Attavigissaarneq (IKT-strategiens) implementering/media/Nanoq/Files/Attached Files/Finans/D… · Tele- og Internet indsatsområdet har i 2013 været håndteret udenfor IKT-strategiens

1

Attavigissaarneq (IKT-strategiens)

implementering Statusrapport per 31.december 2013

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING .................................................................................................................................................. 2

BAGGRUND ................................................................................................................................................... 2

OVERORDNET STATUS PÅ IKT STRATEGIENSINDSATSOMRÅDER ..................................................................... 2

STATUS PÅ PROJEKTERNE 31.DECEMBER 2013 ............................................................................................... 4

ØKONOMI OG FORBRUG ............................................................................................................................... 5

PRIORITERING AF ARBEJDET 2014 .................................................................................................................. 6

BILAG 1: IKT-PROJEKTERNES STAMDATA ........................................................................................................ 8

BILAG 2: FARVEKODNING VED PROJEKTSTATUS ........................................................................................... 16

BILAG 3: REGNSKAB FOR IKT PROJEKTERNE ................................................................................................. 17

Revisionshistorik

Version Beskrivelse af ændringer Dato Navn og instans

0.1 Oplæg 2014-01-27 Asbjørn Andersen,

Digitaliseringsstyrelsen

0.2 Justeringer 2014-01-29 Asbjørn Andersen,

Digitaliseringsstyrelsen

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd for alle.

2

Indledning

Attavigissaarneqs (IKT-strategien) implementering er periodisk rapporteret med fremdrift for

de projekter, som skal bidrage til at opfylde strategiens mål.

Denne rapport beskriver status på de 22 projekter, der indgår i implementeringen ved

årsskiftet 2013/14. I alt tre projekter er afsluttet i løbet af året.

Hver på sin måde skal projekterne bidrage til mærkbare resultater for borgere og erhvervsliv,

og dermed skabe vækst og velfærd for alle.

Baggrund

IKT strategien blev godkendt af Naalakkersuisut i november 2011 og midler afsat på

finansloven for 2012 og frem til og med 2015.

I juli 2012 blev finanslovsmidler frigivet til igangsætning af arbejdet indenfor de 5

hovedindsatsområder:

1. Tele- og internet (TE), hvis udvikling og organisering vil være afgørende for nye IKT-

anvendelsers praktiske muligheder for at kunne tages i brug.

2. Borgerservice og offentlig administration (OF), der effektivt skal kunne bidrage med

den service, som borgere og erhvervsliv skal have i et moderne samfund, hvor

grønlandsk er det officielle sprog.

3. Uddannelse og kompetencer (KO), som dels skal sikre bredden i uddannelsen, så alle

får mulighed for at uddanne sig, og dels dybden, så befolkningen sikres de IKT-

spidskompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

4. Sundhed (SU), hvis udvikling skal sikre, at hele befolkningen får de samme muligheder

for et sundt liv.

5. Innovation og erhverv (IE), som skal sikre, at erhvervslivet bliver konkurrencedygtigt

og kan deltage i udviklingen af nye erhvervsområder, hvor landets ressourcer udnyttes,

og der skabes nye produkter og ydelser, som har et globalt marked.

IKT strategiens implementering inddrager interessenter fra erhvervslivet, organisationer,

halvoffentlige selskaber, kommunerne og på tværs af selvstyrets Departementer i projekterne.

Herved fortsættes det frugtbare samarbejdet, der blev igangsat under IKT-strategiens

tilblivelse.

Overordnet status på IKT strategiens indsatsområder

Indenfor de 5 indsatsområder i strategien har der været forskellig tilgang til arbejdet:

3

Tele- og Internet indsatsområdet har i 2013 været håndteret udenfor IKT-strategiens

projektportefølje. Arbejdet har været gennemført i Departementet for sundhed og infrastruktur

samt i telestyrelsen.

Borgerservice og offentlig administration indsatsområdet har haft særligt fokus pga de

mange potentielle områder der kan bidrage til digital selvbetjening til glæde for borgere og

virksomheder. Over sommeren blev der gennemført en Økonomisk vejer området tungt med

projektet Pisariillisaaneq (ERP) og den dertil knyttede Ilanngaassivik (Skat), men også

antallet af projekter er omfattende. Her i blandt er den fælles offentlige videoplatform, som

netop afprøves indenfor sundhed, service og administration så langt, at der forventes vigtig

resultater i det kommende år. Tre projekter er afsluttet:

• Sammenhæng i offentlige IT-systemer/EA-arkitektur, som nu er en del af driften i

selvstyre og kommuner og nu skal modnes gennem de praktiske anvendelser

• NemID til borgerne, der nu er sikker logon til offentlige selvbetjeningsløsninger

• Mobile Cash, som er lukket da kommercielle løsninger er klar til anvendelse, når det

passer ind i tiltag i det offentlige og private.

Derudover arbejdes der med grunddata og lovgivning, der er afgørende for borgernes og

virksomhedernes videre udnyttelse af digitalisering, og digital post som har modne løsninger

også på mobiltelefoner og tablets. Sidstnævnte afklaringer er bl.a. igangsat sidst på året som

et resultat af borgernes parathed til at ibrugtage mere digital kommunikation med det

offentlige.

Uddannelse og kompetencer har i år arbejdet med en ny uddannelsesstrategi men har

samtidigt indenfor IKT-strategien arbejdet med en uddannelsesportal til

Sundheds har igangsat mange projekter, således at alle 4 delområder under sundhed har

konkrete projekter, der skal bidrage til borgernes sundhedstilstand. Inden for det

telemedicinske område har hidtidige afprøvninger indenfor Psykiatrien ført til de endelige

arbejdspladser, ligesom specialerne nu for telemedicinsk støtte. Det nationale EPJ projekt er i

god fremdrift og er yderligere udvidet med indsatser indenfor tandplejen og integration til

relevante sundhedsdata. Effektivisering understøttes af et projekt indenfor digital planlægning

og rapportering til lønsystemet er komplekst, men har stort potentiale. Og endeligt er

sundhedsinformation og borgernes mulighed for at søge oplysninger på sigt om egne

sundhedsdata gjort mulig ved at etablere den tekniske platform for det videre arbejde.

Innovation og erhverv har i år fået indkøbt platformen til den fremtidige dialog med

erhvervslivet inklusiv mulighed for at få etableret de relevante selvbetjeningsløsninger til

fiskerisektoren og samtidigt muligheden for at få lagt udbudsportalen ind på en moderne

platform. Jobportalen som der tidligere har været gennemført en række afklaringer omkring er

nu igen taget op.

Alt i alt har der været gennemført ganske meget arbejde af selvstyre og kommuner for at

udmønte visionerne i IKT-strategien. Således er der lagt næsten dobbelt så mange interne

timer som eksterne timer i IKT-strategiens implementering i 2013.

4

Status på projekterne 31.december 2013

I 2013 begyndte IKT strategiens projekter at de første resultater. I første halvdel af året har

fokus været på de projekter som blev startet året før.

Hen over sommeren blev der gennemført en undersøgelse af borgernes IT brug, for at

identificere ændringer og nye tendenser, som kunne være vigtige at medtage i den videre

planlægning.

Nye projekter blev startet i løbet af august september.

Alle projekter har haft stor fremdrift og følger i voksende grad den fælles offentlige

projektmodel. Det øger sandsynligheden for succesfulde forløb. Det giver samtidigt mulighed

for at vise fremdriften for de enkelte projekter skematisk med reference til IT-

projektmodellen.

Udover fremdriften er vist projekternes vurdering med grøn, gul rød indikation om:

• Tid, der viser om projektet har den planlagte fremdrift

• Forbrug, der viser om projektet har overforbrug

• Ressource situation, der viser om projektet har de planlagte bemanding og kompetencer

• Risici, der viser risikobilledet eller om risici er blevet håndteret

• Problemer i projektet (issues), der viser om der er ikke håndterede udfordringer

• Ændringer siden start, som har betydning for tid og økonomi

Nedenfor er vist oversigt over de igangværende projekter per 31.dec 2013. Yderligere er der i:

• Bilag 1 er stamdata for alle projekterne samlet,

og i:

• Bilag 2 er den anvendte farvekodning defineret for projekterne.

5

IKT- status

Projekter startet i 2012/2013 Tid ForbrugRes-

sourcerRisici Issues

Ændrin-

ger

Start -

slut årFremdrift

OF 1. Fælles IT arkitektur

Sammenhæng i offentlige IT systemer 2012-13

OF 3.4 Offentlig signatur (og grunddata)

NemID 2012-13

CPR, modernisering 2012-15

GER/CVR vurdering 2012-14

Udveksling af data m udland 2012-16

Persondatalovgivning 2012-15

OF3.6 Digital post

Afklaringer 2013-14

OF 4. Fælles økonomisystem

Pisariillisaaneq 2012-17

OF 4.3 Special moduler

Ilanngaassivik 2012-17

OF 7. Offentlig videokommunikation

Fælles standarder 2012-13

Video i administration 2013-14

Video i Borgerservice 2013-14

KO 1. Mennesker, organis. og ressourcer

Undervisningsportal 2012-14

SU 1. Adgang til sundhedsydelser

Video til psykiatrien 2012-14

Telemedicinsk støtte til kliniske specia. 2012-14

SU 2. Relevante & tilgængelige patientdata

Nationalt EPJ 2012-15

Tandpleje EPJ 2013-14

Dataintegrationer 2013-14

SU 3. Effektiviseringer i sundhedsvæsenet

Digital vagtplan 2013-14

SU 4. Sundhedsportal

Sundhedinformation til borgerne 2012-14

IE 3. Etablering af erhvervsportal

Erhvervsportal 2012-14

Jobportal 2012-14

Status oversigt for projekterne under implementeringen af IKT-strategien

Økonomi og forbrug

Finansiering af IKT implementeringen har i 2013 været baseret på dels 10 mio. kr. på

finanslovskonto 20.01.05 til IKT-strategien, dels på medfinansiering fra andre finanslovskonti

og de enkelte enheders muligheder for medfinansiering.

Da IKT strategien ikke styrer økonomien direkte giver det store udfordringer at sikre

udnyttelse af Finanslovskontoen på samme måde som anlægsprojekter. Dette bør overvejes

ændret så, der bliver en hensigtsmæssig disponering af midlerne hen gennem finansåret. Dette

forhold afspejler sig i nedenstående forbrug, tildeling medfører et forventet forbrug som hen

mod slutningen af året reduceres i takt med projekternes mulighed for at afse de relevante

ressourcer til arbejdet.

For de 5 indsatsområder er budget og forbrug afspejlet i nedenstående tabel. I august er der

disponeret med en margen på -4%, i september viser projekternes indmeldinger, at margenen

6

er øget til -13% for at ende med en margen på forbruget på -22% ift budgettet ved årets

udgang.

Tabel over 2013 budget, projekternes forventninger til forbrug samt de internt allokerede

ressourcer til gennemførelse af projekterne.’

Tabellen viser i øvrigt at allokering af interne ressourcer i mandemåneder (200 timer/måned)

langt overstiger anvendelsen af eksterne ressourcer. De enkelte enheder deltager således

endog meget aktivt i projektarbejdets gennemførelse. Et uddybet regnskab er vedlagt som

bilag 3.

Prioritering af arbejdet 2014

I Naalakkersuisuts koalitionsprogram er indsatser for bygder og mindre byer prioriterede for

at udvikle brug af informations – og kommunikationsteknologi (IKT). Det gælder bl.a.

indenfor følgende områder:

• Demokratisk involvering, dvs. udbygning af politisk dialog med borgere og erhvervsliv

• Udbygning af undervisningstilbud, dvs. udnyttelse af IKT, uddannelse af lærere mm

• Nye Sundhedstilbud, herunder udbygning af telemedicinske indsatser herunder fx psykiatri

og alkoholbehandling

• Administrative borgervendte opgaver, som f.eks. selvbetjeningsløsninger

Det peger på styrkede indsatser, der specifikt skal understøtte, at ovenstående 4 punkter bliver

fremmet, herunder:

1. Målrettede tiltag indenfor teleområdet, der muliggør ovennævnte punkter

2. Tilgange til at gennemføre involvering i de demokratiske processer i alle dele af landet,

herunder gennemførelse af dialogmøder og rådgivende afstemninger, mm.

3. Sammenhængende indsatser, der ikke kun muliggør deling og anvendelse af

undervisningsmateriale, men også mere grundlæggende klæder ledelse og lærere på til at

anvende materiale med nye metoder, som udnytter IKT muligheder og øger elevernes

mulighed for at anvende IKT i læringsprocessen

4. Videre udbygning af sundhedsmetoder, hvor anvendelsen af IKT benyttes målrettet, som

det bl.a. er anbefalet i psykiatri og alkohol strategierne

7

5. Udbygge de administrative selvbetjeningsløsninger

En forbedret udvikling af ovenstående kan ses fra to vinkler, som begge er nødvendige og

sammen skal sikre udvikling:

• Tilpasning/anskaffelse af IT-systemerne, der gør anvendelsen af IKT nemmere tilgængelige

• Organisere anvendelse af IKT bedre og træne borgerne i brug af IKT i hele landet.

For at opnå de ønskede resultater må der prioriteres og træffes beslutninger, der sikrer, at

projekternes styregrupper indarbejder Naalakkersuisuts prioriteringer i det videre arbejde

inden for de eksisterende projekter og indenfor nye projekter.

Ifm med årsrapporteringer fra projekterne er deres forventninger til 2014 budgetter for

igangværende projekter indledningsvist indsamlet. Resultatet er samlet i nedenstående tabel.

Forbrug 2013 Ønsker 2014

OF 2.2 Central orddatabase 0,0

Term og frasebase (ASA) Ikke fastlagt

OF 3.4 Offentlig signatur (og grunddata) 690,3

Grunddata (CPR, CVR, Adressereg.) 600,0

Persondatalovgivning, dataudveksl. Mm 200,0

OF 3.4 Digital post 250,0

Nempost og sikker post 500,0

OF 4. Fælles økonomisystem 0,0

Pisariillisaaneq 0,0

OF 4.3 Special moduler 83,0

Ilanngaassivik 100,0

OF 7. Offentlig videokommunikation 829,5

Fælles standarder 100,0

Video i administration 125,0

Video i Borgerservice 140,0

KO 1. Mennesker, organis. og ressourcer 219,2

Undervisningsportal 600,0

SU 1. Adgang til sundhedsydelser 500,0

Video til psykiatrien 50,0

Telemedicinsk støtte til kliniske specia. 50,0

SU 2. Relevante & tilgængelige patientdata 3.550,0

Nationalt EPJ 0,0

Tandpleje EPJ 50,0

Dataintegrationer 50,0

SU 3. Effektiviseringer i sundhedsvæsenet 500,0

Digital vagtplan Ikke fastlagt

SU 4. Sundhedsportal 102,0

Sundhedinformation til borgerne Ikke fastlagt

IE 3. Etablering af erhvervsportal 493,6

Erhvervsportal 400,0

Jobportal Ikke fastlagt

Administration 311,0 400,0

Forbrug I alt i 2013 7.528,56

Identificerede ønsker for 2014 3.365,00

IKT projekter

8

Bilag 1: IKT-projekternes stamdata

National

IKT-strategi

OF 1. Fælles offentlig EA/IT arkitektur projekt

Projektleder Julia K. Olsen

Projektet skal bidrage til at skabe overblik og

sammenhæng mellem forretning og IT-teknologi i

det fælles offentlige domæne. Dette skal ske med

værktøjer der fastholder overblik og viden, og

metoder, checklister og

styringsværktøjer(governance) som bidrager til mere

succesfulde anskaffelsesprojekter.

Styregruppe Lene G. Madsen

Dorte B. Sørensen

Kim Dahl

Anders Hoffgaard

Projektstatus pr. 31. december 2013

National

IKT-strategi

OF 3.4.1 NemID

Projektleder Asbjørn Andersen

(Fung. PL)

Formålet er at gennemføre en koordineret indsats,

der sikrer at grundlaget for digitalisering i landet er

etableret, og her specifikt ift til en borger login til

offentlige selvbetjeningsløsninger.

NemID er i drift, og der har været behov for

gennemførelse af den første IT-revision.

Styregruppe Julia K. Olsen

Julie Præst Wilche

Lene G. Madsen

Dorte B. Sørensen

Ole Peter Kristensen

Kim Neumann Nielsen

Anders Blaabjerg


National

IKT-strategi

OF 3.4.2 CPR modernisering


(Fung. PL)



etableret, og her specifikt ift til CPR modernisering.

Formålet med CPR modernisering er at sikre en

fleksibel og gennemskuelig håndtering af troværdige

persondata til brug for digitalisering i det offentlige.

Herunder indgår ligeledes den nødvendige tilpasning

til udvikling af de bagved liggende datastrukturer og

systemer, bl.a. Adresseregistret.


Julie Præst Wilche

Lene G. Madsen

Dorte B. Sørensen


Kim Neumann Nielsen

Anders Blaabjerg


9

National

IKT-strategi

OF 3.4.3 GER/CVR vurdering


(Fung. PL)



etableret, og her specifikt ift til GER/CVR vurdering.

Formålet med GER/CVR vurdering er at sikre

troværdige data til brug for myndighedsbehandling

og andre aktiviteter ift virksomheder i landet.


Julie Præst Wilche

Lene G. Madsen

Dorte B. Sørensen


Kim Neumann Nielsen

Anders Blaabjerg


National

IKT-strategi

OF 3.4.4 Sikkert 3.dataland


(Fung. PL)



etableret, og her specifikt ift til udveksling af data

mellem udland og Grønland.

Formålet er at sikre fleksibel og administrativ

gnidningsfri overførsel af følsomme data til og fra

landet til fordel for borgere og virksomheder.


Julie Præst Wilche

Lene G. Madsen

Dorte B. Sørensen


Kim Neumann Nielsen

Anders Blaabjerg


National

IKT-strategi

OF 3.4.5 Persondatalov


(Fung. PL)



etableret, og her specifikt ift til afklaring af hvordan

følsomme persondata skal behandles

Formålet er, at afdække behovet for en revision af

persondatalovgivningen, og at afdække behov og

effekter af justeringer af lovgivning, der sikrer en

sikkerhåndtering af persondata, således at landet kan

indgå i globale samarbejder på lige fod med andre

lande.


Julie Præst Wilche

Lene G. Madsen

Dorte B. Sørensen


Kim Neumann Nielsen

Anders Blaabjerg


10

National

IKT-strategi

OF 3.6 Digital Post


(Fung. PL)

Mulig kandidat:

- HC Sværd



etableret.

Formålet er at afsøge muligheder, der leverer

sikkerhåndtering af kommunikation mellem

myndighed og borgere (og vice versa), således at

sikker e-mail og digital postkasse kan

implementeres.

Styregruppe Dorte B. Sørensen

Mulige kandidater:

- Ole Peter Kristensen

- Kim Neumann Nielsen


National

IKT-strategi

OF 4. ERP-Fælles offentligt økonomisystem

Projektleder Anders Hoffgaard

Formålet med projektet er at modernisere og

effektivisere den offentlige administration i

Grønland ved at understøtte forretningsudviklingen

med sammenhængende digitale løsninger så bedre

økonomistyring og ledelsesinformation kan opnås.

Styregruppe Peter Hansen (Fmd.)

Kim Neumann Nielsen

Dorte Bøge Sørensen

Laust Løgstrup

Frank Hedegaard

Jørgensen

Lars Lennert Sandgren

Mette Kessel

Karl Davidsen


National

IKT-strategi

OF 7. Offentligt video kommunikationsprojekt

Projektleder Maren Sander Granlien

Fælles offentlig videokommunikation skal skabe den

platform/infrastruktur der binder det offentlige

sammen kommunikativt og gør det

let at kommunikere på tværs mellem selvstyre,

kommuner, offentlige institutioner. Platformen skal

understøtte borgernes kommunikation med det

offentlige uanset hvor i landet de bor.

Styregruppe Asbjørn Andersen

Mette Kessel


Martin Dombernowsky


11

National

IKT-strategi

OF 4.3.1 Special moduler: Ilanngassivik skatte projekt

Projektleder Morten Selvejer

Afklaring af mulighed for at reducere fremtidig

gældsdannelse ved indførelse af automatiseret

betalingsservice, hvorved borgerens løn fratrækkes

faste udgifter før udbetaling til borgeren. Styregruppe Peter Hansen

Kim Neumann Nielsen


National

IKT-strategi


Projektleder Maren Sander Granlien

Fælles offentlig videokommunikation skal skabe den

platform/infrastruktur der binder det offentlige

sammen kommunikativt og gør det

let at kommunikere på tværs mellem selvstyre,

kommuner, offentlige institutioner. Platformen skal

understøtte borgernes kommunikation med det

offentlige uanset hvor i landet de bor.


Mette Kessel


Martin Dombernowsky


National

IKT-strategi


Video i borgerservice Projektleder Maren Sander Granlien

Lync har stort potentiale som platform til at tilbyde høj

kvalitet borgerservice til borgere i mindre byer og

bygder. Projektets fokus er på at skabe øget adgang til

service til borgerne uanset hvor i landet de bor – og

skabe tryghed for borgere og sagsbehandlere i

videounderstøttet borger service. Det er vigtigt at det er

let for borgerne at komme i kontakt med de relevante

sagsbehandlere og der skal være let adgang til en pc med

lync og internet.

Projektet bør undersøge muligheder og behov i

forbindelse med

• Brug af lync til borgerservice

• adgang til lync i byer og bygder fx via kioskløsninger


Deltagere udpeges i 1.

kvartal 2014.


12

National

IKT-strategi


Video i administrationen Projektleder Maren Sander Granlien

Lync som administrativt værktøj kan potentiel øge

produktiviteten og samarbejdet, hvilket som regel har en

positiv effekt på arbejdsmiljøet. Lync kan være med til at

effektivisere møder og skabe større fleksibilitet i

mødeplanlægningen. Projektet har til formål at hjælpe

til at organisationerne kommer godt i gang med at

anvende lync til internkommunikation og udnytte de

potentialer der er heri. Projektet skal medvirke til

afklaring om IP telefoni via lync bør integreres i

anvendelsen af lync og om Lync bør kobles med andre

videokonference systemer.


Deltagere udpeges i 1.

kvartal 2014.


National

IKT-strategi

KO 1. Undervisningsportalprojekt (Iserasuaat)

Projektleder Ivan Burkal Med Iserasuaat (undervisningsportalen) ønskes at

opnå øget kvalitet af undervisning ved hjælp af

bedre muligheder for kommunikation og deling af

viden imellem lærere og undervisere på tværs af

Grønland. Herudover skal protalen være en samlet

indgang til oplysninger til offentligheden om

undervisning i Grønland.

Styregruppe Ole Frederiksen

(IIKNN,formand)

Søren Labansen (Articomm)

Jorunn Maria Magnusdottir

(IIKNN,GU)

Lona Lynge (ISIIN,

Piareersafiit)

Jesper V. Nielsen (IIKNN,

erhvervsuddannelserne)

Karl Davidsen (IIKNN,

folkeskolen Projektstatus pr. 31. december 2013

(Statusrapport version 2)

National

IKT-strategi

SU 1. Adgang til Sundhedsvæsenets ydelser

- Telespykiatri Projektleder Martin Dombernowsky Projektrapportering vedrører ”Video til Psykiatrien”

Styregruppe Jóanis Erik Kötlum

Anne-Marie Ulrik

Bruno Juel Pedersen

Inge Clante Nørgaard


13

National

IKT-strategi

SU 1. Adgang til Sundhedsvæsenets ydelser

Telemdicinsk støtte til kliniske specialer Projektleder Martin Dombernowsky Projektet skal etablere samarbejdsaftaler og tekniske

løsninger med specialfunktioner i udlandet, som via

fjernadgange kan supportere patientbehandlingen i

Grønland. Eksempler på disse er f.eks. Etablere et

effektivt system til obstetriske scanninger via

videokonferencesystemer.

Styregruppe Jóanis Erik Kötlum

Anne-Marie Ulrik

Bruno Juel Pedersen

Inge Clante Nørgaard


National

IKT-strategi

SU 2. Elektronisk Patient Journal (EPJ) projekt

Projektleder Vibeke Lund (stoppet pr

30.11.2013). Proces med

ansættelse af ny

projektleder pågår.

Den kommende EPJ skal sikre et sammenhængende

og effektivt sundhedsvæsen med høj kvalitet i

forebyggelse, undersøgelse, behandling og pleje.

I EPJ registreres alle nødvendige data omkring

patienten, således at disse er direkte tilgængelige for

behandlere i sundhedsvæsenet med en relevant

behandler-relation til patienten.

Endvidere sikres opdaterede økonomiske og

administrative sundhedsdata som grundlag for en

effektiv styring af sundhedsvæsenet og de fremtidige

politiske prioriteringer.

Styregruppe Ann Birkekær Kjeldsen

Jóanis Erik Køtlum

Kent Kleinschmidt


Palle Toftlund (Cambio)

Steffen Lerche (Cambio)

Vibeke Lund

Sofie Josefsen (sekretær)


National

IKT-strategi

SU 2. Relevante og tilgængelige patientdata:

Journalsystem til tandplejen Projektleder Maria Hammer Olsen Der er ønske om dels en digitalisering af journalsystemet,

og dels (især) en digitalisering af tandregistreringerne

(SCOR registreringer) som indberettes til

sundhedsstyrelsen i Danmark. Disse tandregistreringer

bliver i dag noteret på papir, og derefter indscannet af

IBM i Danmark. Den nye dataudvekslingsaftale med

Statens Serum institut muliggør, at man fremover kan

indberette SCOR data elektronisk til sundhedsstyrelsen. I

den nærmeste fremtid stopper IBM desuden deres tilbud

om manuel indscanne af papirblanketter, hvor ved der

ikke vil være muligt at få tandstatistik for Grønlands

tandpleje, med mindre der etableres et elektronisk

indberetningssystem. Disse statistikker er en væsentlig

ledelsesstøtte og benyttes til at understøtte den

grønlandske karies strategi.



Kent Kleinschmidt




Vibeke Lund

Rógvi F. Johansen

(sekretær)


14

National

IKT-strategi

SU 2. Relevante og tilgængelige patientdata:

Dataintegrationer Projektleder Maria Hammer Olsen Med afsæt i de muligheder, som den nye

dataudvekslingsaftale med Statens Serum Institut (og

snart de øvrige regioner) giver, er der nu skabt

mulighed for drastisk at øge kvaliteten af de data

som vil være tilgængelig for sundhedspersonalet, ved

at præsentere patientdata fra eksterne datakilder.

Projektet skal sikre integration og adgange til de

udenlandske databaser, som benyttes i

sundhedsvæsenet, således at data fra disse kan

præsenteres i EPJ.



Kent Kleinschmidt




Vibeke Lund

Rógvi F. Johansen

(sekretær)


National

IKT-strategi

SU 3. Effektiv styring af Sundhedsvæsenets:

Digital vagtplan Projektleder Kenny Munck Digitale vagtplaner er softwareløsninger til

automatiseret arbejdstidsplanlægning, resursestyring

og lønindberetning. Typisk håndterer

vagtplansystemer alle elementer af overenskomster

og sikrer gennem automatisering af arbejdsgange og

processer at gældende regler overholdes og at

antallet af fejl i forbindelse med

arbejdstidsplanlægning og lønudbetaling minimeres.

Styregruppe Julie Præst Wilche

(formand)


(Seniorbruger)

Lars Dencker (Seniorleverandør)

Dorte Sørensen (Projektsikring)


National

IKT-strategi


Projektleder Louise Charlotte

Lindberg

Sundhedsportalen skal være det naturlige sted for

borgere og patienter, som søger oplysninger om

forebyggelse, sundhed og sygdom, og informationerne

og oplysningerne skal være letforståelige og tilgængelig

på både grønlandsk og dansk.

Styregruppe Julie Præst Wilche

Jóanis Erik Køtler


H. C. Sværd

Nichlas Brødsgaard (for

leverandøren 1508.dk)


15

National

IKT-strategi

IE 3. Etablering af erhvervsportalprojekt

Projektleder

Camilla Bruun Djarnis

Samlet portal for Selvstyrets oplysninger til det

grønlandske erhvervsliv, iværksættere og til

udenlandske investorer.

Målet er at Erhvervsportalen skal understøtte

og lette erhvervslivets administrative byrder i

forhold til det offentlige – samt skabe et bedre

overblik for erhvervslivet i forhold til de emner

i offentlig regi, der vedrører erhvervslivet.

Erhvervsportalen skal endvidere understøtte

digitaliseringsprocessen i det offentlige,

således at flere og flere selvbetjeningsløsninger

bliver mulige.

Styregruppe Dep. For Erhverv, Råstoffer og

Arbejdsmarked Tina Jensen,

Økonomi – og

Personalestyrelsen Lise Sand,

Dep. For Fiskeri, Fangst og

Landbrug Mads Nedergaard,

Skattestyrelsen Kim Neumann,

Digitaliseringsstyrelsen Dorte

Bøge Sørensen.


National

IKT-strategi

IE 4. Etablering af jobportal

Projektleder Ny projektleder Etablering af national Jobportal

Styregruppe Sanne Fandrup

Isak Nielsen Kleist

Jørn Skov


16

Bilag 2: Farvekodning ved projektstatus

Tid

Er projektet på den planlagte fremdrift:

- grøn mindre end 10% forsinket

- gul 10% - 20% forsinket

- rød mere end 20% forsinket

Forbrug

Er projektet på det planlagte forbrug:

- grøn mindre end 10% overforbrug

- gul 10% - 20% overforbrug

- rød mere end 20% merforbrug

Ressource

situation

Har projektet den planlagte bemanding og kompetencer:

- grøn mindre end 10% for lille bemanding

- gul 10% - 20% lille bemanding

- rød mere end 20% lille bemanding

Risici

Ikke håndterede risici eller den samlede vurdering af risikobilledet:

- grøn - alle gule og røde risici er håndteret eller det generelle projekt vurderes

ok

- gul - der er gule risici som ikke er håndteret/elimineret eller der er risici der

fortsat vurderes udfodrende. Gul risiko (0,4>sandsynlighed x effekt > 0,2)

(sandsynlighed og effekt ligger mellem 0 og 1)

- rød - der er røde risici der ikke er håndteret eller projektet vurderes samlet

som risikofyldt. Rød risiko (sandsynlighed x effekt>0,4) (sandsynlighed og effekt

ligger mellem 0 og 1)

Problemer (issues)

Ikke håndterede issues:

- grøn - alle gule og røde issues er håndteret

- gul - der er gule issues som ikke er håndteret

- rød - der er røde issues der ikke er håndteret

Ændringer

Håndterede ændringer:

- grøn - alle ændringer er håndteret og har mindre end 10% indflydelse på tid og

økonomi

- gul - der er mindre ændringer der ikke er håndteret og/eller de håndterede

har 10%-20% indflydelse på tid og økonomi

- rød der er større ændringer der ikke er håndteret og/eller de håndterede har

mere end 20% indflydelse på tid og økonomi

17

Bilag 3: Regnskab for IKT projekterne

Bevilget budgetramme

OF 1. Fælles IT arkitektur 500,0 253,7

Sammenhæng i offentlige IT systemer

OF 3.4 Offentlig signatur (og grunddata) 600,0 690,3

NemID

CPR, modernisering

GER/CVR vurdering

Udveksling af data m udland

Persondatalovgivning

OF 3.4 Digital post 500,0 250,0

Nempost og sikker post

OF 4. Fælles økonomisystem 0,0 0,0

Pisariillisaaneq

OF 4.3 Special moduler 100,0 83,0

Ilanngaassivik

OF 7. Offentlig videokommunikation 1.500,0 829,5

Fælles standarder

Video i administration

Video i Borgerservice

KO 1. Mennesker, organis. og ressourcer 300,0 219,2

Undervisningsportal

SU 1. Adgang til sundhedsydelser 500,0 500,0

Video til psykiatrien

Telemedicinsk støtte til kliniske specia.

SU 2. Relevante & tilgængelige patientdata 3.550,0 3.550,0

Nationalt EPJ

Tandpleje EPJ

Dataintegrationer

SU 3. Effektiviseringer i sundhedsvæsenet 500,0 500,0

Digital vagtplan


Sundhedinformation til borgerne 100,0 102,0

IE 3. Etablering af erhvervsportal

Erhvervsportal 850,0 493,6

Jobportal

Administration samt undersøgelse af borgernes IT brug 600,0 311,0

Forbrug I alt i 2013 9.600,00 7.782,30

IKT projekter Forbrug fra IKT-konto

i 1000 kr

Documents

Attavigissaarneq (IKT-strategiens) implementering/media/Nanoq/Files/Attached Files/Finans/D… · Tele- og Internet indsatsområdet har i 2013 været håndteret udenfor IKT-strategiens