard Cornes(University of Nottingham): “Agregative Public Good Games”

CAM SeminarerCAM SeminarerCAM SeminarerCAM SeminarerCAM Seminarer

7. februar: Morten Bennedsen(Copenhagen Business School): “Why Do Firms Have Boards?”

12. februar: Christophe Kolodziejczyk(University of Lausanne): “The Swiss: Are They Prudent?”

14. februar: Annette Vissing-Jørgensen(University of Chicago): “The Returns to Entrepreneurial Investment: APrivate Equity Premium Puzzle?”

28. februar: Bertil Holmlund(Uppsala University): “Optimal Unemployment Insurance”

7. marts: Sule Alan(Københavns Universitet og York University): “Estimating IntertemporalAllocation Parameters Using Simulated Residual Estimation”

19. marts: Arnaud Chevalier(UCD and CEE, LSE): “Just Like Daddy, the Occupational Choice of UKGraduates”

4. april: Amanda Gosling(University of Essex): “Changes in the Distribution of Male and FemaleWages Accounting for Employment Composition”

18. april: Siwan Anderson(Tilburg University): “Sustainability and Organizational Design of Roscas:Some Evidence from Kenya”

23 april: Lori Curtis(Dalhousie University): “Child Health Care Utilization in Canada”

25. april: Maite Martinez Granado(Universidad Carlos III de Madrid): “Self-employment and Labour MarketTransitions: a Multiple State Model”


54

2. maj: Ian Walker(University of Warwick): “Who Really Wants to Be a Millionaire? Evidenceon Risk Aversion from Gameshow Data”

16. maj: Raquel Carrasco(Universidad Carlos III de Madrid): “Unobserved Heterogeneity andIntertemporal Nonseparability: Evidence from Consumption Panel Data”

28. maj: Mette Verner(Aarhus School of Business): “Earnings Effects of Career Interruptionsand Children in a Model with Endogenous Choice of Sector”

4. juni: James Banks(Institute for Fiscal Studies): “Consumption Smoothing and PortfolioAllocations in the Presence of Volatile House Prices and Changing FamilySize”

6. juni: Rachel Griffith(IFS, London): “Product Market Competition, Efficiency and AgencyCosts: an Empirical Analysis”

20. juni: Helena Skyt Nielsen(Aarhus School of Business): “The Educational Asset Market: A FinancePerspective on Human Capital Investment”

27. juni: Richard J. Smith(University of Bristol): “High Order Properties of GMM and GeneralizedEmpirical Likelihood Estimators”

3. juli: Lars Vilhuber(Cornell University og U.S. Census Bureau): “Displaced Workers, EarlyLeavers, and Re-employment Wages”

9. juli: Martin Schellhorn(Institute for the Study of Labour (IZA), Bonn): “A Comparison of Alter-native Methods to Model Endogeneity in Count Models. An Applicationto the Demand for Health Care and Health Insurance Choice”


55

26. september: Eva Nagypal(Northwestern University og Stockholm University): “Learning-by-Doingvs. Learning about Match Quality: Can We Tell Them Apart?”

10. oktober: Anna Cristina D’Addio(CIM, Aarhus School of Business og University of Aarhus): “DurationDependence and Timevarying Variables in Discrete Time Duration Models”

14. oktober: Joel Horowitz(Northwestern University): “Identification and Estimation of StatisticalFunctionals Using Incomplete Data“

24. oktober: Bo Honoré(Princeton University): “Bounds on Parameters in Dynamic DiscreteChoice Models”

5. december: Rasmus Lentz(Boston University): “Worker Flows and Firm Size”

17. december: Jesus Fernandez-Villaverde(University of Pennsylvania): “Consumption over the Life Cycle: SomeFacts from Consumer Expenditure Survey Data”

19. december: Frederic Vermeulen(University of Leuven): “A Collective Model for Female Labour Supplywith Nonparticipation and Taxation”

CIE SeminarerCIE SeminarerCIE SeminarerCIE SeminarerCIE Seminarer

21. februar: Ulrich Kaiser(Centre for European Economic Research at Mannheim): “The Effectsof Website Provision on the Demand for German Women’s Magazines“

19. september: Hans Haller(Virginia Polytechnic Institute and State University): “An Analysis ofAdvertising Wars”

26. september: Suzanne Scotchmer(University of California, Berkeley): “Intellectual Property: When is it theBest Incentive System?”


56

11. oktober: John Sutton(London School of Economics): “Rich Trades, Scarce Capabilities:Industrial Development Revisited”

31. oktober: Klaus M. Schmidt(University of Munich): “Fairness, Incentives, and ContractualIncompleteness“

21. november: Hans Peter Møllgaard(Copenhagen Business School): “Meaningful and Measurable MarketDominance”

28. november: Andreas Löffler(University of Hannover): “Capital Budgeting in Arbitrage-free Markets”

5. december: Thomas Rønde(University of Mannheim): “Cooperation in International Banking Su-pervision: A Political Economy Approach”

12. december: Thomas Harr(Københavns Universitet): “Bank Regulation in Developing Countries”

DERG SeminarerDERG SeminarerDERG SeminarerDERG SeminarerDERG Seminarer

6. februar: Carl-Johan Dalgaard(Københavns Universitet): “Foreign Aid and Economic Growth“

Sound Economic History SeminarerSound Economic History SeminarerSound Economic History SeminarerSound Economic History SeminarerSound Economic History Seminarer

31. januar: Esteban Nicolini(Universidad Carlos III de Madrid): “Adult Mortality and Investment: ANew Explanation for English Agricultural Productivity in the 18th Century”

19. april: Robert Millward(University of Manchester): “European Governments and the Infra-structure at the Start of the 20th Century: Economy, Ideology, NationalDefense?”


57

TRIP SeminarerTRIP SeminarerTRIP SeminarerTRIP SeminarerTRIP Seminarer

19. november: Bruno de Borger(University of Antwerp): “Tax Reform for Dirty Intermediate Goods: Theoryand Application to the Taxation of Freight Transport“

2.4.32.4.32.4.32.4.32.4.3 Nationalt og internationalt forskningssamarbejdeNationalt og internationalt forskningssamarbejdeNationalt og internationalt forskningssamarbejdeNationalt og internationalt forskningssamarbejdeNationalt og internationalt forskningssamarbejde

GæsteforskereGæsteforskereGæsteforskereGæsteforskereGæsteforskere

Instituttet har en stor international kontaktflade, hvilket bl.a. afspejles i detstore antal internationale forskere, som besøger stedet i kortere og længeretid.

I 2002 har 99 gæster besøgt Instituttet i kortere og længere tid, jf. tabel.tabel.tabel.tabel.tabel.2.f2.f2.f2.f2.f..... De fleste gæster af har tilbragt ca. én uge på Instituttet.

Tabel 2.f Gæster ved Økonomisk Institut 1998-2002.

1998 1999 2000 2001 2002

Antal (i alt ved Instituttet) 59 102 86 82 99Heraf inviteret af:ØI 39 43 51 42 42CAM - - - 17 29CIE 6 19 13 5 6DERG 9 16 3 1 0EPRU 5 24 19 17 22

Opholdets varighed:1-12 måneder 16 19 24 22 22under en måned 43 83 62 60 77


58

Gæster inviteret og finansieret af InstituttetGæster inviteret og finansieret af InstituttetGæster inviteret og finansieret af InstituttetGæster inviteret og finansieret af InstituttetGæster inviteret og finansieret af Instituttet

Følgende gæster har været ansat ved Instituttet i mindst én måned i 2002Hans Haller, professor, Virginia Polytechnics Institute & State Univ., USA (1.8.-31.12.)Leonard Mirman, professor, Univ. of Virginia, USA (1.5.-1.7.)Michael Goldberg, professor, Univ. of New Hampshire, USA (1.8.-31.12.)Thomas F. Crossley, lektor, York Univ., Canada (1.1.-31.7.)Ronald B. Davies, lektor, Univ. of Oregon, USA (15.6.-15.9.)Leonidas Koutsougeras, lektor, Univ. of Manchester, England (1.9.-31.12.)Sule Alan, forskningsadjunkt, McMaster Univ., Canada (1.1.-31.7.)

Gæster inviteret på frisemesterEirik Amundsen, professor, Univ. of Bergen, Norge (22.5.-15.8.)Egbert Dierker, professor, Univ. of Vienna, Østrig (1.3.-30.6.)Hildegaard Dierker, professor, Univ. of Vienna, Østrig (1.3.-30.6.)Ronald Davies, lektor, Univ. of Oregon, USA (1.4.-15.6.)Gjermund Nese, ph.d.-studerende, Stift. Sammfunns- og Næringslivsforskning,Norge (2.9.-20.12.)Morten Sørensen, ph.d.-studerende, Standford Univ., USA (20.6.-10.8.)

Ph.d.-studerende under Marie Curie Training Site SchemeDelia Ionascu, Charles Univ., Prague, Cerge-EI, Tjekkiet (1.1.-30.6.)Tarja Viitanen, London School of Economics, England (1.1.-30.6.)Juan de Dios Moreno-Ternero, Univ. of Alicante, Spanien (1.1.-31.5.)Helene Couprié, GREQAM, Marseilles, Frankrig (1.8.-31.10.)Alicia Pérez, Univ. of Alicante, Spanien (1.9.-31.12.)

Instituttet har endvidere haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandskegæsterEsteban Nicolini, Univ. Carlos III de Madrid, Spanien (30.1.-3.2.)Benn Steil, Council of Foreign Relations, USA (1.2.)Peter Bohm, Stockholms Univ., Sverige (16.2.-20.2.)Axel Ockenfels, Univ. of Magdeburg, Tyskland (3.4.)Kevin Refett, Arizona State Univ., USA (6.4.-9.4.)Robert Milward, Univ. of Manchester, England (18.4.-21.4.)Lars Gunnar Svensson, Lund Univ., Sverige (23.4.)Jaideep Roy, Univ. of Dublin, Irland (13.5.-20.5.)John Roemer, Yale Univ., USA (27.5.-29.5.), (24.11.-27.11.)


59

Lasse Heje Pedersen, New York Univ., USA (30.7.-30.8.)Neelam Jain, Rice Univ., USA (2.6.-21.6.)Francoise Forges, THEMA, Univ. de Cergy-Pontoise, Frankrig (17.6.)Bryan Ellickson, UCLA, USA (22.6.-27.6.)Ana B. Reis, Univ. Nova de Lisboa, Spanien (10.7.-14.7.)Piero Gottardi, Dipartimento di Scienze Economiche, Venedig, Italien (28.7.-12.8.)Susanne Scotchmer, Univ. of California, USA (25.9.-30.9.)William Barnett, Kansas Univ., USA (28.9.-30.9.)Bill Zame, UCLA, USA (19.10.-26.10.)Eytan Sheshinski, The Hebrew Univ., Israel (26.10.-3.11.)Henry Tulkens, CORE, Belgien (11.11.-12.11.)Robert Andersson, Univ. of Berkeley, USA (14.11.-20.11.)David Schmeidler, Tel Aviv Univ., Israel (2.12.-4.12.)Shlomo Weber, Southern Methodist Univ., Dallas, USA (1.12.-3.1.)

Gæster inviteret og finansieret af EPRUGæster inviteret og finansieret af EPRUGæster inviteret og finansieret af EPRUGæster inviteret og finansieret af EPRUGæster inviteret og finansieret af EPRU

Følgende gæster har været ansat ved EPRU i 2002Wolfgang Eggert, adjunkt, Univ. of Konstanz, Tyskland (1.1.-31.8.)Helga Kristjansdottír, forskningsassistent, Univ. of Iceland, Island (1.1.-31.12.)

Gæster inviteret på frisemesterPeter Heller, professor, IMF, Washington, USA (1.1.-31.7.)Alan Woodland, professor, Univ. of Sydney, Australien (26.6.-2.8.)

EPRU har endvidere haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandskegæsterWolf Wagner, CentER, Univ. of Tilburg, Holland (11.2.-22.2.)Eric W. Bond, Pennsylvania State Univ., USA (7.3.-7.4.) (1.8.-6.8.)Michael P. Devereux, Univ. of Warwick, England (18.3.-22.3.)Harry Grubert, U.S. Treasury, Washington, USA (28.4.-6.5.)Rasmus Fatum, Univ. of Alberta, Canada (21.5.-28.5.)Michael M. Hutchison, Univ. of California, Santa Cruz, USA (22.5.-28.5.)(5.8.-9.8.)Martin Kolmar, Univ. of Konstanz, Tyskland (5.6.-12.6.)Kar-yiu Wong, Univ. of Washington, Seattle, USA (20.6.-23.6.)Richard Chisik, Florida International Univ., USA (17.8.-25.8.)Hans Gersbach, Heidelberg Univ., Tyskland (30.9.-4.10.)


60

Alan V. Deardorff, Univ. of Michigan, USA (17.10.-20.10.)Eytan Sheshinski, The Hebrew Univ., Jerusalem, Israel (28.10.-3.11.)Vidar Christiansen, Univ. of Oslo, Norge (18.11.-29.11.)Sören Blomquist, Univ. of Uppsala, Sverige (18.11.-29.11.)James R. Markusen, Univ. of Colorado, USA (27.11.)Richard V. Cornes, Univ. of Nottingham, England (13.12.-17.12.)

Gæster inviteret og finansieret af CAMGæster inviteret og finansieret af CAMGæster inviteret og finansieret af CAMGæster inviteret og finansieret af CAMGæster inviteret og finansieret af CAM

CAM har haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæsterBo Honoré, Princeton Univ., USA (24.1.-31.1) (1.8.-24.8.) (17.10.-25.10.)Laura Blow, Institute for Fiscal Studies, England (11.2.-15.2.) (21.2.-25.2.)Christophe Kolodziejczyk, Univ. of Lausanne, Schweiz (11.2.-13.2.)Annette Vissing-Jørgensen, Univ. of Chicago, USA (13.2.-14.2.)Guglielmo Weber, Universitá di Padova, Italien (27.2.-1.3.)Bertil Holmlund, Uppsala Univ., Sverige (28.2.)Arnaud Chevalier, Univ. College Dublin, Ireland (15.3.-19.3.)Amanda Gosling, Univ. of Essex and Institute for Fiscal Studies, England(4.4.-6.4.)Siwan Anderson, Tilburg Univ., Holland (18.4.-21.4.)Lori Curtis, Dalhausie Univ., Canada (16.4.-5.5.)Maite Martinez-Granado, Universidad Carlos III de Madrid, Spanien (24.4.-26.4.)Raquel Carrasco, Universidad Carlos III de Madrid, Spanien (13.5.-19.5.)Ian Walker, Univ. of Warwick, England (1.5.-3.5.)Rachel Griffith, Institute for Fiscal Studies, England (1.6.-7.6.)James Banks, Institute for Fiscal Studies, England (1.6.-7.6.)Richard Smith, Univ. of Bristol, England (26.6.-28.6.)Lars Vilhuber, Cornell Univ. and U.S. Census Bureau, Canada (1.7.-4.7.)Martin Schellhorn, Institute for the Study of Labor, Bonn, Tyskland (6.7.-9.7.)Eva Nagypal, Northwestern Univ., USA (25.9.-27.9.)Sule Alan, York Univ., Canada (7.10.-14.10.)Joel Horowitz, Northwestern Univ., USA (14.10.)Anna Cristina D’Addio, CIM and the Univ. of Aarhus (10.10.) (18.10.-25.10.)Rasmus Lentz, Boston Univ., USA (2.12.-16.12.)Jesus Fernandez-Villaverde, Univ. of Pennsylvania, USA (16.12.-19.12.)Frederic Vermeulen, Univ. of Leuven, Belgien (15.12.-20.12.)


61

Gæster inviteret og finansieret af CIEGæster inviteret og finansieret af CIEGæster inviteret og finansieret af CIEGæster inviteret og finansieret af CIEGæster inviteret og finansieret af CIE

CIE har haft besøg af kortere varighed af følgende udenlandske gæsterUlrich Kaiser, Centre for European Economic Research at Mannheim, Tysk-land (21.2.)Suzanne Scotchmer, Univ. of California, Berkeley, USA (26.9.)John Sutton, London School of Economics, England (9.10.-12.10.)Klaus M. Schmidt, Univ. of Munich, Tyskland (31.10.-1.11.)Andreas Löffler, Univ. of Hannover, Tyskland (27.11.- 28.11.)Thomas Rønde, Univ. of Mannheim, Tyskland (5.12.)

FFFFForskningsophold i udlandetorskningsophold i udlandetorskningsophold i udlandetorskningsophold i udlandetorskningsophold i udlandet

Som led i det internationale forskningssamarbejde, besøger medarbejderneen række udenlandske institutioner. Dette fremgår af den række foredrag,som holdes ved disse; jf. afsnit 2.4.9. Desuden har en enkelt medarbejderansat ved Instituttet været på længerevarende forskningsophold i udlandet:

Carl-Johan Dalgaard: Universitat Pompeu Fabra, Barcelona (1.8-31.12)

Netværk og centreNetværk og centreNetværk og centreNetværk og centreNetværk og centre

Det nationale og internationale forskningsarbejde styrkes også ved, at defleste medarbejdere indgår i forskellige netværk og centre, som har til formålat fremme samarbejdsmulighederne blandt medarbejderne og deres kolle-ger i ind- og udland.

Karsten Albæk er medlem af Canadian International Labour Network ogCAM.

Steffen Andersen er tilknyttet Centre for Economic and Business Research.

Thomas Barnebeck Andersen er tilknyttet DERG.

Steen Winther Blindum er tilknyttet CAM.

Martin Browning er leder af CAM. Endvidere er han landekoordinator for“Survey of Health, Ageing and Retirement“, lokal organisator af “EU AGEResearch and Training Network“ og “EU Network on Labour Economics andMicroeconometrics“. Endelig er han valgt til rådet for “European EconomicAssociation“.


62

Carl-Johan Dalgaard er medlem af EPRU.

Mette Ejrnæs er medlem af “Centre for Research in Social Integration andMarginalization“, Handelshøjskolen i Aarhus og CAM.

Elisabeth Hermann Frederiksen er tilknyttet FAME, Department of Environmentaland Business Economics, University of Southern Denmark.

Birgit Grodal er medlem af CIE, netværket “Dynamic Economic Theory”samt netværket i Matematisk Økonomi (begge ved KU). Desuden er hunmedlem af Dansk Forskeruddannelsesnetværk i Finansiering (Sydjysk Univer-sitets Center).

Christian Groth er tilknyttet EPRU og medlem af netværket “DynamicEconomic Theory“, KU.

Frank Hansen er medlem af “Research Group in Mathematical Inequalitiesand Applications“.

Hans Oluf Hansen er medlem af “Central and Eastern European DemographicNetwork”, (Dept. of Econ., Tübingen University, Germany) og InternationalUnion for The Scientific Study of Population (IUSSP), Committee on AIDS(Paris, France).

Henrik Hansen er medlem af DERG og research fellow ved Centre for Re-search in Economic Development and International Trade (CREDIT), Universityof Nottingham.

Christian Hjorth-Andersen er formand for styregruppen for netværket “Nor-disk kulturpolitik under forandring”.

Henning Tarp Jensen er tilknyttet DERG.

Henrik Jensen er medlem af EPRU og netværket “Dynamic Economic Theory“.Desuden er han research fellow ved “Centre for Economic Policy Research“(London).


63

Hans Keiding er leder af Øresundscenter for Sundhedsøkonomi 2000-2003,forskningscenter finansieret af Forskningsrådene samt tilknyttet Institut forFolkesundhedsvidenskab, KU.

Henrik Jacobsen Kleven er medlem af EPRU.

Hans Christian Kongsted er medlem af CAM samt medlem af “Centre forEconomic and Business Research“.

Claus Thustrup Kreiner er medlem af EPRU og tilknyttet “CESifo ResearchNetwork“, University of Munich.

Jesper J. Kühl er tilknyttet UNEP Collaborating Centre on Energy andEnvironment, Risø.

David Dreyer Lassen er medlem af EPRU.

Jesper Gregers Linaa er tilknyttet EPRU.

Edith Madsen er tilknyttet CAM.

Jakob Brøchner Madsen er tilknyttet EPRU.

Jørgen Birk Mortensen er projektleder og bestyrelsesmedlem i centrene “Sam-fund, Økonomi & Miljø“ og “Miljø og samfundsøkonomi - analysemetoder,modeller og regnskaber“. Endvidere deltager han i Det miljøøkonomiskenetværk og Centre for Fisheries & Aquaculture, Management & Economics.

Karl Gunnar Persson er koordinator for European Science Foundation Net-værket “Market Integration, Market Performance and Welfare“.

John Rand er tilknyttet DERG.

Klaus Reiner Schenk-Hoppé er medlem af “National Centre of Competencein Research“, “Financial Valuation and Risk Management“ (NCCR FINRISK),Switzerland og “European Collaborative Research Project in the SocialSciences (ESF-Project)“: “Behavioural Models in Economics and Finance“.Endvidere er han medlem af netværket “Dynamic Economic Theory“, KU.


64

Christian Schultz er centerkoordinator for CIE og medlem af EPRU. Desudener han research fellow ved CESifo, University of Munich.

Birgitte Sloth er centerleder for TRIP (finansieret af Det Strategiske Miljø-forskningsprogram, administreret af AKF) og tilknyttet CIE.

Peter Birch Sørensen er leder af EPRU og formand for bestyrelsen for EPRU-Netværket. Desuden er han medlem af forskernetværket “CESifo ResearchNetwork“, University of Munich og koordinator af netværkets aktiviteter in-den for forskningsområdet Offentlig Økonomi.

Peter Norman Sørensen er medlem af netværket “Dynamic Economic Theory“,KU.

Finn Tarp er koordinator for DERG. Han er external research fellow ved Cen-tre for Research in Economic Development and International Trade (CREDIT),University of Nottingham, research fellow ved Rural Development ResearchConsortium (RDRC), University of California, Berkeley og invited memberved European Union Development Network (EUDN) samt associate vedNetwork of IFPRI Associates (NIA).

Niels Thygesen er seniorforsker i EPRU.

Karl Vind leder netværket “Dynamic Economic Theory“, KU.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er medlem af CIE, EPRU og netværket“Dynamic Economic Theory“, KU.

Lars Peter Østerdal er tilknyttet Øresundscenter for Sundhedsøkonomi vedAfdeling for sundhedstjenesteforskning og Institut for Folkesundhedsviden-skab, KU.

2.4.42.4.42.4.42.4.42.4.4 Zeuthen LecturesZeuthen LecturesZeuthen LecturesZeuthen LecturesZeuthen Lectures

I 2002 var professor Ernst Fehr, University of Zürich, årets Zeuthen Lecturer.Titlen var: The Behavioral Economics of Incentives.


65

Undertitlerne på de tre forelæsninger var:

Social Preferences and Incentives - 4. december 2002Social Norms and Incentives - 6. december 2002Intrinsic Motivation and Incentives - 9. december 2002

Årets Zeuthen Lectures Workshop

Zeuthen Workshop on Behavioral Economics - 7.-8. december 2002.Arrangører: lektor Birgitte Sloth og lektor Peter Norman Sørensen.

2.4.52.4.52.4.52.4.52.4.5 WWWWWorkshops og konferencer afholdt ved ØIorkshops og konferencer afholdt ved ØIorkshops og konferencer afholdt ved ØIorkshops og konferencer afholdt ved ØIorkshops og konferencer afholdt ved ØI

1. marts: European Science Foundation and Sound Economic History Work-shop on “Historical Market Integration“, v. professor Karl Gunnar Persson.Finansieret af SSF bevilling.

22.-23. marts: “Teaching Economics and Econometrics. Is there a commonground?”, v. professor Katarina Juselius. Finansieret af ØI.

19. april: Sound Economic History Seminar. “European Governments andthe Infrastructure at the Start of the 20th Century: Economy, Ideology, Na-tional Defence?“, v. lektor Ingrid Henriksen og gæsteprofessor Robert Millward.Finansieret af ØI.

7. juni: Keynesiansk økonomi, v. lektor Axel Mossin. Finansieret af ØI.

28.-29. september: Topics in Mathematical Economics, v. professor KarlVind m.fl. Finansieret af ØI og CIE m.fl.

Øvrige arrangementer afholdt på ØIØvrige arrangementer afholdt på ØIØvrige arrangementer afholdt på ØIØvrige arrangementer afholdt på ØIØvrige arrangementer afholdt på ØI

3. februar: European Shadow Financial Regulatory Committee (ESFRC), v.professor Niels Thygesen, Københavns Universitet. Finansieret af Danske Bankbevilling.

7. maj: Politforeningen: Det Danske Skattesystem under Pres.


66

17. juni: Møde med SAMSTEMT. Norsk Forskningsråd, v. lektor Jørgen BirkMortensen. Finansieret af Nordisk Energiforskningsprogram.

11. november: Politforeningen: De økonomiske konsekvenser for Danmarkog dansk landbrug af en liberalisering af verdenshandelen med landbrugs-varer.

14. november: Electricity Market Reforms: Experiences and Lessons for theFuture, v. lektor Jørgen Birk Mortensen. Finansieret af Nordisk Energi-forskningsprogram.

WWWWWorkshops/konferencer afholdt ved CAMorkshops/konferencer afholdt ved CAMorkshops/konferencer afholdt ved CAMorkshops/konferencer afholdt ved CAMorkshops/konferencer afholdt ved CAM

22. – 24. februar: CAM workshop: “Life-stages and allocation“, v. professorMartin Browning, Københavns Universitet.

31. maj – 2. juni: CAM workshop: “Job search, unemployment and the UIsystem“, v. professor Martin Browning, Københavns Universitet.

11. – 13. juni: CAM/CEMMAP workshop: “Characteristics models; theoryand applications”, v. professor Martin Browning, Københavns Universitet.

3. – 5. oktober: CAM/EU workshop: “Inaugural conference for AGE Re-search and Training Network”, v. professor Martin Browning, KøbenhavnsUniversitet.

5. – 6. oktober: CAM/EU meeting: “SHARE meeting”, v. professor MartinBrowning, Københavns Universitet.

WWWWWorkshops/konferencer afholdt ved EPRUorkshops/konferencer afholdt ved EPRUorkshops/konferencer afholdt ved EPRUorkshops/konferencer afholdt ved EPRUorkshops/konferencer afholdt ved EPRU

23.-24. maj: “Danish and International Economic Policy - EPRU NetworkConference“, v. professor Peter Birch Sørensen m.fl., Københavns Universi-tet.

28. november: Danish Public Choice Workshop 2002, v. adjunkt David DreyerLassen og professor Christian Schultz. Finansieret af ØI og EPRU.


67

WWWWWorkshops/konferencer afholdt ved DERGorkshops/konferencer afholdt ved DERGorkshops/konferencer afholdt ved DERGorkshops/konferencer afholdt ved DERGorkshops/konferencer afholdt ved DERG

5. september: WIDER Annual Lecture 6, v. Jeffrey G. Williamson, Festsalen,Københavns Universitet. Arrangeret af WIDER og Udenrigsministeriet i sam-arbejde med Center for Afrika Studier and DERG.

2.4.62.4.62.4.62.4.62.4.6 Konferencer og symposierKonferencer og symposierKonferencer og symposierKonferencer og symposierKonferencer og symposier

En række medarbejdere ved Instituttet har desuden været arrangører og med-arrangører af forskningsarrangementer udenfor Instituttet.

Mette Ejrnæs arrangerede workshoppen “The Future of Family and Work:Evaluating Family Friendly Policies“ ved IZA, Bonn.

Birgit Grodal er i programudvalgskomiteen for SAETs 2003 konference, Juni-juli 2003, Rhodos og var i programkomiteen for ESEM, Venedig.

Niels-Erik Jensen var medlem af organisationskomiteen for 24. Symposium iAnvendt Statistik, Handelshøjskolen i Aarhus.

Katarina Juselius har afholdt et ph.d.-kursus ved Scuola Superiore St. Anna iPisa.

Hans Christian Kongsted var medlem af programkomiteen for ESEM, Vene-dig.

Anders Milhøj var medlem af organisationskomiteen for “InternationalConference on Improving Surveys“, KU.

Birgitte Sloth arrangerede ph.d.-kursus i mikroøkonomi (spilteori), AarhusUniversitet.

Peter Birch Sørensen var arrangør af “CESifo Area Conference on PublicEconomics“ ved ifo Instituttet i München og arrangør af “CESifo Venice Sum-mer Institute in Public Economics“, Venedig.

Niels Thygesen har arrangeret møder i ESFRC i København og i WashingtonD.C.


68

Karl Vind var medarrangør af workshop om ikke-additive mængdefunktioner,Bielefeld.

2.4.72.4.72.4.72.4.72.4.7 RedaktionsvirksomhedRedaktionsvirksomhedRedaktionsvirksomhedRedaktionsvirksomhedRedaktionsvirksomhed

En række medarbejdere bidrager aktivt til det internationale videnskabeligemiljø gennem redaktionelt arbejde ved en række forskellige fagtidsskrifter:

Erling B. Andersen er i redaktionsudvalget for tidsskriftet Psychological Science.

Martin Browning er i redaktionsudvalget for Journal of Economic Literature.

Frank Hansen er redaktør for tidsskrifterne Mathematical Inequalities andApplications, Journal of Inequalities in Pure & Applied Mathematics ogAdvances in Nonlinear Variational Inequalities.

Henrik Hansen er redaktør af serien “Erhverv og Samfund”, DJØFs forlag.

Ingrid Henriksen er medlem af redaktionsudvalget for European Review ofEconomic History.

Christian Hjorth-Andersen er redaktør af Nationaløkonomisk Tidsskrift ogmedlem af redaktionskomiteen for Journal of Cultural Economics.

Henrik Jensen er i redaktionsudvalgene for Scandinavian Journal of Economicsog Atlantic Economic Journal.

Hans Keiding er i redaktionsudvalgene for Journal of Mathematical Economics,Social Choice and Welfare og International Journal of Game Theory.

Claus Thustrup Kreiner er medredaktør af Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Anders Milhøj er konsulent for området statistik ved Det danske National-leksikon; suppplementsbindet.

Jørgen Birk Mortensen er medredaktør af Social Sciences, Lithauen.

Karl Gunnar Persson er redaktør af Zeuthen Lecture Book Series, MIT Press.


69

Christian Schultz er redaktør af Scandinavian Journal of Economics og iredaktionsudvalget for The Manchester School.

Peter Birch Sørensen er redaktør af tidsskriftet Finanzarchiv, og medlem afredaktions-komiteerne for tidsskrifterne German Economic Review, Interna-tional Tax and Public Finance, Fiscal Studies, CPB Report og Nationaløko-nomisk Tidsskrift.

Peter Norman Sørensen er i redaktionsudvalget for Macroeonomic Dynamics.

Finn Tarp er i redaktionsudvalgene for Journal of International Developmentog Økonomi og Politik.

Niels Thygesen er medlem af redaktionsudvalgene for De Economist,Weltwirtschaftliches Archiv, Économie Internationale og Open EconomiesReview.

Karl Vind har været gæsteredaktør ved Economic Theory.

2.4.82.4.82.4.82.4.82.4.8 RefereevirksomhedRefereevirksomhedRefereevirksomhedRefereevirksomhedRefereevirksomhed

Udover redaktionsvirksomhed bidrager medarbejderne til det internationalepublikationsmiljø gennem bedømmelse af artikler for en lang række fag-tidsskrifter - såkaldt refereevirksomhed. Medarbejderne fungerer således sområdgivere for redaktørerne af tidsskrifterne, i forbindelse med disses beslut-ning om en given artikel bør publiceres eller ej. Nedenfor angives de fag-tidsskrifter medarbejderne har været referee for i 2002:

Karsten Albæk: Australian Economic Papers, Economic Journal, EmpiricalEconomics og Nationaløkonomisk Tidsskrift. Referee for Norges Samfunds-videnskabelige Forskningsråd, bevillingsansøgninger.

Carl-Johan Dalgaard: Economics Letters, European Economic Review, Journalof Economic Growth, Macroeconomics Dynamics, Nationaløkonomisk Tids-skrift og Scandinavian Journal of Economics.

Mette Ejrnæs: International Economic Review, Scandinavian Journal ofEconomics, Economic Journal, Journal of Applied Econometrics, LabourEconomics, Bulletin of Economic Research og Nationaløkonomisk Tidsskrift.


70

Christian Groth: Journal of Economic Behavior and Organization.

Jan Gunnarsson: Scandinavian Journal of Management.

Frank Hansen: Mathematical Reviews, Proceedings of the AmericanMathematical Society, Journal of Inequalities in Pure and Applied Mathematicsog Journal of Functional Analysis.

Henrik Hansen: Econometrics Journal, Journal of African Economies, Jour-nal of Development studies, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Scandinavian Jour-nal of Economics og World Bank Economic Review.

Ingrid Henriksen: The European Review of Economic History.

Christian Hjorth-Andersen: Nationaløkonomisk Tidsskrift og Journal ofCultural Economics.

Jens Leth Hougaard: International Journal of Game Theory, MathematicalSocial Sciences og European Review of Agricultural Economics.

Henrik Jensen: Economica, Economic Journal, European Economic Review,Journal of Economic Behavior and Organization, Journal of Money, Credit,and Banking, Journal of Public Economics, Labour Economics, Review ofEconomic Studies og Scandinavian Journal of Economics.

Katarina Juselius: Econometrics Journal, Scandinavian Economic Journal,Journal of Applied Econometrics og Empirical Economics.

Henrik Jacobsen Kleven: Journal of Public Economics, Scandinavian Jour-nal of Economics, International Tax and Public Finance, German EconomicReview, Finanzarchiv og Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Hans Christian Kongsted: Econometric Reviews, Journal of InternationalMoney and Finance, Nationaløkonomisk Tidsskrift, Scandinavian Journal ofEconomics og Energy Journal.

Claus Thustrup Kreiner: RAND Journal of Economics, Labour Economics,Journal of Economic Growth, Economic Systems og Finanzarchiv.


71

David Dreyer Lassen: Scandinavian Journal of Economics og Finanzarchiv.

Klavs Lindeneg: Economics Game, McGraw-Hill.

Jacob Brøchner Madsen: Economic Modelling, Economic Record, Euro-pean Economic Review, International Review of Applied Economics, Natio-naløkonomisk Tidsskrift, Scandinavian Journal of Economics og Welt-wirtschaftlishes Archiv.

Heino Bohn Nielsen: Oxford Bulletin of Economics and Statistics ogScandinavian Journal of Economics.

Karl Gunnar Persson: Journal of Economic History, Explorations in EconomicHistory og European Review of Economic History.

Klaus Reiner Schenk-Hoppé: Journal of Mathematical Economics, Scandi-navian Journal of Economics, Annals of Operations Research og DynamicalSystems.

Birgitte Sloth: International Game Theory Review, Journal of Economic Theory,Nordisk Forskerutdanningsakademi og Nationaløkonomisk Tidsskrift.

Christian Schultz: American Economic Review, European Economic Review,Rand Journal, Review of Economic Studies, The Manchester School og Euro-pean Journal of Political Economy.

Peter Birch Sørensen: Journal of Public Economics og Scandinavian Journalof Economics.

Peter Norman Sørensen: Review of Economic Studies, International EconomicReview, Journal of Economic Theory, Games and Economic Behavior, TheRAND Journal of Economics, Journal of Economic Behavior and Orga-nization, Journal of Political Economy og European Economic AssociationSummer Meetings, MIT Press.

Finn Tarp: Journal of African Economies, Journal of InternationalDevelopment, Journal of Development Economics, World Development, Jour-nal of Development Studies, World Bank Economic Review, Environmentand Development Economics og European Journal of Political Economy.


72

Mich Tvede: Journal of Economic Theory og Review of Economic Studies.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: Economic Theory, Journal of Macroeco-nomics, Journal of Economic Theory og Scandinavian Journal of Economics.

2.4.92.4.92.4.92.4.92.4.9 FFFFForedragsvirksomhedoredragsvirksomhedoredragsvirksomhedoredragsvirksomhedoredragsvirksomhed

Medarbejderne har i løbet af 2002 holdt videnskabelige foredrag ved enrække eksterne institutioner (såvel danske som udenlandske) og ved forskel-lige workshops og konferencer.

Karsten Albæk: præsenteret papir ved Dansk Økonometrisk Selskab, Sand-bjerg; IZA, Bonn; Stockholms Universitet.

Erling B. Andersen: inviteret forelæser ved konferencer i England og i Kiel.

Martin Browning: inviteret forelæser ved Nationaløkonomisk Forening, Kol-ding; Aarhus Universitet; inviteret forelæser ved Conference on ‘Micro-econometric models and simulation tools for fiscal policy’, Madrid; PanelData Conference, Berlin; Econometric Society European Summer Meetings,Venice; inviteret forelæser ved EDGE meeting, København; Labour economicsand microeconometrics network conference, Amsterdam; Essex University;University of Bristol; University College London; Malinvaud Seminar, Paris.

Carl-Johan Dalgaard: præsenteret papir ved North Carolina State UniversityWorkshop, Raleigh; Globalisation, Inequality and Well-Being, München; CREImacroeconomics workshop, Barcelona; Universidad de Malaga Workshop,Malaga.

Mette Ejrnæs: præsenteret papir ved IZA-CIM Workshop, IZA; The Interna-tional Panel data Conference, Berlin; seminar, Handelshøjskolen, Køben-havn.

Jan Gunnarsson: præsenteret papir ved UACES Research Conference,Queens University, Belfast.

Christian Groth: præsenteret papir ved ASSET’s EURO conference, Cypern.


73

Frank Hansen: indlæg ved international konference “Frontier of NonCommutative Analysis and Mathematical Quantum Theory” i Fukuoka, Ja-pan.

Hans Oluf Hansen: præsenteret papir ved Symposium i Anvendt Statistik,Handelshøjskolen i Aarhus, Institut for Informationsbehandling.

Henrik Hansen: gæsteforelæsning i kurset “Approaches to Development“,Aarhus Universitet; Research Student Lecture: ESRC DESG Annual Conference2002, Nottingham, UK.

Thomas Harr: præsenteret papir på EEA konference, Venedig.

Ingrid Henriksen: præsenteret papir på 6th Annual Conference of Interna-tional Society for New Institutional Economics, Cambridge, MA.

Jens Leth Hougaard: præsenteret papir ved 5th Spanish Meeting on GameTheory, Sevilla; CES 4th European Conference on Health Economics, Paris.

Henning Tarp Jensen: præsenteret papir ved CIEM, Planlægnings- ogInvesterings-ministeriet, Hanoi, Vietnam; 14th International Conference onInput-Output Techniques, Montreal, Canada; Northeast UniversitiesDevelopment Consortium Conference (NEUDC), Williamstown, MA, USA.

Henrik Jensen: præsenteret papir ved Norges Bank, Universitát Pompeu Fabra;Copenhagen Business School; European Central Bank; European EconomicAssociation’s Annual Conference, Venedig.

Katarina Juselius: inviteret foredrag ved konferencen “Common Features inRio” i Rio, Brasilien; inviteret foredrag ved konferencen “Modelling andForecasting Wage and Price Dynamics” i Paris, Frankrig; foredrag ved ESEM,Venedig; foredrag ved konference i Arona, Italien.

Hans Christian Kongsted: foredrag ved Dansk Økonometrisk Selskabs års-møde, Sandbjerg; Econometric Society European Meeting, Venedig; Euro-pean Central Bank, Frankfurt; Centre for Economic and Business Research(CEBR), København.


74

Andreas Koch: præsenteret papir ved EDGE Meeting, København.

Jesper J. Kühl: præsenteret papir på Nordic Conference in DevelopmentEconomics, Bergen.

David Dreyer Lassen: præsenteret papir ved Nationaløkonomisk ForeningsÅrsmøde, Koldingfjord; Public Choice Society’s Annual Meeting, San Diego;Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København.

Edith Madsen: præsenteret papir ved SMYE, Paris; møde i Dansk Økonome-trisk Selskab, Sandbjerg; ESEM, Venedig.

Jacob Brøchner Madsen: indlæg ved Royal Economic Society, Warwick, UK.

Jørgen Birk Mortensen: indlæg ved Energiøkonomisk Selskab; årsmøde forvindmølleejere og producenter; Ingeniørforeningen i Aalborg; Miljøkonfe-rence på Christiansborg; seminar om “Grønne skattereformer” Amternes-og Kommunernes Forskningsinstitut, København; konferenceindlæg omgrønne skatter og dobbelt dividende, København; foredrag på den europæi-ske konference: Green Tax reforms, København.

Anders Milhøj: SAS User group Danmark, København: To indlæg.

Kasper Nielsen: præsenteret papir ved Workshop on Small and MediumEnterprices (SME), Cambridge, UK.

Karl Gunnar Persson: John Hicks Lecture, All Souls College, Oxford; gæste-forelæsninger på European University Institute, Firenze; London School ofEconomics; Nuffield College, Oxford; University of Warwick, Coventry.

Klaus Reiner Schenk-Hoppé: præsenteret papir ved Workshop on BehaviouralModels in Economics and Finance, Wien; Bachelier Finance Society, 2ndWorld Congress, Kreta; Evolutionary Finance Conference, Swiss Exchange,Zurich; Norwegian School of Economics and Business Administration,Department of Finance and Management Science, Bergen; Stanford University,Department of Mathematics; Stanford University, Department of Economics.

Birgitte Sloth: gæsteforelæsning ved Handelshøjskolen i Aarhus.


75

Christian Schultz: Erasmus Universitetet i Rotterdam; CORE i Bruxelles; Uni-versitetet i Bergen; Universitetet i Helsinki; European University Institute, Firenze;Universitet i Bologna; Universitetet i Heidelberg; Political EconomyConference, Paris; EEA, Venedig; Universitetet i Oslo; Danmarks Transport-forskning.

Peter Birch Sørensen: inviteret plenum-foredrag på international konferenceom økonomisk politik ved WIFO-instituttet i Wien; gæsteforelæsning vedZentrum für Europäische Wirtschaftsforschung ved University of Mannheim.

Peter Norman Sørensen: præsenteret papir ved Freie Universität Berlin;Southampton University; Università Bocconi, Milano.

Finn Tarp: Annual Bank Conference on Development Economics, Oslo;First Swedish School of Advanced Asian and Pacific Studies Conference,Göteborg; en serie forelæsninger ved Central Institute of Economic Ma-nagement (CIEM), Hanoi.

Niels Thygesen: møde i Europaparlamentet, Strassbourg; konference ar-rangeret af Royal Institute of International Affairs, London; møde i det hol-landske finansministeriums arbejdsgruppe om finansiel integration, Der Haag;Mc Kinsey Executive Seminar, Val d’Isère; møde Nordea Securities, Helsin-gør; møde Scandinavian - US Business Executives, New York; møde Trilate-ral Commission, Washington D.C.; møde Nordea Nordic Executives, Kø-benhavn; årsmøde i Nätvärket for Europeisk Integration, Mölle, Sverige;seminar i OECD Development Centre, Paris; konference i European FinancialManagement Association, København; seminar i Europabevægelsens tænke-tank, København; konference i Danske Bank, København; møde i euro-50Group, Brussels; generelforsamling i Nordoya Sparikassi, Mikladalur, Færø-erne; møde i Nordea Securities, København; møde i European ShadowRegulatory Committee, Washington D.C.; møde i The Trilateral Commission,Prag; møde i Euro-50 Group, Paris.

Mich Tvede: præsenteret papir Society for Economic Design, SED 2002,New York, USA.

Karl Vind: foredrag ved møder i København og Bielefeld.


76

Lars Peter Østerdal: Fifth Spanish Meeting in Game Theory and Applications,Sevilla, Spanien; Fourth European Conference on Health Economics, Paris,Frankrig; XVIth European Conference on Philosophy of Medicine and HealthCare, Qawra, Malta; 4th International Conference on Priorities in HealthCare, Oslo, Norge.

2.4.102.4.102.4.102.4.102.4.10 Faglige og administrative hverv m.m.Faglige og administrative hverv m.m.Faglige og administrative hverv m.m.Faglige og administrative hverv m.m.Faglige og administrative hverv m.m.

Som det fremgår af ovenstående sker formidlingen og profileringen afInstituttets videnskabelige arbejde gennem offentliggørelse af bøger eller ar-tikler i fagtidsskrifter, forskningarrangementer, redaktionsvirksomhed mv. Endel af formidlingen sker endvidere i form af medarbejdernes deltagelse i for-skellige udredningsaktiviteter, råds- og udvalgsarbejde.

Hector Estrup er medlem af Videnskabernes Selskab.

Birgit Grodal er fellow i Econometric Society, medlem af bestyrelsen for For-eningen Nykredit, Nykredit A/S og Nykredit Holding, samt medlem afKonkurrencerådet. Desuden er hun medlem af Revisorkommissionen, med-lem af Forskningsministeriets rådgivende gruppe vedrørende EU programmet“Udvikling af det menneskelige forskningspotentiale og den samfundsøko-nomiske videnbase“ og medlem af “External Advisory Group“ concerningSocial Science for EU. Endelig er hun medlem af Högskoleverkets bedømmer-gruppe for vurdering af grund- og forskeruddannelsen i nationaløkonomi iSverige og medlem af “Standing Committee for the European GeneralEquilibrium Workshops“.

Ingrid Henriksen er rådsmedlem i The Scandinavian Society for Economicand Social History, bestyrelsesmedlem i Dansk Forening for Økonomisk ogSocial Historie samt medlem af Jernbaneklagenævnet.

Christian Hjorth-Andersen er Medlem af Folkeuniversitetets Styrelse, medlemaf Erhvervsministeriets Forbrugerforskningsudvalg indtil dets ophør samt of-fentlig repræsentant i Alm. Brand Bank.

Henrik Jensen er offentlig repræsentant i bestyrelsen for SHB Liv.


77

Jørgen Birk Mortensen er formand i Det økonomiske Råd. Han var formandfor energiforskningsprogrammet Energi og Samfund indtil sommeren 2002.Han er desuden dansk medlem af programstyret i det nordiske energi-forskningsprogram Energi og Samfund, og medlem af styrelsen for Det nor-ske Forskningsråds program “Samfunnsfaglige studier av energi, miljø ogteknologi“. Endelig er han tilknyttet “Scientific Advisory Panel“, Centre forAnalysis of Society and Environment (Risø & DMU).

Karl Gunnar Persson er medlem af De Kongelige Danske Videnskabernesselskab, og trustee i Historical Economics Society.

Christian Schultz er medlem af Konkurrencerådet og medlem af bestyrelsenfor Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Birgitte Sloth er medlem af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd.Desuden er hun medlem af Det tværrådslige Miljøudvalg, medlem af program-komiteen vedrørende forskning i Det Agrare Landskab, medlem af bestyrel-sen for Danmarks TransportForskning og suppleant for de sagkyndige med-lemmer i Konkurrencerådet.

Helle Sørensen er medlem af bestyrelsen (kasserer) for Dansk Selskab forTeoretisk Statistik.

Peter Birch Sørensen er medlem af Group of Economic Analysis, etableret afEU-Kommissionsformand Romano Prodi’s Group of Economic PolicyAdvisers. Han er medlem af den norske regerings ekspertudvalg vedrørendeen reform af det norske skattesystem og formand for en ekspertgruppe tiludredning af den fremtidige finansiering af de nordiske velfærdsstater nedsataf Nordisk Økonomisk Ministerråd. Endvidere er han medlem af bestyrelsenfor Nationaløkonomisk Forening.

Troels Østergaard Sørensen er medlem af “Danmarks Statistiks Forsknings-udvalg“, medlem af “Socialforskningsinstituttets rådgivende forskningsudvalg“samt medlem af bestyrelsen for DREAM-modellen, Finansministeriet.

Finn Tarp er medlem af Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde, med-lem af African Economic Research Committee (AERC), medlem af IFPRIsforskningsevalueringsudvalg for 2020 initiativet, medlem af UNDPs bistands-


78

effektivitetsudvalg samt medlem af udvalg nedsat af forskningsråd i England,Sverige og Norge.

Niels Thygesen er medlem af CEPS Macroeconomic Policy Group, Bruxelles.Han er medlem af European Shadow Financial Regulatory Committee (ESFRC),Rotterdam, medlem af Academic Panel on Monetary Policy, Economic andMonetary Affairs Committee (EMAC), European Parliament, medlem af Euro-50 Group og dennes Steering Committee, Paris, medlem af The TrilateralCommisssion og dennes eksekutivkomité, Washington D.C., medlem af TheBentick Prize European Jury samt redaktør af European Economies artikelse-rie, Project Syndicate, Prag.

2.4.112.4.112.4.112.4.112.4.11 Eksternt bedømmelsesarbejdeEksternt bedømmelsesarbejdeEksternt bedømmelsesarbejdeEksternt bedømmelsesarbejdeEksternt bedømmelsesarbejde

Udover de i ovennævnte afsnit omtalte udadvendte videnskabelige arbejderer en vigtig ekstern faglig aktivitet deltagelse i forskellige bedømmelsesarbejder.Disse arbejder spænder fra censuropgaver ved eksamener til deltagelse i be-dømmelsesudvalg ved besættelse af videnskabelige stillinger ved andre insti-tutioner.

I relation til bedømmelsesarbejde, fremgår årets eksterne aktiviteter endvi-dere af følgende:

Karsten Albæk har to gange været opponent ved ph.d.-forsvar ved Stock-holms Universitet samt været i bedømmelsesudvalg vedr. forskerstilling vedSocialforskningsinstituttet.

Birgit Grodal har været i bedømmelsesudvalg vedr. professorat ved Handels-højskolen i København samt et adjungeret professorat ved Högskolan Dalarna,Sverige.

Christian Groth har været opponent på ph.d.-afhandling ved Lunds univer-sitet og i bedømmelsesudvalg vedr. ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet.

Henrik Hansen opponerede på ph.d.-afhandling ved Lunds universitet og vari bedømmelsesudvalg vedr. seniorforsker ved Fødevareøkonomisk Institut.


79

Ingrid Henriksen har været medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d.-afhand-

ling ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Jens Leth Hougaard har været medlem af bedømmelsesudvalg for ph.d.-

afhandling ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Katarina Juselius var opponent på ph.d.-afhandling ved Oslo Universitet.

Desuden har hun været sagkyndig ved ansættelse af et lektorat ved Högskolan

i Skövde, ved bedømmelse af et docentur samme sted samt ved bedømmelse

af et forskningsprojekt for det engelske forskningsråd ESSR.

Hans Christian Kongsted har været medlem af bedømmelsesudvalg vedr.

ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet.

Claus Thustrup Kreiner har været medlem af bedømmelsesudvalg vedr. ph.d.-

afhandling ved universitetet i Uppsala.

Jørgen Birk Mortensen har været medlem af bedømmelsesudvalg vedr. ph.d.-

afhandling ved Roskilde Universitetscenter, og deltaget i bedømmelse af senior-

forsker og forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser og Forskningscenter

Risø.

Birgitte Sloth har været medlem af bedømmelsesudvalg vedr. ph.d.-afhand-

linger ved Aarhus Universitet og Oslo Universitet.

Peter Birch Sørensen har været medlem af bedømmelsesudvalg vedr. ph.d.-

afhandling ved Graduate Institute of International Studies, Genève.

Finn Tarp har været medlem af bedømmelsesudvalg vedr. ph.d.-afhandling

ved Arhus Universitet, samt i bedømmelsesudvalg vedr. professorat ved Den

Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

80

2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer2.4.12 Prisopgaver og æresdoktorer

I 2002 stillede Økonomisk Institut følgende prisopgaver:

A Der ønskes en analyse af udviklingen i efterspørgslen efter uddan-

net og ikke-uddannet arbejdskraft med henblik på en forklaring af

udviklingen i beskæftigelse og aflønning - diskussionen om “skill

bias“.

B Der ønskes en teoretisk og empirisk sammenligning af metoder til

beregning af kerneinflation, herunder en kritisk vurdering af

metodernes anvendelighed i forhold til at føre pengepolitik med

inflationsmålsætning. Analysen bør inddrage danske data.

C Sammenhængen mellem aktiepriser og makroøkonomi.

D Der ønskes en kritisk gennemgang af Baselkomiteens nye kapital-

dækningsregler fra et dansk og et europæisk perspektiv.

E Formaliseringer af, resultater om og anvendelser af begreberne ri-

siko og usikkerhed i økonomisk teori siden Keynes og Knight.

Tabel 2.g Eksterne fagkyndige bedømmelsesopgaver 20021.

Professorer Lektorer I alt

Medlemskab af censorkorps 4 21 25

Censorarbejde

antal censorarbejde 2 15 17

antal institutioner 2 9 11

antal medarbejdere 1 9 10

Ph.d. og doktorafhandlinger

antal afhandlinger 2 13 15


antal medarbejdere 2 10 12

Videnskabelige stillinger

antal stillinger 5 4 9


antal medarbejdere 2 2 41 Det er kun bedømmelsesopgaver, der er afsluttet i 2002, som medtages.

Stillingskategori


81

Der blev ikke uddelt guld- eller sølvmedalje i 2002. Der har ikke ved faget

været tradition for overvældende mange besvarelser af prisopgaver.

Instituttet har ikke i 2002 indstillet personer til æresdoktorater og har i en

længere årrække ikke benyttet sig af denne mulighed.

82

3.3.3.3.3. Bachelor og kandidatuddannelseBachelor og kandidatuddannelseBachelor og kandidatuddannelseBachelor og kandidatuddannelseBachelor og kandidatuddannelse

Økonomisk Studienævn har ansvaret for bachelor- og kandidatuddannelser

i økonomi og for de tilhørende side- og bifagsuddannelser. Hertil kommer, at

færdige kandidater har adgang til Åben Uddannelse.

3.13.13.13.13.1 ØkonomistudietØkonomistudietØkonomistudietØkonomistudietØkonomistudiet

Optag og STOptag og STOptag og STOptag og STOptag og STÅÅÅÅÅ-produktion-produktion-produktion-produktion-produktion

I 2002-03 optog BA-studiet i alt 240 (mod 234 året før) studerende, 211

gennemførte BA-uddannelsen og kandidatproduktion blev på 164 (mod 203

året før, hvor der blev gjort en ekstraordinær indsats for at gøre et antal

langsomme specialeskrivere færdige). Optaget har således stabiliseret sig,

om end på et lavt niveau, mens produktionen af færdige antal kandidater er

påvirket af optagets fald 5 – 6 år tilbage. På sidefagsuddannelsen blev opta-

get 11, på tilvalgsuddannelserne 40 og på Åben Uddannelse 35.

I disse år opleves en vis reduktion af den gennemsnitlige studietid og en

betydelig nettotilgang til kandidatstudiet af økonomistuderende med bachelor-

grader fra andre danske universiteter end KU. I 2002 påbegyndtes optag af

udenlandske studerende på kandidatuddannelsen.

Tilgangen til vores egen bacheloruddannelse er fortsat ikke tilfredsstillende.

Studiereformen, der har haft virkning fra 1. september 2001, indebar en

omlægning af hele BA-studiet. Kurserne er moduliseret, indholdene er juste-

ret, eksamensformerne ændret og valgfriheden er øget. Dette sammen med

en fortsat pædagogisk oprustning og øget brug af IT ser ud til at have redu-

ceret frafaldet mærkbart.

STSTSTSTSTÅ fordelt på indskrivning og aktivitetsområder 2002Å fordelt på indskrivning og aktivitetsområder 2002Å fordelt på indskrivning og aktivitetsområder 2002Å fordelt på indskrivning og aktivitetsområder 2002Å fordelt på indskrivning og aktivitetsområder 2002

FFFFFigur 1igur 1igur 1igur 1igur 1 læses på den måde, at økonomistudiets ”egne” studerende har op-

tjent 858,7 STÅ ved at følge studiets egne fag. I tillæg hertil har de optjent

1,0 STÅ ved at følge undervisning på kurser på øvrige samfundsvidenskabe-

lige fag, 0,5 på Afrikastudier osv.

Bachelor og kandidatuddannelseBachelor og kandidatuddannelseBachelor og kandidatuddannelseBachelor og kandidatuddannelseBachelor og kandidatuddannelse

83

Aktivitetsområder

Indskrivningsfag Økonomi Øvr. Samf.

Afrika-studier

Mat-øk

Øvrig naturvid.

Huma-niora

Merit-overført

I alt

Økonomi 858,7 1,0 0,5 5,6 0,6 0,5 7,6 874,1 Øvr. samfundsvidenskab

1,8

Humaniora 0,5 Naturvidenskab 4,6 Meritstuderende 6,3 Gæstestuderende 12,7 I alt 884,6 Åben uddannelse 3,7

FFFFFigur 1. igur 1. igur 1. igur 1. igur 1. STÅ fordelt på indskrivning og aktivitetsområder

1980 1985 1990 1995 20000

100

200

300

400

Optag på BA-studietKandidatproduktion

Optag og kandidatproduktion

1997 1998 1999 2000 2001 2002600

700

800

900

1000

1100

Årli

g S

TÅ-p

rodu

ktio

n

Årlig produktion af studietrinstilvækster

OptagOptagOptagOptagOptag, kandidat, kandidat, kandidat, kandidat, kandidat- og ST- og ST- og ST- og ST- og STÅÅÅÅÅ-produktion-produktion-produktion-produktion-produktion


84

Tilsvarende har de øvrige samfundsvidenskabelige studerende optjent 1,8

STÅ ved at følge fag på økonomistudiet, humaniora-studerende har tjent 0,5

osv. Studerende, der er indskrevet på universitetet under Åben Uddannelse

har tjent 3,7 STÅ; disse udløser Åben Uddannelses-taxameterbetaling i tillæg

til den opkrævede deltagerbetaling.

Øvrige tiltag 2002Øvrige tiltag 2002Øvrige tiltag 2002Øvrige tiltag 2002Øvrige tiltag 2002

I 2002 er studiet overgået til elektronisk kursusevaluering, hvilket ser ud til at

øge anvendeligheden af det indsamlede materiale. Samtidig har vi i samar-

bejde med SFI-Survey igangsat en frafaldsundersøgelse: studerende, der på-

begyndte BA-studiet i sommeren 2002 er blevet interviewede og vil blive fulgt

i tre år for at følge deres uddannelsesforløb, herunder deres motiver til evt. at

forlade økonomiuddannelsen.

Økonomistudiet oplever stadig problemer med faciliteterne til hold-

undervisning. Studiet har behov – både til undervisning og eksamen - for et

lokale udstyret med ca. 100 computere.

Arbejdet med at oprette kursushjemmesider, konferenceplatforme og at styrke

undervisernes IT-færdigheder fortsætter. I 2002 har der været afholdt et IT-

pædagogisk seminar for alle medarbejdere, og vi satser nu på at gøre en

indsats for de eksterne undervisere.

Internationaliseringen fortsætter. Socrates-udvekslingerne er i fortsat vækst,

ligesom samarbejdet med amerikanske, canadiske, australske og new zealand-

ske universiteter udvikler sig godt. Studieleder Peter Erling Nielsen har i 2002

besøgt en række universiteter i USA og Canada, for at udvikle samarbejdet

inden for COPRISS (the Copenhagen Programme in Social Sciences -

www.samf.ku.dk/copriss).

Økonomisk Studienævn støtter fortsat udgivelsen af studenterbladet ”Polit’en”,

driften af ”Polithuset”, studentercaféen ”Cafelitten” og andre faciliteter og

aktiviteter blandt de studerende.


85

Tabel 3.a Studienævnets forbrug af DVIP- samt TAP-ressourcer 2000-2002.

Årsværk Antal Timer Omkostning, t. kr

Hjælpelærere 28 5.908 1.093

Undervisningsass. 76 18.655 3.753

Eksterne lektorer 35 14.830 3.122

Ph.d.-stipendiater 17 2.532 515

DVIP i alt 156 41.925 8.483

Formidlingskonsulent 0,40 671 268

IT-vejledere 1,59 2.677 311

Studentermedhjælp 6,57 - 1.184

TAP i alt 8,56 - 3.348 1.763

I alt 156 45.273 10.246




Ph.d.-stipendiater 12 1.951 548

DVIP i alt 162 38.866 8.309

Formidlingskonsulent 0,80 1.342 418


Studentermedhjælp 4,92 8.251 1.199

TAP i alt 7,43 - 12.233 1.953

I alt 162 51.098 10.262




Ph.d.-stipendiater 9 594 129

DVIP i alt 179 36.479 7.854

Formidlingskonsulent 0,92 1.543 443


Studentermedhjælp 5,46 9.157 1.350

TAP i alt 8,05 - 13.434 2.116

I alt 179 49.913 9.970

2000

2001

2002

3.1.13.1.13.1.13.1.13.1.1 Studienævnsforbrug af DStudienævnsforbrug af DStudienævnsforbrug af DStudienævnsforbrug af DStudienævnsforbrug af DVIPVIPVIPVIPVIP- samt T- samt T- samt T- samt T- samt TAPAPAPAPAP-ressourcer-ressourcer-ressourcer-ressourcer-ressourcer


86

3.1.23.1.23.1.23.1.23.1.2 StudiestatistikStudiestatistikStudiestatistikStudiestatistikStudiestatistik

3.1.33.1.33.1.33.1.33.1.3 ISPU SeminarISPU SeminarISPU SeminarISPU SeminarISPU Seminar

I 2002 har Instituttets og Studienævnets Pædagogiske Udvalg (ISPU) afholdt

følgende seminar:

16. april: Karsten Albæk

(University of Copenhagen): “Hvem består politstudiet?“

3.1.43.1.43.1.43.1.43.1.4 Afsluttede specialerAfsluttede specialerAfsluttede specialerAfsluttede specialerAfsluttede specialer

Andersen, Henrik Arnt: Effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vejleder: Torben

Tranæs.

Andersen, Jacob: Rationelle agenter eller lallende lemminger? - En options-

baseret undersøgelse af udviklingen i markedets risikoneutrale tætheds-

funktion for den fremtidige renteudvikling omkring renteændringer i Den

Europæiske Centralbank. Vejleder: Jesper Rangvid.

Andersen, Peter Stig: Værdiansættelse af virksomheder og aktier - i lyset af

fundamentale forhold og usikkerhed. Vejleder: Jørgen Ulrik Fangel.

Tabel 3.b Optag, STÅ, studenterbestand og kandidatproduktion

1998-20021.

1998 1999 2000 2001 2002

Optag 429 315 261 234 240

Antal studenterårsværk (STÅ) 1021 999 957 942 885

Studenterbestand, iflg. opgørelser

pr. 1. oktober 2002 2121 2018 2006 1879 1720

Kandidatproduktion 181 172 157 203 164

opgørelser i foråret 2003 fra fra KU´s Statistikkontor baseret på FØNIX.

1 Tabellen er for samtlige år revideret i forhold til tidligere årsberetninger på baggrund af nye


87

Andresen, Pia Beiter: Strukturteori. Vejleder: Anders Rosdahl.

Artild, Jarl: Prediktion af bortfald i stikprøveundersøgelser. Algoritmer til prio-

ritering af respondenter. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.

Asp, Lotte Risak: To perspektiver på regional udvikling. En analyse af rum-

opfattelsen i ”The New Economic Geography” og ”The New Industrial

Geography”. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Barsøe, Casper: Skattemæssige aspekter af den digitaliserede økonomi. Vej-

leder: Peter Birch Sørensen.

Bederholm, Kim Harbo: En demografisk analyse af det indiske arbejdsmar-

ked. Vejleder: Hans Oluf Hansen.

Berring, Jacob: Måling af risiko for værdiporteføljer. Vejleder: Frank Hansen.

Bigler, Nicolaj: Boligpriserne: Fundamentale, trends eller bobler? Vejleder:

Jens Lunde.

Boeskov, Peter Johannes: The Valuation of Collateralized Mortgage Obligat-

ions - A Monte Carlo Approach. Vejleder: Henrik Olejasz Larsen.

Boll, Jesper Harring: Kapitalmarkedsintegration i Kina. WTO’s påvirkning af

Kinas integration med verdens kapitalmarkeder. Vejleder: Jesper Rang-

vid.

Braasch, Henrik: Hedging strategier til afdækning af risiko på konverterbare

realkreditobligationer. Vejleder: Rolf Poulsen.

Bukeviciute, Lina: Price Stability Policy and Money in the Euro Area and in

the U.S. Vejleder: Jesper Rangvid.

Børgesen, Peter Sick: Direkte udenlandske investeringer og økonomisk vækst

i udviklingslandene. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Caspersen, Signe Kjærulf Risting: Mest miljø for pengene - allokerings-

problemer i teori og praksis. Vejleder: Klavs Lindeneg.


88

Christ, Egil: Varebegrebet i indkøbsfunktionen. Vejleder: Christian Hjorth-

Andersen.

Christensen, Bo Tolstrup: Asset Prices and Financial Stability. Vejleder: Niels

Thygesen.

Christensen, Carsten Vognsvend: International Lender of Last resort i et teo-

retisk perspektiv. Vejleder: Finn Østrup.

Christensen, Jens Henrik Eggert: Kreditderivater og deres prisfastsættelse.

Vejleder: Frank Hansen.

Christensen, Marie Grønnegaard: Stokastisk volatilitet. Vejledere: Peter Nor-

man Sørensen og Helle Sørensen.

Christiansen, Hans: Det rurale kreditmarked i udviklingslande. Vejleder: Henrik

Hansen.

Clausen, Jens Gordon: Public Responses to European Banking Integration -

regulation, supervision and crisis management. Vejleder: Niels Thygesen.

Dalgaard, Morten: Allokeringsmekanismer i teori og praksis. Vejleder: Klavs

Lindeneg.

Dam, Rasmus Hestbech: Prisbobler og krak på aktiemarkedet. Vejleder: Pe-

ter Norman Sørensen.

Daugaard, Ole Herold: Bør internetudbydere reguleres? Vejleder: John

Frederiksen.

de Tusch-Lec, Jacob Benjamin: Corporate Governance and Optimal Board

Structures. Vejleder: Søren Kyhl.

Edholm, Mikael Ruben: John Stuart Mills videnskabsfilosofi i moderne belys-

ning. Vejleder: Hector Estrup.

Elbrus, Per Anphin: Mikrokredit og udviklingslandene. Vejleder: Rasmus

Heltberg.


89

Eriksen, Anders: Investeringer i infrastrukturanlæg. Vejleder: Klavs Lindeneg.

Foghmoes, Nicolai Vagn: Anvendelsen af optioner i teori og praksis. Vejle-

der: Christian Hjorth-Andersen.

Frandsen, Bo Højriis: Værdiansættelse af videnstunge virksomheder. Vejle-

der: Ole Sørensen.

Frank, Peter: I hvilken grad benyttes de europæiske kapitalmarkeder til

forbrugsudjævning? - en empirisk vurdering af integrationen på de euro-

pæiske kapitalmarkeder. Vejleder: Jesper Rangvid.

Frederiksen, Morten: Betalingsvilje for vand: Et case-studie fra Ghana. Vejle-

der: Rasmus Heltberg.

Frøkjær, Søren: Kapitalstruktur - Virksomheders valg af finansieringskilder.

Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Fugmann, Peter Ulrik: Auktioner over statsgældspapirer. Vejleder: Peter Nor-

man Sørensen.

Gregersen, Martin: Noise Traders in Financial Markets. Vejleder: Mich Tvede.

Groesmeyer, Marianne H. Tofte: The Social Teaching of the Roman Catholic

Church from a Social Science Perspective. Vejleder: Hector Estrup.

Guldholm-Hansen, Christian: En samfundsøkonomisk analyse af udviklin-

gen på tv-markedet med særlig fokus på public service-broadcasting.

Vejleder: Jens Leth Hougaard.

Gulløv, Henrik Elm: Den danske UMTS auktion. Vejleder: Hans Keiding.

Gynild, Nicolas Griffon: Vertikal ulighed i dansk ejendomsvurdering. Vejle-

der: Jens Lunde.

Hansen, Anders Marcus Palle: Konkurrence i mobilsektoren - en analyse af

behovet for regulering af termineringspriserne i mobilnettet. Vejleder:

Birgitte Sloth.


90

Hansen, Jakob Lage: Transaction Cost Economics and Strategy. Vejleder:

Nicolai Juul Foss.

Hansen, Kristian Kjærgaard: Optimering af udbudsprocesser. Vejleder: Chri-

stian Schultz.

Hansen, Lars Jul: Transparency in Monetary Policy. Vejleder: Henrik Jensen.

Hansen, Mikael Bay: Medicon Valley. Et studie af de bioteknologiske og far-

maceutiske virksomheder i Klyngen. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Harboe-Jørgensen, Michael: Afdækning af forsikringskontrakter - med fo-

kus på unit link. Vejleder: Erling B. Andersen.

Hein, Jesper: Venturekapital, børsnotering og markedsstruktur. Vejleder: Pe-

ter Norman Sørensen.

Heller, Peter Michael: China in the WTO. Vejleder: Thomas Alslev Christen-

sen.

Hermansen, Sune: Likviditetsfælden. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Hovard, Thomas Martin: Stategisk regnskabsanalyse af Bang & Olufsen med

henblik på værdiansættelse. Vejleder: Jørgen Ulrik Fangel.

Hummelmose, Mads: Kapitalstruktur - Virksomheders valg af finansiering-

skilder. Vejleder. Peter Erling Nielsen.

Hussain, Zubair Butt: Mest miljø for pengene - allokeringsproblemer i teori

og praksis. Vej-leder: Klavs Lindeneg.

Hvidt, Morten: Vertical Integration and Competition in the US Market for

Internet Services - The AOL Time Warner Merger. Vejleder: Peter

Møllgaard.

Jacobsen, Thomas Brock: Implikationer af ophævelse af huslejereguleringen.

Vejleder: Jens Lunde.

Jensen, Bjarte Michel: Prisbobler og krak på aktiemarkedet. Vejleder: Peter

Norman Sørensen.


91

Jensen, Anja Tschufarin: Konsekvenserne af asymmetrisk information og kon-

kurrence på kreditmarkedet – herunder en analyse af det danske kredit-

marked. Vejleder: Jesper Rangvid.

Jensen, Anne-Marie Sonne: Kommunal erhvervspolitik - en teoretisk og em-

pirisk belysning. Vejleder: Niels Jørgen Mau Pedersen.

Jensen, Claus Due: Medicinalindustrien - Investeringsstrategi for markedsfø-

ring og produktudvikling. Vejleder: Hans Keiding.

Jensen, Jeanet Bach: Den nyinstitutionalistiske organisationsteori. Vejleder:

Anders Rosdahl.

Jensen, Nicolaj Bjørn: Forbrugervalg og sundhed under usikkerhed. Vejle-

der: Hans Keiding.

Jensen, Nikolaj Wendelboe: Barrierer for venturekapital i Danmark. Vejleder:

Carlos Villaro Lassen.

Jensen, Thomas Juul: Udlodningspolitik. En teoretisk og empirisk analyse af

danske børsnoterede virksomheders udlodningspolitik. Vejleder: Peter

Erling Nielsen.

Johansen, René Holm Villaume: Medicon Valley. Et studie af de bioteknologiske

og farmaceutiske virksomheder i Klyngen. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Juul, Michael Moyell: Japan i likviditetsfælden - er der en pengepolitisk løs-

ning på Japans krise? Vejleder: Niels Thygesen.

Jørgensen, Karsten Lund: Direkte udenlandske investeringer i Afrika - En ana-

lyse af effekten af og determinanterne for direkte udenlandske investe-

ringer i SSA. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Jørgensen, Martin Sonnefeld: Indkomstulighed og vækst. Vejledere: Henrik

Hansen og Carl-Johan Dalgaard.

Kingombe, Christian Kitenge Moembo: The International Political Economy

of Private Foreign Direct Investment in the Cuban Mining Industry with a


92

Special Focus on the Nickel Industry – A New Institutional Economic

Framework. Vejleder: Martin Paldam.

Klynge, Alice Heegaard: Optimal Tax Policy and Skill-Biased Technical Change.

Vejledere: Peter Birch Sørensen og Henrik Jacobsen Kleven.

Knudsen, Thomas Færch: Er den stærke dollar holdbar? Vejleder: Finn Østrup.

Kongsø, Jens Harald: Vil en intensiveret livsstilsvejledning være omkostnings-

effektiv? - En analyse af alternative behandlingstilbud for type 2-diabeti-

kere. Vejleder: Hans Keiding.

Kongsø, Tina Honoré: Vil en intensiveret livsstilsvejledning være omkostnings-

effektiv? - En analyse af alternative behandlingstilbud for type 2-diabeti-

kere. Vejleder: Hans Keiding.

Kortsen, Cecilie: Handelsliberalisering. Vejleder: Pascalis Raimondos-Møller.

Kristensen, Martin Skjoldelev: Fremtidens udfordringer for SAS og Køben-

havns Lufthavn - hvad er konsekvenserne af en ny konkurrencesitua-

tion. Vejleder: Peter Møllgaard.

Kristensen, Niels Martin: Empirical Study of the Policy Network behind a

Merger. Vejleder: Anders Milhøj.

Krogh, Helene Charlotte: Virksomheders sociale engagement. Vejleder: An-

ders Rosdahl.

Køj-Udsen, Jeppe: Konkurrenceforhold i den danske telesektor. Vejleder: John

Frederiksen.

Kaarup, Ri: Uinformerede handlende i finansielle mikrostrukturmodeller. Vej-

leder: Peter Norman Sørensen.

Larsen, Claus: Underdeklaration af personlig indkomst målt ved sammenlig-

ning af dansk skatte- og nationalregnskabsstatistik. Vejleder: Peter Birch

Sørensen.


93

Lauridsen, Peter: Auktioner over statsgældspapirer. Vejleder: Peter Norman

Sørensen.

Laybourn, Bo Valdemar Søeborg: Muligheden for vækstkonvergens mellem

Visegrad-landene og EU. Vejleder: Thomas Alslev Christensen.

Lemming-Christensen, Kirsten: Uinformerede handlende i finansielle mikro-

strukturmodeller. Vejleder: Peter Norman Sørensen.

Lyngemark, Michael: Neurale netværk - i et teoretisk og praktisk perspektiv.

Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.

Lyngsie, Rune Michael Christian: Value at Risk som eksempel på mål for

finansiel risiko. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Lysholm, Christian Erik Wittenborg: Venturekapital, børsnotering og markeds-

struktur. Vejleder: Peter Norman Sørensen.

Madsen, Anders Due: Effects of Trade and Market Integration in a Small

Open Economy - A Dynamic CGE-Approach. Vejleder: Lars Haagen

Pedersen.

Madsen, Christian Harboe: Centralisering af markeder i en netværksøkonomi

- med Microsoft-sagen som case. Vejleder: Jens Leth Hougaard.

Madsen, Jesper: Finansielle kontrakter under venture kapital. Vejleder: Mich

Tvede.

Mikkelsen, Lene: Etniske iværksættere. Vejleder: Jan Gunnarsson.

Moltke, Ditlev Paul Casper: Optimering af udbudsprocesser. Vejleder: Chri-

stian Schultz.

Mortensen, Allan: Konkurrenceevne og geografisk koncentration. Vejleder:

Jan Gunnarsson.

Mortensen, Helle Kimer: AIDS i Afrika. Vejleder: Rasmus Heltberg.


94

Mortensen, Tina: The Challenging Choice of Exchange Rate Regime for

Emerging Market Economies. Vejleder: Niels Thygesen.

Møller, Katja: Handelsliberalisering. Vejleder: Pascalis Raimondos-Møller.

Nielsen, Anders Bo: Simulating Horizontal Mergers in Differentiated Goods

Industries. Vejleder: Christian Schultz.

Nielsen, Hanne Christine: Shareholder Value. Vejleder: Jørgen Ulrik Fangel.

Nielsen, Jesper: Løn, produktivitet og anciennitet på arbejdsmarkedet. Vejle-

der: Karsten Albæk.

Nielsen, Marie-Louise Bjerl: Hvordan opstår succes i bioteknologi? En empi-

risk undersøgelse af karakteristika ved succesfulde bioselskaber. Vejleder:

Jørgen Ulrik Fangel.

Nilsson, Anders Bo: Neurale netværk - i et teoretisk og praktisk perspektiv.

Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.

Nygaard, Theis Stegelmann: Determinants of Corporate Capital Structure.

Vejleder: Peter Norman Sørensen.

Olesen, Thomas Wenzell: Internettet - belysning af økonomiske sammen-

hænge og prioritetsmæssige problemer omkring datatrafik. Vejleder: John

Frederiksen.

Olsen, Søren: Likviditetsfælden - med Japan som eksempel. Vejleder: Chri-

stian Groth.

Olsen, Thomas: En empirisk analyse af elliberaliseringens betydning for dan-

ske industrivirksomheder. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Pedersen, Jacob Hallager: Future Monetary Arrangements in Southeast Asia

in the Light of Crisis and Recovery. Vejleder: Niels Thygesen.

Pedersen, Kenneth Juhl: Regnskabsbaseret konkursmodel for danske virk-

somheder - teori og empiri. Vejleder: Jesper Rangvid.


95

Pedersen, Mads Skovlund: Markedsforventninger og risikoneutrale tætheds-

funktioner - en analyse baseret på futures og optioner. Vejleder: Helle

Sørensen.

Pedersen, Sune Enevoldsen: Optimale skattestrukturer og overførsler. Vejle-

der: Jørgen Søndergaard.

Petersen, Christina: Betydningen af den finansielle struktur for effekten af

pengepolitik: Bank versus aktiemarkedet – En empirisk analyse af USA

og Tyskland. Vejleder: Jesper Rangvid.

Petersen, Martin Hultgren: Civilsamfundets indvirkning på udviklingen af de

afrikanske stater. Vejleder: Rasmus Heltberg.

Petersen, Niels Christian Due: Telelicensauktioner - En diskussion i rammerne

teori, erfaring og økonomisk perspektiv. Vejleder: John Frederiksen.

Pilegaard, Rasmus: Extracting the Risk Premium from the Euro Area Money

Market. Vejledere: Peter Erling Nielsen og Hans Christian Kongsted.

Poulsen, Julie Louise: Centralisering af markeder i en netværksøkonomi -

med Microsoft-sagen som case. Vejleder: Jens Leth Hougaard.

Poulsen, Tina: Den multidivisionelle organisationsform. Vejleder: Anders

Rosdahl.

Raith, Jens: Konkurrenceforhold i den danske telesektor. Vejleder: John

Frederiksen.

Rasmussen, Kamilla Trille: Securing Consumption in low-Income Households:

An Empirical Study of Coping with Shocks amongst Black Households

in the KwaZulu-Natal Province of South Africa 1993-1998. Vejleder:

Rasmus Heltberg.

Rasmussen, Kristine: Gate allokering. Vejleder: Jørgen Tind.

Rasmussen, Laila: Vækst og regional ulighed. En analyse af danske forhold

med fokus på human kapital. Vejleder: Henrik Christoffersen.


96

Ravn, Lotte Katrine: En samfundsøkonomisk analyse af udviklingen på tv-

markedet med særlig fokus på public service-broadcasting. Vejleder:

Jens Leth Hougaard.

Riis-Hansen, Kasper: Folkepension kontra opsparing. En analyse af pensions-

systemer. Vejleder: John Frederiksen.

Riishøj, Johanne Dinesen: The Challenging Choice of Exchange Rate Re-

gime for Emerging

Market Economies. Vejleder: Niels Thygesen.

Rohde, Jesper: Venturekapital i Danmark. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Rosic, Bernard Christian Raphael: Etablering af et realkreditsystem i Litauen.

Vejleder: Jens Lunde.

Rye, Lars: Den generelle kreditkanal - Virksomheders finansieringspræmier

og kreditbegrænsninger. Vejleder: Jesper Rangvid.

Rytting, Lasse Rahbek: Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer i Danmark.

Vejleder: Hans Keiding.

Schmidt, Niels Kristian: Telelicensauktioner - En diskussion i rammerne teori,

erfaring og økonomisk perspektiv. Vejleder: John Frederiksen.

Schwartz, Lars Kilian: Valg af pensionssystem. Vejleder: Peter Birch Sørensen.

Soelberg, Lars Kristian: Grupper og Teams i Organisationer. Vejleder: Anders

Rosdahl.

Spliid, Peter: Effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik. Vejleder: Torben Tranæs.

Stage, Sara Halskov: Konsekvenserne af asymmetrisk information og kon-

kurrence på kreditmarkedet – herunder en analyse af det danske kredit-

marked. Vejleder: Jesper Rangvid.

Staugaard, Ulrik: Konkurrenceevnen i rustfrit stål klyngen - er Porters dia-

mant et godt analyseredskab. Vejleder: Jan Gunnarsson.


97

Sundahl, Lasse: Strafnedsættelse for at indrømme karteldeltagelse. Baggrund

og faldgruber. Vejleder: Peter Møllgaard.

Sünksen, Søren: Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer i Danmark. Vejle-

der: Hans Keiding.

Søgaard, Morten: Medicinalindustrien - investeringsstrategi for markedsfø-

ring og produktudvikling. Vejleder: Hans Keiding.

Sørensen, Jakob Wiuff: Strafnedsættelse for at indrømme karteldeltagelse.

Baggrund og faldgruber. Vejleder: Peter Møllgaard.

Sørensen, Morten Lobedanz: Effects of Trade and Market Integration in a

Small Open Economy - A Dynamic CGE-Approach. Vejleder: Lars

Haagen Pedersen.

Sørensen, Tina Skotte: Internationale økonomiske sanktioner. Vejleder: Pascalis

Raimondos-Møller.

Teilmann, Mads: Fremtidens udfordringer for SAS og Københavns Lufthavn -

hvad er konsekvenserne af en ny konkurrencesituation. Vejleder: Peter

Møllgaard.

Thessen, Thomas Jungløw: Loyalitetsprogrammer. Vejleder: Klavs Lindeneg.

Thinggård, Pernille: Økonomisk geografi. Vejleder: Pascalis Raimondos-Møller.

Thomsen, Peter: Venturekapital i Danmark. Vejleder: Peter Erling Nielsen.

Uldall-Poulsen, Hans: Virksomheders valg af social ansvarlighed. Vejleder:

Anders Rosdahl.

Valentiner, Morten: Interest Rate Smoothing and Monetary Policy Inertia. Vej-

leder: Jesper Rangvid.

Venderby, Claus: Delta Force? En numerisk analyse. Vejleder: Rolf Poulsen.

Vinther, Heidi Mølgaard: Eksperters omdømme. Vejleder: Peter Norman Sø-

rensen.


98

Voigt, Jeppe: Husholdningernes forbrug af el og naturgas. En analyse af

individuelle husholdninger. Vejleder: Mette Ejrnæs.

Wie, Sissel Juul: Indkomstfordeling - med særligt henblik på skattesystemets

progression. Vejleder: Jørgen Søndergaard.

Wild, Morten: Neurale netværk som datamining værktøj til analyse af en

kundedatabase. Vejleder: Birger Stjernholm Madsen.

Wong, Kennson B.: En undersøgelse af dagpengeperioder med Competing

Risks metoden, 1984-1999. Vejleder: Karsten Albæk.

Zigler, Thomas Eg Agerup: Reform af de europæiske aktiemarkeder. Vejle-

der: Carsten Tanggaard.

Østerby, Mads: Den generelle kreditkanal - Virksomheders finansierings-

præmier og kreditbegrænsninger. Vejleder: Jesper Rangvid.

Østergaard, Brian: E-markedsplads for service. Vejledere: Jens Leth Hougaard

og Mich Tvede.

3.1.53.1.53.1.53.1.53.1.5 TTTTTranslokationsfester for kandidaterranslokationsfester for kandidaterranslokationsfester for kandidaterranslokationsfester for kandidaterranslokationsfester for kandidater

Der er blevet afholdt to Translokationsfester for kandidater:

16. maj: gæstetaler var aktiechef, cand.polit. Nina Movin, Nordea Securities.

13. november: gæstetaler var direktør, cand.polit. Gert Aage Nielsen, Nordea.

3.1.63.1.63.1.63.1.63.1.6 StudenterpriserStudenterpriserStudenterpriserStudenterpriserStudenterpriser

Mikael Kristiansen Prisen. Prismodtagere: stud.polit. Carl Christian Hammar

og stud.polit. Ri Kaarup. Overrækkelsen fandt sted på Instituttet d. 3.5.2002.

Euroclear-stipendier. Prismodtagere: stud.polit. Eske Traberg Smidt. Over-

rækkelsen fandt sted på Instituttet d. 15.5.2002.


99

Flemming og Judy Heilmann stipendiet. Prismodtager: stud.scient.oecon Ja-

cob Lindewald. Overrækkelsen fandt sted i den amerikanske ambassadørs

private residens, Rydhave, d. 19.6.2002.

McKinsey-prisen. Prismodtager: stud.polit. Jakob Birck Müller. Overrækkel-

sen fandt sted på Instituttet d. 1.3.2002.

McKinsey-prisen. Prismodtager: stud.polit. Niels Aage Juhl Christensen. Over-

rækkelsen fandt sted på Instituttet d. 21.6.2002.

3.23.23.23.23.2 MatematikMatematikMatematikMatematikMatematik-----økonomi-økonomi-økonomi-økonomi-økonomi-studietstudietstudietstudietstudiet

Matematik-økonomiuddannelsen hører under Studienævn for Matematiske

Fag, hvoraf et medlem er valgt blandt underviserne fra Økonomisk Institut.

Økonomisk Institut bidrager fast med undervisning i økonomiske fag på både

bachelor- og kandidatniveau.

I oktober 2002 blev uddannelsen gjort permanent. Siden oprettelsen i 1986

havde studiet haft status som en forsøgsuddannelse, og en evaluering i 1994/

5 påtalte visse forhold, der skulle ændres i tilfredsstillende retning inden ud-

dannelsen kunne få permanent status. På baggrund af en statusrapport frem-

sendt af Universitetet i årets begyndelse, konkluderede Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udvikling at forholdene er bragt i orden, så den ønskede

permanente status kunne tildeles.

I efteråret 2002 vedtog Fakultetsrådet ved Det Naturvidenskabelige Fakultet

at reformere uddannelserne ved at indføre en ny studiestruktur med start

september 2004. Større valgfrihed for de studerende, nye undervisningsformer

og mere åbenhed til omverdenen er reformens nøgleord. Forslaget kræver,

at samtlige uddannelser, kurser og undervisningsformer skal gentænkes, her-

under altså også matematik-økonomi-uddannelsen. Studienævnet for Ma-

tematiske Fag har allerede i 2002 taget initiativ til at lægge overordnede

rammer for de nye bacheloruddannelser, specielt med henblik på at koordi-

nere uddannelsernes fælles fagudbud. I 2003 forestår den store arbejdsind-

sats med at revidere studierne grundlæggende.

Som et element i studiereformen opdeles studieåret i fire blokke frem for i to

semestre. Da Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, og herunder Økonomi-


100

uddannelsen, bibeholder de to semestre, kan der forudses visse praktiske

problemer. Det er almindeligt for studerende på kandidatuddannelserne i

økonomi og matematik-økonomi at vælge fag udbudt på den modsatte ud-

dannelse, men dette vil i praksis blive vanskeligere fremover. Denne og mange

andre udfordringer søges nu løst inden reformen træder i kraft september

2004. Yderligere oplysninger om studiereformen kan findes på www.nat.ku.dk/

reform.

Tabel 3.c Matematik-økonomi-studiet 1996-2002. Optag og kandidatproduktion.

År 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002

Optag 44 43 29 40 46 26 24

Kandidatproduktion 18 27 33 16 28 12 17

3.2.13.2.13.2.13.2.13.2.1 Afsluttede specialer ved matematikAfsluttede specialer ved matematikAfsluttede specialer ved matematikAfsluttede specialer ved matematikAfsluttede specialer ved matematik-----økonomi-økonomi-økonomi-økonomi-økonomi-studietstudietstudietstudietstudietVejledt af lærere ved Instituttet.

Andersen, Laura Mørch: An Econometric Analysis on Panel Data Using Mixed

Multinomial Logit: Estimating the Value of Animal Welfare Related to

Eggs. Vejleder: Mette Ejrnæs.

Jøndrup, Anders: Roadpricing. Vejleder: Birgitte Sloth.

Porst, Marie Louise: Regulering af forureningsudledning under asymmetrisk

information - reduktion af drivhusgasudledningen som eksempel. Vejle-

der: Peter Norman Sørensen.

Terney, Vibeke Vestskov: Regulering af forureningsudledning under asymme-

trisk information - reduktion af drivhusgasudledningen som eksempel.

Vejleder: Peter Norman Sørensen.

101

44444 FFFFForskeruddannelseorskeruddannelseorskeruddannelseorskeruddannelseorskeruddannelse

Udviklingen i antal stipendiater og tildelte ph.d.-grader fremgår af tabel 4.1.

Tabel 4.a Ph.d.-stipendiater og tildelte ph.d.-grader 1997-2002.

Stipendiater 1

1997 1998 1999 2000 2001 2002

Internt finansierede

1. Kandidatstipendiater 1 0 0 0 0 0

2. Ph.d.-stipendiater på 5+3 ordning 16 11 13 17 14 6

3. Ph.d.-stipendiater på 4+4 ordning2

- - 3 2 3 3

I alt 3

17 11 16 19 17 9

Eksternt finansierede

1. Kandidatstipendiater 3 3 2 1 1 0

2. Ph.d.-stipendiater på 5+3 ordning 7 13 17 17 12 9

3. Ph.d.-stipendiater på 4+4 ordning2

- - 0 1 1 2

I alt 10 16 19 19 14 11

4. Tildelte ph.d.-grader 4 9 8 12 8 11

1 Tabellen angiver antal stipendiater pr. 31.december de pågældende år (kun stipendieperiode). 2 I 1999 blev en ny 4+4 ordning indført, hvor man indskrives før afsluttet kandidateksamen,

som et supplement til 5+3 ordningen, hvor man indskrives efter afsluttet kandidateksamen.3 Opgørelse af antal stipendier er ændret for årene 2000, 2001 og 2002. Opgørelsen medtager

nu alene ph.d.-stipendiaterne, som pr. 31. december modtager løn/stipendiater.

Tabellen angiver antal ph.d.-stipendiater, der var ansat på Instituttet pr. 31.

december det pågældende år.

I 2002 startede 1 ny internt finansieret ph.d.-studerende og 5 nye eksternt

finansierede ph.d.-studerende.

4.14.14.14.14.1 Indskrevne ph.d.-studerende over åretIndskrevne ph.d.-studerende over åretIndskrevne ph.d.-studerende over åretIndskrevne ph.d.-studerende over åretIndskrevne ph.d.-studerende over året

Efterfølgende listes stipendiater, der har været indskrevet over året, inklusiv

stipendiater som har fået forlænget deres indskrivning udover stipendie-

perioden. I 2002 har der over året været indskrevet 19 interne ph.d.-stude-

rende og 25 eksternt finansierede ph.d.-studerende, heraf 1 kandidatstipendiat.

FFFFForskeruddannelseorskeruddannelseorskeruddannelseorskeruddannelseorskeruddannelse

102

Internt finansierede ph.d.-studerendeInternt finansierede ph.d.-studerendeInternt finansierede ph.d.-studerendeInternt finansierede ph.d.-studerendeInternt finansierede ph.d.-studerende22222

Mette Jessen Knudsen, Nord-syd-satsningsområdet, Københavns Universitet.

1.10.96-31.3.03 Handelsliberalisering og økonomisk struktur (professor

Hans Keiding)

Peter Seeward, 1.8.98-28.2.2002

En tværfaglig og teoretisk analyse af det dynamiske samspil mellem institu-

tionel politisk økonomi og økonomisk politik (professor Niels Thygesen)

Carl-Johan Dalgaard, 1.2.99-30.4.2002

Economic Growth and Income Distribution (lektor Christian Groth)

Martin Junker Nielsen, 1.2.99-31.3.2002

Capital structure, Investments, and Industrial Organisation (professor Bir-

git Grodal)

Mette Lunde Christensen, 1.7.99-31.8.2003

Aggregeringsproblemet i efterspørgselsteorien: Teori & Empiri (professor

Birgit Grodal)

Martin Junge, 1.7.99-28.7.2002

Reconciliation of Empirical Work on Cross Sections and Time Series (pro-

fessor Martin Browning)

Andreas Koch (4+4-ordning), 1.7.99-30.6.2003

Konjunkturteori - mikrochok og makrosvingninger (lektor Mich Tvede)

Søren Gaard, 1.8.99-14.2.2003

Labour Market Dynamics (lektor Karsten Albæk)

Thomas Harr (4+4-ordning), 1.12.99-30.11.2003

En teoretisk analyse af bankernes rolle i finansielle kriser (professor Henrik

Jensen og lektor Birgitte Sloth)

2 Ph.d.-studerende er listede med angivelse af: navn, indskrivningsperiode inkl. eventuel

forlængelse, projekttitel og vejleder i parentes.


103

Paul Lassenius Kramp, 1.12.99-30.11. 31.5.2003

Sammenhængen mellem finansielle og reale markeder (lektor Mich Tvede)

Lina Wøhlk Olsen, 1.12.99-28.2.2003

Statistikeren Georg Rasch (lektor Anders Milhøj)

Edith Madsen, 1.6.2000-31.5.2003

Cointegration in Panel Data Models (professor Martin Browning)

Henning Tarp Jensen, 1.6.2000-31.5.2003

CGE modellering med fokus på husholdningsadfærd og den finansielle

sektor (professor Finn Tarp)

Heino Bohn Nielsen, 1.7.2000-30.6.2003

Konjunkturudvikling og prisdannelse i en lille åben økonomi (lektor Hans

Christian Kongsted)

Jacob Louis Weisdorf, 1.12.2000-30.11.2003

Fra stagnation til vækst: Økonomisk og demografisk udvikling i et meget

langt tidsperspektiv (lektor Christian Groth)

Thomas Barnebeck Andersen, 1.12.2000-30.11.2003

The Financial Sector in the Transition to the Market (professor Finn Tarp)

Steen Winther Blindum (4+4-ordning), 1.9.2001-31.8.2005

Mikroøkonometri og matchmodeller for arbejdsmarkedet (lektor Karsten

Albæk)

Jesper Linaa, 1.12-2001-28.02.2005

Imperfections in Dynamic Stochastic General Equilibrium Models and the

Length of Business Cycles (lektor Claus Thustrup Kreiner)

John Rand, 1.1.2002-31.12.2004

Enterprise Restructuring and Financial Sector Issues: An Applied General

Equilibrium (AGE) Approach (professor Finn Tarp)


104

Eksternt finansierede ph.d.-studerendeEksternt finansierede ph.d.-studerendeEksternt finansierede ph.d.-studerendeEksternt finansierede ph.d.-studerendeEksternt finansierede ph.d.-studerende33333

Søren Arnberg, AKF, 1.4.98-21.5.2002

Evaluation and Design of Environmental Regulation of Danish Agriculture

(professor Martin Browning)

Ninette Pilegaard Glud, Transportrådet, 1.7.98-30.9.2002

Transportøkonomi og beslutningsmodeller (lektor Birgitte Sloth)

Tim Bedsted, Hovedstadens Sygehusselskab og Center for Forskning og Udvik-

ling på ældreområdet, 1.9.98-25.11.2002

Sundhedsøkonomisk analyse af demens med specifik fokus på anvendelse

af optionsteoretiske modeller (professor Hans Keiding)

Peter Rørmose Jensen, Danmarks Statistik og Forskerakademiet, 1.9.98-

31.8.2002

Omkostninger ved miljøpolitik (lektor Jørgen Birk Mortensen)

Kasper Pasternak Jørgensen, Hovedstadens Sygehusselskab og Center for Forsk-

ning og Udvikling på Ældreområdet, 1.9.98-28.2.2003

Sundhedsøkonomisk analyse af efterspørgselsprognoser i forbindelse med

innovative lægemidler (professor Hans Keiding)

Signe Krarup, AKF, 1.11.98-30.4.2002

Voluntary Agreements in Energy Regulation (lektor Birgitte Sloth)

Kristian Schultz Hansen, Dansk Bilharziose Laboratorium, 1.1.99-30.6.2003

Setting Priorities for the Health Care Sector. An assessment of a Priority

Setting Instrument Applied to Zimbabwe (professor Hans Keiding)

Anne Møller Danø, Forskningsrådene/AKF, 1.6.99-20.9.2003

Health, Unemployment and Marginalization from the Labour Market (pro-

fessor Martin Browning)

Martin Kaae Jensen, Matematisk Økonomi/Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd, 1.6.99-31.5.2002

3 Ph.d.-studerende er listede med angivelse af: navn, finansieringskilde, indskrivnings-

periode inkl. eventuel forlængelse, projekttitel og vejleder i parentes.


105

Dynamisk mikroteori med henblik på anvendelse i vækst-teoretiske sam-

menhænge (professor Birgit Grodal)

Henrik Jacobsen Kleven (4+4-ordning), EPRU, 1.6.99-30.8.2002

Macroeconomics and Public Finance (professor Peter Birch Sørensen)

Kim Rose Olsen, RISØ og Forskerakademiet, 1.6.99-26.12.2002

The Participation of Developing Countries in International Environmental

Agreements (lektor Jørgen Birk Mortensen)

Søren Leth-Petersen, AKF, 1.9.99-31.8.2002

Household Demand for Electricity and Natural Gas (professor Martin

Browning)

Chantal Maria Pohl Nielsen, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut,

1.9.99-31.8.2002

Macroeconomic Consequences of Public Sector Deficits in Sub-Saharan

Africa (professor Finn Tarp)

Lars Pico Geerdsen, Socialforskningsinstituttet, 1.10.99-30.9.2002

Marginalization Processes in the Danish Labour Market (professor Martin

Browning)

Ole Kveiborg, (kandidatstipendiat), Danmarks Miljøundersøgelser og Forsker-

akademiet, 1.11.99-15.5.2002

Prissætning af vejtransport (lektor Klavs Lindeneg)

Stine Grenaa Jensen, RISØ og Forskerakademiet, 1.4.2000-19.10.2003

Design og regulering af energimarkeder (lektor Birgitte Sloth)

Lars Peter Østerdal, Øresundscenter for Sundhedsøkonomi, 1.5.2001-

30.4.2004

Mekanismer og markeder i sundhedssektoren (professor Hans Keiding)

Morten Marott Larsen, AKF, 1.9.2001-31.8.2004

Policy and Project Appraisal at Regional Level (lektor Birgitte Sloth)


106

Jesper Johannes Kühl, RISØ, 1.10.2001-30.9.2004

The Consequences of Special Institutional Characteristics for Environmental

Programs and Policies in Developing Countries, in Particular with Respect

to Common Resources (lektor Rasmus Heltberg til 31.8.2002, derefter

lektor Jørgen Birk Mortensen)

Thomas Qvortrup Christensen, Socialforskningsinstituttet, 1.12.2001-

31.12.2002

Search Behavior and Active Labor Market Policies in CGE-models (pro-

fessor Peter Birch Sørensen)

Kasper Nielsen (4+4-ordning), Center for Erhvervsøkonomisk Forskning (CEBR),

1.2.2002-31.1.2006

Empirical Analysis of Corporate Governance Motives (lektor Hans Chri-

stian Kongsted)

Elisabeth Hermann Frederiksen, Syddansk Universitet, Esbjerg, 1.5.2002-

30.4.2005

Endogenous Growth Theory and the Relation to Hartwicks Rule (lektor

Christian Groth)

Anne Dyrberg, Danmarks Nationalbank, 1.8.2002-31.7.2005

Virksomheder der går konkurs (lektor Hans Christian Kongsted)

Steffen Andersen (4+4-ordning), Center for Erhvervsøkonomisk Forskning

(CEBR),

1.9.2002-31.8.2006

Individual Discount Rates and Time Consistency: Laboratory and Field

Experiments in Denmark (professor Peter Birch Sørensen)

Jens Erik Nielsen, Danmarks Transport Forskning, 1.12.2002-30.11.2005

En samfundsøkonomisk evaluering af afgiftsstrukturen i transportsektoren

(professor Peter Birch Sørensen)


107

4.24.24.24.24.2 Ph.d.-forsvarPh.d.-forsvarPh.d.-forsvarPh.d.-forsvarPh.d.-forsvar

9. januar: Toke Ward Petersen

Uncertainty, Indivisibility and Hyperbolic Preferences in Computable Ge-

neral Equilibrium Models (Lars Haagen Pedersen)

Bedømmelsesudvalg:

Professor Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet (formand)

Professor Hans Fehr, Universität Würzburg, Germany

Professor Laurence J. Kotlikoff, Boston University, USA

22. februar: Torben Mark Pedersen

Business Cycles and Economic Growth (Lars Haagen Pedersen)

Bedømmelsesudvalg:

Professor Henrik Jensen, Københavns Universitet (formand)

Lektor Morten Ravn, London Business School, England

Professor Harald Uhlig, Humboldt University, Berlin, Germany

12. april: Uffe Nielsen

Essays in Environment and Development Economics (Jørgen Birk Mortensen)

Bedømmelsesudvalg:

Professor Christian Hjorth-Andersen, Københavns Universitet (formand)

Professor Anil Markandya, University of Bath, England

Professor Stein Holden, Norges Landbrukshøgskole

10. juni: David Dreyer Lassen

Essays in the Political Economy of Public Finance (Christian Schultz)

Bedømmelsesudvalg:

Professor Henrik Jensen, Københavns Universitet (formand)

Professor Timothy Besley, London School of Economics & Political Science,

England

Lektor Morten Bennedsen, Handelshøjskolen i København

14. juni: Jacob Nielsen Arendt

Essays on Socio-Economic Differences in Health and Micro-Econometrics

(Karsten Albæk)

Bedømmelsesudvalg:

Lektor Henrik Hansen, Københavns Universitet (formand)

Professor Terkel Christiansen, Syddansk Universitet, Odense

Professor Bo Honoré, Princeton University, USA


108

9. september: Signe Krarup

Voluntary Agreements in Energy Regulation (Birgitte Sloth)

Bedømmelsesudvalg:

Lektor Jens Leth Hougaard, Københavns Universitet (formand)

Professor Kathleen Segerson, University of Connecticut, USA

Charge de recherche CNRS Katrin Millock, CIRED, Frankrig

20. september: Carl-Johan Dalgaard

Growth and Inequality of Nations (Christian Groth)

Bedømmelsesudvalg:

Professor Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet (formand)

Professor Jonathan Temple, University of Bristol, England

Professor Fabrizio Zilibotti, Stockholm Universitet, Sverige

27. september: Martin Kaae Jensen

Balanced Growth, Dynamic Stability, and the Turnpike (Birgit Grodal)

Bedømmelsesudvalg:

Professor Karl Vind, Københavns Universitet (formand)

Professor Herakles Polemarchakis, Brown University, USA

Professor Manuel Santos, Arizona State University, USA

4. oktober: Martin Junker Nielsen

Five Essays on Commodity Pricing, Irreversible Investments, Convertible

Bonds, and the Liquidation of Bad Loans (Birgit Grodal)

Bedømmelsesudvalg:

Lektor Peter Norman Sørensen, Københavns Universitet (formand)

Professor Kristian R. Miltersen, Syddansk Universitet, Odense

Professor Xavier Freixas, Universitat Pompeu Fabra, Spanien

9. oktober: Søren Arnberg

Empirical Studies of Agricultural Land Allocation (Martin Browning)

Bedømmelsesudvalg:

Lektor Mette Ejrnæs, Københavns Universitet (formand)

Professor Robert D. Weaver, the Pennsylvania State University, USA

Lektor Lars Otto, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole


109

13. december: Chantal Pohl Nielsen

Supply-Side Issues in Developing Country Agriculture: Constraints and

Opportunities (Finn Tarp)

Bedømmelsesudvalg:

Lektor Henrik Hansen, Københavns Universitet (formand)

Lektor Channing Arndt, Purdue University, USA

Professor Ari Kokko, Stockholm School of Economics, Sverige

4.34.34.34.34.3 Oversigt over ph.d.-studerendes udlandsopholdOversigt over ph.d.-studerendes udlandsopholdOversigt over ph.d.-studerendes udlandsopholdOversigt over ph.d.-studerendes udlandsopholdOversigt over ph.d.-studerendes udlandsophold

FFFFFinansieret af Økonomisk Institut i 2002inansieret af Økonomisk Institut i 2002inansieret af Økonomisk Institut i 2002inansieret af Økonomisk Institut i 2002inansieret af Økonomisk Institut i 2002

Thomas Harr: Bocconi University, Italien (19.3.02-19.4.02)

Martin Junge: CEMFI, Madrid, Spanien (1.11.01-31.1.02)

Edith Madsen: Cambridge University, England (25.9.01-31.3.02)

Lina Wøhlk Olsen: Murdoch University, Perth, Australien (3.1.02-9.2.02)

Jacob Weisdorf: University of Malta, Malta (9.12.02-23.12.02)

FFFFFinansieret af eksterne bevillingerinansieret af eksterne bevillingerinansieret af eksterne bevillingerinansieret af eksterne bevillingerinansieret af eksterne bevillinger

Thomas Barnebeck Andersen: University of California, Berkeley, USA. Finansie-

ret af Tuborg-fondets Erhvervsøkonomiske Pris (1.9.02-30.4.03)

Stine Grenaa Jensen: University of Sussex, England. Finansieret af Forsknings-

center Risø (20.1.02-10.4.02)

Paul Lassenius Kramp: University of Minnesota, USA. Finansieret af Tuborg-

fondets Erhvervsøkonomiske Pris (15.8.01-30.3.02)

Heino Bohn Nielsen: University of Oxford, England. Finansieret af Euroclear

legat (14.1.02-30.6.02)


110

4.44.44.44.44.4 Ph.d.-kurserPh.d.-kurserPh.d.-kurserPh.d.-kurserPh.d.-kurser

Topics in International Trade and Investment: Foreign Direct Investment, pro-

fessor Christian Schultz

Finansieret af: Økonomisk Institut. 29. april-3. maj

Forelæser: lektor Ronald Davies

Topics in Uncertainty and Information, professor Christian Schultz

Finansieret af: Økonomisk Institut. 3.-7. juni

Forelæser: professor Leonard J. Mirman

EDGE-Jamboree 2002, professor Christian Schultz

Finansieret af: Ph.d.-studienævnet ved Økonomisk Institut. 21.-22. september

Annual Danish Graduate Programme in Economics (DGPE) Workshop, Ph.d.-

workshop, professor Christian Schultz

Finansieret af: Forskeruddannelsesrådet. Korsør, 14.-15. november

4.54.54.54.54.5 Priser til ph.d.-studerendePriser til ph.d.-studerendePriser til ph.d.-studerendePriser til ph.d.-studerendePriser til ph.d.-studerende

Thomas Barnebeck Andersen modtog Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris.

Ph.d.-studieophold ved University of California, Berkeley. Prisoverrækkelsen fandt

sted d. 19.6.2002.

Heino Bohn Nielsen modtog Euroclear stipendium. Ph.d.-studieophold ved

University of Oxford. Prisoverrækkelsen fandt sted d. 15.5.2002.

4.64.64.64.64.6 AndetAndetAndetAndetAndet

De første 4+4 studerende på Økonomi har færdiggjort studiet. Ordningen

der startede i 1999 har indtil videre været succesfuld.

Sammen med Økonomisk Institut, Aarhus Universitet, har Økonomisk Institut

fået en fireårig bevilling fra Forskeruddannelsesrådet til forskeruddannelsesskolen

Danish Graduate Programme in Economics (www.econ.au.dk/dgpe). Forsker-

skolen har afholdt sine første ph.d.-kurser samt en vellykket workshop for alle

ph.d. studerende i Økonomi i Danmark.


111

Studienævnet har vedtaget en ny studieordning, som følge af den nye bekendt-

gørelse.

Økonomisk Institut fortsætter som Marie Curie Training Site og har i 2002

haft 5 uden-landske ph.d.-studerende. Ligesom de to europæiske netværk

instituttet deltager i, QED og EGDE, bidrager dette til at internationalisere og

styrke ph.d.-miljøet på Instituttet. Instituttet var vært for EGDE netværkets år-

lige jamboree.

De ugentlige pizza-seminarer fungerer fortsat fint som en uformel lejlighed,

hvor de ph.d.-studerende præsenterer deres forskningsprojekter.

112

55555 StillingerStillingerStillingerStillingerStillinger, personale og personalepolitik, personale og personalepolitik, personale og personalepolitik, personale og personalepolitik, personale og personalepolitik

Institutleder: Troels Østergaard Sørensen

Viceinstitutleder: Karl Gunnar Persson

Institutadministrator: Pia Schnedler-Meyer

InstitutbestyrelsenInstitutbestyrelsenInstitutbestyrelsenInstitutbestyrelsenInstitutbestyrelsen

Troels Østergaard Sørensen (formand)

Birgit Grodal (VIP)

Christian Hjorth-Andersen (VIP)

Karl Gunnar Persson (VIP)

Mich Tvede (VIP)

Charlotte Blomqvist (TAP)

Edda Geil (TAP)

Marc Lund Poulsen (stud.)

Simon Høgsbro (stud.)

Studieleder: Peter Erling Nielsen

Ph.d.-studieleder: Christian Schultz

Prodekan: Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

5.15.15.15.15.1 Stillinger og medarbejdereStillinger og medarbejdereStillinger og medarbejdereStillinger og medarbejdereStillinger og medarbejdere

ProfessorerProfessorerProfessorerProfessorerProfessorer

Andersen, Erling B.

Browning, Martin

Estrup, Hector

Grodal, Birgit

Hjorth-Andersen, Christian

Jensen, Henrik

Juselius, Katarina

Keiding, Hans

Madsen, Jakob Brøchner (tiltrådt professorat med særlige opgaver, 1.9.02-

30.8.07)

Persson, Karl Gunnar

Schultz, Christian

StillingerStillingerStillingerStillingerStillinger, personale og personalepolitik, personale og personalepolitik, personale og personalepolitik, personale og personalepolitik, personale og personalepolitik

113

Sørensen, Peter Birch

Tarp, Finn (tiltrådt rådsprofessorat, Danida, 1.12.02-30.11.07)

Thygesen, Niels

Vind, Karl Damkjær

Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen (tiltrådt professorat med særlige opgaver, 1.8.02-

30.7.07)

LektorerLektorerLektorerLektorerLektorer

Albæk, Karsten

Ejrnæs, Mette (tiltrådt 1.6.02)

Estrup, Jørgen (orlov 1.10.97-1.3.03)

Groth, Christian

Gunnarsson, Jan

Hansen, Frank

Hansen, Hans Oluf

Hansen, Henrik

Heltberg, Rasmus (orlov 1.9.02-31.8.03)

Henriksen, Ingrid

Hougaard, Jens Leth

Jensen, Niels-Erik

Kongsted, Hans Christian

Kreiner, Claus Thustrup

Lindeneg, Klavs

Milhøj, Anders

Mortensen, Jørgen Birk

Mossin, Axel

Nielsen, Peter Erling

Raimondos-Møller, Pascalis (fratrådt 31.12.02)

Schenk-Hoppé, Klaus Reiner (tiltrådt 15.8.02)

Sloth, Birgitte

Sørensen, Peter Norman

Sørensen,Troels Østergaard

Tarp, Finn (orlov fra 1.6.01-30.11.07. Tiltrådt rådsprofessorat ved ØI,

1.12.02)

Tranæs, Torben (fratrådt 31.1.02)

Tvede, Mich Palle

Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen (tiltrådt professorat med særlige opgaver ved

ØI, 1.8.02)


114

AdjunkterAdjunkterAdjunkterAdjunkterAdjunkter

Dalgaard, Carl-Johan Lars (orlov 1.10.02-31.12.02)

Ejarque, João Miguel Gil (afsluttet 31.7.02)

Ejrnæs, Mette (afsluttet 30.5.02. Tiltrådt lektorat ved ØI 1.6.02)

Jensen, Henning Tarp (tiltrådt 1.12.02) (orlov 1.12.02-30.6.03)

Kleven, Henrik Jacobsen (tiltrådt 1.11.02)

Lassen, David Dreyer

Sørensen, Helle (fratrådt 1.2.02)

FFFFForskningsassistenterorskningsassistenterorskningsassistenterorskningsassistenterorskningsassistenter

Jensen, Thomas

Kleven, Henrik Jacobsen

Gæsteforskere finansieret af ØIGæsteforskere finansieret af ØIGæsteforskere finansieret af ØIGæsteforskere finansieret af ØIGæsteforskere finansieret af ØI


Goldberg, Michael D.

Haller, Hans

Mirman, Leonard

LektorerLektorerLektorerLektorerLektorer

Crossley, Thomas F.

Davies, Ronald B.

Koutsougeras, Leonidas

FFFFForskningsadjunktorskningsadjunktorskningsadjunktorskningsadjunktorskningsadjunkt

Alan, Sule

Gæsteforskere finansieret af centre og øvrige eksterne bevillingerGæsteforskere finansieret af centre og øvrige eksterne bevillingerGæsteforskere finansieret af centre og øvrige eksterne bevillingerGæsteforskere finansieret af centre og øvrige eksterne bevillingerGæsteforskere finansieret af centre og øvrige eksterne bevillinger

under ØIunder ØIunder ØIunder ØIunder ØI44444


Johansen, Søren (SSF)

Nielsen, Søren Bo (EPRU)

4 Forkortelser jf. side 22.


115

AdjunkterAdjunkterAdjunkterAdjunkterAdjunkter

Eggert, Wolfgang (EPRU)

FFFFForskningsadjunkterorskningsadjunkterorskningsadjunkterorskningsadjunkterorskningsadjunkter

Kovsted, Jens (DERG)

FFFFForskningsassistenterorskningsassistenterorskningsassistenterorskningsassistenterorskningsassistenter

Christensen, Mette Lunde (CAM)

Dennis, Jonathan George (SSF)

Junge, Martin (CAM)

Kristjansdottir, Helga (EPRU)

Larsen, Mette Lien (CAM)

Malchow-Møller, Nicolaj (DERG)

Nielsen, Martin Ulrik Junker (SSF)

FFFFForskningskoordinator ved CAMorskningskoordinator ved CAMorskningskoordinator ved CAMorskningskoordinator ved CAMorskningskoordinator ved CAM

Nielsen, Connie (tiltrådt 1.5.02)

Ansættelser og fratrædelserAnsættelser og fratrædelserAnsættelser og fratrædelserAnsættelser og fratrædelserAnsættelser og fratrædelser

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og Jacob Brøchner Madsen tiltrådte hhv. pr.

1. august 2002 og 1. september 2002 to femårige professorater med sær-

lige opgaver, der var opslået med særlige opgaver inden for økonomi.

Medlemmer af bedømmelsesudvalget:

Professor Peter Birch Sørensen (Københavns Universitet)

Professor Martin Browning (Københavns Universitet)

Professor Seppo Honkapohja (University of Helsinki)

Professor med særlige opgaver Jakob Brøchner Madsen afholdt tiltrædelses-

forelæsning med titlen ”Equity Prices, Crashes and Depressions”, 8. novem-

ber 2002.

Finn Tarp tiltrådte pr. 1. december 2002 et femårigt eksternt finansieret råds-

professorat, der var opslået inden for udviklingsøkonomi. Professoratet fi-

nansieres af Danida.

Rådsprofessor Finn Tarp afholdt tiltrædelsesforelæsning med titlen ”Reflections

on the Effectiveness of Foreign Aid”, 29. november 2002.


116

Mette Ejrnæs og Klaus Reiner Schenk-Hoppé tiltrådte hhv. pr. 1. juni 2002

og 15. august 2002 to lektorater, der var opslået inden for økonomisk teori

eller dennes anvendelser eller indenfor statistik med et samfundsvidenskabe-

ligt sigte.


Professor Henrik Jensen (Københavns Universitet)

Lektor Peter Norman Sørensen (Københavns Universitet)

Professor Peter Jensen (Handelshøjskolen i Aarhus)

Henrik Jacobsen Kleven tiltrådte pr. 1. november 2002 et adjunktur, der var

opslået i Økonomisk teori eller dennes anvendelser eller statistik med sam-

fundsvidenskabeligt sigte.


Lektor Karsten Albæk (Københavns Universitet)

Lektor Birgitte Sloth (Københavns Universitet)

Lektor Bo Sandemann Rasmussen (Aarhus Universitet)

Henning Tarp Jensen tiltrådte pr. 1. december 2002 et adjunktur, der var

opslået i Udviklingsøkonomi.


Professor Christian Hjorth-Andersen (Københavns Universitet)

Professor Tony Addison (WIDER, Finland)

Professor David Roland-Holst (University of California)

I 2002 fratrådte følgende: lektor Pascalis Raimondos-Møller, lektor Torben

Tranæs, adjunkt João Miguel Gil Ejarque.

OrlovOrlovOrlovOrlovOrlov

Lektor Jørgen Estrup fuld orlov grundet medlemskab af Folketinget og efter-

følgende ansættelse ved FN.

Lektor Rasmus Heltberg fuld orlov grundet ansættelse ved Verdensbanken i

Washington.

Lektor Finn Tarp fuld orlov grundet ansættelse som seniorforsker/projekt-

koordinator for Asien Studier i Hanoi, Vietnam og efterfølgende ansættelse

som rådsprofessor finansieret af Danida med arbejdssted på Instituttet.

Adjunkt Henning Tarp Jensen 1 mds. orlov med henblik på forskningsophold

ved Verdensbanken, Washington.


117

Adjunkt Carl-Johan Lars Dalgaard 3 mdrs. orlov med henblik på forsknings-

ophold ved Universitat Pompeu Fabra, Barcelona.

Derudover har en række medarbejdere afholdt barsels- og forældreorlov

svarende til 0,04 ÅV.

FrikøbFrikøbFrikøbFrikøbFrikøb

Professor Martin Browning frikøbt 50 % hele året af Danmarks Grund-

forskningsfond.

Professor Henrik Jensen frikøbt 6 mdr. af EPRU.

Professor Katarina Juselius frikøbt 7 mdr. af bevilling fra SSF.

Professor Hans Keiding frikøbt 50 % hele året af Institut for Folkesundhed-

svidenskab, KU.

Professor Peter Birch Sørensen frikøbt 50 % hele året af EPRU.

Professor Niels Thygesen frikøbt hele året af Danske Bank Professorat.

Professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen frikøbt 25 % hele året, som prode-

kan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Lektor Karsten Albæk frikøbt 3 mdr. af CAM.

Lektor Mette Ejrnæs frikøbt 4 mdr. af SSF bevilling og 2 mdr. af Centre for

Research in Social Integration and Marginalization (CIM).

Lektor Ingrid Henriksen frikøbt 6 mdr. af SSF bevilling.

Lektor Hans Christian Kongsted frikøbt 2,6 mdr. af SSF bevilling og 2,4 mdr.

af CAM.

Lektor Pascalis Raimondos-Møller frikøbt 3 mdr. af EPRU.

Lektor Birgitte Sloth frikøbt 2 mdr. af SSF bevilling.

MedarbejderpriserMedarbejderpriserMedarbejderpriserMedarbejderpriserMedarbejderpriser

SJS-prisen. Prisen blev tildelt adjunkt Helle Sørensen. Prisen gives for den

bedste artikel i Scandinavian Journal of Statistics. Prisoverrækkelsen fandt

sted på Stockholms Universitet d. 12. juni 2002.

Socialøkonomisk Samfund har på generalforsamlingen d. 26. november 2002

uddelt undervisningsprisen Den Usynlige Hånd. Prisen blev tildelt lektor Hen-

rik Hansen som bedste underviser på studiet på baggrund af indstillinger fra

de studerende.


118

Ved Økonomisk Instituts temadag om ”Pædagogisk udvikling og IT i under-

visningen” d. 10. september 2002 blev der uddelt tre undervisningspriser til:

professor Christian Schultz, lektor Claus Thustrup Kreiner, og undervisnings-

assistent, cand.polit. Michael Andersen.

TTTTTekniskekniskekniskekniskeknisk-administrativt personale-administrativt personale-administrativt personale-administrativt personale-administrativt personale

InstitutadministratorInstitutadministratorInstitutadministratorInstitutadministratorInstitutadministrator

Pia Schnedler-Meyer

Institutadministrative medarbejdereInstitutadministrative medarbejdereInstitutadministrative medarbejdereInstitutadministrative medarbejdereInstitutadministrative medarbejdere

Andersen, Aase

Bengtsson, Hanne

Blomqvist, Charlotte

Corydon, Thomas (fratrådt 30.4.02)

Eriksson, Karin

Geil, Edda

Greir, Tine

Kovsted, Anne Vibeke (tiltrådt 1.7.02)

Lundgaard, Rigmor

Saavedra, Mirtha C.

Vestergaard, Pia Lund

BibliotekarerBibliotekarerBibliotekarerBibliotekarerBibliotekarer

Hansen, Henriette Aabo

Ring, Vibeke

CenteradministratorerCenteradministratorerCenteradministratorerCenteradministratorerCenteradministratorer

Børven, Inge (CAM) (1.11.02-31.8.06)

Mark, Grethe (EPRU) (fratrådt 31.12.02)

Kovsted, Anne Vibeke (DERG) (fratrådt 1.7.02 og tiltrådt stilling som overassi-

stent ved ØI)

EDBEDBEDBEDBEDB-medarbejdere-medarbejdere-medarbejdere-medarbejdere-medarbejdere

Jønsson, Thor (tiltrådt 1.5.02)

Koch, Ralph Ferré

Kruse, Henrik


119

MedarbejderarrangementerMedarbejderarrangementerMedarbejderarrangementerMedarbejderarrangementerMedarbejderarrangementer

Instituttet afholdt d. 10. september en årlig temadag. Temaet var ”Pædago-

gisk udvikling og IT i undervisningen”. De to oplægsholdere var Robin Mason

og Gilly Salmon, som forsker og underviser i E-learning på Open University

i UK. Titlen for foredraget var ”E-moderating, E-conferencing and other E-

tivities”. Efter oplægget diskuterede man IT-brug og undervisningsformer på

økonomistudiet. I nogle måneder efter seminaret deltog Instituttets medar-

bejdere i en netbaseret konference om netbaserede konferencer og tilhø-

rende moderating. Temadagen var arrangeret af lektor Birgitte Sloth og lek-

tor Peter Erling Nielsen.

5.25.25.25.25.2 PPPPPersonalepolitikersonalepolitikersonalepolitikersonalepolitikersonalepolitik

Arbejdet med et større arbejdsmiljøprojekt for institutadministrationen blev

afsluttet i 2002 med undtagelse af tema ”Lønpolitik for TAPére”, som institut-

administrationen og ledelsen har sat i bero indtil der foreligger en central

fælles lønpolitik for medarbejdere på KU. Der er gennemført en evaluering af

såvel processen som resultaterne af projektet. Arbejdsmiljøprojektet omfat-

tede 15 indsatsområder:

- Synliggørelse af organisations- og ledelsesstrukturer (afsluttet marts

2000).

- Lønpolitik for TAPére (afsluttes i 2003).

- Lokallønsforhandlinger – synliggørelse af procedurer (afsluttet dec.

2000).

- TAPérnes rolle i SU, bestyrelse og Fakultetsråd (behandles indi -

rekte under øvrige temaer).

- Tillidsrepræsentantens rolle (afsluttet okt. 2000).

- Dialog, samarbejde og beslutningsprocesser (afsluttet nov. 2001).

- Arbejdstid (udgået).

- Information til VIP om TAP-kompetence (afsluttet jan. 2001).

Endvidere er emnerne ledelse, sekretærgrupper og selvstændighed, faglig-

hed, kommunikation, TAP identitet, synliggørelse af kompetencer og god ser-

vice blevet behandlet under temaet ”Dialog, samarbejde og beslutningspro-

ces”.


120

Der har været afholdt en temadag i efteråret 2002 om Psykisk Arbejdsmiljø

på KU, hvor bl.a. Instituttet har deltaget og givet sine erfaringer videre om-

kring arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Erfaringer er op-

samlet og kan læses på hjemmesiden www.ku.dk/arbejdsmiljo/index.html.

Der har været afholdt medarbejdersamtaler for institutadministrationen i for-

året 2002 og for det videnskabelige personale og bibliotekarer i efteråret

2002.

EfteruddannelseEfteruddannelseEfteruddannelseEfteruddannelseEfteruddannelse

Efteruddannelse af medarbejdere i institutadministrationen sigter dels mod

forankring og udvikling af administrative rutiner via intern oplæring og dels

mod at anvende ekstern kursusvirksomhed med henblik på opkvalificering af

specifikke kompetencer, eks. økonomi, personaleadministration, engelsk m.v.

Kursusaktiviteten har i 2002 primært omfattet intensive kurser i program-

merne Word og Excel, bl.a. som grundlag for at institutadministrationen i

efteråret samlet overgik til Word som standard tekstbehandlings- program.

Instituttet støtter endvidere medarbejdere i at gennemføre længerevarende

efteruddannelsesforløb - i 2002, bl.a. merkonomstudiet - og lægger stor

vægt på, at alle nye TAP’ere gennemfører KU´s generelle et-årige

sagsbehandleruddannelse.

Bibliotekarerne har deltaget i universitetetsbibliotekarernes studietur til Paris

med besøg på Bibliothèque Nordique, Bibliothèque Nationale og Bibliothèque

Pompidou, i temadag om elektroniske ydelser samt i konferencer, bl.a. i First

Nordic Conference on Scholarly Communication i Lund.

Det videnskabelige personale deltager løbende i ”efteruddannelse” i form af

deltagelse i kurser, seminarer og konferencer. I 2002 var IT i undervisningen

et særligt indsatsområde, og der har været afviklet en temadag om emnet

samt gennemført en intern evaluering, der bl.a. har klarlagt behovet for nye

uddannelsestilbud i relation til IT i undervisningen. Alle adjunkter deltager i

Instituttets pædagogiske adjunktuddannelse.

121

66666 BiblioteketBiblioteketBiblioteketBiblioteketBiblioteket

Bibliotekets katalog er nu fuldt søgbart på internettet, således at de stude-

rende også hjemmefra har adgang til at søge og reservere materiale. Samti-

dig har Det kgl. Bibliotek i samarbejde med Københavns Universitet indført

en proxyserverordning, således at de studerende nu kan få adgang til de

fleste online tidsskrifter hjemmefra. Denne ordning er efter forhandling blevet

udvidet til også at omfatte eksterne undervisere og eksterne ph.d.-stude-

rende, så de nu har næsten samme online muligheder som ph.d.-studerende

på Instituttet.

Som et led i opgraderingen af statistikområdet har biblioteket i 2002 anskaf-

fet et Windows baseret statistik program, Ecowin, der giver nem adgang til at

bruge nationale statistikker samt statistik fra IMF og visse dele af OECD.

Programmet er meget brugervenligt. Det ligger på studenter-pc’erne i kælde-

ren og vil løbende blive lagt ind på alle Instituttets pc’ere. Alle, der har fået en

ny pc’er med XP styresystem, har fået Ecowin som en del af standard-

opsætningen.

Der er endvidere indgået aftale med Det kgl. Bibliotek om samfinansiering af

SourceOECD, en database som giver fuld online adgang til alle statistikker

og bøger fra OECD. Samfinansieringen starter i 2003, men allerede fra no-

vember 2002 har der været fuld adgang fra Instituttet.

Der arbejdes løbende videre med publikationsregistrering af ansattes publi-

kationer i PUF (Publikationsdatabase). PUF-programmet har fået en ny ud-

formning, og i denne forbindelse har der været en del arbejde med at få

Instituttets ønsker til programmet indpasset i den nye version, således at den

lokale publikationsregistrering bliver som ønsket. Biblioteket har fra 2002

overtaget ansvaret for at indberettede publikationer bliver korrekt opdelt i

kategorier i Instituttets lokale publikationsdatabase, og for produktionen af

denne del af publikationsstatistikken til nærværende årsberetning.

Bibliotekets publiceringsvirksomhed er blevet udvidet, idet der er indgået af-

tale med EPRU om, at biblioteket overtager publiceringen af centrets arbejds-

papirer.

122

77777 AdministrationAdministrationAdministrationAdministrationAdministration

7.17.17.17.17.1 AdministrationAdministrationAdministrationAdministrationAdministration

De centrale mål for Institutadministrationen for 2002 og 2003 har været/er:

1. Effektivisere økonomi- og statistikfunktioner både i relation til Insti

tut og Studienævn.

2. Udvikling af området formidling og information.

3. Sikre en effektiv administration af nye ØI efteruddannelsesinitiativer

og implementering af besøgsordning for gymnasieelever.

4. Gennemførelse af projekt ”Forbedring og effektivisering af IT/EDB

service- og administration” (se pkt. 7.2).

5. Etablering af en samlet Information i Studiegården (færdiggøres

2003).

6. Udvikling af evalueringsværktøj til både undervisning og forskning

(dataindsamling og behandling, benchmarking).

7. Indsamle og anvende eksterne erfaringer i relation til institut

administration og –ledelse.

8. Sikre implementering af en eventuel ledelsesreform på KU (2003

og frem).

I 2002 har der været arbejdet med effektivisering af økonomistyringen, her-

under samarbejdet mellem Fakultet og Institut, for at sikre, at Økonomisk

Instituts mål om en sammenhæng mellem økonomi- og aktivitetsstyring har

kunnet afspejles i de officielle regnskaber på KU. Dette arbejde vil fortsætte

de kommende år, og der sker løbende en harmonisering af forventninger til

Ledelsesinformation og økonomistyring de 2 niveauer imellem.

Derudover har formidling og information været et centralt fokuspunkt. På

Instituttets hjemmeside, www.econ.ku.dk, annonceres nu løbende om alle

centrale begivenheder på Instituttet under ”News”. Der arbejdes endvidere

løbende med udvikling og design af publikationer og undervisningsmate-

riale, således at tilgængeligheden for både medarbejdere, studerende og sam-

arbejdspartnere øges via udbygning af on-line-adgange.

Der er etableret en besøgsordning for gymnasieelever, der både indebærer

deltagelse i en specifikt designet forelæsning tilpasset målgruppen og mulig-

123

Administrat ionAdministrat ionAdministrat ionAdministrat ionAdministrat ion

hed for et virksomhedsbesøg. Der er i 2002 udviklet en database til admini-

stration af denne ordning.

Vedrørende udvikling af evalueringsværktøjer har Instituttet i 2002 deltaget i

et forberedende arbejde omkring design af en model til gennemførelse af en

større international benchmarking-analyse vedrørende forskningsproduktivitet.

Dette arbejde er ledet af Analyseinstitut for Forskning.

Samarbejdet med Institut for Statskundskab omkring den administrative da-

tabase ADMIN2 er fortsat i 2002. Institut for Statskundskab har ligeledes

fået udviklet koblingen mellem ADMIN2 og Instituttets intranet, således at

Økonomi og Statskundskab nu har en fælles platform, hvad angår interne

administrations- og informationssystemer.

7.27.27.27.27.2 EDBEDBEDBEDBEDB

I 2002 blev igangsat projekt ”Forbedring og effektivisering af IT/EDB service

og administration”. Edb-kontoret blev ressourcemæssigt opnormeret med

en fuldtidsansat IT-projektleder til gennemførelse af projektet. Projektet skal

sikre en forbedring og effektivisering af den IT-service, der udbydes til instituttets

medarbejdere og samtidigt sikre at arbejdsdeling og samarbejdsrelationer

mellem EDB-kontoret, institutadministrationen og Center for Anvendt Data-

logi, giver den mest optimale ressourceanvendelse.

Der er sket fornyelser og forbedringer indenfor de eksisterende rammer på

IT-området i løbet af 2002. Hjemlånsordningen for bærbare pcére blev

implementeret i begyndelsen af 2002 og er siden suppleret med flere maski-

ner til nye medarbejdere. Antallet af pc-arbejdspladser ved Instituttet er blevet

udvidet og en betydelig del af medarbejdernes stationære pcére er blevet

opgraderet. Instituttet er endvidere i gang med en generel overgang til

Windows/XP som nyt operativsystem, der er sket en betydelig udvidelse af

den centrale lager- og back-up-kapacitet, og der er sket en udvidelse i antal-

let af projektorer i undervisningslokaler.

124

7.37.37.37.37.3 LokalerLokalerLokalerLokalerLokaler

Den planlagte udflytning af de andre fag på fakultetet til Kommunehospitalet

er stadig ikke endeligt afklaret.

Centre for Applied Microeconometrics (CAM) blev lokaliseret på Instituttet i

efteråret 2001 i lokaler på Bispetorvet 3. og 4. sal, og antallet af medarbej-

dere tilknyttet CAM er vokset betydeligt siden da. Derfor blev det besluttet, at

et større undervisningslokale skulle ombygges, således at der i stedet blev

etableret yderligere 8 kontorarbejdspladser og et mindre seminarrum. Denne

ombygning blev gennemført i 2002.

Instituttet har endvidere løbende for egne midler foretaget diverse bygnings-

vedligeholdelser og udskiftet ældre inventar, herunder søgt at vedligeholde

og bevare kulturbærende lokaler med gamle antikke møbler som eksempel-

vis Større Øvelsessal i Studiegården.

125

88888 Fagets økonomiske rammerFagets økonomiske rammerFagets økonomiske rammerFagets økonomiske rammerFagets økonomiske rammer

Økonomis (Institut samt Økonomisk Studienævn) bevillinger, indtægter, ud-

gifter og opsparing fremgår af tabel 8.atabel 8.atabel 8.atabel 8.atabel 8.a fordelt på Institut og Økonomisk

Studienævn.

Tabel 8.a Regnskabs- og formueoversigt for Institut og Økonomisk Studienævn 2002.

Institut Studienævn i altBevillinger og indtægter

Taxameter 22.292.767 22.292.767

Forskning og forskeruddannelse 24.543.079 24.543.079

Undervisningsaktiviteter udbudt på andre fakulteter 2.663.963 2.663.963

Åben uddannelse og internationaliseringstaxameter 521.824 521.824

"Udmøntning Flerårsaftale" 1.323.524 1.323.524

Diverse salg og brugerbetaling 576.935 214.412 791.347

Taxametre eksternt finansierede ph.d. 719.559 719.559

Administrationsbidrag eksterne projekter 464.446 464.446

Øvrige bevillingsreguleringer og indtægter1

-2.471.804 -2.471.804

Forskerskole og satsningsområder 402.000 402.000

Bevillinger og indtægter Økonomi 51.036.293 214.412 51.250.705

Indtægter fordelt på Institut og Økonomisk

Studienævn 38.336.293 12.914.4122

51.250.705

Udgifter 38.798.158 12.720.491 51.518.649

Opsparing -461.865 193.921 -267.944

Formue primo 02 :

Ordinær 6.133.247 185.187 6.318.434

Projektkonti3

8.795.996 8.795.996

Formue i alt primo 02 14.929.243 185.187 15.114.430

Opsparing 02 :

Ordinær -461.865 193.921 -267.944

Projektkonti3 3.087.287 3.087.287

Opsparing i alt 02 2.625.422 193.921 2.819.343

Formue ultimo 02 :

Ordinær 5.671.382 379.108 6.050.490

Projektkonti3

11.883.283 11.883.283

Formue ultimo 02 i alt 17.554.665 379.108 17.933.773

1 Økonomis bevilling reguleres for interne overførsler til henholdsvis Center for Anvendt Datalogi -2.323.000 kr., brugerbetaling for eksamensadministration, der varetages af Fakultetet -330.024, lønkompensation for ph.d.-stipendiater fra studienævnet 135.136 kr., regulering af taxameter- indtægt eksternt finansierede ph.d.-stipendiater for 2000 -93.425 kr., indtægt for varetagelse af prodekanhverv 139.509 kr. 2 Heraf bevilling 12.700.000, salgsindtægter fra Cafélitten 214.412 kr. og fratrækning af intern overførsel mellem Institut og Studienævn på -165.000.3 Indtægter på projektkonti stammer fra annuumstilskud fra eksternt finansierede projekter samt frikøb.

126

Økonomiske rammerØkonomiske rammerØkonomiske rammerØkonomiske rammerØkonomiske rammer

Af regnskabet for 2002 fremgår det, at Instituttet har haft et underskud på

ca. 460.000 kr. og at Økonomisk Studienævn har haft en opsparing på ca.

190.000 kr. Økonomi har på denne baggrund haft en samlet nedsparing på

i alt -270.000 kr. inklusiv indtægter fra supplerende mindre virksomhed. In-

stituttet har endvidere haft en opsparing fra projektkonti via frikøb og annuums-

bidrag på ca. 3 mio. kr.

-10 mio

10 mio

20 mio

30 mio

40 mio

50 mio

60 mio

1998 1999 2000 2001 2002

Indtægter i alt Forbrug Opsparing

Diagram 8.a.Diagram 8.a.Diagram 8.a.Diagram 8.a.Diagram 8.a. Indtægter, forbrug og opsparing 1998-2002.

Documents

Årsberetning 2 0 0 2 - econ.ku.dk file3 INDHOLD Indledning .....5 1 Tema .....8