Frie Skoler 1, 2016

HOLD FOKUS PÅ TRIVSEL

20 TRAGISK 2016-START PÅ EFTERSKOLE

28 LEDERE BRYDER REGLERNE

40 LÆRER LØBER OP AD MONT BLANC

Nr. 1 29. januar 2016

8

UDSKOLING:

Se mere på tysk5-7.

gyldendal.dkNYT KLASSE-

TRIN

gyldendal-uddannelse.dk

tlf. 33 75 55 [email protected]

ALLEZ HOP ! 6

98

89

Allez hop ! 6 udkommer til skolestart 2016

Til sommer bliver Allez hop ! komplet fra 5. til 9. klasse. Systemet lægger vægt påkommunikation lige fra begyndelsen.

■ Har fokus på hverdagsfransk, fx tal (0-100), dyr,

madvarer, frugter, klokken, måneder, årstider, familie,

fødselsdag og jul

■ Indeholder mange lytte- og udtaleøvelser

■ Præsenterer basisgrammatik på en let og indbydende

måde med fokus på verbernes bøjning

■ Hjælper eleverne med at sætte mål for egen læring

og evaluere dem

FRANSK FOR 6. KLASSE

9889_ann_Frieskoler nr1_Allez_Hop_190x273.indd 1 21/01/2016 15.29

Indhold

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Hvad tror du, er sandt, selvom du ikke kan bevise det?En filosof, en astrofysiker og en digter giver deres bud.

FLYGTNINGE

18 Flygtninge kommer også til de frie skolerLærere, som underviser flygtningebørn, skal klædes godt på.

SYGDOM

20 Meningitis lammer efterskoleMed få ugers mellemrum fik to elever på Efterskolen ved Nyborg konstateret meningitis. Den ene døde.

INTERVIEW

24 Lønnen skal op, og friheden skal forsvaresKampen for at få lønnen i vejret er øverste prioritet for FSL-formand Uffe Rostrup i 2016.

ARBEJDSTID

28 Skolelederne bryder reglerne om arbejdstidLærernes arbejdstid skal opgøres – det siger reglerne. Men lederne gør det ikke.

Foto

Sør

en S

teffe

n

NY SERIE: LIVETS SKOLE

36 Sådan parallelparkerer duI Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på.

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

38 Skolen skal støtte barnets sjælelivIfølge Rudolf Steiner skal børnene styrkes igennem kunsten.

PÅ SPORET AF LÆREREN

40 Jeg træner ikke – jeg løberSiden 2013 har Søren Grimstrup løbet en række af verdens hårdeste ultraløb.

4 REDAKTØREN MENER

4 VIDT OMKRING

16 NOTER

30 NOTER / KURSUSKALENDER

32 AJOUR / STILLINGER

36 LIVETS SKOLE

38 PÆDAGOGISKE TÆNKERE

39 KOLOFON

40 PÅ SPORET AF LÆREREN

42 VIDSTE DU...

43 FORENINGEN MENER

FORSIDE KIRSTEN GJERDING

SIDE 8-15 TEMA TRIVSEL I de små klasser er der stor fokus på trivsel, men i udskolingen tager det faglige fokus over. Men der er al mulig grund til også at fastholde fokus på trivsel i de store klasser, siger både forskere og skolefolk.

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

24 24

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

40

8

FRIE SKOLER NR. 1 · 29. JANUAR 2016 3

REDAKTØREN MENER

Mens andre mødte friske og glade i skole og på job efter juleferie, så fik året den mest

tragisk tænkelige start på Eftersko-len ved Nyborg. En af skolens elever mistede livet på grund af meningitis få dage inde i 2016, og de resterende elever modtog på første skoledag beskeden om deres kammerats ulykke med sorg og chok (side 20).

Sygdommen var en af de ulykkelige statistiske sjældenheder, som ingen kan stille noget op imod. Det kan man til gengæld mod masser af andre ulykker, som efterskoleansatte hver dag har travlt med at forebygge og afværge, og tilsyneladende har de held

med det. For med tanke på at skole-formen har flere end 28.000 elever i en alder, hvor grænsesøgende opførsel mere er reglen end undtagelsen, er det egentlig bemærkelsesværdigt, hvor sjældent der for alvor er noget, der går galt. Efterskolerne lykkes tilsyne-ladende med at være et forældreløst rum, hvor der er plads til, at eleverne kan prøve sig selv og hinanden af, men alligevel i rammer, der beskyt-ter dem mod eget hovmod. Den slags oplevelser skaber både modenhed og robusthed, og det er der måske i stigende grad brug for. Som man kan læse i temaet (fra side 8) mistrives en del unge, og der er en tendens til, at

Gode erfaringer skal delesfagligheden skubber trivselsarbejdet i baggrunden i de store klasser. De to ting er ikke hinandens modsætning, og gode efterskoler kan tjene som eksem-pel på, hvordan trivsel og faglighed understøtter hinanden.

Den opgave bliver ikke mindre aktu-el i starten af et år, hvor 9000 flygtnin-gebørn forventes at få opholdstilladelse og derfor skal undervises (side 18). Også på de frie skoler. I efteråret skrev vi om, hvordan flere skoler allerede på frivillig basis har taget den opgave på sig. De erfaringer kan vise sig værdi-fulde og værd at dele, nu hvor opgaven i stigende grad vil blive obligatorisk.

Ulrik Andersen, redaktør

procent af efter-skolernes elever går i 10.-klasse. Tallet er steget støt siden 2009

på trods af et udtalt politisk ønske om at begrænse antallet

af elever, som vælger 10.-klasse.

Kilde: Efterskoleforeningens elevanalyse

63,7Hvordan får man børn –

ikke mindst dem, der kan være på vej ad en

forkert sti – til at udvikle og kultivere gode egenskaber som respekt, samarbejdsvilje og empati? Det spørgsmål giver lærere selvfølgelig deres egne svar på hver dag, men måske en ny metode er værd at give lidt mere overvejelse: Dans. Flere steder i USA arbejder man i disse år med at bruge danselektioner i arbejdet med især socialt belastede børn. Og under-søgelser tyder på, at det virker, ifølge The Atlantic. Flere forskningsprojekter har fulgt danseprogrammer i skoler og observeret gode resultater. Fx et toårigt studie med børn i New York, hvor 95 procent af deltagende lærere mener, at dansen har øget børnenes samarbejdsevner, mens andre studier beretter om øgede empatiske evner. UAN

Sæt børnene til at danse

Illustration Fotolia

Foto Scanpix

4 FRIE SKOLER NR. 1 · 29. JANUAR 2016

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER29. JANUAR: Fra i dag og resten af weekenden afholdes ArtHern-ing i Herning Kongrescenter, hvor gallerier fra hele landet med-bringer hundredvis af værker fra internationale, landskendte og nye talentfulde kunstnere. Årets tema er fotokunst.

5. FEBRUAR: De næste 20 dage er der Frost Festival i København, hvor en række bands spiller på usædvanlige scener for at kaste lidt lys på den koldeste vinter-måned. Fx spiller Allan Olsen på Arbejdermuseet, mens Choir of Young Believers spiller på Planetariet.

6. FEBRUAR: Royale og venner af Kongehuset kan kippe med flaget, når Prinsesse Marie fylder 40 år.

16. FEBRUAR: Chelsea vs. Paris, Bayern vs. Juventus og Arse-nal vs. Barcelona. Champions League er tilbage.

21. FEBRUAR: 100-årsdagen for starten på slaget ved Verdun, der står som et af skrækeks-emplerne på 1. Verdenskrigs uhyrligheder. Slaget varede det meste af året og kostede over en kvart million soldater livet og sårede endnu flere.

25. FEBRUAR: Premiere på den stærkt roste film Spotlight, som skildrer, hvordan en gruppe jour-nalister på avisen Boston Globe afslørede en pædofiliring blandt katolske præster.

Vidt omkring

Gode erfaringer skal deles

»Vi har så mange eksempler på støttekrævende børn i 1970'erne og 1980'erne, som ikke blev stemplet for livet, og de har i dag uddannelser, gode job og vel-fungerende fami-lier«.

Christiane Pedersen, der i 40 år var leder af Insti-tionen Læssøgården på Nørrebro, og som mener, man bør forsøge at bremse antallet af diag-nosticeringer af børn (fra Berlingske).

»Der er blevet skældt så sindssygt meget ud på 68’erne, og jeg synes, at det er forkert. For selvføl-gelig var en del af dem selvoptagede, men de var meget mere end det. De var også vildt optagede af at drømme på deres børns vegne. De ville sætte børn-ene fri og skabe et andet børneliv baseret på en stor respekt for og tro på børnenes evner til at in-dgå på lige vilkår med de voksne«.

Thomas Vinterberg, filminstruktør

(i Information)

»Det er kærligheden til det, som er essentiel. Og hvis du elsker noget, vil du komme til at forstå det. Og hvis du forstår det, vil du lære en masse. Fraværet af den kærlighed definerer en dårlig lærer«.

Den amerikanske forfatter John Williams (1922-1994) i et interview om sin bog Stoner.


Foto Polfoto

Det store spørgsmål

Af Ulrik Andersen · [email protected] Mikkel Hvid · [email protected]

Hvad tror du, er sandt, selvom du ikke kan bevise det? LARS BINDERUP, FILOSOF, SYDDANSK UNIVERSITET

»Det kommer jo meget an på, hvad man mener med ”bevis”. Hvis tanken er, at jeg skal kunne bevise noget uden enhver mulig tvivl, så er der et væld af

ting, jeg tror, som jeg strengt taget ikke kan bevise. Jeg kan fx ikke bevise, at jeg ikke hele mit liv har levet i en forfalsket virke-lighed, hvor alt, jeg har oplevet med mine sanser, har været styret af en ond videnskabsmand, der med et sindrigt apparat har ind-givet mig falske forestillinger. Og så er der mange ting, jeg tager for givet, som jeg heller ikke kan bevise. Fx at jeg er et menneske med hænder og fødder – for det er jo baseret på min sanseerken-delse, som jeg ikke kan udelukke, er manipuleret. Alligevel tror jeg fuldt og fast på, at jeg er et menneske med hænder og fødder. Betyder det så, at jeg tror på alt muligt mellem himmel og jord, som jeg ikke kan bevise i denne strenge forstand? Nej. Jeg tror herunder ikke på den slags ting, som religiøse mennesker angive-ligt tror på – en skabende gud og lignende. Ikke så meget fordi de religiøse forestillinger ikke kan bevises. Mere fordi jeg ikke har den mindste gode grund til at tro på dem – for jeg prøver generelt at lade være med at tro på, eller i det mindste forblive agnostisk, ting, jeg ikke har grund til at tro på. Og så hjælper det, at jeg ikke har den mindste tilbøjelighed til alligevel at tro på dem. Men jeg er heller ikke religiøst opdraget«.

TINA IBSEN, ASTROFYSIKER,TYCHO BRAHE PLANETARIET

»Jeg tror – og jeg håber i øvrigt også – at vi finder liv på en anden planet. Tidligere troede vi, at antallet af planeter var begrænset. Nu myldrer det frem

med planeter, og jeg tror, at det er sandsynligt, at der vil være liv på en af de nye, vi opdager. Vi finder næppe en "Jorden version 2.0", men det skulle være mærkeligt, hvis ikke en af de mange planeter opfylder betingelserne for liv – der skal være vand og en atmosfære, og hvis betingelserne for liv er

til stede, vil det undre mig, hvis der ikke er udviklet liv på planeten. Betingelserne behøver ikke at være så gunstige, som de er her på jorden. Vi kan jo finde simple former for liv de mærkeligste steder – på bunden af vulkaner, i syresøer, i de radioaktive reaktorer i Tjernobyl – så hvorfor skulle det ikke være liv på en af de mange planeter? Jeg tænker ikke på menneskeligt liv, men en eller anden form for liv, simpelt liv, det vil være sandsynligt. Og så opstår problemet, for biologer-nes definition på liv er i virkeligheden ikke ret god, så vil vi egentlig kunne genkende liv på en anden planet, hvis det ikke er, som vi er vant til at se det?«.

METTE MOESTRUP, DIGTER OG FORFATTER

»Jeg tror, poesi er sandt. Ikke poesi forstået som hyg-gedigte, men poesi i sin sublime form. Den poesi, der skaber noget, som ikke var der i forvejen. Hvor

der opstår nye måder at undersøge det menneskelige sprog på, og dermed opstår noget, der har samme karakter af sand-hedsoplevelse, som andre mennesker finder i religion eller kærlighed. For det er sproget, vi mennesker har til at komme helt tæt på hinanden og forsøge at forklare, hvad der sker inden i os. Og samtidig viser sproget også begrænsningen – at vi aldrig kommer helt ind i et andet menneskes hoved. På den måde er det i poesien, at tingene tilspidses og står mest tyde-ligt frem – og dét på en måde, som hverken videnskaben eller fortællingen kan. For poesien står også i opposition til løgnen. Den indeholder kritik af eviggyldige sandheder, samtidig med den selv prøver at sige noget sandt. Jeg kan læse poesi af en digter fra Kashmir fra 1400-tallet, og det kan ramme en fø-lelse, jeg havde i går. Derved skaber poesien sammenhænge, der rejser på tværs af årtusinder og kulturer. Og tror man, som jeg, på det mellemmenneskelige som den store sammen-hæng, vi indgår i, så er det i sproget og poesien, at man finder sandhed eller i det mindste en mulighed for sandhed«.


Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

ENGELSKi 7.-10. klasse

Step by Step- En engelsk basisgrammatik med øvelseraf Hanne Wacher og Kim Kjærgaard

En grundlæggende engelsk grammatik med øvelser. Grammatik på venstre-siderne og øvelser på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Kapitlerne indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. • Step by Step - En engelsk basisgrammatik med øvelser, papirudgave, 80 sider, A4-format, 99 kr. • Step by Step som interaktiv e-bog, PDF-udgave til Mac og PC. Se licenspriser på www.andrico.dk. Eleverne kan skrive og gemme besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen.• Facithæfte, papirudgave, 44 sider, 48 kr.

FA

Priser ekskl. moms.

Danmarks Læringsfestival 15. og 16. marts 2016 i Bella Center

Festivalmagasinet er på jeres skole nu – find det på biblioteket!

Læs om udstillingen, oplæg, konferencen og planlæg jeres dag på festivalen.

Alle skal registrere sig via hjemmesiden.

www.danmarkslæringsfestival.dk

REGISTRERING NØDVENDIG

Inspiration til læring

Annoncer


Der mangler fokus på trivslen i udskolingen Forskning viser, at mange udskolings-børn har det svært – både med sig selv og fælleskabet. Lærerne kan hjæl-pe ved at tage styringen for de sociale spilleregler – også i de store klasser

TRIVSELAf Berit Jarmin · [email protected]

Flere børn og unge har det svært i Danmark. Forrige år viste en stor undersøgelse, foretaget af Vidensråd for Forebyggelse, at de unge mellem 10 og 24 år er mere

ensomme, er mere stressede og har lavere selvværd, end de har haft på noget andet tidspunkt i de seneste 20 år. Og i 2015 slog en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved

Syddansk Universitet fast, at et stort mindretal af skolebørn i alderen 11-15 år i stigende grad oplever at have det

skidt mentalt. På trods af at gentagne undersøgelser de senere år peger i samme retning, har det ikke

medført, at skolen har arbejdet med trivsel i de ældste klasser – tværtimod, ifølge lektor og

ph.d. ved Professionshøjskolen UCC Køben-havn Tekla Canger. I hendes optik skyldes udviklingen, at der er et stort fokus på at opfylde faglige mål, og at der derfor ikke i samme grad er plads til at arbejde med trivslen.

»Der har været stigende fokus på mobning og trivsel i de små klasser, men når eleverne bliver større, regner mange lærere med, at de klarer det

selv. Det er dels, fordi eksklusion og

Foto privat

Der er behov for mere efteruddannelse

i udskolingspædagogik, mener Tekla

Canger, ph.d. og lektor ved UCC

København.


Det kniber med selvværdet

En del af forklaringen på, at et stigende antal børn og unge har det svært, er, at vi lever i et konkurrencesamfund med fokus på individualitet og perfektionisme, og hvor pilen peger på en selv, hvis man har

svært ved at leve op til krav og forventninger. Det er svært at navigere i, og hvis man er ung og samtidig ikke har et stærkt fundament at stå på, kan det være ekstra svært. Det mener Tinna Winther Olesen, der er psykolog i Ungerådgivningen i Skive, som er et samarbejde mellem Skive Kommune og Psykolog-Centret, hvor unge kan komme ind fra gaden og få hjælp og rådgivning.

»Vi møder unge, som oplever at være triste, ensomme og frustrerede. De kan have svært ved at overskue deres liv – det er både kammerater, forældre, skolen og fremtiden«, siger Tinna Winther Olesen, der var med til at starte rådgivningen i 2013. Rådgivningen er primært bemandet af unge psy-kologistuderende, som med afsæt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik) tilbyder rådgivende samtaleforløb.

»Når de unge har det svært, kan det være vanske-ligt for dem at begå sig i skolen og i sociale sam-menhænge. De er lynhurtige til at vende problemerne indad og bebrejde sig selv. De bliver ramt på selvvær-det og har dårlige tanker om egen værdi og formåen. Som de fleste mennesker har de brug for oplevelsen af, at 'jeg er okay, som jeg er, og min oplevelse af ver-den, af den situation, som jeg står i, giver mening for et andet menneske'«, siger Tinna Winther Olesen.

inklusion foregår mere skjult, når børnene bliver ældre, og dels, fordi det bliver sværere at afsætte tid til at arbejde med trivslen i de store klasser«, siger Tekla Canger og tilføjer:

»Det er en stor fejl – flere og flere undersøgelser viser, at læring og trivsel går hånd i hånd. Eleverne lærer mest, når de trives.«

UDE OG INDE AF FÆLLESKABET Tekla Canger har sammen med et forskerhold igennem et halvt år undersøgt fælleskabet i en københavnsk 9. klasse indgående – både i skoletiden og i deres fritid. Hun oplevede, at der under overfladen foregår et hierarki og en gruppedannelse, som ekskluderer og inkluderer på skift, og at relationerne kan være flygtige og ændre sig flere gange over korte tidsperioder.

»For nogle af eleverne var det en barsk omgang at gå i skole. Det kræver utrolig meget energi at skulle bekymre sig om, hvem man skal være sammen med til gruppearbejde og i frikvartererne, eller om der i det hele taget er nogen, der har lyst til at sidde ved siden af én«, siger Tekla Canger.

LÆREREN SKAL TAGE STYRINGEN En af udfordringerne i udskolingen er, at der er mange elever, der skifter skole, og at klassen skifter lærere og ofte har mange forskellige lærere. Det ændrer den sociale dynamik. Samtidig er der en tendens til, at eleverne bliver opfattet som værende gamle nok til ‘selv at finde ud af det’. Madgrupper og regler om, at man inviterer alle til fødselsdage er ikke en praksis, som tages i brug, når børnene når udskolingen.

»Der opstår et tomrum i de sociale spilleregler, når det er op til eleverne selv at sammensætte grupper. Det kan være svært at gøre noget ved uden for skolen, men i skolen vil det være en fordel, hvis lærerne tager styringen. Det kunne f.eks. være ved at lærere i højere grad bestemmer, hvem der skal ar-bejde sammen, når der skal laves gruppearbejde, og bestem-mer, hvem der skal sidde ved siden af hinanden og hvornår«, siger Tekla Canger.

En anden ting, som Tekla Canger og hendes team peger på, er, at det kunne være en god idé at genindføre klassens time i de store klasser, og at de tilknyttede pædagoger kunne være tættere på eleverne, ligesom man ser det i indskolingen. Teambuilding og aktiviteter som lejrskoler, hvor man kommer ud af klasselokalet og oplever hinanden på en anden måde, styrker også fællesskabet.

SAMARBEJD OM DET Charlotte Broe er koordinator i Landsforeningen Skole og For-ældre, hvor man får en stadig stigende mængde henvendelser fra forældre, der overvejer, om deres børn i udskolingen skal skifte skole. Otte af 10 gange er det på grund af trivsel, ifølge Charlotte Broe.

»Når der sidder børn i udskolingen og ikke trives, er det som regel ikke noget, der er sket pludseligt, men noget, der

starter på mellemtrinnet, når der ikke længere er så meget fokus på det sociale. Derfra er det for de børn ofte en nedad-gående spiral«.

Tekla Canger mener, det er tid til mere efteruddannelse i udskolingspædagogik.

»I de sidste 25 år har der været fokus på det faglige i udskolingen, for at børnene blev rustet til at gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er lige så mange nu som før, der falder fra, så det er på høje tid, at vi tager skeen i den an-den hånd og forsøger at se på alternative måder at få eleverne godt igennem systemet på«, siger Tekla Canger.


Én af måderne man gør det på, er at sørge for, at alle kan deltage i undervisningen, og at undervisningen er målstyret, for det styrker deltagelsen, viser forskning.

»Hvis man skal føle sig som en del af et fællesskab, forud-sætter det, at man deltager, og det kræver en anden form for opmærksomhed og forståelse, end hvis læreren tager udgangs-punkt i de elever, der altid selv melder sig på banen«, siger Marieke Brinck.

INKLUSION ER DYNAMISKSocial inklusion er modsat den ‘administrative inklusion’, som går ud på, at man samler alle slags elever i en klasse, en dyna-misk størrelse.

»Den inkluderende tænkning er en vision, som vi med fordel kan have i baghovedet i mødet med mennesker«, forklarer Marieke Brinck.

»Det kræver, at man i lærergruppen reflekterer sammen, og at man er bevidste om at udvide sit syn på det ‘normale’. Social inklusion handler om at være bevidst om, at alle er for-skellige med forskellige behov, men at vi alle sammen har noget at tilbyde fællesskabet«.

Et efterskoleophold bliver ofte omtalt som noget skelsæt-tende og som et fantastisk år i livet. Og i de senere år oplever mange efterskoler et indfluks af elever, som vil

udfolde sig kreativt, musisk, sportsligt eller noget helt tredje, mens de tager det sidste skoleår.

»Ligesom andre steder oplever efterskolerne, at der kom-mer flere elever, som har det svært, samtidig med, at der er ble-vet stillet krav om, at de skal arbejde med inklusion«, fortæller Marieke Brinck, adjunkt på diplommodulet på UC Lillebælt.

Her påbegyndte man sidste år et efteruddannelsesmodul med navnet ”Social Inklusion”. Fokus er på normalitet, sprogets betydning, trivsel, anerkendelse og relationskompetencer.

DELTAGELSE ER EN FORUDSÆTNINGPå uddannelsen arbejder man ikke med ordet ‘inklusion’, sådan som man generelt opfatter begrebet.

»Det handler ikke om, hvordan man inkluderer børn med diagnoser, men om hvordan man kan arbejde med, at alle op-lever at være en del af fælleskabet«, forklarer Marieke Brinck. »Vi ser på, hvordan man kan gå fra et ‘fejlfindningsblik’ til et ‘ressourceblik’ og fra individet til i højere grad at arbejde med fælleskabet«.

TRIVSELAf Berit Jarmin · [email protected]

Alle vinder når fællesskabet styrkes Efterskolerne er traditionelt gode til at skabe fælleskaber blandt eleverne, men også her er man udfordret af, at der kommer flere elever til, som har det svært. Et nyt efteruddannelsesmodul, ‘Social Inklusion’, på UC Lillebælt giver lærerne nye redskaber til at arbejde med inklusion


TRIVSEL

Jagten på den indre verdens-mester

Stor bevidsthed om gruppeinddeling, klare regler og hjælp til eleverne med at kortlægge deres styrker er nogle af de ting, man på Sydøstsjællands Idræt-sefterskole lægger vægt på i trivsels-arbejdet. Og der er god grund til det, for de unge mangler ro og robusthed, ifølge forstanderen

Af Berit Jarmin · [email protected]

Den kolde vintervind blæser træerne godt igennem på den smalle allé, der fører ned til Sydøstsjællands Idrætsefterskole i Haslev. Udenfor er der ikke et øje,

og indenfor er der stille. Meget stille i betragtning af, at der går 136 elever på skolen.

Dansk- og engelsklærer Lene Clasen tager imod Frie Sko-lers udsendte. Hun har netop færdiggjort et efteruddannel-sesmodul i social inklusion på UC Lillebælt. Sammen med en anden lærer er hun i gang med at forberede dagens undervis-ning. De har temauge om terrorisme.

»Vi har opdelt eleverne på tværs af klasserne her i tema-ugen, og så kører vi forskellige workshops, hvor vi ser på

Lene Clasen er blevet mere opmærksom på betydningen af at målstyre under-visningen, siden hun har været på kursus i social inklusion.

Fotos Søren Steffen


»Det bedste ved at være på efterskole er, at man kan være sig selv«, siger Stine Kirstein (th), der er elev på gymnastiklinjen.

emnet fra forskellige vinkler«, forklarer Lene Clasen. Opdelingen af eleverne på kryds og tværs i forskellige

grupper er bevidst: Alle skal kunne arbejde sammen, selvom de ikke bor på gang sammen, eller går i samme klasse, eller dyrker den samme sport.

Fælles for eleverne er, at de alle går i 10. klasse og er langt væk hjemmefra.

DET KRÆVER EN INDSATS Lene Clasen har undervist på efterskole, siden hun blev uddannet. At hun landede her var en tilfældighed, men nu kunne hun slet ikke tænke sig andet.

»Man har et anderledes og tættere bånd til sine elever, fordi man ser dem på alle tider af døgnet. Og det betyder også, at man er nødt til at beskæftige sig meget mere med deres trivsel«, siger Lene Clasen.

»Vi er meget opmærksomme på at vise dem, at man sagtens kan være sammen med andre, selvom de ikke er ligesom én selv. Derfor er vi meget styrende, når det kom-mer til gruppedannelse - både i forhold til undervisningen og sociale events. Det gør, at eleverne kan koncentrere sig om alt det andet, og der ikke er nogen, der kommer til at hænge i yderkanten«.

DEN INDRE VERDENSMESTER Klokken er ved at være 12, og der er frokost i kantinen. Elever-ne sidder i grupper rundt om bordene og snakker stilfærdigt. Ved første øjekast virker de anderledes end andre grupper af unge mennesker. Og det er ikke kun fordi, at de alle er iført træningstøj; De har ingen mobiltelefoner i hånden.

»De er her for at være sammen, og der forstyrrer telefo-nerne. Derfor har vi lavet nogle regler for brug af telefoner, og det skaber også en tryghed«, forklarer Lene Clasen.

Sydøstsjællands Idrætsefterskole lægger vægt på et højt faglig niveau og sport. Men som i alle andre fællesskaber er der nogen, der er dygtigere end andre.

»Men vores grundtanke er, at alle har en ‘indre verdensmester’. Det er bare et spørgs-mål om af finde ud af, hvad det er, eleven er god til. Jeg har lige været tovholder på en musical, hvor nogen af de elever, som måske ikke er de bedste til sport eller matematik, virkelig imponerede. Det kom som en hel overraskelse for dem selv«

At starte på en efterskole kan være lidt af en mundfuld. For mange betyder det, at navlestrengen til forældrene bliver klippet første gang. Ifølge viceforstander Karina Knaack kan det medføre, at de begynder at spekulere over nogle ting lidt før andre unge mennesker;

»Nogle børn har måske oplevet proble-

mer i forbindelse med en skilsmisse, som de troede, de var kommet over, og når de så møder andre med en anden bag-grund, så blusser det op igen. Men det kan også være curling-barnet, som pludselig oplever, at der bliver stille nogle krav, og hvis man ikke har lært at vride en karklud hjemmefra, kan dét være overvældende med de krav, vi stiller her. Så er det vigtigt, at der er nogen voksne til at gribe dem. Men jeg plejer at fortælle dem, at hvis de kan gennemføre et år på efterskole, kan de klare alt”«, siger Karina Knaack..

ÅBENHED ER EN STYRKE Ude ved fællessalen møder vi forstanderen Lissi Brae. Hun er ved at gøre klar til at holde en præsentation for kommende elever og deres forældre.

Hun har været forstander på efterskolen siden 1992 og har igennem årene været med til at hjælpe mange unge menne-sker igennem 10.klasse, problemer og livskriser. På spørgs-målet om hvilke udfordringer de unge mennesker har idag i forhold til for 20 år siden, kommer svaret prompte

»De mangler ro. Og de er ikke så robuste. Familierne idag har travlt med arbejde og fritidsaktiviteter, og der sker noget hele tiden. Børnene oplever ikke de samme rammer og fælle-skab som tidligere. Som alle andre steder møder vi også børn med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd og den slags problemer, selvom det umiddelbart er ressourcestærke elever vi tiltrækker«, fortæller Lissi Braae.

»Når det sker, gør vi selvfølgelig alt for hjælpe. Vi er åbne om problemerne og beder også eleverne om at hjælpe hinan-den, når det er svært«.

Det er sidst på eftermiddagen, og der er igen helt stille på skolen. Eleverne har fri og har trukket sig tilbage på værelserne. Et par søgende forældre stikker hovedet ind og spørger, om de er havnet det rigtige sted. Til næste år er det måske deres børn, der kommer og skal undervises i 10. klasses pensum og lære om alle mulige andre vigtige ting i livet og fællesskabet.

Foto Søren Steffen


Sæt tal på elevernes trivselEt gennemprøvet og forsknings-baseret værktøj til at måle børns trivsel med er nu også tilgængeligt online

TRIVSELAf Ulrik Andersen · [email protected] En trivselsskala, som i en årrække er blevet brugt i

større forskningsprojekter, på institutioner og andre tilbud til unge, hvor man har ønsket at måle trivslen

over en længere periode, er nu kommet i en netversion og er blevet væsentlig mindre tidskrævende at bruge.

Værktøjet er udviklet af lektor fil.dr. Poul Nissen fra Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, der har skrevet flere bøger om børn, trivsel og identitet.

Kort fortalt går systemet ud på, at barnet eller den unge på sin telefon, tablet eller computer markerer med en smiley-sco-re på fem trivselsparametre for, hvordan de har det. Data fra besvarelsen ryger så ind i systemet, som eksempelvis en lærer kan administrere, og i systemet er der indbygget en række værdier, så man bliver gjort opmærksom på udsving i trivsel, eller hvis der er grund til særlig opmærksomhed på et barn.

»Det fungerer godt til både at måle trivsel over tid og som udgangspunkt for en samtale med en lærer eller pædagog«, siger Poul Nissen

Hvor en del trivselsværktøjer koncentrerer sig om enten relationer eller barnet selv, er trivselsskalaen forankret i en teoretisk model, hvor identitetsudviklingen finder sted i et samspil mellem både barn og omgivelser, og som tager højde for begge dele. Men, kunne man spørge, giver det overhove-det mening at gøre trivsel til en række datapunkter i et pro-gram? Er det ikke lærerens opgave i det daglige at fornemme, hvordan børnene har det? Ifølge Poul Nissen er der ingen modsætning mellem de to ting:

»Det tager mindre end et minut at udfylde målingen, så det udelukker jo på ingen måde, at man også taler med børnene og laver det normale relationsarbejde. Det er blot en måde at få et kvantitativt billede af både en hel klasses trivsel og det enkelte barns trivselsudvikling," siger Poul Nissen.

Der kan tegnes abonnement på trivselsskalaen på Dafolos hjemmside.

EN DEFINITION PÅ TRIVSELLigesom sygdomsbegreber har ændret sig i de seneste årtier, har trivselsbegrebet det også. Det handler ikke længere blot om at være fri for at have det skidt, men også at have overskud. Professor Poul Nissen define-rer trivsel på følgende vis:

”Trivsel er ikke blot fravær af negative faktorer, men et udtryk for i hvor høj grad der er ”energi” til udvikling i form af overskud, gå-påmod, handlekraft og glæde ved at være til”.

FEM PARAMETRE FOR TRIVSELPoul Nissens trivselsskala tager udgangs-punkt i fem parametre for trivsel: • Nærmiljø• Skolen• Kammeraterne• Familien• Hvordan har du med dig selv?

Trivselsskalaen er lavet til børn i skolealderen, lige fra indskoling til udskoling.


TRIVSEL

Mindre skærmtid har givet bedre trivsel For to år siden blev Vindblæs Friskole helt mobilfri, og selv om reglerne er lempet, så er restriktioner nok til at hjælpe eleverne til bedre relationer og dermed bedre trivsel

Af Jesper Fjeldsted · [email protected]

ELEV FRA 8.-KLASSE PÅ VINDBLÆS FRISKOLE.

ELEV FRA 7.-KLASSE PÅ VINDBLÆS FRISKOLE.


En undersøgelse fra Børnerådet viser, at hver tredje elev i syvende klasse har mobilvaner, der minder om et afhængighedsforhold. Undersøgelsen, der omfatter 2.000 elever fra hele landet, viser blandt andet, at de unge har svært

ved at lægge telefonerne fra sig, også i skoletiden. For to år siden tog Vindblæs Friskole nær Hadsund beslutningen på elevernes

vegne. Mobiltelefoner skulle afleveres ved skoledagens start, og de blev udleveret igen, når eleverne tog hjem. I dag er reglerne blødt op, så eleverne godt må have telefonerne på sig, men de må ikke bruge dem i frikvartererne.

»Hvis vi ser en elev gøre det alligevel, så beholder vi telefonen resten af dagen, men de er blevet gode til at styre det selv«, fortæller skoleleder Niels Jørgen Sloth, som oplever, at mobiltelefonerne primært er problematiske i frikvarterene. Eleverne må derfor gerne bruge dem som værktøj i undervisningen som bl.a. opslagsværk, lommeregner og e-reader.

”HUMØRET ER ET HELT ANDET”Før skolen blev mobilfri, sad især de større elever ofte med hver deres telefon i frikvarterene, og de kommunikerede med både hinanden og kammerater uden for skolen. Det er den situation, skolelederen vil undgå.

»Hvis man ikke interagerer med dem, man er iblandt, så ses det tydeligt, at man trives dårligere. Med reglerne tager vi trykket af det pres, de unge er under. Vi siger i stedet, at det er her, I er, og det er kun det her, I skal forholde jer til. De skal nyde samværet med hinanden, « siger Niels Jørgen Sloth.

Skolelederen mener, at friskolens erfaringer viser, man ikke bare skal lade stå til, når der kommer ny teknologi. Det handler om at finde en måde at leve med mobiltelefoner på i skoletiden, og mobilfrit frikvarter har haft en mærkbar effekt på Vindblæs Friskole.

»Humøret er et helt andet. Det er flere smil og mere grin, når eleverne laver noget aktivt sammen, og når humøret er bedre, smitter det også af på undervisning og indlæring,« siger Niels Jørgen Sloth.

Men hvad laver de så, eleverne, når mobilerne er taget ud af ligningen? De spil-ler, hygger, snakker og gør generelt de samme ting, som elever gjorde, før alle fik en telefon i lommen, fortæller skoleleder Niels Jørgen Sloth.

IPHONE-EFFEKTENEn ny amerikansk undersøgelse har påvist en tydelig sammenhæng mellem samtalekvalitet og tilstedeværelsen af mobiltelefoner. Forskere fra Virginia Tech universitetet observerede 100 cafésamtaler og lavede efterfølgende interviews med de involverede parter. I samtaler uden en mobil i nærheden oplevede parterne markant mere empati fra hinanden, og den såkaldt iPhone-effekt viste sig mere udtalt, hvis de, der talte, kendte hinanden.

Faglige noter

Noter

Er du den faglige lærer, der vil have ro i klassen, som fokuserer på, hvad ele-verne skal lære, og ikke gider spilde tid på at diskutere processer og socialt fnidder i pigegruppen?

Eller er du den lærer, der tager udgangspunkt i eleverne og synes, at de skal udvikle sig til hele mennesker, som kan begå sig i en kompleks og ukendt fremtid? Er du læreren, der lytter til eleverne og tror på, at det er vigtigt at inddrage dem i undervisningen?

Uanset hvem af de to du er, så er det måske dig, TV 2 leder efter. Hvis du altså brænder for at undervise og gøre dine elever så dygtige som muligt.

Tv-stationen har lånt to klasser på en østjysk skole. Planen er, at du skal overtage den ene sammen med en lærer med samme profil som dig, mens to lærere med den modsatte profil overtager den anden klasse. I tre måneder vil TV 2’s dokumentaraf-deling følge jeres arbejde og beskrive, hvordan de forskellige pædagogiske tilgange udvikler den enkelte elevs potentiale – ikke som en konkurrence mellem de to for-skellige pædagogiske tilgange, men som en åben undersøgelse af tilgangenes effekt på forskellige elever og situationer.

Projektet indledes til påske og slutter med skoleåret. Det er et fuldtidsjob, og TV 2 betaler din løn i de tre måneder, projektet varer. Det er bedst, hvis du bor i Østjyl-land, men hvis du er den rette til opgaven, og du er parat til at bo i Aarhus-området i en periode, så kan det også lade sig gøre.

Hvis du har lyst til at høre mere, så skriv eller ring til journalist Dennis Kragelund, der er tovholder på projektet. Mail: [email protected], tlf. 6169 7999. MHV

Foto Fotolia

TV 2 søger (måske) en lærer som dig


FÆLLES OPLEVELSEROG LÆRING FOR LIVET

anhostels lejrskoleophold er populære.

kortet igen” siger Danhostels marke-tingchef, Anette Brylov og fortsætter ”det bør være et mål, at alle der går ud af folkeskolen skal have besøgt en nationalpark, og da mange af vores Danhostels ligger ved Danmarks smukkeste nationalparker, håber vi at skoleklasserne vil prøve et lejrskole-ophold på et af vores Danhostels” slutter Anette Brylov.

Danhostel udvikler hele tiden kædens lejrskolekoncept. Lige nu er der fokus på udvikling af nye opskrifter på ny, lækker lejrskolemad og et forestående samarbejde med Skoletjenesten, både regionalt og nationalt.

Læs mere på: danhostel.dk/lejrskole

DMed mere end 135.000 lejrskoleelever om året, har Danhostel markeret sig som markedsledende inden for Lejr-skoleophold.Danhostels værter arbejder sammen med de fagspecifikke læringsmiljøer, der ligger i områderne omkring de mange Danhostel lejrskolers beliggen-hed. På den måde, kan Danhostel, sammen med skolens lærer, sikre at børns faghistoriske viden og pæda-gogiske læringskrav bliver opfyldt.

”Med beliggenheder tæt på leg og læring, vil Danhostel være med til at sætte lejrskolerne på danmarks-

VIDSTE DU ATLEJRSKOLE ER ALL-INCLUSIVE- De fleste Danhostel inkluderer tre gode hjemmelavede måltider om dagen

MADPAKKEN ER OGSÅ MED- Madpakken på udflugten får I også med

VÆRTER MED LOKALKENDSKAB- Alle Danhostels har egen vært, med stort lokalkendskab

DSB FRIREJSE- Husk også - at bestille frirejse til DSB så snart I har bestilt jeres ophold. Frirejse skal bestilles mindst 10 uger før afrejse hos DSB Skolerejser

PRISER- Priserne er inklusiv moms, spørg din skolesekretær om dit tilskudsbeløb - eller ring og spørg værten på stedet

På Danhostel får I høj faglighed,

spændende udflugter, god mad hver dag og placeringer

tæt på seværdigheder.I får hjælp til at få

undervisningen bygget ind i lejrskoleturen.

LEJRSKOLEPRØV DANHOSTELS

ALL INCLUSIVE

defrieskolerannonce.indd 1 18-01-2016 15:17:32

Annonce


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

studieturen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Lom

bard

iet

NYHED: Studietur til Norditaliens skatteFå sammensat et indholdsrigt program med fokus på fx historie, kultur, design, science, gastronomi, musik, teater eller action aktiviteter...

Byerne Milano, Bergamo, Cremona, Monza, Verona, Bologna, Ve nedig, Parma og Modena samt de naturskønne søer Maggiore, Garda, d’lseo, d’ldro og Como ligger inden for få timers kørsel.

• Kokkekursus eller pizzabagning i gammel stenovn• Besøg på Lamborghini fabrikken og Monza formel 1 banen• Teaterkursus af lokal teatertrup og besøg i La Scala i Milano• Eksklusiv koncert på Stradivari-violinmuseet på original Stardi- varius og workshop hos violinbygger• Danselektioner i moderne dans• Rundvisning på gen-forskningsinstitut med væddeløbsheste • Besøg på 1700-tals gård med blandede oprindelige dyreracer• Action aktiviteter, fx canyoing, klatring/rappeling og mountainbike

Læs mere på www.unitasrejser.dk/skolerejser eller ring 8723 1245.

FLYGTNINGE

Flygtninge kommer også til de frie skolerLærere, som underviser flygtningebørn, skal klædes godt på

Af Mikkel Hvid · [email protected]

I kølvandet på det store antal flygtnin-ge følger en kæmpe undervisningsop-gave. Kommunernes Landsforening

(KL) har beregnet, at vi skal bruge 748 modtageklasser til de knap 9000 flygt-ningebørn, som forventes at få opholds-tilladelse i år og derfor skal undervises.

FRIE SKOLER MÅ TAGE DELMange forventer, at de frie skoler bliver bedt om at tage deres del af denne integrationsopgave, og det vil også være helt naturligt, siger Monica Lendal Jørgensen, der er næstformand i Frie Skolers Lærerforening (FSL):

»Vi siger normalt, at de frie skoler af-spejler befolkningens sammensætning, og det håber jeg da også, at vi kommer til på dette område«, siger hun.

Monica Lendal Jørgensen, der er formand for foreningens Uddannelse & Professions udvalg, synes, at de frie skoler har rigtig meget godt at tilbyde flygtningebørnene:

»Vi har nogle rigtig gode og spæn-

dende skoler med kompetente og enga-gerede lærere, og de kan være et godt match til flygtningebørnene«.

Hun peger blandt andet på, at et efterskoleophold kunne være oplagt for nogle af de uledsagede drenge, som søger asyl:

»De har ingen familie, intet sted at være, og derfor kunne man umiddelbart tænke på efterskolerne som en mulig-hed. Efterskoler kan noget helt specielt, som helt sikkert også vil være gavnligt i et integrations- og dannelsesperspek-tiv«.

DET KRÆVER KOMPETENCERMonica Lendal Jørgensen har intet bud på, hvordan flygtningene i praksis kan fordeles på de frie skoler. Opgaven er ikke uproblematisk. For eksempel har mange frie skoler ventelister, og det kan gøre det svært at optage nye elever, medmindre skolerne vælger at tænke alternativt i forhold til den helt særlige situation.

»Der vil være en masse udfordringer her, som bl.a. skoleforeningerne må drøfte og løse. Det er en klar skole- og sektoropgave«, siger hun.

Men uanset hvordan den konkrete

Foto Polfoto

løsning kommer til at se ud, skal der følge kompetenceudviklings- og støt-temidler med, siger Monica Lendal Jørgensen:

»Mange af de børn, vi taler om, har udfordringer, som ligger langt uden for det, vi som lærere er uddannede til at håndtere«.

Hun peger på, at nogle af børnene er stærkt traumatiserede af flugten og de oplevelser, de flygter fra. Samtidig har en del af børnene ikke gået i skole i lang tid, og de skal un-dervises på et niveau, som slet ikke er alderssvarende.

»Det er ikke bare en læreropgave som alle andre. På de frie skoler er vi vant til integration og undervisningsdiffe-rentiering, men den her opgave kræver meget mere af os«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Hun oplyser, at FSL har kontaktet andre interessenter på området for at være med til at kortlægge, hvad der skal til, for at lærerne kan løse opgaven på en pædagogisk forsvarlig vis.

»Det skal vi kunne. Og jeg synes, at vi på de frie skoler er forpligtede til alle sammen at gøre vores bedste for at tage hånd om de flygtningebørn, der kom-mer til os«.


Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

studieturen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Lom

bard

iet

NYHED: Studietur til Norditaliens skatteFå sammensat et indholdsrigt program med fokus på fx historie, kultur, design, science, gastronomi, musik, teater eller action aktiviteter...

Byerne Milano, Bergamo, Cremona, Monza, Verona, Bologna, Ve nedig, Parma og Modena samt de naturskønne søer Maggiore, Garda, d’lseo, d’ldro og Como ligger inden for få timers kørsel.

• Kokkekursus eller pizzabagning i gammel stenovn• Besøg på Lamborghini fabrikken og Monza formel 1 banen• Teaterkursus af lokal teatertrup og besøg i La Scala i Milano• Eksklusiv koncert på Stradivari-violinmuseet på original Stardi- varius og workshop hos violinbygger• Danselektioner i moderne dans• Rundvisning på gen-forskningsinstitut med væddeløbsheste • Besøg på 1700-tals gård med blandede oprindelige dyreracer• Action aktiviteter, fx canyoing, klatring/rappeling og mountainbike

Læs mere på www.unitasrejser.dk/skolerejser eller ring 8723 1245.

SYGDOM

Meningitis lammer efterskoleMed få ugers mellemrum fik to elever på Efterskolen ved Nyborg konstateret meningitis. Den ene døde

Af Ulrik Andersen · [email protected]

Efter at have været forskånet for alvorlige ulykker i sine hidtidige 25 år som forstander, så blev Keld Schmidt og resten af Efterskolen ved Nyborg i star-

ten af 2016 ramt af en tragedie. En elev kom ikke tilbage fra juleferie, da han døde af meningitis kort efter nytår. Skolens cirka 180 elever blev chokerede, da de fik meldingen første dag efter ferien, fortæller Keld Schmidt.

»Det var rigtig svært. Sorgen kom væltende ind over dem, og samtidig blev både elever og ikke mindst forældre rigtig bange. For de færreste ved særlig meget om meningi-tis, og hvordan det smitter«.

Frygten blev ikke mindre af, at 20 af eleverne på skolen havde holdt nytår med den nu afdøde elev, og skolen skulle finde ud af, præcis hvilke elever der var tale om, og koordi-nere med embedslægen om, hvor eleverne kunne komme i den rigtige behandling.

Samtidig blev der sørget for akut krisehjælp til enkelte elever, ligesom der blev lavet en mindehøjtidelighed på skolen, og tre terapeuter hjalp eleverne med at holde fortæl-lingen om den afdøde i live. En tirsdag midt i januar kørte 80-100 elever med bus til København og deltog i begravel-sen af deres efterskolekammerat.

Men dermed sluttede trængslerne ikke. For da busserne tre dage senere var ved at blive pakket og gjort klar til skitur, viste det sig, at endnu en elev havde meningitis. Han kom i hurtig behandling og kommer sig uden mén. Men

skituren blev aflyst, og eleverne blev sendt hjem i ni dage. Ifølge de lægelige anbefalinger var det ikke nødvendigt at sende eleverne hjem, men ikke mindst på grund af frygten hos både elever og forældre, var det det rigtige at gøre, siger Keld Schmidt, som rådførte sig med de ansatte i hele det svære forløb.

»Jeg har været utrolig glad for personalet, som alle har bidraget på forskellig vis. De har vist eleverne den omsorg, de har haft brug for, og samtidig har de været en stor hjælp i bestræbelserne på at træffe de korrekte beslutninger. Det har været en svær situation at handle i, men med fælles hjælp har vi fået gjort det rigtige. Det er også den melding, vi får fra forældrene. Men det har været en meget belasten-de situation«, siger Keld Schmidt.

Ifølge lægerne blev den afdøde elev formentlig ikke smittet på skolen, men først da han tog på juleferie. Om den anden elev er blevet smittet af afdøde eller af en anden vej, kan lægerne ikke sige. Tilbage står, at det har været en hård tid for både elever og personalet. Nu er der et skoleår, der skal samles op igen. Skituren er flyttet til påskeferien, men først skal skolen tilbage til hverdagen.

»Det vil altid komme til at stå som et specielt år, og det der er sket, vil være en del af erindringen om det. Det er et grundvilkår, vi nu skal agere ud fra, og så gælder det om at finde ind i en almindelig hverdag og prøve at se fremad«, siger Keld Schmidt.

Foto Fotolia


Vi er specialister i grupperejser for skoler, og vi tilbyder de mest efterspurgte rejsetyper - de klas-siske og de anderledes. Vi ved, hvilke udfordringer der er forbundet med at arrangere skolerejser, og vi overtager gerne administrationen og hjælper med at realisere jeres rejseplaner.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge

Skirejser Østrig, Norge & Sverige

Storbyrejser Europa, USA & Kina

Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70

TLF. 8020 8870 - www.ALFATrAVEL.dK - [email protected]

BLIV KLOG PÅ MULIGHEDERNE

AKTIVREJSERfRA KUN KR. 1.498 ,-

Stadig flere skoler får øje på hoppepudens evne

til at gøre det sjovt at være aktiv.

Og aldrig har der været mere fokus på bevægelse og alternativ læring.

Skal I være de næste til at hoppe med på ideen?

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10

AnnoncerFoto Fotolia


Antallet af påbud til skoler på grund af vold er nu steget tre år i træk. Nye tal fra Arbejdstilsynet viser, at 38 skoler fik et påbud på grund af vold i 2015, og det er

en stigning på over 170 procent i forhold til 2012, hvor der faldt 14 voldsbegrundede påbud på skoler. I samme periode har Arbejdstilsynet sænket antallet af kontrolbesøg på skoler fra 1066 til 523, og udviklingen afspejler blandt andet, at Arbejdstilsynet i stigende grad fokuserer på lærernes psykiske arbejdsmiljø. På hjemmesiden stressfrihverdag.dk, som Ar-bejdstilsynet står bag, findes inspiration til at undgå vold og konflikter på skoler og uddannelsesinstitutioner. JFC

LANGT FLERE PÅBUD på grund af vold

Foto Scanpix

Faglige noter

Noter

I juni 2015 blev vores bilforsikrings pris og dækning samlet set kåret som ”Bedst i test” af forbrugerbladet Tænk Penge. Nu gør vi den gode bilforsikring endnu bedre. Nemlig ved at sænke prisen, og det gælder både for nye og nuværende medlemmer. Dækningen er fuldstændig den samme som hidtil. Når det går godt i et

medlemsejet forsikringsselskab, kommer det altid medlemmerne til gode.

Se hvad Danmarks 5. største forsikringsselskab* kan gøre for dig på lb.dk/sandt eller ring 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring er en del af LB Forsikring

*Kild

e: F

orsik

ring

& P

ensio

ns o

pgør

else

af m

arke

dsan

dele

bas

eret

på

de fo

rsik

ringe

r, LB

For

sikrin

g til

byde

r (4.

kva

rtal

201

3).

Lyder det for godt tiL at være sandt?

Ann_LB_Frieskoler_Bil2_190x273.indd 1 14/12/15 15.12

BERLINSPECIALISTENVi er specialister på grupperejser til BerlinBerlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dkLillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg

Tlf. 8646 1060 • [email protected]

BLIVER DU RIGTIGT AFLØNNET for dit arbejde med praktikanter? For halvandet år siden blev der ændret på professionshøjsko-lernes praktikordning for lærerstuderende. I nogle tilfælde be-tyder det, at de praktiklærere, der er tilknyttet praktikanterne på skolerne, skal bruge flere timer end tidligere på praktikan-terne. Men selvom praktikordningen har ændret sig, så er det beløb, der er aftalt i overenskomsten som afregning for prak-tiklærerens opgaver uændret. Det er i den forbindelse vigtigt, at praktiklæreren får aflønning for sine praktiktimer, og det er ligegyldigt, om skolens udgifter til praktiklæreren overstiger den sum penge, som følger i hælene på praktikanten.

Er du i tvivl, om du får tilstrækkelig tid eller tillæg for dit arbejde med praktikanter – ikke mindst i forbindelse med praktikeksamen - så tøv ikke med at kontakte FSL. UAN

YOU ARE NOT ALONE

FSL would like to invite all teachers at international schools and international departments to an

overnight seminar focusing on:

• tools to improve your teaching skills• your working conditions and what FSL can offer

• networking with other teachers

TEACHERS' UNION FOR DANISH INDEPENDENT SCHOOLS

See further details at

fsl.dk/english


I juni 2015 blev vores bilforsikrings pris og dækning samlet set kåret som ”Bedst i test” af forbrugerbladet Tænk Penge. Nu gør vi den gode bilforsikring endnu bedre. Nemlig ved at sænke prisen, og det gælder både for nye og nuværende medlemmer. Dækningen er fuldstændig den samme som hidtil. Når det går godt i et

medlemsejet forsikringsselskab, kommer det altid medlemmerne til gode.

Se hvad Danmarks 5. største forsikringsselskab* kan gøre for dig på lb.dk/sandt eller ring 33 95 76 80.

Lærerstandens Brandforsikring er en del af LB Forsikring

*Kild

e: F

orsik

ring

& P

ensio

ns o

pgør

else

af m

arke

dsan

dele

bas

eret

på

de fo

rsik

ringe

r, LB

For

sikrin

g til

byde

r (4.

kva

rtal

201

3).

Lyder det for godt tiL at være sandt?

Ann_LB_Frieskoler_Bil2_190x273.indd 1 14/12/15 15.12

INTERVIEW

Lønnen skal op, friheden skal forsvares Kampen for at få lønnen i vejret er øverste prioritet for FSL-formand Uffe Rostrup i 2016


»Vi hører jævnligt, at godt nok får lærerne på de frie skoler ikke så meget i løn som lærerne i folkeskolen, men så har de gode forhold på andre områder. Det er muligt, men det kan man altså ikke købe æg og rugbrød for«

Det vakte ikke ligefrem begejstring hos ledere eller skoleforeninger, da Frie Skolers Lærerforening (FSL) efter repræsentantskabsmødet i november sendte et

åbent brev til skolebestyrelser og forældre og gjorde opmærk-som på lønefterslæbet på frie skoler. Men jagten på at lukke lønhullet er så vigtig for FSL, at bekymringer over at trampe nogen over tæerne for en stund må træde i baggrunden, siger FSL-formand, Uffe Rostrup.

Foto David Bering


»Måske risikerer vi nogle relationer, men nogle gange er man nødt til at sætte noget på spil for at opnå noget. Vi har tradition for, at vi laver gode fælles løsninger på det frie skole-område, men når det kommer til løn, så er der ganske enkelt for mange skoler, som ikke tager det nødvendige ansvar. Af den årsag har vi følt os nødsaget til at stramme grebet«.

Derfor vil FSL’s Fair lærerløn – nu!-kampagne også være et af de vigtigste fokuspunkter i 2016, fortæller FSL’s formand i et interview på sit kontor et par uger inde i det nye arbejdsår.

»Vi er kommet godt fra start med kampagnen, og nu skal vi holde dampen oppe og have den forankret politisk. Der er en balance mellem at være vedholdende og ikke gøre folk trætte af kampagnen, men det første er vigtigere end det sidste. For kampagnen er nødvendig, og vi har allerede indicier på, at den virker«, siger Uffe Rostrup.

Fra et FSL-synspunkt er problemet med lønsystemet på de frie skoler, at der ikke er nogen penge at hente i de decentrale lønforhandlinger i dårlige tider, og at der ikke bliver puttet penge nok i systemet i gode tider. Det har ført til, at løndan-nelsen er gået i stå fra 2013-14, og de frie skolers lønefterslæb i forhold til folkeskolen er vokset. Lønkampagnen søger at få skolerne til at udmønte decentrale lønkroner, men samtidig foregår der også en politisk kamp for at få ændret det statslige lønsystem. Uffe Rostrup er en af fagbevægelsens hovedkræfter i bestræbelserne på at få afdækket muligheden for et nyt lønsy-stem på statens område.

»Jeg har deltaget i møder med alle de store organisationer på statens område, og der er taget initiativ til en lønkonference, hvor det skal afklares, om vi kan finde fælles fodslag om et nyt lønsystem. Der er andre end os, som ikke er forgrinte af det decentrale lønsystem«, siger Uffe Rostrup.

ARBEJDSTIDSPAPIR SKAL OP AF SKUFFENI kraft af ledernes farvel til Frie Skolers Lærerforening havde FSL fra nytår 800 færre medlemmer, men det betyder samtidig også, at der er færre hensyn at tage for FSL’s formand. Det var ikke hans ønske, at lederne skulle ud, men nu, det er sket, giver det også nogle friheder:

»Vi kommer til at kunne markere lærersynspunkter tydelige-re, og det bliver nemmere at give udtryk for, hvad vi fra lærer- og børnehaveklasselederes synspunkt mener, er god ledelse. Men generelt er jeg spændt på at se, hvilken forening det er, som lederne vil lave, ikke mindst, om de fortsat vil markere sig i forhold til fx lønkampagnen. Vil de agere som lønmodtager- el-ler arbejdsgiverorganisation?«, spørger Uffe Rostrup retorisk.

Et muligt spændingsfelt mellem lærere og ledere er arbejds-tidspapiret, som var en del af OK15, og som beskriver, hvad parterne kunne blive enige om, er god arbejdsgiverpraksis. Men i FSL-optik lever papiret mange steder en for hengemt skæbne.

»Mange steder bliver det ikke brugt, og vi og i særdeleshed tillidsrepræsentanterne har en opgave med at få lederne til at forstå, hvordan vi forventer, at de skal agere som arbejdsgi-

vere«, mener Uffe Rostrup. Blandt andet ønsker formanden, at der bliver gjort op med

den praksis, som er på flere skoler, hvor man sætter sig et sted mellem fuld tilstedeværelse og lokale aftaler og i stedet har nogle selvopfundne flexordninger og forståelser, som lederen melder ud. Men det er ikke okay, mener Uffe Rostrup:

»Det bliver nogle underlige personafhængige ordninger, som ender ud i, at ingen ved, hvor meget de reelt arbejder«.

FORMANDEN ER FORARGETEfter i en årrække at være faldet i statstilskud var der i den seneste finanslov godt økonomisk nyt til frie grundskoler, som fik sat koblingsprocenten op fra 71 procent til 73 procent. Det glæder også Uffe Rostrup, men til gengæld var han ikke begej-stret for den debat, der efterfølgende kom, da det gik op for blandt andet Dansk Folkeparti, at det dermed også betød flere penge til de muslimske skoler.

»Det forarger mig, den måde nogle politikere og debattører er ude efter de muslimske skoler på. Så må de komme med ek-sempler på skoler, som ikke lever op til loven, for man kan ikke tale om dem som ét samlet hele. Der findes sikkert muslimske skoler, som ikke lever op til kravene, præcis som der er andre frie skoler, der ikke gør. Men det er derfor, vi har tilsynet. Der var absolut intet at komme efter, da man for nogle år siden lavede det såkaldte ekstremisme-tilsyn, og muslimske skoler ligger igen og igen i toppen af ranglisterne over de skoler, der løfter eleverne mest«.

Debatten om de muslimske skoler er udtryk for en generel udfordring, ifølge Uffe Rostrup. I kraft af at den frie skolesektor er vokset, øges presset for politisk styring.

»Vi må ikke give køb på friheden, men det er en udfor-dring, for jo større sektoren bliver, jo mere kontrol kommer der sammen med krav om fx at tage større socialt ansvar. Det er et vilkår, men man må bare ikke glemme, at de frie skoler er værdiskoler, og den enkelte skoles værdier er nødvendig-vis styrende for, hvilke børn der går på skolen«, siger Uffe Rostrup.

NEJ TIL FUSION, JA TIL SAMARBEJDEPå Danmarks Lærerforenings kongres i efteråret kom der nogle meget tydelige meldinger om, at man gerne ser en fusion med FSL. Uffe Rostrup er åben over for et styrket samarbejde, og der er taget initiativer til at finde ud af, på hvilke områder det kan ske. Men fusionstanken skyder han ned.

»Ville Danmarks Lærerforening blive stærkere med vores 8500 medlemmer i folden? Det tror jeg ikke. Ville lærerne på de frie skoler blive stillet bedre af at blive indlemmet? Det tror jeg heller ikke. Der er stor forskel på, hvordan vi oplever verden. Der er politikere i DLF, som gerne vil af med de frie skoler. Vi holder af de frie skoler, og vi vil ikke bare lærerne det godt men også yde positiv indflydelse på hele sektoren,« siger Uffe Rostrup.


Faglige noter

Noter

Folkeskolen bløder lærereLærere i folkeskolen søger i stadig større grad væk

fra deres job. Det viser en opgørelse, som Ritzau har lavet. Heri fremgår det, at de seneste to er antallet af

lærere, der forlader folkeskolen, steget med 31 procent. Og blandt de 35-54-årige folkeskolelærere er tallet helt oppe på 60 procent.

Hvor mange af lærerne, der søger mod de frie skoler, er der ikke tilsvarende tal for, men på især frie grundskoler i de store byer lyder meldingen, at der er usædvanligt mange ansøgere til ledige stillinger.

Nye lærere ser heller ikke ud til at være opsatte på et job i folkeskolen – således har tre ud af fire kommuner det sene-ste år haft problemer med at rekruttere kvalificerede lærere, skriver Berlingske. UAN

Illustration Fotolia / FS

NATIONALE TESTunder hård kritik

En række forskere i såvel læring som statistik langer kraftigt ud efter de nationale tests. I en kronik i Politi-ken kalder Jeppe Bundsgaard, professor i fagdidaktik

og it ved Institut for Læring, Aarhus Universitet, de nationale test for »ubrugelige«. Han mener lærerne tillægger testene for stor værdi, og at forældre får et fejlagtigt indtryk at, at testene giver et præcist billede af deres barns kunnen.

Han bakkes op af Thomas Højgaard, lektor i matematik-kens didaktik, der mener man skal skrotte testene, ligesom statistikprofessor Peter Allerup ikke mener, at testene kan bruges som individuelle målinger. Kritikken får dog ikke un-dervisningsminister Ellen Trane Nørby til at ryste på hånden. Til Ritzau siger hun:

»Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad tre forskere mener. Evalueringen af de nationale tests peger på, at lærerne bredt set kan bruge testene. Så den evaluering viser flere nuancer«. UAN

Bruger du Forbrugs-foreningen?

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) har du mulighed for at være medlem af Forbrugsforeningen, der er Danmarks

største indkøbsforening. I 2015 var 630 medlemmer af FSL som brugte

Forbrugsforeningen og til sammen opsparede de 622.990 kroner i bonus svarende til 989 kroner i bonus pr. medlem. Det koster 132 kroner om året at være medlem og fungerer på den måde, at hver gang man handler ind i en butik, som samarbej-der med Forbrugsforeningen, så opsparer man en bonus. Eksempelvis får man fire procent i bonus, hvis man køber ferie hos Star Tour eller 10 procent i bonus, hvis man skifter dæk hos Super Dæk. På Forbrugsforeningen.dk kan man se alle de butikker, hvor køb udløser en bonus. UAN


Pengeuge14.-18. martsRåd #1 Prioritér dine penge.Du har ikke altid råd til alting,så find ud af, hvad du helst vil have.

Skal din klasse være Danmarks bedste til privatøkonomi? 598 7.-9. klasser deltog i Pengeuge 2015, nu er det jeres tur. Tilmeld jer på www.pengeuge.dk, hvor I også kan ønske gæsteundervisning fra banken og bestille gratis undervisningsmaterialer. Finansrådet og Danmarks Matematiklærerforening arrangerer Pengeuge.

Pengeuge.dk

Foredrag om stoFmisbrug og aFhængighed

“Hej Martin! Tak for et godt foredrag. Du fortalte din historie med stor indlevelse og eleverne var med fra start til slut. Mange elever var rørte efter dit foredrag og det var tydeligt, at din livserfaring gav dybde og troværdighed, vi sjældent når i den almindelige undervisning.” Peter D. Larsen Assens10

Jeg hedder Martin og jeg var narkoman og stofmisbruger i mere end 13 år. I 2010 blev jeg stoffri og idag holder jeg foredrag på skoler i hele Danmark, hvor jeg fortæller om min destruktive fortid.

www.martinfritzen.com/skole [email protected] 1107

efterskole_ann_181x119.indd 1 20/12/15 22.03

Annoncer


ARBEJDSTID

Skoleledere bryder regler om arbejdstidLærernes arbejdstid skal opgøres – det siger reglerne. Men lederne gør det ikke

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Godt en tredjedel af de frie skoler har ikke opgjort lærernes arbejdstid for det skoleår, som sluttede i juni – altså for mere end seks måneder siden.

Det viser svar fra godt 200 tillidsrepræsentanter, som deltog i en spørgeskemaundersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening (FSL) gennemførte kort før jul.

Og ifølge Uffe Rostrup, der er formand for FSL, er det udtryk for sløseri af den værste skuffe:

»Skolelederne overholder ganske enkelt ikke Lov 409«, siger han.

De nye arbejdstidsregler, som Folketinget gennemtrumfede efter lærerlockouten, fastslår, at den enkelte lærers præsterede arbejdstid skal opgøres, og at det er lederens ansvar, at det sker. Derfor undrer det Uffe Rostrup, at så mange skoleledere fejler:

»Lederne ønskede sig mere ledelsesrum. Det fik de efter lockouten, men så må de altså også leve op til ansvaret og løse de opgaver, som følger med. Det kan ikke passe, at de på den måde ser stort på reglerne«, siger han.

Lærerformanden har svært ved at se noget, som kan und-skylde ledernes svigt:

»Det er jo ikke svært, det her. Det er bare en opgave, som skal afsluttes«.

Arbejdstidsopgørelsen er et af de elementer, som skal beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde, og derfor er det vigtigt for Uffe Rostrup, at skolelederne tager opgaven alvorligt.

LEDERNE BRYDER REGLERNEFSL’s undersøgelse er i det hele taget deprimerende læsning for Uffe Rostrup. For cirka en tredjedel af de skoler, som har opgjort lærernes arbejdstid, har gjort det så generelt, at det ikke er muligt for lærerne at se, hvor meget tid der er registreret på

forskellige opgaver og funktioner, og det ærgrer Uffe Rostrup: »Der er ingen formelle krav til opgørelserne, men lederne

skal da i det mindste sørge for, at lærerne kan se deres præste-rede arbejdstid – og ikke blot sige, at det passer med, hvad der var afsat fra årets start«.

FSL har også spurgt tillidsrepræsentanterne på de skoler, som ikke har modtaget en arbejdstidsopgørelse, om baggrun-den for, at de ikke har fået den. Over halvdelen af dem svarer, at skolelederen ikke registrerer lærernes arbejdstid. Det svar chokerer Uffe Rostrup:

»Hvis det er korrekt, er det jo et direkte brud på arbejds-tidsreglerne. Lederen skal følge den enkelte lærers præsterede arbejdstid, og det er uanset, om man har lokale aftaler, fuld tilstedeværelse eller mærkelige, uhjemlede lederudmeldte timerammer«, siger han.

LEDERFORMAND ÆRGRER SIGFormanden for Frie Skolers Ledere, Rud Nielsen, synes heller ikke, at det er godt nok:

»Det er brandærgerligt«, siger han. Rud Nielsen havde håbet, at alle skoleledere havde opgjort

arbejdstiden – ikke mindst her i år et: »Opgørelserne er ekstra vigtige denne gang for at hjælpe de

nye arbejdstidsregler godt på vej«, siger skolelederformanden, som understreger, at han hverken har været med til at lave undersøgelsen eller læst alle delresultaterne.

Men ud fra de hovedtal, han har fået, undrer han sig over, at så mange ledere tilsyneladende svigter på dette område.

»Det er jo ikke en opgave, som kan komme bag på lederne. Der har været utrolig meget fokus på netop arbejdstidsopgørel-serne, så det undrer og ærgrer mig, at så mange ikke har gjort arbejdet godt nok«, siger han.


• Inden skoleårets start skal lærerne have en oversigt over, hvilke opgaver de forventes at løse (opgaveoversigten).• Opgaveroversigten skal udarbejdes på baggrund af en individuel dialog mellem læreren og skolens leder. Dialogen skal altså være individuel og ligge før opgave-oversigten.• Skolens leder skal løbende opgøre den præsterede ar-bejdstid. Desuden skal lederen ved skoleårets afslutning opgøre, hvor meget den enkelte lærer har arbejdet i

løbet af skoleåret. • Den præsterede arbejdstid skal også konkret opgøres på skoler, som har lokalaftaler. Det gælder også den del af arbejdstiden, som lærerne har andre steder end på skolen.

Kilde: Tjenestemændenes arbejdstidsaftale og Moderni-seringsstyrelsens vejledning om de nye arbejdstidsreg-ler på de frie skoler.

Det siger reglerne om arbejdstiden

Frie Skolers Lærerforening (FSL) spurgte i december sine tillidsrepræsentanter, om lærerne på deres skole havde modtaget deres individuelle arbejdstidsopgørelse. Godt 200 tillidsrepræsentanter svarede på undersøgel-sen, som viser …

UNDERSØGELSEN VISER …

• at 58 procent af dem,

som ikke har fået en

opgørelse, forklarer

det med, at lederen

ikke registrerer lærer-

nes arbejdstid

• at på 52 procent af de

skoler, hvor lederen ved

skoleårets start udstak

en timeramme, som

lærerne kunne bruge til

forskellige opgaver, blev

det faktiske timeforbrug

ikke registreret og optalt;

• at lærerne på

34 procent af

skolerne ikke har

modtaget arbejds-

tidsopgørelsen

• at på 31 procent af de skoler, hvor lærerne

har fået deres opgørelse, er opgørelsen så generel,

at lærerne ikke kan se, hvor meget tid der er

brugt på de enkelte opga-ver og funktioner;

• at 54 procent af dem,

som har fået en arbejds-

tidsopgørelse, ender

med overtid. Ingen af

dem, som ikke har fået

en arbejdstidsopgø-

relse, får overtid.


Kursus-kalender

FSL LÆRERKURSUS Frie Skolers Lærerforening udbyder seks forskellige kurser, som dæk-ker alt fra lærernes arbejdsrelatio-ner til flipped learning. Kurserne afvikles fra efteråret 2016 og frem til foråret 2017. Halvdelen placeres i københavnsområdet og den anden halvdel i Jylland, og alle kurserne tilbydes medlemmerne til en fordel-agtig pris.

LÆS MERE I ANNONCEN PÅ MODSATTE SIDE

FSLminiKURSERSidste chance for minikursus i denne omgang! Alle kurserne finder sted i tidsrummet kl. 16:30-19.00. Tilmeldingsfristen er syv dage inden kurserne, og du kan tilmelde dig her: www.fsl.dk/kurser

Stemmen – dit vigtigste redskab7/3 2016På kurset lærer du, hvordan du bru-ger din stemme på en sund måde, og hvordan du opbygger en stærk stemme og forebygger hæshed.

Lommefilm8/3 2016På kurset arbejder du med små, overskuelige filmkoncepter, som efterfølgende kan integreres direkte i din undervisning.

Den Digitale Tarzanbane 9/3 2016Den Digitale Tarzanbane er en ny og anderledes tilgang til at introducere faglige og pædagogiske emner i kombination med it på en aktiv og legende måde.

Se mange flere kurser:fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen.dk og efterskoleforeningen.dk/da/Kurser.Indrykning af kursusomtaler:Josua Christensen • T: 51940428 • E: [email protected]

Faglige noter

Faglige noter

Et årsmøde tilsat matematik og klasseledelse

Børnehaveklasseledernes årsmøde bliver i år holdt den 3.-4. marts på Hornstrup Kursuscenter. Foruden årsmødet med tilhørende beret-ning og valg er der på årsmødet fokus på matematik og klasseledelse

i børnehaveklasserne med oplæg fra eksterne foredragsholdere. Læs mere og meld til via fsl.dk. UAN

NOGET FOR DIG?

Ø-skoler fik deres lov

Folketinget vedtog den 21. januar den lov, som gør det lettere at oprette frie grundskoler på 27 danske småøer.

Loven, som træder i kraft den 1. februar, betyder, at frie skoler på fastlan-det kan lave filialskoler for øens børn. Og loven sænker kravet til antallet af elever på frie skoler på de små øer.

Loven deler vandene i den frie skoleverden, hvor grundskoleforeningerne hilser loven velkommen, mens Frie Skolers Lærerforening (FSL) er imod.

Formanden for FSL, Uffe Rostrup, siger: »Loven er god for beboerne på øen, men den er dårlig for folkeskolen, og den

er dårlig for de frie skoler som skoleform. Vi skal ikke løse kommunale opgaver i randområder-ne. Vi skal være et værdibaseret alternativ til folkeskolen – ikke erstatte folkeskoler«, siger Uffe Rostrup. MHV

Arkivfoto (Fejø) Flemming Keith Karlsen

Du kan læse mere om frie skoler på småøer i Frie Skoler nr. 9 / 2015.


URK S U SFSLLÆRER

FRIE SKOLERS LÆRERFORENINGF S L @ F S L . D K • + 4 5 8 7 4 6 9 1 1 0

Læs mere om FsL Lærerkursus på FsL.dk/kurser

Klasseledelse i praKsisKurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning. Du får en række teoretiske inputs, som øger din viden om, hvad klasseledelse er, og hvordan det bedst praktiseres, og gennem diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver bliver du bevidst om og udvikler din egen praksis.

Undervisere: Søs Rask Andresen – proceskonsulent, lærer & coach. Nanna Paarup - udviklingskonsulent, cand.merc. & coachdato: 12. og 13. september 2016

Cooperative learning 1

Kurset henvender sig til alle, der med cooperative learning vil opnå mere motivation og fokus i undervisningen, mere aktive elever og et højere læringsudbytte for alle elever, uanset deres niveau og eventuelle særlige behov.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer undervisernedato: 3. og 4. oktober 2016

lærerens arbejdsrelationerSom lærer på en fri skole skal du kunne samarbejde med mange forskellige mennesker – forældre, kolleger, elever og ledelse – og relationerne mellem jer er afgørende for et godt og konstruktivt samarbejde. På kurset får du hjælp til at komme godt fra start med de afgørende relationer, og du får inputs til helt nye måder at gribe samarbejdet an på. Arbejdsformen er en god blanding af oplæg, diskussioner, refleksionsøvelser og praktiske opgaver.

Underviser: Lisa Ott har holdt flere godt besøgte og flot evaluerede kurser for Frie Skolers Lærerforeningdato: 5. og 6. december 2016

flipped learningKurset introducerer dig til flipped learnings særlige læringssyn og giver et bud på, hvordan undervisning med digitale medier understøtter og fremmer den enkeltes læringsproces bedst muligt – blandt andet ved at flytte ejerskabet for undervisningen væk fra læreren og hen imod elevens aktive deltagelse i læringsprocessen. Flipped learning handler om at tænke pædagogik og didaktik mere end at tænke digitale materialer.

Undervisere: Roald Hachmann og Peter Holmboe er fra UC SYD og forfattere til flere bøger om flipped learning dato: 17. og 18. januar 2017

Cooperative learning 2

Dette kursus er til dig, der allerede har en del erfaring med cooperative learning og kender den grundlæggende teori. Kurset varer to dage, og sammen med del 1 danner det et sammenhængende kursusforløb på fire dage.

Undervisere: Cooperative Learning DK leverer undervisernedato: 6. og 7. februar 2017

MotivationspædagogiKKurset formidler inspiration fra nogle af tidens mest omtalte læringsprojekter og sætter fokus på, hvordan du arbejder pædagogisk med motivation i en moderne kontekst. Du får inspiration til at organisere din undervisning, så alle lærer mest muligt, du får viden om positiv psykologi og de fem trivselskategorier, og du opnår kendskab til flowteorien og får konkrete ideer til at arbejde med flow i din undervisning.

Underviser: Svend Erik Schmidt fra TV 2-serierne ”Plan B” og ”Skolen – Verdensklasse på 100 dage”dato: 18. og 19. april 2017

NY_helsides FRIE SKOLER 2016.indd 1 11/01/16 13.29

Ajour


LÆRERFORENING F R I E S K O L E R S

Ravnsøvej 6 8240 Risskov T: 87 46 91 10 [email protected]

ER DU VORES NYE KONSULENT?

Det er du måske. Hvis du kan sige tjek til følgende tre ud-sagn, har du et godt udgangspunkt:

£ Jeg interesserer mig for og kender forholdene på de frie skoler

£ Jeg vil være god til og glad for at give FSL's medlemmer super god faglig rådgivning

£Jeg har erfaring med og interesserer mig for arbejds- miljøområdet

Tjek? Ok, så læs mere om os og

om stillingen på www.fsl.dk/jobs

Ajour /stillinger

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 2/ 8. februar: Kredsbestyrelsesmøde kl. 16-20 på N. Kochs Skole 23. februar til onsdag 24. februar: Tillidsre-præsentanttræf på Hornstrup Kursuscenter, Vejle. Tilmelding stadig muligt på kredshjemmesiden, hvor invitation også kan ses. 3. marts: TR5 for tillidsrepræsentanter under uddan-nelse. Kl. 13.00-17.00 på Feldballe Friskole.

KREDS 4/ 2. marts: Pensionsmøde kl. 17-19.30 på Sportsef-terskolen SINE med lønkonsulent i FSL Britta Juul Jensen. Tilmelding til [email protected] senest 22. februar. 4. april: Der indkaldes til kredsgeneralforsamling kl. 18.30 på Kongeådalens Efterskole, Dovervej 19, 6660 Lintrup. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forud for generalforsamlingen kl. 17.00 vil FSL's formand Uffe Rostrup fortælle aktuelt nyt fra foreningen.

KREDS 6/ 23. februar: Træf for TR/AMR om samarbejdsafta-len. På Hotel Vinhuset kl.9-16. 19. april: Generalforsamling i kreds 6. Dagsorden ifølge vedtægter. FSL-næstformand Monica L. Jørgen-sen deltager og fortæller om nyt fra FSL. Tilmelding på hjemmeside.

KREDS 7/ 26. februar: Træf for tillidsrepræsentanter, tillids-repræsentant-suppleanter og AMR på Hotel Frede-riksdal fra kl. 13 til næste dag kl. 13. På programmet: 'Arbejd med din gennemslagskraft' ved Mette Rix, Uffe Rostrup om fagpolitisk nyt og Henrik Lykø Hansen om bla. arbejdstid. 3. marts: Tillidsrepræsentantuddannelsens modul 5 på Rygaards Skole kl. 16-20. 30. marts: Møde om Pension på Taastrup Realskole kl. 17-19.30. 31. marts: Medlemsarrangement med Rune Strøm efterfulgt af kredsgeneralforsamling på Ådalens Privat-skole. Arrangementet begynder kl. 17.

GUDENÅSKOLENFriskolen i Ry søger lærer

Se opslag påwww.gudenaaskolen.dk

Ansøgningsfrist 19. februar


Stillinger

- sammen i leg og læring

LYNE FRISKOLEI DET VILDE WESTJYLLAND – SØGER NY SHERIF

Vores skoleleder har trukket pensionskortet, og derfor søger vi fra 1.8. 2016 en ny leder, der kan få os videre ud over stepperne.

Vi er en velfunderet friskole med knap 80 småcowboys- og girls, og p.t. 16 sjæle på lønnings-listen.

Våbentilladelse og jagttegn er ikke et krav – derimod vil det være en fordel, om du læser og forholder dig til det fulde stillingsopslagpå vores hjemmeside www.lynefriskole.dk

Hvis du er den vi efterlyser, skal din ansøgning være skudt afsted senest 1. marts 2016 inden solnedgang!

Dusør udbetales i h.t. overenskomst mellem Finansministeriet og LC med aflønning i intervallet 376.304 - 447.682 kr.

Nysted Efterskole søger viceforstander. Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver. Vi søger viceforstander som kan se sig selv som: • Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og bestyrelse, kan løfte

Nysted Efterskole videre ind i fremtiden. • Engageret pædagogisk leder med afsæt i Nysted Efterskoles anvendelse af

ressourceorienteret relationspædagogik. • Sparringspartner til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde. • Ansvarlig for en række administrative opgaver vedr. planlægning og

koordinering.

Vi forventer endvidere at du kan, eller vil lære at anvende: • EDBbrugsen • Skoleintra SKOLEPLAN

Vi tilbyder… • engagerede og kompetente medarbejdere • en efterskole i udvikling og omstrukturering • udviklingsorienteret ledelsesteam Ved ansættelse som leder ved Nysted Efterskole, er det obligatorisk, at du har gennemført eller gennemfører en diplomuddannelse i ledelse, eller lign. Uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelser sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 403.088 – 467.769 Tiltrædelse 1. april eller efter aftale. Ansøgning med bilag sendes til: [email protected] i én samlet pdf-fil, mærket ”viceforstander” og skal være skolen i hænde senest mandag d. 29. februar kl. 09.00. Ansættelsessamtaler gennemføres uge 10-11. Nysted Efterskole er en praktisk og teoretisk efterskole, der hovedsagligt henvender sig til elever, der har brug for et anerkendende og inkluderende tilbud. Skolen er for elever på 8.-9.-10. og 11. årgang. Nysted Efterskole tilbyder en ligelig prioritering af såvel boglige- som praktiske værkstedsfag. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Per Just på 25187914 og bestyrelsesformand Henrik Nyberg på tlf. 21 26 22 48. Læs mere om skolen på www.nysted-efterskole.dk

Stillingen er en fuldtidsstilling med ledelse, undervisning, tilsyn og andre pædagogiske opgaver.

Vi søger viceforstander som kan se sig selv som:• Leder, der gennem sparring med forstander, ansatte og

bestyrelse, kan løfte Nysted Efterskole videre ind i fremtiden.• Engageret pædagogisk leder med afsæt i Nysted Efterskoles

anvendelse af ressourceorienteret relationspædagogik.

• Sparringspartner til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

• Ansvarlig for en række administrative opgaver vedr. planlæg- ning og koordinering.

Vi forventer endvidere at du kan, eller vil lære at anvende:• EDBbrugsen• Skoleintra SKOLEPLAN

Vi tilbyder…• engagerede og kompetente medarbejdere• en efterskole i udvikling og omstrukturering• udviklingsorienteret ledelsesteam

Ved ansættelse som leder ved Nysted Efterskole, er det obligatorisk, at du har gennemført eller gennemfører en diplomuddannelse i ledelse, eller lign. uddannelse. Uddannelsen skal påbegyndes indenfor 2 år efter din ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkårAnsættelser sker i henhold til gældende overenskomst og organisationsaftale mellem Finansministeriet og LC indenfor lønintervallet: 403.088 – 467.769

Tiltrædelse 1. april eller efter aftale. Ansøgning med bilag sendes til: [email protected] i én samlet pdf-fil, mærket ”viceforstander” og skal være skolen i hænde senest mandag d. 29. februar kl. 09.00.

Ansættelsessamtaler gennemføres uge 10-11.

Nysted Efterskole er en praktisk og teoretisk efterskole, der hovedsagligt henvender sig til elever, der har brug for et anerkendende og inkluderende tilbud. Skolen er for elever på 8.-9.-10. og 11. årgang. Nysted Efterskole tilbyder en ligelig prioritering af såvel boglige- som praktiske værkstedsfag.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens forstander, Per Just på 25187914 og bestyrelsesformand Henrik Nyberg på tlf. 21 26 22 48. Læs mere om skolen på www.nysted-efterskole.dk

Nysted Efterskole søger viceforstander

Skansevej 22 · 4880 Nysted · Tlf. 54 87 11 78 · [email protected] · www.nysted-efterskole.dk


Stillinger

Forstander til efterskole med kreativt fokus Er du den der får det bedste ud af dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne samarbejdspartnere og udvikler unge mennesker, så er du sikkert vores nye forstander med kreativ sans og historisk interesse. Frøslevlejrens Efterskole fokuserer på kreativitet Frøslevlejrens Efterskole (FLE) er for elever på 8., 9., og 10. årgang, som har interesse i et af vores linjefag: teater, dans, musik, film, lyd/lys og eSport. Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler med lydstudie og lækkert teknisk grej gør, at vores elever kan fordybe sig i netop deres interesse. Samtidig får de undervisning på solidt bogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen kører optimalt. Udvikl skolen med fokus på samarbejde, uddelegering og tiltrækning af nye elever Som ny forstander leder du vores efterskole og går forrest for at udvikle den. I tæt samarbejde med skolens bestyrelse og personale arbejder du hen imod skolens vision om, at vores elever bliver motiveret til at tage ansvar for og fordybe sig i egen og fælles læring. Samtidig tiltrækker du nye elever, fordi du formår at fortælle historien om FLE og de gode oplevelser, unge mennesker får hos os.

”Vi har knækket koden til, hvordan de unge bliver bedst rustet til ungdomsuddannelserne efter 10. klasse. Samspillet mellem det boglige og kreative giver vores elever en fordel, når de skal videreuddanne sig.”

Relationsbygger med ledelseserfaring Du skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner samt din åbne kommunikation om visioner og værdier for FLE. Du fortæller nye elever og forældre om vores skole og de muligheder, den giver eleverne. I det daglige er du synlig for både elever og personale, som du stoler på, for du ved, det er den bedste måde at klæde eleverne på til deres næste skridt i livet.

Du har erfaring i arbejdet med unge mennesker og med personaleledelse Du er en god forhandler, som kan argumentere godt for sin sag Du kan skabe rammer for pædagogisk udvikling i en fri skole

Spørgsmål til stillingen?

Frøslevlejrens Efterskole fokuserer på kreativitetFrøslevlejrens Efterskole (FLE) er for elever på 8., 9., og 10. årgang, som har interesse i et af vores linjefag: teater, dans, musik, film, lyd/lys og eSport. Vores teatersal, moderne dansefaciliteter, 3 musiklokaler med lydstudie og lækkert teknisk grej gør, at vores elever kan fordybe sig i netop deres interesse. Samtidig får de undervisning på solidt bogligt niveau og vores 15 medarbejdere sørger for, at dagligdagen kører optimalt.

Udvikl skolen med fokus på samarbejde, uddelegeringog tiltrækning af nye eleverSom ny forstander leder du vores efterskole og går forrest for at udvikle den. I tæt samarbejde med skolens bestyrelse og personale arbejder du hen imod skolens vision om, at vores elever bliver motiveret til at tage ansvar for og fordybe sig i egen og fælles læring. Samtidig tiltrækker du nye elever, fordi du formår at fortælle historien om FLE og de gode oplevelser, unge mennesker får hos os.

”Vi har knækket koden til, hvordan de unge bliver bedst rustet til ungdomsuddannelserne efter 10. klasse. Samspillet mellem det boglige og kreative giver vores elever en fordel, når de skal videreuddanne sig.”

Relationsbygger med ledelseserfaringDu skaber relationer med dit gode humør, dine gode samarbejdsevner samt din åbne kommunikation om visioner og værdier for FLE. Du

fortæller nye elever og forældre om vores skole og de muligheder, den giver eleverne.

I det daglige er du synlig for både elever og personale, som du stoler på, for du ved, det er den bedste måde at klæde eleverne på til deres næste skridt i livet.

• Du har erfaring i arbejdet med unge mennesker og med personaleledelse

• Du er en god forhandler, som kan argumentere godt for sin sag• Du kan skabe rammer for pædagogisk udvikling i en fri skole

Spørgsmål til stillingen?FLE samarbejder med Konsulenthuset Bøgetorp om denne rekrut-tering. Du er velkommen til at kontakte Mogens Bregendahl fra Konsulenthuset Bøgetorp på 24 87 19 05 eller skolens formand, Erik Schrøder på 40 59 90 99.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet kr. 420.722 - 493.201 (marts 2012).

Søg stillingenSend din ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected] senest d. 21. februar 2016. Der afholdes samtaler d. 29. februar og 7. marts.

Besøg skolen på www.fle-skole.dk og læs mere om stillingen på www.bogetorp.com

Er du den der får det bedste ud af dine medarbejdere, skaber gode relationer med eksterne samarbejdspartnere og udvikler unge mennesker, så er du sikkert vores nye forstander med kreativ sans og historisk interesse.

Forstander til efterskole med kreativt fokus

FORSTANDER SØGES TIL MUSISK KREATIV EFTERSKOLE VED VARDE

Skaber du fællesskabsfølelser og motivation gennem anerkendelse og har du visioner om at skabe den bedste skole, så er du måske vores nye forstander. Du viser den gode vej og får både elever og personale til at udnytte deres potentiale.

ØSE EFTERSKOLESkolen er for elever på 9. og 10. årgang, der interesserer sig for kunst, musik, teater og film, animation og IT, som er vores linjefag. Vi lægger vægt på skolens traditioner og værdier og på vores 3 M’er: Medleven + Medansvar = Medbestemmelse. Vi lærer vores elever at tro på, at de med deres gode idéer og deltagelse kan få medbestemmelse i livet.

UDVIKLING GENNEM ENGAGEMENT OG INDDRAGELSESom forstander leder du vores efterskole baseret på dialog med både bestyrelsen, lærere og elever. Du er en tydelig leder, der inddrager og lytter, før du træffer beslutninger. Der arbejdes hele tiden med udvikling, så vi forbliver en attraktiv skole, som elever og deres forældre søger mod, ligesom det udvikler og motiverer både personale og elever til at yde den ekstra indsats, der gør både dem selv og os bedre.

SE POTENTIALET OG UDNYT DETDit overblik gør, at du ser udviklingspotentialet hos både personale, elever og for skolen som helhed. På den måde skaber vi nye interessante måder at formidle viden, dannelse og læring til vores elever.

Du ved, der er stor motivation i anerkendelse – at det fx er med til, at dit personale føler ejerskab for skolen og derfor arbejder mod at skabe verdens bedste skole.

• Du har erfaring med at arbejde med unge mennesker og personaleledelse• Du er vant til at bruge pædagogiske teorier i dit arbejde• Du er god til at formidle og kommunikere både i skrift og tale

SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN? Øse Efterskole samarbejder med konsulenthuset Bøgetorp om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent Mogens Bregendahl på 24 87 19 05 eller bestyrelsens formand Erling S. Pedersen på 20 51 99 23.

TILTRÆDELSE DEN 1. AUGUST ELLER EFTER AFTALE.Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønning i intervallet 420.722 – 493.201 (marts 2012).Send din ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected] senest d. 3. april 2016.Der afholdes samtaler d.19. og 25. april.Besøg skolen på www.oese.dk og læs mere om stillingen på www.bogetorp.com.


Annoncer

Skolerejser med bus

www.up-travel.dk - [email protected] - tlf. 2112 4122

Ring eller mail efter uforpligtende tilbud!

Matematik værktøj til livet

VIA Center forUndervisningsmidler

31. marts 2016 · Helnan Marselis Hotel, Aarhus

• Flyt dig! Eller fremtiden kommer efter dig• Succes eller kaos i klasserummet• Statistiske undersøgelser på kirkegården • Regneark og hverdagsøkonomi i børnehøjde • Ingeniørens arbejdsmetode i matematik • Hvis matematik er værktøjet – hvordan bør værktøjet så anvendes?

viacfu.dk/mateva

Arrangør: Hanne Due Bak, CFU-Nordjylland, [email protected] - Ole Haubo Christensen, VIA CFU, [email protected]

Med en annonce i magasinet Frie Skoler når du ud til mere end 10.000 lærere, ledere og forstandere på 500 grundskoler og 250 efterskoler. Stillingsannoncer i bladet bringes automatisk på hjemmesiden www.fsl.dk, som har cirka 15.000 unikke besøgende hver måned. Du kan også vælge en netannonce, som bringes på vores hjemmeside.

Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet tilbyder en pakkeløsning for alle tre blade med trioannoncer.Kontakt annoncekonsulent Allan Christensen og få sammensat den annoncepakke, som passer netop dig:

Allan Christensen / AC-AMS Media ApS / 21725939 eller 61142530 / [email protected]

/ ANNONCERING


Tre bonusråd fra kørelæreren

Efter en del år bag rattet får de fleste en række uvaner bag rattet. Her er tre af dem, som du ifølge kørelærer Kaj Rützou Grunert skal have gjort op med.

1: Kig dig over skulderen, hver gang du skifter bane eller drejer. Hver gang. Og det skal være inden, du drejer, ikke mens du drejer.

2: Lad være med at holde hænderne inde i rattet i et underhåndsgreb, når du drejer. Hvis du rammer en sten af en vis størrelse, brækker du håndleddet. Det sker for adskillige mennesker hvert år.

3: Da du tog kørekort, lærte du måske, at du skulle have hænderne i positionen ti minutter i to. Det er imidlertid ikke den sikreste position at have hænder-ne i, hvis der sker en kollision, og airbaggen spræn-ger. I biler med airbag bør du placere hænderne på rattet som klokken kvart i tre.

Livets skole

I mange år var Kaj Rützou Grunert lærer i folkeskolen med linjefag i engelsk og sløjd. Men for otte år siden skulle der ske noget nyt. Han ville skifte erhverv men helst ikke give

slip på det at lære fra sig. Så han blev kørelærer. I dag ejer han Køreskolen KøreGlæde i Aarhus, hvor han har fire kørelærere, der kører for ham. En isglat dag i januar tog han Frie Skoler under kyndig vejledning og gav et lynkursus i parallelparke-ring. Her følger Kaj Rützou Grunerts guide:

Når du parallelparkerer, skal du holde sidespejl mod side-spejl ved siden af den bil, du skal bakke ind bag ved. Du skal holde så tæt på bilen, at eventuelle cyklister ikke kan komme ind mellem bilerne, men skal køre uden om.

Start med at bakke lige tilbage, mens du kigger skråt bagud til højre. Når bagenden af bilen ved siden af er i midten af vinduet i din højre bagdør, begynder du at dreje rattet i bund til højre.

Når din bil er i en vinkel af 45 grader i forhold til forto-vet, begynder du at rette op og dreje til venstre i én glidende bevægelse. Kig fremad og hold øjnene på bilen foran, og brug den som rettesnor til at komme ind på plads. Hvis det er småt med plads, fordi der også holder en bil tæt på bagved, så lader du med vilje være med at rette nok op til venstre, sådan at du lige nøjagtig kommer ind og rører ved kantstenen med højre bagdæk og gør din vinkel lidt for spids. Derefter kan du dreje helt i bund til højre og køre en anelse frem, og du er på plads.

Gå generelt efter at holde mellem 10-15 centimeter fra kantstenen. Ikke tættere. Ellers kan du komme i problemer, når du skal køre væk, og der i mellemtiden er kommet en ny bil foran dig, som holder meget tæt på. I det tilfælde er du tvunget til at dreje meget skarpt til venstre. Det betyder, at dit

I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig

nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på


Sådan parallelparkerer du

Foto Martin Dam Kristensen

højre fordæk bliver presset mod kantstenen, og det kan være rigtig skidt for styretøjet i bilen.


BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU

Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/fsl

BILLIGT BILLÅN – RING NU

Ring: Ring 3378 1948 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online: Gå på lsb.dk/fsl og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.

Er du medlem af FSL, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.

* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitor rente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Lån

& S

par Ban

k A/S

, Hø

jbro P

lads 911, 120

0 K

øben

havn

K, C

vr.nr. 13 5

3 85

30. Fo

rbeho

ld for trykfejl.

Billigt billån- specielt til dig

Kun 2,95% p.a.*

FSL_160118_Bil_190x273.indd 1 18/01/2016 11.30

Foto Martin Dam Kristensen

valgte farver til ethvert rum. I de første skoleår skal barnet for eksempel støttes i udadvendte aktiviteter, da barnets energi og nysgerrighed går til at udforske livet, kammeratskaber og alt det nye i skolen. I denne periode er det rødlige farver, som afspejler barnets sjælestemning. Først på de ældste klassetrin er rummet farvet i lilla nuancer. Lilla er nemlig intellektets og videns farve, og farven støtter det sidste udviklingstrin i det unge menneskes skolegang. Først da er det hensigtsmæssigt at tale til barnets intellekt. Indtil da handler det om at udvikle dets følelser og forme dets vilje.

I dag findes der Steiner-børnehaver og -skoler i mange danske byer.

Skolen skal støtte barnets sjæleliv

Videnskab

I dag fylder ord som ånd, sjæl og spiritualitet sjældent særlig meget i skolernes lærings-mål. For skolen skal først og fremmest gøre børnene klogere, ruste dem med viden, så de kan klare sig ude i den store verden og videnssamfundet.

Men det er for smalt, hvis vi spørger den pædagogiske tænker Rudolf Steiner (1861-1925). Han gør op med vores

stræben efter viden i skolerne. Lærerne skal slippe tanken om, at det er barnets intellekt, som skal næres og støttes i skolen. Ifølge Steiner må skolen som helhed og lærerne i særdeleshed forstå, at barnet både består af sjæl, legeme og ånd; tankevirksomheden og evnen til at lære alfabetet, matematik og alt det andet, som skolen i dag har fokus på, er kun en lille del af et hele.

Men hvordan tilrettelægger man sin undervisning, så den støtter barnets sjæleliv? Hvordan ser en læreplan, som har barnets følelsesliv i fokus, ud?

For Steiner er det blandt andet gennem kunsten, at barnets følelsesmæssige og sjælelige sider styrkes. Enhver undervisers opgave er at bringe en kunstnerisk dimension ind i hvert ene-ste fag, der undervises i. Barnets æstetiske sans skal udfordres og støttes hver eneste skoledag. Børn skal male, synge, danse, hugge i sten, skære i træ og forme ler. De skal tilbringe mas-ser af timer i naturen. Både drenge og piger skal sy, strikke, hækle og væve, for uanset hvor store sting der broderes med, eller hvor meget der males uden for papiret, har kunsten en altafgørende betydning for barnet. Det æstetiske kan nemlig møde barnet der, hvor det er, og give det en evne til at se det skønne i verden. Samtidig styrker det kreative arbejde barnets tro på sin egen evne til at forandre og skabe, og det er en af skolens vigtigste opgaver, en opgave, som skal vægtes mindst ligeså højt som ABC’en.

Steiner inddeler barnets liv i faser på syv år, og disse faser kræver forskelligt fokus fra barnets lærer. En skole kan blandt andet bruge arkitektur og farver til at støtte barnet på de forskellige udviklingstrin. Rudolf Steiner-skoler har nøje

»Du bliver aldrig en god lærer, hvis du kun fokuserer på det, du gør. Du skal

også reflektere over, hvem du er.« Rudolf Steiner

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

Af Geske Maria Hvid · [email protected]

Foto Scanpix


REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist [email protected] Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist [email protected] Christina Ann Sydow · Art director [email protected]

ANNONCER AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · [email protected]

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 1 – 29. januar / Nr. 2– 26. februar 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] Vahle + NikolaisenISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand Uffe Rostrup • T: 51556061Næstformand Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384Sekretariatschef Henrik Wisbech • T: 20915382

Sekretariatet T: 87469110 [email protected] • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30 Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds 1 Lars Holm • T: 60942395Kreds 2 Rikke Friis Sørensen • T: 27208737Kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26672111Kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 74532886Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28925511Kreds 6 Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50904714Kreds 8 Annie Storm • T: 29910478

Info

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde,

kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hornstrupkursuscenter.dkKIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

WWW.LPPENSION.DK

Kompagnistræde 32 · 1018 København Kemail: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

Attraktiv annoncepakke Vælgentrioannonceogannoncéri

allemedlemsmagasinerneFrieSkoler,EfterskolenogFriskolebladetmedet

samletoplagpåover23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

WWW.LÆRERLOG.DK


På sporet af læreren

Af Ulrik Andersen · [email protected] Foto Martin Dam Kristensen


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde An-toinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.

Hvor vil du helst bo?»Jeg er hjemmefødning og har haft base omkring Søhøjlandet hele mit liv. Det er her, jeg helst vil bo«.

Hvem beundrer du?»Min gode tidligere kollega Niels fra Opholdsstedet Skovly. Han kunne få styr på de børn med en enkelt sætning. Derudover er jeg

fascineret af pionerer inden for bjergbestigning og polarudforsk-ning som Maurice Herzog og Ernest Shackleton«.

Hvad vil du gerne ændre ved dig selv?»Min magelighed«-

Hvad er din mest skattede ejendom? »Jeg har en gammel hullet Helly

Hansen-undertrøje, som jeg har haft på til nogle af mine hårdeste løb. Den bringer held. Tror jeg«.

Hvad er du stolt af?Jeg gennemførte et ultraløb på Mt. Fuji i Japan (168 km og 9500 høj-demeter, red.)helt alene og uden nogen form for support. Det var en god følelse«.

Jeg træner ikke – jeg løberNår de mest hardcore ultraløbere holder sig

opdateret om, hvad der sker i deres sport, går de ind på websitet irunfar.com. Her fandt man

i midten en januar en liste over favoritterne til dette års udgave af Ultra-Trail du Mont Blanc – et 170 kilometer langt ultramaraton i Alperne. Et af navnene på listen er Simon Grimstrup, som allerede én gang har gennemført løbet på omtrentligt 25 timer. For det er det, Simon Grimstrup gør, når han ikke er lærer på Himmelbjergeg-nens Natur- og Idrætsefterskole ved Ry. Han løber. Ture i skovene i Søhøjlandet og ultraløb rundt i hele verden. Det begyndte i 2013, da han ikke mindst til egen over-raskelse vandt et løb på 250 kilometer over fem dage i Perus Amazon-jungle. Siden har han løbet ultraløb i Rocky Mountains, på Fillippinerne, i Himalaya, Japan og en masse andre steder. I år skal han også løb VM i bjergløb og trailløb i Slovenien og Portugal. Man skulle måske tro, at det forudsatte et liv med kostplaner og træningsprogrammer, men det er ikke sådan, 39-årige Simon Grimstrup gør. Som han siger:

»Jeg træner ikke. Jeg løber. Fordi det er sjovt«. Fra ekstrematleter hører man tit tale om, at de dyrker

smerten, gør den til deres ven. Men det meget langt fra at være tilgangen for Simon Grimstrup.

»De der pain junkies forstår jeg ikke. Det virker tåbeligt. Jeg prøver snarere at tænke på, at det ikke er specielt modbydeligt. At nyde det og være i det og kun se få kilometer og minutter frem. Og når det så af og til gør ondt, så være i bevidstheden om, at det snart bliver bedre«.

Simon Grimstrup er efter eget udsagn ikke specielt hurtig på løb på 20-30 kilometer, hans force er, at han kan blive ved og ved på de lange distancer. Hvad der driver ham til det, har han svært ved helt at pege på. Han bliver næsten lidt blufærdig ved spørgsmålet, for en del af ham synes selv, at det er skørt. Men konkurrenceele-mentet er en del af det, og så den sindstilstand man kan opnå i adskillige tusind meters højde med snesevis af kilometer i benene.

»Jeg mærker naturen på en helt særlig måde, når jeg er presset. Det er, som om sindet åbner op, uden at jeg kan beskrive det helt præcist. Jeg kan næsten huske hvert minut af mine løb«.


QUIZ

Vidste du...

Svar: A, C og B

Endelig kom vinteren, og med rigtig vinter kommer is, der har en lavere massefylde end vand. Det er derfor, bjerge af is kan flyde, men hvad ved du ellers om is?

Vands frysepunkt er 0 grader, hvis man måler på Celcius-skalaen, men hvad er det på Fahrenheit-skalaen?

A) 32 graderB) 66 graderC) 98,6 grader

Iskrystaller dannes, når temperaturen i vandholdige skyer falder til under frysepunktet, men hvad betyder temperaturen for krystallernes størrelse? A) De bliver større, jo mere det fryserB) Intet, det er vinden der afgør størrelsenC) De bliver større, jo tættere temperaturen er på frysepunktet

Danbjørn, Isbjørn og Thorbjørn var navnene på statens sidste isbrydere, som nu er sat ud af drift. Hvornår var de sidst i drift? A) 1981/82B) 1995/96C) 2000/2001

Foto Scanpix

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 30 linjer

FØRSTE SÆTNING: ”Der er tidspunkter i et menneskes liv, hvor smerten rammer som en tsunami, og efterdønningerne er langva-rige – for nogle evige.”

TAKEAWAYS:• Det gælder om at ruste sig til livets modgang. Det gør man ikke ved at overbeskyt-te sig selv men ved at styrke sin modstandskraft i gode tider, så man har robusthed, når livets svære tider uvæ-gerligt indtræffer.• Nogle forsøger at feje alt ubehag ind under gulvtæppet og fortrænge det svære – andre har hovedet fuld af mareridtssce-narier og forbereder sig hele tiden til det værste. Kunsten er at finde en balance mellem yderpunkterne. En del af det handler om at opnå en grundlæggende accept af, at livet er hårdt, og at alle har svære følelser.• Udvikling af stærk modstandskraft kan blandt andet hjælpes på vej af god fysisk form, evne og vilje til at samarbejde og række ud efter hjælp samt bevidsthed om ens egen evne til at regulere sine følelser. • Hvis du er i nød, er isolation din fjende.

OM FORFATTEREN: Ingrid Oestrich er psykolog og ph.d. i psykologi og specialist i kognitiv psykoterapi. UAN

Knubs i livet – om at overvinde og lære af modgang (211 sider), Dansk Psykologisk Forlag.

KNUBSI R E N E O E S T R I C H

D A N S K P S Y K O L O G I S K F O R L A G

I LIVET – O M AT OV E RV I N D E O G L Æ R E A F M O D GA N G

TIL ANMELD

ELSE


Foreningenmener Af Uffe Rostrup, formand i Frie Skolers Lærerforening

Hvad er der med det lønsystem?

de frie skoler, men derimod skolernes pædagogiske indhold.

I 17 år har vi haft et lønsystem på det statslige område og altså også på de frie skoler, som går på to ben: centralt forhandlet løn og lokalt forhandlet løn. De to slags løn skal gå hånd i hånd, og det gør de heldigvis også mange steder.

Når jeg alligevel tager løn op igen i årets første ”Foreningen mener”, så skyldes det, at jeg i de seneste uger har haft en meningsudveksling med et par efterskoleforstandere på min face-bookside. Det er påfaldende, hvordan begge de to herrer nægter at acceptere præmissen for lønsystemet, nemlig at der er en lokal forpligtigelse til også at udmønte en efterhånden ikke ubety-delig lønsum som decentral løn. Begge forstandere mener, at løn skal løses ved det store forhandlingsbord og ikke overlades til de lokale parter at klare.

Det ville være dejligt, hvis det var

sådan, men hele det decentrale løn-setup er baseret på, at ledelse og lærere i fællesskab skal bruge lønkronerne til at understøtte skolernes pædagogiske projekt – det er det, som er aftalt ved det store bord! Meningen har aldrig været, at lærerne på de frie skoler skulle have mindre i løn end folkesko-lelærerne, men at løndannelsen var anderledes.

Et andet argument, som går igen i mange forstanderes argumentation er, at mange mener, at der er andre forhold, der kan kompensere for den lavere løn – ikke mindst mindre ar-bejdsbelastning. Jeg er ikke i tvivl om, at man mange steder har det rigtigt godt med hinanden – og det er dejligt, at det er sådan. Men den 1. april 2014 (vi har desværre ikke nyere tal) un-derviste en lærer på en fri grundskole cirka 60 timer mere om året end en folkeskolelærer. Man kan selvfølgelig ikke lave den samme sammenligning på efterskoleområdet, da meget mere af lærernes arbejde består af andet end den traditionelle undervisning.

Men den lille joke med, at lærerne på de frie skoler underviser en lille smule mere end folkeskolen men til gengæld får de en lavere løn – den er desværre sand. Vi har i foreningen lavet en udregning, som går på, at hvis

man som nyuddannet lærer får 1.000 kr. mindre i løn om måneden i hele ens arbejdsliv (som det er tilfældet i gennemsnit på de frie grundskoler), så har man ca. 770.000 kr. mindre i livsløn end kollegaen i folkeskolen (de 230.000 er pension). Hvis forskellen stiger til 1.500 kr., som det er tilfæl-det i gennemsnit på efterskolerne, så stiger tabet til cirka 1.150.000 kr. (de 340.000 er pension). Det er mange penge – faktisk mellem to og tre års løn!

Derfor skal vi i foreningen arbejde for at ændre dette forhold – det er vores topprioritet. Vi vil politisk arbejde for at få et andet lønsystem i staten, men indtil det lykkes, så er det vigtigt, at I lokalt bruger systemet og også udfor-drer rammerne, så I kan få den løn, som I retteligt fortjener.

PS: Jeg vil rigtig gerne have flere af jer medlemmer som Facebook-venner og høre fra jer om, hvad der optager jer. Så send mig en venneanmodning: facebook.com/uffe.rostrup

Det er nød-vendigt, at ledere og

lærere omfavner det decentrale lønsystem og sammen viser, at det ikke er lønnen, som skal adskille folkeskolen fra


Indblik og udsyn er et historiesystem fra 3. til 9. klasse med vægt på kronologi og

sammenhængsforståelse. Igennem levende bøger guides eleverne gennem histo-

rien ved hjælp af billeder, faktabokse og kildetekster.

Indblik og udsyn består på hvert klassetrin af:

ElevbogElevbogen er opbygget opslagsmæssigt og med vægt på en kronologisk gennemgang af emnerne. Opslagene kan læses hver for sig, men opbygningen af bogen sikrer, at eleverne får en forståelse for historiens

udvikling og sammenhængsforståelse.

Lærerens håndbogI Lærerens håndbog gives den faglige baggrundsviden for emnerne i elevbogen. Lærerens håndbog sikrer læreren en solide baggrundsviden i arbejdet med historie. Der er desuden en række aktivitetsark til hvert enkelt emne.

Bestil bøgerne til gennemsyn på

[email protected] eller gennemse

bøgerne på meloni.dk

God og faglig historieundervisning

Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms

Elevbog . . . . . . . . . . . kr. 120,-Lærerens håndbog . . kr. 500,-Klassesæt . . . . . . . kr. 2.500,-

Et klassesæt består af 30 elevbøger samt Lærerens håndbog.

2016-01-20-190x223-Meloni-Indblik og Udsyn V3.indd 1 20-01-2016 14:01:26

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Documents

Frie Skoler 1, 2016