Side 1 af 3 sider

Tekst 2Jakob Dybro Johansen: ”E-mail fra Gadaffis enke”Artikel, Politiken, 13. oktober 2013

E-mail fra Gaddafis enkeDe lander i vores indbakker med tragedier fra Syrien og Libyen og løfter om astrono-miske summer. Fupnumrene, de såkaldte nigeriabreve, er nemme at gennemskue, men byder ved nærmere øjesyn på mere end et billigt grin: I de bedste af brevene finder man både klassisk litterære greb og reminiscenser af moderne avantgardepoesi.

SpammailJAKOB DYBRO JOHANSEN

For nogle måneder siden fik jeg en email fra Moamar Gaddafis enke. Hun skrev, at hendes mand havde en stor formue gemt i for-skellige banker i Europa, men at det var nødvendigt med min assi-stance for at få pengene ud »på grund af det overvågningsappa-rat, der er sat i værk omkring mig og min familie«.

Som tak for indsatsen ville jeg til gengæld få nogle procenter af formuen.

Min første reaktion var bare at trække lidt på smilebåndet. For selvfølgelig var det ikke Gadda-fis enke, der skrev, og som så mange andre får jeg masser af den slags e-mail.

De går under betegnelsen ’nige riabreve’ og er en form for e-mail-bedrageri. Svarer man til-bage på mailen, bliver man typisk mødt med en begejstret melding om, at bare man betaler nogle få

hundrede dollar i bankgeby-rer, kom-mer millio-nerne rul-lende.

Men så snart man har gjort

det, opstår der nye problemer, der kræver en ekstra donation. Og sådan fortsætter det, så længe man er dum nok til at betale.

Så jeg smed fru Gaddafis e-mail i papirkurven.

Men nogle dage senere fiske-de jeg den alligevel frem igen. Der var noget dragende over den måde, den var skrevet på. Blan-dingen af ubehjælpsomt engelsk, svimlende pengebeløb og under-lige afrikanske navne.

Og selve ideen om, at jeg skul-le kunne tro på, at jeg var blevet udvalgt som redningsmand af Gaddafis enke. Et plot så langt ude, at man næsten burde stjæle det og bruge det i en roman.

Så jeg begyndte at tænke på nigeriabrevene som tekster.

At man måske burde tage dem alvorligt som fiktiv genre. Finde ud af, hvordan de er bygget op, hvad der kendetegner sproget, og hvorfor man kan ende med at sidde og falde i staver over dem.

Måske har de ligefrem litterær kvalitet?

Af dickensk format »Her er der et filmmanuskript, der kunne udnyttes«, siger Lars Bukdahl, litteraturanmelder på Weekendavisen med smag for mange forskellige typer tekster.

Jeg så ham engang tale begej-stret om Martin Larsens otte-

bindsværk ’Monogrammer’, der mest består af navne fra telefon-bogen, så jeg tænkte, at han måske også ville kunne se et kunstnerisk potentiale i nigeria-brevene.

Den e-mail, vi taler om nu, er fra ’Dr. Bakare Tunde’. Han skri-ver på vegne af sin fætter, en nigeriansk astronaut, der, ifølge e-mailen, har været strandet på en russisk rumbase i 14 år.

»De andre astronauter kom til-bage til Jorden med ’Soyuz T-16Z’-fartøjet, men der var ikke plads til ham på grund af de store mængder bagage. Siden er der blevet sendt nødrationer op til ham med jævne mellemrum. Han er ved godt mod, men vil gerne hjem nu«, skriver ’Dr. Bakare Tunde’.

Han har brug for 3 millioner amerikanske dollar for at kunne hente fætteren ned fra rummet. Til gengæld vil man få en pro-centdel af astronautens opspare-de løn, der efter de mange år i det ydre rum og med renters rente nu udgør det femdobbelte beløb, noget i retning af 85 millioner kroner.

Ligesom i mailen fra Gaddafis enke ligger der altså en hengemt formue og venter på læseren. En astronomisk arv. Og så er vi fremme ved, hvad Lars Bukdahl betragter som nigeriabrevenes

1

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60

65

70

75

80

85

90

95

100

105

Side 2 af 3 sider

første litterære lån: temaet arv.

»Arv er et tema, der går helt tilbage til en roman som Charles Dickens’ ’Bleak House’ fra midten af 1800-tal-let. Det er en klas-sisk figur i tekster, hvor pludselig rigdom indgår i plottet. Arven bliver det sted, hvorfra der kan komme pennies from the sky«, siger Lars Bukdahl.

Men, gør han opmærksom på, brevene er retoriske tekster, fordi de prøver at overbevise læseren om noget. De vil have os til at gøre noget bestemt, nemlig at punge ud.

Og i den kamp bliver brevenes stil et vigtigt aktiv. Opremsnin-ger af navne på personer og ste-der og beskrivelser af logistik er led i at opbygge en fornemmelse af troværdighed, ligesom man ville forsøge at gøre det i en rea-listisk roman, mener Lars Buk-dahl.

»De prøver at ramme en kølig, kancelliagtig, bureaukratisk stil, som om det var en bankfunktio-nær, der skrev. Hvor det, at man får en masse penge, bare er en formalitet. På den måde udnytter brevene en rudekuvertrespekt, som folk har i sig, selv om den er ved at blive udhulet af den her type breve«.

Bygger bro til virkeligheden Jens Dahl, manuskriptforfatter med blandt andet Nicolas Win-ding Refn-filmen ’Pusher’ og TV3-serien ’Lulu & Leon’ på cv’et, hæfter sig ved den måde, aktuelle begivenheder som bor-gerkrigen i Syrien bliver brugt på. Når en ’Mr. Mahmud Ahmed’ skriver i en mail, at han er poli-tisk flygtning fra Syrien, er det et forsøg på at bygge bro til vir-

keligheden, så læse-ren kan blive suget ind i fiktionen.

»Det er, ligesom når man laver en spillefilm og skriver ’Based on a true sto-ry’. Det øger trovær-digheden og giver

det, man på manuskriptsprog kal-der suspension of disbelief, altså at man som publikum overgiver sig til fiktionen. Man sidder i bio-grafen og ved, at det bare er noget, der foregår på et lærred, og alligevel ender man med at tro på historien«, siger Jens Dahl, der dog ikke selv hopper på fidusen.

»Der er ikke nogen med en iq over spånpladeniveau, der ville hoppe på den. Man skal være ualmindelig godtroende«.

Men i virkeligheden er det en væsentlig del af pointen. Nigeri-abrevenes form sorterer læserne på en effektiv måde, så de få, der er tilbage, er de kyniske snyde-pelse og de håbløst naive, mener Jens Dahl.

»Hvis du var fuldstændig straight, ville du aldrig hjælpe Gaddafis kone, selv om du troe-de på mailen. Så brevene går først og fremmest efter de mest grådige, skruppelløse røvhuller, der findes. Det er de nemmeste at narre, fordi de holder deres kæft og lader være at søge råd-givning. Men brevene appellerer også til det blødende hjerte, der gerne vil hjælpe et menneske i nød«.

Typisk tager bre-vene nemlig udgangs-punkt i en personlig krise. I sin mail til mig skriver Moamar Gaddafis enke for eksempel, at hun er i en tilstand af »fuld-stændig forvirring, frustration og håbløs-

hed «. Hun er flygtet til Algeriet, hvor hun er blevet »underkastet psykisk tortur« og har »mistet tilliden« til alle omkring sig.

Et melodrama, som ifølge Lars Bukdahl taler til den barm-hjertige, samvittighedsfulde læser. Og som er forbundet med det andet tydelige lån fra littera-turen: thrillergenrens cliffhan-gers og åndeløse spænding.

»Der skal gerne være en følel-sesmæssig appel. En skæbne, der er på spil, så man ved at modtage pengene hjælper nogen. Og bre-vene er typisk skrevet midt i et suspense moment, som vi kender fra thrillergenren. En mand hæn-ger fra en kløft eller er strandet på en russisk rumbase, og der er næsten ingen tid at løbe på. Men ved at handle nu og få en masse penge kan du redde ham«, siger Lars Bukdahl. […]

Vidnesbyrd? […]Den amerikanske antropolog Daniel Jordan Smith har lavet feltarbejde i Nigeria blandt de mennesker, der skriver brevene. Han har mødt dem på de inter-netcafeer, hvor de sidder og skri-ver.

»Det er unge mennesker i 20’erne, både mænd og kvinder, men mest mænd. De har typisk færdiggjort gymnasiet og måske gået på universitetet, men de har

ingen udsigt til at få et godt arbejde, hvil-ket er et generelt pro-blem for unge i Nige-ria«, siger Daniel Jor-dan Smith.

»For dem er nige-riabrevene en slags lotteri. De færreste får nogensinde nogen på krogen. De sidder og sender spambreve,

110

115

120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

215

220

225

230

235

240

245

250

255

260

170

175

180

185

190

195

200

205

210

Side 3 af 3 sider

samtidig med at de surfer på datingsider, ser netporno eller søger job online«.

På netcafeerne hænger der ofte fladskærme på væggen, der viser CNN og BBC.

»Så de ser nyheder og får inspiration til at skrive brevene, der trods alt udviser en vis form for kendskab til verden. For eksempel når de refererer til krig i Syrien, Irak eller Afghanistan«, siger Daniel Jordan Smith.

»Det er mennesker, der kan begå sig på internettet, har råd til at tage på en internetcafé, går i cowboybukser og har mobiltele-foner. På den måde er de langtfra de mest miserabelt stillede i Nigeria. Men der er et stort mis-forhold mellem det liv, de drøm-mer om, og de muligheder, de faktisk har som arbejdsløse«.

Hvad siger de selv om det, at de prøver at snyde folk?

»Nogle taler om global uretfærdig-hed og om at bruge brevene som en slags hævn på os i Vesten. Men langt hovedparten siger: »Jeg er arbejdsløs, og mine forældre har ikke råd til at betale for min uddannelse. Jeg gør det her, fordi jeg er nødt til det««.

Så på den måde er brevene ikke noget at grine ad?

»Det kan man sige. Bortset fra at brevene jo faktisk er sjove«.

Hvilket får mig til at tænke på

’Dr. Bakare Tunde’ og hans stakkels fætter, »Air Force Major Abacha Tun-de«, der lige nu sid-der på den russiske rumbase »Salyut 8T« og venter på den økonomiske håndsrækning, der omsider vil bringe ham tilbage på Jor-den. ’Dr. Bakare Tunde’ skriver:

»Det er vel over-flødigt at nævne, at den tillid, vi viser

dig på dette tidspunkt, er enorm. Vi er blevet enige om at tilbyde dig 20 procent af formuen, men vær venlig at skride til handling nu. Vi er allerede sent på den«.

16 | RetorikMagasinet nr. 78 | December 2010

De fi re dyderModtageren kan kun forstå din kommunikation ved at danne sig et indtryk af din person. Derfor er

modtagerens opfattelse af dig afgørende for hvor let det vil være for modtageren at fatte mistanke om manipulation. For at forebygge enhver mistro skal du sørge for at have fi re dyder i modtagerens øjne:Ærlighed: Først og fremmest må du aldrig kunne tages i en løgn. I ansigt-til-ansigt-kommunikation skal du være spontan og ægte. Du skal være til

stede med følelser og engagement. Idealisme: Du skal være drevet af højere hensyn end dig selv, fx hensynet til dit fag, din familie, din tro, din arbejdsplads, miljøet. Du skal altid undgå at modtageren opfatter dig som en egoist der først og fremmest er optaget af fx egne kar-rierehensyn.Stabil identitet: Du skal være den samme i for-skellige situationer. Du må ikke svinge uforud-sigeligt i stemninger og holdninger. Kompetence: Du skal både have indsigt i den

substans du taler om, og være god til at kommu-nikere i modtagerens øjne. Jo mindre modtageren

ved om substansen, jo mere vil hendes vurdering af din faglige kompetence afhænge af hendes vur-

dering af kvaliteten af det du kommunikerer.

Hver gang du kommunikerer, så vil modtageren altså vurdere dig på disse dyder. Uanset hvad det konkrete formål med din kommunikation er. Jo

fl ere du har af disse dyder i en modtagers øjne, jo bedre grundlag har du for at nå ethvert mål du måtte have med din modtager.

Sådan manipulerer duManipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte magi uden at dine modtagere opdager at du manipulerer med dem.

Af Klaus Kjøller Lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

Overskriften kan virke provokerende. For ’mani-pulation’ betyder ’uhæderlig fremgangsmåde, kneb’. Så hvordan kan man give andet råd om dette end at det skal man lade være med?

Det kan man fordi det kun er i teorien og i det principielle at det er let at tage afstand fra manipulation. Men i argu-mentationens praktiske hverdag er stridende parter sjældent enige i bedømmelsen af eksempelvis hinandens præstationer. Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Hvis modtageren opfatter din kommunikation som manipulation, så virker den ikke.

Netop i dagligdagen er moralfi losofi ske fordømmelser af fænomenet manipulation uden betyd-ning for praksis. I praksis er der kun én regel der begrænser manipulation: Hvis modtage-ren opfatter din kommunikation som mani-pulation, så virker den ikke. I hvert fald ikke på den måde du gerne vil have, at den skal virke. Derfor er ét af de vigtigste råd om manipulation at du aldrig må kommunikere således at modtageren opfatter det som manipulation.

Det at manipulere består i at du a) sørger for at have et godt image ved at besidde fire dyder i modtagerensøjne, b) styrker dyderne ved at følge en række manipulationsregler ogc) indretter det du gør og siger, efter modtagerens type.

Du er aldrig bedre til at manipulere andre end du

er til at manipulere dig selv.

RM_78.indd 16 10/11/10 10:10:45

265

270

275

280

285

290

295

300

305

310

315

320

325

330