At tale i skoler

AT TALE I SKOLEROM DYREVELFÆRD & DYREETIK

ET HÆFTE OM AT HOLDE SKOLEPRÆSENTATIONER FRA DYREVÆRNSFORENINGEN ANIMA

At tale i skoler

At tale i skolerVersion 1.0

AnimaCarit Etlars Vej 101814 Frederiksberg3510 7070info@anima.dkwww.anima.dk

At tale i skoler

FORORD

Dette hæfte er baseret på de erfaringer som vi har gjort os når vi har været ude og tale om dyrevelfærd og dyreetik på skoler i skoleåret 2008. Materialet kan selvfølgelig bruges til foredrag og præsentationer i andre sammenhænge end skoler, så bare tilpas det din målgruppe. Metoderne er de samme.

Hæftet er bygget op i spalter, med lette sidehenvisninger og plads til at du kan gøre din egne noter fra dine erfaringer.

Kommentarer og forslag til forbedringer modtages naturligvis gerne.

God fornøjelse!

mvh

Tanja Krøyer JørgensenFormand

At tale i skoler

Alle store bevægelser i samfundet må gennemgå tre stadier:latterliggørelse, modstand, accept.

John Stuart Mill

At tale i skoler

INDHOLDSFORTEGNELSE

Introduktion Hvorfor?..........................................................................1 Hvordan kommer vi ud på skolerne...........................................1 Vi kan........................................................................................2Forberedelser Vær forberedt...........................................................................3 Den første kontakt.....................................................................3 Målgruppeanalyse..........................................................4 Oplæg.............................................................................6 Hjælpemidler..................................................................8 Praktiske sager.........................................................................9Gennemførelse Inden præsentationen.............................................................10 At lægge ud............................................................................10 Fremtoning.........................................................................11 Til sidst....................................................................................13 Problemer.........................................................................13 Øvrige tips...............................................................................16Debatter........................................................................................18Øvelser.........................................................................................19

At tale i skoler

Det er klart at man kan føle sig nervøs ved at skulle stille sig op foran en

gruppe mennesker og tale. Måske synes man at man ikke kan, at man er for

dårlig til det. Men sådan er det ikke. Vi har hver især mulighed for at gøre en

stor forskel for dyrene og som forkæmper for dyrene har du sikkert allerede

mange gange skulle tale dyrenes sag.

At tale i skolerIntroduktion

Hvorfor tale i skoler? Det første spørgsmål man stiller er måske, hvorfor vi skal ud i skolerne og tale om dyrevelfærd. Hvorfor bruge tid på forbere-delse, transport og foredrag, når man kan gøre så meget andet for dyrene?

Det bedste svar på dette spørgsmål er, at vi aldrig får en bedre mulighed for at komme i dialog med unge interesserede mennesk-er! Mennesker der vil vokse op og være med til at forme fremtiden for dyrene. Samtidig er det den gruppe af mennesker der er mest modtagelige for emnet.

De som sidder i klassen er tvunget til at lytte. Det pålægger os et stort ansvar. Man skal give dem en time med indhold og kvalitet. Derfor er det også en effektiv arbejdsform i forhold til at sikre bedre dyrevelfærd.

Skolepræsentationer er også et godt medium for at skabe debat og refleksion. I modsætning til mange andre kommunikationsformer, får folk her mulighed for at stille spørgsmål og gennem dialog brydes meninger og nye holdninger opstår. Din næste præsenta-tion kan være første gang eleverne har mødt en person, der er engageret i arbejde for dyrevelfærd. Derfor nedbryder en præsen-tation også fordomme både fra elevernes side og omvendt.

Emnet er samtidig taknemligt at skulle præsentere. Eleverne er interesserede. De vil lytte til , hvad du siger. De vil stille dig spørgsmål.

At tale i skoler er helt enkelt noget af de mest givende, som vi kan gøre, både for os selv, men frem for alt for dyrene. Desuden er det sjovt og personligt udviklende. At undervise andre er nemlig også at lære selv og gennem præsentationer og dialog vil du blive en bedre ambassadør for dyrene.

Hvordan kommer vi ud i skolerne?Der findes en stor interesse fra skolernes side for at tage imod tilbud om præsentationer i undervisningen. Nogle henvender sig selv, fordi de har modtaget undervisningsmateriale fra Anima, eller en elev har bedt sin lærer invitere Anima.

Den nemmeste måde er at bestille foldere om Animas program for skolepræsentationer og herefter selv kontakte skolen for at fortælle om, hvad vi kan tilbyde. Herefter kan en folder fremsendes og der følges op. Mange steder får andre grupper, der udnytter dyr plads til at præsentere i skolerne og det er et stærkt argument for at sikre eleverne får en bred perspektivering, at vi også får lov til at præsentere de steder, hvor man f.eks. modtager information fra landbruget.

1

At tale i skoler vi kan!Det er klart at det kan føles nervøst at stå foran en gruppe men-nesker og tale. Måske føler vi, at vi ikke kan, at vi er for dårlige. Men det er ikke tilfældet. Vi kan gøre det!

Det handler måske mest om at få vores nervøsitet under kontrol og at skabe selvtillid. Det gør vi dels gennem at være forberedte og dels ved øvelse og gensidig opmuntring fra andre, der arbejder med dyrevelfærd. Erfaring er heller ikke at foragte, men det kom-mer kun ved at kaste sig ud i det.

2 3

At tale i skolerForberedelservær forberedtForberedelse modvirker nervøsitet. Det er naturligt at blive nervøs før en fysisk og psykisk anstrengelse. Nervøsiteten er i sig selv ikke din fjende, den hjælper kroppen med at anstrenge sig lidt mere end normalt. Den giver energi, som kan gøre dig bedre og får dig til at fremstå som mere engageret og koncentreret. Men hvordan forbereder man sig?

1. løs de praktiske problemer først. Vær sikker på, at du har alt, som du skal bruge til præsentationen.

2. vær informeret – udnyt mulighedenDer findes ingen undskyldning for at være uforberedt. Det skal vi være for vores egen skyld, da det opbygger selvtillid og af re-spekt for eleverne og skolen. De sidder og lytter og har fortjent en præsentation af høj kvalitet. En skolepræsentation er samtidig en fantastisk mulighed for at hjælpe dyrene og vi skal yde vores bed-ste, ikke mindst af respekt for dem.

3. tag 2 personer af stedDen bedste måde at modvirke nervøsitet på at være flere personer til at give en præsentation. Dette er ikke nødvendigt, men kan give ekstra sikkerhed. De første gange du skal give en præsentation kan du evt. tage sammen med en mere erfaren foredragsholder. Det kan give en mere varieret og dynamisk præsentation, hvis i er to personer, der deler de forskellige emner mellem sig. Efter at have været 2 et par gange er det dog nemt og passende at holde præsentationerne alene. Dette giver typisk mere tid for eleverne til at stille spørgsmål.

4. udveksling af erfaringerDet er vigtigt, at vi som tager ud til skoler mødes og udveksler erfa-ringer. Vi skal også huske at rose og påskønne andres indsats. Det er modigt at stille sig op foran en klasse og tale om dyrevelfærd. Vi stiller videnskabeligt baserede spørgsmål ved mange ting, folk har en intuitiv opfattelse af fungerer på en anden måde. Det kan få emnet til at virke kontroversielt, men er netop det, som gør præsentationer og dialog udbytterige.

den første kontaktTjeklisten som er vedhæftet kan du bruge til at huske alt, hvad du bruge før en skolepræsentation. Når du taler med den person, som har indbudt dig, så husk at give en venligt og interesseret indtryk. Har du allerede inden skolepræsentationen gjort et positivt og ser-iøst indtryk, så er meget vundet. Pointer gerne, at du har set frem til at komme.

Den første kontakt ► 3

Checkliste ►

2 3

At tale i skoler kort forklaring om tjeklisten.Hvornår og hvor? Ikke noget mystisk her, dato og klokkeslæt. Dobbelttjek gerne. Hvis skolepræsentationen ligger langt ude i fremtiden (2 uger eller længere), så er det en god idé at ringe til kontaktpersonen et par dage i forvejen og tjekke tidspunkter og sige, at du glæder dig til at komme. Det kan ske, at en travl lærer selv har kuk i timeplanen og det er fornuftigt at minde om, hvornår du kommer. Det giver et positivt og seriøst indtryk.

målgruppe: Hvem skal jeg tale til/med. Det er et meget vigtigt punkt.

indhold: Hvad skal jeg tale om? Hvilket fag læner præsentatio-nen sig op af. Er det samfundsfag skal din præsentation måske være anderledes, end hvis der er tale om filosofi eller geografi. antal: Hvor stor er gruppen? Er det en klasse med 25-30 elever? Er det hele skolen? Det bestemmer, hvordan du skal formidle præsentationen og balancen mellem præsentation og spørgsmål. lokale: Hvilken type lokale skal du tale i? Er det et klassevær-relse eller et auditorium/gymnastiksal? Rummet bestemmer også, hvordan du formidler bedst. tekniske hjælpemidler: Hvilket udstyr findes der i lokalet? Er det overhead, projektor, tv, whiteboard, tavle? længde: Hvor lang tid har du til præsentationen? Præsentation: Hvordan er skolepræsentationen blevet annon-ceret? Hvad forventer folk af dig? opponenter: Vil der være repræsentanter med andre synspunkter til stede, så der mere er tale om en debat end en præsentation? kontakt: Har du nogen kontakter på skolen, som du kan ringe til, hvis du har spørgsmål. Ofte vil det være den samme person, som har mailet dig. Vær sikker på, at du har et telefonnr. hvis du får brug for at stille spørgsmål. vejbeskrivelse: Hvordan kommer man frem til skolen? Vær i god tid. mad: Uden mad og drikke duer helten som bekendt ikke og det er vigtigt, at du har brændstof, så du kan fungere optimalt. Husk at tage en passende madpakke med, så du har energi til din præsentation og til at fylde tanken bagefter.

rejsegodgørelse: Måske tilbyder skolen at betale for din transport. Det er almindeligt og du skal ikke være bange for at spørge dem.

4 5

Målgruppeanalyse ► 5

Debatter ► 18

At tale i skoleregne kravHusk på, at du stiller en gratis kvalificeret præsentation til rådighed. Derfor bør skolen også være lydhøre overfor dine input. Har du brug for udtryk til præsentationen, så kan skolen med rimelighed stille det til rådighed, ligesom du naturligvis selv kan vælge, hvad du taler om, også selvom det skal indgå i en aftalt ramme i forbind-else med undervisningen i et bestemt fag.

målgruPPeanalyseMålgruppeanalyse kan lyde lidt forkert, når man egentlig er ude for at formidle videnskabeligt kvalificeret viden og diskutere denne. Alligevel kan det være fornuftigt at overveje, hvem du skal tale til/med. Det vigtigste formål med denne analyse er at vække tilhør-erens interesse og få dem til at lytte til det, som du siger.

egenskaber Hos målgruPPen.alder: Påvirker ordvalg. Yngre elever har en mindre ordfor-råd end ældre elever, så du skal tilpasse, hvilke begreber du bruger.

studieretning: Afhængigt af uddannelsen kan du inddrage for-skellige aspekter i din præsentation, som vil interessere netop dem du taler til.

livsstil: Tilhører dem du skal tale til en bestemt kulturel gruppe, f.eks. miljøinteresserede, så tilpas dit foredrag, så du taler om miljøpåvirkningen ved intensiv landbrugsproduktion i forhold til dyrevelfærd. Dette relaterer sig direkte til spørgsmålet om studieretning/fag.

attitude: Afhængigt af elevernes uddannelse kan de have særlige forudsætninger eller fordomme. Nogle kan også være fjendtligt indstillet allerede inden du har åbnet munden. I andre klasser kan det være præcis modsat. Forsøg at danne dig et overblik, inden du kommer ud i klassen. En fjendtlig klasse skal ikke mødes med fjendtlighed fra din side. Tværtimod skal du se det som en udfordring at få folk til at overveje deres holdninger ved at præsentere fakta og stimulere debat. Dit mål er ikke at overbevise folk om, at du har alle svar og har ret, men at få dem til at overveje tanker og muligheder, som de ikke er blevet præsenteret for tidligere. Men sørg for, at du bliver behandlet med respekt. Finder du dig i næsvis opførsel vil det reflektere negativt på dit budskab, så sig fra, når det er rimeligt. Brug gerne lidt ekstra tid på at give henvisninger og referencer, hvis klassen er skeptisk.

lokaler: Har lokalerne dårlig akustik, så vær sikker på, at I ikke sidder for mange og ikke sidder for tæt på hinanden.

Også andre faktorer såsom socialgruppe mm. kan påvirke ov-enstående. Du kan ikke tage højde for alt, men det hjælper, at have overvejet dette inden dit foredrag.

4 5

At tale i skoler egenskaber ved PræsentationenHer følger nogle forslag til, hvordan du kan tilpasse dit foredrag til målgruppen.

sprog og ordvalg: Svært forståelige ord skal forklares eller ikke bruges. I visse sammenhænge skaber du afstand, hvis du bruger et meget akademisk sprog, mens det i andre sammen-hæng kan give respekt.

emne: Hvilke emner du tager op.

oplæg: Mængden af fakta, længden af præsentationen.

Påklædning: Stræb efter at se normal ud; en mere usædvan-lig påklædning skaber afstand og gør det let at affærdige dine saglige argumenter.

medbragt materiale: Tag yderligere gratis informationsmateri-ale med, så eleverne kan læse og tænke videre på egen hånd.

oPlægDer findes tre gode teknikker til at lave en præsentation. Hvilken du vil bruge afhænger af personlig smag og egne erfaringer. I alle sammenhænge handler det om at få folk til at lytte og derfor skal du også være interesseret i, hvordan andre mennesker tænker. Skriv derfor ned, hvad du tror eleverne gerne vil vide i form af spørgsmål og stil dem op på en liste. Resultatet af listen skulle gerne være de punkter, som du tager op.

1. sPørgsmål og samtaleDette er både den letteste og sværeste teknik. Det er en meget fri form, hvor du i praksis ikke har nogen anden indledning end præsentationen af dig selv. Positivt: Præsentationen styres af, hvad klassen virkelig interesserer sig for. Negativt: Visse fakta som eleverne ikke allerede har kendskab til bliver måske ikke taget op. Herefter lader du det være op til klassen og deres spørgsmål.

Hvis de til en start ikke har nogen spørgsmål (hvilket kan bero på nervøsitet), så kan du selv stille dem spørgsmål, eller måske begynde fortælle om, hvordan du selv blev engageret i at arbejde for dyrevelfærd. Denne måde at holde en præsenta-tion på stiller krav til klassen, som skal være interesserede og engagerede. Du bør også være ret erfaren selv for at kaste dig ud i det. Metoden kan skabe en god og fortrolig stemning, hvor præsentationen virker som en afslappende samtale venner imellem.

2. foredrag – klassikerenDenne metode er en klassiker. Du begynder helt enkelt med et foredrag. Formen har den fordel, at du får en velforberedt

6 7

At tale i skolerstruktur som fører eleverne frem til konklusionen. Det negative er, at det kan blive kedeligt, da der er meget envejs kommu-nikation, som gør at nogen mister koncentrationen undervejs. Opklarende spørgsmål til forståelse af præsentation kan med fordel stilles undervejs.

Foredraget bør have følgende bestanddele.

indledning: Vær gerne ydmyg og rolig. Her fortæller du lidt om dig selv og hvad du vil sige i dag.Hoveddel: Denne skal være klar og koncis og baseret på fakta. Der findes en risiko for, at altså oprørende fakta eller informa-tion der ikke stemmer overens med tilhørernes intuition vil blive afvist som en rygmarvsreaktion. Dette kan du forebygge ved at lægge vægt på henvisninger og dokumentation for de påstande, som du fremlægger. På den vis bliver debatten ikke personlig, men holder sig til fakta. Hvis folk er uenige med dig, så accepter det. Lad folk drage deres egne konklusioner. Hvis eleverne selv når frem til den konklusion, som du håber, så er der en langt større chance for, at de vil tage den til sig, end hvis de føler, at de får trukket noget ned over hovedet. Her kan du også blive ramt af den mekanisme, at nogle ønsker at give budbringeren skylden for et budskab, som de ikke kan lide. Balancer derfor evt. ubehagelige billeder/fakta med positive budskaber og fakta, så budskabet bliver balanceret.

tese: Her kommer foredragets konklusion. Den skal være enkel.

afslutning: Det er den vigtigste del. Her kan du tillade dig at inkludere personlige følelser og opsummerer de ting, som du hidtil har sagt. Slut positivt og fortæl, hvad folk videre kan over-veje eller hvordan deres valg påvirker dyrenes fremtid. Stil evt. en række retoriske spørgsmål, som folk kan tænke videre om.

3. løbesedelsteknik – aPPetitvækkerenDenne metode bygger på, at du laver din præsentation som et løbeseddel; du siger at vigtigste og mest interessante først. Herefter kan præsentationen gå i dybden, som en avisartikel. Herefter lader du eleverne komme til med spørgsmål. Man kan sige, at dette er en blanding af de to andre teknikker og du får begge metoders fordele og ingen af ulemperne.

En skolepræsentation på denne vis vil bestå af 95% dialog. Anvend de første minutter til at sige det vigtigste. Dvs. begynd med sammenfatningen. Den tid der er tilbage bruges herefter til uddybning, tydeliggørelse og flere detaljer. Når du har sagt det vigtigste først, så er du ikke så afhængig af tidsaspektet. Det er også en metode med stærk interaktivitet og dialog. Til gengæld findes der en risiko for, at visse ting aldrig bliver sagt.

6 7

At tale i skoler andre formerDer findes flere former, som ikke bliver præsenteret i dette hæfte. Vær ikke bange for at eksperimentere, når du er blevet øvet. Husk også altid at tilpasse formen afhængigt af, hvem du skal holde foredrag for.

Det vigtigste er på den ene side at finde en kommunikationsform, der tilgodeser behovet for at få sagt de vigtigste ting og samtidig give eleverne mulighed for at få stillet spørgsmål og få talt, så de kan reflektere og formulere deres egne holdninger.

eksempler: Del f.eks. eleverne op i små grupper og bed dem om at tage stilling til forskellige spørgsmål. Bed eleverne repræsen-tere bestemte synspunkter og se, hvilket argumenter der findes fra forskellige sider. Lad eleverne reflektere over, hvilke synspunkter og argumenter de, som er uenige med dem, har.

VæRD AT OVERVEJEEt godt tip er at have en lokal tilknytning i din præsentation. Det vil øge tilhørernes interesse. Tænk også på, hvornår du skal tale. Er det lige efter frokost, er eleverne måske ekstra trætte. Er det sidste time en fredag eftermiddag, så er det måske meget tillokkende for eleverne at tage hjem, så hurtigt som muligt. Det kan være værd at nævne disse forhold for at bryde isen og vise, at du kan sætte dig ind i elevernes situation.

Når tilfældet er, at eleverne er rastløse (folk lytter ikke, tjekker deres mobiltelefoner, taler med hinanden) så kan det være tid til at skifte taktik. Nogen gange må det briste eller bære. Du kan chokere eleverne ved at vise et ubehageligt billede af dyr, som har det dårligt, for at vise, at emnet er alvorligt. Du kan også stille et direkte spørgsmål til nogen af de personer der larmer, for at tvinge dem til at fokusere på præsentationen.

Det kan også være et godt værktøj at holde din præsentation for dig selv eller dine venner. Tag tid og bed om kommentarer. Når du har fremlagt din præsentation før, så bliver det nemmere og nem-mere. Tag evt. tid så du har et indtryk af, hvor længe du bruger.

HjælpemidlerDer findes et utal af hjælpemidler, som du kan benytte dig af. En del aflaster dig som taler, hjælper hvis du er nervøs eller fremstiller pointer på en spændende og anderledes måde. Her er en række gode tips.

talekort: Klip et antal hvide stykker karton i firkanter, som du kan holde med en hånd, ca. 4 stk. af et A4-ark. Brug disse til at skrive stikord til de ting, som du gerne vil tale om i foredraget. Det ser professionelt ud, når du har noget til at holde dine hænder beskæftiget og du får hjælp til at huske, hvad du ville sige.

8 9

At tale i skolermanuskript: Tag ikke et manuskript med, som du læser din præsentation op fra. Det bliver kedeligt og du er langt bedre tjent med at kunne huske, hvad du vil sige ud fra stikord. Hvis du har et papir med de forskellige overskrifter og kort med stikord, så vil du altid kunne orientere dig om, hvor du er nået til.

Hvis du bruger powerpoint gælder det samme, da det er vigtigt at formidle stoffet ikke bare læse det højt. Læser du højt, så kommer du nemt til at lyde som en robot og hvis du pludselig bliver væk i stoffet er det svært at starte igen. Har du stikord kan du altid tage en ny tråd op. Det kan dog evt. være en hjælp at have skrevet en kort indledning eller afslutning, så du ved, at du kan få sluttet med et positivt budskab.

video/dvd: Film giver et rigtig godt indtryk. Jeg viser altid video, da det engagerer og underholder. Eftersom der ikke kan være dyr til stede under præsentationerne er det en rigtig god måde at få inkluderet dyrene på. Du kan f.eks. bruge klips fra de undervisnings DVD’er, som Anima har produceret. En film med mange stærke øjeblikke huskes bedre af de fleste elever, end blot en mundtlig formidling af det samme stof.

overhead/Powerpoint: Det kan være en god idé at have en række slides. F.eks. med skemaer, diagrammer eller en visuel illustration af de ting, som du taler om. Hav helst ikke mere end 5 illustrationer per halve time, hvis folk skal kunne følge med. Hvis du bruger en powerpoint kan flere billeder være okay, men sørg for ikke at skrive for meget tekst i for lille størrelse. Sæt gerne en overskrift på billedet, så det bliver lettere at forstå.

Skriv på tavlen: At bruge tavlen er både vigtigt og almindeligt. Elverne er vant til det fra deres almindelige undervisning og det sikrer, at man både ser og hører det som bliver formidlet, så det lettere huskes. Når du skriver på tavlen er det vigtigt at skrive fra venstre til højre. Ikke at dække tavlen, mens du skriver. Skriv ikke for meget og skriv stort nok til at det er læsbart.

Praktiske ting

Andre praktiske ting at overveje:

• Spørg om skolen vil hænge plakater op om dyrevelfærd. Plakaterne kan du få fra Anima.• Send Animas undervisningsmateriale til klassen, så du kan tage udgangspunkt i det, når du holder din præsentation. Dette kan give en højere kvalitet i diskussionerne med flere reflekterede spørgsmål.• Book togbilletter eller anden transport i god tid. Husk billet

8 9

At tale i skoler eller kvittering, så du kan få udgiften refunderet.• Hvilken kontakt har du på skolen. Kan nogen evt. hente dig ved toget. Ellers husk et kort.• Tag materiale med. Sørg for at du har det hjemme til den dag, hvor du skal tage af sted.

GENNEMFØRSELinden PræsentationenKom i god tid. Kom aldrig for sent. At komme løbende ind i et klas-seværelse 5 minutter for sent giver et useriøst og dårligt indtryk og du har allerede tabt elevernes tillid. Hvis du kommer i god tid kan du i stedet gøre følgende.

småsnak med eleverne. De lærer dig lidt at kende og du lærer dem lidt at kende. Du undgår på den måde at fremstå som om du kommer fra en anden planet. test teknikken. Tjek om din Power point kan vises via projek-toren, om der er et lærred, der kan rulles ned, et tv der kan afspille DVD’en etc. Sørg for at der er kridt og whiteboard penne.

læg alt materialet ud på et bord. Stil det så eleverne først får mulighed for at tage materialer efter dit foredrag, ellers bliver de bare distraherede.

vand. Hvis du ikke har en flaske vand med, så spørg om der ikke er et glas vand at drikke. Det er godt, hvis du bliver tør i halsen eller hvis du har brug for 2 sekunder til at overveje et spørgsmål og give et velformuleret svar.

møbler. Stil stole og borde i orden efter behov. Synes du f.eks. en halvcirkel er hyggeligere og reducerer den mentale afstand mellem dig og eleverne, så kan du sikkert godt få lov til at ommøblere klas-sen midlertidigt.

tag det roligt. Tænk positivt. Du gør en indsats for dyrevelfærd og mange mennesker beundrer, at du bruger tid på at gøre en forskel. Dyrene ville takke dig, hvis de kunne.

at lægge ud.Ok, du er der, eleverne er der. Det er tid til at begynde. Skal du stå eller sidde. Tænk på, at alle helst skal kunne se dig. Lad dig ikke fastlåse bag kateteret. Det er oftest bedst at stå foran katederet. Hvis du har brug for at hvile lidt, så kan du sætte dig på bordet. Begynd med at præsentere dig selv. Sig dit navn, nogle få ord om, hvad du laver ud over dyreret og at du kommer fra Anima. Fortæl om hvordan du har tænkt dig at organisere præsentationen og giv dagens overskrifter. Hvis du vil give en lidt længere præsen-tation kan du evt. fortælle om, hvordan du selv blev engageret i

10 11

At tale i skolerspørgsmål om dyrevelfærd.

Nu er det tid til at give din indledning. Hvad den indeholder og hvor lang tid du bruger afhænger af, hvilket oplæg du har valgt. Tænk på at du skal fange elevernes opmærksomhed. Et tip er at beg-ynde med et videoklip.

værd at tænke På

spørgsmålHvor du lader folk stille spørgsmål bestemmer du selv. Det beror også på, hvilket oplæg du har valgt. Til tider kan det være vigtigt at fortælle, hvornår du gerne vil have, at spørgsmålene falder i indledningen. F.eks. kan du sige: ”Jeg vil begynde med at holde en kort introduktion, så hvis I har spørgsmål må I meget gerne skrive dem op og så tager vi dem, så snart jeg er færdig”. Det plejer eleverne at synes er fint. Uanset hvilke type oplæg du holder, så bør du reservere ca. halvdelen af tiden til spørgsmål. Lyt til eleverne med indlevelse. Husk at have en respektfuld attitude.

Hvis mange rækker hånden op og du får flere spørgsmål i rap, så kan det være en god idé at skrive stikord op til de enkelte spørgsmål, så du let kan huske dem, inden du går i gang med at besvare det første. Du kan også skrive spørgsmålene op på tavlen, så alle kan se dem. Besvar de letteste spørgsmål først, så kommer I hurtigst videre i præsentationen.

Får du mange provokerende spørgsmål, så forsøg at tage det roligt og insister på en respektfuld dialog. Er nogen udenfor pædagogisk rækkevidde, så fokuser dine kræfter på de elever, som har lyst til at høre og diskutere.

Eftersom det bliver muligt at stille spørgsmål til sidst, så kan det være godt at have en ekstra lille afslutning et par minutter efter denne. Så får du det sidste ord og muligheden for at opsum-mere, hvad der er sket for alle.

variationAnvend de hjælpemidler, som du har til rådighed: tavle, DVD, power point, plakater. Variation holder interessen fanget og stimulerer forskellige elever.

sympatisørerDet er en god idé at opmuntre de evt. sympatisører som findes blandt eleverne, og de findes. Dels bekræfter det dem, at de får støtte fra dig og del kan de hjælpe dig i diskussioner ved at vise en positiv holdning til dyrevelfærd, når andre stiller spørgsmål. Pludselig kan du risikere at have hele klassen på din side.

PauserGlem ikke at tage en kort pause, hvis du taler længere end en

10 11

At tale i skoler time. Hvis du skal tale længere, så kan det være en god idé med en kort pause for hver 45 minutter.

fremtoningVær dig selv. Vær ægte. Det er meget vigtigt, men udelukker ikke, at du fremhæver bestemte sider af din personlighed og holder andre tilbage. Hvis du er personlig i din fremtoning, så vil du også fremstå som et almindeligt menneske man kan tale med og ikke bare som en repræsentant for en organisation eller en idé. Du viser også, at du står for det, som du siger.

Vær engageret. Vis at du tror på det , som du siger og at det er et vigtigt budskab. Vær aldrig negativ eller undskyldende. Hvis du har fået forberedt dig dårligt, så undskyld ikke ”undskyld, men jeg har ikke fået forberedt mig”, men giv alt din energi på at få det bedste ud af det.

Vis selvtillid. Det kan til tider være lettere sagt end gjort. Men selvtillid viser, at du mener, hvad du siger. Selvsikre mennesker med et skuespiltalent kan have det modsatte problem, at de lader deres formidling overskygge det indhold, som de gerne vil kommu-nikere. Budskabet er altid vigtigere end budbringeren.

Tænk på sproget: Tilpas det til eleverne. Tænk også på at have et propert sprog. Det kan være i orden at bruge et enkelt kraftord for at indikere at noget er forfærdeligt eller uacceptabelt, men generelt at holde et pænt sprog er en fordel for at give et seriøst indtryk.

Tænk også på dit andet sprog, kropssproget. Vær bevidst om, hvilke signaler du sender med kroppen og hvor du befinder dig i rummet. Du akkompagnerer din præsentation med kropssprog og selvom det kan være svært i starten, så overvej, hvordan du kan bruge kroppen til at vise nærvær og understrege dine pointer. Der er øvelser senere i dette hæfte.

Hold øjenkontakt med eleverne. Stå ikke og kig ned i gulvet eller ud gennem vinduet. Øjenkontakt giver opmærksomhed. Hvis du kigger væk, så virker du ukoncentreret og elevernes opmærksom-hed forsvinder.

Tænk på dit stemmeleje. Tag en dyb indånding, inden du beg-ynder. Ellers kommer du måske til at starte i falset.En kunstpause i din præsentation kan bruges til at understrege vigtige pointer. Lav en pause på 2 sekunder inden du siger noget uventet eller forfærdende ”Pladskravet til en gris, der vejer 110 kg er kun 0,65 m2”. Pause.

Humor er et andet godt værktøj, men skal aldrig bruges for at latterliggøre nogen, som du er uenige med. Undgå en opdeling i grupper. Brug det inkluderende ”vi”. Vær heller ikke fordømmende mod personer. Måske har du engang selv handlet anderledes end du gør i dag og er blevet overbevist om noget andet ved at få mere

12 13

At tale i skolerviden og tid til at fordøje den. Giv andre samme mulighed ved ald-rig at angribe personer, men kun at diskutere fakta.

Tænk på at dine tilhørere er venligt indstillet, for det er de som oftest. Det er en stor formåen at stå foran et publikum og give dem noget. Det skal gerne være glædeligt at være sammen med andre mennesker og diskutere alvorlige emner.

til sidstDet er utrolig vigtigt at give eleverne en mulighed for at tænke videre over emnet. Mange ting i forbindelse med dyrevelfærd er negativt og derfor er det vigtigt at præsentere løsninger og mu-ligheder for at gøre noget, der kan sikre bedre forhold for dyrene i fremtiden. Lad være med at stille meget høje krav til, hvad folk bør gøre, men fremsæt en række delmål, som alle vil forbedre dyrev-elfærden i Danmark og som er realistiske for eleverne at engagere sig i.

Præsenter også Anima og evt. andre dyreværnsforeninger og fortæl, hvordan man gennem engagement i en organisation kan være med til at påvirke samfundet til forandringer for dyrene. Hvis der findes en lokalafdeling i området, så skriv deres informationer op på tavlen, eller endnu bedre tag en person fra lokalafdelingen med til at fortælle lidt om sit eget arbejde. Skriv også meget gerne en par gode hjemmesider på tavlen, som kan bruges til videre læsning.

Når eleverne går ud, så giv et stykke trykt materiale til alle. Sig også at de meget gerne må tage det gratis materiale med.

Der er mange råd i dette hæfte, men når du har læst dem og øvet dig et par gange, så vil du formodentlig også have dine egne tips. Når du har holdt en række foredrag kan det være en god idé at læse hæftet igennem igen og evaluere din egen teknik. Opdager du noget, som du mener bør står i fremtidige udgaver af hæftet, så skriv det ned og kontakt Anima med dit tip.

ProblemerDer findes visse problemer, du kan komme ud for under din præsentation. Nedenfor står de sammen med tips til, hvad du kan gøre for at undgå dem eller løse problemerne. Husk at forholde dig rolig. Den som bliver ophidset eller overreagerer fremstår som taber af en diskussion.

støjende eleverTil tider findes der støjende elever i klassen. Ofte er det unge drenge, som skal vise, at de er macho. Du kan f.eks. sige til dem ”hvis jeg får lov til at tale nu, så kan I tale senere”. Det plejer mange at synes er en fin måde at bede om ro. En fore-byggende idé er tidligt under præsentationen at vise billeder af dårlig dyrevelfærd. Det plejer at skabe en respektfuld attitude i forhold til emnet. Det kan du også gøre, hvis der på et senere

12 13

At tale i skoler tidspunkt bliver uro i klassen.

kønsrollerTænk på at vi alle er produkter af det miljø, som vi lever i. Hvis du selv er en mand, så henvender du dig måske mest til andre mænd og omvendt, hvis du er kvinde. Gør dig bevidst om disse vaner, så flere i klassen bliver hørt og debatten bliver mere dy-namisk. Vær ekstra opmærksom på de stille personer i klassen og overvej om du kan inddrage dem i diskussionerne. F.eks. ved at tage en runde, hvor alle får lov til at give en kommentar.

Herskerteknikker.De 5 herskerteknikker er opfundet af professor Berit Ås fra Norge. De er skjulte mønstre, som hjælper med at bevare hier-arkier i grupper. Det handler om at kvinder ofte1. Gøres usynlige2. Latterliggøres ”hvad står I der og kagler om”3. Ikke bliver informeret. Kommer ikke med til et uformelt møde på golfbanen f.eks.4. Dobbeltstraffes. Magtfulde kvinder / kvindelige ledere kaldes kolde og umenneskelige. De som lytter til deres medarbejdere kaldes svage.5. Bliver belastet med skam og skyldfølelse. Kvinder der arbe-jder for ligestilling siges at skade mænd.Viden om disse teknikker handler om at få det skjulte frem i lyset. Du kan bruge dem til at overveje om det er noget, der påvirker dig og være opmærksom på tendenserne.

alle får mulighed for at taleHvis det føles som om alle ikke får mulighed for at komme til orde, så kan du gøre noget ved det. Er gruppen for stor eller er formen for præsentationen forkert? Du kan måske ikke udrette mirakler på 40 minutter, men vi kan altid stræbe efter at gøre det bedre.En god idé for at aktivere folk er at tage nogle minutters diskussion i små grupper. Så kan alle elever vende sig mod deres sidemand og diskutere et par spørgsmål, som du stiller. Lad dem diskutere i 4 minutter, f.eks. ”hvilke problemer er der med dyrevelfærd i det industrialiserede landbrug i dag”. hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen?.

ingen talerEn sjælden gang imellem kan man komme ud for en klasse, hvor næsten ingen taler eller stiller spørgsmål. Hvordan bærer man sig så ad med at få en diskussion i gang?Enten har du dine egne spørgsmål, som du kan stille og bevare, men du kan også vende situationen ved at stille spørgsmål til elev-erne, så de bliver nødt til at deltage aktivt. ”hvor mange herinde har købt produkter fra et industrilandbrug i denne uge?”, ”hvorfor valgte I at gøre det?”. Man kan også bruge humor og f.eks. sige ”nå det er da dejligt, at I alle sammen er helt enige med mig, så behøver vi ikke at diskutere”. Der findes en risiko for, at dette kan skabe en vi-dem relation, så sørg for, at sige tingene med et tydelige glimt i øjet.

14 15

At tale i skolerDu kan også give tid til gruppe diskussion. Det gør det ofte lettere for eleverne at få talt.

besværlige lærereTil tider er det underviserne som kan give dig problemer. Det er fint at læreren stiller et par spørgsmål, men ikke at denne forsøger at overtage præsentationen med sine holdninger. Læreren præger eleverne dag ud og dag ind, så de får rigeligt med muligheder til at høre dennes synspunkter senere. Du er der for elevernes skyld, så vil læreren diskutere, så sig, at det vil du meget gerne gøre efter præsentationen.

Hvis du ikke kan svare på et spørgsmålHvis du får et spørgsmål, som du ikke er forberedt på, så tilkend-egiv, at du har hørt og forstået spørgsmålet. Tænk et øjeblik og tag evt. en slurk vand, så du giver dig selv en lille pause til at overveje et godt svar. Hvis du ikke ved, hvad du skal svare, så lyv aldrig, men sig, at det er et godt spørgsmål og at du skal love at finde et nøjagtigt svar og vende tilbage. Bed om personens e-mail eller lignende. Er der tale om et præcis tal kan du selvfølgelig godt give et anslag, hvis du bare siger det.

beskidte tricksSom sagt er eleverne oftest både interesserede og rare. Men til tider kan de forsøge at nedbryde dig med beskidte tricks. Hvis du kender disse tricks kan det afsløre dem og vinde sympati på det.

undergravningVed at undergrave et spørgsmåls legitimitet forsøger en del elever at vinde et argument. Taler du f.eks. om dyreetik kan du få et spørgsmål som ”hvis et hus brænder og du enten kan redde en hund eller et menneske, hvad vælger du så?”. Svarer du hunden bekymrer du dig ikke om mennesker og svarer du mennesket vil eleven se det som tegn på, at dyrs interesser aldrig er så vigtige som menneskers. I stedet for at svare direkte på spørgsmålet kan det være smart at tage fat i dets præmis eller stille et mod-spørgsmål. ”Skal vi basere vores valg i dagligdagen på ekstreme hypotetiske situationer?”. ”Hvordan synes du at spørgsmålet har konsekvens for dyrs forhold i industrilandbrug?”.

falsk autoritetVed at henvise til autoriteter der ikke kan navngives (forskere har sagt) kan hvad som helst lyde mere troværdigt. Spørg ind til kilder. Hvem har sagt eller skrevet hvad og hvornår?

vinklingAt udelade visse fakta. F.eks. ”Vi passer godt på vores køer”. Ja, men hvordan behandles tyrekalvene, der ikke opfedes til slagtning? Bliver de dræbt efter blot få dage eller måske trans-porteret helt til Holland?

14 15

At tale i skoler PersonangrebDu kan komme ud for at høre ting om ”jeg er faktisk lærer og ved præcis hvad det handler om?”. Derfor kan det være godt at have sine kilder med, så man kan komme med en henvisning til noget specifikt, hvis der opstår diskussion om bestemt emne. På den måde virker det ikke som om du trækker kaniner op af hatten og din troværdighed vil være stor.

at skifte sporIkke at svare på spørgsmålet, men tale ved siden af. Stil da blot spørgsmålet igen og bed om svar.

almindelige manipulation- fejlagtige definitioner- sprogbarriere, at bruge et bestemt sprog for at udelukke andre- at støtte sig til hypoteser (antagelser der ikke er bevist)- misvisende sammenligninger (at sammenligne dårlig dyre-velfærd med fattigdom i Afrika) - tradition, sådan har det altid været og derfor vil det altid være sådan)- dominerende kropssprog- omskrivninger af ubehagelige ting. Næbtrimning lyder pænere end afskæring af 1/3 af et næb

at køre i ringHvis du og eleverne kører fast i en diskussion og der ikke kom-mer noget nyt på banen, så er det helt i orden at konkludere, at I har forskellige holdninger og skifte emne, så I kan komme videre. En god måde at skifte emne på er at lægge op til det næste spørgsmål i det svar man giver på sidste spørgsmål om et andet emne.

øvrige tipsHer følger nogle tips på teknikker, som er gode at have ved hånden.

vurderingsøvelserDenne øvelses formål er, at folk skal tage stilling. Den kan bruges i starten af et foredrag og/eller senere, når eleverne har fået mere information. Formuler en problemstilling, f.eks. ”jeg kunne tænke mig at spise” og giv herefter de 4 hjørner i klas-sen et svar ”vegetariske”, ”mindre kød end nu”, ”den samme mængde kød som nu” eller ”mere kød end nu”. Lad herefter eleverne stille sig i et af de 4 hjørner, som svarer til deres valg. Lad dem herefter forklare og motivere deres valg.

verbal aikidoDette er en glimrende debatteknik. I kort træk består den af følgende punkter.

• lyt til andre – afbryd ikke, de andre vil ikke lytte til dig, hvis du selv afbryder.

16 17

At tale i skoler• identificer dig med den anden og forsøg at forstå, så det kan være lettere at få den anden ind på dine tankebaner

• erkend gyldigheden af den andens argumenter. Så går folk ikke i forsvarsposition

• formuler din mening, som personlig i stedet for som generel. Så vil folk virke mindre fordømmende.

• behold følelsen af at deres ord er dine og før samtalen i den retning, som du ønsker.

ordenes magtKald tingene ved deres rette navn. Det hedder at dræbe dyr – ikke at forædle dem. Diskuter gerne begreberne med elev-erne. Hvorfor påvirker det os så meget, hvad vi kalder dyrene. Lad ikke tingenes sammenhæng blive skjult bag fine ord.

evalueringDet kan være svært at få feedback fra en skolepræsentation. Hvis du vil, kan du ringe til din kontaktperson og spørge, hvad de synes var godt og hvad som kan forbedres. Vi kan alle blive bedre gennem erfaring og træning.

agitation og provokationEn agitatorisk tale er hårdere end en almindelig præsentation. Den tager få spørgsmål op og taler med stort engagement for en bestemt synsvinkel. En skolepræsentation er oftest et helt forkert forum for taler af denne karakter. Det betyder ikke, at du ikke kan fremhæve personlige meninger, men præsentationen bør ikke opleves som propaganda og derfor er det vigtigt at fremhæve, hvad du mener og hvad der er fakta, som du hen-viser til.

Provokationer bør du aldrig anvende. De eneste gang, hvor det kan være acceptabelt er, hvis nogle elever er direkte ond-skabsfulde og destruktive i deres indlæg. Her kan man stille spørgsmål, der er let provokerende, men det er vigtigt at have et glimt i øjet og holde en sober tone, så man ikke selv lader sig påvirke til at være negativ. Der er dog demokratiske og sociale problemer ved at bruge provokation som kommunikationsstrate-gi . Får eleverne et negativt syn på dig, så vil det også skade dyrene, da du fremstår som deres ambassadør på skolen.

16 17

At tale i skoler DEBATTERHvis du bliver indbudt til en debat på en skole, f.eks. en panelde-bat. Hvis du ser den som en skolepræsentation og taler til eleverne i stedet for at tale til dine moddebattører, så bliver det let.Vær forberedt, hav viden om emnet og vær sikker på, at dine argumenter og konklusioner er tydelige og klare. Tag initiativet ved hurtigt at påpege problemer ved dårlig dyrevelfærd og lad dine moddebattører bruge tid på at forsvare sig.

Når du møder journalister er sagen den samme, bortset fra at du har endnu mindre tid. Så altid det vigtigste først.

18 19

At tale i skolerØVELSERDu bliver bedre gennem erfaring og øvelser. Tillad dig selv at lave fejl og lær af dem. Heldigvis behøver du ikke at lave alle fejlene ude i skolerne. Du kan starte med øvelser derhjemme, så du aller-ede har prøvet noget af, når du besøger klasserne. Måske kan du træne sammen med andre, der er interesseret i dyreret.

forberedelser og gennemførselPlanlæg et foredrag om et valgfrit emne. Det skal være i form af en introduktion og vare 5 minutter. Find en målgruppe for foredraget, f.eks. en gymnasieklasse, som har hovedfokus på naturvidenskabelige fag. Træn herefter ved at holde foredraget for hinanden. Bedøm hinanden på følgende kriterier (husk at være positiv og konstruktiv).

• indholdets relevans• foredragets oplæg og forskellige dele• ordvalg og stemmeleje• kropssprog og øjenkontakt• andet

debatLæs en kronik i en avis. Besvar herefter følgende spørgsmål:

• hvad er forfatterens hovedtanke?

• hvad er forfatterens formål med at skrive kronikken? • hvad er de vigtigste argumenter? Virker de sande, rimelige og troværdige? • hvordan underbygger forfatteren sine argumenter • hvilke tolkninger og vurderinger fremfører forfatteren • anvendes nogle ufine metoder? • hvad får læseren at vide og hvad får læseren ikke at vide?

Gør det samme, men med en tv-debat.

anmeldelseLav en anmeldelse af en professionel taler. Gå sammen i en gruppe og se et foredrag. Bagefter kan I anmelde foredraget ved at bruge samme spørgsmål, som i den tidligere øvelse.

Power pointLav en præsentation til dit 5 minutters oplæg og giv hinanden kritik.

18 19

At tale i skoler argumentationTræn argumentationen sammen med andre. F.eks. ved at skrive alle gode argumenter ned for at have et industrielt land-brug. Find bagefter alle argumenter mod og sammenlign, hvilke argumenter der fungerer bedst i forskellige sammenhænge. Lav herefter et rollespil, hvor I træner argumenterne mod hinanden.

Eksempler på foredragAnima har udviklet en række undervisningsmaterialer og faktaark omkring dyrevelfærd, som kan være gode at bestille. Vi har også udviklet guides til foredrag og præsentationer, som du kan bruge som udgangspunkt for at holde dine egne præsentationer. Disse kan bestilles fra Anima og du er velkommen til at foretage dine egne ændringer for at give præsentationen et personligt præg eller tilpasse det en bestemt målgruppe.

Vi håber i 2009/2010 at kunne tilbyde oplæring og coaching af mange nye skoleambassadører, så vi kan tilbyde flere gratis skolepræsentationer over hele landet. Er du interesseret i et sådant arrangement i din lokalgruppe, så kontakt Anima via informationen i dette hæfte.

20 21

At tale i skoler

20 21

Hvor og hvornår:

Målgruppe:

Indhold:

Antal:

Lokale:

Tekniske hjælpemidler:

Længde:

Præsentation:

Moddebatører:

Kontakt:

Kort/vejvisning:

Mad:

Rejserefusion

TjeklisteDenne tjekliste anvendes ved den første kontakt med en person, der ønsker at booke dig til en skolepræsen-tation. Den hjælper dig med at få spurgt efter alle relevante informationer, som du behøver for at lave en god præsentation. Kopier denne side og hav den klar, når du får brug for den. De enkelte punkter er forklaret tidligere i hæftet.

At tale i skoler