Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaagrøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 13 feb. 2012

GA

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aamma Kalaallit Nunaat Offshore Center Danmark-imit soqutigineqarluarpoq Stor interesse for GA og Grønland hos Offshore Center Danmark

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiipput Hovedbestyrelsesmøde i København

Jens B. Frederiksen-imik apersuineq Interview med Jens B. Frederiksen

2 aurora 13 2012

Kalaallit NuNaaNi SuliSitSiSut Peqatigiiffiata atuagaSSiaa

grøNlaNdS arbejdSgiverforeNiNgS MedleMSblad Nr. 12 Nov. 2011

pe

rm

ag

re

en

GA-p nukittuujunissAA pinGAAruteqArpoq - Ove Karl Berthelsen-ip apersorneqarneraDet er viGtiGt At hAve et stærkt GA - interview med Ove Karl Berthelsen

aberdeen-imi attaveqarfissat pingaarutillit Vigtige kontakter i aberdeen

Henrik Leth 50-iliivoq Henrik Leth 50 år

Joining Forces iluatsilluarpoqJoining Forces en succes

nuummi sanaartortoqaqaaq. Ukior-taami ga-p kissaatigaa, sanaartornermi aningaasaliissutit illoqarfinnut allanut aamma tutsinneqartalernissaat.

Der bygges meget i nuuk. et af ga’s nytårsønsker er, at bygge- og anlægsinvesteringerne også vil brede sig til andre byer.

Kalaallit Nunaata siunissaa pillugu tunngaavilersorluakkamik oqallinnermut nukiit tamarmik atorneqartariaqarput. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suliamik aallartitsilerpoq, tamatumani ukiuni aggersuni inuiaqatigiittut suut pingaartillugit ingerlatsinnaanitsinnut siunnersuusiorniassalluni.

Aurora 13 · 2012Imai | Indholdisumalluartariaqarpugut piviusulli aamma aallaavigisariaqarlutigit .................3vi skal være optimistiske men også realistiske ..................................5

Nukittuumik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffeqarnissaat pingaartuuvoq ........7det er vigtigt at have et stærkt ga ..........10

ilumooruttariaqarpoq! ..............................12Man skal brænde for det! .........................15

education, education, education safety, safety, safety ................................18education, education, education safety, safety, safety ................................21

CSr greenland kusanartumik nersornaaserneqarpoq ............................23fornem pris til CSr greenland ................23

aberdeen-imi atassuteqarfiit pingaarutillit .............................................24vigtige kontakter i aberdeen ...................25

Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut kalaallit meerartaat ikiorneqarput .........................26Partnerskaber hjælper grønlandske børn .....................................27

Sapaatip akunnerata ataatsip ingerlanerani ga-p aaqqissugai pingasut .....................283 aktuelle ga-arrangementer på en uge ..29

Sara lundblad ga-miilerpoq ...................30Sara lundblad hos ga ............................30

Sara tikilluaqquarput ...............................31goddag og farvel til Sara .........................31

2011-mi ilaasortanngortut 38-t ................3238 nye medlemmer i 2011 .......................32

asasara atuartartoq,

Siuariartorneq ineriartortitsinerlu, atugarissaarneq siumukar-nerlu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni uppe-

raarput. tamannarpiaq kattuffittut sulissutigaarput, aamma taama sulipput suliffeqarfiit ilaasortavut 500 missaanniittut. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat allat assigalugit aningaasarsiornerup imminut napatittup anguniarnerani uu-liasiorneq aatsitassarsiornerlu siuariartornermut qimuttussatut neriuuteqarfigaavut. Soorluli akulikitsunik tikkuartaripput, su-liassat annertuut aallartilluarpata allannguinissat annertuut pinngitsoortinneqarsinnaanngitsut nassataralugit, aatsaat inu-aqatigiinni inuuffigisatsinni peqqissaartumik pilersaarusiorne-risigut pinngortitap pisuussutaanik iluaquteqarneq nunatsinni innuttaasunut iluaqutaalersinnaavoq.

allannguutinut tamakkununnga qanoq piareersassaagut? Soorlu aurorap mumingani takusinnaagit, suliap tamatuma aallartinnissaanut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat piariaqartitat aallaavigalugit sulisunik atortunillu atuivoq, taa-maalilluta qaammatialunnguit ingerlaneranni inuiaqatigiinnik misissueqqissaarnermut atugassanik tunniussisinnaalissal-luta – makkununnga tunngassuteqartunik:

2030-mi Kalaallit Nunaaq qanoq isikkoqassava?

inuiaqatigiinni allannguinissarujussuaq iserfigigaluttualerpar-put, kialuunniit eqqoriarsinnaagunnanngilaa ukiut 15-20-t qaa-ngiuppata inuunerput qanoq ittuujumaarnersoq. ineriartornis-salli isikkussaatut kiissaatigisatsinnik takorluugaqartariaqar-pugut, taavalu ilusilersorlugu aallartittariaqarluta, taamaalil-luta ilorraap tungaanut ingerlasinnaanngorluta. taamaaliun-ngikkutta allat sinnerluta taamaalioqinapput!

aatsitassarsiornermik ikummatissarsiornermillu ingerla-

Kalaallit Nunaat pillugu takorluukkat

3aurora 13 2012

taqarneq assigiinngitsunik iluseqar-luni ingerlasussaavoq, aningaasati-gut, sumiinnera siaruarsimaneralu assigiinngitsumik ingerlasussaap-put, qanorluunniilli isikkoqarlutik su-liat ingerlagaluarunik, inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut, innuttaasut atugaannut avatangiisinullu anner-tuumik allannguuteqartitsisussaap-put. attaveqarneq, suliffeqarneq, najugaqariaaseq, peqqinnissaqarfik il.il. sunnerneqartussaapput.

ineriartortitsinissamik aqqutissiui-nermi aalajangiinissap tungaanut suliamik ingerlatsinermi inuinnaat atituumik peqataatinneqarnissaat qulakkeerneqassaaq, taamaalilluni

soqutigisat pingaarutillit ilisimasallu pissusissamisoortumik pitsaasumil-lu aalajangiinerni tunngavigineqar-sinnaasunngorlugit. tamatumunnga taarsiullugu inuit isiginnaaginnartu-tut inisseqqunagit, ineriartornermul-lu peqataaqqullugit, aammalu aala-jangiinerit naalakkersuinikkullu anguniakkat imminnut akersuuttu-mik inisseqqunagit. ajoraluartumik siornatigut taamma pisoqarsima-voq, assersuutigalugu 1960-ikkunni naalagaaffiup pilersaarusiaani, kuk-kunerillu tamakku uteqqeqqunan-ngeqaat. Maanna Kalaallit Nunaat nammineerluni aalajangiisinnaassu-

seqarpoq, tamannalu ammasumik peqataatitsisumillu ingerlatsinissa-mut atorneqartariaqarpoq.

Ullumikkutut ingerlatsiin-nartoqarsinnaanngilaq

Naalakkersuinikkut ersarissumik nalunaarutigineqarpoq ullumikkutut ingerlatsiinnartoqarsinnaanngitsoq. aningaasarsiorneq pillugu siunissa-mut naatsorsuinerit ilumalioqatigiis-sitallu assigiinngitsut ilumasiutissiis-sutaat ersarilluinnartunik oqariartuu-

all

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

Kalaallit Nunaat pillugu takorluukkat

4 aurora 13 2012

teqarput: inuaqatigiit aningaasar-siornikkut patajaatsumik siuariar-tunngikkunik aniguinavianngillat, aningaasarsiornikkullu patajaallisaa-neq pingaartumik nammineq inuus-sutissarsiutillit nukittorsaaviginerisi-gut pissaaq.

tamatumunnga Kalaallit Nunaan-ni Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqa-taavoq, ilutigisaanilli aningaasarsi-ornikkut, inooqatigiinnikkut avata-ngii sinullu tunngasutigut piujuartit-sinermik tunngaveqarluinnartumik ingerlatsinissaq qitiutinneqartari-aqarput. taamaanngippat allanngui-nerni annertuuni, suliniutit nunanit allanit aningaasaliiffiusut, nassarta-risaannik Kalaallit Nunaat katataa-sinnaavoq.

taamaattumik inuussutissarsior-nikkut suliffeqarfiit taakkulu sulisui-sa sapinngisamik amerlanerpaat, ikummatissarsiornikkut aatsitassar-siornikkullu toqqaannartumik toq-qaan nanngitsumillu peqatitaanis-saat qulakkiissavaraput. taamaat-tumik naalakkersuinikkut ingerlat-sinikkullu aalajangiisartunik suleqa-teqarnissaq Kalaallit Nunaanni Su-lisitsisut Peqatigiiffiata kissaatigaa, tamatumunnga ilaalluni ukiuni ag-gersuni suliffeqarnikkut ineriartor-neq aqunniarlugu aaqqissuussinerit.

Piujartitsinermik tunngaveqartu-mik aatsitassarsiornermi ikummatis-sarsiornermilu akuusussat amer-laqaat – taakkununnga ilaallutik inu-ussutissarsiummik ingerlataqartut – taakku tamarmik immikkut piler-saarusiornikkut unammilligassaqar-put. aamma aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu inuussutis-sarsiutinik allanik ineriartortitsiner-mit avissaartillugit ingerlanneqarsin-naanngillat.

aqqutaani aalajangiffissat amer-laqaat, taamaaliornermi ullumikku-mut eqqarsariaaserisimasarput unammillerneqartussaavoq, oqallin-nernillu pilersitsinikkut, oqaloqatigi-innikkut suliassallu ataasiakkaat su-leqatigiissutiginerisigut tamatuma

suleqataaffiginissaanut Kalaallit Nu-naanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat an-nertuumik suliassaqarpoq. inger-laarnermi tamatumani ungasissu-mut isigaluni eqqarsarnissaq pi-ngaa ruteqarpoq aningaasarsiupal-lannissaq kisiat pinnagu. Pingaaru-teqarluinnartut akigalugit ani ngaa-sarsiupallannissaq kisiat anguni-assanngilarput, anguniassallutiguli patajaatsumik inissilluarsimasumillu nammineq piginnaatsinnik peqa taa-nitsinnillu tunngaveqartumik ineriar-tortitsineq – matumani assigiimmik naleqartilugit innuttaasut, suliffeqar-fiit, sulisut suliniaqatigiiffiillu pine-qarput. Piginnaanertigut ineriartor-neq peqataanerlu Kalalliit Nunaanni angunnikkutsigit, taama suliaqartut nunanit allaneersut ukiorpassuarni peqataaffigalugit suleqatiginissaan-nut suleqatigiinnissamillu atsiukka-nik isumaqasiorfiginissaannut peqa-taasinnaassanngilagut.

taamaattumik inuiaqatigiit angu-niagaasa oqallisigineqarnissaat Ka-laallit Nunaanni Sulisitsisut Peqati-giiffiata aallarnerniarpaa. aatsi-tassarsiorneq ikummatissarsiorner-llu aammalu suliniutit annertuut aal-lartinneqarnerini, naleqartitat ineri-artornermut tunngaviusussat pillugit oqallinneq. qaammatini aggersuni, kikkut tammasa sulianut peqa taa-rusuttut oqaloqataarusuttullu sule-qatiseraavut. Suliap ingerlaqqinnera pillugu tusagaqarusuttunut tamanut allattoqarfiup oqarasuaatai amma-reerput, naak suliat ingerlaqqinnis-saat suli sukumiisumik inissivinne-qanngikkaluartoq.

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiata anguniarpaa, anguniak-katta suliassattalu tigussaasut piler-saarusiornerini sapinngisamik amer-lanerpat piginneqataasutut akisus-saaqataasutut misigitinnissaat.

Nukininnarpoq

ukiut 15-20-t sivisuutut misiginar-sinnaagaluarput, inuiaqatigiinnili pi-

lersaarusiornermut tunngasuni taa-maanngilaq. tamattali kissaatigisat-situt siuariartorneq atugarissaarner-lu pilersinniarlugu siunissamut unga sissumut isigisumik angunia-gaqassagutta nukiit kattullugit iliuu-seqarnialernerput piffissaq kingulleq atorlugu iliuuseqarneruvoq.

ilisimasat pilersaarutillu eqqar saa-tigilluakkat tunngavigalugit inuiaqa-tigiinni aalajangiinerit pingaarutillit pisariaqarnerannik Naalakkersuisut oqarnerat Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut Peqatigiiffiata isumaqatigaat, siornatigut pipallatanik aaq qi so qar-tar simanera pinngitsoorniarlugu. taa maattumik misissueqqissaarne-rit pisariaqartut, assersuutigalugu akileraartarneq atugarissaarnerlu pillugit isumalioqatigiissitaq aam-malu angallanneq pilllugu isumali-oqatigiissitaq, tapersersortarsima-vavut. Maanna piffissanngorpoq si-unissami inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissami pingaarnersi-uilluni tulleriiaarinissap innuttaasunit oqallisigineqarnissaa. oqallinneq taama ittoq qinikkat kisimik akisus-saaffiginngilaat.

Henrik LethKalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffianni pisortaq

all

aaser

isaq

pin

gaarn

eq

nit

z p

ho

to

5aurora 13 2012

Kære læser

I grønlands arbejdsgiverforening tror vi på vækst og udvikling, på

velstand og fremskridt. det er det, vi som organisation arbejder for, og det samme gør vores ca. 500 med-lemsvirksomheder. også i ga håber vi på, at olieudvinding og minedrift vil blive vækstlokomotiver for en selvbærende økonomi, om end det-te perspektiv ligger en del år ude i fremtiden. Men som vi så ofte har peget på, så vil udnyttelsen af vores naturskabte rigdomme kun blive til reel gavn for vores egen befolkning, hvis vi grundigt planlægger de sto-re ændringer, der uundgåeligt vil

ske i vores samfund, når de store projekter for alvor kommer i gang.

Hvordan gør vi os parate til disse ændringer? Som du kan læse på bagsiden af dette nummer af auro-ra, har ga tilknyttet de nødvendige ressourcer til at sætte en proces i gang, så vi i løbet af nogle måneder kan give vores bidrag til en sam-fundsanalyse - ud fra følgende overvejelser:

Hvordan ser Grønland ud i 2030?

vi står på dørtrinet til en så gennem-gribende samfundsforandring, at næppe nogen kan forudsige, hvor-

dan vi har indrettet vores liv om 15-20 år. Men vi bør formulere en vi-sion for den udvikling, vi ønsker, og så tage fat på at udmønte den, så vi kommer i den rigtige retning. el-lers er der andre der gør det for os!

i råstofsektoren vil projekterne variere over en stor skala i både tid, økonomi, geografisk placering og udbredelse, men de vil under alle omstændigheder indebære gen-nemgribende ændringer af samfun-dets økonomi, sociale forhold og miljø. Påvirke infrastruktur, arbejds-marked, bosætningsmønstre, sund-hedsvæsen osv.

en bred demokratisk involvering i de beslutningsprocesser, der skal

Alle kræfter bør deltage i en kvalificeret debat om Grønlands fremtid. Nu sætter Grønlands Arbejdsgiverforening en proces i gang, hvor vi giver vores bud på, hvilke prioriteringer, vi som samfund bliver nødt til at tage i de kommende år.

En vision for Grønland

le

de

r

6 aurora 13 2012

bane vejen for udviklingen, bør der-for sikre, at væsentlige interesser og viden medvirker til beslutningernes legitimitet og kvalitet. alternativet er, at landets egne borgere bliver passive tilskuere til udviklingen i stedet for deltagere i den, og at der ikke bliver ordentlig sammenhæng mellem beslutningerne og de øn-skede politiske mål. det er desvær-re sket før, fx under statens plan-lægning i 1960´erne, og de fejl må ikke ske igen. Nu har grønland selv den politiske beslutningskompeten-ce, og den skal bruges til at skabe åbenhed og involvering.

Status quo ikke er en mulighed

Politisk er det klart meldt ud, at sta-tus quo ikke er en mulighed. de økonomiske prognoser og diverse kommissionsbetænkninger taler deres tydelige sprog: samfundet kan ikke overleve uden en solid økonomisk vækst, der primært skal ske ved en styrkelse af den private sektor i erhvervslivet.

det er vi i ga enige i, men der bør samtidigt fokuseres på bæredygtig-hed i en meget udstrakt økonomisk, social og miljømæssig betydning. ellers mister grønland fodfæstet under den massive forandringspro-ces, som følger i kølvandet på de udenlandske investeringer.

derfor skal vi sikre, at flest mulige af vores eksisterende erhvervsvirk-somheder og deres medarbejdere direkte og indirekte bliver aktører i råstofsektorens udvikling. og derfor ønsker ga at samarbejde med de politisk-administrative beslutnings-tagere, bl.a. om udformningen af den regulering, som skal styre ud-viklingen på arbejdsmarkedet i de kommende år.

en bæredygtig råstofsektor invol-verer - foruden erhvervslivet - man-ge andre aktører, som hver især skal

løfte deres egne strategiske udfor-dringer. desuden kan råstofsekto-ren ikke håndteres adskilt fra den udvikling, der sker inden for andre erhvervsområder.

undervejs skal der træffes mange valg, der vil udfordre vores hidtidige måde at tænke på, og ga har et stort ansvar for at være medspiller i samfundsudviklingen gennem de-batskabelse, dialog og samarbejde om konkrete initiativer. i den proces er det vigtigt at tænke langsigtet og ikke se isoleret på hurtig økonomisk gevinst. vi må ikke kun gå efter de hurtigt tjente penge på bekostning af det, der virkelig tæller, nemlig at udviklingen bliver solidt forankret i vores egen kompetence og delta-gelse - både som borgere, som virk-somheder, som medarbejdere og som organisationer. opnår vi ikke den kompetenceudvikling og delta-gelse i grønland, kan vi ikke indgå med den nødvendige styrke i man-geårige partnerskaber og kontrak-ter med de internationale aktører.

ga tager derfor nu initiativ til en debat om en samfundsvision. en debat om de værdier, som udviklin-gen skal forankres i, når vi taler om udnyttelse af råstoffer og igangsæt-ning af storskalaprojekter. vi vil i de kommende måneder invitere til dia-log og samarbejde med alle, der øn-sker at deltage i projektet. allerede nu er sekretariatets telefoner åbne for de, der ønsker at høre om den videre proces, som i skrivende stund endnu ikke er fastlagt i detal-jer.

for ga er formålet, at visionen skal udmøntes i konkrete strategi-ske mål og opgaver, som flest mu-lige kan føle et ejerskab til og et an-svar for at løse.

Det haster

15-20 år kan umiddelbart lyde som en lang tidshorisont, men det er det

ikke, når det drejer sig om sam-fundsplanlægning. i virkeligheden er det i sidste øjeblik, at alle kræfter arbejder sammen om at formulere de langsigtede visioner, der skal skabe den vækst og velfærd i grøn-land, som vi alle ønsker.

i ga er vi enige med Naalakker-suisut om, at vigtige samfundsbe-slutninger skal tages på basis af vi-den og gennemtænkte strategier, så vi undgår tidligere tiders ofte mere tilfældige hovsaløsninger. derfor har vi bakket op om nødvendigheden af det vigtige analysearbejde, der er foretaget i fx Skatte- og vel-færdskommissionen og trafikkom-missionen. Nu er tiden inde til at skabe en bred debat i befolkningen om de prioriteringer, der skal fore-tages i forbindelse med fremtidens erhvervsudvikling. en sådan debat er ikke kun politikernes ansvar.

Henrik LethDirektør i Grønlands Arbejdsgiverforening

nit

z p

ho

tole

de

r

7aurora 13 2012

”Med de sandsynlige samfundsom-væltninger, vi i grønland står over-for, har vi i ga længe gerne villet komme med vores bud på et visi-onsoplæg for samfundets udvikling. lad os kalde det nogle mulige kon-sekvensberegninger ud fra forskel-lige scenarier”, siger Henrik leth. ”derfor har vi benyttet lejligheden til at knytte brian buus Pedersen til os i en periode, da han både har de faglige forudsætninger og den sam-fundsmæssige indsigt til at udarbej-de en gennemtænkt analyse ud fra

en række tænkte forudsætninger. det er vigtigt at kunne foretage nog-le samfundsmæssige prioriteringer inden den erhvervsmæssige udvik-ling indenfor fx minedrift og olieef-terforskning overhaler os”.

brian buus Pedersen flyttede til grønland i 1989, hvor han påbe-gyndte sin erhvervskarriere som fuldmægtig i økonomidirektoratets planlægningsafdeling for senere at varetage jobbet som kontorchef i Politisk-økonomisk kontor i lands-styrets Sekretariat.

i 1995 blev han ansat i tele greenland og var i perioden fra 1998-2002 i Canada, hvor han er-hvervede en Mba-uddannelse. i 2004 blev han administrerende di-rektør som led i et længe planlagt generationsskifte. brian buus Pe-dersen er 51 år og uddannet som cand. scient. Pol. fra Århus univer-sitet i 1988 samt Master of business administration fra university of ot-tawa, Canada i 2001.

Brian Buus GA-mut

”inuiaqatigiinnut allannguutaas-sagunartut Kalaallit Nunaata ornili-gassa inuiaqatigiit ineriartorneran-nut qanoq sunniuteqarsinnaaneri pillugit takorluukkanik saqqummi-ussaqarnissaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata pifissami sivisulaartumi kissaatigisimavaa. Pi-sussatut takorlaakkat assigiin ngit-sut qanoq isikkoqarsinnaanerannik naatsorsuinertut taasinnaavavut”,

Henrik leth oqarpoq. ”taamaattu-mik brian buus Pedersenip piffis-sami aalajangersimasumi sulisinnis-saanut periarfissaq atorusussima-varput, taannami sammisamut inu-iaqatigiinnilu pissutsinut tunngasu-nik ilisimasaqarpoq, taamaalilluni eqqarsaatigilluakkamik pissutsit atuuttussatut takorluukkat arlallit aallaavigalugit misissueqqissaar-sinnaalluni. inuussutissarsiornikkut

ineriartortitsinissamik siunertaqar-tumik inuiaqatigiit pingaarnersiuil-lutik suliassanik tulleriiaarinissaat pingaartuuvoq, assersuutigalugu aatsitassarsiortunit uuliamillu ujar-lertunit avaqqutaarneqarluta kata-taannginnginnitsinni”.

brian buus Pedersen 1989-imi Kalaallit Nunaannut nuuppoq, suli-ninilu aallarnerlugu aningaasaqar-nermut Pisortaqarfiup aningaasati-gut pilersaarusiortarfiani sulilerluni, kingusinnerukkut Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarsiornermut immik-koortortaani Naalakkersuisut allat-toqarfianniittumi allaffimmi pisorta-tut sulilerpoq.

1995-imi tele greenland-imi ator finippoq, piffissamilu 1998-imiit 2002-mut Canadamiippoq, tassani Mba-tut ilinniagaqarluni. 2004-mi pisortaaninngorpoq ukiuni arlalinni kinguaariit nikinnissaat sivisulaartu-mik pilersaarutaareersoq. brian buus Pedersen 51-inik ukioqarpoq Århus universitetimi 1988-imi cand. scient. pol.-itut ilinniarnini naam-massisimallugu kiisalu university om ottawami, Canadamiittumi Ma-ster of business administration ilin-niarsimallugu.

Brian Buus til GATidligere direktør i TELE Greenland, Brian Buus Pedersen, er fra årsskiftet ansat i en seks måneders projektstilling i GA.

TELE Greenland-imi pisortaasimasoq Brian Buus Pedersen, qaammatini arfinilinni aalajangersimasumik suliaqassalluni ukiup nikinnerani Kalaallit Nunaanni Sulisitsut Peqatigiiffianni sulilerpoq.

GA

Kalaallit Nunaanni misilittakkat periarfissallu. Brian Buus Pedersen Henrik Lethilu qaammatini aggersuni Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata allattoqarfiani suleqatigiissapput.

Erfaringer og muligheder i Grønland. Brian Buus Pedersen og Henrik Leth skal i de kommende måneder arbejde sammen i GA’s sekretariat.

GA

8 aurora 13 2012

Siulersuisuunerit oktobarip 27-anni 2011 Københavnimi ataatsimiinnermi oqaluuserisassat 15-it ulapputigaat.

Peqataasut tamarmik isumaqati-giillutik oqarput ulluni siuliineq

danskit inuussutissarsiornikkut su-liniaqatigiiffiini pulaaqattaarsimane-rit isumassarsiffiusimasut paasi-saqarfiullutillu. Paasisat ilagaat akit aningaasarsiornikkullu pissutsit aam malu inuiaqatigiit aaqqissugaa-nerisa allanngorarnerat danmarkimi Kalaallillu Nunaanni assigiinngippal-laanngitsut, naak taama isumaqar-nar taraluartoq.

Siulersuisut ataatsimiinnerat aal-larnerlugu suliffeqarfiit assigiinngit-sunik suliallit nunallu immikkoortui-neer sut ataatsimut isigalugu pissut-sit inissisimanerat kingullermillu ataatsimiinnerup kingorna suliniu-taasimasut pingaarutilli pillugit ner-rifik kaajallallugu paasissutissiipput. Maanna oqallisigineqartut tigulaarif-figissavavut:

Nuummi sanaartornerujussuaq aammalu Sisimiuni suliassaqaleri-artuinnarneq eqqaassanngikkaanni nunap immikkortuini ilaasortaatitat suli suliassakilliortoqarnera nalu-naa rutigaat, pisortallu illuliortitsinis-samik sanaartortitsinissamillu neri-orsuutigisimaat sumut killissimaner-sut ujartorneqarput.

Suliffissaaleqisoqarnerata tama-tu malu ilutigisaanik sulisussaale-qisoqarnerata imminnut assortuun-nerat oqaluuserineqarpoq, soorlu aamma Sullivinnik Nakkutilliiviup aalajangersagai aatsitassarsiortu-nut ikummatissarsiortunullu atuun-nersut paasiumaneqartoq. arlallit

tikkuarpaat kommuninik katiterine-rup kingunerisaanik ajornartorsiutit saniatigut aamma sinerissami illo-qarfiit akornanni imminut unammi-neq annerulersimavoq. Pisortat su-liarinnittussarsioraangamik suliaq tamakkerlugu suliarinnittussarsior-tarnerujussuat najugaqarfinni ataa-siakkaaneersunit isornartorsiorne-qarpoq, tassami taama pisoqartil-lugu suliffeqarfiit suliassat ilaannut mattunneqartarmata.

ukiuni aggersuni uuliamik gassi-millu ujarlertoqarnissaanut isumal-luarneq immikkut taaneqarpoq, 2011-milu uuliasioqatigiiffiup Cairn-ip suliaqarnera aasiannut pitsaasu-mik sunniuteqarnera inuussutissar-siortut misigisimavaat.

Nuummi sulisitsisut peqatigiiffiat kommunip inuussutissarsiutinut si-unnersuisoqatigiinnik pilersitsiniar-neranut peqataatinneqartorujus-suu voq, taanna suliassaqarneruler-nissaq anguniarlugu aningaasanik pissarsiniartussaavoq.

Nuummi atuarfiup namminersor-tup nunanit tamalaannersunut am-manerulersinniarlugu suliaqarneq Christian Keldsen-ip ilisimatitsissu-tigaa, ilaatigut nunarsuup sinnera-nut tulluarsakkamik immikkut aaq-qissuussinikkut. tassunga tun-ngatil lugu Martin ben Shalmip oqaluttuaraa meeqqat inuusuttullu meeqqat atuarfiini atuartut ilinnia-gaqalernissamut inuussutissarsior-nikkullu periarfissat pillugit isumas-sarsiassaannik tunniussaqarniarlu-

tik najukkami peqatigiiffik meeqqal-lu atuarfii suleqatigiittartut. Suliniut taanna aurora tullianik saqqummer-pat uterfigissavarput.

Kiffartuussinermik assartuinermil-lu suliffeqarfiutillit namminersorlutik oqartussat suleqatigalugit maan-nakkorpiaq pisiniartarneq pillugu nas suiaasiorput.

aalisarnermut tunngatillugu akit qaffakkiartortut pisarisartakkallu iki-liartortut, siunissami MSC-mik nalu-naaqutsiisoqartalernissaata pisari-aqarnera aammalu aalisarneq pil-lugu eu-mik isumaqatiginninniar-nernut ingerlasunut isumalluarneq Søren brandtip ilisimaatitsissutaa-nut ilaapput. Naak kissaatigineqa-raluartoq aalisarneq pillugu inatsit nutaaq aalajangiunneqartumiit suli annertunerisunik allanngortinne-qassasoq, nutarterisimaneq pisari-aqarluinnartoq inuussutissarsiutip taassuma annersaani atukkanik pitsanngorsaataasimavoq.

akunnittarfeqarnermik, neriniar-tarfeqarnermik takornarialerinermil-lu suliaqartut imigassamik nioq qu-teqarsinnaanermut akuersisartuni, danskit aaqqissuussaat assigalugu, ilaasortaatinneqalernissartik sulini-utigaat. Helge tang-ip aamma ilisi-matitsissutigai imigassanik nioq-quteqarsinnaanermut assigiimmik periuseqarluni ingerlatsinissaq pil-lugu suleqatigiinneq, imigassamik unnuk ataaseq nioqquteqarsin naa-nermik akuersisarnermut tunngatil-lugu ajornartorsiutiy, akunnittarfiit

Siulersuisuunerit Københavnimi ataatsimiinnerat

9aurora 13 2012

pitsaassusaat malillugu nalunaa-qut siisarneq kiisalu sanaartorner-mik suliffiutillip akiliisinnaajunnaar-nerata kingunerisaanik ajornartorsi-utinngortartut, Narsami inuussutis-salerinermut ilinniarfiup allanngorti-terlugu sananeqarnerata kinguaat-torneranut peqqutaasoq ilanngullgit ilisimatsissutigineqarput.

Kristian lennertip teknikkikkut si-unnersortit peqatigiiffianneersup inger latsiviit nunap avataanin-ngaan neersut Kalaallit Nunaanni suliffiuteqalernissamik pisussaaffiat kiisalu neqerooruteqartarneq pil-lugu inatsit qaqeqqippai. ”Sulias-sinneqarnermi inuiaqatigiinni pis-sutsit isiginiarlugit akit qanoq aala-jangerneqartassappat?”, pisortat oqartussaasui taama aperissallugit tunngavissaqarluarpoq. uuliamik aatsitassanillu tunisassiulersussat qanoq qaninnerusumik suleqatigi-neqarsinnaanerat pillugu piler saa-rusiortoqarnissaa Kristian lennertip ujartorpaa.

Niuernermik suliaqartut ataatsi-miititaliaata puiaasanik utertitsisar-nermut aaqqissuussamut ga-p isu-maa nassuiarpaa – pingaartumik Sverige-mi Spritbolagip imigassa-nik aalakoornartulinnik siaruarteris-arneranut ittumik aaqqissuussi so-qar sinnaanera akiorniarlugu suli-aqarneq pillugu nassuiaasoqarluni.

Najuuttut isumaqatigiipput sulias-saqarfiit armerlanerit ataatsimut isi-galugu ingerlalluarlutik ukioq ani-gorsimagaat, aammali suliassaqar-

finnut tamanut aalajangiisartut as-sigiimmik periuseqarlutik ingerlat-seriaaseqarnissaat pisariaqartoq, soorlu inissialiornerup tungaatigut. oqaluuserineqartut ilagaat CSr ki-isalu ilinniartitsinissamut piginnaa-nernillu qaffassaanissamut suliffe-qarfiit piumasaqaataat, tassunga ilaalluni ilinniagaqanngitsut pigin-naanerinik qaffassaanissaq.

”Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat ilisimasat piviusut tunngavigalugit oqaaseqartarpoq, ilimagisaannaat tunngaavigalugit oqaaseqartarani!”.

taama qulequtsiilluni siulersuisut ataatsimiinneranni siulersuisunut si-ulittaasoq Henrik Sørensen naali-saalluni oqaaseqarpoq, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata inuussutissarsiornikkut suliniaqati-giiffittut sunniuteqarnera pillugu oqaaseqarami, tassunga ilanngul-lugu eqqaavaa inuiaqatigiinni oqal-linnermut atatillugu oqariartuutinik pingaarutilinnik peqatigiiffiup saq-qummiussisarnera.

”Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aatsaat taamak nukit-tutigilersimavoq, tassami piffissami aggersumi Kalaallit Nunaat unam-milligassanik annertuunik naapita-qartussaavoq, periarfissanik angu-niagassanillu nutaanik nassataqar-tunik”, taanna nalunaaruteqarner-mini erseqqissaavoq. ”ilisimasas-sanik pissarsiarneq suleqataaffigis-savarput, taamaattumik suleqatigi-neqarsinnaasunut assigiinngitsor-

passuarnut qaninnerusumik attave-qarnissarput pingaartuuvoq. allat misilittagaat assiliinnassanngilavut, sapinngisamilli atorluarniassalluti-git, taamaattumik danmarkimi su-leqatitsinnut ulluni marlunni pu laa-qattaarnissatsinnik pissarsiffiusu-mik allattoqarfiup aaqqissuussisi-manera nersualaarusuppara. taa-matorpiaq periuseqarluta aamma nunani tamalaani attavigisatsinnut tikeraartarnerput annertusaavigis-savarput, soorluttaaq aamma nu-nani allani naalakkersuisut, atorfillit suliffeqarfiillu Kalaallit Nunaanni Su-lisitsisut Peqatigiiffiannut tikeraar-tartut amerliartuinnartut”.

Siulersuisuunerit kingullermik ataat simiinneranniit pisimasut pi-ngaar nerit saqqummiutereerlugit, anguniagassat naleqartitallu pi-ngaar nerit siulittaasup saqqummi-uppai. ”Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut Peqatigiiffiat annertuunik suli-assaqalersussaavoq. Minneriun-ngitsumik aatsigassanik ikummatis-sanillu siunissami tunisassiulernis-samut atatillugu, tassami suliffeqar-fiutitta sulisuttalu isertitaasussanit sapinngisamik annerpaamik pis-sarsinissaat qulakkeerniassavarput. upperissavarput suliaqarniaannar-luta sulisannginnatta, tassaliuna pikkoriffigisavut aallaavigalugit su-liaqartaratta – tassa imaappoq allat pikkoriffitik suliaqarfigissavaat ua-gullu pikkoriffivut suliaqarfigissa-vavut. offshore europe-mi aber-deen-imi ingerlanneqartumi peqa-

Allakkanik katersivik qup-persagaq oqaluuserisas-

sanik 15-iusunik oqaluuse-rineqartussanik imalik piare-

ersimalluni nerrivimmiippoq.

Et ringbind lå klar med papirer til de 15 dagsordenspunkter, der

skulle behandles.

ga

Dansk Byggeri-mi aqutsisoqatigi-it Kristian Lennert oqaloqatigaat.

Dansk Byggeris direktion i sam-tale med Kristian Lennert.

10 aurora 13 2012

taagama uppernarseqqippara, ua-gut nammineq naleqartitavut pikko-riffivullu iperarnaveersaarlugit su-lissasugut. Suliffeqarfiit ilaasortavut peqataatissavavut, taamaaliornit-sinnili uagut nammineq nukittuffivut aallaavigissavavut, imminut nikagi-naveersaarluta. Niuernermik ilinni-arfiup siulersuisuini sulinerput pi-ngaartipparput, uani naligiitsillugit pivakka ilinniartut ilinniarnerminnik attassiinarnissaannik anguniaga-qarneq ilinnarfiullu illuutitigut atu-gassarititai pitsanngorsartariaqarlu-innartut. Suliffeqarfiit pisortanit inger lanneqartut namminersortun-ngortinniarneranni sinarsuit silisas-sat amerlapput, angusaqarfiusumil-lu suleqataanissarput qilanaaraar-put”, Henrik Sørensen oqarpoq.

2011 Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannnut ulapiffiusimavoq

Pisortat ulluinnarni aqutsisut nalu-naarutaat saqqummiunneqarmat ukiup ingerlanerani ataatsimiinner-passuit, angalaqatigiinnut peqa taa-simanerpassuit aaqqissuussiner-passuillu allat Henrik leth-ip ilisima-titsissutigai. ilisimatitsissutinut ilannguppai Kalaallit Nunaanni Su-lisitsisut Peqatigiiffiata avataanut attaveqarnera, transparency greenlandimik pilersitsisimaneq, Sustainable fisheries greenland, kiisalu CSr pillugu ilisimasanik sia-ruarteriniarluni sulineq pillugit paa-sissutissat saqqummiullugit. Soorlu

siulersuisunut ilaasortanngorlaaq Christian Keldsen oqartoq: ”CSr-ip suunera paasiumanarnerusunngor-lugu saqqummiussisarnissaq suli-assaraarput pingaarutilik. taamaali-unngikkutta nunat allat inatsilisaan-nit eqqugaassaagut”.

arctic business Network-imit Ka-laallit Nunaanni Sulisitsisut Peqati-giiffiata anisimanera pillugu Henrik leth ima oqarpoq: ”aalborg Kom-munep aammalu jyllandip avan-naa ta immikkut soqutigisai aallaavi-galugit danskit allattoqarfiata suli-nera Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata misigaa, Kalaallillu Nunaanni inuussutissarsiortut sule-qatiginissaannut soqutiginninnatik, taamaallaat naalakkersuinermik su-liaqartunut attaveqarnissaq soquti-gisaralugu”. tamannalu aalborg Havn-ip Nuummi umiarsualiviup al-lilerneqarnissaanut tunngatillugu aningaasaleeqataarusulluni nalu-naarsimaneranit ersersinneqarpoq. Suleqatigiinnit aninissaq siulersu-isut tamarmiullutik aalajangerpaat.

qinikkanik suleqateqarneq, pi-ngaar tumik aatsitassarsiorneq ikummatissarsiornerlu pillugit sule-qateqarneq Henrik leth-ip ilanngul-lugu ilisimatitsissutigaa. ”isumaqar-pugut kiisami paasineqalersoq, allat mattullugit inuussutissarsiutivut ki-siisa illersorniarlugit tunngavilersuu-tinik saqqummiussisanngitsugut, pingaarnertulli anguniaripput torer-sumik ingerlasoqarnissaa. Soorlu aamma suliffeqarfiit nutaat, pio reer-sut assigalugit inuiaqatigiinnut tun-niussaqarnissaat pingaartuusoq.

inatsisiliornikkut sunniuteqarsi-mavugut, tamatumunnga takussu-tissaavoq inatsisissatut siunnersuu-tit arlalit malunnaatilimmik allan-ngortinneqarsimanerat imaluunniit siunnersuutitut saqqummiunneqar-simannginnerat. uani eqqarsaatigi-neqarput inuussutissarsiummik in-gerlataqarneq pillugu inatsit, inis-siaatileqatigiiffiit sanaartornerlu ki-isalu raajanut akitsuutit il.il. pillugit inatsisit marlussuit”, Henrik leth er-seqqissaavoq.

atorfillit pillugit inatsisitaamut tunngatillugu allaffeqarfimmi pisor-tap Karsten Klausen-ip erseqqis-sarpaa Namminersorlutik oqartus-sat, sulinermik inuussutissarsiute-qartut kattuffii assigiinngitsut aam-malu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suleqatigiilluartut.

Suliffimmik paarsinissamut immi-nut piumaffiginissap pingaassusia pillugu Sulinermik inuussutissarsi-uteqartut Kattuffiat Kalaallillu Nu-naan ni Sulisitsisut Peqatigiiffiat pe-qatigiillutik paasititsiniaanissaq pil-lugu oqalinnerat Henrik leth-ip ilanngullugu eqqaavaa.

Taava ullormut oqaluuserisassat makku oqaluuserineqarput:

Killilimmik oqartussaaqataalluni ilaasortaanequuliasioqatigiiffiit killilimmik oqar-tussaaqataallutik Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasor-taalernissartik soqutigisorujussuu-aat, ilaasortaanerullu qanoq iluse-

ga

Kalaallit Illuutaat Københavnimiittoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqa-tigiiffianni siulersuisuunerit oktobari-mi 2011 ataatsimiinneranni ataatsi-miiffitsialattut atorneqarpoq.

Det Grønlandske Hus i København var en velfungerende ramme om GA’s hovedbestyrelsesmøde i oktober 2011.

11aurora 13 2012

ga

Kalaallit Illuutaanni siulersuisut nerer-suartitsineranni nuannisartunn-

guaqarpoq. Qaaqqusanut ilaapput danskit kattuffiineersut aammalu

Folketingimi kalaallit ilaasortaatitaat marluk. Nerrivimmi sallermi issiasut

ilagaat Sara Olsvig.

Stemningen var god ved bestyrelses-middagen i Det Grønlandske Hus.

Blandt gæsterne var både repræsen-tanter fra de danske organisationer

og de to grønlandske medlemmer af Folketinget. Ved det forreste bord

sad blandt andre Sara Olsvig.

qarnissaa, piginnaatitaaffiit il.il. uummaarissumik oqallisigineqar-put, periarfissamilli taama ittumik ammaasinissamut periarfissiinissaq isumaqataaffigineqarpoq.

Inuussutissarsiummik ingerlataqartut suleqatigiiffiatKalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiat tunngaavimmigut suli-aasaqarfinnut agguataaqqissaarsi-mavoq, suliassaqarfiilli akimorlugit oqaloqatigiittarfeqarnissaq pisari-aqartinneqarpoq, taamaaliornikkut suliassaqarfiit assigiinngitsut, as-sersuutigalugu tunisassiorfiulersus-sanut nutaanut tunngatillugu, ilisi-masaminnik misilittakkaminnillu avitseqateqarsinnaalerlutik.

Allattoqarfik allilerneqarpoqKalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiaanut ilaasortangortartut amerliartornerat ilutigallugu sulias-sat aamma amerliartorput, taa maa-lilluni aamma allattoqarfimmi inis-saq annertunerusoq pisariaqartin-neqalerluni. taamaattumik illup ila-nissaanut periarfissat assigiin ngit-sut eqqartorneqarput, suliallu inger-laqqinnissaa siulersuisut akueraat.

Ilinniartunut ilitsersuisoqartsitsi-sarneq pillugu Red Barnet-ip aaqqissuussaaKalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiata aningaasat tapersiissu-tai ilinniartunut ilitsersuisartunik ilin-nartitsinermut toqqaannartumik nak karnissaat siulersuisut akueraat.

Suliffissuaqarnikkut suliniutigineqartut annertuutilisimaneqarpoq siunissami aatsi-tassarsiulernissamut imaluunniit as-sersuutigalugu alcoamut tunngatil-lugu Kalaallit Nunaata sulisussanik nunanit allaneersunik suliartortit-sisinnaaneranut apeqqutip qanoq iliuuseqarfineqarsinnanerannut tun-ngatillugu Kalaallit Nunaanni Suli-sitsisut Peqatigiiffiat malunnaatilim-mik oqassileqataasartoq. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat aatsitassanut ikummatissanullu Pi-sortaqarfimmit saaffigineqarsima-lerpoq, tamatumani Kalaallit Nu-naan ni Sulisitsisut Peqatigiiffiata isumaa malillugu sulisinnaanermut najugaqarsinnaanermullu akuersis-sutit, suliffissarsiortut nunanit allan-neersut killilersimaarnissaat, kalaal-lit suliffeqarfiutaasa atorneqarnis-saat, peqqinnissakkut sullinneqar-neq, akissarsiat minnerpaaffissaat il.il. sinaakkusiornissamut tunngatil-lugu suleqatigiissitanut suleqa taa-nissaq pineqarluni.

Siulersuisut ataatsimiinneranni oqallittunnguaqarpoq. oqallinnermi attupillanneqartuarpoq New found-land-ip misilittagai isumassarsiorfi-gisariaqartut, ilaatigut ingerlatseqa-tigiiffiit inuiaqatigiinnut akissus saa-nerat iperarnaveersaartariaqarluni. Suliamik aallartitsinnginnermi na-juk kami suliffeqarfiit suliassaasa suu neri aalajangiunneqareersima-sariaqarput, inuiaqatigiillu iluanaa-rutissaat qulakkeerneqarsimasari-aqarlutik.

Atuakkamik saqqummersitsilersaarneqatuakkamik saqqummersitsinissaq aalajangiunneqarpoq, ukiut untriti-likkaat kingulliit qiteqqunneranni Kalaallit Nunaanni inuussutissar-siornikkut ineriartortitsisimaneq atuakkami allaaserineqassaaq. inuus sutissarsiornermi malunnaa ti-limmik suliaqarsimasut allaaserine-qassapput, taakkulu maanna ikioq-qortusisimammata apersorneqar-nissaat paasissutissanillu katersi-nissaq maannakku aallartinneqas-saaq.

ukiup affaanut naatsorsuutit saq-qum miunneqareermata akuerineqa-reerlutillu immikkoortup taasariallit allat ataanni nunap immikkoortuini siulersuisut sulinerminni malerua-gas saasa sukateriffigineqartari-aqarnerat eqqartumisaarlugu aal lar-tinneqarpoq – kiisalu suliffeqarfin-nut Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannut ilaasortanngorni-artunut assigiiaarnerusumik piuma-saqaateqartalernissap pisariaqar-nera eqqaaneqarluni.

Unnussioqatigiinneq

Siulersuisut ataatsimeereermata Ka laallit illuutaanni nereqatigiitto-qarpoq, folketingimi kalaallit ilaa-sor taatitaat marluk danskillu inuus-sutissarsiornikku suliniaqatigiiffiinit aallartitat peqataaffigisaannik.

12 aurora 13 2012

Alle var enige om, at de foregå-ende dages besøg hos de dan-

ske erhvervsorganisationer havde været inspirerende og informative. Herunder at en række konjunk-turmæssige og strukturelle proble-mer i danmark og grønland ikke er så forskellige, som man måske skulle tro.

bestyrelsesmødet startede med en runde, hvor brancher og regioner orienterede om den generelle situa-tion og vigtige tiltag siden sidst. vi bringer her enkelte udpluk fra de-batten:

bortset fra byggeboomet i Nuuk og et stigende aktivitetsniveau i Si-simiut kunne regionerne stadig mel-de om afmatning, og man efterlyste igangsætning af de lovede offent-lige bygge- og anlægsprojekter.

dilemmaet om arbejdsløshed contra mangel på arbejdskraft blev der er opstået i kølvandet på en en-treprenørs konkurs, hvilket har for-sinket ombygningen af levnedsmid-delskolen i Narsaq.

Kristian lennert fra branchefor-eningen for tekniske rådgivere bragte atter diskussionen op om udefra kommende selskabers for-pligtelse til at etablere sig i grønland samt om tilbudsloven. ”Hvordan prissættes de forskellige samfunds-hensyn i relation til tildeling af op-gaver?”, er et logisk spørgsmål, der

bør stilles til offentlige myndigheder. Kristian lennert efterlyste en stra-tegi for, hvordan branchen kan komme tættere på de nye erhverv indenfor olie- og mineindustrierne.

brancheudvalget for handel kun-ne blandt andet redegøre for ga’s holdning til et nyt pantsystem for returflasker - og især arbejdet for at forhindre tendenserne mod et di-stributionsprincip for alkohol à la det svenske Spritbolaget.

generelt var der enighed om, at det havde været et godt år for de fleste brancher, men at der er behov for en konsekvent politik på mange områder, blandt andet indenfor bo-ligområdet. blandt de øvrige emner var CSr samt branchernes krav til uddannelse og kompetenceløft, herunder opkvalificering af ufaglær-te.

”GA siger noget, når vi ved noget - og ikke bare, når vi tror, vi ved noget!”.

Med dette tema opsummerede be-styrelsesformand Henrik Sørensen på selve hovedbestyrelsesmødet ga’s betydning som erhvervslivets toneangivende organisation, herun-der rollen som formidler af vigtige budskaber i samfundsdebatten.

”ga er stærkere end nogensinde, og det er vigtigt i en periode, hvor

grønland står overfor store udfor-dringer med nye perspektiver og nye mål”, understregede han i sin beretning. ”vi skal være med til at tilføre viden, og derfor er det vigtigt at have tætte relationer til mange sider. vi skal ikke kopiere, men ud-nytte andres erfaringer bedst mu-ligt, og derfor vil jeg rose sekreta-riatet for at have tilrettelagt de sid-ste to dages værdifulde besøg hos vores samarbejdspartnere i dan-mark. På samme måde udbygger vi også kontakter gennem internatio-nale delegationsrejser, ligesom vi i ga modtager flere og flere besøg af ministre, embedsfolk og virksom-heder fra mange lande”.

efter at have gennemgået de vig-tigste begivenheder siden sidste hovedbestyrelsesmøde, koncentre-rede formanden sig om vigtige mål og værdier. ”ga står overfor store opgaver. ikke mindst i relation til de kommende råstof- og industripro-jekter, hvor vi skal sikre vores virk-somheder og medarbejdere en så stor bid af kagen som muligt. vi skal tro på, at det vi er bedst til, også er det, vi gør - og så lade andre gøre det, de er bedst til. På vores delta-gelse i offshore europe i aberdeen blev jeg endnu engang bekræftet i, at vi skal holde fast i vores egne værdier og kernekompetencer. vi skal få vores virksomheder med,

Hovedbestyrelsesmøde i København

Det blev en travl dag, da 15 dagsordenspunkter skulle behandles på hovedbestyrelsens møde i København 27. oktober 2011.

13aurora 13 2012

men vi skal gøre det med udgangs-punkt i vores egne styrker, som vi skal passe på ikke at undervurdere. også arbejdet i handelsskolernes bestyrelse er højt prioriteret, da bå-de indsatsen for at fastholde ele-verne i forløbet og skolernes fysiske rammer trænger til forbedring. der er mange kanter, der skal slibes i overgangen fra offentlige til selv-ejende institutioner, men vi ser frem til et frugtbart samarbejde”, sagde Henrik Sørensen.

2011 har været et travlt år i GA

under direktionens beretning orien-terede Henrik leth blandt andet om årets mange konferencer, delegati-onsrejser og andre arrangementer. desuden om ga’s kommunikation med omverdenen, etableringen af transparency greenland, Sustaina-ble fisheries greenland samt arbej-det med at udbrede kendskabet til CSr. Som det nyvalgte bestyrel-sesmedlem Christian Keldsen ud-trykte det: ”vi har en vigtig opgave i at gøre CSr mere forståeligt. i modsat fald vil den udenlandske lovgivning ramme os”.

om ga’s udmeldelse af arctic business Network sagde Henrik leth: ”ga oplever, at man fra det danske sekretariat fortrinsvis arbej-der for at gavne aalborg Kommune og nordjyske særinteresser, og at man ikke har udvist interesse for re-elt samarbejde med erhvervslivet i grønland, men kun har haft interes-se i politiske kontakter”. dette er vel bedst bekræftet ved, at aalborg Havn nu er i spil som investor i for-bindelse med havneudvidelsen i Nuuk. bestyrelsen vedtog enstem-migt at melde sig ud af netværket.

Herudover informerede Henrik leth om samarbejdet med det po-litiske system på især råstofområ-det. ”det er vores opfattelse, at man efterhånden har forstået, at vi ikke argumenterer for at beskytte vores eget erhvervsliv og udelukke andre, men først og fremmest har et ønske om, at tingene foregår under ord-nede forhold. ligesom det er væ-

sentligt, at de nye virksomheder bi-drager til samfundet på lige fod med de eksisterende. vi har påvirket lov-givningen, således at en række lov-forslag er blevet væsentligt ændre-de eller ikke fremsat. det drejer sig om en ny næringslov, et par love om boligselskaber og byggeri samt re-jeafgiftsloven etc.”, fremhævede Henrik leth.

vedrørende den nye funktionær-lov fremhævede sekretariatschef Karsten Klausen, at der er en godt samarbejde mellem selvstyret, de forskellige lønmodtagerorganisatio-ner og ga.

Henrik leth nævnte desuden, at SiK og ga diskuterer et fælles kam-pagnefremstød om blandt andet vigtigheden af arbejdsdisciplin.

Derefter behandledes følgende dagsordenspunkter:

Associeret medlemskabder er stor interesse fra olieselska-berne om associeret medlemskab af ga, og der udspandt sig en livlig diskussion om statur, rettigheder etc., men der var en positiv indstil-ling til at åbne for denne mulighed.

ErhvervsnetværkSom udgangspunkt er ga branche-mæssigt siloopdelt, men der er be-hov for et tværgående forum, hvor forskellige brancher kan dele indsigt og erfaringer i relation til fx nye in-dustrier.

Udvidelse af sekretariateti takt med, at ga’s medlemstal vok-ser og opgaverne bliver flere, er der behov for mere plads i sekretariatet. derfor overvejes forskellige tilbyg-ningsmuligheder, og bestyrelsen godkendte, at man arbejder videre med planerne.

Red Barnets mentorordningbestyrelsen godkendte, at ga’s sponsorat allokeres direkte til en mentoruddannelse.Storskalaprojekterdet er en kendt sag, at grønlands arbejdsgiverforening er en markant

stemme i debatten om, hvordan grønland kan håndtere behovet for udenlandsk arbejdskraft i forbindel-se med kommende mineprojekter eller fx alcoa. ga er nu kontaktet af råstofdirektoratet angående delta-gelse i en arbejdsgruppe vedrøren-de rammevilkår, som efter ga’s me-ning bl.a. drejer sig om arbejds- og opholdstilladelser, regulering af udefra kommende arbejdskraft, brug af grønlandske virksomheder, sundhedsydelser, minimumsløn etc.

der udspandt sig en livlig diskus-sion på bestyrelsesmødet. et gen-nemgående tema var, at man bør lade sig inspirere af erfaringerne fra New foundland, blandt andet ved at fastholde krav om selskabernes samfundskrav. for hvert projekt bør der defineres en andel til lokale virk-somheder, og man bør sikre prove-nuer til samfundet.

Bogudgivelserdet blev vedtaget at igangsætte et bogprojekt, der skal beskrive udvik-lingen af erhvervslivet i grønland fra midten af forrige århundrede. dette skal ske med udgangspunkt i at portrættere markante erhvervspro-filer, og da mange af de første iværksættere er højt oppe i årene, startes nu med at sikre interviews og indsamling af kildemateriale.

efter aflæggelse og godkendelse af halvårsregnskabet blev der under punktet eventuelt blandt andet ta-get hul på en drøftelse om en op-stramning af retningslinjerne for re-gionernes bestyrelsesarbejde - samt om et eventuelt behov for me-re konsekvente krav til virksomhe-der vedr. medlemskab af ga.

Selskabeligt samvær

efter bestyrelsesmødet var der ar-rangeret middag i det grønlandske Hus, hvor de to grønlandske folke-tingsmedlemmer og repræsentan-ter fra de danske erhvervsorganisa-tioner deltog.

14 aurora 13 2012

GA-p siulersuisuunerisa Horesta, Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisui, Dansk Byggeri aammalu Dansk Industri pulaarmagit

pulaakkat inoroorsaartunnguupput soqutiginnilluarlutillu.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Siulersuisuunerit oktobarip 27- anni Københavnimi ataatsimiin-

nerannut atatillugu, ulluni pingasuni pilersaarut suliassapparsuaqarfi-usoq ingerlanneqarpoq, tassami ul-lut siulliit marluk ga-p danmarkimi suleqatigisartagaanut pingaarner-paanut pulaaqattaarfiummata. Pu-laaqattaarnermi pulaarfimmiit pu-laar fimmut nikinnermi inortuisan-ngin nissaq anguniarlugu danskit il-lo qarfiisa pingaarnersaanni - illoqar-ferujussuit allat assigalugit aq qu si-nik kut angallannerup tungaatigut paat siveerukkaluttuinnartumi - pu-laaqattaartut bussimik ingerlanne-qartarput. Pulaartut pulaakkaminni tamani kusanarluinnartumik tikillu-aqquneqartarput, tassami danskit suliniaqatigiiffiisa tamarmik aqut-sisuuneri immikkullu siunnersui sar-tui ataatsimeeqataasarsimapput.

danskit inatsisartuinut qinerseq-qammernerup kingorna pulaaqat-taarneq ingerlanneqarmat, pulaak-kat tamarmik danskit naalakkersu-isortaavisa suliniutissatut piler saa-rutaannut – tamangajaasa iluaralu-git – isummatik saqqummiuppaat.

Pulaarfinni tamani Kalaallit Nu-naan ni inuussutissarsiornikkut ine-riartorneq aamma ga-p alliartorne-ra, pilersaarutai inuiaqatigiinnilu inissisimara Henrik Sørensen-ip Henrik leth-illu ilisimatitsissutigaat.

”Pulaaqattaartarnerit taakku arla-linnik siunertaqarput”, Henrik leth,

danskit suliniaqatigiiffiinut pulaar-nissamik pilersaarusiortuusimasoq qanorlu pisoqarnissaanik piler saa-rusiorsimasoq oqaluttuarpoq. ”Su-le qatigisartakkatsinnut attaveqarnit-sin nik annertusaanissarput pingaar-tipparput, tassami taamaalilluta ilisi-masassarpassuarnik aammalu pi-gin naanernik immikkut ittunik pis-sar sisarpugut. Minnerunngitsumik siunissami inuussutissarsiutitigut ineriartorfissatut ilimagineqartut eqqarsaatigalugit ga-muinnaan-ngit soq aammali Kalaallit Nunaan-nut pingaarutilinnik. taakku sania-tigut Horesta, dansk byggeri, dansk erhverv og dansk industri aqqutigalugit nunani tamalaali suli-niaqatigiiffinnut taakkununnga as-singusunut matut ammarneqartar-put, tamannami qularutissaanngit-sumik uagutsinnut pingaarneruleri-artuinnarpoq.

Horesta

Siulliullugu pulaarneqarpoq Hore-sta, akunnittarfinnik, neriniartarfin-nik, nerisassanik piariikkanik piler-suisunik takornariartitsinermillu inger latallit kattuffiat suliffeqarfinnik 2100-ngajannik ilaasortalik, taakku danmarkimi akunnittarfiit aningaa-sat kaaviiaartitaasa 85 %-ii neriniar-tarfiillu kaaviiaartitaasa 50 %-inga-jai kaaviiaartittarpaat.

akunnittarfinnik neriniartarfinnillu inuussutissarsiutillit suliffeqarfiu-taanni sulisorineqartut 70.000-it missaanniittut 75 %-iisa missaat

HoreSta-mut ilaasortaapput. inuus sutissarsiut taanna ukiumut 28 mia. koruunit pallillugit kaaviiaartit-siffiusarpoq.

Kattuffiup Horestap nukittorsar-neqarsimanera pillugu siulersuisut siulittaasuat jens Zimmer Christen-sen aamma pisortaaneq Katia K. østergaard paasissutissiipput. Su-liassaqarfiullu unammilligassai ataat simullu isigalugu inissisimaffia, nunat tamalaat akornanni unammil-leqatigiinnerup sakkortusisimanera aamma ”imminut qiviarneq” pi-ngaar nertut sammineqarput – soor-lu aamma inuussutissarsiutip taas-suma nunap aningaasaqarneranut pingaaruteqarnera qinikkanut, oqar tussaasunut innuttaasunullu paasisitsiniutitalugu Horestap aala-jangersimasunik anguniagaqarluni sulisimanera sammineqartoq. dan-markimi naalakkersuisoqatigiit suli-niutissatut pilersaarutaanni takor-nariartitsisarnerup ilanngullugu taa-neqarsimanera maluginiarneqarsi-mavoq, ajuusaarutigineqarlunili inuus sutissarsiut taanna – danmar-kimi inuussutissarsiutit annersaasa ilaat – naammaginartumik salliutin-neqanngimmat, tassami sulias-saqarfiup isertitarisartagai appari-artormata. Horestap takorluugaasa ilagaat ”takornariartitsisarnerup illu-anik” pilersitsisoqarnissaa, tassani soqutigisaqaqatigiit pingaarnerit suleqatigiinnerulernissaannik peri-ar fissinneqarniassammata aamma ”ataatsimik nipeqarlutik” oqariartuu-teqartarniassammata. Katia K.

Kalaallit Nunaannik suleqateqarnerput uagutsinnut immikkut pingaaruteqarpoq

15aurora 13 2012

østergaard-ip erseqqissarpaa Ka-laallit Nunaannik suleqateqarneq ukiuni kingullerni annertusarneqar-simasoq, tassa kalaallit akunnittar-finnik, neriniartarfinnik takornnaris-sanillu sulllissinikkut pikkorissiartu-innarnerat ilutigalugu.

Pulaaqataarnermi ullup aappas-saani unnukkut Horesta nereqati-giinnermi qaaqqusisuuvoq.

Siulersuisunik pikkorissaaneq

tulliullugit pulaarneqarput Kalaallit Nunaata danmarkimi sinniisui. tassani danskit inuussutissarsiuti-tigut ilinniarfiini pisortaq siulersu-isuni sulineq pillugu pikkorissaavoq. jørn ibsen inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit allattoqarfianni ulluinnarni aqutsisuuvoq aammalu siulersuisu-nut, danskit naalakkersuisoqarfii-nut, suliffeqarnermi illuatungeriinnut aammalu ilinniartitaaneq pillugu naa lakkersuinikkut oqartussaasu-nut attaveqaataaneq pingaarnertut ingerlataralugu.  taamaattumik inuus sutissarsiutigalugu suliffeqar-fiit siulersuisuisa qanoq sulisarne-rannik ilisimasaqarluartuuvoq, suli-niaqatigiiffiillu siulersuisuini angu-saqarfiusumik suleqataanissamut isumassarsiffiulluartunik arlalinnik saqqummiivoq. ilaatigut ima erseq-qissaavoq: ”eqqaamallugu siuler-suisunut ilaasortaaneq tassaammat siulersukkamut tunniussaqarnissaq pissutigalugu siulersuisunut ilaasor-

taa soqartarmat. Nammineq inuttut soqutigisat aallunnissaat pinnagu”.

Kalaallit Nunaata Danmarkimi sinniisui: Atorneqarnissarput kissaatigaarput!

tamanna pereermat sinniisoqarfiup pisortaata tove Søvndahlip ga-p siulersuisuini ilaasortat Kalaallit Nu-naata danmarkimi sinniisoqarfianut tikilluaqquai, taanna Christianshav-nimi Nordatlantens brygge-mi KgH-p quersuatoqaani 1767-imeer-sumi inissisimavoq. tassani illoqa-tigineqarput Savalimmiut siunni-isoqarfiat aammalu islandip nuna-nut allanut aallartitaqarfia. Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik oqar-tussat danskillu oqartussaasuinut akunnermiliuttuulluni suliassarpas-suit assigiinngisitaartut pillugit tove Søvndal paasissutissiivoq.

Suliassanut ilaapput Naalakker-suisunik, inatsisartunik, allaffissor-nikkut qitiusumi sullissivinnik, Nam-minersorlutik oqartussat suliffeqar-fiutaannik kommuninillu sullissineq. taakkununnga ilaallutik suliassat danmarkimi imaluunniit danmarki-mit aallaaveqarluni pitsaanerusumik suliarineqarsinnaasut.

”atorneqarnerput nuannaaruti-gaar put, qujanartumillumi aamma atorneqartaqaagut. tamannami maaniissutigaarput, aamma Kalaal-lit Nunaanni suliffeqarnikkut sulini-aqatigiiffiit atorluartarpaatigut. taa-maattumik oqarfigissavassi periar-

fissaqaraangassi atortarniartigut”, ilaatigut tove Søvndahl taama oqar-poq.

Dansk Byggeri: Nunap iluani pisuussutit akikinaarlugit tuniniarniaqinagit!

ullup aappassaani dansk byggeri ullaakkorsiornertalimmik kaffiller-poq, tassani inunnit amerlalaartunit tikilluaqquneqarpugut. Suliniaqati-giiffittut naleqqussarniarluni dansk byggerip allanngortiterneqarsima-nera pisortap Michael H. Nielsen-ip oqaluttuaraa. ”Pissutsit piviusut nu-taat piareersimaffigisariaqarpavut, taakkumi minnerpaamik ukiuni mar-lunni-pingasuni sivisussusesqarnis-saat ilimagaarput” taanna oqarpoq oqaluttuarlunilu ukualunnguit ma-tuma siornatigut dansk byggeri 5.800-nik ilaasortaqarsimasoq. Kisitsilli taanna aningaasatigut ajornar torsiorneq pissutigalugu 1000-iinnanngorluni apparsimavoq. ”taamaattumik massakkorpiaq inis-sisimaneq isumatusaarluta atussa-varput. tassunga ilaatillugu suliffe-qarfiutivut sukumiisumik misissuif-figissavavut imminullu aperaluta: Siunertamut tulluarnerusumik aaq-qissuussisinnaavugut sulinerpullu eqaallisarsinnaavarput?”.

Suliartortunit nunanit allaneer-sunit sulisut danskiusut unammil-lerneqarnertik pissutigalugu sulias-saarussinnaanerannut navianartor-siorneq pillugu dansk byggerip pi-

Dansk Industrimi pulaarnermit assilisaq, saamerlermiit GA’p siulittaasuata tullia Mogens Ø. Larsen, pisortaq Poul Scheuer, Dansk Industri, GA’p siulittaasua Henrik Sørensen, DI’mi siunnersuisartut marluk kiisalu GA’p pisortaa Henrik Leth.

Fra besøget hos Dansk Industri ses fra venstre GA’s næstformand Mogens Ø. Larsen, direktør Poul Scheuer, Dansk In-dustri, GA’s formand Henrik Sørensen, to af DI’s konsulenter samt Ga’s direktør Henrik Leth.G

A

16 aurora 13 2012

sortaanera lars Storr-Hansen paa-sissutissiivoq. apeqqut naammas-sisassaq aamma taanna Kalaallit Nunaanni eqqartorneqartorujussuu-voq. ”Suliffeqarfiit avataaneersut suliartortullu akileraartittarniarsigit, aammalu aallaqqaataaniilli akile-raartarnissaat isumagalugu”, taan-na erseqqissaavoq. ”tamanna inui-aqatigiinni atugarissaarfiusuni aki-leraarutinik aningaasalersorneqar-tuni allaffissornikkut eqaatsumik inger latsinissamik piumasaqaati-taqarpoq. Suliffeqarfippassuit nu-nanit allaneersut sulisitsisut peqa-tigiiffiinut ilaasortanngortarneq ileq-qurinngilaat. assersuutigalugu Po-len-imi ikitsuinnaat peqatigiiffinnut ilaasortaasarput. danmarkimi Sul-livinnik Nakkutilliisoqarfik akileraart-sitsisartullu suleqatigiinnerulernis-saat sulissutigaarput, tamannalu uagutsinnut annertuumik unammi-nartoqarpoq, aamma Kalaallit Nu-naanni taama pisoqarnissaa inas-sutigiinnarsinnaavarput. aatsisas-sanik ikummatissanillu peqarassi iluatsitsivusi, mianersoritsili ”taakku akikinaarlugit tuniniaqinasigit”, Storr-Hansen naggasiivoq.

dansk erhverv: Kalaallit Nunaat danskit tusagassiorfiini sammine-qarnerusariaqarpoq

dansk erhverv, suliassaqarfinnit assigiinngitsuneersunit 100-nit

17.000-nik ilaasortaqarpoq, illumi danmarkip oqaluttuarisaaneranut pingaarutilimmi nalugaqarluni, tassalu kunngip Christiaap tallimaa-ta aningaasanik niueruteqartarner-mut atugassiatut 1620-mi illuliaani kusanartumi inissisimagami. illumi tassani angalaarunneqarpugut ullup qeqqasiortinneqarlutalu. ”ukiut nu-katsitaaffiit qulit” atuutereersullu ul-lunut nutaanut eqqarsartariaatsi-mullu nutaamut naleqqussarneq pi-sortaanerup jens Klarskov-ip oqaluttuaraa. tassunga ilanngul-lugu sammineqarpoq ilinniakkamik aallartitsigaluarlutik taamaatiin-nartartorpassuit, naluneqan ngit su-tuut danmarkimiit suli annermik Ka-laallit Nunaanni aamma pisartut, an-ner tuumik iliuuseqarfigisariaqarne-rat. ilanngullugu eqqartorpaa suli-niaqatigiiffiit malunnaatilimmik im-minnut attaveqatigiittariaqarnerat ineriartornerullu pingaassusaa.

”dansk erhverv tassaavoq niuer-nermik, misigisaqartitsisarnermik atugarissaannermillu, assartuiner-mik, siunnersuinermik ilisimasallu pillugit sullissinermik suliaqartut kattuffiat, danmarkimi sulisinnaasut 60 %-iinut sinniissuusoq – qinikkat aamma tusarniartartorujussuuaati-gut. tassa aaqqiissutaasinnaasunik atorluarsinnaasunik aatsaat siun-nersuuteqarsinnaagaangatta. Siun-

nersuutissaqartarpugullu, tassami misissueqqissaarnerni pimoorussa-nik siunnersuutitsinnut ikiorfartuu-taasinnaasunik peqarnissarput pi-ngaartittorujussuugatsigu. Naalak-kersuinikkut isummanik sunniisin-naasunik allattorsimaffik suliarisar-parput, taannalu ukiumut ataasiar-luta nutartertarlugu. taamaaliortar-pugut isummatsinnut ilumoortumik ingerlatsinerluta nalilersortuaanna-rumallugut, aammalu nukissat pigi-savut pitsaanerpaamik pingaarner-siuilluta tulleriiaarsinnaajumallugit. Suliassaqarfitsinni assigiinngitsuni suliffeqarfeqarfiit naleqartitatik sun-niutigisartakkatillu pissutigalugit isi-giniarneqarnisaat sorsuutigaarput, tasami ukiut qulit qaangiuppata danmark suli ullumimiit annermik inuiaqatigiittut ilisimasanik tunnga-ve qartutut ingerlalersimasussaa-voq”.

dansk ehrverv-imi ullup qeqqasi-oqatigiinnermi kalaallit suliffeqarfiu-taat ukiualunnguit matuma siorna pissutsinut naleqqiullutik qanoq al-laanerutigisimanerat oqallisigine-qarpoq. inuussutissarsiornikkut inger lalluarneq tamanna danskit su-liniaqatigiiffiisa tusagassiorfiisalu eqqumaffiginerusariaqarluarpaat, tamannalumi ga-p suleqatiminut pulaaqattaarnermini siunertarer-piarpaa.

GA’p siulersuisuunerisa Horestami pulaarnerat, Danmarkimi suleqati-

nut arlalinnut pulaarnerit arlallit siullersaaraat. Salliulluni takune-

qarsinnaavoq Horestap siulersui-suini siulittaasoq Jens Zimmer

Christensen aammalu pisortaaneq Katia K. Østergaard.

GA’s hovedbestyrelse hos Horesta, det første af en række

besøg hos samarbejdspartnere i Danmark. Forrest ses Horestas

bestyrelsesformand Jens Zimmer Christensen og adm. direktør

Katia K. Østergaard. GA

17aurora 13 2012

”inuussutissarsiutinik ingerla-taqartorpassuit danmarkimeersuin-naanngitsut pulaartorisarpavut. Soo runa nunamit amerlasoorpas-suartigut uagutsinnut qaninnerpaal-lutik ingerlasunit pulaarneqar tar ni-vut akulikinnerunngitsut?”, Henrik leth aperivoq. ”Sunamitaava peq-qutaalluni danskit suliffeqarfiuutaat amerlanerit Kalaallit Nunaat tunini-aa vigissallugu soqutiginaatilittut eqqarsaatigisanngikkaat, tamanna-li nunanut allanut suliassanngortiin-narlugu?”. ”apeqqut naammassi-sassaq taanna annertunerusumik ersersinniassavarput, tassalu sule-qatigiissutigisinnaasarput”, dansk erhverv-imi ataatsimiinneq nagga-serlugu jens Klarskov oqarpoq.

Dansk Industri (DI): Immaqa Ilageeqarnermut danskit naalakkersuisoqarfiat kisiat suleqatiginngilarput

dansk industrimi pulaarneq, taas-suma 2001-imi Kalaallit Nunaannut tikeraarneranik aallaaveqarpoq at-taveqatigiinnermik annertusaanis-saq siunertaralugu. taamaattumik ga- p di-llu sulineranni assigiin-ngissutit assigiissutsillu ataatsimiin-nermut aallarniutitut eqqartorneqar-put. Suliffeqarfiit 10.000-it di-p sin-niisuuffigai, suliaasaqarfinnut arfi-neq-pingasunut, nunap immikkoor-tortuinut 19-inut najukkanilu peqa-tigiiffiit ataanni suleqatigiissitarpas-suarnut agguataarsimasut. Suliffe-qarfiit 1 million sinnerlugit sulisoqar-put, taakku affaat nunani allani su-lisuullutik.

”atugarissaarnissamut inuussu-tis sarsiutinik ingerlataqarnerup pi-ngaa ruteqassusia qinikkanut innut-taa sunullu nittarsaanniarlugu kipi-suitsumik sulisariaqarpoq”, taama oqarpoq, ilaasortanut, nunap im-mikkoortuini peqatigiiffinnut kiisalu tusagassiorfinnut attaveqaqatigii-nermullu pisortaq Poul Scheuer. ”tamannalu pisariaqaleraluttuinnar-poq, tassami ullutsinni qinikkat qini-gaarlaat inuusussiartuinnarmata, taamaalillutillu aamma suliffeqarfin-ni sulinermik misilittagaqaratik. taa-maattumik saqqumisumik oqallise-qataanissaq suliassatta pingaarne-rit ilagaat. aammali inuussutissar-

siornikkut siuarsaaniarluni nunanut allanut angalaqataasarnerit pingaar-tillugit salliutinneqartarput, asser-suu tigalugu kunngikkormiut dansk-illu naalakkersuisuinut ilaasortat anga laqatigineri.

di-mut pulaarnermi oqallisigine-qarnippaapput Kalaallit Nunaanni uuliaqarfiusinnaasutut gas-eqarfiu-sinnaasutullu ilimagisat. ”danskit uuliasiornermik suliaqartarnerat tu-sagassiorfinnit nipangiunneqavissi-mavoq, taamaalillulu aamma immi-nut ersikkunnaarsivinnissaa aarleri-narluni”, di-p sinniisai oqaluttuar-put. ”Kalaallit Nunaat siunnersoru-supparput, suliassaqarfimmik ta-matuminnga soqutigisallit aaqqis-suussaasumik ilusilersoqqullugu, minnerunngitsumik avatangiisinut tunngatillugu. Siulliullusi iliuuseqar-niartaritsi, tassami isumarput malil-lugu erfalasoq suliassaqarfimmi atugassat patajaatsut allagarsiul-lugu ga-p qullartariaqarpaa. Nunar-suarmi inissisimaffitsinni, tassunga ilaallutik danmark aamma Kalaallit Nunaat, uuliasiornermik taama so-qu tigisaqartiginitsinnut marluk peq-qutaapput: uuliap akitsoriartornera aammalu teknologi nutaaq. taa-maa liortoqassappalli naalakkersui-nikkut patajaatsuumik ingerlat si so-qartariaqarpoq ingerlatseqatigiiffis-suillu aningaasaleerusussuseqas-sappata inatsisiliornikkut tunniutiin-najasuunnginnissaq pingaartute-qarluinnarluni. Pisortat oqartussaa-suisa piumasaqaatitik sukaterpal-laarpatigit ujarlernerit unitsivinne-qarsinnaanerannik navianartorsior-toqalersinnaavoq. ukiut arlalialuit matuma siorna akileraartarnermut inatsisit tuluit Nunaata allanngor-timmagit aningaasaliissutit 1000 milliard-it annaaneqarput!

isumannaallisaaneq aamma sam-misariallit ilagaat. Mexicop Kanger-liumanersuani ajunaarnersuaqar-mat suliassaqarfik tamanna ukiunik qulinik utersaartinneqarpoq. isu-mannaallisaaneq eqqarsaatigalugu sumi uuliamik ujarlissalluni imminut akilersinnaanersoq ullut tamaasa nalilersorneqartuarpoq.

qulaarutissaanngilaq Kalaallit Nu-naat periarfissarpassuaqartoq, su-liniutit nassatarisaannik isertitaaler-sussat nunamilu suliffiit pilersinne-

qartussat annertoorujussuupput. tamatumunnga esbjerg assersuu-tissaqqippoq, ajuusaarnaraluartu-milli sulisut ilinniarluarsimasut Ka-laallit Nunaanni taamatuttaaq dan-markimi Norgemilu amigaataap-put”, dansk industrimit nalunaaru-tigineqarpoq.

”GA-mik suleqateqarnerput nuannaarutigaarput”

danskit suliniaqatigiiffiinit suleqati-nillugu allanit uteqattaartumik er-seq qissarneqartarput taakku ga-mik suleqateqarnertik nuannaaruti-gisorujussuugaat. taakkulu erseq-qissaatigisarpaat Kalaallit Nunaan-ni inuussutissarsiornermut tunnga-sunik paasisaqarnertik isumassar-sianik pissarsiffigalugu, ataatsimee-qatigisallu tamarmik oqaatigaat ilisi-masanik tunniussinissartik soqutigi-nartillugu. ”ga-mik suleqateqarnit-ta nunarsuarmi pisut pillugit uisip-paa tigut”, dansk byggerimi pisor-taq oqarpoq.

Future Greenland aamma Assartuussineq pillugu Isumalioqatigiissitap isumaliutissiissutaa

inuussutissarsiorneq pillugu danskit suliniaqatigiiffiinut sisamanut pu laa-qattaarnerit, siulersuisuni sulineq pillugu pikkorissarneq aammalu Ka-laallit Nunaata danmarkimi sinnii-suini angalaarunneqarneq naam-massimmata suliat tassunga kille-qanngillat. akunnittarfimmi najuga-qarfigisami oktobarip 26-ianni un-nukkut (siulersuisuunerit ataatsi-miin nerisa aqaguani) venedig-imi future greenland pillugu saqqum-miisoqarpoq (qupp. XX) – taman-nalu pereermat assartuussisarneq pillugu isumalioqatigiissitap siulit-taasuata Chresten Sørensen-ip nalunaarusiami inerniliussat saq-qum miuppai. Suliassanillu pingaar-nersiuilluni tulleriiaarinerit Kalaallit Nunaanni oqallisaasorujussuit isu-maqatigiinngissutaasullu tunngavi-lersuutaat itisilerlugit.

18 aurora 13 2012

Af Finn Jørn Jakobsen

I forbindelse med hovedbestyrel-sesmødet den 27. oktober i Kø-

benhavn var der lagt et stramt pro-gram over tre dage, hvor de to før-ste var afsat til besøg hos ga’s vig-tigste samarbejdspartnere i dan-mark. for at tidsplanen kunne over-holdes, sørgede en bus for trans-porten rundt i den danske hoved-stad, der som andre storbyer bliver mere og mere præget af trafikal ka-os. Modtagelsen var flot overalt, da alle de danske organisationer stil-lede op med både deres topledelser og flere specialkonsulenter.

da besøgene fandt sted få uger efter det danske folketingsvalg, be-nyttede alle lejligheden til at rede-gøre for deres - i øvrigt overvejende positive - holdning til den nye dan-ske regerings program.

i forbindelse med alle besøgene orienterede Henrik Sørensen og Henrik leth om erhvervsudviklingen i grønland og ga’s vækst, strate-gier og samfundsmæssige rolle.

”der er flere formål med disse be-søg”, fortæller Henrik leth, der har tilrettelagt og aftalt programmet med de danske organisationer. ”det er vigtigt for os at udbygge relatio-ner til samarbejdspartnere, da de repræsenterer en enorm viden og en lang række specialkompetencer, som vi på denne måde får adgang til. ikke mindst set i lyset af den for-modede fremtidige erhvervsudvik-ling er det ikke bare vigtigt for ga, men for grønland. en anden ting er, at vi gennem Horesta, dansk byg-geri, dansk erhverv og dansk indu-

stri kan åbne døre til tilsvarende in-ternationale organisationer, hvilket i sagens natur bliver vigtigere og vigtigere for os.

Horesta

første besøg var hos Horesta, ho-tel-, restaurant-, catering- og turi-sterhvervets hovedorganisation med godt 2100 medlemsvirksom-heder, der tegner sig for 85 pct. af omsætningen på danske hoteller og godt 50 pct. af restaurantomsæt-ningen i danmark.

HoreSta’s medlemmer har ca. 75 pct. af de omkring 70.000 med-arbejdere i hotel- og restauranter-hvervet. et erhverv med en årlig om-sætning på omtrent 28 mia. kroner.

bestyrelsesformand jens Zimmer Christensen og adm. direktør Katia K. østergaard orienterede om den styrkelse af Horestas organisation, der har fundet sted. Men især bran-chens udfordringer og generelle si-tuation, de skærpede internationa-le konkurrenceforhold og indsatsen for at ”rydde op i egne rækker” var et gennemgående tema - ligesom Horestas målrettede arbejde for at fremme forståelsen for erhvervets nationaløkonomiske betydning hos politikere, myndigheder og offent-ligheden. Man havde noteret sig, at turismen var nævnt i regeringsop-lægget, men beklagede, at erhver-vet - som et af de største i danmark - ikke blev prioriteret nok, da der er en negativ udvikling i branchens indtjening. en af Horestas visioner er at etablere et ”turismens hus”, hvor alle væsentlige interessenter

kan få mulighed for at arbejde tæt-tere sammen og i højere grad ”tale med én stemme”. Katia K. østerga-ard fremhævede, at samarbejdet med grønland var blevet udbygget gennem de senere år, blandt andet i takt med den stærkt øgede profes-sionalisering af den grønlandske hotel-, restaurations- og turistbran-che, der er sket.

Horesta var i øvrigt vært ved en middag om aftenen efter besøgs-rundens anden dag.

Bestyrelseskursus

Næste destination var grønlands repræsentation. Her afholdt direk-tør jørn ibsen fra danske erhvervs-skoler et kursus i bestyrelsesarbej-de. jørn ibsen er daglig leder af er-hvervsskolernes sekretariatet og er primær kontaktperson i forhold til bestyrelser, ministerier, arbejdsmar-kedets parter og det uddannelses-politiske system. Han har derfor stor indsigt i, hvordan professionel-le bestyrelser arbejder, og han kom med en række inspirerende inputs om det at bidrage konstruktivt i or-ganisationers bestyrelser. blandt andet understregede han følgende: ”Husk, at man sidder i en bestyrel-se på grund af det, man kan tilføre det, man bestyrer. ikke for at pleje personlige interesser”.

Grønlands Repræsentation: Brug os!

derefter bød repræsentationschef tove Søvndahl ga’s bestyrelses-medlemmer velkommen på grøn-

Det betyder noget særligt for osat samarbejde med Grønland

Gæstfriheden og interessen fra værternes side var stor, da GA’s hovedbestyrelse besøgte Horesta, Grønlands Repræsentation,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og Dansk Industri.

19aurora 13 2012

lands repræsentation i danmark, der har til huse i et gammelt KgH-pakhus fra 1767 på Nordatlantens brygge på Christianshavn. Her de-ler man adresse med færøernes repræsentation og islands ambas-sade. tove Søvndahl orienterede om det mangfoldige arbejde som bindeled mellem grønlands Selv-styre og de danske myndigheder.

blandt opgaverne er at yde ser-vice til Naalakkersuisut,, inatsisar-tut, centraladministrationen, selv-styrets virksomheder og kommu-nerne. Herunder at varetage de op-gaver, som det er mest hensigts-mæssigt at løse i eller fra danmark.

”vi er glade for at blive brugt, hvad vi da heldigvis også gør i me-get stort omfang. det er det, vi er her for, og det gælder selvfølgelig i relation til arbejdsmarkedets orga-nisationer i grønland. Så brug os endelig, når i har lejlighed til det”, sagde tove Søvndahl blandt andet.

Dansk Byggeri: Sælg ikke undergrunden for billigt!

Næste dag startede med morgen-kaffe hos dansk byggeri, hvor en

større modtagelsesdelegation bød velkommen. direktør Michael H. Nielsen fortalte om den organisati-onstilpasning, dansk byggeri har gennemført. ”vi må forberede os på den nye virkelighed, som vi er ind-stillet på vil vare i mindst 2-3 år” sagde han og fortalte, at dansk byggeri for få år siden havde 5. 800 medlemmer. et tal, der nu er dedu-ceret med ca. 1000 på grund af kri-sen. ”vi skal derfor bruge den aktu-elle situation konstruktivt. Herunder til at kigge vores forretninger grun-digt igennem i alle hjørner, og stille os selv spørgsmålet: Kan vi organi-sere os mere hensigtsmæssigt og arbejde mere effektivt?”.

dansk byggeris administrerende direktør lars Storr-Hansen oriente-rede blandt andet om risikoen for, at danske medarbejdere udkonkur-reres af udlændige. en problemstil-ling, der jo også er meget aktuel i grønland. ”Sørg for, at udefra kom-mende virksomheder og medarbej-dere betaler skat, og at det sker fra starten”, understregede han. ”det kræver en effektiv offentlig admini-stration i et skattefinansieret vel-færdssamfund. Mange udenland-

ske virksomheder har i øvrigt ikke tradition for at melde sig ind i en arbejdsgiverforening. fx i Polen er der en meget lav organisationsgrad. det er en stor udfordring for os her i danmark at få arbejdstilsynet og skattevæsenet til at arbejde tættere sammen, og det kan vi kun anbe-fale også vil ske i grønland. i er så heldige at have råstoffer, men pas på ikke at ”sælge” det for billigt”, sluttede Storr-Hansen.

Dansk Erhverv: Mere fokus på Grønland i danske medier

dansk erhverv, der har 17.000 med-lemsvirksomheder indenfor 100 brancher, bor i et af danmarks mest historiske bygninger, nemlig Chri-stian den iv’s smukke børsbygning fra 1620. Her bød man på både rundvisning og frokost. adm. direk-tør jens Klarskov fortalte om om-stillingen fra ”forkælelsens årtier” til en ny tid og en ny tankegang. Her-under et nødvendigt opgør med det store frafald i uddannelserne, der jo som bekendt er et endnu større pro-blem i grønland. videre talte han

GA

Dansk Erhvervip Børsenillu aallartitaasa ilaat – taakku tunuanni takuneqarsinnaavoq Christiansborg.

En del af delegationen foran Dansk Erhverv og Børsen – med Christiansborg i baggrunden.

20 aurora 13 2012

om en toneangivende organisations relationsopbygning og betydning for udviklingen.

”dansk erhverv, der organiserer virksomheder indenfor handel, op-levelse og velfærd, transport, råd-givning og videnservice, repræsen-terer godt 60% af beskæftigelsen i danmark - så politikerne lytter me-get til os. vel at mærke, hvis vi selv har konstruktive forslag til løsninger. det har vi, for vi lægger stor vægt på at underbygge vores forslag med seriøse analyser. vi udarbejder et politisk holdningskatalog, som vi re-viderer en gang om året. det gør vi for hele tiden at vurdere, om vi er loyale overfor det, vi står for, og hvordan vi bedst prioriterer vores ressourcer. vi kæmper for, at virk-somhederne i vores brancher skal anerkendes for deres værdi og be-tydning, for om 10 år er danmark i endnu højere grad et vidensamfund end i dag”.

der udspandt sig over frokosten hos dansk erhverv en levende dis-kussion om, at grønlandske virk-somheder på mange måder er an-derledes end for blot få år siden. denne nye dynamik i erhvervslivet bør have mere fokus i danske orga-nisationer og medier, hvilket er et af ga’s mål med besøgene hos sam-arbejdspartnerne.

”vi har besøg af mange erhvervs-delegationer fra andre lande end danmark. Hvorfor ikke flere fra det land, som på mange måder står os nærmest?”, spurgte Henrik leth. ”Hvad er grunden til, at ikke flere danske selskaber tænker på grøn-land som et interessant marked, men overlader det til andre?”. ”vi vil gerne gøre mere for at pege på den-ne problemstilling, så det kan vi samarbejde om”, sluttede jens Klarskov mødet hos dansk erhverv.

Dansk Industri Det er vist kun Kirkeministeriet, vi ikke har samarbejde med

besøget hos dansk industri, der re-fererede til di’s besøg i grønland tidligere i 2001, havde til formål at

udbygge kontakterne. derfor ind-ledtes mødet med at definere for-skelle og ligheder i relation til ga’s og di’s måder at arbejde på. di re-præsenterer 10.000 virksomheder, der er organiseret i 8 brancher, 19 regionalforeninger og talrige under-liggende foreninger. virksomheder-ne har over 1 million medarbejdere, heraf halvdelen i udlandet.

”det er et konstant arbejde at gø-re både det politiske system og of-fentligheden opmærksom på er-hvervslivet som forudsætning for velfærd”, sagde di’s direktør for medlemsrelationer, regionalforenin-ger samt presse og kommunikation, Poul Scheuer. ”det er det oven i kø-bet i stigende grad, da de fleste af vore dages politikere er yngre men-nesker, der aldrig har arbejdet i en virksomhed. at være en del af den offentlige debat ser vi derfor som en af vores vigtigste opgaver. Men også talrige delegationsrejser med fx kongehuset og regeringsmed-lemmer prioriteres højt.

en stor del af debatten hos di drejede sig om de forventede olie- og gasforekomster i grønland. ”den danske oliebranche har levet i me-diemæssig stilhed, og har derved risikeret at marginalisere sig selv”, fortalte di’s repræsentanter. ”et godt råd til grønland er, at i skal sørge for at få branchen organiseret ordentligt, ikke mindst i forhold til miljøet. vær fremme i skoene, for det er efter vores mening vigtigt for ga at få hejst det flag, der hedder stabile branchevilkår. der er to grunde til, at man fortsat interesse-rer sig meget for olieproduktion i vo-res del af verden, herunder dan-mark og grønland: stigende oliepri-ser og ny teknologi. Men stabile po-litiske forhold og konsekvente regler er en forudsætning for selskabernes investeringslyst. Hvis myndigheder-ne fristes til at skrue for meget på vilkårene, risikerer man at fjerne ef-terforskningsaktiviteterne fuldstæn-digt. da man i england ændrede beskatningsreglerne for nogle få år siden forsvandt investeringer for over 1000 milliarder!

Sikkerheden er et andet vigtigt aspekt. Katastrofen i den Mexican-ske golf satte hele branchen 10 år tilbage. Hver eneste dag foretages en risikovurdering vedr. hvor det kan betale sig at efterforske.

der er ingen tvivl om, at grønland har enorme muligheder, og alene de afledte indtægter og arbejdspladser på land er gigantiske. det er esbjerg et godt eksempel på, men velud-dannede medarbejdere er desvær-re en mangelvare i både grønland, danmark og Norge”, lød det fra dansk industri.

”Vi er glade for at samarbejde med GA”

Hos alle de danske organisationer og samarbejdspartnere blev det gang på gang fremhævet, at man sætter stor pris på samarbejdet med grønlands arbejdsgiverfor-ening. det blev således understre-get, at man finder det inspirerende at få direkte indblik i erhvervsforhol-dene i grønland, og man er fra alle sider interesseret i at stille deres vi-den til rådighed. ”vores samarbejde med ga er med til at åbne vores øjne for den store verden”, som di-rektøren for dansk byggeri udtryk-te det.

Future Greenland og Transportkommissionens betænkning

efter besøgene hos de fire danske erhvervsorganisationer, bestyrel-seskursus og rundvisningen hos grønlands repræsentation var pro-grammet ikke slut. På hotellet var der om aftenen den 26. oktober (dagen inden hovedbestyrelsesmø-det) arrangeret en præsentation af future greenland i venedig (se side ??) - og derefter gennemgik for-manden for transportkommissio-nen, professor Christen Sørensen, rapportens konklusioner. Herunder uddybede han argumenterne for de kontroversielle prioriteringer, der har været meget diskuteret i grøn-land.

21aurora 13 2012

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Nalunaarusiamik suliarinnippoq cand. scient pol. Sara bjørn

aaen, ukiup nikinnerani 2011/12-imi ga-p allattoqarfiani suliniutit pillugit siunnersuisartutut sulisimasoq. Na-lunaarusiaq februaarip 16-ianni Ka-tuami Sarap tamanut saqqummiu-tissavaa. Piffissaq taanna iluatsil-lugu folketingip ombudsmanderi-simasaa Hans gammeltoft Hansen saqqummiissaaq ”Sooq inuaqati-giinni mikisuni matoqqasumik inger latsineq navianartuua?” qule-qutsiullugu. Saqqummiussat taakku marluk saqqummiunneqareerpata oqallittoqassaaq.

Misissuinermi tunngaviusumik si-unertarineqarpoq, suliniutinut atatil-lugu tusarniaasarnerit ingerlanne-qartarnerat siunertamut tulluuttumik ingerlasarnersut, tassalu aalajangi-inernut innuttaasut peqataatinne-qartarnersut. Siumut isummereer-luni nalilersuinaveersaarniarluni, ta-mat oqartussaaqataanerat pillugu najoqqutassiaq nalunaarusiornermi tunngavigineqarsimavoq, taanna tunngavigalugu Nunatsinni tusarni-aanerit ingerlanneqartarnerat na-lilersorneqarsimalluni. tamaalior-nikkut ”uuttortaat” isummanik nu-

nani tamalaani akuerisiaasunik aal-laavigineqarpoq atorneqarpoq.

tamat oqartussaaqataanerat pil-lugu najoqqutassiaq toqqarneqar-simasoq ima taaneqartarpoq: ”de-libarativ demokratiideal” (oqartus-saasut innuttaasullu oqaloqatigiin-nerat tunngavigalugu aalajangiisar-neq), tamatumani ammasumik inger latsineq oqaloqatigiinnerlu pingaartinneqarlutik. Najoqqutas-siaq taanna naapertorlugu anguni-arneqarpoq aalajangiinnernut innut-taasut toqqaannartumik sunniute-qataatinneqarnisaat, aammalu aa-la jangiinerit tapersersorneqarlutik naapeqatigiiffiullutillu anguneqar-tassasut. Soorunami tamanna ta-mak kiisumik inuiaqatigiinni sumi-luun niit piviusunngortikkuminaap-poq, najoqqutassatulli aallaavigis-sallugu pitsaalluinnarluni.

Tusarniaanerit ingerlanneqartar-nerinut atatillugu piumasaqaatit malitassat tallimat aalajangiun-neqarsimapput:• Soqutigisat immikkut ittut pis-

sutigalugit oqaloqatigiissin-naan nginneq pinaveersaarne-qas saaq. taamaaliornikkut oqallinnermi allat tunngaviler-suu taannut ammasuunissaq qulakkeerneqassaaq.

• Suliamut akuusut pissaaneqar-nerpaat pissaanikinnerit oqalli-seqataanissaannik periarfissis-savaat.

• inuiaqatigiinni innuttaasut ta-mar mik periarfissinneqassap-put, tunngavilersuutit tamarmik saqqummiunneqarsinnaasun-ngorlugit.

• Naalakkersuinikkut suliniutit taak kulu sunniutissaat suuner-sut naligiimmik sunniuteqarluar-tumillu pissarsiarineqarsinnaas-sapput.

• tusarniaanerit ingerlanneqarne-rat aalajangiinernut sunniute-qartassaaq.

Piumasaqaatit malitassat taakku aallaavigalugit suliat annertuut pil-lugit tusarniaanernik ingerlatsima-neq Sara aaen-ip misissoqqis saar-paa, suliat makku pillugit: Cairn energy´p uuliasiorluni qillerineri, greenland Minerals and energy´p Kuannersuarni aatsitassarsiorfia kii-salu alcoa´p aluminiumik aatsitsivia. Nalilersorneqarpoq piumasaqaatit malitassat tallimaasut tusarniaane-rit ingerlanneqarnerini qanoq anner-tutigisumik atorneqarsimanersut. aammattaaq nalilersorneqarpoq pi-umasaqaatit malitassat naammas-siniassagaani sunik ajornartorsiuti-

Siunissami nunap inuussutissarsiutitigut ineriartortinneqarnissaani Nunatsinni innuttaasut najukkanilu suliffeqarfiit peqataatinneqarnissaat

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiannit pingaartinneqarluinnarpoq. Taamaattumik Nunatsinni suliniutinut annertuunut tunngatillugu tusarniaanerit ingerlanneqartarnerat nunami tamat oqartussaaqataatillugit ingerlatsiffiusumi inatsisinik malinnilluni ingerlatsisoqarnera pillugu nalunaarusiortitsisimavut.

Aalajangeeqataasutut imaluunniit

isiginnaartuuinnartut inissisimaneq?

22 aurora 13 2012

taqarnersoq, innuttaasullu peqataa-tinneqarnerat pitsanngorsarniarlugu tusarniaanerit ingerlanneqartarneri tamat oqartussaaqataatinniarlugit ajornartorsiutit naapinneqartut qa-noq anigorniarneqarsinnaanersut. inerniliussami pingaartinneqarpoq tusarniaanerit ingerlanneqartarneri pitsanngorsaassagaanni suliniutis-sanik tigussaasunik saqqummius-saqarnissaq.

taakku saniatigut Kalaallit Nu-naan ni, Newfoundlandimi labrado-rimilu tusarniaanernik ingerlatsisar-nerit imminnut nallersuullugit misis-sueqqissaartoqarpoq. Matumani pingaarnerutillugit sammineqarput pissutsit tamat oqartussaaqataane-rannik ataqqinnillutik innuttaasunil-lu peqataatitsillutik tusarniaasarsi-manerit eqqortut kiisalu suliniaqati-giiffiit naalakkersuisutiguunngitsut.

Misissuinermi tamatumani innut taa-sut assigiinngissutaat assigiissu-taallu kiisalu aaqqissuussaanikkut (inat sisitigut oqartussaasullu aaq-qissuussaanerisigut) assigiissutaat assigiinngissutaallu tikkuarneqar-put. inerniliussami aamma tikkuar-neqarput suliniutit tigussaasut New-foundimi labradorimilu suliniutigi-neqarsimasut, Kalaallit Nunaanni tusarniaanerit ingerlanneqartarne-risa pitsanngorsarnissaannut ilu-aqutaasinnaasut.

”erseqqissassallugu pingaarute-qarpoq nalunaarummi anguniarne-qanngimmat kikkut tamaviisa tusar-niaqqaarlugit aatsaat aalaja ngii-soqartarpat aatsaat tamat oqartus-saaqataatillugit ingerlatsisoqartar-toq, tassami tamanna pisinnaan ngi-laq”, Sara aaen oqarpoq. ”tassaliu-na tamat oqartussaaqataanerat

ataqqillugu tusarniaanernik ingerlat-sarnernik pitsanngorsaarusussuse-qarnerup anguniarneqarnissaa pi-neqartoq, taamaalilluni aamma in-nut taasunit tatigineqarluni sulinis-saq pineqarluni. aammattaaq er-seq qissassallugu pingaaruteqarpoq nalunaarusiami siunertarineqarmat pitsaasumik angusaqarnissaq siu-nertaralugu isornartorsiunissaq. anguniagaavoq tusarnianerit inger-lan neqartarnerannik pitsanngor saa-nissaq. tassa isornartorsiuineq inger laqqeriarnissamut aaqqiissuti-nik eqqortunik nassaarnissamut ator neqartussaavoq”.

Nalunaarusiaq februaarip 16-ian-ni saqqummiunneqareeruni ga-p nittartagaanit aaneqarsinnaalis-saaq.

Af Finn Jørn Jakobsen

Rapporten er udarbejdet af cand. scient pol. Sara bjørn aaen, der

indtil årsskiftet 2011/12 var ansat som projektkonsulent et halvt år i ga’s sekretariat. Sara præsenterer rapporten ved et offentligt møde i Katuaq den 16. februar. ved samme lejlighed deltager også folketingets tidligere ombudsmand Hans gam-meltoft Hansen med et oplæg om

”Hvorfor lukkethed i små samfund er farligt”. efter de to indlæg er der debat.

undersøgelsens grundlæggende formål er at undersøge, om hørings-processerne i forbindelse med dis-se projekter reelt opfylder deres for-mål, nemlig at inddrage befolknin-gen i beslutningerne. for at undgå, at vurderingen sker på baggrund af subjektive kriterier, er der i rappor-ten opstillet et demokrati-ideal, som

de grønlandske høringsprocesser vurderes i forhold til. På den måde tager den ”målestok”, der bruges i rapporten, udgangspunkt i interna-tionalt anerkendte teorier.

det valgte demokratiideal er det såkaldte deliberative demokratiide-al, hvor åbenhed og dialog står som det centrale. ifølge det dette ideal bør det tilstræbes, at alle i befolk-ningen får direkte indflydelse på de beslutninger, der tages, og at be-

Medbestemmelse eller tilskuere?

Inddragelse af den grønlandske befolkning og lokale virksomheder i landets kommende erhvervsudvikling er

et højt prioriteret tema for Grønlands Arbejdsgiverforening. Derfor har vi fået udarbejdet en rapport om den demokratiske legitimitet i høringsprocesserne

i forbindelse med grønlandske storskalaprojekter.

23aurora 13 2012

slutninger opnås igennem konsen-sus og kompromis. dette er selvføl-gelig ikke muligt i noget samfund, men idealet fungerer ganske godt som netop ideal.

Der opstilles fem kriterier, som høringsprocesserne vurderes i forhold til:• Særinteresser må ikke være

uforenelige. På den måde sik-res det, at deltagerne er åbne over for argumenter fra andre parter i debatten.

• de mest magtfulde interessen-ter tager ansvar for, at mindre magtfulde har lige muligheder for at deltage i debatten.

• der skal være lige adgang til of-fentligheden for alle i samfun-det, så alle argumenter kan bli-ve fremført.

• der skal være en lige og effek-tiv mulighed for at tilegne sig viden om politiske tiltag og de-res konsekvenser.

• Høringsprocessen skal have re-el indflydelse på de beslutnin-ger, der tages.

ud fra disse kriterier foretager Sara aaen en analyse af høringsproces-serne i tre storskala-projekter: Cairn energy´s olieboringer, greenland Minerals and energy´s mine i Kva-nefjeldet samt alcoa´s aluminiums-smelteværk. det vurderes i hvor høj grad de fem kriterier har været til stede i høringsprocesserne. des-uden hvilke problemer, der kan væ-re i forhold til at opfylde kriterierne, og hvordan man kan imødekomme disse problemer i et forsøg på at gøre høringsprocesserne mere de-mokratisk legitime og dermed for-bedre inddragelsen af offentlighe-den. der lægges vægt på i konklu-sionerne at fremsætte konkrete til-tag, der kan forbedre høringspro-cessen.

Yderligere foretages der en sam-menlignende analyse af høringspro-cesserne i grønland, Newfoundland og labrador. Her fokuseres hoved-sageligt på de områder, hvor man der har valgt gode løsninger i for-hold til den demokratiske legitimitet og inddragelse af befolkningen samt Ngo´er. denne analyse peger

på forskelle og ligheder i relation til befolkninger samt på det struktu-relle niveau (lovgivning og organi-sation af myndigheder). igen peges der i konklusionen på konkrete til-tag, man har benyttet i Newfound-land og labrador, som kan bidrage til at forbedre høringsprocessen i grønland.

”det er vigtigt at pointere, at det ikke er rapportens hensigt at argu-mentere for, at demokrati skal være deliberativ i sin rene form, da dette er umuligt”, siger Sara bjørn aaen. ”Men holdningen er, at en stræben efter idealet vil forbedre den demo-kratisk legitimitet i høringsproces-serne og dermed befolkningens til-lid til dem. desuden meget vigtigt at understrege, at rapportens for-mål er konstruktiv kritik. forbedrin-ger af høringsprocesserne er målet. Kritikken er blot midlet til at finde frem til de rigtige løsninger til at komme videre”.

rapporten kan hentes på ga’s hjemmeside efter præsentationen den 16. februar.

iriSager.gl

24 aurora 13 2012

Aalisarnerup EU-mi isumaqatigiinniutigineqarneri ilungersunartutAllaaserinnittoq siunnersuisartoq Bent Sørensen, GA

Kalaallit Nunaat 1985-imi janua-rip aallaqqaataani ef-imit

anim mat aalisarneq pillugu Kalaallit Nunaat eu-mik isumaqatigiissu-siorpoq. isumaqatigiissutip imaraa Kalaallit Nunaata ukiunut pisassari-titaanut akiliisarnerissaq. akiliutip ilaa aalisakkat niuerutigineqarsin-naasut ilisimatusaatiginerannut ator neqartarput. Paarlattuanik aali-sarnermut isumaqatigiissut aqquti-galugu qulakkeerneqarpoq europa-mi niueqatigiiffinnut killilersorneqa-rani Kalaallit Nunaata aalisakkanik tuniniaasinnaanera.

isumaqatigiissummut tapiliussaq maannakkut atuuttoq (isumaqati-giis summut tapiliussat tallimaannik taaneqartartoq) piffissami 2007-mi januaarip aallaqqaataanniit 2012-imi decembarip 31-annut atuuttus-saavoq.

akiliummi pineqartut tassaapput eu-mut pisassiissutit amerlassu-saat taamatuttaaq aalisakkat pisas-si issutigineqartut nalingi. akit aali-sakkallu amerlassusii ukiumiit ukiu-mut allanngorartarput, tassani apeq qutaasarlutik aalisakkat qanoq issusisaat niuernermilu akit allan-

ngo rarnerat. Nunarsuarmi niuerner-mi akigitinneqartartut maannakkor-piaq qaffakkiartorput, tamannalu soorunami isumaqatigiissutissanut nutaanut sunniuteqartussaassaaq.

”Akit sorsuutigineqarnerat” ilungersunarpoq

aalisakkat eu-mut pisassiissutigi-neqartut amerlassusaat akit qanoq isikkoqarnerannit aalajangerneqar-tussaavoq. eu-mi aalasarnermik inger lataqartut aalajangiisartunik sun niiniarlutik annertuumik sulia-qar put, suliaminni tamatumani kisit-si sit, misilittakkat isumaqatigiinniar-nis sanullu piumasaqaatitik saqqum-miussortarpaat. taamaattumik nu-natsinni aalisarnermik inuussutis-sarsiuteqartutut aamma akigiti-tassatut piumasaqaatitsinnik misi-littakkatsinnillu saqqummiussinis-sarput pingaaruteqarpoq. taamali-or toqassaarlu eu siunnersuutiminik assigiinngitsunik piumasaqaativullu akillugit piumasaqatiminik saqqum-miussigaangat kalaallit isumaqati-giinniariartortitaasa inuussutissarsi-ummik tamatuminnga ingerlataqar-tunik isumasiuisarnerisigut.

isumaqatigiinniarnerit sakkor-toorujussuarmik ingerlanneqartar-

put, taamaattumik eu-mut pisas-siinermini pisassiissutigissallugit pisariaqartitavut qaangernagit Ka-laallit Nunaata pisassinnissaa isu-maginiassavarput. aningaasarpas-suit Kalaallit Nunaannut pingaarutil-lit pineqarput, taamaattumik isu-maqatigiinniarnerup ingerlanera ta-maat Namminersorlutik oqartussat isumaqatigiinniartitaannik suleqate-qarluarnissarput pingaartuuvoq.

aalisarneq pillugu isumaqatigiis-summut tapiliussamut nutaamut, maanna isumaqatigiinniutaasumut, tunngatillugu siullermeerutaasumik 2011-imi septembarimi ilulissani ataatsimiittoqarpoq, aappassaanik ataatsimiinneq bruxelles-imi no-vembarimi ingerlanneqarluni. ataat-simiinerit pingajuat pingaarnersaal-lu 2012-imi januarip naalernerani Københavnimi pivoq.

isumaqatigiinniartartut Nuummi, Københavnimi bruxelles-imilu Nam-minersorlutik oqartussat allaffeqar-fiineersut saniatigut royal green-land, Polar Seafood KNaPK-lu ila-galugit ga peqataavoq.

Neriuppugut aurora tullianik saq-qummerpat isumaqatigiinniarnerit naammaginartumik angusaqarfiusi-masut oqaluttuarisinnaassallugit.

25aurora 13 2012

Hårde fiskeriforhandlinger med EU

GA

Af konsulent Bent Sørensen, GA

Grønlands fiskeriaftale med eu blev indgået efter grønlands

udtræden af ef pr. 1. januar 1985. aftalen indeholder en årlige betaling for de kvoter, som grønland stiller til rådighed. en del af beløbet an-vendes blandt andet til at fremme den biologiske forskning efter kom-mercielle fiskearter. fiskeriaftalen indebærer til gengæld, at grønland garanteres fri adgang for sin fiske-eksport til markederne i det euro-pæiske fællesskab.

den nuværende protokol (kaldet den 5. protokol) har været gælden-de i perioden 1. januar 2007 til den 31. december 2012.

betalingen afspejler såvel de mængder, som eu stilles til rådig-hed, som værdien af den fisk, der

indgår i aftalen. både priser og mængder kan variere fra år til år, af-hængig af biologien og udviklingen i markedspriserne. Netop nu er ver-densmarkedspriserne stigende, hvilket naturligvis skal afspejle sig i den kommende aftale.

”Priskrigen” er hård

Netop opgørelserne af priserne har afgørende betydning for de mæng-der, der kan stilles til rådighed for eu. fiskerierhvervet i eu udfører et meget stort lobbyarbejde, hvor de blandt andet fremkommer med de-res tal, erfaringer og krav til for-handlingerne. derfor er det vigtigt, at vi i det grønlandske fiskerierhverv bidrager til forhandlingerne med vo-res priskrav og erfaringer. det sker ved, at den grønlandske forhand-lingsdelegation hele tiden kan træk-ke på erhvervet, når eu stiller med forskellige forslag og modkrav.

der er tale om særdeles hårde forhandlinger, så vi skal med andre ord være med til at sørge for, at grønland ikke afgiver flere kvoter til eu end højst nødvendigt. der er mange penge på spil for grønland, og derfor er det vigtigt, at vi har et godt og tæt samarbejde med Selv-

styrets forhandlingsdelegation i he-le forløbet.

i relation til den nye fiskeriproto-kol, som nu er under forhandling, afholdtes det første møde i ilulissat tilbage i september 2011, mens an-den runde foregik i bruxelles i no-vember. den tredje og afgørende forhandling fandt sted i slutning af januar 2012 i Købehavn.

foruden forhandlingsgruppen, som bestod af Selvstyrets folk fra Nuuk, Købehavn og bruxelles, del-tog ga sammen med royal green-land, Polar Seafood og KNaPK.

i næste nr. af aurora kan vi forhå-bentlig fortælle om et tilfredsstillen-de resultat af forhandlingerne.

26 aurora 13 2012

Kalaallit suliffeqarfiutaanni siunissami periarfissat pillugit ilisimasat Danmarkimi ilinniartorpassuarnut siaruarternissaat suliassaavoq pingaarutilik.

Allattoq Ellen Arnskjold

Ukiumoortumik suliffeqarfinnik nittarsaanermi novemberimi

pisumi Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut Peqatigiiffiat (ga) aammaar-luni peqataavoq. tamatumani siun-nersuisartoq bent Sørensen uanga-lu ga sinnerlugu saqqummersitsi-vimmiippugut. tamanna sioqqullu-gu piareersangaatsiarsimavugut, tassa Kalaallit Nunaanni suliffisar-siorusuttunut immikkut sammitita-nik saqqummersitassanik nutaanik

qummersakkamillu suliaqarsimal-luta.

ilinniarluarsimasunik sulisussar-siorneq pingaartuuvoq, minnerun-ngitsumik piffissami aggersumi inuus sutissarsiutinik inerisaanissaq eq qarsaatigalugu. Suliffeqarfinnik nittarsaanermut ga peqataanissa-mut nukinnik atuisarpoq, imaan-ngitsoq ga-p allattoqarfianut suli-sussarsiorluni, tassaliuna kalaallit suliffeqarfiutai pillugit nalinginnaa-sumik paasisitsiniaanermut peqa-taajumalluni taamaaliortartoq. taa-

maaliornitsigut Kalaallit Nunaanni suliffissarsiortunut ilaasortatta sulif-feqarfiutaanni suliffiusinnaasut nit-tarsaattarpavut. Suliffeqarfiit ga-mut ilaasortat 500-it, katillugit 6000-inik sulisoqartut tunuliaquta-ralugit ilinniartut suliffigisinnaasaan-nik tikkuussisarpugut.

Suliffeqarfinnik nittarsaanerit Nam minersorlutik oqartussanit aaq qissuunneqarlutillu ataqatigiis-saarneqartarput. Suliffeqarfinnit, suliniaqatigiiffinnit, kommuninit oqartussanillu katillugit 25-neer-

GA Aarhusimi Københavnimilu suliffeqarfinnik

nittarsaanermut peqataavoq

GA-p saqqummersitsiviani ulapput-toqarpoq. Assimi uani ilinniartut marlunik Bent Sørensen-ip paasis-sutissippai tunuani Ellen Arnskjold-ip paasiniaasoq alla oqaloqatigigaa.

Der var konstant travlhed på GA’s stand. Her informerer Bent Sørensen to studerende mens Ellen Arnskjold i baggrunden er i samtale med en tredje gæst.

27aurora 13 2012

ga

suulluta saqqummersitsivugut. Soqutiginnittunut ataasiakkaarluni saqqumiisinnaaneq nutaatut peri-arfissaritinneqarpoq. ga-p pi ngaar-nertut saqqummiuppaa sulisussa-nik piginnaaneqarluartunik pisari-aqartitsisoqarnera, ammalu ga-p kissaatigigaa kalaallit danmark-imi ilinniagaqartut Nunatsinnilu suliffe-qarfiit qanimut attaveqatigiilernis-saannut suleqataanissani.

Soqutitinninneq annertooq

Pisut ilagaat odensemiit aalborgi-mut, kalaallinik ilinniartorpassuliam-mut, buss-erluni angallanneqarneq. ilinniagaqartut peqatigiiffiat avalak

oqaloqatigilluavipparput. Suleqati-giinneq taanna annertusarneqarsin-naavoq, ukiullu tulliani danmarkimi suliffeqarfinnik nittarsaanissamut ga pillugu ilisimasat qanoq ililluni siaruarterneqarsinnaanerat misis-sorutusupparput.

danskit suliffeqarnikkut tatisima-neqarnerat aamma malugaarput, tassami ilinniagartuut, asseruuti-galugu inatsisilerituutut ilinniartut, aningaasaqarnermik ilisimasalittut ilinniartut teknikkimullu tunngasunik ilinniartut – Kalaallit Nunaannut at-tuumassuteqanngikkaluartut – nu-natsinni sulinissamut periarfissanik misissuimmata.

”Suliffeqarfinnik nittarsaanerit

aar husimi taamatuttaaq Københav-nimi ornigarneqarluarput, ga-llu saqqummersitsiviani soqutiginnin-neq annertooq misigaarpoq. arlatta oqaloqateqarnissamut piffissaqa-lernissaa utaqqillugu inuit tullerii-aarlutik utaqqinissamut piffisaqar-luarput, paarlakaajaallutalu ulloqeq-qasiornissarput minutsinik qulinik si vikillisimavarput, taamaaliunngik-kuttami apeqquteqartorpassuit aki-nissaat angumerisinnaannginnatsi-gu” bent Sørensen oqarpoq.

”Kalaallit Danmarkimi ilinniagaqartut 600-t missaaniipput, taamaattumik taakku attavigineqarnerat annertusarni-arlugu kalaallit illuutaat annertuumik suli-niuteqarput. Aammali suliffeqarfinnik nittarsaanerit pingaartorujussuupput, tassami suliffeqarfiit, oqartussat sulini-aqatigiiffiillu toqqaannertumik peqa taa-tittaratsigit” Namminersorlutik Oqartussani sulisoqarnermut pisortoq Christina Elong Møller (saamerleq) oqarpoq, taanna suliffeqarfinnik nittarsa-anernut akisussaasuuvoq. Uaneeqatigaa ilin niagaqartoq Ivalu Møller-Egede. ”Ukiuni pingasuni suliffeqarfinnik nittar-saanerni ilinniartutut ikiortaasarpunga, ukiumiillu ukiumut assigiinngissutit taku-sinnaallugit” Ivalu ilassuteqarpoq. ”Ukioq manna kingullermik pisunik qaangii vugut, takusinnaavarpullu suliffe-qarfiit piareersartarnerat pitsanngoriartu-innartoq. Tamannalu pitsaalluinnarpoq”.

”Der er ca. 600 grønlandske studerende i Danmark, så vi gør en stor opsøgende indsats gennem de grønlandske huse for at udbygge kontakten med dem. Men jobmesserne er også meget vigti-ge, da vi her har virksomheder, myndig-heder og organisationer med som direk-te deltagere”, fortæller HR-chef i Grøn-lands Selvstyre, Christina Elong Møller (tv), der er ansvarlig for jobmesserne. Her ses hun sammen med studerende Ivalu Møller-Egede. ”Jeg har været studentermedhjælper ved jobmesserne i tre år, og kan se for-skellene fra år til år”, supplerer Ivalu. ”I år sætter vi besøgsrekord, og vi kan se, at virksomhederne også forbereder sig bedre og bedre. Det er meget positivt”.

28 aurora 13 2012

Af Ellen Arnskjold

Også i år deltog grønlands ar-bejdsgiverforening på de årlige

jobmesser i november. denne gang var konsulent bent Sørensen og jeg ga’s repræsentanter på standen. vi havde lavet en del forberedelser i form af både nyt udstillingsmateri-ale samt en folder, som retter sig særligt mod jobsøgende i grønland.

indsatsen for at tiltrække velud-dannet arbejdskraft er vigtig, ikke

mindst i forhold til den erhvervsud-vikling, som venter forude. Når vi i ga bruger energi på at deltage i jobmesserne, er det ikke fordi vi le-der efter nye ansatte til ga’s sekre-tariat, men for at deltage i det ge-nerelle oplysningsarbejde om det grønlandske arbejdsmarked. der-med peger vi på medlemsvirksom-hederne som potentielle arbejds-pladser for arbejdssøgende i grøn-land. Med ga’s 500 virksomheder, som samlet ca. repræsenterer 6000

arbejdspladser, har vi et godt grundlag for at pege på jobmulig-heder overfor de studerende.

jobmesserne arrangeres og ko-ordineres af grønlands Selvstyre. i alt var vi 25 udstillere fra forskellige virksomheder og organisationer, kommuner og myndigheder. Som noget nyt var der mulighed for at holde individuelle præsentationer for interesserede. ga’s oplæg hav-de som primært budskab, at der er brug for kvalificeret arbejdskraft, og

GA på jobmesse i Aarhus og København

At udbrede kendskabet til fremtidsmulighederne på det grønlandske arbejdsmarked overfor de mange uddannelsessøgende i Danmark, er en vigtig opgave.

Avalaap saqqummersitsiviani ulapaartoqarlunilu qiimasun ngu-aqarpoq, Danmarkimi kalaallit ilinniagaqartut 600-t missaan-niipput taakkunanngalu tupinna-vissumik 560-it Avalammi ilaa-sor taallutik. GA-mut, taamaalillu-nilu kalaallit suliffeqarfiutaannut, qaninneru su mik attaveqalernis-saq Avalaap soqutigaa.

”Der bliver meget at følge op på”, smiler HR-chef Käthe Franklin (tv) og uddannelseskon-sulent Inger Eriksen fra KNI. ”Vi har modtaget masser af relevan-te CV’er, og er meget tilfredse med udbyttet på jobmessen”.

29aurora 13 2012

at ga ønsker at bidrage til at knytte kontakter mellem grønlandske stu-derende i danmark og arbejdsmar-kedet i grønland.

Stor interesse

i Århus var der blandt andet arran-geret buskørsel fra odense og aal-borg, hvor der bor mange grønland-ske studerende. vi fik en god dialog med studenterforeningen avalak. dette samarbejde kan udbygges,

og vi vil undersøge, hvordan vi kan udbrede kendskabet til ga endnu bedre inden næste års jobmesser i danmark.

vi mærkede også det pressede danske arbejdsmarked, da mange akademikere med fx juridiske, øko-nomiske og teknisk uddannelser - men uden umiddelbar tilknytning til grønland – ville undersøge mulig-hederne for at gøre karriere i vores land.

”jobmesserne var utroligt velbe-

søgte i både aarhus og København, og på ga’s stand mærkede vi især stor interesse. folk tog sig tid til at vente i kø, til en af os blev ledige for en snak, og frokostpausen blev skåret ned til 10 minutter på skift, da vi ellers ikke kunne nå at besva-re alle de spørgsmål, som dukkede op” fortæller bent Sørensen.

”Nangitassarpassuaqarpoq”, sulisoqarnermut pisortaq Käthe Franklin (saamerleq) KNI-milu ilinniartitaanermut siunnersuisartoq Inger Eriksen qungujulallutik oqarput. ”Suliffigisimasat allattorsi-maffiinik iluatinnartorpassuarnik tigusaqarpugut, suliffeqarfinnillu nittarsaanermi pissarsiavut iluarisimaarluinnarpavut”.

Der var både travlhed og højt humør på standen hos Avalak, der har imponerende 560 medlemmer ud af de ca. 600 grønlandske uddannelsessøgende i Danmark. Avalak er interesseret i en tættere kontakt til GA og dermed til de grønlandske virksomheder.

30 aurora 13 2012

Allaaserinnittoq inatsisitigut siunnersuisartoq Anita Hoffer

2011-mi ukiakkut peqatigiiffik nu-taaq aallarnerneqarpoq, peqati-

giiffiullu siunertaraa inuiaqatigiinni kalaallini peqquserluttuliortoqarsin-naaneranik pinaveersaartitsinissaq – tamatumalu suuneranik qaammar-saanissaq. transparency greenland suliniaqatigiiffiuvoq arlaannaannul-luunniit pituttorsimanngitsoq aam-malu kajumissuseq aallaavigalugu suliniaqatigiiffik, peqatigiiffik taanna siulersuisunit siulersorneqarpoq inuussutissarsiornikkut malunnaa-ti limmik sulialinnit, tusagassiorner-mik sulialinnit, ilisimatusaatigalugu misissuisartunit soqutitisaqaqati-giil lutillu suliniaqatigiiffinnit aallarn-nerneqarsimasoq. transparency greenlandip suleqatigaa nunarsuaq tamakkerlugu suliniaqatigiiffik trans parency international, taassu-malu maleruiagassasa malinnis-saannut pisussaaffeqarluni.

transparency greenlandip manna tikillugu sammisat pingasut pi-ngaar tillugit sammissavai:

Siulleq tassaavoq taaguut peqqu-serluttuliorneq pillugu nunatsinni tu-sagassiorfiit, inuinnaat pisortallu aqutsisoqarfiisa patajaatsumik ilisi-masaqalernissannik qulakkeerin-ninnissaq. Peqquserluttuliortarneq Kalaallit Nunaata pinaveersimatis-

sinnaassappagu, taava pisortat aqut sisoqarfiisa, suliffeqarfiit inuin-naallu peqquserluttuliortarnerup ili-sarnaataanik ilisimasaqarnissaat pi-ngaaruteqarluinnarpoq. taamaattu-mik transparency greenlandip suli-as sasa ilarujussuat tassaavoq qaam marsaaneq. tamanna pikko-rissaanikkut siunnersuinikkullu inger lanneqartarpoq, aammali inui-a qatigiit kalaallit tamanut qanoq ersaritsigisumik ingerlatsiffiuneran-nik misissueqqissaarnikkut suliaq ingerlanneqartarluni.

ilutigisaanik ilisimasat annertu-sar niarlugit transparency green-land tigussaasunik suliniuteqarniar-poq. Suliniutit tassaasinnaapput pissusissamisuunngitsumik inger-lasoqarneranik pasitsaassaqarsi-masut nalunaarutiginnissinnaa sun-ngorlugit aaqqissuussineq (whistle-blower-ordning), uSa-mi, tuluit Nu-naanni aammalu suliffeqarfinni an-nerni nunani tamalaani suliffeqarfiu-tilinni aaqqissuussinermut assin-gusoq, taakkunani sulisut kinaaner-tik isertuullugu allanullu oqaatigine-qartussaanngitsumik ileqqorluttu-mik pissusilersortut maleruagassa-nillu unioqqutitsisut pasitsaassi-magunikkit oqartussanut arlaan-naan nulluunniit pituttorsiman ngit-su nut, pillarneqaatiginagu, nalunaa-rutiginnissinnaasarpaat.

Kingullertut minnerunngitsumilli

transparency greenlandip anguni-arpaa suliniaqatigiiffittut peqquser-luttuliortarnermut assiaquttatut inis-sinnissani – tassa uuliasiortut aatsi-tassarsiortullu nunanit tamalaa neer-sut Nunatsinni suliffeqarfinnik aal-lar titsinngilaattaanni. Nunani tama-laa ni misissuisarnerit takutippaat uuliasiornermik, gassisiornermik aat sitassarsiornermillu sulialliit tas-saa sut peqquserluttuliorffiunerpaa-sartut. taamaattumik pingaartuu-voq tamatuma Kalaallit Nunaannut ajornartorsiutinngunnginnerani, pi-na veersimatinniarlugu suliniuteqar-toqarnissaa.

Sooruna inuiaqatigiinni kalaallini peqquserluttuliornaveersaartitsinis-saq taama pingaartigisoq? tamatu-munnga peqqutaavoq inuiaqati giin-ni nutaaliaasuni tamat oqartus saa-qataaffiini peqquserluttuliorneq aku ersaarneqarsinnaananilu akuer-saarneqartussaanngimmat. Nunar-suarmi piffinni assigiinngitsuni taku-neqartarpoq peqquserluttuliorneq aningaasaqarnermut naalakkersui-nikkullu aalajaatsumik ingerlatsinis-samut aseruisartoq. taamaattumik transparency greenland pilersinne-qarpoq, pilersitsinermillu taperser-suinissaq Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut peqatigiiffiata inassutigaa.

HvAD Er

greenland

31aurora 13 2012

Af juridisk konsulent Anita Hoffer

I efteråret 2011 blev der stiftet en ny forening, der har som mål at

forebygge - og oplyse om - en eventuel risiko for, at der kan opstå korruption i det grønlandske sam-fund. transparency greenland er en uafhængig og frivillig organisation, der ledes af en bestyrelse og er stif-tet af en række erhvervsprofiler, me-diefolk, forskere og interesseorga-nisationer. transparency greenland samarbejder med den verdensom-spændende organisation transpa-

rency international og har forpligtet sig til at følge deres retningslinjer.

transparency greenland har fore-løbigt koncentreret sig om tre om-råder:

det første er at sikre en solid vi-den om begrebet korruption i grøn-landske medier, civilsamfund og of-fentlig administration. for at grøn-land skal kunne være i stand til at forebygge korruption, er det afgø-rende, at både den offentlige admi-nistration, virksomheder og privat-personer ved, hvad risikomomen-terne er. derfor er oplysning en stor del af transparency greenlands ar-bejde. dette sker via kurser og råd-givning, men også igennem udar-bejdelse af analyser af gennemsig-tigheden i det grønlandske sam-fund.

Samtidig vil transparency green-land arbejde for, at øget viden giver udslag i konkrete tiltag. det kunne fx være i form af en whistleblower-ordning som den, der ses i uSa, england og mange større interna-tionale virksomheder, hvor medar-bejdere anonymt og fortroligt kan rapportere uetisk adfærd og over-

trædelse af regler og love til en uvil-dig instans uden fare for repressa-lier.

Sidst men ikke mindst er det transparency greenlands intention at etablere sig som en organisation, der fungerer som et bolværk imod faren for korruption - inden de glo-bale olie- og mineselskaber for al-vor holder sit indtog i grønland. in-ternationale undersøgelser viser, at netop olie-, gas- og mineindustrien i andre lande er nogle af de indu-strier, hvor korruption er mest ud-bredt. det er derfor vigtigt, at der inden dette kunne blive et problem i grønland, gøres noget for at fore-bygge.

Hvorfor er det så vigtigt at fore-bygge korruption i det grønlandske samfund? fordi korruption ikke kan eller skal være en accepteret del af et moderne, demokratisk samfund. der er talrige eksempler rundt om-kring i verden på, at korruption er ødelæggende for både økonomi og politisk stabilitet. derfor er transpa-rency greenland etableret, og grøn-lands arbejdsgiverforening anbefa-ler at støtte initiativet.g

a

SUNAAvA?

32 aurora 13 2012

Nunarsuarmi silap pissusaanut tunngatillugu unammilligassani Kalaallit Nunaat isummanik paatitsiffiusumi inissisimavoq. Siullertut nunarsuarmi CO2-mik aniatitsinermut millisaaqataarusup-pugut. Aappaattut suliffissuaqarnikkut ineriartortitserusuppugut imminut aningaasalersulernissaq anguniarlugu. Taama oqarpoq Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen, Auroramit oqaloqatigineqarami.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Jens b. frederiksen, 1967-imi Na-nortalimmi inunngorsimasoq, de-

mokraatinut siulittaasuuvoq Naa-lak kersuisullu siulittaasuanut tulliul-luni. byggeteknisk assistentitut ilin-niarsimavoq, 1990-imiilli Kalaallit Nunaanni politiitut sulilerpoq, ki-ngul lermik vicepolitikommisæritut. 2005-miilli inatsisartunut ilaasortaa-lerpoq ilaatigullu aalisarnermut, pi-ni arnermut nunalerinermullu ataat-simiititamut kiisalu kultureqarner-mut, ilinniartitaanermut, ilisimatu-sarnermut ilageeqarnermullu ataat-simiititamut ilaasortaasimalluni. 2009-mi junimi qinersisoqarmalli naalakkersuisooqatigiinni maanna suleqatigiittuni ineqarnermut, atta-ve qarnermut angallannermullu naa-lakkersuisoqarfik akisussaaffigiler-simavaa.

Pia g. frederiksen nuliaraa, mar-lunnik erneqarput marlunnillu pane-qarlutik. Kalaallit Nunaanni ineriar-tupiloorfiusumi naleqqussarfiusu-milu Naalakkersuisuni ilaasortatut pingaarutilimmik inissisimasutut jens b. frederiksen nuliaminut qi-tornaminullu piffissaalatsisarpoq, naak taakkununnga piffissaqar-nerunissani kissaatigigaluarlugu. Periarfissaqartillunilu ilaqutariit angal lataannik angalaarneq ilaquta-riit sunngiffimminni sammissallugu nuannaraat, soorlu aamma qinikkap taassuma aallaaniarneq nukissami-nik aallerfigisaraa.

jens b. frederiksen angalakatas-simasoq aurorap naapippaa, tassa-

mi Sydafrikami silap pissusaa pillu-gu ataatsimiinnersuarmi CoP17-imi peqataareerluni ippassaammat anger lamut apuussimagami.

”aap, angalaneq sivisuvoq ilu-nger sunarlunilu, tamatumunnga anga laniarnermi atukkat kisimik peq qutaanngillat”, jens b. oqalut-tuarpoq. ”qasunarluinnartulli tas-saap put isumaqatigiinniarnerpas-suit angusaqarfiunngingajattut. Si-lap pissusaata allanngornerata sun-niutai kikkut tamarmik takusin naa-saat taam annikitsigisumik paase-qatigiiffiunera pakatsinaqaaq. Nalu-neqanngitsutut tamanna Nunatsin-ni erseqqilluinnartumik malugaarput – aammali naalagaaffiit qeqertaaq-qaniittut, nunarsuarmi imarpissuit qaf fakkiartornerat ingerlaannassap-pat, piuneerutitaamissaminnut navi-anartorsiorput. taamaakkaluartoq Cop 17-imi isumaqatigiittoqarpoq, ajunngisaarluinnaraanni qanoq inger lanissamut pilersaarummik taa neqarsinnaasumik, sulili taassu-minnga annertunerujussuarmik nu-narsuaq iliuuseqartariaqaraluarpoq. taamaaliornissarli ajornakusoorpoq nunat annerpaat taama peqataaju-manngitsigitillugit. tassami taak-kuupput nunarsuarmi avatangiisinik mingutsitsinerpaat!”, taanna pikku-narsaarpoq.

Kalaallit Nunaat, Danmark aamma silap pissusaa

”Co2-mik annertunerusumik ania-titsinissamut pisinnaatitaaffipput pillugu danmark ilungersunartumik isumaqatigiinniaqatigisussaavar-

put, tassami namminersornerup eq-qunneqarnera siunertamisut inger-lassappat inuussutissarsiutitigut ineriartortitsisariaqarpugut”, jens b. oqarpoq. ”Naalagaaffeqatigiinner-mut ilaatillugu nunat tamalaat isu-maqatigiissutaanut, danmarkip ma-likkumallugit atsiorsimasaanut, ilaa-vugut. ukiut marluk matuma siorna København-imi Cop 15-eqareermat taamanikkut danskit naalakkersui-sui ersarissumik isumaqatigaavut Nunatsinni Co2-mik aniatitsineq annerulissasoq. isumaqatigiissut taanna allaat danskit naalakkersui-suisa fN-imut nalunaarutigaat. Soo runami isumaqarpugut isu-maqatigiissut taanna suli atuuttoq, danskilli naalakkersuisortaavi nu-taat allamik isumaqarput. taakku isu maat malillugu isumaqatigiissut taanna 2009-mi Cop 15-imi isuma-qatigiissutaavoq, taamaattumillu pi-sussaaffeqanngitsutut taakku misi-gipput.

Paasiuminartunngorlugu oqaati-gigaanni pineqarpoq Co2-p 1990-imi annertussusaanut appartinne-qarnissaa. tamanna Kalaallit Nu-naan nut naapertuuttuliornerunngi-laq, tassami aatsaat 1990-ip kingor-na suut tamarmik piorsarneqareer-simammata, taamaattumillu tuni-sassiornitsinni suna tamaat nammi-neq akilertussaassallutigu. allatut oqaatigalugu nunarsuarmi ukior-passuarni mingutsitsisimasut ania-titsinertik taamaallaat 5 %-imik ap-partissavaat, uagut nunami maani inuussutissarsiornikkut aallarti-tatsinnut nutaanut naleqqiullugu 100 %-mik appaasussaasugut”.

Nunatut ineriartorusuppugut

33aurora 13 2012

”Kisiannili takussavarput”, jens b. isumalluarpalulluni nangippoq. ”danmarkilu isumaqatigiinniarnis-satta naammaginartumik angu sa-qarfiunissaannut isumalluakanner-punga. ataqqeqatigiilluta nammi-nersorneq pillugu isumaqatigiissu-siorsimavugut. Nunap iluani pisuus-sutit atorluarsinnaanngikkutsigit, taa maaliornermi Co2-mik aniatitsi-nermik annertusaasussaammat, taa va isumaqatigiissut taanna nale-qarpallaassanngilaq, aamma dan-markimut.

Naak isumaqatigiinngissuteqa-raluarluta silap pissusaanut danskit naalakkersuisortaavat Martin lide-gaard aaqatigilluinnarparput, sulia-milu matumani pinngitsoorata im-mitsinnut nassaarisariaqarpugut”.

akisussaassuseqarnerput taku-tikkusupparput, aammali inuiaqati-giittut ineriartorusulluta

”aamma isumaqarpunga nuan-ner sunik oqaluttuassaqarluta. Nu-natta innaallagialersorneqarnerata ilarujussua Co2-mik aniatitsiner-taqanngitsumik tunngaveqarpoq, assersuutigalugu ernup nukinganik nukissiuuteqarnikkut. tunisassior-finnut nutaanut aamma tamanna atuuppoq, nunanilu allani tunisas-sianut tunisassiatsinnut assingusu-nut naleqqiullugu, nunarsuarmi ta-marmi Co2-mik aniatitsineq tamaat isigalugu, tamanna pitsaasumik sunniuteqartussaavoq. tamanna tunngavigalugu Nunatta sulissuti-gaa nunanut suliffissuaqarfiusunut allanut naleqqiulluni immikkut inis-sisimanissani, tassami nunat taakku ukiorpassuarni nunarsuup mingut-sinneqarneranut peqqutaanerpaa-simapput. isuma taanna Kalaallit Nu naanni Sulisitsisut Peqatigiiffian-nit tapersersorneqarpoq.

Nukissiutinik imminut pilersorner-put aatsaat taama annertutigaaq, sulilu annertunerulertussaalluni. ilu-lissani ernup nukinganik nukissiorfik 2013-imi ammarpat inissisimaneq suli pitsaanerulertussaavoq. taa-ma tut ilorrap tungaanut ingerlaneq

nuannaarutissaavoq, taamaattorli Naalakkersuisut pingaartilluinnarp-paat ineriartornerup tamatuma ul-lumikkumiit suli annermik siuariar-tortinneqarnissaa. taamaaliorpu-gullu ilaatigut ukiuni aggersuni nu-kissiutinik atorluaalernissamik qu-lak keerinninnitsigut. ilaatigut inis-sialiortiternermi nukissiuteqarnermi-

lu nukissamik atuilluarnerulernikkut, ernup nukinganik nukissiuteqarne-rup annertusarneratigut aammalu kiammik eqqakkanik ikuallaavinnit sinneruttumik atorluaanikkut. Nu-kimmik mingutsitsiffiunngitsumik atuinermut tunngatillugu Nunarput ukiuni aggersuni pingaarutilimmik inissittussaavoq, tassa ilisimatusaa-

Pr

ivat

foto

Qinikkatut qullasissumi inissisimasoq byggeteknisk assistent-itut ilinniarsi-mavoq, ilinniarnerata ilarujussua Danmarkimi ingerlanneqarsimalluni – soor-luttaaq aamma politiini aqutsisutut ilinniarnera taamaassimasoq. Taamaattu-mik danskit oqartussaasuinut ajornanngitsumik attaveqarsinnaavoq.

Den nuværende toppolitiker er oprindelig uddannet som byggeteknisk assi-stent, hvor en væsentlig del af uddannelsen foregik i Danmark - ligesom den overordnede lederuddannelse indenfor politiet. Han har derfor let ved at etablere relationer til danske myndigheder.

Nunatut ineriartorusuppugut

34 aurora 13 2012

tigalugu misissuinernut inuussutis-sarsiutinillu siuarsaanermut tunnga-tillugu”.

Isertitaqaatissat nutaat pisariaqarput

”inuussutissarsiutinik nutaanik pi-lersitsinissamut periarfissiuinissaq avaqqunneqarsinnaanngitsumik pisariaqarluinnarpoq”, jens b. fre-deriksen erseqqissaavoq. ”Nalun-ngilarput inuiaqatigiit siuarsarnis-saannut aalisarneq siornatigutuut naammattunik isertitaqaataasin-naa junnaartoq. qujanartumillu ataat simut isigalugu inuussutissar-siornikkut pitsaasumik ineriartorto-qarpoq. Pikkorissorpassuarnik, isu-massarsiullaqqissorpassuarnik, anguniagaqarumasorpassuarnillu suliffiuteqarpugut, suliffeqarnikkullu illuatungeriit suliffeqarfinnut suli-sunullu piumasaqaataalersussat qi-tiutillugit suleqataapput”.

”Minnerunngitsumik Kalaallit Nu-naanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat ta-matumuunakkut annertuumik sulia-qarpoq. ilisimasat katersorniarlugit piginnaanerillu siuarsarniarlugit pik-korsissaanermik ataatsimiinnernillu pikkorillutik aaqqissuussisarnerat Naalakkersuisunit nersualaaginnar-sinnaavarput. ataatsimut isigalugu ukiuni kingulliunerusuni ga-p inissi-simanini allanngortissimavaa, aam-ma ilinniartitsinernut akuunermikkut inuillu atugarisaannik pitsanngor-saa nikkut. aap, ataatsimut isiga-lugu inuiaqatigiinnut akisussaassu-seqarnermik tapersersuinermigut. taama oqareerlunga kissaatigigalu-arpara ga ilaanneeriarluni paasin-ninnerusassasoq, uani pivara inu-iaqatigiit tamarmiusut sinnerlugit suliassatut siulliutassatsinnik tulle-riiaariniarluta oqitsuinnaanngitsunik aalajangiisariaqartarnitsinnut paa-sinninnerulernissaat”, Naalakkersu-isut siulittaasuata tullia qungujulluni oqarpoq. ”ga sutigut tamatigut isu-maqatigisanngilarput, maluginiar-parali angusaqarfiusumik oqaloqa-tigiittarnissaq suliniaqatigiiffiup

pingaartikkaa, tamannalu suleqati-giinnerup ingerlaannarnissaanut ilu-aqutaalluinnassaaq. tassmi suleqa-tigiinneq tassarpiaavoq Nunatsinni siuariartornissamut atugarissaar-nissamullu sakkussaq pingaarutilik. Suleqatigiinneq – naalakkersuinik-kut tunngaviusumillu isummakkut akerleriimmik inissisimagaluarluta – piginnaaneqarfigalutigu piumas-suseqarlutalu ullut tamaasa naalak-kersuisoqatigiinni takutittuartagar-put”.

oqaloqatigiinnitsinni sammisat arlalippassuit tikippavut, tassunga ilaalluni Nuummi umiarsualiviup al-lilernissaa aammalu oqartussaasut inuussutissarsiortunut naalagaaval-laarnerat.

”Kingulleq siulliuteriartigu”, jens b. oqarpoq ”Naalakkersuisuni tun-nga viusumik isumaqarpugut, uum-maarissumik inuussutissarsiutinik ingerlatsineq sapinngisamik min-nerpaamik pisortanit sunnerneqar-toq ingerlalluarnerpaassasoq. oqa-luttuarisaanermimi takutinneqarpoq suliffeqarfiit ingerlatsinerannut naa-lakkersuinikkut suliallit akuleruttar-nerat inuaqatigiinnut pitsaanngitsu-mik sunniuteqartartoq. anigaasalii-nernut iluanaarutaasinnaanerannik qularnartulinnut, piginnittutut ima-luun niit tapiissuteqartutut, pisortat ani ngaasaataannik atuisarneq tu-nnga viatigut qanganngoreersima-sus saagaluarpoq. taamaattumik suliffeqarfiit arlallit namminersor-tunngorsarnissaannut piareersaal-luta sulivugut. Suliarli taama ittoq imaaliallagassaanngilaq. Suliat allat assigalugit suliami aamma tamatu-mani Naalakkersuisut pingaartip-paat misissueqqissaarnerit eqqar-saatigilluakkat peqqissaartumillu pi-lersaarusiornerit tunngavigalugit tamanna piviusunngortinneqassa-soq.

Pissutsilli uppernarsisassat amer-laqaat. Siullertut suliffeqarfiit ataasi-akkaat ingerlatsinikkut aningaasa-tigullu ima inissisimasariaqarput, nalituumik tuniniarneqarsinnaallu-tik. akilersinngingajallugit asuli tu-

niniassanngilavut! aappaattut qu-lak kiissavarput ingerlatat inuiaqati-giinnut pigaarutillit, suliffeqarfiutitta ingerlataat, qaffasissusertik maan-na atuuttoq minnerpaatut qaffasis-suseralugu ingerlaqqissinnaanis-saat. Nunatut Nunatsitut ittumi su-liassat tamarmik tamakkiisumik ilu-a naaruteqarfiusumik namminerisa-minnik suliffiutilinnit ingerlanneqar-sinnaanngillat.

Nuummi umiarsualivissaq nutaaq nunami attaveqarnermut pingaaru-teqarluinnartoq assersuutissaqqip-poq, tamatuma sapinngisamik ator-luaanerpaalluni ingerlanneqarnis-saa qulakkeertariarqarparput. Siu-nissaq qaninnerusoq taamatuttaaq ungasissoq eqqarsaatigalugit. tas-sunga tunngatillugu – Namminer-sorlutik oqaartussat, Kommune-qarfik Sermersooq royal arctic li-ne-ilu peqatigiilluta - aalborg Havn aningaasaleeqataasussatut suleqa-tissiaralugu saaffigisimagatsigu isortartorsiorneqangaatsiarsima vu-gut. aningaasaliissutissat katillugit 200 millionit koruunit missaanniip-put, erseqqissarlaralu avataaneer-sut Kalaallit Nunaanni suliassanut aningaasaleeqataanissaat tunnga-viatigut soqutigisarigatsigu. Nuulli umiarsualivianut tunngatilllugu siu-nissami nammineerluta aalajangiif-figisinnaanissaa pingaartipparput, isumaqarlutalu aningaasalersueri-aaseq taama ittoq atorutsigu ta-man na angusinnaallutigu. danmar-kip kukkusimaneranut assingusu-mik kukkunissarput kissaatigin-ngilarput, tassa timmisartunut mit-tarfik Kastrup lufthavn australiami-unut tunereerlugu aalajangeeqataa-sinnaajumallutik mittarfimmut pigin-neqataassutsit ilaannik pisisariaqar-simammat. tunngavilersuutilli ta-maasa tusarusuppavut, tassami su-liaq suli inaarutaasumik aalajangiif-figineqanngilaq. ataaserli allanngor-tussaajunnaarlugu aalajangiunne-qarpoq: tassalu Nuup umiarsualivia allilerneqassaaq, tamannalu nuki-ngin narpoq”.

vi vil som land udvikle os

35aurora 13 2012

Af Finn Jørn Jakobsen

Jens b. frederiksen, der er født i 1967 i Nanortalik, er formand for

demokraterne og viceformand for Naalakkersuisut. Han er uddannet byggeteknisk assistent, men var si-den 1990 ansat ved politiet i grøn-land, senest som vicepolitikommis-sær. Han har været medlem af grønlands landsting siden 2005 og har bl.a. været medlem af udvalge-ne for fiskeri, fangst og landbrug samt udvalget for kultur, uddannel-se, forskning og kirke. Siden valget i juni 2009 har han haft ansvaret for departementet  for boliger, infra-struktur og trafik i den nuværende regeringskoalition.

Han er gift med Pia g. frederik-sen, og sammen har de to drenge og to piger. Med jobbet som cen-tralt medlem af Naalakkersuisut i et grønland midt i en dynamisk udvik-ling og omstilling, er der ikke så me-get tid til kone og børn, som jens b. Kunne ønske sig. Men så snart det er muligt, er sejlture i familiens

båd en yndet fritidsbeskæftigelse, ligesom politikeren elsker at lade op ved at gå på jagt.

aurora møder en noget rejsetræt jens b. frederiksen dagen efter, at han er kommet hjem fra sin delta-gelse i klimatopmødet Cop 17 i Sydafrika.

”ja, det var en lang og hård rejse, men det er nu ikke kun rejsestra-badserne, der trætter”, fortæller jens b. ”det er mere at opleve de opslidende forhandlinger, der ender nærmest resultatløse. det er meget skuffende, at der ikke er en større fælles forståelse for at gøre noget effektivt ved de klimaforandringer, som alle jo kan se virkningerne af. det kan vi som bekendt tydeligt her i grønland - for ikke at tale om en række små ø-stater, der er truet med total udslettelse, hvis vand-standen i verdenshavenes fortsæt-ter med at stige. trods alt blev der på Cop 17 vedtaget et papir, der med lidt god vilje kan kaldes en kø-replan, men verden bør gøre langt mere. det er bare svært, når de

største lande holder sig ude. især når det samtidigt er verdens største miljøsvin!”, kommer det med efter-tryk.

Grønland, Danmark og klimaet

”der forestår nogle hårde forhand-linger med danmark om vores ret til at udlede mere Co2 i forbindelse med den erhvervsudvikling, som vi er afhængige af, hvis selvstyret skal have nogen mening”, siger jens b. ”Som en del af rigsfællesskabet indgår vi i de internationale aftaler, som danmark forpligter sig til. efter Cop 15 i København for to år siden havde vi en klar aftale med den da-værende regering om øget Co2 ud-ledning for grønland. en aftale, som regeringen oven i købet indrappor-terede til fN. den aftale mener vi naturligvis står ved magt, men det mener den nye danske regering ik-ke. efter deres mening refererer denne aftale til Cop 15 i 2009, som de derfor ikke føler sig forpligtet af.

vi vil som land udvikle os

Grønland står i et dilemma i forhold til de globale klimaudfordringer. På den ene side ønsker vi at bidrage til at mindske verdens

CO2-udledninger. På den anden side er industriel udvikling en forudsætning for at skabe en selvbærende økonomi. Sådan siger

medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik, Jens B. Frederiksen, i denne samtale med Aurora.

36 aurora 13 2012

uden at blive for teknisk handler det om at nedbringe Co2-niveauet i forhold til 1990-niveauet. det er ikke retfærdigt for grønland, da vi så skal betale for al vores industri, da stort set alt er udviklet efter 1990. Med andre ord skal de lande, der har forurenet verden i mange år, nedbringe med i alt 5%, mens vi skal nedbringe 100% i forhold til de nye erhvervsaktiviteter her i landet”.

”Men lad os nu se”, fortsætter jens b. fortrøstningsfuldt. ”jeg ser da rimeligt optimistisk på, at vi op-når et fornuftigt resultat i vores bi-laterale forhandlinger med dan-mark. i respekt for hinanden har vi indgået en selvstyreaftale. Hvis vi ikke i relation til den kan udnytte vo-res ressourcer i undergrunden, hvil-ket koster øgede Co2-udledninger, er denne aftale ikke meget værd, heller ikke for danmark.

trods vores uenighed har jeg en god kemi med den nye danske kli-maminister Martin lidegaard, og vi skal simpelthen finde hinanden i denne sag”.

Vi vil gerne udvise ansvar, men vi vil også udvikle os som samfund

”jeg mener også, at vi har gode hi-storier at fortælle. en stor del af grønlands energiforsyning baseres på Co2-neutrale energikilder som fx vandkraft. det gælder også for mange af de nye industrier, og i for-hold til tilsvarende produktioner i andre lande vil dette have en positiv indvirkning på verdens samlede Co2-regnskab. På den baggrund arbejder grønland for at få en sær-status i forhold til de industrilande, der i mange år har været hovedår-sagen til verdens forurening. en op-fattelse, der i øvrigt bakkes op af grønlands arbejdsgiverforening.

vores energimæssige selvforsy-

ningsgrad er i dag den højeste no-gensinde, og den vil stige yderlige-re. Når vandkraftværket ved ilulissat åbner i 2013 vil regnskabet se end-nu bedre ud. det er glædeligt, at det går i den rigtige retning, men Naal-akkersuisut lægger stor vægt på at skubbe endnu mere til udviklingen. det gør vi gennem initiativer, der blandt andet skal sikre energieffek-tiviseringer de kommende år. der er blandt andet tale om energioptime-ring i boligbyggeriet og i energifor-syningen, fortsat udbygning af vandkraft og bedre udnyttelse af restvarme fra affaldsforbrænding. i relation til udnyttelsen af forure-ningsfri energi kan grønland i de kommende år få en central place-ring i både forskning og erhvervs-udvikling på disse områder”.

Nye indtægter er nødvendige

”det er simpelthen tvingende nød-vendigt at skabe nye erhvervsmu-ligheder”, påpeger jens b. frede-riksen. ”vi ved, at fiskeriet ikke læn-gere kan skabe tilstrækkelige ind-tægter til den samfundsudvikling, vi ønsker. Heldigvis sker der da også en positiv udvikling i vores er-hvervsliv generelt. vi har mange dygtige, kreative og ambitiøse virk-somheder, og arbejdsmarkedets or-ganisationer er med til at sætte fo-kus på de krav, der stilles til ar-bejdspladserne og deres medarbej-dere i fremtiden”.

”ikke mindst grønlands arbejds-giverforening gør en stor indsats på dette område. deres målrettede ar-bejde for at opbygge viden og ud-vikle kompetencer gennem profes-sionelt tilrettelagte kurser og konfe-rencer kan jeg og Naalakkersuisut kun rose dem for. i det hele taget har ga ændret deres rolle gennem de senere år, også i relation til at in-

volvere sig i uddannelse og social genopretning. ja ved generelt at bakke op om begrebet samfunds-ansvar. Når det er sagt, kunne jeg da godt ønske mig, at ga indimel-lem havde større forståelse for de vanskelige prioriteringer, vi som re-gering må foretage på hele samfun-dets vegne”, smiler viceformanden for Naalakkersuisut. ”vi er langt fra enige med ga om alt, men jeg har bidt mærke i, at organisationen lægger vægt på at føre en konstruk-tiv dialog, hvilket er meget positivt for det fortsatte samarbejde. og netop samarbejde er nøglen til vækst og velfærd i grønland. et samarbejde, som vi - trods politiske og ideologiske modsætninger - har evner og vilje til at demonstrere i koalitionen hver dag”.

i vores samtale kommer vi ind på mange emner, herunder en forestå-ende havneudvidelse i Nuuk og den offentlige dominans i erhvervslivet.

”lad os tage det sidste først”, si-ger jens b. ”i Naalakkersuisut er vi principielt af den opfattelse, at et dynamisk erhvervsliv bedst funge-rer, når der er et minimum af direk-te indflydelse fra det offentlige. Hi-storien har da også vist, at politisk indblanding i virksomhedernes driftsmæssige forhold har været en dårlig forretning for samfundet. at benytte offentlige midler som risi-kovillig kapital i erhvervslivet, enten i form af ejerskab eller tilskud, skal som udgangspunkt være fortid. derfor arbejder vi helt konkret på at gøre flere selskaber klar til privati-sering. Men det er ikke bare noget, man lige gør. også på dette område lægger Naalakkersuisut vægt på at gennemføre beslutninger på basis af gennemtænkte analyser og grun-dige forberedelser.

der er bare mange forhold, der skal tages i ed. for det første skal de enkelte virksomheder være i en

37aurora 13 2012

driftsmæssig og økonomisk kondi-tion, der gør dem til værdifulde salgsobjekter. vi skal ikke forære dem væk! for det andet skal vi sik-re os, at de vigtige samfundsfunk-tioner, som nogle af vores virksom-heder løser, skal fortsætte på mindst samme niveau. i et land som grønland er det ikke alle opgaver, der kan varetages af private virk-somheder på 100% kommerciel ba-sis.

den nye havn i Nuuk er et godt eksempel på en virksomhed, der er

en central del af landets infrastruk-tur, og som vi derfor skal sikre den mest optimale drift af. både på kort og på lang sigt. i den forbindelse har vi på det seneste fået meget kri-tik af, at vi har inviteret aalborg Havn med som en af investorerne - sammen med Selvstyret, Kommu-neqarfik Sermersooq og royal arc-tic line. den samlede investering er på ca. 200 millioner kroner, og lad mig understrege, at vi principielt er interesseret i, at også udefra kom-mende penge kan investeres i

grønland. Men i tilfældet Nuuk Havn lægger vi desuden vægt på at bevare den fremtidige kontrol, og det mener vi, at vi gør gennem den-ne finansieringsmodel. vi ønsker ik-ke at begå den samme fejl, som da danmark solgte Kastrup lufthavn til australierne og efterfølgende måtte købe sig ind igen for at have en bestemmende indflydelse. Men vi lytter til alle argumenter, og sagen er jo ikke endelig afgjort endnu. Men én ting ligger fast: Havnen i Nuuk skal udvides, og det haster”.

Nunarsuup silaata pissusaanut pitsanngorsaataasinnaasunik Nunatta nunanik tamalaanik isumaqatigiissusiortarnissaa pissusissamisuuinnartutut isigigaara. Ilutigisaanilli inuiaqatigiit inuuffigisatta siuarsarnissaannut periarfissinneqarusup-pugut, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen oqarpoq, uani assilisa-aqatigaa silap pissusaa pillugu danskit naalakkersuisuat Sydafrikami COP17-imi ataatsimiinnermi.

Jeg ser det som en selvfølge, at Grønland indgår i internationale aftaler, der skal forbedre det globale klima. Men vi vil samtidigt have lov at udvikle vores samfund, siger medlem af Naalakkersuisut for boliger, infrastruktur og trafik, Jens B. Frederiksen, der her ses ved siden af den danske klimaminister under COP17 i Sydafrika.

Privatfoto

38 aurora 13 2012

Esbjerg Erhvervsudviling aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat suleqatigalugit Offshore Center Danmarkip paasisitsiniaalluni januaarip aqqaneq-aappaanni ataatsimiititsinera ornigarneqarluarpoq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

”Kalaallit Nunaat, Periarfissat Nu-naat” ataatsimiinneq taama qule-qut sigaq esbjergimi ingerlanneqar-toq inuussutissarsiornermik inger-latallit uuliasiornermik gassisiorner-millu soqutigisallit 80-it missaanni-ittut takusarpaat, esbjerg tassaavoq illoqarfik uuliamut tunngasunik su-liaqarfiit danmark-imi pingaarner-saat. tusarnaariat minnerunngit su-nik tusarusuppaat Kalaallit Nunaan-ni periarfissat unammilligassallu – aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut Peqatigiiffiat inuussutissar-siornikkullu aaqqissuussineq pillu-git Henrik lethip oqalugiaataa.

Oqalugiarnermini Henrik Leth ilaatigut ima oqarpoq:

Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiat ukiuni makkunani siuari-artupiloorpoq. tamatumunnga im-mit sinnut pisuutittarpugut, sulia-vum mi pikkoriffigalugit suliarisarat-sigit, tamannali aamma suliffeqar-fiup ullunut nutaanut naleqqussar-neranut takussutissaavoq aammalu kalaallit inuussutissarsiummik inger lataqartut ataqatigiinnissamik kis saataannik aallaaveqarluni. Sulif-feqarnikkummi aaqqissuussaalluar-simaneq inuiaqatigiinni nunarsuup kitaaniittuni tamat oqartussaaqa-taallutik inuuffiini siuariartornerup atugarissaarnerullu anguniarneran-ni atorfissaqartinneqarpoq.

tassaavugut soqutigisaqaqatigiit sulianiaqatigiiffiat ilaasortanik kiffar-tuussineq, isummanik sunniinniar-neq siunnersuinerlu pingaartillugit sullissisoq. aammali pingaartilluin-nakkatta ilagaat inuussutissarsiuti-

tigut ineriartortitsineq. inuussutis-sarsiutitigut ineriartortitsineq inui-aqatigiit tungaannit isigalugu. taa-maattumik suliniarfissatut pingaar-titatsinnut ilaapput pikkorissaanerit, ataatsimiititsinerit, paasisitsiniaane-rit kiisalu paasisassarsiorluni nuna-nut allanut angalaqatigiinnut peqa-taasarnerit. Minnerunngitsumik uu-li mik gassimillu tunissassiornermut tun ngatillugu. 2011-mi peqataaffi-gaavut Noiap New foundland-imi uulia pillugu ataatsimiititsineq, aber deen-imi offshore europe-mut peqataavugut – namminerlu aaqqis-suupparput ataatsimiinneq joining forces Nuummi pisoq. tamatuma-ni inuit 300-t qaangerlugit nunanit aqqaneq-marlunneersut peqataap-put.

Soorunami inuussutissarsiummik ingerlataqartut soqutigisaat naalak-kesuisunut oqartussaasunullu inger-lateqqittarpavut, tamannali sulias-sarpassuatta ilagiinnarpaat. aam ma inuiaqatigiinni nalinginnaasumik oqal linnermi oqalliseqataa sarpugut, soorlu aamma ilinniarti taa nermut nunallu inooqatigiinnikkut ajornar-torsiutaanik aaqqiiniar ner nut sule-qataasugut. allatut oqaa tigalugu inuiaqatigiit tamar mi u sut siuariar-tornissaat suleqataaffigaarput.

Nunami ukiuni qulikkaani talli-maan narni-arfiniliinnarni ineriartor-nik kut taama annertutigisumik al-lannguiffiusimasumi – tassa inui a-qa tigiinnguanit piniarnermik inuus-su tissarsiutilinninngaanniit aamma-lu pinngortitap tunniussassaanik ani ngaasaanngitsunik inuussutis-sar siuteqartuninngaanniit inuiaqati-giinnut nutaaliaasunut suliffissua-qar nermik ilisimasaqarnerlu tunnga-vigalugu ingerlatsiffiusunut sukka-suumik nuna ikaarsaariartoqarsi-

mavoq – taamaattumik inooqati giin-nikkut inuttullu ajornartorsiutit, an-nertuumik allannguisoqartillugu tak-kuttartut, aaqqiiffiginiarneranni kik-kut tamarmik suleqataasariaqarput. Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiat soqutigisaqaqatigiit su-lianiaqatigiiffiit allat ileqquannit aal-lanerusumik atitunerujussuarmillu sulivoq. Nunarsuulli ilaani inissisi-maffitsinni nukittoqutitut tamanna isigaarput.

Milliard-ip aningaasanooru-tigineqassappat imaluunniit nunap siunissaa aningaa-sanoorutigineqassava

oqalugiarneq taanna ima taaguu-sersimasinnaagaluarpara ”issittup imartaani milliard-inik aningaasa-noo ruteqarneq”, tassami taamator-piaq pisoqarmat. aningaasarpapilo-rujussuit, naak iluatsitsinissaq nalu-naraluarpoq, nerriviup qaanut iline-qarput. Kialluunniit nalunngittaria-qar paa taama aningaasakitsigaluta aningaasaliissutitut pisariaqartitat nammineerluta pissarsiarinissaan-nut periarfissaqannginnatta. taa-maat tumik suliffeqarfissuit nunanit tamalaanneersut tikilluaqqungaar-pavut. aamma kissaatitta ilagigalu-ar paat danskit suliffeqarfiutaat amerlanerit Kalaallit Nunaannut so-qu tiginnilernissaat. Suliffeqarfiit nu-nanit allaneersut Kalaallit Nunaat ni-oqqutissanik tunisassiaminnik tuni-niaavissatut isigaat, taamaattumillu iserfiginiarsaralugu. danskit inger-latseqatigiiffii taakku assigalugit pe-riuseqanngikkunik - imaluunniit Ka-laallit Nunaat nunap killeqarfiisa ilu-anni danmarkimiit aallaaveqarlutik niuerfittut isiginngikkunikku, inortu-eriataarsinnaapput. Kalaallit Nunaat

Kalaallit Nunaanni saqqumilaarnerusariaqarpusi!

39aurora 13 2012

suli periarfissarpassuaqarput, amer liartuinnartullu tamanna takusi-mavaat. taamaattumik peqataaru-sukkaanni maannakkut iliuuseqar-nissaq pisariaqarpoq. allatut oqaa-ti galugu: danskit suliffeqarfiutaat amerlanerisut Kalaallit Nunaanni saqqumilaarnerusariaqalerput.

oqarpunga saqqummiussaq man na ima taaguuteqarsinnaasoq ”issittup imartaani milliard-inik ani-ngaa sanooruteqarneq”. aamma ima taaguuteqakutsoorsinnaagalu-arpoq ”Nunamik nunallu innuttaanik aningaasanooruteqarneq”. Matu-ma ni pivarput tunngaviatigut Ka-laallit Nunnaannut – aammami Ka-laallit Nunaanni Sulisitsisut Peqati-giiffiannut, pisoq pingaarutilerujus-suaq. Suliffeqarfiit nunanit allaneer-sut nunatsinni misissuinissaannut tunisassiornissaannullu tikilluaqqu-avut, nunarpulli iluaqutigissagunik-ku ineriartortitseqataasariaqarput. ineriartornermik atituumik isiginnin-neq taamaappoq. ingerlatseqati giif-fit tikinnerminiit inuaqatigiit pit saa-nerulersimanngitsut qimaqqippati-git, taava isumaga malillugu immi-nut nammassinnaasumik suliaqar-toqarsimassanngilaq. allatut oqaa-tigalugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsi-sut Peqatigiiffiat isumaqarpoq siu-nis samut ungasissumut isigisumik ineriartortitsisoqartariaqartoq, mas-sakkorpiaq isertitaasinnaasuinnaat kisiisa pinnagit.

Suliffeqarfiit nutaat (oqaatigeriik-kattut tikilluaqqusaasusut!), asser-suutigalugu uuliasiornissamut gas-

sisiornissamullu tunngatillugu nuna-mut maanga pisussat, siunissami ineriartortitsinissaq anguniarlugu Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnik pilersitsinissaat kissaatigaarput. taa maaliornikkut inuiaqatigiinnut akisussaaqataallutik innuttaalissap-pput aammalu piginnaanertigut qaf-fassaanissamut pisariaqartinne-qaqisumut peqataassallutik. ilisi-malikkat najukkamut tunnissaat na-jukkamilu pigineqalernissaat inuia-qa tigiinni sumiikkaluartuniliuunniit si u nissamut isigisumik ineriartortit-sinissap qulakkeernissaanut pi-ngaa ruteqarluinnarpoq. tassami tun ngaviatigut pingaaruteqarluin-narpoq uulia nunguppat Kalaallit Nunaata imminut nammassinnaa-sumik ineriartortuarnissaa.

taamaattumik Kalaallit Nunaanni Su lisitsisut Peqatigiiffiata pingaar-tippaa, Kalaallit Nunaanni inuussu-tissarsiummik ingerlataqarnissamik pisinnaatitaaffiliisumik inatsisilior-toqarnissaa. inatsit tamanut atuut-toq aammalu tamanit malinneqar-toq. inatsit uuliasiornermit aningaa-sat milliard-ikkaat isaatinneqalerpa-ta kalaallit suliffeqarfiutaasa tul laa-neqaannannginnissaannik qulak-kee rinnittoq.

Piumasaqaat taama ittoq ilaasa paatsoorsinnaavaat, tassa isuma-qar sinnaallutik nammineq suliffe-qarfiutivut illersorniaannarlugit taa-ma piumasaqaateqartugut. iller-soqqunermik taaneqarsinnaasoq. tamannali anguniarneqanngilaq. ima uppertikkuminartiginngilagut

allaat isumaqarluta tunissassiorfiu-lertussat nutaat siunissami qanittu-mi ungasissumiluunniit sullinnis-saannut suliffeqarfiit maannakkut piusut atortutigut piginnaasatigullu naammatutut isigalugit. Pilersuinik-kut kiffartuussinikkullu annertuunik soqutiginartunillu ineriartornissamut periarfissalinnik kalaallit suliffeqar-fiutaat suliaqarsinnaapput.

tunisassiorferujussuit aallartillu-arpata suliffissuaqarnikkut qimut-tussanik taasinnaasatsinnik nunat-sinnittoqalissaaq. taakku atorluar-niassavavut, ineriartornermut im-minnut pitulluta kalinneqarniassa-gatta. isumaqarpugut suliffeqarfiu-lertussat nutaat aatsaat pimoorullu-gu suleqataappata siunissaq unga-sissoq isigalugu Kalaallit Nunaan-nut iluaqutaasussamik ineriartor-toqassasoq – aningaasarsiornikkut inuillu atugarisaatigut. tamannalu isumalluarfigaara, aamma ingerlat-seqatigiiffiit suliaqarumassusiat pigin naaneqarfiilu inuaqatigiinnut inuuf figisatsinnut nalitoorujussuar-nik tunniussisinnaanerat Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata tatigaa. uani naligiissillugit pivakka aningaasarsiorneq ilisimasallu.

Henrik leth naggataatigut kaam-mattuuteqarpoq: ilassi suli Kalaallit Nunaat tikeraarsimanngikkunikku tikeraarnissarsi kaammattuutigiin-nassavara. tikilluaqqulluarneqaru-maarpusi.

GA

Suliffeqarfiit nunanit allaneersut nunatsinni misissuinissaannut tunisassiornissaannullu tikilluaqquavut, taamaaliussagunilli ineriar-tortitseqataasariaqarput, taama oqarpoq Henrik Leth Esbjerg-imi Offshore Danmark-ip paasissutissiilluni ataatsimiititsinerani.

Vi byder udefra kommende virksomheder velkomne til at investere i efterforskning og produktion i vores land, men det skal være under den forudsætning, at deres tilstede-værelse skal være med til at skabe udvikling, sagde Henrik Leth på Offshore Danmarks informationsmøde i Esbjerg.

40 aurora 13 2012

Af Finn Jørn Jakobsen

Inspireret af titlen ”Mulighedernes grønland” var ca. 80 erhvervsfolk

med interesse i olie- og gassekto-ren mødt op i esbjerg, danmarks olie-by nr. 1. ikke mindst for at høre Henrik leths foredrag om mulighe-der og udfordringer i grønland - og om ga og erhvervsstrukturen.

I sin tale sagde Henrik Leth blandt andet:

grønlands arbejdsgiverforening har betydelig fremgang i disse år. den tager vi gerne til indtægt for, at vi gør vores arbejde godt, men det er også et udtryk for virksomhedernes omstilling til nye tider og ønsket om sammenhold i det grønlandske er-hvervsliv. det er der nemlig brug for, da et velorganiseret arbejdsmarked er en af de vigtigste forudsætninger for vækst og velfærd i et demokra-tisk, vestligt samfund.

vi er en moderne interesseorga-nisation med medlemsservice, lob-byvirksomhed og rådgivning som centrale ydelser. Men vi har i høj grad også erhvervsudvikling på pro-grammet. erhvervsudvikling set i samfundsperspektiv. derfor har vi kurser, konferencer, informations-virksomhed samt studie- og dele-gationsrejser til udlandet som vig-tige indsatsområder. ikke mindst

rettet mod olie- og gasindustrien. i 2011 deltog vi i Noia’s oliekonferen-ce i New foundland, i offshore europe i aberdeen - og vi arrange-rede selv konferencen joining for-ces i Nuuk. Her deltog over 300 mennesker fra 12 lande.

vi varetager naturligvis erhvervs-livets interesser overfor regering og myndigheder, men det er kun en af vores roller. vi deltager også meget i den generelle, offentlige debat, li-gesom vi engagerer os i uddannel-se og i løsningen af landets sociale problemer. vi er med andre ord med til at arbejde for fremskridt i hele samfundet.

i et land, hvor udviklingen har æn-dret sig dramatisk på blot 5-6 årtier - fra små, lokale samfund med fan-gerkultur og naturalie-økonomi og hen mod et moderne industri- og vidensamfund - ja, da skal alle væ-re med til at løse de sociale og men-neskelige problemer, der uundgå-eligt opstår i kølvandet på store for-andringer. Som interesseorganisa-tion arbejder ga derfor langt mere bredt end man traditionelt gør andre steder. Men det betragter vi som en styrke i vores del af verden.

Spillet om milliarder - eller spillet om et lands fremtid

jeg kunne have kaldt dette foredrag for ”Spillet om milliarder i Polarha-

vet”, for det er lige præcist, hvad det er. der er enorme beløb i spil. det er indlysende, at en lille øko-nomi som vores ikke har mulighed for at løfte investeringsbehovene selv. derfor byder vi de internatio-nale koncerner meget velkomne. vi ser i øvrigt gerne, at flere store, dan-ske virksomheder vil interessere sig for grønland. udenlandske virk-somheder betragter grønland som et eksportmarked, der er blandt de mest interessante i verden, og der-for skal vindes. Hvis danske selska-ber ikke spiller ligeså offensivt - el-ler ser grønland som et slags hjem-memarked, der kan håndteres fra danmark, risikerer man at komme for sent. grønland er stadig de mange muligheders land, men det har flere og flere fået øjnene op for. derfor skal man reagere nu, hvis man vil være med. Med andre ord: flere danske virksomheder må blive mere synlige i grønland.

jeg sagde, at mit indlæg kunne hedde ”Spillet om milliarder i Polar-havet”. det kunne i høj grad også hedde ”Spillet om et lands og dets befolknings fremtid”. Her er vi frem-me ved noget fundamentalt vigtigt for grønland - og for ga. Når jeg siger, at vi byder udefra kommende virksomheder velkomne til at inve-stere i efterforskning og produktion i vores land, så er det under den forudsætning, at deres tilstedevæ-

Nu må I blive mere synlige i Grønland!

Der var et tilløbsstykke, da videncentret Offshore Center Danmark i samarbejde med Esbjerg Erhvervsudvikling og Grønlands Arbejdsgiverforening inviterede til informationsmøde den 12. januar.

41aurora 13 2012

Saqqummiinerit akornini Kalaallit Nunaat pillugu paasissutissat soqutigineqarlutik misissorneqartarput. Også ind imellem dagens oplæg blev materiale om Grønland studeret ivrigt.

relse skal være med til at skabe ud-vikling. udvikling set i et bredt per-spektiv. Hvis et selskab ikke er med til at efterlade et bedre samfund end det, de kom til, er der efter min me-ning ikke tale om bæredygtige ak-tiviteter. for ga handler det med andre ord mere om langsigtet ud-vikling end kortsigtede indtægter.

vores ønske til den fremtidige ud-vikling er, at de nye virksomheder, der skal komne i forbindelse med fx olie og gas (og som sagt er velkom-ne!) etablerer sig i grønland. derved bliver de ansvarlige samfundsbor-gere og kan medvirke til kompeten-celøft, som er så nødvendigt. at sik-re lokal forankring af viden er afgø-rende for en langsigtet udvikling af ethvert samfund. det er fundamen-talt, at vi i grønland også efter et olieeventyr kan have en bæredygtig udvikling.

derfor lægger ga afgørende vægt på, at der arbejdes efter en lov, der regulerer retten til at drive virksom-hed i grønland. en lov, der er ens for alle og skal overholdes af alle. en lov, der er med til at sikre, at de grønlandske virksomheder ikke lø-bes over ende, når spillet om milli-arderne for alvor går i gang.

Nogle kan forveksle dette krav med en form for beskyttelse af vo-res egne virksomheder. en slags protektionisme. det er der slet ikke tale om. vi er ikke så naive at tro, at vi på hverken kort eller lang sigt har kapacitet og kompetencer nok i de nuværende virksomheder til at ser-vicere de nye industrier. Men for grønlandske virksomheder kan det at være underleverandører og ser-vicevirksomheder være store og in-teressante opgaver med masser af udviklingspotentiale.

vi får såkaldte industrielle loko-motiver til landet, når de nye indu-strier for alvor kommer i gang. det skal vi udnytte, for derigennem at koble os på, så vi kommer med i udviklingen. det er vores opfattelse, at vi kun gennem et ægte engage-ment fra de nye virksomheder kan skabe den udvikling, der vil gavne grønland på langt sigt - både øko-nomisk og socialt. jeg er til gen-gæld optimist på dette område, og i ga har vi tillid til, at der gennem disse selskabers drive og kompe-tencer vil tilføres en masse værdi til vores samfund. både i form af øko-nomi og viden.

Henrik leth sluttede med en op-fordring: Hvis nogle af jer ikke har haft lejlighed til at besøge grønland endnu, kan jeg kun opfordre til at rette op på det så hurtigt som mu-ligt. i skal være meget velkomne.

GA

42 aurora 13 2012

Pisariaqartitsinerit allanngorartut ilutigalugit akunnittarfimmik ineriartorsinnaasumik Nuuk pinngitsuuisinnaanngilaq

– akunnittarfiunermi saniatigut illoqarfiit pingaarnersaanni alliartupiloortumi atorfissaqartitanik neqeroorsinnaasumik Nuuk

pisariaqartitsivoq. Maanna Kalaallit Nunaanni akunnittarfiit annersaat aammaarluni allilerneqarnialerpoq, suliffinnillu nammineq pigisanik aallartitsisartut iluanaaruteqarlutik ingerlatsinissamut periarfissallit

ineriartorluarsinnaanerannut assersuutissaqqilluni, iluanaaruteqarlunimi ingerlatsineq nutaanik pilersitsinissamut aqqutissiuisarpoq.

Allaaserinnittoq Finn Jørn Jakobsen

Hotel Hans egede, ulluinnarni HHe-mik taaneqartartoq, soo-

runami annerusumik akunnittarfittut atorpoq, ilutigisaanilli ukioq kaajal-lallugu pikkorissaanerni, ataatsi-miin nerni, ataatsimeersuarnerni, nal liuttorsiornerni kulturikkullu aaq-qis suinerni pingaaruteqarluinnar-poq pinngitsoorneqarsinnaananilu. Kalaallit Nunaanni illoqarfiit anner-saanni takornarianit tikikulaneqari-artuinnartumi akunnittarfik ingerlal-luartoq pinngitsoorneqarsinnaan-ngilaq. Minnerunngitsumik ukiut ta-maasa inuussutissarsiutinut tun-nga tillugu takornariat arlalinnik tu-sind-illi, ukiut tamaasa Nuummut tikeraartartut eqqarsaatigalugit naa-lak kersuinikkut suliaqartunik, oqar-tussaasunik, suliniaqatigiiffinnik nu-namilu suliffeqarfinnik annerpaanik isumaqatigiinniariartorlutik. Suliat inuiaqatigiinni ammasumik nutaali-aa sumillu ineriartortuni pinngitsoor-neqarsinnaanngitsut.

40 millionit atorlugit allilerineq

HHe 2012-imi ukiunik 25-inngortor-siussaaq, piginnittullu Helga tang aamma Carl juhl ileqqortik malil-lugu ullorsiorneq taanna malunnar-tinniarlugu annertuunik pilersaaru-

teqarput. taakkununnga ilaapput allilerineq nutarterinerlu, ilaatigut akunnittarfimmi ininik nutaanik 20-nik sanaartorfiusussaq kiisalu ataat-simiittarfik nutaaq, anneq pitsaas-sutsimigullu tallimanik ulloriartali-gaq pilersinneqassalluni. tassani atortorissaarutit nutaat arlallit inis-sinneqassapput ataatsimiittarfillu ataatsikkut 350-inik isersimasoqar-sinnaasoq pilersinneqassalluni. tamakku tamarmik 40 million ko-ruu ninik akeqassapput. tamakku naammassippata HHe katillugit 160-inik iniuteqalissaaq 20-nillu akunniffissanik inissiaateqalissallu-ni. tassaniipporlu aamma Margre-the Suite, dronningi atsiullugu, taan na tamanit siulliulluni 2011-imi aasakkut inimi 300 m²-tut angiti gi-su mi ineqarpoq.

Siornatigut akunnittarfiuteqarneq inuussutissarsiutaavoq naalakker-suinikkut tapersersorneqanngitsoq, ukiulli qulikkaat kingulliit tamanna allanngorluinnarsimavoq. Piffissami ta matumani takornariaqarnerup pingaassusia naalakkersuinikkut su lialinnit soqutigineqaraluttuinna-lerpoq, tamatumalu kingunerisaanik suliassaqarfik taanna annertusiar-tupiloorsimavoq Kalaallillu Nunaan-ni illoqarfinni annerni tamani akun-nittarfiit neriniartarfiillu amerliartupi-loorsimallutik.

Suleqatigiit Helge tang aamma Carl juhl suleqatigiinnertik ineritita-

qarluartoq 1976-imili aallartippaat. 1970-imili Sisimiuni neriniartarfim-mik Carl ammaavoq, ukiullu arfinillit qaangiummata Helge-mut attartor-tillugu, taanna igasutut iliniarsima-voq Kangerlussuarmilu amerika miut sakkutooqarfianni sulisimalluni. tassalu taamani suleqatigiinneq inuussutissarsiutitigullu ingerlatsi-neq iluanaarfiulluartoq tunngaviler-neqarpoq, ukiullu ingerlanerini neri-niartarfippassuit, imerniartarfiit, un-nu akkut aliikkusiarfiit akunnittarfiillu pinngorartinneqalerput. Kalaallit Nu naanniinnaanngitsoq aammali dan markimi piffinni arlalinni. arlalit-si gut iluanaarfiusumik qaqutigoorlu-innartumik suleqatigiinneq ingerlasi-mavoq, taamalu ingerlasoqarsimal-luni ukiuni 40-nngulersuni. Suliniu-teqallammaat ukiorpassuarni ima taa gorneqarput ”dupond & du-pont”, ukiullu ingerlanerini akunnit-tarfiit neriniartarfiillu 70-it 80-illu akornanni amerlassusillit ingerlas-simavaat. Sanatitsisutut akunnittar-fiit Hotel Sisimiut, Hotel Maniitsoq aamma Hotel Hans egede nappar-simavaat.

taamaattumik ingasattajaanne-run ngilaq oqaraanni Kalaallit Nu-naan ni akunnittarfinnik neriniartar-finnillu nutaaliaasumik ingerlatsiner-mi taakku maligassiusuullutillu aq-qu tissiusuusimasut. Hotel Hans egedep sananeqarnerata kingorna ele vatori igalaalik, imeruersaatit ku-

AKUNNIttArfIUINNArANI- qanittumi suli anginerulissaaq

43aurora 13 2012

sanartut, nerisassioriaatsit nutaa-liat, viinnit pisoqqat mamarluinnar-tut inersuillu ataatsimiittarfiit illoqar-fiup innuttasa illoqarfimmullu tike-raat takusalerpaat. oqaatigineqas-saaq akunnittarfimmiimmat nerini-artarfik kusanarsaakkanik nerisar-siortarfik Kalaallit Nunaanni siuarsi-manerpaaq immat, tassalu nerini-artarfik Sarfalik, kiisalu Hereford beefstouw aamma tassani immik-koortortaqarluni.

aallartitsiumatuulli taakku aamma allanik suliniuteqarput, minnerun-ngit sumik illuutit inuussutissarsiuti-nut atugassat inissiallu. Nutaajune-rit malunnaateqarnerillu ilagaat Nuum mi allakkerivitoqaq pisiareri-arlugu pisiniarfeqarfimmik nutaamik sanatitsisimanerat, taamaaliornik-kut illoqarfiup qeqqa isigiuminarne-rulerluni. tamakku sivisuuliorluni oqaluttuarineqarsinnaagaluarput, aammami taamaaliortoqartariaqa-raluarpoq, taamaaliortoqassappalli atuagassiaq aurora akulikinnerusu-mik saqqummersinneqartariaqalis-saaq. taamaattumik periarfissami matumani Nuummi akunnittarfik

kisiat sammissavarput, aammalu ”dupond & dupont” sammitsiassal-lutigit, taaguut taanna aaqqissuisu-usimasup Philip lauritzen-ip isu-mas sarsiarisimavaa. taaguut taan-na taakkununnga tulluartissimavaa, tassami atuagassiaq titartagartalik tin tin paasiniaasartunik marlunnik aamma inuttaqarmat, taakkulu as-sigalugit inuit taakku marluk sumi tamaani puttuttarmata suleqatigiit-tuaannarlutillu.

Helge tang, jyllandip avannaani durup-imi inunngorsimavoq 1970- imilu igasutut ilinniakkani naammas-sisimallugu, ukiorlu ataaseq qaangi-utiinnartoq nammineq ingerlatami-nik suliffiuteqalersimalluni. aallartit-sisartutut akunnittarfimmilu pisorta-tut ulapputeqarnermi saniatigut tati-gineqaatitut assigiinngitsunik aam-ma suliaqartinneqarpoq. assersuu-tigalugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsi-gut Peqatigiiffiata ataani akunnittar-finnik neriniartarfinnillu ingerlataqar-neq pillugu ataatsimiititami siulit taa-suuvoq, aammalu inuussutissaleri-nermik ilinniarfik inuili Narsamiittoq pillugu ataatsimiititami ukiuni 20-ni

siulittaasuusimalluni. Carl juhl aam-ma jyllandimeersuuvoq. 18-inik uki-oqarluni qalipaasutut ilinniarnini naam massivaa, maannakkut sule-qa tigisamisuulli nammineq suliffiu-teqarluni ingerlaneq kajungerilersi-ma vaa, 25-nillu ukioqarluni nammi-nersortunngorsimalluni. Suleqatigiil-lutik angutit taakku marluk inuussu-tis sarsiornikkut angu sar pas su a qar-put, amerlasuutigullu pisooqataap-put Kalaallit Nunaanni najugaqartut tikeraalluunniit susassaaleqinngi-saan narnerannut. eqqumiitsuliortut kalaallit, danskit nunanillu tama laa-neersut taakku nuannaariartarfiu-taan ni aliikkusersuisimasut qassiu-galuarnersut amerlangaaramik kisi-tassaanngillalluunniit.

Kajumissuseq piviusun-ngortitsissutaasarpoq

decembarimi Helge aamma Carl akunnittarfimmi aurorap naapippai, allilerinissamut pilersaarutit oqaluu-sereruttuleraat. Malunnarpoq angu-tit taakku ”inersimasunngulersut” suli aallartitsinissaminnut piumas-

Immaqa takuneqarsinnaavoq Carl Juhl-ip Helge Tang-illu Hotel Hans Egede ammarnersiorlugu sermersuarmi

champagnemik najorsimmatali ukiut 25-t qaanngiussimalersut. Taamanikkut Carl 43-nik ukioqarpoq Helge-lu 37-nik

ukioqarluni. Taamanikkorniilli allanngorsimanngitsoq tassaavoq suliniutinik nutaanik suli aallartitserusussuseqarnerat.

Man kan måske godt se, at der gået 25 år siden dette billede blev taget, da Carl Juhl og Helge Tang ville fejre

åbningen af Hotel Hans Egede med et glas champagne ved indlandsisen. Da var Carl 43 og Helge 37 år.

Til gengæld kan man ikke mærke alderen på deres lyst til at sætte nye projekter i gang.

44 aurora 13 2012

suseqarluartut. ”aap, tamatumami ingerlatippaatigut”, Helge tang oqarpoq, periarfissat nutaat allan-nguu tissaat illorsuup ilarujussuanik allannguisussat sukumiisumik piler-saarusiornerat nassuiaatigalugu.

”aperivit qanoq sivisutigisumik taama ingerlaannassanersugut?”, taama aperisoqarnera tupigigaluar-lugu tamarmik ima akipput. ”uu-maak, immitsinnut apeqqummik taa ma ittumik aperinngisaannarsi-magunarpugut. Suliavut nuannaritil-lugit taama ingerlajuassaagut, utoq-qalinersiuteqalernissatsinnik piler-saaruteqanngilagut. Sunami suki-saarsaarutigissagaluaratsigu?”...

”Nuannaarutigaarput aningaasar-siutissatsinnik pilersitsinissatsinnut Kalaallit Nunaata periarfissisimam-matigut. oqartussaasut siumut isi-gisinnaasimapput ineriartornermillu tapersersuisimallutik. ilaatigut nali-killiliinissamut atoruminartunik inat-siseqartitsinikkut, taamaalillutik nam mineq suliffiutillit inuiaqatigiit pisariaqartitaannut aningaasaliisin-naanerat oqilisaaffigisimallugu. aki-niaallutalu suliniutitsigut iluanaaru-titta amerlanersaat suliniutinut nu-taa nut aningaasaliissutigisarpavut”, taakku erseqqissaapput.

Suliniutissat nutaanersaat tassaa-voq Nuummi sanaartugassarsuaq, Helgep aamma Carlip aningaasalii-sussanik allanik suleqateqarlutik sanatitassaat. Pisiniarfeqarfissap Sarfarsuit, Nuummi naluttarfiup eqqaaniittussap, immikkoortua siul-leq 6.000 m²-imik angissusilik siul-liullugu sananeqassaaq. Kingusin-nerisukkut inissianik taamatuttaaq inuussutissarsiummik ingerlatallit inissisimaffissaannik katillugu 25.000 m²-imik angissusilik sana-neqareerpat suliaq naammassine-qarumaarpoq.

”aap, suliaq taanna aningaasaliif-figaarput, neriulluta iluatsiffiussa-soq”, taakku oqarput, sulilu piler-saa rutit amerlanerit annerillu titar-tagartaat allaffimmi natermut siaar-ti terlugit, akunnittarfiup ukiuni 25-ni atasimaneranit asserpassuit allaga-aterpassuillu allaffiup iigai ulikkaar-simavaat. ”taamaaliorpugut, imaan-ngitsoq massakkorpiaq iluanaaru-tiginiarlugit, taamaaliorpugulli siu-nissamut ungasissumut aningaasa-

liinertut isigigatsigu. taamaalior-pugut qularutiginngilluinnaratsigu pisiniarfeqarfik taama ittoq illoqar-fiup nunallu tamarmi atorfissaqar-tikkaat. tassami Nuuk ineriarttortu-aannartussaavoq …

Nuannaarneq ilungersuupparput

Matuma allaaserineqarnerani Hans egede-mi sulisut 70-iupput, tassalu Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit nam-minersortut annersaannut ilaalluni.

”ataatsimut isigalugu inuiaqati giit inuuffigisatta suliffissat, minnerun-ngit sumillu ilinniarfissat, atorfissa-qartippaat, Helge nangippoq. ”Soor lu siornatigut oqaatigineqar-tareersoq uagut nammineq taama-tuttaaq ilaquttatta Kalaallit Nunaan-ni najugaqarneq nuannariuaannar-simavarput, nunalu manna nunatta aappaatut isigaarput. taamaattu-millu aamma tulluusimaarutigilaar-parput, inuit pikkorissorpassuit ilin-niagaqarnissaannut suleqataasi-magatta, taakkulu nunami malunni-uteqarluarlutik sulipput. ukiut inger-lanerini igasut allanillu suliallit 100-t qaangerlugit amerlassusillit ilinniar-tissimavavut, suliffeqarfiutitsinnilu inuit 180-it missaanniittut maannak-korpiaq sulisoraavut. Suliffeqarfiit ilaat allanut attartortinneqarput, taa-maalilluta suliniutinik nutaanik aal-lartitsissamut, ineriartortitsinissa-mut nutaaliornissamullu nukivut atorsinnaajumallugit. tassami ta-makku pikkoriffiginerugatsigit”.

Suliassat mikisualuit, iluarsisassat aammalu suliassarujussuit piler saa-rusiornissaannik suli nuannarisa-qar nerat malunnarpoq, tassami su-li quiasaarsinnaassuseqarput.

”oqaasinnaaqarpugut tassaasu-mik nuannaarneq ilungerluuppar-put”, Carl juhl oqarpoq. ”taamaa-liorpugullu nuannaariartarfiutitsinni ukiorpassuarni inuit nuannaarnis-saan nik periarfissillugit. immaqa oqarsinnaavugut aaqqissuussamik nuannaarneq. Nammineq periuser-put atorlugu inuit ataatsimoornis-saat anguniarlugu suliaqarsimaqaa-gut. eqqarsaatigeriarsiuk uagut pi-suul lutat meeqqat qassit inunngorsi-manersut”, quiasaarpalulluni oqar-poq. ”uumaak, soorunami toq-

qaan nanngitsumik!”, Helge illarluni oqarpoq.

Ineriartortitsissagaanni suleqatigiittariaqarpoq

Kalaallit Nunaanni suliffinnik aallar-titsinissamut periarfissarissaarnis-samik oqartussaasut siuarsaa ru-sun nerat Helge tang-ip Carl juhl-illu nuannaarutigaat, taamatuttaaq aamma suliffinnik aallartitserusuttut oqartussaasunit nuannaarutigine-qarlutik:

”Hotel Hans egedep allilernissaa-nut pilersaarutit Nuup ineriartornis-saanut suliniutitsialaapput. illoqarfik ataatsimut isigalugu illoqarfiup ine-riartornissamut periarfissaanut ta-pertaassaaq, minnerunngitsumik siunissami aaqqissuussinissanut al-lanillu pisoqartitsinissaanut atatil-lugu Nuummi neqerooruteqarsinna-anitsinnut atatillugu. taamaattumik Hotel Hans egedep pissutsinut ma-linnaanera akunnittarfiullu tunnius-sinnaasaanik annertusaanera nu an-naa ru tigaara”, taama oqarpoq Kom mu neqarfik Sermersuumi borg mesteri asii Chemnitz Narup, al le rinissamut pilersaarutit oqaase-qar figigamigit.

”akunnittarfik ukiorpassuarni su-leqatigilluarsimavarput. tassa an-nertuunik aaqqissuissatilluta, aam-malumi ulluinnarni. Nuuk alliartupi-loorpoq taamaattumik ataatsimiin-nernut atugassanik unnuinissamul-lu periarfissanik piorsaanissaq pi-sa riaqarpoq. tamatumani tatigaara inuussutissarsiortut suna pisaria-qartinneqartoq ilisimaarilluaraat – suut iluanaarutigisinnaanerlugit aam malu sullitarisinnaasat amerlas-susaat sumut killeqarnersoq. ta-mak ku saniatigut kissaatigaara Ho-tel Hans egede – suliffeqarfiillu allat – najukkami innuttaasut atugaannut akisussaaqataallutik ingerlatsinis-saat. Suliffeqarfimmi nutaaliaasumi suliamut pikkorilluni ingerlatsineq pitsaasutut isigaara, tassa maan-nak korpiaq iluanaaruteqarnissaq kisiat eqqarsaatiginagu”, borgme-ster asii Chemnitz Narup oqarpoq nangillunilu. ”allilerineq naammas-sippat Hotel Hans egedep qanoq isikkoqalernissaata takunissaa qi-lanaaraara”, taanna naggasiivoq.

45aurora 13 2012

MErE END Et HotEl- og nu snart endnu større

Nuuk er afhængig af at råde over et hotel, der forstår at udvikle sig i takt med de skiftende behov - og kan stille de faciliteter til rådighed,

som en hovedstad med vokseværk kræver. Nu står Grønlands største hotel foran endnu en udvidelse, og er et godt eksempel på, at det er sundt

for udviklingen, at private iværksættere har gode muligheder for at skabe overskud og dermed bane vej for nye investeringer.

GAHelga Tang (saamerleq) aamma Carl Juhl 2012-imi suli piumassuseqarluarput. Her i 2012 er det stadig lysten, der driver værket, er Helge Tang (tv) og Carl Juhl enige om.

46 aurora 13 2012

Af Finn Jørn Jakobsen

Hotel Hans egede, i daglig tale HHe, er naturligvis først og

fremmest et hotel, men det er sam-tidigt et uundværligt omdrejnings-punkt for kurser, konferencer, mø-der, fester og kulturelle arrange-menter året rundt. et velfungerende hotel er desuden en forudsætning for den voksende turisme i grøn-lands største by. ikke mindst i rela-tion til de flere tusinde erhvervstu-rister, der hvert år gæster Nuuk for at forhandle med politikere, myn-digheder, organisationer og landets største virksomheder. aktiviteter, der er en forudsætning for et åbent og moderne samfunds udvikling.

Udvidelse for 40 millioner

HHe kan her i 2012 holde 25 års ju-bilæum, men typisk for ejerne Helge tang og Carl juhl bliver denne be-givenhed mest markeret ved at vir-keliggøre nye, ambitiøse planer. Herunder en udvidelse og moder-nisering, der blandt andet skal give hotellet 20 nye værelser samt en ny, større og 5-stjernet konferenceaf-deling. Her bliver der en række nye faciliteter og plads til 350 deltagere i plenumlokalet. i alt en investering på 40 millioner kroner. Herefter be-

står HHe’s samlede kapacitet af 160 værelser på selve hotellet og 20 hotellejligheder. dertil kommer den såkaldte Margrethe Suite, op-kaldt efter dronningen, der i som-meren 2011 som den første boede i denne 300 m2 store luksussuite.

efter at hotelbranchen før i tiden var et erhverv uden politisk opbak-ning, er der sket et markant kurs-skifte gennem de seneste årtier. i den periode har der været en sti-gende politisk forståelse for turis-mens betydning, hvilket har gjort det muligt for branchen at udvikle sig eksplosivt med hoteller og re-stauranter i alle større byer i grøn-land.

Makkerparret Helge tang og Carl juhl startede deres frugtbare sam-arbejde helt tilbage i 1976. Carl hav-de allerede i 1970 åbnet Sisimiuts første restaurant, som han seks år efter forpagtede til Helge, der var uddannet kok og arbejdede på den amerikanske base i Søndre Strøm-fjord, som Kangerlussuaq hed den-gang. dermed var grundstenen lagt til et partnerskab og erhvervseven-tyr, som efterhånden kom til at om-fatte et stort antal restauranter, ba-rer, værtshuse, natklubber og hotel-ler. ikke bare i grønland, men også flere steder i danmark. det blev på mange måder til et usædvanligt for-

retningsmæssigt samarbejde, der nu har holdt i op mod 40 år. de drif-tige iværksættere, der i mange år blev kaldt ”dupond & dupont”, har gennem årene stået bag ikke min-dre end 70-80 forretninger i hotel- og restaurationsbranchen. Som bygherrer har de opført Hotel Sisi-miut, Hotel Maniitsoq og Hotel Hans egede.

det er derfor ikke for meget sagt, at de både har været pionerer og stadig er foregangsmænd indenfor moderne hotel- og restaurations-drift i grønland. Med Hotel Hans egede blev byens befolkning og gæster introduceret for glaseleva-torer, cocktails, nyskabende gastro-nomi, årgangsvine og konference-lokaler. det skal bemærkes, at ho-tellet huser én af grønlandets mest innovative gourmetrestauranter, Spisestedet Sarfalik, samt en afde-ling af a Hereford beefstouw.

Men de to entreprenører er også aktive på andre fronter, ikke mindst indenfor erhvervsbyggeri og boliger. et nyere og markant eksempel er deres køb af det gamle posthus i Nuuk, der blev fjernet for at give plads til en ny butiksbygning, hvil-ket forskønnede bymidten. alt det kunne der fortælles en lang historie om, hvilket der da også burde, men det ville let fylde flere udgaver af

47aurora 13 2012

aurora. derfor koncentrerer vi os ved denne lejlighed om at fortælle om hotellet i Nuuk - og lidt om ”du-pond & dupont”, som var et navn, tidligere redaktør Philip lauritzen fandt på. Han mente, at det pas-sede godt til dem, da de - som de-tektiverne i tin tin - dukkede op overalt og altid arbejdede i fælles-skab.

Helge tang, der er født i durup i Nordjylland, blev udlært som kok i 1970, og drev allerede sin første for-retning året efter. udover sit travle liv som iværksætter og hoteldirektør beklæder han en række tillidspo-ster. Han er fx formand for grøn-lands arbejdsgiverforenings bran-cheudvalg for hotel og restauration, ligesom han i 20 år har været bran-cheformand for levnedsmiddelsko-len inuili i Narsaq. også Carl juhl stammer fra jylland. Han blev som 18-årig uddannet maler, men lige-som sin senere kompagnon fik han hurtigt smag for at være selvstæn-dig, hvilket han blev som 25-årig. Partnerskabet har som nævnt ført d’herrer gennem mange erhvervs-mæssige bedrifter, og de er således på flere måder medvirkende til, at

det ikke aldrig er kedeligt at bo eller opholde sig i grønland. antallet af grønlandske, danske og internatio-nale kunstnere, der har optrådt i de-res etablissementer, er næppe til at gøre op.

Det er lysten, der driver værket

aurora møder Helge og Carl en de-cemberdag på hotellet, hvor de ak-tuelle udvidelsesplaner var i fokus. det er tydeligt, at de efterhånden ”voksne” herrer stadig brænder for at sætte ting i gang. ”ja, det er jo det, der driver os”, fortæller Helge tang, mens han ivrigt forklarer de-taljerne i de nye faciliteter, der vil forandre store dele af bygningen.

”Hvor længe, vi har tænkt os at blive ved?”, svarer de begge forun-dret på mit spørgsmål. ”det har vi sgu vist aldrig spurgt os selv og hin-anden om. vi fortsætter så længe vi synes, det er sjovt, og det er det heldigvis stadig, så vi har ingen pla-ner om at gå på pension. Hvad skul-le vi så få tiden til at gå med?”...

”vi er glade for, at grønland har givet os gode muligheder for at

bygge forretninger op. Myndighe-derne har været fremsynede og bakket udviklingen op. blandt andet gennem gunstige afskrivningsreg-ler, der er en forudsætning for, at private investeringer kan lade sig gøre i det omfang, samfundet har brug for. til gengæld kvitterer vi så ved at investere det meste af vores overskud i nye projekter”, under-streger de.

Seneste skud på stammen er et nyt stort byggeri i Nuuk, som Helge og Carl opfører i samarbejde med en mindre gruppe investorer. i første etape vil Sarfarsuit Centeret, der kommer til at ligge ved Nuuks svømmehal, bestå af et 6.000 m2 stort butikscenter. Senere er det planen at udvide med både boliger og virksomhedslokaler, hvorefter det vil være fuldt udbygget til i alt 25.000 m2.

”ja, det er også en af vores store satsninger”, fortæller de og breder endnu flere planer og tegninger ud på gulvet i kontoret, hvor væggene er fyldt med billeder og dokumenter fra hotellets 25-årige historie. ”vi gør det ikke, fordi det er en rentabel forretning her og nu, men fordi vi

Nutarterneqareeruni Hotel Hans Egedep saqqaa ima isikkoqalissaaq. Sådan kommer facaden på det nye Hotel Hans Egede til at præsentere sig efter moderniseringen.

48 aurora 13 2012

betragter det som en langsigtet in-vestering. det gør vi, fordi vi er over-bevist om, at byen og landet har brug for et sådan center. Nuuk er jo ikke færdig med at udvikle sig …

Vi tager morskab alvorligt

På Hans egede er der i skrivende stund 70 medarbejdere, hvilket gør hotellet til en af de største private arbejdspladser i grønland.

”dette samfund har i det hele ta-get brug for arbejdspladser, og ikke mindst uddannelse, fortsætter Hel-ge. ”både os selv og vores familier har som sagt altid været glade for at bo i grønland, som vi betragter som vores andet fædreland. derfor er vi da også lidt stolte over, at vi har været med til at uddanne man-ge dygtige mennesker, der nu sæt-ter deres præg på hele branchen i landet. vi har gennem årene uddan-net over 100 kokke og andre fag-folk, og i øjeblikket er der ca. 180 mennesker beskæftiget i vores virk-somheder. en del af disse forretnin-ger er bortforpagtet, så vi kan kon-centrere os om fortsat at beskæf-tige os med nye projekter, udvikling og innovation. det er der, vi har vo-res styrke”.

at de stadig nyder at planlægge både små, praktiske forbedringer og nye store projekter kan mærkes ved, at de har bevaret deres sans for humor.

”vi plejer at sige, at vi tager mor-skab alvorligt”, bryder Carl juhl ind. ”det har vi gjort ved at give folk mu-ligheder for at more sig i vores for-retninger igennem mange år. ved at sætte morskab i system, om man så må sige. På vores egen måde har vi gjort meget for folks samvær. tænk lige på, hvor mange børne-fødsler, vi har været skyld i”, siger han med et glimt i øjet. ”ja hov hov, da kun indirekte!”, griner Helge.

Udvikling kræver samarbejde

ligesom Helge tang og Carl juhl anerkender de offentlige myndighe-ders progressive holdning til iværk-sættermulighederne i grønland, gælder forståelsen også den anden vej:

”udvidelsesplanerne for Hotel Hans egede er et godt udviklings-tiltag for Nuuk. det vil understøtte udviklingsmulighederne for byen som helhed, ikke mindst mht. de ar-rangementer og aktiviteter, vi i frem-

tiden kan tilbyde i Nuuk. derfor er jeg kun glad for, at Hotel Hans ege-de følger med tiden og udvider ho-tellets kapacitet”, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, asii Chemnitz Narup i en kommentar til udvidelsesplanerne. ”vi har i mange år haft et godt sam-arbejde med hotellet. både når vi skulle afvikle store arrangementer i byen, men også i det daglige. Nuuk vokser hurtigt og der er brug for in-vesteringer i både konference- og overnatningsmuligheder. På det punkt har jeg tillid til, at de erhvervs-drivende selv har fingeren på pulsen – at de ved hvad der er af forret-ningsmuligheder og hvad markedet kan bære. derudover er det mit øn-ske, at Hotel Hans egede - som an-dre virksomheder - engagerer sig aktivt med socialt ansvar i lokal-samfundet. jeg opfatter professio-nalisme i en moderne virksomhed som andet og mere end blot det umiddelbart forretningsmæssige”, siger borgmester asii Chemnitz Na-rup videre. ”jeg glæder mig til at se, hvordan Hotel Hans egede vil se ud når udvidelserne er gennemført”, slutter hun.  

Nuummi pisiniarneqarfik nutaaq sananeqartussanngorpoq.

Endnu et moderne butikscenter vil i de kommende år skyde op i Nuuk.

49aurora 13 2012

I perioden marts til september 2012 har konsulent ellen arn-

skjold orlov fra sit arbejde i ga, da der venter familieforøgelse. Nogle af hendes opgaver vil i mellemtiden blive løst af ekstern konsulent Karin egede. Karin driver til dagligt sit eget firma, Zmeetings - og som den opmærksomme læser måske vil be-mærke, så har hun allerede i flere omgange løst opgaver for ga i for-bindelse med større konferencer.

”vi har valgt at tilknytte Karin til ga i den periode, hvor ellen er på orlov. dels fordi vi har fået flotte til-bagemeldinger for Karins arbejde i forbindelse med vores konferencer, og dels føler vi, at medlemmer ken-der hende på forhånd og kan have tillid til, at hun kan løse de opgaver, der venter forude”, siger ga’s direk-tør Henrik leth.

”jeg skal blandt andet varetage ansvaret for planlægningen af de grønlandske erhvervsdelegationer, som er planlagt i 2012 - hhv. PdaC 4.-7. marts (toronto), Noia 18.-21.

juni (St. john’s) og oNS 28.-31. august i Stavanger), og jeg skal desuden løfte opgaven med at ko-ordinere produktionen af aurora. desuden fskal jeg være kursusko-ordinator i forbindelse med ga’s kurser”, fortæller Karin egede. ”da ellen er en ildsjæl med sit arbejde, har hun allerede taget hul på at in-troducere opgaverne for mig, så jeg forudser, at jeg bliver godt rustet til at løfte disse opgaver”.

Ellen sulinngiffeqarallassaaqPiffissami marsimiit septembari-

mut 2012 siunnersuisartoq ellen arnskjold erninissani pissutigalugu ga-mi sulinerminiit sulinngiffeqaral-lassaaq. Sulinngiffeqarallarnerani suliaasa ilai siunnersuisartumit su-liffiup avataanersumit Karin egede-mit suliarineqartassapput. ulluin-narni Karin nammineq suliffiuteqar-poq taaguutilimmik Zmeetings – atu artartullu eqqummaarilluartut maluginiarsimassavaat taanna arla-leriarluni ga-p annertunerusunik ataatsimiititsinerini suleqataasarsi-masoq.

”ellen-ip sulinngiffeqarallarnerani Karin sulisorineqartartussatut ga-p

toqqarsimavaa. tamatumunnga peq qutaasut ilagaat ataatsimiitit-sinivut pillugit Karin-ip kusanartu-mik suliaqarsimasutut oqaatigine-qartarsimanera, aammalu misigisi-magatta ilaasortatta taanna ilisari-simareeraat taamaattumillu aamma siunissami suliassanik suliarinnillu-arsinnaanissaa tatigalugu”, taama oqarpoq ga-p pisortaa Henrik leth.

”Suliassama ilagissavaat kalaallit inuussutissarsiummik ingerlataqar-tut angalanissaat, 2012-imi dPaC marsip sisamaanniit arfineq aap-paan nut pisussaq (toronto), Noa juunip 18-ianniit 21-annut pisussaq (St. john’s) aammalu oNS aggustip

28-anniit 31-annut pisussaq (Sta-vanger), taakku saniatigut aurorap suliarineqarnerata ataqatigiissarne-qarnera suliarissavara. taavalu aamma ga-p pikkorissaasarnerini pikkorissaanermut ataqatigiis saa-risuussaanga” Karin egede oqar-poq. ”ellen suliassaminut kajumis-suseqarluartuulluni sulisarami suli-assannik ilitsersuullunga aallarte-reer poq, taamaattumik takorloor-para suliassat suliarinissaannut pia-reersimalluassallunga”.

Ellen på orlov

GA

Karin Egedep ukiup affaani Ellen Arnskjold paarlassavaa, taassumalu peqannginnerani

ataqatigiissaagassat annerit GA-p allattoqarfiani suliarissallugit.

Karin Egede skal i et halvt år afløse Ellen Arnskjold, og i

hendes fravær løse en række større koordineringsopgaver

for GA’s sekretariat.

50 aurora 13 2012

– venedig-imi Nuummilu – i venedig og Nuuk

Aaqqissuussineq future green-land ga-p aaqqissuussaatut it-

toq sukumiisumik pilersaarusiorta-riaqarpoq, taamaattumillu inuussu-tissarsiorneq pillugu 2013-imi ataat-simiinnissamik pilersaarusiornerit siulliit allattoqarfiup aallartereerpai. Kalaallit Nunanni Sulisitsisut Peqa-tigiiffianni ilaasortat maannangaaq 2013-imi pingasunngorneq februaa-rip arfernat aamma arfineq aappaat iniminnersinnaavaat, taamanikkus-sami future greenland Katuami Nuum miittumi ingerlanneqassam-mat. qulequttat eqqartugassat pi-lersaarullu sukumiinerusoq pisussat eqqarsaatigilluareerutsigit uterfigiu-maarpavut.

Namminerisatsinnik ataatsimii-titsinissarput pitinnagu piumaartus-sa tut takorluukkatsinni future green land annerusumik allaaneru-sumillu qitiutinneqassaaq. Kalaallit Nunaat qulequtsiullugu sammisas-sat assigiinngitsorpassuupput, maan nalu kalaallit danskillu illussa-nik titartaasartut Kalaallit Nunaanni siunissamut takorluukkaminnik ine-ri artortitsisimapput.

Suliamut tamatumunnga dansk

arkitektur Center aamma Statens Kunstfond tunuliaqutaapput, taak-kumi venedig-imi 2012-imi nunat tamalaat saqqummersitsineranni ”den 13. internationale arkitektur-biennale”-imi danmark sinnerlugu saqqummersitseqataassapput.

Suliniut isumassarsiarineqarpoq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiata 2011-mi marsimi kingul-lermik future greenland pillugu ataat simiititsinerani dansk arkitek-tur Center peqataammat, taamanik-kummi qulequtaritinneqarpoq CSr, (suliffeqarfiit inuiaqatigiinnut akisus-saaqataanerat) tassungalu tunnga-tillugu immikkut sammineqarluni ”People , Planet, Profit”. taamanik-kulli 2012-imi venedig-imi Nuum-milu 2013-imi saqqummersitsinis-sat pillugit dansk arkitektur Center aammalu Kalaallit Nunaanni Sulisit-sisut Peqatigiiffiat oqaloqatigiitta-lersimapput. taamaattumik sulini-utip qulequtaa Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata inussiar-nisaarnermigut atukkiussimavaa, taamaaliornermigut neriuutigalugu Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Pe-qatigiiffiata 2013-imi februaarimi

ataatsimiititsinissaani future green-land-imik taaneqartumi venedig-imi saqqummersitassat ilaannik saq-qum mersitsisinnaanissaq.

Minik Rosing illersuisuuvoq

venedig-imi pisussami Kalaallit Nu-naata unammilligassai inuiaqatigiit illoqarfinnilu inooriaatsip siunissami qanoq isikkoqarsinnaanerannik fu-ture greenland-ip takorluugai aal-laavigalugit eqqoriarneqarput. uja-rassiooq professor Minik rosing su-liniummut illersuisuuvoq. Kalaallit inuusaatsiminni ileqqui pinngortital-lu ilisimatusaatiginerani paasisat aallaavigalugit Kalaallit Nunaata unammilligassai nittarsaanneqar-sinnaapput, aammalu qanoq ilior-nikkut ineriartortitsineq nunamut iluaqutaasussaq qulakkeerneqar-sinnaanersoq.

dansk arkitektur Centerip 2012-imi suliniutaani future greenland pillugu paasissutissat aammalu 2013-imi ataatsimiinnissaq future greenland pillugu paasissutissat uani aaneqarsinnaapput www.futuregreenland.gl

International udstilling i Venedig 2012 og ny erhvervskonference i Nuuk i 2013

Nunat tamalaat saqqummersitsinerat Venedig 2012 aammalu inuussutissarsiorneq pillugu Nuummi 2013-imi ataatsimiinnissaq

fUtUrEGrEENlAND

51aurora 13 2012

Et så omfattende arrangement som ga’s future greenland

kræver grundig planlægning, så de første forberedelserne til erhvervs-konferencen i 2013 er sekretariatet derfor gået i gang med. ga’s med-lemmerne kan allerede nu reserve-re onsdag den 6. og torsdag den 7. februar 2013, hvor future green-land vil blive afholdt i Katuaq, grøn-lands Kulturhus i Nuuk. temaer og konkrete programpunkter vender vi tilbage til, når vi er kommet længe-re i overvejelserne.

Men inden vores egen konference vil der blive sat fokus på future greenland i et større og anderledes perspektiv. temaet om grønland trænger sig på i mange forskellige sammenhænge, og nu har en grup-pe grønlandske og danske arkitek-ter udviklet visioner for et fremti-dens grønland.

dansk arkitektur Center og Sta-tens Kunstfond står bag dette pro-jekt, som vil blive danmarks officiel-le bidrag til den internationale arki-tekturbiennale i venedig i 2012.

inspirationen til projektet kom, da dansk arkitektur Center deltog ved

ga’s seneste future greenland kon-ference i marts 2011, hvor temaet var CSr relaterede emner omkring ”People , Planet, Profit”. dansk ar-kitektur Center har siden været i dia-log med grønlands arbejdsgiverfor-ening omkring et samarbejde, både i forhold til udstillingen i venedig 2012 og i Nuuk 2013. Projekttitlen er derfor venligst udlånt af ga, som samtidig håber, at en del af udstillin-gen i venedig kan fremvises ved ga’s egen future greenland konfe-rence i februar 2013.

Minik Rosing er projektor

future greenland i venedig skal gi-ve et bud på, hvordan de udfordrin-ger, grønland står overfor, vil på-virke fremtidens samfund og bykul-tur. geolog og professor Minik ro-sing, er protektor for projektet. Med forankring i grønlandske kulturtra-ditioner og naturvidenskabelige sammenhænge, har han mulighed for at være med til at gøre opmærk-som på grønlands udfordringer, og hvordan man kan sikre en udvikling, som kommer landet til gode.

Mere information om dansk ar-kitektur Centers future greenland projektet i 2012 og ga’s kommen-de future greenland konference i 2013 kan hentes på www.futuregreenland.gl

ba

Ng

.gl

Ilisimatooq kalaaleq nunarsuaq tamakkerlugu ilisimaneqartoq, ujarassiooq professor Minik Rosing, Future Greenland pillugu Venedig-imi 2012-imi nunat tamalaat saqqummersitsineranni Internationale Arkitekturbiennale”-imi Danmark sinnerlugu saqqummersitsinissamut illersuisuuvoq.

Grønlands verdensberømte videnskabsmand, geolog og professor Minik Rosing, er protektor for Future Greenland, Danmarks officielle bidrag til den Internationale Arkitektur biennale i Venedig i 2012.

KINGUllErMIIllU IlAASortANNGortUt: NyE MEDlEMMEr SIDEN SIDSt:

Aurora tullianik saqqummissaaq 2012-mi maajimi.Næste udgave af Aurora udkommer maj 2012.

• Nanoq Consult & Service apS, Nuuk• grontmij a/S, Nuuk• deloitte Statsautoriseret revisionspartnerselskab, Nuuk• Cb, Nuuk• arctic tamallat, Sisimiut• Xploration Services greenland, Nuuk• Sisimiut vandrehjem, Sisimiut• Per aarsleff grønland, Nuuk

Atimik allanguineq / Navneforandring:• vvS-Service, Postboks 142, 3952 ilulissat

> Hotel avannaa, Nuussuataap aqq. 2, 3952 ilulissat

Associeret medlemskab:• offshore Center danmark, esbjerg

AURORA nr. 12 2011 iSSn 1903-9433 Kalaallit Nunaan ni Sulisitsisut Peqatigiif fiata naqitertitaa. udgivet af grønlands arbejdsgiverforening. Aaqqissuisut · Redaktion Henrik leth (akisuss.), ellen arnskjold, finn jørn jakobsen. Nutserisoq · Oversætter tukummeq qaavigaq, ulf fleischer. Layout irisager.gl. Naqiterisoq · Tryk Naqitat.

Ukimoortumik suliffeqarfinnik nittarsaassinerni Danmarkimi ingerlanneqartuni uuliasioqatigiiffiit soqutigineqartunut ilaapput

også olieselskaberne tiltrak sig opmærksomhed på de

årlige jobmesser i Danmark